Issuu on Google+

Det er en success, når en nybagt mor med en anden etnisk baggrund bliver integreret i det danske samfund og eksempelvis er med i en mødregruppe

Læs også

• Den evige lusekrig • Grøn kropspleje • LEAN i sundhedsplejen

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

Nr. 03 | juni 2012

Portræt af sundhedsplejerske Hanne Holland, Fanø kommune


NOVAX på iPad eller tablet Nu introduceres et endnu lettere værktøj til sundhedsplejerskens hverdag.

NOVAX A/S Bremårevej 9 8520 Lystrup Tlf.: 87 424 425 info@novax.dk www.novax.dk

En iPad eller en tablet er et smart lille redskab, der hverken fylder eller vejer meget i tasken. Desuden er de langt hurtigere at starte op hos familien end en almindelig bærbar PC. Kontakt NOVAX på tlf. 87 424 425 og hør hvordan I kan tilgå NOVAX Sundhed fra en iPad eller en tablet.


Indhold

12

4 6 8 12 18

Leder Nyt fra bestyrelsen Portræt: Hanne Holland, Fanø Landskonference

Fag: Grøn kropspleje kan give allergi

22

Fag: Er LEAN og sundhedspleje hinandens modsætninger?

22

26

26 30 32

Fag: Den evige lusekrig

35 38 40 44 46

Fag: Certificerede ammekonsulenter

Opslagstavlen

Fag: Et kig ind i en mødregruppen i Ishøj

32

Opslagstavlen Faglitteratur Sundhedsstyrelsen orienterer Bestyrelsen

“De positive oplevelser, som mødre på tværs af etnicitet får, vil sprede sig som ringe i vandet i deres netværk.” Det er en succe ss, mor med en ande når en nybagt baggrund blive n etnisk r danske samfund integreret i det er med i en mød og eksempelvis regruppe Portræt

af sundhedsPlejers ke hanne holland, fanø kommune

Læs også

• Den evige lusek rig • Grøn kropspleje • LEAN i sundhed splejen

Fagligt selskab

Nr. 03 | juni 2012

”Jeg håber på, at den nye sundhedsplejerskeudddannelse med tiden vil blive på masterniveau.” Hanne Holland

for sundhedsp lejersker | www.sundh edsplejersken.nu

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

3


Leder

Entusiasme og faglighed Susanne Hede

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

”Sundhedsplejersken er trods den høje alder, stadig det bedste bud på en faglig forsvarlig og samfundsøkonomisk holdbar løsning med barnet i centrum”

4

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

S

undhedsplejersken er 75 år! Hun er stadig en livskraftig og i vigør. Det kunne ses da 200 sundhedsplejersker deltog i en eventyrlig Landskonference 2012 i HC Andersens baghave. Scenen var sat i Odense, hvor sundhedsplejerskerne med stor opmærksomhed lyttede til oplæg om ”de subtile små symptomer på tilknytningen mellem mor og barn” og ”barnets udvikling af relationer gennem medfødte forudsætninger og det nære omsorgsmiljø”. Mange deltagere var tilfredse med høj faglighed og større dybde i oplæggene. Det er kendetegnende for vores faggruppe, at vi hele tiden søger nyeste viden og dygtiggørelse både ved deltagelse i konferencer, kurser og temadage, og ved kompetencegivende efter- og videreuddannelser. Dette er med til at sundhedsplejersken stadig er aktuel og efterspurgt både hos forældrene og hos en lang række samarbejdspartnere. Afgørende for sundhedsplejerskens rolle i fremtid er ikke kun vores egen selvforståelse, men også andre aktørers forståelse for vores faggruppes kompetencer i forhold til forebyggelse og sundhedsfremme for børn og unge. Vi har flere ”gode venner” – f.eks. Kommunernes Landsforening, som repræsenterer sundhedsplejerskens arbejdsgivere og derfor er en meget vigtig partner i denne sammenhæng. Desuden kunne DSR’s formand, Grete Christensen, ved festtalen på Landskonferencen annoncere en ambitiøs plan for 3 områder, hvor

sundhedsplejersken er tiltænkt en vigtig rolle i fremtiden: • Barselsbesøgene fra 1 dag, hvor den nyfødte og moderen er i hjemmet • Livsstilsbesøg i 3 års alderen • Sundhedsplejetilbud til de unge fra 15 – 18 år Sundhedsplejersken er veluddannet og fagligt parat til at løse de opgaver, som arbejdsgivere og samfund tiltænker os. Med fagforeningen i ryggen må det også blive på rimelige vilkår... Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker vil gerne støtte planen for fremtidige indsatsområder. Sundhedsplejersken er trods den høje alder, stadig det bedste bud på en faglig forsvarlig og samfundsøkonomisk holdbar løsning med barnet i centrum i barselsomsorgen i hjemmet. Det vil vi pointere i vores høringssvar til Sundhedsstyrelsen vedr. Barselsomsorgen, som ønsker at give opgaven til jordemødrene. Vi vil også arbejde for at fremtiden byder på nytænkning i løsninger omkring de 3 årige og de unge. Selskabet har brug for opbakning fra medlemmerne, både i form af dialog med medlemmerne og deltagelse i bestyrelsesarbejdet – vi vil derfor opfordre flere medlemmer til at melde sig og deltage. Der er brug for deltagelse og ”det lange seje træk”, hvis planen for fremtidige opgaver skal blive til virkelighed.

Susanne Hede


Pinex | Paracetamol

NYHED!

Pinex Smelt

– ny smeltetablet til børn · Smertestillende & febernedsættende · Mild jordbærsmag · God ved synkebesvær Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn. Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år). Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserveringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over 17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosisjuni over ca.2012 | Sundhedsplejersken 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko03 for leverskade, eventuelt også leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

5


Nyt fra bestyrelsen

Søg legat!

- frist er 15. august Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker uddeler legater til medlemmer af foreningen to gange årligt i januar og august. Økonomisk støtte kan søges til kommende nationale og internationale konferencer, studieophold, kongresser o.a. med sundhedsplejefaglig relevans og interesse, samt til projekter, som kan videreudvikle sundhedsplejen i Danmark. Det ansøgte kursus / konference mv. skal være afholdt inden 1. januar 2012. Der kan ikke søges til kompetencegivende videre - og efteruddannelse eller FS10´s Landskonference. Ansøgningen er personlig, og du skal kunne dokumentere dit medlemskab for de sidste 12 mdr, før en legatansøgning kan komme i betragtning . Ansøgningsskemaet finder du på www.sundhedsplejersken.nu. Søg under Legater - ellers kan skema rekvireres hos Lisbet Nissen mail: lisbetnissen@fs10.dk En ansøgning om økonomisk dækning fra egen arbejdsgiver skal være afklaret, og resultatet forelægges i ansøgningen. Ansøgere, der har fået bevilliget legat, forpligtiger sig til senest 2 måneder efter kurset, studieopholdet, konferencen eller projektet er afsluttet, at sende et indlæg til bladet ”Sundhedsplejersken” og dele sin viden og oplevelser med andre sundhedsplejersker.

6

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

www.sundhedsplejersken.nu

– vores nye hjemmeside! Efter mange års problemer med den gamle hjemmesideadresse (www.sundhedsplejersken.info), har vi besluttet at skifte til en ny adresse – det er fortsat FS10’s hjemmeside, og den er fortsat henvendt til sundhedsplejerskerne i Danmark. Fremover kan du finde os på www.sundhedsplejersken.nu eller www.FS10.dk – 2 sider af samme sag!

Nye elementer Den nye hjemmeside har færre klik til artiklerne. Den er konstrueret for sundhedsplejersker, og derfor er strukturen bygget op omkring vores hovedområder. Barnets alder er en guide til at finde den rigtige kategori. Søgefunktionen kan også være god hjælp. ... og det er ikke alt der fungerer endnu! I midterfelterne vil vi lægge artikler og links vedr. tidens hotte emner. Det betyder, at vi her i foråret 2012 skriver om Den nye sundhedsplejerskeuddannelse og Svangreområdet i disse felter. Alle kan se lidt om vores fag, og der er en særlig adgang for forældre, som er begrænset til nogle få emner – modermælkserstatning, lusefilm og lignende, som har været efterspurgt. Den bredere viden til forældre findes på en lang

række andre hjemmesider. Medlemmer kan finde meget mere bag Log in funktionen. Log in er i det røde felt øverst til højre. Du kan i samme røde felt melde dig ind, og betale dit kontingent via betalingsmodulet. Du kan ændre dine oplysninger – f.eks. adresseændring eller ny mailadresse. Du kan sende legatansøgning direkte inde i skemaet. Du kan købe Jubilæumsbog eller plakater direkte på siden. Medlemsbladet findes også bag Log in, og der vil blive adgang til alle tidligere numre – helt tilbage fra 1985. Boganmeldelserne vil vi rydde op i, men der vil fortsat være et bredt udvalg heraf.

... undskyld vi roder! Det tager tid at komme rundt i alle hjørner af den gamle hjemmeside og sortere og flytte artikler, så derfor må du have tålmodighed med os – vi arbejder på højtryk. Når du støder på links, som ikke dur, eller artikler, der ser mærkelige ud, kan du hjælpe os ved at sende en mail til formand@fs10.dk eller kristinamoller@fs10.dk Tak for din hjælp.


Nyt fra bestyrelsen

Tænk hvis du kunne reducere 1 risikoen for allergi hos børn med 50%

NAN H.A. 1 – den eneste modermælkserstatning som beviseligt reducerer risikoen for allergi hos børn op til 6-års alderen 1,2,3

Smagen af hydrolyseret modermælkserstatning falder ikke altid i god jord hos de små og det kan medføre store frustrationer hos deres forældre. NAN H.A. 1 er det velsmagende alternativ med dokumenteret effekt. Faktisk er NAN H.A. 1 den eneste partielt hydrolyserede modermælkserstatning som i hele 15 større kliniske studier har vist effektivt at modvirke udviklingen af allergi hos op til 52% af ikke brysternærede børn med allergi i familien.

Ny forbedret emballage Vigtig information: Brystmælk er den bedste ernæring for det lille barn i de første levemåneder. Hvis det er muligt, bør det altid være førstevalg.

Her kan du kontakte produktspecialisten Lis Vinther tlf. 2321 2257 lis.vinther@dk.nestle.com

Karin Kjærgaard Christensen Tlf. 2321 2581 karin.christensen@dk.nestle.com

* Børneeksem (Atopisk dermatitis) 1. Szajewska H, Horvath A. Meta-analysis of the evidence for a partially hydrolyzed 100% whey formula for the prevention of allergic diseases. Curr Med Res Opin. 2010;26(2):423-37. 2. von Berg A, Filipiak-Pittroff B, Krämer U et al. Preventive effect of hydrolysed infant formulas persists until age 6 years: long-term results from the German Infant Nutritional Intervention Study (GINI). J Allergy Clin Immunol 2008;121:1442-7. (GINI study only shows effect on atopic dermatitis). 3. Alexander DD, Cabana MD. Partially hydrolyzed 100% whey protein infant formula and reduced risk of atopic juni 2012 | Sundhedsplejersken 03 dermatitis: a meta-analysis. J Pediatr Gastroenterol Nutr. 2010;50:422-30. 4. Sammenlignet med almindelig NAN 1.

7


Portræt

Portræt af

sundhedsplejerske Hanne Holland, Fanø Redaktionen har interviewet Hanne Holland – læs om hendes arbejde som sundhedsplejerske på en ø. Hanne Holland og redationen (Tekst) Fotogalleriet v/Connie knigge, Esbjerg (FOTO)

M

an taler om øsamfund som noget særligt. Som steder, hvor der – afhængigt af øens størrelse og befolkningstal – kan herske indspisthed, lukkethed og stærk social kontrol, men hvor der også kan være stor indbyrdes hjælpsomhed og gensidig ansvarsfølelse i en udstrækning, der ikke genfindes mange steder i samfundet generelt. Man kan derfor forestille sig, at det også må være ”særligt” og anderledes at arbejde som sundhedsplejerske i et øsamfund. Men hvad ved vi egentlig om det? Vi har derfor kontaktet sundhedsplejerske Hanne Holland og bedt hende fortælle om sit arbejde på Fanø, der ikke blot er en ø men også er en af landets mindste kommuner.

Hanne, fortæl om din nuværende stilling generelt. Hvad beskæftiger du dig med? Jeg har været eneansvarlig sundhedsplejerske på Fanø siden 2007. Det er et meget alsidigt job med mange udfordringer.

8

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

Jeg arbejder først og fremmest med børn og unge fra 0-18 år og deres familier. Der bliver født omkring 20-25 børn om året på Fanø. Jeg tager på hjemmebesøg hos nybagte forældre og indtil børnene er 2 ½ år. Jeg tager endvidere på hjemmebesøg hos familier, hvor der er børn med særlige behov. Tre dage om ugen er jeg fysisk placeret i Fanøs Sundhedshus og 2 dage om ugen er jeg på Fanøs eneste skole, ”Nordby skole”, med 350 elever. I Sundhedshuset deler jeg kontor med kommunens diætist. Vi har et samarbejde omkring de børn, der vejer lidt for meget. En gang om måneden mødes vi med gruppen af overvægtige børn, kaldet ”Café Tab og Vind”,


Portræt

Det er en succes, når en nybagt mor med en anden etnisk baggrund, bliver integreret i det danske samfund, lærer sproget og eksempelvis er med i en af øens mødregrupper.

hvor det gælder om at have det sjovt, lave sund mad og fysisk aktivitet. Hvert år i uge 36, afholder Fanø Kommune Sundhedsuge. De sidste par år har temaet været ”Sundhed i naturen”. Jeg sidder med i en idégruppe, der tilrettelægger sundhedsfremmende aktiviteter året rundt. Sidste år i sundhedsugen, var jeg blandt andet ude at køre mountainbike, sammen med en flok børn og unge, i Fanøs skønne natur. Desuden er jeg med i en tværfaglig gruppe, som afholder møde en gang om måneden og efter behov. Vi planlægger sundhedsfremmende aktiviteter for børn og unge og er bl.a. i fuld gang med at implementere projektet ”Bedre tværfaglig indsats” til de fagpersoner, der arbejder med børn og unge i Fanø Kommune. Jeg planlægger kampagner i årets løb, bl.a. ”Kun med kondom” kampagne og ”Uge 6” med undervisning i seksualvejledning samt rygekampagner. Jeg har taget uddannelsen som rygestopinstruktør for unge. Til sidst kan nævnes, at jeg har været tovholder med hensyn til at udarbejde en alkoholpolitisk handleplan for unge, med henblik på at udskyde debutalderen for, hvornår de unge begynder at drikke samt nedsætte forbruget generelt. Nye tiltag har blandt andet været, at afholde et musikarrangement på stranden, uden alkohol. For at forebygge, at de unge begynder at ryge og drikke, underviser jeg hvert år, i ”sociale flertalsmisforståelser” på 5. klassetrin, som afsluttes med et forældrearrangement. Dette sker i samarbejde med SSP i Esbjerg. Hver 3. måned er jeg med til samarbejdsmøder på Sydvestjysk Sygehus i

Esbjerg samt til møder med de ledende sundhedsplejersker i Regionen, som jeg sætter stor pris på, for at kunne overleve rent fagligt.

Hvad var det der gjorde, at du kom til at arbejde med det område, du varetager nu? Vi flyttede til Fanø i 2005, efter at jeg havde arbejdet som sundhedsplejerske i Maniitsoq i Grønland, i 3 år. I foråret 2006 søgte jeg til sundhedsplejen i Esbjerg, men savnede at arbejde i et mindre samfund. Da stillingen på Fanø blev ledig, var det oplagt at søge stillingen.

Hvad opfatter du som særligt ved netop dit job? Det er et lille sted, hvor arbejdsgangene er korte og hvor man kan være med til at præge udviklingen i positiv retning. Der er mange ildsjæle på Fanø. I de 4 ½ år jeg har været ansat, har Fanø fået nyt sundhedshus, fritidshjem, vuggestue og udbygget og renoveret skolen. De næste par år skal gå med at lave et attraktivt område rundt om skolen med blandt andet fortællerplads, aktivitetsplads og udendørs værksteder

Hvad brænder du for i dit arbejde? Jeg brænder for det relationelle arbejde med børn og forældre.

Beskriv en succes historie/oplevelse du har haft i dit job som sundhedsplejerske i et ø-samfund. Vi har mange familier på Fanø, som er flygtninge fra det tidligere Burma. Det er en succes, når en nybagt mor med en anden etnisk baggrund, bliver integreret i det danske samfund, lærer sproget og eksempelvis er med i en af øens mødregrupper.

Hvad opfatter du som givende og opløftende ved at være sundhedsplejerske i et ø-samfund? Jeg har et godt kendskab til de fleste familier og jeg fornemmer, at de har tillid til mig. juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

9


Portræt

Hvori består de største udfordringer ved dit job? At blive ved at give de bedst mulige tilbud til børn og familier, med de ressourcer vi har på øen, som en selvstændig kommune. Kende vores begrænsninger og henvise videre til fagfolk, på den anden side af vandet.

Beskriv en situation, hvor det var vanskeligt at være sundhedsplejerske i et ø-samfund.

Børn født ved kejsersnit har ekstra behov for beskyttelse

Det kan jeg desværre ikke røbe, uden at komme til at afsløre for meget, i det lille ø-samfund.

Ak

Sager med seksuel misbrug påvirker mig meget. Jeg har set hvordan det kan splitte familier i flere led og barnet/ den unge og dets familie har det rigtig svært, selvom de får professionel hjælp.

Hvis jeg frit kunne ønske uden at tænke på økonomi, kunne jeg godt tænke mig, at der blev ansat en stor gruppe sundhedsplejersker, der udelukkende skulle arbejde med udvikling og forskning i sundhedsplejen. Jeg håber på, at den nye sundhedsplejerskeudddannelse med tiden vil blive på masterniveau. Jeg kunne godt tænke mig, at vi som faggruppe bliver mere synlige i offentligheden, skriver flere læserbreve og blander os mere i samfundsdebatten.

Moderne dans, bøger, friluftsliv og socialt samvær.

Fortæl om en kulturel begivenhed der har gjort indtryk på dig. (Fx foredrag, film, teater, musik) Forestilling i Operahuset

I dag fødes næsten hver femte barn i Danmark ved kejsersnit. At disse børn ikke eksponeres for bakterierne i moderens fødselskanal, har betydning for udviklingen af tarmflora og immunforsvar. Bifidobakterier er vigtige for udviklingen af en sund tarmflora hos spædbørn, men ved kejsersnit forsinkes koloniseringen af disse bakterier markant. Børn, som fødes ved kejsersnit, har derfor øget risiko for visse sygdomme, hvor immunforsvaret i tarmen indvirker blandt andre diarré1, fødevareallergi2 og andre atopiske sygdomme3. Tilskud af bifidobakterier efter fødslen Den bedste forudsætning for at opbygge en bifidodomineret tarm er naturligvis amning. Spædbarn, som får brystmælk, udvikler nemlig en tarmflora, som er rig på disse bakterier. Mødre, som føder ved kejsersnit, oplever imidlertid ofte flere problemer med amning, end de der føder vaginalt4. I de tilfælde hvor amning ikke er muligt, eller hvor der er behov for at supplere med modermælkserstatning, findes der nu et godt alternativ. NAN Pro indeholder den aktive bakteriekultur Bifidobacterium Lactis, som fremmer koloniseringen af bifidobakterier i tarmen. NAN Pro giver ikke blot en klinisk dokumenteret tilvækst, der modsvarer væksten hos børn, der ammes, men bidrager også til aktivt at styrke barnets tarmflora og immunforsvar. For mere information kontakt venligst produktspecialisterne Lis Vinther, tlf. 2321 2257 eller lis.vinther@dk.nestle.com Karin Kjærgaard Christensen, tlf. 2321 2581 eller karin.christensen@dk.nestle.com

Hvis du kun måtte genlæse én bog, hvilken en skulle det så være?

Vigtig information: Brystmælk giver den bedste næring til barnet i de første måneder af livet. Derfor bør brystmælk om muligt altid være det første valg.

”Norwegian Wood” af min yndlingsforfatter Haruki Murakami

”Jeg håber på, at den nye sundhedsplejerskeudddannelse med tiden vil blive på masterniveau.” 10

bakterieku l

Kejsersnit forsinker koloniseringen af bakterier i tarmen

Hvilke fremtidsønsker har du for sundhedsplejen generelt?

Hvad interesserer du dig for i din fritid?

tiv

r tu

Hvilken situation i dit job har påvirket dig mest på det seneste og hvorfor?

1) Laubereau et al., GINI Study Group. Arch Dis Child. 2004 Nov;89(11):993-7 2) Eggesbo et al., J All Clin Imm 2003 Dec;112(2):420-6 3) Pistiner et al., J All Clin Imm 2008 Aug;122(2):274-9 4) Carlander et al., Sex Reprod Healthc. 2010 Feb;1(1):27-34

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012 4475_NAN_adv_CSection_91x215_DK_K1.indd 1

6/1/12 10:49 AM


Nyt design – samme indhold

Specialernæringsprodukt • Til spædbørn med komælksallergi • Til spædbørn med særlig risiko for at udvikle allergi

Har du spørgsmål er du altid velkommen til at kontakte Semper • Tlf. 80607400 • E-mail info@semper.dk • www.semper.dk juni 2012 | Sundhedsplejersken 03 11


Sundhedsplejen afholdt

Landskonference den 7 – 8 maj 2012 Og fejrede 75 års jubilæum På Hotel Raddisson i Odense Her ses fotos samt talerne fra konferencen

12

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012


EMNE


TEMA

Uddrag af kredsformand i DSR Syddanmark John Christiansens tale ved jubilæumsfesten

K

ære Sundhedsplejersker – kære FS Tak fordi jeg har fået lov til at ønske jer tillykke med den helt specielle mærkedag – 75 års sundhedspleje i Danmark. Jeg har besluttet mig for at sætte en lokal vinkel i min tale til jer. Udviklingen af det sammenhængende sundhedsvæsen i Kreds Syddanmark med et fokus på borgeren og ikke systemet – samarbejdet i kredsen mellem jer og Dansk Sygeplejeråd. I kender alle fremtidens udfordring med at få skabt et sammenhængende sundhedsvæsen. Fragmenter af denne udfordring ligger selvfølgelig også i kreds Syddanmark. Antallet af sygehuse falder fortsat – sengepladser forsvinder eller forvandles til ambulante forløb og min forventning er, at ca. 30% af sengepladserne i Syddanmark er forsvundet, når det nye Universitetshospital i Odense står færdigt. Det handler om at skabe større enheder, hvor specialerne er tættere på hinanden – en styrkelse af de faglige miljøer – bedre kvalitet og hurtigere patientforløb. Det handler også om besparelser på sengepladser og personale. Om hurtigere forløb, hvor indlæggelsestiden reduceres til det lavest mulige. I kommunerne kunne man så forvente en tilsvarende oprustning af deres del af sundhedsvæsenet. Borgerne kommer hurtigere hjem og er ofte langt fra færdigt behandlede. Resten af behandlingen skal foregå i hjemmet. I Syddanmark har vi ikke set nogen oprustning af sygeplejen i kommunerne. Hvis vi nu fokuserer på jeres område som sundhedsplejersker. Hvad sker der så? I 2011 lavede region Syddanmark en ny fødeplan, der afløste de gamle amters fødeplan. I den kan man fx læse: ”Med fødeplanen ønsker Region Syddanmark at give et ensartet, trygt og sammenhængende tilbud på et højt kvalitetsniveau, såvel på den faglige, organisatoriske som på den patientoplevede kvalitet.” Og videre... ”Det er Region Syddanmarks ambition at skabe et sammenhængende, patientorienteret, tidssvarende, kvalitetsbevidst og effektivt

14

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

sundhedsvæsen for de borgere der har brug for vores hjælp. Det er intentionen at Fødeplanen kan medvirke til dette.” Jeg tror ikke, at jeg overdriver ved at sige, at fødeplanen og svangreområdet har været sat på dagsordenen. Både fagligt – politisk – fagpolitisk og i befolkningen. Det er en af de forandringer i kredsen, som har givet mest presseomtale – og som jeg oplever, der er en konstant bevågenhed omkring. I Syddanmark lavede vi høringssvar med hjælp både fra jer og fra det obstetriske område. Jeg har været rundt hos samtlige borgmestre/rådmænd i Odense i kredsen og talt om fremtidens sygepleje og på denne turné også talt om behovet for oprustning af sundhedsplejerskeområdet med afsæt i fødeplanen. Men - hvor er der blevet opnormeret med afsæt i, at der sker en hurtigere udskrivelse efter ukomplicerede fødsler? Og hvor er der sket en opprioritering af hjemmebesøg efter ukomplicerede fødsler inden 6 dage – uden at der samtidig er sket en opgaveforskydning, så der nu er mindre tid til opgaver senere i barnets liv? Vi har set andre samarbejdspartnere – jeg nævner ingen med navn – hvor vi i perioder har en lidt presset dialog om, hvem der i grunden bedst varetager barnets interesse efter udskrivelsen. Hvem har retten og pligten – og hvem vil gribe chancen? Den første periode af barnets liv er utrolig vigtig – og jeres 75 års fødselsdag trækker et historisk perspektiv, hvor en del af folkesundheden i dag kan tilskrives jeres indsats. Derfor er det bekymrende, hvis omlægninger i sundhedsvæsenet reducerer det sundhedsfremmende og forebyggende element tidligt efter fødslen med afsæt i, at det er ”ukomplicerede” fødsler. Forebyggelse handler om rettidig indsats – om stor erfaring i at skelne mellem sundt og sygt. Erfaring i at kunne lave en tidlig indsats hos familier, hvor amningen

fx ikke er kommet ordentligt i gang og meget, meget mere. Jeg tror, at den forandring, der sker aktuelt i sundhedsvæsenet – både helt overordnet og konkret ift. fx fødeplanen får stor betydning også for jer. Der vil også fremover være andre faggrupper, der byder sig til på vores kerneområder. I skal være med til at forme fremtidens sundhedsplejerskeprofil. I er nogle af sundhedsvæsenets bedst uddannede til sundhedsfremme og forebyggelse. I har et naturligt fokus på barnet og familien. Sådan skal det være. Men jeg kan se sundhedsplejersker i flere nye stillinger rundt i kommunerne, hvor fokus ikke udelukkende er barnet – jeres evner i sundhedsfremme og forebyggelse kan bruges mange steder fx i arbejdet med KRAM. Vi er lokalt i Dansk Sygeplejeråd klar til at arbejde for og med jer. Jeg tror på, at I også fremadrettet skal spille nøglerollen i den kommunale indsats. Ikke blot som der stod i 1937 i loven om ”bekæmpelse af sygelighed og dødelighed blandt børn i det første leveår”, men i hele den sundhedsfremmende og forebyggende indsats. Tillykke med fødselsdagen


TEMA

Uddrag af Grete Christensens tale ved gallamiddag i forbindelse med 75-års jubilæet for indførelsen af sundhedsplejen i Danmark

K

ære sundhedsplejersker, Hjerteligt tillykke med jubilæet! Sundhedsplejens 75 års jubilæum falder sammen med Sygeplejens År. Da vi satte Sygeplejens År i gang besluttede vi, at det skulle handle om sygeplejerskers og sundhedsplejerskers professionelle arbejde og engagement. Og vores fællesskab, energi og faglige stolthed. For os er de værdier ikke bare tomme ord eller smart reklame. Tværtimod. Det er værdier, som lyser ud af hver eneste af jer. Og det er værdier, som jeg møder hver eneste gang, jeg møder sundhedsplejersker ude på arbejdspladserne. Sundhedsplejen og alle dens stærke værdier repræsenterer noget af det bedste ved vores profession. Derfor er det en stor ære at være med til at fejre sundhedsplejens jubilæum sammen med jer. På denne smukke forårsaften ser vi tilbage på 75 år med sundhedspleje i Danmark. Vi ser tilbage på 75 år med mange forskellige milepæle, kampe og sejre. For sundhedsplejen har altid været netop der, hvor børnene, familierne og samfundet har brug for jeres viden og engagement. I har opnået fantastiske resultater. Resultater, som I med rette kan være stolte af! Og som formand for Dansk Sygeplejeråd er jeg stolt af, at vi som organisation kan tage et lille medansvar for resultaterne. For det er jo netop vores samspil, der skaber resultaterne: Det er jer, der har fingeren på pulsen ude hos familierne. Det er jer, der har de konkrete løsningsforslag. Og det er jer, der har dokumentationen for jeres indsats. Her er I uovertrufne. Det Faglige Selskab er også en vigtig del af samspillet. I er et af de mest aktive faglige selskaber. I Dansk Sygeplejeråd har vi de politiske kontakter – i kommuner, regioner og på Christiansborg. Til sammen har vi et meget stærkt fundament. Det fundament skal vi nu bygge videre på. For der er stadig børn, der får en alt for usund start på livet. Der er stadig familier, som har brug for jeres viden og engagement. Der er stadig så meget, vi skal nå sammen. Som formand for Dansk Sygeplejeråd er jeg parat

til at arbejde hårdt for vores fælles sag. Vi skal have store ambitioner for sundhedsplejen, og vi skal sætte overliggeren højt. Derfor vil jeg gerne her i aften invitere jer til et nyt samarbejde om tre vigtige mål for fremtidens sundhedspleje. For det første synes jeg, vi skal arbejde for, at I overtager barselsplejen efter udskrivelsen. De nyfødte og deres mødre bliver udskrevet tidligere og tidligere. Men mange børn bliver indlagt igen – for eksempel på grund af underernæring. Regionerne lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om opfølgende besøg i hjemmene. Derfor anbefaler vi, at den kommunale sundhedsordning overtager ansvaret for barselsplejen efter udskrivelsen. Vi anbefaler også, at sundhedsplejersken kommer på besøg første og tredje dag efter udskrivelsen – uanset hvor lang tid, familien har været indlagt. Derefter kan sundhedsplejersken vurdere, om der er behov for et besøg på 5. dagen efter udskrivelsen. Vores forslag gælder naturligvis kun de ukomplicerede forløb. De komplekse forløb hører fortsat til på sygehuset. Forslaget er selvfølgelig ikke gratis at gennemføre. Derfor er det afgørende, at kommunerne får det formelle ansvar for opgaven – så ressourcerne følger med. For det andet synes jeg, vi skal arbejde for, at I overtager 3-års undersøgelsen fra almen praksis. I ved bedre end nogen andre, at sunde vaner opstår i barndommen. Det er lettere at rådgive en børnefamilie om sund kost end at hjælpe en teenager med at smide 30 kilo. For nylig besøgte jeg Faaborg-Midtfyn Kommune. Her får alle familier med 3-årige besøg af en sundhedsplejerske. Fokus er på overvægt – men også på andre udfordringer. Kommunen vurderer, at der har været en god effekt af tilbuddet. Hos de 27 børn, der havde en BMI på over 90-percentilen, har man efter to besøg fundet, at 17 af børnene var gået ned i BMI. 6 børn var stabiliseret i vægt, mens kun 4 børn havde øget BMI. Det tilbud synes jeg, at alle familier skal have! Og jeg synes, vi skal hente ressourcerne i almen

praksis. Det er sund fornuft – og det samme anbefaler både KL og Forebyggelseskommissionen. For det tredje synes jeg, vi skal arbejde for, at I kommer meget længere ud i samfundet. Sundhedsplejen har haft en enorm betydning for børnesundheden. Nu er det på tide, at de unge også får gavn af jeres kompetencer. For hvorfor hører sundhedsplejen op, når eleverne forlader folkeskolen? Hvad med efterskolen, gymnasiet og teknisk skole? Hvad med produktionsskolen og aktiveringstilbuddet til de unge ledige? De svageste unge har en al for ringe sundhed – og det kan forhindre dem i at få en uddannelse og en plads på arbejdsmarkedet. Det har store personlige omkostninger. Men det har også store omkostninger for samfundet. Derfor vil jeg arbejde for, at sundhedsplejen får en endnu bredere rolle i samfundet. Det var tre af mine visioner for fremtidens sundhedspleje. Jeg er overbevist om, at I har endnu flere visioner. Og jeg glæder mig til, at vi sammen kan gøre vores visioner til virkelighed. Den første forudsætning for, at vi kan realisere vores visioner er, at vi står sammen. Den anden forudsætning er, at sundhedsplejersker går forrest og viser nye veje. Så alle i omverdenen får øjnene op for det, I kan. Heldigvis er der masser af den slags ildsjæle i sundhedsplejen. Ildsjæle, som gør en forskel for familierne og børnene og som bliver forbilleder for kollegerne.

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

15


TEMA

overrækkelsen af prisen til Årets Sundhedsplejerske 2012 . • Årets sundhedsplejerske 2012 er sådan en ildsjæl. • Årets sundhedsplejerske har udviklet sundhedsplejen – ikke mindst til gavn for unge, sårbare mødre. Hun har udviklet et ’babysimulatorprojekt’, som giver unge kvinder et bedre beslutningsgrundlag, inden de beslutter sig for at blive gravide. • Årets sundhedsplejerske arbejder innovativt, sundhedsfremmende og på et solidt, etisk grundlag. Hun deler sin viden – med de unge kvinder, med kolleger, andre faggrupper og medier. Årets sundhedsplejerske er en af de ildsjæle, som sundhedsplejen, familierne og samfundet slet ikke kan undvære.

Jette Bonde Schaarup takkede for prisen og takkede også sin leder, Lene Skov, for, at hun havde indstillet hende til at blive Årets sundhedsplejerske og for den anerkendelse, der ligger heri. Jette fremhævede, at fællesnævneren i hendes arbejde altid har været ”Børn, unge og familier med særlige behov”. Efter tidligere at have arbejdet i den kommunale sundhedstjeneste, er Jette nu ansat i Svendborg kommunes Rådgivnings- og Familiecenter, hvor hun udelukkende har med sårbare familier at gøre, primært i Mødrehuset, hvor der arbejdes med sårbare unge og relationer. Jette sagde bl.a.: ”Jeg er ikke i tvivl om, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn og gør det bedste, de kan. Men desværre møder jeg forældre, der af forskellige grunde og på baggrund af stor sårbarhed og mange belastninger har store udfordringer i

Et stort tillykke til Jette Bonde Schaarup, Mødrehuset i Svendborg Kommune.

forhold til de forældrekompetencer, der kræves for at have et barn. Det kan f.eks. være nedsatte kognitive evner, hvor refleksions- og mentaliseringsevnerne er påvirkede, og det kan have meget store menneskelige og samfundsmæssige konsekvenser. Dette er min væsentligste motivation for at arbejde med Babysimulatorer. Første gang jeg hørte om en babysimulator var jeg lidt skeptisk – hvordan kan vi bruge den, og er det etisk forsvarligt? Og kan sårbare unge ved hjælp heraf blive klogere på, hvad det vil sige at blive forældre? Men Svendborg har bakket op om udviklingen af konceptet, hvis formål er at øge sårbare unges viden om børn og give dem indsigt i forældreopgaven og at øge deres beslutningsgrundlag for at kunne vælge børn til eller fra. Og til dette har en Babysimulator vist sig at være et fantastisk pædagogisk værktøj . Ord kan meget, men babysimulatoren kan noget, ord ikke kan. Ofte kan vi tale og forsøge at få de unge til at forstå – og de mødes med formaninger, løftede pegefingre og måske trusler. Men vi tror, at de erkendelser, de unge selv når frem til, holder længst. Jeg tænker, at Svendborg kommunes koncept med Babysimulatorer er et bud på tidlig forebyggende og sundhedsfremmende indsats over for sårbare, unge mennesker, og forhåbentlig vil andre være med til at udbrede konceptet.”

Årets sundhedsplejerske i selskab med Susanne Hede og Grete Christensen

Evaluering af Landskonferencen 2012 Meget tilfreds: 82,4 % Tilfreds: 17,5 % Ikke tilfreds: 0,1%

jeg har fået virkelig god og brugbar information og inspiration jeg har fået god brugbar information Ikke tilfreds

Der var knyttet enkelte ændringsforslag til evalueringerne, disse tager vi med os ved planlægning af næste års konference. Tak for roserne og den store opbakning ! Bestyrelsen.

16

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012


TEMA

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED

Astma-Allergi Danmark

ALLERGI ER ET STADIGT STIGENDE PROBLEM. DERFOR ER NEUTRALS PRODUKTER UDEN TILSÆTNINGSSTOFFER. Huden udsættes hver dag for parfume og andre unødige tilsætningsstoffer, som findes i de fleste opvaskemidler, cremer og vaskemidler. Derfor er der flere og flere, som udvikler kontaktallergi og hudirritation – og børn er særligt udsatte. Det accepterer Neutral® ikke. Derfor indeholder Neutrals brede produktsortiment 0% parfume og 0% unødige tilsætningsstoffer. Læs mere om Neutral® og om, hvordan du kan forebygge allergi på www.neutral.dk.

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

17


Fag

Grøn kropspleje

kan give allergi Naturlige cremer er fulde af parfume, viser ny test. Maria Hansen, Cand. Scient, Akademisk medarbejder, Informationscenter for Miljø & Sundhed (Tekst)

M

ange forældre vælger økologiske eller naturlige plejeprodukter til deres børn i den tro, at de gør det bedste både for deres barns sundhed og miljøet. Men det er dog langt fra altid tilfældet. En ny test af ”grønne” bodylotions fra Informationscenter for Miljø & Sundhed viser nemlig, at de bl.a. kan indeholde allergifremkaldende parfumestoffer og stoffer, som belaster miljøet. Informationscentret har testet 36 ”grønne” bodylotions og kun syv af dem var fri for problematiske stoffer. - Mange forældre vælger ”grønne” produkter med en forventning om at gøre det bedste for deres barn og samtidig passe på miljøet. Vores test viser, at denne forventning ikke passer overens med virkeligheden. Men det er heldigvis muligt at finde øko- og naturbodylotions uden problematiske stoffer, siger Rikke Bille testkoordinator og souschef i Informationscenter for Miljø & Sundhed. De syv gode valg i testen er: Avivir aloe vera lotion 90 %, Decubal ecological body lotion, Derma Eco bodylotion, Essential Care organic ultra rich, Logona free bodylotion, Organic Circle bodylotion, Urtekram body lotion uden parfume.

Naturen dufter Alle kosmetik og plejeprodukter skal

18

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

være forsynet med en etiket på emballagen, hvor samtlige indholdsstoffer er skrevet op. Det giver os mulighed for at finde ud af, hvad vi får med i bøtten, når cremen lægges i indkøbskurven. Informationscenter for Miljø & Sundhed har leget ”super forbruger” og set indholdsdeklarationerne igennem på 36 ”grønne” kropsplejeprodukter. I 29 af produkterne blev der fundet stoffer, som blev vurderet som problematiske i forhold til sundhed eller miljø. I alt blev der fundet 31 problematiske stoffer. Godt to ud af tre af de problematiske stoffer var parfumestoffer – både naturlige og syntetiske. - Nogle forhandlere og producenter hævder, at kroppen kender de naturlige parfumestoffer, og de derfor ikke vil give allergi, som de syntetisk fremstillede duftstoffer. Men det passer ikke, siger Rikke Bille. Parfume er kendt for at give allergi – og det gælder altså både de syntetiske og naturlige, fortsætter Rikke Bille. Og selvom der ikke er allergi i familien, kan det alligevel være en god idé at gå uden om parfume og andre allergifremkaldende stoffer. For jo hyppigere du udsættes for allergifremkaldende stoffer, jo større er risikoen for at udvikle allergi med tiden. Derfor er det også ekstra vigtigt at være opmærksom på disse stoffer, når vi taler om børn. For

når børn udsættes for stoffer, der kan give allergi, vil det give dem en længere periode i livet, hvor de er i kontakt med de problematiske stoffer, og dermed er risikoen for at de med tiden udvikler allergi større.

Grønne cremer kan belaste miljøet Udover at tage vare på ens barn, er argumentet for mange forældre, at de ”grønne” cremer passer på miljøet. Men testen afslører, at 17 ud af 36 øko- og natur bodylotions indeholder miljøbelastende stoffer. - De forældre, der vælger økologiske og naturlige cremer for miljøets skyld,


Fag Maria Hansen er uddannet Cand. Scient. i miljøbiologi og miljøplanlægning. Hun arbejder i Informationscenter for Miljø & Sundhed, som akademisk medarbejder med særligt fokus på nyheder og test.

vil nok blive overrasket over, at næsten halvdelen af de ”grønne” cremer i testen indeholder stoffer, der kan belaste miljøet eller er mistænkt for at kunne det, siger Rikke Bille.

Kriterierne er forskellige Produkterne er udvalgt til testen, da de alle giver et indtryk af at være ”grønne”. Det drejer sig om produkter, der enten reklamerer med at indeholde naturlige og/

eller økologiske ingredienser eller som er decideret mærket med et øko- eller naturmærke. Men også cremer, der efterlader et naturligt eller økologisk indtryk gennem ord på eller design af emballagen, er blevet udvalgt til testen. De forskellige øko- og naturmærker har varierende kriterier og det kan være svært at gennemskue, hvorfor listerne med tilladte eller forbudte indholdsstoffer ser ud, som de gør. Derudover er det heller ikke altid gennemskueligt, hvor mange procent af råvarerne, der rent faktisk stilles krav om skal være økologiske. Anderledes forholder det sig for kriterierne til svanemærkede produkter

36 cremer blev testet af Informationscenter for Miljø & Sundhed.

Det kan du råde forældrene til at gøre Hvis forældrene gerne vil tage hensyn til deres barns sundhed og samtidig passe på miljøet kan du give dem følgende råd: • vælg økologiske og naturlige produkter med omtanke. Testens resultat viser, at man ikke er garanteret, at produktet er uden problematiske stoffer. • vælg svanemærkede produkter uden parfume. Produkter mærket med Svanen indeholder ikke stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kræftfremkaldende, og der er også forbud mod flere af de allergifremkaldende stoffer. Men der stilles ikke krav til at indholdsstofferne skal være økologiske. • køb produkter med Den blå krans. Mærket ses ofte sammen med andre mærker, og sikrer at produktet er uden allergifremkaldende stoffer. • kig efter produkter, der kombinerer Svanen og/eller Den blå krans med et mærke, der stiller krav til at en del af ingredienserne skal komme fra økologisk dyrkning. • se på hele indholdsdeklarationen, og ikke kun hvad producenten fremhæver på emballagen. På Informationscenter for Miljø & Sundheds hjemmeside, Forbrugerkemi.dk kan man slå indholdsstofferne op og se fagfolkenes vurdering af dem.

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

19


FAG

til personlig pleje. Disse kriterier læner sig op af officielle lister. Produkterne kan godt have et lavt indhold af parfume og miljøbelastende stoffer, men der er forbud mod stoffer, som er mistænkt for at være kræftfremkaldende eller kunne skade forplantningsevnen. Også stoffer, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende, er forbudte at anvende i de svanemærkede produkter. Informationscenter for Miljø & Sundhed er forbrugernes uafhængige informationscenter om miljø, sundhed og forbrug. Centeret finansieres af offentlige midler, som bevilges via Miljøministeriet. Som forbruger konfronteres man dagligt med mulige miljø- og sundhedsrisici, som man i et eller andet omfang er nødt til at tage stilling til. Mange af dem drejer sig om kemikalier i produkterne. Bør man f.eks. spise fisk, hvis man er gravid eller tænker på at blive det? Kan blødgørere i plastik skade det ufødte barn? Kan tøj indeholde problematiske kemikalier, og hvordan undgår man dem? For at kunne tage kvalificeret stilling til den slags spørgsmål og gennem sine handlinger tage et medansvar for miljøet

7 produkter indeholdt ingen problematiske stoffer og blev dermed testens Gode Valg.

20

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

og sundheden, behøver man grundig og nuanceret information. Informationscenter for Miljø & Sundhed har som opgave at medvirke til at stille denne information til rådighed for forbrugerne og herved give dem både indsigt og magt til at handle. Dette gøres bl.a. gennem hjemmesiden Forbrugerkemi.dk. Her kan man læse råd og fakta om over 100 forskellige produktgrupper. Her offentliggøres også test og der sendes nyhedsbrev ud ca. en gang om ugen, men nyeste viden om problematiske stoffer. Centeret tager også ud og holder foredrag, bl.a. om Babyer og Kemi.

Du kan få mere viden På Forbrugerkemi.dk kan du læse meget mere om hele testen. Her er også råd og fakta om parfume og personlig pleje. Hvis du mangler viden om de mange mærker, som findes på forbrugerprodukter, er der også rig mulighed for at blive klogere på, hvad du får med de forskellige mærkningsordninger.

“Som forbruger konfronteres man dagligt med mulige miljø- og sundhedsrisici, som man i et eller andet omfang er nødt til at tage stilling til.”


TEMA

Tag dit helbred i egne hænder

90% af alle infektionssygdomme spredes via vores hænder.

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den. Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Læs mere på www.dettol.dk

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

21


fag

Er LEAN og sundhedspleje hinandens modsætninger? Nej, det handler jo bare om at fjerne støj og fokusere på kerneydelsen. Kasper Wamberg & Ulla Dupont, Vejle Kommune (Tekst)

P

rojektet handler om det administrative arbejde på skolerne ved til- og fraflytning af elever samt den skriftlige kommunikation omkring undersøgelser. Vi gik ind i det her projekt for at harmonisere arbejdsgange på tværs af skolerne. Formålet var at frigøre tid til kerneydelsen i skolesundhedstjenesten. Vi forventede at finde måske 4-5 varianter af arbejdsgange, men det viste sig at være noget mere broget. Hver skole havde sin

variant af arbejdsgange omkring til- og fraflytninger og planlægningen af de almindelige undersøgelser af børnene. Når man tænker på, at der er 45 skoler og mange parter involveret hver gang, er det måske ikke så underligt. En lille projektgruppe interviewede en håndfuld skolesekretærer og en håndfuld sundhedsplejersker. Vi gik ind i det med åbent sind og kastede mange bolde op i luften. Vi greb især dem om digitalisering og journalflytning. Det er emner, som

vækker blandede følelser blandt mange sundhedsplejersker. Det viste vi, og det mærkede vi. Vi fandt, at der blev brugt alt for meget tid på samtykkeerklæringer og indhentelse af journal fra tidligere skole. Det løste vi ved at lave én arbejdsgang med klar ansvarsfordeling: Skolen er ansvarlig for at udfylde og få underskrift på en samtykkeblanket ved tilflyttere fra andre kommuner. Skolesekretæren scanner blanketten og mailer den til sund-

Fakta 38 sundhedsplejersker 45 skoler 13.000 elever • A  lle de nævnte løsninger indgår i en samarbejdsaftale mellem sundhedsplejen og skolerne. Den blev forhandlet på plads i en styregruppe med ledere for sundhedsplejen og skoleområdet. Sundhedsplejerske Bodil Mørup taler med Elias. Hun holder det spørgeskema, som endnu ikke er helt digitaliseret. Hun oplever et mere glat samarbejde med forældrene nu, hvor forældrene selv plotter ind, hvornår de vil komme til undersøgelse i løbet af hendes faste dag på skolen.

22

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

• A  lle sundhedsplejersker er nu oprettet som ”personale” på skolernes SkoleIntra


Hvordan erstatter man noget så grundlæggende som modermælk, når man er nødt til det?

✔ Galaktooligosakkarider (GOS) ✔ Omega-3 ✔ Økologisk HiPPs modermælkserstatning har fået et nyt navn – HiPP Baby Combiotik – og en ny praktisk emballage. I sortimentet findes desuden tilskudsblanding til børn fra 6 måneder. HiPP Baby Combiotik indeholder bl.a. galaktooligosakkarider (GOS) - fibre, som stimulerer væksten af både mælkesyrebakterier1,3 og bifidobakterier1,2,3. Se hipp.dk for at få flere oplysninger. 1 2 3

Ben XM et al. Chin Med J 2004; 117(6): 927-931 Fanaro S et al. J Pediatr Gastroenterol Nutr 2009; 48(1):82-88 Ben XM et al.World J Gastroenterol 2008 Nov 14; 14(42):6564-8

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

23


fag

hedsplejens sekretariat, som så rekvirerer journalen og scanner den til journalsystemet TM-Sund. Det er en lille opgave for skolen, men kritisk for, at sundhedsplejersken ikke skal bekymre sig om at få de tidligere journaler. Vi fandt også, at der kom mange rettelser til de tildelte tider til undersøgelse i indskolingen, hvor forældrene deltager. Det er stort set forsvundet nu, hvor ind-

“På sigt vil vi gerne have direkte indtastning via skærmen ligesom vi allerede har for udskolingsundersøgelserne..”

LEAN konsulent Kasper Wamberg, Ledende sundhedsplejerske Ulla Dupont og sekretær Randi Alstrup, sundhedsplejens sekretariat.

24

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

kaldelserne foregår via skolernes intranet SkoleIntra. Forældrene er allerede vant til at kommunikere med skolen den vej, og forældrene booker blandt de tider, som sundhedsplejersken lægger ind. Vi lægger også et spørgeskema elektronisk, som forældrene selv må printe. På sigt vil vi gerne have direkte indtastning via skærmen ligesom vi allerede har for udskolingsundersøgelserne.

I alt det her harmonisering og digitalisering er det vigtigt at huske, at ikke alle forældre kan være med på den vogn. Derfor har sundhedsplejersken en løbende dialog med klasselæreren om, hvilke forældre der skal kontaktes på anden vis – f.eks. brev i tasken. Med dette projekt kan vi netop vælge ”den dyre model” til de familier, som har brug for den.


Forlæng det unikke amningsbånd

TEMA

MULATIO TI

N

S

Forskningsbaserede løsninger til mor og barn – 2-Phase teknologi og Calma

PU

The Innovation

M PI

NG

CALMA

EXPR

ES

SION

RESEARCH BASED SUPPORT FOR BREASTFEEDING MOTHERS F EE

Invented by Medela

D IN G

Evidence-baseret forskning i babyers sugerytme og naturlige spiseadfærd, har ført til nye innovative produkter: Medela’s brystpumper med 2-Phase teknologi udvinder mere mælk på kortere tid. Med Calma kan barnet spise, holde pauser og ånde som det har lært sig det ved brystet. Derved kan barnet kommer tilbage til brystet uden problemer og det unikke ”amme” bånd kan vare længere. www.medela.com

2-PHASE EXPRESSION Technology

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

25


fag

Den evige lusekrig

– tidsforbrug, tendenser og holdninger blandt de kæmpende parter Biolog Kim Søholt Larsen og biolog Anne Marie Rasmussen, KSL Consulting og stud. cand. mag., SDU Marie Eigen Møller (Tekst)

E

fterhånden kan man vist godt tillade sig at sige, at hovedlus er blevet et mere eller mindre permanent element i vores moderne kultur. Der bliver stadig igen og igen kæmpet mod dem i hjemmet, i skolen, i daginstitutionen og i sundhedsplejen. Artiklens forfattere har i mange år arbejdet med lus - dog ikke med børn. Ikke desto mindre er forfatterne af den opfattelse, at lus er et emne, der prioriteres blandt de ansatte de steder, hvor der dagligt

26

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

er mange børn. Vores erfaring har også været, at der hos mange forældre stadig herskede tvivl om, hvordan problemet skulle gribes an, hvor de kunne få konkret information, og hvem forældrene synes, der skulle eller burde påtage sig et større ansvar. For at få en mere opdateret viden gennemførte vi i 2011 tre spørgeskemaundersøgelser, der giver et indtryk af, hvordan problemet håndteres lige nu af de forskellige aktører, og hvor meget tid

der egentlig bruges på hovedlus. I denne artikel præsenteres nogle af resultaterne fra undersøgelserne.

Tidsforbrug i sundhedsplejen, på skolen, i børnehaven og i SFO’en Spørgeskemaundersøgelsen der blev gennemført i foråret 2011 omfattede skoler, børnehaver, SFO’er og sundhedsplejersker fordelt over hele landet. Spørgeskemaerne blev sendt ud som e-mail, så det var muligt at lave en online besvarelse af


Fag

spørgsmålene. Svarprocenten viste sig at være meget lav, hvorfor det var nødvendigt at følge op med telefoninterview til de enkelte institutioner og sundhedsplejersker. En af grundene til, at svarprocenten blev så lav var sandsynligvis, at de forskellige personalegrupper havde svært ved at opgøre, hvor mange timer de egentlig brugte på hhv. at informere om lus, tjekke for lus og behandle. En anden grund kunne være, at de forskellige grupper faktisk ikke brugte så meget tid på denne problematik. Selvom svarprocenten var lav, afdækkede undersøgelsen nogle gennemgående tendenser. I sundhedsplejen bliver størstedelen af den tid, der drejer sig om lus, brugt på, at informere om emnet. Kun 8% af de deltagende sundhedsplejersker angav, at de slet ikke brugte tid på at informere om lus. Gennemsnitligt blev der brugt 4,17 timer om året på denne aktivitet. Sundhedsplejerskernes besva-

relser viste, at mange af dem ikke brugte tid på, at tjekke børnene for lus eller at udføre behandlinger. Kun hhv. 24% og 20% svarede, at de brugte tid på disse luseaktiviteter. En større andel (48%) af sundhedsplejerskerne brugte tid på hjemmebesøg og hjælp til behandling hos ressourcesvage familier. Ifølge de indkomne besvarelser blev der i gennemsnit dog kun brugt under 1 time om året på tjek af børn, behandling, hjemmebesøg og hjælp til behandling. Omkring 2/3 af de deltagende skoler, børnehaver og SFO’er har svaret, at de bruger mindre end 10 timer om året på lus (se fig.1), mens 1/3 har brugt mere end 10 timer om året. Tid brugt til lus omfatter information og tjek af børn, og tidsforbruget er nogenlunde ens for de tre personalegrupper. De fleste ( 94% ) af de deltagende skoler og institutioner bruger tid på information om lus, mens 44% bruger tid på at tjekke børnene.

I gennemsnit bliver der dog brugt mindre end 1 time om året/pr.ansat eller barn i børnehaver, SFO’er og på skoler. Tallene i undersøgelsen dækker over meget store individuelle forskelle i tidsforbruget. Enkelte angiver, at de slet ikke har brugt tid på lus, mens andre svarer, at de har brugt mange timer. Forskellene kan skyldes, at der nogle år lokalt kan være store og vedvarende problemer med lus, mens der andre steder ikke dukker lus op det pågældende år. Det kan også skyldes, at sundhedsplejen, skolen, børnehaven eller SFO’en, vælger at lave en lusekampagne eller deltage i en af de ”nationale lusedage”, hvilket kan betyde, at der er brugt ekstra ressourcer på området. Det overordnede indtryk er dog, at der generelt i de personalegrupper, der er mest i kontakt med børn, bruges meget få timer om året på problemer med lus.

Holdninger og tendenser hos forældrene I de to andre spørgeskemaundersøgelser undersøgte vi forældrenes deltagelse i problematikken omkring lus. I den ene undersøgelse deltog 205 familier, hvoraf ca. 1/3 af dem havde oplevet lus i familien indenfor det sidste år. I den anden deltog 47 familier alle med børn i alderen 3-10 år. Blandt disse familier var der 61%, der på et eller andet tidspunkt havde haft lus i familien. I Norge har man gennemført en meget omfattende undersøgelse om udbredelsen af hovedlus på skoler.

“Omkring 2/3 af de deltagende skoler, børnehaver og SFO’er har svaret, at de bruger mindre end 10 timer om året på lus (se fig.1), mens 1/3 har brugt mere end 10 timer om året. ” juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

27


fag

Her viste det sig, at på det tidspunkt hvor undersøgelsen blev gennemført, var det kun 1,6% af eleverne, der havde lus, men at 36% af de deltagende familier, havde haft lus tidligere. I vores sidstnævnte undersøgelse spørges der bl.a., hvor seriøst forældrene tager det, hvis barnet har lus. Hertil svarer 93%, at de tager det meget eller rimeligt seriøst. Samtidigt viser undersøgelsen dog, at kun halvdelen af familierne giver besked til omgangskredsen hver gang, der er lus i familien, og at kun halvdelen tjekker deres børn for lus, hvis de er blevet opfordret til det af skole, børnehave eller SFO. Så selvom en stor andel af forældrene mener, at de tager problemet seriøst, så er det tilsyneladende (kun) en mindre del af dem, der handler på de områder, der kan begrænse smittespredningen.

At forældrene ikke gør nok ved problemet understreges da også i begge undersøgelser, hvor kun hhv. 15% og 18% af forældrene tjekker deres barn for lus den ene gang om ugen, som det anbefales. I den tidligere omtalte undersøgelse fra Norge, var det halvdelen af familierne, der kun tjekkede deres børn et par gange eller slet ikke i løbet af et år. Til spørgsmålet om forældrene mente, at andre end dem selv burde tage mere ansvar for problemer med lus var svarmulighederne: ingen andre, Sundhedsstyrelsen, sundhedsplejen, skole, børnehave, SFO eller andre forældre. Hertil svarer 58% af forældrene, at det burde andre forældre gøre, 34% svarer ingen andre og 20% mener at de resterende parter bør tage mere ansvar. Vi undersøgte også, hvor forældre finder information om lus. Som det ses af fig. 2. får forældrene denne information i daginstitution, skole, hos venner og familie samt de steder, der forhandler lusemidler

og tættekamme. Ca. hver fjerde forældre får ingen information, hvilket umiddelbart virker som en stor andel. Undersøgelsen siger ikke, om den manglende søgning af information skyldes, at forældrene mener, at de ikke har brug for information eller ikke kan finde den. Til spørgsmålet om, hvor forældrene helst vil have deres information fra svarer størstedelen (65%), at de helst vil have information fra dem, der forhandler lusemidler og tættekamme – altså Matas og apoteket. Kun 20% vil helst have informationen fra deres barns institution mens 15% gerne vil have informationen fra Internettet. Her spiller det måske ind, at forældrene har stor tiltro til eller behov for forhandlernes faglige viden, fx hvis de primært ønsker information om produkter til behandling mod lus.

Status i lusekrigen Selv om man ikke skal konkludere for meget ud fra resultaterne af de omtalte spørgeskemaundersøgelser, så mener vi, at der er nogle tendenser, der bør fremhæves. På baggrund af vores tidligere erfaringer var det overraskende for os, at de personalegrupper, der beskæftiger sig mest med børn, reelt bruger forholdsvis lidt af deres tid på lus. De deltagende sundhedsplejersker har en klar holdning til, at lus er forældrenes ansvar. Sundhedsplejerskernes opgaver er primært at holde sig informeret om nye midler og metoder til behandling, at informere daginstitutioner, skoler og forældre, og kun

“På baggrund af vores tidligere erfaringer var det overraskende for os, at de personalegrupper, der beskæftiger sig mest med børn, reelt bruger forholdsvis lidt af deres tid på lus.” 28

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012


fag

at hjælpe de familier, der ikke selv har ressourcer til at klare problemet. Yderpunkterne var enkelte steder, hvor man havde valgt slet ikke at beskæftige sig med lus, mens andre havde valgt at bruge mere tid, fx ved at arrangere lusedage, men det var undtagelserne. Skoler, børnehaver og SFO oplyste, at de primært brugte tid på information om lus, herunder oplysning til forældrene, hvis der var tilfælde med lus. Flere steder har man fået lavet informationsmateriale og en procedure for, hvad man gør, hvis der er lus i skolen eller institutionen. Rigtig mange af skolerne og nogle af institutionerne bruger deres intranet til disse oplysninger. Det har gjort, at der bruges væsentlig mindre tid på emnet. I nogle institutioner oplyste personalet, at det sker, at de tjekker børnene for lus men ikke systematisk og kun, hvis de har en mistanke til et enkelt barn. Der er ikke tidligere lavet opgørelser over tidsforbruget på lus i sundhedsplejen, skoler, børnehaver og SFO’er, så vi kan ikke afgøre, om der reelt anvendes mindre tid på lus end vi forventede. Måske er forklaringen, at vi som fagfolk typisk er i kontakt med dem, der har problemer og sjældent eller aldrig hører noget, når der ikke er problemer. Det kan også skyldes, at der i de personalegrupper, der beskæftiger sig med børn, reelt ikke bliver brugt så mange ressourcer på problemet som tidligere. Alt i alt tyder undersøgelserne på, at de deltagende parter i krigen mod lusene har fået defineret deres roller mere klart, og at tidsforbruget på lus hos sundhedsplejesker, skole, SFO og børnehaver i stor udstrækning anvendes på information. Det stiller imidlertid krav til især sundhedsplejen – men også skoler, SFO’er og børnehaver - om en korrekt og opdateret information til forældrene om lus. Tilbage står forældrene med ansvaret. Selvom mange af forældrene selv udtryk-

“Der er ikke noget, der tyder på, at lus er ved at være udryddet.”

Om forfatterne: ker, at de tager problemet seriøst, så er der tilsyneladende også en stor del af dem, der savner større ansvarlighed hos de andre forældre. Svarene tyder på, at der er en udbredt mistro blandt forældrene” om de andre nu gør noget ved det”. Samtidigt viser undersøgelserne, at forældrene selv generelt ikke følger de anbefalinger, der er for at undgå smittespredning: en ugentlig kæmning af børn, besked til omgangskredsen og altid tjekke sit barn, hvis der er lus i omgangskredsen. Hos forældrene er der tydeligvis brug for en større bevidsthed om emnet og en større reel aktiv indsats fra egen side, hvis lusene ikke skal fortsætte med at være en permanent del af hverdagen hos børnefamilierne. Der er ikke noget, der tyder på, at lus er ved at være udryddet, men mange problemer kunne undgås, hvis budskabet om en ugentlig kæmning indgår som en fast del af moderne børnehygiejne.

Kim Søholt Larsen og Anne Marie Rasmussen er begge biologer og har de seneste 15 år lavet flere undersøgelser om lus bl.a. på Skadedyrlaboratoriet og for KSL Consulting. Marie Eigen Møller læser international virksomhedskommunikation ved SDU og lavede som et studieprojekt en undersøgelse om luseproblemet. Anne-Marie Rasmussen: mierasmus@live.dk Kim Søholt Larsen: kim@ksl.dk Marie Eigen Møller: marie.eigen@g.mail.com

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

29


opslagstavlen

m vold o r e l a i erende r d e t u t a s m g e o c milien. Ressour til fagpersoner vold i fa m o r le ria n urcemate de resso re e s i familie a -b b nye we

et to old m: ar udgiv er er med v tioner o relsen h ty ls fo ia ekanism c , der lev in rma m n So e g ie d o il n r fi m e ens til fa an man konsekv forhold I begge k og dens pligter i n g ie o il r ksne e o m d v fa rn og ulighe • vold i n hos bø handlem ie rs il e m n o fa i • fagpers r på vold g signale • tegn o ning ligheder • lovgiv støttemu g o s g nin finansie • rådgiv Kirke og en g id o v g re in e re ll i næ til m igesti • kilder e af vold riet for L æmpels Ministe k e r b fo l t ti e ejd ategi er udarb onale str aterialer Den nati r e d n u Begge m idler mmutspuljem ner i ko o ret af sa rs e p g ” for fa kan være er. håndbog old. Det ” v relation n r e var e r m e ilien t finde s rekom oldifam du nem or der fo /v n v a k h k .d r r, n e e ie ls t. H famil cialstyre eområde takt med ilien. www.so - og børn n er i kon e s ld i fam m k o m o v o v k m e o d m å n o b e s å , id e p ndsv nern arbejder e baggru ner, som gså find o g o l fagperso å rgsm rete spø på konk

Der er oprettet en ny forskningspulje Se nærmere på: www.dsr.dk/Nyheder/Sider/S% C3%B8g-midler-i-nyudviklings--og-forskningspulje.as px

Jeg efterlyser flere sundhedsple jersker til at deltage i ERFA gruppe vedr su ndhedspleje til tosprogede mødre. Kontakt Maj-Britt Bockelund Sundhedsplejerske, Gladsaxe ko mmune tlf. 3957 5489/3957 5838 30

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

HPV FAKTA OM MÆND OG

, ft i penis, hals vorter eller kræ ns kø til re fø HPV kan tarm. mund og ende ret ark HPV-relate mænd i Danm 0 34 r få år r rt Hve mænd få anal r peniskræft, 30 få nd æ m 40 kræft. halskræft. ænd får hoved/ kræft og 270 m vaccineres mod mænd kan også n for Drenge og unge dsætter risikoe ccinationen ne PV H r fo HPV-smitte. Va risikoen 90 procent og kønsvorter med t. med 70 procen relateret kræft r tre doser 3.500 kroner fo er en in cc va r Prisen fo gen Danmark r. Sygeforsikrin by ge ns io at . in plus vacc edlemsgrupper skud til alle m til i t en oc pr giver 50 aktid hver tredje pr ser, at mere en vi er ls . ge PV sø H er Und søn mod ccineret deres va r ha ge læ e serend handlet af begge køn be .000 personer 11 ev bl år). Det 09 25 20 r I ænd unde (heraf 5.395 m r rte vo ns kø r fo g på 10 år. er en fordoblin gratis HPVderen 12-14 år al i r ge pi s de I dag tilby nsprogrammet børnevaccinatio bet af 2012 vaccine gennem erhalskræft. I lø od m liv e gg by mmet til at for at fore inationsprogra cc va n ge rin ge udvider re år. inder op til 26 omfatte alle kv


HPV giver også dreng eo kønsvorter og kræft g mænd

Alligevel tilbyde s drenge ikke grati s HPV-vaccination på lige fod med Australien er på pigerne. Denne fo vej i samme retnin rskelsbehandg, og sådan bør ling er et problem det også være i Da , mener Sex & Sa nmark. m fund, som blandt andet sætte - I princippet står r fokus på HPV og vi samme sted m mænd med et nyt website. ed drengene, som man gjorde m ed pigerne, før de r bl ev indført Mens danske pige HPV-vaccine for r får gratis HPV-va dem. Vi ved, at dr ccine, må en ge drengene – eller også bliver smittet med HPV, deres forældre – og at det kan føre fortsat selv betale, til hvis de vil vaccin en række kræftformer. Og vi eres. Men HPV-vi har en vaccine, de rus kender ikke r forskel på køn og ne ds ætter risikoen for sm seksualitet. Dren itte betragteligt. Så ge og mænd har de lige så stor risiko da ns ke politikere reagerer for at blive smittet for langsomt på de med HPV som t her, fastslår piger. Og bliver de Bjarne B. Christen smittet, kan det fø sen. re til både kønsvorter og alv Helle Kiellberg La orlige kræfttyper rsen, formand for so m hoved/halskræft, peniskræft Dansk Dermatologisk Selsk og analkræft. Denn ab s Ve nereaudvalg, er en e forskelsbehandling er et pr ig. - Hvis man samm oblem, mener Se enligner med vacc x & Samfund. - Man siger godt in ati onsprogrammet i for ekse nok, at drengene mpel Australien, indirekte beskytså tes ved, at pigern vi se r det, at antallet af kønsvo e vaccineres, men rter er reduceret det passer langt m ar fra i alle tilfælde. ka nt bl andt de vaccinerede pi Dels er der 20 proc ger og de jævnald ent af pigerne, rende ikkeder ikke tager im vaccinerede heter od tilbuddet oseksuelle mænd, mens der er om HPV-vaccine, en uændret foreko dels kan drenge og mst af kønsvorter m ænd møde bl sexpartnere i udlan andt mænd, der har sex med m det, der heller ikke ænd. På baggrund er vaccineaf ret. Og endelig er de internationale erfaringe drenge og mænd, r anbefaler udvalge der har sex med hinanden, jo helle t de rfor, at man revurderer de r ikke på nogen m t danske vaccinati åde beskyton tet af pigernes va sp ro gram til også at inkludere ccination, siger ge gratis HPV-vaccin neralsekretær ati Bjarne B. Christen on til drenge, siger hun. sen fra Sex & Sam fund. Brug kondom og bliv vaccineret Organisationen ar bejder derfor med at sætte fokus på problemet med en ny information sside på nettet om drenge og HP V samt for at få in df ør t gratis HPVvaccination også til drenge. Som en del af inds atsen har Sex & Sa mfund netop lanceret et nyt HPV-site for dr enge og mænd. Sitet, der er en de l af Sexlinien, ha r adressen sexlinien.dk/hpvm and Og budskabet er klart: Brug kondom og bliv vaccineret mod HP V – helst begge de le for at være bedst beskyttet m od HPV, da hverke n kondom eller vaccine dækker 10 0 procent Det går for langso mt I både USA og Ca nada har man all erede HPVvaccinationsprogr ammer rettet mod drenge, mens

Også Sundhedssty relsen støtter tan ken om vaccination: - Det kan allerede nu være rationelt at vaccinere drenge og unge m ænd for at beskyt te dem mod kondylomer og fo rhåbentlig også HP V-relateret kræft, udtaler dire ktør Else Smith all erede i januar 2011 i Ugeskrift fo r Læger. Sexlinien.dk/hpvm and er etableret i samarbejde med Sanofi Paste ur MSD og STOP AIDS. For yderligere op lysninger kontak t: Generalsekretær Bjarne B. Christen sen på telefon 33 69 56 09 / 27 29 03 09 eller Kommunikationsm edarbejder Michae l Madsen på telefon 33 69 56 01 / 30 64 65 09

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

31


fag

Fællesskab og forskellighed på tværs af etnicitet

et kig ind i en mødregruppe i Ishøj Af udviklingskonsulent Kristina Wimberly og sundhedsfagligleder Anne-Dorthe Roland, Ishøj kommune (Tekst)

B

arnevogne bliver skubbet, børn taget op og vist frem. Der bliver hilst og nikket. Lidt efter falder der ro over kvinderne og deres børn. Så sidder de der rundt om bordet i al deres forskellighed Ayse, Zahra, Line, Beate, Maria og Nusrat De har rødder i Tyrkiet, Libanon, Danmark, Ungarn og Pakistan. Men de har boet i Ishøj det meste af deres liv og mødes nu om det, de som nybagte mødre er mest optaget af. Deres barn og det at få en ny familie til at fungere. De lytter, de snakker, de griner, de undres og de glæder sig til at komme, og frem for alt lærer de noget nyt både om børn, men også om hinanden. Kvinderne er i mødregruppe i sundhedscentret, hvor 2 sundhedsplejersker hver uge inviterer 7 kvinder indenfor i 2 timer. Her er pædagogik og faglighed højt prioriteret. Kvinderne skal blive klogere af at deltage, men der skal også professionelt skabes et rum, hvor forskelligheden kan opleves som en styrke og noget sjovt for alle. Det skal være et rum, hvor alle føler sig tilpas i det der er lidt anderledes, end man havde forventet.

32

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

I december 2008 skabte sundhedsplejen i Ishøj en ny vision for vores mødre grupper. ”Visionen for mødre grupper i Ishøj er at skabe et integreret tilbud, hvor mødre bliver inviteret til et ligeværdigt rum, der fordrer gensidig forståelse og hvor alle kan få glæde af den sundhedspædagogiske viden og erfaringer fra andre mødre”. Tiden var løbet fra vores ”segregerede” mødregrupper i sproggrupper og vi var heller ikke fagligt stolte af de mødre grupper, hvor vi mødtes med kvinderne privat og kun var med en gang. Vi var klar over, hvis vi skulle lykkes med visionen, blev vi nødt til at gå med ind som professionelle for at sikre gruppeprocessen samt skabe integrerende øjeblikke og faglighed. Det har vi gjort i 3 år. Siden foråret 2010 har vi været så heldige at have en udviklingskonsulent i familiecentret, som er antropolog og som fik til opgave at evaluere indsatsen. Undervejs har hun indsamlet kvalitative data ved at: deltage i grupperne, interviewe sundhedsplejerskerne, interviewe kvinder, som har deltaget i mødre grupperne, interviewe kvinder, som havde sagt ”ja” men aldrig

dukkede op, interviewe kvinder som kun havde deltaget en gang. Indsamlet kvantitative data i samarbejde med sundhedsplejerskerne på antal kvinder, som deltog, frafald, etnicitet m.m. Evalueringen viser, at antallet af mødre med anden etnisk baggrund, som deltager i mødregrupper er steget markant siden opkvalificeringen af tilbuddet i 2008. Mødre med anden etnisk baggrund, som tidligere kun var sporadisk repræsenteret, udgør nu omkring en fjerdel af deltagerne. Selvom de stadig er underrepræsenteret i forhold til deres andel af nybagte mødre i Ishøj, kan det konkluderes, at mødregrupperne er godt på vej til at repræsentere Ishøj kommunes mangfoldige befolkning. Kontrasten til erfaringerne andre steder tyder på en slags gennembrud i dette arbejde. I andre kommuner omtaltes mødregrupper som ”en lukket fest” for hvide, velstillede danske mødre, hvor mødre med anden etnisk baggrund og fra lavere sociale lag ikke er velkomne (Cramon, 2011; Blankholm, 2009). I


fag

“ Vi tog et bevidst valg i 2008 om, at deltagerne i mødre grupperne med tiden skal reflektere det omgivende samfund.”

modsætning hertil er situationen i Ishøj, at mødre med anden etnisk baggrund end dansk i stigende grad deltager i festen. Selvom det ikke er systematisk undersøgt, er indtrykket også at mødre på tværs af meget forskellige sociale baggrund deltager i grupperne. En væsentlig årsag til at mødre med anden etnisk baggrund end dansk deltager i mødregrupper er, at vi har haft en bevidst strategi for at tiltrække mødrene. Sundhedsplejen tilbyder alle dansktalende mødre en plads i mødregrupper uanset etniske baggrund. Grupperne blev sammensat på en måde, så to ud af de syv deltagere, havde anden etnisk baggrund.

Efter evalueringen har vi besluttet, at vi bestræber os på en ”fifty” ”fifty” model. Vi tog et bevidst valg i 2008 om, at deltagerne i mødre grupperne med tiden skal reflektere det omgivende samfund. De danske mødre får ikke et valg om de vil i mødregruppe med mødre med anden etnisk baggrund – det er et vilkår for deltagelse. Vi syntes selv vi var lidt modige og ganske spændte på, hvordan det ville gå. Det modige valg ser ud til at have en positiv effekt. En anden årsag til succesen er rammerne for mødre grupperne og den sundhedspædagogiske tilgang. Mødregrupperne holdes i sundhedscentret og de tre møde gange giver et godt grundlag for at fortsætte på egen hånd. Vores tilgang, der både vægter ligeværdighed i dialogen og en høj faglighed er et forsøg på at udvikle en integrerende sundhedspleje, som det har været efterlyst i Susanne Uggerly´s masterafhandling (Uggerly, 2008). Både mødre med dansk og anden etnisk bag-

grund værdsætter det faglige udbytte højt. Høj faglighed, som er koblet til de temaer, kvinderne selv bringer på bane styrker den fælles platform. Sundhedsplejerskerne inviterer i de efterfølgende diskussioner kvindernes forskellige holdninger og erfaringer ind, de tanker og følelser der bliver sat i gang og forsøger at perspektivere og bygge bro. På den baggrund styrkes følelsen af fællesskab samtidig med at retten til forskellighed bevares. Evalueringen har blandt andet haft fokus på frafaldet blandt etniske minoritets mødre. Grunden til det er, at sundhedsplejerskerne havde en oplevelse af, at frafaldet var ganske stort. Vi ville også gerne vide hvorfor? Evalueringen viser, at det er rigtigt, at der er et større frafald blandt mødre med anden etnisk baggrund end dansk i sammenligning med mødre med dansk baggrund. 69 % af de tilmeldte mødre med anden etnisk baggrund mødte op i mødregruppe, i forhold til 95 % af de tilmeldte mødre med dansk baggrund. Årsagen til det større frafald, er en kombination af mødrenes negative forventninger inden fremmødet, oplevelsen af tilstrækkelig støtte i eget netværk og af manglende ”kemi” og fællesskab med de andre mødre. De negative forventjuni 2012 | Sundhedsplejersken 03

33


fag

ninger opstår fx når veninder fortæller om deres negative oplevelser fra mødre grupper (som ikke nødvendigvis er erfaringer fra Ishøj). For andre er det oplevet diskrimination og erfaringer på baggrund af den negative og polariserede diskurs om etniske minoriteter i medierne, som afholder dem fra at komme. Men mange havde helt almene forklaringer. De havde været meget syge eller familien var generelt i en svær livssituation. Det betød, at de ikke havde overskud til at møde nye mennesker. Der var altså mange faktorer på spil, som omhandlede forhold udenfor sundhedsplejens egen indflydelse. Det er derfor vigtigt at sundhedsplejen er bevidst om, at der er grænser for, hvad man kan øve indflydelse på i et lille afgrænset tilbud på tre mødegange. På den anden side, viser undersøgelsen, at mødre grupperne faktisk har en væsentlig effekt. De skaber et rum hvor mødre med forskellige etnisk (og social) baggrund kan udveksle viden og erfaringer om moderskab og livet generelt. Som resultat oplever mange mødre et fællesskab på

34

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

“De positive oplevelser, som mødre på tværs af etnicitet får, vil sprede sig som ringe i vandet i deres netværk.”

Referencer: Blankholm, L. M. (2009). Mødregrupper er for de hvide og velfungerende. Kvinfos webmagasin, http://webmagasin.kvinfo.dk/ artikler/moedregrupper-er-dehvide-og-velfungerende.

tværs af etnicitet. Desuden bliver flere mødre sundhedsformidlere i deres eget netværk.

Cramon, L. (2011). Lige mødre leger bedst. Sygeplejersken, nr. 15 , 16-19.

De positive oplevelser, som mødre på tværs af etnicitet får, vil sprede sig som ringe i vandet i deres netværk. De positive erfaringsbaserede historier vil gøre mødre grupper tiltrækkende for Ishøjs nybagte mødre i fremtiden, og kan tilmed fremme gensidig forståelse og respekt på tværs af etnicitet i mødrenes hverdag, når de senere mødes i institutioner, i bycentret og på gaden. Det samme gælder forskelle på tværs af sociale lag. Denne undersøgelse peger på områder, hvor sundhedsplejens tilbud i Ishøj kan styrkes, således at endnu flere mødre med anden etnisk baggrund deltager, og rummet for gensidig udveksling og forståelse udvides. Dette gælder videreudviklingen af metoder til sammensætning af mødre, rekruttering, samt den sundhedspædagogiske tilgang. Vi er blevet mere opmærksomme på vigtigheden af ”Velkomsten”. Så vi står i døren og tager i mod, vi er værter i forløbet og sørger for at alle føler sig godt til pas. Vi arbejder løbende med at udbygge vores pædagogiske metode i grupperne. Efter evalueringen har vi lavet idé katalog, som bygger på metoden aktive vurderinger. Her bliver der fx på det sidste møde lagt stor vægt på at bygge bro til at gruppen skal vær alene.

Uggerly, S. (2008). Etniske kvinder og danske mødregrupper. Fravalg og tilvalg blandt mødre med anden etnisk baggrund end dansk. Master i sundhedsantropologi. Københavns Universitet.

Blandt andet drøftes værdier og rammer for de kommende møder. Vi afprøver Dialog kort, som har vist sig at give god inspiration til at fremme dialogen i grupperne. Arbejdet med evalueringen har givet stor anerkendelse til de ansvarlige sundhedsplejersker for deres indsats. En andens blik på vores praksis har forstyrret og inspireret til fornyelse. Vi er nået langt, men vores mål er 50 % deltagelse af kvinder med anden etnisk baggrund.

Anne-Dorthe Roland kan kontaktes på adr@ishoj.dk, hvis du vil vide mere. Udviklingsarbejdet i mødregrupperne er udført af sundhedsplejerske: Susanne M. Madsen, Pia Arenfeldt, Jacqueline Bennett, Lone Mølgård og Catherine Bell.


fag

Certificerede ammekonsulenter Et vigtigt bidrag til kvalitetsløft i ammevejledningen Ingrid Nilsson fortæller om det vellykkede arbejde med at øge antallet af certificerede ammekonsulenter i Danmark.

”A

rbejdet med certificering af ammekonsulenter (IBCLC) startede sent op i Danmark. Selv måtte jeg rejse til Stockholm for at blive certificeret. Det var i 2003, hvor der ikke var andre certificerede i Danmark. Allerede året efter kom vi dog i gang med at eksaminere i Danmark og indtil nu har projektet uddannet 140 certificerede amningskonsulenter over hele landet, inklusiv 2 på Færøerne. Bare i 2011 er der uddannet 62 nye konsulenter og vi forventer at yderligere 60 går til eksamen til sommer. Projektet er en stor succes, hvilket vi er meget glade for. – Amningskonsulenterne rekrutteres fra jordmødre, sygeplejersker og sundhedsplejersker, altså personer som arbejder professionelt i plejesektoren. – Fordelene for mødre og børn er at de nu har mulighed for at få yderst

kvalificeret hjælp. De certificerede ammekonsulenter har ikke kun en stor viden om amning, de er også uddannet til i praksis at identificere mødrenes problemer og afhjælpe disse. –En opgave for ammekonsulenten generelt er at styrke mødrenes tillid

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

35


Ingrid Nilsson Ingrid Nilsson, sygeplejerske, sundhedsantropolog og IBCLC, har to roller indenfor amning, et område hvor hun er en ildsjæl og drivkraft i Danmark.     Den første rolle er knyttet til Komiteen for Sundhedsoplysning, hvor Ingrid Nilsson er ansvarlig for Kompetence Center for Amning og Human Laktation. Kompetencecentret blev etableret i efteråret 2011, for at tilgodese det stigende behov for opkvalificering af sundhedspersonale indenfor amning.     I sin anden rolle er Ingrid Nilsson formand i DACLC, Foreningen af Internationalt Certificerede Ammekonsulenter i Danmark og arbejder tæt sammen med ELACTA, European Lactation Consultants Alliance, den europæiske organisations bestyrelse. – Jeg arbejder nu på forberedelsen til min Ph.D. som handler om konsekvenserne af tidlig udskrivelse af nye forældre efter fødsel.

36

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

til at de kan klare opgaven, at give dem viden så de kan håndtere amningen og at lære dem, hvornår de skal søge hjælp. – Den fremgang vi har haft i Danmark er en vigtig årsag til at København og DACLC står som værter for en Europæisk kongres i amning år 2014. Kompetencecentret skal være medorganisator for kongressen, for øvrigt den første kongres af denne form som holdes udenfor de midteuropæiske tysktalende lande.

Forskelle i Norden Situationen i de nordiske lande er i nogen henseender forskellige, fortæller Ingrid Nilsson. – I Danmark satser vi på videreuddannelse af sygeplejersker, sundhedsplejersker og jordemødre. Det øger kundskabsniveauet omkring amning betydeligt. Mange vælger efter uddannelsen at gå til eksamen og lade sig certificere som international ammekonsulent, IBCLC. – I Norge er man gået en anden vej, idet mange barneplejersker havde et betydeligt ansvar for den tidlige amning.

Derfor var der behov for at uddanne denne gruppe. – Vi har også en frivillig dansk organisation, Forældre og Fødsel, som uddanner ammerådgivere – der er dog ikke krav om samme kvalificerede uddannelse.

Problem Ingrid Nilsson beskriver de problemer som ikke sjældent rammer de nybagte mødre og som kræver kvalificeret ammerådgivning. Det største problem i Danmark lige nu er det stigende antal af genindlæggelse af nyfødte børn på grund af dehydrering og gulsot. Gennem de sidste 5 år er der sket en tredobling af genindlæggelser af nyfødte på grund af ernæringsproblemer. Ambulante kontroller af samme årsag er steget med 60 procent. Det er selvfølgelig meget bekymrende og der arbejdes i Danmark på mange fronter for at rette op på dette problem. – De nordiske lande har jo en særstatus i relation til amning, idet næsten alle kvinder begynder at amme deres barn


efter fødslen. Derfor skeler mange lande til, hvad der foregår her. Udover dette ligner problemerne i Danmark andre landes problemer. Det mest almindelige problem er oplevelsen af at have for lidt mælk. Den psykologisk faktor er stor og det handler blandt andet om at skabe tillid hos moderen for at det fungerer. – En anden almindelig komplikation er sårede brystvorter, som ofte skyldes dårlig ammeteknik, som igen kan have mange årsager. Og et tredje almindeligt problem er brystinfektioner .

WHO kodeks vedrørende markedsføring af modermælkserstatning – Markedsføringen af modermælkserstatning var under 50-60’erne så aggressiv at ammefrekvensen i store dele af verden faldt dramatisk. For at tage hånd om det problem indstiftede World Health Organization, WHO en etisk kodeks, en anbefaling for markedsføring af disse produkter for at fremme amningen. Problemet med markedsføring af modermælkserstatning har ikke været voldsomt stort i Danmark. I de senere år er de økonomiske ressourcer imidlertid blevet mindre, hvilket bl.a. pludselig har fået overtrædelser af WHO kodeks til at blusse op. Mange tror fejlagtigt, at anbefalingerne i WHO kodeks betyder, at sundhedspersonale ikke kan modtage information om modermælkserstatning, så de kan vejleder familierne tilstrækkeligt. Det er slet ikke tilfældet. Det vigtige er at man ikke blander vejledningen sammen med markedsføringen af modermælkserstatning, så man kan bringes i en interessekonflikt, når man vejleder forældre. Derfor må sundhedspersonale ikke på en og samme tid have et økonomisk samarbejde med modermælkserstatningsindustrien og vejlede forældre i amning. – Den laveste ammefrekvens i Europa har Storbritannien og Irland. Her uddeles stadig prøver på mælkeerstatning til nye forældre på barselafdelingerne. En klar overskridelse af WHO kodeks.

 Attraktive på arbejdsmarkedet Uddannelsen og certificeringen af ammekonsulenter har ikke kun medført større opmærksomhed for amning, øget tryghed og bedre sundhed for mødre og børn, også ammekonsulenterne selv oplever en stor stimulans. De har fået nysgerrigheden vækket, som giver en helt anden arbejdsglæde. De har også opdaget at det er lettere at søge nyt arbejde; uddannelsen har gjort dem attraktive på arbejdsmarkedet. – Stadig flere mødre efterspørger i dag kvalificeret ammerådgivning i Danmark. At arbejde med forandringer er altid hårdt og spændende, men nu er snebolden begyndt at rulle, afslutter Ingrid Nilsson.  

Kompetencecenter for Amning og Human Laktation Det nyetablerede kompetencecenter er sat i verden for at støtte op om det behov for uddannelse, som har vist sig. Centret udbyder som sit kerneområde et tværfag-

”Stadig flere mødre efterspørger i dag kvalificeret ammerådgivning i Danmark. ” ligt kursus i amning, som kan give adgang til en certificering som ammekonsulent, IBCLC. Desuden tilbyder centret deltagelse i netværksgrupper med det formål, at stimulere til vidensudvikling og vidensdeling. Målet er at vi ikke alle behøver at opfinde den dybe tallerken, men kan bygge videre på andres erfaringer. Endelig tilbyder Centret specifikke temadage, hvor kapaciteter på ammeområdet indbydes til at videreformidle viden. For mere information om Centret, se www.kompetencecenterforamning.dk

Den 1-årige efteruddannelse til

Småbørnskonsulent

Unikt tilbud 1-årigt uddannelsesforløb med Kari Killén som gennem-gående underviser (3x2 dage + 2x1 dag). Margareta Brodén, May Olofsson og Susan Hart er gæsteundervisere. Hold 6 starter 4. februar 2013. Bemærk kun 20 pladser pr. hold. Læs mere på vores hjemmeside.

Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby Tlf. 4752 8360, Mobil. 2040 8370 Mail: post@toftemosegaard.dk www.toftemosegaard.dk

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

37


opslagstavlen

Health s ´ n e m o t Treatmen irth and W

Childb

tion and

o Pelvic Flo

: Preven r Trauma

3rd Octob

Et fo rsl et bø ag til lov rnek onto om opre Omb ttels r hos udsm e af Folk and og F e t inge er p. S10 ts t. i h er hø ørin rings g , p art. Se n ærm e r e på www .re Form tsinform ation s/R0 710. aspx .dk/ ?id= 1418 01

k

, Denmar

Aarhus er 2012 in

. ginal birth a during va eal repair. m u a tr l a e n perin for peri vention of uidelines a. ing the pre evidence based g rd eal traum a n g ri e re p h t to rc n a e n o m se ti le re la p re Purpose te im a nt up-to-d re professionals to lopment projects in - To prese alth ca al deve e ic h in te cl va d ti n pm. - To mo search a m until 6 te future re from 10 a m. 2 - To initia 1 0 2 , 2 r Octobe ntil 10 p enesday, m 7 pm u held on W red workshops fro e Time b ill w onso osium mark. The Symp to participate in sp us N, Den s. le 8200 Aarh n every 10 minute ib , 0 ss 0 o 1 p j e is o sv It ti rd a a st a g in p a ru rendst m the m ospital, B to and fro niversity H ital. Busses travel U Place s u rh a A A, hosp Auditorium ssible next to the po Parking is ns. ome. obstetricia are also very welc up rses and rs e h rc a Target gro ysiotherapists, nu se re line. ph ners and pleted on Midwives, chers, health plan ent is com ym a a te p , d ts n Studen rolment a ent ne.dk En il. applied. a nd enrolm n on www.gynzo a -m e e m y al will be b m Progra be sent d” princip n be see ill e a w c rv e ts se n t m a rs m ip fi The progra and a list of partic and a ”first come, on ipants c ti a p Confirmati 0 0 om for 3 VAT There is ro c. Danish ts 40 EUR in n 1 T a / A ip V K K ic h D rt is a 1000 l. R inc. Dan Fee for p ning mea : K / 70 EU ls K a D n 0 io 0 ss 5 a light eve . d n Profe a e e ff , co uded fast, lunch te are incl Students: res, break d course certifica The lectu n a r nce folde cludes: enmark A confere The fee in arhus N, D 2, 8200 A 51 25 05 03 0 1 j e sv (+45) rupgaard or phone: y, Brendst ark Skejb ynzone.dk r: P g e e @ is c n n fo a ie in c rg O Mail: ba S ApS, Incu ife Sara Kindberg. GynZone . idw M : n o rs auditorium e ont of the Contact p fr in ll a h e main ducts in th Sponsors ill display their pro sw Companie

G

38

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012


Pelvic Floor Trauma

in Childbirth: Preven

Conference in Aarhus 09.00 10.00 10.00 10.30 11.00 11.30 12.00 12.30 13.30 13.30 14.00 14.45 15.30 16.00 16.00 16.30 17.00 17.30

18.00

Sponsors

ApS GynZone nce Park Skejby ie Incuba Sc aardsvej 102 pg Brendstru rhus N Aa 0 20 DK-8 Denmark

Registration. Breakfast Welcome to Topic 1:

University Hospital

and coffee. Sponsors

tion and Treatment

3rd October 2012

show their products in the foyer. al trauma during vag inal childbirth

Prevention of perine

Perineal outcome in nulliparous women giving birth on a birt Li Thies-Lagergren. Mid h seat: results of a ran wife, PhD. Department domized trial. of Women’s and Childre Decreasing the incide n’s Health, Karolinska nce of anal sphincter Institutet, Sweden. tears during delivery. Wenche Rotvold. Mid Experiences from Nor wife. Sykehuset Østfold way. , Norway. How is the baby bor n? Video demonstra tions with manual tec Karen West. Midwife hniques for head and and clinical supervisor shoulder. . Hvidovre Hospital, Den Cochrane Review: Per mark. ineal techniques dur ing the second stage Mirjam Lukasse. Post of labour for reducing doc, PhD, Midwife. Nor perineal trauma. wegian University of Debate: Is it time to Science and Technolog make a guideline on y (NTNU), Norway how to preserve the perine Lunch and networkin um during childbirth? g Welcome to Topic 2:

Diagnosis and treatm

ent of perineal traum a after vaginal childb irth Ultrasound and clin ical assessment of per ine al trauma & repair. Marianne Glavind-Kriste nsen. Urogynaecologist , PhD, MD. Aarhus Uni HEALING PASSAGE. versity Hospital, Denma A Midwife’s Guide to rk. the Care and Repair Anne Frye. Midwife and of the Tissues Involv Author. Midwifery Boo ed in Birth. ks, USA. Development and val idation of an e-learn ing tool about diagno Sara Kindberg. Midwif sis of perineal traum e, PhD and Publisher. a. GynZone Denmark. Coffee and networkin g Welcome to Topic 3:

Postpartum rehabilita tion Fistual and incontine ce after vaginal birt h in Burkina Faso. Karl Møller Bek. Urogyn aecologist, PhD, MD. Aarhus University Hos Pelvic Floor Exercis pital, Denmark. es: When, How much, How long? Myths and evi Ulla Due. Physiotherapi dence. st, M.Sc. Herlev Univer sity Hospital. Denmark. Incontinence after pre gnancy and delivery. How is it treated? NN. Continence Nurse. Planned caesarean section at term: out comes for mothers Julie Glavind. PhD-stu and newborn. Results dent, MD. Aarhus Uni from a randomised versity Hospital, Denma trial. rk. End of programme. San dwiches & networkin g. Changes may occor.

Kampagne r iværksat en kam Miljøstyrelsen ha r, gravide og kvinde pagne, der giver kke at blive det, en ræ som planlægger dværktøjer til at ne konkrete råd og lier. ttelse for kemika bringe deres udsæ nd su r til ønsket om en Kampagnen tale d go ed f titlen ”Gravid m graviditet – dera n de en har fokus på kemi”. Kampagn ige gsanvisende fagl konkrete, handlin tage n hvordan man ka information om, d til ol oldsregler i forh nogle enkle forh e lg ise varieret, væ kemi. Fx ved at sp rge sø ter med omhu og sine plejeproduk . ud ima ved at lufte for et godt indekl med også en web-app Derfor hører der dk, n. w.klartilstorke til kampagnen, ww din godt redskab på som kan være et iljø sm jd forhold til arbe købsturen eller i og indeklima. mpagnen på Læs mere om ka emmeside: Miljøstyrelsens hj storken til www.mst.dk/klar

Update: 25.04.2012

GynZone ApS Incuba Science Park Skejby Brendstrupgaardsvej 102 DK-8200 Aarhus N Denmark www.gynzone.net

one.net

www.gynz

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

39


Faglitteratur

Anmeldelser Efter Lennarts død beskriver Anja hvad der har hjulpet hende videre gennem sorgen og giver det, hun kalder ”kærlige råd” til læseren undervejs i bogen.

Bliver jeg glad igen? Når kræft rammer en ung familie Forfatter: Anja Enggren Udgivelsesår: 2011 Antal sider: 262 sider Pris: 149 kr. Forlag: Linie H. Anmelder: Sundhedsplejerske Maria Madsen. Aalborg Kommune

Her er en meget personlig bog, hvor forfatteren er hovedpersonen. ”Bliver jeg glad igen” handler om Anja, en kvinde og mor, som bliver enke og alene med sin datter Emilie som 34-årig. Hendes mand

40

Lennart døde af modermærkekræft, og bogen er udelukkende skrevet fra Anjas synsvinkel. Anja beskriver sine oplevelser og følelser på en meget levende måde, hvilket hele tiden holder læseren fanget og opslugt af bogen. Bogen er opdelt i før og efter Lennarts død. Første del handler om, hvordan det er for familien, at Lennart får konstateret modermærkekræft, og hvordan de kæmper mod sygdommen. En kamp hvor de

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

oplever håb om, at kræften er forsvundet, og pludselig vender den stærkt tilbage. Efter Lennarts død beskriver Anja hvad der har hjulpet hende videre gennem sorgen og giver det, hun kalder ”kærlige råd” til læseren undervejs i bogen. Det er konkrete råd, som Anja gerne vil hjælpe andre efterladte og forældre med i lignende situation. Nogle af rådene omhandler, hvordan forældre kan involvere deres børn før et dødsfald og i sorgprocessen derefter. Hun beskriver også mange modstridende følelser om at sørge, savne, elske Lennart og samtidig føle glæde ved at møde en ny mand og skal samtidig støtte sin datter, som også har det svært efter at have mistet sin far.

Som sundhedsplejerske finder jeg bogen yderst brugbar og relevant af to årsager. For det første er det en bog, som giver et tydeligt billede af, hvordan det er at være den forældre, der står alene med sit barn efter at have mistet sin partner. For det andet er bogen meget anbefalelsesværdig til andre forældre i lignende svære livssituationer, fordi det er en meget personlig bog og kan derfor måske hjælpe andre i en lignende situation. At kunne hjælpe andre var et mål med bogen for Anja, og det er jeg sikker på, at bogen vil medvirke til.

Er du blevet inspireret og fået lyst til at anmelde bøger? Så henvend dig til Anette Sørensen anettesoerensen@fs10.dk – også hvis du ønsker at anmelde en konkret bog.


Faglitteratur

Zornig – vrede er mit mellemnavn Forfatter: Lisbeth Zornig Andersen Sideantal: 209 Udgivet: 2011 Forlag: Gyldendal ISBN: 9788702111613 Pris: 300 kr. Anmelder: Birgit Christensen, Sundhedsplejerske, Herning kommune

Lisbeth Zornig Andersen er født i 1968, uddannet cand. polit og aktuelt formand for børnerådet. Lisbeth Zornig Andersen fortæller i bogen om en barndom med svigt, alkohol, vold og misbrug af den lille pige Lisbeth. Bogen er bygget kronologisk op, startende i 1968, hvor Lisbeth bliver født ind i en familie, som udover forældrene også består af tre ældre brødre.

Lisbeths forældre bliver skilt og Lisbeths mor flytter sammen med en voldelig mand. Begge har et stort alkohol forbrug gennem Lisbeths barndom. De flytter til Lolland, hvor de bor i et lille stråtækt hus uden toilet og bad, men med et lokum, som blev tømt bagerst i haven. Barndommen beskrives som utrolig fattig og uforudsigelig. Som syvårig beskriver Lisbeth seksuelle overgreb fra en ældre mand, som børnene besøger. Senere oplever Lisbeth at hendes stedfar også forulemper hende seksuelt og at hendes mor ikke reagerer på det (”måske var hun så fuld, at hun ikke kan huske det”, skriver Lisbeth) Lisbeth bliver flere gange i løbet af sin barndom anbragt og kommer desuden i kontakt med familier, som hun oplever tryghed hos. Hun oplever dog flere gange, at der tages beslutninger om, hvor hun skal være, som hun ikke forstår. Lisbeth lever et eksperimenterende ungdomsliv med alkohol, skiftende kærester m.m. Hun kommer som 14 årig på Hylleholt Husgerningsskole. Her møder hun Karen Gjesing, som fortsat er Lisbeth´s fortrolige og hende Lisbeth kontakter, da hun får tilbudt jobbet som Børnerådsformand. Lisbeth analyserer selv i slutningen af bogen sit liv, og årsagen til, hvorfor hun blev offer og udsat for overgreb – skriver bl.a , ”at det var en måde en forsømt pige fik nær-

hed på”. Hun beskriver, hvad der har gjort en forskel for hende, så hun på trods af de vilkår, hun har haft, har udviklet sig fornuftigt og fået en uddannelse. Hendes brødres liv har været anderledes broget, Den ene bror har taget sit eget liv, den anden har fået mange børn, hvor flere er anbragt på opholdssteder, den sidste bror har mange følgesygdomme efter stofmisbrug og druk. Det er en rimelig letlæst bog, som er svær at lægge fra

sig, når man først har fået startet. Jeg oplevede flere gange at tænke, ”nej nu må der snart være nogle, der griber ind – sådan må børn ikke have det”!!! ”Hvordan kan en mor behandle sine børn sådan”? Jeg undres med Lisbeth flere gange over de beslutninger, der blev taget. En stærk og gribende bog, som jeg kun kan anbefale sundhedsplejersker og andre faggrupper, som møder disse børn, at læse.

Hvordan kan Hovedformskorrigerende Ortose

hjælpe min baby? Nogle spædbørn kan udvikle en asymmetrisk hovedform, der ofte afhjælpes med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARband – Hovedformskorrigerende Ortose: STARband benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form. Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser. Du er velkommen til at kontakte os eller besøge www.starband.dk for uddybende information: Vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K Sundholmsvej 73

2300 København S

Telefon 33 11 85 57

klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

41


Faglitteratur

Livet for givet Forfatter: Jakob Kehlet Sideantal: 141 Udgivet: 2011 Forlag: Siesta ISBN: 978-87-92539-63-2 Pris: 199 kr. Anmelder: Birgit Christensen, Sundhedsplejerske, Herning kommune

Indledningen i denne bog er: Denne bog er til dig….. ”Livet for givet” er skrevet til dig, der lige har fået kræft. Din tilværelse står foran store udfordringer – og ja så er man i gang med at læse en bog, som er skrevet af og for unge. I bogen beskriver 12 unge, i alderen 15-30 år, deres liv med kræft, og desuden er der en familiefar på 48 år, som flot beskriver de tanker, overvejelser og udfordringer, der er, når der er børn. Det er unge med forskellige kræftformer. Der er i bogen temaer, som de unge har beskrevet – ikke alle om alt, men skiftende

42

unge med korte eller længere indlæg. Det er i kronologisk rækkefølge efter et typisk kræftforløb. Temaerne er følgende • Diagnosen • Formidling • Behandling • Familien • Uddannelse • Sport og motion • Kærester • Sex • Venner • Børn • Udseende • Angst • Sygdomsfri • Fremtiden • Efterspil Bogen er skrevet ærlig, hvor der sættes ord på de svære ting i livet, men også med et stort håb for fremtiden. Der beskrives flere steder, hvad der hjælper den enkelte videre. Sluttelig i bogen, er der sygeplejersker, som beskriver ovenstående emner med den faglige vinkel og med de erfaringer, de har. Det er en letlæst bog, som kan læses fra start til slut, men bestemt også læses i bidder. Den kan findes frem, og de temaer, som netop er aktuelt, kan læses. Det er en bog, som kan anbefales til kræftramte unge, deres venner og familie, men bestemt også til fagpersoner, som gerne vil blive klogere på unge og kræft. Bestemt en bog, der er god at kende, så vi kan anbefale den. Vi møder dem jo i vores arbejde.

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

Sundhedsjura, Patienters retsstilling Sundhedspersoners ansvar, Myndigheders tilsyn Forfatter: Kent Kristensen Forlag: Gads forlag 4. udgave Sideantal: 346 Anmelder: Anne - Marie Koch Jørgensen

Sundhedsjura er nok ikke en bog man sætter sig ned og læser fra start til slut, men mere en bog der kan anvendes som opslagsbog, også for sundhedsplejersker selvom en stor del af indhold omhandler det somatiske sundhedsvæsen. Bogen sætter fokus på daglige juridiske problemstillinger i sundhedsvæsenet. Bogen inddrager mange eksempler fra praksis hvor der gives svar på juridiske problemstillinger i forhold til patienters ret til selvbestemmelse, regler om tvang og magtanvendelse, problemstillinger i forhold til hjemmeplejeordning, regler for tavshedspligt og

ytringsfrihed, patienters ret til aktindsigt og sundhedspersoners professionsansvar. Bogen har som sagt stor fokus på patienters retsstilling, sundhedspersoners ansvar og myndighedstilsyn. Det jeg fandt interessant for den kommunale sundhedstjenesten var specielt kapitel 1 ”Patienters ret til selvbestemmelse”. Her er der et afsnit om børn og mindreårige unge. Børn og unge under 18 år er underlagt forældremyndigheden. Her er aldersgruppen 15-17 årige interessant. Er der uenighed mellem den unge og forældremyndigheden, er kompetencen til at bestemme lagt endeligt hos den unge (jf. sundhedsloven § 17 stk.1.) Bestemmelsen indebærer, at mindreårige unge har et personligt ansvar for den behandling de samtykker i. Den selvstændige kompetence, omfatter også beslutninger vedrørende aktindsigt og videregivelse af helbredsoplysninger. Interessant er også kapitel 6 til 8 der omhandler. Tavshedspligt, indhentning og videregivelse af journaloplysninger, aktindsigt i helbredeoplysninger, sundhedspersoners ansvar og sundhedspersoners dokumentationspligt. Bogen er klart anvendelig som opslagsbog. Den er til trods for den lidt tunge titel ”Sundhedsjura” skrevet i et tilgængeligt og let forståeligt sprog. Jeg har lyst til at tilføje at vi i de kommunale sundhedstjenester altid arbejder inden for sundhedsloven og serviceloven og, at det er vigtigt at tænke begge lovgivninger med i vores daglige praksis.


De rette værktøjer til en sikker behandling af komælksproteinallergi Neocate LCP Til multipel fødevareintolerens, hvor elementar diæt er nødvendig, samt til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi, hvor ekstensivt hydrolyserede produkter ikke tåles

Pepticate Til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi • God smag og duft • Indeholder prebiotika • Fra 0-12 måneder

Tilskudsberettiget

Ny website til forældre og pårørende:

www.komælksallergi.dk

For yderligere information om Neocate LCP og Pepticate kan du kontakte vores kundeservice på 7021 0709 eller se www.komælksallergi.dk


Nyt fra sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsen

orienterer forebyggelsespakker Sundhedsstyrelsen har udarbejdet foreløbig 5 forebyggelsespakker, der vedrører fysisk aktivitet, alkohol, tobak, mental sundhed og seksuel sundhed. Pakkerne har været i høring og færdiggøres nu, således at de kan sendes til kommunerne i slutningen af juni måned. Senere på året vil komme flere forebyggelsespakker vedr. stoffer, mad & måltider, miljø og hygiejne. Forebyggelsespakkerne indeholder faglige anbefalinger til kommunerne

forebyggelsesindsats, med henblik på at styrke folkesundheden gennem en systematisk forebyggelses- og sundhedsfremme indsats af høj kvalitet i kommunerne.

Ny organisation Sundhedsstyrelsen er fusioneret med Lægemiddelstyrelsen i en ny samlet Sundhedsstyrelse. Adressen er nu Axel Heides Gade 1, 2300 København S. Mailadresser og telefonnumre er uændrede. Forebyggelsen (incl. svangreomsorgen og den kommunale sundhedstjeneste) er placeret i en enhed, der hedder Forebyggelse og Borgernære Sundhedstilbud

44

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012

Øjenbetændelse Vi får en del opringninger fra både forældre og institutioner om reglerne for, hvornår et barn med øjenbetændelse må komme i institution. Med udgivelsen af den reviderede udgave af ”Smitsomme sygdomme hos børn og unge” (2011) er der ændrede regler for dette, ligesom reglerne for hvornår et barn igen må komme i institution er ændret. For øjenbetændelse gælder, at det kun er de sværere former, der kræver antibiotisk behandling, og barnet må da først komme i institution efter mindst 2 døgns behandling. Børn med mildere former kan modtages i daginstitution. Det kan være en god idé at tage emnet op med såvel daginstitutionsledere og med de praktiserende læger / praksiskonsulenten, således at der dels er enighed om reglerne i kommunen, dels for at sikre, at lægerne er opdaterede på den nyeste vejledning. Bogen kan købes i Komiteen for Sundhedsoplysning (43,75 kr + porto og ekspedition) eller hentes på www.sst.dk


Nyt fra sundhedsstyrelsen

Social ulighed i sundhed Sundhedsstyrelsen udgav i 2011 et review om determinanter for social ulighed i sundhed. Reviewet identificerede 12 determinanter med særlig betydning for udviklingen af social ulighed i sundhed. Sundhedsstyrelsen offentliggjorde i marts måned en opfølgning på reviewet. Det hedder ”Social ulighed i sundhed - hvad kan kommunen gøre?”. I denne publikation er der fokus på de indsatser, som kan løftes i kommunalt regi for at reducere den sociale ulighed i sundhed. Der er konkret fokus på indsatser i forhold til børns tidlige udvikling, skolegang og uddannelse, sundhedsadfærd, arbejdsmiljø, nærmiljø, borgere uden for arbejdsmarkedet social udsathed og ulighed i brug af sundhedsydelser. I tillæg til dette inspirationsmateriale er der også udarbejdet en film med eksempler på, hvordan man forskellige steder i landet har forsøgt at løfte opgaven med at reducere den sociale ulighed i sundhed. Filmen distribueres sammen med publikationen, som kan bestilles hos Rosendahls-Schultz distribution på sundhed@ rosendahls-schultzgrafisk.dk, telefon 7026 2636 mod betaling af porto og ekspedition. Filmen kan også ses, samlet eller kapitelvis på www.sst.dk/ ulighed

GraviOmega® Under graviditet og mens du ammer Vigtig

NY

m viden o -3 a g e om

Morens indtag af DHA bidrager • Et tilskududvikling af omega-3 til normal affedtsyrer hjernentil ammende oggravide øjneneog hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*) • Fiskeolien har et højt indhold af fedtsyren DHA •

Kapslerne er små og lette at sluge

• 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler daglig svarer til 168 gr

GraviJern®

Svangreomsorg Sundhedsstyrelsens nye anbefalinger for barselsplejen er sendt i høring 11. maj. Materialet kan hentes på www.hoeringsportalen. dk frem til 11. juni, hvor høringen afsluttes. Efter endt høring og færdigbearbejdelse af de nye anbefalinger forestår evt. økonomiske forhandlinger førend de nye anbefalinger kan træde i kraft. Af høringsudkastet fremgår bl.a., at Sundhedsstyrelsen anbefaler et tidligt besøg af sundhedsplejersken på 4.-5. dagen til alle nye nyfødte, der udskrives op til 3 dage efter fødslen, mens opgaverne vedr. PKU og hørescreening forbliver et regionalt ansvar.

Under graviditen fra 10. uge ga-3 dede ome

e langkæ • anbefaler 40-50 mg ed dSundhedsstyrelsen Kapsler m og DHA) (EPAfra sk fi a fr jerntilskud 10. graviditetsuge. r fedtsyre er r) indehold fra Jern multivitamin-mineraltabletter s (2 kapsle si o d lig g Da ikke skalmedregnes DHA 300 mg

e mg (ferrofumarat) at slug e jern tt40

Små og le

ketøger optagelsen af ikke-hæmjern • C-vitamin

te Fås på apo

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun 1 tilbyder tablet daglig graVitamin®serien en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden. Alle tilskud i serien kan kombineres.

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under gravid Alle tilskud i serien kan kombineres. *) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dk Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost juni 2012 | Sundhedsplejersken 03

45


Udgiver

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Bestyrelsen

Ansvarshavende redaktør Hanne Sixhøj

Næste deadline D. 03.08.2012

Aflevering til materiale til Sundhedsplejersken

Indlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i passende opløsning vedhæftes separat.

Udkommer

Formand Susanne Hede

næstFormand Christina louise lindhardt

kasserer og medlemsansvarlig Lisbet Nissen

ansvarshavende redaktør Hanne Sixhøj

Benedicte Engstrup Blom

Charlotte Zeeberg

Maria Madsen

ansvarlig for litteraturanmeldelser Anette Sørensen

G. C. Amdrupsvej 12 8200 Århus Tlf. 8616 7136 Mobil 4081 7136 / 4081 7136 susannehede@fs10.dk

Sadolinsgade 78 5230 Odense M Tlf. 6038 1531 / 2186 0870 christinalindhardt@fs10.dk

Sundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

Annoncer

Stibo Zone Hanne Kjærgaard, tlf. 8939 8904 eller hakj@stibo.com

Layout og grafisk produktion Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7584 1200

Oplag

H.P. Hansensvej 17 6100 Haderslev Tlf. 7453 6575 Mobil 2016 2861 / 4041 8086 lisbetnissen@fs10.dk

Louisevej 46 8220 Brabrand Tlf. 2126 2510 (privat) hannesixhoej@fs10.dk eller redaktor@fs10.dk

1.900 eksemplarer

ISSN nr.

09069577

benedicteengstrup@fs10.dk

charlottezeeberg@fs10.dk

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

Telefon: 28 83 00 05 mariamadsen@fs10.dk

anettesoerensen@fs10.dk

46

Sundhedsplejersken 03 | juni 2012


0%

ner Parabe smidler g n i r e v Konser e Parfum Zink

Glade numser på tube

Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. 2300 København S. Telefon 45 23 50 00.

L.DK.12.2011.0168

Bepanthol® er en ny plejesalve til babyer, som er specielt egnet til bleirritation og røde numser. Indeholder dexpantenol og lanolin. Dexpantenol omdannes i huden til vitamin B5, der genopbygger huden indefra og holder huden blød og fugtig. Bepanthol® indeholder ingen konserveringsstoffer, parabener, parfume eller zink og er desuden velegnet til jævnlig brug efter hvert bleskift. Er deklareret i samarbejde med Astma og Allergi Forbundet. Bepanthol® har dokumenteret effekt. Bepanthol® kan købes hos Matas og på udvalgte apoteker. For yderligere information gå ind på bepanthol.dk


80%

af livets UV-eksponering sker i barndommen

ANTHELIOS BØRN

Sollotion SPF 50+ [UVA 39] Med La Roche-Posay kildevand

0%

PARFUME PARABEN

EKSTRA VANDRESISTENT SAND- OG SVEDRESISTENT SVIER IKKE I ØJNENE Tolerancetestet under dermatologisk og pædiatrisk kontrol

VEJ VISER S O I L OG HE R PÅ HELIA LVANE O S E Y.DK D TIL GO ROCHE-POSA A WWW.L

La Roche-Posay forhandles på apoteket

Afsender: Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Kasserer: Lisbet Nissen · H P Hanssens vej 17 · 6100 Haderslev

Solbeskyttelse perfekt tilpasset børns høje aktivitetsniveau.

ID nr. 46443

Sorteret Magasinpost SMP

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN


Sundhedsplejersken 03 2012