NORDATLANTISK
BYGGERI
#9
Grønland SKAL have store ambitioner
Grønlands politikere og erhvervsliv ønsker generelt at åbne sig mere for internationale samarbejder, men direktør i Grønlands Erhverv, Christian Keldsen advarer mod at sætte et for lavt ambitionsniveau, og han fremhæver, der skal være nemmere adgang til udenlandske investeringer for grønlandske virksomheder.
Donald Trumps ufiltrerede interesse har sat gang i tankerne om Grønlands fremtid, og der er ingen tvivl om, at de næste fire år kommer til at være afgørende i forhold for landets rolle i det globale samfund. Flere grønlandske politikere melder ud, at Grønland er ”open for business”, men ifølge Christian Keldsen, Direktør i Grønlands Erhverv, så halter lovgivningen og rammebetingelserne stadig bagefter:
– Vi skal udnytte den store interesse for Arktis og Grønland, og her er det nødvendigt med tilføring af kapital for at udnytte det potentiale. Der har af misforståede konkurrencehensyn været et for lavt ambitionsniveau, og her vil det give et løft til grønlandske virksomheder at lette for adgangen af investeringer. I Grønlands erhvervsliv er man gode til at indgå i samarbejder – det ligger i vores DNA.
Vi skal ikke destabilisere det, som fungerer Grønlands kommunalvalg er lige på trapperne, og i en ophedet valgkamp kommer der altid bombastiske udmeldinger. Christian Keldsen kan frygte, at mange vil overbyde hinanden i forsøget på at fremrykke løsrivelsen fra Danmark og Rigsfællesskabet:
– Min bøn til politikerne fra det grønlandske erhvervsliv er, at de vil være med til at sikre stabilitet ved ikke at komme med udmeldinger, som splitter og destabiliserer os. Mange af problemerne i forholdet til Danmark
bør efter min mening håndteres internt – fremfor at lufte frustrationer i udenlandske medier. Det bedste for erhvervslivet i Grønland er absolut stabilitet. Jeg fornemmer, at vi i Grønland lige nu har de danske politikeres øre, og det skal vi udnytte, samtidig med vi sender et signal til omverdenen, om at der er fælles fodslag om de store linjer.
Alle aktiviteter har afledte effekter, som skaber vækst
Trumps appetit for Grønland har på et globalt plan betydet, at der er kommet mange flere Google-søgninger på Grønland, og Christian Keldsen forventer, at den stigende interesse også udmønter sig i flere turister.
– Det er selvfølgelig stærkt bekymrende med retorikken om en invasion af Grønland, og det er derfor vigtigt at skelne mellem den sikkerhedspolitiske dagsorden og eksempelvis områder som turisme og råstofudvinding, hvor vi bejler til omverdenen efter nye partnerskaber. Grønland oplever en voldsom interesse fra EU og USA i undergrunden, og der foregår flere studier og undersøgelser end nogensinde før, siger Christian Keldsen og fortsætter:
– Vi skal huske at, der i forbindelse med vækst i eksempelvis turisme og råstofudvinding vil være en række afledte opgaver, som giver arbejde for andre brancher, såsom byggeriet og detailhandlen. Hvis man etablerer nye samarbejder med udenlandske virksomheder om-
kring minedrift, så vil der stadig være behov for lokale samarbejdspartnere, og grønlandske firmaer vil kunne fungere som underleverandører på en lang række om råder.
Der skal tænkes både kortsigtet og langsigtet på samme tid Aktivitetsniveauet i den grønlandske bygge- og an lægsbranche er på vej fra et højt aktivitetsniveau til et lavere niveau, eftersom de store infrastrukturopgaver som lufthavnene langsomt afsluttes. Her er der mange grønlandske virksomheder, som forudser en stor vækst i turismen, båret af de nye lufthavne, og her skal infra strukturen til en større turisme-industri langsomt udbyg ges med hoteller, restauranter, aktiviteter, vandreruter osv. Men Christian Keldsen maner til besindighed:
– Vi skal ikke sælge skindet før bjørnen er skudt. Store projekter som hotelbyggerier bør ske løbende og være baseret på reel efterspørgsel, fremfor for forhåbninger. Og selvom bygge- og anlægsbranchen er på vej ind i en periode med lavere aktivitetsniveau, så er der en markant mangel på faglært arbejdskraft. Her ligger der en stor udfordring med at opgradere den grønlandske befolkning, ligesom det er nødvendigt at kunne tilkalde udenlandsk arbejdskraft. På Nuuk Lufthavn arbejdede der 19 forskellige nationaliteter, så det kan sagtens lade sig gøre, men på den lange bane skal vores lokale kræfter uddannes, så vi selv har kompetencerne til at byde ind på de store projekter også.
Af Mikkel Weber Sandahl
Ninngusuut tatiginartut igafimmi errorsisarfinnilu atortorissaarutit aammalu sullissinerit pitsaasut
Igaffimmi errorsisarfinnilu atortorissaarutit ninngusuutut pitsaassusillit. Suliassanut assigiinngitsunut tamanut ilusilersorneqarsinnaasut.
Pisortaqarfiit suliffiutai aammalu namminersortut sullittarpagut. Aammattaaq nutaani sanaartorfinni, iluarsaaqqinnermi suliaqarfinni tamanut apuusisinnaavugut.
Industri hvidevarer du kan stole på
Højkvalitets hvidevare og services til alle sektorer
Hvidevarer af højeste kvalitet. Designet til alle typer opgaver.
Hvidevarer af højeste kvalitet. Designet til alle typer opgaver. Vi servicere både offentlige og private virksomheder, og kan leverer til alle typer byggerier og projekter.
Vi servicere både offentlige og private virksomheder, og kan
Nittartagarput misissoruk Elplus.gl imaluunniit pisiniarfipput alakkaruk Nuummittoq
Oplev mere på Elplus.gl eller besøg vores butik i Nuuk
Elplus Greenland Issortarfimmut 9. 3900 Nuuk +299 365000
elplus@elplus.gl
Nyskabende hotelbyggeri baner vejen for øget turisme
Lokale iværksættere – bakket op af Grønlandsbanken – åbner snart deres andet hotel i Sisimiut. Byggeriet viser nye metoder inden for arktisk byggeri, og kan bane vej for øget turisme i Grønlands næststørste by.
Sisimiut er kendt for enestående oplevelser året rundt i form af hundeslædekørsel, naturog snescooterture i verdensklasse, heliskiing, guidede vandretur, lystfiskeri, bådture på fjord og hav og ikke mindst det internationale langrendsløb Arctic Circle Race.
–Turismen bliver stadig vigtigere for byen, og til sommer tages endnu et skridt i retning af at underbygge udviklingen. Et nyt hotel med de meget efterspurgte hotellejligheder slår dørene op for turister og andre gæster. Bag det står ægteparret Anette Grønkjær Lings og Bo Lings, som i forvejen driver Hotel Sisimiut.
Med Grønlandsbanken som finansiel rådgiver tog de i 2023 den endelige beslutning om, hvad der skulle opføres på den grund, de havde erhvervet nogle år forinden, og hvor den første renoverede bygning var blevet totalskadet efter en ildspåsættelse.
– I første omgang havde vi planer om et konventionelt byggeri, men det viste sig, at kvadratmeterprisen blev alt for høj. Derfor begyndte vi at undersøge alternative byggemetoder og -materialer, fortæller Bo Lings.
Organisatorisk gik bygherrerne også nye veje, idet de ønskedes at bruge mindre lokale håndværksmestre kombineret med nogle få fagentrepriser og selv stå for byggestyring og kvalitetssikring.
– Totalt set er projektet for stort til de mindre lokale firmaer, men på denne måde kan vi være med til at støtte dem, og jeg oplever en stor stolthed af at medvirke til et godt projekt, siger Bo Lings.
100 mio. kr. afsat til udvikling i Grønland For Grønlandsbanken er hotelprojektet i Sisimiut et eksempel på, hvordan banken ønsker at støtte udvik-
Grønlandsbanken har sat 100 mio. kr. af til lån til Vækst Kapital til projekter, som fremmer udviklingen og turismen over hele Grønland, fortæller Jesper Overgaard Sørensen, ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken
lingen og turismen i hele Grønland – og ikke alene i byerne med de nye atlantlufthavne.
– Vi vil gerne stille vores erfaring til rådighed for bygherrer og indgå i et tæt samarbejde i form af rådgivning, byggekredit, løbende sparring og tilbud om efterfølgende finansiering, siger Jesper Overgaard Sørensen, ejendomsfinansieringschef i Grønlandsbanken. Han fortæller, at banken i forbindelse med det seneste regnskab har afsat 100 mio. kr. til lån til Vækst Kapital til turisterhvervet til særligt favorable vilkår. Det indbyder bygherrer til dialog om deres projekter.
Bo Lings har kun godt at sige om sit samarbejde med Grønlandsbanken:
– Vi er meget tilfredse med samarbejdet, rådgivningen og den løbende dialog, vi har med banken. Vores projekt og budget blev modtaget meget professionelt, siger Bo Lings.
– Sisimiut er en entreprenant by, og der er behov for ekstra overnatning specielt i højsæsonen om sommeren. Vi har et godt samarbejde med Grønkjær Lings koncernen, siger Jesper Overgaard Sørensen.
Banebrydende funderingsmetode
Når turister og erhvervsfolk rykker ind i lejlighederne sidder de på et hotel, som er båret på stålsøjler i modsætning til den traditionelle betonfundering.
– På denne grund er der 10 meter ned til fast fjeld, og et konventionelt randfundament ville kræve en kæmpe udgravning og store mængder beton, fortæller Bo Lings.
– Derfor importerede vi en metode fra Norge, der har været anvendt i årtier til byggeri i fjeld med jordlag og permafrost.
– Stålsøjlerne er omgivet af en yderkappe af cortenstål, som er fyldt med plastisk beton og boret cirka 2 meter ned i grundfjeldet i præcise vinkler. Over søjlerne ligger et løftet og dobbeltisoleret terrændæk, siger Bo Lings.
Hele byggeriet er uorganisk, så der hverken er risiko for fugt, skimmelsvamp og brand. Blandt andet benyttes facadeelementer, der eliminerer kuldebroer og sikrer høj isoleringsgrad. Gæsterne i hotellet kan også glæde sig over luftkvaliteten fra centralventilationssystemet med varmegenindvinding.
Endvidere har hotellet en ekstrem energieffektivitet. U-værdien er 0,11, hvilket svarer til 500 mm traditionel mineraluldsisolering. I virkeligheden det perfekte sted at slappe af med benene oppe og en varm kop kakao efter en oplevelsesrig dag på hundeslæde, langrendsski eller fisketur.
Af Morten Bøcker
Anette Grønkjær Lings og Bo Lings er ved at lægge sidste hånd på deres hotelbyggeri i Sisimiut. 13 ferielejligheder og en butik står klar til gæsterne til sommer
”Vi vil være en god læreplads”
KJ Greenland, en af Grønlands største entreprenørvirksomheder og den største i Nordvestgrønland, tager sig godt af sine lærlinge. Fire ud af fem bliver ansat i virksomheden.
At være en god læreplads i Grønland stiller visse krav, og dem forsøger Grønlands store entreprenørvirksomhed, KJ Greenland, at honorere.
– Vi bygger stillads op omkring vores lærlinge, siger KJ Greenlands lærlingeansvarlige Jakob Forsingdal.
– Det skal forstås på den måde, at vi tager os af dem, stiller krav til dem og holder kontakt med dem igennem deres læreperiode. Kontakten er især vigtig, når de er på skoleophold. For det kan være svært at være langt væk hjemmefra, og mange unge mennesker har ikke prøvet det før. Derfor har KJ Greenland en kontaktperson, der ringer til lærlingene og besøger dem på skolen i Sisimiut.
– Vi forsøger at støtte vores lærlinge så godt som muligt for at sikre de bedste forudsætninger for, at de gennemfører den uddannelse, de har valgt. I den forbindelse er det også vigtig med en god kommunikation mellem virksomhed og skole. Lærerne må heller ikke give op, for vi investerer alle meget i de unge under deres læretid og har naturligvis et stort ønske om, at det lykkes for vores lærlinge, siger Jakob Forsingdal. Han fortæller, at fire ud af de sidste fem tømrerlærlinge som er udlært i KJ Greenland, er blevet ansat i virksomheden efter endt uddannelse.
– Det er en vigtig og god rekrutteringskanal for os og lærlingene.
Langt de fleste er tømrerlærlinge. Desuden har KJ Greenland maskinmekanikerlærlinge, maskinførerlærlinge og lærlinge på den grønlandske uddannelse ”Arktisk bygningshåndværker”. KJ Greenland kunne godt tænke sig at udbygge lærlingegruppen med lærlinge inden for flere fag, det mest nærliggende lige nu er for murer- og malerfagene.
Hvad betyder det for KJ Greenland at have lærlinge?
– Vi er både glade for og stolte over at kunne danne rammerne for, at de unge mennesker får en håndværksuddannelse. Det er en naturlig måde for virksomheden at deltage i samfundsudviklingen på, siger vicedirektør Mads H. Nørgaard, KJ Greenland.
– Vi satser hårdt på at være et attraktivt uddannelsessted.
Tømrere i tre generationer
En af KJ Greenlands tømrerlærlinge er Nicas Clasen. Han er nærmest født ind i faget, for hans farfar var også tømrer, og hans far, Jan Clasen, arbejder som tømrer i KJ Greenland.
– Jeg startede som arbejdsdreng, og efter folkeskolen blev jeg tilbudt en læreplads, fortæller Nicas Clasen. Der er ingen tvivl om, at Nicas er kommet på den rette hylde.
– Jeg elsker det og går helt klart efter at blive ansat, når jeg er udlært. Nicas har også været på de ture, som KJ Greenland arrangerer for sine lærlinge.
– Turene har været en stor oplevelse og medvirker til at øge arbejdsglæden, siger Nicas, der er udlært tømrer til sommer. Jakob Forsingdal fortæller, at turene er en fast bestanddel af uddannelsen.
– Vi har været på kajakture til isbjerge og på hyttetur på snescootere.
– Vi har også haft syv af vores lærlinge med på en tur til Danmark, hvor vi blandt andet besøgte Den Jyske Håndværkerskole i Hadsten, et savværk, en køkkenpro-
ducent og trælasthandler. Alle steder blev vi godt modtaget. En af dem, vi besøgte, havde arrangeret en tur i gummibåd med påhængsmotor – og det kan man altså ikke imponere lærlinge fra Grønland med, siger Jakob Forsingdal med et smil. Lærlingene besøgte også et fitnesscenter i Aalborg, for de ville ikke risikere at komme ud af form under opholdet sydpå!
Lærlingene besøgte også et fitnesscenter i Aalborg, årsagen er at nogle af dem trænede til Arctic games og en af dem til World strongest teen. KJ støtter lærlingene i at de træner og betaler deres kontigenter til motionscenter.
En virksomhed der bygger på stærke værdier KJ Greenland er involveret i mange af Grønlands store bygge- og anlægsprojekter, og lige siden Karl og Jens Jensen etablerede den for over 30 år siden, har aftalt kvalitet til aftalt tid været grundlag for vækst i antal opgaver og medarbejdere.
– Vi har stort fokus på samarbejde, sikkerhed og kvalitet. På byggepladserne sætter vi det tværfaglige samarbejde i system og praktiserer og træner rettidig omhu under vores processer, siger Mads H. Nørgaard. KJ Greenland har i dag 300 medarbejdere og en omsætning på cirka 400 mio. kr. Virksomheden vinder mange af opgaverne på basis af både pris og renomme samt naturligvis stor ”knowhow” i at bygge og anlægge under til tider vanskelige forhold.
Af Morten Bøcker. Fotos: KJ Greenland A/S
– Jeg elsker mit arbejde i KJ Greenland og går helt klart efter at blive ansat, når jeg er udlært, siger tømrerlærling Nicas Clasen
Nicas (søn og lærling) og Jan Clasen (far og uddannet tømrer)
– Vi satser hårdt på at være et attraktivt uddannelsessted, siger Mads. H. Nørgaard, vicedirektør i KJ Greenland. Her ses holdet på turen i 2024
Slæbebådsløsninger
45 års erfaring fra ind- og udland
pipe laying projects in Yara Sea and towage and to Novy Port in Northern Russia. Passing the polar circle around the year requires a knowledge and familiarization with the various weather situations occurring during the voyages.
veys in connection with pre-planning of offshore windmill parks as well as bridge projects. The smaller tugs in the fleet with low draft, crane and space for survey equipment and accommodation for the technician are very suitable for these types of jobs both locally and abroad. Latest jobs are among others survey for the new Fehmarn Bridge as well as pre-surveys for locations for offshore windmill parks in the Baltic Sea.
Med service og fleksibilitet
-
The family-owned firm have also worked on some of the biggest and most challenging struction projects such as the Great Belt Bridge connecting the islands of Zealand and Funen, 16 km bridge from Denmark to Sweden and cently the Crown Princess Mary Bridge connect ing important infrastructure north of Copenha gen. But also working outside Denmark is a part of the business with large scale projects Germany, United Kingdom and as far away Yara Sea, Northern Russia where the tugs worked with installation of a gas pipeline.
finder vi en løsning som passer til dit projekt
Strong traditional values
• Bugsering
• Havneudvidelse
Working abroad is a big part of the business. The service area of the tugs is mostly Europe however the company have also performed many towages crossing the polar circle including trips to Canada, Greenland, Svalbard and as far as both
• Sværgodstransport
• Passagertransport
NH Towage upholds traditional Danish values such as delivering on time and at the right and with a great success. Mr. Henriksen, being a master mariner himself, explains “We are determined to innovate when required and can change or adapt quickly to any situation needed”
• Udlejning af mandskab
As well as bridges, NH Towage also works on assembly of wind turbines, piers, jetties, and harbour extensions. Other services they offer
Frederiksø 8 DK-5700 Svendborg
Phone: +45 6222 2911
E-mail: info@nhtowage.dk www.nhtowage.dk
Grønlands egen
DGNB-certificering på vej
En arbejdsgruppe med Grønlandsbanken som formand arbejder på en DGNB-certificering, som tager udgangspunkt i de mange særlige forhold i Grønland. Forslaget kan formentlig sendes til høring til sommer og træde i kraft i efteråret.
Af Morten Bøcker. Fotos af Tove Lading
DGNB-certificering – den frivillige ordning, som benyttes til at måle, samarbejde om og fremme bæredygtighedshensyn i hele det byggede miljø – får en grønlandsk version, der formentlig er klar til efteråret, fortæller lektor og studieleder Tove Lading, DTU, som er projektleder på certificeringen. Arbejdet har stået på, siden et kick-off møde i Nuuk kulturhus i 2022, som samlede byggeriets interessenter.
– Det var en meget velbesøgt konference, hvor det blev tydeligt, at der var stor interesse for at gå videre med certificeringen. Over to dage havde vi en frugtbar diskussion på tværs af brancher, og hvor konkurrenter talte fordomsfrit sammen, siger Tove Lading. Pengene til at køre videre med projektet kom fra Grønlands Selvstyre, som satte det på finansloven.
– Det var vi rigtig glade for, naturligvis, for det viser, at der er stor politisk velvilje til at påvirke byggeriet i en mere bæredygtig retning, siger Tove Lading.
I DGNB projektgruppen er Grønlandsbanken formand. Den består endvidere af grønlandske rådgivere og entreprenører samt repræsentanter fra Selvstyrets
Departement for Boliger. Certificeringen vil formentlig få stor betydning, fordi den vil komme til at fungere som guidelines for det grønlandske byggeri.
Den er egentlig skabt som et strategisk værktøj til bygherrer og får især betydning for de bygherrer, der ønsker at lånefinansiere. Selv om Grønland ikke er medlem af EU, vil danske investorer – for eksempel realkreditselskaber og pensionskasser – skulle overholde EU’s taksonomi. Den stiller krav om bæredygtighed for investeringer, hvilket også omfatter byggeriet. Samme krav stilles ikke til byggeri, der finansieres internt i Grønland, for eksempel offentlige byggerier.
– Men jeg tror, at de offentlige bygherrer vil komme til at følge de kriterier, vi sætter op i certificeringen, siger Tove Lading.
International ordning – med lokal tilpasning DGNB’s danske historie startede i 2010, hvor Rådet for Bæredygtigt Byggeri blev sat i verden for at skabe en fælles retning for omstilling af bygge- og ejendomsbranchen til en mere bæredygtig fremtid. Rådet valgte den tyske certificeringsordning, der sidenhen er blevet international.
DGNB har en meget bred tilgang i bestræbelserne på at skabe bedre vilkår for miljø, mennesker og samfund. Den opdateres løbende med nyeste viden, branchens erfaringer og internationale standarder.
I Danmark blev i 2024 55 % af alt byggeri til en byggesum på over 30 mio. kr. DGNB-certificeret. Den grønlandske version af DGNB bliver på en del områder anderledes, fordi den tager udgangspunkt i de lokale forhold:
– For eksempel stilles der helt andre krav til bygningers robusthed i det arktiske klima. For nogen tid siden stormede det så kraftigt i en bygd, at indbyggerne måtte evakueres til et fælleshus. Så robusthed af denne kaliber skal skrives ind i certificeringen, siger Tove Lading. Skimmelsvamp er et andet område, som kræver særlig bevågenhed.
– Skimmelsvamp fylder meget i Grønland i øjeblikket og har ført til lukning af institutioner og boliger. Mange faktorer kan gøre sig gældende. Den store temperaturforskel mellem ude og inde, for meget fugt bygget ind i
huset eller fejl i byggeprocessen. Men det korte af det lange er, at vi har noget bygningsfysisk, som folk bliver syge af, og som vi selvfølgelig også skal forsøge at navigere udenom i certificeringen, siger Tove Lading.
Sprængning skal også med i certificeringen i forhold til bevarelse af klipper og størrelse af fundamenter. På den anden side er der områder i den omfattende danske version af DGNB, der ikke skal med.
– For eksempel biodiversitet. Der er så meget natur i Grønland i forhold til byggeriet, at det ikke har den store betydning, siger Tove Lading.
Hensyn til grønlandske forhold
I tilblivelsen af den grønlandske DGNB-certificering må der også tages højde for, at der er mange mindre byer og bygder, hvor der ikke er specialister til stede inden for de enkelte byggediscipliner.
– Reglerne skal kunne efterleves i praksis, og det er vigtigt, at vi ikke sætter barren så højt, at folk ikke kan være med. En forenkling må dog ikke gå ud over troværdigheden ved certificeringen, siger Tove Lading.
Omvendt mener hun, at certificeringen vil få stor betydning generelt set.
– Jeg tror, vi kommer til at se bedre byggeri med færre fejl, og jeg synes, at det samarbejde og den dialog, der er i branchen om certificeringen, lover godt for fremtiden. DGNB kan være med til at fastholde dialogen, siger Tove Lading. Lige nu tyder det på, at certificeringsforslaget kan sendes til høring inden sommerferien, og så skulle den kunne træde i kraft i efteråret.
Tove Lading, DTU
Har du problemer med skimmelgrønne belægninger
eller borebiller i dit træværk?
BORACOLeffektivt som grundingsmiddel også på vådt træ.
BORACOLgodkendt middel mod råd, svampe og insektskader i trækonstruktioner
Ring og få professionel rådgivning om dit problem.
7582 5033
Mandal Allé 9A, 5500 Middelfart T. 7582 5033 | lavtox@lavtox.dk
Landsbankinns hovedkontor vinder islandsk betonpris
Landsbankinns hovedkontor Nordic Office of Architecture, er blevet tildelt den islandske betonpris for sin originale anvendelse af beton.
C.F. Møller Architects vandt i samarbejde med Arkthing (nu Nordic Office of Architecture) den internationale konkurrence i 2018 om at designe det nye hovedkontor for Landsbankinn, Islands største bank. Bygningen, der ligger i Reykjavik, er designet til at være mere end blot en bank – den er i harmoni med byen, engagerer sine omgivelser og afspejler den rå skønhed og mangfoldighed i den islandske natur samt Reykjaviks historiske bystruktur.
Designet er inspireret af Islands vulkanske basaltklipper, deres horisontale lag og de atmosfæriske kvaliteter ved grotter og kløfter. Dette koncept strækker sig fra bygningens ydre til dens indre, hvor beton spiller en central rolle:
– Beton afspejler den lokale byggetradition og sikrer en robust, jordskælvssikker struktur. Det muliggør også fleksibilitet for fremtidige indretninger og, da betonen
støbes på stedet, giver det mulighed for forfinede detaljer, der sammen med træ og beplantning skaber et skulpturelt interiør, forklarer Klaus Toustrup og Jonas Toft Lehmann, partnere og arkitekter hos C.F. Møller Architects.
Det rå og det forfinede
Mens interiøret er nøje bearbejdet og raffineret, omfavner facaden en rå, rustik æstetik i basalt. Offentlige funktioner er placeret langs stueetagen og bygningens kant, hvilket aktiverer en ny gågade, der forbinder til den nærliggende Harpa Koncertsal og en populær byplads, ofte brugt til samlinger og festligheder.
– Beton har været det primære byggemateriale for os islændinge i de sidste 100 år. Det har utallige muligheder, og i dette projekt har vi kunnet udnytte beton til fulde. Vi er meget taknemmelige for anerkendelsen fra Islands Betonforening, siger Helgi Mar Hallgrímsson, partner og chef for kontor- og erhvervsdesign hos Nordic Office of Architecture.
Om Betonprisen
Islands Betonforening arbejder kontinuerligt på at fremhæve betonens betydning i vores miljø, da beton er det vigtigste byggemateriale for islændinge.
Betonprisen uddeles til projekter, der kombinerer en original og høj kvalitet i anvendelsen af beton i det byggede miljø.
Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Christopher Lund
HERNING Wall / Pullert / Mast
Købes hos din lokale El-installatør
Med sin kombination af moderne elegance og klassisk design er Herning-serien ideel til at belyse din indkørsel, have eller andre udendørs miljøer. Med sit blændfrie lys skaber Herning en behagelig atmosfære, samtidig med at den giver optimal belysning.
Herning Wall monteres på væggen.
Herning Pullert og Mast passer til både Herning Mini og Midi stolpetop, så du kan skabe et samlet udtryk i dit udendørsområde med pullerter, stolper og væglamper i samme tidløse design
Grundvandsbaseret opvarmning som
ny alternativ energikilde på Færøerne
På Færøerne er man i gang med at teste alternativ opvarmning i geotermisk energikilde. Pilotprojekt med grundvandsbaseret opvarmning vækker begejstring og peger mod energieffektive løsninger i fremtiden.
Af Guðrun Henrysdóttir
På skolen i Glyvrar indsamles data over et nyt varmepumpesystem, som transporterer en jævn strøm af grundvand gennem skolens varmeanlæg. Siden starten af året har et særligt pilotprojekt med grundvandsbaseret opvarmning fungeret som skolens nye varmekilde.
– Datasættet er stadig ungt, men vi monitorerer flowet i grundvandet og tilpasser varmepumperne løbende, fortæller Fróði Horn Baldvinsson, direktør hos entreprenørvirksomheden Zacharias Leitisstein P/F, som har stået for udførelsen af projektet.
Projektet er udført i samarbejde med Jarðfeingi, som har identificeret og udvalgt området ved skole i Glyvrar baseret på geologiske undersøgelser og prøveboringer med artesisk boring ca. 200 meter under terræn. Første af sin slags på Færøerne Grundvandsbaseret opvarmning er ikke tidligere forsøgt på Færøerne, hvilket gør projektet teknisk spændende og markerer en ny udvikling i den grønne omstilling.
–- Projektet er et vigtigt led i at fremme grøn omstilling med mere bæredygtig energiforsyning frem for fossil brændsel, fortæller Fróði Horn Baldvinsson, direktør hos Zacharias Leitisstein P/F.Jarðfeingi har gennemført geologiske undersøgelser flere steder i landet og fundet, at grundvandet ved skolen i Glyvrar er særligt velegnet på grund af den stabile temperatur på 24 grader. Pilotprojektet har fået bred politisk og økonomisk opbakning, og undersøgelserne fra Jarðfeingi var afgørende for at igangsætte projektet.
I processen er der udført tre prøveboringer, herunder to artesiske boringer, for at identificere de mest optimale løsninger. En af boringerne viste særligt gode resultater med en temperatur på 24 grader og en vandmængde på 4,5 m³ i timen. Derfor er der valgt et open-loopsystem som udnytter grundvarmet direkte, og som potentielt er ti gange mere effektivt end et closed-loopsystem, der typisk anvendes i jordvarmeanlæg.
– Systemet fungerer efter samme princip som brugen af havvand, som vi allerede har erfaring med på Færøerne, og vi har kunnet drage nytte af viden og erfaring herfra, forklarer Fróði Horn Baldvinsson. Udover selve boringen fungerer installationsprincippet, ved at vandet pumpes op fra akviferen i undergrunden, hvorefter varmen udtrækkes i en varmeveksler og fordeles i skolens varmeanlæg.
Det nye vand-til-vand-varmepumpesystem har en COP (Coefficient of Performance) på 3 og en effekt på ca. 100 kW, hvor skolen har et gennemsnitsforbrug er 54 kW.
En gammel skole til nyt system
En udfordring ved projektet er skolens rammer, som ikke tillader den optimale udnyttelse af varmepumperne og dermed heller ikke grundvandet. Skolen blev opført i 1958 og har hidtil været opvarmet med oliefyr.
– Vi benytter skolens eksisterende varmeanlæg, og den største udfordring har været at få rammer og installation til at passe sammen. Dels er pladsen begrænset, og dels er infrastrukturen ikke avanceret nok til at udnytte systemets fulde potentiale, forklarer Fróði Horn Baldvinsson.
– Hvor det tidligere oliefyr stod, har vi nu installeret et varmepumpesystemet, så alle hjørner er fyldt godt ud. Den trange plads tydeliggør, hvor meget mere avanceret teknologi inden for bygningsopvarmning er blevet, tilføjer han med et smil. Varmepumpesystemet er fra IGLU, som leverer geotermiske varmepumper særligt velegnede til vand-til-vand-systemer, hvor de udnytter den stabile temperatur til effektiv opvarmning og køling.
Potentiale for bedre udnyttelse
Som det er nu føres grundvandet tilbage til jorden efter opvarmningsprocessen, men det kunne udnyttes bedre ved at integreres i et cirkulært system, hvor det blev bruget til sekundær opvarmning eller drikkevand. Ved det kunne der skabes en mere bæredygtig og effektiv udnyttelse af ressourcen i stedet for blot at returnere vandet tilbage til jorden. Det er også en af ambitionerne for fremtiden, fortæller Fróði Horn Baldvinsson: – Vores ambition er at udnytte grundvandet bedre – både for at øge energieffektiviteten og for at sikre en bedre udnyttelse af en ressource, som vi skal værne om. >
Et ophold, der inspirerer
På kanten af Grønlands majestætiske Isfjord og under nordlysets dansende slør tilbyder Hotel Arctic en enestående oplevelse, hvor luksus og natur går hånd i hånd. Indlogér dig i en af vores syv eksklusive Nordlyshytter, der med panoramavinduer og smagfuldt
design lader dig opleve naturen helt tæt på. Afslut dagen med en ekstraordinær middag på Restaurant Ulo — en rejse gennem grønlandske madtraditioner, lokale råvarer og moderne gastronomi.
Bestil bord på RestUlo@hotel-arctic.gl. Book Nordlyshytte på booking@hotel-arctic.gl eller +299 94 41 53.
Mittarfimmut Aqq. 1 / 3952 Ilulissat WWW.HOTELARCTIC.COM
> Overskudsvandet kunne f.eks. bruges til forvarmning af brugsvand, da vandet trods afkølingen stadig ville have en højere temperatur end luften. Eller den kunne bruges til drikkevand.
– Skolen er gammel, og dens opbygning begrænser os i første omgang til udelukkende at anvende vandet til opvarmning. Men der er planlagt en tilbygning og større renovering af skolen, som giver flere muligheder for at udnytte af vandet.
Ønsket er, at private hjem, virksomheder og institutioner i det nærliggende område på sigt også får gavn af projektet.
En teknologi med effekt
Grundvandsbaseret opvarmning er stadig relativt sjælden i Norden, men hvor teknologien tages i brug, har den en mærkbar effekt. Et af de første projekter i Danmark findes hos Høje-Taastrup Fjernvarme, hvor grundvand anvendes til fjernvarmeproduktion. Dette har både sænket det højtstående grundvand, der tidligere forårsagede oversvømmelser, og samtidig bidraget til en lokal og bæredygtig energikilde til billigere varmeproduktion.
I Norge har man ligesom på Færøerne rigeligt med overfladevand, og grundvandet har derfor hidtil været uberørt. Men med den grønne omstilling og behovet for CO2-venlige løsninger er interessen vokset. På større skala ser man i Norge ”plussbygder”-projekter, hvor grundvandsbaseret geotermisk energi bruges til at opvarme og køle hele bygder og mindre byer, samtidig med at overskydende energi - som der er god mulighed for at producere ved høj COP - lagres i termiske batterier.
I modsætning til sol- og vindkraft er grundvandsvarme ikke afhængig af vejret, hvilket gør den mere driftssikker. Sammenlignet med havvand er grundvandet også mere stabilt, da havet kan have større temperatursvingninger.
På Færøerne vinder jordvarmeboringer til vertikale jordvarmeanlæg frem, men grundvandsboringer er ofte en mere effektiv løsning. Ifølge undersøgelser fra Jarðfeingi kan én boring ved skolen i Glyvrar levere samme energimængde som 50 traditionelle jordvarmeboringer. Teknologien har dog også sine udfordringer. Den kræver specifikke geologiske forhold og en bæredygtig balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ressourcen. Overudnyttelse kan føre til en reduceret vandmængde, forringet vandkvalitet eller bakterievækst. Derudover kan ændringer i grundvandsniveauet føre til jordsætning (subsidering), som kan påvirke den omkringliggende infrastruktur – en problematik, man kender fra udvinding af andre underjordiske ressourcer såsom olie, gas og drikkevand.
For at sikre en kontrolleret udvikling har man i første omgang fredet området ved skolen i Glyvrar, så påvirkningen kan overvåges og analyseres nøje, før teknologien eventuelt udbredes yderligere.
Geotermisk energi for fremtiden Grundvand er en særligt effektiv, bæredygtig og vedvarende ressource – forudsat en ansvarlig udnyttelse. Det forårsager ingen partikel-, røg- eller luftforurening og fungerer som en fleksibel geotermisk energikilde, der kan indgå i systemer til både opvarmning og ned-
køling. På mange måder er det en ‘superressource’, da det producerer flere enheder varme, end der forbruges i elektricitet.
– Hvor de rette geologiske forudsætninger er til stede, skal vi finde måder at anvende grundvandsbaseret opvarmning på Færøerne – det er der ingen tvivl om. På skolen i Glyvrar er olieforbruget reduceret med 45.000 liter årligt, hvilket giver en besparelse på cirka 185.000 kr. Energieffektiviteten og de økonomiske fordele er så overbevisende, at vi ikke kan undvære det, udtaler Fróði Horn Baldvinsson. Skolen i Glyvrar er et eksempel på skiftet fra fossile brændsler til grøn energi. Pilotprojektet markerer en milepæl i udnyttelsen af vedvarende energi på Færøerne. Nu skal arbejdet fortsætte med at skabe større forståelse for undergrunden, og dataindsamling samt løbende erfaringer skal bidrage til videreudviklingen af projektet. Samtidig vil de være retningsgivende for fremtidige initiativer med grundvandsbaseret opvarmning.
TAGSKANNING
• Flade tage med tagpap eller tagfolie kan indeholde fugt i en uhensigtsmæssig mængde
• Vi skanner og vurderer omfanget af skaderne på dit tag og rådgiver dig om den rette løsning
• Tagskanning og udtagning af tørre/veje prøver til kalibrering af fugtindhold
Rejser med faglig inspiration til fremtidens byggeprojekter
Erhvervs- eller grupperejser til byggemekkaerne i Spanien og Portugal
Tag på en professionel studierejse til Spanien eller Portugal – to lande i front inden for byggeri og arkitektur. Med deres dynamiske udvikling, innovative teknikker og enestående materialevalg får I en unik mulighed for at hente ny inspiration til jeres fremtidige projekter.
Kombinér faglig udvikling med unikke oplevelser
Oplev verdensklasse arkitektur, besøg internationale messer og kongresser, og få indsigt i de nyeste trends inden for branchen. En grupperejse til Madrid eller Barcelona giver jer adgang til inspirerende byggerier, spændende netværksmuligheder og en kultur rig på farver, former og smagsoplevelser.
Lad jer inspirere – og tag jeres projekter til næste niveau!
VR Travel booker og planlægger skræddersyede erhvervs- og grupperejser efter vores kunders behov, budget og ønsker.
Fordelene er mange
Vi sørger for alle detaljer, så du kan fokusere på rejsens formål:
• Alt-i-én-løsning: Fly, hotel, billeje og tog samlet i én pakke
• Personlig rådgivning: Eksperter med indgående branchekendskab
• Effektiv administration: Online bookingsystem og samlet overblik
• Pristjek indtil afgang
Kontakt os for et gratis og uforpligtende pristjek!
Over 1.200 danske virksomheder har allerede valgt os som deres rejsearrangør – og det er vi stolte af.
Har du brug for inspiration eller ønsker et tilbud? Vores rejsekonsulenter står klar til at hjælpe dig både før, under og efter din rejse.
business@vejle-rejser.dk
+45 76 42 99 99