Tolt magasin8 epaper

Page 1

ening Dansk Islandshestefor

] [ Oktober 2013, N0. 8

i Lasse Grønberg Jensen ne ste he ive dr gang med at hjem fra Rønnerne

lse Undersøge ores v r e t Hvor god t mod heste dække ? influenza

[ Islandske heste i blodet ]

Jeg føler mig rigtig heldig! Lasse har overtaget Krogbækgård og ansvaret for 130 heste, cafedrift og gårdens medarbejdere [ Invitationer | Avl med embryo | Der große Ritt | Breve | Kongeligt besøg ]


Det’ en smagssag! CHARMINA, 8 MDR. DV-FØL

Elsker smagen af mælk og græs

LOUDINI & BROWNIE, DARTMOOR PONYER, 3 ÅR

Elsker æbler, sojabønner og gulerødder

IT’S INA, AVLSHOPPE 14 ÅR

Elsker bygf lager, havre og lucerne

BELLE, 4 ÅR

FLAXI, ISLÆNDER 10 ÅR

Elsker ærter, sojabønner og havre

Elsker smagen af klidpellets, roesnitter og hørfrø

PR. 1. NOVEMBER 2013 INDFØRES FULD SMAGSGARANTI PÅ EQUSANAS MÜSLI- OG PILLEFODER I SÆKKE. Hos Equsana tror vi så meget på vores foder at vi tilbyder fuld smagsgaranti. Vores smagsgaranti giver dig mulighed for at ombytte produktet, hvis din hest mod forventning ikke kan lide foderet.

SÅDAN GØR DU: Du medbringer resten af posen (med minimum 50 % af indholdet tilbage) og din bon, så kan foderet frit ombyttes til et andet Equsana produkt til samme pris, evt. difference refunderes. Du er altid velkommen til at kontakte Equsanas foderrådgivning, din lokale Land & Fritid butik eller forhandler for korrekt rådgivning og vejledning til fodring af dine heste.

Smagsgarantien gælder alt müsli- og pillefoder i sække – det er din garanti for tryghed, når du skal vælge foder til din hest.

FIND DIN LOKALE FORHANDLER PÅ WWW.EQUSANA.DK


indhold

Prinsgemalen på Krogbækgård

Læs om hvordan det foregår, når der kommer kongeligt besøg. Side 16

Avl på 1. klasses hopper På Svennebjerg arbejder de målrettet med avlen og er langt fremme med embryotransplantation. Side 28

04.

Leder

06.

Invitationer

21.

Muleposen

31.

Muleposen

34.

Læserbreve

37.

Meddelelser

39.

estyrelsen, komiteer, B udvalg, Sekretariat & Stambogskontor

re på Læs me 21 side

Der große Ritt til Berlin centrum

oppe, Har du en h ne som du vil lå rne? ud til forske

Sådan var det at ride igennem centrum af Berlin! Side 24

Lasse har islandske heste i blodet

En hverdag fuld af heste, men det kunne næsten ikke ende anderledes for Lasse. Side 10

Flot invielse af baneanlægget i Skive Side 08

Mød nogle af Læsøˇs islandshestefolk! Side 18

Dyrlæge Jens Kristoffersen har undersøgt virkningen af influenzavacciner. Side 22

Kan rytterens opstilling gøre hesten halt? Side 26

»Jeg er lige hjemvendt fra en af de absolut bedste ture på min islandske hest; Råbjerg Mileturen.«

[ No. 8, 2013 TÖLT

3]


Medlemsblad for Dansk Islandshesteforening 45. årgang, No. 8, 2013

Kære læsere Vi er tusindevis af islandshesteejere og brugere. Vi er efterhånden spredt over hele landet og over det meste af Europa. Selv har jeg været med det meste af vejen, fra dengang vi var et lille ”broderskab”, som alle kendte hinanden, til nu, hvor vi er en af de største racer. Det har været en stor fornøjelse at være med til. Jeg har tænkt meget over hvad kilden til vores succes har været (ud over at vi har verdens bedste hest – selvfølgelig). Efter min opfattelse er kilden til dén succes vores stærke foreningsliv. Hvad ville mit islandshesteliv have været uden foreninger? Hvordan ville dit islandshesteliv være uden foreninger? For mig er svaret let – det ville være et helt anderledes og langt mere fattigt islandshesteliv. Overalt har vi dannet sociale sammenhænge i form af foreninger, som ramme om vores hesteliv, og disse sociale rammer er blevet så naturlig en del af det at være islandshestemenneske, at mange næsten betragter det som noget naturgivent. Noget der altid vil være der, lige meget hvordan det i øvrigt går i verden. Men kære læsere, foreningsliv er ikke noget naturgivent. Godt og levende foreningsliv afhænger af medlemmerne af foreningerne. Af vores engagement og deltagelse i dette demokrati for medlemmerne. Det afhænger af, at vi inderst inde VIL foreningerne. Det afhænger af, at vi respekterer de øvrige medlemmer, at vi lytter, diskuterer og argumenterer og husker, at det ALTID er sagen, det drejer sig om. At vi ALDRIG fører ”krig eller hetz” mod vores ”medlems kolleger”. At vi bruger medlemsdemokratiet!

Udgiver Dansk Islandshesteforening Bedervej 101, 8320 Mårslet Tlf. 8747 5075 Fax 8747 5074 sekretariat@islandshest.dk Bank: Vestjysk Bank 7739-1124896 Telefontid mandag-fredag kl. 9-15 Redaktion Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet Tlf. 8747 5077 Fax 8747 5074 toelt@islandshest.dk Redaktør Kari Baklund Ansvarshavende redaktør Torben Haugaard Deadline for redaktionelt stof er den 10. i måneden før. Genoptryk eller elektronisk gengivelse af bladets artikler er tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i tilsendte indlæg samt afvise artikler og annoncer, som strider mod foreningens interesse. Artikler i Tölt udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller redaktionens syn. Forside foto Klaus Munk, Læsø Grafik & Media

Min opfordring her er derfor: Tag del i foreningsarbejdet, engager jer og husk at uden foreninger ville vores islandshesteliv være et langt mere fattigt islandshesteliv! I må alle have et dejligt efterår med jeres foreningsaktiviteter! John Hansen formand for Klubkomiteen

Tak til bidragsyderne:

Matilde Bøgh, Jens Riise, Inge Hansen, Kira Nissen, Finn Nejstgaard, Inger-Margrethe Hansen, Poul Høgholt, Maria Antkowiak, Anne Mette Wittrup, Helle Brønnum, Morten Schiønning, Jan H. Christensen, Jens Kristoffersen, Kristin Høst Grønvold, Mette Sattrup, Henrik Cortz Poulsen, , Matilde Præstholm, Stine Randers Præstholm, Klaus Munk

[4

TÖLT No. 8, 2013 ]

Annoncering Thomas Oulund Tlf. 6171 6668 oulund@mediegruppen.net Layout Mediegruppen as Tryk Jørn Thomsen Elbo Oplag 3.800 ISSN 0900-1263


HAR DU HUSKET AT FORSIKRE DIT FØL?

www.dansk-hesteforsikring.dk

Stor rabat på føl-forsikring!

Foster/føl-forsikring er som en ekstra fordel indeholdt i livsforsikringen hos os!

HOVEDSPONSOR FOR

Den bedste service – FØR og EFTER skaden er sket

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22


invitationer Hestens dag i Rold Skov 2013 Søndag den 13. oktober kl. 11-15 Opera-Pladsen i Rebild Bakker Arden Sports Rideklub, Himmerlands Køre- og Rideforening, Isafolds Naturudvalg, Skørping Rideklub, Projektgruppen www.ridesporhimmerland.dk, Rold Skov Natur- og Kulturcenter inviterer ryttere på egen hest og kuske i egen vogn samt gæster til Rold Skov. Parkering og samling på Rebildselskabets græsmark syd for P-pladsen ved Spillemandsmuseet, Rebildvej 25, 9520 Skørping.

Program:

Formålet med arrangementet: at flere lærer skoven og god ride/køreskik i skoven at kende. Ryttere og kuske inviteres til at opleve de smukkeste steder i skoven og blive bekendt med skovens faciliteter. Rideparole: se under www.ridesporhimmerland.dk. Samtidig bydes efterårsferiens skovgæster på en ekstra oplevelse og måske en køretur i skoven, hvis der er plads i én af hestevognene.

Ryttere kan tilmelde sig følgende hold: 1. Heste/ponyer i god kondition, 15-20 km 2. Heste/ponyer i almindeligt tempo, 10-15 km 3. Heste/ponyer i roligt tempo, 10-15 km (begyndere i skovture) 4. Islandske heste, islandsk tempo, 15-20 km 5. Islandske heste, roligt tempo, 10-15 km

Kl. 11.00 Velkomst, information, rideparole og ryttere sendes af sted i hold. Kl. 11.15 Vognene kører af sted på ca. 2 timers tur. Husk varmt tæppe. Kl. 14-15 Afslutning i Rebild Bakker, hvor medbragt frokost kan indtages og snakken gå. Hestevogne vil medtage skovgæster i det omfang, der er plads. 20 kr. for voksne. Ryttere betaler gebyr på 20 kr. i Info-boden. Pengene bruges til faciliteter i skoven. Mad og drikke kan købes i Spillemandsmuseet, Topkarens Hus, Rebildhus eller hos Safari Camping.

Tilmelding: Ryttere: Jytte Sigfredsen, birkevej.john@gmail.com, 24856314. Kuske: Randi Stub Petersen, randistub@mail.dk, 41108812.

Optimale træningsmuligheder for professionel træner eller konkurrencerytter Vi har netop købt naboejendommen hvor der er et hyggeligt, ældre stuehus med udhus, som vi ønsker at leje ud. Ejendommen ligger lidt nord for Horsens nær Søvind. Der er 800 m, via egen vej, til 250 m oval bane, nyt ridehus 20 x 50 m, ridebane og ridestier. Mulighed for opstaldning i nye bokse under ordentlige forhold. Henvendelse: Annie@nordal.eu

[6

TÖLT No. 8, 2013 ]


I

N

V

I

T

A

T

I

O

Temadag avl

N

Tid: Lørdag den 12. oktober 2013 kl. 13-17 Sted: Stig og Adie Jørgensen, Svennebjerg, Tyrsbjergvej 68, 5210 Odense NV Tema: EMBRYOTRANSFER - Visioner Det praktiske med rugehopper og håndbedækning. Dyrlægens arbejde.

Ca. 1 time: ”Svennebjerg Embryo” Stig og Adie orienterer om baggrunden for og erfaringerne med de første 30 embryotransfer på Svennebjerg, samt om fremtidsvisionerne for ”Svennebjerg Embryo”. Vibeke Kolsch orienterer om det praktiske med rugehopper, håndbedækning mv. Spørgsmål fra salen. Ca. 1 time: Embryotransfer – Dyrlægens arbejde Oplæg ved Jannie Spanner, Højgård Hestehospital omkring embryotransfer herunder selve teknikken som ligger bag embryotransfer, hormonbehandling, synkronisering af rugemødre, frysning af embryoner samt succesraten. Spørgsmål fra salen. Ca. 1 time: DI AVL informerer om tanker og forslag til samarbejde med avlerne i 2014 / 2015 Spørgsmål og forslag fra salen. DI-AVL er vært for kaffe / the og brød … Tilmelding på mail senest den 10. oktober 2013 avltema@islandshest.dk På gensyn Dansk Islandshesteforening / AVL Karen Malene Andreasen Kirsten Junker Kristian Skammelsen Jan Thye

www.islandshest.dk


Rytterne fra Hrimfaxi & Fjoður indtog glade det nye baneanlæg.

Åbning af banen i Skive [ Tekst & foto: Kari Baklund ]

Festlig dag i Skive & en flot opvisning med rytterne fra Hrimfaxi og Fjorður.

8

tölt | nr. 8, 2013

L

ørdag d. 31. august var dagen, hvor det nye flotte baneanlæg i Skive blev indviet. Skive kommune afholdt i samarbejde med Skive Travbane og Skive Rideklub arrangementet ”Hesten i Fokus”, og hele dagen var der fuldt program med en lang række opvisninger, foredrag og demonstrationer. Skive Travbane ligger i udkanten af byen omgivet af områder med lyng. Der er fladt og ganske flot! Det nye baneanlæg ligger fint inde i midten af selve travbanen med hvidt hegn omkring og mulighed for at ændre banen fra 250 til 300m. Pasbanen ligger i sammenhæng med ovalbanen. Man

skal ikke have været på banen ret længe, før man ser, at der er rigtig mange muligheder ved at ”bo” på en travbane. Det er stalde, lys, højttaleranlæg, masser af opvarmningsmuligheder – og så er der cafeteria og toiletter i bygningen ved travbanen. Man må virkelig sige, at rammerne er på plads! Indvielse af baneanlægget var ganske højtidelig! I flagstængerne vajede FEIF-flaget. En flok ryttere fra lokalklubben Hrimfaxi kom ridende ind på banen med det danske og det islandske flag, og naturligvis også klubfanen. Vores formand Torben Haugaard holdt en fin tale, som du kan læse et uddrag af her på modsatte side – og så


[ Herreholdet fra Hrim

faxi viste deres he

ste frem. ]

Bo Sørensen præsenterede heste og ryttere i første del af opvisningen.

blev en rød silkesnor klippet over og banen erklæret for åben. Umiddelbart herefter gav rytterne fra Hrimfaxi og Fjorður en opvisning. Her blev vist 5-gang, Hrimfaxiˇs herrehold viste, hvad de kan – og så blev der vist gangarter. Alt sammen speaket af Bo Sørensen og Lotte Berg. Der var mange glade smil fra de lokale ryttere, og der er da også alt mulig grund til at ønske dem tillykke med det nye baneanlæg. Jeg håber snart, at der bliver lejlighed til at invitere til et landsdækkende arrangement på baneanlægget, så alle kan se, hvor flot det er blevet!

Uddrag af Torben Haugaards tale ved indvielse af banen ”Det er i år 65 år siden, at Nordvestjysk Travbane blev etableret her i Skive og i 1966 blev Skive Travbane etableret her i Skovbrynet. Skive Trav har gennem årene sat sit store præg på travsporten i Danmark, med den nationale legende Tarok i spidsen som et mindeværdigt ikon. I 1975 blev Skive Rideklub grundlagt og siden har der været en stor hesteaktivitet på dette areal, som vi står på i dag. I år – 2013 – bliver Dansk Islandshesteforening medlem af dette eksklusive fællesskab. På vegne af Dansk Islandshesteforening og de to lokale klubber Hrimfaxi og Fjordur er det en stor glæde og med stor tilfredshed, at vi med indvielsen af dette stævneanlæg kan få lejlighed til at vise vores helt særlige gangartsridning i dette fælleskab […] I Dansk Islandshesteforening har vi en vision om at trække hestene tættere til byen, idet vi både håber og tror, at mange byboere derved kan få glæde og fornøjelse af hesteverdenen. Vi er som hesterace det største avlsforbund i Danmark, idet vi sidste år havde flest bedækninger og producerede flest føl. Vi har en alsidig hesterace, der spænder fra ridning i naturen til elitesportsheste på højt plan. Denne alsidighed er med til at øge islandshestens popularitet. En popularitet, som vi har draget nytte af i de seneste år, hvor mange af de andre hesteracer har mærket en markant nedgang siden krisen i 2008, men hvor vi har holdt skansen og endda mærket fremgang – især for naturridningen og breddeområdet. I dag er ”Hesten i fokus”, og det er en stor ære for Dansk Islandshesteforening, at vi er med i dag og kan åbne det nye stævneanlæg. Jeg vil håbe, at det vil blive brugt flittigt af de lokale klubber og Dansk Islandshesteforening vil i det omfang, det kan lade sig gøre, afholde nationale – og måske også internationale mesterskaber på dette anlæg, som har alle de faciliteter, som det kræves for at afvikle mesterskaber på dette niveau. På samme tid sidste år, stod jeg på Eskilstuna Travbane nær Stockholm hvor Svensk Islandshesteforening afviklede de nordiske mesterskaber for islandske heste. Også her havde man indledt et samarbejde mellem travsporten og islandshesteverdenen. Jeg er sikker på, at det er en win-win situation for alle parter at lægge hesteaktiviteter på samme sted, hvor alle faciliteter som stalde, baneforhold, cafeteria, toilet og parkering er optimale. […]. Der skal derfor lyde en særlig tak til Skive Kommune, koordinator Ditte Staun fra Skive Kommune og direktør for Skive Trav, Jesper Elbæk, der har gjort en meget stor indsats for tilblivelsen af dette anlæg. Dansk Islandshesteforening ser frem til samarbejdet. […] Jeg erklærer hermed islandshesteanlægget på Skive Travbane for åbnet.” Torben Haugaard, Formand

[ Vores formand Torben Haugaar d klippede den rød e silkesnor og erklærede banean lægget for åbent. ]

[ No. 8, 2013 TÖLT

9]


e k s d n a l s i Lasse har ! t e d o l b i e t s he ård efter 12 overtog han Krogbækg 20 r ua jan 1. n De år. 26 Lasse er ste, heraf 50 svaret for omkring 130 he jder på sin far, og fik dermed an er og 15 ansatte, som arbe ev tel en ist ss rea dy to te, ridehes t travlt. eren, når der er allermes Krogbækgård om somm

[ 10

TÖLT No. 8, 2013 ]


Tema om Læsø

»Jeg er født i stuehuset her på Krogbækgård og var hestedreng som lille« Lasse Grønberg Jensen, ejer af Krogbækgård

nd & Klaus Munk [ Af: Kari Baklund Foto: Kari Baklu

]

dag er Krogbækgård en alsidig forretning med stutteri, ridelejr, weekendophold, kursusvirksomhed, turistridning, lejrskoler, firmaarrangementer, lederkurser, cafe med flere ugentlige arrangementer om sommeren – og produktion af den mad, der serveres; vildsvin og lam. Der er 53 sengepladser på Krogbækgård, der også har plads til B&B-gæster – og noget, der

ligner en mini-zoo med kaniner, fugle, jordegern, katte og – ja, og så er der mulighed for bueskydning på en nyligt anlagt bane lavet til formålet. Dyrenes foder dyrkes på 80 ha: havre til hestene og byg til vildsvinene. De fleste ville nok ryste lidt på hånden ved tanken om at overtage ansvaret for sådan et menageri, men ikke Lasse: Han er rolig som en dyb skovsø, har let til smil og trækker

I

[ No. 8, 2013 TÖLT

11 ]


[ Træningen af hesten sker også ude i terrænet. ]

hver dag og så tog jeg over og hjalp min far på Krogbækgård, hvor der var brug for min hjælp. Jeg regnede med, at jeg ville blive på Læsø et års tid, men så fangede arbejdet med hestene mig alligevel så meget, at jeg ikke rigtig kunne slippe det igen, forklarer Lasse og tilføjer, at han altid har haft det sådan, at han rider for at træne hesten – ikke kun for sin egen fornøjelses skyld.

Lasse med en træningshest i ridehallen.

lidt på det, når han skal svare på mine spørgsmål. Det sidste, man kan beskylde Lasse for, er at være selvhøjtidelig. Han tager det hele oppe fra og ned.

[ Krogbækgård har 53

[ 12

sengepladser til gæste

TÖLT No. 8, 2013 ]

rne. ]

Arveligt belastet Det dummeste spørgsmål man kan stille Lasse Grønberg Jensen er, hvorfor det lige blev islandske heste, der blev hans levevej? Lasse er nemlig arveligt belastet: Hans far er Poul Erik Jensen, som i snart en menneskealder har arbejdet med islandske heste og grundlagde Nordjysk Ridecenter og Krogbækgård på Læsø – og Lasses mor er Inger-Lise Jensen, som driver Rønnergården med turistridning på Læsø. Lasses tre brødre; Rasmus Møller Jensen, Jonas Møller Hansen og Torkild Ejstrud, har alle islandske heste som en meget væsentlig del af deres liv. –Jeg er født i stuehuset her på Krogbækgård og var hestedreng som lille, men det var ikke sådan, at jeg forestillede mig, at det var noget jeg skulle leve af, fortæller Lasse. I stedet gik turen til Aalborg, hvor han blev udlært murer hos Ove Stokbro, og herefter var planen, at Lasse ville videre til København og arbejde sammen med en kammerat. –Det blev alligevel ikke til noget, og så tog jeg hjem til Læsø og støbte gulve i min mors hus. Som regel red jeg også en tur

Generationsskiftet Lasse kendte alt til de mange opgaver på Krogbækgård, inden han overtog gården ved årsskiftet 2011/2012. Han har hele livet hjulpet til og både redet og kørt turister ud til Rønnerne, gjort rent og arbejdet i cafeens køkken og fodret dyrene. –Jeg synes, at det har været en flydende overgang. Min far bor jo stadig her på gården, og jeg synes, at han har været god til at give tøjlerne videre til mig. Han advarede mig om alle ulemperne ved at drive sådan et sted, og jeg ved, at han vil mig det bedste. Faktisk synes jeg, at han har gjort det meget nemt for mig, og jeg kan altid spørge ham til råds. På spørgsmålet om, hvad Lasse så har lavet om på, efter at han har overtaget gården, griner han og svarer prompte; –Det første jeg gjorde var at lave et nyt køkken i cafeen! Nu har jeg jo arbejdet i køkkenet – i modsætning til min far, som aldrig rigtig har interesseret sig for køkkenarbejde. Jeg ved af erfaring, hvad det kræver, når der skal laves mad til 100 mennesker, som vi nogle gange skal om sommeren! –Måske har jeg også taget lidt med fra min mor. Hun er godt til at sparke til mig, så jeg sørger for, at stedet er så pænt som muligt. Der skal males, slås græs, ryddes op og være blomster i krukkerne. Her er min bror Rasmus også et forbillede for mig. Hans stald er altid pæn og præsentabel, og det kan jeg meget godt lide. Lasse har ikke planer om de store forandringer på Krogbækgård. Han regner med løbende at renovere bygningerne. Og kunne måske godt tænke sig at inddrage førstesalen over stalden til flere sovepladser, men ellers handler det om at drive stedet og afdrage på gården.


ICELANDIC

BRIX

Livet på Krogbækgård Ridehestene går på Rønnerne – et stort naturområde syd for gården på 2200 ha, der dog er inddelt i flere folde. Her får hestene lov til at leve som heste, og flokke opdeles naturligt i flere mindre grupper. Om morgenen drives ridehestene hjem til Krogbækgård, så de er klar til dagens arbejde. Der er ikke ét liv på Krogbækgård. Faktisk kan livet deles op i to. Om sommeren er gården fuld af overnattende gæster, turister, der skal ud og ride og cafeen, der kører for fuld damp med aftenbuffet og musikarrangementer. Her har Lasse 15 dygtige hjælpere, som er med til at få det hele til at køre. –Mit arbejde om sommeren består mest i at få hænderne til at nå sammen. Jeg rider ikke så meget ud, men finder heste til vores ridegæster. Vi har jo omkring 50 rideheste, og derfor kan vi altid finde en hest, der passer til alle. Når vi kommer hen på efteråret, så kan jeg godt glæde mig til, at der bliver lidt mere fred på gården. Så glæder jeg mig til at fordybe mig i ridningen og træningen. Det er helt klart om vinteren, at jeg lærer noget om ridning. Så er ridehuset mit andet kontor! I november og december bliver gårdens heste tilredet, og Lasse tager også heste ind udefra i tilridning. Fra januar til april arbejdes med den videre uddannelse af hestene og gangsætning. Her tilbyder Lasse også træning af ældre rideheste. –Jeg har fundet ud af, at det er vigtigt at have en eller anden form for struktur hen over året. Så er det meget nemmere at gå til. Når foråret nærmer sig, så begynder jeg at kede mig lidt og glæder mig til, sæsonen går i gang igen. På den måde er det ikke altid det samme, og jeg tror, at det er meget godt med sådan nogle afbræk. › Øget zinkniveau

Lidt på sidelinjen At ride og træne heste kan være en ensom affære, og derfor holder mange professionelle ryttere af at mødes på kryds og tværs – både ved stævner, men også ved besøg hos hinanden i løbet af året. Det er nærliggende, at det ikke er så nemt at få inspiration på den måde, når basen ligger på en ø. Hvordan kan Lasse holde fanen højt og blive ved med at udvikle sig? –Jeg synes, at det går meget godt. Jeg har to medhjælpere, og vi har tilredet 40 heste i vinter. Vi sparrer meget med hinanden og respekterer hinandens holdninger. Der er sjældent to, der ser ens på noget som helst, fortæller Lasse og fortsætter, – Min far er også stadig med på sidelinjen og ser, at vi arbejder med hestene på en måde, så hestene udvikler sig i den rigtige retning. Han har jo ikke været bleg for at afprøve forskellige træningsmetoder, og han synes, at vi skal gøre det samme. Når det kommer til stævner, så er det svært for Lasse at være med helt fremme. Ikke fordi han bor på Læsø, men fordi han skal tjene sine penge i samme periode, hvor stævnerne ligger. –Jeg har købt mig en rigtig god hoppe, Una fra Hauerholm, som jeg håber kan blive min stævnehest. Jeg vil rigtig gerne ud og vise flaget, og jeg deltog da også i Pinsestævnet i Svenstrup

› Tilsat organisk svovl, som er fundet afgørende for et sundt hudstofskifte › Højt indhold af Vitamin E, som er særligt vigtigt for heste i træning samt avlsdyr › Praktisk stor bolcheform som er meget velsmagende af æble › Let at anvende både i stald og på fold › Kan tildeles alene sammen med hø/wrap/græs Fuldt dækkende vitaminer og mineraler i bolcheform specielt tilpasset islandske heste. Bolchet er udviklet i samarbejde med Anne-Marie Vejstrup/Lejre Dyreklinik, samt med baggrundsmateriale fra Hólar på Island.

EQUIDAN VETLINE Baggeskærvej 56 | DK-7400 Herning | Tlf. 9681 4000 info@equidan.dk | www.salvana.dk WIEGAARDEN 138861

[ No. 8, 2013 TÖLT IcelandicBrix 100x297mm.indd 1

13 ] 04/03/13 08.57


Krogbækgårds heste går på et stort areal på Rønnerne om natten og drives hjem til gården om morgenen.

i foråret, hvor jeg var med i 5.2. og vandt speedpassen. Men når alt kommer til alt, så er det vigtigste for mig, at forretningen kører. Alle [ Sadelkammere t er fyldt med sad vores aktiviteter skal være i gang, ler , tre nser og bid til ethvert formål. ] når gæsterne er der. Mit problem er jo, at jeg ikke kun har udgiften til transport og startgebyr. Jeg skal også betale løn til en medarbejder, der skal arbejde derhjemme i stedet for mig selv! Netop udfordringen med at få tid til at træne og deltage i stævner, var med i Lasses overvejelser, da han valgte at tage C-træner og B-instruktørudannelserne i 2010 – 2011. –Når jeg har svært ved at komme afsted til stævner, så synes jeg, at det er vigtigt at bevise, hvad jeg kan på en anden måde. Det er ikke lige som i gamle dage, hvor man bare kunne stille sig op og begynde at undervise og tage heste i træning. Jeg synes, at C-træneruddannelsen var et meget lærerigt forløb, og det var sjovt at se, Lasse Grønberg Jensen, ejer af Krogbækgård hvilke heste vi startede ud med, og hvad det så blev til, smiler Lasse og fastslår, at

»Det er ikke lige som i gamle dage, hvor man bare kunne stille sig op og begynde at undervise og tage heste i træning. Jeg synes, at C-træneruddannelsen var et meget lærerigt forløb«

[ 14

TÖLT No. 8, 2013 ]

han satser på at komme mere ud og deltage i stævner fremover. Avlen på Krogbækgård I år er der kommet fem føl til verden på Krogbækgård og til næste år kommer der otte. Gymir fra Guldbæk er gårdens avlshingst. Han er efter Hjólmur frá Brun og Són frá Holum og kåret med 8,01. –Jeg avler efter at få nogle gode turheste. Til det, som jeg skal bruge dem til. Jeg kender mine hopper og Gymir giver fine tøltere. Ja, og så køber jeg også en del heste og synes, at det bliver nemmere og nemmere at se, hvad der er i de unge heste. Jeg tror faktisk, at det er billigere at købe dem end at avle dem selv. Jeg har også lige købt et par heste på Island, og det jeg går efter er hopper, der er gangartsmæssigt i orden. De skal kunne skille gangarterne ad, men bevægelserne behøver ikke være så store. Sindet skal være 100% i orden. Det er faktisk det vigtigste. Viljen kan man ride ind i hestene, mener Lasse. –Ja, og så slagter vi også en hest en gang imellem. I år har vi slagtet to heste,


og vi har næsten spist det hele. Det er noget fantastisk kød og vi er nogle af dem, der har spist hest længe. I vores cafe har vi en ”rodeo-sandwich” på kortet, og så kan du selv regne resten ud, griner Lasse, og understreger, at de skilter med, at der er hestekød i sandwichen! Fremtiden Lasse har allerede opnået meget, når man tager hans unge alder i betragtning! Det er ikke alle forundt at blive gårdejer, arbejdsgiver og arbejde med heste, og Lasse føler da også, at han er heldig. –Jeg føler mig rigtig heldig, når jeg ser på mit liv i dag. Jeg er godt klar over, at det bliver anderledes, når jeg en gang skal til at stifte familie. Der skal ikke ske de store forandringer på Krogbækgård, hvis det står til Lasse. –Jeg regner med at drive stedet videre i min fars ånd, og jeg er sikker på, at jeg også er på Krogbækgård om 10 år! Det kan godt være, at jeg ikke er her hele året, og min far og jeg har da også talt om at have en vinterbase på fastlandet. Måske. Jeg ved det ikke helt, for jeg kan egentlig godt liˇat være her, slutter Lasse. Læs mere om Lasse og Krogbækgård på www.rideferie.dk og www.naturligt-lederskab.dk

Lasse med sin konkurrencehest Una fra Hauerholm og en håndhest.

Vores nye hjemmeside er i luften www.dangro.com

[ No. 8, 2013 TÖLT

15 ]


Tema om Læsø

Prinsgemalen på Krogbækgård Prinsg hilst p emalen fik å hest ene

[ Tekst & foto: Kari Baklund ]

I

begyndelsen af september var regentparret på sidste del af årets sommertogt. Her besøgte de bl.a. Læsø, som havde lavet et tætpakket og meget alsidigt program for de kongelige. En del af besøget fulgtes Dronning Margrethe og Prins Henrik ad, men for at få mest muligt ud af dagen, så havde de kongelige hver deres program om eftermiddagen. Islandske heste vigtige for Læsø Når kongehuset planlægger et besøg, så udarbejder kommunen en række forslag til, hvad besøget kunne indeholde. Læsø Kommune valgt at pege på bl.a. Krogbækgård, som et mål for et besøg. De islandske heste er med årene blevet vigtige for turismen på øen, og derfor var det naturligt at pege på Krogbækgård, hvor de fleste islandske heste findes. Kongehuset takkede “ja” til at besøge Krogbækgård, og det blev Prins Henrik, der skulle forbi og se gården. 25 minutter Der var sat 25 minutter af til besøget, som rummede en lille rundvisning på gården og en præsentation af det naturplejepro-

[ 16

TÖLT No. 8, 2013 ]


jekt, som gårdens hestene indgår i. Ca. en time før Prinsgemalens ankomst, ankom tre betjente, som skulle overvåge området, før Prinsens ankomst. Pressen ankom i “særtransport”, og Lasse Grønberg Jensen stod parat til at tage imod. Lettere forsinket ankom en større kortege bestående af fire motorcykelbetjente og flere mørke biler. Lasse kunne herefter give hånd og vise Prinsgemalen med følge rundt, imens han fortalte om de mange aktiviteter. Lasse klarede den kongelige rundvisning med bravour, og fik en en hilsen fra Prinsgemalen i Krogbækgårds gæstebog. Tilfældet ville, at hestene kom helt op til hegnet og kiggede nysgerrigt på den fine gæst, som glad gik hen og klappede dem. Prins Henrik er ikke helt ukendt med islandske heste. Da han i 1967 blev gift med Prinsesse Margrethe, var gaven fra Island to højt kårede hopper. De stod en tid hos Gunnar og Marit Jonsson. Der findes et foto, hvor to små prinser er sammen med hestene, men senere flyttede de to hopper atter ind på Stenholt hos Gunnar og Marit.

[ Lasse Grønberg Jensen viste Prinsgemalen og hans følge rundt på Krogbækgård. ]

Prinsgemalen skrev en hilsen i Krogbækgårds gæstebog.

Nyhed: Trenser, grimer og tøjler i

Udstyr til Islænderen og dens rytter. Find nærmeste forhandler på:

karlslundrideudstyr.dk

KARLSLUND [ No. 8, 2013 TÖLT

17 ]


Tema om Læsø

Inger-Lise fra Rønnergården

Islandshestefolk på Læsø På besøg på Rønnergården, Fædrelandet & Stutteri Læsø, hvor de islandske heste er en vigtig del af hverdagen

[ Tekst & foto: Kari Baklund ]

D

er er knap 500 heste på Læsø, og ca. 400 af disse er islandske heste. Hestefolkene på Læsø er organiseret i Læsø Ride- og køreforening. Her er alle Læsøˇs hestefolk velkomne. Klubben arrangerer ridelejre, byttedage og forskellige kurser. Hesteejerne på Læsø har visse udfordringer, som de fleste af os ikke kender til. Der er ingen fast smed på øen. Her går hesteejerne samme og hyrer en smed, som så er på øen en dags tid i ny og næ. Der er heller ingen fast dyrlæge. I stedet kommer en dyrlæge fra Bindslev Dyrehospital til Læsø hver torsdag. Alle andre dage må tingene klares over telefonen! Langt de fleste hestefolk har store arealer, som deres heste går på. Jord er ikke noget problem, og det er vanding heller ikke: Grundvandet ligger højt på Læsø, og derfor er den nemmeste løsning på vanding simpelthen at grave et hul, hvor hestene så har direkte adgang til grundvandet. Tørrer hullet ud, skal der blot graves lidt dybere ned!

[ 18

TÖLT No. 8, 2013 ]

Rønnergården Rønnergården drives af Inger-Lise Jensen. Hun har 22 rideheste og et par hopper med føl. I gennemsnit avles 2-3 føl om året, men det svinger fra 0-5 føl. Til gården hører 79 ha jord fordelt på strand, strandeng og skov. Der ligger 15 ha græsmarker omkring bygningerne. Det er muligt at komme på weekend-, 3 dags- og ugeophold på Rønnergården. Der er plads til 12 overnattende gæster ad gangen. Når der kommer større grupper, så samarbejder Inger-Lise med Krogbækgård, som drives af hendes søn Lasse Grønberg Jensen. –Vi får besøg af alle slags folk her. Her kommer folk, der sidder på en hest for første gang og storhesteryttere, der rider konkurrenceridning på højt plan. Det er noget af det, der er sjovt ved at have sådan et sted, fortæller Inger-Lise. –De fleste bliver imponerede over den måde, vi rider ud på. Hvad hestene kan og hvad de kan holde til. Der er mange, der bliver overrasket over de kræfter, der er i de islandske heste. Hestene på Rønnergården bruges først og fremmest til ture ud i Læsøs natur, og derfor er avlen sekundær.

–Jeg avler til mig selv, for jeg vil gerne kunne skifte ud med heste af egen avl, når de gamle ikke længere skal gå med på turene. Mit avlsmål er helt enkelt at avle gode turheste. De skal være bløde i tølt og søde at have med at gøre. For et par år siden tog jeg mine bedste hopper til gode hingste på fastlandet. Jeg håber, at jeg kan avle en god hest, som måske kan blive Lasses konkurrencehest, men hvis de ikke bliver gode nok, så kan de nok ikke bruges i turridningen på grund af temperamentet, og så må jeg jo sælge dem. Ellers bruger jeg de hingste vi har på øen. Gýmir fra Guldbæk laver nogle fine heste, som jeg kan bruge. Jeg går efter at have en stabil flok, hvor der ikke er den store udskiftning. Nogle gange kan det også være billigere for mig at købe et føl, fordi hoppen jo ikke kan gå med på turene i den periode, hvor hun går med føllet. Inger-Lise foretrækker 4-gængere, så hun undgår turheste, der går for meget grissepas. –Vi giver ikke rideundervisning, men vi giver lidt tips til hver enkelt på den


»Jeg avler til mig selv, for jeg vil gerne kunne skifte ud med heste af egen avl, når de gamle ikke længere skal gå med på turene« Inger-Lise Jensen, Rønnergården

første del af rideturen. Det betyder, at hestene ikke bliver spoleret, og vi kender jo vores heste, og ved, hvad der skal til, for at hver enkelt hest går godt. Mit arbejde er nemmere, jo bedre hestene er! Ridehestene arbejder i sommerhalvåret, og derefter bliver de lukket ud på Rønnerne, hvor de får lov til at finde sig selv igen og leve som rigtige heste. Målet er at give gæsterne på Rønnergården nogle gode rideoplevelser i flot natur samt byde på god mad. –Vores mål er, at gæsterne ikke skal tænke på noget. De skal bare hente energi og kræfter og have lov til at være sig selv. Naturen herovre er jo fantastisk, og vi oplever nogle gange, at folk får en næsten åndelig oplevelse af at ride ude på de åbne vidder, hvor horisonten forsvinder. De kan have tårer i øjnene, når de kommer hjem fra sådan en ridetur, og det er jo fantastisk at hesten kan give dem sådan en oplevelse. Mange gæster vender tilbage igen og igen. Læs mere om Rønnergården på www.naturridning.dk

[ Per og Anette Tjeen

fra Fædrelandet.

]

Fædrelandet Fædrelandet er et lille sted med 10-12 heste, som bruges til turistridning. Der er 44 ha til gården, som ligger spredt rundt på øen. Det er ikke græs det hele, der er bl.a. 10 ha skov og 10 ha strandeng. Fædrelandet drives af Per og Anette Tjeen. De islandske heste kom ind i deres liv for 10 år siden, hvor datteren skulle have en lidt større hest efter barndommens to shetlandsponyer. –På Læsø gav det sig selv, at det skulle være en islandsk hest. Anette købte også en til sig selv, og så skulle jeg også have en, fortæller Per med et smil. –Vi sad og søgte på nettet efter en hest, der passede til mig, og fandt én, der godt kunne passe. Det viste sig, at den stod på Møn og det var jo lidt langt at tage. Manden havde i alt fire heste til salg, og så tog vi en hurtig beslutning og købte alle fire ubeset og fik dem hentet hjem til Læsø. Planen var så, at jeg skulle have den ene, og så skulle de tre andre sælges. –Ja, men det nænnede vi ikke. De blev bare ikke solgt, og så begyndte vi at ride ud med turister. Vi gik faktisk bare i gang uden den store erfaring, smiler Anette. –Vi rider ud med seks ryttere ad gangen, og vi inviterer vores gæster til at komme og være med til at hente hestene, strigle og sadle op. Vi prøver at lave grupperne, så de passer sammen ridemæssigt. Efter turen giver vi en kop kaffe og får snakket med gæsterne om turen. Tit er det sådan, at rideturen har varet i to timer, men vi har været i gang i måske fem timer. Men vi kan lide det og glæder os over at dele den skønne natur med glade gæster.

Om sommeren går hestene tur tre timer om dagen og har flere ugentlige fridage. Om efteråret går turridningen lidt på vågeblus, men der kommer et par damer og rider og holder hestene lidt i gang. –Ja, vi lever ikke af hestene, men de holder sig selv med foder, siger Per. –Jeg er pensioneret betjent og Anette er handicaphjælper et døgn om ugen, og vi synes, at det er hyggeligt at lave noget sammen som familie, men også sammen med vores gæster. På Fædrelandet er det rideturene og samværet, der driver værket, men det er også blevet til et par føl. – Vi har egentlig ikke tænkt så meget over, at vi skulle avle, men det er jo fantastisk at følge et føl til færdig ridehest, fortæller Anette, som tilføjer, at de har valgt at bruge nogle af de hingste, som har været på Læsø; Stefnir frá Hafsteinstöðum og Rikardur frá Blesastöðum. På spørgsmålet om, hvordan det ser ud med ridestier, fortæller Per og Anette, at der faktisk ikke er problemer med at få lov til at ride nogen steder på Læsø. –Vi har nogle ganske få private lodsejere, som vi besøger med en æske chokolade og en flaske vin i hånden, og det fungerer fint. I plantagen er der ridekort for kommerciel ridning, og det giver heller ingen problemer, siger Per. På Fædrelandet er der en ferielejlighed til fire personer, så der er mulighed for at blive et par dage og komme ud at ride i Læsøs flotte natur. Læs mere om Per og Anette og deres heste på www.faedrelandet.dk [ No. 8, 2013 TÖLT

19 ]


Astrid fra Stutteri Læsø

Stutteri Læsø Astrid Petersen driver Stutteri Læsø, hvor der er omkring 40 islandske heste. I år kommer der hele ti føl til verden, men det normale er 5-6 føl om året. Stutteriet råder over i alt 78 ha, 12,5 ha er egen jord, og resten er lejet af 13 forskellige lodsejere. Hestene er ”ansat” som naturplejere på lodsejernes jorde og skal være på arealerne fra 1. juni til 31. august, men de må være der lige så længe, der er græs nok. Som regel flyttes hestene hjem mellem d. 1. november og d. 1. december. Det passer med at føllene skal chipmærkes. De arealer, som hestene går på græs på, er såkaldt ”Natura-2000 områder”, og det betyder, at Astrid får EU-støtte for hestenes ”arbejde”. –Jeg startede med to hopper kåret i første klasse plus – et par godt kårede hopper. Mit mål var at avle de bedste heste, men det har ændret sig. Nu avler jeg efter [ 20

TÖLT No. 8, 2013 ]

de heste, som jeg kan sælge. De skal være rolige, gode i hovedet, og så skal de selvfølgelig kunne tølte og må meget gerne have en fancy farve. Jeg har ikke flere kårede hopper, men jeg avler på børnebørnene af de hopper, som jeg startede med, fortæller Astrid Petersen. –Jeg plejer at sætte alle 3-årige hopper i fol, og så bliver de redet til, når føllene kan vænnes fra. Jeg har nogle piger, som hjælper med at ride hestene til, og så bruger vi også Lasse Grønberg Jensen på Krogbækgård. Vi rider dem indtil de er salgsklare, og der er ingen ”darlings”: Alle heste er til salg. De flotteste er bare dyrere end de andre, griner Astrid med et glimt i øjet. Astrid fortæller selv, at hendes heste sælges som ”bedstemor-heste” og ”børneheste”. De kommer i gang som rideheste hjemme på Læsø, og så bliver de fleste af

hestene sat i kommission på fastlandet hos en ”Læsø-pige”. Det kan være lidt af en udfordring at være avler på en lille ø. Astrid har sammen med Anette Strøm fra Stutteri Sóleyja (også på Læsø) købt Garri-sønnen Fengur fra Arnakke, som de har brugt i avlen i flere år. –På et tidspunkt er der så brug for at få nyt blod ind, og så har vi byttet vores hingst med en anden for en sæson. Vi har f.eks. lånt Ríkharður frá Blesastöðum 1A og Lenox von Svada-kol-kir, fortæller Astrid. Lenox ender nok med at flytte fast til Læsø, for Astrid og Anette Strøm er ved at købe ham. – Jeg er faldet for ham, fordi jeg nu i flere år har avlet sorte føl. Lenox er broget og har en flot man, og jeg vil meget gerne avle nogle iøjnefaldende heste. Det mest iøjnefaldende er ganske enkelt nemmest at sælge. Det er min erfaring, siger Astrid. Der kan godt være langt til Dansk Islandshesteforening, når man bor på Læsø! Astrid har selv fået kåret et par heste, været på aspirantkursus og deltaget i en vejledende kåring, hvor John Siiger Hansen var dommer og underviser. –Jeg bruger nok mest Dansk Islandshesteforening gennem Stambogskontoret til indberetning af bedækninger og føl. Det kunne være sjovt med en lokalklub for islandske heste her på Læsø, så vi kunne holde nogle stævner. Men: Vi er så få hestefolk her på Læsø, så vi er nødt til at holde lidt sammen som hestefolk på øen. Måske kunne vi være en afdeling af Hekla, så vi kunne deltage i stævner på fastlandet… Nogle gange kunne vi godt bruge lidt undervisning, og vi har nok alle sammen været på kursus hos Lasse på Krogbækgård. Udover Stutteri Læsø, så driver Astrid også Læsø Ridecenter, hvor der er ca. 15 heste af forskellige racer i pension. –Man skal have mange kasketter på, hvis man skal klare sig på Læsø, siger Astrid og remser op, hvad hun og hendes mand laver: –Vi har Stutteri Læsø, Læsø Ridecenter, så kører vi ud som maskinstation og laver wrap for folk. Jeg arbejder som graver ved Byrum Kirke, og min mand er øens ITmand, indsatsleder hos Falck og driver sit eget savværk. Det hører også med til historien, at familien tæller fem børn, og at familien er i gang med at bygge et nyt fint Øko-hus på 250 m2. Jo, der er gang i den på gården! Læs mere på www.stutterilæsø.dk


På Aarhus Universitet – Foulum har de fået midler til endnu et forskningsprojekt med islandske heste. Projektet skal undersøge islandske hestes brug af læskure i vintermånederne. Forskerne skal bl.a. undersøge om antallet af indgange og en skillevæg inde i skuret har betydning for, om hestene bruger skuret. Samtidig bliver det undersøgt om vores heste overhovedet bruger læskurene i vintermånederne og hvilke

vejrforhold, der evt. får hestene til at bruge skurene eller søge læ. Forskerne vil også måle stresshormonniveauet i gødningen for at finde ud af, om de heste, der ikke bruger et skur, er belastet af det. Selvom mange nok vil mene, at islandske heste har mere brug for et skur om sommeren, så var det ikke det, forskerne fik midler til i denne omgang, så håbet er at gentage forsøget i sommermånederne en anden gang.

oppe, Har du en h ne som du vil lå rne? ud til forske

muleposen

BRUGER VORES HESTE LÆSKURENE OM VINTEREN?

Trine topper listen! Trine Risvang ligger i toppen af FEIF´s liste over ryttere der har udvist god og harmonisk ridning, som tæller 74 ryttere fra FEIF´s medlemslande! Øvrige danske ryttere på listen er; Hans-Christian Løwe, Caroline Poulsen, Fredrik Rydström, Cecilie Catharina Langvad, Christina Johansen og Søren Madsen.

Du kan hjælpe! [ Foto: Kari Baklund ]

Forskerne på Foulum har brug for 32 islandske heste. Hestene deles op i otte grupper med fire heste i hver. Der skal bruges 24 2-års hopper (årgang 2011) samt otte ældre hopper 7-15 år af høj social status for at have en hest i hver gruppe, som er tydeligt over de andre i rang. Dvs. tre unge og en ældre hoppe i hver gruppe. Forsøget kører fra 1. december – 28. februar. Hestene skal ankomme sidst i november og hjem igen omkring 1. marts. Forsøget gennemføres i Løvskal hos en erfaren stutteriejer, fordi de naturlige læforhold der er bedre end dem i Foulum. Har du en eller flere hopper, som du vil

låne ud til forskerne i 3 måneder, så har du mulighed for at hjælpe forskerne med at få forsøget op at stå. Fodring og pasning af din hest er gratis i de måneder, forsøget løber, men du skal selv sørge for transport til og fra. Udover læskur-projektet skal hestene også bruges til et mindre indlæringsforsøg. Det betyder, at hestene bliver håndteret og tilvænnet en pulsgjord. Leder af forsøgene er Janne Winther Christensen, som kan kontaktes for yderligere oplysninger på tlf 61687466 eller Janne Winther.Christensen@agrsci.dk

Janne Winther Christen sen var også leder af de forsø g med islandske heste, som ble v udført på Foulum sidste efterår.

HandyHegn Tölt 2013 oktober GODE HESTE FORTJENER DET BEDSTE

Lars Holst Frederiksen 59 27 41 41 Lindholtvej 4 4440 Mørkøv lhf@handyhegn.dk

www.handyhegn.dk

Juridiske spørgsmål

om heste? om heste?

Juridiske spørgsmål

Pernille Skinnerup

Pernille Skinnerup

Frydenborgvej 27E 3400 Hillerød Tlf.: 48 22 20 45 pernilleskinnerup.dk

Frydenborgvej 27E 3400 Hillerød Tlf.: 48 22 20 45 [ No. 8, 2013 TÖLT 21 ] pernilleskinnerup.dk


Dyrlæge sen Jens Kristoffer

Faglig baggrund:

Danske hestes beskyttelse mod influenza

[ Af: Jens Kristoffersen, dyrlæge Lic.

Med. Vet.

Foto: Kari Baklund ]

DRF ’s repræsentantskab vedtog på repræsentantskabsmøde i 2012 et forslag fra Mols Rideklub, der forhindrede den af DRF foreslåede ændring af vaccinationsreglerne med tilbagevirkende kraft til 1/1 2005.

[ 22

TÖLT No. 8, 2013 ]

M

ols Rideklub argumenterede ved fremlæggelsen af forslaget for, at det var ulogisk at udvoksede flergangsvaccinerede heste, vaccineret med en basisvaccination og derefter mindst en årlig vaccination mod influenza, behøvede at starte vaccinationsprogrammet forfra, specielt set i lyset af, at der ikke havde været en hesteinfluenza-epidemi i Danmark siden 1979 og DRFˇs indførelse af vaccinationskrav i 1980. Siden repræsentantskabsmødet har der i hestekredse været en diskussion af, om det nu var forkert af repræsentanterne at vedtage Mols Rideklubs forslag, fordi nogle frygtede, at hestene måske alligevel ikke var beskyttet mod influenza, når man nu undlod at omvaccinere. I april måned 2012 afholdt Danske Hestedyrlæger et symposium om vaccination af heste. I majnummeret af bladet TÖLT refereres der fra dette symposium med Europas førende forskere inden for hesteinfluenza, citat: ”Der er intet fagligt belæg for at starte forfra med basisvaccinationer på en hest, der er regelmæssigt vaccineret igennem flere år” citat slut. Magasinet Ridehesten skriver i deres majnummer i reportagen fra samme vaccinesymposium, citat ”Sidste år blev det

af Dansk Ride Forbund foreslået at heste vaccineret tidligere end 2005 igen skulle gennem tre vaccinationer ved årsskiftet, som det kræves ved førstegangsvaccination. – Det er ikke nødvendigt, bemærkede Ann Cullinane, og dermed bekræfter det også rigtigheden af den ændring af praksis, som blev vedtaget på forbundets repræsentantskabsmøde sidste år” citat slut. Endelig er der i maj måned offentliggjort en undersøgelse i Dansk Veterinær tidsskrift, der viser at flergangsvaccinerede danske heste er beskyttet mod influenza hvad enten de er vaccineret før eller efter 2005. Undersøgelse For at undersøge om repræsentantskabets beslutning i 2012 var rigtig, foretog Djurslands Hestepraksis (DH) en undersøgelse af 56 blodprøver fra 22 udvoksede danske heste af blandede racer. De undersøgte heste er vaccineret med en basisvaccination og derefter med en vaccination mindst en gang årligt. Otte heste er basisvaccineret før 1/1 2005, 14 heste efter 1/1 2005. Blodprøverne til antistofundersøgelse af hestene er udtaget 1, 3, 6 og 12 måneder efter den årlige vaccination.


Konklusion Målt på antistofindholdet har hestene i undersøgelsen et antistofindhold mod influenzavirus, der er betydeligt over grænsen for smittebeskyttelse 12 måneder efter sidste vaccination. Der er ingen væsentlig forskel i antistofsvaret på en årlig vaccination hos heste, der har påbegyndt deres basisvaccination før eller efter 1/1 2005. Sammenligning af Djurslands Hestepraksis’ resultater med to irske undersøgelser Kort opsummering af de to irske forsøg: • Blodprøver fra 44 udvoksede væddeløbsheste (National Hunt) opstaldet i samme træningsstald i Irland. Hestene er basisvaccineret efterfulgt af en boostervaccination samt mindst 1 årlig vaccination (svarende til DRFˇs ny regler). • Blodprøver fra 66 fravænnede (Weanlings) fuldblodsføl, opstaldet på fire stutterier i Irland. Vaccineret med en basisvaccination efterfulgt af en boostervaccination 6 måneder efter 2. basisvaccination. (Svarende til DRFˇs krav om omvaccinering af heste vaccineret efter 2005) Hestene er derefter undersøgt for antistoffer mod influenzavirus 1, 3 og 6 måneder efter sidste vaccination. Konklusion ved sammenligning af den danske undersøgelse med de to irske undersøgelser Sammenlignes resultaterne fra blodprøver udtaget af udvoksede danske heste, basisvaccineret med to vaccinationer med resultaterne fra blodprøver fra udvoksede irske væddeløbsheste basisvaccineret med to vaccinationer og en boostervaccination, kan det konstateres, at udvoksede danske heste har et antistofsvar på den årlige vaccination, der modsvarer dette svar hos udvoksede irske væddeløbsheste (fig. 3). Sammenlignes resultaterne fra blodprøver udtaget af udvoksede danske heste, basisvaccineret med to vaccinationer og derefter med mindst en årlig vaccination, med resultaterne fra blodprøver fra irske fuldblodsføl vaccineret med en basisvaccination og en boostervaccination 6 måneder efter 2. basisvaccination, kan det konstateres, at udvoksede danske heste har et betydelig højere antistofsvar på den årlige vaccination mod influenza, 3, 6 og 12 måneder efter vaccinationen, end fuldblodsføl har efter den halvårlige boostervaccination (fig. 3).

SHR Antibody mm2

Figur 1 Måling af antistoffer 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

1 mdr.

3 mdr.

6 mdr.

12 mdr.

Tid efter booster vaccine DH, A/eq/Meath/07 DH, A/eq/SA/4/03

Fig. 1: Gennemsnitindholdet af antistoffer mod influenza i 28 blodprøver fra 22 heste udtaget i Djurslands Hestepraksis (DH). Grænsen, på 85 SHR/mm2, for klinisk beskyttelse er markeret med gennemgående vandret linje.

SHR Antibody mm2

Resultat af undersøgelsen Gennemsnittet af prøverne udtaget af Djurslands Hestepraksis viser for alle hestene, som for hestene opdelt efter tidspunktet for 1. basisvaccination før og efter 1/1 2005, at de undersøgte udvoksede danske heste har et antistofindhold mod influenzavirus, der er betydelig over grænsen for smittebeskyttelse 1, 3, 6 og 12 måneder efter sidste årlige vaccination (fig.1 og 2).

Figur 2: Gennemsnit af antistofindholdet mod influenza, A/eq/Meath/07, i 28 blodprøver fra 22 heste i Djursland Hestepraksis 200 150 100 50 0

1 mdr.

3 mdr.

6 mdr.

12 mdr.

Tid efter booster vaccine Gennemsnit alle heste Gennemsnit heste basisvacc. efter 1/1 2005 Gennemsnit heste basisvacc. før 1/1 2005

Fig. 2: Gennemsnitindholdet af antistofindholdet mod influenza hos samtlige heste, sammenlignet med antistofindholdet hos heste basisvaccineret henholdsvis efter og før 1/1 2005 i prøverne udtaget i Djurslands Hestepraksis (DH). Grænsen for klinisk beskyttelse 85 SHR/mm2 er markeret med vandret gennemgående linje.

SHR Antibody mm2

Hvornår er hestene beskyttet mod influenza Eksperimentale undersøgelser samt kliniske observationer viser, at heste med et antistof niveau på 85 mm2 og derover er klinisk beskyttet mod influenza.

200 180 160 140 120 100 80 60 40 20 0

Figur 3: Sammenligning gennemsnitsindhold af antistof mod influenza i 3 undersøgelser

1 mdr.

3 mdr.

6 mdr.

12 mdr.

Tid efter booster vaccine Gennemsnit alle DH National hunt horses, S. Gildea et al 2011 Thoroughbred weanlings, S. Gildea et al 2011

Fig. 3: sammenligning af resultaterne fra DHˇs undersøgelse og de to irske undersøgelser. Grænsen for klinisk beskyttelse mod influenza 85 SHR mm2 er markeret ved en gennemgående linje. [ No. 8, 2013 TÖLT

23 ]


Maria Antkowiak og Freyja ved Brandenburger Tor.

Terje og Inger-Margrethe Hansen deltog med Reykur fra Krøjgaard og Efi fra Nỳjabæ. [ Af: Inger-Margrethe Hansen Høgholt ] Foto: Inger-Margrethe Hansen, Poul

V

Der große Ritt til Berlin centrum [ 24

TÖLT No. 8, 2013 ]

ed VM i Østrig i 2011 blev det annonceret, at stafetten i 2013 skulle ride til Brandenburger Tor, og allerede da blev vi tændt på at deltage i dette. Det krævede mange forberedelser. Senest 30. oktober 2012 skulle vi tilmelde os til ridningen den 4. august 2013 til Brandenburger Tor, den sidste stafetdag. Stafetridning i forbindelse med dette Verdensmesterskab har været anderledes end tidligere på den måde, at stafetten har gået fra den by, hvor seneste VM har været afholdt til den by hvor VM aktuelt afholdes. I år blev stafetten tilrettelagt, så der var en sydlig gruppe startende fra Østrig, en vestlig gruppe startende fra Holland, og en nordlig gruppe startende fra den dansktyske grænse. Her overrakte Mette Helberg, som medlem af klubkomiteen, stafetten med hilsen fra de danske lokalklubber til lederen for stafetridningen, Dr. Christian Eckert, IPZV e.V. Ressortleitung. I december 2012 begyndte vi vaccinationsprogram for vores heste, så de kunne matche vaccinationskravene til elitehestene på ovalbanen. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide. I februar 2013 kom så mailen, at vi var registrerede som tilmeldte til ”Der große Ritt” den 4. august. Senere på foråret blev det så muligt at tilmelde sig stafetetaper på de forskellige ruter. Vi valgte at tilmelde os nordgruppens etaper den 1. og 2. august. For at overholde transportregler planlagde vi to dage med kørsel til Baitz, en landsby ca. 150 km sydvest for Berlin. Det betød, at vi kørte fra St. Sognstrup, 7500 Holstebro, hvor vi har vores heste opstaldede, til et høhotel tæt på den dansk-tyske grænse tirsdag den 30. juli. Derfra kørte vi til bestemmelsesstedet Baitz den 31. juli. Da var nordgruppen og vestgruppen mødtes samme dag, så der var hyggelig fællesspisning om aftenen med præsentation af rytterne. Vi kunne bl.a. fortælle, at vi havde redet VM-stafet i 2003,


2005 og 2007, jeg på den samme hest, der nu var 22 år gammel. Stafetten fra nordgruppen blev præsenteret, og jeg fik æren af at læse teksten højt på dansk og alle klappede, dernæst læste lederen for nordgruppen Inge Rohrbeck-Hausl hilsenen højt på tysk, og alle klappede igen. Næste dag red vi 18 ryttere fra Baitz til Schäpe, 25 km gennem gammelt landbrugsområde med åer, små søer og skove. En uhøjtidelig, glad og utrolig hjælpsom flok med en ganske stor følgegruppe af hjælpere, fra hvilke der blev ydet enorm service. Om aftenen i Schäpe var der grillmad og spisning i telt. Efterfølgende blev flotte rosetter uddelt til alle ryttere med en personlig hilsen til hver. Min hilsen fra Inge lød, at hun var sikker på, at det ikke var den sidste stafet, jeg og min gode hest Efi ville ride sammen. Fredag den 2. august i 32 graders varme red vi 20 ryttere fra Schäpe til Gut Langerwich. På vej dertil hentede vi sydgruppen, også ca. 20 ryttere, så alle tre grupper med tilhørende stafetter og flag og bannere red ind på pladsen i Gut Langerwich. Her fik Christian Eckert overrakt stafetterne. Om aftenen var der velkomst til rytterne med champagne og tale af FEIF præsidenten, danske Jens Iversen. To danske ryttere mere var ankommet til Gut Langerwich, Maria fra Nyborg, der havde sin mand med som hjælper og Connie fra Landi-Askja klubben fra Østjylland, hun havde Rose Henriksen med som hjælper. Af os fire ryttere blev jeg valgt til at overrække stafetten fra nordgruppen på VM-banen om søndagen. Lørdag var delvis hviledag, men der var dyrlægetjek, og her fik vi de helt store smil for vores korrekte vaccinationer. Der var også casting, 11 grupper i alt med ca. 15 ryttere i hver, hvor vi var i sidste gruppe, fordi vi var udenlandske gæster. Castingen gik så godt for os, at vi blev udtaget til at ride eskorte for hestevognene med VIP’erne fra Brandenburger Tor til Karlshorst, hvor VM blev afviklet. Så oprandt søndag den 4. august, og vi var tidligt oppe. Den lille danske gruppe havde aftalt at følges ad og hjælpe hinanden. Vi kørte sammen fra Gut Langerwich de 50 km ind til Berlin, ind til Sejrssøjlen

og ind på Strasse des 17. juni, der i dagens anledning var lukket for al anden trafik. Her kunne vi varme op midt mellem Sejrssøjlen og Brandenburger Tor. Så var der opstilling i de 11 grupper, de tusind ryttere, der var annonceret ved tilmeldingen, var blevet til 400, der aktuelt var blevet til 250. De ti danske var blevet til fire, dog red også Lone Høegholt med på lånt hest som repræsentant for FEIF-bestyrelsen. Først red fane- og bannerrytterne, så red VIP-rytterne, vi var med der, dernæst resten af den store flok glade smilende ryttere. Vi red først op mod Sejrssøjlen, hvor vi drejede om, så retningen blev mod Brandenburger Tor. Og det var stort at ride der, Der große Ritt, på sine egne gode heste og mærke historiens vingesus sammen med en stor gruppe islandske heste og deres ryttere. Der var ceremoni på ”Plads 18. Marts” foran Brandeburger Tor med tale af Berlins overborgmester samt flere internationale repræsentanter for islandshesteverdenen. Efter veloverstået ceremoni trak vi over til hestevognene, vi var 11 ryttere, der var valgt ud til at eskortere de to vogne. Og med turistbusser, sporvogne, taxaer og anden storbytrafik om ørerne red vi 12 – 14 km ud til selve VM-området i Karlshorst. Også det var en SUPER oplevelse. Vel ankommet til VM-området, nåede vi at lade hestene græsse og få vand lige en lille halv time, så var der opstilling til indridning på VM-banen, og Christian Eckert gik rundt og råbte på ”die dänischen Reiter”. Så var det op foran, tøjskift til dansk outfit, det var Roses Hærvejs T-shirt jeg lånte. Ind red vi, Terje på Reykur og jeg på Efi på VM-banen lige efter Christian Eckert, den hollandske rytter og den østrigske rytter, vi med de tre stafetter. Der var godt fyldt op på tilskuerpladserne, der blev vinket og hujet, og det var ENORMT FESTLIGT. Vi tre ryttere med stafetterne red ind midt på ovalbanen, og sammen med os red tre tyske ryttere. FEIF-præsidenten og vicepræsidenten og Lone Høegholt kom gående ind. De tre modtog stafetterne og overgav dem til de tre tyske ryttere. Og vi seks ryttere red en æresrunde på VM-banen. DET VAR STORT, tænk Efi og jeg sammen med fem andre ekvipager på

»Det var en fantastisk oplevelse at få lov til at ride midt i Berlin og i deres parker.«

VM-banen i BERLIN. Herefter forlod vi og alle stafetryttere banen, og ”Der große Ritt” var slut. For os gjaldt det nu om at få sadlet af, at gi’ vand og foder til hestene og om at få lavet fold, så hestene kunne hvile og græsse. Derved gik vi glip af første del af åbningsshowet. I anden del af showet så vi indmarch af alle hold, 18 nationaliteter, og vi så FEIF-præsidenten ride pas ind på banen, hvor han modtog FEIF-fanen fra en østrigsk rytter, og overgav den til en tysk rytter. Derefter erklærede han VM 2013 i Berlin for åbnet. Tilbage var aftenen i VM-området, aftensmad med curry wurst og en halv liter godt tysk øl, klargøring til natten, hvor vi i tordenvejr sov i vores trailer. Vi vågnede tidligt mandag morgen den 5. august, pakkede heste og fold sammen og med overholdelse af transportreglerne kørte vi hjem til Holstebro. Helt fyldt op af fantastiske oplevelser.

Terje og Inger-Margrethe – Reykur og Efi, klar til afgang fredag morgen fra Scäpe til Gut Langerwich

Opstilling og start først mod Sejrssøjlen, hvor rytterne drejede og red mod Tor’en. [ No. 8, 2013 TÖLT

25 ]


n e r e t t y r s o h e c n a l a b U kan gøre hesten halt Hvis din dyrlæge sagde til dig, at din opstilling og din balance til hest, gør hesten halt, hvad ville du så gøre? Finde en anden dyrlæge og håbe på en anden forklaring? Eller ville du være villig til at prøve at ændre den belastning, som din opstilling skaber for hesten? [ Af: Kristin Høst Grønvold. Oversættelse: Kari Baklund Foto: Mette Sattrup ]

»Måden vi sidder på, står, går og bevæger os omkring, tager vi med op på hesteryggen.« Maria Terese Engell, dyrlæge

[ 26

TÖLT No. 8, 2013 ]

N

år rytteren ikke er i balance i egen krop og belaster hesten asymmetrisk, virker det hindrende på hestens bevægelsesapperat. Dyrlæge Maria Terese Engell forsker i hvordan små ændringer i rytterens opstilling og sæde, kan skabe store forskelle, både for rytterens præstation og hestens sundhed og holdbarhed. Med forskningsmidler er norske Engell godt i gang med et fire år lang doktorgradsstudie i, hvordan opstillingsproblemer skaber haltheder hos hestene. Hun har erfaringer fra klinikken på Rikstotoklinikken Bjerke AS og Norges Veterinærhøyskole. Her oplevede hun, hvordan heste som var halte, blev rentgående og rytmiske uden rytter, men begyndte at halte igen, når rytteren hoppede op. –De fleste som rider ved, at rytteren har en stor indvirkning på hesten i både positiv og negativ forstand. De er derfor interesserede i at få tilbagemeldinger om, at det er rytteren, der skaber problemet hos mange urytmiske heste. Men da jeg gerne vil være en endnu bedre hestedyrlæge, så har jeg valgt at bruge fire år på at forstå, hvor stor rytterens påvirkning af hesten er, og på at gøre mine observationer konkrete og specifikke, fortæller Maria Terese. Med en baggrund indenfor ballet og topidræt har hun et trænet øje, når det gælder takt og rytme hos både mennesker og heste. –Min far har arbejdet på et eliteidrætscenter i 25 år med mere end 30 forskellige topidrætsfolk, som han har trænet i balance, koordination og bevægelighed. Det er noget, som jeg savner i hestemiljøet.

Maria Terese og hendes far blev kontaktet af Norges Rytterforbund og lavede et pilot-projekt med fire ryttere for at finde ud af, om hun kunne gøre sine tanker over observationer til et «rigtigt» forskningsmateriale? –Resultaterne fra projektet viste, at allerede efter få gange med fokus på rytterens opstilling, rytme og takt, oplevede rytterne stor forskel på deres balance og symmetri i kroppen under ridning. Resultaterne var så inspirerende, at jeg nu er i gang med at tage en doktorgrad i fænomenet «Opstillingsfejl hos ryttere», fortæller Maria Terese. I dag træner hun ryttere på alle niveauer og flere forskellige discipliner, fra landsholdsryttere til hobbyryttere. Alle, der ønsker at blive en bedre rytter. At finde takt og rytme –Fordi ridning handler om rytme, takt og tempo, har jeg fået et forskerteam med, som er ekperter i rytme. Bl.a. en professor, som er ekspert i kommunikation mellem rytme og individ. Den svenske idrætshøjskole bidrager med en professor, som arbejder med menneskers biomekanik. Min far, som er bevægelsesanalytiker, biomekaniker og danser er også med i teamet, som ledes af professor og springrytter Lars Roepstorff. En af mine testryttere er Jens Fredriksson, som rider på det svenske springlandshold, uddannet A-træner og en af Sveriges bedste til at uddanne ungheste. Jens er et utroligt engageret menneske, som sprang på og meldte sig som «prøvekanin» med det samme, da jeg præsente-


Veterinær M Engell forske aria Terese mellem hest r i relationer og ry fokus på balatter med nce.

rede projektet på Strömsholm. Jens kunne genkende sit problem med sin opstilling: Han ved, hvor problemet er, men han har ikke kunnet løse problemet selv. Nu træner han hver eneste dag uden hest. –For det er her hemmeligheden ligger, forklarer Maria Terese; -Det du gør forkert i din krop og dine bevægelser til daglig, det tager du med op på hesteryggen. Bevisthed om uvaner Maria Terese er klar i sine observationer og sikker i den viden, som hun har fra sin veterinærmedicinske baggrund. –Hvis ridningen skal gøres optimal, er det en nødvendighed, at rytteren får en god kropsholdning og et symetrisk bevægelsesmønster, understreger hun og forklarer videre, at asymmetri er med til at skabe ubalance og forstyrrelser i kommunikationen med hesten. –Vores moderne hverdag giver kroppen en hel del fejlbelastninger. Måden vi sidder på, står, går og bevæger os omkring, tager vi med op på hesteryggen, siger Maria Terese og forklarer, at man bliver så vant til sit bevægelsesmønster, at man ikke længere kan mærke, hvad man gør med kroppen. Ved at stille spørsmål som: Hvor er det mit problem ligger?, og blive bevidst om

sin asymmetri og ubalance, så kan enormt meget ændres. Men kan man forandre det, som kroppen har lært? –Uden tvivl, svarer Maria Terese uden at blinke! –Man kan gøre utrolig meget. Jeg har arbejdet med funktionshæmmede ryttere, ryttere i flere forskellige grene af ridesporten og ryttere i alle aldre. Lige meget hvad, så handler det om mental fokus og villighed til at ændre sit grundlæggende bevægelsesmønster. Vi har en tendens til at fokusere meget på heste, imens vi vender det blinde øje til den, der sidder på ryggen af hesten. Ved at arbejde med de specifikke grundlæggende bevægelsesegenskaber hos mennesker, kan man udvikle fantastiske færdigheder, og det er kun op til hver enkelt rytter, hvor langt han eller hun vil nå! Ved at skærpe bevidstheden, kan man udvikle gode færdigheder på kun få timer. Det handler om at skabe forståelse og bevidsthed om rytterens svagheder, og så er det næsten muligt at ændre alt, men først må du erkende dine svage punkter! Målet er, at du skal kunne lege med rytme, tænke symetri og skabe den rigtige tyngde i bevægelsen. At blive en følsom rytter, er en konsekvens af en god kropsholdning og balance, og så vil man kunne lege med

ridningen og opleve enklere kommunikation med hesten. Eliteryttere skal lege med dette og forstå, at hvor god man bliver, afhænger alene af egen vilje. Dette gælder faktisk også for hobbyryttere! Hvad er takt og rytme? At finde en god forklaring på fænomenet «takt» og «rytme» er en af Maria Terese Engells næste udfordringer i doktorgradsprojektet. – Jeg kommer med en definition i en artikel inden så længe, smiler hun. –Hemmeligheden for en rytter ligger i at have de bedste forudsætninger for at være så følsom, at han eller hun udvikler gode rytmiske færdigheder sammen med sin hest. –Forskning er en sær verden, fortsætter Maria Terese og fortæller, at vi ikke har den store tradition for at forske i relationen mellem hest og rytter, selvom flere og flere forskere intereserer sig for det. –Mit mål er at nå ud til trænere og ryttere, og det lille forprojekt har sået nogle vigtige frø for det videre arbejde, afslutter den travle forsker med at glæde sig over, mens hun stadig rejser frem og tilbage mellem Kirkenes i Norge og Strömsholm i Sverige, hvor der arbejdes med projektet.

[ No. 8, 2013 TÖLT

27 ]


Kolbeinn fra Jespersgaarde DK2008107696

Avl på 1. klasses hopper og avl på hopper, der har bevist sig i avlen rg Embryo Foto: Privatfoto ]

nebje [ Af: Stig og Adie Jørgensen, Sven

»Vi hørte om embryotransfer i 2010«

[ 28

TÖLT No. 8, 2013 ]

V

i hørte om embryotransfer i 2010. I første omgang tænkte vi, det ville være helt fantastisk, hvis det kunne lykkes for os at avle flere afkom på de bedste af vore avlshopper indenfor samme år. I 2010 havde vi købt IS1995286416 Kórína frá Sigtúni – en førsteklasses hoppe kåret totalt 8.08 og 8.23 i rideegenskaber. Mor og mormor der ligger bag Korina, har givet mange godt kårede afkom. En anden hoppe vi tænkte på, var IS1997287621 Erla fra Akurgerði (mor til Kolfaxi fra Lilleheden). Kolfaxi er kåret totalt 8,40 med 8.51 i rideegenskaber som firgænger (6 i pas), 9,5 for tølt, arbejdsgalop, overlinje samt 9 for arbejdstølt, form og vilje. Vi havde i 2010 købt Erla af Stutteri Jespersgaarde og efterfølgende opkøbt al det afkom efter hende, vi fik mulighed for. Et afkom fra 2008 (Kolbeinn fra Jespersgaarde), så vi som unghest bevæge sig deroppe på stutteriet, og han bekræftede os i, at Erla ikke kun havde avlet Kolfaxi som tophest, hun havde produceret i hvert fald to fine heste. Vort hjerte slog et ekstra slag, da vi drog af sted med Erla og Kolbeinn fra Jespersgaarde.

Vi havde ikke før oplevet at en sådan hoppe var blevet sat til salg, og vi glædede os over, at vi var de ihærdige, hurtige og heldige købere, der drog af sted med guldet. Vi fastholdt en fantastisk god relation til Dorthe og Gert fra Jespersgaarde og købte efterfølgende flere fine heste fra deres stutteri. Omdrejningspunktet i vor avl og statistiske fingerpeg Disse to heste blev omdrejningspunktet i vore tanker og overvejelser om den overordnede del af vor avl. En førsteklasses hoppe med fint hoppemateriale bag sig, som endnu ikke havde bevist sig i avlen med kårede afkom, og en hoppe der allerede havde bevist sig i avlen. Vi vil i denne sammenhæng forsøge at se på, hvor store statistiske chancer Korina og Erla har for at avle 1. klasses afkom. Vi har lavet en undersøgelse om successen ved avl med hopper som Korina fra Sigtuni, ved at optælle alle hopper kåret samme år (år 2000) som Korina, med mere end 8.20 i rideegenskaber. Selvfølgelig kan der være individuelle grunde


til, at man ikke får avlet topoptimalt på sin hoppe, men vi tænkte alligevel, at undersøgelsen kunne give os et fingerpeg om avlschancerne med en hest som Korina. Vi valgte udelukkende at fokusere på rideegenskaber, for at gøre undersøgelsen mere enkel og entydig. Vi fandt, at der i kåringsåret 2000 var 126 hopper på verdensplan, der blev kåret med mere end 8.20 i rideegenskaber. Vi undersøgte efterfølgende hvad disse 126 heste havde givet af afkom kåret i 1. klasse. Afkom fra 2009 til 2013 tog vi ud af beregningerne, da disse afkom for størstedelen var så unge, at de endnu ikke havde alder til at blive kåret, og derfor tegnede et forkert billede af avlshoppernes duelighed. De 126 hopper havde samlet fået 704 afkom i perioden op til 2009, af disse 704 afkom blev 25 % kåret i 1. klasse. Statistisk har vi således 25 % chance for at avle et 1. klasses afkom efter Korina. Korinas alder taget i betragtning, vil vi ifølge statistikken få 1,5 førsteklasses afkom fra hende, inden hendes 23. leveår. Vi prøvede herefter at beregne den statistiske chance for at få 1. klasses afkom efter Erla, der ikke er kåret, men allerede har produceret et godt kåret afkom. Når vi så på antallet af hopper på verdensplan, der i år 2000 havde fået kåret et afkom svarende til Kolfaxi med mellem 8,46 og 8,56 i rideegenskaber, så havde de i alt 24 hopper, der ikke var i 1. klasse avlet 233 afkom, heraf 59 afkom i 1. klasse. Det betød en 25% statistisk chance for at få 1. klasses afkom med Erla. I Erlas resterende levetid ville vi således have chance for at få 2,5 førsteklasses afkom.

Endelig så vi på den statistiske avlssucces for en hoppe kåret i år 2000 med mere end 8,20 (som Korina), hvis den havde fået et kåret afkom på mellem 8,46 og 8,56 i rideegenskaber. Statistisk fandt vi, at vi her har 45 % chance for at avle 1. klasses afkom. Ved embryotransfer kan man efter vor erfaring fordoble eller måske tredoble antallet af føl i hoppens levetid og dermed skabe en kraftig avlsforbedring. Jo bedre hoppe- og hingstemateriale, jo større avlsforbedring. Dette gælder både for ejerne af de hopper, der har gode chancer for at avle topafkom, men også for ambitiøse avlere, der evt. kunne investere i embryoner fra topheste i ind- og udland.

Tyskland med 1 guldmedalje og Sverige med 1 guldmedalje). Vi vil gerne prøve statistisk at se, om disse lande også havde bedre avlsresultater end Danmark. Vi har gennemset en 10 års periode, hvor vi tæller hoppeføl i 2004, 2005, 2006, 2007 og 2008 og 1. klasses kåringer af hopper i 2009, 2010, 2011, 2012 og 2013. Procenten af 1. klasses hopper ud af de producerede hopper i de forskellige lande er:

Hvilke hopper gik med guldet i avlen til VM i Berlin? Vi havde fra Danmark fine heste med til VM i Berlin, men guldet gik til Island, Tyskland og Sverige. (Island med 1 guldmedalje,

Avlsresultaterne og VM-resultaterne peger i samme retning, selvom man jo ikke kan lave statistik på baggrund af så få medaljer. Kan vi forbedre vores avlsresultater i Danmark? Måske kunne vi, ved satsning

Danmark 1,8 % Tyskland 2,9 % Sverige 4,0 % Island 6,7 %

[ Svennebjerggaard ]

naTUrlIg KornfrI fodrIng simplebalance.dk

Mor: IMa fra flædegård føl: IrIs fra Tjenergården [ No. 8, 2013 TÖLT

29 ]


på embryotransfer med det bedste hoppemateriale, hale ind på vore nabolande. Embryo – nye veje, nye muligheder På Svennebjerg, fik vi mulighed for at indgå en aftale med avlerne fra stutteriet Hrafnsholt i Tyskland. Hrafnsholt er ejer af avlshoppen Orða frá Víðivöllum Fremri, der har givet hingsten Casanova fra Hrafnsholt. Den 22-årige Orða frá Víðivöllum Fremri (IS1991275278) er også mor til Primadonna og Diva fra Hrafnsholt. Dele af Orða’s avl blev fremvist i stutterikonkurrencen til VM i Berlin, hvor Hrafnsholt med deres avl placerede sig på en flot andenplads. Kun overgået af Lipperthof i øvrigt også fra Tyskland. Det var endelig i 2012 lykkedes Hrafnsholt at ifole den 21-årige Orða. Orða tabte ulykkeligvis føllet før folingen i 2013. Sidste gang Orða kom i fol var i 2009. Det er nu i år lykkedes os at overføre 3 Orða-embryoner til tre af vore rugehopper. Rugehopper der var meget nøje udvalgt i forhold til alder, fertilitet, samlet helhedsindtryk og optimal synkronisering med Orða. Rökkvi frá Hárlaugsstöðum er far til alle tre embryoføl. Vi fik selv en aftale om køb af et af disse embryoner. Så nu er der kun at håbe på, at føllene vil vokse sig sunde og gode i rugehopperne til engang i 2014, hvor folingerne skal foregå.

Management vejen til vellykket embryotransfer Vi har gjort os en række erfaringer med de ca. 30 embryotransfer vi har gennemført i 2012 og 2013. Vor vigtigste faglige erfaring med embryotransfer er, at det er management, dvs. de anstrengelser vi mennesker gør os, for at få projektet til at lykkes, der er det mest afgørende element i arbejdet.

Vellykket embryotransfer er direkte proportionalt med den management, der udvises på stedet. Alle involverede parter er ansvarlige for at hjælpe med, at tingene bliver gjort bedst muligt, så det herigennem bliver et vellykket forløb: Hoppeejerne, hingsteejerne, medhjælperne på embryostationen, medarbejderne der varetager bedækningsarbejdet, ferieafløserne, dyrlægens uvurderlige passion for arbejdet og ledelsen på stedet med visionerne og modet til at gennemføre hele projektet. Men det er jo mennesker, der står for processerne og levende dyr vi har med at gøre, så mange ting er som både hoppe- og hingsteejere nok er bekendt med ikke altid så let i virkeligheden. Som hingstestation kender vi ikke de enkelte hopper, og hvad der skal til for at holde netop denne hoppe i at holde optimal foderstand, specielt de hopper der nemt bliver enten for tykke eller for tynde. Vi støder indimellem på, at hingsten ikke umiddelbart vil bedække en bestemt hoppe, og det tager så tid, inden vi har lært hingsten at kende og kan få gennemført bedækningen. Ligesom vi skal lære hingsten at kende, skal vi også lære hopperne og deres cyklus at kende. Hopper er meget forskellige i cyklus, og de kan yderligere også reagere forskelligt fra brunst til brunst. Her kræves gode notater i journalen, men der kræves også refleksion og nogle gange mod til at iværksætte ander-

Nye annonce formate r

ledes tiltag end vanlig. Vi kan tage fejl og således opleve at ægget er gået før forventet afgang og lignende. Det kræver kontinuerligt overblik og kommunikation omkring de mange tiltag, der hele tiden skal sættes i værk. Der kan ske fejl i kommunikation mellem de mange parter, der skal udføre opgaverne, og det kan desværre hænde, at en detalje glipper og at dette så griber ind i reproduktionsforløbet. En problematik vi også er stødt på er, at en hoppe kan være skadet fra sin seneste foling, eller simpelthen være syg på anden vis. Måske har hoppeejeren ikke selv konstateret dette. Indtil vi opdager disse særlige forhold, kan det gå udover reproduktionsforløbet. Ferietiden med skift af medarbejdere og dyrlæger har nok været det vanskeligste tidspunkt at håndtere, da der jo er så mange detaljer der skal kommunikeres videre. På dette område vil vi virkelig prøve at være på forkant til næste sæson. Næste år vil vi herudover gennemføre en journalføring på nettet, så alle parter endnu mere aktivt kan følge med fra dag til dag og sammen understøtte processerne og det gode resultat.

»Vor vigtigste faglige erfaring med embryotransfer er, at det er management, dvs. de anstrengelser vi mennesker gør os, for at få projektet til at lykkes, der er afgørende«

Finder du denne artikel interessant, håber vi, du vil besøge os til DI-Avlsarrangementet, der afholdes på Svennebjerg Embryo den 12. oktober 2013, kl. 13-17, Tyrsbjergvej 68, 5210 Odense NV.

Annonce i Tölt Tölt er et blad, som gemmes og genlæses fra ende til anden Abonnenterne bidrager ofte og gerne med beretninger om deres oplevelser med de islandske heste, og de er meget loyale over for bladet. Mange af Tölts læsere holder ikke andre hesteblade. Kontakt Thomas Oulund, hvis du ønsker en annonce i Tölt Tlf. 6171 6668, oulund@mediegruppen.net

[ 30

TÖLT No. 8, 2013 ]


[ Foto: Kira Niss en

Det er fra venstre Ov e Lorentzen, Edith W older Sørensen, Jessica Hou Geertsen, Ditte Vang-Pederse n, Karina Sloth, Dorte Rasm ussen, Susan Christensen, Nich olas Rolf Larsen, Clara Håko nsson, Emma Hannover og Sofie Kirk Veistrup.

Ishesteligafinale 2013 Også i 2013 blev ISHESTELIGAFINALEN begunstiget af sol, sommer og Hedelands fantastiske baneunderlag. Flotte præstationer blev bedømt af et velfungerende dommerteam og de ialt 16 ISHESTELIGAMESTRE og deres konkurrenter blev fyrsteligt begavet af ligaens mange gavmilde sponsorer. Arrangørerne er meget taknemmelige for den store opbakning ISHESTELIGAEN nyder – og opfordrer stadig til, at der laves ligaer i de andre landsdele. Den nuværende liga er gældende for Sjælland og omliggende øer, herunder Bornholm. T5 T5 J/U T7 T7 J/U T2 T2 J/U T1 T1 J/U .4.5 .4.5 J/U .4.3 .4.3 J/U .4.1 .4.1 J/U .5.1 .5.1 J/U

Sofie Kirk Veistrup - Sæunn fra Flagbjarnarholti Ditte Vang-Pedersen - Sesselja frá Miðkoti Ove Lorentzen - Trostan fra Halakoti Nicholas rolf larsen - Fengur fra Balkastöðum Susan Christensen - Valva fra Rosenlund Emma Hannover - Georg fra Litla-Hóli Dorte Rasmussen - Nál fra Midsitju Clara Håkonsson - Stillir fra Susja Ove Lorentzen - Hrynjandy fra Katknøs Nicholas Rolf larsen - Fengur fra Balkastöðum Sofie Kirk Veistrup - Sæunn fra Flagbjarnarholti Jessica Hou Geertsen - Ganti Fra Døesbæk Karina Sloth - Vignir fra Tyrevoldsdal Emma Hannover - Georg fra Litla-Hóli Dorte Rasmussen - Valdis fra Tjenergården Edith Wolder Sørensen - Ás fra Dyrlundgård

muleposen

n ] [ Foto: Jan H. Christense

Børnedyrskuet i Horsens Man kan næsten ikke starte tidligt nok: Her er et billede af Tobias og Týr fra Tyrevoldsdal på børnedyrskuet i Horsens i sommer. De er begge otte år.

[ I tykt og Tölt ] [ Illu: Jens Riise ]

r »Du trænge ! til et bad Du lugter af hest«

Frieri blev til bryllup

[ Foto: Morten Schiønning ]

Som nogen måske husker, så oplevede vi et frieri for åben mikrofon på Hedeland, da der var kåring i forsommeren. Nu er Morten Hede og Connie Ericsson blevet gift! Lørdag den 17. august blev parret viet af Tove Fergo i Kongelundsskoven, og brudeparret ankom selvfølgelig standsmæssigt på islandshest. I overværelse af familie og venner blev de lagt i hymens lænker i Guds store katedral, som præsten udtrykte det og havde efterfølgende et brag af en fest. Det er ikke helt tydeligt på billederne, men både Amor, som brudens ganger meget passende hedder, og Nattalf som gommen ankom på, var pyntet med smykker i man og hale, sirlige fletninger og – i dagens anledning – glimmerstrøg i pelsen. Brudens datter Sandra havde været i gang siden den årle morgen og resultatet var bestemt et rytterbryllup værdigt. [ No. 8, 2013 TÖLT

31 ]

]


Støt op om avlen i Danmark Ideer til videreudvikling og organisering af avlsarbejdet i Dansk Islandshesteforening Styrker: • DI har • DI har • DI har • DI har • DI har

rigtig dygtige avlere nogen af de bedste baner rigtig gode fremvisere et professionelt stambogskontor nogle af verdens bedste avlsheste i Danmark

Svagheder: • Vi mangler entusiasme og økonomi • Vores officials og dommergruppe er nedslidt • Folk arbejder for sig selv og ikke for det fælles • Vi har ikke gensidig respekt - herved mistes arbejdsglæde • Avlerne foretrækker udenlandske kåringer

NM 2014 og VM 2015 vil sætte fokus på avlen i Danmark

Muligheder: • Der er NM og VM forude, som kan sætte fokus på avlen i DK • Vi fortæller de gode historier og succeshistorier • Vi sætter fokus på kvalificerede officials • Kontakt til klubberne og hvervning af nye officials etableres • Flere informationer til brugerne - bedre / anderledes. Trusler: • Avlernes samarbejde med DI udebliver • Medlemstallet og økonomien nedbrydes • Korpsånd og arbejdsglæde nedbrydes helt • Der er ikke kvalificerede frivillige til foreningsarbejdet • Foreningsarbejdet inden for avlen er gået i stå • Få eller ingen DI kåringer Konklusion: Danmark står rigtig stærkt på avlsdyrene og stambogsføring og rigtig svagt på markedsføring og kåringer. Førerpositionen inden for avl skal bevares og markedsføring opprioritering.

Skal DI have en avlskonsulent?

Vision: Det skal være attraktivt og sjovt at være med i dansk avl!! Opgaver Opgaver og udviklingsprojekter, som kan være med til at støtte op om DIA: - Bedre information til avlerne - gennem hele året - Aktivt samarbejde med Tölt, stambogskontor og marketingsperson - Uddannelse - Facebook - Etablering af avlskonsulentfunktion som støtte til avlere - Implementering sammen med dommer- og officialgruppe - En fast koordinator - bistand af dommerofficials. - DIA iværksætter: Taksatorordning samt ”Lov om Hold af heste” og miljølovgivning. Information, samarbejde og uddannelse Uddannelse, herunder dommere, officials mv.


Bedømmelser: Kåringer i nuværende form er i dag ikke nødvendige i sig selv, fordi man i sidste ende altid kan få bedømt de relevante antal heste i udlandet. Kåringer i Danmark nyder berettigelse som udstillingsvindue og kan give den nødvendige kontakt til avlere og lokalklubber - hvis der etableres lokale kåringer. Strategi for kåringer: Færre store kåringer implementeres i samarbejde med kåringsledere. Skriftligt materiale til kåringsdeltagere revideres og moderniseres i samarbejde med kåringsledere - Etablering af Euromót 2014 kan give større tilslutning til efterårskåringen og PR for dansk avl. Implementeres sammen med sporten, kåringsledere og DI-Information - Strategi for Markedsføring, PR, Breeders Forum og avlsinfo implementeres sammen med avlere, Tölt og marketingpersoner, som bistår. Dyrskuer: Dyrskuebedømmelser kan ikke sammenlignes med DIA bedømmelser. I dag kan rigtige eksteriørbedømmelser opnås af de unge heste ved kåringerne. Dyrskuerne har i stedet deres berettigelse for dansk avl i forhold til andre hesteracer. Heste som kan mønstres i trav, og min kan få 22 og gerne 23-24 point. Gerne højt kårede hingste og hopper. Følshow: Følshows er populære blandt avlerne. De udgør en god og uformel kontakt til ejerne. Der kan sættes mere fokus på konceptet til klubber, avlere, dommere, Tölt og marketingspersoner, som bistår. Stambogsføring: Stambogsreglement vedligeholdes og ajourføres Revision ift embryo og kåringsklasser

Euromót 2014 kan give større tilslutning til efterårskåringen

Dommergruppen udgøres af personer, som har en national dommeruddannelse. Målet er at de uddannede dommere skal kunne indgå i forskellige nationale bedømmelser: kursus, følshows, dyrskuer mv. Seniorgruppen har bred erfaring inden for de nævnte kategorier og har virket over mange år (10-15), Dommergruppen har bestået dommerprøven, og aspirantgruppen er under uddannelse. - Efteruddannelse og inspiration - Uddannelse af kåringsofficials - Internationalt kursus for nationale dommere i foråret 2014 Nationale dommere Opgave- og videnbæringer i DI Avl på højt niveau af de nationale dommere på følgende områder • Kåringsafvikling og ledelse • Foredrag og konsulentbistand • Dyrskue med bedømmelser • Følbedømmelser • Stambogsreglement og implementering af samme • FIZO og EU-regler • Sundhed – veterinærviden / bedømmelser • Sko og skokontrol / bedømmelser • Måling • Hestens temperament / test af samme på unge individer • Holdleder VM • Uddannelse/efteruddannelse • Information – sammen med DI og FEIF

DI-Avl - Avlskommiteen 2013

Dommerofficials har erfaring med kåringsregistrering, speak, banepleje og staldanlæg


Læserbreve

Råbjerg Mile set fra hesteryg [ Af: Anne Mette Wittrup ]

E

r lige hjemvendt fra en af de absolut bedste ture på min islandske hest; Råbjerg Mile-turen. Jeg har været med mange gange og jeg glæder mig hvert år til at skulle afsted. Turen bliver afholdt den første weekend i september hvert år og selvom vejret ikke altid har været med os – ja så vil jeg for alt i verden bare med på den tur! Tror faktisk også, at jeg næsten hvert år er en af de første der tilmelder mig turen – skal være sikker på en plads. Turen foregår fra lørdag – søndag, men med mulighed for at komme fredag, hvilket jeg altid gør – både for min egen og hestens skyld. Han får lige lov at slappe af i folden, inden det går løs med turen, og jeg synes det er smadder hyggeligt at komme fredag, hvor dem, der kommer der, hygger sig og får en masse god hestesnak. Råbjerg Mile turen 2013 Jeg ankom sammen med min veninde omkring aftenstid fredag, hvor vi kørte direkte til Gårdbogård, hvor vi er så heldige at låne fold af Svend Åge og Judith, som ejer det dejlige sted i nærheden af Ålbæk. Hestene blev lukket på fold, og der var sørget for vand og hø – ren luksus sted for hestene. Det er betryggende at vide, at der bliver holdt lidt øje med ens hest, når man kører videre ud til Drengeborgen, hvor rytterne overnatter. Lørdag kl. 10 startede en helt fantastisk tur på 32 km under kyndig guidning af Svend Erik og Claus. Og som noget helt specielt må vi denne ene gang om året (med særlig tilladelse) ride helt utrolig tæt på selve milen. Ved selve milen blev der [ 34

TÖLT No. 8, 2013 ]

Rytterne på vej op af Råbjerg Mile.


holdt en lang og tiltrængt frokostpause. Vores madpakker var bragt ud af Vagn og Anders, tak for det J. Senere på dagen blev der serveret varm kakao og lækker kage – super skønt. Efter en lang – men helt utrolig fantastisk tur, blev hestene vandet og fodret, og vi kørte tilbage til Drengeborgen, hvor et tiltrængt bad ventede. Om aftenen var der igen sørget for os med mad i verdensklasse; Maryanne, Vibeke og Anders havde kreeret kræs for ganer og maver, tusind tak! Resten af aftenen blev der bare hygget og snakket – jeg gik meget træt i seng lidt over midnat, men nogle holdt ud næsten til den lyse morgen. Søndag var der atter tid til en lille ridetur – dog kun på 10 km og i stille tempo, så hestene kunne få strukket ben efter den lange tur lørdag. Skøn tur ind gennem plantagen – balsam for sjælen. Efter turen var det tid til at få pakket sammen og sagt farvel og tak for denne gang og på gensyn… for endnu en Råbjerg Mile venter på os i 2014… håber jeg da. Jeg kan kun sige, at denne tur er ren balsam for sjælen… og jeg vil gerne benytte lejligheden til at sende en mega stor tak til de dejlige mennesker, der gør så stort et stykke arbejde, for at vi andre kan nyde det hele i fulde drag – og forplejning af rytter og hest er i absolut særklasse. Og en særlig tak til Judith og Svend Åge for deres gæstfrihed og for at vi år efter år kan få lov at have vores heste stående på deres fantastiske sted. Det var første Råbjerg Mile tur for min dejlige islandske hest Þyrill og han klarede turen til ug + og slange. Tak til jer der var med på denne dejlige tur – rigtig godt selskab – håber vi ses til næste år.

Historisk Islandshestetræf i Lejre …en hilsen fra Vikingegruppen… [ Af: Helle Brønnum ]

I år var det 5. gang at Sagnlandet i Lejre (det som nogen nok husker som Historisk Arkæologisk Forsøgscenter) lagde rammer til fælles fremvisning af den islandske hest’s tusindårige historie. Vi har deltaget alle årene; kan slet ikke undvære dette skønne arrangement med masser af rare mennesker i Sagnlandets skønne natur. Alle samlet om den islandske hest, men klædt på i forhold til den historiske gruppe man deltager i. Så her møder man alt lige fra jernalderryttere, vikinger, middelalderfolk, husmænd der sejt bearbejder jorden, postryttere, kvinder i damesadel, en islandsk præst på hesteryg, ryttere i hyggelige skovturs situationer og moderne konkurrenceryttere. Første år havde vi hingst med som vores dengang syv-årige Freja viste akrobatik på. Året efter var vi mor & barn-ryttere med Freja på håndhest. Året efter igen var vi postryttere, og de seneste to år har vi været vikinger, hvilket absolut kan anbefales. Her lige midt i Sagnlandets hjerte, på vikingegården Ravnebjerg, påklædt (ikke at forveksle med udklædt!) i smukt vikingetøj venligst udlånt af Sagnlandet, skrues tiden langt tilbage til den spændende vikingetid, hvor vi tilbringer weekenden med hygge, snak og tilberedning af mad i flere timer på ægte vikingemaner over bål, under kyndig vejledning af Sagnlandets faste viking Jutta og to andre fuldblodsvikinger. Væk fra en stresset hverdag med to gange fuldtidsjob og masser af gøremål hjemme. I år var vi tre vikingefamilier med børn, og vi havde fire heste med. Vikingegruppen er efter flere år som lukket gruppe nu endelig åbnet for ”os almindelige”, så det er bare om at tilmelde sig HIT (historisk islandshestetræf) næste år, hvis man vil være med. Behøver jeg sige, at alle vikinger fra i år gerne deltager til næste år… Mange hilsner fra HIT Vikingerne

Rideferie på Læsø

Randers Int. Hestetransport ApS.

Tlf. +45 21 42 21 84 www.randershestetransport.dk rih@randershestetransport.dk Det sikre valg i Danmark, Norge, Sverige og resten af Europa.

www.rideferie.dk

Danmarks korteste transporttid [ No. 8, 2013 TÖLT

35 ]


Læserbreve Til redaktionen af medlemsbladet TÖLT Henrik Cortz Poulsen Som islandshesteejer finder jeg det lidt beskæmmende, at jeg i medlemsbladet TÖLT i flere artikler, senest i nr. 7, september 2013, i artiklen om Von frá Árbæ skal læse, at islandshesten er udstyret med et yver. Som hesteejer burde man da som minimum lære sig lidt om hestens anatomi og vide, at en ko har yver og klov, og hesten, herunder islandshesten, stål og hov. Jeg synes, at både redaktion og foreningens øvrige medlemmer bør være med til at holde fanen højt og sørge for, at vi islandshesteejere fortsat kan være stolte af vores elegante gangere. Vi skal passe på, at vi ikke bliver trukket ned på et for lavt niveau, for sådan en beskrivelse sender efter min mening et forkert signal og kan være med til at give et dårligt omdømme. For mig er det i hvert fald tankevækkende, at et af foreningens medlemmer fik følgende bemærkning smidt i hovedet, da hun bekendtgjorde, at hun var ejer af en islandsk hest. ”Nåh, en kødscooter!”. Det fortjener vi ikke. Svar til Henrik Cortz Poulsen Kari Baklund, redaktør Hej Henrik. Tak for dit indlæg. Du har helt ret, og jeg vil gerne være med til at holde den sproglige fane højt! I et blad som TÖLT er der altid en afvejning mellem de korrekte faglige udtryk og formidlingen. Min egen kæphest i vores sprogbrug handler om ordet ”islænder”, der som bekendt er en strikket sweater, imens en ”islænding” er et menneske fra Island – og en islandsk hest – ja: er en hest!

Toppurs Junior- og ungrytterstævne Stine Randers Præstholm På trods af rygter og mindre gode erfaringer med bunden på Vilhelmsborgs ovalbane, valgte jeg, sammen med næsten 60 andre junior/ungryttere, at melde mig til Toppurs Junior/Ungrytter stævne den 24.-25. august. For at hæve deltagerantallet

[ 36

TÖLT No. 8, 2013 ]

yderligere, valgte Toppur også at afholde seniorklasser i 4.3, T.5, 4.5 og T.8, men det ændrede ikke på, at det var vi yngre, der var i flertal. Vi ankom allerede fredag eftermiddag for at få heste indlogeret, få prøvet banen og gjort hestetraileren klar, så vi kunne sove i den. Check-In gik som det skulle, og vi begav os ned til banen. Da vi kom derned, ventede noget af en overraskelse. Banen, der før havde været ret tung, havde fået skrabet en del af toplaget af. Den var blevet meget bedre – hård, men fjedrende. Jeg hørte fra mere end en, der havde fravalgt stævnet på grund af bunden, at de var ret ærgerlige over det. Jeg forstår dem godt, for banen var blevet rigtig god. Vi vågnede lørdag morgen klokken syv, i en ret kold hestetrailer, til trods for at solen skinnede fra en skyfri himmel. Klokken otte drog vi ned til banen for at deltage i ryttermødet, inden klasserne skulle begynde. Fra stutteri Skovfryd/familien Præstholm havde vi syv heste med, så det gjaldt om at holde styr på alle tiderne, for der var ”run” på hele dagen. Vores første to ekvipager startede i 4.5, hvor alle juniorerne gav den max gas og sørgede for at give hinanden en masse konkurrence i stævnets største klasse – og der var kamp om finalepladserne. Jeg sad som dommersekretær og var vidne til mere end et 7-tal. Ungrytterne fulgte trop med det høje niveau, og dommerne var rigtig gode til at belønne de flotte præstationer. De fair karakterer bidrog også til den gode stemning på pladsen, rytterne fik gode brugbare kommentarer med hjem, og publikum fik masser af gode heats og finaler at se på. Alle udtagelserne blev afholdt uden problemer, og speakerne var gode til at overholde programmet. Der blev arbejdet hårdt både i sekretariatet, speakervognen og inde på banen hos dommere og dommersekretærer, for at stævnet overholdt tidsplanen. Allerede samme eftermiddag blev de første fire finaler afholdt, og der vandt min unghest og jeg en flot 3. plads mod nogle hårde konkurrenter i 4.3. Stævnet var en god mulighed for at få afprøvet min unghest i lidt højere klasser, og samtidig give hende nogle rigtig gode

oplevelser. Det var alt i alt en rigtig god dag, hvor det hele klappede som det skulle. Alle gik i seng med store forventninger til næste dag, der bød på en masse finaler, dygtige ryttere og heste. Vi var med helt fra morgenstunden, hvor der var 5.2 udtagelse for ungryttere. Der var ikke mere end fem ryttere i klassen, men vi fik alligevel set rigtig flot pas fra de fleste ekvipager. Jeg skulle først ride finale senere på eftermiddagen, så jeg tilbragte hele formiddagen i speakervognen, hvor jeg arbejdede både som tidtager og speakersekretær, inden jeg blev kastet ud i selv at speake. I Toppur får vi unge heldigvis lov til at prøve kræfter med det meste, også at speake, og det var rigtig sjovt at prøve – det bliver i hvert fald ikke sidste gang! Det høje niveau fra dagen før fortsatte hele dagen. Dommerne gav både 7 og 7,5 flere gange, og ryttere og heste gjorde deres ypperste for at imponere os alle. Flot ridning og lækre heste var meget kendetegnende for denne dag, og der var kamp om de gode sponsorgaver, junior- og stævneudvalget havde sørget for. Der var blandt andet 15 hovedtøjer fra Fákur, gavekort til rideundervisning hos Christina Johansen og meget, meget mere. Omkring klokken halv fem blev den sidste finale afholdt, og med endnu mere pas end i udtagelsen, blev det et brag af en finale. Publikum, vi få vedholdende der endnu var der, heppede heste og ryttere gennem finalen, og der blev rundet af med en æresrunde – også i pas! Det var et rigtig godt stævne, med god stemning, hjælpsomt publikum, dygtige heste og ryttere og ikke mindst nogle fantastiske stævnearrangører, der knoklede hele weekenden for at gøre det til en god oplevelse for alle! Jeg kan kun anbefale alle at tage af sted til Vilhelmsborg, når Toppur næste år afholder Junior/ungrytter stævnet igen.

[ Agnete Præstholm på Gásk a fra Skovfryd. Foto: Mathilde Præstholm ]


meddelelser

torp

Fra Avlskomiteen

a Gulten Vigdis fr

Nomineringer til årets DI’s ærespræmier I kategorien Bedste Hingst, er de to unge 4 års hingste Liður fra Slippen og Helgnýr fra Pegasus, som klarede sig rigtig flot til årets første danske kåring begge med en total karakter på 8,25. Liður fra Slippen DK2009100800 (F: Garri frá Reykjavík, M: Fríða frá Vorsabæ II) med RID: 8,40, og BYG: 8,04 bygger på to 9-taller, hove, sind og fire 8,5 for kryds, tølt, galop og form u rytter og Helgnýr fra Pegasus DK2009100044 (F: Garri frá Reykjavík, M: Grein frá Sauðárkróki) med RID: 8,29 BYG: 8,20, hvor resultatet bygger på to 9-taller, hove og form under rytter, og syv gange 8,5, hals, kryds, proportioner, man og hale, tølt, galop, og sind. Den sidste hingst, som er nomineret i denne kategori, er VM-deltageren Kiljan fra Katulabo DK2006107673 (F: Garri frá Reykjavík, M: Dagstjarna fra Katulabo) med en total på 8,58 RID: 8,79 BYG: 8,28 bygget på et 9,5 form u rytter, tre 9-taller for trav, pas og sind, og seks 8,5 på hoved, hals, ryg, proportion, tølt og galop. I kategorien Bedste Hoppe er disse fire hopper nomineret: Den unge hoppe Árdís fra Guldbæk DK2009200550 (F: Álfasteinn frá

Selfossi, M: Nína fra Guldbæk). Árdís fra Guldbæk som klarede sig også godt til den første kåring i Danmark med en total på 8,16, RID: 8,10 BYG: 8,23, hvor resultatet bygger på to 9-taller, hals og vilje, og fire gange 8,5 for hove, tølt, trav og form under rytter. De tre øvrige hopper var med til VM. 5 års hoppen Þerna fra Guldbæk DK2008208506, F: Garri frá Reykjavik, M: Nina fra Guldbæk imponerende resultat med en total på 8,42, RID: 8,62 BYG: 8,13 som bygger på tre 9-taller tølt, vilje, form u rytter, og fire 8,5 hoved, hals, kryds og pas. Den 6 årige hoppe Vigdis fra Gultentorp DK2007207009 (F: Stefnir frá Sandhólaferju, M:Fluga frá Bræðratungu) er nomineret med en kåring på en total 8,37, RID: 8,45 BYG: 8,25, bygger på tre 9-taller, hals, hoved og sind, og fire gange 8,5 for tølt, pas, galop og form under rytter. Den sidste hoppe som er nomineret i kategorien er Odda fra Gultentorp DK2004206586 (F: Hljómur frá Brún, M: Fluga frá Bræðratungu) med højeste kåring på et total 8,71, RID: 9,00 BYG: 8,27 hvor hun har et 9,5 form u rytter, og seks 9-taller hals, tølt, trav, galop, vilje og skridt.

[ Þerna fra Guldbæk ]

[ Odda fra Gultentorp ]

[ No. 8, 2013 TÖLT

37 ]


meddelelser

[ Kiljan fra Katulabo ] [ Árdis fra Guldbæk ]

Fælleskomiteen Kære medlemmer!

[ Liður fra Slippen ] s ] [ Helgnýr fra Pegasu

Bestyrelses- og udvalgsmedlemmer skal arbejde for foreningens medlemmer, og derfor forsøger vi at svare hurtigt på henvendelser fra jer medlemmer. Men der er stadig tale om fritidsarbejde, og derfor vil jeg bede jer om, før I skriver en mail eller ringer til os, selv at følge med i nyhedsbrevene på DIˇs hjemmeside og slå op i de relevante menuer, hvor I vil finde svar på mange af jeres spørgsmål. På forhånd mange tak. Venlig hilsen Jens Tølbøll Mortensen, formand for Fælleskomitéen

Dansk Islandshesteforening

ing teforen ndshes Dansk Isla

Velkommen til det nye TÖLT!

[ Oktober 2013, N0. 8 ]

er [ Oktob

.8 ]

2013, N0

Lasse Grønberg Jensen i gang med at drive hestene hjem fra Rønnerne i rg Jensen e hesten

sse Grønbe

La øgelse d at drive rne Undersg gan erme nne vores m fra Rø Hvor godthje heste dækket mod influenza? e rsøgels Unde er vores dt d Hvor go kket mo heste dæuenza? infl

– ikke alt er, som det plejer [ Islandske heste i blodet ] det ]

te i blo Jeghesføle r mig ig rm føleig Jeg rigt held ! ig! ig Lasse har ld overtage he t Krogbækgård rigtog ig ansvaret for 130 kgårdcafedrift gbæheste, ke [ Islands

t Kro tage og gårdens drift jdere Lasse har over 130 medarbe heste, cafe for e og ansvaret medarbejder

[ Invitationer | Avl med embryo og gårdens | Der grosse ritt | Breve | Kongeligt besøg ]

g]

| Avl [ Invitationer

[ 38

besø e | Kongeligt e ritt | Brev | Der gross med embryo

TÖLT No. 8, 2013 ]

Vores blad har fået nyt design og et nyt format. Vi har indledt et samarbejde med de dygtige folk hos Mediegruppen i Vejle, og dette blad er det første resultat af det nye samarbejde. Redaktionen


bestyrelse, komiteer, udvalg

Bestyrelse Formand Torben Haugaard Gl. Frederiksborgvej 30 3200 Helsinge Tlf. 2168 4840 tha@islandshest.dk

Næstformand Birgitte Jensen Stensgårdsvej 76, 9800 Hjørring Tlf. 9892 6714 bj@islandshest.dk

Fælleskomité

Sportskomité

Avlskomité

Klubkomité

Formand Jens Tølbøll Mortensen Kollerup Strandvej 11 9690 Fjerritslev Tlf. 3074 2848 jtm@islandshest.dk

Formand Bo Hansen Torupvejen 76 3390 Hundested Tlf. 2068 3430 bh@islandshest.dk

Formand Jan Thye Smidstrupvej 18 7321 Gadbjerg Tlf. 2533 1105 jt@islandshest.dk

Formand John Voigt Hansen Sorøvej 67 4296 Nyrup Tlf. 4090 1701 jvh@islandshest.dk

Naturudvalg

Inge Narvasete Grævlingevænget 159 5800 Nyborg Tlf. 6531 6067 in@islandshest.dk

Ivar Søeborg Vejbyvej 4 3220 Tisvilde Tlf. 2368 9795 / 4870 8540 iver@islandshest.dk

Mie Trolle Ifversensvej 41 9800 Hjørring Tlf. 4029 2097 mt@islandshest.dk

Karen Malene Andreasen Hannerupgårdsvej 49 5230 Odense M Tlf. 2266 0286 kma@islandshest.dk Kristian Skammelsen Låsbyvej 107 8660 Skanderborg Tlf. 3089 6744 kes@islandshest.dk

Ole Olsdal Bredgade 112 5485 Skamby Tlf. 6485 1013 olsdal@olsdal.dk

Kirsten Junker Damvadvej 58 3670 Veksø Sjælland Tlf. 2920 3263 kj@islandshest.dk

Anne Sofie Jepsen Fællesmarksvej 1 6683 Føvling Tlf. 4140 2919 asj@islandshest.dk

Vakant Juniorer Susanne Dannaher Toftevænget 80 5700 Svendborg Tlf. 2442 0045 sd@islandshest.dk Uddannelser Vakant

Mette Helberg Fløjgarde 3 7470 Karup Tlf. 2393 5284 mbh@islandshest.dk

Sekretariat & Stambogskontor

Betaling

Sekretær Helle Morgensen Tlf. 8747 5075 sekretariat@islandshest.dk

Stambogsfører Zanni Biering Tlf. 8747 5078 zb@islandshest.dk

Husk at skrive, hvad du betaler for, når du overfører en betaling til Dansk Islandshestseforening!

TÖLT & web Kari Baklund tlf. 8747 5077 toelt@islandshest.dk

Avlerservice Terry Christensen Tlf. 8747 5076 stambog@islandshest.dk

Bogholder Lis Annine Christensen Tlf. 8747 5190 bogholderi@islandshest.dk

Vestjysk Bank regnr. 7739, kontonr. 1124896 Husk at angive hestens fulde navn, når du overfører betalingen!

Flytning

Husk at fortælle os, når du flytter! Adresseændring på mail til bogholderi@islandshest.dk

til Spørgsmål g, n li ta e indb m. m g n ri kvitte

k islandshest.d bogholderi@ 90 Tlf. 8747 51

[ No. 8, 2013 TÖLT

39 ]


Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst tlf. 8747 5075. Udsendt via: PortoService ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost MMP ID-nr. 42167

www.hilbar.dk www. w.hilbar.dk