1976 4 by Storvorde-Sejlflod Pastorat

1976 4

Kristendommen har ikke sin egen gik helt tilbage til Babylons stjernekultur. Nih der missioneres, f<t>lger tydere. Nu har vi naet det lyseste der automatisk en masse hedensk punkt af aret, nu kommer vi ind kultur med. Da Danmark blev krii krebsens tegn, og dagene begynstent, hvirvledes en hel del af det der, som krebsen, at ga tilbage. brogede billede af vidt forskellig For at besva=rge lyset til at vende hedenskab med ind, som havde tilbage, ta=nder man blus og brande, omgivet kristendommen i Romersom ved vintersolhverv, hvor dagen riget. er allerkortest og lyset er mindst. Stjerner og planeter som guder Disse to lysfester, ved sommerkendtes ikke af germanerne. De solhverv og vintersolhverv, sugede fejrede jul nar de havde slagtet og kristendommen til sig pa oldtidens brygget ud pa efteraret. De andre egen spidsfindige made. I Lukasfester var ogsa indpasset i arbejdsevangeliet la=ser vi, at Johannes D<t>livet, ikke efter planeternes og stjerber blev f<t>dt1/2 ar f<t>rJesus. I nernes stilling. Stjernedyrkelsen Johannesevangeliet siger Johannes stammer fra Babylon. D<t>berom Jesus: "Han b<t>rvokse, En anden ting, der kom ind med men jeg blive mindre." Fra somkristendommen var helgendyrkelmersolhverv bliver dagene kortere, sen. Smaguddomme blev erstattet fra vintersolhverv bliver de la=ngere. af disse halvguder over hele SydeuAltsa lagde man St. Hans ved somropa. Johannes D<t>bervar som anmersolhverv og Kristi f<t>dselsdag, dre af dem, der stod Jesus na=r, en eller jul, ved vintersolhverv. af de fornemste helgener. Midsommerdagen, St. Hans er Midsommerfesten var velkendt i altsa hedenskab og kristendom i Sydeuropa f<t>rkristendommen. Den