Page 1

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Storot m tema

VIDEn OM SunDHED

Udgave 07 / juli 2013

fedme

SÅDAN: PLEJEr Du DInE føDDEr BEDST

13

TIPS TIL MErE EnErGI

GraVid:

Pas godt på dig selv

Peter Gade

Jeg bliver gladere end jeg var Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse


Det er så yndigt at...

– det synes vi også

Store valg i livet... ...skal træffes med omtanke. Uanset om det drejer sig om valg af partner eller af den mægler, som skal sikre den rigtige pris for din bolig. Som kunde hos RealMæglerne er du vores vigtigste aktiv, derfor følger vi dig

hele vejen gennem dit boligsalg. Fra vurdering til købsaftale. Kig ind til din lokale RealMægler, hvis du overvejer at sælge din bolig eller klik ind og bestil en gratis salgsvurdering på www.realmæglerne.dk

Læs mere på

realmæglerne.dk 2

helse / august 2013


helse: indhold Jeg har givet alt, hvad jeg havde. Nu glæder jeg mig til at bruge min tid på noget andet, end at få min krop i stand til den næste turnering. Peter Gade

12

22

13 tips til at få mere energi Side 8

8 12

13 tips til mere energi

18

Find den rette behandler

20

Fedme skal forebygges – ikke behandles

22 28

10 veje til et slankere liv

Peter Gade: Jeg bliver gladere end jeg var

Stort tema om fedme

Hvorfor er det så svært at spise sundt

Sind & Psykologi

36

Mindfulness

Motion

Tema om

fedme

nummer

I dette

Helse / Udgave 07 / august 2013

Det skader ikke fostret at dyrke motion under graviditeten. Tværtimod. Side 42

Hvorfor er det så svært at spise sundt? Side 28

42 44

I form mens du venter 7 små øvelser mens du venter

46

Forældrekursus: Lær at blive mor og far

52

Gentofte Hospital har: Tilfredse patienter

56 58 60 62

Fokus på fødderne Sundere fødder livet igennem Sådan plejer du dine fødder Professionel hjælp til særlige problemer Naturen viser vejen for nye lægemidler

+ Hver gang i helse

Sundt for tykke og tynde 24

Mindfulness 37

Tilfredse patienter 52

Fødderne i fokus 56

Opskrifter 24 Konsultation 32 Nyt fra Danske Regioner 34 Konkurrence 40 Synspunkt 64

helse / august 2013

3


helse: leder

helse

I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

Da sessionen var slut sagde coachen “Jeg troede ellers, at du kom her, fordi du gerne ville tabe dig”. Det var der, det gik op for hende, hvor tyk hun faktisk var blevet. Lene Jæger Thomsen, redaktør

Det bedste i dig

H

vornår er du den bedste udgave af dig? Tænker du nogen sinde over det, lægger mærke til, når det lykkes? Jeg kom til at tænke over det, da jeg arbejdede med denne udgave af Helse. Jeg læste en artikel om en overvægtig kvinde, som havde opsøgt en coach, fordi hun gerne ville videre med sin karriere. Da sessionen var slut sagde coachen “Jeg troede ellers, at du kom her, fordi du gerne ville tabe dig”. Det var der, det gik op for hende, hvor tyk hun faktisk var blevet. Hun havde ikke tænkt over det selv. Fem kilo var blevet til ti, ti var blevet til tyve, og sådan var det fortsat. Vægten var steget i forbindelse med graviditeter og et liv med mange goder. Det gik op for hende, at grunden til, at hun ikke fik et nyt job, var, at alle andre bare så en tyk kvinde. De så ikke hendes kompetencer, hendes personlighed eller ressourcer. Når hun var sammen med sine børn, så var det hygge på sofaen, for hun var for tung og træt til at lege med dem i haven. Kvinden besluttede sig for at få en fedmeopereation og vinke farvel til det liv, hun kendte. Historien gjorde mig på en gang glad og trist. Glad fordi hun tog sit liv op til revision og fandt ud af, at hun kunne være en bedre udgave af sig selv – både for dem hun elsker og sig selv. Trist fordi andre mennesker åbenbart ikke var i stand til at se andet end fedtet, og derfor gik glip af mennesket. Historien endte lykkeligt for kvinden (i hvert fald i artiklen). Set fra et sundhedsperspektiv synes jeg, at det er godt og inspirerende, når mennesker foretager livsstilsændringer til det bedre. Set fra et menneskeligt perspektiv, synes jeg dog, at vi skal være meget påpasselige med at dømme andre mennesker på deres livsstil og tykkelse.

Stort tema om

Viden om sundhed

Udgave 07 / juli 2013

fedme

Sådan: plejer du dine fødder bedst

13

tips til mere energi

Gravid:

Pas godt på dig selv

Peter Gade

Jeg bliver gladere end jeg var Helse:

nyheder

motion

sundhed

mad

familieliv

konsultation

forebyggelse

helse Nr. 07 / 2013 58. årgang ISSN 0018-0149

Udgiver Forlaget Mediegruppen Porschevej 12 7100 Vejle Telefon: 7584 1200 Email: helse@mediegruppen.net

Ledelse Peter Larsen, direktør

Redaktion Peter Larsen, ansvh. redaktør Lene Jæger Thomsen, redaktør Malene Tonnung, redaktionschef helseredaktion@mediegruppen.net

Forsidefoto Lars H. Laursen

Design og produktion Mediegruppen as

Tryk Aller Tryk

Annoncesalg Helle Hviid, telefon 7670 6432 helle@mediegruppen.net

Distribution Helse fås på apoteket, hos lægen, kiropraktoren, sygehuse, privathospitaler, tandlægen, høreklinikker, biblioteker og i abonnement. Helse arbejder sammen med en række sundhedsfremmende organisationer og patientforeninger.

Læsertal iflg. Gallup: 422.000 Abonnement

Lene Jæger Thomsen, redaktør

Få Helse direkte i din postkasse ved hver udgivelse. Ring til os på vores abonnementstelefon:

9644 4542 Helse årsabonnement koster 289,- for 10 numre. 4

helse / august 2013


Gram Slot Fin/grovvalsede havregryn 1 kg

1895

Gram Slot fuldkorns speltmel 1 kg

2495 Gram Slot pommes frites 600 gram

1495

Gram Slot tykmælk 1000 gram

1395

Gram Slot minimælk 1 liter

875

Økologi fra Gram Slot - fra jord til bord REMA 1000 producerer unikke, økologiske fødevarer på Gram Slot i Sønderjylland. Allerede i dag er Gram Slot et af Danmarks største, økologiske landbrug, baseret på REMA 1000s holdning til økologi og fødevarer: Økologien skal gøres tilgængelig for alle gennem priser, hvor alle kan være med. Gram Slot produkterne forhandles udelukkende i REMA 1000. Prøv dem og oplev kvaliteterne i et moderne, økologisk landbrug - fra jord til bord. Det er ikke bare discount - det er discount med holdning.

Discount med holdning! helse / august 2013

5


helse: nyt

Vejledning fra Sundhedsstyrelsen

Håndtering af ekstremt overvægtige patienter

I slutningen af juni lancerede Sundhedsstyrelsen en forebyggelsespakke mod overvægt, der skal hjælpe kommuner med at forebygge fedme og overvægt blandt borgerne. Du kan også læse SundAlkO l FysiskhOhedsstyrelsens hyGiE AkTiViTET indEk jnE A i skO mAd &limanbefalinger lE mEnTA målTidEr r l sund OVErVÆ hEd http:// her: GT sEksuEl sOlbEs sundhEd sTOFF kyTT ElsE www.sst.dk/ TObAkEr publ/Publ2013/ 06jun/ForebygPk/Overvaegt.pdf

Vær med til at redde 5 kvindeliv – om ugen Hjerteforeningens Elsk hjertet kampagne sætter for 7. år i træk fokus på kvinder og hjertekarsygdom. Dette år med så prominente ambassadører som Helena Christensen, Julie Bertelsen og Jette Torp. Kun 30 procent af forskningen er i dag baseret på kvinders hjerter. Det vil kampagnen ændre på ved at samle penge ind til forskning i kvinders hjerter. Du kan støtte kvinders hjerter ved at købe dette nye læderarmbånd i rød, grøn, natur og sort med sølv oxiderede nitter og et fint Elsk hjertet vedhæng. Hjertearmbåndene kan købes i føtex og Matas og koster 40 kr.

DOBBELT OP På fuLDKOrn Danskerne spiser i gennemsnit 55 gram fuldkorn om dagen, og 27 procent får nu den anbefalede mængde. Det er næsten dobbelt så meget fuldkorn som før fuldkornskampagnens start. Tidligere fik kun 6 procent af danskerne den anbefalede mængde og spiste i gennemsnit kun 32 gram fuldkorn om dagen.

x

Sæt kryds i kalenderen 3. og 4. september Der afholder IBOS den årlige IKT-Messe & Konference, som kombinerer udstilling og præsentation af innovation og nye produkter til IT og kommunikation for folk med funktionsnedsættelse. Det kan være alt fra syns- eller hørehandicap til ADHD og demens. Messen afholdes på Hotel Nyborg Strand. Læs mere på www.ibos.dk/ikt

6

helse / august 2013

E

helsenyt

Sundhed ssty Axel Heid relsen es 2300 Køb Gade 1 enhavn S Telefon 72 22 74 00 Telefax 72 22 74 11 sst@sst.d k

KK PA

Som en introdukt ion til arbe styrelsen jdet med udarbejd

et publikat fore forebygg elsespak ionen ”Intr byggelsespakkern ker”. oduktio e har Sund n til Sund hedsstyre hedsPå www . sst.dk/fo lsens rebyggel nen, sam sespakke tlige r kan du børn, unge forebyggelsespak , voksne, ker og anbe bl.a. se introdukt ældre og ionspub falinger særlige likatiofordelt målgrupp på målg Publikati er. rupperne one c/o Rose rne kan bestilles ndahls-Sc hos Sund hedsstyre hultz Grafi lsens pub sk på tlf. likatione 70 26 26 r, 36.

ES

S T EL ÆG rV

G YG EB

R FO

Sundheds styre faglige anbe lsen har udvi klet en falinger række fore gende inds til en styrk byggelse ats af høj et kommun spakker, og plan al sundheds som inde lægge inds kvalitet. Forebygg hold fremmen atsen i kom elsespak de- og fore er kerne kan munerne bygbruges til . at prioriter forebygg elsespak e ker omh andler følg ende tem aer:

Serien af

E OV

Selvom Danmark – endnu – ikke er blandt de mest overvægtige nationer i verden, er den danske virksomhed Borringia forrest, når det drejer sig om specialudstyr til flytning, løft og hygiejne af ekstremt overvægtige patienter. Sammen med blandt andet Odense Universitetshospital, har Borringia udviklet XXL Lift og XXL Care Lift – begge kan løfte op til 325 kilo kropsvægt. Alle funktioner, som for eksempel løft, kørsel og patientpositionering er motoriseret, hvilket gør det sikkert for plejepersonalet at arbejde med de tunge patienter.


RIG PÅ KOSTFIBRE OG PROTEIN

KUN HOS GULDBAGEREN

®

+

FATTIG PÅ SUKKER OG STIVELSE

VELNÆRENDE BAGVÆRK

Giv dig selv en bedre start på dagen

500 g.

49,Nok til 4 brød

GuldBageren kickstartede 2013 med

På under 6 måneder har GuldBage-

en produktnyhed af de helt store. Vi

rens butikker solgt knap 30.000 poser

lancerede ElverBrød, et helt nyt pro-

med brødblanding. Det svarer til over

teinbrød for både sportsfolk, men-

119.000 ElverBrød.

nesker med ønske om at tabe sig, og andre med behov for et højt indhold

Du finder kun ElverBrød hos GuldBa-

af fibre og protein, kombineret med et

geren. Og du kan både få det som

lavt indhold af sukker og stivelse. Og

friskbagt brød eller som en nem brød-

det er gået som varmt brød.

blanding, hvor du blot skal tilsætte

pris pr. stk.

20,4 portioner

vand og olie.

I Nakskov har hele familien Christensen gavn af ElverBrød

Ulla

”Mine to sønner og ene svigerdatter har alle tre sukkersyge, så man er jo altid på udkig efter sunde alternativer og gode fødevarer. Jeg har aldrig set noget lignende på markedet. Og så virker det! Efter 14 dage med ElverBrød skulle mine to sønner til almindeligt rutinetjek på Diabetes Centret, hvor de fik at vide, at de begge to skulle have sat deres insulinmængde betydeligt ned. Det var virkelig en positiv overraskelse for os alle.

Men det er ikke kun i forbindelse med sukkersygen, ElverBrød har haft en positiv effekt i vores familie. Både jeg og min svigerdatter har også kunne mærke det på vægten. Min mor på 86 år er også begyndt at spise ElverBrød, og hendes mave har haft virkelig godt af det. Fordøjelsen er ligesom kommet i gang. Jeg har kun gode ting at sige om GuldBagerens ElverBrød, som jeg gerne vil anbefale på hele familiens vegne”. Ulla, kunde hos GuldBageren i Nakskov

Læs mere om ElverBrød og flere kunders udtalelser på guldbageren.dk/elverbrød

helse / august 2013

7


helse: aktuelt

13 tips

til mere energi

1

Ferien er slut for mange af os. Er du en af dem, der kommer tilbage til arbejdet og allerede efter en uge, synes du trænger til ferie igen? Prøv i stedet at få mere energi i din hverdag. Vi har samlet 13 gode råd. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

drik vand

Vær nærværende

Sørg for at drikke to liter vand hver dag, så din væskebalance er i orden. Og det skal ikke være fire store glas i løbet af dagen – det skal være mange slurke gennem hele dagen, for kroppen kan ikke optage væsken ordentligt, hvis den kommer i for store portioner.

Vær til stede i det, du laver. På den måde laver du færre fejl, når mere og får dermed løst flere opgaver, der kan udløse tid og energi til andet. Det gælder også, når du ikke laver noget – hvis du bruger tiden i køen som en pause, hvor du nyder ikke at lave noget særligt, så får du energi til det næste, du skal. Hvis du bruger tiden på at bekymre dig, stresse og måske skælde ud, kommer du ud på den anden side med endnu mindre energi.

Skab balance

2

3

Vasketøj, løbeture, madpakker, havearbejde, musik, rengøring, brunch med gode venner. Livet består af ting, der giver energi, og ting der tager energi. Sørg for at få balance i tingene, så du ikke fylder livet med kun det praktiske og nødvendige, men også laver plads til de gode ting, der giver dig energi.

8

helse / august 2013


helse: aktuelt

Spis sundt

4

Din krop får sin energi fra den mad, du indtager. Giver du din krop gode proteiner, fedtstoffer og grove kulhydrater, så vil den give dig mere energi til dagens mange gøremål.

undgå sukker

7

Sukker og søde sager sender blodsukkeret i vejret med rekordfart, hvilket gør dig træt, og får kroppen til at kompensere med at øge produktionen af insulin, som regulerer blodsukkeret ned igen. Mekanismen er dog ikke så fint justeret, og derfor vil kroppen typisk producere lidt for meget insulin, hvilket resulterer i et lavt blodsukker, som giver trang til noget mere sødt. På den måde kan dit blodsukker hoppe op og ned som en yoyo dagen lang med meget lidt energi som følge. En skive rugbrød med tun, tomat og løgringe kan effektivt stoppe denne bølgegang.

6

Få frisk luft

5

Sørg for at bruge mindst en halv time i frisk luft hver dag – meget gerne mere. Træk luften godt ned i lungerne og mærk verden omkring dig.

ryd op

”Et geni behersker kaos” siger man, men selv et geni vil bruge unødig energi på at finde og overskue tingene, hvis de ikke er strukturerede og på rette plads. Når du rydder op, sætter papirer i ringbind og får betalt dine regninger, skal du ikke længere bruge energi på at huske, hvad der ligger i rodet, eller frygte hvad du mon glemmer i rodet – for slet ikke at nævne, at du slipper for at bruge energi på at lede efter tingene.

Vær positiv

8

Giv et kompliment, kys dine kære og sig ”pyt”, når noget går galt. Negative tanker dræner energien, men det kan være svært at lade være, når det regner, bilen punkterer på motorvejen, og der ikke er mere mælk til kaffen. Men det hjælper ikke noget, og det, du fokuserer på, vokser, så du kan lige så godt øve dig i at nyde regnens trommen, være glad for vejhjælpen er opfundet og sætte pris på, at der trods alt er varm kaffe.

helse / august 2013

9


helse: aktuelt xxxxxx

Sov godt En god nats søvn gør underværker for energien. Gå i seng og sov 7-8 timer i ro og mørke. Har du brug for at sove om dagen eksempelvis i forbindelse med natarbejde, så brug gerne en maske. Man skal lige vænne sig til det, men så kan det fungere fint.

9

12

Sæt et mål

Det er forfriskende at nå i mål med noget, men det kan du kun gøre, hvis du sætter dig et mål. Beslut dig for at lave en ny vane, som giver dig energi, og mærk den ekstra energi du får, når du kan sige ”det lykkedes – jeg gjorde det”.

10

Gør noget nyt Hverdag, vaner og rutiner er praktiske, men det er ikke inspirerende, og den ene dag tager alt for nemt den anden i en uendelig trummerum. Bryd ud af trædemøllen, og gør noget nyt. Det kan være så småt som at tage en anden vej til arbejde eller så stort som at springe ud med faldskærm. Find små og store ting, som kan gøres anderledes eller afprøves – og mærk livet.

11

Sluk for fjernsynet Tv er alt for ofte en tidsrøver, som pacificerer os, uden vi lægger mærke til det. Hvor ofte tager du fjernbetjeningen og klikker mellem kanalerne for at finde noget at se – og selv om det ikke lykkes at finde noget spændende, så bliver du alligevel siddende med fjernsynet tændt? Sluk for det og brug i stedet tiden på noget, der giver dig energi.

dyrk motion Det er et uendeligt paradoks, at man skal motionere for at få mere energi – for hvordan får man energien til at komme i gang med at motionere, når man ingen energi har? Det kan være en god idé at begynde med nogle af de andre punkter, og så begynde på motionen bagefter, men der er ingen vej uden om. Motion er en af de allerbedste veje til mere energi.

13

10

helse / august 2013

e! God fornøjels


Til alle brugere af glucosamin:

Kapsel eller tablet?

DU HAR ET VALG! Mange mennesker med ledbesvær har gavn af at tage glucosamin. Det lindrer smerterne og bremser nedbrydningen af ledbrusken. Men der er forskel på glucosamin-produkterne. Glucosamin Pharma Nord er det eneste produkt på markedet i synkevenlige kapsler – det sikrer dig disse fordele:

• Nemme at sluge, glatte overflader og ingen hårde kanter • Indeholder glucosamin-sulfat uden tablethjælpestoffer • Praktisk emballage med gigtvenligt låg • Kan nemt skilles ad og indholdet drysses i saft eller på yoghurt

Lægemidlet Glucosamin Pharma Nord lindrer symptomer ved mild til moderat slidgigt i knæet. Inden du starter behandling med Glucosamin Pharma Nord, bør du kontakte din læge for at udelukke tilstedeværelsen af ledsygdomme, der kræver anden behandling. Dosering: Voksne og ældre; Den sædvanlige dosis er 1 kapsel 3 gange dagligt (svarende til 1200 mg glucosamin). Alternativt kan du tage alle 3 kapsler på én gang. Kapslen/kapslerne bør tages med et helt glas vand. Fås i følgende størrelser: 90 kaps. 119,50 kr., 270 kaps. 289,50 kr og 1000 kaps. 985 kr. Læs indlægsseddel før brug.

Tilmeld dig gratis Pharma Nord’s Helsenyt på www.pharmanord.dk

helse / august 2013

11

DK_Glucosamin_Helse_0512_210x275

Spørg efter Glucosamin Pharma Nord på apoteket eller hos Matas – og få det originale kapselprodukt.


helse: interview

Peter Gade

Jeg bliver gladere end jeg var Tiden som eliteidrætsmand er slut. Kroppen er godt slidt af mange års hård træning, men det er ikke slut med at dyrke sport for Peter Gade. Af: Morten Buckhøj / Foto: Lars H. Laursen

S

elvom Peter Gade i sin afskedskamp viste badminton på et meget højt niveau, og han formentlig, trods sin alder, kunne være med i verdenseliten nogle år endnu, så har de mange år som eliteidrætsudøver slidt på kroppen. – Jeg er ikke i tvivl om, at tidspunktet var rigtigt. Både mit sind og min krop fortæller mig det. Jeg har givet alt, hvad jeg havde. Nu glæder jeg mig til, at bruge mine ressourcer på andet end at få min krop i stand til at gennemføre den næste turnering. Og jeg ser frem til at kunne dyrke idræt, uden at der ligger et pres på mig. Hverken udefra eller fra mig selv. Jeg skal ikke længere præstere og leve op til egne eller andres forventninger. Det er rigtig dejligt, siger Peter Gade, der fyldte 36 år kort før han spillede sin afskedskamp. – I et helt år var jeg ude med en knæskade, og frygtede at jeg måske aldrig ville kunne spille på topniveau igen. Heldigvis lykkedes det at komme tilbage, og jeg genvandt endda førstepladsen på verdensranglisten i en kort periode, men der er da ingen tvivl om,

12

helse / august 2013

at min krop er slidt. Jeg har to knæ, der er meget slidt og en ankel, der heller ikke har det for godt. Det er selvfølgelig ikke sjovt at sidde her med slidgigt i begge knæ, men vi må bare se, hvad fremtiden bringer, og hvor meget det kommer til at genere mig. Hvis jeg bliver ved med at holde mig i god form – og det gør jeg – så bliver det forhåbentlig ikke så slemt.

Et dedikeret menneske Der står en guitar i stuen. Og et temmelig avanceret musikanlæg. Musikken, der spiller på anlægget, er omhyggeligt valgt, for Peter Gade har helt styr på musikken, og det er nødvendigt med den rette musik til den rette stemning. Musik betyder meget i den nu pensionerede badminton-stjernes liv. Det har det altid gjort. Og nu, hvor han ikke længere skal træne sig op til den kommende uges store turnering, er et af hans mål, at få bedre tid til at lære at spille guitar. Det med at lære at spille guitar skal forstås rigtigt. Peter Gade kan godt spille guitar. Med at ’lære’ at spille, mener han, sådan rigtigt at spille; at blive god til det. Men den ambitiøse sportsmand kender også sine begrænsninger. Han vil næppe nogensinde komme til at optræde med sit guitarspil. Historien med guitaren er blot et billede af Peter Gade. Et billede af et menneske, der dedikerer sig 100 procent til alt, han foretager sig, også selvom det kun er noget han gør ’for sjov’. Der er mange andre billeder af samme type. Han laver for eksempel ikke bare en kop kaffe. Nej, han har købt de bedste bønner, som han maler i sin lækre kaffemølle forud for hver eneste kop, han laver – kaffe skal jo være frisk! Der-


helse: interview

Jeg skal ikke lĂŚngere prĂŚstere og leve op til egne eller andres forventninger. Det er rigtig dejligt, Peter Gade

helse / august 2013

13


helse: interview

i Peter Høeg Gade Christensen • 36 år og tidligere num­ mer et på verdensrang­ listen i badminton (herresingle). • Vinder af adskillige store turneringer, blandt andet All England Champion-ship og EM. • Har døtrene Alma og Nanna med sin tidligere kone, Camilla Høeg. • Ungdomsverdensmester i 1994 i herredouble. Har deltaget i fire olympiske lege (2000, 2004, 2008 og 2012). • Udgav i efteråret 2012 selvbiografien ”Vinderen har altid ret”, skrevet i samarbejdet med jour­ nalist Kristine Jægesen Wilkens, Lindhardt & Ringhof.

14

helse / august 2013

efter brygger han kaffen på sin dyrt indkøbte ECM espressomaskine. Selv drikker han kun espresso. Og når han laver mad eller drikker vin, er det det samme billede. En kompromisløs connaisseur, der foretrækker det bedste. Han har udviklet en særlig fin næse for vin. Er god til at smage, som han siger. Men kan også godt bare nyde et par glas af en almindeligt god vin med vennerne, det behøver ikke altid være det ultimative. Det er i hvert fald noget, han arbejder på, siger han; at slække bare en lille smule på sine krav til tingene. Og i øvrigt gider han heller ikke ’optræde’ med sin vinviden, hver gang han er ude til et selskab. Mellem jul og nytår 2012 afsluttede Peter Gade sin aktive badmintonkarriere, da han foran en fyldt Falconer Salen i København, spillede afskedskamp mod kinesiske Lin Dan, verdens bedste spiller. Gade vandt kampen på banen, men vigtigere var det, at han vandt kampen mod sig selv. Han fik taget en vær-

dig afsked med sin sport og med sit publikum. Han tog afsked uden tårer (ikke så mange i hvert fald), fordi han godt vidste, at tiden var inde, og fordi han havde forberedt sig godt.

Livet uden badminton Gennem flere år har Peter Gade, sammen med idrætspsykologen Jens Hansen, forberedt sig på, hvordan han skulle tackle den nye hverdag uden for rampelyset. Nu er tiden kommet, hvor det skal vise sig, hvordan dagligdagen i virkeligheden bliver. – Jeg har talt meget med Jens om det, og jeg har altid sagt, at den del ikke ville blive et problem. Og vi har talt om, om det nu også holder, når det kommer til stykket. For et er at have intensionen, noget andet er, hvordan det viser sig at blive. Men jeg er virkelig glad, og jeg tror faktisk, jeg bliver gladere end jeg var, siger Peter Gade, som især er glad for ikke at skulle evaluere sig selv hver eneste dag. – Jeg har altid skullet forholde mig til, om det var en god eller dårlig træning, evaluere små og store ting. I dag er det meget anderledes. Jeg har en langt større frihed, og det kan jeg allerede mærke, at jeg nyder. Jeg har en lille beduin i mig. Jeg kan mærke, at jeg trænger til at have den frihed, jeg aldrig har haft. Har jeg lyst til bare at bruge en hel dag på at sidde og spille på min guitar, kan jeg gøre det. Og det er sundt efter så mange år, hvor min hverdag har været meget struktureret. Jeg vil stadig være et menneske, der stiller store krav til mig selv, men det bliver anderledes i fremtiden. Siden han var et lille barn har badminton fyldt næsten alt i Peter Gades liv. Han var allerede i sine tidligste teenageår et af landets største talenter, han blev ungdomsverdensmester som 18-årig i 1994. Ikke i favoritdisciplinen, single, men i double med ungdomsvennen Peder Nissen. Allerede tre år efter var han nummer et på verdensranglisten. De følgende 15 år har han så været Danmarks i særklasse bedste spiller,


helse: xxxxxx

Tillykke Danmark! Knofedt pĂĽ flaske. Dansk. Effektivt. SvanemĂŚrket.

Knofedt ApS Snaremosevej 23a 7000 Fredericia info@knofedt.net | knofedt.net

helse / august 2013

15


helse: interview xxxxxx

– Jeg har besluttet, at give mine to piger den tid, de fortjener, og ikke rejse så meget

og stort set den eneste europæiske udfordring til asiaternes – især kinesernes – dominans i badmintonsporten.

Sport for fornøjelsens skyld Et nyt liv er nu begyndt for Peter Gade. Det bliver dog ikke et liv helt uden badminton, siger Peter Gade. – Jeg vil aldrig kunne undvære træningen, så jeg træner stadig med, så meget jeg kan. Forskellen er blot, at jeg ikke træner for at nå et mål, men for min fornøjelses skyld. Jeg har bestemt også ambitioner om, på et tidspunkt, at blive landstræner. Det skal bare ikke være lige nu, for jeg har andre ideer om, hvad jeg skal lave. Og så har jeg ikke lyst til at rejse så meget, som trænerjobbet kræver. Jeg har besluttet, at give mine to piger den tid, de fortjener, og ikke rejse så meget. Men træningen vil jeg ikke undvære, og det er helt sikkert, at jeg ikke kommer til at sidde stille på en kontorstol og blive tyk, som man nogle gange oplever idrætsfolk blive, når de indstiller karrieren. Jeg elsker sport og glæder mig til, at jeg nu kan dyrke en masse sport, uden at skulle være bange for hvordan min krop reagerer dagen efter, eller være bange for at få en skade. Jeg har savnet meget at spille fodbold, så det skal jeg til nu. Og så

16

helse / august 2013

er jeg begyndt at spille tennis. Flere af mine venner spiller golf, og jeg har selv spillet en del tidligere, men jeg ved ikke rigtigt, om der er adrenalin nok i det til mig. Til gengæld er der masser af fysiske udfordringer i at cykle. Sådan noget kunne jeg ikke tillade mig som aktiv, fordi jeg altid skulle passe på min krop. Der var aldrig en dag, hvor jeg bare kunne give gas, fordi jeg altid skulle forholde mig til min krop, min fysiske reaktion og min restitution, siger Peter Gade, som dog foreløbigt har ét trænerjob han skal varetage. – Jeg har lavet et projekt med unge badmintontalenter i samarbejde med Gentofte Kommune, som jeg ser meget frem til at komme rigtigt i gang med, siger han, og fortæller, at hans fremtid også kommer til at omhandle et særdeles interessant erhvervsprojekt, hvor han vil forsøge at udnytte det gode navn han har i Kina, ved at være en slags ambassadør for danske virksomheder på det kinesiske marked. Det er en helt ny verden for ham, men samtidig en af den slags udfordringer, han bare ikke kan lade ligge uden at engagere sig 100 procent. Den nyvundne personlige frihed får ikke den store betydning for Peter Gades livsstil, hvad angår mad og drikke. Han har altid gået meget op i mad og vin, og det vil han fortsat gøre. – Måske skal jeg spise lidt mindre, siger han. – Jeg har altid spist enormt meget, fordi jeg har brugt så meget energi. God mad har nogle gange været en belønning ovenpå en længere træningsperiode. Der skal jeg nok tænke mig lidt om og passe på. Men jeg ved jo, at jeg fortsat vil komme til at bruge en masse energi, så jeg vil nok stadig kunne tillade mig at nyde god mad i fuldt flor, siger Peter Gade.


helse: interview

+ uddrag fra ”Vinderen har altid ret” – Nr. 2 fra Danmark: Peter Gaaade, siger konferencieren, mens Peter stiger op på skamlens nederste trin. Han klapper ud til tilskuerne – og af Jan Ø. Jørgensen, da nordjyden, som fylder 24 år om to dage, få sekunder senere med ar­ mene i vejret bliver hyldet som vinder øverst på podiet. Uddelingen af præmiechecks, blomster og champagne tager tre minutter, og så er Peter væk igen. En plastikflaske på gulvet får et kraftigt spark og flyver gennem luften i spillergangen. ( …) Længere nede ad gangen kommer en lyshåret pige med en lyse­ rød blomst i håret gående. Hun går ned til Peter, og da han opda­ ger hende, sker der et pludseligt skifte, – Hej min skat, siger han og tager sin syvårige datter i favnen. Han smiler og væk er smerten, den synlige i hvert fald. Ved siden af sin morfar har Nanna siddet på første række og fulgt sin fars anstrengelser for at vinde Copenhagen Masters. Hun hænger med hovedet, kigger ned i jorden. Peter tager hende i hænderne og kigger på hende. – Sådan er det skat, smiler han og bliver så nødt til at gå. Det er tid til at lade sig interviewe på banen. (…)

! NYHED

Velegnet til madlavning og bagning Dobbelt så sødt som sukker – SMAGER OG FØLES SOM SUKKER men UDEN KALORIER.

– Far skulle have vundet, siger hun til sin morfar, og da Peter er færdig, sætter han sig ned på hug, så han er i øjenhøjde med sin datter. – Du må ikke være ked af det, forsøger han at trøste Nanna. – Det er sport, ikk’os. Som når vi spiller et spil. Kan du huske, da vi spillede Hello Kitty, og du tabte og så ryddede pladen ned fra bor­ det – det betød ikke, at du blev ved med at være sur. Du var hur­ tigt glad igen, siger Peter. (…) – I det øjeblik tænkte jeg kun på én ting, siger Peter i dag. – For alt i verden måtte Nanna ikke opleve mit nederlag som smer­ te. Det er jo det, jeg har kæmpet i mod hele mit liv, og det skal hun ikke overtage. Hun skal ikke se, at et nederlag kan gøre ondt på den måde. Hun må gerne se, at jeg ærgrer mig og er lidt ked af det, men hun skal kunne se et smil inde bagved. Hun skal kunne se, at det her bare er en badmintonkamp, for det er sådan, det er. Det er jeg ikke i tvivl om, og det er der, jeg ender hver gang, men i nuet er jeg ikke i stand til at føle det.” Forlag: Lindhardt & Ringhof Pris: 299,95

helse / august 2013

17


helse: sundhed.dk

Find den rette behandler I Danmark kan du frit vælge, hvilken tandlæge, fysioterapeut eller speciallæge du vil bruge. Skal du skifte praktiserende læge, kan du vælge mellem læger i dit nærområde. Men hvordan vælger du den behandler, som er den rette for dig? Af: Ursula Holten / Foto: Colourbox

M

ange af os kunne ikke drømme om at skifte forsikring, anskaffe ny vaskemaskine eller købe ny sofa uden at undersøge markedet først. Når du skal vælge behandler, behøver du ikke tage ”forbrugerhatten” af. Det kan nemlig være en god idé at orientere sig, og det behøver ikke være besværligt at finde en behandler, som matcher dine ønsker. Hvis du eksempelvis søger en billig tandlæge, en kvindelig speciallæge, eller en fysioterapeut i dit nærområde kan du danne dig et overblik på sundhed.dk. I søgetjenesten ‘Find behandler’ kan du få målrettede oversigter over behandlere ud fra blandt andet klinikfaciliteter, beliggenhed og ventetider. Hos forbrugerrådet mener man, at ’Find behandler’ er en fin service for borgerne: – Det er vigtigt, at borgerne kan orientere sig i antallet af tilbud. Det frie valg af behandler betyder jo netop, at vi bør have adgang til information, så vi har et grundlag at vælge ud fra. Jeg kan godt lide idéen med, at man har samlet information om behandlere ét sted, og jeg tror,

18

helse / august 2013

at de fleste vil finde ’Find behandler’ overskuelig og let at bruge, lyder det fra sundhedspolitisk medarbejder hos Forbrugerrådet, Sine Jensen.

Tjek tandlægepriser I ’Find behandler’ kan du kan også finde en oversigt over tandlægepriser og sammenligne priser på forskellige behandlinger. Særligt denne oversigt er faldet i god jord hos Forbrugerrådet, og Sine Jensen håber, at folk vil forholde sig mere kritisk over for tandlægernes priser: – Vi opfordrer borgerne til at undersøge prisniveauet og tjekke flere tilbud, inden man sætter sig i tandlægestolen. Der kan faktisk være mange penge at


helse: sundhed.dk

+ Fakta Du kan bruge sundhed.dk’s nye app til at: • Finde adresser og åbningstider på alle behandlere i 23 kategorier • Finde de nærmeste behandlere i forhold til hvor du er lige nu • Finde opdateret kontaktinformation, ringe op og overføre numre til din telefonbog • Tjekke tandlægepriser • Se ventetider hos speciallæger

spare, og selvom pris ikke er alt, er det samtidig heller ikke sådan, at den dyreste tandlæge nødvendigvis er den bedste, lyder det fra Sine Jensen.

Et godt udgangspunkt Sine Jensen understreger dog, at man selv må gøre det sidste benarbejde, hvis man vil have et mere fyldestgørende grundlag at vælge ud fra: – Når det gælder valg af behandler, er der jo desværre ikke noget sted på nettet, hvor man får noget at vide om kvaliteten. Vi anbefaler derfor, at man også forhører sig hos venner og bekendte. Det kan også være en god idé enten at ringe til behandleren eller besøge behandlerens hjemmeside, hvis man vil vide mere om, hvordan den enkelte behandler arbejder, fortæller hun.

Hermesetas SteviaSweet fremstillet af Stevia planten

Hermesetas SteviaSweet – indeholder et kaloriefrit sødemiddel steviolglycosider, som stammer fra Stevia planten. Hermesetas Stevia Sweet fås som tabletter, Drys-Let samt som flydende sødemiddel. Hermesetas SteviaSweet kan bruges til at forsøde te eller kaffe, drys på frugt og desserter, madlavning eller bagning uden kalorier. Yderligere sød information om SteviaSweet findes på: www.hermesetas.com/ steviasweet

nu også som app ’Find behandler’ er nu også lavet som app. App’en kan udpege de nærmeste behandlere ud fra din gps-placering, og du har mulighed for ringe direkte op til behandleren. Hvis behandleren har en hjemmeside, kan du gå direkte til den og finde information om åbningstider, priser og tidsbestilling. App’en rummer desuden samme mulighed for at sammenligne tandlægepriser, som du kan finde i ’Find behandler’. App’en kan indtil videre hentes til eksempelvis iPhones og iPads i App Store – og den er gratis.

Scan koden o g hent app’en til din iPhone eller iPad

Hermesetas SteviaSweet indeholder sødestoffet steviol glycosid, som udvindes fra bladene af stevia planten. Hermesetas SteviaSweet indeholder ingen ubehandlede dele af stevia planten.

helse / august 2013

19


helse: tema

Fedme skal forebygges ikke behandles

Tema om

FEDME

Sundere kost og mere motion er den parole, hvormed man i årtier har forsøgt at behandle stadigt flere overvægtige danskere. Men på lang sigt udebliver resultaterne. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

A

dipositas er den lægelige betegnelse for overvægt i en sådan grad, at det kan have negative konsekvenser for helbredet. Forekomsten af personer med så meget fedt på kroppen er steget ganske betydeligt de sidste 50 år. Cirka 14 procent af den voksne danske befolkning er fede i den forstand. Den gode nyhed er, at det tal, ifølge Jens Meldgaard Bruun formand for Dansk Selskab for Adipositasforskning, er stagnerende. Den dårlige nyhed er, at man stadig ikke har effektive behandlingsmuligheder, når man ser bort fra kirurgien. Dansk Sundhedsinstitut kom sidste år med en rapport om livsstilsbehandling af fedme og overvægt, hvor der i konklusionen blandt andet står ”at livsstilsbehandling af mennesker med overvægt eller fedme kun giver beskeden effekt på vægttab, uanset hvilken type intervention der anvendes”.

Svært at tabe sig ved livsstilsomlægning Det er ikke nogen overraskelse for Bjørn Richelsen, professor i ernæring og ekspert i fedme. – Ændringer i kost og motion kan bruges til bekæmpelse af en lille overvægt på et par kilo, men hvis vi snakker fedme på 15-20 kilo eller mere over normalvægten, er det en mere kronisk til-

20

helse / august 2013

stand, end de fleste gør sig klart. Man kan godt tabe en del af overvægten, men man tager det sædvanligvis på igen. Forebyggelse er efter min mening en langt bedre investering i forhold til at bekæmpe overvægt, siger han, men understreger samtidig, at der er mange sundhedsmæssige fordele ved at spise sundt og motionere, selv om man ikke taber de overflødige kilo. Det er en påstand, som bakkes op af Peter Funch-Jensen, professor i kirurgisk gastroenterologi og en af de kirurger, der har foretaget flest gastric bypass i Danmark. – Der er omkring fem procent, som er i stand til at tabe sig og fastholde et vægttab alene med en slankekur, for kroppen vil altid søge at tage på igen, og den effekt varer ved i flere år. + Han mener dog stadig, at man Sådan udregner du dit bmi: skal forsøge at tabe sig og fastholde Body Mass Index eller BMI som det oftest et vægttab ved livsstilsændringer, for kaldes, er en matematisk formel, som bru­ er man blandt de fem procent, som ges til at indikere over­, normal­ og under­ det lykkes for, er der ingen komplikavægt. BMI udregnes således tioner eller risici forbundet med det. At kirurgi er et fornuftigt alternativ Vægt i kg BMI = for de resterende 95 procent er Jens Højde i meter2 Meldgaard Bruun enig i: – Lige nu er kirurgi den eneste Har man et BMI på mere end 25 klassifice­ effektive behandling for dem, der er res, man som overvægtig, men der er me­ blevet meget overvægtige, fortæller get muskuløse og veltrimmede mennesker, Jens Meldgaard Bruun, som dog som har et BMI langt højere end 25. BMI kan mener, at der er lidt flere end fem altså ikke træde i stedet for sund fornuft. procent, der kan holde et vægttab uden operation.


helse: tema

hovedpine/ migræne?

03-11

Meld dig i Migræne- & Hovedpineforeningen. Vi er en uafhængig patientforening. Rekvirer en folder. Migræne &

Hove

dpineforen Medlemsblad foreningen ingen -for patiente Hovedpine r med hovedpin Migræne & e og migræne Medlemsbladr med hovedpine og migræne -for patiente Juni · 02-12

foreningen

Hovedpine

Medlemsbladr med hovedpine og migræne -for patiente

Foto: Hanne Japansk haveJohannsen. på Fyn.

en.dk

Johannsen Foto: Hanne Motiv fra Rügen

www.hovedpine forening

en.dk

en.dk

forening www.hovedpine

121201

forening www.hovedpine

www.hovedpineforeningen.dk eller kontakt os på tlf. 70 22 00 52 Scan koden med din smartphone eller læs mere om foreningen på www.hovedpineforeningen.dk Find os på facebook: facebook.com/hovedpineforeningen

Behandling af overvægt ved Brug af hypnoterapi

Hvornår skal man tilbydes en operation? Hvem der skal tilbydes en operation, er stadig til debat: – Der er to diskussioner parallelt; hvornår skal man operere dem med komplikationer, og hvornår skal man operere dem, der ikke lider af andet end overvægten. Et stort svensk studie viste blandt andet, at overlevelsen blev signifikant, og antallet af fedmerelaterede sygdomme faldt markant. Det gjaldt både type 2 diabetes, kræft og hjertekarsygdomme, forklarer Jens Meldgaard Bruun. I dag kan man i Danmark blive opereret på et offentligt sygehus, hvis man har et BMI i nærheden af 50, hvis man ikke har følgesygdomme eller er på vej til at udvikle dem. Fra Sundhedsstyrelsen lyder anbefalingerne på, at man kan operere ved et BMI omkring 40, hvis man ikke har følgesygdomme, men så skal man altså selv betale på et privathospital. Lider man af følgesygdomme, kan det muligvis være en fordel at operere tidligere: – Der er studier fra udlandet, hvor man har opereret type 2 diabetes patienter med et BMI

Migræne &

September ·

I Danmark er gastric bypass den mest anvendte teknik. Ved en gastric bypass reducerer man dels mavesækken, og dels leder man maden uden om begyndelsen af tarmen – tolvfingertarmen – hvilket betyder, at ikke al næring fra den mad, man spiser, bliver optaget. Operationen er irreversibel, hvilket betyder, at man ikke efterfølgende kan ændre tingene tilbage igen, hvis patienten ikke bryder sig om at leve med sin gastric bypass. En af dem, der har fået en gastric bypass er Hardy Hvam. Han er gået fra en vægt på 188 kilo til 103 kilo. – Det er forfærdeligt at være så overvægtig. Man er fanget i sin egen krop. Man siger nej til mange ting, som man gerne ville, som man ikke kan. Biografsæder, flysæder og stole med armlæn på restauranter er for små. Man siger nej til alt fra kanoture til vandski og udklædningsfester. Man prøver at bilde sig selv og andre ind, at man ikke har lyst, ikke gider, men inderst inde gør det ondt. I dag er han formand for foreningen af fedmeopererede. Han er selv glad for, at han blev opereret, og hans erfaring er, at sådan er det for langt de fleste. – Størstedelen bliver hjulpet, også selv om de ikke bliver normalvægtige. Man får et helt andet liv med mere glæde og gejst. Det kan man ikke måle i penge. Og helbredsmæssigt kan det forhindre mange skavanker. Jeg var selv i farezonen, og det ved man godt, når man er så overvægtig – også selv om man ikke vil indrømme det.

Lider du af

mellem 25 og 30, men vi har endnu ikke set langtidseffekterne af det. Denne viden om effekten af operationer sammenlignet med livsstilsændringer er ikke ny, men alligevel kan indgreb som gastric bypass skabe debat både mellem fagfolk og almindelige mennesker. – Det er et område, som mange mennesker har en meget markant holdning til, og det gør det til et svært område at være i – også for de overvægtige. Mange kan ikke blive opereret og bliver mødt med fordomme og ringe agt fra mange sider, siger Jens Meldgaard Bruun.

December · 04-10

fanget i en fed krop

Psykolog Jannie Kildested er specialist i psykoterapi og har bl.a. efteruddannet sig indenfor hypnose og hypnoterapi.

Behandlingen består af en ny tilgang som ved hjælp af bl.a. hypnoterapi i individuel terapi hjælper med at foretage de nødvendige adfærdsforandringer. Behandlingen kan bestå af følgende elementer: • Forsamtale og planlægning af individuel behandling. • Ego-statearbejde (her finder man ofte kernen til problemet eller det der står i vejen for forandring). • Træning i selvhypnose og kreativ problemløsning.

• • • • •

At håndtere følelsesmæssig spisning. At træffe fornuftige valg omkring mad. Mindful spisning og kropsbevidsthed. At øge motivationen til motion. At maximere det der allerede er lært og at se vejen fremad.

Hver session varer 1 time bortset fra første gang, der varer 1 1/2 time. Mange af hypnoterapierne bliver optaget på CD, der udleveres til hjemmearbejde.

Se mere på www.kildested.dk

helse / august 2013

21


helse: tema

Tema om

FEDME

10 veje til et slankere liv Vil du gerne tabe lidt overflødige kilo? Sundhedsstyrelsen har udgivet en lille selvhjælpsguide til at lave små men effektive ændringer i livet, som giver et stabilt og sundt vægttab, hvis bare du holder fast. Af: Lene Jæger Thomsen / Foto: Colourbox

1

Slå automatpiloten fra

Er du et vanedyr, der laver den mad, du plejer, kører i bilen som du plejer og ser tv i sofaen om aftenen uden overhovedet at overveje, om du kunne gøre noget andet? Så er det på tide at slå automatpiloten fra. Du kan ikke ændre dine vaner, hvis du ikke er bevidst om dem, derfor skal du prøve at skrive ned, hvad du gør, spiser og drikker. Prøv at overveje, hvad du kan gøre i konkrete situationer. Efter aftensmaden kan du eksempelvis se fjernsyn, gå en tur eller støvsuge. I første omgang er det ikke vigtigt, hvad du vælger, det vigtige er, at du får stillet dig selv spørgsmålet, så sofaen ikke bliver valgt af vanens magt. Prøv det samme i andre situationer, der har betydning for din sundhed. Når du først er blevet bevidst om dine vaner og om alternativerne, bliver det nemmere at vælge det sunde.   

2

Skab medvind

Du ved sikkert godt, hvor de ekstra kilo på sidebenene kommer fra, og du vil også gerne ændre tingene til det bedre, men måske har du ingen energi eller overskud til det. Det er lettere at ændre på din livsstil, hvis du har lidt ”medvind”. Fortæl din omgangskreds, at du gerne vil leve sundere og få dem til at bakke dig op. Find eventuelt en at følges med, og som du kan dele dine små succeser med undervejs.  

OBS Stiger din vaegt? Du kan også bruge rådene til at stoppe en stigning i vaegten. 22

helse / august 2013

3

Drik færre kalorier

Juice til morgenmaden, en cafelatte om formiddagen, en sodavand til frokosten og en øl eller et glas vi til aftensmaden. Du bliver ikke lige så mæt af de kalorier, du drikker, som dem du spiser. Vælg derfor vand, når du er tørstig eller et kalorielet alternativ, hvis du gerne vil have smag.


helse: tema

4

Bevæg dig mere

5

Spis mere grønt

6

Spis færre søde sager

En kage til kaffen, et stykke chokolade til at klare eftermiddagstrætheden, en pose slik i bilen til den lille sult og lidt lækkert efter aftensmaden. Kager, slik og søde sager giver forholdsvis mange kalorier i forhold til mængden. Derfor er der også en stor gevinst at hente ved at skære lige her. Du behøver ikke at undlade det fuldstændigt for at opnå resultater. Skær ned og undlad det mindst vigtige. Hvis du eksempelvis spiser slik i bilen, fordi du er lidt sulten, så skift det ud med gulerodsstave eller et stykke groft knækbrød. Så kan du fortsætte med at spise et lille stykke kage om eftermiddagen og stadig tabe dig.

Vælg fuldkorn og kartofler

Hvidt er skidt, siger mange af sundhedsapostlene, og det er der en god grund til, for hvidt brød (som franskbrød, toastbrød, rundstykker mv.), hvide ris og pasta indeholder mange kalorier og mætter ikke ret meget. Eneste undtagelse er de hvide, kogte kartofler. De mætter mere end fuldkornsprodukterne, og feder mindre, hvis de er tilberedt uden (eller med kun lidt) fedt.

8

Se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside – her finder du også mere inspirerende viden, om de resultater, du kan skabe med små ændringer og gode råd til at komme i gang. Se for eksempel:

Vælg mindre fedt

Godt med smør og fløde siger Brødrene Price og smiler deres hyggelige smil ud i vores stuer, og vi ved godt, at det Små skridtikke til vægttaber – der holder sundt. Men sødmælk, leverpostej og pizza indeholder også alt for meget fedt. Vælg fedtfattige varianter af de fødevarer, du spiser. Lav en pizza uden ost og med fedtfattigt kød, vælg minimælk og skift leverpostejen ud med en fedtfattig variant. Overvægt kan være en stor udfordring. Denne guide gør det overkommeligt at tage udfordringen op.

Ved at lave små ændringer i dine vaner kan du tabe dig eller undgå at tage på. På samme måde kan små ændringer i dagligdagen hjælpe andre i familien, der måske ønsker at tabe sig.

9

info

Denne guide viser, hvordan du kan tabe dig og blive sundere ved at lave små, gradvise ændringer i dine nuværende mad- og aktivitetsvaner. Det er ikke nødvendigt med store omvæltninger fra den ene dag til den anden. Små skridt er lette at tage − og du kan blive ved, fordi metoden er realistisk.

www.sst.dk/publ/publ2011/BOFO/ Vaegttab/Vaegttab2011.pdf

Fra indholdet: ÄÄTab 10 % af din vægt ÄÄTest din motivation ÄÄGå på opdagelse i dine vaner ÄÄLæg en plan ÄÄDagens måltider ÄÄSmå skridt med stor effekt ÄÄTips til fysisk aktivitet ÄÄFamiliemad.

Små skridt til vægttab – der holder

www.sst.dk/publ/Publ2011/BOFO/ Vaegttab/10vejeVaegttab.pdf

Spis, når du er sulten

Spiser du morgenmad kl. 7, frokost kl. veje til vægttab 12 og aftensmad kl. 18, så er du10 sikkert godt opdraget, men muligvis også en af de mange der spiser, fordi det er spisetid, og ikke fordi du er sulten. Hvis du gerne vil tabe dig, så skal du ikke spise fordi, det er spisetid. Du skal kun spise, når du er sulten – og holde op, når du ikke er sulten mere. Vær opmærksom på, at det tager op til 20 minutter, inden sultfornemmelsen forsvinder, selv om du har spist nok. Så spis langsomt, nyd maden og hold en pause, inden du hælder næste portion op. Denne bog er til dig, der er overvægtig og gerne vil gå ned i vægt på en holdbar måde. Det er en selvhjælpsguide, som du kan bruge alene eller sammen med andre − eventuelt med støtte fra en professionel vejleder.

10 veje til vægttab 10 veje til vægttab

Hvor meget fylder grøntsagerne på din tallerken? Grøntsager har generelt et lavt indhold af kalorier i forhold til andre fødevarer. Derfor taber du dig, hvis du udskifter en del af dit brød, ris eller pasta med grøntsager. Endnu bedre er det, hvis du udskifter en kage med et stykke frugt.

7

Små skridt til vægttab – der holder

Arbejder du på et kontor, som chauffør eller ved kasselinjen i Føtex? Der er masser af arbejde i Danmark, som giver en lang dag med stillesiddende arbejde og næsten ingen bevægelse. Tager du dernæst bilen til og fra arbejde og sidder foran fjernsynet eller computeren om aftenen, så bevæger du dig formentligt alt for lidt. Det kan være uoverskueligt at begynde med 30 minutters fysisk aktivitet, som Sundhedsstyrelsen anbefaler det, men husk, at lidt er meget bedre end ingenting. Er det virkeligt svært for dig at komme i gang, så begynd med at tage tøjet på og gå uden for døren. Du bliver overrasket over, hvor meget nemmere det er at komme af sted, når først du er nået dertil.

Bogen beskriver 10 veje, som du kan gå. Alle vejene fører i samme retning. Jo længere du går, jo større kan dit vægttab blive på langt sigt. De 10 veje til vægttab hedder:

10

1.

Slå autopiloten fra

2.

Skab medvind

3.

Drik færre kalorier

4.

Bevæg dig mere

5.

Spis mere grønt

6.

Spis færre søde sager

7.

Vælg fuldkorn og kartofler

8.

Vælg mindre fedt

9.

Spis, når du er sulten

10.

Spis, når du spiser

Spis, når du spiser

Spar på kalorierne ved at udskifte brød, pasta eller ris med grøntsager.

Hvordan smagte din frokost i går? Det er ikke bare et spørgsmål om, hvad du fik at spise, men hvordan smagte det? Kan du ikke huske det, så var det måske fordi, du var optaget af noget andet, mens du spiste. Hvis du arbejder, ser tv, kører bil eller læser, mens du spiser, så er der risiko for, at du ikke sanser din mad ordentligt. Når du sanser din mad og er opmærksom på, hvor stor en portion du spiser, vil du også opleve din mæthedsfornemmelse bedre, og så er det nemmere at stoppe i tide.

helse / august 2013

23


helse: opskrifter

Sundt for tykke og tynde Livet bliver ikke det samme efter en Gastric Bypass – heldigvis vil mange nok sige. Maden er en af de ændringer, som skal føre til et nyt og slankere liv. “Den Skaldede Kok” har sammen med diætist Signe Junge Albrechtsen udviklet en række skønne opskrifter, som kan nydes uanset om man er fedmeopereret eller ej. Velbekomme!

Kyllingesalat med kikærter Denne kyllingesalat kan spises på rugbrød, knækbrød og i en sandwich, eller man kan lade være med at mose kikær­ terne og måske tilføje lidt skiver af bladselleri eller finthakket forårsløg, og så kan den spises som en frokostsalat og ikke kun som pålæg.

Det skal du bruge: 1 helt kogt kyllingebryst (110 g) 1 dl (45 g) kogte kikærter 3 spsk. (45 g) skyr 3 spsk. (45 g) mayonnaise Salt Karry efter smag Friske krydderurter, f.eks. kørvel Citronsaft

Gastric bypass – Inspiration til livet og maden efter operationen er en grundbog, der hjælper fedme­opererede med at ændre livsstil og kostvaner. Bogen indeholder blandt andet en række opskrifter, som er gode for både opererede og deres familier. Bogens forfattere er diætist Stine Junge Albrechtsen og Carsten Olsen (Den Skaldede Kok), som selv er fedmeopereret. Bogen er på 224 sider og udgivet af Muusmann Forlag som både hardback (vejledende udsalgspris 280 kroner) og som e-bog (vejledende udsalgspris 160 kroner).

24

helse / august 2013

Tip

Halver kalorieind ho i salaten v ldet erstatte m ed at ayona med skyr. isen

Sådan gør du: Kyllingebryst koges i en gryde, til det er mørt. Kog gerne i en god bouillon, men det fungerer også fint med almin­ deligt, letsaltet vand. Det kogte kyllingebryst skæres i små tern. Hvis der bruges rå kikærter, skal de sættes i blød nat­ ten før og koges efter anvisningen på posen dagen efter. De kogte kikærter moses let med en gaffel og blandes med kyl­ lingekødet. Skyr og mayonnaise blandes. Hvis du ikke kan lide mayonnaise eller ikke tåler fedtet, kan du bruge ren skyr. Det vil have stor betydning i forhold til kalorieindholdet, der bliver halveret uden mayonnaise, men laves kyllingesalaten på ren skyr, får du mere protein. Dressingen smages til med salt, peber, karry, kørvel eller anden frisk krydderurt og ci­ tronsaft. Dressing røres sammen med kylling og kikærter. Giver cirka 200 gram færdig kyllingesalat


helse: opskrifter

Æggesalat med hellefisk Denne æggesalat får en dejlig røget smag fra hellefisken og passer rigtig godt til rugbrød eller til en sandwich med groft og fiberrigt toastbrød.

Det skal du bruge: 2 kogte, hele æg (100 g) 30 g hakket løg 50 g røget hellefisk 2 spsk. (30 g) skyr Salt og peber Friskhakket dild efter smag

Sådan gør du: Æg koges, pilles og skæres i små tern, evt. med en ægge­ deler, der først deler ægget på langs og så på tværs. Løg skæres i små tern. Hellefisk skæres i små stykker. Skyr rø­ res med salt, peber og dild. Man kan eventuelt erstatte lidt skyr med mayonnaise, men det vil øge kalorieindhol­ det betydeligt og sænke proteinindholdet en lille smu­ le. Det hele blandes til en cremet pålægssalat. Der kan evt. drysses med lidt kapers, hvis du kan lide det. Giver cirka 200 gram færdig æggesalat

Skinkesalat En helt klassisk skinkesalat, som smager dejligt i mellemmåltidsbollerne bagt med ost i eller bare på en skive rugbrød.

Det skal du bruge: 100 g kogt skinke 20 g rødløg 1 spsk. skyr (15 g) 1 spsk. mayonnaise (15 g) Purløg efter smag Salt og peber

Sådan gør du: Skinke skæres i små tern (eller købes som skinkestrimler el­ ler skinketern). Rødløg hakkes fint. Skyr og mayonnaise rø­ res sammen og smages til med salt, peber og purløg. Det hele blandes sammen. Giver cirka 150 gram færdig skinkesalat

helse / august 2013

25


helse: opskrifter

Tip

ehør til Som tilb kan serveres e ffern toflaksebø eller brasekar i e ik d tz f tza sten a ler af re artofler. e kold k

laks- og kartoffelbøf Laksebøfferne kan bruges som en middagsret eller en let og hurtig frokostret, der nemt laves af rester fra aftensmaden.

Det skal du bruge: 75 g dampet laks (for eksempel en middagsrest) 75 g kogt kartoffel uden skræl 20 g mandelsplitter 15 g sesamfrø Sammenpisket æg til at samle dejen Mel til at pudre med Salt og peber 1 tsk. olie (for eksempel rapsolie) til stegning

Sådan gør du: Tag en skål, og pluk den dampede laks heri. Herefter moser du den kogte kartoffel sammen med laksen, brug evt. en gaf­ fel eller endnu nemmere din hånd til at samle med. Hak mand­ ler og kom ved sammen med sesamfrø, salt og peber. Brug eventuelt pasteuriseret æg, det skal ikke være mere end cir­ ka 1 teske til at samle med. Det er nemt at arbejde med, og så formindsker du spildet, samt risikoen for salmonella. Form til små bøffer, og dyp dem let i mel, det skal næsten ikke kun­ ne ses, men bare lige sådan, at det er med til at give en pæn stegeskorpe. Kom lidt olie på en pande, og varm langsomt op. Steg laksebøfferne 2 minutter på hver side, og kom dem så i en forvarmet ovn ved 175 grader i cirka 5 minutter. Passer til 1 person

26

helse / august 2013

bønnesalat Det er svært at lave tilbehør, der er prote­ inholdigt, men bønner og linser er et godt bud. Denne salat kan laves med alle slags bønner. Alternativet kan være brune bøn­ ner, kikærter eller lignende.

Det skal du bruge: 300 g kogte, hvide bønner 1 lille rødløg, ca. 60 g 3 peberfrugter (gerne forskellige farver), ca. 300 g Dressing af: 3 spsk. olivenolie 1 spsk. eddike, æbleeddike eller hvidvins­ eddike 1 spsk. dijonsennep 1 fed hvidløg Salt og peber Evt. tørret timian, rosmarin eller oregano, frisk persille eller koriander

Sådan gør du: Bønner udblødes i vand og koges efter anvisningen på pakken. Til 300 g kogte bøn­ ner skal du bruge cirka 150 gram bønner. Rødløg skæres i små tern. Peberfrugter ren­ ses for kerner og skæres i små tern. Olie, eddike, sennep og et presset fed hvidløg blandes sammen i for eksempel en mel­ ryster og rystes godt og grun­ digt. Smag dressing til med salt og peber plus krydderurter efter smag. Bland bønner, pe­ berfrugt og rødløg i en skål, og hæld dressing over. Vend det hele rundt og server til tapas eller som tilbehør til kød, fisk eller fjerkræ Tilbehør til 6 personer


-?

Varigt vægttab

-?

KG

KG

-?

KG

Livsstilsændringer - på dine betingelser

KØB DIR EKTE PÅ C A ME T T E.DK

Benyt rab atkoden: hElsE

og SPAR

Noka er en serie slankeprodukter der giver hurtig, sund og sikker vægtnedgang. Fleksibelt, trygt og effektivt. Slankekuren Noka er anderledes: I stedet for at være en ”alt eller intet” slankekur som traditionelle pulverkure - som de fleste kender - er denne slankekur en rigtig måltids-erstatning. Brug produkterne som en fuldtidskur - eller som erstatning for et enkelt måltid en gang imellem. De mange muligheder og smagsvarianter gør det nemmere at holde din motivation i top gennem slankekuren. Slankekuren Noka er en Low Calorie Diet (LCD), som opfylder EU-kravene til næringsindhold, sammensætning og kalorieindhold for at kunne bruges som ”måltidserstatter”.

Køb direkte på camette.dk

20%

Gode grunde til at bruge Noka diæten: Erstatter et måltid, så kuren kan varieres alt efter ønske om vægttab. Indeholder de kalorier, vitaminer, mineraler og næringsstoffer, din krop behøve for. at fungere optimalt – hele dagen. Kan benyttes af alle: også gravide, ammende, børn og ældre. Stort udvalg i færdigretter, milkshakes, crisp bars og confect bars. Bredt sortiment og smagsvarianter, som giver god variation, så du ikke kører træt i diæten. Indeholder ikke Aspartam En succes i Norge og Sverige i over 10 år.

Bestil NOKA på tlf.: 7547 0555 og læs mere på nokakur.dk

NOKA

Ned med vægten – op med humøret

helse / august 2013

Middagsretter

Supper

Milkshakes

Morgenmad

Crisp bars

Confect bars

27


helse: tema

Hvorfor er det så svært at spise sundt?

Tema om

FEDME

Hvorfor bliver jeg ved med at spise kage og slik, når jeg fortryder det bagefter? Hvorfor spiser jeg ikke kun det, der er sundt og godt for mig? De spørgsmål har mange stillet sig selv, og svarene er mange, for det er ikke kun fornuften, der bestemmer, hvad vi kommer i munden. Af: Klinisk diætist og psykolog Inge Vinding / Foto: Colourbox

. Uhmm..

H

vad vi spiser og hvor meget, er især afhængig af tilgængelighed, opmærksomhed, portions- og pakningsstørrelse og antallet af valgmuligheder. Mad fås i dag stort set overalt og på alle tider af døgnet. Mange har et lager af kage, slik og chips derhjemme, hvor vi lige kan hente et stykke chokolade til kaffen om aftenen, uden det er alt for besværligt. Når vi hele tiden bliver mindet om søde sager og fast food via dufte og synsindtryk (eksempelvis fra reklamer i fjernsynet), er der stor risiko for, at vi spiser mere af netop de ting.

Jo mere der er, jo mere spiser vi Jo større portionsstørrelser, jo mere spiser vi. Vi er generelt ret dårlige til at vurdere, hvor meget vi har spist. Vi kan faktisk spise 20 procent mere eller mindre uden egentlig at bemærke det. Det er uheldigt, for størrelsen på pakker, poser og flasker er steget meget gennem årene. Det gælder for eksempel sodavand, chokolade og slik. Og de fleste er sådan indrettet, at de fortsætter med at spise og drikke, indtil posen eller flasken er tom. Mange af os er desuden lette ofre for tilbud som eksempelvis: ’køb tre og betal for to’. ”Det kan jo gemmes til en anden gang”, tænker vi, men virkeligheden er, at det hurtigt bliver spist.

20%

kan vi faktisk spise mere eller mindre uden egentlig at bemaerke det. 28

helse / august 2013

Det sunde tæller ikke i kalorieregnskabet Vi spiser også mere, hvis vi opfatter det,

vi spiser, som sundt. Det gælder for eksempel frugt og såkaldt ”sundt slik” (tørret frugt, mandler og nødder). Men mandler indeholder lige så mange kalorier som chokolade, og tørret frugt svarer til slik. Selv sund mad feder, hvis man spiser mere, end man har brug for. Spiser man 2-3 stykker frugt udover, hvad man plejer at spise, kan det blive til 8-10 kilo på sidebenene på et år. Det er altså ikke bare et spørgsmål om sundt eller usundt, men om mængder! Til gengæld kan et stykke ekstra frugt være en god erstatning for en kage.

Spis med nærvær og nydelse! Distraherende omgivelser er med til, at vi spiser mere, end vi tror. Vi spiser stadigt oftere på farten i bilen eller toget, bag pc-skærmen eller foran fjernsynet. Hvis vi laver alt muligt andet, mens vi spiser, er vi ikke bevidste om, at vi spiser og oplever ikke samme grad af mæthed og tilfredshed, som når vi koncentrerer os om at spise. Småspiseri dagen lang (snacking eller grazing) udgør et problem – igen fordi vi ikke er i stand til at holde styr på, hvor meget vi spiser, og ender med at undervurdere, hvor meget vi har spist. Det er vigtigt, at vi ser hele portionen, før vi går i gang med at spise, for at undgå at spise for meget.


helse: tema

Mange spiser også så hurtigt, at kroppen ikke når at sende signaler til hjernen om, at man er mæt, inden den næste portion er på tallerkenen. Kroppen er op til 20 minutter om at sende signaler til hjernen om, at man er mæt. På den tid kan man nå at få spist meget mad – også mere, end man har brug for. Vi spiser derfor mindre, hvis vi nyder maden i ro og mag og satser på smag, duft og farver. Maden skal nemlig ikke bare mætte, men også tilfredsstille vores sanser.

Vanens magt Vores spisevaner er i høj grad grundlagt i den tidlige barndom, og er resultatet af et kompliceret samspil af fysiologiske, følelsesmæssige, familiemæssige, sociale og kulturelle forhold. De er en del af vores personlighed. Derfor er varige ændringer af spisevaner en meget stor udfordring. Når vi ændrer spisevaner, rører vi nemlig ikke blot ved maden, men også ved gamle, trygge vaner, vores selvbillede, vores forhold til andre mennesker og en hel masse følelser. Vaner er ubevidste og helt automatiske. Faktisk styres cirka 90 procent af vores daglige adfærd af vaner. Vaner er generelt hensigtsmæssige og tidsbesparende, fordi vi ikke behøver at overveje alt, hvad vi foretager os i løbet af dagen. Uden vaner ville livet være uoverskueligt, utrygt og anstrengende. Det er en væsentlig grund til, at det er så hårdt at slippe af med vores vaner – selv i de tilfælde, hvor vanen ikke længere gavner os, og hvor vi står med en automatisk adfærd, vi hellere ville være foruden.

søde sager som kage, slik og chokolade. Blandt årsagerne til trøstespisning kan være aktuelle problemer på jobbet eller privat. Det kan også have rod længere tilbage i tiden og er endt med at være et mønster uden aktuel grund. Trøstespisning er dermed blevet en uhensigtsmæssig vane. For nogle mennesker fylder denne psykologiske funktion af mad og spisning alt for meget. Maden bliver brugt som en form for problemløsning i form af flugt fra ubehagelige tanker, følelser og psykisk smerte. Men det egentlige problem bliver ikke løst, og oveni har man problemer med overvægt og en oplevelse af at have mistet kontrollen over sin spisning.

Kropp 20 minu en er op til tte signale r om at sende r til hj at man ernen om, er maet

følelsernes magt Vores spisevaner påvirkes af vores følelsesmæssige tilstand. Vi spiser, når vi er i godt humør, skal fejre noget eller bare hygge os. Men vi spiser også, når vi keder os, er trætte, kede af det, stressede og frustrerede. De fleste er opdraget med, at mad kan bruges som trøst. Der er næsten altid tale om

helse / august 2013

29


helse: tema

Ændring af vaner kræver, at man slår automatpiloten fra og bevidstheden til, og det kræver en del ressourcer. Det kræver nærmest konstant fokus, ellers tager automatpiloten lynhurtigt over. Inge Vinding

Belønningens magt

om forfatteren Psykolog og klinisk diætist Inge Vinding har tidligere ud­ givet bøgerne: Vægt i balance. Tag magten over dine spise­ vaner og Sundt, nemt og læk­ kert. Opskrifter og tips til mad i en travl hverdag. Desuden har Inge Vinding klinik i Aarhus og Ry. Læs mere på www.ingevinding.dk.

Men hvorfor bliver vi alligevel ved med spise, når vi godt ved, at det er dumt? Forklaringen ligger i hjernens belønningssystem. Når vi spiser velsmagende mad, udløser belønningssystemet nogle stoffer, der får os til at føle velvære og opleve nydelse og afslapning. Vi får enten dermed noget positivt ud af at spise, eller vi slipper for noget dårligt som negative følelser og tanker. Denne virkning kaldes belønning. Og adfærd, der bliver belønnet, gentages. Det er det samme system, som aktiveres af for eksempel alkohol, nikotin, narkotika, sex og fysisk aktivitet. Effekten er dog langt mindre, når det drejer sig om velsmagende mad sammenlignet med for eksempel rusmidler. Mad kan også bruges som præstationsfremmende middel, når man er træt og egentligt burde holde en pause og slappe af. Den bagvedliggende tanke er: ”Når jeg er træt, har jeg brug for energi.” Man bruger måske endda vendingen ’at gå sukkerkold’ for at legitimere, at man spiser en kage. Men det er ikke energi i form af kalorier, man trænger til, men energi, der kommer ved at slappe af eller foretage sig noget rart.

Bryd mønstret ’Jeg kan aldrig nøjes med et par stykker slik – jeg tømmer altid hele posen’. ’Jeg kan ikke have chokolade i huset uden at spise det’. ‘Når jeg først er startet, kan jeg ikke stoppe igen.’ Det er eksempler på tanker, der spænder ben for os, når vi forsøger at ændre en uhensigtsmæssig vane. Jo mere vi siger til os selv: ’Jeg kan ikke lade være’, deVi bruger dårlige undskyldninger, sto mere kommer det til at fordi vi tror, at vi opnår noget godt. passe. Med andre ord: Det, Men det eneste, vi opnår, er i virkesom du træner, bliver du ligheden dårlig samvittighed. bedre til! Derfor skal du i 30

helse / august 2013

stedet øve dig i det, du gerne vil opnå, nemlig at få kontrol over sine spisevaner. Vi har alle et repertoire af såkaldte dårlige undskyldninger. De giver os mulighed for at snyde os selv ved at overbevise os om, at undskyldningen er vigtigere end at spise sundt eller tabe sig. Generelt kan de dårlige undskyldninger deles op i følgende fire grupper: Selvmedlidenhed: ”Når jeg har det skidt, har jeg lov til at spise en kage!” Belønning: ”Det har været en rigtig hård dag på arbejdet, så nu har jeg fortjent en plade chokolade!” Skraldespand: ”Det skal da ikke gå til spilde!” Grådighed: ”Jeg skal ikke gå glip af noget!”

Det kræver udholdenhed Vi bruger disse undskyldninger, fordi vi tror, at vi opnår noget godt. Men det eneste, vi opnår, er i virkeligheden dårlig samvittighed. Selvom der er rigtigt mange ting, der gør det svært for os at ændre spisevaner, er det ikke umuligt. Hvis vi virkelig vil det, kan vi bryde et uhensigtsmæssigt mønster og erstatte det med nye og mere hensigtsmæssige vaner. Ændring af vaner kræver, at man slår automatpiloten fra og bevidstheden til, og det kræver en del ressourcer. Det kræver nærmest konstant fokus, ellers tager automatpiloten lynhurtigt over. Og det kræver udholdenhed, for du kommer til at fange dig selv i at gøre tingene på den gamle måde igen og igen, før dine nye og sunde vaner er blevet lige så indgroede, som de gamle var.


g

sp av ar e kr ! ! ! .5 5, -*

ts

og

re Å

nu

Kø b

Træning og massage for

GRAVIDE

*Tilbuddet gælder hele august

Færre strækmærker - mindre appelsinhud - sund baby

Body-sds’ gravid-serie er tre DVD’er udviklet specielt til den gravide, der vil holde sig fit, undgå strækmærker og appelsinhud og få en glad og sund baby. Kig forbi et af vores centre eller køb de flotte DVD’er på www.body-sds.dk eller ring 3332 3090 Body-sds er et af verdens mest effektive behandlingssystemer, udviklet til det moderne menneske. Systemet er 100% dansk og har sine rødder tilbage i 1950. helse / august 2013

Body Self development’s system A/S

Øster Allé 56, 2100 København Ø

Egedal 1A, 2690 Karlslunde

Tlf. 3332 3090

31

www.body-sds.dk


helse: konsultation Henrik Prinds n sse Rasmu

Konsultation

Henrik Prinds Rasmussen er praktiserende læge i Lægehus Nord i Kolding. Ud over at være speciallæge i almen medicin interesserer Henrik sig for led-, muskel- og skeletsygdomme, akupunktur og kognitiv terapi. Henrik arbejder desuden med udvikling af kvalitetssikring i almen praksis.

Ikke kun fed

H

an døde i sidste uge, og i går var jeg til hans begravelse. Jeg husker, at jeg som barn altid glædede mig, når han og min moster skulle komme på besøg hos os. Jeg glædede mig fordi, han kom hen til os børn og sagde, at vi var jordens dejligste børn, mens vi fik en hånd i håret eller et knus. Jeg følte mig ikke altid som verdens dejligste barn, men lige der føltes det sådan, fordi han var til stede og mente, hvad han sagde. Han var en stor mand. Stor i mere end en forstand. Han var både høj og overvægtig. Han var dog meget mere og i særdeleshed andet end det. Han var en mand med store følelser. En mand der levede i sine følelser og gav udtryk for dem. Han kunne møde en med et varmt og smittende smil, og han kunne være uforskammet så min moster måtte sparke ham under bordet for at få ham til at holde mund. I præstens tale blev det fortalt, at hun engang havde sparket ham under bordet, fordi hun syntes, han var pinlig. Der blev stille et øjeblik, mens han gjorde ophold i sin talestrøm og spurgte ”hvorfor sparker du” for derefter, helt upåvirket igen at fortsætte sin talestrøm. Han havde en stor appetit. Appetit på livet og på mad. Han var en fremragende sælger og kom rundt i hele landet til de butikker, han handlede med. Han kom også rundt til pølsevogne og bagerbutikker i hele landet. Jeg husker, at jeg som barn var fascineret af historien om, at han i flere pølsevogne ikke blev mødt med andet end et nik, hvorefter han fik serveret ”det sædvanlige”, der vist nok var to hotdog og en Cocio.

32

helse / august 2013

Ved begravelsen fortalte præsten en historie, som jeg genkendte fra min barndom. Han fortalte, at min onkel var god til at belønne både andre og sig selv. Han fortalte, at han efter at være kørt forbi en pølsevogn eller en bagerbutik kunne finde på at klappe sig selv på skulderen og sige til sig selv, at det var flot klaret, og at han derfor havde fortjent en belønning i samme pølsevogn eller bagerbutik. I dette nummer af Helse er fedme et af temaerne og set i den kontekst alene var han skyldig – ja overvægtig. Jeg har aldrig talt med ham om hans overvægt og ved derfor ikke, hvad det betød for ham i hans liv. Vi ved fra flere undersøgelser at overvægt har både fysiske, psykiske og sociale konsekvenser. Når det handler om fysiske konsekvenser er det i særdeleshed sukkersyge, hjerte-karsygdom og problemer med bevægeapperatet, ”Jeg taenker på min onkel, der var der er dominerende. overvaegtig, men for mig og de Vi ved også, at livsmennesker han delte liv med, var stilsændringer i form han meget andet og mere end det.” af fysisk aktivitet, sund kost og vægtreduktion er de vigtigste indsatsområder, hvis de negative konsekvenser af overvægt skal reduceres. Det, at ændre sin livsstil, er svært for de fleste mennesker. Det er svært, både når det handler om kost, motion, rygning og alkohol. Det kan også være svært, når det handler om de mindre synlige, men lige så vigtige livsstilsændringer, der handler om at prioritere de vigtige ting i livet, der ikke handler om fysisk sundhed, men om at vise kærlighed til dem, man holder af, nyde øjeblikket og få sagt sin mening. Overvægt er et emne, de fleste har en holdning til – ikke alene på egne, men også på andres vegne. Overvægtige bliver i nogle sammenhænge opfattet som personer med dårlig selvkontrol, som dovne eller uambitiøse. Jeg tænker i dag på min onkel, der på vigtige områder i livet var mere ambitiøs og mindre doven end mange andre. Jeg tænker på min onkel, der var overvægtig, men for mig og de mennesker han delte liv med, var han meget andet og mere end det.


Tove er TRYG for kun 8,- om dagen Tove Larsen siger: “Jeg har en TRYGboks fra CEKURA, og den betyder meget i mit liv. Nu er jeg ikke mere nervøs for at falde eller blive dårlig. Sker der noget, trykker jeg blot på én knap, så får jeg hjælp. Efter jeg har fået TRYGboksen føler jeg mig aldrig helt alene og det er en rar fornemmelse. Jeg ville ønske, at alle ældre ville købe en. Det koster jo kun 8 kroner om dagen.”

Tove Larsen er 85 år og har boet i den samme lejlighed i 58 år. Tove har både familie og venner, men de kan ikke altid være hos hende.

Med CEKURAs personlige alarmservice har du adgang til hurtig hjælp 24 timer i døgnet. Med ét tryk på én knap på TRYGboksen er du i omgående kontakt med CEKURAs Tryghedscenter. Sammen med dig vurderer vi, om du har behov for en akut ambulance, vagtlæge eller kontakt til dine nærmeste. Vi har også tid til en god og beroligende samtale.

Ring nu på 32 31 60 50 og bestil et abonnement

Vi kører ud og installerer TRYGboksen, når det passer dig

Vi forlader dig ikke, før du kan betjene TRYGboksen

Hør mere på telefon 32 31 60 50

eller på www.cekura.dk

helse / august 2013

33


helse: nyt fra Danske Regioner

DanskeRegioner Nyheder og information fra Danske Regioner

HEJ SUNDHEDSVÆSEN Sundhedsvæsenet skal være til at tale med. Det er budskabet i Dansk Selskab for Patientsikkerheds kampagne, der arbejder for et sundhedsvæsen, hvor patienter føler sig hørt, og hvor deres særlige situation og personlige ønsker indgår, når patient og læge skal aftale hvilken behandling, der er den rette. Med andre ord: Et sundhedsvæsen, der er til at tale med. Der er videnskabeligt belæg for, at de patienter, der stiller spørgsmål og er med til at træffe de svære beslutninger, oftere får den rette behandling. Læs mere på www.hejsundhedsvæsen.dk

Gode resultater på sygehusene Sygehusene bliver mere effektive, og behandlingen af patienterne bliver bedre. Flere patienter slipper for at blive indlagt i forbindelse med en operation, de er indlagt i kortere tid, der er færre genindlæggelser, og dødeligheden efter en sygehusindlæggelse er faldet. Det viser en ny analyse fra Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse og Danske Regioner, der sammenligner sygehusenes resultater på en række centrale områder i perioden fra 2008 til 2012.

34

helse / august 2013

Ventetiden til operation er faldet 11 dage på tre år Patienter, der skal have en planlagt operation, venter i gennemsnit 50 dage på at blive opereret. Det er 11 dage kortere end i 2010, hvor patienterne i gennemsnit ventede 61 dage. I januar 2013 blev der indført differentieret behandlingsgaranti, så den længst tilladte ventetid på behandling for en række ikke livstruende sygdomme er blevet ændret fra 30 til 60 dage. Alligevel falder den gennemsnitlige ventetid. I alt bliver der i år udført 959.474 planlagte operationer i det danske sundhedsvæsen. Planlagte operationer skal forstås som kirurgiske ydelser til patienter under planlagte indlæggelser, eller til ambulante patienter, der ikke er skadestuepatienter.

Vidste du, at … … ikke-dansk talende patienter kan få videotolkning på hospitalet? I stedet for at tolken sidder med fysisk, når du møder lægen, kan tolkningen nu foregå via video, så tolk, patient og personale både kan se og høre hinanden uden at være i samme lokale. Det er der mange fordele ved – både for patient og læge: • Patienten får præcise oversættelser af en højt specialiseret tolk • Patienten undgår, at familiemedlemmer eller endda deres børn må være tolke • Der er mindre sandsynlighed for, at tolk og patient kender hinanden • Patienten får lettere adgang til tolkebistand ved akut behov og ved små sprog.


Tab 3 kilo på tre uger Hent Helse-Life til din mobil eller computer og få professionel hjælp til at tabe dig på en sund og stabil måde. Det er som at få en personlig diætist med i lommen.

Find Helse -Life i App Store , Google Pla y eller på www.helse -life.dk

Helse-Life bygger på videnskabelig forskning fra Københavns Universitet. Bag projektet står blandt andet fedmeforskere og diætister. helse / august 2013

35


helse: sind & psykologi

Mindfulness

– en vej til ro og mildhed i hverdagen

Hverdagen kalder. Mange mennesker oplever, at overgangen fra ferie til arbejdsliv er brat. Mindfulness er en teknik, der kan give ro, overskud og mildhed i hverdagen – og alle kan lære det. Af: Signe Saxe Jessen / Foto: Colourbox

+ mindfulness kan give dig: • Indre ro • Mindre stress • Mere nærvær • Et mere positivt livssyn • Større tolerance og accept • Mere overskud • Mere medfølelse • Impulsstyring • Øget livskvalitet • Mindre angst • Bedre søvn • Mindre modtagelighed for depression • Bedre blodkredsløb • Styrket immunforsvar • Smertelindring Kilder: Illustreret Videnskab, Videnskab.dk, Kræftens Bekæmpelse.

36

helse / august 2013

M

indfulness er en form for meditation fuldstændig renset for mystik og religiøsitet og velegnet til at skabe indre ro. Ja, ikke bare en indre ro – videnskabelige undersøgelser har nemlig vist, at mindfulness har positiv indvirkning på hele vores velbefindende, psykisk som fysisk Mindfulness er en stillesiddende øvelse, der i reglen tager cirka 12-25 minutter. Blot tre gange om ugen i otte uger vil være tilstrækkeligt til at opnå mærkbare forbedringer. Du kan også bruge en lille ”Mini Mindfulness” når du er på farten og trænger til at geare lidt ned.

Sådan kommer du i gang Vores opmærksomhed er altid rettet mod noget – ofte ubevidst. Kernen i mindfulness er enkelt fortalt, at du styrer din opmærksomhed bevidst, mens du er


helse: sind & psykologi

det kan du få ud af mindfulness: Vi kan træne vores sind til at blive mere rummeligt og nærværende ved at dyrke nogle af de principper mindfulness består af. lysvågen. At fastholde vores opmærksomhed kan være svært, når vi bevæger os rundt eller laver andre ting. Mindfulness kræver derfor, at du sidder helt stille, lukker øjnene og har din fulde opmærksomhed på din vejrtrækning i de minutter, det varer. Du skal ikke trække vejret på en bestemt måde, du skal bare lade vejret trække sig selv, hvis din vejrtrækning ændrer sig, så lad den ændre sig. Du observerer blot. Din vejtrækning er det anker under mindfulness, som du vender tilbage til igen og igen.

Accept Opøv fokus på at acceptere det, du ikke kan ændre. Accept af dig selv. Accept af andre. Accept af livet med dets mange facetter. Accept af livets mørke og lyse sider. Accept af egne utilstrækkeligheder – og af andres utilstrækkeligheder. Bliv ven med livet. Forestil dig, at du er i en situation, du ikke bryder dig om. Alt i dig vil væk. Prøv nu at acceptere, at du er, hvor du er. Mærk om dine følelser ændrer sig.

Ikke-dømmende opmærksomhed – Mildhed

Mindfulness er en stillesiddende øvelse, der i reglen tager cirka 12-25 minutter. Blot tre gange om ugen i otte uger vil vaere tilstraekkeligt til at opnå maerkbare forbedringer.

Vi bedømmer hele tiden positivt og negativt. Det sker helt automatisk for os, uden at vi tænker over det. Mindfulness er træningen af ikke-dømmende opmærksomhed. For tingene er, som de er, mennesker er alle utilstrækkelige og fulde af fejl. Styrkelsen af mildhed er kontrasten til det dømmende sind. Med et mildt sind kan vi lettere spørge ind og undersøge, når vi undrer os.

Tålmodighed Når du på denne måde koncentrerer dig alene om din vejrtrækning, vil du opleve tanker, følelser og billeder, der løber igennem dit hoved. Øvelsen går ud på, at du registrerer hver en tanke, følelse eller billede, der dukker op, giver slip på det igen og vender tilbage til at fokusere på din vejrtrækning. Eksperter hævder, at vi kun kan fokusere på vores åndedræt med det, som svarer til cirka seks vejrtrækninger, før vi igen bliver ført væk af en tanke, et billede eller en følelse. Mindfulness øvelsen går slet og ret ud på igen og igen at vende tilbage til at fokusere på åndedrættet, så snart du opdager, at du igen er blevet distraheret af tanke, følelse eller billede.

Rastløs? Skal du altid bare have ting overstået? Haster du mod målet, blot for at opsætte nye? Er hurtighed eller tålmodighed en dyd for dig? Utålmodighed kan være et tegn på stress. Træn din tålmodighed. Hurtighed er ikke altid en dyd. Stil spørgsmålstegn ved dine indgroede vaneforestillinger om hurtighed. Giv dig selv plads til lidt bevidst langsom-tid hver dag.

Giv slip For at kunne tage imod livets goder skal vi være åbne for det. Er vi fastlåste i gamle forhold, i en forestilling om evig ungdom, en fastlåst identitet, oplevelsen af mistede muligheder, lukker vi let af for nye muligheder. I mindfulness træner du at give slip på gamle vaner, indgroede forestillinger om, hvad der er godt og dårligt, at give slip på det, der ikke gavner dig længere. Hvilke fastlåste forestillinger har du, som begrænser dig i at åbne op for nye uanede muligheder? Hvad ville der ske, hvis du gav slip på de begrænsende forestillinger – positivt og negativt?

åndedrættet fører tilbage til ”nu’et” I mindfulness bruges åndedrættet som udgangspunkt, fordi det er en bevægelse,

helse / august 2013

37


helse: xxxxxx sind & psykologi

Med tiden kan du laere at styre dine tanker og følelser i stedet for at lade dem styre dig. du altid har med dig, og som du altid kan mærke, og som altid bringer dig i samklang med ”nu’et” – du trækker jo ikke vejret i fortiden eller fremtiden, men netop nu og her. Når du intenst mærker din indånding og udånding, skaber du en vigtig forbindelse mellem din bevidsthed og din vejrtrækning, der samler krop og sjæl.

fra uhensigtsmæssige reaktioner til omtanke og klogskab Træningen i at slippe tanker, følelser og billeder ved at vende fokus på åndedrættet er også en træning, der hjælper dig til at erfare, at du ikke er identisk med dine tanker eller følelser. Du kan være en stund med dem, og så kan du vende tilbage til dig selv via åndedrættet. Med tiden kan du lære at styre dine tanker og følelser i stedet for at lade dem styre dig. Det giver plads til omtanke og velovervejede handlinger med styrket intuition og klogskab.

+ Signe Saxe Jessen Mindfulnesstræner har lavet en af de mest po­ pulære mindfulness cd’er der trin for trin guider dig igennem en klassisk mindfulness meditation. “Mind Master – Mindfulness for dig og mig” som også indeholder en “sov godt” øvelse. Du kan høre den gratis på nettet her: http://www.my­spa­ ce.com/510434511/music eller købe den her: http://levlykkeligt.dk/mindfulness_meditation

Prøv selv

3 miniøvelse ri mindfulness

opmærksomhed på nuet Sæt ord på vejrtrækningen. Sig indvendigt i dig selv ”jeg ånder ind, jeg ånder ud” samtidig med din vejrtræknings ind­ og udånding. Alene denne lille øvelse vil gøre det nemmere at bevare din opmærksomhed på nu’et. En ofte benyttet variant er, at du ved indånding tænker ordene “jeg er rolig” og under udånding “jeg smiler”. Herved træner du accept, mildhed, tålmodig­ hed og tolerance i din hverdag.

På farten Næste gang du er i bussen, toget eller i en kø, lader du i nogle minutter ad gangen din opmærksomhed have fuldstændig fokus på din vejrtrækning. Bred derefter din opmærksomhed ud i hele rummet og videre til de mennesker, der er til stede. Dyrk din følelse af ikke­dømmende accept, mildhed og tålmodig­ hed. Mærk hvilke nye dimensioner af livet, der åbner sig for dig. Når du føres væk af en tanke, så kom tilbage til ”nu’et” ved igen at rette din opmærksom­ hed tilbage på din vejrtrækning. Når du forlader din lille mini mindfulness praksis, bør du være opmærksom på, at nu stopper du den. Altså ingen ”hovsa­uopmærksomhed”. Hele kernen i mindfulness er, at du er fuldt opmærksom på dit åndedrag i alt, hvad du gør.

i sengen Når du går i seng så brug et par minutter på at mærke hele din krop, begynd med at mærke fødderne et stykke tid, flyt nu din opmærksomhed til skinnebe­ nene og så fremdeles, indtil du til sidst når til hovedet. Det hjælper dig også til slippe tanker og falde i søvn.

+ levlykkeligt.dk Denne artikel er lavet i samarbejde med Levlykke­ ligt. Levlykkeligt er Danmarks største og mest besøg­ te portal for livskvalitet, fysisk velvære og personlig udvikling. Levlykkeligt’s vision er at fremme hele fel­ tet for livskvalitet og personlig udvikling; at inspirere til bedre relationer mellem mennesker og derved en bedre verden.

38

helse / august 2013


MELLEM SØERNE

REJS MED RABAT

Helse har indgået samarbejde med rejsespecialisten Happydays, så du får specialrabat på kør-selv-ferier. Oplys rejsekoden HELSE ved bestilling – så får du automatisk rabatprisen

I SCHLESWIG-HOLSTEIN 4 dage på hotel i Sielbeck, Nordtyskland

Hotel zum Uklei HHH Det bakkede landskab mellem Kiel og Lübeck gemmer på mange perler: En af dem er det 500 meter brede landstykke mellem søerne Kellersee og Ukleisee, og her ligger det lille landhotel, som i indretning ikke er prangende, men hvor det er hyggeligt at bo, når man skal lidt væk fra hverdagen. Her er alle muligheder for at nyde udsigten over vandet og drage på opdagelse i naturens smukkeste rammer. Der er et væld af stisystemer og små, idylliske vejstrækninger gennem den grønne skov og omkring søerne i dette område, der går under betegnelsen Holsteinische Schweiz. Uanset om man er på cykel, i bil eller på gåben indbyder det lille paradis til udendørs aktiviteter. Ankomst: Valgfri frem til 20.12.2013.

Pr. pers. i dobbeltværelse

1.099,Pris uden rejsekode 1.249,-

Værelse med søudsigt 1.199,-

• • • • • •

3 overnatninger 3 x morgenbuffet 3 x 3-retters middag/buffet 1 velkomstdrink Kurafgift Ved ankomst i perioden 1.10.-20.12. inkluderer opholdet 3 x eftermiddagskaffe med kage samt 1 flaske vin på værelset

FERIEHUS

DET HISTORISKE

3 dage på Skærbæk Feriecenter

4 dage på hotel i Braunlage, Midttyskland

I SØNDERJYLLAND – INKL. HALVPENSION

HARZEN

Skærbæk Feriecenter Pris pr. pers. i feriehus ved min. 2 betalende voksne

849,-

Pr. pers. i dobbeltværelse

Pris uden rejsekode 999,-

Brug rejsekoden og se flere opholdsmuligheder på www.happydays.nu.

• 2 overnatninger • 2 x morgenbuffet • 2 x aftenret • 1 times bowling

• Fri adgang til badeland, badmintonhal og fitnesscenter • Elforbrug og slutrengøring

999,-

Pris uden rejsekode 1.149,-

• 3 overnatninger 5 overnatninger • 3 x morgenbuffet 1.699,• 3 x 3-retters middag/buffet • Fri entre til byens svømmehal samt friluftsbad inkl. transfer • 10 % rabat på billet til Harzer Schmalspurbahnen

Skærbæk Feriecenter Hvis I hører til dem, der elsker plads omkring jer, aktive oplevelser og tid til det hele, er her et godt bud på en lille ferie: Her bor man i fuldt udstyrede feriehuse – men ingen behøver stå i køkkenet, for morgenog aftensmad serveres i feriecentrets restaurant. Det giver masser af mulighed for at udnytte det store aktivitetscenter med fri adgang til badelandet med 53 m lang vandrutsjebane, spabad, dampbad og sauna.

Hotel Gasthof Erholung I hjertet af den populære feriedestination ligger Braunlage, som er en helt karakteristisk Harzenby med sine originale træhuse omkring den gamle hovedgade. Jeres hotel, der ligger 300 m fra hovedgaden, følger op på traditionerne i sin stil, og her tager tredje generation af familien Winkel imod. I bor omgivet af fantastisk natur lige for foden af bjerget Wurmberg, og man kan tage svævebanen fra byen op til toppen.

Ankomst: Søndag til onsdag i perioden 12.8.-18.12. samt fredage i perioden 25.10.-13.12.2013.

Ankomst: Valgfri frem til 13.12.2013.

Bestil på

OBS: Kurafgift EUR 2,20 pr. pers. pr. døgn.

www.happydays.nu 70 20 34 48

Åbent hverdage kl. 8-17 samt weekend kl. 10-15

...eller ring

GODE BØRNERABATTER – RING OG HØR! Afbestilingsforsikring kan tilkøbes. Ekspeditionsgebyr kr. 79,-.

Husk rejsekode: HELSE Teknisk arrangør:


konkurrence helse: konkurrence

Vind Har du taget et par kilo på i sommerferien, så er det bedste at tabe dem igen med det samme, hvis du gerne vil holde den slanke linje. Vind en pakke med slankeprodukter, som indeholder et minimum af kalorier og alle de næringsstoffer, du har brug for, så kan du både tabe dig og holde fast i sundheden. Pakken indeholder nok til to ugers forbrug, men den kan også strækkes over længere tid ved kun at erstatte nogle måltider om dagen i stedet for alle.

En startpakke til slankekuren! Pakken indeholder: • 7 måltider med choko/caramel müsli • 15 Milkshake • 7 Kylling suppe • 4 Spaghetti bolognese • 3 Taco Gryde • 3 Grønsags Gryde • 4 Banan Confekt bar

• • • • • •

4 Caramel Confekt bar 3 Jordbær Crisp bar 3 Choko Crisp bar 3 Æble Crisp bar 1 Brochure 1 Gratis shaker til Milkshake

Startpakke vaerdi

780,-

Læs mere på www.nokakur.dk

Sådan deltager du: Det eneste, du skal gøre for at deltage. er at sende os de rigtige svar senest 1. september 2013: Klik dig ind på www.helse.dk/konkurrence og udfyld formularen Klip kuponen nedenfor ud, udfyld den og send til os i en lukket kuvert mærket “Konkurrence/Helse” Skriv svaret på et postkort eller bag på en lukket kuvert og send det til os: Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle, mærk kuverten Konkurrence/Helse.

Spørgsmål: Spørgsmål: KAN ALLENoKa BRUGE EN DYNAMOSTOL: laVer middaGSreTTer Som SPaGHeTTi boloGNeSe? JA ❍ JaNEJ ❍ NeJ Navn: Adresse: Postnr. og by: Telefon: Evt. e-mail: Skriv svaret og send det på et postkort eller bag på en lukket kuvert – eller deltag i konkurrencen på helse.dk senest den 1. september 2013.

Helse, Porschevej 12, 7100 Vejle Mærk kuverten ”Konkurrence/Helse”

40 40

helse helse/ /august august 2013 2013

Når du deltager i konkurrencen accepterer du samtidig, at vi gerne må kontakte dig med spændende tilbud og nyhedsbreve om magasiner og andre produkter fra Forlaget Mediegruppen via brev, telefon og andre elektroniske medier (f.eks. e-mail og sms). Du kan til enhver tid framelde dig kommunikationen igen. Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller andre varer.


MED EN TESTAMENTARISK GAVE KAN VI REDDE LIV Læger uden Grænser er altid der, hvor nøden er størst. Midt i katastrofen arbejder vores læger og sygeplejersker i døgndrift for at redde liv. Men vi kan kun hjælpe, hvis vi har penge til medicin og udstyr. Med en testamentarisk gave til Læger uden Grænser er du med til at sikre et håb og en fremtid for nødlidende børn og voksne. Arv udgør en vigtig del af de samlede bidrag til Læger uden Grænser. Når vi modtager en testamentarisk gave, tager vi det som et udtryk for stor tillid og moralsk støtte til vores humanitære arbejde. Pengene går bl.a. til: © Gilles Saussier

■ Medicinsk nødhjælp ved naturkatastrofer og i flygtningelejre ■ Bekæmpelse af livstruende sygdomme som malaria, tuberkulose og hiv/aids ■ Mad og behandling til stærkt underernærede børn Læger uden Grænser er fritaget for arveafgift. Hvis du beslutter dig for at inkludere Læger uden Grænser i dit testamente, kan du få gratis bistand til at udfærdige dit testamente hos advokatfirmaet DANDERS & MORE (tlf. 33 12 95 12), der på denne måde støtter Læger uden Grænser. Bestil vores arvefolder med gode råd om arv og testamente på arv@msf.dk Læger uden Grænser · Dronningensgade 68, 3 · 1420 København K · Tlf. 39 77 56 00 · www.msf.dk

Savner du energi? Der kan være dage hvor man er træt, uoplagt og har koncentrationsbesvær. Et jerntilskud kan give dig den energi tilbage, som du savner. Fordelene ved AminoJern er: - Bedre optagelse end traditionelle jerntilskud - Mindre dosis - Minimal risiko for forstoppelse - Velegnet til alle (ikke animalsk)

Bestil en gratis prøve på aminojern.dk helse / august 2013

41


helse: motion for gravide

I form mens du venter

Du opnår e t hav af ford ele

Det skader ikke fostret at dyrke motion under graviditeten. Tværtimod. Og du kan selv komme nemmere gennem graviditet og fødsel, hvis du motionerer, mens du venter. Af: Marianne Nørup, fysioterapeut / Foto: Colourbox

Gode motionsformer med mave på • • • • •

• • •

Gåture Cykling Svømning Low impact aerobics, bodytoning og lign. Moderat styrke- og udholdenhedstræning i maskiner Moderat gymnastik og lign. Jogging Vand-aerobics

Uanset hvilken motionsform, du vælger, er det vigtigt, at du træner korrekt og ikke overbelaster kroppen. Er du i tvivl, så spørg en fagperson, f.eks. en fysio­terapeut.

F

orestil dig, at du konstant slæber rundt på en 10-15 kilo tung rygsæk! Så meget tungere bliver du nemlig (mindst) i løbet af en graviditet, og det er naturligvis en belastning for kroppen. Selve fødslen er en kraftanstrengelse på linje med en elite-sportspræstation, og efter fødslen skal du – blandt andet – bære rundt på din baby og klare dig med meget lidt søvn. Det kræver sin kvinde – og såvel logik som videnskab siger, at der er fornuft i at holde sig i form, mens man venter. Ved at være i god fysisk form før og under graviditeten opnår du et hav af fordele. For eksempel: • du bliver langt bedre i stand til at klare den øgede belastning på kroppen (for eksempel kan du forebygge ryg- og bækkenproblemer, modvirke fordøjelsesproblemer, svangerskabsforgiftning osv.), • du får nemmere ved at holde den anbefalede vægtstigning på 10-12 kg under graviditeten, • du får flere kræfter og mere udholdenhed til selve fødslen, og • du kommer nemmere i gang igen efter fødslen.

Hvilken motion kan du dyrke? Hvis du har dyrket motion, før du blev gravid, skal

Cirka 20 procent af alle kvinder i alderen 15-64 år lider af ufrivillig vandladning. Forekomsten er cirka dobbelt så høj under og efter en graviditet. Baekkenbundstraening kan (kilde: ”Graviditet & motion”, Nyt Nordisk Forlag) forebygge og afhjaelpe problemet.  42

helse / august 2013

du endelig blive ved med det. Men det er ikke sikkert, du kan fortsætte med den samme sport, for der er visse former for idræt, der kan være risikable, når man er gravid. Du skal eksempelvis undgå kontaktidræt (de fleste boldspil, kampsport osv.) og idræt, hvor der er risiko for slag, fald eller lignende – for eksempel skiløb. Men hvis du følger nedenstående motionsråd, er der stadig masser af muligheder for at motionere. Hvis du ikke har dyrket motion, før du blev gravid, så kan du med fordel starte nu. Sørg først og fremmest for at få fysisk aktivitet ind i din hverdag ­– gå en tur hver dag, tag cyklen i stedet for bilen og så videre. Selv en lille smule har positiv effekt. Moderat styrketræning, cykling eller svømning er velegnet til at komme yderligere i form. Du kan også deltage på et gymnastikhold for gravide eller træne i et fitnesscenter – gerne et hvor der er fagpersoner, som kan vejlede dig.


helse: motion for gravide

+ Træningsråd for gravide • Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. • Fortsæt med at træne regelmæssigt, hvis du er vant til at træne – eventuelt på let reduceret niveau. • Indfør regelmæssig let motion, hvis du ikke er vant til at træne. • Undgå meget høj puls og meget tung belastning. • Undgå høj varme og væskemangel. • Vær opmærksom på, at dine led er mere eftergivelige end el­ lers. Undgå derfor pludselige bevægelser ud i yderstillinger. • Når du træner de lige mavemuskler (dem du for eksempel bruger i en traditionel mavebøjning), kan musklerne skille på midten, og det er ikke hensigtsmæssigt. Så hold øje med maven. Træn i stedet de skrå og de dybe mavemuskler. • Lyt til kroppen. Stop træningen ved smerte, svimmelhed, blødning eller andet ubehag. Kontakt din læge. • Får du smerter i bækkenet, så tal med din læge eller fysioterapeut. Måske skal du ændre motionsform. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder. Kilde: Sundhedsstyrelsen, sst.dk, ”Graviditet og motion” m.fl.

Husk

+

at du har øget be for at hvile dig, nå hov gravid. Kombinatior du er hvile og motion nen af er helt rigtige cocktai den den vordende mol for r!

dyrk ikke motion før du har fået grønt lys af lægen, hvis du: • • • • • • • •

har en svaghed i livmoderen har forhøjet blodtryk har øget blødningsrisiko føler ubehag bliver svimmel begynder at bløde har haft problemer under tidligere graviditeter har en sygdom, der gør, at du ikke må motionere

Den rigtige Minicrosser – Danmarks bedste scooter!

Ny web-shop med masser af gode tilbud og mange andre hjælpemidler samt unik online finansiering/ godkendelse af lån.

+ Få klar besked:

www.medema.dk Tlf. 7010 1755

I prof. dr.med. Bente Klarlund Petersens bog ”Graviditet & motion” kan du få svar på de fleste spørgsmål om emnet. Nyt Nordisk Forlag, vejl. pris kr. 249,95.

helse / august 2013

43


helse: motion for gravide

7

mens du ve nter

små øvelser

Af: Marianne Nørup, Fysioterapeut / Foto: Per Øllgaard

OBS

velser Se flere ø k på Helse.d

D

isse øvelser kan du have glæde af med stor eller lille mave på – uanset hvilken form, du var i, da du blev gravid. Hvis øvelserne giver smerter, skal du rådføre dig hos din læge eller jordemoder. Lav hele programmet, eller vælg dine favoritter. Suppler med kredsløbstræning, eksempelvis raske gåture, løb, svømning eller lignende. Du får brug for styrke i både ben, ryg, mave, skuldre og arme, når du skal bære rundt på din baby, så tag gerne en tur i træningscenter, men undgå de helt tunge belastninger (hellere flere gentagelser og mindre vægt).

1

afspænding og åndedræt

Tip

Læg dig på siden med puder til at støtte dig. Træk vejret roligt og dybt. Forestil dig lungerne som balloner, der udvider og sænker sig under din brystkasse. Fornem hvordan kroppen føles – begynd med fødderne, og ”tænk dig” op igennem hele kroppen. Hvis du mærker spændinger, så forestil dig, at du sender varme ud til stedet, så spændingerne løsner op, smelter og forsvinder. Alternativt kan du høre en afspændings-cd eller lignende.

Tag et par dybe vejrtr ækninger i løbet af dagen – og vær opmærkso m på at træ kke vejret frit, både når d u sidder ned, arbejd er, træner og i øvrigt bev æger dig.

OBS: Det er et let knib, som svarer til at lukke munden. Slap af i mave, lår og baller, og husk at traekke vejret, mens du kniber.

Tip

skal som Bækkenbunden re aktiveret, væ kt un sp ng ga ud strenger dig hver gang du an r du løfter, – eksempelvis nå øvelser. er lav er ell løber inDet forebygger ur inkontinens.

44

helse / august 2013

2

bækkenbunden

Lig i på ryggen med en pude under knæene – eller find en anden stilling, du har det godt i. Knib hurtigt sammen i bækkenbunden ved at lukke for endetarmsåbningen (som hvis du skulle holde på en prut). Hold knibet 5-10 sekunder. Slip knibet HELT!

Lav 8-12 knib, eller så mange du kan. Sørg for at du har slappet helt af i musklerne, inden du starter næste knib. Gentag gerne så du kom­ mer op på 2-3 sæt af 8-12 knib, 3-5 gange om ugen.


helse: motion for gravide

3

Stå, sid eller ...

det indre muskelkorset

Aktiver (”luk”) bækkenbunden, træk vejret dybt, og pust ud mellem læberne, så du tømmer lungerne helt for luft. Fornem den lille spænding i de dybe mavemuskler (fra navlen og ned) på sidste del af udåndingen. Det er denne lille spænding, du skal øve. Tænk det som om du omfavner dit barn ganske let med musklerne. Prøv at holde fast i den lille spænding i musklerne mens du trækker vejret frit nogle gange. Udfør øvelsen, mens du ligger på ryggen, siden, sidder eller står. Øv dig i at aktivere korsettet inden du rejser dig op, sætter dig ind i bilen, laver øvelser eller lignende. De dybe korsetmuskler er blandt andet med til at beskytte din lænd og forbedre din krops­ holdning.

4

Venepumpen

Lig på ryggen med bøjede ben. Støt eventuelt med puder. Træk vejret dybt et par gange. Stræk og bøj det ene ben op mod loftet, og bevæg foden op og ned og rundt nogle gange. Skift ben.

a

6

Alternativ Kan du ikke ligge på ryggen, så bevæg fødderne, mens du ligger på siden med en pude mellem knæene eller sidder med benene oppe på en skammel.

c

b

Squats

Stil dig med en hoftebredde mellem fødderne, som peger lige frem. Skub bagdelen bagud, som om du skal sætte dig på en lav stol, og ret op igen. Bevar dit lille lændesvaj hele vejen. Brug hænder og arme som balance eller til at støtte maven. 8-12 gentagelser – eller hvad du kan – hold pause og gentag 2-3 gange. Træner ben, baller og ryg.

a

Tip

Venepump en fremmer blodcirkula tionen og kan forebygge væskeoph obninger, hæmo rider og år eknuder. Læg el ler sæt dig med benene opa d, i løbet af d agen.

b

5

bækkenløft

Lig som i øvelse 4. Aktiver det indre muskelkorset, løft bagde­ len og fortsæt led for led, til bækkenet er løftet så højt, som du synes, det er behage­ ligt. Bliv liggende, mens du trækker vejret ind. Sænk langsomt kroppen led for led. Gentag 8-12 gange – eller hvad du kan.

a

b

c

Træner blandt andet ryggen, maven, ballerne og venepumpen.

7

Slap af!

Læg dig ned på knæ og albuer. Hvil i denne stilling i cirka et halvt minut.

helse / august 2013

45


helse: forældrekursus

Lær at blive mor og far Holstebro Kommune er gået forrest med et tilbud til nye forældre med et kursus, der skal lære dem at være mor og far. Projektet skal sikre de bedst tænkelige forudsætninger, når man går fra at være et par til at være en familie. Nu skal projektet på ud til kommuner i hele landet. Af: Lars Mandal / Foto: Colourbox

e yrke d st l a k s Kurset aeldres evne nye for re foraeldre ae til at v

46

helse / august 2013

F

orbilledet er svensk. Ildsjælene er vestjyske. Og nu skal projekt ”Familie med Hjerte” udbredes til hele Danmark. Kvinden bag succesen hedder Pernille Almdal, hun er til daglig leder af sundhedsplejen i Holstebro Kommune. På baggrund af erfaringerne fra Holstebro er der nu forældrekurser er på vej i Greve og Furesø Kommuner, og dertil kommer Viborg, Hvidovre, Aarhus, Faxe og Kolding, som enten er på vej eller overvejer at indføre dem. Eksperter vurderer, at kurserne på lang sigt kan spare landets trængte kommuner for milliarder, fordi bedre rustede forældre vil betyde færre skilsmisser, færre anbragte børn og et faldende antal problemfamilier.


helse: forældrekursus

Pernille Almdal siger til Helse, at kurserne er blevet en succes, fordi de er berigende og ikke belærende. – Jeg er sikker på, at det er uhyre vigtigt, at vi har faderen med. Parrene reflekter sammen og støtter hinanden, vi er hele tiden et skridt foran problemerne, og jeg kan tydeligt mærke, at alle nyder at være sammen med andre i samme situation. Fællesskabet er vigtigt, og vi kan se, at alle har noget at bidrage med. ”Familie med Hjerte” er et tilbud til samtlige førstegangsfødende familier i Holstebro Kommune. Projektet indeholder et formaliseret uddannelsesforløb, der skal styrke de nye forældres evne til at være forældre, hjælpe dem med at danne netværk og støtte dem i at opbygge og skærpe forældre-kompetencer. Fødselsforberedelse er en integreret del af ”Familie med Hjerte.”

Parrene reflekter sammen og støtter hinanden, og jeg kan tydeligt mærke, at alle nyder at være sammen med andre i samme situation. Pernille Almdal

16 møder Pernille Almdal fortæller til Helse, at familierne sammensættes i grupper udelukkende ud fra fødselsterminen, og grupperne mødes i alt 16 gange fra den 26. graviditetsuge og til barnet er 15 måneder. – Forældrene præsenteres for et samlet program fra relevante fagpersoner, som for eksempel jordemødre, sundhedsplejersker og familiekonsulenter, men også folk fra det private erhvervsliv og frivillige organisationer inddrages. Programmet rummer en række temaer; det kan være fødselsforberedelse, barnets udvikling, ernæring, søvn, familiedynamik, det gode parforhold, budgetlægning og økonomi og jura. Alle temaer, som styrker forældrenes kompetencer, og som gør dem til trygge forældre, og som hjælper dem til en bedre kvalitet og tryghed i forhold til deres barns udvikling. Pernille Almdal understreger over for Helse, at formålet med ”Familie med Hjerte” er at give alle nye forældre i kommunen de bedst mulige forudsætninger. Alle får tilbudt et forløb, der kan styrke deres rolle som forældre og hjælpe dem med at danne netværk med andre, der skal have deres første barn på samme tidspunkt.

SKODSBORG CARE HJÆLPER DIG VIDERE

På Skodsborg Care tilbyder vi rekreation, genoptræning og professionel hjælp til at komme videre efter sygdom, operation eller livsstilsproblemer. Vores højt kvalificerede læger, sygeplejersker og fysioterapeuter følger dig tæt, hvilket sikrer dig tryghed og opmærksom behandling.

Læs mere på skodsborg.dk under CARE / MEDICAL

Kontakt os på telefon 45 58 58 58 eller mail care@skodsborg.dk

helse / august 2013

47


holder information og vejledning om de udfordringer og spørgsmål, der venter som ny familie. På kurset vil I møde en bred gruppe af oplægsholdere, både fra det offentlige, det private og den frivillige verden. Kurset vil inspirere til at relatere temaerne til jeres eget liv, som forældre.

helse: forældrekursus

29 hold i gang Efter et år er 29 hold allerede godt i gang med kursusforløbet, og Holstebro Kommune vil i løbet af de næste år være en slags rollemodel for andre kommuner. 90 procent af forældrene i Holstebro har taget imod det nye tilbud. Pernille Almdal fortæller, at det er vigtigt at mødes på neutral grund. – Vi kan høre, at mange kvinder har vanskeligheder med traditionelle mødregrupper, hvor kvinderne jo mødes i de private hjem, og det er der nogen, der har det svært med. Her kommer alle til det fælles mødested, og det er en klar fordel. Ikke mindst kan vi se, at det giver en markant stærkere integration. Foregangskvinden fra Holstebro Kommune ser lyst på fremtiden for det succesrige projekt. – Nu skal vi have nogle flere familier med, projektet skal vokse, og vi skal undersøge, hvordan vi får flere frivillige koblet på. Jeg vil gerne kunne trække mere på familierne og ikke mindst fædrene, vi er klar til at lære dem op, så de med deres energi kan hjælpe nye familier. Og så kan det da være, at vi finder på et helt nyt projekt for de lidt større børn.

Den svenske model I 2010 indgik Center for Socialt Ansvar et partnerskab med Holstebro Kommune og Region Midtjylland om at tilpasse en berømt model for forældreundervisning fra den svenske kommune Leksand. Her havde man i 15 år haft stort succes med et såkaldt familieforberedelseskursus, og nu ønskede Center for Socialt Ansvar at bringe denne succes til Danmark. Den såkaldte Leksand-model har været praktiseret i Sverige i mere end 15 år, og de svenske erfaringer dokumenterer blandt andet et markant fald i skilsmisser. Svenske undersøgelser viser desuden, at modellen fører til langt færre socialt udsatte børn og unge og deraf følgende store offentlige besparelser og endnu vigtigere færre menneskelige lidelser. Effektberegninger bliver også overført til de danske forhold i forbindelse med projektet. Beregninger fra CBS, Copenhagen Business School, viser, at udgifterne til kommunernes kurser, de koster cirka 5.000 kroner per familie, sammenholdt med mulige besparelser samlet set kan føre til milliardbesparelser for de danske kommuner. Besparelserne kommer især som følge af færre anbringelser af børn, færre udgifter til overfør-

48

helse / august 2013

selsindkomster og højere skatteindbetalinger, fordi mødrene i højere grad bliver på arbejdsmarkedet. Familieminister Christine Antorini (S) har givet udtryk for sin begejstring for projektet og modellen, men professor i barndomsforskning ved Roskilde Universitetscenter, Jan Kampmann er mere skeptisk. Han frygter, at kurserne vil øge forventningspresset på nye forældre.

90 %

af forældrene i Holstebro har taget imod det nye tilbud.

I Familie med Hjerte er forældregrupperne sat sammen ud fra terminen. Det giver mulighed for at bruge hinanden som ressourcer, der følges ad fra graviditet til livet som forældre.

+

info

Familie med Hjerte lægger vægt på at se forældre som eksperter i deres eget liv.

Temaer i Familie med Hjerte • Graviditet og fødsel

Projekt •”Familie Hjerte” er støt­ Fra Individer med til familie • Barnets udvikling og trivsel tet af Holstebro Kommune, Center • Netværk og relationer for Socialt Ansvar, TrygFonden, Det information og Region Midt­ ObelskeYderligere Familiefond www.familiemedhjerte.dk jylland i en treårig projektperiode.

ved jo lding u før k Tilme uger

3 en Cirka t af d ntakte ennem g r I ko blive m er den s gr re so je i t Kurse ite ravid ca. i g

Familie med Hjerte er udvikle Center for Socialt ansvar, R Holstebro Kommune o TrygFonden og Det Obel


Annonce The til mælken Det skal være hyggeligt at amme – både for dig og dit barn. Men hvis mælken ikke løber godt nok til, kan det være en blandet oplevelse for jer begge. Et godt husråd er at nyde en varm kop the med urter, der øger mælkeproduktionen. Denne er med en skøn blanding af fennikel, anis, kommen, dildfrø, brændenælde, lucerneurt, timian, stregbælg og mælkeurt og skulle være ret velsmagende. 125 g, 42,50 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

Parat til barn? Hvis du vil være gravid, anbefaler Fødevarestyrelsen og Sundheds­ styrelsen,at du tager et tilskud af folsyre, også kaldet folinsyre, på mindst 400 mikrogram hver dag fra en måned før planlagt befrugtning til tre måneder henne i graviditeten. 50 stk., 39 kr., fås i helsekostforretningerog Matas.

Kosttilskud til huden Efter sommerens komme tilbringer man mere tid ude i vejr og vind. Dermed har din hud brug for at blive styrket. Det bliver den indefra med Perfect Balance olie, der består af økologisk og uraffineret olie fra blandt andet hørfrø, kokos, havrekim, kæmpenatlys og meget andet godt. Olien er rig på de essentielle fedsyrer omega 3-6-9 og har et højt GLA fedtsyre­indhold, som styrker slimhinden og hudkappen. Kapsler, 90 stk, 169,50 kr. 500 ml olie, 217 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

SUND og glad mor Hjælp dit forårshumør på vej med sunde og nærende tilskud til din hud, krop eller gravide mave.

Naturligt vidundermiddel

Stærke knogler og mere energi

Mandelolie er et lækkert mirakel til

Her i Norden, hvor vinteren ikke ligefrem forkæler os med sol

huden, som samtidig er dejlig mild.

og varme, mangler flere af os D­vitaminer. D­vitamin fremmer

Kan bruges både i babys (og dit)

optagelsen af calcium og styrker din knogleopbygning.

bad, til massage af både børn og

Derfor er det vigtigt for både mor og barn at supplere med et

voksne og som kosmetisk olie mod

D­vitamintilskud i graviditeten. Også dig, der ikke er gravid, kan

tør og sprukken hud. 100 ml, 29 kr.,

med fordel tage et D­vitamintilskud mod vintertræthed.

fås i helsekostforretninger og Matas.

Super D­vitamin, 85 mg, 126,50 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

Cirka en femtedel af alle gravide udvikler jernmangelanæmi sidst

Til deling

i graviditeten, hvis de ikke tager jerntilskud. Det skyldes dels, at

Du behøver ikke altid dele familiens behov

kvinder almindeligvis har ret små jerndepoter, når de bliver

op i flere indkøb. Denne E­vitamin­salve er

gravide, dels at de ikke får tilstrækkelige mængder jern i kosten

både god for babys røde numse og til ømme

til at dække det øgede behov under graviditet. Sundhedsstyrelsen

og ru brystvorter. E­vitamin er et antioxi­

anbefaler derfor jerntilskud fra 10. graviditetsuge og resten af gra­

dant, som øger hudens fleksibilitet, så den

viditeten. Jerntilskuddet tages separat og mellem måltiderne. Jern

kan holde til mere. Kan også anvendes mod

Godt med jern

Complex tabletter 100 stk., 25 mg, 149 kr., fås i helsekostforretninger og Matas.

strækmærker. 100 ml, 98,50 kr., fås i helsekostforretninger og Matas. helse / august 2013

49


helse: nyt

Bar’ rolig Det kan være svært at træffe et sundt valg, når sulten gnaver, og der er langt til en salatbar. Nutrilett Hunger Control bar er lige til at have med i tasken, den kan erstatte et måltid, fordi den indeholder alle de næringsstoffer, mineraler og vitaminer kroppen har brug for, og så indeholder den kun omkring 200 kcal. Og så synes vi på Helses redaktion endda, at den smager godt. Der findes syv varianter af Hunger Control Baren. Baren koster 21,95 i vejledende udsalgspris og nærmeste forhandler oplyses på telefon 43 56 56 56.

helsenyt får Du VITAMInEr nOK? Graviditet er et vidunderligt mirakel, men det kræver også sin krop at give liv til en baby. Din krop får brug for ekstra vitaminer og mineraler, så der er nok til både din krop og babys. Derfor anbefaler sundhedsstyrelsen at gravide tager kosttilskud. Livol Multi Total Gravid er udviklet til netop denne periode og indeholder blandt andet 400 µg folinsyre, som bidrager til en normal udvikling af blandt andet babys hjerne.

Kan du ikke amme? Har du problemer med at amme, eller skal du være væk fra dit barn i flere timer, så kan det være en god idé at malke modermælk ud til baby. Phillips har lanceret en ny udgave af deres Avent brystpumpe. Den nye brystpumpe går under navnet Comfort SCF332 og har en ny, blød massagepude, som giver en varm og behagelig følelse under anvendelse. Ved pumpning efterligner den barnets sugeteknik og danner et vakuum, som har en bevist og positiv effekt på mælkestrømmen. Forhandles hos babyudstyrsforretninger og nogle apoteker. Vejledende udsalgspris 1.399 kr. For mere information og diskussion besøg Philips Avent på Facebook.

50

helse / august 2013

Styrke og smidighed

– også til gravide Skandinavisk Yoga og Meditationsskole blev grundlagt i 1970 af yogalæreren Swami Janakananda og har i dag afdelinger i centrum af København, Aarhus, Esbjerg, Aalborg og flere andre danske byer. Lærerne underviser i yoga, åndedrætsøvelser, afspænding og meditation ud fra de principper og den viden, som traditionen oprindeligt bygger på. Der begynder løbende kurser på alle niveauer, og skolens specielle hold for gravide har været efterspurgt de sidste 35 år. På Håå kursuscenter i Sydsverige afholdes desuden retreats med undervisning i autentisk yoga og meditation – der er kurser fra 3 dage til 3 måneders varighed. Læs mere på www.yoga.dk eller ring på telefon 3334 3536.

Yoghurt med Stevia De søde frugtyoghurter fra Arla er blevet lidt sundere. Arla har nemlig fjernet 30 % af sukkeret og erstattet det med Stevia. Du kan vælge mellem Jordbær, Blåbær & Banan, Æble & Abrikos, Appelsin & Kokos. Velbekomme.


yttede n e b t s Det me i Danmark* kud jerntils o *Kilde: The Nielsen C

pan ma

y

HemoJern indeholder en unik kombination af både hemjern og ikke-hemjern. Hemjern optages bedre i kroppen og påvirkes ikke af indtaget af fødevarer som fx æg, kaffe, te eller groft brød.

HemoJern er produceret i Danmark


helse: behandling

Tilfredse patienter Gentofte Hospital har taget turen fra bundskraber til ny topscorer blandt landets sygehuse. Midlerne har været markant ledelse og et målrettet fokus på kvalitet. Af: Lars Mandal / Foto: Gentofte Hospital

S

olen stråler om kap med direktør Eva Zeuthen Bentsen under turen rundt på det nye Gentofte Hospital ved København. Hospitalsdirektøren har de sidste fire år satset benhårdt på tre ting, der skulle flytte Gentofte Hospital væk fra en placering som landets dårligste sygehus: Kvalitet, kvalitet, kvalitet. Og helt friske tal fra den årlige undersøgelse af tilfredsheden blandt indlagte og ambulante patienter taler deres tydelige sprog. Gentofte Hospital er i dag regionens bedste hospital til både ambulante og indlagte patienter. Gentofte Hospital scorer blandt andet højt på evnen til at modtage patienter i ambulatorier, på at inddrage patienterne i beslutninger. Der er ingen unødvendig ventetid,

52

helse / august 2013

patienterne er trygge, når de bliver sendt hjem, og patienterne roser hospitalet for en god tilrettelæggelse af den samlede behandling, lige som det samlede indtryk ifølge patienterne er godt. – For mig handler det hele vejen rundt om kvalitet. Kvalitet for patienterne. Kvalitet for personalet. De bedste operationsstuer, god mad og meget gerne enestuer med eget bad og toilet og havudsigt, hvis det er muligt, siger Eva Zeuthen Bentsen.

Lamper, god mad og havudsigt Direktøren fortæller begejstret om den turnaround, hun han stået for på Gentofte Hospital. Og ingen detalje slipper tilsyneladende forbi hendes radar.

– Se nu de udendørs lamper der. Det er ikke nok, at de er smukke, de skal også hænge ordentligt. Jeg har personligt sørget for, at de hænger, som de gør. Det er vigtigt for mig, jeg går op i den slags – også privat – det betyder meget for helhedsindtrykket, siger hun og fortsætter: – Allerede til samtalen sagde jeg, at jeg ville gå i krig med de dårlige tal og satse på kvalitet. I 2006 scorede Gentofte Hospital bundkarakterer som landets dårligste hospital, og i 2009 fik vi tilsvarende bundplacering i Region Hovedstaden, så der var nok at tage fat på. Eva Zeuthen Bentsen blev ansat i 2009 og har siden arbejdet på at hæve kvaliteten og oplevelserne af Gentofte Hospital. – Vi satte gang i en overordnet kulturel proces herude. Jeg blev ved med at spørge til, hvordan vi så på patienterne, og vi interesserede os indgåen-


helse: behandling

+ Glæde i Gentofte 96 % af de ambulante patien­ ter og 93 % af de indlagte for­ tæller, at de har tillid til, at de har fået den rette lægefaglige behandling. 97 % af de ambu­ lante og 91 % af de indlagte melder, at de er tilfredse med tilrettelæggelsen af det sam­ lede behandlingsforløb.

På Gentofte Hospital er skiltene skrevet på hverdagsdansk i stedet for latinske fagtermer for at gøre det nemmere for patienter og pårørende at finde rundt

de for patienternes forventninger. Jeg kæmpede for den holdning, at patienterne også altid har ret. Hospitalet er i gang med at renovere de gamle bygninger. 42 nye sengestuer er netop blevet taget i brug, og standarden på de nye stuer dokumenterer de fysiske rammer og den kvalitet, der ifølge direktøren har været afgørende for succesen. Samme stil og æstetik vil præge de kommende års renoveringsarbejder, men allerede nu fornemmer man den gode stemning. God kaffe og lækre kager. Smukke plankegulve, lækre danske møbler, farvestrålende tapeter på enestuerne, store fladskærme og på visse stuer havudsigt ved siden af eget bad og toilet. Gentofte Hospital gør tydeligvis meget for, at patienterne skal føle sig velkomne.

Eva Zeuthen Bentsen understreger, at hospitalet skal gøre patienterne tilfredse: – Ellers er der jo ingen grund til, vi er her. Gentofte Hospital skal ikke kun være en god arbejdsplads, vi skal gøre en forskel for patienterne. Vi skal interessere os for, hvad patienterne går op i. Vi skal sikre patienterne en tryg og behagelig oplevelse, og det omfatter ALT. Rengøring, der skal se pænt ud. Alle skal kunne finde vej. Vi har gjort meget for at etablere nye skilte, og vi har ansat en gruppe unge mennesker, som viser vej, og som man kan spørge om alt. De går rundt på hospitalet hver dag. Vi skal skabe tryghed allerede ved ankomsten til hospitalet; vi kender det markante kundefokus fra privathospitalerne, og det skal

helse / august 2013

53


helse: behandling

+ Generelt højt niveau på de danske hospitaler Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientople­ velser (LUP) for 2012 blandt indlagte som ambulante patienter viser, at de offentlige sygehuse fastholder niveauet fra tidligere undersøgelser. 2012 undersøgelsen viser, at 93 procent af de indlagte patienter og 96 procent af de ambulante patienter fort­ sat angiver et positivt samlet indtryk af deres forløb. Formand for Danske Regioners sundhedsudvalg, Ulla Astman (S), glæder sig over resultaterne:

vi også kunne her. Telefonerne bliver taget, ingen ringer forgæves, og maden er lækker og sund.

det kan sagtens lade sig gøre. Også på et sygehus, siger Eva Zeuthen Bentsen, som ikke har fået flere penge til driften end andre sygehuse. – Vi har i dag fine trivselstal. Personalet har det bedre, og de påvirkes naturligvis også af, at de hver dag kan se, at vi behandler patienterne bedre og mere trygt. Vi skal skabe tryghed allerede Eva Zeuthen Bentsens baggrund ved ankomsten til hospitalet. fra blandt andet CBS Eva Zeuthen og en Ph.d. i organisationsteori og ledelse har givet hende et andet fokus på ledelse og kommunikation af hospitalet. – Jeg har i det hele taget satset på kommunikation, både internt og eksternt. Jeg er en meget synlig direktør. Både eksternt og her på sygehuset. Internt tager jeg rundt til alle 12 afdelinger en gang om året for at fortælle om nye mål, nye planer og den aktuelle strategi. Jeg bruger nok 25 procent af min arbejdstid på at kommunikere, fortæller hun og uddyber: – Med min baggrund i forskning i sygehusledelse ved jeg, at mange vigtige beslutninger fra direktion og ledelse aldrig kommer ud i organisationen, og så nytter det jo ikke noget. Jeg er en erfaren underviser, og jeg kan godt lide det, så derfor er kommunikation og formidling naturligt for mig, og ja, baggrunden fra CBS spiller da også en rolle. Jeg fokuserede med det samme på vores kunder herude, her hedder de bare patienter, og det er jo dem, det handler om.

”Jeg bruger min tid på alt det, der nytter noget.”

Hvad skal der ske nu?

Eva Zeuthen Bentsen fortæller, at hun samtidig med, at hun rettede fokus mod patienterne, tog en række initiativer, som skulle sikre, at også medarbejderne blev behandlet ordentligt. – Vi sørgede for, at der var god og sund mad til de ansatte. Kvalitet over hele linjen. Kontorer, konferencelokaler, julegaver. At drive et hospital er som at køre en stor bondegård, det handler om – rundt om det sundhedsfaglige – at udnytte ressourcerne bedst muligt og sørge for den højeste kvalitet. Jeg vil hellere have et mindre, lækkert stykke hjemmelavet kage, bagt med smør og de bedste råvarer frem for et stort stykke kage pumpet op med margarine. Kvalitet handler ikke om, at det skal være dyrere, det skal være bedre, og

– Vi er i dag nummer et i Regionen på alle de ambulante områder, men vi kan stadig blive bedre på områder for de indlagte patienter. Vi er i fuld gang med en gennemgribende renovering af det gamle, smukke hospital, og nu retter vi fokus på de svageste patienter, de ældre medicinske patienter. Dem er der mange af, og de har ofte særlige behov, fordi de har flere komplicerede sygdomme, der alle skal behandles samtidig. Eva Zeuthen Bentsen pointerer over for Helse, at vejen til mere tilfredse og trygge patienter går gennem mødet mellem personalet og patienterne. – Derfor læser jeg personligt alle klager, der kommer til hospitalets afdelinger, og jeg sørger for, at alle de implicerede parter bliver hørt i forbindelse med behandlingen af klagen, siger hun og slutter af: – Jeg er ikke bange for at lede, hvis det er det, der skal til. Og det var det, da jeg kom her til Gentofte Hospital, og vi skrabede bunden som landets dårligste hospital. Nu er jeg stolt over at kunne notere, hvordan ledelse og medarbejdere sammen har vendt hospitalet fra bundskraber til topscorer.

– Det er flot, at sygehusene har så mange tilfredse pa­ tienter. At det kan lade sig gøre i en hverdag, hvor der er fuld fart på, er medarbejdernes store fortjeneste. Selv­ følgelig kan man altid gøre det bedre – på sygehusene skal vi for eksempel blive endnu bedre til at kommuni­ kere klart og tydeligt med både patienter og pårørende – men i første omgang må det nu være passende med stor ros for resultaterne i årets undersøgelse. Den landsdækkende undersøgelse omfattede i 2012 spørgeskemaundersøgelse blandt 70.742 indlagte og 164.860 ambulante patienter. Undersøgelsen er udarbejdet af Enheden for Bruge­ rundersøgelser på vegne af Regionerne og Ministeri­ et for Sundhed og Forebyggelse.

54

helse / august 2013


MUSKELTRÆNING & SMERTELINDRING

Globus Duo Pro:

Globus Premium 200:

Globus Genesy 500:

35 programmer: 7 Sport, 20 fitness & 8 TENS/rehabilitering

534 programmer: 148 sport, 44 speciel sport, 132 fitness, 147 beauty, 43 rehabilitering, 20 smerte

266 programmer: 54 funkt. rehabilitering, 23 smerte, 30 mikrostrøm, 9 denerverede, 1 ionoforese, 101 muskler/ fitness, 5 inkon�nens, 43 vaskulare

Bruges af Dansk Håndbold Forbund, Dansk Boldspil Union og Team Danmark.

Man kunne tro, at elektronisk muskels�mulering (EMS) er noget nyt, men fak�sk er det blevet anvendt af fysioterapeuter og idrætsfolk i mange år �l muskelopbygning, træning og rehabilitering. Grunden er, at man opnår resultatet hur�gere, når man anvender EMS i kombina�on med den vanlige træning. Man får øget cirkula�on og forbedret muskelafslapning. GLOBUS �lbyder nu disse fordele i bærbare s�mulatorer, som er nemme at anvende. Se det store udvalg af TENS- og muskels�mula�onsapparater på:

www.sportspharma.dk

Tlf: 7584 0533

Problemer med fødderne

Så er du i trygge hænder hos Danske Fodplejere

Du kan finde din fodplejer på:

www.danskefodplejere.dk • Her kan du finde klinikker i dit lokale område. • Udekørende fodplejere til hjemmebehandling, plejehjem eller anden institution. Alle branchegodkendte fodplejere er fuldt ansvarsforsikret, og der ydes tilskud efter gældende regler om almene helbredstillæg.

Da

Drømmer du selv om en uddannelse som fodplejer? - skal du vælge en Branchegodkendt skole. SADF er den eneste fungerende brancheforening på fodplejeområdet. Vi fører tilsyn med skolerne, således at du får en uddannelse, der til fulde svarer til skats krav om anden sundhedsydelse ifg. momslovens §13, stk. 1, nr. 1. SADF’s samarbejdende skoler er følgende: Fodplejeskolen Holstebro Danmarksgade 44 · 7490 Aulum info@fodplejeskolen.dk · www.fodplejeskolen.dk Skønhedshuset Vissingsgade 2D,1. · 7100 Vejle skoenshedshuset@skoenhedshuset.dk · www.skoenhedshuset.dk Københavns Fodplejeskole Marievej 1B,1. · 2630 Tåstrup info@kbhfodplejeskole.dk · www.kbhfodplejeskole.dk Viborg Helsepraktik Livøvej 25A&B, 8800 Viborg info@viborghelsepraktik.dk · www.viborghelsepraktik.dk Odense Fodplejeskole Jernbanegade 4, 2. th., 5000 Odense info@odensefodplejeskole.dk · www.odensefodplejeskole.dk

nske

Fo d p l e j e

re

Kend os på logoet

helse / august 2013

55


helse: fokus

Sundere fødder livet igennem

Fokus på

FØDDER

I foråret viste Chris MacDonald i tv-serien U-Turn, hvor meget det kan gøre for sundheden at gå. Men for flere og flere er det et problem. Deres fødder er simpelthen for usunde. Af: Mai Alette Thygesen, Bandagist-Centret / Foto: Colourbox

S

merter i fødder, ben og knæ er et stigende problem i den vestlige verden. Fødderne er kroppens fundament, og de kræver opmærksomhed og pleje, hvis de skal fungere optimalt hele livet. Der er mange årsager til, at flere og flere får problemer med smerter og ømme fødder. Overvægt og udtrådt fodtøj er nogle af årsagerne, men også ensartet bevægelsesmønster og monotont underlag kan være kilde til gener. I byerne, hvor vi går på beton og asfalt hele dagen, kan det hårde monotone underlag virke stressende på fødderne, hvis vi ikke har det rigtige fodtøj på. Når foden bliver overbelastet og fodskellettet stresset, kan der opstå skader i sener og

5

De fleste problemer opstår i forfoden Forfoden består af 5 tæer, som er forbundet med led. Der er i alt 14 tåknogler, hvoraf storetåen består af to knogler, imens de små tæer består af tre knogler hver. Det er ofte i forfoden, at fodproblemerne opstår. En af de udbredte lidelser

er digitus malleus, i daglig tale kaldet hammertå. Den hyppigste årsag, til at hammertådannelse opstår, er, at man går i for små eller udtrådte sko, hvor det bliver fødderne, der skal tilpasse sig skoene og ikke omvendt. Når man lider af hammertæer, kan tæerne ikke længere strække sig ud, men er altid krummet. Sker det over en årrække, vil nervemusklen opfatte det som en permanent tilstand, og hammertåen kan give smerter og tryk i forfoden. I denne sammenhæng kan også pes planus tranversus, forfodsplathed, opstå. Denne lidelse opstår ofte, fordi hammertåstillingen gør, at mellemfoden ikke længere er understøttet af den normale fedt-trædepude. Det kan føles

veje til sunde fødder: 1.

det Gå barfo i e n r – ge t forskellig terræn

56

muskler. Nedsunken forfod, hælspore, knyster og hammertå er nogle af de hyppigst forekommende fodlidelser i dag. Foden er en kompleks struktur, som har stor betydning for resten af kroppens bevægelsesapparat. Foden består af 26 knogler, som holdes på plads af ledbånd og muskler. Fodskellettet kan inddeles i tre dele; forfod, mellemfod og bagfod.

helse / august 2013

2.

Invester i gode sko, som støtter foden optimalt

3.

Køb sko, hvor der er plads til gode indlæg

4.

Lyt til dine fødder

5.

Hold d fødder a ine k ved leg otive g øvelser


helse: fokus som om, man går på knoglerne og give mange smerter. Nedsunken forfod er også en lidelse, som kan opstå på grund af forkert fodtøj. Lidelsen hallux valgus, skæv storetå, er også hyppigt forekommende, særligt hos kvinder og kun i kulturer, hvor man går med sko. Ligesom ved udviklingen af hammertæer, så er det ofte for småt og forkert fodtøj, der er årsagen. En skæv storetå udvikler sig gradvist over tid, og de fleste kender den som en knyst, der kan opstå ved storetåens grundled. Det kan både være smertefuldt og til stor ubehag i fodtøjet.

Hælen kan give smerter Mellemfoden består af 5 knogler, som er forbundet med både forfod og bagfod. De 5 knogler udgør fodbuen, som holdes ved en stram bindehinde, der går fra undersiden af hælbenet og ud under fodbuen. Bagfoden eller fodroden, som den også kaldes, består af 7 store knogler, som forbinder anklen med mellemfoden. Bagfoden er den mest belastede del af foden, og en typisk lidelse i bagfoden er hælspore (fascitis plantaris). Tilstanden skyldes, at trædepuden under hælen bliver ødelagt. Trædepuden er opbygget af små fedtfyldte celler, som kan blive ødelagt og ”flade ud”, hvilket ødelægger stødabsorberingen og giver smerter. Folk, der til daglig står, går og løber meget, vil ved overbelastning mærke smerter ved forreste del af hælens trædepude. Smerterne kommer ofte om morgen, når man træder ud af sengen og belaster foden. Det hårde underlag, vi i byerne bevæger os på, i samspil med de monotone bevægelsesmønstre, kan også have indflydelse på udviklingen af hælspore.

+ Gode råd fra skomageren Skomagermester Arne Zacho, som til daglig arbejder med ortopædisk fodtøj i Bandagist­Centret i Aarhus, ud­ vikler fodtøj til fødder med særlige behov. Hans bedste råd er: – Man skal lære at lytte til sine fødder, for der er mange ting, du selv kan gøre, for at forebygge smerter eller fodproble­ mer. I dag findes der et stort sortiment af fodtøj, hvor der fra fabrikantens side er lavet plads til individuelle indlæg, som kan forebygge skader og smerter i fodskellettet. Og ellers er det utrolig vigtigt, at man træner sine fødder aktivt livet igennem. At gå barfodet i forskelligartet terræn eller at lave øvelser med fødderne holder muskulaturen i gang og fød­ derne sunde livet igennem. Som skomagermester ser jeg oftest patienterne, når skaden er indtruffet. Jeg opfordrer altid patienterne til at droppe de masseproducerede gum­ misko i dårlige materialer og i stedet lære at lytte til sine fødder. Det er vigtigt for fodens velvære, at skoen fikserer foden, at den har den rigtige pasform, og at den er lavet i et godt og åndbart materiale. Jeg opfordrer altid patienterne til at prioritere funktionalitet over æstetik.

EN GOD VANE VARER VED.

Helosan er den klassiske hudsalve til hele familien der genfugter og genoprette hudens naturlig balance og barrierefunktion. Anvend Helosan fodsalve til fødderne og Helosan original til kroppen, til hænder og ansigtet for en blødere hud. Helosan indeholder hverken parfume eller farvestoffer og er fremstille under etisk korrekte forhold.

www.helosan.com DK_Annons_fötter_i luften_180x115+5mm.indd 1

2013-06-05 13:48:47

helse / august 2013

57


Fokus på

helse: fokus

FØDDER

Sådan plejer du dine fødder Revner, sår, vabler, hård hud og ligtorne er tegn på, at dine fødder ikke har det godt. Her får du statsautoriseret fodterapeut Pia Bondorphs bedste råd. Af: Mikael Horup, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter / Foto: Colourbox

O

m vinteren pakker vi fødderne varmt ind i tykke strømper og tætsluttende sko. Det kan give fødderne et indelukket liv, hvor de ikke kan ånde, bliver overophedede eller mast. For mange af os resulterer denne overlast i hård eller tør hud, nedgroede negle, hælerevner, fugtige fødder og negle- eller fodsvamp. Og når fødderne ikke er glade kan det nemt påvirke kroppens generelle velvære og bevægelsesfrihed. Her er et par gode råd til, hvordan man kan være ekstra opmærksom på føddernes tilstand og pleje.

Godt fodtøj En kilde til mange af de mest almindelige fodlidelser er dårligt fodtøj.

GODT fODTøJ SKAL: Være den rigtige størrelse Skoen må ikke klemme eller trykke og skal støtte foden korrekt. Vælg fodtøj, der er fleksibelt og kan forme sig efter fodens form og bevægelse. En fodterapeut kan analysere din fod og finde frem til eventuelle fejlstillinger, der kræver særlig støtte.

En sund fod En sund fod er, hvis vi ser bort fra problemer som fejlstillinger, først og fremmest en velplejet fod. En hvor neglene er klippet korrekt, og huden er blød og smidig. Det er en god ide ofte at se grundigt på sine fødder og undersøge, hvordan huden og neglene har det. Mærk efter, om der er områder af huden, der gør ondt, om neglenes kulør er i orden, og om huden ser frisk og sund ud. Opdager du revner, sår, vabler, hård hud og ligtorne er det tegn på, at dine fødder ikke har det godt.

Filen kan gør skade end e mere gavn på den hård e hud.

58

helse / august 2013

Være af et åndbart materiale Læder giver huden mulighed for at ånde, og foden mulighed for at slippe af med sin varme. Gummisko og -støvler indkapsler derimod varme og fugt.

Kunne tilpasses Mange oplever, at deres fødder kan hæve i løbet af dagen. Vælger du fodtøj med snørebånd eller velcrolukning kan du løsne og stramme i takt med dine fødders behov.

fungere stødabsorberende Stød kan forplante sig op gennem kroppen. Har dine støvler eller sko en meget tynd sål, kan det nogle gange give problemer med fødderne, der kan forplante sig til resten af kroppen.

Ikke beholdes på hele dagen Tag et par skiftesko med om morgenen, så du kan skifte sko i løbet af dagen. Tænk desuden over dine strømpers materiale, og vælg naturlige tekstiler som uld og bomuld.


helse: fokus Vejen til s unde og glade fød der

Daglig pleje Vil du gerne komme gennem livet med sunde og glade fødder, er det nødvendigt at pleje dem hver dag. Når du kommer hjem, bør du altid tage skoene af. Gå på bare tæer eller i et par løse bløde hjemmesko, der giver foden fuld bevægelsesfrihed, så tæerne kan sprede sig og hele foden kan få luft.

Creme Du plejer dine fødder som dit an­ sigt, og dagligt smører dem med en god creme. Det er vigtigt, at cre­ men er specielt beregnet til fodple­ je, da almindelig bodylotion ikke er fed nok. Det er også vigtigt, at den trænger ind i huden (det tager cirka 3-4 minutter). Vælg en fod­ creme, der passer til din hudtype.

Neglene For at undgå nedgroede negle skal tåneglene også ordnes ofte. Tåneg­ lene bør klippes korte og lige over – aldrig runde. Lad være med at file dine tånegle, da du risikerer at øde­ lægge neglens naturlige overflade og skabe adgang for eksempelvis neglesvamp. Er det nødvendigt kan du file let på neglens hjørner for at undgå skarpe kanter, pas dog på med at file for langt ned.

Hård hud Har du hård hud på fødderne, er det et tegn på, at der er for stor belastning på huden. Venter du for længe med at behandle og forebygge, risikerer du, at små blodkar og nerveender vokser ud i den hårde hud. Det kan gøre bekæmpelsen meget smertefuld og svær. Hård hud kan desuden skabe betændte hælerevner og ømme ligtorne. Du kan udruste dit bad med en al­ mindelig grydesvamp, som du et par gange om ugen skrubber fo­ den med, mens du alligevel er i bad. Peelingprodukter og scrubs til kroppen er også fantastiske at bruge på fødderne.

Selvom filen er et populært red­ skab mod den hårde hud, så kan den faktisk gøre mere skade end gavn. Når du filer på den hårde hud udvikles varme, og der produceres flere hudceller for at beskytte hu­ den, hvilket gør huden tykkere.

Tør hud Har du meget tør hud på fødder­ ne, kan du enten prøve en olie el­ ler en fed creme, der går ned og virker i hudens lag – hvis ikke du bryder dig om fedtede fødder, kan du smøre fødderne ind om afte­ nen og supplere med et par støm­ per om natten således cremen/oli­ en kan gøre sit arbejde om natten.

Fodbad Et fodbad skal udelukkende opfat­ tes som velvære. Det er dejligt, at få kolde fødder ned i varmt vand, men faktisk udtørrer iblødsætnin­ gen huden. Vi anbefaler ikke fodbade, hvis du har diabetes. Du kan have udvik­ let forskellige former for nedsat følsomhed i dine fødder, og kan derfor komme til at skolde dig, uden du kan mærke det.

Massage og træning For at bevare fodens smidighed og styrke muskulaturen, er det en god ide at lave nogle øvelser og massere fødderne jævnligt.

Kender du

?

Slut med ømme fødder ARCOPEDICO skoens unikke design bevirker

en tilpasning til foden, så skoen støtter og ikke strammer om foden. at kroppens vægt fordeles ligeligt over hele fodsålen, så ingen områder belastes unødvendigt. en korrekt gangafvikling og kropsholdning, hvorved fødder, ben, lænd og ryg aflastes, så ømhed og træthed minimeres. Nærmeste Arcopedico forhandler anvises på tlf.: 47 98 15 33 e-mail: info@arcopedico.dk se mere på www.arcopedico.dk

EN SAMM TABER VI OS MERE!

Slankeforeningen Fnuggeline -netværk for svært overvægtige kvinder

Bedre liv

- fnuggeline.dk

Vil du være med? Find din lokalgruppe på www.fnuggeline.dk eller kontakt Karen Bak Andersen karenbak@mail.dk Tlf. 9783 1876

Saml blyanter op med tæerne, spred tæerne alt hvad du kan, brug bolde, eller få din partner til at give dig en rask fodmassage.

helse / august 2013

59


helse: xxxxxx fokus

Fokus på

FØDDER

Professionel hjælp til særlige problemer

Sunde fødder kommer ikke af sig selv. De skal plejes regelmæssigt ligesom hud, hår og negle. Den daglige pleje kan de fleste selv klare med et par gode råd fra fodterapeuten. Men indimellem har fødderne godt af at få professionel pleje, så alle små-skavanker fjernes, og du fortsat kan gå, løbe eller hoppe uden at føle smerte. Af: Mikael Horup, Landsforeningen af Statsautoriserede Fodterapeuter / Foto: Colourbox

D

aglig pleje er den bedste forudsætning for at holde fødderne sunde hele livet. Desværre er det ikke alle mennesker, der kan undgå sygdomme og ulykker. Rigtig mange bliver ramt af diabetes, gigt og andre alvorlige sygdomme, der kan indvirke på dine fødders sundhed. De statsautoriserede fodterapeuter kan hjælpe med at fjerne skavanker som hård hud, knyster og nedgroede negle, men de kan også hjælpe kroniske patienter med nødvendig pleje.

Smerter i ryg, knæ eller hofte kan stamme fra fødderne Har du smerter i ryg, knæ eller hofte, kan det meget vel stamme fra dine fødder. Hvis dine fødder ikke fungerer anatomisk korrekt, absorberer de ikke stød, og det kan forplante sig til andre dele af kroppen. Det kommer især til udtryk, hvis du dyrker en sportsgren, som belaster dine fødder. På baggrund af en analyse af din gang, udarbejder fodterapeuten specialindlæg, som kan kompensere for ubalancen og dermed afhjælpe eller forebygge smerter i for eksempel ryg, knæ eller hofte.

60

helse / august 2013

Diabetes Lider du af diabetes, er det vigtigt, at du er opmærksom på dine fødder. Diabetes kan nemlig påvirke fødderne, så der blandt andet lettere opstår sår, koldbrand og neuropati (følelsesløshed). Derfor bør du straks kontakte en fodterapeut, hvis du har mistanke om, at dine fødder har udviklet et problem. Desuden anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du som diabetiker minimum får undersøgt dine fødder en gang om året for at sikre dine fødders sundhed.

Leddegigt Lider du af leddegigt, kan du risikere at dine fødder forandrer sig, fordi de påvirkes af sygdommen. Forandringen kan betyde, at dine fødder kommer ud af balance og blandt andet slider huden uhensigtsmæssige steder, hvilket kan give dig smerter. Fodterapeuten kan aflaste gigtramte fødder ved hjælp af specialindlæg, så smerterne lindres og problemerne holdes nede.

info: Oplever du smerter el­ ler ubehag på fødderne eller i neglene, kan det skyldes hård hud, ned­ groede negle, ligtorne og lignende. Fodterapeuter behandler og fjerner stort set alle slags fodproble­ mer. Har du behov for at få en rigtig god snak om dine fødder, kan du finde den nærmeste fodtera­ peut på hjemmesiden altomfoden.dk


helse: nyt

Te mod tunge ben

Tørre fødder? Smør fødderne ind med rigeligt Helosan fodsalve en aften, hvor du har god tid, eller inden du går i seng. Tag et par bomuldsstrømper på, så du ikke glider på gulvet med glatte fødder eller klistrer tæpper og sofa til. Helosan fodsalve bygger på de samme plejende ingredienser som Helosan original og er derfor meget velegnet mod tør og revnet hud på fødderne. Helosan fodsalven indeholder derudover også karbamid og mælkesyre, der bløder hård hud op og efterlader fødderne med en blød og smidig hud. Mælkesyren er også med til at hæmme dårligt lugt fra fødderne samt modvirke fodsvamp.

Tip

Vil du ge Helosan m rne have ed duft? Tryk en anden Helosan u en smule di giv den en hånden og lil ning eller le forstøvdråbe af d in favoritparfu me.

helsenyt

Uro i fødderne? Aesculaforce Forte er et naturlægemiddel. Det er lavet på et udtræk af friske hestekastaniefrø, der aktivt modvirker væskeudsivninger og har karsammentrækkende effekt. Det betyder, at udvidede blodårer strammes op, og de fineste blodårer styrkes, samtidig med at uro i benene, kløe og nattekramper lindres. Fås også som en gel, der køler og lindrer tunge og trætte ben, for eksempel under lange flyveture eller køreture. Gel’en giver hurtig lindring og dufter neutralt. 30 tabletter koster ifølge leverandøren 169,95 kroner, og nærmeste forhandler oplyses på telefon 87 70 87 70.

Indlægssåler med effekt SportsPharma forhandler de såkaldte Formthotics ortopædiske indlægssåler, som varme-modelleres til at matche og støtte den enkelte brugers fødder perfekt. Firmaets fysioterapeut Kristian Seest har ikke tvivlet på indlægssålernes evne til at forebygge og afhjælpe skader i fødder og ben – ikke mindst på baggrund af tilfredse tilbagemeldinger fra fysioterapeuter, fodterapeuter, sportsfolk, soldater og ”almindelige” brugere. Nu har to uafhængige studier dokumenteret virkningen. Sålerne koster omkring 500 kroner. Se mere på www.sportspharma.dk eller ring på telefon 75 84 05 33.

Her i sommervarmen kan benene blive hævede og tunge. Problemer som tunge og ”stramme” ben kan afhjælpes teen 8418. Det er en mild vanddrivende og desinficerende te, som blandt andet indeholder maté, padderokke, pimpinellerod, fuglegræs, vejbred, salvie, askeblade, rosmarin, løvstikkerod, gyldenris, krageklo, paprika (edelsüss). Til sammen skulle det have en nedbrydende effekt på nyre- og blæresten, hvilket bidrager til optimal nyre- og blærefunktion. Kan købes i Matas og helsekostforretninger.

Fjern hård hud Balsan Lotion kan fjerne hård hud på fødderne med en enkel behandling: 1. Et tyndt lag vat vædes i Balsan lotion og placeres der, hvor behandlingen ønskes. 2. Produktet trækker den angivne tid. 3. Vattet fjernes, og man skraber den opblødte hud af. 4. Vask derefter huden og påfør fodcreme. Det kan eksempelvis være Balsan Creme med friske planteekstrakter. Balsan Lotion koster 145 kroner i vejledende udsalg, og Balsan Creme koster fra 65 kroner. Find nærmeste forhandler på www.balsan.dk eller ring på telefon 23 63 38 77.

x

Sæt

8. september

Der afholdes den internationale fysioterapidag hos fysioterapeuter over hele landet. Hold øje med ugeaviserne eller din lokale fysioterapeut for at finde ud af, hvilke arrangementer der afholdes i nærheden af dig. På www.fysio.dk/dagen kan du læse mere og finde et Danmarkskort med de klinikker, der deltager.

helse / august 2013

61


helse: min medicin Morfin og kodim agnyl indeholder begg e aktive stoffer fra opium svalmuen

Naturen viser vejen for nye lægemidler En tredjedel af alle nye lægemidler bliver i dag udviklet med inspiration fra naturen. Uden de stoffer, der findes naturligt i blandt andet planter, svampe og dyr, havde vi hverken haft penicillin eller en lang række andre lægemidler, så der er god grund til at søge i naturens skatkammer, når man skal udvikle nye lægemidler. Af: Julie Myhre, Lægemiddelindustriforeningen / Foto: Colourbox

B

liver du syg med en halsbetændelse eller lungebetændelse, vil din læge ofte ordinere en penicillin-kur, og i løbet af få dage har penicillinen fået bugt med de bakterier, der var årsag til din sygdom. Det er et helt normalt forløb. Men måske havde det set helt anderledes ud, hvis ikke den britiske forsker Alexander Fleming i 1929 havde opdaget, at man kan udvinde et bakteriedræbende stof fra den naturligt forekommende svamp penicillium chrysogenum og bruge stoffet til medicin mod infektionssygdomme. Faktisk er cirka hvert tredje nye lægemiddel udviklet på baggrund af stoffer, vi finder i naturen, oplyser Søren Brøgger Christensen, der er professor i læren om lægemidler fremstillet af naturprodukter (Farmakognosi) ved Københavns Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Den moderne lægemiddelforskning er altså afhængig af den inspiration, naturen byder på. En inspiration, som kan komme fra både planter, svampe, urter, jord og fra dyr.

Vores forfædre vidste det godt Allerede for mere end 60.000 år siden ser det ud til, at mennesker har Cirka hvert tredje nye laegegjort brug af middel udviklet på baggrund naturens stoffer af stoffer, vi finder i naturen til behandling af 62

helse / august 2013

sygdomme. I den irakiske Shanidar-grotte har man fundet pollenaflejringer i en Neandertaler-grav, der tyder på, at fortidsmenneskerne Neandertalerne sandsynligvis har brugt pollen og andre planter som en form for lægemidler. Siden da er mennesket fortsat med at bruge naturens stoffer til medicin. Fra det gamle Egypten kender man medicinske skriftruller lavet omkring år 1550 f.Kr., som indeholder omtrent 800 komplekse opskrifter, hvor der indgår mere end 700 naturstoffer, heriblandt aloe vera fra aloe vera planten og røgelse udvundet af boswellia-træet.

Moderne brug af naturlige stoffer I dag kommer mange ideer til nye lægemidler fortsat fra naturen. Alene inden for antibiotika og kemoterapeutiske lægemidler til behandling af kræft har halvdelen af lægemidlerne oprindelse i naturen, fortæller Søren Brøgger Christensen. Et eksempel på kræftmedicin med rødder i naturen er det celledræbende stof paclitaxel, der bruges til at behandle flere forskellige kræftformer som brystkræft, lungekræft og kræft i æggestokkene. – Paclitaxel stammer fra den giftige taksplante. Tidligere udvandt man stoffet fra nordamerikanske takstræer, men med indholdsstofferne fra et enkelt træ kunne man kun behandle tre-fire patienter. Siden da har man så udviklet en teknik til at dyrke cellekulturer fra taksplanten i store tanke.


helse: min medicin Dermed kan man producere kræftmedicinen naturligt i en større skala, siger Søren Brøgger Christensen. Selvom det faktisk er lykkedes nogle forskere at fremstille paclitaxel syntetisk, kan det ifølge Søren Brøgger Christensen ikke betale sig at bruge den teknik til storproduktion af medicinen. Man fastholder altså den naturlige produktion af paclitaxel, ligesom man gør ved produktionen af mange andre kendte lægemidler. Som eksempel nævner Søren Brøgger Christensen de smertestillende lægemidler morfin og kodimagnyl. De indeholder begge aktive stoffer fra opiumsvalmuen, som man dyrker på store marker med det formål at bruge plantens stoffer til at fremstille medicin. Dermed ligner disse lægemidler umiddelbart de naturlægemidler, man kan købe i en helsekostforretning. Forskellen er dog, at mens moderne lægemidler indeholder de aktive stoffer i en koncentreret form, så findes de virkende indholdsstoffer i naturmedicinen kun i samme koncentration, som de forekommer i naturen.

Et stort potentiale

Inden for antibiotika og kemoterapeutiske lægemidler til behandling af kræft har halvdelen af lægemidlerne oprindelse i naturen

Til trods for at det ofte er en udfordring at udvikle metoder til at producere naturlige stoffer i Søren Brøgger Christensen, professor ved KU tilstrækkelige mængder til medicinfremstilling, er Søren Brøgger Christensen ikke i tvivl om, at inspirationen fra naturen er kommet for at blive. – Naturen har en helt anderledes kreativitet, end vi selv har. Den har jo haft 6-8 milliarder år til at udvikle de her stoffer, som inspirerer lægemiddelforskerne. Der findes også stadig masser af uopdagede strukturer i naturen, så jeg er sikker på, at man vil blive ved med at kunne finde noget nyt derude. Jeg mener, at man afholder sig selv fra enorme muligheder, hvis man ikke bliver ved med at lede i naturen, siger Søren Brøgger Christensen. Han peger på, at der lige nu er en helt ny verden på havets bund, der er ved at åbne sig for forskerne. For tiden er 50 forskellige forbindelser fra havets organismer ved at blive undersøgt, og det kan meget vel vise sig, at havets planter og svampe rummer helbredende naturstoffer, der kan indgå i helt nye lægemidler.

et drys cayennepeber og en dråbe flagermus-spyt… Cayennepeber og flagermus­spyt kunne lyde som ingredienser­ ne i trylledrik, men det er det ikke. Begge stoffer indgår i moder­ ne lægemidler. Cayennepeber indeholder det aktive stof capsaicin, som efter en ændring af stoffets struktur er blevet til et lægemiddel mod vold­ somme gigtsmerter. Lægemidlet fås som creme eller plaster, der anbringes på huden. Efter en kortvarig smerte bliver nerverne blo­ keret, så man oplever, at stoffet har en smertestillende virkning. Vampyr-flagermusens spyt er kendt for at kunne forhindre blod i at størkne, så flagermusen kan fortsætte med at suge blod på sit offer i længere tid. Men flagermus­spyttets virkning kan også inspirere til udvikling af medicin. I øjeblikket er nogle forske­ re i gang med at udvikle et lægemiddel mod blodpropper, som in­ deholder en genmodificeret udgave af et blodfortyndende prote­ in fra vampyr­flagermusens spyt. Je

g er – men alkoholiker Kilder: Søren Brøgger Christensen, professor i Farmakognosi ved Københavns ikke mejeg drikker Universitets Sundhedsvidenskabelige Fakultet, min.medicin.dk og medwatch.dk. re Minneso behand tahar hju ling titusin lpet d et bed er til re – uden liv Vi kan alkohol. o hjælpe gså dig.

Jeg er alkoholiker – men jeg drikker ikke mere SJ Æ LL

Aloe Vera

Minnesotabehandling har hjulpet titusinder til et bedre liv – uden alkohol. Vi kan også hjælpe dig.

AN D JY LL AN

D

Ole ”B ogar Michels t” en

Døgnt 70 20 elefon www.t 40 80 jele.co m

Læs mere på menneskerogmedicin.dk

SJÆLLAND - JYLLAND

Ole ”Bogart” Michelsen

Døgntelefon 70 20 40 80

helse / august 2013

63


helse: klumme

ne Marian n a Florm

Synspunkt!

Marianne Florman er tidligere professionel håndboldspiller, studievært på DR-programmet Ha’ det godt, coach, foredragsholder og forfatter til flere bøger. Læs mere om hende på www.florman.dk.

Bagsiden af medaljen

V

i er mange mennesker, der i årevis har mærket, at noget er galt – der er noget inde i os og noget imellem mennesker, der ikke fungerer. Vi bliver tudet ørerne fulde af, at vi skal tro på os selv, give fanden i hvad andre tænker. Vi skal uddanne os, få et godt job, være gode forældre – vi skal forandre os selv og verden, vi skal blive sunde, for så får vi overskud til alt det, vi gerne vil.

Du er kun noget, når du gør noget! En uendelig lang række af præstationer skal føre os til det gode liv. Vi er kun noget værd, hvis vi opfylder alle vores egne krav til at være et moderne menneske. Vi er kun noget værd, hvis vi er frigjorte, sunde og har fundet vores feminine sider eller vores maskulinitet. Men det er bagsiden af medaljen, der spiller os et puds. Bagsiden af præstationssamfundet, der har masser af gode og innovative kræfter, får os til at tro, at hvis vi halser efter gode egenskaber, så bliver vi lykkelige! Hvis vi finder vores måde at være kvinde eller mand på, så bliver alt godt. Men der er noget meget større på spil!

Det store spørgsmål? De fleste mennesker i Danmark har en relativ god selvtillid. De står op om morgenen, har et job eller søger efter

64

helse / august 2013

et. Har måske relationer, familie, fritidsaktiviteter. De gør en masse ting i deres liv. De har selvtillid. Men hvis du spørger, om de elsker dem selv, med hud og hår og alle skavanker, hvad er svaret så? Hvad vil det egentlig sige at have selvværd? Hvad vil det sige at være et helt og lykkeligt menneske, der tør tro på sig selv? Hvorfor ” Hvorfor kan vi ikke finde ro og kan vi ikke finde hvile i os selv? Hvorfor bliver vi ro og hvile i os ramt af andre menneskers blikke selv? Hvorfor bliog fordomme? ”Hvorfor” er det ver vi ramt af anstore spørgsmål? ” dre menneskers blikke og fordomme? ”Hvorfor” er det store spørgsmål? Efter at have læst ovenstående skulle vi måske sige, at det er præstationssamfundets skyld. Men svaret er langt enklere.

Vi bliver ramt, fordi vi kan! Vi bliver ikke ramt, fordi andre er onde eller tænker dårligt om os, eller fordi de har forventninger til os. Vi bliver ramt, fordi det alt sammen ligger inde i os selv. I stedet for at blive vred på verden, kan du i stedet stille dig selv spørgsmålet: Hvad er det i mig, der gør, at jeg får denne følelse? At stille sig selv det spørgsmål gør dig mild og ydmyg overfor dine følelser. Det fjerner dit fokus fra andre til dig selv, og det fjerner dine følelser fra at være afvisende til at være imødekommende. Du starter en bevidstgørelse af dig selv. Og du vælger at være dig selv – og ikke alt det andre gør ved dig!


d

Nyhe

Find saft, kraft og inspiration – sundheds­evergreens, specielle titler og tilbud. God og sikker levering.

Bestil på

low FodmaP diet – giver ro i maven

naturlishoppen.dk

En omfattende vejledning til kost, træning og livsstil, der giver dig effekt og lyst til at indføre en varig livsstilsændring. Louise Bruun er erfaren ernæringsterapeut og personlig træner, og hendes mission er at lære os at spise den gode mad, der gør os sunde og raske. Bogen indbyder til at gå i gang med en 28 dages plan med lækker og naturlig mad, der sikrer dig velvære og sundhed i hverdagen.

Pris 299,-

eller ring på tlf. 7584 1200 alle hverdage mellem kl. 9 - 12

BESTILLINGSNR: 1371 H

baby 100% naturlig uden tilsætning

d Tilbu

Du får i denne bog uvurderlige tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske valg fra første skrig til de første skridt. Bogens forfatter, Rebecca Persson, har selv to skønne økounger, som trods alle odds er sluppet for eksem, astma, allergi og øreproblemer.

Parforhold og livet med børn Tiden med små børn er en stor udfordring for de fleste parforhold, hvor mange oplever, at de for en tid glider fra hinanden. Denne bog giver redskaber til at tackle den nye tid på det praktiske såvel som det følelssesmæssige plan. BESTILLINGSNR: 1373 H

BESTILLINGSNR: 1372 H

Pris 129,-

d

Nyhe

Få en lykkelig krop på 28 dage

d Tilbu

I bogen viser Anette Harbech Olesen, hvorfor du ikke bare kan lade være med at spise og så tabe dig. Det handler nemlig om så meget andet. Ikke mindst om hormoner. Grundtesen i Din optimale vægt er, at du skal være sund for at kunne tabe dig. Forsøger du at ”tabe dig sund”, kan din krop blive yderligere stresset og svækket.

En omfattende vejledning til kost, træning og livsstil, der giver dig effekt og lyst til at indføre en varig livsstilsændring. Louise Bruun er erfaren ernæringsterapeut og personlig træner, og hendes mission er at lære os at spise den gode mad, der gør os sunde og raske. Bogen indbyder til at gå i gang med en 28 dages plan med lækker og naturlig mad, der sikrer dig velvære og sundhed i hverdagen.

Pris 299,-

BESTILLINGSNR: 1374 H

din optimale vægt

BESTILLINGSNR: 1375 H

Spar 100,- Normalpris 299,-

Pris 199,-

Tilbud gælder til 4. september 2013 eller så længe lager haves

Pris 280,-

Spar 70,- Normalpris 199,-


helse: næste nummer

Helse har mødt Allan Olsen

Det er selvbedraget, der er ædruelighedens værste fjende.

”Mig og Charly” skuespilleren var bare 18 år, da han blev folkeeje, Efter filmdebuten tog både hans skuespilkarriere og hans drukkarriere for alvor fart. – Omgivelserne kan se realistisk på én – at man er doven, en drukkenbolt, en platugle – så tror man selv på sit meget anderledes selvbillede.

Allan Olsen

På gensyn

næste nummer

Udr kommeb er m 2. septe13 20

Helse / Udgave 08 / september 2013

Alkohol er en fast del af den danske kultur. Vi drikker en øl over hækken med naboen, rødvin med gæster og snaps til jul. Det kan være svært at sige nej tak, men det kan blive nødvendigt. For alkohol kan gøre os syge, og det er ikke bare alkoholikere, der bliver ramt.

Smiiiiil Der er meget at smile af, når man husker at passe godt på sin mund og tænder ­ for en sund mund er en god forudsætning for en sund krop. Bliv klogere på munden i næste måned.

66

helse / august 2013

Mangler du Zink?

Hvem deler du bakterier med? Bakterier kan gøre os syge og vira spredes fra den ene til den anden på arbejdspladsen, i supermarkeder og i bussen. Læs Helse næste gang og få gode råd til, hvordan du kan bremse smitte,

Det er ikke kun alkoholikere der bliver syge af alkohol.


ScarS ScarS& &StripeS StripeS reparations reparationscreme cremetiltilararogogstrækmærker strækmærker

r per mpem BekæBekkeær okgeraor g ar ær ær ar ar rækmere setrreækstbrækb strækstm m m d d udenuden emheumhu GørGhør he til eptriolbplrobl gør gør og e og Ag Ag AntiA- nti- er røedrmrøedm r r ust ust ce ce ReduReduudenudroenb rob h h

l kr. l kr. 100 1m00,m - ,-

539539

ScarS ScarS & StripeS & StripeS arbejder S arbejder nedenede i huden i huden med med fire virksomme fire virksomme ingredienser, ingredienser, der på derhver på hver sin måde sin måde forebygger forebygger og reducerer og reducerer rødmen og normaliserer den strukturforandring, som som gør argør ogarstrækmærker synlige. rødmen og normaliserer den strukturforandring, og strækmærker synlige. cremen cremen masseres masseres ind iind huden i huden entenenten forebyggende forebyggende eller eller direkte direkte på ogpåomkring og omkring problemområderne problemområderne - både - både morgen morgen og aften. og aften. remen

Dansk Dansk hudpleje hudpleje i verdensklasse i verdensklasse - fordi - fordi vi reparerer vi reparerer huden! huden!

beaute-pacifique.com beaute-pacifique.com

helse / august 2013

67


Hold øje med børnene - også når du ikke er hjemme Med Verisure App kan du overvåge og betjene din privatalarm med mobiltelefonen. App’en er forbundet med dit Verisure alarmsystem, så du får at vide, hvad der sker, når du ikke er hjemme. Nu kan du holde styr på dine børn, når du ikke selv kan være til stede — f.eks. når de tager i skole om morgenen, eller når de kommer hjem om eftermiddagen. App’en giver dig besked, når alarmen bliver slået til og fra.

SPAR

1.000 kr.

Få en Verisure Start alarmpakke for kun 495 kr. Spar 1.000 kr. på installationsprisen (normal installationspris: 1.495 kr.). Abonnement fås fra 199 kr./mdr. Alarmpakken indeholder: 1 VBox (centralenhed), 1 sirene med varmedetektor, 1 betjeningspanel, 1 åbningskontakt, 1 fotodetektor og alarmskilte til døre/vinduer. Tilbuddet gælder frem til den 30. september 2013.

Tlf. 80 20 50 50 www.verisure.dk 68

helse / august 2013

Profile for Mediegruppen as

1076 helse 07 2013 epaper  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.

1076 helse 07 2013 epaper  

Viden om sundhed. I samarbejde med Sundhed.dk, Danske Regioner og en lang række patientforeninger.