1093 krop fysik 05 2013 epaper

Mit barn har ondt Børn får også idrætsskader

GENOPTRÆNING FOREGÅR BAG SKÆRMEN

Hold formen på storby-turen

T E M A: SUNDHED I FREMTIDEN

052013

+

Morten Olsen

Vi skal leve af leg og kreativitet

Tror p å fremti dens stjerne r

+

Trail-løb De nye kostråd Genoptrænings-ophold Fremtidens kontor

MAGASIN FRA FYSIOTERAPEUTERNE: MOTION + FYSIOTERAPI + SPORT + FRITID + ENERGI + VELVÆRE

Forebyg museskade Invester i en RollerMouse

RollerMouse

En bedre måde at arbejde på RollerMouse er en mus designet til dig, ikke til computer.

RollerMouse:

: Ligger lige foran dig : Bruges let med begge hænder : Styres præcist og effektivt : Passer til alle tastaturer Nyt studie fra Harvard dokumenterer op til 20% reduktion i muskelbelastning i underarmen ved brug af RollerMouse.

95% siger, at kroppen får det bedre 51% bliver mere effektive

www.contour-design.dk | info@contour-design.dk Kilde: Skandinavisk undersøgelse gennemført af Userneeds med 7602 erhvervsaktive deltagere i alderen 18 - 60 år.

ledere

Jagten på sandheden om sundheden

J

eg hører af og til folk afvise sundhedsbudskaber med at ”i morgen er det jo bare noget nyt der er usundt”. Og selvfølgelig er det rigtigt at ”sandheden” om sundheden ændrer sig i takt med at vi som samfund bliver klogere. Men ser man på de velunderbyggede sundhedsbudskaber fra et helikopterperspektiv, så er det altså, for mig at se, den sunde fornuft der trækker den røde tråd. For det giver jo mening at vi skal spise grønt og groft, at vi skal skære ned på kød og salt, og at vi skal holde igen med alkohol, sukker og andre ”fyldstoffer”. Og det budskab har ikke ændret sig synderligt, selv om detaljerne har været til diskussion gennem årene. (Til gengæld har der været utallige døgnfluer og trends, ofte skabt på et spinkelt og udokumenteret grundlag - og de har i sagens natur haft deres opblomstring og er så forsvundet igen).

På samme måde giver det fuldstændig mening at vi er skabt til bevægelse, og at en stillesiddende adfærd er nedbrydende for de processer kroppen skal udføre – fordøjelse, hjerte-kredsløb, hjerneaktivitet osv. Det kan næppe komme bag på nogen – selv om vi først de seneste år har fået videnskabens ord for HVOR vigtigt det er.

Det er særligt den øgede fokus på forskning og de nye og forbedrede målemetoder der har løftet vores viden om sundhed så meget de seneste år. Og som giver spændende perspektiver for fremtiden – kan vi f.eks. inden for en overskuelig fremtid hurtigt teste hvilke vitaminer og mineraler vi hver især måtte mangle, kan vi måle hvor meget og hvilken type motion lige præcis vi har brug for, osv.?

Verden bliver stadig mere digital og højteknologisk, og det skal vi tage imod med kyshånd. Men naturligvis bevare en sund skepsis, for personlig kontakt, berøring, undersøgelse og behandling kan og skal aldrig helt erstattes; og uanset hvor mange dimser og opfindelser der tilvejebringes, kan man ikke måle alt!

Jeg tror på at sundhedsfremtiden har et stadigt skarpere blik for at vi ikke er ens gode råd og behandlinger vil blive mere individualiserede, og nye tests og målemetoder vil gøre vores indfaldsvinkel meget mere præcis. Jeg tror på at vi bliver tvunget til at indrette arbejdspladser og institutioner langt mere fleksibelt og bevægelses-indbydende, og at vi fortsat vil udvikle nye motionsformer, der forhåbentlig kan inkludere endnu flere i sundhedsfællesskabet.

Min personlige sundhedsvision for den nære fremtid er at få lettet bagdelen lidt oftere i løbet af arbejdsdagen. Helt lavpraktisk: en god, høj stol, så jeg kan sidde godt når jeg er nødt til at sidde. Og så skal jeg ud og prøve nogle af de nye motionsformer i løbet af vinteren.

I den absolut nære fremtid: En rask løbetur i frisk luft og dagslys, toppet med et stykke udsøgt mørk chokolade og en cafe latte, indtaget i berigende selskab!

scan k oden

... og bestil dit abonnement på Krop+fysik Marianne Nørup ansvarshavende redaktør

an ser Hvord ud ndhed u s n i d tiden? i frem

FOTO: ANDERS BROHUS

mit barn har ondt Børn får også idrætsskader

GenoptræninG ForeGår baG skærmen

hold formen på storby-turen

Tema: Sundhed i fremTiden

052013

+

Morten Olsen

Vi skal leve af leg og kreativitet

Tror på fremtide ns stjerne r

+

Trail-løb De nye kostråd Genoptrænings-ophold Fremtidens kontor

Magasin fra fysioterapeuterne: Motion + fysioterapi + sport + fritid + energi + velvære

DET MED SMÅT

ANNONCESALG:

Udgiver: PRO-F a.m.b.a., Krop+fysik, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Redaktion: Ansv. redaktør Marianne Nørup, redaktionen@krop-fysik.dk, tlf. 2639 6026 (ma-to 8-15) / journalist Ib Salomon / fysioterapeuterne Nils Erik Sjøberg, Anne Blædel, Christian Hagensen,Thomas Helt / læge Leif Skive Distribution: Krop+fysik, Vejle Layout og produktion: Mediegruppen Reklamebureau, Camilla Riber, Porschevej 12, 7100 Vejle, tlf. 7584 1200 Oplag: 17.000 eksemplarer. ISSN 1397-4963

Mediegruppen Reklamebureau, Mette Baastrup, tlf. 7640 6411 Annoncer i Krop+fysik er ikke udtryk for at Krop+fysik har godkendt eller anbefaler det annoncerede produkt, ligesom vi forbeholder os ret til at afvise annoncer der er i uoverensstemmelse med Krop+fysik’s politik. Temabladet kan citeres i uddrag ved angivelse af kilde. Krop+fysik udkommer 6 gange årligt.

Temabladet sælges med rabat i kasser med 5-200 blade.

Krop+fysik udgiver også informations-pjecer i samarbejde med Danske Fysioterapeuter: Ondt i ryggen, Stræk, Skærmarbejde, Graviditet og bækkensmerter, Sunde fødder, Bækkenbunden, Hovedpine og nakkesmerter, Langvarige rygsmerter, Knæskader, Knogleskørhed, Idrætsskader, Skulderproblemer, På ski uden skader.

Forsidefoto: Lars H. Laursen Krop+fysik anvender nyt komma, som anbefalet af Dansk Sprognævn.

Yderligere information ved henvendelse på tlf. 7584 1200 eller www.krop-fysik.dk.

052013

3

indhol

T E M A: SUNDHED I FREMTIDEN

12

Genoptræning bag skærmen Virtuel og online genoptræning vinder frem, og det giver tilsyneladende både et godt resultat og tilfredse patienter.

14

Blod, sved og tårer Træning skal virke, men ikke skade. De nye trends i fitnesscentrene går mod høj effektivitet, men træningen må også gerne være sjov.

18

22

Selvmål!

Digitale dimser, apps og lignende gør det nemt at måle sig selv, så man får hjælp til at holde sig i form, spise sundere, blive mindre stressede, sove bedre…

Startskud til noget nyt Pia Dayyani har brugt fire uger på et intensivt og disciplineret genoptrænings-ophold. Hun har lært at tackle smerterne, har skåret ned på medicinen, og dagligdagen er blevet lettere.

10

30

Elektrisk stimulering Når det gælder elektrisk stimulering, kan passiv behandling gøre patienten aktiv. Strømmen kan nemlig hjælpe musklerne til at ”vågne” og yde deres bedste.

n Hold formeuren på storby-t m

Morten Olsen

Vi skal leve af leg og kreativitet

litets-progra Styrke/stabi en, føres på rejs som kan ud ntoret... hotellet, ko

25-28

Han har ryggen mod muren i øjeblikket. Men trods landsholdets resultatmæssige krise er Morten Olsens kærlighed til fodboldspillet intakt. For når alt kommer til alt, så handler fodbold ifølge landstræneren først og fremmest om at have det sjovt. Så skal talenterne nok udvikle sig.

17

32

34

42

Meget mere: 10 +tema 20 Tjek det nye gear 29 Nye muligheder for undersøgelse 37 +jobbet

Trail-løb - løbemotionens off-piste Løb væk fra stierne – og oplev naturen mens din træning bliver mere effektiv og varieret.

4

052013

Fremtidens kontor

“Så hold dog k...”

Nye kostråd 2013

Storrum eller enmandskontorer? Lænestole, gynger eller kontorstole? Hvordan ser der ud på fremtidens kontor?

Støj påvirker trivsel og koncentration. Adfærdsregler, god indretning, akustik og lyddæmpning er nøglen til at begrænse problemet.

Se nyhederne i de nye kostråd, som er blevet mere uddybede og konkrete.

45 De små bevægelser gør den store forskel 44 +sport 45 Mit barn har ondt 48 Brevkasse 50 +info

Arthro creme

Særlig effektiv ved ledproblemer.

F.eks. gigtsmerter og nedsat bevægelighed.

Effekten dokumenteret i dansk studie

Sports spray:

Lokal og øjeblikkelig nedkøling. Virker også ved overfladiske brændmærker og insektstik.

Kuldegel:

Til vedvarende kuldebehandling ved muskelsmerter, forstuvninger og forstrækninger

Roll-gel:

Anvendes som kuldegel.

Med smart massagerulle.

Instant kuldepakning:

Akut engangsbehandling. Fortsæt evt. med kuldegel. Også velegnet til mindre forbrændinger og solskoldninger

Cold-Hot pack:

Kulde- og varmebehandling ved led-og muskelsmerter.

Kan anvendes flere gange.

ICE POWER

Ønsker du en gratis 20 ml. prøvetube af Cold Gel tilsendt, kan du sende os kr. 7,75 i porto samt din adresse til: Medic Danmark Korskildelund 4 2670 Greve

Hurtig og effektiv smertelindring • ØMME LED OG MUSKLER • AKUTTE SKADER • SPORTSSKADER • FIBERSPRÆNGNINGER Kuldebehandling reducerer inflammation og hævelse, hvilket medfører færre smerter!

Yderligere information eller oplysning hos Medic Danmark på tlf. 4611 6669 Ice Power serien forhandles hos Matas, på udvalgte apoteker og hos Sahva.

Er du behandler og ønsker at forhandle Ice Power, kan du kontakte Clinical Innovation www.ci-shop.dk

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst Jacob Bech Andersen, journalist

foto Lars H. Laursen

Tror på fremtide ns stjerner

”Vi skal leve af leg og kreativitet” Han har ryggen mod muren i øjeblikket. Men trods landsholdets resultatmæssige krise er Morten Olsens kærlighed til fodboldspillet intakt. For når alt kommer til alt, så handler fodbold ifølge landstræneren først og fremmest om at have det sjovt. Så skal talenterne nok udvikle sig.

H

vis Danmarks landstræner i fodbold, Morten Olsen, er presset for tiden, så skjuler han det godt. Ganske vist har det danske fodboldlandshold haft problemer på banen, og kritikken af såvel spillere som træner har været hård.

Alligevel er der masser af engagement, passion og tro på fremtiden hos den 64-årige sydsjællænder, når han bliver bedt om at beskrive fodboldens generelle sundhedstilstand lige nu.

- Dansk fodbold har det overordnet rigtig godt. Fodbold har jo altid været en populær sportsgren i Danmark, og det er dejligt at se at den tendens fortsætter, siger Morten Olsen.

Ordene fra fodboldchefen falder på en sensommerdag, hvor solen skinner flot, og man faktisk bliver helt optimistisk på fodboldens vegne i Danmark, selvom A-landsholdets resultater og gennemslagskraft har set bedre tider.

For de fleste idrætsforeninger er udendørssæsonen ved at gå på hæld, men fodboldklubberne kan glæde sig over at danskerne tilsyneladende aldrig bliver trætte af at spille fodbold – modsat mange andre traditionelle sportsgrene som håndbold, badminton og tennis, der

6

052013

alle har oplevet hård nedgang på medlemsfronten. Pt. har DBU imponerende 341.342 medlemmer.

- Der er ingen tvivl om at det går godt ude i fodbolddanmark. Der kommer flere og flere medlemmer til klubberne, pigerne er også begyndt at spille fodbold, ungdomstrænerne har et højt niveau, og så bliver der leget rigtigt meget med bolden, og det er utroligt vigtigt, konstaterer landsholdsbossen med stor tilfredshed.

Kerneværdierne Netop ordet ’leg’ går igen ualmindeligt mange gange i en snak med Morten Olsen. Nok har han boet i Belgien i omkring 40 år af sit liv, og nok sniger der sig ofte nogle sjove ordstillinger og udanske gloser ind i hans ordforråd, men ordene ’leg’ og ’kreativitet’ betyder det som de altid har gjort for Olsen. ’Leg’ og ’kreativitet’ er ganske enkelt kerneværdierne i hans fodboldfilosofi, hvor det hele bunder i en dybfølt kærlighed til fodbolden og en klar bevidsthed om at fodbold først og fremmest handler om at have det sjovt.

- Når man er træner for det danske landshold, så handler det om at vinde fodboldkam-

Børn skal have lov til at lege fodbold i stedet for den usunde fokusering på resultater, siger landstræner Morten Olsen. Han var selv kun godt 20 år da han debuterede for det danske landshold.

Resultaterne for de små skal ud, mens oplevelserne skal ind

pe. A-landholdet skal altid vinde. Når det så er sagt, er fodbold jo et sjovt spil, så man skal på alle niveauer kunne se at fodboldspillere kan li’ det de laver. Fodbolden må aldrig blive et job der bare skal overstås. Hvis det sker, kan det hele være lige meget. Jeg kan ikke bruge spillere til noget hvis de nærmest ser på uret når de spiller, så de kan komme hjem og holde fri, siger Morten Olsen. Han fortsætter i et passioneret toneleje.

- Man skal have lov at ha’ det sjovt med fodbolden og tabe nogle kampe før det for alvor handler om at vinde.

Den røde tråd Sjov og kreativitet var også i fokus da fodboldorganisationen DBU i 2006 præsenterede sit højt profilerede koncept ’Holdninger og handlinger – den nye måde at tænke og spille børne- og ungdomsfodbold’. En af idémændene til holdningskonceptet - også kaldet dansk fodbolds røde tråd - var Morten Olsen.

- Jeg havde på det tidspunkt haft det privilegium at bo i udlandet i mange år, og jeg var en af dem der fornemmede at talentudviklingen herhjemme og udviklingen af den kommende generation af spillere gik lidt den forkerte vej, siger Morten Olsen.

De dyder som tidligere havde fostret mange gode fodboldspillere herhjemme, var ifølge landstræneren på retræte.

Den kreative leg med bolden var ved at blive påvirket lidt for meget af udenlandske værdier med øget fokus på løbearbejde, lange bolde og

Dansk fodbold har det over­ ordnet rigtig godt, mener Morten Olsen, på trods af landsholdets udfordringer.

052013

7

Der fødes ikke en ny Michael Laudrup hvert år, påpeger Morten Olsen. Derfor er talentudviklingen ekstra vigtig.

ikke mindst usund resultatfokusering helt ned i de mindste rækker.

- Det får man efter min mening ikke bedre fodboldspillere ud af i et lille land som vores.

Vi skal leve af leg og kreativitet, og vi skal hele tiden forsøge at forbedre os teknisk. Derfor var DBU’s tiltag for syv år siden en fantastisk beslutning for dansk fodbold, understreger Morten Olsen.

Tålmodighed I den røde tråd for dansk børne- og ungdomsfodbold er essensen at ’resultaterne for de små skal ud, mens oplevelserne skal ind’. Fodboldspillet foregår på børnenes præmisser, al træning skal være med bold, dimensionerne af banerne bliver tilpasset aldersgruppen, og mange andre aldersrelaterede tiltag skal give den gode fodboldoplevelse.

- Da jeg var lille, kunne man først melde sig ind i en fodboldklub som 10-årig. I dag sker det langt tidligere, og træningen er langt bedre. Det betyder helt overordnet at vi får bedre og teknisk dygtigere fodboldspillere. Dog skal vi ikke glemme at andre lande altså også ud-

8

052013

vikler deres talenter. Den internationale konkurrence er i det hele taget blevet meget hårdere.

Kan man i dag kalde ’den røde tråd’ og dansk ta­ lentudvikling en succes?

- Nu er tålmodighed jo nærmest et fyord i Danmark, men ting tager altså tid. Jeg er dog

Vi har en årgang på vej – den såkaldte 94-95årgang – som er utrolig talentfuld

på ingen måde i tvivl om at vejen i dansk fodbold er den rigtige, siger Morten Olsen, som dog erkender at nogle klubber måske stadig tænker traditionelt og meget resultatorienteret - også på ungdomssiden.

- Igen. Tålmodighed er en dyd, og ikke alle klubberne gør tingene ens. Overordnet kan man dog godt sige at dansk fodbold har fået en gennemgående talentudviklingsstil, og det er yderst positivt.

Har du et råd til de forældre der skal sende deres unge purke hen i en fodboldklub for første gang?

- Jeg synes det handler om at de små skal opleve glæde ved at røre bolden og i det hele taget have det godt i et trygt miljø. Der er heldigvis i dag mange forskellige gode fodboldmiljøer at vælge imellem, så hver enkelt har muligheden for at vælge det miljø der passer til deres barn.

Hvad vil du definere som det endelige succes­ kriterium for talentudvikling: At dansk fodbold ­ får endnu flere medlemmer i bredden, eller at vi bliver verdensmestre en dag?

- Vi skal først og fremmest forsøge at skabe nogle rammer for vores fodboldspillere, så de forhåbentlig bliver dygtigere, men også så de fortsætter med at spille fodbold hele

livet. Og så skal vi selvfølgelig også vinde på eliteniveau.

Det siger sig selv.

Hvordan har du det så med at vi ikke vader i stjerner for tiden, og at resultaterne for A­landsholdet svinger?

- Vi bliver nødt til at have en vis form for realisme og se i øjnene at selvom vi har en god talentudvikling, og vi har mange gode fodboldspillere, så er den internationale konkurrence blevet meget hårdere. Danmark er og bliver et lille land, og der fødes ikke en ny Michael Laudrup hvert år. Tiderne er skiftet, og vi lever ikke i 80’erne eller i 1992, hvis nogen skulle være i tvivl, lyder det med lidt harsk adresse til den resultat- og spillemæssige storhedstid i dansk fodbold.

Alligevel tillader Morten Olsen sig at være optimist på dansk fodbolds vegne - Vi har en årgang på vej – den såkaldte 94-95-årgang – som er utrolig talentfuld, og hvor mange allerede i dag spiller på U21landsholdet, selvom de kun er U19-spillere. De spiller allerede nu i store udenlandske klubber, og det lover godt for fremtiden, siger Morten Olsen og lyder næsten som en mand der er klar til – mod forventning – at forlænge sin landstrænerkontrakt for de kommende år. Den sætning får man dog ikke over Morten Olsens mund: - Skal vi ikke bare sige at jeg glæder mig til at sidde i Parken en dag og nyde de mange store talenter i dansk fodbold folde sig ud på banen.

Der er 13 at vælge imellem danske Fysioterapeuter

Hovedpine og nakkesmerter www.krop&fysik.dk

Vidste du at Krop+fysik har en hel serie af pjecer, hvor du kan få information og gode råd om hvordan du kan tage vare på din krop. Pjecerne er skrevet af fysioterapeuter og andre sundhedsfaglige personer.

Pjecerne er på 16 sider med mange illustrationer og øvelsestegninger.

Hovedpine og nakkesmerter

dAnske FysioterApeuter

Akutte knæskAder www.krop&fysik.dk

Akutte knæskader

danske Fysioterapeuter

knogleskørhed www.krop&fysik.dk

Knogleskørhed

DanSKe FySioTeRapeuTeR

STRÆK

www.krop&fysik.dk

Stræk

danSke FySioterapeuter

Skærmarbejde www.krop&fysik.dk

Skærmarbejde

danske Fysioterapeuter

BækkenBunden www.krop&fysik.dk

Bækkenbunden

danske FysioteraPeuter

På ski uden skader www.krop&fysik.dk

På ski uden skader

danske FysIoterapeuter

Idrætsskader www.krop&fysik.dk

Idrætsskader

Danske Fysioterapeuter

Langvarige rygsmerter www.krop&fysik.dk

Langvarige rygsmerter

Du kan bestille pjecerne på hjemmesiden: www.krop-fysik.dk

DANSKE FySIoTERApEuTER

www.krop&fysik.dk GRAVIDITET & BÆKKENSMERTER

Graviditet & bækkensmerter

danske Fysioterapeuter

ondt i ryggen www.krop&fysik.dk

Ondt i ryggen

danSke fySioterapeuter

Sunde fødder www.krop&fysik.dk

Sunde fødder

danSke FySioterapeuter

Skulderproblemer www.krop&fysik.dk

Skulderproblemer

r Spørg efte S din o h e n er pjec peut fySiotera

052013

9

tem

nye fagre erden edsv sundh

Hyper-intelligent tøj

Genoptræningstrøjer

Trøjer med indsyede sensorer er det nye sort! I hvert fald er der fuld gang i udviklingen af intelligent tøj. For eksempel er der udviklet trøjer med sensorer der kan måle temperatur og overvåge hjertefrekvens og vejrtrækning. Hvis noget unormalt forekommer, sætter sensorerne en alarm i gang. Trøjerne kan oplagt være en stor hjælp for blandt andet hjertepatienter, men også for en erhvervsgruppe som brandmænd.

På idrætssiden har man længe eksperimenteret med ”talende” tøj, for eksempel kan sensorer i sportstøjet tjekke løberens puls og kalorieforbrug, og chips og sensorer i skitøj kan overvåge position og bevægelser og alarmere nærmeste redningscentral ved særligt voldsomme fald.

Sågar strømperne er ved at udvikle intelligens! Danske forskere har opfundet en strømpe der kan måle hvor hurtigt anklerne udvider sig, hvilket bl.a. kan hjælpe til at forebygge svangerskabsforgiftning hos gravide.

Fire sjællandske kommuner er gået sammen om at udvikle tøj der kan måle om borgerne udfører genoptræningsøvelser rigtigt efter en knæ- eller hofteoperation. Sensorerne registrerer bevægelser, som borgeren kan tjekke via for eksempel en Ipad, hvor de også kan se en øvelsesbank og deltage i netværk med andre borgere.

På den måde kan borgerne træne i eget hjem, i haven eller på en gåtur i skoven. Desuden bliver det nemmere for fysioterapeuterne at følge borgernes træning, og kommunen sparer penge på udgifter til f.eks. transport.

Kilde: ing.dk, videnskab.dk, pol.dk m.fl.

Du kan læse mere på www.gentofte.dk.

Sved dig til strømmen Tænk engang hvis dine sveddryppende løbe- og cykelture i fitnesscentret kunne bruges til at generere lys i lamperne eller til at varme vandet i badet! I Hongkong findes verdens første helt grønne fitnesscenter, California Fitness, og her producerer brugerne faktisk selv den strøm der bruges til træningscentret. Teknologien findes, men er stadig dyr, og foreløbig findes der kun ganske få helt selvforsynende fitnesscentre i verden. Men udviklingen er på vej!

Slut med at LIGGE på hospitalet SÆT X!

HUSK at der er lokalvalg i november. H vad med at sp ørge dine lokale po litikere om de res holdning til fr emtidens sund hed, og hvad de ko nkret vil gøre for sundhedsfrem me og genopt ræning i dit loka lområde?

10

052013

Det lyder fuldstændig logisk at man som indlagt på et sygehus skal inspireres til og have mulighed for at bevæge sig mest muligt. Alligevel har det i årevis været kutyme at patienterne var henvist til en liggende tilværelse. Nu vender udviklingen, og flere nye hospitaler – herunder det nye supersygehus i Skejby ved Aarhus – indrettes netop med henblik på at patienterne selv kan være aktive.

Sandsynligvis vil der på den måde kunne spares mange indlæggelsesdage, for den fysiske aktivitet kan gøre patienterne hurtigere raske, og gøre det nemmere at komme i gang igen når de kommer hjem.

Det kan du læse mere om i Krop+fysik nr. 3, 2013, www.krop-fysik.dk.

Ser anderledes ud.

Føles fantastisk.

NYHED! Sculpt Ergonomic Desktop Dette tastatur-sæt er bygget på avancerede ergonomiske principper med et delt tastaturlayout, der fastholder håndled og underarme i en afslappet position, og en stødpude til håndfladen, der støtter håndleddet.

Det hvælvede tastatur er beregnet til at reducere og korrigere håndledspronation, der kan forårsage smerte og nedsæt bevægelighed.

Den ultimative mus til Windows 8.

Varenr.: L5V-00009

Microsoft Sculpt Comfort Mouse

Comfort Curve Keyboard 3000 Den lette kurveform på dette tastatur, som er designet af ergonomiske eksperter, får dine håndled til at hvile på en naturlig måde. Selv folk, der er vant til traditionelle lige tastaturer, synes, at det føles helt naturligt lige fra første gang, de bruger det. Tastaturet er med ledning og nemt at tilslutte. Genvejstast til lommeregner.

Varenr.: 3XJ-00008

Sculpt Comfort Keyboard Undersøgelser viser, at 90 procent af brugerne kun anvender deres højre tommelfinger til at ramme mellemrumstasten, og at mellemrumstasten er en af de oftest benyttede taster på et tastatur. Dette ergonomiske tastatur har en større, opdelt mellemrumstast, der omfatter en tilbagetast i venstre side. Det nye design øger tastehastigheden og giver bedre komfort.

Nye genvejstaster til Windows 8.

Varenr.: V5S-00009

Den ultimative mus til Windows 8. Den nye innovative blå Windows Touch knap gør det nemt at skifte mellem start-skærmen og den klassiske desktop.

• Skift hurtigt mellem desktop og start-skærm ved at trykke på Windows-knappen. Skift mellem åbne apps ved at stryge op og ned med tommenfingeren.

• 4-vejs scroll-hjul, så du nemt kan scrolle både lodret og vandret. Perfekt til at navigere i den nye start-skærm, apps og f.eks. store Excel-dokumenter.

• Trådløs Bluetooth tilslutning, så du slipper for dongle og frigør en USB-port i din pc.

• Alle knapper kan konfigureres.

• Virker også med Windows 7.

Varenr.: H3S-00001

Atea handler kun med virksomheder med CVR-nummer.

Køb på ateadirect.com eller ring til Atea på 7026 0030

052013

11

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst Pernille Ravn Jakobsen, fysioterapeut, cand. scient. san. publ. og lektor ved UC Syddanmark

foto Welfare Denmark

Genoptræning bag skærmen

Virtuel og online genoptræning vinder frem, og det giver tilsyneladende både et bedre resultat og mere tilfredse patienter end det gængse alternativ: at stå hjemme i stuen med en folder, der ikke tager individuelle hensyn.

G

enoptræning bliver aktuelt for os alle på et eller andet tidspunkt, for træning er som bekendt et uhyre effektivt middel til at genvinde eller optimere tabte kræfter og funktioner, uanset om behovet skyldes en idrætsskade, operation, alder, sygdom eller ”bare” en stillesiddende livstil.

Hvor stor effekt vi har af et genoptræningsforløb, afhænger dog af i hvor høj grad vi følger de anvisninger vi har fået fra lægen eller fysioterapeuten. Og her går det ofte galt når først vi har forladt sygehuset eller klinikken og kommer hjem til os selv! Typisk har vi svært ved at finde tid til øvelserne, og det kan føles kedeligt at træne på egen hånd. Opstår der smerter eller ubehag, kan man desuden nemt blive så usikker at man helt dropper øvelserne.

Med alt dette in mente er fagkyndige i fuld gang med at udvikle teknologiske løsninger; og virtuelle og online genoptræningsprogrammer er allerede udviklet og afprøvet.

Fordele ved virtuel genoptræning Teknologien har den store fordel at patienterne oplever at de i højere grad selv kan kontrollere og tage ansvar for deres genoptræning derhjemme. Et standard-genoptræningsprogram passer desuden ikke til alle patienter med samme skade; og via online genoptræning har fysioterapeuten mulighed for at tage udgangspunkt i patientens hverdag og tilpasse træningsprogrammet ud fra individuelle mål, behov og ressourcer. Det dynamiske set-up gør at patienten har mulighed for feedback mens øvelserne udføres. Eksempelvis kan udsagn som ”flot” eller ”kom igen” fra computeren være en motivation. Det er også muligt både visuelt og med ord at få instruktion i øvelserne, og det gør det lettere at huske hvordan

12

052013

Det dynamis ke set-up gør a t patienten har muli ghed for feedback mens øvelserne ud føres.

Nu kan du sidde i din stue og træ­ ne, mens computerprogrammet re­ gistrerer dine fejl, og fysioterapeu­ ten kan følge med ­ et helt andet sted fra. Her Welfare Denmarks Virtuel Genoptræning™.

øvelserne udføres korrekt. Man kan lægge sine træningsresultater ud til andre som er i samme situation, og kommunikere online via chat og mail. Det er også muligt at konkurrere med andre - eller med computeren - mens man træner, eller at træne samtidigt med andre, så træningen får en snert af holdtræning. Alt i alt bliver træningen mindre kedelig, og motivationen øges.

Fysioterapeuten kan registrere hvor hyppigt patienten benytter programmet, og forskellige teknologiske løsninger kan bidrage til at vurdere om øvelserne udføres korrekt. Det er nyttig viden når genoptræningen evalueres. Hvis patienten eksempelvis ikke føler fremgang, kan terapeuten se om patienten har fulgt anvisningerne, og justere i programmet.

Genoptræn.dk I 2012 lancerede Region Syddanmarks enhed for velfærdsinnovation INVIA.nu en online genoptræningsportal; Genoptræn.dk, som er udviklet i samarbejde med fire kommuner, fysioterapeuter, patienter, Fjernsynsforeningen og Mobile Fitness. Når du som patient udskrives fra sygehuset, bliver du introduceret til genoptræningsportalen af en fysioterapeut, og

i fællesskab udarbejder I et træningsprogram ud fra dine mål. Programmet ligger herefter online, tilgængeligt for både dig og din terapeut via et personligt login.

Du kan nu genoptræne derhjemme via computeren, en iPad eller smartphone, hvor du kan se og høre en instruktion i dine personlige øvelser. Hvis du ikke logger på de dage som I har aftalt, vil du modtage en sms som påmindelse sidst på dagen. Du skal efter endt træning angive hvordan træningen gik, og om der opstod smerter. Tilbagemeldingerne gemmes og kan bruges til at justere træningen hvis effekten udebliver, eller træningen giver gener.

Terapeuten kan følge med i din genoptræning på afstand, og justere undervejs, og du og terapeuten kan kommunikere via mail.

En evaluering af Genoptræn.dk i 2012 viste at de patienter der genoptrænede via Genoptræn.dk, oplevede genoptræningen som hyggeligere, sjovere og mere motiverende end patienter der genoptrænede efter en udleveret pjece med øvelser.

om øvelserne udføres korrekt. Denne udfordring har firmaet WelfareDenmark forsøgt at løse ved at skabe Virtuel Genoptræning®, som anvender et Kinect–kamera i en skærm der installeres i dit hjem. Kinect er kendt fra spillekonsollen Xbox, hvor kameraet gør at man kan spille interaktive spil ved at bevæge arme og ben. Kinect registrerer spillerens bevægelser, og i genoptrænings-øjemed hjælper Kinect dig med at kontrollere om du træner rigtigt.

Hvis du udfører øvelserne korrekt, får du feedback via en smiley – og i modsat fald bliver du bedt om at udføre øvelsen igen. Efter endt træning vil det på skærmen fremgå hvor mange procent af øvelserne du har udført korrekt.

Oplysningerne sendes til din terapeut, som derved kan følge og justere genoptræningsforløbet på afstand.

WelfareDenmarks egne undersøgelser peger på at brugerne, fordi de generelt kan træne langt hyppigere, væsentligt hurtigere vil genvinde deres funktion når de anvender den virtuelle træning.

Virtuel genoptræning med kamera De typiske udfordringer ved at genoptræne derhjemme er om du får lavet øvelserne, og

Se mere på www.welfaredenmark.dk

MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

Globus Duo Pro:

Globus Premium 200:

Globus Genesy 500:

35 programmer: 7 Sport, 20 fitness & 8 TENS/rehabilitering

534 programmer: 148 sport, 44 speciel sport, 132 fitness, 147 beauty, 43 rehabilitering, 20 smerte

266 programmer: 54 funkt. rehabilitering, 23 smerte, 30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/ fitness, 5 inkon�nens, 43 vaskulare

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Man kunne tro, at elektronisk muskels�mulering (EMS) er noget nyt, men fak�sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år �l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur�gere, når man anvender EMS i kombina�on med den vanlige træning. Man får øget cirkula�on og forbedret muskelafslapning.

GLOBUS �lbyder nu disse fordele i bærbare s�mulatorer, som er nemme at anvende.

Se det store udvalg af TENS- og muskels�mula�onsapparater på:

www.sportspharma.dk

Tlf: 7584 0533

052013

13

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst tekst Mette Bender, journalist foto Niels Husted, Bent Nielsen og Jens Astrup for DGI, Colourbox

Fitnes sbølge ns nyeste hits

Blod, sved og tårer Træning skal virke, men ikke skade. De nye trends i fitnesscentrene går mod høj effektivitet, men træningen må også gerne være sjov.

D

anskernes vaner inden for motion og idræt forandrer sig hele tiden. Siden 1970’erne har mange flyttet deres motion til fitnesscentrenes træningssale og styrketræningsområder. Her er det let at passe træningen ind i en travl hverdag.

Men gymnastikforeningerne og aftenskolerne eksisterer stadig i bedste velgående, og både her og i fitnesscentrene opstår nye trends og

træningsformer hele tiden. I disse år går udviklingen mod kvalitet og effektivitet.

- Vi ser en roligt stigende interesse for at få testet formen og lagt programmer der er tilpasset behov og ydeevne, siger Marina Aagaard, som er master i fitness og ekstern lektor i idræt ved Aalborg Universitet.

En hel del fitnesscentre udbyder i dag tests af kondition og styrke, ligesom individuel vej-

ledning og personlig træning er mulig.

- En del ’almindelige danskere’ er begyndt at benytte sig af disse tilbud, selv om pengepungen stadig får mange til at vælge det fra. Det nye er at nogle centre tilbyder personlig træning i små grupper. Denne form er ikke så dyr, men det er stadig et individuelt tilpasset og målrettet tilbud.

Cross Fit, bootcamps og anden hård ”funktionel træning” er moderne. Men risikoen for skader er ofte lige så høj som pulsen.

14

052013

Trends uden for fitnesscentret

DGI og DIF er med til at udvikle nye træningsformer til idrætsforeninger. Her er fem nye trends:

Open Water: Svømning i havet i grupper CrossGym Løb: Løb i skoven med styrketræningspas undervejs AquaAct: Træningsaktiviteter i svømmehallen Flexfodbold: Fodbold på lille bane med bander, få spillere og højt tempo Junglesport: Træning hængende i slynger og reb

Kilde: DGI

Maksimal effekt Marina Aagaard underviser i træning og fitness og følger udviklingen på området. Hun ser i øjeblikket en stærkt voksende interesse for hård og effektiv træning. Ikke mindst inden for holdtræning er der vækst i tilbud med høj belastning og intensitet. Øvelserne er ofte ret enkle, og tilbuddene har navne som Funktionel Træning og Tabata Bootcamp.

- Den nyeste viden om fysiologi bliver brugt til at skabe optimal effekt. Målet er at udfordre styrke og kondition maksimalt, med øvelser der tager fat præcis hvor de skal. Desværre kan høj belastning eller højt tempo betyde at deltagerne laver øvelserne forkert. Det gælder hvis deltagerne ikke er i god form, og hvis instruktørerne ikke er meget opmærksomme, påpeger Marina Aagaard.

Hun tilføjer at også nye avancerede, kamporienterede træningsformer med navne som TacFit og Mixed Martial Arts Fitness vinder terræn hos en mere afgrænset skare. Pilates, coretræning og stabilitetstræning, som kom på programmet i 00’erne, er stadig populært.

I dag er der generelt mindre dansetricot, ingen benvarmere og mere blod, sved og tårer over holdtilbuddene.

DGI har udviklet konceptet CrossGymLøb, hvor funktionelle styrkeøvelser krydrer løbeturen.

- Med disse træningsformer indførte trænerne en højere grad af bevidsthed i træningen, og denne større bevidsthed videreføres delvist i den nye høj-intensive trend.

Klassiske gymnastikøvelser Ude i styrketræningsafdelingen af fitnesscentrene går trenden mod Funktionel Træning, som har været inde i billedet i et par år. Denne træning efterligner hverdagens bevægelser og foregår ikke i maskiner, men som oftest stående på gulvet. Redskaberne kan være ringe, som man kan hænge og løfte sig i, stepkasser, som kan bruges til at efterligne trappegang, og trappestiger til armgang.

- Mange af de klassiske gymnastikøvelser med redskaber som vi kender dem tilbage fra Kaptajn Jespersens tid, er dermed vendt tilbage. Der er tale om en slags ’back to basics’, som er parallel til den den hårde og målrettede træning af styrke og kondition, som er trenden i træningssalene.

Mens du i maskiner stort set kun træner grundlæggende styrketræning, får du med de mere gammeldags øvelser i funktionel træning også balance og teknik, forklarer Marina Aagaard.

- Træningen tiltaler både kvinder og mænd, og kvinderne er derfor blevet endnu mere synlige i de områder som mændene engang dominerede.

Musik motiverer De moderne dansebaserede træningsformer, som kom med Zumbabølgen for omkring fem

år siden, er ikke forsvundet. Nye danse- og musikbaserede holdtilbud kommer til, og et af de seneste skud på stammen hedder Piloxing.

- Vi ser her en tendens til at blande dans med klassisk aerobic med kampsport eller boksning til dynamiske, stående øvelser. De dansebaserede træningsformer udfordrer mo- u

Danskernes motion Andelen af aktive er vokset siden 1960’erne

64%

af alle over 16 år dyrker motion

86%

af alle børn dyrker motion De midaldrende har været de mindst aktive voksne, men er nu bedre med Løbebølgen fortsætter blandt voksne og har overhalet vandring Børn går mest til fodbold, svømning og gymnastik

052013

15

I 70’erne kom så fra USA - ikke mindst med frontfiguren Jane Fonda - den aerobicbølge, som siden da stort set kun er vokset. Her var øvelserne lette og musikken moderne.

- Med de langt mere fleksible tilbud i de fremvoksende fitnesscentre fik man for alvor fat i de AquaAct – nytænkende træning i vand – og Flexfodbold, voksne der havde svært der spilles på bane med net over, er blandt nyhederne fra DGI. ved at komme hjemmefra på faste tidspunkter. Også gymnastikforeningerne og aftenskolerne betorik, rytme og balance og er sjove for rigtig gyndte at udbyde aerobic, og tilbuddene udmange, siger Marina Aaagaard. viklede sig videre til high og low impact og en Hun ser en generel tendens til at musik og række danseinspirerede træningsformer med rytme bliver brugt mere. latin- eller funkrytmer.

- Musik i holdtræningen øger motivationen - I 00’erne kom Pilatesholdene, og fem år og kan betyde at deltagerne holder bedre ved. efter så vi zumbabølgen. Parallelt kørte og kører stadig Spinning, som tiltrækker begge køn Fitnessbølgen rider stadig og holder et stabilt niveau hvad angår interesIndtil 1970’erne havde vi gymnastik og dans i se. foreninger og på aftenskoler.

I dag er der generelt mindre dansetricot, - Det foregik på faste tidspunkter og tiltalte en ingen benvarmere og mere blod, sved og tårer fast, men lidt begrænset skare, for særligt dansen over holdtilbudene. var ofte teknisk svær, forklarer Marina Aagaard.

Hvilken motion dyrker danskere?

1 2.

3.

4.

5.

6.

7.

8.

9.

10.

11.

12.

Løb og jogging Styrketræning Vandre- og gåture Aerobic og Zumba Gymnastik Svømning Landevejscykling og mountainbike Spinning og kondicykel Fodbold Badminton Yoga og Meditation Golf

Kilde: Danskernes motions- og sportsvaner 2011, Trygve Buch Laub, Idrættens Analyseinstitut, 2011

- Det skal være sjovt, men der er krav om markante resultater. Både når det gælder mænd og kvinder.

Duolith SD1 >>Ultra<< Kombineret Chokbølge RSW+FSW samt indbygget UL Scanner med power doppler Behandler alle former for kronisk tendinopati og enthesopathic. Myofascial triggerpunkt terapi. · · · · · · · · · · · · · · · ·

Tel. 70 204 234 www.fitpartner.dk 16

052013

Hælspore Plantar fasciit Akillessenesmerter og senetilhæftninger Skinnebenssmerter / Shin splint Springerknæ / Jumper’s knee / Patellar tendinopati Løberknæ / Runner´s knee Osgood Slatter Trochanterbursit Trochantertendinose Musearm Tennisalbue / lateral epicondylit Supraspinatus tenoperiost tendinopati Hold i nakken / Cervicalgi Spændingshovedpine Hold i lænden / Lumbago M.fl.

Se mere på www.chokbølgeklinik.dk

Krop+sport

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut/marathonguiden.dk foto Istock

’

Trailløb

Løb væk fra stierne – og oplev naturen mens din træning bliver mere effektiv og varieret.

E

r du træt af at løbe de samme ruter i det samme terræn igen og igen? Så gør noget ved det inden du helt mister lysten til at motionere! En god løsning er at variere sit løb og prøve noget nyt. Det nye hit inden for løb er trailløb, hvor man søger væk fra stier og fortove og i stedet løber off-road i skovbund, på klipper og i dyrespor. Med andre ord en oplagt mulighed for at genfinde begejstringen for løbetræning.

Mulighederne er mange, og ofte findes de næsten i din baghave. Hvis du ikke er erfaren trailløber, så start med at finde et kort trail uden en masse sten og rødder. Efterhånden som du får erfaring, kan du finde et mere udfordrende terræn og gøre distancen længere.

Naturlig intervaltræning Intervaltræning er yderst effektivt, er forskerne enige om. Men for mange af os er intervallerne en sur del af træningen. Når du løber trail, mærker du det ikke på samme måde. Din puls pisker op og ned mens du hopper over et mudderhul, springer til side for at undgå en ujævn sten eller hopper over et væltet træ. Skovens dyr, den vilde natur og de mange forhindringer undervejs underholder dig, og får dig til at glemme at du faktisk er i gang med en hård omgang intervaltræning.

Planlæg i tid, ikke afstand At løbe 5 km trail kan tage dobbelt så lang tid som 5 km på din normale flade rute. Stigningerne og det hårde terræn gør at trailløb også føles meget længere end det egentlig er. Men du får udfordret din krop på en helt anden måde, så fokuser ikke på at du ikke får løbet så langt som du plejer.

Når du bevæger dig væk fra de trådte stier, er der naturligvis en risiko for at miste orienteringen, og det kan være frustrerende at være totalt udmattet og samtidig ikke rigtig vide om din bil er parkeret 300 m eller 7 km væk - og i øvrigt i hvilken retning den befinder sig! Forbered dig inden du tager af sted, her er computeren et godt sted at starte. Find pejlepunkter i det område du vil løbe i, og print evt. et lille kort ud, som du kan have i lommen. Det giver en vis sikkerhed.

Bare kom af sted – eventyret venter på dig derude!

Kilde: Marathonguiden.dk

Større – og mindre – risiko for skader!

På kort sigt er der en øget risiko for skader ved trailløb. Det kræver erfaring og langsom tilvænning af sener og led, for de vil blive mere udsatte for vrid og vrik på turen. Men på den positive side bruger trail- og orienteringsløbere kroppen mere varieret, og det gør risikoen for overbelastningsskader mindre.

De fleste skader sker når dine øjne et øjeblik har kigget op i stedet for ned. Det er derfor vigtigt at dit syn hele tiden er fokuseret på de næste tre meter på trailet, så du i god tid kan undgå de værste ujævnheder. Hvis du får lyst til at nyde udsigten eller kigge op i trækronerne – eller hvis du skal tjekke kortet - så stop op og giv dig selv en velfortjent pause.

Løbetøj med lange ærmer og ben beskytter mod rifter og svirp fra buskads mv.

Brug desuden gerne såkaldte trailsko, som har ekstra riller under sålen, så du opnår et bedre vejgreb.

052013

17

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst Anders Høeg Nissen, journalist og selvmåler

foto Colourbox, Endomondo, Helse-life

Selvmål!

Digitale dimser, apps og lignende gør det nemt at måle sig selv, så man får hjælp til at holde sig i form, spise sundere, blive mindre stressede, sove bedre… Men selvmåleriet skal gøres bevidst, for der er faldgruber!

S

elvmålere er mennesker der samler, gemmer og analyserer data om sig selv og deres hverdag. De håber det kan hjælpe dem med at holde sig i form, spise sundere, sove bedre eller blive mindre stressede. Og med ny teknologi breder fænomenet sig: Apps, webtjenester og masser af digitale dimser gør det nemt at måle sig selv.

Hvad måler man?

Som begynder-selvmåler er det oplagt at begynde med det basale: Motion, kost og vægt - og måske søvn, hvis man føler sig i målemæssigt hopla.

Det kræver ikke særlig meget udstyr, og det behøver ikke fylde specielt meget i hverdagen: Man kan lade en skridttæller logge sin daglige aktivitet, tage billeder af sin mad for at holde sig på dydens sunde sti, og bruge mobilapps til at tracke sin søvn.

Mål din motion Ikke al sport og motion er oplagt at tracke. De mest almindelige værktøjer, som Endomondo, Runkeeper eller Fitbit skridttællere, er mest oplagt til gang, løb og (til dels) cykling, mens vægttræning, aerobics, håndbold eller bueskydning kan være sværere at kvantificere.

I bund og grund er sport og motion dog, uanset karakter, noget af det mest oplagte at tracke, fordi man som regel fokuserer på en præstation, der relativt nemt kan sættes på tal: Hvor hurtigt man løber fem kilometer, hvor langt man kan løbe på 30 minutter, om ens intervalløbetider er regelmæssige, hvor mange gentagelser man kan lave i bænkpres, løbepensummet i en fodboldkamp, points i skydning osv.

Og det sjove kan jo så blive hvis man samtidig tracker sin spisning - hvad, hvor meget og hvornår - og forsøger at sammenholde sine præstationer med kosten. Så er man allerede godt på vej fra at være almindelig motionist til at blive selvmåler!

Cykling og løb er oplagte steder at starte selvmåleriet. Der findes utallige apps, pulsmålere mv. der f.eks. kan fortælle hvor langt og hvor hurtigt du har løbet.

18

052013

Selvmål til selvhjælp Selvmål for mig handler rigtig meget om at blive bevidst om sig selv og sin krop, og i en eller anden udstrækning forsøge at tage kontrol - eller i det mindste skubbe sig selv i den rigtige retning.

Hvad m åler du ?

På app’en Helse­Life kan du holde styr på både kost, fysisk aktivitet og sågar dit velvære. www.helse­life.dk

Og så er vaner i fokus. Både gode og dårlige. Data fra selvmåling kan give feedback og indsigt - både når det gælder at ændre (eller helt droppe) dårlige vaner og at forme nye gode. Det kan være svært at ændre vaner, men jo hurtigere og bedre man får tilbagemelding om at det går den rigtige vej, jo mere selvforstærkende bliver det.

Kroppen er kompleks Kroppen er en magisk maskine, men på godt og ondt er det også en meget kompleks maskine, som det kan være svært at forstå. Heldigvis er der værktøjer og metoder der kan hjælpe os. Og det er her selvmålingen kommer ind i billedet - med gadgets, apps, webtjenester og mere eller mindre videnskabelige metoder.

Men det er ikke let. Kompleksiteten gør at det kan være umådelig svært at afgøre om det præcis er de input man forsøger at kontrollere, der medfører et bestemt output. Er det Panodilen der får min hovedpine til at gå over, eller er det fordi jeg lagde mig lidt på sofaen? Er det min motion som gør at jeg taber mig et kilo, eller har jeg spist sundere eller har mindre væske i kroppen? Og så er der mit stressniveau, den begyndende forkølelse eller hvilkesomhelst andre af hundredevis af faktorer der influerer på min krop og dens kemi…

Denne indbyggede udfordring er nok en af grundene til at mange sundhedsprofessionelle er lidt tilbageholdende med at gå all-in på ideerne i selvtracking. Det er ganske enkelt svært, for både lægfolk og uddannede, at få fuld indsigt i kroppen, og man er bange for at komme til at lave konklusioner og handlinger på et forkert grundlag.

Mål og metoder Det betyder dog ikke at det er nødvendigt med det store kropskørekort fra et lægevidenskabeligt fakultet for at blive selvmåler, og man kan sagtens udnytte de indsamlede data i hverdagen. For selvom der fx ikke er noget en-til-en-forhold mellem præcis de 2541 kalorier man indtager, og det man vejer næste dag, så er der over tid trods alt en vis sammenhæng. Spiser man konsekvent 300 kalorier mere end man forbrænder, så er der en vis sandsynlighed for at man tager på over tid.

Grundlæggende er det vigtigt at holde sig for øje hvad der er formålet med måleriet, så man ikke lader sig rive med af dimser eller apps, men holder fokus på hvad det er man vil undersøge, ændre eller opnå. Er det et bedre humør? At veje fem kilo mindre? At få færre allergianfald? At spise færre hovedpinepiller? At have længere perioder hvor man uforstyrret kan arbejde i sin flowtilstand? At blive bedre til at meditere?

BONUS-TIP: På www.kro p-fysik.dk ka n du se en liste med konkrete ”selvmåls-ap ps”, udvalgt af Anders Høeg Nissen.

Mavefornemmelser Og så er det vigtigt at man ikke fortaber sig i tal og data og dimser. Alting skal selvfølgelig ske i balance. Ellers kan man lade sig forlede til at tro at data er sandhed, eller havne i det jeg kalder en ‘dataneurose’, en højst uvidenskabelig betegnelse for det fænomen at man ikke kan gå en tur, spise et æble eller tage en lur uden absolut at skulle indsamle data om det hele.

Kort sagt: alting med måde! Og man må aldrig glemme “bare” at føle efter hvordan man har det.

Anders Høeg Nissen er journalist og forfat­ ter og udgav i foråret bogen ”Det man måler er man selv. Data, dimser og drømmen om et bedre liv” på Gyldendal Business.

Pendy ball Til målrettet optræning af skulder, bækken, ryg, knæ mm.

Intro video på www.siddebold.dk

Nyhed Bolde med og uden ben til kontorbrug og træning.

Kontakt os på Siddebold.dk eller tlf 4848 5133

052013

19

gea

indre Sid m godt! sid – men

M

ange af os sidder som bekendt alt for meget, og det går ud over kroppen og helbredet. Det gælder om at holde så mange små pauser som muligt – og at sidde aktivt og godt når du er nødt til at sidde!

Når du vælger kontorstol, er det vigtigt at der er mulighed for at lave små bevægelser, og at kroppen kan få en optimal position, hvor ryggen kan holdes lige, og hvor bækken og hofteled ikke afklemmes – dvs. at du kan sidde med en åben vinkel i hofteleddene. Det betyder at stolen skal kunne indstilles højt.

Styrk kroppen mens du sidder

En aktiv stol Back-app-stolen er et eksempel på en stol der gør det umuligt for dig at sidde helt stille, og som samtidig kan indstilles så du sidder højt og kan holde ryg og bækken i hensigtsmæssige stillinger.

En siddebold er god som variation til sin stol. Den indbyder nemlig til at man lige snupper et par øvelser i en kort pause, men også til at bruge bolden som stol i perioder.

Priser fra 5130 kr. Læs mere på www.backapp.dk hvor du også kan finde forhandlere.

Blodomløbet i ben, bækken og ryg øges, fordi man automatisk laver små korrektioner for at holde balancen. Desuden tvinges man til at rejse sig i stedet for at rulle på kontorstolen. De såkaldte Sitsolution-bolde har sågar små ben der fungerer som bremser når bolden ikke er i brug.

Passer du på dig selv?

Se mere på www.siddebold.dk , hvor du også kan booke et inspirationsmøde.

Back App stolen er: 

Effektiv rygtræning



Nemt og bekvemt



I arbejdstiden

...mens du sidder

Scan og se filmen

20

052013

muskler og led unødvendigt. Kuglen og fodpladen giver dig

Forebyg idrætssk ad

erne Sådan un at blive dgår du skadet

Øvelser:

Træn stressen ud af kroppen

Teens

g Styrketrænin - sådan!

Gode rå d cykeltræ tIl børnS nInG

Aktive feriedage

skridt: torindret din kon arbejdsplads Tema: i og Neurol

Tilbage til livet krævede al

fysioterap

0320 An 12ne

+

Flemming Ene vold

inde.

at overv hans viljestyrke

Vejen ud i lyset

Løb på nettet Sidestik kar Mad med græs tape dig rmed PyntManie og depressioner har lange perioder af hans liv, ham også kreativ e evner.

Få numre aF Krop+FysiK Guldets For Kun +

+

ghorst Morten Wie

2

Tema: IdræT T uden skader

Tema: krop og sind 012 052

+

Magasin fra

Sikker på cyke l

Du er ikke alene

– tæt på psyk iske sygdomme

12

Sygdomsforløbet

nå årr motio bliver m n isbrug

Cykling som motion

t med Ha’ det sjov r din teenage

domineret men giver

i + velvære fritid + energ i + sport + n + fysioterap euterne: Motio

otion + fysiot erapi

Dorthe

Tanderup

Idræ tsin valid

+

Indret haven til leg Sang skaber glæd e Sommerens nye gear Byen som idræ tsanlæg + sport + fritid + energi + velvæ re

M

022013

+

19,50 På job me d allergi I gang me d havkajak Sommerfe rietip Protein-sn acks

Prøv

spar

70,50

Krop+Fysik er et magasin, der handler om sundhed og trivsel, hvordan du holder dig i form, bliver rask efter en sygdom eller skade – og om forebyggelse og trivsel.

Krop+Fysik er et af de førende magasiner om sundhedsfremme og velvære. Magasinet udgives af fysioterapeuter og skrives af førende ergo- og fysioterapeuter, læger, arbejdspsykologer og andre med ekspertviden.

Med baggrund i høj faglighed og aktualitet formidles stoffet på en populær, læsevenlig og underholdende måde. Magasinet giver konkrete redskaber og ideer til en sund og aktiv livsstil.

Krop+Fysik henvender sig til den almindelige dansker, og stoffet formidles på en anderledes og spændende måde med en blanding af interessante artikler, konkret vejledning, øvelser og gode råd om sundhed og velvære. Krop+Fysik udkommer 6 gange årligt.

Sådan beStiller du: Udfyld nedenstående kupon og send den til Krop+Fysik. Du kan også bestille abonnementet på www.krop-fysik.dk eller ved at ringe til Krop+Fysik på tlf. 7584 1200.

Øvelser:

Træn stressen ud af kroppen

Cykling som motion

Du er ikke alene – tæt på psykiske sygdomme

Aktive feriedage

ing med kropsholdn Styrk din ang-Sølling Sophie Fjellv

beStillingSkupon

Trænin hjerte g efter filf

ælde Død-ban ge for blive at forpuste t

valG Guide til aF løbeSko om Fup og fakta ng udspændi

Indret til bev dit hjem ægelse

Tema: krop og sind 032012

gode råd: Forebyg løbeskader

10

+

Indret haven til leg

Motion: Hvor Sang skaber glæde Meget nye gear Skal der til? Sommerens

Dorset

g Min hverda

Sebastian

fra fysioter

apeuter

Tema: HjerTe og kredsløb

062012

Margrethe

ne: M

Byen som idrætsanlæg

sundt!

Tema: jOB i BevægleSe

+

usund Magasin

+

boost

din kon På 15, dition eller 20 30 minutte r

Hvorfor går i krampe? musklerne

02|2012

Sid højt og

+

JA, TAK! Jeg vil gerne tegne et prøveabonnement på 2 numre af Krop+Fysik for kr. 19,50 + porto og ekspeditionsgebyr 49,- kr.

din løbetræ ning

Vejen ud i lyset

Tema: Løb

Manier og depressioner har domineret lange perioder af hans liv, men giver

Sendes i en lukket kuvert til: Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE

BOOST

Flemming Enevold

Vestager

Ministere der løb sign kanonvalg et Magasin fra

fysiotera

peuterne

: Motion + fysiotera

042012

+

Julegodte r Pilatespa user Julegavei déer Hikke

+

Karate: Tæv dig i form Kom godt igang efter ferien Fra hård junkie til blød jernman d Tjek på slankep rodukter pi + sport + fritid + energi + velvære

Navn: Adresse: Post nr. & by: Telefon: Evt. e-mail: Prisen gælder kun for nye abonnenter på Krop+Fysik og ikke ved gentegning indenfor de første 2 år. Dit prøveabonnement vil efter udløb overgå til normale abonnementsbetingelser (6 magasiner for kr. 269 + kr. 49,- i porto og ekspeditionsgebyr). Du kan når som helst opsige dit abonnement til udløb.

Krop+Fysik · Porschevej 12 · 7100 VEJLE · Tlf. 7584 1200 · Fax 7584 1229 · www.krop-fysik.dk 052013

21

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst Marianne Nørup, journalist

foto Brian Rasmussen, Fotografhuset

Startskuddet til noget nyt - Det er første gang jeg rigtig har gjort noget for mig selv, fortæller Pia Dayyani, som har brugt fire uger på intensiv og disciplineret træning. Hun har lært at tackle smerterne, har skåret ned på medicinen, og dagligdagen er blevet lettere.

22

052013

”J

eg vidste slet ikke at jeg kunne alle de ting jeg kan!

Pia Dayyani, 57 år og sygeplejerske, nyder en sjælden pause i solen uden for det sted hvor hun i snart fire uger har boet og trænet.

Sano Aarhus ligger på toppen af Skåde Bakker i Aarhus’ dyre ende; og fra terrassen foran den statelige hvide bygning er der udsigt over velholdte villatage og grønne trætoppe ned til Aarhusbugtens grågrønne havvand. Omkring os sidder små grupper af småsludrende kaffedrikkende gæster i alle aldre, iført uprætentiøse træningsdragter.

Sano betyder ”jeg heler”, og i dag, hvor solen varmer terassefliserne i haven og et egern netop har kigget forbi, kan man dårligt forestille sig bedre rammer for at hele såvel krop som sind.

Kastede op af smerter Pia Dayyani har haft problemer med sin ryg siden 1981, og smerterne, som også stråler ud i benet, er gradvist taget til. Også nakke og hænder har voldt hende problemer, og Pia er hypermobil.

- Man kunne ikke se noget på røntgenbillederne, så jeg har aldrig rigtig fået gjort noget ved det, fortæller hun.

I 2009 går det helt galt. Pia har nu smerter hver dag, men fortsætter ufortrødent sit arbejde som hjem-

mesygeplejerske, hvor hun kører meget.

- Jeg havde en brækbakke stående i bilen på sædet ved siden af mig – til hvis jeg skulle få kvalme, konstaterer Pia nøgternt.

Vigtigt at passe sit arbejde En MR-scanning viser at både nakken og lænden er slidt, og at pladsen mellem hvirvlerne er forsnævret. Og da Pia endelig fortæller sin leder om sine smerter, går det stærkt, og hun ender med at få et flexjob med arbejde der er mindre fysisk belastende.

Smerterne forsvinder dog ikke.

- Det betyder alverden for mig at kunne passe mit arbejde. Jeg ville så gerne gøre noget ved min situation, men det var svært. Jeg fik forskellige behandlinger, men der var altid kun midlertidig effekt. Og hvis jeg prøvede at træne, fik jeg mere ondt, fortæller hun.

I Gigtforeningens medlemsblad læser Pia om Sano-centrene, og hun får gennem sin læge bevilget fire ugers ophold. Og efter et års ventetid tjekker Pia Dayyani ind.

Top-motiveret!

Øvelser i stedet for piller - Der er simpelthen sket så meget. Jeg startede på NUL, og nu er jeg her, siger hun og hæver sin hånd højt op.

- Den fysiske træning har gjort en kæmpe forskel. Jeg kan mærke det u

Forebyggende ophold

M

ange forbinder rekreations- og genoptræningsophold med gamle eller meget svage mennesker. Sådan forholder det sig ikke hos Sano Aarhus. Her er gennemsnitsalderen midt i 40’erne, og de fleste gæster er i den erhvervsaktive alder. Halvdelen har uspecifikke lændesmerter – eller på godt dansk ”ondt i ryggen” - mens resten har gigtlidelser eller andre sygdomme der påvirker bevægeapparatet.

Det intensive træningsforløb med tværfaglig ekspertbistand af fysioterapeut, læge, ergoterapeut og sygeplejerske giver enestående muligheder for at målrette træningen.

- Vi har muligheden for at korrigere hele tiden – derfor kan gæsterne konstant træne specifikt på det rette niveau, siger fysioterapeut hos Sano, Merete Kamp.

Terapeuterne kigger blandt andet meget på kropsholdningen, for den kan være skyld i mange smerter i det daglige.

- Hos Pia kunne vi se at hun, når hun skal lave små dagligdags bevægelser, laver medbevægelser andre steder, og det belaster hendes krop forkert. Udfordringen er altid at finde det rette niveau. Pia er startet med små, præcise øvelser, og fordi hun har været så motiveret og flittig, har vi kunnet progrediere hurtigt. Hele tiden med fokus på kropsholdning og stabilitet.

Ophold med et helbredende formål • E t genoptræningsophold kan bevilges af det offentlige, hvis både ens egen læge og centrets overlæge skønner at der er behov. Man kan også selv betale, eller evt. få opholdet betalt via en sundhedsforsikring.

• S ano, som er ejet af Gigtforeningen, har centre i Aarhus, Middelfart og Skælskør og udbyder ophold af forskellig varighed.

Læs mere på www.sanocenter.dk.

• D er findes også andre muligheder for genoptræningsophold i Danmark, hvis man har problemer med ryg, led eller muskler.

Se f.eks. Skodsborg Care (www.skodsborg. dk), Vejlefjord Rehabilitering (www.vejlefjord.dk) og Skagen Gigt- og Rygcenter, www.sygehusvendsyssel.rn.dk.

Pia har i årenes løb flere gange forsøgt at træne sig fra smerterne, men hver gang er det gået galt: - Jeg har jo gået i almindelige træningscentre, hvor der ikke rigtig var noget faglig hjælp at få, og det endte altid med at jeg fik mere ondt, fortæller hun.

052013

23

flittig, er hun meget hurtigt blevet meget bedre. Ikke alle er så disciplinerede som hun.

når jeg er hjemme på weekend – jeg kan gøre mange flere ting, fortæller Pia, der hidtil har taget store mængder smertestillende medicin.

- Nu har jeg fundet ud af at jeg kan lave bestemte øvelser, hvor jeg tidligere tog en pille, siger hun begejstret.

Merete Kamp, som er Pias fysioterapeut under opholdet, uddyber: - Det er i høj grad Pias egen fortjeneste at hun er nået så langt. Fordi hun har været så

Sammen døgnet rundt Selv om Pia bor tæt på Sano, har hun valgt at overnatte på centret under opholdet, så hun kan koncentrere sig fuldt ud. Til trods for at gæsteværelserne er små og langt fra emmer af luksus – kun nogle få har eget toilet og bad.

- Det er første gang nogensinde jeg rigtig gør noget for min egen skyld - og jeg nyder opholdet, slår hun fast.

Pia var ellers lidt skeptisk over at skulle være så tæt sammen med andre. Gæsterne er delt op i hold med seks-syv deltagere, der er fælles om holdtræning og undervisning, og som spiser sammen. Pias gruppe spreder sig aldersmæssigt fra 33 til 84 år.

- Det er intet problem overhovedet! Vi har det rigtig hyggeligt sammen, og vi er alle i samme båd.

- Vi har nærmest ikke set tv i fire uger – og jeg savner det overhovedet ikke, siger Pia med et smil.

Centrets to hyggelige tv- og opholdsstuer ligger da også øde hen her i eftermiddagstimerne.

I træningssalen bliver en gæst instrueret af en fysioterapeut, i varmtvandsbassinet er fem

Mød Krop fysik på nettet!

Vi har fået ny hjemmeside. Her kan du blandt andet finde Krop+fysiks meget store artikelsamling – nu overskueligt opdelt efter emner. Bliv blandt andet klogere på emner som “Ryggen”, “Krop på job” og “Motion og træning”. Du kan også tilmelde dig vores nyhedsbrev eller stille spørgsmål til brevkassepanelet.

Og så kan du naturligvis se og bestille vores magasiner og pjecer.

På gensyn på www.krop-fysik.dk NB: Vidste du at du kan finde din fysioterapeut på vores klinikguide?

Klik på din by, og find den nærmeste klinik for fysioterapi! Helt enkelt.

24

052013

mænd og kvinder i gang med at lave bevægelser der på land ville være komplet umulige - og i et tilstødende lokale får en lille gruppe undervisning i hvordan man skåner sin ryg.

- Det er så dejligt at behandlerne herude tydeligvis snakker sammen – man mærker den sammenhæng, fortæller Pia Dayyani mens hun ubesværet viser rundt i centret. Der er umiddelbart ikke noget der afslører at hun i årtier har haft konstante smerter.

Hårdt arbejde Pia erkender at forandringen ikke er kommet af sig selv.

- Det er hårdt arbejde. Jeg har trænet halvanden time tre gange om dagen – plus holdtræning og undervisning, siger hun, og er helt klar over at hverdagen ser anderledes ud så snart hun kommer hjem. Her venter dagligdagens opgaver, og hun må undvære de daglige guidede træningssessioner.

- Men jeg har fundet et træningscenter hvor der er faglig hjælp at få, og jeg har jo mit program med herfra. Så jeg føler mig meget parat, siger Pia Dayyani.

- Jeg er blevet bedre til at klare mit arbejde, og min dagligdag er lettere. Men jeg ved at der venter en stor udfordring når jeg kommer hjem!

Krop+fysik

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto http://running-copenhagen.dk og www.kayakrepublic.dk

Oplev hovedstaden i løbesko! I Køben­ havn kan du følge med Running Co­ penhagen rundt til byens seværdigheder ­ sammen med en guide. Eller indtage byen fra vandet med Kayak Republic.

Hold formen på storby-turen Når man er væk fra hverdagen, kan det være svært at passe sine træningsrutiner og holde formen ved lige. Vi har plukket nogle gode råd til dig der er på farten.

E

fteråret er populært til forlængede weekender eller ferier til storbyer i Europa og USA. Samtidig betyder den globale arbejdsplads at mange af os rejser mere i forbindelse med vores arbejde.

De daglige træningsrutiner forsvinder når man er væk fra de hjemlige forhold, men det er faktisk ikke umuligt at holde sig i form under de interimistiske forhold – og ofte kan motionen endda bidrage til rejseoplevelserne.

Gå, løb eller cykl Storbyer lægger op til at gå meget – det er som bekendt en fantastisk måde at opleve byen på og få den ind under huden. Drop derfor taxaer, tog og busser så vidt du kan, og drag af sted i god tid med et kort eller en gps. Du kan også leje en cykel (hvis du tør!).

Løb er altid en mulighed. Om morgenen inden du skal i gang med dagens program, eller efter. Og hvorfor ikke samtidig få set byens kendte og ukendte skatte: Løbende guidet

sightseeing bliver mere og mere udbredt, se fx http://runningtoursbarcelona.com eller cityrunningtours.com i New York, hvor du eksempelvis kan løbe en guidet morgentur på Times Square.

Stort set alle storbyer byder på guidede gåture – nogle steder også cykelture. I Berlin kan du f.eks. gå en Cold War Tour og i London gå gennem Shakespeare’s & Dickens’ London.

Hold pause fra storbyen og find naturen Får du brug for ro og naturoplevelser midt i det hektiske liv, så kan flere storbyer byde på nærliggende vandreruter. Eksempelvis kan du fra Rom med bus nå til Monti Lucretili naturpark, hvor man kan vandre på bjerget Monte Gennaro, 1.272 meter over havets overflade med et flot panorama ud over det romerske landskab.

I Stockholm er der både nord og syd for byen vandreruter af forskellig længde og sværhedsgrad. F.eks. begynder Sörmlandsleden, der

går forbi historiske mindesmærker, skove og søområder, ved en metrostation syd for Stockholm, og efter 8 km kan man tage en bus tilbage til byen. Dublin og Lissabon byder på lignende muligheder.

Fitness-træning Forbavsende mange hoteller har træningsfaciliteter; som oftest i form af styrketræningsmaskiner, kondicykel eller lign. Der er dog STOR forskel på kvaliteten – fra meget små og indelukkede rum med uindbydende udstyr til de dyre hotellers luksus-faciliteter. (Husk at billeder kan snyde!) Uanset hvad kan du som regel få et eller andet ud af det, hvis du i forvejen har erfaring med træningsudstyr. Det kan dog være en god ide i stedet at spørge efter et fitnesscenter i nærheden.

Du kan i stigende omfang også finde udendørs træningspavilloner i storbyerne. fortsættes side 28 u

052013

25

Krop+fysik

tekst Dorte Nilsen, fysioterapeut, www.proalign.dk foto Jeanne Kornum

- på kvadra to tmeter !

Styrk kroppen

OBS

Dette styrke/stabilitets-program kan du udføre på rejsen, hotellet, kontoret eller derhjemme. Det er hurtigt og kræver kun et minimum af gulvplads. Vælg det niveau af øvelserne hvor du bliver udfordret, men stadig kan udføre bevægelsen helt korrekt.

1

Ben – udholdenhed (væg-squat)

1a:

Stå med ryggen op ad væggen, bøj knæene så de er i 90 gr. vinkel og lige over hælene. Hold stillingen til du mærker en sviende fornemmelse i benene.

Sværere udgave: Udfør øvelsen 3 gange i træk hvor du hver gang prøver at forbedre din tid.

1b/1c:

Stå som i 1a. Løft dine arme op foran kroppen til skulderhøjde og bevæg dem ud til væggen og ind til udgangsstillingen igen.

Sværere udgave: Hold en lille vægt eller vandflaske i begge hænder. 3 x 10 repetitioner (reps)

1a

1b

1d

Bevar dit lille lændesvaj un der alle øvelser!

1c

1e

1f

1d/1e/1f: Stå som i 1a. Hold bækkenet helt stabilt, træk navlen lidt ind og løft skiftevis højre og venstre ben fra gulvet.

Sværere udgave: Stræk benene OBS og hold stillingen i 2-3 sek.

Hold kroppe n 3 x 10 reps. helt stille nå r du løfter benene !

2

2a

Stabilitet for skuldre og kropsstamme

2b

2a/2b: Lig på maven med armene helt strakte over hovedet. Hold skulderåget nede og skulderbladene ind mod kroppen mens armene holdes strakte. Hold stillingen i 10 x 10 sek.

Sværere udgave: Løft begge arme op og hold dem i 10 x 10 sek.

2c:

Lig som i 2a. Hold godt fast i kropsstammen vha. dine mavemuskler, og løft skiftevis modsatte arm og ben op uden kropsstammen bevæger sig. 3 x 10 reps.

2d:

Lig som i 2a. Løft begge arme og ben op og hold i 10 sek. x 10.

2c 2d

26

052013

Får du ondt, eller har du svært ved at udføre øvelserne ko rrekt, så få hj ælp af din fysiot erapeut.

Programmet her indehold er svære øvelse r.

På www.kro p-fysik.dk ka n du finde andr e hjemmeprogrammer - af forskelli g sværhedsgra d.

3a

Stabilitet i kropsstammen

3

3a/3b: Lig på ryggen med begge knæ bøjede og armene strakt op mod loftet. Hold fast i kropsstammen vha. dine mavemuskler, og før på skift højre og venstre arm op over hovedet og tilbage igen, mens bækkenet ligger helt stille. 3 x 10 reps.

3c:

3c

Om modellen:

Marie Røpke er en af Danmarks be dste double-badminto nspillere.

Senest har hu n opnået en 3.-4. plad s ved VM i maj i år.

Lig som i 3a. Stræk skiftevis modsatte arm og ben mens du stadig holder bækkenet stabilt. 3 x 10 reps.

4

4a:

Baller og kropsstamme

5

Lig på ryggen med bøjede knæ.

Arme langs siden, kip bækkenet og løft det op og ned. 3 x 10 reps.

4b/4c: Lig som i 4a. Løft bækkenet op og hold det stabilt, mens du på skift løfter fødderne ca. 10 cm fra gulvet. 3 x 10 reps.

Sværere udgave: Stræk på skift knæene helt mens bækkenet holdes stabilt.

4a

4b

4c

5a

Hofter og kropsstamme (muslingen)

5a/5b: Lig på siden med knæene bøjede og hælene samlet. Hold bækkenet stille, og løft kun knæet op – bækkenet må ikke tippe bagover. (Lig som om du ”tipper vand ud af navlen”). 3 x 10 reps.

6

5b

Lår og kropsstamme (side lunges/step)

6a

6b

6a/6b: Stå med hænderne i siden og fødderne samlet. Tag et stort skridt til siden og bøj knæet, foden peger ud i 45 grader, så knæ og fod er i samme retning. Træd tilbage til udgangsstillingen og gentag til den anden side. 3 x 10 reps.

6c:

7

8

3b

Stå som i 6a, men hold armene strakte foran kroppen og flet fingrene. Når du træder ud til siden, holder du stillingen mens du drejer overkroppen ud over knæet.

6c

Kropsstamme (sideplanke)

7b/7a: Lig på siden på albue og fødder med hånden på hoften. Kroppen lige.

Sværere udgave: Stræk armen op mod loftet.

Hold stillingen 3 x 30 sek. eller så længe du kan.

Kropsstamme (sideplanke med rotation)

8a

7a

7b

8b

8a/8b: Lig på siden på albue og fødder med armen strakt op mod loftet.

Hold bækkenet højt og før armen ind under kroppen, kig efter armen mens du roterer bækkenet rundt uden at det sænkes ned mod gulvet.

Tilbage til udgangsstilling. 3 x 10 reps.

052013

27

Få en coach i lommen Hent Helse-Life til din mobiltelefon eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig, komme i form, få mere overskud og i det hele tage leve et lidt sundere liv.

Xxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxx xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx Kayak Republic arrangerer city­ture på Københavns kana­ ler, forbi bl.a. Nyhavn, Operaen og Den sorte diamant.

Prøv noget nyt!

Når nu du er hjemmefra, så prøv noget nyt – vi har godt af at variere vores træning, og i den kendte dagligdag holder man sig ofte til rutinerne. Prøv at bruge de nye omgivelser til at finde nye måder at træne på. Tjek ud om der er et yogacenter, et fitnesscenter med nye eller anderledes holdtræningsformer (storbyerne er som regel først med de nye trends), besøg den lokale svømmehal, eller hop i havet og svøm eller snorkl! Er byen ikke beriget med en ægte strand, kan det være den har et havnesvømmebassin.

Spa – dada!

Det gør ikke noget at man også bruger tiden til at få slappet ordentligt af! Mange hoteller har deres egne spa-faciliteter, men ellers er det ikke svært at finde tilbud i byerne. Ofte til billigere penge end herhjemme.

Find Helse -Life i App Store , Google Pla y eller på www.helse -life.dk

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister.

28

052013

Øvelser på værelset Øvelser kan udføres på selv det mindste hotelværelse. Du kan enten medbringe småredskaber i kufferten, eller bruge det forhåndenværende søms princip. En lang træningselastik hverken fylder eller vejer noget i bagagen, men kan give en varieret muskeltræning. Styrkeøvelser hvor man bruger kroppen som belastning, kan være forbavsende effektive.

Og fylder du dine vandflasker med vand eller sand, har du et par små håndvægte. En lille oppustelig træningsbold er en anden mulighed.

Tænk i et program der er effektivt, kort og nemt at huske. Få inspiration på www.krop-fysik.dk.

Spis godt En charme ved at rejse er at gå ud og spise. I løbet af dagen er det dog ofte hurtige løsninger der ligger lige for, og her er det de seneste år blevet meget nemmere at få sund og god fast food i storbyerne. Frugt- og grønsagsshakes, lækre sandwich af groft brød med masser af grønt, spændende delikatesser og salater byder sig til, hvis man formår at kigge uden om de gængse burgerbarer og pizzeriaer.

God tur!

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst Niels Honore, fysioterapeut, Fysiocenter Roskilde, www.fysiocenter.dk foto Fitpartner.dk

Nye muligheder for undersøgelse Forskning og teknologi har gjort det muligt at teste, måle og vurdere mere præcist end nogensinde før, men også ført til helt nye muligheder for undersøgelse og behandling. Her kan du læse om to højteknologiske måder at undersøge muskler og led på, som allerede benyttes, og som uden tvivl kommer til at præge fremtiden.

EMG EMG er en forkortelse for elektromyografi.

Ved en EMG-undersøgelse kan man vurdere musklernes elektriske aktivitet og dermed afsløre om der, f.eks. når en person kaster eller sparker, er en muskel-ubalance, som potentielt kan føre til skader eller som nedsætter præstationen. Fysioterapeuten placerer elektroder på de relevante muskler, og kan dermed tolke og analysere bevægelsen - og på den måde tilrettelægge det mest optimale træningsprogram til en patient eller en idrætsudøver. Teknologien kan f.eks. anvendes til at forbedre en idrætspræstation eller optimere genoptræningen af et knæ eller en skulder.

Du kan lære mere på: http://www.youtube.com/ watch?feature=player_ embedded&v=eRtp9mdYn1E#

Ultralyds-scanning Ultralydsscanning er verdens hurtigst voksende teknologi til at frembringe billeder af muskler, sener og led. Inden for de næste 10 år kommer udviklingen med al sandsynlighed til at skubbe røntgen, MR og CT i baggrunden.

Der er mange fordele og enorme pengesummer at spare ved at erstatte f.eks. røntgen med ultralydsscanning, og for patienten selv er det en åbenlys fordel at man får både en undersøgelse og et billede af skaden på samme tid. Ultralyd benyttes eksempelvis til at lokalisere en skade mens man behandler den, og det kan gøre behandlingen yderst præcis. I situationer hvor din diagnose ikke er helt afklaret, eller dit forløb ikke går som forventet, kan en ultralydsscanning desuden hjælpe med at afgøre typen og omfanget af din skade, så du har de bedste forudsætninger for behandling og genoptræning.

Ultralydsscanning, som er smertefri og foregår ved at et lydhoved føres hen over huden,

Ultralydsscanning

er specielt velegnet til patienter med skader i sener, muskler og led. Der er ingen bivirkninger, som det kan være tilfældet ved røntgen og CT-scanninger. I Danmark har mere end 300 fysioterapeuter en efteruddannelse inden for dette speciale.

Læs mere ultralydsscanning og find en uddannet fysioterapeut på www.ultralydsscanning.nu

Ultralyd benyttes eksempelvis til at lokalisere en skade mens man behandler den, og det kan gøre behandlingen yderst præcis

052013

29

Tema: Sundhed i fremtiden

tekst fysioterapeut Thomas Nybo, Vejlefjord Rehabilitering foto DJO Global og Colourbox

Passiv behandling gør patienten aktiv

Elektrisk stimulering Mantraet har i mange år været fysisk aktivitet frem for passiv behandling. Det gælder i høj grad stadig.

Men når det gælder elektrisk stimulering, kan passiv behandling gøre patienten aktiv. Strømmen kan nemlig hjælpe musklerne til at ”vågne” og yde deres bedste.

Elektriske træningsdragter, kunstige nerver og træningsrobotter. Fremtiden ser mere end spændende ud. Men allerede nu kan teknolo­ gien hjælpe ”dovne” muskler til at vågne op.

30

052013

fremti dens t ræn og gen optræn ing ing?

D

et lyder måske science fiction-agtigt at træne sine muskler via strøm, men ideen er faktisk langt fra uprøvet. De gamle romere brugte elektriske ål som smertelindring, og i slutningen af 1700-tallet fandt man ud af at muskler via strøm kan stimuleres til at trække sig sammen. I 1960’erne opfandt man en såkaldt dropfods-stimulator, der under gang kan løfte en lammet fod ved hjælp af strøm på skinnebenets muskler og en kontakt i hælen. Og i 1980’erne viste adskillige forsøg at den muskelstyrke man opnår med el-stimulering, uden problemer kan overføres til daglige aktiviteter. Elektrisk stimulering er altså ikke en ny opfindelse.

Fordomme Man har da også i mange år anvendt elektrisk stimulering til at opbygge muskulatur efter bl.a. idrætsskader, hjerneskader og operationer. Alligevel er der stadig mange fordomme.

El-stimulering har været opfattet som en passiv behandling der ikke kunne overføres til dagligdagen, en smertefuld og farlig behandling med risiko for forbrændinger - og så forbinder mange el-stimulering med TV-shoppen, og er dermed yderst skeptiske! For kan man reelt opnå noget med det?

Det korte svar er: JA! Der er studier der viser at selv 11 dages træning med elektrisk stimulering ved moderat intensitet kan øge den maksimale muskelkraft med 20 pct. Sætter man elektroder hen over svage eller opspændte muskler, kan man bearbejde dem med forskellige programmer, der kan alt fra at frigive endorfiner til at træne musklerne op til bodybuilderstørrelse.

Så når nu eksperter i stigende grad peger på vigtigheden af styrketræning, kan man spørge sig selv hvorfor elektrisk stimulering ikke er langt mere udbredt i dagens Danmark?

Risiko for hævelser og ømhed Forbeholdet kan hænge sammen med at metoden indebærer en høj risiko for at udvikle voldsom ømhed i muskulaturen, hvis man ikke doserer korrekt. Efter mindre end 1 minuts træning kan man være sat ud af spillet i op til 14 dage pga. voldsom muskelømhed og hævede arme og ben! Samtidigt kan det for nogen være meget ubehageligt at strømmen aktiverer musklerne, så man ikke selv er herre over om armen er bøjet eller strakt. Dette kan skræmme mange væk, og der skal ikke herske tvivl om at man skal vide hvordan man bruger disse apparater korrekt!

Idræt og elektrisk træning I idrætsverdenen har man i flere år anvendt elektrisk stimulering til at øge restitutionen, så

sportsfolk hurtigere kunne yde maksimalt igen. Efterhånden er man også begyndt at styrke musklerne specifikt. Masser af studier viser at selv blandt de bedste sportsfolk i verden kan man opnå meget stor fremgang ved at kombinere deres træning med elektrisk stimulering, og der er ingen tvivl om at vi ser en formfremgang hos mange på grund af dette.

Flere af deltagerne til OL var således trænet med strøm op til legene, så det er spændende at se om elektrisk stimulering på et tidspunkt havner på dopinglisten!

Fremtiden Der findes på flere genoptræningssteder såkaldte gangrobotter, hvor patienterne på et løbebånd på trods af lammelser kan indøve gangbevægelserne hurtigt efter skader på det centrale nervesystem. I robotterne mangler man dog den direkte stimulering af muskulaturen, så man er i gang med at udvikle ’robotdragter’, hvor patienten kan lære at styre et såkaldt exo-skelet gennem små muskelbevægelser - som i en bedre science-fiction-film. Det ligger sikkert heller ikke fjernt ude i fremtiden at man kan iklæde sig en træningsdragt med indbyggede elektroder, så man, ved hjælp af sensorer omkring led og muskler, kan få hjælp til at bruge sine egne muskler i et naturligt mønster. Det vil betyde at selv personer med halvsidige lammelser, sclerose og lign. kan blive hjulpet til et pænere gangmønster. Helt interessant bliver det når man sandsynligvis inden for en overskuelig fremtid kan indoperere nye nerver, så mennesker med rygmarvs-skader kan genvinde kontrollen over deres muskler. Det underbygger fornuften i at opretholde en god muskelstyrke på trods af lammelser.

No pain no gain Træerne vokser som bekendt ikke ind i himlen, og er der hold i fordommene om strøm?

Ja, før år 2000 kunne el-stimulering faktisk medføre forbrændinger hvis man ikke var forsigtig, men i dag er apparaterne udformet sådan at det ikke længere er muligt. Hvad angår smerte, så er det en subjektiv størrelse, men de fleste finder i starten stimuleringen ubehagelig.

Og selv om det som regel er forbigående, så bliver det nok aldrig en behagelig behandling.

No pain-no gain gælder i denne sammenhæng!

Vender vi tilbage til TV-shop-reklamerne, så er der faktisk ikke tvivl om at man kan få sig en god six-pack hjemme i sofaen. Det er dog ikke en behagelig og afslappet oplevelse, og de markerede mavemuskler kan sagtens være gemt godt af vejen bag en velpolstret mave. Sagt med andre ord: Man skal altid yde en hård arbejds-

Flere OL-deltagere brugte strøm i kombination med deres træning op til legene i London sidste år, og me­ toden bliver stadig mere udbredt i idrætsverdenen.

indsats selv, og elektrisk stimulering kan ikke stå alene! Men ved man hvad man gør, og hvorfor, så har vi allerede i dag muligheden for at revolutionere træningen. Dog ikke uden overhængende risiko for at opleve en gedigen omgang træningsømhed bagefter!

Vil du stimuleres elektrisk?

Elektrisk stimulering kan anvendes til mange problemstillinger – både inden for idrætsverdenen og til genoptræning. Ikke mindst meget svækkede personer med nedsat kontakt til en legemsdel kan profitere af at kombinere styrketræning med el-stimulering. Det virker dog ikke hvis nerven er ødelagt, som det kan være tilfældet efter visse sygdomme.

Har du mod på at afprøve elektrisk stimulering, bør du henvende dig til en fysioterapeut med efteruddannelse inden for området (behandlingen er endnu ikke så udbredt). Vær opmærksom på at det ikke drejer sig om såkaldt TENS-behandling, som også er elektrisk stimulering – men som er effektivt og meget anvendt til at lindre smerter, ikke til at styrke muskulaturen.

Du kan læse mere om el-stimulering på www.vejlefjord.dk, hvor du også kan modtage behandling.

052013

31

Krop+job

tekst Marianne Nørup, journalist

fotos fra arkitekt- og designbureauet Rosan Bosch Studio, www.rosanbosch.com

r enmandsStorrum elle nestole, kontorer? Læ torstole? kon gynger eller der ud på Hvordan ser ontor? fremtidens k

Foto: Anders Sune Berg

Fremtidens Engang Engang sad Danmarks papirnussere og andre kontorfolk som regel bag lukkede døre i små mørke enmandskontorer. Men i starten af 1990’erne skete der noget der i den grad revolutionerede kontorindretningen: Man begyndte at vælte væggene – for man ville kunne se hinanden, lære af hinanden, inspireres. Et nyt begreb, vi­ dendeling, opstod. Arbejdspladsen skulle være dynamisk, kreativ, innovativ og synlig. De store kontorlandskaber havde tillige stor brandingværdi. Og så var der selvfølgelig også lige det at der pludselig blev plads til mange flere på det samme antal kvadratmeter.

Foto: Anders Sune Berg

Foto: Anders Sune Berg

32

052013

I dag I dag har erfaringen lagt en dæmper på begejstringen over storrumskontorerne. Adskillige undersøgelser viser at arbejdsmiljøet lider når mange mennesker proppes ind i samme rum – det stiller øgede krav til bl.a. ventilation, lysforhold og ikke mindst støjregulering. Og selv om mange stadig er glade for de åbne kontorer, så er klager over forringet arbejdsmiljø yderst hyppige blandt brugerne.

I fremtiden Der er mange bud på hvor vi skal hen med fremtidens kontor, og vi har på næste side samlet bud fra

fremtidsforskere og videncentre, og kan slå fast at der er enighed om at vi ikke er på vej tilbage til de små kontorer. Fremtidens kontorlokaler skal afspejle moderne arbejdsformer, som er højteknologiske, dynamiske og foranderlige.

Og så skal de give plads til arbejdsglæde, miljøhensyn, sundhed og rammer for såvel fællesskab og videndeling som ro og fordybelse.

Moderne kontorindretning handler med andre ord om at skabe differentierede løsninger der passer til den enkelte arbejdsplads, til den enkelte opgave og til den enkelte medarbejder.

det tr Krop+ or fysik p å

Tendenser

Kontoret skal være personligt og hjemligt.

Der findes ingen standardløsninger, for vi er alle forskellige, og vi har forskellige behov.

Flere arbejdspladser har allerede afskaffet de faste pladser af hensyn til fleksibiliteten, og det betyder at man skal kunne tage det personlige islæt med sig, eller at arbejdspladsen generelt skal indrettes mere som et hjem man kan bevæge sig rundt i.

2 Fleksibilitet. Vi skal kunne flytte os fra kontorstolen til lænestolen eller samtalekøkkenet; fra et storrum til et roligt sted, alt efter hvilken arbejdsopgave vi er i gang med. I praksis betyder det både åbne og lukkede lokaler, store og små rum. Der vil være et øget behov for lokaler med plads til mindre teams; og for såkaldte lommer, dvs. afskærmninger eller små rum i rummet med plads og ro til at arbejde selv eller i små grupper.

3 Det anderledes. Særligt for kreative, innovative virksomheder er en anderledes indretning i høj kurs. Tanken er at det skærper kreativiteten at tale med kollegaen mens man gynger, holde møde liggende på sækkepuder eller tænke ud af boksen i et fuldstændig gult lokale! De skæve løsninger har også en stor brandingværdi for firmaet. Der findes allerede i dag et dansk firma der har indrettet sig i en udrangeret flyvemaskine, et andet har domæne i en hule, og et tredje har indrettet kontoret udelukkende med papkasser.

1

Foto: Anders Sune Berg

Foto: Kim Wendt

Foto: Anders Sune Berg

kontor

Øget fokus på sundhed og ergonomi. På trods af økonomisk krise (eller måske netop på grund af) er medarbejdernes sundhed stadig i fokus, og indretningsmæssigt betyder det blandt andet at man skaber mulighed for variation i arbejdsstillinger og –funktioner - herunder ergonomiske møbler og udstyr af høj kvalitet – samt adgang til motion og sund mad. God luftkvalitet og en behagelig temperatur er også faktorer der bon’er ud på både medarbejdertilfredshed og effektivitet.

4

Øget fokus på bæredygtighed. Vi bliver i stigende grad opmærksomme på at spare på strømmen, genbruge f.eks. papir og købe ind med miljøvenlige briller på. Printeren eller gulvtæppet skal ikke afgive giftige dampe; møbler og inventar må gerne være lavet af materialer der belaster naturen minimalt. Vi vil gå efter miljøvenlig og energieffektiv teknologi – også her har brandingværdien stor betydning.

6 Brugerne ved selv bedst. Inddragelse af medarbejderne når arbejdspladsen indrettes, er en selvfølge.

5

Foto: Anders Sune Berg

Bliv inspireret til fremtidig kontorindretning på bl.a. arbejdsmiljoweb.dk, Fremforsk.dk.og Center for New Ways of Working (www.alexandra.dk),

052013

33

Krop+job

tekst Marianne Nørup, fysioterapeut foto Colourbox

Uønsk et lyd

”Så hold dog k…”

Støj påvirker trivsel og koncentration, og i grelle tilfælde også hørelsen. Adfærdsregler, god indretning, akustik og lyddæmpning er nøglen til at begrænse problemet.

S

tøj er det vi danskere oftest klager over når det gælder indeklimaet. Et højt lydniveau, eksempelvis som på industriarbejdspladser, børnehaver osv., kan ikke blot spolere vores arbejdsglæde og koncentration, men også i værste fald give høreskader. Men lydene behøver ikke være høje for at irritere - forstyrrende støj er et tiltagende problem blandt kontoransatte, ikke mindst på grund af det stigende antal storrumskontorer. Flere undersøgelser viser f.eks. at 60 pct. af ansatte i åbne kontorlandskaber forstyrres af støj, hvor det i enkeltmandskontorer kun er 6 pct.

Behandlingsudstyr -som giver resultater!

Ny teknologi til smerte- og helingsbehandling Sportskader Muskel- og ledskader • Smertebehandling • •

LPT - Laser PhotoTherapy 50-10.000 mW 650-808 nm (dental 980 nm) Skanlab Bodywave® Dybdevarme terapi Optimal lokal dybdevarmeterapi, anvendes på akutte og subakutte og kroniske skader Shock Wave therapy Ny teknologi til behandling af kroniske skader Ultralydsscanning Nyhed fra en af verdens førende leverandører

Technology

www.skanlab.no

www.easy-laser.dk

Laser & Medicoudstyr Salg & Service Reparation

Ildvedvej 36, Ildved • DK-7300 Jelling • Tlf.: (+45) 7572 1540 • info@easy-laser.dk

34

052013

Støj er uønsket lyd Al slags uønsket lyd er støj og dermed et arbejdsmiljøproblem, uanset om støjen stammer fra et trykluftsbor eller fra kolleger der taler i telefon i baggrunden.

Støj på arbejdspladsen deles op i tre typer: Meget høj støj er et mere eller mindre konstant højt støjniveau, for eksempel fra larmende maskiner i en fabrikshal. Kraftig støj kan give høreskader. Risikoen for høreskade hænger sammen med den samlede lydenergi der rammer øret i løbet af en hel arbejdsdag.

Pludseligt opstået støj, impulsstøj,, er eksempelvis et skud, slag på metal eller en anden pludselig og meget kraftig lyd. Impulsstøj er mere høreskadende end konstant støj. En undersøgelse fra det svenske forsvar viste for eksempel at værnepligtige artillerister fik høretab på trods af at de anvendte høreværn.

Forstyrrende støj er lyd der generer og distraherer når vi eksempelvis skal koncentrere os om en opgave. Der behøver ikke være tale om høje lyde, og forstyrrende støj er ikke skadeligt for hørelsen. Ifølge en nyere dansk undersøgelse med 16.300 deltagere er forstyrrende støj et stort og stigende problem på danske arbejdspladser. 42 procent af deltagerne i undersøgelsen udsættes for forstyrrende støj i mere end en fjerdedel af arbejdsdagen.

Lyd der forstyrrer, kommer oftest fra andre menneskers aktiviteter. Det kan være kollegers samtale i baggrunden, en ringende telefon der ikke bliver taget, eller en printer der skriver ud. Forskning tyder på at især tale forstyrrer. u

Glasører Ikke alle er lige følsomme over for støj. Nogle tåler meget støj, mens andre er mere sårbare. De mere sårbare ører kaldes populært for ’glasører’.

Der er også en kønsforskel. Blandt mænd mellem 50 og 59 år har hver fjerde dårlig hørelse, det gælder kun for 14 procent af kvinderne i samme aldersgruppe. Tinnitus er også mere almindeligt blandt mænd end blandt kvinder. Forskellen er ikke nødvendigvis fysisk bestemt, men kan skyldes at mænd oftere arbejder i støjende erhverv.

Kilde: arbejdsmiljoviden.dk

Musik har samme skadevirkning som industristøj

2100 høresygdomme om året

Meget høj lyd er skadelig - uanset om man kan lide lyden eller ej! Så musik kan være lige så høreskadende som støj fra et samlebånd eller en maskine.

Kilde: Arbejdsskadestyrelsens årsstatistik

Der blev i 2011 anmeldt mere end 2100 arbejdsbetingede høresygdomme.

Høresygdomme er alvorlige skader. Er hele eller dele af hørelsen først gået tabt, skal den ramte leve med høreskaden resten af livet.

Eksempelvis udsættes musikere i symfoniorkestre ofte for en lydpåvirkning fra deres eget instrument der ligger over den tilladte grænseværdi på 85dB. Det viser forskningsprojektet ”Musikersundhed, Lyd og Hørelse”.

Lydbelastningen fra musikken afhænger af repertoiret og instrumentet. Værst er det for trompetspillerne, mens det hørelsesmæssigt er mest sikkert at vælge et dybt strygerinstrument.

Kilde: arbejdstilsynet.dk

052013

35

Også arbejdets art har stor betydning.

Medarbejdere med forholdsvis stort behov for koncentration og mindre behov for videndeling bliver mere forstyrrede i storrumskontoret end deres kolleger.

Hvornår er støj særligt generende?

En dansk undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejsmiljø viste at støj er mest generende når: • lyden ikke har nogen betydning for os, for eksempel når en kollegas telefon ringer, • vi opholder os i lokaler med dårlig akustik, • vores arbejde kræver stor koncentration og opmærksomhed, • vi føler os stressede.

De fleste af disse faktorer kan vi gøre noget ved, og forskning viser heldigvis også at det nytter at gøre en indsats!

Bliv klogere :

Du kan læse undersøgelsen ‘Arbejdsmiljø og helbred i D anmark 2012 på www.arbejd ’ smiljoforskning .dk.

Find yderliger e viden og gode råd på bl.a. Indeklim aportalen.dk og Arbejdsmiljov iden.dk.

I artiklen ”Kon torlandskaber : Velsignelse eller forbande lse?” på www. krop­fysik.dk kan du få tips til hvordan I får storkontoret til at lykkes!

Ssshhh! ... Dæmp støjen!

Der er overordnet to måder at forbygge støj på: Man kan ændre adfærden i lokalerne, og man kan ændre på de fysiske rammer.

Indretning • Tænk støjisolering og akustik nøje ind før der bygges nyt. Er det for sent, kan lydisolering af vinduer, facader og ydervægge samt andre tiltag være relevante. Få evt. hjælp af en uvildig konsulent.

• Vær bevidste i valget af materialer. Vælg materialer der er gode til at transmittere lyd. Hårde gulve og overflader gør f.eks. ikke noget godt for akustik og lydniveau.

• Indret jer efter hvilken type arbejde der skal foregå – telefonsamtaler, fortrolige samtaler, produktion, fordybelse, videndeling, kreativ udvikling …? Suppler storrum med f.eks. stillerum, projektrum, caféområder og andre rum der passer til de forskellige typer arbejde og adfærd.

• Placerer arbejdsbordene sådan at medarbejdere med et naturligt arbejdsfællesskab sidder tæt sammen.

• Inddrag alle brugere i indretningen.

36

052013

• Tjek maskinparken: Kan støjende udstyr – kontormaskiner, ventilation osv. – indstilles så de larmer mindre, eller kun benyttes når lokalerne ikke er i brug? Kan de støjisoleres eller skiftes ud med mindre støjende udgaver?

Adfærd • Drøft jeres adfærdsregler (men pas på at de ikke bliver for firkantede). Lav f.eks. overordnede aftaler for hvornår der skal være stille, hvordan man færdes, og hvornår man holder pauser og hyggesnakker med kollegerne.

• Vis hensyn over for de kolleger der har brug for ro. Vær f.eks. stille når du taler med andre.

• Brug trådløse telefoner, og tag dem med rundt. Skru ned for telefonens ringetone eller anvend vibrations- eller lyssignal i stedet. Omstil telefonen når du er væk.

• Indfør en ”forstyr-ikke”-knap eller lign. på skrivebordene, så det er legitimt at signalere ønsket om fred og ro.

• Undgå at høre radio eller musik, hvis det generer dine kolleger. Brug evt. lukkede headsets.

Forskning peger på at især andre menneskers tale er forstyrrende.

• Luk dørene til rum hvor der er støjende aktiviteter.

• Tænk over om dit fodtøj øger støjniveauet unødigt.

• Sig til hvis støj generer dig.

Generelt • Tag selv små problemer alvorligt, så de ikke vokser sig større.

• Få evt. hjælp fra en uvildig ekspert udefra.

• Høj støj: Arbejdspladsen skal gøre alt hvad den kan for at begrænse høj, høreskadende støj. Er det umuligt helt at undgå, er høreværn meget vigtigt.

I BAR’s branchevejledninger kan du læse mere om hvordan man kan forebygge støj i forskellige brancher. Find en oversigt på www.arbejdsmiljoviden.dk, hvor du også kan læse om støjgrænser, høreværn osv.

Kilde: Indeklimaportalen.dk, Arbejdsmiljoviden.dk m.fl.

jobbe

Nære kolleger ligner ægtepar Kolleger med et godt indarbejdet samarbejde udvikler en fælles kommunikation, hvor sprog, gestikulation og øjenkontakt minder om det man ser hos ægtefæller.

Det mener en norsk forsker, som har analyseret adfærden hos deltagere i arbejdsmøder på større virksomheder.

Forskeren har set på det fælles sprog, verbalt såvel som non-verbalt, der udvikles inden for et team. Blandt andet observerede hun at hvis en nyansat, som var ukendt med teamets og arbejdspladsens historie, stillede et spørgsmål der blev opfattet som sensitivt, rykkede de andre gruppemedlemmer sig automatisk bagud, bort fra bordet, for at undgå situationen.

Kilde: forskning.no

Mange får løn for at motionere – og det kan betale sig Otte pct. af danskerne bliver tilbudt at motionere i arbejdstiden, viser en stor undersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), baseret på svar fra 16.300 beskæftigede.

Og det er slet ikke nogen dum ide for arbejdsgiverne, for forskerne har målt på produktiviteten, og selvom man bruger en time om ugen på at motionere, så når man det samme i arbejdstiden som dem der ikke motionerer Dertil kommer effekten på medarbejdernes sundhed og trivsel. Og vil man have fat i de medarbejdere der trænger allermest til at få pulsen op, er det netop afgørende at tilbuddene foregår inden for arbejdstiden, mener professor Lars Andersen fra NFA. Undersøgelsen viser også at hele 60 pct. af danskerne hverken får tilbud om at motionere i arbejdstiden eller stillet faciliteter til rådighed.

Kilde: Arbejdsmiljoviden.dk. Undersøgelsen ”Arbejdsmiljø og Helbred 2012” kan ses på www.arbejdsmiljoforskning.dk.

6 ud af 10 skoler

kan øge præsentationerne ved at forbedre indeklimaet Eleverne bliver hurtigere og bedre til at løse opgaver når indeklimaet forbedres. Bedre ventilation og mere moderate temperaturer i de danske skoler vil nemlig ikke alene øge trivslen blandt eleverne. Det vil også mindske sygefraværet og forbedre præstationerne, viser undersøgelser.

Potentialet er enormt, fordi mere end halvdelen af de danske skoler ventilerer klasseværelserne for dårligt.

Ved at fordoble ventilationsraten fra et lavt niveau kan man forbedre elevernes præstationer med op til 14 procent. Det svarer populært sagt til at halvdelen af de danske skoleelever inden 9. klasse kunne være ét år foran pensum.

Oplysningerne stammer fra en rapport fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) fra 2011, som sammenfatter den forskning der findes på området i dag.

Kilde: Indeklimaportalen.dk

3 ideer til aktive pauser Det behøver hverken kræve meget tid eller plads at få mere motion i arbejdsdagen. Når du nu alligevel har rejst dig for at hente en kop kaffe eller nogle papirer, så kan du lige så godt lave en øvelse eller to. Her er tre hurtige ideer fra Personaleweb.dk: 1. En bold er alt du behøver Hold powerbreaks med små boldlege. Du kan finde nemme ideer fra Kolding Kommune på http://letdig.dk.

2. Øvelser i indbakken Tilmeld dig MailMotion hos Dansk Firmaidrætsforbund, wwwdfif.dk. Så får du hver dag tilsendt nye nemme øvelser du kan lave ved dit skrivebord.

3. Øvelser til alle slags job Bærer, sidder eller står du meget i din arbejdsdag, så kan du finde øvelser der passer til netop din jobsituation, på dr.dk/motion. I små film guider en fysioterapeut dig gennem simple øvelser, der giver dig smidighed, styrke og sætter pulsen op.

052013

37

Krop+job

tekst Carsten G. Johansen, journalist foto Carsten G. Johansen

De små bevægelser gør den store forskel I Kolding kommune får Let Dig-projektet medarbejderne til at rejse sig fra skrivebordet – også selvom det kun er 5 minutter ad gangen. Det giver mere energi, færre skavanker – og masser af godt humør.

A

rbejdsmiljø. Ordet danner et billede på den indre nethinde af maskinarbejderen som skal huske hjelm og høreværn. Af murersvenden der går i sikkerhedssko på stilladset. Eller måske af mobning på arbejdspladsen.

Men i dag tilbringer de fleste arbejdsdagen på et kontor uden farlige maskiner, faldende objekter eller for den sags skyld plagsomme kolleger.

Alligevel kommer mange hjem med en spændingshovedpine, en smertende lænd eller skulder. Hvordan kan man blive så træt og øm, når man sidder ned hele dagen?

38

052013

”Let Dig” handler om arbejdsmiljø Svaret er naturligvis at kroppen har brug for at bevæge sig, også de små bevægelser, og at det er unaturligt når man slet ikke er i bevægelse.

Det er på denne baggrund Kolding kommune har lanceret projektet ”Let Dig” som en del af sin arbejdsmiljø-indsats. Det overordnede, enkle formål er at ”få medarbejdere til at sidde mindre og bevæge sig mere.”

- På en moderne arbejdsplads som Kolding kommune er kontorerne allerede indrettet med hæve/sænke-borde, og der er løbende initiativer omkring motion, sund kost og rygestop, forklarer ergoterapeut og sundheds- og

arbejdsmiljøkonsulent Ingo Hahn, Kolding kommune.

- Derfor giver det i den grad mening at arbejde med NEAT-aktiviteten (se s.40, red.) og fysisk bevægelse i arbejdsdagen.

Sammen med projektleder Mads Kyed har Ingo Hahn været rundt i kommunens forskellige afdelinger for at introducere og igangsætte Let Dig-projektet, som gribes an på vidt forskellig vis i de forskellige dele af den store offentlige arbejdsplads.

Medarbejdernes egne ideer En vigtig pointe for projektet er nemlig at det

Man trækker en seddel fra kassen om morgenen og skal løse opgaven i løbet af dagen.

Eksempler: • Tag trappen op til næste etage når du skal på toilettet • Hent kaffe til din kollega • Stå på ét ben fire gange i løbet af dagen • Benyt dit hæve-sænkebord i den første time efter frokostpausen - og så de skæve: • I dag må du gerne spise slik på kontoret • Hjerneopgave: Hvis A tager 6 timer om opgaven, men B tager 12 timer, hvor mange …?

Let Dig­kassen indeholde forslag fra personalet. Den blev især brugt til at få projektet skubbet i gang i de første uger.

Bibliotekarer var dukse – uden at vide det Men det centrale i Let Dig-projektet handler hverken om vægten eller om motion i almindelig forstand. Det handler om bevægeapparatet, og om at ingen har godt af at sidde stille for længe ad gangen.

- Vi ved at når du bevæger dig for lidt, øges din risiko for diabetes, overvægt og tidlig død. Også selvom du går i fitness-center nogle gange om ugen. Så Let Dig handler om positiv brug af en masse u

Omega-3 fedtsyrerne EPA og DHA til dig og din krop

© Novasel eU aPs, 0913 - WWW.ReKlaMePIGeN.DK

Opgaver fra Let Dig-kassen

konkrete indhold skal komme fra medarbejderne selv. Hvad enten det drejer sig om arbejdspladsens indretning, arbejdets tilrettelæggelse eller de mange møder som afholdes i organisationen.

- Det er afgørende at vores tiltag giver mening for medarbejderne, siger Mads Kyed.

Han giver som eksempel kommunens planafdeling, som fik hjælp til indretning af nyt mødelokale med bedre mulighed for at bevæge sig.

- Vi kan ikke komme og bede dem om at lave pausegymnastik, for det ville ikke give nogen mening for dem. Men de oplever at møder de deltager i, kan være ineffektive og energiforladte. Så det giver mening for dem at vi skaber rammer for engagerende og fysisk aktive møder, som er mere effektive og resultatskabende, siger Mads Kyed.

Projektlederen påpeger at hvis man står op til alle møder i stedet for at sidde ned, har man et øget energiforbrug svarende til et årligt vægttab på 2-3 kg, hvis man i forvejen er overvægtig – det er også værd at tage med.

NY ÆSKE - SAMME INDHOLD!

Flerumættede fedtsyrer har stor ernæringsmæssig værdi og mange vigtige funktioner bl.a. som byggesten i cellernes membraner. eye q er en speciel udviklet fiskeolie som indeholder 3,2 dele EPA i forhold til 1 del DHA. eye q har gennem de seneste 10 år været anvendt og bliver stadig anvendt i kliniske undersøgelser. eye q er registreret hos fødevarestyrelsen.

Kosttilskud bør ikke træde i stedet for en varieret kost.

Naturlig balance

052013

39

Små bevægende pauser Kolding kommunes Budget- og Regnskabsafdeling laver morgenøvelser sammen hver morgen klokken 9. Resten af dagen holder de power-pauser med små boldspil – og kommer i godt humør.

D

e var gode til at sidde foran skærmen og koncentrere sig om deres arbejde.

Men når de tog hjem fra arbejde, var det ikke altid de havde det godt – en havde hovedpine, en anden ondt i ryggen, og så videre.

Så da Michael Jakobsen sidste år blev forfremmet til leder i afdelingen, blev et af hans fokusområder at tage fat på medarbejdernes fysik. Let Dig-projektet var et godt sted at starte.

Også kommunaldirektøren Rikke Vestergaard har bakket meget tydeligt op bag Let Dig-projektet, så alle i kommunen er klar over at det er i orden at bruge noget af arbejdstiden på bevægelses-indsatsen.

Sat i system Et kickoff-møde med Let Dig-konsulenterne Ingo Hahn og Mads Kyed satte hurtigt gang i personalet, som systematiserede arbejdet med de forskellige del-målsætninger i projektet.

For at komme i gang med de nye, gode vaner, fandt en medarbejder på at lave ”Let Dig-kassen”, hvor man trækker en seddel hver morgen og får dagens udfordring. Og der blev indført fast morgengymnastik for hele afdelingen klokken 9.00 til 9.05.

- Det er vigtigt at få noget struktur. Vi har uret der ringer når det er tid til kl. 9-øvelser. Man kan indstille en pop-up på skærmen der minder en på hæve/sænke-bordet - og så videre, forklarer Birgitte McCulloch, som har været en af personalets mest aktive fortalere for projektet.

Birgitte har selv haft stor gavn af de nye, gode vaner.

- Jeg kan tydeligt mærke at jeg har mere energi, og at jeg har mindre ondt end jeg havde tidligere. Hvis man sidder hele dagen koncentreret uden afbræk foran skærme, så får man bare ondt nogle steder i kroppen, siger Birgitte McCulloch.

Hun føler også hun får fornyet energi og skærpet koncentration af sine små pauser i løbet af dagen.

Ny energi På Birgittes kontor sidder også Lotte Jakobsen, og de to laver i løbet af dagen en række små øvelser med bold. På andre kontorer

40

052013

laver de andre øvelser, og afdelingschef Michael Jakobsen er bare glad for at se hans personale har taget Let Dig-ideerne til sig. Han har svært ved at forestille sig at han ikke vil fortsætte sin opbakning og deltagelse til de små arbejdspauser.

- Jeg tror på at deres pauser giver dem ny energi til arbejdet. Der er i hvert fald ikke registreret nogen nedgang i effektivitet efter vi tog fat på øvelserne. Til gengæld kan jeg med sikkerhed sige at vi får en bonus på det sociale område. Det er tydeligt at der er blevet mere humør og positiv energi, siger Michael Jakobsen.

Hver afdeling sin løsning Arbejdsmiljøkonsulent Ingo Hahn er glad for at konstatere hvor godt Let Dig-projektet fungerer i Regnskab og Budget.

- Ved siden af de øvelser de laver, kan jeg se at de bruger deres hæve/sænke-borde meget mere, konstaterer han tilfreds.

Han er også klar over at han aldrig selv kunne have sammensat deres program, som afdelingen selv har gjort.

- Flere af de ting de har fundet på – som f.eks.

Let Dig-kassen – ville aldrig være faldet mig ind.

Men det virker for dén afdeling, og det viser lidt om hvorfor det er så vigtigt at medarbejderne selv finder ud af hvad de vil lave for at få det bedre, siger Ingo Hahn.

Der er mere humør og positiv energi i af­ delingen efter den har sat bevægelse på programmet.

NEAT-aktiviteter Et begreb fra nyere forskning, der betegner energiforbruget under almindelig, daglig aktivitet – kort sagt den tid hvor man ikke sover og ikke dyrker motion.

Non-exercise activity thermogenesis (NEAT) kan give en forklaring på hvorfor nogle mennesker har lettere ved at blive overvægtige end andre, fordi de er mere tilbøjelige til at sidde stille i stedet for at stå uroligt. Man kan også arbejde bevidst med sine daglige NEAT-aktiviteter ved at organisere sit arbejds- eller hjemmeliv på en måde så man f.eks. er nødt til at rejse sig og hente ting.

små muskler i situationer hvor man egentlig laver noget andet. Vi skal jo også have respekt for at folk har en opgave, og at de kan lide at arbejde med den, siger Ingo Hahn.

En af de afdelinger i kommunen som var bedst til at følge Let Dig-principperne, var Koldingbibliotekerne. Her havde medarbejderne omorganiseret sig, fordi de ville øge service til kunderne – og i samme forbindelse kom de til at bevæge sig meget mere i løbet af dagen. Hvis f.eks. en kunde spørger efter en bog, rejser bibliotekaren sig for at følge med hen og vise det – i stedet for bare at forklare og pege.

- Det gode ved biblioteket er at de har forbedret deres kerneydelser – de giver simpelthen kunden en bedre oplevelse af besøget – samtidig med at de kommer op at stå.

Og rigtig mange af dem fortæller at de aldrig har haft det så godt efter en arbejdsdag som de har nu, siger Ingo Hahn.

Rammer skal have indhold Let Dig-projektet er tænkt som et både langsigtet og tværgående initiativ i Kolding kommunes arbejde med arbejdsmiljø.

Mads Kyed og Ingo Hahn ved mødelokalets ”bøgeskov”, der bidrager til ro i sjælen.

Kom videre med bevægelse på jobbet pause.nu – en app til computeren, som minder dig om at holde pauser med bevægelse.

Dansk Firmaidræts Mailmotion – sender, inspirerende motionsøvelser hver dag på samme tidspunkt.

Jobogkrop.dk – samler og formidler viden og erfaring om arbejdsmiljø på offentlige arbejdspladser. Etableret af Videncenter for Arbejdsmiljø.

Forskellige afdelingers erfaringer og succeser bliver kommunikeret og delt på hjemmesiden www.letdig.dk. Her ligger der også diverse forslag til lege og øvelser som kan få personalet op af stolene. Og det beskrives hvilke andre initiativer der arbejdes med i Let Dig-regi.

- Men vi ved godt at vi ikke bare kan lægge oplysninger og erfaringer ud på nettet og sende et link, og så er den hellige grav velforvaret.

- Det er forskellige løsninger der virker i forskellige afdelinger. Vores opgave er at give

nogle rammer, for det er medarbejderne selv der skal få det til at fungere. For deres egen skyld, lyder det fra Mads Kyed og Ingo Hahn.

Products

Livet er en leg med Futuro™ produkter FUTURO® bandager giver overanstrengte, smertende og skadede led en korrekt og funktionel tilpasset støtte.

Produkterne kan købes på apoteket.

Se mere på www.futuro.dk eller scan koden og se demovideo på 3M’s nyeste håndledsbandage til brug om natten.

™

Støttebandagerne er udviklet i samarbejde med speciallæger og fysioterapeuter.

052013

41

Krop+fysik

tekst Marie Feldskov Bæk, aut. klinisk diætist

foto Colourbox

Nye kostråd 2013 Mere fed fisk, mindre kød fra firbenede dyr og mere fuldkorn. Det er i hovedtræk nyhederne i de nye kostråd, som er blevet mere uddybede og konkrete.

D

e officielle kostråd i Danmark opdateres med mellemrum, for forskerne bliver hele tiden klogere, og der kommer nye og bedre videnskabelige undersøgelser. Kostrådene bygger på hvad der er god evidens – dvs. solidt videnskabeligt belæg – for at anbefale, og hvad der er særligt behov for ud fra danskernes vaner.

Det er otte år siden vi sidst fik nye kostråd, og de fleste af rådene har ikke ændret sig meget, selv om ordlyden kan være lidt anderledes. Nogle råd er uddybet lidt, og derfor er der også kommet flere råd, som så til gengæld er mere konkrete.

Rådene - kort fortalt Generelt kan man sige at det er godt at spise varieret og i en tilpas mængde – for man kan som bekendt godt tage på af sund mad hvis man spiser for store portioner. Det anbefales at man passer på med drikkevarer som indeholder kalorier, f.eks. saft, sodavand, vin og øl.

Herudover er det vigtigt at få forskellige vitaminer, mineraler samt fuldkorn. Dette får man bl.a. ved at spise frugt, grønt, fisk og produkter lavet på fuldkorn. Desuden skal man passe på ikke at få for meget mættet fedt, salt og sukker.

Flere af rådene indeholder præcise mængder på hvor meget du mindst eller max bør spise af nogle forskellige fødevarer. Her er det nyt at vi anbefales min. 200 g fed fisk om ugen og max 500 g kød fra firbenede dyr. Læs mere i de konkrete råd herunder.

Undgå sygdomme Kostrådene har især fokus på at få danskerne til at undgå de såkaldte livsstilssygdomme, dvs. sukkersyge, hjertekarsygdom og forskellige former for kræft. Anbefalingerne er udarbejdet af Fødevarestyrelsen. Du kan læse mere på www.altomkost.dk, hvor rådene også er uddybet.

42

052013

Kostrådene 2013 Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv • Spis dig mæt i sunde måltider. Spis forskellige grønsager, frugt og fuldkornsprodukter hver dag. Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Det giver dig det din krop har brug for.

• Hold igen med mad og drikke der indeholder meget fedt og/eller meget sukker, som f.eks. fastfood, snacks, sodavand og slik.

• Hav en god balance mellem hvor meget energi du får igennem mad og drikke, og hvor meget du forbruger igennem fysisk aktivitet.

indst Spis m er rønsag 300 g g gen om da

orn ldk u f lg Væ

Spis frugt og mange grønsager • Spis 6 om dagen – det svarer til ca. 600 g grønsager og frugt. Mindst halvdelen skal være grønsager.

Kostrådene gennem tiden • 100 g grønsager eller frugt svarer til en stor gulerod eller et æble.

• Vælg især de grove grønsager som ærter, blomkål, broccoli, rodfrugter og bønner.

Spis mere fisk • Spis fisk mindst 2 gange om ugen som hovedret og flere gange om ugen som pålæg.

I alt skal du gerne have 350 g fisk om ugen.

• Mindst 200 g skal helst være fed fisk som f.eks. laks, ørred, makrel og sild.

Vælg fuldkorn • Spis mindst 75 g fuldkorn om dagen. Fuldkorn finder du i mad der er lavet af kornprodukter, og hvor hele kornet er taget med.

• 75 g fuldkorn svarer f.eks. til 2 dl havregryn og en skive fuldkornsrugbrød.

• Vælg fuldkorn først – det er nemt hvis du går efter Fuldkornsmærket når du køber ind.

Vælg magert kød og kødpålæg • Vælg kød og kødprodukter med maks. 10 % fedt. Spis højst 500 g tilberedt kød om ugen fra okse, kalv, lam eller svin. Det svarer til 2-3 middage om ugen og lidt kødpålæg.

• Vælg fjerkræ, fisk, æg, grønsager eller bælgfrugter de øvrige dage og som pålæg.

Spis 350 g fisk om ugen

Vælg magre mejeriprodukter • Vælg skummet-, mini- eller kærnemælk.

• Vælg surmælksprodukter, fx yoghurt, med maks. 0,7 % fedt og oste med maks. 17 % fedt (30 +).

• Hold igen med at bruge mejeriprodukter med højt fedtindhold, f.eks. fløde og smør.

Spis mindre mættet fedt • Skær ned på dit forbrug af mættet fedt. Vælg planteolier, fx rapsolie og olivenolie, flydende margarine og blød margarine i stedet for smør, smørblandinger og hård margarine.

Spis mad med mindre salt • Køb madvarer med mindre salt. Skær ned på brugen af salt i din madlavning og på din mad.

• Smag på maden før du salter. Både når du laver mad, og ved bordet.

Spis mindre sukker • Skær ned på de søde sager og drikke både i hverdagen og på fridage. De fleste kan med fordel halvere forbruget af slik, sodavand, saft, is og kager.

Drik vand • Drik vand i stedet for f.eks. sodavand, alkohol, juice og saftevand til maden, når du er tørstig mellem måltiderne, og når du dyrker motion.

Kostrådene er udarbejdet ud fra Nordiske næringsstofanbefalinger, der udarbejdes på et videnskabeligt grundlag, og en løbende undersøgelse af vores indtag (Danskernes kostvaner).

1970: 5 kostråd blev udarbejdet af Statens Husholdningsråd.

• Spis magert • Spar på sukkeret • Spis groft • Spis varieret • Spis ikke for meget

1994: 7 kostråd blev revideret af Statens Husholdningsråd i samarbejde med Forskningsinstitut for Human ernæring, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole og Levnedsmiddelstyrelsen.

• Spis meget brød og gryn • Spis frugt og mange grønsager hver dag • Spis kartofler, ris eller pasta hver dag • Spis ofte fisk og fiskepålæg – vælg forskellige slags • Vælg kød og pålæg med lavt fedtindhold • Brug kun lidt smør, margarine og olie og spar i øvrigt på sukker og salt

2005: 8 kostråd blev udarbejdet af Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning.

• Spis frugt og grønt – 6 om dagen • Spis fisk og fiskepålæg – flere gange om ugen • Spis kartofler, ris eller pasta og groft brød – hver dag • Spar på sukker – især fra sodavand, slik og kager • Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød • Spis varieret – og bevar normalvægten

Spis højst 500 g kød fra okse, kalv, lam eller svin om ugen Vælg de grove grønsager

• Sluk tørsten i vand • Vær fysisk aktiv – mindst 30 minutter om dagen Kilde: Kostrådene 2005, rapport fra Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning, 2005.

052013

43

spor

Nu vil vi ha’ sund hal-mad En undersøgelse fra Region Hovedstaden viser at danskerne er klar til at spise mere sundt i hallerne.

59 pct. af borgerne ønsker at der ikke sælges fastfood i sportshaller og idrætsklubber. Og 33 pct. mener at slik og chokolade skal forbydes i hallerne.

Du kan læse mere om projektet ”Sundere Mad i IdrætsLivet” på www.dgi.dk.

Opvarmningsprogram forebygger skader – og forbedrer præstationen Et varieret opvarmningsprogram med styrke, spændstighed og balance kan ikke bare reducere skaderisikoen, men også forbedre din fodboldpræstation. Det viser et internationalt projekt.

31 canadiske ungdomsfodboldhold (piger) blev introduceret til træningsprogrammet SPILLEKLAR. Spillerne blev testet før og efter sæsonen. De spillere der i højeste grad havde gennemført øvelserne, havde en bedre balance end dem der i mindre grad fik udført deres program, og de nedsatte deres skadesrisiko med 72 %. En god funktionel balance og kropsbeherskelse bidrager tillige til at øge sine taktiske og tekniske færdigheder. Forskerne håber på at netop de sidstnævnte parametre vil få trænerne til at bruge de 15-20 minutter det tager at udføre det skadeforebyggende program. Træneren er nemlig nøglen til at få den forebyggende træning implementeret. Blandt andet så man at de trænere der i løbet af sæsonen fik opfølgning af en fysioterapeut, havde større succes med at få gennemført programmerne.

Kilde: Klokeavskade.no, British Journal of Sports Medicine

Sjove, anderledes motionsformer

Prøv n oget n yt!

Idrætsorganisationerne gør i disse år meget for at skabe nye, fleksible og let tilgængelige motionstilbud til danskerne. DGI har blandt andet udviklet følgende bud på fremtidens motionsformer – tjek på www.dgi.dk om udviklingen er nået frem til din lokale forening.

Funky Yoga: Mens yoga normalt er noget med dybe vejrtrækninger og højtidelighed, så er funky yoga tilsat glad popmusik og ekstra dynamik.

CrossGymløb: Her bevæger vi os over i crossfit og militærtræning. Hele kroppen kommer i sving når løb i det fri kombineres med forskellige øvelser med høj intensitet – med og uden redskaber.

Bugg: Bugg er en svensk dans, udviklet i 1940’erne. Den tager afsæt i jitterbug, men uden kast og løft.

Kilde: www.dgi.dk og pol.dk

I efteråret er der premiere på ”Fit & Fun”, en helt ny oplevelsesbaseret sportsmesse med fokus på events, aktiviteter og adrenalinkick. Arrangørernes ambition er at skabe et oplevelsesunivers, hvor man får mulighed for at blive involveret og inspireret, lege og prøve tingene af, forlyder det. Blandt andet stilles en ti meter høj klatrevæg op, og der kommer besøg af populære foredragsholdere. Fit & Fun finder sted i weekenden den 8.-10. november 2013. Se mere på www.fit-fun.dk

Træn korsbåndsskaden

hver femte kvinde stopper eller ændrer sin motionsform på grund af urin-inkontinens?

Træning har lige så god effekt som tidlig operation ved skade i forreste korsbånd. Det viser et stort svensk studie, der har sammenlignet patienter som enten fik tidlig genoptræning eller blev opereret tidligt (fik nyt korsbånd) og fik efterfølgende genoptræning efter en overrivning af forreste korsbånd. Efter fem år var der hverken forskel i smerter, funktion, tilbagevenden til idræt, knærelateret livskvalitet, slidgigtsforandringer i knæet eller hyppigheden af meniskoperationer hos de to grupper. Genoptræningsprogrammet var et standardiseret tilbud, der samtidig tog højde for de individuelle forskelle.

Kilde: Faggruppen for Gynækologisk/Obstetrisk Fysioterapi

052013

– afprøv fremtidens motion!

Vidste du at Bækkenbundstræning vil i mange tilfælde kunne afhjælpe inkontinensen.

44

Fit & Fun

Kilde: www.fysio.dk

Krop+sport

tekst Lene Voigt, exam. idrætsfysioterapeut, Bülowsvej Fysioterapi, Frederiksberg foto Colourbox, Istock

Skal m i med a n søn stopp e t spille fodbol d?

Børn får også idrætsskader

Mit barn har ondt Børn får også idrætsskader, og ofte står man som forældre i et dilemma, for hvordan afgør man om barnet må fortsætte sin idræt, og hvordan hjælper man det til at komme på banen igen?

I

Danmark dyrker de fleste børn idræt, og uanset hvilken idræt dit barn dyrker, så er det positivt for såvel den sociale udvikling som for børnenes motorik og sundhed.

Børn har grundlæggende en glæde ved at bevæge sig, og den skal vi værne om. Men med glæden ved idræt og bevægelse følger – som med livet som sådan – en risiko for skader. Mange forældre vil opleve at deres børn på et tidspunkt erhverver sig kortvarige, nogle endda længerevarende, smerter.

Uanset om det drejer sig om gymnastik, ridning eller håndbold, kan træningen overdrives, eller uheldige faktorer kan spille ind. Det er individuelt hvornår træning går fra at være præstationsfremmende til at være overbelastning. Er du som forælder eller træner i tvivl, så kan situationen vurderes sammen med en idrætsfysioterapeut med kendskab til børn.

Skal min søn stoppe med at spille fodbold?

Såvel læger og fysioterapeuter som trænere op-

lever at skulle tage stilling til hvad der skal gøres når børn får smerter af idrætten. I mange år har den generelle holdning været at børnene skulle holde fuldstændig pause fra idrætten, og det har typisk betydet at de, når de startede på idrætten igen, fik de samme smerter u

At barnet kan fortsætte træningen, om end i begrænset omfang, gør at det hurtigere kommer tilbage til sit normale niveau, men også at det ikke socialt ”falder ud af” holdet.

052013

45

Når dit barn giver udtryk for ømhed, så få følgende helt klart: • hvor det gør ondt - få eventuelt barnet til at tegne på kroppen, • hvor længe det har gjort ondt, og • i hvilken forbindelse smerten opstår.

Hvor ondt har du under og efter træning? Det kan nemt måles med smiley’er.

- eller endda nye problemer - på grund af pausen. I dag anbefales det at barnet fortsætter idrætten, men aflastes i forhold til dele af træningen. Det stiller krav til træneren, men også til kommunikationen mellem forældre og træner.

Fortæl f.eks. træneren hvilke alternative øvelser

jeres fysioterapeut har anbefalet til dit barn, og hvilke dele af træningen barnet kan og ikke kan deltage i. Husk at belastning i skolegården og idrætstimerne også tæller med, så en snak med barnets lærer er også relevant!

At barnet kan fortsætte træningen, om end i begrænset omfang, gør at det hurtigere kommer tilbage til sit normale niveau, men også at det ikke socialt ”falder ud af” holdet.

Vigtigt er det at træningen er en positiv oplevelse og så vidt muligt helt uden smerter.

Børn er fightere!

Børns glæde ved det sociale og legende element i idræt overskygger ofte smerten gennem lang tid. Mange børn er ‘fightere’ og vil nødigt give op!

Hvis smerten udløses af træning, så skal aktiviteten nedjusteres, så barnet træner uden smerter – det er ofte mængden af træning der skal reduceres, specielt når der er tale om spring, hop, vendinger og hurtigt løb. Den træning barnet må undvære, kan og bør i klubben erstattes af noget andet, f.eks. teknik- eller aflastende træning. For nogle er det nok at afkorte træningstiden. Vigtigt er det at træningen er en positiv oplevelse og så vidt muligt helt uden smerter, og det skal afstemmes med barnet spørg ind til smerten efter endt træning, og aftal fx at smerten skal beskrives med tal eller glad, mindre glad eller ked af det smiley (se herover). Netop glæden ved sporten og det at være sammen med de andre fra klubben gør at det ikke er barnet der kan sætte grænsen for aktiviteten, så aftal med træneren hvad der er mest hensigtsmæssigt - gerne ud fra fysioterapeutens anvisninger.

Er smerten alligevel aktuel, kan den reduceres ved fx at anvende en ispose på området lige efter træning. Husk at lægge et viskestykke mellem isen og huden, og brug kun isen op til 20 minutter ad gangen. Tjek huden undervejs.

Det betyder noget at barnet vokser Børns knogler vokser i etaper, og derfor går det til tider stærkt - du mærker det på indkøb af nye sko og bukser.

Børnene kan opleves som mere kluntede - de tager faktisk lidt fejl af deres krops længder og vælter ting eller snubler måske lidt oftere. Nogle oplever at en ellers god tennisserv ikke længere fungerer, og motorikken bliver igen udfordret.

Det kan gå ud over motivationen og idrætsglæden, men også kroppen, for det kan være svært for musklerne at følge med; specielt de lange muskler omkring arme og ben. De giver et helt andet træk på leddene, og det kan give smerter både der og i leddenes slimhinder. Der kan opstå skader på overgangen mellem muskel og sene og mellem sene og knogle.

God og sund træning?

Eller uhensigtsmæssig overbelastning? Grænsen kan være hårfin.

46

052013

Det er ikke unormalt at der på ultralydsskanninger ses små afrivninger i knoglernes vækstzoner. Det kan medføre væskeansamling og dermed generel irritation, med symptomer på inflammation. Inflammation kan du kende på at huden er varmere, måske endda med rødmen, og der er øget væske under huden der hvor det gør ondt.

Idrætsskader der er særlige for børn og unge ”Schlatter-knæ” (mb. Osgood Schlatter), 10-16 år En af de hyppigste skader hos børn.

Karakteriseret ved smerter under knæskallen, der opstår fordi knæskalssenen hiver for meget i hæftet på underbensknoglen, hvor barnet har en vækstlinje. Typisk opstår der over tid en fast bule, som er meget øm.

Schlatter-knæ opstår hos børn der sprinter, ofte skifter retning og er udsat for en del hop og landinger. Barnet skal derfor reducere disse aktiviteter, i stedet skal styrketræning, udspænding og teknik prioriteres. Knæet kan aflastes med tape under knæskallen i forbindelse med sport eller idræt i skolen, og der SKAL anvendes isbehandling efter træning.

Hælsmerter (apophysitis calcanei – i svære tilfælde: mb. Sever), 10-14 år Overbelastning af hælknoglen pga. løb og landinger, navnligt hos drenge; typisk når de øger træningen i fodbold og gymnastik, og enten er barfodede eller benytter sko uden stødabsorbering. Hælen har en meget sårbar vækstlinje, også i de perioder hvor barnet ikke vokser. Børn med dårlig ankel- og knækontrol (nedsat styrke omkring hofte og knæ) er i større risiko for smerter.

Dit barn vil være tryk-øm på hælen, være let haltende og kan i perioder gå på tæer. Hælene skal aflastes med støttende og stødabsorberende sko eller indlæg, kan yderligere aflastes med sportstape, og smerten kan dæmpes med smertestillende medicin og isbehandling. Koordineres gerne med egen læge og fysioterapeut.

Find årsagen sammen med en fysioterapeut Det kan være betryggende at du og barnet sammen tager til fysioterapeut og får afklaret jeres spørgsmål og fundet årsagen (eller årsagerne), så I kan lave en plan. Planen er afgørende for om der skal meldes til eller fra træning og konkurrence, og måske skal alternativ træning sættes i gang. Fysioterapeuten vil sikkert spørge ind til flg.:

Mb. Sinding-Larsen, 10-12 år Årsag og symptomer som Schlatter-knæ, men denne tilstand opstår tidligere. Smerterne ligger i overgangen mellem knæskallen og knæskalssenen. Da der er for stor spænding omkring knæets forside, skal børnene aflastes fra hop og løb og desuden lave udstrækning af lårets forside. Børn med Sinding-Larsen kan risikere at udvikle andre problemer, fordi børnene som regel begynder at halte.

Hvis smerten udløses af træ ning, skal aktivitete n nedjusteres, så bar net træner uden sm erter.

• Er træningsmængden passende til dit barns niveau?

• Trænes der nye ting, eller er barnet begyndt at træne mere?

• Er dit barn vokset meget på det sidste?

• Har der været skader tidligere?

• Udstyr, underlag i hallen, græsset på banen osv.?

• Har dit barn tid nok til at restituere?

Fysioterapeuten vurderer også om musklerne styres optimalt omkring skuldre, ryg, hofter, knæ og ankler. Er nogle muskler for korte og for aktive, så skal I have anvist særlige udspændingsøvelser. Er nogle muskler ikke stærke nok, skal der aftales træning af dem - og den træning kan som sagt fint udføres i håndboldhallen eller ude på fodboldbanen med de andre. For nogle børn skal foden støttes med en sål - heldigvis kan de fleste børn trænes til en stærkere fod eller støttes med sko, dette afgøres af fysioterapeuten. Også aflastende/korrigerende tape kan være relevant. Du kan som forælder læres op i at tape dit barn før sport.

Opsamlende kan man sige at det er vigtigt at finde frem til – og gøre noget ved - smerternes årsag, og at børn som udgangspunkt skal håndtere idrætsskader på samme måde som voksne, nemlig ved at holde sig så meget i gang som muligt, men undgå de aktiviteter der fremprovokerer smerterne; og så gradvist bygge styrke og stabilitet op igen. Det kan du læse meget mere om på www.krop-fysik.dk.

052013

47

Se flere svar fra ekspertpanelet på , hvor du www.krop-fysik.dk rgsmål. spø lle sti n ka også

Morten Zacho, studielektor, Institut for Idræt og Bio-mekanik på Syddansk Universitet. Indehaver af www.motion-online.dk

Kristian Thorborg, ph.d., specialist i idrætsfysioterapi, Ortopæd-kirurgisk Forskningsenhed, Amager Hospital

Mette Jacobsen, fysioterapeut, svømmecoach, tidl. elitesvømmer

052013

Flemming Enoch, MScR, Dip Mt, specialist i muskuloskeletal fysioterapi, www.fysiq.dk

Leif Skive, praktiserende læge, foredragsholder og forfatter til bl.a.

Motions-manualen

tekst Niels Honore, fysioterapeut, www.fysiocenter.dk

Du er hermed indkaldt til dit 6 måneders ryg-eftersyn…

Som dansker går du sandsynligvis til tandeftersyn hvert halve år. Det giver god mening, for hvis vi venter til der er paradentose eller hul i t: de an t Læs bland on med smerter? tænderne, er det jo for sent, og det koster både • Kan jeg løbe marat er igen og igen smerter og masser af penge når skaden skal • Knæskaderne komm e altid værket udbedres. Og tandsættet bliver aldrig helt som • Lysten driver ikk opererede knæ? d me e løb før.

• Kan jeg Sandsynligvis tager du også din bil til regelmæssige eftersyn hos mekanikeren. For det er som bekendt billigere og mere sikkert at tage reparationerne i opløbet, før bilen bryder helt sammen midt i lyskrydset på vej til arbejde.

De færreste af os stiller spørgsmålstegn ved fornuften i ovenstående.

Alligevel er det kun et absolut fåtal af os der kunne drømme om at ”indlevere” vores kroppe hvert halve år til eftersyn. På trods af at ingen vel vil være uenige i at kroppen er alfa og omega for at vi kan trives og fungere – passe vores arbejde og have frihed til at gøre de ting vi gerne vil.

Lad os tage ryggen som eksempel: En ryg kan gå i stykker, ligesom en bil kan bryde sammen, og ligesom man kan få huller i tænderne. Mange danskere – rigtig mange! - lider af rygproblemer! Faktisk har mere end hver tredje af os haft ondt i ryggen inden for det sidste år. Har man først haft et rygpro-

48

Livsstilslægen

Specialist-fysioterapeuten

Træningscoachen

Idrætsskade-specialisten

Træningseksperten

spør blog Sundheds

krop fysik panelet

blem, har man lettere ved at få det igen - og næste gang sandsynligvis med større styrke, bl.a. fordi muskler, led og væv er blevet ”skæve”, påvirker hinanden og skaber ubalance.

Sjældent ved vi helt hvad der er galt når ryggen sætter ud, men konsekvensen af rygsmerterne kan hurtigt udvikle sig til fysisk inaktivitet og måske medfølgende overvægt, medicinforbrug, sygemelding og bivirkninger som depressioner/angst/stress - og hvad dette igen kan føre med sig af sociale og personlige konsekvenser. Jeg maler Fanden på væggen, indrømmet, men det er alligevel tankevækkende og altid noget jeg tænker på når jeg som behandler møder en patient med ondt i ryggen første gang!

Selvom årsagen til rygsmerter sjældent er klar, så er der meget vi kan gøre for at forebygge både dem og andre skavanker i bevægeapparatet. Fysioterapeuten kan f.eks. teste om kroppens muskler er i balance, og om kroppen har den kapacitet der kræves af den for at klare hverdagens udfordringer – og dermed kan vi hver især få hjælp til at vedligeholde os selv, så vi undgår de store og grimme ture.

Regelmæssige tandeftersyn har forbedret vores tandtilstand, og bilsyn har forbedret den danske bilpark.

Jeg synes tandlægen og mekanikeren er to gode eksempler på at det kunne give mening at gå regelmæssigt til sin fysioterapeut, også uden at have ondt.

Og så er det altså også meget mere hyggeligt – og billigt - at besøge sin fysioterapeut til et forebyggende tjek, end når der for alvor er noget galt.

?

Motion og angina pectoris Jeg er en mand på 64 år, som har lidt angina pectoris (hjertekrampe, red.). Jeg tager en nitroglycerin en gang imellem med god virkning. Jeg er gået på efterløn, så jeg har god tid hver dag. Jeg cykler en tur på en halv time om formiddagen, men jeg kunne godt tænke mig at prøve at cykle lidt længere. Kan jeg gøre det uden at forværre min angina pectoris. Jeg får ikke ondt af den cykeltur jeg tager nu.

Hilsen JJ

Det tror jeg bestemt godt du kan klare. Hvis du skal træne med størst effekt på din angina pectoris, skal du faktisk træne med en intensitet der er lige under det niveau som giver smerter. Det kan imidlertid være lidt svært at kende det niveau helt præcist. Derfor skal du være meget opmærksom på hvordan du har det når du øger din indsats. Hvis du ikke mærker noget til ubehag eller smerter, kan du roligt fortsætte. En god tommelfingerregel er at du ikke skal cykle hurtigere end at du stadig netop kan føre en samtale. Hvis det niveau ikke giver smerter, er det en ideel belastning. HUSK blot at hjertesmerter eller andet ubehag opstået i forbindelse med fysisk anstrengelse, IKKE skal ”arbejdes væk”. Du skal derimod stoppe og holde en pause. Det er samtidig et fingerpeg om at nedsætte belastningen.

Med venlig hilsen Leif Skive

?

Øm akillessene – hvor alvorligt skal jeg tage det?

Jeg – en mand midt i 40’erne – spiller fodbold ”for sjov” hver søndag. De seneste gange er jeg blevet lidt øm i akillessenen efter ca. en halv times spil.

Jeg har hørt at akillesseneproblemer er enormt svære at komme af med, og en af mine venner kan nu næsten ikke løbe længere på grund af noget tilsvarende. Så hvor alvorligt skal jeg tage ømheden?

Og hvad skal jeg gøre? Lige nu går jeg hjem lidt før de andre spillere, for ikke at provokere smerterne for meget.

Jeg løber en del, og det har aldrig givet mig problemer af den slags.

Hilsen Kim Kære Kim! Du har fuldstændig ret: Akillesseneproblemer kan blive meget langvarige, og de skal i høj grad tages alvorligt!

På baggrund af det du fortæller, lyder det som om din akillessene ikke helt tolererer de spidsbelastninger den udsættes for under fodbold - belastninger som er væsentlig større end ved eksempelvis almindelig løbetræning. Den eneste måde at imødekomme dette på er ved at styrke hele muskel-sene-komplekset, samt forbedre koordination og udholdenhed omkring hofte-, knæ- og ankel-led.

Almindelige tåhævninger ud over et trappetrin er en god basisøvelse, evt. med en rygsæk på ryggen. 3 x 10 gentagelser på strakt knæ og 3 x 10 på bøjet knæ. Start på begge ben, og gå derefter over til at træne på et ben ad gangen. Hold fast i gelænderet - dette er ikke en balanceøvelse. Efter 3-4 uger kan du begynde på øvelser

hvor spidsbelastningerne er væsentligt større, og hvor øvelserne kræver koordination. Almindeligt gadedrengeløb er en god øvelse, men også sjipning og baglæns-løb er gode øvelser at supplere løbetræningen med. Brug det evt. som opvarmning, samt efter endt løbetræning. Fem til ti minutter i hver ende. Løb ikke hver dag, da restitutionen er lige så vigtig. Mit bud vil være at det vil tage op mod 8-12 uger før en bedring i forbindelse med fodboldspil vil indtræde. Fodbold bør du i mellemtiden kun spille i det omfang det ikke giver smerter eller ubehag!

Det er en klar fordel at opsøge en idrætsfysioterapeut for at få hjælp til planlægning af din træning. Dette behøves ikke at koste en formue - 2-3 besøg i løbet af perioden burde være nok.

Vær i øvrigt opmærksom på at underlaget – banen – er langt mere belastende for dine led når det er tørt, og jorden er hård. Skift evt. til grusbanestøvler på sådanne dage.

Med venlig hilsen Kristian Thorborg

052013

49

inf

Træning giver ældre mod på hverdagen

Muskelproblemer tager syv leveår fra os

Selv et kort simpelt træningsforløb kan have betydning for ældre menneskers hverdag. Det viser et projekt fra Gladsaxe kommune, hvor et en gruppe borgere over 65 år ved hjælp af et fysisk træningsprogram ikke blot fik stærkere muskler, men også blev aktiveret til mere socialt samvær, følte sig mindre bekymrede og fik mod på mere i hverdagen.

Deltagerne oplevede bl.a. at træningen gjorde det lettere at tage tøj på og at lave mad.

Undersøgelsen er udført af SFI, Det Natio­ nale Forskningscenter for Velfærd, www.sfi.dk.

Muskel- og ledproblemer kan forebygges, og de negative konsekvenser begrænses, viser en ny rapport fra Vidensråd for Forebyggelse. Ikke mindst via motion. Det er nemlig en myte at man skal holde sig i ro når man har smerter og sygdomme i muskler og led. Leddene er, som alt andet i kroppen, levende væv, der styrkes ved passende brug, siger SDU-professor, fysioterapeut Ewa Roos, Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag rapporten, til sdu.dk.

Over 660.000 danskere har skader eller sygdomme i led og muskler, og det koster den gennemsnitlige dansker syv gode leveår - og samfundet over 20 milliarder kr. om året.Et højt indtag af rødt kød har tidligere også været knyttet til diabetes type 2, åreforkalkning, slagtilfælde og enkelte kræftformer. Dette studie er baseret på undersøgelser med 22 hhv. 28 års data, og der er taget højde for alder, vægt, rygning, alkoholforbrug, fysisk aktivitet og arvelig disponering.

Kilde: Archives of Internal Medicine, Forskning.no

FÅ SELSKAB TIL DIN MOTION OBS: Det tager nogle uger at vænne smagsløgene til mindre salt, men det kan sagtens lade sig gøre. Så vær tålmodig!

5 tips:

Sådan skærer du ned på saltet!

Videnskaben har gang på gang påpeget at vi spiser alt for meget salt – og at det er en stor trussel mod vores helbred. Her er fem bud på hvordan du kan erstatte saltet med andre smagsgivere.

1 Brug krydderier - tørrede eller friske - og andre smagsgivere med rund hånd – f.eks. ingefær, citrus, vineddike, peber, kanel, frisk basilikum og chili.

2 Vær rundhåndet med de sunde fedtstoffer! Det ”rigtige” fedt kan

tilføre rig smag til maden. F.eks. (ristede) nødder, mandler, avocado, olivenolie og lign.

3 Svits, sautér, rist! Det giver maden ekstra smag.

4 Spis fuldkorn fra andet end brød! Færdigproduceret brød indeholder

ofte meget salt. Du kan i stedet få fuldkorn fra f.eks. en grov salat med snittede grønsager, nødder, krydderier, urter og sund olie, eddike eller citrus.

Eller erstat morgen-toasten med havregrød, frisk frugt eller grønsager.

5 Følg sæsonen! Køb friske fødevarer lokalt – de har langt mere smag

end dem der har ligget længe i køledisken eller er transporteret over lange afstande.

Kilde: Harvard Medical School

50

052013

Selv om intentionerne er gode, kan det være svært at holde sig selv fast i en sundere livsstil. På en ny hjemmeside, http://motionshold.dk, kan du søge motionspartnere over hele landet.

Siden henvender sig til alle der gerne vil røre sig mere, men savner selskab og motivationsstøtte. Det er gratis at melde sig.

Tanken om demens kan gøre ældre mere glemsomme De fleste af os har nok prøvet f.eks. at gå fra stuen ind i køkkenet - og pludselig glemme hvad det egentlig var vi gik derind for! De fleste unge mennesker vil blot føle sig lidt fjollede når det sker, men ældre mennesker vil straks frygte at det er et tegn på begyndende Alzheimers!

Og denne tanke i sig selv kan faktisk være skadelig for hukommelsen, mener en forskergruppe fra University of Southern California. Folk som er bange for at komme til at opfylde fordommene om en bestemt stereotyp – som for eksempel ’de glemsomme ældre’ – har nemlig en tendens til at hæmme sig selv og præstere under evne. Forbinder man alle glemsomme øjeblikke med alderdom, kan det faktisk forværre hukommelsesproblemerne, fortæller forskerne i en pressemeddelelse. De så i et videnskabeligt studie at hos en gruppe ældre, der blev mindet om hvor glemsomme ældre mennesker er, opfyldte hele 70 procent af deltagerne diagnosekriterierne for demens. I tilsvarende grupper, som ikke havde denne stereotyp hængende over hovedet, var tallet kun 14 procent. Forsøgspersonerne var mellem 59 og 79 år.

Resultatet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift Psychological Science.

Kilde: Videnskab.dk, forskning.no

Den sunde måde at sidde på®

Farstrup Comfort hvilestole fås med:

• Regulerbar

sæde og ryg

• Siddehøjde

efter ønske

• Oppustelig

lændestøtte

• Valgfri

nakkestøtte

• Elektrisk

sædeløft

• Flere

sædedybder

• Indbygget eller

løs fodskammel

Til daglig glæde Med en Farstrup hvilestol får du solidt dansk håndværk af høj kvalitet, der holder hele vejen. Vi tilpasser stolen til dine behov.

• Armlæn i træ eller polster

• Åbne eller

lukkede sider

Bliv inspireret

Model Plus

www.farstrup.dk

Kontakt nærmeste forhandler for mere information, hjemmebesøg og brochurer.

Aalborg · Gades Møbelcenter · Tlf. 98 18 55 66 Aalestrup · Bolig Punkt · Tlf. 98 64 14 99 Brenderup · Werenberg Møbler · Tlf. 64 44 10 49 Brovst · Dan-Bo Møbler · Tlf. 98 23 19 55 Esbjerg · Ide Møbler · Tlf. 88 18 31 30 Esbjerg · Søvn & Miljø · Tlf. 75 15 16 00 Fredericia · Sengehuset · Tlf. 82 30 10 12 Gråsten · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Haderslev · Det Nye Hebru · Tlf. 74 60 83 51 Hesselager · Dan-Bo Møbler · Tlf. 62 25 16 33 Hobro · I.P. Boligcenter · Tlf. 98 51 07 22 Holbæk · Farstrup Comfort Studie · Tlf. 20 56 44 03 Kolding · Dan-Bo Møbler · Tlf. 76 30 10 12 Kolding · Sengemagasinet · Tlf. 76 32 12 11 Kvorning · Kvorning Møbelhus · Tlf. 86 45 13 55 København K · Vestergaard Møbler · Tlf. 32 57 28 14 Lyngby · Vestergaard Møbler · Tlf. 45 87 54 04 Maribo · Jarvig Møbler · Tlf. 54 76 10 01 Nimtofte · Djurs Møbler · Tlf. 86 39 81 77

Nykøbing M · Dan-Bo Møbler · Tlf. 97 72 38 22 Næstved · Ide Møbler · Tlf. 55 72 20 75 Nexø · Inhouse Bornholm · Tlf. 56 44 10 11 Odense · Farstrup Comfort Center · Tlf. 66 15 95 10 Randers · Dan-Bo Møbler · Tlf. 87 11 90 14 Skive · Skive Boligmontering · Tlf. 97 51 21 00 Skærbæk · Skærbæk Møbler og Tæpper · Tlf. 74 75 25 30 Struer · J.M. Møbler · Tlf. 97 85 56 77 Sunds · Sunds Møbler · Tlf. 97 14 17 00 Sønder Omme · Frost Boligcenter · Tlf. 75 34 15 44 Sønderborg · Rene's Bolignyt · Tlf. 74 47 45 86 Thisted · Bolighuset · Tlf. 97 92 26 00 Vejle · Dan-Bo Møbler · Tlf. 75 83 52 00 Viborg · Karup Møbler · Tlf. 86 61 13 00 Vojens · Ide Møbler · Tlf. 88 18 35 00 Ørbæk · Jørgen Hansen Møbler · Tlf. 65 33 11 47 Århus C · Farstrup Comfort Center · Tlf. 86 13 35 88

Dansk kva 10 års stelg litet aranti

www.farstrup.dk

Ha’ altid en starter ved hånden

Et elektrisk stød er en effektiv behandling ved hjertestop.

Derfor findes der mere end 10.000 hjertestartere i Danmark. En gratis app til din smartphone kan med få klik vise vej til den nærmeste og hjælpe dig med at redde liv, hvis du bliver vidne til et hjertestop.

Scan QR-koden eller læs mere på hjertestarter. dk, hvor du også kan registrere din hjertestarter. Hent app’en gratis på App Store eller Google Play. Søg efter ’TrygFonden Hjertestart’.

TrygFonden smba (TryghedsGruppen smba), Lyngby Hovedgade 4. 2. sal, 2800 Kgs. Lyngby