RUS-2016-03

Tema

Unge & alkohol Tema om en ungdomskultur, hvor fester på ungdomsuddannelserne og sommerhalvårets festivaler for alt for mange unge er lig med druk.

03/04. 2016

10. årgang | Oktober 2016

Læs mere side 11-22

04

06

23

En brobygger siger farvel.

Interview med Johan Damgaard Jensen

Arbejdsmarkedet med i Respekt-kampagnen

Sundhedsminister Sophie Løhde: – Vi har alle et ansvar!

Ny direktør

Ny direktør i Alkohol & Samfund:

”Kulturkampen skal vindes ude blandt danskerne” Peter Konow, ny direktør for Alkohol & Samfund, ser sin vigtigste opgave i at nedbryde de kulturelle barrierer, så danskere bliver langt mere bevidste om og kan tale åbent om, hvor meget alkohol de drikker.

INDHOLD 3.

Synspunkt

4.

Farvel-interview med Johan Damgaard Jensen

6.

Respekt-kampagnen 2017

8.

Konference: Evidensbaseret indsats

Af: Hans Lind, redaktør I Foto: Søren M. Osgood

Alkohol & Samfunds nye direktør, Peter Konow, er godt klar over, at der er nogle kulturelle barrierer, der skal overvindes, hvis det skal lykkes at få danskerne til at blive mere åbne og bevidste om, hvad og hvor meget de drikker.

- Alkohol er et nydelsesmiddel, som vi stort set ikke ser på arbejdspladserne mere.

Her er vi som danskere meget bevidste om, hvordan alkohol håndteres i arbejdslivet. Det samme skulle meget gerne brede sig til fritidslivet, så hver enkelt af os bliver bevidst om, hvor meget vi egentlig drikker. Og hvis vi så også kan tale med hinanden om, hvor meget vi drikker, vil vi være nået et langt stykke i retning af en sundere alkoholkultur.

Peter Konow kommer fra sundhedsområdet, hvor han i godt 13 år i Lægeforeningens regi arbejdede med sundhedspolitik generelt.

- Jeg glæder mig til at føre Alkohol & Samfund længere frem på banen, så vi i den politiske debat kan hjælpe de mennesker – patienter som pårørende – der lever med afhængighed af alkohol. Alkohol & Samfund er fagligt stærkt bemandet, nu skal vi også påtage os rollen som politisk ”spiller”.

- Det gør vi bedst ved at bringe fagligheden i spil i forhold til kommuner og behandlere, men også ved at bruge den faglige indsigt som hårde argumenter i den sundhedspolitiske debat, så der bliver investeret yderligere i alkoholområdet.

- Den helt store udfordring er at holde balancen i forhold til danskerne. Borgerne vil ikke omklamres med bedrevidende information. Alligevel er en åben debat om danskernes alkoholforbrug nødvendig. Overforbrug og afhængighed af alkohol koster mere end 13 mia. kr. om året. Hertil kommer de menneskelige omkostninger ude i familierne.

- Vi står med en meget stor kommunikationsopgave, hvor vi skal mestre at holde balancen, men samtidig nedbryde barrierer, så vi får talt åbent om alkoholproblemer. Landspolitisk er der ikke p.t. megen hjælp at hente, men det skal vi også have ændret på. Politikerne må udvise mod og bredt forstå, at vi skal have løftet en diskussion om danskernes forbrug af alkohol.

10. Therese Moyers om Motivational Interviewing

EN UNDERSØGELSE:

GYMNASIET SOM PARTY PROVIDER

Tema

Unge & alkoho l

Gymnasiers alkoholmarkedsføring på de sociale medier

11.

Tema: Unge & alkohol – gymnasierapport, festivalkultur

23. Interview med sundhedsministeren 24. Trafik og alkohol 26. Alkoholfri øl og drinks 29. Børns opvækst med alkohol

Peter Konow, 49 år, uddannet som cand. scient. pol. (statskundskab). Arbejdet for DTU, Undervisningsministeriet, Lægeforeningen og senest som sekretariatschef i COOP. Igennem 13 år i Lægeforeningen arbejdet med sundhedspolitik generelt og fungeret som sekretær for bestyrelsen. Stået for Lægeforeningens udvikling af arbejdet med public affairs.

02

30. Kort nyt 31.

Boganmeldelse: ” Den motiverende samtale i praksis”

32. Den nationale alkoholkonference 2017

Synspunkt Magasinets ’Synspunkt’ skrives på skift af behandlere, politikere og meningsdannere, som i deres hverdag er beskæftiget med rusmiddelproblemer.

Udviklingen på alkoholområdet går i den rigtige retning, så der er ingen grund til berøringsangst fra politisk hold. Danskerne er med på at få skabt en sundere alkoholkultur.

Lars Iversen, professor emeritus ved Statens Institut for Folkesundhed. Sociolog, dr. med., medlem af bestyrelsen i Alkohol & Samfund

Vi er på vej mod en sundere alkoholkultur Opgørelser taler deres tydelige sprog: Overordnet er alkoholkulturen i Danmark i ændring. Vi kan se, at udviklingen har taget et vendepunkt. Vi drikker mindre alkohol per indbygger. Når vi ser på en gruppe som de unge 15+, kan vi også se, at udviklingen er vendt. Målet er nu at forstærke den positive udvikling, der er i gang.

På trods af udskejelser i Dyrehaven blandt nystartede unge i gymnasierne, der sendte mange til udpumpning på sygehus, er vi på vej mod en sundere alkoholkultur. Og her skal Alkohol & Samfund både afdække og understøtte. Afdækningen er senest sket med gymnasierapporten.

Dokumentationen viser, hvor fuldstændig absurd en rolle alkohol spiller i forbindelse med annoncering af fester på ungdomsuddannelserne. Det understøttende skal være, at vi spiller med og får bolden til at rulle hurtigere i den rigtige retning.

Vi skal have debatten ind bag Christiansborgs tykke mure. Politikerne må forstå, at hvis de vil understøtte den positive udvikling, så handler det om at få justeret afgiftspolitikken. Indtægterne fra salg af alkohol må ikke stå over danskernes sundhed. Hensynet til problematikken omkring grænsehandelen må ikke være en hellig ko.

Sagt lige ud: Spiritus, vin og øl er for billigt i Danmark. Eksempelvis gider mange danskere ikke længere slæbe en flaske spiritus med hjem fra charterferien. Den samme flaske er lige så billig at købe i det lokale supermarked.

Tilgængelighed er også et område, hvor politikerne bør tage fat. Hvorfor skal det eksempelvis

være muligt at købe alkohol på salgssteder som tankstationer?

Reklamer og sportens verden er et andet område, hvor politikerne med reguleringer kunne være med til at hjælpe den positive udvikling omkring alkohol yderligere på vej. For 30 år siden blev sport og alkohol ikke blandet sammen. Nu ser vi store bryggerier dominere på spillertrøjer, og omkring kampene bliver der på TV reklameret for diverse alkoholprodukter.

Politikerne bør tage ansvar. Afgiftsskruen og tilgængelighed er to elementer, hvor de her og nu kan regulere, men vi skal også som samfund kigge på behandlingssiden, hvor der er behov for at opruste, så flere med et alkoholproblem kommer i behandling.

Vi får i Danmark omkring 10 pct. i behandling af dem, der har et alkoholproblem. Her skal vi blive meget bedre til at løfte den opgave, så flere kommer i behandling. Alkohol & Samfunds Respekt-kampagne i samarbejde med TrygFonden viser gode resultater efter de første år, men det er vigtigt, at politikerne både lokalt og på landsplan forstår, at behandlingsområdet skal opprioriteres.

Og hvis politikerne virkelig vil på omgangshøjde med tendenserne til en positiv udvikling i alkoholkulturen og et faldende alkoholforbrug, burde de udvise mod og handlekraft og vedtage en national handlingsplan for hele alkoholområdet.

Udviklingen på alkoholområdet går i den rigtige retning, så der er ingen grund til berøringsangst fra politisk hold. Danskerne er med på at få skabt en sundere alkoholkultur.

03 3

Farvel-interview

Mange resultater – og store udfordringer Den afgående direktør for Alkohol & Samfund betragter udviklingen med glæde og stolthed. Men der er stadig udfordringer nok til hans efterfølger.

Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: Søren M. Osgood

Johan Damgaard Jensen kan se tilbage på 20 års spændende udvikling inden for alkoholforebyggelse og -behandling. Han blev ansat inden for området i 1997 – uden at kende specielt meget til alkoholproblemerne i samfundet.

- I dag kan det undre mig, at jeg ikke tidligere var stødt på problematikken, men jeg ligner nok mange andre almindelige danskere, som ikke ser problemernes omfang i deres hverdag, siger han.

Johan Damgaard Jensen kender alkoholens samfundsskadelige virkning bedre end de fleste. Og at området stadig er omgærdet med så meget tabu og stigmatisering, vurderer han som en af de største udfordringer for forebyggelsen.

- Jeg håber, at det på et tidspunkt bliver lige så legitimt at have alkoholproblemer som at have en lungebetændelse. For så kan man jo gøre noget ved det!

Nye indsatser Den afgående direktør for Alkohol & Samfund har set det som en vigtig funktion for organisationen at være brobygger mellem det offentlige og den enkelte borger.

- Derfor er jeg stolt af at have stået i spidsen for etableringen af Hope.dk og de nyeste initiativer i form af bl.a. Alkopedia, Alkolinjen og Respekt-kampagnen.

For Johan Damgaard Jensen handler det om at få et sundt liv tilbage, og han sammenligner sit syn på alkoholpolitik med trafikpolitik.

- ”Tag 10 af farten” er egentlig en god beskrivelse af min tilgang. Ved at skære toppen af samfundets alkoholforbrug begrænser man både omfang og skader, og ligesom i trafikken gælder det for mig om, at man på

04

alkoholområdet tager hensyn til den svage part.

Afgørende forskning At ændre den danske alkoholkultur har langt hen ad vejen været en ulige kamp mod en indflydelsesrig storindustri, politisk ligegyldighed og danskernes tradition for at drikke ved enhver sammenkomst. Så Johan Damgaard Jensen glæder sig over de forandringer, der er sket.

Jeg håber, at vi i fremtiden også kommer til at se en større folkelig reaktion, så ulovlig alkoholmarkedsføring også rejses politisk.

Johan Damgaard Jensen

- En af de store ændringer i min tid er, at der nu bliver forsket meget i alkohol, både i forebyggelse og behandling. Førhen var forskning i alkohol ikke noget særligt attraktivt fagområde, men der er sket en meget positiv udvikling med forskere som Morten Grønbæk, Ulrik Becker, Annette Søgaard Nielsen og mange flere i front, siger han.

Også penge til forskning er der blevet flere af.

- Private fonde har i høj grad set, hvordan et stort alkoholforbrug ødelægger trivsel og sundhed. Deres økonomiske tilskud til forskning har gjort en kolossal forskel, siger Johan Damgaard Jensen og fremhæver TrygFonden som eksempel.

Den afgående direktør kunne dog godt tænke sig, at staten også kom mere på banen, og nu er det miljøpolitikken, han sammenligner med.

- Princippet om, at forureneren betaler for skaden, synes jeg, regeringen skulle overføre på alkoholområdet, så penge fra skat og afgifter på alkohol i højere grad gik direkte til forebyggelse og behandling af de skader, som alkoholen påfører.

Sundhedsstyrelsen og samarbejde Den 64-årige direktør glæder sig over, at det samlede alkoholforbrug i Danmark er faldet betydeligt i årene, der er gået. Han ser det som et resultat af en dedikeret indsats på hele alkoholområdet, hvor også Alkohol & Samfund har spillet en vigtig rolle.

- Men der er mange faktorer, som gør sig gældende, vurderer han og fremhæver Sundhedsstyrelsens indsats som en af dem.

- Uge 40-kampagnerne, oplysning og projekter i kommunerne har haft stor betydning, og indsatsen er uden tvivl en medvirkende årsag til, at debutalderen er hævet og at unge drikker mindre, siger han.

En anden faktor er et udvidet samarbejde mellem de forskellige aktører på alkoholområdet.

- Vi har i stigende grad set, at store organisationer som f. eks. Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen engagerer sig i oplysning, forskning og forebyggelse, fordi de har fået øje på, hvordan alkohol også påvirker deres patientgrupper, påpeger han.

Netop samarbejdet mellem forskning og praksis, private og offentlige aktører samt forebyggelses- og behandlingsområdet har været et hovedanliggende for Alkohol

Farvel-interview

- Jeg er stolt af at have stået i spidsen for en række gode initiativer og været brobygger mellem det offentlige Danmark og den enkelte dansker, siger Johan Damgaard Jensen, der indtil 1. september 2016 har stået i spidsen for Alkohol & Samfund.

& Samfund, som Johan Damgaard Jensen synes er lykkedes.

- Jeg tror, det har haft stor betydning, at vi sammen med andre har taget initiativ til den Nationale Alkoholkonference, hvor de forskellige aktører har kunnet mødes, udveksle erfaringer og blive opdateret på den nyeste viden.

At der er indført nye love på en række områder, ser han også som en faktor, der har begrænset alkoholforbruget.

- Her tænker jeg især på lovgivning omkring aldersbegrænsning for køb af alkohol og begrænsning af markedsføring, siger Johan Damgaard Jensen – og tilføjer i samme åndedrag: - Jeg kunne dog godt tænke mig, at lov-

givningen blev fulgt op og håndhævet meget mere – ellers nytter den jo ikke noget.

Stadig udfordringer Trods de positive tegn er Johan Damgaard Jensen klar over, at han efterlader rigeligt med udfordringer til sin efterfølger.

- Vi ser f. eks. en ekstrem udvikling i markedsføring af alkohol over for børn og unge – især via sociale medier, og det bliver mere og mere subtilt, påpeger han.

Alkohol & Samfunds indsats med at afdække industriens ofte grænseoverskridende markedsføring har for ham været en vigtig, omend utilstrækkelig indsats.

- Jeg håber, at vi i fremtiden også kommer til at se en større folkelig reaktion, så

ulovlig alkoholmarkedsføring også rejses politisk. Alkoholindustrien er nemlig bekymret for, at politikerne skal regulere området yderligere, siger Johan Damgaard Jensen.

Hans afskedsønske til politikerne er, at de indfører et markedsføringsforbud for alkohol, at Danmark får en national alkoholpolitisk handleplan, og at der opstilles kvalitetskrav til alkoholbehandling.

- I sidste ende handler det jo om, at mennesker får mulighed for at vælge livsmod, livskraft og sundhed til, siger han og fortæller, at netop tanken om det enkelte menneske bag alkoholstatistikkerne har været hans drivkraft, når arbejdet i perioder har virket vanskeligt og krævet stor tålmodighed.

05

Behandling

Erhvervslivet skal være en del af Respekt-kampagnen 2017 TrygFonden er med en donation på syv mio. kr. økonomisk garant for Respekt-kampagnerne i 2017 og 2018, hvor hovedbudskabet fortsat vil være ”respekt til dem, der gør noget ved deres alkoholproblem”.

Af: Hans Lind, redaktør

Konturerne af Respekt-kampagnen 2017 er ved at tage form, hvor det nye element er at få koblet erhvervslivet på kampagnen, når den for tredje år i træk folder sig ud til januar med nationale TV-spots samt markedsføring i form af webbannere og opslag på Facebook.

Projektleder Allan Jonas fortæller om den kommende kampagne, hvor flere elementer endnu ikke er aftalt i detaljer: - Vi fastholder med kampagnen fokus på målgruppen af drikkende danskere, der har et for stort forbrug af alkohol. Hovedbudskabet er uændret ”respekt til dem, der gør noget ved deres alkoholproblem”. TrygFonden har med deres hidtil største donation givet syv mio. kr. i støtte til de næste to års kampagner, hvor vi i samarbejde med kommunerne i 2017 målrettet vil arbejde med at få erhvervslivet koblet på kampagnen.

- Vi vil udarbejde kampagnematerialer, der kan bruges af de kommunale alkoholbehandlinger og arbejdspladserne til i fællesskab at sætte fokus på, at medarbejdere kan få gratis, anonym alkoholbehandling. Vi vil få udarbejdet nogle cases, hvor medarbejdere og arbejdspladser fortæller, hvordan de har grebet det an, når en medarbejder har stået med et alkoholproblem, der skulle tages hånd om.

Ansigter på - Cases er et meget vigtigt element i vores kampagne, da vi ved fra tidligere år, hvor vigtigt det er, at kunne sætte et ansigt på og fortælle historien om et menneskes kamp med at få styr på sit alkoholproblem. I den kom-

06

mende kampagne vil vi inddrage erhvervslivet. De helt store virksomheder har blandt andet via sundhedsforsikringer fuldt ud styr på, hvordan de håndterer medarbejdere med et alkoholproblem, mens det er vores indtryk, at de små og mellemstore virksomheder er mere famlende over for, hvordan en medarbejders alkoholproblem tackles bedst muligt, så jobbet ikke kommer i farezonen.

- Vores erfaring er, at langt størstedelen af de mindre virksomheder, på samme måde som befolkningen generelt, slet ikke er klar over, at der eksisterer et gratis tilbud om alkoholbehandling via den enkeltes hjemkommune.

Allan Jonas oplyser, at Alkohol & Samfund vil søge samarbejde med en række faglige organisationer samt arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer, sådan at både virksomheder og deres interesseorganisationer står sammen om at sætte et positivt fokus på, at medarbejdere, der drikker for meget, har mange muligheder for at få hjælp til problemerne, til gavn for både dem selv, virksomhederne og i sidste ende samfundet bredt.

- I kampagnen opfordrer vi kommunerne til i samarbejde med lokale erhvervsorganisationer at udrulle virksomhedssporet, og vi påtænker at få lavet professionelle kampagnematerialer, så den enkelte virksomhed får noget materiale og inspiration til at tage alkohol op som emne på arbejdspladsen.

- Der bliver jo stort set ikke drukket alkohol på arbejdspladsen mere. De tider er forbi, men selv om forbruget har flyttet sig uden-

for arbejdspladsen, er det stadig relevant at forholde sig til en medarbejders alkoholproblem i tide, så en behandling kan sættes i gang, før jobbet sættes på højkant, siger Allan Jonas.

Bedre måling af effekten I det fremadrettede arbejde med kampagnerne i 2017 og 2018 håber Allan Jonas, at det lykkes at få gennemført bedre målinger af kampagnernes effekt.

- Vi gør i år ekstra meget ud af at få registreret antal henvendelser i de kommunale alkoholbehandlingstilbud i og umiddelbart efter kampagneperioden. På den måde håber vi på at kunne tegne et billede af, hvor mange drikkende/pårørende vi når ud til.

Allan Jonas håber også som afrunding på det fire-årige kampagneprojekt at finde penge til at gennemføre en undersøgelse af kampagnens effekt.

- Vi vil til den tid have brugt samlet 12 mio. kr. på Respekt-kampagnen, så det ville være fornuftigt at få undersøgt nærmere , hvilke effekter man kan opnå, når man vil have drikkende danskere til at gøre noget ved deres alkoholproblem.

Kampagnen vil være klar til udrulning fra slutningen af oktober. Meget af kampagnematerialet er lavet som trykklare skabeloner, så den enkelte kommune/erhvervsorganisation kan tilføre deres logoer og på den måde være en del af en national kampagne, men med lokalt islæt.

Behandling

Materiale via hope.dk terialer til brug for komRespekt-kampagnens ma ige via hope.dk/respektmuner vil være tilgængel s på alle platforme, kommune og kan benytte d etc. intranet, mobiltelefon, iPa ces med at få dan- Vi havde en markant suc ste års kampagsid i n ste skere til at tage alkote et i en lang periode var ne, hvor den blandt and edssite. Her vil vi i år artilgængelig via DR´s nyh kommer ind på så mange bejde for, at alkotesten . som overhovedet muligt virksomheders intranet t er for tes nym ano og tis gra Det at kunne tage en i retning af at få gjort nomange det første skridt m – stort eller lille, siger get ved et alkoholproble as, Alkohol & Samfund. kampagneleder Allan Jon

ng rådgivni Alkohol r pårørende fo er også

hol Er alko lem? b o r p t e

OR R GJ S R HA DE RE D LEM M DE T VE PR OB DE TIL NO GE OL OH ALK

ret Du har til hjælp en. det kommun noget ved gennem il man gør l hjælp indt essione er kun tabu is og prof lem Få grat alkoholprob Husk, et

Livet er en gave Vær med til at inspirere flere til at søge hjælp

Vis din respekt på Facebook: Hope Alkoholrådgivning

T

DET ER ALDRIG FOR SENT

.

TONNY, TIDLIGERE ALKOHOLMISBRUGER ÆDRU SIDEN 2013

Det var et ultimatum, der fik Tonny til endelig at få hjælp til at komme sit drikkeri til livs.

Hans familie bad ham om at vælge: os eller flasken? Tonny valgte familien, og det har han ikke fortrudt.

Tonny nåede at være decideret misbruger i et år, og det sled hårdt på de nærmeste omgivelser og især familien. Men han fik

respekt og opbakning, fra det øjeblik, han valgte at gøre noget ved sit problem. Nu har Tonny fået livet tilbage. De gode relationer er genetableret, og de dårlige er blevet skiftet ud. Ud over at nyde livet, venner og familien, bruger Tonny også tid på at hjælpe andre med deres alkoholproblemer.

rus.indd 1

14-09-2016 13:07:08

Efterlysning!

René Jensen kom ud af sit alkoholmisbrug takket være sin chef, der lod ham forstå, at arbejdspladsen godt ville hjælpe ham, hvis han selv ville hjælpe til. Det var via arbejdspladsen, at han kom i gang med sit behandlingsforløb, der har holdt ham fri af alkohol i snart 14 år.

- Efter mange års alkoholmisbrug fik jeg en ny chef, der tog fat i mig og sagde, at han kunne se, at der var noget galt. Og selv om jeg påstod noget andet, troede han ikke på mig. Tværtimod kaldte han mig ind på sit kontor kort efter, hvor han på whiteboard-tavlen havde skrevet: ”Vi vil gerne beholde dig, hvis du selv vil hjælpe til”. Han fortalte, at han selv kendte til en nær pårørende, der havde alkoholproblemer, og at han godt ville hjælpe mig, hvis jeg ville lade mig hjælpe.

Det var den dag og det tidspunkt, hvor jeg kom ud af fornægtelsen.

Siden har livet igen været en gave, fortæller René Jensen.

Alkohol & Samfund søger personer, der er stoppet med at drikke med opbakning fra kollegaer og arbejdsgivere – og som vil stå frem med deres historie for at motivere andre til at gøre det samme. Hvis du vil være med til at gøre op med berøringsangsten over for alkoholmisbrug på arbejdspladsen, vil vi meget gerne i kontakt med dig. Du skal enten selv have gennemført et behandlingsforløb med opbakning fra din chef/arbejdsplads eller have været med til at få en kollega eller medarbejder til at gå i alkoholbehandling.

Kontakt kampagnemedarbejderne Charlotte Daugbjerg Sørensen, tlf. 2685 2820 eller Susanne Ingemann Faber, tlf. 2629 1129

07

Forskning

Fra skrivebord til borger SDU-konference satte fokus på at bringe evidensbaserede metoder fra forskning til frontpersonale.

Organisationens opbygning og ledernes indstilling er afgørende for, om implementeringen lykkes.

Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: Niels Sørensen

Implementeringsfasen er en udfordring for dem, der arbejder med evidensbaserede indsatser i praksis. Derfor holdt SDU 7. september en konference om emnet.

- Der sker nogle gange det, at vi i forskningen prøver at måle effekten af noget, som i virkeligheden ikke er blevet implementeret ordentligt. Derfor er implementeringen

alfa og omega, slog projektdirektør ved Syddansk Universitet og formand for Alkohol & Samfund Anette Søgaard Nielsen fast i sin velkomsthilsen til de ca. 70 fremmødte deltagere.

Nyt forskningsområde - Implementering er et nyt forskningsområ-

De afgørende ingredienser for at få et positivt resultat er: En effektiv intervention, en effektiv implementering og en befordrende kontekst.

Bianca Albers fra Centre for Evidence and Implementation i Australien

08

de, som på sundhedsområdet først dukkede op ved årtusindskiftet, siger seniorkonsulent Bianca Albers fra Centre for Evidence and Implementation i Australien.

Hun indledte konferencen med en forskningsmæssig oversigt over de forskellige elementer, der spiller ind, når viden skal omsættes til praksis.

Forskning

- De afgørende ingredienser for at få et positivt resultat er: En effektiv intervention, en effektiv implementering og en befordrende kontekst, understregede hun i sit oplæg, hvor hun også tog fat i nogle af de ting, der fordrer eller hindrer en god implementering.

Fx betyder det meget, at interventionen er nem at omsætte og ikke for kompleks, at de involverede personer er godt inddraget, at processen har en god kvalitetssikring og at den ydre kontekst som økonomi og politik er i orden.

- Men ikke mindst den indre organisatoriske kontekst er afgørende for, om implementeringen lykkes. Det handler overordnet om organisatorisk parathed og mærkbar ledelse, påpegede hun og foreslog bl.a., at implementeringsteams, der følger processen fra start til slut, kan hjælpe med at bygge organisatorisk ledelseskapacitet.

Praktiske erfaringer Konferencens efterfølgende indlæg var af mere praktisk karakter med erfaringer fra forskellige kommuners og institutioners implementering af MI, der står for Motivational Interviewing eller den motiverende samtale. Men de bekræftede med al tydelighed Bianca Albers teser om, at organisationens sammensætning og ledelsens engagement er kerneområder, der i praksis kan enten fremme eller hindre implementeringen.

I Skanderborg Kommune har 158 medarbejdere på tværs af forskellige kommunale sektorer været på grunduddannelsesforløb i MI – fra sygeplejersker til værkstedsledere – og projektleder Tove Voss er nu i gang med at evaluere implementeringen.

- Den overordnede læring er bl.a., at det er væsentligt med en tæt involvering af lederne, og at det er afgørende med en kontinuerlig og fortsat ledelsesfokus på implementering og fastholdelse. Desuden er en hensigtsmæssig organisering vigtig, sagde Tove Voss, der havde oplevet en stor fordel ved at have en gennemgående underviser, der kendte medarbejdernes forhold.

Omvendt havde hun i lighed med andre oplægsholdere oplevet ulempen og udfordringen ved, at menige medarbejdere såvel som chefer udskiftes i løbet af implementeringsfasen.

Forberedt – men plads til justeringer Anne-Mette Jespersen fra Herning Kommu1)

nes misbrugscenter har implementeret MI for de 25 ansatte.

- Det handler meget om at så frø og skabe interesse, lang tid før man går i gang. Og implementeringen kræver stor åbenhed fra ledelsens side. Ledere har en tendens til at se det som en ledelsesmæssig svaghed, hvis man undervejs skal standse op og justere. Men det er en styrke at kunne gøre det, understregede hun bl.a. og fortalte, at også administrationen deltog i oplæringen.

- MI handler jo ikke bare om en metode, men om at fremme ”MI-ånden” i huset, forklarede hun.

I Ungdomscentret i Aarhus prøver man at integrere flere forskellige evidensbaserede metoder og er fleksibel i forhold til behandlingen af den enkelte unge.

- Det rejser imidlertid spørgsmålet om, hvordan man sikrer, at metoderne mikses rigtigt, og hvordan man så kan måle på effekten af hver enkelt metode, lød det.

Agent med MI-kasse På Sct. Hans Hospital havde Gitte Grønne gjort sig erfaringer som ’implementeringsagent’ – med opgaven helst at uddanne flest muligt, bedst muligt og på kortest tid. Også lederne er blevet uddannet.

- Men desværre sker der ofte det, at MI-kompetencerne forsvinder ind på et kontor – uden kontakt til patienterne. Eller de rejser andre steder hen, lød hendes erfaring.

Gitte Grønne har derfor udvalgt nøglepersoner på de forskellige afdelinger.

- De får en lidt kortere uddannelse, men kan til gengæld brænde igennem til både overlæger og nattevagter, fortalte hun og fremviste bl.a. sin egenproducerede ’MI-kasse’, der indeholdt enkelt, pædagogisk og lavpraktisk materiale til brug for sidemandsoplæring omkring et bord.

For meget på samme tid - Medarbejderne oplever hele tiden, at der konstant er nye ting, der skal implementeres, lød det i et paneloplæg fra Lene Rosenly fra Region Syddanmark og Carina Blomholt fra Odense Kommune.

De belyste implementering fra medarbejdernes perspektiv og havde erfaret, at dårlig planlægning, ustruktureret forløb og manglende ledelse og kontaktpersoner var hyppige årsager til dårlig implementering blandt medarbejderne.

- Her er det også en udfordring, at ledel-

se i dag har forandret sig, så der ikke kun er én lokal ledelse at forholde sig til, men fx også regionsledelsen og andre, forklarede de.

Klar, parat, start Specialkonsulent Peter Gabelgaard rundede konferencen af med flere års erfaringer fra Odense Kommune, hvor 3500 medarbejdere efterhånden har deltaget i MI-undervisning. Også han fremhævede lederne og organisationen som afgørende faktorer.

- Vi oplevede på et tidspunkt, at lederne blev koblet af til fordel for læringskonsulenter, og det duer ikke. Derfor er det nu en forudsætning, at lederne deltager i kurset og efterfølgende afsætter tid til opfølgning, sagde han og oplyste, at man også havde lært betydningen af at vurdere organisationens parathed.

- Vi går kun i gang, hvis afdelingen organisatorisk er klar. Har lederen ikke ’styr på sin butik’, springer vi over, og er man allerede ved at implementere mange andre indsatser, afventer vi.

Fakta Slides med hovedpunkter, tal og illustrationer fra konferencens oplæg er tilgængelige på http://www.sdu.dk/Om_SDU/ Institutter_centre/UCAR/ Publikationer/Oplaeg

ImplementerIng Fra viden til praksis på børne- og ungeområdet

Dansk Psykologisk Forlag, 399 kr.

Bianca albers Hans Månsson Helle Høgh Dansk Psykologisk Forlag

Læs også Marianne Peters boganmeldelse af ”Den motiverende samtale i praksis” – se side 31.

MI: Forkortelse for Motivational Interviewing – den motiverende samtale. Udarbejdet af Miller og Rollnick.

09

Behandling

Theresa Moyers i Danmark:

Det indre drive i behandlingen

- Den motiverende samtale er en effektiv metode i alkoholbehandlingen så længe en person er præget af ambivalens, siger Theresa Moyers, lektor, ph.d., Psykologisk Institut, New Mexico University, USA. Af: Erik Linde, videnskabelig medarbejder i Alkohol & Samfund

Hvad er de grundlæggende principper i MI, når det handler om at hjælpe personer med alkoholproblemer?

- I udgangspunktet er det vigtigt at tænke på, at de fleste personer ændrer vaner uden hjælp. Det gælder også personer med alkoholproblemer. Hvad skaber disse forandringer – og hvordan kan vi bruge dette i vores indsats for at hjælpe. For mig er den vigtigste lære, at disse personer, vores klienter, har et indre drive mod sundhed. Og dermed at det ikke er op til behandleren at få folk til at ændre sig – men at behandleren støtter personen i at skabe forandring. MI (Motivational Interviewing – på dansk, den motiverende samtale) er en god metode til at forstørre den energi, som folk allerede har – i ønsket om forandring.

Hvordan skal MI bruges i behandling af personer med alkoholproblemer?

- Behandlere skal gøre sig klart, før de bruger MI, at ambivalens i ønsket om forandring er normalt. Det betyder, at en person, som nærmest klamrer sig til en skadelig adfærd med alkohol, ikke skal anses fastlåst og uden for rækkevidde. Faktisk er det sådan, selv om vi er tilbøjelige til at anse ambivalensen som et problem, at vi må forstå den, ikke blot som en naturlig del af processen med at ændre sig, men som den frugtbare situation, hvor MI kan finde sted.

Hvilke værktøjer kan behandleren bruge i vurderingen af om nytten ved MI – er fx FIT (Feedback Inquiry Treatment af Scott Miller) et egnet instrument?

- Her er forskningen stærk. Når terapeuten modtager feedback om anvendelsen af metode – eller hvordan klienterne udvikler sig gennem behandlingsforløbet – ja, så udvikler klienter sig meget bedre. Det betyder ikke så meget, hvilke instrumenter

10

der anvendes, mere at terapeuten får konsekvent feedback om sin praksis. Denne feedback skal være baseret på, hvad der er observeret (hvad vi ser terapeuten laver, fx gennem samtykkede optagelser – eller hvad klienter oplyser, fx som der sker i FIT) – og altså ikke, hvad terapeuten siger om, hvad han eller hun nu gør.

- Vi ved, at terapeuter ikke er objektive i rapportering af egne indsatser, selv når de anstrenger sig hårdt på at være det. En god start på udviklingen af kompetence og nytte i behandlingen kan bestå i at lade terapeuten lytte til egne sessioner (via digital optagelse, lydbånd o.l.) eller få sessionen observeret af andre, der ved, hvordan man bruger MI – og kan rådgive baseret på, hvad de ser. Det vil i den forbindelse være befordrende, om vi ændrer vores behandlingskultur således, at den (med accept fra klient) giver rum for, at andre behandlere kan observere os i arbejdet med komplekse problemstillinger og komplekse klienter. Lidt ligesom kirurger, der ikke tøver med at lade andre kirurger kigge med – til fælles læring.

Er MI et universalmiddel?

- MI er en god metode til personer, der er ambivalente om ændringer (jeg ønsker at ændre mig, men samtidig ønsker jeg heller ikke at ændre mig). MI er ikke metoden, når en person allerede har besluttet at ændre sig og ønsker at bevæge sig fremad (jeg er klar til forandring – hvordan gør jeg). Forskningen tyder her på, at når klienten er klar til ændringer, da skal terapeuten tilføje handlingsfokuserede strategier til MI. Og så er det ved at være tid til at lade MI bag sig og helt overgå til andre behandlingsmetoder. Behandleren har altså brug for mere end MI for at være hjælpsom, siger Theresa Moyers. Hun gæstede i september Odense for at undervise erfarne terapeuter i MI.

MI (Motivational Interviewing – på dansk, den motiverende samtale) er en god metode til at forstørre den energi, som folk allerede har – i ønsket om forandring.

Theresa Moyers

Tema

Unge & alkoho l

Forsker om unge og alkohol:

INDDRAG DE UNGE

- De fleste unge kan godt håndtere at drikke alkohol. Det er en del af selvstændighedsprocessen i ungdomskulturen, siger forsker og lektor Jakob Demant, Sociologisk Institut på Københavns Universitet.

Af: Hans Lind, redaktør I Foto: Søren M. Osgood

Hvis festkulturen blandt de unge på ungdomsuddannelserne skal ændres, drejes og dæmpes, når det gælder alkoholforbruget, skal de unge på demokratisk vis tages med på råd og med fokus på den fuldskabsorienterede brug af alkohol. Sådan lyder en forskers forslag til, hvordan vi som samfund påvirker den meget våde festkultur, hvor danske unge drikker mere fuldskabsorienteret end unge i andre europæiske lande.

Jakob Demant, lektor ved Sociologisk Institut på Københavns Universitet, har skrevet sin ph.d. om unge og alkohol og igennem mange år forsket i samme emne: - Overordnet set peger flere pile den rigtige vej. Alkoholforbruget er faldende i Danmark. På folkeskoleområdet ser vi en markant nedadgående tendens. For årgangene på ungdomsuddannelserne er alkoholindta-

get også vigende, men stadig med en majoritet af unge, der drikker fuldskabsorienteret.

Forældre til børn i folkeskolen er de seneste år blevet gode til at diskutere retningslinjer for alkohol med deres børn, men forældrene slipper emnet, så snart deres børn starter i gymnasiet.

De unge kan tage ansvar - Hvor folkeskoleområdet stort set er i mål, mangler vi at se samme udvikling for ungdomsuddannelserne. Det lange og seje træk i retning af en engageret holdning til alkoholpolitikken på ungdomsuddannelserne er først ved at tage fart i disse år.

- Årene på ungdomsuddannelserne er værdimæssigt de år, hvor de unge skal træffe selvstændige beslutninger og lære at håndtere et ansvar. Blandt andet derfor

finder såvel forældre som skoler det svært at gribe ind i en ungdomskultur, hvor det at drikke alkohol er en del af en selvstændighedsproces.

Jakob Demant finder, at de unge generelt er gode til at håndtere overgangen til en anden festkultur.

- Danske unge er ansvarsbevidste på en lang række områder. Hvis man vil ændre på ungdomskulturen, når det gælder alkohol, skal man tage afsæt i, at de unge netop er selvstændige og kan tage ansvar. Man skal inddrage de unge og ad den vej på demokratisk vis ind i ungdomskulturen og så i øvrigt holde fokus på den fuldskabsorienterede brug af alkohol. Ungdommen har til alle tider haft behov for at teste egen kontrol og prøve grænser af. Her er alkohol nok det mest normaliserede stof, vi kender.

11

Tema

Danske gymnasier:

Unge & alkoho l

Festkulturen handler om druk

Gymnasiers alkoholmarkedsføring på de sociale medier opfordrer direkte eleverne til at drikke meget og fuldskabsorienteret. Rapport fra Alkohol & Samfund viser, at gymnasierne i for høj grad har uddelegeret ansvaret for alkoholudskænkning og markedsføring af fester til elevudvalg.

Af: Hans Lind, redaktør

Festudvalget fra Odder Gymnasium inviterer her på de sociale medier til fredagscafé.

Restaurationslovens beskyttelse af unge under 18 år gælder ikke for gymnasier. Såkaldte lejlighedsbevillinger gør, at der til fester på gymnasierne kan skænkes for mindreårige. Det enkelte gymnasium har ansvaret for, at festen foregår i forsvarlige rammer. På de fleste gymnasier overlades ansvaret for markedsføringen af alkohol, prissætning mv. til elevernes festudvalg. Det har medvirket til, at festkulturen i gymnasiet er langt mere drukorienteret end tidligere set, viser ”Gymnasiet som Party Provider”, en ny rapport fra Alkohol & Samfund.

En undersøgelse af gymnasiers festudvalgs alkoholmarkedsføring på de sociale medier viser, at 92 gymnasiers festudvalg i

12

forbindelse med fest- og caféarrangementer på skolen har opfordret eleverne til at drikke meget og fuldskabsorienteret. 35 gymnasier har gjort en særlig indsats for at få de nye gymnasieelever introduceret til en fuldskabsorienteret festkultur.

Et grelt eksempel - Vi har senest set et meget grelt eksempel i forbindelse med en fest for gymnasielever i Dyrehaven nord for København, hvor 8.000 gymnasiaster fejrede skolestart under åben himmel. Her blev der drukket i så voldsomme mængder, at 11 unge var påvirkede af spiritus i en grad, at de måtte indlægges til observation. Enkelte kom i respirator. Vores

rapport viser imidlertid, at det generelt står sløjt til med festkulturen i gymnasiet, siger projektmedarbejder i Alkohol & Samfund Ina Johansen, der har udarbejdet rapporten.

- Vi har gennemgået hjemmesider, facebooksider og andre opslag på de sociale medier, der omhandler fester på 142 gymnasier og set på, hvordan og i hvilket omfang markedsføringen af alkohol finder sted. Annonceringen af fester sker typisk på fest- eller caféudvalgets facebookside, hvor gymnasieeleverne så kan ”like” en annonceret fest.

Markedsføringen af fester og caféarrangementer foregår primært via de sociale medier.

- Vi har derfor i rapporten valgt at belyse markedsføring af alkohol i gymnasierne ved

Danske Gymnasier:

hjælp af Retningslinjer for Markedsføring af Alkoholholdige Drikkevarer, der er alkoholindustriens minimumsstandard.

Her står i § 3: De erhvervsdrivende skal ved markedsføring af alkoholholdige drikkevarer udvise en ansvarlig adfærd ved at tage særligt hensyn til de sociale, sundhedsmæssige og forbrugermæssige aspekter, der er forbundet med alkoholindtagelse.

Stk. 2: Markedsføring af alkohol må ikke opfordre til et stort eller umådeholdent forbrug.

- Her viser vores opgørelse, at to tredjedele af de undersøgte gymnasier opfordrer eleverne til at drikke meget og fuldskabsorienteret. Opfordringerne til druk antager forskellige former i annonceringen såsom drikkelege og hård udskænkning via mængderabatter i baren, siger Ina Johansen.

Festudvalget på Københavns Åbne Gymnasium har en tradition, hvor elever, der har kastet op i forbindelse med introfesten, får deres navn skrevet på den såkaldte gyldne brækspand.

Drikkelege finder sted på en række gymnasier landet over: I flæng kan nævnes beer pong (ølleg på bordtennisbord), øl-bowling, løb, sprint og stafet, hvor det handler om at drikke øl hurtigst. På enkelte gymnasier afvikles årligt olympisk druk under betegnelsen ølympiade.

Arrangørerne af ølympiade på Paderup Gymnasium: ”Så er det i morgen, vi holder den årlige ØLYMPIADE! Vi er max klar og har netop modtaget 110 kasser øl. Som noget nyt i morgen vil der også være præmie til den klasse, der gennemsnitligt drikker flest øl.

Så sørg for at møde op og kæmp for jeres klasses ære.”

Eksempler fra rapporten Festudvalg har taget navne som Bacchus og Dionysos, på Middelfart Gymnasium beskriver festudvalget kort og godt deres mission som: ”at tørlægge MG”, Grindsted Gymnasiums festudvalg: …Vi er de jyske hyrder, vi drikker til vi styrter, SKÅÅÅL!, Randers Gymnasiums festudvalg markedsfører en fest med følgende: ”Kan du lide at drikke så mange Grønne Tuborg, at dit pis kommer til at smage som de grünes? Ja, det tænkte vi nok. Kan du lide at bunde så mange Breezers, at din tunge bliver orange?

Ja, det tænkte vi nok. Så fis da ned i hallen i frikvarteret og få købt billetten til den fest, hvor drømmen om ALT dette går i opfyldelse.”

Festudvalget på Frederiksværk Gymnasium i annoncering af pigemiddag på gymnasiet: ”Husk hellere brække sig end at trække sig”.

Effektiv markedsføring Markedsføringen via sociale medier er enkel og nem at gå til for gymnasiernes fest- og caféudvalg. Fester får typisk 1000 ”likes” eller mere. Brugergenereret markedsføring er med andre ord en meget effektiv form for markedsføring. Derfor advarer flere forskere da også om, at brugergenereret materiale er med til at normalisere druk blandt unge. Rapporten henviser blandt andet til australske og amerikanske studier.

Den drukorienterede festkultur i gymnasierne er uheldig af mange årsager, men ikke mindst fordi alkoholvaner hos den enkelte grundlægges i ungdommen. Unge med et stort forbrug i teenageårene har senere i livet en større risiko for at drikke mere end andre voksne.

EN UNDERSØGELSE:

GYMNASIET SOM PARTY PROVIDER

Gymnasierapporten samt en tjekliste for afholdelse af fester på ungdomsuddannelserne findes på alkohologsamfund.dk/ alkoholmarkedsføring

Gymnasiers alkoholmarkedsføring på de sociale medier

Tendentiøs rapport - Vi har ikke været nok opmærksomme på, hvordan festudvalgene annoncerer fester og caféer via de sociale medier, siger Anne-Birgitte Rasmussen, formand for Danske Gymnasier.

Af: Hans Lind, redaktør

Rektorernes formand, Anne-Birgitte Rasmussen, er kritisk over for Alkohol & Samfunds undersøgelse af ”Gymnasiet som party provider”, når det gælder metode og sprog, som hun finder er holdningsbaseret, men hun anerkender grundideen, at det kan være godt at se på, hvordan gymnasiefester bliver annonceret via de sociale medier.

- Vi har som rektorer nok ikke været opmærksomme nok og fulgt udviklingen på de sociale medier. Konsekvensen vil være, at mange rektorer fremover vil tage en dialog med festudvalget om annoncering og foromtale af fester og cafeer.

Anne-Birgitte Rasmussen peger på, at udviklingen i gymnasierne over de seneste 25 år netop er gået entydigt i retning af, at der ikke er alkohol i forbindelse med skolerelaterede arrangementer.

- Alkohol er skubbet ud af gymnasiet i dagligdagen. 90 pct. af gymnasierne har en alkoholpolitik. Om det så har dannet grobund for, at der via de sociale medier opstår subkulturer som arrangementer i Ulvedalene, hvor det var ved at gå helt galt for mange af de deltagende gymnasieelever, skal vi have bedre styr på.

- Vi vil gerne bevare festerne på gymnasierne, hvor de unge i rimeligt trygge rammer kan nyde alkohol. Langt de fleste gymnasier arrangerer disse fester under tilsyn af en festansvarlig lærer. Men vi må nok erkende, at de ikke har været bekendt med, hvordan festerne omtales på de sociale medier. Så det skal vi i gang med at få bedre styr på og have kigget efter i sømmene.

Anne-Birgitte Rasmussen fortæller, at rektorerne beskæftiger sig mere end tidligere med også at tage dialogen med forældrene, når de nye elever begynder i gymnasiet.

- Det gælder såvel euforiserende stoffer som alkohol, men også det nye fænomen med deling af nøgenbilleder, hvor der jo formentlig i mange tilfælde er en sammenhæng. Vi forsøger at vende disse problemstillinger med forældrene på møder, så de også derhjemme kan tage en snak med deres dreng eller pige, der skal til at begå sig i nattelivet.

13

Tema

Unge & alkoho l

Gymnasierne bør gøre noget – og det gør de også Flere gymnasier arbejder aktivt for at skabe et fællesskab uden alkohol.

I Skive har ungdomsuddannelserne afskaffet druk som konkurrenceparameter.

Af: Niels Sørensen, freelancejournalist I Foto: Jens Bach

”Skoler skal gå i spidsen og vise de unge, at virkelige fællesskaber er at være fælles om noget, og at de vokser bedst uden stimulanser.”

Sådan skrev Allan Kjær Andersen i et blogindlæg efter nogle gymnasieelevers overdrevne druk i Dyrehaven.

Allan Kjær Andersen er rektor på Ørestad Gymnasium og fortæller, at man her i flere år har forsøgt at være glasklare i forhold til alkohol.

- Introforløb og alle arrangementer, hvor der er undervisning dagen efter, er alkoholfri, så når der midt på ugen fx holdes middag på tværs af klasserne, er det med sodavand.

Vi vil gerne vise, at man kan more sig uden alkohol, siger rektoren.

Han er imidlertid klar over, at dobbeltmoral sniger sig ind, når alkohol er tilladt ved nogle fredagsarrangementer.

- Det er et kompromis, vi har måttet indgå, men det er med meget moderat udskænkning og professionelle vagter. Udfor-

dringen her er forfesterne, men er eleverne fulde, bliver de ikke lukket ind, siger Allan Kjær Andersen, der helst havde undgået kompromisset.

- Jeg er dybest set tilhænger af, at ligesom man ikke må ryge på en skoles område, må man heller ikke drikke. Men med den ruskultur, de unge har, må vi se i øjnene, at eleverne så ville søge andre steder hen, erkender han.

Fælles kurs i Skive I Skive har man imidlertid undgået, at holdningen til alkohol bliver et konkurrenceparameter.

- Sammen med byens andre ungdomsinstitutioner har vi lavet en aftale om, at elever over 18 år får et armbånd på til festerne.

Det giver dem ret til at købe øl – men kun én øl ad gangen. Og uden armbånd er der ingen udskænkning af alkohol, forklarer rektor Marianne Mide Michelsen på Skive Gymnasium & HF.

- Selvfølgelig kan man snyde, og vi er ikke så naive, at vi ikke tror, det sker. Men i al almindelighed fungerer det godt og er accepteret, for sådan er det på alle ungdomsuddannelser her i byen.

Gymnasiets fredagsbar er knap så restriktiv som festerne.

- Men der udskænkes kun øl, ikke spiritus, og der er kun åbent i to timer, så det begrænser indtaget. Desuden er der altid vagter, som holder øje med, hvad der sker, siger rektoren.

På gymnasiets studieture er det meget begrænset, hvad der må drikkes, og på hytteture og i dagligdagen er det totalt udelukket.

- Så vores elever løber fx ikke rundt med øl i hånden ved årets skoleafslutning.

Vænner sig til det Gymnasiets alkoholpolitik fremgår tydeligt i studieordningsreglerne, og ifølge Marianne Mide Michelsen anfægtes ordningen ikke.

- Det er ikke længere noget, der diskute-

Lektor - og rusmiddelkonsulent Skive Gymnasium & HF har ansat en rusmiddelkonsulent.

Han hjælper, hvis alkohol eller stoffer fylder for meget.

14

Leo Holst Jeppesen er lektor i biologi og kemi på Skive Gymnasium & HF. Men han er også skolens rusmiddelkonsulent.

- Det betyder, at eleverne kan komme til mig, hvis de er bekymrede over deres forbrug af alkohol eller stoffer, forklarer han.

Eleverne kan komme helt anonymt og få hjælp.

- Det er lidt som en skriftestol, hvor der

ikke slipper noget ud. Så har en elev fx røget hash eller gjort noget andet ulovligt, kan vi snakke om det, uden at eleven bliver smidt ud af skolen.

Succes med samtaler Leo Holst Jeppesen var gymnasiets kontaktperson, da den fælles rusmiddelpolitik i 2013 blev udformet i Skive. Siden tog han

Leo Holst Jeppesen og Kristian Nyborg Riis fra Skive Gymnasium & HF er enige om, at klare regler omkring fester er en god ordning.

res. Men det var da en udfordring, da det skulle indføres, og eleverne pludselig blev begrænset af armbånd. Nu har alle vænnet sig til det og accepterer som noget naturligt, at sådan er det bare. Og hvis eleverne går over på den anden side af gaden til HTX eller handelsskolen, er det de samme festregler, der gælder. Det er vigtigt, for at det kan fungere, siger hun og oplyser, at det fælles fodslag kom i stand som led i en præventiv indsats over for stoffer og alkohol blandt Skives unge.

Festudvalget støtter - Vi synes, det fungerer rigtig fint, og beholder gerne ordningen fremover, siger Kristian Nyborg Riis fra 3U, der er nyvalgt formand for festudvalget på Skive Gymnasium & HF. Her arrangerer man hverken ’gylden brækspand’ eller konkurrencer om at blive mest fuld.

- Hovedpointen er at have en fest og have det sjovt – og ikke bare drikke sig i hegnet. Her er det meget mere kontrolleret. Det er sjældent, at vi, der holder styr på det, må bede vagterne om at gribe ind ved festerne, siger han.

Kristian Nyborg Riis ved, at nogle af eleverne under 18 år ikke synes, det er så fedt, at de ikke må drikke.

- Men ellers går reaktionerne fra eleverne mest på, at priserne på øl er alt for høje. Og det får måske flere til at drikke ved forfester i stedet, siger han.

kurser i bl.a. den motiverende samtale og coaching, og han fungerer nu som skolens rusmiddelkonsulent et par timer om ugen.

- Jeg taler med de unge, hvis de selv eller andre er bekymrede for deres forbrug. I mange tilfælde viser det sig jo, at der ligger andre problemer bagved, og det er vigtigt at få frem, fortæller rusmiddelkonsulenten, der vurderer, at han i alt har hjulpet 10-15 elever.

- I alle de samtaleforløb, jeg har haft, har jeg heldigvis oplevet, at eleverne har ændret kurs og har kunnet fortsætte studierne, siger Leo Holst Jeppesen.

Han arbejder tæt sammen med rusmiddelcenteret i byen – bl.a. om besøg i alle 1.g-klasser med oplysning om stoffer.

- Alkohol kan nogle gange være sværere at tackle. For hvornår har man et problematisk forbrug, når det nærmest er almindeligt at drikke for meget?

Kendt – i Skive Der hænger opslag på alle skolens opslagstavler, og rusmiddelkonsulenten er hvert år rundt i alle klasserne for at gøre tilbuddet kendt.

- Ellers spredes det meget fra mund til mund, når eleverne erfarer, at de kan have tillid til mig, og at det ikke er en inkvisition, de skal ind til, siger han med et smil.

Til gengæld er ordningen ikke særlig kendt uden for Skive.

- Gymnasier i andre dele af landet bliver overrasket og synes, det er en god ide, når jeg fortæller om det. Men jeg er endnu ikke stødt på andre gymnasier, hvor der er en rusmiddelkonsulent ansat, siger Leo Holst Jeppesen.

15

Tema

Unge & alkoho l

”Vi tænker ikke over, hvor meget vi drikker” RUS har talt med nogle af dem, som Sundhedsstyrelsens alkoholkampagner på Roskilde Festival handler om: unge under 18 år. En gruppe efterskolevenner fortæller om deres syn på alkohol på festival.

Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Søren M. Osgood

Det bedst egnede ord til at beskrive Roskilde Festivals campingområde P må være losseplads. Man baner sig vej gennem madrester, øldåser, ødelagte campingstole og beviser på sidste nye trend i rusmiddelverdenen: lattergasampuller. Lugten lever op til lossepladsassociationerne; den er sur og kvalm.

Hundredvis af stemmer blander sig med forskellige basrytmer.

På stierne mellem teltlejrene sidder unge mennesker og spiller ølbowling. Lykkes det at vælte modspillerens ølflaske med en bold, skal denne bunde øllen.

Det er i stor stil teenagere, der vælger at slå sig ned i område P. Det gælder også Karla, Hanna og Freja, som alle er 17 år og har gået på efterskole sammen.

16

Karla og Freja er på Roskilde Festival for anden gang, mens det er Hannas første gang.

På festivalens næstsidste dag, fredag, har de boet ni efterskolevenner sammen i deres lille lejr siden lørdag, hvor campingområdet åbnede. Stemningen er tilbagelænet og en anelse sløv.

Der står et par åbnede DANSK Pilsner på den ølkasse, der fungerer som bord, men egentlig har alkohol ikke den store betydning for deres festivaloplevelse, fortæller veninderne.

- Jeg tror ikke, at vi tænker så meget over, hvor meget vi drikker. Det er ikke så stort et emne for os. Vi drikker, og det er en del af at være på festival. Men vi er ikke bevidstløse, og vi er faktisk ikke ret stive om

aftenen, fordi der er koncerter, og det er det vigtigste. Det spiller også ind, at vi ikke har nogen penge. Man kan ikke selv have noget alkohol med ind på festivalpladsen – så det stopper ligesom bare der, siger Karla.

Hanna supplerer: - De første dage, man er her, drikker man helt sikkert mere, fordi der ingen koncerter er, men i går drak jeg næsten ikke noget, fordi vi så koncerter hele dagen. Alkohol har ikke den største betydning, det er bare meget hyggeligt. Jeg tror kun, jeg har været sådan rigtig, rigtig fuld tre gange. Det har været midt på dagen eller om morgenen.

Alle i lejren fortæller, at det ikke er svært at købe alkohol på festivalpladsen, selv om ingen af dem er fyldt 18 år. Det var heller ikke

VOXPOP noget problem for Freja og Karla sidste år, da de kun var 16 år.

- Der er ingen, der spørger, siger Freja og trækker på skuldrene.

Musikken er vigtigst De tre veninder fortæller, at de generelt drikker mindre, når de er på festival, end de ville gøre til en fest. Det skyldes dels, at de ikke har råd, dels at musikken og stemningen er vigtigere end at være fuld. De er sig også bevidst om den ekstra forpligtelse, der følger med at være på festival.

- Der er et meget større ansvar her end til en fest. Hvis du dratter om til en fest, kan jeg tage dig hjem, og så kan dine forældre tage sig af resten. Her skal jeg tage mig af dig på en anden måde og f.eks. sørge for, at du ikke brækker dig i vores telt. Jeg tror også, det handler meget om at holde respekten over for hinanden, siger Karla.

Typisk drikker de mindst vilde af efterskolevennerne fire genstande i løbet af dagen og en drink, når de kommer ind på festivalpladsen.

Nogle gange går de tilbage på campingområdet og drikker noget mellem eller efter koncerterne.

Hanna mener, at forbruget alt i alt ligger mellem fire og ti genstande om dagen. Hun tilføjer dog, at det nok ser anderledes ud for de mere vilde i lejren, og peger med et smil mod de to telte, hvor der stadig ligger nogen og sover, her et godt stykke over middag.

Karla mener, at lejren skiller sig lidt ud i campingområdet og fortæller om genboens fester med druk, lattergas og høj musik døgnet rundt fra deres kæmpe højttaler – og hvor fedt det var, da højttaleren gik i stykker.

- Mens vi sidder her, er der sikkert nogen, der tager tre ølbons rundt omkring os. Der bliver virkelig drukket meget her i området. På den måde tror jeg, vi er lidt et særtilfælde, siger hun.

Har talt med forældre En del af Sundhedsstyrelsens festivalkampag-

ne retter sig mod forældrene til unge, der skal på festival. Forældrene opfordres til at tale med deres teenagere om rusmidler, inden de skal på festival. De fleste i efterskolelejren har talt lidt med deres forældre om alkohol og stoffer.

- Mine forældre har mest sagt sådan noget med, at jeg ikke skal tage imod drinks fra fremmede, lade være med at efterlade en øl og lade være med at tage en åbnet øl, for det kan være, der er stoffer i, siger Hanna.

Karlas mor har sikret sig, at hun skulle have en ’livlinje’, mens hun selv var på ferie, så Karla har fået at vide, at hun altid kan ringe til sin morfar og få hjælp, hvis der sker noget.

Frejas forældre har tiltro til, at pigerne kan tage vare på sig selv.

- Mine forældre stoler på, at vi godt kan styre os. De ved godt, at det er Roskilde, og at det bliver lidt vildt. De ved godt, at vi drikker, men de tror også på, at vi har respekt for hinanden og kender vores grænser, siger Freja.

Kampagner er huskeregel De har alle tre lagt mærke til Sundhedsstyrelsens hegnsbannere, der består af sangtitler, hvor der mangler nogle bogstaver. De er dog ikke klar over, at bannerne har noget med rusmidler at høre. Ingen af dem mener umiddelbart, at kampagner har den store betydning for, hvor meget de drikker.

- De ændrer ikke så meget, andet end at de er en huskeregel om, at man ikke skal drikke, til man falder om. Det er lige så meget af respekt for ens venner som for en selv, at man tager den mere med ro her, end hvis man er til en privatfest, siger Freja.

Genboens højttaler går i gang med et brag, og efterskolevennerne kigger opgivende på hinanden. Enaf dem knapper en øl op, en anden børster tænder på skødet af sin veninde. Der er to døgn, til de skal hjem fra dette års festival, og snart begynder musikken.

Lasse Buck, Gringo Bar, bartender på Roskilde Festival for 10. gang

Har du modtaget uddannelse, inden du skulle stå i baren?

Ja. Vi får et informationsbrev og et informationskursus den formiddag, vi møder op, hvor vi får viden om servering, pengehåndtering og alkoholpolitik.

Kender du udskænkningsreglerne?

Ja. Vi må ikke udskænke til nogen, der er under 18 år.

Har I materiale fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne i baren?

Nej.

Lasse Bille Rasmussen, Pianobar, bartender på Roskilde Festival for tredje gang

Kender du udskænkningsreglerne? ’More or less’. Jeg har arbejdet på bar i Norge og fået uddannelse i forbindelse med det, men jeg ved ikke, om der er 100 procent samme alkoholregler i Danmark som i Norge.

Jeg tænker, at aldersgrænsen må være 18 år… Er det rigtigt?

Har I materiale fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne i baren?

Nej.

Karla, Hanna og Freja føler et stort ansvar for hinanden, når de er på festival.

Tænker du over, om dem, der vil købe alkohol i baren, er gamle nok?

Ja, det gør jeg. Jeg har antennerne ude, mest for at overholde loven. Der skal være en lov, så det er hårdere for teenagere at få fat i alkohol.

17

Tema

Unge & alkoho l

Kampagne målrettet bartendere og forældre De seneste tre år har Sundhedsstyrelsen rettet søgelyset mod forældre til unge festivalgæster og festivalernes barpersonale. De skal hjælpe de unge med at håndtere alkohol, når de tager på festival.

Af: Signe Juul Kraft, freelancejournalist I Foto: Søren M. Osgood

’Mindre druk. Mere fest.’ Sådan lyder titlen på en kampagne, som Sundhedsstyrelsen, med festivalernes interesseorganisation Dansk Live som den primære samarbejdspartner, står bag. Indsatsen er primært målrettet unge festivalgæsters forældre samt barpersonalet på landets festivaler, og formålet

18

er at gøre alle parter i stand til at håndtere unges alkoholforbrug forsvarligt.

- Grunden til, at vi er gået ind på festivalarenaen er, at det er en arena, hvor unge tit eksperimenterer med rusmidler for første gang. Man er i en anden og mere fri verden og tør ofte lidt mere. Det er en risikoarena,

hvor det giver god mening, at der er en indsats. Det primære mål for kampagnen er at udskyde alkoholdebuten og nedsætte alkoholforbruget hos dem, der drikker på festivalen, primært de helt unge under 18 år, siger kampagnens projektleder i Sundhedsstyrelsen, Maria Koch Aabel.

VOXPOP ’Mindre druk. Mere fest’ er en del af den stofforebyggende indsats ’Music Against Drugs’ med den fælles afmelding ’Du oplever kun det halve, når du er helt væk’. Kampagnen er rettet mod publikum på sommerens festivaler og på en lang række spillesteder hen over efteråret.

Det er 14. år i træk, at festivaler og spillesteder markerer en holdning mod stoffer, og netop det holdningsmarkerende er essentielt for kampagnerne, pointerer både Sundhedsstyrelsen og talskvinde for Roskilde Festival, Christina Bilde.

- Ligesom nogle af de andre festivaler havde vi bemærket, at nogle af de helt unge mennesker blev afleveret på festivalen af deres forældre med en festivalpakke af flere rammer øl og alkohol. Det var en af grundene til, at vi syntes, det var vigtigt at få gang i alkoholkampagner. Vi følte, at det var vigtigt at bakke op om en holdning, hvor alkohol på den ene side er en del af en fest- og festivalkultur i Danmark, men også at man skal tænke sig om i forhold til, hvor meget man drikker – og hvilke normer man skaber omkring det, siger Christina Bilde.

Forældre skal vise holdninger Alkoholdelen af festivalkampagnen har kørt på forskellig vis igennem de seneste ti år. Indsatsen har tidligere været rettet direkte mod de unge, mens fokus de sidste tre år især har været på festivalernes, ofte frivillige, barpersonale og det ansvar, de står med, i forhold til ikke at udskænke alkohol til unge under 18 år.

- Vi har en opfattelse af, at de unge godt kender rammerne omkring alkohol. Samtidig har vores deltagere en gennemsnitsalder på 24 år, så alt i alt synes vi ikke, det giver mening for os at have en kampagne, der er meget rettet mod dem. Derimod giver det rigtig god mening at have et fokus på dem, som serverer alkohol for de unge, samt forældrene og den kultur, man har med sig, når man kommer på festival, siger Christina Bilde.

Op til festivalen har Sundhedsstyrelsen og Dansk Live kørt en PR-indsats rettet mod forældre, der skal sende deres teenager på festival. Her kan forældrene f.eks. læse gode råd til, hvordan de skal snakke om alkohol og stoffer med deres teenager.

- Budskabet er, at det er en god ide at snakke med sin teenager, inden man sender ham eller hende på festival, og at det har en betydning, at man laver nogle aftaler. Vi ved, at de unge, som har forældre, der har klare og tydelige holdninger til alkohol, drikker mindre end de unge, der ikke har nogen aftaler, siger Maria Koch Aabel.

Bartender Kampagnens bartender-rettede indsats har pri-

mært gået på at give barpersonalet kendskab til udskænkningsreglerne. I år er det f.eks. sket via e-learning. Herudover har barerne fået udleveret klistermærker og andet merchandise, der illustrerer aldersgrænsen for udskænkning af alkohol, som både er målrettet barpersonalet, men også er synlige for kunderne i baren. Nogle festivaler har endvidere armbånd, man kan få udleveret, hvis man er over 18 år, så det gør det nemt for udskænkningspersonalet at se, hvem der er gamle nok til at købe alkohol.

Christina Bilde fortæller, at det endnu er for tidligt at se, om indsatsen påvirker kulturen hos barpersonalet, men henviser til, at Sundhedsstyrelsens evaluering fra sidste år viser, at op mod 90 procent af barpersonalet kender til udskænkningsreglerne.

- Alle skal kende reglerne, så vi må hele tiden forbedre, så barpersonalet føler sig bedre klædt på og ved, hvad de må og ikke må. Det er også et mål, at de skal føle, at det er mere i orden at sige nej til at servere alkohol. Mere end halvdelen af barpersonalet i evalueringen angiver da også, at de har afvist at sælge alkohol til meget fulde gæster, siger hun.

Synlig på festivalen På årets Roskilde Festival var den stofforebyggende indsats ’Roskilde Against Drugs’ især synlig via hegnsbannere på en stor del af de hegn, der omkranser festival- og campingområdet. Herudover har kampagnen været synlig via diverse merchandise og spillet Titelkampen, som, i stil med hegnsbannerne, går ud på, at man skal indsætte de bogstaver, der mangler i en sangtitel. Jo længere deltageren kommer i spillet, jo mere utydelige bliver bogstaverne – for at illustrere en tiltagende rus. Herudover uddeler Sundhedsstyrelsen en pjece om stoffer på festivalerne.

Christina Bilde håber, at festivalkampagnerne er med til at påvirke alkoholkulturen i Danmark.

- Budskabet rækker ud over Roskilde Festival. Udfordringen for mange unge er, at der er en retorik og en måde at tale om alkohol, så man tror, at de andre drikker mere, end de gør – og så selv forsøger at følge med eller leve op til det.

Der bliver en selvforstærkende effekt. Så helt generelt handler det også om på sigt at ændre det mønster, siger hun.

Sidste års evaluering af kampagneindsatserne viste, at der en stor opbakning til både ’Music Against Drugs’ og ’Mindre druk. Mere fest’-kampagnen. På Roskilde Festival bakker 70 procent af publikum og 89 procent af medarbejderne i barområder op om ’Mindre druk. Mere fest.’

Kim Flindt, Jäger Bar, bartender på Roskilde Festival for anden gang

Har du modtaget uddannelse, inden du skulle stå i baren?

Nej. Men jeg er bartender, så jeg kender udskænkningsreglerne.

Har I materiale fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne i baren?

Nej.

Kimmie Hetland, Tuborg Guld ved Orange Scene, bartender på Roskilde Festival for anden gang

Har du modtaget uddannelse, inden du skulle stå i baren?

Nej. Kender du udskænkningsreglerne?

Vi har fået fortalt, at her i baren må vi ikke udskænke til folk under 18 år, og hvis vi er i tvivl, skal vi spørge om billed-ID. Har I materiale fra Sundhedsstyrelsens alkoholkampagne i baren?

Ja. Jeg har f.eks. dette ’Mindre druk. Mere fest’-armbånd, som skal skabe opmærksomhed omkring kampagnen. Vi har også nogle armbånd, vi kan udlevere til dem over 18, efter vi har tjekket billed-ID. Jeg har foreløbig givet to ud. Jeg oplever, at der er skabt mere opmærksomhed omkring alkohol i år, f.eks. med klistermærker og armbånd. Jeg synes, det er en god kampagne – det er godt at sætte fokus på alkoholkultur.

19

Tema&

Unge l alkoho

”FULD AF LIV”

Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden står bag ’Fuld af liv’- kampagnen, som har til formål at udskyde alkoholdebuten og nedsætte alkoholforbruget blandt unge i Danmark.

Af: Solveig Høgh Larsen, Kræftens Bekæmpelse

Involvering af unge i udviklingen af nye kampagneindsatser er et pejlemærke for ’Fuld af liv’-kampagnen. Involvering af unge bidrager ifølge ’Fuld af liv’-kampagnen til, at de indsatser og budskaber, som udvikles, dels opleves relevante for målgruppen og dels implementeres der, hvor målgruppen er modtagelige for at møde kampagnen.

Kampagnens erfaring er, at arbejdet med involvering af unge giver en unik indsigt i målgruppens livsverden, normer og kultur.

Den indsigt er afgørende for at udvikle effektive indsatser og budskaber, som opleves relevante for unge. Og tiden er moden til at involvere unge i arbejdet for en sundere

20

alkoholkultur! En undersøgelse fra ’Fuld af liv’-kampagnen viser nemlig, at 52 procent af de 15-25-årige mener, at unge på deres egen alder drikker for meget og efterspørger dermed en ny alkoholkultur (Schiøth et al. Unges alkoholvaner i Danmark 2014 – en kortlægning. Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden 2015).

Filmkonkurrence I november 2015 arrangerede ’Fuld af liv’kampagnen filmkonkurrencen ’Drik mindre – oplev mere’, hvor over 2.600 elever i 1.g fordelt på 12 gymnasier landet over deltog.

Eleverne konkurrerede om at lave den bed-

ste kampagnefilm, der skulle få unge på deres egen alder til at reflektere over, hvordan vi sammen sætter retningen og rammerne for en ny festkultur, som ikke har alkoholen som omdrejningspunkt.

Tal fra evalueringen af indsatsen viser, at eleverne har taget godt imod filmkonkurrencen. 69 pct. af eleverne tilkendegiver, at de tænker mere over alkoholkulturen i Danmark, mens 10 pct. af eleverne vil drikke mindre alkohol til de kommende fester.

Morgenfest med DJ En fest forbindes af de fleste med at finde sted om aftenen og inkludere alkohol. Men

Pilotprojekt:

Alkohol og kræft Alkohol er kræftfremkaldende.

Hvert år får ca. 1800 danskere konstateret en kræftsygdom, hvor alkohol er en afgørende årsag.

Det svarer til, at fem pct. af alle kræfttilfælde er relateret til alkohol. Denne viden er blandt andet baggrunden for den fem-årige kampagne ”Fuld af liv”, der blev iværksat i 2014 af Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden. Kampagnen retter sig imod ungdommen og skal bidrage til at skabe en sundere alkoholkultur blandt unge i Danmark.

sådan var det ikke for Aurehøj Gymnasium, der en tidlig april morgen i 2016 dansede dagen i gang med kaffe og croissanter til lyden af fede beats fra en hip DJ. Kl. 07.00 mødte de første elever op til morgenfesten, som ’Fuld af liv’-kampagnen afholdt for at vise unge en alternativ måde at feste på. I stedet for at fokusere på den manglende alkohol var fokus på selve oplevelsen, musikken og fællesskabet, hvilket viste sig at være en stor succes. Et af formålene med morgenfesten var at udvikle et bæredygtigt koncept, således at målgruppen selv kan videreføre det på andre gymnasier uden ’Fuld af liv’-kampagnen som motor.

Samskabelse, Unge og Alkohol Kommunerne spiller også en vigtig rolle i arbejdet med at ændre unges alkoholkultur.

Derfor har syv kommuner, ’Fuld af liv’ – kampagnen, KL samt Alkohol & Samfund stået bag partnerskabet Samskabelse, Unge og Alkohol.

Som en del af partnerskabet er der blevet udviklet en række forebyggende aktiviteter sammen med de unge. Erfaringen flere steder er, at unge gerne vil være med til at arbejde med emnet, og at det er centralt for dem, at det ikke bliver med en løftet pegefinger. De ønsker reelt at have indflydelse. Når de unge involveres, er det vigtigt at afgive kontrol, og derfor er projektet også blevet grebet meget forskelligt an i de forskellige kommuner.

”Alkotalk”– et tilbud for de 16-25-årige TrygFonden og Lænke-ambulatorierne er i samarbejde med KORA i gang med et pilotprojekt, der skal bane vejen for et tre-årigt nationalt interventions- og forskningsprojekt: ”Alkoholrådgivning til unge”.

Af: Hans Lind, redaktør I Foto: Hans Lind

To store københavnske uddannelsesinstitutioner med i alt 20.000 årselever og studerende danner i det kommende år rammen for pilotprojektet ”Alkotalk”, der skal afdække nye veje, når det gælder om at nå og komme i dialog med gruppen af de 16-25-årige med et skadeligt forbrug af alkohol.

Københavns Voksenuddannelsescenter og NEXT Ung har fået tilknyttet behandlere, der vil være til stede på uddannelsesinstitutionerne en dag om ugen.

- Pilotprojektet skal give os viden om, hvordan vi bedst intervenerer, når det gælder de unge. Der findes ikke så meget relevant forskning lige på det her område. Vi skulle meget gerne frem til at afdække, hvilken intervention de unge oplever som relevant og attraktiv i forhold til deres problemer. Hvordan kan vi inddrage de unges netværk af venner, og hvordan ser de unge på, at deres familie bliver inddraget?, siger projektleder Trine Ry, Lænke-ambulatorierne.

- De unge bruger alkohol i sociale sammenhænge. Derfor tager vi afsæt i de unges sociale liv. Vi skal ikke tale og tælle genstande med den unge, men hvis alkoholforbruget er højt og forhindrer den unge i at passe sin skole eller uddannelse, så kan vi få en snak med den unge.

- Her vil vi som noget nyt presse på for, at de har en god ven med, når de tager snakken med en af vores behandlere. Vi ved, at det giver bedre resultater, når en af vennerne fra netværket er med fra start af et forløb.

Trine Ry fortæller, at der har været et meget langt tilløb til pilotprojektet.

- Allerede for otte år siden forsøgte vi i Stofrådgivningen med Henrik Rindom i spidsen at få etableret et særligt tilbud for de unge, der ellers kun kunne komme i behandling via voksentilbuddene. Nu kommer der så forhåbentlig snart en landsdækkende alkoholrådgivning til unge. Vi ved, at der rundt om i Danmark er en meget stor gruppe af unge med behov for behandling. Center for Rusmiddelforskning anslår, at 32.000 unge mellem 16 og 24 år har et interventionskrævende alkoholforbrug, hvoraf kun 1,8 pct. modtager hjælp.

- Pilotprojektet skal skaffe os viden om unge med et skadeligt alkoholforbrug. Hvad kendetegner målgruppen, hvilke metoder når vi bedst de unge med og hvilke interventioner giver bedst mening overfor unge med et skadeligt forbrug?

Tilbuddet retter sig mod unge i hele landet, da man også kan ringe/skype og skrive til projektet. Pilotprojektet har Facebooksiden ”Alkotalk” og kontaktinfo: info@alkotalk.dk tlf. 4091 4723.

21

Tema

Unge & alkoho l

Alkolinjen 80 200 500:

2015-tal:

Når de unge ringer

Salg af alkohol falder

Læs mere på alkopedia.dk/tal-om-alkohol Solgt alkohol i alt 12

11

10

22

2015

2014

2013

2012

2011

2010

2009

2008

2007

2006

2005

2004

2003

9 2000

Talmaterialet er spinkelt, når det gælder henvendelser til Alkolinjen fra de 15-25-årige. Alligevel er der en klar tendens. De fleste henvendelser fra et ungt menneske til den anonyme telefonrådgivning omhandler ønsket om at hjælpe deres mor eller far og især hjælp til, hvordan man gennemfører en samtale med mor eller far, og om hvordan forældrene kan komme i behandling for deres alkoholproblem - Vi har også haft nogle samtaler med helt unge, der selv har alvorlige alkoholproblemer. Det er jo noget rystende at tale med 18-25-årige, der har behandlingskrævende alkoholproblemer, som vi normalt først ser hos 40-årige efter mange år med et alkoholmisbrug, siger Bjarne Stenger Elholm, leder af Alkolinjen.

Voksne børn af alkoholafhængige får i samtalen med en rådgiver også information om, hvor de selv kan hente hjælp og rådgivning via deres kommune, Lænken, LUA eller TUBA. - En efterskoleelev ringede og fortalte rådgiveren, hvordan han blev stresset op til de weekender, hvor han skulle på besøg i hjemmet, hvor hans fars alkoholproblemer overskyggede alt andet. Han ville gerne høre om, hvilke tilbud om hjælp hans far kunne få og især, hvordan han lige fik gennemført en samtale med sin far om alkoholproblemerne.

- Vi havde også en opringning fra en ung mand, der ville hjælpe sin gamle nabo. Han fortalte meget rørende, at han havde hjulpet hende hjem og ind i hendes lejlighed flere gange, hvor hun var stærkt beruset på gaden eller i opgangen. Nu ville han gerne høre, hvordan han kunne hjælpe hende, så hun kunne få noget behandling.

Bjarne Stenger Elholm oplyser, at der også er en del unge under 15 år, der ringer for at få hjælp og inspiration til skoleopgaver, hvor emnet er alkohol.

- Det er meget glædeligt at opleve, at der fagligt bliver arbejdet med emnet alkohol i de større klasser i folkeskolen.

Alkopedia.dk har bearbejdet Danmarks Statistiks årlige opgørelse over salget af alkohol i Danmark, så der kan sammenlignes direkte med andre nationers data på alkoholområdet. Omregnet til ren alkohol svarer salget i 2015 til, at hver dansker over 18 år købte 9,9 liter alkohol.

- Trenden er positiv. Salget af alkohol falder. Især øl- og vinsalget har været for nedadgående i nogle år, mens spiritussalget har været stigende de senere år. Hvor salget tidligere lå oppe omkring 12 liter ren alkohol per dansker over 18 år, er vi nu under 10 liter ren alkohol.

Dermed er vi på niveau med gennemsnitstallene for Europa, siger Erik Linde, videnskabelig medarbejder i Alkohol & Samfund.

- Vi har valgt at udregne salget af alkohol fordelt på personer over 18 år – frem for på personer på 15 år og derover – af flere grunde. Det sender et signal om, at alkohol er for voksne, det giver et mere reelt billede af gennemsnitsforbruget samt tager højde for, at aldersgrænsen for salg af spiritus er 18 år – og det giver en god mulighed for at sammenligne gennemsnitssalget i Danmark med salget i andre lande.

- Det reelle forbrug per dansker ligger i dag 15-20 pct. højere, når vi medtager grænsehandel og udlandsophold. Så opgjort for 2015 forbruger hver dansker over 18 år i gennemsnit ca. 11,4-11,9 liter ren alkohol om året.

- Alkoholforbruget i 2015 svarer til, at hver eneste dansker i gennemsnit drikker to genstande om dagen. I den virkelige verden er forbruget dog ikke jævnt fordelt. Mere end hver femte dansker har et forbrug af alkohol, der overskrider selv de ugentlige højrisikogrænser på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. Hver 20. dansker er decideret afhængig af alkohol.

2002

Af: Hans Lind, redaktør

Af: Hans Lind, redaktør

2001

De 15-25-årige ringer for at kunne hjælpe deres far eller mor. I nogle enkelte tilfælde har der også været samtaler med unge med alvorlige alkoholproblemer.

Efter et par år med stigende salg viser opgørelsen for 2015 for salg af alkohol i Danmark et mindre fald.

Alkoholpolitik

Sundhedsministeren om alkoholkulturen:

"Regler er til for at overholdes" Sophie Løhde lover et nyt initiativ, der skal få erhvervslivet til at følge reglerne for salg af alkohol. Ministeren har dog ikke planer om hverken regelstramninger eller en national handleplan for at mindske alkoholskader.

Af: Hans Lind, redaktør

Hvilke initiativer skal fremmes, for at vi som samfund udvikler en sundere alkoholkultur generelt og i særlig grad i forhold til de 15-29-årige?

- Meget tyder på, at risikoen for at udvikle et højt alkoholforbrug senere hen i livet stiger, jo tidligere man begynder at drikke. Derfor er det positivt, at de unges alkoholdebut i dag sker senere end tidligere. Det kan bl.a. hænge sammen med den lovgivning, vi har på området, men det er nok ikke hele forklaringen, siger sundhedsminister Sophie Løhde (V).

- Det handler i høj grad også om kultur, og her har vi alle sammen et ansvar, når det kommer til at skabe en ansvarlig alkoholkultur. Det gælder ikke mindst forældrene og de unge selv, men også både skoler, arbejdspladser, alkoholproducenter og butikker. Derfor lægger vi med Kræftplan IV også op til, at vi skal etablere partnerskaber med erhvervslivet, så vi i fællesskab kan skabe fornuftige rammer for de unges forbrug af alkohol.

Hvordan ser du som sundhedsminister mulighederne for, at Danmark hæver aldersgrænsen for køb af alkohol til 18 år og indfører en licens for salg af alkohol?

- Der er taget flere skridt herhjemme de senere år for at reducere forbruget af alkohol blandt børn og unge. Man skal eksempelvis være 18 år for at købe stærk alkohol, og reglerne for markedsføring er også blevet strammet. I dag er det forbudt at lave alkoholreklamer, der er målrettet børn og unge, og man må heller ikke reklamere for alkohol på steder, hvor der er mange børn og unge,

for eksempel i nærheden af fritidsinstitutioner og skoler.

- Butikkerne er også forpligtede til at kræve gyldig billedlegitimation, hvis de er i tvivl om den unges alder, og bødestraffen for at sælge ulovligt til mindreårige er fordoblet.

Men vi hører alligevel ofte, at børn nemt kan købe alkohol. Det er for mig at se et eksempel på, at vi kan stramme reglerne nok så meget, men det nytter ikke, hvis butikkerne ser

stort på lovgivningen. Derfor vil vi også tage initiativ til et samarbejde med erhvervslivet om en bedre håndhævelse af aldersgrænserne for køb af alkohol.

Hvordan ser du på mulighederne for at indføre en national alkoholhandleplan?

- En usund alkoholkultur skal selvfølgelig tages alvorligt, og vi skal være parate til

at gå nye veje for at beskytte børn og unge mod alkohol. Men jeg køber ikke præmissen om, at de senere års indsatser ikke virker.

Det væsentlige er ikke, om vi har nationale handleplaner, men at vi kan se resultater af de indsatser, der er sat i gang. Og de unges alkoholforbrug er faldende, og deres alkoholdebut sker også senere end tidligere. Det er en positiv udvikling, som vi skal forsøge at understøtte de kommende år.

Vil du som minister tage initiativ til at sikre, at patienter med alkoholproblemer på sygehus og i lægepraksis i langt højere grad end i dag får italesat alkoholproblematikken og, når det er relevant, modtager et tilbud om alkoholbehandling?

- Når der er borgere med alkoholproblemer, som ikke er i behandling, tror jeg ikke, at det hænger sammen med, at man i sundhedsvæsnet ikke tør tale om alkoholmisbrug med patienterne. Men mange skjuler deres alkoholproblem, og det kan også være svært at erkende, at man har brug for professionel hjælp for at komme ud af sit misbrug. Og bl.a. derfor er der borgere med alkoholproblemer, som ikke vælger at tage imod tilbud om at komme i behandling.

- Det er afgørende, at borgere med alkoholproblemer kan få den nødvendige hjælp til at komme ud af deres misbrug, og derfor er kommunerne også forpligtede til at tilbyde alkoholbehandling. Og det er også vigtigt, at kvaliteten af behandlingstilbuddene er i orden, og af samme grund har vi fra Folketingets side sidste år skærpet kvalitetskravene til behandlingsstederne.

23

Forebyggelse

Svensk politi:

Kører spritbilister direkte til behandling I Sverige får bilister med promiller fra 0,1 til 0,5 tilbud om behandling inden for et døgn.

Ofte kører politifolkene borgeren direkte hen til behandleren, og de opsøger også folk efter tips fra deres nærmeste. Herhjemme ønsker Rådet for Sikker Trafik noget tilsvarende.

Af: Thomas Bjerg, freelancejournalist I Foto: Colourbox

”Vi vil gerne køre dig hen til en samtale med en alkoholbehandler”. Eller: ”Må vi sende dit telefonnummer til behandlerne, så de kan ringe til dig inden 24 timer?”

Svenske spritbilister får et af ovenstående tilbud, når de bliver stoppet af politiet med en promille mellem 0,1 og 0,5, selv om den svenske promillegrænse er på 0,2. Og det mest kontante tilbud har størst effekt. Det forklarer trafikstrateg Ursula Eriksson fra et udviklingscenter under det nationale politi.

- Vi kører mange direkte til alkoholmodtagelsen på sygehuset, og de kommer forrest i køen. De vælger ofte at gå videre i behandling. Omvendt takker mange nej, hvis vi beder behandlerne ringe til dem inden for 12 timer, siger Ursula Eriksson.

Hun forklarer, at hele ordningen bunder i, at alle ved, at man ikke må køre bil med alkohol i blodet.

- Politikerne har forstået, at den, som kører sprit, enten har et vedvarende alkoholproblem eller er i risiko for at udvikle det.

Den svenske tilgang går i høj grad ud på at hjælpe borgere af med alkoholproblemerne, inden de udvikler sig. Derfor opsøger svenske politifolk også borgere efter tips fra deres nærmeste.

- Når en kvinde ringer og siger, at hendes mand ofte drikker og kører bil, spørger jeg, hvornår han drikker, og hvor han kører fra. Så stiller jeg mig op ved hans bil og kontakter ham, før han sætter sig ind. Jeg fortæller, at det værste ikke er, at jeg skriver rapport, men at han kan miste sin familie og sit arbejde. Mange bliver lettede over, at de ikke mere skal lyve. Mure falder, siger Ursula Eriksson.

Politifolk lærer at spørge med hjertet SMADIT-ordningen – Samverkan Mot Alkohol och Droger I Trafiken – har eksisteret siden 1999. Dermed har de svenske myndigheder 17 års erfaringer med at tilbyde samtalerne, der skal udrede, om borgeren har et alkoholproblem.

I dag omfatter ordningen også nordiske statsborgere og dermed også danskere, ligesom kystvagten og toldvæsenet kan tilbyde alkohol- og stofpåvirkede trafikanter samtaler med behandlere.

24

- Vi har udviklet metoderne. Før uddannede vi politifolk i motiverende samtaler, hvor de brugte åbne spørgsmål. Men det virkede ikke. Vi er kommet frem til, at vi skal spørge med hjertet og se mennesket bag lovovertrædelsen. Vise den anholdte respekt ved at anerkende, at situationen er svær, siger Ursula Eriksson.

Hun forklarer, at et tæt samarbejde med behandlerne er afgørende. På nogle hospitaler har myndighederne indrettet lokaler til politifolkene, så de kan optage rapport og forberede de anholdte på samtalerne.

Rådet for Sikker Trafik ønsker tilsvarende ordning Hos Rådet for Sikker Trafik efterspørger specialkonsulent Pernille Ehlers en tilsvarende dansk ordning. Den kunne hjælpe borgere, der har så alvorlige alkoholproblemer, at de ikke møder op på ANT-kurserne (Alkohol, Narko og Trafik) for at generhverve deres kørekort.

- Dem får vi ikke fat i. Nogle kører videre uden kørekort, andre køber en 30-knallert og bliver taget for spritkørsel på den. De har et alkoholproblem, men får ikke tilbud om hjælp. Det er som at få en straf for at have en sygdom uden at få tilbud om behandling, siger Pernille Ehlers.

Hun peger på, at det typisk drejer sig om midaldrende mænd med korte uddannelser, som bor ude på landet.

- De har et transportbehov, men kan ikke komme rundt, for de har mistet førerretten. Vi bør hjælpe ved at stoppe deres køretur ned ad bakken, siger Pernille Ehlers, som ser en stor fordel ved SMADIT. - Svenskerne får fat i folk, lige når de er anholdt og er modtagelige. Så opdager de dem, der har et problem, og kan hjælpe dem, inden det udvikler sig. Hvis man får en ubetinget frakendelse for spritkørsel, skal man først på ANT-kursus næsten tre år efter, at man blev taget. Og kurserne får kun fat i de ressourcestærke, der kan og vil generhverve kørekortet.

Birgit Hellner og Jan Thyge Werdstrøm er med i Forebyggelsesenheden hos Bornholms Politi.

Bornholmske politifolk:

Besøger borgere med alkoholproblemer Bornholms Politi opfordrer borgere til at tippe politiet, hvis de kender nogen, der kører spritkørsel. Tre politifolk tager ud på bekymringsbesøg og tilbyder at køre borgerne til behandling.

Af: Thomas Bjerg, freelancejournalist I Foto: Jens-Erik Larsen

Svenskerne får fat i folk, lige når de er anholdt og er modtagelige. Så opdager de dem, der har et problem, og kan hjælpe dem, inden det udvikler sig.

Vi ser gerne en tilsvarende ordning i Danmark.

Pernille Ehlers, Rådet for Sikker Trafik

150 bornholmske borgere har fået uventede besøg af politifolk. Ofte bliver borgerne lidt chokerede, når formålet går op for dem.

- Jeg kommer uanmeldt i en civil bil, og jeg har en frakke ud over uniformen. Jeg kommer ydmygt og siger: ’Jeg har noget, jeg gerne vil tale med dig om’. Samtalen foregår i enrum, og det første kvarter er de ofte i chok, siger politiassistent Birgit Hellner fra Forebyggelsesenheden.

Politifolkene fortæller ikke, om tippet kommer fra borgerens kolleger, naboer, venner, kone, mand eller børn.

- Vi fortæller om nogle voldsomme trafikulykker, og at nogen er bekymret for, at de kører sprit. Nogle gange siger de ’vrøvl’, men kun én har smækket døren i, siger Birgit Hellner, der har besøgt 60 borgere de seneste ni år.

I cirka fem tilfælde har det ikke været relevant alligevel, idet borgerne enten havde været ædru igennem længere tid, eller også havde de ikke bil eller kørekort.

Politifolkene arbejder sammen med misbrugscentret Huset i Rønne, og de kører gerne borgeren derhen og hjem igen. De besøger også borgere, der er taget for spritkørsel.

- De har mest brug for, at nogen tager initiativet for dem. Ellers bliver det ikke til noget.

Birgit Hellners kollega Henrik Wraae Schwartz tog i 2007 initiativet til ordningen efter flere dødsulykker, hvor spritbilister kørte galt. Som tidligere alkoholafhængig taler han på lige fod med borgerne om problemerne.

Ordningen er lokalt funderet og afhængig af ildsjæle. Derfor er den mere sårbar end den svenske SMADIT-ordning.

- Det er ren forebyggelse, og besøgene indgår ikke i nogen måltal. Men der er meget vundet, hvis vi får nogen i behandling. Vi undgår måske nogle alvorlige ulykker eller forhindrer, at alkoholproblemerne vokser folk over hovedet, siger Birgit Hellner, der netop skal besøge en mand, hvis bekymrede søn har ringet.

25

Alkoholfrie trends

Smagsoplevelser med alkoholfri drikke På den københavnske gourmetrestaurant No.2 serverer barchef Sune Urth limonader med koldbrygget frugtte eller smag af kamille, tyttebær og birkebark. De alkoholfri alternativer giver gæsterne spændende oplevelser i glassene.

Af: Thomas Bjerg, freelancejournalist I Foto: Thomas Sjørup

Barchef Sune Urth mener, at man kan lægge lige så meget håndværk, kærlighed og evne i en alkoholfri drik som i en cocktail.

26

Alkoholfrie trends

Vendingen "alkoholfri cocktail" skal dø, hvis det står til barchef Sune Urth fra Restaurant no.2 i København. For man kan ikke lave en cocktail, der smager som en Mojito uden alkohol til at trække smagen frem.

- Termen skal dø, for en cocktail er spiritus, som er bøjet af med forskellige slags smag. Det svarer til at servere bøf bearnaise uden bøf. Du kan ikke udtrække smagen af mynte med kold danskvand alene, siger Sune Urth.

I stedet serverer han limonader, som modsvarer de cocktails, han mikser til restaurantens gæster. Tanken er, at gæster, der ikke ønsker alkohol, også får en spændende smagsoplevelse. Så de føler, at de drikker med de andre og kan tale med om smagen.

Men uden at foregive, at drikken er en cocktail.

- Det går ikke at servere den alkoholfrie drink i et højt glas med knust is og en parasol ovenpå. For når den smager godt uden alkohol, drikker man den i store mundfulde, og haps, så er den væk. Mange prøver at kompensere for alkoholfrie drinks´ svagere smag ved at få dem til at se festlige ud, siger Sune Urth.

Limonader med kamille, hyldeblomst og ristet birkebark Han forsøger at skabe en fælles tråd gennem menukortet for både dem, der drikker alkohol, og dem, der ikke gør. Og ofte er det at lave en alkoholfri drink en del af processen hen mod en cocktail. Det sker, når han for eksempel laver cocktails med kamille.

- Når jeg er i gang med at lave en kamillesirup, så laver jeg noget mere kamillete og lægger det til side og blander det med lidt sukker og citronsaft, så har jeg en kamillelimonade. Den får de, mens de andre sidder og drikker en cocktail med kamille og tequila.

Så er der en tråd igennem det, de får.

Cocktail-kortet og dermed også udvalget af alkoholfrie drikke følger årstiderne og de ingredienser, som barchefen kan skaffe.

- Lige for tiden laver vi limonader med tyttebær og persille, og vi har også kørt med cocktails og limonader med hyldeblomst, fordi vi plukkede 25 kg hyldeblomster i forsommeren. Til vinter kører vi måske kamille og vinteræbler, men vi har også en limonade med ristet birkebark, siger barchefen.

Den kan minde om en whisky sour, mener han.

- Med birkebarken får du det her tannin og bitterhed, så den begynder at glide over i en whisky sour i virkeligheden. Man kan også shake den med lidt æggehvide, men så skal man skære lidt ned på vandmængden og dermed hæve sukkermængden lidt. Så har du noget, der kan serveres som en whisky sour.

Simpel opskrift på limonade Sune Urth har en ret simpel opskrift på at lave limonade. Ofte laver han limonade på en smag af koldbrygget frugtte, hvor han lader frugtteen trække i koldt vand natten over i køleskabet.

En forretning som Tante T har frugtteblandinger, der egner sig til koldbrygning, forklarer han.

Opskriften går ud på at tilføre 10 procent sukker og en procent syre i pulverform til væsken, for eksempel frugtteen. Det vil sige 1 liter frugtte, 100 gram sukker og 10 gram citronsyre. Citronsyren svarer til cirka halvanden deciliter citronsaft.

- Du kan også bruge vinsyre eller æblesyre i pulverform. Eller prøve med havtornjuice, saft af yuzu (en citrusfrugt, red.) eller umodne æbler. Du kan også justere syren op eller ned.

5 gram syre giver en sød limonade, mens 15 gram gør den syrlig. Sukkeret kan du ikke justere på, for det giver en viskositet, som er lækker i munden.

Giv gæster et gennemtænkt alternativ til danskvand citrus Barchefen mener, at man kan lægge lige så meget håndværk, kærlighed og evne i en alko-

Med birkebarken får du det her tannin og bitterhed, så den begynder at glide over i en whisky sour i virkeligheden.

Sune Urth

holfri drik som i en cocktail. Og gæsterne vil værdsætte det.

- Det er sjovere end at sidde og hugge i en danskvand citrus hele aftenen. Gæsterne, som ikke drikker alkohol, føler, at der er tænkt på dem, siger barchefen, der anbefaler at man frem for alt undgår at kalde drikkene for cocktails.

- Cocktails er smarte, og der ligger en masse betydning i ordet. Men drop drømmen om at servere noget alkoholfrit i høje glas, der ligner en Manhattan. For det kommer ikke til at ske, færdigt arbejde.

Sprut-is kan sælges til børn over nettet Alkoholreklamenævnet har behandlet Alkohol & Samfunds klage over firmaet BoozyIce, der blandt andet over nettet sælger frys-selv-is med en alkoholprocent svarende til en guldøl. Nævnet finder, at markedsføring af alkoholholdige is i sig selv ikke er i strid med retningslinjerne for markedsføring af alkoholholdige drikkevarer. Markedsføringen skal dog indrettes, så den ikke sender forkerte signaler – særligt til børn og unge – om alkoholindtagelse. Nævnet finder, at BoozyIce har udvist imødekommenhed ved at reagere med yderligere forholdsregler for at indrette sig efter retningslinjerne. BoozyIce-produkterne sælges såvel i fysiske butikker som over nettet. Firmaet udnytter en EU-regel, der tillader salg af fødevarer med alkohol til børn og unge, når blot alkoholen ikke er i flydende form. Dermed kan børn og unge uanset alder frit købe sprut-is over nettet, hvis de blot har adgang til et Dankort.

Sundhedsminister Sophie Løhde har givet til kende, at hun ser særdeles køligt på salg af alko-is i Danmark og varslede i den forbindelse et initiativ, så lovreglerne bliver ens i Danmark for salg af alkohol, uanset om det enkelte produkt er i fast eller flydende form.

27

Alkoholfrie trends

Alkoholfrit øl slipper sit kedelige rygte Salget af alkoholfrit øl stiger, og det er blevet legitimt at drikke øl uden alkohol.

Bryggerierne får øje på markedet, og nye metoder gør det muligt at producere, så alkoholfrie øl smager af øl. En barchef, en brygger og en ejer af en webbutik mener, at danskerne er ved at tage den alkoholfrie øl til sig.

Af: Thomas Bjerg, freelancejournalist I Foto: Mikkeller

Ingen skilte advarer, hvis man køber alkoholfrie øl på mikrobryggeriet Mikkellers barer eller i dets bottle shop i København.

- Vi markedsfører det alkoholfrie og alkoholsvage øl som rigtig øl. Flaskerne står på hylder med de andre øl, og du må læse på etiketten, at der ikke er alkohol i, siger Mikkel Borg Bjergsø, ejer af Mikkeller, der med eksport til over 40 lande næppe kan kaldes mikrobrygger længere.

Mikkeller satser med alkoholfrie øl på et marked, som flere kalder ret uberørt. Danskerne har i årevis drukket færre alkoholfrie øl end tyskerne, svenskerne og spanierne, men nu rører de på sig ifølge Mikkel Borg Bjergsø.

Han går selv forrest.

- Den bedste øl er en øl uden alkohol, der smager som en øl. Min egen favorit er vores alkoholfrie energibajer, som vi har udviklet til sportsfolk, siger Mikkel Borg Bjergsø, der er tidligere eliteløber og løber hver dag.

Ny slags gær giver kun lidt alkohol Alkoholfrie øl har siden 1980’ernes NABøl haft et trist rygte. Problemet er, at meget smag forsvinder, når man fjerner alkoholen.

For alkohol binder smag til sig. Det har Mikkeller omgået ved at bruge en ny gærtype, der kun producerer 0,3-0,4 procent alkohol.

- Dermed brygger vi noget, der rent faktisk smager af øl. Det gærer almindeligt med kuldioxid, smagsaroma og kun meget lidt alkohol. Kun få bryggerier bruger gæren, siger Mikkel Borg Bjergsø.

Dermed kan øllet kaldes alkoholfrit, efter at Danmark i april 2014 hævede grænsen for alkoholfrit øl til 0,5 procent, så den svarer til nabolandenes. Dermed er det lettere at bevare smagen.

Mikkel Borg Bjergsø mener, at trenden går

28

mod lavalkohol. Det trækker de alkoholfrie øl med sig.

- USA er førende, og du ser nærmest ingen amerikanske mærker, der ikke har lavalkohol-øl på to-tre procent. Især amerikanske mikrobryggerier går forrest med at eksperimentere, og det hele går mod mindre alkohol.

Barchef: Mændene tager alkoholfrie øl til sig På Ørsted Ølbar i København mærker barchef Frederik Jørgensen, at kunderne ændrer holdning til alkoholfrit øl.

- Salget stiger, og mændene kommer med på det. Når ti fyre er ude sammen, ser ingen længere ned på den, der bestiller alkoholfrit.

Og nogle kvinder går nu direkte efter alkoholfrie specialøl, siger Frederik Jørgensen, der forklarer, at især Carlsberg har drevet salget frem med sine to Nordic-versioner.

Dem serverer baren dog ikke. De alkoholfrie står heller ikke fremme på baren, der serverer 20 forskellige fadøl. De fleste holder over fire procent alkohol.

- Vi fortæller, at vi har et par alkoholfrie øl, og vi får også mails, hvor folk spørger til alkoholfrit øl, siger Frederik Jørgensen, der skønner, at det udgør under to procent af barens samlede salg.

Butiksejer: Mange modne mennesker er trætte af alkohol Hos Alkoholfributik.dk tegner indehaver Tue Langtofte et billede af den typiske kunde.

- Vi ser flere og flere yngre i butikken, men det er typisk modne mennesker på 45 år og derover, som ikke nødvendigvis behøver alkohol for at have det sjovt, eller som bare vil have et supplement. De er ofte trætte af sodavand, siger Tue Langtofte og forklarer,

hvordan han fik idéen til at åbne butikken i 2014.

- Vi bor i Greve og har gode venner i Frederiksværk, som vi ofte besøger. Og så skal nogen kunne køre forsvarligt hjem. Men det er træls kun at få sodavand til maden. Så jeg gik på skattejagt efter gode, alkoholfrie øl.

Jeg fandt ikke nogen i Danmark, men tyskerne laver rigtig godt øl uden alkohol. Og det syntes jeg også, at andre skulle have mulighed for at smage, siger Tue Langtofte.

Han roser Mikkellers specialøl og forklarer, at tyskerne desuden har en lang tradition for alkoholfrie pilsnere og hvedeøl.

- I Tyskland er der mindst to alkoholfrie øl på de fleste menukort. Og jeg tror, at det kommer herhjemme, når restauranterne opdager, at der er øl uden alkohol med smag, siger Tue Langtofte.

Alkoholfrit øl på vej frem • Salget af øl i Danmark er faldet, men andelen af alkoholsvagt øl er steget fra under 1 procent til 1,5 procent i 2014.

• Det svenske Systembolaget mere end firedoblede sit salg af alkoholfrit øl, vin og cider fra 2006 til 2015. Andelen af det samlede salg steg fra 2,2 procent til 11,9 procent i samme periode.

Kilder: Bryggeriforeningen og Systembolaget

Behandling

"Min største frygt er at blive som min far" Unge i familier med alkoholproblemer lider i højere grad end andre unge af ensomhed, lavt selvværd og depressioner, viser nyt studie fra SIF, Statens Institut for Folkesundhed.

Af: Hans Lind, redaktør I Foto: Colourbox

Pernille på 31 år har kendt til depressioner siden teenageårene som følge af moderens alkoholmisbrug og tidlige død. Rasmus på 25 år havde en opvækst domineret af faderens alkoholproblem. Det gav ham problemer med selvværdet og nogle apatiske teenageår, før han fik hjælp via TUBA, Terapi og rådgivning for Unge som er Børn af Alkoholmisbrugere.

Pernille og Rasmus er nogle af de unge fra statistikken, der kan fortælle om, hvordan unge i familier med alkoholproblemer i markant højere grad end andre unge lider af ensomhed, lavt selvværd, emotionelle udsving og depressioner. Problemet er senest blevet påvist i et studie, som SIF, Statens Institut for Folkesundhed, har gennemført baseret på data fra mere end 75.000 unge fra gymnasier og erhvervsskoler.

Studiet viser, at otte pct. af pigerne og seks pct. af drengene er vokset op i en familie med alkoholproblemer. For disse piger gælder, at de mere end dobbelt så ofte har en depression, mens det for disse drenge gælder, at et lavt selvværd forekommer markant oftere (67 pct.) sammenlignet med unge fra familier uden alkoholproblemer.

- I Danmark ved vi meget lidt om, hvilke konsekvenser det har i ungdommen at have en forælder med et alkoholproblem. Nu har vi spurgt de unge selv, og vi kan desværre konstatere, at mange unge oplever store psykiske belastninger, siger Veronica Pisinger, videnskabelig assistent hos SIF. Depressioner og lavt selvværd Pernille er i dag med i LUA, Lænkens Unge Ambassadører: - Gruppeforløbet for voksne børn af alkoholafhængige via Lænken har været en stor hjælp for mig. Det var her, jeg fik mulighed for at kigge tilbage på alt det, jeg har oplevet med en alkoholiseret mor. Jeg fik hjælp til at se det udefra og til

at forstå, at der var en årsag til min tilstand med gentagne depressioner. Jeg havde min første depression som 13-årig. Jeg holdt alt skjult i skolen, og det er først mange år efter folkeskolen, at jeg har fundet ud af, at der var to andre i min klasse, der havde det samme problem derhjemme.

Konfliktsky og apatisk Rasmus er i dag kommet godt igennem en turbulent ungdom, der var præget af faderens alkoholproblem.

- Jeg var nok 12 år, da jeg blev klar over, at noget var helt galt i familien. Til min konfirmationsfest var jeg meget nervøs for, hvordan min far ville opføre sig. Mine forældre blev skilt, da jeg var 16 år. I de følgende år går det op for mig, at selv om det håndgribelige problem, min fars alkoholtrang, er kommet på afstand, så har jeg selv nogle alvorlige problemer at slås med.

Rasmus fortæller, at det gav sig udslag i manglende selvtillid, selvværd og en apatisk gymnasietid, hvor han forsøgte at skjule sig bag en maske af fest og farver.

- I virkeligheden var jeg i tvivl om, hvem jeg var og er. Jeg lukkede følelserne ude, var konfliktsky og forsøgte blot at ”please” alt og alle.

Først da Rasmus kom i kontakt med TUBA, fik han hjælp til i et gruppeforløb at kunne tage hånd om sine problemer.

- Jeg har selv haft problemer med mit alkohol-indtag, men det er der også kommet styr på.

I dag har jeg kontakt til min far, der fortsat har et alkoholproblem. I familien har min søster og jeg fået talt tingene igennem med vores mor. Min far har også sagt undskyld, men det har været svært at tilgive ham. Han fylder fortsat meget i vores familie, og min største frygt er, at jeg bliver som min far, siger Rasmus, der er i gang med kandidatdelen på sit universitetsstudie.

29

Kort nyt

kort nyt

Konference: Myter om alkohol Et bekymrende stort antal danskere med alkoholproblemer søger ikke offentlig behandling, selv om den både er gratis og kan foregå ambulant. Skyldes det alene manglende viden om, hvor man skal henvende sig? Eller er den måde, alkoholproblemer italesættes og reguleres på, en langt større udfordring for alkoholbehandlingen og -forebyggelsen end det manglende kendskab til de kommunale tilbud? Det er nogle af de spørgsmål, Lænkens konference ”Stigma og myter om alkohol” forsøger at give svar på 30. november i Fællessalen på Christiansborg.

Tilmeld.dk/myteromalkohol.

Af: Hans Lind, redaktør

Alkohol skyld i flere dødsfald i Europa

WHO-rapport om gravide og alkohol

En ny rapport fra WHO Europa ”Public health successes and missed opportunities – Trends in alcohol consumption and attributable mortality in the WHO European Region, 19902014” viser, at antallet af alkoholrelaterede dødsfald har været svagt stigende i de i alt 53 medlemslande tilsammen. Europa er samtidig den verdensdel, der har det højeste forbrug af alkohol. Dog er der meget store regionale forskelle. Hvor Vesteuropa ligger lavt og har et faldende forbrug per indbygger, ligger Østeuropa højere, mens Rusland og omliggende lande ligger markant højest med et årligt forbrug per voksen på over 14 liter ren alkohol. Rapporten konstaterer, at der er et klart behov for at få alkoholforbruget begrænset i Europa, og anfører, at nogle af de mest oplagte veje at gå er, højere afgifter på alkohol, restriktioner omkring salg af alkohol og at begrænse markedsføring af alkohol.

En ny rapport fra WHO Europa opsummerer medlemslandes indsats, når det gælder forebyggende indsatser vedrørende graviditet og alkohol. Rapporten ”Prevention of harm caused by alcohol exposure in pregnancy” bygger på 29 studier, der har fokuseret på forebyggende indsatser for såvel gravide som ikke-gravide kvinder. Rapporten kommer ikke med en klar og entydig konklusion, men peger på, at en forebyggende indsats med fokus på alkohols skadevirkende betydning for fostret har en vis effekt, når det gælder om at ændre drikkemønstret hos kvinder i den fødedygtige alder. Hver anden graviditet i Europa er i dag ikke planlagt.

Derfor er det så vigtigt, at de gravide kvinder har viden om, hvad alkohol betyder for et fosters udvikling.

Socialt udsatte lærer at tackle eget liv Brugere af væresteder kan ved hjælp af særlige teknikker bliver markant bedre til at tage hånd om deres eget liv og helbred. Det viser en evaluering af en kursusindsats, hvor 67 brugere af væresteder i Fredericia og Randers har været på kursusbænken i værestedets trygge rammer for at lære, hvordan de får en bedre struktur i deres dagligdag på trods af sygdom, misbrug og måske hjemløshed.

Komiteen for Sundhedsoplysning står bag projektet og er begejstret for de første resultater med en målrettet indsats over for nogle af de værst stillede socialt udsatte. En af kursisterne udtalte efterfølgende: - Handleplanen fastholder mig i at få lavet det, jeg skal. Har jeg en dårlig dag, får jeg hverken handlet, ryddet op eller taget et bad. Det hjælper handleplanen mig med.

Spritbilister skal køre med alkolås Delstaten Victoria i Australien har som de første i verden lovgivning undervejs, så spritbilister mødes med krav om obligatorisk brug af alkolås i deres bil i minimum en periode på seks måneder. Samtidig overvejer delstaten at nedsætte promillen for spritkørsel til 0,2. Lovstramningerne forventes at kunne reducere antallet af trafikdræbte i delstaten med ca. 25 pct. til knap 200 dræbte årligt.

Professor og trafikforsker Max Cameron, Monash University, advarer ifølge ABC Net om, at midlertidig brug af alkolåse ikke løser problemet. Når alkolåsen fjernes igen, fortsætter spritbilisterne deres kørsel i påvirket tilstand. Løsningen er ifølge professoren permanente alkolåse i bilerne. Teknologien er der, men det store spørgsmål er ifølge Max Cameron, om samfundet også er klar til at bruge den.

30

MG 6758

Anmeldelse

”Den motiverende samtale i praksis”

Tema om en ungdomskultur, hvor fester på ungdomsuddannelserne og sommerhalvårets festivaler for alt for mange unge er lig med druk.

10. årgang | Oktober 2016

Læs mere side 11-22

03/04. 2016

Carl Åke Farbring og Stephen Rollnick præsenterer her den motiverende samtale – Motivational Interviewing (MI) – på en dynamisk måde, der engagerer læseren og med sin opbygning giver mulighed for selvstudie, selv at øve forskellige strategier og færdigheder, karakteristisk for MI i hverdagssamtalen.

Tema

Unge & Alkohol

04

07

23

En brobygger siger farvel

Arbejdsmarkedet med i Respekt-kampagnen

Sundhedsminister Sophie Løhde:

Interview med Johan Damgaard Jensen

Af: Marianne Peter, alkoholkonsulent, MI Center Fyn

Internationalt er der publiceret vældig meget, hvoraf en del også er på dansk, både bøger, forskningsartikler og videoer om den motiverende samtale, en såkaldt evidensbaseret kommunikationsstil. De fleste af bøgerne har dialogeksempler til at forklare, hvordan de enkelte delelementer af MI kan bruges i praksis. Men et bud på en selvhjælpsbog har vi først fået nu.

Bogen henvender sig til alle hjælpeprofessioner som f.eks. kriminalforsorgen, børne- og ungdomsforsorgen, socialforsorgen, psykiatrien og dele af sundhedssystemet.

Forfatterne er optaget af de mange potentielt konfliktfyldte dagligdags situationer, som professionelle kommer i, mens de samtidig ønsker at skabe forandring. Et interessant perspektiv, som behandles i afsnit med overskrifterne ”Behandlerstress – et overset område” og ”Fokus på behandlerne fremmer forandring for klienterne”. Bogen sætter fokus på konstruktive og løsningsfokuserede samtaler, hvor målet er, at behandleren får styrket sin faglige selvtillid, også i svære samtaler (kap. 6). Bogen beskriver alt det grundlæggende omkring MI og kobler det til forskellige professionelle hverdagssamtaler.

En nyttig håndbog Bogen egner sig fortrinligt som opslagsbog, idet den er bygget op på en enkel og pædagogisk måde. Der er en overskuelig indholdsfortegnelse forrest samt en indledning og en opsummering til hvert kapitel, som man i første omgang måske kan nøjes med at læse. Efter hvert kapitel er der tillige 20 udsagn fra kapitlet, som læseren kan besvare som enten rigtigt eller forkert. En yderligere støtte i læserens læringsproces er dels små grønne bokse, der fremhæver forfatternes pointer, dels bokse med overskriften ”Hvad gør jeg i praksis?” I disse bokse giver forfatterne deres bud på handling i overskuelig punktform. Endelig er der med løs hånd indsat små opgaver, der udfordrer læseren til selv at øve sine færdigheder. Det sidste kapitel indeholder forfatternes kommentarer og forslag til svar på opgaverne, så læseren føler sig taget ved hånden hele vejen.

En rød tråd bogen igennem er, at MI bliver koblet til de såkaldte ”tre naturlige former for kommunikationsstile”, den styrende, den følgende og

den vejledende stil. En hverdagssamtale er en kort samtale og indeholder ofte alle tre stilarter, uden at man egentlig tænker nærmere over hvilken stilart, der passer til den konkrete situation. I en kort professionel samtale kan budskabet måske være af en karakter, der er stærkt stressfremkaldende hos både modtager og afsender. Øget bevidsthed omkring valg af samtalestil og brugen af ord, sprog og vendinger samt måden, det bliver sagt på, har afgørende betydning for den anden. Derfor er de fleste opgaver i bogen helt lavpraktisk en opfordring til læseren om skriftligt at formulere professionelle svar i forskellige situationer.

Kapitel 6 handler om det velkendte fænomen: svære samtaler, som vi ville ønske, vi var sluppet for. De negative følelser, der bliver undertrykt og på sigt ophobet, og som gør, at vi desværre kan møde fagpersoner under 30 år, der føler sig udbrændte.

Afsnittet ”Neurovidenskabelige bidrag” beskriver, hvordan hjernen reagerer på forskellige følelsesmæssige situationer. Når f.eks. det limbiske system i hjernen bliver aktiveret af negative tanker og følelser, så påvirkes det bageste af hjernen, reptilhjernen, som aktiverer kamp og flugt.

Med denne viden kan professionelle forberede en strategi for samtalen og inddrage elementer fra MI. Forfatterne følger op med både teori, dialogeksempler og opgaver. Et nyt begreb, sidstereglen, bliver introduceret som et strategisk redskab.

Kapitel 7 handler om implementering og pointerer, at selv om en behandling er ”evidensbaseret”, så er det ikke ensbetydende med, at den har effekt i praksis. Forskning på området bliver nævnt, og strategier bliver anbefalet.

Hvis jeg skal nævne et lille irritationsmoment og dermed et ønske, så skulle det være, at henvisningerne til materiale fra tidligere bøger og publikationer blev erstattet af bilag bagest i bogen.

– Vi har alle et ansvar!

Forsidefoto Nattestemning over Roskilde Festivalen Foto: Søren M. Osgood

Magasinet RUS ISSN 1904-8904 ISBN 0909-0657 Alkohol & Samfund Drejervej 15, 5. sal 2400 Kbh. NV Tlf. 3529 3090 | Fax 3677 3053 RUS@alkohologsamfund.dk www.magasinet-rus.dk Redaktion Direktør i Alkohol & Samfund Peter Konow (ansvarshavende) Hans Lind (redaktør) Formål Magasinet formidler viden om metoder og politikker, som kan fremme forebyggelse og behandling af skadeligt brug af rusmidler, primært alkohol.

Magasinet stiles gratis til udvalgte målgrupper.

Forhandles ikke i løssalg.

Interesserede kan rette henvendelse til Alkohol & Samfund.

Udkommer 4 gange årligt Læserindlæg sendes til Magasinet RUS Redaktionen RUS@alkohologsamfund.dk Gengivelser af artikler – helt eller delvist – er kun tilladt med kildeangivelse.

Redaktionen afsluttet den 30. september 2016.

Layout og produktion Mediegruppen Oplag 10.000 eksemplarer

"Den motiverende samtale i praksis", Carl Åke Farbring og Stephen Rollnick, 351 sider, Hans Reitzels Forlag.

31

Kort nyt Sorteret Magasinpost SMP ID-nummer 46529

Lægen og journalisten Peter Qvortrup Geisling vil som moderator udfordre oplægsholdere og styre debatterne.

DNA17: "Alkohol og ulighed" Den nationale alkoholkonference (DNA17) afholdes den 24.-25. januar 2017 i København.

Alkohol & Samfund sætter i samarbejde med TrygFonden emnet ”Alkohol og ulighed” under luppen, når den nationale alkoholkonference finder sted i januar 2017 på Comwell Conference Center Copenhagen, hvor der forventes ca. 250 deltagere.

Den canadisk/tyske forsker dr. Jürgen Rehm bliver konferencens hovedtaler. Jürgen Rehm har siden 2004 ledet en forskningsenhed ved universitetet i Dresden og siden 2010 også som direktør stået i spidsen for Social and Epidemiological Research department ved universitetet i Toronto. Han regnes for en af de førende kapaciteter inden for alkoholforskningen verden over – og kommer til konferencen for at perspektivere temaet ”Alkohol og ulighed”.

Mette Meldgaard, programchef i TrygFonden, oplyser, at konferencen over de to dage vil søge at belyse, hvordan alkohol bidrager til såvel en sundhedsmæssig som en social ulighed i vores samfund samt fokusere på mulighederne for at reducere denne ulighed gennem såvel behandlings- som forebyggende initiativer.

Målet med konferencen er specifikt at fremme en forskningsnær praksis funderet på videnskabelige udredninger og vurderinger af forekomst, årsagssammenhænge og metoder.

Dermed skal konferencen bidrage i kvalitetssikringen af indsatserne.

Konferencen vil bestå af oplæg i plenum samt en række workshops. Den afsluttende diskussion med deltagelse af beslutningstagere vil blive styret af moderator Peter Qvortrup Geisling, uddannet læge og sundhedskorrespondent i DR. Peter Qvortrup Geisling vil undervejs i konferencen udfordre oplægsholderne i plenum og styre debatterne.

Tilmelding til konferencen sker via Alkopedia.dk

Modtager af Folkesundhedsprisen 2014 Alkohol & Samfund udfordrer alkoholkulturen i Danmark for at styrke forebyggelsen af alkoholproblemer. Alkohol & Samfund er en landsdækkende organisation, uafhængig af partipolitiske, religiøse og erhvervsmæssige interesser.

www.alkohologsamfund.dk

Afsenderoplysninger: Ændringer eller ny adresse? Besked til tlf. 3529 3090 eller cpo@alkohologsamfund.dk Alkohol & Samfund · Drejervej 15, 5. sal · 2400 København NV

Af: Hans Lind, redaktør I Foto: Agnete Schlichtkrull