Page 1

EFTERÅR 2016

UNDHED NS I D

V

OR

E S MI SSION

Hold kr oppen vedlige

Helt nyt GRATIS m agasin m

36 SIDER S SUNDHED ed

Aktivt liv

i Horsens

Motion hele livet holder dig frisk

Kommun

e

Gigt

GLA:D træning fjerner smerter

Barsel

Fællesskab giver nybagte forældre overskud

AT VÆRE KAPTAJN I EGET LIV – NÅR DET KÆNTRER Rasmus kom ud for en ulykke som 17-årig og fik en hjerneskade. I dag fem år efter har han rejst sig med ny uddannelse og store planer for fremtiden. Undervejs fik han hjælp fra sin familie og Horsens Kommune, men Rasmus tog selv ansvar og kom i mål.

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2016

1


LEDER

Din indsats gør os stærke Sundhedsfremme og forebyggelse har igennem en årrække været højt prioriteret i Horsens Kommune, og aldrig tidligere har så mange borgere i Horsens Kommune taget ansvar for egen sundhed og for pårørendes sundhed. Aldrig tidligere har så mange borgere taget ansvar for sundhed i de netværk, de færdes i – gennem et aktivt engagement i foreningsarbejde, i sportsklubber, i selvhjælpsgrupper, ved frivilligt arbejde, nabohjælp osv. Det er en fantastik god udvikling, fordi aktive borgere styrker vores fællesskaber og medvirker til bedre livskvalitet for den enkelte. Og det kalder på stor anerkendelse. Horsens Kommune vil fortsat understøtte det aktive civilsamfund, fordi der er ingen tvivl om, at sund livsstil – både fysisk, socialt og mentalt – er én af de helt store udfordringer i den vestlige verden. Men der er heller ingen tvivl om, at vi hver især står til ansvar for vores handlinger og for, hvordan vi vælger at tackle de vilkår, vi står overfor. Kommunen kan være katalysator eller understøtte borgere i at nå deres mål og drømme, men den største indsats er hos borgerne selv og deres netværk.

Dette magasin er tænkt som en kilde til inspiration og en måde at dele de gode erfaringer mellem borgerne på. De gode historier handler ikke om, hvad fællesskabet eller kommunen gør for dig, men om hvad din indsats betyder for fællesskabet. Og målet er, at de gode historier skal formidles fra borger til borger – og samtidig vise, hvordan den enkelte har forløst sit potentiale og er blevet deltagende samfundsborger og direktør i eget liv. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg forventer mig meget af alle borgere i Horsens Kommune – for jeg mener, at alle har noget at bidrage til fællesskabet med.

God læselyst

Peter Sørensen Borgmester i Horsens Kommune

”Det er en fantastisk god udvikling, fordi aktive borgere styrker vores fællesskaber og medvirker til bedre livskvalitet for den enkelte. Og det kalder på stor anerkendelse”

EFTERÅR 2016

UNDHED NS DI

V

OR

Hold krop pen vedlige

Helt nyt GRATIS magasin

36 SIDER S SUNDHED

Aktivt liv

i Horsens

Motion hele livet holder dig frisk

Gigt

Barsel

Fællesskab giver nybagte forældre overskud

AT VÆRE KAPTAJN I EGET LIV – NÅR DET KÆNTRER Rasmus kom ud for en ulykke som 17-årig og fik en hjerneskade. I dag fem år efter har han rejst sig med ny uddannelse og store planer for fremtiden. Undervejs fik han hjælp fra sin familie og Horsens Kommune, men Rasmus tog selv ansvar og kom i mål.

LÆS MERE OM SUNDHED I HORSENS: TJEK WWW.HORSENS.DK dithelse: Horsens / efterår 2016

2

REDAKTION Jette Warrer Knudsen

OPSLAG 15.000 stk.

UDGIVER Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens

DESIGN & PRODUKTION Mediegruppen as Horsensvej 72a 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 www.mediegruppen.net

FORSIDE FOTO Hyldager Fotografi

med

Kommune

GLA:D træning fjerner smerter

NYHEDER MOTION SUNDHED FAMILIELIV MAD FOREBYGGELSE SUND BY

DIT HELSE September 2016

E S MI SSION

1

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Karin Holland, Direktør Velfærd og Sundhed i Horsens Kommune


INDHOLD

LIVET BLOMSTRER IGEN FOR RASMUS Som 17-årig fik Rasmus sit liv nulstillet på en mørk efterårsaften i 2011. En alvorlig hjerneskade fulgte i kølvandet af den bil, der ramte ham. Trods de dystre udsigter tog Rasmus sammen med sin familie hovedansvaret for et godt liv. Og det lykkedes. s. 12

efterår d

hj e

r

n

a em

nr. 01 2016

en to tre MOTION HELE LIVET

ET GODT ARBEJDSLIV ER NØGLEN TIL EN SUND ALDERDOM

Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi ældes? s. 16

HORSENS PÅ FORKANT MED GLADE PATIENTER

Kroniske patienter kan nu tale med sundhedspersonalet via computer og måleudstyr fra deres egen dagligstue. s. 9

Det er det vigtigt at holde dig i form hele livet - fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke s. 6

DET ER SAMMEN, FORÆLDRENE LØFTER HINANDEN

Tilværelsen som nybagte forældre er både lykkelig og hård. Derfor tilbyder Horsens Kommune et forløb kaldet Familieiværksætterne. s. 20

04

Apotekets sundhedstilbud til dig

06

Motion hele livet

09

Horsens på forkant med glade patienter

12

Livet blomstrer igen for Rasmus

14

Ærespris til Horsens Kommune

15

Vejen til et nyt liv

16

Et godt arbejdsliv er nøglen til en sund alderdom

17

Få et dobbeltkram af kommunen

18

Hvorfor er Danmark så lykkelig?

20

"Det er sammen, forældrene løfter hinanden

23

Gruppe for mødre danner rammen om fællesskabet

25

Sund & fit med elastikøvelser

26

Den første tid med barnet skal nydes

28

GLA:D med gigt

31

Den rigtige patient i den rigtige seng – i rette tid

32

De pårørende må ikke blive glemt

35

Den gode madpakke

36

Sjov træning i det fri

GLA:D MED GIGT - UDEN SMERTER

Træning er mere effektivt end smertestillende medicin for mennesker med slidgigt. Og lægen kan stille din diagnose ud fra dine symptomer - uden røntgen eller anden skanning. s. 28 dithelse: Horsens / efterår 2016

3


APOTEKET

Svært at huske din medicin? Vidste du, at apoteket kan hjælpe dig med at huske din medicin? Du skal bare tilmelde dig apotekets nye sms-service, der kan hjælpe dig med at huske på, hvornår du skal tage din medicin. Du bestemmer selv, hvad der skal stå i sms’erne, hvornår på dagen, du vil modtage dem og i hvilken periode. Tager du medicin flere gange dagligt, kan du vælge at få tilsendt sms’er på forskellige tidspunkter.

Vil du gerne holde op med at ryge? Har du brug for at blive holdt fast i din beslutning om at kvitte smøgerne? Har du forgæves prøvet det før? Er du bange for at tage på i vægt? Vil du vide mere om dine helbredsmæssige gevinster ved at holde op med at ryge? Apoteket kan rådgive dig om, hvordan du bedst kan stoppe med at ryge.

Sms-servicen er gratis.

VIDSTE DU AT:

Din brobygger til sundhed­

Gavekort også er noget, du kan få dit apotek til at udstede for dig.

Dit lokale apotek kan meget mere end udlevere medicin og kost­tilskud til dig. Faktisk er dit apotek i fuld gang med at udvikle sig til at være din vigtigste service-partner i sundhedsvæsenet. Apoteket hjælper dig med at få rådgivning om medicin og sundhed - og på apoteket har du direkte adgang til sundhedsprofessionelle uden tidsbestilling. Her får du et udpluk af de sundhedsydelser, som dit lokale apotek i Horsens kan tilbyde dig.

Få orden i dit medicinskab På apoteket kan du få hjælp til at rydde op i dit medicinskab, så du har sikkerhed for, at din medicin er i orden, og at du bruger den rigtigt. Vi pakker også gerne din medicin efter lægens recepter. Tager du flere forskellige lægemidler, og synes du, det kan være vanskeligt at holde styr på dem? Eller vil du bare gerne gøre det lidt lettere for dig selv? Så kan du få os til at pakke din medicin i engangsposer. Vi kalder det dosispakket medicin.

4


APOTEKTET

Pillepas - når du og din medicin skal på rejse Et pillepas eller en medicinattest er det dokument, som du på forlangende kan vise til myndighederne i det Schengen-­ land, du rejser i. Pillepasset dokumenterer, at den medbragte medicin er til dit eget brug.

HJÆLP TIL VORDENDE OG NYBAGTE MØDRE Er du gravid, eller har du lige født, så kom ind på apoteket og få information og personlig rådgivning om, hvad din krop har behov for. Vi har et stort udvalg af vitaminer og kosttilskud, men husk at det ikke skal træde i stedet for en varieret kost.

Alle landets apoteker udsteder pillepas, og det er gratis at få dem udstedt.

Har du tjek på din inhalation? • Ved du, hvordan du skal bruge din inhalator, så din medicin virker bedst muligt? • Ved du, hvordan du får den rigtige dosis frem i din inhalator inden inhalation?

HER KAN DU FÅ MERE AT VIDE:

• Oplever du, at din medicin virker godt?

Horsens Svane Apotek www.horsenssvaneapotek.dk

• Ved du, hvordan din inhalationsmedicin skal opbevares? • Ved du, hvordan du undgår gener fra din inhalationsmedicin? Hvis du svarer nej til bare ét af ovenstående spørgsmål, kan det være en god idé at få tjekket din inhalationsteknik hos os på apoteket. Vi regner med, at 50 pct. af dem, der tager inhalationsmedicin, ikke bruger inhalatoren korrekt. Et tjek på inhalationen tager ca. 10 minutter og er gratis for dig.

50% af dem, der tager inhalationsmedicin, bruger ikke inhalatoren korrekt.

Horsens Søndergade Apotek www.horsenssoendergadesapotek.dk Bankager Apotek, tlf. 7564 1199 Horsens Løve Apotek www.horsensloveapotek.dk Hovedgård Apotek, tlf. 7566 1023

Spørg vores brevkasseeksperter Her kan du stille generelle spørgsmål om medicin og personlig pleje. Apotekets brevkassepanel består af farma­ ceuter og farmakonomer, som er klar til at besvare dine spørgsmål indenfor to dage. De svar, vi giver, er udelukkende af vejledende karakter – og kan ikke erstatte en personlig konsultation hos din læge eller en anden sundhedsfaglig person.

dithelse: Horsens / efterår 2016

5


AKTIV LIVSSTIL

Motion hele livet

Vi er blevet mere opmærksomme på motion i dag. Alligevel er det kun 29 pct. af voksne danskere, der er moderat eller hårdt fysisk aktive i fritiden mindst fire timer om ugen. Når alderen stiger, falder aktivitetsniveauet yderligere, og det går ud over funktionsevnen. Derfor er det vigtigt at holde dig i form hele livet - fra så snart du kan bevæge dig, til alderen begynder at trykke. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ISTOCK

U

anset hvilken aldersgruppe, du er i, har det massive og gavnlige effekter, når du er fysisk aktiv. Det kan forebygge type-2-diabetes og er vigtigt for at opretholde et sundt hjerte-kar og lungesystem. Derfor har din krop hele tiden brug for at blive vedligeholdt ved at blive bevæget. Det siger Mette Aadahl seniorforsker og fysioterapeut hos Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden. – Hvis du har opnået en god sundhedsstatus, kan du ikke bare beholde den, uden at gøre noget aktivt. Det kræver kontinuerlig stimulering for at få udnyttet din krop optimalt. For at bevare et godt helbred hele livet, er det nødvendigt at være fysisk aktiv, siger Mette Aadahl. Knoglerne er også vigtige at stimulere, for at de bliver stærke og har et tilstrækkeligt kalkindhold. Det gøres bedst med vægtbærende aktiviteter som løb eller en gåtur, hvor du bærer din egen vægt, når du bevæger dig. Altså er svømning ikke en vægtbærende aktivitet, da vandet gør dig vægtløs.

6

Opbyg den fysiske form i ungdommen Det er fundamentalt, at børn dyrker motion, for at de udvikler nogle robuste og sunde knogler og opbygger muskelmasse. Opbygningen af knogler og muskler fortsætter op gennem ungdommen, og det er derfor vigtigt at opbygge så høj en fysisk form som muligt, inden processen vender igen. – Som ung er du stadig ved at opbygge gevinsterne på knoglesundhed


AKTIV LIVSSTIL

Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer gør, at knogleog muskelmasse bliver mindre.

”Lige meget hvilken form for aktivitet, du laver, så fungerer musklerne som motoren. Derfor er det vigtigt at styrke dem.”

Nina Beyer

Seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital

og kondition. Jo bedre dit udgangspunkt er, inden det går ned ad bakke, jo bedre er du stillet senere i livet, siger Mette Aadahl. Det påvirker også dit generelle aktivitetsmønster, hvis du allerede får indarbejdet nogle vaner som ung. Har du været vant til at dyrke fysisk aktivitet gennem barndommen og ungdommen, er det nemmere at fortsætte med det som voksen og i alderdommen. Det betyder også, at hvis du går i stå med at være fysisk aktiv i en periode af dit liv, så bliver det nemmere at tage det op igen senere. Aldersbetinget fald i fysisk form Specielt hos kvinder sker der noget i overgangsalderen. De hormonelle forandringer resulterer i, at faldet i knogle- og muskelmasse tager til her. Hos mænd sker processen mere glidende, som alderen stiger. – Det handler om at mindske de aldersbetingede fald i kroppens kapacitet. Mineralindholdet i knoglerne og muskelmassen falder, og derfor kræver det mere at vedligeholde det, du har, siger Mette Aadahl. Enhver form for fysisk aktivitet og motion er bedre end ingenting, men regelmæssig konditionsfremmende motion som f.eks. cykling, rask gang eller løb, kombineret med styrketræning er et godt bud på hvordan du holder dig i form, når det aldersbetingede fald i fysisk form og muskelmasse sætter ind. En reserve af energi Når man bliver ældre, bliver ens fysiske kapacitet endnu dårligere. Det bliver besværligt at handle ind på egen hånd,

FYSISKE AKTIVITETER FOR ALLE Der er ingen generel opskrift på, hvordan du holder dig i form, så længe du dyrker kondition. Det behøver nødvendigvis ikke at være træning. Det vigtigste er at få det ind i dagligdagen. Det kan være: • At nuppe cyklen til arbejde • Gå en tur med hunden i rask tempo • Fræse op ad trapperne i stedet for at tage elevatoren • Løbe en tur i skoven • Sid ikke for længe ad gangen – rejs dig hyppigt • Stå af bussen et stoppested før, og gå det sidste stykke • Gå en tur med gæsterne, før I drikker kaffe Aktiviteterne er gode for alle aldersgrupper. Det vigtigste er at få pulsen op og undgå at snuppe de passive smutveje i dagligdagen. Husk – det er altid godt at supplere konditionen med styrketræning. Især for kvinder efter overgangs­alderen.

dithelse: Horsens / efterår 2016

7


AKTIV LIVSSTIL

Ekstra øvelser til ældre Træn lårene (øvelsen har tre sværhedsgrader) 1.  Gå ned i hug og rejs dig (svær) 2. Rejs dig fra en stol med armene krydset foran brystet (moderat) 3. Rejs dig fra en stol med støtte fra armene (let) – udfør helst øvelsen minimum 10 gange Træn læggene (øvelsen har tre sværhedsgrader) 1. Gå op på tå, uden at støtte dig til noget (svær) 2. Gå op på tå, mens du støtter dig let til f.eks. et bord eller en stol (moderat) 3. Gå op på tå, mens du holder fast i f.eks. et bord eller en stol (let) – udfør helst øvelsen minimum 10 gange Balancetræning 1. Stå på et ben, mens du børster tænder. 2. Mandag, onsdag og fredag kan du stå på højre ben, tirsdag, torsdag og lørdag kan du stå på venstre ben, og så kan du stå på begge ben om søndagen.

og poserne med varer er umulige at løfte. Derfor er det vigtigt at holde sig i gang. Det kan reducere risikoen for tab af din funktionsevne i sidste del af livet med 50 pct. Altså den evne der gør, at du kan klare dig selv i hverdagen. Det siger Nina Beyer, der er seniorforsker i Forskningsenheden ved Fysio- og Ergoterapien på Bispebjerg Hospital, hvor hun beskæftiger sig med træning af ældre og patientgrupper. – Det er vigtigt at have en reserve at tage af for at have overskud til at udføre de aktiviteter, du gerne vil i hverdagen, eller hvis du bliver syg. Den reserve vedligeholder du ved at holde dig i gang, så du ikke bliver helt fladmast, hvis du får uventede gæster eller skal fjerne ukrudt i haven, siger Nina Beyer. Sundhedsstyrelsen anbefaler voksne i alle aldre, at vi får pulsen op en halv time hver dag, og to gange om ugen laver en aktivitet, der øger vores kondition eller muskelstyrke. Det kan særligt give en bonus i alderdommen, da det kan reducere risikoen for demens med 35-40 pct.. En gåtur kan gøre det Som sagt falder muskelmassen i overgangsalderen, men når du runder de 65 år, går det endnu hurtigere ned ad bakke. Derfor er styrketræning særligt godt, når du når op i den alder. – Lige meget hvilken form for aktivitet, du laver, så fungerer musklerne som motoren. Derfor er det vigtigt at styrke dem, siger Nina Beyer. Det er dog ikke alle, der har nemt ved at slæbe sig ned i fitness­ centeret. Derfor kan du også nå langt med en spadseretur, hvor du går i et tempo, der får pulsen op. Det er godt for hjertet og forebygger livsstilssygdomme. Svømning er også godt, fordi opdriften fra vandet kan gøre det nemmere og mere behageligt, hvis du har ledproblemer. – Jeg tror, man skal passe på med at diktere, hvor meget og hvad man skal gøre hver dag. Så er der nogen, der ikke kan overkomme det og giver helt op på forhånd. Budskabet skal være, at det vigtigste er at holde sig i gang, jo mere jo bedre, siger Nina Beyer. Skræmt af besværret vejrtrækning og dårlig balance I dag er ældre mennesker langt

8

TEST DIG SELV Hvor mange gange kan du komme op ad en spisestuestol på 30 sekunder med armene krydset foran brystet? Tabellen viser, hvad der er normalt for kvinder (K) og mænd (M) Alder  

Antal oprejsninger M K

60-64 12-17 14-19 65-69 11-16 12-18 70-74 10-15 12-17 75-79 10-15 11-17 80-84 9-14 10-15 85-89 8-13 8-14

bedre til at holde sig i gang. Men de er stadig den befolkningsgruppe, der er mindst aktive. Nina Beyer mener, at det hos nogle kan skyldes, at de ser besværet vejrtrækning eller smerter som et dårligt tegn, og så holder de sig fra det, der gør ondt. – Et eksempel er slidgigt, der i ordet signalerer, at du har slidt din krop ned. Men det er utroligt vigtigt at holde sig i gang, når man har slidgigt, fordi det forbedrer dit funktionsniveau, og ofte mindsker smerten, siger hun. Ældre med balanceproblemer har også en tendens til at holde sig i ro, for at passe på sig selv. – De undgår de situationer, hvor de føler, de har dårlig balance, fordi de er utroligt bange for at falde. Det betyder samtidig, at de ikke udfordrer sig selv, og i sidste ende øger det risikoen for at falde. De gør det for at passe på sig selv, men det ender med at skade mere, end det gavner, siger Nina Beyer. Hvis du begynder at føle dig usikker på at stå op, mens du tager strømper og sko på, så skal du måske over­ veje at træne din balance.


SUND SAMMENHÆNG

Horsens på forkant med glade patienter Kroniske patienter med diabetes, KOL og hjertesygdomme har fået bedre forståelse for deres sygdom og føler sig bedre behandlet end tidligere. Årsagen er, at de kan tale med sundhedspersonalet via computer og anvende måleudstyr fra deres egen dagligstue. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: ISTOCK OG REGION MIDTJYLLAND

N

år du har en kronisk sygdom, taler du med mange sundhedsprofessionelle: Din egen læge, kommunens pleje­ stab og hospitalspersonale. Du skal til tjek og undersøgelser, og du skal rapportere om udviklingen i din egen tilstand. Alle de sundhedsprofessionelle skal tale sammen om, hvordan du får den bedste behandling. Det siger sig selv, at det er en større koordinationsopgave mellem alle de professionelle at arbejde på tværs og dele deres oplysninger. Nogle gange er det måske også krævende for dig, når du skal møde til kontrol på hospitalet, eller du skal tage imod besøg hjemme hos dig selv. Derfor arbejdes der i disse år målrettet på at udvikle digitale løsninger, som giver patienten mulighed for at kommunikere med sundhedsfaglige via computer mv. Telemedicin kaldes det, og et af de mest vellykkede pilotprojekter har i det seneste år være gennemført i Horsens. ‘Horsens på Forkant med sundhed’ hedder projektet, som i første omgang blev tilbudt til kroniske patienter med diabetes, KOL, hjerteinsufficiens og den ældre medicinske patient. – Den største del af borgerne, som har deltaget, er meget tilfredse. De oplever generelt, at de er tættere på de sundhedsprofessio-

HORSENS PÅ FORKANT MED SUNDHED ‘Horsens på Forkant med sundhed’ er etableret som et offentligt-privat innovationssamarbejde (OPI) mellem Horsens Kommune, Hospitalsenheden Horsens, praktiserende læger og et konsortium bestående af Falck Hjælpe­midler og Next Step Citizen. Igennem OPI-samarbejdet sikres det, at viden fra det offentlige overdrages til private aktører i udviklingsprocessen. Med deres viden kan de i højere grad opfylde de behov, det offentlige har til deres produkt/ løsning og dermed udvikle lignende produkter til andre kunder inden for sundhedssektoren. På nationalt plan har Regeringen igangsat en telemedicinsk lungesatsning, som i 2019 skal nå ud til 40.000 patienter med KOL. Når projektet er gennemført, vil sundhedssektorens IT-systemer være kraftig udbygget og give mulighed for yderligere lokale projekter med telemedicin.

nelle, og patienterne får en større viden, som gør dem bedre til at håndtere deres egen sygdom. Det har været meget positivt for projektet, siger Wenche Svenning, som er projektleder for ‘Horsens på Forkant med sundhed’. Sundhedshotspot Men det er ikke kun borgerne, som er tilfredse med ‘Horsens på Forkant med sundhed’. Også sundheds­ personalet har konstateret en positiv gevinst, når patienterne selv ­laver forskellige målinger derhjemme af f.eks. blodtryk, blodprøver o.l. – og indrapporterer dem via computeren. Når patienten efterfølgende taler med f.eks. ambulatoriesygeplejersken på video, opstår der en bedre sammenhæng mellem målinger og samtale. – Borgerne har i visse tilfælde fået reguleret deres medicin hurtigere. Et godt eksempel er en diabetespatient, som hurtigt fik justeret sin medicin, fordi kommune og hospital havde fået adgang til fælles måledata om patienten, siger Wenche Svenning. Sygeplejerskerne noterer sig også, at de i løbet af projektet kommer i kontakt med flere ”nye” patienter – patienter, som af den ene eller anden årsag tidligere har haft svært ved at overholde deres kontroller, men som er dygtige til at benytte ”sundhedhotspottet”, som den telemedicinske løsning kaldes.

dithelse: Horsens / efterår 2016

9


SUND SAMMENHÆNG

”Patienterne får en større viden om deres egen sygdom, som gør dem bedre til at håndtere den.”

Wenche Svenning Jensen PROJEKTLEDER PÅ HORSENS PÅ FORKANT

Den største del af borgerne, som har deltaget, er meget tilfredse. De oplever generelt, at de er tættere på de sundhedsprofessionelle, og patienterne får en større viden, som gør dem bedre til at håndtere deres egen sygdom.

10


SUND SAMMENHÆNG – Et vigtigt formål med projektet har været at give patienterne mere kontrol over deres sygdom, og det er i høj grad lykkedes. En anden udfordring handler om at dele oplysninger på tværs af sektorer, og dér har vi også gjort nogle vigtige erfaringer, fordi vi har haft både hospitaler, praktiserende læger og hjemmesygeplejersker med i projektet. Tværgående deling af oplysninger er en afgørende betingelse for, at telemedicin kan fungere, siger projektlederen. Sundhedshotspottet giver mere fleksible løsninger, som bl.a. værdsættes højt af patienter, der stadig er på arbejdsmarkedet. De kan foretage og indsende deres målinger direkte fra arbejdspladsen, og hvis de kan være i enrum, kan de også gennemføre en konsultation over video med de sundhedsprofessionelle, uden at de behøver forlade jobbet. Nogle patienttyper med eksempelvis KOL har meget gavn af at kunne gennemføre deres målinger i ro og mag derhjemme, uden at de skal bruge deres sparsomme kræfter på transport hen til en klinik. Nye kompetencer hos læge og sygeplejerske På grund af de positive resultater, og fordi telemedicin er fremtiden, rulles metoderne fra ‘Horsens på Forkant med sundhed’ nu ud til en større gruppe patienter. Udover patienter fra Horsens Kommune tilbydes løsningen således også til patienter fra klyngekommunerne Odder, Skanderborg og Hedensted. Visionen er på længere sigt er at lade tilbuddet omfatte relevante patienter på tværs af diagnoser, forklarer Wenche Svenning. Hun understreger også, at telemedicin ikke kan stå alene. Nogle behandlinger vil også omfatte hjemmebesøg eller kontroller på hospitalet eller hos egen læge. – Telemedicin kan aldrig stå helt alene. Fra et fagligt perspektiv er vi stadig ved at

KONFERENCE PÅ FÆNGSLET Projektet afholdt konferencen ”Alle taler om tele­ medicin” mandag den 5. september på FÆNGSLET i Horsens. 250 ledere/specialister/fagprofessionelle fra både den offentlige og private sektor og fra hele landet deltog i konferencen.

kortlægge, hvilken betydning formen har for behandlingen. Konsultation på afstand skaber nye muligheder, men begrænser også de sundhedsfaglige i at føle, se og lugte. Det kræver nye kompetencer, som skal tillæres. Ud over indsigt i den digitale teknik og undersøgelsesteknik er høj faglig viden og kendskab til den enkelte patient med til at skabe en god telemedicinsk konsultation. Derfor er det stadig vigtigt, at de sundhedsprofessionelle har mødt patienten ”i virkeligheden”, når de skal give den bedst mulige behandling. – Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens har særligt fokus på sundhedsteknologi og telemedicin, og de sygeplejersker, som får eksamen derfra, vil have nye forudsætninger for bl.a. at være med til at præge udviklingen på området, siger Wenche Svenning. Ny innovation i sundhedsvæsenet I de kommende år gælder det om at udnytte erfaringerne fra ‘Horsens på Forkant med sundhed’ til at give kroniske patienter så god en behandling som muligt. Og hvis nogle af læserne stadig er skeptiske – måske fordi man stadig ikke er helt fortrolig med computere og digital teknologi – behøver de ikke være urolige: Sundhedshotspottet er så nemt at bruge, at alle kan være med. Og der er ikke udsigt til, at den personlige kontakt mellem patient og behandler bliver helt afskaffet i vores levetid.

Sundhedsfaglig og borger i dialog via Sundhedshotspottet.

‘Horsens på Forkant med sundhed’ har vist, at telemedicin giver mulighed for et andet tilbud, som faktisk kan forbedre patientens oplevelse af behandlingen. Den tværgående IT-struktur, som er etableret i forbindelse med projektet, er en anden vigtig erfaring at bygge på i forhold til kommende telemedicinske projekter. Et Ph.D.-projekt fra Syddansk Universitet Cohere vil i den nærmeste fremtid kaste lys over den samfundsøkonomiske effekt. Og endelig har Hospitalsenheden Horsens, Horsens Kommune, udvalgte praktiserende læger og private samarbejdspartnere samlet vigtige erfaringer omkring, hvad der er vigtigt, når man i fremtiden vil udvikle nye innovative projekter i sundhedsvæsenet. – Vi har arbejdet tæt sammen på tværs af sektorerne og lært hinandens organisationer godt at kende. Vi har erfaret, at det kræver et fælles sprog og en villighed til at ofre egne ønsker og krav for at kunne skabe en fælles løsning. Telemedicin er kommet for at blive. Så vi kommer til at arbejde videre med digitale patientløsninger i mange år fremover, siger Wenche Svenning. Læs mere på: www.horsenspaaforkant.dk

dithelse: Horsens / efterår 2016

11


REHABILITERING

Nu blomstrer livet igen for Rasmus Som 17-årig fik Rasmus sit liv nulstillet på en mørk efterårsaften i 2011. En alvorlig hjerneskade fulgte i kølvandet af den bil, der ramte ham. Trods de dystre udsigter tog Rasmus sammen med sin familie hovedansvaret for et godt liv. Og det lykkedes. AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

E

n stærk, rank og smilende ung mand lukker døren op og byder velkommen indenfor i sit ny-renoverede hus i Hatting ved Horsens. Han udstråler ro, selvsikkerhed og godt styr på livet. Det er svært at tro, at 22-årige Rasmus for fem år siden var sendt til tælling efter at være blevet væltet af en billist, der havde fået en tår over tørsten og overså både hajtænder, Rasmus og knallert. Ulykken efterlod den unge dreng med en hjerneskade, der gav ham taleproblemer, hukommelsesvigt og synsproblemer. Desuden fik Rasmus alvorlige benbrud, som gjorde, at han skulle til at lære at gå igen. Inde i stuen venter Grethe og Henrik. Forældre til Rasmus. Sammen vil de fortælle om den lange og barske proces, de valgte at kæmpe sig igennem sammen for at skabe et godt liv for Rasmus. Allerede nu kan Dit Helse afsløre, at det blev en happy end. – Jeg har fået et rigtig godt liv. På mange måder bedre end det, jeg havde før. Jeg ved nu, hvor meget det betyder at tro på sig selv og vide, at man kan godt, siger Rasmus, inden vi skruer ­tiden tilbage til før ulykken. Grethe lægger ud:­

12

– Dengang gik jeg rundt med en evig angst i baghovedet for, at Rasmus skulle komme galt afsted, når han om aftenen kørte frem og tilbage på sin knallert i forbindelse med besøg hos vennerne. Og så skete det i virkeligheden. Bang! Men du kan ikke forberede dig på sådan en situation. Du står magtesløs, men du kan vælge enten at blive liggende i sofaen og græde eller at kæmpe. Jeg gjorde hurtigt op med mig selv, at vi som familie var dem, der skulle kæmpe for, at Rasmus kunne få et godt liv alligevel, fortæller Grethe. Lang og sej proces Og så blev den kamp, der skulle vise sig at tage fem år, fløjtet i gang. Da Rasmus blev udskrevet fra opholdet på Neurocenter Hammel, hvor han bl.a. lærte at gå igen, var det med en handlingsplan i hånden, som var blevet lavet i samarbejde med Horsens Kommune. Rasmus kom bl.a. i kontakt med Hjernekernen, hvor hans genoptræning fortsattte. ­Familien har selv suppleret med bl.a. ekstra talepædagog, øjenlæge – og et ophold på Uldum Højskole. – Det er fint, at kommunen hjælper – men for os har det været vigtigt, at vi også selv kunne tage affære i processen, når vi gerne ville have det til


REHABILITERING

”Jeg har fået et rigtig godt liv. På mange måder bedre end det, jeg havde før. Jeg ved nu, hvor meget det betyder at tro på sig selv og vide, at man godt kan.”

Rasmus, 22 år

dithelse: Horsens / efterår 2016

13


REHABILITERING

Ærespris til Horsens Resten af Danmark har fået øje på, at Horsens gør noget helt særligt med unikke tilbud til borgere, der får en hjerneskade. I sommer fik Horsens som den første kommune i Danmark - Hjernesagens ærespris. Den gives til en person eller organisation, der har gjort en særlig indsats på hjerneskadeområdet. Dermed kvitterer organisationen Hjernesagen for, at Horsens Kommune i flere år har arbejdet målrettet på at blive bedre til at hjælpe borgere, der får en hjerneskade. F.eks. har kommunen udviklet konceptet, "Genstart i livet", som er et samarbejde mellem kommunen, hos­ pitalet, den ramte og de pårørende for at sikre en god genoptræning. Grund-ideen i konceptet er aktiv deltagelse - både ved at inddrage den hjerne­ skadede borger og de ­pårørende i deres egen sag- men også at bruge de ramte og pårørendes viden og erfaringer i den samlede indsats. Horsens Kommune har også arbejdet med at opkvalificere personalet gennem målrettet efteruddannelse, ligesom der også tilbydes hjerneskade-­ rådgivning, cafe´-tilbud, selvhjælpsgrupper og særlige tilbud til pårørende.

14

at gå lidt hurtigere, siger Grethe og Henrik. For Rasmus havde viljen til at klø på. Og det måtte gerne gå hurtigt. – Jeg vidste nemlig, at jeg ville kæmpe for at kunne klare mig selv, fortæller Rasmus, der var i lære hos en landmand, da ulykken ramte ham. Små sejre undervejs – Jeg ville gerne tilbage til min læreplads og have en ny kontrakt. Men landmanden turde vidst ikke rigtig binde an med mig i min nye situation, fortæller Rasmus. Sammen med sine forældre fandt han frem til en dyrlæge, som godt ville have ham i erhvervspraktik – især gik Rasmus til hånde på klinikkens udendørs arealer, og det var derude, at han kom på sporet af, at han kunne tænke sig at uddanne sig til anlægsgartner. Den drøm er Rasmus i fuld gang med at gøre til virkelighed. Om ti måneder er han færdiguddannet og har nu planer om enten at blive selvstændig anlægsgartner eller at læse videre i Aarhus til jordbrugstekniker. Når Rasmus ser tilbage på forløbet, så husker han de mange små sejre undervejs, der har været med til at styrke hans selvtillid og ikke mindst selvværd. – F.eks. da det lykkedes mig at få køre­kort, selvom den første øjenlæge havde fortalt mig, at det ikke var muligt.

Det var jeg rigtig ked af, især fordi alle mine kammerater var igang med at få et. – Hvis man kan komme til månen, må det også være muligt for Rasmus at tage et kørekort. Og det gjorde han så, efter vi havde konsulteret en anden øjenlæge, som sagde god for Rasmus bilist-evner, fortæller Grethe, der tilføjer, at familien i kampen for Rasmus aldrig har ladet sig stoppe af forhindringer undervejs. Styrket sammenhold – Der har da været dage, hvor vi nærmest ikke orkede mere –hvor vi havde mest lyst til at smide det hele. Men det gjorde vi ikke – nok fordi vores selv­ opholdelsesdrift har været ret stor, ­fortæller Grethe og Henrik, der begge ­mener, at deres familie er styrket be­ tydeligt efter den hårde proces i kampen for Rasmus. Når de tænker tilbage, kan de huske, at de godt kunne hygge sig i den svære periode. F.eks. når de sad omkring spisebordet og legede ordspil med Rasmus, når han var på weekendbesøg, mens han var indlagt til genoptræning i Hammel. – Lige efter ulykken kunne jeg ikke finde de rigtige ord. Når jeg kiggede på fliserne på badeværelset, kunne jeg ikke finde ordet for dem, siger Rasmus, der mener, at familien er rystet mere sammen nu.


REHABILITERING

Vejen til et nyt liv Vi frygter det alle. At vi pludselig mister fodfæstet i vores tilværelsen – f.eks. hvis vi bliver ramt af en alvorlig ulykke med en hjerneskade til følge. For langt de fleste vil det største ønske være at få det gamle liv tilbage. Også selvom vi måske godt inderst inde ved, at det nok ikke er realistisk.

Det har været svært for vennerne at forstå at Rasmus har forandret sig. Han er blevet mere alvorlig og der er mere ro på.

F.eks. taler han mere med sine forældre og tre søstre, end han gjorde før ulykken. Og han mener også, at det er en ny Rasmus, der er kommet ud af processen. – Jeg var nok noget vild før ulykken. Der skulle bare ske noget hele tiden. Der var aldrig ro på, og der var gang i fest og ballade med vennerne. Sådan er det slet ikke mere. Jeg er blevet mere alvorlig og har mere ro på. Sådan er det nok, når man har været ude på kanten, så ser man på livet på en anden måde  Og det ­ har været svært for mine gamle venner at forstå. Men det går bedre nu, fortæller Rasmus og tilføjer, at de i hans familie er blevet mere ærlige overfor hinanden. – Vi er blevet bedre til at sige tingene direkte uden at pakke dem ind, siger Rasmus. Hans mor supplerer: – Vi ved nu, at uanset hvad så er vi der for hinanden og kæmper sammen. Og vi husker også på, at vi trods alt har været heldige. Ulykken kunne have haft værre konsekvenser. Der var noget at bygge på hos Rasmus, så han kunne skabe sig et liv. Det helt afgørende har ikke været vores eller kommunens støtte – men, at Rasmus selv troede på, at han kunne få et godt liv – at han tog ansvar og ville kæmpe.

H

AF: JETTE WARRER KNUDSEN

orsens Kommune tager hånd om dig, hvis ulykken skulle ramme. I flere år har kommunen f.eks. arbejdet målrettet med at give koordineret og skræddersyet støtte til borgere, der har fået en hjerneskade efter en ulykke. Hele tiden med det udgangspunkt, at ansvaret for eget liv ikke bliver frataget den ­hjerneskadede, som i hele processen kan vælge til og sige fra. – Vi er med lige fra det tidspunkt, en borger med erhvervet hjerne­ skade bliver udskrevet. Og vi går straks i gang i tæt dialog med den hjerneskadede og de pårørende med at skabe overblik over de tilbud, der vil være bedst egnet til den pågældende, dér hvor vedkommende er lige nu, fortæller Anne Mette Have Rasmussen, der er leder af Hjernekernen, der har til opgave at koordinere indsatsen for den hjerneskadede i Horsens Kommune. – Vi skal hele tiden have blik for, hvad der er det bedste tilbud for den enkelte, sådan at vi træffer rigtigt første gang, så borgeren ikke skal begynde forfra igen og igen, fordi tilbuddet ikke har været det rigtige, forklarer Anne Mette Have Rasmussen. Personalet i Hjernekernen, som arbejder tværfagligt, er højt specialiseret. Deres opgave er især at guide den hjerneskadede til at ­acceptere den nye situation. – For ikke alle kan vende tilbage til den tilværelse, de havde før ulykken –så vi gennemgår sammen med den enkelte og vedkommendes netværk en erkendelsesproces, der skal føre til accept af ­ den nye livssituation og dermed nye muligheder for at få et godt liv. Det er meget forskelligt, hvad hjerneskadede borgere har behov for, når Horsens Kommune træder til. Derfor er der også en palette af flere indgange til støtte og rådgivning. For borgere, der behøver en ekstra hjælpende hånd til at få et nyt ståsted i livet er der mange muligheder, det kan f.eks vaere fysisk genoptraening hos Vital Horsens, et kompetencetilbud hos ASV Horsens eller udredning med henblik på støtte i hjemmet.

”Vi gennemgår en erkendelsesproces, der skal føre til accept af den nye livssituation og dermed nye mulig­ heder for at få et godt liv.”

Anne Mette Have Rasmussen LEDER AF HJERNEKERNEN

dithelse: Horsens / efterår 2016

15


SUND ALDERDOM

Et godt arbejdsliv er nøglen til en sund alderdom Hvorfor er der så stor forskel på, hvordan vi ældes? Og hvorfor er nogle fysisk aktive langt op i alderen, mens andre hænger i bremsen i en langt yngre alder? Det er spørgsmål, som forskere ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet, er i fuld gang med at finde svar på.

N

øglen til at forstå, hvordan vi ældes, ligger i vores tidligste barneår og i, hvordan vi tidligere har levet, fortæller professor Erik Lykke Mortensen, Center for Sund Aldring, Københavns Universitet. F.eks. viser undersøgelser, at teenagere, der ikke har været fysisk aktive, senere i livet har forøget risiko for at blive demente. Så fysisk aktivitet lige fra vores første leveår har en stor betydning for, om vi kan holde os friske langt op i alderen. Andre vigtige faktorer er uddannelse og især vores tilknytning til arbejdsmarkedet, fortæller Erik Lykke Mortensen. – Faktisk kan vi se, at et stabilt arbejdsliv betyder endnu mere end en uddannelse i

AF: JETTE WARRER KNUDSEN / FOTO: COLOURBOX

Hjernemad • Fede fisk • Æg • Nødder, især valnødder, der faktisk ligner en hjerne • Avocado Alle indeholder de rigtige fedtstoffer, som holder ledningerne i hjernen sunde. Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker

HUSK UFO, NÅR DU BLIVER GAMMEL Nej, det er ikke noget, der kommer flyvende fra rummet. I denne sammenhæng står UFO for: Udfordringer Fællesskab Oplevelser Alle tre er afgørende for, at vi som gamle kan få et godt og aktivt liv. Kilde: Ellen Garde, læge og hjerneforsker

16

forhold til, hvordan vi kommer til at fungere som gamle. 40 års vellykket arbejdsliv gør mere godt for os som gamle end en videregående uddannelse på fem år, siger Erik Lykke Mortensen, der også nævner et stimulerende fritidsliv med god kontakt til andre mennesker som afgørende faktorer for en sund aldring. Arvelighed spiller også ind. Hvis vores forældre og bedsteforældre blev gamle, så har vi en god chance for også at blive det. Men generelt er vores intellektuelle funktion, når vi bliver gamle, afhængig af, hvordan vi har levet før. Læge og hjerneforsker Ellen Garde er enig. Hun forsker især i, hvordan vores hjerne ældes. – Og her står det helt klart, at det gælder om at begynde at bruge og udfordre vores hjerne hurtigst muligt – ja faktisk lige fra den dag, vi bliver født. – Hvis du er fysisk aktiv i dine unge år, har du lagt bunden for en god alderdom, forklarer Ellen Garde og tilføjer, at hjernen er dybt afhængig af at få tilført så meget blod som muligt. Det skal hjertet være stærkt nok til at kunne gøre – så et hjerte, der slår godt, hjælper din hjerne og derfor er det rigtig godt at dyrke kredsløbs- og cardiotræning livet igennem, siger Ellen Garde. Fysisk aktivitet, koblet sammen med sociale fællesskaber, hjælper hjernen til at danne nye forbindelser – og jo flere nye forbindelser, vores hjerne får, jo bedre rustet er vi, når noget går galt. – Sociale relationer med andre end familien er vigtige, når vi bliver gamle. Din hjerne holder sig nemlig sund, når det bliver udfordret og kommer væk fra rutine-tænkning. Det styrker hjernen og giver os et overskud, hvis vi bliver syge, siger Ellen Garde, der tilføjer, at det er vigtigt ikke at tage pippet fra ældre mennesker, når vi opfordrer dem til at være mere aktive. – Det afgørende er, at vi møder den enkelte dér, hvor vedkommende er. Et gammelt gangbesværet menneske skal ikke på fitnesscenter men ud at gå lidt i den friske luft med gangstativet, så også syn og andre sanser kan blive aktiveret. Det handler om altid at kunne se potentialet uden at overdrive.


SUND BY

m so

Su nd

Få en dobbelt krammer af kommunen

e

blem pro et

Hos Ho rse ns

om et helt men ødt s nes m ke du r –o il ve gi b kk y B

AF: JETTE WARRER KNUDSE / FOTO: ISTOCK

K

an du indimellem være træt af at høre om, hvor vigtigt det er at holde dig i form og være sund? Og har du, som så mange andre, måske lidt dårlig samvittighed over, at du ikke helt lever sundt nok, fordi du ikke kan finde de rigtige tilbud til at ændre kursen. Så har du Horsens Kommune med dig som seriøs sundhedspartner. Kommunen har nemlig siden 1987 arbejdet med at blive bedre til at møde dig i øjenhøjde og bruge dine input og ønsker til at sætte nye tilbud i gang. – Før talte vi om borgerinddragelse – dvs., hvor vi som kommune skulle forsøge at inddrage borgerne – i dag er det lige omvendt. Nu er det borgerne, der involverer os, når de spiller ind med gode idéer. Det har gjort, at vi har nogle fællesskaber og netværk, der siger Spar 2, siger Inge Kristiansen, der står i spidsen for Horsens Sund By.

I Horsens Kommune betyder fællesskabet mellem mennesker – folkeligheden allermest. – Det er dybt tilfredsstillende for os i kommunen, at vi ser vores borgere som ligeværdige partnere og ikke os selv som en magtinstans. Det giver en fantastisk sammenhæng og mening, forklarer Inge Kristiansen. Horsens Kommune kunne i ­deres sundheds-forebyggelse have valgt udelukkende at se på borgernes KRAM -faktorer. Dvs. på borgernes kost-, ryge-, alkohol- og motions­vaner. Men for kommunen er det vigtigt at se borgerne som hele mennesker – ligegyldigt, om de ryger eller drikker for meget i forhold til de officielle anbefalinger. – Vi giver det dobbelte kram – først krammer vi det hele menneske – det vil sige i forhold til kompetencer, relationer, accept og mestring – og derefter hjælper vi med at ændre folks livsstil – men stadig i øjenhøjde, og uden at nogen skal føle skyld og skam. Det vigtige er, at den enkelte bliver en del af et fælles­ kab – får kompetencer og accepterer sin livssituation og går videre derfra, siger Inge Kristiansen.

I SUND BY BUTIKKEN I HORSENS KAN DU: • Møde andre frivillige. • Deltage i møder i mange forskellige foreninger, grupper og projekter. • Få kendskab til frivilligt arbejde på det sociale og sundhedsfremmende område. • Få hjælp til at synliggøre lokale foreningers aktiviteter. • Få viden om hjælp til selvhjælp, f.eks. via en selvhjælpsgruppe. • Finde information eller vejledning om forebyggelse – kost, motion og sundhed. • Få materialer fra patientforeninger, Sundheds­ styrelsen og andre offentlige sundhedsinstanser. • Låne lokaler til frivilligt socialt og sundhedsfremmende arbejde (op til 30 personer). Der er mulighed for at benytte kopimaskine, telefon, computer med internetadgang, tv/video/dvd og tekøkken. Læs mere på: www.horsenssundby.dk

dithelse: Horsens / efterår 2016

17


LIVSLYKKE

Hvorfor er Danmark så

lykkelig? Danmark er af flere internationale studier blevet kåret som det lykkeligste land, og der er meget fokus på, hvad det egentlig er, vi gør for at blive så lykkelige. Men er det i virkeligheden vores egen fortjeneste, eller er vi bare født heldige?

D

AF: PIA SMITH BAUN / FOTO: SØREN KJELDGAARD OG ISTOCK

er er ingen tvivl om, at lykke er godt for sundheden. Faktisk betyder et højt lykkeniveau, at vi kan modstå langt flere sygdomme. Men det kan faktisk være mere held end forstand, at vi i Danmark har så højt et lykkeniveau. 50 pct. af vores lykkeniveau er nemlig bestemt af generne. Direktør for Institut for Lykkeforskning, Meik Wiking, er aktuel med bogen

18

”Lykken under lup – en opdagelsesrejse i lykkeforskningens verden”. Bogen ser lidt nærmere på hele vores lykkesitua­ tion og på, hvilke faktorer der spiller ­ ind. Fattige danskere mere lykkelige Ifølge Meik Wiking er det først og fremmest vores velfærdsstat, der er nøglen til at forstå, hvorfor Danmark klarer sig så godt i lykkemålinger.


LIVSLYKKE

Lykke Lykken er højst som ung og gammel og er lavest som 46årig i DK. Kvinders lykkenulpunkt er knap 39 år. Mænds lykkenulpunkt er knap 53 år.

– Velfærdsmodellerne er gode til at reducere ekstrem ulykke. Hvis man sammenligner med USA, kan man se, at den store forskel ligger blandt lavindkomstgrupperne. De fattige danskere er meget lykkeligere end de fattige amerikanere. Ved folk med høje indkomster ser vi ikke de store forskelle, siger Meik Wiking og fortsætter, – Velfærdsmodellen er en mekanisme, som gør, at vi får løftet bunden, og det hæver vores gennemsnitlige lykkeniveau. Danske ”lykke gener” Et studie peger på, at vi har flere ”lykkelige gener” i Danmark. Altså, vi er født i en mere lykkelig krop. To britiske forskere fra University of Warwick har peget på, at danskere i mindre grad har en genmutation, der gør det sværere at optage lykkehormonet, serotonin. En genmutation, som er associeret med lav livsstils-tilfredshed. I alt blev 131 lande undersøgt, og ud af dem var Danmark og Holland de lande med den laveste forekomst af mutationen i befolkningen. – De har konkluderet, at generne er en af årsagerne til, at

Alder

danskerne rapporterer højere. Men det er jo så bare én af flere faktorer, der gør, at Danmark ligger højt i lykkemålinger, siger Meik Wiking. Lykkeligst som ung og gammel Vores lykke er bestemt af mange forskellige ting. En af dem er alder. – Man ser i mange lande, at vi er lykkelige, når vi er unge, og det er måske ikke så overraskende. Det er nok også den forestilling, vi har. Men derfra går det ellers bare ned af bakke, siger Meik Wiking. Den alder, hvor vi er mindst lykkelige i Danmark, er som 46årig. En forklaring kunne være, at mange i den alder oplever krydspresset fra tilværelsen som børnefamilie og en karriere på højtryk. – Når vi så kommer længere op i årene, begynder lykkeniveauet at stige igen. Og det er egentlig meget interessant, for vi har lidt en forventning om, at lykken bare er nedadgående hele livet igennem, siger Meik Wiking. Ifølge ham, kan forklaringen være, at man i takt med alderen bliver bedre til at forstå,

hvad der betyder noget. Vi bliver simpelthen mere ligeglade med normer, og hvad andre folk forventer. En anden forklaring kan også være, at de lykkelige personer er sundere og dermed lever længere. – Det handler måske også om, at man bliver gammel, fordi man er lykkelig. Ikke lykkelig fordi man er gammel, siger Meik Wiking. Altid på jagt efter ny lykke Kan man opnå fuldkommen lykke? Svaret er nej. Vi er konstant på jagt efter lykke, og når vi endelig opnår det, vi troede, ville gøre os lykkelige, sætter vi i stedet et nyt mål. – Vi drømmer om samtalekøkkenet og forestiller os, hvor fantastisk livet bliver, når vi får det. Så kan vi invitere naboen over, og det hele bliver så godt. Så får vi samtalekøkkenet, men kort tid efter begynder vi at fokusere på det nye projekt eller det nye mål, og så føler vi, at det er det, der skal til, for at vi bliver lykkelige, siger Meik Wiking. Vi tilpasser os hele tiden det nye, højere niveau. Om det så er lønnen, hvordan huset ser ud, eller de andre drømme, vi har. Vi bliver ved med at løbe efter noget, som hele tiden ændrer sig. Vi sætter baren højere og højere. – Vi skal sætte pris de øjeblikke, vi får. Så må vi nyde den oplevelse og det øjeblik, hvor vi når et mål. Velvidende om, at i morgen er det et nyt mål, vi stræber efter, siger Meik Wiking.

Når vi så kommer længere op i årene, begynder lykke­niveauet at stige igen. Og det er egentlig meget interessant, for vi har lidt en forventning om, at lykken bare er nedadgående hele livet igennem.

Meik Wiking LYKKEFORSKER

dit dithelse: Horsens / efterår 2016

19


NYE FORÆLDRE

”Det er sammen, forældrene løfter hinanden” Tilværelsen som nybagte forældre er både lykkelig og hård. Derfor tilbyder Horsens Kommune et forløb kaldet Familieiværksætterne, hvor en gruppe af nybagte forældre mødes med sundhedsplejersker for at tale om det, der er fantastisk, og det, der er svært. Men også for at få inputs og rådgivning med fokus på hele familien – far, mor og barn. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ISTOCK

S

elvom det er en gave at blive forældre, medfølger der også bekymringer og frustrationer. Derfor er der som regel behov for rådgivning fra en sundhedsplejerske, der som regel kommer på hjemmebesøg. Men Horsens Kommune har de sidste to år i stedet benyttet sig af et kombinationstilbud, der både indebærer

OM FAMILIEIVÆRKSÆTTERNE: Familieiværksætterne er et gratis tilbud, udviklet under projektnavnet Familie med Hjerte i samarbejde med Holstebro Kommune, Region Midtjylland og det lokale erhvervsliv i Holstebro. I dag kan alle kommuner benytte sig af konceptet, der handler om at give information, råd og inspiration til en god start på livet som familie. Horsens Kommune læner sig op ad Holstebros erfaringer. Læs mere på ww.familieiværksætterne.dk.

20

hjemmebesøg og mødegange i en gruppe sammen med andre nybagte forældre. Tilbuddet hedder Familieiværksætterne. – Den individuelle rådgivning har vi benyttet os af i årevis. Nu har vi valgt at udvikle vores tilbud til også at involvere et gruppeforløb. Her opstår en gruppedynamik, der løfter rådgivningen og åbner op for nye tankegange, siger Susanne Jørgensen Kern.

også noget for børnene på den lange bane, så de gennem forældrene kan lære at være åbne over for andre mennesker, der er anderledes end dem selv. Derfor opfordrer Familieiværksætterne også til, at forældrene danner forældregrupper f.eks. gennem facebook, hvor det er vigtigt, at alle fra gruppen bliver inviteret. Det giver god mulighed for at danne netværk, så alle har nogle at kunne sparre med.

Lærer af hinanden Det er vigtigt for Horsens Kommune at sørge for, at alle borgere får lige adgang til sundhedstilbud. Der er skåret to hjemmebesøg af til fordel for for fem møder inden fødslen og otte møder efter fødslen sammen med andre forældre. Her bliver der lagt op til dialog. – Alle har noget at bidrage med. Omdrejningspunktet for møderne er, at man kan være en familie på mange måder. Alle oplever udfordringer og glæder ved at få et barn, og der er mange rigtige måder at håndtere det på, siger Susanne Jørgensen Kern, der er sundhedsplejerske og projektleder på Familieiværksætterne. Forløbet starter i 28. graviditetsuge, og forældrene er udelukkende sat sammen efter termin. Til hvert møde sørger sundhedsplejerskerne for at skabe rammen for et inkluderende og involverende fællesskab. – Forældrene lærer at tale med nogle, som ikke ligner dem selv og får en større social forståelse. Det betyder

Far giver gode inputs Hos Familieiværksætterne skal mindst én af forældrene vente sit første barn. Tilbuddet gælder altså også, hvis det er fars første barn og f.eks. mors tredje eller omvendt. Derfor er far også med til møderne, der foregår fra 16-18, så han kan nå det. – Fædrene har efterspurgt et lignende tilbud i årevis. Jeg oplever, at de er oprigtigt interesserede i det at blive far. De kommer med en gejst og en positiv energi, siger Susanne Jørgensen Kern. Hun fortæller om et møde, hvor forældrene blev delt op i mødrene for sig og fædrene for sig. I de to grupper skulle de tale om, hvordan de oplevede fødslen. Da gruppen på ni kvinder var færdige med at tale, var gruppen på fem mænd langt fra færdige endnu. – Mændene har en masse på hjerte. Min fornemmelse er, at de vokser i deres rolle som far, når de bliver set og får snakket med nogle, der måske går med de samme bekymringer, glæder og tanker som dem, siger Susanne Jørgensen Kern.


NYE FORÆLDRE

Hun fortæller, at det styrker tilbuddet, at far også deltager. – Fædrene er rigtig gode at have med. De har ofte nogle vinkler, som mødrene måske ikke havde tænkt over. Hvis der er et par med et uroligt barn, er de andre fædre gode til at komme med inputs til, hvordan det kan løses, siger Susanne Jørgensen Kern. Kommer hele vejen rundt I løbet af et familieiværksætter­ forløb kommer grupperne rundt om emner som fødslen, det at være forældre og danne en ny familie, søvn, bevægelse, udvikling, uro og motorik og leg. For at komme hele vejen rundt, kommer der af og til private aktører og holder oplæg til møderne. Her kommer bl.a. en psykolog, der fortæller om barnets mentale udvikling, en bank, der fortæller om, hvordan man sikrer sin familie økonomisk og en advokat, der informerer om familieret. Derudover sætter Horsens bibliotek fokus på sproglig udvikling. – Tidlig sproglig udvikling øger chancen for uddannelse. Derfor er det et stort fokuspunkt, vi har. Vi sørger altid for, at oplæggene er brugbare for forældrene, men det er vigtigt, at alle oplæg er på et generelt plan, så der ikke er nogen, der føler sig udstillede, siger Susanne Jørgensen Kern, der fortæller, at dagtilbuddet også har en mødegang hver. Derudover får forældrene selv mulighed for at komme med inputs til, hvad de gerne vil tale om. – Ofte plejer vi at tage en runde, hvor forældrene får mulighed for at sige, hvad de har på hjerte. Vi spørger dem, om de har noget, der fylder mere for dem, end det vi har planlagt at tale om, siger Susanne Jørgensen Kern. Får talt om det svære Hun fortæller, at forældrene er rigtig glade for at kunne udveksle erfaringer og få åbnet op for en dialog om det, der er svært. – Vi havde et par, der oplevede det hårdt aldrig at have armene fri, efter de fik et barn. Og her var det befriende for dem

pludseligt at føle at blive genkendt i deres problemstilling af andre, siger Susanne Jørgensen Kern. Samme anerkendelse kan også fås i mødregrupper. Men ud over, at far ikke kan være med her, mener Susanne Jørgensen Kern, at der kan opstå nogle problematikker ved den slags grupper. – Ingen tvivl om at mødregrupper er fantastiske, når de fungerer. Men de kan godt blive ekskluderende over for dem, der er forskellige fra dem selv. Hos Familieiværksætterne forsøger vi at undgå, at nogen føler sig ekskluderede. Det er sammen, forældrene løfter hinanden.

Fædrene er rigtig gode at have med. De har ofte nogle vinkler, som mødrene måske ikke havde tænkt over.

dithelse: Horsens / efterår 2016

21


NYE FORÆLDRE

22


NYE FORÆLDRE

Gruppe for mødre danner rammen om fællesskabet Som nybagt mor har man ofte behov for at dele sine bekymringer og glæder med andre. Derfor startede Mette Bust-Hansen for fire år siden facebooksiden Mødre på barsel i Horsens, der gennem arrangementer som mødrebrunch og spændende foredrag danner rammen om et lokalt fællesskab for alle mødre, der har lyst til at deltage. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: DANIEL BANK

D

a Mette Bust-Hansen fik sit første barn, var hendes mand netop startet som selvstændig og var derfor sjældent hjemme. Mette Bust-Hansen havde kun en enkelt veninde med barn, og det begyndte hurtigt at blive trivielt at gå alene derhjemme. Derfor snakkede hun med sin mand om, at det kunne være en god idé med en facebookgruppe, der havde til formål at skabe et forum for fællesskab. Uden hun vidste det, havde Mettes Bust-Hansens mand pludselig oprettet en facebookside gennem hendes egen facebookprofil med navnet ”Mødre på barsel i Horsens.” Da Mette opdagede det efter noget tid, fik hun siden op at køre. Det er ikke en coachingside, men et forum, hvor de lokale mødre kan møde hinanden og

dele deres bekymringer og glæder ved at være mor. – Jeg er selv et meget socialt menneske, så jeg havde brug for mere kontakt, end jeg kunne få gennem mødregrupper. Jeg manglede nogle at gå en tur med eller spise brunch sammen med, siger Mette Bust-Hansen, der i dag er sygeplejerske på hjerte­ medicinsk afdeling. Medskabere af velfærden Facebooksiden, som Mette Bust-Hansen i dag koordinerer sammen med mødrene Michelle Malmgren ­Frederiksen og Anne-Sofie Klose Sjørup, blev hurtigt populær. Efter at have eksisteret i fire år, har den nu fået 2960 likes.

– Jeg får mange positive tilbagemeldinger. Der er mange, der oplever, at gruppen har gjort det nemmere for dem at flytte f.eks. fra Aarhus til Horsens, fordi de den vej igennem hurtigere har fået et netværk, siger Mette Bust-Hansen. Det er utroligt positivt, når borgerne selv iværksætter den slags initiativer. Det mener Renata Sloth Carlsen, der er ledende sundhedsplejerske i Horsens Kommune. – I dag er borgerne selv medskabere af velfærden. Det er værdifuldt, når de gør noget godt for dem selv, som også er til gavn for andre. Jo mere borgerne får mulighed for at få af indflydelse, jo mere har de selv lyst til at være medspillere, og det er det, vi gerne vil opnå, siger Renata Sloth Carlsen. Danner ramme om fællesskabet ”Mødre på barsel i Horsens” startede

dithelse: Horsens / efterår 2016

23


NYE FORÆLDRE XXXXXX

”Selvom vi gør tingene forskelligt, har vi stadig sunde og raske børn. Hos mig er alle mødre lige.”

Mette Bust-Hansen INITIATIVTAGER TIL MØDRE PÅ BARSEL I HORSENS

Idéen med arrangementerne er samtidig også at skabe et fælleskab for mødrene, og netop det, mener Renata Sloth Carlsen, er vigtigt. – Jeg synes, det er rigtig godt, at de i ”Mødre på barsel i Horsens” gør en god indsats for fællesskabet og for at skabe netværk. I Kommunen kan vi med vores faglige ekspertise rådgive borgerne, men når det kommer til fællesskabet, er det vigtigt, at mødrene kan skabe det på eget initiativ, siger hun. For Mette Bust-Hansen er det også vigtigt, at ”Mødre på barsel i Horsens” forbliver en frivillig side, der er drevet af lyst. – Jeg er ofte blevet spurgt, om jeg ikke vil lave det om til en virksomhed, men det har jeg ikke lyst til. Gruppen skal ikke være bundet op på penge, hvor man hele tiden skal sørge for at lave overskud. Vi lægger den energi og de kræfter i, som vi nu en gang kan og vil. Det, synes jeg, giver det bedste resultat, siger hun.

Det er vigtigt at "Mødre på barsel i Horsens" forbliver en frivillig side, der er drevet af lyst.

24

ud med gåture, og hen ad vejen kom der flere og flere arrangementer til. Nu er det bl.a. muligt at komme med til mødrebrunch, ­zoneterapi, førstehjælpskurser og babysvømning. Gruppen inviterer også til foredrag. I august blev der holdt et gratis arrangement om børn og søvn, hvor over 100 deltog. – Arrangementerne skal være vedkommende. Jeg er ligeglad, om der kommer fem eller 100. Det vigtigste for mig er, at de, der kommer, får noget ud af det, siger Mette Bust-Hansen.

Elsk mere, døm mindre Vi er alle forskellige, og det er utroligt vigtigt for Mette Bust-Hansen, at det kan rummes hos ”Mødre på barsel i Horsens”. Derfor er der mange forskellige arrangementer, så den enkelte selv kan vælge, hvad hun synes, giver mening for hende at deltage i. – Vi er forskellige, og det skal accepteres. Jeg har ikke de rigtige svar, og den måde, jeg er mor på, er ikke nødvendigvis den rigtige for andre. Selvom vi gør tingene forskelligt, har vi stadig sunde og raske børn. Hos mig er alle mødre lige, siger Mette Bust-Hansen. Derfor har hun sammen med en god ven, fotografen Daniel Bank, lavet en billedserie, der hedder ”Elsk mere, døm mindre.” Her mødtes mødre på tværs af deres holdninger. En mor, der ammede sit barn, til det var to år, blev fotograferet med en mor, der valgte amningen fra. Og en mor, der har valgt at være hjemmegående, blev fotograferet med en mor, der glæder sig til at komme på arbejde igen. – Efter jeg er blevet mor, oplever jeg ofte, at vi dunker hinanden i hovedet med, hvad der er rigtigt og forkert. Det, synes jeg, er et problem. Derfor lavede vi også et billede, hvor alle stod sammen med ordene ”Lad os elske mere og dømme mindre.”


TRÆNING

Sund & fit med elastikøvelser Elastikøvelser træner bl.a. de muskler, du bruger, når du arbejder med musen, og de modvirker, at du bliver øm og spændt. AF: MARIANNE NØRUP, FYSIOTERAPEUT OG REDAKTØR FOR MAGASINET KROP+FYSIK FOTO: VIBEKE JOHANSSON, MODEL: LOUISE TELLER, LOCATION: MEDIEGRUPPEN, VEJLE

1

SKISTAVS-ARME Sæt elastikken fast om et bordben, en (låst) dør eller lign. Start med strakte arme lidt foran kroppen, og træk roligt elastikken bagud så langt du kan. Hold igen på vej tilbage.

2

BICEPS Stå på elastikken og hold i den med armene ned langs kroppen. Træk elastikken op mod kroppen ved at bøje albuerne. Hold igen på vej tilbage. Overarmene holdes i ro langs kroppen (albuerne peger mod gulvet).

3

DREJ UD Sæt elastikken fast om et højt bordben, en (låst) dør eller lign. Hold overarmene langs kroppen i hele øvelsen, albuen peger mod gulvet, underarmen peger lige frem. Drej nu underarmen udad, så du trækker elastikken ud til siden, og holder igen på vej tilbage. Træn begge sider.

dithelse: Horsens / efterår 2016

25


NYE FORÆLDRE ”Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre”

Gitte van Dillen

CERTIFICERET AMMEVEJLEDER OG BARSELSSYGEPLEJERSKE OG INDEHAVER AF GOD BARSEL

Den første tid med barnet skal nydes Graviditeten kan virke uendelig, men pludselig står I med den lille ny i armene og vælter i bleer, gylp og ammeskemaer. Her er det vigtigt at huske at nyde den første tid med barnet, som I først skal til at lære at kende. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: GOD BARSEL

E

t lille nyt væsen er kommet til verden, og du har selv skabt det sammen med din partner. Det er nu dig, der skal sørge for, at det vokser op og er glad og tilfreds. Men det er en kæmpe omvæltning at blive forældre, og for mange kan det være angstprovokerende. Et af de største bekymringer, nybagte forældre tumler med, er, om barnet trives. Det fortæller Gitte van Dillen, der er certificeret ammevejleder og barselssygeplejerske og indehaver af God Barsel, hvor hun rådgiver nybagte forældre.

26

– Mange af de forældre, der kommer hos mig, er bekymrede for, om deres barn får det, det skal have at spise, og om det får søvn nok. Ofte handler det om, at de ikke har lært barnet at kende endnu. De skal lige lære, hvad det betyder, når barnet græder. Er det sulten? Skal det have skiftet ble? Eller er det noget andet, der er galt? siger Gitte van Dillen. Vigtigt at fokusere på tilknytningen Hun fortæller, at det er mindst lige så vigtigt at give barnet tryghed og fokusere på at skabe en tilknytning til barnet.


NYE FORÆLDRE

– Den gode start og den gode tilknytning er mindst lige så vigtigt. Man kan ikke forkæle sit barn. Det skal have al den tryghed, det har brug for, og det kan gøres ved at lægge barnet ind hud mod hud så meget som overhovedet muligt. Det er i den grad med til at give barnet en god start på livet, at det føler sig tryg, og at det kan mærke, at det hører til hos mor og far, og at de passer på det. Det er noget af det vigtigste, siger Gitte van Dillen. Den tætte fysiske kontakt med barnet kan fremme barnets lyst til at sutte under amningen og er generelt med til, at mor og far lærer barnets behov at kende. – For mange kan det give en mere naturlig følelse af, hvornår de skal lægge deres barn til, og hvornår det har brug for en tør ble. Når forældrene opnår en tættere tilknytning til barnet, sætter det gang i de naturlige instinkter, der gør det nemmere at aflæse barnets behov, siger Gitte van Dillen. Her er det også vigtigt, at far kommer ind i billedet. Når barnet er mæt efter at have fået bryst, kan det komme over at ligge hos far – hud mod hud. – Så snart det er muligt, skal far også sidde med barnet. Det er med til at aflaste mor, og så får far dermed tid med barnet og mulighed for at knytte sig til det. Det er også vigtigt, at far er med i alle de praktiske ting som at skifte ble og hjælpe med amningen, så han ikke føler sig magtesløs på sidelinjen. Og så skal mor rose far, når han hjælper, siger Gitte van Dillen. Bekymringer skal mødes Som nybagte forældre kan det være nemt at dunke sig selv i hovedet. Gør man nu det rigtige? Er man gode nok forældre for sit barn? Følelsen af ikke at slå til kan være overvældende. Her er det vigtigt for Gitte van Dillen at imødekomme forældrenes bekymringer. – Jeg gør dem opmærksomme på alt det positive, de gør for deres barn, så de stoler på, at de er gode forældre, siger

hun og understreger, at bekymringer er helt naturlige. – Det ville først være et problem, hvis man slet ikke var bekymret. At være bekymret for sit barns velbefindende, og om man tager de rigtige valg, er en stor del af det at blive forældre. Det er vigtigt at vide. Men det er også vigtigt at bede om hjælp hos fagpersoner, hvis man har behov for det, siger Gitte van Dillen. Skal ind i forældreboblen I starten kan man have et stort behov for at stræbe efter at blive de perfekte forældre og tage imod en masse besøgende for at vise den lille ny frem. Men det er ikke altid hensigtsmæssigt. – Man vil hurtigt tilbage til hverdagen, før man fik barn, hvor man sidder med familien og drikker kaffe eller går på café. Det er der mange, der knækker nakken på, fordi det er svært at finde overskuddet til det, siger Gitte van Dillen. Derfor er det vigtigt at tage det med ro i starten, så man kan lære tilværelsen som forældre at kende. – Selvfølgelig er det ok at få besøg, men det er godt at begrænse det en smule. Det kan være en god idé at lukke sig ind i sin egen lille boble som forældre den første tid, til det begynder at køre med amningen, og man får nok søvn til at kunne hænge sammen. Hvis man kan slappe af i det, begynder man at kunne nyde den første tid og have det godt med det, siger Gitte van Dillen. Det kan også være svært at nyde tiden, når man skal finde rundt i det hav af råd, der findes fra familie, venner, sundhedspersoner og på internettet. Men her er det vigtigt at lytte til sig selv. – I starten gør man måske som ens egen mor gjorde, men hen ad vejen kan det være, man finder ud af, at det er ikke sådan, det skal være for ens egen familie. Det er godt at følge anbefalinger fra Sundhedsstyrelsen og sundhedspersonale, og så skal man hen ad vejen finde ud af, hvad man selv har det bedst med selv og lytte til sin mave­ fornemmelse. Som forældre er I dem, der kender jeres barn bedst, og derfor er det jer, der er eksperterne.

GODE RÅD TIL DEN FØRSTE TID Forberedelse af det praktiske Mange har kun fokus på fødslen, og så vil de lade alt det andet komme bagefter. Men det kan være en god idé at forberede sig inden. Sørg for at fylde fryseren op med nemme måltider, så I ikke skal bekymre jer om aftensmaden, når barnet har meldt sin ankomst. Tag imod hjælp Hvis der er nogle, der tilbyder hjælp med madlavning, tøjvask eller rengøring, så tag imod det. Det er ting, man slet ikke har overskud til, når barnet lige er kommet til verden, og der er al form for hjælp guld værd. Planlæg besøgstid Det kan være overrumplende i starten, når hele familien og venneflokken vil på besøg. Beslut derfor sammen på forhånd, hvor meget besøg I ønsker og meld det ud fra start af, så I ikke får uanmeldt besøg, når I har brug for at være jer selv. Afstem forventningerne til hinanden Snak om som par, hvad jeres forventninger til tiden efter fødslen er. Hvordan skal amningen foregå? Hvad gør I, hvis I støder på udfordringer? Det er også vigtigt at tale om, hvilke forventninger mor har til far, og hvilke forventninger far har til mor. Nyd hinanden Det kan være svært at finde tid til hinanden som par, og det første lange stykke tid kan ­ I ikke bare tage i biografen eller tage ud at spise. Men det er en god idé at tale om, hvilke forventninger I har til kvalitetstid med hinanden efter fødslen. Aftal for eksempel dage, hvor I kan spise en middag sammen derhjemme eller lægge jer på sofaen og se en god film. Husk at acceptere, at der kan opstå afbrydelser undervejs.

dithelse: Horsens / efterår 2016

27


TRÆNING

r e t r e m s n e d u -

GLA:D med gigt

Træning er to-tre gange mere effektivt end smertestillende medicin for mennesker med slidgigt. Og lægen kan stille din diagnose ud fra dine symptomer - uden røntgen eller anden skanning. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: ISTOCK

2016 MED INTERNATIONAL FOKUS PÅ LEDSMERTER Den internationale sammenslutning af smerteforskere har udnævnt 2016 til Internationalt Ledsmerteår. Det medfører, at der i en række sammenhænge er sat fokus på smerter i f.eks. hofter, ryg og knæ. Den danske smerteforsker, professor, dr.med., ph.d., Lars Arendt-Nielsen fra Aalborg Universitet er udpeget som præsident for Internationalt Ledsmerteår.

28


TRÆNING

S

lidgigt er en folkesygdom, som årligt belaster sundhedsøkonomien mere end diabetes eller hjertesygdom. Artrose, som lægerne kalder sygdommen, ligger i top 3 blandt en række markante folkesygdomme, både når det gælder antal af patienter, lægebesøg og indlæggelse på sygehus. Den mest effektive ikke-kirurgiske behandling af sygdommen er let tilgængelig, ret billig og uden bivirkninger. Desværre er det stadig et mindretal af patienterne, som er i den rette behandling. Forvirret? Det er til at forstå. Men i de følgende linjer får du gennemgået de enkle sandheder om slidgigt, så du kan søge den rette behandling – og fortælle den videre til dine venner. Drop røntgen og piller Der findes i dag omkring 900.000 mennesker i Danmark, som lider af slidgigt. Faktisk er slidgigt en dårlig betegnelse for sygdommen, da sygdommen rammer hele leddet og ikke kun er omfattet af slid på brusken. Så i det følgende vil vi kalde den artrose, ligesom lægerne gør det. Artrose er en kronisk sygdom, som hyppigst rammer knæog hofteled, hvor den fremkalder smerter og hæmmer bevægelses­friheden. Hvordan diagnosticerer man artrose, spørger du? Ja, du kender sikkert allerede nogle, som har set røntgenbilleder af deres slidte led. Men i virkeligheden er der meget dårlig sammenhæng mellem patienternes smerte og den skade, man kan se på et røntgenbillede. Ud fra dine symptomer kan lægen med stor sikkerhed vurdere, om der er tale om artrose hos patienter på 45 år eller over. Resultaterne af en røntgenfotografering har kun i få tilfælde en betydning for den anbefalede grundbehandling. Kun 0,5 pct. af de røntgenbilleder, der tages hos egen læge af patienter med symptomer på knæartrose, medfører således en ændring i den behandling, du bør starte med. Og hvad er så behandlingen? Endnu en gang ser du måske pilleglas og operationsstue for dig. Men det har vist sig, at målrettet fysisk træning er langt bedre at starte med for langt de fleste patienter. Ifølge den ganske omfattende forskning – både i Danmark og internationalt – er træning tre gange mere effektivt imod smerter end al-

mindelige smertestillende midler og næsten dobbelt så effektivt som de såkaldte ”gigtpiller” (NSAID-præparater). Alle med artrose kan træne – Faktisk er viden om træning som behandling af artrose nået så langt, at man ikke længere lægger op til nye forskningsprojekter, der skal undersøge om træning virker, forklarer Søren T. Skou, forskningsfysioterapeut og postdoc ved Aalborg Universitetshospital og Syddansk Universitet (SDU). – Den internationale forskningsverden er enige om, at der er fuldt tilfredsstillende dokumentation for, at træning virker – både når det gælder forebyggelse i de tidlige stadier af artrose og behandling af de patienter, som allerede har udviklet sygdommen. Det er inklusive dem, som er så hårdt ramt, at de kunne få en operation med en ny hofte eller nyt knæ, siger Søren T. Skou. Det ser samtidig ud til, at nogle patienter kan udsætte deres operation, når de er kommet i gang med træningen. – Vi kan desuden se, at de patienter, som træner, klarer sig hurtigere og bedre igennem genoptræningen oven på en operation. Så der er god grund til, at alle med artrose kommer i gang med træningen, siger Søren T. Skou. GLA:D-programmet En udfordring for artrose-patienterne, når det gælder træning, handler om de smerter, de kan få ved fysisk aktivitet. Derfor er det afgørende, at patienterne får god og individuel instruktion i, hvilke øvelser de skal kaste sig ud i. I samarbejde med professor Ewa Roos, Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi på SDU, har Søren T. Skou udviklet behandlingsprogrammet GLA:D (Godt Liv med Artrose i Danmark), som har vist meget flotte resultater. GLA:D-programmet blev udviklet og siden testet i et pilotprojekt i Aalborg, og indtil videre er det implementeret 323 steder i Danmark– nogle steder som et gratis, kommunalt tilbud og andre steder via de lokale fysioterapi­ klinikker. Horsens hører til de kommuner, der tilbyder GLA:D-programmet. De positive resultater giver sig udtryk i et overvældende antal tilfredse artrose-­ patienter, som har mærkbart højere livskvalitet. Færre af dem tager smertestillende piller og færre er sygemeldt. – Ved opfølgning efter tre måneder i GLA:D-programmet melder deltagerne i gennemsnit om en smertenedsættelse på 23-28 pct., som er meget tilfredsstillende. Effekten bliver endnu mere positiv efter 12 måneder, siger Søren T. Skou.

GLA:D-PROGRAMMET GLA:D-programmet består af fire elementer: • Individuel undersøgelse af fysioterapeut • Patientuddannelse (3 x 90 minutter) • 12 superviserede træningssessioner (typisk over 6 uger) • Evaluering af effekten af behandlingen og plan for fremtidig træning Fysioterapeuterne er specielt uddannede til at varetage GLA:D-programmet, og alle resultater indsamles i et nationalt GLA:D-register, som gør det muligt at evaluere resultater af træningen på kort og lang sigt. Fysioterapeuterne er specielt uddannede til at varetage GLA:D-programmet, og alle resultater indsamles i et nationalt GLA:D-register, som gør det muligt at evaluere resultater af træningen på kort og lang sigt.

I forbindelse med artrose-patienter kan man anse smertenedsættelser for markante, når de er minimum 15 pct. Roskilde sparer en masse sygelighed En kommune, som i særlig grad har arbejdet med GLA:D-programmet, er Roskilde. Her er leder af Sundhedscentret Hanne Ourø Jensen yderst tilfreds med resultaterne. – Det er dejligt, når forskningen bliver omsat i så konkrete og brugbare redskaber. Øvelserne er simple og nemme at udføre – både i fællesskab og derhjemme på stuegulvet – og der er ingen tvivl om, at vi sparer patienterne for en masse sygelighed, og den individuelle rådgivning betyder, at de føler sig hurtigere og bedre hjulpet, siger hun. En vigtig del af succesen i Roskilde hænger sammen med en oplysnings-

dithelse: Horsens / efterår 2016

29


TRÆNING

PATIENTUDDANNELSE: STILHED FØR STORM Patientforeningen Gigtforeningen har længe vidst, at slidgigt (artrose) er en hastigt voksende folkesygdom – bl.a. fordi vi som befolkning vejer mere, og fordi vi lever længere. Det vil bl.a. presse de kommunale kasser, fordi flere vil få behov for hjælp og støtte i hjemmet. – Heldigvis kan vi gøre noget ved det. Vi ved, hvad der virker, og det er ikke dyrt, siger Mette Bryde Lind, som er direktør i Gigtforeningen. Hun siger videre: – Konkret skal vi satse på forebyggelse og tidlig behandling af slidgigt. Kodeordene er træning og patient­ uddannelse, som f.eks. GLA:D. Der er ikke tale om en livslang indsats over for den enkelte, men en opstart. Resten er hjemmetræning, hjælp til selvhjælp. Det er kommunerne, der skal tilbyde kurser i patientuddannelse og træning. Nogle er allerede gået i gang af sig selv. Andre mangler penge til at sætte det i gang. Pengene skal komme fra Christiansborg, siger man i kommunerne, og på Christiansborg har man valgt ikke at prioritere en indsats på området. Det vil koste ca. 40 mio. kr. tilsammen at sætte GLA:D-programmer i gang i alle 98 kommuner. – Som det ser ud i dag, så er det stilhed før storm: Politikerne venter med at gøre noget ved den store udfordring, vi ved, lurer forude, til den har vokset sig markant større og dyrere. Det er unægtelig et paradoks, når man i stedet – med få penge – kan imødegå udfordringen, siger Mette Bryde Lind.

30

Horsens tilhøre r de kommuner, der vil tilbyde GLA:D træning Find mere info på www.glaid.dk Som borger i une kan Horsens Komm et enten via man få tilbudd r egen læge elle henvisning fra t. se hu ge sy henvisning fra

Dyr folkesygdom Mennesker med artrose har hvert år samlet 2,7 mio. flere besøg hos egen læge end mennesker uden ­artrose. Det anslås, at sygdommen artrose på årsplan koster Danmark 11,5 mia. kr. i f.eks. produktionstab, sygedagpenge, førtidspension og ­behandlingsudgifter.

indsats, så eksempelvis de praktiserende læger er flittige til at henvise borgerne til GLA:D allerede mens deres artrose er i et tidligt stadie. – Efterhånden får vi 1-2 henvisninger om dagen, så vi i perioder har svært ved at følge med. Vi har også til gode at registrere de økonomiske gevinster, fordi indsatsen vokser og vokser, så derfor er det positivt, at politikerne prioriterer den forebyggende indsats så højt. I et sundheds­system, der i forvejen er udfordret, er her mange penge at spare på længere sigt, slår Hanne Ourø Jensen fast. Sundhedsøkonomi og bedre livskvalitet På Forskningsenheden for Muskuloskeletal Funktion og Fysioterapi, SDU, ser Søren T. Skou frem til, at GLA:D-­registret i den kommende tid kan undersøge de sundheds­ økonomiske fordele ved behandlingstilgangen, så GLA:D-programmet kan spredes ud til endnu flere mennesker. – Vores dokumentation omfatter efterhånden over 11.000 patienter, der i høj grad har positiv effekt af et forløb, som kun koster ca. 2.500 kr. pr. patient. Der virker til at være en betragtelig sundhedsøkonomisk gevinst at hente – ud over at masser af borgere får bedre livskvalitet – og vi håber naturligvis, at flere praktiserende fysioterapeuter og kommuner prioriterer denne indsats, så patienter med artrose kan få behandlingen, uanset hvor de henvender sig i Danmark, og uanset om de selv kan betale, siger Søren T. Skou.


TRYGHED

Den rigtige patient i den rigtige seng – i rette tid Overskriften beskriver en indsats, som alle hospitaler ønsker at løse bedst muligt. På Hospitalsenheden Horsens har personalet de seneste tre år arbejdet med en fokuseret indsats, der skal medvirke til sikre patientforløbet hele døgnet og en endnu bedre oplevelse af at være indlagt. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: ISTOCK

H

vis patient Jensen er indlagt på én hospitalsafdeling, som bestiller en skanning til ham på en anden afdeling, får han den næste mulige tid. Det kan være om fem dage, hvis hr. Jensen ikke fejler noget meget alvorligt. Men hvad så, hvis Jensen ikke kan komme videre i sin behandling, før skanningen er foretaget? Skal han så være indlagt og vente i fem dage kun på det? Nej, det ønsker de ikke noget sted i sundhedssystemet. Og heller ikke i Hospitalsenheden Horsens, som siden januar 2014 har arbejdet med ”Sikkert Patientflow” sammen med 11 andre danske akuthospitaler og Dansk Selskab for Patientsikkerhed. Den fælles indsats skal dels sikre mere hensigtsmæssige, forudsigelige og systematiske arbejdsmetoder på afdelingerne og på tværs af hospitalet for at mindske ventetiden for patienterne og dels sprede viden mellem hospitalerne. - Det vigtigste er, at patienten har et sikkert og godt forløb under hele indlæggelsen og ikke oplever forsinkelser i udredning og behandling, forklarer Christina Egelund Antonsen, som er projektleder på ”Sikkert Patientflow” på Hospitalsenheden Horsens. ”Sikkert Patientflow” begyndte som et landsdækkende, to-årigt projekt, som akuthospitaler fra alle landets ­regioner blev tilbudt at deltage i. Efter projektet har Region Midtjylland besluttet, at arbejdet med det sikre patientflow skal fortsætte på alle regionens akuthospitaler, og i Horsens er det i dag en af de strategisk højst ­prioriterede opgaver. En sund kultur med ansvar Personalet på Hospitalsenheden Hor-

sens bruger bl.a. daglige tavlemøder i afdelingerne til at gennemgå dagens patienter og drøfte deres behandlingsforløb. Efterfølgende tager den enkelte afdeling informationerne med til drøftelse på dagens kapacitetskonference, som foregår på tværs af alle afdelinger på hospitalet. Patient Jensen, som vi mødte ovenfor, vil på baggrund af den fælles koordineringsindsats blive rykket til en skanningstid samme dag, så hans sygdomsudredning og behandling kan komme i flow. På de fælles møder bliver det også aftalt, hvilke patienter der skal flyttes til andre afdelinger, hvis de har behov for en mere specialiseret behandling eller der er risiko for sygdomsforværring. Det drøftes endvidere, om personale frivilligt har mulighed for at hjælpe på mere betrængte afsnit end deres eget. – Vi har været meget tydelige med, hvad ”Sikkert Patientflow” skal bidrage med og hvilke elementer, der har betydning for et sikkert patientforløb. Det har medført, at der er oprettet nye funktioner på hospitalet som eksempelvis flowkoordinatorer. En flowkoordinator er en sygeplejerske med hoved­ opgaver og ansvar for at sikre et godt og fagligt sikkert flow på tværs af hos­ pitalet. De har overblikket over de samlede hospitalssenge, indtag og ­udskrivelser samt ressourcer, siger Christina Egelund Antonsen. – Vi oplever, at vi har et meget mere sammenhængende og roligere hus, og hvor forudsigelser på baggrund af historik og koordinering kan planlægge dagens udvikling. Vi har rammerne til sammen at kunne aftale, hvordan dagens udfordringer skal gribes an. Der er virkelig sket en ændring af vores kultur, siger Christina Egelund Antonsen.

OVERBELÆGNINGEN ER FALDET – MERE SIKKERT AT VÆRE PATIENT Da projektet ”Sikkert Patientflow” ­begyndte i 2014, havde Hospitalsenheden i Horsens i lange perioder en belægning på 120 %. Kronisk overbelægning kan true fagligheden og patientsikkerheden. Midlertidig overbelægning kan være acceptabel i specifikke tidsrum henover dagen, da det er et udtryk for, at det kan være svært at forudsige ­dagens akutte patientindtag og muligheden for optimalt patientflow. Derfor blev det målsætningen af få den samlede overbelægning ned for hele hospitalet – og det er den kommet. Siden ”Sikkert Patientflow” begyndte, har hospitalets samlede over­ belægning ikke på noget tidspunkt været oppe på 120 % igen.

Patienter bliver involveret På testbasis får patienterne på tre af hos­pitalets afdelinger nu udleveret en pjece om det gode patientforløb på hos­ pitalet. Ideen med pjecerne er at styrke dialogen med patienterne – men også at sende det signal, at det er OK at have en forventning til behandling og pleje. – Sikkert Patientflow er i fortsat udvikling og vi vil afprøve en ny model, som er inspireret af verdens sikreste børnehospital i Cincinati USA.

dithelse: Horsens / efterår 2016

31


DEMENS

De pårørende må ikke blive glemt Det kan være en stor belastning at have en pårørende med demens. Derfor er det vigtigt at kunne få hjælp og rådgivning. Men det er ikke alle, der er klar over, hvilken hjælp de kan få. Derfor fortæller direktør for Alzheimerforeningen her om nogle af de mange tilbud, der findes til de pårørende til demenspatienter. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ISTOCK

D

emens er en sygdom, der ændrer et menneskes tilværelse fuldstændig. Men det er ikke kun den demente person, der bliver påvirket af sygdommen. De pårørende rammes også hårdt, når de oplever, hvordan deres kære langsomt forsvinder fra dem. Derfor er det vigtigt med rådgivning og støtte til at klare den belastning, sygdommen giver. Pårørende til demenspatienter rammes dobbelt Pårørende til demenspatienter er en særligt udsat gruppe. Alzhei-

merforeningen plejer at sige, at de rammes dobbelt. - Pårørende oplever ofte, at de skal ind og agere som den ødelagte hjernens vikar. De skal prøve at sætte sig ind i vedkommendes sted og tage sygdommen på sig for at forstå, hvad der foregår. Og det belaster ekstra, siger direktør for Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. Belastningen giver en øget risiko for psykiske følgesygdomme som depression, angst og stress, og så giver det en øget risiko for selv at få demens. Demens smitter ikke, men stresspåvirkningen ved at tage sig af en dement pårørende, kan påvirke hjernen, så du selv har en større risiko for at udvikle

Pårørende til demenspatienter er en særligt udsat gruppe. Alzheimerforeningen plejer at sige, at de rammes dobbelt.

”Pårørende oplever ofte, at de skal ind og agere som den ødelagte hjernens vikar. De skal prøve at sætte sig ind i vedkommendes sted og tage sygdommen på sig for at forstå, hvad der foregår. Og det belaster ekstra.”

Nis Peter Nissen DIREKTØR FOR ALZHEIMERFORENINGEN

32


DEMENS

dithelse: Horsens / efterĂĽr 2016

33


DEMENS

”Bare det, at man tilkendegiver, at man er der, og at man gerne vil lytte, det kan være forskellen på den gode eller dårlige dag.”

Nis Peter Nissen

HVAD ER DEMENSALLIANCEN?

Direktør for Alzheimerforeningen

demens. Derfor er det vigtigt med tilbud, der kan hjælpe. - Der er masser af undersøgelser, der viser, at man kan mindske risikoen for depression markant med en målrettet indsats gennem rådgivning, støtte og vejledning, siger Nis Peter Nissen. Imødekommer forskellige behov Det er vigtigt for Alzheimersforeningen, at den imødekommer mange af de forskellige behov, der kan være fra de pårørende. Et af de mange tilbud er pårørendegrupper, der giver mulighed for at snakke med andre, der har følt belastningen af sygdommen på egen krop. Her får du råd, der gør det nemmere at være i stand til at undgå nogle af problemstillingerne, der kan stresse dig. Og du lærer at forholde dig til de svære situationer. - De pårørende får en anerkendelse af de udfordringer, de har. Og så giver det mulighed for at få afløb fra nogle af de mange frustrationer, der kan være, siger Nis Peter Nissen. For nylig har Alzheimerforeningen lavet en pårørendegruppe for teenagebørn til forældre med demenssygdomme. Tidligere kunne de kun få hjælp fra generelle sorggrupper. - Der er mødre og fædre, der negligerer deres børn, fordi sygdommen gør, at de ikke længere kan genkende dem. Det kan være meget traumatiserende og vanskeligt for de unge. Derfor er det vigtigt med målrettet støtte til dem, siger Nis Peter Nissen. Vigtigt med personlig rådgivning Alzheimerforeningen har en demenslinje, som alle, der er påvirket af demens, kan ringe til.

34

Her sidder fagpersoner klar til at give dig den bedst mulige rådgivning til alle de spørgsmål, du kan have om demens. - Mange efterspørger en bog med gode råd til, hvordan de skal leve livet med demens. Problemet er bare, at en bog næsten aldrig passer til den virkelighed, som demenspatienter og pårørende oplever, siger Nis Peter Nissen. Demens er en sygdom, der altid går ned ad bakke. Men det går ikke ned ad bakke på en ensartet måde. Derfor er det svært at lave en guide til, hvad man skal gøre. - Ofte er problemstillingerne konkrete. Derfor er det vigtigt med en personcentreret rådgivning, der er konkret, siger Nis Peter Nissen. Omkring 2000 ringer ind til linjen hvert år. Derfor har Alzheimerforeningen for nyligt udvidet med en linje mere, så de nu har to. Demensven Hver uge vil du møde én af de ca. 500.000 mennesker, der er berørt af en demenssygdom. Det er både mennesker, der selv lider af sygdommen og pårørende til en demenspatient. Alzheimerforeningen er derfor i gang med kampagnen Demensven. Kampagnen skal gøre Danmark demensvenlig. - De mennesker, der er påvirket af demens, kan vi, der ikke er berørte af sygdommen, hjælpe. Derfor er det vigtigt, at vi bliver opmærksomme på det og finder ud af, hvordan vi kan hjælpe, siger Nis Peter Nissen. Nis Peter Nissen fortæller om en mand, der har en større chefstilling og en kone i 50’erne med en demenssygdom. Han skulle passe fuldtidsarbejde og kone og sørge for at få mad på bordet hver dag. En ligning, der kan være svær at få til at gå op. Derfor begyndte hans venner at lave mad til ham i frostbokse, så han havde til nogle dage og

Et nyt samarbejde mellem FOA, PenSam, Alzheimer­foreningen og Ældre Sagen. Målet er at skabe det bedste liv for mennesker med demenssygdomme og gøre Danmark til et foregangsland på demens­området. Politikerne har også vedtaget en national handlingsplan, som skal gøre livet lettere for demente og deres pårørende. Læs mere på: www.demensalliancen.dk

nemmere kunne få hverdagen til at fungere. Demensven handler altså om at hjælpe der, hvor man kan. Det kan også bare være, at spørge sin kollega, hvis mor er dement, hvordan hun har det. - Bare det, at man tilkendegiver, at man er der, og at man gerne vil lytte, det kan være forskellen på den gode eller dårlige dag. Det handler om at vise, at man har forståelse for den svære situation, siger Nis Peter Nissen. Kampagnen startede i England, og på under to år var de oppe over fire millioner demens­ venner. I dag er der omkring 6000 demensvenner i Danmark, der får rådgivning af professionelle instruktører, men målet er at komme over 100.000. Du kan læse mere på www.demensven.dk.


SUND PÅ FARTEN

Den gode madpakke Sund og nærende kost er vigtigt for, at børn kan koncentrere sig i løbet af en lang skoledag. Men nogle gange kan tid og inspiration være svær at finde. Du får her to forslag til en sund, lækker og nærende madpakke uden at skulle hive de store køkkenfærdigheder frem. AF: KRISTINE BUSKE NIELSEN / FOTO: ALT OM KOST

SANDWICHBOLLE MED TORSKEROGNSALAT

TORTILLAS MED HAKKET KØD OG GRØNT

Du skal bruge: 50 g torskerogn fra dåse ½-1 spsk. løg i små tern, gerne hvidt salatløg 1 spsk. karse 1 spsk. græsk yoghurt 0,2% eller andet surmælksprodukt, maks. 0,7% fedt 1 spsk. mayonnaise, 80% fedt

Du skal bruge: 1 løg 1 gulerod 1 stang bladselleri ¼ rød peberfrugt 1 tsk. olie 50 g hakket okse-, svine- eller kyllingekød, maks. 10% fedt ½ dl medium hot tacosauce eller tomatpuré

1-2 tsk. citronsaft ¼ tsk. groft salt peber 1 kogt kartoffel, 50 g Desuden 1 fuldkornssandwichbolle eller 2 skiver rugbrød, 100 g 2 salatblade

Sådan gør du: Mos torskerognen i en skål. Rør torskerogn, løg, karse, yoghurt, mayonnaise, citronsaft, salt og peber sammen. Mos kartoflen og rør den i torskerognssalaten. Flæk bollen og fordel salatblade og torskerognssalat i den. Spis sandwichbollen sammen med tilbehør Tilbehør: 1 gulerod 5 cm agurk 3 store jordbær 50 g 2-3 spsk. rosiner Nøglehulsmærket opskrift. Udgivet: 27/08 2012

TIP

Brug også torskerogn ssalaten so m dip med ri stede stæng er af rugbrød samt gulero dsog agurkest ænger til.

¼ tsk. groft salt peber Desuden 2 fuldkornstortillas 4 salatblade 2 spsk. hytteost, maks. 1,5% fedt

Sådan gør du: Skær løget i små tern. Riv guleroden. Skær bladselleri og peberfrugt i små tern. Svits kødet i olie på en pande, til det har skiftet farve. Kom grønsagerne ved og svits dem med et par min. Kom tacosaucen i og kog det hele sammen 3-4 min. Smag til med ¼ tsk. salt og peber. Afkøl blandingen i køleskabet et par timer. Lun pandekagerne efter anvisning på emballagen og afkøl dem igen, hvis tortillaerne skal bruges i madpakken. Fordel salatblade over og kom kødfyldet over. Fordel hytteost over. Rul sammen. Tilbehør: 1 stk. frugt – f.eks. en appelsin eller banan.

Nøglehulsmærket opskrift. Udgivet: 27/08 2012

dithelse: Horsens / efterår 2016

35


Sjov træning i det fri

D

riller knæet ved havearbejdet, eller er det ryggen, der er øm efter kontorarbejdet? Så er det en god idé at kombinere gå- eller løbeturen med en gang træning på motionsredskaber. Prøv at lægge ­vejen forbi vores nye træningshave ved Vital ­Horsens på Langmarksvej 85. Her kan du træne på en både sjov og effektiv måde. Vi tilbyder dig nye, udendørs træningsredskaber, som er lette at bruge for alle – og så er det gratis. På redskaberne, der er lavet i naturmaterialer, kan du f.eks. “løbe på ski”, træne balancen samt styrke mave- og rygmusklerne alle dage – året rundt. Der er aldrig lukket, pavillonerne med redskaberne er overdækkede, og så er der lys på, når det er mørkt. Og du behøver ikke at være omklædt som i fitnesscentret. Generelt er det vigtigt, at vi alle sammen bliver mere fysisk aktive i hverdagen. Det bidrager til vores sundhed og velbefindende. Men det handler også om, at vi finder netop den træningsmulighed, der passer til os. Prøv dig frem i træningshaven ved Vital Horsens. Der er mange andre steder i kommunen, hvor man også kan træne i naturen, træningshaven er blot sidste skud på stammen. På www.horsens.dk/MotionParkNatur kan du se alle de andre steder.

36

Dit Helse Horsens -2016-01  

Nyheder, motion, sundhed, familieliv, mad, forebyggelse, Sund By