Page 1

en holdning til livet

Stig Severinsen

Én vejrtrækning fra afslapning!

tema Spændt o p - spændt a f

Ved at bruge vejrtrækningen bevidst kan vi modarbejde vores stress og vende tilbage til nuet.

+

Vaccinedebat:

Derfor skal vi tage snakken!

Småtspisende børn – Og den bedste måde at tackle dem

Hormonelle ubalancer bag stress?

Fokus på sukkerenergi

Opskrifter:

Brug din blender til mere!

– derfor er det en dårlig idé!

Nr. 02 2019 / Født til at elske sukker / Stabilt blodsukker / Forkølelsessår / Rynker og træt hud PTSD og oxidativ stress / Stilhed - en gave / Energi, der giver og tager / Kontorkrops-øvelser www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk


DK_Glucosamin_Ad_Naturli_210x275_1018

AT-ÅB M-

NE

NE

ud gl In en uco de ta sa ho ble m ld th in-s er jæ u lpe lfa sto t ffe r

PharmaNord

SLIDGIGT

i knæet?

Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord: • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. • Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk. • Kapslen er synkevenlig. • Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 129,00 kr., 270 kaps. 299,00 kr og 1000 kaps. 999,00 kr. Læs indlægsseddel før brug.


/ indhold

Et spark sund energi

40

Derfor er vaccine-debatten vigtig! For eller imod? Det er vigtigt, at vi har

tema Spændt op - spændt af

begge sider.

36

Et spark sund energi! Brug din blender til mere sund mad, når det skal gå stærkt.

48

Helseteket: Energi Mad og tilskud, der giver

12

– eller tager – din energi.

Vi er født til at elske sukker Men det kan koste os livet at følge lysten til det søde.

16

08

Spis min skat, så er du sød! Undgå at erstatte maden med sødt til småtspisende børn.

20

44

Stilhed – din gave til dig selv Lær at dyrke stilheden, den er nemlig til gavn.

10 gode råd til stabilt blodsukker Få mere energi og mindre

52

stress i kroppen.

Bevæg kontorkroppen væk fra smerter

24

Gode råd og øvelser, der giver en sundere kontorkrop.

Stresset? Og nu med forkølelsessår? Stress giver virus lettere adgang til udbrud.

26

Én vejrtrækning fra stresset til afslappet

PTSD – en lidelse, der rammer krop og sjæl En presset krop får lettere PTSD.

30

Hormon-ubalancer bag din stress? Hvis intet virker, kan årsagen være hormonel.

56

Rynker eller træt hud? Stress læses lynhurtigt i huden.

60

Brevkasser Få gode råd, tips og viden fra vores brevkasseskribenter.

Fridykker Stig Severinsen vil lære os, hvordan vi bevidst kan styre stress­ niveauet med vejrtrækningen. SUKKER –

ET

NGT LA VS

LI

KÆRL I G HE DS

3

O RH FO

LD


Leder /

abonnement

Brug din stress fornuftigt! Ordet stress bliver tolket på mange måder: Lige fra overordentligt travlt til udbrændt og færdig. Egentlig opstår stress der, hvor vi mister overblikket og kører i selvsving. Og her skal vi passe på, hvis vi ikke vil brænde ud.

9644 4502 Abonnement Naturli kan købes i abonnement og udkommer 8 gange årligt. Se udgivelsesplan på www.naturli.dk – hvor du også kan bestille online.

“Hvis vi går fra deadline til deadline uden stop, bliver stressen nemlig hverdag, og vi brænder ud” Malene Tonnung, Redaktør

Det kan godt føles lidt selvmodsigende at sidde her op mod deadline og skrive en leder om stress. For en redaktionel junkie som undertegnede kan godt lide, at det nogle gange skal gå lidt stærkt. Suget i maven, når man et øjeblik vakler: ”Når vi det?” Det er en del af mit job, som jeg nok ikke ville være foruden. Jeg nyder også den daglige trumme­ rum, når intet haster, og der er tid til at dvæle og kæle, men i længden bliver det altså kedeligt, hvis der ikke er lidt ildebrand, der skal slukkes. Den sunde stress Egentlig tror jeg også, at det kan være sundt nok at få lidt ild under fødderne en gang imellem. Kunsten er at veksle. At få sendt i tryk, læne sig tilbage, tage en fritime og komme ned i tempo. Eller trække vejret dybt og længe, som Stig ­Severinsen underviser i. Hvis vi går fra deadline til deadline uden stop, bliver stressen nemlig hverdag, og vi brænder ud. Nogle af os så grundigt, at vi aldrig kommer til at brænde rigtigt igen. Den sunde energi Så brug din stress fornuftigt. Husk at lade op, inden du sætter fut under stresshormonerne, så din krop og dit sind har mere at stå imod med. Vi er nemlig langt svagere psykisk, når kroppen er i underskud. Og husk at få din pause og trumme­ rum tilbage igen. Ligesom alle andre stimulanser kan stresshor­ monerne være et fix, og ligesom alt andet kræver det et modspil. Håber du finder lidt inspiration til balancen i dette nummer!

4

4 numre leveret i din postkasse koster: Kr. 186,- inkl. porto. Bestil Naturli på Tlf. 9644 4502 eller bestil på www.naturli.dk E-mail: naturli@mailmak.com Udgiver og annoncesalg Forlaget Mediegruppen Horsensvej 72A, 7100 Vejle Tlf. 7089 0022 / Fax. 7584 1229 Redaktør Malene Tonnung malene@mediegruppen.net Annoncering Mette Baastrup, mediekonsulent baastrup@mediegruppen.net Tlf. 7640 6411 Redaktion Peter Larsen, ansv. redaktør Carsten Vagn-Hansen, læge Mette Baastrup, mediekonsulent Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent Anette Harbech Olesen, ernæringskonsulent Signe Rømer, helsekostkonsulent Birgitte Aagaard, coach Redaktionen forbeholder sig ret til at afvise materiale, der strider imod bladets linje. Art Director Camilla Riber Oplag Grundoplag: 35.000 stk. Distribution Bladet distribueres gennem Matas og Helsekostforretninger samt via abonnement. Forsidefoto Ritzau/Scanpix - Lars Krabbe


ANNONCE

Kåret til årets mælkesyrebakterieprodukt 2018

Her er den revolutionerende kapsel, der øjeblikkeligt giver

“NYT LIV” TIL DIN TARM

v id

˚˚

˚

8

˚ ˚˚

New nordic

s 20 1

Danish

ard

He

and Science A w la th

en

o g vid e nsk

ab

DOMMERNES BEGRUNDELSE FOR KÅRINGEN: All-round produkt der indeholder naturlige mælkesyrebakterier i eget økosystem, hvilket giver et balanceret produkt. Wild Biotic™ er en verdensnyhed. Kapslen indeholder det som ingen anden mælkesyrebakteriekapsel har formået ; at tilføre et helt økosystem af mere end 100 forskellige levende bakteriestammer til din tarm.

Her forhandles Wild Biotic Wild Biotic™ kan købes i Matas, Helsam, Helsemin og Din Lokale Helsekost. Fås også online på www.newnordic.dk. Har du spørgsmål, så ring Det gode råd gør forskellen til producenten New Nordic på 46 33 76 00. www.matas.dk

Stammerne er ikke dyrket i et laboratorium men kommer fra råmaterialerne honning, gele royal, honningdug-honning og frisk pollen samlet i de franske alper.

Din lokale

helsekost Det gode råd gør forskellen

www.newnordic.dk

Online Store


/ oase G

D R ER

- 100 P CT .N AT IG RL

HJÆ LP

O

LIN

U

Vinteren er over os, og mange af os døjer desværre med hoste og ondt i halsen. Men en nyhed her i Danmark fra Italien – nemlig serien Otosan – kan hjælpe og lindre. Serien indeholder: Spray FORTE med Vejsennep og appelsinsmag til at sprøjte i den ømme hals. Gel FORTE med islandsk mos og honning samt Vejsennep, der danner en beskyttende film i halsen, som fugter slimhinderne og er god ved hæshed. MOD HOSTE mikstur med Manuka honning til al slags hoste og irritation af halsens slimhinder. Egnet til både børn og voksne. Med en dejlig behagelig smag af honning og citrus. Uden alkohol og kunstige farvestoffer. Med evig­ hedsblomst, grindelia og vejbred. Alle med essentielle olier og lindrende urteekstrakter – 100 pct. naturligt. Købes i helsekostforretninger, hos Helsemin og webshops.

ER

Driller halsen?

Forhandlerinfo: Lime Pharma, tlf. 39 56 36 26

Sandhed om kræft?

Urolig? Beroligende havre Oplever du ofte eller en gang imellem en indre uro, eller er du sommetider bekymret helt uden grund? Så kan du faktisk finde hjælp i den ældgamle kornsort havre – også kaldet Avena sativa på latin. Avenaforce fra A. Vogel er et kosttilskud, der indeholder et frisk planteudtræk af havre, der for­ arbejdes straks efter høst for at bevare flest aktive stoffer. Havre har en naturlig, beroligende effekt på nervesystemet. Produktet er ikke vanedannende og kan bruges over længere tid til at dæmpe nervøsitet, angst og indre uro. Forhandlerinfo: Bioforce, tlf. 87 70 87 70

6

‘Når man snubler over sandheden – Hvordan den metaboliske kræftteori har revolutioneret kræftforskningen’ af Travis Christoffersen er et blik ­tilbage på kræftforskningen og især den del, man har været slem til at overse. Kræft var sjælden for mere end 100 år siden (to pct. af befolkningen døde dengang af kræft), men i dag er det en af de hyppigste dødsårsager. Og forklaringen skal nok i høj grad findes i vores kost samt den kemiske ud­ vikling og profit. Forskningen har i udpræget grad været koncentreret om behandlingen med kirurgi, gifte (kemoterapi) og radiooaktiv bestråling. Der har været alt for få penge til forskning i årsager og årsagsbehandling. Travis Christofferson gennemgår i sin bog udviklingen i det seneste århundrede, hvor det er blevet klart, at kræft ikke er en arvelig sygdom, selvom der kan være en arvelig tilbøjelighed. Den tyske professor Dr. Otto Warburg påviste for næsten 100 år siden, at selvom kræft har utallige ­sekundære årsager, så er der kun en primær årsag, nemlig ændringen af omsætningen af ilt i normale celler til energidannelse, så cellerne overgår fra energidannelse fra primært fedt­ syrer til fermentering (gæring) af ­sukker. Otto Warburg fik Nobelprisen i 1931 og var nomineret til flere andre. Bogen, der har introduktion ved Carsten Vagn-Hansen, afrundes med en række opskrifter med vægt på sundt fedt og grønt. Forhandlerinfo: Forlaget Hovedland, tlf. 86 27 65 00, www.hovedland.dk


/ tema

Maxi pharma NYHED

HYDROLYSERET COLLAGEN med vitamin C

KOSTTILSKUD

Tager hånd om dig ... Colpropur er et kosttilskud, hvis vigtigste del er hydrolyseret collagen protein, som er meget let for kroppen at optage. Collagen er godt for din hud, knogler, muskler og led. Colpropur består udelukkende af ren hydrolyseret collagen i pulverform, et naturligt og meget let optageligt kosttilskud, med vitamin C, som letter optageligheden. Dåsen indeholder 300 g pulver. Dagsdosis er 10 g. Omrøres let i vand eller andre drikke. Vejl. udsalgspris 250,Fås med Neutral smag eller Vaniljesmag.

Se meget mere på maxipharma.dk

7


liv / Af/ Clara Edgar Jakobsen Foto/ Ritzau Scanpix - Lars Krabbe og Carsten Andreasen

Med én vejrtrækning kan du gå fra stresset til afslappet Stress truer med at blive en af de største sygdomsbyrder i 2020. Men vores sindstilstand er ikke udenfor vores egen kontrol. Med noget så simpelt som et åndedrag, kan vi gå fra stressede til afslappede og vende tilbage til det nu, vi tit lader passere forbi. Vi har fået en snak med en vejrtrækningsekspert – fridykkeren Stig Severinsen. Prøv at træk vejret. Mærk, hvad der sker med din krop. Løfter du bryst­ kassen? Spiler maven ud? Trækker du luften ind gennem munden eller næsen? Det er nok ikke noget, du tænker over så ofte, fordi vejrtræk­ ningen er en automatreaktion. Det er smart, men det har også den ulempe, at vejrtrækningen ikke altid får den omtanke, den burde og derfor bliver overfladisk. Så kan du måske tænke, om det ikke er ligegyldigt, så længe kroppen får ilt, men det er det ikke. For ved at trække vejret ordentligt, kan vi styre sindet og sænke stress. Det har Stig Severinsen arbejdet med i mange år. Han er uddannet biolog, har en ph.d. i medicin og har gennem tiden sat rekorder i fridyk­ ning og i at holde vejret. Faktisk er det lykkedes ham at holde vejret i 22 minutter. Men udover at sætte vilde rekorder træner og hjælper han alle fra elitesoldater til mere almindelige mennesker i, hvordan de kan optime­ re deres vejrtrækning og bruge den til deres fordel. Jeg møder ham på en café i Århus, hvor han holder til, når han er i Dan­ mark, selvom han mest rejser rundt i verden for at lære mere og udbrede

8

sin viden. Jeg fanger ham efter en uge, hvor han har trænet elitesoldater i at udnytte åndedrættets potentiale, og ef­ ter han har afsluttet et andet interview. Jeg sidder lidt akavet og famler med mit optageudstyr, blog og kuglepen, mens han tilbagelænet trykker på ­tasterne på sin Iphone. Der er en mail, der skal besvares. Da den er sendt, ­vender han blikket mod mig, og det er tydeligt, at der sker et skift i luften ­mellem os. Nu er han her. I det her­ ­interview. I det her nu. Viden om vejrtrækning er ikke ny Det er snart 10 år siden, at Stig udgav bogen ‘Træk vejret: Mere energi – mindre stress’, som netop handler om, hvordan vejrtrækningen kan være en måde at undgå stress. Men selvom den viden har været tilgængelig i snart et

“Det er en fantastisk viden at have, fordi den giver kontrol til at styre, hvordan man har det, og den autonomi er jo noget af det vigtigste, man kan give et menneske”


/ liv

“Ved at puste langsomt ud får du fat i det parasympatiske nervesystem, som er det afslappende system”

9


liv /

“Det kræver træning hver dag. I toget, på cyklen, i supermarkedet. Start med to minutter, og langsomt begynder kroppen at huske”

årti, er det først nu, han oplever, at den bliver brugt. – Der er sket meget, men det tager lang tid, og det er først nu, at der kommer mere accept omkring mind­ fulness, yoga og åndedrætstræning, og hvordan det kan anvendes i for­ hold til stress og bedre arbejdsfor­ hold. Det halter stadig lidt bagefter i forhold til rehabilitering og forebyg­ gelse, men det kommer, siger han. Og det kan siges at være på tide. WHO anslår, at stress i 2020 vil være den største årsag til sygdom. Vi nær­ mer os altså med hastige skridt det tidspunkt, hvor stress kan anses som en pandemi. Derfor er der brug for at handle nu, hvis ikke stressen skal sparke benene væk under os. Men hvorfor har lige netop denne lidelse så godt et tag i os? Ifølge Stig skyldes det udefrakommende faktorer eller stressors, som han kalder dem. Jagten på hurtig nydelse Termen stressors dækker over mo­

10

bilt udstyr, sociale medier, hurtigheden og valgmulighe­ derne, som presser os udefra, påvirker os indeni og sætter vores tålmodighed voldsomt på prøve. – Vi forfalder til at tro, at vi altid kan få den øjeblikkeli­ ge nydelse, som det kan give at trykke på en app eller købe noget bling, og det giver en enorm skævvridning i forhold til at være i sig selv og i kroppen. Der skal arbejde, tålmodighed og evner til, men det er vi ikke vant til. Vi har svært ved at være tålmodige, siger Stig. Mens han snakker, kigger jeg på bordet mellem os. Begge vores telefoner ligger fremme. Det samme gør sig gældende på flere andre borde i caféen. For rigtig mange mennesker er det nemlig blevet et vilkår, at de skal være tilgængelige altid, hele tiden. Det er de færreste, der har muligheden for at afsige sig de dele af den teknologiske, moderne verden, som kan være skadelige for os. Og selv hvis vi kunne, er det ikke sikkert, at vi ville have lyst. Derfor er det vigtigt at understege, at det ikke handler om at vælge enten dét liv og få stress, eller det mere simp­ le liv og undgå det. Det handler om at mærke kroppen og integrere nye elementer i hverdagen for at opnå harmoni. Vejrtrækning reflekterer sindet Kroppen, og at lytte til den, er på sin vis den ældste menneskelige lære. Det er det, der har ført os frem som art. Men i takt med, at der er kommet nye ting at lære –

computere, apps, internet, normer på sociale medier – er den gamle visdom langsomt forsvundet fra både vores skolevæsen og vores bevidsthed. I andre dele af verden – Kina, Indi­ en, Japan – har de ikke glemt, hvad mennesket erfarede for mange år si­ den. At vejrtrækningen er en reflek­ sion af sindet, og at man ved at styre åndedrættet kan kontrollere sindstil­ standen. Derfor arbejder de også i høj grad med åndedræt, yoga og energier. Emner, der også har sneget sig ind i dansk kultur. Det har Stig besøgt Asien for at lære om og på egen krop mærket mag­ ten i et åndedrag. Det kan lyde spiritu­ elt eller åndeligt, og det er det måske også, men det er det ikke udelukkende. For der sker helt fysiologisk noget med kroppen, når vi trækker luften dybt ind, ned i mellemgulvet, og kon­ trollerer vores udånding. – Det, der sker, når man puster langsomt ud, er, at man tænder for vagusnerven. Det er den tiende hjer­


/ liv nenerve, som starter i åndedrætscen­ tret og styrer pulsen. Ved at puste langsomt ud får du fat i det parasym­ patiske nervesystem, som er det af­ slappende system, siger Stig. Ved pausen vender vi tilbage til nuet Han forklarer, at det parasympatiske nervesystem er en del af det autono­ me nervesystem, som også indeholder det stressende system, som de fleste af os befinder os i det meste af tiden. Men ved at gøre noget så simpelt, som at puste luften langsomt ud, kan vi sænke pulsen og som ved at trykke på en knap skifte fra det stressende til det afslappende system. – Det er næsten sådan en helt hal­ leluja-oplevelse, når jeg fortæller folk, at de selv kan skifte på den måde, og det er uanfægtet, hvad de er stressede af. Og de fysiologiske effekter stopper ikke der. For en kontrolleret vejrtræk­ ning kan også give hjernen ro. Vi tæn­ ker ikke over det, men hver gang vi ta­ ger en vejrtrækning rykker hjernen sig, fordi blodet rykker rundt i krop­ pen. Ved at have fokus på pausen mel­ lem hvert åndedrag eller holde vejret i bare ti sekunder, giver du altså hjernen en pause, og med den pause, forklarer Stig, kan vi vende tilbage til nuet. – Åndedrættet er altid i nuet, og det er det, der gør det så stærkt. Mange mennesker lever enten i forti­ den eller fremtiden. Tænker på, hvad de ikke skulle have gjort, eller hvad de skal gøre i morgen, men med ån­ dedrættet bliver de trukket tilbage, siger han. I den viden ligger også et meget vigtigt element af, hvad vejrtræknin­ gen kan fortælle os og gøre for os. Det er nemlig en refleksion af vores sindstilstand. Vi skal huske at aktivere ­mellemgulvet Stig forklarer, at vejrtrækningen er så tæt knyttet til nervesystemet, at den måde vi har det i sindet, sjælen og hjertet kommer til udtryk i vores vejrtrækning. Hvis vi er bange, kede af det eller stressede smitter det af på den måde, vi trækker vejret. Så vil

vi trække vejret hurtigt ind og ud, og luften vil sjældent blive trukket ned, hvor den hører hjemme. Stig rykker frem på stolen og hen mod mig. Han lægger nogle fingre på min mave og siger: “Det er her, luften skal ned”. Det er ikke maven, han refererer til, men mellemgulvet. Og jeg må konstatere, at det slet ikke er der, min luft ender. Og det er ikke fordi, jeg er bange eller nervøs, men fordi jeg ikke er vant til at trække vejret på den måde. Når jeg kigger ned mod Stigs hånd, kan jeg derimod se, hvordan min bryst­ kasse rykker på sig. Sådan trækker mange vejret, siger han. Men det er altså ikke det, der er bedst for kroppen. For ved ikke at aktivere mellemgulvet lader man både en stor muskel svinde ind og kan risikere at bære rundt på en masse indestængte følelser og oplevelser, der alle samler sig i mellemgulvet, og ikke bliver forløst. Vi smitter hinanden med dårlig vejrtrækning Heldigvis kan vi, lige såvel som vi kan opbygge dårlige va­ ner, indlære gode, og ved at gøre det, ændrer vi ikke bare iltoptaget, men vi kan grundet sammenkoblingen mellem vejrtrækningen og nervesystemet ændre hele vores sindstilstand – og sågar tilstanden hos dem omkring os. – Den måde vi trækker vejret på, påvirker ikke kun os selv, det påvirker også andre i rummet. Så hvis man er stresset og derfor har en stresset vejrtrækning, så smitter det – ligesom gab. Men ved bare at tage ti sekunder, hvor man holder vejret og giver hjernen ro, sker der noget. Det kan du jo også mærke mellem os nu, siger Stig. Jeg holder vejret med ham og kan mærke det. Mærke hvordan jeg i den tid ikke tænker på andet, og at jeg bag­ efter har sænket skuldrene og er mere tilstede.

“Vi forfalder til at tro, at vi altid kan få den øjeblikkelige nydelse, som det kan give at trykke på en app eller købe noget bling” I løbet af min tid med Stig bliver jeg mere og mere be­ vidst om, at der virkelig er noget om det med åndedrættet, og at min egen vejrtrækning langtfra er så optimal, som den kunne være. Måske kan du mærke det samme. Så er spørgs­ målet jo bare, hvordan man vender den dårlige vane rundt. Træn hver dag Det allerførste skridt imod at få en mere hensigtsmæssig vejrtrækning og et mere roligt sind er at blive bevidst om sine vaner. En måde at finde ud af det på kan være ved at filme sig selv. Det kan nemlig hjælpe en til at se, hvornår man trækker vejret uhensigtsmæssigt. Når man har lært sine vaner at kende, kan man begynde at lave om på dem, og det er her, det svære arbejde begynder. – Vi skal gå fra dårlige vaner til gode vaner. Arbejde med de ubevidste vaner, som mange har, hvor de trækker

vejret forkert, og ændre på dem, og det kræver træning hver dag. I toget, på cyklen, i supermarkedet. Start med to minutter, og langsomt begynder kroppen at huske, siger Stig. Øv dig i at trække vejret helt ned i mellemgulvet. Hold pause mellem ind- og udånding og lad vær med at pust luften ud med kraft, men kon­ troller udåndingen, så den varer dob­ belt så lang tid som indåndingen. Afslapning på kommando Med tiden vil de gode vaner virke naturlige, og den ordentlige vejtræk­ ning vil følge med selv ind i søvnen. Men ændringer sker ikke af sig selv eller over natten. Det tager tid. Med tiden vil noget så simpelt som et åndedrag også blive en styrke, ja nærmest et våben, der kan bruges mod stress. Kontakten med kroppen vil blive forstærket, og det stressede nervesystem kan få en pause, fordi du har evnen til at slå det fra og tæn­ de for det afslappende system. – Jeg kalder det ”relax on de­ mand”, og det er en fantastisk viden at have, fordi den giver kontrol til at styre, hvordan man har det, og den autonomi er jo noget af det vigtigste, man kan give et menneske, siger Stig. Jeg forlader ham igen på caféen. Gaderne ligger relativt øde, og jeg stop­ per op på en tom vej. Ligger en hånd på min mave og en på min brystkasse. Mærker hvordan jeg kan styre, hvilke dele af min krop, der bevæger sig, men også at det er hårdt. Jeg bliver bevidst om, at jeg trækker vejret ind gennem munden og mærker, hvordan min tun­ ge bliver kold og tør og vælger at træk­ ke det ind gennem næsen. Jeg fornemmer duften af regn. Jeg prøver at kontrollere min udån­ ding og holde de passende pauser, men det er også tydeligt, at det er uvant for min krop. Du kan prøve at gøre det samme og se, om du an mærke en forskel. Mærke om det, på trods af den måske uvante følelse, også virker af­ slappende? Så er det bare at begynde at gøre det hver dag, hele dagen.

11


tema / Af/ Marie Raes Foto/ Scanpix/Iris

tema Spændt op - spændt af

Vi er født til at elske sukker

- nu slår det os langsomt ihjel Den nyfødte ligger på mors mave. Om et øjeblik får den nyfødte en overraskelse, som den aldrig kommer til at glemme – aldrig som i aldrig nogensinde: En overraskelse, der handler om dens eksistens og overlevelse, og som i dens moderne liv med tiden kan blive dens endeligt og død.

Indtil fødslen har fosteret fået sin ernæ­ ring direkte ind i kroppen gennem navlestren­ gen via udvekslingen af blod mellem mor og foster. Fosteret har ingen erfaring og oplevelse af mæthed eller for den sags skyld sult, for fosteret tager under normale omstændighe­ der præcis det, der er brug for fra sin mor på det givne tidspunkt i sin udvikling. Fordøjelsessystemet fra mund til ende­ tarm er ikke fuldt aktiveret ved fødslen, og alt hvad der foregår i den passage, er stadig udenfor fosterets egen kontrol og medvir­ ken. Sanseindtrykkene i fosterlivet er be­ skyttede og ret begrænsede, men især smagssansen er henvist til en triviel oplevel­ se af smagen af fostervand. Men det bliver der i den grad rådet bod på efter fødslen. Fødslen er overstået, den nyfødte har været igennem tryk og pres, har fået fri bevægelighed uden ydre begrænsninger, mærker kraftig temperaturforskel, hører stærke lyde, fornemmer lys uden af­ skærmning og bruger lungerne og der­ med lugtesansen for første gang. Det må føles voldsomt, og det er godt, at vi ikke husker det som sådan. Marie Raes

12

Den sødeste smag Så sker det forløsende øjeblik: Baby

bliver lagt til brystet. Første dråbe på babys læber overrasker med en ukendt velsmag af sødme, og der kommer en øjeblikkelig hormonrespons af dopamin. Baby får sit første kick, sus og rus, og baby vil have mere. Uden dette lykkesus ville baby ikke være ansporet til at fortsætte med den indtil nu ukendte funktion: at smage og suge. Heldigvis findes sutterefleksen, for det at suge kræver undertryk i mundhulen, teknik og især vil­ je, men det lærer baby hurtigt, når belønningssy­ stemet er højaktivt og udløser gevinst, hver gang der suges. Dopamin-eksplosionen kombineret med over­ raskelsen giver en stærk hukommelse om beløn­ ningen. Hukommelsen driver derefter indsatsen ift. forventningen og belønningen (Professor og neuroforsker Ray Dolan, modtager af The Brain Prize). Evolutionen har udrustet mennesker med særlige mekanismer, der fremmer læring om kil­ der til belønning, samt at give en motivation til at søge sådanne belønninger, næsten uanset omkost­ ningerne. Virkningen af dopamin, er nøglen til disse me­ kanismer. Hormonelle belønninger opstår oprin­

“Baby får sit første kick, sus og rus, og baby vil have mere”


Æ RL TK G AN

IGHEDSFO RH OL D

SUKKER –

ET LI VS L

/ tema

deligt ved f.eks. anskaffelse af mad, ved kamp, sejr og sex. Livslang kærlighed til sødme Baby er ”hooked” og har fået et hormon­ styret incitament til også at få tilført den næring, der er brug for i form af moder­ mælkens protein og fedt. Dette incitament sikrer barnets overlevelse. Som sidegevin­ ster og liggende i mors favn oplever barnet tryghed, kærlighed, trøst, kontakt, varme og hygge, og det bliver en livslang forbin­ delse. Når barnet er blevet stort nok til også at spise voksenmad, er interessen for moder­ mælk dalende og på et tidspunkt fuldstæn­ dig væk. Men hukommelsen for sødme lig­ ger der for altid og er utrolig svær at bekæmpe. Hukommelsen er så stærk, at selvom du ikke har brug for sukker, efter du er gået over til fast føde med protein, fedt og grøntsager, så vil du vælge sødt, når det er der. Samtidig får du erindringen om kærlig­ hed, trøst og hygge: Indvendige krammere.

“Mange tror, at sukker altid har været en del af menneskets kost, men i det store perspektiv er sukker et nyt produkt” Vi har for let til sukker Indtil for blot 200 år siden var denne hormonelle mekanisme en ufarlig sikring af artens over­ levelse, fordi tilgangen til sukker var nærved ikke-eksisterende. Efter industrialiseringen og bl.a. forædling af roer til sukkerroer er ”dopa­ minkicket” i dag en af vejene til sygdom og død. Den massive tilstedeværelse af alle former for sukker er en af de væsentligste årsager til fedmeepidemien (51 pct. af alle danskere er over­ vægtige) og den stigende forekomst af f.eks. dia­ betes/forstadier til diabetes (20 pct.) og fedtlever (NAFLD 25 pct.). Der er en direkte fysiologisk sammenhæng mellem et højt og vedvarende ind­ tag af sukkerarter og nævnte sygdomme. Mange tror, at sukker altid har været en del af menneskets kost, men i det store perspektiv

13


tema / er sukker et nyt produkt. Her er en gennemgang af tilgængelighed til sukkerstoffer igennem menneskets millionår lange historie. Honning: •S  ukker fandtes oprindeligt kun na­ turligt i sin rene form som honning. •V  ores forfædre spiste det sjældent. •D  et var svært tilgængeligt og sæso­ nafhængigt. Sukkerrør: •O  prindelig form som sukkergræs på Stillehavsøerne for ca. 15.000 år siden. •L  angvarig forædlingsperiode i Asien, Mellemøsten, Middelhavslan­ dene, Vestindiske Øer. •F  ra 1100 og indtil 1800 industriali­ seres sukkerproduktion, men der var begrænset adgang til sukker fra bl.a. Vestindiske Øer. Sukkerroer: •U  dvikles og forædles i Europa og Rusland 1800-1850. Sukker i Danmark: • I 1700-tallet er sukker fra sukker­ rør forbeholdt velhavere + som medicin. • I begyndelsen af 1800-tallet spiser hver dansker ca. 4 kg sukker om året – fortrinsvis fra sukkerrør. • I 1890 spiser vi ca. 18 kg om om året fortrinsvis fra sukkerroer. • I dag får hver dansker over 40 kg om året fra forskellige sukkerarter = ca. 55 sukkerknalder om dagen i gennemsnit. Frugt: •D  e fleste frugtarter er i dag foræd­ let, så de er unaturligt søde og mere sukkerfyldte end deres oprindelige frugtart. Sukker tilsættes for salg Vi kan selv hver især forsøge at undgå sukkerstoffer i hverdagens hjemmelavede mad og måltider. Den store udfordring er at undgå sukker­ stoffer i fødevareprodukter, der har været en tur igennem en fabrik, for vi er omgivet af sukker, både det syn­

14

“Hukommelsen for sødme ligger der for altid og er utrolig svær at bekæmpe” lige og det skjulte. Sukker findes i 70 pct. af vores fødevarer og ikke bare i de produkter, hvor man forventer tilsat sukker som f.eks. i kager og kiks, men også i fødevarer, der ikke naturligt burde have sukker tilsat – f.eks. kødprodukter, grøntsagsprodukter og økologiske varer. Sukkeret er tilsat for salgets skyld, ikke for sundhedens skyld, og fødevareindustri­ en udnytter din urgamle indbyggede suk­ kertrang og belønningsmekanisme til at sælge deres produkter. Vi har kunnet leve uden sukker i millio­ ner af år, men på få århundreder er det ved at slå os ihjel. Heldigvis er der en åbenlys løsning på forebyggelse og til dels også hel­ bredelse af sukkerrelaterede sygdomme: At fjerne sukkeret helt. Hvordan slipper vi sukker? Hvordan undgår vi sukker, som er allevegne omkring os, og som med tiden er blevet en så indgroet del af vores kultur og sociale samvær? Vi kan ikke forvente, at fødevareindustrien vil forringe deres indtjeningsmuligheder, så vi er nødt til at tage sagen i egen hånd. Én ting er sikker: Sukker er helt unødvendigt for kroppen og skadelig i længden.

Sådan kan du komme videre frem mod et sukkerfrit og sundere liv:

1 Tøm hjemmet for sukker og sødede fødevarer. Når det ikke er i huset, så bliver du ikke fristet.

2 Spis rigtig mad. Spis dig mæt inden du køber ind, så bliver du ikke så let fristet til impulskøb.

3 Læs på varedeklarationerne, når du køber ind og stil varen tilbage igen, hvis der er sukker i.

4 Sørg for at have en nøje planlagt strategi klar, hvis du bliver ramt af sukkertrang. Sukkertrang er et tegn på, at dit indre ur-menneske mangler noget, så find en ”non-food” måde at tilfredsstille den mangel på (ring til en god ven, tag 20 hop på stedet, giv dig selv to minutters latter, lyt til din yndlingssang).

5 Vær ærlig, når nogen byder dig kage eller slik: ”Nej tak, jeg vil gerne undgå søde sager”.

6 Vær tålmodig og beslutsom. Tag en dag af gangen – hver ny dag uden sukker er en sejr. At skippe sukker kræver afvænning, men du vil i løbet af nogle uger let kunne lade kagefadet passere forbi og lade slikskålen være.


/ tema

Danmarks eneste Q10-produkt til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Bio-Qinon Q10, det originale Q10-produkt, med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed. Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret, og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser.

Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10. Q10 er et livsvigtigt vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion. Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form. Når cellen behøver energi, spaltes

ATP-molekylet, og den oplagrede energi frigives. Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

Bio-Qinon Q10 30 mg Stærkt vitaminpræparat til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel. 1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.

- også som kosttilskud:

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold Kosttilskud med 100 mg coenzym Q10 og B2-vitamin (riboflavin).

Bio-Active Uniqinol Kosttilskud med 50 mg coenzym Q10 i form af ubiqinol

15

DK_Q10_AD_Naturli_210x275_0418

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk


tema / Foto/ Scanpix/Iris

tema Spændt o p - spændt a f

Spis min skat, så er du sød!

Dybt nede i enhver mors DNA ligger ønsket om at se sit barn vokse, trives og blive sund og stærk. Samme sted ligger også frygten. Frygten for at ens barn kan blive syg og måske ikke overleve. Hvis barnet ikke spiser ret meget, så kommer denne frygt i spil. Det er instinkter, som sandsynligvis stammer helt tilbage fra dengang, der var konstant usikkerhed for, at der ikke var mad nok til alle.

Af Anette Straadt Sundhedsplejerske

I dag har vi i vores del af verden overflod af mad. Ingen behøver gå sultne i seng. Men vores instinkter lever i bedste velgående. De ligger så dybt i os, at de ikke forsvinder, selvom omgivelserne gør. Derfor bliver vi som mødre og fædre meget nemt påvirkede og bekymrede, hvis vores barn spiser meget lidt. Småtspisende børn påvirker hele familiens triv­ sel. Når mor og far er bekymrede, går det ud over overskuddet i familien. Dagen igennem bliver der brugt en masse tid og opmærksomhed på at få bar­ net til at spise. Der bliver kræset om maden og ofte brugt lang tid på at fremtrylle lækre retter. Når bar­ net så ikke vil spise eller kun spiser meget lidt, så for­ dobles frustrationen, fordi forældrene bliver irritere­ de over at have brugt så meget tid og energi til ingen nytte. Følelsen af at være en dårlig mor/far rammer, når det føles som en fiasko ikke at kunne få sit barn til at spise. Vi går på kompromis for at få mad ned Risikoen for at føle sig som en dårlig forælder er også stor, når sundhedsplejersken, lægen eller andre spørger ind til måltider og mad. Eller når man sidder i et selskab, og ens barn kun prikker lidt til maden.

“Husk at eftermiddagsmaden også er et regulært måltid. Det skal ikke være en snack med søde sager eller udelukkende frugt” 16

Lysten til at gøre næsten hvad som helst, for at få bar­ net til at spise, rammer mange. Det kan være at servere mad, mens barnet ser iPad, så der kan listes lidt ekstra mad ind, uden at barnet opdager det. Det kan være at se stort på sund ernæring og servere Nutella og Cocopops til morgenmad, hvidt brød til frokost og hvide pasta med ketchup til aftensmad. Det kan også være at servere små snacks som frugts­ tænger og mælkesnitter som mellemmåltider hver time dagen igennem. Ingen forældre gør dette, fordi de ønsker at give deres barn usund mad. Men ønsket om at få sit barn til trods alt at spise bare et eller andet fylder så me­ get, at næringsindholdet i maden bliver mindre vigtigt. Find årsagen bag spiseproblemerne Lad os se på, hvilke redskaber du kan benytte for at hjælpe dit barn til gode spisevaner og til at sørge for at dit barn får en sund og nærende kost. Nogle børn har motoriske problemer med at spise ma­ den. Hvis du oplever at dit barn skal tygge meget længe, har svært ved at styre maden i munden, har en meget sensitiv brækrefleks eller lignende, så overvej at få hjælp til at se på dit barn. Du kan få tjekket dit barn for spændinger i ansigt og hals f.eks. hos en osteopat. Og du kan få hjælp af en ergo­ terapeut eller en sansemotorikkonsulent til at hjælpe dit barns sanseapparat i balance. Hvis dit barns sansesyste­ mer er sensitive, så kan både smage, lugte og forskellige konsistenser være ekstra udfordrende. Her kan for ek­ sempel massage på hele kroppen hjælpe. Få eventuelt vej­


/ tema

Opstart på mere fast føde Små børn, der stadig ammes, får en del af deres appetit dækket med ammemælken. Hvis du gerne vil have dit barn til at spise mere fast føde, og barnet er klar til det rent aldersmæssigt, så kan der være brug for at skrue ned for amningen. Især natteamning og amning lige efter måltiderne tager appetitten og motivationen væk fra at spise mere mad. Nogle mødre tænker, at de må vente med at skære ned for amningen, til barnet spiser mere fast føde. Men det er

som oftest lige omvendt. Når amnin­ gen bliver reduceret, så får barnet ap­ petit og lyst til at spise mere fast føde. Den tryghed, der er forbundet med amningen, kan stadig gives via masser af kontakt og nærvær, men uden at der er et bryst indblandet. Appetit kræver perioder uden mad For større børn har appetit og ryt­ mer også betydning. Hvis barnet ikke spiser ret meget til et måltid, så hav så vidt muligt is i maven. Respekter, at barnet ikke vil have mere mad, men hold fast i, at der først er mad igen til næste måltid.

SAGER VENDE SØDE R SM AG S

LØ GE NE

VÆ A FR

ND MI AL G NÆ ELI RINGSRIG MAD.

“Det, at spise mad eller undgå at spise, er en af barnets måder at vise ubalance på”

helt andet, så spejler børn det rigtigt ofte. Det, at spise mad eller undgå at spise, er en af barnets måder at vise ubalan­ ce på. Er der områder omkring følelser og relationer eller lignende, der støjer i familien, så få gerne hjælp til at kom­ me videre. Det kan f.eks. være hos en familieterapeut.

K

ledning af en sansemotorikkonsu­ lent. Nogle børn undgår at spise, fordi maden giver dem ubehag. Det kan være smerter i maven, forstoppelse, hovedpine, tilbageløb i spiserøret el­ ler mere diffuse symptomer. Ikke alle børn kan sætte ord på det. For en del af børnene vil det også resultere i mere synlige symptomer som eksem, dårlig søvn, uro, oppu­ stethed, prutter med ubehagelig lugt el. lign. Hvis du får en mistanke om, at dit barn får reaktioner af noget, det spiser, så få gerne tjekket for al­ lergier hos lægen. Opsøg også gerne en dygtig behandler, som kan hjælpe med at afklare eventuelle ikke-aller­ giske-fødevarereaktioner. Det kan f.eks. være med en udelukkelsesdiæt. At være en familie kan på mange måder være udfordrende. Hvis der er perioder med stress, med sygdom, med nye opgaver, nyt hjem eller noget

17


tema /

Lad gerne barnet mærke, at det bli­ ver sulten imellem måltiderne. Sørg for, at alle måltider er sunde og næ­ rende – også eftermiddagsmaden. Snacks hver time og mad, der sma­ ger meget sødt, er ofte en ond spiral. Barnet når aldrig at føle sig sulten, og smagsløgene vender sig væk fra at kunne lide andet end den søde smag. Fire måltider dagligt passer til mange børn: Morgenmad, frokost, eftermiddagsmad og aftensmad. Hvis dit barn spiser tidligt morgenmad, kan der også være behov for formid­ dagsmad. Det bliver serveret i de fle­ ste vuggestuer og børnehaver. Husk at eftermiddagsmaden også er et re­ gulært måltid. Det skal ikke være en snack med søde sager eller udeluk­ kende frugt. Det må f.eks. meget ger­ ne være lidt grøntsager, en rugbrød med pålæg og lidt frugt. Kræsenhed, der flytter Mange forældre har oplevet, at et barn svinger utroligt meget omkring, hvad det kan lide og ikke lide. Nu

18

“Lysten til at gøre næsten hvad som helst, for at få barnet til at spise, rammer mange” troede man lige, at frikadeller var sagen, fordi barnet har guffet tre styk til aftensmad i går. Men dagen efter, så nægter barnet at spise dem. Når det sker, så bevar roen og erkend barnets valg. Lad det spise noget af tilbehøret i stedet. Jo mindre drama, der bliver, jo hurtigere kommer barnet som oftest over en periodevis kræsenhed. Undgå så vidt muligt at blande maden sammen. De fle­ ste børn har en neofobisk fase, som betyder, at de bliver meget selektive overfor ny mad og nogle gange også over­ for mad, de tidligere har spist med velbehag. Det er helt naturligt og det går over igen med tiden, hvis man fortsæt­ ter med at tilbyde dem forskellig mad. Hjælp barnet ved at lade maden ligge adskilt i skåle og også på tallerkenen. Indret jer omkring spisebordet Lad dit barn sidde i fred og spise. Sørg for en god stem­ ning omkring bordet. Lad være med nøje at overvåge dit barns indtag af mad, selvom det kan være svært. Mange børn sidder for bordenden med forældre på hver side. Det er en position, hvor man er meget til skue, og hvor rigtig meget opmærksomhed samler sig.

Det kan i sig selv føles som et pres. Lad i stedet barnet have en mere ligeværdig plads ved siden af den ene forælder. Vis barnet, at I ny­ der at sidde sammen og hygge jer, og at I sætter pris på barnets selskab. Vægt og børn Hvis dit barn har svært ved at holde sin vægtkurve, så sørg selvfølgelig for at få dit barn tjekket hos lægen for at udelukke sygdomme. Gør barnets mad ekstra nærings­ rig ved for eksempel at tilføre sunde fedtstoffer, hvor det er muligt. Særlige næringsrige fødevarer med både kalorier og næringsstoffer er nøddesmør som peanutbutter, tahin og mandelsmør, smør fra køer, kokosolie, æg, avocado og fuldkorn. Flydende næring kan også supplere, hvis der er brug for ekstra næring. Lav for eksempel en smoothie på is­ kold kokosmælk, banan og vanilje. Server den til måltiderne, men bare et enkelt glas, så den ikke tager appe­ titten fra resten af maden.


/ tema Al forandring kræver tålmodighed  Forskning viser, at forandring kræver små skridt. Tænk på, hvis du var vegetar i dag og skulle gå over til at leve af traditionel grønlandsk mad i morgen med masser af kød og spæk. Det ville være helt uoverskueligt og ville kræve en del tilvænning. Børn er ingen undtagelse – snarere tværtimod. Hvis dit barn kun vil spise lidt af bestemte ting, så prøv at lav bitte­ små ændringer. Bland to pct. havregryn i Cocopopsene. Bland fem pct. naturel yoghurt i frugtyoghurten. Bland fem pct. fuldkornspasta i den hvide pasta. Vær kreativ og find den måde du kan tilføje bare fem pct. mere sundhed til dit barns mad. Hvis det ikke er en succes, så gå et skridt længere tilbage og sats på to pct. To nye procent hver anden uge bliver til en ret stor forandring på et år. Ofte har vi tendens til at tage for store forandrings-skridt og dermed mislykkes med dem.  Inddrag gerne barnet i planerne, hvis det er lidt større børn. Fortæl dem, at du har besluttet, at det fra nu af er sådan, at man kun spiser til hovedmåltiderne. Der bliver ikke serveret snacks eller andet ind imellem. På den måde får du også fortalt barnet, at du tror på, at barnet sagtens kan spise sig mæt til måltiderne. Søde sager er ikke en erstatning Fald ikke for fristelsen til at lokke dit barn med søde sager for at få det til at spise. Søde sager giver kalorier, men det trækker negativt på dit barns sundhedskonto, fordi det sætter blodsukkeret i store sving. Slik, kiks, müslibarer, morgenmadsprodukter, frugtyoghurt, hvidt brød, safte­ vand og lignende indeholder ingen vitaminer, mineraler eller sporstoffer af betydning, men bruger i stedet af krop­ pens ressourcer for at blive omsat. Det påvirker bakteriebalancen i tarmsystemet negativt, hvilket blandt andet giver en negativ effekt på immunsyste­ met. Søde sager vender smagsløgene væk fra almindelig næ­ ringsrig mad. Det tager appetitten fra rigtig mad, og det kan også påvirke adfærd og søvn negativt. Af samme grund skal søde sager heller ikke bruges som belønning. Lad være med at sige: ”Hvis du spiser hele din skive rugbrød, så får du slik”. Det kan godt virke som en ef­ fektiv strategi på den korte bane. Men forskning viser, at det har tendens til at give bagslag. Det øger lysten til det søde og nedsætter lysten til det sunde på sigt. Hvis dit barn er stort nok til selv at gå i køkkenskabene, så er I nødt til helt at undgå at have slik, snacks osv. i hjemmet. Lav regler om, hvad man selv må tage (for eksempel en rug­ brød med ost eller andet usødet pålæg) hvis man kommer sulten hjem om eftermiddagen. Det er meget vigtigt, at du finder den store portion tål­ modighed frem. At ændre vaner er svært. Ofte bliver der to skridt frem og et tilbage. Men om et halvt år vil du kunne se tilbage og se, at I er kommet rigtigt langt med de gode vaner.

Er du Multikulturel? Mælkesyrebakterier

natur energi

NYHED

www.naturenergi.dk Solaray købes i din lokale Matas, Helsekostbutik, Helsemin, Netbutikker samt apoteker.

19


tema / Foto/ Scanpix/Iris

10 e råd t

il

g

od

tema Spændt o - spændt p af

stabilt blodsukker – mere energi og mindre stress Ustabile blodsukkerniveauer stresser som regel kroppen og påvirker den negativt. Stabile blodsukkerniveauer styrker og påvirker positivt. Derfor er det vigtigt at sætte sig ind i hvad, der påvirker netop dine blodsukkerog insulinniveauer. Denne artikel afslører ti af hemmelighederne bag stabile blodsukker- og insulinniveauer.

Blodsukkeret ligger som noget helt grundlæg­ gende under stort set alle kropslige systemer. Dine blodsukker- og insulinniveauer påvirker alle organer, balancer og celler i kroppen og har ind­ flydelse på såvel din hormonbalance som på dit nervesystem og immunforsvars funktionsevne.  

Af Anette Harbech Olesen Forfatter og blogger på madforlivet.com

Blodsukker og insulin er forbundet Insulin er et blodsukkerregulerende hormon, der udskilles fra bugspytkirtlen. Mængden af insulin, der udskilles, afhænger af det, du spiser og drikker, og den måde du i øvrigt lever på. Den fødevaregruppe, som insulinudskillelsen er mest påvirkelig af, er kulhydrater. Jo flere hurtige kul­ hydrater du spiser, jo mere insulin udskiller du. Har du en høj insulinproduktion, lider du af diabetes, af insulinresistens eller af metabolisk syndrom, er din risiko for at udvikle hjertekar­ sygdomme, Alzheimers sygdom og flere andre symptomtunge lidelser højere, end hvis du hol­ der dine blodsukker- og insulinniveauer ­stabile.

“Har du mistanke om ustabile niveauer, så kan du med fordel anskaffe dig en blodsukker­ måler og måle dine blodsukkerniveauer” 20

Vi har i mange år været meget fokuserede på blodsukkeret, men det betaler sig også at holde et vågent øje med insulinniveauerne. In­ sulin transporterer blandt andet sukker fra blo­ det og ind i cellerne, hvor det kan blive omdannet til energi. Eventuelt overskydende sukker deponeres i leveren eller i muskelcellerne, og findes der mere end disse celler kan lagre, så omdannes sukkeret til fedt, som lagres i fedtcellerne. Ofte dem, der sidder lige midt på maven. Depoterne i lever- og muskelceller har be­ grænset lagringskapacitet, og fyldes de for me­ get, så øges insulinudskillelsen, idet mængden af insulin, der skal bruges til at transportere sukker ind i depoterne, stiger ligefrem pro­ portionalt med, hvor fyldte depoterne er. Er sukkerdepoterne meget fyldte, kræver det uforholdsmæssigt meget insulin. Lever- og muskelceller kan også let udtræt­ tes, idet det er anstrengende for dem konstant at skulle modtage store mængder sukker. Hvis de ud­ trættes, kan konsekvensen være udvikling af insulinresi­ stens, som er forstadiet til type 2 diabetes. Mennesker, der lider af insulinresistens, har hyppigt høje inflammations­ niveauer. Det kan også være yderst vanskeligt at tabe sig i vægt, hvis diagnosen lyder på insulinresistens, ligesom risikoen for udvikling af andre sygdomme øges.


/ tema

Ti gode råd til stabilt blodsukker 1

4

Reducer dit indtag af sukker, hvidt brød og pasta. Også flydende og skjult sukker samt kunstige sødemidler og lightprodukter kan det betale sig at undgå, da de kan påvirke såvel blodsukker- som insulinniveauer i opadgående retning. Visse kunstige sødemidler kan påvirke hormonelt, ligesom de generelt kan få dig til at spise mere. Husk at alkohol også er baseret på sukker, så også her kan det betale sig at være påpasselig med mængderne.

Frugt er som udgangspunkt særdeles sundt, men visse typer frugt kan påvirke blodsukkerniveauet mere end andre. De 600 gram grønt, som vi gerne skulle spise hver dag, handler primært om grønsager og kan ikke erstattes af frugt. Mange, der har frugtordninger på arbejdet, kan forledes til at tro, at har de spist fem stykker frugt en dag, så kan det dække behovet. Det gør det ikke, det er grønsagerne, der tæller, og frugten kan indtages som et ekstra lille måltid. Lader du frugten få følge af et par mandler, så bevirker mandlernes indhold af gode fedtstoffer og proteiner et mere stabilt blodsukker. Undlad frugtjuice, hvis du gerne vil stabilisere blodsukkeret, spis hellere den hele frugt eller blend den, så du får de sunde fibre med.

2 Kombiner dine tre daglige måltider, så du til hvert måltid får såvel kulhydrater, (eksempelvis fra en halv tallerken grønsager, fra røde ris eller rigtige fuldkorn), gode proteiner, (eksempelvis fra fisk, fjerkræ, en velsyrnet yoghurt, bønner, linser eller hummus), samt sunde fedtstoffer (eksempelvis fra hørfrø, hampefrø, fisk eller olier heraf, eller fra ekstra jomfru olivenolie, nødder, kerner, mandler eller avocado). Ved at kombinere alle tre næringsstofgrupper – kulhydrater, protein og fedt til hvert eneste måltid – skaber du stabilitet og mæthed.

3 Spis en halv tallerken grønsager til hvert af dagens tre hovedmåltider. Grønsager er de bedste og sundeste kulhydrater, du kan spise. Særligt grønne grønsager som alle former for kål, spinat og squash samt eksempelvis svampe, græskar, løg, aubergine, tomater og spirer er velegnede til regulering af blodsukkerniveauerne. Spis dem dampede, bagte, svitsede eller rå, afhængig af smagsløg, tolerance og præference. Farverige, økologiske grønsager er rige på fibre og vitaminer og mineraler, og bidrager således til kroppens indre sundhed og balance.

5 Sukker, brød og kornprodukter hører også til gruppen af kulhydrater, og her kan det betale sig at være særdeles kvalitetsbevidst. Sukker er det bedst at undgå i for store mængder, ligesom hvidt, raffineret brød, herunder også visse former for rugbrød. Hvidt brød og pasta kan nemlig virke som sukker i kroppen. Derimod kan det betale sig at bage sit brød af økologisk, stenkværnet fuldkornsmel, hvor alle næringsstoffer er bevaret samt af frø og kerner. Sådanne uspolerede råvarer afføder en hel anden sund kropslig reaktion og bevirker samtidig hurtigere og større mæthed.

“Lever- og muskelceller kan også let udtrættes, idet det er anstrengende for dem konstant at skulle modtage store mængder sukker” 21


tema /

6

9

Også med hensyn til sunde fedtstoffer kan det betale sig at være yderst kvalitetsbevidst i dine valg. Du kan eksempelvis spise lidt mandler i morgen­myslien, lidt økologisk ørred eller sild til frokostmaden og ekstra jomfruolivenolie i dressingen eller pestoen til aftenens grønsager.

Vil du gerne hjælpe kroppen til hurtigere balance, så kan du udover dine daglige vitamintilskud også tage et tilskud af olivenbladsekstrakt. Det kan købes i helsekostforretninger eller på nettet, og det har i forsøg vist en effektivt regulerende blodsukker- og insulinsænkende effekt.

7

10

Proteiner tilfører vigtige byggesten og giver tillige god mæthed. Du kan vælge proteiner fra animalske kilder, som kød, fisk, fjerkræ, vildt og mælkeprodukter eller fra vegetabilske kilder fra eksempelvis bønner, linser og kikærter. Hvis ikke du allerede gør det, så kan jeg anbefale at prøve de vegetabilske kilder af i hverdagene, eksempelvis grønne frikadeller, sellerieller rødbedebøffer samt mandel-­ mælk og kokosyoghurt. Det behøver ikke at være enten/eller, men de fleste af os kan med stor sundhedsfordel skifte lidt af kødet og kødpålæg ud og erstatte det med de vegetabilske alternativer. Uanset, hvad du vælger, så hjælper protein til måltiderne med at stabilisere dine niveauer og giver dig bedre og hurtigere mæthed.

Du kan også med fordel være opmærksom på begrebet resistent stivelse. Stivelse findes blandt andet i korn, kartofler, visse grønsager og en række andre forskellige fødevarer, men der er forskel på stivelse, og ikke alle former for stivelse påvirker blodsukkeret negativt, det er nemlig ikke alle former for stivelse, der fordøjes. Nogle former for stivelse passerer næsten uændret din fordøjelseskanal, og det er den form, der kaldes for resistent stivelse. Det betyder, at kulhydraterne fra maden er i stand til at passere forbi mavesækken, uden at de fordøjes, optages eller påvirker blodsukkeret. Resistent stivelse finder du primært i korn, uforarbejdet havre, frø, cashewnødder og bælgfrugter, rå kartofler samt i grønne bananer. Der kan også dannes resistent stivelse, når en fødevare tilberedes, eksempelvis når du koger kartofler eller ris og sætter dem i køleskab og spiser dem afkølede dagen efter. Så bliver en del af stivelsen i kartoflerne og risen omdannet til resistent stivelse, hvorved påvirkningen af blodsukkeret mindskes.

8 Motion har en fantastisk god indvirkning på såvel blodsukker- som insulinniveauer, så find den motionsform, der passer dig bedst, og som gør dig glad og inkluder mindst en halv times bevægelse hver dag.

“Lader du frugten få følge af et par mandler, så bevirker mandlernes indhold af gode fedtstoffer og proteiner et mere stabilt blodsukker” 22

Grønne bananer og stivelse Resistent stivelse påvirker blodsukkeret mindre, men der er stadig meget, vi ikke ved om resistent stivelse. Derfor er forskerne i fuld gang med at undersøge, om stivelsen i brød ved nedfrysning og ristning kan omdannes til resistent stivelse. Vi ved, at kogte, afkølede kartofler og ris indeholder langt mere resistent stivelse, end når de er varme, men også grønne, umodne bananer er rige på resistent stivelse. I USA er det blevet populært at indtage grønne bananer i pulverform (frysetørrede), som et kosttilskud, der tilsættes smoothies eller supper, fordi det modvirker insulinresistens og virker stabiliserende på blodsukkeret. Bananers høje indhold af stivelse ændrer sig i takt med at bananen modnes. Jo mere moden en banan er, des højere er indholdet af sukker. Jo mere umoden en banan er, des højere indhold af resistent stivelse. Undersøgelser har vist, at mennesker med type 2 diabetes, insulinresistens eller ustabile blodsukkerniveauer faktisk med stor sundhedsfordel kan spise en eller to grønne bananer dagligt. Enten i lidt Acido med hakkede mandler og havregryn eller dyppet i Acido og rullet i hakkede nødder og kerner eller i en stabiliserende smoothie med eksempelvis spinat, avocado, mandelmælk og kanel.

Stabilt er nøglen til optimal vægt Har du et ønske om at blive sundere og eventuelt også tabe dig nogle kilo, så er det fuldstændig afgørende, at du får stabiliseret dine blodsukker- og insulinniveauer. Du kan via kost og motion genetablere de fine balan­ cer, men det kan tage nogle uger. Til gengæld er stabilitet i niveauerne en forudsætning for et effektivt vægttab, ligesom det har stor betydning for din generelle sundhed. Har du mistanke om ustabile niveauer, så kan du med fordel anskaffe dig en blodsukkermåler og måle dine blodsukkerniveauer hver morgen på fastende hjer­ te samt eventuelt før og efter hvert måltid. På Madforli­ vet.com kan du finde et Blodsukkerskema, hvori du kan indføre niveauerne i løbet af dagen. På den måde kan du også blive klogere på, hvilke fødevarer, der provokerer dine blodsukkerniveauer mest, og hvordan niveauerne påvirker dit generelle velbefindende.


/ oase FÅS SOM

LE PS

Ekstra energi!

KA G SOM T RO ON I

C

Ginsengs virkning har været kendt i rigtig mange år, men den energigivende virkning afhænger rigtig meget af behandlingen fra plante til kosttilskud. Ginsana udvindes ved hjælp af en helt speciel og kompleks standardiseret ekstrakti­ onsmetode, der betyder, at indholdet er bedst muligt, når det kommer til at bidrage til men­ talt overskud, energi, udholdenhed og kroppens modstandsdygtighed over for stress. Ginsana G115 har i studier vist at have adaptogene egenskaber ved at øge adenosine Triphosphate (ATP) – det molekyle, der bringer energi til alle celler i kroppen. Adaptogener er stoffer, som både kan stimulere og hæmme de samme kropslige funk­ tioner, alt afhængig af det aktuelle behov. Dette skyldes, at adaptogener blandt andet på­ virker det hormonelle system og immunsystemet. De aktive indholdsstoffer bevirker, at kroppen generelt bliver bedre til at administrere energien, så den øges i dagtimerne, mens nattesøvnen bliver dybere og roligere. Ginsana G115 fås som kapsler og som tonic uden alkohol (men med tilsat sukker), som bedst ­tages i forbindelse med morgenmad. Find begge versioner i din helsekost. Forhandlerinfo: Novasel, tlf. 63 23 00 02

Få styr på nerverne Kroppens egen energi Vi producerer selv Q10 i kroppen, men med alderen lidt mindre – og er du ikke kun ved at blive ældre, men også mere træt, kan et tilskud være en stor hjælp. Til gengæld er coenzym Q10 ikke et stof, der er let at lave optageligt for kroppen. Q10-molekylerne har nemlig en tendens til at klumpe sig sammen og danne store, ufor­ døjelige krystaller, som ikke kan trænge igennem tarm­ væggen og ind i blodet. Pharma Nord har udviklet en unik fremstillingsmetode, hvor man blander coenzym Q10 med to sojaolier med for­ skelligt smeltepunkt. Dernæst bliver Q10/olie-blandinger­ ne udsat for en speciel varmebehandling, som ændrer overfladen af krystallerne. Dette bevirker, at krystallerne opløses fuldstændigt, når de kommer ned i fordøjelsen. De enkelte Q10-molekyler kan nu passere frit igennem tarm­ væggen og ind i blodbanen. Pharma Nords Q10-præparat, Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold, fås i helsekostforretninger, apoteker og Matas.

Vi kender nok alle sammen til situationer eller følelser, der kan gøre os stressede, nervøse eller urolige. Men står det på for længe, eller tager de negative følelser overhånd, kan kroppen have brug for en håndsrækning i form af relevante tilskud. Når kroppen er stresset og i ubalance, kan vi nemlig komme til at mangle vigtige vitalstoffer. Med Neurosan, der indeholder aktive stoffer fra havre, ginkgo biloba, risprotein, hvedespirer og calcium, kan du genopbygge balancen i krop og sind ved at mindske nervøsi­ tet, stress, udmattelse, koncentrationsvanskeligheder og styrke ner­ vesystemet, så du også får en roligere søvn. Find Neurosan hos helsekostforretninger. Forhandlerinfo: Bioforce, tlf. 87 70 87 70

Forhandlerinfo: Pharma Nord, tlf. 75 85 74 00

23


tema / Af/ Malene Tonnung Foto/ AdobeStock

tema

op Spændt af t - spænd

Stresset?

Og nu med forkølelsessår? Det fleste af os får små hints fra kroppen, når vi bliver stressede. Måske forstoppelse, tics eller forkølelsessår. Det skyldes ikke mindst, at vores stressede kroppe nedprioriterer immunforsvaret. Når vi bliver stressede, begynder kroppen at prioritere. Det betyder, at funktioner, der ikke har betydning for vores overlevelse her og nu, bliver sat ud af kraft. Det er f.eks. vigtigere at kunne løbe stærkt, hvis vi er udsat for en umiddelbar fare, end det er at kunne reproducere os selv eller bekæmpe sygdomme. For hvad skal vi bruge det til, hvis vi ikke løb væk fra faren hurtigt nok? Det er smart nok, men i dag, hvor kroppen ikke for­ står, at vi altså ikke risikerer døden, når vi stresser – er det knapt så smart. Det giver nemlig adgang for bl.a. virus, der ligger og venter på en åbning i immunforsvaret, til at bryde ud i fuldt flor.

24

Herpes simplex virus er et så­ dant virus, som omkring 80 pct. af os har været i kontakt med og der­ med har antistoffer imod. Vi ken­ der det også som forkølelsessår, og folk, der lider af det, ved, at bl.a. stress kan sætte gang i et udbrud. Styrk immunforsvaret mod virus Men nu kan vi jo næppe gå rundt i konstant tilstand af ro, overskud og toptrimmet immunforsvar. Derfor er det godt at kende nogle af de naturlige næringsstoffer, som immunforsvaret har glæde af til bekæmpelse af f.eks. forkølelsessår. Her er C-vitamin, B6, selen og zink ret essentielle, og det er årsa­ gen til, at de bl.a. er tilsat kosttil­ skuddet Ultra Lysine fra KAL, der er specifikt udviklet til at beskytte mod udviklingen af forkølelsessår. Derfor indeholder det også echinacea – rød solhat – og lakrids på grund af deres balancerende ef­ fekt på immunsystemet. Men ikke mindst indholdet af aminosyren L-lysin og rødalger gør kosttilskud­

Forkølelsessår Kaldes sådan, fordi det ofte dukker op, når immunforsvaret er komprimeret – f.eks. af en forkølelse. Herpes simplex virus, der forårsager såret, smitter ved direkte kontakt f.eks. kys eller sex. Virus angriber overhudens raske celler og danner små grupper af blærer i huden, som er fyldt med væske. Huden omkring de væskefyldte blærer bliver øm, rødlig og hævet. Fra overhuden bevæger herpesvirus sig via nervebanerne til nervernes rødder. Her bliver virus inaktiv indtil næste udbrud. Typiske forhold, der kan sætte et udbrud i gang: • Stress • Ekstrem kulde eller varme • Feber, forkølelse eller influenza • Sol eller solarium • Træthed • Fødevarer med meget arginin • Menstruation • Graviditet • Lokal irritation – f.eks. fra barbering eller tørre læber.


/ tema det ekstra effektivt mod forkølelsessår. Rødalger har vist sig at have en god ef­ fekt mod virus som Herpes simplex med sine antivirale egenskaber. Aminosyrer, der provokerer eller dæmper Rigtig mange har oplevet, at forkølel­ sessår kan igangsættes af nogle fødeva­ rer, mens andre fødevarer kan bremse eller helt forebygge forkølelsessår. Her er det især aminosyren arginin, der er synderen, og som kan være årsag til, at chokolade, nødder, tomater og kornprodukter sætter gang i et udbrud. Modsat dæmper lysin udbrud. Normalt får du aminosyren fra f.eks.

mælk og kød. Det meste frugt og grønt har en positiv balance mel­ lem de to aminosyrer. Til gengæld er lysin afhængig af forskellige vitaminer – B- og C-vitaminer og mineraler som zink for at kunne omsættes i krop­ pen. Har du først fået forkølel­ sessår er det en god idé at sætte ind med hurtigt behandling, men er udbruddet for alvor i gang, er der ikke andet at gøre end ride udbruddet af og så støtte krop­ pen i at forebygge fremtidige ud­ brud.

“Rigtig mange har oplevet, at forkølelsessår kan igangsættes af nogle fødevarer, mens andre fødevarer kan bremse eller helt forebygge forkølelsessår”

LÆKKER AMMEPUDE

Kosttilskud målrettet forskellige indsatser KAL er en livsstilsserie af kosttilskud baseret på forskning fra læger og forskere. Kombinationen af nutidens innovative ingredienser med traditionelle urter, vitaminer og mineraler har resulteret i unikke produkter designet til helt specifikke formål. Udover Ultra Lysine kan man i dag finde fem andre produkter i Danmark fra KALs livsstilserie: • Hair Force – med især mineraler og vitaminer, der styrker håret. • Brian Support med bl.a. urter og vitaminer, der får nervesystem og kredsløb til at arbejde optimalt for hjernen. • Eye Formula Plus – med især vitaminer, ekstrakter og urter, der bakker op om synet. • Beyond Wellness – med vitaminer og urter, der styrker kredsløb og immunsystem. • Bone Defense – der med mineraler, vitaminer, urter og kollagen bakker op om vedligeholdelsen af knoglerne.

SOVER DU GODT (NOK)? En god søvn er en forudsætning for overskud og energi

100 % åndbare og syntetiske kuglefibre. 100 % bomuldsbetræk.

Silvana Support® hovedpuden er en ergonomisk hovedpude udviklet i tæt samarbejde med professionelle behandlere, fysioterapeuter og kiropraktorer. Silvana Support® er et varemærkeregistreret produkt, der produceres og markedsføres i fem forskellige hårdheder. T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

Ammepuden til mange formål, der giver god støtte og comfort under amning.

Mål: bredde: 20 cm. længde: 130 - 175 cm. Vask: 40°C. Kan tørretumbles.

A M M E P UDE N K A N KØ B E S H O S W W W. H E L SA M . DK 2018-464 Naturli ½ dob. side 180x115 cm.indd 1

F I N D N Æ R M E S T E F O R H A N D L E R PÅ W W W.Y O U R C A R E . D K 07/01/2019 08.37

25


tema / Af/ Malene Tonnung Foto/ AdobeStock

Posttraumatisk stress – en lidelse, der rammer krop og sjæl

Normalt forbinder vi posttraumatisk stress – PTSD – med krig og soldater. Men lidelsen kan også ramme i fredeligere dele af verden. Og selvom det er en psykisk lidelse, skal noget af forklaringen måske findes i vores kost og næringsstoffer.

Selvom mænd oftere end kvinder udsættes for oplevelser og hændelser, der kan give posttraumatisk stress, er kvinder i lige så høj risiko for at få diagnosen. En af forkla­ ringerne skal findes i, at kvinder er mere udsatte, når det kommer til stress. Der er altså både psykiske og fysiske for­ klaringer på, hvem og hvorfor man bliver ramt af stress og PTSD. Men i modsætning til ’almindelig’ stress, kræver udviklingen af PTSD, at du har været udsat for voldsomme hændelser, der giver de langvarige psykiske belastninger. Og alligevel er der ingen garanti for, at du bliver ramt på samme måde af den sam­ me hændelse som andre. Vi har alle forskel­ lig psykisk bagage, der spiller en rolle for, hvordan vi tackler forskellige oplevelser, men også indholdet i kroppen af nærings­ stoffer som f.eks. spormineralet selen, har

vist sig at have en effekt på, hvor hårdt vi rammes. Når stressen bliver siddende Men først lidt om PTSD, og hvordan det opstår. Cirka en pct. af verdens befolkning lider af PTSD. Alle mennesker kan under de forkerte omstændigheder risikere at få PTSD oven på ekstreme oplevelser. De fleste, der har haft en ubehagelig eller livstruende ople­ velse, kan i tiden efter opleve f.eks. flash­ back. Det kan være i form af at høre lyden igen efter et alvorligt trafikuheld. Under normale omstændigheder vil oplevelsen fortage sig uden behandling. Men hvis du har været ude for noget rigtig voldsomt, hvor f.eks. flashback-ople­ velserne ikke fortager sig, kan du udvikle PTSD.

“Faktisk tyder lettisk forskning på, at der er en sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress” 26

tema Spændt o p - spændt a f


/ tema

PTSD er en psykisk sygdom med både psykiske, men også ofte fysiske symptomer, som kroppen udvikler af at være i en konstant stress-situation. Alle mulige hændelser kan være årsagen til, at PTSD udvikles. Fælles for hændelserne er, at de opleves som truende, skræmmende eller gru­ fulde. Men ved gentagne traumatise­ rende oplevelser øges risikoen mar­ kant for at få PTSD. Truet på livet? Ifølge det amerikanske diagnosesy­ stem DSM-5 er kravet til hændelsen, at man føler sig truet på liv eller førlighed eller udsat for et seksuelt overfald. Det kan enten være en selv eller andres ulykke, som man er vidne til. Ved PTSD genoplever man ofte hændelsen både i vågen tilstand og som mareridt. Mange med PTSD vil undgå situationer, steder eller ting, der minder om hændelsen. Ofte er den ramte plaget af søvnproblemer, irritabilitet, koncentrationsbesvær, humørsvingninger og måske psyko­ somatiske smerter. Tilstanden er ofte langvarig og behandles med forskel­ lige former for psykoterapi og anti­ depressiv medicin. Depression er både en risikofak­ tor for at udvikle PTSD, og en mulig sideeffekt af at have PTSD. En presset krop giver svagere psyke Men medicin og samtale er ikke det eneste, der har vist effekt mod PTSD. Faktisk tyder lettisk forskning på, at der er en sammenhæng mellem graden af PTSD og parametre for oxidativ stress. I vores celler opstår oxidativ stress hele tiden, når vores kost skal omsættes, når vi udsættes for forurening eller i det hele taget påvirkes. Det er derfor antioxidanter spiller så stor en rolle for vores sund­ hed og vedligeholdelse af kroppen. Hvis vores krop således er ekstra stresset, tyder det på, at vi også får flere symptomer i forbindelse med PTSD.

I Letland gav forskeren Vladimir Voicehovskis krigsveteraner med PTSD 200 mikrogram selen dagligt. Selen er en kraftig antioxidant og ligesom i de andre nordiske lande, har Letland ikke særlig meget selen i jorden, hvorved det er lettere for be­ folkningen at komme i underskud. 200 mikrogram organisk selen er en dosering, der bruges til forebyggelse og behandling af selen­ mangel. I forskningen bruges typisk den patente­ rede selengær SelenoPrecise i læge­middelkvalitet, og de lettiske forskere fandt, at mængden var optimal i forhold til at sænke graden af oxidativ stress hos deltagerne. Voicehovskis skriver i konklusionen, at sam­ menhængen mellem graden af PTSD og parame­ tre for oxidativ stress er pålidelig, og at man der­ for kan reducere oxidativ stress samt forekomsten af PTSD og symptomernes svær­ hedsgrad ved at bruge selen som antioxidanttil­ skud under missioner.

Forskning på selengær Som tilskud er selen optimalt at indtage i form af selengær – der sikrer en ordentlig optagelse. Meget af den forskning, som forestår rundt om i verden, laves derfor på den patenterede selen­ gær SelenoPrecise, der er et af de mest velundersøgte tilskud på ­markedet.

Mindre inflammation og færre symptomer Andre kosttilskud har også vist sig at kunne have en positiv effekt på psykiske følgevirkninger ovenpå traumatiske oplevelser. I Japan gav en gruppe japanske forskere ledet af Dr. Yutaka Matsuoka omega-3 fedtsyrer til 110 patienter med alvorlige fysiske kvæstelser og PTSD-symptomer. I 12 uger fik ca. halvdelen af patienterne en daglig portion af omega-3 fedtsyrerne DHA og EPA, mens den anden halvdel fik en blanding af planteolier med kun 3 pct. fiskeolie. Af forsøget fremgik det, at EPA-fedtsyren – og ikke DHA – bedrede PTSD-symptomerne. I place­ bogruppen fandt forskerne ingen sammenhæng mellem forandringer i kroppens fedtsyreniveau og deres symptomer. Også i dette forsøg viste PTSD-patienterne tegn på oxidativ stress med forhøjet inflammation i krop­ pen. Og det er denne inflammation, som EPA-fedtsy­ ren har reduceret. Forskning har endvidere vist, at høje doser af EPA kan mindske depression. Det hjælper at sove Når man har været udsat for et traume, kan søvn være en udfordring i sig selv. Mange – især PTSD-ramte – har svært ved at finde ro og falde i søvn. Desværre er søvnmangel en ond cirkel, der kan få risikoen for PTSD efter et traume til at stige, men samtidig forstyrrer de psykiske eftervirkninger vores produktion af hormonet melatonin, så vi ikke kan sove.

“Her viste PTSD en ca. 77 pct. øget risiko for udvikling af demens senere i livet. Sammenhængen var til stede for alle typer af demens” 27


tema /

“Af forsøget fremgik det, at EPA-fedtsyren – og ikke DHA – bedrede PTSD-symptomerne”

PTSD i Danmark Herhjemme optræder PTSD hovedsageligt hos flygtninge, der f.eks. har været udsat for tortur, eller hos krigsveteraner. Forskellige jobs – politimand, brandmand m.m. – øger også risikoen for at blive udsat for hændelser, der kan føre til PTSD. Da den udløsende hændelse i PTSD skal have så alvorlig en karakter, er det sjældent at helt almindelige danskere udvikler PTSD af oplevelser her i landet. Men selvom overgreb, ulykker og katastrofer er sjældnere, hænder det, at nogle kommer ud for oplevelser, der giver de invaliderende symptomer.

I USA har forskere forsøgt med melatonin som til­ skud for at minimere sværhedsgraden af PTSD. Et til­ skud før sengetid kan nemlig både understøtte et sundt søvnmønster, hukommelsen og andre funktio­ ner i kroppen. I forsøget blev der givet mellem en og seks mg. Den mest anvendte dosering af melatonin er tre mg før sengetid. Veteraner udvikler demens At der er en sammenhæng mellem oxidativ stress og risikoen for PTSD bliver understreget af, at krigs­ veteraner har en større risiko for at udvikle demens senere i livet, hvis de er diagnosticeret med PTSD. En amerikansk registerundersøgelse af knap 10.500 krigsveteraner fandt en tydelig sammenhæng mellem PTSD og forekomst af demens senere. Mens krigsveteraner, der var blevet såret i kamp og tildelt medaljen Purple Heart – men uden symptomer på PTSD – ikke havde en forøget risiko for demens, optråd­ te den øgede risiko kun hos veteraner ramt af PTSD. Det­

28

te tyder på, at det hverken er selve oplevelsen af kamphandlinger eller andre forhold i krigsdeltagelsen, der er afgørende for demensrisikoen. Sammenhængen blev bekræftet i en stor, retrospektiv kohorteun­ dersøgelse med mere end 180.000 amerikanske krigsveteraner. Her viste PTSD en ca. 77 pct. øget risiko for udvikling af demens senere i livet. Sammenhængen var til stede for alle typer af demens. Styrk krop og sind Anden forskning har vist, at ud­ viklingen af demens meget vel kan være livsstilsrelateret. Nogle kal­ der ligefrem demens for diabetes 3. Med vores viden om stress, PTSD og oxidativ stress, er der god grund til at undersøge og forske langt mere i sammenhængen mel­ lem psykisk sårbarhed, risikoen for stress og PTSD og så graden af oxi­ dation og inflammation i kroppen. Der er i hvert fald mange forhold, der peger på, at en antiinflammato­ risk livsstil både passer på kroppen og psyken – og at vi med de rette an­ tioxidanter og næringsstoffer kan styrke vores mentale sundhed.

Kilder: Matsuoka YJ, et al. Change in blood levels of eicosapentaenoic acid and posttraumatic stress symptom: A secondary analysis of data from a placebo-controlled trial of omega3 supplements. J Affect Disord. 2016;205:289-91. Voicehovskis V: Posttraumatic Stress Disorder and Oxidative Stress Parameters Assessment and Correction by means of Antioxidants in Contingent of International Operations. PhD Dissertation 2012. McFarlane AC, et al. The relationship between urinary melatonin metabolite excretion and posttraumatic symptoms following traumatic injury. J Affect Disord. 2010;127(1-3):365-9. Sundhed.dk Greenberg MS, Tanev K, Marin MF, Pitman RK. Stress, PTSD, and dementia. Alzheimer’s & dementia : the journal of the Alzheimer’s Association. 2014;10(3 Suppl):S155-65. Qureshi SU, Kimbrell T, Pyne JM, Magruder KM, Hudson TJ, Petersen NJ, et al. Greater prevalence and incidence of dementia in older veterans with posttraumatic stress disorder. J Am Geriatr Soc. 2010;58(9):1627-33. Yaffe K, Vittinghoff E, Lindquist K, Barnes D, Covinsky KE, Neylan T, et al. Posttraumatic stress disorder and risk of dementia among US veterans. Arch Gen Psychiatry. 2010;67(6):608-13.


ANNONCE

Ro i maven — i hverdagen og på din ferie

LactiPlus-serien fås på bioforce.dk, i helsekostbutikker, på apoteket og i Matas.

Hvad er mælkesyrebakterier? Ro i maven En velfungerende fordøjelse kan gøre hele forskellen til hverdag, for med ro i maven er der mere overskud til alt det vigtige i livet. 70% af vores immunforsvar sidder i tarmen, og de forskellige stammer i LactiPlus-serien trives og vokser bedst i forskellige dele af tarmen.

Mælkesyrebakterier er en stor gruppe bakterier, der forekommer naturligt i vores tarmsystem og urinvejssystem. Bakterierne er altså en del af vores tarms normalflora.

Mikrokapsulering Mikrokapsulering betyder bl.a., at mælkesyrebakterierne er indkapslet i en form for dvaletilstand og først aktiveres i det øjeblik, de når et miljø, hvor der er ca. 37 grader. Derfor skal tabletterne ikke opbevares i køleskab og er lette at snuppe med i tasken.

Til hverdag

Til ferien

• Din bedste rejsekammerat • Lette at have med i rejsetasken • 4 mia. mælkesyrebakterier fra 3 forskellige stammer inkl. mælkesyregæren Saccharomyces boulardii.

• Det originale LactiPlus-produkt

Ekstra

• Dit plus af mælkesyrebakterier og vitaminer • 5 mia. mælkesyrebakterier fra 6 forskellige stammer

• Når du har brug for lidt ekstra

• Calcium bidrager til fordøjelsesenzymerne normale funktion

• 15 milliarder mælkesyrebakterier fordelt på 7 stammer

• C-vitamin og selen understøtter immunforsvarets normale funktion.

• 3 gange så mange mælkesyrebakterier som i vores originale produkt.

29


krop / Af/ Freja Fredsted Dumont Foto/ Signe Find Larsen

Er der hormonelle ubalancer bag din stress? Er du træt, stresset og udbrændt – og har du gjort alt det "rigtige", men stadigvæk ikke opnået bedre resultater? Så er det måske fordi, du skal et spadestik dybere og undersøge, om dine hormoner er i ubalance – og dermed skyld i din tilstand.

“Jeg gjorde alt det, jeg fik besked på: spiste sundt og dyrkede motion – men jeg var stadig enormt træt og døjede med depressioner”

En krop i balance er en sund krop. Hormonelle ubalancer i kroppen kan give symptomer som stress, træthed, energiforladthed, angst og depression. Alle disse symptomer er tegn på, at kroppen på den ene eller anden måde er ude af balance. For dig, som lider af ovenstående sympto­ mer, er hormonerne kortisol, melatonin og serotonin vigtige at kende. Disse hormoner (og andre hormoner) er nemlig med til at regulere dit humør, din følelse af energi samt dit over­ skud og glæde. Lyt til dine hormoner Kroppen er så smart, at den udsender alarm­ signaler i form af fysiske og psykiske sympto­ mer for at gøre os opmærksomme på, at noget er galt. Det er derfor vigtigt at lytte til disse signaler.  – Det er vigtigt at huske på, at sind og krop er samarbejdspartnere – og vores hormoner er bud­ bringere mellem krop og sind. Hvis vores hormo­ ner ikke er i balance, kan vi blandt andet få pro­ blemer med vægt, fordøjelse, immunforsvar,

30

stofskifte – og ikke mindst vores tanker og følelser, siger Lise Bøgsted, komplementær hormonterapeut. Ved behandlingsformen Komplementær Hor­ monterapi ser man på koblingen mellem den “alter­ native” og konventionelle medicin. Her møder holi­ stisk tankegang og moderne videnskab hinanden. Grundidéen ved Komplementær Hormonterapi er at finde rodårsagen til de fysiologiske ændringer fremfor at symptombehandle.  – Nogle af de bedste måder at få kroppen tilbage i balance på, er ved hjælp af sund og varieret kost, motion, afspænding, søvn, frisk luft og generel selv­ omsorg, hvilket jeg støtter og vejleder i, siger Lise Bøgsted. Årsag fremfor symptom Man skaber altså en helhedsorienteret forståelse af menneskets krop og psyke, og fokus er således på både kost, motion og psykisk balance.  – Jeg ved af erfaring, at stress, udbrændthed og tristhed afhjælpes bedst med en behandling, der ar­ bejder med at fjerne årsagerne til symptomerne i stedet for at fjerne selve symptomerne. Og det er præcis dét, som Komplementær Hormonterapi går


/ krop

ind og gør, siger Lise Bøgsted og fort­ sætter: – Jeg ser lidt mig selv som en slags Sherlock Holmes-detektiv, der prøver at finde årsagen til lidelsen. Ved hjælp af laboratorietests, screenings­ protokoller og visuel diagnose identi­ ficerer jeg rodårsagen, så jeg derud­ fra kan skræddersy personlige sundhedsprogrammer med tilførsel af næringsstoffer, afbalancering af nervesystem, funktionelle kostpla­ ner og evt. bioidentiske hormoner. Gik selv ned med flaget Lise Bøgsted har på egen krop oplevet, hvordan hun reagerede på en længerevarende periode med stress. Hun er oprindelig uddannet civilingeniør i kemi og har arbejdet i den farmaceutiske og bioteknologiske rådgivningsbranche i 15 år, hvor hun tidligere arbejdede hos Novogruppen.

Men et travlt job med masser af ansvar, en lille datter samt to små tvillinger blev på et tidspunkt for meget for Lise Bøgsted. Hun var trist, træt og udkørt. Lise tog til læ­ gen og blev henvist til en psykolog. – Jeg kunne ikke hæve mig selv op, og psykologen for­ talte mig, at jeg led af stress, udbrændthed og depression. Jeg prøvede at behandle det på alle de klassiske måder og gjorde alt det, jeg fik besked på: spiste sundt og dyrkede motion – men jeg var stadig enormt træt og døjede med depressioner. Sådan stod det på on/off i nogle år. Jeg var simpelthen bange for, at jeg var blevet skør i hovedet. Når stress bliver langvarig Desperate situationer kræver desperate handlinger; derfor begyndte Lise Bøgsted at tænke på, om der måske var noget, som lægen ikke kunne se, og som psykologen ikke kunne tale om. Derfra begyndte hun selv at undersøge, hvad der kunne være årsag til, at hun aldrig kom tilbage til normal hukommelse, koncentration, tænkeevne og friskhed. – Jeg falder så over udtrykket binyre-træthed, og finder ud af, at jeg efter en længerevarende stresstilstand, sim­ pelthen er kommet i den form for hormonel ubalance.

“I en stresset krop vil den fysisk hårde træning bevirke, at du hælder mere benzin på stressbålet, og derved bringer du dig selv længere væk fra en sund krop i balance”

8. - 10. MARTS 2019 KL. 10-18 Helse og velvære - Smagsprøver Gratis sundhedsmagasin - Gratis foredrag Økologiske fødevarer - Inspiration til sund livsstil Økologisk hudpleje - Prøver på behandlinger Opnå fordele med vores nyhedsbrev og få stor rabat på din entré. Tilmeld dig på

www.sund-livsstil.dk

Entré: Voksne 80 kr. Børn under 14 år gratis ifølge en voksen

Arr. Mikkelsen og Myrtoft Messer ApS

31


krop /

“Jeg ser lidt mig selv som en slags Sherlock Holmes-­ detektiv, der prøver at finde årsagen til lidelsen”

Lise Bøgsted har samlet sin viden i bogen ’Få styr på hormonerne’.

Når vi står ansigt til ansigt med en akut stressende situation, vil kroppen med det samme forsøge at øge kort­ isolniveauerne. Ved denne øgning for­ bereder kroppen sig på at forsvare os selv (eller flygte). Kroppen reagerer stadig, som var vi hulemennesker, der skal kæmpe eller flygte fra sabeltige­ ren for at overleve. Den har nemlig ikke lært, at vi ikke risikerer at dø, bare fordi vi har glemt Dankortet i Netto – og den reagerer derfor på samme måde, som var livet på spil.  Forhøjede kortisolniveauer over længere tid – som kan forekomme efter langvarig overstimulering af binyrerne (kronisk stress-tilstand) – kan føre til binyretræthed eller mere korrekt: dysfunktion i HPA-aksen. Det var årsagen til Lise Bøgsteds si­ tuation – og derfra begyndte hun at lede efter en ordentlig behandling af sine problemer. Undgå at smide benzin på stressbålet  Det viste sig, at der var en grund til,

32

at Lise Bøgsted ikke mærkede forbedringer, selvom hun prøvede at forbrænde stresshormonerne med løbeture, som hendes psykolog havde anbefalet hende. Du skal nemlig ikke ud og brænde stresshormoner af ved at løbe, spinne, intervaltræne, styrketræne, dyrke crossfit eller noget lignende. Det, som disse motionsfor­ mer har til fælles, er, at de stresser kroppen, og kroppen vil normalt reagere med at opbygge muskelstyrke. – Motion er jo godt – det gælder bare kun for en krop, der ikke er i en vedvarende stresstilstand. I en stresset krop vil den fysisk hårde træning bevirke, at du hælder mere benzin på stressbålet, og derved bringer du dig selv længere væk fra en sund krop i balance. Derfor er hård motion no-go ved behandling af binyretræthed, siger Lise Bøgsted. Dit åndedræt er også en af dine allerstørste ressourcer til at opnå sundhed og velvære – også imod binyretræt­ hed. Du trækker vejret 20.000 gange om dagen – men gør du det rigtigt? Hvis du føler dig stresset, presset eller kort for hovedet, så trækker du vejret overfladisk, og luften kommer kun ned i brystkassen og ikke helt ned i maven. Det sker helt automatisk, uden at du bemærker det. – Husk på, at jeg kommer fra en ingeniørverden, hvor alt kan måles og vejes – så det der med, at man kan bruge åndedrættet, lave yoga eller bruge visualiseringer af kropsscanninger, var en helt ny verden for mig. Men det var med til at gøre, at jeg stille og roligt kom ovenpå og fik hovedet og hjernen til at fungere igen. Og vigtigst af alt, var jeg igen glad for at være sammen med mine børn.  Deler i dag sine erfaringer med andre Lise fandt vejen tilbage til et liv med glæde, energi og lyst

med den rette kost og det rette tilskud af næringsstoffer, samt med stress­ reducerende teknikker, god søvn, blid motion og masser af selvomsorg. I ­stedet for at dulme symptomerne med medicin, genoprettede hun sin krops hormonelle balance, så både krop og sind kom i balance igen. Hun besluttede sig derfor for, at hun ville hjælpe andre med at få de­ res hormoner i balance med hormon­ terapeutiske behandlingsforløb. I dag har Lise fuldstændigt skiftet karrie­ respor og er nu certificeret coach med en ernærings- og sundhedsfaglig di­ plomuddannelse fra Suhrs Seminari­ um. Derudover er hun lægeeksamine­ ret komplementær hormonterapeut. – Det, der er vigtigt for mig at ­understrege, er, at Komplementær Hormonterapi er evidensbaseret ­behandling. Vi arbejder med nogle ting, som har vist sig at have en ef­ fekt rent forskningsmæssigt. På den måde er det egentlig ikke alternativ behandling – men det er det alligevel, for i Danmark anerkender vi ikke den tankegang og det paradigme, der ligger bag Functional Medicine. I USA derimod, er det en uddannelse, du kan tage på universitetet.


/ oase

Skaller med næring Det er velkendt, at loppefrøskaller er gavnlige for fordøjelsen. Det skyldes skallernes høje ind­ hold af både opløselige og uopløselige fibre, der tilsammen virker regulerende på fordøjelsen. Nu kan du få loppefrøskaller, der er boostet med colostrum (råmælk fra køer). Colostrum er den første mælk, koen giver efter kælvning. Den har et højt indhold af næringsstoffer og bioak­ tive faktorer, der fremmer vækst og modning af fordøjelsessystem og immunforsvar hos den nyfødte kalv. SylliFlor Colostrum er coatede loppefrøskaller, der frigiver colostrum til tyndtarmen, mens ­fibrene passerer videre til tyktarmen. Herved fås et kombinationsprodukt, der både regulerer ­f­ordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen. SylliFlor Colostrum kan købes i helsekostbutikker og på www.biodanepharma.com, hvor man også kan bestille en vareprøve. Forhandlerinfo: Biodane Pharma, tlf. 75 55 57 77

Tag til Sund Livsstil med Naturli

Klogere på cannabis Fordomme og myter er der nok af, når det kommer til cannabis, som i årtu­ sinder har været anvendt som medicin og rusmiddel. Inge Kellermann for­ søger med bogen ‘Medicinsk cannabis – myter, evidens og perspektiver’ at gøre os klogere på, hvad vi egentlig ved. I dag har medicinsk cannabis vist sig som en effektiv behandling af al­ vorlige og sommetider invaliderende, livstruende sygdomme.  Perspektivet er, at medicinsk cannabis kan erstatte lægemidler, der kan virke voldsomt på patienterne eller kombineres med dem, så deres dosis og dermed bivirkninger kan reduceres. Selvom der også er bivirkninger ved brug af medicinsk cannabis, betegnes de både af brugere og forskere som milde og tålelige. Bogen er et stykke pionerarbejde, som ikke findes magen til, og som måske kan gøre op med myter om afhængighed, hjerneskader og psykoser. Den udkommer i forbindelse med Sund Livsstil i Århus d. 8. marts 2019.

Nu er det jydernes tur til at blive inspireret, når Sund Livsstil messen den 8.-10. marts 2019 slår dørene op i Scandinavian Congress Center i Aarhus. Her præsente­ rer 80-90 udstillere det nyeste og bedste på sundheds­ området. Den normale entrépris til Sund Livsstil er 80 kr., men fordi Naturli og Sund Livsstil-messen samarbejder, har du mulighed for at få stor rabat på din entré.  På Billetto.dk søger du blot efter Sund Livsstil, så kommer messen op som et forslag. Klik på ”find billet­ ter” og indtast rabatkoden Naturli i feltet ”indløs”. Så kan du komme til messe for kun 20 kr. pr. billet. Er det først gang du handler på Billetto.dk, skal du op­ rette en profil. Billetten bliver sendt til din email-adresse. På www.sund-livsstil.dk kan du se udstillere og fore­ drag, som billetten giver adgang til. Messen afholdes: Scandinavian Congress Center Aarhus Margrethe Pladsen 1 8000 Aarhus 8.-10. marts 2019 Åben: kl. 10-18

8. - 1

Forhandlerinfo: Forlaget Hovedland, tlf. 86 27 65 00, www.hovedland.dk

Helse og

33

Gratis su

Økologis


annoncer /

Certified from Sustainable Fisheries

AVIVIR Aloe Vera Kapsler

Husker du de flerumættede fedtsyrer?

Økologisk og Vegansk. Styrker immunforsvaret og hjælper med at normaliserer fordøjelsen. Har gavnlig effekt på bakteriebalancen i mave/tarm og bidrager til at vedligeholde hud og slimhinderne.

eye q – flerumættede fedtsyrer EPA, DHA og GLA i et nøje afbalanceret forhold til din krop. Flerumættede fedtsyrer er essentielle og findes i alle dine celler hvor de har mange vigtige funktioner bl.a som byggesten i cellernes membraner. eye q’s egenskaber er gennem flere år blevet bekræftet i kliniske undersøgelser. Fiskeolien i eye q kommer fra bæredygtigt fiskeri. Fås som tyggekapsler, små kapsler til at sluge og flydende med citrus.

Fås hos Matas og Helsekost Vejl. uds. 60 kapsler 225,- kr. AVIVIR tlf. 39 69 08 14

Forhandles hos matas, på apoteket og i helsekostforretninger / Helsam. Yderligere info: www.novasel.dk el 6323 0002

danske Fysioterapeuter

danSke FySio terapeut

er

Danske Fysioter

apeuter

knogleskørhed

www.krop&fysik.dk

www.krop&fy Sku ldesik.dk rpr

www.krop&fysik.dk Lang varige rygsmerter

oblemer

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

R SPØRG EFTE N HOS DI PJECERNE EUT FYSIOTERAP

Travis Christofferson, Når man snubler over sandheden Travis Christoffersen har skrevet en overbevisende historisk fortælling om kræftbehandlingen og dens myter: kræft er fejlagtigt blevet opfattet som en genetisk sygdom, mens den i virkelig­ heden er en form for stofskiftesygdom. Man dør principielt ikke af kræft, men fordi kræftcellerne bruger mere og mere af kroppens energi. Carsten Vagn-Hansen har skrevet introduktion. Udkommer den 6. marts. Pris 299, www.hovedland.dk

34

Der er 13 at vælge imellem

Nyhedsbrev

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundheds­ faglige personer. Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Hver uge dumper Naturlis nyhedsbrev ned i indbakken hos alle de læsere, som har tilmeldt sig det elektroniske nyhedsbrev. Her er masser af fakta og viden om sundhed, psykologi og helse – og du følger bare linkene til brevkasse, artikler eller konkurrencer, når du har tid og lyst til at læse.

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

Du kan tilmelde dig nyhedsbrevet på www.naturli.dk


/ annoncer

Klassikeren! – én gang om dagen hver dag!

Rav – havets guld til huden

Udo´s Choice® Ultimate Oil Blend. Omega 3 - 6 - 9. Europas mest solgte økologiske blandingsolie. Indeholder friske mekanisk koldpressede olier uden at være udsat for ilt eller lys. Olier fra 9 typer økologiske plantefrø og er et resultat af mange års forskning udført af den Udo Erasmus. Udo’s Choice® Ultimate Oil Blend dækker kroppens totale,daglige behov for de livsvigtige fedtsyrer Omega 3 og Omega 6.

Naturfarms Amber serie er bygget på havets gode egenskaber samt virksomme urter og planter. Rav er nøgleingredienseni produkterne, hvor ravsyren tilfører effektive antioxidanter, som genopbygger, fugter og øger hudens elasticitet.

Købes i Helsekost og Matas butikker.

Naturfarms Amber serie hjælper med at bevare din hud ung, fast og skøn. Forhandles via Helsam, Helsemin og på www.naturfarm.dk

Læs mere på www.panacea.dk

ter

svarian

5 smag

Nyhed NYHED - Kivvi Cosmetics 24 timers kombineret dag og natcreme. Indeholder burdock, melbærris, brændenælde ekstrakt, kornblomst og kvæde ekstrakt. God absorberingsevne og drøj i brug. Leveres i en airless flaske så det er nemt at dossere. Vegan og ECO Cert. Hudtype: Alle Vejl. udsalg kr. 129,- for 50 ml., forhandles hos www.beauty-shop.dk

Kompromisløs støtte til dig og din krop Denne skønne perle fra Impex Trading ApS er i særdelshed bemærkelsesværdig. Som en utrolig stærk allieret til mange formål, leverer den kompromisløs støtte til dig og din krop. Grundet de mange formål, den kan anvendes til, er den ofte at finde i husapoteket eller i rygsækken. Vi fristes til at omdøbe den til ”Naturens Schweizerkniv”, men den kan i butikkerne findes som ”Golden Oreganooil 1:1” i produktserien “Epic Oils” fra Impex Trading ApS. 100% Naturlig, 100% Økologisk, 100% Fantastisk.

Driller maven? Prøv SylliFlor® SylliFlor® er ristede frøskaller (Psyllium husks), der smager godt og ikke klistrer. Spis det dagligt som sprødt drys for en regelmæssig fordøjelse. Sådan virker SylliFlor: • Giver fylde i mave og tarm • Stimulerer tarmbevægelserne • Virker blødgørende ved hård afføring  ratis vareprøver på www.biodanepharma.com G Køb på apoteket, i helsekostforretninger, i matas og på www.biodanepharma.com • tlf. 75 555 777

Forhandles via Helsekost forretninger, Bioforce.dk, Webshops

35


mad / Af/ Malene Tonnung Foto/ Peter Kam. Kam.dk

a r p k s su Et energi! nd Kan det lade sig gøre at lave hurtig, men sund og god mad? Ja, det kræver bare gode råvarer, måske lidt nye vaner og evt. en opgradering af maskinparken. Danmarks juicekonge er på gaden med en ny opskriftssamling, der inspirerer til mere brug af en af hans egne yndlingsmaskiner – Power-blenderen.

36


/ Mad

Måske står den allerede på køkkenbordet – eller i køkkenskabet? Måske har den længe stået på ønskeli­ sten? Under alle omstændigheder er en powerblender et godt værktøj til sunde smoothies og cremede desserter. Men hånden på hjertet – hvor ofte bruger du den ellers i madlavningen? Mads Bo – kendt juice- og smoothiemester fra bl.a. Go’ Morgen Danmark – er nu på banen med en bog helt uden juice og smoothies, men med bud på, hvordan du ellers kan bruge den store motor i en powerblender. 50 opskrifter på rygende varme supper, salater og tilbe­ hør, plantemælk, dressinger, bagværk, nøddesmør og des­ serter skal inspirere til at bruge blenderen en del mere i køkkenet, når menuen står på hurtige plantebaserede ret­ ter. ‘PowerBlending – Verdens hurtigste fastfood’ er blevet titlen. – Med bogen vil jeg gerne, at sundhed og velsmag ikke behøver at være tidskrævende og kedeligt. Jeg har været en tur i køkkenet og eksperimenteret med mad lavet på blen­ deren, som rækker langt ud over de silkebløde smoothies. Og jeg indrømmer det gerne, der gik rigtig lang tid fra jeg købte min første powerblender til, at jeg lavede andet end smoothies. Men heldigvis kom jeg i gang, siger Mads Bo. I bogen deler han sin begejstring for at udnytte power­ blenderens fulde potentiale. – Jeg er stor fortaler for, at vi skal gøre sundhed nemt for os selv. Vi lever i en travl verden, hvor alt skal være nemt og gå hurtigt, ellers får vi ikke tingene gjort. Det kender jeg fra mit eget liv. Du får derfor en håndfuld skønne smagsprøver her på, hvad din powerblender egentlig kan hjælpe med, når du vil gøre det let – og sundt.

Vi lever i en travl verden, hvor alt skal være nemt og gå hurtigt, ellers får vi ikke tingene gjort

(Glutenfri) Pizzadej Jeg elsker pizza. Smagen, duften og hele oplevelsen. Desværre er min krop ikke helt så vild med almindelig pizza og hvedemel, som jeg er. Derfor har jeg udviklet denne sunde og proteinrige pizzabund, som er lavet specielt til dig, der gerne vil undgå hvedemel og gluten. Personligt slipper jeg derved for uren hud, slim i halsen og træthed.

Du skal bruge • 3 dl forkogte butterbeans • 1 æg • 3 spsk. boghvedemel • 1 spsk. olivenolie • 1 knivspids salt

Sådan gør du Blend alle ingredienser ved højeste hastighed i ca. 30 sekunder. Hæld den flydende dej ud på en bage­plade og bestem selv størrelsen på din pizza. Bag pizzabunden uden fyld i ca. 10 minutter ved 200 g ­ rader. Smør derefter pizzaen med pesto eller tomatpuré og og tilføj dine yndlingsingredienser og krydderier. Bag pizzaen i yderligere 10-15 minutter ved 200 grader.

Spizy beet hummus Vi kender det alle. Nogle gange skal der bare fart over feltet eller kulør på tilværelsen. Rødbeden giver hummussen et smukt, rødligt skær, og så er den tilmed super sund og rig på mineraler som bl.a. jern. Om ikke andet, har du her et alternativ, hvis du har brug for lidt variation i dine hummus-vaner. Denne variation kan bruges på fuldstændig lige fod som sin original-farvede fætter. Og uanset farve, så giver hummus lidt ekstra mæthed og ’bundtræk’.

Du skal bruge

Sådan gør du

• 1 mellemstor rødbede • 1 dl olivenolie • 400 g forkogte kikærter • ½ chili (f.eks. habanero eller alternativt pulver) • 1 spsk. æblecider-eddike • 2 fed hvidløg • Saften fra 1 citron • 1 knivspids spidskommen • ¼ tsk. peber • ¼ tsk. salt

Kom alle ingredienserne i blenderen og blend indtil den ønskede konsistens opnås. Ønsker du en mere flydende konsistens, kan du sagtens tilføje yderligere olie, eller sågar en smule vand, som faktisk fungerer forbavsende fint. Server til en salat eller med udskårne grøntsager.

37


mad /

Der gik rigtig lang tid fra jeg købte min første powerblender til, at jeg lavede andet end smoothies

Omelet med blomkål og persille Omelet er nem og lækker hverdagsmad, når det skal gå lidt stærkt. Og har du lidt madrester fra dagen før, er dette en gylden mulighed, for at få dem brugt. Mens omeletten står og steger færdig, kan du jo passende pakke tasken, tømme opvaskemaskinen eller sågar lave en lækker friskpresset juice eller smoothie. Både juice, smoothies og denne omelet er raketbrændstof, når det er allerbedst.

38

Du skal bruge

Sådan gør du

• 120 gram blomkål • 1 håndfuld persille • 1 tsk. bouillon (gerne af ­mærket herbamare) • 1 knivspids peber • 4 æg

Start med give æg, løg, peber og bouillon en hurtig blendertur. Stop maskinen og tilsæt blomkål og persille og blend ved laveste hastighed – så de ikke bliver blendet til en smoothie. Brug tamperen til at presse ingredienserne ned i kniven. Opvarm kokosolie eller smør i en pande og hæld. Steg omeletten færdig på panden.


/ Mad

Persille og ærtesuppe med cashewnødder Smag, farve og sundhed går hånd i hånd når denne grønne sag vælter dine smagsløg omkuld. På den gode måde selvfølgelig. Suppen kan fint serveres hele året rundt, og er bestemt en god måde at få lidt ekstra grønt på i hverdagen. Persille indeholder et væld af næringsstoffer og vil os kun det bedste.

Du skal bruge

Sådan gør du

• 1 dl grønne ærter (friske eller frosne) • 1 håndfuld persille • ½ squash • 1 fed hvidløg • 1 cm ingefær • 1 tsk. bouillon (gerne af mærket ­Herbamare) • 1 dl cashewnødder • 500 ml vand • 1 tsk. citronsaft

Kom alle ingredienserne i blenderen. Indstil maskinen på suppeprogrammet, eller start på laveste niveau og øg til højeste hastighed i ca. 5.30 minutter. Brug hvis nødvendigt tamperen til at presse ingredienserne ned i kniven med, til at starte med. Jo længere blendertid, jo varmere en suppe vil du få.

Powerblending - verdens hurtigste fastfood

50 opskrifter på hurtig og plantebaseret mad udviklet til powerblenderen af Mads Bo. 140 sider til vejl. pris kr. 199,-. www.highonlife.dk

Mango og Kokossorbet Det behøver hverken at være bøvlet eller langsommeligt at lave en hurtigt og nem isdessert. Prøv denne cremede og lækre sorbet helt uden mælkeprodukter. Opskriften egner sig fantastisk til fryseren, så overvej at lave en dobbelt portion og frys noget ned, til næste gang du bliver lækkersulten.

Du skal bruge • 400 gram frosset mango • 1 lille håndfuld tørret mango • 3 dl kokosmælk

Sådan gør du Tænd maskinen på laveste niveau og øg til højeste hastighed. Blend alle ingredienser i 40-50 sekunder, mens du bruger tamperen til at presse ingredienserne ned mod kniven. Pynt evt. med en smule gojibær.

39


liv / Af/ Clara Edgar Jakobsen Foto/ Scanpix/Iris

Kan vi få en konstruktiv vaccinedebat? Vaccinedebatten er ikke ny. Den har nok faktisk kørt siden starten af 1800-tallet, hvor koppevaccinen for første gang blev brugt i Danmark. Men selvom emnet er en gammel kending, lader retorikken ikke til at blive mildere. Tværtimod, vil nogen faktisk mene.

Er du for vacciner? Imod dem? Skeptisk? Måske stoler du på nogle vacciner, men ikke andre? Måske stoler du ikke på dem, der fremstiller eller forsker i dem? Holdningerne til de små kanyler med versioner af vira i er mange, og fø­ lelserne ser ud til at få frit spil, når snakken falder på dem. Det er i hvert fald det indtryk, man hurtigt får, når man læser kommentarsporene til diverse artikler, der ­enten beskriver vaccinernes fordele og succeser, eller dem, der forholder sig mere kritisk til vacciner og måden, de bliver brugt på. Den mest mindeværdige debat om emnet i nyere tid er nok, hvorvidt HPV-vaccinen har bivirkninger. Her har vi en gruppe af vaccinerede piger, som oplever voldsomme smer­ ter og nedsat livskvalitet, og som er sikre på, at det har med vaccinen at gøre. Nogle læger, som eksempelvis Jesper ­Mehlsen bakker dem op i, at vaccinen har spillet en rolle i deres sygdom, selvom den måske ikke er den eneste faktor. Andre fagfolk sætter spørgsmålstegn og siger, at emnet simpelthen ikke er undersøgt godt nok. At der mangler data for at konkludere noget. Nogle mener ikke, at der er en sam­ menhæng. Og hvad skal man som almindeligt menneske tænke, når eksperterne har så svært ved at blive enige? Her bliver ønsket om en mere konstruktiv snak om vacciner centralt. Synet på vacciner handler om mere end sundhed I USA har de faktisk lavet en del forskning på, hvorfor befolkningens holdning til vacciner er så fasttømrede. I et studie gav man f.eks. vaccineskeptikere af MRF-vaccinen nyt informationsmateriale, der tilbage­

40

viste hypotesen om, at vaccinen gav autisme. Det burde vel egentlig rykke ved skeptikernes tilbøjelighed. Og det gjorde det også. Længere væk fra vaccinen. Og så bliver det lige pludselig svært, når information, der bør flytte folk tættere på, faktisk får dem til at bakke væk. Men måske hænger det sammen med, at amerikansk forskning også viser, at holdningen til vacciner ser ud til at handle om mere end bare evidens. Det er også udtryk for en holdning til og et syn på verden. I en anden undersøgelse, fik man en jounalist til at se på, hvad befolkningens holdning gør ved forskere. Nu bli­ ver det rigtig spændende. For i en artikel i New York Times beskriver journali­ sten, hvordan forskere afholder sig fra eller bliver anbefa­ let af kolleger at droppe at undersøge eller udgive kriti­ ske fund omkring vacciner, simpelthen fordi de er bange for, hvordan befolkningen vil tage imod resultaterne. Ban­ ge for at de kritiske fund kan blive overdrevet og mis­ brugt i kampagner mod vacciner. Et eksempel på det kommer fra forskeren Lone Si­ monsen, som var ansat ved det nationale allergi- og infek­ tionssygdomsinstitut. Hun fortæller til New York Times, at hun og hendes kolleger i 2005 fandt ud af, at en influenzavaccine forhin­ drede færre dødsfald hos mennesker over 65, end man havde forventet. Hun blev anbefalet at holde det resultat for sig selv, men valgte at udgive det. I sidste ende hjalp hendes arbej­ de til at skabe en endnu bedre vaccine, men studiet inspi­ rerede også til en artikel med overskriften: ”Forskning ad­


/ liv

varer om, at influenzavaccine slår ældre borgere ihjel”. Det var ikke helt sådan, det var. Amerikanske forskere frygter alt­ så for, hvad det kan lede til, hvis de offentliggør uhensigtsmæssige sam­ menhænge eller bivirkninger ved vacciner. Og det kan potentielt ende med at blive farligt. Vi vil ikke klappe hælene sammen Herhjemme er fronterne også trukket op. Når en overlæge ved Psykiatrisk Center København, som

også har sin egen speciallæge-praksis, går ud og siger, at forældre, der ikke lader deres døtre vaccinere mod HPV, er dumme, og at de bør vaccineres mod dumhed, så er det ikke let at få gang i den konstruktive debat. Kristian Hvidtfelt Nielsen er lektor ved Aarhus Uni­ versitet og netop nu i gang med et projekt, hvor han kig­ ger på omtalen af HPV-vaccinen i medierne og på udvalg­ te Facebook-grupper.  – Vaccineskepsis har rødder tilbage til de første vacci­ ner, så der er en lang historie med skepsis og læger, der synes, at den skepsis er åndssvag. Det nye er, at patienter og borgere forventer at blive talt til på en anden måde. Den der formynderiske retorik med at sige, at de er dum­ me, dur ikke. Han mener, at myndighederne i dag er nødt til at føre en fornuftig samtale med folk, når det kommer til emner som vacciner. Hvis de går ud og stempler modstandere eller tvivlere, ser han, at det er med til at skabe den pola­ risering, man ønsker at undgå. Det er altså måske til dels vores forventning om at blive taget seriøst og ikke bare klappe hælene sammen, der har givet ny energi til debat­ ten. Og Hvidtfelt Nielsen mener egentlig også, at myndig­ hederne har forstået det budskab. – Jeg tror, de har fundet ud af, at dialog virker meget bedre. Men i sagen om HPV burde de have håndteret kri­ tikken anderledes, og de har jo egentlig også selv været ude at sige, at de var for hurtige til at afvise og stemple,

og at det har for­ stærket den skep­ sis, som allerede var der. Forskningsfriheden kan være under pres Og han er ikke den eneste, der mistænker, at forholdet til de store drenge i klassen er med til at fodre befolkningens skepsis. Thomas Vorup-Jensen er professor ved Institut for Biomedicin, Forskning og Uddannelse på Aarhus Universitet, og selvom han ikke ser en voldsom polarisering i debatten, tror han, at økonomiske tilskud til forskning fra medicinalfirmaer skaber skepsis hos folk. Men han forklarer, at det er et vilkår. – Mange af de interesser, som fremstilles som suspekte, er den ene­

41


liv / ste mulighed, vi har, for at få lavet medicin. Men jeg synes, at det er forskningsfrihedens største udfor­ dring, at der ikke er flere midler til fri forskning, siger han. Det er en politisk beslutning, hvor mange penge, der gives til forskning fra staten, og det beløb er dalet støt, ligesom støtten til universiteterne falder med to procent om året, og det er bekymrende. – Jeg spekulerer da over, hvordan de besparelser er startet, og det kan da godt være, at det giver nogle pro­ blemer. Eksempelvis i forhold til at få lavet en troværdig analyse af vacci­ neproblematikken, siger Vorup-Jen­ sen, der i øvrigt er for vacciner. Hvis han udover det økonomiske perspektiv skal pege på, hvorfor to­ nen i debatten er, som den er, frem­ hæver han den grad af kompleksitet, der er involveret i at formidle bud­ skabet om vacciner. – Man kan sige, at vacciner tilsy­ neladende er nemme at forstå. Du sprøjter noget ind i kroppen, som gør noget ved immunsystemet, og så vir­ ker det. Men det er klart, at menne­ sker vil begynde at tænke, hvad i al­ verden det er, der foregår i kroppen. Og de mekanismer er meget kompli­ cerede, vi har heller ikke fuldt forstå­

42

et dem, og derfor er det svært at give en klar forklaring, siger han. Men måske kan bare det at være åben omkring even­ tuelle usikkerheder være med til at åbne døren på klem mellem fortalere og modstandere. Man kan ikke tale frit – Jeg tror, at vi skal tale åbent om vacciner med alminde­ lige mennesker og også dele nuancerne – hvad vi ved, og hvad vi ikke ved endnu – og det tror jeg godt, de kan for­ stå, siger vaccineforsker fra SDU Christine Stabell Benn. Hun oplever, at polariseringen er blevet mere voldsom over årene, og hun tror også, at det har at gøre med måden hvorpå, myndighederne er gået til kritikken. Stabell Benn oplever nemlig, at myndighedernes frygt for et fald i op­ bakningen til vacciner, som man så det i England – efter at Wakefield publicerede et muligt link mellem autisme og MRF-vaccinen – har fået myndighederne og mange læger til at tro, at de skal melde tingene meget firkantet ud: Vac­ ciner er gode, vacciner er sikre. Og det har dannet grund­ lag for en debatkultur, der er svær at færdes i som forsker. – Det er smadder svært at sige noget. Selv hvis man gør det klart, at man ikke er imod vacciner, men siger, at der kan være noget, vi skal undersøge nærmere eller an­ tyder, at noget kan være bedre, så møder man voldsom modtand fra alle, der er for vacciner og tweeter under hashtagget #vaccineswork, siger hun. Der er altså åbenbart ting, det heller ikke er populært at sige i den danske vaccinedebat, men for Stabell Benn er det åbenlyst, at ingen kan garantere en hundrede procent sikker vaccine, og at det skal det være okay at snakke om. – Det er klart, at vacciner, ligesom alle andre lægemid­ ler, selvfølgelig kan have uventede bivirkninger. Man kan

jo også bare se på det faktum, at der er blevet udbetalt erstatning for vac­ cineskader, så det er jo ikke fordi, der ikke sidder fagpersoner og vurderer, at vacciner i sjældne tilfælde kan have negative bivirkninger. Og det skal vi selvfølgelig være opmærk­ somme på og forske i, så vi kan gøre vacciner endnu bedre. Bliv ved med at stille kritiske spørgsmål Forskningen fra USA viser, at hold­ ningerne til vacciner ser ud til at stikke dybere end sundhed. Om den konklusion kan overføres direkte til en dansk kontekst, er ikke sikkert, men debatten herhjemme udløser også tydeligt store følelser og perfide stikpiller. New York Times’ artikel om for­ skernes oplevelse indikerer, at der er en vekselvirkning mellem befolknin­ gens holdning og forskernes åben­ hed, og det kan i sidste ende koste liv. Vorup-Jensen mærker ikke frygten for at tale åbent, men på den anden side er Stabell Benn meget påpasse­ lig med sit ordvalg, når hun udtaler sig om vacciner. Risikoen er, at den hårde retorik afskrækker læger og forskere fra at stikke hovedet frem. F.eks. er lægers bekymring om HPV-vaccinens bi­ virkninger dalet. – Man kan se, at der i perioden 2013-2016 var en del skeptiske stem­ mer. De stemmer findes i mindre grad i dag, siger Hvidtfelt Nielsen. Kan det være en reaktion på debatten? – Ja, det kan det sagtens være. Med alle de usikkerheder er det svært at sige, om vi kan få en kon­ struktiv vaccinedebat, men for Vorup-Jensen er der ingen tvivl om, hvad forskerne skal gøre i fremtiden.  – Jeg synes, det er karakteristisk for det, vi kalder videnskab at stille de kritiske spørgsmål. Det skal for­ skerne blive ved med, og de skal bli­ ve ved med at forske i vaccinerne, ligesom lægerne skal blive ved med at rapportere mulige bivirkninger. Det er jo hele kernen i tilliden, siger han.


/ tema

KOSTTILSKUD

DANSK KOLDPRESSET BÆREDYGTIG MINUTFRISK

Ecolomega

®

– med sunde omega fedtsyrer* naturdrogeriet

Højeste kvalitet og meget ren Ecolomega® fiskeolie er produceret i Danmark fra minutfriske danske råvarer. Frisk og helt naturlig fiskeolie, hvor man bevarer de mange fedtsyrer (omega-3*, omega-6, omega-7 og omega-9), der findes i fisk. Ecolomega® produceres bæredygtigt og med socialt ansvar med udgangspunkt i en tankegang omkring fuld udnyttelse af vores ressourcer. * Indeholder EPA og DHA der bidrager til normal hjertefunktion og et normalt syn. Den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 250 mg EPA og DHA.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker. KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes 43 af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


sind / Foto/ Scanpix/Iris

Stilhed

– din gave til dig selv I vores travle liv i dag kan det virke helt skræmmende at stoppe op og mærke os selv – selvom det måske er det, vi har allermest brug for. Vi overdøver den ”larmende stilhed” med konstant aktivitet, lyd, lys og selskab. Men hvorfor gør vi det, og hvordan kan vi vinde vores indre ro tilbage?

Af Birgitte aagaard Coach

Hvordan kan vi overhovedet finde ro og stilhed i en verden af travlhed? De fleste af os her i Norden vokser op med et vær­ disæt, der sætter travlhed over alt: Det gode liv er at være til nytte og i bedste fald gøre en forskel. Selv de, der efter et langt arbejdsliv går på pension, forventes at være aktive. Danmarks skarer af frivillige vidner om denne mani: Selv når vi holder fri, skal vi arbejde! Med al denne aktivitet – hos ambitiøse unge såvel som ældre – levnes der ikke meget plads til fordybel­ se og ro – det jeg her vælger at kalde ”indre stilhed”. Og spørgsmålet er, om vi har mistet evnen til finde den og nyde den? I mange slægtled er vi blevet flasket op med vir­ ketrangens mantra – selv i højskolernes åndehuller møder vi det. Med N.F.S. Grundtvigs ord: ”Et jævnt og muntert, virksomt liv på jord som det, jeg ville ej med kongers bytte”.

“Vil du ses af andre – eller vil du mærke dig selv?”

44

Støjen stresser Stilhed er ikke kun et spørgsmål om mangel på lyd, men er i høj grad også at forstå som fraværet af støj i bred forstand. Eksempelvis er det den ro, du en sjælden gang oplever i løbet af en ferie eller på en dag, hvor du ligger med influenza eller hold i ryggen – og ikke orker andet end at ligge – mens resten af familien er draget ud i den travle hverdag. Pludselig mærker du stilheden i huset, og de små lyde omkring dig: et summende køleskab, en radiator, der ”klikker”, vindens susen udenfor. Lyde, der passer sig selv, uden at du behøver holde trit. Netop her bliver du be­ vidst om, hvad du går glip af til daglig. Det moderne livs konstante forstyrrelser af enhver art sætter kroppen i beredskab, fordi du konstant må forholde dig til, hvad situationen nu kræver af dig. Blodtrykket sti­ ger, tankerne myldrer frem, og selv den stilhed, som natten plejer at bringe med sig, bliver skrøbelig og urolig. Dine tanker begynder at støje og skaber sprækker i søvnen, så


/ sind

“Når du mærker behovet for ro og ønsker at finde din indre stilhed, så husk, at det ikke skal ikke være et projekt!”

45


sind / din livsvigtige hvile bliver afbrudt, igen og igen. Tid til forandring? Se mig! I dag er det at være tavs eller blot stil­ le næsten en unaturlighed – strøm­ men af budskaber, ”likes” og kommen­ tarer råber på opmærksomhed, og er du en af dem, der ikke er med i denne uendelige strøm af tilkendegivelser, er det let at føle sig hægtet af. Til gengæld har du måske en for­ del mht. at kunne finde roen midt i dette ”overload” af stimuli. Den uaf­ brudte online-kontakt kan nemlig skabe en form for afhængighed: ”Se mig! Hør mig! Læs mig! Like mig!”. I min praksis som terapeut søges jeg ofte af mennesker, som ønsker sig et bedre selvværd. Det første trin i behandlingen består i, at de lærer at mærke sig selv. Kan du ikke mærke dig selv, kan du heller ikke elske dig selv. Så simpelt kan det stort set siges. Dette skisma er ikke kun forbundet med de unges overforbrug af de socia­ le medier. Hos de voksne generationer ser jeg samme mønster hos de pæne piger og søde drenge, selvom de nu har rundet de 60. De søger også – ofte ube­ vidst – selvbekræftelse gennem at gøre andre tilfredse og gøre ”deres pligt”. Jagten på ”likes” er reelt ny vin på gamle flasker. Vil du finde tilfredshe­ den og roen i dig selv, må du ergo vælge: Vil du ses af andre – eller vil du mærke dig selv? Afvænning og tilvænning af stilhed Hvis du er kommet dertil, hvor du vitterligt ikke kan døje støjen mere – for mange stimuli, for mange krav, for mange bolde i luften, for mange tanker – skal du starte i det små. Og det mener jeg helt bogstaveligt – du må ikke gøre stilheden eller roen til endnu et projekt. Det vil være en ren selvmodsigelse.

46

Har du vænnet dig helt af med at være ”offline”, kan det at søge stilheden føles som at kaste sig ud på dybt vand. Stilheden kan virke decideret skræmmende, netop fordi den er så uhåndterbar og uvis. Som altid drejer det sig om tilvænning. Du har brugt årevis på at lære at mestre den konstan­ te strøm af indtryk og krav – hvad enten det handler om at levere på job, studie, i familien eller blot altid at besva­ re den sidste mobile besked – hurtigt, nu! På samme måde kræver det tid og tålmodighed at me­ stre og udholde lyden af næsten ingenting – ud over dit eget åndedræt, pulsen i din krop, lys og lyd, der blot er og ikke kræver noget af dig …

“På samme måde kræver det tid og tålmodighed at mestre og udholde lyden af næsten ingenting” Nordens meditation I det, der kan synes at være en meget fjern fortid, var der i Norden en udbredt tradition med at fejre det tidspunkt, hvor dagens arbejde var slut: skumringen. Skumringen er det, jeg vil kalde for ”Nordens oprindelige meditation”. Her gives der tid og rum for at lade stilheden sænke sig. Kroppen er træt, hovedet er træt, og du falder auto­ matisk lidt hen, falder i staver, mens åndedrættet lægger sig på et leje, hvor du uforstyrret kan registrere, hvordan lydene omkring dig dæmpes, mørket breder sig, farverne udjævnes og dine tanker flader ud med dem … Jeppe Aak­ jær beskriver denne tilstand af indre stilhed – nærvær og ro – så nordisk, smukt og enkelt: ”Stille, hjerte, sol går ned, sol går ned på heden, dyr går hjem fra dagens béd, storken står i reden. Stille, stille, hjerte, sol går ned. (…) Fjerne ruder østerpå blusser op i gløden, hededamme bittesmå spejler aftenrøden. Stille, stille, hjerte, sol går ned!” Skab et stille rum Denne ’indre skumringstilstand’ kan du reelt skabe når som helst, og hvis du giver dig selv lov til at mærke denne ro, ønsker du aldrig at undvære den igen! Så lad os se på mulighederne for at skabe dit eget stille rum – din indre stilhed. Jeg vil nævne nogle muligheder til inspiration, men efterhånden vil du sikkert selv opda­ ge nogle dejlige fristeder og frirum, hvor du kan lade ver­ den være – lade ”kloden dreje stille rundt” (som Kim Lar­ sen beskrev det), mens du bare følger med:

Observer – Undersøg og følg linjer, lys, skygger, farver omkring dig. For­ søg ikke at forstå, blot se det, der er. Lad tankerne flyde – Læg eller sæt dig, og stir på et diffust punkt, en knast i loftet, et område i horisonten. Lad tankerne komme og gå som bøl­ ger. Du skal ikke standse tankerne, gøre noget ved dem, men bare lade dem være, indtil de skyller ud igen. Lyt – Opdag de stille lyde omkring dig, f.eks. i naturen, i huset, på gaden. Lad den monotone rytme i dette bag­ grundstæppe føre dine tanker med. Mærk – Din krop er dit tempel. Mærk din krop, f.eks. med nog­ le enkle og rolige åndedræts- og udstrækningsøvelser. Find selv på dem – mærk dig frem! Glem alt om meditationsbånd og omfattende yogarutiner. Træk dig tilbage – Giv dig selv en gave: et kvarter, et par timer, en dag, hvor du beslutter dig for at bryde dine vaner, dit forbrug og måske din afhængighed af stimuli. Opdyrk dit eget retreat – måske helt tavst, eller blot roligt og uforceret. Gå alene, sid og kig, læg dig og døs hen, spis dine måltider langsomt, og brug de fire øvelser ovenfor. Inspirationen findes mange steder, f.eks. Eckhart Tolles ”Stilhedens budskab”. Din indre stilhed Når du mærker behovet for ro og ønsker at finde din indre stilhed, så husk, at det ikke skal ikke være et projekt! Ikke noget med at tonse ud og købe den rette yogamåtte, orange ge­ vandter eller røgelsespinde – stilhe­ den er der allerede, lige ved hånden, du skal bare række ud efter den og give den tid og rum.


/ oase

Put med Tjugga Børnebogen og søvnmeditationen ‘Natbjørnen Tjugga’ er blevet en storsællert! Den søde fortælling er indtil videre solgt i flere tusind eksemplarer og hele 7000 lydmeditationer. Natbjørnen Tjugga fra Natskoven er nem at gå til for både børn og voksne. Med sin varme bjørnepels og duften af stjernestøv, gør Tjugga det både hyggeligt og trygt at falde i søvn. En godnathistorie, der via forskellige teknikker – meditation, remser og fokus på op­ læsning – hjælper med at få dit barn til at slappe af. Forfatteren er Emilie Melgaard Jacobsen, der er 29 år, uddannet pædagog og mor til William på 5 og Knud på 6 mdr. I dag er hun selvstændig og holder foredrag, producerer meditationer, skriver bøger og laver events, hvor fokus er at give mennesker energi. Forhandlerinfo: Forlaget Aronsen, www.forlagetaronsen.dk

Zzzzov sødt

G

DYSSENDE VN SØ

ND

E, AFSLAPPEN

DE

O

Forhandlerinfo: Bioforce, tlf. 87 70 87 70

GE LI

Et nyt dansk produkt kombinerer de gamle kendinge ud i inflam­ mationsdæmpende ledpleje – ingefær og gurkemeje – med canna­ bis-frø, som indeholder vigtige aminosyrer og essentielle fedtsyrer, der har betydning for led, muskler og knogler. Free Flex har tidligere været brugt af mange, da ingefær og gurkemeje samt hydrolyseret brusk (chondroitinsulfat og kolla­ gen) har god virkning på stive og ømme led. Nu er Free Flex Cannabis kommet på markedet, hvor ingefærog gurkemejeekstrakt får følgeskab af hampefrøprotein, der inde­ holder alle essentielle aminosyrer, samt omega 3, 6, og 9-fedtsyrer. Hampefrøprotein indeholder kun meget små mængder af natur­ ligt forekommende cannabinoider (CBD og THC). Den daglige dosering er to tabletter, og Free Flex Cannabis kan uden problemer bruges gennem længere tid. I serien findes også Free Flex gel til at smøre på leddene – en unik kombination af eucalyptusolie, ingefær, chondroitin og MSM. Free Flex Cannabis kan købes, hvor du normalt handler helse­ kost og på www.mezina.dk.

RO

Nu med cannabis-frø

BE

nyhed

Store omvæltninger i livet, for meget at se til på arbejdet eller generel uro kan gøre det svært at finde ro om aftenen, når dagen er forbi. Og det går ud over livskvaliteten, over­ skuddet og ikke mindst nattesøvnen. Når vi ikke får sovet ordentligt, bliver tingene som regel endnu mere uoverskue­ lige – og en ond cirkel er startet. Zovesan er en naturlig tinktur, der virker beroligende, afslappende og søvndyssende, så du kan finde ro og få en god nattesøvn. Zovesan er et kosttilskud, som indeholder udtræk af friske økologiske humlekopper og frisk økologisk lægebaldrian, der forarbejdes straks efter høst for at bevare flest aktive stoffer. Baldrian er kendt for sin beroligende ef­ fekt, og derfor et yndet naturmiddel mod søvnløshed.

Forhandlerinfo: Mezina, tlf. 75 18 16 11

47


Helseteket

energi

Foto/ Scanpix/Iris

Trine Vesteraa Ernæringsterapeut

Energi, der giver og tager Vores energi er ikke en fast størrelse, der er konstant dagen eller året igennem. I nogle perioder har vi energi til de utroligste ting, mens batterierne er helt flade i andre. Når energien er lav, er det fristende at gribe ud efter hurtige løsninger som kaffe, energidrikke og sukker. Det kan hurtigt blive en ond spiral, fordi stimulanserne godt nok giver os et kortvarigt energiløft, men på sigt dræner de os for energi.

“Rygning, stress og koffein påvirker også vores blodsukker” 48

Der er fuld fart på i livet. Vi skal arbejde (allerhelst gøre karriere), have familie, have et smukt hjem, dyrke motion, meditere og have et aktivt socialt liv med masser af venner, cafébesøg og middage. Det kræver energi at overkomme alt det, men heldigvis er der også meget af det, der giver os energi. Derfor er det godt at blive bevidst om, hvad der giver og tager vores energi. At være social og gå ud

giver energi og overskud for nogle, mens andre fin­ der overskuddet hjemme og har brug for alenetid. Vi har alle perioder, hvor det kan være svært at få plads til fornøjelser, fordi arbejde og pligter tager pladsen. Sådanne perioder kan vi sagtens have, uden at det giver problemer, vi skal bare huske at få fyldt energidepoterne op igen. Tillader vi os ikke et hvil, et besøg hos en ven, at se en god film eller gå en


/ krop

tur i skoven, fordi vi ikke er nået til bunden af to-do-listen, kan det være årsagen til, at energien forsvinder. Vi kan sagtens trække lidt rigeligt på kontoen indimellem, men vi skal hu­ ske at sætte ind bagefter.

og fokuserede, forbi hjernen får lov at hvile og får ro fra opgaver, snak og sociale medier. En yderligere bonus er, at reelle pauser og hvil ofte fjerner behovet for quick-fixes som kaffe, slik og kage. Kost og blodsukker Der er meget at hente ved at spise sund og nærende mad, for den sunde mad er noget af det bedste, vi kan gøre for at holde energien oppe. Krop og sind skal bruge masser af næring, vitaminer, mineraler og antioxidanter for at klare livets mange opgaver. Vi ved det godt, men alligevel er kosten et af de steder, hvor vi går på kompromis med kvaliteten, når vi har behov for lidt ekstra krudt i en fart. Men dårlig kost, hurtige kulhydrater og tomme kalori­ er påvirker blodsukkeret negativt. Og det ender i en ond spiral – læs mere i artiklen ‘Ti gode råd til stabilt blodsuk­ ker’ på side 20.  Hvis vi dagligt tyer til den løsning, der gør blodsukkeret ustabilt, resulterer det i både svingende humør og energi. Tomme kalorier fra sukkerholdige produkter stjæler desuden pladsen fra den næringsrige mad med vitami­ ner, mineraler, fibre og antioxidanter. Vi kan ende i en til­

CH

Gode løsninger på farten Flere tankstationer og kiosker er ved at få øjnene op for, at der er salg i sunde produkter. Nogle steder kan man finde juicer og smoothies, der indeholder en del grøntsager og smager skønt. Chiagrød, sprøde og lækre salater, sunde sandwich, frugt, nøddemix (gerne uden salt og sukker), frugt- og nøddebarer er gode alternativer til fransk hotdogs, ka­ kaomælk og slikposer. Mulighederne for at holde energi­ en oppe på en sund måde er tilstede, selv når vi er på farten og ikke har fået mad med. Har du tid til at forberede maden, er chiagrød, smoothies og en lækker salat nogle af mine favoritter. Hu­ mus, vegansk smørepålæg, kogte søde kartofler, lidt salatblade, avoka­ do eller kødpålæg er lækkert i en grovbolle eller rugbrødssandwich. Spis det gerne sammen med gna­ vegrønt som gulerod, cherrytomater, agurk, blomkålsbuketter – så har du

ER ØD GR IA

ET GODT

ALT ER N A TI FOOD OG SL AST IK LF

Hvil og pauser Rigtig mange oplever et energidyk og et behov for stimulanser i løbet af eftermiddagen for at kunne komme igennem resten af dagen. Her kan en pause, hvor vi bruger 10-15 minutter på en rask gåtur, en powernap eller at meditere, bringe energien tilbage og gøre underværker. Sådanne pauser i arbejdsdagen vil ofte gøre os langt mere effektive

“Alle, der ikke er ramt af stress, har godt af at få sveden til at springe, hvis ikke dagligt – så flere gange om ugen”

V TI

Søvn – det første offer? Når opgaverne står i kø, er det fristende at skære ned på søvnen for at nå det hele. Det er dog en rigtig dårlig idé på den lange bane. Vi har brug for søvn og hvile for at restitue­ re både fysisk og mentalt. Søvn er en slags ”hjerne-rens”, der giver hjernen en tiltrængt pause og en hovedrengøring, så dagens infor­ mation lagres, og der kan gøres plads til nye aktiviteter og informationer. Forsøg på mus har vist, at affalds­ stoffer fra hjernen i høj grad fjernes under søvnen. Det gælder også for stoffet amyloid, der ophobes i hjer­ nen ved alzheimers. Inflammationsmarkøren C-reak­ tiv-protein stiger også ved søvnman­ gel, ligesom immunforsvaret svæk­ kes. Svækket immunforsvar og øget inflammation vil øge modtagelighe­ den over for vira og bakterier, men også øge risikoen for type 2 diabetes samt hjertekarsygdomme. Der er desuden også sammenhæng mellem for lidt søvn og overvægt. At vi får for lidt søvn en enkelt nat eller to vælter ikke læsset, men er det et gentagende mønster, har det konsekvenser. Det betaler sig derfor ikke at begrænse søvnen for at nå det hele.

stand, hvor vi er underenærede til trods for, at vi indtager rigeligt kalo­ rier – bare fra de forkerte kilder.

49


helseteket / M

AC

T EN MAJ ER LID ROE IGN L OG A

SM

AG ER O DT SØ

GK MELAGTIGT. A RA

en nærende frokost. Gnavegrønt er også genialt til den lille sult, måske i kombination med et stykke frugt, lidt nødder, mandler og evt. lidt tørret frugt eller et lille styk­ ke mørk chokolade. Når vi bliver for sultne og trætte, øges risikoen for at overspise eller spise usundt, så et mindre mellemmåltid kan være en god investering i stabil energi og overskud. Stimulanser og stress Rygning, stress og koffein påvirker også vores blodsukker. Når vi er stressede, frigiver vi stresshormonet kortisol, der får kroppen til at frigive oplagret glukose (sukker) fra leveren, så blodsukkeret stiger. Det er en smart mekanisme, fordi vi hurtigt får mere energi i tilfælde af kamp eller flugt. Vores stress består heldigvis sjæl­ dent af en ydre fysisk trussel, som kræver, at vi enten kæmper eller flyg­ ter. Vi kæmper derimod med en indre stressbelastning, og vi ”brænder” ikke energien af ved fysisk aktivitet, som det oprindeligt er tiltænkt. Kon­ sekvensen bliver et forhøjet blodsuk­ ker. Når vi ryger eller drikker koffein­ holdige drikke, er det lidt det samme, der sker. Kroppen frigiver stresshor­ monet adrenalin, der får os til at føle

50

“Maca kan øge energi og humør, øge sexlysten hos både mænd og kvinder, virke hormonregulerende m.m.” os mere vågne og energiske samtidig med, at der frigives lagret glukose fra leveren. Samlet set gør både stress og brugen af stimulanser blodsukkeret ustabilt. Motion med balance Motion er godt, men mere motion er ikke nødvendigvis endnu bedre. Er energien helt nede under gulvtæppet, er det svært at komme i gang med at motionere. Ikke desto mindre vil aktivitet sætte gang i mere aktivitet. Er man stress-ramt, er motion også godt, men det skal være rolig motion som gåture, blid yoga, cykelture og svømning, hvor man ikke presser sig selv hårdt. Motion er stress for kroppen, når vi rigtig giver den gas i længere tid. En stresset krop skal ikke belastes yder­ ligere, og derfor skal motionen være af den mere blide slags. Alle, der ikke er ramt af stress, har godt af at få sveden til at springe, hvis ikke dagligt – så flere gange om ugen. Vi skal dog huske fridage og pauser, for ellers restituerer kroppen ikke, hvilket giver skader og stagnation i udbyt­ tet af træningen. Nogle oplever også ”runner’s diarrhea”, som er en til­ stand (langdistance)-løbere kan komme ud for. Når krop­ pen presses (for) hårdt, får man løs mave/diarré. Træner man meget og har problemer med løs mave, kan forkla­ ringen derfor findes i den hårde træning. Når træning bliver overtræning, tærer vi både fysisk og mentalt på os selv, hvilket fører til lige præcis det mod­ satte af vores intention – nemlig lavere energi. Kroppen

er til for at blive brugt, og vi kan (og skal) sagtens give kroppen fysiske udfordringer, men vi skal huske pau­ ser og restitution. Velsmagende energi Skal kaffe og kage skiftes ud med sundere energiboostere, er der flere muligheder, som er meget velsma­ gende. En klassiker er grøn te, der ligesom kaffe og sort te indeholder koffein og virker opkvikkende. Mange oplever dog ikke det samme koffein-rush som med kaffe, derimod opleves det mere som en behagelig tilførsel af energi med øget koncentration og fokus. At den grønne te påvirker os anderledes end kaffe, kan skyldes kombinatio­ nen af koffein, catechiner, antioxi­ danter og aminosyrer. Kakao kan ligeledes bidrage med et energiboost, da det indeholder en mindre mængde koffein og en større mængde theobromin, der begge har en opkvikkende effekt. Dertil kom­ mer vitaminer, mineraler og antioxi­ danter. For at få fuld udnyttelse af alle næringsstofferne er rå kakao op­ timal, fordi kakaobønnerne ikke er opvarmet til mere end 42 grader, når de forarbejdes. Maca tilhører korsblomstfamili­ en, men ligner lidt en majroe og sma­ ger sødt og karamelagtigt. Den stam­


/ helseteket

Urter med fut i – de adaptogene urter Adaptogene urter er urter, der hjælper kroppen med at tilpasse sig eventuelle belastninger. Definitionen på adaptogene urter er, at det er “et ikke-toksisk stof fra planter, som kan øge kroppens evne til at modstå de skadelige virkninger af stress og kan fremme og genoprette normal fysiologisk funktion”.

“KRYDSBEVÆGELSER ER GODE TIL AT RESETTE HJERNEN OG FÅ BEGGE HJERNEHALVDELE TIL AT ARBEJDE SAMMEN” Adaptogenerne er gode at bruge i perioder, hvor ener­ gien er lav, der er meget om ørerne eller immunforsvaret skal have ekstra støtte. Overordnet hjælper adaptogene urter hele vejen rundt, og de kan bl.a. have regulerende effekt på kredsløb, blodtryk, nervesystemet, kognitiv funktion samt immunsystem. Rosenrod, russisk rod, schisandra, ginseng, astragalus, guta cola og maca er nogle af de adaptogene urter, vi har mulighed for at købe i Danmark. De enkelte urter har hver især deres styrkeområde, og de kan købes som en­ keltstående urter eller i kombination med andre. Du kan spørge i din lokale helsekost og få hjælp til at finde det helt rigtige produkt til din situation. Tips til hurtigt energiboost • Gå en lille tur eller gå ud og sving med armene og hop på stedet. Frisk luft og ilt til hjernen gerne i kombinati­ on med bevægelse kan forny energien. • Sæt en god sang på og dans, lav englehop, sprællemænd eller et par yogaøvelser. At høre god musik, røre sig og strække kroppen vækker hele systemet og får humøret i top. • Krydsbevægelser er gode til at resette hjernen og få beg­ ge hjernehalvdele til at arbejde sammen. Løft først højre

GE N

knæ op og sæt din venstre hånd på det løftede knæ. Sæt benet ned igen og løft nu venstre knæ og rør knæet med højre hånd. Skift igen og lav øvelsen fem-ti gange på hver side skiftevis. • For at vågne om morgenen kan du afslutte badet med det kolde gys el­ ler nøjes med at komme koldt vand i ansigtet. Så er dagen skudt i gang, og blodet bruser. • Aromaterapi virker ved at stimulere krop og sind, og dufte er derfor gode at bruge til eksempelvis at øge koncentrationen og energien eller få hjælp til at kunne slappe af og sove. Mange citrusdufte samt rosmarin er gode til energi og koncentration, mens kamille, lavendel og sandeltræ kan fremme afslapning og søvn.

Kilder: * http://www.vidensraad.dk/ sites/default/files/vidensraad_soevn-og-sundhed_digital.pdf * Maca: An Andean crop with multi-pharmacological functions: http:// www.maca4u.dk/images/pdf/MACA_ An%20Andean%20crop%20with%20 multi-pharmacological%20functions. PDF * https://www.merriam-webster. com/dictionary/adaptogen

DU US TR CI

FTE SAMT ROSMA RIN

ER

GO D E

L TI

M A

mer fra Peru, hvor der er blevet brugt i årevis bl.a. til at booste energi, ferti­ litet og give styrke. Den er også blevet populær her­ hjemme pga. indholdet af vitaminer, mineraler, protein og antioxidanter, og den går ind under kategorien su­ perfoods. Der er lavet flere forsøg med maca, hvor resultaterne peger i retning af, at maca kan øge energi og humør, øge sexlysten hos både mænd og kvinder, virke hormonreguleren­ de, mindske gener i overgangsalde­ ren samt forbedre sædkvaliteten hos mænd. Det er bestemt værd at afprø­ ve maca, hvis energien og overskud­ det skal højnes. Maca blandet med rå kakao, lunet mælk og vand, går under betegnelsen macao og er en super erstatning for eftermiddagskaffen.

E EN

I RG KONCENTRATION OG

51


krop / Foto/ Scanpix/Iris

Bevæg kontorkroppen væk fra smerterne Af Catrine Marcussen Akupunktør og bevægelsespædagog

Travlhed, stress, træthed – og kroppen gør igen ondt. Kontorarbejde er i dag ved at være et farligt job for kroppen – det giver smerter og kortere levetid at sætte måsen i kontorstolen dag efter dag. Så vi har nogle gode råd til at få sat kontorkroppen i bevægelse. Så var den der igen. En overskrift, der siger ”Folk tager piller for at klare arbejdsdagen”. Det handler hverken om vitaminer eller opkvikkende, energiboostende piller, men om smertestil­ lende. Det er et skråplan! Og det behøver slet ikke at komme der­ til. Men de færreste ved hvordan de kan gå på arbejdet uden at få spændte muskler, ondt i ryggen og – på længere sigt – blive slidt. Her skal du lære en teknik, der sætter dig selv på dagsorde­ nen, uden at det koster dig noget særligt i tid. Du skal nemlig arbejde med tidslommer og lære at udnytte dem. Hæng på. Først lidt generelt om kroppen på arbejdet. Masser af dyre møbler uden brugsanvisning Stive og spændte muskler giver smerter. At tage smertestillende piller bedøver bare smerten, og gør intet godt for musklerne. Det eneste, spændte muskler har godt af, er, at blodet og energien kommer til at cirkulere i dem, så affaldsstofferne igen kan transporteres væk fra området. Meget simpelt. Jeg har undervist i et hav af kontorer spækket med de fine­ ste, dyreste møbler, der kan en hel masse, men hvor ingen har lært de ansatte, hvordan de skal bruges. Eller de har fået for­ kert eller mangelfuld vejledning. Jeg har undervist i et hav af kontorer med de lækreste hæve/sænke borde, som aldrig blev brugt eller som blev brugt forkert.

52


/ krop

Fra virksomhedens side skulle de tage at bruge de sidste 25 øre på at få en fagperson (som ikke kommer fra et møbelfirma) med på råd inden de store investeringer bliver lavet. Og bagefter undervise de ansatte i deres nye muligheder. At skaffe kontormøbler uden den­ ne rådgivning ender dyrt og med skuffede medarbejdere, som håbede og havde fået stillet i udsigt, at de nye stole ville gøre deres rygge godt. Lad os lige slå fast med det samme. Det er ikke møblerne alene, der kan gøre noget som helst. Glem alt om direktørstole! Det handler først og fremmest, og mere end noget andet om, hvordan du bruger kroppen. For det er hårdt arbejde at sidde ned og kigge ind i en skærm i otte ti­ mer. Du får også lige denne advarsel: Køb aldrig nogensinde en højrygget kontorstol med armlæn! I min verden burde de forbydes. Den ser muligvis meget behagelig og direktøragtig ud, men den stol vil fastholde din krop i at sidde på én måde, og det er ikke godt nok. Arm­ lænene gør, at du kan have tendens til at hænge på den ene skulder. Har du en hvilken som helst kon­ torstol med armlæn, skal du under­ søge, om du, hvis du f.eks. får en kol­ lega på besøg, sidder og læner den ene albue på armlænet. Det er mulig­ vis behageligt, men kun lige indtil din skulder får store problemer. Lidt provokerende sagt kunne du have større fordel ved at sidde på en

“Varier alle mulige og umulige måder at sidde på, alt er tilladt. MEN vend tilbage og find balancestillingen ofte”

Ikea-taburet til 50 kr. frem for en direktørstol til 5.000 kr. En taburet ville nemlig gøre, at du ofte­ re lettede bagen og fandt på noget andet end at sidde og sidde og sidde, som de bløde stole invi­ terer til. Men til dags dato har jeg nu aldrig set et kon­ torlandskab med Ikea-taburetter, men jeg er for­ taler for helt enkle kontorstole med lav ryg uden armlæn. Meget simpelt. Du kan evt. supplere med en skråpude (så kommer du lettere frem og sidder foran på sædeknoglerne) eller finde en model, der har mulighed for, at sædet kan vippe fremover. Balancer rygsøjlen, når du sidder Rygsøjlen har nogle naturlige kurver, og dem skal du holde, når du sidder. Lænden svajer, brystdele runder og nakken svajer. Så er ryggen balanceret, vægten ned gennem knogler, led og bruskskiver er ligeligt fordelt. Du finder ryggens balance ved at sætte dig, næsten, som du ville på en hesteryg. Fødder­ ne i gulvet, let adskil­ te knæ og fremme på sædeknoglerne, ikke lige ovenpå – men fremme. Det er ikke meningen, at du skal beholde denne stilling og så sidde sådan i samtlige otte timer – bevægelse og variation er ultravigtigt. Varier alle mulige og umulige måder at sidde på, alt er tilladt. MEN vend tilbage og find balancestillingen ofte. Det vil lige give ryggen en pause og få fordelt trykket ligeligt. Så selv om nogle så kækt siger, at ”den bedste siddestilling er den næste” så passer det ikke helt. Ikke hvis hver ”den næste” er at hænge i alle mulige yderstillinger, hvor du aldrig kommer ind i en god balance jævnligt.

Øvelsesforslag til dine tidslommer • rul med skuldrene (frem, op, tilbage og ned) gerne overdrevet • dybe åndedræt • stræk kroppen • strækøvelser for nakken • krum/svaj lænden skiftevis og gerne overdrevet • saml skulderbladene ind mod hinanden • lad øjnene slappe af og kigge langt ud af vinduet uden at fokusere på noget • små jog på stedet • læn hele din overkrop bagover ryglænet • find selv på flere øvelser, der bekommer din krop vel.

Hvor meget pausegymnastik får du lavet? Dagen går, og du skal jo være effektiv. Ingen har tid til at tage halve timer til at lave øvelsespro­ grammer eller pausegymnastik. Der er bare mange, der sidder for længe. Det er jo fint at blive opslugt, arbejde koncentreret, få noget fra hånden … men hvis du overhører alle signaler om, at din krop egentlig trænger til en forandring, så er det ikke fint.

53


krop /

Små fif til at skabe mere bevægelse på kontoret Alle kneb gælder, bare du undgår at vokse sammen med din kontorstol. • Hent et glas vand ad gangen fremfor en hel kande. • Gå til frokost i kantinen fremfor at spise ved din computer. Det er også vigtigt at få snakket og hygget lidt med kolleger. • Gå ud i pausen. Hvem siger man ikke må tage en eller to ture rundt om blokken i pausen? Du har en halv times frokost, men du bruger nok ikke alle 30 minutter på at spise. Klæd dig ordentligt på og gå rask til. Bare 10 minutter vil give dig frisk og ny energi til resten af dagen. • Gå hen og giv en kollega besked frem for at maile eller ringe. Har du ingen beskeder, så gå alligevel en rask tur på gangen. • Vælg det toilet, der ligger på etagen ovenover eller længst væk. • Kunne det være muligt at holde møder som ”walk and talk”, hvis I blot er to, der skal diskutere et par ting? • Stående møder er blevet populære, fordi de bliver kortere og mere effektive. Og alle har godt af at komme op og stå til en afveksling. • Mit bedste råd til at du får brugt dit hæve/sænke bord: Hejs bordet op, inden du går til frokost. Når du kommer tilbage, står du op og arbejder det næste stykke tid. Det har din fordøjelse også vældig godt af. • Et stykke tid inden fyraften hejser du bordet igen. Arbejder stående et stykke tid og rydder op, lukker dagen, sorterer eller gør klar til i morgen – og lader bordet være oppe. Når du møder ind næste dag, starter din arbejdsdag stående. • På den måde vænner du dig til at arbejde stående og får afprøvet, hvilke opgaver, der er gode at lave, mens du står.

54

“En taburet ville gøre, at du oftere lettede bagen og fandt på noget andet end at sidde og sidde og sidde, som de bløde stole inviterer til” Der findes forskellige muligheder for at få et lille pop-up-vindue, der springer frem på skærmen og anviser en øvelse med jævnlige mellemrum. Dette er en hjælp for nogen og et sandt irritationsmoment for andre. Man kan også vælge at sætte alar­ men på mobilen, så den bipper med jævne mellemrum, når det er tid til at afbryde. Men dem, der er indstillet på at lære nye vaner, er dem, der ejer denne for evig tid. Et godt værktøj: Tidslommer Så her kommer mit forslag til en ny vane, der sætter dig selv på dagsordenen, nemlig tidslommerne. Hver gang du bliver afbrudt i dit ar­ bejdsflow, så laver du en af de ting, du læ­ ser i faktaboksen med øvelser, eller noget du ved og kan mærke, der bekommer din krop godt, inden du arbejder videre.

Når nu du alligevel er afbrudt, så er der en lille tidslomme, en plads til et lille minut med dit navn på. Du bliver afbrudt mange gange i dagens løb. Men som det er lige nu, lægger du ikke mærke til det, og det er det, du skal til at gøre fremover. Udnytte de tidslommer en afbrydelse giver. Afbrydelsen kan være: • En telefonsamtale. • Du går på toilettet/henter et glas vand/henter print/åbner vinduet … • En kollega spørger om noget. • En opgave er færdig. Gør nu noget, der løsner op for de steder, du plejer at have spændinger fremfor, som du måske ellers gør, bare arbejder videre. Det kan let bare være fem gange, hvor du ruller med skuldrene. Det var en tidslomme, og du kan arbejde videre, men nu med lidt mindre spændte skuldre. Og mit sidste ord: Smit dine kolle­ ger med dine nye gode vaner. Det er så meget sjovere, at I er flere, der ar­ bejder på at få det bedre. Vis dine kolleger artiklen her og snak sam­ men om, hvad der kunne være gode tidslommer for jer hver især. Og stil mig endelig spørgsmål, hvis I vil have svar på noget. Det gør I f.eks. via brevkassen her i Naturli. Rigtig god arbejdslyst!

“Det er det, du skal til at gøre fremover. Udnytte de tidslommer en afbrydelse giver”


/ oase

God hårdag! Shampoo, kur og styling kan være rart at have ved hånden, når lokkerne skal sættes. Men det forudsæt­ ter, at der er lokker! God hårpleje starter indefra. Hair Force er en nyhed til dit hår fra KAL, der er innovative kosttilskud målrettet forskellige områ­ der. I Hair Force får du hjælp til et sundt hår med hele 26 kvalitetsingredienser – særligt udvalgte ami­ nosyrer, vitaminer, mineraler og urter. Biotin, selen og zink bidrager f.eks. til at vedligeholde et normalt hår, kobber bidrager til en normal pigmentering af håret, biotin, niacin og riboflavin bidrager endvidere til at vedligeholde en normal hud. Forhandlerinfo: Natur Energi, tlf. 48 16 12 13​

Giv hænderne ”grøn caviar” Døjer du med tørre og ru hænder, hvor ­huden måske sprækker? Så er det med a­­t finde en god håndcreme! Naturfarm Pharmacy har lige sendt en ny håndcreme på markedet, der kan give dig de fugtede og velplejede hænder, som du går og længes efter. Håndcremen fugter uden at fedte, og strammer ­samtidigt huden op og ­tilfører næring. Håndcremen indeholder blødgørende abrikoskerneolie, og opstrammende ”grøn caviar”, som kommer fra alger og er rig på ­­A-, C- og E-vitaminer.   Forhandles via Helsam, Helsemin og på www.naturfarm.dk Forhandlerinfo: Naturfarm Pharmacy, tlf. 79 30 41 30

Håndfremstillet deo Lamazuna Deodorant er hård! Derfor er det meget vigtigt at anvende den på varm og våd hud, så dens overflade kan smelte. Herefter påfører du meget langsomt deodoranten uden at presse. Til gengæld er Lamazuna deo – ligesom shampoo-baren – uden unødig emballage, fri for palmeolie, crueltyfree og vegansk. Deodoranten indeholder ingen uønsket kemi og lader ­kroppen svede, men fjerner lugt. Deodoranten leveres i papæske fremstillet af genanvende­ ligt pap, og kan derfor efterfølgende opbevares i Lamazuna-­ opbevaringskrukken eller på sæbeskål eller lignende.   Fås i helsekostforretninger. Forhandlerinfo: Organic Beauty Supply, tlf. 91 83 55 77 

Duften af Danmark? Duften af sommer og minder ved Vestkysten kan være så besnærende, at man bare må sætte det på flaske! Det har iværksætteren Silke Pedersen gjort, så snart kan turister og andre købe duften af Danmark – en duft af hav, lyng, birk og klitroser, som blandes med blæst og varme.  Silke Pedersens forældre boede i Tyskland, men hver sommer i hendes barndom holdt de ferie hjemme på Vestkysten. Da hun selv flyttede til Danmark for et par år ­siden, fik hun idéen til at lave en serie af duftlys, sæbe og lotion med den danske duft. I samarbejde med producenten House of Cosmetics i Kolding, er der foreløbigt ­udviklet tre duftserier lavet på bivoks og rene, økologiske olier fra mandler, oliven og solsikkefrø, der giver masser af vitamin E og antioxidanter. ”Danmarks Dufte” bliver solgt fra egen butik i Blåvand og online på den globale handelsportal sugartrends.com, der sælger lokale produkter fra mere end 400 små, lokale butikker fra hele verden.

55


skøn / Foto/ Scanpix/Iris, Produktfotos

Rynker eller træt hud? Stress aflæses lynhurtigt i huden i vores ansigt. Den kan slå ud og blusse, blive sart eller få livløs og træt udstråling, der siden kan sætte sig som rynker og grå farve. I dag kan du både afstresse huden inde- og udefra med målrettede tilskud og beroligende pleje. Og så er der collagen-hypen og forskellige collagentyper. Hvad er der lige med det?

Af Tine Juul Andersen Skønhedskonsulent

Du har ikke fået sovet, måske haft lidt bekymringer eller bare rygende travlt. Du har måske glemt at spise eller spist noget skrammel. Måske husket at drikke en masse kaffe, men glemt at drikke vand eller at sidde ned og tygge maden og holde et par rigtige pauser. Det sker der ikke noget ved ind imellem – og ståen­ de taffel har sin egen charme, men står det på over lang tid, begynder det at trække alvorlige veksler på kroppen og ja, det viser sig også i og på huden. En frisk og sund hud kræver de tre store: Søvn, vand og næringsstoffer. Først og fremmest. Og de tre hænger også sammen: Søvn påvirker vores stofskifte og biologiske ur. Den mængde hvile, vi får, har indfly­ delse på, hvad og hvor meget vi spiser, ligesom krop­ pen har brug for ekstra tid og energi til at fordøje sto­

Bakterier Og kollagen i ét pulver til gavn for optageligheden og din hud.

56

re måltider. Vi skal samtidig bruge væske til at fordøje og føle os mætte og fugte huden indefra. Så du kommer ikke uden om de tre, hvis du vil have en fin hud. Vi består af det, vi spiser Det er jo fantastisk, at det, vi indtager, bliver til os. Når man spiser en gulerod, da spaltes, opløses, omsættes og optages den i os og bliver til byggesten i den virkelig komplekse organisme, vi er. Når det virkelig synker ind, hvad den fantastiske krop er og kan, er det lettere og nærmest uundgåeligt, at vi får lyst til at putte de bedste, reneste og mest levende råvarer ind i os. Uden rester af sprøjtegifte, tilsætningsstoffer, farvestoffer, udpinte, halv eller heldøde grøntsager eller mishandlet kød.

Udfyld

Huden med denne filler indefra – der indeholder kollagen fra fisk og gode hud­ ekstrakter.

Et glas

Med hydrolyseret kollagen. der opløses i væske og er let optageligt for kroppen.


/ skøn

For det omsættes til os og den energi, vi har brug for – og er funda­ ment for vores hud, hår – og hjerne for den sags skyld – alt det, der ska­ ber et vitalt menneske. Kollagen – hvad er det egentlig? Kollagen giver huden sin fasthed, fylde og styrke. I det inderste lag af huden – underhuden – ligger kollagen og fibroblaster, vand, fedt og immunceller sammen med makrofager. Fibroblasterne danner netop kollagen ud fra kæder af ami­ nosyrer. Kollagen snor sig i kæder og skaber struktur og elasticitet i bindevævet. Der findes omkring 28 forskellige former for kollagen, men det er især type 1 (den, der findes i huden) og type 2, vi hører mest om. Desværre nedsætter de kollagen­ dannende fibroblastre deres aktivi­ tet med alderen. Altså vores alder. Og når vi danner mindre kollagen, får vi flere rynker. Derfor er tilskud, hvor kollagen bliver tilført kroppen, et af de nye skønhedsmidler. Der findes flere mærker, der har lavet hver deres bud på kollagentil­ skud, og jeg har haft positiv kundefe­ edback på alle omkring effekt.

Ikke mindst C-vitaminer er fantastiske til at styrke kollagen. På samme tid styrkes bindevævet i hele kroppen Bl.a. Collagen Boost Pulver fra Naturdrogeriet, der også indeholder C-vitaminer, granatæbleekstrakt og kisel. New Nordics Skin Care Collagen Filler, hvor kollage­ net er fra fisk. Kapslerne indeholder også granatæb­ le-ekstrakt, algeekstrakt, tomatekstrakt og C-vitaminer. NDS Probiotic SkinActive er pulver fra Engholmgrup­ pen, der også er spændende med sit indhold af kollagen 1. Og Colpropur, som er hydrolyseret collagen, der er op­ løseligt i væske. Kollagentilskud – hvorfor? For at få effekt af kollagen som tilskud, kræver det, at kroppen kan optage og bruge det. Det lader til, at der er styr på denne del, hos de fleste af de danske forhandlere.  Engholm Gruppen har fået lavet tre dobbeltblindede, randomiserede, placebo-kontrollerede studier med mere end 280 deltagere på NDS Probiotic SkinActive. Deltager­ ne fik enten placebo eller 2,5 g i daglig dosis af kollagen­ blandingen. Produktet indeholder kollagenpeptider, zink, E- og C-vitaminer kombineret med fire probiotiske bifido­ bakterier. Forsøget viste, at deltagerne i aktivgruppen fik øget fasthed og elasticitet i huden, mindre rynker og fine linjer, øget metabolisme af kollagener og elastin i de dybere hud­ lag og mere fugtighed til huden allerede efter fire uger. 

Støt din egen kollagen Er man ikke til kollagentilskud (f.eks. mangler der et vegansk kollagenpro­ dukt på markedet), kan man stadig støtte op om og styrke sin kollagen i både huden, knogler og tænder osv. gennem andre kosttilskud. Ikke mindst C-vitaminer er fanta­ stiske til at styrke kollagen. På samme tid styrkes bindevævet i hele kroppen og er derfor effektivt også i forhold til cellulite (appelsinhud), som du med fordel også kan behandle med gua sha, sugekopper eller tørbørstning på sam­ me tid. Grapenol Skintoner fra Solaray er et af de kosttilskud, der styrker bin­ devævet, men også de små blodkar – ikke mindst pga. vindruekerneeks­ trakt og C-vitaminer – så elasticite­ ten og spændstigheden kan ses. Spis dig til bedre kollagen Vælg fødevarer og drikke, der har

Desværre nedsætter de kollagendannende fibroblastre deres aktivitet med alderen

57


skøn /

Sov med en kærlig maske Hvorfor ikke forene to gode ting for huden: Søvn og en beroligende maske? Dr. Hauschkas Soothing Mask er lige til at smøre på om aftenen i et pænt lag for derefter at sidde 20 minutter. Det, der ikke allerede er absorberet, smøres helt ind – også omkring øjnene – og soves med natten over. Beroliger og nærer huden, mens man også selv hviler. Andre masker, der kan bruges om natten, er Annemarie Børlinds Anti-Aging Cream Mask. Eller Cattiers Rose Clay Mask, en klassiker, der fejrer 50 års fødselsdag i år. Avivirs Baobab-serie har en balm og en olie, der også er dejlig beroligende til en stresset og sart hud. Her er balmen multi-anvendelig og skøn at bruge som maske også.

Flere formål Balm med baobab kan både bruges som beroligende smørelse og en fed maske.

Berolig

Huden med en maske til natbrug.

et højt naturligt indhold af C-vitaminer – som rød peber, grønne grøntsager, hyben, persille, citrusfrugter, mørke bær som solbær, brombær, acai, aronia osv. også som saft. Granatæblekerner er meget rige på antioxi­ danter, som indeholder polyfenoler, der virker mod rynker og inflammation – og kan spises både i mad, drikkes som saft eller fås som kosttil­ skud. Vand og væske skal der til. Lav gerne vand, der er smukt, sundt og velsmagende ved at til­ sætte mynteblade, citron eller bær, så man har endnu mere lyst til at drikke et glas vand, hver gang man går forbi kanden. Teer, der er særligt gode til huden, er både de gode teer, der styrker leveren som f.eks. mælkebøtte og marietidsel, men også grøn, hvid og rød te (Rooibos) er gode for hele kroppens trivsel og energi inkl. udseen­ det. Udefra – den kollagenstyrkende hudpleje I forhold til at styrke kollagen og holde på fugten og ad den vej give huden mere spændstighed og liv, er det godt at holde øje med cremer og serum, der indeholder naturlige former for C-vitaminer, så de ikke går i stykker, når de rammer huden, men kan transporteres lige ind.

58

Klassiker Maske lavet på mineralholdig ler.

Multiindhold

Med masser af hudvenlige plante-ekstrakter.

Her bliver hybenkerne-olie ofte nævnt pga sit høje naturlige indhold af C- og A-vita­ miner. På samme måde er det vigtigt med en fugtbinder, hvor hyaluronsyre med rette nævnes igen og igen, da det kan findes natur­ ligt i planter og binder store mængder fugt. Det kan findes både i Annemarie Børlinds AquaNature serie, Zinobel Organic Boosts serum og cremer og Laveras Hyaluron-serie. Af spændende nyheder er Jurliques relan­ cering af Herbal Recovery-serien, hvor deres plante-laboratorium har været på markerne og fundet flere brugbare egenskaber i plan­ terne: Lægestokrosens evne til at bære fugt, stedmoderblomsters rensende og beroligen­ de effekt, sammen med ikke mindst rødklø­ ver, der styrker hudens egen hyaluronsy­ re-bevarende evne, da den beholder fugten i huden og forhindrer fordampning uden at spærre huden inde.

Rosmarin er god til blod­ cirkulation, hestekastanjer opstrammer og er god til de små kapillærer Alger, hestekastanjer og rosmarin Når du kigger efter vitaliserende serum og cremer er der flere andre planter, du med fordel kan skele til: Rosmarin er god til blodcirkulation, heste­ kastanjer opstrammer og er god til de små kapillærer (de mindste blodårer) i huden, men også serum og cremer med alger berolig­ er og nærer huden. Multivitamin Cremen fra Mellisa er både nærende, vitaliserende og med sit indhold af grape, rosmarin, macadamia, acai, edel­ weiss m.m. er den meget populær til at mind­ ske aldringstegn. Den balancerer på samme tid huden – og indeholder netop naturligt C-vitamin, men også A- og E-vitaminer. Det er potente økologiske planter og urter i lige så økologiske olier, der bare føles lige så gode på huden, som når man spiser noget, der bare føles godt og vitaliserende. Sammen med næring inde- og udefra, væ­ ske og søvn kan synergien gøre sit trylleri med at vende en stresset, træt, trist, grå hud med træthedslinjer til sin elastiske, balance­ rede og bedste udgave.


Konkurrence

Vind en klassiker!

Udo’s Choice Ultimate Oil Blend Værdi:

219,-

Udo’s Choice Ultimate Oil Blend er en skøn olie og klassiker indenfor olie-tilskud. Deltag i vores konkurrence, hvor vi udlodder 10 flasker Ultimate Oil Blend til ligeså mange heldige vindere. For at deltage i konkurrencen skal du blot indsende kuponen eller gå ind på vores hjemmeside: www.naturli.dk/konkurrence senest den 31. marts 2019. Én gang om dagen hver dag! Udo’s Choice Ultimate Oil Blend indeholder en masse omega 3, 6 og 9 fra planter. Det er Europas mest solgte økologiske blandingsolie. Det er rene, friske, mekanisk koldpressede olier, der er presset uden at være udsat for ilt eller lys. Olierne kommer fra ni forskellige typer økologiske plantefrø og er et resul­ tat af mange års forskning udført af Udo Erasmus. Udo’s Choice Ultimate Oil Blend dækker kroppens totale, daglige behov for de livsvigtige fedtsyrer Omega 3 og Omega 6, og kan tages rent eller sammen med juice, smoothies eller anden mad. Købes i helsekost og Matas-butikker. Læs mere på www.panacea.dk

Spørgsmål: Hvor mange typer økologiske plantefrø bruges der i Udo´s Choice Ultimate Oil Blend?  7  9  11

NAVN:

ADRESSE:

POSTNR. & BY:

TELEFON:

ALDER: KØN:

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.naturli.dk.

Ja tak, jeg vil gerne modtage Naturlis elektroniske nyhedsbrev på mail – hvis du allerede ER tilmeldt, skal du ikke afkrydse dette felt.

EMAIL:

Send dit svar senest den 31. marts 2019 Naturli • Horsensvej 72A • 7100 Vejle Mrk: “Konkurrence/Naturli 02-2019”

59


Krop & bevægelse

Kost & ernæring

Brevkasse

Vild med brevkasse r? Tjek Na turli.dk

Catrine Marcussen

Trine Vesteraa

Catrine Marcussen er uddannet i kinesisk medicin/akupunktur og bevægelsespædagogik. Indehaver af Klinik Lyspunkt: www.dagenslyspunkt.dk Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

Trine Vesteraa er uddannet ernæringsterapeut og kostvejleder med stor viden om helsekostprodukter. Indehaver af bloggen trinevesteraa.dk. Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

BØRN

Coaching

Anette Straadt

Birgitte Aagaard

Anette Straadt er uddannet sundhedsplejerske – med speciale i naturlig sundhed for småbørn og skolebørn. Indehaver af Æblebørn: www.æblebørn.dk Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

Birgitte Aagaard er uddannet coach med speciale i kommunikation, konflikter, motivation, mønstre hos børn og voksne. Indehaver af Minerva Coaching. Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

Skønhed

Sygdom og sundhed

Tine Juul Andersen Tine Juul Andersen er uddannet naturopath ibm, sundhedscoach og alternativ skønhedsvejleder i Ren Kost og Krop i Aarhus. Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

60

Carsten vagn Hansen Carsten er sundhedskonsulent og uddannet læge. Har arbejdet mange år som praktiserende læge og rådgivet via både radio og magasiner som sundhedskonsulent. Send spørgsmål på www.naturli.dk/brevkasse

Behandling af smerter i munden? Jeg har med stor interesse læst artiklen om intelligent smertelindring og tror, det er sandt, at vi kan arbejde aktivt med vores smerter. Jeg har en søn, som har fået nerveskader efter strålebehandling i hovedet. Nu har han ofte så mange smerter bagerst i munden/tandkødet, at han holder sig væk fra mange madtyper eller stopper med at spise. Han er grundigt undersøgt, og der kan kun ­tilbydes medicin (for trigeminusneuralgi). Medicinen oplever han bivirkninger fra, og han synes, det er træls at skulle forholde sig til bivirkninger af medicin. Kan han arbejde med nogle af de nævnte ­teknikker, når det er i munden smerteoplevelsen er? Eller er der andre ting, som kan hjælpe? Hilsen Mor I

Svar: Jeg må til dels være dig svar skyldig, for jeg har ikke rigtig erfaring med intelligent smer­ telindring. Jeg ville spørge Anna Bogdanova, hvis jeg var dig. Når det er sagt, så ved jeg, at både hypnose og kinesiologi kan arbejde med sådanne smerter. ­Kinesiologer kan også teste, om han skulle mang­ le næringsstoffer. Nervesmerter kan f.eks. godt hænge sammen med B12-vitaminmangel. Hvis I beslutter jer for at bruge en kinesiolog, så prøv at finde en, der kan den specielle traume­ forløsende form Kinergetics. Jeg ser ofte, at men­ nesker, der har været gennem det, din søn har, har flere chok i kroppen, og de kan godt holde smerterne fast. Hvis du vil, er du velkommen til at skrive til mig, hvor i landet I bor, så kan jeg se, om der er en behandler i nærheden. Jeg håber virkelig din søn får hjælp. Alle gode hilsner til jer Catrine Marcussen, akupunktør


/ brevkasse

Alternativer til migrænemidler til teenager? Kan vegetarkost være årsag til søvnløshed? Jeg har virkelig brug for et godt råd. Min mand, der er 50 år gammel, har ikke kunnet sove i seks døgn. Han er ikke fuldt ud vegetar, men spiser kød en gang hver 14. dag, men nogen gange går der tre-fire uger. Han har forsøgt at gå lange ture, drukket rødkløverte og citromelissse-te, taget ti dråber baldrian i teen og har lavet yogaøvelser. Ind imellem mener han, at det er lykkedes at få halvanden times søvn, men hjernen kværner. Jeg har givet ham Spirulina, da jeg har læst, at den har et højt indhold af B12-vitamin. Har du nogle gode råd? Den Fortvivlede

Svar: Søvnløshed kan have mange årsager, som det i et kort svar er svært at komme ind på, men hans vegetarkost kan være en del af forklaringen. Vegetarer kan komme til at mangle ikke alene B12-vi­ tamin, men også andre B-vitaminer, zink, selen, omega 3-fedtsyrer, svovl, aminosyrer og Q10. Der er så lidt B12 i Spirulina, at han ikke kan få nok ad den vej. Læs mere om fordele og ulemper ved vegetarkost på Naturlis hjemmeside. Aminosyren carnitin, som du bl.a. finder i kød, er vig­ tig for transporten af energigivende fedtsyrer til mito­ kondrierne, der er cellernes ”kraftværker”, og co-enzy­ met Q10 er meget vigtig for energidannelsen. Men din mand er i en livsfase, hvor spekulationer på alt muligt også kan medføre søvnløshed, og jeg vil anbe­ fale ham at tale med sin læge for at hjælp til afklaring af årsagen til den dårlige søvn. Mange gode hilsener Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

Jeg er mor til en pige på 13 år, som her for ca. 2 år siden begyndte at have hovedpiner jævnligt. Vi fik tjekket synet, og der var ingenting. Hun fik massage og det hjalp ingenting. Nu er det bare taget til, og jeg vil betegne det mere henad migræne end hovedpine. Lægen siger, han har en hel liste af medicin, vi kan prøve, men noget i mig stejler. Så ung en pige skal vel ikke blive pillenarkoman, og jeg vil gerne, at hun prøver noget andet. Sidst hun havde et anfald, havde hun det, som om hendes øjeæble var på vej ud. Uh, det er så smertefuldt. Mange hilsner Anette

Svar: Der er bestemt andre veje end medicin, men det er ikke noget, læger nødvendigvis har sat sig ind i. Medicin er deres fag. Jeg tvivler ikke på, at han har en lang liste af medikamenter, men jeg ville også til enhver tid se, om der ikke var andre, mere uskadelige metoder til at få det bedre. Jeg behandler rigtig mange migræner med akupunktur. Og det er en lidelse, hvor jeg ser mange gode resultater. Unge piger kan godt stejle lidt, når de hører om nåle, men jeg kan tælle på en meget lille hånd, hvor mange der ikke efterfølgen­ de har konstateret, at det ikke var nær så smertefuldt eller uhyg­ geligt, som de havde troet. I min verden hjælper massage ikke på migræne. Massage er dejligt, og hjælper hvis man har spændte muskler. Migræne hand­ ler om, at organerne ikke har et ordentligt samarbejde, og det kan akupunktur hjælpe med. Ofte er det sådan, at leverens energi stagnerer og bliver for varm og sender varmen op i hovedet. Når hun havde de øjen­ symptomer, som du skriver om, er det tegn på, at leveren sender sin varme op i galdeblæremeridianen (det blev meget kinesisk). Det er meget typisk og behøver ikke være svært at få bugt med. Sæt ind og se, om ikke din datter kan få behandlet årsagen til hendes migræne. Jo før, jo bedre. Bedste hilsen til jer begge Catrine Marcussen, akupunktør

61


Brevkasse /

Kan jeg blive svimmel af B-vitaminer? Jeg har i lang tid taget ekstra B-vitaminer (alle 8) og magnesium. Jeg vil gerne spørge, om det kan give bivirkninger, da jeg lider af udpræget svimmelhed. Tak! Grethe

Svar: Det er højst usandsynligt, at dine B-vitaminer og din magnesium kan medføre svimmelhed.              B-vitaminer er vigtige for alle kroppens enzymer, der er med til at sik­ re alle omsætninger i din krop, og det er fint, at du bevarer balancen mel­ lem dem ved at tage dem alle. Overgrænsen for indtag af magnesium er 2000 milligram, og den normale dosis er 600 milligram dagligt, så kun få tager mere. Begge dele er gode for hjernen og modvirker derfor svimmelhed, der er et symptom, hvor årsagen skal afklares. Svimmelhed udløses fra lillehjer­ nen, der modtager signaler fra det indre øre, synet og fra trykpunkter i fødderne og på hænderne, hvis man bruger stok. Du kan læse mere om svimmelhed på www.radiodoktoren.dk, og jeg kan anbefale dig at konsultere en øre-næse-halslæge, og eventuelt senere en neurolog. Mange gode hilsener Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

62

Dårlig af D-vitamin? Jeg fik igennem en blodprøve konstateret D-vitaminmangel, men allerede efter den første pille fik jeg det rigtig dårligt i hele kroppen med en masse uro og forhøjet blodtryk. Jeg troede, det var forbigående, men nu efter tre dage er jeg holdt op med at tage dem, idet det ikke er blevet bedre. Jeg er ganske uforstående overfor dette, da jeg kun har læst positive virkninger af D-vitamin. Mvh Astrid

Svar: Det er meget interessant, hvad der kan være grunden til, du bliver dårlig af dit D-vitamintil­ skud. Lad os derfor kigge på flere mulige årsager: – Du kan reagere på andre stoffer i tilskuddet f.eks. hjælpestoffer, fedtstoffer mm. Vær opmærk­ som på, at dit tilskud er af god kvalitet og evt. food state. Når tilskud er food state betyder det, at tilskuddet ligner mad så meget som muligt, hvilket kan gøre det lettere optageligt. – Hvis D-vitaminet er udvundet af uld, kan det være en reaktion på det. Her kan det måske hjæl­ pe af vælge en anden kilde til D-vitamin f.eks. ve­ ganske typer, der er lavet af lav eller svampe. – Nogle reagerer på vitaminer, hvis de tager dem på tom mave, så vær opmærksom på at tage dem til mad og evt. til aftensmaden, hvor maven kan være mere “klar” til tilskud end om morge­ nen. – D-vitamin skal bruge magnesium i omdan­ nelsen i lever og nyrer, derfor er det bestemt værd at se på, om tilskud med magnesium kan gøre en forskel. Fra kosten får vi D-vitamin fra æggeblomme, fede mælkeprodukter, fede fisk, torskelevertran. Det kan være svært at spise sig tilstrækkeligt D-vitamin, men tåler man ikke tilskud, må man gøre en indsats. Sol er den naturlige kilde til D-vitamin, men på denne tid af året kræver det en tur til varmere himmelstrøg. Vær i kortere tid i solen uden sol­ creme, men undgå naturligvis at blive skoldet. Det er vigtigt at have tilstrækkeligt med D-vi­ tamin, og derfor er det en god ide, at du får tjekket din D-vitamin-status igen, og får lægen til at se på, om der kan være andre årsager til lavt D-vitamin­ niveau og problemer med at tåle D-vitamintil­ skud. Jeg håber, det kan være dig til hjælp. Mange hilsner fra Trine Vesteraa, ernæringsterapeut


/ brevkasse

Kan akne på ryggen dæmpes indefra? Min datter på 13 er hårdt angrebet af akne på ryggen og ind imellem på panden og brystet. Det er hun rigtig ked af. Vi dæmper med zink-liniment. Men har du et bedre råd. Måske noget til indvortes brug? Teenagemoderen

Svar: Mange tak for spørgsmålet, som vedrører mange. Ofte er udbrud på ryggen et hormonelt udtryk, hvilket passer godt til din datters alder. Indefra vil det være godt med gode fedtsyrer, altså olier med omega 3, 6 og 9, som er med til at føre hormoner­ ne rundt i kroppen, men som også er med til at balancere fedt­ stofferne. Samtidig er det godt at drikke teer, der understøtter kroppens egen evne til at omsætte fedt, som f.eks. mælkebøtteog marietidsel-te. Brottrunk fra Naturdrogeriet er en fermenteret drik, der in­ defra hjælper fordøjelsen med at omsætte proteiner, kulhydra­ ter og fedtstoffer. Et kvart glas før hvert måltid – enten rent el­ ler fortyndet med vand. I starten kan mange ikke lide det, men snart føles det læskende og rart – bare så man ikke giver for­ tabt for tidligt. En billig enkeltkur til bryst og ryg er at tage citronskiver og dyppe i rørsukker og hver dag komme det hen over urenheder­ ne som scrub. Her gælder det om at gøre det hver dag og samti­ dig ikke at pille eller trykke bumser, så det spreder sig yderlige­ re. Efter man har skrubbet med citron/sukker skal det vaskes af i badet eller i hvert fald skylles af med almindeligt varmt vand, der også åbner porerne og understøtter udrensningen. Der skulle gerne kunne ses en effekt senest efter tre uger. Ellers har flere også glæde af på ryg og bryst at vaske sig med røllike-sæbe, som f.eks. dem fra Morgenfruerne på Læsø. Til ansigtet skal der daglig rens til, gerne med f.eks. hvid pil-ekstrakt i, der indeholder naturlig salicylsyre. En lermaske en gang om ugen til både ansigt og ryg har mange meget glæde af. En virkelig god og billig udgave er f.eks. den hvide ler fra Cattier. De franske lertyper indeholder mange gode mineraler til huden. Til ansigtet er det vigtigt efter rens at komme en creme på, der leverer god balance mellem fugt og fedt. Derudover er det vigtigt, at huden ikke bliver for tør, for så vil den som modreaktion producere ekstra talg til beskyttel­ se. Så hellere efter maske smøre med med f.eks. Weledas mor­ genfrue-creme, der hedder Calendula cremen og ellers med en olie som Nigellafrø-olie fra Natur-Drogeriet eller en ren hyben­ kerneolie – de sidste to er nemlig ikke fedtende olier. De under­ støtter hudens naturlige balance. Håber dette kan bringe jer videre. Bedste hilsner  Tine Juul Andersen, skønhedskonsulent

Gode afslapningstips til børn Giv dit barn massage. Det kan være både med og uden tøj på. Lad dit barn sidde og nyde et lunt fodbad. Tilsæt evt. epsomsalt, der giver magnesiumtilførsel til kroppen. Put dit barn i sofaen med et tæppe og læs en historie. Lad dit barn ligge roligt og lytte til en lydbog. Smør dit barn med magnesiumcreme inden sengetid. Det virker afslappende på både muskler og nervesystem. Vær selv rolig. Børn spejler de voksne. Lær dit barn at bruge en dyb vejrtrækning. Når man trækker vejret rigtigt dybt og gerne med pauser imellem indånding og udånding, så aktiveres det parasympatiske nervesystem, der giver kroppen ro. Giv dit barn en blodsukkerstabil kost. Et stabilt blodsukker giver ro til både hjerne og hormonsystemet.

63


brevkasse /

Næringsstoffer mod tics fra tourette? Min dreng på 7 år har for nylig fået diagnosen tourette. Jeg har læst mig frem til, at bl.a. zink, magnesium, B3, B6, Eye Q-oliekapsler samt Activin-kapsler skulle have en gavnlig effekt på tics osv. Han får Omnimini, som han selvfølgelig fortsætter med. Men jeg kan ikke gennemskue, hvilke og hvor meget han skal have af de ovenstående præparater for ikke at komme til at give ham for meget. Hvad vil du anbefale. Hvilke og hvor stor dosis skal han have? Og er der nogle af dem, som du ville udelade eller andre, du ville indføre? Er der nogle specifikke mærker, som du vil anbefale? På forhånd tak. H

Svar: Det er dejligt at du er opmærksom på, hvad I selv kan gøre for at styrke din søns sundhed og trivsel. Basis er så vidt muligt en sund og varieret kost. Undgå gerne sukker, farvestoffer og tilsætningsstoffer, da de kan belaste krop­ pen og hjernen unødigt. Godt at du fortsætter med en god multivitamin som basis.  Hvis du gerne vil give ekstra B-vitaminer, så vil jeg anbefale at give dem i et B-kompleks, da de arbejder meget sammen. Wild Nu­ trition har kapsler, der kan åbnes. Men der er også gode B-vitami­ ner i Omnimini, så du kan evt. afvente og se, om du ikke får en god effekt af de andre ting først.  Zink er nemmest at give som små smeltetabletter a 5 mg fra So­ laray. Du får dog en bedre optagelighed, hvis du vælger kapslerne

Kender du til kartoffelvand? Det er et gammel husråd, der skulle være godt for at gøre lidt forårsrent i vores krop. Skræl en mellemstor, økologisk kartoffel, skær den i tynde skiver og læg den i et stort glas, du fylder med vand og lader stå natten over. Om morgenen drikker du vandet på fastende hjerte. Smager fint og skulle skylle syreophobninger ud af systemet.

64

fra Wild Nutrition, der hedder Child C & Zinc. De kan åbnes og drysses på mad. Magnesium vil jeg foreslå, at du giver som magnesiumcreme. Det er en god og nem måde at optage magnesium på. Du kan smøre din søn om aftenen, da magnesium virker afslappende på nervesy­ stem og muskler. Husk at vælge creme, da magnesiumolie/spray svier på børn. Fiskeolie er en rigtig god ide til at styrke/afbalancere hjerne og nervesystem. Jeg vil anbefale dig at vælge et produkt med gode mængder af både DHA og EPA. Det kan f.eks. være Nordic Naturals flydende omega 3. Det er en rigtig god kvalitet og nemt at give i et lille snapseglas blandet op med f.eks. kold juice eller saft. Giv gerne 1 tsk. dagligt i 3 mdr. Herefter kan du prøve at sætte ned til en halv tsk. dagligt. Jeg vil også varmt anbefale dig at give et tilskud af probiotika/ mælkesyrebakterier. Vores viden i dag fortæller, at der er stor sam­ menhæng mellem hjernen og tarmen og bakterierne i tarmen. Vælg et produkt særligt til børn f.eks. fra Wild Nutrition.  Activin er vindruekerneekstrakt og en kraftig antioxidant. Jeg tænker det ikke lige umiddelbart i forbindelse med tourette.  I stedet vil jeg foreslå homøopatiske midler. Cuprum aceticum D6 og Zincum met. D10 har ofte en god virkning på tics og tourettes syndrom. Cuprum aceticum D6 indeholder kobber, som virker sær­ deles krampeløsnende på psyken og muskulaturen. Zincum met. D10 indeholder zink, som ernærer nervesystemet og opbygger hjer­ nen. De bedste tanker og ønsker til jer. De bedste hilsner Anette Straadt, sundhedsplejerske


/ brevkasse

Kan kramper i hænderne være tegn på mangel?

Varm ryggen til havearbejdet Foråret er på vej, og vi får snart lyst til at gå i haven. Men mange får hold i lænden. Hold ryggen varm, gerne med en tynd uldundertrøje, og vær påpasselig med at undgå at vride din ryg, mens du arbejder. Knæ og næse skal pege samme vej.

Jeg er begyndt at få kramper i mine hænder, når jeg skærer brød, rodfrugter eller lignende. Der sker også i mine fødder og ben om morgenen, sommetider om natten. Det er ret smertefuldt. Hvad mangler jeg at tage af vitaminer og mineraler? Jeg synes, jeg tager alt det, jeg skal, og af god kvalitet. Jeg spiser sundt. Det startede først for cirka et halvt år siden, og det er ikke hver dag/nat. Jeg er 71 år. Kirsten

Svar: Det mest nærliggende er, at du mangler magnesi­ um. Magnesium er vigtigt for dannelsen af mange enzymer, der blandt andet styrer vores ener­ giomsætning, dannelsen af proteiner og deling af cellerne. Enzymer er også liv. 99 pct. af magnesium findes inde i cellerne, hvor det også regulerer enzymerne. Især musklerne og nervesystemet har brug for magnesium. Ved mangel opstår muskelsvækkelse, spændinger og krampetilstande i f.eks. benene, træthed og forstyrrelser i hjerterytmen. Lavt mag­ nesium får pulsårerne til at række sig sammen, energien forsvinder, og blodtrykket går op. Almindelige årsager til mangel på magnesium, er indtag af kaffe, alkohol og vanddrivende medi­ cin, men for meget stivelse i kosten og mangel på mavesyre kan også være årsager. En anden almindelig årsag til kramperne kan være mangel på vand. Husk at drikke mindst halv­ anden liter vand, udover hvad du ellers får af væ­ ske. Jeg vil anbefale dig at tage 600 mg let optage­ ligt magnesium om aftenen, f.eks. magnesium ci­ trat. Du skal også tage ekstra tilskud af B6-vita­ min, der er vigtigt for magnesiums virkning. Mange gode hilsener Carsten Vagn-Hansen, læge og sundhedskonsulent

For meget selen? Jeg bruger en serie af kosttilskudsprodukter, hvor jeg samlet indtager 270 mcg selen pr. dag. Jeg ved godt, at det er i den “høje” ende, men er det i orden? Else

Svar: Selen er et mineral, der fungerer som antioxidant og som bl.a. er vigtigt for kredsløbet samt immunsystemet. Doseringer på omkring 400 mcg. og derover i en længere periode, kan føre til overdosering. Symptomer på overdosering med selen kan være hårtab, eksem, irritation i mave-tarm og dårlig smag i munden. Din dosering på 270 mcg. er i den høje ende, og jeg vil ikke anbefale dig at tage mere end 150-200 mcg. dagligt. Vores jord er dog selenfattig i Dan­ mark, men der skal også være plads i regnskabet til selen fra kosten. Det er rigtig fint, at du tjekker den samlede mængde selen i dine til­ skud. Det er nemlig muligt, at doseringen af et stof kan løbe op, når vi ta­ ger flere forskellige tilskud, da der kan være overlap mellem vitaminer, mineraler og urter i produkterne. Mange hilsner fra Trine Vesteraa, ernæringsterapeut


næste gang i naturli /

Selvom de er modsætninger, har vi brug for dem begge: Lys og mørke. Så vi går foråret i møde med: ’Mere lys – bedre mørke’. Vi har brug for sol, men med måde. Vi skal bruge mørket til at restituere ordentligt, men vi skal ikke fordybe os i det. Og så skal vi kommunikere og bruge teknik, men med omtanke. Der er en lys og en mørk side ved det meste! Skærmens magi kan begrave os! Ida Auken sad med hovedet gravet ned i sin smartphone på alle billederne fra familiefesterne, og sønnen kommen­ terede på hendes mobilforbrug. Sådan en person ville hun ikke være. Heldigvis er skærmforbruget nu blevet bragt ned i familien Auken. Mød politikeren, der opfordrer til, at vi nu må tage livet i hænderne i stedet for mobilen. Strålerne er her! Uanset, hvor meget vi fornægter det, så er vi omgivet af stråler, der påvirker os i forskellig grad. Men vi vil helst ikke anerkende det, da mobilen er blevet en vigtig og stor del af vores liv. Vi ser på ubekvem forskning, men også den tendens, der er til at fornægte den. Vi bliver mere og mere bange ... Angst og depression beskrives som folkesygdomme. Er vi blevet for krævende – over for os selv eller hinanden – eller er vi begyndt at mærke FOR meget og miste vores robusthed? Måske skal vi se på, hvad vi kan bruge ten­ densen til – og ikke mindst lære at forebygge. Har din skønhed det rette mærke? Økologisk, naturligt, vegansk, med ioner osv. Der er mange valg at tage – også ved skønhedsprodukter, som i dag får flere og flere mærker. Men hvad skal man være opmærksom på, hvis der ikke er mærker (og dur produkterne slet ikke uden mærker)?

66

Naturli på nettet Læs helsenyheder, find opskrifter eller gamle artikler. Spørg brevkassen eller find en bog. Alt sammen på vores hjemmeside: www.naturli.dk og på www.facebook.com/naturli.dk

aard

r Udkomme den 1. april

Brog Foto: Steen

Næste nummer


abonnementstilbud

Naturli sætter fut på resten af året Få Naturli resten af 2019 sammen med '6 sunde urter' – så får du en skøn blanding, der styrker dit kredsløb, øger kroppens forsvar og gør dig klogere på hvorfor. Afbalancerede fedtsyrer:

abonnement

Mange danskere kender og bruger allerede urteproduk­ ter som ginkgo biloba, hvidtjørn, hyben, astragel, rød solhat og ingefær. I '6 sunde urter' er de samlet i en styrkende mikstur, så du let får gavn af de mange gode egenskaber: • Hvidtjørn støtter blodcirkulationen og hjertets funk­ tioner, virker beroligende, øger blodets iltindhold og forbedrer blodcirkulationen i de små blodkar. • Rød solhat støtter kroppens immunforsvar og hjælper på hals og luftveje, når det er koldt. • Ginkgo Biloba hjælper med at bevare hukommelsen. • Astragalus støtter kroppens naturlige forsvar og øger dens fysiologiske modstand under pressede betingelser. • Hyben bidrager til at opretholde sunde og fleksible led.

Du får Naturli resten af 2019 + 6 sunde urter

199,(+ porto kr. 49,-)

'6 Sunde urter' værdi

329,-

'6 sunde urter' kan købes hos Matas, helsekostforret­ ninger og danske webshops. Eller du kan benytte dette tilbud – spare penge og få Naturli resten af året.

Bestil på Naturlishoppen.dk eller ring direkte på tlf. 9644 4502 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Naturli de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 4 eller 8 numre og løber herefter videre til kr. 340,- om året inkl. porto og ekspeditionsgebyr. De første 4 eller 8 numre (afhængig af hvilket tilbud, der benyttes) er bindende, og abonnementet kan derefter opsiges til udløb når som helst. Tilbuddet gælder til og med 10. februar 2019 eller så længe lager haves.

67


Vegansk D3-vitamin Vegansk D3 fra Grønne Vitaminer er en helt ny plantebaseret D3-vitamin, som er 100% vegansk. Nu kan både veganere, vegetarer og andre få en D3-vitamin helt uden animalsk indhold. • Indeholder 50 mcg vitamin D3 • Med ekstra jomfru olivenolie, som sikrer en optimal optagelse

DFI

• Små og synkevenlig kapsler • Vegansk kapsel lavet på tang

Fås i Matas, helsekostbutikker, på førende apoteker og webshops. Du kan læse mere om produktet på vores hjemmeside www.dkpharma.dk

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

@berthelsennaturprodukter @berthelsen_naturprodukter

Profile for Mediegruppen as

Naturli-2019-02  

Danmarks alternative sundhedsmagasin

Naturli-2019-02  

Danmarks alternative sundhedsmagasin