Indret #133

Page 1

MAGASINET IN D RET

LÆS BL.A. OM: Designer Felicia Arvid lyder umiddelbart ikke særligt dansk, men er født i Aarhus og bor i dag i Skagen. Hun har trods sine kun 29 år allerede leveret et awardnomineret lampedesign, PLI for Foscarini og prislønnede akustikvægge.

SorøMøbler-SpecialInventar

Tel70100750

mailbox@soroe.com www.soroe.com

FremstilletiDanmark

Grundlagt1974

I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r .

I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te

V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g f ær d i g l e v e r a nc e

F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture

soroe
Choosing Elmo means supporting a sustainable leather movement  — zero waste, chrome-free tanning, biodegradable, and traceable to its Scandinavian origins. elmoleather.com @elmoleather
Leather
Your House of Colour for High - Quality
4 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Luca Nichetto har designet alt fra senest et Steinway & Sons piano til lamper af metal og glas, vinduesdekoration for glasdesignmagere i øverste liga, sofaer, vaser og stole. Foto af Morgan Norman

Design er som narkotika – og jeg er afhængig!

Den italienske designer, Luca Nichetto, gør sig klar til årets store møbel- og designevent i Milano, Salone del Mobile 2024, hvor han er Guest of Honor. Han kom første gang til designugen i turistbus og sov på en madras, men i dag er han en af stjernerne.

Af Astrid Helene Seier Ellemo

Kender man til øen Murano i Venedig, kan man nemt forestille sig, hvilket kreativt miljø den italienske designer Luca Nichetto er opvokset i. Hans bedstefar var nemlig en af øens mange glaspustere, så han har fået design ind med modermælken. For ni år siden rykkede han fra Murano til Stockholm, da hans svenske kone gerne ville tilbage til Sverige.

– Flytningen var derfor ikke strategisk i forhold karrieren, men et spørgsmål om kærligheds- og privatlivet. Jeg elsker min kone meget højt, så selvfølgelig skulle vi da prøve livet af i Skandinavien også, siger Luca Nichetto, som lagde vejen forbi København i forbindelse med Road to Milano-eventen.

Luca Nichetto har derfor i dag designstudie i både Venedig og Stockholm, og hans tilknytning til Venedig og Murano har ikke sluppet hans designvirke. Man kan f.eks. se hans vinduesudstilling hos Muranos største og fornemste glaspusterbrand, Barovier & Toso, ligesom hans lampe, Rénunion, der er lavet i samarbejde med candadiske Mjölkshop, har en skærm af pulverlakeret stål fra Canada og en fod af mundblæst glas fra Murano.

– Man kan godt sige, at min gode ven Enrico Fratesi og jeg, er to tossede italienere, som er flyttet til Skandinavien og lever som designere. Vi har på en eller anden måde skabt en form for forbindelse mellem italiensk og dansk/svensk design. Og det er gået godt, siger Luca Nichetto, som i begyndelsen var meget nervøs for, om hans flytning af sit designstudie ville lykkes.

Beæret over rollen som Guest of Honor

Rollen som Guest of Honor til Salone del Mobile i Milano har en meget stor betydning for ham som en italiensk designer, der kommer fra en lille venetiansk ø. – Il Salone del Mobile har altid stået som et designmekka for mig, hvor vi små glaspustere, f.eks. min bedstefar, så op til alt det, der foregik i Milano. Det var det ypperste for os, så derfor er det en stor ære for mig at deltage og ovenikøbet være æresgæst, siger Luca Nichetto, der som ung designstuderende lejede en turistbus med en af sine klassekammerater for at køre til designugen i Milano.

Han havde overvejelser, om hans – gennem mange år opbyggede portefølje af kunder – ville falde fra. Hans frygtede også, at han ville være nødt til at starte helt forfra.

– Mit designstudie var godt etableret med vigtige og gode virksomheder og brands som samarbejdspartnere. Heldigvis fandt jeg et smukt og imødekommende fagligt fællesskab i Stockholm. Alle hjalp mig virkelig, så jeg hurtigt fik kontakter inden for industrien. Derfor har jeg kunne åbne designstudie nummer to, som arbejder med skandinaviske brands, fortæller Luca Nichetto.

– Det var en drøm, der blev til virkelighed at få lov til at se mine helte og forbilleder inden for designverdenen i virkeligheden. Både de gamle hæderkronede koryfæer, men også de nye stjernefrø. Det, at kunne være i samme omgivelser, møde dem og tale med dem, var kæmpestort, siger Luca Nichetto og fortsætter:

– Design handler om relationer, og det fik jeg især blik for, da jeg kunne vende tilbage til Milano og Il Salone del Mobile efter Covid19pandemien. Man kan møde hele verden, udveksle erfaringer og ideer om en fælles passion for design. Vi gik ikke ind i denne branche for at blive rige, men fordi vi elsker det.

Luca Nichetto er især begejstret for den gode energi, som mødet med andre i designbranchen giver ham. Han beskriver energien som benzin på bålet til at fortsætte med sit kreative virke.

– Design er som narkotika – og jeg er afhængig! Som helt ung var jeg ikke en del af eliten, men kom første gang med turistbus til Milano – uden penge på lommen og sov på en madras. I dag jeg en del af et stort netværk af kolleger og venner. Dengang følte jeg et stik af jalousi over ikke at være en del af deres verden. Det er jeg i dag. Der er nok en sund konkurrence, som sætter barren højt, slutter Luca Nichetto.

5 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
Sela spisebordsstol af Luca Nichetto

Tjek ind på fremtidens hotel

Micro living-tendensen udfordrer måden vi bygger, lever og indretter os på. Vi får mindre plads, men der er masser af potentiale – for pladsoptimering, for deleøkonomi og for helt unikke løsninger.

t tiny house på 9m² med plads til hele livet.

Hotelværelset, der kan transformeres til et kontormiljø. Den hybride arbejdsplads med dynamiske rum og fleksible funktioner. Dyre kvadratmeter, et stigende antal singler og nye livsdynamikker kalder på mere fleksibilitet, og det har for alvor pustet liv i micro living-tendensen.

– Det har været et fokus i møbelindustrien gennem flere år, men at den multifunktionelle tankegang

Med Häfele Functionality Cube har man på 39m² eksperimenteret med en række intelligente løsninger, herunder tv integreret i skænk, fleksibel bordplade, udtræksbord, hjemmebar og pocket doors. Prikken over i’et er Tavoletto, der gør det muligt at omdanne skrivebordet til en seng – uden at rydde bordet for hverken computer eller kaffekop.

nu udfordrer måden vi bygger, lever og indretter os på – det er relativt nyt. Det handler om mere end bare pladsbesparelse. Det handler også om økonomi, bæredygtighed og frihed, siger direktør i Häfele, Signe Rousing Fabricius.

Fremtidens hotel

Micro living manifesterer sig på utallige måder – fra superoptimerede kollegieværelser og innovative tiny houses til fleksible arbejdspladser og hoteller. Et stigende fokus på bæredygtighed og CO2-afgifter kan sætte yderligere skub i downsizing-tendensen, særligt for virksomheder og hoteller, hvor pladsoptimering og lavere driftsomkostninger kan være et skridt på vejen til at blive CO2-neutrale.

– Smartere indretning af fællesområder og hotelværelser med plads til flere gæster kan potentielt mærkes på bundlinjen, men det kan også smitte af på bæredygtighedsregnskabet – og det kan i sig selv have en stærk signalværdi, mener Signe Rousing Fabricius.

Häfele arbejder med flere hotelløsninger, der ikke alene reducerer spildpladsen, men som også tager fleksibiliteten til nye højder og tænker deleøkonomi ind i ligningen. Det udspiller sig blandt andet i form af hotelværelser, der kan omdannes til

Bad, dobbeltseng, køkken, spiseplads til fire personer og meget mere. Det er, hvad der gemmer sig i det mobile tiny house, aVOID, der forener alle boligens rum på bare 9m². De forskellige rum og funktioner er gemt i væggen og foldes ud efter behov. aVOID er designet af Leonardo di Chiara med løsninger udviklet i samarbejde med Häfele.

Annonce 6 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
E
Motto by Hilton har indrettet et hotelværelse med flere funktioner ved hjælp af Teleletto-løsningen, der kombinerer sofa og seng.

kontor eller mødelokale, samt fællesområder med fleksible brugsmuligheder og mulighed for tilkøb af funktioner.

– Det multifunktionelle hotel er en helt ny måde at tænke overnatning på, der maksimerer rummets potentiale og tilgodeser gæsternes forskellige behov, bl.a. gennem intelligent adgangskontrol, der giver mulighed for at vælge til og fra, siger hun.

Tænk tre skridt frem

Til trods for at micro living i udgangspunktet bygger på funktionelle løsninger, bør man anskue projektet fra et holistisk perspektiv, mener Ralf Biehl, Head of Communications for Project Business hos Häfele.

– Belysningens praktiske og stemningsmæssige kvaliteter bliver endnu mere udtalte i mikroboligen, for når rummet skifter funktion og karakter,

På BAU 2023 præsenterede Häfele en række nye rumløsninger, bl.a. et iscenesat 24/7 hotel, Work ’n’ Sleep, der forener digitale løsninger som adgangskontrol og belysning med multifunktionelle møbelløsninger, der gør det muligt at transformere hotelværelset til et kontor- eller mødelokale.

Allyn er Häfeles prototype på et ’smart hotel’. Et kombineret hotel- og kontormiljø, hvor forskellige funktioner og

skal belysningen følge med. Derfor er vi nødt til at være tre skridt foran og tænke teknologien ind fra start, siger han.

Han påpeger desuden, at balancegangen mellem realiteter og innovation er afgørende for at et projekt bliver vellykket.

– Vi kan i princippet udvikle alt muligt smart, men løsningerne er ikke intelligente, hvis ikke vi samtidig har fokus på brugerne og deres behov. Netop derfor er samarbejdet vigtigt, så vi i fællesskab kan udvikle løsninger, som er realistiske at implementere og fungerer i praksis.

Maximising the value of space. Together

Skal løsningerne fungere i praksis, skal de kunne skræddersyes til det enkelte projekt og frem for alt fungere for brugeren – og det kræver et godt samarbejde, mener Signe Rousing Fabricius.

– For os handler det ikke bare om at levere produkterne eller en færdig løsning – men om at samarbejde med vores kunder om at udvikle de løsninger, der skiller sig ud og skaber forandringer for deres kunder, siger hun og slutter:

Det er gennem samarbejdet, at vi for alvor kan rykke noget, opfinde nye løsninger og genopfinde måden, vi indretter os på.

Om Häfele

Häfele leverer hardware til møbler, indretningsprojekter og byggeri – og samarbejder med kunderne om at skabe innovative løsninger, der giver mere værdi til hver enkelt kvadratmeter.

Annonce 7 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
På A by Adina i Canberra har man skabt et fleksibelt hotelværelse, der giver mulighed for at lukke af og skabe separate rum og nicher ved hjælp af skydedøre. faciliteter kan tilgås via Dialock adgangskontrol.

Operaparken: Organiske former midt i København

Midt i hjertet af København, på Sydøen mellem Operaen og Papirøen, ligger det nye grønne frirum, Operaparken. For loftsproducent DAMPA har været spændende at være med til realisere den nye parkeringskælder.

Fotos af Francisco Tirado

Operaparken løser to vigtige opgaver: En tiltrængt grøn plet til byen og dens besøgende, samt bedre adgangs- og parkeringsforhold til Operaen.

Operaparken byder på seks forskellige haver med landskabelige temaer fra hele verdenen. Som besøgende kan man opleve træer, planter og blomster, nøje udvalgt for deres farvemæssige variation hen over året, hvilket giver en unik oplevelse for hver årstid. Midt i parken finder man Operaparkens hjerte: det organisk formede væksthus med en café. Herfra forgrener parkens stier sig og man kan følge parkens liv og skiftende årstider.

Parkeringskælder skaber flot samspil mellem det mørke og det lyse

Midt i væksthuset er der adgang til det underjordiske parkeringsanlæg, fordelt på to etager. Dette er ikke en typisk parkeringskælder, men et moderne og anderledes parkeringslæg, hvor de sorte lofter

og betongulvet står i flot kontrast til naturen, som fortsætter ned i parkeringskælderen.

I midten af parkeringskælderen finder man et direkte kig op til væksthuset, hvor det 12 meter høje Ficus-Alii træ står. Træet strækker sig fra parkeringskælderen op til caféen, hvor man kan sidde under trækronen og nyde forfriskninger.

Stor ære at være en del af projektet

En af leverandørerne, som har været med til at realisere den nye parkeringskælder, er den fynske loftproducent DAMPA.

– Det har været spændende at være en del af projektet omkring Operaparken. Vi leverede lofter til

Operaen, dengang den blev bygget, så det er en stor ære, at vi igen er blevet valgt, fortæller Lone Rold, projekt- og arkitektrådgiver hos DAMPA.

– Det er altid fedt med projekter, hvor farver og former spiller en rolle. Til Operaparken har vi leveret forskellige størrelser af vores DAMPA Clip-In Custom i en flot sort farve. Samtidig skulle det også være en løsning, der matcher de mange buer og organiske former, som kendetegner parkeringskælderen, siger Lone Rold og fortsætter:

– Jeg syntes selv, at det er blevet rigtig godt med den sorte farve og perforationerne ud over kanten, som giver en helt ensartet loftflade, hvor lyset får lov til at reflektere. Samtidig er der noget utrolig flot ved det mørke op mod de grønne oaser, som er en del af parkeringskælderen, afslutter Lone Rold.

Annonce 8 Byggeri + Arkitektur # 133
I parkeringskælderen ved Operaparken er der et flot samspil mellem de sorte DAMPA Clip-In Custom og den grønne natur, hvor lyset spejler sig i den sorte overflade De flotte organiske former er kendetegnet ved Operaparken og går også igen nede i parkeringskælderen, hvor DAMPA Clip-In Custom er leveret i specialmål for at passe til formerne Den nye parkeringskælder giver bekvem adgang for besøg-ende til både parken og Operaen

CULINA - EKSKLUSIVE SNEDKERKØKKENER

Klassiske linjer, eksklusivt håndværk, krydret med kreative og raffinerede detaljer. Ring til Culina® og få tilsendt eksklusiv inspiration.

Culina® - tlf. 70 22 11 84 - www.culina.dk

Culina projekt i Sejs
10 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET

Snedker-upcyclede møbler hæver barren for genanvendte materialer

I fremtidens design genanvender vi materialerne, ifølge Rasmus Greve fra Loudliving, hvis passion er snedker-upcycling. Et massivt plankegulv er i samarbejde med Sweco blevet til inventar og møbler i ATP Ejendommes nye hovedkontor.

et har været lidt som at skrive noterne til fremtiden at lave inventaret til ATP Ejendommes hovedkontor, fortæller Rasmus Greve, ejer af Loudliving, der er frontløbere på møbler lavet af genanvendt træ.

– Det her er nok den første skalerbare snedker-upcyclede designløsning skabt ud af et kæmpe gulv. Vi har taget en råvare ud af ATP’s ejendom ved Vibenshus Runddel og genbrugt den til inventar i en anden af deres ejendomme. På den måde skaber vi produkterne ud af bygherres egne materialer, og bygherre får en lang højere pris for sit eget materiale. For at skabe en cirkulære økonomi handler det om at lave et produkt til en pris, der kan klare alle de ekstra håndteringer i processen.

Historien om møbler og inventar til ATP-Ejendomme danner en cirkel, som endda får endnu en fortsættelse i fremtiden. Selve designet til inventaret har Swecos arkitekter været inde over.

– Ud fra arkitekternes brief og ønsker til møbler og inventar, har vi responderet på, hvordan det kunne laves. Og det super spændende i projektet var, at vi virkelig skulle ud i at udfordre materialet. Det var ikke kun firkanter, man satte sammen. Vi skulle også ud i at lave trekantslister, rundinger, buer og alt sådan noget. Der har været mange lærepenge i det her projekt, men det har været det hele værd. Det hele står bare så fint sammen med det øvrige inventar, der er valgt til indretningen. Historien, der er viderebragt, er også fin. Det her er ligesom drysset på kagen, siger Rasmus Greve.

Produktudvikling inden for en cirkulær økonomi

For at det overhovedet kan lade sig gøre at få en cirkulær økonomi i processen, skal der skabes et økonomisk rum for alle parter.

Af Malene K. Holm. Fotos: Loudliving

– Det er vigtigt for os at vise bygherre, at det faktisk lade sig gøre at skabe cirkulær økonomi i projektet, og der er plads til alle i værdikæden. For bygherre gælder det om, at det færdige produkt får en vis værdi, fordi det er dyrere at tage materialerne nænsomt ud af bygningen, håndtere og afrense dem. Oveni er der snedkerarbejdet. Derfor skal der være en stærk rød tråd om, at det faktisk kan betale sig.

Erfaringen har Loudliving, der begyndte som nichevirksomhed for historiebåret design med Børsen bordet, lavet af børssalens nu 167 år gamle parketgulv.

– For at den cirkulære økonomi kan lykkes, skal produktet være snedker-upcyclet til et niveau, så

man som minimum kan sidestille det med alt nyt. I vores verden får man en helt unik historie og værdi ud af det, men samtidig opfylder vi jo de krav, vi alligevel skal se ind i om at udnytte de ressourcer, vi allerede har. Før lavede man et design, og så fandt man materialet til det. Nu er det vendt på hovedet. Vi har materialet og laver et design ud fra det.

En dygtigere værdikæde

Det er brug for både dygtige nedrivere og materialekendskab i samarbejdet på tværs af byggeriets for at genanvende ressourcer, og værdikæden er udvidet med flere aktører i håndteringen, eksempelvis til at pakke træet ned

– Nedriverne er i fuld gang med at oplære sig selv i at tage hånd om nedtagning af materialerne. Så kommer vi med vores ekspertise i, hvordan man er nødt til at tage gulvet op på en bestemt måde for at kunne genanvende det. I samarbejde med nedriver

11 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET
D
Rasmus Greve, ejer af Loudliving

Felicia Arvid: Jeg går gerne egne veje og laver noget nyt

Selv om navnet Felicia Arvid umiddelbart ikke lyder særligt dansk, kan designer Felicia Arvid næppe blive mere dansk, da hun er født i Aarhus og i dag bor i Skagen. Hun har trods sine kun 29 år allerede leveret et awardnomineret lampedesign, PLI for Foscarini og prislønnede akustikvægge: det patenterede Snowsound Fiber tekstil, Klipper, for Caimi Snowsound. Klipper vandt den mest prestigefyldte designpris i Italien, Compasso d’Oro-awarden i 2022.

Felicia Arvid er heller ikke en novice inden for designbranchen, da hun faktisk allerede i 2012 blev spottet af nogle japanske indkøbere under modeugen, hvor hun var i praktik hos et daværende modehus. Hun var med på messestanden iført en kjole, som hun selv havde designet/syet. Evnerne for modeog tekstil har hun ført videre til møbel- og interiørdesign, og hendes talent er åbenlyst for alle.

– Min drøm var at blive modedesigner. Men selv om mit kjoledesign tegnede til at blive en succes,

da jeg fik solgt det til det japanske marked – og jeg nåede at stifte firma i eget navn samt have en online webshop – var det logistisk en for stor opgave. Jeg fik i stedet smag for arkitektstudiet og tog derfor en bachelor på Glasgow School of Art, siger Felicia Arvid og fortsætter:

– Det er sjovt at lave noget, som man kan putte ind i rummene i den store arkitektoniske helhed. Jeg har altid kunnet lide at lave ting i mindre skala. I 2018 ansøgte jeg om at udstille min modulsofa Addéra og akustikpanelet Klipper på Salone Satellite i 2018. Addéra var forløberen til Klipper, og de to design kom til at kickstarte min karriere som produktdesigner.

Overraske sig selv og publikum

Felia Arvids deltagelse på Milanomessen i 2018 førte til samarbejdet med Caimi Brevetti og til produktion af akustikpanelet Klipper. Felicia Arvid blev også udpeget af Marva Griffin, grundlægger og kurator af Salone Satellite, som valgte den unge danske designer som en af hendes kandidater til den eksklusive Hublot Design Prize 2018. >

12 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur INDRET

Facet

Design: Aurélien Barbry

Soleil

Design: Philip Bro

Bouquet

Design: Sinja Svarrer Damkjær

> Modulsofaen har Felicia Arvid givet et ’hack’, det vil sige en opdatering, hvor polstringen er udskiftet med et bæredygtigt fremstillet materiale baseret på recycled polyester. Den nye lampe, PLI, er kendetegnet ved den samme type folder, som Felicia Arvid også var inspireret af til sin lænestol, The Infinity Lounge Chair. Hun præsenterede den som en prototype i 2022 på Salone Satellite under navnet The Infinity Collection, da hun også har lavet et lille sidebord, en bænk og en rumdeler med folder. I kollektionen bruger hun luft i stedet for formskum til at skabe voluminøse former.

– Folderne var med min stol et nyt take på det polstrede møbel. Materialet er lavet af genanvendte PET-plastikflasker, ligesom den nemt kan adskilles og dermed indgå i en bæredygtig cyklus, fortæller Felicia Arvid.

Inspireret af materialer

Netop Salone del Mobile og italiensk design ligger Felicia Arvids særligt hjerte nær, selv om hun er flittig til at besøge møbel- og designmesser i andre europæiske lande. Hun var Special Guest of the Day, da Salone del Mobile lagde vejen forbi Hotel Villa i København i forbindelse med deres charmeoffensiv Road to Salone 2024.

– Jeg er meget beæret over at modtage så stor anerkendelse for mit design, og jeg overvejer at begynde at lære sproget for at gøre samarbejdet nemmere, forklarer Felicia Arvid, som arbejder ud

Felicia Arvid har i de senere år modtaget stor international anerkendelse med det prisvindende akustikpanel Klipper for Caimi Brevetti, som har givet hende en lang række priser i 2021 og 2022.

fra det motto, at ”møbler klæder personen, der bærer dem”.

Hun er inspireret af, hvad man kan med forskellige materialer, og trækker på sit kendskab til tekstiler og dermed det taktile. Hun draperer f.eks. et fladt materiale til tredimensionelle former, som repeteres i en ønsket form.

– Jeg arbejder i tre dimensioner og kan stadig gode lide mode, da det er lidt de samme ideer, som jeg

trækker på inden for møbeldesign. Både møbler og tøj handler om identitet. Derfor kigger jeg på, hvordan møblet skal fungere i en given situation, ligesom jeg indtænker mennesket, der skal bruge det, forklarer Felicia Arvid, som forsøger at forene funktionalitet med æstetik og bæredygtighed.

– Mit design skal være lavet af ordentlige, rene materialer, ligesom det skal indfri mine holdninger til det visuelle. Jeg vil gerne gå mine egne veje og lave noget nyt. Jeg vil gerne overraske mig selv og publikum. Design kan være ligesom kunst – det kan vække følelser og skabe stemninger, der rækker udover det rent brugsmæssige. Men ikke alt taler til en, slutter Felicia Arvid.

Hos Terrazzo Danmark elsker vi at inspirere og rådgive om de utallige muligheder terrazzo

Kontakt os, så vi sammen kan skabe løsninger, der holder i

14 INDRET - en del af Byggeri+arkitektur
INDRET
+45 20 82 49 42, INFO@HERRLJUNG A.DK WW W.HERRLJUNGA.D K

Lyssætning , der fremhæver arkitekturen

Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.

Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.

OSAKA ZOOM & ADJUSTABLE

WHITE ZOOM 15°-60°

INDBYGNING

JAPAN ZOOM 25

15°-50° IP20 3 PHASES

SKINNESPOT

NEPAL 30

45° IP20,3000K DIFFUSER

København

Tlf.: +45 7020 1966

Aarhus

Tlf.: +45 7022 1966

KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER
her
Oplev vores løsninger
gobolightsolution.dk

DAMPA

Tlf.: 63 76 13 00

www.dampa.dk

Felicia Arvid

Tlf.: +45 81 72 91 91

www.feliciaarvid.com

Häfele

Tlf.: 97 51 15 22

www.haefele.dk

Loud Living

Tlf.: 31 75 70 50

www.loudliving.dk

Nichetto Studio

Tlf.: +46 735 097 126

www.nichettostudio.com

MAGASINET INDRET

Chefredaktør

Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk

Tlf: +45 31 40 75 03

Skribenter

Malene K. Holm Astrid Helene Seier Ellemo

Key Account Manager

Sebastian Procter Sebastian@byggeri-arkitektur.dk

Mobil: +45 31 27 13 73

Koordinator Andrejs Visockis andrejs@mxi.dk

Art Director

Benny Leick bl@mediaxpress.dk

Forside

Felicia Arvid, PLI lampe, Foscarini

Udgiver

MEDIAXPRESS A/S

Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K

Tlf.: 33 44 55 55

Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk

Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.