Page 1

Transport & Motor Nr. 3 Juni 2015 | 25. Årgang | Tlf: 33 44 55 55

3

Årsabonnement: 706,- incl. moms • Udgivelsesfrekvens: 6 gange årligt

Indhold

Plante- og dyreliv trives med Øresundsforbindelsen På Peberholm har planter og dyr fået lov til at udvikles frit, uden hjælp fra mennesker. Arter er kommet til og forsvundet igen. I havet omkring Peberholm trives et fantastisk plante- og dyreliv, 15 år efter at broen åbnede. Det lange seje træk Der er i de senere år foregået intensiv forskning inden for udviklingen af nye, ikke-fossile drivmidler, og mulighederne er blevet kraftigt forbedret, men ifølge seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Kim Winther, så er der stadig lang vej til målet. Læs artiklen på side 2

Flere typer el-drevne køretøjer til den effektive håndværker Håndværkere, hjemmepleje, lufthavne, avisomdelere, butikscentre, brandvæsen, golfbaner og forlystelsesparker. Anvendelsesmulighederne for 2- og 3-hjulede el-drevne produkter som scootere og segways er utallige. Læs artiklen på side 10

Dæk designet til hver aksel Continental lancerede sidste år de første dæk i deres 3. generations-serie, hvor koncernen ikke alene har fokus på det enkelte køretøjs rolle, men designer dækkene specifikt til funktionen på køretøjet. Læs artiklen på side 14

Læs artiklen på side 6


2

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

Det lange seje træk Der er i de senere år foregået intensiv forskning inden for udviklingen af nye, ikke-fossile drivmidler, og mulighederne er blevet kraftigt forbedret, men ifølge seniorkonsulent ved Teknologisk Institut, Kim Winther, så er der stadig lang vej til målet. Der er bestemt en fremtid for biobrændstof, men han mener, de største landvindinger skal hentes via elektrificering og effektivisering. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

 F

orskning i alternative drivmidler giver konstant bedre teknologier, som kan blive afgørende trin på vejen mod mere bæredygtig transport i fremtiden. I dag er der tilsat biobrændstof til al vejtransport, ligesom syntetiske biobrændstoffer uden videre kan bruges i alle dieselmotorer. Derfor er det ifølge Kim Winther i dag en nærliggende mulighed for byggevirksomheder at have en flåde af entreprenørmaskiner, der kører på syntetisk biodiesel.

”Hvis vi ser bort fra politiske støttekroner, så kan biobrændstof være med til at nedbringe CO2 , NOX og sundhedsskadelige partikler, og det er vigtigt eksempelvis byerne, når man skal sørge for et behageligt lokalmiljø.” så det er ikke den hellige gral, som alle søger efter. De økonomiske perspektiver – Bilindustrien kræver et marked, før de udvikler, hvilket er forståeligt, da man helst skal kunne sælge omkring ½ mio. eksemplarer af en bilmodel, før der er økonomisk fornuft i det. Det betyder, at der er meget lidt vilje til at udvikle specialmotorer, der tager udgangspunkt i nyt brændstof – her er det mere realistisk at udvikle brændstofferne, så de kan bruges i standardmotorer, fortæller Kim Winther.

I USA udnyttes naturgas i høj grad til entreprenørmaskiner, og også her i landet er naturgas begyndt at vinde indpas bl.a. til bybusser og renovationsbiler. Der er således pt. omkring 10 naturgastankstationer i landet, og den teknologi er meget interessant, da den kan fungere som bro til biogas, der har den laveste CO2 udledning af alle brændstoffer, fortæller Kim Winther:

Den lave oliepris er en anden seriøs hæmsko for udviklingen af ny grøn teknologi, ligesom vi både bliver bedre til at udvinde olien og bedre til at finde nye forekomster. Derfor er det så svært at finde en pålidelig opgørelse af oliereserverne. Der vil dog højst sandsynligt komme til at gå 50 år, inden oliereserverne er opbrugt, udtaler Kim Winther:

– Der er ca. 16 mio. naturgasmotorer i verden, og det er i dag ren hyldevare. CO2 gevinsten ved naturgas er minimal, men den teknologi er meget interessant, da man kan tilføje biogas til naturgasmotorer, og da biogas kan oprenses til samme kvalitet som naturgas, så får vi en god platform at udvikle på. Hybrider giver mening Kim Winther påpeger, at alternative brændstoffer i fremtiden er en nødvendighed til områder som tung transport, søtransport og lufttransport, hvor el-drift ikke er muligt. – I Danmark satser vi i særlig grad på elektrificering, og det giver god mening. Jeg er ikke i tvivl om, at hoveddelen af alle biler, knallerter og motorcykler kommer til at køre på el engang ude i fremtiden. Der er også et stort potentiale i hybrider, der eksempelvis både kan anvende el og diesel, hvilket giver mening på et område som entreprenørmaskiner, hvor der skal opretholdes et

”Jeg kan ud fra et økonomisk perspektiv sige med sikkerhed, at bliver det meget vanskeligt at finde en konkurrent til olien.”

se viser ifølge Kim Winther, at det bliver svært at nå det mål, ligesom behovet for landbrugsjord nemt bliver en show stopper i forhold til biobrændstof:

konstant hydrauliktryk. Men det er svært at finansiere, da diesel ikke er særligt dyrt, siger Kim Winther, som dog har svært ved at vurdere hvor hurtigt, udviklingen kommer til at gå:

for 5 år siden, men der er ikke sket så meget som forventet, og i dag mener de fleste, at effektivisering og elektrificering er lige så vigtigt som implementeringen af biobrændstof.

– Hvis jeg kunne se ind i krystalkuglen og udpege de grønne teknologier, der bliver store, samt vide hvornår, det kommer til at ske, så vil jeg aldrig behøve arbejde mere. Jeg troede, tiden var inde til det helt store skifte

”Biobrændstoffer er ikke den hellige gral” Det Internationale Energiagentur (IEA) har før estimeret, at 30 % af er en realistisk øvre grænse for hvor stor en andel, biobrændstof kan udgøre. Men nyere undersøgel-

– Der er begrænsninger for hvor meget god landbrugsjord, vi kan anvende til at producere biobrændstof. Der har man mere jord at udnytte i USA sammenlignet med Europa. I dag er det nemt at producere ethanol fra sukker og stivelse, men først når vi i stor stil kan udnytte cellulose eller et andet affaldsprodukt fra landbrugsproduktionen, så vil det for alvor skubbe til udviklingen. Lige nu har biobrændstoffer ca. 3 % af verdensmarkedet,

– Jeg kan ud fra et økonomisk perspektiv sige med sikkerhed, at bliver det meget vanskeligt at finde en konkurrent til olien. Det ville kræve en urealistisk politisk indgriben på verdensplan, og selvom prisen nu er 60 dollar pr. tønde, så er produktionsprisen kun 10-20 dollar pr. tønde, og derfor vil der selv med en endnu lavere oliepris stadig blive produceret olie. Samtidig bruger de nye bilmodeller så lidt brændstof, at det i stigende grad er fremstillingen, der koster. De nyeste hybridmodeller kan for eksempel klare sig med 1-2 liter brændstof pr. 100 km. Så konklusionen må være, at skiftet væk fra fossile brændstoffer kommer

til at tage tid, hvis det udelukkende er økonomien, der skal være driver. Andre parametre end økonomi? – Hvis vi ser bort fra politiske støttekroner, så kan biobrændstof være med til at nedbringe CO2, NOX og sundhedsskadelige partikler, og det er vigtigt eksempelvis byerne, når man skal sørge for et behageligt lokalmiljø. Biobrændstof har en bedre og renere forbrænding end diesel, og jeg synes, det er relevant at bruge miljøvenligt brændstof, der ikke generer på havne og ved byggepladser i byerne, siger Kim Winther. Selv på de større entreprenørmaskiner, som i dag har partikelfiltre, kan biobrændstof forbedre driften, da sodmængde i filteret reduceres. – I USA har man haft megen fokus på at gøre sig uafhængig af olien i Mellemøsten, og der er skudt virkelig store ethanolfabrikker op derovre. Amerikanere er tæt på at kunne konkurrere på benzinprisen med ethanol, men det har aldrig været dansk politik at støtte egentlig produktion af biobrændstof, da man hellere satser på forskningsdelen. Og i det hele taget ser vi heller ikke de store satsninger på biobrændstof lige nu, som eksempelvis i Sverige og Brasilien foretog for ti år siden. Udviklingen kommer ske gradvist ved en blanding af effektivisering, elektrificering og udvidelse af anvendelsesområderne for biobrændstof via eksempelvis hybridmotorer. Men omlægningen kommer ikke til at ske med økonomien som parameter.


Vi holder hjulene i gang! Vi ved, at vi som leverandør til Danmarks entreprenørvirksomheder skal stå tidligt op. Branchen møder store krav fra deres kunder, og konkurrencen er hård. De krav mærker vi dermed også som olieleverandør til branchen. Vi har været med i mange år og kender din verden.

Tankovervågning af fast tank på byggeplads

Med Uno-X-tankovervågning kan vi holde øje med niveauet i din tank. Når det kommer under et på forhånd aftalt niveau, modtager vi en alarmbesked. Herefter sender vi en tankvogn afsted. På den måde løber du aldrig tør for dieselolie.

Tørløbssikring af fast tank på byggeplads

Med Uno-X-tankovervågning sikrer vi, at du aldrig løber tør for diesel. Du kan altid selv følge forbruget via ErhvervsNet.

Levering og fleksibilitet

Vores chauffører er en vigtig brik i at sørge for, at alle tanke på en byggeplads er fyldte. Vi finder altid frem og sikrer maskinerne brændstof til dagens opgaver.

Kvalitets smøreolie

Vores smøreoliesortiment dækker stort set alle krav og specifikationer. På vores hjemmeside finder du nemt smøreskema til netop dine maskiner.

Find dit nærmeste DieselServiceanlæg ved at scanne QR-koden

Vi tilbyder også: Billig diesel

DieselService – hele vejen rundt

Danmarks største netværk af dieselanlæg Avanceret kortsikkerhed Aktiv forbrugskontrol Brug dit kort til betaling af broafgift Eget tank-anlæg

Ring og hør mere på – 7010 1234

www.erhverv.unox.dk


4 ANnonce

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

Hold styr på dieselolien Sikkerhed og bekvemmelighed er nøgleordene bag Uno-X Energis onlineværktøj ErhvervsNet.Tjenesten hjælper kunderne med at bevare overblikket over dieselforbruget, og de kan døgnet rundt klare administrationsopgaverne på enkel vis. Tekst af Jari Nielsen

 É

t minut til at logge ind. Ét minut til at bestille olien. Så hurtigt kan entreprenører, vognmænd og andre, der bruger diesel fra Uno-X Energi, klare en af arbejdsdagens mere trivielle opgaver. Løsningen er ErhvervsNet: en slags intranet, hvor kunderne også kan følge blandt andet brændstofforbrug, leverancer, ordrer og fakturaer eller trække oplysninger ud til brug i det grønne regnskab. En entreprenør, der har alarmer i de tanke, han har stående på en byggeplads, kan for eksempel via ErhvervsNet til enhver tid se helt præcist, hvor meget olie, der er i tankene. Her kan man med andre ord nemt klare de opgaver, der måske er mindre spændende, men som alligevel er nødvendige for at holde hjulene i gang. – Det skal være enkelt. Når vi laver noget for vores kunder,

er der ingen grænser for fantasien, siger Claus Gottlieb, som er salgsdirektør i Uno-X Energi. Han er med egne ord i en branche, der ikke er overdænget med nyheder. Én måde at skille sig ud fra konkurrenterne på er derfor at se på den service, der følger med produkterne. – Dét, vi gerne vil hjælpe kunderne med, er administration og sikkerhed. Vi kan hjælpe dem med at øge sikkerheden for, at der ikke er svind på deres olie, siger han. Ukompliceret værn mod misbrug ErhvervsNet giver således også nem adgang til at administrere virksomhedernes kundekort. Ud over at få overblik over korttransaktioner samt at bestille og spærre kort, kan kunderne lægge loft på, hvor mange liter, der må tankes i en given periode, og i hvilke tidsrum

kortene kan bruges. Systemet kan også hjælpe med at give besked, hvis der skulle forekomme et unormalt dieselforbrug mellem tankningerne sammenholdt med bilens kilometerregnskab. Alt sammen noget, der skal sikre kunderne mod tyveri eller misbrug, og som de selv kan sætte op ved hjælp af onlineværktøjet. – Hvis et kort bliver stjålet, er det i princippet kunden, der betaler gildet. Så er det klart, at vi ikke bare læner os tilbage og siger: „Det var dejligt“, siger salgsdirektøren.

– Det er en sikkerhed for, at man ikke har en blankocheck liggende i sin bil. Risikoen vil aldrig blive fjernet, men vi kan minimere den. Overblik er lig med besparelser Energiselskabets kunder er meget forskellige, og de enkelte brugergrupper har hver deres område i ErhvervsNet. En vognmand, der kun bruger kort til at tanke, får eksempelvis aldrig brug for at bestille olie. Systemet er bygget op således, at det er nemt at overskue, mens det samtidig er nemt at skifte mellem funktionerne.

– Nøgleordet er det samlede overblik, uanset fra hvor mange kanaler og hvor, man køber olien, siger Claus Gottlieb. Mange kunder griber stadig telefonen, når der skal bestilles olie, hvis de ikke lige har adgang til en computer. Men ErhvervsNet kan også bruges til netop at skabe overblik over dieselolien, for eksempel hos disponenterne på kontoret i større virksomheder. Det er der god økonomi i, mener Claus Gottlieb: – Hvis man siger groft, at alle, der bruger olie, har fem procents svind, så ligger der

er en kæmpe besparelse i at have overblikket. Men også når det gælder det helt regulære dieselforbrug, er vigtigt at kunne skabe sig et præcist billede af, hvor meget brændstof, der bliver brugt. I forbindelse med et byggeprojekt kan det for eksempel være brugbart ved projektering, tilbudsgivning og opfølgning, vurderer salgschefen. Adgang til ErhvervsNet koster ingenting og er altid inkluderet, hvis man er kunde hos Uno-X. For energiselskabet handler det i sidste ende om, at tankning og betaling skal kunne klares så effektivt, fleksibelt og nemt som muligt: – Olien er den samme, og prisen er den samme. I bund og grund sørger vi for, at kunderne får olien, når de bestiller den, siger Claus Gottlieb.


* . D NG I S M / EA . L E C R VI K R E S 5 9 1.5

NY VIVARO

BYGGET TIL AT ARBEJDE. Vi fejrer titlen som ”Årets varebil 2015”, og du kan derfor lige nu få motor/kabinevarmer med timer, passagerairbag samt gardinairbags med uden merpris, når du leaser en Vivaro. Prisen er kun 1.595 kr./md.* inkl. fri service og vedligeholdelse. Vi si’r velkommen, hvis du vil se nærmere på Vivaro. Tysk kvalitet – bygget til at arbejde! opel.dk

*Tilbuddet gælder for Vivaro L1H1 Edition 115hk og dækker leasingydelse og service i 36 måneder og max. 15.000 km pr. år. Ekstraordinær leasingydelse: 35.000 kr. inkl. finansieringsomkostninger. Tilbuddet gælder kun via Opel Finans og er baseret på variabel rente. Forudsætter positiv kreditgodkendelse. Alle priser er ekskl. moms. Tilbuddet kan ikke kombineres med andre tilbud eller specialkalkulationer. Den viste model kan være monteret D med ekstraudstyr. Brændstofforbrug v. bl. kørsel: 15,4-16,9 km/l, CO2-udslip: 170-155 g/km. Energiklasse: C


6

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

Plante- og dyreliv trives med Øresundsforbindelsen På Peberholm har planter og dyr fået lov til at udvikles frit, uden hjælp fra mennesker. Arter er kommet til og forsvundet igen. I havet omkring Peberholm trives et fantastisk plante- og dyreliv, 15 år efter at broen åbnede.

M  

an bliver glad, hver gang man dykker omkring bropillerne og ser, hvor godt det går for livet under vandet, siger Kjell Andersson, dykker og forskningsingeniør, som helt fra starten var bromodstander – men senere har skiftet mening. Naturen på Peberholm har udviklet sig utroligt i de 15 år der er gået, siden driften af Øresundsforbindelsen begyndte. Adskillige arter af planter og dyr har taget øen i besiddelse, flere af dem sjældne og truede arter. I

løbet af de første år kom der mange nye arter til, og der var rigeligt med plads. Efterhånden er planterne vokset til, og de fleste steder er der nu en heldækkende vegetation, og buskvegetationen dominerer mange steder. Det fortæller Hans Ohrt, miljøkonsulent for Øresundsbroen. – Kampen om pladsen på Peberholm tager til. Nogle af de sjældne arter, som kalkvejsennep, den grønbrogede kålsommerfugl og dværgterne er forsvundet igen. Det er en naturlig konsekvens af den øgede tilvækst og konkurrence.

Blandt de arter, der har klaret konkurrencen godt, er tysk tamarisk, grønbroget tudse og bramgås. Artsantallet er nu stabiliseret på cirka 250-300 forskellige plantearter og cirka 25 fuglearter, der yngler på øen. – I år har vi fundet gulbug og stor regnspove for første gang. Sidste år opdagede vi otte nye arter, siger Hans Ohrt. Vegetationen får dog ikke lov til at udvikle sig helt frit. Nogle steder er jordbundsforholdene ikke gode nok, og


7

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

andre steder sørger bestanden af rastende og ynglende gæs for, at vegetationen holdes nede, og at der i stedet er flere attraktive, åbne arealer med græsvegetation på øen. Muslinger og frisk havbund Peberholm ligger midt i Øresund, og før øen og den faste forbindelse blev bygget, var

der bekymring over hvordan havet ville blive påvirket af byggeriet. Kjell Andersson, dykker og for kort tid siden pensioneret forskningsingeniør ved Lunds Tekniska Högskola, var en af modstanderne. Med tiden skiftede han dog mening. – Broen var det første projekt i Øresund, hvor der blev lagt stor vægt på havmiljøet.

Det ville være oplagt, hvis projektet her var model for alle andre kommende projekter i vores farvande rundt om Sverige. Øresund er et kompliceret farvand, mener han, med hurtige skift i strømforhold og strømretning. I dag konstaterer han, at havmiljøet omkring broen har det virkelig godt.

– Man bliver glad hver gang man dykker omkring bropillerne og ser, hvor godt det går for livet under vandet. Der vokser utrolige mængder af muslinger på bropillerne, der er et fantastisk plante- og dyreliv, og ind i mellem er der tusinder af småfisk rundt om pillerne, siger Kjell Andersson.

Fakta om forbindelsen Øresundsbroen er den faste forbindelse mellem Danmark og Sverige. Den er 16 kilometer lang og består af en bro, en tunnel og den kunstige ø Peberholm. Hver dag kører 19.000 køretøjer over Øresundsbroen. 330.000 husstande har fritidsaftalen BroPas.


8

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

El-biler kan bane vejen for CO2-neutralt Danmark i 2050

Hvis Danmark skal være CO2-neutralt i 2050, er der ingen vej uden om el-biler. El-biler kan allerede i 2035 gøre persontransporten CO2-neutral i drift.Teknologien er klar, men politikerne tøver af finanspolitiske årsager. Det Økologiske Råd foreslår en løsning, men den kræver, at politikerne tænker langsigtet.

E  

l-biler er nødvendige for miljø, klima, forsyningssikkerhed og udnyttelse af fortsat mere vindkraft. Alligevel tøver politikerne med at forlænge afgiftsfritagelsen af el-biler længere end udgangen af 2016. Årsagen er, at politikerne frygter, at afgiftsfritagelsen på sigt kan lave hul i skattekassen, når el-bilsalget øges.

– Politikerne er nødt til at tænke lidt mere langsigtet, og forlænge afgiftsfritagelsen for el-biler i mere end blot et år af gangen, hvis vi skal realisere målsætningen om at bliver CO2-neutrale i 2050, siger seniorrådgiver i Det Økologiske Råd, Kåre PressKristensen. Det Økologiske Råd foreslår, at el-biler afgiftsfritages indtil det første år, hvor der indregistreres 20.000 el-biler. Dette ventes at kunne ske omkring 2022. Fritagelsen finansieres ved at gøre registreringsafgiften for benzinog dieselbiler tidssvarende. Det sker ved at neutralisere det fald i provenuet, som er indbygget i den nuværende afgift. El-biler placeres derefter på et lavt afgiftstrin, der afspejler deres store miljøog klimafordele. Afgiftstrinnet indfases oppefra over en årrække, så de dyreste el-biler rammes først og mest af afgiften.Til den tid vil elbilernes hastige udvikling have gjort dem økonomisk

for dieselbiler (i dag er det hhv. 16 og 18 km/l). Fremadrettet justeres knækpunktet med den teknologiske udvikling. Samtidig hæves ”straffen” til 4.000 kr. per km/l for biler, som kører under knækpunktet (i dag er det 1.000 kr.). Ved disse to tiltag kan man fjerne det provenutab, som er kommet som følge af 2007-reformen. Hermed kan man i en årrække neutralisere det provenutab, som vil følge af fortsat afgiftsfritagelse for el-biler.

og teknisk attraktive, selv med afgifter. – Forslaget vil fremme salget af el-biler og derved den grønne omstilling. Forslaget kan indrettes så det er finanspolitisk neutralt, og det gradvis udskifter bilparken med el-biler. Men det kræver, at politikerne tænker langsigtet, siger Kåre Press-Kristensen. El-biler er næsten CO2neutrale i drift i 2035 El-biler udleder under halvt så meget CO2 som en gennemsnitlig ny benzin- eller dieselbil, når man indregner udledning fra kraftværker. Men da der sker en hurtig indfasning af vedvarende energi i elforsyningen, vil en ny el-bil i dag udlede fire gange mindre CO2 i løbet af sin levetid sammenholdt med en god konventionel minibil. I 2035 forventes el-produktionen at være CO2-neutral, hvorved el-biler kan betragtes som (næsten) CO2-neutrale i drift. Se figur 1. CO2-udslippet fra det samlede danske energiforbrug er faldet knap en tredjedel siden 1990, men udslippet fra transport er samtidig steget 13 %. Se figur 2. Transportsektoren er således fortsat det store klimaproblem.

CO2-udslippets udvikling CO2-udslippet fra det samlede danske energiforbrug er faldet knap en tredjedel siden 1990. Faldet dækker imidlertid over væsentlige forskelle. CO2-emissionen fra el-produktionen, husholdningerne samt handel og service er halveret, mens udslippet fra fjernvarme og produktionserhverv er faldet en tredjedel.Til sammenligning er udslippet fra transport steget 13 procent. Se figur 2. Flere små biler og tilsætning af biobrændstoffer har dog fået CO2-udslippet fra transportsektoren til at falde lidt de seneste år. Men biobrændstoffer baseres fortsat primært på fødevarer og er ikke CO2-neutrale, selv om de officielt regnes for CO2-neutrale.

”Registreringsafgiften for benzin- og dieselbiler skal gøres tidssvarende” I 2007 blev registreringsafgiften gjort delvis afhængig

af bilens brændstofforbrug. Ideen var at tilskynde bilkøberne til at købe de mest brændstofbesparende biler. Man definerede et knækpunkt på henholdsvis 16 km/l for benzinbiler og 18 km/l for diselbiler. Biler, der kører længere på literen præmieres med 4.000 kroners afgiftsreduktion, for hver km., de kører længere på literen

end de nævnte knækpunkter. De, der kører kortere ”straffes” tilsvarende, men kun med 1.000 kr. pr. km. Allerede her lå en skævhed, som gav faldende provenu. Men siden da har den teknologiske udvikling og krav fra EU til nye biler, medført, at den gennemsnitlige nye bil kører 3-4 km længere på

literen. Det betyder, at man i dag præmierer næsten alle (ca. 90 %) nye biler, også selv om de ikke er særligt brændstofbesparende efter dagens standard. Knækpunktet for afgiftsreduktion/forøgelse for biler skal gøres tidssvarende. Dvs. ændres til 19 km/liter for benzinbiler og til 21 km/liter

Fakta El-biler kan dække mindst 95 % af danskernes daglige transportbehov. Både rækkevidde og opladningsmuligheder bliver hele tiden bedre, ligesom el-bilerne falder i pris. El-biler støjer mindre end konventionelle biler og udleder ingen luftforurening. El-biler er tre gange så energieffektive som konventionelle biler og minimerer derved hele transportsektorens energibehov. Endelig er el-biler uafhængige af olieprisen, som blandt andet er bestemt af ustabile regimer i Mellemøsten.


9

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

Foto: René Strandbygaard

Parkér og Rejs-anlæg kan forbedre den kollektive trafik Transportministeriet og Realdania har netop offentliggjort en analyse af potentialerne i Parkér og Rejs-anlæg ved stationer. Analysen er en udløber af en anbefaling fra Trængselskommissionen.

 P

arkér og Rejs-anlæg kan i nogle situationer bidrage til at gøre den kollektive trafik til en mere interessant rejseform. Det konkluderer en analyse, Transportministeriet og Realdania har lavet. Analysen er lavet på baggrund af, at Trængselskommissionen i sin rapport fra september 2013 pegede på Parkér og Rejs-anlæg som et bidrag til at reducere trængslen på vejene og anbefalede, at potentialerne i Parkér og Rejs-anlæg blev undersøgt nærmere. 

parkeringsforhold for biler i umiddelbar nærhed af de banebetjente hovedstrækninger kan gøre det interessant for bilister at benytte den kollektive trafik ind mod tætte byområder, hvor vejtrafikken er under pres.

Parkér og Rejs-anlæg Ideen bag Parkér og Rejs-anlæg er nemlig, at man ved at skabe nemme og attraktive

Konklusioner og anbefalinger Den nye analyse konkluderer, at Parkér og Rejs-anlæg kan

Ved at kombinere bilens fleksibilitet med den kollektive transports evne til effektivt og miljøvenligt at transportere mange rejsende forbedres det samlede transportsystems effektivitet til gavn for både den enkelte rejsende og samfundet som helhed.

være med til at gøre den kollektive trafik interessant, hvis de etableres og udbygges i sammenhæng med, at rejsetiderne forbedres på de længere strækninger, eller antallet af togafgange øges på den kortere strækninger med lokale tog i de største byområder. Det anbefales derfor i analysen, at der ses nærmere på mulighederne for at etablere og udbygge Parkér og Rejs-anlæg i forbindelse med projekter, der skaber rejsetidsforbedringer på de længere strækninger – som eksempelvis Timemodellen – og i forbindelse med projekter, der skaber flere afgange på de kortere strækninger – som eksempelvis

en overgang til metrodrift på S-banen med fem minutter mellem afgangene. Transportminister Magnus Heunicke udtaler: – Vi skal undgå, at pendlere og andre rejsende spilder for meget tid med at sidde i kø på vejene. Det går ud over den enkelte, og det går samtidig ud over væksten og mobiliteten i samfundet.   – Analysen viser, at Parker og Rejs bliver attraktivt at benytte, når togproduktet bliver gjort mere attraktivt i form af kortere rejsetider eller flere afgange.   – Det er derfor vigtigt, at vi i fremtiden øger fokus

på behovet for Parkér og Rejs-anlæg, når vi foretager markante forbedringer af togproduktet som eksempelvis Timemodellen. Adm.- direktør i Realdania, Jesper Nygård udtaler: – En forudsætning for, at vi kan skabe en bæredygtig udvikling af vores byer, er, at der er gode og nemt tilgængelige, kollektive transportløsninger. Og som analysen viser, bliver de nuværende bilpendlere først rigtigt interesseret i at vælge offentlig transport, hvis de oplever en reel forkortelse af rejsetiden. – Trængselsproblemer bør desuden løses i sammenhæng med den øvrige byud-

vikling. Derved kan vi sikre mere kompakte, forbundne og koordinerede byer – med gennemtænkte, holistiske transportløsninger.


10

3. SEKTION | Miljø & alternative drivmidler | bygge- & anlægsavisen

Flere typer el-drevne køretøjer til den effektive håndværker Håndværkere, hjemmepleje, lufthavne, avisomdelere, butikscentre, brandvæsen, golfbaner og forlystelsesparker. Anvendelsesmulighederne for 2- og 3-hjulede el-drevne produkter som scootere og segways er utallige.

E 

l-drevne køretøjer er vejen frem for virksomheder, der ønsker en grøn profil. De er ikke bare miljøvenlige – de er også yderst økonomiske. Omkostningen er helt nede omkring 6 øre pr. kørt kilometer. Og hvis du tror, at el-køretøjer snegler sig afsted, tager du helt fejl. For den hurtige håndværker er det muligt at komme frem til kunderne på den amerikanske el-motorcykel Brammo, der skyder en topfart, der nærmer sig 180 km/t. Hvis det ellers var tilladt at køre så stærkt i Danmark, naturligvis. El-scootere skyder ikke så høj fart som motorcykler, men kan være en hurtig og effektiv løsning til håndvær-

kere, hjemmehjælpere og andre, der ikke har behov for mange materialer og værktøj – og som meget ofte holder stille i trafikken med personvogne og varebiler. Her er der både klimahensyn og økonomiske gevinster at hente ved at køre på el, og så frigiver man en del parkeringspladser, der kan anvendes af bilister, der ikke har mulighed for at anvendes scootere til deres transportbehov. Et tredje aspekt er ikke alene klimavinklen i forbindelse med selve drivmidlet, men også udstødningen. Der er nemlig ingen emission på el-produkter og derfor kan el-køretøjerne også bruges indendørs. Eksempelvis er segways udviklet til pro-

fessionelt brug oplagte i lager- og produktionshaller, butikscentre og i lufthavne. Herudover er de nye supersygehuse samt virksomheder med store arealer under tag oplagte til indendørs anvendelse af el-produkter I Danmark markedsføres en række 2- og 3. hjulede elkøretøjer af EVscandia, der ligger i Næstved. Virksomheden blev etableret i 2005 og er dermed en af de mest erfarne aktører inden for professionelle el-køretøjer. Virksomhedens løsninger er udviklet af førende internationale producenter og EVscandia udvælger nøje de produkter, der vurderes at passe til det skandinaviske marked.


, d e h r e k k i S glæde e r ø k rivsel ... og t

HAR DINE MEDARBEJDERE STYR PÅ SIKKERHEDEN? Styrk trafiksikkerheden i din virksomhed. Det giver færre skader og mindre sygefravær – og er godt for både samfundet, bundlinjen og dine medarbejderes ve og vel. Et FDM køreteknisk kursus kan skræddersyes til netop din virksomhed. Vi træner dine kørende medarbejdere i alt fra katastrofeopbremsning til undvigemanøvrer og under alle forhold, på både våd, tør og glat vej. Hvad koster det? Se hvor billigt det kan gøres på fdm.dk/koereteknik/erhverv


12

Indlæg af Per Hedetoft, konsulent i Maskinleverandørerne

3. SEKTION | transport & motor | bygge- & anlægsavisen

Udbudsreglerne – administrativ tung farce, eller den rette vej til det bedste tilbud?


13

3. SEKTION | transport & motor | bygge- & anlægsavisen

D

et giver god mening for de fleste, at der skal indhentes flere tilbud i forbindelse med indkøb og udbydelse af byggeopgaver. Derved kan man i bedre grad udnytte den frie konkurrence, og forhåbentligt få det bedste tilbud på at få løst opgaven. Samtidigt er det ikke alene golfkammeraten, der automatisk får handlen, hvilket er med til at sikre det gode tilbud. Til gengæld er de EU-udbud og tilbudsregler som det offentlige er underlagt i dag, måske mere en administrativ tung farce, både for udbudsgivere men også for de tilbudsgivende virksomheder, som måske slet ikke sikrer det ”bedste” tilbud på at få løst den ønskede opgave. Mange offentlige udbud er komplicerede på grund af regler om tærskelværdier, krav til beskrivelser af udbuddet, er rigtig krav om tidsfrister, krav om specifikationer, som ikke må være for produktspecifikke, krav om annoncering på den rette måde, krav til tilbudsgivende virksomheds økonomi mm. Alle disse krav åbner for mange ”fælder” – såvel faglige som sproglige (helt ned på kommafejl) som den udbydende instans kan komme til at udløse, og dermed kan

hele udbuddet blive annulleret og skal derfor laves helt om. Dette sker oftest, hvis den udbydende instans bliver alt for specifik i forhold til deres ønsker, og derved ikke helt har åbnet for tilbudsgivning på lige vilkår for tilbudsgivere. Har en kommune eksempelvis brugt den samme leverandør og det samme maskinmærke i en årrække, og føler sig derved i trygge hænder, vil de ofte gerne forsætte dette samarbejde. Det kan for mange give en god mening, også i forhold til personalets kendskab til kontaktpersoner og maskiner. Men det kan være med til at forhindre udbyderen i at få det bedste tilbud og gøre det bedst økonomisk fordelagtige indkøb.

Har udbyder været for specifik, kan det medføre, at en konkurrerende tilbudsgiver indgiver en klage over udbuddet, og hele udbuddet skal hermed laves om. Der er måske nogle som tænker, at det er en ærgerlig reaktion på grund af ”brød-

nid”, det er det måske også. Men med til det samlede billede hører også, at de tilbudsgivende virksomheder skal være meget om sig for overhovedet at komme i besiddelse af de enkelte udbud. Oftest køber virksomhederne sig til en ”udbudsvagt” for derigennem at få besked om, at der måske kan være et relevant udbud.

Når virksomheden efterfølgende tilbyder sin serviceydelse eller sit produkt i forhold til udbuddet, skal de også være mere end påpasselige, for kommer de til at lave en lille fejl, kan de blive sorteret fra allerede inden man har set på om de ellers er det ”bedste” tilbud ud fra de givne kriterier. Sammen med tilbuddet skal der oftest sendes dokumentation på produktspecifikationer, derved kan et tilbud i fysisk form let veje op til 3 kg. Store mængder papir, der kræver en del administrativt arbejde, både for den tilbuds-

givende virksomhed, men også at læse igennem for udbudsgiveren. Mange tilbudsgivende virksomheder giver udtryk for, at det er et stort arbejde at holde øje med og sende disse tilbud. Arbejdet er spildt, hvis man ikke får handlen, hvilket er fair, hvis man taber til et bedre tilbud.Skyldes det, at der er begået ”fodfejl” fra enten udbudsgiver, eller fra andre tilbudsgivere, vil man med rette kunne bede om at udbuddet går om. Nyt udbud er lig med at et nyt tilbud med bilag skal fremsendes. Hvor stor er den reelle besparelse mon? Som handlende med maskiner kan man ikke tillade sig at ignorere disse udbud, da der er stor konkurrence om markedet, og hver handel kan gøre en forskel.Til trods for den byrde den enkelte virksomhed pålægges ved disse udbud, lægges der store kræfter i fra alle tilbudsgivende virksomheder for at komme med det gode og rigtige tilbud hver gang. Set fra brancheforeningen Maskinleverandørernes stol, vil mange instanser kunne få bedre udbud med mindre ”bøvl”, hvis udbuddene er mindre ”kravspecifikke” og i stedet er beskrivelse af en given opgave, som skal løses,

samt hvor og hvor ofte den skal løses. Ligeledes hvad de totale omkostninger vil være, for at kunne løse opgaven med tilbudsgiverens maskine?

Den kommende tilbudslov, åbner op for muligheder for, at mindre virksomheder kan byde ind på dele af tilbud, men har de kapaciteten til at levere de mange dokumenter? Samtidigt er det vigtigt, hvis der er forskellige kriterier f.eks. kendskab til emissionsnormer for at have en ”grøn profil” som vægtes i udbuddet, at disse er tydeligt beskrevet og at disse vægtede krav overholdes, når der vælges produkt. Derved vil det være mere frit for tilbudsgivere at sende forslag på en god løsning, som man i administrationen hos udbudsgiver ikke selv har set som en mulighed – måske fordi man ikke har kendskab til en bestemt teknologi?

Fakta om Maskinleverandørerne Foreningen er opdelt i to selvstændige sektioner: Maskinleverandørerne • „Park, Vej & Anlæg“ og „Entreprenørsektionen“. „Maskinleverandørerne • Park, Vej & Anlæg“ har til formål at fremme medlemmernes erhvervsinteresser - bl.a. at samle distributører og fabrikanter, hvis primære forretning er autoriseret salg og service af park-, vej- & Anlægsmaskiner i Danmark. „Entreprenørsektionen“ har til formål at fremme medlemmernes erhvervsinteresser - bl.a. at samle distributører hvis primære forretning er autoriseret salg og service af entreprenørmateriel i Danmark.


14 ANnonce

3. SEKTION | transport & motor | bygge- & anlægsavisen

Dæk designet til hver aksel Continental lancerede sidste år de første dæk i deres 3. generations-serie, hvor koncernen ikke alene har fokus på det enkelte køretøjs rolle, men designer dækkene specifikt til funktionen på køretøjet. Nu er Hybrid-serien til lastbiler komplet med specialudviklede dæk til styreaksel, trailer og trækaksel.

M  

giver højere blokstabilitet og dermed langt bedre resultat med hensyn til slid, fastslår Georg Nielsen og fortsætter:

ed sin nye Conti Hybriddækserie ønsker Continentalkoncernen at positionere sig som det foretrukne valg til operatører inden for regional transport. Dækserien er specielt udviklet til brug på motorveje og andre store færdselsårer og har fokus på såvel komfort for chaufføren som økonomi for vognmanden. - Transporten af varer med lastbil er stigende. Det samme er konkurrencen og behovet for fokus på virksomhedernes omkostninger, siger adm. direktør Georg Nielsen fra Continental Dæk Danmark A/S, der som sine kolleger i branchen ofte bliver mødt med krav fra kunderne om at kunne levere driftsøkonomiske fordele i forbindelse med valg af dæk til vognparken. – Det er et helt naturligt krav, så Conti Hybrid-serien er vores svar på markedets stigende behov, idet dækkene har en lang levetid og en virkelig flot brændstoføkonomi. Den kombination sikrer vognmændene optimering af deres omkostninger på flåden, siger Georg Nielsen. En af forklaringerne er, at dækkene i Conti Hybrid-

– Derudover sikrer lamellerne god trækkraft, også ved acceleration og bremsning i vådt føre. Både til slidbanen og i sidevæggen af Conti Hybrid HD3 anvendes nyudviklede gummiblandinger, der forøger levetiden og brændstoføkonomi. Også dette dæk er mærket med M+S og 3PMSF. HT3 opnår B-værdi på EU’s dækmærke Den nye dækserie afrundes af Conti Hybrid HT3 til trailer. Også her har Continental udviklet specielle gummiblandinger, der forbedrer kørselsøkonomien. Gumserien er designet specielt til de enkelte aksler på vogntoget. Derved er Continentals udviklingsingeniører gået et skridt videre i udviklingen af koncernens dæk, der mere og mere bliver designet til specifikke formål. Dækgiganten har netop lanceret en ny serie dæk til busser, der har særlige krav til komfort og støj, mens lastbiler har andre krav alt efter last og rækkevidde. Nu er den tilsvarende serie til lastbiler altså komplet.

HS3 til styreakslen bruger mindre brændstof I efteråret kom Conti Hybrid HS3 således til lastvognens styreaksel. Ved hjælp af „Plus Volume Pattern“, der er et patenteret mønsterdesign, kan levetiden øges med 17 %. Samtidig sikrer designet af slidbanen en mindre rullemodstand og dermed mindre forbrug af brændstof. Egenskaberne i vådt vejr holder i hele dækkets levetid. Det samme gælder bremseegenskaberne, ligesom dækket er

mærket M+S (Mud + Snow) og 3PMSF (Three Peak Mountain Snow Flake). 20 % længere levetid med HD3 på træk-akslen Det nye dæk til trækakslen, Conti Hybrid HD3, har en 20 % længere service-levetid i forhold til forgængeren. – Denne forbedring skyldes især det nye blok-design, hvor lamellerne udgør næsten to tredjedele af den samlede mønsterdybde. Det

miblandingen i slidbanen øger levetiden med op til 8 %. Derudover forbedrer gummiblandingen vejgrebet, så dækket får værdien B i vådt føre på EU’s dækmærke. Samme karakter får dækket for brændstoføkonomien, der er forbedret 6 % i forhold til forgængeren. Conti Hybrid HT3 er M+S-mærket. Forbedret regummiering Muligheden for regummiering er forbedret på alle tredje generations Conti Hybrid-dæk fra Continental. – Samtidig er der på alle tre dæktyper påført indikationer for mønsteropskæring. Dermed styrkes den langsigtede økonomi gennem Continentals koncept ContiLifeCycle, slutter Georg Nielsen.


WEED-IT SELEKTIV SPRØJTNING Weed-IT er et computerstyret sprøjtesystem specielt designet til brug på fortove, parkeringspladser og andre hårde overflader. Sensorer aflæser overfladen på underlaget, og hver enkelt sensor styrer dernæst en række sprøjtedyser.

FAKTA OM WEED-IT · Reduktion på op til 80% af kemikalieforbruget! · Med Weed-IT sprøjtes der udelukkende på ukrudtet - til gavn for miljø og økonomi · Computerstyret spot-sprøjtning der imødekommer fremtidens miljøkrav til ukrudtsbekæmpelse.

For mere information, ring til Henrik på 42 15 49 16

www.amazone-brons.dk · Tlf. 74 75 31 12

MODUL-SYSTEM VI INDRETTER DIN SERVICEBIL!

Hvidovre: 70 25 21 60, info@modul-system.dk

www.modul-system.dk


MISSION ACCOMPLISHED

Service- Leasing tilbud 3.500 kr. om måneden inkl. service og rep. 3.500 kg. træk 35.000 km. om året

DAILY 35S15 10,8 m3 INKLUSIV: • • • • •

Fartpilot Vægtsæde Aircondition Træk Varerum beklædt med træ i bund og på sider • LED loftbelysning • Vinterdæk

BEDRE BRÆNDSTOFEFFEKTIVITET

BEDRE LASTEKAPACITET

BEDRE KOMFORT

BEDRE SMIDIGHED

Lavere brændstofforbrug med EcoPack, op til 14%

Op til 19,6 m3

Køreegenskaber i topklasse

Venderadius på 10,5 m

KONTAKT DIN LOKALE FORHANDLER: ESBJERG LKJ Biler Esbjerg 75 14 40 11 GLOSTRUP Iveco København 44 57 05 90 HERNING Thybo Biler 97 22 00 11 HILLERØD Era Biler 48 29 95 00 HOLSTEBRO Thybo Biler 96 10 10 10 KOLDING I.M. Jensen & Bache 74 67 00 41 MARIBO Jens E Biler 54 78 18 88 NÆSTVED Næstved Erhvervs Auto 55 77 44 77 ODENSE Iveco Odense 63 95 20 00 RINGSTED Ringsted Erhvervs Auto 57 61 32 32 SLAGELSE Slagelse Erhvervs Auto 58 58 06 58 SVENDBORG Svendborg Motor Co. 63 21 32 32 THISTED Thybo Biler 96 17 23 88 VEJEN LKJ Biler Vejen 76 96 33 33 VEJLE Iveco Vejle 76 42 97 66 AABENRAA HLT Service 74 61 73 32 AALBORG Iveco Aalborg 98 15 88 55 AARHUS Iveco Aarhus 87 45 48 48

NEW DAILY. VAN OF THE YEAR 2015.

IVECO DAILY 35S15, 10,8 m3: Førstegangsydelse kr. 35.000,- inklusiv: 35.000 km. om året i 48 måneder med 3XL service- og reparationspakke. Alle priser er ekskl. moms. Brændstofforbrug v.bl. kørsel: 12,8 km/l CO2 udslip: 206 g km/l. Energimærke F: F Tilbuddet forudsætter positiv kreditgodkendelse. Serviceleasingydelsen er en månedlig ydelse i aftaleperioden med variable rente. Tilbuddet er gældende til og med den 30. september 2015.

W W W. I V E C O. D K

Boa3 2015 sek3  
Boa3 2015 sek3