Issuu on Google+

TEMA

metode Narrativ

Jeg brænder rigtig meget for at få relationer til at fungere

LÆS OGSÅ

• Identitet • Nej til vold mod børn

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.nu

Nr. 02 | april 2012

PORTRÆT AF SUNDHEDSPLEJERSKE SUSANNE LANGBERG


–Familiens portal til sundhedsplejen

.kd.nejevsdehdnuS aiv etkerid edjøh & tgæv tmas atadmats ,retato

Sundhedsvejen.dk

Med Sundhedsvejen.dk får kommunens småbørnsforældre en nem og hurtig adgang til information om deres børn samt en sikker og nemt mailkontakt til deres sundhedsplejerske. Sundhedsvejen.dk viser sundhedsplejerskens notater, udviklingskurven, stamdata samt vægt og højde. Desuden indeholder den informationer omkring vaccinationer, helbredsundersøgelser og vitaminer. Mails mellem familierne og sundhedsplejen journaliseres direkte i journalen og sikrer overblikket.

Vil du vide mere om Sundhedsvejen.dk? Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: info@novax.dk

Log på Sundhedsvejen.dk med NEM ID.


Indhold

26

4 6 12 14

Leder

20 26

Tema: Livets klub

28 30 36 38 42 44 46

Opslagstavlen

Nyt fra bestyrelsen Portræt: Susanne Langberg

Tema: Mere vægt på sjov, mindre på vægt Tema: Det fraværende, men implicitte

14

30

TEMA

Fag: Integrated Listening System Nyt fra Sundhedsstyrelsen Fag: Nej til vold mod børn Historie Faglitteratur Bestyrelsen

38

metode Narrativ

”IDENTITET SKABES GENNEM RESPONS FRA ANDRE, GENNEM VIDNER. DET ER VIGTIGT AT HAVE ET PUBLIKUM TIL SIN HISTORIE, SOM KAN BEVIDNE DEN.” TEMA

Narrativ metode

Jeg brænder rigtig meget for at få relati oner til at fungere

”Når en gravid bliver scannet i uge 20, ses indimellem at barnet har en læbespalte, og det medfører en henvisning til mig.”.

LÆS OGSÅ

• Identitet • Nej til vold mod b ørn

Fagligt selskab

for sundhedspl ejersker | www.sundh edsplejersken.nu

Nr. 02 | april 2012

PORTRÆT AF SUNDHED SPLEJERSKE SUSANNE LANGBERG

Susanne Langberg

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

3


LEDER

Kvalitetssikring i svangreomsorgen SUSANNE HEDE

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

”SUNDHEDSPLEJERSKERNES MULIGHEDER FOR AT BESØGE DEN NYBAGTE FAMILIE ER OGSÅ ET FELT, HVOR FORBEDRINGER ER ØNSKELIGE.” 4

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

D

e ukomplicerede fødsler er især i fokus i debatten omkring en bedre svangreomsorg. Fagligt er der god evidens for, at det er bedst for både mor og barn at være i vante og hjemlige omgivelser – dette forbedrer amning og tilknytning. Ro og hvile i barselsperioden vil også forbedre starten for babyen og den nybagte familie. Hvis sundhedsplejersken får lov til at spille en større rolle kan dette forbedre svangreomsorgen med barnet og familien i centrum for indsatsen. Det kræver blandt andet bedre kommunikation mellem sektorerne, bedre sundhedspleje tilbud og bedre dokumentation for at skabe bedre kvalitet. Fødselsanmeldelser og bedre overlevering af informationer mellem sygehuset og sundhedsplejeordningen er et af punkterne, hvor der er behov for forbedringer. Det burde være et fælles anliggende mellem regionen og kommunen at sikre bedre overlevering af informationer. Moderne teknologi kan gøre en stor forskel – hvis og når den tages i anvendelse. Sundhedsplejerskernes muligheder for at besøge den nybagte familie er også et felt, hvor forbedringer er ønskelige – der skal naturligvis være tilstrækkelige ressourcer til at tilbyde barselsbesøg. Samtidig skal sundhedsplejeordningerne tilbyde barselsbesøg inden barnet er 5

dage gammelt – hvis dette skal have betydning i forhold til færre genindlæggelser og dermed forebygge komplikationer for det nyfødte barn. Sundhedspleje kan være vidt forskellig fra en kommune til en anden og alligevel også ensartet i sine anvendte metoder og det praksisfelt, der er aktuelt. Dokumentation af arbejdet i elektroniske journaler findes i teknisk forskellige systemer, men undersøgelsen af barnet noteres i alle og de 4 nationale indikatorer arbejdes der også med i alle kommuner. Opsamling af data, som kan anvendes til kvalitetssikring, er muligt i alle systemer – derfor kan og bør alle sundhedsplejersker interessere sig for dokumentation. At arbejde med kvalitet betyder både at anvendte metoder er evidente og at der kommer ny forskning på feltet. Formålet med kvalitet i arbejdet handler om, at barn og forældre får den bedst mulige sundhedspleje og at enhver kommune får den bedst mulige arbejdskraft fra sine sundhedsplejersker. Vi tror på, at sundhedsplejerskerne vil og kan arbejde med svangreomsorgen – til bedste for det nyfødte barn og dets forældre. Sundhedsplejersken skal tilbyde sin ekspertise – mens tid er.

Susanne Hede


Pinex | Paracetamol

NYHED!

Pinex Smelt

– ny smeltetablet til børn · Smertestillende & febernedsættende · Mild jordbærsmag · God ved synkebesvær Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn. Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år). Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserveringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.

Find os på landskonferencen for sundhedsplejersker 7-8 maj 2012

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over 17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosis over ca.2012 | Sundhedsplejersken 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko02 for leverskade, eventuelt også april leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

5


NYT FRA BESTYRELSEN

ÅRETS SUNDHEDSPLEJERSKE 2012 Der er i alt indkommet 3 indstillinger til Årets Sundhedsplejerske 2012. Læs om de indstillede sundhedsplejersker her. Indstilling af sundhedsplejerskerne Birte Knoldsborg og Lone Riisbøl, Århus Kommune Når vi indstiller Birte Knoldsborg og Lone Riisbøl til titlen som årets sundhedsplejerske er det på grund af Deres aldrig svigtende engagement i forbindelse med implementering og udførelse af supervision i sundhedsplejen i Århus. Deres skarpe supervision har medvirket til personlig og faglig udvikling af såvel nye som gamle sundhedsplejersker,

Indstilling af sundhedsplejerske Jette Bonde Schaarup, Svendborg kommune Jette Bonde Schaarup, Svendborg kommune, indstilles hermed som årets sundhedsplejerske. Begrundelse: Jette er ansat som sundhedsplejerske i Mødrehuset, Svendborg kommune, som er et foranstaltningstilbud til unge sårbare mødre. Jette har et helt særligt engagement for denne målgruppe. Hun arbejde innovativt med nye idéer og tilgange, og er meget handlekraftig ift., alternative tilgange overfor målgruppen. Jettes handlekraft har en afsmittende positiv effekt, både overfor målgruppen samt kollegaer. Jette er i besiddelse af en stor erfaring og viden, som hun med en helt særlig dynamik deler ud af, såvel til de unge, kolleger, medier m.v.

6

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

til stor gavn for den enkelte sundhedsplejerske og i særdeleshed til gavn for familier og børn. Vi mener deres kompetente supervision er afgørende for fastholdelse af sundhedsplejersker, således at familierne tilbydes sundhedspleje med stor erfaring og sikker faglig kompetence, samtidig med at arbejdsglæden styrkes og bevares. Det seneste år har budt på mange omstruktureringer og flere frustrationer der har skullet - og til stadighed skal håndteres, så familier og børn får sund-

hedsplejerskens fulde opmærksomhed og støtte. For mange kan dette medvirke til en stresset hverdag, hvor udbrændthed kan lure lige om hjørnet. En vigtig faktor for at imødekomme stigende krav, og et brændende ønske om at udføre sit arbejde godt har vi erfaret er supervision!!.

Som person er Jette nærværende i sit arbejde og en god organisator, som arbejder fleksibelt ift. til at løse opgaven. Det særlige der gør, at Jette skal være årets sundhedsplejerske er hendes arbejde i babysimulatorteamet. Jette har været med fra begyndelsen, hvor idéen om et babysimulatorteam i kommunen opstod. Hun har i samarbejde med Else Starbæk Olsen, lærer ved CSV Sydfyn, udviklet et koncept, som består af en mappe til de unge, som deltager i et forløb, og undervisningsmateriale til brug for fagfolk, som er i kontakt med de unge. Det helt særlige er, at konceptet indeholder pædagogiske metoder kombineret med meget høj grad af etik og samtidigt er sundhedsfremmende. Det nye er, at indsatsen normalt foregår, før den unge sårbare bliver gravid, og hvor den unge har et stort og stærkt ønske om at blive mor, (indsatsen kan dog

også iværksættes i starten af en graviditet). Konceptet giver den unge mulighed for et bedre beslutningsgrundlag i valget om, at skulle være mor eller ikke. Alle hensyn til mor og barn bliver inddraget og afprøvet. I konceptet er det tillagt meget stor vægt, at professionelle skal ”træde” varsomt, så det ikke er dem, der kommer til at ”bestemme”, over det store og vigtige valg i livet: Skal man være forældre? Jette er helt unik som underviser og er anerkendende i hendes tilgang, hvilket ses i både ord og handling. Babysimulator projektet er et koncept, men der lægges også stor vægt på den individuelle løsning og tilgang. En kursusdeltager udtalte, ” Det er et sundhedsfremmende og unikt program, der tilgodeser mor og barn på en særlig måde, og hvor etikken er i højsæde”. Jette er en pioner indenfor området. Når der er brug for et forløb,

På vegne af område 1 og 2 i Århus Ellen Eldrup Arbejdsmiljø repræsentant og Sundhedsplejerske


NYT FRA BESTYRELSEN

pakker Jette bilen med udstyret og rykker ud, uanset arbejdstid og om turen går nord, syd øst eller vest på, hun har således i årets løb været i flere forskellige kommuner. Hun drager generelt en hel unik omsorg for de unge og ved deltagelse i babysimulatorforløb, er hun meget opmærksom på, også at få de psykiske aspekter med, hele vejen rundt om den unges beslutning. Jette gør en kæmpe forskel, både i foranstaltningsarbejdet og med babysimulatorprojektet. Jette må være årets sundhedsplejerske. Indstillet af: Lene Brund Skov, Centerleder Rådgivnings- og Familiecentret, Svendborg kommune

Indstilling af sundhedsplejerske Inge Nandrup-Bus, Fredensborg Kommune Vi vil gerne indstille sundhedsplejerske, IBCLC og hygiejnesygeplejerske Inge Nandrup-Bus fra Fredensborg Kommune til årets sundhedsplejerske. Inge Nandrup-Bus har gennem de sidste 10 år i den grad formået at sætte fokus på konsulentfunktionen specielt indenfor hygiejneområdet både nationalt og internationalt. Dermed har Inge også været med til at synliggøre sundhedsplejen ikke kun i Danmark, men også i mange andre lande. Nedenfor vil vi beskrive nogle af alle de aktiviteter, Inge har udført. Desuden er der en oversigt over alle hendes publikationer. Inges afsluttende eksamensopgave på hygiejnesygeplejerskeuddannelsen var et litteraturstudie om navlehygiejne hos mature spædbørn. Resultatet af Inges un-

I FREDENSBORG KOMMUNE HAR INGE UDARBEJDET EN HYGIEJNEPOLITIK TIL 0-6 ÅRS OMRÅDET. dersøgelse betød, at navlehygiejnen blev ensrettet, hvilket nu er sket i det meste af Danmark. Se publikationsliste. I Fredensborg Kommune har Inge udarbejdet en hygiejnepolitik til 0-6 års området. Med hygiejnepolitikken har Inge fået udviklet et elektronisk sygefraværsskema til institutionerne, så de let kan følge sygefraværet i daginstitutionerne. Inges hygiejnepolitik har været med til at skabe et bedre miljø for børn og personale i Fredensborg Kommunes dagtilbud. Vi ved, at denne hygiejnepolitik har været og fortsat er til stor

Kædedynen

- et sansestimulerende og beroligende hjælpemiddel

Vi har ialt 7 sanser, som løbende giver input til hjernen. Når der af forskellige årsager er “uorden” i bearbejdningen af disse sansestimuli, kan det få alvorlige følger for vores trivsel og funktionsniveau. Kædedynen kan være en god afhjælpning af blandt andet: • • • • • • • • •

Sanseintegrationsproblemer Sensoriske bearbejdningsforstyrrelser ADHD og relaterede problemer Autisme Spektrum Forstyrrelser Angst, depression og skizofreni Anoreksi/bulimi Psykisk og motorisk uro Demens Koncentrationsproblemer/opmærksomhedsforstyrrelser

Kædedynen findes både til børn og voksne og i forskellige vægt kategorier. Kontakt os gerne for demobesøg eller nærmere aftale

ZIBO A/S Erhvervsparken 4, Ølholm 7160 Tørring Tlf +45 76 900 407 post@zibo.dk

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

7


NYT TEMA

FRA BESTYRELSEN

inspiration for mange andre sundhedsplejersker og kommuner. Se publikationsliste. Inge er lige nu i gang med en hygiejnepolitik for Fredensborg Kommunes skoler, hvor der både bliver fokus på hygiejnen, men også arbejdsmiljøet for skoleelever. Inge mente, at vi skulle feje for egen dør, inden vi begav os ud og vejledte andre i hygiejne. Inge har derfor udarbejdet retningslinjer for sundhedsplejersker og kommunallægers hygiejne i deres praksis i kommunen. Se publikationsliste. Fra 2006 til 2008 fuldførte Inge et videnskabeligt forsøg i tre faser. Det første år skulle Inge finde data om årsager til skoleelevers sygefravær, og hvor ofte de var syge på to skoler. Data var en forudsætning for gennemførelse af næste års forsøg, som var et interventionsforsøg med håndvask i skoleregi. I det forsøg var den ene skole interventionsskole og den anden kontrolskole. Inges undersøgelse, som var det første europæiske videnskabelige undersøgelse af effekten af obligatorisk håndvask blandt skolelever, viste en markant nedsættelse af skoleelevers infektionsbetingede sygefravær. Året efter udførte Inge endnu et forsøg på de samme to skoler – denne gang med hånddesinfektion. Forsøget viste, at den pædagogiske intervention med håndvask sandsynligvis havde haft længerevarende virkning på elevernes sygefravær, og at hånddesinfektion reducerede infektioner betydeligt. Inge har fået publiceret begge forsøg i det amerikanske faglige tidsskrift ”American Journal of Infection Control”. Se publikationsliste. Efter Inge har publiceret i det amerikanske tidsskrift har hygiejnesygeplejersker, læger og skolesygeplejersker fra hele verden henvendt sig til Inge. Inge bliver indbudt til diverse konferencer for at holde oplæg internationalt. Sidste år var

8

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Inge i Köln på International konference, hvor hun deltog i et ekspertpanel på direkte TV. Desuden holder Inge også oplæg for forskellige faggrupper heraf sundhedsplejersker i hygiejne i Danmark. Inge deltager også gerne i diverse arbejdsgrupper blandt andet med opdatering af ” Smitsomme Sygdomme” 2010 i Sundhedsstyrelsen og hos Statens Serum Institut med ”Formulering af desinfektionsmiddel politik i DK” 2011. Lige nu er Inge med som faglig samarbejdspartner i Innovationskonsortiet ”Sundhed i Børneinstitutioner” SIB (www.sibprojekt.dk) og Center for interventionsforskning ”Hifive”, Statens Institut for Folkesundhed. Vi har meget stor glæde af at arbejde sammen med Inge – det er ikke kun hendes store viden omkring hygiejne og hendes meget grundige arbejde med konsulentfunktionen, men det er ligeså meget den nysgerrighed og videbegærlighed, hun altid udviser overfor mange emner i sundhedsplejen. Inge er altid med til at sikre os, at den viden vi som sundhedsplejersker formidler, er den mest opdaterede, evidensbaseret viden, vi bringer med os rundt i vores daglige arbejde. Inge kan give enhver ”Styrelse” i Danmark grå hår i hovedet – Inge bliver ved lige til, der foreligger et velunderbygget svar på et af alle hendes spørgsmål. Vi vil slutte af med, at Inge er en meget omsorgsfuld og humoristisk kollega, som vi ikke vil undvære i vores gruppe. Inge har virkelig fortjent at blive Årets Sundhedsplejerske. Indsender er: Ledende sundhedsplejerske Charlotte W. Nielsen (medlem 69783) og hele sundhedsplejerskegruppen i Fredensborg Kommune (Karin Lindberg, Rikke Nybakk, Charlotte Bruhn, Tove Sheth, Line Heerwagen, Marie Munch, Mette Höfelsauer, Vibeke Lookofsky, Anne-Mette Taagaard, Lone Franck, Camilla Nørgaard, Maria Due)

Nye bestyrelsesmedlemmer 4 af 6 bestyrelsesmedlemmer er på valg, desuden er et medlem valgt som suppleant og dermed kun valgt for 1 år. Lisbet Nissen, Christina Lindhardt, Kristina Møller og Susanne Hede har alle valgt at genopstille. Tine Marie Niese skal på barsel, og er dermed ikke valgbar i denne periode. Tine ønsker dog at træde til igen efter barselsperioden. Der er ikke nogen nye kandidater til bestyrelsen. Vi har haft frafald pga. sygdom, og derfor mangler vi fortsat nye bestyrelsesmedlemmer. Der er dog suppleanter, som har interesse for bestyrelsesarbejdet, og vi forhandler fortsat omkring mulighederne for disse. Benedicte Engstrup, arbejder i Jammerbugt Kommune. Har tidligere arbejdet med mad og måltidsvaner, hvilket indebærer samarbejde med Fødevarestyrelsen og forskellige undergrupper i denne sammenhæng. Charlotte Zeeberg, ansat i Gentofte Kommune. Har stor erfaring med skolesundhedspleje og internationale perspektiver. Charlotte har erfaring med bestyrelsesarbejde gennem et mangeårigt engagement i forældrebestyrelsen i sine børns skole. Bestyrelsen vil gerne anbefale begge.


EMNE

Hver tredje småbørnsfamilie 1* plages af søvnproblemer

NYHED ! fra 6 mdr.

Vigtigheden af den gode nattesøvn Den gode nattesøvn spiller en vigtig rolle for barnets sunde udvikling. I anden halvdel af det lille barns første leveår oplever 36% af forældre desværre, at deres barn har søvnproblemer,1 og det kan medføre megen bekymring og frustration.

NAN 2 Good Night – med risflager for mæthedsfornemmelse Ny NAN 2 Good Night er Nestlés bidrag til at tage vare på den gode udvikling. Good Night er et nøje balanceret go’natmåltid, som giver en god følelse af mæthed. Det har en smag som barnet kender fra almindelig NAN og indeholder aktiv bakteriekultur samt langkædede flerumættede fedtsyrer.

• Specielle risflager giver cremet substans og en behagelig fornemmelse af mæthed. • Aktiv bakteriekultur, Bifidus BL, fremmer en sund tarmflora og medvirker til at styrke immunforsvar og modvirke mavebesvær.2,3 For mere information kontakt venligst din produktspecialist Lis Vinther på tlf. 2321 2257. 1. Armstrong KL, Tuin RA, Dadds MR. The sleep patterns of normal children. Med J Aust. 1994;1:202-6. 2. Fukushima Y, et al. Effect of a probiotic formula on intestinal immunoglobulin A production in healthy children. Int J Food Microbiol 1998;42;39-44. 3. Ziegler EE, et al. Formula with reduced improved content of partially hydrolysed protein and probiotics. J. Pediatr. Gastroeneterol. Nutr. 2003;37:388. *Søvnproblemer hos småbørn inkluderer problemer med at falde i søvn samt hyppig opvågnen.

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

9


PORTRÆT

Portræt af

sundhedsplejerske og læbeganespaltekonsulent Susanne Langberg Redaktionen har interviewet Susanne Langberg, Aabenraa Kommune - læs om hendes job, som bl. a. også er at være konsulent for sundhedsplejersker og forældre, når et barn er født med læbe-/ganespalte. SUSANNE LANGBERG OG REDATIONEN (TEKST) VON MÜNCHOW (FOTO)

S

usanne, vi ved, du arbejder som læbeganespaltekonsulent – men vi ved nok ikke helt, hvad dette arbejde indebærer, og hvordan du passer det ind i dit generelle sundhedsplejerskearbejde. Det kunne vi godt tænke os at vide lidt mere om.

Fortæl om dit arbejde generelt. Hvad beskæftiger du dig med? Jeg har ansættelse i forskellige grene af sundhedsplejen, og det kan jeg godt lide, altså det at brede sig lidt ud over forskellige felter. Mit hovedarbejdssted er Sundhedsplejen i Aabenraa kommune, her har jeg været i samme distrikt siden 1991. Arbejdet har ændret sig en del på de 20 år, allermest selvfølgelig i 2007 hvor vi fusionerede 5 kommuner, og sammenstykkede en sundhedsplejeordning af de bedste dele fra alle 5 kommuner, så vidt ressourcerne tillod det. Nu synes jeg, vi er blevet en spændende sundhedspleje med 6 aktive, sprælske kolleger i skolesundhedsplejen og 14 engagerede, humørfyldte kolleger i småbørnsgruppen, en kreativ sekretær og en ligeværdig leder. Vi har eget hus sammen med tandplejen, en hyggelig og velfungerende bikube for vores travle summen rundt i kommunen.

10

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Udover mit faste distrikt er jeg så heldig at have fået tjansen som ”ung-mor” projekt-sundhedsplejerske, det fylder ca 1/3 af min arbejdstid: sammen med en kollega servicerer jeg de unge mødre under 20 år, dem har vi en del af i kommunen, og der er jo meget spændende tværfagligt samarbejde i den funktion Her i sommer tog jeg en IBCLC-eksamen og prøver med den i baglommen at samle os småbørnssundhedsplejersker til erfaringsudveksling om amning, og jeg er med i en lokal, tværsektoriel gruppe også om det emne. I samarbejde med en familieterapeut har jeg desuden siden 2007 undervist vordende forældre i ”klar til barn”. Vi er lige nu i gang med 10. kursusforløb, en spændende måde at møde de vordende forældre på. I de sidste par år har jeg også haft vagter i ”sundhedsplejersketelefonen”. Ordningen er desværre lige blevet nedlagt pr 1. januar, men det var en fantastisk engageret kollegaflok at være en del af, så vi skal fortsat mødes, bare sådan for at udveksle gode og vilde ideer. Læbeganespalte arbejdet har jeg nu haft i 10 år, det fylder


PORTRÆT

kun få timer af min arbejdsuge – nogle uger mere, andre uger mindre. Jeg har sådan set vagt hele tiden, har mobiltelefonen med vagtnummeret tændt altid. Når en gravid bliver scannet i uge 20, ses indimellem at barnet har en læbespalte, og det medfører en henvisning til mig. Jeg besøger hurtigst muligt forældrene for at berolige og fortælle, hvad familien kan forvente af behandlingssystemet, og hvilke forberedelser familien kan gøre. Det er ofte meget følesesfulde samtaler, forældrene er forståeligt nok både bekymrede og i krise over barnets misdannelse. Ofte fylder ønsket/bekymringen om amning meget for moderen, og faderen spørger typisk efter en forklaring, hvorfor, hvad er gået galt. Når et barn med læbe-ganespalte bliver født, ringer jordmoderen til mig som noget af det første, og jeg kontakter derefter hurtigst muligt forældrene. Oftest besøger jeg familien det første døgn efter fødslen, for at give dem viden til at håndtere den type spalte, barnet har. Jeg svarer på de spørgsmål, der først dukker op. Det drejer sig meget tit om amning og hvordan barnet kan spise, og så om operationen, hvorhenne og hvornår og så videre. Når forældrene føler sig klædt på, stiller jeg mig til rådighed for personalet, og jeg ringer også til familiens sundhedsplejerske for at fortælle om barnets spaltetype og behandlingsmuligheder, så hun kan støtte forældrene i det videre forløb. Jeg har mulighed for at komme på hjemmebesøg når familien er ”landet” efter udskrivelsen. Som regel bliver mor og barn udskrevet lige så hurtigt som hvis der ikke var en spalte, det er i hvert fald vores mål. Nogle børn har andre misdannelser – den risiko er noget forhøjet – og så kan indlæggelsestiden være forlænget. Jeg tilbyder for det meste besøg sammen med familiens sundhedsplejerske ved 4-5 måneders alderen, for at stille mig til rådighed for de spørgsmål der dukker op omkring overgangskost, og for at snakke lidt mere om den behandlingsplan, der

på det tidspunkt er blevet lagt. Desuden besøger jeg familien før og efter operationer, for at gøre forældrene så trygge ved indlæggelsesforløbet at de kan rumme barnets reaktioner på indgrebet. Jeg deltager endvidere på skift med mine kolleger i en månedlig tværfaglig konference på taleinstituttet i Århus – ”ganeråd” – hvor vi i et team af logopæd, tandlæge, plastikkirurg, ørelæge og specialsundhedsplejerske indkalder børnene til behandlingsplanlægning og opfølgning.

Hvad var det der gjorde, at du kom til at arbejde med det område, du varetager nu? I 2002 trængte jeg til nye udfordringer efter 10 år i samme stilling. Så jeg søgte job som underviser, men fik det ikke. Jeg tror også, at jeg ville have fortrudt at forlade sundhedsplejen. For at mætte min trang til nyt, tog jeg så i stedet en tillægstjans som læbeganespalte-sundhedsplejerske i daværende Sønderjyllands Amt. Jeg kom på det tidspunkt hos en familie, der fik et barn med læbeganespalte, og her mødte jeg Jytte, min forgænger i jobbet. Jytte Gregersen var på vej på pension efter 25 år, så jeg overtog en veltilrettelagt funktion og fik en kanon-god indføring i specialet, hun var virkelig engageret og dygtig, Jytte. Det er kendetegnende for læbeganespaltefunktionen, at de sundhedsplejersker, der kaster sig over det, bliver der, til de bliver hældt ud som 70-årige. Det er en spændende og givende funktion, og en lille gruppe af dedikerede sundhedsplejersker – vi er 7 i hele landet – der har påtaget sig hvervet. Vi er ansat på taleinstituttet i Århus, og samarbejder desuden tæt med Rigshospitalets ganespalteafdeling. Vi er ikke særlig godt lønnede, min timeløn er højere i Aabenraa, men vi er vilde med arbejdet.

Hvad opfatter du som særligt ved netop dit job? Det særlige ved arbejdet er, at du møder familierne i en krisesituation, som du, ved

NÅR EN GRAVID BLIVER SCANNET I UGE 20, SES INDIMELLEM AT BARNET HAR EN LÆBESPALTE, OG DET MEDFØRER EN HENVISNING TIL MIG. hjælp af din specifikke viden om læbeganespalte og behandlingsapparatet samt din generelle viden om familiedannelse og spædbørn, kan hjælpe dem godt igennem. Det er verdens mest taknemmelige arbejde, kan jeg love. Og man er en del af et team, der ved hvad hinanden laver, og tingene fungerer ret optimalt i det system. Og så er der rigtig meget viden i det job, der kan ”forlænge” mig i min ordinære sundhedsplejefunktion, så at sige.

Hvad brænder du for i dit arbejde? Jeg brænder rigtig meget for at få relationer til at fungere. Det gør så, at jeg bl.a. har kastet mig over amning som ”kæphest”, og jeg gør meget ud af at forberede forældre for eksempel hvis de får besked om spalten ved graviditetsscanning, om mulighederne for at amme delvist eller kompensere ved at udmalke og være hudmod-hud. Spise-problemet er jo det, der fylder allermest i starten af de her forløb.

Beskriv en succes-oplevelse i dit arbejde Jeg var i graviditetsbesøg hos en familie, der ved scanning havde fået besked om, at de ventede barn med læbeganespalte. Familien havde 2 større børn, det ene barn var multihandicappet, og mor led af en kronisk sygdom, der tog på hendes kræfter. Af forskellige grunde betød det meget for dem at få en hjemmefødsel, selvom de blev frarådet det af læge og jordemoder. Det lykkedes at få alle parter med på en hjemmefødsel, og det hele april 2012 | Sundhedsplejersken 02

11


PORTRÆT

gik bare så fint, fordi forældrene var så positive, og alle var velforberedte.

Det ligger i funktionen, at jeg skal være konsulent for familiens egen sundhedsplejerske, og som en del af det tilbyder jeg at deltage i et sundhedsplejerskebesøg, når barnet er omkring 4-5 måneder gammelt, og det er ved at være tid til overgangskost. De besøg kan jeg rigtig godt lide, det er både lærerigt og opløftende for mig at deltage og samarbejde med de forskellige sundhedsplejersker. Jeg har kun mødt meget kompetente kolleger, som jeg tager hatten af for.

dansk, havde fået en sphincterruptur ved den voldsomme fødsel og var helt ødelagt psykisk. De havde et flere uger langt forløb på sygehuset og var meget overladt til sig selv under indlæggelsen, formentlig på grund af sprogproblemer. Da jeg kom på hjemmebesøg efter udskrivelsen, var faderens 31-årige bror fundet død dagen inden. Samtidig var det en smertefuld proces for barnet, at far skulle dilatere anus dagligt. Det var næsten ikke til at bære, alt det de måtte stille op til, og de var bare så positive over, at vi alle gerne ville hjælpe dem. Det var en meget nøjsom familie. Det påvirkede mig, fordi det var sådan en kontrast til det rige liv og de relativt små problemer, jeg pludselig syntes, jeg selv havde.

Hvori består de største udfordringer ved dit job?

Hvilke fremtidsønsker har du for sundhedsplejen generelt?

Det er en stor udfordring at holde sig ajour og opdateret, jeg har jo kun ganske få børn med læbeganespalte årligt. Heldigvis er vi i kollegagruppen gode til at sparre med hinanden, og jeg er den yngste i jobbet, så jeg får meget fra de andre. Vi mødes 2 gange årligt i 2 dage, dels på Rigshospitalet og dels på Taleinstituttet, det er uundværligt. En anden stor men faglig udfordring er de meget sjældne gange, jeg møder en familie, der ikke har for gode ressourcer til at tage vare på et barn. Det er ligesom bare 10 gange værre, når barnet har læbeganespalte, med snot og mad ud af næsen, der ikke bliver tørret af, og taleproblemer der forstærkes af dårlig stimulation.

Jeg ønsker, at vi bliver ved med at være et

Hvad opfatter du som givende og opløftende ved at være læbeganespalte sundhedsplejerske?

Hvilken situation på dit job har påvirket dig mest på det seneste og hvorfor? Det var en udenlandsk familie der uventet fik et barn med læbegummespalte, og barnet havde i tilgift analatresi. Der var en del trivselsproblemer, og det viste sig, at barnet også havde VSD. Moderen, der ikke forstod

12

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

tilbud til alle uanset familiens ressourcer. Og jeg håber, at vi bliver ved med at søge evidens for vores vejledning, og at mange flere af os vil forske og vende nye sten i bestræbelserne på at give den bedste rådgivning og vejledning og have tunge argumenter i det tværfaglige samarbejde. Jeg kunne faktisk også ønske for os, at vi generelt blev bedre til at blande os i politik og tale børnefamiliernes sag.

Hvad interesserer du dig for i din fritid? Jeg er rigtig mageligt anlagt, så rekreative oplevelser er mit første valg i fritiden. Sådan noget som mindfulness og wellness, musik, dans og naturoplevelser. Jeg elsker at se film. Og spille spil. Wordfeud på smartphonen er lige mig. Og så i øvrigt alt der kan få grinet frem.

Fortæl om en kulturel begivenhed der har gjort indtryk på dig. Jeg er let at begejstre, så der er mange begivenheder, der burde nævnes. En særlig er nok en teateroplevelse for et par år siden i Jytte Abildstrøms teater på Frederiksberg, det vil jeg varmt anbefale alle at besøge. Hun er en helt fantastisk dame, og der er virkelig sjov og ballade og hattefjer i hende.

Hvis du kun måtte genlæse én bog, hvilken en skulle det så være? Det vil nok blive ” Ditte Menneskebarn” som jeg læste long time ago. En gribende beskrivelse af uskyld og godhed. Bøgerne starter og slutter med en fantastisk refleksion over mennesket i relation til stjernehimlen, ”naaede hun at blødgøre hjærter ?” spørger Martin Andersen Nexø til sidst. Ja den må jeg hellere få læst igen.


Forlæng det unikke amningsbånd

MULATIO TI

N

S

Forskningsbaserede løsninger til mor og barn – 2-Phase teknologi og Calma

PU

The Innovation

M PI

NG

CALMA

EXPR

ES

SION

RESEARCH BASED SUPPORT FOR BREASTFEEDING MOTHERS F EE

Invented by Medela

D IN G

Evidence-baseret forskning i babyers sugerytme og naturlige spiseadfærd, har ført til nye innovative produkter: Medela’s brystpumper med 2-Phase teknologi udvinder mere mælk på kortere tid. Med Calma kan barnet spise, holde pauser og ånde som det har lært sig det ved brystet. Derved kan barnet kommer tilbage til brystet uden problemer og det unikke ”amme” bånd kan vare længere. www.medela.com

2-PHASE EXPRESSION Technology

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

13


TEMA

TEMA

de Narrativ meto

MERE VÆGT PÅ SJOV, MINDRE PÅ VÆGT TOVE SHETH, SUNDHEDSPLEJERSKE (TEKST OG ILLUSTRATION)

M

ere vægt på sjov og mindre på vægt” var et projekt i Fredensborg Kommune, der forløb fra 2009 – 2011. Projektet bestod af 4 bærende elementer: En tværfaglig indfaldsvinkel, udvidet skolesundhedspleje, familiesamtaler med en narrativ tilgang og et bevægelses- og idrætstilbud, der var lokalt forankret i lokalområdet, på skolerne og med fokus på fælleskab og bevægeglæde.

kommunens skoler. Begge skoler med et optageområde, der omfattede socialt boligbyggeri, og hvor nogle af eleverne havde anden etnisk baggrund end dansk. Det blev besluttet, at kriteriet for at blive tilbudt deltagelse i projektet skulle være, at barnet havde ganske få eller ingen fritidsaktiviteter, der indeholdt fysisk udfoldelse og herudover kunne der være tale om, at vægten var høj eller stigende og derfor var eller kunne blive et problem for barnet.

Forudsætninger: Fredensborg Kommune modtog i 2008 satspuljemidler til projektet med et krav om, at det skulle være lokalt forankret og med en tilgang til problemet ”overvægt”, der var nytænkende. Desuden skulle der være opmærksomhed på de geografiske og sociale forhold samt relationelle faktorer, der kan have indflydelse på børn og unges spise- og bevægevaner.

Målgruppe: Det blev besluttet, at målgruppen skulle være elever på 3.-6. klassetrin på 2 af

14

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Visitering: Ret hurtigt efter projektets start blev vi klar over, at visiteringen skulle foregå via den personlige kontakt hos sundhedsplejersken, fordi vi modtog kritik af den skriftlige invitation. Nogle børn og forældre følte sig ”udpeget”. Visitering foregik herefter ved, at børnene ved den almindelige sundhedssamtale (hvert år under projektet) blev spurgt, om de havde lyst til at deltage i tilbuddet, hvorefter forældrene blev kontaktet pr. telefon og orienteret om tilbuddet. På den måde

tilstræbte vi at begrænse stigmatisering og undgå at udfordre den sårbarhed, der ledsager mange børn med vægtproblemer. Den personlige kontakt gav mulighed for en samtale, hvor forældrene kunne fortælle om, hvad der var vigtigt for dem og stille spørgsmål til os.

Projektet bestod således af: 1. Udvidet sundhedspleje til alle klassetrin i målgruppen, det vil sige en årlig samtale på 3.-6. klassetrin. Kommunens normale tilbud er sundhedssamtaler i 0., 1., 4., 7., og 9. klasse. 2. Et idrætstilbud på skolen efter skoletid, 2 timer ugentligt ved idrætskonsulenter og gratis. 3. Mulighed for kontakt til ”Fritidsbutikken” ved fritidskonsulent, der kunne formidle evt. alternative fritidstilbud. For nogle børn var idrætstilbuddet for svært at være med i. 4. Tilbud om samtaler til børn og familier efter ønske med et gennemsnit på 4 samtaler pr. skoleår som udgangspunkt. Samtalerne har den narrative


TEMA

tilgang, og det er således familierne, der bestemmer, hvad der skal tales om.

De narrative samtaler: I det følgende vil jeg fokusere på de narrative samtaler med familierne, som har været min andel i projektet udover den udvidede sundhedspleje på en af skolerne. Min baggrund for at varetage den del af projektet er, at jeg ved projektets start var i gang med at uddanne mig i narrativ praksis på Dispuk i Snekkersten. Jeg var optaget af den narrative tilgang og dennes muligheder i sundhedsplejearbejdet, hvor samtaler med børn, unge og forældre fylder meget. Jeg er udfordret af de meget problemfyldte fortællinger, der dominerer området ”overvægt”. Det er et område, der har et vældigt fokus i forebyggelsesarbejdet og i samfundet som helhed, og samtidig er der få entydige successer. Vi, to sundhedsplejersker og projektets leder, deltog i og lod os inspirere af en workshop på Dispuk med overskriften ”mindre vægt på vægten”. Jeg har i løbet af projektperioden afsluttet en 5 årig uddannelse på Dispuk. Det har betydet, at jeg undervejs i projektet har haft mulighed for at få inspiration og supervision. Jeg har også været meget inspireret af Edith Marks Ph.d. afhandling: ’Restriktiv spisning i narrativ belysning’. Se sundhedsplejersken december 2010, hvor E.M. skriver om sine erfaringer.

Narrativ praksis – en kort definition: Narrativ kommer fra engelsk ”a narrative” og betyder en fortælling. Det er en grundantagelse i den narrative praksis, at identitet skabes af de fortællinger, vi fortæller om os selv, og de fortællinger andre fortæller om os. Jo flere fortællinger, man har om sig selv, og

jo mere rummelige og nuancerede de er, desto lettere er det at tåle egne og andres måder at forstå verden på, og jo bedre har man det som regel. Det gode liv handler om at have mange brugbare fortællinger om sig selv og om livet og mennesker at fortælle dem til. (frit citeret efter Allan Holmgren, leder af Dispuk) I relation til overvægt vil det ofte være sådan, at det er meget problemmættede og unuancerede fortællinger, der fortælles, det der også kaldes ”totaliserende historier”, domineret af altid og aldrig. Og som breder sig over mange af personens livsområder.

At veje for meget trækker flere problemmættede fortællinger i sit spor. Fordi den enkeltes evne til at styre og beherske krop, psyke og hjerne er statusgivende i det moderne samfund, så bliver mangel på kontrol behæftet med skam og statustab. Særlig tung er forældres skam i forbindelse med deres børn. Ved fordomsfrit at undersøge diskurser/talemåder bliver det muligt at forholde sig kritisk til de dominerende diskurser og deres magt og at skabe nye og mere foretrukne fortællinger.

Diskurser:

• Agenthed – Agency, handler om at opleve at sidde i førersædet i sit eget liv. Kan også kaldes handlekompetence, livsmod, tro på at have noget at skulle have sagt i forhold til egne værdier. Agenthed går op imod at være offer. • Eksternalisering: Betyder at navngive problemet i bestemt form. f.eks. ”dovenskaben”, eller ”kontrollanten”, så det ikke bliver en del af personens identitet. Det bliver muligt at undersøge, hvilken indflydelse DEN/DET har og at tale ”let” om ”tunge” emner. Billeder, metaforer kan indgå. • Et sikkert sted at stå: Det er nødvendigt at have ”et sikkert sted at stå” for at blive i stand til at tale om det, der er svært, skamfuldt, smertefuldt. Et sikkert sted kan skabes, f.eks. gennem en figur i en film, men steder, oplevelser, ting, billeder kan bruges. • Diskurser: Måden, der tales om noget på, sproget, strukturerne. Hvordan italesættes ”det såkaldt normale” i relationer og i medierne. • Bevidning: Det er vigtigt, at ”betydningsfulde” andre er vidner til ens liv, tanker og handlinger. At den anden bliver påvirket, beriget.

I den narrative samtale er der en skærpet opmærksomhed på eksisterende diskurser. En diskurs er den måde, vi taler om noget på. Diskurser er meget magtfulde og bestemmende for vores ”normalitetsoplevelse”. I forbindelse med overvægt vil den narrative tilgang have en særlig opmærksomhed på, om den måde, der tales om overvægt på, er undertrykkende i forhold til de værdier, personen har, eller om muligheder sættes under pres. Jeg mener, der er 3 dominerende diskurser, når der tales om overvægt i det moderne samfund: En kropslig/naturvidenskabelig (kalorie, BMI, kg, stofskifte, fedtceller), en psykisk/ sjælelivet (trøstespisning, overspisning, kompensation) og en hjerne/vidensbaseret (information, uddannelse, viden). Disse 3 diskurser sættes i relation til hinanden og lapper over hinanden: Hvis viden ikke hjælper, må det være psykisk, hvis målinger (vægtkontroller) ikke hjælper, må det være modstand eller dumhed, på den måde kan ansvaret flyttes rundt mellem eksperter. Diskurserne fremmer en yderligere marginalisering og totaliserer problemet: den overvægtige er uden disciplin, uden viden, uden kontrol over liv og krop, uden psykisk ligevægt. Hele personen – hjerne, psyke og krop er ”udisciplineret”.

Kort om 5 vigtige begreber i den Narrative praksis:

Eksempler på samtaler: Jeg vil her fortælle om 3 af de 15 samtaleforløb, jeg har haft med familier og børn i forbindelse med projektet for at give april 2012 | Sundhedsplejersken 02

15


TEMA

en ide om ”overvægtens” indflydelse hos disse børn og deres familier. Alle navne er fiktive. Familierne var medbestemmende i forhold til, hvem der skulle deltage, og deltagerne kunne variere gennem et samtaleforløb. Antallet af samtaler kom til at variere fra én til 7. Samtalerne varede 1-1 ½ time. Jeg skrev undervejs på en flipover, som familierne kunne beholde. De gengivne forløb er et koncentrat baseret på mine resumeer. De valgte familier udgør en blanding i forhold til etnisk oprindelse og social, økonomisk, uddannelsesmæssig status.

Mille: Mille er 11 år og bor med forældre Anja og Thomas og storesøster Kate på 17. Forældrene er selvstændige. Familien ønsker hjælp, da Mille er overvægtig, og det, de har forsøgt hidtil, har kun medført flere konflikter med Mille. Måltiderne er præget af skænderier og er ikke hyggelige mere. Alene med mig fortæller Anja, at Mille har fyldt meget i familien. Anja selv drømmer om en familie, der gør meget sammen, men hun føler sig alene i familien med dette ønske om den ”ideelle” familie med samvær og fælles interesser. Vi undersøger sammen historien om Anjas værdier i hendes liv. Mille er med ved næste samtale. Hun fortæller, at hun oplever tillid til egne evner i forbindelse med idrætten (vægt på sjov). Mille er med i projektets idrætstilbud, som hun er glad for. ”Man bliver presset, men ikke tvunget”. Det har givet hende mod og lyst til at prøve andre ting, bl.a. at løbe på skateboard, og hun har fået mere mod i skolen. Hun bliver opmærksom på, at tillid til sig selv også virker på f.eks. skolearbejdet. Mille fortæller sin mor om en gymnastiktime i skolen, hvor hun blev tvunget til at springe over bukken. Anja genkender oplevelsen fra sin egen skoletid (bevidning). Mille fortæller også om svære konflikter i skolen med kammerater, og hvor vigtigt, hun synes, det er at kunne fortælle det til nogen straks, ”at

16

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

læsse af”. Anja genkender dette behov, og Anja og Mille laver en aftale om, at Mille kan ringe til hende, og så kan de snakke færdig om aftenen. Mille og Anja omtaler Milles ”dårlige” forhold til sin storesøster Kate og deres mange konflikter, der slider på familien. Mille tager sin storesøster med næste gang.

Mille og Kate kommer sammen. Mille ønsker mere samvær med Kate, mens Kate vil have alenetid. De taler om, hvordan de kan lave ”regler” for deres samvær, som begge synes er ok. På trods af konflikterne fortæller de begge om hinandens sjove sider, og det de sætter pris på hos hinanden. De taler om, hvordan de kunne tænke sig, det var i familien. De vil gerne spise tidligere og mere sundt, hjælpe til med indkøb og madlavning og måske løbe sammen. De vil invitere deres mor med til næste samtale for at fortælle om deres ideer.

Søstrene Mille og Kate finder noget ’fælles’ i familien. Der opstår flere ” fore-trukne fortællinger” om fælleskab, respekt for forskellighed i familien og viden om, hvordan man kan støtte hinanden. Der skabes ’agenthed’ (handlekraft ) familien og hos den enkelte. Mad og vægt er ikke centralt. Familien finder gennem samtalerne nye måder at være familie på, der passer bedre med det, de ønsker, og som på længere sigt vil have effekt på overvægtens indflydelse i deres liv. De nye foretrukne historier skal forankres i familien og er de første skridt mod mere livsmod. Overvægtens ”allierede” kan være konflikter i familien, modsatrettede værdier, fortællinger om dårlige oplevelser i forbindelse med skolens idræt, skuffede forventninger til ”familielivets” ideal. Frustrationer mellem søskende på grund af forskellige ideer om samvær og nærvær. Overvægten er ofte en ’responce’ på problemmættede fortællinger.

Anja, Kate og Mille til samtale. Kate og Mille fortæller om deres ideer. Anja bliver glad, fordi hun synes, hun altid står alene med det hele, både indkøb og madlavning. Travlheden gør, at det ofte er svært at nå at spise tidligt, men med hjælp fra Kate og Mille kan det måske blive muligt. Familien enes om en plan og at ændre lidt på indkøbs- og spisevaner. Kate og Mille har mange forslag. Anja siger, hun glæder sig til at prøve de nye ideer. Ved en efterfølgende kontakt til familien oplyser Anja, at det går rigtig fint. Samtalerne illustrerer, at familien selv er eksperter på deres liv og sidder med løsninger og handlemuligheder. Anja kommer sine værdier nærmere, da hendes døtre nærmer sig hinanden og beder om mere ansvar i familien. Mille opdager, at hun tør mere, når hun støttes og presses men ikke tvinges. En viden hun overfører til andre områder og som hendes mor også opdager. Deres nye aftale om at læsse af skaber tryghed i hverdagen.

Rasmus: Rasmus er 10 år og bor med forældrene Søren og Anna. Begge forældre er højtuddannede og travle i hverdagen. Familien kontakter mig selv for at bede om samtaler. Rasmus deltager i andre idrætstilbud. Rasmus har været overvægtig i længere tid, og familien har prøvet mange forskellige tiltag mod vægten. De kommer alle 3 til den første samtale hos mig. Jeg spørger, om de har nogen ideer til, hvad de kunne tænke sig, der kunne komme ud af at tale med mig. Jeg spørger først Rasmus, som straks bryder grædende sammen. Rasmus ”holder fri” fra samtalen en tid. Anna fortæller, hvordan de har været igennem mange tilbud og projekter til Rasmus for at opnå vægttab uden den ønskede effekt. Da Rasmus er kommet sig lidt og vil deltage i samtalen igen, spørger jeg til, hvad der optager ham. Rasmus fortæller om interesser og mange venner, han klarer sig godt fagligt i skolen og er glad for sit liv bortset fra det med maden.


TEMA

Han synes, at hans mor er blevet sur, og at hyggen er forsvundet ud af familien. Forældrene bekræfter, at Anna føler sig alene med ansvaret og som en kontrollant i familien. Vi snakker om ”kontrollanten”, og hvad mor synes om denne rolle. Søren føler sig kørt ud på et sidespor. Han får ikke lov at være med, fordi han ikke kender til ”reglerne” (om mad). Rasmus fortæller, at han, Rasmus, jo kender reglerne fra tidligere tilbud og kan lære sin far dem. De to kan arbejde sammen, og mor kan ”tage kontrol-kasketten af”. De taler om tiden før vægten fik magten i familien De er enige om, at de vil have hyggen og glæden tilbage og en mor, der griner og laver sjov. Ved næste samtale er familien tydeligt gladere, og mor laver sjov igen. ”Kontrollanten” er taget på ferie. Familien bakser dog stadig med et problem. Om eftermiddagen, hvor Rasmus er alene i huset til om aftenen, spiser han nemt, hvad der findes. Far og søn får hurtigt øje på ”madkassemodellen”. En eftermiddagsmadpakke som far og Rasmus er ansvarlige for. De er allerede blevet et team. Rasmus vil vejes ofte, det har han været vant til før. Vi drøfter, om det behøves. Rasmus kan mærke på bukserne, om de begynder at stramme. (Rasmus bliver aktiv i stedet for passiv). Familien tilbydes samtale igen, hvis ”kontrollanten” kommer på besøg igen. Samtalerne viser, at problemet ”overvægten” har indtaget familien og forandret deres hverdag og deres relationer. Mor er blevet en ”sur kontrollant”, far er havnet på et sidespor uden indflydelse, og Rasmus selv er trods sit i øvrigt aktive liv med

masser af venner og interesser blevet et passivt offer derhjemme. Der er flyttet en ”kontrollør” ind i familien, som har skubbet glæden til side. Ved fælles hjælp får de mindsket kontrollantens indflydelse, og der bliver igen plads til fællesskab og sjov. Ekspertviden, kontrol og vejning har givet problemet så meget magt. Familien er ved at tage skridt til at frigøre sig fra ”vægtens indflydelse” og er i gang med mere foretrukne måder at være familie på.

Mikkel: Mikkel er 12 år og bor med sin far Tony, der er sygemeldt efter en rygskade. Mikkels mor bor i en anden by. Far har en ny kæreste, og der er halvsøskende på begge sider. Tony vil gerne have hjælp til, hvordan han ”skal komme videre”. Mikkel startede i idrætstilbuddet, men gik ud. Er nu via Fritidsbutikken i gang med anden idræt, som han holder fast ved. Mikkel har ikke lyst til at deltage i samtalerne.

“ Mille opdager, at hun tør mere, når hun støttes og presses men ikke tvinges. En viden hun overfører til andre områder og som hendes mor også opdager.”

Det bliver et kompromis, hvor Mikkel kommer og går, lytter med fra værelset ved siden af og til sidst i forløbet er aktivt med. Familien er i gang med at skulle flytte. De er flyttet flere gange, hvorved Mikkel har mistet nogle af sine bedste venner og den tætte kontakt til sin bedstemor, mor og halvsøster, som han besøger hver 2. weekend. Det har også betydet flere skoleskift. Ved 1.samtale fortæller Tony at han vil ”opdrage” Mikkel, at det er vigtigt for ham med lydighed. Han ønsker, at Mikkel skal kunne opføre sig ordentligt. Tony har selv lært om livet på den hårde måde, men han har lært, at ” gøre en sur pligt til en sport”. Mikkel siger, at han gerne vil lave noget med sin far, men synes kun han får ordrer. Jeg spørger til, hvad der er vigtigt for Tony og for Mikkel (leder efter værdier og ”foretrukne fortællinger”), og

Hvordan kan Hovedformskorrigerende Ortose

hjælpe min baby? Nogle spædbørn kan udvikle en asymmetrisk hovedform, der ofte afhjælpes med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARband – Hovedformskorrigerende Ortose: STARband benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form. Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser. Du er velkommen til at kontakte os eller besøge www.starband.dk for uddybende information: Vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K Sundholmsvej 73

2300 København S

Telefon 33 11 85 57

klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

17


TEMA

om hvordan det trods mange flytninger er lykkedes Mikkel at fastholde et venskab med en dreng, han sjældent kan se. Jeg prøver at få Tony til få øje på (bevidne) nogle af de færdigheder, ønsker og værdier, som Mikkel giver udtryk for. Det er totaliserende ’aldrig og altid fortællinger’, der dominerer i både Tonys og Mikkels historier. Men der er også handlekraft (agenthed), ønsker og drømme i fortællingerne, som kan udfordre de dominerende problemhistorier. Mikkel fortæller mig en dag om en japansk tegnefilm om en dreng, Naruto, da jeg spørger, hvad han ser på sin PC, som han bruger mange timer på (engagement tyder på, at noget vigtigt). Mikkel fortæller, at Naruto er blevet efterladt alene, efter at hans forældre er døde. Han mobbes, fordi han har en ”rød ræv” indeni. En vildskab han ikke kan styre. Naruto finder dog 2 venner, som han følges med, og de finder en voksen læremester. Mikkel kender fra sit eget liv til forladtheden, mobningen og at skulle klare sig. Mikkel låner mig filmen. Mikkel har en ”agenthedens agent” i Naruto – en, der udlever Mikkels handlekraft og handler på hans vegne. Mikkel ved, hvad der er godt og vigtigt gennem Naruto. Han ”eksternaliserer” sine problemer. Det bliver herved håndterbart og nemmere for ham at tale om det, der er vigtigt. Hans viden (om sig selv) bliver tilgængelig. Jeg har samtaler i hjemmet og i skolen i et lidt længere forløb end de 4 samtaler. Mikkel og hans far er kun lige startet på de små nye foretrukne fortællinger, der skal udkonkurrere de gamle dominerende. De tager begge små skridt mod ”at klare sig trods vanskelige udfordringer i livet”. Mikkel har fastholdt sin idræt og et venskab i en periode. Der er små forandringer mod mere samvær og nærvær hjemmet. Mikkel har fået øje på sine egne værdier (gennem Naruto) og gør krav på nærvær og samvær i forholdet til sin far. Han har inviteret mig med ind i historien om Naruto, som han bruger som platform (’et sikkert sted at stå’) i livet. Jeg tænker, at

18

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Mikkel og måske hans far har fået øje på ”agentheden” og fordelen ved ”at sidde ved roret i sit liv”, Det går imod ideen om ”at være ramt af livet” uden indflydelse. Jeg blev berørt af Mikkels fortælling om Naruto og fortalte Mikkel det (at være vigtig for andre er betydningsfuldt). Og nok ikke noget Mikkel og hans far har mødt så ofte.

Afslutning Jeg har erfaret gennem min deltagelse i projektet, at ”pakkeløsninger” ikke er brugbare for den enkelte familie. For alle børn er strukturelle tiltag som fysisk aktivitet i tilslutning til skoledagen, en fritidsbutik, der hjælper børn og unge ind i idræt, samt adgang til sund mad af stor betydning. Den enkelte familie skal dog have et individuelt tilbud, når den har problemer, som påvirker familiens og børns trivsel og udvikling. Indsatsen skal ikke kun rettes mod overvægt (det sker let, fordi overvægt er så synligt). Overvægt skal ses som en responce på flere ting. Ellers overser vi børn og familier, som har lige så meget brug for støtte, men som reagerer på andre måder, f.eks. med vrede, isolation, vægttab o.a. At undgå overvægt kræver et liv præget af overskud, kontrol og struktur. Det kræver styrke, livsmod og ”foretrukne fortællinger” i relationer. Og selvfølgelig som basis et miljø for børn, hvor bevægelse og god mad er de nemmeste valg. Sundhedsplejen er nærmest til at støtte de børn og familier, fordi vi i forvejen har en god kontakt til dem gennem skole- og småbørnssundhedspleje. Vi kender dem og kan kontakte dem uden at stigmatisere. Jeg mener, vi skal arbejde på 3 områder: 1: Medvirke til strukturelle tiltag, 2: Fremme en ”diskurs”, der ikke stigmatiserer og 3: Tilbyde samtaler med en narrativ tilgang til børn, unge og familier, der har behov. Familier og børn skal mødes på deres betingelser med respekt for deres viden om sig selv og deres liv uden ekspert-

holdninger og med en metode, der giver dem et ståsted og minimerer den skyld og skam, de er tynget af. Narrative samtaler er et bud på en praksis, der virker, og som let kan udvikles som en naturlig del af Sundhedsplejens arbejdsfelt. Ikke kun til børn med vægtproblemer, men i alle sammenhænge. Narrativ praksis kan forbygge, at mange børn og familier unødigt bliver problematiseret og mål for dyre og ofte uvirksomme indsatser. Familier sidder selv inde med løsninger på deres problemer, hvis de får mulighed for at fortælle ”de mulige og foretrukne historier” og få øje på deres egen agenthed (handlekraft).

Vil du vide mere ... Læs mere om Narrativ praksis i Michael White: Narrativ praksis, Narrativ teori. Forfatteren er ansat i Fredensborg kommune og kan kontaktes på Tove Sheth Fredensborg Kommune Tlf : 72562365


TEMA

DE FLESTE AF NEUTRALS PRODUKTER ER SVANEMÆRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED ASTMA-ALLERGI DANMARK

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

19


TEMA

Livets Klub - Om hvordan identitet

TEMA

Narrativ metode

skabes i samklang med andre. Eksempler fra praksis med udgangspunkt i de narrative begreber: bevidning og genmedlemsgørelse. PIA JESSEN, SUNDHEDSPLEJERSKE OG FAGKONSULENT I HØJE TAASTRUP- KOMMUNE NARRATIV SAMTALETERAPEUT. (TEKST)

I

Høje - Taastrup kommune har Sundhedsplejen et gruppetilbud for unge gravide og spædbørnsmødre i alderen 15-22 år - Mama Nova (Januar 2012 overgået til Familiens Hus). Formålet med dette tilbud er at støtte den unge mor, således at hun bliver i stand til at give barnet den omsorg, som det har brug for. Der er ligeledes en intention om at støtte den unge i at komme i gang på arbejdsmarkedet. I gruppen bestræber vi os på at anlægge en narrativ tilgang ved samtaler med den enkelte mor, når vi sidder omkring bordet og spiser frokost eller afslutter et gruppeforløb. Ved en kvalitativ evaluering i 2011(4) fremgår det, at mødrenes udbytte af at være i gruppen er stort. Udbyttet kan opdeles i tre følgende områder: • Socialt netværk • Læring i forhold til rollen som mor • Aflastning Denne artikel går bagom mødrenes udsagn om tilfredshed, og fremhæver nogle af de narrative begreber, som omhandler identitet, samhørighed og anerkendelse. Gennem to eksempler fra praksis, vises hvordan den narrative tilgang kan bidrage afgørende til mødrenes udbytte. Hvordan Mama Nova forebygger isolation og medvirker til relationsdannelse, kan ses ud fra følgende udsagn:

20

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

”Det er vigtigt for mig at komme herned. Det er den eneste dag, hvor jeg tvinger mig selv til at komme ud”. -(…) men der var vi samlet alle sammen, så der var ikke nogen der lagde mærke til at vi var unge mødre eller viste fordomme. Men det er mere når man er alene og ung (…)” - Der er ingen tvivl om, at hvis Mama Nova blev fjernet, ville der være mange unge mødre, der ville gå ind i sig selv og ikke have overskud. Havde jeg ikke haft Mama Nova, havde jeg nok ikke været den mor jeg er i dag, for så havde jeg følt mig meget alene. Du ville føle dig utrolig ensom ved at være ung mor og sidde derhjemme( ….)Havde jeg personligt ikke Mama Nova var jeg ikke blevet den mor i dag – det var jeg simpelthen ikke” (4). Det fremgår ligeledes af følgende udsagn, at mødrene føler sig mødt og hjulpet, når problemer trænger sig på: -Jeg synes, sundhedsplejerskerne bruger tid på at lytte og tager en til siden, og spørger hvordan det går, hvis man er træt eller ser ked ud af det. Det synes jeg er dejligt, for jeg har svært ved at åbne mig, hvis der er noget galt. Men de kender mig åbenbart godt nok til at se, hvis der er noget galt, og det er rart” (4). Mødrene i Mama Nova har gennem livet oplevet en del modgang: stof(mis) brug, ingen eller problematisk kontakt til egne forældre, et sparsomt netværk, ingen

kontakt med barnefaderen, afbrudt skoleuddannelse, ingen kontakt til arbejdsmarkedet. mv. Ovenstående forhold i livet har uden tvivl bidraget til ensidige, også kaldet -tynde,” identitetskonklusioner. I gruppen hører jeg bl.a. udsagn som: -Jeg kan ikke finde ud af noget- og -Jeg duer ikke til at gå i skole”. Disse temaer må udfordres. Det er vigtigt, at vi lytter til mødrenes fortællinger og holder øje med de manglende sammenhænge og selvmodsigelser. Ved at undersøge og tydeliggøre værdier, kan den unge mor vælge et foretrukkent ståsted. Der er også rig mulighed for at mødrene fortæller og hører hinandens historier, og derigennem kommer tættere på egne intentioner og bestræbelser. Når moderen oplever at kunne magte hverdagen, vil det have afgørende betydning i forhold til at tage ansvar for det lille barn. I Mama Nova har vi gjort brug af narrative praksisser, der bygger på sammenhængen mellem identitet, menneskelige fællesskaber og anerkendelse: Bevidning og genmedlemsgørelse.

Identitet gennem bevidning Identitet skabes gennem respons fra andre, gennem vidner. Det er vigtigt at have et publikum til sin historie, som kan bevidne den. Den praksis kaldes ekstern bevidning. Socialrådgiver Michael White (1948 - 2008) grundlagde den narrative terapi i


TEMA

starten af 80érne. Han hentede inspiration til den bevidnende praksis gennem antropolog Barbara Myerhoffs arbejde med, hvad hun kaldte ”definerende ceremonier”. Disse ceremonier beskæftiger sig med problemer, der har med usynlighed og marginalisering at gøre. Menneskers identitet bliver fastholdt gennem de gentagne genfortællinger og gennem genfortællinger af genfortællinger. Definerende ceremonier danner, ifølge Myerhoff, fora for anerkendelse. Der opleves en forbundethed omkring fælles og værdsatte temaer, og hun beskriver menneskers liv og identitet som en klub. Livets klub (1, 6, 7). White betegner den narrative terapi som en rejse i et landskab. Han har udviklet nogle terapeutiske guidelines, som han kalder kort.

Et af kortene er ”Definerende ceremonier”, også kaldet bevidning. Først fortæller hovedpersonen sin historie. Derpå genfortæller vidnet og til slut genfortæller hovedpersonen vidnets genfortælling. Disse genfortællinger struktureres efter fire overordnede undersøgelseskategorier. Det er væsentligt at forholde sig tekstnært i genfortællingerne, samt i responsen at afholde sig fra meningstilkendegivelser, rådgivning, domme samt teoretisering. Resultatet er udvikling af righoldigere historier og styrkelse af de pågældendes oplevelse af aktørbevidsthed, agenthed (8).

hvad der er særlig vigtigt for denne person? Herunder personens hensigter, værdier, holdninger, håb, stræben, drømme, forpligtelser og færdigheder. Får du et billede af personen? • 3. Resonans – Når du særligt hæfter dig ved dette, har det så noget med dit eget liv at gøre? Klinger det ind i temaer eller erfaringer du selv har? • 4. Bevægelse – Hvor bringer det dig hen i dit eget liv at have lyttet til personen? Hvad bliver mere vigtigt for dig i dit eget liv ved at have lyttet til personen?

Bevidningens fire overordnede undersøgelseskategorier (5, 8):

Afslutningsceremoni ved bevidning

• 1. Udtryk ”hvad har du særligt hæftet dig ved, i det personen sagde? • 2. Billede – Hvad fortæller det dig om,

Inspireret af tanker fra et kvindekrisecenter “ Det vi fælles skaber”(3), besluttede vi i maj mdr. 2011, at afslutte et 3-årigt gruppeforløb med bevidning. Mødrene

The neurobehavioral and social-emotional development of infants and children

1-dags kursus

23. april 2012 i København med DR. Ed Tronick Now, for the first time, Tronick has gathered together his most influential writings in a single, essential volume. Organized into five parts—(I) Neurobehavior, (II) Culture, (III) Infant Social-Emotional Interaction, (IV) Perturbations: Natural and Experimental, and (V) Dyadic Expansion of Consciousness and Meaning Making—this course represents his major ideas and studies regarding infant-adult interactions, developmental processes, and mutual regulation, carefully addressing such questions as:

- What is a state of consciousness? - What are the developing infant’s capacities for neurobehavioral selforganization? - How are early infant-adult interactions organized? - How can we understand the nature of normal versus abnormal development? - How do self and mutual regulation relate to developmental processes? - Is meaning making purely a function of the brain, or is it in our bodies as well?

Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby · Tlf. 4752 8360 Mobil. 2040 8370 · post@toftemosegaard.dk

www.toftemosegaard.dk april 2012 | Sundhedsplejersken 02

21


TEMA

skulle give hinanden tilbagemelding som vidner til hinandens liv, med bevidsthed om, hvordan identitet skabes og genskabes i den respons, vi giver hinanden. Vi udtrykte, at det var en ceremoni for at markere den betydning, de har haft for hinanden. Altså noget foretrukket. Vi havde, inspireret af de fire bevidningskategorier, udfærdiget følgende to spørgsmål: • Hvad har du særligt sat pris på, ved at være sammen med Anne i gruppen? • Hvad vil du særligt tage med dig, som du er blevet opmærksom på, ved at kende Anne? I eksemplet tages udgangspunkt i en bevidning af Anne, men alle var naturligvis i centrum på skift. Min kollega og jeg vejledte i forhold til det indholdsmæssige og hjalp dem, der havde svært ved at skrive. Det var en uvant situation for de fleste, men alle gik med på ideen og stemningen var god. Mødrene læste hver især deres udsagn op, og jeg hjalp til uddybelsen ud fra bevidningskategorierne. Her følger et eksempel: Fra Mette til Anne: Det har været dejligt og sjovt at se dine børn blive store. Du har gjort mødregruppen sjovere. 1. Kan du komme med et konkret eksempel, hvor Anne gjorde mødregruppen sjovere? Mette: Ja, den dag hvor Anne fortalte vittigheder, og hvor vi sad I puderne og grinede og grinede. 2. Hvad siger det dig om, hvad der er vigtigt for Anne? Mette: Jeg tror det er vigtigt for Anne at alle har det godt, at stemningen er god. Hun er opmærksom på andre. 3. Hvad kommer du til at tænke på i dit eget liv som har med det at gøre? Mette: Jeg har det også sådan, jeg synes også det er vigtigt at alle har det godt, at ingen føler sig udenfor. 4. Er der noget der bliver mere tydeligt eller vigtigt for dig i dit liv ved at have lyttet til og været sammen med Anne? Mette: Ja at være sammen med de venner som ser mig og som får mig til at føle mig godt tilpas. Jeg får faktisk lyst til at tage kontakt til en ven. Ovenfor tager jeg udgangspunkt i en

22

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

konkret handling. Anne skal kunne se situationen for sig og genkende det, der bliver sagt: Kan du komme med et konkret eksempel…. ? Når noget beskrives i ”handlingens landskab”, den særlige situation i puderne, kan der opstå revision i meningsdannelsen. På den måde kan der tilføjes nye konklusioner til det som White, inspireret af psykolog Jerome Bruner, kalder ”identitetens landskab” (6). Ved at spørge: Hvad siger det dig om, hvad der var vigtigt for Anne.. er det muligt at medvirke til at berige, også kaldet ”tykne”, foretrukne identitetskonklusioner: En der er opmærksom på andre. Mette navngiver, hvad hun tror er vigtigt for Anne. Når der fortælles om genklang, Hvad kommer du til at tænke på i dit eget liv…., så er Annes fortælling ikke længere en isoleret fortælling. At andre står med udfordringer, værdier og mål i livet, som minder om hendes kan være meget anerkendende og skaber en samhørighed. Det, at Anne opdager, at hun betyder noget for Mette – Er der noget, der bliver mere tydeligt eller vigtigt for dig..... giver en oplevelse af ikke bare at være passiv modtager, men en aktiv medspiller i den andens liv. Annes tilstedeværelse den dag i puderne får betydning for, hvad Mette opdager om venskaber. Dette styrker Annes oplevelse af agenthed. Afslutningsvis kunne vi spørge til Annes oplevelse af at høre Mettes fortælling. Anne fortæller, hvad hun særligt har hæftet sig ved, og som taler ind i hendes liv. Denne sidste genfortælling af genfortællingen skal vi være opmærksomme på, da det vil være med til at stadfæste Annes oplevelse af at være en, der er opmærksom på andre. Vores rolle som sundhedsplejersker er at forholde os decentreret, dvs. lade den interviewede være i fokus. Det er dog vigtigt, at det er foretrukne værdier der tales frem, og at det ikke er ros, kritik, gode råd mv. Vi gør vores indflydelse gældende ved at holde vidnerne på sporet, styret af vores spørgsmål. Efter ceremonien blev de forskellige udsagn lagt i en kuvert, og hver enkelt tog sine egne med sig hjem.

Alle gav udtryk for, at det havde været en dejlig måde at afslutte forløbet på. Det var tydeligt, at alle oplevede sig anerkendt. Det var en rørende ceremoni, hvor det blev tydeligt at identiteten skabes gennem samklang med andre.

Genmedlemsgørelse - forbundethed i livet Denne samtaleform bekræfter ligeledes, at identitet bygger på en forbundethed i livet. En slags livsforening snarere end et kerneselv (7, 2). Denne livsforening har medlemmer bestående af betydningsfulde skikkelser og identiteter fra et menneskes fortid og nutid. Deres stemmer har betydning for konstruktion af hovedpersonens identitet. White har lavet et kort over genmedlemsgørende samtaler. Dette kort er udviklet ud fra erfaringer med sorgarbejde, om at implementere den tabte relation i dette arbejde. Myerhoffs arbejder inspirerede ham også her, idet hun introducerer genmedlemsgørelses metaforen, som en flerstemmig identitets opfattelse. White begyndte herefter at inddrage genmedlemssgørelse i samtaler hvor det faldt naturligt, da det er med til at udfordre alt det der bidrager til isolation.

Genmedlemsgørende samtaler (8) 1. Den andens bidrag til personens liv 2. Personens identitet gennem den andens øjne 3. Personens bidrag til den andens liv 4. Betydningen af dette bidrag for den andens identitet 1-2: Personen bevidner/bekræfter sin identitet gennem den andens øjne. Herved opstår en righoldig beskrivelse af, hvordan relationen formede eller vil kunne forme, personens oplevelse af hvem han eller hun er, og hvad han eller hendes liv handler om. 3-4: Personen giver en fyldig beskrivelse af, hvordan relationen formede eller ville kunne forme den andens oplevelse af hvad han eller hun er, og hvad hans eller hendes liv handler om (8).


TEMA

Love Can Build a bridge Lene og Bo har to små piger. Det unge par har ikke nogen hjælp fra netværket og Lene oplever, at de slås med stress i hverdagen. Pigerne er ofte syge. Indledningsvis taler vi om hvilken effekt stressen har på hverdagen, parforholdet mv., og hvad stressen står i vejen for. På et tidspunkt siger Lene: ”Men vi skal ud”. Denne sprække giver anledning til spørgsmålet: ”Hvem ville kunne sige det om dig, at du er en der siger: ”vi skal ud”? Svaret er: ” min mor”. Moderens bidrag til Lenes identitet undersøges. Lenes mor udtrykker, ifølge Lene: ”Det med at være mor, det kan du godt”. I nedenstående uddrag af samtalen, er fokus på Lenes betydning for sin mor: Pia :……. Hvis vi nu vender den om og siger, hvad tror du, at du betyder for din mor? Lene: Alt Pia: Alt? Lene: Ja, det er jeg overbevist om – øhh… fordi, det har hun altid sagt. Pia: Kan du komme i tanker om en konkret episode, hvor hun har sagt det? Måske inden I fik pigerne eller på et andet tidspunkt.? ”Alt” er svært at forholde sig til, så her spørger jeg ind til en konkret episode i ”handlingens landskab”. Ved en nysgerrig spørgen bliver det mere konkret for os begge: Jeg skal kunne se det for mig, og hun skal kunne mærke, lugte, fornemme. Denne tilgang giver modspil til indforståethed. ”Alt” skal undersøges arkæologisk, således at Lene mærker hvad hun har betydet for sin mor. Lene: Ja, øøh… da jeg var lille havde min mor og mig en sang Pia: I havde en sang? Lene: ikke en vi selv havde lavet, men… …. men en vi hørte hele tiden øhhh når vi var kede af det, når vi var glade, når vi egentlig bare havde brug for at fortælle hinanden at…… altså hvis jeg havde brug for at sige, du er min mor og det er jeg

stolt af eller omvendt ikk, så satte vi den på og skrålede til den. Pia: Kan du huske, hvad sangen hed? Lene: ”Love Can Build a Bridge” Pia: Det lyder smukt. ”Love Can Build a Bridge” Lene: Ja (smiler) Pia: Så det du kommer i tanker om, det er faktisk den der episode øøh hvor I ….. Lene: Ja fordi vi har faktisk sunget den foran hele familien på et tidspunkt. Pia: Til en fest, eller ? Lene: Jamen jeg kan ikke huske det fordi jeg har været så lille (demonstrerer med hånden, hvor lille hun har været). Jeg kan bare huske jeg har stået foran en masse mennesker og sunget den sammen med min mor i vores treværelses lejlighed tror jeg det var på det tidspunkt. Pia: Ja så det gav jer sådan en stor samhørighed, eller? Lene: Ja Her er en sekvens, hvor historien om sangen foldes ud, og en konkret episode bliver talt frem. Jeg tilbyder et navn for temaet: samhørighed, men giver også mulighed for andre forslag. Lene tilslutter sig samhørighed. Pia: Øhm, hvad tror du det betød for din mor at du stod der ved siden af hende og sang med hende foran en masse mennesker i den lejlighed ? Lene: Jamen jeg tror hun var rigtig glad. øhhh netop fordi jeg, jeg har ikke gået i skole på det tidspunkt i hvert fald, og så står jeg bare og synger en helt engelsk sang uden øhh nogen forkerte…… Pia: Ja hvordan kunne du det? Lene: Hørt den så mange gange Pia: Hørt den så mange gange (begge griner)…. og så sang du den sådan som en femårig synger engelsk eller? Lene: Nej jeg udtalte ordene rigtigt…. øøhhm og sang bare. Min mor havde på et tidspunkt en kæreste der var fra Birmingham. Pia: Ja? Lene: Og hans familie eller hans mor og

Pia Jessen Sundhedsplejerske og fagkonsulent i Høje Taastrup- Kommune Narrativ samtaleterapeut. Børne- og Ungerådgivningscentret Bygaden 2, 2630 Taastrup tlf. 20269957, mail: PiaJes@htk.dk

søster boede også i Danmark og der var vi tit ude, men hans mor kunne ikke dansk så det kørte på engelsk, så der lærte jeg rigtig, rigtig mange ord. Her tales en færdighed frem ”Jeg udtalte ordene rigtigt….. og sang bare” ……. Dette giver en oplevelse af aktørbevidsthed. Pia: Hvis du skal sige noget om, hvad det har betydet for din mor, det var det vi startede med, at du stod der ved siden af hende og I sang? Lene: Jamen jeg tror, det betød rigtig meget for hende Pia: Hvordan? Lene: At øh jamen altså at øh jeg nu kunne den sang som ligesom var blevet til vores øøh og godt ville stå der. Øøh fordi det er der altså ikke nogen femårig, der gider, at stå og synge med sin mor vel! Pia: Hvad blev vigtigt for hende, når du stod der og sang sammen med hende? april 2012 | Sundhedsplejersken 02

23


TEMA

Lene: Jamen jeg tror bare det var det, at det var hende og mig. Pia: I var to Lene: At det var os Pia: Os Lene: øøhh det tror jeg var……. Pia: At det var det der var det vigtige? Lene: Ja, at jeg gad mange ting med hende ikk. Øøh det tror jeg egentlig har betydet rigtig meget. Her kommer Lene tættere på samhørigheden: ” At det var os”. Noget der var vigtigt for hendes mor. Pia: Når du sådan kommer i tanke om de her ting, er der så en sammenhæng mellem det, du siger omkring glæden, lege med pigerne og have det sjovt ( tidligere i

Litteratur • Holmgren , Allan (2001): Carl Rogers klient-centrerede terapi set fra den narrative terapis perspektiv. Artikel udleveret på DISPUK. • Holmgren, Anette (2008): Terapifortællinger. Dansk psykologisk forlag • Holmgren, Anette (2010): Fra terapi til pædagogik. Hans Reitzels forlag • Larsen, Birgitte (2011): Evaluering af Mama Nova – en tidlig indsats i forhold til unge sårbare gravide og spædbarnsmødre i Høje - Taastrup Kommune. Børne - og unge rådgivningscenteret. • Morgan, Alice (2008): Narrative samtaler. Hans Reitzels forlag • White, Michael (2006) : Narrativ teori. Hans Reitzels forlag • White, Michael (2006): Narrativ praksis. Hans Reitzels forlag • White, Michael (2009): Kort over narrative landskaber. Hans Reitzels forlag

24

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

samtalen) og ” at det var os” ? Eller hænger det ikke sammen? Lene: Jamen altså, jeg tror lidt det hænger sammen med, at øøh min mor og mig har lavet rigtig, rigtig mange ting og jeg vil også rigtig gerne lave mange ting med pigerne. Ved at præsentere refleksive flader, har Lene en mulighed for at sammenkæde med den indledende samtale. Hun har nu fået tyknet, hvilken slags mor hun gerne vil være ”og jeg vil også rigtig gerne lave mange ting med pigerne”. Hun tilbydes et ståsted. Pia: Ja Lene: Og ligesom give sammenholdet videre … øøhm og få sammenhold til pigerne som jeg har til min mor. For jeg kan mærke når hun er ked af det   Pia: Du kan mærke, selvom I ikke er sammen, så kan du mærke når hun er ked af det?  Lene: Ja. For en måneds tid siden, skrev jeg til hende og spurgte hvad der var galt og der var altså over 100 km imellem os og jeg har ikke snakket med hende i flere dage. Så skrev jeg bare, hvad der var galt. Og hun var faktisk ret ked af det.   Pia: Ja hvad er det, du kan, når du kan fornemme det der? Endnu en færdighed tales frem. Lene: Jeg tror bare, at det er fordi, at jeg… vi har bygget, i vores familie, et meget, meget stærkt bånd til hinanden på kryds og tværs, og altså min onkel i Italien kan mærke, når jeg er ked af det. Så vi kan mærke sådan lidt, når hinanden er nede, og så ringer vi lige ”hallo, kom ud med det, fortæl, hvad der er galt” og den vil jeg også rigtig gerne have med pigerne.   Pia: Så det har noget med den der ”Love Can Build a Bridge” eller, det er sådan noget med, at man kan være forbundet selvom man er langt fra hinanden eller sådan noget ikk?  Lene: Ja det havde jeg faktisk ikke tænkt over. Men ja, det er da egentlig rigtig nok (overrasket, smiler)

Her bliver broen et billede på forbundetheden i livet, hendes ”livets klub”. Det er en metafor, som Lene vil huske. Broen går langt tilbage i tiden og opsamler sekvenser over tid, ifølge temaet ”samhørighed”. Historien om ”os” tyknes. En flerstemmig identitetsopfattelse og modspil til isolation, ifølge Myerhoff. I denne samtale bliver Lene opmærksom på, hvad hun vil give videre til pigerne: Et ståsted i forhold til rollen som mor. Det bliver vigtigt at lave ting sammen med pigerne, at give sammenholdet videre og at mærke hinanden. Den genmedlemsgørende samtale lægger vægt på det gensidige bidrag mellem mor og datter, og modvirker at Lene betragtes som passiv modtager. En 5 - årig gav også noget til moderens identitetsoplevelse. Dette sætter Lenes oplevelse af agenthed i højsædet. Samtalens udgangspunkt var pasning af pigerne. Det problem fik vi ikke løst, men det blev pludselig mindre vigtigt.

Set og anerkendt som mor Bevidning og genmedlemsgørelse medvirker til at tykne foretrukne identitetskonklusioner gennem fortællinger. Mødrene oplever sig set og anerkendt. Samværet i gruppen medvirker til at skabe modstand mod det negativt definerede syn på det at være ung mor, samt medvirke til at tykne oplevelsen af at være mor. Gruppeaktiviteten modvirker isolation. Mødrene er ikke passive, men i høj grad styrende i deres eget liv og aktive medspillere i hinandens liv. Det betyder, at håbet får en central placering. Den enkelte mor har mulighed for at ændre på forhold i livet, som hun slås med, og finde et foretrukket ståsted for sig selv og barnet. Som sundhedsplejerske, ser jeg den narrative tilgang som en frisk og befriende måde at møde mennesker på. Med ægte nysgerrighed, nærvær og interesse. Jeg mærker, hvordan jeg berøres af andres fortællinger. At det giver genklang i mit liv. Jeg har også flyttet mig gennem arbejdet med den narrative praksis og samværet med de unge mødre.


TEMA

Diarré hos småbørn og vigtigheden af en sund tarmflora

graviOmega® Under graviditet og mens du ammer

bakterieku l tiv

r tu

Ak

Vigtig

NY

m viden o -3 a g e om

Morens indtag af DHA bidrager • Et tilskududvikling af omega-3 til normal affedtsyrer hjernentil ammende oggravide øjneneog hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*) • Fiskeolien har et højt indhold af fedtsyren DHA •

Bifidobakterier har stor betydning Det er via modermælken, at spædbørn modtager et vigtigt bidrag til opbygningen af immunforsvaret. Omtrent 70% af kroppens immunforsvar findes nemlig i mave-tarm systemet. Spædbørn, der får modermælk, udvikler en tarmflora, som domineres af bifidobakterier, hvilket er en betydelig faktor, som gør, at disse børn oplever mindre besvær med maveinfektioner. I de tilfælde hvor amning ikke er muligt, eller hvor der er behov for at supplere med modermælkserstatning, findes der nu et godt alternativ. NAN Pro indeholder den aktive bakteriekultur Bifidobacterium Lactis, som fremmer koloniseringen af bifido-bakterier i tarmen.

Kapslerne er små og lette at sluge

• 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler daglig svarer til 168 gr

graviJern®

50% færre dage med diarré hos småbørn1 NAN Pro giver ikke blot en klinisk dokumenteret tilvækst, der modsvarer væksten hos børn, der ammes, men bidrager også til aktivt at styrke barnets tarmflora og immunforsvar. Et prospektivt randomiseret studie, som fulgte spædbørn i 4 måneder, viser at tilskud af Bifidobacterium Lactis i modermælkserstatning betyder, at antallet af dage med infektionsudløst diarré halveres.1 Børn som havde fået tilskud af bifidobakterier, havde desuden væsentligt færre tilfælde af diarré i studieperioden.1

Under graviditen fra 10. uge ga-3 dede ome

e langkæ • anbefaler 40-50 mg ed dSundhedsstyrelsen Kapsler m og DHA) (EPAfra sk fi a fr jerntilskud 10. graviditetsuge. r fedtsyre er r) indehold fra Jern multivitamin-mineraltabletter s (2 kapsle si o d lig g Da ikke skalmedregnes DHA 300 mg

e mg (ferrofumarat) at slug e jern tt40

Små og le

ketøger optagelsen af ikke-hæmjern • C-vitamin

te Fås på apo

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun 1 tilbyder tablet daglig graVitamin®serien en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden. Alle tilskud i serien kan kombineres. Vigtig information: Brystmælk giver den bedste næring til barnet i de første måneder af livet. Derfor bør brystmælk om muligt altid være det første valg.

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under gravid Alle tilskud i serien kan kombineres. *) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dk

1) Ziegler EE , et al. J. Pediatr. Gastroenterol. Nutr. 2003;37:388.

20 HCP advertorial_Diarrhea_91x205_DK_K1.indd 1

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost april 2012 | Sundhedsplejersken 02 28/03/12 16.19

25


TEMA

”DET FRAVÆRENDE, MEN IMPLICITTE” I november 2011 muliggjorde et legat fra FS10 at jeg kunne deltage i et 3-dages kursus med Maggie Carey og Lisbet Villumsen om narrativ teori og metode. I 2011 har sundhedsplejen i Odsherred kommune været i et uddannelsesforløb med Lisbeth Villumsen omkring brugen af narrativ metode i arbejdet med kvinder og efterfødselsreaktioner. HANNE LUND LARSEN, AFDELINGSLEDER BØRNESUNDHED, ODSHERRED KOMMUNE (TEKST)

M

aggie Carey er fra Australien og arbejdede gennem mange år tæt sammen med Michael White, - den person, som man mere end nogen anden forbinder med narrativ terapi. Som noget af det sidste, før hans død, var Michael White optaget af at udvikle andre veje og alternativer til at arbejde med problemhistorier. The abcent-but-implicit var en af vejene. Hans alt for tidlige død kom i vejen for at metoden blev publiceret og Maggie Carey er blevet en vigtig person i forhold til at formidle den viden og brugen af the abcent-but-implicit kort. Narrativ praksis handler om historier og handler om at skabe en rigere historiefortælling om sig selv og andre, end den man har med sig. Grundtanken er, at identitet bliver skabt gennem de historier, vi selv og andre fortæller om os. Narrativ praksis ser det som sin opgave, at give personer adgang til, at forvandle erfaringer til fortællinger om andre og mere

26

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

foretrukne aspekter af deres liv. Fortællinger der er mere i overensstemmelse og harmoni med værdier erfaret i ”det gode liv”. Det gælder hvad enten det handler om de familier vi som professionelle har med at gøre eller om den organisation vi arbejder i. Hovedmetaforen i narrativ terapi har de seneste år været ”det fraværende, men implicitte” – en formulering inspireret af den franske filosof Jacques Derrida. Det er ”det fraværende, men implicitte” man bruger som indgang til at få lys på den foretrukne historie i modsætning til at arbejde sig frem til den foretrukne historie ved hjælp af eksternalisering af problemet. Måden at arbejde med ”det fraværende, men implicitte beskrives bedst i følgende eksempel. For at en person skal kunne mistrives fx i sin familie eller i skolen og have dominerende følelser af skam, skyld og mistillid, kan dette kun finde sted, fordi personen må have gjort

sig erfaringer med det modsatte: med tillid, opbakning og en følelse af at være god nok. Disse erfaringer har som oftest levet en underordnet skyggetilværelse; men de må have været der – ellers ville personen ikke respondere på oplevelser og erfaringer, der giver skyld, skam etc. I arbejdet med ”det fraværende, men implicitte” handler det om at arbejde med disse små stumper af positive erfaringer og få dem frem i lyset ved at forholde sig nysgerrigt og interesseret og derigennem bidrage til, at der kan fortælles andre historier end problemhistorien. Maggie Carey er en fantastisk formidler af denne praksis og kommer hun til Danmark igen, jeg vil anbefale alle der har interesse i narrativ teori og Narra tiv me metode at deltage tode i hendes kurser.

TEMA


Glade børn lærer bedst... Fås i følgende fire varianter: Omega-3 Fisk Tilfører kroppen de vigtige flerumættede fedtsyrer Kalk + D Kaniner Styrker knogler og tænder Multivitamin Bjørne Styrker kroppens funktioner både fysisk og mentalt C-vitamin + Zink Løver Styrker immunforsvar og syn

KIDS ZOO fås i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og Matas butikker samt på www.dkpharma.dk

Forskning

Protac SenSit

• en specialdesignet, sanse-

Forskningsprojekt fra Syddansk Universitet viser, at kugledynen normaliserer ADHD-børns søvnmønster og forbedrer deres evne DFI Kids 208x280+5 Secret.indd 1 til at koncentrere sig.

stimulerende kuglestol • nakke/sidevinger der omslut-

ter og afgrænser • mindsker fysisk og psykisk uro

Publiceret i Nordic Journal of Psychiatry april 2011

26-01-2011 22:31:02

• skaber ”rum” for timeout

Nyt forskningsprojekt med kugledynen er på vej. Børnepsykiater Allan Hvolby undersøger bl.a. om brugen af Protac Kugledynen kan mindske ADHD-symptomer hos børn og dermed minimere behovet for medicin. Publiceres i 2013.

Protac Kugledynen • dæmper angst og uro • forkorter indsovningstiden • giver en rolig og dyb søvn

Besøg os på Landskonference for Sundhedsplejersker den 7. - 8. maj 2012

Protac MyFit • en sansestimulerende vest • beroliger, afgrænser og

giver en bedre kropsfor- nemmelse • øger koncentration og

indlæring

Protac Kuglepuden

Protac har i mange år udviklet produkter, som går ind og påvirker sansesystemet gennem berøringssansen og muskel- og ledsansen. Vores produkters hovedbestanddel er kugler i forskellig størrelse og vægt. Kuglernes tyngde, bevægelse og punktvise tryk øger kropsfornemmelsen, afspænder, stressreducerer og skaber derved ro og tryghed.

• giver en dynamisk sidde-

stilling • mindsker motorisk uro • øger koncentration og ind- læring

Kystvejen 17, 1. DK - 8000 Århus C Tel +45 8619 4103 - www.protac.dk


OPSLAGSTAVLEN

Landsfore ni spiseforst ngen mod yrrelser o g selvskad e

Landsfore ningen mo d spisefors ning hver tyrrelser o tirsdag og g selvskad to rsdag ml k e (LMS) h Pårørende l. 16- 19 i ar gratis o er også meg K la g anonym re ga et d v e elkomne. Statistikker 34-36, Od rådgivense. ne siger at h v er spiseforsty 6. ung har rrelser. Der skåret i sig er ydermer selv, og der en spisefo e den prob er pt. regist rstyrrelse, lematik fo reret 75.00 at de er ban r mødre, d 0 med ge for at gi er selv tid ve det vid ligere har ere til der Henvis me haft es børn. get gerne til os. For evt. yd erligere in formation download se www.sp es. iseforstyrr elser.dk. B    rochurer k an sendes Med venli eller g hilsen L MS Odense   Bettina Arn bak Jacobse n, Leder o g Rådgivn ingskoord inator

SKEN.NU R E J E L P S D E H D N U .S W WW E! ID S E M M E J H E Y N S E R O –V

Log in funkmeget mere bag de fin n ka er m Medlem højre. mle hjemmede felt øverst til mer med den ga Log in er i det rø le n. ob ne pr s tio år d, og betale ge in g an r di Efter m felt melde ken.info ), ha de rs rø e eje m pl m ds sa he i n nd w.su Du ka kan ændre sideadresse ( ww e – det er fortsat lingsmodulet. Du ta ss re be a ad vi ny nt en ge in til ifte dit kont g eller ny vi besluttet at sk nvendt til . adresseændrin den er fortsat he lysninger – f.eks og op e, id ne es di m ng direkte em ni hj øg FS10’s e legatans esse. Du kan send e i Danmark. dr rn la ke ai rs m eje og eller pl sb ds rum sundhe be Jubilæ ndhedspleje emaet. Du kan kø de os på www.su sk i fin de du in n ka er g! ov Frem er af samme sa på siden. w.FS10.dk – 2 sid plakater direkte in, og der vil sken.nu eller ww des også bag Log fin t de la sb m le Med lt tilbage fra ligere numre – he tid le al til ng ga n blive ad op i, men der Nye elementer til artiklerne. De rne vil vi rydde ik lse kl de rre el fæ nm r ga ha e Bo esid 1985. Den nye hjemm udvalg heraf. r, og derfor er at være et bredt ndhedsplejerske rts su fo r l fo vi et er tru r. ns er ko s hovedområde op omkring vore strukturen bygget den rigtige katede der! guide til at fin en er ... undskyld vi ro r de ner af den al s et p. Barn æl hj d go e rundt i alle hjør re m n kan også væ ger tid at kom ta ne t tio De nk tikler, så fu ar ge tte Sø gori. rtere og fly dnu! hjemmeside og so t der fungerer en le al m ke ga vi arbejder ik – er . t os dr de ve ed ... og lmodighed m tikler og links tå ar e ve gg ha læ du vi å l m vi r derfo I midterfelterne her i foråret r, Det betyder, at vi r. ne på højtryk. em tte ho dur, eller artikle ns tiden links, som ikke dsplejerskeudda på he r nd de su e stø e ny du n nd r De Nå ved at se 2012 skriver om r. kan du hjælpe os rådet i disse felte r mærkelige ud, m se r eo gr de an amoller@ in Sv g ist og rli kr nelse 0.dk eller der er en sæ l til formand@fs1 om vores fag, og ai t m lid en se n ka le få Al set til nogle re, som er begræn fs10.dk adgang for foræld film og lignense lu g, in tn sta er ks æl emner – moderm bredere viden til p. efterspurgt. Den t re Tak for din hjæl væ r ha m ider. so de, e andre hjemmes kk ræ ng la en på forældre findes


r for amning te n e c e c n te e p m Ko ojekt

et pr man Laktation er for Amning og Hu r te en entret blev ec ec nc nc te te pe Kom lysning. Kompe op ds he nd Su r fo hov for opkvalifi under Komiteen se det stigende be de go til r at fo r r fo te 11 mpetencecen etableret i juni 20 nfor amning. Ko de in e al on n, rs lse pe ds ndhedsstyre cering af sundhe arbejder med Su an Laktation sam m Hu kommunale og de ng e, ni Am r, fødestedern ne tio sa ni ga or e ig nte uddannelsesde sundhedsfagl suden med releva de og k ar nm Da i r sundhedstjeneste og udland. din i r ne tio tu insti r vi Laktation tilbyde ning og Human Am r fo r e via te al en on ec rs I Kompetenc sundhedspe nceudvikling af te pe m ko t re se forskningsba bl.a.: i amning tværfagligt kursus v · længerevarende mensat efter beho e og kurser, sam · lokale temadag netværk · professionelle trets ansatte er: IBCLC (InternaKompetencecen hedsantropolog, nd su , ke rs eje pl ge kan kontaktes på Ingrid Nilsson, sy nsultant). Ingrid Co n io at ct La d fie tional Board Certi 2006 ler telefon 2267 el k .d om n kontaktes på dk in@sun IB , CLC. Mette ka ke rs eje pl ds he nd Mette Aaskov, su 0880 eller telefon 2496 k .d m ko nd su ma@ isinger om underv ntes flere oplysn he n ka e id es m På vores hjem netværk: og professionelle ning, temadage .dk ng ni m ecenterfora www.kompetenc

Husk der er Landskonference i Odense d. 7. – 8. maj. Der er stadig ledige pladser! Find nærmere oplysninger i Su ndhedsplejersken nr. 1, 2012 og på hjemmesi den www.sundhedsplejersken.nu

Landskonference for Børnesygeplejersker 2012 Kære Alle Så er der åben for tilm elding til dette års La ndskonference for Børnesygep lejersker. Der er mange spænden de foredrag på konferen cen og som noget nyt har vi lavet parallelle sessio ner, så der er endnu mere at vælge imellem. Vi håber at se mange af jer d. 30 + 31. maj 2012 på Comwell i Middelf art. Vores vision er, at hø jne den sygeplejefagli ge kvalitet og viden indenfor pæ diatrisk sygepleje. På dette års Landskonference ønske r vi, at sætte fokus på de mange spændende projekter som foregår på de dansk e børneafdelinger. Du kan tilmelde dig via ”Tilmelding til Landsko

nferencen 2012”.

SIDSTE FRIST FOR TIL MELDING ER 15. APRIL 2012


FAG

Integrated Listening System(iLs) BØRNEERGOTERAPEUT LONE OLSEN (TEKST)

I

marts 2011 drog jeg til Cambridge med min studiegruppe for at fejre vores 10 års jubilæum med en kombineret forkælelsestur og et kursus med Lucy Miller, som er ergoterapeut, stifter og chef for STAR (Sensory Therapies And Research) Center i Denver, USA, og et kursus i Integrated Listening System, hvor psykiater Ron Minson ville undervise. STAR Center er det førende center indenfor Sanse Bearbejdnings Forstyrrelser - Sensory Processing Disorder(SPD) i hele verden både hvad angår behandling og forskning. Som børneergoterapeut ville det at høre og møde Lucy Miller være som at møde børneergoterapeuternes dronning. For mit vedkommende var det turens højdepunkt, og for at være helt ærlig, havde jeg ikke de store forventninger til at høre om Integrated Listening System. Jeg havde hørt om lyttebehandling før – blandt andet Tomatismetoden – og fra nogle ergoterapeuter, der har været på mentor kursus på STAR Center, havde jeg hørt, hvordan børnene på STAR Center lytter til musik gennem høretelefoner samtidig med ergoterapibehandling med en Sanse Integrations tilgang (OT/SI). Dog havde min uvidenhed altid gjort, at jeg syntes, det var lidt hokus pokus. Efter at have hørt psykiater, Ron Minson præsentere Integrated Listening System og have læst om behandlernes og forældrenes erfaringer med behandlingsmetoden på Integrated Listening Systems hjemmeside, fik jeg øjnene op for metodens berettigelse i Danmark.

30

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Min nyvakte begejstring for Integrated Listening System medførte, at jeg tog til Denver, Colorado, USA i september 2011, hvor jeg deltog i Integrated Listening Systems Advanced Training kursus og konference, og besøgte STAR Center for at se implementeringen af Integrated Listening System i deres behandling.

Hvad er Integrated Listening System?: iLs’s er en behandlingsmetode, der gør brug af sansestimuli, hvor cerebellum og flere sansesystemer bliver stimuleret simultant i de motoriske, visuelle, vestibulære og auditive systemer. Formålet med behandlingen er at optimere udviklingen af hjernen og dens funktioner.

Nøgleprincipperne bag iLs: • Øret er en transducer, som omsætter energi fra én form til en anden, og som omdanner de fysiske egenskaber af lyd og vibration til elektriske signaler. • Dette betyder, at øret er som ”et batteri for hjernen”, der fylder hjernebarken med energi. • Lyd er næring: Hjernen har brug for lyd og andre sanseinput for at fungere optimalt, lige som stofskiftet har brug for ilt og glukose. • Høre kontra lytte: Der er en klar adskillelse mellem at høre og at lytte. • At høre er passivt, og er primært fysisk og anatomisk, og er ørets evne til at høre indkomne lyde på et normalt lydniveau. At lytte er en aktiv proces. At lytte er en fokuseret aktivitet, der

indebærer evnen til at udelukke distraktioner og irrelevante lyde. At lytte er også psykologisk, idet det både relaterer til ens evne og motivation til at lytte. Udover evnen til at høre, kræver det at lytte motivation, lyst, og intention om at ville lytte til, bearbejde og respondere på informationerne. • ”Det ideelle lytteøre”: Et godt ”lytteøre” er et øre, der dæmper og svækker de lave frekvenser fra baggrundslyde, og samtidig er i stand til at skelne mellem de høje frekvenser, som er forbundet med sprog. De høje frekvente lyde bliver brugt i meget af sproget, blandt andet i konsonanterne og i hvislelydene, såsom ”s” og ”sj” lyde. • Øret er sådan indrettet, at de høje toner lettere kommer ind end de lave. Når vi bliver ældre, mister vi evnen til at høre de høje frekvenser - men da øret heller ikke har godt af de høje frekvenser i overdreven mængde, er der i øret ”indbygget” en refleks, der gør, at der bliver lukket af for høje frekvenser, når de er overdrevne. Dette kaldes den akustiske refleks. Vi hører på følgende to måder for at opnå ovennævnte lytte færdigheder. Ledning gennem luft: Ledning gennem luft opstår, når lydbølger træder ind i det ydre øre, vibrerer trommehinden og overfører vibrationer mekanisk til det indre øre. Ledning gennem knogler(Boneconductor): Ledning gennem knogler opstår, når lyd


FAG

”Behandlingen udføres gennem det specielt udviklede lytteprogram, som lyttes til gennem høretelefoner.”

bliver ledet via knogler til det indre øre, hvor kamrene i det vestibulære system og sneglen giver resonans simultant. Denne ledning gennem knoglerne(vibration) bliver ikke kun ledet gennem knoglerne i øret og kraniet men gennem hele skelettet. Specielt de lave frekvenser bliver ledet gennem knoglerne. Hvis du har oplevet at lytte til en optagelse af din egen stemme og ikke har været i stand til at genkende den, skyldes det, at vi på en optagelse kun hører lyden gennem lydbølger. Når vi taler, hører vi vores stemme både gennem lydbølger og boneconductor. Vi ved at høje frekvenser har en alerting effekt og lave frekvenser er beroligende. Men hører man dem for længe, kan de være udtrættende for hjernen, og gør en stresset. F.eks. summen i et fly. Høretelefonerne til iLs behandlingen er specielt indrettet, idet boneconductoren som er lidt større end en tommefingernegl, er anbragt i toppen af dem. Ved hjælp af denne ekstra boneconductor kan ledningen af lyd gennem knoglerne forstærkes ved brug af denne.

Integrated Listening Systemerne består af følgende tre dele: Øre til hjerne, Visuel-Balance-Koordination og Interaktivt sprog.

Øre til hjerne: Øre til hjerne delen bruger lydstimulation gennem lydbølger og boneconductor for at stimulere både det auditive og det vestibulære system. Disse systemer har masser af neurologiske forbindelser til hjernen, lillehjernen, det reticulære system(RAS), stemmebåndene, det parasympatiske system, det somatosensoriske system(inkl. øjnenes ekstra - okulære muskler), proprioceptorerne og det visuelle system(perceptionen). Der er også forbindelser til det limbiske system, som er involveret i hukommelse og emotionel regulering. Visuel – Balance – Koordination: Visuel – balance – koordinationsdelen bruger balance, visuomotoriske og sansemotoriske aktiviteter for at give sansestimuli til flere sansesystemer simultant, og aktiverer motoriske, proprioceptive, vestibulære og visuelle input gennem brugen af udstyret og specifikke øvelser, som er specificeret i PlayBook. Denne del af behandlingen kombineres med lytning via Øre til Hjerne delen for at fremme optimal hjerne/krop integration. Interaktivt Sprog: Sprog og tale er begge hjerne aktiviteter, der kræver kommunikation og integration mellem de to hjernehalvdele. Den Interaktive Sprogdel er et program, der består af øvelser til det impressive og ekspressive sprog, som kan udføres uafhængigt, eller sammen med Øre til Hjerne delen(afhængig af klientens behov)for at fremme integrationen mellem de to hjernehalvdele. Formålet med Interaktivt Sprog er, at forbedre lytning, opmærksomhed, udtale,

selvsikkerhed i at tale, artikulation, intonation, auditiv hukommelse med mere. Til udførelse af Interaktivt Sprog benyttes: en mikrofon, en forstærker, to sæt høretelefoner og en iPod med det Interaktive Sprogprogram. Det Interaktive sprogprogram er fyldt med adskillige sprog og auditive bearbejdningsaktiviteter – f.eks. lytte og gentage, læse højt, tonefald, synge sange, dichotic lytning(lytte til to forskellige budskaber, der bliver spillet i hvert sit øre, og gengive det, som bliver spillet i det ene øre) og mange flere. Der skal købes ekstra udstyr for at udføre Interaktivt Sprogprogram(en forstærker, en mikrofon og et sæt høretelefoner). Det skal nævnes, at det på nuværende tidspunkt ikke er muligt at tilbyde behandlingen Interaktivt Sprog på dansk, da programmet kun forefindes på engelsk. Der vil dog stadig være indlagt sprogbehandling i lytteprogrammerne, så der kan opnås forbedringer i den auditive bearbejdning. Det er kun den interaktive sprogbehandlingsdel, der på nuværende tidspunkt ikke kan tilbydes på dansk.

Hvordan udføres behandlingsdelene Øre til Hjerne og Visuel – Balance – Koordination? Behandlingen udføres gennem det specielt udviklede lytteprogram, som lyttes til gennem høretelefoner samtidig med, der udføres specielle sansemotoriske aktiviteter.

Hvilken effekt har boneconductoren? • Påvirker og involverer det vestibulære system, • Forbedrer organisering af kroppen • Forbedrer motoriske færdigheder • Forbedrer muskeltonus april 2012 | Sundhedsplejersken 02

31


FAG

• Forbedrer rumlig bevidsthed • Forbedrer balance • Forbedrer koordination • Forbedrer øje/hånd koordination Boneconductoren, der responderer på lave frekvenser, giver en beroligende effekt, der resulterer i færre Sanse Over Reaktioner(SOR). Violinkoncerter, der har meget høje frekvenser, giver ikke meget boneconductor. Processen i de fire faser (organisationsfasen, overgangsfasen, aktiveringsfasen og integrationsfasen) er groft skitseret baseret på fjernelse af de lave frekvenser i fase et, gradvis indsætning af de høje frekvenser i fase to, lytte intensivt til de høje frekvenser i fase tre, gradvis reintroduktion af de lave frekvenser i fase fire. For at tolerere de indsatte høje frekvenser, kan boneconductoren skabe en balance med sin beroligende effekt.

teret direkte til de auditive/vestibulære systemer: • Emotionel modulation/regulering. • Højere kognitive funktioner som ræsonnering, beslutningstagen, hukommelse, opmærksomhed, motivation og kreativitet. • Forøget fysisk og mental energi. • Der fremkommer en forøget afslappethed og formindskelse af frygtsomhed, nervøsitet og ængstelse. *Vi læser med vores øjne og ører. For at læse kræver det at øjne og ører arbejder sammen synkront. Når dig øje glider fra bogstav til bogstav, afkoder dit øre (cochlea) hvert bogstav til en lyd. Det vestibulære system koordinerer øjebevægelserne og hjælper synkroniseringen af øjne og ører.

Effekten af behandlingen med Øre til Hjerne, Visuel – Balance - Koordinationen og boneconductoren:

Tinnitus(selv om iLs sandsynligvis ikke hjælper på tinnitus, kan det forbedre auditiv bearbejdning), Alzheimers eller Demens, Tourette’s Syndrom, OCD = Obsessive Compulsive Disorder, Bipolar forstyrrelse og Nerve relateret hørenedsættelse. Det er ikke hensigtsmæssigt at benytte iLs til personer med Epilepsi, Bipolar forstyrrelse og Psykiske sygdomme.

Når flere sansesystemer bliver stimuleret simultant opnås den hurtigste og mest effektive metode til bedring af hjernefunktionen. Herved sker en generel påvirkning af hjernen og centralnervesystemet og dette har effekt på følgende: Funktionsforbedringer relateret til de auditive/vestibulære systemer: • Sproglige færdigheder: Læse*, skrive, stave og auditiv bearbejdning • Motoriske færdigheder • Sanse Bearbejdning • Rytme og timing. Funktionsforbedringer der ikke er rela-

32

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Hvilke lidelser/symptomer vil IKKE profitere af iLs?

Ron Minsons forklaring på det stigende antal børn med indlærings- og sanse bearbejdnings vanskeligheder: ”De fleste emotionelle og adfærdsmanifestitationer, som ses ved indlæring og sanse bearbejdnings vanskeligheder er neurologiske – ikke psykologiske”. Og de kan ses som:

• • • •

Frustration Uopmærksomhed i skolen Ængstelighed Over reaktioner på sansestimuli (Vedkommende reagerer på ikke skadelige stimuli, som var de skadelige stimuli. Eksempelvis kan ikke tolerere berøring, og reaktionen kan være en udadreagererende adfærd). (2)

Et øget antal børn i verden finder indlæring vanskeligt – Over de sidste 20 år er forekomsten af autisme steget med 1500 %, ADHD er steget med 500 %, astma er steget med 700 %, og allergier er steget med 300 %. Umiddelbart er det ikke sandsynligt, at disse stigninger udelukkende skyldes forbedringer i målinger og diagnosticering af disse tilstande, men det peger mere i retning af, at disse børn har en formindsket kapacitet til at bearbejde sanseinformation. For disse børn og unge vil livet blive mere vanskeligt, hvis de ikke får behandling. Måden hvorpå vi bearbejder lyde, er en vigtig byggesten for indlæring, lige såvel som integration af lyd med syn og motorik er det. Ron Minson tror, at nogle af de mest betydningsfulde årsager til den eksplosion af indlæringsvanskeligheder hos børn er: • For tidlig fødsel eller komplicerede graviditeter/fødsler • Tidlige øreinfektioner, fødevare intolerance • Sanse Bearbejdnings Forstyrrelser, manglende integration af de primitive reflekser • Miljøgifte (tungmetaller som kviksølv og bly)


Tag dit helbred i egne hænder

90% af alle infektionssygdomme spredes via vores hænder.

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den. Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Læs mere på www.dettol.dk


FAG

• Utilstrækkelig ernæring • Sanse Over stimulation + utilstrækkelig fysisk aktivitet • Emotionel stress • Sanse deprivation (5)

34

Sundhedsplejersken 01 | april 2012

iLs Musikudvælgelse: Valget af musik i lytteprogrammet er baseret på kriterier opstillet af iLs og er testet gennem års anvendelse. Hvert stykke musik er blevet omhyggeligt bedømt og udvalgt på baggrund af dets dynamiske spændvidde, den tekniske og musikalske kvalitet af optagelserne, og tilstedeværelse af tilstrækkelig frekvensspændvidde for at opnå målene for at lytte. Tænk på ”Det ideelle lytteøre”. Bredden af instrumenter er stor og varieret. Strenge instrumenterne er rig på overtoner og harmonier, der er de højeste frekvenser som det menneskelige øre kan høre. Trommer, horn og træblæsere sørger for dybde og storhed til kompositionerne og komplementerer strengeinstrumenternes frekvenser. Symfoniske stykker gør brug af mange instrumenter, der sørger for stort musikalsk indhold til brug for bearbejdningen af musikken. Musikken i lytteprogrammet er primært fra Mozarts repertoire, men der findes også stykker af Vivaldi, Bach, Strauss og Beethoven. Valget af musikken er taget på baggrund af musikkens indhold, og den effekt der opnås ved brugen af de forskellige stilarter. Mozarts musik giver eksempelvis mental årvågenhed, alertness og en rolig og afslappet krop. De andre nævnte komponister er valgt på grund af deres kompositioner, såsom instrumenteringen, rytme, tempo, melodi og harmoni. F.eks. er der en del af Strauss’ valse, som er valgt grundet deres virkning i resonanskredsløbet med kroppen som fremkommer, ved den stærke rytme ”en”, ”to”, ”tre”. Der bliver endvidere brugt vokal messe(chant). Messen bliver sunget med åndedrættet. Ved at lytte til vokalmesse, nedsætter vi også vores åndedræt, som bevirker at vores hjerterytme nedsættes, hvilket giver en følelse af ro og afslappelse. Mænds vokal messe giver yderligere mere produktion af boneconductor

grundet de lave lydfrekvenser. Disse egenskaber giver generelt lytteren en ro og fornemmelse af ”grounding”, specielt for dem som er stressede, rastløse eller ængstelige. Tilmed giver den en balancerende effekt til den mere højtfiltrerede musik. Kvinders vokal messe bliver også brugt, da nogle mennesker foretrækker kvinde stemmer frem for dybe mande stemmer. iLs metoden er baseret på præmissen, at specifik, simultan og gentagen stimulation gradvist vil træne hjernen til at bearbejde sanse input mere effektivt. Mens det ofte er tilstrækkeligt, at klinisk evidens viser, om en bestemt terapimetode virker, er det en kolossal bonus, når det førende forskerfællesskab, bliver enige om et begreb, der støtter kliniske resultater. Året 2007 var vendepunktet for den videnskabelige accept af neuroplasticitet, hvilket var det samme år, som iLs blev til. I 2008 udgav Norman Doidge(psykiater og forsker) bogen om neuroplasticitet “The Brain that Changes itself”, og den hittede New York Times bestsellerliste. Dette medførte, at begrebet: ”At hjernen kan blive rewired” – gennem specifik og gentagen stimulation – ikke længere var et begreb, som var ude på overdrevet. Udtrykket ”neurons that fire together, wire together” er i dag accepteret af neuroforskere i hele verden(2).

Hvilke klienter benytter iLs på STAR Center? iLs bliver brugt til børn, der har: • Sanse Bearbejdnings Forstyrrelser • ADHD med komorbid SPD(40 %) • ADD med komorbid SPD • Obsessive Compulsive symptomer(når der er delt opmærksomhed) • Dyspraksi • Autisme Spektrums forstyrrelser • Nervøsitet og ængstelse • Emotionelle regulerings forstyrrelser

Hvor mange iLs sessioner får klienten om ugen? • Små børn: 3 sessioner om ugen


FAG

• Mellemstore børn: 5 sessioner om ugen • Ældre børn: 5 sessioner 1 - 2 x dagligt.

nen, hvilket afstedkommer spørgsmålene:

Hvad har STAR Center lært ved at bruge iLs?

Kan det hjælpe på børn, der har Sensorisk Under Reaktion(SUR)?

• Alle børn med Sensory Processing Disorder (SPD) skal starte med det Sansemotoriske program. - Vær forsigtig med overstimulering, når der bruges en kombination af vestibulært baserede aktiviteter og boneconductor. Nogle børn kan bruge supplerende programmer med og uden chant. • Hos børn der behandles for Sensorisk Over Reaktion, og specielt hvis klienten er emotionelt overreagerende: - Brug kun det Sansemotoriske program. - Vent med at bruge iLs til efter, der er givet intensiv ergoterapi. - Begynd behandlingen med et af de supplerende programmer. • Hos børn med Sensory Processing Disorder, der også har Auditive Bearbejdnings Forstyrrelser: - Omform/forenkl dit sprog under sessionen, når der behandles med iLs og ergoterapi samtidig.

Skal vi bruge mere nynnen og tonering for at reducere arousal hos børn med Sensorisk Over Reaktion, og hos de børn der er sansekrævende?(6).

Hvilke ændringer har ergoterapeuterne observeret ved brug af iLs? • De lave frekvenser i det Sansemotoriske program frembringer ro og bedre evne til selvregulering. • Proprioceptive input og fysisk hårdt arbejde komplementerer det Sansemotoriske program. • Brug af boneconductor hjælper til hurtigere forbedring af den posturale kontrol. • Der ses en hurtigere øgning af stabiliteten. • Børn der savler grundet lav toning i kinderne – kan vise en øgning i toningen i den orale region. • Ved start af brugen af det Interaktive Sprog Program, er der set en stigning i arousal, når børn har forventningen til og starter med at tale i mikrofo-

Fremtidsperspektiver: Jeg håber, at læseren ser de samme muligheder som jeg i at benytte iLs kombineret med ergoterapeutiske aktiviteter for at hjælpe de mange børn/unge og voksne, som har vanskeligheder på et eller flere områder i deres dagligdag. For de personer, der har den rette uddannelsesmæssige baggrund til at uddanne sig indenfor feltet, kan jeg kun anbefale at deltage i et fremtidigt kursus, eller benytte sig af de allerede uddannede ergoterapeuter i Danmark. I samarbejde med Integrated Listening System, USA, arbejdes der på, at der bliver tilbudt et Practitioner Course i Danmark i 2012, hvilket giver adgang til at benytte Focus systemet. Desuden findes der også den mulighed at blive uddannet over nettet(se iLs’ s hjemmeside). Som i de andre dele af verden hvor de allerede benytter iLs, er der et stort samarbejde mellem ergoterapeuter, psykologer, tale-hørelærere og audiologopæder. Jeg ser det af stor vigtighed, at disse faggrupper får et kendskab til metoden og forhåbentlig i fremtiden vil uddanne sig i den, så børn, unge og voksne med vanskeligheder kan profitere af denne behandling. Afslutningsvis vil jeg rette en tak til afdøde Dr. Tomatis, øre, næse og hals specialist, som lytteterapeuter verden over skylder en dyb taknemmelighed og påskønnelse for hans pionerarbejde og skelsættende opdagelser, som startede det psykoakustiske område. Hvad A. Jean Ayres har været for Sanseintegration, har Dr. Tomatis været for Integrated Listening System.

Links: Integrated Listening Systems Hjemmeside: http://www.integratedlistening.com/ For at læse mere om SPD se: www. loneolsen.dk Læs Birte Engmanns beretning om hendes studietur til STAR Center på: http://www.etf.dk/fileadmin/bruger_ upload/dokumenter/FAG_FORSKNING/ Fonde_og_legater/Protac_2009.pdf Forfatteren kan kontaktes på www.loneolsen.dk

Litteratur: • Minson, Ron. ”Manual til Integrated Listening System – Focus systemet”. LLC 2007 rev. 1. 2011. • Minson, Ron. ”Manual til Integrated Listening System – PRO systemet”. LLC 2007 rev. 8. 2011. • Nielsen, Jens Bo. ”Fra kursus om neuroplasticitet på Elsass Centeret august 2009”. • Doigde, Norman. “The Brain that changes ITSELF”, Penguin Group 2007, USA. • Integrated Listening Systems. “PlayBook & User Guide”, 2010. • Miller, Lucy, Jane. “Fra iLs’s konference på Oxford Hotel, september 2011”.

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

35


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

SUNDHEDSSTYRELSEN

ORIENTERER Ny organisation Sundhedsstyrelsen blev 1. marts lagt sammen med Lægemiddelstyrelsen, som nu udgør en ny Sundhedsstyrelse med adresse på Axel Heidesgade 1, 2300 København S. Den kommunale sundhedstjeneste og svangreomomsorgen er nu placeret i enheden Forebyggelse & borgernære sundhedstilbud. Telefonnummer og mailadresse er uændret.

FAGLIGE RETNINGSLINJER FOR HENVISNING TIL PSYKOLOG Sundhedsstyrelsen har udgivet faglige retningslinjer for henvisning til psykolog for patienter med let til moderat depression eller let til moderat angst. Retningslinjerne indeholder beskrivelser af, hvilke kriterier, der skal være opfyldt, før en praktiserende læge henviser en patient til psykolog og beskrivelse af den praktiserende psykologs opgaver ved modtagelse, behandling og afslutning af en patient. Retningslinjerne omfatter naturligvis også mødre og fædre med fødselsdepression, hvorfor det er relevant for sundhedsplejerskerne at kende disse. Retningslinjerne kan læses på dette link http://www.sst.dk/publ/Publ2012/BOS/Psykolog/RetningslinjerHenvisningPsykolog.pdf

36

Sundhedsplejersken 01 | april 2012

NY SUNDHEDSFREMME INDSATS I GRUNDSKOLEN Til sommer lancerer Sundhedsstyrelsen en ny indsats i grundskolen for skoleåret 2012/2013, der skal sætte fokus på skolen som sundhedsfremmende arena. Indsatsen retter sig både sundhedsundervisningen, men også mod arbejdet med at skabe sunde rammer i hverdagen. Indsatsen har ikke som Sundhedsstyrelsens andre kampagner en fast kampagneuge, men skal indtænkes i den enkelte skole/ kommunes egne planer efter behov. Indsatsen er et led i udmøntningen af Kræftplan III, og har som langsigtet mål at styrke udviklingen af positiv sundhedsadfærd for at forebygge kræft senere i livet.

Fokus på bredt samarbejde omkring sundhed på skolen Sund ven indsatsens omdrejningspunkt er hjemmesiden sundven.dk. Den henvender sig både til lærere, elever, sundhedstjeneste, forældre og skolebestyrelser. Hjemmesiden åbner midt i juni 2012. For skolerne indeholder sundven.dk en række nemt tilgængelige undervisningsvejledninger til sundhedsundervisningen på de forskellige klassetrin, der hjælper

med at opfylde de mål, der er fastsat i faghæfte 21. Den inspirerer og indeholder konkrete forslag til at tilrettelægge sundhedsundervisning, temadage og temauger, som kan gå på tværs af klasserne og eventuelt involvere hele skolen. Der er også konkrete tips til hvordan lærerne kan inddrage den kommunale sundhedstjeneste i tilrettelægningen og gennemførelsen af undervisningen. I forhold til arbejdet med sunde rammer, har hjemmesiden en guide til, hvordan skolen kan arbejde med en sundhedspolitik, der involverer alle parter omkring skolen. Derfor kan den være et godt udgangspunkt for et bredt samarbejde omkring at skabe sunde rammer for eleverne. Også her er den kommunale sundhedstjeneste tænkt som aktivt deltagende, ligesom elev og forældreinddragelse er et vigtigt element. For eleverne og deres forældre indeholder hjemmesiden sjove tests, informationer om sundhed og tips til en sundere hverdag. Desuden har forældreindgangen også fokus på hvordan forældre kan involvere sig i at skabe sunde rammer på skolen, og hvordan man kan skabe en sund


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

hverdag i hjemmet. For de ældre elever har indsatsen også en Facebook profil med forskellige sundhedsaktiviteter. Den kommunale sundhedstjeneste har sin egen indgang på hjemmesiden, der samler de muligheder for sundhedsfaglig involvering i arbejdet med sundhedsfremme på skolen, som fremgår i de andre dele af hjemmesiden. På den måde modtager alle faggrupper de samme informationer, inspiration og konkrete forslag, hvilket er et godt udgangspunkt for samarbejdet. På hjemmesiden kan skoler og kommuner downloade plakater og andet materiale, der kan printes og bruges i indsatsen, lige som der er trykklare skabeloner til tryk af t-shirts, sweatshirts og badges. ’Sund ven’ logoet kan også downloades til brug på egne materialer, på kommunen eller skolens hjemmeside/Facebook side/ intranet. Skolerne modtager endvidere et pressekit med skabelon for pressemeddelelse og andet materiale som de kan bruge, hvis de ønsker at skabe lokal opmærksomhed i deres deltagelse i indsatsen.

”Sund ven” – hvad er det for ét navn? Indsatsens har fået sit navn fordi, den tager udgangspunkt i forståelsen af, at sunde valg ikke er noget der foregår i et socialt vakuum, men tværtimod noget der sker i samspillet med andre; kammerater, lærere og forældre. Med udgangspunkt i, at børn og unge gerne vil være som de andre, og det ikke er sjovt at falde uden for, handler det om at tale til målgruppen som helhed. Målet med indsatsen er derfor at skabe en oplevelse af, at man ikke står alene, når det handler om at være sund - det at være sund handler om os alle sammen. Man kan faktisk få venner, blive accepteret og opfattet positivt ved at være sund. Det er nok for meget at forvente, at børn og unge lige frem higer efter at gå forrest, men vi

giver med indsatsen de unge redskaber, der gør det naturligt at følge fællesskabet. Gøre det samme som vennerne og også behandle hinanden som venner, når det handler om sundhed. Begrebet sund ven giver derfor mulighed både at give og modtage hjælp til at træffe sunde valg; man kan være en sund ven for andre, og man kan selv have sunde venner. Sunde venner kan altså også være forældre, lærere eller sundhedsplejersken, og begrebet kan bruges i overført betydning, fx kan cyklen være en sund ven, frem for passiv transport. Indsatsens slogan ”Sund ven – ta´den!” handler derfor dels om, at man med stolthed kan sige ”jeg er en sund ven – ta’ den!”, men også om at gribe chancen, at have en god idé man gerne vil give videre og opfordre andre til at være med.

den største effekt. En sådan indsats tager højde for, at sundhedsadfærd udspilles i et socialt rum, hvorfor det er mest meningsfyldt at tage udgangspunkt i hele børnegruppen, snarere end at fokusere på højrisikogrupper. Endelig undgår man at bidrage til stigmatisering af udsatte børn og unge. Ønsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte projektleder i Sundhedsstyrelsen, Anne Rygaard Hjorthøj på tlf. 72 22 77 47 eller arb@sst.dk. Tilmeld dig vores løbende nyheder om ’Sund ven’. Så får du besked, når sundvend.dk åbner og hver gang, vi har nyheder om sundhed på skolen.

www.sundven.dk/tilmelding Hvorfor fokus på forebyggelse af kræft allerede hos skolebørn? Viden om sundhed og mestring af egen sundhed er en forudsætning for at kunne træffe sunde valg. Processen med at tillære disse færdigheder starter i barndommen og ungdommen. Derfor er de vigtigste arenaer for indsatser målrettet børn og unge dels familien og de nære relationer, dels skolen og dels kammeratgruppen. For at træffe sunde valg skal rammerne og miljøet omkring barnet/den unge være sundhedsfremmende - særligt for socialt udsatte, hvor levekårene i øvrigt er dårlige. En universel indsats af denne type, der arbejder med norm- og rammesætning, og som tager udgangspunkt i den mellemmenneskelige opøvelse af færdigheder, har den fordel, at selv om den rettes mod alle, vil de børn og unge med størst behov qua deres sociale sårbarhed opleve april 2012 | Sundhedsplejersken 02

37


FAG

VORES ANSVAR

– NEJ TIL VOLD MOD BØRN - eftermiddagsseminar for fagfolk i Århus den 21/11 2011 kl 13-16.

Som en del af kampagnen ”Vores ansvar – nej til vold mod børn” har der været arrangeret temaeftermiddage for fagfolk i landets 5 regioner i løbet af efteråret 2011. Disse halvdagsseminarer har sat fokus på viden om voldsramte børns tegn og reaktioner, om betydningen af tidlig opsporing og kvalificeret underretning. Seminarerne har været arrangeret af LOKK, og kampagnen er gennemført i samarbejde med Servicestyrelsen, Børnerådet, Børns vilkår, Red Barnet og UNICEF. TINE MARIE NIESE (TEKST OG FOTO)

V

ed seminariet i Århus den 21/11 var det projektkoordinator Mette Volsing, LOKK, der bød velkommen. Hun ridsede op, hvor stort et antal kvinder og børn, der årligt udsættes for vold. Hen mod 28.000 kvinder udsættes for vold, og heraf kommer ca 2.000 kvinder på krisecenter. Mange af disse kvinder har børnene med. En undersøgelse fra SFI viser, at 20 % af alle børn udsættes for vold i hjemmet! Der er således god grund til at sætte øget fokus på det tabubelagte emne, hvilket det med denne kampagne er lykkedes ganske godt. Der har været adskillige tv spots hen over efteråret og foruden de her omtalte eftermiddagsseminarer, har der været afholdt arrangementer for skolelærere og pædagoger. Sangeren Anna David har bidraget med sangen og musikvideoen ”Kun hjertet slår”. Professor Ask Elklit, Center for Traumatologi ved SDU, fortalte om voldsramte børns tegn og reaktioner samt voldens konsekvenser. Undersøgelser fra 1970 til i dag viser en nedgang fra 80 % til 20 % af personer, som synes, det er i orden at slå børn. Der har ligeledes hen over de seneste 20 år

38

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

været en nedgang på 20-25 % i hyppigheden af vold mod børn som følge af offentlig opmærksomhed samt oplysning. Det nytter således at have fokus på området. Ask Elklit tog i sit oplæg udgangspunkt i, at børn, der udsættes for vold, er i risiko for at udvikle PTSD. Størst indtryk gjorde det, da Ask Elklit fortalte, at virkningen af at være vidne til vold er lige så stor, som hvis barnet selv var blevet slået! Når man udsættes for vold, kan der komme forskellige instinktive reaktioner som fx chok, freeze/tonisk immobilitet (man stivner, bliver handlingslammet), eller kroppens flugt/kamp beredskab aktiveres. De typiske følger af vold ses som chok, gråd, fobi, depression, separations-vanskeligheder, sorg, grublen, overlevelsesskyld – og som følge heraf en tidlig modning eller social isolering. Kriterier for at diagnosticere PTSD ved børn er blandt andet genoplevelse, hvor barnet via leg gennemlever den traumatiske hændelse igen og igen. Der kan være flashbacks eller mareridt. Der kan ses følelsesstumhed (numbing), hvor barnet udviser begrænset følelsesspektrum, er begrænset i leg, er socialt tilbagetrukket

eller regredierer. Der kan også ses øget vagtsomhed, problemer med at falde i søvn, nedsat koncentration, forskrækkelsesrefleks samt frygt og aggression. Oplevelsen sætter sig i barnets krop og sind, men udelukker ikke, at barnet kan fungere videre. Den opmærksomme person i barnets omgivelser vil dog kunne registrere en ændring. Ændret adfærd er ikke altid et bevis på, at der er tale om vold – men den ændrede adfærd bør altid føre til, at personer i barnets omgivelser griber muligheden for at undersøge nærmere og for at handle. Risikofaktorer for udvikling af PTSD er blandt andet køn, alder, eksponeringsvarighed samt grad. Undersøgelser viser, at piger udvikler hyppigere PTSD end mænd, når de udsættes for samme grad af traume. Barnets alder har også betydning, idet skaden er større, jo yngre barnet er, set ud fra den betragtning, at hjernens modning kan skades, og at barnets udviklingsmuligheder er nedsat i en dysfunktionel familie. Følgerne af vold har betydning for selvfølelsen/selvoplevelsen. Børn vil gerne opretholde illusionen om, at


FAG

I samklang med människa och natur

Sedan 1921

Naturlig pleje til mor og barn 90 års erfaring med rene naturlige produkter til pleje af mor og barn efter fødslen.

Produkterne indeholder ingen syntetiske duft-, farve- eller konserveringsstoffer. Der bruges rene biodynamiske og økologiske ingredienser. Som sundhedsplejerske har du mulighed for at få tilsendt gratis prøver på vores produkter til den nybagte mor. Kontakt info@weleda.dk

I samklang med menneske og nat natur

Siden 1921

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

39


FAG

Mette Volsing fra LOKK byder velkommen

forældrene er gode nok og er derfor ofte med til at dække over volden. Barnet når ofte til den følgeslutning, at mor og far ikke kan lide mig – det må være min skyld, at de slår. Det er min fejl. Barnet føler dyb skam over at være en uværdig, fejlfyldt person, der ikke har lov til at være til. Endvidere viser undersøgelser, at barnet, der har været udsat for vold, har større risiko for at udvikle hjerte-karsygdomme, astma, diabetes, rygsmerter og andre fysiske symptomer senere i livet. Ask Elklit afsluttede sit oplæg med at fortælle, at der stadig mangler undersøgelsesmetoder samt behandlingsmuligheder. Trods en massiv indsats bliver kun 1/3 symptomfrie for PTSD. Der er således god grund til fortsat forskning på området. Efter Ask Elklits tankevækkende oplæg, fortalte specialkonsulent Jette Wilhelmsen fra Børns Vilkår om vold set fra børnenes perspektiv. Jette Wilhelmsen er socialrådgiver og arbejder i bisidderafdelingen ved Børns Vilkår. Hun repræsenterede i dag børnenes stemme. Der har været nedsat en ekspertgruppe på 4 børn i alderen 14-17 år, der har været udsat for vold. De har kommet med forslag til, hvordan fagfolk bedre kan hjælpe voldsramte børn. Deres bud er blandt andet, at fagfolkene skal tro på det, børnene fortæller og være opmærksomme på, at forældre kan tale sig ud af alt. Jette Wilhelmsen havde flere eksempler på

40

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

sager, hvor børnene ikke var blevet taget alvorligt, når de fortalte om episoder med vold. Børnene ønsker endvidere, at fagfolkene skal være gode til at se tegn på vold samt at spørge til barnets situation. Anerkendelse af barnet er vigtig, det kræver mod at lukke op. Tag ansvaret fra barnet og tal med det om dets rettigheder. Fortæl barnet, at det ikke er alene. Børneekspertgruppens råd til andre børn, der udsættes for vold, er blandt andet, at de skal vide, at det er forbudt at slå børn, de skal kende deres rettigheder. De skal få hjælp, holde fast i det, de vil og aldrig give op. Finde en person de stoler på og bede om at få en bisidder (fra børns vilkår). Efter et bevægende oplæg fra Jette Wilhelmsen holdt specialkonsulent Inger Kjeldsen fra SISO oplæg om dilemmaer, handlemuligheder og handlepligt ved håndtering af sager om vold mod børn. Inger Kjeldsen er socialrådgiver og arbejder som konsulent ved Servicestyrelsen. Inger Kjeldsen fremhævede 4 hjørnestene i forhold til tidlig opsporing: åbenhed, viden, dialog og handling. I forhold til håndtering af sagerne oplever hun, at der specielt er to udfordringer, dels at man ikke ser volden og dels, at den ikke håndteres godt nok, når man ser den. Ved et interview af årgang 1985 angav 5%, at de havde været udsat for grovere fysisk vold i hjemmet. Mindre end hver 5. sag kommer til kommunens kendskab,

hvilket viser, at der ikke laves underretninger nok. Børnene giver udtryk for, at de ikke føler sig hørt eller set og ikke føler sig taget alvorligt. Inger Kjeldsen stillede derfor spørgsmålstegn ved, om vi som fagpersoner tager godt nok hånd om børnene, og om vi er kompetente nok til at handle på det og sætte noget i værk, når de betror sig til os. Inger Kjeldsen fortalte om barrierer for opsporing og underretning, som både kan være personlige, faglige og organisatoriske. Hun anbefalede at afdække, hvilke barrierer der kan være, samt hvordan disse bedst undgås. Her blev også fremhævet de såkaldte ”by-stand mekanismer”, som betyder, at jo flere man ved/tror, der har kendskab til volden, des mindre er man tilbøjelig til selv at agere. Faglige tabu/ tvivl-mekanismer kan også være bagatellisering, benægtelse, normalisering og hjælpeløshed – hvilket også kan være en fordel at drøfte i personalegruppen med henblik på, hvordan sagerne opspores og håndteres. Der er en tendens til, at overgreb først bliver set, hørt og talt om, når der foreligger gode handlemuligheder for de professionelle! Inger Kjeldsen anbefaler derfor, at der underrettes alene på mistanken, og at pligten til at underrette gælder den, der har mistanken om, at der kan være noget på færde. Fra 1 januar 2011 har man ifølge Barnets Reform og Servicestyrelsen nu ret til at få oplyst, om den underretning, man har indgivet, har ført til yderligere undersøgelser.

Litteratur : www.servicestyrelsen.dk/voresansvar www.servicestyrelsen.dk/siso/forside www.vidensportal.servicestyrelsen.dk vold i hjemmet


Hjælp til børn der tisser i sengen Sengevædning er i langt de fleste tilfælde fysisk betinget. Det skyldes ofte manglende produktion af det hormon, der styrer urinproduktionen eller en for lille blære i forhold til barnets alder. Nogle børn vokser fra sengevædningen med alderen, mens andre børn har behov for behandling. Kontakt din læge for at få klarlagt den præcise årsag til dit barns sengevædning. Indtil den rette behandling er fundet og for at undgå besvær og pinlige episoder i barnets hverdag, kan DryNites® natbukser være en stor hjælp. DryNites® har ekstra høj beskyttelse og er endda designet, så de ligner almindelige underbukser. DryNites® fås i 3 størrelser til både drenge og piger

Bestil en gratis prøve på www.drynites.dk

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

41


HISTORIE

HVORDAN VAR DET AT VÆRE SUNDHEDSPLEJERSKE I 1944? Et tilbageblik på fagets historie.

pleje nr. 35 44 årgang 1944

Jeg er Sundhedsplejerske. Tidsskrift for Syge

42

Sundhedsplejersken 02 | april 2012


HISTORIE

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

43


FAGLITTERATUR

Anmeldelser

TIL SIDSTE DRÅBE Forfatter: Rikke Krabsen Bredahl Forlag: ALCOLOGIC ISBN: 978-87-992670-2-3 Anmelder: sundhedsplejerske Annette Sørensen, Ålborg kommune

”Enhver i Danmark har ret til at gå i hundene, men enhver der går i hundene, bør ikke have ret til at tage sine børn med sig” Denne bog er en personlig beretning fra forfatterens liv med en alkoholiseret mor. Forfatterens agenda er at bryde et tabubelagt område og via sit bidrag, belyse de personlige omkostninger det

44

har for de alkoholramte børn. Ved at sprede kendskabet og forståelsen for hvilke kræfter der er i spil i en familie med en alkoholiker, håber hun at vi som samfund bliver bedre til at gribe ind i disse familier, med den rette behandling og støtte, inden det er for sent. Endvidere håber hun at perspektivet i div. Behandlingstilbud ændres fra ”bedst mulig løsning for alkoholikeren” til at der yde den ”bedst mulige anerkendende hjælp og støtte til barnet”. Deraf øverste citat. Rikke voksede op i hvad hun opfattede som en almindelig kernefamilie med en far, mor og tre søskende. Faderen bliver pludselig syg af tidlig demens som følge af alkoholmisbrug og flytter i løbet af nogle år på plejehjem. I årerne herefter eskalerer den maniodepressive moders alkoholforbrug. Rikkes fortælling er en klassisk historie, der beretter om moderens smertelige forfald og manglende erkendelse af sin sygdom. Rikke beretter om hvorledes børnene har kæmpet en kamp for at råbe ”systemet” op, begrundet i de bekymringer de havde for de hjemmeboende søskende.

Sundhedsplejersken 02 | april 2012

Særligt lillebroderen viste tegn på mistrivsel og børnene rettede utallige gange kontakt til sagsbehandlere, socialchefen og sidst borgmesteren. Samtidig beretter Rikke om skiftende sagsbehandlere, hvilket betyder øget sagsbehandlingstid. Fortællingen beretter endvidere om den angst, afmagt, utryghed og først og fremmest den uforudsigelige hverdag, børn af alkoholikere må leve med. Moderen dør af sit misbrug da lillebroderen er 18 år gammel. Faderen dør året efter. ”Til sidste dråbe” er en gribende og personlig beretning fra datter til mor. Det meste af bogen er skrevet som et brev til Rikkes mor, hvor Rikke beretter om familiens liv igennem en årrække. Rikkes beretning er på ingen måde enestående og desværre findes

RIKKES FORTÆLLING ER EN KLASSISK HISTORIE, DER BERETTER OM MODERENS SMERTELIGE FORFALD OG MANGLENDE ERKENDELSE AF SIN SYGDOM. der rigtig mange lignende beretninger. Så lad denne bog være endnu et vink med en vognstang om hvor vigtigt det er at vi som fagpersoner tager børnenes beretninger og opråb alvorligt og handler på dem.

ER DU BLEVET INSPIRERET OG FÅET LYST TIL AT ANMELDE BØGER? Så henvend dig til Anette Sørensen anettesoerensen@fs10.dk – også hvis du ønsker at anmelde en konkret bog.


FAGLITTERATUR

De rette værktøjer til en sikker behandling af komælksproteinallergi Neocate Til multipel fødevareintolerens, hvor elementar diæt er nødvendig, samt til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi, hvor ekstensivt hydrolyserede produkter ikke tåles

Pepticate Til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi • God smag og duft • Indeholder prebiotika • Fra 0-12 måneder

Ny website:

www.komælksallergi.dk

For yderligere information om Neocate og Pepticate kan du kontakte vores kundeservice på 7021 0709 eller se www.komælksallergi.dk

april 2012 | Sundhedsplejersken 02

45


UDGIVER

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

BESTYRELSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hanne Sixhøj

NÆSTE DEADLINE D. 18.5.2012

AFLEVERING TIL MATERIALE TIL SUNDHEDSPLEJERSKEN

Indlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i passende opløsning vedhæftes separat.

UDKOMMER

FORMAND SUSANNE HEDE

NÆSTFORMAND CHRISTINA LOUISE LINDHARDT

KASSERER OG MEDLEMSANSVARLIG LISBET NISSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR HANNE SIXHØJ

KRISTINA MØLLER

TINE MARIE NIESE

G. C. Amdrupsvej 12 8200 Århus Tlf. 8616 7136 Mobil 4081 7136 susannehede@fs10.dk

Sadolinsgade 78 5230 Odense M Tlf. 6612 1531 Mobil 2186 0870 christinalindhardt@fs10.dk

Sundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

ANNONCER

Stibo Zone Hanne Kjærgaard, tlf. 8939 8904 eller hakj@stibo.com

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7584 1200

OPLAG

H.P. Hansensvej 17 6100 Haderslev Tlf. 7453 6575 lisbetnissen@fs10.dk

Louisevej 46 8220 Brabrand Tlf. 2126 2510 hannesixhoej@fs10.dk eller redaktor@fs10.dk

1.900 eksemplarer

ISSN NR.

09069577

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

Rolighedsvej 14 6100 Haderslev Tlf. 2971 4112 kristinamoller@fs10.dk

Peerløkke 8 6400 Sønderborg Tlf. 2921 2721 tinemarieniese@fs10.dk

ANSVARLIG FOR LITTERATURANMELDELSER ANETTE SØRENSEN anettesoerensen@fs10.dk

46

Sundhedsplejersken 02 | april 2012


0%

ner Parabe smidler g n i r e v Konser e Parfum Zink

Glade numser på tube

Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. 2300 København S. Telefon 45 23 50 00.

L.DK.12.2011.0168

Bepanthol® er en ny plejesalve til babyer, som er specielt egnet til bleirritation og røde numser. Indeholder dexpantenol og lanolin. Dexpantenol omdannes i huden til vitamin B5, der genopbygger huden indefra og holder huden blød og fugtig. Bepanthol® indeholder ingen konserveringsstoffer, parabener, parfume eller zink og er desuden velegnet til jævnlig brug efter hvert bleskift. Er deklareret i samarbejde med Astma og Allergi Forbundet. Bepanthol® har dokumenteret effekt. Bepanthol® kan købes hos Matas og på udvalgte apoteker. For yderligere information gå ind på bepanthol.dk


TIL MEGET TØR/IRRITERET HUD VED ATOPISK EKSEM

LIPIKAR BALM AP Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem. Let konsistens - kom hurtigt i tøjet. Som supplement til medicinsk behandling og/eller som daglig pleje. Kan anvendes af spædbørn og småbørn.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF

www.laroche-posay.dk

Afsender: Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Kasserer: Lisbet Nissen · H P Hanssens vej 17 · 6100 Haderslev

Med La Roche-Posay kildevand

ID nr. 46443

Sorteret Magasinpost SMP

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN


Sundhedsplejersken 02 2012