Page 1

ening Dansk Islandshestefor

. 06 [ Juli/august 2016, No

]

rieKom i fe ed mode mst din he

[ Sådan får du en 1. klasses ferie: ]

Stress af med din hest i ferien Den islandske hest er et effektivt redskab til at få dig helt ned i gear. Læs hvordan her.

Stressramte i behandling hos islandske heste

[Vikingetræf på Moesgård | Roskilde Dyrskue | Boganmeldelse | Nyt udkast til lov om hestehold | Youth Cup i Holland ]


Er DIn hoppE I fol?

www.dansk-hesteforsikring.dk

Vores livsforsikring er inkl. foster/føl-forsikring, som dækker, hvis hoppen kaster eller føllet dør

Læs mere om foster/føl-forsikring på dansk-hesteforsikring.dk eller kontakt os for information

142761 · Wiegaarden

Vi støtter både bredden og sporten i Dansk Islandshesteforening

hovedsponsor for

Forchhammersvej 15 · 1920 Frederiksberg C · Tlf. 63 57 11 22


Ryttermentalitet Sommerferien er den oplagte tid til selvransagelse af din rytterprofil og til at se din opstilling efter i sømmene.

indhold

Side 20

I føling TÖLT har besøgt rideterapeut Gitte Nordahl, som behandler stressramte med hjælp fra sine islandske heste. Side 14

Abonnement:

300 kr. DI-medlemmer 425 kr. klubmedlemmer 600 kr. alle andre + udland Kontakt: sekretariat@islandshest.dk Eller køb på www.sporti.dk

er Stor tema d n e ig giver d e afstressend d e m r somme st e h din

Tre generationer af islænder-fans til vikingetræf på Moesgård Sørine Jensen på 92 år har redet, så længe hun kan huske, og givet glæden ved heste videre til børn og børnebørn. Side 30

Genoplad med din hest Kortisolindholdet i blodet falder og lykkefølelsenstiger. Alt sammen i kontakten med din hest. Side 10

App identificerer giftige planter Side 46

Odder Kommune har fået sin første nye ridesti. Side 24

Der var meldt 23 islandske heste til Roskilde Dyrskue. Side 26

Glæde over nyt lovudkast til Loven om Hestehold. Side 34

Masser af flotte ekvipager til årets Pinsestævne. Side 36 [ No. 06, 2016 TÖLT

3]


Kære læser Så er sæsonen for alvor i gang for både sport og gædingakeppni. Vi nærmer os med hastige skridt et DM, hvor der for første gang skal udtages et hold til NM, der indeholder ekvipager fra begge discipliner. Et hold, der midt i august skal repræsentere Danmark oppe i smukke Norge, hvor NM bliver afviklet i år. Hvis man kigger på de præstationer, som indtil videre er blevet vist, tegner det til at blive endnu et godt år for Danmark. NM-år er ofte de år, hvor vi fra sporten ser nye talenter – både heste og ryttere samt nye kombinationer, og det er også ofte der, man kan se, hvordan fremtiden bliver, og igen ser den lovende ud. Nye ryttere banker på, og der kan være ”generationsskifte” på vej, men man skal ikke undervurdere de ”gamle” garvede – de har det nemlig med at slå til, når det gælder. Et stort hold skal afsted denne gang: 41 heste (der kan være sammenfald af ryttere) og det kræver en del forberedelse både logistisk og administrativt. Der bliver sendt et holdlederteam bestående af fire mennesker afsted for at hjælpe rytterne til at få de bedste vilkår. Vi kommer til at gå ca 1.000.000 skridt tilsammen i løbet af NM-dagene – så nye sko må der til. Landsholdets Facebookside er allerede sat i søen og er endnu engang taget godt imod, så vi håber på flere følgere end nogensinde. Vi håber selvfølgelig også at se rigtig mange danske tilskuere på tribunerne vaje med Dannebrog. Rytterne skal for sportens vedkommende stille op i mindst ét af udtagelsesstævnerne samt deltage i DM. De lægger et kæmpe stykke arbejde i deres heste og er meget detaljeorienterede i deres forberedelser. Derfor er det vigtigt, at forholdene er så gode som muligt, og det bliver de ikke, hvis ikke der er frivillige, der byder ind med hjælp – så tak til alle der bidrager! Rigtig god sommer og godt NM!

Medlemsblad for Dansk Islandshesteforening 48. årgang, No. 6, 2016 Udgiver Dansk Islandshesteforening Bedervej 101, 8320 Mårslet Tlf. 8747 5075 sekretariat@islandshest.dk Bank: Jyske Bank – Reg.nr. 5061 Kontonr. 1098836 Telefontid: mandag - torsdag kl. 9.15 - 15 Fredag kl. 9 - 12 Redaktion Vilhelmsborg, Bedervej 101, 8320 Mårslet Tlf. 8747 5077 toelt@islandshest.dk Ansvarshavende redaktør Anne Marie Trolle Redaktør Miriam Lykke Schultz Genoptryk eller elektronisk gengivelse af bladets artikler er tilladt efter aftale med redaktøren. Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i tilsendte indlæg samt afvise artikler og annoncer, som strider mod foreningens interesse. Artikler i Tölt udtrykker ikke nødvendigvis foreningens eller redaktionens synspunkt. Forsidefoto Andreas Hejndorf Annoncering Birthe Christiansen Tlf. 7670 6428 birthe@mediegruppen.net Layout Mediegruppen as Tryk Jørn Thomsen Elbo

Helle Brendstrup Dansk Holdleder ved NM

Oplag 3.400 ISSN 0900-1263

Tak til bidragsyderne:

Ellen Hvidt, Rasmus Møller Jensen og Emma Alnor, Klaus Munk og Andreas Hejndorf, Søs Fejerskov-Quist, Ulla Skovsbøl, Lars Aarø, Matilde Bøgh. Rita Geertz, Max Adelsbøll, Pernille Wulff Harslund, Suzanne Wulff Harslund og Randi S. Petersen.

[4

TÖLT No. 06, 2016 ]


Sikre

avlsresultater

Føllets sundhed grundlægges i moders liv, og korrekt sammensætning af næringsstoffer i hoppens foder er derfor vigtig for avlsresultatet Høj kvalitet – lav mængde EquiLac® Behovsorienteret hoppefoder - afbalanceret protein-/energiindhold - højt indhold af essentielle aminosyrer - behovsoptimeret forhold mellem sporstoffer - forbereder hoppen på laktation og fremtidig drægtighed Beta-Caroten-Hvidløg Tilskud til avlshopper og -hingste - dækker avlshestens øgede behov for ß-caroten, vitamin E og Ω-3-fedtsyrer - fremmer brunst og en god follikeldannelse - via hoppens mælk får føllet ekstra β-caroten (vit. A), der beskytter mod infektioner FohlenGold® Fulddækkende foder til alle føl og ungheste sikrer jævn og stabil udvikling - 100% GMO-fri - afstemte protein- og energikilder - organiske mineraler og sporstoffer - urter, havalger, olier og olieholdige frø

CONCEPTS

www.facebook.dk/StHippolytDanmark · www.hippolyt.dk · tel. +45 7020 5344

Hovedsponsor for Dansk Islandshesteforening 2016

NU T R IT IO N


invitationer Hold øje med

www.hestenifo kus.dk

for mere info

Hesten i fokus – Skive 4. september 2016 Igen i år vil der blive holdt et stort hestearrangement i samarbejde mellem Skive Trav, Skive Rideklub samt Islandshesteklubberne Fjodur og Hrimfaxa. Arrangementet holdes på henholdsvis Skive Travbane og Skive Rideklub, to hestefaciliteter som ligger ved siden af hinanden, og hvor også Fjodur har deres tilholdssted, med en rigtig fin ovalbane inden for travsporet. Her er en fantastisk mulighed for at se alle typer heste, og den forskellighed hvormed vi bruger vores heste. Der vil være gang i den hele dagen med blandt andet ponytrav, rigtigt travløb, Powershow – en opvisning med islandske hingste, kåring for Dansk Shetlænder forening, pas de deux konkurrence, konkurrence i at køre med tømmer, westernheste, TREC, juniorryttere på islandske heste, show af Skive Rideklub, klassisk dressur, proprio træning, miniature heste og meget mere! Der vil blive flere konkurrencer, som er åbne for alle hesteracer – blandt andet ringridning. Konkurrencerne vil have pengepræmier, for at give arrangementet en ekstra dimension! Konkurrencerne er endnu

[6

TÖLT No. 06, 2016 ]

i skrivende stund ikke udskrevet, men hold øje med Hesten i Fokus’ hjemmeside for mere information om dette og det endelige program, som også kommer senere. Du kan roligt tage hele familien med, for der bliver nemlig også aktiviteter for de der ikke er så heste interesserede: Udstilling af amerikaner biler, faldskærmsopvisning, hundelydigheds opvisning af en dansk verdensmester, opvisning med trialcykler, som du måske så i ”Danmark har Talent”, agility, brandbiler og meget mere – og så skal vi selvfølgelig lige nævne, at der bliver en masse interessante boder at kigge på – nogen af dem med lækker mad, hvis du skulle blive sulten undervejs.

Foto fra sidste års Hesten i Fokus.


Bliv opdateret om alt indenfor islandske heste?

Bestil på www.sporti.dk under køb af TÖLT

TÖLT er Danmarks førende magasin til alle med passion for den islandske hest. Et TÖLT-abonnement kan købes af alle, og skulle du få lyst til at få TÖLT ind ad brevsprækken, så kan du købe abonnement på vores betalingsportal hos Sporti.dk – uanset om du er medlem af DI eller ej.

I TÖLT får du bl.a.

Pris pr. år:

• • • •

DI-medlemmer

Avl- og sport i samme blad Rejsebeskrivelser Politiske tiltag Personlige skildringer om glæden ved den islandske hest • Artikler om foder • Artikler om forsikring • Hold dig opdateret med krav fra myndighederne

Lokalklub-medlemmer Alle øvrige

300,425,600,-

Bladet udkommer fra september 2016 i 6 numre pr. år. TÖLT indeholder faglige artikler om alt der vedrører ejere og ryttere af islandske heste. Prisen er inklusive porto og moms – direkte til din postkasse, også selvom du bor i udlandet.


Øjenbetændelse (conjunctivitis) ses hyppigst om sommeren, hvor det blandt andet kan skyldes irritation fra støv eller netop overførsel af bakterier med fluer. Fluer forhøjer risikoen for øjenbetændelse, især hvis hesten har en meget kort pandelok som ellers kan beskytte. Ved øjenbetændelse ses øget tåreflåd, tillukket øje og rødme og evt. hævelse af øjenlågene. Øjenbetændelse behandles typisk med antibiotikasalve lokalt i øjet og behandlingen virker som regel hurtigt. Det kan være utrolig svært at give øjenbehandlinger til nogle heste, hvis de gør kraftigt modstand. Det er derfor vigtigt at belønne hesten hver gang man får lov at d’Andrade ] [ Foto: Trine Banke

komme til øjet. Hvis det er flydende øjendråber kan det også være lettere at sprøjte øjendråberne ind i øjet fra lidt afstand med en lille sprøjte påsat en tynd afbrækket kanyle. Øjenbetændelse kan dog også være et symptom på et andet mere alvorligt problem i hestens øje. Alle heste, der står med lukket øje og øget tåreflåd, bør derfor altid undersøges grundigt af en dyrlæge for at kontrollere, om der f.eks. er et fremmedlegeme, et hornhindesår eller reaktioner inde i øjet (uveitis). Og hvis den iværksatte behandling ikke virker indenfor en uge, bør hesten kontrolleres igen. Hvis det er nødvendigt med langvarig eller hyppig behandling af øjet, kan det være en fordel at anlægge et øjekateter. Via et øjekateter kan medicin indgives i øjet uden at øjet skal røres. Ved alvorlige øjenlidelser, der kræver hyppig behandling (op til 12-24 gange dagligt) og tilsyn, vil det desuden være en fordel at hesten indlægges på et hospital eller en klinik.

muleposen

Undgå øjenbetændelse i sommervarmen

Islandske heste boomer i Nordsjælland og Roskilde Siden 90’erne er antallet af fødte islænderføl mere end fordoblet, og især i hovedstadsområdet fylder de islandske heste mere og mere på markerne. Det skriver TV 2 Lorry. På dette års Roskilde Dyrskue var der mange med islandske heste, og hestens popularitet er vokset støt siden 1990, hvor der i følge Dansk Islandshesteforening blev registreret 710 fødte føl i Danmark. I dag er man oppe på omkring 1600-1700 føl om året.

Læs mere på equusmagazine.com at Øje med sporstof som anvendes til en. ] hind horn i r ridse er ikke sikre, at der

[

Heste foretrækker velkendt foder Heste vælger ikke ny kost baseret på kostens energi, men snarere på egenskaber, såsom lugt og smag. Vender din hest mulen op, det der også kaldes at flehme, når du tilbyder den en ny slags godbid eller en anden type hø? Så er den ikke nødvendigvis kræsen. Det er snarere et udtryk for det såkaldte mad-neophobia – altså en frygt for nye fødevarer. [8

TÖLT No. 06, 2016 ]

Forskere fra Australien har for nylig gennemført en undersøgelse for at tage et nærmere kig på hestes frygt for og lyst til nye former for mad. I forskningsprojektet blev er set nærmere på, hvordan kalorieindholdet i maden påvirkede hestens accept af en ny, men også mere nærende type foder sammenlignet med det velkendte foder. Forskerne fandt ud af, at alle heste viste en præference for velkendt grovfoder

Heste, der vender mulen op, det der også kaldes at flehme, er ikke nødvendigvis kræsne, men snarere bange for nye fødevarer. ]

[

sammenlignet med den nye. De flere kalorier så altså ikke ud til at tilskynde til større accept af nye foderafgrøder Holdet konkluderede dermed, at heste ikke vælger nyt foder baseret på kost og energi. Snarere vælger de baseret på plante egenskaber, såsom lugt og smag. Energiindtaget har ikke indflydelse på hestens udvælgelse af nyt foder. Forskningsprojektet blev offentliggjort i Livestock Science.


du vil gerne købe en sadel - men synes det er svært? Vi har valgt følgende for at sikre dig det optimale valg af sadel: Vi kommer gerne ud med sadelbussen, så du kan prøve vores sadler. Vi har alle vores sadler som demo. Det betyder, at du kan teste vores sadler grundigt, samt at du kan låne

en sadel i en kortere periode. Det er vigtigt for os, at du tager det rigtige valg omkring din næste sadel.

 graTis sadelprøvning

 14 dages 100% returret på din nye sadel

 graTis udlån af prøvesadel

 afdragsordning på dit sadel køb

Q

safir

Frami

Økonomisk gunstig sadel med et lækkert sæde og anatomisk udformede knæpuder.

Nyt design som giver hesten bedre skulder frihed samt bedre støtte til rytteren.

Frami giver rytteren lækker ridekomfort til en meget fordelagtig pris.

Kr. 10.500,-

Kr. 14.500,-

Kr. 11.750,-

www.vengedalen-rideudstyr.dk

www.vengedalen-rideudstyr.dk • Ring/SMS 61307385 og bestil en tid hos Lillijan


Genoplad med din hest

Ellen Hvidt Ellen Hvidt arbejder til dagligt med leder- og teamudvikling samt coaching i hendes virksomhed Equina. Hun lader heste og naturen hjælpe både hestemennesker og ikke hestemennesker med at blive klogere på sig selv , og oplever igen og igen, hvad en dag med heste i natur gør for hendes kunder. Med hendes baggrund som biolog har hun ikke kunnet lade være med at være nysgerrig på, hvorfor folk får så stort et udbytte, men grundlæggende mener hun dog, at det vigtigste er, at det virker.

[ 10

TÖLT No. 06, 2016 ]

Der er mange gode grunde til at være sammen med vores heste her i sommerferien. Vi kan få glæde, slappe af, stresse af, nyde naturen, glemme bekymringer, få lykkefølelse og nærhed… Og, det er der nogle gode grunde til. [ Tekst & foto: Ellen Hvidt ]

N

år vi er sammen med vores heste, snakker med dem og føler os godt tilpas i deres nærvær, så stiger vores indhold af hormonet oxytocin. Det kaldes af nogen kærlighedshormonet, fordi det er det, der får os til at føle samhørighed med vores kære. Hormonet findes også hos andre sociale dyr. Hos hestene er det med til at skabe samhørighed i flokken, og heldigvis kan det også være med til at skabe samhørighed med os mennesker. Når vores indhold af ocytocin stiger, så hæmmer det frigørelsen af stresshormonet kortisol, og det får vores blodtryk og puls

til at falde, og angst og bekymring dæmpes. Undersøgelser har også vist, at når der er øget indhold af oxytocin i blodet, så stiger vores empatiske evner og vi er mere åbne over for nyt. Vel at mærke så længe det ikke truer vores lille flok. En af ulemperne ved oxytocin er nemlig, at det kan være med til at vi / hestene udelukker dem, der ikke er i flokken. For at vi får effekten af oxytocin, skal vi være positivt stemt overfor den vi står overfor. De fleste af os kender nok til, at vi er sammen med en hest, som enten skræmmer os eller som bare ikke siger os noget, og her får vi


En ridetur i naturen kan hjælpe os med at stresse af og genoplade.

ikke denne ønskede velværeeffekt. Så det har selvfølgelig betydning, om vi er trygge ved og glade for vores heste.

»Ridning uden saddel giver en form for taktil massage både til hest og rytter.«

Ridning uden saddel Oxytocin er bl.a. det hormon, der gør at mælken løber til hos pattedyr, men den svenske forsker Kerstin Uvnäs Moberg har vist, at oxytocin findes både hos mænd og kvinder. Hormonet frigøres ved behagelige nydelsesfulde stimuli især berøring. Ridning uden saddel giver en form for taktil massage både til hest og rytter. Det kan være med til at øge oxytocinproduktionen og dermed fremme en co-produktion af kemi, som er med til at skabe tillid, kommunikation og samarbejde mellem to sociale pattedyr – hesten og mennesket. Der findes en rigtig spændende bog: ”Made for each other”, hvor forfatteren Meg Daley Olmert bl.a. har et afsnit om oxytocin og vores samhørighed med heste. Hun argumenterer i bogen for, at oxytocin har været med til at skabe vores levevis sammen med dyr, og beskriver hvordan det sandsynligvis har påvirket hele menneskehedens udvikling. Bogen findes desværre kun på engelsk, men er det ikke et problem, så er her måske lidt til sommerferielæsningen. Naturen Rigtig mange af os, der rider islandske heste, nyder samtidig vores ture ud i naturen. Vi kan mærke, at det gør os godt. Det vidste Kyros den store også for 2500 år siden, da han anlagde

rekreative haver i Persiens hovedstad. Det var uden at det var videnskabelig bevist, men i vores moderne samfund vil vi gerne have beviser, så de er ved at blive fremskaffet. Herhjemme er der lavet en undersøgelse om danskernes brug af grønne områder i et sundhedsperspektiv, og konklusionen blev bl.a., at jo mere vi opholder os i naturen, jo større er sandsynligheden for, at vi føler os mindre stressede. En anden udenlandsk undersøgelse viste, at en gåtur i skoven kan reducere vores stresshormoner op mod 16 procent. Vi ved ikke rigtig hvorfor, men en af teorierne er, at vores sanser er indrettet til at tolke sanseindtryk fra naturen. I naturen har vi også mulighed for at bruge vores spontane opmærksomhed. En opmærksomhed som ikke kræver en vedvarende indsats eller viljestyrke. Modsat den målrettede opmærksomhed som er nødvendig, når vi skal løse problemer og fuldføre opgaver. I et dagligt liv med mange opgaver, der kræver målrettet opmærksomhed, risikerer vi at blive mentalt udbrændte, men ophold i naturen, hvor vi bruger vores spontane opmærksomhed kan hjælpe os til at genoplade vores evne til at målrette opmærksomheden, og mindske risikoen for kronisk udbrændthed eller stress. Så uden at der er videnskabelig evidens for, at det ovenstående også gælder for os, der rider i naturen, så tror jeg godt, at vi med ro i sindet kan sige, at en ridetur i naturen kan hjælpe os med at stresse af og genoplade.

[ No. 06, 2016 TÖLT

11 ]


Hjernen og hjertet Andre undersøgelser viser, at effekten af naturen kan måles i hjernen. I et forsøg viste man forsøgspersonerne henholdsvis bybilleder og naturbilleder. Forskellen sås i blodgennemstrømning gennem amygdala, som er aktiv, når vi bearbejder frygt og angst (og som også påvirkes af oxytocin). Når der blev vist billeder fra byen, var der større aktivitet end når der blev set på naturbilleder. Eksemplet er hentet fra artiklen ”Naturens helbredende kraft” i National Geografic. Vores lokale hjerneforsker Kjeld Fredens ser også fordele ved at bruge naturen: Han udtaler: ”Hvis man vil have det godt inde, skal man ud. Mangel på vitamin D giver skøre knogler. Mangel på naturoplevelser gør os mentalt skrøbelige. Naturen kan åbne vort sind og vække de mentale funktioner, som fremmer sundhed, ideudvikling og appetit på livet”. Ordene er fra en anbefaling af bogen: ”Det sidste barn i skoven” af Richard Louv. Et andet lille forslag til sommerferielæsningen, hvis man interesserer sig for, hvordan vores børn (og vi voksne) kan redes fra Natur-Mangel Syndromet. På Hearthmath Institute i Californien har man lavet en anden type undersøgelser, hvor man i et pilotprojekt har målt på både hestes

være For at få effekten af oxytocin skal vi for. ] over står vi den, for over positivt stemte

[

og menneskers hjerterytmevariabilitet (HRV). HRV siger noget om vores psykiske balance. Det ser ud til, at vores kære heste påvirker vores HRV, så mon ikke det at stå tæt på en kær rolig hest, der selv er i balance, kan være med til at få os balancerede? På mine kurser bruger jeg indimellem, at lade personer, der føler sig stressede, bare stå og læne sig op ad hesten. Og det med rigtig god effekt ifølge deres egne udsagn. Der er igen et lille aber dabei, når vi taler om alle naturens og hestenes fortræffeligheder. Hvis vi ikke føler os trygge i naturen, så er der andre forhold på spil. Og hvis vi ikke føler os trygge med vores heste, så risikerer vi, at der er lidt for meget adrenalin på spil. Vores heste giver os så mange muligheder I mit arbejde, hvor jeg bruger heste til udvikling af mennesker – om det er som ledere, i teams eller som enkelt person, bruger jeg rigtig meget tid på at SE mine heste. Det giver dels en stor glæde, men det giver mig også en masse viden om hvem, de enkelte heste er. En viden, som jeg selv bruger, når jeg er sammen med dem. For SER vi vores heste og ”lytter ”til, hvad de fortæller, så har vi mulighed for at lære af dem, og blive klogere på os selv. Men

Oxytocin virker beroligende Vidste du, at berøring og nærvær med for eksempel din hest stimulerer frigørelsen af oxytocin. Oxytocin, som også kaldes for kærlighedshormonet, virker beroligende og revitaliserende på kroppen, fordi det hæmmer frigørelsen af stresshormonet kortisol. Dette gør hormonet ved kroppen: • Blodtrykket daler • Pulsen daler • Smertetærsklen øges • Blodets indhold af stresshormonet kortisol halveres • Optagelsen af næringsstoffer fra kosten forbedres • Fordøjelsen fremmes • Immunforsvaret styrkes • Sårhelingstiden halveres • Kolesteroltallet bliver sundere • Angst og bekymring dæmpes • Aggressivitet og vrede dæmpes • Du beroliges og bliver afslappet Læs mere i bogen ”Afspænding, ro og berøring” af forsker og professor i fysiologi Kerstin Uvnäs Moberg.

[ 12

TÖLT No. 06, 2016 ]


»På mine kurser bruger jeg indimellem, at lade personer, der føler sig stressede, bare stå og læne sig op ad hesten.« det kræver, at vi virkelig lytter med alle sanser, og er åbne for det der bliver fortalt. Jeg bruger også tid til at SE hestene, når jeg rider. Men ikke altid, for det kræver et andet nærvær, måske mere spontan opmærksomhed og ikke så meget fokuseret, som nok er den jeg bruger, når jeg træner hestene. Jeg SER også hestene ude på marken, hvor jeg bare bruger tid på at se, hvordan de er sammen. Det kræver tid og nærvær, men når jeg giver mig selv lov til at have det nærvær, så er jeg sikker på, at både hjerterytme og kortisolindhold i blodet falder. God sommerferie.

Nyheder fra EQUES EQUES Nova sadlen med flytbare knæpuder

Justérbare knæpuder

Du kan justere knæpuderne ved hjælp af 2 skruer under knæpuden. Når du finder den rigtige position for dig, strammer du skruerne. Der kan tilkøbes forskellige knæpuder hos din forhandler.

EQUES anatomisk designet trense Komplet trense med trykfordelende nakkestykke. Nakkestykket har udskæring til ørerne, derved passer trensen anatomisk bedre til din islandske hest.

www.eques.dk info@eques.dk Tel. +45 27 50 31 24 Følg os på facebook: facebook.com/EQUESrideudstyr

[ No. 06, 2016 TÖLT

Design: www.hestegrafik.com

Ridning uden saddel kan være med til at øge oxytocinproduktionen og skabe tillid, kommunikation og samarbejde mellem hesten og mennesket. ]

[

13 ]


[ Tekst & foto: Emma Alnor ]

I føling

Nogle gange kan det være nødvendigt at slukke for hovedet og mærke efter i kroppen. Den bedste til at hjælpe dig med det er din hest. TÖLT har besøgt rideterapeut Gitte Nordahl, som behandler stressramte, med hjælp fra sine islandske heste.

[ 14

TÖLT No. 06, 2016 ]

D

e fleste lever et liv med fuld tryk på, og hver eneste dag er tæt pakket med aktiviteter. Familie, arbejde, venner, fritidsaktiviteter, motion. Vi haster afsted fra det ene til det andet, og vi stiller høje krav til os selv og hinanden. Det er i hvert fald et ret præcist billede af mit eget liv. Derfor vil det næppe komme som en overraskelse for nogen, der kender mig, at jeg ringede til Gitte Nordahl med få

timers varsel for at aftale et interview. Så kunne jeg nemlig lige presse det ind mellem arbejde og træning af hestene. Heldigvis havde Gitte fået et afbud den dag, så det lykkedes at lave en aftale på trods af min håbløse tidsplan. Da jeg kører ind på gårdspladsen hos Team Nordahl i Tørring, opdager jeg, at det ikke er en almindelig islændergård, jeg er kommet til, men en fredelig oase. Her sættes hverdagen på pause, og tem-


poet sættes ned. Gitte har arbejdet med rideterapi i ni år og flyttede for et års tid siden til nye omgivelser sammen med sin mand, for at få mere plads. Alt er bygget med det terapeutiske formål for øje, og de store bygninger med masser af lys og luft står som nye. Selv ridehuset har store vinduer overalt, hvor igennem man kan se ud på trækronerne og markerne. ”Når verden er sort, er det vigtigt at kunne kigge ud og opdage, at træerne stadig er grønne og himlen blå. Livet går videre,” siger Gitte Nordahl, som er rideterapeut på stedet og desuden har en uddannelse som kognitiv terapeut. Sammen med en pædagog, en sygeplejerske og en ergoterapeut tager Gitte folk i behandling, som har psykiske problemer som stress, angst eller depression. Her kommer mange forskellige mennesker i alle aldre. Den yngste er kun tre år.

Personlig beretning En stressramt, der tidligere har været i terapi hos Team Nordahl, fortæller i en evaluering af forløbet: ”Det gav god mening for mig at arbejde med at komme ’ned i kroppen’, hvilket jeg især mærkede, da jeg sad på hesteryggen og havde fokus på lydene og lugtene. Jeg bemærkede høduften, regnen, hestens lyde, mit eget åndedrag. Jeg mærkede, at jeg kom i en form for harmoni med hesten. Dens bevægelser forplantede sig i min krop. […] Da vi italesatte, at jeg bare skulle ’være’ og ikke præstere, kunne jeg tydeligt mærke, at det er der, jeg ikke har været ordentlig ved mig selv.”

”Da jeg startede, havde jeg varmblodsheste, som jeg brugte i rideterapien. Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var optimalt. Deres nervesystem er mere iltert end islænderens,” forklarer Gitte. Islænderen har vist sig som en perfekt terapihest, både fordi den er robust og har en god, overskuelig størrelse, og fordi den har et godt, roligt temperament. Desuden mener Gitte, at den udstråler en ro og selvsikkerhed. Det er, som om den siger, at ”det her skal vi to nok klare sammen.” Mennesker er født med spejlneuroner i hjernen. Spejlneuronerne gør os i stand til at reagere på et andet menneskes ønske om f.eks. forståelse, kærtegn, trøst eller hjælp. ”Oplever et menneske gentagne gange, at det rækker ud efter kontakt, omsorg eller kærlighed uden at få noget igen, så er der noget, der går i stykker,” siger hun.

Hvorfor heste? Jeg får en rundvisning i bygningerne, der både rummer staldbygning, ridehus, køkken, kontor, mødelokaler og meget andet. På en tavle i mødelokalet står skrevet ”Ha’ det dårligt på en bedre måde”. Her er dyr overalt: geder, kaniner, marsvin, katte, høns, hunde og så selvfølgelig islandske heste. Emma Alnor, der har skr evet artiklen, lever et liv me d fuld tryk på. Besøget hos Team No rdahl gav stof til eftertanke for hende. ]

[

Da jeg kører ind på gårdspladsen hos Team Nordahl i Tørring, opdager jeg, at det ikke er en almindelig islændergård, jeg er kommet til, men en fredelig oase. [ No. 06, 2016 TÖLT

15 ]


Ridning som terapi Selvom det er ikke videnskabeligt bevist, at terapi med heste virker, har blandt andet Vejle Kommune valgt, at sende borgere af sted til terapi med heste. Bruger andre værktøjer Ridning har nemlig vist sig at virke for nogle, fortæller arbejdsmarkedchef i Vejle Kommune, Michael Pettersson. – I nogle få tilfælde griber vi til nogle andre værktøjer. Vi kan se, at det har virket for nogle få, og nogle gange så skal man tage en lidt anden vej, hvis det virker – og vi i øvrigt kan stå inde for det, der foregår, siger Michael Pettersson. Udover Vejle kommune arbejder blandt andet også Hedensted, Kolding, Horsens og Silkeborg kommuner med assisteret rideterapi.

Den islandske hest er veludstyret med spejlneuroner, hvilket gør den i stand til at spejle vores følelser og reagere på, hvordan vi har det. Hestens umiddelbare spejling af det, vi foretager os med vores kropssprog og dens velvilje til at give noget tilbage, kan hjælpe os til at komme i kontakt med vores egne følelser. ”Når vi f.eks. laver horsemanship, og du oplever, at hesten følger efter dig og vælger at være sammen med dig, hvad føler du så? Jamen, det er da helt vildt fedt!” Ned i kroppen Både mennesker og dyr er med til at opbygge en tryg relation og et roligt tempo hos Team Nordahl. Mange af dem, der kommer her, oplever at deres hjerne kører i et alt for højt gear og fuldstændigt overdøver kroppen og dens signaler. Derfor tager terapien afsæt i kroppen. ”Vi bruger naturen, og vi bruger sanserne. Vi mærker, hvordan vinden føles mod ansigtet eller hestens pels mellem fingrene,” siger Gitte. [ 16

TÖLT No. 06, 2016 ]

»Den fysiske kontakt med det varme, bløde dyr er mindre farlig og er derfor en god måde at genvinde trygheden på.« For mange stressramte kan det være vanskeligt at trække vejret naturligt helt ned i maven. Det er dog også svært at tale om det og forcere en naturlig vejrtrækning, da det netop er en meget grundlæggende ting. Derfor kan det være en fordel at gribe det an på en helt anden måde, nemlig ved at fokusere på hestens åndedræt. En god øvelse, fortæller Gitte, er at stille sig helt ind til hesten og mærke dens varme krop mod sin mave. ”Før man ved af det, trækker man selv vejret i hestens rolige tempo.” Det fysiske møde med hesten er helt essentielt. Hesten læser menneskets kropssprog og reagerer derudfra. Den reagerer ikke på, hvad vi menneske siger, men hvad vi gør med vores kroppe. ”Nogle af dem, der kommer her, har svært ved at leve op til de mange krav, der stilles til dem fra alle sider. Krav om,

hvad man bør kunne, og hvad man bør være. Hesten stiller ikke krav til, hvad du er. Den interesserer sig kun for, hvad du gør i øjeblikket. Hesten kalder dig hjem til nuet.” Nogle af dem, der kommer i rideterapi hos Team Nordahl, har svært ved den fysiske kontakt, som er en vigtig del af terapien på stedet. Det kan være fordi, de har oplevet vold eller overgreb. Her kan hestene hjælpe med at restituere den tillid, der er ødelagt. Alle mennesker har brug for fysisk kontakt, men det er altafgørende, at man er tryg ved det. Den fysiske kontakt med det varme, bløde dyr er mindre farlig og er derfor en god måde at genvinde trygheden på, forklarer Gitte. Samtidig oplever man samværet med hesten gennem sine sanser og bliver derved bevidst om sin egen krop og fjerner fokus fra sig selv og alt det, der gør ondt.


Rideterapi Selvom, det kaldes rideterapi, er det faktisk ikke selve ridningen, der fylder mest hos Team Nordahl. Det er lige så meget det fysiske samvær med hesten, de gode snakke, der opstår spontant og utvungent, når man går omkring hestene og de praktiske dagligdagsting, der er en naturlig del af det at have heste. Lider man f.eks. af OCD og er bange for bakterier, kan det være meget grænseoverskridende at muge ud hos hestene, men det skal jo gøres for hestenes skyld. Omsorgen for hestene kan få os til at gøre ting, vi ellers ikke ville gøre og give os en oplevelse af at have overgået os selv. I de senere år er der kommet større fokus på rideterapi i Danmark. Gitte Nordahl samarbejder med både kommuner og forskere, og det er hendes ønske at skabe evidens for, hvad rideterapien kan udrette, og hvordan samværet med heste påvirker udsatte mennesker. Mange af os hestemennesker ved nok godt, at det er et ubeskriveligt frirum, når vi er sammen med vores heste, men jeg tror ikke, mange er klar over, i hvor høj grad samværet med heste kan gavne vores psykiske helbred. Da jeg sætter mig ind i min bil og kører hjem, aftaler jeg med mig selv, at jeg i stedet for at suse ud til mine heste og kaste mig i sadlen, vil sætte lidt tid af til bare at være sammen med hestene. Også selvom det betyder, at denne artikel bliver afleveret lidt for sent.

os på ns LIKE orgarde d n r ma Kom islænde

Last Minute De a l

Rid i Nationalpark Vadehavet eller på Europas bredeste strand Rømø & Mandø Selvforplejning Pris pr. dag 25 m2 lejl. før kr. 995 nu kr. 695,45 m2 lejl. før kr. 1195 nu kr. 895,Rundtømmerhytte før kr. 845,- .............nu kr. 595,Vadehavshytte før kr. 1095 ..............nu kr. 895,-

NYHED! 6 Hestedagar uge 31 Ridelejr for familien Tag egen hest med eller lej en hos os. Trek, orienteringsløb, horsemanship, dressur, hovplejekursus, undervisning, sadeltilpasning, fælles rideture, alrid på stranden, line dance kursus, barbecue og westernfest i saloon og meget mere.

Familieridekursus

Rekvirer program og priser.

Ankomst alle lørdage 3 overnatninger inkl. fuld pension Teori og praksis · 45 min. undervisning i ridehallen · video om den islandske hest · 2 timer i plantagen og 2 timer på Sønderstrand. Plus hygge med kaffe og kage, et glas i baren. Børn må gerne hjælpe i staldene. Pris pr. pers før ...............Kr. 3995,NU KUN ....................Kr. 2995,-

Salg af familie islændere Vi avler KUN på de mest eftertragtede og stærke turistheste, som er 100 % gennemtestet af mange krævende turister. (Måske et bedre vurderingsgrundlag end fine kåringer.)

Rekvirer vores mange nye tilbud på rideferie VIP eventyr, ridelejr, 3 ø rideferie m.m.

Sommer tilbud 2016

4 dage inkl. morgenmad og 3 retters menu eller buffet · 3 x 2 timers ridning I hotelværelse - min. 2 personer, maks. 4 personer Pris per voksen ....... Kr. 2.995,Pris per barn ...........kr. 2.395,-

Hvem er vi?

Kommandørgården er et hotel og en campingplads på Vadehavsøen Rømø med hytter, lejligheder og hotelværelser, et helt nyt og moderne ridecenter med 120 islandske heste og et stort legeland for familien. I Kommandørgårdens baghave findes storslået naturarv, ”Vadehavet”. Et skønt wellnesscenter med pool og dampbad og mange forskellige massage tilbud. Ligeledes byder køkkenet på mange lokale specialiteter og et hav af fiskeretter.

www.kommandoergaarden.dk · Tlf. 74 755 122

[ No. 06, 2016 TÖLT

17 ]


Forskning:

Mere grovfoder kan s n te s e h s n o ti ta s æ r p e g ø udholdenhed

F

orskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet har undersøgt, hvordan wraphø påvirker præstationshestes muskelstofskifte. Forsøgets konklusion er, at en høj andel af grovfoder er til fordel for hestenes muskelstofskifte og udholdenhed. Det skriver Horse-Consult. Letfordøjelige fibre bidrager til en stabil tarmflora De fibre, der er letfordøjelige, omdannes til kortkædede fedtsyrer i blind- og tyktarmen. De kortkædede fedtsyrer omdannes delvist til glukose i leveren, som stabiliserer blodsukkeret og forsyner hesten med energi til muskelarbejde. Samtidig holdes den vigtige tarmflora med de mange mikroorganismer i balance. Har grovfoderet også betydning for hestens muskelstofskifte? Forskernes hypotese er, at når stivelsesholdige fodermidler erstattes med grovfoder, vil hestens muskulatur vænne sig til at anvende kortkædede fedtsyrer som energikilde i stedet for glucose. Det vil være til gavn for den aerobe træning, og der vil gå længere tid, før den slår over på anaerob forbrænding med produktion af mælkesyre. Det ved vi bla. fra undersøgelser af vegetabilsk olie som fodertilskud til heste. Forskere fra Sveriges Landbrugsuniversitet valgte at undersøge grovfoderets betydning for muskelstofskiftet, fordi der kan være en relation til adfærdsproblemer samt sygdomme som kolik og nyreslag, men det er kun belyst i ringe grad.

[ 18

TÖLT No. 06, 2016 ]

To forsøgsbehandlinger De to grupper heste fik et foder bestående af hhv. et tidligt slæt wraphø med højt energiindhold (græsensilage til kvæg) og et senere slæt med lavere energiindhold. Sidstnævnte gruppe fik derudover tildelt en ration kraftfoder, så begge grupper indtog samme mængde tørstof. Træningen foregik på løbebånd. Redaktionel bemærkning: Det fremgår ikke af kilden, om begge grupper også indtog den samme mængde fordøjelig energi. Mindre kraftfoder = mindre mælkesyre Heste, der fik wraphø som eneste foder, havde bla. aerob forbrænding i længere tid ift. heste fodret med både wraphø og kraftfoder. Der var ingen forskel mellem grupperne i legemstemperatur, puls eller respirationsfrekvens – hverken i hvile eller under træning . Der var også en tendens til, at hestene kun på grovfoder kunne løbe stærkere, før mælkesyren nåede et vist niveau. Samlet indikerer dette resultat, at heste tilpasser deres muskelstofskifte efter foderet, og mere grovfoder gør dem i stand til at bevare det aerobe energistofskifte i længere tid. Mere grovfoder = langsommere glykogenopfyldning Hestene, der kun fik grovfoder, var længere tid om at udfylde deres glykogendepoter efter træning. Det kan potentielt være en ulempe og bør undersøges nærmere.

Præstationsheste har gavn af foderplaner med en høj andel letfordøjelige fibre og mindre stivelse. ]

[

Hvor meget kan der konkluderes? Forsøget åbner for mange nye spørgsmål, og man skal passe på ikke at overfortolke resultatet. Forskerne har vist, at en en høj andel af fordøjelige fibre i foderet har positiv betydning for hestens muskelstofskifte. Samtidig ved vi, at en høj andel af kraftfoder har negativ indflydelse på fordøjelsen. I praksis skal vi lade denne viden være til gavn for præstationshestene ved at sammensætte deres foderplaner med en høj andel letfordøjelige fibre og mindre stivelse. Foderplanerne skal som altid optimeres, så hestenes behov for både energi, protein herunder essentielle aminosyrer samt vitaminer og mineraler er dækket. Kilde: Jansson, A. & Lindberg, J. E. 2012. Forage-only diet alters the metabolic response of horses in training. Animal, vol. 6, nr. 12, s. 1939-1946.


Avlshoppen stiller store krav til foderet Det er vigtigt, at hopperne er i god kondition ved foling. Mange hopper skal ifoles på ny samtidig med, at de er diegivende. Foderplanen skal derfor ikke bare sikre tilstrækkelig med næring til dannelse af mælk men også sikre at hoppen ikke er i energiunderskud på dette tidspunkt, skriver SEGES. Mælkeproduktion er energikrævende og i løbet af diegivningsperioden producerer hoppen i gennemsnit en mælkemængde der svarer til 2- 3,5 %, af hendes kropsvægt. Ponyhopper, særligt af de små racer, giver endnu mere mælk, svarende til 5-10 % af hoppens kropsvægt. Mælkeproduktionen øges i løbet af den første måned, for derefter at være ret konstant, for herefter at falde efter ca. 10 ugers laktation. Der er store individuelle forskelle på hvor meget mælk hopper indenfor samme race giver. Det anbefales at give den diegivende hoppe et tillæg på 100% af vedligeholdelsesbehovet, under de første 3 måneder af laktationen. Ponyer af de små racer behøver yderligere 20% på grund af deres høje mælkeproduktion. Proteinbehovet til mælkeproduktion er også stort. En hoppe som producerer 15 kg mælk pr. døgn- skal danne ca. 300 g mælkeprotein. Hoppen vil normalt komme i sin første brunst ca. 9 dage efter foling og i sin anden brunst ca 30 dage efter foling. For hopper, som skal ifoles igen,

er det vigtigt, at de er i næringsmæssig balance efter foling. Det er specielt vigtigt, at de ikke går ned i vægt i denne periode, da det vil have negativ indvirkning på frugtbarheden. Kvalitetskontrol Normalt vil rationen til avlshoppen bestå af mere end 2/3 grovfoder. Dette betyder at det er meget vigtigt at kende næringsindholdet af grovfoderet. Anvendelse af grovfoder som er analyseret for minimum energi (FEh), fordøjelig råprotein, calcium og fosfor, må betragtes som en del af kvalitetskontrollen af dit hesteopdræt. Specielt når det gælder indhold af protein og calcium kan grovfoderet variere betydeligt, og indholdet af disse næringsstoffer kan ikke vurderes ud fra en visuel bedømmelse (ved at se på foderet). Det er derfor nødvendigt med en foderanalyse og at værdierne fra foderanalysen bliver brugt når du udregner foderplaner til avlshoppen. Hvis du har en grovfoderanalyse kan Foderprogrammet PC-Horse være til stor hjælp, da analysesvar fra Eurofins leveres med en datalæsbar fil (xml-fil) som kan læses automatisk ind direkte i programmets foderliste. På denne måde kan du sammensætte foderplaner hvor dine foderanalyser er inddraget i beregningerne og hvor du ikke selv skal lave omregninger for at få analyseresultaterne lagt ind.

muleposen

les pper ifo Skal ho gt, ti det vig igen, er sg in i nær at de er e c n la ba mæssig g n li fo efter

Ny islandsk film ’Virgin Mountain’ er historien om den midaldrende mand Fúsi, der endnu ikke har fundet modet til at slå sine vinger ud, flyve fra reden og træde ind i de voksnes verden. ’Virgin Mountain’ vandt Politikens Publikumspris ved dette års CPH PIX for sin ømme og charmerende skildring af den ensomme kæmpe med en lille horisont og et stort hjerte. Instruktør Dagur Kári har tidligere stået bag den prisvindende og kritikerroste ’Voksne mennesker’.

Knopper eller små sår på mulen af hesten? Har du overvejet hvad det kunne skyldes? Er det fotosensibilisering? Før man begynder at smøre noget på, er det vigtigt at få fastslået, om der er tale om en begyndende forgiftning. Generelt er fotosensibilisering en tilstand, hvor huden udviser øget følsomhed overfor solens stråler, især på hvide partier. Det skyldes, at der af forskellige årsager er ophobet nogle såkaldt fotodynamiske stoffer i huden. Når solens stråler rammer huden aktiveres disse stoffer og en kemisk proces sættes i gang, hvilket efterfølgende betyder, at huden ødelægges og skaller af. Symptomer ses oftest når hesten er på græs om sommeren. Og som hesteejer skal man være opmærksom på, at visse planter og træer er giftige for heste at spise, både i tørret form og som friske planter. Læs mere på equusmagazine.com [ No. 06, 2016 TÖLT

19 ]


Ryttert e t i l a t n e m Sommerferien er den oplagte tid til selvransagelse af din rytterprofil og til at se din opstilling efter i sømmene. a Alnor [ Af: Rasmus Møller Jensen og Emm ] orf Hejd eas Andr og k Mun s Klau Foto:

A

t være en dygtig rytter handler ikke kun om at dygtiggøre sig fysisk. Det er også vigtigt at have den rette indstilling. En dygtig rytter skal være tålmodig og have masser af selvindsigt. Du skal turde analysere dine egne evner, styrker og ikke mindst svagheder. Man bliver ikke en bedre rytter, hvis man bare rider rundt og er tilfreds. Det er en god idé for alle ryttere, at sætte sig ind i hestens bygning og muskulatur for at opnå forståelse for, hvordan hesten skal trænes. Det er rytterens ansvar at styrke hestens svage muskelgrupper, forbedre de ting, hesten har svært ved og hjælpe den i den rigtige retning. Som rytter må man altid være klar til at ændre sin ridning eller gå tilbage i uddannelsen for at finde ud af, hvor fejlen ligger. Det er vigtigt at huske på, at det er dig som rytter, der er ansvarlig for udviklingen af dig selv og din hest. Hesten gør ikke noget, for at være irriterende, den afspejler altid sin rytter. Så hvis hesten ikke reagerer korrekt for dine indvirkninger, må du analysere dine indvirkninger og rette dem til, så de får en større effekt. Hvis du ikke kan lide, hvad du får, må du lave om på dét, du gør.

[ 20

TÖLT No. 06, 2016 ]


»Uanset hvilket niveau man er på som rytter, er det altid nødvendigt at sparre med andre ryttere, blive inspireret og dygtiggøre sig.«

Ingen rytter er fuldkommen Man siger, at det tager 10.000 timer at lære at ride. Men for en rytter uden selvindsigt, tålmodighed og uden ønsket om at forbedre sig, er det slet ikke nok. Mange ryttere skifter ofte hest, hvis tingene ikke fungerer. Selvfølgelig kan man have fået så svær en hest, at rytterens evner ikke rækker, men egentlig lærer man mest, hvis man gør sig bevidst om sine problemer, analyserer dem og finder en løsning i samarbejde med sin træner eller ridelærer. Derefter kan man tage denne erfaring med sig og rykke videre til en ny hest med større kapacitet og nye udfordringer. Uanset hvilket niveau man er på som rytter, er det altid nødvendigt at sparre med andre ryttere, blive inspireret og dygtiggøre sig. Ingen rytter er fuldkommen og alle ryttere, uanset hvor professionelle de er, har begået fejl og oplevet, at de har trænet en hest forkert. Men den dygtige, ambitiøse rytter stopper op, lærer af fejlen og går tilbage ad uddannelsesstien. Den uambitiøse rytter fortsætter i samme spor og bliver ved med at lave de samme fejl om og om igen. Belønningen for det hårde arbejde er at opleve en god kontakt med sin hest, hvor man arbejder sammen som et team og lærer af hinanden. Det er en fantastisk fornemmelse at ride på en veltrænet hest, der går i korrekt form og bæring, tænker fremad og arbejder for og med rytteren. [ No. 06, 2016 TÖLT

21 ]


Forbedring af hesten i den daglige træning Når man vil forbedre sig selv og sin hest, må man først og fremmest finde ud af, hvad det er, der skal forbedres. Få eventuelt hjælp af en dygtig underviser eller optag noget video af dig selv og din hest. For at kunne forbedre hesten, er det vigtigt, at du har et korrekt billede af, hvordan du sidder, og hvordan hesten arbejder under dig. For mange ryttere stemmer oplevelsen fra hesteryggen ikke helt overens med virkeligheden. Her er videooptagelser et suverænt redskab, så du får mulighed for at justere din opfattelse. Dette er et meget vigtigt aspekt, for hvis rytterens egen opfattelse af hesten er forkert, kan han eller hun være i gang med at ”forbedre” hesten i en forkert retning. Ofte er det nok med en kort videosekvens af hest og rytter. Se din egen opstilling efter i sømmene. Sidder du rigtigt på hesten? Formår du at sidde løst og afspændt, når hesten arbejder korrekt? Se også efter om hesten går med pæn, rund

[ 22

TÖLT No. 06, 2016 ]

overlinje, om den spænder i halsen, og om den følger dine hjælpere uden at gøre modstand. Vil man være en dygtig rytter, må man være kritisk overfor sig selv og hele tiden overveje, om man burde gøre noget anderledes. På videoen kan man se, hvad andre – for eksempel en underviser eller en dommer – ser. På denne måde kan man få mere ud af den feedback, man får til kurser eller på dommersedlerne. Husk på at forbedring af hesten tit betyder opbygning af muskler – og det tager tid. Mist ikke tålmodigheden, hvis det ikke går så hurtigt, som du havde håbet. Det er hesten, der gør det hårde arbejde, og dens krop skal også kunne følge med. Det er vigtigt at skelne mellem den daglige træning og fremvisning på ovalbanen eller kåringsbanen. I den daglige træning handler det for rytteren om at forbedre hesten hver dag. Jeg kalder det at sætte ind på kontoen. Man sætter ind på kontoen, når man gradvist opbygger hesten gennem længere tid. Når man som enten kårings- eller stævnerytter

»Vil man være en dygtig rytter, må man være kritisk overfor sig selv og hele tiden overveje, om man burde gøre noget anderledes.«

Hvis rytterens egen opfattelse af hesten er forkert, kan han eller hun være i gang med at ”forbedre” hesten i en forkert retning.


skal vise sin hest frem, handler det om at vise hesten bedst muligt, som den er i øjeblikket. Fremvisningen er altså ikke træning. Det vil sjældent forbedre hesten. Når hesten rides til grænsen, er man egentlig i gang med at trække på kontoen, som man har sparet op på hele vinteren med grundarbejde og forberedelse. Man kan ikke forvente, at hesten topper hver eneste dag. Men man kan planlægge og forberede sig, så den topper på det rigtige tidspunkt. De ryttere, der rider opvisning i ridehallen hver gang en tilfældig tilskuer kommer forbi, vinder ikke noget i længden. Konkurrence og kåring Når hesten skal fremvises til stævne eller kåring, kræver det en anden indstilling, end når man træner til daglig. For at vise det bedste hesten kan præstere på den pågældende dag, skal man være villig til at ride hen over småfejl som for eksempel, at hesten hænger lidt på tøjlen eller ikke reagerer godt nok på de halve parader. Det kræver desuden, at man som rytter har kontrol over sin nervøsitet, at man er fokuseret og klar til at præstere, og at man rider hesten aktivt gennem hele programmet. Det er vigtigt at have planlagt sit program hjemmefra. Gangarterne skal komme i en rækkefølge, så de forbedrer hinanden. Mangler man for eksempel power i traven, så kan det være en god idé at lægge den efter galoppen. Det er også værd at tænke på, at give dommerne et godt indtryk i starten af programmet, så man har deres positive opmærksomhed fra starten. Når man arbejder med fremvisning og præsentation af hesten, er det også vigtigt, at man forsøger at sætte sig selv i dommerens sted og prøver at se programmet udefra. Her må video igen nævnes som et fantastisk redskab. Det er en god hjælp til ryttere på alle niveauer, som jeg bruger meget, når jeg underviser. Denne artikel er et uddrag fra bogen ”Træning af islandske heste med Rasmus Møller Jensen”.

NYE ANLÆG VEDLIGEHOLDELSE RENOVERING AF OVALBANER OG RIDEBANER KONTAKT OS:

- i grunden er vi bedst... Gustavsen Anlæg ApS Gummesmarkvej 11 . 6740 Bramming . Tlf.: 75 170 111

www.gustavsen-anlaeg.dk

Bliv annoncø r

Annonce i TÖLT TÖLT er et blad, som gemmes og genlæses fra ende til anden Abonnenterne bidrager ofte og gerne med beretninger om deres oplevelser med de islandske heste, og de er meget loyale over for bladet. Mange af TÖLTs læsere holder ikke andre hesteblade.

Kontakt Birthe Christiansen, hvis du ønsker en annonce i TÖLT Tlf. 76 70 64 28, birthe@mediegruppen.net

[ No. 06, 2016 TÖLT

23 ]


Der var mange heste og ryttere med til at indvie stien.

Odders nye ride- og vandresti blev indviet

Hans Jakob Fenger holdt tale fra ryggen af sin hest. ]

[

Omkring 30 personer og 15 heste var med til at indvie den nye ride- og vandresti ved Odder Vest. mune ] [ Af: Mette Poulsen Foto: Odder Kom

D

en officiel indvielse af stien blev markeret lørdag den 4. juni kl. 11. Næstformand for Miljø- og teknikudvalget Jakob Taul (C ) holdt den første tale, hvor han blandt andet takkede alle de deltagende, særligt de frivillige, som har lagt en stor indsats i projektet. Ordet gik herefter videre til Hans Jakob Fenger fra Danmarks Naturfredningsforening, som holdt sin tale fra ryggen af sin hest. Mette Poulsen rundede af på vegne af Dansk Islandshesteforening og udtrykte stor tilfredshed med Odder Kommune første ridesti.

[ 24

TÖLT No. 06, 2016 ]

Seancen blev afsluttet ved, at Hans Jakob på sin hest sprang over det opsatte røde bånd, hvorved stien blev erklæret for åben. Herefter var der en lille forfriskning til de fremmødte i det gode vejr. De ridende begav sig ud på den ca. 4,4 km lange ridesti i landskabet nord for Stampmølle Bæk, og hestene fik sig en velfortjent gulerod bagefter. Information om stien vil komme på Naturstyrelsens hjemmeside www.udinaturen.dk. I området er opsat fire kortborde med oversigtskort, formidling og generelle adgangsregler.


Boganmeldelse

Sommerlæsning Tag dig selv ”en halv parade”. Sluk mobilen, sæt autosvar på mailen giv dig tid og ro til at læse Karina Watson Olsens nye bog. e [ Af: Søs Fejerskov-Quist/Fit2Rid

A

]

llerede når man ser forsiden og titlen på bogen, forventer man sig interessant læsning og gode råd. Særligt når man ved, at forfatteren selv er rytter, nu også islandshesterytter, uddannet dressurdommer, og har erfaring m. skader i egen krop. Især skader eller udfordringer i egen krop er noget, som langt de fleste, ryttere kan relatere sig til. Bogen viser sig da også at være velskrevet og meget praktisk. Fordringer i dressur, fra Dansk Rideforbund, bliver gennemgået punkt for punkt, hvilket er meget pædagogisk og relevant. Lige som der løbende henvises til Kyra Kyrklund, der absolut må være et forbillede for de fleste ryttere. Undervejs i bogen er der cases, der gør, at læseren lettere kan relatere sig til nogle af de klassiske udfordringer, der typisk dukker op i selve udførelsen af en øvelse. Der er mange øvelser og forklaringer, der gør, at man har lyst til at hente hesten/ponyen og gå i gang med at træne med det samme. Som læser, kommer man virkelig rundt om meget i forhold til både hest og rytter. Man føler næsten at der er flere bøger samlet i én. Det giver mening, da der er er flere emner, som forfatteren, forståeligt nok, ønsker at berøre, da de absolut er vigtige og relevante. Udfordringen undervejs kan, indimellem, blive, at forfatteren netop har rigtig meget på hjerte. Derfor er det en fordel, hvis man kan at plukke nogle øvelser ud, der kan være relevante i forhold til egen krop og ridning. Der er mange gode eksempler undervejs omkring hvilken kvalitet man ønsker i bevægelse og forfatteren giver tydelige

tankebilleder, der kan bruges. Lige netop her kunne jeg dog godt, som underviser i bl.a. åndedrættet, have ønsket mig et andet udtryk end at trække maven ind og puste den frem og ud, selv om jeg mellem linjerne, kan læse, at det, sikkert grundlæggende, er noget andet, der tænkes. Bog og tekst vinder virkelig meget, jo længere ind man kommer ind i forfatterens eget, og tydeligt meget engagerede, undervisningsunivers. Jeg får ganske enkelt selv lyst til at få undervisning af Karina W. Olsen. Der kunne, med fordel, have været brugt endnu flere illustrationer og billeder. Men særligt billeder af ridning, hvor der jo hele tiden foregår bevægelse på flere planer, er svære at få helt perfekte i forhold til det, der ønskes vist. Derfor hellere få men gode. Det synes jeg er lykkedes i denne bog. ”Måske jeg/du lige skulle tage en halv parade”, kan med rette bruges som talemåde/udtryk blandt mange mennesker, herunder ryttere, i forhold til at stoppe op og tænke. Det må man sige at denne bog understreger, og det er dejligt i en tid, hvor mange måske har knaphed på netop tid og ønsker hurtige resultater. Tag derfor selv en halv parade og giv dig tid og ro til at læse bogen. Bogen kan med fordel læses igennem uden af lave rideøvelser, som du kan gå i dybden med efterfølgende. Øvelserne er relevante for alle ryttere på alle niveauer uanset hvilken hesterace, man har valgt at beskæftige sig med. Jeg glæder mig til de næste bøger i serien – en halv parade.

[ No. 06, 2016 TÖLT

25 ]


Roskilde Dyrskue 2016 Årets begivenhed på Sjælland løb af stablen 3. - 5. juni 2016 med 86.342 besøgende gæster på Roskilde Dyrskue. ille Harslund ] [ Af: Pernille Harslund Foto: Pern

Islænder kvadrille i Det Store Hesteshow redet af Faxiklubbens ryttere (ialt 20 stk).

[ 26

TÖLT No. 06, 2016 ]

D

er var meldt 23 islandske heste, heraf mødte 21 frem til bedømmelse i høj sol med en skyfri himmel. Tusinde tak til de trofaste dommere: Bjarne Poulsen & Susie Melby samt dommeraspirant Rasmus Bovbjerg for de fine vejledende bedømmelsesskema’er. 3 meget varme dage, men lærerrige for både heste & mennesker, hyggeligt samvær og udveksling af erfaringer i vores avl. Det er et rigtig fint udstillingsbillede for den islandske hest og boden bliver flittigt besøgt. Også en stor tak til racerepræsentant Jørn Harvig for hans store indsats som tovholder. Og selvfølgelig også en kæmpe tak til alle udstillerne/avlerne,

det kræver masser at tid, træning, pleje og forberedelse op til skuet. 20 islandske heste deltog også i det store hesteshow hver aften, et traditionsbundet indslag som altid giver klapsalver i stor stil, når hestene kommer ind i den store ring. Se dem på dette link: www.youtube.com/watch?v=-OHbl_w-Ywc Vi ses til Roskilde Dyrskue 2017. Sommerhilsner Familien Harslund Hårkildegård, Slangerup


oppe Móska fra Hårkildegård, 3-års fløjh ] ie. præm æres + med 23 point

[

Bedømmelses resultater : Islandske heste Hingste 6 år og derover 24 p.+æpr. 1655 ARI fra OUSBJERGGÅRD 23 p. 1656 ARNAR fra STORE SKOVGAARD Hingste 2 år 23 p. 1659 VALUR fra BÆKKEGÅRDEN 22 p. 1660 NÓI fra HÅRKILDEGÅRD 22 p. 1658 SNORRI fra WALLEBOGAARD Følhopper med føl ved siden 23 p.+æpr. 1661 HUGDETTA fra SKÍÐBAKKA 1 Hopper 3 år 23 p.+æpr. 1669 MÓSKA fra HÅRKILDEGÅRD 23 p.+æpr. 1665 LIV fra ÅGÅRDEN 23 p. 1664 TINDRA fra ÅBO 22 p. 1667 MILLA fra HÅRKILDEGÅRD 22 p. 1663 OSK fra LYKDAHL 22 p. 1666 KYLJA fra SØBORG 22 p. 1668 MÓRA fra HÅRKILDEGÅRD

Pernille Wulff Harslund i midten og hendes mor (avler) Suzanne Wulff Harslund til højre.

Hopper 2 år 23 p.+æpr. 1672 BRANA fra HØBJÆRG HUS 23 p.+æpr. 1675 FRÁ fra DALUR 23 p. 1671 FRÖKEN fra SØ-DIS 22 p. 1670 TIBRA fra SØTOFTE 22 p. 1678 NIST fra HÅRKILDEGÅRD 22 p. 1674 DALLA fra HØJBJERG 21 p. 1677 FENJA fra BJERGESØ 21 p. 1673 DROTTNING fra HØJBJERG

HandyHegn Tölt 2013 oktober GODE HESTE FORTJENER DET BEDSTE

Randers Int. Hestetransport ApS.

Tlf. +45 21 42 21 84 www.randershestetransport.dk rih@randershestetransport.dk Det sikre valg i Danmark, Norge, Sverige og resten af Europa.

Danmarks korteste transporttid

Lars Holst Frederiksen 59 27 41 41 Lindholtvej 4 4440 Mørkøv lhf@handyhegn.dk

www.handyhegn.dk [ No. 05, 2016 TÖLT

27 ]


Glettas tur på Hardangervidda, Norge i 1994. ]

[

Åge Kjems er død D Iben og Åge på Blossi og Duna på Vikingetræf på Moesgaard. Ca. 1982.

[ 28

TÖLT No. 06, 2016 ]

en 25. maj sent om aftenen sov Åge stille ind hjemme på hans og Ibens elskede Båstrup Mosegård. Midt i det smukkeste forår. Åge blev 93 år. Hans liv blev lige så stærkt, som det blev langt. Nu myldrer billeder og forløb frem i erindringen om de 40 år med islandske heste, der er den tid, hvori vi kender Åge. Spørg bare nogen, der har været i DI eller Gletta i længere tid end du eller har været på Bededagsstævne i gamle dage, så kan du få en masse fortællinger om Åge og Iben. Her er det vigtigere at sige lidt om manden bag de konkrete fortællinger og om den indstilling og de holdninger, som var hans. Åge var igangsætter med særlig evne til også at engagere os andre, og samtidig havde han en usædvanlig evne til også at følge op og holde fast til målene blev nået.

– Ja, ja, også lidt stædigt. Umulig-ordet fandtes ikke i hans ordbog. Åge havde altid en bagtanke med det, han satte i gang og deltog i. Den handlede aldrig om egen fordel, men derimod om at pleje og udbygge fællesskabet mellem mennesker. Det var måske hans professionelle virke, der havde bibragt ham den overbevisning, at vi, der havde alle muligheder, også skulle værdsætte og bruge dem til fælles bedste. Det var hestene, der bragte os alle sammen, men det var fællesskabet og venskabet, der var det allervigtigste. Derfor blev festerne store, maden blev der kælet for, musikken blev festlig, og stævnepladsen genlød altid af munterhed og der duftede af bål og lammesteg. Båstrup Mosegård var stedet, hvor alle var velkomne og var Glettas hjemsted i alle årene. Åge og Iben fik alle til at føle sig som en del af fællesskabet. Fra de to udgik masser af gode


[

Fødselsdagen i 2013. ]

Åge er ivrig tilskuer ved Glettas jubilæumsstævne i 2011.

vibrationer, der også var med til at forme udvikling og aktiviteter i DI. Åge var vist ikke meget for titler og andre æresbevisninger, men vi tror nu nok, at Åge og også Iben var glade for at være æresmedlemmer af DI, selvom æresmedlemskabet af Gletta nok var endnu vigtigere! Hvad ikke så mange ved er, at selvom der hele tiden skete så meget omkring Gletta på stedet, så var Båstrup Mosegård samtidig et lige så altid åbent og omsorgsfuldt og gæstfrit samlingssted for alle i Iben og Åges store familie. Selvom dette er et mindeord om Åge, så dukker Iben – også her - uvægerligt op nu og da. Sådan har det altid været. De to har altid i den mest kærlige forstand været et om alt. Vore tanker går nu til Iben, til døtrene, Jette og Sanne, og børnebørnene, Ditlev, Anna og Synne. Per og Aage

Ved Glettas fester i 1980’rne syntes Åg e (med cigar) altid, at hans kære Blossi skulle med.

PRISEKSEMPEL: Livsforsikring inkl. akut operationsdækning v/ kr. 25.000,1.476,-/ÅRLIGT

KONTAKT OS & HØR NÆRMERE

WWW.KDH.DK [ No. 06, 2016 TÖLT

29 ]


Tre generationer af islænderfans til vikingetræf på Moesgård

Sørine Jensen på hesteryg flankeret af datteren Annette Stenholt og Annettes søn Bo Stenholt. [ 30

TÖLT No. 06, 2016 ]


Sørine Jensen har været med i 30 år, selv om hendes karriere som vikingerytter på islandsk hest først begyndte, da hun fyldte 60.

92-årige Sørine Jensen er parat som tilskuer, når de rappe islændere løber ud på grønsværen ved Moesgård Vikingtræf sidste weekend i juli. Men hun ville hellere have siddet i sadlen, som hun har gjort i henved 80 år. ] [ Af: Ulla Skovsbøl Foto: Lars Aarø

B

rølende vikingekrigere, ravsmykkede skjoldmøer og ikke mindst små ivrige islændere i rask galop eller tølt – det er indbegrebet af Moesgård Vikingetræf. Træffet er det største af sin art og trækker hvert år trækker tusindvis af besøgende og fritidsvikinger fra hele Norden, Tyskland, England, Polen, Baltikum og Rusland. I 2016 finder træffet sted i weekenden den 30. og 31. juli, og som sædvanlig vil de to store ryttershow med islandske heste være et af weekendens største trækplastre. Men én blandt publikum er i år tilskuer mod sin vilje: Den 92-årige Sørine Jensen fra Kragelund ved Silkeborg. Hun vil glæde sig over showet, men ærgre sig over, at hun ikke længere selv skal dyste i øl-tølt eller andre vikingediscipliner. ”Jeg har været med i 30 år, og det har været fantastisk. Det har givet så mange gode venner og et skønt sammenhold – også i familien,” siger hun. Men nu er det slut. Da hun fyldte 90, stod Sørine definitivt af hesten. Selv om hun er både rask og frisk og stadig kan hænge

ud i festligt lag til klokken fire om morgenen, når stemningen er god, og der er snaps i glassene, så vil hun ikke risikere brækkede lemmer, hvis uheldet skulle være ude. Viking ved et tilfælde Sørine Jensens karriere som vikingerytter på islandsk hest begyndte, da hun fyldte 60, og hun var med ved Moesgård første gang i 1983. Det var ikke noget, hun havde planlagt længe, men da hun skiftede sin store hest ud med en islænder, fik hun et godt tilbud:. ”Ham jeg købte min første islænder af tilbød at køre både mig og hesten til Vikingetræf på Moesgård uden beregning, og det sagde jeg ikke nej til,” fortæller hun. Sådan startede hendes karriere som viking, og det har hun aldrig fortrudt. Ikke alene har vikingelivet ført mange gode venskaber og stærke fælles oplevelser med sig. Livet med islændere har også givet mange dejlige oplevelser med hestene i naturen.

[ No. 06, 2016 TÖLT

31 ]


rationer Sommer efter sommer har de tre gene i deres iv llekt lieko fami tilbragt sammen i et tæt ] . telte yede hjemmes

[

”Islandske heste er nogle skønne dyr, de er så nemme at have med at gøre, og jeg har altid været heldig at have gode heste med et godt temperament. Og så er de folk, der rider islændere så dejligt usnobbede i sammenligning med andre hestefolk,” siger Sørine. Passion for hele familien I Sørine Jensens familie er islændere og vikingeliv blevet en fælles passion på tværs af alder, og i flere år har familien kunnet mønstre tre generationer til islændershowene. Sørine var selvskrevet som familiens seniorrytter, og fra starten var datteren Anette Stenholt Dahl også med. Senere kom svigersønnen Henrik Dahl og børnebørnene Kim, Bo og Line også med. Sommer efter sommer har de tilbragt sammen i et tæt familiekollektiv i deres hjemmesyede telte rundt om på landets vikingemarkeder med andre gode vikingevenner: Ribe, Bork, Hvolris, Jelling, Kællinghøl – men Vikingetræffet på Moesgård har altid været noget særligt. Det er sommerens højdepunkt. Hestene gav tætte bånd Årene med vikingefællesskabet har givet mor og datter et meget nært forhold. ”Anette er den af mine børn, jeg gennem mange år har haft det tætteste forhold til, fordi vi har brugt så meget tid sammen og deler interessen for heste,” siger Sørine. ”Ja, jeg plejer at sige, at min mor er mit halve liv,” supplerer datteren. ”Vi har haft så mange fantastiske oplevelser sammen, og det styrker familiebåndene og sammenholdet meget.” Det ser ikke ud som om, den tætte relation til moren på nogen måde har begrænset hendes livsudfoldelse. Tværtimod. I sin blå hørkjole og hjemmesyede ridestøvler lukket med knapper af hestetænder, hun selv har skåret til, ligner hun en handlekraftig vikingedronning, der nok selv skal bestemme, hvor skabet skal stå. Både støvler og tøj er hjemmelavet efter gamle mønstre, for om vinteren har både Anette og Sørine i årenes løb brugt [ 32

TÖLT No. 06, 2016 ]

Sørines kærlighed til heste blev grundlagt, da hun som lille pige i 1930erne lærte at manøvrere med sin fars store jyske arbejdsheste med plov og harve over markerne.

mange, mange timer sammen med at sy udstyret til sommerens vikingeliv. Anette Stenholt lægger ikke skjul på, at der er en del teater og performance i at agere viking hver sommer – det rummer en leg med identitet. ”Det er simpelthen en livsstil at leve på den måde og i at være udenfor og bo i telt hele sommeren. Der er en stor frihed i det,” siger hun. Hun ser hvert år frem til ferien, hvor hun kan lægge sin hverdagsidentitet og jobbet på Grundfos fra sig, trække i vikingetøjet og smide slængkappen om skuldrene. 80 år på hesteryg Når det gælder anciennitet på hesteryg er der dog ingen i familien, der kan slå Sørine. Hendes kærlighed til heste blev grundlagt, da hun som lille pige i 1930erne lærte at manøvrere med sin fars store jyske arbejdsheste med plov og harve over markerne ved Pårup og ride dem uden saddel. Hun har reddet lige siden og altid haft heste selv.


I mange år ejede hun og hendes nu afdøde mand en lille ejendom ved Funder, hvor hun kunne dyrke sin hesteinteresse. Hun lærte alle sine fire børn at ride, fra de var helt små, og sidenhen alle sine børnebørn. ”Jeg kunne nærmest ride før jeg kunne gå,” siger datteren Annette. Hun fik sin første pony som otteårig, men da havde hun allerede for længst lært at sidde på en hesteryg og føle sig tryg der. Derfor har hun heller ikke haft nogen betænkeligheder ved at tage egne børn med på vikingelejrene fra de var helt små.

»Islandske heste er nogle skønne dyr, de er så nemme at have med at gøre. Og så er de folk, der rider islændere, så dejligt usnobbede i sammenligning med andre hestefolk.« Sørine

En enkelt islænder tilbage Selv om Sørine Jensen er stået af hesten for altid, har hun stadig en enkelt islænder tilbage. Den står opstaldet hos datteren i Jelling i selskab med syv andre islændere og tre fjordheste hos Anette Stenholt og Henrik Dahl. Der er den vidne til helt nye aktiviteter for de andre vikingeheste: ”Siden sidste år har vi trænet bueskydning fra hesteryg,” fortæller Anette Stenholt. ”Det er spændende, men det stiller krav til hestene. De skal kunne vænne sig til svirpet over ørerne, og nogle er for varme i hovedet til at kunne klare det.” ”Ham, jeg plejer at ride på, kan slet ikke tage det. Svirpet får ham til at gå på to ben med det samme, og jeg havner i Frederikshavn på to sekunder,” griner hun. Og da hun ikke synes, dét er noget at eksperimentere for meget med, vælger hun en anden og mere koldblodig hest, når hun giver den som ridende bueskytte. Den slags eksperimenter har Sørine dog for altid lagt bag sig. ”Jeg håber da, jeg kan komme med derud, selv om jeg nok nærmere kører med rollator nu,” siger hun med en latter. Hendes helbred fejler dog ikke noget alvorligt, og hun har mange andre interesser og sociale sammenhænge, hvor hun slår sine folder. Men de seje små heste og det frie vikingeliv holder hun aldrig op med at savne.

1200 vikinger klar til Moesgård Mosesgård Vikingetræf tiltrækker stadigt flere vikinger fra ind- og udland, men vikingerytterne er en stadig en lille fasttømret skare på 65 danske islænder-entusiaster. Vikingetræffet ved Moesgaard Museum er berømt blandt fritidsvikinger over hele Europa og har gennem de seneste år tiltrukket stadigt flere udlændinge. ”Vikingetræffet er blevet meget internationalt. Vi har deltagere fra 12-15 lande. De kommer fra hele Skandinavien, Storbritannien, de baltiske lande, Polen, Tyskland og Holland, og i år er der mere end 1200 tilmeldt”, fortæller Sara Heil Jensen, der er projektleder for vikingetræffet på Moesgaard Museum. ”Det skyldes, at vi har et godt ry, og at træffet her er meget velorganiseret,” mener hun. Sara Heil Jensen, der har været leder af vikingetræffet siden 2012, er indstillet på en travl sommer, for der er meget arbejde i at koordinere så stor en begivenhed med så forskellige deltagere. ”Det er mig, der planlægger hele træffet. Jeg skriver simpelthen sammen med alle de mange vikinger, med krigerne, håndværkerne og de handlende,” siger hun. Hun har ansvaret for, at alle er informeret om reglerne for handel med pelsdyr og at alle guld- og sølvsmede er registreret i henhold til EU’s regler, og at de kender både skrevne og uskrevne regler for det sociale liv i lejren. Rytterne er dog mere selvorganiserede og næsten udelukkende danske. For at kunne deltage som rytter på Vikingetræffet, skal man være medlem af foreningen Rytterne af Moesgård. Der er i år tilmeldt 65 heste men 230 deltagere til rytterlejren, fordi de fleste ryttere kommer med familien. Der er ryttershow med islændere både lørdag og søndag. Hvor meget trængsel, der bliver på tilskuerpladserne, afhænger af vejret, men bliver det dejligt solskin i den sidste weekend af juli, forventer Sara Heil Jensen en god dag. Moesgård Vikingetræf: www.moesgaardmuseum.dk/ vikingetraef Rytterne af Moesgård: www.rytterneafmoesgaard.dk

[ No. 06, 2016 TÖLT

33 ]


Glæde over nyt lovudkast til Loven om Hestehold Så blev der endelig taget fat på at få ændret Lov om Hold af Heste.

] [ Af: Max Adelsbøll Foto:Maria Petri

D Næstformand John V. Hansen har deltaget i møderne.

[ 34

TÖLT No. 06, 2016 ]

a Loven blev vedtaget i 2007 med ikrafttræden 1. januar 2008, måtte hestesektoren se i øjnene, at Loven blev vedtaget under stor indflydelse fra forskellige dyreværnsforeninger, herunder Hestens Værn og Dyrenes Beskyttelse, idet der blev indført nogle meget stramme krav til fx staldindretning med boksstørrelser, loftshøjde, naturligt lysindfald og meget mere. Visse af kravene kunne der dispenseres for til 2011, 2016 og nogle helt frem til 2020. Loven blev gennemført uden skelen til andre lande. Dansk Rideforbund måtte konstatere, at op imod 80 % af deres ca. 400 rideskoler

stod foran massive ombygninger – i gennemsnit over 1,2 mio. kr. pr. stald, og det samme var tilfældet for de danske væddeløbsbaner, stutterierne og alle andre opstaldningssteder. Massive konsekvenser for økonomi og beskæftigelse SEGES regnede på konsekvenserne for økonomi og beskæftigelse. De estimerede, at en gennemførelse af de oprindelige krav ville have kostet milliarder, og at det i store områder af Danmark reelt ikke vil kunne finansieres pga. bankernes meget restriktive holdning til långivning, og at


• • • • • • • •

Dansk Rideforbund Dansk Varmblod Dansk Travsports Centralforbund Dansk Galop Hestens Værn Dyrenes Beskyttelse Den danske dyrlægeforening og så Dansk Islandshesteforening

I møderne har deltaget såvel næstformand John V. Hansen som sekretariatschef Max Adelsbøll.

det i sidste ende vil have medført lukning i stort tal af opstaldningsstederne. SEGES har vurderet, at det kunne have medført tab af op imod 3.000 arbejdspladser – typisk i landdistrikterne. Politisk pres har båret frugt SEGES har på vegne af en samlet hestesektor siden 2012 presset på for at få revideret Loven, primært med henblik på en lempelse af en lang række af kravene. Det er sket i regi af Forum for Hestevelfærd, hvor følgende organisationer har deltaget i adskillige møder og forhandlinger:

Hvad betyder det Et af de krav, som nu ser ud til at blive lempet, er kravet til boksstørrelse. Standardstørrelsen i Danmark har i mange år været 3 x 3 meter, og der var udsigt til at der i en sådan boks maksimalt måtte være en hest med et stangmål på 1,5 meter. Kravene er nu ændret, så en hest på 1,75 meter i stangmål, må stå i boksen. Et andet krav, som lempes, er kravet til naturligt lysindfald. Specielt for den islandske hest har det ikke givet nogen mening i rigtig mange af hesteholdene, at der skulle være naturligt lysindfald i staldene, når hestene oftest gik på folden hele dagen, og kun om natten i visse tilfælde stod på stald. Også det besynderlige krav om et maksimalt antal individer i en flok på en fold på 20 er faldet bort. De lempeligere krav vurderes at betyde, at 80 % af behovet for nyanlæg og investeringer falder bort. Det nye udkast blev sendt i høring den 18. maj og forventes at blive vedtaget med ikrafttræden den 1. juli 2017, idet dog visse overgangsbestemmelser først træder i kraft den 1. januar 2020 Lovforslaget kan læses på dette link https://hoeringsportalen.dk/Hearing/ Details/59522 Forum for Hestevelfærd Blev stiftet i 2011 og har til formål at sikre et debatforum for medlemsorganisationerne i SEGES, hvor man: • Gensidigt orienterer hinanden om arbejdet med hestevelfærd • Drøfter emner af hestevelfærdsmæssig karakter

• Nedsætter arbejdsgrupper til behandling af aktuelle hestevelfærdssager. Forum for Hestevelfærd kan udsende meddelelser om Gruppens arbejde, hvis der er fuld enighed herom. Arbejdsområder Gruppen har siden 2012 målrettet arbejdet på en lempelse af Loven om Hold af Heste. Tidligere har Forum for Hestevelfærd arbejdet med at forhindre en tvungen autorisations-ordning for beslagsmedning, bl.a. med den begrundelse, at der ikke er tilstrækkelig med autoriserede beslagsmede i store dele af Jylland, og at især yderområderne ville blive ladt i stikken. Det var på det yderste, at en tvungen autorisations-ordning blev forhindret. Andre eksempler på, hvad gruppen har drøftet er fx: • Transportforordningens uheldige konsekvenser, • DAKA’s prispolitik i forbindelse med afhentning af døde heste, og • Doping-problematikker. Store ryttere på små heste Der er senest blevet nedsat en arbejdsgruppe med titlen: ”Store ryttere på små heste”. Det er et arbejde som Dansk Islandshesteforening har en naturlig interesse i at følge. Gruppen har haft sit første møde. For DI er det væsentligste, at debatten bliver balanceret, idet man ikke inden for ridning på den islandske hest ser de store hestevelfærdsmæssige problemstillinger, som andre små heste / pony-typer måske har. DI mener, at det vil være uhensigtsmæssigt at fastlægge faste vægt/procentmæssige grænser for forholdet imellem hest og rytters vægt. Der er flere væsentlige forhold, der skal vurderes individuelt og en samlet vurdering skal kunne gives og begrundes. Gruppen vil arbejde på at indsamle information og forskning på området, bl.a. er Holar ved at færdiggøre et studie med konsekvenserne af vægtmæssig belastning af den islandske hest, som det bliver interessant at se nærmere på. [ No. 06, 2016 TÖLT

35 ]


Et fantastisk pinsestævne

en. i Tvistur er løbet af stabl Endnu et Pinsestævne de go af flotte ekvipager og Et stævne med masser resultater.

[ 36

TÖLT No. 06, 2016 ]


eas Hejndorf ] [ Tekst: Majken Holbeck Foto: Andr

Der skal lyde en KÆMPE STOR TAK til alle, der har hjulpet med at få dette store stævne på benene og afviklet. Det er guld værd, når folk giver en hånd med uanset om det er alt fra en halv time til flere dages hjælp. Jeg vil ikke nævne nogle navne i frygt for at glemme nogen, men der er virkelig mange, der yder en ekstraordinær indsats før, under og efter Tvisturs Pinsestævne, hvilket i den grad fortjener den største taknemlighed og klap på skuldrene. Vi ses til Pinse 2017

[ No. 06, 2016 TÖLT

37 ]


Sjælden tekst på skilt ved indgangen til Lodskovvad Klitplantage.

Et Vendsyssel fyldt med køre- og rideruter ussen Foto: Randi S. Petersen ]

Rasm [ Af: Randi S. Petersen og Vibeke

Dette var titlen på en mødeindkaldelse, som foreningen ”Hestene i Lysets Land” afholdt d. 26/4 2016 i Østervrå Kulturhus. Her ville man berette om en nyudviklet app, der på Android og iPhone viser køre- og rideruter, pt. kun i Vendsyssel.

[ 38

TÖLT No. 06, 2016 ]

U

dgangspunktet for projekt Horsemap var at synliggøre og bevare ”Rideruten”, som det daværende Nordjyllands Amt startede for 20 år siden. Ruten er på knap 200 km, og er en sammenhængende, tinglyst rute i Vendsyssel. Der er mange muligheder for kortere dagsture samt ture af flere dages varighed. Rideruten er markeret med blå skilte med et rytterpiktogram. Ikke alle dele af ruten er lige befærdet og dermed synlige, hvilket kan være problematisk nogle steder, da skilte gror til, eller ved uheld fjernes, når der er skovarbejde og snerydning. Dette råder Horsemap bod på. Som kredsrepræsentanter for Dansk Islandshesteforening inviterede vi kvinderne bag projektet til en snak på Nordkraft i Aalborg om

projekt Horsemap. Det er Helene Christensen, mangeårig rytter og Tove Fønss, sekretær i LAG Nord, der er tovholderne. Landdistriktpuljen og LAG Nord har hver bidraget med kr. 250.000,- i udviklingen af app’en ”Horsemap”. Tove understreger, at uden tæt samarbejde med Frederikshavn og Hjørring kommuner kunne projektet med at udvikle Horsemap ikke have ladet sig gøre. Den videre udvikling af app’enn skal finansieres via reklamer fra f.eks. overnatningssteder, smede osv. På forhånd havde vi tænkt, at app’en var endnu et bud på udetaljerede kortapplikationer, der efterhånden findes, f.eks. Endomondo, Ud i Naturen, Friluftskortet m.m. Her tog vi dog fejl.


Vibeke Rasmussen interviewer projektkvinderne Helene Christensen og Tove Fønss.

Fakta Helene Christensen hacways@gmail.com

P-plads for heste ved Hjorts hotel, så kaffe og tærte kan nydes inden 10 km på stranden. ]

[

Fordelen ved Horsemap er, at den er særdeles brugervenlig. Programmet bruger meget lidt strøm (kan anvendes en hel ridedag uden opladning) og kan anvendes, selv hvor der ikke er net dækning. Kortet er udetaljeret i forhold til geodætiske kort, men det er forudsætningen for lavt strømforbrug. Der er få, men overskuelige menupunkter, og mange yderst relevante points of interest, netop beregnet for ryttere og kuske. Der kan findes relevante trailerparkeringspladser, steder med vand, bindebomme, overnatning, smede, indkøbsmuligheder, fortidsminder, højdekurver, ja faktisk kan alle informationer lægges ind på den aktuelle rute, idet det er rytterne/kuskene selv, der skal indtegne nye ruter. Foreningen ”HILL” har udarbejdet et formaliseret skema, hvor lodsejere kan underskrive

en frivillig aftale om benyttelse af markeveje, spor og stier, og herefter indsendes ruten til Helene, der sørger for, at ruten kommer på app’en. På sigt ønsker Horsemap, at der indlægges ruter fra andre dele af landet. Vi har gennem de seneste ti år redet ture af flere dages varighed i Lysets Land, og kunne være sparet for en del vildspor, hvis vi havde haft app’en. Vi håber, at rigtig mange vil få mod til at ride og køre ud i det smukke landskab i Vendsyssel, selv om man måske ikke er kendt med kort eller terræn. Vi anbefaler, at andre i hele landet bruger app’en, samt kontakter Helene med henblik på at lægge egne ruter ind.

Formålet med HILL er ”Fremme og synliggørelse af hesteaktører” og Lysets Land ønskes at bliver fyrtårn for hesteturismen i DK. Se https://www. google.dk/webhp?sourceid=chrome-instant&ion=1&espv=2&ie=UTF-8#q=hestene%20i%20lysets%20 land, eller google Hestene i Lysets land. Download til android GPXlogger, og læg selv nye ruter ind, samt point of interest til eksisterende ruter. Åben Facebook gruppe Horsemap

[ No. 06, 2016 TÖLT

39 ]


Youth Cup i Exloo Holland 23. til 31. juli

] [ Af: Max Adelsbøll Foto: Privat

D

I har fuldt hold til Youth Cup I Holland i sidste uge af juli. Deltagerne er alle i alderen 14 til 17 år og er valgt efter lodtrækning: • • • • • • • •

Sofie Steenvinkel Silke Wittus Johnsen Lærke Sofie Vestergaard Jensen Astrid Ginnerup Jørgensen Maja Frank Andresen Ane Sophia Møller Kjær Isabella Møller Kjær Tilde Dall

Det er åbenbart meget svært i Holland at skaffe nok leje-heste, så holdet går efter enten egne heste eller lejede danske heste, som transporteres i en fælles transport fra Danmark. Det

Youth Cup Holdet 2014 i Island.

[ 40

TÖLT No. 06, 2016 ]

kræver nogle velvillige sponsorer, og holdet har allerede mærket en god og positiv opbakning fra den kant. DI støtter sommerlejren med tilskud fra de midler, som var sat af til junior-arbejdet, herunder betaling af landsholdstøjet, sociale arrangementer, forsikring og to tur-ledere. Country og Team Leader bliver de to søstre Anna Magdalene og Kristiane Brun Hansen, som også stod for arrangementet for 2 år siden i Island. Holdet har forberedt en facebook-side, hvor de flere gange dagligt vil fortælle om deres oplevelser på sommerlejren, ligesom der vil blive en artikel i TÖLTs september-nummer. Siden vil blive lagt ud på DI’s hjemmeside, når den er oprettet. Der venter holdet en stor oplevelse i Holland.

»Det kræver nogle velvillige sponsorer, og holdet har allerede mærket en god og positiv opbakning fra den kant.«


Kåring II

Kun fire år gammel blev Skinfaxi ved kåring II i Herning kåret med flotte karakterer.

Dansk avl i front Det var de danskavlede heste, der snuppede førertrøjen til årets anden kåring i Herning. En af dem var den fire år gamle Skinfaxi fra Lysholm. [ Tekst & foto: Matilde Bøgh ]

S

kinfaxi fra Lysholm, DK2012100113 er avlet og ejet af Lis Lysholm, som også ejer hans mor Sæla. Kun fire år gammel blev Skinfaxi ved kåring II i Herning kåret med flotte karakterer. Skinfaxis forældre er begge 5-gængere og Skinfaxis mor, Sæla frá Þóreyjarnúpi er kåret med 8,23, her i blandt et 9 tal for pas. Skinfaxi er moderlivsimport, og er Sælas første afkom. Sæla har deltaget i flere store stævner, både nationalt og internationalt med Charlotte Cook i sadlen. Skinfaxis far, Kiljan fra Steinnesi er

på Island, men er delvist danskejet, idet Ingolf Nordal ejer 50 procent af ham. Kiljan er kåret med 8,78 og ridebedømmelsen er på hele 9,07. Her af 9,5 for pas. Så mon ikke Skinfaxis paskarakter også kommer til at stige, når han vi ses til kåring igen på et tidspunkt. Kiljan er desuden afkomskåret i 1. klasse. Skinfaxi rides og vises de næste to år af Søren Madsen. Det bliver spændende at følge denne unge og meget talentfulde hingst i fremtiden.

[ No. 06, 2016 TÖLT

41 ]


Fløjheste i Herning

Kåring II

7 år & ældre Hingst

Hoppe

Total 8,04

IS2009165415 Byr frá Glæsibæ 2 Chipmærke: 352098100026378 Farve: 2700 Sort uden aftegn Avler: Ríkarður G Hafdal Hesteejer: Siri Fog-Poulsen F.: IS1990184730 Andvari frá Ey I Ff.: IS1986186055 Orri frá Þúfu í Landeyjum Fm.: IS1981284726 Leira frá Ey I M.: IS1998265415 Nótt frá Glæsibæ 2 Mf.: IS1993188561 Dagfari frá Kjarnholtum I Mm.: IS1977265827 Tinna frá Hvassafelli Mål: 141 - 130 - 137 - 66 - 147 - 38 - 47 42 - 6,5 - 30,0 - 19,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,9 - Ve. bagben: 8,1 Bygning: 8,0 - 8,5 - 7,5 - 8,5 - 8,0 - 7,5 9,0 - 7,0 = 8,26 Rideegenskaber: 9,0 - 7,5 - 5,0 - 9,0 - 8,5 8,5 - 7,5 = 7,89 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 8,0 Rytter: Søren Madsen

6 år Total 8,12

Hingst

DK2009200328 Ásta fra Hindbjerghus

DK2010100359 Hvinur fra Fogedgaarden

Chipmærke: 208224000244189 Farve: 2500 Sortbrun uden aftegn Avler: Anne Engsig Hesteejer: Anne Engsig F.: IS1993186469 Stefnir frá Sandhólaferju Ff.: IS1980158450 Þytur frá Enni Fm.: IS1986286462 Lína frá Sandhólaferju M.: DK1996207476 Freisting fra Fauskjær Mf.: IS1988177100 Draumur frá Hlíðarbergi Mm.: IS1989265490 Svartkolla frá Akureyri Mål: 141 - 127 - 133 - 67 - 144 - 37 - 49 43 - 6,5 - 28,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,4 Bygning: 8,5 - 9,0 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 8,0 8,5 - 8,0 = 8,40 Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 5,0 - 8,5 - 8,5 9,0 - 7,5 = 7,93 Langsom tölt: 8,5 Arbejdsgalop: 8,5 Rytter: Trine Risvang

Chipmærke: 208224000220604 Farve: 6600 Brunblak uden aftegn Avler: Susanne Thiemke Hesteejer: Susanne Thiemke F.: IS1998187341 Dár frá Kjartansstöðum Ff.: IS1993187336 Tývar frá Kjartansstöðum Fm.: IS1985287034 Vænting frá Kjartansstöðum M.: IS1994257639 Vala frá Fjalli Mf.: IS1985135002 Orion frá Litla-Bergi Mm.: IS1984235512 Sandrós frá Fjalli Mål: 144 - 133 - 138 - 67 - 143 - 36 - 46 41 - 6,2 - 29,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 7,8 - Ve. bagben: 7,7 Bygning: 8,0 - 9,0 - 8,5 - 8,5 - 7,5 - 6,5 8,5 - 8,0 = 8,27 Rideegenskaber: 8,5 - 8,5 - 5,0 - 8,5 - 8,5 8,5 - 8,5 = 7,92 Langsom tölt: 8,5 Arbejdsgalop: 8,0 Rytter: Thomas Larsen Trainer: Ditte Søeborg

5 år Hingst

Total 8,24

DK2011100051 Fókus fra Nøddegården Chipmærke: 208210000345810 Farve: 1540 Rød med stjerne og snip Avler: Helene Soelberg Hesteejer: Helene Soelberg F.: IS2001157000 Glymur frá Sauðárkróki Ff.: IS1988186775 Logi frá Skarði Fm.: IS1980257000 Gnótt frá Sauðárkróki M.: DK1989202222 Glóa fra Nøddegården Mf.: IS1983165170 Sólfaxi frá Bakka Mm.: IS1981258586 Carmen frá Kolkuósi Mål: 146 - 133 - 139 - 64 - 145 - 38 - 45 42 - 6,6 - 30,0 - 19,0 Hovlængde: Ve. forben: 9,3 - Ve. bagben: 8,3 Bygning: 7,5 - 8,5 - 8,0 - 9,0 - 8,0 - 8,0 8,0 - 7,0 = 8,24 Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 7,5 - 8,5 - 8,5 8,5 - 8,0 = 8,24 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 8,0 Rytter: Rasmus Møller Jensen

[ 42

TÖLT No. 06, 2016 ]

Hoppe

Total 8,06

Total 8,12

DK2010200379 Svala fra Vindhøj Chipmærke: 208210000262642 Farve: 2500 Sortbrun uden aftegn Avler: Anne Vanggaard, Henning Jensen Hesteejer: Anne Vanggaard, Henning Jensen F.: DK2006107426 Fimur fra Egholm Ff.: IS2000188473 Borði frá Fellskoti Fm.: IS2002235926 Silfra frá Litla-Bergi M.: IS2000256277 Tinna frá Hólabaki Mf.: IS1991186919 Ásaþór frá Feti Mm.: IS1995256274 Sóley frá Hólabaki Mål: 142 - 130 - 135 - 66 - 142 - 36 - 45 41 - 6,1 - 27,0 - 17,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,0 - Ve. bagben: 7,7 Bygning: 8,0 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 7,5 - 7,5 8,0 - 8,0 = 7,85 Rideegenskaber: 8,0 - 7,5 - 9,0 - 8,5 - 9,0 8,0 - 8,0 = 8,29 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 7,5 Rytter: Agnar Snorri Stefansson Trainer: Kathrine Ryelund Nielsen

4 år Hoppe

Total 7,94

DK2011200736 Bringa fra Nordal Chipmærke: 208213990128253 Farve: 1500 Rød uden aftegn Avler: Ingolf Nordal Hesteejer: Ingolf Nordal F.: IS2004156286 Kiljan frá Steinnesi Ff.: IS1998187045 Klettur frá Hvammi Fm.: IS1993256299 Kylja frá Steinnesi M.: IS2007286911 Sena frá Feti Mf.: IS2002186913 Freymóður frá Feti Mm.: IS1994286925 Bringa frá Feti Mål: 140 - 131 - 135 - 65 - 140 - 35 - 46 40 - 5,9 - 27,0 - 17,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,3 - Ve. bagben: 7,3 Bygning: 8,0 - 8,5 - 8,0 - 8,5 - 7,5 - 7,5 7,5 - 7,5 = 8,01 Rideegenskaber: 8,5 - 7,0 - 7,5 - 8,5 - 8,5 8,0 - 6,0 = 7,90 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 7,5 Rytter: Rasmus Møller Jensen

Hingst

Total 8,22

DK2012100113 Skinfaxi fra Lysholm Chipmærke: 208210000397132 Farve: 4520 Palomino med stjerne Avler: Lis Lysholm Falck Hesteejer: Lis Lysholm Falck F.: IS2004156286 Kiljan frá Steinnesi Ff.: IS1998187045 Klettur frá Hvammi Fm.: IS1993256299 Kylja frá Steinnesi M.: IS2006255474 Sæla frá Þóreyjarnúpi Mf.: IS1997158469 Hágangur frá Narfastöðum Mm.: IS1991255195 Kolfinna frá Þóreyjarnúpi Mål: 138 - 126 - 132 - 62 - 135 - 34 - 45 40 - 6,2 - 29,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,9 - Ve. bagben: 7,9 Bygning: 8,0 - 8,5 - 8,5 - 8,5 - 8,0 - 7,0 8,5 - 8,0 = 8,26 Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 7,0 - 9,0 - 8,5 8,5 - 8,0 = 8,19 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 8,0 Rytter: Søren Madsen

Hoppe

Total 8,13

DK2012200189 Björk fra Guldbæk Chipmærke: 208210000399298 Farve: 3500 Brun, uden aftegn Avler: John Siiger Hansen Hesteejer: John Siiger Hansen F.: DK2004103659 Viktor fra Diisa Ff.: IS1998125220 Garri frá Reykjavík Fm.: IS1988258269 Svana frá Neðra-Ási M.: DK2005207152 Bára fra Guldbæk Mf.: IS1993188025 Ögri frá Háholti Mm.: IS1986256431 Sprund frá Húnavöllum Mål: 138 - 128 - 135 - 65 - 142 - 34 - 48 43 - 6,3 - 27,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,7 - Ve. bagben: 7,8 Bygning: 8,5 - 8,0 - 9,0 - 8,0 - 8,0 - 7,5 8,0 - 8,5 = 8,09 Rideegenskaber: 8,5 - 7,0 - 8,0 - 8,0 - 9,0 8,0 - 8,0 = 8,15 Langsom tölt: 8,5 Arbejdsgalop: 7,5 Rytter: Rasmus Møller Jensen Trainer: John Siiger Hansen


Bygningsbedømmelse

Afkom/vallakker Vallak

Hold også øje med disse:

Unghingst Hingst

Total 7,51

6 år

5 år

Hoppe

Total 8,05

Hingst

Total 8,01

DK2003107211 Jötunn fra Lykkesholm

IS2013181901 Gustur fra Rauðalæk

DK2010200133 Gláma fra Eskildsminde

DK2011100117 Guðmundur fra Gultentorp

Chipmærke: 208210000136365 Farve: 1550 Rød med blis Avler: Alex Peder Laustsen Hesteejer: Suzanne Wulff Harslund F.: IS1989188176 Nasi frá Hrepphólum Ff.: IS1984151003 Goði frá Sauðárkróki Fm.: IS1977288170 Von frá Hrepphólum M.: DK1988200252 Hera fra Lykkesholm Mf.: IS1973187690 Hrannar frá Selfossi Mm.: DK1977200033 Edda fra Sandholt Lyndelse Mål: 143 - 132 - 137 - 65 - 138 - 37 - 46 42 - 6,6 - 29,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 7,3 - Ve. bagben: 7,2 Bygning: 7,0 - 7,5 - 7,5 - 8,5 - 8,0 - 7,5 8,0 - 7,0 = 7,78 Rideegenskaber: 7,5 - 8,0 - 5,0 - 8,0 - 8,0 7,5 - 8,5 = 7,33 Langsom tölt: 7,0 Arbejdsgalop: 7,5 Rytter: Pernille Wulff Harslund Trainer: Karoline Wulff Harslund

Chipmærke: 352098100042338 Farve: 6400 Rødblak uden aftegn Avler: John Sørensen, Takthestar ehf Hesteejer: John Sørensen, Stutteri Bjarup ehf F.: IS1997186183 Sær frá Bakkakoti Ff.: IS1986186055 Orri frá Þúfu í Landeyjum Fm.: IS1983286036 Sæla frá Gerðum M.: IS2004286905 Elísa frá Feti Mf.: IS1988165895 Gustur frá Hóli Mm.: IS1993286903 Þerna frá Feti Mål: 137 - 126 - 131 - 63 - 141 - 34 - 46 40 - 6,6 - 29,0 - 18,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,0 - Ve. bagben: 7,4 Bygning: 8,5 - 8,5 - 8,0 - 8,0 - 8,5 - 7,5 7,5 - 7,0 = 8,09 Rytter: Agnar Snorri Stefansson

Chipmærke: 208224000262255 Farve: 1550 Rød med blis Avler: Jens Jørgen Nielsen Hesteejer: Mette Birch Skiffard-Nielsen F.: DK2004103659 Viktor fra Diisa Ff.: IS1998125220 Garri frá Reykjavík Fm.: IS1988258269 Svana frá Neðra-Ási M.: DK1999203810 Elding fra Karlsminde Mf.: IS1987157188 Þytur frá Hóli Mm.: IS1993286193 Hekla frá Geldingalæk Mål: 138 - 128 - 136 - 65 - 142 - 35 - 47 42 - 5,8 - 27,0 - 17,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,2 - Ve. bagben: 7,4 Bygning: 8,5 - 8,0 - 7,5 - 8,0 - 7,5 - 8,5 7,5 - 7,5 = 7,87 Rideegenskaber: 8,5 - 7,5 - 7,5 - 8,0 - 8,5 8,5 - 8,5 = 8,17 Langsom tölt: 8,0 Arbejdsgalop: 8,0 Rytter: Rasmus Møller Jensen

Chipmærke: 208210000288438 Farve: 3500 Brun, uden aftegn Avler: Kjeld Dissing Hesteejer: Andreas Kjelgaard F.: IS1991165520 Hljómur frá Brún Ff.: IS1988165525 Höldur frá Brún Fm.: IS1981265031 Ósk frá Brún M.: DK1995206910 Þórunn fra Gultentorp Mf.: IS1987188500 Vákur frá Brattholti Mm.: IS1978226001 Doppa frá Kiðafelli Mål: 140 - 127 - 136 - 65 - 143 - 35 - 46 42 - 6,4 - 30,0 - 19,0 Hovlængde: Ve. forben: 8,7 - Ve. bagben: 8,5 Bygning: 8,0 - 8,0 - 8,0 - 8,0 - 7,5 - 7,0 7,5 - 7,0 = 7,74 Rideegenskaber: 8,5 - 8,0 - 7,5 - 7,0 - 8,5 8,5 - 9,0 = 8,19 Langsom tölt: 8,5 Arbejdsgalop: 7,0 Rytter: Andreas Kjelgaard

Sådan læses resultaterne

Bygning (Byg.): Hoved · hals · overlinje · proportioner · benkvalitet · benbevægelse · hove · man/hale · gennemsnit Rideegenskaber (Rid.): Tölt · trav · pas · galop · vilje/sind · form · skridt · gennemsnit (langsom tölt – langsom galop)

Bliv annoncø r

Juridiske spørgsmål

om heste? om heste?

Juridiske spørgsmål

Annonce i TÖLT Kontakt Birthe Christiansen, hvis du ønsker en annonce i TÖLT. Tlf. 76 70 64 28 birthe@mediegruppen.net

Pernille Skinnerup

Pernille Skinnerup

Frydenborgvej 27E 3400 Hillerød Tlf.: 48 22 20 45 pernilleskinnerup.dk

Frydenborgvej 27E 3400 Hillerød Tlf.: 48 22 20 45 [ No. 06, 2016 TÖLT 43 ] pernilleskinnerup.dk


Breve

En lærerig oplevelse Pernille Wulff Harslund var én af tre heldige deltagere, som var udvalgt til at repræsentere Danmark ved FEIF – Seminar for Breeding Horse Trainers. Læs om hendes oplevelse her: [ Af: Pernille Wulff Harslund ]

I starten af april måned var jeg én af de tre heldige deltagere, som var udvalgt til at repræsentere Danmark ved FEIF – Seminar for Breeding Horse Trainers, hvor emnet var ”træning og præsentation af en kåringshest”. Det var super spændende og lærerigt at være med for alle ryttere. Vi blev undervist i blandt andet, hvordan hesten stilles korrekt op til bygningsbedømmelsen i forhold til dens bygning. Derudover fik vi hver udlevet en hest, som vi skulle vise under rytter. Dette var sjovt at prøve, da man ikke kendte hesten, og så skulle ride den ind på banen til en slags kåring. Mange syntes, det var grænseoverskridende, men nogle gange skal man ud af sin komfortzone, før man kan udvikle

[ 44

TÖLT No. 06, 2016 ]

sig som rytter. Generelt blev der snakket meget på tværs af landene, og alle var gode til at give gode råd. Man lærte også meget af at se hinanden ride de forskellige heste. Jeg har allerede afprøvet al min nye viden under kåring II i Herning d. 20. – 22. maj. Her fremviste jeg selv vallakken Jötunn fra Lykkesholm og 4-års hoppen Lyfting fra Hårkildegård. Jötunn blev fløjvallak med bl.a. 8,5 for proportioner og skridt, 8,0 for benkvalitet, hove, trav, galop og vilje&sind. Jeg anbefaler helt sikkert dette seminar til alle ryttere, som har lyst til at fremvise kåringsheste og blive en bedre rytter.

Billedet er taget sidste år ved kåring II i Herning, hvor vores 5-års hingst Jóki fra Hårkildegård fik bedækningstilladelse. Pernille Wulff Harslund viste ham ikke selv, men allerede i år har hun afprøvet sin nye viden under dette års kåring II i Herning d. 20. – 22. maj.


nske publikum Også fra det da entninger til er der store forv Mesterskaber i årets Nordiske Norge.

Store forventninger til Nordiske Mesterskaber Omkring 170 top-ekvipager fra de seks nordiske lande vil konkurrere om finalepladserne. 22 nye Nordiske Mestre skal kåres, og for første gang i historien er Gædingakeppni en officiel del af de Nordiske Mesterskaber. nd ] [ Af: Max Adelsbøll Foto: Kari Baklu

D

et er store forventninger til årets Nordiske Mesterskaber 9.-14. august 2016 i Norge. Stævnearrangøren regner med omkring 500 tilskuere i dagene op til weekenden, og op imod 1.500 på finaledagene lørdag og søndag. Der bliver en markedsgade med udstillere og butikker og en stor legeplads og andre aktiviteter for børnene, ligesom hele området omkring Biri banen byder på flere interessante seværdigheder for hele familien. Onsdag eftermiddag bliver der en forrygende åbningsceremoni med ”Birkebeinershow” og en koncert med den norske sangerinde Helen Bøksle, som har skrevet musikken til ”Birkebeinerfilmen”. Hold ferien i Biri og tag din familie, venner og kollegaer med. Læs mere om transport til og fra Biri, overnatningsmuligheder og meget mere, og køb billetter på: www.nordisk2016.no

Største danske landshold Også den danske holdleder, Helle Brendstrup, har forventningerne i top til Nordiske Mesterskaber. Vi forventer at sende mellem 42 og 46 heste til Norge i august måned, og da Gædingakeppni er med for første gang som officiel disciplin, så bliver det også det største danske landshold nogensinde. Udtagelsesstævnerne har foreløbigt givet et meget positivt billede af vores medaljechancer, især i ungdomsrækkerne er vi internationalt stærke. Vi går efter at gentage medaljehøsten fra 2014 med 28 medaljer, hvoraf 13 var af guld. Under DM-stævnet i juli udtager vi ekvipagerne – og vi er begyndt at se frem til mesterskabet med større og større entusiasme. Det bliver vildt spændende, og vi glæder os til at ”sparke røv”.

»Da Gædingakeppni er med for første gang som officiel disciplin, så bliver det også det største danske landshold nogensinde.«

[ No. 06, 2016 TÖLT

45 ]


Udlev din indre viking ved Moesgård Hvis du endnu ikke har oplevet Vikingetræffet ved Moesgård Strand, så sæt kryds i kalenderen d. 30. og 31. juli 2016 Vikingetræffet har mere end 37 år på bagen og er i fortsat udvikling samtidig med, at gode og populære traditioner som for eksempel rytteriets opvisning og krigernes kampe holdes i hævd. Begivenheden har udviklet sig fra i 1977 at være et mindre sommerarrangement med få deltagende ryttere, håndværkere og bueskytter fra lokalområdet til i dag at være en af de store, årligt tilbagevendende Aarhus-begivenheder med hundreder af deltagende vikinger fra

12 lande og 20-25.000 besøgende. Vikingetræffets absolutte højdepunkter er krigernes kampe og rytternes opvisning, der finder sted både lørdag og søndag kl. 12 og 15. Hver opvisning varer omkring tre kvarter og består af tre dele: Først tørner alle krigerne sammen i et stort slag, hvor to ligeværdige hold kæmper om sejren. Derefter indtager rytterne scenen og viser deres imponerende kunnen på islandske heste for til sidst igen at overlade pladsen til krigerne, der nu kæmper mand mod mand, indtil kun én står tilbage på slagmarken som sejrherre.

muleposen

e Vikingetræffets absolutt s rne ge højdepunkter er kri s ne kampe og rytter opvisning.

Naturens Dag 2016 Søndag den 11. september 2016. er det Naturens Dag, den årlige mærkedag for naturoplevelser. Din forening kan være med til at åbne døren til naturen for de mange tusinde danskere, der tager familien med ud i naturen på Naturens Dag. Sidste år var der mere end 250 arrangementer, hvor mere end 70.000 danskere deltog på Naturens Dag, og 103.000 børn var ude i naturen i ugen op til Naturens Dag. Årets tema er ”Find vej i naturen”. Alle har mulighed for at lave et arrangement på dagen og der er mulighed for at søge tilskud hos Friluftsrådet.

Deadline til TÖLT nr. 7 er den 1. aug. 2016

Undgå syge heste – app identificerer giftige planter Hav opslagsværket med dig, når du går tur i folden. Hent gratis app med billeder og beskrivelser af de mest almindelige giftige planter, skriver SEGES. Giftige planter kan gøre heste syge eller ligefrem slå dem ihjel. Det kan du undgå med denne app i lommen. App’en beskriver udførligt 14 hyppigt forekommende giftige planter. Beskrivelserne, plus et bibliotek med 80 fotos gør, at du på stedet, når du [ 46

TÖLT No. 06, 2016 ]

går en tur i folden, kan tjekke, om det er en giftig plante, du står overfor.

Indscan QR-koden


bestyrelse, komiteer, udvalg

Bestyrelsen Formand Mie Trolle Ifversensvej 41 9800 Hjørring Tlf. 4029 2097 mt@islandshest.dk

Næstformand John Voigt Hansen Sorøvej 67 4296 Nyrup Tlf. 4090 1701 jvh@islandshest.dk

Natur- og breddekomité

Sportskomité

Avlskomité

Klubkomité

Formand Kim Bugge Borkvej 8 6950 Ringkøbing Tlf. 2467 9145 kb@islandshest.dk

Formand William Flügge Krashavevej 30 3760 Gudhjem Tlf. 8686 4466/2145 3010 wf@islandshest.dk

Formand Anne Sofie Jepsen Fællesmarksvej 1 6683 Føvling Tlf. 4140 2919 asj@islandshest.dk

Næstformand Signe Bisgaard Kirkebakkevej 28A 4190 Munke Bjergby Tlf. 6140 3900 sb@islandshest.dk

Jørn Hartvig Ringstedvej 81 4440 Mørkøv Tlf. 4045 9432 jh@islandshest.dk

Rikke Lønbro Bertelsen Rendsburggade 9, 3. lejl. 4 9000 Aalborg Tlf. 2991 8079 rlb@islandshest.dk

Næstformand Caroline Thrane Sandagervej 42 5854 Gislev Tlf. 2673 0688 ct@islandshest.dk Helene Soelberg Sall Skovvej 30 8450 Hammel Tlf. 2016 4626 hs@islandshest.dk

Anita Adler Rasmussen, Hybenvej 2 7470 Karup J Tlf. 6015 2638 aar@islandshest.dk

Søren Dons Tingvej 1 6690 Gørding Tlf. 2445 5812 sdj@islandshest.dk

Carlos Møller-San Pedro Bækkegårdsvej 4 3200 Helsinge Tlf. 4871 1788 cm@islandshest.dk

Peter Kristensen Grønkærvej 29 8930 Randers NØ. Tlf. 2334 0516 pk@islandshest.dk

Formand: Caroline Seehusen Svinningevej 7 4520 Svinninge Tlf. 2078 9789 cs@islandshest.dk Næstformand: Kim Clausen Ringkøbingvej 60 6900 Skjern Tlf. 2288 3802 Lone Høgholt Langebjergvej 15 8654 Bryrup Tlf. 2020 8141 Jytte Skovgaard Andersen Asvej 14 4540 Fårevejle Tlf. 3068 4950

Ulla Stephansen Hjorthedevej 9 8850 Bjerringbro Tlf. 4087 7224 us@islandshest.dk Mette Helberg Fløjgaarde 3 7470 Karup J Tlf. 2393 5284 mhe@islandshest.dk

Sekretariat & Stambogskontor

Betaling

Sekretariatschef Max Adelsbøll max@islandshest.dk

Stambogsfører Zanni Biering zanni@islandshest.dk

Husk at skrive, hvad du betaler for, når du overfører en betaling til Dansk Islandshesteforening!

Sekretær Helle Mogensen helle@islandshest.dk

Kundeservice Terry Christensen terry@islandshest.dk

Bogholder Lotte Høyer lotte@islandshest.dk

Uddannelse Rita Geertz rita@islandshest.dk

TÖLT Miriam Lykke Schultz miriam@islandshest.dk

Hovednummer tlf. 8747 5075

Jyske Bank – reg.nr. 5061 – kontonr. 1098836 IBAN: DK7350610001098836 SWIFT: JYBADKKK Husk at angive hestens fulde navn, når du overfører betalingen!

Flytning

Husk at fortælle os, når du flytter! Adresseændring på mail til helle@islandshest.dk

er: Telefontid tet:

Sekretaria . rsdag kl. 9-15 Mandag - to . 12 Fredag kl. 9ntoret: Stambogsko . rsdag kl. 9-13 Mandag - to . 12 9ag Fred

[ No. 06, 2016 TÖLT

47 ]


Ændringer vedr. abonnement: Ring venligst tlf. 8747 5075. Udsendt via: PortoService ApS, Postboks 9490, 9490 Pandrup

Magasinpost SMP ID-nr. 42167

BIDT AF NATUREN? – Nu er det slut med insektgener Som de første i Danmark, præsenterer Land&Fritid nu en række produkter med den revolutionerende nye patenterede teknologi, Insect Shield. Vi introducerer bl.a. en fuld Equsana insekt-serie til hesten samt tæpper til både familien og hunden. Udstyr og tøj er forbehandlet så det afgiver en aura der afskrækker alle typer af insekter (flåter, fluer, hestebremser, hvepse, myg og mitter).

Behandlingen virker i op til 70 vaske, er 100% lugtfri og helt ufarligt for mennesker og dyr.

Insektdækken

799,-

Equsana Collection dækken med InsectShield Dækkenet fås i str. 115-155

Insektmaske

199,-

Equsana Collection maske med InsectShield

Insekthals

229,-

Equsana Collection hals med InsectShield

Familietæppe

Hundetæppe

Allround Familietæppe med InsectShield Str. 142 x 188 cm

Sund – Hundetæppe med InsectShield Str. 90 x 70 cm

249,-

INSECT SHIELD® Den første teknologi der er udviklet til insektbeskyttelse som har opnået godkendelse af EPA og ECHA. Teknologien er resultatet af flere års research og test igennem en årrække af bl.a. WHO, Canadas Sundhedsvæsen, EPA (US Environmental Protection Agency) og ECHA (European Chemical Agency) samt Eco-tex certificeret.

199,-

Læs mere om Insect Shield®: www.insectshield.com eller www.landogfritid.dk

Profile for Mediegruppen as

Tölt-2016-06  

Dansk Islandshesteforening

Tölt-2016-06  

Dansk Islandshesteforening