AaB Årbogen 2021

Page 152

Af Claus Fallingborg

Årets Leder 2021

Klubben har igen i år haft den glædelige, store udfordring at skulle vælge én ud blandt vores mange dygtige ledere og kåre ham som ”årets leder.” I år er valget faldet på Kenneth Jensen, som er formand for vores E-sport-afdeling samt det 8. medlem af vores bestyrelse. Kenneth har gennem den sidste tid stået for vores it-udvalg, hvilket giver en del ekstra arbejde i klubben. Der er talrige, spændende opgaver, men her er Kenneth altid villig til at bidrage med sin ekspertise. Det har været en kæmpe hjælp i vores dagligdag. Kenneth har endvidere spillet en central rolle i at få alle vores afdelinger til bordet i bestyrelseslokalet, så vi får vendt alle ønsker og behov på rette sted.

152

Senest har Kenneth spillet en vigtig rolle i vores medlemsundersøgelse, hvor vi har ønsket, at alle medlemmer har haft mulighed for at give deres holdninger til klubben til kende. Kenneth er en kæmpe ildsjæl, som arbejder inden for de rammer, som gives i et fællesskab, og hvor det er vigtigt at forstå, at alle har én stemme, når den endelig beslutning skal træffes. Foreningstanken og værdien af alles tanker og bidrag til gavn for fællesskabet optager Kenneth, og han har en kæmpe indsigt i og forståelse for, hvad der er godt for alle i klubben på tværs af de forskellige afdelinger. Stort tillykke med valget og tak for din indsats. Med venlig hilsen Lederudvalget

AaB Årbog 2021


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
AaB Årbogen 2021 by AaB Af 1885 - Issuu