Helse-2018-01

Page 16

helse: tema

+ Pas på kørekortet En del bilulykker skyldes, at føreren falder i søvn under kørslen, og her er folk, der lider af udtalt træthed på grund af søvnapnø, i høj grad i risikozonen. Derfor er der også indført kørekort-restriktioner for patienter med svær søvnapnø og ledsagende dagstræthed. Ifølge Eline Gantzhorn bliver patienterne testet ved hjælp af et særligt skema, og hvis man når op på et vist niveau, giver lægen patienten et midlertidigt vejledende kørselsforbud. For at få ophævet forbudet skal patienten dokumentere, at han eller hun er i effektiv behandling mod søvnapnø.

Resultatet af den dårlige nattesøvn er, at søvnapnø-ramte ofte lider af en umådeholden træthed i løbet af dagen. Som regel er det folk med svær søvnapnø, der har de største gener, men sådan behøver det ikke at være. Nogle folk med svær søvnapnø har således stort set ingen symptomer. Derfor kan det også være svært at opdage, at man har søvnapnø. Eline Gantzhorn anbefaler, at man går til lægen ved en række symptomer. – Det er vigtigst at komme afsted til lægen, hvis ens sengepartner observerer vejrtrækningspauser. Andre hyppige symptomer er kraftig snorken, urolig søvn, hyppig nattetisseri, dagstræthed, at man ikke er udhvilet om morgenen, uoplagthed, koncentrationsbesvær, samt morgenhovedpine som fortager sig i løbet af dagen, fortæller overlægen. Hun understreger samtidig, at en række af ovennævnte symptomer så som træthed og nattetisseri kan skyldes mange andre ting end søvnapnø.

Farlige fremtidsudsigter Det farlige ved søvnapnø er ikke kun de symptomer, man kan mærke her og nu. Forskere mener nemlig, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for på længere sigt at pådrage sig en række alvorlige sygdomme. – Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Derudover er der klare indikationer på, at risikoen for at få hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, depression, angst og overvægt også øges, siger Eline Gantzhorn. Flere mænd end kvinder rammes af søvnapnø, og mænd risikerer også potensproblemer, fordi man danner mindre testosteron på grund af den dårlige nattesøvn.

+

Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Eline Gantzhorn, konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus/Odense Universitetshospital.

Eline Gantzhorn understreger, at undersøgelserne er lavet med patienter, der lider af svær søvnapnø. Om folk med let eller moderat søvnapnø har den samme risiko, vides endnu ikke. Hvem er så i størst risiko for at udvikle søvnapnø? Folk, der rammes, har næsten altid forudgående været ”almindelige snorkere”. Derudover spiller arvelighed, overvægt samt et stort forbrug af alkohol og beroligende medicin også ind. Sidstnævnte, fordi alkohol og nogle former for medicin får musklerne til at slappe ekstra af, hvilket også gælder musklerne i svælget. Endelig kan fysiske afvigelser også betyde noget – f.eks., hvis man har en stor tunge, et smalt svælg eller en særlig slap halsmuskulatur.

+ VIdste du at: Dårlig søvn og demens hænger sammen. Personer med Alzheimers sygdom sover ofte dårligere end ­raske ældre. Samtidig kan mangel på søvn medføre sygdomsforandringer i hjernen. Søvn­ problemer og Alzheimers sygdom menes at indgå i en ond cirkel og forstærker måske hinanden.

Søvnapnø giver forhøjet risiko for

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

Hjerneblødninger

16

Hjertekarsygdomme

helse / januar 2018

Forhøjet blodtryk og diabetes

Depression, angst og overvægt


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Helse-2018-01 by New beginning - Issuu