Page 1

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2018

Tema om demens STRESS OG DEPRESSION VÆLTER PÅRØRENDE Stort interview med

Solbjørg Højfeldt Jeg føler mig meget privilegeret

FOKUS PÅ HJERNEN

Hold din hjerne skarp ved at lære nyt En trænet hjerne udsætter demens og giver øget livskvalitet Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Synstest med sundhedstjek

195kr

KompletSyn - Fås hos Louis Nielsen

Mindst 50% af alle synstab kan undgås Synet forværres løbende med alderen, men mindst halvdelen af alle synstab kan forebygges, hvis de opdages og behandles på et tidligt stadie. Vores optikere undersøger dit syn og dine øjnes sundhed med avanceret udstyr, der kan vise tegn på synstab eller sygdomme. Sammen med Dansk Blindeforbund arbejder vi for bedre øjensundhed gennem forebyggelse af blindhed, svagsyn og øjensygdomme. En synstest med sundhedstjek er derfor første skridt til at forbedre din øjensundhed lige nu, men også for fremtiden.

Bestil synstest på louisnielsen.dk Støt øjenforskning på blind.dk 2

helse / maj 2018

Fremtidens øjensundhed

Læs mere i State of the nation 2017 på louisnielsen.dk. Vi stiller ingen diagnose, men henviser til en læge eller øjenlæge, hvis undersøgelsen viser noget usædvanligt.


helse: indhold

06

Interview

Det føles meget rigtigt at slutte med den her fantastiske forestilling. Solbjørg Højfeldt

Tema o

m demens

06

Stort tema om demens

16 20 22 24 26 28 30 34

Danmark får demensvenlige idrætsforeninger Side 28

Solbjørg Højfeldt: Jeg føler mig meget privilegeret

Pårørende til demensramte risikerer stress og depression Min mand er her ikke længere Psykologen om demens Tab med pludselige glimt af klarhed og glæde Når det bliver svært selv at børste sine tænder rene Danmark får demensvenlige idrætsforeninger Demens kan spænde ben Mor kunne huske mig

Fokus på hjernen

64 68 70

i maj

En velsmurt hjerne kræver træning Hjernen - en storforbruger af energi Højt blodsukker svækker hukommelsen

Værd at vide:

38 44

Højere priser på cigaretter vil få færre unge til at ryge Fremtidens apotek

Artikelserie om hud:

58

Helse / Udgave 05 / maj 2018

Overset hudlidelse bliver forvekslet med svamp

Hver gang i helse Nye bøger Nyt fra Danske Regioner Psykologen Tænder Konsultation Synspunkt Opskrifter Konkurrence Sund & Fit med Helse Syn Hjernegymnastik Nyt fra Apotekerforeningen Næste nummer

Fokus på hjernen: En velsmurt hjerne kræver træning side 64

Højere priser på cigaretter vil få færre unge til at ryge side 38

+ Pårørende risikerer stress og depression

16

12 14 23 26 32 36 40 48 50 56 62 72 74

er Opskr ift

Fremtidens apotek

Skønhed: Vi vil customizes

44

52

Højt blodsukker Heldige kartofler svækker din 40 hukommelse

70 helse / maj 2018

3


helse: leder

Ulven har altid været tæt på vi mennesker – i eventyr, fabler og religion, hvor djævelen kan have skikkelse af en ulv. Og selv de nordiske guder var bange for Fenrisulven, som de forsøgte at lænke.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse

Ulven kommer – eller gør den? Det er igen blevet ulvetider for de ni ulve, der menes at færdes på dansk jord. En ung hunulv, der forleden – ulovligt - blev dræbt af et skud i ryggen, fik sindene i kog. Befolkningen er delt. Dem, der bor i store byområder, mener, det er fint, at ulven igen er kommet til Danmark, hvorimod befolkningen i de områder, hvor der er landbrug og fårehold er arge modstandere og helst ser den fordrevet. Men, hvad har ulven gjort, siden den i den grad tænder frygt og rædsel i os? Jovist er der fåreavlere, der har fået deres dyr bidt ihjel af ulve. Og det er selvfølgelig ikke godt. Det er det jo heller ikke, når Mikkel Ræv går på rov i hønsegården. Men det er som om, at de ni ulve er en trussel mod hele vores eksistens, og det til trods for, at vi nærmest skal en menneskealder tilbage i tid, før vi finder ulveangreb på mennesker. Ulven har altid været tæt på vi mennesker – i eventyr, fabler og religion, hvor djævelen kan have skikkelse af en ulv. Og selv de nordiske guder var bange for Fenrisulven, som de forsøgte at lænke. Men vi moderne mennesker gør nu ikke meget for at komme til en dybere forståelse af, hvorfor ni ulve kan true os så meget. Samtidigt er Sønderjylland gået til kamp mod vildsvin, og der er forslag om, at både vildsvin såvel som ulve skal indhegnes. Naturen vil vi mennesker tugte, når den ikke makker ret. Mens vi fra sidelinjen kan betragte vildsvin, som bare ufortrødent svømmer over Flensborg Fjord og ind i Danmark. Og så var der alligevel her for nylig en kvinde, der blev overfaldet og dræbt af en ulv i Sverige. Hun var gået igennem indhegningen og ind til ulven. I en zoologisk have...

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

4

helse / maj 2018

Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 05 / maj 2018

Tema om demens STRESS OG DEPRESSION VÆLTER PÅRØRENDE Stort interview med

Solbjørg Højfeldt Jeg føler mig meget privilegeret

helse Nr. 05 / 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1164)

FOKUS PÅ HJERNEN

Hold din hjerne skarp ved at lære nyt En trænet hjerne udsætter demens og giver øget livskvalitet Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk


Minimer Minimerrisikoen risikoen for fordemens demens

Annonce Annonce

Undersøgelser Undersøgelserviser, viser,atathøreapparater høreapparaterkan kan forebygge forebyggedemens demenshos hosfolk folkmed medhøretab. høretab. Mennesker Mennesker med med ubehandlet ubehandlet høretab høretab mister mister hurtigere hurtigere dede kognitive kognitive evner, evner, som som hukommelse hukommelse ogog opmærksomhed, opmærksomhed, end end mennesker mennesker med med normal normal hørelse. hørelse. Undersøgelser Undersøgelser har har vist, vist, atat ældre ældre mennesker mennesker med med ubehandlet ubehandlet høretab høretab har har større større risiko risiko forfor atat udvikle udvikle problemer problemer med med atat tænke tænke ogog huske huske end end ældre ældre med med normal normal hørelse. hørelse. Heldigvis Heldigvis viser viser andre andre undersøgelser, undersøgelser, atat høreapparater høreapparater kan kan forebygge forebygge tidligt tidligt tab tab afaf vigtige vigtige kognitive kognitive evner. evner.

baggrund baggrund at at et et studie studie med med mere mere end end 3.700 3.700 deltagere deltagere over over 6565 år.år. Studiet Studiet er er lavet lavet af af et et team team af af forskere forskere frafra detdet franske franske Nationale Nationale Institut Institut forfor Sundhed Sundhed ogog Medicinsk Medicinsk Research Research i Bordeaux. i Bordeaux. Resultaterne Resultaterne af af projektet projektet blev blev offentliggjort offentliggjort i slutningen i slutningen af af oktober oktober 2015 2015 **.**.

I følge I følge enen undersøgelse undersøgelse frafra Johns Johns Hopkins Hopkins University University i USA* i USA* er er sammensammenhængen hængen mellem mellem ubehandlet ubehandlet høretab høretab ogog risikoen risikoen forfor demens demens større større end end hidtil hidtil antaget. antaget. Helt Helt konkret konkret viser viser undersøgundersøgelsen, elsen, at at risikoen risikoen forfor at at udvikle udvikle demens demens næsten næsten er er fordoblet, fordoblet, nårnår man man harhar et et letlet høretab. høretab. Har Har man man et et svært svært høretab høretab er er demensrisikoen demensrisikoen næsten næsten femdoblet. femdoblet.

forfor at at blive blive socialt socialt isoleret, isoleret, hvilket hvilket såså igen igen kan kan medføre medføre enen øget øget risiko risiko forfor at at udvikle udvikle demens. demens. EnEn anden anden forklaring forklaring er,er, at at forringet forringet hørelse hørelse tvinger tvinger hjernen hjernen til til at at bruge bruge mange mange ressourcer ressourcer påpå at at behandle behandle lydlyd påpå bekostbekostning ning af af dede ressourcer, ressourcer, derder ellers ellers ville ville være være brugt brugt påpå andre andre processer processer i hjernen, i hjernen, såsom såsom at at huske. huske. EnEn tredje tredje forklaring forklaring lyder, lyder, at at forringet forringet hørelse hørelse medfører medfører utilstrækkelig utilstrækkelig brug brug af af hjernens hjernens funktioner, funktioner, ogog detdet kan kan øge øge risikoen risikoen forfor demens. demens.

Bestil Bestil tidtid tiltil enen gratis gratis høretest høretest Hos Hos AudioNova AudioNova tilbyder tilbyder vi alle vi alle over over 1818 år år enen høretest, høretest, detdet er er gratis gratis ogog uforpligtuforpligtende. ende. I offentligt I offentligt regi regi er er ventelisten ventelisten påpå landsplan landsplan i gennemsnit i gennemsnit 5959 uger uger ***.***. Hos Hos AudioNova AudioNova kommer kommer dudu til til med med detdet samme, samme, ogog vi tager vi tager osos tidtid til til at at svare svare påpå dine dine spørgsmål spørgsmål ogog vejlede vejlede dig. dig. Vi Vi harhar hørehøreapparater apparater frafra kr.kr. 0,-0,ogog hørecentre hørecentre i hele i hele landet. landet. DuDu finder finder detdet nærmeste nærmeste AudioNova AudioNova Hørecenter Hørecenter påpå audionova.dk. audionova.dk.

Høreapparater Høreapparater kan kan forebygge forebygge demens demens Et Et andet andet stort stort forskningsprojekt forskningsprojekt underunderstøtter støtter tesen tesen om, om, at at høreapparater høreapparater kan kan forebygge forebygge demens demens hos hos folk, folk, derder harhar et et høretab. høretab. Konklusionen Konklusionen er er draget draget påpå

Kilder: Kilder: *) *)www.horelse.info www.horelse.info **)**)TheThe Journal Journal of the of the American American Geriatrics Geriatrics Society. Society. ***)***) www.venteinfo.dk www.venteinfo.dk april april 2018 2018

3 årsager 3 årsager tiltil nedsat nedsat hørelse hørelse ogog øget øget risiko risiko forfor demens demens Undersøgelsen Undersøgelsen peger peger på,på, at at derder kan kan være være forskellige forskellige årsager årsager til,til, at at dede kognitive kognitive evner evner aftager aftager hurtigere hurtigere hos hos folk folk med med nedsat nedsat hørelse. hørelse. EnEn forklaring forklaring er,er, at at mennesker mennesker med med ubehandlet ubehandlet høretab høretab harhar øget øget risiko risiko

FåFåtetsetsettet hh ørøerls els en en grgartaistis

Høretestdag Høretestdagd.d.21. 21.juni juni

Bestil Bestiltid tid70 7060 6060 6056 56 ViVitager tagerogså ogsåtelefonen telefoneni weekenden! i weekenden!

DuDu finder finder osos i hele i hele landet landet ogog påpå audionova.dk audionova.dk

OBS! OBS! Der Der afholdes afholdes høretestdag høretestdag påpå alternative alternative datoer datoer i fåi få af af vores vores hørecentre hørecentre – derfor – derfor er er detdet enen god god idéidé at at bestille bestille tidtid i forvejen. i forvejen. helse / maj 2018

5


helse: interview

6

helse / maj 2018


helse: interview

Jeg føler mig meget privilegeret Yoga, krydsord og vinterbadning i Øresund. Det er nogle af Solbjørg Højfeldts redskaber til at holde krop og sind på toppen. Selvom hun har rundet de 70 år, har hun ikke lagt skuespillet på hylden. Men scenelivet er hårdt for kroppen, så efter fire årtier i dansk teater siger hun nu farvel til de skrå brædder med forestillingen 'Kvinden ved 1000 grader'.

I

Af: Malene Hedegaard / Foto: Bjarne Stæhr & Tine Harden

en menneskealder har Solbjørg Højfeldt været en del af dansk sceneliv. Fra talrige roller har danskerne lært hendes smukke, udtryksfulde ansigt at kende og blevet fortrolige med hendes varme, fløjlsbløde stemme. Men efter fyrre år på scenen er det nu blevet tid at drosle ned: – Min aktuelle forestilling bliver min sidste teateroptræden. Jeg vil stadig gerne lave film og tv og instruere, men det med selv at stå på scenen siger jeg farvel til nu. Det er simpelthen for hårdt med de der lange, lange stræk op til en premiere, siger skuespillerinden, der sidste sommer fyldte 70.

Ingen kolde fødder Afskeden med scenen sker med soloforestillingen 'Kvinden ved 1000 grader', som er en dramatisering af islandske Hallgrimur Helgasons roman af samme navn. Stykket handler om en kvinde, der befinder sig i tilværelsens slutfase og ser tilbage på sit liv fra den garage, som hendes børn har parkeret hende i. Hvordan har Solbjørg Højfeldt det selv med at blive ældre? – Det er da ikke så sjovt, siger hun – for så straks at slå en høj befriende latter op. Og nuancere sit svar:

– Gudskelov fejler jeg ikke noget, men jeg kan jo godt mærke, at kroppen bliver stivere og stivere. Det er også en af grundene til, at jeg stopper nu, for jeg må sande, at de mange år med fysisk teater på eksperimentalscener rundt omkring har sat deres spor i kroppen. Desuden tror jeg også, at det er vigtigt at træffe en bevidst beslutning om det og ikke bare lade karrieren fise ud i takt med, at jobbene forsvinder. Så nu laver jeg denne teaterforestilling som den sidste og overlader scenen til nogle andre. Indtil videre har hun ikke fået kolde fødder over sin beslutning, selvom dagen for sidste forestilling nærmer sig med hastige skridt: – Det føles meget rigtigt at slutte med den her fantastiske forestilling. Folk siger til mig, at jeg jo altid kan lave en Liza Minelli, men det tror jeg nu ikke, jeg kommer til. Jeg vil stadig gerne være med i film- og tv-produktioner, hvor kravene til ens fysik er nogle andre end på scenen. Og så vil jeg også gerne instruere igen, hvilket, jeg synes, er død-­interessant, siger hun.

Vinterbader i Øresund Solbjørg Højfeldt bor i Skovshoved sammen med sin

helse / maj 2018

7


helse: interview

+ Kort om Solbjørg Højfeldt • Født 1947, opvokset på Frederiksberg, i Buddinge og Frederikshavn. • Oprindeligt uddannet hospitals­ laborant, siden skuespilleruddannet ved Aalborg Teater i 1977. • Har spillet utallige roller på teater, film og tv, bl.a. i Zappa, Riget, Slingrevalsen (som indbragte hende en Bodil), Brødre og Herrens Veje. • Modtog i 2016 Lauritzen­prisen for sit bidrag til dansk scenekunst • Aktuel på Folketeatret med sin af­ skedsforestilling 'Kvinden ved 1000 grader' baseret på Hallgrimur Helga­ sons roman af samme navn.

mand, skuespillerkollegaen Henning Jensen. Gennem mange år boede de på Frederiksberg i tilpas kort afstand fra hovedstadens mange teatre, men for nogle år siden skiftede de københavnerboligen ud med en mindre lejlighed i den nordsjællandske forstad. Tæt på Øresund, hvis kolde bølger hun hver morgen tager en dukkert i: – Det er blevet en vane for mig at gå ned og få det endorfinboost hver morgen. Det er der også mange andre, der gør, og det giver et helt særligt fællesskab at sidde i saunaen sammen bagefter. Der er noget socialt i at mødes på lige vilkår, uden tøj eller andre statusmarkører, bare med hver sit håndklæde omkring sig. Folk taler meget med hinanden der, og det er rigtigt sjovt at opleve den forbundethed med mennesker, som man i andre sammenhænge aldrig ville falde i snak med, konstaterer hun.

Det gode skuespil Nogle vil måske forbinde Solbjørg Højfeldt med en air af ophøjet glamourøs utilnærmelighed. Fra roller som blandt andre den narcissistiske mor i Bille Augusts legendariske Zappa fra 1983 har hun fået et vist image af distanceret, selvkontrolleret overklassekvinde. Men der er nu intet koldt eller distanceret

8

helse / maj 2018

over virkelighedens Solbjørg Højfeldt. Tværtimod udstråler hun en åbenhed og varme, der får én til at føle sig naturligt godt tilpas i hendes selskab. Skuespiller blev hun ad omveje: Egentlig ville hun være læge og redde menneskeliv, men medicinstudiet føltes for langt og uoverskueligt, så i stedet blev hun laborant og tænkte, at så kunne hun nok videreuddanne sig til læge senere. Arbejdet i hospitalsverdenen var sådan set også spændende nok, men der manglede alligevel et eller andet, så da Ebbe Langberg genåbnede Aalborg Teaters elevskole i starten af 1970’erne, søgte hun ind dér. Og kom ind. Og selvom lægegerningen og skuespillet umiddelbart virker som to ret forskellige verdener, mener hun, at også skuespillet dybest set handler om at gøre godt: – For mig handler teater i høj grad om at forløse følelser hos publikum. Som tilskuer kan man få bearbejdet ting gennem det, der foregår på scenen, og som skuespiller er det en kæmpe gave at få lov at være kanal for det. Den der oplevelse af at komme ind i et fælles åndedrag med publikum – det er selvfølgelig ikke altid, at det går op i sådan en højere enhed, men når det gør, er det helt specielt.

• Bor i Skovshoved med sin mand, skuespillerkollegaen Henning Jensen. Har en voksen søn fra et tidligere ægteskab.

Buddhisme For en del år siden opdagede hun buddhismen og blev fascineret af den. I dag er buddhismens tankesæt en integreret del af hendes liv, men ikke i nogen dogmatisk version med faste daglige meditationsritualer: – Jeg praktiserer min egen version og mediterer, når jeg føler behov for det. Jeg bruger en åben meditationsform, med åbne øjne og hvor jeg siger mit mantra højt. Buddhismen har givet mig en ro og en rummelighed, for i buddhismen beder man meget for andre mennesker. Når man har sat sig i et andet menneskes sted, opnår man næsten altid en større forståelse for dem. Så i stedet for at lukke ned og sige: "Gud, hvor er han eller hun dog forfærdelig", så lukker man op for den andens perspektiv, siger hun og fortsætter: – Buddhismen har også åbnet mig for en større taknemmelighed. Jeg har ikke så ondt af mig selv mere, som jeg kunne have før i tiden. Der er noget befriende i at betragte sig selv og sine pro-


helse: xxxxxx

Facemedia

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

“Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til øjenforskning, der flytter behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge synstab gennem støtte til forskning og oplysning


helse: interview

Jeg havde nået et punkt, hvor jeg følte mig udbrændt. Jeg må virke stærk på andre, for når jeg forsøgte at række ud og bede om hjælp, trængte det ikke rigtigt igennem.

blemer udefra og opdage, hvor heldig og privilegeret man egentlig er. At indse, at der er andre, der har det tusindfold værre. Jeg ser også anderledes på min krop og mærker en taknemmelighed for den: at den er modtagelig og efter en periode på den lade side kan annektere den træning, du giver den, reflekterer hun.

Kørsel og krydsord til hjernen Kroppen passer hun på ved blandt andet at cykle og især gå: lange ture fra Skovshoved ind til byen og tilbage igen. Desuden dyrker hun yoga, for som hun siger: – Min vidunderlige fysioterapeut har fortalt mig, at muskelstyrke kan man opdyrke, lige så længe man lever. Det er bare at løfte nogle jern. Smidigheden derimod forsvinder, hvis ikke man holder den ved lige. Sin hjerne holder hun smidig ved blandt andet at løse krydsord, hvilket hun og hendes mand altid har nydt at gøre sammen. Derudover gør hun en dyd ud af at udfordre de vante tankemønstre og dagligdagsrutiner, når lejligheden byder sig: – Det er jo velkendt, at man mister sin årvågenhed med alderen, hvis ikke man aktivt holder den ved lige. Når jeg kører i trafikken, kan jeg godt lide at lade tilfældet råde lidt, så hvis bilen foran mig drejer, kører jeg ligeud, og omvendt. Altså

10

helse / maj 2018

når der er flere veje til målet selvfølgelig – jeg kører ikke kæmpe omveje bare for det, smiler hun og fortsætter: – Jeg læser også bøger om hjernen og om, hvordan man passer bedst på den med sin kost. Det er jo fascinerende, at sådan noget som en valnød, der er fuld af de fedtstoffer, som hjernen har brug for, faktisk ligner en hjerne, siger hun og fremdrager dermed det nok mest berømte – og rent faktisk retvisende – eksempel på renæssancens forestilling om, at fødevarer gavner de organer og kropsdele, som de ligner.

Terapi gav ro Som mange andre, der runder de 70, er hun opmærksom på risikoen for demens. Selv mistede hun sin ven og kollega Peter Steen til Alzheimers i 2013 og tænker om sygdommen, at det må være frygteligt at forsvinde i småbitte stykker ad gangen. Ikke mindst for de nærmeste pårørende, som kun kan se til, mens deres elskede gradvist opsluges af demensens tåger. Sindets veje og vildveje er i det hele taget noget, der optager hende. Hendes mand Henning har gennem livet været ramt af depressioner og fortalt åbent om det i interviews og foredrag. Selv har hun ikke i samme grad et skrøbeligt sind, men for nogle år siden måtte hun

alligevel gennem et længere terapiforløb for at få ryddet op på de indre linjer: – Jeg havde nået et punkt, hvor jeg følte mig udbrændt. Jeg må virke stærk på andre, for når jeg forsøgte at række ud og bede om hjælp, trængte det ikke rigtigt igennem. Så jeg rådførte mig med en psykiater, jeg kender, og han anbefalede mig en bestemt psykolog. Hun kunne først tage mig ind efter nogle måneder, men at vente på hende er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. I tre år gik jeg ugentligt hos hende, og det hjalp mig virkelig, fortæller hun. Et af de temaer, der blev vendt i terapien, var hendes mors tidlige død, dengang Solbjørg var bare seks år. Et andet var hendes fars traumatiske oplevelser som modstandsmand under krigen, hvilket siden prægede ham og dermed også indirekte hans datter. Den terapeutiske bearbejdning af barndommens og ungdommens oplevelser gav virkelig pote, føler hun: – Det var stinkende hårdt arbejde, men resultatet var fantastisk. Og det er ikke kun mig, der siger det, det kan Henning også mærke på mig. Jeg har fået en ro og en afklaring, som ikke var der før. En accept af de ting, som alligevel ikke kan ændres. Det er aldrig for sent at slutte fred med sin historie, slutter Solbjørg Højfeldt med et smil.


helse: xxxxxx Reflux Diarrhoea Difficulty swallowing Depression Diarrhoea Foot pain Difficulty swallowing Poor digestion

SKLERODERMIEN SKAL IKKE TAGE Hard skin SMILET FRA MIG! Breathlessness

Hard skin

Breathlessness

Fatigue Ulcers Joint pain DAG 29 JUNI ER INTERNATIONAL SKLERODERMI Depression Raynaud’s Ulcers Fatigue Pulmonary Depression Kidney failure Raynaud’s Hypertension Face disfiguration

Hard skin Kidney failure Joint pain Hard skin Heart problems Breathlessness Face disfiguration Fatigue Breathlessness Lung fibrosis Ulcers Ulcers Hand deformity Depression Reflux Raynaud’s Raynaud’s Immobility Diarrhoea Kidney failure Kidney failure Multiple doctors Face disfiguration Face disfiguration Fatigue Fatigue Difficulty swallowing

Joint pain Fatigue Depression Foot pain Poor digestion

Depression Foot pain Poor digestion

Reflux Diarrhoea Difficulty swallowing Joint pain Fatigue Depression Foot pain Poor digestion Sklerodermi er en sjælden autoimmun sygdom, der kan gøre almindelige

aktiviteter i hverdagen til en prøvelse. Den kan være livstruende og pt er

Reflux

Diarrhoea

Reflux Depression Diarrhoea Foot pain

Difficulty swallowing Poor digestion Hard skin Joint pain Breathlessnes Fatigue Ulcers Depression Raynaud’s Foot pain Kidney failur Poor digestion Face disfigurat Reflux

Fatigue Depression Foot pain Poor digestion

Smil sammen med os: www.fesca-scleroderma.eu www.worldclerodermaday.org www.sklerodermiforeningen.dk #ScleroSmile

Diarrhoea

Difficulty swallo Joint pain Fatigue Depression Foot pain

Poor digestio

der ingen kur. Men patientforeninger

har taget kampen op. Vær med til at skabe oplysning og støtte forskningen. Vi nægter at stoppe med at smile! Scleroderma-international-7-A3-poster-Danmark.indd 1

The Federation of European Scleroderma Associations aisbl.

helse / maj 2018

11

02-05-17 23:39


helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstfortatter. Skriver især om sundhed og livsstil. carsten@mediegruppen.net

Nyt fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

LED-VENLIG KOST Smørelse til et bedre liv Din livsstil kan gøre meget for din livskvalitet, og vi har i dag meget fokus på, hvordan kost og motion kan styrke os, efterhånden som vores krop bliver mere og mere moden. En ekspert i anti-inflammatorisk kost (Kreutzer) i samarbejde med en ekspert i madlavning med målrettede gevinster for kroppen (Weisdorf) – tilsammen har de komponeret et værk, som kan hjælpe dig til at styrke dine led og ”spise dig fra gigt”, som forsiden lover. Bogen indeholder også tips til motion. Martin Kreutzer og Simon Weisdorf: Velsmurt 288 sider, 300 kroner Politikens Forlag 2018

r

+

Vibeke Pilar Carstensen: Alle mine ord 22 sider, 149,95 Forlaget Mellemgaard

12

helse / maj 2018

VERDEN I BØRNEHØJDE

SUPPLEMENT TIL KEMO

Ord fra en 4-årig

Dit valg når du kæmper mod kræft

Billedkunstner Vibeke Pilar sætter ord og illustrationer til sin (på det tidspunkt) 4-årige søns kamp for at finde harmonien mellem de ord, han kendte, og de følelser, han havde indeni. Nogle gange er ord ikke nok til at udtrykke de tanker og følelser, man har indeni. Billeder alene kan heller ikke løse opgaven. Men ord og billeder i fællesskab giver måske et mere retvisende billede af, hvordan der ser ud inde i hovedet på en 4-årig.

Laura Bond: Er der andet end kemo? 270 sider, 220 kroner Forlaget Vingholm 2018 Portræt i alle aldre

Kemoterapi er et effektivt våben imod mange kræftsygdomme – men det er også en hård belastning af din krop. I disse år opstår viden om nye behandlingsmetoder – varmeterapi, immunterapi, vitaminer og meget mere – der kan fungere som supplement til kemo. I nogle tilfælde endda erstatte den frygtede kemo. Forfatteren vil ikke fortælle dig, hvad du skal gøre. Men bogen skal hjælpe dig til at stille nogle spørgsmål og tænke nogle tanker, hvis du er så uheldig at skulle forholde dig til en behandling for kræft.


ANNONCE

helse: xxxxxx

Erik Brandt Hukommelse

i topform

SÆT GANG I BLODOMLØBET

Kolde hænder og fødder Kolde hænder og fødder kan skyldes nedsat blodomløb. Det gør det sværere for blodet at nå ud i de yderste dele af kroppen, og dermed bliver hænder og fødder kolde.

Dårlig hukommelse Har du svært ved at huske, kan det være på grund af dårligt blodomløb. Mange oplever også, at det bliver sværere at koncentrere sig. Det er nemlig to sider af samme sag.

Træthed Er du ofte træt, kan det skyldes, at dit blodomløb er blevet dårligere. Det er noget, mange oplever, når de kommer lidt op i årene. Tempozil indeholder B6vitamin, der afhjælper træthed.

– Det er ekstremt vigtigt for mig at kunne huske godt, siger modekongen Erik Brandt. – Både de tanker og følelser, jeg har haft på forskellige tidspunkter igennem mit liv, men også helt praktiske detaljer i forbindelse med arbejdet og relanceringen af de nye Margit Brandt-kollektioner, uddyber Erik Brandt. – Jeg er 74 år, det kan jeg ikke løbe fra, men jeg føler mig ikke som en på 74. Inde i hovedet er jeg 17 år gammel, fortæller Erik Brandt.

– Min hukommelse er noget af det vigtigste i mit liv. Kærlighed selvfølgelig også, men jeg vil gerne bevare tanker og minder fra mit liv. Det er faktisk med til at holde mig ung, siger Erik Brandt med ildhu og begejstring. Efter mange år i udlandet bor Erik Brandt i dag i København. Livet er fortsat spændende: Ny tøjkollektion på trapperne, yngre kæreste og kendt med de kendte i hele verden. – Forretningsmæssigt er det essentielt at kunne huske. Detaljer fra forskellige øjeblikke er med til at underbygge den erfaring, jeg har. Det er primært derfor, jeg har behov for at styrke mit blodomløb, så hukommelsen og koncentra-

tionen fortsat er på toppen. Erik Brandt har taget Tempozil i et stykke tid. – Jeg stiller mig frem og fortæller andre om produktet, fordi det har gjort en afgørende forskel for mig. Jeg vil gerne være med til at gøre andre glade, så andre på min alder også forsat kan bevare en god hukommelse, siger legenden Erik Brandt. – Når jeg tager et tilskud af ginkgo biloba styrker jeg mit blodomløb og har ikke længere besvær med at huske. Min hukommelse er knivskarp, fastslår den kendte modemand og sætter dermed en tyk streg under, hvad Tempozil har betydet for ham. – Jeg har ikke selv problemet

med kolde lemmer, men jeg ved at der er andre, der afhjælper kolde hænder og fødder med indholdsstoffet i Tempozil. Et godt blodomløb er på alle måder med til at holde mig ung, fysisk såvel som mentalt, så jeg er fortsat Erik på 17 på rigtig mange måder. De daglige ture med hunden Andy hører til livets skønne øjeblikke. Et godt blodomløb er essentielt for gå-benene.

Bestil Tempozil til 99 kr. Tempozil indeholder ginkgo biloba, der afhjælper kolde hænder og fødder og styrker hukommelsen. Tempozil indeholder også B6-vitamin, der afhjælper træthed.

Tempozil kan bestilles til halv pris på leveringsservice til 99 kr. for 2 måneders forbrug. Bestil på www.wellvita.dk eller via kunderservice på telefon 82 30 30 40.

helse / maj 2018

13


helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

Sundhedsydelser rykker tættere på borgerne Hundredtusindvis af danskere lever med diabetes, lungesygdommen KOL eller en anden kronisk sygdom, og antallet vil stige kraftigt de kommende år. Hidtil har patienterne gået til kontrol og behandling på hospitalet, men en aftale mellem Danske Regioner og Praktiserende Lægers Organisation gør, at især diabetes- og lungepatienter i langt højere grad vil blive tilset og behandlet hos egen læge frem for på hospitalet. Flytningen af patienter og opgaver fra hospital til almen praksis er en helt rigtig idé, mener Annette Wandel, vicedirektør i Danske Patienter. – De patienter, der kan behandles tættere på eget hjem, bør have mulighed for det, siger hun.

DANSKE PATIENTER INDLÆGGES KORTEST TID Patienter på de danske hospitaler bruger ikke unødig tid i en hospitalsseng. Antallet af dage, som patienter tilbringer i en hospitalsseng, er nemlig faldet støt de seneste 10 år. Sidste år var en patient i gennemsnit indlagt i 3,4 dage mod næsten et døgn længere i 2008. En hovedårsag til udviklingen er, at hospitalerne i højere grad tilser og behandler patienterne ambulant, fordi rigtig meget behandling nu fungerer lige så godt ambulant som under indlæggelse. Den stadig kortere sengetid placerer Danmark som det land i Europa med kortest liggetid, viser de seneste tal fra OECD. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO

Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO

Virtual reality som behandling Kan virtual reality behandle angst og nedbringe tvang? Psykiatrisk Afdeling i Odense vil nu afprøve virtual reality-briller til at nedbringe brugen af tvang. En hverdagssituation som en indkøbstur kan fremkalde hjertebanken og ubehag, hvis man lider af angst, og med virtual reality-briller kan man påvirke patienternes sanser til at tro, at de befinder sig i en virkelig butik – selv om patienten i virkeligheden sidder i et terapilokale med en behandler. Psykolog Mia Beck Lichtenstein, Telepsykiatrisk Center i Region Syddanmark ser et stort potentiale i behandlingen af patienter ved hjælp af de højteknologiske briller. – Behandlingen giver mulighed for at udløse angst i noget, der minder om virkeligheden, men samtidig kan patienten stoppe situationen, hvis det bliver for meget, hvilket danner et trygt grundlag for at arbejde med sin angst og indlære nogle beroligelsesteknikker, siger hun. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO.

14

helse / maj 2018

Den danske sundhedstilstand halter Danskernes sundhed og trivsel er blevet dårligere, viser en omfattende undersøgelse blandt mere end 180.000 danskere. De såkaldte sundhedsprofiler viser, at flere unge direkte mistrives, over halvdelen af danskerne er nu overvægtige, og flere unge er rygere. Samtidig viser sundhedsprofilerne, at der er stor forskel på sundhedstilstanden blandt personer med en kort uddannelse og personer med en lang uddannelse. Sundhedsprofilen blev offentliggjort i marts i år og er udarbejdet af de fem regioner, Sundhedsstyrelsen og Statens Institut for Folkesundhed, SDU. Kilde: Danske Regioners Analysemagasin REGIO og regioner.dk


Glucosamin – virksomt lægemiddel ved

SLIDGIGT I KNÆET AT-ÅB M-

KØB IKKE GLUCOSAMIN PÅ NETTET Det er nemt at blive snydt eller ligefrem at lave noget ulovligt, når man køber glucosamin på nettet eller som postorde. Hvis produkterne ikke er registreret som lægemidler i Danmark, men derimod et kosttilskud, så er det ulovligt at købe produktet, og man risikerer, at de indeholder ukendte stoffer med ukendt virkning. Det bedste råd er derfor at købe glucosamin fra anerkendte producenter og i Matas eller udvalgte helsekostbutikker.

pharmanord

HVAD ER GLUCOSAMIN? Glucosamin bliver udvundet af skaldyr og er i sin enkelthed et sukkerstof. Glucosamin spiller en vigtig rolle i vedligeholdelsen af ledbrusken (brusken mellem dine led). Flere undersøgelser har vist, at glucosamin kan hæmme nedbrydningen af ledbrusk og lindrer smerterne ved personer, som har let til moderat slidgigt i knæet.

Glucosamin Pharma Nord er synkevenlige kapsler, som kan skilles ad, så Glucosamin-indholdet kan røres ud i juice eller yoghurt. Nemt hvis man har besvær med at sluge piller. Indeholder ikke overflødige tablethjælpestoffer (ingen laktose).

DK_Glucosamin_ad_Helse_208x275_0418

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin og tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

GLUCOSAMIN PHARMA NORD – lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet.

www.pharmanord.dk

Glucosamin Pharma Nord Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Må kun anvendes til børn og unge under 18 år efter lægens anvisning. Glucosamin Pharma Nord må ikke anvendes under graviditet og bør ikke anvendes i ammeperioden. Bør ikke anvendes ved allergi overfor skaldyr. 1 kapsel Glucosamin Pharma Nord indeholder 2,2 mmol (87 mg) kalium. Kaliumindholdet bør tages til efterretning hos patienter med nedsat nyrefunktion eller patienter på en kontrolleret kaliumdiæt. Tal også med lægen, hvis du er bekendt med at have en øget risiko for at få hjerte/karsygdomme. Der er i få tilfælde observeret forhøjet indhold af kolesterol i blodet hos patienter i behandling med glucosamin. Det anbefales at få målt kolesterol indholdet i blodet i starten af og under behandlingen med glucosamin. Tal også med lægen hvis du har diabetes mellitus (sukkersyge). Det kan være nødvendigt at måle dit blodsukker hyppigere i starten af behandlingen med Glucosamin Pharma Nord. Tal også med lægen hvis du lider af astma. Du skal være opmærksom på, at dine astmasymptomer kan forværres. Forsigtighed skal udvises, hvis du tager Glucosamin Pharma Nord sammen med andre lægemidler. Dette gælder især: blodfortyndende lægemidler (warfarin) og antibiotika af typen tetracykliner. Bivirkninger: Almindelige bivirkninger er: hovedpine, døsighed, kvalme, mavesmerter, fordøjelsesbesvær, diarré, forstoppelse. Ikke almindelige bivirkninger er: udslæt, hudkløe, hudrødme. Vejl. udsalgspris: kr. 129,00 (90 stk.), kr. 299,00 (270 stk.) og kr. 999,00 (1000 stk.). MT-nr: 34837. Læs helse / maj 2018 15 indlægssedlen omhyggeligt.

NE

HVORFOR ER DER EN FORSKEL? Et kosttilskud kræver ikke en godkendelse, og der er langt fra samme kontrol omkring råvarer og virkning, som ved et lægemiddel. Som lægemiddel skal et glucosamin-præparat opfylde en række krav, som skal sikre, at forbrugeren får et aktivt og smertelindrende produkt. Derfor har man i over 10 år fastholdt, at glucosamin kun må sælges som lægemiddel i Danmark.

NE

I Danmark må glucosamin kun sælges som lægemiddel, og det er der en god grund til. Det giver en sikkerhed for kvalitet og virkning af det aktive stof. Internationale gigteksperter har kigget på såkaldte metaanalyser, og her kan man se, at kun produkter, som er tilladt som lægemidler, virker – ikke kosttilskudsprodukter, som i Danmark desværre sælges ulovligt via postordre eller på nettet.


helse: tema

Tema o

m demens

Pårørende til demensramte risikerer stress og depression

Syv ud af ti pårørende til demensramte oplever helbredsproblemer. Så store, at de selv risikerer at blive syge, viser en undersøgelse fra Alzheimerforeningen.

S

øvnmangel, stress, angst og depression er noget, der rammer rigtig mange pårørende til demensramte. Hele 73 pct. af de deltagende oplever ifølge undersøgelsen, at deres rolle som pårørende til en demensramt har påvirket deres eget helbred negativt. En af dem er Susanne Odsgaard, der arbejder som nattevagt. Udover at stå for alt det praktiske med sin mor, har hun i årevis skullet være standby i de dagtimer, hvor hun egentlig skulle ligge og sove for at passe sit arbejde. – Jeg har haft perioder, hvor jeg har været nødt til at sygemelde mig på grund af min mors sygdom, forklarer hun. I 14 år har hun været sin demenssyge mors nærmeste pårørende, og de mange belastende år har sat sine spor. I dag kæmper hun med søvnproblemer, hun føler sig stresset og har haft en depression.

Sorgen over at miste Men hun kæmper også med en evig angst og sorg. – Man er jo i en sorgfase. Den mor, jeg kender og holdt af, hun er her jo ikke

16

helse / maj 2018

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

mere. Og den sorgfase er du fanget i, for du kan ikke slutte processen. Min mor er der jo endnu. Og så længe hun er der, føler jeg mig forpligtet til at sørge for, at hun har et godt liv. Livet som pårørende til en demensramt er belastende på mange måder, forklarer Karen Tannebæk, uddannelsesleder i Nationalt Videnscenter for Demens. – Det er fast arbejde at være pårørende. Rigtigt mange er på i døgndrift. Vi hører mange beretninger om pårørende, der bliver ringet op 15 gange i døgnet. Eller ægtefæller, der bliver vækket mange gange om natten. Eller bare er nødt til at blive hjemme for at holde struktur på hverdagen, forklarer Karen Tannebæk og fortsætter: – Mange pårørende ender med at isolere sig og skrue helt ned for de aktiviteter, der giver dem energi. Og det betyder i sidste ende, at de risikerer at gå helt ned med flaget – og det gavner

+ Om undersøgelsen: Alzheimerforeningen har i januar 2018 gennemført en undersøgelse blandt knap 1.800 pårørende til demente. Un­ dersøgelsen viser, at: • Tre ud af fire pårørende oplyser, at rol­ len som pårørende til en demenspa­ tient har påvirket deres helbred negativt. •  Flere end halvdelen af alle pårørende oplyser, at de har problemer med søvn, og næsten en tredjedel nævner angst eller depression. •  Mere end halvdelen af alle pårørende er på arbejdsmarkedet. Blandt pårørende til en demenspatient under 65 år er to tredjedele stadig på arbejdsmarkedet. •  Fire ud af ti pårørende oplyser, at funk­ tionen som pårørende til en demenspa­ tient har indflydelse på deres arbejdsliv. •  Flere end halvdelen af alle pårørende er voksne børn til demenspatienten. Fire ud af ti er ægtefæller. Kilde: Alzheimerforeningen 

     


helse: helse:xxxxxx tema

e rå

d

g

od

til dig , der er berørt af demens mennesket bag sygdommen. 1 SeDemens er ikke en identitet. kontakten. Gode sociale 2 Bevar relationer kan måske være med

Man er jo i en sorgfase. Den mor, jeg kender og holdt af, hun er her jo ikke mere. Og den sorgfase er du fanget i, for du kan ikke slutte processen. Min mor er der jo endnu. Og så længe hun er der, føler jeg mig forpligtet til at sørge for, at hun har et godt liv. Susanne Odsgaard.

hverken den demensramte eller samfundet, påpeger Karen Tannebæk. Alzheimerforeningens nye undersøgelse bekræfter, hvad udenlandske undersøgelser også har vist, nemlig at livet som pårørende til en demensramt person er hårdt. Især fordi mange pårørende stadig arbejder og måske har mindreårige børn, mens de skal håndtere en syg mor eller far – eller ægtefælle.

merforeningen, ønsker mere støtte til de pårørende – i form af en fast kontaktperson i kommunen. Men det er vigtigt, at kommunen kigger på den enkelte familie og finder ud af, hvad lige præcis den har brug for, påpeger han. – Det er jo meget forskelligt, hvordan familier bliver berørt af en demenssygdom, og derfor er det vigtigt, at man kender den enkelte familie og dens udfordringer, siger han.

Krav om mere støtte Nis Peter Nissen, direktør i Alzhei-

til at forsinke sygdommens nedad­ gående spiral. til stede i nuet. Når fortiden 3 Vær forsvinder, bliver nuet helt af­ gørende for et menneske med ­demens. åbent om sygdommen. En 4 Tal ­demenssygdom kan ikke ses. også dit eget liv. Det er 5 Husk ­vigtigt, at du passer på dig selv. Så kan du også bedre hjælpe den, der lider af demenssygdom. irettesættelser. De kan 6 Undgå ­nemlig ofte føre til konflikter. Prøv i stedet at fremhæve de ting, der stadig lykkes. viden. Jo mere du ved om 7 Søg ­demenssygdomme, jo bedre vil du kunne hjælpe og støtte. Kilde: Alzheimerforeningen.

Kilde: DR.dk

helse / maj 2018

17


ANNONCE

helse: xxxxxx

Fremadrettet psykiatri Psykiatri Plus blev etableret som vikarbureau i år 2000 og er i dag en landsdækkende organisation med privatpsykiatriske botilbud samt omfattende vikarservice inden for psykiatrien. Til Demensdagene 2018 deltager Psykiatri Plus med en særligt markant stand, hvor de vil dele deres innovative idéer og tilbud til hjælp af demensramte borgere. geren et helt andet tilbud, som gør, at der stadigvæk er en stor livskvalitet, udtaler Camilla Pedersen.

Psykiatri Plus

Individuelt sammensatte teams Når Psykiatri Plus tilrettelægger et samarbejde, fokuseres der fra begyndelsen på den enkelte borgers situation og unikke behov. En konsulent tager ud til borgeren for at afklare, hvilke behov der er gældende, hvorefter individuelt tilpassede teams bliver dannet.

Hver borger har sin livshistorie, som vi arbejder ud fra. Af Sara Tallbacka

PSYKIATRI PLUS har de seneste knap 20 år fulgt udviklingen inden for demensforskning og behandlingstilbud på tæt hold. En udvikling der viser, at der kommer flere og flere yngre demente – borgere, der er for unge og ressourcestærke til at komme på plejehjem, men imidlertid har reelt behov for hjælp og støtte i hverdagen. – Til demensdagene medvirker vi med en stor stand, fordi vi ved, at vi virkelig kan gøre en forskel. Vi får flere og flere samarbejdsaftaler og vi vil rigtig gerne dele og tydeliggøre vores erfaringer – både med plejecentre og især i forhold til hjælp af demensramte i eget hjem, fortæller Camilla Pedersen, chef for Vikar18 helse / maj Plus. 2018 området hos Psykiatri

Unikt tilbud om støtte i hjemmet Helt unikt for Psykiatri Plus er bureauets fokus på støtte i hjemmet. En løsning, der både er billigere og som bedre kan tilpasses især yngre med demens egentlige behov for støtte, fremfor tilbudet om en tilværelse på plejehjem. – Et eksempel er en borger med Alzheimers. Borgeren er i midten af 50’erne, og bor fortsat sammen med sin hustru. Borgeren har blandt andet ikke noget sprog længere, og har brug for støtte i det daglige. Vi er i hjemmet 8 timer alle hverdage, mens hustruen er på arbejde. Vi støtter op omkring borgeren og giver ham en værdig og meningsfuld hverdag, hvor vi blandt andet tilgodeser hans interesser fortæller Camilla Pedersen og fortsætter …

– Det er sådan nogle historier, vi gerne vil have udbredt – at der rent faktisk er en alternativ mulighed, fremfor at placere en 50årig på plejehjem, sådan som det gængse tilbud er nu. Han er jo stadig rask og rørig og den mentale ro og tryghed, som hjemmet skaber er uvurderlig både for den demensramte og hans kone. Det er at give bor-

Camilla Schou-Schmidt, konsulent hos Psykiatri Plus.

– Hver borger har sin livshistorie, som vi arbejder ud fra. Hvad har borgeren arbejdet med, hvad har været vigtigt, hvilke interesser har været gældende, før personen blev syg? Ud fra livshistorien og det samlede behov sammensætter vi et team af medarbejdere, der kan bidrage særligt til op-

gaven. For eksempel har vi i forbindelse med den tidligere nævnte borger valgt at indsætte en mandlig medarbejder med pædagogisk baggrund i teamet. En medarbejder, som har den helt rigtige profil til at leve sig ind i og bidrage til borgerens store interesse for musik og vandreture i naturen, fortæller Camilla Schou-Schmidt, konsulent hos Psykiatri Plus. Reelle støttebehov Psykiatri Plus bestræber sig på kontinuerligt at udfordre og forbedre de eksisterende tilbudsnormer og regler, hvor et helt centralt fokus er at se mennesket og ikke sygdommen som isoleret størrelse. – Vi arbejder ikke i forudog rutinebestemte kasser. Det handler om at have ressourcer til at se og arbejde ud fra mennesket, og det har vi rigtig gode resultater med. Der opstår en stærk relation til borgeren og de pårørende, hvor vi ser og anerkender det menneske, der har været der før sygdommen. Det gør, at vi, i langt højere grad kan til-

passe og levere den bedst mulige støtte, fortæller Camilla Schou-Schmidt. Fra dag-til-dag til længerevarende perioder Det der kendetegner Psykiatri Plus mest er bureauets engagement i længerevarende opgaver på blandt andet plejecentre og i borgeres eget hjem. Behovet for dag-til-dag assistance stiger imidlertid stadig – blandt andet i takt med, at det øvrige social- og sundhedsvæsen bliver mere og mere bevidst om den forskel den personlige psykiatriske støtte gør. – Somatiske sygehuse bruger os mere og mere. Blandt andet i forbindelse med indlæggelse af borgere med demens, hvor sygehuspersonalet ofte ikke har de fornødne ressourcer, hvis borgeren bliver urolig og bange. Dér giver det rigtig god mening, at vi er med og bistår borgeren. Igen er det vores indgående viden og vores relationsarbejde der gør, at tingene bare fungerer bedre til alles fordel, slutter Camilla Pedersen.


ANNONCE

helse: xxxxxx

med innovative tilbud

Psykiatri Plus

FAKTA • Psykiatri Plus tilbyder vikaransatte medarbejdere til sygehusog socialpsykiatrien, den kommunale plejesektor, dagcentre, misbrugscentre, private hjem og kriminalforsorgen • Som noget unikt specialiserer Psykiatri Plus sig i hjælp og støtte i eget hjem under SEL§85, hvor bureauet også bistår med kontakt til kommune, social- og sundhedsvæsen, pårørende og øvrigt relevant netværk • Endvidere tilbyder Psykiatri Plus visiterede ophold på egne socialpsykiatriske bo- og behandlingscentre • Læs mere på www.psykiatriplus.dk

helse / maj 2018

19


helse: tema

Tema o

MIN MAND er her ikke længere

m demens

Omkring 400.000 danskere er i familie med et menneske, som er ramt af demens. De kommunale tilbud til både de pårørende og den demente varierer markant fra kommune til kommune.

A

Af: Mette Buch Jensen / Foto: Jon Fiala Bjerre, Alzheimerforeningen

lzheimerforeningen kalder sagsbehandlingen ”vilkårlig” og er alvorligt bekymret over situatio-

nen. Imens ser 62-årige Helle Houlby fra Brøndby sin demens-ramte mand forsvinde mere og mere mentalt. Men i modsætning til mange andre pårørende, så oplever hun, at kommunen er både imødekommende og lydhør. I tiden op til sin mand Leons 60 års fødselsdag bliver Helle Houlby mere og mere bekymret. Hun har en klar fornemmelse af, at der er noget alvorligt galt med ham. Han er meget glemsom og opfører sig anderledes end vanligt. Få år forinden har han mistet sit job og laver nu konsulentopgaver inden for den finansielle sektor, men det fungerer ikke optimalt. Efter nogen tid bliver han arbejdsløs og har – på trods af sin høje uddannelse inden for regnskab og økonomi – svært ved at udfylde de nødvendige papirer og skemaer til a-kassen. – Det bliver mere og mere tydeligt for mig, at den er helt gal. Leon har altid styret vores økonomi og har haft overblikket, men han forandrer sig for øjnene af mig. Han leder ofte efter ordene og falder mere og mere af på den.

20

helse / maj 2018

Jeg får ham med til vores egen læge, som i første omgang ikke kan finde noget, men vi kommer tilbage, og Leon bliver henvist til en neurolog og siden til Rigshospitalets Hukommelsesklinik.

Min mand er fysisk til stede, men jeg har ham ikke længere. Jeg har mistet ham for længe siden, og det er meget svært at leve med. Helle Houlby

Der går et år, før han er endeligt udredt og får diagnosen Alzheimers. Det var faktisk en lettelse: Endelig kunne vi kalde det noget og agere på det. Diagnosen kommer i januar 2016, og Leon Houlby søger om førtidspension.

Sproget forsvinder I dag har ægteparret levet med diagnosen og ikke mindst selve sygdommen i over to år. Selvom Helle Houlby fortsat arbejder på fuld tid som eksamenssekretær på Københavns Univer-

sitet, så er hverdagen markant anderledes. – Jeg har overtaget alt omkring vores økonomi og træffer alle de overordnede beslutninger. Leons sygdom er som én lang nedadgående stige, der til tider går stejlt nedad. Jeg ved, at det kun bliver værre og værre. Hans liv går baglæns. Det er en tung vished at bære. Jeg har netop fået en ny hofte og er sygemeldt nogle uger. Leon vil rigtig gerne hjælpe mig og spurgte forleden, om han kunne gøre noget. Jeg bad ham lave mig en kop kaffe. Efter lidt tid kom han tilbage uden kaffe, men med nogle lasagneplader. Han har mistet sin afkodning af sproget. Min mand er fysisk til stede, men jeg har ham ikke længere. Jeg har mistet ham for længe siden, og det er meget svært at leve med. Siden november 2017 har Leon Houlby været tilknyttet et dagcenter på fuld tid, men det er for nyligt blevet ændret til en deltidsplads i et forsøg på at dæmme op for de mange gange, hvor han er gået sin vej i frustration. Han forlader ofte dagcentret, altid til fods, og så ringer personalet til Helle Houlby, som utallige gange har måttet tage fra sit arbejde for at finde ham. – Han går jo bare, og så kan han ikke finde hjem igen. Han er en atypisk


helse: tema

+ Hvad er demens? Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, hvor de mentale funktioner bliver svækket. Omkring 200 sygdomme kan føre til demens. Man ved ikke, hvorfor demens opstår, men det skyldes altid sygelige foran­ dringer i hjernen. Alzheimerforenin­ gen tilbyder hjælp og gratis rådgiv­ ning, blandt andet via Demenslinien på tlf. 58 50 58 50.  Kilde: Alzheimerforeningen

patient, som er langt yngre end de fleste, og så er han bomstærk. Rent fysisk er han fuldt kapabel, han har tidligere spillet basket og kan gå i timevis. Det gør det svært at finde et tilbud til netop ham. Og for mig er det selvfølgelig meget stressende, at jeg aldrig ved, hvornår jeg bliver ringet op og må smide alt, hvad jeg har i hænderne. Jeg er tit bange for, om jeg bliver nødt til at gå midt i et møde. Mit sociale liv er også blevet meget indskrænket, jeg kan ikke lige mødes med en veninde til en kop kaffe eller gå i biografen. Det er kun muligt,

hvis jeg kan få vores voksne døtre eller anden familie til at tage over. Siden juli 2016 har parret været tilknyttet én af Brøndby kommunes demenskoordinatorer. Helle Houlby kalder hjælpen fra kommunen for ”den lyseste del af denne proces.”

Stor forskel på kommunale tilbud Selvom Leon Houlby ikke trives på det kommunale dagcenter, så oplever Helle Houlby, at kommunen gør alt dét, der er muligt inden for de givne rammer.

– Jeg har en utrolig tæt kontakt til vores demenskoordinator. Hun svarer hurtigt på telefon og mail, og jeg oplever hende som ekstremt lydhør. Jeg får alt dét, jeg beder om inden for de rammer, der er. Måske jeg lyder lalleglad, men jeg synes, at vi får rigtig meget. Og først og fremmest så oplever jeg, at jeg bliver hørt. Det har en kæmpe betydning. At jeg har en allieret, som vil gøre alt for at hjælpe og sammen med mig sikre min mand det bedst mulige. Jeg vender alt med hende, vi tænker tingene igennem sammen, og vi finder en løsning sammen.

DRILLER MAVEN? PRØV SYLLIFLOR - DET SMAGER BEDRE, END DU TROR

er: is vareprøv Bestil grat m .co

arma · biodaneph 55 777 · tlf. 75 5 a. co m ,

da ne ph ar m t og M at as K øb ho s: B io ke r, A po te ke tik bu st ko er H el se af lop pe frø sk all ys ® g sp rø dt fib er dr sp ise på da gli Sy lliF lor er et de r er ne mt at , s) sk hu m rd øj els e. fo ig (P sy lliu ss æ lm nå en re ge ba sis fo r at op

helse / maj 2018

21


helse: tema

Vi kan konstatere, at der er markante forskelle i tilbuddet til de pårørende, både mellem kommunerne og inden for hver enkelt kommune. Det virker mange gange meget vilkårligt og helt tilfældigt, hvordan tilbuddene er udformet Nis Peter Nissen, direktør i Alzheimerforeningen

+ Handlingsplanen: I januar 2017 offentliggjorde Folketinget ”Den Nationale Demenshandlingsplan 2025” og opfordrede alle landets kommuner til at bli­ ve demensvenlige. En opgørelse fra Alzheimer­ foreningen viste efterføl­ gende, at under halvdelen af kommunerne har en of­ fentlig tilgængelig demens­ politik, mens blot fire kom­ muner oplyser, at de har inddraget mennesker med demens i forbindelse med udformningen af kommu­ nens demenspolitik. Alzheimerforeningen opfor­ drer kommunerne til at lyt­ te til både de demente og deres pårørende, til at støt­ te hele familien, sikre en fast kontaktperson og til at hjælpe personer med de­ mens med transport – på lige fod med andre menne­ sker med et handicap.

22

helse / maj 2018

Demenskoordinatoren følger Leon Houlby tæt og ved præcis, hvor han er i sin proces. Hun har hjulpet med den GPS, som sidder i Leon Houlbys bælte, så han er nem at finde, når han forlader dagcentret. Hun har sørget for ekstra hjemmehjælp, tilbud om aflastning og ikke mindst kontakten til andre pårørende, som Helle Houlby jævnligt mødes med. – Jeg oplever, at kommunen vil gøre næsten hvad som helst for mig. Problemet er, at vi snart rammer loftet for, hvilke tilbud der er til min mand. Et frugtbart og tæt samarbejde mellem pårørende og kommune er langt fra normen for medlemmerne i Alzheimerforeningen og deres møde med det offentlige. Tværtimod. – Vi kan konstatere, at der er markante forskelle i tilbuddet til de pårørende, både mellem kommunerne og inden for hver enkelt kommune. Det virker mange gange meget vilkårligt og helt tilfældigt, hvordan tilbuddene er udformet. Vi er truet på vores retssikkerhed, når ikke alle behandles lige. I sidste instans kan vi jo ikke have tillid til vores demokrati, hvis ikke der er lighed for loven, siger direktør i Alzheimerforeningen, Nis Peter Nissen. –  Vi savner ensartede regler og standarder. Det kan ikke nytte, at der er 98 forskellige måder at gøre det på. Det er alvorligt bekymrende, at vi oplever så vilkårlig en sagsbehandling. Jeg efterlyser, at Folketinget træder i karakter og sikrer en national ensartethed. Hvis man aner-

kendte Alzheimers på linje med alle andre sygdomme, som for eksempel cancer og hjerte-kar-sygdomme, så ville man aldrig acceptere så store forskelle, siger Nis Peter Nissen.

Et spørgsmål om tid I takt med, at Leon Houlbys demens forværres, vokser presset på Helle Houlby. – Jeg har kendt min mand, siden jeg var 16 år. Vi får ikke den alderdom sammen, som vi engang forestillede os. Det er et spørgsmål om tid, før jeg ikke kan mere. Jeg vil gerne holde ud, indtil han ikke længere er så bevidst om, hvem jeg er. Indtil den dag, hvor hans eneste krav er noget mad og et smil, og hvor han ikke er bevidst om, hvem der giver ham maden og hvem, der smiler til ham. Jeg kan ikke tænke på plejehjem endnu. Men jeg ved godt, at det til sidst er mig, der skal give slip på ham. ­Ellers går jeg helt i stykker. Helle Houlby får stor støtte fra sin familie, som også tæller ægteparrets to voksne døtre. I øjeblikket arbejder de på, at den ældste datter bliver indsat som værge, så de er flere om at dele ansvaret for Leon Houlby.


helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side k o o b face

Som noget nyt i Helse, kan du nu møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Psykologen om demens KÆRE PÅRØRENDE Denne klumme er til dig, der lever med demens inde på livet. Ofte når venner og familie spørger, hvordan det går, drejer samtalen sig lynhurtigt om den, der er ramt af demens. I dag skal det handle om dig, der får hverdagen til at hænge sammen. Undersøgelser viser, at det for det meste er børn og ægtefæller, der står for omsorgen for mennesker med demens. Fra at være søn, datter eller partner er du pludselig blevet pårørende. Det kan være en vanskelig titel at bære. Måske du nogle gange kan stoppe op med en undren over, hvem du var, inden det skete. Inden din kære blev ramt af enten alzheimer eller vaskulær demens, som er de mest udbredte former for demens. For det er ikke kun den demens-ramte, der ændrer sig. Det gør du som pårørende også. Mange pårørende oplever symptomer på stress eller depression. Måske demensen er kommet snigende, uden at du i starten helt forstod, hvad det var, der skete. Måske diagnosen var en umiddelbar lettelse, fordi den gav svar på en masse ubesvarede spørgsmål. Tilbage står så bare endnu flere ubesvarede spørgsmål. Og, hvor I før var to til at træffe ligeværdige beslutninger, så står du nu

For hånden på hjertet er det som om, at din kære slet ikke er til at holde af længere. Demens har forandret det, der var i en sådan grad, at du pludselig kan blive i tvivl om, hvorvidt du står det her igennem. Og det skal man jo. Eller skal man?

Skriv til Jeanne på Helse's faceboo k

med en ubeskrivelig alenefølelse. Den sværeste beslutning er beslutningen om, at man ikke længere kan klare hverdagen. Når spørgsmålet, om det er tid til at ens far, mor eller partner kommer på plejehjem, rejser sig. Men ikke nu, vel? Ikke lige tænke på det nu. Det er for svært at tage stilling til. Du ser jo også, hvor ked af det din kære bliver, når du en sjælden gang får samlet alt dit mod og forsøger at få samtalen ind på lige netop DET. Alene ordet ”kære” kan næsten skurre i ørerne, i den situation du står i nu. For hånden på hjertet er det som om, at din kære slet ikke er til at holde af længere. Demens har forandret det, der var i en sådan grad, at du pludselig kan blive i tvivl om, hvorvidt du står det her igennem. Og det skal man jo. Eller skal man? Du prøver at glemme, at han/hun nogle gange reagerer med vrede eller på anden måde har svært ved at kontrollere sin adfærd og måske opfører sig uhæmmet på grund af de ændringer i hjernen, der sker, og som medfører en svigtende evne til at styre impulser. Alligevel er det dig, der bliver flov over at føle vrede og frustration. Måske du endda skal udholde at dele hverdag med en, der til tider er plaget af vrangforestillinger og hallucinationer, og som på alle måder er en forandret person. Jeg vil gerne med denne klumme forvisse dig om, at det er helt normalt at føle sådan. Med venlig hilsen Jeanne Fløe

helse / maj 2018

23


helse: tema

Tema o

Tab med pludselige glimt af klarhed og glæde Efter 50 års ægteskab fik Thomas Bredsdorffs kone, Lene, Alzheimers. Kort tid efter begyndte han at skrive om hendes sygdom og deres forandrede hverdag. Det er blevet til den gribende bog, ’Tøsne og forsytia'. Her kan du læse et uddrag. Af: Thomas Bredsdorff / Foto: Scanpix/Iris

J

eg græd, da jeg blev alene, som jeg ikke havde grædt i mange år og ikke har grædt siden. Hele kroppen hikstede og hulkede. Der var, når jeg mærkede efter, mig selv og min egen skæbne, jeg græd over. Fik dårlig samvittighed over at det ikke var på Lenes, men på egne vegne jeg græd. Og græd så endnu mere. En eftermiddag i udredningsåret, mens Lene endnu var fuldt bevidst om alt, havde hun sagt efter en lang pause: – Men et menneske uden hukommelse er jo ikke noget menneske længere.

24

helse / maj 2018

Og så var der løbet en tåre ned ad hendes kind. Hun havde ikke sagt mere. Jeg havde ikke kunnet finde på noget at svare. Ingen trøstende ord kunne jeg komme på. Det var jo ikke til at nægte, det hun sagde. Et menneske, der ikke er noget menneske længere.

Men et menneske uden hukommelse er jo ikke noget menneske længere.

m demens

+ Om bogen: Titel: Tøsne og forsytia – Noget om livet med Alzheimers Forfatter: Thomas Bredsdorff, professor emeritus i nordisk litteratur, Københavns Universitet og kulturskribent ved Politiken. 232 sider Forlag: Gyldendal Vejl. pris: 249,95 kr.


helse: tema

Det var det tungeste øjeblik i hele udredningsåret. Jeg kom i tanker om den eftermiddag, mens jeg sad der og hulkede. Hun havde det alligevel værre end jeg, der dog indimellem har kunnet holde fri fra Alzheimers og flygte, for eksempel til Grønland. Da jeg var kommet hjem fra mit arktiske eventyr, havde Nanna bebrejdet mig, at jeg ikke havde forberedt hende bedre på, hvor tungt et læs hun havde måttet trække. En del af fritiden under opholdet deroppe havde jeg brugt på at læse bøger om Alzheimers. Og blandt andet læst, at det er børnene, det er værst for. Jeg fik stoppet min selvmedlidende gråd med et løfte. Jeg ville gøre, hvad jeg kunne, for at skåne Nanna for smerten over at se sin mor forsvinde ind i demensens tåge. Så havde jeg da en opgave. Jeg havde vidst det, selvfølgelig havde jeg vidst det i hele det lange år med “udredningen”, som de kalder det i stedet for diagnosticering – mærkeligt som et gammelt dansk ord dukker op i en tid, hvor alle fag ellers garderer sig med fremmedord, digitalisering, dimensionering, medicinering. Doktor Moe – Gud velsigne ham, hvis de begge findes et sted – gav os det ene påskud efter det andet til at udskyde sygdomserkendelsen. Men alle tre havde vi hele tiden forberedt os på det uundgåelige. Isolation. Det ord blev ved at dukke op. Isolation er en god ting, hvis der er højspænding i nærheden. Men når der ikke er spænding, er isolation et andet navn for ensomhed. Og for den sociale bivirkning af en dødelig sygdom. Jeg ved ikke, hvor mange nætter jeg havde brugt i løbet af udredningsåret på igen og igen at formulere den mail, jeg ville sende rundt den, dag dommen faldt, for at afværge den totale isolation.

Kære venner. Som mange af jer ved, har Lene i nogen tid døjet med hukommelsesproblemer. Hun har derfor gået til undersøgelser, som i dag er afsluttet med en diagnose. Lene har fået Alzheimers sygdom. For os gælder det nu mere end nogensinde om at leve i nuet og fylde det med gode oplevelser. I kan hjælpe os ved at behandle os som I plejer, for husk, vi er jo ikke anderledes i dag og i morgen end vi var i går. Kærlig hilsen Lene & Thomas

Sygdom er noget lort, men livet kan stadig være godt. Jeg hængte citatet op på væggen foran mit skrivebord. Et nyt liv var begyndt, slutrunden, langsommere end de flestes. Det, der er ændret mest, og mest overraskende, er forholdet mellem Lene og mig. At to gamle ægtefæller på den anden side af guldbrylluppet kunne opleve så meget nyt sammen – og ikke alt sammen slemt – havde jeg ikke nogen anelse om. Det stod ikke i de bøger, jeg havde tyret for at være beredt. Væk med luftkasteller, ligegyldige idioter og futile småproblemer.

Der er nu gået to år siden den dag. Til trods for mailens besværgelse har meget ændret sig. Lene er en anden, jeg også. Nogle af vennerne har trukket sig tilbage, som var Alzheimers syge en smitsom pest. Andre er trådt os et skridt nærmere og har rakt hånden frem. Det har vist sig mærkelig uforudsigeligt, hvem der hører til hvilken gruppe. En af Lenes nære venner og kolleger slog hænderne sammen og sagde: “Jeg skylder Lene så meget; mig kan I regne med”. Siden har vi ikke hørt fra hende. En anden af de nære venner, både før og efter dommens dag, John C, havde selv fået sin dom tidligere, en anden af de dødelige hjernesygdomme, Parkinsons. Man skal bestemt ikke romantisere dødelige sygdomme, skrev han som svar på mailen, men man kommer til at se anderledes på mange ting: Man glæder sig fra dag til dag over det, man kan – og man prøver at lade være med at spilde tiden på luftkasteller, ligegyldige idioter og futile småproblemer. I de seneste tre år har jeg – på trods af den accelererende nedbrydning og den ind-snævrede horisont – levet mere positivt nærværende end i de foregående 65.

helse / maj 2018

25


helse: tænder

Når det bliver svært selv at børste sine tænder rene Tænder og mundhule er et område af kroppen, som hyppigt forsømmes i forbindelse med sygdom og alderssvækkelse. Det skader ikke kun tænderne. Utilstrækkelig mundhygiejne kan forværre en lang række sygdomme og dermed føre til yderligere svækkelse af helbredet. Af: Tandplejer Merete Valentinus, Danske Tandplejere, ansat i Special- og Omsorgstandplejen ved Københavns Kommune / Foto: Privat, Scanpix/Iris

I

de seneste år har en lang række undersøgelser vist, at infektioner i munden influerer på det almene helbred. Bakterier fra tandkødslommerne kan sprede sig til resten af kroppen via blodbanen. Det er derfor af stor betydning for det almene helbred at rette opmærksomhed mod mundhulens sundhedstilstand.

Egne, naturlige tænder skal plejes dagligt Ældre i dag bevarer flere af deres naturlige tænder end før (færre har helproteser), og udviklingen i tandsundheden i Danmark har betydet, at mange af os med rette kan forvente at bevare et funktionsdygtigt tandsæt livet igennem baseret på vores egne naturlige tænder. Det er forbundet med stor livskvalitet at have sine egne tænder at tygge med, men hvis tænderne ikke får den rette pleje, vil et ellers velholdt tandsæt, i løbet af kort tid blive påvirket af utilstrækkelig mundhygiejne.

Tandbørstning kræver finmotorik Sunde tænder og mund fordrer, at der dagligt udføres en grundig og systematisk mundpleje, hvor tænder og mundhule rengøres. Det kræver systematik og god finmotorik at børste sine tænder helt rene. Børsten skal føres rundt på alle tandflader med små gnubbebevægelser, eventuelle proteser, tunge og slimhinder

26

helse / maj 2018

skal rengøres. Med alderen opstår der ofte folder og riller i tungens overflade, hvor madrester og belægninger af bakterier kan hobe sig op, og hvis der er nedsat funktion i ansigtsmuskulaturen pga. demenssygdom, sarkopenia (tab af muskelmasse) og ved mundtørhed, er det ofte et problem, at der ophobes føderester i mundhulen. Utilstrækkelig mundhygiejne kan i løbet af nogle uger eller måneder medføre skader i tandsættet i form af cariesangreb (huller i tænder), svampeinfektioner og betændelse i tandkødet. Ubehandlet kan disse tilstande føre til tandtab, smerter, tyggeproblemer, underernæring og nedsat livskvalitet. Dertil kommer, at f.eks. diabetes kan blive svær at regulere, hvis der er en infektion i kroppen, ligesom der kan opstå forøget risiko for hjerte-kar-sygdomme m.v. På tandklinikken kan tandplejeren vejlede i, hvordan tandsundheden kan bevares bedst muligt i forskellige situationer. I nogle situationer kan hjælpemidler være med til at løfte opgaven. I andre situationer kan det være relevant at drøfte situationen med hjemmeplejen i sin kommune.

Brug for hjælp til tandbørstningen Personer, der har brug for hjælp til den personlige pleje har som regel også brug for hjælp til at varetage mundhygiej-

nen. Dette bør der naturligvis tages højde for ved visitation til hjemmepleje i kommunalt regi. Som pårørende kan det virke mere overkommeligt at hjælpe en pårørende med en hårvask eller et bad end at hjælpe med tandbørstningen. Mundhulen og ansigtet er en meget privat del af kroppen for de fleste af os. Det er mindre grænseoverskridende at få vasket sit hår end at få børstet sine tænder af andre. Dertil kommer, at det er en vanskelig opgave at børste tænder på andre. Det kræver et samarbejde, der i forskellige situationer kan være vanskeligt at etablere, og det kræver, at den person, der børster, har viden om mundhulens anatomi og børsteteknikker. Det kræver hjælp fra sundhedsprofessionelle.


Vores besøgshunde kan røre mennesker, der er svære at nå

Trygfonden

TrygFondens besøgshunde findes i mange racer og størrelser, men de har alle én ting til fælles: De bærer det orange tørklæde, der viser, at hund og ejer er en del af et frivilligt fællesskab, der styrker glæden blandt sårbare mennesker i plejeboliger over hele Danmark. Mere end 700 hunde bærer i dag tørklædet, der signalerer omtanke for hundenes trivsel og borgernes tryghed. Hvis du har en robust og social hund, kan I også blive en del af en veletableret og gratis ordning og gøre en forskel. Læs mere på besøgshunde.dk helse / maj 2018

27


helse: tema

DANMARK FÅR DEMENSVENLIGE IDRÆTSFORENINGER

Tema o

m demens

Det skal være nemmere for mennesker med demens at være fysisk og socialt aktive. Et nyt samarbejde mellem Alzheimerforeningen og DGI baner vejen for Demensvenlige Idrætsforeninger.

D

et er sundt at røre sig – også, hvis man lider af demens. Fysisk aktivitet kan bl.a. mindske irritabilitet, uro og rastløshed hos mennesker med demens og medvirke til at vedligeholde muskelstyrken. Men der er mange barrierer for at være aktiv i idrætsforeningerne, når man har en demenssygdom. Det vil DGI

+ Fakta om Demensvenlige Idrætsforeninger DGI har fået 3,1 mio. kr. af Sundheds­ styrelsen til projektet “Den Demens­ venlige Idrætsforening.” Samarbejdet med Alzheimerforeningen om 2500 Demensvenner i idrætsfor­ eningerne er ét af elementerne i “Den Demensvenlige Idrætsforening.” Idrætsforeningerne får via en work­shop og udarbejdelsen af en handleplan ny viden om og forståelse for demens.

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

lave om på, og derfor har de indgået et samarbejde med Alzheimerforeningen om at klæde 2500 instruktører og idrætsudøvere på til at blive Demensvenner. Det betyder, at de får viden om demens, så de bliver i stand til bedre at hjælpe og forstå holdkammerater med demens. – Demensvenlige Idrætsforeninger kan give mennesker med demens mulighed for trygt at kunne fortsætte med at være aktive. Og idrætsforeningerne kan noget særligt, fordi idræt og foreningsliv er godt for både den fysiske, mentale og sociale sundhed, siger Troels Rasmussen, vicedirektør i DGI. På landsplan er der allerede mere end 50.000 Demensvenner, men det er første gang, at konceptet bliver bredt ud til idrætsforeningerne. Og det glæder Katrine van den Bos, der er projektleder i Alzheimerforeningen: – Når mennesker har en demenssygdom, betyder det rigtig meget for deres livskvalitet, at de er fysisk og socialt aktive. Men demenssygdommen kan give udfordringer med at huske, hvor du har lagt dit tøj, eller hvordan du finder vej fra omklædningsrummet til sportshallen, og derfor giver det en tryghed at vide, at der er Demensvenner, som er parate til at hjælpe, siger hun. Kilde: DGI

28

helse / maj 2018

+ Hvad er en demensven? En demensven er en person, der har sagt ja til mere viden om demens og rækker hån­ den frem, hvis han eller hun møder et menneske med de­ mens, f.eks. i bussen, super­ markedet eller sportshallen. Som Demensven bestemmer du selv, hvor meget du ønsker at engagere dig, og enhver håndsrækning tæller. Læs mere på: www.demensven.dk


helse: xxxxxxx

Kan man have et rigt og givtigt hverdagsliv i en plejebolig – også hvis man lever med en demensdiagnose? Ja, naturligvis kan man det, hvis der arbejdes bevidst med at skabe et naturligt og meningsfyldt hverdagsliv.

Iben Danmark

Læs bogen med de fantastiske, stemningsfulde fortællinger om 10 års erfaringer med Eden Alternatives filosofi og metode.

ogen Bestil bres på vo ide! es je h mm

in Bestil dr på ø egen d s vore e! esid hjemm

en Hoved Eg

m

r dø

Min

www.edendenmark.dk

y d o o r.d k

Ligner din dør alle andre døre, og er det svært for dig at finde og kende døren til din plejebolig? Få et billede af din tidligere hoveddør sat på din dør, eller vælg en dør du godt kan lide fra vort katalog. Eller design døren selv. Så er det nemmere at finde hjem. Dette lavpraktiske, velfærdsteknologiske hjælpemiddel øger hjemlighed, værdighed og respekt for hinandens forskellighed.

www.mydoor.dk


helse: tema

Demens kan spænde ben

Tema o

m demens

Mennesker med demens har særlige behov, der skal opfyldes for, at man kan passe på deres fødder. Af: Tina Rønhøj/kommunikationsmedarbejder, Danske Fodterapeuter / Foto: Scanpix/Iris

F

orudsigelighed, et fast greb og forklaringer er tre afgørende faktorer, når mennesker med demens får behandlet fødder. Hvis du har en forælder eller ægtefælle med demens, har du måske oplevet, at det kan være vanskeligt for dig eller plejepersonalet at få lov til at vaske fødder eller klippe negle på ham eller hende. Det skyldes blandt andet ubehag ved berøring, der ofte går hånd i hånd med en demensdiagnose og vanskeliggør de daglige hygiejnerutiner.

Krav til behandleren Men det kan også bunde i, at behovet for tryghed og forudsigelighed ikke er opfyldt. Det stiller store krav til de personer, der behandler mennesker med demens – det ved fodterapeuter, der har deres gang på plejehjem. F.eks. er det en dårlig idé at komme uanmeldt eller at tro, at man kan få alt gjort. Derfor er det oplagt, at alle parter sænker kravene til behandlingen og accepterer

30

helse / maj 2018

det niveau, fodterapeuten kan nå den dag, og så forsøger igen en anden dag.

Autoritet og forklaring Fodterapeuter på plejehjem bruger også autoritet i form af en kittel eller sørger for, at der er en velkendt person fra personalet til stede. Det gør det nemmere at udføre behandlingen, som aldrig må udføres med magt. Fodterapeuter har desuden de rette instrumenter og kender til smutveje, der gør det lettere at gennemføre f.eks. fodvask og negleklip. Når man tager fat om foden på en dement, skal det være lidt fastere, end man normalt ville gøre det, da let berøring kan være ubehageligt. Derudover kan demente have svært ved at mærke varme og kulde og kan derfor risikere at få forfrysninger eller -brændinger. Derfor er det f.eks. afgørende, at et fodbad hverken er for varmt eller for koldt, og at mennesket med demens bærer det rigtige fodtøj i snevejr eller på en varm sandstrand.

Fod på fodtøjet Fodtøjet spiller generelt også en afgørende rolle, fordi mennesker med demens kan have svært ved at gå. Derfor skal fødderne have det godt, og fod­ tøjet skal sidde godt fast på fødderne. Fodterapeuter kan rådgive om fodtøj, der støtter bedst muligt op om fødderne og sidder godt fast, så man ikke snubler i det. Du kan hjælpe din forælder eller ægtefælle ved at holde øje med, om de får skiftet sokker hver dag, vasket fødder regelmæssigt og klippet negle. Det kan være en fordel at finde en fast fodterapeut, der ved, hvordan man håndterer demente og ved, hvordan man når længst med behandlingen.


DGI SMART training

Giv din hjerne nye udfordringer DGI SMART training udfordrer din hukommelse og koncentration samtidig med du træner din balance og koordination – mens du har det sjovt samme med andre. Se mere på dgi.dk/smarttraining

Giv Helse et “like” på facebook Få seneste nyt, deltag i debatten og vind spændende præmier!

helse / maj 2018

31


helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Konsultation

BELASTET PARLØB Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Efterhånden som vores samtale skrider frem, oplever jeg, at vi taler forbi hinanden, og at konen, som det egentlig drejer sig om, har brug for, at vi taler om det uden sin mand. 32

helse / maj 2018

Jeg kan se, at de har tid lige efter hinanden, og da jeg er på vej ud for at hente dem i venteværelset, bliver jeg i tvivl om, hvorvidt de ønsker at komme ind sammen eller hver for sig. De har været gift i over 40 år og er midt i 70'erne. Han har for tre år siden fået konstateret demens, og de oplever på hver deres måde, at eftertiden har været svær. Han er vant til at have overblik og tage ansvar og oplever i stigende grad, at han ikke længere kan klare det, han tidligere har kunnet. Konen har fortalt, hvordan han hurtigt bliver vred og skælder ud. Årsagen til, at de kommer i dag, er, at de har haft besøg af en demenskonsulent fra kommunen, og vedkommende har udtrykt bekymring for, om konen kan have fået en depression. Jeg spørger dem i venteværelset, om de vil med ind begge to. Han siger hurtigt, at det vil de gerne, og vi går derfor ind sammen. Jeg fortæller dem, at jeg har fået besked om demenskonsulentens bekymring og gerne vil tale med dem om det. Konen siger, at det er rigtigt, at hun ikke har det godt. Når jeg spørger hende, om hun kan pege på årsager til, at hun ikke har det godt, kigger hun kort på manden og kigger så ned i jorden og siger, at hun ikke ved hvorfor. Manden fortæller, at de har haft en vandskade, og at han mener, det er derfor. Jeg prøver at komme lidt videre med snakken ved at sige, at det ofte er svært, når der er én i familien, der har fået demens både for den, der har demens, og for de nærmeste. Ingen af dem siger noget. Hun kigger igen kort på ham og så på mig. Han siger, at han tror, det nok skal blive godt igen. I Danmark konstateres ca. 14.000 nye demenstilfælde om året. 1,5 pct. af personer over 65 år og 30 pct. over 80 år har demens. Den hyppigste årsag til demens i Danmark er Alzheimers demens, der udgør ca. 60 pct., og derefter kommer vaskulær demens, der udgør ca. 25 pct. De første symptomer på demens er ofte problemer med at huske

og orientere sig. Symptomerne udvikler sig således, at patienterne i stigende grad får brug for hjælp til daglige gøremål. Symptomerne kommer snigende i starten og kan forveksles med almindelig distraktion og uopmærksomhed. Samtidig oplever mange, at det er tabubelagt og skamfuldt at skulle snakke om demens. Når patienter henvender sig, er der derfor ofte gået lang tid, og det er ofte de pårørende, der presser på for at få en afklaring. Ud over symptomer på demens optræder også ofte konflikter og symptomer på depression eller belastningsreaktion hos både den demente og dennes pårørende. Der er således flere gode grunde til at opsøge læge ved mistanke om demens. Yderligere forværring af Alzheimers demens og vaskulær demens kan forebygges både med medicinsk behandling og målrettet træning. Det er samtidig en stor fordel at lære om sygdommen både for patient og pårørende. Der er i alle kommuner særlige tilbud rettet mod demente og deres pårørende. Her er der mulighed for at tale med ligesindede, lære om sygdommen og få adgang til både aktiviteter og aflastning. Efterhånden som vores samtale skrider frem, oplever jeg, at vi taler forbi hinanden, og at konen, som det egentlig drejer sig om, har brug for, at vi taler om det uden sin mand. Jeg spørger, om vi ikke skal aftale en tid, hvor det kun er hende, der kommer, så vi kan finde ud af, hvordan hun bedst kommer videre. Hun lyser op og nikker. Han kan ikke gøre for, at han har fået demens – og hun kan ikke gøre for, at hun som pårørende oplever det som svært.


“ INMU RELAX GIVER MIN MAND MERE RO OG BEDRE SØVN ” Løft inmu’en og den begynder at spille beroligende musik. Læg den fra dig - og den stopper igen. Det bløde stof og musikkens behagelige vibrationer stimulerer mange sanser på en gang. inmu’en er en oplevelse, der skal prøves!

inmu’en er en ny opfindelse som er designet og produceret i Danmark. Musikken er interaktiv og komponeret specielt til inmu’en. inmu’en er designet til demente - men kan bruges af alle.

www.inmutouch.com Tel.: 51 95 5O 4O info@inmutouch.com

Nomineret til Danish Design Award 2O18

Vi hjælper folk SPORT

- med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg. HIKE

Formthotics indlæg gør det muligt at lave en fuldstændig personlig og individuel anatomisk støtte til dine fødder. Formthotics indlæg giver bedre balance, øget komfort, højere yde-

EVERYDAY

evne og er med til at forebygge skader.

Se alle forhandlere i Danmark

sportspharma.dk sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

helse / maj 2018

33


helse: tema

I dag skete der et lille mirakel:

MOR KUNNE HUSKE MIG

Tema o

m demens

Dorthe Boss Kyhns mor har Alzheimers, og hver fredag fortæller hun på sin blog om sine oplevelser som pårørende. Denne gang skriver hun om et besøg, der mod al forventning forvandler sig til en dejlig eftermiddag fyldt med bryllupssnak og gamle minder om hvide hestesko. Her får du et uddrag.

D

et er sjældent nu, at de her magiske øjeblikke opstår, men man kan blive så glad. Tænk sig, min mor kunne genkende mig, og hun sagde endda ordene med en ømhed, som jeg husker fra for længst svundne tider. Man kan blive meget glad for meget lidt i disse tider. I dag var sådan en dag, der er ret typisk for den periode, vi er i lige nu. Jeg kommer på besøg og finder min mor siddende i dagligstuen sammen med en håndfuld andre beboere, der sidder omkring et bord. Det er eftermiddag, kaffen i min mors krus er blevet kold, og foran hende står en tallerken med en halvspist sandkage. Min mor sidder bøjet mod den ene side – og sover. Far er i lejligheden, og jeg går ned til ham og sætter kaffe over – og så tilbage for at få Momse med hjem hos sig selv. Det går fint, hun rejser sig, da jeg tæller en, to, tre. Men hun tager bitte-

34

helse / maj 2018

Af: Dorthe Boss Kyhn / Foto: Privat, Scanpix/Iris

små museskridt nu, og man skal holde hende under armen og føre hende, hun har ingen anelse om, hvor hun skal hen. Jeg får hende placeret i hendes lænestol. Jeg synes, hun har set dårlig ud hele denne uge, og hun virker mærkeligt fraværende. Hun starter tit på sætninger, men kan ikke finde ud af at færdiggøre dem. Hun virker stadig underlig passiv, men jeg får stablet puder om hende og sat en skammel under benene, så fødderne kan komme op.

En hyggelig snak om bryllupper Så drikker vi kaffe og spiser kanelsnegle. Hun liver op, drikker endda selv af sin kaffekop og er meget deltagende. Hun siger mange sætninger, som jeg efterfølgende må sige færdige for hende. Men pyt med det. Vi fører en samtale på vores egen sære facon. Bagefter reder jeg hendes hår, hun er lige blevet klippet, og hun nyder at få

børsten igennem håret. Så kilder jeg hende under fødderne. Til en begyndelse trækker hun fødderne væk og griner, fordi det kilder. Men lidt efter lidt, så nyder hun faktisk at blive nusset under sine små fødder. Jeg skal snart giftes, og for tiden spekulerer jeg en del over, om min mor kan komme med til brylluppet. Er det hendes tarv, vil det blive for hårdt for hende, og vil jeg kunne nyde dagen, hvis jeg samtidig skal holde øje med hende? Omvendt er det jo hjerteskærende at tænke på, at min mor – der i årevis har spurgt, om jeg og min kæreste dog


helse: tema

Jeg driller hende og siger, at nu kan hun måske ligefrem se, hvem jeg er, hvorpå hun prompte og højt siger: – Det kan jeg da – du er jo mit barn!

ikke snart skal giftes – ikke er i stand til at være med.

Hvide hestesko i brudesløret Vi kigger alle tre på det store bryllupsbillede af mine forældre, der hænger over deres seng. Jeg nærstuderer det og opdager, at min mors brudeslør var dekoreret med hvide hestesko. – Nej, mor – du havde jo fine hestesko i dit slør, siger jeg, og hun svarer ekspedit: – Ja, da – dem syede jeg selv. Aha, der fik jeg lige lidt bonusinfo, og vi taler bagefter om alle de mange grønne myrter, hun også havde i sit slør. Jeg står og filosoferer over, om jeg mon også skulle have myrter på min brudekjole, hvortil min far svarer:

– Nej, det må man kun, hvis man er jomfru! Okay, så er den diskussion ligesom ude. Lidt efter kigger min mor på mig med det dér uudgrundelige blik, og så siger hun: – Hvorfor spørger du – skal du da giftes igen? Se, så kunne hun jo huske, at jeg havde været gift før, og hun havde fanget, at vi talte om bryllupper. Herligt.

Brillerne kommer på Lidt senere, samme eftermiddag, skal min far give mig nogle penge, han skylder mig, og han lægger en hundredkroneseddel på bordet. Momse tager den og kigger indgående på den. Jeg spørger, om hun vil læse, hvad der står på sedlen – men hun svarer, at hun ikke kan se det. Jeg finder hendes briller frem, pudser dem og sætter dem på hendes næsetip, og så kan hun straks se lidt mere klart. Jeg driller hende og siger, at nu kan hun måske ligefrem se, hvem jeg er, hvorpå hun prompte og højt siger: – Det kan jeg da – du er jo mit barn! Det blev en dejlig eftermiddag. Fra at hun havde siddet og sovet over den kolde kop kaffe, så livede hun jo op, og vi fik en dejlig eftermiddag – og så kunne hun endda kende mig.

+ Bog på vej Dorthe Boss Kyhn har skrevet bogen ”Momse med demens” sammen med sin datter, Ida Hinchely. I bogen beskriver de, hvordan man kan få mange gode og positive ople­ velser i de svære år ved at tænke kon­ struktivt og utraditionelt og skrue på nogle knapper for, hvordan man er sammen. Gennem en række hverdags­ situationer giver bogen en række kon­ krete eksempler på hvordan. Bogen indeholder samtidig faktabokse og interviews med eksperter, der for­ midler den nyeste viden om sygdom­ men.  Bogen udgives på Forlaget Pressto i slutningen af august.

Tror I lige, at jeg var glad, da jeg ­k­ørte hjem lidt senere. Jeg skal hilse og sige, at det var jeg. Læs mere på: www.momsemeddemens.dk/om-os/

helse / maj 2018

35


helse: klumme er i rådgiv Familie , kandidat n Relazio agogisk d æ p i gi og psykolo er tt a f for armel Lone C

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige. Og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018. I maj er det Lone Carmel, familierådgiver i Relazion, kandidat i pædagogisk psykologi og forfatter til bogen 'Hverdagsrelationer – når det nære bliver svært'.

Synspunkt

OMSORG FOR DE NÆRMESTE Jeg møder som familierådgiver mange familier, der er ramt af sygdom. I stigende grad demens. De er trætte, slidte og sorgfulde. Nogle er vrede, frustrerede og skamfulde. De får hjælp til at rumme og acceptere de ændringer, der sker for hele familien, når demens bliver en del af deres hverdag. De nære omkring den demente – dem, der røres og er tæt på, kaldet de pårørende, har ofte kæmpet for udredning. Her er fokus på omsorgen til de pårørende, samt hvordan omverdenen kan bidrage med hjælp til dem. Der er ofte problemer med erkendelsen hele vejen rundt. Ting tager tid. Familien skal helst være, som den plejer. Alle familiens positioner og relationer ændres. Ofte voldsomt for dem, der er tæt på. Dilemmaer ved demens synes at stå i kø. De pårørende – med at slippe kontrollen, fordi mange demente bliver uforudsigelige, og samtidig at have kontrol over sig selv, for at kunne finde ud af de skiftende positioner og roller. Sorg og kontrol er ambivalente. Fagpersoners dilemma mellem pligt og ret samt fakta og følelser. Demensdiagnosen kan komme sent, om end flere kan have set ændringer. Be-

Dilemmaer ved demens synes at stå i kø. De pårørende – med at slippe kontrollen, fordi mange demente bliver uforudsigelige, og samtidig at have kontrol over sig selv, for at kunne finde ud af de skiftende positioner og roller.

36

helse / maj 2018

kymring bliver ikke altid hørt i systemet. Kun diagnosen åbner døren for de fleste støttemuligheder. Inden da er relationerne i familien ofte presset, og de pårørende har brug for at blive ”set” og taget alvorligt. Også før en diagnose. Systemets hjælp til hele familien kan ikke komme for tidligt. Ellers søg privat hjælp. Er du ven eller i familie med en pårørende, så stil op og tilbyd dit netværk. Man kan have brug for at reflektere over de etiske, følelsesmæssige, lovmæssige aspekter i en uendelighed. Dele livshistorien. Fordi, det ikke er naturgivent at være mor for ens mor eller styrende og plejende for ens ægtefælle. Aftal, hvis muligt, hvornår vi taler om din relation til den demente, og hvornår der er pause. Humor kan sommetider være nødvendig. Som pårørende skal der meldes ud til omverdenen. Gerne konkret, så andre kan forstå og hjælpe, fremfor at trække sig og blive bange. Fagpersoner kan med fordel bede om jævnlige familieråd for hele familien. Være faktuel, hvis muligt. Kunne rumme sorgen og kriserne, uden morale i forhold til den belastning, skift i relationerne betyder i familien. Give hjælp til at være i nuet. Finde ressourcer til at sige fra og til. Åbenhed for at tage en ven med i pårørendegrupper. At dele kan hele. Det usagte kan virkelig fylde. God tydelig dialog, nærvær og gode relationer er vigtige og omsorgsfulde – også for de nærmeste.


KOSTTILSKUD

Urte-penCil - til immunsystemet Urte-penCil med C-vitamin Urte-penCil indeholder de samme urter som Urte-Pensil og derudover C-vitamin, der bl.a. • bidrager til immunsystemets normale funktion • medvirker til, at du føler dig mindre træt og udmattet • understøtter dannelse af kollagen, som bl.a. medvirker til at bevare et sundt tandkød og holde din hud i balance

Urte-Pensil Urte-Pensil er en unik blanding af udvalgte grønne urter og rødder, der har været en solid dansk bestseller i over 30 år – og dét ikke uden grund! Urte-Pensil blev i 2010 kåret af Helsam som 25 års salgssucces.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. helse / majanvendes 2018 37 KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


helse: værd at vide

Ny rapport:

HØJERE PRISER PÅ CIGARETTER VIL FÅ FÆRRE UNGE TIL AT RYGE I en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse bliver det for første gang dokumenteret, hvad der virker og ikke virker i kampen mod børns og unges tobaksforbrug.

F

ormålet med den nye rapport er at inspirere forskellige aktører til handling med det mål, at færre unge bliver rygere. Og rapportens konklusion er klar: Højere pris på tobak er det mest effektive redskab mod børn og unges rygning. – For unge betyder prisen på tobak alt. Unge træffer ikke altid veloverveje-

+ Fakta om unge og rygning • Hver eneste dag begynder 40 børn og unge i Danmark at ryge. • 16 pct. af de danske unge i alderen 16-24 år ryger dagligt. • I løbet af de seneste år er andelen af rygere blandt unge steget. • Unge er mere følsomme over for de skadelige virkninger af rygning end voksne. Kilde: Vidensråd for Forebyggelse.

38

helse / maj 2018

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

de og rationelle valg om at begynde at ryge, men hvis en pakke cigaretter koster 100 kr., har de ganske simpelt ikke råd. Derfor er højere priser uden tvivl det, som virker allerbedst, når børn og unge skal forhindres i at ryge, forklarer Charlotta Pisinger, professor ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital og medforfatter til rapporten. Hun understreger dog, at der ikke findes én magisk løsning, men at forebyggelse af rygning blandt børn og unge kræver indsatser fra både stat, kommuner, regioner, skoler, forældre og sportsklubber m.fl. – Vores rapport dokumenterer, at det også virker at håndhæve forbuddet

mod salg af tobak til mindreårige, at forbyde tobaksreklamer og at skabe røgfri miljøer og helt røgfri skoletid, siger Morten Grønbech, formand for Vidensråd for Forebyggelse. – I Norge er det lykkedes at få andelen af rygere i aldersgruppen 16-24 år ned på kun tre pct. Det har man gjort ved først og fremmest at sætte prisen på tobak op. Men også ved at kombinere en lang række andre indsatser, siger Morten Grønbech, der klart mener, at Danmark bør gå samme vej som Norge, hvis vi bare skal i nærheden af regeringens mål om en røgfri generation i 2030 og dermed en sundere befolkning.


En ældre mand var så ove rrasket ”Det er et try llebord!at” han udbrød:

original

Lys i mørket hos demens

Tovertafel (‘tryllebord’ på hollandsk) er et produkt som på en legende måde stimulerer ældre i den mellemste eller senere fase af demens til fysisk og kognitiv aktivitet og socialt samvær. Diverse spil bliver projekteret ned på bordet og reagerer på hånd- og armbevægelser. Spillene er udviklet sammen med de ældre og er derfor perfekt tilpasset deres behov. Tovertafel-spillene frembringer en glad stemning. De er meget velegnede som selvstændige aktiviteter, men sørger også for værdifulde interaktioner med familie og plejepersonale.

Dirigenten Jack fylder 90 år, og vi er alle inviteret til fest. Med hjælp fra sit fotoalbum tager han os igennem sit liv, til de store begivenheder, de små vanskeligheder og de afgørende øjeblikke. Se Jack stykke brikkerne sammen og bliv forelsket i det menneske, der bor i os alle.

Active Cues Tovertafel er udviklet af Hester Anderiesen, ingeniør, som del af hendes PhD-forskning ved det Tekniske Universitet Delft og det Frie Universitet Amsterdam. I Danmark kan Tovertafel bestilles hos Forebyggende Medicin: Tlf. 23 92 22 13 forebyggendemedicin@mail.dk www.forebyggendemedicin.dk www.tovertafel.dk

helse / maj 2018

39


helse: opskrifter

Heldige kartofler Med den nye bog 'Kartofler' hylder fire af de mest anerkendte, danske bannerførere for den gode gastronomi – den til tider ret oversete, tidligere danske nationalspise – nemlig kartoflen. Af: Hans Beck Thomsen m.fl. / Foto: Lars Gundersen

40

helse / maj 2018


helse: opskrifter

K

artoflen er den fineste grøntsag, vi har. Den skal hyldes, siger Søren Gericke. Mere præcist kan det ikke siges. Han har sammen med Hans Beck Thomsen, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl skrevet den nye bog med det formål at fremhæve kartoflens fremragende kvaliteter. At den fortjener hyldest, vidner både dens velsmag, mange anvendelsesmuligheder og ikke mindst historie om. Her får du tre udvalgte opskrifter på, hvordan du kan gøre kartoflen til et festmåltid – også i hverdagen.

BLOMSTRENDE VIRVAR (Hans Beck Thomsen) 4 personer Det skal du bruge: • 500 g store kartofler, gerne Royal • salt • spiselige blomster Sådan gør du: Kartoflerne skrælles og “køres” på mando­ linjern/spiralizer til tykke kartoffelspaghet­ ti. Fritér nænsomt og spred det lidt, så det løftes og bliver lidt luftigt. Når kartoflerne er sprøde og kan bære sig selv, bages de færdig på en bageplade med bagepapir i ovnen ved 160 °C i ca. 10 minutter. Drys med groft salt. Anrettes med en masse spiselige blomster fra mark og eng, f.eks. agerstedmor, strand­ ært, gyvel og skvalderkålsblomster. Servér en god mayonnaise med masser af urter til virvaret. God som en snack eller som chips til drinks.

KARTOFFELSALAT I ANSJOS-SENNEPSCREME MED RØDLØG I RISEDDIKE (Erwin Lauterbach) Kolde kartofler smager fint, så længe de ikke har været i køleskab. Lav gerne salaten i god tid. Sennepscremen kan tilberedes i en rigelig portion, og rester kan opbevares en uge eller længere i køleskab. Tilbehør til 4 personer: Det skal du bruge: • ca. 600 g kartofler • 1/2 rødløg • 1 dl riseddike eller anden hvid vinaigre • krydderurt efter eget valg Sennepscreme: • 150 g mayonnaise • 1/2 dl rapsolie • 1 spsk grov dijonsennep • 4 fed kogte eller bagte hvidløg • 2 ansjosfileter – delt i mindre stykker

Sådan gør du: Kog kartoflerne – gerne med skræl. I god tid kan følgende gøres klar: Hak rødløg og hæld riseddike over – kan op­ bevares i køleskab i dage. Rør cremen sam­ men af mayo, rapsolie, sennep, puré af de bagte hvidløgsfed og ansjoser. Pil og skær kartoflerne i skiver eller tern. Vend dem sammen med sennepscremen og læg i et fad. Opbevar tildækket i køkkenet. Lige før serveringen kommes afdryppede rødløg over retten samt en krydderurt som karse, purløg, løvstikke eller estragon. Anvendes gerne til buffet, men duer i mange sammenhæng som tilbehør til f.eks. stegt gris.

helse / maj 2018

41


helse: opskrifter

Anret rødspætte-terrine med rå kartoffelsalat, salat af forskellige friske krydderurter og persilleolie omkring.

RØDSPÆTTE-TERRINE MED RÅ KARTOFFELSALAT OG PERSILLEOLIE (Jan Hurtigkarl) En sommer, hvor rødspætterne var superdyre, stødte jeg på disse over­ størrelser af rødspætter, som man kunne købe meget billigt, fordi de ikke kunne bruges som portionsrødspætter, da der ikke findes tallerke­ ner så store ... Det var oplagt at finde nye ideer til at anvende disse skøn­ ne rødspætter, der har et skønt fedtlag, som giver en virkelig god smag. Forret til 4 personer: Det skal du bruge: • 1,2 kg rødspætte, gerne 1 kæmperødspætte, ellers 2 mindre • olivenolie til stegning • 1 bundt bredbladet persille • 8 blade husblas • salt og peber • en terrineform eller aluminiumform på ca. 1 liter, lidt madfilm egnet til varme Salat: • 250 g kartofler • 1 stor gulerod • olivenolie • 1 økologisk citron • lidt forskellige friske krydderurter; kørvel, estragon, persille etc. Persilleolie • 1 bundt bredbladet persille • 2,5 dl neutralsmagende olie

+ Om bogen: Kartofler Forfattere: Hans Beck Thomsen, Søren Gericke, Erwin Lauterbach og Jan Hurtigkarl 250 sider Pris: 299,95 kr. Muusmann Forlag   42

helse / maj 2018

Sådan gør du: Rødspætten/spætterne renses og flås på oversiden. Fileter skæres fra. Krydres godt og steges i hed olivenolie – skal kun vendes hurtigt, så de er saftige indeni. Persille vaskes og blancheres og tørres fri for væde. Terrinen beklædes indeni med madfilm, og de varme rødspættefileter lægges i formen skiftevis med persillebladene. Brug ca. 2 blade hus­ blas pr. lag. Husk at krydre godt med salt og peber. Det er vigtigt, at rødspættefileterne er varme, når de lægges sammen med gelatinen. Når alt er lagt ned, lægges filmen omkring. Læg et let pres på toppen af terrinen og sæt den til afkøling natten over. Rå kartoffelsalat: Kartofler i tynde skiver udblødt i 3 timer sammen med lange, tynde skiver af gulerod. Tørres i et viskestykke og vendes i en dressing af olivenolie og citronsaft samt blancheret citronjulienne (fine strimler af citronskal) og salt og peber. Persilleolie: Skyl, afdryp og hak persillen groft. Varm olien op til 70 °C. Kør persille og den varme olie på en blender. Lad trække til dagen efter. Sigt olien gennem et klæde.


SUNDT HØJSKOLEOPHOLD SUND LIVSSTIL - FOKUS PÅ KOST, MOTION OG PSYKOLOGI

sund mad, motion og fællesskab Vi oplever nemlig, at den sunde livsstil kombineret med en erkendelse af, hvor vigtigt det er at holde fast i en sund livsstil, er afgørende - også efter højskoleopholdet.

På Livsstilshøjskolen Gudum kommer mange forskellige mennesker. Og mange af dem ønsker hjælp til forandring i deres livsstil - og det får de.

På Livsstilshøjskolen har vi redskaberne til at bidrage til din livsstilsændring, så du får gode betingelser for at finde både fysisk og psykisk balance i livet.

Vi oplever, at flere og flere henvender sig til os, fordi de enten har fået, eller er i risiko for f.eks. at få diabetes. Rammerne og den faglighed vi tilbyder er særdeles gavnlig. Vi har fokus på det hele menneske, og vi går særligt i dybden med kost, psykologi, motion og trivsel.

Balance i livet

”Mad med omtanke og masser af motion er sund fornuft og en sikker vej, hvis du vil forbygge livsstilssygdomme” Udtaler Livsstilshøjskolens køkkenleder og kok, Allan Sundgaard

Vi har kurser på 2 til 44 uger, som alle handler om livsstilsomlægninger eller trivsel. Kursusstart bl.a. 21. maj, 12. august, 23. september eller 4. november.

Højbjergvej 2 / 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk / livsstilshojskolen.dk

Kender du

? Model Nat 6

Slut med ømme fødder

Model Nat 6

Model Nat 2

Model Antalia

ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

Gurkemeje i letoptagelig form! CurcuSym BOOST® indeholder en unik biotilgængelig form af gurkemeje og har i forsøg vist en imponerende biotilgængelighed – hele 185 gange højere end standard gurkemejeekstrakt. Det svarer til, at man skal tage 75 kapsler med 100 mg. standard gurkemejeekstrakt. Hertil optages CurcuSym BOOST® op til 7 gange hurtigere end normal gurkemejeekstrakt og er aktiv i kroppen i 24 timer, hvor normalt gurkemejeekstrakt udskilles på mindre end 2 timer. Curcumin bidrager til vedligeholdelse af led samt en normal funktion af lever og fordøjelsessystem. Forhandles hos Helsekostforretninger samt udvalgte apoteker.

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden.

-

at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. Herved opnås en korrekt gangafvikling. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se katalog på www.arcopedico.dk

BIOSYM A/S

I

TEL: 97 25 20 15

I INFO@BIOSYM.DK

I W W W. B I O S Y M . D K

helse / maj 2018

43


helse: værd at vide

Fremtidens apotek – andet end salg af medicin Nedenfor kommer et personligt bud på, hvor apotekerne i Danmark bevæger sig henad. Måske. For det er jo svært at spå om fremtiden. Når jeg alligevel tør, er det fordi jeg selv er farmaceut og lektor på Københavns Universitet, hvor jeg både forsker og underviser i, hvad der sker på apotekerne.

P

å fremtidens apotek går borgeren stadig ind fra gaden, køber medicin og bliver vejledt. Rådgivning (og til en vis grad også salg af medicin) vil fortsat være apotekets kerneydelse. På fremtidens apotek vil man, helt som i dag, kunne få lavet medicinsamtaler og medicingennemgange, få leveret medicin i doseringsposer, målt blodtryk, tjekket inhalationsteknik og kunne blive rejse- og influenzavaccineret. Fremtidens apotek samler også fortsat (og i stigende grad) op på, hvordan borgeren oplever at bruge medicin – både hvad angår virkninger og bivirkninger. Fremtidens apotek tilbyder mere patient- og individbaseret service – om andet end medicin. På fremtidens apotek vil man lave såkaldt point-of-care-testing (POCT). Det er, når borgeren får lavet en medicinsk-diagnostisk test tæt på, hvor

Af: Lotte Stig Nørgaard / Foto: Scanpix/Iris

en behandling bagefter finder sted. Det kan f.eks. være hjemme, hos lægen, på hospitalet eller på apoteket. Man har lavet POCTs på apotekerne i en del lande i mange år, og vi er da også i gang i Danmark. Listen over POCT på apoteket er lang, og kan bl.a. være målinger for kolesterol, glucose, D-vitamin, langtidsblodsukker, influenza, streptokokker, HIV, Hepatitis C, EKG, iltmætning, søvnkvalitet, daglig aktivitet og forskellige genetiske tests (f.eks. om, hvordan den enkelte er til at omsætte lægemiddelstoffer).

Abonnementsordninger Fremtidens apotek vil også tilbyde borgeren flere forskellige abonnementsordninger, sådan at borgeren aldrig løber tør for recepter og altid er sikker på at kunne få hjælp af en helt bestemt apoteksansat. Som vi i dag er knyttet til en bestemt praktiserende læge, vil vi også i fremtiden

kunne knytte os til et bestemt apotek. Fremtidens apotek genudleverer medicin. Lægemiddelstyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed udgav i 2017 en rapport om forskellige modeller for udlevering af receptpligtige lægemidler uden recept. Ifølge den mindst omfattende model vil apotekerne kunne forlænge recepter efter en forhåndsgodkendelse fra lægen, mens den mest omfattende model giver apoteksfarmaceuter ret til at diagnosticere og ordinere visse typer medicin – helt som man ser det f.eks. i dag i Storbritannien. På fremtidens apotek er rådgivning og salg af medicin ikke (nødvendigvis) knyttet sammen. Vi ser allerede nu apoteker prøve kræfter med chatforums, e-handel og e-rådgivning; der er udleveringsautomater uden for flere apoteker, og landets første online-apotek har set dagens lys.

Medicin leveret af droner

På fremtidens apotek arbejder personalet tæt sammen med andet sundhedspersonale. I dag opstår mange problemer med medicin, når en borger krydser grænser mellem hjem, hospital og apotek.

44

helse / maj 2018

Telemedicin vil også være en mulighed på fremtidens apotek. Hvis ikke borgeren kan komme til apoteket, må apoteket komme til borgeren. I USA praktiseres flere af den slags telemedicinske løsninger (f.eks: Intouch Health). Dronelevering af medicin kan også blive fremtid på apote-


helse:helse: værd xxxxxx at vide

Dronelevering af medicin kan også blive fremtid på apotekerne

kerne (det ses i dag i flere andre lande, f.eks. i Schweiz og Tanzania). – Fremtidens apotek er det nye El-Giganten, sagde livsstilsekspert Anne Glad på en konference for apoteksfarmaceuter sidste år. Generation Y – fremtidens apoteksbrugere – skelner nemlig ikke mellem off- og online. Generationen er nærmest vokset sammen med deres mobiltelefoner, tablets og computere. De ønsker fri navigation mellem den fysiske butik og on-line­ butikken. De ønsker kontrol, indflydelse og inddragelse – også, hvad angår sundhed og sygdom. Mængden af bærbare sundhedsgadgets og -apps vokser eksponentielt, og apotekspersonalet kan passende hjælpe Generation Y med at handle på de oplysninger, som de forskellige devices spytter ud. På fremtidens apotek arbejder personalet tæt sammen med andet sundhedspersonale. I dag opstår mange problemer med medicin, når en borger krydser grænser mellem hjem, hospital og apotek. På fremtidens apotek vil personalet hjælpe borgeren lægemiddelsikkert over sektorovergangene ud fra modeller, der er fuldt integreret i det

elektronisk system 'Fælles Medicinkort' (FMK). Noget af apotekets personale vil endda arbejde så tæt sammen med andre sundhedsprofessionelle, at de i perioder eller slet ikke vil befinde sig fysisk på apoteket, men ude hos den praktiserende læge, på plejehjemmet, på botilbuddet, i borgerens hjem – eller, hvor der nu er brug for dem.

Apoteket bliver grønt Fremtidens apotek er grønt og bæredygtigt. Reduktion af plasticemballage og medicinspild, beskyttelse af omgivelserne fra lægemiddelaffald mv. vil være hverdag på fremtidens apotek. I dag sorterer vi vores affald som noget af det mest naturlige i verden. Vi har erstattet tidligere tiders mikroplastklude med de hjemmestrikkede, osv. Også apotekerne vil melde sig ind i denne kamp om at forurene kloden mindst muligt. Årets Grønne Apotek vil være en eftertragtet pris. Fremtidens apotek fremstiller (igen) lægemidler, men nu ved 3D-printning. Fremtidens medicin vil blive produceret mange andre steder end på medicinal-

fabrikkerne. 3D-printede lægemidler vil man kunne skræddersy, så de passer perfekt til den enkelte borgers genetiske profil og ønsker. Sidste år godkendte den amerikanske lægemiddelstyrelse det første 3D-printede lægemiddel, epilepsimidlet Spiratam. Der forskes intenst på Københavns Universitet i 3D-printede lægemidler disse år. Hvem siger, at der ikke kommer til at stå 3D-printere på fremtidens apotek? Om ideerne ovenfor bliver til virkelighed, afhænger af mangt og meget: De teknologiske muligheder, apotekspersonalets kompetencer, borgerens villighed til at betale, sundhedspolitiske beslutninger om apotekernes rolle i samfundet, konkurrence fra andre aktører og ikke mindst den enkelte apotekers ønsker. Men en ting er sikkert: Apotekerne bliver til andet end medicindistributører – ellers går de en svær fremtid i møde.

helse / maj 2018

45


helse: nyt

Udvalgte hjælpere

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Vi kan alle komme i situationer, hvor det kan være svært at finde den rigtige hjælp. Her får du et bud på konkrete løsninger, der kan gøre en forskel.

Fokus på yngre demente

Jette@mediegruppen.net

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Det er ikke kun ældre mennesker, der kan blive ramt af demens, men også yngre, som kan have svært ved at finde plejetilbud, der matcher dem, fordi de er for unge og for ressourcestærke til at komme på plejehjem. Bureauet Psykiatri Plus har unikke tilbud til yngre demente om støtte i deres eget hjem. En løsning, som er både billigere og bedre kan tilpasses den enkeltes behov.

«

Kontakt Psykiatri Plus på: 70 21 02 11 Mere info: www.psykiatriplus.dk

+

Pas på hovedet Hjernerystelsesforeningen arbejder for at gøre hverdagen lettere for dem, der er ramt af en hjernerystelse. Ved at arbejde med sin krop, oplever flere en lindring af de følger, hjernerystelsen har påført dem. “Pas på hovedet” er en aftenskole, der tilbyder særlige kurser til ramte af hjernerystelse. Yoga, thai chi og energistyring er blot nogle af de mange tilbud. Læs mere på: www. paspaahovedet.dk eller hjernerystelsesforeningen.dk

Faret vild i sundhedsjunglen? Fysioterapeut, fodterapeut, diætist, psykolog – hvor finder du nemmest din behandler? Firmaet Sanatime står bag nye sundhedsbokse på apotekerne, hvor du finder genvej til den behandler – og behandlingstilbud, der passer dig. I alt er der mere end 400 behandlingstilbud i hele landet at vælge imellem. Mere info på tlf.: 31 20 00 02 eller www.sana-time.com

46

helse / maj 2018

POTE-BLØD OMSORG En besøgshund kan noget helt særligt: Den giver mulighed for at give og modtage omsorg og kærtegn, og den åbner dørene til det levede liv. TrygFondens Besøgshunde er den største, landsdækkende besøgshundeordning i Danmark. Omkring 750 hunde besøger sårbare og udsatte mennesker på besøgssteder i hele landet. Mere info: www.besogshunde.dk


helse / maj 2018

47


helse: konkurrence

VIND

Værdi op til

en DORO 8040 2.49 9,-

Nu har du mulighed for at blive den heldige vinder af mobiltelefonen, DORO 8440, som udmærker sig ved at være fantastisk let at bruge.

Med DORO 8040 skal du ikke tage komplicerede valg, og du kan foretage en hvilken som helst handling nemt og hurtigt via intuitiv navigation, der også husker de handlingsfunktioner, du bruger mest. Træk opad på skærmen for at få flere funktioner og apps, træk ned for at få adgang til hurtigfunktioner og notifikationer.

Med DORO 8040 kan du: • Udforske og navigere nemt og hurtigt. • Nyde mere på den store skærm. • Udnytte de unikke DORO-tjenester og -apps. Af unikke DORO-funktioner kan nævnes: GPS, HAC (kompatibel med høreapparat), høj og tydelig lyd, lommelygte og indbygget tryghedsknap.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 17. juni 2018: Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen. Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE”. Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: HVAD ER DORO 8040? En mobiltelefon

HVORDAN NAVIGERER DU PÅ DORO 8040?

En cykel

DORO 8040 HAR MANGE UNIKKE TJENESTER OG APPS. F.EKS.

Intuitivt, nemt og hurtigt

Indbygget tryghedsknap

Det kræver specialviden

Lav og utydelig lyd

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på www.magasinethelse.dk senest den 17. juni 2018.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

48

helse / maj 2018

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. helse / marts 2016 48


TVÆRFAGLIG OG MÅLRETTET BEHANDLING

GLÆDER DU DIG TIL AT TILBRINGE SOMMEREN I HAVEN? Træn hele kroppen - og få overskud til det gode liv Oplever du, at du ikke længere er i stand til at udføre hverdagens gøremål som fx at arbejde i haven? På Sano behandler vi alle, som oplever problemer med led, ryg og muskler. Vi er eksperter på området, og vi tilbyder alt fra forebyggende træning på daghold til flere ugers intensive trænings- og rehabiliteringsophold.

VI SKABER RESULTATER

REHABILITERINGSOPHOLD

LANDSDÆKKENDE

Et rehabiliteringsophold på Sano er for dig, der er plaget af smerter og begrænsninger i hverdagen. Du har måske slidgigt i ryg, hænder, knæ eller hofte, og din livskvalitet er påvirket, fordi du har smerter og er begrænset i at være fysisk aktiv, deltage i sociale arrangementer, at sove eller i dagligdags gøremål som personlig pleje og husholdning.

udarbejder vi et individuelt forløb, så du bliver udfordret på det niveau, der passer til dig. Målet er, at du lærer at mestre dine smerter og opnår den højst mulige funktionsevne. Samtidig bliver du så fortrolig med de nye, gode vaner, at du føler dig klædt på og motiveret til at fortsætte, når du kommer hjem.

Ved hjælp af internationalt anerkendte værktøjer måler vi signifikante forbedringer i patienternes fysiske formåen fra start til slut af et ophold på Sano.

Sano har tre afdelinger i landet: Skælskør, Aarhus og Middelfart - alle beliggende i naturskønne områder. Sano er ejet og drevet af Gigtforeningen.

SÅDAN KOMMER DU PÅ SANO

Du kan komme på Sano med en henvisning fra din Teamet består af læge, fysioterapeut, ergoterapeut, læge, gennem dit forsikringsselskab, eller du kan sygeplejerske og evt. psykolog. Sammen med dig selv betale for dit ophold.

Book dit ophold på

78 79 00 00

eller læs mere på

helse / maj 2018 sanocenter.dk

49


helse: træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

Sæt fødderne fri – OG GØR DEM PÆNERE OG MERE VELFUNGERENDE! Med hyppig træning, godt fodtøj og kærlig opmærksomhed kan du forebygge smerter og stivhed i fødderne. Skæve fødder. Stive fødder. Smertefulde fødder. Alt for mange danskere har problemer med fødderne, og det påvirker ikke blot livskvaliteten, men også vores muligheder for at leve det liv, vi gerne vil. Heldigvis kan vi selv gøre meget for at holde fødderne velfungerende. Med sine 26 knogler og utallige ledbånd, muskler og sener er foden en fantastisk konstruktion - både stabil, så vi til enhver tid kan holde balancen, og fleksibel, så foden kan absorbere stød og tilpasse sig underlaget. Fleksibiliteten opnår foden blandt andet, fordi fodknoglerne danner to buer – en længdegående og en tværgående – som holdes på plads af et bredt, kraftigt bindevævs-bånd (fascia plantaris). Fodbuerne er desuden en stor del af kroppens naturlige stødabsorbering. For at holde fodbuerne ved lige kræver det, at de bliver brugt – efter hensigten. Musklerne skal bruges, og foden skal jævnligt bevæges igennem. Ellers forsvinder fleksibiliteten, og vi risikerer fejlstillinger i foden og smerter og dårlig funktion, ikke blot i fødderne, men også i knæ, hofter og ryg.

50

helse / maj 2018

Smid skoene Derfor: Lad fødderne få frihed, så ofte det er muligt. Her i den varme sæson er det oplagt med bare fødder. Find et par sandaler, der lader dine fødder arbejde naturligt, eller endnu bedre: Gå på bare fødder, så tit du kan. I sandet, på græsset, indendørs. Bare fødder giver på mange måder føddernes muskler, led og sener det perfekte udgangspunkt. Vores fodsåler er desuden fyldt med følenerver, som giver hjernen input, så vi kan holde balancen og orientere os, og så vi kan mærke forskel på koldt og varmt, hårdt og blødt og masser af andre sanse-input. Du kan tage hånd om dine fødder ved at pleje dem, vælge gode sko, gå i bare fødder – eller (skridsikre) strømpefødder – så ofte det er muligt – og ved regelmæssigt at lave øvelser for fødderne.

TRÆN DINE FØDDER Disse øvelser forkæler fødderne og puster nyt liv i dem med smidighed, styrke og stabilitet. Øvelserne udføres stående, men du kan sidde, hvis det er nødvendigt. Træn én fod ad gangen, 8-10 gentagelser med hver fod. Start med et sæt; og når du kender øvelserne godt, kan du lave to sæt. Vælg én øvelse fra hver gruppe og træn dagligt i en uge. Skift til nye øvelser de næste to uger. Du kan finde øvelser med fokus på fodens fejlstillinger i Krop+fysiks pjece ’Sunde Fød­ der’, og læse mere om sko, fødder og fod­øvelser på www.kropogfysik.dk .

Øvelserne er udarbejdet af Marianne Skytte Kongsted, fysioterapeut og certificeret Supersole-behandler, www.benefit-viborg.dk


helse: træning

Fodens smidighed

Tæer og forfod

Formål: At bevæge dit ankelled til dets yderstillinger Begge fødder er på gulvet med hele fodsålen. Løft nu hælene, og kom så langt op på tæerne, du kan; hold balancen inden du langsomt sænker hælene igen. Løft dernæst tæer og for­ fødder, så du står på hælene. Hold balancen og sænk fødderne til startstilling igen.

Formål: At bevæge dine tæer og aktivere de muskler, som strækker og især bøjer tæerne Læg en lille blød bold under forfoden på den ene fod, mens hælen bliver i gulvet. Grib fat om bolden med dine tæer, og pres tæerne så meget ned i bolden, du kan. Slip dernæst taget i bolden, og stræk og spred tæerne, så meget du kan, mens forfoden hviler på bol­ den, og hælen er i gulvet. Fortsæt med skiftevis at gribe og klemme om bolden og strække og sprede tæerne.

1a

2a

Formål: At aktivere og træne de muskler i storetåen, som du bruger under gang Læg bolden under storetåen på den ene fod, og hold hælen i gulvet. Pres storetåen ned i bolden, hold pres­ set et øjeblik, og slip langsomt igen.

2b

Formål: At bevæge leddene i den bagerste del af din fod Læg en lille blød bold under hælen på den ene fod, og træd ned i bolden, så din forfod er i gulvet. Bevæg nu din hæl hen over bolden, så langt du kan til begge sider. Hold hele tiden forfoden i gulvet og på samme sted.

1b

Formål: At aktivere og træne de muskler, der holder fodens forreste tværgående bue Læg bolden under forfoden på den ene fod, og hold hælen i gulvet. Prøv at gøre forfoden smallere ved at presse både inderside og yderside en smule ned i bolden. Du skal gerne kun­ ne ane, at der dannes en let bue i forfoden (det midterste af forfo­ den løfter sig lidt). Hold buen et øjeblik, og slip langsomt igen.

2c

Svangen – fodens længdebue Formål: At ’fange’ og aktivere de muskler i foden, som understøtter svangen Placér en legoklods el. lign. under din svang, så den har kontakt til svangen. Aktivér nu muskler i foden, så du kan lette trykket fra klodsen under svangen og samtidig holde kontakt til gulvet med hele forfoden. Dvs.: Gør svangen højere, og foden kortere. Du må ikke krumme tæerne eller presse dem ned i gulvet.

3a

Formål: At bevæge leddene i den midterste del af din fod Læg bolden under forfoden på den ene fod, mens hælen bliver i gulvet. Bevæg nu forfoden hen over bolden, så langt du kan til begge sider. Hold hele tiden hælen i gulvet og på samme sted.

1c

Formål: At bevæge tæerne og aktivere de muskler i foden, som understøtter svangen. Saml små ting op fra gulvet med tæerne – f.eks. små legoklodser.

3b

Formål: At aktivere musklerne i svangen. Læg bolden under hælen på den ene fod. For­ fod og tæer skal være i gulvet. Pres nu hælen ned i bolden, og lav samtidigt den største bue du kan, på langs i foden. Tæerne skal blive i gulvet. Hold buen løftet, så du får godt fat i musklerne, og slip så spændingen igen.

3c

helse / maj 2018

51


helse: nyt

Vi vil customizes

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

r

Ønsket om at adressere lige nøjagtigt vores eget personlige hudplejebehov ses i lanceringen af stadig flere beautyapps, der læser huds og hårs behov, før vi har opdaget dem selv. Og nu kommer de professionelle customized produkter med ingredienser individuelt blandet efter scanning og/eller omfattende spørgeskema. Men alene de allerede eksisterende boostere med alt fra antioxidanter til selvbruner og stadig flere produkter med dropper, som er perfekte til mix-i, plus sprays, der nemt kan optimere fugt, dulme akut irritation eller skrue op for SPF-behovet, er både praktiske og besparende. Mere fugt? Så griber man flakonen med hyaluron og drypper i toneren, serum, creme eller måske foundation. Forurenet miljø? Så er der brug for flere antioxidanter. Tør hud? Så er det et par dråber olie, der er brug for i cremen. Mere farve? Så gør et par dråber selvbruner i creme eller bodylotion det. Man behøver blot en enkel cremegarderobe og kan så selv skrue på ingredienserne. Personligt customized.

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Selv om vi har det meste fælles, så passer vores hudplejebehov ikke altid bag samme label. Men tiden er også til, at vi vil føle os særlige, og marketing er ikke sen til at give os, hvad vi vil have. Customized har en stor fremtid. Også som DIY (gør det selv).

Apotekertradition anno 2018 De to søskende bag den franske serie, Codage, har videreført apotekertraditionen for produkter, der laves specielt til den enkelte efter recept fra lægen eller udførlig beskrivelse af behov. I Frankrig kan man således få mixet sin helt egen serum efter udfyldelse af spørgeskema. Læs mere på codageparis. com/custommade. Herhjemme fås "kun" de ni special-sera plus The Special Editions, der står på hylden hos Magasin og forhandles på magasin.dk og på wegabeautyshop.dk. De kan bruges hver for sig, lag-på-lag eller blandes i. Codage sera og rense- og plejeprodukter fås til priser fra 285 kr. til 1.315 kr.

+ Det er ikke helt almindeligt Trods navnet The Ordinary er det nu ikke helt almindeligt at kunne købe hudpleje af høj standard til mellem 50 og 100 kr. Der er godt nok tale om enkle formler med fokus på få ingredienser, men Deciem har rystet kosmetikbranchen. Produkterne rives ned af hylderne i Magasin, på magasin.dk og houseofstars.dk, der også har butik i Randers. The Ordinarys sera er som skabt til at booste alt fra toner til olier og cremer eller bare bruge under eller over. Deciem The Ordinary Hyaluronic Acid 2% + B5, 59 kr. for 30 ml.

52

helse / maj 2018


helse: nyt

De kloge cremer kommer Der skal tænkes smart i kosmetikbranchen for at modsvare den DIY-tendens, der breder sig. Smart Custom-Repair Serum er baseret på ’nøglen-i-låsen’ tankegangen, hvor låsen står for de problemer, huden slås med, og nøglen er ingrediensen, der passer i låsen = løser problemet. Og hvordan kan et serum så identificere det? Ved hjælp af de signaler, der udgår fra celler, når der er et problem, en skade, en mangel. Mange såkaldt ’globale’ produkter fungerer sådan i dag, men dette serum har ifølge Clinique flere ingrediensfiler, om man så kan sige, og derfor har huden en hel buffet at hente fra. Clinique Smart Custom-Repair Serum, 545 kr. for 30 ml.

SYN FOR SAGEN MED ULTRALYD Allerede før Flemming K. Christensen, grundlæggeren af Beauté Pacifique, satte hudpleje på to-do-listen, havde han i flere år fremstillet ultralydscannere til hudlæger, så de kunne følge effekten af en behandling før og efter. I dag tilbydes Beauté Pacifiques kunder denne avancerede hudtilstands-diagnose ude i butikkerne eller ved besøg i klinikken i Hadsund, så man kan målrette hudplejen. Ofte med deres potente A-vitaminprodukter, som har effekt dybt i huden. På før-foto ses en hud med forskellige aldersforandringer og solskader, der får den til at se hullet ud, fordi barrieren er utæt og celledelingen ikke optimal. På efter-foto ses et opstrammet hudvæv med cellesammenhæng og en glattere hudoverflade

I 2019 rykker det Den professionelle serie SkinCeuticals har lanceret deres Custom D.O.S.E i USA indtil videre, men i 2019 er der international lancering. Ingredienskombinationerne er baseret på 250 hudtyper, og 500 personer har deltaget i de kliniske tests.

Før

Efter

Læs mere på skinceuticals.com/customdose

helse / maj 2018

53


helse: nyt

Nye tilgange

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Intet er kommet for at blive. Livet er en foranderlig proces - men dermed følger også, at nye døre åbner sig. Det handler om at se mulighederne. Her får du en håndfuld eksempler på dynamik.

Grøn musik

Jette@mediegruppen.net

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Magiske Planter hedder et nyt jazzband og album som Aarstidernes stifter, Søren Ejlersen, har lavet sammen med den verdensberømte danske jazz-musiker, Chris Minh Doky. Musikken er lavet på planter – perkussion er skabt af lyden fra trækasser, græskar, gulerøder og majsstave, og instrumenterne er lavet af planter og træ. Ifølge Søren Ejlersen har planter en form for intelligens og skal derfor behandles med respekt – f.eks. med musik.

«

Mere info: www.magiskeplanter.com

+ MusiCure modtog pris

Musik pude skaber ro Inmutouch.com har skabt en ny måde at tænke sansestimulering på. Deres musiske sansepude Inmu bruger som noget helt nyt interaktiv musik, der ændrer sig alt efter, hvordan man rører ved den eller bevæger den. Brugeren bestemmer dermed selv, hvordan musikuniverset skal forme sig. Puden er designet til mennesker med demens, men kan bruges af alle. Mere info: www.inmutouch.dk eller tlf.: 51 95 50 40

54

helse / maj 2018

På den nyligt afholdte fagmesse, “Danish Health and Science Award,” modtog MusiCure en særlig pris som Årets Brobyggere. Begrundelsen for tildelingen er, at MusiCure gør en forskel for syge mennesker og samtidig er brobyggere mellem forskellige discipliner til gavn for sundheden. MusiCure er musik, skabt med særligt henblik på at virke afstressende, beroligende og oplevelsesskabende. Mere info: www.musicure.dk

NYT SYN PÅ SCLEROSE Fotoudstillingen 'Liv med Sclerose' skal åbne danskernes øjne for, at der er mange måder at leve et liv med sclerose på. Den prisvindende fotograf, Nikolai Linares, har i en række billeder fanget ti danskere med sclerose, f.eks. Kent (se foto) i situationer, der viser, hvordan deres hverdag er påvirket af sygdommen. Udstillingen kan ses hen over sommeren på Bornholm/Folkemødet, i Aalborg og Odense. Mere info på tlf.: 42 14 29 58


SERUM I OLIE KRAFTFULD EFFEKT Mellisas Fugtgivende Natserum er koncentrerede dråber af serum i olie baseret på naturlige ingredienser, der sikrer dig en mere fugtmættet og spændstig hud med strålende glød.

Økologisk havtornolie og sesam De gode antioxidanter Den bedste måde at bekæmpe for tidlig ældning af huden er ved at tilføre huden stærke antioxidanter. Disse modvirker processen af for tidlig ældning ved at bekæmpe de frie radikaler i atmosfæren. Antioxidanter vedligeholder og beskytter, men de evner ikke at trække urets gang tilbage. De er cellebeskyttere og kan hjælpe til at bevare en smuk hud langt op i årene.

Hybenkerneolie og Grøn Alge Cellekommunikerende ingredienser

Få dine hudceller til at arbejde mere effektivt og stimulere deres genopbygning. Hybenkerneolie har et naturligt højt indhold af A-vitamin, som er kendt for at være en af de bedste byggesten til at vedligeholde smuk hud. Vi har kombineret A-vitaminet med Grøn Alge, som også kan noget særligt for dine hudceller. Grøn Alge øger kollagen-syntesen i huden samt forbedrer hudens elasticitet via sit særligt høje indhold af proteiner.

Linefill Fyld rynkerne ud naturligt

Kæmpenatlysolie Styrker din hudbarriere En af hudens aldersforandringer er, at den udover at miste sin elasticitet også mister sin vandbindingsevne, og derfor vil den føles mere tør, uanset hvor ofte du smører den. Mellisas fugtgivende Natserum indeholder ingredienser med et højt indhold af GLA, som styrker og genopbygger din hudbarriere, og derved forbedres hudens egen evne til at holde på sin fugt. En stærk hudbarriere sikrer at huden lettere holdes fugtmættet.

Sæt ind mod rynkerne med effektive ingredienser. I Mellisas Fugtgivende Natserum har vi tilsat det naturlige aktiv Linefill, som øger hudens fedtcellers lagringskapacitet. På den måde fyldes rynkerne ud og giver herved en synlig volumen i ansigtets dybe folder.

Husk Mellisa Fugtgivende Natserum 15 ml, 149 kr.

parabener, kemikalier og hormonforstyrrende stoffer.

helse / maj 2018

Forhandles i Matas og Helsekostbutikker

55


helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Grøn stær er en snigende sygdom Du opdager det først selv, når sygdommen er meget udtalt. Af: Øjenforeningen / Foto: Eye Translational Research Unit ved Zaynab Ahmad Mouhammad og Miriam Kolko

G

røn stær er én af de øjensygdomme, der oftest fører til blindhed. Heldigvis kan sygdommen bremses, når den opdages. Men sygdommen kan ikke kureres, og det tabte syn kommer ikke tilbage.

Huskeregel To af de mest kendte øjensyg­ domme er grøn og grå stær. Men mange forveksler de to helt for­ skellige sygdomme. Grå stær Det er med grå stær som med gråt hår: Det kommer til os alle med tiden.

man kan godt have grøn stær uden at have et forhøjet tryk i øjet. Så er trykket bare højere end det, som øjet kan tåle. Og det kan sagtens være et tryk, der hos andre vil betragtes som normalt. Når man behandler grøn stær, går alle former for indgreb – øjendråber eller i sjældne tilfælde operation – ud på, at øjentrykket skal sænkes og holdes nede. Men man kender (endnu) ikke den egentlige årsag til grøn stær.

Du ser det ikke Grøn stær giver sjældent symptomer. Fordi den smarte menneskehjerne selv udfylder huller i synet, lægger vi ikke mærke til, at der er noget, vi ikke kan se. Derfor kræver det en øjenlægeundersøgelse at få fastslået, om man har sygdommen, der også kaldes glaukom. Man siger, at højt tryk i øjet er årsagen til grøn stær. Men det er kun den halve sandhed, for

+

Dryp, dryp, dryp Fordi øjenlægen ikke kan give dig det tabte syn tilbage, er det vigtigt, at du selv er med til at bremse sygdommen, hvis den opdages. Det kræver, at man hver dag og resten af livet selv drypper sine øjne. Det kan både være besværligt og svært at huske. Men det kan i langt de fleste tilfælde bremse sygdommen, så den ikke forværres. Dermed er dråberne det, der kan redde dit syn, så du kan se resten af livet.

Man kan opereres for grå stær, så det næsten føles som om, man får det tabte syn tilbage. Ved en grå stær­operation udskifter man øjets naturlige linse, så der igen kan komme lys omme på nethinden. Grøn stær Vi får ikke alle grønt hår – og vi får heller ikke alle sammen grøn stær. Men ved grøn stær kan øjenlægen kun bremse sygdom­ men. Det syn, der er tabt, kom­ mer ikke tilbage. Man kan godt operere for grøn stær, men man begynder som regel altid med at dryppe øjnene. Har du grøn stær i din nærmeste familie, skal du altid lade dig tjekke for grøn stær, når du er over 40 år.

Læs mere på ojenforeningen.dk

Undtagelsen: Akut grøn stær er forbundet med stærke smerter og kræver, at du straks søger øjenlæge.

Du kan ikke selv vide, om du kan se det hele. Hvordan kan du f.eks. vide, hvor mange blomster, der bør være på billedet? Den smarte menneskehjerne udfylder hullerne i synsfeltet, så du ikke lægger mærke til, at der er noget, der mangler.

56

helse / maj 2018


SongDance-studiet Selv monitorering (måling) af stress ved diabetes type 2 Vi vil gerne invitere dig til at deltage i et projekt omkring stresshåndtering, som ny behandling til at forbedre din diabetes type 2. Baggrund: Vi har observeret, at mange mennesker med diabetes type 2 har et forhøjet stressniveau - uden selv at være klar over det. Et forhøjet stress niveau har en ugunstig virkning på diabetessygdommen. Vi vil derfor gerne teste en behandling, der har vist sig at sænke stressniveauet hos hjertepatienter – uden brug af medicin. Vi inviterer hermed dig, som har diabetes type 2 til at deltage i projektet.

Formål: Vi ønsker at undersøge, om du ved at nedbringe dit stressniveau, kan forbedre din diabetes, både hvad angår dit langtidsblodsukker og din evne til at håndtere sygdommen i dagligdagen. Forudsætning for deltagelse: Du har type 2 diabetes, du er mellem 18 og 75 år, har et BMI under 40, og er villig til at bruge 20 minutter dagligt på at forbedre dit stressniveau.

Vi inviterer derfor til informationsmøde Torsdag den 24. maj fra kl 19.00 -20.30 på Herlev Hospital, Herlev Ringvej 75, opgang 1, i Lille auditorium. Tilmelding og kontakt: Du kan tilmelde dig til informationsmødet hos projektsygeplejersken på telefon: 2125 4595 eller på mail: tina.dreyer.01@regionh.dk. Du kan læse en uddybende forsøgsbeskrivelse på projektets hjemmeside (www.stressmeter.org) eller du kan kontakte projektsygeplejersken. Ansvarlig: Professor dr.med. Jens Faber, Medicinsk Afdeling, Herlev Hospital

Hold dit syn aktivt og levende med Synvital Plus Vælg et dokumenteret kosttilskud med Zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier . Zink medvirker til at vedligeholde et normalt syn. Få mere at vide på medivit.dk, ring på 57 82 03 05 eller skriv til info@medivit.dk. Synvital Plus indeholder:

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

17/01/17 16:06

helse / maj 2018

57


elseri tik

e

Ar

helse: artikelserie

Huden

Overset hudlidelse bliver forvekslet med svamp



Rigtig mange kvinder går rundt med svie og kløe i underlivet. Og mange får af deres læge at vide, at de har svamp. Men det er ofte en forkert diagnose, som dækker over en overset hudlidelse - nemlig lichen.

L

Af: Helse-redaktionen / Foto: Scanpix/Iris

ichen sclerosus, LS, eller den lidt mere aggressive udgave, lichen planus, LP, er for mange læger ukendt, og derfor ender mange kvinder, som hudsygdommen især rammer, ofte i årelang fejlbehandling. Hudsygdommen LS kan optræde overalt på hud og slimhinder, findes ofte i kønsorganerne og er derfor for mange svær at tale om. Årsagen til sygdommen, der ikke smitter, er ukendt, og den optræder hyppigst hos kvinder efter overgangsalderen, men ses også tidligere samt hos unge kvinder. De typiske symptomer er voldsom, brændende kløe og smerter. Huden bliver ofte meget hård og hvid med nedsat pigment, og typiske gener er, at huden kan snævre og skrumpe lidt, evt. revne.

svinde eller holdes nede. Men sygdommen vil ofte være kronisk. Man starter med en binyrebarksalve, Dermovat, efter skema, som lægen vil fortælle om. Mange er bange for binyrebarkhormonpræparater. Der er dog ikke grund til at være bange for at bruge salven, hvis man følger lægens anvisning. Det er kun, hvis man overdoserer igennem længere tid, at der kan komme en ­udtynding af huden. Behandlingen giver som regel meget hurtig effekt.

Kontrol er tilrådeligt Du har en lille risiko for at udvikle celleforandringer og kræft. Der tilrådes derfor kontrol hos gynækologen en gang om året eller før ved problemer.

Hvordan stilles diagnosen? Diagnosen stilles på sygehistorien og af en læge, der kender til sygdommen, ofte på det karakteristiske udseende. For at bekræfte den, tages en ganske lille vævsprøve efter anlæggelse af lokal­ bedøvelse.

Behandling af lichen sclerosus Ved behandling kan generne næsten for-

58

helse / maj 2018

Hvad kan lindre kløe/smerter? Hvis huden er tør, oplever patienter med LS ofte kløe. Hvis man giver efter for kløen, kan den forværres, og der kan eventuelt komme rifter og sår, som kan ende med at blive en ond cirkel. Sørg for, at huden ikke tørrer ud. Brug en fed salve eller creme til tør hud dagligt, så huden tilføres fugt og bevarer sin elasti-


helse: artikelserie

citet. Dette hjælper dig til at holde huden smidig og forebygge kløe. Brug gerne mandelolie eller fedtcreme 85 pct.

Den nøjagtige forekomst af sygdommen er ukendt, både fordi mange patienter ikke søger hjælp til sygdommen, og fordi sygdommen oftest bliver fejldiagnosticeret.

Lichen planus – mere aggressiv Lichen planus, LP, kan optræde overalt i huden, negle, slimhinden i munden og slimhinderne på kønsorganerne. Lichen planus blev tidligere benævnt lichen ruber (denne betegnelse er dog udgået af diagnoseregistret). Det er endnu uvist, om der er tale om en autoimmun sygdom, men den opfører sig som en autoimmun sygdom. Sygdommen opfører sig som en betændelsestilstand i huden og slimhinderne, og der er tale om, at de hvide blodlegemer (T-lymfocytter) angriber over- og læderhud. I huden ses små, flade rødlilla knopper i forskellige størrelse. De sidder ofte på indersiden af håndled og underarme men kan ramme huden overalt på kroppen. LP kan komme i perioder og forårsage stærk kløe. Halvdelen af LP-tilfælde rammer slimhinderne i munden, hvor der kommer sår eller smertefulde røde gummer eller rødt tandkød med et hvidt kniplingslignende netværk. Der er ofte svie og brænden i munden, men det kan være symptomfrit. Denne type plejer at vare hele livet. Der findes flere varianter af LP omkring kønsorganerne. Sygdommen forekommer på de ydre kønsorganer (vulva) og kan også brede sig op i vagina og rundt om anus. Den giver sårdannelser og rifter, der kan bløde eller give fortykket, hvidt arvæv. LP er lidt mere aggressiv end LS og kan medføre, at kvinden får sammenvoksninger i skeden, eller at forhuden ved klitoris vokser sammen. Ved forsnævringer ved klitoris, forsvinder klitoris ikke, men forhuden lukker til.

helbrede sygdommen. Al behandling er alene symptombehandling for at mindske generne ved sygdommen. Sygdommen kan være arveligt betinget, idet der ses en ophobning af sygdomstilfælde inden for samme familie.

Hvorfor får man lichen planus? Man kender ikke årsagen til LP, og derfor kan man heller ikke forebygge eller

Læs mere på: www.lichensclerosus.dk

ÅBNER Å SNART P D SJÆLLAN

Hvem får lichen planus? Sygdommen optræder både hos mænd (sjældent) og kvinder. LP ses oftest hos kvinder mellem 30 og 60 år, og rammer især midaldrende og ældre kvinder. LP optræder som regel ikke i barnealderen.

helse / maj 2018

59


helse: nyt

Senior-støtte

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Hele livet igennem – uanset alder og udfordringer - skal det være muligt at finde inspiration og glæde. Her får du nogle eksempler.

«Helse

a

«

«

+ Teaterforestilling vækker minder Teatret KrisKat turnerer med deres helt specielle skræddersyede forestilling, “Memories”, som er for de ældste, demente og deres pårørende. En sanselig, musikalsk oplevelse om erindringer. Jack fylder 90 år. Han tager publikum med på sin rejse gennem rørende og sjove minder. ­Musikken og minderne vækker genkendelse hos tilskuerne. KrisKat skaber med ”Memories” et møde med publikum, som udover underholdning vækker glemte følelser. Forestillingen er mobil og rykker derfor ud efter ønske.

efaler ««

sundhed «

nb

krop &

Ny smartphone skal hjælpe seniorer Den svenske mobilproducent, Doro, har netop lanceret en ny smartphone, som især henvender sig til novicer på området. Håbet er, at den nye model, Doro 8035, kan give flere seniorer mod på at investere i en smartphone. Blandt andet derfor har den en brugervenlig trin-for-trin-guide, der skræddersyr mobilens opsætning til den enkelte brugers teknologiske niveau og behov. Mere info: www.doro.dk

Demensvenlig gyngestol Tronestolen er en gyngestol, som tager særligt ­hensyn til borgere med ­demens. Stolen har indbygget autolås-funktion, der sikrer, at stolens gyngefunktion låser pr. automatik, når brugeren rejser sig. Stolens liniære, gyngende bevægelse er tilmed god for blodomløbet, balancen og koncentrationen. Stolen anbefales og forhandles også af Alzheimerforeningen. Priser fra kr. 5630,-. Mere info: www.gyngestol.com eller tlf.: 32 11 00 90.

Mere info: www.kriskat.dk eller på tlf.: 50 74 45 20.

VITAMINER TIL DINE ØJNE Ophtamin 20 indeholder en særlig sammensætning af vitaminer og mineraler, som bidrager til at vedligeholde et normalt syn. Ophtamin 20 kan med fordel anvendes af både rygere, ex-rygere og ikke-rygere. Produktet er igen på lager. Mere info: www.eyecare.dk eller bestil på tlf. 86 98 65 40.

60

helse / maj 2018


Bring Naturen ind!

Sund komfortabel lytning

Streaming af beroligende MusiCure musik og film direkte til hospitalsafdelinger, plejecentre, klinikker og institutioner Skabt af Niels Eje på basis af 20 års evidens og erfaring

Ergonomisk pude med høj lydkvalitet Udviklet til at lindre stress og uro, samt forbedre søvn Med hygiejnebetræk og beroligende MusiCure musik

www.musicurestream.dk

www.musicurepillow.dk

Kender du din medicins virkning og bivirkninger? Find det - og meget mere om medicin på medicin.dk! FAKTA: Medicin.dk er en åben hjemmeside med information om medicin. Vælg lægens information på pro.medicin.dk, se oversættelsen til almindeligt dansk på min.medicin.dk, eller find din indlægsseddel på Indlægssedler.dk. Gratis adgang for alle - gå ind på medicin.dk.

helse / maj 2018

61


helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om CERA di CUPRA Antiaging-serie (dag-, nat- og antirynkecreme), der indeholder “Anti-Age Care Complex", en aktiv formel, som beskytter huden, giver den fugtighed og forebygger rynkedannelse. Formlen er baseret på: A- og E-vitamin, jojobaolie, avocadoolie, betain og Shea butter. Værdi kr. 359,-

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/ krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”. Vinderen trækkes den 17. juni 2018. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebookside. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

62

helse / maj 2018


SPONSORERET AF FEEL GOOD

SUNDHED & HELSE SUNDHED & HELSE SUNDHED & HELSE

Annonce

RATION RATION ER ER EN EN MAD MAD BAR, BAR, HVILKET HVILKET ER ER EN EN HELT HELT NY NY KATEGORI, KATEGORI, SOM SOM SIKRER SIKRER DIG DIG MÆTHED, MÆTHED, STABILT STABILT BLODSUKKER OG ERNÆRING I DET MELLEMMÅLTID, SOM MANGE AF OS TRÆNGER TIL I LØBET AF RATION ER EN MAD BAR, HVILKET ER EN HELT NY KATEGORI, SOM SIKRER DIG MÆTHED, BLODSUKKER OG ERNÆRING I DET MELLEMMÅLTID, SOM MANGE AF OS TRÆNGER TIL I LØBETSTABILT AF DAGEN. DAGEN. BLODSUKKER OG ERNÆRING I DET MELLEMMÅLTID, SOM MANGE AF OS TRÆNGER TIL I LØBET AF DAGEN.

HVAD ER DET NU FOR NOGET HVAD ER DET NU FOR NOGET MED MED EN EN MAD MAD BAR?? BAR??

Hvem kender ikke til rumlen i maven, rastløshed og at være lidt ukoncentreret midt på eftermiddagen, hvor Hvem kenderkræver ikke tillidt rumlen i maven, og at være lidt griber ukoncentreret midt eftermiddagen, hvor blodsukkeret spiseligt for atrastløshed holde niveauet? Mange til at købe de på hurtige lette løsninger, blodsukkeret kræver spiseligt for atrastløshed holde Mange til at købe de på hurtige løsninger, Hvem ikke tillidt rumlen i maven, oget atkalorievære lidtoggriber ukoncentreret midt eftermiddagen, hvor som ikkekender hjælper særlig godt. Eksempelvis barerniveauet? med sukkerindhold, der ikke harlette nogen gunstig som ikke hjælper særlig godt. Eksempelvis barerniveauet? med kaloriesukkerindhold, der ikke nogen gunstig blodsukkeret kræver lidt spiseligt at holde Mangeogtale griber at købe de hurtige lette løsninger, effekt på blodsukkeret, vægten ellerfor mætheden. Der eretnærmere omtilslik, der ikke gør har noget godt for os, effekt påGinny blodsukkeret, vægten eller mætheden. DeraferFeel tale om slik, derafikke noget godt fornye os, som ikke hjælper særligklinisk godt. diætist Eksempelvis barer med etnærmere kaloriesukkerindhold, der har nogen gunstig forklarer Rhodes, og medstifter Good og Company, og en de ikke togør udviklere af den forklarer Ginny Rhodes, klinisk og medstifter Good Company, og en de togør udviklere af den effekt blodsukkeret, vægtendiætist eller mætheden. DeraferFeel nærmere tale om slik, derafikke noget godt fornye os, mad barpåRATION: mad bar RATION: forklarer Ginny Rhodes, klinisk diætist og medstifter af Feel Good Company, og en af de to udviklere af den nye ”Med RATION får du et enkelt produkt med 100 procent naturligt indhold, der også tilfredsstiller munden. Her mad bar RATION: ”Med du etetenkelt produkt med procent indhold, der blodsukkeret også tilfredsstiller munden. er der RATION tale om får at spise mellemmåltid, hvor100 man faktisknaturligt får det godt, og hvor forbliver stabilt,Her så er der tale om får attilspise mellemmåltid, hvor100 man faktisk får deti,godt, ogerhvor stabilt,Her så ”Med du etetenkelt produkt med procent naturligt indhold, der også tilfredsstiller munden. du ikkeRATION trænger noget igen efter en time. Der er 200 kalorier hvilket ligeblodsukkeret præcis, hvadforbliver der anbefales, og du ikke trænger til noget igen efter en time. Der er 200 kalorier i, hvilket er lige præcis, hvad der anbefales, og er der tale om at spise et mellemmåltid, hvor man faktisk får det godt, og hvor blodsukkeret forbliver stabilt, så RATION er opbygget efter de officielle kostråd med en god fordeling af næringsstoffer med fokus på frugt og grønt, RATION opbygget efter officielle kostråd en200 god kalorier fordelingi, af næringsstoffer med fokus på frugt og grønt, du ikke er trænger til noget igen efter en time. med Der er hvilket er lige præcis, hvad der anbefales, og fuldkorn, fiber, protein og de sunde fedtsyrer.” fuldkorn, protein og de sunde fedtsyrer.” RATION erfiber, opbygget efter officielle kostråd med en god fordeling af næringsstoffer med fokus på frugt og grønt, fuldkorn, fiber,PÅ protein og sunde UDVIKLET VIDEN OM fedtsyrer.” ERNÆRING

UDVIKLET PÅ VIDEN OM ERNÆRING Feel Good Company står inde for deres produkt, som er udviklet af Ginny Rhodes sammen med tidligere NUPO UDVIKLET PÅ VIDEN OM Feel Good Company står inde forERNÆRING deres produkt, som er udviklet af Ginny Rhodes sammen med tidligere NUPO

direktør, Jesper Schmith Kampmann, på basis af Ginny Rhodes’ viden om ernæring. En vigtig del er, at der skal direktør, Schmith Kampmann, basis affordøjelsessystem Ginny om Rhodes ernæring. En vigtig deltidligere er, at der skal Feel Good Company står inde for derespå produkt, som er Rhodes’ udviklet viden af og Ginny sammen med NUPO tygges påJesper produktet, for det aktiverer kroppens sender hjernen besked om mæthed. tygges påJesper produktet, for det aktiverer på kroppens og sender hjernenEn besked direktør, Schmith Kampmann, basis affordøjelsessystem Ginny Rhodes’ viden om ernæring. vigtigom delmæthed. er, at der skal ”Det sender signaler for til det hjernen, om at vi er mætte. Så får vi det bedre, og vihjernen mangler faktisk tygges på produktet, aktiverer kroppens fordøjelsessystem og sender besked omordentlig mæthed.mad i ”Det sendermængder, signaler når til hjernen, omog at har vi erbrug mætte. får viløsning. det bedre, og vifxmangler ordentlig mad i fornuftige vi har travlt for enSånem Hvis man spiser enfaktisk købesalat, indeholder fornuftige mængder, videt harertravlt for enSånem man fxmangler spiser enfaktisk købesalat, indeholder ”Det signaler tiloghjernen, omog at har vi erbrug mætte. får viløsning. detVibedre, og vipræsentere mad i den sender let 500 kalorier,når for meget som mellemmåltid. vilHvis gerne et let ordentlig og tilgængeligt den let 500 kalorier, ogvidet ertravlt forRATION meget som for mellemmåltid. Vi vilet gerne præsentere et let fornuftige mængder, har og har brug en nem løsning. Hvis man fx spiser købesalat, indeholder produkt, som faktisknår også er mad. indeholder eksempelvis helt friskt æble ienform af og mostilgængeligt og stykker, produkt, somkalorier, faktisk også er mad. indeholder eksempelvis et gerne heltfortæller friskt æble i form af og mos og stykker, den let 500 og det er for meget somstykker mellemmåltid. Vi vil præsentere etRhodes let tilgængeligt så mad baren også kan udgøre etRATION af de seks frugt, vi bør spise,” Ginny og tilføjer, at så mad baren også godt kan etRATION af de seks frugt, vimen bør det spise,” Ginny Rhodes ogog tilføjer, at produkt, somRATION faktisk ogsåudgøre er mad. indeholder eksempelvis et skyldes heltfortæller friskt æble i form af mos mad baren kan være lidt ujævn istykker konsistensen, blandt andet indholdet afstykker, kerner. mad baren godt kan være ujævn konsistensen, det skyldes andet indholdet af For kerner. så mad baren kan udgøre et lidt afom, de seks frugt, godt vimen børog spise,” fortæller Ginny Rhodes og tilføjer, at Der er ogsåRATION etogså lag af yoghurt rundt somistykker både smager holder lidtblandt sammen på mad baren. her Der er også etom lagen af yoghurt rundt som smager godt og holder lidtblandt sammen påindholdet mad baren. her mad baren RATION godt kan være lidtom, ujævn ibåde konsistensen, men det skyldes andet af For kerner. er ikke tale pulverbar med lidt chokoladeovertræk, som frister mange, men derimod et reelt sundt ermellemmåltid ikke taleetom en medom, lidtog chokoladeovertræk, som men derimod et reeltFor sundt Der er også lagrigt af pulverbar yoghurt som både smager godt ogfrister holdermange, lidt sammen på mad baren. her på fibre, rundt proteiner Omega-3. på fibre, proteiner Omega-3. ermellemmåltid ikke tale om rigt en pulverbar med lidtog chokoladeovertræk, som frister mange, men derimod et reelt sundt mellemmåltid rigt på fibre, proteiner og Omega-3.

Vig t ig t Vig t ig Vigtigt t AT AT SMAGEN SMAGEN ER ER GOD GOD ATmedSMAGEN ERer vigtigt GODfor Ginny Rhodes, at mad baren Der er fem varianter af RATION forskellig smag. Det Der er fem varianter af RATION forskellig smag. Det vierhar vigtigt smager godt, formed ellers er det ikke noget, lyst for til atGinny spiseRhodes, igen. at mad baren smager godt, formed ellers er det ikke noget, lyst for til atGinny spiseRhodes, igen. at mad baren Der er fem varianter af RATION forskellig smag. Det vierhar vigtigt smager godt,FINDES for ellers IerFØLGENDE det ikke noget,SMAGSVARIANTER: vi har lyst til at spise igen. RATION

RATION FINDES I FØLGENDE SMAGSVARIANTER: ÆBLE & KANEL, INGEFÆR & MILD CHILI, ÆBLE & RABARBER, RATIONÆBLE, FINDES I FØLGENDE SMAGSVARIANTER: ÆBLE & KANEL, ÆBLE, INGEFÆR & MILD CHILI, ÆBLE & RABARBER, ÆBLE, RØDBEDE, GULEROD & CITRON&OG ÆBLE, MANGO & PASSIONSFRUGT. ÆBLE & KANEL, ÆBLE, INGEFÆR MILD CHILI, ÆBLE & RABARBER, ÆBLE, RØDBEDE, GULEROD & CITRON OG ÆBLE, MANGO & PASSIONSFRUGT. ”En ting er, at det skal være sundt og naturligt, men det er også vigtigt, at det er noget, ÆBLE, RØDBEDE, GULEROD & CITRON OG ÆBLE, MANGO & PASSIONSFRUGT. ”En ting er, at det skal være sundt og naturligt, men det er også vigtigt, at det er noget,

man gider at spise. Det skal være en velsmagende oplevelse, som mætter og giver ro, så man giderer,at Det skal være velsmagende mætter giver ro,ersådet ”En ting atspise. det skal sundt naturligt, vigtigt, at og det er noget, blodsukkeret ikke farer opvære og ned, ogenog man risikerermen atoplevelse, fådet lystertilogså atsom spise mere. Desuden blodsukkeret ikke farer ogspise, ned, ogenatman risikerer få at lystfåtilfatatsom mere. Desuden det i manatgider spise. værelet velsmagende mætter og giver ro,erså vigtigt, mad at baren er Det letopatskal have med ogatoplevelse, let i.spise Derfor sælges RATION også vigtigt, at mad baren er letopatogspise, let atman have med og fåtil fatati.spise Derformere. sælges RATIONerogså blodsukkeret ikke farer ned, ogman risikerer atlet få at lyst Desuden det i forskellige convenience-butikker, hvor kommer forbi, når man trænger til et mellemmåltid. forskellige convenience-butikker, hvor kommer forbi, tilvores et mellemmåltid. vigtigt, at mad baren7-Eleven, er let at en spise, let man at have med og let atnår få man fat i. trænger Derfor via sælges RATION også i Det er eksempelvis række tankstationer, cafeer og naturligvis hjemmeside Det er –eksempelvis 7-Eleven, en række tankstationer, cafeer og naturligvis hjemmeside forskellige convenience-butikker, hvor man forbi, tilvores et mellemmåltid. https://da.rationworld.com/ - hvor dukommer også kan læsenår omman madtrænger barenviaog indholdet,” https://da.rationworld.com/ - hvor du ogsåRhodes. kancafeer læseog omnaturligvis mad barenviaogvores indholdet,” Det er –eksempelvis 7-Eleven, en række tankstationer, hjemmeside siger Ginny sigerdu Ginny – https://da.rationworld.com/ - hvor ogsåRhodes. kan læse om mad baren og indholdet,” siger Ginny Rhodes.

Se mere på dk.rationworld.com Se mere på dk.rationworld.com Se mere på dk.rationworld.com


helse: xxxxxx fokus

En velsmurt hjerne kræver træning Du skal ud af din komfortzone og løbende udfordre dig selv ud i nye discipliner, hvis du vil holde din hjerne skarp hele livet, siger hjerneforsker. En trænet hjerne udsætter demens og giver øget livskvalitet.

Fokus på

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

hjernen

E

r du typen, der hver aften sidder og løser kryds og tværs under tæppet i sofaen, er det ingen skade til. Du kan måske oven i købet blive danmarksmester i disciplinen, hvis du øver dig rigtig meget. Men har du ambitioner om at holde din hjerne skarp langt op i årene og regner med, at dine dag-

64

helse / maj 2018

lige kryds og tværs-øvelser er genvejen hertil, er du på absolut vildspor. Den nyeste hjerneforskning viser nemlig, at det slet ikke er mestringen af en enkelt disciplin som for eksempel sudoku, folkedans eller computerkodning, der gør, at din hjerne vedbliver at være skarp og i god form. Det fortæller Troels W. Kjær,


helse: fokus

der er hjerneforsker, overlæge ved Neurofysiologisk Afdeling på Roskilde Sygehus samt professor ved Københavns Universitet. – Vi har alle noget, som vi bruger vores hjerne meget til, og noget, vi ikke bruger den til. Men vi har alle har brug for at vedligeholde hjernen, og hvis vi skal det, må vi ud af vores komfortzone og ud i de afkroge af hjernen, vi ikke bruger. Hvis man for eksempel slet ikke er musisk, kunne det være et område, man kunne overveje at prøve af. Eller, hvis man aldrig har rørt ved en bold, kunne det være, man skulle kaste sig ud i at spille fodbold, siger han.

Undgå ensporede veje Den menneskelige hjerne består af tusindvis af nerveceller og en masse synapser, der kan beskrives som små broer mellem de enkelte nerveceller. Når man udfordrer sin hjerne, vokser antallet af synapser, og derved styrkes netværket i hjernen. Man kan sammenligne det med at udbygge et motorvejs-net. Jo flere spor, man bygger, jo flere veje har man at køre på. Problemet for mange mennesker er imidlertid, at de kører for meget ad den samme vej. – Hvis vi kørte nogle nye veje – altså trænede andre netværk i hjernen, end dem vi plejer – ville vi få en mere fleksibel hjerne, der er meget omstillingsparat. Vi ved jo godt, at vi for at holde kroppen sund og rask skal gå ned i fitnesscenteret. Men når det kommer til hjernen, så gør vi oftest det, vi plejer, siger Troels W. Kjær, der kalder hjernen for en doven størrelse. – Vi er godt klar over, at vi alle har ting, vi ikke er så gode til. Men det dækker vi over, for hjernen er i virkeligheden meget doven, siger han.

Hold demens fra døren Der er flere gevinster ved at være flittig med træningen af hjernen. Blandt andet er der forskning, som tyder på, at

mennesker, der har brugt hjernen aktivt gennem hele livet, udsætter demens med fire og et halvt år i forhold til dem, der ikke har brugt deres hjerne så meget. Men også livskvaliteten forbedres, når man træner sin hjerne, mener Troels W. Kjær. – Det, at have en velsmurt hjerne, er en stor glæde. Det er altid dejligt at kunne være den første til at svare på et spørgsmål og rart at kunne kalde folk ved deres navn, når man møder dem. Og så har det nok også klare fordele, når man for eksempel skal ud og have sig et job, siger han. Som hjerneforsker kan Troels W. Kjær være bekymret for den teknologiske udvikling og dennes indvirkning på vores hjerners tilstand.

Man kan jo, når man alligevel sidder fast i en bilkø, sagtens sidde og plusse tal fra nummerplader sammen. Man kan øve sig i at gå på stylter eller lære et nyt fremmedsprog. Troels W. Kjær, hjerneforsker og professor.

– Der er sket det siden nullerne, at vi generelt ikke bruger hjernen til at huske så meget mere. – Nu googler vi os bare frem til det. Og vi ringer sjældent forkert til nogen, fordi vi i dag har alle telefonnumre kodet ind i vores telefoner. Og så er det først et årti eller to senere, at vi opdager, at det har nogle konsekvenser for os, siger han. Derfor opfordrer Troels W. Kjær til, at vi lægger både små og store udfordringer ind i vores hverdag. – Man kan jo, når man alligevel sidder fast i en bilkø, sagtens sidde og

plusse tal fra nummerplader sammen. Man kan øve sig i at gå på stylter eller lære et nyt fremmedsprog. Og på det interpersonelle område kan man øve sig i hver dag at indlede en ny samtale med et menneske, man ikke kender, siger han og understreger, at det aldrig er for sent at gå i gang med at træne sin hjerne.

Træn sociale færdigheder Anette Prehn er sociolog samt leder af Centre for Brain-Based Leadership and Learning. Og så har hun netop udgivet bogserien 'Hjernevenner', der retter sig mod børn og unge og formidler noget af den nyeste viden, der findes om den menneskelige hjerne. Hendes mission er at videregive blandt andet hjerneforskning på en måde, så den forstås i den brede befolkning, og så det bliver klart for os, hvor vigtigt det er, at vi holder vores hjerne i gang med træning. – Jeg vil gerne have, at folk forstår, at hjernen er plastisk og ændrer sig efter, hvordan vi bruger den. Hjernen er i fitnesscentret hele tiden, men hvis man kun sidder i romaskinen, får man nok store lårmuskler, men ikke særligt veltrænede mavemuskler for eksempel, siger hun. Anette Prehn påpeger, at man også kan træne sin hjerne til fordel for ens sociale liv. Også her handler det om at gå på nye stier og ikke kun følge dem, man føler sig tryg ved. – Hvis man for eksempel er konfliktsky, vil man have en tendens til at glide af, når der er ved at opstå en diskussion, fordi man er bange for at virke for kritisk. Men ligesom i mange af de situationer, hvor vi kan føle os pinlige eller utilstrækkelige, får vi ”fremtidståge”. Det vil sige; vi kigger fremad, men ved ikke, hvad vi skal gøre, fordi vi ikke har gjort os nogle erfaringer med, hvordan vi kunne reagere anderledes, end vi plejer, forklarer hun. Anette Prehn nævner et eksempel med en kvinde, der havde for vane at

helse / maj 2018

65


helse: fokus

blive utilpas, når hun modtog komplimenter. Anette Prehn spurgte hende, om hun havde øvet sig på, hvad hun kunne svare, når hun fik et kompliment. Det havde kvinden aldrig tænkt på. Men efterfølgende gik hun i gang med at udforske forskellige svarmuligheder og valgte derudfra sine favoritter. Dem øvede hun sig på at sige, og fra den ene dag til den anden var problemet forsvundet. – Tit, når vi føler os dårlige til eller utilpasse ved noget, skyldes det manglende træning. I stedet for at kaste måneder og masser af penge efter en terapeut, kan vi øve os og skridt for skridt blive mere trygge på den nye sti, siger Anette Prehn.

Nej, du bliver ikke klogere af at lytte til Mozart Man bliver ofte både mere fingernem og en bedre musiker, hvis man øver sig i at spille på et instrument. Men der er intet videnskabeligt bevis for, at man også bliver klogere af det, siger hjerneforsker og musiker Peter Vuust. Diskussionen om, hvad musik gør ved den menneskelige hjerne, blusser med jævne mellemrum op, når der offentliggøres ny forskning på området. Og selvom der i dag ikke er helt enighed på feltet, tør Peter Vuust, musiker og professor på henholdsvis Center for Music in the Brain ved Aarhus Universi-

66

helse / maj 2018

tet og på Det Jyske Musikkonservatorium, godt slå fast, at der på nuværende tidspunkt ikke ligger nogen solide, videnskabelige beviser for, at det at lytte til musik eller spille et instrument skulle gøre mennesker mere intelligente. – Der er ingen tvivl om, at man bliver bedre til musik, hvis man øver sig meget. Man får også en bedre finmotorik, hvis man for eksempel spiller klaver. Man kan helt konkret se, at hjernen ændrer sig anatomisk. Derimod er det vanskeligt at sige noget om, hvorvidt vi også bliver klogere af det, siger han. For år tilbage trak det store overskrifter, da en forsker havde fundet frem til, at studerende, der lyttede til musik af komponisten Mozart, blev klogere end dem, der ikke gjorde. Senere blev den antagelse dog skudt ned, da det blev klart, at det ikke var Mozart, der fik de studerende til at præstere bedre. De studerende, der havde hørt musik, var blot mere vågne og klare i hovedet end dem, der var blevet placeret i et helt stille rum forinden testen. En hvilken som helst slags musik ville holde de studerende mere vågne og klar til at præstere bedre end nogle, der var blevet sløve af at sidde i et stille rum. Peter Vuust påpeger dog, at der inden for hjerneforskningen er gjort flere interessante opdagelser, hvad angår musikkens påvirkning på hjernen.

– Man har for eksempel fundet, at der er en lineær sammenhæng mellem, hvor godt børn scorer på musikalske tests og så deres arbejdshukommelse. Det gælder lige fra de første trin efter indskolingen og op. Men problemet er bare, at det er et tværsnit, hvor man tager dem, der går til musik og måler med dem, der ikke går til musik. Og reelt ved vi ikke, om de der spiller musik er klogere, fordi de har nogle forældre, der bakker dem op og gider køre dem til musik. Derfor kan man ikke helt lave den sammenligning, siger Peter Vuust. Er der tvivl om, hvorvidt det at lytte til og spille musik påvirker menneskers intelligens, er det til gengæld ganske vist, påpeger Peter Vuust, at musik påvirker mange centre i vores hjerne og taler til vores sanser. Blandt andet berører musik os rent følelsesmæssigt. – De fleste, der lytter til musik, bruger det mentalhygiejnisk. Når vi er stressede og trænger til at falde ned, skruer vi bilradioen om på klassisk musik på P2. Når vi skal til fest, får vi lyst til at høre ”Happy” med Pharrell Williams. Jeg tror også, at når unge mennesker i dag har musik i ørerne meget af tiden, så er det fordi, det giver dem følelsesmæssige stimuli og skærmer dem mod en masse af den støj, der er omkring dem, siger Peter Vuust.


helse: fokus Rikke Gornitzka går til hjerne-gymnastik Smart-træning er et nyt koncept, der sender hjernen i fitnesscenter. For Rikke Gornitzka betyder træningen, at hun har forbedret både sin hukommelse og koncentrationsevne. For otte år siden blev Rikke Gornitzka alvorligt syg med en stressrelateret depression. Den ramte hende så hårdt, at hendes hjerne tog skade, og hun måtte førtidspensioneres. I dag slås hun stadig med både nedsat hukommelse og koncentration og har sværere ved at lære nyt end tidligere. Som følge af sin sygdom har det også knebet for Rikke Gornitzka at få overskud til at få en fritidsinteresse, fordi hun hurtigt bliver træt, når hun er ude blandt mennesker. Men lige efter jul i år faldt hun i den lokale avis over en interessant annonce fra den lokale idrætsforening, der gjorde opmærksom på et nyt træningskoncept ved navn ”Smart træning”. En træning, der består af øvelser, som træner forskellige dele af hjernen, så man blandt andet bliver bedre til at huske, fokusere og træffe beslutninger. – Det kom helt bag på mig, at jeg havde lyst til at prøve det. Men da jeg havde talt med instruktøren og fortalt om min baggrund, mente hun, at det lige var noget for mig. Så jeg besluttede mig for at prøve. Og det har jeg ikke fortrudt, siger Rikke Gornitzka.

Jeg behøver ikke at kunne Til træningen blev Rikke Gornitzka hurtigt udfordret og skulle lige finde sig til rette med, at målet med træningen ikke lå i at kunne udføre øvelserne perfekt. – Det ligger jo i os, at vi gerne vil gøre ting godt og rigtigt. Men her gik det ikke ud på det – i stedet var det selve processen, der var vigtig, og det sloges jeg lidt med i starten. Men det lykkedes mig at få det vendt inde i mit hoved og forstå, at man kun træner hjernen, så længe det er svære øvelser, man ikke helt kan gennemføre, siger hun. Smart-træning tager udgangspunkt i den nyeste hjerneforskning, hvorfra man ved, at det at være i nye læringssi-

tuationer udfordrer hjernen og skaber nye forbindelser mellem nervecellerne. Derfor er essensen af smart-træning hele tiden at lave nye øvelser, der ikke er fysisk krævende, men som udfordrer hjernen. Træningen er ikke udelukkende for stressramte. Alle, der gerne vil udfordre deres hjerne mere i hverdagen, vil kunne få noget ud af det. Til smart-træning har Rikke Gornitzka og hendes holdkammerater lavet mange forskellige øvelser med blandt andet bolde og tørklæder. En af de øvelser, der særligt har udfordret hende, handler om at holde tre bolde kørende i rundkreds. Når man kaster den første bold til en anden, skal man sige sit eget navn. Når man modtager den anden bold, som adskiller sig i farve fra den første, skal man kaste den videre og sige navnet på den person, man kaster til. Endelig skal man med en tredjefarvet bold kaste til den samme

hun har tillige fået værktøjer, som hun kan bruge i sin hverdag. – Jeg fik en aha-oplevelse en af gangene, da vi trænede. Vi havde en øvelse, der hed indkøbslisten, hvor vi skulle huske 10 ting, som vi skulle forestille os, at vi skulle ud at købe. Vi fik kun oplyst en vare af gangen, og jeg fandt ud af, at hvis jeg skal huske det bedre, så skal der kobles en handling på. Så da vi fik at vide, at vi skulle købe sukker, forestillede jeg mig for eksempel, at jeg hældte sukker i håndvasken. Jeg vidste egentlig godt, at jeg var visuelt orienteret, men at jeg på den måde kunne huske ni ud af 10 varer til sidst, kom alligevel bag på mig. Det plejer jeg ikke, siger hun. Nu bruger hun teknikken hjemme. Ikke så meget, når hun skal handle, for så skriver hun indkøbsliste, men når hun skal huske nogle ting i forhold til for eksempel sine børn. Hun har også lavet en

Jeg vil gerne have, at folk forstår, at hjernen er plastisk og ændrer sig efter, hvordan vi bruger den. Hjernen er i fitnesscentret hele tiden, men hvis man kun sidder i romaskinen, får man nok store lårmuskler, men ikke særligt veltrænede mavemuskler. Anette Prehn, sociolog samt leder af Centre for Brain-Based Leadership and Learning.

igen, men denne gang sige navnet på den, som vedkommende skal kaste videre til. – I den øvelse var jeg meget udfordret, for lige det med at huske navne er svært for mig. Der var en ældre herre på holdet, som jeg tænkte måske kunne være dement. Men det var han ikke, og han var faktisk bedre til det end mig. Og igen måtte jeg huske mig på, at hjernen kun arbejder, så længe man er udfordret og ikke kan øvelserne, siger den 49-årige kvinde fra Kolding- egnen.

Billeder i hovedet Smart-træningen har allerede på flere parametre hjulpet Rikke Gornitzka, og

aftale med sin mand, der hjælper med at holde hendes hjerne udfordret. – Det kan være svært for mig at finde det rigtige ord, og ofte kan det være fristende for andre at give mig ordet. Men nu har jeg aftalt med min mand, at han giver mig tid, når jeg leder efter et ord. Det er godt for min hjerne, siger Rikke Gornitzka, der håber at kunne fortsætte med smart-træningen. – Jeg kan rigtig godt lide, at det har sådan en legende form, hvor vi griner meget af os selv og med hinanden. Og så er det en rar tanke, at der ikke er noget, jeg skal kunne perfekt, men at jeg gør det hele for at træne min hjerne, siger Rikke Gornitzka.

helse / maj 2018

67


helse: fokus

Fokus på

hjernen

HJERNEN

– en storforbruger af energi Hjernen er førstevælger, når der uddeles energi i kroppen. Og på sin egen udspekulerede måde forsøger den også at få os til at indtage endnu mere af slagsen. Målet er derfor god stabil energi, der kan mætte hjernen, så den ikke råber efter mere i tide og utide.

D

et er eftermiddag, frokosten er længe overstået, og opgaverne synes mere og mere kedelige. I hvert fald kredser tankerne stadigt mere omkring slikposen, kagen, chokoladen – eller, hvad der nu er inde for rækkevidde. Din vilje bliver blød som smør, hjernen finder på alverdens kreative og gode undskyldninger for at snuppe den hurtige energi.

+ Naturli’ alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbej­ de med magasinet Naturli, der skri­ ver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om hjer­ nen, hukommelse, demens og finde kilderne brugt til denne artikel.

68

helse / maj 2018

Af: Malene Tonnung / Foto: Colourbox, Scanpix/Iris

Alverdens viljestyrke kan knække, når den er oppe imod et magtfuld organ som hjernen. Den er nemlig storforbruger af den energi, vi indtager, og den er lynhurtig til at sende signaler, hvis den er ved at løbe tør – så bliver vi trætte, irriterede og begynder at crave sukker. Kunsten er derfor, at fodre hjernen med energi, der går langt på literen og er driftsikkert. Og her er vi nødt til at være lidt forudseende og bygge en sund kost op i løbet af dagen.

Kombiner din kost Selvom hjernen især er følsom over for manglen på sukkerstoffet glukose, er det

hverken sundt for hjerne eller krop, at fodre den med sukker dagen igennem. Det fører bare til et ustabilt blodsukker, som gør hjernen endnu mere utilregnelig, da det hurtige sukker udløser så meget insulin, at det forsvinder hurtigt og voldsomt. Derfor er fedtstoffer og protein nødvendige ved alle måltider. Det holder nemlig kulhydraterne (hvor sukkerstofferne typisk kommer fra) i skak. Kombineret med fuldkorn og grove kulhydrater fra grøntsager vil måltider, der indeholder alle komponenterne, udskille sukkeret i et stille og roligt tempo, der sikrer løbende energi til hjernen samt mætter i længere tid.

Masser af sundt fedt til hjernen Fedtstofferne skal du vælge med omhu, men du skal til gengæld ikke spare på dem, som mange desværre har indtrykket af. Det hjælper nemlig hjernen, kroppen, huden og ikke mindst på følelsen af mæthed. Især omega 3-fedtsyrerne, som man finder i fisk og enkelte planteolier, er livsvigtige for hjernen. De andre omega’er – 6, 7 og 9 – er


helse: fokus

såmænd også sunde, men de er lettere at finde i en almindelig kost, hvis du spiser grønt, kerner og nødder. Rigtig mange undersøgelser har gennem tiden bekræftet, at fedtsyrerne fra omega 3 har indflydelse på hjernen – lige fra fostret, der skal skabe en hjerne, til koncentrationsevne, hukommelse og læringsevne hos skoleelever og voksne. Er du ikke god til at spise fisk, er det derfor en god idé at tage fiskeolie som tilskud – gerne olier, der er renset eller naturligt fri for tungmetaller, som er en af truslerne mod hjernen.

Vitaminer til hjernen Vores hjerner er som regel tilfreds, når kroppen er tilfreds – nok især, fordi den selv er førstevælger og har taget for sig af retterne, før kroppens behov stilles. Men der er visse vitaminer, der er værd at nævne. B-vitaminer har i det hele taget en positiv indflydelse på hele vores nervesystem, og mangel på B-vitaminer kan påvirke hjernen. Et eksempel er B12-vitamin, der er afhængig af en god mavesyre for at blive nedbrudt og optaget. Dette kan svigte med alderen og føre til mangel, som desværre kan give falske demenssymptomer. B-vitaminer er vandopløselige, så vi skal have dem tilført hver dag, da vi tisser overskuddet ud – i modsætning til de fedtopløselige, der kan hobe sig op i kroppen. Ligeledes har nyere forskning vist, at C-vitaminer faktisk også har en vigtig rolle, når det handler om at passe på hjernen. Kroppen bruger C-vitamin til at producere kollagen, som er

hovedbestanddelen i bindevæv – også i hjernens blodkar. Desuden er C-vitamin en vigtig antioxidant, som beskytter mod frie radikaler, der kan ødelægge celler, herunder hjerneceller.

Tarmen snakker med hjernen Vores tarmflora og kombinationen af bakterier i tarmen har i nyere forskning også vist sig at påvirke vores hjerners valg af mad og dermed vores spisevaner. Nogle af de naturlige bakterier, der forekommer i vores tarm, elsker fed mad og formerer sig af det. Bliver de for mange, kan de sende signaler om, at de har lyst til eksempelvis friturestegt fastfood. Andre bakterier lever af sukker. De kan også signalere til hjernen, at de ønsker mere sukker, hvidt brød og pasta. Hvis du vil påvirke den anden vej, kan du bruge mælkesyrebakterier. De holder normalt bakteriefloraen i ave, men hvis mælkesyrefloraen påvirkes negativt af enten dårlige madvaner eller af antibiotika, kan balancen tippe, så de usunde bakterier kommer i overtal. Du kan både tage mælkesyrebakterier som tilskud og samtidigt bakke op om dem med sund kost med masser af fibre. Hjernen har betydning for din følelse af overskud i hverdagen. Din koncentrationsevne, kreativitet og hukommelse er ligeledes tilknyttet hjernen. Fodrer du hjernen rigtigt og holder den i form med nye udfordringer, så har du grundlaget for at udnytte den bedst muligt livet igennem.

fødevarer din hjerne vil elske

1. Fisk – gerne fede Fisk indeholder de vigtige omega 3­fedtsyrer, der er gavnlige for hjernen – og faktisk også hjerte­kar­ systemet.

2. Bær – især de mørke Blåbær har fået kælenavnet “brain­berries” på engelsk. Det høje indhold af flavonoider – antioxidanter – beskytter hjernen, og menes at kunne udsætte aldersforandringer i forskellige vævstyper, herunder hjernen.

3. Nødder – især paranødder og valnødder Har du tænkt over, hvad en val­ nøddekerne egentlig ligner? Den hjerneformede nød, men også andre nødder er guf for hjernen – ligesom mandler. Det er indholdet af Omega 3­fedt­ syrer, E­vitamin og antioxidan­ ter, der giver nødderne særsta­ tus for hjernen.

4. Chokolade – den mørke slags Kakaobønnen er meget rig på fla­ vonoider, der er sat i forbindelse med reduceret risiko for blod­ propper i hjertet og hjernen – og som muligvis også modvirker ud­ viklingen af demens.

helse / maj 2018

69


helse: fokus

Fokus på

hjernen

Højt blodsukker svækker hukommelsen

En del af at blive ældre er at blive dårligere til at huske. Men for ældre, der har et højt blodsukkerniveau, er hukommelsen endnu dårligere, viser en længerevarende undersøgelse. Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

U

ndersøgelsen, hvor en gruppe forskere testede 5000 ældres kognitive funktion, er udgivet i det videnskabelige tidsskrift Diabetologia. De ældre fik målt deres blodsukker i uger og måneder ved hjælp af en nøjagtig målemetode. Samtidigt fik de jævnligt testet deres kognitive evner i op mod 10 år. I starten fandt man ingen sammenhæng mellem de ældres blodsukkerniveau og deres kognitive evner, men som tiden gik, begyndte testværdierne for hukommelse og højere kognitive funktioner konsekvent at falde, hvis niveauet for det såkaldte langtidsblodsukker (blodsukkerniveauet de seneste ca. 8-12 uger) steg. Tendensen sås hos deltagerne uanset, om de havde diabetes eller ej.

Stabilt blodsukker er sundt Vi ved, at et stabilt blodsukker er vigtigt for vores helbred – uanset om vi har diabetes eller ej. Hvis blodsukkeret svinger alt for meget (som følge af for mange ‘hurtige’ kulhydrater som sukker og hvidt brød m.m.), øger vi risikoen for at udvikle flere forskellige kroniske sygdomme, bl.a. diabetes. For at holde blodsukkeret stabilt er det vigtigt at spise en sund kost med masser af fibre og sunde fedtstoffer, mo-

70

helse / maj 2018

tionere og evt. tage tilskud af chrom, der er et mineral, der kan hjælpe cellerne med at optage insulinen og dermed forbrænde sukkeret i blodet. Herhjemme fås chrom bl.a. som Bio-Chrom, der er lavet på organisk chromgær, der gør det lettere for kroppen at optage det ellers sværtoptagelige mineral.

Hvorfor svækkes hukommelsen? Da det var en såkaldt observationsundersøgelse, fandt forskerne ikke ud af noget om årsagen til den svækkede hukommelse som følge af et højt blodsukkerniveau. En mulig forklaring bag kan delvist være ændringer i blodkarrenes funktion som følge af det høje niveau af glukose (sukker) i blodet. I en mindre amerikansk undersøgelse blandt 240 ældre har forskere tidligere ved hjælp af scanninger set nedsat blodgennemstrømning og dermed nedsat aktivitet i den del af hjernen, som har at gøre med vores orienteringsevne og hukommelse, som følge af høje blodsukkerværdier. Så husk at skære ned på sukkeret, hvis hukommelsen driller! Refs. https://www.nytimes.com/2018/02/12/ http://www.nytimes.com/2009/01/01/ http://www.iflscience.com/health-and-medicine/ cocoas-flavanols-reverse-age-related-memory-decline/

+ 5 skridt til stabilt blodsukker • Undgå sukker, sukkerholdige føde­ varer, sodavand, saft, alkohol, hvidt brød og pasta. • Kombiner protein, gode fedtstoffer og fiberrige kulhydrater som eksem­ pelvis grønsager i alle dagens mål­ tider. • Er dit blodsukker meget svingende, så kan det være en god ide at spise mindre, men hyppigere måltider. Suppler evt. med tilskud lavet på chromgær. • Spring aldrig morgenmaden over. • Gå en tur hver dag, tag cyklen på arbejde eller tag en tur i trænings­ centret, hvad du har det bedst med. Mindst 30 minutters aktivitet hver dag giver bedre insulinfølsomhed og dermed et mere stabilt blodsukker.


SUNDE B-VITAMINER TIL HJERNEN Få dit B-vitamin behov dækket med B1, B3, B5 og B12 fra de Grønne Vitaminer fra dfi. B-vitaminerne har mange gavnlige funktioner, og sammen styrker de hinandens effekt. •

B1 bidrager til vedligeholdelse af både psyke og nervesystem samt energistofskifte

B3 bidrager til normal psykologisk funktion. Med nikotinamid som ikke blusser.

B5 bidrager til at optimere den mentale ydeevne, idet Pantothensyre (B5) er et vigtigt signalstof i centralnervesystemet.

B12 med letoptageligt mehylcobalamin (B12), også kaldet ældrevitaminet. Undersøgelser viser, at ca. 20% af danskere over 65 år lider af B12 vitamin mangel. B12 vitamin er også vigtigt for veganere.

Alle B-vitaminerne fra de Grønne Vitaminer er veganske og fri for laktose, gær, sukker og gluten. Fås på apoteket.

dansk farmaceutisk industri a-s Dam Enge 4, 3660 Stenløse | 44 86 05 50 www.dkpharma.dk


helse: apotekerforeningen

APOTEKERNE HAR FÅET NYE ÅBNINGSTIDER Nu kan du flere steder i landet købe hovedpinepiller, hostesaft og receptmedicin til langt ud på aftenen. Til gengæld skal du forbi lægevagten eller akutmodtagelsen, hvis du får brug for akut medicin om natten. Af: Danmarks Apotekerforening / Foto: Scanpix/Iris

D

en 1. januar 2018 trådte apotekernes nye åbningstider i kraft. Ændringerne betyder, at apotekerne i mange af landets mindre og mellemstore byer har udvidet deres åbningstider, så de nu lukker senere på aftenen. Samtidigt betyder de nye åbningstider, at 10 apoteker ikke længere holder døgnåbent. Kun Steno Apotek i København har fortsat åbent døgnet rundt. Derudover vil der i 9 større danske byer være apoteker, der holder åbent klokken 6-24. Det gælder byer som Roskilde, Randers og Esbjerg. Grunden til de ændrede åbningstider er, at Folketinget i 2015 besluttede at spare 17 mio. på apotekernes vagtordning. Selvom de nye åbningstider betyder, at adgang til medicin bliver begrænset om natten, er adgangen til apotekerne generelt blevet bedre de seneste år. Formand for Danmarks Apotekerforening Anne Kahns fortæller, at der siden juli 2015 er åbnet over 140 nye apoteker. – Samtidig har de i alt 459 apoteker i hele landet udvidet åbningstiderne med 45 pct. Det er med til at tage presset af vagtapotekerne, siger Anne Kahns.

72

helse / maj 2018

Du kan stadig få akut medicin om natten Skulle man alligevel få brug for medicin uden for apotekernes åbningstid, er der heldigvis stadig hjælp at hente – også hvis man ikke befinder sig i nærheden af det døgnåbne apotek i København. Efter midnat står regionernes akutberedskab nemlig klar til at hjælpe med medicin til akut opstået sygdom overalt i Danmark. Man skal i så fald kontakte 1813 i Hovedstaden og lægevagten i resten af landet. Hvis lægen stiller en diagnose, der kræver medicinsk behandling med det samme, vil man få udleveret en pakke medicin, så man kan klare sig, indtil apoteket åbner igen.

– Det afgørende er, at hvis man har brug for medicin, så kan man også få den, og her har regionerne fået et vigtigt ansvar at løfte efter midnat, siger Anne Kahns.

Hjælp døgnet rundt Man kan desuden altid få hjælp og rådgivning på apoteket.dk, hvor faguddannet apotekspersonale sidder klar til at chatte døgnet rundt. Her kan man hente vejledning om korrekt brug af medicin, og man kan få hjælp til, hvornår man skal kontakte sin egen læge eller regionernes akutberedskab.


helse: nyt

Guf til dig og hele din krop

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

I sidste udgave var der fejl i in fo-­ oplysningern e. Helse beklager .

Vi har snart sommerferie og tiden er inde til at forberede krop og sjæl bedst muligt til den dejlige tid. Her får du nogle tips.

«Helse

a

«

«

+

efaler ««

sundhed «

nb

krop &

Unikt mælkesyre-­ bakterie-tilskud Der er stigende interesse for tarmens betydning for helbredet. VSL#3 er et højkoncentreret kosttilskud med 450 mia. levende bakterier. Produktet, som er et køleprodukt, er undersøgt i mere end 45 videnskabelige studier, som viser, at det forbedrer tarmfloraen og dermed mikrobiomets funktion. Købes på webapoteket.dk – mere info på tlf.: 87 85 11 33.

Oplever du læseproblemer? Dårlig koncentration? Hovedpine og trætte øjne? Kan kun læse i kort tid? Dobbeltsyn? Er du nødt til at bruge fingeren, til at holde styr på linjerne med? Svært ved at huske, hvad du netop har læst? Svimmel? Sigter forkert? Laver dumme fejl i sport? Så kan TrainYourEyes-træning være noget for dig. Faktisk har de fleste aldrig fået tjekket deres samsyn – har du og/eller dit barn? Mere info: www.trainyoureyes.com

Det sunde valg Håndplukkede sunde snacks direkte til døren – det er konceptet bag den nye BetterBox, der skal gøre det nemmere for os at bytte slik og chips ud med sunde og lækre økologiske snacks uden kunstige farve- og tilsætningsstoffer.

GIV DIN HJERNE NYE UDFORDRINGER

Mere info: www.betterbox.dk

Hjernen har godt af at blive udfordret af nye opgaver. Det kan du gøre med DGI Smart Training som med konkrete ­opgaver giver dig hjernetræning på en sjov og nem måde. Mere info: www.dgi.dk/smarttraining

Energi til din hjerne En Ration madbar er sammensat, så hjernen får det godt. Den er nem at have med, og den sikrer mæthed og ro til at kunne koncentrere sig. Din hjerne har også brug for energi for at kunne fungere optimalt. 20 pct. af kroppens energi­ forbrug snupper hjernen nemlig, selvom den kun udgør to pct. af vores krop. Men mange glemmer helt at spise og drikke, og så er der nul energi til hjernen. Det kan en Ration madbar rette op på. Kan købes bl.a. i 7/Eleven, Q8 og Circle K – mere info på: www.rationworld.com

helse / maj 2018

73


helse: næste nummer

Helse har mødt Charlotte Bøving, der bl.a. fortæller om at være mobbeoffer og om vold i familien.

Fristelser til den søde tand

Tv-lægen Charlotte Bøving er aktuel med en ny bog, hvor hun uden filter fortæller om svære ting i sin familie. "Jeg lever med en udløbsdato", hedder bogen, og titlen henviser til den uhelbredelige kræft, Charlotte Bøving fik konstateret for et par år siden. Mød Charlotte Bøving i ­sommerens store interview, hvor hun kommer ind på, hvorfor det trods alle odds er væsentligt for hende at huske på at være taknemmelig hver eneste dag.

i juni Helse / Udgave 06 / juni 2018

Tema om hjertet Hjerte-kar-sygdomme indtager førstepladsen på listen over de sygdomme, vi typisk dør af. Få viden og gode råd om, hvordan du bedst muligt holder dit hjerte stærkt og sundt.

74

helse / maj 2018

Udkomm e 18. juni r 2018

Fokus på afhængighed af sukker Gør sukker os lige så afhængige som tobak og alkohol? Vi ser på, hvad der er op og ned, når det handler om sukkerafhængighed, og på hvad vi selv kan gøre for at undgå den.

Artikelserien om hud fortsætter: Meget tyder på, at mælkesyrebakterier kan forskønne din hud og gøre den mere sund. Vi giver dig et indblik.


MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

helse / maj

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel i gelig miniferie 2018 hyg 75 givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg byen på Torvet


helse: xxxxxx

MBT – Ganske enkelt sund fornuft Motion kan sagtens integreres i hverdagens sædvanlige gøremål og det er netop tanken med funktionelt fodtøj. Med MBT får du verdens mindste fitnesscenter under fødderne. Et sundt og skånsomt fitnesscenter, der automatisk følger dig i hverdagen. Foden og kroppen trænes uanset om du står eller går.

MBT Med MBT på fødderne: •

Forbedres kropsholdningen

Trænes de store muskler i ryg, mave, baller og ben

Trænes de dybe og lednære muskler, så ryg og led belastes mindre og bruges mere naturligt

Vil den unikke sensor give et anderledes tryk under hælen, hvilket minimerer risiko for hård hud, hælspore, ligtorne, tryksår m.v. samt aflaster hælen så evt. gener kan få ro til at heles

Reduceres trykket på forfoden, hvilket aflaster væsentligt ved forfodsfald, gigt i tæerne osv.

Find nærmeste forhandlere – www.mbtshop.dk

76

helse /Danmark maj 2018 MBT – Industrivej 11B – DK-6900 Skjern – t: +45 9735 4562 – www.mbtshop.dk

Helse-2018-05  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin

Helse-2018-05  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin