Page 32

tema / er langt fra den eneste og muligvis heller ikke den bedste kalkkilde. Det er i hvert fald paradoksalt, at vi i Danmark har en høj forekomst af osteoporose, selv om vi indtager rig­ tig mange mælkeprodukter. Vender vi blikket mod de vegetabilske kilder til kalk er bælgfrugter og grønne bladgrøntsager som f.eks. grønkål gode kilder til kalk. Det samme er sesamfrø, figner, mandler, rugbrød og havregryn samt plantemælk beriget med kalk. Alle grøntsager og frø er desuden gode kilder til fibre. Knogler har brug for meget mere end kalk for at blive stærke. Først og fremmest vægtbærende motion. Dernæst D-vitamin, magnesium, bor og zink, som også er vigtige nærings­ stoffer, der er nødvendige for at op­ bygge stærke knogler. D-vitamin og B12 er derimod to vitaminer, der skal tilføres, hvis du spiser vegansk. De to vitaminer fin­ des næsten udelukkende i animalske produkter. Om sommeren kan vi dække vores D-vitaminniveau, hvis vi får tilstræk­ kelig sol på kroppen. Resten af året er et tilskud nødvendigt. B12-vitamin er ligeledes vigtigt at tage som tilskud, da veganeren ikke har nogle naturlige kilder til det, som kan dække behovet. Mangel på B12-vitamin kan have store konsekvenser i form af nerveskader, depression, koncentrationsproblemer og lav blodprocent. Veganske fedtsyrer Kilder til omega 3-fedtsyrer har traditi­ onelt været fremstillet af hørfrø, men nu er der flere produkter på markedet med omega 3-fedtsyrer fra alger. Alger er rige på omega 3-fedtsyrer og er årsagen til, at netop fisk inde­ holder omega 3, fordi de spiser alger­ ne. Ligesom mennesker bliver fiske­ ne også, hvad de spiser. Omega 3 fra alger har den fordel, at de indeholder EPA og DHA, som er de gavnlige fedtsyrer, der er klar til brug i kroppen. Spiser vi hørfrøolie eller knuste hørfrø, får vi også omega 3-fedtsyrer, men i formen ALA, der skal omdannes i kroppen til først EPA og dernæst DHA. Det kan krop­

32

pen også godt, men det kræver tilstrækkeligt med vitami­ ner og mineraler, og at vi støtter processen ved at be­ grænse/undgå rygning, stress, alkohol, usund kost og højt blodsukker. Vi skal dog være opmærksomme på, at omega 3 ikke udelukkende fås fra tilskud, men også fås i kosten i form af ALA fra valnødder, chiafrø, grønne bladgrøntsager og som nævnt hørfrø. Hørfrøene skal knuses for at få gavn af fedtsyrerne. Fordelen ved at optimere vores omega 3-indtag gennem kosten er, at vi indtager hele fødevaren og får alle de andre sunde stoffer. Vegansk hele vejen rundt Ønsker man at leve vegansk ”hele vejen rundt”, har det også betydning for indkøb af kosttilskud, makeup, pleje­ produkter, rengøringsmidler, tøj og møbler. I begyndelsen kræver det et vågent øje for at sikre, at produkter ikke er testet på dyr eller indeholder animal­ ske ingredienser. Som veganer fravælger man tekstiler lavet af uld, silke og læder, men også knapper lavet af ben eller perlemor. I forhold til makeup og plejeprodukter er det typisk lanolin, bivoks, farvestoffet carmin og silkeprodukter samt børster lavet af dyrehår, man undgår. Det mest almindelige, man skal være opmærksom på ved køb af kosttilskud, er, om kapslen er lavet af gelatine, eller om der er laktose i produktet. Desuden er alle kollagen-produk­ ter af animalsk oprindelse – i hvert fald indtil videre. Spot de animalske tilsætninger i ingredienslisten Som veganer bliver man nødt til at tjekke ingrediens­ lister for at være sikker på, at der ikke er animalske ingredienser i fødevarerne. Der gemmer sig animalske ingredienser i mange fødevarer, som man måske ikke umiddelbart er klar over. Noget af det mest almindelige er mælk i form af lakto­ se, valle, smør eller mælkepulver. Det kan også være mere ”eksotisk” som pulveriseret ryg­ skjold fra skjoldlus, der lever på figenkaktussen. Det bliver

“Alger er rige på omega 3-fedt­syrer og er årsagen til, at netop fisk ­indeholder omega 3, fordi de spiser algerne”

nemlig til rødt/orange farvestof, der betegnes carminer, carminsyre eller co­ chenille og har E-nummer 120. Det bru­ ges ofte i slik, men også i kosmetik f.eks. læbestift og lipgloss. I rækken af stivelsesmidler er gelati­ ne/husblas meget hyppigt brugt. Det produceres ud fra afkog af knogler og hud fra fisk, svin eller kvæg. Det findes i rigtig mange ting som kapsler til kost­ tilskud, yoghurt, smøreoste og meget slik som vingummi og skumfiduser. Der findes en del tilsætningsstof­ fer, der kan være både af animalsk og vegetabilsk oprindelse, og her bliver man nogle gange nødt til at kontakte producenten for at finde ud af, hvad stoffet er lavet af. Langt de fleste af disse tilsætnings­ stoffer er ikke tilladt i økologiske føde­ varer, så ved at vælge økologiske varer undgås de fleste. Undtagelserne kan være mælkesyre og lecithin. Lecithin er ofte lavet af enten soja eller solsikke, men kan også stamme fra æg. Mælkesyre kan fremstilles synte­ tisk eller vegetabilsk. Fremstilles det syntetisk, kan der indgå valle fra mælk i processen. Da både mælk og æg er hyppige allergener, bør det stå på ingre­ dienslisten, hvis de findes i produktet. For en uddybende gennemgang og forklaring af tilsætningsstoffer, der er/kan være af animalsk oprindelse, er der mere information at finde på f.eks. www.vegetarisk.dk Det er dog værd at være opmærk­ som på, at der findes andre regler for tilsætningsstoffer med animalsk ind­ hold i udlandet. Uanset hvilke bevæggrunde, der er til at vælge animalske produkter fra, behøver vegansk kost og livsstil hver­ ken være lig med mangeltilstande og afsavn. For mange åbnes der til gen­ gæld en ny og spændende verden.

Kilder: https://vegetarisk.dk/tilsaetningsstoffer/ Maria Felding og Tobias Schmidt: Den plantebaserede kost Danskerne er verdensmester i slik: https://nyheder.tv2.dk/ samfund/2019-09-18-danskerne-er-verdensmestre-i-slik DTU: Danskernes kostvaner 2011.2013

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin