Page 1

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

rks Danma ste mest læ sd sundhe in magas

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2018

Stort interview med

Lola Jensen Værn om den gode barndom. Skab ro og retning

Fokus på diabetes

HELE FAMILIEN BLIVER RAMT, NÅR BØRN FÅR DIABETES

TEMA OM SØVN

Dårlig søvn kan vække sygdomme

12 siders tillæg fra Mejeriforening en

Mange lider af søvnapnø uden at vide det og risikerer at blive syge Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Annonce

Øjeblikke, man gemmer i hjertet novo

Faktisk kan 2/3 af alle dødsfald blandt patienter med diabetes relateres til hjertesygdom1 Tal med din læge om din diabetesbehandling – og om, hvad der kan gøres for at nedsætte risikoen for hjertesygdom Gode spørgsmål at stille din læge: Hvordan hænger type 2-diabetes og mit hjerte sammen?

Kan min diabetesmedicin være med til at nedsætte risikoen for hjertesygdom?

Hvis jeg får anden hjertemedicin – eksempelvis blodtryks- og kolesterolsænkende – er der så stadig risiko?

1. Low Wang CC, Hess CN, Hiatt WR et al., Clinical Update: Cardiovascular disease in diabetes mellitus. Atherosclerotic cardiovascular disease and heart failure in type 2 diabetes mellitus – mechanisms, management, and clinical considerations. Circulation. 2016;133:2459-2502.

2

helse / januar 2018

Novo Nordisk Scandinavia AB · Ørestads Boulevard 108 · 2300 København S www.novonordisk.dk · Kundeservice tlf.: 80 200 240

Changing Diabetes® og apis tyren er registrerede varemærker ejet af Novo Nordisk A/S. DK/NNG/1017/0277. Oktober 2017

Type 2-diabetes og hjertesygdom er nært forbundet1


helse: indhold

06

Interview

Så snart jeg åbner døren og går ud i det offentlige rum med et barnebarn i hånden, tænker jeg mig lige om en ekstra gang.

06

Lola Jensen: Værn om den gode barndom

Stort tema om søvn

14 18 22

Lola Jensen

Den farlige snorken Tommy Kenter sover med maske om natten Søvnløs? Fjern søvntyve og få gabende god næring

Sundhed.dk

24

Med Graviditetsguiden kan man se, hvad der sker inde bag maveskindet

Fokus på diabetes

44

Den farlige snorken Side 14

48 50 52

Tema o

søvn

m

i januar Helse / Udgave 01 / januar 2018

Diabetes hos børn rammer familien hårdt. Fokus på side 44-56

De firbenede hitter mindre på vores tallerkner side 58

54 56

Diabetes hos børn rammer familien hårdt Gode fodvaner fra barnsben Psykologen om: At leve med diabetes (nyt i Helse) Tandsygdomme - en risiko ved diabetes Chrom får dit insulin til at virke Husk (også) synet, hvis du har sukkersyge

Artikelserie om grøn madbølge

58

De firbenede hitter mindre på vores tallerkener

Værd at vide

32 62 66 68

Sorg er ikke bare noget, der skal gå væk Pludselig var det mig, de andre så medlidende på Der skal jo fødes børn uanset krig og sult 24 modne kvinder helt uden filter

Hver gang i helse Nyt fra Danske Regioner Nye bøger Konsultation Konkurrence Synspunkt Hjernegymnastik Sund & Fit med Helse Opskrifter Syn Næste nummer

+

12 13 27 34 30 37 38 40 56 70

er Opskr ift

Tommy Kenter sover med maske om natten

Chrom får dit insulin til at virke

18

54

Til skade på ski

62

Der skal jo fødes børn uanset krig og sult

Mad med stjernestøv

40

66 helse / januar 2018

3


helse: leder

En dement mand var gået sin vej, og nu var han �ndet død få meter fra mig på løbestien. Tankerne gik til det liv, der var slut og til mandens pårørende. Og til, at det er godt, at vi bor i et land, hvor alle ressourcer sættes ind på at finde os, når vi bliver væk. Syge som raske.

Udgiver Forlaget Mediegruppen, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Telefon: 7089 0022, Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse: Peter Larsen, direktør, ansvh. redaktør Redaktion: helseredaktion@mediegruppen.net Jette Warrer Knudsen Redaktør

Morten Grønbæk Professor i folkesundhed ved Københavns Universitet, Formand for Vidensråd for Forebyggelse Susanne Lunn Psykolog og lektor ved Københavns Universitet

Mennesket først Det var en solfyldt, frostklar søndag, og jeg glædede mig til løbeturen i Dyrehaven i mit lokalområde. Men med ét blev idyllen brudt. En redningshelikopter piskede rundt i luften, akkompagneret af en ambulance og en politibil på jorden. "Det lyder som om, der er krig," lød det fra en forbipasserende kvinde. Men årsagen var en anden. En dement mand var gået sin vej, og nu var han fundet død få meter fra mig på løbestien. Tankerne gik til det liv, der var slut og til mandens pårørende. Og til, at det er godt, at vi bor i et land, hvor alle ressourcer sættes ind på at finde os, når vi bliver væk. Syge som raske. Få dage efter hørte jeg så til min forargelse i radioen, at lokale sundhedspolitikere nu vil have tilladelse til at få indopereret en GPS-anordning under huden på demente, så de lettere kan blive fundet. Et forslag, som sikkert var velment fra kommunens side, som gerne vil fremstå som ”demensvenlig”. Men forslaget er på alle måder uvenligt, fordi det berøver værdigheden og respekten for det enkelte menneske. Om vi er demente eller ej, så er vi til enhver tid helstøbte mennesker, og når nogle af os bliver vanskelige at have med at gøre, må vi ikke forfalde til metoder, der umiddelbart kan lyde oplagte, men meget let kan blive en umenneskelig glidebane, der fjerner os fra at være ligeværdige medmennesker.

Vibeke Pilmark Fysioterapeut og faglig redaktør, Fysioterapeuten

Jens Rikardt Andersen Lektor ved Institut for idræt og ernæring ved Københavns Universitet Lotte Stig Nørgaard Lektor ved Institut for Farmaci, Københavns Universitet Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Annoncesalg: Helle Hviid, Telefon 7670 6432, helle@mediegruppen.net

Distribution Helse distribueres til apoteket, lægehuse, kiropraktorer, sygehuse, privathospitaler, tandlæger, høreklinikker, biblioteker og i abonnement.

Læsertal iflg. Gallup: 360.000

Abonnement Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon: 9644 4542

Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Danmarks mest læstesundheds magasin

VIDEN OM SUNDHED

Udgave 01 / januar 2018

Stort interview med

Lola Jensen Værn om den gode barndom. Skab ro og retning

Fokus på diabetes

Godt nytår!

HELE FAMILIEN BLIVER RAMT, NÅR BØRN FÅR DIABETES

Mange lider af søvnapnø uden at vide det og risikerer at blive syge Helse:

4

helse / januar 2018

Nr. 01 / 2018 64. årgang ISSN 0018-0149 (1160)

TEMA OM SØVN

Dårlig søvn kan vække sygdomme

Jette Warrer Knudsen, Redaktør

helse

nyheder

12 siders tillæg fra Mejeriforeningen

konsultation

forebyggelse

Forsidefoto: Scanpix/Iris Art Director: Camilla Riber Tryk: Aller Web: www.magasinethelse.dk


helse: Behandlere

VOS

Se, hvordan du kan donere på ojenforeningen.dk/arv eller ring på 33 69 11 00 og hør mere

“Da mit syn blev reduceret fra 40 til 20 procent på kun to måneder, var min eneste mulighed en celletransplantation på hornhinden. Uden forskning i øjensygdomme havde operationen, der reddede mit syn, ikke været en mulighed” Hardy Bleibach

Gør en synlig forskel, når dine øjne lukkes Med en arvedonation til Øjenforeningen giver du liv til øjenforskning, der flytter behandlinger, så flere kan bevare både syn og livskvalitet.

Øjenforeningen arbejder for at forebygge synstab gennem støtte til forskning og oplysning helse / januar 2018

5


helse: interview

I 80'erne, når vi kom hjem, var der ro. Der var ingen iPads, og i fjernsynet fandtes intet andet end Bamse og Kylling. Eller Ingrid og Lillebror. Så måtte man tegne eller læse en bog i stedet for.

6

helse / januar 2018


helse: interview

Værn om den

GODE BARNDOM, skab ro og retning

Den gode barndom er truet af et højt tempo og for meget larm. Den moderne familie har travlt fra morgen til aften med gøremål og aftaler – og aldrig rigtig ro. Sådan så det ikke ud for blot en generation siden, dengang familievejleder Lola Jensen selv havde hjemmeboende børn.

D

Af: Kristine Bindslev / Foto: Lars H. Laursen

er er sket store forandringer i familielivet de seneste årtier, og barndommen, som den så ud i 80'erne og starten af dette århundrede, har i samme takt forandret sig. Og det ikke nødvendigvis til det bedre. – Moderne familier har for meget om ørerne, hverdagslivet er præget af for meget støj og stress, og kalenderen er fyldt til bristepunktet. Det hektiske liv gør, at mange børn mistrives og reagerer med ændret adfærd og psykiske symptomer, fortæller familievejleder Lola Jensen. Hun har i sit virke ude i de danske familier set, hvordan vi har mistet den gode gamle familieånd. En ånd, der var præget af ro, fred, planlægning og stille hjemmeliv.

– I dag har forældre så travlt med at realisere sig selv i alle parametre af livet. Jobbet, kroppen, hjemmet, maden, børnene og forholdet til partneren og vennerne skal være perfekt. I slipstrømmen af selvrealiseringens gennembrud i den sidste halvdel af forrige århundrede knokler forældre på med virksomhedsmålsætning, muskeltræning, Mount Everest-bestigning og cafe latte med vennerne. Bestræbelserne på at indfri de høje ambitioner sker på bekostning af familiefællesskabet, roen og nærværet med børnene, siger Lola. Lola Jensen er kendt for sine direkte meninger om børneopdragelse i Go’ morgen Danmark på TV 2, hvor hun fik sit folkelige gennembrud i 2009. Uge efter uge kaster hun et 360 graders syn på danskernes familieliv og

helse / januar 2018

7


helse: interview

+ Kort om Lola Jensen • Alder: 61 år. • Privat: Bor med sin mand ved Isefjorden. • Karriere: Lola Jensen er uddannet socialpædagog i 1980. De sidste 33 år har hun arbejdet som familievejleder for børnefamilier. • Siden 2009 har Lola været fast tilknyttet TV2s Go’morgen Danmark som ekspert. • Foruden sine mange foredrag og kurser om familieliv og børneopdragelse, har Lola Jensen skrevet flere bøger blandt andet ”Den store bog om skolebørn”, ”Må vi så få ro”, ”Pas på familien –også når den går i stykker”, ”Den store far, mor og børn” etc.

rådgiver om alt fra spædbørn, der ikke kan sove til teenagere, der smækker med dørene. Den 61-årige familievejleder bruger hverken fløjlshandsker, løftede pegefingre eller bedrevidenhed, men lige dele indlevelse, humor, viden og omsorg, når hun giver konkrete bud på, hvordan forældre bedst får børn, familieliv og arbejdskabalen til at gå op. Få kan, som Lola Jensen, ramme vores ømme punkter, men hendes uhøjtidelige, humoristiske og fordomsfrie måde gør, at vi føler os forstået og respekteret.

For høje ambitioner Hos Lola hersker ingen tvivl. Alle forældre vil deres børn det bedste. Det er bare ikke altid, at mål og handling kommer til at stemme overens. Måske fordi usikkerhed, dårlig samvittighed, stress og for høje ambitioner overhaler de gode intentioner. Når Lola ikke agerer hele familien Danmarks kærlige og kontante bedstemor, er hun mor til tre voksne børn og mormor og farmor til seks børnebørn. I mere end 33 år har hun yderligere samlet professionelle erfaringer ude i

8

helse / januar 2018

de danske familiehjem. Dét, hun især har bemærket, er, hvordan travlheden og larmen spænder ben for den gode barndom. Så på børnenes vegne siger Lola: Må vi så få ro!

Verden så anderledes ud for blot en generation siden Ro, retning og regler var der masser af, dengang Lola voksede op i Rødovre. Allerede som barn havde hun en evne for at fornemme, hvordan vennerne havde det og en medfødt interesse i, hvordan kommunikation kunne bruges til at fremme forståelse og trivsel. Og som ung valgte Lola at blive pædagog og arbejdede i en børnehave. Her fandt hun ud af, at hun brændte særligt for de børn, der havde det svært. Og hun blev også hurtigt klar over, at det var i hjemmene og hos familien, at forandringen og forbedringerne skulle ske. – Heldigvis begyndte man at sende familievejledere hjem i første omgang hos familier med svære problemer som vold eller alkohol, men senere også hos alle dem, der havde andre behov. Gang på gang oplevede jeg, at uro hos et barn sjældent er udtryk for et problem hos kun barnet. Et barns tristhed, vrede eller angst er ofte et symptom på, at der er noget galt i omgivelserne. Det er

her, man skal sætte ind. Alle børn er vidunderlige. Punktum. Men børnene kan reagere, hvis forældrene ikke er konsekvente, de kan reagere på forældre, som er usikre, og børnene kan reagere, hvis der sker mere i deres liv, end de kan nå at bearbejde. Omgivelserne skal turde stoppe op og lægge om – hellere tænke, hvad barnet kan profitere positivt af i stedet for at møde det enkelte barn som et problem med behov for udredninger og følgediagnoser. Lola fortæller, hvordan der i vores bedsteforældres tid herskede kæft, trit og retning. Heldigvis er kæft og trit røget helt ud, siger Lola, men hun kunne godt ønske, at der kom mere retning ind i børneopdragelsen. Med sig har retning nemlig to gode følgekammerater: forudsigelighed og struktur, og det giver børnene en vished om, at mor og far ved bedst, og at de ved, hvad der skal ske og hvornår. Det skaber mindre støj, som igen skaber trygge børn. – For ikke så (frygteligt) længe siden vidste børn, at de fik lørdagskylling om lørdagen, søndagssteg om søndagen og rester om mandagen. Hjemme hos mig havde vi faste pladser rundt om spisebordet. Vi stod op 6.45, og ikke som i dag efter, at man har trykket snooze tre gange på alarmen.


ANNONCE helse: xxxxxx

JEG SLAP AF MED MIN OPPUSTEDE MAVE Anette har haft problemer med maven i mange år. Den blev altid oppustet i løbet af dagen. Hun fandt løsningen med mavemidlet Macoform. Anette Adamsen fra Risskov har døjet med oppustet mave i mange år. – Min mave føltes ofte som om, der lå en fodbold i den. Den kunne blive så oppustet, at jeg så gravid ud, fortæller Anette. – Nogle dage var det værre end andre, men jeg husker tydeligt de mange år, hvor jeg var leder indenfor Dansk Supermarked. Den træthed, der fulgte med den oppustede mave, overmandede mig ofte, men på grund af travlheden og et stort arbejdspres kunne jeg ikke bare lægge mig ned. Til tider gav maven så voldsomme problemer, at jeg næsten ikke kunne være i min krop, beretter Anette, der sadlede om fra det stressfyldte lederjob og blev selvstændig psykoterapeut. Stressniveauet dalede – Det gav mig mere ro i hverdagen. Jeg kunne selv bestemme mine arbejdstider, og stressniveauet dalede hurtigt, men

Jeg tager ikke længere hensyn til hvad jeg spiser. Min mave kan klare det, en normal mave også kan klare,« siger Anette.

trommemaven var der stadig. – Jeg måtte købe mine bukser et nummer større, end jeg egentlig passede, da jeg ellers ikke kunne være i dem hen på dagen, uddyber Anette. – Maven afholdt mig fra at deltage i arrangementer, for ofte havde jeg ikke overskud til mere, når arbejdsdagen var forbi. Jeg var simpelthen for generet af problemerne med maven og for træt efter at have brugt så megen energi på den, beretter Anette. Tager Macoform fast hver dag – Jeg havde prøvet stort set alt lige fra almene husråd til diverse produkter fra den lokale helsekostbutik, da jeg endelig fulgte min mors råd og fik bestilt Macoform tabletterne på Wellvitas hjemmeside. Det viste sig at være den helt rigtige løsning. Den oppustede mave forsvandt hurtigt, og Macoform har nu været en fast del af mit morgenritual igennem de seneste 18 måneder. Nu, hvor vi sidder og snakker om det, så tænker jeg faktisk aldrig på min mave som et problem mere. Den er bare en helt naturlig del af mig, og den afholder mig ikke længere fra at deltage i sociale aktiviteter. Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform.

»Livet har taget en dejlig positiv drejning, efter jeg startede på Macoform,« siger Anette Adamsen.

✔ ✔ ✔ ✔ ✔ ✔

Mindsker luft i maven Skaber balance i tarmfloraen Fjerner oppustethed Velvære i maven Giver en flad mave Stimulerer fedtfordøjelsen

FÅ EN FLAD MAVE I BALANCE Indholdsstofferne i Macoform sætter gang i fordøjelsen og afhjælper oppustethed. AFHJÆLPER OPPUSTETHED Artiskok indeholder nogle særlige stoffer, der understøtter leverog galdesystemet og stimulerer fordøjelsen. Artiskok afhjælper dermed fordøjelsesbesvær, murren i maven og oppustethed. SUND MAVE I BALANCE Derudover indeholder Macoform aktive stoffer fra mælkebøtte, som bidrager til en sund mave i balance. Indholdsstofferne i Macoform rammer bredt og kan derfor bruges mod mange typer af problemer med maven. Kender du det: Om morgenen er maven flad og du føler dig godt tilpas, men med indtagelsen af mad i løbet af dagen bliver en følelse af oppustethed mere og mere mærkbar. Stadig flere mennesker i alle aldre lider af fænomenet ballonmave med luft i maven, murren og oppustethed som følge af dårlig fordøjelse.

PRØV MACOFORM TIL HALV PRIS Macoform kan prøves på leveringsservice til halv pris. Netop nu: kr. 99,- for to måneders forbrug. Macoform kan i Danmark kun købes på www.wellvita.dk eller via kundeservice på tlf. 82 30 30 40 Kundeservice sidder klar med råd og vedjedning ved telefonerne hver dag mellem kl. 8 og kl. 16.


helse: interview Sæt overliggeren ned

Ligeledes er det vigtigt, at der ikke sker noget hele tiden. Lola husker, hvordan hun og hendes familie, når de nåede til weekenden, skulle opfinde, hvad de skulle lave af ekstra gøremål. – Min mand og jeg kiggede på hinanden og sagde: Hvad har vi lyst til? Det vil sige, vi skulle foretage os et tilvalg. Og selv om det kun er en generation siden, forekommer det mig, at familier i dag er tvunget til at foretage fravalg. Der er så mange tilbud, invitationer, gøremål og tidsrøvere, som moderne familier skal sortere fra. Og det synes at være magtpåliggende i dag, at vi ikke går glip af noget.

Mindre elektronik Nogle af tidsrøverne er mobiltelefoner og iPads, mener Lola, som mere end en gang er blevet kaldt teknikforskrækket og gammeldags, fordi hun anbefaler, at vi begrænser brugen af elektronik. – I 80'erne, når vi kom hjem, var der ro. Der var ingen iPads, og i fjernsynet fandtes intet andet end Bamse og Kylling. Eller Ingrid og Lillebror. Så måtte man tegne eller læse en bog i stedet for. Jeg ved godt, at jeg kan lyde som hende den sure gamle bedstemor, men jeg synes, det er vigtigt, at forældrene gør sig bevidste overvejelser om, hvor meget de vil, at

10

helse / januar 2018

familien skal bruge tid med skærmen frem for hinanden. Det forekommer mig paradoksalt, at moderne, fortravlede forældre siger, de sætter familielivet højst, men de vil ikke lave om på deres livsstil med fuld fart på. Og ofte bruger de mere tid på venner, fritidsaktiviteter og motion end sammen med deres børn. Selv blev hun mor første gang som 22-årig i 1978. Senere kom der yderligere to børn til verden. – Da jeg havde små børn, meldte jeg mig til gymnastik og nåede af sted to gange, så indså jeg, at det var svært at nå det hele derhjemme og satte motionsknappen på standby. I dag ved jeg tilmed af erfaring, at børn bliver lynhurtigt store, og så kan forældre kaste sig over deres ironman, maratontræning eller noget tredje. Nu, da Lolas børn for længst er fløjet fra reden, svømmer hun gerne 1000 meter tre til fire gange om ugen i Isefjord om sommeren, mens det om vinteren bliver til et hurtigt dyp. Her ligner Lola, hvis hun selv skal sige det, sikkert mest af alt en nyudklækket skildpadde i strandkanten. Det bliver også til omkring 40 km på landevejene i cykelsadlen om ugen sammen med en veninde. Bagefter går de op i et motionscenter og hiver i redskaberne.

Den største forskel på familielivet før og nu er ifølge Lola, at forældre i dag er hårde ved sig selv. De konkurrerer nærmest om at være de bedste forældre og evaluerer løbende egen indsats. – Der var det lettere at være forældre i min tid, for vi havde ikke så travlt med at være perfekte. Vi tvivlede ikke så meget på vores egen dømmekraft. Vi analyserede ikke så meget, som forældre gør i dag. Vi hvilede i os selv og tankede op på hjemmefronten, frem for også at drøne ud og præstere i fritiden. Jeg tænkte aldrig over, om jeg var en perfekt mor, kone eller datter. Og jeg plagede ikke mig selv med tanker, om jeg nu også lavede perfekt mad eller holdt hus perfekt. Jeg husker, at jeg følte mig tilpas i min tilværelse. Lola er fuld af forståelse for moderne familiers vilkår. De mange muligheder og informationskilder, der er tilgængelige i dag, gør ofte forældre usikre på sig selv. – Mit barn vil ikke sove. Så googler forældrene det og får mere end fire millioner hits. Det kunne vi ikke den gang, jeg havde børn, så vi måtte nøjes med at ty til sund fornuft. Jeg oplever, at forældrerollen i dag ofte bliver overtænkt. Den overdrevne selvbevidsthed giver i sidste ende yderligere støj i barnets liv.

Stor bevågenhed Lidt mere opmærksomhed på, hvilket indtryk Lola gør på andre, er dukket op sammen med jobbet som hele familien Danmarks vejleder. For som Lola siger, så har hun nok den største bevågenhed næst efter kongehuset. – Så snart jeg åbner døren og går ud i det offentlige rum med et barnebarn i hånden, tænker jeg mig lige om en ekstra gang. Det havde jeg ikke lige gennemtænkt, den gang jeg sagde ja til at komme i fjernsynet. Men jeg laver en skal rundt om mig selv, så jeg kan fortsætte med at være autentisk. Og så må folk tænke, hvad de vil. Jeg ved, jeg kan stå inde for det, jeg gør og siger. Og mit arbejdsliv er simpelthen så sjovt og berigende. At opleve børn, der mistrives, få deres barndom tilbage og se lettelsen i deres ansigt. Det er det hele værd.


helse: xxxxxx

Influenza eller bare mandag? På sundhed.dk kan du søge viden om sygdomme, symptomer, forebyggelse og behandling. Bag sundhed.dk står staten, regionerne og kommunerne. Når du søger information om sundhed og sygdom, skal du kun søge ét sted.


helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

BØRN GENINDLÆGGES SJÆLDNERE I PSYKIATRIEN

Spørgsmål om ryge- og alkoholvaner skal forebygge

Efter flere år med et stigende antal genindlæggelser er kurven nu knækket. Børn og unge bliver ikke længere lige så ofte indlagt igen måneden efter, at de er blevet udskrevet fra en psykiatrisk afdeling. Siden 2012 er antallet af genindlæggelser i børn- og ungepsykiatrien steget år for år, men udviklingen vendte i 2016. I 2015 var der 524 genindlæggelser, hvilket faldt til 403 sidste år. Et fald på 23 pct. Det samlede antal børn og unge, der blev indlagt sidste år, faldt også, dog blot med 5 pct. Det fremgår af Danske Regioners nyeste opgørelse ’Benchmarking af psykiatrien 2016’.

Fra næste år skal hospitalspatienter spørges mere systematisk om deres ryge- og alkoholvaner, når personalet vurderer, at det er relevant. Hensigten er at henvise alle interesserede til kommunale rygestopkurser eller alkoholbehandling. Mange af de sygdomme, vi får, hænger sammen med den måde, vi lever på. Næsten en tredjedel af den voksne danske befolkning lider af én eller flere kroniske sygdomme, og tallet stiger. Den gode nyhed er, at mange sygdomme kan forebygges, hvis patienterne motiveres. Halvdelen af alle danskere er hvert år i kontakt med hospitalerne, der derfor har en unik mulighed for at opspore patienter, der har et overforbrug af alkohol eller ryger og henvise dem til kommunal hjælp.

Kilde: regioner.dk

Kilde: regioner.dk

Nem og gratis psykologhjælp online Psykologbehandling forbindes ofte med et fysisk møde, men for patienter, der lider af angst og let til moderat depression, kan computeren fremover blive et alternativ til briksen. Regionerne vil udbrede gratis internetbaseret psykologbehandling, som et tilbud til de patienter, der ikke bruger de eksisterende tilbud. Man formoder, at mange med milde tilfælde af angst eller depression ikke søger behandling, fordi de ikke magter det fysiske fremmøde, ikke kan få behandlingen passet ind i en travl hverdag eller ikke kan betale egenbetalingen på 40 pct. til en psykolog. På baggrund af gode internationale erfaringer og fællesregionale erfaringer fra Region Syddanmark har landets fem regioner besluttet at rulle onlinepsykologbehandling ud som et to-årigt pilotprojekt fra begyndelsen af 2018. Kilde: regioner.dk

12

helse / januar 2018

Hver fjerde dansker spiser fem frugter En fjerdedel af alle danskere spiser mere end fem frugter om dagen. Det viser Eurostats nyeste tal fra 2015. Det gør Danmark til én af de mest frugtspisende nationer i EU. Noget tyder dog på, at danskerne skal til at holde lidt i igen med frugten. Sundhedsstyrelsens officielle kostråd lyder på seks stykker frugt eller grønt om dagen, men mindst halvdelen skal være grønsager. Selv om danskerne spiser meget frugt, er der stadig over en tredjedel, der slet ikke spiser frugt. Resten fortærer mellem et og fire stykker frugt dagligt. Kilde: REGIO – Danske Regioners analysemagasin


helse: bøger

Carsten G. Johansen Journalist og tekstfortatter. Skriver især om sundhed og livsstil. Lola Jensen: Må vi så få ro! Politikens Forlag 2017 288 sider, kr. 250,00

carsten@mediegruppen.net

Nyt fra Helse-reolen Selv det sundeste sind kan løbe tør for ideer. Også når det gælder en afbalanceret, aktiv og givende hverdag. Hvordan bliver du ved at holde dig i gang? Nye impulser, nye hobbyer - nye opskrifter eller ny viden. Helse sorterer i den bugnende bunke af nye udgivelser og viser nogle af de mest interessante frem i hvert blad. Vi er ikke sure anmeldere på udkig efter ting at kritisere. Det er de bedste nye ideer, vi er stødt på, som vi hver gang deler med vores læsere.

nye

g anbefale ro

He

bøger anmelde lse

RO PÅ HVERDAGEN Sæt farten ned for børnene Hverdagen kan være et hektisk sted at opholde sig for os alle sammen. Familievejleder Lola Jensen anbefaler os – i Go' morgen Danmark, på sit website, på Facebook, til foredrag – at vi husker at tage hensyn til vores børn midt i alle de daglige opgaver. At vi voksne tager rollen som forældre på os og skaber de bedste rammer for vores yngste. Nu har Lola Jensen samlet en masse af sin viden fra mere end 30 års familievejledning i en bog, som allerede har lagt sig højt på bestsellerlisterne. Bogen er fuld af konkrete råd til at skabe mere ro omkring børnenes hverdag, så de får nogle pauser, hvor alle deres indtryk kan bundfælde sig.

r

+

Jørn Jørs Pedersen: Jenny og de andre 100+ 184 sider, 249,95 kr. Gyldendal 2017

LANG LIVSGLÆDE

SUND MED HUMOR

De 100-årige, som bliver ved at leve livet

Sund mand uden løftede pegefingre

Flere og flere af os har udsigt til at leve, til vi bliver 100 år. I dag lever mere end 1.000 danskere, som har oplevet 1. verdenskrig. I 1980 havde vi kun 150 hundredårige. Mange af 100+’erne i dag er stadig aktive og i fuld vigør – i stil med Lise Nørgaard, der har skrevet forord til bogen; ”… på alle måder en nødvendig bog med livsbekræftende billeder af og historier om en glemt generation.” Forfatteren har mødt 17 danskere over 100 år, hørt deres livshistorier og om, hvordan deres liv er i dag. Jørn Jørs Pedersen har også fotograferet sine hovedpersoner, og billederne fortæller næsten lige så meget som hans ord – om Erling, der fik en fartbøde som 103-årig, og om Jenny på 108 og alle de andre.

Kender du dunkometeret? Det er omkredsen af vores mave, når vi måler et par cm over navlen – og nøgletallet er 94. Vi gider ikke høre vores kone eller vores børn sige det én gang til, men hvis dunkometeret måler 94+, har de nok ret: Du trænger til at smide et par overflødige kilo. Men hvordan gør man det, når man tilhører den maskuline kategori: Altæderen?! Fysioterapeut Niels Honoré giver os 117 gode råd, som matcher de 117 gode undskyldninger, vi har for at kaste os lidt for grådigt over livets glæder. Med humor og forståelse for, at det er synd for os mænd, at vi skal spise færre hotdogs og drikke færre fadøl. Uden løftede pegefingre, men alligevel med stof til eftertanke og et par tiltrængte spark i vores lidt for velpolstrede mellemgulv.

Niels Honoré: Altæderens guide til en sundere hverdag 200 sider, 249,95 kr. Gyldendal 2017

helse / januar 2018

13


helse: tema

Tema om

Søvn

+ Søvnapnø kan måles Går man til egen læge med mistanke om søvnapnø, vil lægen normalt henvise til en søvnklinik eller til en øre-, hals-, næselæge. Her vil man få undersøgt sine luftveje, ligesom man som regel også vil få udleveret måleudstyr, som man skal ligge med derhjemme i en nat. Udstyret måler, hvor mange apnøer man har. Bagefter vil en læge vurdere, om man har behandlingskrævende søvnapnø. Behandlingen vil typisk bestå i, at man om natten ligger med et såkaldt cpap-apparat, hvor en maske over næsen sørger for, at man undgår vejrtrækningspauser. Al behandling samt lån af cpap-­ apparat er gratis.

14

helse / januar 2018

Den farlige snorken Flere hundredetusinde danskere lider af søvnapnø – hoved­ parten uden at vide det. Ubehandlet søvnapnø er dog ikke noget at spøge med, og sygdommen kan afstedkomme alvorlige bivirkninger samt nedsat livskvalitet.

I

Af: Jesper Møller / Foto: Scanpix/Iris

en travl hverdag med mange gøremål er træthed for de fleste danskere en uundgåelig følgesvend. Men for nogle er trætheden så overvældende, at det giver dem store problemer i hverdagen – både på arbejde, i sociale sammenhænge, og når de kører bil. Trætheden kan blive så slem, at man falder i søvn til møder, ved middagsbordet – og nok så alvorligt – når man kører bil. Derudover føler man sig kronisk træt, og man er ikke spor udhvilet, når man vågner om morgenen. Oplever du denne form for træthed, bør du måske blive testet for ­lidelsen

søvnapnø – specielt hvis du samtidig snorker meget. Søvnapnø er ikke nogen ny lidelse, men efter at have været stort set ukendt i brede kredse, er der kommet mere fokus på sygdommen i de senere år. Mange mennesker kender dog stadig ikke til den.

Stop for vejrtrækning Men hvad er søvnapnø så? Ordet, “apnø,” er græsk og betyder ”uden luft”, og det er ganske rammende, da de ramte helt enkelt holder op med at trække vejret i korte øjeblikke under søvnen.


helse: tema Kroppens muskler slapper af, når man falder i søvn – herunder også dem i svælget. Når man ligger ned, bliver svælgets åbning samtidig mindre, og derfor skal man trække vejret med større kraft for at få nok luft. Denne øgede ”indsugning” af luft resulterer hos nogle i, at svælgets vægge bliver suget så meget ind mod hinanden, at der ikke kan passere nok luft igennem – eller, at der helt spærres for lufttilførslen. Årsagen kan også være, at de berørtes tunge eller bløde gane falder så langt tilbage, at der sker en tillukning af svælget. Når det sker, kommer der ikke luft til lungerne, hvilket igen får blodets koncentration af ilt til at falde. Det aktiverer en alarmtilstand i hjernen, hvorunder man vågner op, og kroppens muskler aktiveres – herunder dem i svælget – hvilket giver plads til, at luften kan passere ned i lungerne.

Opvågningerne er meget korte, og som regel registrerer man dem ikke selv. Men de kan ske mange gange i løbet af en nat – op til 500 gange hos de værst ramte – og derved spoleres den dybe søvn fuldstændig.

Hold øje med symptomer Ifølge Eline Gantzhorn, der er konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus, som hører under Odense Universitetshospital, opdeler man patienter med søvnapnø i tre grupper alt efter antallet af apnøer. Stopper man kortvarigt med at trække vejret 5-15 gange i timen, har man mild søvnapnø, sker der 15-30 gange, har man moderat søvnapnø, og for dem med over 30 vejrtrækningspauser i timen handler det om svær søvnapnø. Også raske mennesker har enkelte apnøer, men er det under fem i timen, anses det ikke for en sygdom.

+ Søvnapnø i tal Ifølge Ellinor Wolff, der er formand for patientforeningen Dansk Søvnapnø Forening, har omkring 60.000 danskere fået konstateret søvnapnø. Derudover lider mange flere af sygdommen uden at vide det. Ellinor Wolff anslår, at det drejer sig om cirka 190.000 mennesker. I givet fald lider omkring 250.000 danskere af søvnapnø. Tre ud af fire nydiagnosticerede er mænd. Undersøgelser anslår, at en ubehandlet søvnapnø-patient koster samfundet omkring 30.000 kr. om året. Ganger man det med 190.000, når man op på en årlig regning på 5,7 mia. kr. Til sammenligning koster det i gennemsnit kun et par tusind kr. om året at behandle en søvnapnø-patient, så både for den enkelte patient og for samfundet vil der være en stor gevinst ved at opspore de mange ubehandlede søvnapnø-patienter.

STOP SNORKEN! Snorker du? Er du træt og uoplagt? Snorker din partner? Løs dit snorkeproblem med SnorBan. Få en god nattesøvn og vågn udhvilet! Stop din partners snorken! SnorBan – et effektivt middel mod snorken med dokumenteret effekt! Genvind din søvn – køb den i dag på www.snorban.dk Hurtig levering fra e-mærket butik.

Netbutik siden 1996 – godkendt af e-handelsfonden

Garanteret effekt eller pengene tilbage! SnorBan DK ApS • Dalgas Avenue 40B • 8000 Aarhus C • www.snorban.dk

helse / januar 2018

15


helse: tema

+ Pas på kørekortet En del bilulykker skyldes, at føreren falder i søvn under kørslen, og her er folk, der lider af udtalt træthed på grund af søvnapnø, i høj grad i risikozonen. Derfor er der også indført kørekort-restriktioner for patienter med svær søvnapnø og ledsagende dagstræthed. Ifølge Eline Gantzhorn bliver patienterne testet ved hjælp af et særligt skema, og hvis man når op på et vist niveau, giver lægen patienten et midlertidigt vejledende kørselsforbud. For at få ophævet forbudet skal patienten dokumentere, at han eller hun er i effektiv behandling mod søvnapnø.

Resultatet af den dårlige nattesøvn er, at søvnapnø-ramte ofte lider af en umådeholden træthed i løbet af dagen. Som regel er det folk med svær søvnapnø, der har de største gener, men sådan behøver det ikke at være. Nogle folk med svær søvnapnø har således stort set ingen symptomer. Derfor kan det også være svært at opdage, at man har søvnapnø. Eline Gantzhorn anbefaler, at man går til lægen ved en række symptomer. – Det er vigtigst at komme afsted til lægen, hvis ens sengepartner observerer vejrtrækningspauser. Andre hyppige symptomer er kraftig snorken, urolig søvn, hyppig nattetisseri, dagstræthed, at man ikke er udhvilet om morgenen, uoplagthed, koncentrationsbesvær, samt morgenhovedpine som fortager sig i løbet af dagen, fortæller overlægen. Hun understreger samtidig, at en række af ovennævnte symptomer så som træthed og nattetisseri kan skyldes mange andre ting end søvnapnø.

Farlige fremtidsudsigter Det farlige ved søvnapnø er ikke kun de symptomer, man kan mærke her og nu. Forskere mener nemlig, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for på længere sigt at pådrage sig en række alvorlige sygdomme. – Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Derudover er der klare indikationer på, at risikoen for at få hjertekarsygdomme, hjerneblødninger, depression, angst og overvægt også øges, siger Eline Gantzhorn. Flere mænd end kvinder rammes af søvnapnø, og mænd risikerer også potensproblemer, fordi man danner mindre testosteron på grund af den dårlige nattesøvn.

+

Vi ved ud fra undersøgelser med sikkerhed, at ubehandlet søvnapnø forøger risikoen for at udvikle forhøjet blodtryk og diabetes 2. Eline Gantzhorn, konstitueret overlæge ved Søvnklinikken på Svendborg Sygehus/Odense Universitetshospital.

Eline Gantzhorn understreger, at undersøgelserne er lavet med patienter, der lider af svær søvnapnø. Om folk med let eller moderat søvnapnø har den samme risiko, vides endnu ikke. Hvem er så i størst risiko for at udvikle søvnapnø? Folk, der rammes, har næsten altid forudgående været ”almindelige snorkere”. Derudover spiller arvelighed, overvægt samt et stort forbrug af alkohol og beroligende medicin også ind. Sidstnævnte, fordi alkohol og nogle former for medicin får musklerne til at slappe ekstra af, hvilket også gælder musklerne i svælget. Endelig kan fysiske afvigelser også betyde noget – f.eks., hvis man har en stor tunge, et smalt svælg eller en særlig slap halsmuskulatur.

+ VIdste du at: Dårlig søvn og demens hænger sammen. Personer med Alzheimers sygdom sover ofte dårligere end ­raske ældre. Samtidig kan mangel på søvn medføre sygdomsforandringer i hjernen. Søvn­ problemer og Alzheimers sygdom menes at indgå i en ond cirkel og forstærker måske hinanden.

Søvnapnø giver forhøjet risiko for

Kilde: Nationalt Videnscenter for Demens.

Hjerneblødninger

16

Hjertekarsygdomme

helse / januar 2018

Forhøjet blodtryk og diabetes

Depression, angst og overvægt


helse: xxxxxx

Søvnapnø

Få dine kompas drømme tilbage Sov bedre om natten. Bliv mere produktiv om dagen. Det er på tide at leve det liv du har lyst til.

Nydiagnosticeret?

Læs om søvnapnø

Søvnapnø kan være dødelig, hvis den ikke behandles. Læs mere om symptomer og risici.

Du skal ikke bekymre dig. Her findes alt hvad du skal vide for at håndtere din søvnapnø.

Bladr igennem vores produktkatalog

Masker, apparater og værktøjer for at gøre din behandling mere enkel og bekvem.

Besøg vores nye hjemmeside

www.philips.dk/søvnapnø


helse: tema

18

helse / januar 2018


helse: tema

Tema o

Søvn

m

sover med maske om natten Skuespilleren Tommy Kenter lider af søvnapnø, og derfor har han de sidste 17 år sovet med en maske, der forhindrer ham i at stoppe vejrtrækningen.

N

år skuespilleren Tommy Kenter i dag vågner frisk og veludhvilet om morgenen, er han mere taknemmelig for dette end de fleste. For sådan har han nemlig ikke altid haft det – tværtimod. Hele sin ungdom sov Tommy Kenter nemlig dårligt, og han fik ofte at vide af kærester, at han snorkede meget og indimellem ikke trak vejret i op til et minut ad gangen.

Store gener Den dårlige søvn resulterede i, at skuespilleren levede med en voldsom træthed i dagtimerne, og det blev gradvist værre, mens han var i 30’erne og 40’erne. Til sidst gav det ham store gener i dagligdagen. – Indimellem når jeg kørte bil, blev jeg i den grad overmandet af træthed. Så var jeg nødt til at køre ind til siden og sove i 10 minutter, inden jeg kunne køre videre. Heldigvis nåede jeg ikke at falde i søvn under selve kørslen. Men når jeg kørte ind til siden, nåede jeg ikke en-

Af: Jesper Møller / Foto: Jens Nørgaard Larsen/Scanpix

gang at få selen af, før jeg var faldet i søvn, fortæller Tommy Kenter til Helse. Hans søvnlidelse skabte også indimellem jobmæssige problemer. Han faldt simpelthen i søvn på scenen. I den forbindelse har skuespilleren en sjov lille fortælling fra engang, hvor han spillede sammen med Ove Sprogøe på Betty Nansen Teatret. – Det indgik i stykket, at jeg på et tidspunkt skulle lægge mig ned på en bænk i nogle minutter og lade som om, at jeg sov. Problemet var, at jeg ikke kunne nøjes med at lade som om – jeg faldt rent faktisk i søvn undervejs, så Ove Sprogøe måtte hen og ruske i mig, fortæller Tommy Kenter med et grin. Løsningen på dette problem blev, at man rykkede bænken helt ud i siden af scenen, således at regissøren kunne hive Tommy Kenter i benet, når han skulle vågne op.

Alvorlig søvnapnø Efter at have fortalt om sin søvnlidelse i et TV-program, henvendte flere velmenende mennesker sig til skuspilleren.

Blandt andet kom Tommy Kenter i kontakt med en læge, som afslørede, at problemet kom sig af, at skuespillerens drøbel og bløde del af ganen faldt tilbage, når han lå ned – og derved blokerede for lufttilførslen. – Lægen fortalte mig, at en operation kunne løse problemet. Men det var angiveligt en smertefuld oplevelse, og derudover risikerede man bagefter, at det man drak, efterfølgende røg ud igen gennem næsen. Så den operation sagde jeg nej tak til, siger Tommy Kenter. I stedet kom han ind på en søvnklinik, hvor han sov en nat iført alver-

Vil du vide mere om søvnapnø? Kontakt Dansk Søvnapnø Forening snork@snorker.dk • www.søvnapnø.dk

helse / januar 2018

19


helse: tema

+ Stærkt alternativ til CPAP Lider du af søvnapnø, så er der gode muligheder for, at du kan blive hjulpet af en tandskinne, som fremstilles af en tandlæge og bliver individuelt tilpasset til netop dig. En række tandlæger landet over arbejder via Søvnlab.dk på at udbrede kendskabet til den særlige apnøskinne, som dokumenteret kan kurere 40 pct. af personer med diagnosticeret søvnapnø. Tandlægerne i sammenslutningen Søvnlab.dk er uddannet på højeste niveau inden for Dental Søvn Medicin. Deres fælles passion er behandling af søvnlidelser. Mere info på: www.soevnlab.dk

dens elektroder. Bagefter var diagnosen klar: Tommy Kenter led af alvorlig søvnapnø. Det er en lidelse, hvor patienterne ganske enkelt holder op med at trække vejret i korte øjeblikke om natten. Det spolerer søvnkvaliteten i højere eller mindre grad, og efterfølgende oplever mange patienter en voldsom træthed i dagtimerne – nøjagtig ligesom Tommy Kenter. På søvnklinikken anbefalede de skuespilleren at anskaffe sig et såkaldt

cpap-apparat. Det er i teorien en omvendt støvssuger, som puster luft ud og er forbundet med en maske, som patienten har over næsen. I de perioder, hvor patientens lufttilførsel er blokeret, skaber apparatet et let overtryk, som holder svælget åbent og derved forhindrer, at man stopper med at trække vejret.

Symptomer helt væk Udsigten til at sove med maske og slange var ikke spændende for Tommy Kenter, men da alternativet var værre, sagde han ja til at prøve det. Det har han bestemt ikke fortrudt siden. Og i modsætning til mange andre søvnapnø-patienter vænnede han hurtigt til at sove med cpap-apparatet. – Jeg var 50 år, da jeg i år 2000 begyndte med cpap’en. Resultatet var overvældende, for min træthed gik væk fra den ene dag til den anden. Pludselig vågnede jeg frisk om morgenen, hvilket jeg ikke havde gjort, siden jeg var teenager. Det var en vidunderlig følelse, erindrer skuespilleren. Lige siden har han sovet med cpap-apparatet, som er blevet hans faste følgesvend. Han har det også altid med sig, når han i forbindelse med arbejde eller ferie skal sove uden for eget hjem. – Jeg er helt afhængig af cpapapparatet og kan ikke sove uden. Jeg kommer til at bruge det resten af mit liv. Til gengæld gør brugen, at jeg ikke længere oplever den voldsomme træthed i dagtimerne. Så jeg er en lykkelig

Giv Helse et “like” på facebook 20

Få seneste nyt, deltag i debatten og

helse / januar 2018

Indimellem når jeg kørte bil, blev jeg i den grad overmandet af træthed. Så var jeg nødt til at køre ind til siden og sove i 10 minutter, inden jeg kunne køre videre. mand, hvad det angår, siger Tommy Kenter.

Slange fremfor snorken Hans far led også af søvnapnø og havde derudover et svagt hjerte. Tommy Kenter købte et cpap-appararat til faderen, som dog ikke kunne vænne sig til at sove med det. Faderen døde et år senere, og Tommy Kenter er overbevist om, at årsagen var, at faderens svage hjerte ikke kunne tåle generne ved den elendige nattesøvn. Nogle mænd er lidt flove over at skulle sove med cpap, og Tommy Kenter indrømmer gerne, at han iført slange og maske nok ikke er det mest sexede syn ved nattetid. Det har dog ikke givet ham problemer i forholdet til det modsatte køn. – Min erfaring er, at kvinder meget hellere vil se på slangen og masken end at have en sengepartner, der snorker som et tærskeværk, slutter skuespilleren.


Over 200.000 danskere lider af søvnapnø. De snorker ofte højlydt og stopper med at trække vejret flere hundrede gange i løbet af en nat. Derfor får de aldrig deres dybe søvn. Mange med søvnapnø har svært ved at koncentrere sig og føler sig sjældent veludhvilede om dagen. I værste fald kan søvnapnø give øget risiko for eksempelvis hjerte-karsygdomme, slagtilfælde og diabetes. Er du eller din partner én af dem? Tag en snak med lægen og test, om der er tegn på søvnapnø på philips.dk/søvnapnø


helse: tema

Tema om

Søvnløs?

Søvn

Fjern søvntyve og få gabende god næring At god søvn er vigtig for sundheden og velværet, ved vi efterhånden godt. Men det gør ikke nødvendigvis søvnen lettere, hvis man oplever problemer. Vi har et par gode råd til, hvad du kan indtage for at fremme søvnen – og hvad du skal holde dig fra. Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

E

n god nattesøvn er fundamentet for sundhed, overskud og balance. Modsat påvirker en dårlig eller mangelfuld søvn alt fra humør til koncentration og ydeevner. Ligeledes bliver dine sult- og mæthedshormoner påvirket, så der kan opstå problemer med overspisning af forkerte fødevarer. Hvis du har problemer med søvnen, kan du nok genkende nogle af de nævnte gener. Sovepiller er dog langt

fra en let og ufarlig løsning. Tværtimod kan de stå i vejen for, at du får et naturligt forhold til søvn igen. Hvis du har oplevet problemer med at sove i længere tid, bør du i stedet se på, om du lader dig berøve af søvntyve eller får for lidt af søvnhjælperne.

De mest almindelige søvntyve Det kan være, at du allerede er opmærksom på dem, men måske skal du lige tjekke en ekstra gang, om du indta-

+ Naturlig ekstra-hjælp til søvnen • Baldrian, humle og havre, der er naturlige søvnhjælpere, fås i forskellige kosttilskud. • Tryptofanrige kosttilskud fås også i flere udgaver – som kapsler og pulvere. • Magnesium som kosttilskud, creme eller olie kan give ro på kroppen. • Et fodbad lige før sengetid tilsat lavendelolie og magnesium (Epsom salt) kan være en god vane. OBS: Det kan betale sig at tage en daglig vitaminpille af god kvalitet, som sikrer tilstedeværelse af de nødvendige mikronæringsstoffer.

22

helse / januar 2018

ger nogle af de klassiske søvntyve i for stor stil eller for tæt på sengetid: • Kaffe og sort te og dermed for meget koffein i blodet ved sengetid (stop gerne med koffeinholdige drikkevarer tidligt på eftermiddagen og senest kl. 17). • Kakao kan, hvis du er følsom, også påvirke. • Alkohol. Også selvom du føler, at det sløver! Alkohol i blodet stjæler af den tunge søvn. • Medicin kan også påvirke søvnen negativt. Derudover er typiske søvntyve: Stress (tankemylder og svært ved at finde ro), lys fra skærme – computer, tv osv. (sluk gerne i god tid, inden du skal sove og hold soveværelset helt mørkt), mangel på motion.

Vores søvnhjælpere Mangel på forskellige næringsstoffer kan også være en årsag til, at du ligger søvnløs. Det er især de vitaminer og mineraler, der beroliger nervesystem og muskler: B-vitaminer, (f.eks. B6-vita-


helse: tema

+

kulhydrater, som sætter gang i vores udskillelse af insulin. Det kan bl.a. være derfor, at et godt gamle husråd om varm mælk med honning har haft sin berettigelse. Der er altså mange faktorer, der ligger til grund for, om du danner melatonin effektivt og dermed får en bedre søvn – og udsætter aldring. Produktionen af melatonin aftager med alderen, og her er særligt kvinder udsatte, når overgangsalderen sætter ind, da melatonin er koblet op på østrogenniveauerne, der som bekendt falder i menopausen.

Fødevarer, der fremmer en god nattesøvn • Mad, der er rig på magnesium, som spinat, grønne grønsager og mandler. • Fødevarer med zink, som mandler, cashewnødder, græskarkerner eller havregryn. • Tryptofan-rige fødevarer er bl.a. græskarkerner, kirsebær eller kirsebærsaft, ananas og bananer.

min og folinsyre), zink og magnesium. Hvis du ikke får nok, kan det være, at du oplever en afbrudt og dårlig søvn. Overordnet er det hormonet melatonin, der regulerer vores døgnrytme. Det er den kraftigste antioxidant, vi selv kan danne i kroppen – melatonin er vigtigt for en god nats søvn, og så regulerer det vores aldringsproces. Selvom vi selv danner melatonin, skal der være de rette næringsstoffer til stede. En af dem er aminosyren tryptofan. Ud fra tryptofan kan vi danne først serotonin (hormon, der giver os velvære og godt humør) og herudfra melatonin. I denne omdannelse skal du bl.a. bruge de førnævnte vitaminer og mineraler: B6-vitamin, folinsyre og zink. Tryptofan og de andre næringsstoffer kan du finde i forskellige fødevarer (se boksen) eller som kosttilskud. Husk

altid at tage et B-vitaminkompleks, hvis du tager B-vitaminer, da de støtter hinanden i at blive optaget af kroppen.

+

Sluk for at lukke søvnen ind Lyset styrer vores hormoner, som dermed skaber et indre ur, der fortæller, hvornår vi skal sove og være vågne. Hvis vi skal omdanne tryptofan til først serotonin og dernæst melatonin, skal du have sollys (hvilket du også får en overskyet dag) hver dag og modsat sove i fuldstændigt mørke (det mindste lys kan påvirke produktionen af melatonin). Selvom melatonin dannes ud fra tryptofan, så kan aminosyren ikke alene stå for at øge dannelsen. Tryptofan skal nemlig have en ‘transportør’, det kan for eksempel være hormonet insulin. Derfor er det en fordel at indtage tryptofan med lidt komplekse

Naturli’ alternativer? Denne artikel er blevet til i samarbejde med magasinet Naturli, der skriver om sundhed og velvære med fokus på naturlige og alternative metoder og midler. Se mere på www.naturli.dk – hvor du også kan søge på artikler om søvn og finde kilderne brugt til denne artikel.

DRILLER MAVEN? Prøv Sylliflor - det smager bedre, end du tror

D E H NY a Kak

o

i

Bestil gratis vareprøver: biodanepharma.com tlf.: 75 555 777 Køb hos: Biodanepharma.com Helsekostbutikker, Apoteket og Matas SylliFlor er et sprødt fiberdrys af loppefrøskaller, der er nemt at spise på daglig basis for at opnå en regelmæssig fordøjelse.

helse / januar 2018

23


helse: sundhed.dk

24

helse / januar 2018


helse: sundhed.dk

Med Graviditetsguiden kan man se, hvad der sker inde bag maveskindet Selv om Marlene Bloch Larsen har været gravid før og kender til både fosterets udvikling og kroppens forandringer, giver det hende ro at bruge Graviditetsguiden uge for uge.

M

arlene Bloch Larsen er gravid i 21. uge. Hun mærker tydeligt små spark fra fostret. Og det er helt normalt, konstaterer Marlene, når hun bruger Graviditetsguiden på sundhed.dk: Nu kan de fleste gravide mærke spark og skub fra fostret. Hvis man ikke ved, hvad man skal mærke efter, kan bevægelserne være svære at erkende. Fostret har endnu god plads i livmode­ ren, og denne plads benytter fostret sig af. Efterhånden som fostret vokser og bliver ældre, får det relativt mindre plads i livmoderen. Marlene Bloch Larsen synes, det er rart at kunne følge med i, hvordan ­fosteret udvikler sig uge for uge, og derfor bruger hun Graviditetsguiden. Her viser en grafik, hvordan moderens mave bliver større og større, samtidig med at fostreret vokser inde i maven. – Graviditetsguiden er fuld af brugbare facts, og så er jeg ret vild med grafikken, hvor man ved at flytte på markøren kan se, hvordan mave og barn vokser. Sproget er meget fagligt, men det kan jeg godt lide, da jeg sy-

Af: Christina Ove Holm / Foto: Nils Lund

nes, at tonen hurtig bliver for sød og mor-agtig på andre sites, siger hun. Marlene er 28 år og bor i Rynkeby på Fyn sammen med sin datter på halvandet år og kæresten Rasmus. – Det kan være svært for mænd at leve sig ind i en graviditet, men netop med Graviditetsguiden, kan man jo se, hvad der sker inde bag maveskindet. Og så tror jeg, det ­appellerer til mænd, at tonen er kort og præcis, siger hun. Det er anden gang, Marlene er gravid, og hun har derfor tidligere været igennem kvalme, øget appetit og selve fødslen. – Da jeg fødte første gang, var det en god hjælp for mig at se videoer af, hvilke stadier kroppen kommer i, lige inden fødslen og under selve fødslen. På Graviditetsguiden er der blandt ­andet animerede film om selve fødslen, amning, epiduralblokade og ­fosterudvikling, så det er helt oplagt for mig at bruge, siger Marlene.

+ Om sundhed.dk Sundhed.dk er den digitale indgang til sundhedsvæsenet for borgere og sundhedsfaglige. På sundhed.dk kan du blandt andet: • S  e din journal fra undersøgelser og indlæggelser på sygehuset. • Se hvilke sundhedstilbud du gratis kan benytte i din kommune. • Få et overblik over dine egne og dine børns vaccinationer. • Søge viden om sundhed, sygdom, forebyggelse og behandling. • Finde den billigste tandlæge i dit område. • Få et overblik over din receptpligtige medicin og forny din recept. • Finde behandlere f.eks. fysioterapeuter, kiropraktorer, gynækologer og speciallæger.

Få det fulde overblik over din gra­ viditet og barnets udvikling med ­Graviditetsguiden, der er en del af Patienthåndbogen på sundhed.dk.

helse / januar 2018

25


helse: nyt

Nye begyndelser

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Vi har lige taget hul på et spritnyt år. Og den kendsgerning sætter traditionelt ekstra skub i tanker om, hvordan vi mon kan gøre hverdagen lidt bedre og lettere for os selv ved at ændre på gamle og måske dårlige vaner. Her får du en håndfuld tips at gå i gang med.

Helse

a

«

«

+

Søvnapnø er en overset lidelse, som for mange er årsag til dårligt helbred og nedsat livskvalitet. Dansk Søvnapnø Forenings formål er at fremme kendskabet til søvnapnø og at arbejde til ­fordel for mennesker, der er ramt af søvnapnø. Vil du vide mere om symptomerne på søvn­ apnø, så gå ind på Dansk Søvnapnø Forenings hjemmeside www.søvnapnø.dk eller kontakt foreningen på snork@snorker.dk

Muskel-guf

Godt nyt for snorkere Halvdelen af den voksne del af befolkningen lider af snorken i forskellige grader. Undersøgelser har vist, at snorkere har en øget risiko for flere sygdomstilstande, som f.eks. obstruktiv søvnapnø, forhøjet blodtryk, migræne, hovedpine og impotens. Der findes god videnskabelig dokumentation for en positiv effekt af snorkeskinner, fordi de øger luft­ passagen og letter vejtrækningen. SnorBan er en blød og behagelig snorkeskinne, som er klinisk dokumenteret i egne studier. Mere info: www.snorban.dk eller på tlf. 50 56 42 12

26

efaler ««

sundhed

nb

krop &

««

Søvnlidelse ødelægger livskvaliteten

helse / januar 2018

Føler du dig træt og udmattet og sover dårligt her i den mørke tid, så er det måske, fordi du mangler magnesium. Berthelsen Mag-Citrat er et vegetabilsk letoptageligt magnesiumtilskud med en optimal kombination af to magnesium­ kilder samt vitamin B6. De to magnesiumkilder bidrager til normal funktion af muskler, nervesystem og energistofskifte. Desuden modvirker magnesium træthed og udmattelse samt vedligeholder også tænder og knogler. Mere info: www.dkpharma.dk. eller på tlf. 44 86 05 50

GIV MAVEN EN GOD START Trænger din fordøjelse til en hovedrengøring? Så kan det være en god idé at øge dit i­ndtag af fibre, som fremmer transporten i tarmen. Samtidig bidrager fibre også til øget mæthedsfølelse og et stabilt blodsukker. Du kunne prøve SylliFlor, der er et sprødt fiberdrys af ristede loppefrøskaller. Drys det på morgen­maden, rør det i en drink eller snup en ­skefuld og skyl det ned med vand. Findes i flere forskellige smags­varianter. Mere info: www.biodane.dk eller tlf. 75 55 57 77


helse: klumme

erende Praktis e laeg Prinds r Hen ik ssen u Rasm

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitets­ sikring i almen praksis.

Hvis man anvender sovemedicin i form af afhængighedsskabende benzodiazepiner mere end 14 dage, så aftager effekten, mens bivirkningerne varer ved.

Konsultation

SOV EFTER DIT EGET BEHOV – Jeg sover ikke for godt. Nogle gange kan jeg vågne klokken 3 om natten og ikke falde i søvn igen. Min mand sover meget længere end mig! Jeg sidder med en af mine ældre patienter, der har oplevet en del konflikter med sin voksne datter og nu er bekymret for, hvordan det skal gå. Da vi er ved at afslutte konsultationen, taler hun om sine søvnproblemer. Jeg spørger hende om, hvornår hun går i seng, og hvornår hun står op, og om hun sover i løbet af dagen. Det viser sig, at hendes søvnproblemer er mest dominerende de nætter, hvor hun er faldet i søvn på sofaen kl. 21.00 og derfor vågner midt om natten og ikke kan sove. – Jeg skal da ikke have noget af det der stærke sovemedicin, skal jeg det? Spørger hun, og jeg er hurtig til at give hende ret. Hvis man anvender sovemedicin i form af afhængighedsskabende benzodiazepiner mere end 14 dage, så aftager effekten, mens bivirkningerne varer ved. De hyppigste bivirkninger er døsighed, dårlig hukommelse, svimmelhed og forværring af søvnløshed. Det kan derfor absolut ikke anbefales at anvende denne type medicin fast. Der er derimod en del gode råd, som man kan følge og dermed reducere søvnproblemerne. Allerførst er det vigtigt at slå fast, at søvnproblemer ikke er en sygdom, og at man nok skal falde i søvn, når man bliver træt nok. For de fleste handler søvnproblemer om dårlige søvnvaner, som man kan arbejde med uden medicinsk behandling. Først er det vigtigt at afklare, om der er en underliggende sygdom som årsag til søvnproblemerne i form af f.eks. uro i benene, depression, vejrtrækningsproblemer som ­følge af hjerte- eller lungesygdom eller smerter.

Hvis der ikke er tale om fysisk sygdom, som årsag til søvnproblemerne, er der typisk tale om en meget generende, men fuldstændig fredelig tilstand. Fysisk aktivitet forbedrer søvnen og har i nogle undersøgelser vist sig at være lige så effektiv som sovemedicin. Søvn­ begrænsning er en anden metode, hvor man venter med at gå i seng til f.eks. kl. 01.00 og står op efter fem timer og først går i seng igen sent næste aften På den måde opbygger man et søvnunderskud, der betyder, at man over tid kan gå tidligere i seng og sove natten igennem. Herudover er det en god idé kun at gå i seng, når man er søvnig og at stå op, hvis man ikke sover inden for 20-30 min. for igen at gå i seng, når man er søvnig. Det er en god ide at stå op samme tid hver dag, uanset hvor meget man har sovet og at undlade at sove om dagen. Jeg taler med min patient om mulighederne og om den store variation, der er i søvnbehov. For yngre varierer det mellem 6-9 timer, og for ældre kan variationen være fra 5-11 timer. Det er derfor ikke vigtigt, at du sover lige så længe som din partner eller dine venner, men at din søvnrytme passer til dine behov. Hun siger, at hun er mere rolig nu, da hun ved, at det ikke er farligt, og at der er mange ting, hun selv kan gøre. Hun vil prøve at gå senere i seng, og så vil hun rejse sig op af sofaen, hvis hun er ved at falde for tidligt i søvn. – Så kan det være, at det for en gang skyld er min mand, der går i seng før mig, siger hun, inden hun går. Vi bliver enige om, at hun kan kontakte mig igen, hvis hun oplever, at det ikke løser sig.

helse / januar 2018

27


helse: nyt

Natten er en travl tid

Lise Grosmann/BeautyBlog.dk Lise hører til dem, der i Danmark har skrevet længst tid om skønhed og sundhed, bl.a. i ALT for damerne, Femina, I Form og Søndag, og Lise Grosmann har også skrevet fire bøger. Du kan følge Lise på hendes blog, BeautyBlog.dk

øn

hedseksp

ng e a li

Sk

er

skønhed

s anbe ten f

din

Måske tror vi, at der er lukket ned for det hele, når vi ligger der om natten med lukkede øjne, men der er travlt i vores krop og sind. Og hud. Heldigt for os er der et par veje at gå for at forbedre natarbejdet.

r

Når noget overlever så længe som begrebet ’skønhedssøvn’, så er der som regel hold i det. Og hvem har ikke oplevet, hvordan en søvnfattig nat i bogstaveligste forstand kan trække ned på udseendet. Det er straks sværere at blive enige om, hvor lang den skal være og endnu mere, hvornår den skal soves. Men, hvis vores væksthormon, Human Growth Hormone (HGH), peaker i timerne fra kl. 23 om aftenen til klokken fire om morgenen, så er det nok en ret sikker markør. Søvnhormonet melatonin er i øvrigt også aktivt i huden, hvor det bl.a. slår hårdt ned på radikalravage (frie radikaler). Vores lugtesans jobber også hele natten – både den i næsen og i huden – vi har nemlig også lugtceller i vores hud.

De var først Estée Lauder var i 1982 de første, der så, at natten var et godt tidspunkt at skrue op for den naturlige repara­ tionsproces. I Advanced Night Repair gør de det bl.a. med tri-peptide-32, som menes at beskytte mod proteiner, der kan skade cellerne. Mest koncentrerede produkt i serien er Recovery Ampoules. Estee Lauder Advanced Night Repair Intensive Recovery Ampoules, vejl. 995 kr. for 60 kapsler.

+ Ekstra radikalkapacitet

UDBEDRING AF TRÆTTE ØJENOMGIVELSER

.Selvfølgelig beskyttes vores hud af det naturlige forsvar mod radikalernes rasen, men den er udfordret fra to sider, så det er ikke nogen dårlig idé at supplere med et udvendigt forsvar. Svenske Verso gør det blandt andet med gurkemeje, en virkelig ­effektiv anti-inflammatorisk ingrediens. Men den indeholder også andre antioxidanter og mange plejende ­ingredienser.

Det gode råd fra mange søvneksperter lyder at dæmpe både ­lyset og sine aktiviteter kl. 21, hvor natte-reparationen går i gang. Altså et passende tidspunkt til en øjenmaske, så man kan vågne op uden rande og hævelser. Disse i hydrogel sidder fuldstændig tæt til huden og falder ikke af selv om man laver noget.

Verso Antioxidant Turmeric Booster, vejl. 795 kr. for 30 ml.

28

helse / januar 2018

Se ingredienser og køb på beaumonde.dk Shangpree Hydrogel Eye Mask Gold Black Pearl, 575 kr. for 60 stk. (=sætpris på 19 kr.).


NÆSEN HAR ÅBENT DØGNET RUNDT Vi taler om lugtesansen, som aldrig holder lukket, og da der er direkte og ufiltreret adgang til den hjerne, som måske kører på højtryk, så kan æteriske olier være en hjælp til at afslappe og formidle søvn. En flaske lavendelolie i husapoteket er nyttig, eller man kan gå til de professionelle som Aromatherapy Associates. Serien er skabt af den engelske aromaterapeut Geraldine Howard og indeholder 30 pct. æteriske olier. Der er mange produkter i serien – også f.eks. ’sovebriller’ i silke fyldt med beroligende lavendel – se dem på nordbrands.dk. Aromatherapy Associates Relax Deep Bath & Shower Oil, 495 kr. for 55 ml.

Æteriske olier kan være en hjælp til at afslappe og formidle søvn.

Ren søvn

Træk vejret rigtigt

Når det kommer til huden, så sover den bedst, hvis den har fået renset betrækket for makeup og ikke mindst forureningspartikler og deres uheldige bidrag til irritation og lynældning. På denne årstid vil de flestes hud sætte pris på den cremede løsning eller en ’eau micellaire’ som denne med hyaluron men uden parfume og alkohol.

Det lyder elementært, for hvis man ikke gør det – trækker vejret – så dør man. Men for lidt ilt, for meget ilt eller tilpas ilt gør en stor forskel fra inderst til yderst. Og for god søvn. Hvis man har svært ved at slappe af, kan det anbefales at bruge dr. Andrew Weil’s 4-7-8 åndedræt. Der er bonus på mange andre parametre.

Pudderdåserne.dk Musthave Alt i en Makeupfjerner, 95 kr. for 200 ml.

Søg ’Andrew Weil 4­7­8 Breathing Technique’ for hans video på youtube.

helse / januar 2018

29


helse: klumme

Foto: Kamilla Krøier

g ørger o Sjæles ræst i sognep irken i rk Marmo havn Køben old W Mikkel

Holdningerne inden for sundhed er mangfoldige, og ikke alt kan bevises i store undersøgelser. Derfor har Helse inviteret stærke personligheder til at komme med deres syn på sundhedsvæsenet anno 2018. I januar er det sognepræst i Marmorkirken i København og én af landets mest erfarne sjælesørgere, Mikkel Wold.

Mist ikke evnen til at undres over livets vidunderlighed 30

helse / januar 2018

Synspunkt LIVET ER TIL SIDSTE ÅNDEDRÆT FYLDT MED MENING Engang sagde man ofte, at når man er pensionist, skal man nyde sit otium. Otium kommer af latin og betyder fritid eller hvile, en fredelig tilstand i modsætning til den mere hektiske, man har i sit arbejdsliv. Når ordet otium er gledet ud af brug, er det nok, fordi pensionist-tilværelsen for de fleste ikke er særlig inaktiv længere. Glæden ved ”den tredje alder” er stor hos de fleste. Sådan oplever jeg det i al fald ud fra iagttagelser, jeg gør mig som præst i samtaler med dem, der påbegynder pensionistlivet. Men selvom de fleste glæder sig over den nye livsstil, kan den for andre være lidt af en udfordring. Måske arbejdet har givet en form for mening i livet, som så pludselig ikke er der længere. Har arbejdet fyldt meget, vil arbejdets ophør ofte blive truende for en. I værste fald bliver resten af livet blot en venten på afslutningen. Så er der ikke meget ved at vågne om morgenen. Så skal tiden ”slås ihjel” – forfærdeligt udtryk! Vi skal hjælpe hinanden med at huske på, at dagene er fyldt med muligheder, der venter på at blive fundet. Livet er til sidste åndedræt fyldt med mening, der venter på at blive realiseret. Nu er det ikke fordi, jeg tror, at alle råd er lige gode for alle, men nogle råd kan være gode for mange, så her er nogle af de ting, jeg efter snart 25 år som præst har fundet, kan være en hjælp for mange. Det er iagttagelser jeg har gjort mig fra nogle af de gamle, hvis liv har været

levet på en måde, der har givet dem en mental og åndelig rigdom og livsglæde. Det har bestemt ikke været folk, der har været forskånet for modgang eller lidelse. Men det er ting som nedenstående forhold, der har gjort, at de trods lidelsen og modgangen har levet videre og fundet livet godt og indholdsrigt. I gode såvel som dårlige tider. Skrevet op som korte leveregler kunne de formuleres f.eks. sådan her: • Lev livet intenst og med taknemmelighed, også i de svære tider. Sorger skal ikke ignoreres, men det skal kilderne til taknemmelighed heller ikke. Fald ikke i bitterhedens fælde. • Memento mori – husk du er dødelig, så brug livet nu. • Hav blik for, på hvilken måde netop din indsats kan være til hjælp for andre; du kan gøre mere forskel, end du måske tror. • Bliv ved med at være nysgerrig og videbegærlig. Mist ikke evnen til at undres over livets vidunderlighed. • Hvis du kan, så hengiv dig til noget eller nogen: En person, en opgave, nysgerrigheden, videbegærligheden. • Bliv ikke fastlåst i dine holdninger, det er aldrig for sent at blive klogere. • Lær at give afkald på det, du ikke længere kan. • Uden humor går livet ikke. • Lev livet i bevidsthed om, at du er Guds barn. Det er det dybeste livsgrundlag, jeg kender.


AT-ÅB M-

NE

pharmanord

NE

ud gl In en uco de ta sa ho ble m ld th in-s er jæ u lpe lfa sto t ffe r

SLIDGIGT i knæet? Åbenlyse fordele ved Glucosamin Pharma Nord: • Lægemidlet til lindring af symptomer ved let til moderat slidgigt i knæet. • Kan hæmme nedbrydning af ledbrusk. • Kapslen er synkevenlig. Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.

DK_Glucosamin_AD_Helse_210x275_0616

• Kapslen kan skilles ad, så indholdet kan røres ud i f.eks. juice eller yoghurt.

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 129,00 kr., 270 kaps. 299,00 kr og 1000 kaps. 999,00 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Læs mere om slidgigt og virkningen af glucosamin samt tilmeld dig vores nyhedsbrev på www.pharmanord.dk

helse / januar 2018

31


helse: værd at vide

Sorg

+

er ikke bare noget, der skal gå væk

Uddrag fra bogen

'Dus med døden' er navnet på en ny bog, som giver konkrete råd og vejledning i, hvordan vi møder et medmenneske, der er ramt af sorg.

M

Af: Jette Warrer Knudsen / Foto: Carsten Nøhr Nielsen, Frame The Action

agtesløsheden. Både som sorgramt og som pårørende til et menneske i sorg var velkendt for både Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello, da de første gang stødte ind i hinanden. På det tidspunkt havde Mette mistet sin kæreste, Kim, der var død i en ung alder, og Marie-Louise havde mistet sin mor. – Vi oplevede en helt særlig kemi mellem os, da vi mødtes første gang. Vi følte en tryghed sammen lige dér, hvor vi stod i vores skrøbelighed, fortæller de to forfattere, der begge havde oplevet, at deres omgivelser havde haft mere end svært ved at rumme dem og den altfortærende sorg, de stod i. De to kvinder blev hurtigt enige om, at de ville skrive en bog sammen. Ikke en selvhjælpsbog – men en bog, der virkelig kunne gøre en forskel for alle os andre. En bog, der kunne være med til at skabe en sorgkultur, som de to forfattere mener mangler både i de private relationer og på vores arbejdspladser. En bog, som man som sorgramt kunne give sine afmægtige, og frustrerede ordløse venner. Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello fandt hurtigt frem til grundformen for bogen, der er en manual i, hvordan vi bedst muligt hjælper et menneske i sorg. Den er let og overskuelig at gå til og illu-

32

helse / januar 2018

streret med tegninger, som bløder op og er med til at give bogen et livgivende og lindrende udtryk. At de to forfattere med deres nye bog har ramt plet, viser en stor efterspørgsel efter at høre mere om bogens tilblivelse. Talrige foredrag på højskoler og institutioner er det blevet til siden udgivelsen i september. Et stort ønske for de to kvinder er nu at komme ind på de danske arbejdspladser med deres budskab. For her mangler vi også en sorgkultur og dermed et sprog for at kunne give en kollega bedst mulig omsorg, når vedkommende er ramt af sorg, mener Mette Bendixen og Marie-Louise Vianello. – Erfaringer viser, at der altid på en given arbejdsplads vil være én ud af 10 medarbejdere, som vil være ramt af sorg og livskrise. Men også på arbejdspladsen er vi meget berøringsangste over for død og sorg og er bange for at

Tavshed er ikke guld: Mange efterladte oplever, at de ikke bliver spurgt om, hvordan de har det, hvordan det går, eller om de har brug for hjælp, især efter en vis tidsperiode. Øv dig i at lytte og stille spørgsmål, der viser, at du anerkender sorgen, og at du er der for vedkommende hele vejen – eller som kollega, at du ikke er bange for tårerne og de dårlige dage. Handling: Spørg din ven, søster, kollega, etc. om, hvordan de har det, også selv om du tror, at det går fint, og at de har det godt. Dette kan være efter to måneder, to år eller 20 år. Der findes desværre ingen retningslinjer for, hvornår man har det godt igen. Savnet vil altid være der, og man vil altid have en sorg, selvom man ikke sørger mere.

se kollegaens tårer. Det skal vi have lavet om på, understreger de to forfattere. – Sorg er ikke bare noget, der skal gå væk hurtigst muligt. Vi har faktisk brug for den for at kunne rumme livet igen, forklarer de.

+ Om bogen: Dus med døden - en guide til at hjælpe et menneske i sorg Forfattere: Mette Bendixen & Marie-Louise Vianello Sideantal: 134, Udgivet: 25-09-2017 Pris: Kr.: 199,95, Forlag: Egolibris


Farstrup Furniture lancerer den nye model EDGE... • Dansk møbelhåndværk i særklasse • Udført i smukt egetræ • Bedste læder- og stofkvaliteter • Fantastisk siddekomfort • 10 års garanti på træstellet

Unikke stole - Unikke mennesker Kom og besøg vores forhandlere hvor du nu kan købe denne smukke lænestol, udformet specielt til dig!

Lad din lokale forhandler overbevise dig: Aabenraa · Jacobsen Møbler Aalborg · Gades Møbelcenter Aalestrup · Bolig Punkt Brenderup · Bolighuset Werenberg Brovst · Danbo Møbler Esbjerg · Søvn & Miljø Farsø · Danbo Farsø Boligmontering Fåborg · Møblér med Bo Godt Hesselager · Danbo Møbler Hillerød · Møblér med Bo Bedst Hobro · I.P . Boligcenter Holbæk · Farstrup Comfort Studie

· Tlf. 69 15 62 00 · Tlf. 98 18 55 66 · Tlf. 98 64 14 99 · Tlf. 64 44 10 49 · Tlf. 98 23 19 55 · Tlf. 75 15 16 00 · Tlf. 98 63 24 88 · Tlf. 62 61 94 96 · Tlf. 62 25 16 33 · Tlf. 44 22 20 05 · Tlf. 98 51 07 22 · Tlf. 20 56 44 03

Holstebro · Midtvest Ortopædi Kolding · Danbo Møbler Kolding · Sengemagasinet København K · Vestergaard Møbler Lyngby · Vestergaard Møbler Maribo · Møblér med Jarvig Møbler Nimtofte · Djurs Møbler Nykøbing M · Danbo Møbler Næstved · Ide Møbler Nexø · Møblér med Inhouse Bornholm Odense · Farstrup Comfort Center Randers · Møblér med Karup Møbler

· Tlf. 97 42 74 00 · Tlf. 76 30 10 12 · Tlf. 76 32 12 11 · Tlf. 32 57 28 14 · Tlf. 45 87 54 04 · Tlf. 54 76 10 01 · Tlf. 86 39 81 77 · Tlf. 97 72 38 22 · Tlf. 55 72 20 75 · Tlf. 56 44 10 11 · Tlf. 66 15 95 10 · Tlf. 87 11 90 14

Roskilde · Møblér med Bo Bedst Skive · Møblér med Skive Boligmontering Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper Sunds · Møblér Sunds Møbler Sønder Omme · Frost Boligcenter Sønderborg · Rene’s Bolignyt Vejle · Møblér Viborg · Møblér med Karup Møbler Vordingborg · Møblér med Møllers Møbler Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler Århus C · Farstrup Comfort Center

· Tlf. 46 78 74 44 · Tlf. 97 51 21 00 · Tlf. 74 75 25 30 · Tlf. 97 14 17 00 · Tlf. 75 34 15 44 · Tlf. 74 47 45 86 · Tlf. 75 83 52 00 · Tlf. 86 61 13 00 · Tlf. 69 88 46 47 · Tlf. 65 33 11 47 · Tlf. 86 13 35 88

WWW.FARSTRUP.DK

MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: ❱ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ❱ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ❱ Mad og behandling til stærkt underernærede børn

Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du har besluttet dig for at betænke Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand og rådgivning til at udfærdige dit testamente hos Moltke-Leth Advokater, der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Kontakt Vibeke Samuelsen på telefon 33 11 65 11 eller på vs@moltke-leth.dk. Alle oplysninger behandles fortroligt, og advokaten har tavshedspligt. Du kan også bestille vores arvefolder på arv@msf.dk

Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk 180x115_Arveannonce_2015.indd 1

13/01/15 12.26

helse / januar 2018

33


helse: konkurrence

VIND

et lækkert økologisk hudplejesæt

Samlet værdi

989,-

Det nye luksus "On the Go-Kit" – fra det hollandske kosmetikfirma, Abloom Holistic Skin Care, som du kan blive den heldige vinder af, indeholder ikke mindre end fem produkter – i perfekt tilpassede rejsestørrelser på 15 ml.

Rejsesættet indeholder alle de økologiske hudplejeprodukter, du har brug for, når du er på farten. Cleanzer, Soothing Lotion, Miracle Treatment Oil, der beroliger, dagog natcreme. Organisk rensende cleanser – renser din hud på en blid måde – uden at udtørre huden. Den indeholder bl.a. bitter orange, som er en naturlig sæbe, rosmarin, (der stimulerer blodcirkulationen) samt en unik blanding af vitaminer, lægeurter og æteriske olier.

Soothing lotion: Ablooms fantastiske beroligende lotion giver en ekstraordinær behandling til problemhud - f.eks. eksem, rosacea og acne. Er rig på naturlige vitaminer, B og C og bl.a. fransk lavendel og vild kamille. Miracle Treatment Oil: En luksuriøs behandlingsolie, som vil forbedre hudens elasticitet. Hjælper med at lysne huden og giver intens næring til tør eller beskadiget hud. Indeholder bl.a. gurkemeje, der er effektiv til at reducere pigmentering og acne. Dagcreme: Fugtgivende og cellefornyende. Det naturlige C-vitamin reducerer tegn på aldring, og Marigold blomst styrker hudens forsvar. Sikrer din hud en ungdommelig og naturlig glød.

Natcreme: Hjælper til med at reducere fine linjer, rynker og åbne porer, mens du sover. Den mest potente og bemærkelsesværdige ingrediens er urten, "hestehale", som giver en naturlig kilde til silica ­– en af grundstenene for en ungdommelig hud.

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage, er at sende os de rigtige svar senest 11. februar 2018:

Klik dig ind på www.magasinethelse.dk/konkurrence og udfyld formularen

Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/HELSE” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/HELSE.

Spørgsmål: ABLOOM HOLISTIC SKINCARE KOMMER FRA:

HVOR MANGE PRODUKTER INDEHOLDER "ON THE GO KIT?"

PRODUKTERNE FRA ABLOOM HOLISTIC SKIN CARE ER:

Danmark

5

Økologiske

Holland

2

Konventionelle

Italien

6

Både økologiske og konventionelle

Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Alder:

Køn:

Mand

Kvinde

(sæt kryds)

Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 11. februar 2018.

Helse, Horsensvej 72A, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

34

helse / januar 2018

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer. helse / marts 2016 34


KOMPLETSYN

KUN HOS LOUIS NIELSEN

Udmåling af styrker Test for bygningsfejl Trykmåling af øjnene Digitalt farvebillede af nethinden Digital opmåling af brilleglas Synsfeltscreening

Lærke Tornby Colding Thaysen havde haft hovedpine og sløret syn et halvt års tid uden at finde årsagen. Hun gik derfor til Louis Nielsen i den tro, at det kunne være synet, det var galt med. Men en synstest med sundhedstjek viste tegn på noget langt mere alvorligt, og den efterfølgende undersøgelse hos øjenlægen viste en cyste i hjernen, som hun inden for få dage blev opereret for. ”Jeg knækkede fuldstændig sammen, da jeg fik at vide, at jeg havde en cyste i hjernen. Jeg ved ikke, hvad det var endt med, hvis jeg ikke var blevet opereret. Det var heldigt, at jeg selv valgte at gå til optikeren, når ingen andre havde lagt to og to sammen og overvejet, om der kunne være en sammenhæng mellem mine symptomer og en cyste i hjernen”

LÆRKE TORNBY COLDING THAYSEN AALBORG

”Synstest med sundhedstjek reddede mit syn” Ekstra tryghed for dit syn og dine øjnes sundhed At have sunde og raske øjne handler om mere end et godt syn. Hos Louis Nielsen tilbyder vi derfor en synstest med sundhedstjek til kun 195 kr. Vi kalder testen KompletSyn, fordi det er en omfattende undersøgelse med vores avancerede teknologiske udstyr, hvor vi kommer rundt om synet og øjnenes sundhed.

Bestil synstest på louisnielsen.dk

Vores optikere stiller ingen diagnose ved KompletSyn. Det kan kun en læge eller øjenlæge gøre.


helse: nyt

Hjælp i hverdagen

Jette Warrer Knudsen Redaktør

Vi er i den kolde og mørke vintertid, og mange af os har nok indimellem lyst til at gøre noget ekstra for os selv, så vi kommer lettere igennem den kolde tid. Her får du igen udvalgte tips.

Sådan minimerer du rynker og fine linjer

Jette@mediegruppen.net

Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

Siff Collagen Optimizer er et revolutionerende produkt indenfor hudpleje og kosttilskud. Produktet kombinerer naturlige plantestoffer, der bremser alderstegn i huden, med animalsk kollagen, der afhjælper rynker og fine linjer. Samtidig har tabletterne et højt indhold af ­Rooibos-ekstrakt, der er et af de mest lovende og populære ekstrakter til at forbedre hudens eget værn mod rynker og fine linjer.

«

Mere info: www.wellvita-beauty.dk

+ Verdens første høje hæle med ortopædiske såler Kan det lade sig gøre at få kvinder til at lide lidt mindre for skønheden, når de går i højhælede sko? Ja, tænkte den danske designer Frederikke Schmidt. Hun gik derefter i gang med at konstruere verdens første stilet med bl.a. indbygget svangstøtte, hælkop og forfodsløft. Et forskningsresultat fra Hvidovre Hospital viser nu, at Roccamore omfordeler belastningen på foden ved at lette trykket på forfoden med 27 pct. og øger trykket på svangen med 44 pct. Det giver en svangstøtte på højde med den, man ser i kondisko. Mere info: www.roccamore.com  

Hver anden senior foretrækker en “gammeldags” mobil Selvom et stigende antal seniorer skifter mobilen ud med en smartphone, er halvdelen stadig godt tilfredse med en klassisk mobiltelefon. Det marked har mange mobilproducenter dog forladt. Men ikke Doro, der har succes med de såkaldte feature phones til bl.a.seniorsegmentet og sender nu to helt nye enkle og robuste ­mobiltelefoner på gaden. Mere info: www.doro.dk eller på tlf. 45 94 02 00

DREAMWEAR – DU KAN NÆSTEN IKKE MÆRKE, DU HAR DEN PÅ Hvis du har problemer med at finde en behagelig ­sovestilling, eller har du søvnapnø og føler dig begrænset af både CPAP slange og maske, når du skal sove, kan Dreamwear-løsningen være det rette valg for dig. Dreamwear er en maske, der giver bedre bevægelsesfrihed end andre masker. Mere info: www.philips.dk eller på tlf. 39 77 17 00

36

helse / januar 2018


TillĂŚg fra Mejeriforeningen


Omsorg, tryghed og ansvarlighed – med omtanke Du går nu i gang med at læse 12 sider, som udelukkende er dedikeret til viden om mælk. Afsenderen er Mejeriforeningen – eller rettere 28 danske mejeriselskaber og ca. 3.300 mælkeproducenter. Kort sagt et erhverv, som hver dag havner midt på spisebordet i de fleste danske hjem i form af mælk, yoghurt, smør og ost. Og et erhverv, som samtidig rummer mange historier, både gode, sjove – og mere alvorlige indimellem. Mælk er én af hverdagens ydmyge og banale forbrugsvarer, som ikke gør det store nummer ud af sig selv. De forestillinger om sundhed, som typisk knytter sig til mælk, betyder, at det ofte opleves som omsorgsfuldt, trygt og ansvarligt at sørge for, at der bliver drukket mælk. Igennem de seneste år er mælkens position som én af danskernes foretrukne drikke dog blevet udfordret af en række kritiske røster,

som ikke altid har haft rodfæstet dokumentation. Men det har nok været medvirkende til, at en voksende gruppe forbrugere er begyndt at tvivle på mælkens sunde egenskaber. Når argumenter for og imod mælk skal vurderes, så skal der selvfølgelig tages udgangspunkt i videnskabelig forskning for at kunne sandsynliggøre sammenhænge - og i bedste tilfælde kunne finde årsagssammenhænge. Som brancheorganisation repræsenterer vi mejeribrugets interesser, og det mener vi, at vi gør bedst og mest troværdigt på den lange bane ved at formidle lødig og nuanceret viden om mælk på et sagligt og videnskabeligt grundlag. God læselyst!

Indhold

04 2

Hold dine knogler sunde og stærke – hele livet

07

Mejeriforeningen helse / januar 2018/ tillæg til Helse

Få styr på, om du er laktoseintolerant

09

Vi passer på dyrene

10

Myter om mælk og mælkeprodukter


Hold dine knogler sunde og stærke – hele livet Dine knogler er levende og skal derfor plejes og passes hele livet for at kunne holde sig sunde. Motion og ernæring spiller en stor rolle. Her kan du læse om, hvordan du kan holde dine knogler sunde og raske og dermed forebygge knogleskørhed (osteoporose). Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris

V

i har i alt 206 knogler i vores skelet, og de har tre hovedfunktioner. For det første beskytter knoglerne sårbare organer, og for det andet fungerer knoglerne i ben og arme som afstivere af kroppen og som vedhæftningssteder for muskler. For det tredje fungerer knoglernes store indhold af mineraler som et dynamisk depot især for calcium. Rigtig mange processer i vores celler og krop reguleres af indholdet af calcium.

Levende knogler For at knoglerne kan opretholde alle disse funktioner i kroppen, er det vigtigt at holde sine knogler sunde og stærke. Det er vigtigt at tænke på, at vores knogler faktisk er levende, og at de derfor løbende har brug for at få tilført ilt og de rigtige næringsstoffer. Det er nemlig med til at give dem elastisk styrke, så de ikke brækker, når de bliver udsat for belastning. Hvis uheldet skulle ske, og knoglen brækker, heler knogler selv, netop fordi de er levende.

Gennem hele livet sker der en opbygning og nedbrydning af knoglevæv, og hele skelettet bliver udskiftet i løbet af en ti-årig periode Mejeriforeningen / tillæg til Helse helse / januar 2018

3


Mælkeprodukter – unik kilde til calcium Den officielle anbefaling er, at du indtager 1/4-1/2 liter mager mælkeprodukt dagligt. Kilde: Altomkost.dk

Hvis du hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, er det en god idé at tage et kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal helst indtages sammen med et hovedmåltid for at sikre den bedste optagelse i kroppen. Er du i tvivl, om din kost indeholder nok calcium og D-vitamin, er det en god idé at søge vejledning hos en klinisk diætist. Mere info på: www.diaetist.dk På www.osteoporose-f.dk kan du læse mere om knoglevenlig kost og bestille kogebøger med opskrifter.

Knoglernes indhold af calcium er størst i 20-30 års alderen. Gennem hele livet sker der en opbygning og nedbrydning af knoglevævet, og hele skelettet bliver udskiftet i løbet af en ti-årig periode. I de unge år bliver der opbygget mere knoglevæv, end der nedbrydes.

Mælk er en god calcium-kilde Der er flere forskellige ting, der er vigtige for at kunne holde vores knogler sunde. De vigtigste er at bruge sine knogler – altså at være fysisk aktiv, og at sikre, at knoglerne får tilført de næringsstoffer, de løbende har brug for. Først og fremmest skal du spise en kost med tilstrækkeligt indhold af calcium. Mælk og mejeriprodukter er gode kilder til calcium, men calcium findes også i grønne grøntsager, som f.eks. broccoli, grønne bønner og grønkål, i rugbrød og mandler dog i mindre mængder. 4

Mejeriforeningen / tillæg til Helse

Samtidig kan kroppen lettere optage calcium fra mælk og mejeriprodukter sammenlignet med de fleste grøntsager. D-vitamin er vigtig for kroppens optagelse af calcium. Fede fisk (f.eks., sild, laks og makrel) er gode kilder til D-vitamin, men du får også lidt fra kød, æg og mejeriprodukter. Den officielle anbefaling er ti mikrogram D-vitamin dagligt. Sollys er også en meget vigtig kilde til D-vitamin, idet vitaminet dannes i huden, når solens stråler skinner på den. I Danmark er det dog kun i sommerhalvåret, at solen kommer højt nok på himlen til, at solens stråler kan danne D-vitamin i huden. I vinteråret er der derfor et øget behov for D-vitamin fra maden eller via kosttilskud. I sommerhalvåret er det vigtigt at få sol på huden ca. en halv time hver dag. Dannelsen af D-vitamin bliver nedsat, når du har solcreme på, så undgå solcreme en halv time om formiddagen eller om eftermiddagen. Men det er vigtigt, at du husker solcremen i middagstimerne mellem 12 og 15 for at undgå, at din hud bliver forbrændt. Kommer du ikke ud i solen, eller har du mørk hud, hvor dannelsen er reduceret, kan kosttilskud med D-vitamin være nødvendig. Og så er det også vigtigt at huske, at dannelsen af D-vitamin i huden aftager med alderen, og derfor anbefales ældre over 70 år at tage et dagligt tilskud på 20 mikrogram D-vitamin.

Overgangsalder Allerede, når vi er fyldt 40 år, bliver vores knogler svagere, fordi der bliver nedbrudt mere knoglevæv, end der opbygges. Især øges knogletabet hos kvinder omkring overgangsalderen – faktisk op til

Hvordan holder du knoglerne sunde? • Sørger for at få nok calcium. • Sikrer et tilstrækkeligt niveau af D-vitamin. • Er fysisk aktiv hver dag. • Begrænser røg og alkohol.

seks pct. om året som følge af de hormonelle ændringer, der sker i kroppen. Når overgangsalderen er overstået, bliver det årlige tab igen 0,5 pct-1 pct. – svarende til det årlige tab af knoglemasse efter 40-års alderen.

Bevæg dig Daglig fysisk aktivitet styrker både knogler og muskler, så det er vigtigt at være fysisk aktiv for at holde knoglerne sunde. Det er væsentligt at vælge en motionsform, hvor kroppen bærer sin egen vægt, som f.eks. gymnastik, løbeture, gåture og havearbejde. Når du går, løber eller hopper, styrkes knoglerne mest, men langsom gang styrker mindre. Hvis man vælger gåture som sin aktivitet, er det derfor vigtigt, at man går hurtigt på dele af turen. Aktiviteter, som f.eks. cykling og svømning giver ikke samme styrke til knoglerne, fordi man ikke bærer sin egen kropsvægt på samme måde som ved løb eller gang. Når vi skal holde vores knogler sunde, betyder det også meget, at vi undgår eller begrænser både rygning og indtaget af alkohol, da begge faktorer er med til at svække knoglerne.

Hvordan opdages knogleskørhed? Man har ingen symptomer på porøse knogler, idet knogleskørhed ikke giver smerter eller andet ubehag, så længe der ikke er opstået brud. Derfor ved mange ikke, at de lider af knogleskørhed. Omkring 450.000 danskere anslås at leve med sygdommen uden at vide det. Arvelighed er en vigtig faktor, så du skal være opmærksom, hvis der er knogleskørhed i familien. En knoglescanning kan let afsløre, om knoglerne er blevet porøse.


Knogleskørhed Hvis vi bliver ramt af sygdommen knogleskørhed, så mister vores knogler deres styrke og bliver mere porøse. Og dermed brækker de lettere selv ved mindre belastninger og ved fald. Bruddene sker oftest i underarmen, i hoften eller ryggen. Knogleskørhed er arvelig og kan som sådan ikke kureres. Men der er heldigvis meget, man kan gøre for at forebygge brud. Også hvis man har haft det første brud.

Hvem er i risikogruppen? Knogleskørhed kan ramme alle, men forekommer især hos mennesker over 60 år. Kvinder får oftere knogleskørhed end mænd, og ca. hver tredje kvinde får et brud, der skyldes knogleskørhed. For

Cirka hver tredje kvinde og hver syvende mand rammes af knogleskørhed

mænds vedkommende gælder det ca. hver syvende. Hoftebrud i en sen alder udgør et af de største problemer i den sammenhæng, fordi heling og genoptræning er sværere, når man bliver ældre. Både reduceret førlighed og nedsat livskvalitet er desværre ofte en konsekvens af brud i hoften hos ældre.

Livsstil har stor betydning Udover arvelighed har en række livsstilsfaktorer også betydning for din knoglesundhed, knoglestyrke og risiko for knoglebrud. Får du for lidt calcium og D-vitamin, kan det have alvorlige konsekvenser for knoglerne, da begge næringsstoffer har stor betydning for din knoglestatus. En fysisk aktiv hverdag er også vigtig, hvis du vil bevare din muskelstyrke og stærke knogler. Sidder du meget stille i din hverdag – eksempelvis med et kontorjob – reduceres muskel- og knoglestyrken. Nedsat muskel- og knoglestyrke forstærker hinanden og øger risikoen for knogleskørhed.

Risikofaktorer, du skal være opmærksom på: • knogleskørhed i familien • tidligere knoglebrud i voksenalderen, som skete under dagligdags gøremål • tidlig overgangsalder (45 år) • BMI under 18,5 • rygning • når du er over 80 år gammel • længere tids brug (mere end tre måneder) af præparatet prednisolon (binyrebarkhormon). Hvis flere af de nævnte forhold er aktuelle for dig, er det vigtigt, at du har fokus på forebyggelse, og/ eller du taler med din læge.

Mejeriforeningen / tillæg til Helse helse / januar 2018

5


Få styr på, om du er laktoseintolerant I de senere år har der været meget fokus på laktoseintolerance, som tit begrebsmæssigt bliver forvekslet med mælkeallergi. Men det er to vidt forskellige ting. Her kan du læse mere om symptomerne på laktoseintolerance og få et overblik over de produkter, du kan tåle at spise. Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris

L

aktoseintolerance er en lidelse, der giver symptomer, når du drikker mælk. Det skyldes mangel på enzymet laktase, der nedbryder mælkesukker (laktose), så det kan optages i tarmen. Ca. fire pct. af danske børn udvikler laktoseintolerance. Symptomerne debuterer oftest i to til fire-års alderen og giver ubehag som mavesmerter, oppustethed eller luft og rumlen i maven. Symptomerne er ubehagelige, men ikke farlige, som en allergi kan være. De fleste laktoseintolerante kan fortsat tåle mælk i mindre mængder ad gangen, selv om de har fået diagnosen. Laktose eller mælkesukker er mælkens naturlige kulhydrat. For at mælkesukkeret skal kunne optages i kroppen, skal det nedbrydes til enkelte sukkermolekyler i tarmen. Denne spaltning sker ved hjælp af enzymet laktase, som normalt findes i tyndtarmsslimhinden.

6

Mejeriforeningen / tillæg til Helse

Manglende nedbrydning Når mælk eller et mælkeprodukt indtages, så vil kroppen gå i gang med at nedbryde og optage madens næringsstoffer.

Får du nok? Den officielle anbefaling er, at du skal indtage 1/4 - 1/2 liter mager mælkeprodukt dagligt. Hvis du hverken drikker eller spiser mejeriprodukter, er det en god idé at tage et kosttilskud med calcium. Kosttilskuddet skal helst indtages sammen med et hovedmåltid for at sikre den bedste optagelse i kroppen. Kilde: Altomkost.dk


Og selve laktosen bliver normalt nedbrudt i tyndtarmen. Det sker som sagt ved hjælp af enzymet laktase, som spalter laktose til de to enkelte sukkermolekyler (galactose og glucose.) Den proces sker normalt helt af sig selv. Men nogle mennesker producerer ikke tilstrækkelig laktase, og derfor sker denne nedbrydning ikke, og de pågældende personer vil derfor opleve mange gener, som f.eks. rumlen i maven, oppustethed, luftafgang og diarré. Oplever du gentagne gange mavesymptomer i forbindelse med indtag af mælk eller mælkeprodukter, kan det være, at du lider af laktoseintolerance, som altså ikke er det samme som mælkeallergi. Du skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki (glutenintolerance) og irritabel tyktarm.

forbigående reduktion af enzymet laktase. Den kan opstå i forbindelse med forskellige sygdomme i tarmen. Tilstanden går som regel over i løbet af et par uger.

Diagnose hos lægen Det er vigtigt at gå til lægen, hvis man har en mistanke om, at man lider af laktose-intolerance. Udelukkelse af en hel fødevaregruppe på eget initiativ kan i værste fald give problemer med at få de næringsstoffer, kroppen har brug for. Hvis man får sin diagnose hos en læge, kan lægen henvise til en diætist, som kan hjælpe med at sammensætte en kost, som sikrer, at man får de næringsstoffer, man har brug for. Læger kan benytte flere forskellige metoder for at stille diagnosen.

Husmandsmetoden To typer af intolerance Laktoseintolerance er ikke farligt, men symptomerne kan være meget ubehagelige og hæmmende for dit velvære. Der skelnes mellem primær laktoseintolerance og sekundær laktoseintolerance. Primær laktoseintolerance er den mest almindelige form, og den bevirker en nedsat eller manglende produktion af enzymet laktase. Det betyder, at man ikke kan fordøje store mængder laktose. Sekundær laktoseintolerance er en

Denne metode er en udelukkelses-test, hvor man undgår mejeriprodukter et par dage, og efterfølgende drikker to til tre glas mælk for så at observere eventuelle symptomer. Oplever man mavegener, som f.eks. luft i maven, diarré eller oppustethed har man muligvis laktoseintolerance.

Hvad er der laktose i? Mælk og mælkeprodukter (yoghurt, skyr, creme fraiche, smør, fløde, ost, mv.) er den primære kilde til laktose. Et glas mælk på 200 ml indeholder ca. 9-10 g laktose, men yoghurt og ost indeholder betydeligt mindre, nemlig 5 g i 200 ml yoghurt naturel og ca. 0,001 g i en skive (25 g) Danbo-ost. Hvis du er laktoseintolerant, skal du også være opmærksom på, at der kan være mange andre fødevarer, der indeholder laktose. Det kan være fødevarer, der indeholder mælkepulver, f.eks. chokolade samt præfabrikerede fødevarer såsom brød/bagværk, fiskefrikadeller, fiskeboller, pølser, kødpølse, salami eller leverpostej.

Laktosebelastning Forud for denne test skal man have fastet i minimum otte timer. Derefter måler man blodsukkeret (glukose),

Hvad er mælkeallergi? Personer med mælkeallergi eller laktoseintolerance har det til fælles, at de reagerer over for nogle stoffer i mælk. Men det er ikke de samme stoffer, og symptomerne og omfanget af deres begrænsninger i hverdagen er i øvrigt forskellige. Mælkeallergi er en reaktion over for mælkens proteiner. To til tre pct. af alle børn udvikler mælkeallergi og er nødt til at undgå mælk og andre meje-riprodukter fuldstændigt. Mælkeallergi viser sig typisk allerede, før barnet er et år. Langt de fleste vokser fra allergien inden treårs-alderen.. Mere info på: www.allergi.astma-allergi.dk

Mejeriforeningen Mejeriforeningen // tillæg tillæg til til Helse Helse helse / januar 2018

77


Produkter med lavt indhold af laktose Der findes en række produkter med et nedsat indhold af laktose på markedet, f.eks. mælk, skyr, ost, hytteost, creme fraiche og yoghurt. De fleste hårde skæreoste er laktosefri. Betegnelsen "laktosefri" må anvendes, hvis produktet indeholder max. 0,01 g laktose pr 100 g, mens betegnelsen "lavt indhold af laktose" må anvendes, hvis indholdet er max. 1 g laktose pr 100 g.

hvorefter man drikker en bestemt mængde mælkesukker, opløst i væske – typisk 50 g hos voksne mennesker. Så måles blodsukkeret med korte mellemrum i de efterfølgende to timer. Hvis enzymet (laktase) er tilstede, vil blodsukkeret stige markant. Men, hvis enzymet mangler, vil blodsukkeret ikke stige i forhold til udgangsværdien, fordi laktosen ikke bliver spaltet.

Skæreoste har lavt laktoseindhold En tommelfingerregel er, at de fleste hårde skæreoste stort set er laktosefrie. Det skyldes, at laktosen bliver nedbrudt af de bakterier, der er med til at modne osten.

Pustetest Ved denne test undersøges udåndingsluften efter indtagelse af mælkesukker. I udåndingsluften kan man måle de luftarter, der udvikles i tarmen, når de tilstedeværende bifido2bakterier nedbryder laktose.

Gentest En gentest består af en blodprøve, som sendes ind til analyse på et laboratorium. Prøven afdækker udelukkende en arvelig disponering, og den kan dermed udelukke eller be-

kræfte en arveligt betinget laktasemangel hos voksne.

Og hvad så, hvis? Får du konstateret laktoseintolerance, er der forskellige former for behandling. I de fleste tilfælde er det ikke nødvendigt helt at gå undgå mælkebaserede fødevarer, dog skal indtaget begrænses, så det passer til din individuelle tolerance. De fleste laktoseintolerante kan faktisk godt tåle 12-15 g laktose pr dag.

Du skal være opmærksom på, at lignende symptomer kan ses ved ubehandlet cøliaki (glutenintolerance) og irritabel tyktarm.

Vidste du at: Du kan købe laktase-supplementer (det enzym, som fordøjer laktose) på apoteket. Præparatet kan hjælpe til med at fordøje laktose, hvis det indtages sammen med den laktoseholdige fødevare..

8

Mejeriforeningen helse / januar 2018/ tillæg til Helse


Vi passer på dyrene I Danmark lægges der stor vægt på, at dyrene får deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov opfyldt for at sikre en høj dyrevelfærd på gårdene. Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris

I

mejerisektoren i Danmark findes en høj dyrevelfærdsmæssig standard, og vi har i Danmark en særskilt lovgivning, der sikrer danske køers dyrevelfærd. Landmanden er dermed både etisk og lovgivningsmæssigt forpligtet til at skabe en god velfærd for sine husdyr. Derudover gavner en god dyrevelfærd både dyrene og gården, da køer, der trives, giver mere mælk. Det mest naturlige for en ko er at være på græs, men det er ikke altid det, der er bedst for koen. Det afhænger helt af forholdene hos den enkelte landmand. Hvis, f.eks. græsmarken ligger langt væk fra stalden, så kan det være svært at opfylde koens behov for at blive fodret og malket til tiden. Køerne i en løsdriftsstald har det faktisk rigtig godt. Det hænger sammen med, at forholdene i en løsdriftsstald er rigtig gode og

opfylder koens basale behov. I løsdriftsstaldene kan køerne finde ly og læ, og de har også fri adgang til foder, hvile, vand og social adfærd. Og i de stalde, som er udstyret med automatiske malkeanlæg, kan koen selv gå over til malkerobotten og blive malket, når behovet er der. Køer er sociale dyr, og det er derfor vigtigt, at de har mulighed for at være i en flok – i et socialt fællesskab. Det kan de i en løsdriftsstald. Ligeledes har køerne her fri adgang til ’hudpleje’ ved roterende kobørster, hvor køerne kan blive kløet på ryggen. Kobørsterne er vigtige for koens velbefindende og hudpleje.

Staldtyper Løsdriftsstalde: Inden for de sidste år har danske landmænd investeret i ca. 3500 nye løsdriftsstalde til malkekøer. Disse stalde er forsynet med tag og åbne sider, der sikrer, at køerne får frisk luft, læ og et tørt sted at hvile sig. I løsdriftsstaldene har køerne fri adgang til foder, vand, hvile og social adfærd. Her har køerne en oplevelse af at være udenfor samtidig med, at landmanden let kan holde øje med, hvordan køerne har det. Landmanden kan således hurtigt skride ind, hvis der er behov for det.

Bindestalde: Omkring fem pct. af de danske køer lever i gammeldags bindestalde, hvor malkekoen bindes fast i sin egen bås. Men disse bindestalde vil blive udfaset i de kommende år. Der er vedtaget en lov om, at efter 2022 skal samtlige køer leve i løsdriftsstalde. Loven har dog en overgangsordning, der betyder, at det under visse betingelser er tilladt at have køer i bindestalde frem til 2027. Betingelserne er bl.a., at køerne kommer på græs i sommerhalvåret, og i bindestalden skal bindslerne være udformet, så de sikrer koen en tilstrækkelig bevægelsesfrihed.

Mejeriforeningen / tillæg til Helse helse / januar 2018

9


Myter om mælk og mælkeprodukter Af: Mejeriforeningen Foto: Scanpix/Iris

D

e senere år er der flere forbrugere, der er begyndt at sætte spørgsmålstegn ved mælkens sundhedsværdi. Historier på især de sociale medier hævder, at mælk øger risikoen for en række sygdomme, men er for det meste bygget på myter og udokumenterede påstande.

Senest er der også kommet en række plantebaserede drikke på hylderne i supermarkedet. Nogle af drikkene kan godt indgå i en sund kost, men man skal være opmærksom på, at de slet ikke har de samme ernæringsmæssige egenskaber som mælk og mejeriprodukter.

Myte: Mælk øger slimdannelsen. Fakta: Astma-patienter undgår ofte mælk, fordi den hævdes at øge slimproduktionen i luftvejene og forårsage lungesymptomer. Flere undersøgelser har dog vist, at indtaget af mælk ikke øger risikoen for slim i luftvejene.

Myte:

Laktoseintolerance kan opstå ved at drikke mælk.

Fakta: Laktoseintolerance er ikke forårsaget af indtag af mælk. Adskillige studier viser, at voksne og børn med laktoseintolerance kan drikke et til to glas mælk dagligt uden at få symptomer. Faste oste indeholder kun lidt laktose og giver ikke symptomer, og de fleste mennesker med laktoseintolerance kan godt tåle både surmælksprodukter og ost.

10

Mejeriforeningen helse / januar 2018/ tillæg til Helse


Myte:

Der er en sammenhæng mellem mælk og mellemørebetændelse.

Fakta: Der er mange grunde til, at små børn ofte rammes af infektioner, men det har sjældent noget med maden at gøre. En del af forklaringen er, at børnenes immunsystem ikke er færdigudviklet, en anden er, at smitte spredes hurtigt, når der er mange børn sammen, som i f.eks. vuggestuer og børnehaver. Tobaksrøg øger også risikoen for mellemørebetændelse hos de små. Nogle undersøgelser har vist, at børn, der lider af mælkeallergi som spædbørn, har en øget risiko for at få mellemørebetændelse. Det kan skyldes nedsat immunforsvar og tilstopning af det eustakiske rør. Det eustakiske rør forbinder svælget og mellemøret, hvor en halsinfektion let spredes og giver mellemørebetændelse. Det eustakiske rør er kortere hos små børn, og smitsomme stoffer kan derfor lettere nå mellemøret end hos voksne.

Meget mere end næringsstoffer En række forskere mener, at vi i sundhedsforebyggelsen og dermed i rådgivningen om kost og ernæring, burde se mere på hele fødevaren i stedet for udelukkende at plukke enkelte næringsstoffer ud. En gruppe på 18 forskere, der deltog i en workshop om en såkaldt fødevare-matrice, konkluderer, at den ernæringsmæssige værdi af mejeriprodukter er mere end summen af de indgående næringsstoffer. Derfor mener de, at fremtidens kostanbefalinger bør fokusere mere på sundhedseffekter af hele fødevarer og dermed fokusere mindre på de enkelte næringsstoffer.

Myte: Vi bliver overvægtige af at indtage mælk og mejeriprodukter. Fakta: Ny forskning viser, at mælk og mejeriprodukter er med til at reducere risikoen for fedme hos især børn. Hos voksne har mælken en positiv effekt på kroppens sammensætning af fedt og muskler, sådan at musklerne opbygges på bekostning af fedtet. Yderligere viser nye undersøgelser, at især syrnede mejeriprodukter og ost reducerer risikoen for type 2 diabetes.

Myte:

Mælk trækker calcium ud af knoglerne og gør dem skøre.

Hvad er matrix-effekten? Ernæringsforskningen har i de seneste år haft øget fokus på sundhedseffekten af hele fødevarer, modsat et tidligere fokus på de enkelte næringsstoffer. Ud over de enkelte næringsstoffer så har fødevarens struktur og interaktion mellem de enkelte næringsstoffer stor betydning. Disse faktorer kaldes for matrix-effekten.

Fakta: Mælk ’trækker’ ikke calcium ud af knoglerne. Tværtimod har mælkens indhold af calcium og protein en positiv effekt på knoglernes styrke. I forhold til at forebygge knogleskørhed, er det ikke nok alene at få calcium nok. Fysisk aktivitet spiller også en meget vigtig rolle, og det samme gør et tilstrækkeligt niveau af vitamin D i kroppen. Også tobaksrygning og indtag af alkohol skal begrænses for at sikre sunde og stærke knogler.

Kilder: Vidensgrundlag for rådgivning om indtag af mælk og mejeriprodukter og ost i Danmark, DTU, 2010. Food & Nutrition Research, 2016

Mejeriforeningen / tillæg til Helse helse / januar 2018

11


Forsidefoto: Scanpix/Iris

Find mere viden om mĂŚlk og mejeriprodukter pĂĽ vores hjemmeside www.mejeri.dk


helse: udfordring

Hjerne- astik gymn Kryds

Den svære

Sudoku

Vind Saml løsningsordene fra de to kryds & tværs og send det til os, så deltager du i lodtrækningen om et stk. svanemærket hårkur Zenz, no.03, treatment pure, 250ml. vejl. pris 295 kr.

Send svaret til HELSE, Horsensvej 72A, 7100 Vejle eller udfyld formularen på http://www.magasinethelse.dk/krydsord. Mærk din henvendelse ”Konkurrence/Helse”. Vinderen trækkes den 11. februar 2018. Vinderen får direkte besked og offentliggøres på HELSEs Facebook side. Husk, at oplyse navn og adresse, så vi kan sende præmien til dig, hvis du er den heldige.

helse / januar 2018

37


helse: xxxxxx træning

Sund & fit

Marianne Nørup Fysioterapeut og redaktør for magasinet Krop+fysik marianne@mediegruppen.net

helse

BRUG BALLERNE – OG FÅ EN FAST BAGDEL En god bagdel er højt i kurs. Men hvilken betydning har ballemusklerne for sundheden? Og hvordan træner vi musklerne mest effektivt? For stor, for lille, for flad, for bred…? Ved at træne bagdelens muskler kan du – til dels – ændre dens facon. For selvom bagdelens form i høj grad er genetisk bestemt, er det musklerne, der (sammen med fedt og kropsbygning) former ballerne. Men træning er ikke kun af kosmetisk betydning. Musklerne omkring hofter og bækken har stor betydning for vores funktion og balance; og hvis de ikke fungerer optimalt, kan de være årsag til en lang række problemer, herunder skader, smerter og nedsat funktion i ryg, hofte, knæ og underben – og omvendt. Er du plaget af skader i underkroppen, eller døjer du med lænderyggen, er det derfor værd at kigge på din muskelfunktion omkring bækken og hofte.

den bliver inaktiv eller sætter ind for sent. I stedet tager andre muskler over (de bliver overaktive), og eftersom disse muskler ikke er beregnet til at udføre glut max’s opgaver, vil de hurtigt blive udtrættede, og samtidig vil den ændrede balance i muskelsamspillet ændre den måde, vi bevæger os på. Hvis glut max ikke fungerer godt nok, kan de lange rygstrækker-muskler eksempelvis tage over, når vi skal bevæge benet bagud, og det kan resultere i en uhensigtsmæssig bevægelse – og belastning - af lænderyggen. Før du kaster dig over hård styrketræning for bagdelen, kan det derfor være en god ide at sikre dig, at du kan aktivere ballemusklerne korrekt.

Bagdelen har flere muskler Dovne baller Bækkenets muskler har forskellige funktioner. Den store ballemuskel – glut max er nok den, vi bedst kan forholde os til. I dag er den desværre overvejende blevet til den pude, vi sidder på, men glut max er faktisk først og fremmest en anti-tyngdekraftsmuskel, som bl.a. skal holde os oppe og stående, få os fra siddende til stående, og bevæge benet bagud, f.eks. under gang. Glut max kaldes også ”the sleeping giant”. Hvis vi har (haft) skader, eller bruger kroppen for lidt eller for ensidigt, falder glut max nemlig ”i søvn”. Dvs.

38

helse / januar 2018

Musklerne på siden af hoften og ballerne fører benet ud til siden, og er ikke mindst afgørende for vores evne til at holde balancen, stå, gå osv. De sørger nemlig for, at hoften/bækkenet ikke skubber sig ud til siden, når vi står og går – at vi så at sige kan stå ret op. De hjælper også hoftens små dybe, stabiliserende muskler med at holde lårbensknoglen på plads i hofteleddet, når vi står og bevæger os, og er dermed også med til at stabilisere knæet og anklen. Alt i alt er muskelbalancen omkring hofter, baller og bækken et fint samspil,

som let kan forstyrres pga. skader, inaktivitet, dårlige holdningsvaner osv. Når først balancen er brudt, vil kroppen sjældent selv finde tilbage til den oprindelige muskelbalance – vi er nødt til at genoptræne den. Det kan være svært selv at gennemskue, så søg gerne hjælp fra en dygtig fysioterapeut, der kan tage udgangspunkt i netop din krop. På www.krop-fysik.dk kan du læse mere og finde specifikke øvelser.

+ Sådan gør du Vær i alle øvelser opmærksom på, at det er dine baller, og ikke baglår (haser), ryg eller andre muskler, der starter bevægelsen og er de primært aktive. Find den eller de øvelser, der føles bedst for din krop – og variér med tiden med flere forskellige øvelser. Tag 3 sæt á 10-12 gentagelser. På den sidste gentagelse skal du være udtrættet – kan du tage flere, skal du gøre øvelsen sværere. Træn 3 gange om ugen (øvelse 1 gerne dagligt).


helse: helse:træning xxxxxx

1

Øvelser for "dovne" baller For at genfinde muskelbalancen må du aktivere (”vække”) ballerne. Det gør du gennem øvelser, hvor du forsøger at finde og isolere aktiviteten i de inaktive (”sovende”) muskler. Dvs. kun bruger dem og ikke andre.

a

Lig på maven med venstre hånd på venstre balle. Forsøg at spænde venstre ballemuskel. Hvis din hasemuskel eller dine ydre rygmuskler aktiverer sig før din ballemuskel, har du dårligt fungerende (”dovne”) baller. Få en hjælper til at se og mærke, for det kan være meget svært selv at afgøre, hvilke muskler der spænder sig hvornår. Øv dig på én side ad gangen. Målet er at få din ballemuskel til at spænde sig uden at din hasemuskel eller ydre rygmuskel spænder sig. Du skal kunne trække vejret frit samtidigt. Først når du mestrer dette på begge sider, kan du gå videre:

b

Bøj benet, så foden peger mod loftet. Gør som før, men fortsæt ballespændingen med at løfte benet ganske let op fra underlaget. Dine ballemuskler skal spænde sig før dine haser, og dine rygmuskler skal ikke være opspændte.

Denne lille øvelse er udfordre nde og ka n tage tid. O psøg evt. en fysiote rapeut for at få hjælp

Nemmere: Hvis det er for svært, eller hvis du er meget stram på forsiden, kan du lægge en pude under hofterne.

b

Sværere: Prøv samme øvelse med benet strakt.

a

b

2

Bækkenløft

a

Lig på ryggen med bøjede ben. Spænd ballemusklerne og løft roligt kroppen op, til den danner en lige linje med lårene. Hold stillingen et par sekunder – uden at ”tabe” bagdelen – og sænk kroppen tilbage uden at slippe spændingen i ballemusklerne. Hold knæ og fødder i ro.

a

3

b

Sværere: Samme øvelse med det ene ben løftet.

b

OBS:

Squat

Stå med benene en hoftebredde fra hinanden, fødderne peger ligefrem. Lav en rolig, dyb knæbøjning (til cirka 90 grader), hvor du skubber bagdelen så langt bagud, som du kan. Brug ballerne aktivt, når du fører kroppen tilbage. Knæene skal ALTID pege i samme retning som fødderne.

Knib godt i bækkenbunden under øvelsen.

Sværere: Er du blevet rigtig god til squat, kan du udføre øvelsen på ét ben – men pas på knæene! Øvelsen er svær, men effektiv.

Sværere: Tag en rygsæk på, eller træn på ujævnt underlag.

helse / januar 2018

39


helse: opskrifter

Mad med stjernestøv Det er ikke hverdagskost, at en dansk koge­ bog bliver udgivet i både USA, England, Canada, Japan, Australien og Holland. Det er ikke desto mindre tilfældet for Nadine Redzepis kogebog, Downtime. Af: Nadine Levy Redzepi / Foto: Ditte Isager

S

om navnet antyder, er Nadine Redzepi gift med René Redzepi og har arbejdet på NOMA siden 2005. Men faktisk stammer hendes interesse for mad helt tilbage fra en barndom, der blev tilbragt i Portugal, England, Frankrig og Danmark. Nadine har samlet og udviklet opskrifterne i Downtime igennem mange år og forfinet dem med de bedste restaurantteknikker. For når man bor sammen med chefen for Noma, ved man aldrig, hvem der kommer forbi til middag. Det kunne være én eller flere af verdens bedste kokke, Opskrifterne i bogen er alligevel ofte enkle, men ser sjældent sådan ud - de ­bygger især på respekt for gode råvarer og på, at mad er noget, man laver og tilbereder sammen med sine børn, familie og gæster i en ­afslappet atmosfære. Prøv selv et par udvalgte opskrifter, som du får her.

40

helse / januar 2018


helse: opskrifter

Dybstegt aubergine med ricotta og salvie 4 personer Det skal du bruge: • Aubergine: 1 mellemstor • Fint havsalt: 1 tsk., plus ekstra • Rapsolie til stegning: 960 ml. eller så meget, du har brug for • Salvieblade: 30 store • Hvedemel: 140 g • Æg: 3 store • Pecorino romano eller Parmigiano-Reggiano • Ekstra jomfruolivenolie   Sådan gør du: 1. Skær auberginen i skiver på langs, cirka 6 mm tykke. Drys let med saltet på begge sider og læg skiverne på et viskestykke (trækker ­væden ud af kødet.) Lad dem stå i 30 minutter. Tør efter med viskestykket. 2. Hæld nok olie i en stor, tung gryde. Olien skal nå halvvejs op langs kanten. Varm olien op over medium varme, indtil den skælver lidt. Test temperaturen med en træske – når olien er varm nok, bobler den omkring skaftet på skeen. 3. Beklæd en tallerken med køkkenrulle. Kom et par salvieblade ad gangen i den varme olie og steg dem, til de får farve som mørke ­efterårsblade og bliver en smule transparente. Det tager kun ganske få sekunder, så hold øje med dem. Tag dem op med en hulske og læg dem på køkkenrullen. Læg ikke bladene ovenpå hinanden, så bliver de bløde. 4. Beklæd en bageplade med køkkenrulle og sæt den ved siden af komfuret. Kom forsigtigt to aubergineskiver ad gangen ned i den varme olie – brug en tang til at holde dem helt ned i olien. Friter skiverne, til de er gyldenbrune, cirka 2 minutter. Tag dem op med en hulske og læg dem på køkkenrullen. Lad dem køle af i mindst 5 minutter. Skru ned for varmen under olien, men sluk ikke helt for blusset. Dette trin handler om at stege auberginerne møre, så du er sikker på, at de gennemstegte, når de bliver paneret og stegt igen. 5. Kom mel i en bred, lav skål. Pisk æggene grundigt i en anden skål og pisk derefter osten i æggemassen. 6. Når du er klar til at panere og stege auberginen, varmer du olien op igen (test endnu engang med skeen). Sæt både aubergineskiver, mel og æggemasse ved siden af komfuret. Sørg for at have en bageplade beklædt med køkkenrulle klar. Tag nu en aubergineskive ad gangen, vend den først i melet og derefter i æggemassen og lad dem forsigtigt glide ned i den varme olie. Steg aubergineskiven i 2 minutter og vend den halvvejs. Den skal blive gyldenbrun. Tag den op fra olien med en hulske eller tang og læg den på køkkenrullen. Når du har stegt de første par skiver, vil du føle dig mere sikker og kunne stege 2-4 ad gangen. Men sørg for, at der ikke kommer så mange i gryden, at oliens temperatur falder. 7. Top de varme aubergineskiver med ricotta, friterede salvieblade, et dryp olivenolie og et drys salt. Skær hver skive i 2-3 stykker, anret dem på et fad og server dem varme.

helse / januar 2018

41


helse: opskrifter

+ Om bogen: Downtime – deliciousness derhjemme Forfatter: Nadine Levy Redzepi Rigt illustreret 304 sider Vejl. pris: 299,95 kr. Forlag: Gyldendal

Sprøde, søde kartofler med spidskommen-rø�eder og saltet yoghurt 6-8 personer Det skal du bruge: • Søde kartofler: 3 mellemstore (500-550g i alt) • Fint havsalt: 3/4 tsk. • Skalotteløg: 1 lille • Forårsløg: 2. Både det hvide og det grønne • Hvidløg: 3 fed • Frisk ingefær: 5 cm • Stødt gurkemeje: 1 tsk. • Sød paprika: 1 tsk. • Kikærtemel: 300 g, eller så meget, du har brug for • Fint havsalt • Rapsolie: 75 ml. eller så meget, du har brug for Spidskommenrødbeder • 1 stor rødbede (200 g) • Spidskommenfrø: 2 tsk. • Citron: 1/2 • Ekstra jomfruolivenolie: 2 spsk. Saltet Yoghurt • Sødmælksyoghurt naturel : 250 ml

42

helse / januar 2018

Sådan gør du: 1. Tænd ovnen på 200°. 2. Bag de søde kartofler: Skrub dem rene under koldt vand, men lad skrællen sidde på. Prik hver kartoffel et par gange med en gaffel. Læg dem på en bageplade og bag dem, til de er møre, når du stikker med spidsen af en lille kniv, cirka 1 time. Lad dem køle helt af. Hvis du allerede har ristede søde kartofler i køleskabet, så spring dette trin over. 3. Lav spidskommenrødbederne: Skræl rødbederne. Riv dem på et groft rivejern over en stor skål. Knus spidskommenfrøene i en morter eller på et skærebræt med bunden af en tung pande. Vend dem i de revne rødbeder. Pres citron over, dryp med olivenolie og vend det godt sammen. Lad rødbederne stå ved stuetemperatur, indtil du serverer retten. 4. Lav den saltede yoghurt: Bland yoghurt med salt i en lille skål, dæk med plastfilm og stil på køl. 5. Beklæd en bageplade med bagepapir. Skrab kødet ud af de søde kartofler og kom det i en mellemstor skål. Pil skalotteløget og hak det fint sammen forårsløg og kom begge dele op i skålen. Knus hvidløgsfeddene med den flade side af en kokkekniv og fjern skindet. Skræl ingefæren med spidsen af en teske. Riv hvidløg og ingefær på den fine side af rivejernet eller brug et Microplane-jern. Kom det op til de søde kartofler. Krydr med gurkemeje og paprika og bland det hele godt. Tilsæt kikærtemelet ad et par omgange og krydr med salt. Form massen til bøffer, der er cirka 6 cm i diameter og 12 mm tykke. Læg bøfferne på bagepladen med bagepapir. Hvis dejen klistrer til dine hænder, så bland lidt ekstra kikærtemel i. 6. Varm olien op i en pande over mellemlav varme, indtil olien skælver uden at ryge. Steg 2-3 bøffer ad gangen til de er gyldenbrune på undersiden, det tager cirka 2 minutter. Vend bøfferne og steg dem, til den anden side har samme farve. Læg bøfferne på et stort serveringsfad og steg de resterende bøffer. Tilsæt mere olie, hvis det bliver nødvendigt. 7. Anret rødbederne og yoghurten på fadet og stil det, så alle gæster kan forsyne sig selv.


MEGET MINDRE

SUKKER PRØV EASIS IS UDEN TILSAT SUKKER - NYD DEN MED GOD SAMVITTIGHED • REMA 1000 har flere og flere varer i fast sortiment med mindre eller helt uden tilsat sukker • Vi er sponsor af af Diabetes Camp for børn og unge i sommerferien • På rema1000.dk/Inspiration kan du finde opskrifter fra Diabetesforeningen

FLERE VARIANTER EASIS IS 252-800 ml

38

95

48,69 pr. liter/12,98 pr. stk.


helse: xxxxxx fokus

Fokus p å

diabetes

Diabetes hos børn rammer familien hårdt De sidste 10 til 15 år har antallet af børn, der får type 1 diabetes, været stigende. Hvorfor, ved eksperterne ikke med sikkerhed. Håbet er, at man på lang sigt kan helbrede sygdommen via stamcelletransplantation. Det vil være en stor lettelse for både børn og forældre, for type 1 diabetes er en sygdom, der påvirker livskvaliteten døgnet rundt.

B

Af: Jannie Iwankow Søgaard / Foto: Scanpix/Iris

lodsukkermålinger om natten, nåle, der skal stikkes ind i blød barnehud og en evig angst for, at blodsukkeret pludselig falder fatalt med besvimelser til følge – ­eller modsat; bliver så højt, at der indtræder en livstruende forgiftning i kroppen. Det er næppe forkert at kalde det for en belastning af de tungere at være barn med type 1 diabetes og ligeså at være forældre til et sådant. I Danmark er det imidlertid en skæbne, der

44

helse / januar 2018

overgår flere og flere børnefamilier. Ifølge Flemming Pociot, klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet og Steno Diabetes Center Copenhagen, har man inden for de sidste 10 til 15 år set en stigning på helt op til fem pct. årligt i antallet af børn og unge, der bliver diagnosticeret med type 1 diabetes. Således er der i dag på landsplan cirka 4.000 børn og unge i alderen 0 til 15 år, der lever med den kroniske sygdom. Det store spørgsmål er, hvad udviklingen skyldes. Men lige så let, det er at stille spørgsmålet, lige så svært er det at give et præcist svar. – Generelt kan vi se, at det specielt er blandt de små børn, at flere rammes af type 1 diabetes. Det kan skyldes mange ting. Noget af det er, at man er blevet mere opmærksom og har fået bedre screenings­programmer. Men vi kan ikke på nuværende tidspunkt give et entydigt svar


helse: fokus på, hvorfor der er flere børn, der rammes, siger professor Flemming Pociot.

Ikke ens behandling for alle Børn og unge med type 1 diabetes er født med en arvelig disposition for at udvikle sygdommen. De skal imidlertid udsættes for nogle faktorer, som gør, at de mister evnen til at producere insulin. Her ved forskerne i dag, at forskellige virusinfektioner kan udgøre en risikofaktor, ligesom der er snak om, at D-vitamin kan spille en rolle. Men heller ikke her kan gives et entydigt svar på, hvorfor det kun er nogle af dem, som er berørt af risikofaktorerne, der udvikler type 1 diabetes. – Langt de fleste med en genetisk profil, der viser risiko for diabetes 1, udvikler aldrig sygdommen. Og selvom vi har rigtig gode screeningsmuligheder til at forudsige, hvem der potentielt udvikler sygdommen, så ville vi også fange mange med en stærk risikoprofil, der aldrig udvikler diabetes 1. Det ville stigmatisere en masse mennesker. Omvendt kan man sige, at stod vi med en ufarlig behandling, som var effektiv, så ville man også ramme størstedelen af dem, der fik diabetes 1 senere, siger Flemming Pociot. Selvom man kan få stillet diagnosen type 1 diabetes hele livet, får langt de fleste den, inden de er fyldt 25 år – halvdelen, mens de stadig er børn. Jo tidligere i livet man diagnosticeres, jo mere aggressiv ser det ud til, at sygdommen er. Type 1 diabetes er ifølge Flemming Pociot en af de nemmeste kliniske diagnoser at stille, fordi symptomerne er så klassiske. Men det har for nylig vist sig, at sygdommen måske alligevel ikke er helt så simpel, og at alle, der har den, ikke nødvendigvis bør modtage den samme behandling. – Nogle mister hurtigt evnen til at producere insulin, mens andre beholder den hele livet. Og det har blandt andet stor betydning for, om man udvikler livsstilssygdomme, og hvor meget og lidt, der skal følges op og behandles, forklarer Flemming Pociot.

Slik er ikke blacklistet

Lene Thorsted, mor til seks-årige Sarah, der har diabetes 1.

Slik giver for mange hurtige og tomme kulhydrater. Men det er dog ikke helt som tidligere, hvor det var totalt blacklistet, siger han. For Flemming Pociot og andre forskere inden for type 1 diabetes er håbet, at man en dag vil kunne kurere sygdommen. Gennembruddet står dog ikke lige for døren, selvom der arbejdes ihærdigt på det. – Der er meget fokus på, om vi kan kurere type 1 diabetes ved transplantation af stamceller, der kan producere insulin. Men det er noget, der ligger i hvert fald fem til 10 år ud i fremtiden. Indtil nu har problemet været, at man har anvendt insulin-producerende celler fra organdonorers bug-spytkirtler, og at man skulle bruge celler fra op til seks donorer for at opnå tilstrækkelig effekt. Det regnskab går tydeligvis ikke op, derfor er der stort fokus på udvikling af

START DIN SUNDHEDSREJSE NU

- PÅ LIVSSTILSHØJSKOLEN GUDUM vi har 10 års erfaring

Vælg mellem flere linjer: - Vægttabslinje - Yoga og mindfulness - Tæt på Diabetes - Motion og Natur Vi har mange forskellige valgfag, og så har vi et boafsnit, hvor mindre kæledyr er tilladt.

Livsstilshøjskolen står for: Fællesskab, hjerterum, høj faglighed, spændende almendannende fag, humor og Højskoleliv, når det er bedst.

Kursusstart:

Balance i livet

Selvom der endnu er mange ubesvarede spørgsmål, hvad angår børn og type 1 diabetes, er der heldigvis også både inden for det forskningsmæssige område og på det teknologiske felt sket en del, således at det i dag er lettere at være barn med type 1 diabetes end for bare 10 år siden. Blandt andet ved man mere om, hvordan forskellige kostkomponenter påvirker blodsukkeret, og inden for teknologien er der udviklet bedre apparater. –Vi har i dag insulinpumper, som de fleste børn får, og som giver en bedre regulering. Vi har også mere avancerede blodsukkermålinger, så det er muligt at styre et blodsukker bedre, ligesom der er bedre insulinpræparater i dag. Engang tog man insulin enten som hurtigtvirkende eller langsomvirkende. I dag kan man vente med at tage insulinen, til man ved, hvad man skal spise og hvornår. Det gør blandt andet, at man kan spise mere varieret, siger Flemming Pociot, der påpeger, at den overordnede anbefaling dog stadig er, at børn med type 1 diabetes eksempelvis ikke spiser slik.

Jeg tænker i kulhydrater. Min hjerne er hele tiden i gang og opmærksom på, hvad hun spiser.

7. januar, 18. februar, 8. april eller 21. maj. Kontakt skolen for tilmelding, hvis du gerne vil starte på et andet tidspunkt. Højbjergvej 2 / Gudum 7620 Lemvig / Tlf.: 97 88 83 00 info@livsstilshojskolen.dk livsstilshojskolen.dk

LIVSSTILS

HØJSKOLEN

helse / januar 2018

45


helse: xxxxxx fokus

+ Fakta om type 1 diabetes Er en tilstand med vedvarende forhøjet blodsukker, som skyldes mangel på det blodsukkersænkende hormon, insulin. Insulinmanglen skyldes, at de celler i bugspytkirtlen, der producerer insulin, ikke virker. Sygdommen viser sig som regel akut hos børn og unge voksne med øget tørst, hyppige vandladninger og træthed. Uden behandling kan type 1 diabetes være livstruende. Kilde: Sundhed.dk

stamceller, der kan erstatte donormateriale, siger han.

Svært at slippe ansvaret som forældre Indtil videre er type 1 diabetes en kronisk sygdom, som ikke kan kureres og en sygdom, der kræver opmærksomhed stort set alle døgnets 24 timer. Både som barn og som forælder til et barn med type 1 diabetes er hverdagen fyldt med udfordringer. Det fortæller Tina Linaa, der er seniorfaglig rådgiver i Diabetesforeningen. Hun lægger øre til, når bekymrede forældre ringer for at få gode råd og vejledning i forhold til deres diabetesramte barn. – De, der ringer, lige når diagnosen er givet, står i en følelsesmæssigt meget belastende situation. Dels skal de rent kognitivt forstå, hvad det er for en slags sygdom, deres barn har fået. De skal faktisk ind og overtage en kropsfunktion, som handler om at styre et blodsukker. Dels er der det at skulle acceptere, at ens barn har fået en kronisk sygdom, som aldrig går væk. Dertil kan der knytte sig meget sorg, skam og vrede, siger hun og tilføjer, at forældre til børn med type 1 diabetes er i forhøjet risiko for at udvikle stress.

24/7 monitorering Type 1 diabetes er ikke en sygdom, man kan holde fri fra. Stort set alle døgnets ti-

46

helse / januar 2018

mer skal man være opmærksom på blodsukkeret, og selvom der efter nogen tid bliver indkørt nogle praksisser, forsvinder det, som Tina Linaa kalder 24/7-monitoreringen ikke. – Hver gang barnet skal noget nyt, er man på overarbejde. Som forælder er du nødt til at sikre dig, at de voksne omkring barnet ved, hvad det drejer sig om. Især når der er tale om mindre børn, som ikke kan og heller ikke skal kunne styre sådan en sygdom selv. Især har mange forældre bekymringer ved institutions– og skolestart. Det kræver et stort stykke arbejde at få klargjort skolelærere og pædagoger til at tage hele ansvaret, siger hun og fortsætter: – Der er også hele den psykologiske side af sagen. Hvordan sørger man for at holde sig selv oppe og bevare energien? Og der er angsten og bekymringerne for, hvad der kan ske, hvis man ikke håndterer sygdommen godt nok, siger Tina Linaa.

Puberteten udfordrer Selvom man kunne tro, at det bliver lettere at have et barn med type 1 diabetes, jo ældre det bliver, er det ikke altid tilfældet. Tværtimod. I puberteten er der blandt andet hormonerne, som går ind og påvirker diabetesen og i en periode kan gøre det svært at regulere blodsukkeret. Ligeledes kan det være svært rent mentalt at blive teenager og samtidig skulle slås med en kronisk sygdom. – Nogle børn giver simpelthen op i en periode. I teenagealderen kunne man jo tænke, at de burde havde lært det, men jeg ser ofte, at det, de kunne som ti-årige, det kan de lige pludselig ikke som 13til 15-årige. Fordi der er så meget andet,

der fylder, og fordi de bliver frustrerede over ikke at være som alle andre. Så jeg vil faktisk sige, at de i mange tilfælde skal være ret voksne, for at man som forælder kan ”slippe” dem, siger Tina Linaa. Seks-årige Sara var bare tre år, da hun fik diagnosen type 1 diabetes. I dag prøver familien at leve så normalt et liv som muligt, men det koster både mentalt og socialt at skulle tænke i kulhydrater og blodsukker døgnets 24 timer – Må jeg tage en banan? Seks-årige Sarah Thorsted har forladt sofaen, hvor hun sidder og ser tegnefilm. Som hos så mange andre børn i hendes alder melder sulten sig hen på eftermiddagen, når skoledagen er slut, og nu står hun ved spisebordet i hjemmet i Nr. Aaby på Fyn og beder sin mor om en banan. – Ja, det må du gerne. Men så skal du lige tage 20, siger hendes mor, Lene Thorsted. Til forskel fra andre børn kan Sarah ikke bare tage en banan, når hun har lyst. I hvert fald ikke uden at skulle tage noget af den insulin, som er med til at holde hendes type 1 diabetes i skak. Hun trykker tallet 20 ind på en lille maskine. Den sender besked til en lille pumpe, hun har i et bælte rundt om sin mave, og som sørger for, at hun får præcis den mængde insulin ind i kroppen, som hun har brug for. Da Sarah lidt efter beder om to småkager fra bordet, får hun også lov. Denne gang skal hun ikke tage insulin. Hendes mor har allerede sørget for, at hun fik en dosis svarende til, at hun spiste et par småkager. Hun skal heller ikke kigge i nogen bog for at finde ud af, præcis hvor meget insulin et par småkager kræver. Det ved hun i forvejen.


helse: fokus – Jeg tænker i kulhydrater. Min hjerne er hele tiden i gang og opmærksom på, hvad hun spiser, siger Lene Thorsted. Sådan har det været, siden Sarah som treårig fik konstateret type 1 diabetes og fra den ene dag til den anden gik fra at være et raskt barn til et være en pige med en kronisk sygdom, der kræver konstant opmærksomhed fra både hende selv og de voksne, der er omkring hende. Nu, som seks-årig er hun allerede i stand til at stikke sig selv i fingeren, når hun skal måle sit blodsukker, og hun ved præcis, hvilke tegn hun skal være opmærksom på i kroppen. – Hvis jeg får ondt i maven, og mine hænder begynder at ryste, så er det fordi, jeg er lav (har lavt blodsukker red.), og så skal jeg sige til en voksen, at jeg skal have noget at spise eller en juice. Og hvis jeg har højt blodsukker, så skal jeg have insulin, fortæller Sarah nøgternt.

Bekymringerne er der hele tiden Fordi type 1 diabetes er en sygdom, der kræver opmærksomhed døgnet rundt, har Lene Thorsted og hendes mand været nødt til at involvere de andre voksne, der er i datterens liv. Det gælder ikke mindst pædagoger og siden i sommer også lærerne på hendes skole. Hver gang Sarah skal spise i skolen, skal de nemlig sørge for, at hun får den rigtige mængde insulin. Og i skoletasken ligger en bog, hvor forældrene hver dag skriver, hvad der er i madpakken, og hvor meget insulin det kræver, mens lærerne bruger bogen til at skrive tilbage og meddele, hvordan dagen er gået i forhold til Sarahs diabetes. Ligesom alle andre børn har

Sarah ikke altid lyst til at spise sine rugbrødsmadder i madpakken, og så kan det volde problemer. – Måske har hun fået insulin, der svarer til, at hun skal spise to stykker rugbrød, men ender så med næsten ikke at spise noget. Og så kan hun faktisk ende med pludseligt at have et meget lavt blodsukker, siger Lene Thorsted. Heldigvis har skolen tacklet det godt at have en elev med type 1 diabetes, og de har en fast aftale om, hvad der skal gøres, hvis Sarah pludselig bliver dårlig. – Så ringer de først til min mand, og svarer han ikke, så ringer de til mig. Jeg arbejder i hjemmeplejen og står ofte i situationer med borgere, hvor det kan være svært at besvare et opkald. Det har også taget en smule af presset væk fra mine skuldre. Og det er rart, fordi jeg har været rigtig meget på i de år, hvor hun gik i børnehave, siger hun. Og det er en stor stressfaktor at have et barn med type 1 diabetes. Det ligger konstant i baghovedet, om blodsukkeret nu er velreguleret. Samtidig er der sorgen over, at ens barn ikke altid får de samme oplevelser som andre børn. – F.eks. er Sarah aldrig på besøg hos legekammerater mere end et par timer, fordi folk er bange for, at de ikke kan styre hendes diabetes. De er bange for at gøre noget forkert. Og det der med overnatning hos klassekammerater er heller ikke et tilbud, hun får, siger Lene Thorsted. For at imødekomme fordomme og frygt har Sarahs forældre valgt at være meget åbne omkring datterens diabetes og vise tillid i forhold til, at andre sagtens kan hjælpe hende, når hun ikke

er hos dem. Sarah går også til gymnastik to gange om ugen, hvor de piller pumpen af hende og sørger for at give hende godt med mad inden. – Men det var da godt nok angstprovokerende første gang, jeg kørte, og hun selv skulle gå ud og tage en juice, hvis hun kunne mærke, hun fik lavt blodsukker. Nu går det bedre, og hun er rigtig dygtig til at tage ansvar, siger Lene Thorsted.

Vil selv Ind imellem tager den seks-årige pige dog al for meget ansvar. Så har hun svært ved at lade andre voksne i hendes nærhed hjælpe med blodsukkermåling og insulin. – Hun er meget opmærksom på, at hun kan selv. Og det er selvfølgelig rigtig godt på sigt, men hun er også kun seks år og er nødt til at have hjælp, når hun f.eks. er hos en kammerat. Men jeg tror simpelthen, at hun er bange for, at de voksne ikke har styr på det, og så vil hun hellere selv, siger Lene Thorsted. Det er fredag og slikaften i mange danske børnefamilier. Sådan er det også hos familien Thorsted. Her bliver slikket bare vejet af, så de ved præcist, hvor meget insulin Sarah skal have. Men selvom hun altså gerne må få slik, kan gå til gymnastik og være i en almindelig skole, kommer man ikke uden om, at det er en stor byrde for et barn at have type 1 diabetes. – Det er altid træls at have diabetes. For så skal jeg prikkes, og så skal jeg scannes. Og så skal jeg have skiftet kateter og have sat plaster på, siger Sarah, inden hun smutter tilbage til sofaen og tegnefilm.

VERDENS FØRSTE HØJE HÆLE MED ORTOPÆDISKE SÅLER WWW.ROCCAMORE.COM

helse / januar 2018

47


helse: fokus

GODE FODVANER FRA BARNSBEN Lær dit barn at vælge gode sko og kig fødderne efter regelmæssigt. Af: Tina Rønhøj, kommunikationskonsulent i Danske Fodterapeuter / Foto: Danske Fodterapeuter

B

ørnelærdom tager vi ofte med os resten af livet. Derfor skænker du dit barn en gave, hvis du sørger for at lære ham eller hende gode fodvaner så tidligt som muligt. Når et barn får diabetes, bliver fødderne pludselig ekstra vigtige, fordi det allerbedste værn mod fodproblemer er at forebygge dem. Barnets sko er supervigtige at have for øje, fordi de både kan skåne og skade fødderne på sigt. Derfor skal du købe sko med en god pasform til dit barn. Skoene skal sidde godt fast og skal skiftes ud i takt med, at fødderne vokser. Du kan f.eks. teste formen ved at tage sålen ud og stille barnet oven på den eller ved at tegne rundt om barnets fødder, når han eller hun står op. Klip derefter skabelonen ud.

Hold øje Et andet godt råd er at holde øje med dit barns fødder, så du kan opdage, hvis

huden bliver rød, neglene gror nedad eller fodens form forandrer sig. Sker det, må du ikke lade stå til, men henvende dig til en fodterapeut eller læge for at få en vurdering. En fodterapeut kan tage hånd om disse problemer ved at behandle nedgroede negle med neglebøjler, vejlede før skokøb og udarbejde indlæg og småaflastninger, der kan lette et uhensigtsmæssigt pres på fødderne.

Professionelt blik Det kan være en fordel at introducere et årligt besøg hos en fodterapeut for at lære dit barn at få et professionelt blik på dem mindst én gang om året resten af livet. Det anbefaler Sundhedsstyrelsen alle med diabetes i Danmark. Her vil dit barn samtidig blive oplært i, hvordan man passer på sine fødder. Fodterapeuten vil blandt andet fortælle, hvordan man klipper tånegle korrekt, så man ikke klipper hul i huden eller udvikler nedgroede negle.

Fokus p å

diabetes

+ 8 skoråd 1. Vælg en garage, der passer Vælg den størrelse og pasform, der passer til barnets fod. Tjek gerne størrelsen hver tredje måned. 2. Plads til at vokse og bevæge sig Sørg for at skoene har et glide- og voksetillæg på mellem 1-1,5 cm. 3. Snuden i vejret Skosnuder skal være høje nok til, at de ikke trykker tåneglene og generer dem. 4. Vælg en sål, der følger foden Sko skal være fleksible i sålen, så de følger foden og tillader barnet at gå naturligt. 5. Lad foden ånde Vælg sko af læder og andre åndbare materialer, så barnets fødder får luft i løbet af dagen. Det forebygger svedige fødder, sure tæer og svamp. 6. Tag toppen af stødene En stødabsorberende sål skærmer kroppen fra de mange stød, der forplanter sig op gennem kroppen, når hælen lander hårdt på underlaget. 7. Spænd skoen fast Køb sko med snører, lynlås eller velcro, så skoene sidder godt fast på barnets fødder. 8. Hold foden på plads En fast hælkappe holder foden på plads, så den ikke skrider ud over sålen og ødelægger barnets gang.

48

helse / januar 2018


helse: xxxxxxx

stada nordic


helse: klumme l til rgsmå Stil spø at med og ch g Psykolo e lø F e n n Jea es på Hels side k o o b face

Psykologen om: Nyt i helse

AT LEVE MED DIABETES Som noget nyt i Helse, kan du nu møde ­psykolog Jeanne Fløe, som hver gang vil ­skrive en klumme om et aktuelt emne. Og du har så efterfølgende mulighed for at ­stille spørgsmål eller chatte med Jeanne Fløe på Helses FB. Så hold dig ikke tilbage, grib den enestående mulighed for at få svar fra en erfaren psykolog på spørgsmål, der berører dit eget liv. Du kan også dele dine holdninger og erfaringer med andre på Helse-tråden med Jeanne Fløe, der er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg.

Og det med, at man bare skal leve sundt. Jo, tak, det skal vi jo alle og hånden på hjertet, hvor nemt er det lige? 50

helse / januar 2018

Se nu er det første gang, jeg skal skrive en klumme her i Helse, og jeg vil jo gerne skrive noget rart. Måske noget sjovt. Noget, folk kan blive glade af at læse. Sådan rigtig positive og opløftede af at læse. Så kære redaktør kunne jeg bede om et andet emne tak? Nå, nej, det kan du ikke. Du skal skrive om at leve med diabetes. Jeg kunne skrive, at diabetes er en sygdom, der ikke er særlig udfordrende. Det går egentlig bare ud på at leve sundt og motionere. Så det er faktisk en god mulighed for lige at få strammet lidt op på ens levevaner. Jeg kunne skrive, at mange får et helt nyt syn på mange ting, fordi det at leve med kronisk sygdom gør, at de er blevet mere opmærksomme på prioriteringer i deres liv. At rigtig mange siger, at de slet ikke ville have været deres diabetes foruden, fordi de har lært at lade være med at gå op i bagateller. Men det ville være løgn. Diabetes rammer, og den rammer hårdt.

Svært at tackle Jamen, nu kan man jo få så meget teknik, der nærmest selv kan regne det hele ud, så hvor svært kan det egentligt være? En pumpe på maven og en skanner på armen, så er det hurtigt lige fikset i en fart. Man kan leve fuldstændigt som før, når bare man tager insulin til. Jo, mange står klar med trøstende ord. Sandt er det, at der er sket rigtig meget positivt med hensyn til at skulle leve med diabetes. Det ændrer bare ikke ved, at det er en sygdom, som det kan være meget svært at tackle. Jeg ved godt, at jeg er farvet af, at jeg møder børnene og de unge diabetikere. Fælles for mange af dem er, at de ikke kan nikke genkendende til, at det er en nem sygdom. Når jeg møder børn og unge i mit arbejde, som har fået at vide, at de skal måle nogle flere blodsukre, og at det kun tager få minutter, så ser de opgivende på mig.

Angsten kommer oveni For prøv engang at forestil dig, at du sidder i klassen, og så ringer det ud til fri­ kvarter. Så er det lige netop de to minutter, det tager at måle blodsukker, der gør, at du ikke kommer ud og får krydset den bane eller kommer på hold med ham, du allerhelst vil på hold med. Og det med, at man bare skal leve sundt. Jo, tak, det skal vi jo alle og hånden på hjertet, hvor nemt er det lige? Når så vi glipper med at leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, så er der altid en dag i morgen. For diabetikerne kommer angsten oveni. Angsten for, om man er kommet til at øge ­risikoen for komplikationer senere i livet. Den dårlige samvittighed. Forældrene, der venter derhjemme, bliver bekymrede uanset, hvad blodsukkeret har ligget på i løbet af dagen. Og, selvom de prøver at lade være med at lade det være det første, de spørger om, så kommer de alligevel til det ni ud af ti gange: Hvad var dit blodsukker i dag? Og de bliver sure på hinanden, allerede inden de får sagt rigtigt hej og velkommen hjem. Og har blodsukkeret ligget lavt, ser de med det samme bekymringen i deres forældres øjne, for når de er afsted i skole, vil forældrene helst, at de ligger lige lidt til den høje side, men ikke for højt. Ligger det så for højt, kommer alle spørgs­målene: Hvad har du lavet? Hvad har du spist? Har du ikke målt? Når diabetes rammer et barn eller en ung, så rammer det hele familien. Og som netværk hjælper vi bedst ved at turde lægge øre til og høre på alle bekymringerne i stedet for straks at ville trøste det væk med et: "Er det ikke nærmest en sund sygdom?"


DIA.DK.012-01-NOV2017

Behandl din diabetes effektivt med

DEXCOM G5 ® MOBILE – KONTINUERLIG GLUKOSEMÅLING (CGM) • Sænker HbA1c2,3

Der findes separat Dexcom modtager som tilvalg

• Mindre tid med følinger2 • Sov mere trygt om natten • Følg dit barns glukoseværdier, lige meget hvor du er • Det eneste CGM-system, som er godkendt til insulindosering1 • Fås nu til både Apple og Android+

Kontinuerlig glukosemåling (CGM) viser glukoseværdien på en hel anden måde end et almindeligt blodsukkerapparat. Til forskel fra et stik i fingeren – som viser én værdi på ét enkelt tidspunkt – så viser Dexcom G5 glukoseværdien i realtid, hele tiden.

Desuden har systemet den største målenøjagtighed 4,5,6,7 samt følgerfunktion med advarsler og alarmer – som du selv bestemmer. DexcomG5 med alarm gør det mere enkelt for dig at holde øje med din diabetes, dag og nat.

Handl straks

Du ved altid, hvor hurtigt og i hvilken retning glukoseniveauerne ændrer sig – og bliver for eksempel advaret om, hvis niveauet er højt eller lavt – og kan handle straks og dermed undgå følinger og høje værdier.

Nordic Infucare Industrivej 21 DK-4000 Roskilde Tel: +45 70 28 10 24 www.infucare.com/dk diabetes@infucare.dk

+ Se www.dexcom.com/ous-compatibility-page for kompatible enheder. * Hvis dine glukoseadvarsler og glukoseværdier ikke stemmer overens med dine symptomer eller med det, som du havde forventet, skal du kontrollere med en blodsukkermåling. For at kalibrere er det nødvendigt med to blodsukkermålinger i døgnet. 1 Dexcom G5 Mobile System for kontinuerlig glukosemåling, Brugervejledning, 2017. 2 Beck, R., Riddlesworth, T., Ruedy, K., al. for the Diamond Study Group. Effect of Continuous Glucose Monitoring on Glycemic Control in Adults With Type 1 Diabetes Using Insulin Injections. The DIAMOND Randomized Clinical Trial. JAMA January 24/31, 2017 Volume 317, Number 4. 3 Lind, M., Polonsky, W., Irl B. Hirsch et al. Continuous Glucose Monitoring vs Conventional Therapy for Glycemic Control in Adults With Type 1 Diabetes Treated With Multiple Daily Insulin Injections. The GOLD Randomized Clinical Trial. JAMA. 2017;317(4):379-387. doi:10.1001/jama.2016.19976. 4 RPT-902345, Report of Effectiveness and Safety of the Dexcom™ G4 PLATINUM with Spritz Algorithm Continuous Glucose Monitoring System. 5 RPT902628, Effectiveness and Safety Study of the Dexcom G4® PLATINUM with Spritz Algorithm Continuous Glucose Monitoring System in Pediatric Subjects. 6 Bailey, Chang, Christiansen. Clinical Accuracy of a Continuous Glucose Monitoring System with an Advanced Algorithm. J Diabetes Sc Tech 2015 Vol 9(2) 209-214. 7 Laffel, L. Improved Accuracy of Continuous Glucose Monitoring Systems in Pediatric Patients with Diabetes Mellitus – Results from Two Studies DT&T Vol 18, Supplement 2, 2016.


helse: fokus

Fokus p å

diabetes

Tandsygdomme – en risiko ved diabetes En målrettet indsats i forhold til tænder og mund kan betegnes som en god – ja, livsnødvendig – investering, når man har diabetes. Der er nemlig en større risiko for at få tandsygdomme ved diabetes, og siden 2003 har parodontitis været anset for at være en senfølge til diabetes. Af: Elisabeth Gregersen, formand i Danske Tandplejere. / Foto: Privat, Colourbox

U

ndersøgelser viser, at behandling af parodontitis hos diabetespatienter kan mindske blodsukkerniveauet betydeligt og forhindre tidlig død på grund af diabetes. Samtidig har det vist sig, at diabetespatienter, der bliver behandlet for parodontitis, har nemmere ved at regulere deres blodsukker - endda med mindre mængder medicin. Der er således rigtig god grund til at interessere sig for sin tandsundhed og at optimere sin mundhygiejne, hvis man har diabetes. Det er faktisk helt nødvendigt!

Risiko for infektioner – også i mundhulen Diabetikere får lettere infektioner og har sværere ved at bekæmpe infektioner. Det viser sig eksempelvis ved, at sår har svært ved at hele, eller at det tager lang tid. Også i mundhulen får diabetikere lettere infektioner i form af tandkødsbetændelse (gingivitis) og parodontitis, som begge er infektionssygdomme.

52

helse / januar 2018

Større risiko for at miste tænder Hvis diabetes ikke er velreguleret, er der 11 gange højere risiko for at miste knoglevæv omkring tænderne på grund af parodontitis. Men også selv om diabetes er velreguleret, må man stadig regne med en større risiko for at udvikle infektioner i mundhulen. Samtidig er der også en øget tendens til mundtørhed, som kan øge risikoen for huller i tænderne og svamp i mundhulen.

+ Hvis du vil vide mere: Tandplejere fra tandplejernes faglige organisation, Danske Tandplejere, deltager jævnligt som oplægsholdere ved medlemsmøder i Diabetesforeningens lokalafdelinger. Der kan træffes aftale om oplæg af en tandplejer ved kontakt til Danske Tandplejere, info@dansktp.dk, telefon 8230 3540.


TJEKKER HUN SIN PULS? SKIFTER HUN MUSIK? HUN TJEKKER FAKTISK SIN GLUKOSEVÆRDI!

VIL DU OGSÅ GERNE VÆRE ET SKRIDT FORAN ...?

GUARDIAN™ CONNECT Kontinuerlig Glukose Monitorings System (CGM)

DET ENESTE CGM SYSTEM - DER KAN GIVE DIG ALARMER FØR DU RAMMER DIN HØJE ELLER LAVE GRÆNSE  

Sender dine glukoseværdier hvert 5. minut direkte til din mobil. Del dine alarmer & glukoseværdier med dine pårørende i real-time & via SMS Guardian™ Connect

Indholdet og informationen i denne annonce er kun til orientering og erstatter ikke professionel rådgivning, diagnose eller behandling. Tal altid med dit diabetesteam om diagnose og behandling. UC201806191 DA © Medtronic 2017.


helse: fokus xxxxxx

helse: xxxxxx

CHROM FÅR DIT INSULIN TIL AT VIRKE

Fokus p å

diabetes

Når vores krop har svært ved at regulere blodsukkeret – som diabetikere især oplever – så er mineralet chrom ekstra vigtigt. Det understøtter nemlig insulinens virkning og kan derfor modvirke en sød tand.

A

Af: Malene Tonnung / Foto: Scanpix/Iris

llerede i slutningen af 1950’erne fandt de to forskere Dr. Klaus Schwarz og Dr. Walter Mertz ud af, at rotter mistede evnen til effektivt at fjerne blodets indhold af sukker, når de udelukkende blev fodret med torulagær (glukose/sukker). Men når forskerne tilsatte chrom til rotternes kost, fungerede deres blodsukkerregulerende evne igen. Årsagen er, at chrom er en aktiv komponent i vores omsætning af blodsukker – tæt knyttet til hormonet insulin. Når sukker fra vores blod skal ind i cellerne sætter insulinmolekylerne sig på receptorer på cellernes ydre overflade. De chromholdige stoffer sætter sig herefter på de samme receptorer, men på indersiden af cellerne. Når molekylerne er på plads, er det et signal til cellernes glukosekanaler om at åbne sig, så glukosen/ sukkeret kan komme ind i cellen, hvor det fungerer som næringsstof. Hvis vi ikke får sukkeret ud af blodet, vil vi producere endnu mere insulin og være på vej mod insulinresistens og diabetes.

Et svært mineral at optage De tidlige forsøg med rotter er senere afprøvet hos mennesker, i en gruppe patienter, der fik sondemad. Patienterne udviklede alvorlige symptomer på diabetes – glukoseintolerance, vægttab, nedsat energiniveau samt nerve- og hjernelidelser på trods af tilstedeværelsen af insulin. Efter tilsætning af chrom til deres næring ophørte symptomerne. Til gengæld har chrom vist sig at være et vanskeligt stof at optage, uanset hvilken kilde det

54

helse / januar 2018

kommer fra. Kun mellem 0,5 pct. og 2 pct. af uorganiske chromforbindelser optages i kroppen. Den chrom, vi får fra vores mad, består af en blanding af uorganisk og organisk bundet chrom. Optagelsen fra mad er kun en smule højere end uorganisk chrom – mellem 0,5 pct. og 3 pct.

Større risiko med alderen Tilskud med chromgær har vist den højeste optagelighed med en teoretisk optagelighed på op mod 20 pct, hvilket sandsynligvis skyldes, at chromgæren samtidig leverer de aminosyrer, man mener skal være tilstede for at omsætte blodsukkeret. Kosttilskud med chromgær fås herhjemme som Bio-Chrom. Med alderen nedsættes kroppens omsætning af chrom med et sted mellem 25-40 pct, hvilket igen øger risikoen for at udvikle diabetes, jo ældre vi bliver. Samtidig ved vi, at mangel på chrom er relativt almindeligt hos personer med forstadier til sukkersyge. Hvis vores blodsukker er ustabilt, fordi vores celler ikke får sukkeret effektiv optaget og ud af blodet, oplever vi ofte de høje udsving, der resulterer i endnu mere lyst til sukker og med deraf mere ustabilt blodsukker. Derfor kan chromtilskud også være en måde at bryde den onde cirkel og få styr på blodsukker og sukkertrang. Refs. Vincent JB. The biochemistry of chromium. J Nutr. 2000 Apr;130(4):715­8. Abdollahi M, et al. Effect of chromium on glucose and lipid profiles in patients with type 2 diabetes; a me­ ta­analysis review of randomized trials. J Pharm Pharm Sci. 2013;16(1):99­114. Racek J, et al. Effect of Chromium­Enriched Yeast on fasting Glucose, Glycated Haemoglobin and Serum Lipid Levels in Patients with Type 2 Diabetes mellitus treated with Insulin. Biol Trace Elem Res. 2013;155(1):1­4. Rafiei R, et al. Chromium level in prediction of diabetes in pre­diabetic patients. Adv Biomed Res. 2014; 3: 235.

helse / januar 2018

54


VÅDE BRÆNDENDE TØRRE

STIKKENDE

Udarbejdet september 2016 DK/0101/2016

Behandling mod tørre øjne allegan ® fra OPTIVE Hjælper hvis dine øjne føles grynede og dine gener bliver værre i løbet af dagen. Lindrer også hvis dine øjne svier, brænder eller føles stikkende. Fåes kun på apoteket Allergan Norden, Strandbergsgatan 61, 11251 Stockholm, Sverige. Tel. +4680884560 www.optive.se

helse / januar 2018

55


helse: Øjenforeningen i samarbejde med Helse

Husk (også) synet, hvis du har sukkersyge Over 300.000 danskere har fået konstateret sukkersyge, også kaldet diabetes. Har man fået konstateret sukkersyge, er man i særlig fare for at udvikle den synstruende diabetisk øjensygdom, som kan føre til blindhed. Af: Øjenforeningen / Illustration: Øjenforeningen

N

år man lider af sukkersyge, bliver blodsukkeret ofte forhøjet. Og med tiden påvirker det forhøjede blodsukker de små blodårer i hele kroppen – inklusive blodårerne i øjet. I øjets nethinde er der mange meget små blodårer. De forsyner øjet med ilt. Når blodårerne ikke fungerer, som de skal, mangler nethinden ilt. Når nethinden mangler ilt, kan den begynde at danne nye blodårer. Men de nye blodårer er ikke altid af samme kvalitet som dem, der har været der hele tiden. De nye blodårer er utætte. De oprindelige blodårer kan, når de over en længere periode svækkes af et forhøjet blodsukker, også blive utætte. Det kan føre til to ting, der påvirker synet: Blodkarrene kan danne små blærer, eller der kan opstå små blødninger inde i øjet. Hvis blødningerne påvirker den gule plet (det område på nethinden, som gør os i stand til at læse og se skarpt), fører det til alvorlige forandringer af synet.

+ Diabetisk øjensygdom truer dit syn. Den kan gøre følgende: 1. Give utætte blodårer, der fører til blødninger i øjet. 2. Danne nye blodårer, der vokser

De nye blodårer kan dels bløde og dels vokse ind i glaslegemet og trækker ind i glaslegemet. Sker det, vil de efterhånden nethinden løs. trække nethinden af – og så har man en me3. Give en væskeudtrængning get alvorlig, synstruende tilstand i øjnene. i nethinden, så denne bliver Opdager man, at der er kommet nye blodårer fortykket. inde i nethinden, kan man iværksætte en forebyggende behandling med laser. Behandlingen vil typisk standse den negative udvikling,Figur 5 så de synstruende komplikationer undgås. Nethindens gule plet (macula) Diabetisk øjensygdom kan også B gøre, at der trænger væske ud i nethinden, så denne bliver fortykket. Det medfører også et markant dårligere syn, men kan behandles med medicin, der sprøjtes ind i øjet. Har man sukkersyge, bør man få kontrolleret sine øjne. Kun når man regelmæssigt får undersøgt nethinA den, kan man holde øje med, om der Øjets opbygning opstår synstruende forandringer, så øjenlægen kan gribe ind i tide. Fem til ti pct. af alle sukkersygepatienter er i C fare for at udvikle diabetisk øjensygdom. Optimal medicinsk kontrol af sukkersygen De små blodårer nedsætter risikoen for øjenkomplikationer, men der er altid en vis risiko, derfor er kontrolDetgule forhøjede 1. Hævelse i den plet blodsukker svækker de lerne vigtige. små blodårer, så de bliver utætte. I øjet

Over tid (10 -15 år) bliver væggene i de mindste blodårer (kapillærer) det føre til svære tyndere og kan blivekan gennemtrængelige for blod,synsproblemer æggehvide- og fedtstoffer samt væske, someller derefter aflejresfald i nethinden, Fig. 6 A. i værste blindhed.

Læs mere i Øjenforeningens brochure ’Diabetisk øjensygdom’. Du finder den påBlodårerne bliver utætte, og blod (rødt), væske (blåt) og proteiner ojenforeningen.dk. (grønligt) kan trænge ud i vævet (Fig 6 B), og der kan opstå hævelse

(ødem) i den gule plet (Fig. 6 C). Uopdaget, og dermed ubehandlet, vil væskeudsivningen påvirke synsevnen permanent, hvorved læsesynet kan DIABETISK ØJENSYGDOM

56

9

helse / januar 2018 diabetisk_01.indd 9

30-01-2017 14:06:52


Formthotics laver også skoindlæg til folk med diabetes

Vi hjælper folk - med at være i bevægelse!

Formthotics har lavet indlæg til sko i mere end 30 år, og hjulpet mange folk af med ømhed og smerter i både fod, knæ, akillessene, lår, hofte og ryg. Den viste model, Formthotics Original ShockStop, har en afbøjningsgrad for stød, der er op til 100% større end andre standard-skummaterialer. Gavnlig til patienter, der kræver ekstra pleje, ældre patienter eller folk med diabetes, arthritis eller andre former for følsomme fødder.

Se alle forhandlere i Danmark

sportspharma.dk sports pharma as I tel 7584 0533 I sportspharma.dk

Hold dit syn aktivt og levende med Synvital Plus Vælg et dokumenteret kosttilskud med Zink, der er med til at vedligeholde et normalt syn. Baseret på omfattende videnskabelige studier . Zink medvirker til at vedligeholde et normalt syn. Få mere at vide på medivit.dk, ring på 57 82 03 05 eller skriv til info@medivit.dk. Synvital Plus indeholder:

6 væsentlige vitaminer, mineraler og næringsstoffer; C, E, Lutein, Zeaxanthin, Kobber og Zink.

Fås på apoteket

SyntivalPlus_Helse_Jan2017.indd 1

17/01/17 16:06

helse / januar 2018

57


helse: artikelserie

Ar

tikelse

rie

Grøn kost 

De firbenede hitter mindre på vores tallerkener Dyrevelfærd, sundhed eller miljø? Grundene til mindre indtag af kød kan være mange – og de kan både være gode og dårlige. Flere og flere danskere vælger kød og animalske produkter fra i deres daglige kost – enten konsekvent eller delvist. Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Scanpix/Iris

58

helse / januar 2018


helse: artikelserie

P

alæo-diæten med fokus på proteiner i lange baner er blevet skiftet ud med mindre kød-venlige trends. Nu kalder et stigende antal danskere sig for flexitarer, vegetarer, pescetarer eller veganere – med fokus på mindre kød. – Jeg er enig i, at det er en god idé at skære ned på sit kødforbrug. Men jeg bryder mig ikke om religiøse tendenser, når vi snakker om mad. Jeg synes ikke, det skal blive ens identitet, at man ikke spiser kød og animalske produkter ­­– at man ligefrem præsenterer sig selv som ’veganer’ eller ’vegetar’. Jeg mener ikke, at man bør definere sig selv på baggrund af sin kost,  siger klinisk diætist Mette Borre.

Den gyldne mellemvej Ifølge Mette Borre, så behøver man ikke black-liste kødet, men til gengæld bør man følge den officielle rådgivning for indtagelse af kød. – Der er opstået en viden om, at vi skal skære ned på kød fra de firbenede dyr, altså køer, grise, lam og kalve, da de formentligt kan øge risikoen for sygdomme. I flere videnskabelige studier ses en sammenhæng mellem det at spise meget af de røde kødtyper og udvikling af visse typer af kræft samt inflammatoriske lidelser såsom Chrons Sygdom og colitis. Det er dog usikkert, hvilken mekanisme,

HomeOptik’s

Dyreetikken er et top-argument 8,2 pct. af danskerne, svarende til cirka 465.000 personer i landet, spiser overvejende vegetarisk, viser en undersøgelse lavet af Coop Analyse.

Når den daglige ernæring bliver en videnskab

Undersøgelser viser jo, at vegetarer lever længere og bedre. Men hvis man som kødspiser altid får sovs og pomfritter til sin bøf, så kan noget af skylden jo også ligge der. Altså er det ikke kødet, der er synderen, men tilbehøret og manglen på grøntsager. Mette Borre, klinisk diætist

Brillebus Kører på ster, Lolland/Fal Møn, Fejø/Femø, og nd lla æ Sj i København

Men hvad er den primære motivation egentlig, når mange danskere vælger helt at droppe eller skære ned på de animalske produkter? I en intern undersøgelse i det vegetariske miljø i Danmark har 1143 personer svaret på, hvad der hovedsageligt motiverer dem til at reducere kødforbruget. Hele 43 pct. svarede, at grunden er dyreetiske overvejelser, 23 pct. sagde, at det er deres egen sundhed, som ligger til primær grund, og 23 pct. svarede, at miljø/klima/ressource-problematikken gør, at de ikke spiser kød.

der ligger til grund for denne sammenhæng, siger Mette Borre. Fødevarestyrelsen anbefaler, af man højst spiser 500 gram tilberedt kød om ugen fra de firbenede dyr. Det svarer til to til tre varme måltider med denne slags kød ugentligt. På de dage, hvor der ikke står kød på menuen, kan man f.eks. servere fisk, kalkun eller kylling – eller holde en vegetarisk dag.

– Jeg er overordnet fortaler for, at vi skærer ned på kødet – især på grund af miljøet. Men hvis man vil være veganer, så bliver den daglige ernæring hurtigt en videnskab, og det kan blive en udfordring for mange. Det kræver rigtig mange ting, blandt andet, at du husker at tage B12-vitamin hver dag og er meget omhyggelig med at kigge på proteinbeskrivelsen på det, du spiser, siger Mette Borre. Fødevarestyrelsen har listet en række kosttilskud, som er vigtige at tage, hvis man vil leve vegansk uden hverken æg, mælkeprodukter, honning, fisk eller kød – dvs. alt, der har været i forbindelse med dyr. Her indgår D-vitamin og B12-vitamin, eftersom der kun findes meget små

NY T

SUNDHEDSUNDERSØGELS E AF NETHINDEN

• Autoriseret optiker, Anja Højager, besøger dig i privaten eller på plejecenteret med et udvalg på op til 500 brillestel • Synsprøve foretages i eget hjem eller brillebussen, som har kørestolslift

Ring og bestil tid på 70 111 444 • Besøg vores hjemmeside www.homeoptik.dk

helse / januar 2018

59


helse: artikelserie mængder af disse vigtige vitaminer i vegetabilske fødevarer. Det kan også være nødvendigt at tage et tilskud af jod, selen, jern, calcium, A-vitamin, riboflavin og zink. Det afhænger af, hvordan du spiser. Det kan være komplekst at finde rundt i kostjunglen med diverse tilskud og forbud. Men undersøgelser tyder på, at hvis man først vælger at gå ned ad vegetareller veganerstien, så går man oftest også op i sundhed og ernæring allerede. Dermed er det ikke så stor en udfordring at holde styr på kosttilskud og andre ekstra tiltag i forbindelse med ernæring og kost.

Vegetarer lever længere – Undersøgelser viser jo, at vegetarer lever længere og bedre. Men hvis man som kødspiser altid får sovs og pomfritter til sin bøf, så kan noget af skylden jo også ligge der. Altså er det ikke kødet, der er synderen, men tilbehøret og manglen på grøntsager, der er det, siger Mette Borre. Spørgsmålet om, hvorvidt vegetarer lever længere, fordi de ikke spiser kød, el-

ler fordi de lever en sundere livsstil, satte den amerikanske videnskabsgruppe IFL Science sig for at finde svar på. Forskergruppen regnede en lang række faktorer med, når det kom til risikoen for tidlig død. Udover, om forsøgspersonerne havde været vegetarer eller ej, så undersøgte de også, om de havde dyrket motion, drukket alkohol og røget. Studiet viste, at vegetarer lever længere end andre – men, at det faktisk ikke var indtagelsen af kød, der var årsagen til, at ikke-vegetarerne havde øget risiko for tidlig død. Svaret lå i, at vegetarer over flere parametre lever en sundere livsstil, og kødæderne er den type person, som tænker mindre over sit helbred, motionerer sjældnere og går oftere i byen sammenlignet med vegetarer.

Kommet for at blive Mange ernærings-trends har blot været døgnfluer, men noget tyder på, at vegetar- og veganerbølgen ikke bliver redet af lige foreløbigt. Hos Dansk Supermarked,

Hjemmeapparat mod smerter og gener Elmedistrål-metoden er smertefri, uden medicin og uden bivirkninger – og et apparat, du nemt kan bruge hjemme ved dig selv.

Elmedistrålapparatet virker ved hjælp af pulserende elektriske impulser kombineret med et lavfrekvent magnetfelt. Disse to påvirkninger øger ionvandringen i blodets molekyler hvilket tilfører blodcellerne energi og øger blodgennemstrømningen, hvilket er forudsætningen for de fleste af kroppens funktioner. En opdagelse som Chefoverlæge Dr. med Ernst Christian Hansen på det daværende København Kommunehospital, har erfaret gennem 8 år med 7 apparater, der var stillet til rådighed.

Vil du vide mere eller ønsker du at få en brochure tilsendt er du velkommen til at ringe eller maile til os. Du kan både leje og købe apparatet og få en medarbejder hjem til dig for at instruere i brugen af apparatet.

helse / januar 2018

Elmedistrål-metoden har dokumenteret effekt på følgende lidelser:

• • • • • • • • • • • • • • • •

Prikken i fødder og tæer Smerte og kramper Hævede ben og fødder Muskelspændinger Forhøjet blodtryk Sportsskader Knoglebrud og forstuvninger Uro i benene Tennisarm Hovedpine Hvilesmerter Blodsamlinger Skinnebenssår der ikke vil hele Springfinger Åreforkalkninger Knogleskørhed

www.elmedistraal.dk kurtrosengart@hotmail.com Tlf. 28 92 84 04

Risskov Bilferie

70635_EMS_Ann_208x140.indd 1 elde.indd 1

60

der blandt andet dækker Føtex, Bilka og Netto, ser man en markant stigning i efterspørgslen på veganervarer. – Vi oplever flere og flere leverandører, der tilbyder os vegetar og veganske produkter, og hvis interessen for veganervarer bliver ved med at stige – vil det nok på sigt påvirke salget af kød. siger kommunikationsmedarbejder Julie Spanner Kloppenborg til dr.dk. Også på verdensplan bruser vegetarbølgen frem – og især vores sydlige nabo Tyskland har taget livsstilen til sig. Hver tiende tysker, i alt omtrent syv mio. tyskere, lever uden at indtage kød, mens godt 900.000 lever vegansk. Berlin er endda blevet døbt til verdens Vegetariske Hovedstad, og her har vegetarisme opnået kulinarisk ligestilling med den traditionelt mere kødorienterede tyske kost. Én ting er sikkert – det er vigtigt med fokus på vores indtag af kød, både for dyrenes, vores sundheds og miljøets skyld.

gte gader i den De brostensbela Ringkøbing gamle købsstad men til en kom byder jer vel ie i hyggelig minifer givelser. Ho om charmerende er i centrum a Ringkøbing ligg vet byen på Tor


helse: nyt

Mere hjælp i hverdagen

Jette Warrer Knudsen Redaktør Jette@mediegruppen.net

Der er nok af udfordringer i en travl, moderne hverdag. Ligegyldigt, hvad vi hver især går og tumler med, er det altid godt at blive aflastet og hjulpet. Her få du flere nyttige tips og informationer. Helse

a efaler ««

«

sundhed

nb

krop &

««

DRIK GRØN SUNDHED Instant Matcha Kale fra Natur-Drogeriet er økologisk, grøn sundhed. Frysetørret, pulveriseret grønkål lige til at blande op i kogende vand – så har du en velsmagende og sund, grøn drik. Kan fås hos Matas og i helsekostforretninger. Mere info: www.natur­drogeriet.dk

«

+ Diabetes 2 og hjertekarsygdom hænger sammen

Vinter glød

Et nyt registerstudie, som skal identificere højrisiko-patienter med både type 2 diabetes og hjertekarsygdom, viser, at der er en stor risiko for at få hjertekarsygdomme, hvis man har type 2 diabetes. Studiet omfatter 129 praktiserende læger og i alt 348.000 patienter. Hele 21,4 pct. af de patienter, der har type 2 diabetes, har også hjertekarsygdomme. De nye data viser, at type 2 diabetes er en udfordring, som patienter og læger bør tage meget alvorligt.

Der er et stykke tid til, det bliver sommer. Men du kan godt få sommerglød nu med en mild bodylotion som HELLOtion Easy Sun, der giver en naturlig farve efter bare 6-8 timer. Produktet indeholder DHA, som sætter gang i en naturlig proces i hudens øverste lag.

Studiet er igangsat og sponsoreret af medicinalselskabet Boehringer­Ingelheim.

Mere info på: www.medicwiotech.dk eller på tlf. 46 11 66 69

Børnevenlig skilsmisse

FJERNER FØLEFORSTYRRELSER

Der er et væld af spørgsmål, når man er gået fra hinanden. Børns Vilkår har gjort det let for dig at finde den mest relevante viden om den børnevenlige skilsmisse. På bornsvilkar.dk/skilsmisseguiden kan du klikke dig ind på en række temaer lige fra Bruddet til Jul og mærkedage og Den gode kommunikation. Her kan du få gode råd og vejledning fra fageksperter, andre skilsmisseforældre og børn og unge i skilsmissefamilier.

Alfa-liponsyre er et af naturens små mirakler til alle med diabetisk nervesygdom (neuropati) og andre, der døjer med føleforstyrrelser i benene. For at gøre produktet mere virksomt, har Natur-Drogeriet tilføjet både C- og E-vitamin. Alfa-lipon+Minitabs kan fås hos den autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og apoteker.

SkilsmisseGuiden er lavet i samarbejde med EgmontFonden.

Mere info: www.natur­drogeriet.dk

helse / januar 2018

61


helse: værd at vide

PLUDSELIG VAR DET MIG, DE ANDRE SÅ MEDLIDENDE PÅ Journalist Jesper Møller prøvede forgangne vinter det, som alle skiløbere frygter – at pådrage sig en alvorlig knæskade. Her er hans beretning fra den skæbnesvangre dag i Alperne.

D

Af: Jesper Møller / Foto: Modelfoto (Scanpix/Iris

et var én af den slags skidage, hvor betingelserne simpelthen ikke bliver bedre. Få dage før min afrejse var sneen begyndt at dale lystigt ned i franske Megève, som var målet for min rejse. Så jeg kom ned til en halv meter nyfalden sne og et lækkert højtryk, der bød på frost, sol og en knaldblå himmel. Efter en dejlig førstedag nærmede jeg mig frokosttid på andendagen. Jeg befandt mig på et næsten fladt stykke, hvor min fart var relativ beskeden, og normalt ville jeg aldrig falde et sted som her. Men pludselig lå jeg der – uvist af hvilken årsag. Allerede i faldet mærkede jeg en smerte i højre knæ, men ikke noget voldsomt. Men da jeg efterfølgende forsøgte at rejse mig, kunne jeg godt mærke, at den var gal. Når jeg forsøgte at støtte på det højre ben, måtte jeg opgive på grund af en voldsom smerte i knæet.

Binding udløste ikke Jeg var alene afsted på rejsen og havde derfor ikke nogen til at hjælpe mig. Men heldigvis stoppede tre venlige franskmænd op, hvoraf de to blev hos mig, mens den tredje kørte ned til en lift og rekvirerede hjælp. Herefter fulgte 15-20 minutters skrækkelig ventetid. Ikke på grund af smerter, for mens jeg lå der i sneen, gjorde knæet ikke synderligt ondt. Til gen-

62

helse / januar 2018

Det stod hurtigt klart for mig, at skaden var sket, fordi bindingen på min højre ski ikke havde udløst sig ved mit fald. Det undrede mig.


helse: værd at vide

gæld fløj alle mulige tanker gennem mit hoved. Både lavpraktiske om, hvordan jeg nu fik afleveret mine ski i skiudlejningen, og selvfølgelig mere alvorlige spekulationer om, hvad der mon var sket med mit knæ. Det stod hurtigt klart for mig, at skaden var sket, fordi bindingen på min højre ski ikke havde udløst sig ved mit fald. Det undrede mig. Jeg har således altid mine bindinger en del løsere indstillet end den gængse anbefaling ud fra devisen om, at de hellere må udløse sig en gang for meget end en gang for lidt. Det gjorde de så blot ikke denne gang – selvom jeg som altid havde tjekket mine bindinger ved skidagens start.

En tur i bananen Endelig ankom redningspersonalet med den såkaldte ”banan”, som er en form for slæde, som tilskadekomne skiløbere ligger i, mens to redningsfolk på ski kører slæden ned ad bjerget. På de halvstejle steder føltes det flere gange, som om bananen ville tippe, og én gang var den helt oppe og ride på kanten. Jeg frygtede, at den ville vende rundt, og ville mit knæ så i givet fald blive forværret yderligere? Undervejs genkaldte jeg mig de gange tidligere i min skikarriere, hvor jeg selv med medlidenhed har betragtet en person, der bliver kørt ned med bananen. Ved disse lejligheder har jeg altid tænkt: ”godt, det ikke er mig”, men denne gang var det altså mig, der lå der. Undervejs kunne jeg heller ikke undgå at bemærke de nysgerrige og medfølende blikke, som jeg modtog. Vi nåede ned uden yderligere uheld, og her stod der en taxa med en båre klar. Fin service. Efter at have udfyldt diverse papirer gik turen til det lokale lægehus, og et par røntgenfotos senere kunne lægen på gebrokkent engelsk fortælle, at der ikke var noget brækket. Han mente dog, at et ledbånd samt eventuelt også korsbåndet var røget, og at det var bedst for mig at komme hjem til Danmark og få behandling der.

Berthelsen Chrom Berthelsen Chrom med 62,5 mcg er et vegansk kosttilskud med det organisk bundne og letoptagelige spormineral i form af chrompicolinat.

dfi

Chrom bidrager til at vedligeholde et normalt blodsukkerniveau og hjælper med at opretholde en normal omsætning af makronæringsstofferne (protein, kulhydrat og fedt). Indhold: 250 tabletter Daglig dosis: 1-2 tabletter Indhold pr. daglig dosis (1 tabl.): RI% Chrompicolinat 62,5 mcg

156

Helt hjælpeløs Så lægehuset sendte mig hjem til hotellet med et par krykker, en benskinne samt en recept på smertestillende, og herefter fulgte myriader af praktiske udfordringer. Den stive benskinne umuliggjorde stort set at manøvrere bare en smule rundt. Og når jeg skulle ned og sidde eller op i min seng, var jeg flere gange ved at besvime af smerte, fordi knæet låste. Jeg skreg simpelthen af smerte et par gange. Gud ved, hvad naboerne tænkte? Dernæst fulgte samtaler med mit forsikringsselskab, der skulle hjælpe mig tilbage til Danmark. Her var alle ansatte bestemt ikke lige forstående over for min situation som tilskadekommen, immobiliseret alene-rejsende i udlandet. Jeg fik dog arrangeret flytransport hjem til næste dag, og efter en smerteplaget nat uden meget søvn ventede der nye udfordringer.

dansk farmaceutisk industri a-s Dam Enge 4, 3660 Stenløse +45 44 86 05 50 | www.dkpharma.dk

helse / januar 2018 Chrom annonce 87x235.indd 1

63 13/12/2017 13.45


helse: værd at vide blodfortyndende medicin for at forebygge en eventuel blodprop. Men det var ikke nødvendigt, fik jeg at vide – ”for om et par dage er du jo oppe og gå rundt med krykkerne”. Fire dage efter havde jeg fået en blodprop i det tilskadekomne ben! Det blev konstateret, efter at jeg med voldsomme smerter i benet fik lov til at komme tilbage på hospitalet, hvor jeg efter seks-otte timers venten fik konstateret blodproppen.

Usikker fremtid

For hvad gør man, når man er alene afsted og stort set ikke kan gøre noget selv? Når man ikke selv kan tage sko og strømper af og på – for slet ikke at tale om at pakke en kuffert. Det er dybt frustrerende at være så hjælpeløs og totalt overladt til andres assistance.

For hvad gør man, når man er alene afsted og stort set ikke kan gøre noget selv? Når man ikke selv kan tage sko og strømper af og på – for slet ikke at tale om at pakke en kuffert. Det er dybt frustrerende at være så hjælpeløs og totalt overladt til andres assistance. Heldigvis var personalet på mit hotel særdeles hjælpsomt, og uden deres hjælp til at pakke kuffert og få mig i tøjet var jeg aldrig kommet hjem.

Alligevel brækket Så fulgte taxakørsel til lufthavnen i Geneve, hvor jeg kom over i en kørestol og senere blev kørt ud i flyet. Imens måtte taxachaufføren tjekke min kuffert ind, og det gik selvfølgelig galt, så den ikke nåede frem til Kastrup Lufthavn.

64

helse / januar 2018

Næste morgen gik turen til Herlev Hospital. Efter et røntgenfoto fik jeg atter at vide, at intet var brækket, og at jeg skulle hjem og sidde med benet oppe, indtil hævelsen i knæet var faldet så meget, at en undersøgelse kunne afsløre, hvad der var sket. Men ak. Tre dage senere ringede de fra hospitalet og sagde, at de nu havde set nærmere på røntgenbilledet, og at der muligvis alligevel var et brud i knæet. Det var der, viste en CT-skanning efterfølgende, og så må man ikke støtte på benet – modsat af, hvad jeg først havde fået at vide. Men dermed var mine kvaler langtfra ovre. Da lægerne ved mit første besøg sagde, at jeg skulle hjem og sidde med benet oppe, efterlyste jeg noget

Siden fulgte et langt forløb, hvor blodproppen komplicerede den efterfølgende genoptræning. Ifølge lægerne vil jeg få et ”varigt funktionstab”, så knæet bliver aldrig helt godt igen. Men hvor stort funktionstabet bliver, vides endnu ikke. Her et lille års tid efter er benet ikke tilnærmelsesvis stærkt nok til at give sig i kast med skiløb igen. Om, det bliver det på et senere tidspunkt, er uvist. Og skulle benet endelig blive tilstrækkeligt stærkt, kommer jeg ikke nødvendigvis afsted igen. For med det forløb, som jeg har været igennem, vil angsten for atter at komme alvorligt til skade nok sidde så dybt i mig, at det formentlig vil overskygge glæden ved atter at fare ned ad pisterne. Jeg orker ganske enkelt ikke at skulle igennem sådan en tur en gang til. Så jeg har højst sandsynligt slået mit sidste sving på en skipist. Uendelig trist, men omvendt har jeg efter 40 års skiløb og flere sæsoner som skiguide nok fået løbet mere på ski end de fleste, så måske har jeg bare ikke haft mere til gode. Men det forhindrer ikke, at jeg her i vinter vil opleve et stik i hjertet, hver gang venner og familie tager afsted på skiferie, mens jeg må blive hjemme. Det vil gøre ondt, men der er ikke andet at gøre end at glæde sig over de dejlige oplevelser, jeg har haft på ski. Det var herligt, så længe det varede, så tak til sne, ski og bjerge for mange skønne stunder!


KOSTTILSKUD

Sæt din forbrænding i vejret BODY-HEAT kapsler Vores populære kosttilskud BODY-HEAT kapsler, 90 stk. med chili/cayennepeber, fås også i dobbelt størrelse. Den er tilmed økologisk og i vegetabilske HPMC-kapsler. Chili sætter fut på måltidet og giver en god indre varme. BODY-HEAT kapsler kan være en fordel, hvis man ikke bryder sig om den brændende fornemmelse fra chili, men stadig ønsker den indre varme.

Din Helsekost Specialist

Natur-Drogeriet udvikler, producerer og markedsfører naturlægemidler, kosttilskud og helseprodukter til hele familien. Produkterne findes hos din autoriserede forhandler, helsekostforretninger, Matas og udvalgte apoteker. KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af gravide eller børn under 1 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.


helse: værd at vide

Der skal jo fødes børn uanset krig og sult I Danmark er det meget sjældent, at kvinder dør under fødslen, men det er desværre virkelighed for mange kvinder andre steder – specielt i de afrikanske lande. Det arbejder Læger Uden Grænser imod med blandt andet ALSO-kurset.

M

Af: Freja Fredsted Dumont / Foto: Olivia Svane og Kristian Gry

ange 3. verdens lande er plaget af fattigdom, konflikter og ustabile forhold. Men midt i kaos og død opstår også nye liv, som skal hjælpes til verden – og lige præcis denne opgave har 29-årige Olivia Svane-Christiansen, jordemoder på Rigshospitalet og udsendt i felten for Læger Uden Grænser, dedikeret sit liv til. – Jeg elsker mit fag, fordi det er et universelt håndværk. Der vil altid skulle fødes børn, selvom der er krig og ødelæggelse, siger Olivia. Hun har netop deltaget i Læger Uden Grænsers ALSO-kursus, som er et førstehjælpskursus, der giver jordemødre og læger redskaber til at kunne tackle nogle af de komplikationer og akutte situationer, som slår rigtig mange kvinder og børn ihjel.

En frustreret læge fik en lys idé Idéen til ALSO-kurset opstod i kølvandet på en række frustrerende oplevelser, som læge Bjarke Lund Sørensen havde, da han besøgte Tanzania i forbindelse med et feltstudie. Efter at have set flere kvinder dø på hospitalet af forholdsvis ukomplicerede ting, fik han nok, og besluttede sig for at handle på det. – I den måned, jeg har været på hospitalet, som er Kagera-regionens mest veludstyrede, er der fem kvinder, som

66

helse / januar 2018

er døde af relativt ufarlige komplikationer ved fødslen. Det er flere, end der dør i Danmark på et helt år, siger han. Bjarke Lund havde tidligere været på fødselsførstehjælpskurset Advanced Life Support in Obstetrics, ALSO, og det tilbød han at undervise hospitalets personale i. Herefter faldt mødre-dødeligheden med 34 pct. i løbet af det næste år.

ALSO giver mulighed for at tale et fælles sprog – Kurset er rigtig brugbart, fordi vi arbejder sammen med mennesker, der kan have forskellige slags uddannelser. Selvom vi begge er jordemødre, kan en jordemoder fra Sydamerika og en jordemoder fra Danmark have fokus på vidt forskellige ting, så den fælles referenceramme, vi får med, er rigtig vigtig, siger Olivia. Det seneste ALSO-kursus blev afholdt i Danmark, hvor tolv jordemødre fra hele verden mødtes. Jordemødre fra Sydamerika, Canada og Kenya til Sydkorea og Norge var samlet. Her skulle de blive klo-

gere på, hvordan man håndterer akutte ­situationer i forbindelse med fødsler. Danmarks eneste repræsentant var ­Olivia. Hun har været udsendt tidligere, men efter kurset føler hun sig meget bedre klædt på til at kunne hjælpe kvinder og børn, samt videregive sin v ­ iden til lokale sygeplejersker i verdens brændpunkter. Kurset har til opgave at opfriske viden, og sætte struktur på færdigheder, når jordemødrene pludselig står i akut­ situationer i forbindelse med graviditeter, fødsler og barsel.

En dråbe i havet gør også en forskel Sydsudan et af de lande, hvor Læger Uden Grænser har flest ansatte, og de har for øjeblikket flere end 3.600 syd­ sudanesiske og internationale medarbejdere i Sydsudan – én af dem var ­Olivia, som arbejdede på fødegangen i flygtningelejren Doro. – Når jeg var på vagt, kunne jeg godt nogle gange tænke på, hvad det dog

Når jeg var på vagt nede i Sydsudan, kunne jeg godt nogle gange tænke på, hvad det dog skulle nytte, at sådan en som mig bruger et halvt år af mit liv på at hjælpe hernede. Olivia Svane-Christiansen, jordemoder, Rigshospitalet og udsendt af Læger Uden Grænser.


helse: værd at vide

skulle nytte, at sådan en som mig bruger et halvt år af mit liv på at hjælpe hernede. Men så huskede jeg på, at for lige netop de mennesker, jeg har været i berøring med, har jeg jo gjort en forskel, fortæller hun.

gelejren. Men den unge pige, Sunday, har hun aldrig glemt. Hun blev mor for første gang som kun 16-årig, og fødte en lille dreng, Kain, som med sine 1.000 gram kom alt for tidligt til verden. For tidligt fødte børn bliver ofte ikke spået store chancer for at overleve, og det er hårdt at blive mor uanset hvad, med et for tidligt født barn. – Sunday var i starten modløs og ensom. Det var rigtig hårdt, for lille Kain var så lille og svag, men det var rørende at opleve, hvordan hun blev ved med at amme på trods af frustration og sorg. Da Kain var halvanden måned gammel, begyndte han at spise selv. Sunday var tydeligvis stolt. Endelig havde hun et barn som de andres uden drop og slanger, og nu trak det i hende for at komme hjem. Da de endelig kunne rejse hjem sammen, vejede Kain 2.000 gram, og han havde overlevet trods alle odds imod sig. – Det var en stor glæde at se dem rejse hjem sammen, siger Olivia.

er vidnesbyrd og fortæller om, hvad vi ser og oplever ude i verden – også de ting, som normalt ikke får så meget opmærksomhed i medierne. Det synes jeg, er næsten ligeså vigtigt som arbejdet dernede. Der er selvfølgelig store kulturelle forskelle og en anderledes fødselskultur i Sydsudan sammenlignet med Danmark. Kvinderne er mere vant til at miste, fordi børnedødeligheden er så stor i landet, forklarer Olivia. – Men de kvinder, der måtte gå hjem uden deres baby, deres sorg var mindst ligeså tung som hos danske kvinder. Ligesom at de, der fik deres baby i armene var ligeså lykkelige. Og det er, igen, derfor jeg elsker mit fag så højt. Det er et universelt håndværk. Der vil altid skulle fødes børn. Også selvom der er krig og ødelæggelse, slutter Olivia.

Et lille mirakel imod alle odds – Midt i kaos og uorden, er det også vigtigt at huske på de gode historier. Der er specielt en episode, som står helt klart i min hukommelse, og som har gjort et uudsletteligt indtryk på mig, siger Olivia, der har taget imod mange for tidligt fødte børn i flygtnin-

Sætter tingene i perspektiv Olivia er nu vendt hjem til Danmark, men der er helt sikkert nye eventyr i vente sammen med Læger Uden Grænser. – Det er en solid organisation med stærke værdier, og det tiltaler mig. Jeg kan godt lide upartiskheden, og det, at vi

Tjek, om du bruger inhalatoren rigtigt på min.medicin.dk

helse / januar 2018

67


helse: værd at vide

24 MODNE KVINDER HELT UDEN FILTER I efterfølgeren til den anmelderroste bestseller, ’Modne Mænd’, deler to dusin kendte danske kvinder hudløst ærligt ud af mere end 1500 års livserfaring.

I

fjor var det mændene. Nu er turen kommet til kvinderne, når forfatteren Bo Østlund inviterer læserne med på sidelinjen til 24 intense og hudløst ærlige samtaler med to dusin kendte danske kvinder over 50 år. Det sker i bogen, "Modne Kvinder"– tvillingesøsteren til den anmelderroste bestseller, "Modne Mænd",’. Den nye bog er den største, stærkeste, mest følsomme, mest rørende og mest overraskende samtalebog, der er lavet om og til kvinder, og i værket deler de 24 kvinder generøst ud af mere end 1500 års samlet livserfaring i et værk, som handler om alle livets store spørgsmål:

Af: Helseredaktionen / Foto: Scanpix/Iris

Kærligheden, begæret, mændene, børnene, følsomheden, karrieren, selvværdet, forfængeligheden, ungdomsfikseringen, singlelivet, parforholdet, skilsmisserne, overgangsalderen, kroppens forfald, alderdommen, troen, døden - og meget, meget mere. I bogen – som udgives på Forlaget Heatherhill – medvirker bl.a. Hella Joof, Anne Dorte Michelsen, Jytte Abildstrøm, Vibeke Windeløv, Majbritte Ulrikkeholm, Anette Støvelbæk, Mette Bock og Lisbet Dahl. – Det har været en fantastisk rejse, fortæller den 61-årige forfatter, Bo Østlund, som nu inden for mindre end halvandet år har interviewet 48 kendte

danskere af begge køn – og som er glad for den gode modtagelse og store interesse, som begge værker har fået. – Jeg synes nemlig, det er vigtige bøger. De er vigtige, fordi vi alle hver især kan spejle vores eget liv i fortællingerne fra de kendte, hvorefter vi kan tage kompasset i hånden og pejle vores eget liv. Hvor skal vi hver især hen herfra?

+ Om bogen: Modne kvinder – samtaler om livets patina Forfatter: Bo Østlund Vejl. pris: 299,00 kr., sideantal: 472 Udgivet på forlaget Heatherhill.

68 68

helse helse // januar januar 2018 2018


helse: værd at vide Ærlige skæbnefortællinger Begge bøger viser, at rigtig mange af os– kendte som ukendte – har en fortid og en barndom præget af svigt, smerte og sorg og kinddanse med ikke blot engle, men også dæmoner. Derfor er historierne fra og samtalerne med disse 24 kvinder - og de 24 mænd i tvillingebogen fra i fjor - ikke blot spændende og hudløst ærlige skæbnefortællinger. Det er også masser af gode tips og ideer til, hvordan man selv tackler sit eget liv. For når bogens kendte deltagere, som alle er blevet kendte, fordi de hver især har fulgt deres drømme og plukket de øverste frugter på livets træ, kan nå så langt trods deres, for manges vedkommende, tunge livsbagage, ja, så kan vi alle. Derfor er ’Modne Kvinder’ en vigtig bog, som enhver læser kan bruge til sit eget liv, lyder det fra forfatteren, som også har taget de 24 fotos til værket, som han udgiver på sit eget forlag. – Simpelthen for at sikre mig, at kvaliteten er i top, lyder det fra den erfarne journalist og forfatter med mere end 20 bøger på CV’et siden 2000. I øvrigt er der bag i værket afsat sider til, at læseren selv kan skrive deres tanker ned undervejs – og måske til allersidst finde nogle af svarene på livets mening, efter at have læst om livet, døden, kærligheden, troen og alt det andet i 'Modne Kvinder'. For Bo Østlund er ’Modne Kvinder’ en naturlig afløser til ’Modne Mænd’, som i 2016 blev lavet af en indre trang og drift. – Pludselig stod det i foråret 2016 i en alder af 59 et halvt år klart for mig, at jeg aldrig har kendt en mand over 60. Min egen far begik selvmord, netop som han havde rundet de 60, da jeg var 23 år, og jeg husker ikke mine bedsteforældre, da mine forældre var oppe i alderen, da de fik mig. De 24 samtaler med disse 24 kendte mænd over 60 – lige fra Troels Kløvedal over Allan Olsen til Hans Engell – var for mig 24 psykologsamtaler, og bogen blev min egen sene dannelsesrejse, fortæller Bo Østlund og tilføjer:

Spektro Multi-Vita-Min Vitaminer og mineraler, i unik kombination med urter Spektro2 Med højere mængder vitaminer og mineraler SpektroVEG Multi-Vita-Min til veganere og vegetarer

www.naturenergi.dk

Jeg har mødt 24 utroligt skønne, fantastiske, givende kvinder, �lde af mod og lyst til at dele deres erfaringer og blotlægge deres eget liv og tanker helt uden filter. – Arbejdet med ’Modne Kvinder’ har været en kæmpe oplevelse, og det fylder mig med ydmyghed, at så mange fantastiske personer igen har indvilliget i at medvirke i tillid til, at det endte som de smukke og givende bøger, det er blevet. Jeg har mødt 24 utroligt skønne, fantastiske, givende kvinder, fulde af mod og lyst til at dele deres erfaringer og blotlægge deres eget liv og tanker helt uden filter.

Skam, skyld og offerrollen er væk Selv føler Bo Østlund, at han, efter han fyldte 50 for 11 år siden, har ramt modenheden og endelig har kunnet lægge kampen mod fortiden fra sig – en fortid med en opvækst i 1960’erne på en nordfynsk købmandsgård, hvor det hele udadtil så fint og trygt ud, men hvor der på de indre linjer var alt for meget alkohol, svigt og utryghed. Og bedre blev det ikke, da hans far begik selvmord en sen aften i februar 1980, da Bo var 23 år. Men syv års ophold på en ensomt beliggende ødegård helt alene med naturen i den svenske og smålandske ødemark fra 2007 til 2014 – hvor Bo Østlund bl.a. skrev sin egen biografi ’Strawberry Fields Forever’, som udkom på Politikens Forlag i 2009 – ændrede alt. – I dag har jeg endelig lagt al skyld og skam over min egen barndom og over min fars selvmord fra mig. Jeg har lagt mine mindreværdskomplekser og offerrollen fra mig. Jeg er rejst tilbage i tiden, og jeg har set både lyset og mørket dybt i øjnene. Og tilgivet det hele, lyder det fra forfatteren.

&

Vitaminer Mineraler

– købes i din lokale Matas og Helsekostbutik samt udvalgte apoteker

helse / januar 2018

69


helse: næste nummer

Helse har mødt Mar ia Stenz, der fortæller om sin livsomvæltende sorg og om at komme videre i livet.

Kend mig på min kost!

At miste en ægtefælle er en livsomvæltning, som det tager tid at komme sig over. Det kan Maria Stenz tale med om. Sidste marts mistede hun pludseligt sin mand gennem 35 år, journalisten Jens Nauntofte, efter kort tids sygdom. Læs om, hvad tabet gør ved én, og om hvordan Maria Stenz lever videre trods savnet af sin bedre halvdel/livsledsager.

i februar Helse / Udgave 02 / februar 2018

U�omm 12. febru er ar 2018

Grøn kost Vores artikelserie om den grønne madbølge, der får flere og flere til at vælge f.eks.vegansk kost, fortsætter. Denne gang ser vi på, hvorfor vores spisevaner og valg af fødevarer er blevet så stor en del af vores identitet.

Tema om gigt Gigt er én af vores store folkesygdomme. Vi ser både på leddegigt og slidgigt, (artrose,) og på, hvad der sker af nyt på forsknings- og forebyggelsesområdet. Og vi kommer med gode råd til, hvordan du kan få en bedre hverdag som gigtramt.

70

helse / januar 2018

Fokus på skræddersyet medicin Inden for flere store sygdomsgrupper, som f.eks. gigt, er der nærmest sket en revolution, når det handler om biologisk medicin og medicin, der er tilpasset den enkelte, så effekten af behandlingen bliver optimal, og bivirkningerne mindre. Vi giver dig et indblik.


Lev livet med en brugervenlig smartphone KUN

1799

My Doro Manager

Få hjælp fra distancen fra personer, du kender.

Unik brugerflade

Enkel navigation med tydelige instruktioner og letforståeligt sprog.

Høj og tydelig lyd

Hør alt klart og tydeligt – fra ringesignal til samtaler.

Flot design, enkel at bruge. Doro 2414 er en brugervenlig mobiltelefon til personer, der foretrækker en klaptelefon for at undgå utilsigtede opkald. De adskilte taster og den store 2.4" skærm gør det lettere at skrive beskeder og ringe, og der er også en genvejstast til at tage billeder med det indbyggede 3 megapixel kamera. Andre funktioner tæller direkte opkaldstaster til favoritkontakter, en indbygget lommelygte, en tryghedsknap og en blød overflade, der giver et solidt og behageligt greb om telefonen.

Kamera Simpelt kamera til billedbeskeder. Tryghedsknap Direkte tryghedsknap med SMS og opkaldsalarm til pårørende. Høj og tydelig lyd Hør alt klart og tydeligt - fra ringsignal til samtaler.

Tilbud gælder kun i perioden 15 januar – 12 februar eller så længe lager haves.

Den nye Doro 8040 intuitiv og enkel at navigere i så du kan udforske de mange muligheder en smartphone giver – selv hvis det er første gang du bruger en smartphone er Doro 8040 det oplagte valg. Doro 8040 kommer med dobbelt så meget hukommelse i forhold til sine forgængere, kameraet er også blevet opdateret og så har du stadig fordelene af høj og tydelig lyd som er kompatibel med høreapparater, fysiske taster og en smart bordlader som også fungerer som digital fotoramme, lokal vejrstation samt vækkeur.

KUN

599


D3 TIL VEGANERE!

helse: xxxxxx

Ny vegansk D3-vitamin

dfi

Grønne dfi Vitaminer lancerer nu en helt ny D3-vitamin, som er 100% vegansk. Nu kan både veganere, vegetarer og andre få en D3-vitamin helt uden animalsk indhold. Vegansk D3 indeholder 50 mcg vitamin D3 og

Indhold pr. daglig dosis (1 kaps.):

RI%

Vitamin D3

1.000%

50 mcg

ekstra jomfru olivenolie for at sikre en optimal optagelse. Kapslen er også vegansk, da den er

Fås i helsekostbutikker og webshops samt

lavet af tang.

førende apoteker og Matasbutikker

Vitamin D3 bidrager til normal funktion af knogler, tænder, immunsystem, celledeling, muskler, kalkniveau i blodet samt optagelse af kalk og fosfor. Derudover er det generelt vigtigt

100

%V

EGA

NSK

at tage et tilskud af vitamin D3, da 43% af den 1

danske befolkning er i underskud af D3-vitamin. Indhold: 90 kapsler Daglig dosis: 1 kapsel

RA LIE T S EK ENO D E M LIV O FRU M JO 1

72

helse / januar 2018

http://www.sundhedogforebyggelse.dk/mange-danskere-lider-af-d-vitamin-mangel/

dansk farmaceutisk industri a-s www.dkpharma.dk

!

Helse-2018-01  
Helse-2018-01  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger. Danmarks største sundhedsmagasin