Page 31

/ tema

Der kan være forskellige årsager til, at man vælger at blive veganer. Nogle vælger det af dyreetiske årsager, andre af sundhedsmæssige, og andre igen for at mindske klimabelastningen. Bevæggrunden er kun vigtig i forhold til, at du ikke bør glemme din sundhed på bekostning af andre interesser.

Af Trine Vesteraa Ernæringsterapeut

Når fronterne i debatten trækkes op for og mod vega­ nisme, kritiseres vegansk kost ofte for at være ufuld­ stændig, og at vi som veganere udsætter os selv for mangeltilstande. Vegansk kost behøver dog på ingen måde at øge risikoen for ernæringsmæssige mangler. At dække sig ind med alle vitaminer, mineraler, aminosyrer, antioxidanter, fibre og fedtstoffer i de ret­ te mængder kræver en varieret og sund kost. Det gæl­ der for alle – uanset om man spiser vegansk eller ej. Der findes masser af mennesker, der spiser ”normalt”, men hvor kosten alligevel ikke er fyldestgørende. Anbefalingerne siger 600 gram grøntsager og frugt om dagen, 75 gram fuldkornsprodukter og 25-35 gram kostfibre dagligt. Realiteterne ser lidt anderledes ud og lever ikke helt op til anbefalingerne, for vi spiser i gennemsnit kun 400-500 gram grøntsager og frugt, 63 gram fuldkornsprodukter og 22 gram kostfibre. Vi er derimod rigtig gode til at spise slik og drikke sodavand. I 2002 drak vi i gennemsnit 66 liter soda­ vand, mens det i 2018 er steget til 87 liter, og børn spi­ ser op til fem gange mere sukker end de 30-55 gram, det anbefales at spise om dagen. Samlet set er der plads til forbedringer for alle aldersgrupper. Bare det er vegansk, er det sundt … Svaret på det udsagn er ganske enkelt et stort nej. Heldigvis er det blevet meget lettere at leve vegansk, fordi der er kommet mange produkter i supermarke­ derne målrettet veganere. Flere af produkterne gør hverdagen lettere, så alting ikke skal laves fra bunden. Men ligesom ved alle andre fødevareprodukter svin­ ger kvaliteten af de veganske fra sundt til usundt. Flere af produkterne indeholder nemlig alt for meget fedt, salt og sukker. Pølser, postejer, smørepålæg, burgere, nuggets, is og flødeerstatninger er ofte forarbejdede produkter med en lang og til tider uoverskuelig ingrediensliste, og det er ikke fødevarer, som skal indtages dagligt.

“Ligesom ved alle andre fødevareprodukter svinger kvaliteten af de veganske fra sundt til usundt. Flere af produkterne indeholder nemlig alt for meget fedt, salt og sukker”

Er man ikke bevidst om det, eller mangler man viden om sund kost, kan en vegansk kost let blive baseret på junkfood. Den sunde og proteinrige veganske kost Det er dermed de samme retningslinjer, der gælder for veganere som for alle andre, at kosten skal baseres på na­ turlige fødevarer med overvægt af grøntsager, fuldkorns­ produkter, frugt og bær. Som veganer er der ofte fokus på, om man får nok pro­ tein, når de kendte kilder til protein som kød, æg og mæl­ keprodukter vælges fra. Her kommer bælgfrugter i form af kikærter, bønner og linser ind i billedet, men bælgfrug­ ter er ikke den eneste kilde til proteiner for en veganer. Der er også protein i grøntsager, fuldkornsprodukter og i mindre mængder i frugt og bær, så det er ikke så svært at få tilstrækkeligt protein, når man spiser vegansk. Vi skal almindeligvis bruge omkring 0,8 g. protein pr. kg. kropsvægt. Det betyder, at vejer du 60 kg., så skal du have 48 g. protein fordelt over dagen. Broccoli indeholder 5,3 g. protein, havregryn 13 g., ærter 6 g. og sesamfrø 17,7 g. pr. 100 g. Som eksempel kan nævnes, at 1,5 dl. havregryn (ca. 53 g.) med 10 g. mandler, 5 g. chiafrø, ½ banan og man­ delmælk giver 10-11 g. protein. Vælger du sojamælk i ste­ det for mandelmælk vil proteinindholdet nærme sig 17-18 g. og det er i kun ét måltid. Der er således gode muligheder for at dække sig for­ nuftigt ind med protein. Fordelen ved de vegetabilske proteiner er, at de indeholder masser af fibre, antioxidan­ ter, vitaminer og mineraler. Tidligere har der været fokus på, at vi skal huske at komplementere proteinerne for at sikre, at alle otte (ni for børn) essentielle aminosyrer er repræsenteret i måltidet. Undersøgelser har dog vist, at det ikke er nødvendigt, for kroppen kan supplere fra tidligere måltiders overskud, hvis et måltid skulle være lidt lavt på enkelte aminosyrer. Når vi spiser en varieret vegansk kost med bælgfrug­ ter, fuldkornsprodukter, nødder, kerner, frugt, bær og masser af grøntsager, vil vi få alle aminosyrer og hermed dækket vores proteinbehov. Hvilke kosttilskud er værd at vælge? Mangel på kalk er et andet område, som kan vække bekymring, når man spiser vegansk og ikke får mælke­ produkter. Mælkeprodukter er en kilde til kalk, men de

31

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2020-01  

Danmarks alternative sundhedsmagasin