SHT A/S er Danmarks førende producent af teglelementer.
Vi har mere end 60 års erfaring i fremstilling af teglelementer
Kerneproduktet fra SHT A/S er et bæredygtigt og miljøvenligt sandwichelement med teglfacade.
Facadeelementet er udviklet til at opfylde nutidens krav til isoleringsevne. Det kan derfor anvendes til næ sten alle former for byggeri. Der er tale om ordreproduktion, hvor facadeelementet tilpasses det individuelle projekt. Elementet kan fremstilles i størrelse op til 9500x4121 mm og tykkelse op til 720 mm. Max elementvægt er 15 ton. Ved valg af 4-facadet teglsten, kan mængden af teglsten reduceres til ca. det halve i forhold til muret byggeri.
SHT A/S kan levere hele råhuset inkl. montering. Fordelen ved dette er, at ansvaret for hele råhuset ligger hos os.
Elementerne kan fremstilles med alle typer forbandt. Der kan laves frem og tilbage rykninger i facaden.
Campus Hillerød ca. 6200m²med Tegl 3.2.55 Red Shade Egernsund
Utzon centeret Aalborg Ca. 5000m² D51 Petersens Tegl
Kun fantasien sætter grænser for, hvad der er af muligheder.
Teknologisk Institut i Tåstrup ca. 4000m² Med Tegl RT 448 fra Randers tegl
Njalsgade København 8000 m² D91 Fra Petersens Tegl
BankData Silkeborg 3300m² D54 Fra Petersens Tegl
Belægning i tegl skaber plads og rum.
Belægning med tegl giver uanede muligheder for kreativiteten, og skaber smukke uderum der, hvor mennesker færdes.
Nogle ting ændrer sig aldrig. Én af dem er Zenor facadeplader.
Zenor er en gennemfarvet facadeplade, der forener et æstetisk udtryk med stærk holdbarhed overfor både solens stråler, regn og vind. Det sikrer en facade, der står skarpt både i dag og langt ude i fremtiden. Med 20 års Swisspearl Garanti.
Se kollektionen på swisspearl.com
Zenor
Københavns Listefabrik
Besøg vores butik og webshop
VERDENSREKORD I TRÆLISTER
Kæmpe udvalg i fyrtræslister og hvidmalede lister til dit byggeprojekt på lager
Køb og bestil i vores velassorterede webshop på kbhlistefabrik.dk
Hurtig levering
- Vi leverer over hele Danmark, enkelte småøer dog kun til færgekaj
• Bundstykker/Karmtræ
• Fejelister
• Forkantlister
• Glaslister
• Halvstaflister
• Håndløbere
• Hjørnelister
• Hulkehllister
• Indfatninger/Gerigter
• Karmtræ
• Kvartstaflister
• Rundstokke
• Saunalister
• Skurelister
• Skyggelister
SE VORES KÆMPE UDVALG I:
INDFATNINGER FODPANELER
Alt i trægulve Eg plank Eg sildeben og meget mere ...
Download Listekatalog fra hjemmesiden og se vores lagersortiment
Se også vores Specialprofil katalog
Håndlavet Eg Plankegulv i længder op til 500 cm på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr. Kæmpe udvalg på lager
Vi er også specialister i renoveringsgulvplanker i fyr.
Kæmpe udvalg på lager
Københavns Listefabrik: Åbningstider for Butik og Showroom i Søborg: Mandag - Fredag kl. 7.00 - 17.00 samt Lørdag kl. 9.00 - 13.00 - Søn- og helligdage lukket. Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Telefon: +45 3927 6090 · www.kbhlistefabrik.dk
Arbony
Kontakt
* Glansværdi
En stor tak til alle, der besøgte vores stand i Fredericia!
Den store interesse, I viste os, betyder meget, og vi vil gerne gengælde den med en eksklusiv forårsrabat på alle fladetegl. Kontakt din lokale tømmerhandel for at høre mere.
Vi ser frem til at fortsætte dialogen og samarbejdet!
Hold dig opdateret om vores produkter via hjemmesiden, appen eller ved at kontakte os direkte.
Z5 Engoberet Gammelgrå (3*)
H2 Engoberet Gul (3*)
J160 Engoberet Gammelsort (4*)
J13v Glaseret overflade Vulkansort (82*)
J11v Engoberet Gammelrød (3*)
Stylist Engoberet Skifergrå (4*)
Z10 Ædelengoberet Ædelbordeaux (39*)
Nyhed Nyhed
Forvirret af bygningsregler og lovkrav?
Tag et enkelt valg.
Du kan trygt vælge armaturerne i 9000XE-serien. De opfylder alle nødvendige bygningsregler, lovkrav og miljøcertificeringer.
Armaturerne er fyldt med smarte funktioner, der sparer energi, og de er nemme at montere og vedligeholde. Udviklet og produceret i Sverige. Vil du have endnu flere fordele?
Læs ti grunde til at vælge 9000XE på fmmattsson.dk
Chefredaktør
Mikkel Weber Sandahl
ms@mediaxpress.dk
Tlf: +45 31 40 75 03
Redaktør
Malene K. Holm
malene@mxi.dk
Tlf.: 26 20 58 87
Skribenter
Astrid Helene Seier Ellemo
Guðrun Henrysdóttir
Kristoffer Dahl Sørensen
Morten Bøcker
Stina Askholm Mellerup
Tim Panduro
Key Account Manager
Joe Tobias Henningsen
joe@boaa.dk
Tlf.: +45 28 73 33 12
Annette Sindal
annette@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 21 26 28
Karina Zaar
karina@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 10 75 06
Mediekonsulent
Uffe Keller-Eriksen
uffe@byggeri-arkitektur.dk
Tlf.: +45 31 49 41 38
Koordinator
Andrejs Visockis
andrejs@mxi.dk
Tlf.: +45 27 62 56 41
Art Director Benny Leick bl@mediaxpress.dk
Adm. direktør
Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk
Forside
Sommerhus i Odsherred af N+P Arkitektur
Foto: N+P Arkitektur
Abonnement og kundeservice
Byggeri+Arkitektur´s kundeservice besvarer henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt adresseændring. kundeservice@byggeri-arkitektur.dk
Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henvendelse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, 8 udgivelser, koster kr. 850,-
Annoncesalg: annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk
Udgiver
MEDIAXPRESS A/S
Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk
Oplag: 9.000 eksemplarer, 8 gange årligt.
Alle medier i Mediaxpress er tilmeldt Pressenævnet og hermed forpligtet på at overholde medieansvarsloven og gældende retningslinjer for god presseskik.
Byggeri+Arkitektur trykkes på genanvendeligt papir, der er godkendt efter certificeringsordningen FSC®.
LEDERLEDER
Hvordan skal fremtidens grønne Danmark se ud?
Med aftalen om Den grønne trepart kommer det danske landskab til at forandre sig afgørende over de kommende år, og vi sætter i denne udgivelse fokus på udfordringer og synergier. Professor Thomas Nord-Larsen fra Københavns Universitet mener, at der lige nu er for meget fokus på at lave urørt skovrejsning for at fremme biodiversitet. Den strategi bør ifølge forskeren kun gælde den mest våde landbrugsjord, hvor man ellers primært bør fokusere på at plante træer med en hurtig vækst og derved et stort CO2-optag.
Projektchef Lise Kloster Bro fra tegnestuen SLA har været involveret i udviklingen af et visionsprojekt for Nordamerikas største urbane nationalpark i Pickering i Canada, hvor man har arbejdet med revitalisering af byområder i landområderne og naturgenopretning. Her har man bl.a. haft fokus på minibyer, hvor naturen bliver brugt til at facilitere fællesskabet i bebyggelserne. Hun mener, at når man udvikler det danske landskab så drastisk, så skal det ske langsigtet og helhedsorienteret, så man også indtænker hvordan livet på landet skal se ud.
Vi taler også med Gudný Marta Gudlaugsdóttir fra Danielsen Urban Landscape om, at det kræver solid faglighed og en dybt forankret viden at navigere hurtigt i en stadig mere kompleks verden. Kathrine Brandt og Signe Westergaard fra Thing Brandt Landskab fremhæver i den forbindelse det gode samarbejde med andre fagligheder, som en nødvendighed for at lykkes med sine projekter. Landskabsarkitekter spiller en vigtig rolle i forhold til enorme klimaudfordringer, og som Kathrine Brandt udtrykker det:
”At landskabsarkitektfaget rummer kompetencer, som kan finde svar på nogle af samfundets store udfordringer, er et privilegie og såvel som en forpligtigelse.”
INDHOLD
8 Hvordan skal fremtidens grønne Danmark se ud?
11 Stærke landskabsprojekter vokser ud af langvarige relationer
14 Hoppepuder skaber leg for mange børn
16 Fra fabriksgrund til vild kystnatur midt i Hellerup
17 Pilekompost tager over fra spagnum
18 Mere end bare en ladestation
20 Slut med panik ved overfyldt cykelparkering lige før togafgang
22 Helstøbte grønne byrum er ’slow architecture’
26 Svungen træsti skaber et rart åndehul ved ladestation
30 Den grønne trepart har brug for en robust skov
32 50 år gamle betonelementer former fremtidens byggeri
34 Tre-i-en betonløsning er ”rumdeler” i nyt bykvarter
36 Ét digitalt fundament for fremtidens byggestyring
38 Nyt trailcenter fletter sig nænsomt ind i Alminingens landskab
40 Ny dansk-designet affaldsspand byder sig til i landskabet
41 Uderumsinventar der skaber kvalitet til byrum og letbaner
42 Grøn omlægning af landskabet kræver overblik i den store skala
45 Begynd uden lys – og tilføj det så
48 Populære korkgulve relanceres med fokus på æstetik og akustik
51 Landskab og interiør i tæt samspil i sommerhus i Odsherred
52 Med energi og positivitet som levevej
54 Lovændringer kan forhindre kopiering af design
60 Skab indretningen af moderne omklædningsfaciliteter
Markedets ledende trækkapacitet. ALLE D-MAX modeller kan leveres med en fleksibel træk anordning, og må trække op til 3,5 Tons
NYTTELAST PÅ 1 TON +
D-MAX har én af klassens højeste lasteevner, med en nyttelast på 1 TON +
(udstyrsvariationer kan påvirke dette)
SIKKERHED I TOP
Isuzu D-Max er udstyret med alt det nyeste indenfor sikkerhedssystemer, og har opnået alle 5 stjerner i den nyeste 2020 EURO NCAP test.
Gudný Marta Gudlaugsdóttir
Stærke landskabsprojekter vokser ud af langvarige relationer
For Gudný Marta Gudlaugsdóttir banker hjertet for autentiske og erfaringsbårne projektsamarbejder som partner og leder af Danielsen Urban Landscape.
Af Malene K. Holm. Fotos: Pernille Greve, Emil Albertsen og FlyBy Film.
I en tegnestue-hverdag præget af korte deadlines, mange aktører og skiftende vilkår, insisterer Gudný Marta Gudlaugsdóttir som partner og leder af landskabsafdelingen i Danielsen Urban Landscape på værdien af langvarige tillidsbaserede samarbejder. De skaber den stabilitet og erfaringsdeling, som ifølge hende er afgørende for at skabe helhedsorienterede og holdbare projekter.
– Med en god flok mennesker samlet omkring sig, når man rigtig langt med projekterne, særligt når opgaverne bliver komplekse. Det gør det nemmere at handle hurtigt og man er sikker på at få de rigtige råd med i bagagen. Det gør os stærke som tegnestuehold. Vores arkitektvirksomhed, Danielsen, blev grundlagt i 1987 og har siden dannet en stærk og stabil base, som har båret os igennem omskiftelige tider og faglige forandringer. Med afdelinger, der er vokset frem undervejs, Danielsen Spaceplanning fra 2001 og Danielsen Urban Landscape i 2015, har det altid været den solide faglighed, de langvarige samarbejder og en dybt forankret viden, der har givet os styrken til at navigere hurtigt – og træffe velovervejede beslutninger i en stadig mere kompleks verden, fortæller Gudný Marta Gudlaugsdóttir
Det gælder i det nye partnerskab med Langerød Planteskole i Nordsjælland om videreførsel af planteskolens guldgrube af planteviden og i tværnationale samarbejder med et islandsk arkitektfirma, hvor lokal materialeforståelse og kulturforankring er nøgler til kvalitet.
PLANTEVALG BLIVER EN FAGLIG STRATEGI
Planteskolen er en tæt samarbejdspartner over mange år og i generationsskiftet efter den tidligere ejers død, indgik Danielsen Urban Landscape i et partnerskab for at bringe både arkitektfaglige fortællinger i spil og være et talerør til bygherre og entreprenører. For Gudný Marta Gudlaugsdóttir er det en hjertesag, da hun ser det som lidt af en pligt for branchen at hjælpe danske planteskoler med at overleve.
– Med den gamle planteskoleejer, Per, kunne jeg trække på 30 års viden inden for stedsegrønne planter. Den viden er fuldstændig magisk i et projekt og at kunne række ud til de her solide plantebanker gør projekterne fyldt med kompetente beslutninger.
Planteskolen Langerød
Ørestaden Syd
Det ligger Gudný Marta Gudlaugsdóttir på sinde, at der i landskabsprojekterne anvendes planter, som er opvokset under danske forhold og ikke hentet syd for grænsen. Det handler ikke kun om at støtte danske planteskoler, men også om tilpasningsevne og robusthed.
– Når man importerer standardiserede planter fra Tyskland eller Holland, mister vi ofte det rå, uperfekte udtryk, der passer bedre til danske forhold. Det er ikke bare et æstetisk valg – det har også betydning for biodiversitet, drift og CO2-regnskab, siger landskabsarkitekten og tilføjer:
– Med planter formet af det danske klima, vejret og dyrene, får vi også langt federe, sundere og flottere planteskulpturer rundt omkring.
FORMIDLING
ER NØGLEN
En bygning er på mange måder nemmere for mange mennesker at forstå end et landskab. Landskabet er i konstant vækst. Det tager flere år om at blive fuldvokset og er kun lige er begyndt, når projektet bliver afleveret. Det er levende arkitektur og har sårbare år, før man kan se resultaterne.
– Vi ser projekter, hvor der bliver trukket forkerte beslutninger om plantevalg og drift, fordi folk har ikke nødvendig altid har grundlaget. Super flotte projekter til mange millioner og gode hensigter kommer aldrig til sin ret. Det kan være projekter, hvor planterne blev fjernet, fordi driften ikke forstod, hvad der var ukrudt og hvad der var beplantning. Det er katastrofalt, både æstetisk og økonomisk. Vores hjerte banker for at vi får lavet nogle robuste og solide løsninger.
Det sker igennem dialogen med bygherre og gartnere, og formidlingen af projekterne til drift kan ikke understreges nok, ifølge Gudný Marta Gudlaugsdóttir:
– Vi skal forventningsafstemme intentionen med landskabsprojektet og hvor vi gerne vil stå om f.eks. 10 år. Derfor er det en vigtig del i projekterne for os at hjælpe med at lave detaljerede driftsmanualer og krav til dokumentation fra gartneren, så både bygherre og gartnere ved præcis, hvad projektet kræver. >
> Så vi sikrer, at når vi forlader det her projekt, er I enige om hvordan det bør plejes videre.
Den samme formidlingsindsats gælder også for biodiversitet i forhold til DGNB 25, hvor der er et større fokus på biodiversitet.
– Vi oplever, at bygherrer er usikre på, hvordan man tager biodiversitetsbrillerne på og omsætter en biodiversitetsstrategi i praksis. Det handler ikke kun om at formulere en strategi – men om at klæde bygherre på til at stille de rigtige krav, også i forhold til opfølgning og drift for nye og eksisterende projekter, fortæller Gudný Marta Gudlaugsdóttir
VIDENSBRO
TIL ISLAND
Med sine rødder i Island har Danielsens samarbejde med den islandske tegnestue Yrki Arkitekter også høj prioritet for Gudný Marta Gudlaugsdóttir, som ser, at flere store danske tegnestuer begyndt at åbne op i Island, men vil arbejde for at det ikke fjerner markedet for de islandske tegnestuer.
– Danielsen-familien har indgået et samarbejde med en mindre islandsk tegnestue på omkring 10 medarbejdere. De har en stærk lokal forankring og en
håber, at vi med vores erfaringer kan bidrage og understøtte dem i projekter, hvor det kan være en fordel at kombinere det lokale med et mere internationalt perspektiv.“
Samarbejdet har allerede kastet konkrete resultater af sig med en nylig vunden konkurrence om Hamranesskóli i byen Hafnafjörður, lige udenfor Reykjavík. En ny integreret folkeskole og børnehave på 9.000 m², omgivet af et ambitiøst landskabsprojekt på 17.000 m². Med afsæt i en helhedsorienteret tilgang vil man skabe inspirerende lærings- og legemiljøer, der understøtter fællesskab, nysgerrighed og bæredygtighed. Desuden har det tværnationale samarbejde vundet en stor rammeaftale med Isavia, der administrerer Islands lufthavne.
– Aftalen omfatter både bygninger, landskab, flow og indretning på tværs af hele landet. Fem tegnestuer har vundet rammeaftalen, så vi håber selvfølgelig at der kommer nogle projekter vores vej, siger Gudný Marta Gudlaugsdóttir, som fremhæver, at arbejdet med islandske projekter fordrer særlig ydmyghed over for naturen:
– Islands natur er både ekstremt sårbar og voldsom på samme tid. Derfor handler det om at gå nænsomt til værks og flette landskabet smukt ind i projekterne – ikke bare fjerne eller dække det til.
Her bringes erfaringerne fra Danielsens planlægning af bl.a. Fælledkanten til de islandske projekter. Ikke som en model, men som et erfaringsmateriale i arbejdet med at integrere nye områder i eksisterende landskaber.
– Man udvider meget i Island, ligesom herhjemme med udvidelsen i Ørestad Syd , hvor vi har forsøgt at flette Fælleden mest muligt ind i boligprojekterne. Samme udvidelser af byen sker i Island og vi vil gerne trække vores erfaringer, også fra de kampe vi har haft her i København, ind i projekterne deroppe. Når vi kan lægge vores viden fra afprøvede projekter sammen med den islandske lokale viden om materialer og kultur – så synes jeg, at vi har et super stærkt projektteam. Vi hos Danielsen ser meget frem til at styrke vores samarbejder på tværs af Norden, hvor fælles værdier og forskelligartet viden kan mødes og styrke fremtidens arkitektur, spaceplanning og landskabsprojekter, der både rummer lokal forankring og fælles nordisk ansvar, slutter Gudný Marta Gudlaugsdóttir.
Hamranesskóli i byen Hafnafjörður
DEN NATURLIGE LØSNING TIL FRISKERE LUFT
- Gør en forskel med Mobilane’s grønne skærme!
M o b i l a n e ’ s g r ø n n e s k æ r m e m e d H e d e r a h e l i x ' W o e r n e r ' e r
m e r e e n d b a r e s m u k k e – d e b i d r a g e r a k t i v t t i l e n s u n d e r e v e r d e n .
R e n e r e l u f t : D e g r ø n n e h e g n k a n f a n g e h e l e 4 0 - 6 0 % a f d e
f i n e p a r t i k l e r ( P M ) o g f o r b e d r e l u f t k v a l i t e t e n i b y e n , p å
s k o l e r , b y g g e p l a d s e r o g i d e t o f f e n t l i g e r u m .
M e r e b i o d i v e r s i t e t : S k a b p l a d s t i l n a t u r e n o g s t y r k d e g r ø n n e o m r å d e r .
H u r t i g e o g l a n g v a r i g e r e s u l t a t e r : E n l ø s n i n g , d e r g ø r e n
f o r s k e l f r a d a g é t – o g b l i v e r v e d m e d a t l e v e r e .
E t s u n d e r e m i l j ø : G ø r o m g i v e l s e r n e r e n e r e o g m e r e
b e h a g e l i g e f o r a l l e .
Hoppepuder skaber leg for mange børn
Blaabjerg Leg introducerede sin første hoppepude i 80erne - og siden har det rummelige legeredskab fundet plads i både parker, på campingpladser og i skolegårde. For på hoppepuden kan alle lege med.
På en hoppepude kan alle børn tumle og hoppe lige godt, og siden Blaabjerg Leg lavede sin første hoppepude, er interessen for de populære hoppepuder steget markant. I dag eksporterer firmaet sine hoppepuder til mere end 25 lande i Europa, Asien og til Mellemøsten.
– Tiden flyver, når børnene hopper og det er sjovt at se dem lege. Det har både ferie- og forlystelsesparker, campingpladser og boligforeninger opdaget. Vi leverer også til skoler og specialskoler, fortæller Henrik Winther, ejer af Blaabjerg Leg.
For hoppepuden har alsidige egenskaber og høj legeværdi.
– Alle bevæger sig lidt sjovt og tilfældigt på en hoppepude og bliver dermed ligestillede i legen. Det gør den til et socialt og samlende produkt. Vi leverede til en ny feriepark i Spanien med alverdens legetårne, men børnene foretrak klart hoppepuden, fortæller legepladseksperten.
En hoppepude understøtter børns motoriske udvikling og sanser, da den har mange legeværdier som at balancere, rotere og hoppe, der udvikler sanseapparatet.
Vil man gerne bruge hoppepuden i undervisningen, har Blaabjerg Leg sammen med Dansk Skoleidræt
udviklet et katalog med øvelser, der er koblet sam men med et særligt mønster på hoppepuden.
FLEKSIBELT DESIGN AF HOPPEPUDER
Hvordan hoppepudedugen skal se ud, er op til ar kitektens visioner. Mulighederne er mange i både farver, form og størrelse og Blaabjerg Leg leverer filer til tegneprogrammer, så det er nemt at visuali sere legeredskabet i projekterne.
– Vi vil gerne være med tidligt i processen for at planlægge designet bedst muligt i forhold til f.eks. skolens udearealer, siger Henrik Winther.
Hoppepuden er et dansk udviklet koncept og produceres i Danmark. Den er både nem at vedligeholde og energivenlig i drift.
LO UVRE, DET FRANSKE TA GVINDU E
HISTO RISKE EJENDOMME - EKSKLUSIVE EJENDOMME - TA GLEJLIGHEDER
Fra fabriksgrund til vild kystnatur
midt i Hellerup
Længe inden biodiversitet og vild med vilje kom på alles læber, blev kimen lagt til et visionært landskabsprojekt på den gamle Tuborg grund i Hellerup.
Af Morten Bøcker. Fotos: Julie Kierkegaard A/S
– Det svirrer med bier. Vi har fået blåsommerfuglene tilbage, og vi ser lampesnegle, siger Julie Kierkegaard med begejstring i stemmen. Som landskabsarkitekt brænder hun for biodiversitet og bæredygtighed, og allerede i 2006 – før vi alle sammen begyndte at tale om de emner – fik hun og hendes landskabsarkitektfirma Julie Kierkegaard A/S mulighed for at lægge kimen til en vision.
I dag snart 20 år senere kan vi glæde os over resultaterne. Den vilde, kystnære natur er genskabt i det 100.000 m2 store offentligt tilgængelige område Tuborg Strandeng på den gamle bryggerigrund. Og en mangfoldighed af urter, blomster, buske og træer har fået overtaget. Med dem er også dyrelivet vendt tilbage, heraf en del truede arter.
– Vi fik mulighed for at virkeliggøre visionen om at skabe et stykke vild natur i form af et strandenginspireret landskab og genbruge de rene materialer, som lå tilbage på grunden efter nedrivning af fabriksbygningerne, fortæller Julie Kirkegaard.
Strandengen er udformet som et bakket landskab inspireret af Heatherhill i Rågeleje og Melby Overdrev på Nordkysten. Her kommer blandt andet til
at vokse skovfyr, hvidtjørn, lærk, hyld, vildæble, mirabel og havtorn omkranset af hjelme samt græsser blandet med hjemmehørende urter som vild gulerod, engelsk græs, cikorie, røllike, kællingetand, knopurt og blåklokke.
Engen flankeres af byggerierne Tuborg Bakkedrag med lejeboliger og Kysthus 1, 2 og 3, som huser helt kystnære ejerlejligheder. Udbygningen af området fuldendes, når Kysthus 3 står klar til sommer.
– Kysthusenes åbne gårde ned mod stranden har vi tænkt som ”smykkeskrin” med specialudviklede
bordurer og skærver. Strandeng-landskabet er løftet med op i lejlighedernes taghaver.
DET ER LIDT GRÆNSEOVERSKIDENDE MEN OGSÅ FEDT AT SLIPPE KONTROLLEN
Der er meget stor forskel på at anlægge en pæn og friseret park, hvor alt er planlagt til mindste detalje – og så anlægge en strandeng fra bunden.
– Vi kan ikke vide os sikre på, hvordan plantelivet præcist vil forme sig om tre, fem eller 10 år. På den måde adskiller Tuborg Strandeng sig fra andre landskabsprojekter, hvor vi har en klar idé om og kontrol over udtrykket, siger Julie Kierkegaard.
– Det er lidt grænseoverskridende men også fedt at slippe kontrollen – og forunderligt, at vi ikke præcist kan tegne, hvordan naturen bliver.
Julie Kirkegaard, JKAS
Pilekompost tager over fra spagnum
Materialepladsen, der driver døgnåbne pladser på Sjælland, udfaser alt salg af produktet spagnum for at skubbe branchen i en grønnere retning.
Materialepladsen har valgt at fjerne spagnum fra alle sine pladser og erstatter det med økologisk pilekompost. Det sker som led i en langsigtet strategi for mere ansvarligt ressourceforbrug.
– Spagnum er stadig lovligt, men vi mener, det er uholdbart at opretholde brugen af et materiale, der ødelægger økosystemer og frigiver betydelige mængder CO2. Vi har et bedre alternativ, og det er på tide at tage ansvar, fortæller Allan Johansen, direktør for Materialepladsen,
Udvindingen af spagnum har klimabelastende aspekter, når det bliver gravet ud af højmoserne, som er en naturtype, der er under pres. Biolog og
naturrådgiver Anders Juel fra Danmarks Naturfredningsforening siger:
– Spagnum kan ikke produceres bæredygtigt og udvindingen betyder tab af unikke naturområder og frigiver betydelige mængder CO2, i både processen samt i anvendelsen.
I England trådte et forbud mod salg af spagnum til private i kraft pr. 1. januar 2024, og lignende tiltag overvejes i Norge. I Danmark er der endnu ikke indført regulering, men Danmarks Naturfredningsforening håber på en fælles EU-løsning.
PILEKOMPOST SOM ET GODT ALTERNATIV
Som erstatning introducerer Materialepladsen pilekompost – et danskproduceret, økologisk jordforbedringsmiddel udviklet af landbrugsvirksomheden Ny Vraa i Nordjylland. Pilekomposten er sammensat af pileflis og en græs- og kløverblanding, og den har et naturligt højt humusindhold, som understøtter jordstruktur, mikroliv og vandbinding.
EN BRANCHE I FORANDRING
Selvom det økonomisk ville være mere attraktivt at fortsætte salget af spagnum, vælger Materialepladsen at sætte en ny standard for grøn drift i en ressourceintensiv branche. Allan Johansen afslutter:
- Ved at tage valget for forbrugerne, gør vi det lettere at vælge klimavenligt. Det handler om at skubbe branchen i en bedre retning.
FAGLIG FAKTA
Spagnum – kort fortalt:
• Udvindes fra tørvemoser, som lagrer store mængder CO2
• Udvindingen frigiver kulstof og skader biodiversitet
• Årligt forbrug i Danmark: ca. 400.000 m³, hvoraf 2/3 anvendes privat
Kilde: Bolius
Pilekompost – det bæredygtige alternativ:
• Fremstillet af pileflis og kløvergræs
• Aktivt mikroliv og højt humusindhold
• Øger planters modstandsdygtighed og jordens struktur
• Produceres af Ny Vraa
Kilde: Ny Vraa
Mere end bare en ladestation
Tegl, træ og landskab har førertrøjen på Norlys ladeparker, som er designet af ADEPT. Kørefladens belægning skaber oplevelser i landskabets beplantning og uformelle mødesteder, mens bilen lader op.
Ladeparker er stadig en forholdsvis ny infrastruktur for mange og hvordan vi agerer i ladesituationer har man ikke mængder af erfaringer med. Så da tegnestuen ADEPT gik i gang med designet til en nye serie af ladeparker for Norlys, var det med en tanke om at kunne løfte ladeparken op til at være mere end bare en overdækning til opladning af bilen. Arkitekterne ville gerne skabe noget helt nyt, der kan nudge til mere miljøvenlig transport og gøre det til en oplevelse at lade bilen op – noget helt anderledes end på en benzintank.
– Vi ville gerne skabe et sted, der giver lyst til at stige ud af bilen og opleve landskabet. Få frisk luft, naturindtryk og møde andre, fortæller Nicolai Lindberg Mortensen, leder af landskabsafdelingen hos ADEPT. Foreløbig er fem af Norlys ladeparker åbnet og 14 mere er på vej i hele landet.
– Designet skulle ikke være ikonisk, men gerne have en enkelthed, der udtrykker miljøbevidsthed
og en respekt for landskabet. Dette grundlæggende koncept er ens for alle Norlys ladeparker, så de i princippet kan ligge hvor som helst og indpasse sig i landskabet uden at forstyrre.
Ladeparkerne er designet for adskillelse og de primære materialer - træ, teglklinker og grønne elementer - er valgt for at både bygning og flade kan skaleres, nemt repareres og genbruges ved endt brug. Harris Tegl har leveret klinkerne og både
format, tykkelse og farve er nøje afstemt i forhold til at kunne opfylde landskabsarkitekternes ønsker om både enkelthed og fleksibilitet i designet, så den samme klinke kan bruges i alle forbandter og giver en rolig flade, fortæller Annemarie Harris, der er medstifter af Harris Tegl, som bor i Københavns Nordvestkvarter.
NÆNSOMT MØDE MED LANDSKAB
– Vi havde et ønske om at kombinere ladepark og biodiversitet ved at minimere den befæstede flade til de nødvendige køre- og servicearealer og maksimere mængden af beplantning. Dermed bliver ladeparkerne også et sted for landskabelige oplevelser med beplantning af stedsspecifikke arter. Det må gerne blomstre og dufte og giver en ny sæsonoplevelse, uanset hvornår på året du kommer forbi, forklarer Nicolai Lindberg Mortensen.
Når anlæggene bygges, er der fokus på at have så lidt jordhåndtering som muligt, derfor beholdes
Af Malene K. Holm. Fotos: ADEPT
mest muligt af mulden på stedet og der bliver ikke tilført eller bortkørt en masse muld. Der er gennemgående tænkt i at skabe et robust projekt med udgangspunkt i den individuelle lokation.
ENSARTETHED GØR DESIGNET FLEKSIBELT
Designet ville gerne vende det vante mindset om infrastruktur på hovedet.
– Ofte tænker man asfalt, når man tænker biler. Men da ladeparkerne ikke skal minde om gængse trafikrum, faldt vores valg på teglens varme og struktur. Både dens taktilitet og fleksibiliteten i, at man kan tage den op og lægge den igen, passede godt til projektet. Oveni giver stenen en stor fleksibilitet i designet, da du kan lægge den på fladen, på højkant osv. Den samme belægningssten kan anvendes på flere måder og skaber en spændende variation i fladen, fortæller Nicolai Lindberg Mortensen, og Annemarie Harris forklarer videre:
– Farven er valgt ud fra at få denne her varme ind i projektet. Samtidig skulle fladen være lys og harmonere med bygningens trækonstruktion. Vi var omkring noget mere gult og ovre i det røde og faldt på en nuance midt imellem, der er en lidt varm terracotta med et rigtig fint spil i, uden at den bliver for dominerende. Arkitekterne har desuden valgt en rødlig kontrastfarve til opmærksomhedsfelter.
– For os var det vigtigt ikke at få en spættet køreflade, da den bliver forvirrende. Derfor har vi kun anvendt få farver, også fordi vi derved kan bruge
klinkens format på forskellige måder og nemt kunne tilpasse til stederne, tilføjer Nicolai Lindberg Mortensen.
En hel særlig klinke er blevet udviklet i processen: En Norlys klinke med virksomhedens logo i, der er en signatursten for ladeparkerne og ligger som borter ved plantebedene.
– Vi har et teglværk, der bare tager ja-hatten på og er innovative. Men der ligger en hel del arbejde i at lave sådan en sten, både i brændingsprocessen
og tørringsprocessen pga. hullerne i den. Det har været en utrolig sjov opgave at lave den og har da været kronen på det ambitiøse projekt, fortæller Annemarie Harris.
KLINKER GIVER ROBUSTE TRAFIKRUM
I Holland anvender man i langt højere grad klinker i områder med trafikbelastning, da man har erfaringer med, at klinkebelægningen får bilister til at sænke farten, fortæller Annemarie Harris, der tror på, at klinker også herhjemme vil komme med ind i bybilledet igen, da de er velegnede til genbrug og giver en belægning, der er nem at renovere.
– Landskabsarkitekterne har arbejdet en hel del med forbandterne i fladen i Norlys ladeparker, både for at guide trafikken på fladen, men også for at skabe en stærk belægning. Når stenene bliver lagt i sildeben, går de ind og låser hinanden. Samtidig skal man grænse godt af, så klinken ikke kan flyde. Fugen skal også have den rette bredde, så klinkerne ikke ligger og kører op ad hinanden. Her tilfører fugen styrke i fladen, fortæller Annemarie Harris.
– Visse forbandter låser bedre end andre, og det er vigtigt her, når vi har vrid fra hjul på pladsen og tunge køretøjer. Dette har vi sparret meget med Harris Tegl om og hentet erfaringer fra udlandet. Men derudover skal man have styr på sin bundopbygning, så den er super robust til både tunge elbiler, busser og lastbiler. Har man styr på sin bund, så får man en robust klinkebelægning, slutter Nicolai Lindberg Mortensen.
Slut med panik ved overfyldt cykelparkering
lige før togafgang
En hel ny mulighed for planlagt, sikker og tryg cykelparkering introduceres nu i Danmark.
Af Morten Bøcker. Foto: NEWTEK
Hvis du bor i en større by og tager cyklen, har du uden tvivl oplevet udfordringen med at finde en pplads til den tohjulede. Ofte er der ikke meget tid at give af, så det ender med, at du har brugt alle de kostbare minutter, inden det lykkes, og at du må løbe mod næste transportmiddel, som du lige akkurat når, inden afgangssignalet lyder. Men det kunne faktisk foregå på en helt anderledes planlagt og rolig måde, som gav mere ro på i en travl morgen. Og det kunne måske få flere til at tage cyklen fra hjemmet til offentlig transport.
Det er i hvert fald intentionen i opfindelsen af et nyt, smart cykelstativ, der vil revolutionere cykelparkeringen ved trafikknudepunkter, fortæller Morten Nyholm Jensen fra NEWTEK, der står bag introduktionen af den norske opfindelse, Bikely eRack, i Danmark.
– Som i Norge er det tanken, at stativerne stilles op tæt ved indgangen til det offentlige transportmiddel. Via en app kan pladsen reserveres på forhånd, og cykelstativet er en tryg og sikker måde at parkere cyklen på, siger Morten Nyholm Jensen.
STATIVET SKAL UDFORDRE ETABLEREDE
REJSEVANER
Det nye cykelstativ er resultatet af en konkurrence om at få flere til at cykle i stedet for at bruge bi-
len til togstationerne, som blev udskrevet i Norge i 2022 af Bane NOR.
– Det er vigtigt, at vi tænker innovativt og udfordrer etablerede rejsevaner, sagde Trine-Marie Molander Fjeldstad fra Bane NOR Eiendom.
– I konkurrencen definerede vi behovet og bad markedet finde en løsning, som skulle være arealeffektiv, brugervenlig og tryg, lød det fra TrineMarie Molander.
Virksomheden Bikely vandt konkurrencen med en løsning, der består af en boks, som inddækker den forreste del af cyklen og beskytter eventuelt batteri på forrammen. Løsningen optager ikke mere plads
end et almindeligt cykelstativ. Reservation og brug sker gennem en app. Det vil sige, at P-pladsen til cyklen står klar, når man ankommer til stationen. Løsningen har været igennem en testperiode i Norge, hvor interviewere har arbejdet med at indsamle input fra brugerne.
– Interessen er stor. Ikke mindst fordi den nye løsning beskytter effektivt mod cykeltyveri, fortæller Morten Nyholm Jensen. Han fortæller, at den Bikely e-Rack i dag er opstillet ved 10 norske togstationer.
EN LANGSIGTET INVESTERING
Newtek er i dialog med et antal kommuner om opstilling af cykelstativerne, der blandt andet vil blive vist i forbindelse med UCI Mobility og Bike City Forum den 21. og 22. juni.
– Bikely e-Rack kommer ikke til at erstatte volumenparkering. Den skal ses som en investering i at få flere til at benytte cyklen i kombination med kollektiv trafik, siger Morten Nyholm Jensen.
Tryk, træk, drej … og mærk,
hvad fremtiden kan på VVS’25!
Nogle ting skal ses. Andre skal mærkes. Og så er der dem, du først forstår, når du står med dem i hænderne.
På VVS’25 kan du gå på opdagelse i de nyeste produkter og løsninger til bl.a. bad og energi — dem, der sætter nye standarder for funktion, æstetik og energirigtige løsninger. Du møder branchens stærkeste brands som GROHE, Hansgrohe, Duravit, Geberit og mange flere. Her får du det hele — live og uden filter.
Spar tid på research og online gætterier — på VVS-messen bliver inspirationen håndgribelig. Du får overblik og indsigt!
Glæd dig til:
Innovation
du kan røre ved
De nyeste løsninger – samlet ét sted
Midt i landet. Midt i maj.
Midt i alt det nye.
Sæt kryds i kalenderen — og vær med, når fremtiden rykker ind på Odense Congress Center.
Dialog og viden direkte fra producenterne Tre dage med hele branchen under samme tag
Hent din billet i dag 21.-23. maj 2025
Helstøbte grønne byrum er ’slow architecture’
Thing Brandt Landskab har fokus på at skabe smukke og helstøbte landskaber, som kan være med til at håndtere klimaudfordringer.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Thing Brandt Landskab har en målsætning om at skabe æstetiske landskaber og byrum, som både er mærkbare, bygbare og holdbare. De tre nøgleord har siden Thing Brandt Landskabs grundlæggelse i 2012 været fundamentet for deres vision og mission som landskabsarkitektfirma. De står for både større og mindre landskabsprojekter, da opgaver uanset størrelse kan være relevante og en mulighed for at gøre en forskel.
– Kort fortalt er Thing Brandt Landskabs udvikling kendetegnet af en stadig og støt vækst, hvor vi er blevet flere medarbejdere, og vi har fået mulighed for at gennemføre flere og større projekter. Vores placering i landskabsarkitekturbranchen er betinget dels af udviklingen af konkrete projekter og dels aktiv deltagelse i netværk. Vi arbejder både selvstændigt som totalråder og tværfagligt, hvor vi løfter vores opgaver i værdiskabende samarbejder med f.eks. arkitekter, ingeniører og biologer samt antropologer, siger Kathrine Brandt, der grundlagde Thing Brandt Landskab sammen med Marie Thing for 13 år siden, og som fik Signe Westergaard med fra den spæde begyndelse.
Tegnestuen står for projekter med en stor bredde og rummer således opgavetyper som læringsrum, uddannelse, boliger og erhverv. Mantraet har altid været at arbejde ud fra et stedstilpasset udgangspunkt upåagtet, om opgaven omhandler nyanlæg, renovering eller transformation.
Stolt faglighed og respektfulde samarbejder er afgørende for Thing Brandt Landskab.
– Vi er meget bevidste om vores faglighed i forhold til, hvor langt den rækker, og hvornår vi skal række ud til andre, fortæller Signe Westergaard, som bakkes op af Kathrine Brandt:
– Det er vores oplevelse, at landskabsarkitektfaget kan indtage en rolle som brobygger mellem de specialiserede fagligheder i et projekt, da vi tænker helhedsorienteret og helt fysisk er med til at væve ude og inde sammen. Berøringen med mange fagligheder kræver, at vi har fokus på vores koncept og de kvaliteter, vi vil sikre. Og vi er generelt meget opmærksomme på vigtigheden af gode samarbejdspartnere.
SAMARBEJDE
Kathrine Brandt påpeger, at deres fags løsninger i høj grad er afhængige af andre fagligheder – eksempelvis kan de ikke plante træer, hvor ingeniøren har planlagt ledninger, og de kan ikke bevare værdifuld beplantning, hvor arkitekten placerer bygningen.
– Således er alle fag indbyrdes afhængige for at skabe et vellykket resultat, og derfor har Thing Brandt stort fokus på dialogen i projektudviklingen, forklarer hun. Det, som ifølge Signe Westergaard giver Thing Brandt Landskab en særlig position, er, at de sætter en ære i at lytte til såvel interessenter og rådgivere i udviklingen af et landskabsprojekt. Tegnestuen er i høj grad relationsdreven, hvilket både resulterer i ejerskab for alle omkring bordet og i tillæg en robust proces, hvor et indgående kendskab til bygherre og brugere giver mulighed for at udfordre vanetænkningen.
– Som følge af tidens udvikling er opgaverne blevet mere komplekse, og vores fag bliver blot mere og mere relevant som en essentiel del af løsningen. Som landskabsarkitektbranche kan vi være med til at afhjælpe kriser, der omhandler klima, biodiversitetstab og råstofmangel, siger Signe Westergaard.
Hvis man spørger Thing Brandt Landskab om, hvad de brænder for og hvorfor, lyder svaret, at de ønsker at være en del af løsningen med at afhjælpe de landskabelige kriser. Og måden, de ønsker at gøre det på, er gennem helstøbte og sammenhængende smukke landskaber.
– Det er et privilegie såvel som en forpligtigelse, at landskabsarkitektfaget rummer kompetencer, som kan finde svar på nogle af samfundets store udfordringer. Vi er drevet af at gøre en forskel, og det
gør vi ved dels at følge med udviklingen i verden, og dels ved ikke bare gøre, som vi plejer, men derimod udfordre vores traditionelle normer og antagelser både i netværk og konkret i vores projekter, siger Kathrine Brandt.
Det er prioriteringer som disse, der ligger til grund for Thing Brandt Landskabs projekter, hvor de blandt deres aktuelle projekter fremhæver følgende: Coop Byen i Albertslund, Mørkhøj Bypark i Gladsaxe Kommune og Englandsparken på Amager.
FÆLLESSKAB OG BIODIVERSITET
Coop Byen er en stærk fortælling, som rummer tanker om fællesskab, biodiversitet og genbrug. Det bliver en helt ny bydel i Albertslund, hvor man bl.a. håndterer regnvand, genbruger eksisterende materialer og styrker biodiversiteten. Pension Danmark er bygherre for bydelen, som bliver bydelscertificeret efter DGNB.
Boligerne bygges, hvor der tidligere var en stor p-plads, og over 90 % af beplantningen består af hjemmehørende arter. Samtidig bygges en legeplads af de robinietræer, som har måttet lade livet i processen.
– Projektet er et godt eksempel på vigtigheden af at tænke landskabsarkitekter ind i processen fra starten for at sikre gode vilkår for f.eks. beplantning. Gennem dialog med resten af teamet fik vi allokeret en zone til ledninger, der frigav areal og gode vilkår for beplantningen til at etablere og udvikle sig og dermed skabe synlige kvaliteter i udearealerne, siger Kathrine Brandt.
I Mørkhøj Bypark er et trafikrum i et villakvarter blevet transformeret til et grønt og levende byrum, som bringer diversitet og sammenhæng mellem skole, lægehus og bibliotek. Thing Brandt Landskab valgte at indgå et samarbejde med to kunstnere og en legepladsudvikler, så de sammen kunne skabe en helhed.
– Mørkhøj er udviklet fra et selvbygger-villakvarter til det varierede villaområde, som det er i dag, og det var nærliggende at spille på referencen om genbrugsmaterialer. Røde mure om skolen blev delvist pillet ned, så skolen blev åbnet til byrummet. De røde mursten blev en rød tråd i fortolkningen af det nye byrum, hvor fokus på genbrug også kommer til udtryk i belægningerne, der alle er forskellige genbrugsmaterialer, fortæller Signe Westergaard og fortsætter:
– Sammen med de nye frodige beplantningsrammer og kunstnerens forstørrede pollen, der fungerer som lege- og siddemøbler, har stedet fået sin egenart og berettigelse i byen.
Englandsparken er et klassisk parkanlæg, som var nedslidt og ikke længere tilbød aktivitet og folkelighed som i dens velmagtsdage. Thing Brandt Landskab læste op på historien på stedet og fandt ud af, at der oprindeligt var et populært mødested i form af et soppebassin. I brugerprocessen med >
> bl.a. Områdefornyelsen Sundby fandt de frem til, at netop funktionen som et fælles mødested, var et højt ønske. I dag rummer stedet en forsænket amfiscene der kan anvendes til mange forskellige aktiviteter.
– Materialerne blev fundet på Københavns Kommunes materialelager, hvor vi forelskede os i nogle partier teglklinker. Eftersom klinkeformaterne ikke var ens, måtte brolæggeren afvige fra sine normer til fugebredder, og Københavns Kommune tog det på sig at acceptere fravigelsen. Projektet er et eksempel på, at dialog og fælles afvejning af risici er en del af løsningen på vores ressourceknaphed, forklarer Kathrine Brandt og understreger, at hver gang Thing Brandt Landskab lykkes med at tænke alternativt i forhold til gængse normer, så får de et eksempel, som de kan bruge som reference næste gang, de er i dialog med en bygherre. Det skaber evidens for, at man kan gøre det på andre måder – og det er en tvingende nødvendighed, lyder det fra Signe Westergaard, som uddyber:
Vi leverer AluLine cykeloverdækninger i mange størrelser alt efter behov
F.eks. komplet færdigmonteret på betonfundament, i op til 6m. i længden.
Så skal der bare forberedes en lille udgravning til fundamentet på stedet før levering, og når vi har leveret, er der færdig gulv og overdækning.
Dansk design og dansk produceret.
– Vi har en overvejende løsningsorienteret tilgang til vores projekter. Vi finder det motiverende, når idéer kræver, at løsningerne skal findes på nye måder. Der skal gerne være en god energi i samarbejdet med bygherrer, øvrige rådgivere og entreprenør – også når vi tager de mere alvorlige snakke, siger Signe Westergaard og henviser til vigtigheden af, at det gode samarbejde er værdiskabende for alle.
’SLOW ARCHITECTURE’
Det vigtigste, når man taler om udearealer og udvikling af byrum er ifølge Thing Brandt Landskab, at man udnytter de uforløste stedlige potentialer, men også har en stor portion tålmodighed.
– Det vil sige, at vi ikke har ”tid” til at overse de stedlige kvaliteter, da de er langsommelige at genskabe. Offentlige udearealer skal være rummelige og robuste – steder, der ikke kræver nøgle. Der skal skabes plads og rammer til, at livet kan indfinde sig, forklarer Kathrine Brandt, der oplever det som positivt med den opmærksomhed, man har på at skabe gode uderum i dag.
– Det er positivt for såvel flora som fauna og for livet, der skal leves mellem husene. Men der er mange funktioner og hensyn, der skal forenes, og vi skal derfor udfordre vores æstetiske opfattelse, når f.eks. biodiversitet og genbrug af materialer giver et mere komplekst resultat end tidligere strømlinede og ensrettede anlæg, siger Signe Westergaard, som suppleres af Katrine Brandt:
– Det er nærmest en sudoku med alle de ting, der skal være plads til i byrum i dag. Men vi skal hele tiden huske på, at det skal være smukke steder, vi skaber. Gode byrum er inkluderende, letaflæselige og indtagelige. De skal være enkelt programmerede med et godt mikroklima. Man skal både kunne være helt stille og larmende – og ikke være påtvunget at være det ene eller andet. Og så er de frodige som basis for liv, slutter hun.
Brugervenlige parkeringshuse med stor designfrihed
MULTI-STOREY CAR PARKS
DS Flexhal er en del af DS Gruppen – en stærk koncern med 55 års erfaring inden for byggeri i stål og beton. Uanset om vi opfører parkeringshuse, kontorbygninger, lager- og logistikbygninger, industribygninger eller andre former for projekter, bygger vores fundament på tillid, tryghed og flexibilitet. Vores parkeringshuskoncept giver optimal brugervenlighed, rentabilitet og effektiv infrastruktur. Det kan tilpasses dine behov, så du får størst mulig designfrihed. Som totalentreprenør leverer vi byggerier i høj kvalitet – til aftalt tid og pris. Med et DS-parkeringshus har du fuld frihed til din skabertrang!
Kontakt salgsdirektør Jonas Bang Eriksen Tlf.: +45 22 28 52 02 · Mail: jbe@ds-flexhal.dk www.ds-flexhal.dk
Svungen træsti skaber et rart åndehul ved ladestation
Wood-ways.com har bygget en sanselig træsti ved Clevers ladestation i Kolding, der inviterer til at komme ud, gå tur langs mosen og tage en pause i naturen.
Af Malene K. Holm
Som el-bilejer bliver man en del af fællesskabet på ladepunkter rundt om i landet og det lille byrum må gerne være rekreativt åndehul, mens bilen lades op. Det er tanken bag træstien til Clever ladestationen i Kolding Nord.
Wood-ways.com har designet og bygget den svungne træsti, der pirrer sanserne og gør en nysgerrig på, hvad naturen rummer omkring ladestationen.
– Udtrykket passer til ladestandernes overdækninger i lidt mørkere træ og varme farver. Clever havde et ønske om en organisk form, der er tilpasset det omgivende landskab. Lige før platformen bliver en siddeplint til at sidde på og slappe af. Samtidig er der mulighed for at sidde på selve trinene og se ud over mosen, fortæller Victor Paaskesen direktør i Wood-ways.com, der er Skandinaviens førende leverandør inden for træbroer og træstier.
NATURLIGE OG HOLDBARE MATERIALER
Træstien er funderet på robiniepæle og opbygget i azobetræ med skridsikring til våde og kolde dage.
I de mørke timer oplyses den af diskret LED lys langs håndlisten, så man trygt kan bruge stien. Alle materialer er i højeste kvalitet.
– Vi lægger vægt på, at projekterne har et smukt udtryk og en lang levetid. Derfor anvender vi kun træ i højeste varighedsklasse og som er FSC-certificeret, fortæller Victor Paaskesen.
DESIGN DER PASSER TIL STEDET
Stiens levende, bølgende form passer ikke umiddelbart til hårdt træ, men Woodways har kreativt løst designet ved at opdele det.
– Hårdt træ er svært at forme og bukke rundt, men vi løste det ved at dele svingene op, sætte pælene tættere og kileskære brædderne rundt. Valget af lodrette lameller i værnet gjorde det også nemmere at følge de runde former. Den smalle håndliste i aluminium er ligeledes monteret i segmenter.
– Samarbejdet har været godt. Clever har lagt deres tillid til os. De besøgte vores produktion i Skanderborg, hvor vi talte om ønsker til udtryk, valgte træsorter og lavede en mockup. Derefter gik vi ellers bare i gang, siger Victor Paaskesen.
ET MERE NÆNSOMT BYGGERI I NATUREN
I et andet spændende projekt er Wood-ways.com i gang med at bygge en 200 meter lang og 6 meter bred gangsti i træ med afvandingssystem. Stien går mellem Hillerød Sygehus og togstationen.
– Ved at sætte pælene og lægge en bærebjælke over til at køre maskinen på, kan vi lave gangstien successivt henover det mosede område uden at køre på jorden. Derved undgår vi at have store gravemaskiner ned i mosen. Dette er mere nænsomt for jorden og dyrelivet og bliver fremtiden, slutter Victor Paaskesen.
Opdag vandet før
det er for sent
Undgå vandskade på grund af en defekt pumpe. LegTechTeknik ApS har udviklet en intelligent enhed, der overvåger vandstanden i brønden, så vandskader kan undgås.
Flere kommuner og boligforeninger har allerede monteret løsningen fra LegTechTeknik ApS i deres brønde for at få en sms-alarm, når pumpen er ude af drift.
Få hjælp til montering
Der følger et simkort med til 4G PRO BRØNDALARM, og når kunderne tager alarmen i brug, kan de vælge at aktivere simkortet eller fortsætte med at bruge deres eget.
Enheden fra LegTechTeknik kan sende besked til fem forskellige telefonnumre, har den nyeste GSM-teknologi og kan kobles på både 4G og 2G-netværk.
På lager hos AO: 4G PRO BRØND ALARM - Varenr. 50-031
Legtech Teknik Aps
Tlf.: 7734 9045
SMS support nr.: 6110 6839
E-mail: info@legtech.dk
Vores fælles fremtid er i skoven
ThermoWood ® D212 med Svanemærke er 100% PEFC-certificeret. Kløverbakken ved Odder er DGNB Platin certificeret.
Bygherre: Thybo. Arkitekt: Tegnestuen Arken.
Biodiversiteten skal styrkes, og det er faktisk nemt at gøre det off site i skovene, hvor det virkelig betyder noget. Du skal blot vælge at bygge med træ, som du ved, kommer fra bæredygtig 100% PEFC-certificeret skovdrift.
Facadetræ med Svanemærke
Svanemærket ThermoWood® D212 fra
Södra har rødder i de store svenske skove, og med 100% PEFC-certificering er det din garanti for, at træet kun kommer fra bæredygtigt drevne skove. De bliver passet og plejet ansvarligt, så der er masser af liv, og efter afdrift bliver der genplantet, så der altid vil være træ til byggeriet - så de kommende generationer også kan få glæde af skoven.
Bare glem udgifterne til vedligehold
Södras ThermoWood® D212 er yderst modstandsdygtigt på grund af den effektive varmebehandling, der uddriver de næringsstoffer, som svampe og bakterier lever af. Derfor behøver træet ikke den vedligeholdelse, som træ normalt skal have i det omskiftelige danske klima.
Kontakt os på 4848 8200 ved din næste ordre på ThermoWood® D212 med Svanemærke.
www.sodra.dk
Södra blev grundlagt i 1938 ud fra idéen om, at sammen er vi stærkere. I dag er Södra Sveriges største kooperativ af skovejere med 51.000 familieskovbrug som medlemmer, og er en verdensførende industri, der forædler skovens råvarer til vedvarende produkter.
Den grønne trepart har brug for en robust skov
250.000 hektar skov skal rejses inden år 2045, imens klimaet ændrer sig hurtigere end træer vokser. Det er en udfordring og de nye skove kan ikke løse alle mål på én gang, ifølge professor Thomas Nord-Larsen.
Med Den grønne trepart skal der plantes træer i Danmark i et omfang, som blev hele Lolland-Falster og Bornholm med dækket af skov, og de nye skove har noget af en opgave foran sig, da de både skal levere på CO2-optag, beskyttelse af de kystnære vandmiljø mod kvælstofudledning, rekreation for befolkningen og et bedre parløb med naturen i form af biodiversitetsbeskyttelse.
Med de 250.000 ha skov, der skal rejses inden 2045, vil vi se en kraftig omkalfatring af det danske landskab, ifølge professor ved Københavns Universitet Thomas Nord-Larsen, der er leder af Sektion for Skov og bioressourcer. Byggeri+Arkitektur talte med forskeren om, hvordan man bedst muligt kan opnå skove og skovsystemer der kan opfylde målene.
– Vi skal finde en balance mellem at udnytte skove som aktive kulstoflagre og til andre ting - som naturhabitater for biodiversitet, dyreliv, drikkevand, produktion og rekreative aktiviteter. Det er ikke sikkert, at vi i et forandret klima kan sikre dette med de nuværende træarter. Vi bliver nødt til at overveje, om skovene skal dyrkes på en anden måde og om det måske skal ske med andre træarter som valnød og ægte kastajne, fortæller Thomas Nord-Larsen.
Man kigger tilbage før sidste istid for at finde en række arter, der ikke er i Danmark i dag, som også platantræ, mammuttræ og sumpcypres.
Stensikre, skræddersyede løsninger – Mere end 20 års erfaring
Brolægning – Anlæg & Kloak
Dybdal Brolægning ApS
Tlf.: 26 27 76 03
mads@dybdalbro.dk www.dybdalbro.dk
MULIGE MODSTANDSDYGTIGE TRÆARTER
– Lige nu er vi i fuld gang med forskningsprojekter, der kan gøre os klogere på den rette plan for fremtidens klima-robuste skove. For vi ved, at fremtidens klima kommer til at ændre sig i forhold til nu, og den ændring vil selvfølgelig ske gradvist, men langt hurtigere end nogen træer kan følge med. Klimaet på vej bliver varmere, vådere og vildere, plejer vi at sige. Vådere særligt om vinteren, men også en øget risiko for langstrakte tørkeperioder, som vi allerede har set i 2018 og 2024. De tørre somre og våde vintre minder lidt om det vestlige USA.
Forskere på Københavns Universitet har forsket i skovtræernes genetik og har stor viden om træarters og skovdyrkningssystemers forventede modstandsdygtighed overfor de forventede klimaforandringer.
– Men forskningen har ikke været målrettet. Vi er nok lidt der, hvor vi siger: Jo vi ved noget, men det kræver faktisk - og det siger forskere altid - mere data og flere analyser. Men jeg mener det faktisk alvorligt, for vi ved ikke præcis, hvad der skal være strategien for skovrejsningen, siger Thomas Nord-Larsen.
– Eksempelvis er en art som douglasgran fra det nordvestlige USA formentlig tilpasset et klima som det, vi ser komme. Den er allerede i Danmark og kunne gå
Af Malene K. Holm. Fotos: Unsplash, Line Kjær, Georgi Sanév
hen og blive en art, vi rigtig gerne vil gøre brug af. Til gengæld er der ikke tilknyttet særlig meget biodiversitet til den. Så her kommer også valgene ind. Hvad er det for nogle tilbud de her skove skal give?
DETOX OG 100 ÅRS SKOVDRIFT
Med mange og ofte modstridende interesser i de nye skove er det en udfordring at finde den rette balance. Hvis den oprindelige målsætning for Den grønne trepart om klima og sikring af kystnært havmiljø fortsat er central for aftalen, mener Thomas Nord-Larsen, at man bør overveje at dyrke hovedparten af de nye skove med henblik på træproduktion de første 80-100 år.
– Vil vi gøre noget godt for klimaet, er det mest effektive at plante træer med en hurtig vækst og derved et stort CO2-optag, som producerer træ til erstatning for mere klimabelastende materialer som eks. stål og beton. Herved opnår man samtidig, at næringsstoffer fjernes fra de tidligere landbrugsjorde med det høstede træ og derved en mindre belastning af det kystnære vandmiljø.
Enhver forsker inden for biodiversitet vil fortælle, at det bedste sted at skabe og sikre mere biodiversitet, er steder, hvor den er i forvejen. Der er altså ikke den store gevinst på den korte bane i at lave biodiversitet i de nye skove, ifølge Thomas Nord-Larsen.
Affaldsspand i nyt dansk design
Produktion i EU 60 & 100 L
1,5 mm galvaniseret og pulverlakeret stål
Mange farver og flere modeller
Affaldsortering både ude & inde
Circulo
Affaldsspand i nyt dansk design, skabt til det moderne byrum.
Effektiv
affaldssortering både ude & inde.
Mange farver, skrå & buet top eller med plantekumme.
– Derfor kan man godt diskutere, om man alligevel skal lave urørt skovrejsning med en målsætning om biodiversitet. Hvis vi fokuserer kræfterne på biodiversiteten der, hvor den faktisk findes og hvor der er muligheder for at samtænke klimaindsats og biodiversitet, mener professoren:
– På de vådeste landbrugsjorde, hvor træernes trives dårligt og skovproduktion er besværlig samt i områder i umiddelbar tilknytning til anden natur, kan man med fordel lave skovrejsning med fokus på biodiversitet. På dén vis kan man forsøge at balancere forskellige hensyn for at få den største samlede effekt i forhold til trepartens målsætning.
– Den mest effektive målopfyldelse på Den grønne trepart får man, når de nye skove vokser hurtigt og træ fra skovene anvendes som en del af en grøn omstilling af blandt andet vores byggeri. Herved fjernes CO2 fra atmosfæren og næringsstoffer fra de overgødskede landbrugsjorde. Samtidig opbygges et CO2-lager i de mange træprodukter og klimabelastende produkter fortrænges fra samfundet, hvorved den samlede klimabelastning nedbringes. For vi er som samfund nødt til at optimere den biogene produktion og det kan vi blandt andet gøre ved at dyrke skovene effektivt, slutter Thomas Nord-Larsen.
Kontakt os på 70 27 19 00 eller se mere på zenzo.dk
50 år gamle betonelementer former fremtidens byggeri
Betonelementer, der engang udgjorde etagedæk i Gellerupparkens karakteristiske boligblokke, har fået nyt liv i nye rækkehuse blot få hundrede meter fra deres oprindelige placering.
Når betonbyggerier rives ned, bliver betonelementerne typisk knust og anvendt til vejopbygning eller som sand og sten i ny beton. Men i Gellerupparken i Aarhus har man nu bevist, at hele betonelementer kan få nyt liv i nyt byggeri. Det er sket som en del af udviklingsprojektet (P)RECAST, som er ledet af Teknologisk Institut og involverer partnere på tværs af hele byggeriets værdikæde, der vil bane vejen for genbrug af betonelementer som kan bidrage til at reducere byggeriets miljøaftryk.
I 2023 blev ni vægelementer og 42 huldæk omhyggeligt nedtaget fra en boligblok i området og opbevaret til senere brug. I efteråret 2024 blev 30 af betonelementerne indbygget i nye rækkehuse ved Trille Lucassens Gade og Gudrunsvej i Gellerupparken blot få hundrede meter fra deres oprindelige placering.
– Det er en kæmpe milepæl, at vi har formået at genindbygge mere end 50 år gamle betonelementer i nyt byggeri. Selvom det måske virker simpelt, så ligger der et stort udviklingsarbejde bag, hvor vi har samarbejdet med hele værdikæden fra nedtagning til indbygning for at blive klogere på, hvordan
vi kan genbruge betonelementer, fortæller Katja Udbye Christensen, forretningsleder ved Teknologisk Institut og projektleder for (P)RECASTprojektet.
NYE DESIGNTILGANGE
Arkitektvirksomheden GXN er blandt (P) RECAST-projektets 13 partnere og har længe arbejdet med cirkulær arkitektur. Det kræver nye tilgange i designprocessen, når man arbejder med foruddefinerede elementer.
– Når vi skal genbruge betonelementer, er de allerede produceret til en specifik anvendelse og i den mængde, der har været brug for, samt efter de krav, standarder og den byggeskik, der var gældende på daværende tidspunkt. For boligblokken i Gellerupparkens vedkommende for mere end 50 år siden, siger Bjørn-Tore Johannesen fra GXN.
– Det betyder ikke nødvendigvis, at ældre betonelementer er dårlige, men det kræver, at man får viden om deres egenskaber, f.eks. ved at gennemgå det oprindelige tegningsmateriale, at være opmærksom på daværende lovgivning og få testet elementerne, alt afhængig af hvor de har været anvendt før, og hvor de skal anvendes igen, fortæller Bjørn-Tore Johannesen.
Rent praktisk har GXN i forbindelse med genindbygningen i Gellerupparken taget udgangspunkt i
Af Mikkel Weber Sandahl
Bjørn-Tore Johannesen fra GXN
miljøscreeningen, der er foretaget ved nedrivningen, for at skabe overblik over elementerne:
– Vi har med udgangspunkt i miljøscreeningen udviklet et særligt regneark for at kortlægge genbrugspotentialet for betonelementerne. Derefter har vi lavet direkte forbindelser fra regnearket til vores CAD-software, sådan at vi med et klik får elementerne frem som 3D-representationer og kan udvikle designs derfra. På den måde kan vi struk-
tureret og nemt få overblik samt opdatere ændringer. Det handler om at vende designprocessen på hovedet. I stedet for at tegne først og derefter finde materialer, kan vi lade de tilgængelige genbrugsmaterialer informere designet, siger Bjørn-Tore Johannesen.
FRA NICHE TIL OPSKALERING OG INDUSTRIALISERING
Selvom succesen i Gellerupparken viser, at genbrug af betonelementer er teknisk muligt, er der stadig udfordringer at overvinde, før genbrug af betonelementer rykker fra niche til mainstream.
Som det ser ud nu, er genbrug af betonelementer dyrere end at producere nye betonelementer, primært på grund af de ekstra omkostninger til omhyggelig nedtagning, dokumentation og logistik. Samtidig adresserer den nuværende lovgivning ikke genbrug af betonelementer, hvilket kan skabe usikkerhed om krav og ansvar.
– Det kræver veldokumenterede erfaringer fra praksis, hvis vi skal rykke ved lovgivningen, så den i fremtiden også understøtter genbrug af hele betonelementer. Vi har ikke løst alle udfordringerne endnu, men erfaringerne fra (P)RECASTprojektet og indbygningen i Gellerupparken er et vigtigt skridt på vejen mod opskalering og industrialisering, siger Katja Udbye Christensen.
Det kan være en udfordring at få solceller på sit tag
Automatisk pullert Komfortabel sikkerhed til dit hjem
• Automatiske pullerter beskytter effektivt din ejendom og tilbyder et højt niveau af komfort.
• Ved et tryk på en knap – for eksempel via smartphone eller håndholdt sender – forsvinder de ned i jorden og tillader passage.
• PEBRU forhandler den automatiske pullert A 114-600/800 E ”Plug & Play” fra Hörmann som er specielt udviklet til private ejendomsejeres behov.
• Takket være den integrerede fundamentrør er den særdeles nem at installere.
• Det forhindrer uautoriserede køretøjer i at passere igennem, beskytter private parkeringspladser og giver tyveribeskyttelse.
Bellakvarteret byder på store, åbne byrum og rekreative områder. Arkitekten har som „rumdeler“ valgt en smuk og fleksibel betonløsning med hele tre funktioner.
Af Morten Bøcker. Fotos: Aarhus Cementvarefabrik
Det nye københavnske bykvarter Bellakvarteret lokker med sine forskellige boligmuligheder og kontorlejemål. Inspirationen til kvarteret er hentet hos den klassiske københavnerkarré, som den kendes fra brokvarterer og byhuse. Og den er suppleret med moderne boligkvalitet i form af åbne byrum og rekreative områder.
Byrummene består af små pladser, gangstier, græsplæner og bede med buske og træer. Og som et vigtigt element indgår plinter af beton. Plinterne har overordnet set funktion af ”rumdelere”; de sætter grænser mellem grønt og belægning og omkranser bedene. Derudover har de to funktioner, fortæller konsulent Per Plauborg fra Aarhus Cementvarefabrik, der har leveret plinterne.
– De bruges som bænke, og til dette formål har vi leveret dem med sæder af vedligeholdelsesfrit træ. Endvidere har vi leveret en del af dem som cykelstativer, hvor der er støbt slidser i betonen til forhjulene, siger Per Plauborg. Han fortæller videre, at plinter med sæder og som cykelparkering kan kombineres efter behov, og at der kan holde lige
så mange cykler pr. meter i en betonplint som i et almindeligt cykelstativ.
– Ved at vælge løsningen med betonplinter kan man opnå en smuk og ensartet løsning til såvel indramning af bede som bænke og cykelparkering.
TAG OS MED PÅ RÅD FRA STARTEN
Aarhus Cementvarefabrik er markedsledende i Danmark, når det gælder specialløsninger i beton. Alt produceres på bestilling og i specialmål.
– Vi starter der, hvor standardkataloget slutter, siger Per Plauborg. Og der er faktisk vækst på dette område, fordi bygherrer og arkitekter ønsker at tilføre flisearealer og eksempelvis også udvendige trapper en ekstra dimension, som underbygger eller forstærker de øvrige arkitektoniske udtryk.
– Et godt eksempel på det er trappen ved den nye skole i Arenakvarteret ikke langt fra Bellakvarteret. Her har vi leveret 20 forskellige dimensioner af trappetrin, siger Per Plauborg. Også fliser i specialstørrelser og farver er der stigende efterspørgsel på. Per Plauborg nævner som eksempel fliser på to gange to meter. Han opfordrer bygherrer og arkitekter til at tage kontakt tidligt i processen.
– Det ses ofte, at man kan opnå en besparelse ved at flytte en streg en lille smule. Vi vil gerne stille vores praktiske erfaring til rådighed og være med til at finde en løsning, hvor form, funktion og økonomi går op i en højere enhed, siger Per Plauborg.
Betonplinterne er perfekte som ”rumdelere” og kan samtidig benyttes som bænke med træsæder i vedligeholdelsesfrit træ
Spændende og fleksibel løsning med betonplinte i overgangen mellem plæne og flisebelægning og med plads til mange cykler
Der kan holde lige så mange cykler pr. meter i disse betonplinter som i et almindeligt cykelstativ
Håndter fremtidens skybrud med regnbede
Klimaforandringer medfører øgede regnmængder, hvilket stiller større krav til innovative løsninger for regnvandshåndtering. IBF tilbyder produkter til regnbede, der effektivt nedsiver, forsinker eller opmagasinerer regnvand fra fortove, veje og parkeringspladser. Ved f.eks. at anvende vores Albertslundkantsten og ParkLine støttemure skabes der funktionelle og æstetiske regnbede, der integreres smukt i byrummet.
Med IBF får du løsninger, der understøtter både æstetik, funktion og klimatilpasning – med betonprodukter produceret med fokus på holdbarhed.
Læs mere om regbede på ibf.dk
Drypslanger og pop up vandingsanlæg med automatisk styring med Hunter styrebokse
Med Hydrawise får du adgang til at betjene vandingsanlægget fra din mobiltelefon
Vandingsanlægget kan indstilles efter vejrstation så det vander mere når det er tørt og mindre når der er udsigt til regn
a s
Mulighed for serviceaftale for opstart og vinterlukning af vandingsanlæg
ibf.dk
• Beton til Tiden
Ét digitalt fundament for fremtidens
byggestyring
Uniplan Danmark A/S anvender e-Regnskab som internt driftsværktøj for at sikre overblik, præcision og fremdrift i komplekse byggeprojekter, som det nye supersygehus i Hillerød.
Uniplan Danmark A/S har gennem flere år specialiseret sig i støbte undergulve og løser nogle af landets mest komplekse byggerier – herunder byggeriet af det nye supersygehus i Hillerød. Som underentreprenør på disse projekter er præcision og fremdrift afgørende parametre, og det stiller tilsvarende krav til virksomhedens interne processer.
I begyndelsen af 2024 tog Uniplan et strategisk skridt mod en mere integreret digital drift ved at implementere programmet e-Regnskab fra HallerupNet. Platformen samler lønhåndtering, sagsstyring, bankintegration og bogføring i ét system.
FÆRRE FEJL OG STØRRE OVERBLIK
Ifølge Anders Drengsgaard, CTO i Uniplan Danmark A/S, var kompleksiteten i dataoverførsler mellem forskellige systemer og filformater en udfordring:
– Overførsler af data mellem flere forskellige systemer og filer gjorde processerne komplicerede.
Muligheden for fejl er derfor blevet markant mindre med e-Regnskab. Med ét samlet system har virksomheden opnået et skarpere administrativt overblik og mere effektiv håndtering af de bagvedliggende processer, som understøtter byggepladsens aktiviteter, hvilket smitter af på samarbejdet med både bygherrer og rådgivere.
BRUGERVENLIGHED SOM FORUDSÆTNING
Valget af e-Regnskab blev truffet ud fra systemets tilpasningsdygtighed og overskuelighed. Imple-
menteringen blev hurtigt en del af den daglige drift, hvilket ifølge Anders Drengsgaard især skyldes brugerfladen:
– e-Regnskab er meget logisk opbygget. Det betyder, at tingene er lette at finde, selv om man ikke har arbejdet med netop den funktion tidligere.
Systemet kræver ikke forudgående specialistviden, hvilket er en fordel i en branche med mange forskellige faggrupper.
DIGITAL INFRASTRUKTUR TIL FREMTIDENS BYGGERI
Kravene til dokumentation, kvalitetssikring og fremdrift vokser i takt med byggeriets kompleksitet. For Uniplan er det derfor afgørende, at driften bag kulisserne er skalerbar og fremtidssikret. I denne sammenhæng ses e-Regnskab ikke blot som et værktøj til økonomistyring, men som en driftsmæssig partner for virksomheden i en branche i konstant forandring:
– Vores hverdag ændrer sig løbende, og vi tror på, at e-Regnskab er den rigtige samarbejdspartner for Uniplan Danmark A/S, slutter Anders Drengsgaard.
Hos Hallerup har man altid mulighed for at tage en dialog med rådgiverne og se, hvordan e-Regnskab også kan gøre en forskel for jeres virksomhed.
ART SAUNA WELLNESS MÄNTTÄ, FINLAND
Af Mendoza-Partida Architectural Studio og BAX Studio
Fotos af Marc Goodwin, Archmospheres
Nyt trailcenter fletter sig nænsomt ind i Alminingens landskab
Trailcenter Rytterknægten på Bornholm er formgivet af tegnestuen Matters med respekt for skovens strukturer og bygget med minimal påvirkning af naturen.
Tegnestuen Matters har med trailcentret Rytterknægten skabt en arkitektonisk løsning, der balancerer mellem funktionelle behov for et bredt friluftsliv og en respektfuld tilgang til stedets økologiske og topografiske karakter. Beliggende ved Bornholms højeste punkt, midt i Almindingens skovplantage, har arkitekterne arbejdet ud fra et princip om minimal indgriben – både i formgivning, materialevalg og konstruktion.
– Der er jo en løbende diskussion, om vi overhovedet skal bygge i naturen og man kan spørge sig selv om de små nedslag, der bliver skabt rundt omkring, griber ind i naturen eller guider til mere nænsomme naturoplevelser. Vores tilgang i trailcentret har været at gøre så lidt som muligt. Bygningen rør skovbunden mindst muligt, idet vi anvender skruefundamenter. Samtidig er træernes placeringer med til at formgive, hvordan bygningens platforme og volumen forløber, fortæller arkitekt og partner i Matters, Marie-Louise Holst.
Trailcentret byder på ly og læ under sit 100 m2 store, beskyttende tag, der favner et mindre 20 m2 indendørs rum med brændeovn. Bygningen vender ryggen til parkeringspladsen og dens udkragende arme skaber zoner, der tilbyder rum for mange forskellige brugere, fra skoleklasser på tur, løbere der søger information, til yogahold, børnehaven på udflugt, børnefamilier der spiser en madpakke, et sted at ordne sin mountainbike og opbevare grej til at bygge trails - til steder at sidde alene og nyde naturen.
BRUGERINDSIGTER SOM KREATIV DRIVKRAFT
For Matters tog projektet sin begyndelse med en ny placering, da den oprindelige lokalitet i plantagen ikke fandt genklang hos brugerne. Bornholms Regionskommune genstartede derfor processen og involverede tegnestuen, som indledte arbejdet med en række brugerworkshops.
– Vi samlede omkring 50 mennesker fra vidt forskellige brugergrupper. Fra ornitologer og ryttere til Naturstyrelsen. Også mountainbikere, skiløbere og helt almindelige mennesker som bare godt kan lide at være i naturen - med det formål at skabe dialog og forståelse for hinandens perspektiver. Workshoppen handlede ikke kun om funktionelle behov, men også om følelsesmæssige relationer til naturen, fortæller Marie-Louise Holst. Der var ikke nødvendigvis enighed på tværs om, hvordan man må og skal bruge naturen.
– Vi ønskede at få dem til at reflektere over, hvilke værdier de hver især tillægger det at være ude i naturen og hvad naturen gør ved en. En fællesnævner var at føle en frihed. For Matters giver samtalerne guldkorn om, hvilke steder i naturen der skaber indtryk og hvilke steder man har lyst til at opholde sig, som omdannes til arkitektur.
– Det handler om at lytte til oplevelserne. At vandre i en klippekløft eller det at gå ind i en lysning, eller at skabe et rum til bare at ligge og kigge op i træerne. De arkitektoniske greb i trailcentret er resultatet af denne dialog. Brugerdialo-
Af Malene K. Holm. Fotos: Andreas Lund Povlsen, Gugga Zakariasdottir
gen har været en generator for designet og der opstod et sprog for oplevelseskvaliteter – som lysninger, dramatiske overgange og ro. Dette afspejler sig i bygningens konstruktion, zoner og rumligheder.
ET STED FOR NATUROPLEVELSER
Formidling er en del af bygningen for at vække nysgerrigheden på naturen. Arkitekturen understøtter derfor både rekreativ brug samt læring om Bornholms særegne landskab. Et snit gennem øens geologiske formationer, udført i asketræ i samarbejde med snedker Tyge Axel Holm, inviterer til taktil udforskning af Hammerknuden, sprækkedale og Rytterknægten på trailcentrets facade.
– Den taktile oplevelse af snittet lagrer sig i hukommelsen på samme vis som, når man er ude i naturen, siger Marie-Louise Holst. Formidlingen er en integreret del af bygningsoplevelsen, ikke et tilføjet lag. I bygningen åbner eksempelvis udsigtsvinduer og ovenlys op for visuelle forbindelser til skovens trækroner og himmel.
– Når vi designer vinduesåbninger som små udsigtskig, skaber vi fokus på den specifikke kontekst. Et hul i væggen inviterer til at kigge ud – og til at se mere bevidst, fortæller Marie-Louise Holst.
Et anden element er ovenlyset i taget, hvorfra en blå ”tunge” glider ned.
– Ovenlyset handler om at få folk til at kigge op og pirre den besøgendes nysgerrighed på træerne og himlen ovenover.
LOKALT FORANKRET HÅNDVÆRK OG BYGGELOGIK
Bygningen er udført i douglasgran fra det lokale savværk og samlet med træsøm hvor muligt. De runde former og det store tag krævede klar projektering og formidling, ikke mindst i samarbejde med de lokale tømrere, der tog aktiv del i udførelsen og bidrog med konstruktive løsninger.
– Det handler om at tænke strategisk og detaljere klogt. Man kan sagtens arbejde med runde og komplekse former, hvis man fra starten tænker dem ind i byggeriets logik og håndværkets rammer, understreger Holst.
Marie-Louise Holst tror på, at man skal blive ved med at undersøge, hvordan vi kan bygge mindre i naturen, gøre tingene mere bæredygtige og genbruge, hvor det er muligt. Projektet demonstrerer, hvordan arkitektur i naturen kan være både sensitiv og stringent – uden at ty til overkomplicerede løsninger.
EN TILBAGEHOLDENDE ARKITEKTUR
– Vi må ikke ødelægge den natur, vi så gerne vil føle friheden i. Ifølge os ville det føles helt forkert at sætte en firkantet kasse her i Almindingen. Det handler mere om at kunne være intuitivt i landskabet og acceptere, at træerne kommer op der, hvor de kommer op, ifølge arkitekten.
Trailcentret kan ses om et rumligt værktøj til at understøtte forskellige typer naturbrug og -oplevelser. Indendørsarealet er bevidst begrænset, fordi behovet er at få ly, måske lidt varme og et sted at trække sig kortvarigt tilbage for at spise eller gøre sig klar til flere naturoplevelser. I et andet projekt bygger Matters en friluftspavillon, der hovedsagelig bliver benyttet af spejdere, og deres ønske var helt enkelt, blot at få et tag ude i naturen.
– Det er ikke rocket science at bygge nænsomt. Det handler om at turde sige nej til unødige kvadratmeter og omfavne det enkle, slutter Marie-Louise Holst.
OM
TRAILCENTRET RYTTERKNÆGTEN
Bygherre: Bornholms Regionskommune
Fonde bag: Danmarks Idrætsforbund, Lokale og Anlægsfonden og Nordeafonden, Sparekassen Bornholm Fond, Bdr. E., S. & A. Larsens Legat
ContainerCover
Boligselskaber | Butikker | Kommuner
ContainerCover giver affaldsområdet et pænt og ordentligt udtryk for eksempel i boligområder, ved forretninger eller på kommunale affaldssorterings-arealer.
Kvalitet og fleksibilitet
ContainerCover er en robust kvalitetsløsning fremstillet i varmgalvaniseret profilrør og hulplader og opstilles let med de højdejustérbare ben. Der findes modeller med forsikringsgodkendt låsesystem.
Forskellige varianter
ContainerCover fås i følgende modeller:
CC1100 – model XL
CC770 – model large
Wall-model – mange størrelser
Kontakt os for mere information og et tilbud.
Ny dansk-designet affaldsspand byder sig til i landskabet
Hvorfor har landskabsarkitekter sjældent affaldsspande til sortering med i deres visualiseringer? Det spørgsmål startede en spændende designproces.
Af Morten Bøcker. Fotos: Biobag Zenzo
Vi kender dem – landskabsarkitekternes flotte visualiseringer med træer, stianlæg, et ungt par, der triller rundt med barnevognen, børn med en bold, og en midaldrende herre, der hviler på en bænk. Men det er som om, der mangler noget… Hvor er affaldsspanden eller -spandene med mulighed for sortering? De er der sjældent!
Det faktum og udviklingen, der går i retning af mere sortering i det offentlige rum, blev startskuddet til en spændende designproces, igangsat af Biobag Zenzo, som leverer kvalitetsprodukter inden for byrumsinventar med særlig fokus på funktionalitet og godt design.
– Vi syntes, der manglede en affaldsspand med et dansk islæt, en kreativ løsning til sortering i byrummet, fortæller administrerende direktør Birgitte Enghave, BioBag Zenzo. Vores håb er, at affaldsspanden i kraft af sin idé og kreative design kan få arkitekter og landskabsarkitekter til at tage den med i deres visualiseringer – og projekter. Biobag Zenzo kontaktede designeren Malene Ejsing Nørgaard, som greb opgaven med stor iver og idérigdom.
Designeren Malene Ejsing Nørgård har tegnet den nye affaldsspand for Biobag Zenzo. Hun beskæftiger sig mest med rum- og møbeldesign, så det er en ny verden, hun har bevæget sig ind i med iver, idérigdom og et smukt resultat
– Vi var virkelig imponerede over Malenes proces, hvor hun gik fra det blanke papir til en smuk og funktionel løsning, fortæller Birgitte Enghave.
Naturen som inspirationskilde
Som andre sorteringssystemer skulle løsningen bestå af spande, der kunne sættes sammen, og Malene Ejsing Nørgård tog udgangspunkt i et lille studie af naturens egne modulære systemer eller mønstre.
– Jeg valgte cirklen som grundform med inspiration fra blomsterne, og skar et stykke af cirklen ud, så spandene kunne sættes sammen i forskellige formationer, fortæller Malene Ejsing Nørgård. Med dette
udgangspunkt gik hun i gang med at designe affaldsspanden, så den på alle måder imødekommer kravene fra Biobag Zenzo Et af disse krav er, at der ikke må kunne lægges noget oven på spanden, og det førte til tre løsninger: Dels en buet top, en med skrå top og en version, hvor toppen er en blomsterkumme.
– Det understøtter den grønne tanke bag sorteringen, at der vokser noget op af affaldsspanden, siger Malene Ejsing Nørgård. Farvemæssigt har hun valgt afdæmpede, støvede nuancer, som ”tapper godt ind i uderummet”. At affaldsspandene rykker en klasse op med den nye design kan også være med til at give dem et længere liv:
– Publikum er generelt hårde ved skraldespande, men jeg håber, de vil blive behandlet mere nænsomt, fordi de er smukke, siger Malene Ejsing Nørgaard.
De nye spande glider smukt ind i landskabet med deres afdæmpede støvede farver og beplantning på toppen
Malene Ejsing Nørgård valgte cirklen som grundform til den nye affaldsspand og skar et stykke ud, så spandene kan sættes sammen i forskelige formationer
Uderumsinventar der skaber kvalitet til byrum og letbaner
Sanderum Smede- & Maskinværksted udviklede overdækninger til Aarhus Letbanes perroner og fik som de allerførste erfaring med byrumsinventar til letbanestationer og en ny type offentlige rum.
Af Malene K. Holm
Hos Sanderum Smede- & Maskinværksted i Odense har man ekspertisen til at udvikle byrumsinventar, imens man fremstiller, og der blev tænkt i robusthed og funktionalitet, da værkstedet sammen med JCDecaux og Holscher Design udviklede overdækninger til 31 perroner på Aarhus Letbane. Signalmaster med lysregulering leverede man også, da var kunden Ansaldo. De velsmedede erfaringer førte til opgaver på Odense Letbane, fortæller administrationschef Vivi Larsen:
– Vi kunne jo slå på at være Danmarks bedste leverandør af uderumsinventar til letbaner. Der var jo ingen andre, som havde lavet det før, da Aarhus Letbane var den første i Danmark.
– Samarbejdet med kunderne er vidt forskelligt. Odense Letbane skete i tæt samarbejde med en-
treprenøren Comsa-Munck Joint Venture I/S om udvikling af læskure, skilte samt master til stationslogo. Alt blev leveret til deadline.
GENNEMFØRT SMEDEARBEJDE
Kvalitet, æstetik og funktionalitet er afgørende for Sanderum Smede, der har en aktiv dialog med kunden for at ramme udtryk og detaljer.
DESIGN OG LEG
I EN SKØN FORENING!
Vores hoppepuder kan tilpasses i form, farver og udtryk – runde, ovale eller firkantede, med tryk af logo, mønstre eller tekst. Skab en unik løsning, der passer ind i det arkitektoniske miljø og inviterer til aktiv leg.
Vores fleksible løsninger suppleres naturligvis med tegninger til arkitekten, så hoppepuderne kan integreres i layoutet helt fra starten.
– Hvor man normalt ville skrue dele sammen, undgår vi at lave huller og skyder i stedet et indvendig gevind ind bagfra. Det giver rene linjer, forklarer Vivi. Smedeværkstedet hjælper med løsningsforslag til både cykelparkering, affaldsbeholdere, skilte og bænke. Senest mobile plakatsøjler, til H.C. Andersen Festivalen, der både fungerer som infotavler og byrumsterrorsikring.
Plantekummer er også på vej til biodiversitet på mindre steder, hvor man som virksomhed ikke har meget udenomsareal, men gerne vil gøre noget for biodiversitet. Har man særlige ønsker, så kan Sanderum Smede & Maskinværksted hjælpe kunden i mål med designet.
FORDELE
VED HOPPEPUDEN
Udvikling af sanser og motorik
Kan bruges på tværs af alder og færdigheder
Mange brugere ad gangen
Kræver minimalt vedligehold
Kræver ikke konstant overvågning
Børnenes foretrukne legeredskab
MOTORIKHOPPEPUDEN RUNDEHOPPEPUDER
Udviklet i samarbejde med
Grøn omlægning af landskabet kræver overblik i den store skala
En kortlægning af lokale potentialer, naturbaseret tilgang og dialoger på tværs. Det er nøglen til at få den grønne trepart ført ud i livet på bedst mulig vis, mener projektchef Lise Kloster Bro fra tegnestuen SLA.
Af Tim Panduro
Danmark er i gang med et af de mest omfattende omlægninger af landskabet nogensinde – og det adskiller sig fra alt andet, der hidtil er blevet gjort. Hvor det i tidligere tider handlede om at vriste landbrugsjord ud af naturen, er det i dag landbrug og landområder, der skal føres tilbage til naturarealer til gavn for biodiversiteten og som et våben mod klimaforandringerne.
Men inden vi sætter fødderne på dansk muld, skal vi et smut omkring Pickering i Canada, der i omkring 50 år var udlagt til at være lufthavn. Da de planer endegyldigt blev skrinlagt, opstod det nye spørgsmål – hvad man skulle stille op med det. Det er endt i et ambitiøst projekt – Nordamerikas største urbane nationalpark, der er lagt i hænderne på den danske tegnestue SLA, der gennem mere end 30 år har beskæftiget sig med naturbaseret design.
– I Pickering har vi skulle tænke større, end vi nogensinde har gjort før, for at skabe sameksistens mellem udvikling til et bæredygtigt landbrug, revitalisering af byområder i landområderne og natur-
genopretning af områdets fantastiske raviner. Det er en kompleks proces, og den kræver dialog med landmænd, beboere i området, myndigheder og naturfredningsforeninger, siger Lise Kloster Bro, der er projektchef hos SLA.
Pickering har både værdifuld landbrugsjord, store naturværdier og en placering, der giver stor interesse for at bygge og byudvikle. At få de elementer til at balancere, har været en krævende proces, fortæller hun.
– Ud over at arbejde med principper for naturgenopretning og landbrugsomlægning, har vi blandt andet arbejdet med at rammesætte og opstille principper for udvikling af eksisterende byer og placeringer af nye by-enheder. Vi arbejder med koncepter for hamlets, eller minibyer, hvor der vil være
fem minutter til alt, og hvor der er fokus på det lokalt dyrkede. De små by-enheder, der placeres i respekt for natur- og landbrugsværdier, tager også hensyn til fællesskaber og har samlingsområder, hvor naturen bliver brugt til at facilitere fællesskabet i bebyggelserne.
Projektet er stadig på visionsplanet, men den canadiske regering og Torontos bystyre har vedtaget, at det er den strategi og vision, man ønsker at gå videre med.
– Det næste bliver at området overgår fra Transport Canada til Parks Canada, som skal konkretisere visionen for det fremtidige Prickering og samle funding til udviklingen. Dernæst skal en implementeringsplan, der giver de helt konkrete anbefalinger om, hvornår og hvad der skal indgå i området, udarbejdes. Derefter skal det tegnes og udføres. Det er en meget lang proces, men den er baseret på en solidt forankret strategi og vision, der sikrer at man arbejder i en fælles retning og det giver et godt grundlag for det videre arbejde, siger Lise Kloster Bro.
DEN DANSKE UDFORDRING
Tilbage i Danmark står vi med den samme udfordring – der skal udtænkes projekter, der vil have en blivende indvirkning på vore omgivelser, når den grønne treparts vision om løsninger på landbrugets klimaudfordringer skal føres ud i livet.
SLA har taget forsmag på det med projektet Vandets Veje, der handler om genopretning og genoplivning af miljøerne omkring Skjern Å. Her bygger tegnestuen videre på erfaringerne fra Pickering –og har blandt andet udviklet værktøjet det blå potentialekort, der sætter visioner og muligheder i system. Det er et datadrevet system, der sammen med en grundig aflæsning af stedet kortlægger værdier, muligheder og udfordringer i et givent område.
– Ved at lægge de forskellige synergier med klimatilpasning, biodiversitet og bosætning sammen,
kan vi se, hvor man får mest mulig synergi og udlægning for. Vi kan være bange for, at det ender i usammenhængende landskaber og anonyme plantager uden fokus på biodiversitet, eller med uskønne områder, hvor ingen vil bosætte sig, hvis
ikke vi tænker langsigtet og helhedsorienteret nok, siger hun.
– Men nøglen til at lykkes er at have det store sammenhængende overblik og bryde projekterne ned i små bidder, så de hver især kan fuldføres, uden at helheden forsvinder. Vi skal ende med de store vingeslag, hvor vi tænker 150 år frem i tiden.
EN FIN BALANCE
Det kræver en fin balance at gå ind og arbejde med varige ændringer i områder, hvor folk måske har boet og dyrket i jorden i generationer. For at lykkes med den grønne trepart, så landskaberne også giver mening for kommende generationer, er det nødvendigt at have fokus på lange perspektiver på landskabelige helheder, naturkvalitet, bosætning og klima.
– Vi må ikke komme med en fastlåst vision om, hvordan det skal være, når vi besøger områderne. Vi har mange års erfaring med stedsanalyser og inddragelse i byudvikling, og vi ved, at workshops og dialogmøder er vejen til at skabe ejerskab og fælles visioner, siger hun og medgiver, at også klimaforandringerne gør, at der må forandringer til for at skabe et robust samfund for fremtiden.
– Vi skal skabe fremdrift og handling i trepartsarbejdet, men for os er det vigtigt samtidig at skabe plads til revitalisering af naturkvaliteterne og livet og fællesskaberne på landet. Mange drømmer om at komme tættere på naturen og fællesskaberne, og der kan vi arbejde med forskellige muligheder for de overordnede rammer for bosætninger. I Skjern Å-projektet har vi blandt andet arbejdet med randfælleder, der bryder ligusterstrukturen ned, skaber plads til de uformelle fællesskaber og skaber en stærk forbindelse mellem byer og naturen, og dens slags liv vil vi gerne understøtte meget mere af i fremtiden.
Projektchef Lise Kloster Bro, SLA
Vandvejen 2045. Visualisering af SLA
Den amerikanske arkitekt og lysdesigner, Robert Wilson bidrog under designugen i Milano med et værk og en masterclass. Foto: Bronwen Sharp
Begynd uden lys – og tilføj det så
Den amerikanske arkitekt og lysdesigner, Robert Wilson bruger lys til at skabe rum, og han arbejder altid med forholdet mellem lys og mørke.
Af Astrid Helene Seier Ellemo
Det totale mørke virker skræmmende på os mennesker. Lyset skaber tryghed, da vi kan se, hvad der foregår. Den følelse spiller arkitekt og lysdesigner Robert Wilson på i sin aktuelle installation ”Mother” i Milano, som kan ses på Sforzesco-slottet frem til den 18. maj 2025. Her ledes publikum først ind gennem en mørklagt gang – for derefter at sætte sig på træbænke foran et sort scenetæppe i et lille rum. Der eneste lys i rummet er den lille bitte smule, man kan skimte bagerst, hvor et klassisk ensemble har taget opstilling. Mørket er næsten klaustrofobisk, men langsomt kommer lyset tilbage – ledsaget af ensemblets fremførelse af passionssalmen, Stabat Mater, i en instrumentel version af den estiske komponist Arvo Pärt.
Iscenesættelse af mørke som forudsætning for lys har Robert Wilson valgt at levendegøre i Det Spanske Hospital på Sforzesco-slottet, hvor den berømte – ufærdiggjorte – marmorskulptur Rondanini Pietà står. Den er skabt af Michelanglo, som både var billedhugger, arkitekt og maler. Han arbejdede på skulpturen fra 1552 indtil seks dage før sin død i 1564, og den forestiller den sørgende Jomfru Maria med sine afdøde søn Jesus i armene.
Det Spanske Hospital er opført i 1500-tallet og har hvælvede lofter, som er bemalet med originale freskoer. Det bruges som museumsrum og blev senest renoveret af den italienske arkitekt og designer Michele De Lucchi i 2015, hvor gulvene af fransk eg, skåret på et savværk i Bourgogne, blev lagt.
Robert Wilson er blevet beskrevet som en lysdesigner, der maler med lys, og han bruger i dette aktuelle eksempel sin lyssætning til at genfortælle den smertefulde lidelseshistorie i Det Spanske Hospital.
– Sort er sortere takket være lys. Jeg maler med lys, da jeg aldrig har været god til at male på et lærred. Jeg er bedre til at male med lys i rum, specielt i
teatre, hvor jeg kan male i flere dimensioner, som jeg ikke kan andre steder, siger Robert Wilson, der personligt foretrækker tusmørke.
Arbejder med kontraster
Robert Wilson begynder altid med mørket, som han fortalte under sin under sin Masterclass i The Euroluce International Lighting Forum, hvor han trak fulde huse. Titlen var ”Creativity and the transformative power of design”, som var en tour de force i hans tanker om, hvor altafgørende betydning lyset har – i tid og rum – når han tilfører det.
– Jeg har forsøgt at skabe min egen version af Michelangelos mesterværk, som han ikke nåede at færdiggøre. Det er med en følelse af ærbødig ærefrygt og beundrende undren, men også en følelse af sindsro. At være i fred med sig selv, selv over for dødens tragedie, siger den 83-årige Robert Wilson, som er beæret over at være inviteret som ’special guest’ under designugen i Milano.
Han ønsker ikke at diktere andre, hvordan man skal arbejde med lys, men han vil med sin masterclass gerne give tilhørerne en ramme, hvor de kan fylde deres egne ideer ind.
– Jeg har altid tænkt, hvor vidunderligt det må være for kunstnere og arkitekter at bruge deres liv på arbejde med lys. Det er inspirerende at få lov til at dele mine ideer med andre inden for et område, som er så vigtigt for mit arbejdsliv, fortæller Robert Wilson og fortsætter:
– Jeg siger altid; Begynd uden lys og tilføj det så. Kig på strukturen for at se, hvordan det fungerer arkitektonisk. Jeg arbejder selv med kontraster. >
I rollen som ’special guest’ under designugen i Milano fik Robert Wilson mulighed for at bruge både lys og lyd til skabe sin egen version af Micheangelos Piéta – i form af en 25 minutter lang performance. Foto: Luciano Romano
Michelangelo sagde, at hans sidste værk aldrig skulle blive færdigt, siger Robert Wilson om sit aktuelle projekt i Milano
INDRET
> Vi har brug for lys. Lys kan forandre vores humør, vores attitude og skabe en særlig sindsstemning. Man skal finde balancen mellem lys og mørke. I forhold til ”Mother”-projektet var det Robert Wilsons ønske, at publikum skulle starte med at komme ind i en lys- og lydtæt korridor, så de kunne tømme deres sind. Det kunne ikke lade sig gøre, så han lod i stedet publikum sidde og vente i et kulsort mørke i nogle minutter.
– Lys er det, der gør mørket mørkere. Lyset følger enten lige linjer eller buede. Det er de to principper. Pieta-skulpturen har lige linjer og krumning. Lyset skal skabe spænding mellem de lige linjer og buede linjer, forklarer Robert Wilson, som understreger, at man skal være opmærksom på detaljer og gøre plads til forbedringer.
Død fisk og appelsin
“Mother”-projektet var kurateret af Franco Laera, grundlægger og kunstnerisk direktør for Change Performing Arts i 1989 og professor i Kunst og Medier ved UILM Universitet i Milano. Han udtaler følgende om Wilsons arbejde:
– Robert Wilson ser scenen, et stykke papir, en bygning, facaden på en katedral eller en skærm som et lærred, hvorpå han kan male med lys. For Wilson er lys ikke noget dekorativt, som vi kan kigge på, men det, der gør os i stand til at se. Lys guider vores blik – som katalysator for at vække følelser.
De fleste vil nok blive temmelig imponerede, hvis de læser Robert Wilsons CV, da det ikke blot er langt, men vidner om faglige samarbejder fra øverste hylde – med ledende kunstnere, musikere og forfattere. Han har også designet møbler, som ligger i krydsfeltet med kunst og design.
Selv om den arkitektuddannede Robert Wilson gennem sin karriere primært har beskæftiget sig med scenisk belysning til teater og opera, tager hans projekter ofte udgangspunkt i at lyssætte arkitektoniske rum. Hans værker og installationer findes generelt inden for den mere kunstneriske genre, da han bl.a. er fascineret af den ordløse kommunikation, som arkitektur og kunst kan tilføre menneskelivet.
Lys er det, der gør mørket mørkere. Også i mørke teaterstykker er der brug for lys, her Shakespeares ”Kong Lear”. Foto: Saverio Lombardi Vallauri
Men det er især lyset, som han vundet hans hjerte. At det netop blev lys, skyldes f.eks. den oplevelse, som han havde som ung arkitektstuderende, hvor underviseren gjorde timerne om Bauhaus til øjenåbnere af en anderledes tænkemåde. Selv om han lærte meget af institutlederen på arkitektskolen, Louis Kahn, var hans favorittimer dem hos Sybil Moholy-Nagy, da hun inspirerede ham til – populært sagt – til at tænke ud ad boksen. I en undervisningstime lagde hun en død fisk på katederet – uden at kommentere den – mens hun holdt foredrag om Bauhaus. Det gentog sig i de næste lektioner, hvor hun også kunne finde på at lægge en appelsin.
– Hun var en af mine største inspirationskilder. Hun viste f.eks. en serie med lysbilleder i baggrunden, som intet havde at gøre med det, hun fortalte om Bauhaus. Det kunne være en stol af Frank Lloyd eller en byzantinsk mosaik. Hun forklarede aldrig, hvorfor hun tog en fisk ud af sin taske og lagde den på bordet. Men det fik mig til at forstå ting uden at få det forklaret, forklarer Robert Wilson, som føler sig privilegeret over at få lov til at arbejde over hele verden.
Sybil Moholy-Nagy opfordrede f.eks. sine studerende til at tegne en by med blyant på papir. De studerende fik tre minutter til at designe, hvordan deres by skulle se ud.
GRILL BEYOND PERFECTION
– Jeg tegnede et æble med en krystalterning inden i. Byer har brug for et centrum af lys, ligesom en middelalderby med en katedral i midten. Rig og fattig kan gå ind i centrum af byen og opleve det samme, slutter Robert Wilson, som opfordrer til give plads til, at folk kan tænke og drømme i et rum, hvor sanserne ikke bliver bombarderet.
Rocking Chair fra 2011 og Hamletmachine fra 1986. Foto: Hiram Butler
Lyssætning , der fremhæver arkitekturen
Som erfarne lyseksperter og teknikere er vi specialister i løsninger, der støtter og forstærker din arkitektoniske fortælling både indendørs og udendørs.
Omhyggeligt udvalgte leverandører, og vores tætte samarbejde med dem, betyder at vi kan tilbyde dig holdbare, funktionelle og højtudviklede belysningsprodukter samt styring.
KONTAKT OS OG HØR MERE OMKRING VORES BRANDS OG DE MANGE MULIGHEDER
Oplev vores løsninger her gobolightsolution.dk
København
Tlf.: +45 7020 1966
Aarhus
Tlf.: +45 7022 1966
JAMAICA 13 BOLLARD BOLLARD 45CM IP65
Populære korkgulve relanceres med fokus
æstetik og akustik
Ny Wicanders-serie fra Timberman kombinerer printteknologi og korkens gode tekniske fordele i kvalitets gulvløsninger, der er rettet mod byggeri med mere bæredygtige materialer.
Gulvproducenten Timberman relancerer sin serie af naturlige korkgulve under navnet Wicanders Wood Natural XL med træstruktur i 3D mønstre. Serien forener avanceret digital printteknologi med korkens egenskaber og adresserer samtidig den øgede opmærksomhed på byggematerialers klimaaftryk.
Kork har længe været anerkendt som et funktionelt og komfortabelt materiale i gulvløsninger – særligt på grund af dets stødabsorberende og varmeisolerende egenskaber. Med den nye generation af Wicanders-gulve bliver korkens potentiale taget et skridt videre med en ny digital trykketeknik, der gør det muligt at overføre detaljerede træstrukturer direkte på overfladen.
Der er sket utrolig meget i udviklingen af gulve over de sidste ti år med både innovative teknologier og materialer. Danskerne ønsker flere valgmuligheder, så man kan vælge et gulv, der passer til ens boligstil og behov i hverdagen. Derfor ser flere og flere også muligheder i korkgulvene, fortæller Timbermans direktør Mogens Fisker.
Vi har haft fokus på at videreudvikle produktionen af korkgulve. Fra naturens side er kork et blødt ma-
teriale, men når det får en overfladebehandling med lak, bliver gulvet utrolig slidstærkt. Samtidig giver det overfladens træstruktur en 3D-effekt, der følger åretegningerne og skaber et autentisk udtryk, forklarer Mogens Fisker.
Forbedret akustik og gangkomfort i fokus Med sin cellulære struktur tilbyder kork særlige fordele i forhold til akustik og god komfort. Ved brug af korkgulve kan man reducere trinlyd mellem etager med op til 53 %, sammenlignet med eksempelvis laminatløsninger. Dette gør korkgulve relevante i
både boligbyggeri og etageejendomme, hvor lydforhold er afgørende for beboernes oplevelse.
– Korkgulve har en naturlig stødabsorbering, hvilket ikke kun forbedrer gangkomforten, men også bidrager til et rart lydmiljø. Det er egenskaber, vi oplever en stigende efterspørgsel på hos både arkitekter, bygherrer og private boligejere, udtaler Mogens Fisker.
Evnen til at binde CO2
Korken bliver høstet med håndkraft fra korkegetræer i Portugal, og træerne kan regenerere barken over en livscyklus på op til 200 år. Undervejs fungerer skovene som aktive CO2-optagere og ifølge Timberman estimeres det, at en korkegeskov kan optage op til 73 ton CO2 for hvert ton kork, man producerer.
– Den naturlige CO2-binding er en faktor, som mange professionelle i dag inddrager i deres materialevalg. Vi ser en øget interesse for løsninger, der kombinerer æstetik, funktionalitet - og klimabevidsthed, lyder det fra Mogens Fisker.
De nye Wicanders-gulve består af tre lag: Et korkunderlag, en HDF-kerne og et trykt toplag i kork, som overfladebehandles med lak. Resultatet er en slidstærk og visuelt overbevisende gulvløsning med 3D-struktur, der følger træets åretegninger. Serien er desuden PVC-fri, hvilket gør den velegnet i byggeprojekter med krav til indeklima og miljøcertificeringer.
Indendørs belysning med personlighed
Vores nye lampeserie byder på en innovativ gittervævstruktur, der løfter designet til et nyt niveau med sin imponerende dybdevirkning. Oplev en ny dimension af vores mangeårige ekspertise inden for indendørs belysning. Se mere på bega.com/interior
Landskab og interiør i tæt samspil i sommerhus i Odsherred
N+P Arkitektur har designet et sommerhus, hvor kontrasten mellem lys og mørke er med til at skabe et refugium fra en travl hverdag, ligesom arkitekturen trækker landskabet helt ind i boligen.
Langs sydkysten på Sjællands Odde ligger et skarpt udformet sommerhus, hvor et vigtigt fokus har været på tilpasning til grund og landskab, fortæller Lars Bo Poulsen, indehaver af N+P Arkitektur:
– Sommerhuset ligger i et råt og uspoleret kystlandskab, hvor sand, sten og nåletræer danner en naturlig ramme omkring boligen. For at skabe en harmonisk forbindelse mellem huset og dets omgivelser er arkitekturen holdt i en minimalistisk form, der ikke konkurrerer med naturen, men snarere forlænger den. Huset er placeret med stor omtanke på grunden, så det naturligt følger landskabets linjer og åbner sig mod solen og udsigten.
Den minimalistiske arkitektur afspejler sig i sommerhusets materialer, hvor både facade og tag er beklædt med cedertræ, som ikke skal vedligehol-
des og patinerer smukt over tid. Samtidig er materialevalget med til at skabe en varm og taktil kontrast til arkitekturens skarpe form.
AT FORFØLGE DEN SMUKKE PATINA
NicolaiBo Snedkerkøkkener har designet og produceret indretningen, hvor træ, marmor og metal skaber en sammenhængende materialitet. Alle løsninger er skræddersyede til rummene af erfarne danske snedkere. Michael Hedegaard Lyng, indehave af NicolaiBo, fortæller:
– Materialerne er valgt med henblik på at afspejle den omkringliggende natur, ligesom løsningerne er designet med en bevidsthed om tidens patina. Røget eg ældes smukt og afspejler husets levetid, ligesom messingdetaljerne er valgt for deres evne til at ændre karakter over tid – messingen vil få en dybere, varmere tone i takt med brug, hvilket un-
derstøtter sommerhusets organiske og levende udtryk. Marmor er valgt for sin naturlige variation og sit spil i overfladen, der minder om stenene langs kysten. I dette sommerhus er de snedkerfremstillede løsninger ikke blot funktionelle – de er en integreret del af den arkitektoniske idé.
SYNERGIEN MELLEM YDRE OG INDRE
Ifølge Lars Bo Poulsen, har man designmæssigt arbejdet bevidst med en balance mellem lys og mørke, ude og inde: Sommerhusets ydre er beklædt med lyse materialer, der reflekterer det skiftende dagslys og integrerer sig i de naturlige omgivelser, hvor interiøret er udført i mørkere nuancer, primært mørk røget eg, der skaber en varm, omsluttende atmosfære og giver en følelse af ro.
Michael Hedegaard Lyng fremhæver samarbejde med N+P Arkitektur, hvor man i sommerhusets interiør er lykkedes med at forene æstetik og funktion. Han slutter af:
– Det har været en proces præget af dialog og gensidig forståelse for håndværkets betydning. Vi arbejder ikke med standardmodeller eller færdige løsninger, og det giver mulighed for at skræddersy hvert element til det specifikke rum. Selvom vi ofte arbejder sammen med arkitekter, er det altid en særlig oplevelse at se, hvordan forskellige discipliner, erfaringer og visioner forenes i et smukt resultat.
FAKTA OM SOMMERHUSET
Hovedentreprenør: Vision Huse Aps
Arkitekt: N+P Arkitektur
Ingeniør: Møller & Jakobsen Aps
Af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Anders Hviid og N+P Arkitektur
Med energi og positivitet som levevej
Den personlige kontakt er udgangspunktet for alt, fortæller David Ahmed, der ejer og driver steakrestauranten Savana på Nordre Frihavnsgade i København, hvor han nyder at skabe den rette oplevelse for hver enkel gæst.
David Ahmed elsker den personlige kontakt, så når han skal interviewes, så skal det foregå ved et bord i restauranten Savana med mad på tallerkenen og vin i glasset, mens gæster og medarbejdere summer i baggrunden. Mens han fortæller, bliver det tydeligt, at han interesserer sig for menneskerne omkring ham. Han husker navne og ansigter. Som på den klasselærer, Frank, som støttede ham i, at han ville blive til noget stort. Eller som den bankrådgiver Egon, der var villig til at give et lån på 50.000 kr. og en kassekredit på 150.000 kr. til en 22-årig knægt, som ville være restauratør.
– Jeg har altid været god til at fornemme folk omkring mig. Og det har jeg kunnet bruge i restaurationsbranchen, hvor man skal kunne fornemme gæsternes energiniveau og personlighed, så man kan give dem den rigtige service. Her skal man kunne understøtte den gode energi i rummet, fortæller David Ahmed.
De gode råvarer er i centrum
Restaurant Savanas historie begynder tilbage i start-firserne, hvor David Ahmed begynder at hjælpe sin mor med maden i hjemmet.
– Her opstår min kærlighed til madlavning, og jeg opdager, hvordan de mindste detaljer tilsammen er med til at skabe en helhjertet madoplevelse,
fortæller David, som har prøvet forskellige køkkener af, da han i 1995 tog en beslutning om, at Savana skulle være bygget op om det gode oksekød.
Han fortsætter:
– Danskere har vikingeblod i årene, så den gode steg vil altid være populær, og for at vores gæster
kan få en fornemmelse af kødet, så begyndte vi på Savana at skære stegen ud direkte ved deres bord.
Man skal give noget af sig selv til sine omgivelser
For David Ahmed har det med Savana været vigtigt at bygge noget op, som holder over tid, og derfor har det fra starten været vigtigt, at både kvaliteten og priserne er i orden. Men den langsigtede tilgang i restaurationsbranchen kræver noget:
– Jeg har en meget stor del af mit liv arbejdet 6 dage om ugen fra kl. 8 om morgenen, til jeg kom hjem kl. 24. Så stod jeg op kl. 7, så jeg kunne spise morgenmad med mine børn og køre dem i skole. Der har været fuldt tryk på, og her har min kone været en vigtig del, hvor hun altid har givet mig kærlighed og støttet mig 100 %.
For det kræver noget at være på arbejde med David Ahmeds tilgang med tæt kontakt til gæster og sine medarbejdere. Han slutter af:
– Det har krævet hårdt arbejde, men jeg tror på, at man skal give noget af sig selv til folk omkring sig. Den positive energi smitter, og i sammenhæng med maden får man en følelse af velvære helt ind i hjertet, som man som gæst tager med sig hjem.
Af Mikkel Weber Sandahl
produktion
1 . 2 0 0 m 2
s h o w r o o m
FÅR
UFORPLIGTENDE
TILBUD SAMT
3D TEGNINGER
AF
DIT DESIGN
Med 15+ års erfaring skaber vi skræddersyede løsninger til køkken, garderobe, bryggers og bad – alt sammen i høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.
Hos Pandora Kitchen er vi 100% dansk ejet og har vores egen danske produktion kun 500 m fra vores store showroom i Randbøl
Hos os har vi ingen standardmål– vi designer og fremstiller dine møbler præcis efter dine ønsker. UDEN EKSTRA OMKOSTNINGER
Du kan handle tryg hos os, med garanti for godt dansk håndværk og kvalitet.
Lovændringer kan forhindre kopiering af design
Problemet med kopiering af design er et stadigt stigende problem. Man kan dæmme op for det via lovændringer, lyder opfordringen fra ekspert i ophavsret, advokat Maria Fredenslund.
Det skal ikke kunne betale sig at kopiere design. Men det er desværre alt for nemt og med små konsekvenser, viser tal indsamlet via en rapport udarbejdet af Hjarn von Zernichow Borberg, Cph Facilitation for RettighedsAlliancen i 2024. Rapporten, som viser de økonomiske konsekvenser ved designkrænkelser, er baseret på en spørgeskemaundersøgelse blandt rettighedshavere i følgende brancheorganisationer: Design Denmark, Danske Kunsthåndværkere & Designere (DKoD), Forbundet Arkitekter og Designere (FAOD) og Træ- og Møbelindustrien i Dansk Industri (TMI/ Møbelproducenter).
Blandt rapportens konklusioner – som følge af de nuværende regler og manglende lovgivning på
området – har mindst 3 ud af 10 designrettighedshavere været udsat for designkrænkelse. 7 ud af 10 designere, som er blevet kopieret, vælger ikke at lægge sag an. Det viser sig nemlig i forbindelse med retssager, at krænkeren har tjent flere penge på at kopiere sammenlignet med den erstatning, som designeren kan opnå.
– Det er en vigtig dagsorden, da det drejer sig om økonomiske tab på mellem ca. 381.000 kr. til 3.640.000 kr. i gennemsnit for medlemmer af alle fire brancheorganisationer. For medlemmer af Design Denmark, DKoD og FAOD ligger tabet på mellem ca. 390.000 kr. til 1.000.000 kr. Det svarer til ca. 7-18 % af den enkelte designers omsætning, siger Maria Fredenslund, direktør i og >
Af Astrid Helene Seier Ellemo
CH24 Y-stolen fra Carl Hansen
Maria Fredenslund, RettighedsAlliancen
SorøMøbler-SpecialInventar
Tel70100750
mailbox@soroe.com www.soroe.com
FremstilletiDanmark Grundlagt1974
I m e r e en d 45 å r h a r tr ad i t i o n , k r e a t iv i t e t
o gfl e ks i b e l p r o d u k t i o n gj o r t o si s ta n d t il
atl e v e r e he l t u ni k k e i n v e n t ar l ø s n i n g e r
I e t t æ t s a m a r b ej d e m e d v o r e s k un d e r o g
l an d e t s d y g ti g s t e f or m g iv e r e , s øg e r v i
h v e r d a g a t l e v e r e v o r e s b e ds te
V i h j æ l pe r g e r n e m e di h e l e p r o c e ss en
F r a r å d o g v e jl ed ni n g v ed r ø r e n d e
k on s t r u k t i o n o g m at er i a l e r ti l bu d g e t o g
f ær d i g l e v e r a nc e
F ølg o s p å i n s t a g r a m f o r i n s p ir at i o n i n s ta gr a m c o m / soroefurniture
> grundlægger af RettighedsAlliancen, en organisation, som arbejder for at sikre kulturbranchens vilkår og rettigheder på internettet.
Det er også et problem rent samfundsmæssigt, da designkrænkelser koster ca. 400-500 mio. kr. årligt, hvilket påfører staten et tab på ca. 478 mio. kr. i momsprovenu. For medlemmerne af Design Denmark, DKoD og FAOD ligger tabet på ca. 100 mio. kr. om året, hvilket svarer til ca. 125 mio. kr. i tabt momsprovenu for staten.
Svært at håndhæve retskrav
Maria Fredenslund påpeger desuden, at det efterlader designerne med en følelse af, at de ikke ved, hvad de skal gøre. Risikoen er, at hele grundlaget for kreativitet forsvinder, når man som designer reelt set ikke får noget ud af at sagsøge den, som har kopieret ens design.
– Konsekvenserne for designbranchen er bl.a. det selvvurderede tab pr. designer, som skyldes designkrænkelse, mistet goodwill og mistet motivation. De fleste vælger ikke at anlægge sag, da det i 40 pct. af sagerne har kunne betale sig for krænkeren at kopiere andres design, siger Maria Fredenslund og understreger, at tendensen med mange kopivarer i omløb er voksende.
De to mest kendte kopisager, hvor skadelidte vandt sagen, er keramiker Anne Black, som fik til tilkendt 1 mio. kr. i erstatning fra virksomhederne Roland og Salling Group, og Würtz Keramik, som fik tilkendt 2.4 mio. kr. i erstatning. Når de immaterielle rettigheder bliver krænket, og handlinger i strid med god markedsføringsskik skal belyses, kræver det en kontant overvågning af markedet.
INDRET
– Vi monitorer løbende distributionssteder, hvor det yndede mål for kopiering typisk er de store designikoner, men der er også produkter i andre prisklasser. Der kopieres over en bred kam, og de rettighedshavere hos RettighedsAlliancen er primært møbeldesignere, som bruger mange ressourcer på at forhindre det, forklarer Maria Fredenslund og fortsætter:
– Selv om vores arbejde oftest handler om 1:1kopisager, er det især det operationelle arbejde i forhold til håndhævelse, som vi beskæftiger os med. Det er svært at håndhæve retskrav, og det smitter af på hele området, når man ikke kan forvente at få økonomisk oprejsning ved gå i retten.
Det kan godt være, at man vinder en sag, men RettighedsAlliancens analyse af kopisagers udfald gennem de sidste 20 år viser, at krænkeren har haft større fortjeneste end sagsomkostninger til skadelidte. Det kan derfor stadig kan betale sig at krænke andres rettigheder.
Undergraver værdikæden
Kopivarer primært sælges via internationale online webshops og distribueres geografisk via salgskanaler, som er dedikeret til at sælge kopier – oftest produceret i Kina. Maria Fredenslund bruger således en stor del af sin tid på at gennemgå online salg af ulovlige varer hos f.eks. e-handelsselskaber som Alibaba.com og Temu.com og INFURN Furniture i Indien samt Facebooks MarketPlace.
– Vi kan i dag se en større andel af ulovlige varer, selv på ellers lovlige medier som Facebook. Vi prøver at gå ind og stoppe salget, som både går til Europa og USA. Det er svært at sige noget om
omfanget uden for Danmarks grænser, og vi kan kun stoppe det, vi opdager. Men konkret viser en undersøgelse, at 19 % af danskerne er villige til at købe kopivarer, siger Maria Fredenslund.
Det er med andre ord udtryk for en stigende tendens også i forhold til danske designere, som RettighedsAlliancen er meget opmærksom på. Når en designer er med i foreningens fællesskab, har det stor betydning af forretningsmæssige årsager, da problemet med kopiering er med til at undergraver hele værdikæden.
– Vores forretningsstrategi er det vigtige arbejde med at få den ulovlige kopiering stoppet, men også at få synliggjort overfor hele branchen, at man godt kan gøre noget ved det. Det behøver ikke være som at slå i en pude. Vi vil skabe fokus på, hvad man kan gøre, fortæller Maria Fredenslund, som godt ved, at det kan være op ad bakke fore en lille designer at gå rettens vej via domstole, da det koster mange penge at hyre advokater.
Bedre vilkår som mål
Som designer kan man ikke helgardere sig mod at blive kopieret, men man kan som noget nyt søge hjælp i DesignNævnet, som Foreningen for Retsbeskyttelse af Arkitektur, Design og Kunsthåndværk står bag, og hvor RettighedsAlliancen sidder i bestyrelsen.
– DesignNævnet kan hjælpe i tvister, hvor det er en sag om efterligninger. Modparten skal i disse sager anerkende, at deres produkt er en efterligning. Selv om DesignNævnet ikke kan gøre det helt ud for en retssag, er det et prisvenligt og effektivt alternativ til domstolene i de situationer, hvor flere partner ønsker at få vurderet, om der potentielt er tale om en krænkelse, FØR man går ind i en årelang retssag, forklarer Maria Fredenslund og fortsætter: >
CH07 Skalstolen fra Carl Hansen
Myren fra Fritz Hansen
BÆREDYGTIGE LOFTER: EN SMART VEJ TIL LAVERE CO2-AFTRYK:
Ecophon Master A CarbonLow 600x600 43 ton CO2-ækv.
BESPARELSE: 32 ton = 260.000 km i en familiebil = 6 gange rundt om jorden
REDUCER DIT CO2-AFTRYK I DIT NÆSTE PROJEKT!
Med CarbonLow akustikløsninger fra Ecophon får du markedets laveste CO2-aftryk.
Vi tilbyder nu en løsning, hvor både akustikplader og skinnesystem er produceret på biogas og vandkraft.
Den første af sin slags. Det giver dig mulighed for at opfylde de stigende krav, der stilles til reduktion af CO2 i byggeriet.
● Komplet løsning med markant lavere CO2-aftryk
● Opnå en miljøbesparelse på 2,7 - 4,1 kg CO2/m2
● Skinnesystem er fremstillet af low-carbon stål
● Akustikplader i bedste lydabsorptionsklasse (A)
● Kan indgå i vores recycling service
> – Det gør særligt gældende, når man tænker på, at 7 ud af 10 vælger ikke at gøre noget ved det, når de oplever at blive kopieret. Man har også mulighed for at søge responsumudvalget, som er en del af Designnævnet, om en udtalelse, der er en vurdering af, om dit produkt kan beskyttes. Maria Fredenslund understreger desuden, at der er værd at nævne, at man via UBVA (Udvalg til Beskyttelse af Videnskabeligt Arbejde) kan søge om støtte til at få dækket omkostninger ved at indbringe en sag for designnævnet, hvilket gør det meget attraktivt i sammenligning med at gå ind i en dyr retssag.
Mere effektiv håndhævelse
RettighedsAlliancen er en ”trustet flagger”, hvilket vil sige, at de har hjemmel og autoritet til at få stopper den ulovlige kopiering, når de henvender sig. De kan sørge for nedtagning af ulovlige annoncer for kopivarer, ligesom de kan politianmelde systematiske rettighedskrænkelser.
– Da vi har en myndighedsudpeget rolle, har designkrænkeren en særlig forpligtelse til at håndhæve vores anmeldelse på en hurtigere og mere effektiv måde, forklarer Maria Fredenslund og understreger, at der skal meget strengere straffe til for, hvis det ikke skal kunne betale sig at krænke andre.
Som lovgivningen ser ud i dag, er det overhovedet ikke afskrækkende for rettighedskrænkere at kopiere originalt dansk design. Der er ingen retssikkerhed for området. Designeren kan ikke beskytte sin rettighed, hvis de ikke kan få økonomisk oprejsning ved at gå gennem domstolene.
– Derfor skal man som designer sørge for at få sine registreret sine rettigheder i form af f.eks. varemærker, som gør det nemmer for os at monitorere. Så kan den krænkede gå til DesignNævnet eller indrapportere til os, hvis de finder en efterligning eller en 1:1-piratkopi, slutter Maria Fredenslund.
Svanen fra Fritz Hansen
Batterilåse til omklædningsskabe giver optimale brugeroplevelser
Skab indretningen af moderne omklædningsfaciliteter
DUX Access & Sport har specialiseret sig i inventar til omklædningsrum, avancerede skabslåsesystemer og adgangssystemer, der minimerer hverdagens drift og giver gæsterne trygge oplevelser.
Af Malene K. Holm
Omklædning i svømme- og idrætshaller eller kulturhuse skal gerne være et positivt møde med stedet og med en velfungerende indretning opstår trygge oplevelser. Dette har DUX Access & Sport mange års erfaring i og leverer færdige løsninger til omklædningsfaciliteter, designet i samarbejde med kunden, fortæller ejer Mikael Andersen:
– Vi har opbygget indgående erfaring med kvalitetsprodukter, både inden for inventar i kompaktlaminat, avancerede låsesystemer og adgangs-
systemer. Vores kunder dækker idrætsfaciliteter, skoler, hoteller, virksomheder og medico.
Inventaret kan skræddersys til specifikke behov og ønsker og vi vil altid helst være med fra projektets start. Fra rådgivning til salg, installering, indkøring og service, så alt fungerer.
Adgangsgates og omklædning i Ballerup Idrætsby
DUX Access & Sport har for nylig leveret nye adgangsgates samt 351 KUPAN skabe til omklædningen i East Kilde Badet i Ballerup Idrætsby. Desuden bænke, hylder og knagerækker til en indretning, der skaber plads til mange. Og alle skabe leveres færdigsamlet med monterede låse.
– Ballerup Idrætsby er vores seneste projekt med OJMAR elektroniske låse, som er den nyeste teknologi inden for låsesystemer. Batterilåsen er trådløs og vedligeholdelsesfri og er en smart og miljøvenlig løsning, som gør hverdagen mere fleksibel og effektiv, forklarer Mikael Andersen.
Velfungerende og æstetiske omklædningsrum
OJMAR låse er fremstillet med 35 % mindre plast end standardlåse og fuldt genanvendelige komponenter. De understøtter flere teknologier som Mifare Classic, Ultralight, DESFire og NFC. Udover
OJMAR leverer DUX Access & Sport også adgangssystemer fra østrigske Gotschlich.
Blandt DUX’ mange projekter er Køge Svømmeland, Frederiksværk Svømmehal, Momentet – Lystrup Svømme- & Aktivitetscenter, Lemvig Idræts – & Kulturcenter, Vestre fængsel, Bispebjerg Hospital, Dansk Bjerg- og Klatreklub – Blocs & Walls, Universe Science Park, Ceres Park-AGF, Parken i København, Skodsborg Kurhotel, JYSK Park i Silkeborg samt PWC hovedkontor i Hellerup. Og Ballerup Idrætsby har allerede inspireret andre: – Ballerup Idrætsby har været et spændende projekt, som har ført til, at vi også har leveret nye skabe og låse til Thy Hallen i Thisted, slutter Mikael Andersen.
Mikael Andersen, ejer af DUX Access & Sport
DUX Access & Sport har leveret inventar og adgangssystemer til East Kilde Badet i Ballerup Idrætsby
Undersøg dine jobmuligheder inden for den danske byggebranche
JOB-PORTALEN er din direkte vej til nyt job, hvor du kan se de nyeste stillingsopslag inden for byggeri og arkitektur. Vi er en del af de to fagmedier, Bygge- & Anlægsavisen og Byggeri+Arkitektur, som har en tæt dialog med virksomhederne i den danske byggebranche om rekruttering.
Mangler din virksomhed medarbejdere?
I samarbejde med vores mediekonsulenter er det muligt at sammensætte en rekrutteringskampagne, der er skræddersyet i forhold til jeres behov, så I får maksimal effekt. Kontakt os for at høre mere om mulighederne.
Kontakt
Thomas Roland Lillelund Jensen
Key Account Manager
Mail: thomas@boaa.dk Mobil: 31542313
JOB PORTALEN
JOB PORTALEN
Aakjaer Furniture
Når atmosfære betyder alt og hvert element tæller vælges Aakjaer Furniture
Hos os er møbler ikke bare en funktion men en følelse, identitet og et statement – vi ved at gæster mærker, når man har gjort sig umage for at skabe den rigtige stemning og udtryk.
16 - 20 Juni 2025
The Social House Store Regnegade 12 1110 CPH www.aakjaerfurniture.com
LÆSERSERVICE I næste udgave af
B
BAX Studio www.baxstudio.com
Side 37
BioBag Zenzo
Lars Christian Larsen, ERIK arkitekter
Kevin G. Sørensen, Bygholm Maskinsnedkeri
Tlf.: 70 27 19 00 www.zenzo.dk
Side 40
Blaabjerg Leg
Tlf.: 75 25 41 41 www.blaabjergleg.dk
Side 14
D
Danielsen Urban Landscape
Tlf.: 33 32 32 37 www.danielsen.eu
Side 10-12
DUX Access & Sport
Tlf.: 40 31 11 61 www.duxas.dk
Side 60
H
HallerupNet
Tlf.: 70 20 43 90 www.hallerup.net
Side 36
Harris Tegl
Tlf.: 70 60 55 80 www.harris.dk
Side 18, 19
J
Julie Kierkegaard
Tlf.: 40 17 81 81 www.juliekierkegaard.dk
Side 16
K
Københavns Universitet Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning
Tlf.: 35 32 85 77
Side 30, 31
M
Materialepladsen
Tlf.: 55 44 20 20 www.materialepladsen.dk
Side 17
Matters
Tlf.: 61 66 92 71
www.mttrs.dk
Side 38, 39
Mendoza Partida www.mendozapartida.com
Side 37
N
N+P Arkitektur
Tlf.: 96 35 00 11 www.nplusp.dk
Side 50, 51
Newtek
Tlf.: 21 24 24 54
www.newtek.dk
Side 20
R
RettighedsAlliancen
Tlf.: 60 56 63 64
www.rettighedsalliancen.dk
Side 54, 56, 58
Robert Wilson
www.robertwilson.com
Side 44-46
S
Sanderum Smede- og
Maskinværksted
Tlf.: 66 17 02 72
www.sanderumsmede.dk
Side 41
Savana
Tlf.: 35 38 70 12
www.savanasteakhouse.dk
Side 52
SLA
Tlf.: 33 91 13 16
www.sla.dk
Side 42, 43
T
Teknologisk Institut
Tlf.: 72 20 20 00
www.teknologisk.dk
Side 32, 33
Thing Brandt Landskab
Tlf.: 44 22 22 32
www.newtek.dk
Side 22-24
Timberman
Tlf.: 99 52 52 52
www.timberman.dk
Side 48
W
Wood-ways.com
Tlf.: 96 66 00 00
www.wood-ways.com
Side 26
Å Aarhus Cementvarefabrik
Tlf.: 86 22 12 33
www.aarhuscementvarefabrik.dk
Side 34
En facade, der forener skønhed og holdbarhed
Med vores komplette facadesystemer kan du designe facader i tegl og skifer i tidløs elegance med lang holdbarhed. Vi følger projektet tæt fra idé til færdiggørelse med teknisk rådgivning og dokumentation.
