Helse Velfærdsteknologi 2018 November

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Særudgave om velfærdsteknologi / december 2018

Virtual Reality:

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING

ELIA HAR ET TREDJE ØJE En normal hverdag med robot-øje

Længst muligt i eget liv

Særudga ve Velfærds- : teknolog i

Velfærdsteknologi tænkt med både hjerne og hjerte Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse: xxxxxx

Få dit eget Helse hjem i postkassen Modtag inspiration og viden til en sund livsstil i din egen postkasse.

Prøv 2 numre for kr. 29,inkl. porto og ekspedition.

Så er du sikret dit helt eget eksemplar af Danmarks mest læste sundhedsmagasin.

Få 2 numr af Helse fo e r kun

helse

I samarbejde med Sundh ed.dk, Dansk Regioner og e en lang række patientforeni nger.

VIDEN OM

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

SUNDHED

Udgave 02 / februar 2018

Tema om gigt

OGSÅ UNGE OM SUNDHED BLIVER RAMTVIDEN !

helse Mød Andrea s Laudrup

Sundhed.dk, Danske I samarbejde med række patientforeninger. lang Regioner og en

arks Danmlæste mest hedssund asin mag

Stort interv

gode Værn om den ng Skab ro og retni

ikke styre

Medicin, skrædde rsyet dig

betes Fokus på dia til

ER HELE FAMILIEN BLIV RAMT, NÅR BØRN FÅR DIABETES

Fremtiden s me på vej til beh dicin bliver personlig og er allered andlingen af flere alvo e rlige sygdom me

Helse:

nyheder

TEMA OM SØVN

motion

sundhed

Dårlig søvn kan vække sygdommøe uden at motion

sundhed

mad

mad

familieliv

konsultation

forebygge lse

12 siders tillæg fra Mejeriforeningen

søvnapn Mange lider af erer at blive syge vide det og risik

2

Inkl. porto og ekspeditio nsgebyr

2018 iew me Udgave 01 / januar d

Lola Jensenbarndom. FOKUS PÅ:

nyheder

2 9,-

Maria Sten z

Sorg kan ma n

w med Stort intervie

Helse:

kr.

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse / særudgave december 2018

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 2 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år.

De første 2 numre er bindende, og abonnementet kan derefter opsiges til udløb når som helst.

helse: indhold

08

Indhold

Velfærdsteknologier kan sikre, at borgerne ikke blot bliver længst muligt i eget hjem – men også længst muligt i eget liv.

06 Meget mere sundhed, når

vi ikke er teknologiforskrækket

08 Længst muligt i eget liv 12 Magisk og legende genoptræning

Professor Bent Greve

16 KOL-patienter viser værdien af telemedicin

Helse særudga ve

Digital genoptræning er ikke til at komme udenom Side 40

19 En it-løsning, som handler om mennesker

20 "Telemedicin redder mit liv" 24 Fremtidens makkerpar: Velfærd og teknologi

32 Elias "tredje" øje 36 Den kunstige intelligens

velfærdsteknologi

kan hjælpe os

40 Pionererne 44 Kanonen vil kræve sin ret 48 Karl får ikke lov til at dø særlig tit

50 Indblik i egne data

Helse / Særudgave december 2018

Orcam My Eye, har gjort det muligt for Elia at varetage et liv på stort set lige fod med almindeligt seende. side 32

+ Længst muligt i eget liv

Magisk og legende Velfærd og genoptræning teknologi

8

12

24

Kunstig intelligens kan hjælpe os

36

Karl får ikke lov til at dø særlig tit

48 helse / særudgave december 2018

3

helse: leder

Vi på Helse-redaktionen føler os forpligtet til at klæde danskerne på – både beslutningstagere, behandlere og den almindelige borger - til at kunne træffe de rette velfærdsteknologiske valg i tide og til tiden.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Teknologien som velfærdsskaber Vi kommer ikke uden om den. Velfærdsteknologien. Den har de seneste år mere og mere bidt sig fast i diverse dagsordner på social- og sundhedsområdet og efterladt sig både frygt, dyb skepsis og begejstring i sit aftryk. Men ét er sikkert.

Vi har som samfund brug for den for at kunne klare de massive udfordringer, der venter os forude i takt med, at vi bliver ældre og ældre med deraf følgende pres på behandling og omsorg. Samtidig sætter stadigt flere nye behandlinger og kostbar medicin os i stand til at helbrede flere sygdomme.

Men hvordan skal vi få råd til det hele? Ved at lade teknologien hjælpe os. Men med den forudsætning, at vi sætter mennesket først og er villige til at tage de nødvendige etiske diskussioner om hvor langt, vi kan gå. For de fleste af os vil nok nødigt kigge på en robot, som det sidste, inden vi skal herfra. Men det er på den anden side vigtigt at tage afsæt i, at teknologien kan give os flere ressourcer og gøre os mere frie og selvhjulpne, når vi har behov for pleje og behandling.

Du er nu i gang med at læse en særudgivelse af magasinet Helse. Vi på Helse-redaktionen føler os nemlig forpligtet til at klæde danskerne på – både beslutningstagere, behandlere og den almindelige borger – til at kunne træffe de rette velfærdstekno­ logiske valg i tide og til tiden.

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, tlf.: 7670 6432, helle@mediegruppen.net Lars Burchardt, tlf.: 7640 6410. lars@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse.

Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Særudgave om velfærdsteknologi / december 2018

Virtual Reality:

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING

ELIA HAR ET TREDJE ØJE En normal hverdag med robot-øje

helse / særudgave december 2018

Særudgave: Velfærdsteknologi

Velfærdsteknologi tænkt med både hjerne og hjerte Helse:

4

Særudgave / december 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1181)

Længst muligt i eget liv

God læselyst! helse: leder

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

helse

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk

helse: xxxxxx

Jens Chr Holm

DrHolmApp.dk DrHolmApp.dk giver patienten/brugeren et skræddersyet varigt vægttab der fjerner skyld og skam Kurser til fagprofessionelle der giver dig en ny og værdig sundhedspædagogik Behandler-licenser giver en behandlerinstitution en professionel service der mindsker tidsforbrug og giver effektive resultater med vægttab og reduktion af overvægtsrelaterede komplikationer

DrHolmApp.dk er ikke på App Store eller Google Play, gå ind på www.DrHolmApp.dk

helse: forord

Meget mere sundhed når vi ikke er teknologiforskrækket Forord af ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V)

N

ogle gange kan man godt blive ­bange for teknologi eller føle, at det er besværligt at skulle lære sig nyt.

På den anden side, så har vi fulgt med tiden og har løbende taget teknologiske for­ andringer af vores hverdag til os. Hvornår har du måske sidst været i banken for at betale en regning?

Vi bruger i stor stil alverdens apps på vores ­telefoner. Vi betaler, booker og boltrer os i spil, sjov og social aktivitet.

I virkeligheden er vi jo bestemt ikke teknologiforskrækkede herhjemme. Heldigvis, for det danske sundhedssystem er allerede et af de mest ­digitale i verden, og der er store fordele for den enkelte ved, at vi får mere adgang til vores sundhedsdata via apps og brugervenlig teknologi.

Jo ældre vi bliver, jo mere fordel vil vi drage af at være det modsatte af teknologiforskrækket. For mere end hver fjerde dansker over 16 år har mindst to kroniske sygdomme, og vi lever længere. Man kan sige, at flere af os får flere halv-raske leveår, hvor tiden hellere skal bruges med familie og venner end på transport og ventetid på sygehuset.

Mange rutinekontroller på ambulatoriet erstattes allerede med app’s, der gør, at man kan klare målingerne selv derhjemme og sende dem ind til lægen på sygehuset.

Inden for et par år kan vi se vores journaler på en app. Vi vil nok tænke, at det er naturligt at få

6

helse / særudgave december 2018

tjekket eksem, et sår eller lunger via en app på ­telefonen. Vi vil tage piller med en indbygget ­sensor, der indsamler informationer om hjerte­ rytme, søvnrytme og kroppens øvrige reaktioner.

Det bliver nemmere og hurtigere at få adgang til nødvendige informationer.

Allerede i dag findes der for eksempel en medicinkort-app, der gør det muligt for os alle at bede egen læge om at få en recept til medicin fornyet eller med et lille swipe. Den er downloadet af ­cirka 350.000 danskere – og det tal stiger dagligt.

For det er nemt og helt oplagt en god idé.

I fremtiden skal de teknologiske muligheder gerne spille en større rolle, når vi bliver udredt og får en diagnose. Hvis du eller en pårørende for eksempel får stillet en demensdiagnose, så skal sundhedspersonalet kunne foreslå teknologier, der kan være med til at gøre hverdagen tryggere og nemmere at overskue.

Det kan være en elektronisk kalender, der minder om aftaler og hjælper med at finde vej. Eller sensorgulve og gps, som kan skabe større sikkerhed og tryghed.

Vi skal ikke være bange for teknologien, men vi skal tage stilling. Hvilke relevante teknologier findes der for mig? Hvad har jeg og min familie brug for? Hvordan bruger vi teknologien bedst?

Vi skal møde fremtidens muligheder med sund fornuft og uden af blive forskrækket.

Hvordan går det med din genoptræning?

Prikker vi lige ned i den dårlige samvittighed? Så er Wellfaster din mulighed for at få en personlig træner med fokus på dig og dine mål – indenfor økonomisk rækkevidde (kr. 499,- pr. måned).

Mange går i stå med genoptræningen

Få det hele med i lommen

Måske kender du situationen: Motivationen var i top oven på din sygdom eller skade, genoptræningen i det kommunale tilbud gik godt under vejledning af specialister, men nu er du på egne ben – og det går mindre godt.

Dit træningsprogram ligger online lige til at tage med dig, og du kan følge din egen udvikling samt vælge et billigere abonnement, hvis du føler dig klar til at motivere dig selv.

Savner du at have en fagperson ved din side, der holder dig på rette spor, men som ikke koster en formue?

Så er Wellfaster en ny online mulighed som skabt for dig.

Kun godkendte trænere På wellfaster.com kan du få din egen personlige træner, der sammensætter din træning efter dine behov og overvåger dine fremskridt samt tilpasser din træning ved f.eks. smerter eller udvikling.

Vi bruger kun specialister med års erfaring inden for deres felt.

Det eneste, du behøver, er en smartphone, tablet eller computer – så er du i gang og kommer hurtigt i kontakt med din træner.

Træning med Wellfaster er: • Tidsbesparende • Effektivt • Individuelt • Økonomisk (sammenlignet med andre fitnesstilbud) På wellfaster.com kan du læse mere om vores tilbud og muligheder – vores lightpakke koster kr. 49,- mens den fulde pakke med en personlig træner fås fra kr. 499,-.

helse / særudgave december 2018

7

WELFARE DENMARK APS • KONGENSGADE 49B • 6700 ESBJERG • +45 76 100 110 • WELLFASTER.COM · KONTAKT@WELLFASTER.COM

helse: velfærdsteknologi

Længst muligt i eget liv Velfærdsteknologierne kan både redde velfærdssamfundet, som vi kender det, og forbedre kronikeres, syges og gamles livskvalitet. Men det kræver både kritisk sans og et grundigt arbejde i implementeringsfasen, hvis det ikke blot skal ende med en masse dyre dimser, der samler støv – eller mennesker, der føler sig fremmedgjorte og ensomme.

V

elfærdsteknologi er et område i kraftig vækst.

Det har i løbet af de sidste ti år udviklet sig fra at være et buzzword i politikernes skåltaler til at være et meget konkret indsatsområde med løsninger, der både kan gavne samfundsøkonomien og livsværdien hos borgerne. De teknologiske løsninger vinder indpas på mange områder, men det er særligt sundheds- og ældreområdet, der er i spil, fordi det også er her, de største gevinster venter.

Flere ældre og kronikere Danskerne bliver ældre, og andelen af mennesker med livsstilssygdomme vokser. Middellevetiden for mænd og kvinder ventes at stige med et gennemsnit på fem år frem mod 2050. Samtidig vil der komme flere kronikere, hvilket både hænger sammen med den forhøjede middellevetid og forbedrede muligheder for at behandle sygdomme som eksempelvis diabetes, sklerose, muskelsvind og KOL, så patienterne lever længere.

Udgifterne til socialomsorg og sundhedsområdet ventes at stige med flere procent af bruttonationalproduktet frem mod 2030 – mestendels fordi der i den periode vil komme omkring 270.000 flere ældre i alderen 65-80. Der vil være en

8

helse / særudgave december 2018

Af: Thomas La Cour / Foto: Privat, Scanpix/Iris

tilsvarende øgning (230.000) af borgere over 80. I 2040 venter statistikerne, at der er 1.165.000 borgere over 70 i Danmark. I dag er tallet godt 650.000. Tallene stammer fra Danske Regioners rapport ”Pres på sundhedsvæsenet” fra 2015.

Der er ikke nogen grund til at begræde udviklingen, der mest er drevet frem af, at livsbetingelserne får os til at leve længere – selv med en alvorlig, kronisk lidelse. Men da andelen af borgere under 65 ikke stiger tilsvarende, lægger udviklingen et ekstremt pres på finansieringen af udgifterne til sundheds- og ældreområdet. Dermed bliver velfærdsteknologierne ikke blot noget nyt og smart; det bliver en økonomisk nødvendighed. Og teknologierne kan i flere sammenhænge højne livskvaliteten hos brugeren betragteligt.

– Velfærdsteknologier kan sikre, at borgerne ikke blot bliver længst muligt i eget hjem – men også længst muligt i eget liv. Teknologierne kan gøre borgere langt mere frie og uafhængige, siger professor Bent Greve, der er velfærdsforsker ved Roskilde Universitetscenter.

dreplejen og sundhedsvæsenet har man i mange år haft tekniske hjælpemidler til at løfte bevægelseshæmmede ud af sengen, så hjælperen ikke risikerer løfteskader.

Telefonkonsultationen hos den privatpraktiserende læge kan også ses som de første, spæde skridt på vej mod telemedicin. Men hvor udviklingen er gået meget langsomt i mange år, er det et helt andet tempo, vi ser nu og i de kommende år.

– Jeg tror kun, vi har set begyndelsen af alle de her teknologier. Der vil ske en eksplosiv udvikling i løbet af de næste ti-femten år. Det vil ske af to årsager: For det første er teknologien ved at være så billig, at den hurtigt tjener sig selv ind igen, og der dermed er økonomisk incitament, og for det andet kan det højne borgerens livskvalitet og frihed, siger Bent Greve.

Den teknologiske udvikling går så hurtigt, at det kan være svært at følge med for borgere uden indsigt i området.

Nogle løsninger kan virke som ren science fiction, selvom de formentlig er en realitet i løbet af ganske få år.

En eksplosiv udvikling Velfærdsteknologierne har været her i en del år efterhånden – også før man fandt på at kalde dem sådan. Både i æl-

Tydelige teknologitendenser Ifølge Teknologisk Institut er der tre tydelige tendenser, som viser vejen for

helse: velfærdsteknologi helse: xxxxxx den fremtidige udvikling på området: Sensorteknologi, selvhjælpsteknologi og virtual reality.

Sensorer er efterhånden så små og fintfølende, at de kan integreres i eksempelvis påklædningen, sko, bleer, armbåndsure m.v. og registrere data om eksempelvis kropstemperatur, puls, søvnkvalitet og meget mere, og dermed afsløre mulige sygdomme, før borgeren overhovedet overvejer at kontakte egen læge.

Selvhjælpsteknologi er allerede i brug i mange hjem, hvor eksempelvis toiletter med vask og tørring gør hygiejnen lettere for borgere med begrænsninger i bevægeapparatet. Men med robotten Melvin har man taget hjælpen et skridt videre: Her hjælper et aggregat ved toilettet med at afføre og siden påføre bukser og underbukser, så borgere med svær gigt, lammelser og lignende stadig kan foretage et toiletbesøg uden yderligere hjælp. På samme måde er der apparatur, der kan hjælpe en borger i bad.

Virtual Reality (VR), hvor brugeren placeres i en kunstig virkelighed gennem tætsluttende briller med indbyggede monitorer, er i stor vækst i underholdningsindustrien, men teknologien rummer også store muligheder på sundhedsområdet.

VR bruges allerede i udviklingen af et virtuelt genoptræningsrum, hvor patienter kan bevæge sig ind i en kunstig verden og blive fysisk og kognitivt genoptrænet i at udføre hverdagshandlinger. VR-teknologien gør det muligt at skræddersy en genoptræning baseret på patientens behov, så man sikrer den helt rette sværhedsgrad. Dermed kan en borger genoptræne alene derhjemme, uden at det skal koordineres med sundheds-personale. Elektronisk overvågning i udstyret sikrer, at øvelserne foretages rigtigt og tilser, at rekonvalescensen sker efter planen.

Robotteknologi I Innovationsfondsprojektet SMOOTH (Seamless huMan-­robot interactiOn fOr THe support of elderly people) vil ­Teknologisk Institut i tæt samarbejde med en række andre private og offentlige aktører udvikle en avanceret servicerobot, som kan overtage rutineopgaver på et plejehjem. Denne type robotløsninger kan give mennesker selvstændigheden tilbage, aflaste plejepersonalet og øge borgernes livskvalitet og selvstændighed. I udviklingsfasen er det meningen, at robotten kan tilbyde beboerne på plejehjemmet saft og ledsage dem på korte gåture. Desuden skal robotten hjælpe personalet med at samle vasketøj ind.

SMOOTH-robotten er på det nuværende udviklingsstadie en traditionel robot på hjul, der kan trille rundt i plejehjemmets korridorer, tilkaldes og programmeres med en app. Men udviklingen indenfor robotteknologi kan også skabe en udviskning af skillelinjerne mellem

+ Telemedicin Telemedicin er betegnelse for sundhedsydelser, der bliver leveret digitalt og over afstand. Ved hjælp af telemedicinske løsninger kan medarbejdere i sundhedsvæsenet følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos borgere, mens de opholder sig i deres eget hjem. Patienter kan også følge med i egne målinger og eksempelvis blive bedre til at håndtere livet med en kronisk sygdom.

helse / særudgave december 2018

9

helse: velfærdsteknologi menneske og robot. I løbet af de næste ti år forventes fænomenet exoskeleton udbredt på genoptrænings- og kronikerområdet. Et exoskeleton er et udstyr, man sætter uden på kroppen som et eksternt skelet med muskler. Det ligner måske et kostume fra Stjernekrigen, men det kan vise sig utrolig gavnligt hos eksempelvis sklerosepatienter, der kan få førligheden tilbage.

Telemedicin og fjerndiagnosticering Området for telemedicin vil også udvikles betragteligt i det kommende årti.

Ifølge Ingeniørforeningens rapport ”Sundhedsteknologi 2020” rummer området et stort potentiale. Efterhånden som teknikken bliver bedre, vil muligheden for fjerndiagnosticering også blive langt mere præcis. Fjerndiagnosticering sker allerede visse steder i Grønland og inden for søfart, men i fremtiden behøver borgeren i de fleste tilfælde slet ikke besøge sin læge for at få en diagnose, hvis der er installeret en telemedicinsk løsning i hjemmet. Måleapparater i hjemmet kan teste puls, blodtryk, tage blodprøver, afsløre søvnmønster, lytte på lungerne m.v, ligesom et plaster kan overvåge patientens vitale kropsfunktioner. Lægen kan fra sin konsultation sammenholde de data, der er indsamlet over flere dage, med den videosamtale, borgeren medvirker i. Det giver tit en langt bedre forudsætning for at diagnosticere korrekt end en traditionel konsultation i lægehuset.

Det gør lægens arbejdstid mere effektiv, og samtidig kan ældre og kronikere slippe for en masse transporttid

og besvær. For det gavner ingen at tvinge en 80-årig med lungebetændelse til lægen for at få en diagnose og en recept, hvis begge dele i stedet kan gives i hjemmets trygge rammer.

Flere kan blive i eget hjem Ældreplejen i Danmark har siden 70’erne sigtet mod tankegangen ”længst muligt i eget hjem”, og med teknologierne bliver den hensigts livsbetingelser kraftigt forbedret. For teknikken kan overvåge borgerens adfærd, forudse og bremse alt det, der kan gå galt, hvis demens eksempelvis sætter ind. Elektronik kan slukke komfuret, hvis borgeren glemmer det.

Elektronik kan alarmere hjemmehjælpen, hvis borgeren ikke står op til sædvanlig tid. Mikrobølgeovnen læser selv den mad, der sættes ind, så den tilberedes efter anvisningerne. Computersyn i hjemmet registrerer, hvis borgeren er faldet og ikke kan komme op. Ansigtsgenkendelse kan låse hoveddøren, hvis en fremmed ankommer – og åbne for de kendte ansigter. Der findes allerede store mængder af elektronik, der kan sikre, at demente kan leve værdigt og trygt i eget hjem.

Mekaniske anordninger såsom mobile robotarme kan hjælpe med at nå tingene på de øverste hylder og åbne de genstridige glas med rødbeder og syltetøj. Videoskærme i hjemmet kan hjælpe demente med at huske detaljerne i dagligdagens gøremål – såsom tilberedningen af kaffe eller den rette påklædning til dagens vejrlig.

Når varme hænder erstattes af teknologi, følger en risiko for øget ensom-

Jeg tror kun, vi har set begyndelsen af alle de her teknologier. Der vil ske en eksplosiv udvikling i løbet af de næste ti-femten år.

Bent Greve

10

helse / særudgave december 2018

hed med. Da ensomhed er under mistanke for at øge risikoen for demens, hjertekarsygdomme, underernæring og depressioner betragteligt, er der god grund til at tage den udvikling alvorligt.

Ensomhed kaldes ikke uden grund for ”den største dræber”.

– Når man indfører flere teknologier i hjemmene, er der også en medfølgende risiko for, at flere ældre bliver ensomme.

På nogle vil udviklingen betyde en øget fremmedgørelse, og det vil også betyde, at en del ældre vil miste de vigtige, sociale kontakter, siger Bent Greve.

Teknologi til bedre livskvalitet Det kan lyde koldt og trist at leve i et elektronisk styret hjem, hvor der først dukker levende mennesker op, hvis man falder eller sover over sig. Men der er også teknologier, der trækker i en anden retning. Eksempelvis kan man sagtens forestille sig åbne videoforbindelser mellem ensomme ældre og resten af familien. Elektronik udvisker allerede afstande, og det bliver formentlig mere udtalt i de kommende årtier. Man kan sagtens forestille sig en skærm hos borgeren, hvor børnebørnene hilser, når de kommer hjem fra skole, eller hvor den ældre gennem skærmen kan spise aftensmad sammen med familie i den anden ende af landet.

Google vakte en del opmærksomhed, da virksomheden udviklede Google-­brillerne for år tilbage. Et par briller, der ligner almindelige briller, indeholder internetadgang, monitor og videooptager. Den type displaybriller er også i en rivende udvikling, og i de kommende år vil vi formentlig se dem til eksempelvis demente. Brillerne kan ved hjælp af en tilkoblet øresnegl hjælpe den demente rundt i byen og med indbygget ansigtsgenkendelse tilmed registrere de mennesker, bæreren af brillerne kender. Med brillerne kan den demente f.eks. få hjælp til indkøb og andre ærinder, ligesom de kan hjælpe ved familiebesøg. Brillerne genkender gæsterne og kan hjælpe den lettere demente med at huske samtaleemner.

Dermed kan brillerne skrue ned for de

helse: velfærdsteknologi

+ Hjemmemonitorering Når patienter foretager målinger derhjemme, og hospitalet kan få adgang til målingerne over afstand, kaldes det hjemmemonitorering eller telemedicin. Det kan eksempelvis være blodtryk, vægt, blodsukre, infektionstal eller iltmætning i blodet. Det kan også være, hvis patienten svarer på spørgsmål om eget helbred eller eksempelvis udveksler billeder af sår med sundhedsprofessionelle. Sidstnævnte kan ske i samarbejde med hjemmeplejen.

frustrationer, demens ofte udløser, og den demente kan i stedet nyde samværet med sin familie.

Vigtig implementeringsfase Men uanset hvilke typer teknologier, der er tale om, er der grund til at fare med lempe. Selvom en teknologis kvaliteter og muligheder virker indlysende, er der god grund til at gå langsomt frem.

– Der er grund til at lave forsøg med al ny teknologi, så man kan finde ud af, hvad der virker bedst, og hvordan man får teknologierne til at spille sammen. Man prøvede f.eks. at installere toiletter med skylle-tørrefunktion enkelte steder for at se, hvordan de virkede. Der fandt man jo ud af, at nogle gamle var så demente, at de ikke kunne finde ud af at betjene dem, mens det var en stor gevinst for andre, der blev mere selvhjulpne, siger Bent Greve.

Der er god grund til at planlægge implementeringsopgaven minutiøst. For enhver teknologi kan nedbrydes af modvilje. Hvis brugeren eller hjælperen ikke forstår teknologien eller synes, den er overflødig eller ubrugelig, vil den ikke blive brugt.

– Det er vigtigt, at man tager sig tid til at instruere borgeren, så teknologien opfattes som en forbedring.

Det dur ikke, at man f.eks. udstyrer et hjem med en robotstøvsuger, der så kører hen og ødelægger et eller andet, og borgeren ikke aner, hvad han eller hun skal gøre, siger Bent Greve.

I mere end 40 år har Wessex liftens innovative og brugervenlige design været med til at forbedre livskvaliteten for mennesker med nedsat mobilitet.

Nu introducerer Stigus.dk Wessex liften for det danske dans marked – mød os ved folkemødet på Bornholm eller KONTAKT os på telefon 8081 1111 for mere information.

helse / særudgave december 2018

11

helse: virtual reality

MAGISK OG LEGENDE GENOPTRÆNING På Sydvestjysk Sygehus, Neurorehabiliteringen Grindsted, giver Virtuel Reality og EYEBAB, et berøringsfølsomt teknologisk softboard, nye muligheder for genoptræning af dagligdags færdigheder hos patienter med erhvervet hjerneskade.

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Anders Brohus

D

et bliver en stærk kop det her – jeg håber, du kan lide en god kop sort kaffe, siger 68-årige Finn Hansen, imens han griner og hælder kaffe i koppen.

I virkeligheden har Finn ikke en kaffekande i hånden, men derimod et joystick.

Det bruger han til at navigere rundt i en Virtual Reality 3D-verden, der er udviklet til genoptræning af patienter som Finn, der har fået en senhjerneskade.

Igennem brillerne skal der laves huslige pligter såsom at vande blomster, sætte dagligvarer på plads eller skifte en pære. Dette, samt softboardet EYEBAB, giver en funktionel stimulering og udgør den teknologiske genoptræningsproces for patienter med erhvervet hjerneskade på Sydvestjysk Sygehus (SVS), Neurorehabiliteringen Grindsted

Ønsket om at hjælpe mennesker blev til virkelighed Ergo- og fysioterapeuterne på SVS, Neurorehabiliteringen Grindsted har som nogle af de første i verden indført Virtual Reality (VR) på deres afdeling for patienter med senhjerneskade.

Det var den unge ingeniørstuderende Daniel J.R. Christensen, der i 2015 fik idéen om at udvikle et virtual reality-program til genoptræning for hjerne­skadede.

– Jeg har altid haft en drøm om at ”redde verden”. Derfor fik jeg overtalt min studiegruppe til at gå i gang med noget, der kunne hjælpe mennesker.

Vi tog til Vendsyssel Sygehus, hvor jeg havde været i praktik som fysioterapeut­ studerende, inden jeg blev ingeniør, ­siger Daniel Christensen og fortsætter: – Over et års tid fandt vi ud af, at der var flere dagligdagsaktiviteter, man skal

Jeg synes, det er skægt. Tænk, at jeg sidder i et næsten tomt hospitalslokale – men jeg føler, at jeg er i et rart hjem, hvor jeg brygger kaffe og vander blomster, ligesom jeg ville gøre derhjemme.

Finn Hansen

12

helse / særudgave december 2018

mestre, før man kan komme tilbage til eget hjem – og her havde VR et kæmpe potentiale.

Siden da har ergo- og fysioterapeuter hjulpet de unge iværksættere med at finde frem til øvelser, der giver mening for gruppen af patienter med senhjerneskade. Derudover har 80 patienter også testet udstyret.

– Det vigtigste er jo, at patienterne synes, det er godt. Deres feedback gør, at vi bliver klogere på, hvor de føler sig mest hjemme i VR-verdenen, samt hvor de får mest ud af den daglige ­træning, siger Daniel Christensen.

De huslige pligter skal stadig passes Den nu pensionerede tømrer Finn Hansen har været indlagt på rehabiliteringsafdelingen siden februar, hvor han blev ramt af en blodprop, der lammede venstre side af hans krop.

Finn sætter OTA Solgrynene op på hylden. Han åbner køleskabet og sætter Bakkedal smørret ind på hylden og putter de frosne ærter ned i fryseren.

Finn får ved denne øvelse genoptrænet sine kognitive evner ved at sætte varerne på deres rigtige pladser. Samtidigt er der et fysisk aspekt, hvor han lærer at forholde sig til sin venstre

helse: virtual reality

+ Hvad er EYEBAB?

Navnet er en forkortelse for eye, body and brain. Syn, ­sanser, krop og hjerne.

Softboardet har en blød ­overflade.

Det er Billund-virksomheden EYEBAB, som i samarbejde med Sydvestjysk Sygehus, Neurorehabiliteringen Grindsted og Billund Kommune, Træningsenheden, har fået bevilget OPI-midler (Offentlig og Privat Innovation; via EU og Syddansk Vækstforum) med henblik på at teste og videreudvikle programmer, der kan være gavnlige for mennesker med erhvervet hjerneskade i deres genoptræning.

side, der kan være en udfordring efter en blodprop.

Finn træner ofte med VR-brillerne, så han kan blive i stand til at varetage ”en almindelig daglig levevis”. Formålet er at udfordre kognitionen – herunder opmærksomhed, hukommelse, koncentration samt fysisk udholdenhed og balance efter lammelsen.

– Jeg synes, det er skægt. Tænk, at jeg sidder i et næsten tomt hospitalslokale – men jeg føler, at jeg er i et rart hjem, hvor jeg brygger kaffe og vander blomster, ligesom jeg ville gøre derhjemme. Jeg elsker kaffe, og det er nok også derfor, at det er en af mine yndlingsøvelser. Det er ligesom noget, jeg kan relatere til, siger Finn.

I dag knap to måneder efter sin blodprop, har han allerede mærket markante fremskridt. Fra at sidde i kørestol kan han i dag gå – og han håber på at blive i stand til at svinge golfkøllen igen.

– Den aften, jeg kunne løfte min arm, var der ingen på afdelingen, der var i tvivl.

Det var en euforisk glæde, der strømmede igennem mig lige dér, siger Finn.

VR er for alle aldre Ergoterapeut Hans Christian Pedersen har sammen med en gruppe af sine ergo- og fysioterapeutkolleger, herunder afdelingsterapeut Susanne Asmussen, arbejdet og idéudviklet på VR-mulighederne, så deres patienter får den optimale træning i trygge og sikre rammer.

– Vi ser utroligt store fordele i denne form for supplerende genoptræning til gruppen af patienter med erhvervet hjerneskade. Vi har alle aldersgrupper på afdelingen, og det er lige fra den unge mand til den ældre kvinde, der finder VR-træningen utroligt givende.

Især motivationsdelen er interessant, for alle synes virkelig, det er sjovt og spændende, siger Susanne Asmussen.

Der er en rivende udvikling indenfor Virtual Reality, og teamet håber, at det en dag bliver muligt at skabe en identisk kopi af den individuelle patients hjem.

– Det er guld værd med genkendelighed. Det ville være fantastisk at kunne tilbyde patienter genoptræning i deres eget hjem, imens de er på sygehuset.

helse / særudgave december 2018

13

helse: virtual reality

Finn vander blomster i vindueskarmen, og ergoterapeut Hans Christian Pedersen støtter Finns arm, så han hele tiden husker at fokusere på den.

På den måde kan de vænne sig til at klare sig i vante rammer, men vi er der samtidigt til at hjælpe og guide, siger Susanne Asmussen.

Han understreger, at Virtual Reality-træningen altid skal ses som et supplement til almindelig genop­træning – ­aldrig som erstatning.

Trygge rammer

Sjovt og motiverende

Imens Finn vander blomster i vindues­ karmen, sidder ergoterapeut Hans Christian Pedersen ved hans side, og støtter Finns arm, så han hele tiden ­husker at fokusere på den.

– Vi går meget op i, at øvelserne ved genoptræning skal være relatérbare for patienten. Vi skaber et trygt, hjemligt sted, som samtidig er sjovt og udfordrende – hvilket er vigtigt. Hvis træningen ikke fanger patientens interesse, bremses fremgangen i genoptræningen nemlig, siger ergoterapeut Hans Christian Pedersen.

På Neurorehabiliterings-gangen på Grindsted Sygehus hænger der et stort EYEBAB-softboard. Softboardet har en blød overflade, som gør det behageligt at røre ved.

Der ses nemlig potentiale i at inddrage EYEBAB-softboardet i genop­ træningen efter en erhvervet hjerneskade med efterfølgende kognitive og/eller fysiske funktionsvanskelig­ heder.

Alle, der går forbi, kan benytte sig af spillene, der både aktiverer og udfordrer synet, kroppen og hjernen.

Vi går meget op i, at øvelserne ved genoptræning skal være relatérbare for patienten. Vi skaber et trygt, hjemligt sted, som samtidig er sjovt og udfordrende – hvilket er vigtigt. Hvis træningen ikke fanger patientens interesse, bremses fremgangen i genoptræningen nemlig.

Ergoterapeut Hans Christian Pedersen.

14

helse / særudgave december 2018

– EYEBAB-softboardet leder til leg og er let tilgængeligt for alle uanset funktionsniveau. Der kan vises en score og reaktionstider efter hvert spil, og det er motiverende, da en positiv udvikling herved nemt kan følges på softboardet.

Derudover er konkurrence-aspektet også en god motivation for mange ­patienter, siger Hans Christian Pedersen.

Rød, blå, gul – viser sig på skærmen – opgaven består nu i at trykke den rigtige rækkefølge ind. Med den indbyggede timer kan patienterne både udfordre sig selv på tid og konkurrere mod de andre på afdelingen. Træningen gennemføres med supervision af ergo­eller fysioterapeuter for at sikre kvali­ teten for den enkelte patient.

Her kan blandt andet trænes områder med nedsat opmærksomhed, da softboardet har funktioner, som hjælper med til, at patienten orienterer sig til den side, som vedkommende har svært ved at orientere sig imod på omgivelsesniveau. Herudover kan softboardet inddrages i hukommelsestræning, hvor patienten med visuelt input skal registrere informationer og efterfølgende gengive disse informationer.

Mobeli

Priser fra 700 kr. inkl. moms

Det eneste støttegreb, der monteres med sugekop – helt uden værktøj

Få bedre vejrtrækning Bliv medlem af Lungeforeningen, så hjælper vi dig.

Systemet har den tyske TÜV-sikkerhedsgodkendelse Fleksibelt og let at anvende 80 forskellige greb

www.carepartner.dk • Tlf. 58 55 10 99 • kontakt@carepartner.dk

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

Få det lille medlemskab af Lungeforeningen helt gratis Med Lungeforeningens lille medlemskab får du Lungeforeningens nyhedsbrev gratis, medlemsbladet Lungenyt i en online bladre-version og adgang til Lunge.dk

Send MEDLEM på sms til 1245 eller gå ind på www.lunge.dk/gratis Det lille medlemskab er for dig, der endnu ikke er sikker på, om du vil bruge de mange tilbud i Lungeforeningens store medlemskab. Læs mere på lunge.dk/medlem Lungeforeningens lille medlemskab er til patienter og pårørende og gælder kun nye medlemmer. Medlemskabet er uforpligtende og kan opsiges uden varsel.

helse / særudgave december 2018

15

helse: telemedicin

KOL-patienter viser værdien af telemedicin Mennesker med svær KOL har hidtil været en overset gruppe i sundhedsvæsenet. Når det gælder telemedicinske løsninger, er netop denne gruppe dog nogle af pionererne, som viser, hvor stor gavn de teknologiske tilbud kan gøre – også på det menneskelige plan.

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

P

røv at trække vejret gennem et sugerør. Hele dagen. Fra du står op, til du går i seng.

Så ved du lidt om, hvorfor hverdagen med invaliderende åndenød kan være en stor udfordring for mennesker, som er ramt af lungesygdommen KOL i svær eller meget svær grad. Svær KOL

defineres som patienter, der har mellem 50 og 30 pct. af normal lungekapacitet. Meget svær KOL definerer en lungefunktion under 30 pct.

– Kronisk lungesygdom fratager langsomt lungepatienterne muligheden for at deltage i normale aktiviteter.

+ TeleKit med tablet Det telemedicinske udstyr i TeleCare Nord, som blev kaldt TeleKit, bestod af en tablet-computer samt apparater til måling af iltmætning, puls, blodtryk og vægt. Målinger blev overført til tablet’en, hvor patienten også skulle svare på forskellige spørgsmål om sin KOL – typisk en-to gange om ugen. På sygehuset kunne specialuddannet personale overvåge, om sygdommen krævede interaktion med patienten.

Lokale, telemedicinske løsninger andre steder i landet er typisk opbygget på lignende måde som TeleKit. Kilde: Fra tro til viden - afrapportering fra TeleCare Nord

16

helse / særudgave december 2018

Kontakt med omverden og sundhedsvæsenet begrænses af deres fysiske formåen. Forværringer i deres sygdom bliver derfor ofte mere alvorlige end nødvendigt. En behandling med udgangspunkt i deres hjem er derfor en stor lettelse og forbundet med større tryghed, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Igennem snart ti år har der mange steder i Danmark været forsøgsordninger med telemedicin, og KOL-patienterne er en målgruppe, som har taget meget positivt imod.

Derfor er netop denne patientgruppe valgt ud som den første, når

helse: telemedicin

der i de kommende år skal udrulles en landsdækkende, telemedicinsk platform. Det er besluttet, at telemedicin skal være et sundhedsfagligt tilbud i hele landet.

KOL-patienternes erfaringer og tilbagemeldinger kommer til at spille en vigtig rolle i forhold til det tilbud, som henad vejen også vil kunne bruges af andre med kronisk sygdom. Det handler eksempelvis om borgere med diabetes og hjertesygdom.

Telemedicin skaber tryghed Men hvad er telemedicin egentlig?

De fleste af os har hørt ordet. Hvis vi har sat os lidt ind i sagerne, ved vi også, at det har forsvindende lidt med medicin eller telefoner at gøre.

Til gengæld har det noget at gøre med den digitale teknologi, der har udviklet sig så markant i dette århundrede, og det har noget at gøre med individualiseret behandling og personlig kontakt til sundhedspersonalet.

Allervigtigst er det formentlig, at patienterne bliver bedre til at behandle sig selv, og at telemedicin kan skabe en tryghed, som markant øger livskvaliteten hos disse kroniske patienter.

– Vi oplever, at patienterne rigtig gerne giver sig i kast med de nye telemedicinske løsninger, og at det giver dem mere tryghed, en øget tilgængelighed til sundhedsvæsenet - og det allervigtigste: Mere indflydelse på deres

sygdomshåndtering, siger Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen.

Da regeringen i 2015 igangsatte sin Lungesatsning med et budget på 250 mio. kroner, var telemedicin et af de største fokuspunkter.

Baggrunden for dette var bl.a. en lang række gode erfaringer med pilotprojekter rundt i landet.

TeleCare Nord viste vejen Eksemplet over alle andre var projektet TeleCare Nord, som var det første ”storskalaprojekt”, der blev gennemført i Danmark. I perioden 2011-2015 var 1.400 mennesker i Region Nordjylland involveret i projektet, og tæt på to tredjedele – 61 pct. – rapporterede, at de havde fået bedre kontrol over deres KOL. 71 pct. – næsten tre fjerdedele – ­oplevede en større tryghed i deres hverdag, efter de fik udleveret den ­telemedicinske løsning.

Resultatet af TeleCare Nord var især tydeligt for patienter i kategorien svær KOL, som havde færre indlæggelser og færre besøg af hjemmesygeplejerske. I gennemsnit gav det en årlig besparelse pr. patient på mindst 7.000 kroner.

En vigtig forklaring bag succesen i Nordjylland var, at det lykkedes at udvikle udstyr, som deltagerne havde let ved at tage i brug. Hele 88 pct. meldte tilbage, at de syntes, det nyudviklede udstyr var brugervenligt.

Vi oplever, at patienterne rigtig gerne giver sig i kast med de nye telemedicinske løsninger, og at det giver dem mere tryghed Anne Brandt, direktør i Lungeforeningen

+ Mange danskere med KOL Danmark har en meget høj dødelighed af KOL. Den typiske danske KOL-patient får sin diagnose som 68-årig, typisk med en betydelig ­lungefunktionsnedsættelse, og er død som 76-årig. I Danmark dør 5.000 på grund af KOL hvert år.

Det, at der er langt færre rygere i dag end for 20-30 år siden, vil først slå stærkt igennem om 10-20 år. Antallet af KOL-tilfælde forventes derfor ikke at stagnere foreløbig.

Kilde: Lungeforeningen

I TeleCare Nord-projektet frem­ hævede evalueringsrapporten også, at sundhedspersonalets store engagement og forståelse for projektet havde en meget positiv påvirkning på forløbet.

IT-systemer skabte flaskehals Det nordjyske projekt gav altså basis for at konstatere, at såvel patienter som personale er modne til at tage telemedicin i brug.

De største problemer i TeleCare Nord havde sammenhæng med IT-systemernes modenhed. Mange forskellige systemer og faggrupper skal samarbejde, hvis de økonomiske gevinster fra telemedicin ikke skal forsvinde i administration.

Denne erfaring er vigtig for det videre arbejde med en landsdækkende, telemedicinsk løsning i Danmark.

Landsdækkende it-understøttelse er fremtiden De mange tilfredsstillende telemedicinske projekter med borgere med KOL rundt om i hele landet, har altså fungeret med en begrænset målgruppe. Den helt store øvelse handler dog om at gøre telemedicinsk hjemmemonitore-

helse / særudgave december 2018

17

helse: telemedicin

ring til et tilbud på lige fod med andre sundhedstilbud i kommuner og regioner, og som kan tilbydes alle lungepatienter.

Den nationale udbredelse af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL understøttes af et fælles udbud af telemedicinsk infrastruktur og it-løsninger. Ved at skabe et fælles fundament for alle kommuner og regioner i Danmark bliver det nemmere at kommunikere – mellem sektorer og ikke mindst mellem borgere og sundhedsfaglige.

Det forklarer Mette Harbo, kommunal formand for Fælles Udbud af Telemedicin (FUT), der på vegne af landets 98 kommuner og fem regioner gennemfører udbudsprocessen af en landsdækkende telemedicinsk infrastruktur og it-løsninger til fagpersonale og borgere: - Med en fælles infrastruktur sikrer vi, at telemedicinske data kan bruges på tværs af sektorer og faggrupper. På

den måde bliver det lettere for sundhedsfaglige at bruge telemedicin, mens borgerne vil opleve et mere sammenhængende behandlingsforløb, siger Mette Harbo.

KOL-patienter baner vejen for telemedicin Den telemedicinske infrastruktur og løsningerne er i første omgang målrettet udbredelsen af telemedicinsk hjemmemonitorering til borgere med KOL. Men de fælles udbud er dog også med til at bane vejen for fremtidens telemedicin i Danmark: – Når den telemedicinske infrastruktur er på plads, har vi en national platform, som binder telemedicinske løsninger sammen på tværs af sundheds-væsenet. Infrastrukturen skal på sigt også benyttes af alle fremtidige telemedicinske tilbud i hele landet og til andre sygdomsområder, siger Christian Boel, regional formand for FUT.

+ De overordnede strategiske målsætninger – for udbredelsen af telemedicin indgår i strategien for digital sundhed 2018-2022, lanceret i januar af Sundheds- og Ældreministeriet, Danske Regioner, KL og Finansministeriet: • B orgere med KOL, som får telemedicinsk behandling, skal opleve et fald i indlæggelser og besøg i ambulatorier.

• B orgere med KOL, som får telemedicinsk behandling, skal opleve øget tryghed og kontrol over egen sygdom samt øget kvalitet og fleksibilitet i behandlingen.

• D et skal være nemt for både borgere med KOL og de relevante medarbejdere at anvende de telemedicinske løsninger.

Kilde: Digitaliseringsstyrelsen

FUT er stadig i gang med at udvælge it-leverandører til både den fælles telemedicinske infrastruktur og de enkelte it-løsninger. Den landsdækkende løsning ventes færdig ved udgangen af 2019, hvor den organisatoriske implementering af telemedicinsk hjemmemonitorering går i gang i kommuner og regioner.

Hos Lungeforeningen er forventningerne store: - Jeg er ikke i tvivl om, at telemedicin vil kunne bidrage til både forøget livskvalitet, større fleksibilitet og forhåbentligt færre indlæggelser for KOL-­ patienter i Danmark, siger Anne Brandt.

18

helse / særudgave december 2018

helse: telemedicin

EN IT-LØSNING SOM HANDLER OM MENNESKER Telemedicin er gjort mulig af moderne teknologi. Men nøglen til gevinst, i kraft af bedre sundhed og livskvalitet til borgerne, handler om de rette faglige kompetencer og evne til at samarbejde på tværs.

N

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Scanpix/Iris

år 40.000 danske KOL-patienter på landsplan skal forbindes med sundhedssystemet via en telemedicinsk løsning, er teknologien ikke den største udfordring.

It-platformen har en afgørende funktion, javel. Men den dyre telemedicin-software fungerer kun, hvis brugere i alle funktioner forstår at anvende den.

I Region Midtjylland er arbejdet med at samle trådene organiseret i Center for Telemedicin, der er etableret som tværsektorielt sekretariat. Sekretariatsleder Lea Nørgaard Bek forklarer: – Det giver helt særlige udfordringer, når vi skal samarbejde på tværs af alle sektorer. Så vores styregruppe, der består af deltagere fra både region, kommuner og almen praksis, har nedsat fire arbejdsgrupper, og vi kan konstatere, at der er en stærk kultur for at samarbejde

Det er vigtigt, vi lærer borgerne at kende, så vi kan forstå deres forskellige behov, og hvad der er et godt tilbud til dem.

Lea Nørgaard Bek

på tværs. Alle har et dedikeret ønske om, at telemedicinske løsning skal give mening, konstaterer hun.

De fire arbejdsgrupper tager sig af hhv. økonomi/jura, teknik/infrastruktur, sundhedsfaglige retningslinjer/organisation og uddannelse/kompetenceudvikling.

Kernekompetencer defineres De fire arbejdsgrupper er allerede langt i deres proces. Organiseringen og retningslinjer arbejdes der lige nu intenst med. Hvornår hører patienten til hospitalet, hvornår til kommunal sygepleje, hvornår til almen læge eller vagtlæge?

Og hvordan sikres patienten en sikker overgang mellem sektorerne, når det er aktuelt?

Der ligger også en stor opgave i at sikre, at alt fagpersonale har de rette kompetencer.

– Vi skal dels definere, hvilke kernekompetencer der er nødvendige hos medarbejderne – og hvordan vi organiserer den nødvendige efteruddannelse. Det skal jo nå ud i alle led af organisationen, siger Lea Nørgaard Bek. Derudover arbejdes der med borgergrupper af patienter med KOL, som bl.a. skal afprøve det telemedicinske udstyr. Grupperne blev startet op i juni måned efter en grundig rekrutterings-

proces med hjælp fra bl.a. Lungeforeningen. Der er tale om borgere med KOL i flere forskellige grader og med varierende kompetencer på det teknologiske område. Der deltager også pårørende i nogle af grupperne.

– Det er vigtigt, vi lærer borgerne at kende, så vi kan forstå deres forskellige behov, og hvad der er et godt tilbud til dem. Nogle borgere er allerede fortrolige med skærm-arbejde fra andre projekter, mens andre siger: ”Det er ikke noget for mig”. Det er vigtigt at have alle personligheder med.

Udstyr målrettet til opgaven I Region Midtjylland - som i andre regioner - har hospitaler og kommuner gode erfaringer med at samarbejde om forskellige telemedicinske projekter. De fagpersoner, der har arbejdet med disse projekter, har naturligvis nøgleroller i de arbejdsgrupper, de deltager i.

Selve det konkrete udstyr, der er benyttet i andre telemedicinske projektsammenhænge, er ikke (så) interessant i relation til denne indsats. I den landsdækkende løsning til KOL kommer personalet til at bruge udstyr, som målrettet udvikles til opgaven: Monitorering af KOL.

helse / særudgave december 2018

19

helse: telemedicin

Peter har KOL og frygter indlæggelse:

“Telemedicin redder mit liv” Peter Nielsens hverdag blev dramatisk bedre, da han fik et telemedicinsk tilbud. ”Jo længere, jeg kan blive herhjemme, jo længere lever jeg sgu!”

F

or godt et år siden var ­Peter meget tæt på at dø.

En forværring af hans KOL-sygdom havde sendt ham akut på sygehuset, hvor hans lungefunktion var faldet fra 34 pct. til 24 pct. Han følte, at han lå på sit sidste.

I dag er Peter Nielsen tilbage i sin lejlighed i Middelfart, hvor han har fået meget mere farve i kinderne. For ham blev det et vendepunkt, at kommunens KOL-sygeplejerske indstillede ham til en telemedicinsk løsning i hjemmet, da han blev udskrevet efter sin alvorlige sygdom i februar 2017. Et såkaldt ”KOL-kit”.

– Det her udstyr gør en utrolig stor forskel for mig. Det giver mig tryghed i hverdagen og det er det, der holder mig ude af hospitalet, slår Peter Nielsen fast.

KOL-sygeplejerske Kirsten Møller bekræfter, at Peter Nielsen – trods sin status som KOL-ramt i den sværeste kategori – ikke har været indlagt med lungeproblemer i mere end et år. Han har ikke været på lungemedicinsk afdeling en eneste gang, siden han fik KOL-kittet med hjem.

Bedre til at mærke sig selv Historien om Peters sygdom handler om,

20

helse / særudgave december 2018

Af: Carsten G. Johansen / Foto: Carsten G. Johansen

at han har fundet en tryghed i sit KOL-kit Med tryghed daler risikoen for nye anfald af åndenød, som er den helt store frygt for langt de fleste KOL-patienter.

Samtidig har Peter lært sin sygdom og dens symptomer på hans krop bedre at kende. Ved hjælp af det udleverede udstyr kan han når som helst tage sin puls, måle sin lungefunktion og tage sin temperatur. Desuden svarer han på tre simple spørgsmål, og når han klikker på ”Svar”, kommer der omgående en vurdering af hans tilstand; grøn, gul eller rød.

En patient med svær KOL, som Peter Nielsen, skal altid ligge i ”grøn”. Ellers skal han ringe til egen læge, sygeplejersken eller – vagtlægen.

Det her udstyr gør en utrolig stor forskel for mig. Det giver mig tryghed i hverdagen og det er det, der holder mig ude af hospitalet.

Peter Nielsen, KOL-patient

– Efterhånden kender jeg næsten resultaterne, før jeg har målt. Jeg er blevet meget bedre til at mærke mig selv; f.eks. om min puls er forhøjet. Men jeg gennemfører altid alle tests mindst to gange om ugen, som jeg skal. Og hvis jeg er sløj, kan jeg gøre det mange gange på den samme dag, forklarer Peter.

Hans tilstand kan blive meget hurtigt forværret, hvis hans lunger er ramt af en infektion. Derfor er det vigtigt at tage en begyndende forkølelse i opløbet. Og Peter tager selv et stort ansvar for den opgave.

– Jeg VIL ikke tilbage på sygehuset.

Jeg har haft så mange dårlige oplevelser dér. Jeg frygter sygehuset. Jo længere, jeg kan blive herhjemme, jo længere lever jeg sgu! lyder Peters egen vurdering.

Sygeplejersken er altid tæt på Lige så vigtigt som det tekniske udstyr er det, at Peter og hans kone Else altid kan ringe til KOL-sygeplejersken i Middelfart kommunes Sygepleje. KOL-sygeplejersken har adgang til Peters telemedicinske målinger, samt indsigt i KOL-sygdommen.

– Hvis jeg taler med en vagtlæge, som overhovedet ikke kender mig,

helse: telemedicin

+ Stor telemedicinsk effekt i Middelfart Middelfart kommune startede sit telemedicinske initiativ målrettet borgere med svær KOL i 2017.

.Peter Nielsen får stor hjælp fra sit KOL-kit, som har givet ham bedre livskvalitet.

– Begynder-pakken indeholder antibiotika og et steroid-præparat. Det er typisk en sygeplejerske, som ringer og beder vagtlægen om at give Peter lov til at påbegynde behandlingen. Så kan han starte sin behandling omgående, uden at skulle vente på en vagtlæge eller blive indlagt, forklarer Kirsten Møller. mens jeg har åndenød … ja, så er han næsten tvunget til at indlægge mig. Han kan jo ikke tage ansvar for at lade mig blive hjemme, når jeg er så dårlig. Men jeg vil ikke på hospitalet, forklarer Peter.

I stedet har Peter Nielsen fået udleveret en begynder-pakke med relevant medicin. Når hans indrapportering får værdien ”gul” eller ”rød”, ringer han til sygeplejen. Hvis sygeplejersken i telefonen vurderer, at han er på vej til at blive syg, kan de bede ham om at starte behandlingen, forklarer Kirsten Møller, KOL-sygeplejerske i Middelfart kommune.

Stor støtte for pårørende Peter Nielsen er meget glad for den øgede livskvalitet, hans KOL-kit har givet ham. En, der er mindst lige så glad, er Peters kone Else. Hendes livskvalitet har også fået et stort løft.

– Tanken om, at vi altid kan få fat i nogen, som kan give Peter den rigtige hjælp, er en stor lettelse, siger Else.

Fra at være evigt bekymret efter Peters alvorlige indlæggelse i starten af 2017 er hun i dag meget mere afslappet omkring deres hverdag. Tidligere turde hun knapt forlade hjemmet, fordi hans tilstand kunne

20 borgere har i dag et KOL-kit ­(bestående af spirometer, satura­ tions- og pulsmåler samt et termo­ meter med bluetooth-adgang til den udleverede tablet), og sundhedsafdelingen kan allerede konstatere et faldende antal indlæggelse og genindlæggelser i målgruppen – samt en markant øget tryghed og livs­ kvalitet hos en gruppe af de borgere, det ofte er udfordrende at give effektiv hjælp. Yderligere ti KOL-kits er på vej ud til KOL-patienter i Middelfart i nærmeste fremtid.

forværres så hurtigt. I maj var Else på charterferie med en veninde – uden at bekymre sig om sin mand imens.

– Jeg ved, han har god kontrol over sin sygdom, og at der hele tiden bliver holdt øje med ham, siger hun.

KOL-sygeplejerske Kirsten Møller forklarer: – Det er utroligt vigtigt, at der er støtte til de pårørende. De er under lige så stort pres som borgeren i det daglige, mens de løser en meget vigtig ­opgave. Så sygeplejen er lidt ekstra ­opmærksom på Peter i dén uge – ­samtidig med at KOL-kittet øger hans egen evne til at bevare overblikket, ­f­orklarer hun.

Peter bryder ind med en vigtig bemærkning om, at han jo slet ikke får nogen hjælp til at klare sig i hjemmet.

– På nær døgnet rundt – af mig, ­siger Else med et lille smil – Ja, jeg synes også, det går rigtig fint, smiler Peter Nielsen tilbage.

helse / særudgave december 2018

21

helse: nyt

Smarte løsninger på store problemer

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Overvægt, værdighed, svækkelse og sygefravær. Alle problematikker, som kan skade vores velfærd.

Her kommer fire stærke bud på teknologiske ­løsninger, der kan gøre en meget stor forskel.

Helse

a

«

«

+

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

Mere glæde på arbejdspladsen Glade ansatte er også sundere og har dermed færre sygedage. LifeHackers by Innovation Lab og Firmasundhed Danmark er et spil, der handler om at spille sig til mere glæde på arbejdspladsen. Platformen er udviklet i samarbejde med Adam Bosworth og hans San Francisco-baserede virksomhed, Keas, (nu: Welltok). Adam Bosworth er tidligere udvikler ved Microsoft og Google Health – og arbejder for Amazon Web Services. Der er hentet teori fra Stanford University og deres ­afdeling for neuroscience, som er en af verdens føren­de inden for gamification.

Mere info: jacob@firmasundhed.nu

Bleskift med værdighed

MOTIVERENDE GENOPTRÆNING

Izinga er en lille iværksættervirksomhed, som udvikler journalsystemer og sensor-teknologi.

Alle løsninger har fokus på at automatisere og effektivisere arbejdsprocesser med mennesket i fokus.

De to hovedprodukter er det GDPR-compliant og sikre journalsystem til terapeuter og en elektronisk bleløsning, som let og enkelt kan aflæse, om en ble skal skiftes. Izinga forhandler også Mobility Monitor og AMS på vegne af Medema-gruppen. Begge produkter er teknologier, som effektivt kan forebygge tryksår.

Hvert år er der i Danmark over 63.000 mennesker, der får en skulderskade og dermed har brug for et genoptræningsforløb i samarbejde med en fysio­ terapeut – typisk kombineret med selvtræning og assisteret af fysioterapeuten. Selvtræningen er ofte den hårdeste del af forløbet, hvor ­motivationen for genoptræningen kan være svær at holde, og det er med det ­udgangspunkt, at genoptræningsrobotten, Robofit, er blevet lavet. Ud fra troen på, at fysisk genoptræning kan gøres hurtigere og smartere ved hjælp af den nyeste teknologi – med målet om at hjælpe både patienter og fysioterapeuter til motiverende, intelligent og målbar genoptræning.

Læs mere på www.izinga.dk

Mere info på: www.robofit.dk

Kendt overvægt-­ekspert udgiver app Som overlæge blev Jens-Christian Holm landskendt for Holbæk-­ modellen, som ikke bare hjælper børn og deres familier til store vægttab - men også til at kunne fastholde vægttabet. Et paradigmeskift i behandling af overvægt, da Jens-Christian Holm anser svær overvægt som en kronisk sygdom. Nu har Jens-­Christian Holm lavet en app, hvor både fagfolk og private kan få hjælp.

Via appen får den private bruger et skræddersyet varigt vægttab, og fagfolk kan både få kurser og behandler-licenser.

Mere info: www.DrHolmApp.dk ​

22

helse / særudgave december 2018

helse: klumme l til rgsmå Stil spø ed psykotm og cha anne Fløe J log e es på Hels side k o facebo

Psykolog Jeanne Fløe skriver klummer i Helse om et aktuelt emne.

Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om: Velfærdsteknologi

TØR DU BLIVE GAMMEL? Velfærdsteknologi bliver en stor del af fremtidens sundhedsvæsen. Telemedicin og andre teknologiske løsninger bliver en naturlig del af tilbuddet til ældre og syge borgere i fremtiden. Og fremtiden er lige om hjørnet. Ja, fremtiden er nu.

Hvad vil du foretrække? At blive vasket af menneskehænder eller en vaskerobot?

Nogle vil sikkert svare: en vaskerobot, fordi du derved er fri for at føle blufærdighed, når du selv sidder afklædt, mens en fagprofessionel hjælper dig med din personlige hygiejne. Jeg vil personligt foretrække et par varme hænder. Når et andet menneske rører ved dig, frigives hormonerne dopamin og oxytocin. Det sænker blodtrykket og gør dig mere rolig, og det påvirker dine relationer til andre i en positiv retning. Det sker ikke med en vaskerobot. Eller hvad med et skylle/tørre toilet, der kan sikre, at du kan forrette din nødtørft uden hjælp fra personale? Måske meget smart og i hvert fald en realitet. Eller en særlig sensor i gulvet, der kan give alarm, hvis en borger er uheldig og er faldet på gulvet. En kæmpe tryghed vil nogle hævde, mens andre vil smide kortet ”overvågning af borgeren”.

Velfærdsteknologi kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Sundhedsvæsenet står i disse år over for så store udfordringer, at alle tiltag, der kan få de knappe ressourcer til at række længere, hilses velkommen.

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

Velfærdsteknologi kommer, hvad enten vi vil det eller ej. Sundhedsvæsenet står i disse år over for så store udfordringer, at alle tiltag, der kan få de knappe ressourcer til at række længere, hilses velkommen. Vi bliver flere og flere ældre, og der er en stigning i antal borgere med kroniske sygdomme.

Man har afprøvet telemedicin i forhold til KOL-patienter og forskningsresultaterne er overvejende positive set fra et brugerperspektiv. Rigtig mange fortæller om øget livskvalitet og tryghed i hverdagen samt oplevelsen af kontrol. For udstyret med en tablet og et måleapparat kan patienter, der ellers skulle konsultere egen læge rigtig ofte, nu i stedet sidde hjemme i ro og mag og via en app komme i kontakt med en fagperson, der kan tolke på de tal, de sender ind. Derved mindskes antal lægebesøg og indlæggelser, fordi flere infektioner kan tages i opløbet.

Teknologiens grænser synes uendelige. Gravide kan tjekke deres urin og måle blodtryk og derved sikre tidlig opsporing af svangerskabsforgiftning. Inden længe vil vi se telemedicin anvendt ved hjertesvigtspatienter og psykiatriske patienter. De demente kan overvåges, så de ikke bliver væk i en kold skov.

Hov, var der igen én, der nævnte ordet ”overvågning”?

Hvor går grænsen? Er vi med på, at der skal gang i en snak om etiske overvejelser, når vi glade kaster os over alle de tekniske muligheder?

helse / særudgave december 2018

23

helse: velfærd og teknologi

Fremtidens makkerpar:

VELFÆRD OG TEKNOLOGI 24

helse / særudgave december 2018

helse: velfærd og teknologi

Hvad har GPS´er til demente, loftlifte til handicappede og en koreansk robot til fælles? De er alle teknologiske løsninger, som på social- og sundhedsområdet skal gavne både borgere og samfundet. Og hovedparten af landets kommuner er godt i gang med både at bruge og udvikle den såkaldte velfærdsteknologi. Blandt de fremmeste er Esbjerg Kommune, som blandt andet er involveret i ­udviklingen af et revolutionerende plaster.

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Esbjerg Kommune

H

jernetræning med en koreansk robot. En seng, der selv hjælper dig med at komme ud af den. Et plaster, som kan spotte dehydrering. Det kan lyde som en opfinders feberfantasier, men er skinbarlig virkelighed eller på vej til at blive det.

Plastret vender vi tilbage til. Først skal vi til Danmarks femtestørste by, Esbjerg.

Her er velfærdsteknologi et plusord og de digitale løsninger omfavnes.

– Her i kommunen har vi opbygget en kultur og en tradition for at omsætte teknologi til brugbare digitale løsninger. Først på erhvervsområdet og nu også på sundhedsområdet. Vi vil gerne bruge teknologien intelligent til gavn for os alle. Både vores borgere og vores ansatte skal gerne opleve en bedre hverdag med velfærdsteknologi, siger Arne Nikolajsen, direktør for Sundhed & Omsorg i Esbjerg Kommune.

Genoptræning i eget hjem Esbjerg Kommune har flere projekter, som for længst er implementeret, og endnu flere er på vej.

Blandt de teknologiske tiltag, som er grundigt afprøvede og velfungerende, er den såkaldte virtuelle træning. Virtuel træning er genoptræning for ældre borgere, cancerpatienter samt knæ- og hofteopererede. Træningen foregår derhjemme, nøje fulgt af en fysioterapeut, som kan kigge med via et kamera. Feedback sker over en computerskærm.

– Virtuel træning er noget af det, som er lykkedes allerbedst. Den virtuelle del betyder, at en patient kan træne syv dage om ugen derhjemme i stedet for de en-to dage, hvor de kan komme på sundhedscentret.

Patienterne slipper for transporten hertil og kan træne på egne præmisser, når de har tid og kræfter. Gevin-

+ 5 områder med størst gevinst Kommunerne forventer, at der i fremtiden er størst gevinst at hente på følgende fem områder: • skærmbesøg • medicinhåndtering • digitalt understøttet træning • bedre brug af hjælpemidler • sensorteknologier.

Skærmbesøg er det digitale møde ­mellem en patient og en fagperson; det kan for eksempel være en syge­ plejerske, som digitalt vejleder en ­diabetes-patient i at tage sin insulin korrekt. Sensorteknologi kan eksempelvis være en GPS til demente patienter eller et intelligent nøgle-låse-­ system, som forhindrer demente i at forlade plejehjemmet.

Kilde: KL´s Center for Velfærdsteknologi

Både vores borgere og vores ansatte skal gerne opleve en bedre hverdag med velfærdsteknologi.

Arne Nikolajsen

helse / særudgave december 2018

25

helse: velfærd og teknologi

+ Kommuner i fuld gang En undersøgelse fra Kommunernes Landsforening (KL) viser, at kommuner overalt i landet arbejder med velfærdsteknologi i større eller mindre skala. Der er siden 2014 registreret over 1000 kommunale projekter, som involverer velfærdsteknologi. I 2018 vil der være særligt fokus på teknologi, som understøtter borgerne i at opbygge og genvinde færdigheder, der styrker den enkeltes mobilitet samt teknologi til forebyggelse. Forebyggelsen retter sig mod patienter med blandt andet KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme og skal hjælpe patienten med at mestre sin kroniske sygdom.

Kilde: KL´s Center for Velfærdsteknologi

sten er helt tydelig: Borgerne får en helt anden frihed og fleksibilitet i træningen, samtidig med at de genvinder deres mobilitet og styrker deres fysiske formåen. Det betyder øget livskvalitet og et bedre funktionsniveau for den enkelte borger, siger Arne Nikolajsen.

I samme boldgade udvikler kommunen på et andet genoptræningsprojekt; intelligent genoptræning. En trænings-­ app skal gøre fysioterapeut og patient klogere på, hvilken individuel genoptræningsplan, der virker bedst for den enkelte patient. Jo mere erfaring og jo flere data, der gives videre til app'en, jo bedre virker den. app'en forventes at

være klar om få måneder. Esbjerg Kommune har ikke tal på de økonomiske gevinster ved velfærdsteknologien, siger Arne Nikolajsen, men fortæller, at der selvfølgelig ligger en besparelse, når borgerne har mindre brug for hjælp fra for eksempel hjemmesygeplejersken og hjemmehjælpen.

Trods de succesfulde digitale løsninger, så står de ikke alene, understreger Arne Nikolajsen. Velfærdsteknologien skal ses som et supplement til eksisterende tilbud, og der vil stadig være borgere, som har brug for de traditionelle tilbud i form af møder og træning i sundhedscentret eller besøg i eget hjem.

Et revolutionerende plaster De fleste forbinder Norge med ski­ferie, fjorde og olie. Men nordmændene kan også noget med plastre. Og det i en grad, som kan få revolutionerende betydning for patienter verden over. I første omgang er borgerne i Esbjerg blandt dem, som får gavn af plasteret: – Vi samarbejder med et norsk firma, som er i gang med at udvikle et plaster, der giver besked, når en patient er ved at være dehydreret. Gennem forskellige parametre i kroppen kan plastret måle, om en borger mangler væske. En lille anordning inde i plastret sender et signal til borgeren selv, de pårørende og/eller sundhedspersonalet, hvis der er tegn på dehydrering. Det norske firma arbejder i øjeblikket på at gøre senderen så lille, at den kan være i et plaster. Det er vores største projekt og vores største investering til dato. Dehydrering er et

kæmpestort problem i sundhedsvæsenet, og vi forventer stor effekt af det her projekt, både økonomisk og i forhold til patienternes livskvalitet.

Overvågning eller tryghed Arne Nikolajsen ser velfærdsteknologi som en naturlig del af hverdagen, både nu og i fremtiden. Rent teknisk vil det meste kunne lade sig gøre, men etikken skal også kunne følge med.

– Kan de digitale løsninger blive til overvågning af hver enkelt borger eller giver det blot tryghed, når andre holder øje med ens sygdomsbillede? Vi har tidligere oplevet en politisk diskussion her i kommunen, hvor et byrådsmedlem foreslog at indoperere en chip under huden hos demente. På den måde kan vi spore demente, som er blevet væk. Vi oplevede, at de pårørende efterspurgte den form for teknologi, mens både Etisk Råd og patientorganisationer var imod. Jeg savner, at vi nationalt tager en dialog om de etiske aspekter af den nye teknologi.

Den store nationale diskussion mangler.

Den konkrete sag om en chip til demente diskuteres stadig. Sundhed- og Omsorgsudvalget i Esbjerg Kommune kontaktede i december sidste år både ældreminister Thyra Frank (LA) og sundhedsminister Ellen Thrane Nørby (V). Her er sagen endnu uafklaret.

Imens afviser fagfolk, at det er teknisk muligt at indoperere en chip under huden, som kan holde strøm. Ligesom en GPS kræver chippen et batteri.

I dag er brugen af GPS´er til demente meget udbredt, men på en måde, så GPS´en bæres uden på huden som et armbånd, en broche eller i bæltet.

Virtuel træning er noget af det, som er lykkedes allerbedst. Den virtuelle del betyder, at en patient kan træne syv dage om ugen derhjemme i stedet for de en-to dage, hvor de kan komme på sundhedscentre.

Arne Nikolajsen

26

helse / særudgave december 2018

DIA.DK.001-08-SEP2018

DEXCOM G5 ® MOBILE – CGM MED ALARM OG FØLGERFUNKTION Separat Dexcom G5® mobile-modtager findes som tilvalg

NordicInfu

Dexcom G5® kontinuerlig glukosemåling (CGM) viser glukoseværdien i realtid, hele tiden.

Du ved altid, hvor hurtigt og i hvilken retning glukoseniveauerne ændrer sig – og vil eksempelvis blive advaret, hvis niveauet er højt eller lavt. Du kan handle straks og dermed imødegå følinger og høje værdier.

Desuden har systemet følgerfunktion, så du kan dele dine glukoseværdier i realtid med dine støttepersoner.

Med Dexcom G5® Mobile kan du holde øje med din diabetes – dag og nat.

Vandtårnsvej 62A, 1. sal 2860 Søborg Tlf. 70 28 10 24 www.infucare.com diabetes@infucare.dk

Annonce DEN Helse 1809.indd 1

2018-09-06 16:22

En intelligent, målbar og motiverende genoptræningsrobot for skulderområdet

Beviseligt hurtigere genoptrænings­ forløb.

Øget motivation gennem hele genop­ træningsforløbet via vejledende feedback.

Individuelt tilpasset øvelser med løbende målinger og justeringer.

Robofit giver folk med skulderskader mulighed for at træne effektivt gennem hele deres genoptræningsforløb og -session, med skræddersyede træningsplaner, der giver mulighed for at udnytte hele bevægbanen i skulderområdet. Man kan følge træningen via en app, der giver motiverende feedback på øvelsernes status og fremskridt. Alt dette samles til terapeuterne i en træningsrapport, der via de præcise målinger i træningen, hjælper med at planlægge det videre forløb i genoptræningen.

Dokumenteret genoptræning, hvor selv små fremskridt gøres synlige.

KONTAKT: Jesper Heltzen Mail: jhe@robofit.dk Telefon: +45 5180 4004 www.robofit.dk

helse / særudgave december 2018

27

helse: telemedicin

Sygeplejerske med telefon og computer Den teknologiske udvikling på sundhedsområdet har ændret hverdagen markant for både personale og patienter. For sygeplejerske Malene Dyhr er velfærdsteknologi i form af telemedicin blevet en naturlig del af arbejdsdagen.

Til gavn for både hende og de KOL-patienter, som hun primært hjælper over telefonen og via computerskærmen.

P

atientens tillid er afgørende for et godt behandlingsforløb. Og det tager tid at opbygge den nære relation mellem patient og sygeplejerske. Den erfaring havde sygeplejerske Malene Dyhr med sig efter syv år på Lungemedicinsk Afdeling på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg, hvor hun primært har arbejdet med KOL-patienter. Derfor var udsigten til at lade teknologi få en fremtrædende plads i kontakten med patienterne noget af en udfordring.

I dag er Malene Dyhr ansat i Sundhed og Omsorg på Center for Sundhedsteknologi i Esbjerg kommune. Patientgruppen er den samme, men håndtryk og de mange ansigt-til-ansigt-møder er afløst af telefonopkald, mails og kommunikation via en computerskærm.

– Jeg havde mine betænkeligheder, inden jeg begyndte at arbejde med telemedicin. Jeg var først og fremmest bekymret for, om jeg kunne etablere den gode kontakt til borgerne og frygtede, at det ville blive overfladisk. Jeg tænkte, at jeg fysisk sidder langt væk fra den enkelte borger. Og det bekymrede mig. I dag kan jeg stadig godt savne den tætte patientkontakt, men der er så mange gevinster ved at arbejde

28

helse / særudgave december 2018

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Privat

på den her måde, at det opvejer de få ulemper, siger Malene Dyhr.

Målinger derhjemme Malene Dyhr møder stadig hver enkelt borger personligt, men i modsætning til tidligere, så er der som oftest tale om ét møde, som varer en time.

– Vi får sat ansigt på hinanden. Det er rigtig vigtigt. Efter mødet foregår kontakten mellem os primært over telefonen og siden hen over skærmen. Vi lærer hinandens stemmer at kende og opbygger stille og roligt en relation.

Den telemedicinske behandling betyder helt konkret, at hver enkelt

Mit arbejde i dag er af forebyggende karakter, og det er der en stor tilfredsstillelse i. Jeg oplever, at jeg nu har et mere præcist billede af mine patienter, fordi jeg følger dem over længere tid.

Malene Dyhr

KOL-patient selv måler puls, blodtryk og iltmætning i blodet. Alle disse målinger foregår hjemme hos patienten selv. Patienten taster målingerne ind på en tablet, og Malene Dyhr kan se disse data på sin egen skærm. Udover at foretage målingerne og indtaste resultaterne, så skal patienten også besvare nogle spørgsmål. Sammen med målingerne tegner de et billede af patientens aktuelle helbredstilstand.

– I opstartsfasen skal patienten lave målinger hver dag i to-tre uger. Senere kan man vælge at fortsætte med daglige målinger eller reducere målingerne til to gange om ugen. Mange fortsætter med at gøre det dagligt. De bliver virkelig bidt af det, når først de kommer i gang. Jeg oplever, at de bliver klogere på deres egen sygdom og handler på det. Og teknologien gør det meget håndgribeligt for både mig og patienterne: Vi kan aflæse sygdommens udvikling, registrere, når der er udsving, og reagere på det.

På ugentlig basis er Malene Dyhr i kontakt med omkring 50 patienter. Hun oplever på ingen måde, at de nye arbejdsgange påvirker hendes faglighed negativt.

– For mig handler det først og fremmest om at møde patienterne der, hvor

helse: telemedicin

+ Hvad er telemedicin?

Telemedicin er en fællesbetegnelse, der dækker over forskellige typer sundhedsydelser, som bliver leveret digitalt og over afstand. Ved hjælp af telemedicinske løsninger kan medarbejdere i sundhedsvæsenet følge, diagnosticere, behandle og rådgive om sygdomme hos borgere, mens de opholder sig i deres eget hjem. Også patienter kan følge med i egne målinger og blive bedre til for eksempel at håndtere livet med en kronisk sygdom.

Når patienter foretager målinger derhjemme, og hospitalet kan få adgang til målingerne over afstand, kaldes det hjemmemonitorering eller telemedicin. Målingerne kan for eksempel være blodtryk, vægt eller iltmætning i blodet

de er. KOL-patienter har i forvejen et begrænset overskud, og det kræver meget af dem at skulle møde op til en aftale hos mig i sundhedscentret og at skulle være fysisk til stede. Og det er jo unødvendigt, at de kommer her, hvis det kan klares over en tablet. Den nye teknologi giver KOL-patienterne frihed og overskud. Jeg oplever, at det giver rigtig god mening for borgerne. Det er mit hovedfokus.

Tryghed i hverdagen Den fysiske afstand mellem patient og sygeplejerske udlignes af andre faktorer, siger Malene Dyhr.

– Vi har som oftest haft en god indledende kontakt, som vi gensidigt bygger videre på. Patienterne oplever, at jeg reagerer på deres målinger, hvis der er udsving. Det er en god måde at opbygge tillid på. Jeg får mange tilbagemeldinger på, at borgerne

føler sig trygge. De oplever, at der er nogen, som kontinuerligt holder øje med deres tal og reagerer, hvis der er grund til det. Det giver dem en stor tryghed i hverdagen.

Og det er altafgørende for min arbejdsglæde, at de borgere, som jeg har ansvaret for, trives.

På sin tidligere arbejdsplads på sygehuset fulgte Malene Dyhr KOL-patienterne i et intensivt, afgrænset forløb. På et sygehus er der et naturligt fokus på behandling, mens der i kommunalt regi er fokus på forebyggelse.

– Mit arbejde i dag er af forebyggende karakter, og det er der en stor tilfredsstillelse i. Jeg oplever, at jeg nu har et mere præcist billede af mine patienter, fordi jeg følger dem over længere tid. Jeg oplever også, at mine patienter har rigtig god føling med deres sygdom: De mærker deres egen krop på en anden måde. De reflekterer over målingerne, registrerer

åndenød og hoste, og sammen holder vi øje med, om der er en forværring på vej. Vi kan som oftest tage det i opløbet og på den måde forhindre en indlæggelse på sygehuset. Indlæggelser slider på patienten og koster samfundet mange penge, så der er al mulig grund til at sætte ind med forebyggelse.

Her spiller teknologien en helt afgørende rolle.

Få tekniske problemer Telemedicin er møntet på de patienter, som har så gode kognitive funktioner, at det er forsvarligt at lade dem stå for målingerne selv. Selve det tekniske set-up har budt på ganske få vanskeligheder, fortæller Malene Dyhr.

– Nu har det kørt i nogen tid. Tingene er afprøvet, og vi oplever ikke de store tekniske problemer. Hvis jeg oplever, at en borger ikke har indtastet sine målinger, eller at tallene har store udsving, så er spørgsmålet selvfølgelig altid: Er der noget teknisk galt, eller er borgeren dårlig? Det indgår altid i min vurdering, men jeg kan hurtigt ringe til patienten og få afklaret, om vedkommende har det godt.

KOL-patienterne tilhører ofte den ældre del af befolkningen og kan have udfordringer med teknologien, fordi de ikke som udgangspunkt færdes hjemmevant i den digitale verden. Velfærdsteknologien skal derfor sigte mod at være enkel og tilgængelig. Så selvom der hele tiden udvikles nye løsninger, så er rådet fra Malene Dyhr helt ligetil: ”Ikke noget fancy og avanceret. Jo mere simpel teknologien er, jo bedre.”

helse / særudgave december 2018

29

helse: nyt

Sikkerhed og tryghed i hverdagen Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Her kommer en håndfuld innovative løsninger, som kan være med til at højne livskvaliteten ganske betydeligt.

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

NEAT NØDKALDSUDSTYR TILBAGE I DANMARK Alcensoft A/S har for at styrke sin position indenfor velfærdsteknologiområdet indledt et samarbejde med Neat Electronics AB om forhandling, integration og support af deres program på det danske marked. Neat er en af Europas absolut førende producenter af nødkaldsudstyr og løsninger til bl.a. hjemmeplejen og plejecentre.

«

Mere info: www.alcensoft.com

+ Innovativ genoptræning af immobile patienter Verdens første robot til genoptræning af immobile patienter bliver testet på OUH – Odense Universitetshospital. ROBERT, som robotten hedder fra Life Science Robotics, hjælper både personer, som lige er blevet opereret, og personer, der har lammelser efter en blodprop, hjerneblødning eller en ulykke. Den type genoptræning er ofte slidsom for både patient og personale, men ROBERT bidrager til at give både patienter og personale bedre forudsætninger for genoptræning.

Robotten kan bidrage til at reducere komplikationer for patienterne både på kort og lang sigt, så de får en kortere indlæggelse og et kortere rehabiliteringsforløb.

Mere info: www.myrobert.com

Sådan husker Kirsten sin medicin Da Kirsten havde fået konstateret demens, glemte hun medicinen konstant. Dårlig og utryg ringede hun til sin mand på arbejdet, hvilket gjorde ham frustreret.

Daglige besøg af en SOSU-hjælper ville binde Kirsten til hjemmet. Derfor fandt ægteparret en anden løsning: Medicin-huskeren, DoseCan, som bipper og blinker, når Kirsten skal tage medicin. Kirsten kvitterer for medicinen på en OK-knap. Glemmer hun det, får hendes mand en besked på mobilen og ringer til hende fra sit a ­ rbejde, så hun alligevel husker sin medicin. Det gør dem begge trygge.

DoseCan sælges af www.DoseSystem.com og kan hjælpe alle typer medicin-brugere og deres pårørende.

Indret hjemmet med fleksible støttegreb uden brug af værktøj Mobeli er en serie støttegreb, der monteres med stærke sugekopper. Grebene er godkendt som medicinsk hjælpemiddel og har den tyske TÜV-sikkerhedsgodkendelse. Grebene er gode at bruge, hvis balancen svigter.

Der findes mere end 80 varianter af Mobeli-grebene, som i Danmark forhandles af www.carepartner.dk

30

helse / særudgave december 2018

Glukosemåling i realtid Kontinuerlig glukosemåling (CGM) viser glukoseværdien på en helt anden måde end en almindelig måler. I modsætning til et stik i fingeren – som giver én værdi for ét tidspunkt – viser Dexcom G5 Mobile glukoseværdien i realtid, hele tiden. Brugeren ved altid, hvor hurtigt og i hvilken retning glukoseværdierne ændres og bliver f.eks. advaret direkte med alarm, hvis værdien er høj eller lav.

Mere info: www.infucare.com

Der er 13 at vælge imellem danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Tag hånd om dine medarbejderes sundhed Vi skræddersyr en sundhedsordning til netop din virksomhed. Når vi arbejder med medarbejdernes sundhed på et strategisk niveau kan vi bidrage til at i: • Får gladere medarbejdere • Øger produktivitet og effektivitet • Sænker sygefraværet - og det kan mærkes positivt på bundlinjen.

Vi brænder for at optimere sundheden hos netop dine medarbejdere, at skabe mere trivsel på arbejdspladsen, og gøre sundhed til en naturlig og rar del af hverdagen.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Hovedpine og nakkesmerter

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden

knogleskørhed

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

www.krop&fysik.dk

Graviditet & bækkensmerter

Bækkenbunden

danske Fysioterapeuter

www.krop&fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

danske FysioteraPeuter

Firmasundhed Danmark Sommervej 31F • 8210 Aarhus V tlf. 86 15 47 46 • hej@firmasundhed.nu

danske Fysioterapeuter

På ski uden skader

ondt i ryggen

www.krop&fysik.dk

www.krop&fysik.dk

Protac Kugledynen™ Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

danske FysIoterapeuter

Skærmarbejde

Skærmarbejde

Idrætsskader

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

Sunde fødder

Idrætsskader

Søvn er nøglen til sundhed og trivsel - hele livet igennem. Og for lidt søvn kan være livsfarligt.

Protac Kugledynen™ er udviklet til mennesker med uro i krop og hoved. Lydsvage plastikkugler med tyngde stimulerer sanserne på naturlig vis og giver indre ro i krop og hjerne. Det giver hurtigere indsovning og en mere uforstyrret søvn.

danSke FySioterapeuter

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

- den naturlige vej til god søvn

danSke fySioterapeuter

www.krop&fysik.dk

danSke FySioterapeuter

www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

På ski uden skader

n

Få gratis vejledning af vores terapeuter

n

Se mere på protac.dk eller ring på 8619 4103

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Forskning dokumenterer den beroligende virkning

Skulderproblemer

R SPØRG EFTE HOS DIN E N ER EC PJ PEUT FYSIOTERA

Helse.01.11.18.indd 1

01/11/2018 13.26

helse / særudgave december 2018

31

helse: robot-øje

Elias “tredje” øje hjælper ham i hverdagen Elia blev blind i en alder af 25. Her startede en helt ny tilværelse og en erkendelse af, at han aldrig ville komme til at se normalt igen. Heldigvis har det lille ”robotøje”, OrCam My Eye, gjort det muligt for Elia at varetage et liv på stort se lige fod med almindeligt seende.

F

ra en forventet fremtid som blind til at blive familiefar og marketingsansvarlig i den vestjyske virksomhed Hvide Sande Shipyard Steel & Service. Elia J. Kehlet Knipps verden er i dén grad blevet vendt op og ned, siden han som 25-årig fik beskeden om, at han ville blive blind.

– Det hele føltes meget uvirkeligt, da øjenlægen sagde, at det ikke var et spørgsmål om, hvorvidt jeg ville miste mit syn, men hvornår jeg ville miste det. Jeg kunne ikke forstå, at det var mig, det skulle ramme. Sådan nogle ting rammer jo kun naboen, siger Elia.

Når ens verden ændrer sig på et splitsekund 85-90 timers arbejde på en hel uge var ikke ualmindeligt for Elia, inden han blev ramt af sit synshandicap. Om dagen arbejdede han på et landbrug, og når han havde fri, arbejdede han videre på et projekt, han havde kastet sig hoved­kulds ud i.

– Jeg skilte en bil fuldstændigt ad i alle atomer og opbyggede den helt forfra for at stille op i ”Danmarks Flotteste Bil”. Min hverdag var presset, og jeg ar-

32

helse / særudgave december 2018

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Privat og TV2

bejdede meget – men jeg lagde ikke rigtig mærke til det, for jeg havde gang i ting, jeg interesserede mig for.

Men selvom Elia ikke selv lagde mærke til det pres, han lagde på sig selv, så gjorde hans krop. Efter et halvt års tid med ualmindeligt mange arbejdstimer, begyndte hans syn at sløre.

Mest om eftermiddagen og aftenen, når skumringstimerne satte ind.

–Jeg tænkte, at det nok var et tegn på stress, og at jeg skulle slappe lidt mere af. Jeg tog derfor med mine forældre til Kreta i 14 dage, og håbede på, at det ville hjælpe på de fysiske gener, der var begyndt at vise sig. Men det blev faktisk bare værre på Kreta, og til sidst begyndte mit syn også at sløre i de lyse timer, siger Elia.

Men det var ikke stress, der var skyld i synsproblemerne. Dommen fra lægen

lød, at det var Elias sukkersyge, der påvirkede hans syn. 17 operationer senere stod Elia tilbage med et blindt venstre øje og et højre øje med en syns-restprocent på 5 ­– og en helt ny virkelighed, han skulle forholde sig til.

Udrensning i bekendtskaberne – Jeg havde måske 100 mennesker i min omgangskreds – flere lidt overfladiske kontakter – fordi jeg havde én af Danmarks sejeste og hurtigste biler.

Det fik jeg en masse opmærksomhed på, siger Elia og fortsætter: – Men pludselig gik jeg til at være en person, der ikke kunne køre bil og var mere indadvendt. Jeg mistede en masse kontakter, og det var smertefuldt i starten – men i sidste ende er det jo endt ud i, at jeg nu ved, hvem der er mine rigtige venner.

Hvis man ikke accepterer handicappet, vil man næppe acceptere at bruge et hjælpemiddel.

Fordi i det øjeblik, du bruger et hjælpemiddel, der vedkender du, at du har et problem.

helse: robot-øje

+ Hvad er OrCam MyEye? OrCam MyEye er et lille kamera, der kan sættes på siden af hvilket som helst brillestel. Det lille ”robotøje” på brillestellet gør det muligt at få læst næsten alt op via en lille højttaler, der peger mod øret, så man stadig har ørerne fri til orientering i ­eksempelvis trafikken.

Det kan være alt fra busskilte, ­menukort, breve, vejskilte eller sms’er på din telefon. Den fantastiske kamerateknologi har gjort Elia uafhængig fra andres hjælp i m ­ ange sammenhænge.

Virksomheden bag er OrCam ­Technologies, som har eksisteret ­siden 2010.

Derfra begyndte der en hård erkendelsesproces for Elia. Han skulle gå ind i sig selv og finde ud af, hvem han var i denne nye og ukendte situation.

– Det hele var så ukendt, og jeg famlede jo faktisk i blinde – både i overført og bogstavelig forstand, siger Elia.

Elia boede ude i naturen på det tidspunkt, fik en hund og bearbejdede sit nye handicap med lange ture i klitterne, i heden og ved fjorden – og så fiskede han en del.

– Jeg fik en masse ro til at finde mig selv, så jeg kunne bearbejde alle de her

nye ting. Det er et hårdt og længerevarende stykke arbejde. Men fra det tidspunkt, hvor jeg erkendte, at Elia er svagtseende, og at det kan der ikke blive lavet om på, blev det hele meget nemmere.

Fordi jeg altid finder en måde, hvorpå tingene fungerer alligevel, fortæller han.

Nye muligheder fremfor begrænsninger Elia måtte i lyset af sin sygdom droppe ud af landmandserhvervet, kun to måneder før han blev fagudlært. Han vidste, at det ville være en utopisk drøm

med den sygdom, han havde fået. Men efter erkendelsen kunne Elia påbegynde et nyt, spændende kaptitel i sit liv.

– Jeg har altid interesseret mig meget for turisme og kulturforskelle. Hvad er det, der sker, når vi tager på ferie og møder fremmede kulturer? Hvad gør det for turisten? Derfor tog jeg en international marketingskommunikationsuddannelse på Århus Universitet.

Elia kom ud med et 12-tal for sit speciale og med et gennemsnit på 11,3 på kandidaten. Han havde med andre ord bevist overfor sig selv, at den nye livs-

Hvordan kan jeg bruge Nursing Anne Simulator i min undervisning?

Scan QR-koden og få en gennemgang af Nursing Anne Simulator fra top til tå. Fra basal færdighedstræning til kompliceret team-træning – der er utallige muligheder.

Vil du gerne have det på skrift?

Send en mail til info@laerdal.dk, så vil du modtage materiale så hurtigt som muligt.

Besøg www.laerdal.dk helse / særudgave december 2018

33

helse: xxxxxx robot-øje

+ Produktgenkendelse gør Elias hverdag lettere Den indbyggede produktgenkendelse i OrCam MyEye hjælper Elia, når der f.eks. skal købes bleer til Leander. Med mulighed for at lagre op til 150 produkter, som siden hen vil blive genkendt, når det holdes op foran kameraet, kan Elia nemlig selv klare de daglige indkøb.

– Det er fortrinsvist Tina, min kone, der står for at handle ind. Men, hvis nu der var en dag, hvor vi mangler en pakke bleer, så kunne jeg gå ned i Aldi alene, og så ville kameraet reagere i det øjeblik, jeg kigger på den rigtige pakke bleer.

situation ikke nødvendigvis skulle være en hindring – men derimod måske en døråbner for nye eventyr.

Det ”tredje” øje Hvis man ikke accepterer handicappet, vil man næppe acceptere at bruge et hjælpemiddel. Fordi i det øjeblik, du bruger et hjælpemiddel, der vedkender du, at du har et problem, forklarer Elia. ­– Det ved jeg, fordi der i starten gik 1,5 år, før jeg accepterede at bruge blindepinden. Det kræver en portion selvværd og selverkendelse, og så er hjælpemidler guld værd.

Da han blev ansat i sit nuværende job som marketingsansvarlig i virksomheden Hvide Sande Shipyard Steel & Service, fik han også muligheden for at afprøve et hjælpemiddel, han ikke tidligere havde stiftet bekendtskab med – nemlig OrCam My Eye. Det er et lille kamera, der kan sættes på siden af hvilket som helst brillestel. Det lille ”robotøje” på brillestellet gør det muligt at få læst næsten alt op via en lille højttaler, der peger mod øret, så man stadig har ørerne fri til orientering i eksempelvis trafikken.

Det kan være alt fra busskilte, menukort, breve, vejskilte eller sms’er på din telefon. Den fantastiske kamerateknologi har gjort

34

helse / særudgave december 2018

helse: robot-øje Elia uafhængig fra andres hjælp i mange sammenhænge.

– Jeg kunne godt varetage mit job uden Orcam My Eye. Men nok ikke til samme tilfredsstillelse for mig selv og måske heller ikke for arbejdsgiveren. Jeg ville være mere begrænset, det er der ingen tvivl om.

Første møde med svigermor og blekøb i Aldi OrCam My Eye er også udstyret med ansigtsgenkendelse, der gør det muligt at genkende folks ansigter. På afstand får du at vide, hvem, der kommer, eller hvem, du sidder overfor i et møde – samt, om det er en mand/ kvinde ung/gammel.

Det kræver blot, at folk bliver genkendt første gang, så husker OrCam alle i din familie, dine venner og kollegaer. Men ved et af de første møder med Elias svigermor, svigtede OrCam My Eye ham på et lidt ubelejligt tidspunkt.

– Det var så knap så heldigt, at OrCam slet ikke kunne genkende hende, siger Elia og griner: – Men jeg fik alligevel lov til at gifte mig med hendes datter, og i dag er vi ægtefolk og forældre til Leander på 21 måneder.

Den indbyggede produktgenkendelse hjælper Elia, når der f.eks. skal købes bleer til Leander. Med mulighed for at lagre op til 150 produkter, som siden hen vil blive genkendt når det holdes op foran kameraet, kan Elia nemlig selv klare de daglige indkøb.

– Det er fortrinsvist Tina, min kone, der står for at handle ind. Men, hvis nu der var en dag, hvor vi mangler en pakke bleer, så kunne jeg gå ned i Aldi alene, og så ville kameraet reagere i det øjeblik, jeg kigger på den rigtige pakke bleer.

Lad teknologien sikre medicin til tiden Mere selvhjulpne borgere og flere ressourcer i hjemmeplejen? Er det relevant for jer, så lad os tage en snak.

Vi har erfaring fra over 40 danske kommuner og hjælper også gerne jer, så digitalisering bliver til dagligdag.

DoseSystem.com

Teknologi, der forøger livskvaliteten Alle kan bruge OrCam My Eye, og det kræver som sådan ikke den store øvelse. Elia mener dog, at det er en fordel at have en lille smule restsyn tilbage, så man kan kigge målrettet mod det objekt, man gerne vil se – og så hjælper kameraet med resten.

Elia føler, at det digitale hjælpemiddel gør ham mere ligeværdig i samfundet og i de krav, der stilles. OrCam udnytter de digitale muligheder, og det er fascinerende, hvad så lille en ting kan gøre for mennesker med synshandicap.

– Man begynder jo også at drømme lidt om, hvor mange år, der går, før man kan udvikle en mikrochip, der kan tilkobles synscenteret i hjernen og dermed se for os. Det er jo bare en drøm for mange svagtseende og blinde indtil videre – men jeg tror bestemt, det bliver en realitet en dag, siger Elia og afslutter: – Det er vigtigt med hjælpemidler og vigtigt, at der bliver brugt forskning på at videreudvikle dem.

2G OG 4G NEAT TRYGHEDSTELEFONER TIL BORGERE I EGET HJEM • Komplette centrale plejehjemsløsninger med ødrift, apps og demenssikring • Avanceret overvågning og opdatering af tilkoblet udstyr sparer tid og penge • Moderne pålidelige produkter af høj kvalitet med bedste funktionalitet og sikkerhed Kontakt Alcensoft for yderligere information

Claus Højer Hansen, T: +45 20 73 34 10, claus.h.hansen@alcensoft.com Alcensoft A/S, Firskovvej 6, DK-2800 Kongens Lyngby

www.alcensoft.dk

helse / særudgave december 2018

35

helse: kunstig intelligens

DEN KUNSTIGE INTELLIGENS KAN HJÆLPE OS Watson var navnet på Sherlock Holmes’ videbegærlige hjælper, men det er også navnet på IT-konglomeratet IBMs software til kunstig intelligens. Watson kan bruges til at hjælpe læger med at sammenstykke enorme mængder viden til en behandling.

Af: Thomas La Cour / Foto: Scanpix/Iris

S

iden IBMs skakspillende computer Deep Blue slog stormester Garry Kasperov i 1997, har kunstig intelligens udviklet sig til et både skræmmende og fascinerende fremtidsscenarium for menigmand. For hvad stiller vi op, når computerne er klogere, end vi er? Vil teknologien overtage vores domæner og gøre os overflødige? Selv følelser og menneskelighed er jo mest et spørgsmål om kemiske forbindelser i hjernen, så det kan også læres og kopieres af de kolde maskiner.

Men kunstig intelligens, eller AI (Artificial Intelligence), kan også hjælpe os til at leve længere og bedre. I øjeblikket samarbejder Region Hovedstaden blandt andet med IBM om forskellige AI-løsninger, som kan overskue og bearbejde langt flere data end den enkelte læge.

Watson ved alt om kræft IBM udviklede efter Deep Blue den nye supercomputer Watson, der i 2011

36

helse / særudgave december 2018

vandt amerikansk Jeopardy over en række perplekse, kloge hoveder. Egentlig er der slet ikke tale om en supercomputer i kategori med Deep Blue; Watson er i højere grad en software, som kan bearbejde enorme mængder data på meget kort tid.

Watson-teknologien har i en årrække været benyttet i USA på kræftområdet, hvor softwaren kan assistere lægerne med at finde den rette behandling til den enkelte patient.

Kræftbehandling er ofte en yderst kompleks størrelse, og her kan Watsons kræfter hjælpe.

I sommeren og efteråret 2016 brugte man Watson i nogle forsøg på kræftområdet i Region Hovedstaden. Softwaren skulle levere forslag til behandlingsforløb for 31 kræftpatienter, der allerede havde været i behandling. En tredjedel af svarene var fejlbehæftede. Enkelte patienter ville have mistet livet, hvis deres behandling var blevet tilrettelagt af Watson. Det gav næring til skeptikerne af AI,

men det hører med til historien, at Watson er skabt i USA og baseret på den amerikanske tilgang til kræftbehandling.

Derfor er Watson en langt større succes i Indien og Sydøstasien, hvor kræftbehandlingen minder mere om den amerikanske. Her er der enighed mellem softwaren og lægerne i op mod 96 pct. af tilfældene.

Behov for gennemsigtighed Men selv med 96 pct. enighed er der problematikker, der skal tages hånd om. For er det et mål i sig selv, at tek-

helse: kunstig helse: intelligens xxxxxx

+ Watson Watson er ikke navnet på en supercomputer. Watson er navnet på en softwareteknologi, der kan finde, analysere og bearbejde enorme mængder data på meget kort tid.

nologien skal træffe de samme valg, som den levende læge ville gøre? Der kan naturligvis være noget tidsbesparelse i det, men målet med at bruge en så omfangsrig databehandling må også være at komme med nogle forslag, som lægen ikke havde overvejet.

Det leder imidlertid til den næste problemstilling, der også skal findes en løsning på: Når Watson kommer med et behandlingsforslag, der er helt anderledes, end lægen havde forestillet sig, fortæller softwaren ikke, hvordan den har regnet sig frem til det resultat.

Her kan der være behov for at udvikle en metode, der holder en fornuftig balance mellem IBMs muligheder for beskyttelse af hemmelige algoritmer og lægens behov for at se, hvilke data, Watson baserer sine anbefalinger på.

Femårig samarbejdsaftale Der er enighed om hos både Region Hovedstaden og IBM, at Watson skal fodres med flere informationer om dansk kræftbehandling, før teknologien kan bruges til at sammensætte behandlingsforløb. Derfor blev det sam-

Watson kan eksempelvis bruges til at analysere alle de sundhedsrelaterede data, der foreligger på en patient. Alle blodprøver, alle blodtryk, alle blodsukre, al medicinering, al kirurgi – alt. Ud fra de data – og lignende data fra tusinder af andre patienter med beslægtede diagnoser eller symptomer – kan softwaren komme med statistikbaserede udregninger af sygdommens udvikling og en given behandlings effekt.

Softwaren kan håndtere datamængder, som mennesket ikke har mange chancer for at overskue.

helse / særudgave december 2018

37

helse: kunstig xxxxxx intelligens

Bedre brug af vores sundhedsdata er en ­vigtig forudsætning for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og bedre patient­ behandling.

Sophie Hæstorp Andersen

arbejde sat i bero, da forsøget efter planen sluttede i oktober 2016.

Men Watson trisser stadig rundt på hospitalsgangene i Region Hovedstaden på udkig efter et mysterium at løse. IBM lavede i sommeren 2017 en femårig samarbejdsaftale med Region Hovedstaden, hvor man vil forsøge at integrere Watson i forskellige sammenhænge, der giver mening.

På kræftområdet holder man som nævnt en pause med at bruge Watson til at udarbejde behandlingsforløb, men teknologien kan bruges på kræftområdet til bl.a. at vurdere mammografi­scree­ nings­billeder og overvåge det enorme antal kliniske forsøg over hele verden.

– Watson kan hjælpe kræftlægen med at finde kliniske forsøg, der kan hjælpe den enkelte patient. For Watson har den fornødne domæneviden og forstår det sprog, der bruges på kræftområdet. Teknologien kan lynhurtigt overskue de måske 15-20 variabler, der afgør, om en given patient er i målgruppen og kan høste en gevinst ved

38

helse / særudgave december 2018

at deltage, siger Troels Bisgaard Vig, der er direktør i IBM-offentlig sektor.

Hjælp i lægehusene Watson er også i spil på diabetesområdet. Region Hovedstaden og IBM har i fællesskab lavet en foranalyse, der måske kan resultere i en hjælpende hånd til de privatpraktiserende læger.

– På diabetesområdet sker behandlingen almindeligvis ude i lægehusene.

De privatpraktiserende læger er dygtige og grundige, men de kan umuligt overskue den samme mængde data som Watson. Teknologien kan gennemlæse patientens journal, bearbejde alle tilgængelige sundhedsmæssige data fra patienten og sammenholde dem med kliniske forsøg og ny forskning. Dermed kan Watson komme med behandlingsforslag, som lægen måske ikke havde overvejet, siger Troels Bisgaard Vig. Men projektet er foreløbig kun på analysestadiet. Der er blandt andet en del jura, der skal falde på plads, før planerne kan realiseres.

Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, Sophie Hæstorp Andersen, har ikke opgivet Watson trods de kritiske efterdønninger ovenpå forsøget med kræftbehandlinger i 2016. For de stigende mængder sundhedsdata giver unikke muligheder for at hjælpe borgerne, hvis dataene bliver analyseret og brugt rigtigt.

– Bedre brug af vores sundhedsdata er en vigtig forudsætning for udviklingen af fremtidens sundhedsvæsen og bedre patientbehandling. Det er jo nærmest uetisk ikke at forsøge at bruge alle de data, som vi løbende samler ind om patienterne, til at forbedre diagnosticeringen og behandlingen af dem. Vi ved f.eks., at kunstig intelligens i samarbejde med en dygtig speciallæge er bedre til at finde kræftsvulster end to dygtige læger. Det er da tankevækkende. Så vi skal have modet til at bruge sundhedsdata, men det skal ske på en måde, som sikrer den enkelte patients privatsfære, siger Sophie Hæstorp Andersen til magasinet In.

Cobi lejringspuder

Cobi deltager gerne i konkrete afprøvninger med brugere med komplicerede lejringsproblematikker.

- intelligente positioneringsløsninger

Kontakt os på cobi@cobi.dk eller 70 25 25 22.

Cobi lejringspuder er universale med flere funktioner i én og samme pude og bidrager således til optimal positionering og lejring. Vi betragter Cobi lejringspuder som en velfærdsløsning, der fremmer forebyggelse, bidrager til bedre behandling og forbedrer arbejdsmiljøet for plejepersonalet.

Cobi lejringspuder er udviklet og produceret med udgangspunkt i de gængse lejringsprincipper og i samarbejde med specialenheder indenfor neurologisk skadede patienter og demente borgere. Materialets kvalitet holder faconen for at skabe stabilitet samt stor understøttelsesflade og trykfordeling.

Anvendes med fordel til...

Pareser | Sclerose patienter | Hjerneskadede | Demente | Neurologiske patienter | Smertepatienter | Mennesker i palliative forløb | Agiterede patienter

| Fuglebækvej 1D | 2770 Kastrup | Tlf. +45 7025 2522 | www.cobirehab.com

Cobi-welfaretech-1809-180x115-Lejringspuder.indd 1

10/09/2018 9:27

helse / særudgave december 2018

39

helse: digital genoptræning

Pionererne De var blandt de første til at udvikle en platform for digital genoptræning, og de er i stadig udvikling. Welfare Denmark har, i samarbejde med danske kommuner, høstet erfaringer, som er guld værd i dag, hvor digital genoptræning ikke er til at komme udenom. Også udlandet kigger med.

Af: Marianne Nørup / Foto: Scanpix/Iris

F

or otte år siden var de bare to mænd med hovederne fulde af gode ideer. I dag er de grundstammen i en af Danmarks måske mest innovative eHealth-virksomheder, og Welfare Denmark er godt på vej ud i verden, med udviklingsteams i såvel Esbjerg som udlandet, og ingen ringere end Microsoft som samarbejdspartner.

Simon Brandt er IT-uddannet, mens Ulrik Møll har en fortid inden for salg, hvor han blandt andet har rejst verden tynd for at sælge noget så fjernt fra sundhedsbranchen som margarinefabrikker. Men han har, forklarer han, ”altid haft et hjerte, der banker for innovationssiden af produkterne”.

De to innovative herrer har en fortid med at udvikle kunde-orienterede, interaktive løsninger for blandt andet Dansk Supermarked, i en tid hvor interaktivitet og digitale løsninger stadig var i sin vorden. En opgave, der samme år førte til den forespørgsel fra Danske Kommuner, som blev starten på Welfare Denmark og en ny måde at tænke genoptræning på.

– Kommunerne havde overtaget genoptræningsområdet og manglede noget, som kunne give borgerne et incitament til at træne, når de kom hjem fra hospitalet eller var færdige med deres genoptræning i kommunen. Samtidig skulle der spares penge, men uden at miste kvalitet, fortæller Ulrik Møll.

40

helse / særudgave december 2018

Med tidens nye teknologiske muligheder lå tanken om digital genoptræning lige for, men kommunerne var klar over, at borgerne havde en vis berøringsangst, og at de generelt gav udtryk for, at ”det var svært med det digitale”. Derfor var brugervenlighed og en intuitiv tilgang et must.

Rehab i eget hjem foran skærm Løsningen blev Virtuel Træning, som i sin version 1 var baseret på teknologien fra Microsofts spilprogram, Kinect, hvor spilleren styrer spillet via sine bevægelser, der minutiøst registreres af et kamera. Kort fortalt skulle borgerne nu genoptræne i eget hjem foran en touch-skærm, mens fysioterapeuten kunne følge træningen på sin skærm på et andet sted og tidspunkt. 15 danske kommuner deltog i de første afprøvninger – de bestemte indholdet, mens Welfare Denmark tog sig af det tekniske. Snart var 30 kommuner involveret, og i 2014 blev Virtuel Træning skrevet ind i den nationale digitaliseringsstrategi.

Erfaringerne blev hurtigt mangfoldige, for alt blev målt og evalueret.

– Forskere med netværk i hele verden, læger og fysioterapeuter var involveret, og vi samarbejdede med universiteter og specialister, fortæller Ulrik Møll. Og på trods af en vis begynder-forskrækkelse over den ’fagre nye verden’, blev Virtuel Træning, ifølge Ulrik Møll, en succes fra starten.

Alt har en pris En af de positive faktorer ved at træne sam-

helse: digital genoptræning

men med andre er fællesskabet og det sociale element, som ikke mindst ældre mennesker og kronisk syge kan have glæde af. Den del forsvinder som udgangspunkt, når træningen lægges ud i de enkelte hjem. Men det ser Ulrik Møll ikke som et problem: – Nogle mennesker med kronisk sygdom har svært ved at blive klar, eller kan ikke holde til transporten til genoptræningsstedet, og så giver de op. Når træningen foregår i eget hjem, får de rent faktisk trænet – en undersøgelse har vist, at borgerne fik trænet næsten fire gange om ugen med Virtuel Træning, og stort set alle var meget tilfredse med det. De får bedre kondition og fysik. Og dermed får de lyst til – og mulighed for – at komme ud og være sammen med andre, siger han.

I 2016 lanceredes løsningen til smart devices, så Virtuel Træning nu kan udføres på såvel computere som på telefoner, tablets osv. Opskaleringen af teknikken betyder imidlertid, at teknologien bag Virtuel Træning ikke længere kan opfatte

borgerens bevægelser præcist. Hverken fysioterapeuten eller borgeren selv kan derfor vide, om borgeren ­udfører sine øvelser korrekt; kun om han får dem udført.

– Det har været et nødvendigt kompromis for at give mulighed for andre tekniske fordele, siger Ulrik Møll.

I den anden ende sidder fysioterapeuterne og skal vænne sig til dels at have kontakt til langt flere borgere på én gang, dels at det, med den ­digitale løsning, ikke er muligt at­ ­fin­justere eller sikre kvaliteten af ­borgerens bevægelser eller at lægge hænder på. Ikke umiddelbart et ønskescenarie for de fagligt bevidste terapeuter.

+ Digital genoptræning Du er blevet opereret eller behandlet for en skade eller sygdom. Du taler med fysioterapeuten på sygehuset eller i kommunen, får nogle øvelser med hjem og er fuld af gode intentioner.

Nu skal der trænes!

Så langt så godt. Sagen er bare, at rigtig mange af os ikke får det gjort. Motivationen forsvinder, når vi kommer hjem – og tiden går.

Det er mere end uheldigt. Genoptræning kan nemlig have afgørende betydning for vores prognose, for risikoen for at få tilbagefald eller skader igen – og på livskvalitet og funktion.

Det er med andre ord i alles interesse, at danske borgere bliver ordentligt genoptrænet, uanset om det drejer sig om almen svækkelse, nye hofter, opererede korsbånd, rygsmerter, neurologiske sygdomme, lungesygdom eller andet.

Vejen til at knække koden kan være digital. Her er Danmark langt fremme internationalt, og de fleste danske kommuner er så småt i gang med digital genoptræning. Flere virksomheder er på banen og i fuld gang med at skabe teknologiske løsninger, så den digitale genoptræning kan blive så effektiv og let tilgængelig som muligt. I denne artikel har vi talt med en af de mest erfarne udbydere på markedet.

Kommunerne manglede noget, som kunne give borgerne et incitament til at træne, når de kom hjem fra hospitalet eller var færdige med deres genoptræning i kommunen.

Samtidig skulle der spares penge, men uden at miste kvalitet.

Ulrik Møll, medstifter af Welfare Denmark.

helse / særudgave december 2018

41

helse: digital xxxxxxgenoptræning

+ Teknologi fremmer motivationen Forskning viser, at en af de vigtigste faktorer for succesfuld aldring er fysisk aktivitet. Det er dog et alment kendt problem, at motivations- og funktionsniveauet hos borgerne ofte falder efter endt genoptræningsforløb.

Forskning indikerer imidlertid, at teknologi kan anvendes til at fremme motivationen, når genoptræningen foregår i eget hjem.

Uddrag fra evalueringsrapport fra UC Syd

– Især i starten var terapeuterne bange for at miste kvalitet i genoptræningen.

Men de har også hele tiden set det interessante i denne model, og ikke mindst erkendt, at det er den her vej, det går. Og så må vi finde den bedst mulige løsning, siger Ulrik Møll og tilføjer, at den digitale løsning ofte vil være et supplement til et traditionelt genoptræningsforløb, og altid igangsættes via en fysisk konsultation med fysioterapeuten.

– Virtuel Træning er et alternativ til at få et stykke papir eller en video med hjem – ikke til den personlige behandling, som altid vil være bedre end ethvert digitalt værktøj, påpeger Ulrik Møll.

Det primære mål er med andre ord at få flere til at træne efter behandlingsforløbet er slut – og her ser det ud til, at digital genoptræning er langt mere effektivt end de traditionelle tilbud.

Fremtiden har brug for nye løsninger Alt tyder på, at digital genoptræning vil vinde frem i de kommende år. Det kan løse udfordringer i de områder, hvor der er langt til nærmeste sygehus eller genoptræningscenter. Det kan gøre det nemmere at måle og strukturere genoptræningen. Og det sparer penge.

Den åbenlyse økonomiske besparelse i, at borgerne kan træne hjemmefra frem for at skulle transportere sig ind til et

42

helse / særudgave december 2018

genoptræningscenter, er til at få øje på.

Med Virtuel Træning kan én fysioterapeut desuden betjene op til 200 patienter på én gang. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor personlig kontakten mellem borger og terapeut kan blive med den forudsætning, ligesom man sandsynligvis må gå på kompromis med kvaliteten i genoptræningen, såfremt digital genoptræning helt erstatter de traditionelle tilbud. Til gengæld åbnes muligheden for, at borgerne kan blive fulgt af en terapeut i længere tid end med de traditionelle tilbud, eller i forlængelse af disse. Desuden peger evalueringer på en høj grad af tilfredshed blandt brugerne, og på at borgerne får trænet langt mere, end hvis muligheden ikke er til stede. En undersøgelse fra University College Syddanmark viste i 2016, at borgerne bliver motiverede til at træne, så længe de har udstyret til rådighed, blandt andet fordi de ved, at de bliver fulgt af fysioterapeuten.

Verden kigger med Som pionerer har Welfare Denmark oplevet stor interesse, ikke blot fra de hjemlige himmelstrøg, men også resten af verden.

– Danmark er et unikt land at udvikle i – vores gratis sundhedstilbud giver en enestående mulighed for at samle erfaringer, og dermed har vi også haft et helt unikt grundlag for at udvikle.

Det her område bliver kæmpestort i hele verden i løbet af de kommende år, og vi er faktisk de eneste i verden, der har klinisk dokumenterede erfaringer på området, siger Ulrik Møll, som fortæller, at Welfare Denmark allerede er godt i gang i Norge, hvor fem kommuner benytter Virtuel Træning.

Udviklingen fortsætter Er man en sand innovations-virksomhed, hviler man ikke på laurbærrene, og Welfare Denmark har naturligvis også følere ude i fremtiden. Nyeste skud på stammen er en nyudviklet udgave af Vir-

tuel Træning til virksomheder og private, hvor forebyggelse er i højsædet.

– Vi tilbyder digital adgang til personlige trænere med sundhedsfaglig baggrund. En fysioterapeut eller en uddannet personlig træner udarbejder et personligt program, som du som privatperson eller ansat i et firma kan udføre, hvor og når det passer dig.

Ulrik Møll tror på, at det nye tilbud kan blive afløseren for de mange inaktive fitnesskort – og desuden tage over, når det kommunale tilbud stopper.

Samtidig er det langt fra slut med det kommunale projekt. Målet er dels at udvide antallet af danske og udenlandske kunder, dels at videreudvikle. Et eksempel på den seneste udvikling af kommune-projektet er de såkaldte social communities, hvor der netop bliver mulighed for at skabe et fællesskab omkring træningen. Det kunne f.eks. være en virtuel gruppe af KOL-patienter eller af præ-demente borgere: – Så kan Peter f.eks. se, om Karen har fået trænet i dag, og deltagerne kan hjælpe hinanden med motivationen på de svære dage, fortæller Ulrik Møll, som selv regelmæssigt stiller sig foran hjemmeskærmen og udfører sit personlige træningsprogram, som firmaets fysioterapeut har udviklet til netop ham. Og det stopper ikke der, fortæller en stolt Ulrik Møll: – Min far på 82 bruger det også. Han træner to gange om dagen og er stærk som en okse.

helse: helse: xxxxxx nyt

At kunne selv - længst muligt

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Vi har vel alle en drøm om altid at kunne være selvhjulpne og bo lige dér, hvor vi allerhelst vil være. Men alderen kan for mange spænde ben.

Her er en håndfuld bud på, hvordan det alligevel kan lade sig gøre.

a efaler ««

«

sundhed «

nb

krop &

«Helse

Puder med forebyggelse

«

+

Cobi lejringspuder er en serie puder med et utal af fleksible løsninger, som kan bidrage til korrekt positionering, afhængigt af den enkeltes konkrete behov. Puderne er produceret med udgangspunkt i de gængse lejringsprincipper og i samarbejde med specialenheder indenfor neuro­ logisk skadede patienter og demente borgere.

Mere info: www.cobirehab.com eller på tlf.: 7025 2522.

HJÆLP TIL SELVHJÆLP

SELVHJULPNE TOILETBESØG Honoré Care har specialiseret sig indenfor toiletsæder med vask og tørring og andre hjælpemidler, som kan bidrage til at gøre ældre og personer med nedsat bevægelighed selvhjulpne i forbindelse med toiletbesøg. Produkterne bevilges i stort set alle landets kommuner til borgere, som har svært ved at klare sig selv på toilettet.

Stigus.dk markedsfører og råd­ giver ældre mennesker og mennesker med fysiske handicap til at kunne blive længst muligt i eget hjem. Virksomheden arbejder ofte sammen med ergoterapeuter og indretningsarkitekter for at opnå de bedst egnede løsninger.

Mere info: www.honorecare.dk eller på info@honorecare.dk

Mere info: www.stigus.dk

Beroligende sansestimulering

Lær om simulation

Protac udvikler, producerer og sælger sansestimulerende hjælpemidler, som giver ro og tryghed til mennesker med psykisk og motorisk uro. Produkterne fra Protac stimulerer både følesansen og bevægesansen.

Er simulation nyt for dig? Eller vil du bare lære, hvordan simulation bringes til det næste niveau? ­Laerdals uddannelsesprogram tilbyder 'on-site' kurser som uddanner instruktører til at implementere brugen af simulation. Kurserne omfatter alt lige fra, hvordan man kommer i gang med simulation til den mere avancerede brug af ­simulation.

For flere oplysninger: www.protac.dk

Mere info: www.laerdal.com

helse / særudgave december 2018

43

helse: etik og velfærdsteknologi

KANONEN VIL KRÆVE SIN RET Velfærdsteknologien buldrer frem og udfordrer vores måde at tænke pleje og omsorg. Der er intet uetisk i teknologi, men vi skal bruge teknologien med omtanke. Det er der enighed om hos to eksperter i etik og Ældre Sagens direktør.

Af: Thomas La Cour / Foto: Privat, Casper Dalhoff

D

et er et velkendt synspunkt, at maskiner ikke bør erstatte de varme hænder. Det er tillige et udbredt synspunkt, at en sådan udvikling er både uværdig og uetisk. Men så enkelt er det ikke, hvis man tænker tanken til ende. Der er f.eks. intet uværdigt i, at bevægelseshæmmede med hjælp fra robotteknologi bliver så selvhjulpne, at de selv kan klare toiletbesøg. Tværtom. Der er heller ikke nødvendigvis noget uværdigt i, at en kroniker kan slippe for mange timers transport- og ventetid på hospitalet med en telemedicinsk løsning i hjemmet.

Nærhed kontra nærvær Tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler har udgivet flere bøger om etik i ældreplejen. I en af dem berører han telemedicin, der måske umiddelbart kan opfattes som distanceret og koldt i forhold til den deltagende sundhedsprofessionelle, der kommer på besøg i hjemmet. Men som Jacob Birkler pointerer, har nærhed ikke nødvendigvis så meget med den fysiske afstand at gøre.

Man kan sidde ved sengelejet og være fraværende, når tankerne kredser om de indkøb, der skal foretages på vej hjem, og man kan modsat skabe nærhed gennem telefonisk kontakt. Han pointerer samtidig, at brugen af disse teknologier kræver, at man rejser spørgsmålet om karakteren af plejesituationer, der kræver fysisk nærhed. Balancen ligger i forskellen på begreberne nærhed og nærvær, hvor nærhed ikke sikrer nærvær, og

hvor nærvær kan være vanskeligt på afstand. På samme måde er værdighedsbegrebet ofte misforstået.

– Begrebet værdighed dukker tit op i debatten om velfærdsteknologi, men man glemmer ofte, hvad værdighed handler om: Respekten bundet til, at du kan ’være dig’. Det er dermed tit under din værdighed – men hvad så med personen, det virkelig handler om? Der er det vigtigt, at man tager udgangspunkt i personen, det drejer sig om, og starter der, siger Jacob Birkler.

Den nuværende formand for Etisk Råd, Gorm Greisen, er enig i, at ordvalget ofte spiller en ikke uvæsentlig rolle.

– Når vi diskuterer velfærdteknologi, tales der tit om empowerment af borgeren eller brugeren – vi siger jo dårligt nok patient mere. Dermed er det dig og mig, der sidder og vælger til og fra, det handler om. Ikke den meget svage,

Etik handler om, at vi tænker os godt om, sliber linserne, fjerner hinandens skyklapper og får blik for dem, det handler om.

Jacob Birkler

44

helse / særudgave december 2018

helse: etik og velfærdsteknologi helse: xxxxxx

syge, gamle eller forvirrede, der er meget afhængig af, at der træffes nogle gode valg, siger Gorm Greisen.

Han påpeger samtidig, at kampen om at være først med teknologierne har medført en masse spild. Der står en masse maskiner rundt omkring, der ikke virker som projekteret. Fordi der eksisterer en tankegang fra industrien, hvor automatisering er en farbar vej, hvor maskinerne er billigere end arbejdskraft. Samtidigt er der en tendens til, at en del politikere ubevidst ser sig selv som industriejere. Der er en dobbelt agenda, som også skinner igennem i finansieringsmulighederne, mener Gorm Greisen, der arbejder som læge på Rigshospitalet.

– Jeg kender det også fra mit arbejde på hospitalet. Det er næsten umuligt at få ekstern støtte til lønudgifter, men det er i høj grad muligt at få funding til at købe en ny maskine. Den drøm ligger dybt, tror jeg. Næsten som en kulturel slagside, siger han.

Det er næsten umuligt at få ekstern støtte til lønudgifter, men det er i høj grad muligt at få funding til at købe en ny maskine. Den drøm ligger dybt, tror jeg.

Gorm Greisen, Etisk Råd

Bedre eller ringere livskvalitet?

Adm. direktør i Ældre Sagen, Bjarne Hastrup, er ikke teknologiforskrækket, men han ser nogle udfordringer i den måde, politikere og embedsværk forvalter de teknologiske landvindinger.

– Når man indfører nye teknologier, skal det ske på et medmenneskeligt grundlag. Du skal ikke tage hensyn til produktiviteten eller effektiviteten. Du skal tage stilling til, om teknologien giver bedre eller ringere livskvalitet for mennesker. Det bør altid være det helt overordnede, etiske spørgsmål, siger Bjarne Hastrup.

Han nævner – i lighed med både Gorm Greisen og Jakob Birkler – skrækeksemplet med robotstøvsugerne, som blev indført i mange kommuner ud fra en præmis om, at det kunne give hjemmehjælperen mere tid til at tale med den ældre. Men den bebudede tid til samtaler blev sparet væk i næste budget, og robotstøvsugeren kunne slet ikke støvsuge tilfredsstillende i de små hjem med de mange møbler.

– Der var mange, der oplevede, at man skar kraftigt ned på hjemme-

helse / særudgave december 2018

45

helse: etik xxxxxx og velfærdsteknologi

Du skal tage stilling til, om teknologien giver bedre eller ringere livskvalitet for mennesker.

Det bør altid være det helt overordnede, etiske spørgsmål.

Bjarne Hastrup, Ældre Sagen

hjælpen, da robotstøvsugerne kom. Det satte hjemmehjælpen kraftigt tilbage i en periode, og det medførte ikke en forbedret livskvalitet. Det var uværdigt, siger Bjarne Hastrup.

Kan man siger ’nej tak’?

Bjarne Hastrup undrer sig over, at man slet ikke havde testet robotstøvsugerne i tilstrækkelig grad, før man påtvang de ældre dem. Det bør være vigtig lærdom i al fremtidig brug af velfærdsteknologier, mener han.

– Inddrag brugerne. For himlens skyld: Inddrag brugerne. Og giv dem mulighed for at sige nej tak, siger Bjarne Hastrup.

46

helse / særudgave december 2018

Men kan man sige ’nej tak’, hvis der foreligger en politisk beslutning om en kollektiv, teknologisk erstatning for manuel arbejdskraft?

– Hvad stiller vi op, hvis borgeren siger: "Hvor lyder det spændende, men nej tak?" Hvad gør vi så? Der melder man visse steder klart ud, at hvis man siger nej til eksempelvis robotstøv­ sugeren, så får man ikke støvsuget, og det er da fint, for så har man noget at forholde sig til. Så har man en debat.

Når det sker i det skjulte, er det derimod et problem, siger Jacob Birkler.

Han fremdrager et eksempel, der viser væsentligheden af at inddrage de mennesker, der skal bruge teknologien.

– Jeg sad sammen med nogle ældre borgere på et plejehjem for nylig og spiste, og så talte vi om ældremad og de her spiserobotter, og så var der en af de ældre, der sagde: "For mig er det altså vigtigere at have nogen at spise med end noget at spise". Det kan jo hjælpe os andre til en forståelse af, at værdighed ikke bare er noget, vi andre kan lave en kalkule over. Det er noget, vi skal spørge om og finde blik for, siger Jacob Birkler.

Overvåge eller våge?

Velfærdsteknologier samler ofte store mængder af data. Data, der bruges til at informere sundheds- og plejepersonalet om borgerens tilstand, og data, der undertiden bruges af producenten til at gøre teknologien bedre. Der er megen fokus på informationsteknologiernes indgriben i privatlivets fred, men hvad med velfærdsteknologierne? Skal ældre, syge og svage blot acceptere, at de kan deponere privatlivet, hvis de vil have pleje? Og rummer overvågningen en risiko for, at plejepersonalet har øje på det forkerte?

helse: etik og velfærdsteknologi

Når vi bygger en kanon, så viser historien, at så vil den også blive brugt.

Jacob Birkler

– Skal vi overvåge, eller skal vi våge? Når man våger, har man et vågent øje for den enkelte borger, men når vi overvåger, kan vi let komme til at overse det, der er vigtigt. I dag kan man få bleer, der er så avancerede, at hjælperen kan få besked, når den skal skiftes. Så går man ned for at skifte bleen, men glemmer måske, at borgeren har endnu mere brug for lidt nærvær, siger Jacob Birkler.

Han nævner gps-overvågning af demente som et andet eksempel. For man opstiller et alternativ, der hedder, at den demente ellers risikerer at fryse ihjel i en grøft. I virkeligheden kunne man også overveje at skabe nogle trygge rammer, samtale og følgeskab, der ville opløse de to andre alternativer: Overvågning eller død.

– Etik handler om, at vi tænker os godt om, sliber linserne, fjerner hinandens skyklapper og får blik for dem, det handler om – i stedet for bare at dømme noget værdigt eller uværdigt, siger Jacob Birkler.

Robotsæler og kunstig intelligens Teknologien kan anvendes til at løse nogle praktiske udfordringer. Teknologien kan hjælpe den ældre i bad eller på toilet. Teknologien kan sikre, at de sundhedsprofessionelle altid er tæt på med øjne og ører, når den ældre har installeret en telemedicinsk kommunikationsløsning i hjemmet. Men teknologien kan også bruges til at erstatte eller supplere menneskelig nærhed.

Robotsæler til demente er potentielt første skridt i en udvikling, hvor også kunstig intelligens kan komme i spil. Om få år kan man sagtens forestille sig samtalepartnere, der drives af kunstig intelligens. Argumentet for at indføre det kan være, at det er bedre med en mekanisk samtalepartner døgnet rundt, der måske tilmed kan registrere svækkelse hos den ældre og tilkalde hjælp, end 15 minutters nærvær fra en hjemmehjælper i ny og næ. Men fremmedgørelsen og bedraget er blinde passagerer.

– Fremmedgørelsen ligger i, at maskinen er ligeglad, hvor mennesket er. Man kan blive bedraget til at tro, at maskinen bekymrer sig for en. Maskinen ligger uden for dig, og der er nogen, der har programmeret den, og der er nogen, der har indkøbt den til dig. Så ligger der også et potentielt magtforhold, der kan rumme et etisk problem, siger Gorm Greisen.

nye videnscenter for værdig ældrepleje kommer til at spille en væsentlig rolle, siger Bjarne Hastrup.

Han henviser til ”Videnscenter og rejsehold for værdig ældrepleje”, som VLAK-regeringen og satspuljepartierne har afsat godt 60 millioner kroner til over de næste tre år. Det er meningen, at rejseholdet skal give kommunerne rådgivning og sparring på at sætte værdigheden i fokus i ældreplejen.

For hurtig eller fodslæbende Velfærdsteknologierne buldrer ind over os, og det medfører en indlysende risiko for, at der undertiden træffes forkerte valg. At man i næsegrus begejstring for en ny dims glemmer at have øje for værdien af den menneskelige relation, dimsen måske erstatter. Men Jacob Birkler er ikke så bekymret.

– Nogle gange går det lidt for stærkt, og andre gange er vi for fodslæbende. Der var en klog mand, der engang sagde ”kanonen vil kræve sin ret”. Når vi bygger en kanon, så viser historien, at så vil den også blive brugt. Og når vi får de her ringebleer, der kan fortælle hjælperen via en app, at den skal skiftes, kan det misbruges. Men det kan også bruges på en god måde. Sådan er det med al teknologi, siger Jacob Birkler.

Værdigt toiletbesøg - hele livet Jeg ønsker, at klare toiletbesøg uden hjælp fra andre – med mit nye Aspen Bidets, der skyller med tempereret vand og tørrer med behagelig varm luft.

Mere fokus på værdighed Ældre Sagens Bjarne Hastrup glæder sig over, at blikket for velfærdsteknologierne har ændret sig noget den seneste tid.

– De seneste ti år har teknologierne været drevet frem af en besparelsesdiskurs i stedet for værdighedsdiskurs. Det er heldigvis ved at ændre sig, og jeg er ikke i tvivl om, at det

J. Honoré Care ApS

Tlf. 75 56 32 44 www.honorecare.dk · mail@toilet-bidet.dk

helse / særudgave december 2018

47

helse: uddannelse

Karl får ikke lov til at dø særlig tit De nye velfærdsteknologier har fået sit eget videnscenter i Fredericia. Et sted, hvor teknologien blandt andet kan simulere situationer, studerende før kun kunne læse sig til.

V

elfærdsteknologi er meget mere end robotstøvsugere og telemedicin. Velfærdsteknologi kan også være simulation, hvor SOSU-studerende får mulighed for at stå i en situation, det før var svært at konstruere troværdigt.

Robotten Karl På ”Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark” i Fredericia ligger Karl Hansen i en hospitalsseng. Karl Hansen kan fejle nøjagtig det, der er brug for, og han kan fortælle de studerende, hvordan han har det. Han kan reagere på den behandling eller lindring, de studerende sætter i værk. Karl Hansen er en robot.

Karl Hansen kan eksempelvis programmeres til at have KOL, så den til-

Af: Thomas La Cour / Foto: Privat

sluttede målingsenhed viser en lav iltmætning af blodet. Dermed kan de studerende igangsætte en behandling og få mundtlig respons fra Karl Hansen.

Karl Hansen kan også få hjertestop eller vise tegn på andre livstruende tilstande.

Karl Hansen kan også dø, men det får han sjældent lov til.

– Det er faktisk meget hårdt for eleven, hvis robotten ”dør”. Så det undgår vi. Men simulationerne giver eleverne mulighed for at prøve de kritiske situationer, de potentielt kan komme ud for i deres daglige virke, siger Hanne Elisabeth Helleshøj, der er direktør for Socialog Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-­ Horsens.

Nyeste velfærdsteknologi Ud over Karl Hansen og andre sengeliggende robotter byder videnscenteret også på undervisningslokaler og de fysiske rammer, en social- og sundhedsassistent vil møde i jobbet. Der er eksempel-

vis et badeværelse med robotteknologi til toiletbesøg og badassistance, og der er en kopi af en typisk ældrebolig med al den nyeste teknologi installeret.

Videnscenteret er resultatet af et samarbejde mellem Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens, SOSU Nord i Aalborg og SOSU Fyn i Odense. Det er tanken, at studerende fra hele landet skal bruge centeret under uddannelsen, ligesom færdiguddannede kan komme på efteruddannelse i Fredericia.

Videnscenteret har den nyeste velfærdsteknologi på alle felter, men der lægges ekstra vægt på teknik til simulation i Fredericia. SOSU Nord i Aalborg specialiserer sig i at arbejde med den teknik, der er tiltænkt at hjælpe gamle og bevægelseshæmmede i dagligdagen, mens SOSU Fyn arbejder meget med Virtuel Reality. Sidstnævnte kan bruges til genoptræning, når eksempelvis krævende balancetræning kan skabes i en virtuel verden.

Simulation som pædagogisk metode

Det er faktisk meget hårdt for eleven, hvis robotten ”dør”. Så det undgår vi.

Hanne Elisabeth Helleshøj, direktør for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens.

48

helse / særudgave december 2018

Simulation afløser de velkendte rollespil, hvor andre studerende spillede en sygdomstilstand. Men simulation kan meget mere end rollespil.

– Simulation er i modsætning til rolle­ spil en pædagogisk metode, hvor der både er forberedelsesfase, gennemførselsfase og efterbehandlingsfase. Eleven

helse: uddannelse

SOSU-studerende får masser af træning i videnscentret.

Det er fedt at have et sted, hvor vi kan prøve nye ting af. For der sker virkelig meget på det felt, og det er svært at følge med.

+

SOSU-studerende Maiken Andersen

Videnscenter for Velfærdsteknologi Vestdanmark Adresse: Dronningensgade 97, 7000 Fredericia Et identisk videnscenter findes i ­København, og centeret i Fredericia er ét af i alt ti videnscentre på SOSU-­ uddannelserne. Centrene ligger over hele landet med hvert deres speciale.

Centeret åbnede 13. april 2018 og er de første tre år finansieret delvist af Undervisningsministeriet. Til gengæld skal centeret også arbejde for at sælge SOSU-uddannelserne til eleverne i Folkeskolen, hvilket en bil med ny velfærdsteknologi skal hjælpe med til.

får mulighed for at evaluere, hvad der kunne gøres bedre næste gang. Den form for evaluering er svær i en travl hverdag, hvor man altid skal hurtigt ­videre til næste borger eller patient.

Derfor er simulation også en god ­mulighed som efteruddannelse, siger Hanne Elisabeth Helleshøj.

hans eller hendes eget liv, siger Hanne Elisabeth Helleshøj.

Svært at følge med Sparring med producenterne Videnscenteret har mere af den nyeste velfærdsteknologi end nogen anden skole i Danmark. Partnerskaber med producenter af teknologierne sikrer samtidig, at produkter af mere eksperimentel art også vil dukke op af og til.

Producenterne er interesserede i at sparre med slutbrugerne af produkterne, og her kan videnscenteret blive et indlysende sted for udveksling af erfaringer og teknologiske muligheder.

Den sparring virker begge veje.

– Vi lærer også eleven at forholde sig kritisk til nye produkter. For de skal ikke ukritisk anvende en dingenot, der er kommet på markedet, hvis ikke den er til gavn for borgeren. Vi skal bruge teknologi, så borgeren føler sig mere selvhjulpen og med mindre indgriben i

Maiken Andersen er SOSU-studerende fra Vejle, og hun har allerede været et smut forbi det nye videnscenter.

– Jeg prøvede blandt andet at arbejde med en Raizer, der kan hjælpe borgeren op, som er faldet. Så er det langt nemmere at hjælpe uden at risikere en ødelagt ryg, siger Maiken Andersen.

Hun har også haft glæde af simula­ tionsopgaverne, hvor robotter kan gøre den uøvede mere øvet i eksempelvis insulinindsprøjtninger – uden at et menneske skal lægge krop til. Maiken er færdiguddannet i 2020, og hun håber, at skolen i Vejle vil arrangere flere ture til Fredericia.

– Det er fedt at have et sted, hvor vi kan prøve nye ting af. For der sker virkelig meget på det felt, og det er svært at følge med, siger Maiken Andersen.

helse / særudgave december 2018

49

helse: sundhed.dk

INDBLIK I EGNE DATA giver stærkere patienter og et mere sammenhængende sundhedsvæsen Sundhed.dk satte i 2017 rekord i antallet af besøgende. Tallet svarer til, at hver dansker over 15 år var på sundhed.dk fem gange sidste år.

Af: Jacob Jensen, MF (V), bestyrelsesformand for sundhed.dk / Foto: Scanpix/Iris, Sundhed.dk

P

atientjournaler, laboratoriesvar, medicinoverblik, registrering i organdonorregistret og aftaler med sundhedssystemet er nogle af de personlige oplysninger, borgerne kan se på sundhed.dk.

Derudover kan alle gå i det ”åbne” rum, hvor blandt andet sygdoms- og sundhedsleksikonet, Patienthåndbogen, bor. Her kan man finde sundheds-

tilbud i sin kommune, og man kan søge på den billigste tandlæge eller fysioterapeut med kortest ventetid. Samtidig kan alle danskere over 15 år gå til den lukkede del af portalen, hvor man med sin nem-id kan logge ind og se sine personlige sundhedsoplysninger.

Med andre ord; i Danmark har vi taget velfærdsteknologi til os. Vi ved, at der er store fordele for den enkelte ved at have adgang til vores sundhedsdata, og vi bruger de digitale muligheder i stor stil.

En sådan samlet sundhedsportal med borgernes personlige sundheds-

oplysninger bliver der kigget langt efter i andre lande. Særligt de større lande ­i Europa drømmer sig til sundhed.dk-­ modellen, og senest har direktøren for sundhed.dk været i samråd hos Angela Merkel i Tyskland, der ville vide, hvordan vi gør.

Et tillidsbaseret samfund Svaret til Angela Merkel er, at den danske kultur er en tillidsbaseret kultur.

Danskere stoler på, at myndighederne behandler deres personlige data med den største ydmyghed og respekt, sådan at det kun er den enkelte person

Når man fremviser sundhedsdata som på sundhed.dk, gør man borgerne til ligeværdige partnere med de sundhedsfaglige, hvor borgerne for eksempel inden konsultationer og ­operationer på hospitalet kan forberede sig ved at læse journaler og prøvesvar.

50

helse / særudgave december 2018

helse: helse: sundhed.dk xxxxxx

og de tilknyttede sundhedsfaglige, der har adgang til oplysningerne. Det er i disse ”Facebook-tider” i sig selv opsigtsvækkende, men også noget, der forpligter. Og ikke mindst finder danskerne, at adgangen til data giver dem værdi.

1,8 millioner danskere besøger således hver måned sundhed.dk. Ud af en population på 5,6 millioner mennesker viser det tal tydeligt, at vi i Danmark har taget muligheden for gennemsigtighed og indsigt i egne oplysninger til os.

den konsultationer og operationer på hospitalet kan forberede sig ved at læse journaler og prøvesvar, hvilket i sidste ende sparer tid og penge i sundhedssystemet.

Således estimerer OECD, at det offentliges systematiske brug af data reducerer driftsomkostningerne med 1520 procent. I tider, hvor den politiske dagsorden er rettet mod et mere sammenhængende sundhedssystem og en moderniseret offentlig sektor, kan sundhed.dk give et vigtigt bidrag.

ningen, at der i fremtiden vil være en større mangfoldighed til løsninger, hvor borgeren kan få adgang til endnu flere sundhedsoplysninger. Næste lavthængende frugt bliver at få kommunerne og de praktiserende læger endnu mere med også, sådan at borgerne kan se oplysninger om deres seneste besøg hos lægen og kontakt med både sundhedsplejerske og hjemmeplejen. Det vil skabe værdi for patienten og mere sundhed for pengene.

Borgere er ligeværdige partnere Når man fremviser sundhedsdata som på sundhed.dk, gør man borgerne til ligeværdige partnere med de sundhedsfaglige, hvor borgerne for eksempel in-

Næste lavthængende frugt Med et samlet og genkendeligt udtryk giver sundhed.dk borgerne oplevelsen af sammenhæng. Men det er forvent-

helse / særudgave december 2018

51

helse: xxxxxx

Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed?

Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

s Danmark ste mest læ ssundhed magasin

tema

Flere lever med kræft

Stop spredning

– Hjælp kroppen ved celleforandringer

Skammer du dig?

– Så går du måske glip af livet!

+

Skøn som DU er!

Søs Egelind

Grønt lys til den grønne plante!

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Småtspisende?

Få mad med krudt i!

Livmoderhalskræft:

Skuespillerinden kæmper for, at alle patienter får adgang til cannabis.

Screening er stadig sikrest

Nr. 06 2018 / Naturmidler mod slidgigt / Brems din inflammation / Guide mod gigt God tone: Ord har magt / Sved: Lidt, meget eller mere? www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 07 / august 2018

IDRÆSTSKADE: GENOPTRÆNING AF LØBERKNÆ

Stort interview med

Ritt Bjerregaard

+

Enhver bør have ret til sin egen død

Grevinde Alexandra

FOKUS PÅ HOVEDPINE

Ny medicin kan hjælpe de hårdest ramte

Motion er en god investering i fremtiden Efter grevinden trænede sig tilbage fra en diskusprolaps og voldsomme smerter, har hun holdt ryggen smertefri med sund livsstil og motion.

Overforbrug af hovedpinepiller får smerterne til at stramme grebet Helse:

nyheder

motion

PÅ DYBT VAND: Motion i svømmehallen

TEMA At leve med kræft

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Du kan lære at tackle smerterne

FOKUS: PARKINSON’S SYGDOM

+

Bueskydning Mindfulness Konkurrence Styrketræning

NR.05 2018 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet?

Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk

52

TEMA

Smerter

– også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter. helse / særudgave december 2018