Issuu on Google+

ME R

EE

ND

ET

H JE

M

AABNYT NR03

BEBOERMAGASIN FO R AAB VEJLE SEPTEMBER 2015

Abdul FÅR DET MESTE

TIL AT GRO OG

BLOMSTRE NY BOG

SÅDAN LEVES LIVET PÅ

NØRREMARKEN

FLYGTNINGE

FANDT ET NYT

HJEM I VEJLE VI KOMMER TIL AT

SAVNE LIS


kære læser

Nogle forlader os - andre kommer til Sommeren er slut, og snart må AAB også tage afsked med beboerrådgiver Lis Aagaard, der har nået sin pensionsalder. Men der kommer hele tiden nye mennesker til AAB Vejle – nogle af dem meget langt borte fra.

I

følge den traditionelle kalender starter efteråret den 1. september og slutter den 30. november. Ifølge den astronomiske starter efteråret den 21. september og slutter den 20. december. Uanset hvilken man foretrækker, er efteråret her altså. Og vi kan se tilbage på en dejlig og aktivitetsfyldt sommer rundt omkring i AAB. Noget der også har fyldt rigtig meget, er debatten og de mange beretninger om den voldsomme strøm af flygtninge, der er på vej til Europa og Danmark. Det største antal flygtninge siden 2. Verdenskrig, hvor 6 millioner jøder blev dræbt og mere end 50 mio. mennesker drevet på flugt. Uanset hvad man mener; om Danmark også har pligt til at tage imod flygtningene med åbne arme eller ej, så er man i min optik forpligtet til at sætte sig ind i, hvad det egentlig er der sker og hvorfor. Og hermed få en nuanceret og underbygget mening. Ellers kan man ligesom ikke tillade sig at dømme eller fordømme. Og som bekendt kommer fordomme af uvidenhed. Vi har derfor i dette nummer valgt at oplyse og fortælle. Om hvad det vil sige at blive flygtning og om de traumer, det medfører. Ligesom man også vil kunne læse, at flygtninge sagtens kan integreres og ikke nødvendigvis – som nogle af vores politikere mener – er en byrde for det danske samfund, men bliver en del af det danske samfund og er med i fællesskabet om at løfte ansvaret.

Ligesom flygtninge ofte bliver mødt af/med fordomme, bliver også mennesker der af den ene eller anden grund har valgt at bo alment mødt med fordomme “udefra”. Det vil man gøre noget ved på Nørremarken. Til november udkommer en bog om Nørremarken og de mennesker, der bor her. Den bog glæder jeg mig til. Du kan læse mere herom på side 17. Så skal vi desværre også sige farvel til Lis Aagaard – AABs beboerrådgiver gennem 26 år. Lis har været et fantastisk gode for AAB og AABs beboere og har gennem årene hjulpet et utal af mennesker. Som mediator, økonomisk rådgiver og sagsbehandler. Hun har “hentet” penge hjem til beboerne til feriehjælp, julehjælp og enkeltydelser. Vi kommer til at savne Lis. Til slut vil jeg ønske alle et godt efterår. Deltag i fællesskabet og vær der for hinanden. Uanset hvem du er, og hvor du kommer fra.

Hanne Bredahl Redaktør

Udgiver: AAB VEJLE, Mindegade 17A, 7100 Vejle Udgivelser: Magasinet udkommer 4 gange årligt Oplag: 4.500 stk. Grafisk Design: Mediegruppen as Tryk: Digitalhuset Vejle Forside: Hyldager Fotografi Redaktion: Knud Aage Thiemer (afd. 29), Sven-Erik Madsen (afd. 15), Lena Kristiansen (afd. 47), Claus Uldall (Udlejning), Hanne Bredahl (Administrationen)

Synspunkter, der fremsættes i eksterne indlæg, er ikke nødvendigvis dækkende for AABs holdning.

Indlevering til næste nummer: 19.10.2015

SIDE 2

AAB / MERE END ET HJEM


indhold

12

17

18

september NR03

Kom og vis os din bydel – og lad os høre din holdning til Vestbyen.

20 04 Blomsterne får Abduls krigsminder på afstand 09 Den almene boligsektors effektivisering 12 Det er ikke for sjov ... 17 Ny bog om trivslen på Nørremarken 18 Sig nærmer tiden, da jeg må væk, jeg hører vinterens stemme ... 20 Har du en holdning til Vestbyens fremtid? 22 Kryds & tværs 23 AAB info

04 Fra sin stuelejlighed i Finlandsparken får Abdul blomster og køkkenhave til at vokse – til glæde for naboerne og som en vigtig adspredelse for hans eget dagligliv langt fra Afghanistan.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

24 Stafetten

Vind 4 fbiogra r billeo ti tVeejle til Lid Kryds på side 22

SIDE 3


på besøg

Abdul får Finlandsparken til at blomstre SIDE 4

AAB / MERE END ET HJEM


Først var Abdul betænkelig ved at bo i en stuelejlighed. Men efter han begyndte at arbejde med sin lille have, er han gladere for at bo i Finlandsparken end nogensinde før. Og det er hans naboer vist også. AF: CARSTEN G. JOHANSEN / FOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

J

eg kan godt lide, når vuggestuer og børnehaver laver udflugt herhen. Førhen kom der aldrig nogen. Abdul Hadi Belawal føler sig som en heldig mand, når han står midt imellem de mange frodige bede og køkkenhaver, han har taget initiativ til at anlægge bag ved Finlandsvej nummer 95. Det er kun 6 år siden, hans familie fik mulighed for at flytte ind i stuelejligheden, hvor de kom til at råde over en lille have. – Jeg var først lidt nervøs, fordi man sagde, at der var mange indbrud i stuelejlighederne. Men her har aldrig været indbrud, og haven er blevet noget af det bedste, jeg har, forklarer Abdul. Han husker, at han som barn hjemme i Afghanistan var meget interesseret i at dyrke jorden; grøntsager, urter, blomster. Men da han blev voksen, tog sin studentereksamen og endte som officer og kontorchef med 20-30 ansatte under sig, havde han ikke tid til at pleje denne interesse. Heller ikke i de første år i Danmark, efter han havde været nødt til at flygte fra krigen i Afghanistan. Her havde han travlt med at lære dansk, arbejde i Føtex og i et pizzaria, før han fik sin egen pizza-restaurant.

“Både børnene og de ældre kan lide at komme og kigge på haverne. Tidligere var her aldrig nogen”

Abdul holder af at have sin tasbeh-krans i den ene hånd, når han sidder og snakker. Ikke så meget som et religiøst ritual, men mere fordi han synes det er hyggeligt.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SIDE 5


TRE ÅRLIGE HØSTER

“Jeg synes, det er vigtigt at omgive sig med ting, man holder af og synes er smukke” Eksplosion af farver og frodighed Men en arbejdsskade tvang ham til at sælge sit pizzaria for fire år siden, og 53-årige Abdul har ikke kunnet arbejde i de seneste år – på nær i sin have. – Jeg begyndte i bedene omkring vores egen have. Lidt krydderurter og blomster. Også nogle grøntsager, siger Abdul beskedent. Når man ser hans lejlighed fra bagsiden i dag, er det en lille eksplosion af farver og frodighed – mange forskellige slags planter i blomst, og grønne farver som afslører, at vandkanden hyppigt er i brug. – I starten måtte vi hente vand inde i lejligheden og bære det ud. Det kunne godt blive for hårdt for mig. Arbejdet er blevet meget lettere, efter vi har fået regnvandstanke udenfor. Vi kan vande med slange nu, forklarer Abdul.

SIDE 6

I de fire store plantekasser er der ikke kun blomster. Her har Abdul sine mange grøntsager og krydderurter. Da AAB Nyt besøgte Finlandsparken midt i august, havde Abdul allerede høstet to gange – bl.a. spinat, radiser, icebergsalat og kartofler. Tilbage i bedene var bl.a. løg, kinaradiser, sheftal (”iransk kløver”, der bruges ligesom spinat i varme retter) og gandana, der er en slags afghansk porre. Desuden fik en række urter lov til at gå i stok, fordi Abdul høster frøene og benytter dem til næste sæsons udbytte.

Abduls mor bor i Pakistan. Herfra sendte hun ham den smukke skjorte, da faste-måneden Ramadan for nylig blev afsluttet med den traditionelle eid-fest.

For selvom det startede med hans egen have, sluttede have-eventyret ikke dér. På fællesarealet bag hans lejlighed i Finlandsparken blev anlagt tolv store plantekasser, som alle beboere kunne ansøge om at få del i. Ingen andre end Abdul henvendte sig i første omgang. Og pludselig havde én have bredt sig til at blive en lille park. Abdul fik lov at disponere over fire plantekasser, og så hjalp gårdmanden Erik ham med at skaffe det, der var brug for. Og med noget af det tunge arbejde. – Jeg er glad for den hjælp og forståelse, jeg har mødt hos boligforeningen. Og rigtig glad for al Eriks hjælp, understreger Abdul. Beboernes særlige mødested Rundt om de fire store plantekasser på ca. 3 x 3 meter står bedene ved den lave hæk også i fuldt flor. I midten af det hele står nogle havestole, som ikke kun bruges af Abdul og hans familie. Haven er blevet et særligt mødested for mange af beboerne i Finlandsparken. – Før helhedsplanen stod her nogle træer, og der kom aldrig nogen mennesker. Nu kommer her mange. Lige fra de ældre mennesker med rollator, som vil kigge nærmere på blomsterne, til børnene på udflugt med institutionen. Jeg synes det er sjovt at tilbyde børnene små smagsprøver fra de grøntsager, jeg dyrker, siger Abdul. I dårligt vejr kan Abdul og hans besøgende holde varmen i et lille skur, hvor han har sofa og

AAB / MERE END ET HJEM


“Når man er glad for at bo et sted, vil man gerne give lidt igen til stedet og de andre beboere”

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SIDE 7


FLYGTNINGE FRA AFGHANISTAN I løbet af de seneste 30 år er 7 mio. mennesker flygtet fra krige i Afghanistan. Det svarer til en fjerdedel af landets befolkning. Langt størstedelen flygtede til nabolandene Pakistan og Iran. Omkring 5 mio. mennesker er gennem de senere år vendt tilbage til Afghanistan, og yderligere en mio. ventes at vende tilbage over de kommende 3-4 år. 350.000 afghanske flygtninge er endt i Vesten. I Danmark bor ca. 12.000 mennesker med afghansk afstamning. Afghanere bosat i Vesten sender ofte penge til deres slægtninge i hjemlandet. Samlet er denne støtte muligvis på størrelse med den internationale bistand, Afghanistan modtager. Kilde: Udenrigsministeriet

bord. Eller de kan sætte sig på hans terrasse, hvor udsigten over haverne er allerbedst. – Efter renoveringen er her blevet meget pænere. Jeg synes, det er vigtigt at omgive sig med ting, man holder af og synes er smukke. Det tror jeg, alle mennesker får det bedre af. Se, hende i lejligheden over min på 1. sal er også begyndt af have blomster på altanen. Hun siger, det er fordi hun har set, hvordan jeg gør, peger Abdul. Han kender efterhånden de fleste i sin opgang, fortæller han. Både de danske beboere og indvandrerne. Mange af dem har han lært at kende, fordi de snakkede med ham om planterne, når han gik og puslede med haven. Taler med blomsterne Selvom Abdul efter 17 år i Danmark har fået krigen på lang afstand, har den aldrig sluppet sit tag i ham. Han er stadig psykisk mærket af sine oplevelser i Afghanistan og under flugten imod Vesten.

SIDE 8

– Nogle gange, hvis jeg f.eks. hører om andre konflikter i verden, er det som om jeg er tilbage i krigen. Det kan altid komme, også når jeg synes, jeg har det godt, forklarer Abdul. Han får noget medicin, som skal holde de psykiske symptomer på afstand. Men ingenting hjælper bedre end en tur i haven med vandkanden og riven. – Mine blomster hjælper mig lige så meget som nogen medicin. Når jeg er urolig og har svært ved at sove, kan jeg stå op ved midnat eller klokken et om natten. Så går jeg og ”taler med blomsterne”, måske i en time eller to, og jeg kan mærke, at jeg falder til ro, forklarer Abdul Hadi Benawal. At lære at bo et nyt sted Faldet til ro i Danmark er også Abduls familie, som ud over hans hustru omfatter syv børn. To af børnene er gift og bor tæt på deres forældre i AAB Vejle, én er studerende i Århus og fire børn bor stadig hjemme. – Det er klart, at vi har været glade for at bo hos AAB Vejle. Det er jo også derfor, vi har boet her i så mange år, siger Abdul. Han lægger stor vægt på de rette omgivelser. Det betyder meget, når man skal have et godt liv, forklarer Abdul. Ikke alene, at man har sin familie i nærheden, men også at man har smukke ting, man holder af. I Abduls stue har han udstillet forskellige genstande i to store vitriner – bl.a. blomsteropsætninger og porcelænsfigurer – og på terrassen har han altså opbygget blomsterhave krydret med friske grøntsager og urter. – Når man er tvunget til at forlade det sted, man kender godt, for at rejse et helt andet sted hen, så skal man lære at bo det nye sted. I den situation betyder meget, at man er omgivet af mennesker og ting, man holder af. Sådan har jeg det med familien og med vores ting, men også med min have. – Og når man har lært at bo et nyt sted … hvis man kan give lidt igen til stedet og de andre beboere, så er det ekstra godt, siger Abdul med et smil. En grøn oase For selvom Abdul ikke lægger skjul på, at han pusler med haven for sin egen skyld – fordi det giver ham både ro og glæde hver eneste dag – så er han også tydeligt stolt af, at hans grønne oase er blevet en plet i Finlandsparken, som de øvrige beboere og naboer sætter pris på at besøge. Plantekasserne på Finlandsvej bliver holdt i god stand, og de frodige højbede

er med til at sende et signal om, at det er en god ide at passe på tingene. – Jeg kan bedst lide, når ting bliver holdt pænt og ordentligt. Hvis jeg ser, at nogle børn eller unge har ødelagt noget, gør det mig ked af det. – Hvis min have kan være med til at vise, hvordan vi alle sammen skal passe på tingene sammen, er det en ekstra gevinst for både mig og for boligområdet, siger Abdul.

Abdul er taknemmelig for det liv, Danmark har givet hans familie mulighed for. Men det tager tid at lære at bo i et fremmed land, forklarer han.

MANGE INDVANDRERE PÅ NØRREMARKEN Boligområdet Nørremarken, som ud over Finlandsparken omfatter boliger fra to andre boligforeninger, har den højeste koncentration af beboere med udenlandsk herkomst i Vejle – sammenlagt 65,7 % af beboerne. I AABs boliger i Løget har 49,8 % af beboerne udenlandsk oprindelse.

AAB / MERE END ET HJEM


set fra mit vindue

Den almene bolig sektors effektivisering I efteråret 2014 udgav Boligministeriet og Finansministeriet rapporten ”Den almene boligsektors effektivisering”. AF: HANS HELGE ANDERSEN

R

apporten er udarbejdet af en arbejdsgruppe nedsat af de to ministerier. Arbejdsgruppen skulle se på finansiering, effektiv drift og huslejefastsættelse i nybyggeri og i det eksisterende byggeri. Driftsudgifterne påvirkes af beslutninger truffet på såvel boligorganisationsniveau og på afdelingsniveau. På organisationsniveau er det administrationsbidraget, der kan påvirkes af beslutninger i bestyrelsen. AAB’s bestyrelse har de sidste år haft fokus på administrationsbidraget og vil også i årene fremover have fokus herpå. På afdelingsniveau er det konto 114 ”Renholdelse af udearealer og trappevask”, konto 115 ”Almindelig vedligeholdelse” og konto 116 ”Planlagt vedligeholdelse”, der kan påvirkes af afdelingsbestyrelsens beslutninger. Iflg. Almenboligloven er det afdelingsbestyrelsen, der ”godkender driftsbudgettet” og efterfølgende ”forelægger driftsbudgettet for afdelingsmødet til godkendelse”. Det er derfor afdelingsbe-

styrelsens vigtigste opgave at sætte sig ind i afdelingens drift. På den måde kan afdelingsbestyrelsen være en kompetent sparringspartner, der giver afdelingens inspektør modspil, når afdelingens budget udarbejdes. Rapporten roser driften i den almene sektor. Dog skønnes der, at den almene sektor ud af den årlige omsætning kan effektivisere i niveauet 2,5–5% over en årrække. Bestyrelsesmedlemmer og Ledergruppen har deltaget i BL-møder, konferencer og kurser, og vi ved nu, at udtrykket ”effektivisering af driften” er kommet for at blive. Landsbyggefonden har udarbejdet flere analyseværktøjer, som bestyrelsen og Ledergruppen er ved at sætte sig ind i – når vi er blevet klogere, vil vi orientere og demonstrere dem på formandsmødet i december, således at afdelingsformændene kan orientere herom på afdelingsbestyrelsesmøderne i januar 2016. Den opmærksomme læser tænker nu: Der er kommet en ny regering, som –

måske – har andre ideer med den almene sektor. Ser vi på de ledende embedsmænd, der er i de nye ministerier, må vi konstatere, at den gamle vending ”ministre forgår, embedsmænd består” er fuldt gyldig. Ny affaldsordning i Vejle Den 4. april 2016 træder en ny affaldsordning i kraft. For beboerne i huse vil den nye ordning betyde to affaldsspande. For beboerne i etageboligerne betyder den nye ordning, at affaldsskaktene nedlægges, og affald skal nu afleveres i ”opsamlingsbeholderne”, som bliver placeret uden for etageboligen. For alle bliver sorteringen: Organisk affald og restaffald, samt en til papir og metal/plastemballage. Der vil orienteret meget grundigt om den nye ordning.

“Der er kommet en ny regering, som – måske – har andre ideer med den almene sektor”

HANS HELGE ANDERSEN

Formand for AAB Vejle

SIDE 9


aktuelt

Slut med analoge tv-kanaler hos Yousee SOMMERUDFLUGTEN TIL LEGOLAND Den 9. februar 2016 slukker YouSee endegyldigt for det analoge tv-signal. YouSee oplyser, at lukningen er nødvendig for at skabe mere plads i kabel-tv-nettet til højere bredbåndshastigheder og sikre, at kapaciteten rækker til det stigende streamingbehov. Tiden er løbet fra den gamle analoge teknologi, som optager for meget plads i kabelnettet, og derfor må vige pladsen for at lade fremtiden komme til.

700 glade og forlystelsessyge AAB-beboere tog den 15. august med på AABs sommerudflugt, som i år gik til Legoland. Her kunne de udover at nyde de mange forlystelser og seværdigheder også få fornøjelsen af den årlige Open Air-koncert, hvor især Rasmus Seebach og Christopher smeltede mangt et ungpigehjerte.

Hvad betyder det for dig med et ældre fjernsyn? Hvis du har et ældre fjernsyn, der kun kan modtage det analoge signal (hovedsageligt billedrørs-tv), vil du efter den 9. februar 2016 opleve sort skærm. Sådan undgår du sort skærm 1. Tjek om dit tv (fladskærm) har en DVB-C/MPEG-4 modtager. Hvis ja, vil du kunne se kanalerne i den digitale version. Så skal tv’et blot indstilles rigtigt. På yousee.dk/kanaler kan du få hjælp til at indstille kanalerne korrekt på dit tv. 2. Har du allerede YouSee Plus (en digitalboks fra YouSee), så skal du ikke foretage dig noget. Du vil ikke opleve nogen ændring og fortsætter som hidtil. 3. Køb en digital tv-boks, der kan omforme de digitale signaler til analoge signaler. Det er vigtigt, at du vælger en DVB-C boks. Se efter godkendte bokse på yousee.dk/ready. 4. Køb et nyt digitalt fjernsyn. Hvilke tv-kanaler er berørte af slukningen? Følgende analoge tv-kanaler slukkes i YouSee’s tv-pakker. I alt 23 kanaler: DR1, TV 2, DR Ramasjang, TV3, Kanal 5, TV3+, 6’eren, Kanal 4, TV 2 Charlie, TV 2 News, MTV, Animal Planet, Discovery Channel, TV3 SPORT 1, ID Investigation, Eurosport, National Geographic Channel, Nickelodeon, CNN, Disney XD, Cartoon Network, VH1 og BBC Brit. Alle tv-kanalerne fortsætter naturligvis og kan fortsat ses i en digital udgave.

SIDE 10

Farvel og tak til Susanne Afdelingsformand for afdeling 17 og hovedbestyrelsesmedlem Susanne Vestergaard fraflytter AAB Vejle pr. 15.9, og fratræder derfor tillidshvervene som hhv. afdelingsformand og hovedbestyrelsesmedlem. Tak til Susanne for indsatsen og god vind fremover. Ved redaktionsafslutning var afløser for Susanne Vestergård ikke fundet.

AAB / MERE END ET HJEM


aktuelt

Et brag af en byfest Løget by har igen i år holdt et brag af en byfest - Løget By Day. Med et imponerende program. Blandt andet kunne man se og høre børnene synge sammen med Linda Andrews; der var også Kim Larsen kopi m.fl. Der var rodeotyr, kamelridning, loppemarked og alt muligt andet. En vellykket dag med masser af deltagere. Det kan de bare, det der.

Folkekirkens Feriehjælp er også for AABs beboere Folkekirkens Feriehælp har også i år inviteret udvalgte borgere på sommerferie. I år gik turen til Fåborg Danland, hvor Skt. Johannes Sogn sammen med Nørremarkens sogn inviterede 6 familier på en uges ferie. Pengene til turen søger sognene hos Arbejdsmarkedets Feriefond. Det er feriepenge, der aldrig er blevet hentet. Selvom det hedder Folkekirkens Feriehjælp er det ingen religiøs lejr. Alle er velkomne til at søge uanset religion og etnicitet. Folkekirken Feriehjælp er et tilbud til de familier, som ikke selv har råd til at holde ferie. Eneste krav er, at man ikke må have mere at gøre godt med end kontanthjælp. Folkekirkens Feriehjælp sørger for transport, ferielejlighed, startpakke (salt/peber/kaffe/juice/wc-papir etc.) . Desuden udbetales der 50,- pr. døgn pr. person til kost, is eller hvad man nu synes pengene skal bruges til. Ligesom der også arrangeres fællesudflugter. I år gik turen til Egeskov Slot ligesom der også var sparet op til en sejltur på Fåborg/Lyø/Avernakø-ruten. Vel hjemkommet mødes man igen og udveksler minder og fotos. Har du lyst til at prøve at komme på sommerlejr med Folkekirkens Feriehjælp skal du holde øje med nyt fra Skt. Johannes Sogn eller Nørremarkens Sogn til næste år.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SOMMERHØJSKOLE I HVIDE SANDE 66 beboere fra Løget rykkede fra Løget til Hvide Sande en uge i august for at få en masse spændende oplevelser og lære hinanden lidt bedre at kende. Ud af de 66 deltagere var ca. halvdelen af anden etnisk baggrund. Aldersspredningen gik fra halvandet år og op til 76 år og mange nye venskaber opstod. De mange gode oplevelser og sammenholdet tager de med tilbage til Løget. Mange af deltagerne, som måske ikke tidligere har deltaget i fællesaktiviteterne i Løget, har nu fået mere mod på at deltage i de sociale aktiviteter. Det er tredje gang, at der arrangeres sommerhøjskole i Løget. Sommerhøjskolen er blevet en eftertragtet og populær begivenhed, og der var desværre rigtig mange, som man måtte sige nej til. Så vær fremme i skoene til næste år, hvis du vil med på en tur.

Flotte gevinster under Post Danmark Rundt AABs beboerdemokrater var også i år med på Post Danmark Rundt med stand og konkurrencer for dem, der valgte at lade sig opskrive. To flotte cykler var på højkant for dem, som valgt at melde sig ind. Og for AABs beboere et ophold i et af AABs feriehuse. Vinderne af konkurrencen blev: Claus Dahl-Sørensen, Løsning, 27 år – TREK herrecykel Sera Megan Mebus Johannessen, Vejle, 24 år – Kildemoes damecykel Dorthe Mortensen, Vejle – et uges ophold i en af AABs ferieboliger

SIDE 11


flygtninge i aab

Det er ikke for sjov... … at man flygter fra sit hjemland, familie, venner, kultur og ejendele pga. krig, forfølgelse, tortur og menneskedrab. AF: HANNE BREDAHL

JASNAS HISTORIE:

J

asna er 42 år og kommer fra Bosnien. Hun kom til Danmark i 1993 som flygtning sammen med sin mor, far og to søstre. De flygtede fra Bosnien pga. krigen*, de tilhørte gruppen af bosniske muslimer, som de bosniske serbere forfulgte. Inden borgerkrigen brød ud i Bosnien, gik Jasna i en blandet skole med serbere og bosniere. Efter afstemningen i 1992 om Bosniens uafhængighed, hvor 99% stemte for bosnisk uafhængighed, brød der kampe ud i det nordlige og østlige Bosnien, og krigen i Bosnien var en realitet. Og det var nu forbundet med livsfare at være muslimsk bosnier.

SIDE 12

Jasna fortæller, at det skete pludseligt og skulle gå stærkt, da familien måtte flygte fra hus og hjem. De måtte flygte i det de stod og gik i over grænsen til Makedonien, hvor Røde Kors havde etableret flygtningelejre for de mange flugtramte og forfulgte bosniere. Jasna fortæller, at der var bosniere fra hele landet. I lejren snakkede man om fremtiden og det blev fortalt, at man enten kunne komme til Danmark eller Sverige. Jasna kunne fra skolen huske en lille smule om Danmark. Et lille land, der eksporterer kød og ost. Det var det. Familien besluttede at rejse til Danmark, og Jasnas far – som ikke var en rig mand, men helt almindelig fabriksarbej-

“Jeg bryder mig stadig ikke om blæsevejr. Det blæste hele tiden i teltlejren”

AAB / MERE END ET HJEM


“Det var hårdt for mine forældre, at de ikke kunne få arbejde og være selvforsørgende i Danmark. Men det vigtigste var, at familien blev sammen”

1991 der, mens Jasnas mor en flittig hjemmegående husmoder – måtte låne penge af familien (de havde kun de penge, som Jasnas far havde haft i pungen da de flygtede) til busturen til Danmark. I teltlejren blæste det hele tiden Efter en uge i Sandholmlejeren landede de i en flygtningeteltlejr i Jelling. Det var meget svært og hårdt i begyndelsen. Smerten ved at være tvunget til at forlade sit hjemland, angsten og usikkerheden. Og hvad med fremtiden? ”Vi kommer tilbage” blev der sagt og tænkt. ”Det er bare lige indtil det er sikkert at komme hjem igen”. Det første halve år i Jelling boede familien i teltlejr. Den dag i dag bryder Jasna sig ikke om, at det blæser – det gjorde det hele tiden i teltlejren. Der blev bygget nogle huse til flygtningene i Jelling by, og familien flyttede i et familieværelse, hvor de delte køkken med en masse andre flygtninge. Det var meget bedre end telte. Beboerne i byen var meget søde og venlige, fortæller Jasna. De kom med tøj og andre ting til familien, der jo ligesom alle de andre flygtninge ikke havde noget som helst. Beboerne i byen var også søde til at tænke på, at Jasna og hendes søstre var unge piger, som gerne ville se pæne ud, og havde særlige ting til dem. Efter at familien fik asyl, startede de på sprogskole. Senere fik de hjælp til at flytte i egen lejlighed i Thyregod, hvor de boede et par år. Herefter flyttede de til Vejle. Alle har fået en uddannelse Jasna og hendes næsten jævnaldrende søster har begge gået på Vejle Handels-

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

skole og er udlært inden for kontorfaget. Lillesøsteren er frisør. Alle tre piger har praktisk talt arbejdet lige siden. Desværre har de ikke været så nemt for Jasnas forældre at få arbejde. Det har været hårdt for dem ikke at kunne være selvforsørgende. Det vigtigste af alt er og var dog, at familien blev sammen. Jasna har fem onkler på faderens side, som alle bor i USA. Samt en morbror og moster, der bor i den muslimske del af Bosnien. Jasnas far døde for nogle år siden af kræft – det har været hårdt for moderen. Men heldigvis er der kommet børnebørn til. Jasna mødte i flygtningelejren en bosnisk mand. Og de blev hurtigt gode venner og snakkede rigtig godt sammen. Nogle år senere blev de kærester, og i 2001 blev de gift. De har i dag to dejlige piger sammen. Jasnas mand er også flygtet fra krigen i Bosnien. Han har været krigsfange under serberne og har oplevet nogle forfærdelige og grusomme ting, som har givet ham traumer for livet. Han har i mange år forsøgt at arbejde, men traumerne og fysiske skader efter opholdet i fangelejren har gjort så stor skade, at han i dag er førtidspensionist. For fire år siden var familien i Sarajevo – det var især hårdt for Jasnas mand. Familien har også erkendt, at de aldrig kommer tilbage til Bosnien. De har skabt sig et nyt liv i Danmark med uddannelse og arbejde. Børnene har deres venner og skole her. Og de har det godt i Danmark. Men bosnieren indeni kan man ikke helt slippe.

*

I 1991 gik det tidligere Jugoslavien i opløsning. Nationale stridigheder mellem Serbien og de øvrige republikker førte til, at Slovenien, Makedonien, Kroatien og til sidst Bosnien løsrev sig. Striden handlede bl.a. om politisk magt og økonomi og om de forskellige republikkers status i det tidligere Jugoslavien. Slovenien, Kroatien og Bosnien ønskede større selvstændighed, dvs. mere magt til selv at styre republikkerne. Serbien ønskede derimod et Jugoslavien, hvor Serbien spillede en mere central rolle og beholdt mere magt end de øvrige republikker. Uenighederne medførte, at slovenerne og kroaterne kom i krig med den serbisk dominerede jugoslaviske hær. Bosnien blev fanget midt imellem det angribende Serbien og Kroatien. Hvis du er interesseret i at vide mere om krigen, kan du læse mere på folkedrab.dk

SIDE 13


MOOTAZ' HISTORIE: Syrien og Libanon har aldrig været de bedste venner Mootaz er født i Libanon. Han kom til Danmark i 1992 i forbindelse med familiesammenføring. Familien består af 10 søskende (seks drenge og fire piger) samt mor og far. Pga. krig og voldsomme uroligheder så familien ingen anden udvej end at flygte i sikkerhed langt væk fra Syrien og Libanon. Som Mootaz meget enkelt siger det, har Syrien og Libanon aldrig været særligt gode venner. Mootaz’ far er barber og havde egen salon. En dag i 1988 blev han opsøgt i sin salon af mænd fra ”overmagten”, blev beskyldt for at være en anden end den, han var, og for at have forbrudt sig mod regimet. Han blev herefter fængslet. Selvom han bedyrede sin uskyld. Børn og moder måtte forsørge sig selv Familien så ikke faderen i flere år og vidste ikke, om han var død eller levende. Mootaz husker tydeligt, hvordan moderen hver dag stod og spejdede ved vinduet for at kigge efter faderen. Da familiens forsørgelsesgrundlag var forsvundet med faderens fængsling, måtte moderen forsørge hele familien selv. Hun dyrkede grøntsager i haven som blev solgt, ligesom også drengene hjalp til. Nogle af dem lavede markarbejde, og Mootaz blev som kun 10-årig ansat på en cementflisefabrik, hvor han gik til hånde med alt muligt; bl.a. at servere te til chefens gæster, feje cementstøv og affald af lastbilerne, slæbte fliser etc. Med Røde Kors’ hjælp lykkedes det til sidst at få faderen ud af fængslet. Mootaz fortæller, at faderen havde været udsat for tortur og at hans ryg i dag er læderet og helt ødelagt af de mange pisk. Herefter besluttede familien at eneste udvej var at rejse til Europa i sikkerhed. Da de ikke havde pengene til at rejse af sted alle sammen på en gang, blev moderen sendt afsted først med de to

mindste børn. Moderen havde aldrig været uden for landet endsige landsbyen, og skulle nu rejse alene afsted med de to små. Med fly til et land langt borte fjernt fra det velkendte, familie og venner. Dette er hun stadig berørt af den dag i dag. Psykisk såvel som fysisk. Knap to år efter fik familien tilladelse til familiesammenføring og resten af familiemedlemmerne rejste til Danmark. Valget faldt på Danmark fordi familien havde hørt, at i Danmark får man en ordentlig og retfærdig behandling. I Libanon er der ingen retfærdighed og ingen menneskerettigheder, siger Mootaz. I Danmark flyttede den store familie ind i en lejlighed i Løget. Selvstændige erhvervsdrivende – næsten alle I dag, godt og vel 20 år senere, bor familien stadig i Danmark. Alle familiens børn har fået en uddannelse, og næsten alle er selvstændige erhvervsdrivende. Undtaget en bror, som blev skadet under krigen og i dag er invalidepensionist. Mootaz uddannede sig til Sosu-assistent, og har i dag sit eget rengøringsfirma. En af brødrene har sin egen barbersalon, en anden er mekaniker; flere af Mootaz’ søskende er også tolke, og Rabih (ham med barbersalonen) arbejder også som mentor for de flygtninge, der komme fra Syrien og har brug for hjælp til at ”falde på plads”. De har alle en travl hverdag med arbejde og en fremtid for deres børn. Dem, det har været sværest for, er forældrene. Det er svært for dem at bo her. I Libanon havde de alt. I Libanon ærer og respekterer man sine forældre. Og i familien passer man derfor godt på forældrene. Mootaz og hans familie føler sig godt taget imod og godt behandlet i Danmark. For dem er det vigtigt, at de klarer sig selv og endnu bedre, hvis de kan give noget igen. Mootaz siger, at han er ikke dansk/araber. Han tænker dansk, arbejder dansk og føler sig som dansker. Og så er Mootaz berømt for sin hang til sovs og kartofler. Og den danske julemenu.

“Nogle af børnene lavede markarbejde, og Mootaz fik som 10-årig arbejde på en cementfabrik. Ingen vidste om faderen var død eller levende – først flere år senere lykkedes det med Røde Kors’ hjælp at få ham løsladt fra fængslet” SIDE 14

85% 85% AF FLYGTNINGENE KOMMER FRA KRIGSHÆRGEDE LANDE

Som de to fortællinger viser, er det ikke for sjov, at man flygter fra sit hjemland. Pt. kan man i medierne følge med i den store menneskeflugt fra de krigshærgede lande uden for Europa. Især krigen i Syrien sender mange familier på flugt. Alene i år er der kommet 340.000 flygtninge til Europa. 85% af disse kommer fra krigshærgede lande. De sidste 15% er for størstedelen unge mænd, der forsøger at komme til Europa for at finde arbejde og tjene penge til at sende hjem til familien. De anses for ikke at være ”rigtige” flygtninge. Kilde: TV 2 News

Ifølge Martin LembergPedersen fra Centre for Advanced Migration Studies ved Københavns universitet flygter de fleste krigsflygtninge imidlertid til egne nærområder. Op til 90% af alle flygtninge bliver i deres nærområder. Og det er kun ca. 8 procent, som flygter til Europa.

AAB / MERE END ET HJEM


100 uledsagede børn kommer hver måned Under flugten forsvinder familier fra hinanden. Antallet af uledsagede børn på flugt, der kom til Danmark sidste år, er 818. I år er der indtil videre kommet 500 uledsagede børn til Danmark (ultimo august). Det er ikke særligt svært at forestille sig, hvor forfærdeligt disse børn må have det – selvom de er kommet i sikkerhed. I august i år fandt man i Østrig en forladt lastbil med 70 døde flygtninge. Tidligere på året kostede en drukneulykke i Middelhavet 800 mennesker livet. Og dette er kun en lille del af de beretninger, vi ser i medierne. Til trods herfor stiger antallet af flygtninge, der søger mod vest.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

Kan der findes en fælles EUløsning? I Danmark mener en del af de folkevalgte politikere, at Danmark selv skal bestemme, hvor mange flygtninge vi skal tage imod. Danmark ligger pt. (ultimo august) på en 5. plads (målt per tusind indbyggere) på listen over hvor mange flygtninge EU-landene modtager. I Sverige er tallet fire gange så højt. Er det OK, at landene i det Europæiske Fællesskab selv bestemmer om eller hvor mange flygtninge, man vil tage imod? Eller er det et fælles EU-ansvar? Tysklands forbundskansler Angela Merkel mener, at det er vores (alle EU-landenes) fælles pligt at give ly. Ifølge en Megafon-undersøgelse ultimo august er 59% af danskerne enige i at vi skal styrke fællesskabet – EU og FN. Et fællesskab, hvor vi samlet kan løfte opgaven med at hjælpe og fordele flygtningene i hele Europa. Med en fordelingsmodel, der kan skabe ro og forudsigelighed og eliminere det kaos, der pt. hersker omkring flygtningesituationen.

Empati, medmenneskelighed og god opførsel koster ingenting Danmark bliver pt. kritiseret i EU og udenlandske medier for vores flygtningepolitik. Og mange flygtninge søger uden om Danmark pga. de strenge regler, hvor man til forskel fra andre lande kan risikere at blive sendt hjem igen om et år. Om man er enig eller ej i den flugtningepolitik der pt. føres; om man mener at de mange flygtninge burde blive i deres nærområder (hvad 90% også gør), eller at de slet ikke er ”rigtige” flygtninge (her stiller Udlændingestyrelsen de spørgsmål, der skal stilles for at afgøre dette) –, så koster god opførsel, empati og medmenneskelighed ingenting. AAB Vejle har pt. 35 flygtninge boende. Fordelt på fem afdelinger. Og oplever ikke problemer. Beboerne såvel som vejlenserne generelt har taget rigtig godt imod de nye naboer/borgere. Ligesom Vejle Kommune klarer opgaven med flygtninge til UG (se Stafetten).

SIDE 15


aktuelt

UNGDOMSBOLIGKAMPAGNE I FULD GANG AAB kører pt. ungdomsboligkampagne for de unge og studerende for at gøre opmærksom på vores ungdomsboliger og de mange fordele, der er forbundet med at bo hos AAB Vejle: • Lav husleje • Bynær • Dørtelefon • Forstående udlejer • Vicevært til alt det praktiske • Gratis internet 24/7 – der kan tilkøbes øget hastighed til favorable priser • Socialt samvær med de andre beboere Vi ”kører” kampagnen på facebook, og så kører vi også ud og besøger ungdomsuddannelsesinstitutionerne og lægger en lille hilsen fra AAB Vejle.

ÅRETS NABO KÅRET I AFDELING 37 Det er vist ikke rigtig sommer i afdeling 37, før man har holdt den årlige sommer-mød-din-nabo-fest med andedamsfiskning, konkurrencer, kagespisning, fælles grillning og almen hygge. Og i år – den 27. juni – kunne afdelingen i øvrigt også fejre, at ”Askevængets Perle” har 30 års fødselsdag.

SIDE 16

Titlen som årets gode nabo gik i år til: Erik Carlsen og Hans Ole Olesen.

AAB / MERE END ET HJEM


nørremarken

Ny bog om trivslen på Nørremarken Trivelsundersøgelse bliver til bog om trivslen på Nørremarken

L

andsbyggefonden giver helhedsplaner mulighed for at søge om midler til trivselsundersøgelser i almene boligområder. På Nørremarken kunne helhedsplansmedarbejder Lone Myrhøj godt tænke sig, at midlerne kom beboerne på Nørremarken mere til gavn end blot ved en akademisk spørgeundersøgelse. Hun spurgte derfor Landsbyggefonden, om der var meget specifikke regler for, hvordan midlerne blev brugt. Det var der ikke. Lone synes, at det kunne være fedt at fortælle de gode og spændende historier om Nørremarken. Samt at vise og fortælle om, hvad Nørremarken egentlig er for en størrelse og om den stolthed, rigtig mange af beboerne heroppe føler. Nørremarken er et sted at bo, ligesom f.eks. Bredballe er, siger Lone. Men Nørremarken er exceptionel på den måde, at det fællesskab, der hersker her, er en sjælden størrelse. Næste step har været at finde en formidler, og hvad var mere nærliggende end at tage kontakt til Morten Pelch.

AF: HANNE BREDAHL / FOTO: HANNE BREDAHL

ken besidder Morten også evnen til at formidle den. Selvom han først lige er startet på journaliststudiet, er han allerede en erfaren formidler. Han har bl.a. arbejdet som freelance-journalist for VAF og In Vejle. Morten elsker at beskrive og fortælle om mennesker og menneskeskæbner. Qua opvæksten “midt i det hele” ser han styrkerne, menneskene og den venlighed og hjælpsomhed der hersker. På sigt vil Morten gerne være uden-

rigs- eller krigskorrespondent, men først gælder det opgaven med bogen om Nørremarken. Uden de typiske journalistkarikeringer, lover Morten. Bogen forventes at udkomme til november, hvor den vil blive fejret med et brag af en happening fortæller Lone. Første oplag er på 500 stk. Et spændende projekt, som det bliver interessant at se resultatet af.

Nørremarken er mere end forudindtagede holdninger Kærligheden og stoltheden til Nørremarken er en af Mortens mærkesager, og han benytter enhver lejlighed til at fortælle herfra. Ifølge Morten er Nørremarken mere end overskrifter, rygter og forudindtaget holdninger (kan man læse på Mortens fb-side). Morten fortsætter: Nørremarken er et område, som jeg både er stolt over at komme fra, og som jeg altid ser det bedste i. Det er imellem blokkene, i kiosken, bag skolen, i klubben og blandt alle de forskellige typer af mennesker, at mit liv er levet og min opfattelse af verden er dannet. Morten Pelch er 34 år og er vokset op på Nørremarken hos hhv. Østerbo og Lejrbo. Ud over den stærke, entusiastiske og idealistiske kærlighed til Nørremar-

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SIDE 17


lis aagaard tager afsked

SIG NÆRMER TIDEN, DA JEG MÅ VÆK, JEG HØRER VINTERENS STEMME ... Beboerrådgiver Lis Aagaard går på pension efter 26 år hos AAB Vejle. AF: LIS AAGAARD / FOTO: HANNE BREDAHL

SIDE 18

AAB / MERE END ET HJEM


S

ådan starter en gammel dansk sang, og den kom jeg lige til at tænke på. Jeg håber dog ikke, at det er i helt bogstaveligste forstand for – som mange af jer sikkert ved – handler det om, at jeg går på folkepension den 1. oktober og derfor stopper i Beboerrådgivningen i AAB den 30. september. Det er 26 år siden, at det hele startede i et 1-årigt forsøgsprojekt. Jeg havde ikke noget særligt kendskab til Boligbevægelsen, men det fik jeg ret hurtigt, og hele ånden og menneskers engagement blev meget hurtigt til en kæmpestor del af mit liv. Efter halvandet års arbejde med etablering af Beboerrådgivningen besluttede beboerne i AAB, at denne skulle være en del af Boligforeningen, og jeg fik tilbud om fastansættelse, hvilket jeg straks sagde ja tak til. Og det har været sjove + arbejdssomme + spændende + triste + glade + slidsomme arbejdsår med en kæmpe udvikling inden for det boligsociale arbejde. Og jeg tror, at jeg har ”været hele paletten rundt”. Jeg har lært utroligt mange mennesker at kende, og langt de fleste har været en berigelse for mig. Det gælder både de beboere, som jeg kun har snakket med nogle enkelte gange, og de beboere, som jeg nu kender i 4. generation. Der er mange livshistorier at tænke tilbage på, og jeg ved, at disse altid vil være en del at mit liv, da de jo også er blevet ”en del af min historie”.

En vigtig læring for mig har været, at når mennesker mødes med respekt, åbenhed og nysgerrighed, bliver kontakten meget bedre, og det medfører oftest en god og ærlig relation selvom emnet, man mødes om, er svært. Så noget af det, jeg vil bestræbe mig på at tage med mig i min pensionisttilværelse, er respekt, rummelighed og nysgerrighed over for mennesker og verden. Jeg har hørt, at man får gevaldig travlt som folkepensionist, så jeg må nu se, om den del også kommer til mig. Foreløbig har jeg ikke de store aktivitetsplaner ud over ”at leve mit liv” inklusiv at fortsætte med at være nysgerrig på livet og rejse ud i verden og få nye oplevelser. Første rejse er allerede planlangt i foråret 2016 – til Den Arabiske Halvø – sammen med den yngre del af familien. Tusind tak til alle jer beboere i AAB, for at I har holdt mig ud i alle disse år, og held og lykke i fremtiden til hver og en – især til alle børnene, som er så vigtige for fremtiden.

I Løget har man allerede holdt afskedsreception for Lis den 24. september og på Finlandsvej inviterer Lis til afskedsreception den 29. september kl. 15 i Beboerhuset, hvor hun håber at rigtig mange vil komme og sige farvel. De bedste hilsener til alle - Lis.

Stadig hjælp at hente Hovedbestyrelsen i AAB efterlader dog ikke lejerne helt uden bistand, da der er afsat midler til, at der kan etableres hjælp og rådgivning til de bebeboere, som har brug for hjælp, hvis de er kommet i restance med huslejen eller de på anden vis er i risiko for at miste deres bolig på grund af manglende betaling af husleje. AAB har indgået en aftale med fonden Vita, som har den fornødne ekspertise til at give gældsrådgivning og hjælpe med at indgå aftaler, hvor dette kan sikre opretholdelse af boligen. Ligeledes vil der også være muligt for AAB til at få hjælp til at håndtere beboere, som på forskellig vis giver anledning til, at naboer føler sig generet eller utrygge. Det vil ikke være muligt at opnå hjælp eller rådgivning, hvor det drejer sig om rent personlige ydelser, medmindre det har betydning for at kunne blive boende som lejer hos AAB. Der vil i disse tilfælde blive givet rådgivning om, hvor det er muligt at opnå hjælp på anden vis. Lejerne vil kunne få hjælp og rådgivning ved at henvende sig i Mindegade, og vi vil så formidle kontakten til en rådgiver med henblik på at lave en aftale enten i Mindegade eller ude i boligområdet, hvor dette er muligt. Ligeledes vil der være en fast træffetid i Mindegade hver tirsdag kl. 10-12 til at starte med. Det vil så blive vurderet, om træffetiden skal udvides.

Når man møder mennesker med respekt, åbenhed og nysgerrighed, bliver kontakten bedre. Også når man skal tale om et svært emne, siger Lis Aagaards erfaring hende.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

SIDE 19


vestbyens fremtid

HAR DU EN HOLDNING TIL VESTBYENS FREMTID? Kom og vis os din bydel – og lad os høre din holdning til Vestbyen. Sådan lød invitationen fra Vejle Kommune til Vestbyens beboere. Kommunen har i hhv. august og september arrangeret to byvandringer i bydelen. AF: HANNE BREDAHL / FOTO: HANNE BREDAHL

F

ørste tur var den 27. august, hvor man startede i Spinderihallerne med en kort introduktion ved Søren Nelleman og Bodil Øllgaard fra Vejle Kommune. Kommunen forventer en massiv tilflytning. Allerede i årets første seks måneder er der kommet ekstra 820 borgere i Vejle Kommune. Og man har en ambition om at få 1.000 ekstra indbyggere om året frem til 2020. Dette vil lægge stort pres på alle boligområder i Vejle. Det er derfor vigtigt, at alle områder har noget at byde på. Og i august og september var der fokus på Vestbyen. Hvordan gør man denne bydel mere attraktiv og dynamisk. Hvad skal der til for at tiltrække “folk”? Første tur startede ved Spinderihallerne, hvor Charlotte fra Dyrk Vejle fortalte om foreningens aktiviteter og den glæde det giver at have haverne. Herefter gik turen langs åen, hvor Søren fortalte om de idéer, kommunen har for at skabe rekreative områder ved åen. Ved parken ved AABs afd. 12 og 15 drøftede man de muligheder der er for at skabe fællesskaber og aktiviteter i parken. Og der blev sluttet af ved den gamle bunker i Mindegade. Den 7. september tog naturvejleder Steen Hedrup de interesserede med på en tur, hvor de vilde dyr, planter og natur i bydelen var i fokus. En spændende tur, med en engageret formidler. Kommunen forventer at afholde et fæl-

SIDE 20

lesmøde i oktober i Spinderihallerne, hvor man håber på, at kunne få etableret nogle initiativgrupper, der vil være med til at sætte gang i dynamikken og livet i Vestbyen. Kan vi i AAB mon byde ind med noget? AAB Vejle har 1.700 lejemål i Vestbyen, så det må vel siges også at være i AAB beboernes interesse, at der kommer nyskabelse og dynamik til. I AAB-regi er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af afdelingsformændene fra Vestbyen. Formålet med gruppen er at skabe et forum til gensidig informationsudveksling, og ressourcedeling. Ligesom styrkelse af tilslutningen til fællesaktiviteter er et mål.

I AAB-regi er der nedsat en arbejdsgruppe bestående af afdelingsformændene fra Vestbyen. Formålet med gruppen er at skabe et forum til gensidig informationsudveksling, og hvor der kan være en dialog om at dele ressourcer og hænder med hinanden, så der i fællesskab kan opnås mere. Det kan også være med til at styre tilslutningen til de aktiviteter som allerede iværksættes rundt i afdelingerne, så mange flere får glæde af tilbuddene.

AAB / MERE END ET HJEM


aktuelt artikel

Nye hastigheder ... samme billige priser Pr. 1. oktober får AABs beboere nye internethastigheder

10/10

99 kr./md.

20/20

139 kr./md (ny hastighed)

70/70  189 kr./ md (50/50 udgår, men man får en 70/70 til samme pris som 50/50) De beboere, der allerede har en 50/50 vil automatisk blive opgraderet til 70/70 Mbit.

112 Brandslukker i brug i Finlandsparken I juli kunne man i Vejle Amts Folkeblad læse om en køkkenbrand i Finlandsparken, hvor en gryde med fedtstof blev overophedet og selvantændte. Beboeren var hurtig og fik stegepanden ud af lejligheden. Ilden i køkkenet blev slukket med den mini-brandslukker, som alle beboere i Finlandsparken har fået omdelt sidste år. Det vejlensiske firma 4 Fire International, som laver den smarte lille brandslukker, er etableret af to brandmænd; Lars Bo Nissen og Jacob Pedersen, hvis mission med firmaet er at redde liv. Firmaet har udviklet 112 Brandslukker, som er en universal-brand-slukker, der er så enkel at anvende, at enhver kan bruge den, og som ikke efterlader væsentlige følgeskader, som f.eks. en pulverslukker.

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

Brandslukkeren er udviklet til netop den type brande som på Finlandsvej. Brandslukkeren kan købes hos Matas og på firmaets hjemmeside, og den koster 199,-.

SIDE 21


aktuelt & kryds

Spændende efterår i Løget og Nørremarken Aktivitetskalenderen for efteråret 2015 for Løget og Nørremarken er udkommet og er igen sprængtfyldt med spændende aktiviteter for efteråret 2015; IT-café, madlavning, foredrag, løbe- og gåklubber, selvforsvar, banko, klub 99, kulinariske aktiviteter, kreativitet og meget, meget mere. Du kan se kalenderne på hhv. loegetby.dk og finlandsparken.dk.

Kryds

Vindere af sidste "Kryds": Evy Oehlenschlæger, afdeling 1 Annette Laursen, afdeling 15 Josefine Thygesen, afdeling 50 Løsning: Fællesskab. Redaktionsudvalget ønsker stort tillykke! Vinderne har fået besked.

Løs vores nye AAB kryds & tværs. Vi trækker lod blandt de rigtige løsninger om 3 x4 biografbilletter til Lido i Vejle.

Vind 4 fbiogra r biLlidleo ti tVeejle til

Klip kuponen ud og send den inden 01.11.2015 til:

Navn: Adresse: Afdeling:

SIDE 22

AAB Vejle Mindegade 17 A 7100 Vejle Mrk. Kryds & Tværs

AAB / MERE END ET HJEM


aab info

Her finder du navne og kontaktoplysninger på medlemmer af ledelsen, inspektører, beboerrådgivning og administrationen i AAB. Hovedbestyrelsen: Formand Hans Helge Andersen tlf. 75 83 43 37 hha@aabvejle.dk

Næstformand Ove Hansen tlf. 2  0 71 56 51 oha@aabvejle.dk

Hans Ole Olesen tlf. 75 83 43 26 hoo@aabvejle.dk

Leif Rasmussen tlf. 75 72 31 15 lr@aabvejle.dk

Knud Aage Thiemer tlf. 24 84 12 80 kaat@aabvejle.dk

?

Ved redaktionens afslutning var afløser for Susanne Vestergaard ikke fundet.

Sven-Erik Madsen tlf. 75 83 24 49 sem@aabvejle.dk

Inspektører Afd. 11-17-24-37-46 Glenn Nutkins tlf. 76 43 72 21 gn@aabvejle.dk Afd. 12-13-15-38-51 Jens Kongerslev tlf. 76 43 72 22 jk@aabvejle.dk

Afd. 29-35-44-45-50 Henrik Andersen tlf. 76 43 72 24 ha@aabvejle.dk

Afd. 41-42-52 John Spælling Kristensen tlf. 76 43 72 25 jsk@aabvejle.dk

Afd. 1-8-26-47-48-49-53 Michael Vibe tlf. 76 43 72 20 mv@aabvejle.dk

Beboerrådgivningen Socialrådgiver Lis Aagaard laa@aabvejle.dk Fratræder pr. 1/10-2015  an. kl. 10.00-12.00, M Løget Høj 14B, tlf. 75 72 71 78  Tirs. kl. 16.00-18.00, fast telefontid på tlf. 75 82 53 12  Ons. kl. 10.00-12.00, Svendsgade 13B, tlf. 75 72 71 78  Fre. kl. 10.00-12.00, Beboerhuset, Finlandsvej 103A, tlf. 75 82 53 12 Administrationen Ledergruppen i AAB, Udlejningschef Tommy Mølgaard tlf. 76 43 72 09 tm@aabvejle.dk Økonomichef Kim Lassen tlf. 76 43 72 19 kl@aabvejle.dk

Teknisk chef Steen Rosvang Andersen tlf. 76 43 72 23 sra@aabvejle.dk

NR. 3 / SEPTEMBER 2015

AABs Administration Foreningens kontor: Mindegade 17A tlf. 75 82 77 00, fax 75 72 46 45 aabvejle.dk, post@aabvejle.dk   Telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-15.30 Tors................. kl. 09.00-17.00 Fre................... kl. 09.00-12.00   Åbningstider Man.-ons. ..... kl. 11.00-15.30 Tors. ............... kl. 11.00-17.00 Fre. ................. kl. 09.00-12.00    Inspektørernes telefontider Man.-ons. ..... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 09.00-09.30 ......................... kl. 11.00-12.00    Inspektørernes træffetider Man.-ons....... kl. 14.30-15.30 Tors................. kl. 14.30-17.00 Fre................... kl. 11.00-12.00    Varmemestrenes telefon-/ træffetider Man.-tirs....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 15.15-15.45 Ons.-tors....... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 14.15-14.45 Fre.................... kl. 06.45-07.30 ......................... kl. 11.15-11.45   Møllevangen Ellevang 1B, tlf. 75 82 17 68 moellevangen@aabvejle.dk Vestbyen Mindegade 14 st., tlf. 75 83 58 79 vestbyen@aabvejle.dk Sandegraven Sofievej 4, tlf. 75 82 77 02 sandegraven@aabvejle.dk Finlandsparken Vaskeribygningen, Finlandsvej 29, tlf. 75 82 65 94 finlandsparken@aabvejle.dk   Løget By Løget Høj 12A, tlf. 75 83 12 63 loegetby@aabvejle.dk Falcks vagttelefon tlf. 70 12 13 07, skal/ kan kun benyttes ved uopsættelige opgaver/arbejder. YouSee support, fejlmelding og spørgsmål tlf. 70 70 40 40, yousee.dk Dansk Kabel TV tlf. 69 12 12 12, danskkabeltv.dk

SIDE 23


n e t t e Staf HANNE BREDAHL HAR INTERVIEWET METTE ØSTERGAARD JACOBSEN – BESKÆFTIGELSESRÅDGIVER I VEJLE KOMMUNE

r e n o i t a l Re

giver resultater

Relationer med etniske danskere og netværk gør en stor forskel, når flygtninge skal integreres.

N

år man som flygtning er kommet så langt i forløbet, at man har fået sin sag behandlet af udlændingeservice og har fået asyl – og altså ikke længere skal have ophold i et asylcenter – bliver man sendt videre til kommunerne i Danmark. Kommunerne har bl.a. opgaven at finde den første permanente bolig til flygtningene. Det sker bl.a. via kommunens ”anvisningsret”. Beskæftigelsesrådgiver fra Vejle Kommunes ”Nydansker på Vej” og Fleksjobteam Mette Østergaard Jacobsen fortæller, at Vejle modtager flygtninge fra asylcentrene hver den 1. i måneden. Det er især krigsflygtninge fra Syrien og Eritrea. Vejleafdelingen består af de tre boligmedarbejdere, fire virksomhedskonsulenter og ni beskæftigelsesrådgivere samt administrativt personale. Meget bevidst har man i Vejle valgt ikke at bruge ”anden aktør” (eksterne konsulenter, red.) og samler alt under ét. Det giver et bedre forløb og skaber relationer, som på længere sigt giver rigtig gode resultater, fortæller Mette Østergaard Jacobsen. I år er der indtil videre kommet 229 flygtning til Vejle Kommune. Boligmedarbejderne er meget omhyggelige med at få flygtningene bosat de ”rigtige” steder, så integrationen og inkluderingen bliver mest optimal. Altså får børnefamilier permanent bolig et sted, hvor der er andre børnefamilier, unge flygtninge i byen tæt på uddannelse etc.

Vigtigt at gøre nytte Når man er flygtning, har man både pligter og rettigheder for at kunne få sin integrationsydelse; man skal stå til rådighed og lære dansk. Teamet hos Vejle Kommune hjælper flygtningen med at få en uddannelse og med at komme i job. Ligesom de rådgiver og guider de nye borgere i dansk kultur og de danske regler. Der køres et 8 ugers intro-kursus ”Job og liv”, hvor også danskundervisning indgår. Herefter lægges der individuelle planer for den enkelte med afsæt i kommunens ”Branchepakke”. I kommunen har man det udgangspunkt, at job er vækst for alle. Det er vigtigt, at flygtningene holdes i gang, og at de oplever, at de gør nytte og får et netværk. Det giver meget bedre mening, siger Mette Østergaard Jacobsen. Langt de fleste føler, at de får hjælp, er meget taknemmelige og vil så gerne yde noget og integreres. Dejlig hjælp fra frivillige En vigtig del af integrationen, som kommunen ikke kan give på samme måde, er inkludering. At de nye borgere møder danskere og får skabt relationer. Når naboerne er gode til at tage imod. Det giver en helt anden oplevelse, fortæller Mette. Ligesom hun også roser den store frivillighjælp, man oplever bl.a. fra Dansk Røde Kors, Dansk Flygtningehjælp og Venligboerne. Vi har en opgave, vi skal forvalte, og den støttes i det civile samfund. Det er dejligt at se, når det lykkes, slutter Mette Østergaard Jacobsen.


AAB Nyt 3 2015