Issuu on Google+

TEMA heds-

nd Skolesuleje p

LÆS OGSÅ

Børn med stress Sundhedsplejersken på Kloster Mærken Sundhedsprojekt i Katmandu

Jeg er glad for mit job PORTRÆT AF SUNDHEDSPLEJERSKE CHARLOTTE ZEEBERG

Fagligt selskab for sundhedsplejersker | www.sundhedsplejersken.info

Nr. 01 | februar 2012

• • •


–Familiens portal til sundhedsplejen

Med Sundhedsvejen.dk får kommunens småbørnsforældre en nem og hurtig adgang til information om deres børn samt en sikker og nemt mailkontakt til deres sundhedsplejerske. Sundhedsvejen.dk viser sundhedsplejerskens notater, udviklingskurven, stamdata samt vægt og højde. Desuden indeholder den informationer omkring vaccinationer, helbredsundersøgelser og vitaminer. Mails mellem familierne og sundhedsplejen journaliseres direkte i journalen og sikrer overblikket Vil du vide mere om Sundhedsvejen.dk? Kontakt NOVAX på tlf.: 87 424 425 eller på mail: info@novax.dk

Log på Sundhedsvejen.dk med NEM ID.

NOVAX A/S • Bremårevej 9 • 8520 Lystrup • 87 424 425 • info@novax.dk • www.novax.dk

3833.48.indd 1

26-01-2012 15:48:52

.kd.nejevsdehdnuS aiv etkerid edjøh & tgæv tmas atadmats ,retaton s w

Sundhedsvejen.dk


Indhold

16

32

36

TEMA heds-

4 Leder 6 Nyt fra bestyrelsen 12 Portræt: Charlotte Zeeberg 14 Opslagstavlen 16 Tema: 0-klasse barnet med stress 22 Tema: Ny nordisk studie 23 Hiv ud og gem: Landskonference 28 Tema: Forebyggelse af sexsygdomme 30 Tema: Erfa-gruppe 32 Tema: Familie- og venskabsbånd 34 Nyt fra Sundhedsstyrelsen 36 Fag: Kantipur Health Camp 2011 40 Fag: Mindfulness 42 Faglitteratur 46 Bestyrelsen

nd Skolesuleje p

34 Tema

Skolesundhedspleje

Læs også

Jeg er glad for mit job Portræt af sundhed sPlejerske Charlotte Zeeberg

for sundhedsp lejersker | www.sundh edsplejersken.info

Nr. 01 | februar 2012

• Børn med stress • Sundhedsplejer sken på Kloster Mærk en • Sundhedsprojek t i Katmandu

Fagligt selskab

“DER ER EN RÆKKE SYMPTOMER, VOKSNE KAN VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ FOR AT FÅ EN FORNEMMELSE FOR, OM BARNET TRIVES ELLER ER PÅVIRKET AF STRESS.”

Jeg tager dem alvorligt og lytter til dem, når problemerne er der, og jeg får mulighed for at identificere og observere de børn, som ikke trives. Charlotte Zeeberg februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

3


LEDER

Sundhedsplejerske studerende i praktik

N SUSANNE HEDE

Formand for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

“DET ER ALTID FORFRISKENDE OG FAGLIGT UDFORDRENDE AT HAVE STUDERENDE.”

4

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

ye studerende i lære i et gammelt fag – sådan er scenen sat fra 1. april og 3 måneder frem. Skal det være mesterlære eller har den studerende ansvar for egen læring? Det skal vel være begge dele. For både sundhedsplejersker og de studerende er dette en ny situation, og uddannelsen er i nye rammer. De nye studerende kommer med en anderledes baggrund, idet de enten er bachelorsygeplejersker eller har tilsvarende supplement. Det betyder, at de er vant til teorier på akademisk niveau. De er meget forskellige, idet nogen er gået målrettet efter at blive sundhedsplejersker, og derfor kan de være under 30 år. Andre har en del erfaring med sig, f.eks. fra pædiatrien, men har også suppleret dette med videnskabsteori og andre kurser. Sundhedsplejen er også forandret på mange måder, idet hårde sparerunder er rullet ud over det ganske land. Mange sundhedsplejersker føler arbejdspresset, og må arbejde med faget i andre rammer. Der kan være mindre overskud til at videregive det faglige. Rollen som praktikvejleder skal udfyldes på en helt ny måde. Intentionen med den nye uddannelse er, at alle sundhedsplejersker i princippet skal deltage i opgaven med de studerende. Den enkelte kommune skal udnævne en uddannelsesansvarlig, som har ansvaret for den/de studerende og som koordinerer forløbet. I nogle kommuner vil det være den faglige leder, som selv vil påtage sig opgaven, mens man i andre kommuner udnævner en eller måske flere særligt kvalificerede sundhedsplejersker til opgaven. Der er ikke krav om praktikvejlederuddannelse

for de uddannelsesansvarlige, men det vil være meget hensigtsmæssigt med kvalifikationer som er målrettede til opgaven. Det er en meget anderledes opgave at være ansvarlig for et 3 måneders forløb, og sundhedsplejerskerne har nu chancen for at skabe læring for kommende nye kollegaer i nye rammer. Sidst men ikke mindst er den studerende også en kollega, idet ansættelsen i kommunen indebærer at han/hun skal yde 50 % arbejdskraft. Dette skal være i stigende grad gennem uddannelsen, og skal planlægges i forløbet sideløbende med ”faglig supervision” (skal ikke forveksles med professionel supervision), og refleksion over faglige situationer. Der er en lang række dilemmaer og udfordringer i implementeringen af den nye uddannelse. Mange uafklarede spørgsmål står også tilbage, især økonomiske spørgsmål – lønniveau, timetal, løntillæg for de forskellige opgaver – dette vil vi i Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker ikke beskæftige os med, men opfordre til, at man tager fat på i tillidsmandssystemet. DSR og Kommunernes Landsforening har i skrivende stund ikke afsluttet lønforhandling for de studerende. Specialuddannelsesrådet arbejder også på at besvare uafklarede punkter, og følger implementeringen nøje. Optagelsesprocedurerne er anderledes for det første hold i år, og derfor endnu ikke på plads. ”Det er altid forfriskende og fagligt udfordrende at have studerende” – sagt af en kollega på workshop om den nye uddannelse. Tak til gruppe 6 for inspirationen.

Susanne Hede


Pinex | Paracetamol

NYHED!

Pinex Smelt

– ny smeltetablet til børn · Smertestillende & febernedsættende · Mild jordbærsmag · God ved synkebesvær Det kan være en udfordring at få børn til at tage deres medicin. Pinex smelt har en god smag af jordbær, smelter let på tungen og opløses hurtigt i munden. Det gør Pinex smelt særligt velegnet til børn. Til børn under 6 år anbefales det, at smeltetabletten opløses i en skefuld vand før indtagelse. Pinex smelt anbefales ikke til børn under 17 kg (ca. 4 år). Pinex smelt indeholder hverken lactose eller konserveringsmidler. Pinex fås kun på apoteket.

Find os på landskonferencen for sundhedsplejersker 7-8 maj 2012

Pinex smelt 250 mg & 500 mg (paracetamol). Indikationer: Symptomatisk behandling af milde til moderate smerter og/ eller feber. Kontraindikationer: Overfølsomhed over for paracetamol eller hjælpestofferne. Dosering: Voksne (over 50 kg): 500-1000 mg hver 4. time gentaget efter behov, dog højst 3 g i døgnet (2 g ved kronisk alkoholisme). Børn: 50 mg/kg fordelt på 3-4 doser. Børn mellem 43-50 kg; 500 mg hver 4. time, dog højst 3 g i døgnet. Børn over 33 kg; 500 mg hver 6. time, dog højst 2 g i døgnet, børn over 25 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1,5 g i døgnet, børn over 17 kg; 250 mg hver 4. time, dog højst 1 g i døgnet. Særlige advarsler og forsigtighedsregler vedrørende brugen: Vær opmærksom på risikoen for overdosering ved samtidig anvendelse af andre lægemidler indeholdende paracetamol. Udvis forsigtighed ved brug af paracetamol ved nedsat nyre- og leverfunktion, samtidig brug af lægemidler, der påvirker leverfunktionen, glucose-6-fosfat-dehydrogenasemangel, hæmolytisk anæmi, alkoholmisbrug, dehydrering, kronisk fejlernæring samt ved astmapatienter, der er følsomme overfor acetylsalicylsyre. Alkohol bør ikke indtages under behandling. Længerevarende behandling (> 3 måneder) kan føre til hovedpine eller forværring af hovedpine. Ved høj feber udover 3 dage eller smerter i mere end 5 dage bør lægen kontaktes. Anvendelse til børn med fenylketonuri bør undgås. Test for urinsyre og blodsukkertests kan påvirkes. Kan anvendes ved graviditet og amning (forsigtighed ved længerevarende brug). Bivirkninger: Bivirkninger er generelt sjældne i de anbefalede doser. Overdosering: For paracetamol er der risiko for forgiftning især hos ældre, små børn, ved alkoholisme og patienter med kronisk fejlernæring, leversygdomme og som anvender enzyminducerende stoffer. Paracetamol i enkeltdosis over ca. 7,5 g hos voksne og 140 mg/kg hos børn indebærer risiko 01 for leverskade, eventuelt også februar 2012 | Sundhedsplejersken leversvigt og død. Søg omgående lægehjælp ved overdosering, også selvom patienten har det godt. Pakninger og priser pr. august 2011 (excl. recepturgebyr): Pinex Smeltetabletter á 500 mg 20 stk.; 37,95 kr., Pinex Smeltetabletter á 250 mg 20 stk.; 37,95 kr. Produktresuméet er omskrevet og forkortet i fht. det af Lægemiddelstyrelsens godkendte produktresumé. Produktresuméet kan vederlagsfrit rekvireres fra Actavis A/S. For dagsaktuelle priser se www.medicinpriser.dk. Læs omhyggeligt indlægssedlen i pakningen.

5


NYT FORENINGEN

“Bestyrelsen er det, man kalder en ”arbejdende” bestyrelse. Det betyder, at vi deles om de arbejdsopgaver, der er.”

FRA BESTYRELSEN

KANDIDAT TIL BESTYRELSEN Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker har brug for nye bestyrelsesmedlemmer. Vi er normalt 7 bestyrelsesmedlemmer, og denne gang er der 3 på genvalg og 2 som ikke er på valg. Det betyder, at der er brug for 2 nye bestyrelsesmedlemmer. Du skal være medlem af FS10 for at kunne blive valgt, og du bliver valgt for 2 år ad gangen. Du skal deltage i Generalforsamlingen, for at kunne blive valgt. Der er 6 bestyrelsesmøder om året med fremmøde, i de mellemliggende perioder er der en del kontakt pr. mail eller Skype. Den årlige generalforsamling er øverste myndighed, hvor bestyrelsen aflægger beretning om årets arbejde og drøfter de aktuelle faglige temaer med medlemmerne. Du deltager også i Landskonferencen. Bestyrelsen er det, man kalder en ”arbejdende” bestyrelse. Det betyder, at vi deles om de arbejdsopgaver, der er. F. eks. planlægning af Landskonferencen, vores fagblad Sundhedsplejersken og deltagelse i ad hoc møder i Sundhedsstyrelsen, Kommunernes Landsfor-

ening og Fødevarestyrelsen og lignende. Du kan få indflydelse på faglige emner som uddannelsesspørgsmål, nye retningslinjer eller sundhedsplejefaglige indsatser i andre sammenhænge. Vi arbejder tværfagligt og på tværs af landegrænser, f.eks. i Norden. Vi har tæt kontakt til sundhedsplejerskekolleger i Skandinavien gennem NOSB og internationalt indenfor både småbørnssundhedsplejen og skolesundhedsplejen. Send mail til formand Susanne Hede på susannehede@fs10.dk eller ring på telefon 40 81 71 36 (aften). Skriv en kort præsentation af dig selv med fagligt fokus og begrundelse for din kandidatur. Medsend gerne et portrætfoto. Anfør følgende oplysninger: Navn DSR-nummer Stilling Privatadresse Mailadresse og tlf. nr. (privat) Mailadresse og tlf. nr. (arbejde) Arbejdsgiver Susanne Hede skal have din mail senest d. 1. marts 2012.

Suppleant til bestyrelsen Har du lyst til at snuse til bestyrelsesarbejdet, er det en mulighed at blive suppleant i bestyrelsen. Suppleanten vælges for 1 år og deltager i et enkelt bestyrelsesmøde efter aftale. Suppleanten skal være parat til at træde ind i bestyrelsen ved et ordinært medlems længere varende sygdom eller hvis et medlem træder ud. Suppleanten vil få en invitation til den efterfølgende Landskonference. Hvis du har lyst – eller kender en sundhedsplejerske, der har lyst – er du velkommen til at maile til formanden for Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker Susanne Hede på mailadressen: susannehede@fs10.dk Skriv en kort præsentation af dig selv og medsend gerne et portrætfoto. Anfør følgende oplysninger: Navn DSR-nummer Stilling Privatadresse Mailadresse og telefonnummer (privat) Mailadresse og telefonnummer (arbejde) Arbejdsgiver Susanne Hede skal have din mail senest d. 1. marts 2012.

Posterpræsentation Vi vil gerne vide hvad du/ I laver af spændende ting i kommunerne. Sundhedsplejersker i hele landet har de sidste år flittigt deltaget med poster præsentationer i både ind og udland. Vi vil på landskonferencen for sundhedsplejersker 2012 opfordre sundheds-

6

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

plejersker fra hele landet til at deltage med en poster. Enten en der allerede er udarbejdet eller med en poster der bliver udarbejdet i anledning af konferencen. Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker giver 500, - kr. til udarbejdelse og trykning af en poster. Vi vil gerne have

titlen på posteren samt den/ de sundhedsplejersker der har udarbejdet den inden 1.4.2012. Posteren kan enten sendes til os eller I kan selv deltage og bidrage med en mundtlig præsentation.


De rette værktøjer til en sikker behandling af komælksproteinallergi Neocate Til multipel fødevareintolerens, hvor elementar diæt er nødvendig, samt til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi, hvor ekstensivt hydrolyserede produkter ikke tåles

Pepticate Til ernæringsmæssig behandling af komælksallergi • God smag og duft • Indeholder prebiotika • Fra 0-12 måneder

Ny website:

www.komælksallergi.dk

For yderligere information om Neocate og Pepticate kan du kontakte vores kundeservice på 7021 0709 eller se www.komælksallergi.dk


PORTRÆT

Portræt af

skolesundhedsplejerske Charlotte Zeeberg Redaktionen har interviewet Charlotte Zeeberg – læs om hendes usædvanlige ansættelsesforhold og job som skolesundhedsplejerske. CHARLOTTE ZEEBERG OG REDATIONEN (TEKST) NIELS BUSCH (FOTO)

C

harlotte, vi ved, at du er ansat på en helt speciel måde og også, at dit job adskiller sig en del fra det, flertallet af skolesundhedsplejersker i Danmark har - bl.a. som følge af, at din målgruppe er anderledes. Fortæl om din nuværende stilling generelt Marts 2006 blev jeg ansat som sundhedsplejerske ved Copenhagen International School (CIS). CIS har valgt at prioritere sine godt 750 elevers fysiske, psykiske og sociale velbefindende meget højt. Derfor har skolen et Student Services Team, hvori jeg indgår sammen med en Skolepsykolog, en Counselor (Psykolog/AKT-lærer), tre Special Needs Koordinatorer, der har det overordnede ansvar for, at de otte ligeledes tilknyttede Special Needs lærere (speciallærere) bedst muligt får støttet de af skolens elever, som har særlige handicaps og udfordringer. Inden jeg kom til som fuldtidsansat, oplevede CIS et utilfredsstillende stort gennemtræk af Skolesundhedsplejersker. Det var uhensigtsmæssigt for kontinuiteten og kvaliteten af ydelsen, og derved en vanskelig udfordring for både skolen, dens elever og kommunen. I dag har vi udviklet en rigtig god konstruktion. Rent formelt er jeg ansat i Gentofte Kommune, og for kommunen

8

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

varetager jeg det kommunale servicetilbud til skolen. Det udgør cirka 25% af mit arbejde, og CIS dækker så resten af min løn. Denne løsning er, synes jeg selv, en winwin situation. Jeg indgår fortsat i gruppen af kommunens sundhedsplejersker, så jeg har kompetente kollegaer, jeg kan sparre med. Gentofte Kommune sikrer også, at jeg altid bliver inviteret med på kurser og relevante personalemøde. Samtidig er CIS i stand til at yde sine elever et markant bedre og mere individuelt tilbud end den almindelige danske folkeskole. Dette gælder i særdeleshed elever med særlige behov.

Hvad beskæftiger du dig med? Man kan opdele mine daglige arbejdsopgaver i fire lige vigtige søjler. • Forebyggende helbredsundersøgelser • Sundhedsfremme og undervisning • Åben dør • Børn med særlige udfordringer. I Gentofte Kommune ses 0.-, 2.-, 4.-, 6.og 8. klasse som led i de forebyggende helbredsundersøgelser. Disse giver mig en række sproglige og kulturelle udfordringer, som jeg imidlertid vælger at se på som en gave, og ikke en byrde. På CIS indgår jeg også i lærerteamet, hvor især sundhedsfremme et mit kompetencefelt. Som udlænding er det ofte en udfordring at opfange og vurdere alvorligheden

af aktuelle sundhedsrelaterede problemstillinger, så som eksempelvis risikoen ved udbrud af H1N1. Når man ikke er dansktalende, er det også svært at danne sig et overblik over, hvordan man finder rundt i det danske sundhedssystem. Især gatekeeper funktionen har mange af vores forældre svært ved at forstå. De er vant til at få deres børn undersøgt af en pædiater med det samme. Ofte skal man jo vide, hvordan man skal forholde sig, hvilke redskaber man kan anvende, og hvem i sundhedssektoren man skal henvende sig til, når der opstår sygdomsudbrud eller er risiko for epidemi. Og hvordan håndterer man, hvis der for eksempel er konstateret lus på skolen? Jeg skriver derfor ofte artikler på skolens hjemmeside og nyhedsbreve, som udsendes til både lærere, elever og forældre. En anden meget vigtig del af mine arbejdsopgaver er, at jeg underviser på samtlige klassetrin. Det vil på CIS sige elever lige fra 3-årsalderen, til de bliver studenter. De små underviser jeg eksempelvis i: den gode kammerat, kroppen og dens funktioner, håndvask og hygiejne samt andre aktuelle emner, som vedrører denne aldersgruppe. Det kan også være temarelateret i forhold til den øvrige undervisning, fx tænder, hørelse eller kost. Eleverne på mellemtrinnet underviser jeg ofte i emner som pubertet, mobning og rygning.


PORTRÆT

“JEG TAGER DEM ALVORLIGT OG LYTTER TIL DEM, NÅR PROBLEMERNE ER DER, OG JEG FÅR MULIGHED FOR AT IDENTIFICERE OG OBSERVERE DE BØRN, SOM IKKE TRIVES. ”

Til eleverne i udskolingen er der mest fokus på alkohol, hash og seksualundervisning. På de større klassetrin bruger jeg ofte ’aktive vurderinger’, når jeg underviser. Fordi jeg kommer ude i klasserne, og taler med eleverne om emner, der kræver et vist tillidsforhold, kender alle skolens elever mig. Dette, kombineret med at min dør altid står åben i frikvartererne, i det hele taget meget sjældent er lukket, når ikke jeg underviser eller er i gang med en undersøgelse, er en stor fordel. Eleverne kommer til mig med både store og små glæder eller problemer. Jeg

tager dem alvorligt og lytter til dem, når problemerne er der, og jeg får mulighed for at identificere og observere de børn, som ikke trives. Derved opdager jeg en række børn med forskellige psykosomatiske problemer, som jeg ikke ville have fundet ved en almindelig screening. Jeg er glad for at være del af et kompetent team, så vi altid hurtigt kan sikre, at børnene efter behov får den rette professionelle assistance.

Hvad opfatter du som særligt ved netop dit job? Mit job er faktisk helt utroligt udfordren-

de, og ligger for 75% af mine arbejdsopgavers vedkommende ud over, hvad der indgår i det sædvanlige kommunale tilbud. Derved har det også rigtig mange facetter, og egentligt er det svært at pege én ud. Alligevel vil jeg sige, at den kulturelle udfordring må være helt særlig ved netop mit arbejde. På CIS har vi nemlig elever fra over 50 forskellige lande, og derfor kommer familierne ofte fra meget vidt forskellige kulturer. Det er klart, at vores elever og deres familier ofte har et særligt behov for professionel vejledning i hvordan det danske social- sundhedsvæsen fungerer af en person de kender fra deres daglige gang på skolen, og som de føler, at de kan have tillid til.

Hvad var det der gjorde, at du kom til at arbejde med det område, du varetager nu? Sammen med min mand tog jeg i perioden 1997-2000 initiativ til - og var projektchefer for – en verdenskampagne mod tortur, hvor vi sammen med et behandlings- og dokumentationsteam bevægede os gennem 83 lande i vores gamle engelske dobbeltdækker. Her arbejdede vi med 116 behandlingscentre for torturoverlevere i verdens torturbrændpunkter. Vi kørte mere end 110.000 km gennem fire kontinenter. Siden har jeg blandt andet arbejdet med flygtninge for Dansk Røde Kors i Sandholmlejren. Den kulturelle indsigt, jeg har fået gennem mit internationale arbejde har, kombineret med mine sprogkundskaber og et stort udenlandsk netværk, givet mig ballast til at kunne forstå og håndtere de fleste af de komplekse kulturelle barrierer, jeg møder i hverdagen. Jeg taler og skriver flydende engelsk og spansk, og hører og anvender i min hverdag ofte også både tysk og skandinavisk. Desuden har jeg rundt om i verden deltaget i forskellige kurser, som har givet mig værktøjer til at oparbejde et tillidsforhold til og kommunikere med mennesker februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

9


PORTRÆT

“I MINE ØJNE ER DER I DET HELE TAGET FOR LIDT FOKUS PÅ FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME BÅDE I REGI AF LANDET KOMMUNER OG REGIONER.” fra forskellige kulturer. Fx Mellemfolkeligt Samvirkes ’African Orientation Course’ i Arusha, Tanzania. Lige siden jeg påbegyndte uddannelsen som sundhedsplejerske, vidste jeg, at jeg brænder for at arbejde med skolebørn. Derfor handlede min afsluttende opgave også netop om sundhedsfremme til skolebørn.

Hvad brænder du for i dit arbejde? Børn med særlige udfordringer står, må jeg erkende, mit hjerte meget nært. Og allerhelst vil jeg gerne ses og huskes som ”børnenes advokat”. Jeg brænder derfor meget for: Arbejdet med at forvandle et handicap til en styrke. Udfordringen i at få forældrene til at forstå og acceptere, at deres barn har nogle specielle behov, som ikke altid hører ind under en diagnose. Samarbejdet med lærerne om at fokusere på elevens styrker, og i at støtte børnene med det, der falder dem svært. Udfordringen i, at de af skolens elever, som har specielle behov, bliver accepteret og rummet af både forældre, andre elever og lærere.

Beskriv en succeshistorie, du har haft i dit job som sundhedsplejerske på CIS. CIS er ekstremt dygtige til at engagere ele-

verne i det man på engelsk kalder ’Charity’ eller ’Community Services’. Skolen lægger vægt på, at eleverne giver et frivilligt bidrag til at gøre vores verden til et bedre sted at leve. Det er en del af skolens værdigrundlag. Derfor engagerer eleverne sig også aktivt i flere internationale hjælpeprogrammer. Fx har CIS et projekt på grænsen mellem Burma og Thailand, hvor skolens elever bl.a. hjælper med at bygge sanitære forhold til Burmesiske flygtninge. I Ghana støtter skolens elever kvinder i at starte egen virksomhed, så de kan forsørge deres egen familie. Dette foregår via mikrolån, og pengene til disse skaffer eleverne via fundraising, arbejde og støttearrangementer i Danmark. Jeg er meget stolt over selv at være en del af det arbejde CIS elever har været med til at skaffe penge til at bygge og etablere, og som vi deltager aktivt i driften af i Peru. Det er et børnehjem for forladte, handicappede

Kædedynen

- et sansestimulerende og beroligende hjælpemiddel

Vi har ialt 7 sanser, som løbende giver input til hjernen. Når der af forskellige årsager er “uorden” i bearbejdningen af disse sansestimuli, kan det få alvorlige følger for vores trivsel og funktionsniveau. Kædedynen kan være en god afhjælpning af blandt andet: • • • • • • • • •

Sanseintegrationsproblemer Sensoriske bearbejdningsforstyrrelser ADHD og relaterede problemer Autisme Spektrum Forstyrrelser Angst, depression og skizofreni Anoreksi/bulimi Psykisk og motorisk uro Demens Koncentrationsproblemer/opmærksomhedsforstyrrelser

Kædedynen findes både til børn og voksne og i forskellige vægt kategorier. Kontakt os gerne for demobesøg eller nærmere aftale

10

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

ZIBO A/S Erhvervsparken 4, Ølholm 7160 Tørring Tlf +45 76 900 407 post@zibo.dk


PORTRÆT

og ofte seksuelt misbrugte børn. Den daglige drift varetages af KIYA Survivors, en lokal samarbejdspartner. Men projektet er drevet og ledet af CIS elever, dog superviseret af mig og to af skolens lærere. Peruvianerne i de fattige landområder er oftest analfabeter med ingen eller ganske lidt skolegang. De opfatter et handicappet barn som gudernes straf mod familien, og sådanne børn kaldes derfor ”djævelens børn”. De bliver ofte spærret inde, da sådanne børn er stigmatiserende for familien. På børnehjemmet får børnene omsorg, kærlighed, behandling og skolegang. Der er både børn, som bor fast på børnehjemmet og børn, som kommer til undervisning, behandling og to daglige måltider. En vigtig udfordring er at få lokalsamfundet til at ændre opfattelsen af disse børn og acceptere, at de også har retten til et værdigt liv og hverken er straf eller forbandelse, men ofte både berigende og kærlige bekendtskaber. Mine erfaringer fra vores tidligere menneskerettighedsprojekter gør, at jeg kan bidrage med undervisning i bæredygtighed, menneskerettigheder, projektledelse og fundraising. Da jeg ydermere er spansktalende og sundhedsplejerske, er det altid ’fast arbejde’ for mig, når jeg er med eleverne i Peru.

Hvad opfatter du som givende og opløftende ved at være sundhedsplejerske på CIS? Det er næsten altid givende at arbejde med børn, det tror jeg, at de fleste sundhedsplejersker kan skrive under på. Men ud over de daglige små og store succeshistorier jeg oplever med ’mine’ børn, er der ikke meget, der varmer så godt som de små hilsener, jeg via brev eller e-mail modtager fra tidligere elever. Jeg husker dem alle sammen, og hver og én af dem kan få mit hjerte til at slå et ekstra slag og give mig følelsen af at have gjort en forskel, når jeg hører, at det går dem godt. Det er en fantastisk givende og opløftende følelse, når man selv flere år efter eleven er flyttet til et andet land, bliver bekræftet i, at her var en elev og en familie, som følte, at jeg så dem og imødekom deres behov.

Hvori består de største udfordringer ved dit job? Det er af og til ekstra udfordrende at arbejde med familier fra mange forskellige kulturer. Og selv om jeg føler, at jeg har en bred international ballast, oplever jeg til stadighed overraskelser og nye udfordringer. At undervise børnene med baggrund i disse mange forskellige kulturer i emner som pubertet og seksualitet er en særlig stor udfordring. Det kræver, at jeg vinder både forældrenes og børnene tillid, så jeg ikke skal stå til ”skideballe” eller risikerer, at forældrene holder børnene hjemme. Også at vejlede overvægtige børn og familier fra kulturer, hvor høj vægt er et symbol på rigdom og status, er følsomt. Det er også en udfordring for mig, at ’nursen’ på de fleste internationale skoler rundt om i verden mest arbejder som en lille

Temadag hos Protac Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen? Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, medfører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk. Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling af erfaringer. Tid Tirs. d. 06.03.2012 Kl. 12.30 – 16.30

Pris Gratis

Sted DGI-byen Tietgensgade 65 1704 København V Konf.lokale: ”Spisehuset” Henv. i receptionen

Tilmelding Senest d. 02.03.2012 til protac@protac.dk. Venligst oplys navn, arbejdssted, mail, tlf. nr. for hver deltager.

Temadag hos Protac Privatpraktiserende børneergoterapeut Connie Nissen, Sansemotorik.dk holder et oplæg om

Sensorisk sarte børn – hvordan hjælper vi dem bedst i hverdagen? Når børn reagerer anderledes end de fleste på sanseindtryk, medfører det ofte vanskeligheder for både barnet selv og for de voksne der er omkring barnet i hverdagen. Få mere viden og forståelse samt konkrete forslag til, hvordan vi kan hjælpe børn med vanskeligheder indenfor sensorisk bearbejdning, som blandt andet er, at overreagere på harmløse sanseindtryk. Kaffe og kage. Præsentation af Protac produkter samt udveksling af erfaringer. Tid Tirs. d.17.04.2012 Kl. 12.30 – 16.30

Pris Gratis

Sted University College Lillebælt Auditorium L1.02 Blangstedgårdsvej 4 5220 Odense SØ

Tilmelding Senest d.10.04.2012 til protac@protac.dk. Venligst oplys navn, arbejdssted, mail, tlf. nr. for hver deltager.

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

11


PORTRÆT

fremrykket skadestue, og det at få forældre, elever og nye lærere til at forstå, at sundhedsplejersker arbejder med sundhedsfremme som pejlepil, er svært.

Beskriv en situation, hvor det var vanskeligt at være sundhedsplejerske på CIS. Desværre har forældre stadig revselsesret i en lang række andre lande og kulturer. Derfor kræver det ind i mellem sin kvinde at stå fast, når der er mistanke om, at et barn bliver slået eller oplever anden omsorgssvigt hjemme. Det er selvfølgelig særligt tungt og vanskeligt, når man skal foretage underretninger. Især når der er tale om diplomatbørn, hvor forældrene tror, at de er beskyttet af deres diplomatiske immunitet. Det er de nemlig ikke, da FN-konventionen beskytter alle børn under femten år. Netop på dette felt tror jeg, at det er en fantastisk styrke, at CIS har et Special Needs Team. Vi opdager problemerne tidligt og forhindrer dem i at udvikle sig.

Hvilken situation i dit job har påvirket dig mest på det seneste og hvorfor? På grund af pladsmangel har vi været nødsaget til at flytte vores gymnasiedel (9-12. klasse) til det gamle Østre Borgerdyd Gymnasiums lokaler på Østerbro i København. Så nu skal jeg dele mig selv bedst muligt og koordinere mit arbejde sådan, at jeg kan være noget for eleverne begge steder. Og det er nu en gang vanskeligt at være to steder på én gang.

Hvilke fremtidsønsker har du for sundhedsplejen generelt? Fordelene for eleverne i deres trivsel og indlæringsevne ved at CIS har tilknyttet en skolesundhedsplejerske på fuld tid i et Special Needs Team, er så mange og så åbenlyse, at jeg klart vil anbefale landets kommuner at gøre brug af denne model. Jeg er sikker på, at en økonomisk analyse vil vise, at kommunerne kan spare penge ved dette, da vi på CIS er i stand til

12

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

at rumme en lang række elever, som ellers ville være endt på omkostningstunge specialskoler og i specialtilbud. I mine øjne er der i det hele taget for lidt fokus på forebyggelse og sundhedsfremme både i regi af landet kommuner og regioner. Strukturreformen har medført en udpræget tendens til kassetænkning, fordi sygehusvæsen og almenpraktiserende læger finansieres af regionerne, mens kommunerne har det økonomiske ansvar for at lave gode og omkostningseffektive forebyggelsestilbud. Det er vanskeligt at motivere kommunerne til at fokusere på dette, når de, som nu, ikke har et stærkt økonomisk incitament til det. Ved fremover at lade en langt større del af finansieringen af sygehusindlæggelser overgå til at blive aktivitetsbaseret, kan man måske bedre opnå at skabe et sådant incitament. Men incitamentet burde virke begge veje, så regionerne også har interesse i at fremme forebyggelsen. Sundhedslovens §239 vedrører rent faktisk regionernes mulighed for at medfinansiere tilbud i kommunalt regi, der kan fungere som alternativ til sygehusindlæggelse. Men det sker desværre slet ikke i dag.

Hvad interesserer du dig for i din fritid? Mine egne børn! Det er vel, hvis man skal være helt ærlig som mor, den altoverskyggende fritidsinteresse. Og ikke mindst at bakke sine børn op i deres valg af fritidsinteresser og at støtte dem i at dyrke disse. Jeg har gennem de seneste 10 år været aktiv i mine egne ungers skole, bl.a. gennem at sidde i skolebestyrelsen og SFO-rådet, hvorfra jeg har kunnet påvirke arbejdet i en mere sundhedspædagogisk retning. Min mand, mine venner - og min dejlige hund - fylder rigtig meget for mig i min fritid. Jeg er den type person, som trives bedst, når der er orden i sagerne, og det føler jeg bedst, at der er, når mine omgivelser trives.

Af og til skal vi nemlig som mennesker huske på glæden både ved at give og at tage imod, for der er jo ikke meget glæde ved at give, hvis ikke man føler, at det man giver, bliver oprigtigt værdsat. Fortæl om en kulturel begivenhed, der har gjort indtryk på dig… Set med internationale øjne vil jeg ikke fremhæve nogen kulturelle begivenheder frem for andre. Men jeg vil gerne nævne et foredrag, som har gjort særlig indtryk på mig for nylig. Børn, Unge og Fritid i Gentofte Kommune inviterede sin personalegruppe til et foredrag om ’opdragelsen af en vinder’, med ’High Performance Antropologist’, Rasmus Ankersen. Foredraget handler om, hvordan vi får det bedste ud af børnene. Det er slet ikke elitært, som overskriften ellers antyder, men er spændende og sætter en række tanker i gang. Rasmus Ankersen hævder blandt andet, at ingen er født med et særligt talent, men at øvelse, og kun øvelse, gør mester. Derfor er det vigtigt, at vi husker at rose børnene for deres indsats og engagement!

Hvis du kun måtte genlæse én bog, hvilken en skulle det så være? Gabriel Garcia Márquez: Kærlighed i koleraens tid. Handler om ægte hengivenhed og altovervindende uendelig kærlighed. Jeg håber og tror, at jeg gennem mit arbejde medvirker til at påvirke mine omgivelser til at se, at vi sammen kan gøre verden til et bedre sted at leve. Som individer skal vi bevare fokus på, hvad vi selv kan bidrage med. Det behøver ikke at være storslået og at have et internationalt fokus. Det handler om at vise omsorg og medmenneskelighed i hverdagen, både lokalt og globalt. Lad mig slutte af med at citere læge og menneskerettighedsforkæmper Inge Genefke: ”Det kan godt være, at din indsats er en dråbe i havet, men husk på, havet består jo netop af dråber!”


ANNONCE

Attachment & Psychopathology

Med Patricia Crittenden

2-dags kursus

graviOmega®

Emne: This course introduces the DynamicMaturational Model (DMM) of attachment and adaptation and ties it to risk assessment and treatment.

Under graviditet og mens du ammer Vigtig

NY

(Bemærk kurset er på engelsk) 7.-8. marts 2012.

m viden o -3 a g e om

Morens indtag af DHA bidrager • Et tilskududvikling af omega-3 til normal affedtsyrer hjernentil ammende oggravide øjneneog hos fosteret og hos spædbørn, der ammes*) • Fiskeolien har et højt indhold af fedtsyren DHA •

Kontakt: Toftemosegaard Aps CEO aut. psykolog Flemming Christiansen Manderupvej 3, 4050 Skibby Tlf. 4752 8360, Mobil. 2040 8370 Mail: post@toftemosegaard.dk www.toftemosegaard.dk

Kapslerne er små og lette at sluge

• 360 mg omega-3 fedtsyrer v/2 kapsler daglig svarer til 168 gr

graviJern® Hvordan kan

Under graviditen fra 10. uge

Hovedformskorrigerende Ortose

hjælpe min baby?

ga-3 dede ome

Nogle spædbørn kan udvikle en asymmetrisk hovedform, der ofte afhjælpes med øvelser på maven, fysioterapi m.m. I tilfælde hvor en mere harmonisk form ikke opnås inden 4-månedersalderen anbefales STARband – Hovedformskorrigerende Ortose: STARband benyttes 23 timer i døgnet i en periode, hvor den varsomt og sikkert guider babyens hoved til en mere ensartet form. Behandling med den innovative ortose ordineres enten efter henvisning til en speciallæge, eller ved henvendelse direkte til bandageriets tilknyttede speciallæge Hanne Hove, der er ekspert i kranie- og ansigtsmisdannelser. Du er velkommen til at kontakte os eller besøge www.starband.dk for uddybende information: Vi vil så gerne dele vores viden.

Frederiksborggade 23 • 1360 København K Sundholmsvej 73

2300 København S

Telefon 33 11 85 57

klinik@bjn.dk • www.bjn.dk

e langkæ • anbefaler 40-50 mg ed dSundhedsstyrelsen Kapsler m og DHA) (EPAfra sk fi a fr jerntilskud 10. graviditetsuge. r fedtsyre er r) indehold fra Jern multivitamin-mineraltabletter s (2 kapsle si o d lig g Da ikke skalmedregnes DHA 300 mg

e mg (ferrofumarat) at slug e jern tt40

Små og le

ketøger optagelsen af ikke-hæmjern • C-vitamin

te Fås på apo

• Det eneste produkt hvor den gravide får den anbefalede mængde jern med kun 1 tilbyder tablet daglig graVitamin®serien en række produkter til før og under graviditeten samt i ammeperioden. Alle tilskud i serien kan kombineres.

GraVitamin®serien tilbyder en række produkter til før og under gravid Alle tilskud i serien kan kombineres. *) den gavnlige effekt opnås ved et dagligt indtag på 200 mg DHA ud over det anbefalede daglige indtag af omega-3 fedtsyrer for voksne, dvs 250 mg docosahexaensyre (DHA) og eicosapentaensyre (EPA).

Ferrosan/Pfizer Consumer Healthcare Tlf. 3969 2111 • www.multi-tabs.dk Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

13


OPSLAGSTAVLEN

Endnu en spæ ndende konference i England for sundhedspleje rsker

Nyt udseende Som det fremgår, har Sundhedsplejersken ændret udseende – nyt format og ny papirtype. Indholdsmæssigt vil der som noget nyt i 2012 blive bragt portrætter af kolleger, der også vil smykke bladets forside. Samtidig er der en modernisering af hjemmesiden undervejs. Den vil inden længe ændre udseende og blive langt mere funktionel, og der vil blive samspil mellem blad og hjemmeside i langt højere grad, end der hidtil har været. Vi håber, I vil tage godt imod FS10’s nye image!

Se www.profi

leproduction

s.co.uk

OG DEPRESSION G IN N M A M O G A D A TEM depression og amning.

fagligt arrangement om r overfor en g afholder spændende nin lys sop hed nd ning i amning, hvis vi stå Su for Komiteen ang vi skal have til vejled tilg n lke te og vil hvi det e, d oft me s ere get kut A har arbejdet me I den kliniske praksis dis all-Tacket fra Texas, US nd Ke gme for een adi thl par Ka og nyt kol ”et n. Psy en beskrivelse af mor, der har en depressio Hendes oplæg omfatter en. ing n og till sio ms res ble dep pro for på ktiv er i særlig risiko komme med et nyt perspe ende/barslende kvinder fød r at rfo til hvo ed re, igh kla lejl for rig som kan sion. Der vil blive efterfødselsdepression”, søvn, amning og depres ng kri om er ligg der , forskning en fremlæggelse af den lsdepression, er fra praksis. ing till ms ble kvinder med efterfødse pro diskutere som drager omsorg for , ale son per eds se. dh sun ehu sig til nsultationer/læg Temadagen henvender dhedsplejen og praksisko sun i som en, ikk tetr n og obs såvel indenfor psykiatrie 30

ruar 2012 kl. 10.00 – 15.

TID Onsdag den 29. feb

0 København S

, Islandsbrygge 18, 230 lturhuset Islands Brygge

STED Ku

as, USA

t, Tex Kathleen Kendall-Tacket UNDERVISER Psykolog r på engelsk. Undervisningen foregå

anket.

sbl tilmelding på tilmelding TILMELDING Bindende k g.d nin ram nterfo Se www.kompetencece

fe/te, ms, som inkluderer kaf PRIS 700 kr eksklusiv mo tsandwich forfriskninger og frokos

14

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

PROGRAM 10.00 11.15 11.30 12.30 13.30 14.30 14.45-15.30

A New Paradigm for Depression in New Mothers: The Role of Inflammation in Depression and Why Breastfeeding Protects Maternal Mental Health Pause Oplæg fortsættes Frokost Nighttime breastfeeding and postpartum depression Pause Panel diskussion


Efteru dda ind- og nnelseskurs us ved udskoli r. ngsun udbyde dersøg s for a elser bsolut ugerne sidste 20, 21 gang i og 24. Se me re om kurset på ww og tilm w.COK eld dig .dk

Haase & Søns Forlag har netop udgivet verdens første barnets bog til muslimer. Den har fået titlen PARADIS LIGGER UNDER MORS FØDDER - du kan se indholdet af bogen her: server02.dotminded.com/dotminded/data/ magazine/898861/ Forlaget skriver, at de har konstateret et pænt stort behov for sådan en bog, da de traditionelle barnets bog-bøger indeholder begivenheder som dåb, jul, konfirmation - men ikke eid, ramadan m.v. Og rigtig mange muslimske forældre kender naturligvis til begrebet barnets bog via deres danske venner. Men de bliver nødt til at strege ud i de traditionelle danske bøger (som mange af dem faktisk får i gave!), hvis bogen skal passe til deres barns traditionelle muslimske mærkedage. Ydermere er der hele diskussionen om, hvad der er kultur, og hvad der er religion (= foreskrevet i Koranen). Det har mange muslimske forældre ikke helt styr på, idet de forveksler kultur med religion. Det giver bogen også information om. Bogen fås både i en udgave til en dreng og en pige. At der er to udgaver, skyldes bl.a. at ordet omskæring ikke er hensigtsmæssigt i en pigebog. Men som bekendt er det for muslimske drenge, som hos jøder, kulturelt bestemt og

Ny interview-undersø gelse om gravide og alkohol

Undersøgelsen fra Gra vidprojektet (som hører til i Center for Alkoholb ling, i Aarhus Kommun ehande) hedder ”Graviditet & alk ohol 2010-2011. Fortæ baseret på 30 kvalitative llinger interviews med gravid e og mødre”.   Undersøgelsen baserer sig på data fra kvalitative interviews med 30 kvind 13 af kvinderne er tilfæl er. digt udvalgte, 10 er un ge nyb agte mødre og syv er alkoholsårbare kvinder, som enten har haft pro blemer med alkohol, da gravide, eller har fået de blev alkoholproblemer af en såd an karakter, at de sen år efter barnets fødsel est seks har søgt hjælp til beha ndling.   Formålet med undersø gelsen har været at bli ve klogere på, hvordan ser på alkohol i gravid gravide iteten. Nærmere beste mt ville vi undersøge følge Hvordan ser de gravid nde. es alkoholvaner ud og hvordan er holdningern drikke i graviditeten? Hv e til det at ilken viden har de, og hvad er deres informati Har de fagfolk, de har on sbe hov? mødt i graviditeten, spu rgt til deres alkoholvan anden måde haft fokus er ell er på på alkohol, og hvad sig er de til at blive spurgt ville vi undersøge, hvilke ? Desuden barrierer særligt de alk oholsårbare kvinder op deres kontakt til fagfol lever i k under graviditeten. Dv s. hva d der hhv. har været be drende og hæmmende forfor denne kontakt.   Jeg vedhæfter undersø gelsen her, men den ka n også findes på vores hjemmeside www.grav iditetogalkohol.dk   Lisa Lærke Iversen, Pro jektmedarbejder i Gravidprojektet www.g raviditetogalkohol.dk   Center for Alkoholbeh andling. Jægergårdsgade 66. 800 0 Aarhus C Mail: lliv@aarhus.dk  Dir ekte tlf: 87132078 Aarhus Kommune. So cialforvaltningen. Socialpsykiatri og Udsat te Voksne  www.alkoholbehandlin gen.info alkoholbehandlingen@a arhus.dk  

meget udbredt. Bogens idekvinde er forfatter og debattør Sherin Khankan, som i en video fortæller om baggrunden for udgivelsen her: www.youtube.com/ watch?v=nJTrlf5uP5

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

15


TEMA

0-KLASSE BARNET MED STRESS

TEMA heds-

nd Skolesuleje p

Skolestart, opstart i SFO, nye voksne, nye børn, nye omgivelser, nye regler, nye vaner, anderledes forventninger, - ofte store, fra både børn og voksne, kunsten at kunne bevæge sig fra leg mod mere læring, dertil kommer en mængde af fristende tilbud til diverse fritidsaktiviteter, fodbold, svømning, håndbold, ridning, gymnastik m. m. HELLE SKRIVER, SUNDHEDSPLEJERSKE (TEKST) SHUTTERSTOCK (FOTO)

L

yder dette som en kæmpe udfordring? Det er ikke desto mindre, hvad vi udsætter vores børn for, når de starter i 0. klasse. Emnet stress hos 0-klasses barnet p.g.a. for høje krav og forventninger fra næromgivelsernes side var det emne, jeg valgte til min afsluttende opgave i uddannelsen som sundhedsplejerske for snart et år siden. Siden har jeg været så heldig at få en stilling i skolesundhedsplejen, og dette har ikke gjort emnet mindre aktuelt, vedkommende og skræmmende. Jeg mener, at der bestemt er god grund til, men også fine og tilgængelige muligheder for, at vi som sundhedsplejersker kan være med til at sætte fokus på denne problemstilling og dele vores bekymring med voksne i barnets næromgivelser til glæde og gavn for både dem og det debuterende skolebarn. I den allerbedste mening er der mange forældre, som giver barnet en meget høj grad af medindflydelse og medbestemmelse, som børnene dybest set, grundet alder og modenhed, ikke er i stand til at administrere. Ofte er det de samme forældre, som ikke formår at sætte bremsen i,

16

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

når barnet ikke selv kan finde grænsen, eller forældre, der overhører eller ikke forstår symptomer fra barnet, der kan være de første tegn på, at det er stresset.(Riber 2006) At starte i skole stiller store krav til barnets sociale kompetencer og læringskompetencer. Der er en stigende tendens til at fokusere mere og mere på det faglige indhold i folkeskolen, og eleverne helt ned til de mindste klasser bliver ofte målt og vejet på deres faglige kunnen. Dette kan medvirke til, at nogle børn oplever skolen som en lang række ”hækkevæddeløb”, hvor de hele tiden er i konkurrence. Barnet skal samtidig opøve sociale færdigheder til at kunne agere hensigtsmæssigt i forskellige situationer og på forskellige ”arenaer”, det være sig i familien, i klassen, i SFO`en, i idrætshallen, på besøg på vennerne osv. Fritidsinteresser er på den ene side meget vigtige at anspore barnet til, da det både giver barnet


TEMA

“ Der er en stigende tendens til at fokusere mere og mere på det faglige indhold i folkeskolen, og eleverne helt ned til de mindste klasser bliver ofte målt og vejet på deres faglige kunnen.”

et tilhørsforhold og dermed også indirekte hjælp til at danne egen identitet. De lærer at samarbejde og tage hensyn til andre, får socialt fællesskab og sunde interesser. (Halse 2008 s. 35). På den anden side kan det for mange af de ”nystartede” skolebørn det blive for meget. Der er simpelthen ikke plads til flere udfordringer/ stimuli i en i forvejen presset ugeplan, og den afstressede oplevelse, det er ganske enkelt ikke at skulle noget som helst, udebliver. Barnets høje grad af medbestemmelse/medindflydelse, blandet med de høje krav og forventninger til barnet fra voksne både på hjemmefronten og i skolen/SFO, en presset ugeplan og den stigende grad af social tilpasning, som det kræves, at barnet fortsat udvikler, kan være en farlig cocktail, en cocktail som for nogle børns vedkommende kan føre til stress.

Hvad er stress? Stress udløser en neurohormonal kædereaktion i kroppen, hvis mål er at bringe organismen i beredskab. Almindeligvis er en stress-reaktion kortvarig og har en helt positiv effekt som led i den daglige ”overlevelse”, mens dagligt eller kronisk stress er ødelæggende. Nyere hjerneforskning tyder på, at langtidsstress i visse tilfælde kan give varige skader på hjernen. Således skriver hjerneforsker Kjeld Fredens, at man på scanninger kan påvise, at hippocampus, der normalt fungerer som hjernens stresshåndtering, kan blive så voldsom presset, at den skrumper og ikke længere kan

håndtere stress. Så vil en anden del af hjernen, amygdala, tilsvarende vokse, og dette er en meget uheldig udvikling, da amygdala er ekspert i at udvikle stress og angst. Forskningen har endvidere vist, at en del personer med hjernestress udvikler depressioner, faktisk kan man på depressives hjerner se en skrumpning af hippocampus. Hvis man sætter ind i tide, kan man imidlertid rette op på skaden (Fredens 2009) Langvarig stress i barndommen påvirker hjernens neuropsykologiske processer, så der kan opstå koncentrationsbesvær, nedsat hukommelsesevne, nedsat orienteringsevne, ligesom kreativitets- og abstraktionsevnen kan blive påvirket. Menneskets sociale adfærd er afspejlet af udviklingen af hjernen. ”En udvikling der er betinget af selvopfattelse, kønsidentitet, selvværd og selvtillid og opbygget på baggrund af følelsesmæssig stimulation, accept, anerkendelse og samhørighed”.( sst.skolesundhedspleje 2005 s. 60) Stress kan have konsekvenser for den fysiske udvikling. Således er der en større risiko for infektionssygdomme pga. nedsat immunforsvar, allergiske sygdomme og udvikling af fedme. (ibid. side 60-61.) Aaron Antonovsky mener, at stressfaktorer altid vil være en del af menneskelivet. De samme stressfaktorer påvirker mennesker meget forskelligt, og mennesker med en stærk oplevelse af sammenhæng (OAS) klarer sig igennem disse stressfaktorer uden at blive syge.( Jensen og Johnsen. 2009 s.96-97). En stærk følelse af sammenhæng defineres som: ”følelsen af sammenhæng er en global holdning som udtrykker, i hvilken udstrækning man har en omfattende og va-

rig – men samtidig en dynamisk- følelse af tillid til at de stimuli, som man får fra den indre og ydre verden gennem livet, er strukturerede, forudsigelige og begribelige, at de ressourcer, som er nødvendige, for at man skal kunne møde de krav, som disse stimuli stiller til en, er tilgængelige, og at disse krav er udfordringer, om er værd at investere og engagere sig i” (ibid. s.88). Antonovsky beskriver, at barnets OAS dannes i forskellige læreprocesser gennem livet. Det er dog altafgørende for udviklingen af en stærk OAS, at læreprocessen har den rette karakter og kvalitet. Læreprocesserne tager afsæt i relationerne med de voksne, som er i barnets nærmiljø, dvs. i første omgang forældre, evt. ældre søskende og bedsteforældre, senere lærere, pædagoger, trænere og ledere i diverse idrætsklubber. Antonovsky beskriver, at det er perioden frem til midt i tyverne, der er afgørende for udviklingen af en stærk OAS. Ifølge Antonovsky lægges grunden til oplevelsen af begribelighed i en opvækst præget af forudsigelighed og sammenhæng. Hos mange børnefamilier er forudsigeligheden og sammenhæng ikke til stede. Mange børn oplever, at der ikke er samling i familien om måltiderne på noget tidspunkt i løbet af dagen, at faste sengetider og rutinerne om disse ikke er til stede, at man ikke kan regne med, at familien er samlet hver dag, da familiemedlemmerne hver især har flere hobbyer og måske arbejder på forskellige tider af døgnet. Barnet kan hurtigt komme til at føle forladthed. Endvidere er barnet nu også begyndt i skole, hvor der også er sket skift fra få voksne og få børn, og fra en hverdag, som forekommer mere sammenhængende, til en hverdag, som er opsplittet af pauser, nye lærere, og for mange børns vedkommende også opstart i en SFO med endnu flere voksne og andre børn. Med andre ord en øget risiko på mangel af sammenhæng. Grunden til oplevelsen af håndterbarhed lægges ifølge Antonovsky ved, februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

17


TEMA

at man udsættes for passende krav, belastninger og forventninger fra omgivelserne, som man erfarer, at man kan klare og er i stand til at leve op til. Mange børn får for meget indflydelse og medbestemmelse på deres egen hverdag både i forhold til forvaltning af tid f.eks. til at se Tv og spille på Pc er, til at vælge fritidsinteresser, de ønsker at gå til, at være med til at bestemme, hvordan dagen skal forløbe, planlægge hvornår og hvad de gerne vil spise, lege osv. Med denne indflydelse følger et ansvar og forventninger om, at børnene kan forvalte denne indflydelse og medbestemmelse. Indflydelserne kan dog ofte blive for store, så barnet må erfare, at det ikke kan klare det, hvilket kan føre til forvirring og skamfølelse. På skolen er det ofte helt anderledes krav, der stilles til børnene, både hvad angår social tilpasning, regler og normer. Barnet skal kunne tilpasse sig i forhold til andre voksnes krav og forventninger. Set i forhold til friheden og den delvise selvforvaltning på hjemmefronten, så er kravene, at barnet skal tilpasse sig andre og kunne indgå i mange relationer. I fritiden går barnet måske til en eller flere fritidsaktiviteter, hvor det igen skal tilpasse sig de her gældende regler. Her er der fra forskellige sider også ønske om, at barnet skal præstere noget. Det kan for barnet være svært at forvalte de forskellige roller, det får, hvilket også kan føre til forvirring og fortvivlelse over, hvordan man skal være, når man skal kunne agere i så mange forskellige roller og arenaer, med helt forskellige krav og forventninger. Antonovsky mener, at troen på, at man kan finde mening i tilværelsen, har at gøre med, at man føler sig delagtig i det, som sker omkring en, og at andre ser en som betydningsfuld. Hvis barnet ikke føler, at de krav og forventninger, det stilles, er begribelige og håndterbare, føler det sig heller ikke som en del af helheden og heller ikke som betydningsfuldt, når det må opgive at leve op til de forventninger og krav, som omgivelserne stiller. Barnet vil opleve, at der er flere byrder end udfor-

18

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

dringer i tilværelsen, og det kan måske føle, at denne ikke er værd at investere og engagere sig i. Barnet kan reagere med et eller flere stresssymptomer.(Antonovsky 2000 s. 112-113)

Tegn på stress Der er en række symptomer, voksne kan være opmærksomme på for at få en fornemmelse for, om barnet trives eller er påvirket af stress. Alderen er bestemmende for, hvordan børn reagerer på stress og for de symptomer, de udviser. Symptomer på stress hos skolebarnet er almindeligvis: Tilbagetrækning, mistillid, ligegyldighed overfor skolen og vennerne, problemer med at sætte navn på deres følelser, bekymring for fremtiden, hoved- og mavepine, problemer med at sove, manglende appetit, hyppig vandladning (Halse 2008 s.21). Man ved ikke med sikkerhed, hvor mange børn der i Danmark er ramt af stress, et forsigtigt tal fra forskere, der beskæftiger sig med emnet, lyder på omkring 10 % af alle børn. Lægerne anslår, at antallet af børn med klager, der tolkes som psykosomatiske grundet pres, som voksenverdens ambitioner lægger på dem, er fordoblet på de seneste 10-15 år. På børneafdelingerne er tallene på indlagte børn grundet stress også foruroligende.( ibid s.13). De ovenfor skitserede meget alvorlige konsekvenser, som stress kan have på barnet både i nuet og i fremtiden, samt det at det er et stigende problem, berettiger til, at dette er noget, vi som sundhedsplejersker, der kommer i kontakt med 0. klasse-barnet og de voksne i dets hverdag, bør tage os af.

“DER ER EN RÆKKE SYMPTOMER, VOKSNE KAN VÆRE OPMÆRKSOMME PÅ FOR AT FÅ EN FORNEMMELSE FOR, OM BARNET TRIVES ELLER ER PÅVIRKET AF STRESS.”

Hvad kan sundhedsplejersken gøre? Jeg mener, at sundhedsplejersken har flere gode, oplagte muligheder for at komme i kontakt med de voksne i barnets næromgivelser og gøre opmærksom på problemstillingen stress hos 0. klassebarnet. F.eks. er fællesmødet med forældre de fleste steder en tradition, som allerede er tilrettelagt og en veletableret del af børns skolestart. Mødet er som regel placeret umiddelbart før sommerferien. Sundhedsplejersken har her mulighed for at indgå som en naturlig del af det fremtidige team på skolen, når disse præsenterer sig selv. Mødet kan have to formål. Dels kan sundhedsplejersken fortælle i hvilke sammenhænge, hun fremover indgår i børnenes fremtid, og hvor og hvordan hun derudover kan træffes, og dels kan hun bringe problemstillingen børn og stress frem. Mødet er tidsmæssigt en lille investering, en gang om året. Sundhedsplejerskens oplæg kan vare 8-10 min, og vælger hun at være med under hele mødet som et del af teamet, vil tidsrammen være ca. 1½ time. Endnu en fordel er det, at sundhedsplejerskens nærmeste samarbejdspartnere på skolen vil være til stede ved dette fællesmøde, så de


DE FLESTE AF NEUTRALS PRODUKTER ER SVANEMÆRKEDE

DEKLARERET I SAMARBEJDE MED ASTMA-ALLERGI DANMARK


TEMA

får samme informationer og oplysninger som forældrene, hvilket kan lægge op til et fremtidigt godt og konstruktivt samarbejde. Jeg forestiller mig, at en narrativ tilgang til problemstillingen vil være en god ide, dels for at forsøge at undgå en moraliserende tale, men i stedet forsøge at fange ”publikum”, og dels for at gøre emnet virkelighedsnært, vedkommende og ”underholdende”. Man kan f.eks. oplæse en selvforfattet historie om et barn, som snart skal starte i 0. klasse, og som gør sig tanker omkring dette, hvad det nu skal og må osv. Formålet hermed er at give forældrene mulighed for personlig stillingtagen til problemstillingen, og dette skulle gerne bringe dem frem til refleksion over egne børns situation. En narrativ fortælling rummer ofte de eksistentielle vilkår i livet. Tilhørerne lever med i handlingen og ser ofte fortællingen som et spejl af deres eget liv. (Jørgensen 2010). Problemstillingen kan med fordel efterfølgende tages op i sundhedssamtalen i 0. klasse. Sundhedssamtalen er ofte det første møde mellem sundhedsplejerske, forældre og barn. Det er samtidig her, der er mulighed for at få startet et fremtidigt godt samarbejde. Forældrene er de vigtigste personer i barnets liv, og barnet er ikke i stand til alene at redegøre for sin livssituation. Sundhedssamtalen er ofte placeret på et tidspunkt, hvor barnet er kommet godt i gang med 1. skoleår og derfor også har fået en forsmag på, hvordan skolen virker for dem. Samtidig har både pædagoger og klasselærerne fået et vist kendskab til det enkelte barn og hvordan det trives. Dette gør, at de, med forældrenes tilladelse, kan bidrage med deres vinkel på børnenes trivsel. I sundhedssamtalen får man for det meste en tydelig fornemmelse af, hvordan barnet har det i forhold til det at være startet i skole, at evt. have fritidsinteresser, kammeratskab og accept af eller mangel på samme til de nye forventninger og roller, det har fået som debuterende skolebarn.

20

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

Er der for mange stimuli i løbet af en skoledag og i fritiden i dagligdagene? Kan barnet håndtere alle de nye udfordringer? Og får det den rette hjælp til at håndtere udfordringerne? Her bidrager forældrene med deres mening og oplevelse af barnets hverdag. Jeg oplever, at denne samtale kan være en katalysator til, at børn såvel som forældre reflekterer over, hvordan de hver især oplever, at dagligdagen forløber. Der bliver sat ord på. Sundhedsplejerskens opfølgende møde med klasselærer og andre relevante nære voksne kan være medvirkende til, at de også bliver opmærksomme på, om barnet kræver, at der tages særlige hensyn, måske kun for en periode, for at få rettet op på uhensigtsmæssigheder. Sundhedsplejersken kan med fordel gøre de voksne i barnets nærmiljø opmærksomme på, hvilke stressdæmpende initiativer, de umiddelbart kan gøre brug af. Berøring, massage og afslapning kan modvirke stress, nervesystemet påvirkes positivt, og indholdet af stresshormoner i kroppen sænkes. Barnet skal have mulighed for at få lov til at være sig selv i løbet af en dag. Kroge og små rum kan virke ganske udmærket. Lyde og lys kan have stor betydning. Man kunne med fordel lade barnet høre new age-musik eller klassisk musik, f. eks når det skal spise eller tegne. Give mulighed for leg og motion så meget, det kan lade sig gøre. (Halse 2008 s. 59-60)

Afslutning For at skolestarten med alle dets udfordringer, som skolebarnet møder, skal blive sund og god, kræver det forældre, som kan tage ansvar, sørge for struktur, forudsigelighed og nærvær, og at de kan give en tryg og sikker base i hjemmet. Derudover kræves det, at forældrene påtager sig at sætte rammerne og dagsordenen i hverdagen, under hensyntagen til de ressourcer netop deres barn har, så der opstår balance mellem de nye sti-

muli (stressfaktorer), barnet udsættes for og de ressourcer, barnet er i besiddelse af. Således får barnet mulighed for at mestre de mange nye stimuli (stressfaktorer) uden at blive sygt(stresset). Med andre ord handler det om at bevare og/ eller styrke barnets oplevelse af sammenhæng (OAS). Forfatteren, der er sundhedsplejerske i Mariagerfjord kommune, kan kontaktes på mail: digetulstrup@live.dk

Referenceliste • Antonovsky, A (2000). Helbredets mysterium: At tåle stress og forblive rask. Kbh. Hans Reitzel forlag. • Fredens, K. (2009) Hjernen og stress. • http:// www.stressforeningen.dk/index.php?=com_ k2&view=item&latou=item. • Halse. A.J.(2008). Børn og stress. 1.udg. 1. oplag. Dafolo forlag • Jensen, K.T. og Johnsen, J.T (2009).Sundhedsfremme i teori og praksis. 2. udg.10.oplag • Forlaget Philosophia. • Jørgensen,K.(2010) Kommunikation for sundhedsprofessionelle. 1. udg.1. oplag. Gads forlag. • Riber,S.(2006). Børn og stress er en alvorlig coctail. Far,mor &børn, sundhedsplejerskens magasin Nr. 3 • Sundhedsstyrelsen(2005). Skolesundhedsarbejdet. Munksgaard, Kbh.


TEMA

Hver tredje småbørnsfamilie 1* plages af søvnproblemer

NYHED ! fra 6 mdr.

Vigtigheden af den gode nattesøvn Den gode nattesøvn spiller en vigtig rolle for barnets sunde udvikling. I anden halvdel af det lille barns første leveår oplever 36% af forældre desværre, at deres barn har søvnproblemer,1 og det kan medføre megen bekymring og frustration.

NAN 2 Good Night – med risflager for mæthedsfornemmelse Ny NAN 2 Good Night er Nestlés bidrag til at tage vare på den gode udvikling. Good Night er et nøje balanceret go’natmåltid, som giver en god følelse af mæthed. Det har en smag som barnet kender fra almindelig NAN og indeholder aktiv bakteriekultur samt langkædede flerumættede fedtsyrer.

• Specielle risflager giver cremet substans og en behagelig fornemmelse af mæthed. • Aktiv bakteriekultur, Bifidus BL, fremmer en sund tarmflora og medvirker til at styrke immunforsvar og modvirke mavebesvær.2,3 For mere information kontakt venligst din produktspecialist Lis Vinther på tlf. 2321 2257. 1. Armstrong KL, Tuin RA, Dadds MR. The sleep patterns of normal children. Med J Aust. 1994;1:202-6. 2. Fukushima Y, et al. Effect of a probiotic formula on intestinal immunoglobulin A production in healthy children. Int J Food Microbiol 1998;42;39-44. 3. Ziegler EE, et al. Formula with reduced improved content of partially hydrolysed protein and probiotics. J. Pediatr. Gastroeneterol. Nutr. 2003;37:388. *Søvnproblemer hos småbørn inkluderer problemer med at falde i søvn samt hyppig opvågnen.

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

21


TEMA

TEMA heds-

nd Skolesuleje p

Ny nordisk studie ser på förhållandet mellan skolmåltider och inlärning En ny nordisk rapport ser över förhållandet mellan mat i grund- och förskola och betydelsen matordningar har för hälsa och inlärning bland barn. Medan man kan tala om en nordisk välfärdsmodell generellt, har vi radikala skillnader inom Norden när det gäller utbud av mat i skolan och förskolan. HELLE SKRIVER, SUNDHEDSPLEJERSKE (TEKST) MAGNUS FRÖDERBERG (FOTO)

R

apportförfattarna har genomgått och analyserat internationell och nordisk forskningslitteratur som finns om relationen mellan maten i skolan och barnens hälsa och inlärning. Litteraturen ger inget klart stöd till att skolmåltiden på kort sikt ger ett positivt utfall för inlärning, kognition eller viktkontroll. Men även om maten i sig inte ger någon effekt, så kan måltiden som sådan ha en positiv effekt på viktkontroll samt kortsiktiga effekter på kognition och lärande. - Välfärd och hälsa går hand i hand. En hälsosam befolkning är en nödvändighet för att kunna upprätthålla en hög produktivitet och konkurrensförmåga som leder till tillväxt och välfärd. Barn och ungas livsvillkor har stor betydelse för den framtida hälsan och är därmed

22

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

också, i det långa loppet, en förutsättning för en hälsosam och arbetsför befolkning, kommenterar Halldór Ásgrímsson, Nordiska ministerrådets generalsekreterare, rapporten. De nordiska ländernas olika matordningar skiljer sig radikalt från varandra. De representerar hela registret när det gäller utformning av skolmatserbjudande, från gratis trerätters måltider baserade på nationellt regelverk, till inga gratismåltider och heller ingen lagreglering av måltiderna i skolan. Nordiska erfarenheter visar att erbjuda sund mat och hindra tillgång till osund mat kan vara ett medel för att ändra kosthållningen för skolbarn. Rapporten visar också att skolmåltiden kan ha andra ändamål än att uppnå direkta effekter i förhållande till hälsa och lärande. Skol-

måltiden i de finska skolorna är till exempel definierad som en arena för inlärning och etablering av ett gott socialt samspel. Rapporten menar att det inte finns behov för ytterligare studier om effekten av mat i skolan i förhållande till hälsa och inlärning. Däremot skulle man gärna se en kartläggning över i vilket omfång det finns studier om måltidens roll, inte bara matens roll. Även studier som kan titta på huruvida matordningar i skolan och förskolan bidrar till social utjämning kunde frambringa ny relevant kunskap. Rapporten finner du här. Kontakter Emelie Carlsson Telefon +45 29 69 29 38, E-post emca@norden.org Relaterat innehåll Kost i skola och förskola och dess betydelse för hälsa och inlärningsförmåga (Publication) En kunskapsöversikt Barn och ungdomar (Cooperation Area)


EMNE

SUNDHEDSPLEJEN AFHOLDER

LANDSKONFERENCE DEN 7 – 8 MAJ 2012 OG FEJRER 75 ÅRS JUBILÆUM PÅ HOTEL RADDISSON I ODENSE

Hiv ud og gem

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

23


LANDSKONFERENCE FOR SUNDHEDSPLEJERSKER Den 7. – 8. maj 2012 på HC Andersen Raddisson Odense 75 års jubil��ums konference

program:

(ret til ændringer forbeholdes)

Mandag d. 7. maj: Kl. 09.00 - 10.00

Ankomst og registrering. Kaffe og brød.

Kl. 13.00 - 14.00

Kl. 10.00 - 10.15

Velkomst og åbning af konferencen

Kl. 14.00 - 16.00 fortsat

- v/ Susanne Hede, formand for

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

Kl. 14.30 - 15.00 Pause / udstilling, kaffe/te, kage og frugt / poster safari

Kl. 10-15 - 13.00

Katrin Bernstad, legitimerad psykolog och psykoterapeut.

Titel: Relationsbehandling med små barn och deras föräldrar. Det tidiga samspelet som utvecklas mellan förälder och barn är av stor betydelse för barnets fortsatta känslomässiga och relationella utveckling. Fokus för dagen kommer att vara det tidiga samspelet, dess sårbarhet och och möjlighet till förändring. Levande beskrivningar från den kliniska vardagen kommer kontinuerligt att varvas med teori. Vad som skiljer normalt samspel från ett bristande samspel och vilka risktecken man kan vara uppmärksam på kommer att diskuteras. Vikoriagårdens behandlings- modell kommer att utgöra utgångspunkt för att beskriva olika interventioner för att stärka samspelet och öka förälderns lyhördhet och empati gentemot barnet. Även behandling för att stärka prenatal anknytning under graviditet kommer att presenteras.

Kl. 16.00 - 16.30 Kl. 13.00 - 18.00 Kl. 18.00 - 19..00 Kl. 19.00 - 23.00 Kl. 23.00 ca.

Frokost / udstilling / poster safari

Pause og forfriskninger Foredragsholder Karen Lillelund: Humor som værktøj til arbejdsglæde Pause Festmiddag / Udnævnelse af Årets Sundhedsplejerske Taler v/ Formand for DSR Grete Kristensen og Kredsformand John Kristiansen Underholdning Godnat og tak


Foredragsholdere

Om Katrin Bernstadt Katrin har de tio senaste åren arbetat på Viktoriagården, en enhet inom barn- och ungdomspsykiatrin i Malmö, där man tar emot gravida och små barn mellan 0-4 år och deras föräldrar. Hun har en omfattande teoretisk kunskap kring och klinisk erfarenhet av relationsbehandling med små barn och deras föräldrar.Hun föreläser runt om i Norden kring tidiga interventioner i föräldraskap

Tirsdag d. 8. maj: Kl. 8.00 - 9. 10

Morgenmad

Kl. 9.00 - 10.00

Generalforsamling

Kl. 10.00 - 10.05

Godmorgen

Kl.10.05 - 13.00

Susan Hart Fra neuroaffektiv udviklingspsykologi til neuroaffektiv psykoterapi. Dagen vil indeholde en teoretisk introduktion til neuroaffektiv udviklings- psykologi og vil tage udgangspunkt i, hvordan barnets psykiske struktur opbygges i et tæt samspil mellem nerve- systemets medfødte forudsætninger og barnets nære omsorgsmiljø. Vi vil her få indsigt i, hvordan barnet udvikler sig i relation til sine omsorgspersoner samt få en forståelse af, hvad der sker i de til- fælde, hvor den følelsesmæssige omsorg som barnet tilbydes er utilstrækkelig, som betyder, at barnet forstyrres i sin udvikling. Derefter vil der gennem video og konkrete øvelser vises, hvad der menes med neuroaffektiv psykoterapi, både i sarbejdet med spædbørn-, børne- og familieterapi.

Kl. 13.00 - 14.00

Frokost / udstilling/ poster safari

Kl. 14.00 - 15.30

Susan Hart fortsat

Kl. 15.00 - 15.30 Pause / udstilling, kaffe/te, kage og frugt Kl. 15.30

Farvel og tak for i dag v /Formand/ Susanne Hede

Om Susan Hart Susan Hart. Susan dimitterede som cand. psych. fra Københavns Universitet i januar 1988, og har siden da arbejdet som psykolog indenfor både voksen, børne- og familieområdet. Hun er klinisk psykolog og specialist godkendt af Dansk Psykologforening i psykoterapi og børnepsykologi og supervisorgodkendt i børnepsykologi. Susan har udgivet adskillige bøger. I august 2011 udkom antologien ”Neuroaffektiv Psykoterapi - med børn” og antologien ”Neuroaffektiv Psykoterapi - med voksne”. I foråret 2011 antologi om ”Dissociationsfænomener”.

Om Karen-Marie Lillelund Karen-Marie Lillelund er kommunikationskonsulent, foredragsholder, bakkesangerinde og forfatter. Uddannet i dramaturgi og musik ved Århus Universitet. Privatuddannet sanger fra New York og London.


EMNE

Kilde: Det er Tidsskrift for Sygeplejersker nr. 39 i 1938.

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

26


EMNE

Forlæng det unikke amningsbånd

MULATIO TI

N

S

Forskningsbaserede løsninger til mor og barn – 2-Phase teknologi og Calma

PU

The Innovation

M PI

NG

CALMA

EXPR

ES

SION

RESEARCH BASED SUPPORT FOR BREASTFEEDING MOTHERS F EE

Invented by Medela

D IN G

Evidence-baseret forskning i babyers sugerytme og naturlige spiseadfærd, har ført til nye innovative produkter: Medela’s brystpumper med 2-Phase teknologi udvinder mere mælk på kortere tid. Med Calma kan barnet spise, holde pauser og ånde som det har lært sig det ved brystet. Derved kan barnet kommer tilbage til brystet uden problemer og det unikke ”amme” bånd kan vare længere. www.medela.com

2-PHASE EXPRESSION Technology

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

27


TEMA

FOREBYGGELSE AF SEXSYGD MME OG SKOLESUNDHEDSPLEJEN I ØJENHØJDE

TEMA heds-

nd Skolesuleje p

Skolesundhedsplejerskerne i Tønder Kommune ønskede at møde de unge til en snak om sex og alkohol. Udgangspunktet for mødet blev Kloster Mærken. SKOLESUNDHEDSPLEJERSKERNE, TØNDER KOMMUNE (TEKST & FOTO)

Kom nu vi skal prøve det. Man får et gratis kondom.” Sådan lød en af mange kommentarer, da en gruppe skolesundhedsplejersker i Tønder Kommune den 12. august 2011 var til marked i Løgumkloster. Markedet, en årligt tilbagevendende byfest, er hvert år ramme for ca. 50.000 menneskers fest over tre dage. I stedet for at de unge skal opsøge os i sundhedsplejen, ønskede vi at opsøge de unge. Derfor valgte vi som skolesund-

28

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

hedsplejersker i Tønder Kommune at lave en stand til Kloster Mærken. På standen var der kondomer og masser af gode råd om sex og alkohol. I første omgang gik vores ideer på at dele kondomer ud og få en snak med de unge om sex og alkohol. Vores målgruppe var de unge, og vores mål var at lave et stykke forebyggende arbejde. På længere sigt ønsker vi at øge indsatsen for, at de unge får mere at vide om kønssygdomme og ikke mindst om,

hvordan de undgår at få en kønssygdom. Indsatsen er særlig relevant, da antallet af unge med klamydia er stigende på landsbasis. Desuden havde vi et ønske om at være, hvor tingene sker, fordi vi havde en tese om, at de unge måske vil opsøge os mere på skolerne, når de har set os i uforpligtende sammenhænge, som de normalt ikke vil forbinde os med. Vores hensigt var, at vi ville snakke med de unge om sex og alkohol, da alkohol ofte betyder, at de unge ikke får brugt kondomet. Vi havde lavet et spørgeskema, så vi kunne diskutere og snakke om svarerne med de unge. Som sidegevinst kunne vi i sundhedsplejen efterfølgende lave en evaluering af, om der er nogen områder, hvor de unge i Tønder kommune generelt har mindre eller ingen viden. Det vil forbedre vores muligheder for at lave en mere målrettet indsats fremover. Testen bestod af 15 spørgsmål, der hver havde tre svarmuligheder. Vi fik cirka 100 14-20-årige med en ligelig fordeling mellem drenge og piger til at deltage i testen. Den efterfølgende evaluering har vist, at den generelle viden er høj, og at den ikke er aldersbestemt. Til gengæld var deres viden om bl.a. herpes bemær-


TEMA

Fakta • Vi bestilte en stand, telt og indgik aftale med ung til ung. Skolesundhedsplejerske Majbritt Damm taler med to unge.

kelsesværdig lille, fx vidste kun 50% at herpes er en kønssygdom. Hvorimod 90% var klar over at kondom beskytter mod kønssygdomme Efter den indledende idé fase tog vi kontakt til ”Ung til Ung”, som er en gruppe 16-20-årige, ofte gymnasie- eller handelsskoleelever, der er uddannet til at tage ud til folkeskolens overbygningselever og snakke med dem om tobak, alkohol, stoffer og seksualitet. Projektet har rødder i det tidligere Sønderjyllands Amt, men bliver i dag videreført i et samarbejde mellem Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Tønder. ”Ung til Ung” var åbne for at samarbejde med os på Kloster Mærken. Vi ser muligheder i samarbejdet, da ”Ung til Ung”-teamet er unge mennesker. Unge

snakker godt med jævnaldrende, og så bliver tanker og oplevelser omkring sex måske lettere at dele. Yderligere kan det konkrete samarbejde om Kloster Mærken bidrage til at styrke vores samarbejdsrelationer, så vi fremover i øget grad vil gøre brug af hinanden i det daglige arbejde. Vi havde en livlig og meget givtig aften på Kloster Mærken. Vores bange anelser om generte unge og en målgruppe, der var svær at få i tale om det lidt private emne, blev gjort til skamme. Både unge og deres forældre besøgte standen, der nød stor bevågenhed både lokalpolitisk og i de lokale medier. At rykke skolesundhedsplejen ud af skolerne var en kæmpe succes, og vi er straks gået i gang med planerne for Kloster Mærken version 2.

• Vores arrangement faldt sammen med den landsdækkende kampagne ”kun med kondom” senere på sommeren. Vi fik fat i materialet herfra. • Materialet bestod af kondomer, plakater, flyers, T-shirts, drikkedunke og visitkort. • Vi købte T-shirts med mærkatet: Sundhedsplejen – Tønder Kommune. De var i iøjefaldende farver, så vi kunne være så synlige som muligt på pladsen. • Vi lavede en pressemeddelelse, som blev sendt ud til de lokale ugeaviser, regionale aviser samt lokale radio stationer.

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

29


TEMA

Erfa-gruppe i skolesundhedsplejen Torsdag d. 17/11 2011 mødtes 15 sundhedsplejersker fra hele landet i Århus til en erfaringsudvekslingsdag om skolesundhedsplejerske-arbejdet. ANETTE ØSTERGAARD, SUNDHEDSPLEJERSKE, ÅRHUS KOMMUNE (TEKST)

F

ælles for deltagerne i denne gruppe af sundhedsplejersker er, at man brænder for skolearbejdet, har lyst til at udveksle erfaringer med hinanden og har lyst til udvikle sundhedsplejen på skoleområdet. Der er stadig mange kommuner, hvor sundhedsplejerskerne arbejder i kombinerede ordninger, men mange af sundhedsplejerskerne i denne gruppe fortæller, at de i deres kommune er begyndt at dele sundhedsplejerskearbejdet op i skole- og spædbørnssundhedspleje. Denne gang var temaet for vores erfaringsudveklsingsdag: ”Dårlig trivsel blandt børn og unge” med fokus på ”Mentalisering” som redskab. Vi startede vores dag med en runde, hvor alle fik mulighed for at fortælle, hvad de har af tiltag i deres kommune i relation til sårbare børn/ unge. I mange kommuner har man

30

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

meget fokus på de sårbare børn med især overvægt, skilsmisse og sorg- problematikker. I nogle kommuner er der et godt samarbejde med andre faggrupper, bl.a psykologer og sagsbehandlere. I enkelte kommuner er der rådgivningssteder, hvor unge kan henvende sig med de forskellige problematikker. Vi har som sundhedsplejersker mange måder at gribe tingene an på i vores arbejde, og metoderne til at vejlede og rådgive det enkelte barn på, kan være meget forskellige. På mødet her havde vi valgt at få en sundhedskonsulent fra Århus Kommune, Jeanette Corneliussen, til at fortælle om ”Mentalisering” som metode i arbejdet med de sårbare børn og unge. Jeanette holdt et flot oplæg om ”Robuste børn” og fortalte bla. om, hvordan vi kan lære at ruste børnene til at klare livets udfordringer i stort og småt. Jea-

nette fortalte om, hvordan man kan lære at styre sine tanker, om ”tankernes hus”, ”tænkehjernen” og ”alarmhjernen”. Et spændende oplæg, som vi alle kunne blive klogere af. I gruppen blev vi enige om at arbejde videre med metoder til anvendelse i arbejdet med sårbare børn og unge. Næste gang vil den ”narrative” metode være på programmet. Gruppen mødes igen d. 22/3 2012 på Vesterbro i Skol esun København. plejedhedsSe selv godt efter opslaget i ”Sundhedsplejersken” til januar/ februar.

TEM A


EXOMEGA Annonce

Medela Til tør, irriteret og atopisk hud Hvorfor er det vigtigt at vaske atopisk hud?

Bliver huden ikke mere tør af at blive vasket?

Eksemhud bliver nemt angrebet af bakterier, fordi huden er beskadiget. Bakterier fremkalder irritation og forværrer eksemet. Vask af huden fjerner bakterier og mindsker risikoen for nye eksemudbrud.

Det er vigtigt at vælge et vaskeprodukt, der ikke indeholder sæbe. Exomega Vaskeolie og Vaskegel er sæbefrie, vasker huden l uden askege fume v helt ren og nedsætter i r f e Sæb g par ener o samtidig tørhed og kløe. parab

D

NYHE

Exomega serien er specielt udviklet til atopisk og meget tør hud. Udover vaskeprodukter indeholder serien lotion, creme og fedtcreme til opfølgende pleje.

Øger hudens fugtindhold Genopbygger hudens naturlige forsvar Dæmper kløe og irritation

Forhandles kun på apoteket februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

31


TEMA

FAMILIE OG VENSKABSBÅND

TEMA heds-

nd Skolesuleje p

En god oplevelse i skolesundhedsplejen SUSANNE HENRIKSEN, SKOLESUNDHEDSPLEJERSKE, AALBORG KOMMUNE (TEKST) JONAS OG SHUTTERSTOCK (FOTO)

S

kolens 1.klasse arbejder med forskellige sundhedsrelaterede emner i 4dage. Emnerne er i følge sundhedsblomsten (1); mad, bevægelse, søvn, familie, skole og venner. Historien udspiller sig for flere år siden, men er stadig aktuel. På dagen hvor vi skal tale om familie og venner opfordrer jeg, som en ud af flere øvelser, eleverne til at lave deres eget familie og venskabsbånd. De får ½ meter gammeldags regnskabsstimmel. Her skal de tegne sig selv sammen med familie og venner. Målet med dagen er, at eleverne skal se sig selv i en sammenhæng med familie og venner. Mange børn går straks i gang. Nogle laver meter

lange strimler og andre laver ganske korte. Ens for alle er, at dette fanger deres opmærksom- hed, det gir tydeligvis mening.. Når strimlen er færdig lamineres den. Flere vil gerne have 2 eksemplarer og enkelte 4 eksemplarer ”Alle mine familier skal have en”. Det bliver med det samme tydeligt, at opgaven er alt for stor for Jonas. Jonas forældre er for nylig blevet skilt. Både mor og far har fundet nye partnere med hver deres børn. Alle disse familier vil gerne inddrage Jonas i hverdagen. Længere ud end bedsteforældre- niveau og på tværs af søskendeflokke er Jonas inddraget.

Da opgaven præsenteres siger Jonas straks ”det kan jeg ikke” og han gemmer sig under bordet. Klasselæreren, som kender Jonas godt, sætter sig ind til ham ”jeg hjælper dig”. Jonas remser navne og relationer op – klasselæreren tegner og benævner. Jonas kommer frem, og han viser stolt sit lange bånd og vil gerne have det i 4 eksemplarer… Find den kreative side frem i skolesundhedsplejen – det gir mening for Jonas, de andre og dig. Henvisning: Artikel i Sundhedsplejersken nr. 3, 2009. ”Sammenhæng i sundhedssamtalen”

“Find den kreative side frem i skolesundhedsplejen.”

32

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012


Tag dit helbred i egne hænder

90% af alle infektionssygdomme spredes via vores hænder.

Annonce Semper

Dettol No-Touch reducerer spredningen af bakterier og doserer automatisk den rette mængde sæbe, uden at du rører ved den. Anbefal den til alle, der ønsker at tage sit helbred i egne hænder.

Læs mere på www.dettol.dk


NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

SUNDHEDSSTYRELSEN

ORIENTERER NYE PUBLIKATIONER OM FOREBYGGELSE AF VUGGEDØD Ved udgangen af 2011 udgave Sundhedsstyrelsen to nye pjecer om forebyggelse af vuggedød. Én til sundhedspersonale og én til forældre. Sundhedsstyrelsen har gennemgået litteraturen og dødsfald som følge af vuggedød gennem de sidste 10 år i Danmark og på den baggrund revideret materialet til både sundhedspersonale og forældre. Der er ingen ændringer i forhold til de tre enkle råd om at spædbarnet skal sove på ryggen, at fosteret og spædbarnet ikke bør udsættes for tobaksrygning, og at barnet ikke må overophedes under søvn. De nye pjecer lægger imidlertid især vægt på at beskrive det mest sikre sted for barnet at sove, nemlig i sin egen seng i samme rum som forældrene og anviser handlemuligheder, såfremt forældrene alligevel vælger at sove med barnet i deres egen seng. Som noget nyt anbefaler Sundhedsstyrelsen, at sundhedsplejerskerne vurderer barnets sovested i forbindelse med rådgivningen om forebyggelse af vuggedød, og at sundhedsplejerskerne har øje for den sociale gradients betydning også i forbindelse med vuggedød med henblik på reducere antallet af vuggedøde børn yderligere. Pjecerne har desuden udvidet afsnittene om forebyggelse af skæve kranier og flade baghoveder med konkrete

34

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

handleanvisninger for sundhedsplejerskerne, såfremt barnet allerede har en begyndende udvikling af skævt kranie eller fladt baghoved. Pjecerne er udarbejdet i samarbejde med retsmediciner Steen Holger Hansen, speciallæge Karin Helweg-Larsen, to fysioterapeuter fra Hvidovre Hospital: Karin Christensen og Birgit Knudsen samt sundhedsplejerske Christina Lindhardt fra Fagligt selskab for sundhedsplejersker. Materialet har desuden været drøftet med Sundhedsstyrelsens jordemodersagkyndige Heidi Fischer. Materialet er gratis og kan rekvireres mod porto og forsendelse hos Rosendahls-Schultz Grafisk A/S, således at kommunerne har mulighed for at uddele materialet til alle forældre og således at hver sundhedsplejerske får sit eget eksemplar af pjecen.

Samtale om alkoholvaner I flere kommuner landet over er sundhedsplejerskerne opkvalificeret til at inddrage samtale om alkoholvaner i arbejdet med børnefamilier. Dette er sket som led i Sundhedsstyrelsens og KL`s 4 årige projekt ” alkoholforebyggelse i kommunen”. 20 kommuner har gennem deltagelse i projektet sat alkoholforebyggelsen på dagordenen. De har sikret koordination og sammenhæng i indsatserne ved at nedsætte en tværgående alkoholgruppe. For at sikre mål og retning og prioritering i kommunens alkoholindsats er vedtaget alkoholpolitik for kommunen. Et af de indsatsområder som kommunernes alkoholpolitik inddrager, er frontmedarbejdernes møde med borgerne. I dette møde er der en enestående mulighed for at italesætte alkoholvaner og medvirke til relevant hjælp. Denne væsentlige forebyggelsesindsats skal ses i sammenhæng med, at det vurderes, at 140.000 har alkoholafhængighed, 585.000 har et skadeligt alkoholforbrug og 860.000 drikker over højrisikogrænse for alkoholindtagelse. I flere af modelkommunerne har sundhedsplejerskerne været en faggruppe, som på baggrund af kommunens alkoholpolitik har udarbejdet retningslinjer for deres arbejde vedrørende alkohol, har fået opkvalificeringstilbud og inddrager nu systematisk spørgsmål om alkohol i deres arbejde med familierne. Se hvordan og find kontaktoplysninger på kommunerne i publikationen: Kommunale eksempler. Alkoholforebyggelse i kommunen. Sundhedsstyrelsen 2012. Om projektet i øvrigt se Inspirationshæfte. Alkoholforebyggelse i kommunen. Sundhedsstyrelsen. 2012 Kontaktperson: Afdelingslæge læge Mia Fischerman, mfi@sst.dk tlf: 7222 7630


Det bedste til baby

NYT FRA SUNDHEDSSTYRELSEN

Sundhedsstyrelsen lancerer informationsindsats om MFR- vaccination Alle landets børnehaver vil i april måned modtage en pakke med en børnebog, der sætter fokus på børnevaccinationer. Bogen handler om at være bange for læger og kanyler og sætter med humor og indlevelse fokus på, hvorfor det er så vigtigt at blive vaccineret mod børnesygdomme som mæslinger, fåresyge og røde hunde. I pakken vil der også være en revideret udgave af Sundhedsstyrelsens pjece ”Børnevaccinationsprogrammet i Danmark” til forældre og pædagoger. Derudover består informationsindsatsen af en annoncekampagne til småbørnsforældre, der er den primære målgruppe for kampagnen. Formålet med indsatsen er at informere småbørnsforældre om børnevaccinationsprogrammet med henblik på, at få forhøjet vaccinationsdækningen af bl.a. MFR. Dækningsgraden har gennem en årrække været for lav. Der er særligt problemer i forhold til 4-årsvaccinationen. Børnevaccinationsprogrammet er et af vores vigtigste forebyggelsesprogrammer. Hvis vaccinationsdækningen ikke er høj nok, kan vi få sygdomsudbrud i Danmark for de sygdomme, der vaccineres imod - eller børn og unge kan smittes ved udlandsrejse. Aktuelt ser vi store udbrud af mæslinger i Europa, bl.a. Frankrig har været ramt med mange tusind tilfælde. Også i Danmark havde vi et udbrud af mæslinger fra januar – august 2011 med 83 registrerede tilfælde blandt børn og unge voksne, hvor halvdelen var så syge, at de blev indlagt. Sundhedsstyrelsen gennemfører informationsindsatsen i uge 27 i forbindelse med WHO’s European Immunization Week 21. april – 27. april 2012. Yderligere information vil være tilgængeligt på www.sst.dk

Apotekets Babypleje Det milde og trygge valg til pleje og beskyttelse af barnets hud.

• Uden parfume • Uden parabener

Kontaktperson: afdelingslæge Sigrid Poulsen, sp@sst.dk, tlf: 7222 7807 Venlig hilsen Annette Poulsen, anp@sst.dk, tlf. 7222 7597

Fås kun på apoteket

www.apotekernes.dk februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

35


FAG

KANTIPUR HEALTH CAMP 2011 ”Vil du med ud at arbejde i Nepal til efteråret?” Det spørgsmål stillede en tidligere kollega mig i januar 2011. Det lyder da vildt spændende, tænkte jeg og var ikke afvisende - men alligevel…... Min tidligere kollega er sygeplejelærer. Hun var, af en projektleder i et NGO projekt, blevet spurgt om hun ville give en hånd med at forbedre sundheden i et landdistrikt i Nepa, og om hun kendte en sundhedsplejerske, som ville med? En praktiserende læge havde allerede givet tilsagn om at deltage. GITTE THORUP (TEKST & FOTO)

K

antipur Health Camp er en del af et større projekt, hvis formål er at støtte 3 landsbyer i det sydlige Nepal i deres bestræbelser på at løfte sig selv op over fattigdomsgrænsen. Vejen til dette er gået via etablering af en andelsforening, hvor familierne sparer penge op til deres fælles fremtid. Der havde allerede længe været gang i et skoleprojekt, et veterinærprogram, et drikkevandsprojekt og et erhvervsudviklingsprojekt. Nu var turen kommet til et sundhedsprojekt. Børnedødeligheden indenfor de første 5 år er 51 pr 1000 i Nepal, mens den i Danmark er 4 pr 1000 (Verdensbanken, april 2011). Inden man tager den endelige beslutning om at hive at par måneder ud af kalenderen, er der et par ting, der skal være styr på. Hvad siger familien? Hvordan med at få bevilliget orlov fra sin arbejdsplads? Hvad med økonomien? Da det var afklaret fulgte et møde med projektlederen og de andre kommende frivillige i sundhedsprojektet. Derefter udarbejdelse af projektbeskrivelse, Medical Cards, kontakt til tidligere frivillige sundhedsarbejdere i udviklingslande – vi skulle desuden finde relevant undervisningsmateriale, lave inventarliste til det kommende mor/barn projekt etc. I månederne op til afrejsen havde vi løbende ”Skype – mø-

36

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

der” med den nepalesiske sygeplejerske og andre nepalesere, der skulle deltage i vores Health Camp. Vi var 3 danske sundhedsarbejdere, der således gjorde klar til at rejse ud; en læge, en sygeplejelærer og en sundhedsplejerske. Først i oktober satte vi kursen mod Kathmandu, hvor vi boede i 5 dage, inden vi tog videre ud til Kantipur projektet. I de dage fik vi dagligt lektioner i Nepali og desuden undervisning i landets kultur. Vi diskuterede projektbeskrivelsen med vores nepalesiske sygeplejerske, og vi gennemgik de indsamlede materialer og medicinbeholdningen. Dernæst fulgte en dagsrejse til Kantipur. Landsbyerne ligger kun ca 200 km fra Kathmandu – men infrastrukturen i Nepal er meget anderledes end i Danmark. I en gammel bus fyldt med lokale folk, deres høns og mange forskellige varer, gik turen mod syd. Ad snoede og hullede veje med de smukkeste udsigter til bjerge og rismarker. Undervejs måtte vi på værksted med bussen 3-4 gange, og de sidste 3-4 kilometer vandrede vi. Efter 14 timers rejse var vi endelig fremme. Vi blev indkvarteret privat hos en familie i landsbyen Ayodhyapuri. Vi skulle lige vænne os til at bo i en lerklinet hytte med bliktag, lerstampede gulve og åbent ildsted i køkkenet. Vænne os til

at spise Dhal Bhat med fingrene 2 gange dagligt siddende på en sivmåtte på gulvet (Dhal Bhat er ris med linsesuppe over og lidt grøntsager til). På mange måder er livet her, som man forestiller sig livet i Danmark for 200 år siden. Det fortidige gælder også landbrugsmetoderne og det hårde fysiske arbejde fra tidlig morgen til sen aften. Alene dagligt at hente drikkevand ved pumpen var en stor opgave i en familie. Der blev på mange måder vendt op og ned på vores hverdag! Projektet blev indledt med en afklaring af de eksisterende sundhedstilbud i landsbyerne. Vi opsøgte først den lokale healer – en imødekommende og klog gammel mand, som var blevet oplært af sin egen far. Han startede alle sine undersøgelser med at mærke patientens puls, og behandlede så både fysiske og psykiske sygdomme med urteafkog, samtaler og ved at søge svar i astrologien. Han fortalte om et godt samarbejde med sygehusvæsenet, hvor han endda havde været på flere kurser gennem årene. Derefter besøgte vi den lokale Health Post godt 1 times gang fra landsbyerne. Personalet består dels af en sundhedsassistent med en 3årig paramedicinsk uddannelse, og dels af en sundhedsarbejder med et 8 måneders kursus. Her er behandlingen gratis – og de klarer lidt


FAG

af hvert; fra almindelige infektionssygdomme, til graviditetskontrol og fødsler. Vi fik i den forbindelse at vide at kvinden får 900 NR (svarende til 60 DKR), hvis hun både følger den anbefalede graviditets-kontrol og føder på centret. En god måde at forebygge de komplikationer, som hjemmefødsler kan give både mor og barn. De følgende 2 uger stod der hjemmebesøg på programmet. Vores mål var at tilbyde screening til alle børn mellem 0-5 år. Vi vandrede fra den ene hytte til den næste – balancerede på smalle stier mellem rismarker – og vadede over flodlejer. Overalt blev vi modtaget med åbne arme og med stor interesse for at få undersøgt børnene. Vi behandlede inficerede sår, ringorm og gav gode råd om hygiejne, ernæring, spædbørnspleje og meget mere. Den daglige hygiejne gjorde de ikke meget ud af. Børnene var ofte meget snavsede, og mange gange så vi børn i førskolealderen der selv klarede tøjvask. I alt besøgte vi knap 50 børn og deres familier. Vi så ingen underernærede børn. Men den ensidige kost, der består af ris, linsesuppe og lidt grøntsager 2 gange dagligt, må give problemer på lang sigt. At regeringen er opmærksom på dette, så vi på de mange posters med budskabet ”Spis varieret kost”, der var hængt op på offentlige steder. Som dansk sundhedsplejerske var det i øvrigt en fornøjelse at se både mange symmetriske kranier (spædbørnene var meget på mors arm), og lange amme forløb (alle de spædbørn vi mødte blev ammet de første 6 måneder). Børnenes motorik var imponerende veludviklet (de ligger ikke på maven som spæde, MEN så snart de kan gå, skal de balancere på smalle stier mellem rismarkerne) – og så mødte vi ingen mødre, der oplevede, at deres børn havde spise eller soveproblemer ! Undervejs blev vi opmærksomme på, at en af landsbyernes kvinder var såkaldt ”local health worker”. På frivillig basis var det hendes opgave at besøge de ny-

Vi pakker materialer til sundhedsprojekt i Katmandu

fødte børn 1, 4, 7 og 28 dage efter fødslen. Hun havde stor erfaring men ingen uddannelse. Vi fulgte hende på et par besøg. Hun så til børnene, men undersøgte dem ikke og havde dem ikke i hænderne. Hun vejledte mødrene ud fra deres spørgsmål. Og vi fornemmede stor respekt for hendes arbejde. Det var dog et problem, at der jævnligt var kommunikationsbrist, når et barn var kommet til verden og at barselsbesøgene derfor blev forsinkede. Siden brugte vi 2 uger på lægekonsultation kombineret med workshops. Ud fra de problemstillinger som vi var stødt

”VI DISKUTEREDE PROJEKTBESKRIVELSEN MED VORES NEPALESISKE SYGEPLEJERSKE, OG VI GENNEMGIK DE INDSAMLEDE MATERIALER OG MEDICINBEHOLDNINGEN.” februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

37


FAG

på under hjemmebesøgene, valgte vi i vores workshops at have fokus på hygiejne, børnesygdomme og kvindens anatomi/ kvindesygdomme. Det viste sig at det var svært at samle så mange kvinder til workshops som vi havde forestillet os. Det var midt i rishøsten, og familierne havde derfor travlt. Måske var grunden også, at budskabet om sundhedsfremme ikke er så nemt at sælge – problemerne bliver måske hellere løst hen ad vejen, når livsvilkårene er barske? I hvert fald var der stor søgning til lægeklinikken. Udover screening, klinik og workshops lavede vi en del skadestuearbejde. Ret hurtigt vidste landsbybeboerne, at der boede et sundhedsteam i Ayodhyapuri – og ofte sad der allerede kvinder med syge børn på terrassen, når vi stod op. Eller folk der havde skåret sig med det skarpe segl under rishøsten. Jævnligt blev vi desuden kaldt ud til mere alvorlige sygdomstilfælde – en 11årig pige med kramper, en mand med blødende øsophagusvaricer, en dreng der var blevet angrebet af familiens okse og så videre. Her oplevede vi, hvordan en ambulancekørsel var tæt på at blive annulleret, fordi den var for dyr for familien - og en indlæggelse der blev forhalet fordi, hospitalsbesøg ikke er gratis. Vores sidste opgave var et besøg på District Health Center i Bharatpur. Dels for at aflægge rapport om vores Health Camp og dels for at diskutere visioner. Vi blev godt modtaget af en venlig doktor – og havde en lang snak om sundhedstilstanden i Nepal, og om de barrierer der er for et sundere liv i dette fattige land. Inden vi tog afsked med vores nepalesiske sygeplejerske, diskuterede vi forløbet af vores Health Camp. Hun havde en periode arbejdet på en mor/barn sundhedsklinik og derfor udført nogle af de samme opgaver tidligere. Hjemmebesøg var dog en ny metode for hende. Og hun var forundret over den forskel, der var mellem klinikarbejde og hjemmebesøg. Hun oplevede det respektfuldt at vi tog os tid til at besøge familierne. Hun sagde, at

38

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

Hjemmebesøg hos familie - med udsigt til rismarker

man ved denne metode kunne se årsagerne til mange ting, f.eks. problemer knyttet til hygiejne, og dermed mulighed for at give råd med udgangspunkt i de konkrete vilkår, som familierne levede under. Hun nævnte endvidere rollerne som gæst og vært, som bliver byttet om ved et hjemmebesøg i forhold til i en klinik. Hun var imponeret, da hun hørte, at hjemmebesøg var en meget anvendt metode i dansk sundhedspleje. Undervejs talte vi jævnligt om den projektbeskrivelse, som vi havde udarbejdet inden afrejsen. Mange af vores antagelser holdt ikke stik. Det var en positiv oplevelse at sundhedsvæsenet f.eks. fungerede bedre, end vi havde forestillet os, og vi kun så få børn med diarre. Dette og meget mere fremgår af den evalueringsrapport, som vi efterfølgende har udarbejdet. Her kan man også læse, at vi skønner, at der fortsat en brug for sundhedsplejersker,

hvis man har mulighed for at rive et par måneder ud af kalenderen. En oplagt opgave for en sundhedsplejerske vil f.eks. være ”nurse-training” af de lokale sundhedsarbejdere, der udfører barselsbesøg. Hvad skal man sige afslutningsvist om alt dette? Det er uforglemmeligt. Det er hårdt. Det er udfordrende. Ingen ord slår rigtigt til, når man skal beskrive, hvilke indtryk, man får når man lever og arbejder 5 uger i de tre små byer Kantipur, Ayodhyapuri og Indrabasti. Men tilbage står et stærkt minde om alle de dejlige børn og deres stolte forældre. Om de barske og helt anderledes livsvilkår disse mennesker har. En ting er jeg sikker på : det var godt, at jeg svarede ja på spørgsmålet ”Vil du med ud at arbejde i Nepal til efteråret?” Se projektbeskrivelse og evalueringsrapport på www.kantipur.dk


FAG

I samklang med människa och natur

Sedan 1921

Naturlig pleje til mor og barn 90 års erfaring med rene naturlige produkter til pleje af mor og barn efter fødslen.

Produkterne indeholder ingen syntetiske duft-, farve- eller konserveringsstoffer. Der bruges rene biodynamiske og økologiske ingredienser. Som sundhedsplejerske har du mulighed for at få tilsendt gratis prøver på vores produkter til den nybagte mor. Kontakt info@weleda.dk

I samklang med menneske og nat natur

Siden 1921

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

39


FAG

MINDFULNESS TIL FREMME AF MENTAL SUNDHED Fokus på mental sundhed som udgangspunkt for forebyggelse og sundhedsfremme

KAREN MARIE BERTELSEN, SUNDHEDSPLEJERSKE (TEKST) INGIMAGE (FOTO)

S

undhedsstyrelsen tager udgangspunkt i WHO’s definition af mental sundhed, som en tilstand af trivsel, hvor individet kan udfolde sine evner, kan håndtere dagligdags udfordringer og stress samt indgå i menneskelige fællesskaber. (1) Mental sundhed er et vigtigt indsatsområde for forebyggelse og sundhedsfremme, og er i de senere år blevet genstand for stigende opmærksomhed. Interessen skyldes blandt andet fremkomsten af viden om sammenhæng mellem mental sundhed og udvikling af en række sygdomme. I rapporten fra Sundhedsstyrelsen; ” Mental sundhed blandt voksne danskere”, står der bl.a. at forekomsten af dårlig mental sundhed er generelt højere blandt personer, der har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenholdt med personer, der har hensigtsmæssig sundhedsadfærd. Ifølge SIF (Statens Institut for Folkesundhed)vil ca. 20 % af den danske befolkning i løbet af et år have problemer med mental sundhed i form af symptomer svarende til kriterierne for en eller flere psykiske sygdomme. Skolebørnsundersøgelsen i 2011 lavet af SIF viser, at der blandt 5., 7. og 9. klasses børn er 20 % der har tegn på psykisk mistrivsel. De er ikke nødvendigvis psykisk syge, men de har det dårligt. Psykisk mistrivsel har alvorlige konksekvenser for læring og fremtidig helbredsudvikling. Ifølge tal fra

40

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

Ankestyrelsen er nedsat mental sundhed i form af stress og psykiske problemer nu årsag til mere end 45% af tilkendte førtidspensioner. Man regner med, at 15-25 % af alle kvinder og 7-12% af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. Kvinder i den fødedygtige alder er i størst risiko. Blandt andet på grund af ovenstående bliver det interessant for os sundhedsplejersker at få viden om og færdigheder i at bruge mindfulness som en af flere relevante interventions metode til forebyggelse og sundhedsfremme.

Hvem kan ha’ glæde af mindfulness Alle mennesker, som ønsker at blive bedre til at håndtere de belastninger, de udsættes for i dagligdagen og i livet, kan have stor gavn af mindfulnessteknikkerne. Ligeledes vil et MBSR (mindfulness baseret stress reduktion) forløb være et godt tilbud til den gruppe, som giver udtryk for at de mangler entusiasme og retning i deres liv, eller dem som har uhensigtsmæssige vaner de gerne vil arbejde med. Desuden har især spæd- og småbørn brug for nærværende voksne. I Mindfulness trænes netop evnen til bevidst nærvær, som er grundlæggende i forhold til at være sensitive overfor spædbarnets signaler/ behov. MBSR programmet er ikke designet til personer med alvorlige personlighedsforstyrrelser, svære psykiatriske lidelser, aktivt misbrug, samt

tilstande hvor frustrations- og koncentrationstærsklen er meget lav. (2)

Hvad er mindfulness Mindfulness betyder at være opmærksom på en bevidst måde i det aktuelle øjeblik. Mindfulness baserede programmer er konstrueret med henblik på at træne og forbedre evnen til bevidst nærvær og neutral iagttagelse. Det handler om at være fuldt bevidst og opmærksom på den situation eller det øjeblik, man befinder sig i. At ens opmærksomhed er der, hvor man også befinder sig rent fysisk. Selvom man er fuldt opmærksom på situationen, vil ens tanker alligevel vandre indimellem. Mindfulness handler ikke om at undgå at tankerne vandre, for det kan man ikke. Det handler om at blive bevidst om, at det sker, når det sker, og så igen rette opmærksomheden mod det aktuelle øjeblik, man befinder sig i uden at vurdere. På den måde har man mulighed for at opleve verden som den virkelig er og ikke som man tror den er. Mange mennesker kender til at handle per automatik, fx gå ud for at hente noget og så ha’ glemt hvad man gik efter, eller sidde med en tom kop kaffe foran sig og være i tvivl om, hvorvidt det er en selv, der har drukket den. Fysisk har man været til stede og man har foretaget sig nogle ting helt automatisk, uden at være bevidst opmærksom mens man gjorde det. Tankerne er gået deres egne veje og opmærksomheden har fulgt


FAG

dem. Problemet er at man bliver styret overarbejde, mad og tv, så vi undgår at dende spædbarn til at falde til ro og det af sine tanker og følelser hvis man ikke mærke den tomhed og smerte, der også ikke lykkes. I mIndfulness flyttes fokus er bevidst om dem. Hvis man er stresset er forbundet med at være menneske. Vi fra det, vi ikke kan kontrollere (følelseseller bekymret over noget, vil tankerne skal vågne op til det liv vi har lige nu, mæssige, mentale og fysiske tilstande) som regel handle om det, og det er med ikke det liv der har været eller som måske til det, vi kan kontrollere - nemlig vores til at gøre os endnu mere stressede. Når kommer. Alt for mange mennesker tænker måde at reagere på disse tilstande. Der er handlinger sker automatisk(autopilot at tiden bare skal gå, så bliver det bedre, to muligheder for at forhindre, at noget tilstand ), reagerer man automatisk på når børnene fx er blevet større, eller man stresser, man kan ændre situationen eller de ting, der fanger ens opmærksomhed. har fået et nyt job eller en ny mand. Men når det ikke er muligt, så kan man ændre Det kan være impulser både indefra og livet er lige nu og her og det skal opleves, den måde, man opfatter situationen på. udefra. Hvis man mærker irritation, sanses med nysgerrighed, åbenhed, venNogle spædbørn græder mere end andre vrisser man måske af sine børn selvom lighed (overfor alt der måtte dukke op), og fortsætter Giv dit barn en god skolegang - husk Vitaminer og Omega-3 hver dag. uanset hvad man gør. Gråd de opføre sig som de plejer, uden at tænudholdenhed (at kunne udholde at være mængden stiger fra fødslen og topper Zoo tyggedyr er sundei og velsmagende kosttilskud i ny sjov Til børn fra derefter ker over,Kids at irritationen måske stammer det der nu er) samt mod (til at møde det i løbetform. af de første 2 måneder, fra en tanker om fx arbejdet. Ofte kan de som er). Kort sagt, at acceptere det som falder den igen (3) – hvis forældrene kan 1 år og op. Indeholder kun naturlige smags- og farvestoffer. Er fri for kunstige automatiske tanker handle om hvad der ikke kan ændres. Som sundhedsplejeracceptere, at det er sådan det er, vil det konserverings-midler, gluten, ægforoghvem mælk. pr. dåse kan ske isødemidler, fremtiden, og man kan bekymre sker møder vi forældre, det at60 tyggedyr betyde en stor forskel i deres opfattelse sig om ting, som måske aldrig kommer til få et spædbarn er en stressfyldt oplevelse af barnet og dem selv.Høje stressniveauer med børnesikret låg - så er sikkerheden i top. at ske, og dermed tilføre nuet unødvenpræget af uforudsigelighed, mangel på medfører ofte, at vi i høj grad styres af vor dig tristhed. Vi kan ha’ en tilbøjelighed søvn, og måske følelse af utilstrækkeligautopilot og træffer ubevidste og dårlige til at fylde vores liv med travlhed, snak, hed når de har gjort ”alt” for at få det græ- valg. Vi anvender for eksempel

Glade børn lærer bedst... Fås i følgende fire varianter: Omega-3 Fisk Tilfører kroppen de vigtige flerumættede fedtsyrer Kalk + D Kaniner Styrker knogler og tænder Multivitamin Bjørne Styrker kroppens funktioner både fysisk og mentalt C-vitamin + Zink Løver Styrker immunforsvar og syn

KIDS ZOO fås i helsekostbutikker, på udvalgte apoteker og Matas butikker samt på www.dkpharma.dk

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

41


FAG

alkohol, tobak, mad og medicin for at mindske stress, uro og angst. Eller vi spiser hurtigt og for meget uden egentlig at smage på det vi spiser. Kontakten til kroppens signaler er lille eller fungerer slet ikke. Og når vi spiser hurtigt, afventer vi ikke følelsen af mæthed, men spiser mere mad uden at være sultne. Mindfulness er at være opmærksom på det konstante skift i indre og ydre indtryk, som går gennem vores opmærksomhedsfelt, og være opmærksom på, at alt inden i os og omkring os hele tiden forandrer sig. Mindfulness trænes via meditation, hvor bevidst opmærksomhed på åndedrættet spiller en central rolle, som et ”anker” til at være i nuet med det som nu måtte være af tanker, følelser og kropsfornemmelser. Det handler altså ikke om at opnå en følelse af lykke, men om mod til at være med det som nu er, fx følelser af rastløshed, kedsomhed, angst, sorg, glæde, lykke, vrede, afsky, overraskelse. Når vi gennem meditationen trænes i at være opmærksomme på en åben måde og give slip på vores tilbøjelighed til at bedømme og evaluere, kan vi netop bryde de ubevidste automatiske tankemønstre og komme til stede i øjeblikket, med en erkendelse af at tanker og følelser er flygtige mentale præsentationer, og ikke nødvendigvis sandheden.

Hvordan læres mindfulnsess Man kan ikke læse sig til mindfulness, det er en praksis, som kan trænes gennem korrekt anvisning i meditations – og yogaøvelser. Herved trænes den enkeltes bevidste opmærksom på de følelser, tanker, kropsfornemmelser og sansninger, den pågældende måtte opleve. Mindfulness udbydes både som weekendkurser og som gruppeforløb over 8 – 10 uger, hvor gruppen mødes ca. 2½ time ugentligt. Til hver session vil der være oplæg om et specifikt tema, psykoedukative øvelser, guidede meditationer samt opsamling i gruppen. Det er vigtigt at undervisningen varetages af en certificeret Mindfulness – instruktør, som er i stand

42

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

til at være nærværende sammen med deltagerne, uden at begynde at løse deres problemer. Dette indebærer en villighed til ikke at kende svaret på de vanskeligheder deltagerne har, men i stedet bringe venlighed og medfølelse til deltagerne og sig selv. Instruktøren bliver rollemodel i forhold til at være nysgerrig, åben og accepterende i modsætning til vurderende, dømmende og problemløsende. Med sigte på at forebygge tilbagefald samt øget livskvalitet opfordres deltagerne til at fortsætte mindfulness træningen som en integreret del af deres hverdag.(2)

neaktivitet samt en gunstig indvirkning på immunforsvaret i forbindelse med en virusbetinget sygdom. Den fysiologiske effekt af mindfulness øvelser fra MBSR programmet er desuden blevet undersøgt i forbindelse med stressreduktion hos folkeskoleelever og lysterapi –behandling af personer med psoriasis. Begge studier bidrager med begyndende foreløbig evidens for mulige fysiologiske effekter af mindfulness træning. (2) Forfatteren, der er sundhedsplejerske, Marte Meo supervisor og Mindfulness instruktør, er ansat i Sundhedstjenesten i Køge kommune. Hun kan kontaktes på e-mail: karen.marie.bertelsen@gmail.com

Forskning dokumenterer effekten af mindfulness Joh Kabat-Zinn grundlage i 1979 stressreduktionsklinikken på University of Massachausetts Medical Center i USA. (4) Han var idemanden bag MBSR og der er siden da publiceret mere end 790 videnskabelige artikler omhandlende emnet (2). Psykiater Lone Fjorback, har for nylig afsluttet et Ph.d. forskningsprojekt om virkningen af mindfulness meditation på Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser på Århus Sygehus (5) Hendes forskning viser, at mindfulness træningen gør patienterne i stand til bedre at håndtere smerte. Flere af patienterne fortæller, at de ved afslutningen af forløbet helt er trappet ud af smertestillende medicin. Lone Fjorback har gennemgået Kabat-Zinns og andre forskeres resultater og konkluderer, at mindfulness kan mindske symptomer på angst, stress og depression og skaber øget fysisk og psykisk velvære hos såvel raske mennesker som mennesker med fysisk eller psykisk sygdom. Specifikt visser forskningen, at mennesker med tilbagevendende depressioner med mindfulness kan nedsætte risikoen for en yderligere depression med 50 procent.() Forskere er så småt begyndt at anvende fysiologiske mål for effekten af mindfulness baseret intervention. Resultaterne sandsynliggør, at mindfulness-træning har emotionsregulerende egenskaber via øget venstresidet hjer-

Litteraturliste http://www.si-folkesundhed.dk/ upload/601963_mental_sundhed_ blandt_voksne%5B1%5D.pdf Forfatter: Anne Illemann Christensen, Michael Davidsen, Mette Kjøller, Knud Juel Udgiver: Sundhedsstyrelsen År: 2010 Hecksher, Morten S & Nielsen, Louise K. m.fl.”Mindfulness manual til træning i bevidst nærvær” Hans Reizels Forlag 2010 Marissa Alvarez Woke, Annemete Talbro: ”Hvorfor græder barnet?” Komiteen for Sundhedsoplysning 2010 Schenstrøm, Ola: ”Mindfulness i din hverdag” Schønbergs forlag 2011 Dorthe Lysdal: ”Mindfulness mindsker smerter og træthed” Artikel i Sundhed nr. 5,2011


Nyhed Allomin Extra til den extra sult. Allomin Extra indeholder stivelse og kan bruges fra fødslen.

Som førende leverandør af babymad siden 1939 har Semper en unik viden om, hvad nordiske børn har brug for til en god opvækst. Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte Mathilde Østergård fra Semper via email mathilde.ostergaard@semper.dk. Du kan også læse mere om Semper på www.semper.dk.

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

43


FAG

National konference om ”Seksuel Sundhed” d. 31/10 og 1/11 2011.

Konferencen, som er arrangeret af Fagligt netværk for Seksuel Sundhed i samarbejde med Sundhedsstyrelsen og ”Sex & Samfund”, afholdes hvert andet år. I år var temaet ”Seksuel Sundhed og rettigheder”, og stedet var Hotel Nyborg Strand, et dejligt og velfungerende sted til formålet. LISBETH BRUUN NIELSEN OG ANETTE ØSTERGAARD (TEKST) SHUTTERSTOCK (FOTO)

A

f de omkring 120 deltagere, var næsten halvdelen, nemlig ca. 50, sundhedsplejersker. Målgruppen er alle, der arbejder med seksuel sundhed, som man må sige, at vores faggruppe var godt repræsenteret i denne sammenhæng. Det gav gode muligheder for erfaringsudvekslinger og basis for udvikling af vores fag på det seksuelle område. Af konferencens mange spændende indlæg var særligt de nyeste data om danskernes seksuelle trivsel, sexsygdomme, overgreb og abort, interessante for os sundhedsplejersker. Også oplægget om børns seksualitet og seksuelle overgreb mod mindreårige var tankevæk-

kende. Oplys-

44

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012

ninger om, at hver 9. dansker har en seksuel dysfunktion, og at omskæring giver mange seksuelle problemer for både mænd og kvinder, er yderst relevante for sundhedsplejerskernes arbejde med seksuel sundhed. Trivslen for homo- og biseksuelle, hvor selvmordsrisikoen er særlig høj, er også vigtige oplysninger. Klamydiakurven er knækket. Der er 2500 færre tilfælde i år end sidste år, men tallene er stadigt høje i storbyerne, som Odense, Århus, Ålborg og København. Tal, der

fortæller, at der er en positiv udvikling på vej, men at der stadig meget at arbejde med indenfor vores område med seksualundervisning og prævention. Erfaringsudvekslingen blandt sundhedsplejersker og andre faggrupper blev der plads til ved de mange workshops om eftermiddagen og ved boderne på ”Markedspladsen”, som bød på præsentation af projekter, erfaringer og materialer fra bla. sundhedsplejen i Svendborg, Holstebro og Hjørring. Et af emnerne på workshoppene var: ”Hvad er god seksualundervisning?”, hvor den aktive og involverende pædagogik blev præsenteret som den mest effektive metode, og hvor skolen blev nævnt som den centrale arena for seksualundervisningen. Her har vi som sundhedsplejersker også en central rolle. Andre workshops bød på emner som: ”Uge sex”, seksualundervisning på ungdomsuddannelser, specialskoler og for unge med særlige behov. Seksuel sundhed for unge, seksuelle minoriteter og seniorer var emner, der også blev berørt. Konferencen sluttede af med en fantastisk billedserie om kærlighed og seksualitet i den tredje alder. En smuk og bevægende afslutning på en veltilrettelagt og udbytterig konference. Vi håber, at succesen kan gentages om 2 år, så kommer vi gerne igen.


FAGLITTERATUR

Anmeldelser

DET AFGØRENDE FØRSTE ÅR

Forfatter: Penelope Leach Forlag: Human publishing Sideantal: 288 ISBN: 978-87-988722-2-1 Anmeldt af Annette Sørensen, sundhedsplejerske, Ålborg kommune

”Den følsomt koncentrerede opmærksomhed er kærlighedens inderste væsen og at elske sit barn på denne måde, er den bedste investering, der findes”. Således skrev Penelope leach i en af sine tidligere udgivelser ”Vores barn”, udgivet første gang i 70érne. Bogen blev vel mere eller mindre betragtet som en bibel indenfor spædbørnsområdet dengang. Allerede i den tidlige udgivelse var Penelope Leach perspektiv barnet og relationens betydning. Atypisk og foran, i forhold

til anden litteratur i den tid. Denne seneste udgivelse antager samme perspektiv. Bogen handler ikke om ”hvordan” men mere en ”hvorfor” bog. Bogens agenda er at skabe forståelse til at imødekomme de udfordringer og glæder der er forbundet med forældreskabet samt forældreskabets betydning for resten af barnets liv. Bogen omhandler alt fra forberedelse til forældrerollen til mad, søvn, barnets sanser og den motoriske udvikling. Hvert kapitel indeholder faktuel viden, oplevelse fra forældre og henvisninger til undersøgelser. Teksten underbygges af billeder, hvilket gør bogen inspirerende. Min generelle vurdering af bogen er at den bestemt er anvendelig og et brugbart redskab for småbørnsforældre. Desværre er der en del småfejl i bogen. Dels omkring at sundhedsplejersker kan anbefale medicin mod kolik. Det gør vi ikke, medicinsk behandling hører under praktiserende lægers regi. Ligeledes ses at bogen er oversat fra amerikanske forhold hvor bl.a. pasning af børn foregår anderledes end i Danmark. Samtidig kunne jeg savne et kapitel omkring flaskebørn, herunder hygiejne mv. Sidst, men ikke mindst oplever jeg oversættelsen til dansk ind imellem giver nogle lange sætninger, der forstyrrer budskabet i teksten.

MINDFULNESS OG PSYKISK TRIVSEL – TERAPI, TEORI OG VIDENSKAB. Forfatter: Chris Mace. ISBN: 978-87-7706-521-7 Forlag: Dansk Psykologisk Forlag A/S Sideantal: 247 s. Pris: 368 kr. Anmeldt af sundhedsplejerske Grethe Nilsson.

Bogen indeholder en teoretisk gennemgang af forskellig psykologisk forskning med henblik på at fortælle, hvad Mindfulness er, og hvilken indvirkning og effekt det kan have på kroppen. De to første kapitler omhandler at forstå Mindfulness og berører i første afsnit buddhistisk filosofi, oprindelsen til Mindfulness. I andet afsnit ses på videnskabelige studier. Der konkluderes, at studierne er med til at øge vor forståelse for begrebet, og at der er behov for yderligere arbejde for en mere sammenhængende og produktiv forskning. Kapitel 3 giver overblik over det voksende antal terapeutiske tilgange, der benytter Mindfulness i behandlingen af følelsesmæssige problemer. Psykodynamisk,

“Bogen indeholder en teoretisk gennemgang af forskellig psykologisk forskning.”

stressreducerende (MSBR), kognitiv terapi MBCT, KAT, DAT, ACT og gruppeintervention. Mindfulness har udviklet sig fra at være psykoeducativ og coaching til mere at være en terapiform. Kapitel 4 omhandler hvorledes Mindfulness baserede terapiformer afhjælper psykiske lidelser. Her er fokus på angst, depression, vrede og regulering af følelser, overspisning, misbrug af rusmidler, selvmordsadfærd, hallucinationer og vrangforestillinger, traumer, relationer og selvet. Kapitel 5 og 6 omhandler metoder til udvikling af Mindfulness og ser på Mindfulness og psykisk velvære og trivsel. For sundhedsplejersker: Bogen henvender sig til professionelle behandlere, som er interesseret i forskellige undersøgelser og videnskabelig dokumentation omkring mindfulness. For sundhedsplejersker, der er interesseret i mindfulness, vil bogen formentlig være interessant. For sundhedsplejerskens arbejde i al almindelighed vil jeg ikke anbefale bogen som vigtig.

februar 2012 | Sundhedsplejersken 01

45


UDGIVER

Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker

BESTYRELSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Hanne Sixhøj

NÆSTE DEADLINE D. 23.3.2012

AFLEVERING TIL MATERIALE TIL SUNDHEDSPLEJERSKEN

Indlæg sendes til redaktør Hanne Sixhøj. Tekster modtages på e-mail eller CD (vedlæg print). Billeder i passende opløsning vedhæftes separat.

UDKOMMER

FORMAND SUSANNE HEDE

NÆSTFORMAND CHRISTINA LOUISE LINDHARDT

KASSERER OG MEDLEMSANSVARLIG LISBET NIELSEN

ANSVARSHAVENDE REDAKTØR HANNE SIXHØJ

KRISTINA MØLLER

TINE MARIE NIESE

G. C. Amdrupsvej 12 8200 Århus Tlf. 8616 7136 Mobil 4081 7136 susannehede@fs10.dk

Sadolinsgade 78 5230 Odense M Tlf. 6612 1531 Mobil 2186 0870 christinalindhardt@fs10.dk

Sundhedsplejersken udkommer 6 gange årligt i lige måneder.

ANNONCER

Stibo Zone Hanne Kjærgaard, tlf. 8939 8904 eller hakj@stibo.com

LAYOUT OG GRAFISK PRODUKTION Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Tlf. 7584 1200

OPLAG

H.P. Hansensvej 17 6100 Haderslev Tlf. 7453 6575 lisbetnissen@fs10.dk

Louisevej 46 8220 Brabrand Tlf. 2126 2510 hannesixhoej@fs10.dk eller redaktor@fs10.dk

1.900 eksemplarer

ISSN NR.

09069577

Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af teksterne eller dele heraf er ikke tilladt ifølge gældende lov om ophavsret uden udgiverens tilladelse. Der gøres opmærksom på, at Sundhedsplejersken bl.a. lægger op til debat, og at det Faglige Selskab derfor ikke nødvendigvis deler den opfattelse, der gives udtryk for i bladet.

Rolighedsvej 14 6100 Haderslev Tlf. 2971 4112 kristinamoller@fs10.dk

Peerløkke 8 6400 Sønderborg Tlf. 2921 2721 tinemarieniese@fs10.dk

ANSVARLIG FOR LITTERATURANMELDELSER ANETTE SØRENSEN anettesoerensen@fs10.dk

46

Sundhedsplejersken 01 | februar 2012


0%

ner Parabe smidler g n i r e v Konser e Parfum Zink

Glade numser på tube

Bayer A/S, Arne Jacobsens Allé 13, 6. 2300 København S. Telefon 45 23 50 00.

L.DK.12.2011.0168

Bepanthol® er en ny plejesalve til babyer, som er specielt egnet til bleirritation og røde numser. Indeholder dexpantenol og lanolin. Dexpantenol omdannes i huden til vitamin B5, der genopbygger huden indefra og holder huden blød og fugtig. Bepanthol® indeholder ingen konserveringsstoffer, parabener, parfume eller zink og er desuden velegnet til jævnlig brug efter hvert bleskift. Er deklareret i samarbejde med Astma og Allergi Forbundet. Bepanthol® har dokumenteret effekt. Bepanthol® kan købes hos Matas og på udvalgte apoteker. For yderligere information gå ind på bepanthol.dk


TIL MEGET TØR/IRRITERET HUD VED ATOPISK EKSEM

LIPIKAR BALM AP Genopbyggende fugtighedscreme som reducerer kløe ved atopisk eksem. Let konsistens - kom hurtigt i tøjet. Som supplement til medicinsk behandling og/eller som daglig pleje. Kan anvendes af spædbørn og småbørn.

FORHANDLES PÅ APOTEKET

UDEN PARFUME • UDEN PARABEN • UDEN FARVESTOF

www.laroche-posay.dk

Afsender: Fagligt Selskab for Sundhedsplejersker, Kasserer: Lisbet Nissen · H P Hanssens vej 17 · 6100 Haderslev

Med La Roche-Posay kildevand

ID nr. 46443

Sorteret Magasinpost SMP

A BETTER LIFE FOR SENSITIVE SKIN


Sundhedsplejersken 01 2012