Magasinet LægeLiv 01, 2023

INTERVIEW :

i top

Større fleksibilitet for både læge og patient og god tid til hver enkelt konsultation gøder arbejdsglæden for speciallæge i almen medicin, Cecilie Geiger, der via video-konsultationer arbejder fra sit hjem i Sydfrankrig

PÅ RECEPTEN

Manglen på læger skaber kreative løsninger, som kan spare ressourcer

Klyngenetværk bygger bro til akutteams

Praktiserende læge dedikeret til retspsykiatriske patienter

Multivitaminer med fokus på styrke og optagelighed

Omnimin indeholder 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og andre essentielle næringsstoffer.

OmniX er til dig, der ønsker at undgå jern og vitamin K.

OmniMINI Multi er udviklet til børn fra 3-10 år og indeholder alle nødvendige vitaminer og mineraler for en krop i voksealderen.

Den mobile lægeklinik

Her er arbejdsglæden helt i top

Bøger & film

Klyngenetværk bygger bro til akutteams

Det hele menneske

Jeg er skuffet over forløbet

Er vi på vej væk fra vægttabsparadigmet?

Jeg har aldrig været bange for at gå på arbejde

Tip & inspiration

Læger på hjul

Danskerne drikker stadig for meget

Vær beredt – pollensæsonen er snart over os

Tip

#01 · 2023

Magasinet LægeLiv handler om lægens liv. Ikke så meget om faget og forskningen. Men det hele liv, hvor også travlhed, tvivl og mere holistiske temaer fylder. Det er magasinet, som giver anledning til at reflektere og slappe af.

Udgiver:

Helse

Mediegruppen as AI Innovation House

Innovations Allé 3, 7100 Vejle

Media-Partners

Alhøjvej 2 Stilling 8660 Skanderborg

ISSN 2794-3321

Forside: Karine Devillers photographe artisan d’art

Distribution:

LægeLiv sendes til landets praktiserende læger, speciallæger og privathospitaler

Annoncesalg: Annette Brink, Media-Partners

T. 5383 1466

annettebrink@media-partners.dk

Kontakt redaktionen: redaktion@magasinet-lægeliv.dk

Jette Warrer Knudsen Ansvarshavende redaktør

Nogle patienter, jeg har kendt i længere tid, kan finde på at spørge, hvordan vejret er i Sydfrankrig.

Kristine Buske Nielsen Journalist

Henrik Lomholt Rasmussen Journalist

Carsten G. Johansen Journalist

Bevægelse og udvikling

Du sidder nu med fingre og øjne i årets første udgivelse af magasinet LægeLiv. Vi har igen gjort os umage med at udvælge emner og skrive artikler, som er anderledes, og forhåbentlig derfor kan give dig ekstra perspektiver på dig selv og dit fag.

Denne gang sætter vi fokus på læger på hjul - eller den mobile lægeklinik, som er en ny trend, der ser ud til at kunne vokse sig stærk.

Den er født ud af, at lægemanglen og ikke mindst manglen på praktiserende læger har bidt sig fast. Ved at gøre klinikken mobil og køre den ud til udvalgte patientgrupper, kan der spares ressourcer andre steder.

Manglen på speciallæger giver sig også udtryk i, at speciallæger bliver fragtet fra den ene ende af landet til den anden i specialindrettede busser, hvor lægerne under transporten får arbejdsro. Et andet perspektiv på en ny måde at fungere som læge på, kan du læse om i interviewet med speciallæge i almen medicin, Cecilie Geiker, som arbejder via onlinekonsultationer fra sit hjem i Sydfrankrig, hvor hun bor med sin familie. Større arbejdsglæde og større fleksibilitet for både hende selv og patienterne har givet hende et stort plus på overskudskontoen – både den faglige og den private.

Vi sætter fokus på læger på hjul –eller den mobile lægeklinik, som er en ny trend, der ser ud til at kunne vokse sig stærk. Den er født ud af, at lægemanglen og ikke mindst manglen på praktiserende læger har bidt sig fast.

Vores tema handler om klyngenetværk, som udvikler sig og tager nye former over det ganske land. Et eksempel, som du kan lade dig inspirere af, står Sydhavsklyngen på Fyn for. Her er man kommet rigtig godt i gang, og senest har man haft gode erfaringer med at benytte klyngenetværket til at bygge bro til kommunernes akutfunktioner.

Brobygningen er også med til at styrke arbejdsglæden og forståelsen for hinandens opgaver. Og tillægsgevinsten er bedre sammenhæng i hverdagen, når opgaverne blive udført på en smartere måde.

I Stafetten kan du møde Camilla Stougaard Fabricius, som er praktiserende læge – men ikke på helt

almindelige vilkår. Hun er nemlig ansat til at tage sig af de retspsykiatriske patienter i Region Syddanmark. En meget forsømt patientgruppe, som ofte bliver overset somatisk, fordi de psykiatriske diagnoser hidtil har overdøvet patienternes mange somatiske udfordringer. At dedikere en almen mediciner til udvalgte, sårbare patientgrupper, er også en ny trend i vores sundhedsvæsen.

Jeg håber, du vil dykke ned i artiklerne og få dig en god og berigende læsestund.

Jette Warrer Knudsen, ansvarshavende redaktør

Her er arbejdsglæden helt i top

Cecilie Geiker, speciallæge i almen medicin, er bosat i Sydfrankrig og arbejder via online-videokonsultationer med patienter i Danmark. Det giver stor fleksibilitet for både læge og patient samt god tid til hver enkelt konsultation, mener hun.

ulighed for planlægning, arbejdsglæde, stor fleksibilitet for både læge og patient, god tid til hver enkelt konsultation, mulighed for at nå visse udsatte grupper og et supplement til almen praksis.

Det er nogle af de fordele, som Cecilie Geiker peger på efter at have arbejdet i det franske i et års tid som praktiserende læge for en praksis i Danmark samt Hejdoktor – en privat virksomhed, der tilbyder onlinevideokonsultationer mod brugerbetaling og forsikringsordninger.

– Videokonsultationer er en dejlig måde at arbejde på. Jeg oplever

Mgenerelt patienternes glæde over nemt og ubesværet at kunne få en privat konsultation med en speciallæge.

Og i forhold til en fysisk klinik, hvor hverdagen ofte er hektisk, og hvor man som læge oplever større tidspres, har jeg mere uforstyrret tid til hver enkelt patient og til at give grundige og overvejede svar. Det giver personligt stor faglig tilfredsstillelse at kunne afslutte opgaverne på denne måde – også selvom konsultationerne indimellem afsluttes med en anbefaling om at kontakte egen praktiserende læge, fortæller Cecilie Geiker i telefonen fra sit hjem i Sydfrankrig.

Der flyttede hun ned med sin familie i sommeren 2021, fordi

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen FOTO: Karine Devillers photographe artisan d’art og privat

hendes mand havde sagt ja til en jobmulighed inden for handel i det franske. Indtil da var Cecilie Geiker ejer af en stor praksis på Sjælland, hvor hun havde specialiseret sig i onlinekonsultationer – en metode, der fik sit gennembrud under coronapandemien.

Kort til Middelhavet og skiløb I Frankrig bor Cecilie Geiker med sin mand og de to yngste af parrets

fire børn i et hus i byen MaureillasLas- Illas i Pyrenæerne. Derfra har familien halvanden times kørsel til det nærmeste alpine skisportscenter, 25-30 minutter til Middelhavet og to timer til Barcelona.

De to sønner på 13 og 15 år går i den lokale franske skole – fire ud af fem dage fra kl. 8 til kl. 17 eller 18 med to timers frokostpause – og taler nu flydende fransk, spansk og en smule catalansk. Cecilie Geiker, der også har lært at tale fransk –en nødvendighed, da kun få taler engelsk – har haft flere møder med Frankrigs bureaukrati.

– Samfundet er ikke digitaliseret i samme omfang som det danske, og det kan gøre tingene besværlige. F.eks. skal oprettelse af mobilnummer, bankkonto og tilmelding til sygesikringen ske skriftligt. Og jeg venter stadig på min franske lægeautorisation, selv om jeg anmodede om den for et år siden. Men grundlæggende er vi glade for at være her og nyder det gode klima samt den franske livsstil i en dansk udgave, fortæller Cecilie Geiker.

På den private front har hun og hendes mand god kontakt til naboerne og er blevet venner med familier med børn i samme skole som sønnerne Bror og Storm.

Hvad angår det franske sundhedsvæsen, er det nødlidende som det danske, ifølge Cecilie Geiker:

– Der er store rekrutteringsvanskeligheder, også i almen praksis, og mange lægeløse patienter, der ikke kan få tildelt en praktiserende læge.

Cecilie Geiger og familien stortrives i de sydfranske rammer

Hver lægekonsultation betales med 25 euro. Cirka 70 pct. refunderes, men har man en sundhedsforsikring, er tilbagebetalingen større.

Arbejder mere effektivt

Fra hjemmet i Pyrenæerne arbejder hun online for en praksis i Danmark og har to ugentlige vagter a fem timer for Hejdoktor i tidsrummet kl. 8-22, som hun registrerer i et månedsskema. Cecilie Geiker kan om nødvendigt bytte vagter med kolleger og afgør selv, om hun eksempelvis vil arbejde fra morgenstunden eller tage en dobbeltvagt i en weekend.

– Jeg har kun brug for en netforbindelse, en computer og et headset for at kunne arbejde. Det giver sammen med muligheden for selv at tilrettelægge mine arbejdstider en stor fleksibilitet, som til fulde opvejer, at timelønnen ligger lidt under, hvad man tjener som vagtlæge, siger Cecilie Geiker.

Hun mener, at hun arbejder mere effektivt og fokuseret foran skærmen, fordi hun sidder alene og ikke bliver forstyrret.

– Selvfølgelig kan jeg savne det kollegiale, ligesom jeg er begrænset af eksempelvis ikke at kunne lytte til en patients hjerte eller mærke vedkommende på maven. Men i andre sammenhænge kan jeg lave en vurdering ved at bede patienter med fysiske smerter om at udføre bevægelser såsom at gå ned i knæ, bøje ryggen eller dreje hovedet fra side til side, konstaterer Cecilie Geiker.

Videokonsultationernes manglende mulighed for fysisk kontakt til patienten gør det efter Cecilie Geikers mening vigtigt at have nogle års erfaring som læge, inden man går i gang med videokonsultationer.

Bred palet

På en typisk vagt har hun tre-fire videokonsultationer pr. time – og sideløbende mailkonsultationer –med patienter i alle aldersgrupper, fraregnet de allerældste og plejehjemsbeboere, og møder en bred palet af behov.

Nogen har brug for en hurtig afklaring af, om eksempelvis en hoste eller let feber kræver behandling, eller om den lille kan sendes i

KORT OM CECILIE GEIKER

Født: 1973

Uddannet speciallæge i almen medicin 2014

2014-2021

Praksisejer Lægeklinik Slagelse,

2008-2021

Lægevagt i Region Sjælland

2021-2022

Ansat som online læge i Lægeklinik Slagelse

2022

Online læge for lægeklinik i Odder

2017-2021

Tillidsvalgt til PLO Sjællands bestyrelse

Nuværende ansættelse

2021 Hejdoktor.dk online lægevagt

Er gift med –Anders Geiker – parret har fire børn (Karoline (23), Therese (21), Storm (15) og Bror (13)) og bor pt. i Frankrig.

Jeg har kun brug for en netforbindelse, en computer og et headset for at kunne arbejde.

Cecilie Geiker, speciallæge i almen medicin

institution trods lidt skranten. Andre tumler med noget, som de er usikre på, om de kan belemre deres egen læge med. Af og til vil udlandsdanskere gerne have råd og vejledning af en dansk læge.

– Jeg har patienter fra både Singapore og Grønland. I sommerferien sidste år, hvor ’alle’ var ude at rejse efter coronapandemien, havde mine Hejdoktor-kolleger og jeg travlt med at vejlede rejsende, som eksempelvis ville have videohjælp med et sygt barn eller køb af medicin med en åben recept, fortæller Cecilie Geiker.

Når hun arbejder, tænker langt de fleste af hendes patienter ikke over, at hun taler med dem på et par tusind kilometers afstand.

– Nogle patienter, jeg har kendt i længere tid, kan dog finde på at spørge, hvordan vejret er i Sydfrankrig, bemærker Cecilie Geiker.

Hun afviser ikke, at en privat betalingsordning som Hejdoktor henvender sig til den ressourcestærke og erhvervsaktive del af befolkningen.

– Men samtidig kan Hejdoktor med sine tilbud måske aflaste den hårdt pressede almene praksis og forhåbentlig bane vej for, at patienter

Etableret i 2014

Har over 150 daglige online-konsultationer mod 20-30 af slagsen for et par år siden.

Råder over 25 praktiserende læger, seks speciallæger, fire psykologer og to fysioterapeuter. Dertil kommer online-vægttabsforløb med endokrinologer og sygeplejersker som de primære behandlere.

Har forsikringsordninger med over 800.000 danske husstande.

www.hejdoktor.dk

Jeg oplever generelt patienternes glæde over nemt og ubesværet at kunne få en privat konsultation med en speciallæge.

Cecilie Gei ker, speciallæge i almen medicin

med behov for en fysisk konsultation nemmere kan komme til, påpeger Cecilie Geiker.

Fordel for psykisk sårbare Som en af de afgørende fordele ved Hejdoktor peger hun på den nemme tilgængelighed til en speciallæge i almen medicin. Man behøver ikke at vente i en telefonkø for at komme igennem til en sekretær og har stor frihed i forhold til valg af tidspunktet for konsultationen. Således har Cecilie Geiker af og til patienter, der i arbejdstiden smutter ind for sig selv på et tomt kontor og taler med hende. Derved behøver de ikke at forlade jobbet eller bruge fritid på at komme til lægen. Men også nogle grupper blandt de psykisk sårbare har gavn af videokonsultationer.

– For personer med lidelser som angst, personlighedsforstyrrelser eller helbredsangst kan det være udfordrende at skulle forlade et fortroligt rum og først sidde i et venteværelse og siden møde lægen. Med video kan de blive konsulteret, mens de sidder hjemme i trygge rammer, siger Cecilie Geiker.

Fra hjemmet i Sydfrankrig er der 25-30 minutter til Middelhavet og to timer til Barcelona.

Bøger & film

I hver udgivelse af LægeLiv har redaktionen udvalgt en håndfuld film- og bogtip til dig.

NY FILM OM SORT KAPITEL I DANSK SOCIALHISTORIE

Det danske drama ‘Ustyrlig’ udspiller sig i 1930’erne, hvor den 17-årige Maren, der er vild og uregerlig, bliver sendt på kvindeanstalten Sprogø.

Her møder hun Sørine, der har tilpasset sig tidens normer efter at have tilbragt seks år på anstalten. De to kvinder opbygger et venskab, som ender med at få store konsekvenser for dem begge.

‘Ustyrlig’ er instrueret af Malou Reymann, der spillefilmsebuterede med ‘En helt almindelig familie’ i 2020, og rollelisten består af flere genkendelige ansigter, herunder Danica Curcic og Lene Maria Christensen samt det nye stjerneskud Emilie Koppel.

I biograferne fra marts.

FIX DIN FORDØJELSE

Er man én af de mange, som kæmper med oppustethed, forstoppelse, diarré, halsbrand, reflux eller smertefulde tarmsygdomme som for eksempel irritabel tyktarm, IBS, så er der gode råd at hente i en ny guide til, hvordan man effektivt og hurtigt får et lettere og bedre liv.

Selv om vores fordøjelse er afgørende for, at vi kan holde os i live, raske, vitale og aktive, så lider 1,5 millioner danskere af fordøjelsesproblemer, som vi kunne afhjælpe eller helt fjerne, hvis vi var mere bevidste om, hvad vi putter i munden, fastslår kogebogsforfatter og sundhedsblogger, Jane Faerberg, og cand.scient i ernæring, Tine Jørgensen, der sammen netop har udgivet bogen ´Fix din fordøjelse´. Bogen tager afsæt i videnskabelige og kliniske erfaringer og beskriver, hvordan man målrettet kan gøre kål på forskellige tarmlidelser ved hjælp af tarmvenlig og velsmagende kost, bevidst stresshåndtering og nogle enkle og for de fleste forholdsvist nemt gennemførlige, men også vigtige livsstilsforandringer.

Tine Jørgensen, som besidder en kandidatgrad i klinisk ernæring og har specialiseret sig i mave-tarm-lidelser, arbejder til dagligt i Roots Clinic.

Vejl. pris: 300 kr. Politikens Forlag.

PRAKTISERENDE

OVERDIAGNOSTIK

Flere og flere får medicinske diagnoser, de aldrig skulle have haft, og snart vil alle danskere være patienter og dermed vælte sundhedssektoren, lyder advarslerne i en ny bog, hvor en af forfatterne er praktiserende læge.

Den medicinske teknologi er i rivende udvikling, ukontrollerede sundheds-apps er populære som aldrig før, og sundhedsvæsenet kan opfange selv de mindste afvigelser og unormale værdier i vores kroppe, som kan tolkes som sygdom. Samtidig udvides definitionerne af sygdomskategorier hele tiden og behandlingsgrænser for, hvornår man er syg. sænkes.

Alt sammen kan lede til overdiagnostik, som helt unødvendigt gør den enkelte til patient. Det er ikke alene dyrt for samfundet, men også spild af sundhedsvæsenets knappe ressourcer, mener praktiserende læge og professor ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet under Københavns Universitet, John Brodersen, der sammen med lektor og antropolog, Alexandra Brandt Ryborg Jønsson, Institut for Mennesker og Teknologi, RUC, har udgivet bogen, “Snart er vi alle patienter”.

Vejl. pris: 349,95 kr. Samfundslitteratur.

Dermatologisk udviklet hudpleje, til alle!

Modvirker tør hud i ansigtet og på kroppen.

Minimerer pigmentforandringer og giver en jævnere hudtone.

Modvirker urenheder og fedted hud.

Eksfolierer og normaliserer cellefornyelsen.

Giver øget fasthed og fyldighed.

Det perfekte supplement til mange medicinske og æstetiske behandlinger.

NEOSTRATA er en hudplejevirksomhed fra USA, som står for førende dermatologisk forskning og udvikling. NEOSTRATA blev grundlagt af to af verdens førende hudplejeforskere, professorerne Dr. Eugene van Scott og Dr. Ruey Yu. De har udviklet og taget patent på frugtsyreteknologien (AHA/PHA), hvis effekt er dokumenteret i en lang række kliniske studier, og som er omtalt i meget positive vendinger i talrige medicinsk-dermatologiske tidsskrifter.

TEKST: Carsten Gottlieb

FOTO: Anna Vibeke Johansson

Klyngenetværk bygger bro til akutteams

Sydhavsklyngen på Fyn er kommet rigtig godt i gang, og senest har man haft gode erfaringer med at benytte klyngenetværket til brobygning til kommunernes akutfunktioner.

Mange af de ældste patienter i almen praksis kommer på et tidspunkt i kontakt med de kommunale akutteams. En vigtig del af lægens kommunikation omkring disse sårbare patienter går derfor igennem det sundhedsfaglige personale i plejesektoren.

Det var baggrunden for, at Sydhavsklyngen på Fyn valgte at gå i dialog med sine kommunale kolleger, og erfaringen er, at der var store vidensgevinster at hente ved at invitere konsulenter fra ældreplejen til et af de velbesøgte klyngemøder.

Læge Martin Bo Sørensen, som er klyngekoordinator i Sydhavsklyngen.

Ved at fokusere på de konkrete arbejdsmetoder i begge sektorer kan vi skabe procedurer, som er langt mere effektive og tilfredsstillende for patienten.

Martin Bo Sørensen, praktiserende læge og klyngekoordinator i Sydhavsklyngen

Mejse Holstein, faglig konsulent

– Vi er en meget stor klynge, som omfatter læger fra tre kommuner (Svendborg, Langeland og Ærø, red.). Dialogen i klyngenetværket skaber en vigtig forståelse for, hvordan vi kan samarbejde med kommunernes plejepersonale – og hvor forskellige procedurer, der også eksisterer kommunerne imellem, forklarer læge Martin Bo Sørensen, som er klyngekoordinator i Sydhavsklyngen.

Sydhavsklyngen har 56 praktiserende læger med godt 78.000 patienter.

En lærerig proces Ideen bag klyngesamarbejderne er som bekendt at styrke kvaliteten i almen praksis. Klyngerne blev udviklet som en erstatning for den akkrediteringsproces, der mødte en bred kritik.

En vigtig pointe i efteruddannelsesinitiativet er, at lægerne i den almene sektor kan dele erfaringer om deres praksis med hinanden, så man i fællesskab kan arbejde i retning af ensartede faglige standarder.

I Sydhavsklyngen havde man således haft blandt andet antibiotika på dagsordenen. Det hjalp med at skabe et overblik over, hvor der blev udskrevet de største mængder, så man efterfølgende kunne have en faglig diskussion om praksis på området. Et andet emne har været antallet af gennemførte pusteprøver i klinikken, når patienten viste symptomer på astma/KOL.

En meget lærerig proces blev sat i gang, da Sydhavsklyngen inviterede repræsentanter fra de lokale kommuners akutteam. Hvordan opfatter vi akutplejen, og hvordan melder vi tilbage til dem?

– Ved at fokusere på de konkrete arbejdsmetoder i begge sektorer kan vi skabe procedurer, som er langt mere effektive og tilfredsstillende for patienten, slår Martin Bo Sørensen fast.

Perspektiv på andre faggrupper

I Svendborg Kommune var faglig konsulent, Mejse Holstein, meget glad for invitationen. Hun har været med til at udvikle den kommunale akutfunktion og benyttede mødet til at forklare, hvordan funktionen er sammensat.

– Når man samarbejder, er det altid en fordel at mødes rundt om bordet. Det personlige møde skaber en anden vinkel på udfordringerne, når man forstår de andre faggruppers perspektiv, forklarer hun.

Kulturrejser med indsigt og engagement

Madrid – Spaniens Hjerte

10. – 17.9. 2023

Kom tæt på Spaniens fascinerende hovedstad og oplev både kendte og mindre kendte sider af byen. Rejsen inkluderer to dagsudflugter til hhv. Toledo og Segovia.

Andalusien Con Amor

25.10. – 3.11. 2023

Oplev de historiske byer Sevilla, Cordoba og Granada med de fantastiske monumenter. Rejsen inkluderer de hvide landsbyer og det landlige Andalusien.

Vi tilbyder også rejser til: Santiago de Compostela, Bilbao, Barcelona, Lissabon, Porto, Firenze, Toscana og Rom.

Det personlige møde skaber en anden vinkel på udfordringerne, når man forstår de andre faggruppers perspektiv.

Tema: Klyngesamarbejder

Overfor klyngen redegjorde hun for, hvordan kommunens akutteam er organiseret. Hvilke opgaver de skal tage. Hvilke opgaver de kan tage – og, hvilke de ikke kan udføre.

– Akutfunktionen er jo først og fremmest en kommunal funktion, der skal styrke og understøtte den kommunale sygepleje og bidrage til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Akutfunktionen som sådan er ikke en servicefunktion for de praktiserende læger, for eksempel i forhold til at tage kontrolblodprøver efter en indlæggelse, men en vigtig samarbejdspartner, når der skal iværksættes behandlingsforløb hos de meget sårbare og svækkede borgere, siger Mejse Holstein.

En vigtig information af betydning for det gode samarbejde var, at lægerne skal ringe direkte til akutteamet, så de kan tale med en sygeplejerske med det samme. Hvis lægen bruger elektronisk korrespondance, bliver beskeden måske først læst sent på dagen.

– Hvor skulle lægerne vide det fra, hvis jeg ikke havde fortalt det på klyngemødet? Den slags praktiske oplysninger er nogle gange svære at få udbredt, konstaterer Mejse Holstein.

Indsigt frem for formodning Hos lægerne blev de praktiske informationer noteret med stor

interesse – også oplysningen om, at akutsygeplejerskerne, der er vigtige sparringspartnere for lægerne i Svendborg Kommune, ikke findes på Langeland i hele døgnet. Funktionen er for dyr til, at Langeland Kommune er i stand til at opretholde døgndækning.

– Det er også en vigtig erfaringsudveksling i klyngen, hvordan vi benytter akutteamet, når vi står over for de store forskelle, som nogle gange gør sig gældende i forskellige kommuner, konstaterer Martin Bo Sørensen.

Fra begge sider var det også velgørende at få gjort op med nogle forudfattede formodninger eller ‘fordomme’ om kollegerne i den anden sektor.

– Jeg tror, at mødet skabte en vigtig indsigt i, hvad vi kan bruge hinanden til. Det giver også forståelse for, hvorfor vi nogle gange er nødt til at sige nej til en læges anmodning, siger Mejse Holstein.

– Kommunernes sundhedsreform betyder, at den kommunale plejesektor og de almene læger skal arbejde meget mere sammen om de allermest sårbare patienter. Derfor er det uhyre vigtigt, at vi er gode til at kommunikere med hinanden.

PENICILLIN SAMME DAG

Martin Bo Sørensen illustrerer, hvordan hans nye forståelse for akutteams og kommunale funktioner kom en patient til gode:

Jeg fik en indberetning om en syg borger på et plejecenter. Tidligere ville jeg selv have besøgt patienten, og ofte ville det først være muligt hen ad eftermiddagen. Hvis jeg ankom efter kl. 16 og udskrev recept på antibiotika, ville det være klar til patienten om eftermiddagen dagen efter.

Men i dag kontaktede jeg kommunens akutfunktion og fik taget en blodprøve allerede om formiddagen, så patienten endte med at få sin medicin allerede før middag.

Det er en stor fordel for patienten. En tidlig indsats giver en mere effektiv behandling og kan sagtens udgøre forskellen mellem at komme sig i eget hjem eller at blive hospitalsindlagt, når det handler om en ældre, svækket patient.

ANNONCE: Novo Nordisk

Det hele menneske

Jeg har fulgt lidt med i Gigtforeningens kampagner i forbindelse med, at jeg skulle skrive denne klumme. Jeg faldt over en del kampagner, som har fokus på ventelisteproblematikken. De lange ventelister har store konsekvenser for kronisk syge patienter, der venter på en operation. Som gigtpatient kan det være ventetiden på at få skiftet en nedslidt hofte eller et knæ, der kan være smertefuld.

Men den kampagne, der gjorde mest indtryk på mig, er en kampagne om betydningen af at føle sig værdifuld. Kampagnen har fokus på betydningen af at blive set som et helt menneske i sundhedsvæsenet. Det er for mig at se en vigtig kampagne. For retorikken omkring sundhedsvæsenets udfordringer har ofte været noget forsimplet.

Alle taler vi åbent om et nødlidende sundhedsvæsen. Politikerne står i ellevte time alle i kø for at redde os fra det endelige nedbrud. Og ligesom Gigtforeningen har fokus på ressourcer i mange af deres kampagner, har politikerne det også. Der skal flere varme hænder til. Jeg synes, det er en ærgerlig forsimplet måde at tale om sygeplejersker på. Den store faglighed og ekspertise, de lægger i deres arbejde, kan ikke reduceres til antal af hænder.

Selvfølgelig er antallet af sygeplejersker vigtig. Men så længe vi reducerer sygeplejersker til varme hænder, øger vi bestemt ikke

sygeplejerskers faglige stolthed og motivation for at blive i faget. Eller de unges motivation for at gå ind i faget. Der er behov for, at vi taler om den værdi, der er i sygeplejerskers omsorgsarbejde.

Når Gigtforeningen derfor fremhæver betydningen af at blive set som et helt menneske, har de fat i en altafgørende pointe.

Det handler nemlig ikke kun om flere ressourcer, så vi kan sikre, at vi ikke skal aflyse operationer. Det afgørende i hele denne debat risikerer at gå tabt. Nemlig, hvilken værdi det har at blive set som et helt menneske.

Jeg kunne have politikerne mistænkt for at glemme værdisnakken og alene have fokus på antal operationer og nedbringning af ventelister. Og så risikerer vi, at patienter bliver reduceret til opgaver, der blot skal vinges af.

Og mennesket bag diagnosen har ingen øje for.

Metaforen med de varme hænder risikerer at reducere sygeplejersker til noget rent maskinelt, som vi bare skal have nok af i antal, så skal det nok gå alt sammen.

Forståelsen for omsorgens værdi går tabt. Menneskeliggørelse af patienten løses ikke alene med antal hoveder, der er til rådighed, men kun ved at vi husker at prioritere omsorgen. Omsorg er altafgørende i patientrelationer, og det kræver stor faglighed og professionalisme.

Jeanne Fløe er autoriseret psykolog og specialist i både klinisk psykologi og sundhedspsykologi med base på Sydvestjysk Sygehus i Esbjerg. Sideløbende står hun bag klinikken, Psykologen på Bryggen – på Islands Brygge i København.

Jeanne Fløe er fast klummeskribent i Helse.

OM

JEANNE FLØE

Når Gigtforeningen derfor fremhæver betydningen af at blive set som et helt menneske, har de fat i en altafgørende pointe.

TEKST: Jeanne Fløe

ANNONCE: Novo Nordisk

Jeg er skuffet over forløbet

En af mine patienter gennem mange år er død for en uges tid siden. Hun er blevet tiltagende syg de senere år og har de sidste to år boet på plejehjem. Det har været et svært forløb både for hende og hendes mand. Det sidste års tid er hendes funktionsniveau blevet tiltagende dårligt grundet sygdom med både kræft og Parkinsons sygdom.

Nu har den efterladte mand en tid hos mig til samtale om forløbet. Han sætter sig yderligt på stolen, med knyttede hænder, og jeg spørger, hvordan han har oplevet forløbet, og hvordan han har det. Han starter med at sige, at han er skuffet over forløbet. Jeg er helt uforberedt. Jeg har haft indtryk af, at det har været et godt forløb, og at vi har været enige om, hvordan vi bedst kunne varetage hans kones behov i den sidste tid.

Jeg spørger ham om, hvad han er utilfreds med, og han fortæller, at hans kone døde i weekenden, og at de ikke var forberedt på en ordentlig måde. Det gik meget stærkt. Hun blev både bange og havde smerter, og jeg havde ikke forberedt den rigtige medicin. Det betød, at de måtte kontakte lægevagten, og der gik derfor længere tid før, hun fik den nødvendige medicin.

Jeg havde talt med plejehjemmet fredag og aftalt et sygebesøg ugen efter for netop at

HENRIK RASMUSSEN

Er fast skribent i magasinet Helse, hvor han i hver udgave skriver Konsultation.

Henrik Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Udover at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led- muskelog skeletsygdomme, akupunktur og kognetiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

planlægge, hvordan vi bedst kunne sikre en tryg og ordentlig behandling den sidste tid.

Jeg troede ikke, hun var så dårlig, det var mit indtryk, at vi havde bedre tid. Jeg mærker, hvordan jeg bliver ramt af magtesløshed overfor livets skrøbelighed og uforudsigelighed. Jeg kan ikke gøre det om. Jeg kan ikke gøre noget for at ændre på den oplevelse, de er efterladt med.

Jeg fortæller hendes mand, at jeg er meget ked af den oplevelse, han og den nærmeste familie har haft. Jeg fortæller, at jeg ville ønske, at jeg kunne gøre det om, og at jeg godt kan forstå, at han er skuffet over forløbet.

Jeg er ærlig og fortæller om, hvilke tanker og overvejelser jeg har haft. Ikke som en undskyldning, men som en forklaring på forløbet. Jeg har vurderet, at hun ikke var så tæt på at dø, og det er jeg ked af.

I Danmark har vi fri og lige adgang til lægehjælp hele døgnet og hele året. Det er et både effektivt og trygt system, der sikrer, at vi som borgere altid har adgang til lægehjælp også uden for egen læges åbningstid. Når det

TEKST: Henrik Rasmussen, praktiserende læge

HenrikRasm

er sagt, er det også vigtigt at understrege, at det gør en stor forskel, at vi kender hinanden i visse situationer. Når det handler om halsbetændelse eller andre akutte problemstillinger, beskriver de fleste, at det vigtigste er, at der er adgang til hurtig hjælp og mindre vigtigt, hvilken læge der hjælper. Når det derimod handler om problemstillinger med høj grad af følelsesmæssig involvering, er det helt afgørende, at vi kender hinanden. At man som patient har tillid til lægen, og at jeg som læge kender patientens ønsker og behov.

Vi afslutter konsultationen i en fælles forståelse af, at vi begge ville ønske, at det havde været anderledes. Jeg siger til ham, at jeg er glad for, at han har været ærlig og fortalt mig, hvordan han har det, og at vi har fået talt om det. Han siger, at han har det på samme måde, og at han stadig gerne vil have, at jeg er hans læge. Det glæder mig, at vores relation ikke er afhængig af det forløb, han har oplevet, men at vi kan have en ærlig og tillidsfuld relation, også når det er svært.

Jeg spørger ham om, hvad han er utilfreds med, og han fortæller, at hans kone døde i weekenden, og at de ikke var forberedt på en ordentlig måde.

Er vi på vej væk fra vægttabsparadigmet?

Flere eksperter opfordrer til mindre fokus på overvægt og vægttab i både samfund og sundhedsvæsen, da det ikke bidrager til en sundere livsstil – tværtimod. Uenighed om, hvem ny vægttabsmedicin skal bruges til.

Nu er over halvdelen af danskerne overvægtige. Sådan lød en gennemgående overskrift i danske medier for snart fire år siden, da Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen offentliggjorde en undersøgelse om danskernes vægt. Med udgangspunkt i BMI-tal viste undersøgelsen, at 51 procent af den voksne befolkning nu kunne beskrives som værende overvæg-

tige – knap 18 procent som svært overvægtige. Undersøgelsen satte ekstra ild til en diskussion, der allerede udspillede sig både blandt eksperter, politikere og i samfundet generelt: Hvad gør vi ved det faktum, at danskerne gennemsnitligt vejer mere og mere?

Når diskussionen om vægt har fyldt og stadig fylder meget, skyldes det ikke mindst, at man i dag ved, at det at være tyk øger risikoen for at blive ramt af alvorlige sygdomme som type 2-diabetes

BMI <18,5 defineres som undervægt

BMI 18,5-24,9 defineres som normalvægt

BMI ≥25 defineres som overvægt

BMI ≥30 defineres som fedme klasse I

BMI ≥35 defineres som fedme klasse II

BMI ≥40 defineres som fedme klasse III

Kilde: Sundhed.dk

og hjertekarsygdomme. Sygdomme, der har store konsekvenser for den enkelte patient, og som samtidig koster dyrt samfundsøkonomisk.

Et af de tiltag, der blev sat i værk fra myndighedernes side for at komme problemet med overvægt til livs, var et arbejdsudvalg under Sundhedsstyrelsen, der skulle komme med anbefalinger til, hvordan man ude i kommunerne dels kunne opspore de borgere, man mente vejede for meget, dels give dem tilbud, der kunne hjælpe dem af med de overflødige kilo.

I dag er anbefalingerne udkommet og ligger på Sundhedsstyrelsens hjemmeside, men inden arbejdet blev afsluttet, valgte Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM), som repræsenterer de praktiserende læger, i 2020 at trække sig fra arbejdsgruppen. Det var Rasmus Køster, speciallæge i almen medicin, Ph.d. og adjunkt ved Institut for folkesundhed på Københavns Universitet, der var selskabets repræsentant, og ifølge ham meldte man sig ud af arbejdsgruppen, fordi man var uenig i den strategi, som der blev lagt op til, at man fulgte.

Rasmus Køster pointerer, at de

fleste af de mennesker, der ifølge Sundhedsstyrelsen betegnes som svært overvægtige, ofte har været på et hav af slankekure uden succes, og at livsstilsinterventioner i alt for få tilfælde får den gruppe af mennesker til at opnå et varigt vægttab. Derfor mener han ikke, at det giver mening, når Sundhedsstyrelsens ønsker at opspore og intervenere med livsstilstiltag.

– De livsstilsbaserede slankekure virker ikke til at forebygge kræft, blodpropper og andre hjertekarsygdomme. Det er vi nogle, der har sagt i mange år, og nu er der kommet et nyt stort studie, der bekræfter dette.

Jeg er imod, at man sygeliggør mennesker, der har en BMI over 30 og kalder dem svært overvægtige. Jeg mener helt, at man bør droppe BMI som måleenhed for, om folk vejer for meget. Med BMImålemetoden har vi et normalitetsbegreb, som de færreste kan leve op til. Det eneste, det fører til, er, at folk udskammer sig selv og hinanden, siger han.

Rasmus Køster anerkender, at et højt BMI-tal er en risikofaktor for diverse sygdomme. Men, understreger han, det er ikke det samme som, at man, hvis man har en høj BMI, skal opfattes som værende syg.

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard

FOTO: Adobe stock

I stedet for alle mulige restriktioner, som risikerer at tricke en spiseforstyrrelse, skal man lære at lytte til sin krop og stoppe med at spise, når man er mæt.

Rasmus Køster, speciallæge i almen medicin, Ph.d. og adjunkt ved Institut for folkesundhed på Københavns Universitet

– Det er også en risikofaktor at være gammel. Og ser vi på risikofaktorer, så er det faktisk farligere at være mand end at have et højt BMI, siger han.

I stedet for opfordringer til slankekure og fokus på vægt er Rasmus Køster fortaler for, at man arbejder med kropsaccept. Her fremhæver han den kognitive terapiform ‘Acceptance and Commitment’ samt begrebet intuitiv spisning.

– I stedet for alle mulige restriktioner, som risikerer at tricke en spiseforstyrrelse, skal man lære at lytte til sin krop og stoppe med at spise, når man er mæt.

Tykke mennesker har ofte spist efter regler og følelser i mange år og har helt mistet forbindelsen til deres krop. De skal også lære om nydelsesfuld fysisk aktivitet – finde ud af, hvad der gør dem glade. Det kan være vinterbadning for eksempel, som man kan folde yderligere ud. Det får ikke folk til at løbe et maraton, men det får folk til at være aktive, og der må meget gerne være et socialt aspekt, idet det har stor betydning for ens sundhed og

vægt, siger han og understreger, at det naturligvis er vigtigt også at opspore risikotilstande som for eksempel højt kolesterol, så dette kan behandles.

”Vi er nødt til at tale om patienternes vægt” Sigrid Bjerge Gribsholt, der er ph.d. og læge på Steno Diabetes Center Aarhus og forsker i overvægt, har også siddet med i arbejdsgruppen under Sundhedsstyrelsen. Hun mener, at der er flere lighedspunkter mellem anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen og det, som Rasmus Køster og hans meningsfæller opfordrer til i forhold til, at sund livsstil ikke nødvendigvis handler om vægttab.

– Inden for det endokrinologiske område har vi skrevet et indlæg til Ugeskrift for Læger, hvor vi argumenterer for, at BMI ikke er et godt mål til at vurdere, om svær overvægt er sygelig.

Og et BMI over 30 er heller ikke nødvendigvis lig med usund. Omvendt ved vi, at et højt BMI er en risikofaktor for hjertekarsygdomme og type 2-diabetes. Det er vi nødt til at være bevidste om.

ÆBLE- ELLER PÆREFORM?

Forskerne vurderer, at specielt mavefedme er forbundet med større sygdomsrisiko. Det betyder, at personer med meget fedt rundt om maven, også kaldet ’æbleform’, har øget risiko for at udvikle blandt andet type 2-diabetes og hjerte-kar-sygdom.

Jo større man er rundt om maven, desto mere risikofyldt er overvægten. Derfor har man defineret et taljemål eller talje/ hofte indeks, som mange benytter til at vurdere mavefedt.

Taljemål er et omkredsmål, som skal tages midt mellem det nederste af ribbenet og det øverste af hoftekammen.

Følgende grænser benyttes til vurdering af risiko for en række følgesygdomme til mavefedt:

Mænd:

Taljemål < 94 defineres som uden øget risiko for sygdom

Taljemål 95-102 defineres som moderat øget risiko for sygdom

Taljemål > 102 defineres som svær øget risiko for sygdom

Kvinder:

Taljemål < 80 defineres som uden øget risiko for sygdom

Taljemål 81-88 defineres som moderat øget risiko for sygdom

Taljemål > 88 defineres som svær øget risiko for sygdom Ved talje/hofte indeks skal omkreds rundt om taljen og rundt om hofterne måles

Talje/hofte-indeks beregnes ved at dividere taljemålet med hoftemålet

T/H-indeks < 0,8 hos kvinder defineres som normalt

T/H-indeks < 0,9 hos mænd defineres som normalt

Kan vi forebygge nogle af de følgesygdomme, som mennesker med overvægt er i risiko for at få, vil det komme mange til gavn.

Sigrid Bjerge Gribsholt, ph.d. og læge på Steno Diabetes Center Aarhus

Det kan godt være, at BMI- tallet ikke er optimalt at måle efter, men det er svært at finde noget, der er bedre. Vi kan for eksempel ikke bare putte alle i en scanner i stedet, siger hun.

Sigrid Bjerge Gribsholt sidder på en hospitalsafdeling, hvor de patienter, der kommer, længe har følt sig belastet som følge af deres vægt. Hun mener, at det kan være svært at hjælpe patienterne, hvis man slet ikke må tale om problemets rod af angst for at få dem til at føle sig stigmatiserede. Men det skal naturligvis gøres med nænsomhed, understreger hun.

– Kan vi forebygge nogle af de følgesygdomme, som mennesker med overvægt er i risiko for at få, vil det komme mange til gavn. Derfor er vi nødt til at kunne tale om det. Der er stor diskussion om, hvad vi skal kalde det – nogle mener tykhed, nogle svær overvægt. Vi har ikke et supergodt ord for det. Min oplevelse er, at de fleste af de patienter, jeg møder, gerne vil tale om det. Vi ved for eksempel i dag, at hvis man har er større vægttab, så kan en del patienter opleve bedring i – og måske helt komme af med deres type 2-diabetes. Men hvis vi ikke må tale om vægt og vægttab, så er det svært at rådgive patienterne i den retning, siger hun.

Slankekurene driver os ud i usund livsstil Inger Bols er autoriseret diætist og ligesom Rasmus Køster-Rasmussen med i den tværfaglige sammenslutning, Ligevægt, der består af forskere og klinikere fra forskellige fagområder, som vil gentænke opfattelsen af omgangen med vægt i sundhedsvæsenet og samfundet generelt. Hun mener, at det varige vægttab er en illusion, og at vægten skal tages helt ud af sundhedsligningen. Diætisters primære opgave skal således ikke længere være at hjælpe folk til et vægttab.

– Vi skal hjælpe mennesker med at få energi og velvære og derved leve det sunde liv. Det er det, vi er uddannet til. Vi skal stoppe med at kigge skævt til den tykke borger og begynde at forstå, at her i den vestlige verden er alle rædselsslagne for at blive tykke, fordi det er en gruppe, der bliver set skævt til. Men sandheden er jo, at vi endnu ikke ved, hvorfor nogle mennesker får en højere vægt end andre. Der er så mange faktorer såsom genetik og miljø, der spiller ind, siger hun.

Inger Bols påpeger, at mennesker med høj vægt og et hav af mislykkede slankekure bag sig ofte er kommet længere og længere væk fra samarbejdet med kroppen. Så langt, at hun godt tør spørge, om det i virkeligheden kan være slankekurene, der driver mennesker ud i usund livsstil?

– En slankekur lærer dig jo netop at ignorere kroppens ellers naturlige sult og mæthedssignaler. Når vi ser på, hvordan hjernen reagerer på kalorieunderskud, giver det mening. For jo mere underskud, du er i, jo mere sulten bliver du, og du får mindre energi til at løbe en tur for eksempel. Og når sulten ikke længere er til at holde ud, så kommer du naturligvis til at spise en masse.

STOR STIGNING I ANTAL AF OVERVÆGTIGE

Tal fra den Nationale sundhedsprofil 2021 viser, at 52,6 procent af den voksne befolkning i Danmark er overvægtige (BMI≥25). Andelen af svær overvægt er steget fra 13,6 procent i 2010 til 18,5 procent i 2021.

Stigningen ses i samtlige aldersgrupper og gælder både mænd og kvinder.

Forekomsten af overvægt i Danmark er steget markant inden for de seneste årtier og har aldrig været højere end nu. Siden 1987 er der sket en fordobling af forekomst af overvægt og fedme. Stigningen ses i alle aldersgrupper og både blandt mænd og kvinder. Andelen af svært overvægtige fortsætter med stigende alder, indtil mænd når alderen 55-64 år, og kvinder når alderen 45-54 år, herefter falder vægten igen.

Kilde: Sundhed.dk

Calcium Ultra Forte + Vitamin

D3

Calcium Ultra Forte er et kalk produkt der indeholder CalciumCitrat-Malat. Et calciumsalt, der sikrer optagelse – uafhængig af mavesyre og kost!

*35%

højere biotilgængelig (Optagelighed ) end Carbonat

Købes på dit lokale apotek eller helsekostforretning

* Calcium absorption from calcium carbonate and a new form of calcium (CCM) in healthy male and female abdolescents 1-3 Judy Z Miller, PhD; David L. Smith, PhD; Lawrence Flora; Charles Slemenda, PhD; Xiangyu Jiang; and C Conrad Johnston Jr, MD

Det giver dig skyld og skam, fordi du godt ved, at du egentlig ikke burde, hvis du vil tabe dig. Men så spiser du alligevel lige lidt mere, og tænker: ”I morgen stopper jeg!” Du bliver drevet ud i en slankekursforstyrrelse, hvorfra der ikke er langt til en spiseforstyrrelse, siger hun.

Inger Bols tror på, at det er muligt at få ændret synet på, hvordan vi ser på mennesker, der har en høj vægt.

Men det er en kæmpe skude at få vendt, for det ligger dybt nedarvet i de fleste af os, at tyndt og slankt er lig med sundt. Og så er der endnu en faktor, der spiller ind.

– Vi er også nødt til at se på noget, som de færreste har lyst til at tale om. Og det er, at der er en medicinalindustri, som har en kæmpe interesse i, at vi skal tro, at tykhed er farligt. Og ja, vi er blevet tykkere, men vi er samtidigt også blevet højere og lever længere – det glemmer man bare at fortælle, siger hun.

Ny vægttabsmedicin – godt eller skidt?

Netop nu spiller medicinalindustrien en aktuel rolle i forhold til hele vægttabsdiskussionen. I december 2022 blev lægemidlet Wegovy fra Novo Nordisk således sat til salg i Danmark. Wegovy, der kun fås på recept, er godkendt til behandling af personer, der har et BMI over 30 eller et på 27, hvor det er i kombination med følgesygdomme som blandt andet diabetes. Midlet, der skal tages som en indsprøjtning en gang ugentligt, virker ved at mindske sultfølelse og øge mæthedsfølelsen.

Sigrid Bjerge Gribsholt fornemmer, at der allerede nu er en stor efterspørgsel på det nye vægttabsmiddel i Danmark, og hun tror godt, at Wegovy kan være løsningen

for nogle af danskerne med svær overvægt.

Det kan være svært at tabe sig og holde et vægttab. I mange år har vi ikke haft ret mange muligheder for at tilbyde hjælp. Personer med svær overvægt har forskellige ønsker, behov og bagage med sig, så det er svært at sige, hvem der helt præcist kommer til at bruge lægemidlet.

Men jeg ser det som en fordel, at vi har flere muligheder at tilbyde personer med svær overvægt, siger hun.

Rasmus Køster afviser ikke, at der kan være mennesker, der kan få glæde af at blive behandlet med Wegovy. Men det er problematisk, at det er BMI-tallet, der afgør, om man er i målgruppen, idet et højt BMI ikke siger noget om den enkeltes sundhed.

Nogle af dem, som man kunne overveje at bruge Wegovy til, er mennesker, der som følge af slidgigt har mange smerter. Men at smøre en femtedel af den danske befolkning ind i den her medicin, synes jeg, er dybt forkert, siger han og uddyber:

– Der er flere problematikker i forhold til Wegovy. Vi ved, at man kun taber sig, så længe man tager medicinen, men også, at man tager på igen, når man stopper med den. Så hvad er det egentlig, vi ønsker at behandle – tyndhed eller sundhed? Ud over de økonomiske omkostninger gør vi også mennesker afhængige af medicin, der har bivirkninger og kræver, at de går til løbende kontroller. Og endeligt har vi på nuværende tidspunkt ingen beviser for, at det hjælper mod for eksempel blodpropper, siger Rasmus Køster.

VÆGTTAB PÅ 17 PROCENT

Studier har vist, at den nye vægttabsmedicin, Wegovy kan få overvægtige til at tabe sig op til 17 procent efter cirka et år. De hyppigste bivirkninger ved Wegovy er hovedpine, kvalme og opkastning, diarré, forstoppelse og mavesmerter. Prisen, som du selv skal betale, er ifølge producenten, Novo Nordisk, 47 kr. om dagen eller godt 17.000 kr. om året.

Inger Bols, autoriseret diætist

Vi skal stoppe med at kigge skævt til den tykke borger og begynde at forstå, at her i den vestlige verden er alle rædselsslagne for at blive tykke, fordi det er en gruppe, der bliver set skævt til.

Uddannelse om kardiologi - lige når det passer dig!

HjerteAkademiet er til dig, der arbejder i almen praksis og gerne vil vide endnu mere om kardiologi.

Her får du en række undervisningsmoduler, der er udviklet med det formål at styrke diagnosticering, behandling og den løbende monitorering inden for bl.a. atrieflimren og venøs tromboemboli (VTE) samt meget mere.

Gå direkte til Hjerteakademiet på www.pfi.sr/U6p

Hver gang i LægeLiv

Vi besøger et lægehus eller et initiativ, der har gjort noget særligt for arbejdsmiljøet og patienterne

Jeg har aldrig været bange for at gå på arbejde

Camilla Stougaard Fabricius er praktiserende læge, men ikke på helt almindelige vilkår. Hun er nemlig ansat til at tage sig af de retspsykiatriske patienter i Region Syddanmark. De psykiatriske diagnoser har hidtil overdøvet patienternes mange somatiske udfordringer, og det problem brænder Camilla for at gøre noget ved.

Camilla Stougaard Fabricius’ patienter har begået forbrydelser, vi dårligt kan forestille os. Mord, voldtægt, vold, brandstiftelse, for bare at nævne nogle. Samtidig er mange af patienterne potentielt utilregnelige, fordi stemmer, der er uhørlige for os andre, taler til dem.

Men Camilla er ikke bange, når hun fire dage om ugen låser sig ind på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart for at arbejde som praktiserende læge. Hun er ansat til at tage sig af de indlagtes fysiske helbred - en stilling, der startede på afdelingens eget initiativ i

2021 som en projektstilling, og fra maj 2023 bliver en permanent fuldtidsstilling. Camilla holder til i Middelfart, men skal dække alle de godt 500 retspsykiatriske patienter i Region Syddanmark. De fleste er ambulante og hjemmeboende, mens 84, som enten er anbringelsesdømte eller har en behandlingsdom, bor på Retspsykiatrisk Afdeling i Middelfart. En afdeling, hvor det ikke er usædvanligt at være indlagt i 10 år plus.

Uligheden

40-årige Camilla er nyuddannet almenmediciner, men kender det retspsykiatriske område fra en uddannelsesstilling nogle år tilbage.

– Der fik jeg virkelig øjnene op for, hvor meget rod der var i forhold til somatikken. De her mennesker er mega syge, men de blev ikke behandlet ordentligt, fortæller hun.

Stort set alle de indlagte patienter lider nemlig også af somatiske sygdomme og tilstande, men før Camilla blev ansat, skulle de typisk fragtes rundt til regionens sygehuse, hvis de skulle undersøges eller behandles.

Aftaler, som meget ofte endte med ikke at blive til noget, fordi patienterne på dagen var ude af stand til at stille op, på grund af deres psykiske tilstand.

– I min gennemgang af de indlagtes journaler 10-20 år tilbage opdagede jeg mange

afbrudte kontakter. Når patienterne gentagne gange ikke dukkede op til deres undersøgelser eller behandlinger, blev de typisk afsluttet uden videre opfølgning – eller med besked på at komme igen, når de ikke længere var psykisk syge. Men de indlagte her lider jo af meget alvorlige psykiske lidelser, som ikke bare går over, påpeger Camilla.

Tålmodighed og utraditionelle løsninger Camilla fortæller, at de retspsykiatriske patienter, selv blandt sundhedsprofessionelle, let kan blive stigmatiserede, fordi mange er bange for dem. Desuden er de somatiske læger ikke altid bekendte med de konsekvenser,

Jeg er blevet meget positivt overrasket, for patienterne gider mig faktisk godt.

Camilla Stougaard Fabricius, praktiserende læge

som dels patienternes psykiske sygdom, dels deres medicin kan forårsage. Derfor er løsningen med en fastansat almenmedicinsk læge, der har indsigt i målgruppen, den helt rigtige, mener Camilla. For det kræver specialviden og indsigt i diagnoserne og optimalt også i den enkelte patient at kunne behandle og hjælpe de svært psykisk syge, forklarer hun.

– Man skal for eksempel kunne lade psykosen fylde. Nogle gange kan det tage måske 10 minutter for en patient at svare på et spørgsmål, fordi der lige er en masse ord, der trænger sig på først. Ofte skal jeg også selv kunne stykke vedkommendes svar sammen ud fra, hvad jeg ved om hans eller hendes diagnose, og det personlige kendskab, som jeg efterhånden får bygget op. For selvom mange har enslydende diagnoser, så er ikke to forløb ens, ligesom tilstanden for den enkelte kan være forskellig fra dag til dag. Situationen kan ændre sig på et splitsekund, og derfor er vi altid nødt til at tage udgangspunkt i nuet og være i stand til at sadle om. Det kræver tålmodighed, fleksibilitet og en helt anden tids

ramme end for almindelige praktiserende læger, forklarer hun.

De særlige betingelser kræver ofte utraditionelle løsninger, og Camilla går ikke af vejen for for eksempel at lave en blodtryksmåling ude i rygegården, hvis det er det, der skal til for at få den gennemført.

De gider mig faktisk godt Camilla har ikke et konsultationslokale på afdelingen. Hun kommer ud til de syge på deres værelser, hvor hun møder dem på deres vilkår.

VOLDSOM STIGNING I ANTALLET AF RETSPSYKIATRISKE PATIENTER

De typiske psykiatriske diagnoser er depression, mani, kroniske psykoser og personlighedsforstyrrelser

I Danmark idømmes ca. 600-750 mennesker om året en psykiatrisk særforanstaltning. Antallet af personer, der er idømt en psykiatrisk særforanstaltning, er steget voldsomt de seneste 40 år; fra 300 personer i 1980 til ca. 4250 i 2018.

De mest almindelige retspsykiatriske foranstaltninger er behandlingsdomme samt anbringelsesdomme, der idømmes ved meget alvorlig kriminalitet og samtidig alvorlig sindssygdom. Derudover kan man få en dom til ambulant behandling. Langt de fleste retspsykiatriske patienter behandles ambulant.

Kilder: Region Hovedstadens Psykiatri Kompetencecenter for Retspsykiatri: Dømt til psykiatrisk behandling, sep. 2021 og psykiatri-regionh.dk

Faktisk har jeg følt mig mere truet af vrede pårørende i somatikken, end jeg har her.

Camilla Stougaard Fabricius, praktiserende læge

Lægetasken er byttet ud med en gennemsigtig kasse, så det er tydeligt, hvad den indeholder. Det er vigtigt for hende, at patienterne ved, at hendes hjælp er et frivilligt tilbud.

– De her mennesker bestemmer ikke meget selv. De er underlagt et hav af regler og regimer, og de har ikke brug for mere tvang, siger Camilla.

Hun havde derfor også forventet modstand fra de indlagte, da hun startede op i den nye stilling.

– Jeg tænkte, at de ikke orkede flere læger eller flere undersøgelser. Men jeg er blevet meget positivt overrasket, for de gider mig faktisk godt. Måske fordi mit tilbud er frivilligt – de bestemmer selv om og hvor meget, de går med til. Samtidig har jeg gjort det meget klart, at jeg ikke uddeler nogen form for afhængighedsskabende medicin, fortæller Camilla, der overlader opgaven til sin psykiatriske kollega, hvis hun vurderer, at nogen har brug for eksempelvis stærk smertestillende medicin.

Aldrig bange

Der er nok at tage fat på for almenmedicineren. Blandt de hyppigste somatiske tilstande, Camilla møder, er infektioner, sår, diabetes og forhøjet blodtryk og kolesterol. Hvad patienterne er dømt for, ved Camilla til gengæld sjældent, og sådan vil hun helst have det.

– Jeg er aldrig bange for at gå på arbejde. Jeg har lært en masse om konflikthåndtering, vi har altid alarmer på os, og jeg spørger altid patienten, om det er okay, at jeg kommer. Hvis nogen har en dårlig dag, udsætter jeg som regel besøget, siger hun.

Hun har da heller ikke været ude for, at nogen har været voldelig over for hende.

– Jeg er da blevet råbt ad. Men det gør mig faktisk ikke så meget, for jeg ved jo, at det er psykosen, der råber. Faktisk har jeg følt mig mere truet af vrede pårørende i somatikken, end jeg har her, konstaterer Camilla.

Viden er nøglen

Camilla vil gerne bidrage til at bekæmpe stigmatiseringen af de tunge psykiatriske patienter og øge kendskabet til psykisk sygdom, også

blandt de alment praktiserende læger. For jo mere viden, man har om sygdommene, des nemmere er det at forstå og at hjælpe de syge.

– Nogle psykisk syge er for eksempel meget konkret tænkende. Derfor skal man undgå talemåder, der kan misforstås, og undgå at tale mellem linjerne. Spørg altid konkret og direkte, lyder et af rådene fra Camilla.

Desuden skal man vide, at patienterne ofte reagerer sent.

– Som skizofren er det almindeligt, at du ikke rigtig kan mærke din krop. De fysiske smerter skal være stærke, før patienterne registrerer dem, og der går ofte lang tid, før de henvender sig, siger hun.

– Og så skal man passe på med at forklare alt ud fra den psykiatriske diagnose – eller omvendt tolke alt udelukkende i en somatisk forståelse. Lidelser og tilstande influeres som bekendt af både krop og psyke, og begge dele kan dermed også gensidigt forstærke eller afhjælpe patientens problemer, tilføjer Camilla, som ikke blot har mærket en positiv forskel blandt patienterne, men også en større forståelse for somatikken blandt personalet på Retspsykiatrisk Afdeling, efter at den har fået en fast praktiserende læge.

Tip & inspiration

Kosttilskud kommer i mange forskellige kvaliteter –holdningen til, om de er nødvendige, er også forskellig. Men her får du nogle bud på muligheder.

TIL KNOGLERNE

Calcium Ultra Forte + Vit. D3 er en calcium-Citrat-Malat forbindelse, som bidrager til at vedligeholde knoglerne. Præparatet udmærker sig ved at have en høj optagelighed i forhold til de traditionelle tilskud, produceret på Calcium Carbonat.

Studier viser, at CCM (CalciumCitrat-Malat ) har en bedre udnyttelse på mere end *35 pct. i forhold til Calcium Carbonat.

MOD STRESS

I dagligdagen er der meget, der belaster vores nervesystem, og det kan være svært at give slip. Super B-Complex fra NaturDrogeriet kan være et supplement til en travl hverdag. Du får her en særlig blanding af fire adaptogene urter og B-vitaminer, der blandt andet støtter nervesystemet. De adaptogene urter – astragalus, schisandra, russisk rod og rosenrod – indeholder desuden plantestoffer, der kan medvirke til, at kroppen genfinder balancen i forbindelse med stresspåvirkninger.

Mere info: www.naturdrogeriet.dk

Calcium Ultra Forte + Vit. D3 10 μg har ikke brug for mavesyre for at blive optaget. Den kan derfor indtages på alle tidspunkter af dagen, men ved sengetid er optagelsen på sit højeste.

Fås på dit lokale Apotek eller helsekostforretning.

* Miller JZ, Smith DL, Flora L, Slemenda C, Jiang XY, Johnston CCJ. 1988 Calcium absorption from form of calcium (CCM) in healthy male and female adolescents. AM J Clin Nutr. 48:1291-19.

Mere info: www.camette.dk

NYT OM POPULÆRT VITAMINTILSKUD

Omnimin + OmniX + OmniMINI Multi. Alle multivitaminer i serien har fokus på optagelighed og styrke.

Omnimin/X:

• Udviklet med inspiration fra ODT (Optimal Daglig Tilførsel) med høj styrke

• Alsidig og bredspektret multivitamin

• Omnimin: 28 vitaminer, mineraler, antioxidanter og næringsstoffer (OmniX: 26)

• Omnimin indeholder både K1- og K2-vitamin, som begge har en positiv indvirkning på knoglerne

• OmniX indeholder ikke jern og vitamin K (velegnet til kvinder i overgangsalderen, folk i blodfortyndende behandling eller som spiser meget kød)

• Med fosfolipider som hjælpefaktor til fedtopløselige vitaminer

• Prisvindende præparat (Omnimin): Best New Health and Nutrition (2013), og Danish Health And Science Award (2018)

OmniMINI Multi:

• Alsidighed: 22 vitaminer, mineraler, antioxidanter og øvrige næringsstoffer. Høj dosis af blandt andet B-, C- og D-vitaminer

• Calciumkilde fra alge og A-vitamin fra betacaroten

• B12 og folsyre i letoptagelig form

• Velsmagende tyggetabletter (bærsmag), som gør det nemt og lækkert for barnet at spise

• Vegansk

• Sammensat efter anbefalinger fra danske sundhedsmyndigheder dvs. ingen chrom, bor og silica.

Mere info: www.biosym.dk

Har du overvejet det

økonomiske samspil

mellem klinik- og privatliv?

Se filmen med vores chef for læge- og tandlægefinansiering som fortæller om, hvordan vi kan dig hjælpe med et fornuftigt samspil mellem klinik- og privatliv. Amer Tica, chef for lægeog tandlægefinansiering

Her er de tre nøgleværdier, du vil opleve hos os:

Kompetencer: Vi er specialister i klinik- og praksisfinansiering og har over 20 års erfaring med at rådgive læger og tandlæger i hele landet om deres privatøkonomi samt klinik- og praksisøkonomi.

Tillid: Vi er bygget på personlige relationer og gør meget ud af at have et tæt forhold til vores kunder.

Tilgængelighed: Når du kontakter os, går vi i gang med det samme og er til stede igennem hele processen.

Kontakt os for en snak om dine ønsker og muligheder. Vores team er klar til at hjælpe dig.

Klinik- og praksisfinansiering

Tlf. 76 249 276 • praksis@landbobanken.dk landbobanken.dk/praksis

Husker du at få B12

KOSTTILSKUD

B12-vitamin tilføres kroppen gennem animalske produkter som blandt andet fisk og skaldyr, kød, fjerkræ, æg, mælk og mælkeprodukter.

B12-vitamin medvirker til at omdanne energi i kroppen og til, at dit nervesystem fungerer normalt. Vitaminet bidrager til en normal omsætning af aminosyren homocystein i blodet. Derudover spiller B12-vitamin en rolle i kroppens celledelingsproces og medvirker til normal dannelse af røde blodlegemer.

Vores produkter finder du hos din autoriserede forhandler eller på www.natur-drogeriet.dk

KOSTTILSKUD: Den anbefalede daglige dosis bør ikke overskrides. Bør kun efter aftale med læge eller sundhedsplejerske anvendes af børn under 11 år. Opbevares utilgængeligt for børn. Kosttilskud bør ikke træde i stedet for varieret kost.

Læger på hjul

Når der er mangel på læger – må man tænke kreativt. Og, hvordan får man bedst lægerne hen til patienterne? Man flytter dem. Vi stiller skarpt på mobile løsninger, som spreder ressourcerne. Er de fremtiden eller blot feberredninger, til vi har uddannet nok læger?

På parkeringspladsen i et storcenter i det nordlige Aarhus står en række læger klar til at blive samlet op af en privat bus. Det sker hver dag klokken 7:30. Ikke et typisk sted, man vil se en flok læger på den tid af dagen.

Men der er mening med galskaben. Region Midtjylland har nemlig indført et tilbud, hvor overlæger, uddannelseslæger og lægevikarer med bopæl i Aarhus kan

blive fragtet til arbejde, hvis de vælger ansættelse i psykiatrien på Viborg Sygehus godt 60 kilometer hjemmefra. Ligesom resten af lægebranchen mangler der læger i psykiatrien i hele landet – men problemet er størst uden for de større byer, og det har fået Region Midtjylland til at tænke ud af boksen og i første omgang skabe et pilotprojekt på et år.

– Jeg er positivt overrasket over projektet. Vi var i tvivl, om lægerne ville

TEKST: Kristine Buske

FOTO: Palle Peter Skov, Region Midtjylland, Region Hovedstaden

benytte sig af tilbuddet, men det har de gjort, og det har betydet, at det er blevet mere attraktivt at arbejde som læge i Viborg. Nu arbejder vi på at gøre løsningen permanent i Viborg. Om vi skal udvide til andre steder i regionen, ved vi ikke endnu, siger Tina Ebler, der er hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland.

Hun fortæller, at flere læger har nævnt, at transportløsningen har været udslagsgivende for, at de har søgt jobbet i Viborg. Lægerne kan nemlig sidde med deres computer ved en af de otte arbejdspladser undervejs og koble sig på Wi-Fi.

– Vi konverterer transporttid til arbejdstid. Vi har sørget for udstyr, så lægerne kan koble sig på morgenkonferencen fra bussen. De forbereder sig på dagens arbejde på vej til Viborg og dokumenterer på vejen hjem. På den måde har de fuld fokus på patienterne, når de er på arbejdspladsen, fortæller Tina Ebler.

Mobil praksis på Amager

Psykiatribussen i Midtjylland er ikke det eneste eksempel på løsninger, der skal gøre det nemmere for læger at være til stede der, hvor der er særlig mangel.

I sidste nummer af LægeLiv bragte vi historien om praktiserende læge, Trine Jeppesen, fra klinikken Amagerbrogade 172, som har skabt en lægeklinik på hjul for nemmere at kunne tilse de ældre patienter.

Det har betydet, at klinikken sparer tid, kan sætte ind med mere forebyggende indsatser hos den udsatte patientgruppe, og at den ældre gruppe får samme service som de patienter, der selv kan møde op i klinikken. For Trine Jeppesen har den mobile klinik gjort en kæmpe forskel i hendes praksis, og hun havde blandt andet dette råd til andre læger, da vi talte med hende:

– Man skal vide, at man kaster sig ud i nyt kvalitetsprojekt. Det tager tid. Men når man først har været igennem den store pukkel, kan man høste frugterne. Nu kan jeg slet ikke se, hvordan jeg kunne leve uden, sagde Trine Jeppesen til LægeLiv.

Region Hovedstaden har siden etableret et to-årigt pilotprojekt med Amagerbrogade 172 og tre andre klinikker i

området for netop at se, om det kan løse nogle af udfordringerne med lægemangel på Amager. Til formålet investerede regionen i en elbil, indrettet med udstyr, som gør det muligt for lægen at foretage mange af de samme undersøgelser som i klinikken.

– Det var hypotesen, at de deltagende i praksis ville kunne øge behandlingskapaciteten i klinikken, fordi lægen kunne se patienter, mens praksispersonale tog på sygebesøg med mobilklinikken.

Derudover var regionen interesseret i at undersøge, om en mobilklinik kan forbedre behandlingskvaliteten for sårbare og udsatte patientgrupper, lyder det fra Region Hovedstaden.

Den mobile lægepraksis kørte fra 2020 til 2022 til ældre, kronikere og sårbare borgere, som af fysiske eller psykiske

Vi var i tvivl, om lægerne ville benytte sig af tilbuddet, men det har de gjort, og det har betydet, at det er blevet mere attraktivt at arbejde som læge i Viborg.

Tina Ebler, hospitalsdirektør i Psykiatrien i Region Midtjylland

Fokus: Den mobile lægeklinik

årsager har svært ved selv at møde op i klinikken. Nu afventer man evalueringsrapporten for at kunne kigge nærmere på, om man skal udbrede løsningen i Region Hovedstaden.

– Det er endnu for tidligt at sige, hvad regionen og de deltagende i praksis har lært af projektet, da vi afventer den afsluttende evaluering af projektet. Vi forventer, at det politiske udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges evalueringen og drøfter eventuelle ønsker til mobile lægeløsninger på et møde i løbet af foråret 2023, melder Region Hovedstaden.

Opbakning fra PLO

Men er det den rette strategi mod lægemanglen, at regionerne eksperimenterer med lokale løsninger, som flytter rundt på ressourcerne?

For godt ti år siden bragte Ugeskrift for Læger en artikel om ambulancelæge og dengang praktiserende læge i Brenderup, Claus-Henrik Rasmussen, der med virksomheden Life Care One kørte ud til patienter – primært virksomheder, som skulle tilbyde medarbejdere med natarbejde et obligatorisk lægetjek. (I dag fokuserer virksomheden i stedet på lægefaglige kurser).

Dengang var der modstand til initiativet fra PLO i Region Syddanmark, som lød på, at den slags initiativer kunne blive en trussel mod den traditionelle familielæge.

– Lægen har ikke patientens journal og kender ikke patienten i forvejen. Patienterne efterspørger kontinuitet og fortrolighed, og det kan denne ordning ikke tilbyde, sagde daværende formand for PLO

Jeg er ret sikker på, at man vil erstatte de midlertidige forsøgsordninger med permanente klinikker, lige så snart der er uddannet speciallæger nok, som man kan rekruttere til at være fast læge.

Jørgen Skadborg, formand for PLO

Region Hovedstaden.

i Region Syddanmark, Birgitte Ries Møller, til Ugeskrift for Læger i 2014.

Vi har talt med PLO for at høre, hvad holdningen er i dag. Og med lægemanglen som en stor presbold, stiller PLO’s sig mere positiv over for de kreative løsninger.

– Når man tager de alvorlige problemer med lægedækning i betragtning, er det forståeligt, at regionerne forsøger sig med alle mulige alternative løsninger inklusive minibusser og mobile klinikker, siger Jørgen Skadborg, der er formand for PLO.

Han mener dog, at løsningerne skal ses som midlertidige indtil, at uddannelsen af læger kan følge med og på den måde dække det hul, vi ser i dag.

– Jeg er ret sikker på, at man vil erstatte de midlertidige forsøgsordninger med permanente klinikker, lige så snart der er uddannet speciallæger nok, som man kan rekruttere til at være fast læge, siger Jørgen Skadborg.

FAKTA OM LÆGEMANGLEN BLANDT PRAKTISERENDE LÆGER

To ud af tre lægeklinikker har lukket for tilgang af nye patienter – et tal der er steget for andet år i træk.

Problemet med lægemangel er størst i de mindre byer og specielt i Nordjylland og på Sjælland. I Aalborg, Aarhus og København har cirka tre ud af fire klinikker lukket for tilgang. I Middelfart, Esbjerg og Slagelse er omkring hver anden klinik lukket for tilgang.

I kommunerne Engdal, Greve, Vallensbæk og Vordingborg har alle læger lukket for tilgang.

Tallene gælder for andelen af klinikker lukket for tilgang per august 2022.

Kilde: PLO Analyse 2023

Vi forventer, at det politiske udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges evalueringen og drøfter eventuelle ønsker til mobile lægeløsninger på et møde i løbet af foråret 2023.

Jørgen Skadborg, formand for PLO

Det mobile koncept betyder, at der er færre akutte besøg i hjemmet, og at patienterne bliver behandlet i tide.

Danskerne drikker stadig for meget

Trods et fald i danskernes rekordhøje indtag af øl, vin og spiritus i det seneste årti er der stadig grund til bekymring, advarer Sundhedsstyrelsen. Et for stort alkoholforbrug giver risiko for alvorlige sygdomme, sociale konflikter og udviklingsskader hos unge.

TEKST: Henrik Lomholt Rasmussen

FOTO: Adobe stock

HVAD ER EN GENSTAND?

Én genstand svarer til:

1 almindelig øl

1 glas vin

1 alkoholcider (f.eks. Somersby eller Mokaï)

1 alkoholsodavand (f.eks. Bacardi Breezer eller Smirnoff Ice)

1 drink/cocktail

1 stort shot stærk spiritus (f.eks. vodka eller tequila)

2 store shots mindre stærk spiritus (f.eks. Ga-Jol eller Fisk)

1 flaske vin = 6 genstande, 1 flaske spiritus = 20 genstande.

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Danskernes alkoholforbrug har været faldende i løbet af det seneste årti, men der er fortsat grund til bekymring. Sådan lyder den overordnede konklusion i den nyeste udgave af Sundhedsprofilen –den største undersøgelse af danskernes sundhed med 180.000 deltagere foretaget af Sundhedsstyrelsen – fra 2021. Bekymringen skyldes blandt andet, at salget af alkohol til danskere over 18 år steg fra 9,2 liter i 2020 til 10,4 liter i 2021 efter 10 års nedgang i salget.

Direktør, Morten Grønbæk, direktør for Center for Sundt Liv og Trivsel, (tidligere direktør for Statens Institut for Folkesundhed) har ikke et klokkeklart bud på årsagen til væksten, men ser stigningen som affødt af den mærkelige tid med corona, vi var igennem.

10,4 liter alkohol svarer til 13,3 genstande om ugen. Det er næsten to øl pr. mand eller kvinde hver eneste dag året rundt. Og mange af os – faktisk hver sjette – drikker så meget, at de overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse for alkohol på højst 10 genstande om ugen og højst fire genstande på den samme dag.

Hver syvende dansker drikker for meget

Tallene understreger danskernes store hang til alkohol. Hver syvende af os, svarende til 860.000, åbner en pilsner, trækker en flaske vin op eller snupper en sjus så ofte, at de har et storforbrug. 585.000 har et direkte skadeligt forbrug af alkohol,

140.000 er afhængige af alkohol, mens knap 20.000 er i alkoholbehandling, ifølge tal fra Sundhedsstyrelsen.

Optælling eller ej; vi indtager våde varer flere gange om ugen i forhold til borgerne i de andre nordiske lande og har også den største andel af rusdrikning, dvs. at man drikker fem eller flere genstande ved samme lejlighed.

Alvorlige følger

De mange udbringninger af ’Skål og skide være med det’ kan have alvorlige følger. Et stort alkoholforbrug er nemlig helt eller delvist årsag til over 200 internationalt klassificerede sygdomme og tilstande, ifølge Sundhedsprofilen, der er blevet udarbejdet af Sundhedsstyrelsen fire gange siden 2010.

Blandt lidelserne er en lang række kræftformer, hormonforstyrrelser, nervebetændelse, knogleskørhed, akut og kronisk bugspytkirtelbetændelse, skrumpelever ud over afhængighed og søvnforstyrrelser samt påvirkning af fostret ved graviditet. Oveni de menneskelige omkostninger koster overforbrug og misbrug af alkohol årligt samfundet milliarder af kroner i tabt arbejdsfortjeneste og behandling af sygdomme.

Udover en øget risiko for helbredsmæssige konsekvenser er der større fare for konflikter og andre negative sociale konsekvenser samt ulykker. Hvert år dør over 3.000 personer med alkohol som enten den primære eller medvirkende dødsårsag. Det svarer til omtrent 6

Vidste du ... at 95 pct. af danskere over 15 år drikker alkohol.

AT DRIKKE ALKOHOL ER ALDRIG RISIKOFRIT

Sundhedsstyrelsen udgav i starten af marts 2022 nye udmeldinger om alkohol i Danmark:

Der er ingen sikker nedre grænse, hvor det er helt uden risiko at drikke alkohol

Børn og unge under 18 år frarådes at drikke alkohol

Gravide og kvinder, der prøver at blive gravide, frarådes at drikke alkohol

Ved sygdom bør man spørge lægen til råds angående alkohol

Hvis man vælger at drikke alkohol, skal man være opmærksom på risikoen. Befolkningsundersøgelser viser, at risikoen for alkoholrelateret sygdom og død er lav, hvis man:

Undgår at drikke mere end 10 genstande om ugen

Højest drikker fire genstande på samme dag

Unge mellem 18-25 år er særligt sårbare for alkohol og skal være forsigtige med deres indtag.

pct. af alle dødsfald i Danmark, konstateres det i Sundhedsprofilen.

Ifølge en rapport fra Kræftens Bekæmpelse går vi ikke synderligt meget op i, om vi er på vej mod et overforbrug af øl, vin og spiritus. Kun 41 pct. af voksne danskere kan således angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at kende dem, så man for eksempel ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ryger for meget indenbords, siger Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

På baggrund af rapporten tilføjer han, at 56 pct. af voksne danskere med et ugentligt alkoholforbrug aldrig tæller, hvor mange genstande de drikker i løbet af en uge. Risikoen for sygdom og skader stiger med stigende forbrug, men måden, man drikker på, påvirker også risikoen for sygdom og skader. Således stiger risikoen markant, hvis man drikker mere end tre genstande ved

samme lejlighed. Især mænd er i farezonen, da de i langt højere grad end kvinder rusdrikker, hvor de altså får mindst fem genstande indenbords til for eksempel en fest.

Mænd udgør også langt den største del af gruppen, som får mere end 10 genstande om ugen.

Lyst til at nedsætte forbruget På plussiden kan Sundhedsprofilen fortælle, at stadig flere i gruppen af danskere, som overskrider Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænse, har fået nok og gerne vil nedsætte forbruget af alkohol.

Desuden har der været et fald i antallet af dem, der rusdrikker hver uge.

Siden 2013 har faldet været særligt stort blandt yngre, hvor færre blandt dem drikker mere end fem genstande ved samme lejlighed og mere end 10 genstande om ugen.

Det er positivt, for børn og unge er især i risiko for skader, og for at alkohol kan påvirke hjernens udvikling. Desuden

hænger en tidlig alkoholdebut sammen med et stort forbrug af alkohol i voksenlivet, påpeges det i Sundhedsprofilen.

Danske unge er dog stadig suveræne indehavere af europarekorden i druk.

Ikke alene fordi de drikker langt hyppigere end jævnaldrende europæere, de drikker også langt flere Smirnoff Ice, Somersby og sprut og har en tidligere alkoholdebut. I det hele taget betyder det ’at drikke’ meget for unges sociale relationer, da det udgør en stor del af den danske ungekultur – ligesom socialt samvær i Danmark traditionelt er centreret om alkohol. Og hvem kender ikke udtrykket ’pinligt ædru’, der nærmest får et fravær af promiller i blodet til at fremstå som ja, noget pinligt?

Optræk til opgør med liberal kultur Men hvorfor drikker danskerne så meget? Fordi alle andre gør det, og fordi vores liberale alkoholkultur skaber gode rammer for at få en brandert på, forklarer Veronica Pisinger, akade-

Unikke

Få tilpasset bl.a.:

- Sædehøjde

- Sædedybde

- Lændestøtte

Besøg din lokale forhandler:

Aarhus C • Farstrup Comfort Center

Brenderup • Bolighuset Werenberg

Glostrup • Stolespecialisten

Holbæk • Farstrup Comfort Center

Haarby • Harby Boligmontering

Kolding • Stolespecialisten

København K • Vestergaard Møbler

Lejre • Stolespecialisten

Lyngby • Vestergaard Møbler

Odense • Farstrup Comfort Center

Odense • Stolespecialisten

Tlf. 8613 3588

Tlf. 6444 1049

Tlf. 5385 0030

Tlf. 2056 4403

Tlf. 6473 1473

Tlf. 5385 0030

Tlf. 3257 2814

Tlf. 5385 0030

Tlf. 4587 5404

Tlf. 6615 9510

Tlf. 5385 0030

WWW.FARSTRUP.DK 43 LægeLiv #01 · 2023

misk medarbejder hos Statens Institut for Folkesundhed, SDU. I sin rapport ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’ fastslår hun, at 95 pct. af danskere over 15 år drikker alkohol, mens kun fem pct. holder sig fra de våde varer.

Hertil kommer, at tilgængeligheden af alkohol i Danmark er blandt den højeste i Europa. Samtidig er prisen på alkohol og minimumsalderen for salg – 16 år for at købe produkter med op til 16,5 pct. alkohol og 18 år for stærkere varer – lav.

Liberal kultur eller ej, hverken unge eller voksnes drukkultur går upåagtet hen. Det er snart 20 år siden, at alkohol på offentlige og private arbejdspladser blev forbudt, og hvad angår børn og unge, har kommunerne gennem en årrække øget fokus på at forebygge alkoholforbruget.

Blandt andet gennem samarbejde mellem skole, forældre og SSP, forældrenetværk og fællesregler for alkohol i grundskolens ældste klasser samt udvikling af alkohol -

DROP DE LIGEGYLDIGE GENSTANDE

Synes du, at du har lige lovlig let ved at få lyst til alkohol, og vil du gerne lægge dine vaner om? Så er her nogle tips.

#01

Sluk tørsten i vand

#02

Et godt tip er at slukke tørsten i vand, så du ikke drikker alkohol, fordi du er tørstig. Sørg også altid for at drikke vand i løbet af aftenen. Det kan skære ned i antallet af genstande

#03

Vælg det alkoholfrie alternativ

#04

Der er efterhånden både i supermarkeder og restauranter mange alkoholfrie drikkevarer, der kan fungere som gode alternativer til alkohol

#05

Ingen øl og vin i køleskabet

#06

Når der er øl og vin på køl, kan det være fristende lige at snuppe en genstand til hverdagsmaden. Et tip er først at lægge øl/vin på køl samme dag, som de skal drikkes. Så kan det være nemmere at skære ned på hverdagsforbruget

Få mere inspiration: www.dropdeligegyldigegenstande.nu

Kilde: Kræftens Bekæmpelse

Kun 41 pct. af voksne danskere kan angive Sundhedsstyrelsens lavrisikogrænser. Men det er vigtigt at kende dem, så man for eksempel ved at tælle efter i løbet af en uge kan afgøre, hvornår der ryger for meget indenbords.

Peter Dalum, projektchef i Kræftens Bekæmpelse

politikker på ungdomsuddannelser. Og noget tyder på, at stadig flere danskere tænker sig om en ekstra gang, inden der skal knappes pilsnere op. I hvert fald når det handler om de unge.

Således synes 53 pct. af danskerne, at en lov om en minimumsalder på 18 år for køb af alkohol på ungdomsuddannelserne, eksempelvis til fester og fredagsbar, er en god idé. Og 41 pct. går ind for helt at forbyde udskænkning af ungdomsuddannelserne, fortæller Veronica Pisinger i rapporten ’Hvorfor drikker vi så meget i Danmark?’ Det ser hun som en tendens til opgør med den liberale danske alkoholkultur.

Pisinger, akademisk medarbejder hos Statens Institut for Folkesundhed, SDU

TEKST: Jannie Iwankow Søgaard

Vær beredt – pollensæsonen er snart over os

For mennesker med høfeber kan sommerhalvåret være en drøj omgang at komme igennem. I dag findes der flere gode behandlingsmuligheder, men et nyt forskningsprojekt tegner til at kunne gøre høfeberbehandlingen endnu bedre.

Itakt med klimaforandringerne er det efterhånden blevet normalt, at vi allerede i slutningen af januar eller i starten af februar kan måle de første pollen i luften over Danmark.

Umiddelbart kan en forsinket pollensæson lyde som positive nyheder for pollenallergikere, men desværre er det ikke nødvendigvis sådan. Det fortæller Torben Sigsgaard, der er professor på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet og blandt andet forsker i astma og andre allergisygdomme.

– Vi kan helt sikkert sige, at hård frost kan forkorte pollensæsonen. Men omvendt kan det så betyde en kraftigere pollensæson, fordi de mange forskellige træer pollinerer (kaster deres pollen, red.) samtidigt. Og det er ikke nødvendigvis rarere, når man lider af høfeber, siger han.

Vi har for få bakterier i kroppen Og høfeber er langt fra noget rart bekendtskab. Øjne, der løber i vand, tilstoppet næse og kriller i halsen – for de hårdest ramte også vejrtrækningsproblemer – er typiske symptomer for høfeberallergikere, en gruppe mennesker, der bliver flere og flere af.

I Danmark regner man således med, at over en million i dag lider af høfeber i en eller anden grad. Ifølge Torben Sigsgaard ved man ikke præcist, hvad årsagen er, men klimaforandringer og andre miljøfaktorer menes at spille en afgørende rolle.

Jo yngre man er, jo større risiko har man for at få høfeber. De, der er født efter 1990’erne, har næsten dobbelt så høj risiko som dem, der er født i 1970’erne, og cirka tre gange så høj risiko som de, der er født i 1950’erne.

– Man ved ikke helt hvorfor, men ud over ændringer i miljøet, så har man

FOTO: Aarhus Universitet

lige nu øje på det, der hedder mikrobiom-diversitet. Vi udsættes for stadig færre bakterier i vores hverdag, og det betyder måske, at vi er mere modtagelige over for forskellige sygdomme, deriblandt allergi.

Man kan udtrykke det sådan, at vores immunsystem ikke bliver motioneret nok til, at vi kan holde sygdomme fra døren. I den forbindelse ved vi blandt andet, at børn, der er opvokset på en gård med dyr, og som er udsat for en større mængde bakterier end dem, der bor i byerne, sjældnere lider af allergi, forklarer Torben Sigsgaard.

Spray, dråber, piller eller næsefilter Det kan være særdeles plagsomt at lide af høfeber. For nogle unge betyder det blandt andet, at de har problemer med at gennemføre eksamener, fordi eksamensperioden typisk er placeret på det tidspunkt, hvor det er højsæson for pollen. Ligeledes afholder mange med høfeber sig fra at være sociale i de perioder, hvor deres allergi er værst, fordi de synes, det er ulækkert og ubekvemt, at øjne og næse løber i et væk, når man er ude blandt andre, fortæller Torben Sigsgaard.

Heldigvis er det i dag muligt at få hjælp til at holde den værste høfeber stangen. Der findes dels præparater, som kan bruges lokalt i form af øjendråber og næsespray, men tillige er der også medicin i tabletform, som man skal tage hver dag i den periode, hvor høfeberen er værst. For nogle år siden kom der desuden et såkaldt næsefilter på

markedet, hvis funktion er at afvise de bittesmå pollen, når de forsøger at trænge op i næsen.

– Det er meget forskelligt, hvor stor gavn folk oplever at have af næsefilteret. De, der har god gavn af deres medicin, er ikke så begejstrede for filteret, mens de, der ikke har så god gavn af medicin, i højere grad føler, at det hjælper dem, siger Torben Sigsgaard.

Endelig kan man, hvis man hører til dem, der er stærkt generet af høfeber, vælge at indgå i et behandlingsforløb, hvor man hver uge igennem et par år skal til sin praktiserende speciallæge og have en indsprøjtning med allergener.

Et sådant forløb vil resultere i, at man til sidst er immun og fri af sin høfeber.

Nyt håb om bedre behandling Det siger sig selv, at det kan føles som en meget omsiggribende behandling, når man hver uge skal til sin praktiserende læge og have en indsprøjtning, samtidig med at man lever et liv med uddannelse, arbejde og familie. Derfor arbejdes der også blandt forskere på at finde frem til en behandlingsmetode, der er mindre omfattende. Torben Sigsgaard sidder i styregruppen for et nyt forskningsforsøg, der omhandler netop dette.

– Høfeberpatienter deltager i forsøget, hvor det er meningen, at man ved hjælp af ultralyd vil injicere allergenerne igennem lysken, så man rammer en lymfeknude. På den måde er det håbet, at man vil kunne overstå behandlingen ved at blive

injiceret to gange på denne måde fremfor at skulle til sin læge ugentligt gennem et par år, siger han.

Hvis alt går, som forskerne håber, vil man inden for en årrække kunne tilbyde denne mindre indgribende behandlingsmulighed til høfeberpatienter, og Torben Sigsgaard er indtil videre optimistisk.

– Ud fra tidligere lignende forsøg ser det ud som om, at det virker i mere end 90 pct. af tilfældene.

Vi ved ikke præcis hvor længe, men tidlige danske og svenske studier har vist, at det vil kunne holde høfeberen væk fra patienten i seks år eller mere, siger han.

Bynkeambrosiaen truer

høfeberallergikere Klimaforandringerne betyder, at pollensæsonerne generelt starter tidligere end førhen. Og i fremtiden må vi også forvente, at der vil komme flere pollenarter til landet. En af dem er Bynkeambrosia, som førhen kun fandtes i det sydligste Europa.

Den er nu med de stigende temperaturer kommet til Sydtyskland, hvor den gør livet surt for høfeberallergikere. I Danmark har den endnu ikke kunnet blomstre, men den har dog sat frø, og det er derfor langt fra usandsynligt, at den i fremtiden vil komme til at spille en kedelig rolle også i den danske pollenkalender.

Man ved ikke helt hvorfor, men ud over ændringer i miljøet, så har man lige nu øje på det, der hedder mikrobiom-diversitet. Vi udsættes for stadig færre bakterier i vores hverdag, og det betyder måske, at vi er mere modtagelige over for forskellige sygdomme, deriblandt allergi.

Torben Sigsgaard, professor på Institut for Folkesundhed – Miljø, Arbejde og Sundhed på Aarhus Universitet

Tip & inspiration

Her får du redaktionens udvalgte tip til dig. Vi håber, du kan bruge dem til inspiration.

DIN PERSONLIGE STOL

Efter en travl arbejdsdag er det gavnligt for krop og sjæl at tage et hvil. Det kunne være i en god lænestol.

Ud fra princippet om, at alle mennesker er unikke, har for eksempel Farstrup skabt en serie af lænestole, der passer til dig og dine behov. Serien indeholder fire stole, som alle kan noget forskelligt.

• Plus 5900 er den stol, der passer til de fleste og som står flot i alle hjem

BEHOV FOR NYE RETNINGSLINJER I BEHANDLINGEN AF PARODONTITIS

Rygning kan have alvorlig indvirkning på effekten af behandling af parodontitis – en udbredt lidelse, der medfører nedbrydning af tændernes støttevæv og i alvorlige tilfælde tab af tænderne.

Det viser et nyt studie fra Aarhus Universitet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Journal of Dental Research.

Forskerne har undersøgt effekten af forskellige niveauer af rygning på de kliniske resultater af behandlingen af mere eller mindre fremskredne tilfælde af parodontitis.

Studiet viser, at storrygere med de sværeste former for betændelsestilstanden ikke har effekt af behandlingen, mens storrygere med moderat parodontitis kun havde 50 pct. effekt af behandlingen, sammenlignet med rygere med mindre tobaksforbrug.

– Til vores overraskelse kunne vi endda se, at sygdommen var forværret på nogle parametre i den hårdest ramte gruppe på trods af, at netop denne gruppe havde modtaget den mest omfattende individuelt tilrettelagte behandling, siger Julie Pajaniaye, tandplejer, MHH og én af forfatterne bag studiet.

Mere info: Mail: jp@dent.au.dk Tlf.: 8716 8263.

• 5910 har samme standarder som 5900, men har en fladere ryg og et lettere udtryk

• 5920 er en stol, der har en lav ryg, der egner sig godt til lavere mennesker

• 5960 har en høj, bred ryg, der egner sig godt til høje mennesker

Hele Plus-serien er produceret og udviklet på Farstrups egen fabrik på Fyn.

Alle stole fås i flere forskellige tekstiler og farver samt eg og bøg. De kan tilpasses i lændestøtten, sædehøjden, -dybden og -bredden for, at du får en helt personlig stol.

Se alle Farstrups møbler og find nærmeste forhandler på www.farstrup.dk

HJERTELÆGER KAN

GIVE DEN RETTE MEDICIN UD FRA GENTEST

Danske forskere kan med en blodprøve afsløre, om patienter med forhøjet blodtryk eller hjertesvigt risikerer at få bivirkninger af en af de mest brugte typer medicin. Af de 250.000 danskere, der får en bestemt type medicin mod hjertesvigt eller forhøjet blodtryk, oplever op til 30 pct. at måtte skifte behandling på grund af bivirkninger.

– Men danske forskere har nu fundet en måde at forudse bivirkningerne af medicinen – ACE-hæmmere –på, og det kan hjælpe fremtidens patienter. Det fortæller Henning Bundgaard, der er professor ved Københavns Universitet og overlæge ved Afdeling for Hjertesygdomme på Rigshospitalet.

– For patienterne er bivirkninger som for eksempel hoste meget generende, og hvis patienter får hævelse i halsen som bivirkning til ACE-hæmmere, kan det endda være farligt. Vi har nu vist, at man ved hjælp af en blodprøve kan forudse, om patienterne er i risiko for at få bivirkninger af medicinen, og dermed kan patienterne undgå den behandling, som de formentlig ikke kan tåle, siger Henning Bundgaard.

Screeningen forventes at være et tilbud til patienter et par år ude i fremtiden. For Henning Bundgaard, der i en årrække har forsket i personlig medicin, er studiet endnu et skridt på vejen mod den skræddersyede behandling til fremtidens patienter.

Læs mere her: doi.org/10.1093/eurheartj/ehac322

ANNONCE: Abigo

Næste gang i LægeLiv

I årets anden udgave af magasinet LægeLiv bliver du igen opdateret på nogle af de mest perspektivrige tendenser inden for dit fag. Som altid har det været en stor fornøjelse for redaktionen at håndplukke og udvælge hovedstrømninger og nye måder at gøre tingene på – netop inden for dit arbejdsområde omend det er som almen mediciner eller kliniklæge.

LægeLiv møder:

Praktiserende læge

Niels Krag, Mols

Han føler sig kaldet til at fortælle, at det er gavnligt for læger sideløbende med lægegerningen at finde hobbies og interesser, som kan fylde livet med gejst og glæde og i sidste instans gøre én til en bedre læge. Selv har han fundet glæde ved at skabe 140 blæktegninger til gigantværket, Ulysses af James Joyce. Forlaget Vandkunsten har netop i indledning af 100 året for udgivelsen af Ulysses, genudgivet værket med Niels Krags tegninger. Formentlig er det første gang, at handlingen i det berømte værk er illustreret. Glæd dig til at lære Niels Krag nærmere at kende.

Ledelse i praksis

Som praktiserende læge kommer man til at fungere som leder for en ret stor arbejdsplads med flere faggrupper, som skal kunne samarbejde. Vi ser på, hvor godt almen medicineren er klædt på til opgaven.

TEMA OM

ANONYMITET – FOR/IMOD?

Voldssager og læger, der bliver dræbt af deres patienter, sker heldigvis ret sjældent. Men når det sker, giver det mentale smerter og sår i lægefaget. De senere års tragiske sager satte gang i en debat om, hvorvidt læger skal kunne være anonyme over for deres patienter, som dermed ikke via journaloplysninger kan opsøge lægen uopfordret. Vi ser på, hvor den heftige debat er landet.