Page 1

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 04 / april 2020

FORSTÅ DINE

Smerter OG FÅ DET BEDRE Kroniske smerter bliver mindre, når den ramte lærer dem at kende

TEMA

Ryggen

RYGSMERTER

20%

De skal arbejdes væk!

AF ALLE SYGEDAGE I DANMARK, SKYLDES SMERTER I LÆND OG RYG

Flemming Rosleff

Bevar din nysgerrighed og lev bedre og længere

Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


NYH EDE R!

MBT AFLASTER OG HJÆLPER Uanset om du går eller står vil MBT: • give mere oprejst holdning • aflaste ryg og led • øge muskelaktiviteten MBT Leasha Black Silver Dame

MBT

MBT Anataka Grey Dame

MBT Kim Navy Dame

MBT 1997 Ash Rose Dame

DÅRLIG RYG? MBT kan mindske smerter i ryg og lænd. • Oprejst holdning Reducerer belastningen på ryg og lænd. • Træning af muskler også i ryg og lænd Den instabile sål træner skånsomt muskler i ryg og lænd. • Unik sålkonstruktion God stødabsorption reducerer belastningen op gennem kroppen. MBT Walking har dokumenteret effekt og er klassificeret som medicinsk produkt klasse 1.

MBT Kiburi White Dame

physiological footwear www.mbtshop.dk MBT 1997 Classic Navy Dame og Herre

MBT Zoom 3 Dark Grey Dame og Herre

Find din nærmeste forhandler og læs mere om MBT i vores webshop: www.mbtshop.dk | Tlf. 8625 2799

2

Aksglæde i Svendborg. Bjergkæden i Køge. Boisen i Århus, Randers, Ålborg. Din Fysioterapeut i Esbjerg. Eva sko i Søborg. Givskov Løb i Skive. Multiatleten i Odense. Nørrevænget Apotek i Silkeborg. MBT Shop i Frederiksberg. MBT Shop i Skjern. Nyholmstrand sko i Frederikshavn. Ortopædi Skomageren i Odense. SB Værktøj i Viborg. Skanse sko i Hals. Skoringen i Thisted. Torben Hansen Sport i Frederiksund. Tønder sko i Tønder. Vejle Fysioterapi og Træning i Vejle. Villek sko i Næstved.


helse: indhold

april

DET FINDER DU I HELSE I

2020

Interview:

08 Flemming Rosleff: Bevar din nysgerrighed og lev bedre og længere

Helse / Udgave 04 / april 2020

Tema: Smerter

14 Rygsmerter

- De skal arbejdes væk!

08

Det kunne være fint at bryde med myten om, at de ældre ikke har nytte som arbejdskraft.

20 Bevæg din ryg Fokus: Smerter

26 Når man skal lære at leve med smerter

29 Psykologen:

Forebyg kronisk smerte

Flemming Rosleff

30 Svaret på uforklarlige

smerter kan ligge i vores immunsystem

32  "Jeg sørger for at gøre ting, der gør mig glad."

34 Skru ned for fodsmerter 36 Cannabis: Mirakelmiddel eller

TEMA

middelmådig medicin?

Ryggen

Værd at vide

14 

Rygsmerter De skal arbejdes væk! Ingen lidelse rammer danskerne mere end ryg- og nakkesmerter. Men selvom det kan være meget smertefuldt, er der noget at glæde sig over: Langt de fleste slipper af med smerterne igen, og jo mere aktiv du er, jo bedre er dine chancer.

FOKUS

Smerter

26 N år man skal lære at leve 38 Vejen til plantebaseret med smerter

livsstil

46 Vi bør lytte til hinanden Artikelserie om sund aldring:

58 Træk barnlige dyder med ind i alderdommen

62 Telomererne forudsiger, om livet kan blive langt

Hver gang i helse Bøger  Konsultation  Psykologen  Opskrifter  Skønhed  Synspunkt  Nyt fra Apotekerforeningen  Nyt fra Danske Regioner  Konkurrence  Tænder  Kryds'en  Næste nummer 

06 22 29 38 42 44 48 52 54 56 57 66

58 Træk barnlige dyder med ind i alderdommen

helse / april 2020

3


helse: leder

Og det er jo hverdagen, vi længes efter – sammen med familie, venner og kolleger. Ligesom når man bliver ramt af livstruende sygdom, ja så er det at få hverdagen nu uden Corona tilbage, det, der topper ønskelisten.

Da verden væltede

HELSE REDAKTIONSGRUPPE Jette Warrer Knudsen Redaktør

Vi mennesker har det indimellem med at bilde os selv ind, at den velkendte og driftssikre hverdag er kommet for at blive. Nu bliver det meget svært og vel faktisk umuligt at bevare den illusion. For da Corona-virusset ramte os og lukkede vores samfund ned, ja så måtte vi nærmest måbende se på. For ingen af os har prøvet noget lignende før – gamle som unge og dem midt imellem – den aldersgruppe, der kommer tættest på noget lignende, er de ældste, nemlig dem, der oplevede 2. Verdenskrig og besættelsen af Danmark. Krigen mod Corona-virus er anderledes men nærer alligevel frygt, bekymringer og også dødsangt. Et opslag på Facebook, der især florerede i begyndelsen af Corona-krigen – med budskabet om, at dine forfædre blev kaldt til slagmarken og skyttegravene – du bliver kaldt hjem til sofaen, var selvfølgelig et stærkt budskab. Det kom, da mange danskere fodslæbende blev tvunget til at indse, at krigen mod Corona skal tages alvorligt. Og for de fleste kom det ret hurtigt til at stå klart, at hvis vi ikke tager hensyn til hinanden og gør, hvad der bliver sagt fra myndighedernes side, så er det meget tvivlsomt, om vi kommer igennem krisen uden alvorlige mén i form af et sundhedsvæsen, der vil bryde sammen – og en hverdag, der på rigtig mange måder vil ligge i ruiner. Og det er jo hverdagen, vi længes efter – sammen med familie, venner og kolleger. Ligesom når man bliver ramt af livstruende sygdom, ja så er det at få hverdagen nu uden Corona tilbage, det, der topper ønskelisten. Men nedsmeltningen af vores hverdag, da Corona-virusset bed sig fast og kom som en ny farlig, uindbudt gæst ind i vores tilværelse, har måske været godt for noget. At vi nu for alvor indser, at vi kun er noget i kraft af hinanden – i kraft af at blive set, beskyttet, omfavnet og grebet af andre. At vi ikke bare forstår det men også gør forståelsen til handling. Det er et ønske, der lige nu ligger øverst på min ønskeliste.

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved KU, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet (KU) Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet (KU) Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet (KU) Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

ANNONCESALG Helle Hviid T: 2445 9010, helle@mediegruppen.net

DISTRIBUTION Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

God læselyst med Helse i april.

Læsertal iflg. Gallup: 309.000 ABONNEMENT Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

Tryk: Aller

4

Kontakt redaktionen: jette@mediegruppen.net

Art Director: Camilla Riber Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Web: www.magasinethelse.dk

N VA

EM ÆRK

Tryksag 5041-0806

E T

Forsidefoto: AdobeStock

Udgiver: Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle T: 7089 0022, helse@mediegruppen.net

S

helse Nr. 04/2020 (1331) 66. årgang ISSN 0018-0149

Denne publikation er trykt på papir lavet af træ fra europæiske skove. FN opfordrer til at benytte træ fra europæiske skove, hvor skovarealet vokser og drives velforvaltet. Svanemærket er udtryk for en mindre miljøbelastende produktion.


Løbenæse?

helse: xxxx

Nyt navn Nyt design Samme effekt Samme indhold

Sanofi

Virker inden for

15

minutter

Lomuspray® (ipratropiumbromid) er en receptfri næsespray, der lindrer allergisk og ikke-allergisk løbenæse. Virkningen indtræder inden for 15 minutter. Kan anvendes i kombination med andre næsesprays. Håndkøbsmedicin. Til voksne fra 18 år. Apoteksforbeholdt. Atrovent® og Lomuspray (ipratropiumbromid) næsespray, opløsning, 21 mikrog/dosis Indikation: Symptomatisk lindring af rhinorrhea (vandig hypersekretion) ved rhinitis. Dosering*: Voksne: 2 pust (42 mikrogram) i hvert næsebor 2-3 gange daglig. Kontraindikationer*: Overfølsomhed for det aktive stof ipratropiumbromid, samt atropin, andre atropinderivater eller for et eller flere af hjælpestofferne. Advarsler og forsigtighedsregler*: Hypersensitivitetsreaktioner i form af urticaria, angioødem, hududslæt, bronkospasmer, oropharyngealt ødem og anafylaksi kan i sjældne tilfælde forekomme umiddelbart efter administration. Forsigtighed bør udvises hos patienter med disposition for snævervinklet glaukom. Forsigtighed bør udvises hos patienter med eksisterende urinvejsobstruktion f.eks. prostatahyperplasi eller blærehalsobstruktion. Patienter med cystisk fibrose kan være mere udsatte for at få forstyrrelser i den gastrointestinale motilitet. Atrovent/Lomuspray næsespray indeholder benzalkoniumchlorid, som kan irritere næseslimhinden. Interaktioner*: Der er ingen tegn på, at samtidig brug af Atrovent/Lomuspray næsespray og andre lægemidler, der almindeligvis foreskrives til brug ved helårsrhinitis f.eks. antihistaminer, detumescerende lægemidler eller kortikosteroider til lokal anvendelse i næsen, øger incidensen af bivirkninger. Man skal være opmærksom på, at bivirkningerne kan forstærkes ved samtidig brug af andre antikolinerge lægemidler. Graviditet og amning*: Bør kun anvendes med forsigtighed til gravide. Ipratropium kan anvendes i amme perioden, men bør anvendes med forsigtighed. Bivirkninger*: Almindelig: Næseblod, tørhed i næsen, svælgirritation, irritation i næsen, hovedpine. Ikke almindelig: Hypersensitivitet, anafylaktiske reaktioner, svimmelhed, akkomodationsforstyrrelser, mydriasis, forhøjet intraokulært tryk, glaukom, øjensmerter, sløret syn, visuel halo, conjunktival hyperæmi, corneaødem, supraventrikulær takykardi, atrieflimmer, takykardi, tør hals, bronkospasme, laryngospasme, pharyngitis, mundtørhed, kvalme, forstyrrelser af gastro-intestinel motilitet, mundødem, stomatis, hududslæt, angioødem, urinretention. Pakningsstørrelse: 180 doser. Atrovent: Vnr. 10 45 93. Lomuspray: Vnr 171340. For dagsaktuel pris se www.medicinpriser.dk. Udlevering: HA. Tilskud: Klausuleret tilskud. Indehaver af markedsføringstilladelsen*: Atrovent: Boehringer Ingelheim International GmbH. Repræsentant: Boehringer Ingelheim Danmark A/S, Strødamvej 52, 2100 København Ø. Lomuspray: Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø. De med * markerede afsnit er omskrevet/forkortet i forhold til de godkendte produktresuméer: Atrovent dateret juni 2017 og Lomuspray dateret december 2019. Produktresuméerne kan vederlagsfrit rekvireres hos Sanofi A/S, Lyngbyvej 2, 2100 København Ø. SADK.ATRO.20.03.0066 Dato for reklamematerialet: 14.02.2020 helse / april 2020 5


helse: bøger

Nyt fra Helse-reolen

De nye

✪✪

✪✪

BØGER HE

E

ER

LS

Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

AN

MEL

B DER OG A N

AL EF

Carsten G. Johansen Journalist og tekstforfatter. Skriver især om sundhed og livsstil. cg@cgottlieb.dk

VIDERE TRODS ALT Godt samliv trods sygdom eller handicap Sygdom er en del af livet. Selvom du selv er rask, kan det ske, at din ægtefælle eller samlever bliver ramt. Jo ældre vi bliver, jo mere realistisk bliver det, at den ene af os får et handicap eller en kronisk sygdom. Men alvorlig diagnose behøver ikke at betyde, du ikke har et liv, som kan være givende både for dig og dine pårørende. I bogen fortæller 12 mennesker, som har haft denne oplevelse, om deres arbejde med at skabe et nyt, godt liv. Bogen indeholder desuden en værktøjskasse med tips til at fokusere på de mest positive aspekter af tilværelsen. Når kræfterne og energien sætter grænser, kan du øve dig i at bruge dem på den måde, der giver mest mening i dit liv.

Bente Bøllingtoft Lindstrøm: Inspiration til et godt liv sammen med sygdom og handicap 380 sider, 299 kroner Forlaget Vilhelm 2018.

LIVSVILKÅR Et liv uden børn er – et liv

HUDPLEJE Kropslig overfladebehandling

Johanna Gillbro: Hudbibelen 208 sider, 269,95 kroner Hovedland 2020.

6

Proteinet kollagen er meget vigtigt for huden, men du behøver ikke kollagen i din hudcreme. Forklaring: Kollagenmolekylet er alt for stort til at komme igennem overhuden. Det svarer til at få en elefant gennem et musehul. Men du kan styrke kroppens egen produktion af kollagen med din kost. Og der er andre aspekter af hudplejen, hvor hudcreme gør en stor forskel. Den svenske hudforsker Johanna Gillbro har samlet sin indsigt i opbygnigen af huden – kroppens største organ – i denne bog, hvor hun lægger vægt på at styrke mikroorganismer og organismens egne systemer, når vi kaster os ud i den kropslige overfladebehandling.

Marianne Christensen, Dorte Roholte: Det sidste led - et liv uden børn 156 sider, 139 kroner Mellemgaard 2020. Om forfatterne: Marianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen, Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Hvordan giver livet mening, når man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Når man bliver sidste led på grenen af ens eget stamtræ? Sådan er virkeligheden for mange, uanset om valget er deres eget eller skæbnens. Forfatterne – den ene med to voksne børn og den anden uden børn har talt med et udsnit af danskere, som lever gode og indholdsrige liv uden at have ført deres gener videre. Uanset om de selv har valgt at blive det sidste led eller ej, kender de til tabuet i at være barnløse. “Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogen: Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor.


Gener i forbindelse med overgangsalderen?

ANNONCE

Det er helt naturligt at gå i overgangsalderen, men nogle oplever gener. Her kan rødkløver hjælpe kvinder til at opretholde en rolig og behagelig overgangsalder og håndtere gener relateret hertil som hedeture, svedeture, rastløshed og humørsvingninger. Derudover indeholder UniKalk® Overgangsalder B6-vitamin, som bidrager til at regulere hormonaktiviteten og biotin der bidrager til vedligeholdelse af normale slimhinder. Man skal hele livet være opmærksom på sit kalkindtag, også i overgangsalderen på grund af øget tab af knoglemasse omkring denne periode.

Derfor indeholder UniKalk® Overgangsalder også 800 mg kalk pr. dagsdosis. BLET, RM ET TA O F L E D N MA RET UM ENTE K O D R E DER E AT SYN K LETTERE

200313_UNI_Annonce_Helse_Overgangsalder_b180xh235mm_5mm_bleed_TRYKFIL.indd 1

13/03/2020 14.48

helse / april 2020

7


helse: interview

Flemming Rosleff

Bevar din

nysgerrighed

og lev bedre og

længere

Selvom den 75-årige tidligere læge og topchef i sundhedsvæsenet, Flemming Rosleff, for længst kunne være gået på pension efter et langt, succesfuldt arbejdsliv, har han valgt at blive længst muligt på arbejdsmarkedet. Dét nyder kunderne i Irma godt af, og sidste år vandt han titlen som ”Årets sødeste kassedame”. Hans recept på et godt seniorliv er: Bevar nysgerrigheden, vær fysisk aktiv, så det batter, og hold dig beskæftiget med det, du synes er sjovt. Af: Kristine Bindslev / Foto: Bax Lindhardt/Ritzau Scanpix

D

et ligger ikke lige for, at man med et cv som Flemming Rosleffs vælger et job som serviceassistent i et supermarked. Læge, forsker, hospitalsdirektør i Skanderborg, Odense og Vejle, vicedirektør i Falck og direktør i den europæiske sundhedsdivision hos PricewaterhouseCoopers i London er blot nogle af Flemmings karrierebedrifter gennem tiden. Men da nysgerrighed og modet til at gå nye veje altid har været en stor drivkraft hos Flemming, slog han til, da han for syv år siden gik forbi et skilt, hvor Irma søgte medarbejdere. Han fik jobbet, og tirsdag, torsdag og hver anden weekend står han bag kassen i Irma på Godthåbsvej i København. Med et smil og god øjenkontakt

8

ekspederer han ca. 500 kunder på en otte timers vagt. Holder han så fri de andre dage? Nej, når Flemming ikke er kassedame, arbejder han som fitnessinstruktør i Fitness Yoga Club på Frederiksberg og driver derudover en selvstændig konsulentvirksomhed. Flemming går personligt og fagligt op i at holde sig sund, så selvom han for længst kunne have trukket stikket med god samvittighed, har han ingen planer om at lade sig pensionere.   – Så længe mit helbred er i orden, drosler jeg ikke ned. Det er faktisk uhyre sundt at arbejde, siger Flemming, der mest af alt ligner en på 50, som han sidder i kurvestolen på kontoret i Fitness Yoga Club i bunden af den 102 meter høje beboelsesejendom,

Det kunne være fint at bryde med myten om, at de ældre ikke har nytte som arbejdskraft.


helse: interview

helse / april 2020

9


helse: interview

Domus Vista. Maskinen bag ham, der måler ens såkaldte body age, har da også målt Flemming til kun at være 51 år gammel. Kun hans grå hår vidner om et langt livs patina. Flemming forklarer om et EU-projekt, SHARE (Survey of Health, Ageing and Retirement), hvor undersøgelser har vist, at de, der holder op med at arbejde, når de er 65, bliver mere syge, mere deprimerede og får flere fysiske skavanker end de, der fortsætter på arbejdsmarkedet.   – Det har påvirket mig, at alt, hvad jeg har kunnet opdrive af viden omkring sund aldring, peger på, at fortsætter du på arbejds­markedet, vil du have det bedre både fysisk og psykisk. Hvis du tænker over det, er det da også underligt, at vi skal holde op med at arbejde på en bestemt dag. Det bratte stop gør, at mange mister deres identitet, og sund aldring forudsætter også, at du kan bevare din identitet. Du behøver altså ikke en doktordisputats i sund aldring for at forstå, at en mere lempelig overgang fra et aktivt arbejdsliv til fuldstændig pensionering vil være at foretrække, fastslår Flemming og fortsætter:   

Det har påvirket mig, at alt, hvad jeg har kunnet opdrive af viden omkring sund aldring, peger på, at fortsætter du på arbejds­markedet, vil du have det bedre både fysisk og psykisk. – Vi har en forældet forståelse af, hvad det vil sige at blive ældre, og det kunne være fint at bryde med myten om, at de ældre ikke har nytte som arbejdskraft. Det er en holdning, der savner evidens. Det er jo ikke korrekt, og det er utidssvarende at opretholde tanken om, at en bestemt dag skal vi alle gå på pension. Når du nærmer dig pensionsalderen og tænker, at nu vil du sætte sig ned i en stol og slappe af, vil jeg gerne slå et slag for, at det skal du passe på med. Jeg si-

10

Kort om Flemming Rosleff: Uddannet som civiløkonom og læge   Af tidligere job kan nævnes sygehusdirektør på Skanderborg Sygehus, Vejle Sygehus og Hamlet Privathospital.  Derudover har han været medlem af sygehusledelsen på Odense Universitets­ hospital, chef i konsulent­ firmaet Price Waterhouse Coopers og vicedirektør I Falck.   Af nuværende jobs kan nævnes selvstændig konsulentvirksomhed, serviceassistent i Irma og fitnessinstruktør.   Vandt prisen som Årets Kassedame i 2019   Privat bor han med sin kone på Frederiksberg og er netop blevet morfar.

ger ikke, at alle over 65 år skal arbejde 40 timer om ugen, men det er godt at holde sig i gang og som et minimum fortsætte en aktiv livsstil.  

Motion som livsforlænger Flemming, der er født og opvokset i Århus, hørte for første gang om opdagelsen af DNA´ets betydning på Marselisborg Gymnasium. I det øjeblik vidste han, at han ville læse medicin. Allerede som 28-årig i 1972 blev han færdiguddannet som læge og begyndte som forsker og underviser i genetik og molekylær biologi. Men det varede ikke længe, før han blev headhuntet til den ene høje stilling efter den anden i sundhedssektoren. Hver gang Flem-


helse: interview

Stillesiddende arbejde?

SID DIG I FORM V P RØ

SN I T A GRPÅ TELEFO RING 94 5244 44

På en aktiv trænende kontorstol Med deres unikke boldlignende bevægelser følger vores aktive stole dig og din krop mens du arbejder. Kroppens intuitive bevægelses behov får dig automatisk til at skifte arbejdsstilling. Det eliminerer stillesiddende arbejde, holder blodomløbet i gang og træner både ryg, lænd & core. God medicin mod ryg & lændesmerter. Prøv gratis i 14 dage, og mærk selv effekten på egen krop. Se mere på: swopper.dk eller ring til os Tlf.: 44 94 52 44

muvman

Aktiv sidde/stå stol t. kontor, produktion & laboratorie

swopper

Aktiv ergonomisk kontor & arbejdsstol

3Dee

Aktiv ergonomisk kontorstol m. ryglæn

helse / april 2020

11


helse: interview

ming havde skabt succes med at gøre tingene bedre, billigere og hurtigere, drog han videre til næste job, og i 1991 havnede han i den internationale superliga. – Efter at jeg havde været direktør på Vejle Sygehus og fået dem i strategisk god gænge med løsninger på, hvordan sygehuset kunne drives smartere, og hvordan personalet kunne give patienterne den bedste oplevelse, fik jeg job i den europæiske sundhedsdivision hos Pricewaterhouse-­Coopers i London. Jeg troede, at jeg arbejdede meget, da jeg var i Vejle. Men da jeg kom til London, sagde de: ”vi skal nok få dig op i gear”. Og jeg skal love for at det holdt stik. Jeg fløj mere end 200 dage om året og arbejdede nærmest i døgndrift i ti år. Når du har hele Europa som arbejdsplads er der mere end rigeligt at se til.   Mens Flemming rejste Europa tyndt til opgaver og samarbejdspartnere, gjorde han en skelsættende opdagelse, som har haft stor betydning for hans velbefindende lige siden.    – Sov jeg i flyveren undervejs, blev jeg blot endnu mere træt, når jeg kom frem. Men hvis jeg gik i fitnessrummene på hotellerne, også selvom jeg havde været meget tidligt oppe og kom meget sent frem, blev jeg frisk af træning. Samtidig gjorde træningen, at jeg kunne holde ud at flyve så meget. På den måde blev fitness en del af min dagligdag. Og jeg anbefaler alle at komme i gang og, ikke mindst, holde ved.  Forebyggelse af sygdom og kampen for god folkesundhed ligger stadig Flemming meget på sinde. Så da Jannick Lehmann, rygraden i opbygningen af fitnessimperiet Fitness World, for et år siden bad Flemming om sparring og faglig ekspertise, slog han straks til. Som fitnessinstruktør og konsulent i Fitness Yoga Club hjælper og underviser Flemming andre i at få mest muligt ud af deres træning. Det sker ud fra et koncept, der hedder 360 grader, hvor Flemming laver et udvidet sundhedstjek, herunder måling af iltoptagelse og kropssammensætning, og ud fra de informationer skræddersyr kundens program.   – Jeg synes, det er voldsomt interessant, hvordan vi får folk til at motionere og være fysiske aktive, dels så det batter noget, dels så folk bliver ved med at være motiverede. Mit fokus, i de stillinger jeg tidligere har haft, har også hele tiden været at gøre forholdene mere effektive, bedre og hurtigere. På samme måde er jeg optaget af at optime-

12

Det er helt sikkert en del af opskriften på det gode liv: at du skaber dit eget indhold. Det gælder om at fylde livet op med det, man interesser sig for. re vilkårene for fitnesskunderne, så de lever længere og bedre. Talrige videnskabelige undersøgelser har vist, at Højintensiv Intervaltræning (HIIT) er den mest effektive måde at holde sig fysisk aktiv på, så det batter. Flemming selv gennemfører hver anden dag et 21 minutters intervalprogram på en maskine, der hedder SKILLMILL. Selv kalder han den for sin livsforlænger. Ligeså vigtigt det er at holde sig aktiv, ligeså vigtigt er det at have en sund interesse og være nysgerrig på livet, mener Flemming. Det var da også nysgerrigheden, der fik ham inden for hos Irma en dag for syv år siden.   

Ikke en typisk kassedame – Jeg gik tilfældigt forbi en dag og så, at de søgte ældre medarbejdere. Det, syntes jeg, var sjovt, for det havde jeg ikke set før, så jeg gik ind og spurgte den nye, unge butikschef om, hvad hun havde tænkt sig med det? Det var ikke noget, jeg havde tænkt over, at jeg skulle prøve, men da det dukkede op, tænkte jeg, det prøver jeg.   Det har Flemming ikke fortrudt, og det skulle hurtigt vise sig, at de egenskaber og fokus på bedre kundeservice, han havde anvendt i sine prestigefyldte jobs i det private og det offentlige sundhedssystem, fint kunne integreres bag kassen.   – I virkeligheden er der ikke så stor forskel på at være serviceorienteret i sundhedssektoren og i detailhandlen. Du kan sige, at jeg altid har været interesseret i at få patienten, og nu supermarkedskunden, involveret servicemæssigt, for det er deres oplevelse, som er hele forretningsgrundlaget. Det handler om at sætte sig i den andens sted og levere det, folk kommer for, på en måde der opfylder deres behov.   Flemming er langt fra den typiske kassedame. Han slår ikke kun smilende varer ind,

når han er på job i Irma. Han folder også bonen sirligt tre gange og deler generøst ud både af sin livserfaring og tips til f.eks., hvilken vin går til hvad. I starten vidste kunderne ikke, at han også er læge, for det prøvede han at holde for sig selv. Efter det slap ud for et par år siden, dukker der nu også en del lægelige spørgsmål op ved kassebåndet, og Flemming svarer så vidt muligt. Det, at Flemming gør sig så umage med at være til stede i mødet med kunden, udløste sidste år kundernes anerkendelse, da ugebladet Hjemmet kårede ham som ”Årets kassedame”. – Det er klart, at det ikke er timelønnen, der får mig af sted, og at jeg ikke bliver udfordret på samme måde i det her job som i mine tidligere stillinger, men jeg har skabt et indhold i arbejdet, som gør, at jeg møder glad ind hver gang. Det er helt sikkert en del af opskriften på det gode liv: at du skaber dit eget indhold. Det gælder om at fylde livet op med det, man interesser sig for. At jeg vandt bekræfter blot, at det  åbenbart også er noget, der vækker glæde hos andre. 

Videreudvikler kundeservice Det er Flemming, der fik indført en fredagsbar i Irma på Godthåbsvej med vinsmagning hver anden uge, og Flemming, der sørger for, at der bliver skrevet og sendt nyhedsbreve til kunderne om vinene. Flemming kan slet ikke lade være med at komme på nye ideer, der kan optimere og videreudvikle metoder til bedre kundeservice. Dét fik Irmas kasseskole også glæde af. – Da jeg skulle uddannes på kasseskolen, oplevede jeg det hele lidt støvet og ikke så givende, så det fik jeg lov at lave om. Nu underviser jeg også på kasseskolen med tre andre en gang om måneden.  Når Flemming ikke arbejder, går han op i opera og madlavning, og han læser træningslitteratur og fagbøger om molekylær biologi for at holde sig opdateret. Border collien bliver også flittigt luftet ved Ishøj strand, og sommerhuset i Nordsjælland bliver også passet.  – Ja, jeg sidder sjældent stille. Min kone, som er gået på pension, har da sagt ind imellem, at jeg godt kunne tage at slappe lidt mere af. Men så længe jeg laver det, jeg synes, er sjovt, kunne jeg ikke drømme om at stoppe. Livet gælder om hele tiden at være i gang med noget nyt og med noget, som interesserer en. 


stada Heel Balm behandler hurtigt og effektivt

Moisturising Foot Cream

Mange lider af ru og revnede hæle, og især blandt diabetikere er tørre hæle et alvorligt problem. Med Flexitol Heel Balm kan du igangsætte en behandling, der har dokumenteret effekt.

Anvend Flexitol Moisturising Foot Cream i stedet for en almindelig blødgørende creme til daglig pleje og vedligeholdelse. Denne hurtigt absorberede creme holder huden glat, silkeblød, intenst næret og hjælper til at genoprette hudens naturlige udseende.

• Indeholder 25 % urea, der øger hudens evne til at binde vand • Anvendes indtil huden er helet og føles blød og smidig • Klinisk dokumenteret effekt • Proaktiv behandling til diabetespatienter med øget risiko for diabetiske fodsår

• Indeholder 10 % urea, der holder huden fugtet og bevarer den smidig • Beriget med E-vitamin, der øger cremens beskyttende virkning • Bevarer en sund hud på hæle og fødder • Anvendes til forebyggelse eller almindelig pleje af fødder og underben

www.flexitol.dk

Flexitol kan købes på apoteket, www.webapoteket.dk, www.apotekeren.dk og apopro.dk

Følg os på Facebook på Flexitol DK og deltag i konkurrencer, få gode idéer, opdateringer og meget mere..


helse: tema

TEMA

Ryggen

Rygsmerter

– DE SKAL ARBEJDES VÆK!

Ingen lidelse rammer danskerne mere end ryg- og nakkesmerter. Men selvom det kan være meget smertefuldt, er der noget at glæde sig over: Langt de fleste slipper af med smerterne igen, og jo mere aktiv du er, jo bedre er dine chancer. Af: Carsten G. Johansen / Foto: Shutterstock

H

vis du har ondt i ryggen, skal du måske undgå tunge løft i en periode. Men en anden ting kan gøre næsten lige så meget skade: Skanningsbilleder. Det lyder bizart, men der er rørende enighed hos to af landets største eksperter i lænderygsmerter, som Helse har talt med.  – Mange har set billeder af en diskusprolaps, som stikker ud mellem to ryghvirvler. Selvom sådanne billeder kan virke skræmmende, så kan det være helt normalt og faktisk kan skanningsbilledet se sådan ud, selv om du slet ikke har ondt. Andre gange ser man ingenting på billedet, selvom du kan have store smerter, siger praktiserende fysioterapeut Steffan Wittrup McPhee Christensen, der er lektor og forsker på Institut for Medicin og Sundhedsteknologi, Aalborg Universitet og Fysioterapiuddannelsen, UCN.   – Så faktisk kan det være uheldigt med sådanne skanningsbilleder, fordi de kan få dig til at blive nervøs for alle mulige typer fysisk aktivitet. Og i de fleste tilfælde er det at holde sig i ro ikke godt, når man har ondt i ryggen. 

14

Overlæge i neurokirurgi ved Aalborg Universitetshospital Morten Steiness er enig i, at skanningsbilleder kan gøre mere skade end gavn. – En skanning er et øjebliksbillede, som viser en tilstand, der kan være helt anderledes få dage senere. Det risikerer at låse patienten fast i en opfattelse af sin sygdom, som er helt forkert, siger han.  – Selvom mit job er at operere rygskader, ser jeg det som min fornemste opgave at undgå operation. Og jeg anbefaler, at du ikke bliver skannet, før du har haft rygsmerter i mere end 12 uger – på det tidspunkt har 90 pct. mærket så markant forbedring, at skanning er overflødig. 

Jo mere aktivitet, jo bedre for ryggen Men forstår eksperterne da slet ikke, hvor pinefuldt det kan være med smerter i ryg og lænd?   Naturligvis gør de det, og de har stor respekt for lidelsen, der er den mest udbredte i Danmark. Det antages, at ca. 9-10 pct. af befolkningen på ethvert givet tidspunkt har ondt i lænden. I løbet af ét år har ca. 40 pct.

ondt i lænden, og 20 pct. af alle sygedage skyldes rygsmerter. – Men under 1 pct. af patienter med ondt i ryggen fejler noget alvorligt. Hvis det er tilfældet, sætter vi ind med behandling så hurtigt, som det er muligt.   – For resten af tilfældene er den vigtigste besked, at du må foretage dig alt, hvad du kan. Jo mere aktiv du er, jo større er chancen for at slippe af med smerterne, siger Morten Steiness.   Han deltog i arbejdet med den seneste Nationale Kliniske Retningslinje for lænde-smerter/akut nervetryk i lænden, hvor han opsummerer de vigtigste budskaber på denne måde: Du må ikke bare lægge dig i seng, du skal være fysisk aktiv, og hvis du har brug for hjælp, skal du opsøge en fysioterapeut eller kiropraktor for råd om, hvilke øvelser der kan hjælpe dig. 

Under 1 pct. af patienter med ondt i ryggen fejler noget alvorligt.


helse: tema

53%

AF BEFOLKNINGEN HAR INDEN FOR DE SENESTE 14 DAGE HAFT EN FORM FOR SMERTER I RYG ELLER LÆND

Kan skanning koste dig erstatningen? Morten Steiness har foretaget mange rygoperationer på både offentlige sygehuse og privathospitaler. Men han gør i dag en stor indsats for at undgå operation.  – Jeg behandler bare patienter, som jeg selv ville behandles. Jeg vil ikke skæres i ryggen, med mindre det er nødvendigt, siger rygkirurgen.  Han har heller aldrig selv har fået skannet sin ryg. Det vil han ikke risikere.  – Jeg er tæt på de 50, og selvom jeg er tidligere elitesportsmand og løber et maratonløb i ny og næ, vil en skanning med noget nær garanti vise små skader og begyndende slidgigt i min rygsøjle. Selvom jeg aldrig har ondt.  – Hvis jeg så om 2 år kommer galt afsted med min ryg på skiferien, og jeg beder om erstatning hos forsikringsselskabet, kan de se på min tidligere skanning, at der allerede var tegn på skader dengang. Tror du, jeg får den fulde erstatning? Jeg vil hellere undvære de skanningsbilleder, som for det meste alligevel er overflødige, siger Morten Steiness. 

helse / april 2020

15


helse: tema

– Men jeg må konstatere, at selv blandt fagfolk er der et stort problem med uvidenhed. Så jeg er glad for denne anledning til at melde klart ud: Lad være med at bede din læge om en skanning eller bruge din sundhedsforsikring til at få en operation. Hop i løbeskoene eller tag på en cykeltur i stedet, siger rygkirurgen.

Træning og uddannelse dulmer smerterne Fysioterapeut Steffan Christensen lægger vægt på at fortælle sine patienter, at ryggen ikke er skrøbelig. Ryggen er skabt til at blive belastet, og den kan klare meget mere, end du tror.  – Det er vigtigt, at du ikke sætter lighedstegn mellem smerte og skade. Selvom du har smerter i ryggen, betyder det sjældent, at du ikke må bruge den. Du må gerne bøje dig forover, også hvis du har ondt. I nogle tilfælde kan det være fornuftigt ikke at belaste ryggen i de stillinger, hvor du har størst smerte. Men generelt er aktivitet altid til gavn for ryggen, forklarer han.  To ting er vigtigt, når det handler om smerter i ryg og lænd. Og de hænger tæt sammen.  Det ene er træning. Du skal finde nogle aktiviteter, som ikke forværrer smerterne. Gerne noget, som du godt kan lide at foretage dig: Hvis du elsker at svømme, er det god træning. Hvis du holder af at gå en tur, kan det ofte være lige så godt. Det afgørende er, at du kan fastholde motivationen til at blive ved.  Den anden ting kalder fysioterapeuten for uddannelse. Det dækker over, at du skal

16

App mod rygsmerter Morten Steiness rejste i sin ungdom meget i Asien, så han har et stort kendskab til det folkerige kontinent. Bl.a. er han klar over, at flere hundrede millioner lider af rygsmerter i Asien ligesom i Europa.  –­ I Østasien er det også blevet moderne at sende rygpatienter til skanning. Det er dyrt for dem, og det hjælper dem ikke spor, siger rygkirurgen.  Derfor har Morten Steiness i samarbejde med fysioterapeut Martin ­Melbye, en af Danmarks mest anerkendte rygspecialister, udviklet app’en Pocket Spine Doc. App’en kan med svar på 16 spørgsmål ­analysere dine rygsmerter og tilbyde et målrettet træningsprogram. Programmet koster 5 dollars.  – Det er træningsøvelser til et forløb på 3 måneder, og derefter er ni ud af ti patienter kureret. Vi skal ikke tjene store penge på det, men forhåbentlig kan vi hjælpe en hel masse mennesker, siger Morten Steiness.  Du kan se nærmere på Pocket Spine Doc ved at downloade den til din telefon via App Store eller Google Play.  

lære din ryg at kende. Du skal forstå, hvorfor det gør ondt, når det gør ondt – både ved træning og i dine almindelige, daglige aktiviteter. Hvor hurtigt går det over, og har du det bedre eller værre bagefter?   – Her kan fysioterapeuten være en god hjælp, fordi vi kan foreslå alternative øvelser og hjælpe med at forstå, hvor smerterne kommer fra. Ofte er det nemmere at leve med

smerter, når du forstår, hvorfor de er der, siger Steffan Christensen. Som eksempel henviser han til træningsmetoden GLA:D, som bruges af mennesker med osteoartrose (også kaldet slidgigt) i knæ og hofte. Tilstanden er kronisk, så træningen kan ikke fjerne de forandringer, der er på knoglerne, men det kan være med til at reducere smerterne markant. Mange af pa-


Hjemmeapparat mod smerter og gener

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Hot om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

B I O F R E E Z E® E F F E K T I V S M E R T E L I N D R I N G

Koldterapi til lindring af fysiske smerter |

k købstad

Jylland

SPAR TIL 36%

Gammel dagns

CE-mærket Medical Device

Ømme muskler ■ Overbelastede muskler ■ helt af i smukke i ryggen Her kan I slappeOndt og rolige omgivelser I har ikke langt til Østrigs største naturfænomener ■ Ledsmerter Salzburgerland ■

Your care |

Nyd en bjergrig og hyggelig ferie

2 overnatninger m. morgenbuffet 2 x aftensmad 1 velkomstdrink Gratis transfer til skilifter Gratis parkering og internet Ankomst: Indtil 01.11.14

208x140_kulør+lime_template.idml 1

SUPER PRIS

649,Miljøtillæg 2 Eur / døgn

699,Miljøtillæg 45

Ankomst: Søn

-Smerter et godti benene rejsetilbud ■ Forstrækninger Så billigt, at du ikke har råd til at blive hjemme ■ Forstuvninger Bo på elegant og atmosfærisk wellnesshotel ved Bükkös ■ Sportsskader floden og med udsigt til den ■

gamle bydel i den charmeren by Szentendre. Kultur og romantik ved Donau floden

|

Budapest

30 min. fra Budapest Bükkös Hotel & Spa 3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters menu/buffet 1 x velkomstdrink 1 x ansigts massage

GOD PRIS

1.049,-

Ankomst: Indtil 29.10.14 | Sæsontillæg fra kr. 44 / døgn

T: 8654 0058 info@yourcare.dk yourcare.dk

KØBES PÅ DIT LOKALE APOTEK ELLER NÆRMESTE HELSEKOSTFORRETNING · HENT OGSÅ HER EN GRATIS BIOFREEZE PRØVE 2019-427_Helse_Gigt_180x115 Biofreeze.indd 1

DKK / døgn

til dag - torsdag ind

Hotel Evianquelle

En helbredende og naturskøn ferie lige ved naturlig kilde møder jer syd for Bad Gastein. I det romantiske bjergrige område fyldt med vandfald og søer ligger det atmosfærefyldte Hotel Evianquelle

OP

Hotel Ringkøbin r 2 overnatninge t 2 x morgenbuffenu/buffet me ers ett 2 x 2-r mmehal* Adgang til svø * ess og bowling Adgang til fitn 19.12.14

11.12.2019 10.08

helse / april 2020

17


helse: tema

tienterne giver udtryk for en markant øget livskvalitet, selv om de stadig har ondt. Fordi træningen og den information, de har fået, er med til at skabe forståelse for, hvorfor smerterne er der, og at det er ok at bevæge sig.   – Fysisk er der ingen afgørende forskel på de fleste rygsmerter og osteoratrose. Der er den samme gevinst at hente.   – På vores klinik ser vi mange med ondt i ryggen eller nakken og en skanning, der viser osteoartrose eller slidgigt, som kommer helt af med deres smerter ved hjælp af træning og uddannelse i egne symptomer, fortæller Steffan Christensen.  

En skanning er et øjebliksbillede, som viser en tilstand, der kan være helt anderledes få dage senere. Morten Steiness, overlæge i neurokirurgi ved Aalborg Universitetshospital.

Fakta om rygsmerter Lænderygsmerter er den hyppigste lidelse blandt alle danskere.   Mere end halvdelen af befolkningen

53%

har inden for de seneste 14 dage været generet af en form for smerter i ryg eller lænd. På verdensplan vurderes det, at lænderygsmerter er den mest belastende lidelse, når man ser på antallet af år, patienten lever med funktionsnedsættelse.  Smerter i lænd og ryg er den hyppigste årsag til besøg hos egen læge i Danmark

10% af lægebesøg .

Skanning kan gøre dig handlingslammet Det lyder måske stadig lidt mærkeligt, at man ikke har nytte af en MR- eller CT-skanning. Teknologien giver jo mulighed for at tage et meget præcist billede af slid og sundhed i hvert enkelt led i r­ ygsøjlen.  Men problemet er, at billedet ikke viser det, vi tror. Hvis du fejler noget alvorligt (og husk: Det gør færre end 1 pct. af de mennesker, som henvender sig til lægen med rygsmerter), kan skanningen give værdifuld information til den efterfølgende behandling.   I de fleste tilfælde forvirrer billedet dog mere, end det gavner.  – I dag har forskningen erkendt, at lænderygsmerter skyldes mange forskellige faktorer, og det er ikke sikkert, vi nogensinde finder det præcise svar på, hvordan de spiller sammen. Skanningsbilleder fortæller kun noget om én faktor, og du kan ikke analysere det uden at sætte det i relation til det enkelte menneske med en grundig, klinisk undersøgelse, siger Steffan Christensen.  I hans erfaring kan skanningsbillederne blive ”et bevis” for, at ryggen er skadet, f.eks. som osteoartrose, og derfor kan det blive

18

Smerter i lænd og ryg er årsag til flest sygedage i Danmark

20% af alle sygedage.

Antallet af danskere med smerter i ryg og lænd er svagt stigende (i 2017: 15,7 pct.) – uagtet, at færre og færre har fysisk krævende arbejde. Lænderygsmerter koster årligt

1,8

milliarder kroner i behandling. Lænderygsmerter koster årligt

4,8

milliarder kroner pga tabt produktion (sygedage koster ca. 1,5 milliarder, førtidspension ca. 3,3 milliarder).  

det sværere for personen med smerter at tro på, at den bedste behandling er at gå i gang med træning. – Undersøgelser har vist, at patienter med rygsmerter tager mere medicin og er længere sygemeldt, når de har set skanningsbilleder af af deres ryg, ærgrer fysioterapeuten sig.  Han drager en parallel til, at rygproblemer tidligere var associeret til fysisk krævende arbejde. Der var en god logik i, at hårdt arbejde slider på ryggen.  – Rygforskerne troede i mange år, at alt det hårde arbejde var vigtigt. Men i dag, hvor færre end nogensinde har fysisk hårdt arbejde, lider en større andel end nogensinde af rygsmerter. Forskningen viser, at ensartet arbejdsstilling kan give rygsmerter. Det er variationen af dine bevægelser, som gør forskellen, hvis du skal forebygge lænderygsmerter, konstaterer Steffan Christensen. 

Klar kommunikation: Du må alt Verdens stærkeste mand hedder Eddie Hall. I 2016 løftede han 500 kg op til knæene og holdt vægtstangen i fem sekunder. Steffan Christensen kan godt lide at henvise sine patienter til at se Eddie Hall på YouTube.  – Du har hørt, at din ryg skal være ret, når du løfter. Hvor ved du det fra? Eddie Halls ryg er ikke ret, og han løfter mere end nogen andre – uden at tage skade af det, smiler fysioterapeuten.  Han bruger eksemplet til at demonstrere sin pointe om, at ryggen er stærk, og at den er skabt til at blive brugt. For hans allervigtigste budskab er, at du skal holde lænderygsmerter på afstand ved at være aktiv.  – Når jeg har klienter med rygsmerter, bruger jeg utroligt meget tid på at sikre, at de er med på budskabet om, at man ikke skal være bange for at bevæge sig.    Det er vigtigt at huske på, hvor udbredt rygsmerter er. Du kan næsten ikke undgå at blive ramt på et tidspunkt. Men uanset at smerterne kan være modbydelige, må du ikke glemme, at ryggen er stærk og har gode muligheder for at komme sig.   Rygkirurg Morten Steiness opsummerer sine anbefalinger på denne måde:  – På sin vis er du heldig, hvis det er rygsmerter, der plager dig. I modsætning til ­andre lidelser er det noget, der med stor sandsynlighed forbedrer sig igen. Og ekstra positivt: Du kan selv gøre noget aktivt for at hjælpe helbredelsen på vej.


Op til 12 timers lindring af smerter og betændelse Prøv Voltaren Forte gel med starcom dobbelt styrke

TIMER

Voltaren Forte (diclofenacdiethylamin), gel 23,2 mg/g. Anvendelse: Behandling af smerter, ømhed og hævelser i led og muskler pga. betændelse. Dosering: Voksne og børn på 14 år og derover: 2-4 g gel påsmøres huden 2 gange dagligt dér, hvor det gør ondt. Anvendelse i mere end 7 dage bør kun ske efter aftale med lægen. Forsigtighedsregler: Må ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstofferne eller anden medicin mod smerter (NSAIDs), i graviditetens tredje trimester eller til børn og unge under 14 år. Anvendelse på store hudområder over en længere periode bør kun ske i samråd med læge. Voltaren kan påvirke nyrerne. Astmalignende anfald kan udløses hos personer, der h ar eller har haft astma eller allergi. Samtidig anvendelse af andre NSAIDs kan øge risikoen for bivirkninger. Må kun anvendes på intakt og sund hud, og ikke i åbne sår eller på beskadigede hudområder. Bør ikke komme i kontakt med øjne eller slimhinder. Må ikke indtages. Er ikke beregnet til brug under tætsluttende forbinding. Indeholder propoylglycol, som kan give irritation af huden samt butylhydroxytoluen, som kan give lokalt hududslæt og irritation af øjne og slimhinder. Bivirkninger: Almindelige: Hududslæt, kløe, rødmen, svie af huden. Øvrige bivirkninger: Se indlægsseddel. Graviditet og amning: Må ikke anvendes i graviditetens tredje trimester. Bør ikke anvendes under graviditetens første og andet trimester samt under ammeperioden uden lægens anvisning. Kan påvirke chancen for at blive gravid. Pakninger: Se dagsaktuel pris på medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt vejledningen i indlægssedlen eller på pakken. GlaxoSmithKline Consumer Healthcare A/S, tlf: 802020 25 16 27. Trademarks helse / april 19 owned or licensed by GSK. ©2020 GSK or licensor. CHDK/CHVOLT/0006/20 21/01/2020


helse: tema

BEVÆG DIN RYG AF THOMAS PRETSCH fysioterapeut og indehaver af BetterMove – Natural Human Movement www.BetterMoveFys.dk

A

lt fra gamle vaner, skader og inaktivitet til psykologiske faktorer og kulturelle forhold kan skabe både nedsat kontrol og nedsat ­bevægelse af ryggen. Med nedenstående tilgang til ryggens bevægelser kan du efterforske, udforske og undersøge hvordan din ryg har det. Det kan f.eks. blive en aha-oplevelse at mærke, at du godt kan bevæge dig til den ene side, mens den anden side føles låst eller måske smertefuld. Og at smerter eller låsninger lige så stille kan mindskes eller opløses. Giv det tid! Brug øvelserne løbende igennem dagen. Prøv at udføre dem hver dag i 30 dage. Og mærk så forskellen.

TEMA Ryg

Disse øvelser er ikke den endegyldige løsning, men kan være et godt sted at starte for at lære sin ryg bedre at kende. Bevægelserne i de viste øvelser foregår i ét plan. Husk at ryggen kan mere end at bøje og strække, og der findes mange andre lignende øvelser som arbejder mere med evnen til at bøje til siden eller dreje kroppen. Hvis du får smerter under eller efter træningen, kan du forsøge at gøre bevægelserne lidt mindre eller holde dig lidt tættere på midtstillingen. Du kan også opsøge din fysioterapeut, der kan hjælpe dig med at analysere, om øvelsen skal justeres eller erstattes af en anden øvelse.

Hold ryggen smidig Katten Stå på alle fire. Forsøg at ­bevæge den nederste del af ryggen ved at vippe dit bækken fremad/nedad og bevæg så vidt muligt ét led ad gangen, indtil du har været hele ryggen igennem, og din ryg er helt svajet. Hold denne position, og start igen fra nederste led i lænden og bevæg dig ét led ad gangen op, indtil du krummer så meget i ryggen som du kan. Prøv at bruge dit åndedræt som hjælp i øvelsen.

Rul ned (Det er faktisk næsten umulilgt kun at bevæge ét led i ryggen ad gangen, men tanken og fokus på det vil åbne op for mere bevægelighed.)

20

Stå med en hoftebredde mellem fødderne, knæene let bøjede. Kig ned og rul ned led for led – start med de øverste nakkehvirvler. Forsæt på denne måde indtil du hænger med hovedet nedad og hele ryggen rundet. Slap HELT af, så hoved, skuldre og arme hænger løst. Bliv lidt i positionen, og rul så op igen - start fra de nederste lændehvirvler og arbejd dig op ét led ad gangen, til du er i startpositionen.


helse: tema

Bølgen / Spinal Waves Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Forsøg nu at skubbe næsen frem, derefter hagen, dernæst øverste del af brystbenet, nederste del af brystbenet, maven, navlen og til sidst skambenet. Nu er næsen langt tilbage. Gentag bevægelsen, så du laver en ’bølge’ ned igennem rygsøjlen - det opbygger kropskontrol, bevægelighed og styrke i de små led. I starten kan det være svært at få til at lykkes ­– måske skyldes det ­stivhed eller manglende evne til at koordinere bevægelserne. Hvis du mærker smerter, kan du gøre bevægelserne mindre, og herfra øge og opbygge størrelsen af bølgen.

Hold ryggen stabil Krydsbevægelser på alle fire Stå på alle fire. Mærk efter om du slapper af i kroppens muskler, så du ikke bruger mere kraft end nødvendigt. Før den ene hånd fremad langs underlaget og samtidigt det modsatte ben bagud langs underlaget, og træk dem langsomt tilbage, mens du fokuserer på at holde kropsstammen i samme position – med mindst mulig muskelkraft. Hvis du kan udføre bevægelsen med fuld kontrol og uden at spænde unødigt, kan du næste gang løfte arm og ben op fra underlaget (som på foto).

Kravl på knæene Herved trænes de stabiliserende muskler omkring rygsøjlen og kroppen, som du bl.a. skal bruge, når du går.

Forsøg nu at holde den samme position som under løft af arm og ben, men kravl samtidig fremad i et diagonalt mønster. Brug så få kræfter som muligt, men hold dig stabil ­ (undgå at ”tabe” kropsstammen). Vil du gøre øvelsen sværere, kan du kravle med knæene løftede, altså på hænder og fødder. ­Og/eller kravle baglæns.

Gå på trapper eller op på en taburet At gå, og ikke mindst at gå på trapper, involverer grundlæggende alle muskler omkring kroppen. Prøv at gå op og ned ad en trappe eller en taburet og tænk på de to ovenstående øvelser. Brug så lidt kraft som muligt, men hold kroppen stabil mens du bevæger dig så ubesværet som muligt. Mærk hvordan kroppen laver krydsbevægelser (som du har øvet i de foregående øvelser) – du bruger både ryg, mave, baller, ben og overkrop. Du kan gøre øvelsen sværere ved at gå på et højere trappetrin eller f.eks. tage en tung rygsæk på.

helse / april 2020

21


helse: klumme

KONSULTATION Corona Det sker sjældent, at vores verdensbillede forrykkes, at tiden står helt stille samtidig med, at vi selv rystes – heldigvis. Den onsdag aften, da statsminister Mette Frederiksen lukkede Danmark ned, er en sådan sjælden oplevelse. Siden er alvoren kun blevet tydeligere og er nu en del af hverdagen i alle danske hjem. Vi var ellers næsten blevet overbevist om, at vi kan alt. At det er os, der har kontrol. At alt kan udregnes, planlægges og tæmmes. Med teknologi, viden, indsigt og forsikringer. Vi var næsten blevet overbevist om, at vores egne behov stod foran fællesskabet, og at den stærkeste overlever. Nu er vi for alvor blevet mindet om, at livet er skrøbeligt, at vi er sårbare, og at den verden, vi er en del af, ikke kan kontrolleres. Hvad kan vi så, hvis vi alligevel ikke kan kontrollere de vigtigste ting i vores liv? Jeg sad i dag med Tove, der er 80 år i min konsultation. Inden hun kom, havde jeg ringet til hende i et forsøg på at klare det over telefonen. Hun var nødt til at komme. Derfor blev hun placeret i et særligt lokale, der var sprittet af, inden hun kom. Jeg sprittede hænderne af på vej ind i konsultationen og hilste på afstand. Hun smilede og sagde, at hun ikke ville give hånd for at passe på mig. Jeg gengældte hendes smil med et nik, og vi fik klaret undersøgelsen. Da vi var ved at være færdige med konsultationen, spurgte jeg, om hun var bekymret. Hun tænkte lidt og svarede så: Det er nu ikke min sygdom eller den der corona, jeg er mest bekymret for. Det er altså mine børnebørn, for deres forældre er lige blevet skilt, og jeg tror, de har brug for mig. Der blev stille lidt. Vi talte om, hvordan man kan være sammen på afstand, og hvordan den bedste måde at passe på andre på, nogle gange kan være at passe på sig selv først. Jeg kan ikke huske, hvornår vi i Danmark sidst har vundet noget, der er større siden EM i 92, altså noget, der er større end det, som Tove så fint illustrerede ved sin måde at tænke på. Hun har som så mange andre vist, hvad vi i Danmark er i stand til. Dialog, samarbejde, hjælpsomhed, samfundssind. Det gør stort indtryk og vidner om et land og en nation, man ikke skal dømme ude. Faktisk om et folk, man kan regne med. Når det handler om at løfte i flok, om at hjælpe og beskytte de svageste, har vi denne gang vist, at der

22

alligevel er noget særligt ved at være dansk – uanset hudfarve i øvrigt. Det kan godt være, at vi ikke vinder den næste slutrunde, men vi har vundet noget meget mere vigtigt denne gang. Selvrespekt og fine værdier, som har været danske værdier i generationer, og som vi næsten havde glemt. Selv om en virus som corona kunne gøre mig mere utryg og vidne om, at det er farligt derude, har det faktisk haft den modsatte effekt. Jeg er tryg. Ikke fordi jeg ved, hvad der kan komme, men fordi jeg ved, hvad vi kan og vil gøre sammen, når det er nødvendigt. Verdensbilledet forrykkede sig en smule, det blev i virkeligheden justeret. Vi har fået lov til at se lidt mere klart. Se, hvad der er vigtigt og mindre vigtigt. Vi er blevet mindet om, at det ikke er den stærkeste, der overlever ved at være sig selv nærmest, men at vi sammen er stærke ved at holde afstand og tage hensyn. Hensyn til fællesskabet og ­hensyn til de svageste.

Henrik Rasmussen Praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­sikring i almen praksis.

Jeg er tryg. Ikke fordi jeg ved, hvad der kan komme, men fordi jeg ved, hvad vi kan og vil gøre sammen, når det er nødvendigt.


helse: xxxx

raw organics

helse / april 2020

23


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

HUSK AT PASSE PÅ HINANDEN En af måderne vi kan gøre det på er at have ekstra ­fokus på håndhygiejne. Vask hænderne grundigt, ofte og som minimum når vi har: • Været ude at handle • Kommer hjem • Inden, der laves mad • Før måltider • Når man har nyst eller hostet – eller pillet næse... men husk at hoste og nyse i ærmet.

TRÆT? JERNMANGEL? Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

Når du har jernmangel, kan du blive træt og uop­ lagt, og det går ud over din hverdag. Jernmangel kan ramme alle. AminoJern Ferrochel er et eksem­ pel på et jerntilskud, der optages godt og skånsomt, og som kan tages af alle, også veganere, sportsfolk og gravide. Effekten er videnskabeligt undersøgt. Mere info: Fås i Matas og i helsekostbutikker. Læs mere og ­bestil en gratis og uforpligtende vareprøve på: www.aminojern.dk. Kundeservice: Tlf. 39 617 618.

Efter HVERT toiletbesøg. Et godt bud på et vaske­ middel er Nova TTO Sæbefri vask, der indeholder 4,99% Tea Tree Oil. Der er lavet flere studier med Tea Tree Oil, som bekræfter oliens antiseptiske egen­ skaber. Ligeledes er der publiceret studier, som ­bekræfter Nova TTO’s Sæbefri Vasks bakterie­ dræbende egenskaber. Brug håndsprit, hvis vask ikke er mulig. Fås i helsekostforretninger, MED24, novasel.dk  mere info på tlf.: 63 23 00 02.

Tørre fødder? Så kunne du prøve Bioselect fodcreme, som virker fugt­ givende, forfriskende og be­ roligende på trætte fødder. Denne naturlige creme fugter og plejer trætte ben samt tørre og sprukne fødder. Cremen er tilsat æterisk olie fra vinterbønneurt, som har antibakterielle og afslappen­ de egenskaber. Fås hos Helsam og Helsekost.

24

Vi må ikke glemme, at vi lige nu er i en skøn forårstid, selvom Corona-krisen nærmest overskygger alt. Her får du en håndfuld tip til at blive forårsklar.

FARVEL TIL URINVEJSBESVÆR For mange kvinder er urinvejsinfektion et ret almin­ deligt problem, men der er heldigvis flere ting, man kan gøre for at afhjælpe generne. F.eks. med Femistina, som er et innovativt kosttilskud mod urinvejsbesvær. Produktet indeholder den patente­ rede kombination af birkebladsekstrakt, der bi­ drager til sunde urinveje, melbærris, der støtter blærens normale funktion, samt berberin og D-mannose. Femistina har en tredobbelt funktion, der øger udskillelsen af bakterier via urinen, hindrer at bakterier sætter sig fast på slimhinden og ikke gemmer sig i cellerne. I Femistina Plus er der også tilsat forskolin. Tages som en 10-dages kur. Forhandles på apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk og MED24.dk.


Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

● Styrk din kropsholdning ● Få optimal cirkulation i hele kroppen ● Sid højt, få fri bevægelighed og mindre sædetryk

Kun med 2-delte justerbar sadelstole, får du en bedre kropsholdning.

salli.com / sallishop.com

krop_og_fysik_0618_ver3.indd 1

helse / april 2020

25

18.3.2020 13.56.10


helse: fokus

FOKUS

Smerter

Når man skal lære at leve med

SMERTER Sidste forår blev kroniske smerter anerkendt som en selvstændig diagnose. Det betyder, at smertepatienter fremover bør kunne udredes hurtigere. Samtidig vil den stigmatisering, mange smertepatienter har mødt, forhåbentlig aftage fremadrettet.   Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

H

ver femte voksne dansker. Så mange, antager man, går hver aften i seng med smerter, der er blevet kroniske. I nogle tilfælde har man en god formodning om, hvad smerterne skyldes - i andre er det svært at finde en umiddelbar forklaring. Mange smertepatienter har således ofte oplevet at måtte løbe fra ekspert til ekspert i det danske sundhedssystem i bestræbelserne på at finde ham eller hende, der kunne stille den diagnose, der dels kunne give dem en forklaring på smerterne og dels tilbyde en lindrende behandling.   Men i maj måned sidste år skete der noget skelsættende på området, som på sigt

26

gerne skulle forhindre, at smertepatienter vedbliver at være, hvad man kalder svingdørspatienter i sundhedsvæsenet. Efter mange års pres fra fagprofessionelle blev kroniske smerter nemlig anerkendt som en selvstændig sygdom i WHO’s sygdomskatalog, ICD11. Det betyder, at kroniske smerter ikke længere anses som værende symptomer på en underliggende sygdom.   Det faktum priser flere smerteeksperter sig lykkelige over. Blandt andre Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Smertecenter Syd og Center for Funktionelle Lidelse på Odense Universitetshospital. For udover at være en faglig anerkendelse af noget, hun og kollegaer har kæmpet hårdt

for, skulle det gerne på sigt gøre smertepatienters udredningsforløb kortere og mere smidige, end de ofte er i dag. – Det bliver nemmere at sige til folk, når de kommer her, at de nu er undersøgt tilstrækkeligt, og at vi ikke længere skal lede efter en sygdom, der giver dem smerter. Vi har ofte på smerteklinikken skullet agere bremseklods og forklare patienterne, at de smerter, de har haft i 18 år, formentlig aldrig forsvinder, fordi smerterne er selve sygdommen. Jeg tør godt sige, at patienterne, når de kommer her, oftest er uhensigtsmæssigt overudredt, siger hun.   Når smertepatienter tit har halset rundt i et hamsterhjul på jagt efter en diagnose, kan det


helse: fokus

være flere parter, der har sørget for at holde hjulet i gang. Det kan være patienterne selv, der stadig efter mange års søgen nægter at give op, men oftere oplever Gitte Handberg, at det er andre, der får patienterne til blive ved. – Når de kommer her, oplever jeg kun sjældent, at det er patienterne, der i årevis har ønsket at løbe efter en diagnose. Det kan være pårørende, der ikke kan forstå, at der ikke snart dukker en ’ordentlig’ ekspert op, som kan finde ud af, hvad smerterne skyldes. Men det kan også være kommuner, der bliver ved at sende borgere afsted, fordi de ikke mener, de er afklaret godt nok, og i nogle tilfælde er det den praktiserende læge eller en specialist, der ikke har formået at sige stop i tide, siger hun og understreger, at det er meget udmattende for pa-

tienterne at færdes rundt i systemet på den måde.    

Patienter uddannes i smerter Det er ikke kun eksperterne, der nu har fået et stærkere fundament at stå på, når de skal give patienter diagnosen ”kroniske smerter”. Med den nye diagnose vil patienterne fremover få lettere ved at forklare sig over for omgivelserne. Ikke sjældent er de blevet beskyldt for at være hypokondere eller for, at smerterne er et udtryk for psykiske problemer.   – Denne patientgruppe har ofte været udsat for en enorm stigmatisering, som er meget belastende for dem. Hos os er noget af det vigtigste at få givet dem en forståelse for, hvad deres sygdom handler om, og hvordan de bedst griber den an. Præcis, som hvis

DICTAMELIA 100% ØKOLOGISK – OGSÅ KALDET KRETA-SALVEN

A

TIFIE ER

ICS ET

O C SM O

TIFIE ER

BI

ET

ICS

D

C

BI

ECO

 Insektbid  Beskadigede neglerødder  Revnede brystvorter  Mindre forbrændinger  Tørre albuer

ECO

 Tørre og sprukne læber  Rifter og skrammer  Revnede hæle  Sprukne hænder  Røde barnenumser

D

C

Kender du én med:

O C SM O

XXX BC XXXX

Uden parabener, kunstige farvestoffer eller syntetisk parfume. DICTAMELIA er et gammelt hudplejemiddel fra Kreta baseret på økologisk Dictamo, økologisk olivenolie og økologisk bivoks. Det har været anvendt i flere tusinde år til at lindre og beskytte huden samt til rensning af sår og skrammer.

Læs mere om serien på beautyvita.dk Forhandles hos Helsam og helsekostbutikker

helse / april 2020

27


helse: fokus de led af diabetes. Vi arbejder bio-psyko-socialt, kalder man det, siger Gitte Handberg.   Når patienter på den måde ”uddannes” i deres sygdom, kaldes det på fagsprog psykoedukation, og det er den vigtigste behandling, man kan give patienterne. For i langt de fleste tilfælde kan smerterne ikke behandles. Det handler om at lære at leve med dem.   – Ved vores første møde siger vi til patienten, at vi nok ikke kan gøre så meget ved smerterne, men at vi kan gøre noget ved hele den lidelsespakke, som smerten ligger i. Vi illustrerer det gerne med et løg, hvor kernen af løget er smerten, og løgringene er de forskellige lidelseslag. Som at man bliver kortluntet, taber funktioner, taber indtægt og mister sit sociale liv. Det gode ved det billede er, at når man river i ringene, så svier det, og tårerne løber, men løget og dermed lidelserne bliver samtidig mindre, siger Gitte Handberg og understreger, at der findes solide data, som viser, at patienterne efter psykoedukation blandt andet sover bedre og opnår bedre livskvalitet.   

Svaret findes måske i epi-genetikken   I dag findes der ingen effektiv medicinsk behandling mod kroniske smerter. Almindelige smertestillende piller, som fås i håndkøb, hjælper ikke tilstrækkeligt og kan ikke bruges uden bivirkninger i længere tid. Stærkere smertestillende som morfin og andre lignende stoffer skal man undgå at bruge gennem længere tid, da de kan føre til afhængighed, og kræver, at man gradvist øger dosis, samtidig med at smerten faktisk gradvist bliver forstærket.    For at kunne afhjælpe smerterne medicinsk er der derfor brug for, at der udvikles

28

Ved vores første møde siger vi til patienten, at vi nok ikke kan gøre så meget ved smerterne, men at vi kan gøre noget ved hele den lidelsespakke, som smerten ligger i. Gitte Handberg, specialeansvarlig overlæge på Smertecenter Syd og Center for Funktionelle Lidelse på Odense Universitetshospital.

ny medicin. Noget, som forskere arbejder intensivt på. Men først skal de finde ud af, hvorfor nogle mennesker overhovedet rammes af kroniske smerter. Det findes der nemlig stadig ikke et svar på. Lars Arendt-Nielsen, der er professor ved Aalborg Universitet og præsident for Den Internationale smerteorganisation IASP, er en af dem, der i mange år har arbejdet for at løse gåden om de uforklarlige smerter. Og noget tyder på, at han sammen med kollegaer er kommet et skridt videre ved at se på såkaldte epi-genetiske ændringer.   Med epi-genetikken ved forskerne nu, at det ikke længere kun er menneskets egne gener, men også omgivelserne, som påvirker de gener, som er involveret i smerte. Mens selve arvemassen, altså vores DNA, ikke er til at ændre, har det vist sig, at selve genernes funktion kan ændres via miljøpåvirkninger. Disse funktionsændringer forårsaget af påvirkninger udefra som for eksempel stress, kost og opvækst har tillige vist sig at kunne gå i arv. Derfor har de miljøpåvirkninger, et enkelt

menneske udsættes for, ikke kun betydning for ham eller hende, men også for kommende generationer, antages det.  Epi-genetikken er et velkendt fænomen inden for kræftområdet, men er først de seneste år blevet opdaget inden for smerteområdet. – Den viden, vi nu har inden for epi-genetikken, betyder, at virksomheder nu er ved at udvikle midler, som kan nulstille de epi-genetiske forandringer, da dette forhåbentlig kan medvirke til at reducere smerter og samtidig sikre, at de ikke overføres til næste generation. Man har i dyreeksperimentelle studier vist, at visse epi-genetiske forandringer kan overføres til næste generation, siger Lars Arendt-Nielsen.    

Farvel til mistænkeliggørelse   At der nu arbejdes på at udvikle medicin til smerteramte, kan formentlig udover at spare patienter for smerter afhjælpe den stigmatisering, som mange af dem føler sig ramt af.     – Mennesker med kroniske og uforklarlige smerter er ofte blevet mødt med skepsis, da man ikke har en objektiv smertemåling på samme måde, som hvis man kunne tage en blodprøve. Smerter er en personlig oplevelse og som så altid patientens egen opfattelse. Det har blandt andet givet sig udtryk i, at området for såkaldt funktionelle smerter (uforklarlige lidelser red.) først for nylig er blevet tilkoblet somatikken. Indtil da hørte det til i psykiatrien, siger Lars Arendt-Nielsen. Han understreger, at det er en misforståelse og forældet antagelse, når nogen stadig tror, at fibromyalgi kun skyldes  psykisk lidelse. Der er mange aspekter i at være ramt af kroniske smerter.   – Smerter er en bio-psyko-social tilstand, hvor alle forhold spiller sammen. Men eksperterne kan i dag objektivt foretage målinger på patienter med fibromyalgi og har på mange måder vist, at patienters smertesystem er ændret og mere følsomt. Det er noget, der ses hos mange typer af kroniske smerter, og det viser, at smertesystemet generelt bliver mere følsomt, jo stærkere smerter man har, og jo længere tid man har dem. Fordi kroniske smerter er en bio-psyko-social tilstand, skal alle disse dimensioner også tages med i planlægningen af smertebehandling, og det er svært hos mange med kroniske smerter at adskille, hvad der er mest vigtigt. Men man ved, at mange patienter ligeledes lider af stress, angst og depression, siger Lars Arendt-Nielsen.   


helse: klumme

PSYKOLOGEN

Skriv til Jeanne på Helse’s facebook

Forebyg kronisk smerte Vidste du, at smerte aldrig er en objektiv størrelse, men altid afhænger af din subjektive oplevelse af den? Her spiller dine tanker en vigtig rolle. Hvis du eksempelvis får et akut smæld i ryggen, så ryger der nerveimpulser gennem rygsøjlen op til hjernen. Her bliver forskellige dele af hjernen aktiveret. Du mærker det sted i kroppen, hvor du har fået et smæld. Det er ret smart, for det får dig til at stoppe med at belaste din ryg yderligere og holde dig i ro.   Der sendes imidlertid også besked til områder i hjernen, der er forbundet med følelser og tanker. Det betyder, at de tanker og følelser, du har, er med til at påvirke din oplevelse af smerten. Du vil derfor opleve smerten som værre, hvis du er i trist humør, end hvis du er i godt humør.   Man ved fra forskning i placeboeffekter, at i det øjeblik folk med smerter tænker: ”Nu bliver det bedre. Det skal nok gå”, så frigives hormonet endorfin. Endorfiner er kroppens eget morfin. Og det virker på samme måde, som hvis man får morfin tilført medicinsk via en indsprøjtning eller i pilleform. Positive forventninger virker altså smertelindrende. Det er jo fuldstændig vildt og fantastisk.   Populært sagt har du en port i rygmarven, som enten kan åbne eller lukke for smertesignaler til hjernen. Ved at have positive tanker som: ”Det er gået over om nogle

dage,” kan du skubbe porten i og dermed hæmme smertesignalerne. Tænker du derimod: ”Åh nej, nu går det helt galt – jeg får kroniske rygproblemer, bliver sygemeldt og fyret og mister mit hus”, så forværres smerten.   Hvis du ligner mig bare en lille smule, har du erfaret, at det er svært at styre tankerne. En god strategi er at flytte opmærksomheden fra smerten. Vi mennesker kan nemlig kun være 100 procent opmærksomme på en ting ad gangen. Også selvom jeg nogle gange vil bilde min mand ind, at ”Mmm, jeg hører, hvad du siger” samtidig med, at jeg er ved at skrive Klumme til Helse. Ved at dele opmærksomheden fra smerten ud på noget mere behageligt kan smerteoplevelsen gøres mindre. Hvis du er typen, der elsker serier, så se et afsnit af din yndlings serie. Eller få besøg af gode venner.   Men husk, det handler ikke om at ignorere kroppens smertesignaler. Det er vigtigt at lytte til kroppen. Den akutte smerte har en vigtig funktion. Den skal få dig til at stoppe op. Men når du er stoppet med at grave i haven efter at have reageret på smerten, så handler det om at sætte ind med de positive tiltag, så smerten ikke får greb i dig.   

Jeanne Fløe I Helse, kan du møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål ­eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående ­mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der ­berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-­ tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret ­psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk ­Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står Jeanne Fløe bag klinikken, Psykologen på Bryggen - på Islands Brygge i København.

Endorfiner er kroppens eget morfin. Og det virker på samme måde, som hvis man får morfin tilført medicinsk via en indsprøjtning eller i pilleform. Positive forventninger virker altså smertelindrende. Det er jo fuldstændig vildt og fantastisk.  

helse / april 2020

29


? ?

? ?

helse: fokus

FOKUS

??

Svaret på mysteriet om uforklarlige smerter ligger måske i vores immunsystem

Smerter

Der findes to slags smerter. De akutte, som når man slår lilletåen ind i et stoleben og de neuropatiske, som kan opstå af mange grunde, men hvor man ikke med sikkerhed kender årsagen. De neuropatiske er de svære at behandle, siger forsker Sara Elgaard Jager. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock

H

vis du har været så uheldig at komme til at lægge hånden på en varm kogeplade, mærker du en smerte, som straks får dig til at fjerne hånden. Det sker som en ren refleks, og de smerter, der opstår som følge af brandskaden, er en besked fra hjernen om, at vi skal passe på vores hånd. Den slags smerter kaldes for akutte smerter. 

Nervesystem i stykker Der findes tillige en anden form for smerter. Disse kaldes neuropatiske smerter og kan opstå på forskellig vis. Det kan blandt andet være, hvis man helt konkret smadrer nogle nervebaner et sted i kroppen ved en ulykke. Men de kan også opstå som følge af slitage efter mange års hårdt arbejde. Endelig kan de opstå, uden man kender den bagvedliggende årsag. Fælles for neuropatiske smerter er, at noget i nervesystemet er gået i stykker.  

tids brug, er det ikke en hensigtsmæssig vej at gå ad i længden.  Der er derfor brug for udvikling af ny medicin, som kan hjælpe de mange mennesker, der hver dag slås med smerter. Men for at kunne udvikle medicinen, er det nødvendigt at blive klogere på, hvad det egentlig er der sker i kroppen, når den gør ondt. En af dem, der er i gang med at undersøge dette nærmere er Sara Elgaard Jager, postdoc på King’s College i London.   Hun forsker netop nu i, hvilken rolle såkaldte hjælpeceller spiller i forhold til udviklingen af smerter. Tesen er, at de spiller en afgørende rolle. – Vores nervesystem består af nogle superspecialiserede nerveceller, som har nogle hjælpeceller omkring sig. Lidt ligesom de bedste cykelryttere i Tour de France har nogle hjælperyttere, der skal støtte dem i at klare sig endnu bedre. Vi har en formodning om,

Hjælpeceller er måske skurken Problemet med neuropatiske smerter er, at det sjældent hjælper tilstrækkeligt at indtage nogle af de smertestillende præparater, man kan købe i håndkøb. For en kortere periode ved meget stærke smerter kan man have gavn af morfinlignende medicin, men da denne er stærkt afhængighedsskabende og har skadelige bivirkninger ved længere

Vi har en formodning om, at hjælpecellerne spiller en rolle, når man rammes af smerter. Sara Elgaard Jager, postdoc på King’s College i London.  

  30

at hjælpecellerne spiller en rolle, når man rammes af smerter. Et af mine forskningsresultater viser, at når nerveceller skades, så begynder hjælpecellerne at tiltrække celler fra vores immunsystem. Og celler fra immunsystemet er som regel indblandet ved akutte smerter. Derfor har vi grund til at tro, at de også kan være involveret i de neuropatiske smerters opståen, forklarer hun. Sara Elgaard Jager håber, at hendes forskning på sigt kan være medvirkende til, at der udvikles medicin målrettet neuropatiske smerter. Men hun understreger, at der stadig er et stykke vej at gå.   – Nu er jeg i gang med at udvikle nogle metoder til, hvordan vi kan se endnu mere i nervesystemet. Og den metode, jeg ser på netop nu, kan bruges til at se, om forskellige behandlinger vil gå ind og påvirke hjælpecellerne. Dem, som vi mistænker for at være medvirkende til at forårsage smerterne, siger hun. 


Annonce

Hurtig lindring med Treo Hindbær Danmarks mest solgte håndkøbs­lægemiddel mod migræne giver også hurtig l­indring af hovedpine og andre smerter som tandpine, ­menstruationssmerter samt led- og muskelsmerter. Nu kan du få Treo med ny og frisk smag af hindbær.

Hovedpine er en af de ting, som virkelig kan ødelægge din dag. Derfor skal vi være glade for, at hovedpinetabletterne er opfundet. En Treo-tablet i et halvt glas vand, den velkendte brusen, en kort ventetid. Og derefter kan du komme videre med dagens gøremål. Det er der heldigvis ikke noget nyt i. Hvad der til gengæld er nyt, er smagen af hindbær i Treos smertestillende bruse­ tabletter. Den friske smag af hindbær ændrer naturligvis ikke på virkningen – Treo Hindbær giver lige så hurtig og effektiv smertelindring som Treo Original og Treo Citrus. Den korte vej til lindring Rigtig mange mennesker, som er plaget af smerter i deres hverdag, er glade for Treos lindrende egenskaber. De fleste kender effekten over for en hovedpine, men Treo hjælper også dagligt mange mennesker med f.eks. tandpine, feber og menstruationssmerter. Og hvis du er en af de mange danskere med led- eller muskelsmerter, kan Treo tage toppen af smerten, så du kan gå en runde på golf­ banen eller en tur langs stranden.

Treo har en smertestillende, febernedsættende og antiinflammatorisk ­effekt – og så virker den allerede inden for 30 minutter. Treo virker mod migræne For mere end 600.000 danskere spiller migræne en ubehagelig hovedrolle i livet. Så mange lider nemlig af den kroniske hovedpinelidelse, som ofte kan vare i flere dage. Når migrænen først har ramt, er det svært at opretholde en almindelig hverdag. Treo kan dog lindre smerten. Opløsningen i vand sikrer en hurtigere optagelse i kroppen, og indholdet af ­caffein forstærker effekten af det smerte­stillende middel acetylsalicylsyre. Caffein har også en anden virkning. Det trækker nemlig de udvidede blodkar i hjernen sammen – og det er netop de udvidede blodkar, der kan medføre den pulserende og intense smerte, som ­kendetegner migræne. Med sin karakteristiske brusen i ­glasset skaber Treo en forventning om snarlig lindring – og fremover også med frisk smag af hindbær.

www.treo.dk

Pligttekst se side 33


helse: fokus

FOKUS

Smerter

”Jeg sørger for at gøre ting, der gør mig glad, selvom de koster i den anden ende” Fire diskusprolapser, psoriasisgigt og følger fra et piskesmæld. Jeanette Wibrand lever et liv med konstante smerter. Men selvom der er nedture, og hendes kræfter er begrænsede, har hun besluttet, at det er de gode dage, der tæller. Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Shutterstock, Privat

D

a Jeanette Wibrand for nogle år siden gik i behandling på en smerteklinik, lærte hun at dele sine dage op i skeer. Hun fik at vide, at hun skulle forestille sig, at hun hver dag har 10 skeer til rådighed. Skeerne fylder hun op med dagens gøremål, og når der ikke er flere skeer tilbage at gøre godt med, er det ensbetydende med, at hun ikke har flere kræfter at gøre godt med den dag.   Det kan for eksempel være, at hun bruger én ske på at stå op og komme i bad. To skeer på at lave morgenmad og spise. Og atter en ske, hvis hun kører sine børn i skole. På den måde bliver det meget konkret, hvad hun som smertepatient rent realistisk har kræfter til at gennemføre i løbet af en dag.   – Hvor andre måske kun bruger ’én ske’ på både at stå op, gå i bad, lave morgenmad og rydde op, bruger jeg to eller tre. Det betyder også, at jeg ikke har så mange skeer tilbage at gøre godt med resten af dagen. Nogle gange kan jeg også spare en ekstra ske op, hvis jeg får lagt en lur ind i løbet af dagen. Og andre dage kan jeg komme til at bruge 12 skeer, hvis vi for eksempel har gæster. Så ved jeg godt, at jeg betaler pri-

32

sen dagen efter. Så er der kun otte skeer at bruge af, siger Jeanette Wibrand.   Den 49-årige kvinde fra Fredericia måtte i 2009 stoppe med at arbejde som social- og sundhedsassistent, fordi hun ikke længere kunne holde til det efter at have fået to diskusprolapser indenfor blot et års tid. Inden da havde hun i en årrække været plaget af stærke rygsmerter.  

Piskesmæld oveni Hun fik tilkendt revalidering og begyndte at uddanne sig til socialrådgiver. Men da hun manglede blot et halvt år af uddannelsen, var hun impliceret i en bilulykke og pådrog sig et såkaldt piskesmæld. Siden da har hun lidt af voldsom migræne, der lægger hende ned seks til otte gange om måneden i nogle gange flere dage ad gangen, ligesom hun døjer med koncentrationsbesvær og hurtigt bliver stresset.   Det lykkedes med mentorhjælp Jeanette Wibrand at blive færdig som socialrådgiver. Men hun er så plaget af smerter og følger deraf i dag, at hun kun kan arbejde tre timer om ugen, og det er ikke muligt at finde et socialrådgiverjob, der matcher så lavt et timetal. Derfor arbejder hun i en butik tre timer hver uge.  


helse: fokus

– Jeg har holdt meget fast i, at jeg vil arbejde den smule, jeg kan. Men jeg kan godt se nu, at bare de tre timer er meget svære for mig at gennemføre. Dagen efter kan jeg absolut ingenting, siger hun.    

Mindfulness hjælper   Gennem sit efterhånden lange sygdomsforløb har Jeanette Wibrand prøvet stort set alt, hvad der findes af behandlinger, som måske kunne tænkes at dæmpe hendes smerter. Men intet har hjulpet for alvor. Og i 2019 stødte endnu en sygdom til, da hun fik konstateret psoriasisgigt. Sygdommen giver hende store gener i den ene side af kroppen, og hun injicerer hver søndag sig selv med medicin, der skal dæmpe symptomerne.   – Det har da været belastende at skulle igennem alle de undersøgelser for at finde ud af, hvad der var i vejen. Særligt da jeg begyndte at besvime med jævne mellemrum efter bilulykken. Jeg blev undersøgt for alt muligt; epilepsi og hjerneskade blandt andet. Men til sidst fandt de ud af, at jeg simpelthen besvimede, når smerterne blev for voldsomme, siger hun. Det har haft store konsekvenser for både Jeanette Wibrand og hendes familie, der tæller mand og fem børn, hvoraf de ældste nu er flyttet hjemmefra. Blandt andet har de solgt deres hus og er flyttet ind til byen i en Helse lejlighed, hvor der ikke er så langt, når der skal handles ind.   – Vi har indrettet os efter, at det er sådan det er. Jeg støvsuger ikke og vasker heller ikke gulv. Det gør min mand. Og når jeg går

Det er noget med at lære at sige ’pyt’ og ud til højre med det, som jeg ikke har en chance for at ændre. ned og handler, så går jeg med min lille vogn, hvor jeg kan have varer i. I starten syntes mine børn, at det var pinligt, men sådan er det bare, og i dag kører de den tit for mig, fordi de ikke synes, jeg skal slæbe, siger hun.   Der kan være dage, hvor Jeanette Wibrand for en stund mister humøret og synes, det hele er træls. Især kan hun godt få dårlig samvittighed, når hun skal bede sin børn komme hjem og hjælpe med at lave mad, fordi kræfterne ikke er til det, og hendes mand ikke kan nå hjem fra arbejde. Men oftest lykkes det hende at bevare optimismen og se det positive ved livet.   – Det er selvfølgelig noget, jeg har lært hen ad vejen, og det er lettere sagt end gjort. Jeg har gået i flere mindfulness-forløb blandt andet, som har været rigtig godt for mig. Det er noget med at lære at sige ’pyt’ og ud til højre med det, som jeg ikke har en chance for at ændre. Og så sørger jeg også for at gøre nogle ting, som gør mig glad, selvom jeg ved, de koster i den anden ende. Det kan være at gå på café med en veninde eller have gæster, som betyder, at jeg næste dag ikke kan ret meget, siger hun.    

Koster venskaber   Det har kostet Jeanette Wibrand flere venskaber at blive syg. Det er ikke alle, der kan leve med, at hun flere gange i træk må melde afbud til en aftale, fordi de tilfældigvis rammer sammen med dage, hvor smerterne er for kraftige, og kræfterne for små.   – Det er det svære ved at have en sygdom, som man ikke kan se. Jeg er også ude for at folk siger, at de har set mig i byen i går, hvor jeg bare ’så så godt ud’, og så kan de ikke forstå, hvordan jeg dagen efter kan have det så dårligt, at jeg ingenting kan, siger hun.   Heldigvis er der også stødt nye venskaber til, som sammen med familien og de venner, der holder ved, tæller positivt i hendes liv.   – Jeg har fundet et super sammenhold på @kroniskeinfluencers først på Instagram og nu også på Facebook. Her bliver der arrangeret gåture, cafébesøg og en kronikerfest en gang om året. Her deltager jeg i alt det, jeg kan og formår, siger Jeanette Wibrand.   

Treo®, Treo Citrus® og Treo Hindbær® 500 mg acetylsalicylsyre og 50 mg caffein brusetabletter Virkning: Mod migræne samt svage smerter Advarsler og forsigtighedsregler: Tag ikke Treo, hvis du er overfølsom over for indholdsstofferne, tidligere har fået allergiske symptomer eller astma ved brug af smertestillende medicin, har mavesår, tendens til blødning, svært nedsat lever- eller nyrefunktion eller dårligt hjerte. Over 65-årige skal undgå langvarig brug af acetylsalicylsyre grundet risiko for mave-tarm-blødninger. Brug af hovedpinetabletter i mere end 10 dage om måneden i mere end 3 måneder kan gøre din hovedpine værre og hyppigere. Treo, Treo Citrus og Treo Hindbær har højt indhold af natrium. Treo Citrus og Treo Hindbær indeholder sojalecithin (E322) og glukose. Treo Hindbær indeholder sorbitol. Graviditet: Tag ikke Treo i de sidste 3 måneder før forventet fødsel. Tag kun Treo i de første 6 måneder efter aftale med lægen. Bivirkninger: Almindelige: hurtig puls, øget blødningstendens, rysten, søvnløshed, uro, mave-/tarmgener som fx blødning, kvalme, opkastning, diarré, halsbrand. Ikke almindelige: mave-/tarmsår, overfølsomhedsreaktioner (nældefeber, snue). Sjældne: Vejrtrækningsbesvær og astmalignende anfald. Forstyrrelser i nyrefunktionen. Ikke kendt frekvens: Reyes syndrom hos børn. Dosering: Voksne: 1-2 brusetabletter opløst i vand 1-4 gange daglig. Børn: Bør ikke bruges af børn under 15 år uden lægens anvisning og må ikke bruges af børn og unge med feber. Pakninger: 10 stk. ikke apoteksforbeholdt og 20 stk. apoteksforbeholdt. Må ikke udleveres til personer under 18 år. Læs indlægssedlen grundigt inden brug. 11/2019. Mylan Denmark ApS, 2750 Ballerup, tlf. 28116932, info.dk@mylan.com

helse / april 2020

33


helse: fodterapeuterne

FOKUS

Skru ned for fodsmerter

Smerter

For at kunne blive fodsmerter kvit, er du nødt til at finde ud af, hvorfor du har ondt. Af: Tina Rønhøj/kommunikationskonsulent i Danske Fodterapeuter / Foto: Shutterstock

30

procent af os har haft ondt i fødderne inden for den sidste måned. Det viser en undersøgelse af FDB Analyse. Og det påvirker livskvaliteten. Det ved mennesker, som har prøvet at have ondt i fødderne. Det kan betyde, at man er nødt til at skære ned på gåture, dyrke mindre sport og måske helt ændre transportvaner for at få det til at hænge sammen. Heldigvis kan der være råd for smerterne, hvis du finder ud af, hvad der er galt med dine fødder.

Årsager til smerter Smerter i fødderne kan blandt andet opstå, hvis du f.eks. har plat- eller hulfødder. Fødder, der lider under disse fejlstillinger, kan ofte ikke fungere efter

34

hensigten, og det kan give dig smerter i selve foden, men også længere oppe i kroppen. Det kan også gøre ondt at gå på en vorte, hård hud eller en ligtorn, der sidder et sted, som generer, når du træder ned på foden. Lige så vel som hælsporer, knyster, hammertæer og betændelse i senerne kan gøre ondt og spænde ben for dig i hverdagen. Sygdomme såsom gigt og diabetes er også store syndere, når det kommer til fodsmerter.

Indlæg, sko og øvelser Heldigvis er der meget, du kan gøre for at skrue ned for smerten og op for aktiviteten. Det første, du skal gøre, er at finde ud af, hvorfor du har ondt. For hovedårsagen afhænger af, hvilken vej hjælpen skal komme fra. Har du fejlstillinger såsom platfod eller nedsunken forfod, kan smertelindringen ligge i et par indlæg, der designes specielt til dig. Og har du gener fra hård hud, vorter eller ligtorne, skal de i første omgang beskæres af en fodterapeut, der kan vurdere, om du bør få indlæg eller såkaldte aflastninger for at forebygge, at du står med samme smerter igen om kort tid. Har du ondt på grund af sygdomme, skal du i første omgang i behandling via din læge.

Start hos fodterapeuten Fodøvelser og sko, der støtter dine fødder optimalt, kan også være en vej ud af smerten. Det vigtigste er at finde den kombination af hjælp, som du har brug for, og det kan du være nødt til at søge faglig rådgivning til. Når det gælder fødder, er statsautoriserede fodterapeuter et godt sted at starte. De ser tusindvis af fødder hvert år og ved også, hvem du skal henvises til, hvis du har brug for en kombination af faglige kompetencer for at kunne skrue ned for volumen af fodsmerter.


Contour Design Inc. blev grundlagt i Windham i new Hampshire i USA i 1995. Siden lanceringen af vores første ergonomiske mus har vi været markedsledende inden for ergonomiske mus. Vores prisbelønnede mus – RollerMouse Red – er resultatet af mange års målrettet forskning, udvikling og design. Vi har gennem årene formået at flytte opfattelsen af ergonomiske mus som et redskab for de få, til et redskab for alle, der ønsker at forebygge skader som følge af arbejdet foran computeren. Prøv vores produkter gratis i 14 dage og oplev alle fordelene ved en ergonomisk mus.

contourdesign .dk/ proev-gratis

HAR DU KOL? og har du inden for de sidste 12 måneder haft mindst 2 behandlingskrævende forværringer

Så kan du muligvis deltage i forsøget. For at kunne indgå i forsøget kræves det derudover blandt andet: • At du er 40 år eller derover. • At du har daglige symptomer – som for ex. åndenød og hoste • At du er eller har været ryger Hvis du kan sige ja til alle punkterne , så er forsøget måske noget for dig. Formål med forsøget: Forsøget er et internationalt klinisk forsøg og formålet er, at undersøge effekten og sikkerheden af en ny form for behandling – biologisk medicin. Der undersøges blandt andet, om forsøgs­

Sundhedsvidenskabeligt lægemiddelforsøg med ny biologisk medicin til patienter med KOL og hyppige KOL forværringer.

medicinen kan mindske antallet af forværringer i KOL. Forsøgsmedicinen gives som injektion og lægges oveni din vanlige medicin. Forsøget strækker sig over 1­3 år og du skal komme til undersøgelser i klinikken ca. 20 gange i løbet af forsøgsperioden. (Der gives kørselskompensation efter statens takster til transport) Forsøget er godkendt af Den Videnskabs­ etiske Komité (journal nr.: H­19044291) og Lægemiddelstyrelsen (journal nr.: 2019­001363­67), og er sponsoreret af medicinalfirmaet AstraZeneca AB.

Hvis du er interesseret i at høre mere om dette forsøg, er du velkommen til at kontakte os. Hvidovre Hospital: Maria Heidemann, 3862 2177, maria.heidemann@regionh.dk. Vejle Sygehus: Lise Christensen, 7940 9055. Ålborg Universitetshospital: Lillian Lundberg, 9766 4765, lisks@rn.dk Bispebjerg Hospital: Pia Høiagaard, 3091 4763, pia.lindberg.hadsund@regionh.dk Aarhus Universitetshospital: Jytte Møller Kjemtrup,7846 2106, jyttkjem@rm.dk Odense Universitetshospital: Maibritt Christensen, 2136 1483, maibritt.r.christensen@rsyd.dk Sjællands Universitetshospital, Roskilde: Peter Hammerslev, 2332 8126, phm@regionsjaelland.dk

helse / april 2020

35


helse: fokus

FOKUS

Smerter

CANNABIS: Mirakelmiddel eller middelmådig medicin?

Forsøgsordningen med medicinsk cannabis har løbet i to af sine oprindeligt fire år, men på trods af friere rammer til at udskrive medicinen, er en del læger stadig tilbageholdende. Spørgsmålet er selvfølgelig, om der er grund til bekymring? Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

Naturlige alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk  – hvor du også kan søge på artikler om cannabis som medicin og hamp som fødevare, og finde kilderne brugt til denne artikel.

36

M

edicinsk cannabis er et omdiskuteret emne. På den ene side er der dem, som mener, at cannabisprodukterne er gavnlige og smertelindrende, mens der på den anden side er dem, som mener, at de i bedste fald er virkningsløse og i værste fald farlige. Når der kan være to så klare lejre, skyldes det flere ting. For det første kan det hænge sammen med de billeder, som skabes i hovedet, når man siger cannabis. For det andet kan det hænge sammen med de meget modsatrettede forskningsresultater. Selvom man har undersøgt effekterne af medicinsk cannabis som smer-

telindrende middel mod en lang række lidelser over mange år, er der nemlig ikke nogen entydig konklusion på, om medicinen er god eller skidt. Nogle resultater peger i retning af en smertelindrende effekt på op til halvtreds procent ved nogle typer af smerter, mens andre finder, at placebo virker ligeså godt, og har færre bivirkninger. Årsagerne til den store forskel kan være mange. I en analyse peger man blandt andet på, at interesser i resultaterne kan mudre forskningen, mens udvælgelsen af forsøgsdeltagere også spiller en rolle. Slutteligt blander en del forskning flere typer af smerter sammen. Men kort sagt, så er der tvivl om emnet. Og den tvivl lader ikke til at være blevet mindre i de senere år. For på trods af, at det nu er godt og vel to år siden, at forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft herhjemme, spiller overbevisninger stadig en stor rolle, når det kommer til at få udskrevet medicinen.


helse: fokus Færre smerter og bedre søvn Forsøgsordningen går i sin enkelthed ud på, at læger kan udskrive cannabisprodukter til udvalgte patienter, selvom produktet ikke er et godkendt lægemiddel. Ifølge Lægemiddelstyrelsens egen hjemmeside, er det relevant for en læge at overveje cannabis til patienter, som har spasmer på grund af multipel sklerose eller rygmarvsskader, har kvalme af kemoterapi eller smerter grundet sygdom i hjerne, rygmarv eller nerver. Man har valgt netop disse grupper ud fra vurderinger af relevante videnskabelige undersøgelser. Dermed medgiver man fra myndighederne, at der i hvert fald i nogle sygdomstilfælde, kan være relevante årsager til at medicinere med cannabis. På trods af det, er det stadig op til den enkelte læge, om vedkommende vil udskrive en recept på et cannabispræparat, hvilket de egentlig også kan gøre til patienter med smerter, der ligger udenfor anbefalingerne. Men lægerne er tilbageholdende med receptblokken. En undersøgelse foretaget af Danske Patienter i samarbejde med syv patientorganisationer viser nemlig, at fire ud af fem cannabisbrugere, køber produktet udenom lægen. Det skyldes blandt andet, at en tredjedel af dem, der har taget emnet op med deres praktiserende læge, oplevede, at lægen slet ikke var åben for at tale om cannabis som medicin, og at 47 procent af dem, der selvmedicinerer med cannabis, blev nægtet en recept. Undersøgelsen viser derudover også, at 54 procent af cannabisbrugere oplever, at det lindrer deres smerter, 44 procent, at det har givet en bedre søvn, og at 40 procent har følt sig mere afslappede i kroppen. Til spørgsmålet om bivirkninger svarer 65 procent, at de ingen bivirkninger har oplevet, mens 10 procent har lidt af mundtørhed, 8 procent af andre negative effekter, 5 procent af øget træthed og 4 procent af eufori.

Patientforeninger er fortalere for nemmere adgang De videnskabelige studier stikker stadig i forskellige retninger, og indtil videre har forsøgsordningen herhjemme ikke givet os et mere solidt evidensbaseret fundament at stå på. Det kan dog være, at det kommer senere på foråret, hvor der i hvert fald er lagt op til, at resultater fra studier, der blev igangsat med forsøgsordningen, skal afsløres. Hvad, der dog er blevet tydeligt i løbet af de senere år, er, at hvis medicinsk cannabis skal erklæres inde eller ude, kræver det flere gode undersøgelser og bedre retningslinjer til de læger, som skal udskrive medicinen. Det er også tydeligt, at hvis man spørger brugerne, så er de positive effekter langt større end de negative. Derfor mener store patientforeninger som Kræftens Bekæmpelse og Gigforeningen også, at deres medlemmer skal have bedre mulighed for at få udskrevet medicinsk cannabis af deres læge, så de undgår at kriminalisere sig selv, og er sikret bedre kontrol med de produkter, de får. Sundhedsminister Magnus Heunicke anerkender, at der har været opstartsvanskeligheder i forbindelse med forsøgsordningen, og at der er huller, der skal lappes, før den fungerer efter hensigten. Derfor udtaler han også til Sundhedspolitisk Tidsskrift, at han er åben overfor at forlænge forsøgsordningen. Om medicinsk cannabis er et mirakelmiddel eller middelmådig medicin er svært at sætte facit under. Men for de mennesker, der oplever en lindring af deres kroniske smerter, er der vist ikke megen tvivl.

Perskindol Active Gel En let gel, som hurtigt absorberes af huden uden at fedte. Sammensætningen af æteriske olier giver hurtig hjælp hvis man har ondt i muskler og led. Mentol virker omgående kølende. Fyrretræ og rosmarin øger blodgennemstrømningen, hvilket mindsker risikoen for irritation og ømhed omkring musklerne. Smitter ikke af på tøjet. Kan med fordel anvendes flere gange dagligt. Forhandles hos Matas, Helsekostforretninger, Helsam, Apoteker og webshops.

www.novasel.dk eller tlf. 6323 0002

Varmepuder mod spændinger og ømhed i kroppen – opvarmning i mikro- eller bageovn Indeholder rapsfrø som er meget olieholdige og er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt som kan opvarmes igen og igen. Fås i tre varianter • En krave specielt udformet til nakken • En aflang pude 17 x 50 cm - som kan bruges over hele kroppen . • En pude som måler 17 x 30 cm som er let at medbringe på arbejde eller ferie. Puderne er bløde og lette at arbejde med og betræk kan vaskes ved 40 grader. Køb puderne hos Matas eller på Matas-shoppen.

www.sipacare.dk tlf. 70 27 00 32

helse / april 2020

37


helse: opskrifter

38


helse: opskrifter

vejen til plantebaseret livsstil H

ar du et ønske om at leve vegansk men savner inspiration og vejledning, så er den nye bog, Vegansk Grundkøkken af

Johanne Mosgaard en god vejviser til en moderne, plantebaseret livsstil. Bogen indeholder mere end 140 opskrifter samt madplaner til alle fire årstider - og er både til dem, der øn-

SPINATPANDEKAGER MED BUTTER BEAN-HUMMUS OG SYLTEDE RØDLØG Grønne fuldkornspandekager med en sprød salat, butter bean-hummus med paprika og syltede rødløg. Ikke nok med at retten er virkelig farverig, så smager de lækre pandekager skønt og mætter godt. Fyldet kan selvfølgelig varieres, alt efter hvad du lige er i humør til. Til ca. 8 pandekager DET SKAL DU BRUGE • 300 g grahamsmel • 100 g hvedemel • 1 tsk bagepulver • ½ tsk urtesalt • 1 tsk rosmarian • 100 g spinat • 5½ dl vand • olivenolie til stegning FYLD • Ærtesalat • Butter bean-hummus med paprika • Syltede rødløg  

SÅDAN GØR DU Bland alle de tørre ingredienser sammen i en skål. Blend vand og spinat sammen til en ensartet grøn juice og pisk det sammen med de tørre ingredienser til en ensartet dej. Lad pandekagedejen trække i 15 minutter, til dejen samler sig, så pandekagerne ikke går i stykker under bagningen. Varm en smule olie op på en pande, gerne slip let-, og steg pandekagerne i et par minutter på hver side ved middelhøj varme. Server med butter bean-hummus, ærtesalat og syltede rødløg.

sker at gå hele vejen og dem, der indimellem bare gerne vil indføre et par kødfrie dage eller ikke tåler mælk og/ eller æg. Her får du tre håndplukkede smagsprøver. Velbekomme!

ÆRTESALAT DET SKAL DU BRUGE • 150 g frosne ærter • ½ agurk • 40 g pinjekerner • 100 g ærteskud • 100 g kogt quinoa • tofeta

SÅDAN GØR DU Hæld kogende vand over de frosne ærter og lad dem stå, mens du forbereder de øvrige ingredienser. Skær agurken over på langs og snit den derefter i tynde skiver. Rist pinjekernerne let gyldne på en tør pande. Si vandet fra ærterne og bland dem sammen med ærteskud, quinoa og agurker. Top salaten med de ristede pinjekerner og tofeta. Server salaten i madpandekager eller brug den som tilbehør til diverse grønne retter.

SYLTEDE RØDLØG DET SKAL DU BRUGE • 1 mellemstort glas • 3 rødløg • 2 dl æblecidereddike • 1 dl vand • 50 g sukker • 2 laurbærblade • 1 tsk hele peberkorn

SÅDAN GØR DU Skær rødløgene i ca. ½ cm tynde skiver. Bring eddike og vand i kog i en lille gryde. Tilsæt sukker, laurbærblade og peberkorn. Lad det simre i et par minutter, til sukkeret er opløst. Tilsæt løg og kog i ca. 5 minutter. Hæld løg og lage i et skoldet glas med tilhørende låg. Luk låget med det samme og lad glasset stå ved stuetemperatur og køle af. Opbevar de syltede rødløg på køl. De kan holde sig i op til 3 uger.   helse / april 2020

39


helse: opskrifter xxxx

SPICY MINESTRONE

Fakta om bogen: Titel: Vegansk Grundkøkken Forfatter: Johanne Mosgaard Omfang: 266 sider Vejl. pris: 300 kr. Udgivelse: 2.april 2020 Forlag: Politikens Forlag.  

40

Minestrone er en klassisk vegetarisk suppe, hvor du kan bruge sæsonens grøntsager eller dem, du lige har på køl. Det er en grov suppe med både kartofler, pasta og bønner, og derfor mætter den også godt. Denne variant har et lille spicy tvist, men skal den være børnevenlig, kan du undlade chilien og servere lidt chilisauce ved siden af. Suppe til 4 personer DET SKAL DU BRUGE • 2 små løg • 2-3 fed hvidløg • ½-1 frisk chili • 2-3 gulerødder • 4 kartofler • 7 dl grøntsagsfond eller bouillon • 1 tsk tørret timian • 1 tsk tørret basilikum • 2 tsk tørret oregano • 2 dåser hakkede tomater • 150 g fuldkornspasta • 1 squash • 1 rød peberfrugt eller snackpeber • 1 lille bundt palmekål • 240 g kogte kidney-bønner eller linser • evt. ekstra sriracha chilisauce • salt og friskkværnet peber SÅDAN GØR DU Hak løgene fint og skær hvidløg og chili i tynde skiver. Skær gulerødder og kartofler i små tern. Kom alle grøntsagerne i en mellemstor gryde. Tilsæt grøntsagsfond, timian, basilikum, oregano, hakkede tomater og pasta og bring det hele i kog. Lad det simre i nogle minutter og skær imens squash og peberfrugter i tern. Hak også palmekålen groft. Tilsæt squash og peberfrugt til suppen, når den har kogt i ca. 8 minutter, og lad dem koge med i yderligere 5 minutter, til pastaen og kartoflerne er kogt, men stadig har lidt bid. Tilsæt til sidst palmekål samt bønner eller linser. Smag suppen til med salt og peber samt evt. lidt chilisauce, hvis du vil have en stærk suppe. Server med lidt ekstra friskkværnet peber på toppen.


SanoKardio® En lille kapsel for et sundt hjerte SanoKardio® indeholder tiamin, der bidrager til en normal hjertefunktion

En lille kapsel med et prisvindende ekstrakt fra solmodne tomater af højeste kvalitet. Helt naturligt. •  Dokumenteret ved klinisk forskning •   Naturligt indhold af lycopen, betacaroten  og vitamin E Fås i helsekostbutikker og på  udvalgte apoteker.

Læs mere på sanokardio.dk

Kender du Helse’s website? magasinethelse.dk

DU KAN LÆSE HELSE ONLINE

Her kan du finde vores tidligere artikler, eller lade dig inspirere af vores temaer. Det er let og indbydende at surfe rundt på hjemmesiden og finde viden og gode råd til et bedre helbred. Du kan selvfølgelig fortsat finde konkurrence, krydsord og det nyeste magasin på www.magasinethelse.dk

helse / april 2020

41


helse: skønhed

SK

ED

I

N

ØN

H

Engang måtte man sætte sin lid til gode gode gener, i dag får man bare korrigeret, hvad man er utilfreds med. Vi ser på nogle af de mest populære kosmetiske behandlinger.

GE

R

✪✪

✪ ✪✪

& velvære

SKØNHED

Design dig selv

SE

KS P

E RT E N S A N

L FA BE

Lise Grosmann Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om ­skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

Vi lever længere og ønsker os en yngre alderdom, men også de sociale medier skruer på vores forestilling om, hvad vi opfatter som ’den bedste udgave af mig’. For hvorfor have rynker, når musklerne kan lammes. Hvorfor have deller, når fedtet kan suges eller fryses. Hvorfor have tynde læber og flade kindben, når filler kan give fylde. Hvorfor have små bryster og flad numse, når implantater og eget fedt kan forme større. Hvorfor have slap hud, når ultralyd kan

stramme op. Hvorfor have pigmentpletter, når laser kan fjerne dem. Og sådan kan listen fortsættes med en uendelig række muligheder – ofte i kombination - for at designe sit eget udseende i bogstaveligste forstand fra top til tå. Enhver må gøre, hvad enhver vil, men det er en god idé at gøre sit researcharbejde grundigt forinden, for ikke alle klinikker har den nødvendige standard, og så kan det ende gruelig galt. 

Don’t worry I hvert fald kan bekymringsrynken mellem brynene glattes ved at bremse nervesignalerne til musklerne med botulinumtoksin*. Mest kendt som Botox. Elsket og hadet og en af de mest populære behandlinger. Alt efter placering og antal af injektioner kan Botox ikke blot mildne eller helt fjerne eksisterende rynker, det kan også risikere at ’lamme’ ansigtets mimik. Botulinumtoksin er i mange år anvendt af læger ved tics (ufrivillig sammentrækning i muskulaturen), stærk svedtendens og ved det, der kaldes tandkødssmil.

*Botulinumtoksin, et neurotoksin dannet af bakterien Clostridium botulinum, er et af verdens giftigste stoffer, som kan føre til botulisme eller pølseforgiftning. Det er dette stof, der anvendes i små doser i Botox.

Fedtformning Mænd har også deres drømme om det, som gener og disciplin ikke leverer. Ofte står deller i vejen for sixpack og andre maskuline idealer, og det har gjort fedtsugning til en populær behandling også hos dem. Der er næsten ingen grænser for fedtforming, og i de dygtigste lægehænder kan fedtet genbruges som filler, hvor man mener at se mangel på form. En alternativ og stadig mere populær behandling er CoolSculpting. Her køles fedtvævet, så fedtcellerne nedbrydes. Alt fra dobbelthage, topmave, dansehåndtag til ridebukselår kan mindskes betragteligt.  

42


helse: skønhed

FILLER FOR FYLDE Fillers forveksles ofte med Botox, måske fordi begge behandlinger er med nål, men her stopper sammenligningen. Svenskproducerede Restylane, er én af de mest populære filler-behandlinger herhjemme. Det er en ikke-permanent filler med 2 pct. hyaluron i vand. Med filler kan man udfylde rynker, gøre f.eks. læber fyldigere og skulptere ansigtet. Men Restylane findes også i en ’tynd’ udgave som det, der kaldes skinbooster. Her lægges hyaluronet forskellige steder i huden for at give mere fugtfylde og dermed en udglatning af huden, som et påsmurt serum ikke kan levere.  

Lavfrekvent strøm   Elektroterapi kaldes det også og har været kendt fra især NuFace i mange år. Nu fås også en dansk udgave, Microcurrent Skin Stimulator fra Amazing Space (695 kr.). Formålet med den svage pulserende strøm er at aktivere celler i huden og træne muskulaturen i den hensigt at give et løft. Elektrisk skin fitness, der giver mere glød, glathed og fasthed. 

STRAM OP Der er ingen tvivl om, at hvis man er flittig med at træne sine ansigtsmuskler, for det kan man jo, så vil hudens og ansigtstrækkenes rejse sydpå kunne udsættes. Men glemte man sin facefitness, så er der selvfølgelig også behandlinger, der klarer at stramme op uden kniv. Ultherapy er en af dem. Her arbejdes med ultralyd, der ved at sende varmeenergi til de underliggende hudlag, stimulerer dem til at danne ny kollagen og altså opstramme huden.  

Dermaroller/nålerulle KAN VI SELV GØRE NOGET?  Ud over traditionel påsmurt hudpleje og forskellige masker, herunder lysmasker, så er det især to behandlinger, der præger hjemmeklinikken. Microneedling med nålerulle og lavfrekvent strøm. Begge inspireret af professionelle behandlinger. 

Der findes et utal af dermarollere på markedet og bestemt ikke alle er anbefalelsesværdige. Vil man sikre sig kvalitet, så er den originale ISO-certificerede og CE-­ mærkede Dermaroller™ med 0.2 mm nåle i kirurgisk stål et godt bud. Rullens nåle laver mikroskopiske huller i overhuden, og denne mikroskade skal få hudens reparationsproces til at forynge og forbedre huden. Færre linjer, mindre porer og glattere struktur. Brugsanvisning og ikke mindst hygiejneforskrifter skal følges til punkt og prikke. Dermaroller™ Home Care Kit koster vejl. 1.695 kr.

helse / april 2020

43


helse: klumme

SYNSPUNKT Hvor længe varer et samfundssind? I disse måneder oplever vi en global krise pga. corona­ virussens spredning. Vil den aktuelle sundheds- og økonomiske krise præge vores sociale liv og ændre vores solidaritet med hinanden fremover? Det ved ingen endnu. Men kravet om isolation og afstand for at beskytte særligt dem, som i forvejen har sygdom og svækkelse tæt inde på livet, har kastet os ud i en social undtagelsestilstand. Vi skal vise, at vi kan være sammen hver for sig. Lære at drage omsorg ved at holde os væk. Kodekset for nære relationer er splintret og ved at samles i nye former. Krigens år i 1940’erne satte livslange spor; erfaring med nøjsomhed, sammenligning fra mangelsamfund til eftertidens overflod, og viden om sammenholdets betydning. Den enkeltes erindring er selvfølgelig baseret på subjektive livsvilkår både før og nu, men med samfundets omstilling i krigsårene som en fælles substans. Vi ved ikke, hvor lange spor krisen vil trække. Sikkert er det, at foråret 2020 vil huskes af os alle, der har fået hverdagsliv og rutiner kastet omkuld. Sikker er også sandheden om, at det er samfundets ældste, svækkede og sårbare, som er hårdest ramt. I Fonden Ensomme Gamles Værn har vi netop bevilget midler til sociale projekter, som nu spørger, om de må ændre planer. Må f.eks. midler til social kontakt an-

vendes til at købe mad til isolerede, ensomme gamle mennesker, som ikke kan håndtere kaos selv? Her er det rart at være direktør og at kunne svare ja. Gør, hvad I kan. En mangfoldighed af initiativer er skudt op i civilsamfundet, primært via digitale platforme. Studerende, arbejdsledige, folk med tvungne fridage har meldt sig til sociale bastioner, hvorfra telefonopkald, indkøb mv. fordeles til dem, der har behov. Fællessang i gaderne og hyldest til hverdagens helte, kor og private koncerter på nettet, fællesmiddage via skype, SoMe-opslag, ideer til alene-sysler, servicesektorens onlinesalg af biografbilletter, blomster- og madudbringning. Men hvad med dem, som ikke har adgang til eller kan finde ud af at bruge digitale medier? De nyeste tal fra Digitaliseringsstyrelsen viser, at knap 400.000 danskere er fritaget for digital post, heraf 74 pct., dvs. knap 300.000, på 65+ år. Blandt gamle digitale brugere er mange dertil afhængige af nærtståendes hjælp. Disse mennesker er for alvor blevet afsondret. Nærværet i ansigt-til-ansigt-relationer er der for evigt behov for. Håbet er, at vores sociale opfindsomhed og genoplivede samfundssind fortsætter, når en ny hverdag er skabt. Vi ved det ikke. Men vi kan prøve.

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres bud på sundhed og trivsel i 2020. I april er det direktør Christine Swane, Fonden Ensomme Gamles Værn.

Vil den aktuelle sundheds- og økonomiske krise præge vores sociale liv og ændre vores solidaritet med hinanden fremover? Det ved ingen endnu.

44


Pharmanord

Danmarks eneste Q10-produkt

til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel Bio-Qinon Q10 – det originale Q10-produkt, med en helt unik kombination af Coenzym Q10 og vegetabilsk olie, som giver en høj og dokumenteret optagelighed. Pharma Nords Q10-produkter er dansk produceret, og har været anvendt i mere end 100 internationale, videnskabelige undersøgelser. Bio-Qinon Q10 var det første Q10-produkt på det danske marked og er i dag det eneste produkt til forebyggelse og behandling af mangel på det livsvigtige stof coenzym Q10. Q10 er et livsvigtigt, vitaminlignende stof, der indgår i cellernes energiproduktion. Q10 medvirker aktivt ved omdannelsen af næringsstoffer

til ATP (adenosintrifosfat), som lagrer energien i kemisk form. Når cellen behøver energi, spaltes ATPmolekylet, og den oplagrede energi frigives. Hele processen finder sted i cellernes mitokondrier. Især muskelceller har behov for store energimængder, og derfor indeholder muskler væsentligt flere mitokondrier end andre celletyper. Hjertemusklen er et godt eksempel på kropsvæv, hvor cellerne indeholder mange mitokondrier, fordi energibehovet er stort.

– også som kosttilskud:

Bio-Quinone Aktivt Q10 Gold Kosttilskud med 100 mg coenzym Q10 og 1,4 mg riboflavin (B2vitamin)

Læs mere om Bio-Qinon Q10 og tilmeld dig Pharma Nords Helsenyt på www.pharmanord.dk

Bio-Active Uniqinol Kosttilskud med 50 mg coenzym Q10 i form af ubiqinol

DK_Q10_Ad_Helse_208x275_0619

Bio-Qinon Q10 30 mg. Naturlægemiddel til forebyggelse og behandling af coenzym Q10-mangel.1 kapsel indeholder 30 mg ubidecarenon (coenzym Q10). Dosering: Voksne, 1 kapsel dagligt i forbindelse med et måltid. Bør ikke anvendes af børn under 2 år uden lægens anvisning. Bør kun anvendes af gravide og ammende i samråd med læge. Q10 kan hæmme blodets evne til at størkne og bør derfor ikke indtages af folk i blodfortyndende behandling, medmindre det er i samråd med læge. Forsigtighed tilrådes ved nedsat nyre-og leverfunktion. Bivirkninger: I sjældne tilfælde er der rapporteret hovedpine, svimmelhed og fordøjelsesbesvær. I endnu sjældnere tilfælde er der rapporteret hudirritation. Vejl. udsalgspris Bio-Qinon Q10 30 mg kr. 199,00 (60 stk.) og kr. 359,00 (150 stk.). Læs indlægssedlen omhyggeligt.


helse: værd at vide

VI BØR LYTTE TIL HINANDEN Amerikansk forlag køber verdensrettighederne til en bog, som kraniosakral-terapeut fra Svendborg har skrevet. 10 klienter, en læge og en terapeut viser, at man kan bygge bro mellem det etablerede og det alternative sundhedsvæsen.   Af: Helle Judith Thomasen / Foto: Helle Judith Thomasen

V

i har lært, at 2 + 2 er 4. Men spørger man kraniosakral terapeut Nina Solgård Grønning, kan 2 + 2 blive til fem. Når hun sætter 10 klienter, en praktiserende læge og sig selv i spil, beviser hun nemlig, at de to systemer kan hjælpe hinanden.  – Jeg ønsker at bidrage til, at vores sundheds- og behandler system opnår en langt større og bredere forståelse af, hvor meget vi kan bidrage med hver især i et fællesskab, også selvom vi står med hver vores virkelighedsopfattelse.  – Hjælpen til klienten, som jo er hovedpersonen, øges og symptomer, som det etablerede står magtesløse overfor, bliver mindre og kan forsvinde.  Sådan lyder det fra 52-årige Nina. Derfor satte hun sig i bevægelse for nu fem år siden.   

Forsøg med broer På Facebook fik hun kontakt med 10 klienter, som alle af forskellige

46

grunde havde opgivet det etablerede sundhedssystem. Eller dét havde opgivet dem. De stillede op som ”forsøgspersoner”. Ligeledes takkede praktiserende læge i Svendborg, Frederik Vestergaard, ja til tilbuddet om at indgå i projektet.  Nina havde snakket med ham på en fælles forældretur, da deres børn gik i 10. klasse to år tidligere.  Han var nysgerrig og havde stillet mange interessante spørgsmål allerede dengang.  Han for-undersøgte alle 10 klienter, skrev ned, hvilke symptomer og sygdomme, de havde og havde haft. Derefter overlod ham dem i Ninas varetægt.  Efter fem behandlinger hos Nina, undersøgte han dem igen – med positive tilbagemeldinger. 

Som Frederik Vestergaard skriver på bagsiden af Ninas bog ”Hvad angår virkeligheden”: – Hvorfor ikke takke ja, når man som læge bliver inviteret til et nærmere blik ind i det

Lægen, klienterne og jeg gik alle nysgerrige ind i projektet, fordi vi har oplevet frustrationer over manglende samarbejde og forståelse af hinandens verdener.


helse: værd at vide

alternative medicinske univers? Måske ville jeg kunne få mine fordomme bekræftet, eller måske kunne jeg opleve at lære­­noget nyt.   

Vi er alle nysgerrige Nina bruger kikkert-modellen, når hun omtaler én af faldgruberne i både det etablerede sundhedssystem og den alternative tilgang.  – Hvis du tager en kikkert og stiller skarpt, ser du kun en lille bitte del i fokus. Du ser ikke alle nuancerne, alt det uskarpe. Vores sundhedssystems tradition er evidens-baseret, men det er vigtigt, at vi også ser på det hele menneske.  – I mine 14 år som kraniosakral terapeut har jeg tit fået klienter, når det etablerede har givet op. Jeg ønsker ikke at tale dårligt om det etablerede eller være fejlfinder. Det fordrer på ingen måde et respektfuldt samarbejde. Vi har i pilotprojektet bevist, at det alternative og det etablerede sundhedssystem kan hjælpe mange flere patienter, hvis vi arbejder mere sammen.  – Lægen, klienterne og jeg gik alle nysgerrige ind i projektet, fordi vi har oplevet frustrationer over manglende samarbejde og forståelse af hinandens verdener.  – Med bogen vil jeg vise betydningen af det tværfaglige, anerkendende samarbejde mellem to ellers adskilte sundhedsfaglige fronter og altså danne bro mellem det etablerede og den alternative verden.    

Bro-bog på vej ud i verden Ninas brobygger-bog udkom tilbage i oktober 2015.  Samme år var hun til årsmøde i Kraniosakral-foreningen. Her holdt Thomas Rosenkil-

de Rasmussen et oplæg om teknikker tæt på hjernen. Han fik et eksemplar af bogen, og efter at han havde læst den, inviterede han Nina til årsmøde i London foråret 2016. Han havde arrangeret et møde med Upledger Publisher, et forlag under organisationen Upledger, der har kraniosakral-skoler i 59 lande.  – Thomas leder den danske skole og underviser desuden på skolerne rundt om i verden gennem Upledger Institute, siger Nina.  Den engelske version er i højere grad stilet mod det etablerede system med mange flere faglige tilføjelser og latinske betegnelser. Den engelsksprogede version, ”Respectful Collaboration” kom på gaden i foråret 2019. – Jeg troede, det var et isoleret, dansk problem, at den etablerede og den alternative verden ikke arbejdede sammen.  – Det er faktisk skræmmende, at det – på nær enkelte tilfælde - gælder i hele verden, siger Nina Solgård Grønning og fortsætter:  – Vi kan ikke længere ignorere, at klienter i hele verden søger alternative metoder, og at den almene lægevidenskab måske ikke er nok i sig selv. Alle skal have lige mulighed for bedre behandlingsformer, uanset økonomisk status.  – Længe nok har der været skyttegravs-lignende tilstande mellem det etablerede og det alternative. Fremtidens helbredelser bør være et respektfuldt og anerkendende samarbejde, mener Nina.   

Brætspil som bro Et brætspil, som skal vække nysgerrighed og danne bro og åbenhed mellem forskellige tilgange til sygdom og helbred, er også på vej. 

Naturlig pleje til din vinterhud Baobab-olie er tørolie, som trænger hurtigt ind og efterladen huden magisk blød. Olien styrker din huds barriere og modvirker fugttab. Med højt indhold E-vitamin, Phytosteroler og omega 6 og 9.

Nina Grønning: Min livsmission er at bygge broer, skabe samarbejde, forståelse, nysgerrighed og tillid imellem alle de parter, der bør arbejde sammen om en klient.

Som det bl.a. hedder i den spæde formålsbeskrivelse: Hensigten er at supplere eller øge den danske sundhed gennem brobygning. Ikke kun hjælpe syge patienter men også et presset system. Nina arbejder også på at tilbyde et one2one-kursusforløb.  I stedet for at gå til behandling typisk en gang om ugen, kan klienter i løbet af en uge få et personligt, holistisk og intensivt retreatkursus, som ikke ”bare” handler om krop og psyke men også beskæftiger sig med kost, tanker og livsstil.  På hendes hjemmeside, www.ninag.dk kan du følge med i, hvordan det går med bro-byggerierne. Der finder du også links til hendes bøger. 

Baobabolien er fra bæredygtig produktion i Senegal

Købes på Apoteket i Matas og i helsekost.

AVIVIR.dk · TLF. 39 69 08 14

helse / april 2020

47


helse: apotekerforeningen

”Moar, det klør i numsen...” Børneorm er en ormeinfektion i tarmen, som især rammer børn mellem 5 og 10 år. Den er ufarlig, men smitter let. Og så klør den. Af: Danmarks Apotekerforening / Illustration: Danmarks Apotekerforening

H

vis dit barn klager over kløe bagi, har I måske været uheldige at få børneorm inden for døren. Det er en ufarlig ormeinfektion i tarmen, men det er vigtigt at behandle den hurtigt, da den er både smitsom og ubehagelig. Man kan genkende børneorm som gulhvide orme, ca. 1 cm lange og tynde som sy-tråd. Man kan se orme uden på afføringen eller omkring endetarmsåbningen. De fleste opdager børneorm, fordi det klør voldsomt ved endetarmens åbning, særligt om aftenen og natten.

Når børnene har fået første behandling, kan de komme i skole og institution igen. Man kan stadig opdage levende orme i afføringen, selv om behandlingen er i gang, da ormene kan overleve et par dage efter. Hvis man stadig er generet, når behandlingen er overstået, bør man gå til lægen.

Kom børneorm til livs Hele husstanden skal behandles på samme tid. Medicinen kommer enten som tabletter eller i flydende form.

Stop smitten Børneorm smitter gennem æggene – selve ormen smitter ikke. En orm kan lægge over 10.000 æg, som bliver udskilt fra endetarmen. Smitte sker, når æggene kommer i kontakt med f.eks. håndklæder eller sengetøj, eller hvis barnet klør sig og spreder dem via sine hænder. Når andre får æggene på hænderne og efterfølgende putter dem i munden, kommer æggene ned i tarmen, hvor de bliver til orme. Sådan kan man også smitte sig selv igen. Det vigtigste redskab i kampen mod børneorm er god hygiejne. Vask hænder ofte og grundigt, især efter toiletbesøg og før måltider. Klip neglene ned og vær omhyggelig med at holde dem rene, f.eks. ved at

48

skrubbe dem, så der ikke kan samle sig æg nedenunder. Husk også at orientere børnenes skole og institution, hvis jeres barn er smittet.

Skal behandles med medicin Hvis man har fået børneorm, er det vigtigt at behandle hele husstanden – også dem, der ikke har symptomer. Behandlingen består af medicin, som dræber ormene, men ikke æggene. Derfor skal behandlingen gentages. Det er vigtigt, at man følger vejledningen for den specifikke medicin til punkt og prikke for at komme af med ormene. Læs indlægssedlen grundigt og spørg på apoteket, hvordan medicinen skal bruges.

Husk, at behandlingen skal gentages. Læs mere i indlægssedlen eller spørg på apoteket. Sørg for grundig håndvask efter toiletbesøg og før alle måltider. Hold neglene korte og rene. Vask med vand omkring endetarmsåbningen hver morgen – og husk selv grundig håndvask bagefter. Skift sengetøj, håndklæde og undertøj ofte og vask det på min. 60 grader. Vask alt legetøj grundigt.


helse: xxxx

KOSTTILSKUD

Den gyldne harpikskrystal – identisk med virak eller myrrha

Naturdrogeriet

Velfungerende led*

Boswellia gummiharpiks medvirker til at vedligholde velfungerende led

Boswellia Kommer fra Indien og er siden oldtiden et ofte brugt middel. Det lille ørkentræ, hvis duftende harpiks utvilsomt er identisk med Bibelens virak eller myrrha, fik i nyere tid det latinske botaniske navn Boswellia serrata. Boswellia gummiharpiks understøtter også en normal menstruationscyklus, en normal fordøjelseskanal, den mentale funktion, hjertefunktionen og medvirker til at vedligholde et normalt kolesterolniveau i blodet

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler. Find mere info om vores produkter på natur-drogeriet.dk

helse / april 2020 49 PLIGTTEKST: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION HØRELSEN HOLDER HJERNEN I FORM! Med et ubehandlet høretab skal man anstrenge sig for at forstå, hvad andre siger. Det kan føre til, at man trækker sig fra sociale aktiviteter. Social isolation er blevet påvist som risikofaktor for demens, idet hjer­ nen ikke længere stimuleres, som den ellers gør, når man kommunikerer med andre mennesker. Det er derfor vigtigt, at man tager et høretab alvorligt og gør noget ved det - f.eks. med de banebrydende Oticon Opn STM høreapparater, der hjælper hjernen med at få mening ud af lyd.

til dig Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

VARM SMERTELINDRING

Treo

Treo er en smertestillende brusetablet mod hovedpine, migræne og svage smerter. De fleste kender sikkert Treo Original og Treo Citrus, men nu er der et helt nyt skud på stammen, nemlig Treo Hindbær. Det produkt har præcis samme virkning som forgængerne, men smagen af hindbær gør den til noget helt specielt. Den nye smag kan nemlig være et frisk pust, når man har hovedpine eller migræne. Treo indeholder acetylsalicyl­ syre, som virker smertestillende, og caffe­ in, som øger den smertestillende effekt. Derudover trækker caffeinet de udvidede blodkar i hjernen sammen – og det er netop de udvidede blodkar, som kan medføre den pulserende og intense smerte, som kendetegner migræne. Treo virker inden for 30 minutter. Kan købes på apoteket, webapoteket.dk og apopro.dk – mere info på Treo.dk

50

Det er helt naturligt at gå i overgangsalderen, men nogle er så uheldige at få gener. Her kan rødkløver hjælpe kvinder til at opretholde en rolig og behage­ lig overgangsalder og håndtere gener som hede­ ture, svedeture, rastløshed og humørsvingninger. Derudover indeholder UniKalk Overgangsal­ der B6-vitamin, som bidrager til at regulere hormon­aktiviteten og biotin der bidrager til ­vedligeholdelse af normale slimhinder. Fås på apoteket, webapotek.dk - apopro.dk – mere info på: Tlf.: 43 56 56 56.

Læs mere på www.oticon.dk/helse eller ring på tlf.: 39 13 65 04.

– NU MED HINDBÆR

GENER I OVERGANGSALDEREN?

Kom foråret godt i møde uden for mange gener og smerter. Her får du en håndfuld nyttige tip.

Varme kan lindre gener i muskler og væv samt spændinger og ømhed i f.eks. ryg, nakke og mave. Sipacares varmepuder med naturligt kornfyld opvarmes i mikro- eller bageovn. Kornet, som er raps og meget olieholdigt, er termisk behandlet for at opnå et hygiejnisk naturprodukt, og varmepuder­ ne kan opvarmes igen og igen. Betrækket kan tages af og vaskes ved 40 grader. Mere info: www.sipacare.dk, tlf.: 70 27 00 32


®

FEMARELLE

– TAGER HÅND OM DIG Vidste du at Femarelle® kan købes på

apoteket, Webapoteket.dk, Apopro.dk og MED24.dk

Nordic Consumer

Femarelle® er et kosttilskud der anbefales verden over. Femarelle® indeholder som det eneste produkt i verden stoffet DT56a. Recharge indeholder B6-vitamin der bidrager til den hormonelle aktivitet.

Lyt også til Line Baun Danielsens podcast ”Det er bare en overgang”. Find den på radioplay.dk eller på din podcast-app.

DISTRIBUTØR:

Nordic Consumer Health Denmark info@consumerhealth.dk

helse / april 2020

51


helse: nyt fra Danske Regioner Nyheder og information fra Danske Regioner

KOMMUNALE SUNDHEDSPLEJERSKER SKAL SAMARBEJDE TÆTTERE MED SYGEHUSE OG ALMEN PRAKSIS

Danskerne har nordisk alkoholrekord 9,1 liter ren alkohol årligt. Så meget drikker en gennemsnitlig dansker over 15 år, og det er væsentligt mere end befolkningerne i det øvrige Norden. Det viser den nye sammenligning i OECD-rapporten ”Health at a ­Glance, 2019”. Nok er forbruget herhjemme faldet fra 12 til lidt mere end ni liter i gennemsnit pr. år i løbet af en ti-årig periode, men et forbrug på over ni liter er stadig ­nordisk rekord.

De fleste børn i Danmark lever et godt liv. De går i skole eller børnehave, har fritidsaktiviteter, venner og en velfungerende familie. Men selvom mange har det godt, viser regionernes sundhedsprofiler, at der er god grund til at sætte særligt fokus på børnene: Alarmerende mange børn oplever stress, er ensomme og sover ikke nok. Hver dag begynder 40 børn og unge at ryge. Og mellem hvert femte og hvert sjette barn i udskolingen er overvægtig. Nøglen er et tættere samarbejde mellem de kommunale sundhedsplejersker, praktiserende læger, jordemødre og hospitalerne. Med opbakning fra andre dele af sundhedsvæsenet kan sundhedsplejersken være med til at vende udviklingen for de børn og unge, der ikke trives fysisk og mentalt. Sundhedsplejersker er nøglen til at sætte tidligt ind og bekæmpe uligheden i børns sundhed. I regionerne er vi klar til at støtte op.

– Vi ved, at en usund alkohol-kultur grundlægges i ungdommen, og at et stort forbrug kan give alvorlige skader i forbindelse med ulykker, og på sigt også sygdom og tidlig død. Derfor går vi ind for en minimumspris pr. genstand og et forbud mod at sælge f.eks. øl og vin til de 16-17-årige,  siger formanden for Danske Regioners Sundhedsudvalg, Karin Friis Bach.

Ovenstående har været bragt i Politiken Sundhed som et indlæg. Indlægget er skrevet af Karin Friis Bach, formand for Danske Regioners Sundhedsudvalg.

Kilde: Danske Regioner

Hjælp til mennesker med demens på vej

Fem initiativer i psykiatrien er nomineret til sundhedspris

For mennesker med demens kan et sygehusbesøg være udfordrende. At huske aftaler, forstå sammenhængen mellem undersøgelse og behandling, forklare egne symptomer og afkode kommunikationen er svært og kræver særlige hensyn for at sikre en behandling af høj kvalitet. Som led i National Demenshandlingsplan 2025 er der nu udviklet et koncept for demensvenlige sygehuse. Karin Friis Bach, formand for Sundhedsudvalget i Danske Regioner, udtaler: – Det er vigtigt, at vi støtter de patienter, der har behov for det og målretter deres forløb. Det vil bidrage til mere lighed i sundhed. De nye erfaringer er spændende, og kan inspirere det videre arbejde med at sikre et trygt og godt hospitalsmiljø for mennesker med demens.

De nominerede til Årets Borgerinddragende Initiativ 2020 er nu fundet. De fem nominerede er alle initiativer, der i særlig høj grad inddrager patienter eller pårørende aktivt i behandlingen eller giver dem gode, relevante værktøjer til at leve med deres psykiske sygdom. Det er nu op til et panel af patienter at udpege den endelige vinder. De nominerede til prisen er: ”Børnekurser i Region Hovedstaden Psykiatri” ­(Region Hovedstaden), ”MED ikke FOR: Samskabelse af borgerens sundhedsvæsen med Peerboard” (Region Nordjylland), ”SAFE-app: En hjælp til mennesker, der selvskader” (Region Sjælland), Skole på Tværs (Region Hovedstaden) og ”PRO-psykiatri: Brug af patientrapporterede oplysninger i daglig klinik og til forbedring af den patientoplevede kvalitet (Region Nordjylland).

Kilde: Danske Regioner

52

Kilde: Danske Regioner


Bestil på naturlishoppen.dk

Sulten på sundhed? Danmarks mest dedikerede sundhedsredaktion står bag nogle af Danmarks bedste magasiner til læsere, der tager ansvar for egen sundhed.

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

en holdning til livet

Danmarks mest læste sundhedsmagasin

tema

Vi giver – vi tager

helse VIDEN OM SUNDHED

Udgave 03 / marts 2020

Lisbet Dahl

13%

Skru op for livets lyde

Få styr på din indre termostat

AF DANSKERNE LIDER AF TINNITUS SVARENDE TIL 600.0000

OSTEOPOROSE

– Hormoner eller temperament?

Op mod en halv million danskere lider af skøre knogler. Uden at vide det

Hjerteproblemer?

+

– Lær de oversete årsager at kende

Begynderguide

Bruce Lipton:

Hold op med at tænke! Din ubevidste adfærd kan sabotere dig, mens du har travlt med andre tanker.

til plante-kost Gør din sommerglød smukkere

Er du den evige hjælper?

Nr. 05 2019 / Tilskud til hjertet / Hormonelle balancer / Senior-skavanker Kvindelige balancer / Bæredygtig livsstil / Opskrifter med fokus på miljø www.naturli.dk / facebook.com/naturli.dk / www.blog.naturli.dk

Hva’ Lyt til dine ørers signaler. Jo mere opmærksom, du er på din hørelse, jo bedre passer du på den

ASTRALIS: SUND LIVSSTIL REVOLUTIONERER E-SPORTEN

LØB:

Sadan bliver du en bedre lober

+

Natasja Crone

Jeg tudbrølede da jeg skulle opereres igen

TEMA

Høretab

Efter to diskusprolapser holder studieværten rygsmerterne fra livet med træning Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

TEMA

Diskusprolaps

Nar ryggens stoddæmpere bliver slidte

FOKUS: KROPPEN SKAL BRUGES

+

Smertefri arbejdsdag Spis mere grønt Hvor meget motion er nok? Opskrift Øvelser for ryggen

NR.02 2020 / MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE + JOB

Naturli

Helse

Krop+fysik

Sundhed og velvære naturligt og alternativt – kritisk og spørgende uden at være fodformet.

Danmarks største magasin om sundhed, forebyggelse og behandlinger – i øjenhøjde med læserne.

Magasin fra fysioterapeuternes verden. Om alt det gode, du kan gøre med og for din krop.

Bliver du fristet? Så kan du altid finde abonnementstilbud på www.naturlishoppen.dk – også aktuelle tilbud med abonnementsgaver eller introduktionsrabatter.

helse / april 2020

53


helse: konkurrence

VIND MBT-sko

VÆRDI CA.

1.995,-

Din genvej til en styrket krop

Vind et par MBT efter eget valg. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen. MBT blev lanceret i 1996 som verdens første funktionelle sko. Siden er konceptet videreudviklet, og MBT findes nu i flere trendy designs både til hverdag, arbejde og fest. I praksis er der indbygget et vippebræt under skoen. Et vippebræt stort nok til, at du konstant aktiverer og træner din krop,

hvilket giver dig en lang række fordele. Desuden producerer MBT skånsomme løbesko. Uanset, om du går eller står i et par MBT, vil du opnå: • forbedret kropsholdning • træning af muskler • aflastning af led og ryg • forbedret balance • øget kredsløb og forbrænding.

Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 17. maj 2020: • Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen • Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “KONKURRENCE/HELSE” • Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: Hvornår blev MBT introduceret?

Producerer MBT også løbesko?

Hvad er MBT?

1996

Ja

En funktionel sko, der træner muskler og aflaster led

2010

Nej

Et værktøj, der styrker din koncentration

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

54

Køn: Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.


MinSundhed er den røde tråd i dit helbred

NY APP! Med appen MinSundhed kan du se din egen journal, tjekke dine personlige prøvesvar, se dine pårørendes helbredsoplysninger, hvis de giver dig lov og meget mere. Download MinSundhed til din mobil og få din egen indgang til sundhedsvæsenet.

helse / april 2020

55


helse: tænder

RYGNING OG PARODONTITIS Rygning påvirker hele kroppen, også mundhulen. Hvis du har parodontitis og ryger, har det betydning for udvikling af din sygdom og resultatet af behandlingen, som bedst foretages af din tandplejer på tandklinikken. Af: Sabine Westergaard Jensen, tandplejer / Foto: [photographer]

P

arodontitis er infektion i den knogle, som tænderne sidder fast i. Parodontitis opstår ved ubehandlet betændelse i tandkødet i en længere periode. De bakterier, der er årsag til betændelse i tandkødet, har ved parodontitis spredt sig til lommerne mellem tand og tandkød. Bakterierne nedbryder fibrene omkring tænder og den knogle i kæben, som tænderne sidder fast i. Samtidig dannes der tandsten under tandkødet imellem tandkødslommen og tanden. Behandles parodontosen ikke, vil det på sigt resultere i, at tænderne bliver løse og mistes. Når tandkødet er sundt, har det en lys rosa farve. Hvis tandkødet er rødt, hævet eller blødende, er det tegn på betændelse og sygdom i tandkødet. Hvis man ryger, bløder det ofte ikke fra tandkødet. Det skyldes, at rygningen får tandkødets blodkar til at trække sig sammen og svækker tilførslen af blod. Behandling af parodontitis foretages på tandklinikken af en tandplejer, som er uddannet til at diagnostikere og behandle sygdommen. Her bliver du instrueret i at passe godt på dine tænder samtidig med, at de renses grundigt for at fjerne alle tandsten. Efterfølgende skal du komme oftere til kontrol for, at der kan holdes øje med sygdommen.

Rygning og parodontitis I Danmark ryger 23 pct. af den voksne befolkning dagligt eller lejlighedsvis. Mænd og kvinder ryger lige meget. Ser man på dødsfald i Danmark, dør 14.000 danskere pga. rygning om året.

56

Hvis du ryger, har du 4 gange højere risiko for at udvikle parodontitis. Nikotinen fra cigaretter medfører, at antallet af blodkar i tand­ kødet mindskes. Det betyder, at kroppens eget immunforsvar er dårligere til at beskytte sig imod bakterier fra parodontitis. Undersøgelser har vist, at hos ikke-rygere opnås et bedre resultat af behandling af parodontitis med mindskelse af tandkødslommer end hos rygere. Det er derfor værd at overveje et ­rygestop i forbindelse med en behandling for at opnå et godt resultat.

Rygestop Snak med din tandplejer omkring ­rygestop, hvis det er noget, du går og overvejer. Her kan du få vejledning og støtte til rygestop. Danske Tandplejere har udgivet en folder omkring ­parodontitis, hvori der findes råd­ og vejledning omkring sygdommen. Samtidig kan du blive henvist til ­Rygestoplinjen og få relevante materialer med hjem. På din kommunens hjemmeside findes ligeledes vejledning og kursus til ­rygestop.

OBS

Pjecen er gratis – få den tilsendt ved at skrive til info@dansktp.dk


helse:helse: udfordring xxxx

Kryds'en Den svære

VIND Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om K2-vitamin fra DeepSeaPharma.dk. Du får 240 tabletter k2-vitamin - værdi 420,-

Sudoku Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på www.magasinethelse.dk/kryds. Mærk din henvendelse ”Kryds/Helse”. Vinderen trækkes den 17. maj 2020. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs facebook­-side. Husk, at oplyse  navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

Kryds

Når du deltager i konkurrencen, accepterer du samtidig, at vi offentliggør vindernavne, at vi gerne må kontakte dig med interessante tilbud fra Forlaget Mediegruppen, og at vi videregiver dine oplysninger til tredjemand til udtrækning og fremsendelse af præmien. Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andet. Se i øvrigt vores persondatapolitik på www.magasinethelse.dk.

helse helse// april 2020

57


helse: artikelserie

Træk barnlige dyder med ind i alderdommen I takt med at vi bliver ældre, begynder vores biologi på nogle områder at arbejde imod os. Men alder må ikke blive brugt som en sovepude. For ved at holde fast i nysgerrig­ heden og udfordre hjernen, kan vi faktisk holde os sunde og friske, til vi bliver 100 år. Af: Clara Edgar / Foto: Shutterstock

N

år jeg bliver gammel, så vil jeg sidde på en bar. Der hvor havet slår ind over molen, og dele rødvin med memoirer med de andre gamle i solen.” Sådan synger Peter AG om sin alderdom. En alderdom, hvor han vil ud og møde mennesker og tale om det liv, de har levet. En alderdom, hvor han er opsøgende, åben og nysgerrig. En alderdom med værdi og oplevelser. Det er nok det, mange drømmer om. Efter at have slidt og slæbt på arbejdsmarkedet i mange år, bliver der endelig tid til alle de eventyr og møder, som måske er blevet forsømt. Men hvis drømmen skal blive til mere end bare en forestilling, kræver det, at man både mentalt og fysisk har overskuddet, evnerne og tilstedeværelsen til at udleve dem. Her kommer hjernen i høj grad i spil. For hjernen er vores styresystem, og hvis det ikke fungerer optimalt, så bliver alt fra at føre en samtale på en bar til at cykle eller gå en tur en udfordring. Og desværre har der været en tendens til, at mennesker, i takt med at de bliver ældre, enten bevidst eller ubevidst sætter deres styresystem på pause. Henning Kirk er aldringsforsker, seniorkonsulent og forfatter til flere bøger om sund aldring. Det nyeste skud på stammen er bogen ”Godt nyt om gamle hjerner”, som udkom tidligere i år. Heri beskriver Kirk, hvordan en del mennesker bruger deres alder som en undskyldning for, hvorfor de stopper med at gøre ting, der ellers har været helt normale for dem. Det kan eksempelvis være at cykle.

58

SERIE OM Sund aldring


helse: artikelserie

Kirks egen far indstillede sin cykelkarriere som 52-årig, og det fik både konsekvenser for hans fysiske sundhed og mentale overskud. Præcist hvad der gjorde, at han tog den beslutning, og at andre som ham gør det samme, kan være svært at svare på. En forklaring kan være, at der er nogle uskrevne regler i samfundet for, hvad der er passende for mennesker af en vis alder. En anden kan være frygt. Uanset årsagen understreger Kirk dog, at det er en rigtig dårlig idé at lægge sine færdigheder på hylden og stoppe med at få nye. Hjernen skal bruges og udfordres, hvis den skal holde sig skarp. Og den skal holde sig skarp, hvis vi vil have den skønne alderdom, som Peter AG synger om.

r Loppefrøskalle + Colostru_m___ _______

Den ældre hjerne har mange flere erfaringer at trække på end den unge. Derfor er der også nogle ting, som ældre vil kunne lære langt hurtigere, hvis de kan bruge den allerede eksisterende viden og bygge ovenpå. Henning Kirk, læge, aldringsforsker og forfatter.

Gammel hund kan godt lære nye tricks Mennesker i denne moderne tidsalder lever længere, end man gjorde for bare nogle generationer siden. Gennemsnitsalderen var i 2018 79 år for mænd og 82,9 år for kvinder, viser tal fra Danmarks Statistik. Og ser man på gruppen af mennesker, som lever til at kunne fejre deres 100-års fødselsdag, er den mere end fordoblet på bare 20 år. Så ja, vi lever længere. Og det er jo skønt. Men som nævnt er den stigende alder ikke helt uden komplikationer. For risikoen for en række sygdomme stiger, når vi bliver ældre. Dertil kommer også, at et levet liv kan sætte sine spor på kroppen i form af slid og smerter. Det er altså ikke bare lige til at blive gammel. Når det er sagt, så er der også nogle myter om den ældre krop, som skal manes til jorden. I starten af 1800-tallet begyndte en østrigsk patolog ved navn Seidel af disseke-

re menneskehjerner fra både yngre og ældre mennesker. Her kunne han se, at den unge hjerne var størst. Den viden ledte til en antagelse om, at hjernen nedbryder sig selv med årene, og at det derfor er naturligt, at mennesker bliver senile. Den forestilling har trukket spor langt ind i det 20. århundrede og er først begyndt at blive afvist i nyere forskning. For jo, Seidel havde ret i, at hjernen bliver mindre. Hvad han dog ikke tog med i sine betragtninger, er det, vi ved i dag om, hvad der kan ske indeni den mindre hjerne. Når vi lærer nye ting, danner hjernen neuroner. Evnen til at gøre det, falder med alderen, og derfor bliver hjernens volumen mindre. Men mellem neuronerne er der forbindelser og netværk, som bygger på alt det, vi har lært og holdt ved lige gennem livet. Og det netværk, er der intet til hindrer for, at man kan udvide, effektivisere og gøre stærkere, selvom produktionen af nye neu-

SylliFlor Colostrum KOMBINATIONSPRODUKT MED DOBBELT FUNKTION

Regulerer fordøjelsen og tilfører colostrum til tarmen

Bestil vareprøver på www.biodanepharma.com Biodane Pharma A/S · Staushedevejen 10 · 6621 Gesten · Danmark Tlf. 75 555 777 · info@biodanepharma.com · www.biodanepharma.com

helse / april 2020

59


helse: artikelserie

roner falder. Sagt på en anden måde, så kan en gammel hund sagtens lære nye tricks. – Den ældre hjerne har mange flere erfaringer at trække på end den unge. Derfor er der også nogle ting, som ældre vil kunne lære langt hurtigere, hvis de kan bruge den allerede eksisterende viden og bygge ovenpå, forklarer Kirk. Der er altså ingen grund til at tro, at ens hjerne er uimodtagelig for nye input, selvom det er nemmere som ung at indlære sig nye færdigheder, fordi der er så meget uudnyttet plads i hjernen. Men det kan være fristende bare at læne sig tilbage og tænke, at man jo egentlig kan, hvad man har brug for og ved, hvad man skal vide. Men der er flere gode grunde til at lægge den tankegang langt væk.

Pas på magelighedsfælden – Man risikerer i sidste ende at dø af kedsomhed, siger Kirk. Med det mener han, at hvis man ikke holder sine kompetencer ved lige, men læ-

60

Hvis man ikke holder sine kompetencer ved lige, men læner sig tilbage i sofaens magelighed, som det er så nemt at gøre, mister man både evner og livsindhold. Henning Kirk, læge, aldringsforsker og forfatter.

ner sig tilbage i sofaens magelighed, som det er så nemt at gøre, mister man både evner og livsindhold. Det vil blive sværere at huske, sværere at gå, sværere at føre samtaler, sværere at slå græsset, bruge sin høvlebænk, spille et spil eller hvad man nu ellers godt kan lide. Hjernen er nemlig indrettet

til at være økonomisk med sine ressourcer. Det betyder, at hvis der er viden eller færdigheder, som ikke bliver brugt, vil de blive smidt i den mentale papirkurv. Og netop mageligheden ser Kirk, som den største trussel mod en god alderdom med en frisk hjerne. For modsat stenaldermennesket, som ville dø af sult, hvis ikke de selv gik ud og fandt mad, varme og beskyttelse, kan vi i dag få alting bragt. Vi kan få leveret færdigretter og dagligvarer lige til døren, og derfor er det også nemt at falde i den fælde. Han opfordrer derimod alle til at gøre det modsatte. Rejse sig fra sofaen. Lære nye ting. Indgå i sociale sammenhænge. Tage på eventyr. Være åben for verden. Kort sagt: Hold fast i barndommens nysgerrighed. Når han siger det, bygger det ikke bare på en fornemmelse. Studier og undersøgelser viser nemlig, hvordan det at stimulere hjernen på forskellige måder, faktisk understøtter mulighederne for at have en aktiv alderdom.


helse: artikelserie Et eksempel på det er i forhold til demens. Her kan man nemlig se, at der siden 2004 har været et fald i nye demenstilfælde på to procent om året. – Det videnskabelige tidsskrift The Lancet har undersøgt, hvorfor det er sådan, og her viser det sig, at det hænger sammen med øget fysisk aktivitet, sundere vaner, længere uddannelser, bedre forebyggelse og behandlingsmuligheder samt mere voksenundervisning, forklarer Kirk. At bruge hjernen holder altså demens fra døren. En anden ting, man har konstateret er, at det at være tosproget eller at spille et instrument er positivt. Et canadisk studie viser, at dem, der er vant til at skifte mellem engelsk og fransk, faktisk klarer sig bedre end dem, der kun taler det ene sprog, også selvom de har samme uddannelsesniveau. Studiet viser også, at dem, der er tosproget, udvikler demens fire – fem år senere. Så vil man gøre noget godt for sig selv, er det en god idé at gå i gang med at lære et sprog eller i hvert fald holde sine sprogkundskaber ved lige. Et andet interessant fund drejer sig om jonglører. – Det viser sig, at jonglører har en skarpere hjerne, fordi de har en bedre arbejdshukommelse, som er den, man bruger, når man i overført betydning taler om at have flere bolde i luften, siger Kirk.

Grundlæggende handler det bare om at udfordre sig selv. Det kan også være gennem litteratur, sport, IT, mødet med nye mennesker eller en tur på museum. Alt, der hiver en lidt ud af de vante rammer og mønstre.

dre har nogle kompetencer, man ikke havde som ung. Det er egentlig ikke så overraskende, men som han forklarer, tænker mange måske ikke over det og over den ressource, de faktisk er, hvis de formår at sætte kompetencerne i spil. Som ældre er man eksempelvis bedre til at se mønstre og sammenhænge, fordi man har et arsenal af viden og erfaringer, man kan knytte nye inputs til. Han fortæller, at han kan huske, hvordan han som ung læge brugte en del tid på at diagnosticere patienter. – Jeg så jo mange ting for første gang, så det tog tid for mig at spore mig ind på, hvad en patient fejlede, mens overlægen, som havde set et hav af mennesker, stod i baggrunden og smilede, fordi han lynhurtigt kunne sætte detaljerne sammen i en større helhed, siger han. Man har også en større historisk forståelse for sig selv og verden. Det betyder, at man, hvis man husker sin historie, kan trække på erfaringer fra eget liv i mødet med andre, og dermed være bedre til at kommunikere med dem, fordi man forstår, hvor de er i livet. Det er populært at sige, at man skal holde sig ung, men på et tidspunkt skal man også videre i livet. Der er dog enkelte dele af ungdommens sind, som man bør klynge sig til livet igennem, og det er nysgerrigheden og den Pippi Langstømpske tro på, at man godt kan. Man kan godt sidde på en bar og føre samtaler med gamle venner og nye bekendtskaber. Man kan drømme og tage på eventyr. Man kan lære nyt og udvide sine horisonter. Man kan, hvad man vil, også når man bliver gammel.

Henning Kirk, læge, aldringsforsker og forfatter.

Al hjernetræning er godt, men der er dog et sidste område, som er værd at fremhæve. Musikken. For at spille musik har en lang række positive konsekvenser. Blandt andet kan man se, at mennesker, der spiller musik, har nemmere ved at filtrere baggrundsstøj fra. Det betyder, at de i højere grad kan stille skarpt på en samtale med et menneske, når de sidder i store forsamlinger. Man kan også se, at lillehjernen, som er den del af hjernen, der står for alle vores ubevidste handlinger, er større hos udøvende musikere. Og det er egentlig naturligt, for når man eksempelvis spiller klaver, siger man jo, at det sidder i fingrene – man tænker altså ikke over hver tangent, man trykker på. Så tal, spil og jongler!

Lev efter Pippi Langstrømpes ord Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Men virker det alligevel uoverskueligt at skulle begynde at spille guitar, hvis man aldrig har rørt et instrument eller lære italiensk, hvis man altid har haft svært ved sprog, er der også mange andre ting, man kan gøre. Grundlæggende handler det bare om at udfordre sig selv. Det kan også være gennem litteratur, sport, IT, mødet med nye mennesker eller en tur på museum. Alt, der hiver en lidt ud af de vante rammer og mønstre. Nye græsgange kan virke farlige, men man må ikke undervurdere sig selv, og for Kirk er det også vigtigt at understrege, at man som æl-

Bliv klogere på huden Vi ved kun lidt om huden – kroppens største organ. Måske derfor, vi smører den med cremer, som indeholder bakteriedræbende stoffer og bruger penge på uvirksomme stoffer. Johanna Gillbro er international anerkendt hudforsker, dermatolog. I bogen hjælper hun læseren til at forstå huden ud fra et holistisk perspektiv. Hun slår hul i myter og giver læseren et førstehånds indblik i, hvad der netop nu revolutionerer hudforskningen og kosmetikindustrien: Hudens mikrobiom, betyder bakteriefloraen og den mangesidede betydning, den har. Carsten Vagn Hansen har skrevet forord. Pris: kr. 269,95 – www.hovedland.dk

helse / april 2020

61


helse: artikelserie xxxx

Telomererne forudsiger om livet kan blive

SERIE OM Sund aldring

LANGT

En fødsel er livets store mirakel. En lille ny kommer til og skal til at begive sig ud på det, som vi alle håber bliver et langt og godt liv. Men lige så sikkert det er, at vi bliver født, lige så sikkert er det, at vi skal herfra igen på et tidspunkt. Meget tyder dog på, at selen kan gøre en positiv forskel. Af: Trille Skøtt-Jensen / Foto: Shutterstock

H

eldigvis kan vi selv gøre rigtig meget for, at vores tid bliver god og lang, vi kan tage nogle gode valg, så vi forvalter vores klippekort til livet på kærligste vis. Ingen kan garantere os et langt liv, men der er heller ingen, der kan forhindre os i at gøre det så godt som muligt for den krop, der arbejder så hårdt for os, i den tid vi er her. Sund kost med grøntsager i alverdens farver er noget, vores krop rigtig gerne vil have. De gode grønsager er fyldt med vitaminer og mineraler, som er helt nødvendige. Motion ved vi alle er godt for kroppen, men det bliver også mere og mere klart, at det ikke skal overdrives med den hårde motion. Så kan det nemlig have modsat effekt og have dårlig indvirkning på kroppen. Det gælder i det hele taget om, at vi ikke stresser kroppen og vores celler. Det ved vi fra forskning om telomerer, der nærmest bogstaveligt talt er livets klippekort.

Telomerer passer på livet Telomerer er bittesmå og ligger i vores celler for enden af vores kromosomer. Her sørger de for at holde orden på, at kromosomerne ikke nedbrydes. Lidt ligesom duppen på snørebånd sørger de for, at snørebåndet ikke vikler op. Jo længere telomeren er, jo bedre er vores

62

chancer for et langt og sundt liv. Derfor skal der helst ikke klippes for hurtigt af den. Det har vi vidst siden 1975, hvor mikrobiolog Elizabeth Blackburn opdagede telomererne på enderne af vores kromosomer. Før det vidste ingen, hvad der var for enderne af kromosomerne Ret hurtigt stod det klart, at det var en banebrydende opdagelse, hun havde gjort. Elizabeth Blackburn blev i 2009 belønnet med Nobels pris i fysiologi og medicin.

Inflammation kan forkorte Siden har hun skrevet bogen ”The Telomere effect,” hvor hun beskriver, hvordan vi aktivt kan gøre noget for at dæmme op for aldringsprocessen. Blandt andet ved jævnlig motion og ved at spise antiinflammatorisk kost. Når telomererne afkortes, ja så er der også stor sandsynlighed for, at vores liv afkortes. Vi ved, at stresset livsstil, dårlig mad og inflammation i kroppen er med til at afkorte vores telomerer. Men heldigvis ved vi også, hvad der kan gavne dem, så de forbliver lange, så længe som overhovedet muligt.

Selen kan forlænge Flere undersøgelser viser nemlig, at kosttilskud har god effekt på at forlænge telomererne. Et nyligt studie fra Guandon Medical

University og Huazhong University of Science and Technology i Kina viser, at et højt indtag af selen kan forlænge telomererne. Forskerne fra Kina fik adgang til en stor amerikansk undersøgelse, hvor 3.914 voksne amerikaneres kostvaner er undersøgt i forhold til deres helbred. De kinesiske forskere var især interesseret i at vide, hvordan sammenhængen var mellem deltagernes indtag af selen og længden på deres telomerer. Og de kunne helt konkret se, at telomererne hos de personer, der spiste mad med et højt selenindtag, var markant længere end dem, der ikke fik så meget af stoffet. Deraf kunne de aflede, at selen har indvirkning på tidspunktet for, hvornår cellerne brænder ud, og telomererne bliver forkortet. Selens antiinflammatoriske effekt er også set i den svenske undersøgelse Kisel10 stu­ diet blandt ældre, der fik danskproduceret tilskud med selen og Q10.

Kilder: https://www.clinicalnutritionjournal.com/article/S02615614(20)30037-6/fulltext https://www.researchgate.net/publication/24194108_Multivitamin_use_and_telomere_length_in_women https://www.sciencedirect.com/topics/neuroscience/keshan-disease https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pubmed/30923464?fbclid=IwAR2FV9q61NuDInQ6Z- NYJpWJKm4jrvpT8HVdfCYt6Td-o0kLqoi8udgGXqY https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2015/04/dansk-kraeftopdagelse-kan-aendre-behandlingsmetode/


helse: xxxx

Dine fødder arbejder

hårdt hele livet - og ekstra meget når fodterapeuterne du er gravid. Trætte ben, hævede fødder, åreknuder, nedgroede negle og øget risiko for blodpropper er typiske problemer under en graviditet. Neglebøjler og kompressionsstrømper er blot et par af de gode råd.

Hos landets statsautoriserede fodterapeuter får du med garanti en professionel behandling af dine fødder. Under behandlingen får du gode råd til, hvordan du kan holde dine fødder sunde hele livet. Du kan finde en fodterapeut nær dig på altomfoden.dk, hvor du også kan læse mere om fødhelse / april 2020 63 der og fodsygdomme. Du kan også finde os på Facebook/danskefodterapeuter.


helse: nyt

Sundhed &

INSPIRATION til dig

VIGTIGT VITAMIN HJÆLPER OPTAGELSE AF CALCIUM

Jette Warrer Knudsen, Redaktør, Jette@mediegruppen.net

K2-vitamin er et vigtigt vitamin i forbindelse med opta­ gelse af calcium i knoglerne. K2-vitaminet er nøglen til bedre udnyttelse af dit kalktilskud. DeepSeaPharma har et K2-vitamin produkt, som kan hjælpe dig og din krop med at optage calcium optimalt.

MINDSK RYGSMERTER MED MBT Har du problemer med ryggen? MBT fodtøj kan afla­ ste kroppen. Den unikke sålkonstruktion bidrager med forbedret holdning, styrker muskulaturen og aflaster ryg, hofte samt knæ.  Mærk MBT skoens fordele og gå foråret i møde i et par af deres forårsnyheder eller en MBT-klassiker. Skoene kan købes hos autoriserede MBT for­ handlere samt på www.mbtshop.dk  For yderligere info: Tlf.: 86 25 27 99.

Mere info: DeepSeaPharma.dk, tlf.: 86 98 65 40. Fås på apoteket, webapotek.dk, apopro.dk, Med24.dk

KRÆS TIL HJEMMEKONTORET

Naturlig beskyttelse og behandling af herpes Forkølelsessår rammer mange dan­ skere og næsten altid på det værst tænkelige tidspunkt. Men Spirula­ rin HS-cremen kan hjælpe dig. Den usynlige beskyttelse og pleje skal bare påsmøres 2 gange dagligt, og den virker dobbelt be­ skyttende – anti-viral og anti-bak­ teriel. Cremen har solbeskyttelse SPF 15, netop fordi solen er en trigger af forkølelsessår. Mere info på www.medivit.dk

Her får du 5 skarpe bud på nyttige hjælpere til at tænde op for dit forår.

Udnyt Corona-krisen og det, at du skal arbejde hjemme til at få styr på din hjemmearbejds­ plads. Kontormøbler fra Salli hjælper dig godt på vej. De sikrer dig bl.a. en naturlig sidde­ stilling, som hjælper og ikke belaster din krop. Dermed undgår du kendte kontor-gener, som hovedpi­ ne og smerter i skuldrene. Salli-kontorstolen gør også, at du aktivt træner dine mavemuskler, når du arbejder og dermed medvirker til, at din mave og dit bækken kommer styrket igennem hjemmearbejdsdagen. Mere info på www.salli.com, tlf.: 733 467 188

VÆK MED KNASTØRRE FØDDER Vinteren er hård ved vores hud – også vores fødder. Oplever du også, at huden bliver mere og mere ru og hård på dine fødder? Er hælene knap så rare at røre ved? Så er fodplejeserien fra Flexitol et godt valg til din fodplejerutine. Smør dine fødder med Flexitol hver aften – der vil ikke gå mange dage før, du kan se og mærke en tydelig forskel. Produkterne fra Flexitol indeholder urea, der fjerner den tørre, døde hud, og hjælper fødderne med igen at kunne optage nødvendig fugt. Fås på apoteket, webapotek.dk, apopro.dk - mere info på: www.stada.dk, tlf.: 44 85 99 99.

64


En god investering Takket være en sundere livsstil med masser af motion og bedre kostvaner kan vi i dag regne med at leve længere end for blot få år siden, men har vi samme fokus på øjnene som på resten af kroppen? Prøv Forsynamin og mærk forskellen Vi kan ikke helt forhindre aldersforandringer i øjnene, men vi kan forberede øjnene på et langt og aktivt liv.

Små detaljer - har stor betydning…

Forsynamin indeholder en unik kombination af plantestofferne lutein, zeaxanthin og resveratrol, vitaminerne E og C samt zink der medvirker til et normalt syn. Forsynamin forhandles på udvalgte apoteker og helsekostbutikker Læs mere på forsynamin.dk

www.spirularin.dk

Vortecreme Baseret på mikroalger Spirularin® VS indeholder et biologisk aktivt ekstrakt fra mikroalgen spirulina platensis. Spirularin® VS udnytter mikroalgens antivirale og forebyggende egenskaber til gavn for den vorte udsatte hud. Cremen er yderst skånsom og kan anvendes af børn ned til 3 år. • • •

Plejer og beskytter vorte følsom hud Styrker hudens genopbygning Skånsom behandling

Active ingredien

t 2015

Fås på udvalgte apoteker, i helsekostbutikker eller på pharmovital.dk • Forbrugertelefon: 39 617 618 Få mere at vide på spirularin.dk

helse / april 2020

65


helse: næste nummer

DET FINDER DU I HELSE I

maj

2020

Udkommer 18. april 2020

Helse møder Pia Norup

FOKUS: PÅ SÅR

Hun er en sjældenhed inden for lægeverdenen med sit syn på, hvordan vi bedst muligt optimerer vores sundhed og livskvalitet. Nu har lægen Pia Norup, der også er kendt fra TV og som forfatter, sammen med en kollega åbnet en ny klinik, Roots Clinic i Hellerup. Den røde tråd for Pia Norup er at kombinere traditionel lægefaglighed og funktionel medicin. Foto: Lars H. Laursen

ARTIKELSERIE

TEMA OM HJERTET

SUND ALDRING

Vi frygter langt mere kræftsygdomme end hjerte-karsygdomme til trods for, at flere rent faktisk dør af en hjerte-karsygdom end af en kræft-sygdom. Vi giver dig et indblik i, hvad vi selv kan gøre for at hjælpe vores hjerte og kredsløb til at kunne holde længst muligt – og bedst muligt. Samtidig får du også et indblik i den nyeste forskning i hjerte-karsygdomme.

Selv om vi bliver ramt af alvorlig sygdom og bliver slået tilbage til et nulpunkt, så er det alligevel muligt at kæmpe sig tilbage til et liv fyldt med vitalitet og drømme. Mød Henrik From, der blev ramt af en blodprop i hjernen - den gjorde, at han med et blev sat ud af spillet, da han var på toppen som medlem af erhvervs­ livets elite.

Vil du være sikker på at få dit eget Helse hver gang? Modtag inspiration og viden til en sund livsstil direkte i din egen postkasse. Prøv 10 numre af Helse for kr. 229,-

BESTIL PÅ MAGASINETHELSE.DK/ABONNEMENT ELLER DIREKTE PÅ TLF. 9644 4542 Betingelser: Tilbuddet gælder kun personer, der ikke har abonneret på Helse de seneste 6 måneder. Abonnementet er gældende for 10 numre og løber herefter videre til kr. 289,- inkl. porto og ekspeditionsgebyr pr. år. Abonnementet kan derefter opsiges til udløb når som helst.

66

FÅ 10 NUMRE AF HELSE FOR KUN KR.

229,Inkl. porto og ekspeditionsgebyr


KØR SELV-FERIE I SAMARBEJDE MED

helse: xxxx

Oplys rejsekoden ”HELSE” – så får du automatisk rabatprisen. NU! FERIE T G Y el IL TR og hot BEST ændre dato ør f Du kan m til 30 dage 9,9 e . r f r k lt n e u h st for k ankom

3 børn med

rabat

Vinruten for feinschmeckere

2.649,-

Hotel de l’ange HHH i Guebwiller, Alsace, Frankrig

Her får I en helt autentisk oplevelse af Alsaces yndige charme: Bo midt i den klassiske, franske by Guebwiller, hvor der er traditionelt marked tirsdag og fredag i byens centrum – og hvor tempoet og atmosfæren får skuldrene helt ned på plads. Jeres hotel er ejet af et franskitaliensk par, som er garanter for en vinferie med gastronomiske oplevelser, og det ligger kun 500 m fra bymidten og på kanten af byens vinmarker, hvor vinstokkene breder sig så langt øjet rækker. Vær. m. terrasse

Pr. pers. i dbl. værelse

Pris uden rejsekode 2.949,-

• • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 4 x 4-retters middag 1 x 5-retters gourmetmiddag • 2 x vinsmagning på lokale vingårde på vinruten

Ankomst søndage frem til 18.10.2020.

og tekøkken SOMMER, 3 nætter 1.249,-

SOMMER, 3 nætter 1.999,-

2 børn med

Kroophold på Lolland The Cottage HHH i Nysted Her er jeres ophold lagt i naturens smukkeste rammer kun et stenkast fra stranden ved Nysted Nor, og på en gåtur langs vandet til f.eks. den lille, hyggelige Nysted Havn (1 km) kan I nyde en storslået udsigt over mod Ålholm Slot.

Pr. pers. i dbl. vær.

1.299,-

Pris uden rejsekode 1.449,-

• • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet En 2-retters middag En 3-retters middag

2 nætter fra 1.249,4 nætter fra 2.099,-

Slotsophold i Nordtyskland Schlosshotel Gross Plasten HHHH i Mecklenburg-Vorpommern

Her er historisk intimitet, knirkende trapper, plys, prismer og moderne pool og wellness. Det hele ligger i Nationalpark Müritz, der er et af Nordtysklands mest populære naturområder. Valgfri ankomst frem til 18.12.2020.

Bestil på

rabat

Pr. pers. i dbl./enkl. vær.

1.649,-

Pris uden rejsekode 1.799,Pristillæg i udv. perioder maks. 350,-

• 3 overnatninger • 3 x morgenbuffet • Velkomstcocktail og en 3-retters middag • En flaske vin på værelset

Park Inn by Radisson Malmö HHHH Her bor I skønt nær havet, vartegnet Turning Torso (550 m) og World Trade Center Malmö (400 m) – en perfekt beliggenhed til en afkoblende miniferie med det bedste, Malmø har at byde på.

949,-

Pris uden rejsekode 1.099,-

• • • •

2 overnatninger 2 x morgenbuffet 1 x 2-retters middag Fri Wi-Fi og check out kl. 12

Ankomst fredage frem til 19.6. og 14.8.-27.11. samt valgfri 8.-17.4., 20.-22.5., 29.-31.5., 5.-16.10. og 23.-30.10.2020.

Ankomst onsdage, torsdage og fredage frem til 25.6. og 26.8.-11.12.2020.

3 børn med

Miniferie i Malmø

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

errasse Værelse m. balkon/t

3 nætter 1.849,4 nætter 2.349,7 nætter 3.949,-

4 børn med

Familieferie i Sydtyskland Hotel Hochwiesmühle HHH i Saarland Her har I masser af plads at boltre jer på, og ud over keglebane, restaurant og Biergarten er her en dejlig wellnessafdeling med jacuzzi og pool, som har åbent fra morgen til aften. I har dessuden fri entre til byens badeland, som ligger 100 m fra hotellet. Valgfri ankomst frem til 16.12.2020.

rabat

Pr. pers. i dbl. vær.

2.849,-

Pris uden rejsekode 3.149,-

• • • • •

5 overnatninger 5 x morgenbuffet 4 x 3-retters middag/buffet Velkomstdrink Fri entre til hotellets wellnessafdeling og pool

www.happydays.nu eller 70 20 34 48

Ekspeditionsgebyr kr. 99,- Børnerabatter gælder v. 2 voksne. Nogle hoteller opkræver en mindre kurafgift/turistskat. Afbestillingsforsikring kan tilkøbes. Forbehold for tryk- og prisfejl samt udsolgt.

REJSEKODE:

HELSE

helse / april 2020 67 9-17 Åbent hverdage kl. Weekend & helligdage 10-14


helse: xxxx

HUDPLEJEBEHANDLINGER MED NEOSTRATA HUDFORBEDRINGER, SOM OPNÅS MED EN SERIE NEOSTRATA-BEHANDLINGER •

Reduktion af fine linjer og rynker

• Jævnere hudstruktur • Udglatning af ujævn pigmentering • Forstærket glød

exuviance

• Styrket hud, forbedret modstandskraft • Mindre synlige porer • Forbedring af acne og acnear Du opnår et optimalt resultat med NEOSTRATAs klinikbehandlinger og den daglige hudpleje med NEOSTRATAs produkter hjemme hos dig selv. De effektive behandlinger er skræddersyet til din huds behov. Det er enkelt, prisen er rimelig, og frem for alt er det meget effektivt. Hvis du går op i hudpleje og gerne vil se resultater – så kig indenfor i en NEOSTRATAklinik. Du bliver lykkelig over resultatet!

KRAFTFULDT. EFFEKTIVT. PROFESSIONELT.

NEOSTRATA fås hos hudlæger og plastikkirurger og på laserklinikker. Ring 33 91 91 48 for oplysninger om, hvem der er nærmest dig. www.neostrata.dk | Instagram @neostratanordic | facebook.com/neostratanordic

68

Profile for Mediegruppen design:kommunikation

Helse-2020-04  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2020-04  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin