Kost, ernæring og sundhed 05 2012

kost 5/2012 ernæring & Sundhed

procent af patienterne på sygehusene er underernærede Side 8

Supersygehuse bygges uden køkkener Side 8

Hornfisk opskrift i maj side 16

Nyhed: Kunst og køkkentøj

Det er en kunst at lave mad. Det er en kunst at bygge skulpturer. Og det er ikke mindst en kunst at forene de to kunstarter, som den kinesiske kunstner, Zhan Wang, har gjort ved at bruge massevis af potter og pander, rivejern og andet køkkentøj til at bygge en skinnede, detaljeret model af byen San Fransisco.

F o t o : H a i n e s G a l l e ry, S a n F r a n c i s c o

www.hainesgallery.com www.zhanwangart.com

2

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

vis af potter og pander gør køkkentøj til kunst

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

3

Guide til lokal arbejdstid

Overblik:

Foto: Scanpix

side 14

Farlige vitamimer

Vært for maden

Funktionen giver god mening og knytter arbejdet i køkkenet tættere til både patienter og plejepersonale, siger Jette Nørby, der var med i projekt måltidsværter på Herlev Hospital.

Foto: Henrik

Foto: istockphoto

Kort nyt / udefra / side 7

Frydkjær

Antioxidanterne A-vitamin, betacaroten og E-vitamin er farlige. Det viser ny forskning fra rigshospitalet. Så farlige, mener forskeren, at de skal sælges på recept.

» Det vil være godt, hvis vi kan få ernæringskyndigt personale til at kræse om patienterne, så de spiser mere.

M a r i e Ro s b j e r g / ov e r s yg e p l e j e r s k e o g f o r m a n d f o r k o s t u dva l g e t

Ernæring i fokus / side 8

4

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Supermåltider nu

Fokus på patienternes ernæring skal ikke vente på supersygehusene. Det skal regionerne løbende arbejde med, siger sundhedsminister Astrid Kragh.

Synspunkt / side 11

Foto: Thorkild Amdi Christensen

Patienterne spiser mere / side 20

indhold 12 21 24 26

Nyhed: Sparekrav tvinger regionerne til at indskrænke køkkenfaciliteterne på de nye supersygehuse.

Nu ved vi, hvad der gælder

Case: Nu virker de lokale arbejdstidsaftaler efter hensigten, og medarbejderne er kompenseret for år med umulige arbejdstider.

Måltidsværter virker, patienterne spiser mere

Nyhed: Patienterne spiser mere, hvis man nøder dem, viser projekt måltidsværter på Herlev Hospital.

Viden skal videre

Profilen: Dorte Grau Hansen brænder for at gøre sig selv og dernæst andre klogere. Det har hun gode mulighed for som controller.

Madkulturen vil få os til at løfte i flok

Nyhed: Den nye statslige institution er sat i verden for at styrke netværkene mellem alle, der vil løfte madkvaliteten.

07 Kort nyt / udefra 19 / 23 Kort nyt / indefra 16 Månedens opskrift 30 Arrangementer 31 Kost & Ernærings-­

forbundet

26 / Madkulturen

I disse år bygges og renoveres sygehuse for milliarder. Hvis det skal komme patienterne til gavn, skal mad og måltider tænkes ind. Fokus på madoplevelsen skal være med til at skabe den helhed i behandlingen, som jeg ser regionerne lægge op til i deres seneste sundhedsudspil.

De nye supersygehuse skal være sygehuse i verdensklasse. Ambitionerne er høje, når det gælder arkitektur, design og sundhedsteknologi.

Til gengæld er der hverken ambitioner eller nytænkning at spore, når det drejer sig om mad og måltider.

Regionerne vil sætte fokus på ernæringen, siger de. Og maden skal være en del af behandlingen. Men hvis de ikke samtidig sørger for, at der er køkkener tæt på patienterne, mad af høj kvalitet, et imødekommende spisemiljø og et værtskab omkring måltiderne, der giver patienterne lyst til at spise, selvom det kniber med appetitten, så bliver maden ikke en del af behandlingen. Og ernæring bliver en ren teoretisk størrelse.

Nybyggeri af sygehusene er en enestående chance for at nytænke omkring mad og måltider og for at give køkkenet en central placering tæt på patienterne, så mad og måltider bliver et naturligt omdrejningspunkt for både patienter og personale. Det ser tilmed ud til, at fokus på mad og måltider i sidste ende kan spare de penge, som regionerne ikke er villige til at ofre på køkkenerne fra starten. Undersøgelser viser, at der kan spares halvanden milliard kroner om året på at sikre, at patienterne spiser sig til den rigtige ernæring.

Placeres det centrale køkken uden for sygehuset uden at sikre en tæt relation til køkkener på de enkelte afdelinger, udfordres samarbejdet mellem det kost-, ernærings- og sundhedsfaglige personale og plejepersonalet. Når maden skal målrettes den enkelte patients behov, kræver det netop kontakt mellem køkken og afdeling gennem kostkonsulenter, kliniske diætister eller ernæringsassistenter, der kender arbejdsgangen på afdelingen og tilbuddene i køkkenet. Det bekræftes af det vellykkede resultat af ’projekt måltidsværter’, der omtales her i bladet.

Jeg vil derfor opfordre regionerne til at tænke sig om endnu en gang og til at hæve ambitionsniveauet kendeligt. Det nytter ikke at brøste sig af, at man vil sætte fokus på ernæringen, hvis ikke man sikrer den sammenhæng omkring mad og måltider, der får patienterne til at spise.

leder

hver måned:

Ghita Parry Foto: Istockphoto

08

Hæv ambitionen for måltiderne

Ernæring i fokus, køkkener på afstand

/ Formand

ALLE DINE FORSIKRINGSBEHOV SAMLET I EN APP!

Kære medlem Vi har lavet en app til dig, så du nu kan have BAUTA med dig i lommen døgnet rundt og verden rundt.

Adgang til Mit BAUTA. Med den nye BAUTA App kan du bl.a. få adgang til “Mit BAUTA”, hvor du nemt og hurtigt kan danne dig et overblik over dine forsikringer, skadehistorik og justere på forsikringen, så den dækker dine behov.

Hjælp til rejsen. Vi er også med dig, når du rejser, og har gode råd og vejledning til, hvad du skal gøre, hvis du f.eks. bliver syg, mister din bagage eller bliver udsat for tyveri.

Download app’en. App’en er udviklet til både Apple og Android telefoner. Du kan hente den ved at scanne QR koden, eller ved at downloade den fra App Store eller Android Market.

Læs mere om app’en og dens fordele på www.bauta.dk/app

BAUTA FORSIKRING A/S BAUTA_APP_2012_184x229_Køkkenliv.indd 1

6

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

30-03-2012 10:55:47

kortnyt

udefra

Ulighed i sundhed

artikel: Mette Jensen

Det er ikke alle elever, der har råd til at købe mad i skolekantinen. Det viser erfaringerne fra det københavnske skolemadsprojekt EAT. Skolemad kan derfor få en effekt stik modsat hensigten og være med til at skabe social ulighed i skolen.

Flere skoler har søgt kommunen om tilskud til frokosten til de elever, hvis forældre ikke kan betale. Pengene vil være givet godt ud, da forskning viser, at et godt måltid forbedrer såvel de faglige resultater som kammeratskaberne i skolen. Information har i en serie artikler skrevet om mad som middel til at skabe sociale og kulturelle skel.

[ tekst ]

Foto: Scanpix

www.information.dk/journal og led efter Kampen om maden

Månedens vilde: granskud Gran og granduft forbinder vi med jul. Men gran kan byde på spændende oplevelser i mad, vi ikke forbinder med jul. Prøv f.eks. granskud i sommerens saftevand, i sirup og sorbetis. Gran kan erstatte rosmarin i retter med lam eller vildt. Og du kan lave gransalt ved at blende nye granskud med salt og brede saltet ud på bagepapir for at tørre. Gransalt kan blandes med andre krydderier som enebær, bukkehorn og koriander.

Tidligere kunne mel, malet af bark fra rødgranen, strække den dyrebare hvede til brødbagning, og i folkemedicinen er granskud blevet brugt mod både hoste, gigt og betændelse på grund af sit høje indhold af C-vitamin og betakaroten.

Metodik og smag Metodik og smag er et nyt værktøj til storkøkkener. Bogen beskriver, hvordan råvarernes kvalitet, men også de forskellige tilberedningsmetoder, som f.eks. sprængning af kød og fisk, har betydning for både smag og konsistens. Du kan også læse om krydderier og krydderurter og om det nordiske køkken omsat til storkøkkenpraksis.

Bag bogen står køkkenchef Gitte Breum, Glostrup Hospital, og smagsdanner Claus Angelo Brandt. Bogen kan hentes på internettet.

Kostændringer kan hjælpe børn med ADHD

Vitaminpiller på recept

www.metodikogsmag.dk

Ny rapport peger på, at der er gode muligheder for at hjælpe børn med ADHD ved at ændre på deres kost. Blandt andet ser et tilskud af fiskeolier ud til at mindske symptomer på ADHD hos nogle børn. Eliminationsdiæter har også effekt, hvis det lykkes at finde frem til noget i kosten, som børnene ikke tåler.

Håbet er, at man ved mere viden om kostændringernes effekt kan mindske anvendelsen af medicin og hjælpe de op til 30 procent af børnene, der ikke hjælpes af medicin.

Store doser A-vitamin, betacaroten og E-vitamin er farlige. Det viser ny forskning fra rigshospitalet, og forsker Christian Glud anbefaler, at vitaminpiller sælges på recept. Fødevarestyrelsen vil dog ikke fjerne vitaminpillerne fra butikshylderne.

Før der ændres i anbefalingerne, skal det undersøges, i hvilke doser de nævnte vitaminer udgør en sundhedsmæssig risiko. Fødevarestyrelsen vil dog sænke de tilladte mængder af vitaminer, især i vitaminpiller til børn.

Tomme løfter om spild

www.foodoflife.dk

www.foodoflife.dk

I 2010 underskrev 19 organisationer og virksomheder et charter mod madspild. De forpligtede sig til at tage to initiativer til at begrænse spildet. Men en rundspørge viser, at det er blevet ved snakken for mange af deltagerne.

Læs’ Tonsvis af mad går til spilde’ i Kost, ernæring & sundhed 7/12 n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

7

Fakta: Sygehusbyggeri for milliarder • Inden 2020 skal der bygges et supersygehus i hver af de fem regioner.

Samtidig renoveres og bygges der til andre sygehuse.

• Supersygehusene placeres i Aalborg Øst, Skejby ved Århus. Gødstrup ved Herning, Odense og Hillerød.

• Specialer samles på sygehusene, der er kaldt et udstillingsvindue for ny sundhedsteknologi.

• Regningen lyder på omkring 40 mia. kr.

Staten dækker de 25 mia., som regionerne kan søge fra kvalitetsfondspuljen.

• Økonomisk krise tvinger regionerne til at skære i byggerierne. Det vil blandt andet få betydning for bygning af centralkøkkener og afdelingskøkkener. www.godtsygehusbyggeri.dk www.mm.dk − mm29 www.kost.dk − køkkenliv 10, 2009

8

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Ernæring i fokus, køkkener på afstand Supersygehuse: Sparekrav tvinger regionerne til at indskrænke køkkenfaciliteterne.

De holder liv i intentionerne om, at maden skal indgå i behandlingen. Men ikke i visionen om, at den skal laves tæt på patienterne.

Mad rig på næring hjælper sygehusenes patienter med at komme sig − hvis de ellers spiser den. Det kniber det med, for hver tredje indlagte patient er underernæret.

Det kom der fokus på, da Sundhedsstyrelsen indledte indsatsen "Bedre mad til syge" i 2003, Kost & Ernæringsforbundet fulgte trop med en stor sygehuskonference i 2009. Planerne var store, men siden blev regionerne pålagt krav om besparelser og har derfor indskrænket antallet af de supersygehuse, de planlægger at bygge.

Visionerne om mad som et væsentligt led i behandlingen er ikke droppet, understreger oversygeplejerske Marie Rosbjerg. Hun er formand for kostudvalget på det fusionerede Aarhus Universitetshospital, der i løbet af nogle år samles i Skejby. − Hvis debatten om maden synes at være stille, skyldes det, at beslutningen om, hvordan vi skal indrette os, er truffet, og når det gælder det rent ernæringsmæssige, er vi ikke ramt af besparelser overhovedet, siger hun.

procent af sygehusenes udgifter går til mad

Maden skal laves fra bunden

Artikel: Henrik Stanek [ t e k s t Scanpix [ f o t o ]

]

En arbejdsgruppe med både kost- og ernæringsfaglige, læger og sygeplejersker har fundet frem til fire afgørende faktorer for, at patienterne rent faktisk spiser maden: At maden smager godt, lugter godt, er lækkert anrettet, og at der er omsorgspersoner i afdelingerne til at ( ›) nøde patienterne. n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

9

Foto: Thorkild Amdi Christensen

(

10

› ) − Vi kalder faktorerne for de sidste 30 centimeter, og med det

udgangspunkt har vi besluttet, at et storkøkken skal forsyne hele det nye hospital med mad, der laves fra bunden. Vi kan styre smagen, når vi bruger rene råvarer, selv skærer kødet op og bager småkagerne, siger cheføkonoma Bente Sloth, der var med i arbejdsgruppen.

Til gengæld står regionen ved aftalen om, at maden skal laves fra bunden. − Vi har ikke planer om at ændre beslutningen, men havde du spurgt mig for fem år siden, om vi ville bygge et nyt storkøkken, havde jeg sagt ja. Der er altid en risiko for, at vi bliver nødt til at ændre noget, siger Flemming Bøgh.

Kun meget syge bliver indlagt

Hovedstaden ser på kvadratmeter

En del af det nye hospitals afdelinger forsynes med køkkener på 50 kvadratmeter, så maden kan laves færdig tæt på patienterne.

Der er endnu ingen plan for, hvem der skal ansættes i afdelingskøkkenerne. − Det vil være godt, hvis vi kan få ernæringskyndigt personale til at kræse om patienterne, så de spiser mere, siger Marie Rosbjerg.

Det væsentligste er at sikre, at patienterne får nok energi. − Vi har tendens til at rejse et billede af en restaurant, når vi taler om, hvordan maden skal være på et hospital. Men det nye sygehus får 400 færre sengepladser, end vi har i Aarhus i dag, så kun meget syge patienter bliver indlagt, og for mange af dem virker lugten af mad kvalmende. Derfor bliver det endnu mere afgørende, at maden er rig på næring, og den vil i højere grad blive serveret som energidrikke og supper, forudser Marie Rosbjerg.

Også Region Hovedstaden spejder efter besparelser på det supersygehus, der skal stå færdigt i Hillerød i 2020. Men kosten skal stadig tænkes ind i behandlingen. − Lige nu prøver vi at tilpasse alt fra parkeringspladser over sengeafsnit til køkkener til de økonomiske muligheder. Men jeg kan ikke forestille mig, at vi vil spare på ernæringen og den måde, vi skal producere maden på, siger koncerndirektør Morten Rand Jensen fra Region Hovedstaden.

Han kan ikke sige, i hvilken retning køkkenplanerne går, og om hospitalet forsynes med afdelingskøkkener som i Skejby. − Det handler om at være fleksibel i planlægningen, så selv om vi skærer noget væk nu, kan det blive genindført senere i processen, fordi vi er blevet klogere. Når vi først sender byggeriet i udbud, er det svært at lave noget om, siger Morten Rand Jensen.

Forsyningsby sparet væk

Syddanmark tænker på stordrift

Planen var, at storkøkkenet skulle ligge i en forsyningsby i Skejby, men den er sparet væk. Som det ser ud nu, skal maden i stedet laves i et af de to køkkener, der forsyner de nuværende hospitalsafdelinger rundt om i Aarhus. − Den oprindelige tanke om, at vi skal lave hjemmelavet og varmeholdt mad holder stadig. Men ingen af de to køkkener er store nok til at lave mad til 800 patienter, og jeg tror stadig på, at vi får et nyt køkken i Skejby, så vi kan komme tæt på patienterne og spare transporten, siger Bente Sloth.

Kontorchef Flemming Bøgh fra sundhedsplanlægningen i Region Midtjylland kan ikke love, at cheføkonomaen får sit ønske opfyldt. − Vi har fået færre penge at bygge for og har været nødt til at vælge noget fra. Om vi så senere får råd til forsyningsbyen er ikke til at sige.

Står det til regionsformand Ulla Rosenfeldt fra Kost & Ernæringsforbundet i Region Syddanmark, skal maden serveres direkte fra komfuret på det nye universitetshospital, der skal bygges i Odense. − Det koster selvfølgelig noget at indrette sig på den måde, men man vinder på, at patienterne ikke er underernærede, siger Ulla Rosenfeldt.

Region Syddanmark har i øjeblikket en arbejdsgruppe til at se på, hvordan kostforsyningen skal indrettes, og resultatet går næppe i regionsformandens retning. − Vi tænker først og fremmest på stordrift, for eksempel et fælles køkken for hele regionen eller et samarbejde med en privat aktør, der også kan levere til andre. Det åbner både for flere valgmuligheder, også ernæringsmæssigt, for patienterne, og måske også for større effektivitet. Vi tror

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

på, at vi kan målrette kosten til den enkelte patient, hvis vi driver produktion i stor skala, siger sundhedsdirektør Jens Elkjær.

Fremgangsmåden kræver køkkener på afdelingerne, men ikke nødvendigvis i hvert sengeafsnit. − Vi bliver presset på antallet af kvadratmeter, men vi er nødt til at kunne varme den mad op, som er produceret langt

væk. Hvem der skal bestyre køkkenerne, har vi endnu ikke taget stilling til, siger Jens Elkjær.

Som han ser det, skal et storkøkken ikke placeres direkte op ad et hospital. − Vi skal have mulighed for at udbygge vores sygehuse, så et køkken skal højst ligge i periferien og forbindes med sygehuset via en tunnel. ( ‹ )

Synspunkt: Maden skal tænkes ind ved byggeriets start

Foto: Mark Knudsen/Monsun

Tanken om, at køkkenerne rykker på afstand af sygehusene, bryder Enhedslistens sundhedsordfører Stine Brix sig ikke om. Hun mener, at maden skal fremstilles og anrettes så tæt på patienterne som muligt.

Derfor skal maden tænkes ind i byggerierne fra start. − Det er et tilbageskridt, hvis man flytter køkkenet langt væk fra patienterne, for duften af mad stimulerer deres appetit. Man skal i hvert fald producere noget af maden på afdelingerne, så den bliver en integreret del af behandlingen. Jeg kan være bekymret for, at den forbindelse klippes over, hvis maden fremstilles for langt væk, siger Stine Brix, der ser problematikken som et oplagt tema til den årlige forhandling af regionernes økonomi. − Her kan vi forpligte regionerne på at placere køkkenerne på de nye supersygehuse tæt på patienterne, siger sundhedsordføreren.

Rigtig kost skal ikke vente på supersygehuse Sundhedsminister Astrid Krag (SF) mener også, det er vigtigt, at patienterne får ernæringsrigtig mad. − Vi ved, at kosten har stor indflydelse på deres sygdomsforløb og på, hvor hurtigt de kommer sig.

Men fokus på, at patienterne får den rigtige kost, skal ikke afvente etableringen af de nye sygehuse, der i mange tilfælde først står færdige omkring 2020.

Det er noget, regionerne løbende skal arbejde med.

Men er der tiltag, som kan være relevante, når der bygges nyt, skal regionerne naturligvis tænke dem ind i den proces, siger Astrid Krag.

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

11

Artikel: Marie Preisler [ t e k s t Tao Lytzen [ f o t o ]

]

forbundet

rådgiver

Nu ved vi, hvad der gælder Arbejdstid: Der er kommet styr på arbejdstidsreglerne i kantinen i Aalborg Kommunes borgmesterforvaltning med hjælp fra Kost & Ernæringsforbundet.

En uoverskuelig lokalaftale om arbejdstid gav i årevis hovedbrud og bøvl for både personale og ledelse i kantinen i Aalborg Kommunes borgmesterforvaltning. Nu er der ryddet op i reglerne med assistance fra Kost & Ernæringsforbundet.

Umulig aftale om flekstid − Vi har i årevis arbejdet efter nogle dumme regler om flekstid, som ingen helt kunne forstå, og som ikke virkede rimelige. Til sidst blev vi enige om at spørge Kost & Ernæringsforbundet til råds. Det har resulteret i, at vi nu med forbundets hjælp har fået løst det på en god måde, siger ernæringsassistent Hanne Mortensen.

Hun har arbejdet i køkkenet i fem år, hvor en gammel, lokal aftale om flekstid indebar, at medarbejderne havde meget svingende arbejdstid og lejlighedsvis meget lange vagter uden klarhed over, hvornår det skulle udløse overtidsbetaling.

Aftalen opsagt Da Kost & Ernæringsforbundet blev inddraget, var første skridt at opsige flekstidsaftalen. Samtlige medarbejdere har siden hver fået udbetalt knap 10.000 kroner i økonomisk kompensation, og både leder og medarbejdere er blevet vejledt omkring arbejdstidsreglerne af Kost & Ernæringsforbundet.

Den udgang på sagen er også leder af køkkenet, Kim Ditmar Nielsen, meget tilfreds med: − Flekstidsaftalen fandtes allerede, da jeg blev leder, og jeg tænkte ær12

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

(

›)

Sagen kort Lokal aftale om flekstid indebar • meget svingende arbejdstid og lange vagter • uklarhed om overtidsbetaling Sparring med forbundet skabte • klarhed over reglerne og • udløste økonomisk kompensation til medarbejderne.

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

13

(

› ) ligt talt ikke videre over, om den var hensigts-

mæssig. Jeg har en fortid i restaurationsbranchen, hvor vi ikke gik så meget op i den daglige arbejdstid. Men set i bagklogskabens lys kan jeg se, at der skal være helt klare regler, som alle forstår og bakker op om. Det har vi nu opnået i en rigtig fornuftig dialog med Kost & Ernæringsforbundet, siger han.

Sparring til lederen Kim Ditmar Nielsen har ikke tidligere søgt rådgivning i sit forbund, men han er nu blevet opmærksom på, at han har den mulighed. − Jeg har ikke tidligere i mit job som leder tænkt på forbundet som sparringspartner, men jeg er glad for, at jeg overvandt min modstand og tog ja-hatten på i denne sag, for vi har fået af balanceret og god hjælp, og jeg vil fremover konsultere forbundet i tvivlsspørgsmål, siger han.

Nu er vagtplanen fornuftig Den daglige arbejdsgang i køkkenet er ændret, og Kim Ditmar Nielsen bruger nu lidt mere tid på kontoret for at sikre, at vagtplanerne hænger fornuftigt sammen.

Hanne Mortensen har også lært af sagen, at forbundet kan bruges som rådgiver − uden at det optrapper uenigheden, så den bliver til en decideret konflikt. − Vi er et rigtig godt team og derfor kede af at brokke os, for det var jo dybest set ikke vores leders skyld, at der var tossede regler, som ingen af os kunne overskue. Vi ønskede ikke at skabe strid og konflikt. Men jeg er glad for, at vi til slut var enige om at tage hul på sagen og søge faglig hjælp, for det gav ikke ballade.

Tværtimod førte det til en god fælles løsning, og vi har fået kanon god hjælp i forbundet, siger Hanne Mortensen.

Vælg en tillidsrepræsentant Jurist Monica Hovgaard og TR- og arbejdsmarkedskonsulent i Kost & Ernæringsforbundet Jorge Bombaci har forhandlet med Aalborg Kommune i sagen.

Jorge Bombaci har desuden vejledt køkkenets leder og medarbejdere omkring arbejdstidsreglerne. Og han har anbefalet medarbejderne at vælge en tillidsrepræsentant. − Det er altid en rigtig god ide at have en tillidsrepræsentant, der kan sikre, at der ikke indgås aftaler lokalt, der strider imod generelle arbejdstidsregler, siger Jorge Bombaci. ( ‹ ) 14

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

guide Fakta: Centrale aftaler om arbejdstid, der indgås i forbindelse med overenskomsten, kan af gode grunde ikke tage højde for særlige behov på den enkelte arbejdsplads. Det kan en lokal arbejdstidsaftale derimod. Den kan derfor være med til at skabe bedre harmoni mellem arbejdsliv og privatliv. Det sikrer større tilfredshed i arbejdet og er med til at forebygge stress og nedslidning.

Info: Fordele ved en lokal arbejdstidsaftale Aftalen giver: • øget selvstændighed og medindflydelse i planlægning af arbejdet og arbejdets tilrettelæggelse • tilpasning af arbejdstiden efter både arbejdsgiverens og medarbejdernes ønsker og behov • et godt arbejdsmiljø og øget arbejdsglæde.

TIL lokal arbejdstid artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

• at tillidsrepræsentanten kan vende aftalen med Kost & Ernæringsforbundet, inden den underskrives • at sende en underskrevet kopi af aftalen til forbundet.

Vurder aftalen Når I har indgået en lokal arbejdstidsaftale, kan I tjekke om den virker, ved at stille jer selv følgende spørgsmål: • Kender både den daglige leder og medarbejderne aftalens indhold • Bliver aftalen overholdt af begge parter • Er der nogen uklare bestemmelser i aftalen • Giver aftalen den tiltænkte fleksibilitet • Hvornår er der tale om overarbejde • Er jeres system til registrering af arbejdstiden optimalt, og ved alle, hvordan de skal registrere arbejdstiden • Er der uklare begreber i aftalen • Har jeres arbejdsvilkår ændret sig, siden aftalen er indgået • Trænger aftalen til at blive taget op til drøftelse igen.

Kontakt forbundet, hvis der er tvivl, om arbejdstidsaftalen overholdes.

Når aftalen indgås Når der skal laves en lokal aftale om arbejdstid, skal I være opmærksomme på: • at lokalaftalen ikke må stille ansatte ringere end den gældende overenskomst • hvad I opnår, og hvad I giver afkald på • hvad I får ud af aftalen med hensyn til økonomi • at aftalen skal indeholde bestemmelser om aftalens opsigelse • at medarbejderne skal inddrages i processen − det er lederen og tillidsrepræsentanten, der sammen skal sørge for det

Kontakt: Din tillidsrepræsentant. Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, er du velkommen til at kontakte Kost & Ernæringsforbundet: post@kost.dk eller 33 41 46 60 – så får du direkte kontakt til en konsulent

“ ”

Prisen på de økologiske mejeriprodukter er meget rimelig, så vi bruger dem på buffeten til at vise vores gæster, at vi tænker ansvarligt i køkkenet Janus Kjærgaard Petersen, køkkenchef Rold Storkro, Skørping

ARLA HARMONIE Økologi til fornuftig pris ®

Arla Harmonie® smør er fremstillet af mælk fra danske økologiske landbrug. Med Arla Harmonie® smør 8 g på bordet, sender du et stærkt signal om økologi og kvalitet. Det er de små ting, der viser hvad dit køkken står for.

Månedens opskrift / Hornfisk på frisk spinatbund

del dine

tip

www.kost.dk/maaltids vaerkstedet

Artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Peter Sørensen [ f o t o ]

16

Hvem:

Hvad:

Hvordan:

Jane Adler Chabert Hammerum og Zaida Piantini Nielsen er ernæringsassistenter ved Omsorgscentret Kærbo.

Køkkenet leverer mad til 175 beboere foruden gæster i cafeen. Jane har arbejdet i køkkenet i otte år og Zaida i tre. Deres erfaring er, at ældre som regel foretrækker den mad, de er vant til. − Alligevel kan vi mærke stigende efterspørgsel efter nye ting.

Da vi omlagde vores produktion, tænkte vi derfor nye retter ind.

− Vores borgere kan vælge mellem 14 hovedretter om ugen. Det giver dem, der ønsker det, mulighed for at prøve noget nyt. − Hornfisk på spinatbund, vil vi servere i vores cafe eller til fest. Det er en normalkostportion. Når retten skal serveres for vores småtspisende beboere, gør vi portionen mindre og sørger for at lave f.eks. dressingen federe ved at bruge en fed cremefraiche eller relativt mere mayonnaise. Måske vil vi også supplere med en lille dessert.

Menuen lægges ud fra sæsonen.

Men af og til må der gås på kompromis, erkender Jane og Zaida. − Vi har f.eks. brugt sild i retten i stedet for hornfisk, da vi ikke kunne få leveret hornfisk. Der er sæson for hornfisk først i maj − men opskriften er afprøvet i april. − Vi har tænkt farve, konsistens, sæson og pris, da vi planlagde menuen. Fisken er både saltet og sødet og dressingen er sursød. Dressingen giver en blød konsistens til den sprødstegte fisk, og de rå, fintstrimlede og meget sprøde grøntssager eller grøntsagschips.

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Hornfisk på frisk spinatbund

• Bland sennep, dild, salt og honning.

• Smør fisken med blandingen på skinsiden, rul og luk med en nål.

• Steg fisken i rapsolie i ca.

2-3 minutter på hver side (ved medium varme) og køl den ned.

• Blend ingredienserne til dressing med en stavblender.

• Smag til med salt og honning. Smagen skal være sursød.

• Gulerod og rødbede skæres på langs på pålægsmaskinen (2 mm).

• Læg spinat på tallerkenen, anret rødbedespirerne oven på spinaten, og læg fisken herover.

• Pynt fisken med to fintskårne citronskiver.

• Tallerkenen anrettes med dressing, gulerødder og rødbedestrimler.

10 personer

Fisk 25 g taffelsennep 10 g frisk hakket dild 10 g salt 10 g honning 1 kg hornfisk, uden ben 30 g rapsolie 2 citroner, skivet til pynt

Dressing 50 g mayonnaise 300 g ymer 30 g frisk hakket persille 30 g frisk hakket purløg 1 citron, både saft og revet skal 3 g salt 10 g honning

Tilbehør 200 g rødbede 200 g gulerod 250 g frisk spinat 100 g rødbedespirer 1,25 kg små kartofler 300 g kuvertbrød

Tip: Gulerødder og rødbedestrimler kan bruges både friske og som chips. Vælger du det sidste, skal de bages i ovnen i 30 min. ved 100 grader.

Tip: Hornfisk kan erstattes af anden fisk uden for sæsonen.

Hornfisk er i sæson fra maj til og med august.

Vejledende portionsstørrelser Fisk 100 g Dressing 45 g Grønt 75 g Kartofler 125 g Brød 30 g Normalkost Energitrin 7 Energi pr. portion 1800 kJ Kulhydrat: 40 E% Fedt: 34 E% Protein: 26 E% Protein ligger i den høje ende pga. hornfisken og dressingen.

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

17

HØRKRAMMESSE

Tak for en spændende messe I FREDERICIA MESSECENTER

HØRKRAMMESSE Hørkram Foodservices årlige messe er veloverstået. Derfor vil vi gerne takke alle vores leverandører, kunder, gæster og samarbejdspartnere for to hyggelige og succesfulde dage.

VELBESØGT MESSE 24. og 25. april fyldte vi Fredericia Messecenter med næsten 100 stande, og 3000 gæster besøgte årets leverandørmesse.

De besøgende blev præsenteret for et væld af nye idéer, tips og inspirerende opskrifter. Endvidere var der masser af smagsoplevelser, konkurrencer, foredrag og ikke mindst hyggeligt samvær.

TAK TIL JER ALLE Tak til alle, som var med til at gøre messen særdeles vellykket.

Vi håber, at alle nød selskabet og fik ny inspiration med hjem.

Kig forbi www.hoka.dk – og se masser af stemningsbilleder fra messen.

På gensyn til efterårets messe den 26.-27. september i København!

Hørkram Foodservice A/S Centervej 1 · 4180 Sorø Tlf.: +45 57 87 04 00

18

Hørkram Foodservice A/S Torshøjvej 57, Kolt · 8362 Hørning Tlf.: +45 86 92 72 00

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

kortnyt

indefra artikel: Mette Jensen

[ tekst ]

Kandidat i fødevarer Professionsbachelorer i ernæring og sundhed kan supplere deres uddannelse med en kandidatgrad i fødevaresystemer, folkesundhed og ernæring på Aalborg Universitet.

På uddannelsen lærer man at analysere komplekse problemstillinger og finde metoder til at løse eksempelvis problemer med over- eller underernæring, kampagner for sundere madvaner, madsystemer på ældreområdet, i daginstitutioner og skoler eller anden offentlig/privat bespisning mv.

Læs om adgangskrav, undervisning og jobmuligheder:

Foto: Henrik Frydkjær

www.ug.dk – ’integrerede fødevarestudier’

Årstræf for tillidsrepræsentanter − Det var en supergod dag. Vi fik argumenter på bordet og blev klædt bedre på til at rekruttere nye medlemmer, siger Tove Knudsen, tillidsrepræsentant på Marstal Ældrecenter og netop hjemvendt fra årstræf for tillidsrepræsentanter i Middelfart. − Vi så dialogteater, hvor skuespillerne skulle overtale en kollega til at blive medlem. Men kollegaen var ikke sådan at greje − ja, vi var tilbøjelige til at mene, at hun var uden for pædagogisk rækkevidde, ler Tove Knudsen. Alligevel fandt vi i fællesskab på, hvordan vi kunne vise værdien ved at være med i forbundet. Og det var lærerigt.

Selv har hun erfaringer fra Marstal, hvor fem køkkener for nylig blev til ét. − Foreløbig har fire kolleger taget ernæringshjælperuddannelsen. Så er det spændende, om de vil med i vores forbund − efter 40 år i FOA. Det ser ud til, at det lykkes.

Master i sundhedsfremme Roskilde Universitetscenter sættes fokus på ulighed i sundhed i en ny masteruddannelse.

Uddannelsen er målrettet professionsbachelorer i ernæring og sundhed, folkeskolelærer og socialrådgivere og giver et bredt samfundsorienteret perspektiv på arbejdet med sundhedsfremme. Uddannelsen varer to år og kan læses på deltid samtidig med, at man passer et job. www.ruc.dk – msf (master i sundhedsfremme)

Pris til svendeprøve om nordisk mad

Mændenes uge igen

Stine Hansen og Mette Larsen fik i april Kost & Ernæringsforbundets bachelorpris for deres projekt om sundhedsfremme på arbejdspladser. I løbet af seks uger lykkedes det dem at få 15 af medarbejderne på MAN Diesel og Turbo til at ændre livsstil. De ændrede såvel madvaner som motions-vaner, tabte sig og øgede deres muskelmasse.

Projektet var så stor en succes, at virksomheden har hyret bachelorerne til et nyt forløb for endnu 20 medarbejdere.

Bedre vaner øger livskvaliteten og sandsynligvis også medarbejdernes effektivitet på arbejdet.

I april uddelte Kost & Ernæringsforbundet for første gang en pris for den bedste svendeprøve. Prisen gik til Sabina Walløe Thorsen, der tilberedte mad til medarbejdere i en kantine ud fra principperne i ’manifest for det nye nordiske køkken’, der blev vedtaget i 2004.

Samtidig fik ernæringsassistent Stine Kure en hædrende omtale for sin svendeprøve, hvor principperne for ny nordisk mad var omsat til en mad- og måltidspolitik for ældre.

’Der skal laves en sundhedspolitik særligt for mænd. Den skal gælde for hele landet og i alle kommuner.’ Sådan lyder ambitionen for årets mandeuge fra den 11-17. juni.

Al erfaring viser, at en indsats for mænds sundhed skal møde mændene, hvor de er: på arbejdspladsen og i lokalområderne, og der skal være let adgang til sundhedsinformation og helbredstjek.

Kost & Ernæringsforbundet står bag mandeugen sammen med flere andre fagforbund og uddannelsesinstitutioner. I år kulminerer ugen i en stort anlagt, international konference, der sætter fokus på køn og sundhed.

www.kost.dk/medlem − se ’bachelorprisen’ www.kost.dk − netnyt den 18. og 22. april

www.kost.dk/medlem − svendeprøveprisen

Bachelorpris til projekt om sundhedsfremme

www.sundmand.dk n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

19

Artikel: Kirsten Weiss [ t e k s t Scanpix [ f o t o ]

]

Måltidsværter virker, patienter spiser mere Omsorg: Patienterne spiser mere, hvis man nøder dem. Det viser Projekt Måltidsværter på Herlev Hospital, hvor ernæringsassistenter støttede småtspisende patienter. ”Det kunne være dejligt, hvis patienten opdager, at hospitalsmad ikke bare er hospitalsmad”. Sådan siger en af de måltidsværter, som lektor og ph.d. Lise Søgaard Lund fra Professionshøjskolen Metropol interviewede i forbindelse med Projekt Måltidsværter. Lise Lund var leder for projektet, der blev afsluttet med en rapport i april 2012. Måltidsværten var helt på det rene med, at den mad, der serveres for hospitalets patienter, ikke altid glider lige let ned, uanset at det, som måltidsværten udtrykker det, faktisk er rigtig god mad.

Lyst til at spise Omkring en tredjedel af sygehusenes patienter er underernærede. Eller i fare for at blive det i forbindelse med indlæggelsen. Derfor satte et samarbejde mellem Kost & Ernæringsforbundets regionsformand i hovedstaden, Alice Linning, og køkkenchefen på Herlev Hospital, Michael Allerup Nielsen, i januar 2010 gang 20

i et projekt om måltidsværter på udvalgte medicinske afdelinger. − Ideen med projektet er at give patienter lyst til at spise og dermed sikre et positivt energiindtag med afsæt i dækning af behovet for makronæringsstoffer. Det vil formodentlig også kunne af korte indlæggelsesperioden, men det undersøger vi ikke i projektet, siger Lise Lund.

Værtsrollen er ny Inden projektets start underviste hun på et tredages-kursus måltidsværterne i mødet og kommunikationen med den ernæringstruede patient. Og den etiske dimension, når man arbejder med meget syge mennesker. − Hvor ligger den hårfine balance mellem at nøde og at presse et sygt menneske til at spise? Og hvordan håndterer man mødet med en patient, når man måske slet ikke havde forestillet sig at få kontakt med dem, man laver mad til?

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

(

›)

Fakta: Måltidsværter er en succes Der var sat fire succeskriterier for projektet – og de blev alle opfyldt: • sygeplejersker har oplevet mere tid til sygepleje • der har været større fokus på den enkelte patients kostindtag i relation til patientens mad- og måltidsoplevelse. Det har givet patienten lyst til at spise • måltidsværter har oplevet deres funktion på afdelingen som meningsfuld • samarbejdet mellem det kostfaglige personale og det øvrige personale på afdelingerne blev øget • madspildet blev reduceret − det var en positiv sidegevinst.

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

21

– Projektet peger på et bredt perspektiv i kost- og ernæringsfagliges muligheder for at bruge deres uddannelse, siger regionsformand Alice Linning. Måltidsværterne er med deres ernæringsmæssige baggrund dem, der ved mest om patienternes ernæring. De har ikke alene givet patienterne en god oplevelse. De har også vist, at de ved at arbejde skiftevis i køkkenet og på afdelingen kan binde køkkenet tættere til afdelingen og sætte patienternes ernæring i fokus. Samtidig har de været en aflastning for sygeplejerskerne, understreger Alice Linning, der sammen med styregruppen arbejder på at præsentere såvel kommuner og regioner for det gode resultat.

– Måltidsværternes indsats virker, og vi satser på, at der er job til dem i både regioner og kommuner.

(

›)

De spørgsmål diskuterede vi og øvede os på hinanden. Vi talte også om, hvordan man kommer ind på en stue uden at føle sig påtrængende, siger Lise Søgaard Lund og peger på, at det også kan være en meget speciel oplevelse at made et andet voksent menneske. − Der skal en vis robusthed til at være måltidsvært, for det er meget syge patienter, man har kontakt med. Men som en af værterne fortæller, så tænkte hun i første omgang, at det der med at made ikke var hendes job. Men da hun gjorde det alligevel, blev det en god oplevelse, fordi patienten faktisk fik spist noget.

Faglighed i spil Lise Lund understreger, at måltidsværterne fik deres faglighed i spil, både ved buffeten, hvor de skulle sammensætte ernæringsrigtige menuer og præsentere dem flot på tallerken. Og ved konkret at tilbyde patienterne et meget større udbud af de retter, som syge patienter kan have lyst til. − Måltidsværterne har givet et væsentligt og meningsfuldt bidrag til det daglige arbejde på afdelingen. De har både støttet patienterne og understøttet plejepersonalets arbejde ved at varetage en del af de opgaver, som de ellers skulle have taget sig af, siger Lise Søgaard Lund.

Måltidsværter betaler sig Projektet peger på, at permanente måltidsværter er en god ide. Det gavner patienternes ernæringsstatus, og det giver mere mening for arbejdet i køkkenet, når man ved, at maden bliver spist på afdelingen.

Projektet viste sig også at have en uventet, økonomisk sidegevinst. − På afdelingen er der spist mere mad end tidligere, men bestilt mindre. Altså kan man også undgå madspild, når der er nogen, der har styr på det, patienterne spiser, siger Lise Søgaard Lund.

22

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Foto: Henrik Frydkjær

Perspektiv

Maden glider bedre ned i selskab Jordbærgrød, is eller en portion risengrød er et godt mellemmåltid, når man er syg. Til gengæld er det svært at tygge fuldkornsrugbrødet, når kræfterne i kæberne ikke rækker. Det er nok sundt, men ikke altid patientvenligt.

For ernæringsassistent Jette Nørby Nielsen var der flere øjenåbnere i mødet med patienterne i de otte uger, hvor hun, sammen med fire kolleger på Herlev Hospital, var måltidsvært og flyttede arbejdspladsen fra køkkenet til en medicinsk afdeling.

Her havde mange patienter brug for ekstra næringsrig mad, og de var ofte ikke i stand til at spise selv, men skulle mades. − Maden glider bedre ned, når man har selskab. Vi havde ro til at tale med patienterne om, hvad de havde lyst til at spise, og det var tydeligt, at mange fik spist mere, når vi var hos dem. Det viste de kostregistreringsskemaer, vi skulle føre. − Funktionen som måltidsvært giver rigtig god mening og knytter vores arbejde i køkkenet tættere til både patienterne og plejepersonalet. Vi kunne også bringe nye erfaringer med fra afdelingen til vores kolleger i køkkenet.

Også arbejdet ved buffeten var en succes. Her kunne måltidsværterne vejlede oppegående patienter om tilbuddene og give råd til dem, der havde brug for f.eks. beriget kost. − Patienterne var glade for, at vi havde tid, og for plejepersonalet betød det også meget, at vi anrettede maden på tallerkenen, som de så gik ud til patienterne med. Jeg var overasket over, at maden ellers ofte når at blive halvkold, før den når ud.

Det vidste vi ikke i køkkenet, siger Jette Nørby Nielsen.

Projekt Måltidsværter er støttet af trepartsmidlerne i Region Hovedstaden. Bag projektet står en styregruppe af såvel interne som eksterne interessenter.

Projektrapporten kan fås ved henvendelse til madkonsulent Sonja Olsen, Herlev Hospital, sonols01@heh.regionh.dk

kortnyt Ansat i staten: Foto: Mikkel Adsbøl

Krav til OK13 Ambassadører for køkkenet For køkkenchef Michael Allerup Nielsen er Projekt Måltidsværter realiseringen af en flere år gammel drøm − og et bevis på, at der kan skabes større sammenhæng mellem køkkenet og det øvrige hospital. − Det handler om, at maden skal i maven og blive omsat. Det har måltidsværterne nu set på en helt anden måde, end vi normalt gør i køkkenet. Det har på alle måder været et rigtigt godt og dynamisk forløb, siger køkkenchefen.

At sætte maden til den enkelte patient i fokus og køkkenpersonalets kompetencer i spil på nye måder er en af hans kongstanker. Måske derfor, var det heller ikke svært for ham at finde fem medarbejdere med appetit på at afprøve rollen og uddanne sig til måltidsvært. − Vi vil gerne formidle det, vi kan, og vi har masser af faglighed at byde på, når det gælder menuplaner, kostens sammensætning, specialkost og smag. På afdelingen er vores måltidsværter blevet betragtet som faglige kapaciteter. De ved noget om kosten, og de kan træde ind og støtte plejepersonalet, siger Michael Allerup.

Han understreger, at der også har været masser af feedback til køkkenet. − Måltidsværterne har f.eks. set, hvor vigtigt det er for patienter, der er på specialkost, at vi tilbereder maden på præcis den rigtige måde, f.eks. i forhold til tyggevenlighed. Forståelsen for, hvem vi laver mad til, er klart øget. Nu laver vi ikke bare mad til et navn. Måltidsværterne har samtidig været meget lydhøre over for patientens ønsker, og de er ofte stukket ned i køkkenet for at hente noget særligt. De ved jo, hvad vi har på hylderne.

Måltidsværterne har vekslet mellem at være på afdelingen og i køkkenet, og køkkenchefen er ikke i tvivl om, at det er en ordning, der kunne gøres permanent, men det kræver omstruktureringer og en anden fordeling af ressourcerne. Der skal f.eks. hentes timer fra andre funktioner.

Michael Allerup skal præsentere projektets resultater i regionen og i hospitalets Uddannelses- og Kompetenceråd. Først herefter kan der tages stilling til, om måltidsvært bliver en ny stillingskategori på hospitalet. ( ‹ )

Den første juni starter indsamlingen af krav til fornyelse af de overenskomster Kost & Ernæringsforbundet har indgået på statens område.

Hvis du arbejder på en arbejdsplads, hvor der er en tillidsrepræsentant ,er det tillidsrepræsentanten, der sender krav ind på dine og kollegernes vegne.

Hvis du ikke har en tillidsrepræsentant, kan du selv sende krav ind.

For at indsende dine krav skal du logge ind på hjemmesiden med dit medlemsnummer. Her får du mere at vide om overenskomstfornyelsen, og hvordan du indsender kravene. Du har mulighed for at indsende krav fra den 1. til den 22. juni.

For at indsende krav, er det en betingelse, at du: • er ansat under overenskomsten mellem staten (Finansministeriet) og Kost & Ernæringsforbundet, eller er ansat på overenskomsten for lærere på professionshøjskolerne. Du skal være ansat direkte på overenskomsten eller på en tiltrædelsesaftale til statens område.

Eller i en selvejende institution med overenskomst eller tiltrædelsesoverenskomst.

• er korrekt registreret i medlemssystemet. Tjek derfor dine oplysninger, f.eks. om det er den rigtige arbejdsgiver, der er angivet, og den rigtige mailadresse.

Tjek dine oplysninger www.kost.dk/medlem − selvbetjening Indsend krav www.kost.dk/ok13

overenskomst til privatansatte 69 procent stemte ja til en ny toårig overenskomst på det private område. Til gengæld lå stemmeprocenten historisk lavt på blot 29 procent, da de privatansatte sidst i april gik til urafstemning om overenskomsten.

Overenskomsten dækker knapt 600.000 privatansatte på LO og DI's områder samt finansområdet under FTF. Overenskomsten vil i 2012 give lønstigninger på 1,5 procent. Og 1,7 procent i 2013.

Ifølge en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd skulle den lave lønstigning sende 3.000 flere i job allerede i år.

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

23

Viden skal

videre

Blå bog: Dorte Grau Hansen

53 år Controller og kostkonsulent på Amager Hospital, hvor hun indtil 2006, hvor køkkenet lukkede, var souschef i 17 år.

Uddannet økonoma i 1981 og har senere taget kvalitetsrådgiveruddannelsen.

24

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Profil: Dorte Grau Hansen sætter

en ære i, at patienterne på Amager Hospital får den kost, der gør indlæggelsen lidt lettere at komme igennem. − Hvis der ikke er variation nok, bestiller patienterne på det psykiatriske område bare en pizza. Og det er jo ikke ernæringsmæssigt optimalt, siger Dorte Grau Hansen, mens hun lader blikket løbe ned over den sommermenuplan, Rigshospitalets køkken har sendt til hende.

Som controller er det hendes opgave at sørge for, at patienterne på Amager Hospital får præcis den mad, der er aftalt, bestilt og betalt for. Det sidste blev aktuelt for syv år siden, da Rigshospitalet overtog maden til Amagers patienter.

Da Amager Hospitals eget køkken blev nedlagt, trak Dorte Grau Hansen også en ny arbejdsfunktion. Som controller og kostkonsulent. − Jeg kan godt være en skrap en, når jeg kommer rundt på afdelingerne med min vægt og mine mål. Har vi betalt for 20 portioner broccoli af 40 gram, så skal der også være 800 gram, når jeg vejer. Men respekten går begge veje − hvis Rigshospitalet leverer mere til os, end vi har betalt for, får de også det at vide.

min hverdag

01

Min familie: min mand Mikael og mine børn, Katrine og Martin. De kommer, når jeg har brug for hjælp.

02

Bilen: en ny, grøn Ford Mondeo. Jeg kører 100 km hver vej fire dage om ugen, så jeg bor nærmest i den.

Netværk Som controller har Dorte Grau Hansen lige sat gang i et projekt, hvor de ansatte, der anretter maden for patienterne på afdelingerne, skal veje overskydende mad af. Ganske karakteristisk for Dorte Grau Hansen er hun gået til opgaven på den måde, hun holder mest af: ved at søge mere viden selv og derefter formidle den videre. − Jeg sidder i et nationalt netværk for kostkonsulenter og mødes seks gange om året med vores Sjællandsgruppe. Da jeg skulle følge op på overskydende mad, var det helt naturligt, at jeg skrev ud i netværket og bad om mine kollegers erfaringer. Nu har jeg lavet et skema, som medarbejderne i køkkenerne her kan bruge, når de vejer af, siger Dorte Grau Hansen.

At blive klogere og at give sin viden videre er en hjørnesten i arbejdet som kostvejleder. Og er der forhold på en afdeling, der undrer hende, forsøger hun at ændre vaner og rutiner hos et travlt personale.

Roadshow − I starten prøvede jeg at indkalde til møder. Det gik slet ikke. Der var ikke tid. I stedet for har jeg lavet mine egen roadshow, hvor jeg kommer med rullebordet, en pc og eksempler på det, jeg gerne vil tale med personalet om. Det kan f.eks. være ældre patienter, der kunne have glæde af energidrikke. Så har jeg energidrikkene med og fortæller om de muligheder, afdelingen har for at bestille præcis det, der kunne gavne deres patienter mest.

Indimellem kører Dorte Grau Hansen sine roadshow sammen med en diætist. Det er en stor succes. Det vækker interesse, når plejepersonalet helt konkret kan se, hvad der er på vognen, og afser ti minutter til at blive klogere i. − Som kostkonsulent er jeg bindeleddet mellem køkkenet og afdelingerne. Jeg kan godt lide at træne personalet i at udnytte vores kontrakt optimalt og hele tiden give lærdom fra mig om det, der kan gøres anderledes. Starten var hård, for ”hvorfor kom jeg nu rendende midt i travlheden”. I dag bliver jeg meget positivt modtaget rundtomkring. ( ‹ )

03

Min røremaskine: det er en Bjørn, gulvmodel.

Og den er i sving hele tiden, med brød, is, kager og desserter.

04

Fisk: jeg holder meget af at spise og tilberede fisk. Du kan give sådan en fisk så mange smagsnuancer.

05

Min kro: min mand og jeg satte os for at åbne en kro. Og det gjorde vi. Den har åbent hver weekend − og her får jeg lavet mad!

Artikel: Kirsten Weiss [ t e k s t ] Sif Meincke og Scanpix [

foto ]

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

25

artikel: Mette Jensen [ t e k s t ] Henrik Frydkjær og Scanpix

[ foto ]

Fakta: Madkulturens fokus: Bedre mad i en fart • ved at udvikle produkter, der gør det nemmere at spise sundere både ’på farten’ og i en travl hverdag.

Bedre mad til næste generation • ved at styrke børn og unges madvaner og maddannelse i institutioner, skoler og familier.

Bedre mad med regional forandring • ved at give bedre adgang til lokale kvalitetsprodukter og styrke den lokale forankring hos producenterne.

Det kræver: • et folkeligt engagement • involvering af fremtidens madhånd værkere og • udvikling i fødevareerhvervet.

Læs mere Om aktuelle projekter og Madkulturens netværk for madhåndværkere: www.madkulturen.dk

26

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Madkulturen vil løfte i flok Katalysator: Madkulturen, den nye statslige institution, er sat i verden for at styrke netværket mellem alle, der vil løfte madkvaliteten og styrke madkulturen.

Vi gør ingenting selv, siger Judith Kyst frisk og frejdigt, da fagbladet møder direktøren i Madkulturens nyligt indviede hovedsæde i Roskilde.

Og det kunne jo lyde som ren arbejdsvægring fra den nye, nationale institutions side. Men tværtimod. Missionen er at bringe flest mulige i spil − borgere, madhåndværkere, fødevareproducenter, organisationer, uddannelser − og løfte i flok under mottoet ’Bedre mad til alle’.

Håndværket i fokus Madkulturen har besluttet at sætte ind på tre felter: Fremtidens madhåndværk, Folkeligt engagement, Vækst og Fødevareinnovation. Og omdrejningspunktet er det samme: det gælder om at skabe status til madhåndværket. Det er forudsætningen for et kulinarisk løft og udvikling i branchen. Det skal være forbundet med arbejdsglæde, faglig stolthed og prestige at lave mad til mange. Det giver den bedste kvalitet, og det hjælper på folkesundheden, indlæringsevnen og humøret.

Nøglepersoner i køkkenerne Judith Kyst ser derfor madhåndværkerne som nøglepersoner, når det drejer sig om at fuldføre missionen ’bedre mad til alle’, ikke mindst i de offentlige køkkener. − Der er et stort udviklingspotentiale. Men jeg er klar over, at der også er mange udfordringer. De gør et kæmpe arbejde i køkkenerne, og det er under trange kår. Derfor er det heller ikke vejen frem at pege på problemer. Men derimod at gribe de muligheder for et kulinarisk løft, der byder sig til. − Det er ikke afgørende, hvad det er, bare det er noget, der kan tilføre køkkenerne ressourcer. Og lige nu ser det ud til, at økologien kan blive løftestang for kvaliteten.

Judith Kyst understreger, at de ikke er forandringsagenter i Madkulturen. n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

(

›)

27

Foto: Morten Holtum

» Madkulturen kan rejse partnerskaber, der vil arbejde på at tilføre flere ressourcer til køkkenerne.

(

JUDIT H KYST / DIREKT ØR F OR MADKULTUREN

› ) − Vi skal ikke ud i køkkenerne. Vi kan derimod rejse partner-

skaber, der vil arbejde på at tilføre flere ressourcer til køkkenerne. Vi kan også pege på de gode eksempler og sprede dem til alle kommuner.

Ansvaret for maden − Vi taler meget om, at der skal laves bedre mad. Fint. Men som mange i køkkenerne peger på, så handler det om, at ansvaret for maden stopper ved køkkendøren. Og det går ikke.

Køkkenet skal være en del af institutionen, der skal skabes en måltidskultur. Det skal f.eks. sygeplejersker og pædagoger også forholde sig til, da det ofte er dem, der i sidste instans bliver vært for måltidet.

Madkulturen har rødder

Samarbejde med forbundet

Madkulturen vil undersøge værdier i uddannelserne, skabe udvikling og status. Kost & Ernæringsforbundet har bidraget med en oversigt over de 50 eksisterende fødevareuddannelser − fra erhvervsuddannelser til forskeruddannelser.

Aktuelt er Madkulturen i gang med en kortlægning af fødevareuddannelserne i samarbejde med Kost & Ernæringsforbundet, Landbrug & Fødevarer m.fl. − Det er på uddannelserne, der er mulighed for at videregive det grundlæggende håndelag og glæden ved mad. Vi vil også se, om uddannelserne svarer til behovet. Uddannes der i dag for få, der kan den gode, gamle økonomaplanlægning, og for mange professionsbachelorer i ernæring og sundhed, spørger hun. − En af de ting, kortlægningen har vist, er, at der endnu ikke er mål for økologi i undervisningen på erhvervsuddannelserne. Det er aktuelt i forbindelse med fødevareministerens udspil Grøn omstilling, hvor køkkenerne inden 2020 skal stå for 60 procent økologi.

Kulinarisk kørekort Men Madkulturen er ikke kun for professionelle. Når madkulturen skal højnes, skal det være både festligt, folkeligt og fornøjeligt. − Alle kan lære at smage forskel på is med jordbær og syntetisk jordbæris.

Madkulturen er derfor i færd med at arrangere DM i hverdagsmad sammen med Mad+Medier, Frugtformidlingen og Tina Scheftelowitz. Og har sammen med Professionshøjsko28

Fakta

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

Det første Måltidets Hus blev stiftet sidst i 90’erne.

Intentionerne om et fagligt og folkeligt omdrejningspunkt for madkulturen har siden været genoptaget og skrinlagt flere gange, inden Madkulturen blev officielt indviet i Roskilde i marts 2012.

Fødevareuddannelser i Danmark

Synspunkt Vi har brug for en institution, der kan tage et røntgenbillede af madkulturen. Og sætte samarbejde i gang på kryds og tværs mellem myndigheder, faglige organisationer og erhverv, siger Kost & Ernæringsforbundets formand, Ghita Parry, der hilser Madkulturen særdeles velkommen. − Ideen bag Madkulturen er fin, og det samme gælder måden, missionen er grebet an på: netværk åbner døre, og det er i sig selv igangsættende for nye projekter. Vi har været glade for at bidrage med et overblik over fødevareuddannelserne og samarbejder også gerne fremover om eksempelvis de måltider som kost-, ernærings- og sundhedsfaglige har ansvaret for.

afgiften på 16 kr. pr. kil risikerer at gå ud over og ældre. de har brug ikke den ernæringssta fedtafgiften, kan opret bliver dyrere, vil det gå helbred, siger Kost & e formand, ghita Parry: − det må være en fe har tænkt over, at 30-60 – et værktøj udviklet til daginstitutioner ældre er underernæred ventning om, at der bli skævhed, når fedtafgift det er den radikale s camilla Hersom, med p Til køkkenmedarbejdere der vil gøre planlægningen af de ugentlige menuplaner − meget tyder på, at nemmere, og sikre at ernæring og kulinarisk kvalitet er i top hver dag året rundt.

Med Menuplanen slipper den køkkenansvarlige for selv at skulle lave besværlige skrues mere hensigtsm ernæringsberegninger og kalkulere opskrifter og indkøbslister. Samtidig tilbyder hun. menuplanen inspirerende, appetitvækkende, varierede, økologiskesiger og børneFoto: Simon Klein-Knudsen

Menuplanen

lerne grebet chancen for at højne madvenlige menuer med udgangspunkt i årstidens råvarer. dannelsen blandt unge, når de samles til sommer på spejderlejr eller Roskilde Opskrifter og menuer i Menuplanen er udviklet af Københavns Madhus og kogeFestival. bogsforfatterne Camilla Plum, Katrine Klinken og Nikolaj Løngreen. − Vi tilbyder unge et kulinarisk køreBestil abonnement hos anne@kbhmadhus.dk og se mere på www.kbhmadhus.dk kort, nogle enkle greb at komme videre Prisen for Menuplanen er kr. 2.900 ekskl. moms pr år. på. De lærer f.eks. at bygge et godt Præsentationsmøde mandag d. 25. juni 2012 kl. 13-15, Ingerslevsgade 44, 1705 stykke mad op af noget sødt, blødt, København V. sprødt og stærkt.

Forbundet har sammen − Og når de på spejderlejren kan Tilmelding senest d. 14. juni 2012. binde knob og bygge broer, hvorfor så navn, stilling, telefon og mailkan til Anne Goto på anne@kbhmadhus.dk Fødevarer endnu engan orbundet har sikret forbedrinder er omfattetMail af en pensionsordning, ikke lave et godt måltid i naturen − af kost- og ernæringsfagli et løn og pension tilfradeLimfjorden, medlem-hvor vælge at forhøje pensionsbidragssatsen med blåmuslinger lejren finder sted.

resultater

køkkenroser

denneKugang var det me 0,34 procent eller få et tillæg lønnen, der svarer n4 18 på glostrupkrHospital, d til pensionsforhøjelsen.

Mange partnere /m d Der er mange at gå i partnerskab med: madSms kost tage udgangspunkt i pa Pensionsprocenten for økonomaer og .kost.dk/tema/ok til 1969 kulturzonen, Københavns Madhus, måltidsog hør partnerskabet, Fødevarestyrelsen? Er derkliniske for tilrettelægge vellykked diætister stiger 1. januar fra 13,05 mere! mange? måltider, der samtidig u Så er du sikret rådgivning, sparring og en månedlig procent til 13,40 procent. − Her skal vi være ydmyge: Vi laver jo check på 17.073 kroner, hvis du bliver arbejdsløs. ikkeForbundet revolution i fødevaredanmark forOverenskomst for ernæringshjælpere: roserne blev også give dlingsret: forhandTilmeld dig allerede i dag på www.ftf-a.dk 15 millioner kroner om året (som er bejde med plejeperson forbundet har indgået en aftale med Kl om ngsteknologer, der ansættes Madkulturens bevilling, red). Der er rigeligt at tage fat på. Men vi skal laveoverenskomstdækning en ternes ønsker til maden af ernæringshjælpere. e. arbejdsfordeling, så vi ikke gør de A-KASSE FOR KOST- & ERNÆRINGSFORBUNDET det betyder, at ernæringshjælpere med indtil samme ting. Og vi skal heller ikke være naive. Selvfølgelig er der konkurrence, 7 års sammenlagt beskæftigelse på grundlag af g regioner det er jo de samme kasser, vi går efter. grunduddannelsen er sikret 97 procent af senelever: lønnen hæves 1. Madkulturen Men et af formålene med Mød forbundet er netop at koble de mange aktørerløntrin på 1.

9 kr. om året til 227.551 kr. i nye måder, så vi kan samarbejde og Højere særydelser: de særydelser, der g i regionerne fra 223.668 kr. til løfte i flok. ( ‹ ) På Facebook kan du diskutereafditlønnen fag, få nyheder, netværke og stille spørgsPå vo beregnes som en procentdel − det mål til Kost & Ernæringsforbundet. kan d gælder blandt nattillæg og og weekendtiløkonomaer, professionsbacheGå ind andet på forbundets hjemmeside, find linket til Facebook. Klik på ’synes godti om’, vær med kost− ogstiger. ernæringsfaglige netværk. få nyh læg − stiger taktogmed, ati det lønnen og sundhed og kliniske diætispørg P, mens ernæringsassistenter forbu lpere samt kostfagligt eneanregioner og find linket til Faceb r på højeste sats. øget varslingstillæg: den 1. april 2012 forhøjes stat, kommune eller region.

r/m

*

de

fter

ska

t)

* koster kun alm. sms-takst.

Bliv medlem af dit fags a-kasse

(28 0k

Mød forbundet på Facebook

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

29

Regioner Hovedstaden Smag og sensorik − Inspirationseftermiddag med Kille Enna ons 6. juni, kl. 15-17 Frederiksborgcentret, Milnersvej 39, Hillerød Kille Enna fortæller om de fem grundsmage og om at bruge rettens tekstur som kulinarisk redskab.Vi hører, hvordan hun bruger krydderier og syrlighed som markante smagsforstærkere. Og hun præsenterer os for sine ‘smage’ i form af krydderier, indkogte eddiker og safter.

Pris: Medlemmer: 200 kr. − elever og studerende dog 50 kr.

Ikke-medlemmer: 400 kr.

Bindende tilmelding! Oplys EAN-nummer, hvis faktura skal sendes elektronisk.

Oplysning: Susanne Nørregaard, susa@fredensborg.dk Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 29. maj.

Sjælland Efterlønsreformen ons 30. maj, kl. 15-17 Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, Sorø FTF-A informerer om ændringerne i efterlønnen. Det er nemlig nu, du skal beslutte, om du vil blive eller træde ud af ordningen − et valg, der kan få store konsekvenser for dig senere i livet.

• Hvordan er mulighederne for at gå på efterløn?

• Hvor længe kan man få efterløn?

• Hvilke konsekvenser vil det have at gå ud af ord ningen?

• Hvordan får jeg pengene udbetalt?

30

Pris: Gratis − og kun for medlemmer.

Oplysning: Rikke Kristensen, rik@kost.dk, 23 37 85 07 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk

midtjylland Ansvar for egen trivsel − fyraftensmøde med stresscoach Dorthe Lenbroch ons 13. juni, kl. 16-18 Regionskontoret, Marienlystvej 14, Silkeborg, indgang D tir 19. juni, kl. 16-17.30 Søglimt Aktivcenter, Nørrevang 30, Sunds Når vi går ned med stress, føles det som om, verden går i stå. Men fortvivl ikke. Stress går over. Når du har fundet ud af, hvad der stresser dig, kan du ændre de tanke- og handlemønstre, som ikke længere er gode for dig. Læs mere om Dorte på hjemmesiden.

Pris: Gratis − og kun for medlemmer.

Antal: højst 60 Oplysning: Jette Nielsen, jni@kost.dk, 23 37 90 84 Tilmelding:Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 5. juni og 9. juni

Jobsøgningstemadag

Syddanmark

Hovedstaden: man 4. juni, kl. 9.30-15 FTF-A, Snorresgade 15, København S.

Elevarrangement

Sjælland: ons 20. juni, kl. 9.30-15.30 Dansk Sygeplejeråd, Ringstedcentret, Nørregade 13, 1. sal.

Midtjylland: tir 12. juni, kl. 9-15 FTF-A, Vestergade 48 H, 4., Århus C I samarbejde med FTF-A inviterer vi til temadag om jobsøgning: • Nyuddannet − hvad nu?

• CV, jobopslag, analyse af opslaget og ansøgning.

• Jobsamtalen • Netværk • Jobsøgningsstrategi • Dine muligheder i FTF-A. Medbring pc, CV og ansøgning.

Oplysning: regionsformændene, se side 31 Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 29. maj, 8. jun. og 1. juni

tir 12. juni, kl. 17.30-20.30 Bygningen i Vejle Elevrepræsentanterne i regionsbestyrelsen inviterer til elevarrangement om: • Uddannelsesbog og opga ver v/uddannelseskoordi nator Lise Lotte Sørensen.

• Arbejdstidsaftaler, løn og ansættelse.

• Jobansøgning, hvordan og hvorledes.

• Kommende arrangementer.

Pris: Gratis − kun for medlemmer.

Oplysning: Louise Kromann på louisekromann@hotmail.com Marlene Lauritsen på menne88@hotmail.com Tilmelding: Stella Bangsbo, 33 41 46 75, sb@kost.dk Frist: 4. jun.

Hvis du ikke er medlem af forbundet, kan du kun deltage i aktiviteter, hvis: • du ikke kan blive medlem af forbundet (ingen kost­ faglig uddannelse) • du er kost- og ernæringsfaglig, men medlem af anden forhandlingsberettiget organisation pga. dit job.

Børnemadsvalg 2012 I 2012 skal forældrene i de fleste daginstitutioner igen beslutte, om der skal være en madordning til børnene.

Hør, hvad Kost & Ernæringsforbundet gør for dig, som arbejder med mad til børn, eller som gerne vil det.

Region Sjælland

R e g i o n H ov e d s ta d e n

Dato: Mandag d. 11. juni 2012, kl. 14-16.30 Sted: Ankerhus, Multisal BOO3, Slagelsevej 7, Sorø Tilmeldingsfrist: 25. maj

Dato: Tirsdag d. 12. juni 2012, kl. 14-16.30 Sted: Auditoriet, Erhvervsskolen Nordsjælland, Milnersvej 48, Hillerød Oplægsholder: Bettina Lohse, Smagssyndikatet Tilmeldingsfrist: 4. juni

Region Nordjylland

Dato: Onsdag d. 13. juni 2012, kl. 14-16.30 Sted: Stigsborg Brygge, 5, lokale 157, Nørresundby Tilmeldingsfrist: 4. juni

ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t n r . 5 / ma j / 2012

R e g i o n S y d da n m a r k

Dato: Tirsdag d. 19. juni 2012, kl. 15-17

Sted: Uddannelsescenter Fredericia, Mosegaardsvej 2 Tilmeldingsfrist: 11. juni Pris: Gratis for medlemmer − som kan tage én pædagog med fra egen institution. Andre medlemmer 100 kr. (se ovenfor) Oplysninger: kontakt regionsformanden (se side 31) Tilmelding: Stella Bangsbo, sb@kost.dk, 33 41 46 75

formand Ghita Parry [gp] Formand / 33 41 46 62

kost 5/2012 ernæring & sundhed

regionsformænd og -kontorer Region Hovedstaden Alice Linning Kornvænget 205 3600 Frederikssund 23 37 86 74, all@kost.dk

procent af patienterne på sygehusene er underernærede side 8

supersygehuse bygges uden køkkener side 8

hornfisk opskrift i maj side 16

KOST, ERNÆRING & SUNDHED Fagblad for kost− og ernæringsfaglige Udgivet af Kost & Ernæringsforbundet 90. årgang Redaktør: Mette Jensen, journalist Ansvarshavende redaktør: Ghita Parry Layout: Jørn Thomsen/ELBO A/S Tryk: Jørn Thomsen/ELBO A/S Forsidefoto: scanpix Næste nummer udkommer: 28. juni (nr 6) Næste frist for indlæg: 23. maj (nr 6) Regionsarrangementer: 7. juni (nr 6) Oplag: 8.600 Medlem af Dansk Fagpresse issn 2244-9167 annoncer Formater, priser og frister www.kost.dk/kokkenliv/annonce Frist for nr. 6 er 7. juni (udk. 28. juni) Stillingsannoncer på nettet pris 2.500 kr. ex. moms.

Se mere på www.kostjob.dk Annoncesalg DG Media a/s Jørgen Ostenfeld 89 39 89 00 joos@stibo.com Kost & Ernæringsforbundet Nørre Voldgade 90 1358 Kbh. K. 33 41 46 60 Fax 33 41 46 70 mandag til torsdag kl. 8.30-15 fredag kl. 8.30-13.30. post@kost.dk eller brug den enkelte medarbejders initialer (se listen) i stedet for ‘post’. www.kost.dk

Region Sjælland Rikke Kristensen 23 37 85 07 rik@kost.dk Regionskontor: Kringelborg Alle 7 4800 Nykøbing F Region Syddanmark Ulla Rosenfeldt Holmegyden 4, Egeskov 5772 Kværndrup 21 34 18 76, uro@kost.dk Region Midtjylland Jette Nielsen 23 37 90 84 jni@kost.dk Regionskontor: Marienlystvej 14, Virklund 8600 Silkeborg Region Nordjylland Marian Aagaard 21 34 20 63 maa@kost.dk Regionskontor: Sofiendalsvej 3 9200 Aalborg SV 98 18 16 56 Færøerne Bente Else Kjær (00298) 31 63 58 bente.kjaer@hotmail.com Plejehjemmet Lagargardur (00298) 31 03 65 Regionskontor: Jákup Stova J. Paturssonar Gøta 24 100 Tórshavn (00298) 21 90 41 Grønland Birgitte Nathanielsen Box 891. 3900 Nuuk (00299) 32 47 42, birgitte@nathanielsen.gl (00299) 26 65 33 sekretariatets ledelse Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88

forhandlingsafdelingen Charlotte Knudsen [ck] Forhandlingschef / 33 41 46 98 Christina Wilken [cwi] Sekretær / 33 41 46 85 Dorte Bjørn [db] Sekretær / 33 41 46 95 Elnaz Khodabanden [ekh] Jurist / 33 41 46 82 Jorge Bombaci [jb] TR- og arbejdsmarkedskonsulent / 33 41 46 89 Lykke Palmberg [lyp] Sekretær / 33 41 46 91 Monica J. Hovgaard [mjh] Jurist / 33 41 46 94 Stinne Føns (sfo) Konsulent / 33 41 46 87 Sussi Castellani [sca] Jurist / 33 41 46 96 Torben Weihrauch [tow] Jurist / 33 41 46 93 kostfaglig afdeling Judi Olsen [jo] Chef for kostfaglig afdeling / 33 41 46 71 Berith Lundborg [bl] Sekretær / 33 41 46 81 Camilla Blicher Lærke [cbl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 67 Gerda K. Thomassen [gkt] Uddannelseskonsulent / 33 41 46 73 Holger Pedersen [hp] Arbejdsmiljøkonsulent / 33 41 46 77 Kamilla Gehrt Eriksen [kge] Studentermedhjælper / 33 41 46 63 Karen Leth [kdl] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 79 Karina Kyhn Andersen [kka] Mad− og måltidskonsulent / 33 41 46 84 Mie Lauwersen [mla] Klinisk diætist / 33 41 46 72 Morten Seerup [ms] Arbejdsmarkeds− og arbejdspladskonsulent / 33 41 46 78 kommunikationsafdelingen Lars Pram [lpr] Direktør / 33 41 46 69 Bo Simonsen [bs] Presse− og kommunikationskonsulent / 33 41 46 18 Lars Vestergaard [lv] Analyse− og dokumentation / 33 41 47 95 Mette Jensen [mj] Redaktør af Kost, ernæring & sundhed / 33 41 46 68 Stella Bangsbo [sb] Sekretær for formand og direktør / 33 41 46 75 Toke Helmø [th] Studentermedhjælper / 33 41 46 86 økonomiafdelingen Morten Andersson [ma] Økonomichef / 33 41 46 88 Gitte Borup Hansen [gb] Sekretær / 33 41 46 99 Vibeke Pedersen [vp] Regnskabsassistent / 33 41 46 90 Jonas Bo Larsen [jbl] Studentermedhjælper / 33 41 46 65

n r . 5 / ma j / 2012 ko s t & e r n æ r i n g s fo r b u n d e t

31

Sorteret Magasinpost SMP ID-nr. 42063

Årstræf for tillidsrepræsentanter

Afsender: Kost & Ernæringsforbundet, post@kost.dk, tlf. 33 41 46 60

Foto: Henrik Frydkjær

Cirka 50 tillidsrepræsentanter mødtes i Middelfart den 24. april for at udveksle erfaringer med at rekruttere medlemmer blandt deres uorganiserede kolleger. 'Det er til stor inspiration at mødes og udveksle argumenter for, hvorfor det er værdifuldt, at alle på en arbejdsplads er organiserede, lød det fra tillidsrepræsentanterne.' Se side 19.