Boa4 sektion 4

Nr. 4 | September 2016 | 26. Årgang | Tlf: 33 44 55 55 | Årsabonnement: 706,- incl. moms | Udgivelsesfrekvens: 6 gange årligt

Vandudsigt fra supertynde altaner Læs omtalen på side 6

KLIMA & MILJØ

Fleksible finansieringsmuligheder skaber mere ”klimagrønt” i byerne Det går fremad med klimatilpasning i byerne, og kommunerne arbejder på at indfri de mål, man satte sig i 2012.

Løsningerne kan delvist finansieres gennem spildevandstakster, og resultaterne byder på flere grønne arealer i byerne til glæde for borgerne.

Tekst af Annika Lillelund

M

tet til at lede vandet væk fra kørebanen og enten sive ned i grønne vejbed eller lede vandet videre ud i naturlige magasiner.

ed mere regn, flere indbyggere og underdimensionerede kloakker er problemet ikke svært at få øje på, og spørgsmålet blandt landets kommuner er derfor: Hvordan kan vi bedst og billigst lede regnvandet væk? Vi har talt med Katrine Rafn, kontorchef hos SVANA (Styrelsen for vand- og naturforvaltning) om de kommunale klimaindsatser i byerne.

Med flere og voldsommere regnhændelser i sigte fik landets 98 kommuner i 2012 til opgave at kortlægge og prioritere deres klimatilpasningsindsats via kommunale klimatilpasningsplaner. Indtil videre har 96 kommuner afleveret deres plan, og der arbejdes i disse år på højtryk på kommunale klimatilpasningsløsninger, forklarer Katrine Rafn: – Der er ingen tvivl om, at klimaforandringerne sætter byerne under pres. Men man skal huske på, at det er væsentligt dyrere at rydde op efter skybrudsskader end at forebygge dem, og derfor er det en rigtig god ide at tænke i forebyggelse. Og det er vigtigt at tænke i løsninger, som leder vandet i overfladen fremfor dyrere løsninger, såsom større kloakker.

De kommunale klimatilpasningsplaner giver et billede af, hvor risikoen er størst, og derfor er det naturligt at starte med forebyggende løsninger her, men som med så meget andet, er økonomien en vigtig faktor, forklarer Katrine Rafn, og derfor har det for

2

En løsning Katrine Rafn fremhæver, er området Sønæs i Viborg, som tidligere var oversvømmet, hvilket ofte bragte de omkringliggende huse i fare for oversvømmelse:

alvor sat skub i tiltagene, at staten tilbage i 2012 lovede - og herefter leverede - mere fleksible finansieringsmuligheder, som bl.a. bød på en mulighed for at finansiere dele af de grønne overfladeløsninger over spildevandstaksterne: – Ingen er interesserede i at taksterne stiger betragteligt, og derfor gjorde de fleksible finansieringsmuligheder, at flere kommuner fik sat skub i tingene og tænkte nyt - og derfor ser vi nogle effektive tiltag nu.

København langt fremme Længst fremme er Københavns Kommune, som har udarbejdet en decideret investeringsplan, mens andre kommuner har sat gang i enkelte projekter. Lige nu spænder løsningerne i kommunerne over etablering af flere grønne rum, boldbaner som kan opmagasinere vand, etablering af søer, anvendelse af permeable overflader eller de såkaldte ”skybrudsveje”, som er indret-

– Det er klart, at det ikke gør noget godt for huspriserne at ligge tæt på et oversvømmelsestruet område. Men her tænkte Viborg Kommune og forsyningen i synergier og fik skabt et område, som leder vandet det rigtige sted hen og samtidig skaber et rekreativt område for borgerne. Det er nu blevet et område, som fremhæves positivt i boligannoncerne og altså et område, man gerne ville bo ved.

Bedst – og billigst I mange år har kommunerne benyttet sig af ”de grå løsninger”, som Katrine Rafn kalder de klimatilpasningsløsninger, som benytter beton, men det har mere været vanetænkning end den bedste løsning: – Det er klart, at du skal tænke, hvad der rent samfundsøkonomisk er mest effektivt, og her har vi hos SVANA udarbejdet et beregningsværktøj til kommunerne, hvor man kan taste sine kommunale data ind og så vurdere hvilken klimatilpasningsløsning, der er mest samfundsøkonomisk optimal.

Ellers kan der let ske det, at autopiloten er slået til, og man gør, som man plejer. Klimatilpasnings- tiltag kan nemlig være både forskønnende for et område og effektive i

håndteringen af regnvandet. Og desuden er det meget konkret for borgerne, hvad de får for pengene: Grønne arealer gør klimatilpasning meget synligt og vellidt.

Klimatilpasning i landområderne Et andet område hvor det giver mening at tænke i klimatilpasning, er på landet, for som Katrine Rafn siger, har det betydning for byerne, hvis landområderne ikke kan aflede vandet effektivt: – Der er meget fokus på klimatilpasning i byerne, men man er ofte nødt til at håndtere problemet ved roden, og her glemmer mange at tænke landområderne ind i planerne. Får du ikke løst regnvandshåndtering på landet, kommer vandet til de nedstrømsliggende byer. Som led i regeringens naturpakke har SVANA netop lanceret en pulje til fyrtårnsprojekter, som giver tilskud til projekter, der håndterer en sammenhæng mellem bl.a. vandhåndtering, natur og friluftsliv – og sådanne projekter kan også afhjælpe vandmængderne i byerne.

Om SVANA 1. juli 2016 blev Naturstyrelsen delt i to: Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning (SVANA), som er statslig myndighed på vand- og naturområdet, og Naturstyrelsen (NST), som forvalter Miljø- og Fødevareministeriets skov- og naturarealer og gennemfører projekter til gavn for biodiversitet og friluftsliv.

Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

BuIldInG Green Sætter fokuS På byggeriet I det bæredygtige byrum På Building Green mødes byggesektoren for at få viden om den seneste udvikling inden for bæredygtigt byggeri. Her vises på alle måder bæredygtige og energieffektive løsninger til byggeriet – den lange række af udstillere, som præsenterer fremtidens innovative løsninger til byggeriet, videndeling på Main Stage og seminarerne samt netværk på Green Connections.

I 2016 går vi skridtet længere end alene at fokusere på selve bygningen, men sætter det også i sammenhæng med det bebyggede miljø, med temaet “Byggeriet i det bæredygtige byrum”.

Besøg den spændende udstilling kombineret med et omfattende program. Læs mere og tilmeld dig på www.buildinggreen.eu – der er gratis adgang! Årets program på Main Stage og seminarerne er bl.a. hvordan lyKKes den grønne omstilling?

Samtale faciliteret af Realdania bygningsKlasse 2020 Bygherreforeningen bæredygtige materialer – hvilKe udFordringer og muligheder ligger der i at arbejde bæredygtigt?

debat faciliteret af akademisk arkitektforening

hvordan Kan bæredygtighed booste værdisKabelsen For bygherren?

debat faciliteret af green building Council

soCial bæredygtighed – den oversete bæredygtige dimension

innobyg

our urban living room

dan stubbegaard, Founder, Cobe

2. & 3. november 2016 | Forum | København www.buildinggreen.eu

Energirenovering – skal vi nu garantere, at regnestykkerne holder?

Hvis energirenovering skal levere store energibesparelser og tilfredse kunder, skal byggebranchen vænne sig til to nye begreber – kvalitetskontrol og ansvar for den faktiske ydelse, mener Göran Wilke, CEO for IC-Meter og tidligere chef for Elsparefonden.

Göran Wilke, CEO for. IC-Meter og tidligere chef for Elsparefonden.

S

om arkitekt er det en spændende udfordring at modernisere en ældre ejendom og give den nye kvaliteter og funktioner. Rådgivere og entreprenører skal tilsvarende bruge alle deres færdigheder til at skrue projekter sammen, der får krav til indeklima, energi og økonomi at gå op i en højere enhed.

– Men der er et problem, som risikerer at skræmme kunderne væk. Virkeligheden matcher sjældent de projekter som kunden fik tilbudt. Det faktiske energiforbrug er typisk langt større, og de velisolerede og tætte bygninger har tit problemer med indeklimaet, siger Göran Wilke, der er CEO for IC-Meter og tidligere mangeårig direktør i Elsparefonden.

Energirenovering er den største post i den danske klimastrategi frem imod 2050. Her forventes det, at husejerne af fri vilje og for egne midler skal reducere varmeforbruget til ca. det halve. Det vil næppe ske, med mindre energirenovering udvikles til et moderne marked, hvor der konkurreres på faktisk kvalitet, målinger og ydelsesansvar.

– Det er på høje tid, at byggebranchen er sit ansvar bevidst og forstår, at kunderne faktisk forventer at få det, som de har bestilt.Teknologien til f.eks. at adskille energieffekter af bygning og brugeradfærd findes, således at en entreprenør kan gøres ansvarlig for bygningens klimaskærm, men selvsagt ikke for uhensigtsmæssig brugeradfærd, siger han.

Værktøj til at tjekke indeklima og energi før og efter renovering Firmaet IC-Meter har lanceret et måle- og analyseprojekt, hvor en bygnings indeklima og energiforbrug analyseres før og efter modernisering, og serverer målepunkter til f.eks. Commissioning-aftaler.

– Energiforbruget beregnes som en afledt effekt af brugeradfærd og forskel i indeklima og lokalt vejr. Med avancerede algoritmer kan vi f.eks. påvise, hvorfor energiforbruget bliver for højt. Er det fordi, bygningen er dårligt isoleret, er det fordi, folk går meget i bad eller har det rigtig varmt.

Vi adskiller disse faktorer fra hinanden med mulighed for at placere ansvar og betaling de rigtige steder, siger Göran Wilke og fortsætter: – Konceptet handler om, at vi giver ejere, driftspersonale og brugere feedback på deres respektive aktiviteter. Smart drift handler jo om at få et godt indeklima til lavest mulig miljøbelastning og omkostning.

IC-Meter leverer værktøjer til ejendoms- og boligselskaber, der omfatter indeklima- og energiovervågning, varmeregnskaber, målepunkter til renoveringsaftaler, klagehåndtering samt optimeret styring af varme- og ventilationsanlæg.

4

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

Filt til lofter og vægge Et helt nyt materiale til loftet har set dagens lys hos virksomheden Mogens Rasmussen A/S: Filtloftet Heartfelt Lineær fra hollandske Hunter Douglas giver uanede muligheder for formbare, akustiske lofter. De første projekter er leveret, og flere er på vej.

Tekst af Annika Lillelund

F

orestil dig et blødt, sanseligt og formbart materiale, som du kender det fra både mode- og møbelindustrien: Filt. Forestil dig så at skalere dette materiale op, så det kan bruges som loftbeklædning. Blødt og rart og med et varmere udtryk end andre akustiklofter, og så med den lille ekstra feature, at det har rigtig gode akustiske egenskaber.

Det er lige præcis, hvad det nye Heartfelt Lineær filtloft fra Hunter Douglas er. I Danmark er det virksomheden Mogens Rasmussen A/S, som er agenter for Hunter Douglas og desuden specialister i facadebeklædninger og inden- og udendørs solafskærmning, der netop har fået de første prøver i hus på det innovative materiale, og her er man begejstret over de nye muligheder, der åbner sig for arkitekterne. Peter Gjerløff, ejer af Mogens Rasmussen A/S: – Materialet er fremstillet af polyester, som er varmet og valset op i formen. Det har, på samme måde som vores metallofter, en akustikdæmpende effekt. Det er en optimal løsning ved f.eks. termoaktive etagedæk, eller hvis man søger en varm og stoflig overflade, og det skaber en helt anden fornemmelse af rummet, end vi er vant til.

Loftet er et åbent loftsystem med flere moduleringsmuligheder, så man kan, hvis det er nødvendigt, supplere med ekstra polyester akustik-absorbenter over loftet. Ja, og så er det 100% genanvendeligt.

filtloftet indeholder fem forskellige grålige nuancer, men fremover vil man kunne få loftfilten i den farve, man ønsker: – Materialet er helt nyudviklet, så indtil videre har vi de fem grå standardnuancer.

Men det kan også indfarves, hvilket giver flere muligheder, siger Peter Gjerløff.

For håndværkerne er der også nogle klare fordele, da materialet kan skæres med en hobbykniv eller klippes med en saks, og desuden skal kanterne ikke forsegles. Og så er der den åbenlyse fordel, at det ikke klør at røre ved. For arkitekterne giver det nye materiale uanede muligheder for at skabe et skulpturelt loft: – Man kan eksempelvis skabe et bølgende loft ved at vride den bagvedliggende konstruktion, så loftfladen vrider og bølger, og man kan lege med farverne. Det giver mulighed for at skabe et spændende loft, der bliver lagt mærke til, og som samtidig har de akustiske såvel som de brandtekniske egenskaber, der er nødvendige.

CtC bronze-certificeret Heartfelt Lineær filtloftet er certificeret inden for Cradle-to-Cradle ordningen, og til dette slutter Peter Gjerløff af: – Certificeringen er vigtig, og vi har store forventninger til dette materiale. Som agent for Hunter Douglas er det altid spændende, når der kommer nye og innovative tiltag – og dette er virkelig et af dem.

Nem i håndtering og uanede muligheder Den første lancering af Heartfelt Lineær

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen | ANNONCE

5

Danske tegl og mursten produceres på superliga-niveau Teglværkerne i Danmark har de senere år gennemført en lang række energi- og effektivitetstiltag, som bringer branchen op i superligaen hvad angår bæredygtighed og produktivitet.Tegl og mursten produceres i dag med fuld udnyttelse af råvarerne, fuld recirkulation af spildevand og en meget effektiv energiudnyttelse.

T

eglbranchen i Danmark har en lang historie bag sig.

Mange af værkerne er familieejede og har været det i helt op til 9 generationer.

Det er derfor en branche der bygger på solide traditioner, hvor almindelig sund fornuft og en professionel forretningstilgang har givet anledning til løbende forbedringer og optimeringer af driften på værkerne. Det er måske netop den lidt sindige tilgang der er årsagen til, at værkerne ikke har gjort så meget væsen af deres gode resultater.

Almindelig sund fornuft Indianerne har et ordsprog der siger, at du skal gennemtænke konsekvensen af dine handlinger 7 generationer frem, inden du handler. Det er en grundtanke der altid har hersket i teglbranchen og som tilmed direkte oversat svarer til definitionen på bæredygtighed.

– Historisk set er det ganske naturligt, at man i en branche som teglbranchen er meget opmærksom på effektivitet og omkostninger. Ud over den sunde fornuft, så har konjunkturudsvingene i branchen alle dage sørget for at holde branchens aktører skarpe. Det er de skarpeste der overlever!, udtaler Gitte Krusholm Nielsen, direktør i Kalk- og Teglværksforeningen.

6

at der produceres med så høj en recirkulation, udtaler Gitte K. Nielsen.

Nye anlæg og recirkulation af restvarmen

Leret hentes i baghaven Teglværkerne er typisk placeret på steder hvor forekomsten af ler er stor og lettilgængelig, dvs. at leret ligger lige under det tynde muldlag Danmark er dækket af. Leret hentes således direkte i værkernes baghave hvor der ikke skal graves unødigt for at få leret op og hvor behovet for transport er meget begrænset. Når udgravningen af f.eks. rødler er tilendebragt, lægges mulden tilbage og landmanden kan fortsætte sin drift.

Intet ler går til spilde Kvaliteten af den ler der graves op er så høj, at alt kan anvendes i produktionen.

Der er altså ikke nogen spildfraktion.Tilsvarende gælder, at de færdige produkter kan recirkuleres i produktionen hvis nød-

vendigt. Det kan f.eks. være fejlproduktioner og restpartier, der genbruges ved at komme direkte tilbage som hele sten eller som nedknuses og tilsættes i produktionen igen. Branchen kan med rette sige, at der under produktion af tegl og mursten ikke er noget materialespild.

Der spildes ikke med vandet Der tilsættes vanddamp under produktionen af tegl for at få den rette bearbejdelighed af leret, ligesom der anvendes vand til rengøring af maskinel mv. De senere år er vandforbruget reduceret med op til 90 % og i dag recirkuleres al procesvand. Kun en meget lille fraktion afledes som spild.

– Det er en markant forbedring i forhold til tidligere tider og meget imponerende,

Leret brændes ved 1050C for at opnå sine holdbare egenskaber, hvilket betyder at det er energiforbruget det vejer tungest i ressourceregnskabet.Teglværkerne har de senere år investeret i nye og moderne anlæg, hvor energiforbruget er optimeret til nyeste standarder. Under produktionen bliver varmen fra ovnene sendt retur og anvendt til at tørre de u-brændte sten inden de sendes ind i ovnen. På den måde udnyttes varmen to gange under produktionen. Værkerne har også skiftet fra kul og olie til naturgas, som er en væsentligt renere energikilde.

Alle i branchen benytter energiledelse og energiforbruget er fortsat jævnt faldende.

Men det er ikke slut her.Teglbranchen er gået sammen om udvikling af nye og innovative tiltag, så energiforbruget kan komme endnu længere ned og der er store forventninger til de nye teknologier, som bl.a. involverer mikrobølger.

– Jeg synes dette er en rigtig god historie om en branche, som gennem tiderne har optimeret sin produktion i fuld overensstemmelse med både tidens krav og trends, slutter Gitte K. Nielsen, Kalk- og Teglværksforeningen af 1893.

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

Kalk vinder atter frem som bindemiddel i mørtel Teglstenene på bæredygtig Københavnerskole bindes sammen af verdens første Cradle to Cradle-certficerede kalkmørtel.

Tekst af Frank Ulstrup

I

flere tusinde år frem til 1960’erne var kalkmørtel det foretrukne materiale, når sten skulle bindes sammen til bygninger. Derefter tog den hårde og stærkt bindende cementmørtel over, og har været dominerende i nybyggeri helt frem til i dag. Cementen gjorde, at man kunne bygge hurtigt og meget, og der blev i mange år ikke skelet til indholdsstoffer, miljø og indeklima samt den mindre elasticitet, der opnås med cementmørtel.

Bæredygtigt murværk Men det er ved at forandre sig nu, hvor omkostninger for både mennesker og miljø er i fokus. Et godt eksempel er Katrinedals Skole i Vanløse, hvor der opføres 3.500 m2 nybyggeri og renoveres 6.000m2 eksisterende bygninger.

Når de nye teglmure rejses, er det med genbrugssten fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet – og stenene bindes sammen med verdens første Cradle to Cradlecertificerede kalkmørtel fra Kalk A/S. Den kalkbaserede mørtel har flere fordele, forklarer direktør Rasmus Jørgensen.

– Den betyder dels, at det vil være muligt at genanvende murværket, når bygningen engang har udtjent sin funktion. Kalkmørtel kan i modsætning til cementbaseret mørtel skilles fra stenene, der dermed kan bruges igen og igen. Dertil kommer nogle bygningstekniske fordele som et smidigere byggeri, hvor kalkens større elasticitet resulterer i færre sætningsskader, samt at byggeriet kan fugtregulere sig selv.

– En anden fordel er, supplerer teknisk chef i Kalk A/S, Hans Holmstrøm, at kalkmørtler er helt fri for skadelige tilsætningsstoffer og derfor giver optimale forudsætninger for miljøet og et godt indeklima.

Fra affald til råstof Selve Cradle to Cradle-certificeringen betyder også, at mørtlen i sig selv kan genbruges. Den dag, hvor et byggeri skal fjernes, vil produktet således kunne indgå som råstof i en ny mørtelproduktion.

Derud over garanterer certificeringen, at der er anvendt minimalt med energi i fremstillingen – faktisk er den anvendte energi hentet fra Kalk A/S’ to egne vindmøller og

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen | ANNONCE

fra biogas. Produktionen er dermed 100 % CO2-neutral.

– Visionen er, at vores produkter skal indgå i en teknologisk cyklus, hvor de kan renoveres, genanvendes og forbedres, så de kan indgå i nye produkter. På den måde er der ikke behov for at udvinde så mange råstoffer i undergrunden, og samtidig vil vi spare energi til produktion og transport af nye produkter, forklarer Hans Holmstrøm og henviser til, at byggeriet i dag står for 40 procent af energiforbruget i Europa og genererer omkring 30 procent af den samlede affaldsmængde i Danmark.

– Dertil kommer, tilføjer han, at vi tilbringer omkring 90 procent af vores vågne timer i bygninger, der helst ikke skal indeholde stoffer, der kan påvirke vores sundhed.

Skader viser sig først senere Med så mange fordele kan det måske undre, at cementmørtler har været så dominerende fra 1960’erne og frem – men der er en god forklaring, siger Rasmus Jørgensen.

skader forårsaget af cementmørtel bliver synlige. Der går altså en rum tid, før eventuelle skader opstår. Han forklarer, at man i mange år kun havde ét for øje – nemlig at bygge stærkest muligt.

– Man skelede så at sige ikke til, om en bygning skulle stå midt i Vesterhavet eller i Odense. Men her ser vi også et skifte, hvor man i dag vælger mørtlen tilstrækkeligt stærk – fremfor stærkest mulig - til den aktuelle opgave.

Egnet til det meste byggeri Kalkmørtler – hvoraf Kalk A/S – fremstiller fire varianter til opmuring og pudsning, kan anvendes i langt de fleste byggerier, hvor der ikke kræves ekstrem styrke.

– Skal du bygge en 20 etagers ejendom eller en Storebæltsbro, så er cementen stadig at foretrække, men langt det meste byggeri i Danmark, kan opføres med kalkmørtel, og høste de fordele, der er ved det.

– Det hænger jo sammen med, at bygninger er nødt til at stå i en del år, før bygnings-

7

Det gennemrobuste skolebyggeri Katrinedals Skole gennemgår en større renovering samt om- og tilbygning, hvor der har været fokus på den lokale forankring – både i forhold til at skabe aktiviteter for områdets beboere, men også gennem teglfacaden at sikre harmonien med de omkringliggende bygningers udtryk.

Tekst af Mikkel Weber Sandahl

K

atrinedals Skole er ved at blive udvidet for at imødekomme fremtidens læringsmiljøer, samtidig med at Brønshøj Sportshal renoveres og ombygges til en moderne sportshal, der både faciliterer skolen og lokalmiljøet. Projektet er planlagt til at stå færdigt til foråret 2017, og Lars Lindeberg, indehaver JJW arkitekter, fortæller omkring byggeriet: – I Danmark har vi en meget fin tradition for at lave skoler i solid kvalitet. Der er virkelig meget slitage gennem årene på en skole, og her giver det virkelig mening at bygge robuste bygninger. På Katrinedals Skole udnytter vi tegl som materiale til at tilføre en vis tyngde og kraft til projektet. I det hele taget er materialevalget på skolen gennemsyret af robusthed, hvor vi hele tiden tænker på levetiden og vedligeholdelse af bygningen, eksempelvis ved at undgå malede overflader.

Sammenhæng er et nøgleord Katrinedals Skole ligger midt i et fint gammelt kvarter i København, hvor teglfacaden betyder, at bygningen falder i med resten af bydelen og den byggetradition.

– Vi har via bygningens udformning arbejdet på at skabe sammenhæng til omgivel-

8

serne, og der ud over kommer der til at være aktiviteter på sportspladsen og i de nye faglokaler på skolen uden for åbningstiden.

Aftensskoler og idrætsforeninger vil kunne udnytte skolens rammer, når der ikke er undervisning, og på den måde vil Katrinedal Skole tilføre ny værdi til lokalområdet, ligesom denne dobbeltudnyttelse udvider belægningsprocenten markant, fortæller Lars Lindeberg.

Den nye tilbygning er et science torv med forskellige faglokaler, hvor der er mulighed for at trække funktionerne ud i bygningen.

Lars Lindeberg fortæller: – Skolen har gennem årene knopskudt, og med den nye tilbygning kommer der et nyt anker for skolen – en ny samling. Vi har fastholdt den samme skala, men med de nye faglokaler bliver det muligt at lade undervisningen foregå uden for lokalerne og helt udendørs.

I det hele taget har vi bestræbt os på at imødekomme en mere dynamisk undervisning, hvor der også er små rum, hvor det er muligt for to eller flere mennesker at sidde og fordybe sig i projektarbejde. Ud over de små karnapper i facaden har vi skabt mange kroge og opholdshjørner, således at skolen giver plads til både forskellige sociale størrelser og forskellige aktiviteter.

Cirkulær økonomi Katrinedals Skole er et bæredygtigt foregangsprojekt, hvor man anvender verdens første Cradle-to-Cradle certificerede cementfri kalkmørtel, ligesom man genanvender tegl fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet til de nye bygninger. I JJW Arkitekter fylder bæredygtighed meget, og Lars Lindeberg fortæller omkring projektet: – Når vi skaber en solid og fleksibel skole, så er det selvfølgelig i sig selv bæredygtigt, at den er designet til at kunne modstå både den store slitage og fremtidens krav til læring. Men Katrinedals Skole er et også pionerprojekt i forhold til implementering af cirkulær økonomi, da vi har genanvendt mursten fra blandt andet Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Det er en rigtig fin historie, da der for mange år siden har været et teglværk på grunden med egen lergrav, hvorfra man har produceret mursten til netop Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet. Det er således meget sandsynligt, at det er de samme mursten, der nu kommer hjem – så bliver det ikke mere lokalt og bæredygtigt.

ter ved genanvendelse af teglstenene fra de to hospitaler.

– Ved at genanvende teglstenene sparer man byggeaffaldsafgiften og reducerer byggematerialernes miljøpåvirkninger, men derudover er de gamle mursten smukke pga. deres naturlige patina og unikke udtryk, som nyproducerede mursten ikke har.

FAKTA KATRINEDALS SKOLE Projekt: Udvidelse og renovering af Katrinedals Skole Bygherre: Københavns Kommune Periode: 2013- 2017 Areal: Nybyggeri ca. 3.500 m² / renovering 6.000 m² Totalrådgiver/Arkitekt: JJW Arkitekter A/S Entreprenør: Entreprenørfirmaet Einar Kornerup A/S Ingeniør: Rambøll Landskab: BOGL / PK3 Landskab

De anvendte teglsten har mange bæredygtige implikationer, hvor en af de mest håndfaste er, at genbrugsteglet sparer samfundet for et 70 ton stort CO2 udslip. Lars Lindeberg fremhæver de arkitektoniske kvalite-

Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

Dialog og brugerinddragelse skaber resultater i Vanløse Entreprenørfirmaet Einar Kornerup AS har været hovedentreprenør på udbygningen og renoveringen af Katrinedals Skolen. Det er langt fra første gang, den mere end 100 år gamle entreprenørvirksomhed arbejder med skolebyggeri – her skete det med inddragelse af børnene og en uventet udfordring med en tidligere losseplads på grunden.

Tekst af Alexander Tengbjerg

F

or entreprenørvirksomheden Einar Kornerup AS lød opgaven på en udvidelse af skolen med ét spor samt 100 nye fritidshjempladser samt endvidere en opførelse af to nye bygninger: en ny udskolings-/sciencebygning på cirka 3.000 m² samt et nyt fritidshjem på 455 m² og en renovering af skolens eksisterende bygninger – en udfordrende opgave, da hele byggeprocessen skulle finde sted, mens skolen var i drift.

Entreprisechef Lars Kjær fra Einar Kornerup fortæller om opgaven: – Vi har at gøre med et særligt byggeprojekt, da alt selvfølgelig skal foregå gnidningsfrit for de elever og lærere, der har deres dagligdag på skolen, mens byggeriet står på. Det har krævet en nøje planlægning af opgaverne. For at skabe en form for inddragelse, har vi, i samarbejde med skolen, arrangeret nogle praktikdage på byggepladsen for skolens elever, hvor vi sørgede for, at de kan følge med i byggeriets faser.

kringliggende bygningers udseende, og om dette siger Lars Kjær: – Vi er meget glade for valget af murede facader, for det er ikke helt almindeligt længere, hvor facadeplader og glas har gjort deres indtog. Som gammel murervirksomhed er vi glade for at kunne levere et solidt stykke håndværk. Og om murstenene knytter sig også en ganske særlig historie, forklarer Lars Kjær: – Det har været interessant at arbejde med et bæredygtigt byggeri, hvor eksempelvis skalmurene er bygget op af genbrugssten, og mørtlen er produceret af genbrugsmaterialer. De anvendte tegl stammer bl.a. fra Bispebjerg Hospital og det gamle Rigshospital, og de genanvendte tegl giver bygningerne en flot patina.

En uventet udfordring

Genbrug af tegl

Under arbejdet opstod en uventet udfordring, som ikke kun endte med at koste mange penge, men også ekstra tid – en gammel losseplads dukkede op under udgravningerne til bygningsfundamentet:

På Katrinedals Skole har man valgt murede facader til de nye bygninger – et valg bl.a. begrundet i, at de skulle passe til de om-

– Det var et kæmpe problem, at den losseplads dukkede op i undergrunden, men der

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen | ANNONCE

er jo ikke andet at gøre end at få ryddet det ud. Her valgte vi i samarbejde med bygherren, Københavns Kommune og skolen at samle nogle objekter fra lossepladsen og inddrage dem i det nye byggeri. Pladsen indeholdt alt fra blikskilte og køkkengrej, og nogle af de dele er nu indsamlet og bliver udstillet under et glasgulv, så børnene kan se på den historie, undergrunden rummede. Problemet blev således vendt om, og blev en synlig del af skolens historie.

Andre skoleprojekter - Valby Skole Entreprenørvirksomheden Einar Kornerup har flere gange tidligere arbejdet med skolebyggeri for Københavns Kommune. I 2003-2004 byggede man bl.a. Nordens gamle porcelænsfabrik om til det, der i dag hedder Valby Skole – en topmoderne skole på 7.000 m2.

Entreprenørvirksomheden Einar Kornerup AS har stået for alt beton-, tømrer- og murerarbejde på Katrinedals Skole, mens resten af entreprisen var udlagt til nøje udvalgte underentreprenører.

9

Ny styrke til at nå toppen OvenlysKompagniet bliver en del af Lamilux-koncernen og leverer bæredygtig løsning til de 5 nye Axel Towers.

N

det EPD-certificerede og specialudviklede glastagssystem PR60.

u udvider OvenlysKompagniet og den tyske koncern Lamilux GmbH det samarbejde, virksomhederne gennem 4 år har haft om højkvalitets glastage og ovenlysvinduer på det danske marked. Det sker ved, at aktiviteterne i Michael Sauntes virksomhed overføres til det nye selskab, Lamilux Nordic A/S:

Vinduerne er monteret, og der laves nu indvendig finish på bygningerne, som bl.a. vil huse kontorer, restauranter og butikker.

Axel Towers, der opføres af Züblin, er tegnet af arkitekterne Lundgaard & Tranberg.

Det består af i alt 5 tårne med varierende højde fra 28 til 61 meter i 15. sals højde.Til sammenligning er SAS-hotellet 70 meter.

Det samlede areal udgør 40.200 m² fordelt med 23.000 m² over jord og 17.200 m² kælder.

– Samarbejdet har udviklet sig positivt, og nu ønsker begge parter at udvide det med næste skridt, hvor forretningen skal ekspandere med ansættelse af flere nye medarbejdere og andre vigtige tiltag, fortæller Michael Saunte, der fortsætter som direktør i det nye selskab.

– Samtidig med at vi får stadig større ordrer, er det afgørende, at bygherrer, rådgivere og entreprenører har tillid til, at vi kan løfte de mest krævende opgaver, som for eksempel vores seneste leverance til de 5 tårne i Axel Towers-projektet. Et bæredygtigt byggeri, der snart vil stå færdigt på en af landets bedste adresser overfor Tivoli.

10

De 23.000 m² er designet, så de opfylder dansk bæredygtigheds standard – og byggeriet skal DGNB-certificeres.

Lys, luft og nye muligheder OvenlysKompagniet og Lamilux har designet og leveret de 5 runde ovenlys med karmopbygning, der sidder i toppen af tårnene, har en diameter på op til 3 meter og består af ét glas. Ovenlysene er lavet i

OvenlysKompagniet tilbyder et bredt sortiment af ovenlysløsninger til dagslys, ventilation, adgang og sikkerhed. Løsningerne omfatter: • Glas- og plastovenlys • Passivhus-godkendte ovenlys

• Brandventilation • Automatik og tilbehør • Montage og service Virksomhedens løsninger kan anvendes indenfor alle typer af byggeri hvor kvalitet prioriteres - nybyggeri og renovering indenfor industri, kontor, lager, butikker, institutioner, svømmehaller, hospitaler, og privat. Uanset om det er arktektoniske, funktionsmæssige, hygiejne eller sikkerhedsmæssige krav der prioriteres.

Lamilux er en af Europas førende ovenlysproducenter, og virksomheden er helt på forkant med lavenergi og energistyring med naturlig ventilation af bygninger.

Lamilux producerer, som en af de eneste i Europa, passivhus-certificerede ovenlysprodukter. Alle produkter og løsninger er CE-certificeret jf. de gældende EN, DS og DIN standarder.

Lamilux store viden og erfaring kombineret med OvenlysKompagniet mere end 10 års erfaring fra branchen betyder, man er en seriøs partner på alle typer af byggeprojekter.

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

RMIG City Emotion

we make ideas come to life

CITY-EMOTION.COM

Lad os gøre idéer til virkelighed MED RMIG CITY EMOTION FÅR DU ADGANG TIL SPECIALFREMSTILLEDE ELEMENTER I PERFORERET METAL OG STRÆKMETAL DIREKTE FRA VERDENS STØRSTE PRODUCENT RMIG City Emotion er perforeret metal og strækmetal, der rækker ud over de kendte standardplader fra lager. RMIG City Emotion er udviklet til de professionelle aktører i byggebranchen – fra arkitekter, bygherrer og entreprenører til håndværkere – som vil give projektet et særligt udtryk.

Det kan være facadebeklædning, solafskærmning eller andre dekorative elementer og moduler, der bygger på unikke, kreative ideer. RMIG kan levere individuelle løsninger og stå for efterbehandling som galvanisering eller lakering. Besøg city-emotion.dk for case studies og mere inspiration.

RMIG A/S | Industriparken 40 | 2750 Ballerup | Tlf.: +45 44 20 88 00 | cityemotion@rmig.dk | www.city-emotion.com QR code generated on http://qrcode.littleidiot.be

ARDEX A 18 hæfteslæmme med farveindikator

En sikker kontakt til underlaget

Skal

KUN

tilsættes vand

1. Oprør sækkens indhold med 5 liter vand.

2. Påfør svumningen med enten kost, malerrulle, tandspartel eller kalkkost i en lagtykkelse på min. 1,5 mm.

3. Pudslaget udlægges vådt i vådt, mens svumningslaget stadig er fugtigt og mørkegrønt.

4. Hvis svumningen ændrer farve til lysegrøn (efter ca. 30 min.), skal du påføre et nyt lag frisk svumning, inden afretningslaget udlægges.

ARDEX A 18 har lang åbentid, lang forarbejdningstid og sikker kontakt til underlaget.

ARDEX Skandinavia A/S

eller helt almindelige cementpudslag. Du får stensikker kontakt!

Marielundvej 4 • 2730 Herlev • tlf. 44 88 50 50 • www.ardex.dk • ardex@ardex.dk

Brug den sammen med: • • • •

ARDEX A 35 ARDEX A 35 MIX ARDEX A 38 ARDEX A 38 MIX

SOLIDE FORBINDELSER

Vandudsigt fra supertynde altaner Der var store krav til både æstetik og styrke, da de nye boliger på Skibbroen i København blev udstyret med supertynde altaner i højstyrkebeton. Især monteringen gav udfordringer, men opgaven blev løst i tæt dialog med bl.a. arkitekten.

Tekst af Steffen Walton

H

i-Con har leveret altaner, karnapper og indgangspartier til de nye boligblokke på Skibbroen i København, der er en del af Havneholmen ved siden af Fisketorvet og tæt på Dybbølsbro Station.

hvor Københavns Roklub holder til på den modsatte side og husbådene, der ligger til kaj foran bygningen.

- Der var en skarp vision om udseende og et stærkt fokus på æstetik helt fra starten.

Det giver jo sig selv med den placering, siger project manager,Tommy Bæk Hansen fra Hi-Con.

– Æstetikken dominerer materialevalget.

Helt fra starten var der god dialog med arkitekten, der ikke ønskede at gå på kompromis.

Man ønskede støbte altaner med tynd bund og et skarp snit. Derfor faldt valget på højstyrkebeton, der kan støbes meget tyndere end almindelig beton og stadig bevare både styrke og holdbarhed, fortæller Tommy Bæk Hansen.

Bebyggelsen består af to vinkelformede bygninger i 6-8 etager. Den indeholder 184 boliger og fællesrum og 17 bådskure. Fra de store altaner er der udsigt over kanalen,

12

Æstetikken dominerer materialevalget Altanerne er støbt i højstyrkebeton af HiCon, der tidligt blev involveret i processen.

Tæt dialog om løsningen Hi-Con kigger i forbindelse med design og udvikling på det styrkemæssige, på æstetikken og endelig på det montagemæssige.

Især montagen gav udfordringer. De udadgående hjørnealtaner har spidse hjørner, hvor altanen stikker ud i luften. Det var umiddelbart svært at montere, så det krævede en meget lang dialog med arkitekt og ingeniør. Og der er blevet regnet og tegnet mange forskellige løsninger.

– Løsningen blev at indfælde altanerne i en HEB-profil, så bæringen på stålkonsoller ikke blev så synlig. Samtidig blev det muligt at montere elementerne ved at skyde dem vandret ind som en skuffe. Vi kunne samtidig udnytte højstyrkebetons meget store styrke til at reducere tykkelsen i selve

bæringen til et minimum for at gøre løsningen mulig, siger Tommy Bæk Hansen.

Sikrer at altanen ikke vipper Altanernes skrå sider er fastgjort med et trækstag til bygningen, der sikrer, at altanen ikke vipper ud fra facaden. Da de er skrå – og det dermed ikke er muligt at overføre et skråt træk til facaden – skal brystningerne rette kraften ud, så der kun afleveres last vinkelret på bygningen.

– Derfor er der lavet en kraftig kantribbe i brystningen, som optager det skrå træk. Af æstetiske hensyn er beslagene til sammenkoblingen pakket væk bag en særlig støbt dækplade, fortæller Tommy Bæk Hansen.

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

MolokClassic®: Delvist nedgravet undergrundscontainer.

UNO & DUO: Helt nedgravet undergrundscontainer.

MolokDomino®: Delvist nedgravet undergrundscontainer.

Løsninger til fleksibel affaldssortering fra joca joca leverer fleksible affaldssorteringsløsninger til ethvert behov. Uanset om der er tale om 2-hjulede containere til den enkelte husstand eller der skal sorteres affald i boligforeningen, på miljøstationen eller i parken ved hjælp af en helt eller delvist nedgravet løsning.

www.joca.dk

Industrivej 6 DK-7830 Vinderup +45 97 44 36 66 joca@joca.dk

Behov for et bæredygtigt paradigmeskift Indlæg af Ole Hornbek, Kreativ Direktør og arkitekt maa, indehaver JJW Arkitekter og Jørn Kiesslinger, DGNB auditor og arkitekt maa, faglig leder af bæredygtighed JJW Arkitekter

A

t tænke bæredygtigt er at tænke samfundsansvarligt.

I Byggebranchen har man efterhånden talt om bæredygtighed i mange år. Man skulle tro at de mange års arbejde og diskussioner havde skabt en konsensus om hvad bæredygtighed er. Men i vores daglige arbejde kan vi stadigvæk observere, at bæredygtighedskravene i byggeprojekter varierer gang på gang. Krav til bæredygtighed i byggeprogrammer og rådgiverydelser beskrives tit upræcist og diffust og er baseret på meget forskelligartede opfattelser af begrebet bæredygtighed dækker. Det er som om der stadigvæk hersker en stor begrebsforvirring i byggebranchen.

Vi mener derfor at byggebranchen har behov for en klart defineret fælles forståelse for hvad bæredygtighed er, og hvilke parametre bæredygtighed omfatter.

vandet af den stigende grad af byggeriets industrialisering. Historisk set har bygninger været vores ”ressourcebank”, og vores byer er bygget med materialer fra tidligere bebyggelser. I dag ser det anderledes ud – vores bygninger er blevet til affald. Gamle byggematerialer har tabt deres værdi. Det skyldes, at den store kompleksitet af materialesammensætninger og anvendelsen af en stor mængde farlige stoffer i byggematerialer, gør genanvendelsesprocesser tidskrævende og alt for omkostningstunge.

Ny ressourcetankegang – bygninger er ikke affald men en værdifuld materialeressource

Helhedsrenoveringen og kapacitetsudvidelsen af Katrinedals skole er et skridt på vejen. Noget af det unikke ved projektet er, at det er genbrugstegl fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet, der anvendes til 3.500 m2 nybyggeri og renoveringen af 6.000m2

I dag er en af de store udfordringer for byggebranchen at rette op på nogle problematiske udviklingstendenser, der fulgte i køl-

14

For at komme denne udvikling til livs kræver det en ændring af byggebranchens mindset. En mands guld, er en anden mands affald - vi skal tænke eksisterende bygninger og bygningsmaterialer som en bæredygtig ressource, der kan genanvendes. Den cirkulære økonomi er kommet for at blive.

eksisterende bygninger. JJW Arkitekter er totalrådgiver og Københavns Kommune er bygherre på dette bæredygtige foregangsprojekt, hvor KALKs Cradle to Cradle certificerede cementfri mørtel (verdens første i øvrigt) binder genbrugsteglen fra Bispebjerg Hospital og Rigshospitalet sammen.

Livscyklusanalyser og totaløkonomiske beregninger Bygninger er blandt de største energiforbrugere i samfundet. Mellem 30 og 40 % af Danmarks samlede energiforbrug anvendes til opvarmning, ventilation og lys i bygninger. Derfor har man i flere år fokuseret på at reducere bygningernes driftsenergiforbrug, og når man arbejder helhedsorienteret med bæredygtighed kræver det nye arbejdsmetoder som f.eks. livscyklusanalyser (LCA) og totaløkonomiske beregninger (LCC). Disse metoder hjælper os med at skabe en ny forståelse for bæredygtige sammenhænge i vores bygningsmasse. Bæredygtige løsninger er meget komplekse, og også på energiområdet har vi brug for en langt mere helhedsorienteret tilgang, hvor vi bl.a. inddrager byggematerialernes indlejrede energi til bygningens driftsenergi

i en samlede energiforbrugsbetragtning.

Bæredygtighed skabes ikke via ensidig isolerede tiltag, men igennem afbalancerede helhedsstøbte løsninger.

Danmark som foregangsland Vi er langt fremme i Danmark, men vi der er stadigvæk meget vi endnu kan gøre.

Første skridt er et paradigmeskift og en fælles forståelse hvad bæredygtighed dækker over. Et skridt på vejen er at anvende certificeringsordninger såsom DGNB, der opstiller målbare bæredygtighedskrav i forhold til det miljømæssige, sociale og økonomiske. Derudover kræver det at hele branchen arbejder sammen for at udvikle nye, bæredygtige løsninger. Hos JJW Arkitekter arbejder vi blandt andet sammen med Teknologisk Institut, Videncenter for Håndtering og Genanvendelse af Byggeaffald (VHGB) og DTU om at udvikle nye standarder for bæredygtighed. Det er afgørende at arbejdet omsættes til praksis og er målbart, så det ikke blot bliver snak men evidensbaseret.

Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

At skabe de bedste rammer Entreprenørfirmaet Curacon har siden 2012, med sin ekspertise indenfor ombygning af både institutioner og bevaringsværdige bygninger, været en drivende kraft i renoveringen og moderniseringen af Christianshavn Gymnasium.

Tekst af Alexander Tengbjerg

C

etage bygget op med ideelle undervisningsfaciliteter og oven på dette blev en stor tagterrasse konstrueret, der gav flere kvadratmeter. Derudover lavede vi en ny elevator og trappekerne fortæller Steen Honoré Jepsen.

hristianshavns Gymnasium er, og var, en uddannelsesinstitution med høje faglige ambitioner, og ansøgerne stod i kø for at blive optaget. Men gymnasiets rammebetingelser var forældede og derfor valgte skolen at starte med en gennemgribende renovering af de gamle lokaler og bygninger.

– Curacon var i 2012 med på opgaven som underentreprenør. Opgaven som udførende sparringspartner med skolen og skolens rådgivere betød, at Curacon herefter blev valgt som hovedentreprenør til de efterfølgende opgaver. Første gang i 2013 hvor skolen skulle udvides til 9 spor. Anden gang vi blev valgt som hovedentreprenør var i forbindelse med byggeriet Fabrikken som løb fra 2013 til 2014. Endelig udførte vi i 2015/2016 i hovedentreprise tagomlægning og renovering på bygning 1 og 3, fortæller Steen Honoré Jepsen, administrerende direktør i Curacon.

Et bedre læringsmiljø Curacons første opgave var i forbindelse med udskiftning af varme, vand og ventilationsinstallationer i hovedbygningen, hvor fornyelse af undervisningslokaler og en flytning af administrationen var Curacons hovedopgave. Samtidigt forbedrede man akustikforholdene i flere af undervisnings-

Trods hindringer på vejen, var resultatet som ønsket, da Curacon formåede at skabe de bedste rammer for en moderne uddannelsesinstitution, samtidigt med at man tog hensyn til de kulturhistoriske bygninger.

Prikken over i’et kom i 2016, da en skarp tagomlægning stod klar. Uden at fjerne bygningernes historiske sjæl, fik man tilført bedre lokaler, bedre indeklima og ikke mindst flere kvadratmeter.

lokalerne. Indeklimaet og de akustiske forhold gjorde straks læringsforholdene mærkbart bedre, til glæde og gavn for både elever og undervisere og den efterfølgende sommer blev flere lokaler forbedret med hjælp fra Curacon.

Skabte fornyet plads Siden bidrog Curacon med at skabe flere hårdt tiltrængte kvadratmeter. Bygningen,

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen | ANNONCE

med navnet Fabrikken, blev simpelthen udsat for en total renovering og ombygning, der stod klar i 2014.

Curacon har blandt andet specialiseret sig i restauration af bevaringsværdige bygninger, tag- og facaderenoveringer og institutionsbyggerier.

Curacons arbejder ud fra ideen om at en tæt dialog med projektets parter og en streng overholdelse af tidsplanen, skaber de bedste resultater.

– Vi har på projektet været en del af den udvendige og indvendige renovering af Christianshavns Gymnasium. På Fabrikken blev den øverste etage revet helt ned, på grund af dens forældede undervisningslokaler og opdeling. Derefter blev en ny

15

Odense Jobcenter i Vindegade har fået nye vandhaner, der sparer på vand og energi. Besparelserne luner i driftbudgettet og nu kigger kommunen på også at finde besparelser andre steder.

Det er Damixas Clover Green vandhane, der er udviklet og produceret i Odense, der giver de store besparelser.

Nye vandhaner giver komfort og store besparelser i travlt kontormiljø Et samarbejde mellem Odense Kommune og Damixa har givet mindre vandforbrug i et af kommunens belastede kontormiljøer. Der kan spares både vand og energi til varmt vand samt på driftsbudgettet.

P

engene fosser ned i afløbet, når vi tænder for det varme vand. Det opdagede Odense Kommune efter et projekt, hvor en udskiftning til nye energirigtige Damixa-armaturer, viste store besparelser på både vand og bundlinje. Det betyd er, at der nu løber 26% mindre vand gennem hanerne i Odense Jobcenter og hele 33 % mindre varmt vand. Forklaringen findes i den energirigtige, danskdesignede Damixa-vandhane Clover Green, som vandhane-producenten FM Mattsson Mora Group har udviklet.

Energiprojektet startede som en testcase, der blev afviklet over 4 måneder på Jobcenter Odense med en otte ugers kontrolperiode af de eksisterende vandhaner efterfulgt af otte ugers test med de nye, miljøvenlige Damixa-armaturer. Resultatet er ikke til at tage fejl af – og potentialet enormt.

– Først og fremmest glæder jeg mig over de flotte resultater, som projektet har opnået. Der er et stort potentiale, når vi bruger hinanden og den moderne teknologi til at finde nye løsninger, der kommer både borgerne og byen til gavn, siger By- og Kulturrådmand Jane Jegind.

Mindre vandforbrug giver bedre miljø og økonomi Selvom Odense har relativt lave priser på vand og energi i forhold til andre byer, så er den potentielle besparelse fortsat markant. Alene i jobcenteret kan en udskiftning af blot 17 vandhaner give en be-

16

kommuner. Mange kommuner har meget fokus på at finde energibesparelser, og potentialet er stort, for mange kommunale bygninger lider under et vedligeholdelsesefterslæb: – Det er altid en øjenåbner, når vi kan præsentere store besparelser med relativ lille indsats. At skifte til moderne vandhaner med vores energiteknik er virkelig lavthængende frugter, som er lige til at plukke for alle landets kommuner, understreger Claus Dennis Jønsson, der har gennemført tilsvarende projekter i bl.a. Hvidovre, Rødovre, Ballerup og Københavns Kommune.

Kjeld Hermansen fra Odense Kommune og Energirådgiver Claus Dennis Jønsson har stået for at måle vandforbrug før og efter udskiftning, så besparelsen kan dokumenteres. sparelse på 10.000 kroner om året, hvilket betyder, at investeringen er tilbagebetalt på under to år.

Hvis dette tænkes bredt ud til alle kommunale bygninger og institutioner, bliver besparelsen meget stor. I byer med højere priser på vand og energi end Odense, vil tilbagebetalingstiden være langt kortere.

– Det er fantastisk, at vi i et tæt samarbejde kan være med til at bruge energien fornuftigt og holde omkostningerne nede i vores egen kommune.Testen har givet os værdifuld viden – både for at dokumentere miljøeffekten, men også at et energirigtigt valg ikke medfører tab af komfort, siger

Claus Dennis Jønsson, der er energiråder i FM Mattsson Mora Group Danmark, som er virksomheden bag de energirigtige Damixa-armaturer. Han fortsætter: – En stor ejendomsportefølje giver potentiale for besparelser i millionklassen, så det er en milepæl, at vi nu har fået beviser for præcis hvor stort potentialet er. Dermed bliver det også lettere for andre kommuner at kopiere projektet og opnå besparelser lokalt.

Teknisk indsigt giver pote

Netop de tekniske installationer rummer stort potentiale, for det er ofte projekter, der er nemme at gennemføre, og som har kort tilbagebetalingstid. I Odense Kommune har teknisk afdeling kigget på bygninger og installationer gennem længere tid og også gennemført test i en børneinstitution for at dokumentere potentialet. Så besparelserne er ikke grebet ud af den blå luft.

Fakta om Odense JobCenter Besøgende: 88.000 om året Vandforbrug: 470 m3/året = ca.

26.000 kr./året Forventet besparelse: 588 kr./år pr vandhane Total besparelse 10.000 kr./år (v. udskiftning af 17 vandhaner) Tilbagebetalingstid: ca. 2 år

Resultaterne i Odense stemmer helt overens med resultater fra andre af landets

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

Der er noget i luften…

Ny undersøgelse viser, at indeklimaet har stor betydning for bygherrer i forbindelse med renovering.

I

ndeklima er et vigtigt fokusområde.

Og det er ikke uden grund, for vi opholder os indendørs ca. 90 % af vores liv. Det stiller store krav til indeklimaet i bygninger, men kravene er ikke så svære at leve op til, for rent lovgivningsmæssigt er der nærmest ingen krav. For Lis Winther Funch, som er konsulent i Indeklima og Bygningsundersøgelser på Teknologisk Institut, er de manglende krav til indeklimaet kilde til stor undren.

– En undersøgelse som Det Økologiske Råd foretog i 2015, viste, at der var sundhedsskadelige kemiske stoffer i støvet på 17 ud af 17 undersøgte børneværelser. Om de stammer fra legetøj, tæpper, møbler eller tilbehør til børnene, ved vi ikke, men jeg synes det er bekymrende, at de er der og at der ikke bliver reguleret mere på det område, siger Lis Winther Funch, som understreger, at hun ikke er overrasket over resultatet.

sundhedsskadelige stoffer i luften, når hun foretager undersøgelser af luftkvalitet.

– Det kan være ganske nedslående at undersøge indeklimaet i danske bygninger. Vi har ingen krav til, hvor meget kemi der må afgasse fra fx møbler, så i princippet kan vi blive udsat for hvad som helst, herunder kræftfremkaldende, reprotoksiske eller mutagene stoffer, forklarer Lis Winther Funch.

Ifølge Lis Winther Funch, er der ofte tale om unødvendig brug af kemiske stoffer.

Det betyder, at der kan findes et utal af kemiske stoffer i den luft vi indånder – og de kan stamme fra både byggematerialer, møbler, tæpper og legetøj.

– I flere undersøgelser af indeklimaet i bygninger har vi målt både ftalater og flammehæmmere i luften. Det eneste krav i Danmark til byggematerialer er krav til afgivelsen af formaldehyd, fortæller Lis Winther Funch.

Kemi i luften er hverdag

Udbud og efterspørgsel

At der kan være mange kemiske stoffer i indeluften, er Lis Winther Funch ikke i tvivl om. Hun oplever nemlig ofte at finde

En ny rapport, som er udarbejdet af Bygherreforeningen, Realdania, Konstruktørforeningen og COWI, viser, at bygherrerne

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

har indeklimaet højt på prioriteringslisten i forhold til energirenovering.Til spørgsmålet om, hvor vigtigt indeklimaet anses for at være inden for den fremtidige ejendomsportefølje, lyder svaret fra 93 %, af de adspurgte, at det er “meget vigtigt” eller “altafgørende”. De resterende 7 % angiver, at indeklimaet er “vigtigt”. De eneste to parametre, som vægtes højere end indeklima i undersøgelsen, er økonomi og funktionalitet. At indeklimaet ryger ind på en tredjeplads glæder Lis Winther Funch sig over.

– Det er vigtigt, at kunden og forbrugeren begynder at prioritere indeklimaet højt. Der har været en tendens til, at det er blevet taget som en selvfølge, at hvis man har en nyrenoveret bolig eller en ny bolig, så har man også automatisk et sundt indeklima. Men det er bestemt ikke altid tilfældet, slet ikke hvis man samtidig har købt nye møbler eller tæpper, slutter Lis Winther Funch, som håber, at Byggevareforordningen vil begynde at stille krav om dokumentation af afgivelsen af andre kemiske stoffer end formaldehyd, i takt med, at kunderne efterspørger et sundt indeklima.

17

Rådgivende ingeniører overser det åbenlyse Selvom der findes bedre og mere miljøvenlige løsninger, er strømpeforinger ofte det rådgiverne vælger, når gamle kloakrør slår læk. Direktør i Scandinavian No-Dig Centre er tæt på at kalde det uansvarlig vanetænkning.

Tekst af Frank Ulstrup

J

esper Nielsen, der er direktør i Scandinavian No-Dig Centre, er en frustreret mand.

Frustreret fordi rådgivende ingeniører og forsyningsvirksomhederne efter hans mening har meget svært

ved at åbne øjnene for nye og bedre

måder at håndtere udskiftningsklare spildevandsledninger på.

I langt de fleste tilfælde vælger man nemlig at reparere rørene med strømpeforinger og lignende metoder, fremfor at skifte dem ud.

Og det er frustrerende. Ikke kun fordi Jesper Nielsens virksomhed lever af at bygge pipeburstermaskiner, som i én arbejdsgang kan flække det gamle rør og udskifte det med et nyt, uden at der skal graves op – men også fordi udskiftning af de 40 – 60 år gamle rør vil være en klar gevinst for miljøet.

18

– Jeg synes, de rådgivende ingeniører og forsyningsvirksomhederne har et ansvar for at vælge løsninger, der er til gavn for både borgere og miljø. Men det sker alt for sjældent i dag, hvor man i stedet forfalder til vanetænkning og gør, som man altid har gjort. Det er meget svært for os at komme igennem med et budskab om, at der faktisk findes mere bæredygtige løsninger til stort set samme pris.

Reparere eller udskifte?

Det grundlæggende spørgsmål, når en kloakledning begynder at lække, er næsten altid, om det kan betale sig at reparere, eller om den skal skiftes ud. Jesper Nielsen er ikke i tvivl om, hvilken side de rådgivende ingeniører og forsyningsvirksomhederne hælder til. Og han forstår det ikke.

– Når man vælger at punktreparere på gamle betonrør, svarer det jo til at tapet-

sere en faldefærdig pudset væg. Den del af røret, der ligger foran og bagved reparationen er præcis ligeså gammel, som den del, du lige har repareret. Det vil også blive utæt på et tidspunkt, og er det formentlig allerede. Dermed bliver spørgsmålet om udskiftning eller ej også til et spørgsmål om miljøbeskyttelse, siger Jesper Nielsen og henviser til risikoen for, at spildevand finder vej til grundvandet, eller til de vandforsyningsledninger, der ofte ligger faretruende tæt på kloakrørene.

for ringe kapacitet, burde det jo være en oplagt løsning, siger han og kommer med en opfordring.

– Jeg vil egentlig gerne benytte lejligheden til at invitere alle rådgivere og forsyningsselskaber til at besøge os for med egne øjne at se, hvordan teknikken virker. Alternativt, kommer jeg og eventuelt nogle af vores kunder gerne ud og fortæller om, hvor det er oplagt at benytte pipebursting, og hvor det ikke er.

Øger kapaciteten Men der er et forhold til, som burde gøre indtryk, siger Jesper Nielsen.

– Hvis man vælger vores metode, giver det samtidig mulighed for at nedlægge et rør med endnu større diameter. I en tid, hvor vi oplever voldsommere vejr, og oversvømmelser som følge af kloaksystemer med

Fakta om pipebursting Pipebursting, eller rørsprængning på dansk, foregår ved, at man fører en massiv stålstang igennem det gamle kloakrør. Når stangen er hele vejen igennem, monteres et såkaldt flækhoved, der har større diameter end det eksisterende kloakrør. Derud over fastgøres det nye PE- eller PP-rør umiddelbart efter flækhovedet. Når stangen trækkes tilbage, knuser flækhovedet det gamle rør, og trækker samtidig det nye og større rør på plads. Det hele foregår i én hydrostatisk bevægelse, der hverken støjer eller får undergrunden til at vibrere. Ved brug af pipebursting metoden undgår man således også at skulle rengøre og rodskære det gamle rør, der oftest bliver endnu mere skrøbeligt af en sådan behandling.

ANNONCE | Særtillæg | Klima & miljø | bygge- & anlægsavisen

Optræk til radonfyldt efterår for landets murere Regeringens handlingsplan for radonsikring igangsættes i andet halvår af 2016, ligesom Bolius’ landsdækkende radonkampagne fortsætter hen over efteråret. Dermed er der udsigt til øget opmærksomhed om den kræftfremkaldende gasart.

Det vækker glæde hos murernetværksordningen FlisePartneren, der afholder kurser i radonsikring for landets murere.

R

egeringen igangsætter allerede i år udarbejdelse af en national handlingsplan for radonsikring, der skal ligge klar inden februar 2018. Samtidig fortsætter Realdanias landsdækkende oplysningskampagne om radon hen over efteråret. Ifølge Realdania-kampagnen kan radon være medvirkende årsag til op mod 9 pct. af alle lungekræfttilfælde i Danmark. Derudover vurderes det, at 20 pct. af alle enfamilieshuse herhjemme har for meget radon i indeklimaet.

– Risikoen for høje radonniveauer afhænger af jordbundsforholdene, hvor huset er opført. Risikoen er størst på bl.a. Sjælland, Fyn og det østlige Jylland, mens den er meget lav på den jyske vestkyst. Det spiller også en rolle, om huset er opført med radonsikrende tiltag, som i dag er et krav i nybyggede huse. Vi anbefaler, at boligejere får målt radonniveauerne, så de ved, om de er for høje eller ej, siger teknisk chef Carsten Rasmussen fra producenten Ardex, der bl.a. fremstiller gulv- og vægmaterialer til radonsikring.

Ardex står bag netværksordningen FlisePartneren, der har kurser i radonsikring.

Formålet er at opkvalificere murerfirmaer til at udføre radonsikring med Ardex’ løsninger. Beregninger viser, at løsningerne ved korrekt udførelse kan reducere radon-

MERE END 50 ÅRS ERFARING

Miljøvenlige plastprodukter

til byggeri over og under jorden

Markeringsnet

koncentrationen til langt under lovkravet på 100 Bq pr. kubikmeter.

– Der er stigende efterspørgsel på firmaer, der kan tackle radonproblemet professionelt og effektivt. Vi bliver jævnligt kontaktet af bekymrede boligejere, der ønsker at få gjort noget ved deres høje radonniveauer. Derfor satser vi på at efteruddanne endnu flere i radonsikring, slutter Carsten Rasmussen.

Armeringsnet

Til markering af kabler og ledninger m.m. for at undgå graveskader. Findes i alle farver afhængig af formålet.

Sikrer en stabil indkørsel.

Undgå kørespor.

Kan placeres mellem stabilgrus og afretningssand.

Miljønet

Sne- og fuglestop

BIO-BLOK®

BIO-BLOK®

Godkendt af miljøstyrelsen.

Til markering og adskillelse af forurenet jord. Flere varianter i såvel bredde, styrke samt maskestørrelser.

Til regnvandshåndtering.

Til såvel små og store faskiner som til opbygning af forsinkelsesbassiner.

Modvirker problemer med fygesne, fugle og større insekter, der finder vej ind på loftsarealerne under bølgetagplader. Findes til både B6 og B9.

Anvendes som filtermedie ved nedsivning af spildevand. Bedre biologisk rensning. Ressourcebesparende med hensyn til grus.

Snefangsrør med sømkant

Modvirker problemer med fygesne i tagkonstruktioner.

Findes i størrelserne ø22 mm, ø32 mm, ø42 mm, ø70 mm.

Phone +45 98 92 21 22 - E-mail: plast@expo-net.dk - www.expo-net.dk

Særtillæg | klima & miljø | bygge- & anlægsavisen | ANNONCE

19

Ovenlys Kompagniet* bliver nu en del af...

LAVENERGI LAVENERGI

*

FLEKSIBILITET

RÅDGIVNING

Lys, luft og nye muligheder Vi er gået i endnu tættere samarbejde med en af Europas største ovenlysproducenter LAMILUX. Etableringen af LAMILUX Nordic giver nye muligheder - og sikrer vi, at vi fremover kan tilbyde vores kunder et endnu stærkere produktsortiment og endnu bedre service.

LAMILUX Nordic vil fortsat have fokus på kvalitetsløsninger indenfor ovenlys, glastage og brandventilation.

Målet med den nye virksomhed er at sikre fortsat vækst i Danmark og resten af Norden.

Velkommen til det nye LAMILUX Nordic - se meget mere her lamilux.dk

LAMILUX Nordic A/S – Englandsvej 2 – 4800 Nykøbing F. - Tlf. +45 82 82 37 00 – www.lamilux.dk

DAYLIGHTS ELEMENTS