MENIGHEDSBLADET 1/2019

Page 1

MENIGHEDSBLADET

DECEMBER 2018-FEBRUAR 2019 82. årgang, nr. 1

OLUFS KUNST Den lokale kunstner Oluf Meldgaard udstiller lige nu i Sognegårdens foredragssal. Beskueren stilles spørgsmålet: "Kunst eller hva'?" Læs Merete Aarup-Kristensens reportage på side 5


KONTAKT OS

MEDARBEJDERE OG MENIGHEDSRÅD Storvorde-Sejlflod Kirkekontor Tofthøjvej 37 9280 Storvorde MEDARBEJDERE

S O G N E G Å R DE N

Niels Lassen Sognepræst Tlf. 9831 8470/2172 7173 E-mail: ncsl@km.dk Træffes ikke om mandagen Arne Munck Rasmussen Kordegn/kirkesanger Tlf. 9831 8470 E-mail: amr@km.dk Træffetid: Tirsdag kl. 8.30 - 11.30 Torsdag kl. 15.00 - 18.00

STO RVOR DE

SEJ L F LOD

KI RKE

K I R KE

Birgitte Søndergaard Organist Tlf. 2044 4306 E-mail: birgis3@gmail.com René Houkjær Yderstræde Graver, Storvorde Kirke (tiltræder 1. december) Tlf. 2926 5015 E-mail: storvordekirke@gmail.com Lone Bank Graver, Sejlflod Kirke Tlf. 2048 4142 E-mail: sejlflodkirke@gmail.com

MENIGHEDSRÅD Storvorde Sogn E-mail: 8325@sogn.dk

Sejlflod Sogn E-mail: 8326@sogn.dk

Carina Nygaard Simonsen Formand E-mail: cnsimonsen@gmail.com Tlf. 5337 7645

Claus Johannsen Formand E-mail: landkaergaard@stofanet.dk Tlf. 6138 5854

Søren Holm Nielsen Kirkeværge E-mail: bs.holm.nielsen@gmail.com Tlf. 2612 6432

Laila Sølver Kirkeværge E-mail: vigen31@stofanet.dk Tlf. 2941 4036


Jeg giver for at få.

Gud giver uden at få.

Tekst: Niels Lassen Fotos: Medieafdelingen/Moesgaard Museum og VisitDenmark

I oktober var konfirmanderne, deres klasselærere og jeg sammen på en tur til Moesgaard Museum. Vi fik en meget inspirerende guidet tur med fokus på livs- og dødssyn igennem tidsaldrene. Det var lige fra jægerstenalderen og så frem til middelalderen – mere kunne vi ikke nå den dag. Det, som især slog mig, var, at selv om vi kalder os moderne og forstår os som oplyste, så har mange tankemønstre overvintret og lever videre på trods af den store udvikling. Som eksempel på det vil jeg nævne Grauballemanden fra jernalderen. Han bliver regnet som verdens bedst bevarede moselig. Det er tydeligt, at han er blevet dræbt. Man kan ikke vide, hvorfor han blev dræbt, da der ikke lige lå en beskrivelse ved siden af ham. Det er med ham som med alt andet i den førskriftlige tid, det

beror på sandsynligheder og kvalificerede gætterier/hypoteser. Man regner med, at han er blevet ofret til guderne i den mose, hvor han er blevet fundet, for at please guderne. Man ofrede i oldtiden ikke kun dyr og afgrøder, også mennesker, for at få balance i livet og velsignelse og frugtbarhed til gengæld. Man gav for at få. Vi finder dette syn tydeligt i Det gamle testamente. Finder vi det også i Det ny testamente, finder vi det også i kristendommen? Nej, Jesus blev ikke ofret for at please Gud, for at vi skulle få velsignelse og frugtbarhed som i de mange kulturer, hvor man foretog og den i dag foretager ofre. Hans død markerer tværtimod et brud med hele den tankegang, at vi skal gøre noget, give noget til Gud, for at Gud til gengæld skal give noget til os. Jesus gav sig selv, han sparede ikke sig selv. Han blev nemlig ved med at fortælle om Guds kærlighed


Foto: Claus Bech.

og barmhjertighed og praktisere den, selv om det resulterede i hans død. Den blev en konsekvens af det, han sagde og gjorde. Hans modstandere mente ikke, at han havde ret til at gøre Guds nåde gældende, han havde således ikke ret til at tilgive på Guds vegne, og han havde ikke ret til at overtræde den hellige lov. Det gjorde han f.eks., når han helbredte på sabbatsdagen. Det anså de for gudsbespottelse, at han som et menneske gjorde sig lige med Gud. Jesus blev ikke desto mindre ved med at gøre, som han ville, og på den måde ofrede han sig selv. Ikke for at tilfredsstille Guds vrede, men af kærlighed til mennesker. Han havde ikke selv noget ud af det. Han gjorde det ikke for at få noget. Derfor kan vi konkludere: Over for Gud er det sådan, at vi får ufortjent uden at have gjort noget

for det. Vi får af nåde. Så det er lige modsat, hvordan man i offerkulturerne tænker. Offertankegangen lever videre. Den er meget sejlivet og popper bare op på en anden måde. Der er noget offerkultur over gaveudvekslingen. Vi giver julegaver og får til gengæld andre julegaver. Vi giver i forventning om at få. I mange familier aftaler man i god tid, hvem man er på julegaver med, så man ikke bringer hinanden i forlegenhed. Vi får røde ører, hvis vi får en gave uden at have givet til ham, som vi har fået gaven fra. Butikkerne er lukket juleaftensdag, og det er noget kikset at komme med en gave efter juleaften.

Kernen i julens glædelige budskab er, at Jesus er en gave til os, som vi bare kan tage imod og glæde os over, uden at vi skal have røde ører af den grund. Det er her ligesom med de helt små børn. De får, uden at de giver. De giver ikke gaver til forældrene, men begejstret pakker de gaver ud. Forældrene forventer ikke nogen gaver, de giver ikke for at få, deri ligner de Jesus, som giver for at glæde os. Det er værd at fejre i julen. Julen er børnenes fest. Det er sandt, og over for Gud er vi alle ligesom børn. Vi tager imod uden at have noget at give til gengæld. Lad det være den største pakke, som langt overgår alle julegaverne under træet. Glædelig jul!


KUNST ELLER HVA’? Tekst/fotos på denne side: Merete Aarup-Kristensen

Således spørger den udstillende lokale kunstner, Oluf Melgaard, Storvorde. Det er de malerier og skulpturer, han pt. udstiller i Sognegården, spørgsmålet går på. Det er hermed op til beskuerne at besvare spørgsmålet. Et er sikkert – værkerne vækker følelser i én. Og det er vel det, kunst skal gøre – for at kunne kaldes kunst? Oluf Melgaard fortæller: ”En dag fik jeg besøg af pastoren, sognepræst Niels Lassen. ”Du har nogle fine malerier. Vil du udstille i Sognegården?” spurgte han. Det gik jeg med til.” På spørgsmålet om, hvordan det hele begyndte, svarer Oluf Melgaard: ”Jo, lige som Emil fra Lønneberg. Jeg arvede en høvl-

RENÉ ER NYT ANSIGT I STORVORDE KIRKE

bænk med værktøj som dreng og begyndte at lave figurer i træ. Som voksen lærte jeg at svejse, og så gik det der ud af med figurer i alle størrelser i jern, beton og kobber. Min første udstilling var på Motel Egense, hvor tre museer opkøbte. Derefter blev jeg opfordret til at udstille på den censurerede, og så gik det godt. I 35 år stod jeg på værksted, og der var god afsætning. De står nu i Danmark og rundt i verden. Tegnet har jeg altid, og det er også blevet til mange i årenes løb.”

Den 1. december tiltræder den nye graver og kirketjener sin stilling ved Storvorde Kirke. Det er den 36-årige René Houkjær Yderstræde. René har, lige fra han var ganske lille, haft stor interesse for gartnerfaget. Således havde han sit eget hjørne af haven hjemme i sine forældres have i Mou, hvor han er født og opvokset. Efter skolen kom René i gartnerlære og tog sin uddannelse hos Gug Planteskole, hvor han var ansat i 10 år i alt.

Udstillingen kan ses resten af året og ind i det nye år i Sognegården.

Lige siden og indtil sin ansættelse hos Storvorde Kirke har han arbejdet som gartner og vicevært hos Aalborg Ejendomsservice. René, som bor i Storvorde med sin kone og to børn, glæder sig til at tage de nye udfordringer som graver op.


Foto: Colourbox

NYT HOLD I BABYSALMESANG Babysalmesang er for børn fra ca. 3 mdr. – ca. 9 mdr. sammen med en voksen. Vi synger både salmer og børnesange og bruger fagter, tørklæder, instrumenter mm. for at stimulere børnene og ha’ det sjovt. Vi knytter bånd til dåben ved at synge de to dåbssalmer, der bliver brugt her ved kirken, og vi beder Fader Vor, men babysalmesang er for alle, både døbte og udøbte børn og voksne. Danse til både sange og salmer gør vi også, inden der er kaffe/te og et stykke brød og tid til masser af snak. Vi begynder det nye år tirsdag den 8. januar kl. 10.30 og slutter kl. 12. Der er vinterferie uge 8. Tilmelding og spørgsmål til: charlottewedel@gmail.com tlf: 60685798.

KENDER DU SØNDAGSCAFÉ? Søndagscafé er en aktivitet, hvor nogle frivillige personer 10 søndage om året forsøger at sætte lidt kulør på tilværelsen for ældre fra by og opland. Vi holder til på Storvorde Aktivitetscenter. Der er café den 3. søndag i måneden fra kl. 14 til 16, og et fast forløb byder på underholdning, kaffebord og fællessang. Arbejdsgruppen sørger for alt på dagen lige fra to slags hjemmebag over borddækning og tilbage igen med afrydning og tømme opvaskeren. Andre aftaler underholdning, ordner pc-arbejde med plakater o.l., og der skal også skaffes penge. Vi får tilskud fra kommunen og de to menighedsråd, som gør det muligt at aftale underholdning med dygtige amatører, som virkelig kan underholde med sang, musik og en god historie om oplevelser eller gode anekdoter. Publikum betaler en mindre entré, som dækker

udgifter til kaffebordets glæder. Arbejdsgruppen består af frivillige ældre i aldersgruppen 60+, og halvdelen af dem har fejret deres 80-års dag, så her og der er der lidt færre kræfter til rådighed, end tilfældet var i 2004, da man som ung pensionist gik i gang med opgaven. Derfor vil vi meget gerne i kontakt med personer, som kan tænke sig at bruge 20 – 25 timer pr. år på at glæde andre. Der er plads til enhver uanset alder, og vi passer godt på hinanden. Kontakt Lillian Olesen, formand telf. 20234346, e-mail: vanstedgaard@olesen.dk Hans Bruun, kasserer tlf. 25789507, e-mail: hansinabruun@gmail.com


Fotos: Danmission og Merete Aarup-Kristensen.

KONFIRMAND- OG UNGDOMSAFTEN ONSDAG DEN 28. NOVEMBER KL. 19.00 - 20.30 I SOGNEGÅRDEN Vi får besøg af unge mennesker, som har haft et længere ophold på Zanzibar. De har været ansat af Danmission til ophold på Zanzibar og efterfølgende formidling i Danmark. Zanzibar er overvejende muslimsk med et mindretal af kristne. Danmission arbejder på Zanzibar med uddannelse af kvinder, dels i praktiske færdigheder, så de får mulighed for at skaffe sig en indtægt, dels i kvinders og børns rettigheder i familie og samfund. Desuden arbejder man med samtale og møde mellem mennesker med forskellig tro, kristne og muslimer, for derigennem at fremme forståelse og fred.

VI SYNGER JULEN IND JULETRÆSTÆNDING MED TORSDAG DEN 29. NOVEMBER KL. 18.30 I SEJLFLOD KIRKE Kirkernes voksenkor og børnekor medvirker, og korene vil synge hver for sig, men også sammen. Alle er velkomne, og der bliver mulighed for at synge med på adventstidens skønne salmer.

BØRNEGUDSTJENESTE

SØNDAG DEN 2. DECEMBER KL. 15.00 VED P-PLADSEN UDFOR STORVORDE KIRKE Juletræet tændes på pladsen foran Storvorde Kirke. FDF byder på æbleskiver. Derefter er alle velkomne til adventsgudstjeneste i kirken kl. 15.30, hvor minikonfirmanderne opfører krybbespil. Det er en dejlig måde at begynde adventstiden på, at komme i kirke og være med til en stemningsfuld børnegudstjeneste. Kom selv og se. Flaglauget, FDF og kirken står bag arrangementet


Fotos: PR-foto, Tim Mossholder og Christian Hebell Paulsen.

JULEKONCERT MED “DEN UNIKKE TRIO” ONSDAG DEN 12. DECEMBER KL. 19.30 I STORVORDE KIRKE ”Den Unikke Trio” vil sætte julestemningen an i Storvorde Kirke denne aften. Tina Siel, med sine smukke fortolkninger af salmer og sange. Tine Lilholt, der også er kendt fra Lars Lilholt Band, vil spille på fløjte og harpe, mens Knud-Erik Thrane vil indramme det hele med sit fine klaverspil. Billetter til koncerten er uddelt.

JULENS GUDSTJENESTER

NYTÅRSFEJRING I KIRKEN

I år der fire juledagsgudstjenester i træk, da lille juleaften falder på 4. søndag i advent.

NYTÅRSAFTEN DEN 31. DECEMBER KL. 14.00 I STORVORDE KIRKE

LILLE JULEAFTEN, DEN 23. DECEMBER er der gudstjeneste kl. 9 i Sejlflod Kirke og i Storvorde Kirke kl. 10.30 ved Niels Lassen JULEAFTEN, DEN 24. DECEMBER er der gudstjeneste kl. 13 og 15 i Storvorde Kirke og kl. 14 i Sejlflod Kirke ved Niels Lassen. Kirkerne er stuvende fulde. Det er festligt og stemningsfuldt. JULEDAG, DEN 25. DECEMBER er der gudstjeneste kl. 9 i Storvorde Kirke og i Sejlflod Kirke kl. 10.30 ved Niels Lassen. Det er i år samme evangelium som juleaften (Lukas´ ”Og det skete i de dage…”), men prædikenen er ny. 2. JULEDAG, DEN 26. DECEMBER er der gudstjeneste kl. 10.30 i Storvorde Kirke ved Niels Lassen. Dagen er noget anderledes end de andre juledage, da den også hedder Sankt Stefans dag.

Inden raketterne stryger til himmels, holder vi gudstjeneste. Efter gudstjenesten ønsker vi hinanden godt nytår med et glas champagne eller sodavand og kransekage.

NYTÅRSPARADE SØNDAG DEN 6. JANUAR KL. 10.30 I SEJLFLOD KIRKE Helligtrekongers søndag begynder i kirken med en børne- og ungegudstjeneste, hvor FDF deltager. Efter den festlige gudstjeneste går vi i en samlet trop til FDF’s kredshus og spiser hotdogs. Både FDF’ere og alle andre er selvfølgelig velkomne!


Fotos: iStock, Laurent Denimal og pressefoto.

FREMMEDLEGIONÆREN ONSDAG DEN 16. JANUAR KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN Tidligere faldskærmsjæger i Fremmedlegionen, Brian Lange, fortæller om sine 15 år i den legendariske enhed. Den nu tidligere korporalchef fortæller om de mest kritiske øjeblikke og om livet i den verden, der normalt opfattes som lukket og ikke for sarte sjæle. Han ser tilbage på en tilværelse, der ville være at sammenligne med et sandt helvede for de fleste danskere, men Lange kalder det oplevelser. Indimellem anstrengende oplevelser, men han har ikke fortrudt et sekund. Det var ikke ønsket om at komme i krig, men en stor eventyrlyst, der i 1988 drev den dengang unge konstabel Brian Lange til sige farvel til familien og Kongens Jydske Fodregiment for at træde ind i legionærernes rækker. Brian Lange stoppede i Fremmelegionen i 2003. Han arbejder i dag på kasernen i Fredericia. Fri entré. Gratis kaffebord.

OM OVERGANGEN FRA LANDKULTUR TIL BYKULTUR – DEN STØRSTE BEGIVENHED I DE SIDSTE 3000 ÅR ONSDAG DEN 13. FEBRUAR KL. 19.00 I SOGNEGÅRDEN Beretninger om eget forfatterskab, men også om overgangen fra landkultur til bykultur, og hvordan fortællingen er til stede. Både i vores hverdag og i litteraturen. Få en litterær oplevelse med forfatter Jens Smærup Sørensen. Jens Smærup Sørensen er især kendt for bogen Mærkedage, men han har skrevet en lang række andre bøger. Han er hædret masser af gange med priser for sit forfatterskab. Han tager flittigt del i samfundsdebatten. Fri entré. Gratis kaffebord.

ROCKGUDSTJENESTE ONSDAG DEN 6. FEBRUAR KL. 19.00 I GUDUM KIRKE Ungdomsgudstjeneste for båndbyernes og omegnens unge med Søren Okholm-band. Efter gudstjenesten vil der være et lille traktement ved bordene nederst i kirken og i våbenhuset. Gudstjenesten er ved sognepræsterne Jan Brogaard og Niels Lassen. Der kører bus fra parkeringspladsen ved Sognegården, Tofthøjvej 37, Storvorde kl. 18.30. Bussen er tilbage ca. kl 20.20.


PR-foto

HJÆLP MED AT GØRE VERDEN KLIMAKLAR Folkekirkens Nødhjælp kaster næstekærligheden på klimaet til den årlige sogneindsamling SØNDAG DEN 10. MARTS 2019. Som indsamler kan du klæde verden på til klimaforandringerne. Du kan skære ned på oksekødet, sortere dit affald og droppe flyrejsen – men hvor meget forskel kan du egentlig gøre ene mand eller kvinde? Godt spørgsmål. Det er let at føle sig magtesløs, når vi gang på gang hører om klimaforandringernes konsekvenser. Men her er din chance for at gøre noget, der virkelig nytter. Klædt på til klimaet I år er Folkekirkens Nødhjælps sogneindsamling dedikeret til de klimaforandringer, som rammer os alle sammen, men som rammer særligt stærkt i verdens fattigste lande. Her er man ikke nær så godt

klædt på til det nye klima, som vi er i Danmark. Man mangler kloaksystemer, der kan aflede vandet ved oversvømmelser. Man mangler broer, der kan bringe folk i sikkerhed. Mangler vand, når tørken tømmer depoterne. Mangler mad, når ressourcerne slipper op.

du er ikke alene. Du er én ud af tusindvis af indsamlere, der står sammen om verdens nok vigtigste sag.

Klimaforandringer er en af hovedårsagerne til, at 821 millioner mennesker – svarende til hver niende verdensborger – sulter. Og at tallet er på vej op. Den gode nyhed er, at løsningerne findes. Vi kender dem. Og vi har brug for dig.

Vi håber at se så mange frivillige som muligt til den altid hyggelige indsamlingsdag.

Som indsamler er du med til at samle ind til broer, diger og flugtveje, der kan udgøre et værn mod katastrofer. Du er med til at samle ind til rent drikkevand og mad, der kan overleve tørken. Du er med til at klæde verden på til klimaforandringerne. Og

Tilmeld dig som indsamler på Blivindsamler.dk eller hos sognepræst Niels Lassen: tlf. 21 72 71 73

Vi mødes i Sognegården, Tofthøjvej 37 søndag den 10. marts kl. 11.45


KIRKEKALENDEREN

GUDSTJENESTER OG SOGNEAKTIVITETER Dato

Begivenhed

Tid/sted

Bemærkninger

Onsdag den 28. november

KONFIRMAND- OG UNGDOMSAFTEN

Sognegården kl. 19.00

Danmission

Torsdag den 29. november

VI SYNGER JULEN IND

Sejlflod Kirke kl. 18.30

Kirkernes børne- og voksenkor

Søndag den 2. december 1. søndag i advent

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 10.30

BØRNEGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 15.30

Onsdag den 5. december

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE

Storvorde Plejehjem kl. 10.00

Sognepræst Jan Brogaard

Søndag den 9. december 2. søndag i advent

GUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Onsdag den 12. december

“DEN UNIKKE TRIO”

Storvorde Kirke kl. 19.30

Se mere på side 8

Søndag den 16. december 3. søndag i advent

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Onsdag den 19. december

Sognepræst Niels Lassen

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE

Storvorde Aktivitetscenter kl. 14

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 23. december 4. søndag i advent

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Mandag den 24. december Juleaften

JULEGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 13.00 og 15.00 Sejlflod Kirke kl. 14.00

Sognepræst Niels Lassen

Tirsdag den 25. december Juledag

JULEGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 9.00 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Onsdag den 26. december 2. juledag

JULEGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 30. december Julesøndag

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Mandag den 31. december Nytårsaften

NYTÅRSGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 14.00

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 6. januar Hellig Tre Kongers søndag

NYTÅRSPARADE

Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 13. januar 1. søndag efter Hellig Tre Konger

GUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Onsdag den 16. januar

FREMMEDLEGIONÆREN

Sognegården kl. 19.00

Se side 9

Lørdag den 19. januar

DÅBSGUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 10.00

Sognepræst Niels Lassen

K A L E N D E R E N

F O R T S Æ T T E R

P Å

N Æ S T E

S I D E


JULEGUDSTJENESTER FOR DAGPLEJEBØRN OG BØRNEHAVER

BESØGSVENNER Har du tid og har du lyst til at besøge mennesker, som har brug for besøg, eller kunne du tænke dig at få en fast besøgsven, så kontakt sognepræst Niels Lassen.

ONSDAG DEN 12. DECEMBER KL. 9.15 Dagplejen KL. 10.15 KL. 11.00

Foto: Edward J. Bock III

KIRKEKALENDER FORTSAT Dato

Begivenhed

Tid/sted

Bemærkninger

Søndag den 20. januar 2. søndag efter Hellig Tre Konger

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 27. januar 3. søndag efter Hellig Tre Konger

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Onsdag den 30. januar

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE

Storvorde Aktivitetscenter kl. 14

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 3. februar 4. søndag efter Hellig Tre Konger

GUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Onsdag den 6. februar

ROCKGUDSTJENESTE

Gudum Kirke kl. 19.00

Se side 9!

Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 10. februar GUDSTJENESTE Sidste søndag efter Hellig Tre Konger Onsdag den 13. februar

OM OVERGANG...

Sognegården kl. 19.00

Se side 9!

Søndag den 17. februar Septuagesima

GUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 24. februar Seksagesima

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00

Sognepræst Jan Brogaard

Onsdag den 27. februar

PLEJEHJEMSGUDSTJENESTE

Storvorde Aktivitetscenter kl. 14

Sognepræst Niels Lassen

Søndag den 3. marts Fastelavn

GUDSTJENESTE

Storvorde Kirke kl. 9.00 Sejlflod Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

DÅBSGUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 10.00 Storvorde Kirke kl. 11.30

Sognepræst Niels Lassen

GUDSTJENESTE

Sejlflod Kirke kl. 9.00 Storvorde Kirke kl. 10.30

Sognepræst Niels Lassen

Lørdag den 9. marts Søndag den 10. marts 1. søndag i fasten

Redaktion: Merete Aarup-Kristensen, Christian Hebell Paulsen og Niels Lassen (ansvarshavende) Layout/Bladdesign: christianhebell.com • Tryk: Vestergaards Bogtryk • Distribution: SSB - Storvorde Sejlflod Boldklub


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.