dansk basketinfo 7.14

Page 7

LAD OS LIGE BEVARE FOKUS Hold da op for en måned! Endnu en gang er Randers Cimbria røget i problemer. Dermed ikke sagt at det sker for dem tit, men det er nu engang klubben der sidst gik konkurs, og nu ser det ud til at deres positive bølge er blevet opslugt, og erstattet af noget af en faldhul. Jeg er lidt delt med hensyn til Randers’ problemer. Jeg har mega ondt af spillerne på holdet, og er ked af at Randers endnu engang skal have dårlig omtale pga. økonomien, mens de fleste glemmer hvor godt holdet egentlig spiller. På den anden side er problemerne klubben har, selvforskyldt. Jeg har dog svært ved at se at det er spillernes skyld… Min overskrift i denne leder er ”lad os lige bevare fokus”. Grunden til det er, at jeg syntes vi bruger alt for lang tid på at debattere Randers’ problemer, og gætte på hvad der sker i morgen, og hvornår, og om de går konkurs og så videre, og så videre… Alt det gætteri er ikke gavnligt på nogen måde. Hvad om man fokuserede på fakta, og så bruge de fejl der er begået, til at rette op på nogle ting, så det ikke sker igen. Her tænker jeg på at andre klubber kan tage ved lære og måske kigge deres budget igennem en ekstra gang, eller for fremtiden være mere opmærksomme på ikke at lave samme fejl som Randers. For os der skriver om basket– så lad os være faktuelle. Alt det der gætteri hjælper ikke. Til Randers, (og det gælder også alle andre klubber der putter med tingene) meld nu klart ud. Vi forsøger ikke at få jer ned med nakken, vi vil bare gerne have nogle svar, så vi kan fokusere på det, der er grunden til at vi også ved der er problemer,– nemlig det at vi bare gerne vil se noget godt basket. Jeg forsøger ikke at være efter nogen her, jeg syntes virkelig bare vi taler alt for meget om ukendte faktorer, og glemmer alt den gode basket som Randers og alle de andre klubber i ligaen leverer! Lad os bevare fokus på basket som en helhed, både det negative, men også sporten i sig selv i stedet, som jeg personlig syntes har været utrolig spændende og intens den sidste måneds tid. Simon Ravn Chefredaktør

07


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.