Page 1

INDRET.DK

Magasinet for bygherrer og arkitekter

projekter og Design


HÅG Capisco®

Unik – Innovativ – Eksklusiv – Svanemærket Stolen har modtaget et antal udmærkelser for sine enestående egenskaber, karakteristiske design og miljømæssige profil. Du kan med god samvittighed vælge en HÅG Capisco som din arbejdsstol.

www.flokk.com • tlf 99 50 55 00

IC ECOLAB RD

EL

NO

Med sine elegante kurver og brugervenlige funktionalitet skiller HÅG Capisco’s karakteristiske form sig ud fra alle andre stole og skaber personlighed i alle rum og på arbejdspladsen. HÅG Capisco er en alsidig stol, der kan tilpasses alle arbejds-situationer på jobbet eller i hjemmet.


kolofon Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl ms@mediaxpress.dk Tlf: +45 31 40 75 03 Redaktion Usman Malik usman@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 33 18 57 Uffe Keller-Eriksen uffe@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: +45 31 49 41 38 Skribenter Mediekonsulent Nicolai Louring-Andersen Alexander Tengbjerg nicolai@byggeri-arkitektur.dk Rune H. Jensen Tlf.: +45Bøgesø Kamilla 31 76 12Kjærgaard 27 Tim Panduro Skribenter Krasimira Georgieva Rune H. Jensen Alexander Tengbjerg Koordinator Tim Panduro Vanessa Møller Frank Ulstrup vm@mediaxpress.dk Kamilla Bøgesø Kjærgaard Michael Madsen Projekt koordinator Anna Jagielska Koordinator Vanessa Art Director Møller vm@mediaxpress.dk Benny Leick bl@mediaxpress.dk Projekt koordinator Døgg Hoydal Grafiker Therese Buch-Andersen Art Director Therese@mediaxpress.dk Benny Leick bl@mediaxpress.dk Mediegrafiker elev Sissel Krogsgaard Grafiker sk@mediaxpress.dk Therese Buch-Andersen Therese@mediaxpress.dk Forside Hammershus Besøgscenter Mediegrafiker Arkitema Architects elev Sissel Jens Krogsgaard Foto: Markus Lindhe sk@mediaxpress.dk Abonnement og kundeservice Forside Kristine Gundesen Kulturhuset Odeon kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Arkitekt: C.F. Møller Architects Byggeri+Arkitektur´s kundeservice Foto: Kirstine besvarer henvendelser Mengel vedrørende abonnement, indbetalinger samt Abonnement og kundeservice adresseændring. Kristine Gundesen kundeservice@byggeri-arkitektur.dk Bestilling af nyt abonnement: Byggeri+Arkitektur´s Bestilling af abonnement kundeservice sker ved henven­­ besvarer delse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. henvendelser vedrørende abonnement, indbetalinger samt Årsabonnement, 8adresseændring. udgivelser, koster kr. 760,Annoncesalg: Bestilling af nyt abonnement: Bestilling af abonnement sker ved henven­­ annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk delse til kundeservice@byggeri-arkitektur.dk. Årsabonnement, Udgiver 8 udgivelser, koster MEDIAXPRESS A/Skr. 760,Bredgade 36, 1.sal, forhuset Annoncesalg: 1260 København K annoncesalg@byggeri-arkitektur.dk Tlf.: 33 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 Udgiver www.byggeri-arkitektur.dk MEDIAXPRESS A/S info@byggeri-arkitektur.dk Bredgade 36, 1.sal, forhuset 1260 København K er tilmeldt: Byggeri+arkitektur Tlf.: 33Oplagskontrol Dansk 44 55 55 Fax.: 35 29 42 22 www.byggeri-arkitektur.dk info@byggeri-arkitektur.dk Byggeri+arkitektur er tilmeldt: Dansk Oplagskontrol

Byggeri + Arkitektur # 85

LEDER

Detaljen og helheden Så nærmer vi os den årlige møbelmesse i Milano – Salone del Mobile – og i den forbindelse bringer vi et interview med designeren Ditte Hammerstrøm, som står for kurateringen af Mindcraftudstillingen, der er dansk designs store udstillingsvindue. Udstillingen kommer til at bestå af 15 designobjekter med hver deres indgangsvinkel til materialitet – værkerne udgøres af vidt forskellige materialer fra porcelæn, glas og beton til træ, papir og tekstiler. Ditte Hammerstrøm har haft en overordnet vision for Mindkraft om at sætte fokus på håndens arbejde og de detaljer, som er baggrunden for de visuelle, sanselige og æstetiske kvaliteter i værkerne. Det er ofte de små håndværksmæssige enkeltheder, der gør, at et stor-skala projekt bliver vellykket. Og i vores portræt af Jesper Gottlieb fra Gottlieb Paludan Architects kommer han ind på noget af det samme, når han taler om, at det enkle og underspillede er stærkere end det højtråbende. Målet for Jesper Gottlieb er således at bygge videre på det fælles, som andre har gjort før. At skabe sammenhæng. God læselyst,

Chefredaktør Mikkel Weber Sandahl

indhold

3 Detaljen og helheden 4 Nye gulve lavet af genbrugstræ 7 Skønheden i det underspillede 10 Perforeret metal i urbane omgivelser 12 Arkitektur i kontakt med jorden 14 Kongen og det populære murværk 16 Flexsystemet er ikke en dyb tallerken 18 Den fortættede by 20 Trends i skolebyggeriet 23 I symbiose med naturen 24 Prisregn over bæredygtigt facade- og tagfirma 26 „Q-railing vender op og ned på verden“ 29 Klimasikring og rekreative områder skal gå hånd i hånd 30 Vejle viser vilje til at gøre byen smartere med soldrevne smartbænke 33 Biofilisk design – naturen integreret i arkitekturen 36 Skjulte dæksler og riste pynter på bybilledet

38 Intelligente lyssystemer var i fokus på årets Light+Building 40 3D-modeller og præcise opmålinger er et værn mod upræcise tegninger 41 Nye maskiner og gamle traditioner 42 IKT-software til byggebranchen udvides med tilsynsmulighed 45 Indretning, der rammer DNA’et 46 Danske arkitekter bag Nordens mest ambitiøse kirkerestaurering 48 Skolen på Duevej – i dialog med sine omgivelser 52 Om at kuratere magi 56 Færdigmalet beklædningstræ, der klarer 15 år uden vedligeholdelse 57 Øjet kræver ro

Byggeri+arkitektur udkommer i et oplag på 10.300 eksemplarer, 8 gange årligt. Magasinet udsendes til bygherrer og arkitekter samt beslutningstagere med professionel interesse for arkitektur, design og indretning, inden for både den private og offentlige sektor. Hvor intet andet er anført, er billedmateriale og illustrationer venligst udlånt af bygherrer og arkitekter. Redaktionen påtager sig intet ansvar for materiale, der bliver indsendt uopfordret. Redaktionen modtager gerne henvendelser om byggeprojekter, hvor man har gjort sig særlige overvejelser vedrørende æstetik, funktion og materialevalg samt nyheder indenfor dansk og udenlandsk design.

3


Annonce

Nye gulve lavet af genbrugstræ Novopan Træindustri udnytter genbrugstræ som den primære råvare til nye gulve med gulvvarme. Det har netop indbragt virksomheden Byggeriets Klimapris.

redygtigt FSC- og PEFC-certificeret træ fra danske skove. Mindst 70% af råtræet til virksomhedens gulvprodukter stammer fra genanvendelse af resttræ.

Ved bevidst at genanvende paller, gamle kommoder og resttræ fra træindustrien har den danske spånpladeproducent udviklet sig til en af landets største genanvendelsesvirksomheder.

Ifølge Miljøstyrelsen er genanvendelse af træ i sig selv bæredygtigt og CO2-neutralt. Ved at genanvende gamle spånplader og resttræ til nye gulvprodukter, og lade det træ man ikke kan bruge indgå som en energiressource, reducerer Novopan samtidigt energiforbruget med mindst 30% og forbedrer CO2-regnskabet.

Novopan Træindustri, der er den danske del af europæiske Kronospan, har valgt at basere sin virksomhed på en cirkulær økonomi for på den måde at fremme den miljømæssige bæredygtighed og mindske CO2-belastningen.

Klimavenligt og bæredygtigt

Det har været et velovervejet valg for virksomheden at tilvælge kasseret træ og trærester som den primære råvare, og supplere produktionen med bæ-

4

Svanemærket som de første

Opvarmning af bygninger og bortskaffelse af byggematerialer er blandt de store CO2- kilder til klimaforandringerne. De seneste års reduktion i bygningers energiforbrug betyder, at byggematerialernes CO2-belastning fra vugge til grav får langt større betydning i det samlede klimaregnskab. Træbaserede byggeprodukter har nogle af de bedste CO2-profiler blandt byggeriets materialer og konstruktioner og dokumenterede klimaegenskaber bliver en afgørende parameter ved projektering af fremtidens bæredygtige og klimavenlige byggeri. Derfor er Novopans klimagulve Svanemærket ud fra den samlede klimabelastning og det første undergulv til gulvvarme i Skandinavien, der har opnået denne mærkning.

Kort om Novopan’s gulvvarmesystem

Klimagulvet er et undergulvssystem med varmeslanger i varmefordelingsplader af aluminium og med lille termisk masse. Det giver en ensartet

varmefordeling i alle rum med mulighed for hurtig regulering, så solens gratisvarme kan udnyttes optimalt. Det har stigende betydning jo mere bygninger energioptimeres. Klimagulvet er med til at begrænse energiforbruget og kan mindske varmeregningen med 5-6% i nybyggeri og ved renovering.

Byggeriets Klimapris

Prisen gives til nye innovative produkter udvalgt af en uafhængig, faglig komité fra byggeriets organisationer. Den uddeles hver andet år på Danmarks største byggerimesse. I år modtog Kronospan, Novopan Træindustri klimaprisen for udvikling af Klimagulvet - et gulvvarmesystem, der kan bruges under trægulve, klinker, tæpper, vinylgulve og i badeværelsesgulve.

Byggeri + Arkitektur # 85


New Design

Design to Shape Light

LP Slim Round - Design: Louis Poulsen louispoulsen.com


6

Byggeri + Arkitektur # 85


Skønheden i det underspillede For Jesper Gottlieb har den lavmælte arkitektur altid været stærkere end den højtråbende. Hans passion er at formgive infrastrukturen, som får vores samfund til at hænge sammen, og når det lykkes allerbedst, lægger vi slet ikke mærke til det. Tekst af Kamilla B Kjærgaard

Jesper Gottlieb vidste tidligt, hvor hans passion og mening med at være arkitekt lå. Allerede som studerende i slutningen af 1970erne og begyndelsen af 80erne var han upåvirket af de postmodernistiske og dekonstruktivistiske strømninger omkring ham. Han søgte mod enkelhed, mod en arkitektur, der fanger essensen og i sit udtryk rækker ud over det personlige og tidstypiske. – Det var mig bare så inderligt imod at pynte på, siger Jesper Gottlieb. – Dengang kiggede jeg tilbage på modernismens pionerer og søgte mod noget universelt, det er den vej, jeg gerne vil trække faget. Jeg synes, det enkle og underspillede er stærkere end det højtråbende. Og jeg taler ikke om kedelig. Det skal ikke være kedeligt, men jeg synes, det er en kvalitet, at arkitekturen ikke bombarderer os med indtryk men snarere er med til at skabe sammenhænge.

Bygningsmassens hierarki

Jesper Gottlieb er kreativ direktør i Gottlieb Paludan Architects, som i dag er en af Danmarks største tegnestuer. I mere end 30 år har han arbejdet med infrastruktur, som er tegnestuens speciale, og skabt arkitektoniske løsninger på alt fra broer, jernbaner og trafikknudepunkter til kraftværker, transformerstationer og rensningsanlæg. Alt det, der binder samfundet sammen og forsyner os med det, vi har brug for hver dag. At få det til at være så elegant og velfungerende, at vi stort set ikke lægger mærke til det, er det, Jesper Gottlieb brænder for. Og for netop det modtog tegnestuen i 2015 Nykredits Arkitekturpris.

skal de tekniske anlæg i dag ikke konkurrere med kulturinstitutioner og lignende. De skal være diskrete, elegante og nedtonede, siger Jesper Gottlieb. Hvor nogle arkitekter drømmer om at udødeliggøre sig selv gennem markante og iøjnefaldende bygningsværker, så har denne underspillede arkitektur altid været Jesper Gottliebs passion. – Ja, det må jeg sige, det har altid interesseret mig. Nu har jeg været i firmaet i 30 år, og det, som jeg brænder for, er selvfølgelig at give det den arkitektoniske bearbejdning og gøre, at det meget gerne skulle blive arkitektur. Mange af disse bygningsværker er meget teknisk bundne, og det er ikke altid det første bygherrerne tænker på, at det skal være arkitektur. De tænker på, at det skal fungere. Så man kan i virkeligheden sige, at vi er arkitekter på trods. Æstetikere på trods.

Arkitektur til en ny tids energiforsyning

Men på forsyningsområdet er der sket noget, som har sat arkitektur højere på dagsordenen. Bæredygtighed og grøn energi. Det vil energiselskaberne i dag gerne markere sig indenfor, og her kan arkitekturen spille en vigtig rolle. Jesper Gottlieb peger igen på det historiske perspektiv. For 100 år siden var de første transformerstationer og kraftværker et enormt teknologisk fremskridt. Pludselig kunne man producere strøm. Det havde man ikke gjort før, og der fandtes ikke en typologi for den slags bygninger. Så man lod sig inspirere af både rådhuse og kirker og skabte nogle smukt detaljerede bygninger, som stod som monumenter over, hvor langt vi var kommet som mennesker.

– Det er et fantastisk område at arbejde med. Jeg synes, der er stor mening og tilfredsstillelse i at tage sig af de ting, som gør dagligdagen bedre for os alle sammen. Det er noget, der fylder meget i vores visuelle miljø; når kraftværkerne først står der, fylder de pokkers meget. Så det skal behandles seriøst. Og stationerne, infrastrukturen, alt det vi møder hele tiden. Hvis det er ordentligt og velfungerende, får det vores hverdag til at hænge sammen, siger Jesper Gottlieb og fortsætter:

– De bygninger var en hyldest til, at nu kunne vi det her. I dag synes vi jo ikke, det er noget særligt at kunne producere strøm, og i nyere tid er el- og kraftværker typisk opført som mere nedtonede brugsbygninger. Men der er sket en ændring nu, hvor vi igen oplever en ny teknologisk udvikling i omstillingen til vedvarende energi, siger Jesper Gottlieb og uddyber:

– Men man skal ikke overgøre det; der er et hierarki i bygningsmassen. København havde i gamle dage en jævn højde, hvor det eneste der fik lov til at rage op var kirketårnene, rådhuset og domhusene. De bygninger, der havde særlig betydning for samfundet, var dem, som markerede sig. På samme måde

– Alle de forsyningsselskaber, vi arbejder med, vil i dag fremstå klimavenlige og miljøbevidste. De vil gerne vise, at teknologien ikke længere sviner, og signalere, at de producerer energi på en ren og pæn måde. Derfor ser du nu også en større åbenhed i disse virksomheder, hvor man gerne vil invitere folk >

Byggeri + Arkitektur # 85

7


>

indenfor og vise processerne frem. Det giver et øget fokus på arkitektur, som kan være med til at fortælle den historie, og der bliver udskrevet flere internationale arkitektkonkurrencer, som ellers var sjældne førhen, siger han. Et af de værker tegnestuen er i gang med at projektere er BIO4, et enormt træpille-fyret kraftværk, som skal opføres på Amager. Værket bliver omsluttet af en dyb facade af hængende træstammer, som kan fyres af inde i forbrændingsanlægget, hvis de skal fornyes i løbet af værkets levetid. Værket bliver på en gang en markant fortælling om træ som brændstof og et symbol på Københavns ambition om at blive verdens første CO2-neutrale hovedstad i 2025. Gottlieb Paludan Architects er efterhånden internationalt kendt for deres ekspertise indenfor forsyningssektoren. I Stockholm har de udformet Sveriges største biomassefyrede anlæg Värtaverket, i Hamburg er de inviteret med i en international konkurrence om et nyt kraftværk, og i Shenzhen i Kina har tegnestuen, i samarbejde med SHL Shanghai, designet verdens største ‚waste to energy‘ anlæg, som netop er ved at blive opført. Det skyldes, fortæller Jesper Gottlieb, tegnestuens satsning på et nicheområde. – Vi tror på, at jo mere specialiseret du er, jo dygtigere du er til nogle få ting, desto længere vil du kunne komme ud. Bygherrer vil gerne rejse langt for at få en ydelse, der er helt speciel, siger han.

Der, hvor alting er i balance

Transport og mobilitet er et andet område af hverdagens arkitektur, som Gottlieb Paludan Architects er specialiseret i. Jesper Gottlieb åbner et hæfte og peger på et billede af Byens Bro i Odense, en kombineret gang- og cykelbro, de har tegnet henover jernbanen tæt ved Odense Banegård. Udover at forbinde byen på tværs, forbinder broen en dyb rationel formgivning med en skulpturel og materialemæssig forfinet løsning. Projektet er et godt eksempel på, hvordan tegnestuen – og Jesper Gottlieb, går til en opgave, og hvorfor løsningen ender, hvor den gør. Byens bro, Odense Foto: Gottlieb Paludan Architects & Ole Malling

Jesper Gottlieb tegner broens enkle figur i luften, mens han fortæller, hvordan cykeltilkørslen nødvendigvis må have en flad hældning og forgængertilgangen kan være mere stejl, så du har et forløb, hvor den ene del af broen er længere end den anden. Det skal du have bundet sammen. Og han viser, hvordan én enkelt pylon bærer hele broens vægt, fordi der ikke var plads til understøttende søjler mellem jernbaneskinnerne. – Kort og godt, det der ender med at være en skulpturel og ret ekspressiv form er egentlig meget rationel og bundfornuftig, baseret på en forståelse for, hvad problemet er. Det vil jeg meget gerne have at vores tegnestue er kendt for - og det tror jeg også den er - for at forstå opgavens problemer og anvise den bedst mulige løsning på en gedigen og ordentlig måde. Og hvis den så ender med at have en interessant form, så er det fordi løsningen gør, at den har den form, siger Jesper Gottlieb.

Shenzhen Waste-to-Energy, Kina Ill. Gottlieb Paludan Architects & schmidt/hammer/lassen Architects

Er vi ikke også nærmest opdraget til, som danske arkitekter, at det i sig selv har en skønhed, at formen udtrykker funktionen? – Jo altså, at man tager udgangspunkt i en forståelse af funktionen. Men funktionen er én ting, der er mange andre kræfter, der har indvirkning på, hvad der er den rette løsning. Der er også økonomi, tidsplan, æstetik, der er placeringen, hvor er vi henne i verden og, hvad kan lade sig gøre på netop dette sted? Der er en hel masse ting, der gør, at løsningen ligger lige dér. Der, hvor alting er i balance. Det vil jeg mene er definitionen på god arkitektur.

Evolutionære løsninger

I den balance indgår også, at løsningen er holdbar. Jesper Gottlieb ser det som en forpligtelse, når man bygger, at det skal kunne stå i lang tid.

Värtaverket, Stockholm Foto: Gottlieb Paludan Architects, Urban Design & Robin Hayes

8

– Det mest bæredygtige du kan gøre er at skabe en bygning, som er smuk og fornuftig, og som kan undergå forandring. Jeg har selv boet i en gammel stationsbygning, hvor det gamle billetkontor blev vores badeværelse og ventesalen Byggeri + Arkitektur # 85


pub 98x268 denmark 2018 code BA945_Opmaak 1 19/03/18 12:31 Pagina 1

vores stue. Det kunne lade sig gøre fordi, det var nogle velproportionerede, smukke, ordentlige rum i nogle materialer, du kan holde ud at røre ved, og som ældes skønt. Vi er ikke en revolutionær tegnestue, vi er evolutionære. Vi tror i høj grad på det fælles, og vi forsøger hele tiden at bygge videre på det, som andre har gjort før os, siger han. Arkitekters arbejde med at balancere de mange kræfter, der direkte og indirekte påvirker et projekt, mener Jesper Gottlieb, giver arkitekter mulighed for at spille en langt større rolle, end de gør i dag, i at løse nogle af samfundets største udfordringer bl.a. i forhold til klima og energi. – En af de kæmpestore udfordringer for menneskeheden er klimatilpasning, og der kunne jeg godt ønske, at arkitekter fik en mere fremtrædende rolle. Der er mange ting, der med fordel kunne tænkes sammen, og mange interesser, der skal varetages - og det er noget af det, arkitekter kan, siger Jesper Gottlieb og uddyber: – Jeg har oplevet på nogle af de meget komplekse værker, vi har lavet, at vores arkitekter fra tegnestuen bliver sat til at være projekteringsledere, selvom der er ingeniører, der ved meget mere om de tekniske ting. Men de ved hver især noget om den del, der netop er deres ekspertiseområde, hvor arkitekten tænker i helheder og kan være bedre til at afveje alle dele i forhold til hinanden.

SKRÆDDERSYEDE KONTAKTDAGE MED FOKUS PÅ INNOVATION FOR ARKITEKTER, INDRETNINGSARKITEKTER OG ANDRE PROJEKTERENDE

ARCHITECT @WORK DENMARK

ARCHITECT MEETS INNOVATIONS Forum København 16.-17. maj 2018 EKSKLUSIVT ERHVERVSARRANGEMENT med mere end 300 innovative produkter, præsenteret af producenter og forhandlere STRENGE UDVÆLGELSESKRITERIER sikrer en uovertruffen kvalitet r NETVÆRKSARRANGEMENT istré Reg r gratis i en eksklusiv atmosfære e fo d FORPLEJNING onlin ang me gratis drinks og snacks i lounge-områderne g 45 d 9 a WWW.ARCHITECTATWORK.DK

n BA

kode

Mediepartnere

Amagerværket BIO4 Ill. Gottlieb Paludan Architects

Om Jesper Gottlieb

Jesper Gottlieb blev uddannet Arkitekt i 1983 efter at have studeret på Kunstakademiets Arkitektskole i København, University of Houston, Texas og University of California, Berkeley. Fra 1984-1987 arbejdede han som arkitekt i USA, og i 1988 blev han ansat i Gottlieb Paludan Architects (dengang GHP Arkitekter). I 1994 blev han medindehaver og kreativ direktør, og i dag leder han, sammen med Kristian Hagemann, tegnestuen med 100 medarbejdere. Jesper Gottlieb har desuden undervist på Kunstakademiets Arkitektskole, University of New Mexico samt California College of Arts i San Francisco. Gottlieb Paludan Architects er netop blevet købt af det svenske ingeniør - og designfirma ÅF, men fortsætter som selvstændig arkitektvirksomhed, nu med endnu større fokus på det internationale marked.

Byggeri + Arkitektur # 85

9


Annonce

Perforeret metal i urbane omgivelser repræsenteret i 13 lande, og har mere end 100 års erfaring inden for området. RMIG har udnyttet alle de gængse fordele ved perforeret metal og løftet produktet til nye højder i forhold til at udvikle urbane områder.

På Chalmers tekniske universitet i Göteborg har man på parkeringshuset anvendt perforerede facadeplader fra RMIG til at skabe en æstetisk afbalanceret og tidssvarende bygning, som samtidig giver brugerne en vis grad af privatliv. Parkeringshusets facade i corten og lakeret aluminium får facaden til at passe ind i de omkringliggende murstensbygninger. Projektet er et godt eksempel på, hvordan perforeret metal harmonerer perfekt med moderne arkitektur. Her giver perforerede metalplader nye muligheder for frihed for designere og arkitekter, som ønsker at præge fremtidens byudvikling og puste nyt liv i bydele. Som enhver arkitekt kan bevidne, så er en by altid mere end de enkelte bygninger. En by er et landskab af æstetik, følelser og ambitioner. Byen er et udtryk for menneskelig interaktion og et kryds mellem fortiden, nutiden og fremtiden. Det gør byen til en legeplads for ambitiøse arkitekter og udviklere, som ønsker at sætte deres præg på fremtidens by.

Frihed og funktionalitet

Perforeret metal giver unikke muligheder og stor frihed, når det handler om design, materiale og anvendelse. Et godt eksempel er brugen af perforerede metalplader til dekorativ facadebeklædning, som også kan tjene som effektiv solafskærmning

10

og ikke nødvendigvis kræver elektricitet eller manuel betjening for at virke. Det er en miljøvenlig løsning, som tilmed skaber et behageligt indeklima for bygningens brugere. Støjreduktion er et andet område, hvor perforeret metal kan bruges med stor fordel. Når man anvender pladerne på vægge og lofter i indretningen, så kan hullerne i perforeringen - kombineret med lydabsorberende tekstiler eller akustikplader – sørge for maksimal støjreduktion. Dette er med til at skabe bedre og mere trygge omgivelser, hvad enten man er beboer i en bygning, bruger af offentlige faciliteter eller arbejder i et storrumskontor.

RMIG’s tekniske eksperter kan tilbyde rådgivning og viden hele vejen fra den kreative idé til valget af materialer, mønstre og overfladebehandling til den endelige produktion. Virksomhedens eksperter kan også rådgive om specifikke behov og ønsker vedrørende brugen af grafik, fotos, designs og mønstre til at skabe det rette udtryk. Inden den endelige produktion begynder, kan alt blive præcist visualiseret, og der kan laves mock-ups, så man er sikker på, at slutresultatet opfylder de præcise behov på det enkelte projekt.

Viden og erfaring

RMIG er markedsførende producent af perforerede plader og strækmetal. Virksomheden er i Europa

Byggeri + Arkitektur # 85


SAPA HÆVESKYDEDØR 2160 S Kompakt skydedør med fremragende varmeisolering Vores helt nye skydedør Sapa 2160 S kombinerer attraktivt design med holdbarhed og maksimal komfort. En optimalt isoleret, robust og brugervenlig konstruktion gør den til et perfekt valg til såvel nybyggeri som renovering, nu i et optimeret slankere design, der gør valget endnu lettere. Sapas skydedørspartier kan udføres i enkelt-, dobbelt- eller tresporede varianter, der sikrer maksimalt udsyn og størst mulig åbning. Rammestørrelser op til 3,1 m i bredden og 2,8 m i højden gør det muligt at bygge i den tidstypiske byggestil med store facadepartier, der lukker lyset ind. Kontakt vores arkitektsupport for rådgivning, tlf. 86 16 00 19 eller sapa.dk@hydro.com

Hydro Building Systems – 8240 RISSKOV www.sapabuildingsystem.dk


INTERNATIONALE PROJEKTER

Bodega Mont-Ras af Jorge Vidal og Víctor. Fotos af José Hevia

Arkitektur i kontakt med jorden Vinderen af den 16. Tile of Spain Award blev vingården Bodega Mont-Ras af arkitekterne Jorge Vidal og Víctor Rahola, hvor det på elegant vis er lykkes at inddrage dagslyset og ”terroiren” fra det omkringliggende landskab. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

12

Byggeri + Arkitektur # 85


INTERNATIONALE PROJEKTER På den netop overståede spanske messe Cevisama uddelte juryens formand, arkitekt Iñaki Ábalos, priser til projekter, som fortjener ekstra opmærksomhed for brugen af fliser. Prisen er stiftet af den spanske flisefabrikantforening ASCER, og dette års Arkitektur-pris gik til Jorge Vidal og Víctor Raholas for projektet Bodega Mont-Ras, og Indretningsprisen gik til Garcés - de Seta - Bonet Arquitectes, som har stået for indretningen af tre metrostationer på Barcelonas L9 line.

Det elegant-rustikke

Vingården blev belønnet for den måde, materialevalget er med til at give karakter og stedfornemmelse til den industrielle bygning. Jorge Vidal fortæller omkring forløbet: – Det begyndte med en ny ejer af gården med et ønske om at producere vin, og det gav os muligheden for at designe en helt ny produktionsbygning, hvor vi bestræbte os på at give en fornemmelse af jordens tekstur i arkitekturen – og herved afspejle omgivelserne og vinproduktionen. Størstedelen af bygningen befinder sig under jorden, og den relaterer sig til den for vinproduktion altafgørende terroir, ligesom det giver kontrol over fugtighed, temperatur og lys. Ud over tegl har man brugt udvalgte materialer, som beton og træ, og for Jorge Vidal har det været vigtigt at være tro mod materialets essens:

med et ekstra lag af betydning. Vi har designet alt i bygningen fra dørhåndtag til det smukke prøvesmagnings-armatur, som får lov at stå som en skulptur i rummet. Jorge Vidal har i sit videre arbejde beskæftiget sig med bygningen som infrastruktur, og tegnestuen er således involveret i et multiplex-byggeri i Barcelona nu, hvor der er fokus på at skabe maksimal fleksibilitet og få storytelling ind i alle husets enkeltdele.

Som en gigantisk udgravning

Garcés - de Seta - Bonet Arquitectes har vundet Tile of Spain Award for indretningen af tre metrostationer i Barcelona, og juryen belønnede den funktionelle og tidløse måde, som fliserne indgår i den samlede helhed. Metro-ruten kommer til at føre passagerer til lufthavnen, og der kommer således til at være meget dagligt trafik gennem lokalerne. – Vi havde et helt utroligt rum, som vi ønskede at fremhæve, ikke skjule. Det er som at træde ned i en gigantisk udgravning, og den enkelthed ønskede vi at underbygge ved at bruge få materialer, således vi ikke tager opmærksomhed fra rummets geometri, fortæller Daria de Seta fra Garcés - de Seta - Bonet Arquitectes og fortsætter: – Rummet er det centrale, og derfor valgte vi en helt neutral sten – dog i en spændende farve – som kan håndtere det enorme slid fra de mange daglige brugere. Vi har ladet rummets funktionalitet være det styrende, og derfor har vi brugt megen energi på at arbejde med akustikken og belysningen, ligesom belægningen også bidrager til sikkerheden i metroen. Anna Bonet fra Garcés - de Seta - Bonet Arquitectes mener, at arkitekter i dag skal have en ny strategi i forhold til tidligere, hvor der har været en 100 % tro på mulighederne for hele tiden at flytte arkitekturens grænser.

Metrostationer på Barcelonas L9 line af Raholas Garcés - de Seta - Bonet Arquitectes. Fotos af Adrià Goula

– På Bodega Mont-Ras har vi anvendt materialer med en tekstur, som passer til bygningens udtryk og støtter op om helheden – øverst i murstensbuerne er der således huller, hvorigennem dagslyset kan strømme ned, hvilket giver en vis poetisk kvalitet. For mig er det selve målet med at være arkitekt – at svare på et projekts individuelle spørgsmål Byggeri + Arkitektur # 85

– Vi skal ikke bare producere mere og bygge mere. Som arkitekter skal vi fortolke mere og finde nye måder at leve på, hvor vi tager andre hensyn, såsom at tænke på miljøet. Arkitektens rolle bliver grundigt at gennemtænke alle behov, før man begynder at skabe. Ligesom på metroprojektet skal vi have den samme funktionelle tilgang: Hvad er vigtigheden af lige netop dette sted? Hermed forbinder vi hele tiden det nye med fortiden og gentænker vores arv.

Santacreu Hotel af Diego López Fuster + SUBARQUITECTURA. Fotos af Jesús Granada

– Vi er meget stolte over projektet, og det har været en stor fornøjelse at opholde sig på øen og blive en del af dens puls. På den måde har projektet også været givende for os, da vi har kunnet udforske det lokale. Vi har arbejdet med et lille budget, men til gengæld har vi haft 100 % frihed inden for de krav, der er til et byggeri på en så unik beliggenhed. Der er mange restriktioner for at beskytte naturen og landskabet på øen, og derfor har vi måttet arbejde på en diskret måde med mange traditionelle materialer, som er gennemtestede gennem historien, såsom fliser, fortæller Fernando Valderama fra SUBARQUITECTURA og slutter af: – Lige nu arbejder vi på flere hotelprojekter, og det er et presset marked bl.a. takket være Airbnb, hvilket gør, at hotelbranchen skal gentænke sig selv. Her tror jeg, at man skal forsøge at give noget ekstra via stedet og arkitekturen – en oplevelse ud over det sædvanlige. Øen Tabarca er kendt for mange smukke porte, og vi har på Santacreu Hotel designet vel nok den største port på øen, hvilket skal symbolisere gæstfrihed. Portens design giver et fantastisk spil, når lyset falder igennem, og bygningen har blandt lokale fået kælenavnet ” hotellet med den smukke dør”, hvilket er en virkelig velgørende respons som arkitekt.

Muligheder for en presset hotelbranche

På den lille ø Tabarca har arkitekterne Diego López Fuster + SUBARQUITECTURA stået bag Santacreu Hotel, hvilket gav dem rosende omtale på Tile of Spain Award for brugen af fliser i arkitekturen og indretningen.

13


Annonce

Kongen og det populære murværk Langt mod nord i det lille rige Danmark, blev Valdemar den Store i år 1157 slået til konge. Indlæg af Adm. direktør Gitte Krusholm Nielsen, Danske Tegl

Rygtet siger, at Valdemar var høj og smuk, men også barnlig og opfarende, og sågar ustadig og grusom. Det lyder måske ikke videre sympatisk, men nu var det jo heller ikke det, man dengang fik point for ved den årlige MUS-samtale. Næ, det var netop den helt rette cocktail af egenskaber, der skulle til for at slå sine modstandere af banen og således erobre kongemagten over det ganske rige.

De bagte sten

Valdemar elskede sit lille kongerige og var derfor ikke spor villig til at dele med tysken mod syd. 200 år før havde Harald Blåtand haft det på nøjagtig samme måde. Han havde derfor, efter bedste evne, lappet på jordvolden, der gik på tværs gennem Jylland, og som han i øvrigt havde overtaget fra sin forgænger Gorm. Nu var Valdemar en kvalitetsbevidst herre, og jord gjorde således ikke det store indtryk på ham. Kongen befalede derfor: ”Byg det i bagte sten!”. Som sagt, så gjort.

14

Kongen og SoMe

Det blev så starten på Danmarks nok første byggeboom. Kongen og hans bedste ven, Absalon, byggede nemlig ivrigt løs. Borge og slotte blev flittigt opført rundt om i landet. København blev grundlagt, og Vor Frue Kirke blev rejst. De var begge vilde med tegl og havde med garanti både ”liket” og ”delt” samtlige af mine artikler på de sociale medier om alle teglets herligheder. Det havde været ret stærkt.

„Det er da helt pudsigt, at freden sådan bare sænker sig, så snart der kommer murværk på banen“. Krig og fred

Med tiden fik pøblen så også lov til at bygge med ”de bagte sten”, og nu tænker du straks: ”Og grundstenen til vore arkitektoniske bygningsarv var lagt”. Ja, det er helt rigtigt, men endnu vigtigere, så blev der sjovt nok fred i Danmark. Efter 26 års krig!

nen. Samme erfaring er for resten gjort for ganske nyligt, hvor mere nutidige, men også mere trætte byggematerialer, er blevet afløst af murværk. Herfra lyder bulletiner om nu fredelige kvarterer med stigende huspriser og ditto lange ventelister på lejlighederne.

Af hjertet tak

Havde Valdemar og Absalon været bygherrer i dag, ville de med statsgaranti have været helt pjattede med alle de smukke farver og formater, som ”den bagte sten” nu fås i. Måske de endda helt havde glemt alt om at føre krig og slå ihjel?! Af hjertet tak til de to gamle krigere. Tak for at kickstarte en trend i byggeriet, som ikke vil gå væk. Og kongens befæstning af murværk i syd, bedre kendt som Dannevirke? Ja, den står der endnu. Måske den endnu ikke er helt færdig med at sunde sig ovenpå krigen i 1864, men det er en helt anden historie, som man kan se ovre på DR1.

Desværre mangler det sidste og afgørende bevis, men det er da helt pudsigt, at freden sådan bare sænker sig, så snart der kommer murværk på ba-

Byggeri + Arkitektur # 85


Experimentarium

CSK – en stålsat virksomhed … vi er eksperter i trapper CSK har stor erfaring med krævende trappeforløb både udvendigt og indvendigt. Ofte er trapper en udsmykning i sig selv, og det stiller store krav til produktionen, færdiggørelsen og montagen.

Swedbank

Trapper rummer også mange designmæssige muligheder. Spindeltrappens nærmest aristokratiske signalværdi, ligeløbstrappens robusthed og kvart- og halvsvingstrappens elegance er alle eksempler på, hvordan trappen forandrer et rum og giver det værdi. Hos CSK Stålindustri A/S var vi med fra starten, da en række markante og spektakulære byggerier blev skudt i gang. Afsættet var naturligvis vores ekspertise i stålkonstruktioner og kombineret med tidens arkitektoniske trend. Det er ikke uden grund, at vi siger, at CSK går til stålet. Vores kompetencer er unikke, hvilket gør, at vi tør sige, at CSK er kendt som en af de bedste leverandører på markedet.

Saxobank

CSK Stålindustri A/S Sdr. Thorstedvej 1 | DK-7700 Thisted Tlf. +45 96 177 000

www.csk.dk

Vizuall.dk

Læs mere på www.csk.dk


Annonce

Flexsystemet er ikke en dyb tallerken Murstenshuse er symbolet på det klassiske, solide og holdbare håndværk, der i generationer har dannet rammerne om danske hjem. Med Flexsystemet fra Egernsund Tegl, æres tidligere generationers håndværk og bygger videre på selve murstenshuset. Det gøres for at udvikle byggeriet og sikre, at teglstenen også fremover vil være danskernes foretrukne byggemateriale. Flexsystemet er bygget op omkring 3 forskellige sten: Munkestenen, Romerstenen og Flexstenen. Hver har de deres særlige form og udtryk, men de har alle det til fælles, at deres mål går op i 18. 2 Munkesten, 3 Flexsten eller 4 Romersten. Uanset, hvilken sten man vælger til sit byggeri, vil målene altid passe med moduler af 18 centimeter i højden. Fordi alting går op, er Flexsystemet nemt at arbejde med både på papiret og på byggepladsen. Som arkitekt er mulighederne for nytænkning mange, da stenenes helt særlige mål gør, at de frit kan bruges både vandret og lodret i et byggeri eller kombineres, uden at man skal skære stenene til eller gå på kompromis med fleksibiliteten.

Gør murstensbyggerier endnu mere raffinerede

Tiderne skifter, når det kommer til mode og trends i arkitektur. En bevægelse fordrer en modbevæ-

16

gelse, og sådan vil det altid være. Flexsystemet og de muligheder systemet åbner op for er et forsøg på at gentænke murstenen og bevare teglets position som et relevant byggemateriale i dag og i fremtiden. Med Flexsystemet er det muligt at eksperimentere og skabe anderledes udtryk. Ved at kombinere forskellige sten, fuger og retninger giver systemet arkitekter, bygherrer og murere mulighed for at prøve nyt, kræse for de arkitektoniske detaljer og gøre murstensbyggerier endnu mere raffinerede. Bag udviklingen af Flexsystemet finder man heller ingen dogmatisk tanke om at gøre op med alt, der går forud, og starte forfra. Tværtimod. Flexsystemet bør ses som en videreførelse af den danske byggetradition og alt det, der går forud af erfaring og viden.

En facade, flere sten

Med Flexsystemet går alting op. Det forenkler både proces og arbejdsgange, men det skaber også et trygt fundament for at eksperimentere og kombinere forskellige sten i nye sammensætninger. Flexsystemet giver dig mulighed for at lade et modul af en anderledes sten bryde muren og skabe et helt andet designmæssigt udtryk. Ved at lade en række sten stå på højkant over et vindue dannes en flot rammer for vinduet, eller den nederste række sten kan stå på højkant og skabe et visuelt fundament for resten af muren.

Men at kombinere forskellige sten er ikke kun et spørgsmål om æstetik. Det er samtidig også et spørgsmål om at opnå økonomiske fordele. En formur af Romersten og en bagmur af Flexsten vil give betydelige besparelser sammenlignet med en konstruktion i ren Romersten. Eller man kan placere stenene i bagmuren på højkant, så der går færre sten pr. kvadratmeter. Når alting går op, er mulighederne for facadeudtrykket mange.

Det hele går op

Flexsystemet er udtænkt for at skabe et system, der gør byggeriet nemt i alle dele af processen fra tegnebræt til pudsebræt. Med Flexsystemet kan man kombinere sten med forskellige mål i moduler, der altid går op for både arkitekt og murer. Det betyder, at det ikke længere er nødvendigt at tegne om og lave nye beregninger, hvis der opstår økonomiske eller æstetiske ændringer undervejs i processen. Det er heller ikke nødvendigt at skære sten til i ad hoc mål for at få det hele til at gå op. Man kan endda vende stenene på højkant, og de vil stadig passe sammen. Med Flexsystemet bliver beregningerne enkle og visionerne opnåelige, fordi alt går op i en højere enhed.

Byggeri + Arkitektur # 85


Får I jeres budskab ud til den rigtige målgruppe? Produktion og håndtering af content Vi er din sparringspartner, når det drejer sig din virksomheds online identitet, og i den forbindelse kan vi bl.a. stå for: • Produktion af artikler og nyheder • Produktion af videomateriale • Eksponering af alt jeres content til den rigtige målgruppe • Håndtering af jeres sociale medier Vi giver jer en kanal ud til den rigtige målgruppe, hvor jeres nuværende og fremtidige content kan få den ønskede effekt. Vi laver altid løbende afrapportering, så i har en fornemmelse af effekten af jeres markedsføring samt os som sparringspartner.

Kontakt

Anders Hildan Tlf: 60 21 86 50 Mail: ah@mxi.dk


Den fortættede by Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) satte i sin nytårstale fokus på ghetto-udfordringerne, og regeringen har siden fremsat sit nye ghetto-udspil. Over de følgende udgivelser ser Byggeri+arkitektur nærmere på ghetto-fænomenet, de fremtidige udviklingsmuligheder og arkitektoniske tiltag, der allerede er under udfoldelse i nogle af landets udsatte boligområder.

18

Byggeri + Arkitektur # 85


Ny infrastruktur og fortættede bykvarterer. Det er nogle af de centrale tiltag, der i disse år skubber Gellerup-området mod visionen om en mangfoldig og tæt by med EFFEKT Arkitekter som en af udviklingsplanens bærende aktører. Tekst af Rune H. Jensen

Gellerup var oprindelig en modernistisk drøm om luft, lys og grønne landskaber til mennesker. En drøm, der nok løste akutte og massive boligproblemer, men også en drøm, der hurtigt blev til et samfundsmæssigt mareridt med vedvarende dårligt ry og mærkat som landets største ghetto. I dag er den langsigtede transformation af Gellerup til et nyt urbant område for længst i fuld gang. Der blæser omsider dokumentérbare, positive vinde over det udsatte boligområde afstedkommet af den ambitiøse udviklingsplan, som EFFEKT Arkitekter siden 2009 har været en central aktør på.

Fra bar mark til tæt by

– Gellerup blev bygget på en bar mark efter det modernistiske ideal med produktion på stedet, og selv om det faktisk løste en stor boligkrise, slog planen helt fejl, og folk begyndte bl.a. at flytte i parcelhuse i stedet. Man kunne efterfølgende ikke bare pynte på tingene, så i 2009 blev en vision om en transformation over de næste 25 år lavet om til en stor udviklingsplan med politisk bevågenhed. Vi vandt konkurrencen, og de bystrategiske tiltag er nu hele nøglen til projektet, siger Tue Foged, arkitekt og partner hos EFFEKT Arkitekter. – Vi tog ikke udgangspunkt i at rive ned. Gellerup-blokkene er en af højere standard end det generelle betonelementbyggeri i start-1970’erne. Men vi går radikalt til værks med en fortætningsstrategi og nytænker området helt. Vi anlægger en række nye veje ind gennem området, og vi opdeler det i mere naturlige kvarterer, så det ikke bare er ét stort sted med kæmpestore grønne områder og p-pladser. Vi udvikler det mod mindre områder og til en mere mangfoldig og fortættet bydel med større tryghed. Vi river ikke bare det hele ned, men åbner op, bevarer det grønne i mindre områder og forvandler det til en tættere by.

En etableret vision

viser, at det nu er en etableret vision, og det er jeg da pavestolt over. Folk kommer der, og projektet har sat høje standarder for, hvad man kan, og hvad man gør, selv om det var radikalt, dengang vi begyndte.

Tænk både socialt og fysisk

I dag arbejder EFFEKT Arkitekter i samarbejde med SLA videre med områdets byrum og landskaber efter at have vundet landets største landskabskonkurrence for få år tilbage. Medier og politikere tegner ofte et negativt billede af Gellerup, men de senere års tiltag og resultater er med til at fortælle en anden historie: – Det er rigtig vigtigt som samfund at tænke det sociale sammen med de fysiske rammer. Vi må aldrig tale hen over hovedet på folk. Der er masser af gode folk i Gellerup, og beboerne har stemt ja til de nye ting. Jeg tror, at det sætter gang i nogle processer og interaktion, når der sker bevægelse, og jeg tror på, at projektet lykkes. Vi er allerede nået langt, og jeg mener, det er et klart signal om, at udviklingsstrategien virker, at de store private investeringer nu er blevet til virkelighed.

Han forklarer, at det faktisk er lykkedes at skabe en struktur med ny infrastruktur, gennemgående bygade og tværgader samt en generel fortætning af områdets kvarterer, hvilket nu bærer dokumentérbar frugt: – Private investorer og senest pensionskasser er gået ind med massive investeringer, og der kommer desuden kommunale arbejdspladser på stedet. Det Byggeri + Arkitektur # 85

19


Annonce

Trends i skolebyggeriet Glasvægge og gennemsigtige klasseværelser er blevet én af de helt store trends ved de senere års mange skolebyggerier og -renoveringer. Skolereformen fra 2014 stillede nye krav til læringsstile, transparens, bevægelse og aktivitet og blev en milepæl inden for byggeriet. Det nye internationale buzzword er ”21st Century Learning Skills”, som bl.a. skal forberede børnene på teamwork og problemløsning i en digital verden. Det stiller selvsagt også krav til skolernes indretning. Hvis der er en leverandør til skolebyggerier, der ved noget om dette, så er det Lars Birk Biller fra Skandi-Bo A/S, der fremstiller indvendige glasvægge og -døre på deres fabrik på Vestsjælland. Det var et helt studie at sætte sig ind i reformen, husker Lars Birk Biller, der satte sig på skolebænken for at lytte og lære på adskillige konferencer om ”Fremtidens skole”. Fremtiden kom hurtigt, og

20

Skandi-Bo har de seneste fire år leveret glaspartier til over 30 skolebyggerier i Danmark. Arkitekterne var lynhurtige til at implementere de nye tanker, og det gav sig udtryk i utrolig spændende skolebyggerier. Skandi-Bo har således været med på flere af de banebrydende byggerier, man taler om i skole- og arkitektkredse. Eksempelvis den renoverede 70’er-skole Dyvekeskolen på Amager, der vandt prisen som ”Årets skolebyggeri” og et par flagskibe inden for nybyggede skoler som Sydhavnsskolen og Bagsværd Skole. De meget store skoler er typisk opbygget, så der er mange mindre områder med nærmiljøer, så børnene kan føle sig trygge i deres eget lille område. Der bygges bæredygtigt og lægges stor vægt på det bedst mulige lysindfald, god akustik og god luftkvalitet. Når glasvægge indendørs har fået så stor udbredelse i de senere år, skyldes det, at man kan lade dagslyset strømme ind gennem vinduerne og videre fra rum til rum gennem væggene. Den stør-

ste hindring for at bruge glasvægge indendørs har været, at man ikke tidligere har kunnet brandsikre med glas, men her er der sket en stor udvikling i de senere år, hvor Skandi-Bo har haft stor fokus på at imødekomme arkitekternes aktuelle krav. Resultatet er flere specialudviklede løsninger, bl.a. glasvægge med glasdøre eller skydedøre, der er brandgodkendt som et samlet parti. Arkitekt Lars Christensen fra JJW Arkitekter, der stod bag Sydhavnsskolen fortæller: – Vi bruger meget glas i vores løsninger, fordi lysindfaldet er ét af de vigtigste elementer, vi arbejder med, og vi er særligt glade for Skandi-Bo’s system, fordi det har de samme smalle profiler til både almindelige og brandsikre glasvægge og døre. Profilerne er med deres indhak nogle af de mest forfinede, der er på markedet og er med til at give lethed og sammenhæng i byggeriet. Samtidig er det vigtigt for os at arbejde med en leverandør, der som Skandi-Bo, har helt styr på brandcertificeringerne.

Byggeri + Arkitektur # 85


BUILDING GREEN AARHUS 2018

TILMELD DI G PÅ F O R H Å N D!

Hent din gratis buildinggreen billet på .eu/aarhus

Building Green glæder sig til at byde velkommen til Danmarks vigtigste fagevent for bæredygtige og energieffektive bygninger.

Med et spændende program, der er tilrettelagt i samarbejde med branchens mest toneangivende videnspartnere – tilbyder vi to ekstraordinært inspirerende dage. Oplev også de bæredygtige løsninger og produkter i udstillingen og netværk med branchen, når vi slår dørene op 18. og 19. april 2018 i Centralværkstedet. Building Green har åbent 9-17 begge dage, og der er gratis adgang. SCENERNE Vores tre scener Central Stage, Main Stage og Go Green byder på et omfattende og aktuelt program med mere end 80 talere. Oplev keynotes fra ind- og udland samt mange debatter og cases. Oplev blandt andet: Byggeri for mennesker Af Niels Bjørn, Urbanist, PH.D & formand, Tænketanken Urban Digitalization – A Building as Material Bank Af Prof. Dr. Michael Braungart, Leuphana University Lüneburg, EPEA Institute, The Cradle of Cradle to Cradle (DE) Revision af bygningsklasse 2020 Debat faciliteret af IDA-BYG Højhuse i træ Debat faciliteret af InnoBYG Building Green in Wood Klaus Toustrup, CEO, Partner, Architect maa, AAdipl., C. F. Møller

18. & 19. APRIL 2018 | KL 9-17 | CENTRALVÆRKSTEDET | AARHUS LÆS MERE OG HENT DIN GRATIS BILLET PÅ www.buildinggreen.eu/aarhus


22

Byggeri + Arkitektur # 85


I symbiose med naturen Det nye besøgscenter ved Hammershus er tegnet af Arkitema Architects og Christoffer Harlang og er blevet placeret diskret i landskabet overfor den kendte borgruin. Opgaven for arkitekterne var netop at respektere den unikke natur og skabe et sted for de besøgende, hvor der både er moderne faciliteter, plads til fortællinger og direkte udsigt til hovedattraktionen. Tekst af Mikkel Weber Sandahl. Fotos af Jens Markus Lindhe På en skråning overfor Nordeuropas største slotsruin, Hammershus, har et nyt besøgscenter lagt sig ind i klipperne, og efter ca. fem års arbejde kan besøgende nu sidde i en café og nyde udsigten til Hammershus, det omkringliggende landskab og havet, eller de kan gå en tur på taget og være midt i naturen. Senior partner i Arkitema, Poul Schülein fortæller: – Vi prøver at tilpasse byggeriet den meget storslåede natur, så vi har taget udgangspunkt i naturen, så bygningen føjer sig i naturen og hægter sig på dalen i den ene side. Det har aldrig været meningen, at det skulle være et kæmpe byggeri, men mere en integreret del af landskabet. Derfor har vi også valgt en løsning, hvor man via ramper kan gå på tagfladen af besøgscentret, så selve taget også bliver en del af landskabet.

Lokale materialer

Valget om udelukkende at bruge lokale materialer er valgt ud fra helhedstanken om, at materialerne skal være kendt fra naturen, forklarer Poul Schülein: – Huset er et sted med materialer kendt fra naturen, så vi har støbt beton på stedet med bræddeforskalling, taget er egetræsplanker fældet i de bornholm-

Byggeri + Arkitektur # 85

ske skove, gulvet er af beton og nogle steder har vi inddraget sten og granit fra Bornholm. Det er en meget enkelt limtræskonstruktion, som indgår naturligt i den præmis, naturen giver os – derfor var det også oplagt at vælge de materialer, som naturen nærmest foreskriver: beton, træ og sten. Vores udtryk bliver på den måde ikke så ekspressivt, men indgår nærmere i en symbiose med landskabet.

Et lille stykke fritaget fredning

Indtil nu har det været den gamle gård, Slotsgården, der har fungeret som mødested for de besøgende, og denne rives ned for at kunne give det flotte kig og udsyn tilbage, som stedet lægger op til:

Fakta om Hammerhus besøgscenter

Arkitema Architects har fungeret som totalrådgiver på opgaven, der er udarbejdet i samarbejde med Arkitema Landskab, Professor Christoffer Harlang og Wissenberg Rådgivende Ingeniør. Arkitema Architects er grundlagt i Aarhus i 1969 og er i dag Skandinaviens 5. største og Danmarks største arkitektvirksomhed med over 550 medarbejdere fordelt på kontorer i København, Aarhus, Oslo, Stockholm og Malmø.

– Det vigtigste for os har været, at projektet bliver tro mod naturen. Vi får lov at bygge på et fredet område, og derfor skal det gøres så nænsomt som muligt. Når besøgscentret står færdigt, har du et totalt overblik over Hammershus allerede i forhallen, og du har mulighed for at fortsætte over en gangbro til Hammershus. Vi skaber en direkte adgang til attraktionen, og på den måde giver den åbne adgang noget tilbage til øen og dens befolkning ved at være åben hele året.

23


Annonce

Prisregn over bæredygtigt facade- og tagfirma Komproment har vundet både Byggeriets Miljøpris og den europæiske SME Star Award inden for de seneste måneder Tekst af Tim Panduro

Når medarbejderne hos tag-og facadevirksomheden Komproment i Svenstrup nær Aalborg i den nærmeste fremtid samler sig til firmafest, sker det under betegnelsen Gulddag. Festen skal nemlig markere, at virksomheden hele to gange inden for de seneste par måneder har vundet prestigefulde priser. I februar vandt den en SME Star Award – en fælleseuropæisk pris – i start-up-økonomien, og i marts modtog virksomheden så Byggeriets Miljøpris. Prisen blev overrakt ved en ceremoni på BYGGERI‘18 af Fredericias borgmester Jacob Bjerregaard den 13. marts. I begrundelsen hedder det blandt andet, at Komproment vinder prisen for sine bæredygtige og nyskabende tag- og facadesystemer. Løsningerne er Cradle to Cradle-certificerede på sølvniveau, og baserede på tegl og naturskifer. Det er muligt at integrere solcellepaneler direkte i tag- og facadeløsningerne. Virksomheden har indført begrebet „sort boks“ i byggebranchen, hvilket betyder, at facaderne leveres med en boks til indbygning med alle de oplysninger, der på et senere tidspunkt vil gøre det muligt at recirkulere eller genopsætte komponenterne.

– Det giver blod på tanden til det videre arbejde mod bæredygtighed. Det betyder, at selvtilliden får et skub i den rigtige retning, og at vi kan konkurrere med væsentligt større virksomheder, siger Kim Kristensen.

Priserne får ikke virksomheden til at ligge på den lade side

– Vore næste skridt er at fortsætte udviklingen af cradle-to-cradle-tankegangen, så vi også kan få certificeret andre produkter. Vi fortsætter også med at tænke bæredygtighed ind i alle elementer af vores virksomhed. Og så er vi på vej med flere nye, bæredygtige systemer, siger Kim Kristensen.

FAKTA

Byggeriets Miljøpris gives til dokumenteret bæredygtige produkter eller løsninger, som opfylder et eller flere krav med hensyn til genanvendelse, reduktion af produktets miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse, eller som medvirker til et bedre indeklima eller arbejdsmiljø. Komproment har vundet prisen i konkurrence med 14 andre virksomheder, heriblandt Saint-Gobain Isover, H+H Danmark A/S og Velux Danmark A/S.

Salgsdirektør Kim Kristensen er selvsagt glad for de to hædersbevisninger.

24

Byggeri + Arkitektur # 85


ov

ation

NE W

A

Med den nyudviklede foldedør kommer man helt tæt på bylivet

In

WICSLIDE 75FD

n

WICON

Mere plads! Større fleksibilitet! Højere livskvalitet! Tidens trend i moderne bolig- og erhvervsbyggeri er større transparens og øget lysindfald gennem glasfacaden. Med WICONAS elegante og nyskabende foldedørssystem kan man på fleksibel vis ophæve grænsen for inde- og udeliv, maksimere udnyttelsen af sine arealer og komme tættere på impulserne fra natur eller byliv. Få mere information om WICSLIDE 75FD og de mange varianter og størrelser ved at kontakte WICONA Arkitektrådgivning på telefon 7020 2048.

JAHRE seit 1948


Annonce

„Q-railing vender op og ned på verden“ Med dette slogan annoncerer den velkendte leverandør af gelændere sin seneste nyhed. I april 2018 lanceres et revolutionerende monteringssystem, som for altid vil forandre den måde, hvorpå glasgelændere monteres over hele verden. At fastgøre glasudfyldninger bliver lettere end nogensinde før. Q-railing har netop for første gang præsenteret det nye monteringssystem på messen FENSTERBAU FRONTALE i Nürnberg,Tyskland.

Tilgængelighed

Det nye monteringssystem vil være tilgængeligt fra april 2018. Det kan ses i Q-railings katalog for 2018/2019 og i webshoppen q-railing.com.

At indsamle indblik

Forud for den faktiske lancering har Q-railing afsløret små bidder af information, et lille indblik ad gangen på sociale medier.

26

Store forventninger

Betydningen af denne lancering må ikke undervurderes.

kontorer såvel som museer, stadioner, svømmehaller og lufthavne. Kvalitet, sikkerhed og design er til enhver tid virksomhedens højeste prioriteter.

– Dette er banebrydende. Det er så forskelligt fra alt, hvad vi ellers kender til inden for gelænderverdenen. Denne nyhed vil gøre det muligt for montører at fastgøre et glaspanel i en håndvending med ét enkelt værktøj, siger Robin Zoutewelle, som er produktchef hos Q-railing. – Vi går aldrig på kompromis med hensyn til sikkerheden. Vores Q-disc System sørger for, at glasset fastgøres mere effektivt end nogensinde.

Om Q-railing

Q-railing er en af verdens hurtigst voksende leverandører af gelændere. Dette luksus-brand er en pålidelig leverandør af glasgelændere, stolpegelændere og håndlister til trapper, balkoner og så videre. Produkterne bruges i boliger, butikker og Byggeri + Arkitektur # 85


Københavns Listefabrik VERDENSREKORD I TRÆLISTER VI HAR DET STØRSTE UDVALG I HÅRDTTRÆLISTER

load Down let komp alog at listek ver lopga Specia ng/prøve! egni efter t vores Besøg dsalg i su fabrik stiden ... g åbnin

OG DET STØRSTE UDVALG I HVIDMALEDE TRÆLISTER

Blandt meget andet også "Danmarks Største Udvalg" i HårdtTrælister samt Hvidmalede Trælister, fremstillet og industrilakeret Ral 9010 i Danmark. Speciale: Klassiske og nye profiler i væglister, fodpaneler og indfatninger.

- Ring til os først - det bliver alligevel os til sidst!

Fodpanel "København" Hvidmalet Fyr KL 2610

Fodpanel "Christianshavn" Hvidmalet Fyr KL 2601

Alm. glat fodpanel Hvidmalet Fyr KL 2641 Fodpanel "Frederiksberg" Hvidmalet Fyr KL 2602 Indfatning "Nørrebro" Hvidmalet Fyr KL 2701

Fodpanel over-under-mellemplade. KL 2606-2651-2660

*)

Fodpanel over/under/mellemplade. KL 2603-2607-2660

*)

Indfatning "Østerbro" Hvidmalet Fyr KL 2702

Indfatning "Charlottenlund" Hvidmalet Fyr KL 2708

*) Bestil sæt færdiggrundet Over-, bund-liste og mellemplade,Tilpas fodpanelets højde efter eget ønske.

Se vores KÆMPE udvalg og hent mere information: www.kbhlistefabrik.dk Åbningstider for Butik og Showroom: Man-Fre. kl 7.00-17.00 samt Lør. kl. 9.00-13.00 Rosenkæret 18, 2860 Søborg · Tlf.: 39 27 60 90

Vi leverer over hele landet!

På Københavns Listefabrik er vi specialister i trælister til byggeri og renovering. Vi fremstiller og sælger kun lister af højeste kvalitet til private, håndværkere, entreprenører og tømmerhandlere, og lagerfører mere end 1200 varenumre i Søborg.


28

Byggeri + Arkitektur # 85


Klimasikring og rekreative områder skal gå hånd i hånd Gennem mere end 25 år har tegnestuen Hasløv og Kjærsgaard kombineret klimasikring og etableringen af rekreative områder. Det har resulteret i mange projekter, hvor lokalsamfund er blevet beskyttet mod naturens voldsomme kræfter og fået tilført nye rum til oplevelser. Tekst af Alexander Tengbjerg

Klimaet ændrer sig hastigt, og vi er nået ind i en fase, hvor forandringerne måske ikke længere bremses, og derfor må vi til at reagere overfor konsekvenserne. Det har bragt klimatilpasning på dagsordenen hos beslutningstagere landet over. Men hvordan skal man som politiker eller lokalsamfund sikre opbakning eller økonomi til at håndtere klimaændringerne? Netop denne problematik har arkitekterne på tegnestuen Hasløv og Kjærsgaard specialiseret sig i at løse, og de har mere end 25 års erfaring med klimatilpasning særligt indenfor kystzonerne. De har gennem deres store portefølje af succesfulde projekter vist, at klimatilpasning og kystsikring handler om mere end blot at sikre sig mod eventuelle skader: – Kommunernes budgetter er ofte pressede, og det kan være svært at retfærdiggøre over for borgerne, hvorfor man skal bruge penge på klimatiltag, hvoraf konsekvenserne måske endnu ikke har vist sig. Men ved at skabe nogle rekreative områder i samspil med klimatilpasningen får vi rum med dobbeltfunktioner, til glæde for alle områdets beboere og turister, forklarer Charlotte Buhl der er direktør hos Hasløv og Kjærsgaard.  

Gentænkning af molen og en ny højvandssikring

– Et projekt, der for alvor ændrede spillereglerne for os, var udviklingen af havnetorvet og højvandsikringen i Lemvig havn. Vi nåede frem til, at en

200 m lang mur og en ny dækmole kunne beskytte havnen, men molen og muren var ikke tænkt som en kedelig betonkonstruktion med et enkelt teknisk formål. Molen har små glasinddækkede lommer, hvor man i læ for vind og bølger kan få en fantastisk udsigt over havet og naturen. Klimasikringen i Lemvig er derfor ikke noget borgerne lægger mærke til, i stedet ser de et helt nyt offentligt opholdsrum, fortæller Charlotte Buhl. Nytænkningen af havnemoler som mere end blot tekniske anlæg ses i mange af Hasløv og Kjærsgaards havneprojekter, hvor molen fungerer som et sikkert bindeled mellem by og natur.

Engagerede lokalsamfundet

– Et andet kernelement angående Lemvig Havn blev at engagere lokalsamfundet. Lokale virksomheder leverede mange af elementerne til byggeriet. Byens skolebørn kreerede 350 mosaiksamlebeslag, der pryder alle højtvandslåsene, og unge fra den lokale produktionsskole har bygget de træmøbler, der nu er en del af havneområdet. Det har givet et stærkt tilhørsforhold til det nye havneområde. Et sådant projekt er dog tidskrævende på grund af de mange samarbejdspartnere, der skal involveres, men resultatet taler for sig selv, fortæller Dan Borgen Hasløv, direktør hos Hasløv og Kjærsgaard.

anlæg, der med tiden er blevet et pulserende samlingssted for alle hovedstadens indbyggere. Den store kunstige ø, der er blevet anlagt, skærmer og beskytter den oprindelige kystlinje og de mange boliger i området. Det hele blev anlagt efter en grundig undersøgelse af vandets dynamik, således at den nyetablerede strand ikke har behov for en konstant sandfordring. Samtidigt har man skabt et område, hvor brugerne har frie rammer til at udfolde sig: – Der er en tradition for, at vi skal programmere alting efter nogle meget konkrete koder. Men vi forsøger i stedet, som det var tilfældet med Amager Strandpark at designe nogle åbne programmer, der fungerer som et stort eksperimentarium, hvor brugerne selv kan bestemme hvilke aktiviteter og muligheder stedet kan rumme.

Et åbent program

Et af de helt store projekter som Hasløv og Kjærsgaard har været hovedaktør for, er udviklingen af Amager Strandpark. Den er også et klimasikringsByggeri + Arkitektur # 85

29


Annonce

Vejle viser vilje til at gøre byen smartere med soldrevne smartbænke – Borgerne kan følge oplysningerne ved hjælp af en gratis app, mens kommunen kan opsamle data til planlægning af for eksempel trafikafvikling, siger Morten Nyholm Jensen, der understreger, at bænkene trods deres avancerede features er lette at vedligeholde.

Vejle Kommune har som den første i landet fået opstillet smartbænke fra Strawberry Energy Tekst af Tim Panduro

Når turister og beboere slår sig ned på Banegårdspladsen eller ved Lystbådehavnen i Vejle, er det mere end blot almindelige bænke, der tager imod dem.

– Det er en velafprøvet teknologi, der har fået sin plads i Vejle. Strawberry bænkene findes allerede i et større antal i blandt andet Paris, Bruxelles og London, og de har vist sig at være rigtig gode til på en nem og hurtig måde, at understøtte smartcity strategier, når det handler om planlægning af klimatilpasning, byernes vækst, trafikafvikling og andre af de ting, der er vigtige i en moderne by, siger Morten Nyholm Jensen, der fortæller, at man også har oplevet en anden effekt.

To nye bænke er nemlig såkaldte smartbænke, leveret af det odenseanske firma NEWTEK. Bænkene er specielt designede til at passe ind i Vejles byrum – et byrum, der i forvejen er orienteret mod smart-city konceptet og som opererer under sloganet - ”Vejle med vilje”. Og vilje viser den østjyske vækstby i høj grad, når den som den første kommune i landet har indført disse smartbænke. Det mener direktør Morten Nyholm Jensen fra NEWTEK.

Allerede et hit i udlandet

– De giver en øget grad af socialisering. Brugerne bliver motiverede til at tale sammen om bænkene og bruger mere tid udendørs. Samtidig har de et elegant og monumentalt design, der tiltrækker folk.

– Vi er rigtig glade for samarbejdet med Vejle Kommune, som vi opfatter både ambitiøse og engagerede, når det handler om at indføre attraktive løsninger for borgerne og besøgende, siger direktøren.

Både borgere og kommunens planlæggere kan få glæde af en indbygget IoT-løsning i Strawberry bænkene, hvor sensorer opsamler og videregiver miljødata for luftkvaliteten, udetemperaturen, lufttrykket og støjniveauet i det omkringliggende område.

Fra NEWTEK har Vejle Kommune desuden fået leveret forskellige ladestationer til elcykler som et led i kommunens plan om styrkelse af mobiliteten for cyklister.

30

Strawberry smartbænkene har indbygget wifi og solcelledrevne mobilopladere, så folk på farten kan udnytte deres hvilepause konstruktivt.

Byggeri + Arkitektur # 85


l i nda b | vi foren kler b ygger iet

Gennemtænkte løsninger kommer ikke ud af det blå – og dog …

Vi kalder det Hos Lindab arbejder vi ud fra filosofien Good Thinking, fordi vi ved, at gennemtænkte løsninger, der forenkler byggeriet, gør en forskel i din hverdag. Det betyder helt enkelt, at vi ikke kun leverer kvalitetsprodukter. Vi arbejder altid for din succes, uanset hvor i byggeprocessen, du befinder dig. Og du kan være sikker på, at vores rådgivning er velovervejet. Derfor er den blå Lindab kasse din garant for en gennemtænkt løsning. Også i fremtiden.

Lindab A/S · Tlf.: 73 23 23 23 · www.lindab.dk


32

Byggeri + Arkitektur # 85


Biofilisk design – naturen integreret i arkitekturen Den østrigske arkitektur-professor Klaus Loenharts projekter eksisterer inden for et spektrum af kultur, kunst, arkitektur og landskab i forskellige sammenhænge, og hans projekter har alle menneskets instinktive biologiske forbindelse med naturen som et afgørende udgangspunkt. Tekst af Krasimira Georgieva

Kan du fortælle lidt om dig selv og din karriere? Hvorfor valgte du at blive arkitekt, og hvad inspirerer dig? – Det er et vigtigt spørgsmål. Som det er for mange af os, så er det en personlig vej, og for mit vedkommende begynder den med min familiebaggrund. Min mor er kunstmaler og gartner, og af den grund er jeg tidligt blevet introduceret til design og arkitektur. Arkitektur har for mig altid været et værktøj til at interagere med samfundet på en smuk måde. De arkitekter, jeg sætter stor pris på, forsøger at flytte grænserne for vores kultur og også vores måde at tænke på fremtiden. Men jeg har også altid følt, at jeg har været begrænset af arkitektfaget. Faget har visse begrænsninger, som man allerede bliver introduceret for som studerende, og jeg følte fra begyndelsen en lyst til at bevæge mig uden for disse begrænsninger og tilføje et nyt aspekt – det viste sig så at være landskabet, og på den måde kan jeg så nytænke arkitektur som noget, der giver gode ressourcer til design, og som ligger dybt forankret i anvendelsen af landskabet. Hvorfor landskab? – For det første er der en kamp i arkitektur og design, som sandsynligvis har rod i moderniteten, som opstiller en slags ligeværdig opdeling mellem kultur og natur, hvor meningen med kultur er, at det skal være det aktive, produktive aspekt i vores liv, mens naturen synes at være det passive. Men nu begynder vi så småt at indse, at det ikke er tilfældet. Diskussionen om klimaforandringer og luftkvalitet fortæller os nemlig, at naturen ikke er passiv, men derimod meget aktiv, og når vi tænker i disse baner, forstår vi, at denne dualitet ikke burde eksistere. Hvordan kan vi beskytte os mod luftforurening, og hvad er arkitektens rolle i den forbindelse? – Én måde er den reaktive, hvor vi kan reagere og begynde at beskytte os selv. Men jeg vil gerne henvise til den aktive side, som er at ændre spillets regler og tænke anderledes om arkitektur, om produktionen af vores bebyggede omgivelser, om mobilitet og noget meget vigtigt – vores forhold til naturen Byggeri + Arkitektur # 85

omkring os. Den skal ikke ses som noget, der skal beskyttes, men som noget vi faktisk kan arbejde med og integrere i vores input. Det er en helt nødvendig forandring med hensyn til vores tanker om ‘hvor vi er’ og ‘hvem vi er’. Jeg kan illustrere dette ved et simpelt eksempel: Mens vi sidder her og deler dette øjeblik, deler vi også den ilt, der produceres af træerne omkring os. Og det er et meget umiddelbart forhold til vores omgivelser, som faktisk leverer noget, der er nødvendigt for vores overlevelse. Det er ikke noget, der bare har brug for at blive beskyttet – det skal også forstås som grundlæggende nødvendigt for vores eksistens. Og ved at tænke på den måde, kan et nyt felt inden for arkitektonisk design udfoldes. Vi er et helt almindeligt arkitektfirma, men samtidigt forsøger vi på universitetet at udvikle indgange til design, som baserer sig på tanker om luft, atmosfære og klima, og det er en god begyndelse i forhold til at tænke på fremtidens bymæssige systemer. Hvor begyndte det for dig med hensyn til projekter? Hvad var dit første projekt, hvor du opdagede, at en sådan integration burde ske? – Fra begyndelsen var jeg interesseret i, hvad naturen og landskabet egentlig gør. Vi sætter alle pris på landskabet og naturen, men jeg prøvede at besvare spørgsmålene: Hvad er det egentlig, vi sætter pris på. Er det bare den friske luft, der svæver gennem denne smukke have? Eller er det, at det lader til, at vi kan ånde mere frit på grund af forårsplanterne? Jeg var interesseret i de aktive aspekter, som er så fast knyttet til vores egen eksistens. Landskab spiller samme rolle og er lige så aktiv som kulturen. Baseret på den forståelse er vi begyndt at bevæge os mod design, som integrerer landskab og arkitektur, og som er noget, der overlapper de to discipliner. Landskabets rolle som producent af ilt og klima bliver således en del af arkitektonisk design og til at udvikle arkitektoniske topologier. Disse bygningstopologier tilføjer ikke bare noget grøn natur, men er baseret på de udførende enheder af vegetation. Som at have en skov i en bygning? – Vi skal ændre måden, vi tænker på bygninger, og måden vi tænker på integration mellem grønne områder og bebyggede områder. Vi vil da helt sikkert

33


sætte pris på en smuk have som daglig arbejdsplads, så hvorfor er det ikke vores standard? Hvorfor tænker vi, at vi skal fjerne os fuldstændigt fra det, der er udenfor, og kontrollere vores omgivelser i adskilte enheder, i stedet for at se efter en måde at integrere naturens dynamiske egenskaber i vores bygninger? Hvordan gør vi det? Vores byer er i dag langt fra det scenarie, hvor vi er omgivet af naturen og den friske luft. Omgivelserne er endda farlige for vores sundhed. Hvorfor og hvordan skal arkitekter ændre sig?

der af de systemer, vi brugte. Helt fra starten handlede det ikke om at adskille disse ideer om udendørs og indendørs klima for bygningen, men om at skabe et overlap. Mange dele af bygningen har et overlap – for eksempel er man inde i bygningen i det ene øjeblik, og så kommer man pludseligt ud i en frisk grøn gårdhave. Man er på en eller anden måde indenfor, men på den anden side stadig udenfor – altså en blanding af inde og ude. På den måde kan man føle, at man er udenfor og tæt på de naturlige omgivelser, men stadig midt i en bymæssig sammenhæng, som normalt ikke byder på disse oplevelser. Hvad blev planterne brugt til i projektet? – Landskaber er smukke, fordi de er levende systemer, der reagerer på det, som vi gør med vegetationen. Vi har på det seneste gjort os nogle erfaringer med vores vegetation her i Milano, men også i andre projekter, hvor vi har ændret sammensætningen af vegetationen i de områder, fordi planter reagerer meget følsomt på sollys, ligesom vi selv gør. Planternes trivsel øges, når der er tilstrækkeligt med direkte sollys, og sammensætningen af planterne er også meget vigtig. Planter elsker at være i nærheden af andre planter, som de kender, eller som endda støtter deres egne levesteder. De plantefællesskaber, vi designer, er for det meste baseret på dem, som kan findes i naturen. Vi undersøger forskellige forhold, og vi forsøger meget præcist at kortlægge forskellige økosystemer, for derefter at genoprette dem indendørs i vores arkitektur. Kan du fortælle os historien bag Breathe Austria - The Pavilion fra idé til koncept. Hvorfor besluttede I jer for at fokuserer på luftkvalitet?

– Det er svært at kontrollere indeklimaet, så det var et stort fremskridt, da man endelig fik styr på indeklimaet rent teknisk. Men det er meget begrænsende kun at gå den vej. Jeg tror, vi er på vej til at opdage andre tilgange, som nu bliver mulige gennem integration af bygningsteknologi, men på en anden måde. Jeg tror, det er umuligt at svare med hensyn til sensorisk teknologi og integration af naturlige egenskaber, som ikke er stabile, men altid i forandring i løbet af dagen, årstiderne og året. Men vi arbejder på udviklingen af en integration, hvor disse meget følsomme og naturlige egenskaber bliver matchet med teknologien, som nu kan integreres med det bedste fra begge områder. Hvad er de nye elementer? – Et aspekt, der interesserer mig meget, er design af mikroklimaer. I alle de projekter, vi arbejder på nu, er der et aspekt af mikroklimadesign. Vi bruger de aktive aspekter af mikroklimaer – tilførslen af kølig frisk luft, tilførslen af ilt, produktion af ilt i vores bygninger. Disse aspekter begynder at ændre måden på, hvordan vi forholder os til de enkelte dele af bygningen, og hvordan vi organiserer indretningen af bygningernes rum. Jeg taler her om en anden tilgang til arkitektur, der giver os mulighed for at skabe anderledes topologier, og som har en anden måde at organisere arbejdsområdet og bevægelsesrummet på. For eksempel giver selve gårdspladsen i Breathe Austria Pavillon (2015) alle disse egenskaber – kølig luft, produktion af ilt – og får dig til at føle dig virkelig afslappet på en måde, som du ikke ville forvente var mulig inden for byens grænser. Hvilken slags teknologi bliver implementeret der? Hvordan producerer I ilt? – Vores tilgang er at integrere køling med de aktive aspekter af fordampning fra planterne selv. Som vi alle ved, så afgiver planter vand på overfladen af bladene, og køler dermed den omgivende luft. I Breathe Austria pavillonen fandt vi ud af, at vi kunne bruge overfladen af træernes blade til at øge fordampningen, og det blev opnået ved at sprøjte små vandpartikler ud over træerne, som satte sig på bladene og derefter fordampede. Den fremgangsmåde gjorde, at træernes blade bidrog med et større overfladeareal til yderligere fordampning af vand. Ved at kombinere disse to processer etablerede vi ganske enkelt en hybridtilstand mellem træernes vegetation og de tekniske mulighe-

34

– Vi fokuserede på dette aspekt, fordi vegetationen ikke kun påvirker de funktionelle egenskaber i en bygning som - altså at producere ren luft – men også vores velvære på en langt mere omfattende måde. Intellektuelt og rationelt kan vi kun opfatte 26 informationer pr. sekund. Det er dybest set vores hjerne, der giver os mulighed for at behandle informationer via vores nysgerrighed og opmærksomhed, men samtidig behandler vores krop også 4 millioner informationer ubevidst. Vores tilstedeværelse i livet er således meget mere end blot vores rationelle eksistens, og vores velvære går meget længere ud i den sfære og det ubevidste rum. Ubevidst påskønner vi oplevelsen af vegetation og natur via dufte og langsomt bevægende luft osv. Og alle disse aspekter skulle vi integrere i et atmosfærisk design, som igen skulle resultere i det arkitektoniske udtryk i den østrigske pavillon. Her var det meningen at skabe en atmosfære, der fik dig til at finde ro, sidde ned, give slip, trække vejret dybt og slappe af. Det var vores tilgang – at skabe den meget intense atmosfære, der kan opleves, når man går i en skov. Det var det, vi ønskede at opnå med udformningen af den østrigske pavillon. Hvad er udfordringerne i at designe med hensyn til luftkvalitet? – Udfordringen bestod i at skabe betingelser, der gjorde det muligt for de levende systemer at fortsætte med at gro, og at være meget aktive. For at skabe de perfekte vækstbetingelser blev teknologi brugt til at måle og styre luftfugtighed, niveauet af CO2, temperatur osv. Ved udformningen af det, og fordi det var en prototype, stod vi over for spørgsmål som: hvordan man får data fra pavillonen i fremtiden og, hvordan simulerer man disse forhold. Så jeg synes, det var en af de største udfordringer at simulere den slags fremtidige forhold – altså den fremtidige interaktion mellem det naturlige system og de tekniske systemers ydeevne. Hvor vigtig er skoven, og hvorfor skal arkitekter og designere integrere skoven i bygninger? – Jeg tror, at vi alle sætter pris på skoven, eller i det mindste har vi alle prøvet at gå tur i en skov. Vegetation og skov har egenskaber, som vi har internaliseret som en positiv oplevelse. Allerede fra den slags oplevelse tror jeg, at det er en kvalitet, der gør det muligt for os at mærke os selv. Så når man træder ud af en bygning og går ind i det lille nabolag, er det en smuk måde at reflektere over, hvad der er sket undervejs. Byggeri + Arkitektur # 85


TOTALLEVERANDØR AF BÆREDYGTIGE FACADESYSTEMER

VIDAR - Teglspån, Scandi Byg, ONV Arkitekter, Jaja Architects

VIDAR - Teglspån, Scandi Byg og Arkitema

ZAPPA - Facadesystem med spansk naturskifer

KOMPROMENT VINDER BYGGERIETS MILJØPRIS Facadesystemerne fra KOMPROMENT er Cradle to Cradle certificeret til sølvniveau. Dette indebærer blandt andet, at alle komponenter senere kan adskilles og genanvendes samt at ingen materialer har en negativ miljømæssig påvirkning. Facaderne udføres alle med MATERIALEPAS således, at vore efterkommere nøjagtig ved hvordan alle komponenter skal genanvendes. Læs mere på komproment.dk

VIDAR - Teglspån Chelsea, Tegnestuen LOKAL

KOMPROMENT VINDER

· Byggeriets Miljøpris 2018 · SME Star Awards 2018

KOMPROMENTs dokumenterede grønne DNA sikrer fremtidens bæredygtige projekter

ZAPPA

VIDAR

D-WALL

Danmarks hurtigste montagesystem til naturskifer Synlige små skiferkroge Ingen vedligeholdelse Vægt kun 24 kg/m2 Økonomisk fordelagtigt Lang levetid

Tegl i verdensklasse Levetid +50 år Ingen vedligeholdelse Vægt kun 31 kg/m2 Uorganisk montagesystem 17 flotte farver

Danmarks smukkeste facadesystem til naturskifer Usynlig fastgørelse af naturskiferen Klapresikring er indlagt i montagesystemet 100% uorganisk materiale

NATURSKIFER

TEGLSPÅN

NATURSKIFER

Lang levetid

KOMPROMENT I Jellingvej 11 I DK-9230 Svenstrup I Tlf.: +45 96 52 07 10 I salg@komproment.dk I www.komproment.dk


Annonce

Skjulte dæksler og riste pynter på bybilledet Dæksler med permeabel overflade kan erstatte de klassiske rustrøde eller sorte løsninger – og har oven i købet vedligeholdelsesmæssige fordele, mener producenten Jesmig Brønddæksler.

– Vore dæksler er en pæn og alternativ løsning til traditionelle dæksler. De kan laves med en lang række forskellige belægninger, der passer til de fleste pladser, siger Jesmig Brønddækslers stifter og direktør Jesper Walter-Rasmussen.

Tekst af Tim Panduro

Vandgennemtrængning

Når borgerne i Rødovre i forsommeren kan tage et nyrenoveret Damhustorvet i brug, kan de blandt andet glæde sig over, at pladsens belægning ikke brydes af grimme dæksler. Virksomheden Jesmig Brønddæksler, der holder til i Gørløse nær Hillerød, har nemlig leveret en stribe dæksler, der er tilpasset pladsens design.

Jesmig Brønddæksler laver også riste, der er skabt med permeabel overflade. Det vil sige, at vand kan trænge igennem, mens grene, grus og affald bliver liggende oven på. Det mindsker risikoen for tilstoppede kloakker – en ting, der ikke blot er til gene i det daglige vedligeholdelsesarbejde, men også kan føre til skader på bygninger og anlæg, hvis der falder ekstremregn, uden at kloakkerne er klar til at tage imod på grund af tilstopning.

Gøglerdæksler

Virksomheden har jævnligt udvidet sit sortiment og arbejder fortsat på at tilpasse udvalget, så flest mulige målgrupper kan få glæde af dæksler og riste. Det seneste skud på stammen er såkaldte gøglerdæksler til udendørs brug. Gøglerdæksler er dæksler, der skjuler for eksempel el-stik og internetadgang, og Jesmig Brønddækslers seneste tilføjelse skriver sig således ind i tidens ønsker om at gøre bymiljøerne mere smarte, brugervenlige

36

og oplevelsesprægede. Det får borgerne i Rødovre også glæde af, når den ny plads står klar – efter planen ved udgangen af maj i år. – Vi har udover vore almindelige dæksler leveret fire gøglerdæksler til Damhustorvet. De skal blandt andet bruges til pølsevogne og andre madsteder og til, når der er levende musik på pladsen, siger Jesper Walter-Rasmussen.

Byggeri + Arkitektur # 85


NY vinduesserie TINIUM SAPINO

FLEX

3 Elegant design 3 Justerbare beslag 3 Montagevenlig 3 Optimal finish 3 Lavenergi 3 Indbrudssikring 3 Produceret med A

grøn energi

STM’s NYE VINDUESGENERATION - kvalitet betaler sig STM vinduer A/S Kassebøllevej · 5900 Rudkøbing

63 51 16 09

salg@stmvinduer.dk

www.stmvinduer.dk


Intelligente lyssystemer var i fokus på årets Light+Building Light + Building, verdens førende messe for belysning og intelligente bygningsløsninger, løb i marts af stablen i Frankfurt. Der var et skarpt fokus på intelligente og interaktive lyssystemer, men igen i år blev man også præsenteret for nye og visionære lysdesigns. Tekst af Alexander Tengbjerg

I år var det helt store tema det intelligente lys: Hvordan vi via data kan kontrollere lyset til at efterleve vores individuelle behov via indsamlet data om vores handlemønstre. Også den digitale sekretær Alexa blev især taget op af tyskerne, med henblik på hvordan dette styresystem kan integreres fuldt ud i vores lyssætning. Men denne digitale styring af vores lys har ikke kun til formål at øge brugerens komfort. Det endelige mål er at skære på ressourceforbruget. Præsidenten for de tyske centralforbund for elektrikere og informationsteknikere, Lothar Hellmann indledte messen med ordene: – Det intelligente hus, der kan styres digitalt og ved hjælp af den opsamlede data, vil på sigt skære i vores alt for store energiforbrug og hjælpe den enkelte forbruger til at nå et punkt hvor han eller hun er fuldstændigt energiuafhængig.

Andromeda af Zava

At bevæge sig rundt på messen Light+Building i Frankfurt er som at vandre rundt i en hel by badet i lys i alle afskygninger. Her bliver den nyeste teknologi og de nyeste designs vist frem i stande, der i sig selv kan fremstå som små kunstværker. Med 250.000 kvm og tusindvis af udstillere og besøgende fra hele verden er Light+Building en helt unik chance for at blive opdateret på alt hvad branchen har at tilbyde inden for design og teknologi.

Her fremviste Schücos stand en række eksempler på produkter, der var direkte koblet sammen med Alexa, hvor vinduessystemer og sikkerhedssystemer kunne styres direkte via smartphone eller via stemmen. Her var målet at øge komforten, hvoraf selve elementernes konstruktion ville bidrage til et bedre indeklima og en lavere energiregning.

En lys fremtid for internettet

Jagten på det intelligente hus, hvor alt er koblet til skyen og alle data indsamles og analyseres, har skabt et nyt og vigtigt tema på Light+Building: Online

Ledvance fremviste lysløsninger til alle brancher.

38

Byggeri + Arkitektur # 85


Nets af Zava

EnRigtigMaler.dk

Mere end et beskrivelsesværktøj

Nets af Zava

Philips lysende mosaik

sikkerhed. Når alt er online, ser vi også en øget risiko for at uønskede personer kan tilgå vores personlige netværk og data, med det Intilligente hus kan der endda opnås kontrol over ens private bolig. Der var mange bud på, hvordan vi kan højne vores generelle sikkerhed, men Philips præsenterede en nyhed, der på sigt kan betyde en omvæltning af vores dataoverførsler i form af deres nye LiFi, der sikrer pålideligt internet ved hjælp af lysbølger. Det kan sikre en god internetforbindelse alle de steder, hvor det normalt ikke er muligt, såsom hospitaler hvor radiobølger ikke må forstyrre diverse udstyr. Men det skaber også en ny sikkerhedsdimension, da lys ikke kan passere gennem vægge og derfor kan man ikke få adgang til netværket uden at være til stede i rummet.

Æstetik og funktionalitet

Selvom den digitale revolution fylder meget på Light+Building, er der stadig mere traditionelle designere som gennem traditionel formgivning skaber lamper, der tilfører rummet mange kvaliteter uden en digital opkobling. Her lagde man især mærke til det sydlandske temperament, der formåede at præsentere vilde og funktionelle designs. Luceplan fremviste deres Farel lamper, der er skabt til larmende kontormiljøer, da skærmende absorberer støj. De er også gået ind på det digitale lysmarked med lampen Mesh Wireless, der via en app gør det muligt at skabe sine helt egne mønstre. Man har dermed en lampe, der kan ændre udtryk fra dag til dag. Nogle andre italienere der også fik gjort sig bemærket var Zava, der næsten demonstrativt gik imod strømmen ved at fremvise lamper, der ikke havde nogle digitale features. Derimod fremviste de lamper i et design, der skilte sig ud og både fremstod klassisk og futuristisk på én og samme tid.

Med MBA får du gratis anvisninger på både nybehandlinger og restaureringer MBA er byggebranchens eneste og største neutrale anvisningsværktøj, når det gælder anvisninger på såvel nybehandlinger og renoveringer. Hver måned henter mere end 4000 branchefolk beskrivelser, tekniske artikler, prøvemetoder eller kvalitetssikrings materialer på mba.malermestre.dk Det er gratis og hvis du har brug for faglig assistance udover hvad du kan finde her, så kommer du let i kontakt med vores eksperter.

Malerfagets Behandlingsanvisninger

39

Byggeri + Arkitektur # 85 MBA-annonce B90xH270mm-jan18-01.indd 1

31/01/2018 14.09


Annonce

3D-modeller og præcise opmålinger er et værn mod upræcise tegninger Hos BIMcapture oplever man igen og igen, at arkitekttegningernes mål ikke afspejler virkeligheden. Derfor kan 3D-modeller formet efter præcise opmålinger være guld værd – både i byggefasen og i årene efter.

med en tilgang, der hedder, at vægge er lodrette og hjørner er 90 grader, fordi de ikke kan håndtere datamængderne, siger forretningschef i BIMcapture Peter Larsson.

Tekst af Tim Panduro

På papiret ser det simpelt ud: vægge er lodrette, lofter er vandrette, vindueshuller er skåret i lige linjer, og hjørner mødes i 90 grader. Men så enkel er virkeligheden ikke – og det kan betyde meget, når en ombygning, tilbygning eller renovering skal udføres på en eksisterende ejendom. Det ved man hos BIMcapture, der har specialiseret sig i umådeligt præcise opmålinger. De finder sted ved hjælp af en scanner, der måler et rum i 360 grader og markerer mere end 12 millioner punkter i minuttet. – Det viser med enorm detaljegrad, hvordan bygningen ser ud i virkeligheden. De mindste skævheder kan få betydning, når arkitekten skal lave sit projekt. Men mange arkitekter opererer stadig

Store mængder indsamlet data kræver både rigtig hardware og software

Til hele levetiden

BIMcapture tilbyder at håndtere de data, virksomheden indsamler, så arkitekten – og senere byg-

herre og ejer af bygningen – blot kan gå ind i en 3d-model og finde præcise mål og oplysninger om for eksempel rørføringer og vægtykkelser. – Vi kan konvertere de enorme datamængder til noget, der er spiseligt for en projekterende arkitekt, og bygherren kommer til at undgå ubehagelige overraskelser, der kan gøre byggeriet dyrere eller forsinke leveringen. Vi har et tæt kendskab til softwaren og kan sætte standarder, så smertepunkter i bygningen bliver fremhævet. Det kan både hjælpe til at undgå problemer i byggefasen og til at bevare fokus, når bygningen står færdig, siger Peter Larsson, der advarer mod at stole på de oprindelige arkitekttegninger. – De oprindelige tegninger passer stort set aldrig. Bygninger sætter sig, og ombygninger skaber også ændringer, der ikke umiddelbart er synlige. Så vi tilbyder præcise og opdaterede 3d-modeller, der oven i købet kan ændres i takt med ombygninger. Ejere, arkitekter og bygherrer kan lægge deres egne oplysninger ind, så der kan laves planer for vedligehold eller samles oplysninger om for eksempel materialevalg og rørtyper. Det er et nyttigt redskab til at drifte en bygning optimalt og på den måde reducere udgifterne til vedligehold, siger Peter Larsson.

Detaljeniveau, dimensioner og placering samt rigtig navngivning af 3D objekter er en central del af aflevering.

Indsamlet opmålingsdata og produceret 3D model sammenlægges for at finde afvigelser.

40

Hele 3D modellen efterses for modelstruktur og modelleringsteknik før aflevering til kunden.

Byggeri + Arkitektur # 85


Annonce

Nye maskiner og gamle traditioner Obbekjær Vinduer har i mere end 100 år produceret vinduer til det danske marked og værnet om de gamle håndværkstraditioner. Men fordi man holder traditionerne i hævd, betyder det ikke at udstyret og produktionen er gammeldags, snarere tværtimod. Tekst af Alexander Tengbjerg

Selvom alting går godt, skal man alligevel bremse op og spørge sig selv om der er noget, som kan gøres bedre. Lige netop det spørgsmål stillede man sig selv hos Obbekjær Vinduer. Svaret på spørgsmålet var klart: Efterspørgslen på danskproducerede kvalitetselementer er høj og voksende, derfor skal produktionsapparatet udvides og fornys. – Vi søger jo hele tiden at forbedre vores produktion og optimere vores fabrik med det nyeste og bedste udstyr. Men vi var nået et punkt hvor vi simpelthen

Byggeri + Arkitektur # 85

havde svært ved at følge med efterspørgslen. Derfor har vi investeret i helt nyt udstyr, maskiner og it-systemer, der gør det muligt for os at planlægge endnu bedre og undgå flaskehalse i produktionen, fortæller direktør Thomas Jørgensen. Med en produktionshal med det nyeste udstyr ser Thomas Jørgens frem til nye udfordringer: – Vi kan nu producere mere på kortere tid i en endnu højere kvalitet. Kombinerer man det med vores forståelse for håndværket, så er der efterhånden ikke nogen standard eller specialdesignede vinduesopgaver vi ikke kan klare, uddyber Thomas Jørgensen.

Vinduer til Arne Jacobsen boliger

Netop den skarpe produktion og de specialdesignede opgaver er Obbekjær Vinduers specialitet, og der bliver altid set frem til en ny og udfordrende opgave. For nyligt har Obbekjær været en vigtig partner i opstarten af en kommende produktion af vindueselementer til en boligrenovering af nogle huse, der er tegnet af selveste Arne Jakobsen. A/B Alléhusene har et utroligt facadeudtryk og nogle enorme vinduespartier på altanerne.

Med altanernes udformning vil en installation af vinduespartierne til disse været en stor udfordring. Men entreprenøren Enemærke & Petersen, der skal stå for renoveringen, har tænkt ud af boksen og skabt et helt nyt hydraulisk hejsesystem, der gør det muligt for håndværkerne at montere dem, uden at de skal lave for tunge løft.

Foruden at træet på de nye rammer og karme skal ligne originalen, men med termoruder i stedet, så skal nogle af vindueselementerne måle mere end 4 x 2,5 meter, hvoraf de vil veje mere end 300 kilo.

– Det er jo en fantastisk at skulle arbejde med nogle bygninger fra en så ikonisk designer og arkitekt som Arne Jacobsen, især når det foregår med en så engageret entreprenør, afslutter Thomas Jørgensen.

41


Annonce

IKT-software til byggebranchen udvides med tilsynsmulighed Vester Kopi’s software-værktøj til byggebranchen – Planroom IKT – fejrer fem års jubilæum med lanceringen af et nyt tilsynsmodul.

– Endelig giver modulet mulighed for at downloade rapporter, mens man er på sin mobile enhed Noget som vores kunder ofte har brug for, fortæller Thor Kristensen.

Tekst af Michael Madsen

Nemt, tilgængelig og overskueligt

Vester Kopis overordnede mantra bag Planroom er, at det skal være nemt, tilgængeligt og overskueligt at bruge. Om det siger Thor Kristensen:

I 2013 lancerede Vester Kopi deres egen informations- og kommunikationsteknologi Planroom IKT. Nu udvider selskabet igen deres IKT-software – denne gang med et nyt tilsyns-modul.

– Vores mål har været at ramme noget, der er intuitivt at anvende. På den måde bliver Planroom overskueligt at bruge for alle, uanset ens rolle i projektet, og uanset om man er en sjælden eller hyppig bruger, fastslår Thor Kristensen.

– På den måde har vi nu en fuld løsning til alle faser af projektstyringen, siger IT-chef Thor Kristensen fra Vester Kopi, der er produktansvarlig for Planroom.

Systemet koordinerer opgaverne

Det, som registreres i det nye modul, kan ende på en fejl- og mangelliste et andet sted i systemet. Derefter hjælper Planroom med, at koordinere de processer, der skal til for at udbedre den pågældende fejl eller mangel. – Når man opretter en mangel i systemet, kan man inddele den i opgaver, som løses af hver sin faggruppe, med indbyrdes klarmelding og aflevering til næste faggruppe. Det hele styres af Planroom, så kunden, der opretter manglen, sparer rigtig meget

42

tid. Dette er en unik feature, som kun findes i Planroom, forklarer Thor Kristensen.

Kan arbejde ude på pladsen

En anden nyskabelse er, at det gør det muligt at processtyre kvalitetskontrol, sikkerhedsvurdering, afleveringskontrol og APV ud fra skræddersyede kontrolskemaer. – Tilsyns-modulet er indrettet, så man både kan arbejde med det online og offline og ude på pladsen fra sin mobile enhed.

En anden afgørende parameter er ifølge Vester Kopi systemets store fleksibilitet: – Økonomisk er vores produkt markedsrelateret og tilpasset i forhold til behovet, så kunderne kan slå de enkelte dele af pakken til og fra i det omfang, de har brug for dem. – Planroom kan nu bruges helt fra idéfasen frem til drift, og det stopper ikke her. Vi vil fortætte med at udvikle systemet for at hjælpe kunderne til at blive endnu mere effektive i dag, end de var i går, slutter Thor Kristensen. Byggeri + Arkitektur # 85


JACKON THERMOMUR

KOMPLET BYGGESYSTEM TIL DIN DRØMMEBOLIG.

VI UDVIDER SORTIMENTET MED 2 STÆRKE NYHEDER THERMOMUR 450

Specielt udviklet til at imødekomme isoleringskrav i det danske bygningsreglement.

THERMOMUR 250X

En videreudvikling af 250-serien - ideel til skillevægge eller garage.

NYHED!

Jackon Thermomur® 200- serien

Jackon Thermomur® 250- serien

Jackon Thermomur® 250X- serien

Mål: 200x300x1200 mm

Mål: 250x300x1200 mm

Mål: 250x300x1200 mm

U- værdi: 0,31 W/m2K

U- værdi: 0,31 W/m2K

U- værdi: 0,31 W/m2K

NYHED!

Jackon Thermomur® 350- serien

Jackon Thermomur® 350 SUPER- serien

Jackon Thermomur® 450- serien

U- værdi: 0,17 W/m2K

U- værdi: 0,15 W/m2K

U- værdi: 0,11 W/m2K*

Mål: 350x300x1200 mm

Mål: 350x300x1200 mm

Mål: 450x300x1200 mm *evt. som 450 Super til U-værdi: 0,10 W/m2K

VELKOMMEN TIL FAMILIEN!

Læs mere om vores løsninger på jackon.dk


44

Byggeri + Arkitektur # 85


Indretning, der rammer DNA’et Enkelhed. Kvalitet. Og indbydende rum, der afspejler virksomhedens DNA. Årstiderne Arkitekter står bag det samlede indretningskoncept til Lundgrens nye domicil med en klar og rå linje, der giver huset en både imødekommende og professionel atmosfære. Tekst af Rune H. Jensen

I 2016 påbegyndte advokatvirksomheden Lundgrens en revitalisering af brandet, og som en del af processen har Årstiderne Arkitekter udviklet et samlet indretningskoncept til det nye domicil på Tuborg Havnevej i Hellerup. Ambitionen er en indretning, der afspejler Lundgrens DNA og visuelle identitet ned i mindste detalje: – Det centrale har været at indfange og skabe et fysisk udtryk, der rammer essensen af Lundgrens. Derfor har vi med kombinationen af materialer og den særligt udvalgte farveskala i grønne, grå og sorte nuancer skabt et univers, der udstråler enkelhed og kvalitet. Det er mennesker, der arbejder meget, så det skal være rare, rolige og imødekommende rum at opholde sig i, og samtidig skal det også være enkle rumligheder, hvor advokat og klient kan have en seriøs, professionel og personlig dialog, siger Mette Gravergaard, kreativ chef for Spaceplanning & Indretning hos Årstiderne Arkitekter.

Fælles identitet og råt look

Der er en fælles identitet og en klar linje gennem husets forskellige dele, der signalerer kvalitet og enkelhed. Med Årstiderne Arkitekters nye indretning bliver man mødt af indbydende og hyggelige omgivelser i fx café, lounge, medarbejderlokaler og reception, hvor der udelukkende er anvendt naturmaterialer som patinerende anilinlæder, hør, bambustæpper, uld og bomuld. – Vi oplever jo verden gennem vores sanser, og vi er interesseret i, hvordan materialerne taler til os. Det er en iscenesat virkelighed, men uden at vi måske formulerer for os selv hvorfor, kan vi mærke, hvordan rummet føles. Derfor er indretningen på Byggeri + Arkitektur # 85

Lundgrens heller ikke klinisk eller steril, det skal nok være fint, men heller ikke for fint. Der er noget stoflighed, tekstur og subtile detaljer i spil, så man får lyst til at røre ved tingene. Desuden er det et lidt råt look med synlige installationer, rå beton i loftet og mørkblanke gulve, så man ikke bare går på de bonede gulve, men også får en mere rå fornemmelse.

Materialerne overbeviser i kontrast

– Kontrastvirkningerne er væsentlige. Materialerne skal tale sammen. Der er store glasflader og transparens omkring f.eks. møderum, så der både er indsyn og udsyn, så lokalerne bliver gennemlyste, og så vi får tekstur og varme ind. Det kontrasteres af sorte profiler, massive sorte døre og de hhv. tunge, tætte gardiner og lette, lysegrønne og changerende gardiner, der omvendt giver en silhueteffekt. Man kan se, at der er mennesker i lokalet, men ikke nødvendigvis hvem. Materialerne bliver generelt meget mere overbevisende, når de bliver sat i kontrast, siger Mette Gravergaard. Resultatet er luksuriøse, enkle og funktionelle rum, der både giver en sammenhængende identitet og et kontrasterende udtryk, hvilket igen skaber en indbydende og professionel atmosfære i god overensstemmelse med Lundgrens DNA. – Der er blevet skabt en taktil varme, en særlig feeling og et varmt miljø, så rummene favner én, når man træder ind. Vi kender hinanden godt fra et tidligere samarbejde, Lundgrens er heldigvis blevet vanvittigt glade for indretningen, og vi er meget stolte af resultatet. Fordi det rammer deres DNA og dem, de er som personer og som virksomhed.

45


Annonce

Danske arkitekter bag Nordens mest ambitiøse kirkerestaurering Med restaureringen af Frederikskyrkan i Karlskrona i Sverige, som genåbner Palmesøndag, har de danske arkitekter Ole og Amalie Drachmann, sat en ny standard for modernisering af et kirkerum tilpasset nutidens individualiserede menneske. Fotos af Jens Markus Lindhe

46

Byggeri + Arkitektur # 85


Annonce

egne arkitektoniske sprog som samtidig holder fast i den kirkelige teologi og liturgi. De har også skabt et af de mest interessante kirkeprojekter i Norden, som må forventes at komme til at danne forbillede for fremtidens kirker, der hvor kirken ønsker atter at gøre sig relevant i det moderne menneskes liv anno 2018.

Med renoveringen af Frederikskyrkan i Karlskrona, som Palmesøndag den 25. marts 2018 genindvies, har danske Drachmann Arkitekter skabt et kirkerum, som er designet til at imødegå den største trussel mod det moderne Nordens kristne trossamfund – tomme kirker. Bag den nænsomme restaurering af kirken, der er på UNESCOs verdenarvsliste står den danske arkitekt Ole Drachmann, der blandt andet er kendt for genopbygningen af Christiansborgs Slotskirke. Han har løst opgaven sammen med datteren Amalie Drachmann, der sidste år høstede stor ros for renoveringen af PHs Hus i Gentofte. Samtidig har parret nyfortolket kirkerummet, så der vil være mulighed for at søge ind i kirken alle døgnets timer alle årets dage. Det passer også i fin tråd med at troen i dag for mange er blevet individualiseret og passes ind efter behov. – Frederikskyrkan har været en fantastisk opgave for os, hvor vi har arbejdet med at udvikle kirken, så den igen trækker og får folk indenfor dørene. Dette mål kræver ikke nødvendigvis en stor og forkromet løsning som i Karlskrona. På baggrund af vores erfaringer vil jeg vove den påstand, at selv ved ganske få og enkle tiltag kan både store som små kirker i Danmark genaktiveres og bruges i langt større omfang end i dag. Det handler om at åbne kirken og gøre den til et sted, hvor både unge og gamle kan komme i uformelle rammer og finde indre ro efter behov. Så nytter det ikke, at kirken er kold, fuld af skimmelsvamp, dårligt indeklima og elendige toiletforhold, som det er tilfældet i mange danske kirker i dag, siger Ole Drachmann.

Historiens vingesus

Datoen for genindvielsen af Frederikskyrkan er ikke tilfældigt valgt. Palmesøndag indleder kirkens vigtigste højtid – påsken. Palmesøndag er i den kristne tro, dagen hvor Jesus trådte i karakter som messias og igennem ham, at det kristne fællesskab med Gud gives. På samme måde genåbner den svenske kirke som en fornyet kirke, som samtidig holder fast i de kirkelige traditioner.

Fredrikskyrkan i Karlskrona i Sverige blev indviet i 1744. Den er tegnet af den svenske arkitekt Nicodemus Tessin den Yngre, og regnes i dag, som et af den klassiske romerske baroks fornemmeste monumenter i Sverige. Sammen med flådebyen Karlskrona har Fredrikskyrkan siden 1998 været optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Fakta

Bygherre: Svenska Kyrkan Arkitekt: Drachmann Arkitekter Type: Restaurering og transformation År: 2014-2018 Status: Afsluttet Pris: 110.000.000 SEK Samarbejde: Eduard Troelsgård Rådgivende Ingeniører A/S, Gade & Mortensen Akustik A/S og Studio Daniel Siim

Fredrikskyrkan er en reception af 1200-tallets katolske kirkearkitektur, den er opført efter barokkens stilidealer, og senere indrettet efter 1900-tallets normer og værdier. Det liv som leves i dag, er dog markant anderledes. Rent praktisk har den historiske bygning undergået en gennemgribende konservering, som har genforstærket det oprindelige arkitektoniske udtryk. Samtidig er kirkens rum blevet transformeret, så der er skabt fleksible og multifunktionelle rum. – Man skal ikke blot fjerne kirkebænkene for at gøre det, det skal altid være en velovervejet vurdering af rummets bærende kultur- og arkitekturhistoriske kvaliteter, hvor de historisk bærende elementer må vejes op imod funktion, siger Ole Drachmann.

Moderne løsninger i harmoni med historien

Også moderne løsninger er tænkt ind i kirken. Manglende opbevaringsrum er etableret i en 30 m2 stor elevator mellem kirkerummet og krypten, placeret midt i korskæringen; udover at være depotrum med plads til alle kirkens stole rummer elevatoren også et ligkøl. Elevatoren kan hæves op og anvendes som scene til korkoncerter og andre kirkelige aktiviteter. Scenens gulv består ydermere af seks kor-podier som individuelt kan justeres i forskellige højder. I Fredrikskyrkan har Ole og Amalie Drachmann ikke blot skabt en moderne kirke med sit eget særByggeri + Arkitektur # 85

47


Skolen på Duevej – i dialog med sine omgivelser Den nye skolebygning på Frederiksberg har en transparent multisal i stueplanet, hvilket er med til både at formidle skolens aktiviteter udadtil og inddrage skolegården samt gaderummet indadtil. Bygningens inkluderende karakter understøttes af cedertræ-facadens enkle og lyse udtryk. Tekst af Mikkel Weber Sandahl

Skolen på Duevej består af den oprindelige fredede skolebygning fra 1906, tegnet af Valdemar Schmidt, og en tilbygning fra 1996. Denne knopskudte udvidelse muliggjorde, at AART Architects kunne arbejde med et byggeri, som har sin egen tilpassede karakter, fortæller associeret partner i AART Architects Mads Nygaard: – I modsætning til bygningen fra 1996, som har karakter af at vende gaderummet ryggen, ønskede vi at skabe en bygning med et inviterende udtryk. Bygningen er fysisk forbundet med den eksisterende SFO og skolebygning fra 1996 gennem en transparent gangbro i 1. sals højde, og på denne etage er basislokalerne desuden placeret med udsigt til skolegården på den ene side og Duevej på den anden. Den hævede gangforbindelse gjorde det både muligt at fuldende skolens samlede facaderække mod gaden og samtidig tillade forbipas-

48

Hvad skal et skolebyggeri kunne i dag?

serende at skyde genvej og bevæge sig omkring bygningen på en enkel måde. Herved gøres skolens arealer tilgængelige som et generøst aktiv for lokalområdet. Taghældningerne relaterer sig samtidig til de omkringliggende villabebyggelser og det omkringliggende taglandskab på en betænksom måde.

Det grundlæggende formål med den nye bygning har været at tilvejebringe mere areal til skolen. Visionen for udvidelsen har været at skabe et byggeri, der funktionelt tilgodeser nye muligheder for undervisning i tidssvarende rammer, indbyder til fysisk aktivitet og indpasser sig i sin kontekst på en hensynsfuld måde. – Et skolebyggeri bør defineres af stimulerende og inspirerende fysiske rammer. Skolen som institution, er kendetegnet ved at tilhøre en unik kategori af bygninger vi, som mennesker tilbringer en stor del af vores liv i og omkring. Derfor er det vigtigt, at de, som byggerier, er arkitektonisk ambitiøse og funktionelt motiverende for læring, siger Mads Nygaard og tilføjer, at nye pædagogiske principper og tendenser inden for læring gør det relevant at tænke skolebyggerierne robuste og fleksible, såleByggeri + Arkitektur # 85


des de kan imødekomme fremtidige behov.

Præcertificering åbner op for organiske materialer

Som den første skole i Danmark er Skolen på Duevej på Frederiksberg blevet tildelt en DGNB- præcertificering for bæredygtighed og arkitektonisk værdi. Udvidelsen af skolen indfrier dermed kommunens vision om at skabe en skole, der er et aktiv for både elever og lokalsamfund. – Der har fra starten været et ønske om at skabe et byggeri med en grøn profil. Med DGNB certificeringen som målsætning har bæredygtighedstanken været en naturlig del af processen gennem alle byggeriets faser. Certificeringen er kendetegnet ved en holistisk tilgang til begrebet, hvor en ligeværdig behandling af de kriterier, ordningen opererer efter, skal behandles balanceret. Fokuseringen på bæredygtighed har desuden gjort det nemmere at introducere eksempelvis træ på facaderne og grønne tage frem for mere traditionelle materialer, siger Mads Nygaard og fortsætter:

– Generelt har bygningen et nordisk udtryk, og materialerne er med til at give bygningen en særegen karakter, ligesom de støtter op om bygningens grønne profil. Tagfladerne er grønne sedum-tage, som udover deres æstetiske kvaliteter også er medvirkende til at optage regnvand.

- det professionelle valg siden 1885

Facaden er beklædt i en rød canadisk høvlet cedertræ, som har evnen til at patinere i en sølv-grå farve med tiden. Og træet går igen inde i huset, hvor eksempelvis multisalen er foret med fyrtræs-finér. De rå betonoverflader i samspil med træet skaber fine kontraster mellem det mineralske og det organiske i en stram og mådeholden materiale-pallette. AART Architects har udviklet projektet i samarbejde med NORDIC og MASU.

Vi giver op til 20 års garanti på vores dansk producerede elementer

Tlf.: 7544 1242 info@obbekjaer-vinduer.dk www.obbekjaer-vinduer.dk

Untitled-1 1

Byggeri + Arkitektur # 85

Danmarks ældste vinduesfabrik

27/03/18 13.14

49


ANERKENDT PÅ BAG KULISSERN Prisvindende design og teknik fra Viega. I Viega er vi glade og stolte over hver eneste udmærkelse, vi modtager. Men vi glæder os endnu mere over den ros, vi får fra professionelle håndværkere for kvaliteten af vores 17.000 produkter, vores tætte relationer til kunderne og vores viden om branchens udfordringer. Vi er ikke kun ’Connected in quality’, men også tæt knyttet til en hel branche. Viega. Connected in quality.

viega.dk/Om-os


SCENEN OG E.


Om at kuratere magi Mindcraft er dansk designs store, årlige udstillingsvindue i Milano. Lige om lidt går det løs igen, og denne gang er det værkerne, der har hovedrollerne i en gammel klostergård Tekst af Mike Rømer

52

Byggeri + Arkitektur # 85


Side by Side

Den årlige møbelmesse i Milano i april måned - Salone del Mobile - er et kaotisk tilløbsstykke med tusindvis af udstillere og mere end 250.000 besøgende fra hele verden, der ikke alene kaster sig grådigt over de enorme messehaller i bydelen Rho, men også finder nysgerrig vej til et uoverskueligt antal showrooms og gallerier rundt om i byen. I denne malmstrøm af fristende tilbud har Statens Kunstfond flot og modigt i mere end 10 år bevilliget midler til at afholde udstillingen Mindcraft på skiftende adresser, hvor dansk design og kunsthåndværk er blevet promoveret på intelligent - og ofte overraskende vis med skiftende kuratorer som dirigenter. Det er en bemærkelsesværdig og visionær satsning, som har givet pote i form af flotte og anerkendende anmeldelser i internationale designtidsskrifter, og som i høj grad har været med til at underbygge Danmarks position som en førende designnation. På dette års designcirkus i Milano er det designeren Ditte Hammerstrøm, der står for kurateringen af Mindcraftudstillingen, og det er et både modigt og interessant valg. Ditte Hammerstrøm er uddannet som industriel designer fra Danmarks Designskole i 2000 med en afstikker til Central Saint Martins College of Art and Design i London i 1999, men det er som møbeldesigner, at hun har gjort sig mest gældende. Eller rettere sagt: Det er i grænselandet mellem møbeldesign og installationskunst hun har markeret sig - og ofte med objekter med et tilslag af underfundig humor, der rykker ved de gængse forestillinger om, hvad møbler er og kan være. Hun fortolker således design på en helt anden måde, end mange andre designere gør, og det er særdeles forfriskende. Et godt eksempel er Ditte Hammerstrøms første deltagelse på SE (Snedkernes Efterårsudstilling) i 2001 med temaet Livsrum, hvor amagerhylder, PH5-lamper og genkendelige møbeltyper, der alle var vandskåret i et fladt 2D-format i polystyrenplader (Flamingoplader), blev hængt frit op foran en bagbelyst væg af stormønstret, orangefarvet voksdug, og som bar den smukke titel ”Farmors Stue”. Det projekt var der godt nok en hel del anmeldere og branchefolk, der brokkede sig over (dog ikke nærværende signatur), men brokkeriet forstummede helt og aldeles da Ditte Hammerstrøm viste installationen Sofastykke til SE-2004, der havde temaet ”Møblernes Haute Couture”. Her viste hun en humoristisk øjeåbner i form af en lang, minimalistisk sofa, der var smeltet sammen med en høj reol i højre side; et bord, der stak halvvejs gennem sofaryggen og havde to af benene ned gennem sædet i midten, plus en standerlampe i venstre side, hvor standeren skød sig op gennem sædet. Som bonus havde Hammerstrøm tilføjet nogle meget fine detaljer med snører i sofaryggen, der Byggeri + Arkitektur # 85

Soft Shaker

mindede om korssting. Sådan skaber man et ikon for nytænkning, der effektivt lukker kæften på anæmiske puritanere. Siden er det gået slag i slag for Ditte Hammerstrøm med en mængde af finurlige fortolkninger af møblet som objekt - plus en hel del andre ting - der alle er båret af en stor nysgerrighed over for materialer, former og udtryk. Det er helt sikkert disse kvaliteter, der er grunden til, at Statens Kunstfond har valgt hende som kurator på Mindcraft 2018 i Milano, og i den forbindelse har B+A haft en snak med Ditte Hammerstrøm om, hvilke tanker hun har gjort sig om kurateringens svære kunst til en så vigtig udstilling. Mindcraft er jo kendt for at sprænge rammerne og lade tingene komme i spil og på spil - så derfor er det jo ret interessant, at det nu er dig, der skal kuratere Mindcraft i år. Det må være en møgsvær opgave at kuratere en udstilling som Mindcraft, fordi den efterhånden har tiltrukket sig stor opmærksomhed, både internationalt og her i landet. Hvordan har du det med det? – Det er en spændende og helt fantastisk opgave at få. Det var med hænderne op over hovedet, da jeg fik henvendelsen, men det er også en meget krævende opgave med et kæmpe ansvar, og det er jeg meget ydmyg over for. Men hvordan har du så grebet det an? – Jeg har kurateret - udvalgt - 17 designere (15 værker) til udstillingen, og det er dem, jeg gerne vil gøre glade, for det er dem, jeg skal repræsentere. Derudover er det en stor udstilling, der får megen opmærksomhed og det kræver en del iscenesættelse. Det er lidt af en balancegang, fordi de 15 værker hver især har deres særlige stil og udtryk, som skal samles til en helhed. Hvordan har du fundet frem til de deltagere, der skal være med til årets udstilling i Milano? Det kan da ikke ha’ været en nem opgave? – Jeg har meget på hjertet, som jeg gerne vil vise med denne Mindcraft-udstilling. Deltagerne er derfor valgt i forhold til det tema, jeg gerne vil have frem. Alle deltagerne har en eksperimenterende tilgang til deres fag og en helt unik måde at arbejde med deres materialer på. Men klostergårdens størrelse og arkitektur har også været en vigtig medspiller i forhold til kurateringen. Det

53


Loungescape

Bench in Bits

Sofa Set

Bistro Light

åbne, udendørs rum kræver særlige værker, så derfor har jeg valgt deltagere, der kan arbejde stedsspecifikt i stor skala, fordi jeg gerne vil have, at det bliver en værksbaseret udstilling. Hvad mener du med udtrykket værksbaseret? Er en udstilling ikke altid det? – Det kan man godt sige, at de i princippet altid er, men denne gang ville jeg gerne have, at det virkelig blev en værksbaseret udstilling - altså at det er værkerne, der får lov til at løbe med hovedhistorien. Det er det, der er mit mål, og det er derfor jeg har valgt deltagere, der alle kan arbejde mere stedsspecifikt og i en større skala - med den store åbne klostergård i baghovedet. Derudover ville jeg gerne have, at de enkelte værker fik hver deres, stærke personlige udtryk. Jeg har derfor kurateret efter, at deltagerne har hver deres materialitet og særlige måde at arbejde med materialerne på, for at sikre 15 forskellige hovedpersoner på udstillingen. Skal det forstås sådan, at der er meget store forskelle på de udstillede værker? – Ja, der er meget store forskelle. Det bliver 15 stærke værker. Jeg har eksempelvis tre keramikere med, hvor en arbejder med glasur i arkitektoniske flader, en anden arbejder med kompositioner af store volumeniøse former og en tredje arbejder med formationer i spinkelt, fint porcelæn. På tekstilsiden, har jeg også tre designere med - en, der arbejder med tunge, selvbærende kompositioner; en, der arbejder med lette og transparente teksturer, og en, der har en mere industriel tilgang til tekstil og akustik. Derudover er der en glasdesigner, en beklædningsdesigner, en smykkedesigner og seks møbeldesignere. Møbeldesignerne arbejder igen meget forskelligt - en arbejder med beton, en anden med papir og andre med træ og metal osv. De arbejder hver især med deres materialitet. På den måde har jeg kurateret, så hver deltager har deres eneområde og forsøgt at sikre, at det bliver en udstilling med 15 stærke hovedpersoner. Så er hele designfeltet vel også ved at være dækket ret godt ind? – Ja, næsten - for vi er mange faggrupper inden for designfaget, og det er altså ikke alle, der er med her.

54

Men det kan du vel i virkeligheden også blæse højt og flot på, for i sidste ende må det vel være dig, der bestemmer som kurator? – Ha, ha - jo, det er mig, der bestemmer. Hovedlinjen ligger helt klart i kurateringen. Det er ikke nødvendigvis dét, publikum lægger mærke til på udstillingen, men med en udstilling som Mindcraft, så er hovedarbejdet faktisk kurateringen. Udstillingstemaet skal gerne stå meget klart med valget af værker og deltagere. Men det er jo så et valg, du tager helt alene og har ansvar for - dels at du vælger at have fokus på værkerne fremfor designerne og dels, at du også gerne vil vise en stor bredde? – Ja, og bredden kommer ind i forhold til, at jeg med denne udstilling gerne vil vise, hvad det helt præcis er, at vi som designere og kunsthåndværkere kan, og som ingen andre kan: At forvandle materialer til noget enestående og unikt. Jeg er så træt af, at design kan - eller skal - være alt muligt mellem himmel og jord, som i virkeligheden ikke har noget med design at gøre. Så med Mindcraft-udstillingen vil jeg gerne sætte fokus på håndens arbejde, og de visuelle, sanselige og æstetiske kvaliteter i objekterne. Det, som vi er helt fænomenalt gode til her i landet. Det er et tema, som godt kan være lidt udefinerbart at tale om, og som er svært at formidle; for hvornår er det nu, at et objekt fungerer? Og hvordan formidler man sanselighed, æstetik og materialitet? Men samtidig er det begreber, der kan sanses klart og tydeligt på et splitsekund, når man oplever det. Og det er lidt af den magi, som jeg håber på at få frem i de seks dage, hvor man kan se og fornemme værkerne i Milano. Du lyder meget fortrøstningsfuld, så det tyder vel på, at der er godt med guf i godteposen? – Vi havde en midtvejsglögg her i begyndelsen af december, hvor vi allesammen mødtes og deltagerne viste skitser af, hvad de har tænkt sig at lave til udstillingen. Det så meget lovende ud, så jeg var en meget glad kurator den dag. Der er noget at glæde sig til. Deltagerne har virkelig leveret, og jeg håber, man vil kunne fornemme værkernes overflod af detaljer, sanselighed og kvalitet, når man står inde i klostergården til april. Byggeri + Arkitektur # 85


Layout: Heydays

MOLTO sofa by Norway Says & Hallgeir Homstvedt + KAVAI chair by Hallgeir Homstvedt hjelle.no Agent: JT Agenturer Jan Therkelsen 21 66 91 80 jt@furniture4ever.dk


Annonce

absrum g landsk

gården

på børne

erne bag af vision t er nogle højde. De . gge i børne står bag lys og sky erg Arkitekter nb l mellem etisk spi iksberg, som Tra po et ed og der rummeligh Børnegård på Fre bruges som met kan elserne, til omgiv af Louis Petersen mellemrum kontakt ingen, så en rmindste. Forøget af tilbygn datering til de alle en og op legeplads varmebeudvidels beskyttet gen er i det hele

udsyn o

nin er i e beklæd ebalkonen taktflader te mens selv giver leg r og kon den såkald en, Jensen asketræ, Samtidig melighede Rune H. empel er legeplads disk fyr. Nye rum udført oprindeandet eks takt med god en, der er handlet nor us, og et ing af det visuel kon særdeles af kælder er en taget i fok en opdater nu børsal også betydet en n” – toppen som dermed bliv n giver på første har ygning og dse kke g tilb pla skø tilta ns ny nse rum. En erse e og ”Da ården: disse duktion træterrass g Børneg Louis Pet e landskabs og netop ken til pro akt krin på stor om køk gstr en gen Tilog lige som elin se i mer. i det lan gestueafd modtagel aktivitet rende ram fra børn, af annene i vug re tidssva yderligere itiv respons især nye og me som en naturlig del ber enormt pos . det, de Børnegård været en derNe både ne. Og tidig ska , der nu bl.a gge fremstår – Der har N vs. mo n, og sam og kommu grupperum lys og sky til de bygningen traditio vindu, ledere gshelhede g er de lyse kontakten e så llet mellem og store forældre og bygnin lyset. Spi dre nye tilta ingsmuligheder og det ikk og forøger r er komsten ealer. e An er ede tisk poe åbn meligh duer, nne legear fremhæv to typer to mod grø en, det lidt g med at store vin den nye rum ud har dag kan e e af øjd i løbet hver etag Samtidi givelser. i børneh tion med nære om evæg på espartier elle præg. ber interak t og giver institution en hel fold ykket til ét stor indhak ska I kraft af sammen og små nter og fodaftr kapacitet også slås balkoner ektur i tuefløjs arrangeme Ny arkit le etplans vugges st- og grupperum nye typer rne. børn og om al for else ank ant ed giv om ligh gam fælles forøget rløb – Den således mu bygning. til pga. et g ligger den epladsen som en beligt fo n på legearelængere bes en ny . Samtidi leg illo slog ikke laNdska lle der ska aktiviteter ud mod e, kulde de fodafderfor sku et laNgt af den hidtidige pav gt landskabenu direkte ude og ind eksisteren voksne, og kunne en legegang e mellem nkt i det ds til et ”lan rykker det. gengæld rgangszon Nedrivning udgangspu givet pla men til rg, udt Dog med naturlig ove desuden e vægge, an Tranbe Tranberg har inisti an end de alet isti Chr bær . ren iste t til som Chr tryk og fortæller og varme fra den eks i kontras forløb”, en ter. i to plan, sig ing ligt itek ing r sig utn e kke ygn Ark afsl nberg den rejs nye tilb der stræ indelige en og til leder af Tra Et forløb, t står den liggehal arer sit opr tilbygning lsten arkitekt og såkaldte Stilmæssig t, der bev ned langs at tilbygrsten, teg spital. Den stitution hovedhuse res ved, be udsyn d røde mu iksberg Ho nberg ang marke hjørne- og mellem om at ska udtryk me hovedindg visionen i smøgen mod Freder ning fra Tra iske es nye byg ton led frem n aitek nye Den lige ude – ark er synligt . Den lede træfac ohuset. Des bber sig understreg såbninger d sortma e ningen sku de institution og nab iden, der bl.a. og vindue t: med flad har derimo , ren og kontak nster og gangss t således ters hånd mø ind kud itek gt på utio den eksiste fors Ark sva oinstit l er de mellem i et rt en balkon varierer yn til nab hævet for de liggeha direkte mø ningers er uds der et gen den , en og det har vi tilfø rlig t På der r ads de for. betyde legepl ge byg – Den tvæ god kontak old for akind over af hvor beg nene er gla og alt i alt , ens oph t, går bør skaber en e ing tag and nite der giv iskn som ården, at delen og moder kes af hin ge kig og for en udv liggehallen innen Fasang traditioner og forstær de det lan et udtryk en del af nye forb len trasteres at fasthol det også at skabe jr. Den and kig til him måde er udtryk kon . en måde i regnve e lys og af tiviteter ger og skel og for at sikr i gavlen grænser modsætnin  / 2017 én etage placeret ktur #80 er kun i , som er meter fri  + Arkite Byggeri delser på. ket fem grupperum ryk to er de n fra alle s. en. Liggeh hvor f.ek ske lys tilbygning r stedet, det poeti m glød ove behandlet var me en var r i Der herske er udført lameller balkonens

Tekst af

 / 2017

ktur #80

 + Arkite

Byggeri

16

af å kanten Et ikon p

havet Et mod

t og ”Men-

silhu formEt En kors vEt og ha

g en kors-

med karakter en særlig n udtryk facaden og hele og slid, me betonen facade natursten årene, og Det ligner me over genskin. de dag sam ften det ski er s ket forbliv er alt efter døgnet stuel e kontek akt er der båd ændrer kar betra rordnet ligg tsmæssige lys. Så ove æstetiske og drif gen mensætnin le, n og sam funktionel korsforme bag ninger r. materiale dEn

r op omkrin

ktu see byEn et ind” dia husets stru Søfartsmu Peetz Xteriør skal først males om 15 år. Den elastiske men åndbare grund- og overfladebehandling gør træet totalt vandafvisende, så det er ideelt til. Fisde skandinaviske keri- ogudfordrende menneske g er ”skubb vejrforhold. har bygget – Vi bl.a er, som ter høje e bygnin udsigt til i otte etag de ni me r den lav g Korsform, hvo e bygnin er den høj er over sig. ing i de karakt gonalt und en tilpasn en svæven i Esbjerg tænkt som dermed får angspunkt parallelt bevidst ind e bygning løber neomt taget udg t n for hav formen er har fra star e er ansigte så den lav iklingspla nge er, høj Byggeriet udv ma linj re den så ns uet t at få områdets s visionæ enaden, me et central rmede silh den rom vær Kommune sfo ytte ndp for kor og udn med Stra det har der genkenunen. Den som muligt rådet, og et meget partner n og Lag liteter ind itekt og mod bye ningen til else på nære kva siger ark rg. gøre byg er Mikk e bebygg sted g ng, nbe Høy led tidi ne nhæ Wie sam vil sam i den samme Foto: Hele Mikkel Jensen. maritime ikonisk hus Architects, Rune H. Tekst af deligt og & Moltke et master hos Friis ten. om maen storstil rhavnefron havnen har søsat nu i lidt ens tænkt t hårde vej andling af Kommune ind icil står end usædvanlig vn, Esbjerg vi har erer en forv kontordom , men er på forhånd cering i lystbådeha gjort, at Det nye bl.a. adress ten ngens pla erne kom de med ron gni desuden icil le, ved mrå nef By plan, der – nu dom byo hav r ge i enk elser har jerg ionen er jestæt på aktivt nyt e omgiv helhed, hvo på at byg r på Esb ge iciler. Vis en ssig us digd sno til et attr tidi om fok mæ fær me en e t vsd red omer end i den frem e som perler på tra stærkt og erhver er det alle desuden terialer. Vi giver butikker haft et eks ligg Friis & og omfatt omfatter en” robuste ma tegnet af rmor, som mer til at udfoldet i ”Lagun lingsplanen dbare og 50 % ma vn vik tordomicil at blive d hol Ud eha me kon . e båd on lyst Brygge en bet ikonisk ds til et byggede mende nye hvid, sleb ensens Pla kom Sør cts. e ets hite råd af Tag Moltke Arc udnyttelse samt en mråde. ring reativt byo Esbjerg E placE – både i nyt og rek dEn unikk helt unik placering til havet med en ud sen lige – Huset har – på spid rk ma og i Dan

cil i tordomi Friis rmet kon k, korsfo terialer tegnet af jerg Et ikonis ma på Esb robuste rejst sig enkle og forects har en hit Arc går e under . & Moltk i disse år reativt byområde som e, Brygg og rek til et nyt vandling elsen

Havet”, nesket ved on. i hvid bet skulpturer

standar

ud ovEr g pr dEr går omicilet er samtidi er nd kontord fra signaler Esbjerg Stra der, der set ude d rigt med glasfla efra giver af store D oplevet ind og byen. hed og som r lagunen, kajen r og ove rs lamelle ade fac og udsyn lyse iverse de klare, til skibsun ium henviser min ret alu ne modst ser i anodise robusthed til at kun ning me or er byg sidder sam d. Indenf teri vejrforhol ske få ma vind- og med gan enkelhed i samme

Et hus,

Færdigmalet beklædningstræ, der klarer 15 år uden vedligeholdelse Tanken om en træbeklædning, der effektivt modstår sol, varme, vind og vand i mindst 15 år uden behov for vedligeholdelse, tiltalte Tom Secher fra byggefirmaet Kongsholmgaard. Derfor valgte han og bygherren Peetz Xteriør fra Södra. De fik det tilmed leveret skåret i færdige mål og malet, så det kunne monteres direkte.

eventuelt sker mindre skader på overfladen, som bryder forseglingen, skal man påføre ny maling.

sisk træolie, hvor olien trænger helt ind i træet og gør det effektivt vandafvisende. Alle fire sider får denne grundbehandling med træolien, hvorefter de tre af siderne får påført en elastisk, men åndbar overflademaling, som smyger sig om træet og

Spar udgifter på både bygge- og vedligeholdelseskontoen

Peetz Xteriør er den ideelle træbeklædning til dem, der gerne vil slippe for unødige bekymringer om udvendig vedligeholdelse. Den langtidsholdbare og effektivt beskyttende overflade klarer let op til 15 år i skiftende temperaturer og vejrforhold, uden at man skal spekulere på andet end at nyde synet af den flotte og velbevarede træfacade. Hvis man vælger at få leveret træet færdigmalet og –skåret, skal man kun tænke på monteringen. Der kan således spares både på bygge- og vedligeholdelseskontoen. # 84

 Arkitektur 

Byggeri +

Af Bjørn Falck Madsen 44

Tid er penge, og ud fra den betragtning har Tom Secher fra byggefirmaet Kongsholmgaard gjort en rigtig god forretning. Med valget af Peetz Xteriør fra Södra har han nemlig ikke alene sikret sig en ualmindelig flot facadebeklædning, som kan klare mindst 15 år med vekslende dansk vejrlig, han har tilmed fået det leveret klar til montering. – Det var en kæmpe fordel, at Södra kunne levere beklædningstræet skåret i færdige mål og malet på forhånd, for så kunne vi gå direkte igang med monteringsarbejdet. Det har sparet os for rigtig meget tid, fortæller Tom Secher.

Effektivt vandafvisende

Hemmeligheden bag Peetz Xteriørs vejrbestandighed er en særlig grundbehandling med kine-

56

– Det var en kæmpe fordel, at Södra kunne levere Peetz Xteriør færdigskåret og malet, så det kunne monteres direkte. Det har sparet os for meget tid, fortæller Tom Secher, fra byggefirmaet Kongsholmgaard.

følger selv de mindste bevægelser, der opstår, når temperaturen eller luftfugtigheden forandrer sig.

Specialudviklet til Skandinavisk vejr

Den stærkt beskyttende overfladebehandling er specielt udviklet til det udfordrende skandinaviske vejrlig og forhindrer effektivt sprækker i malingen og indtrængende vand. Kun de steder, hvor der

Velegnet til det barske klima

Flere danske hoteller er beklædt med Peetz Xteriør netop på grund af overfladens evne til at modstå det til tider barske klima, der byder på stærkt nedbrydende UV-lys, nedbør, havgus, store temperaturudsving og andre påvirkninger, der virkelig sætter Peetz Xteriør på en prøve. Med Peetz Xteriør kan ethvert byggeri e midt få en smuk l børnen ti s u h t og vejrbestandig et grøn overflade, t som står flot og velndskabår,e før vedligeholdelse komholdt i irigtige parklamange mer ind i billedet. Byggeri + Arkitektur # 85

# 84

 Arkitektur 

Byggeri +


En aren

i at n e som en disse betyder, den optræd r der er events, vil menter, vil . Nå mange i Ørestaden som entreer for de e bymiljøet tner og der er par dser funger mundsen, rum og pla Am Jan tæller ling. gæster, for renceafde Ns konkur leder af 3X

.dK / Indret

levelsesc ns nye op Københav ncerter. ver blive ko vil fremo til store 2017 og sevents fra sport starten af i alt de me ne na åb nne rum k Royal Are Adam Mør der vil ku rg, Foto: gbje

Ten Alexander Tekst af

t

N ru f

skinE res det af murt ma ige design, domine et end arenaen på det udv der giver Ser man æfinner, perfekt til e Accoya-tr ryk, som passer de lodrett udt dynamisk bølgende

En vEls

t af Portræ John fol dbJerg lassen og mads odgaa

rd

Øjet kræver ro

Byggeri + Byggeri +

#77 / 2017

Arkitektur 

#77 / 2017

Arkitektur 

Indlæg af kreativ chef for layout af Byggeri+Arkitektur, Benny Leick Des ter og Som ansvarlig for magasinets visuelle udtryk i en årrække bestræber projek er kt te ki ar K der fremstår jeg mig altid på at levere etDprodukt, stringent og INagasRinEetTfo.Dr bygherrer og overskueligt. I et magasin Mhenvendt til arkitekter skal billed17 siden have lov at tale direkte til læseren.

32

7 – 16. aPrIl 201

ign

årgan

s Gemyn lsen og Lar t parl Kolja Nie kør BRA har nestuen CE entarium mere erim giver Exp at arkite d tidig me teter, sam øgende bes for de bedre flow lsen fortæ Kolja Nie levelser. fra by ke et øns – Det var af udtryk e noget viderefør valgt a og vi har bygning, nye yd den så e, stensfacad samtid le fortid, industriel og d ”bokse” fremskudte ind se kan nde bipassere mer ning var gamle byg log m dia be sket at ska rgi me ene le den visuel

g #78

tter understø n e r u t k e Arkit ring leg og læ

En stående invitation

Forsiden er det første, blikket møder, og den skulle gerne vække ens nysgerrighed og drage læseren videre ind i Byggeri+Arkitekturs univers. Jeg har en ambition om at skabe visuelt interessante forsider, så man kan have magasinet liggende fremme eller ligefrem gemme det i sin reol. / INDRET.D

s faktabok

K

ge, Esbjerg ts Esbjerg Bryg Architec Adresse: MOLTKE : FRIIS & niør ’ne Arkitekt iør: Inge m² rpriseIngen Boldt ldsskur 82 Fagente kt: Niels l- og affa me bsarkite Ejendom 0 m² + cyke Landska Sørensen etager 7.64 e: Claus omicil i 8 Bygherr Kontord l: area mio. Bebygget m: DKK 110 6 gesu Byg de: 2015-1 Byggeperio

og ndomme ensen Eje icilet. Claus Sør huse i dom bygherre ge har til spons fra som et rart , der beg det brune, k Larsen oplever det Kir ter og siofra skif der mis s. af bo bustræ de for at kraft. F.ek tigste del De er gla er den vig eligt til bam menhængs rg. god sam æssigt e – og så ium umærk d kel Wienbe sted at vær materialem e alumin slutter Mik icilet anodisered det har et kfuldført, kontordom artiet, da nen og gsp t, gan me ggeri, ium i ind en med alumin et end et standardby slægtskab and gsfronter alt er på alle nberg: lle, Mikkel Wie sfortæller bl.a. en loft agt. Der er den dar melighed stan n af ud over e giver rum – Vi går hvilket båd kke kvaliteter, der 320 cm, er uni et det vær højde på t og , har forløbe indeklima Samtidig og bedre samarbejn t til stedet. ervejs har passer god at vi und e fravalg ræget g og ikk den måde, entar ekstra tilta atypisk på inv om og re nåbe ysning bygher det med old til bel først og dagslys f.eks. i forh er. Det har – såsom opgave badeværels er og på spændende bærer Desuden i køkken særdeles og det været en g sprosbygherre, fremmest detaljer har engageret små get t et og beme rev de hel med en t positiv g af. Sel fåe præ å kun tå stedets å huset ogs har da ogs tige, og vi gen holdt været vig ialer med

etager har De øverste o en lethed som giver acaden er Murstensf smetode, ring patine sin tid i gen bygnin rve, der rød okkerfa efarvede champagn

rium erimenta d l har Exp me tappeha erer fint s tidligere t harmon af Tuborg de udtryk, hvilke videlsen en ud leg . og n og for dt overinge eter inden udadven ivit re Med ren akt me t ns sentlig bygninge fået et væ Mørk Tekst af

m

l. Foto: Ada

er Sandah

Mikkel Web

t af Portræ

At lade projekterne komme til deres ret a Hauxne KatinK

r og ing

For relativ kort tid siden foretog jeg en større ændring i layoutet for at give bladet et mere stramt udtryk. Vores samarbejdspartnere vægter i høj grad kvaliteten på billeder, illustrationer og visualiseringer – derfor faldt det mig naturligt at give procentvis mere plads til billederne, samt at udnytte den hvide luft på siderne til at hvile øjnene på. o Maure

r

17

tur #77 / 20

 + Arkitek

Byggeri

16 februa

Jeg foretrækker færre og større billeder i layoutet, er arkitekt K da jeg er af den overbevisning, at den bemærkelsesINagDasRinEetTfo.Dr bygherrer og M værdige arkitektur og de unikke indretningsløsninger herved kommer 100 % til deres ret. Det fortjener de.

Design ter ogAnnonce 1 projek

16. r 2017 –

årgan

45

g #77

Byggeri +

#77 / 2017

Arkitektur 

ter ldte mes humorfy

værker

tyske erømte, n verdensb på højtryk og net af de dig sign, rne desig ejder sta der lampe de designer arb lige er et lampede fin be n r og desig Den aldren med mindre de urer sig. llem kunst er Et sted me designer Ingo Ma re lysinstallation . på pe sig sto er lys- og lam g mest tid på de der træng da bruger i lund Tekst af

unden Karolinel

. Jeg normalt gør om designere bad mig leve, som kunderne alties og ne dtage roy ne lide, når e sikkert fint kun og så mo ikke kun e, at jeg . Man vill som jeg sælge dem , virk at ign e var des e fisk ger gra hans er i mit et ikke læn dst, var ste fra mit nogle af eller farv ign vid min r e des nok tive n at ikk . mo det, men af de der ma m hele ændre eks levinger mig betød om. Sidst, urer, ken nne at e eng Ma for ige ikk o n atte Ing røde d pås lpe mig det, me d jeg mig af små, der navnet pære me kunne hjæ n kompro leve med , og det brø poetiske bestående n ikke ken sker, som e mulig ude enkle r e have det Hvis ma t enkle og lysekrone erne, hvo nde af det rette menne Produktion er ikk gerne vill n. Den hel kitchede one, beståe kompromis at finde de er? tion. lampedesig fjer. Den røde og ke lysekr er du selv erklæring jeg heldig te i produk de den ikonis keder og si, hed, beslutt profit. med at sæt fineste, hvi r. Eller hvad med ive små bes mer historier og poe n virksom og processen skr ege rgin kan din ske ma d og rum n selv Camparifla er, men me heder oftest tænker referencer timent, der – mis hvorpå ma sor iv ler, gsl det sed k af i virksom es hverda stel påsat små mester mini-udplu tillinger de større lys cer fra vor rmeres til er blot et e. ner og uds jde med dte referen Og dette des transfo elskværdig d at arbe Maurers lysinstallatio r på velken ættes lys, og såle elige. Og onen ve Ingo felt? og uundgå som trække mt tils Fascinati ved dette ørgsel på rængende som nænso r eftersp t særlige er lysper er påt rsiobjekter Der er sto i dag fyld uers lam d er det hel eller yde og Ma hva o rum n ig, v et Ing me , n. Sel er stad lsen af værker. hele verden indflydelse Han arbejd lampedesig hele hele opleve har stor n af nye gammel. kan ændre favner osfæren den kreaudviklinge urer 84 år er, at du lys. Atm ind og om nIngo Ma mere end Bortset fra t særlige get med ter, der går I dag er nerne udsmykni tallationer bygning. – Det hel enormt me de projek installatio nerier og og lysins er på en bygning olverer lys r frihed ved og dramatiske sce projekter og reager måske den af en e oplever han opleve ang, så inv t, og her kan du tisk at tilg , folk poe n han ige ber rigt folk siger på, hvorda ger rumme ger og ska som gør finde den g bru nin at d te: nin der byg såme r, fles n de ske me lig stem ng i rum og tive proces de menne r udstilli pusten fra pedesign, be en sær er sto lam ska tag en at og nge vi for ter et ede det, ger, som Vi har ma på projek gøre nog 2016 lav det er nok jekterne. tid 50/50 d form ør. I april lano, og fanst på pro jeg min ejdet me i godt hum nverso-kirken i Mi Vi fik et er jeg me fordelte t arb n. ejd re ge er sop atio arb lige no et ing Co situ n n ”D alle, retn – Tid gere. Nu San Paolo en win-wi , og såda ner og ind design, og ikke læn de on m atio og kal for kti det ets er tall e er lig ide lys vill es dan og fun e lysins et rum, du i dag en helt sær e gå i rhed og ba sentere vor n, kunne opleve jeg sler på båd r præ ter r, ørg eve at jus vill ke esp es for rig ter opl t team som tastisk sted til at se udstillinge på menn et, som ald at når jeg gratis. Mi i de projek t nog og ing hel be tid dig kn er, igt, , og gav jeg ska år sta indvir jeg sige, der havde tilgængel fremhævet Her kan vendt vil alle disse lt ikke er t, finder også blev for frihed. lejede . Men om er relevan som norma ens kunstværker som efter erer mig.” itekter som ng i mproduktion jeg føler, en seriel fascin t. CLS Ark med gulvla e, så kirk pe, som kni t pressedæ empelvis objektern interessan til en lam De re eks ide god alle me ig. det et en en m nyl cer fik har for an var fik pla e kirkeru ke kirke ejdede på til det. Såd ig et som det samled den katols jeg tiden se år stad jeg har arb sådan nog det gjorde nverso af r alle dis piez, som ktion, og Paolo Co som efte pen Ringel m og fun nnesker, sig ind San glade. et med for ning på me , så alle var for er arbejd ets indvirk medierne om dette ed og lys i per? es poesi, og lam po justerbarh e r og humor og at design r mig. sig både er, humo havde begynde fascinere tysk. Jeg material rs univers udspiller dig til at get vi siger på - hvad fik ure me e som Ma ern var o i 60‘ . Jeg I Ing - Zufall, folk nærme startede skabe dem ligt uheld : e selv en er jeg at se B+A: Du betrag et hænde forsøge at klarer han Jeg har ikk messer elsk e , det var il, når de luttede at lpe mig. r jeg er på ikke hav – Jeg tror sig til sm per, og bes d til l til at hjæ vigtigt. Nå jeg kunne forvandle er til lam r i forhol e person r er meget ansigter er. I dag dværk, så nogle ide paramete dt den rett –- Humo arbejde eve deres ende hån d sjove ide et vigtigt di jeg fan selv og sit eller lign de var re fyre me d og så opl n humor er også sig må jde e heldig, for skø stan rbe e, den tag min ikke Me le ung og på i metala ironi og stilarter, pedesign. var vi nog selv og lam r uddannelse ng et e ale nga min e nog g. alene. De ign, materi tigt at hav gjort det ing dengan re om des – det er vig meget me med belysn - hvorfor? ved mange erledes at arbejde alvorligt. and t fra starten tror ikke, heden hel det meget men jeg i virksom er for designer, oduktion ide fisk e npr gra ege min t jeg med har haf perne, var ducenter B+A: Du med lam store pro startede takte de – Før jeg til at kon selvtilliden jeg havde

r Arkitektu an tationspl præsen Gruppe

Kontor um Grupper

Leder kontor

Gruppe

Teknik um Grupper

Pause Gruppe

ale Mødelok

Pædago

Gruppe

d gisk værkste

Pæd. køk

Fællesom

råde

um Grupper

Gruppe

um Grupper

Gruppe Gruppe Gruppe

øtter e underst , der båd grønt tag menhæng n fået et etiske sam har desude den æst mheden og borg Ko bæredygtig ce med Aal ndskabet. n samt kla bør konkurren e par 99 d udt me udb plads til mie i den og giver baktur bygherre 2 således areal. er et lille atur er Ne sigNa mune som m store deN grøN nehaves grønne sign old til bæredet 850 inelund lign dskab. Det er kring en Karol ansatte på bør både i forh mener om hvilBørnehav arkens grønne lan bæredygtigt Den nye gribende der hovedvolu menhæng, byp kt gennem dvanlig nne sam seret i tre af variation, tæn ani grø lig kedrag i usæ ind net e, org et rum også atus teg Huset er med en og den ydr ig aktiplificerer: samtidigt d DGNB Platin-st lesrum og dygtighed et eksem ringer, livl aljearbejd er der et stort fæl for udford me også det Samtidig mulighed byggeri nogle . ket n er hed r. me giv stil r, både itektu lse og arealerne, s træfacade idst Bjerg Ark for fordybe else til ude lige slag har vi bev vitet og to forskel kte forbind gangen de udviskes. – Der er el og dire grøn pla og ved ind og inde Jensen både visu facaden indsat en Rune H. llem ude visse Tekst af steder i eller og ngen me fra hverdagsrga lam et set træ tin, ove ang le så nog NB Pla var eng er synligt ige undladt ruseller t til DG ets udtryk nne bliv i det østl kar ere og hus grø nd og e tific et, r elu Det stem olin præcer til at gør Rutsjebane bagved. grønne i DGNB-sy besluttede gen er parken Kar er med det nin for gt her lses d en lke edy Byg og me yste ind hvi bær er, ng bying syn i forl medalje vinkler, oli i årti sig i netop sammenhæ rekreativ en fortæll med den bedste Her lå Tiv cialiserer og skabe skabe en nehaven sivhuse es ejAalborg. levende itektur spe siden at g og pas taget er bør til børnen hvilket afsp som Bjerg Ark ptimerin Kommune det hele d plads r gtighed, designet Aalborg i, energio igen me parken. I ført til ska projekter og afrunde og bæredy anden vis tigt bygger n har nu elund er luft, leg nestuens rk Krebs park – på om lys, % af teg siger Ma helhedspla n Karolin i det kund midt næsten 80 r. Denne itekturen, passivBørnehave elu n ark else r. i me kolin old kte sig us, udf ler roje n Kar perspe % passivh mulavenergip børnehave gelsen: det grønne 100 som af dta et lt op ft e mo sen net ima kra v taikk bel om , og e driv t så opt r det ble ganske vist klandskab nye hus, en bærend er udnytte god, efte et det ig per be ago vær rigt perede par cip ska et der n og pæd husets prin flere må rne for at sen har vær Både bør tiv har på – Respon for ramme ederne, : ber 2017. ravene: , rumligh ligt inden terne bag g i septem til 2020-k rammerne jekt, for arkitek get i bru , at børt lever op er et pro glade for ellers der nem omfattede gen, så det en æg, og er virkelig hedsplan tnin anl ger som hel elle esæ gå e ind er munal lille solc et og farv d skulle et selv. Det – Den kom indeklima et ganske te af. en støjvol har resulter 0-kravene klivære stol – Der er inden for et, og det klare 202 d en tæt nehaven vi godt kan ningen klandskab ning me som et bak r kan byg pakt byg del af par muligt efte lpturel form ken, naturlig svis kom ret mest d en sku r ker i par en forhold ning me er oriente nne bak får masse i en byg og den , grønt andre grø e facade lille rm, er tlig s et skæ ves Der ytte ma b. syd es som e udn d kelandska r især den sivvarm står ligeled heden me ter: gratis pas sollys, hvo aven frem del af hel eog fortsæt og børneh naturlig ind, så den en god æst rk Krebs, og som en af dagslys æller Ma terialer og bakkedrag r Mark ligt, fort gtige ma rne, sige bedst mu -certi, bæredy 37 omgivelse get i FSC grønt tag ng med erelt byg Arkitektur. aven nhæ rg gen me neh et Bje Bør hus tisk sam partner hos dover er aterialer.

Annika Lille

1 : 200

>

17

 + Ark

 / 20 itektur #77

Byggeri

58

17

tur #77 / 20

 + Arkitek

Byggeri


I næste udgave af

LÆSERSERVICE A Arkitema Architects Tlf.: 7011 7011 www.arkitema.com/da Side 22 - 23

S Skandi-Bo A/S Tlf.: 59 59 50 54 www.skandi-bo.dk Side 20

B BIMcapture A/S Tlf.: 24 79 24 41 www.bimcapture.dk Side 40

Södra Wood A/S Tlf.: 48 48 82 00 www.sodra.dk Side 56

D Danske Tegl Tlf.: 71 14 14 40 www.dansketegl.dk Side 14 Drachmann Arkitekter Aps Tlf.: 34 11 11 01 www.drachmann-arkitekter.dk Side 46 - 47 E EFFEKT Arkitekter ApS Tlf.: 35 35 36 31 www.effekt.dk Side 18 - 19 Egernsund Tegl amba Tlf.: 74 44 25 40 www.egernsund-tegl.dk Side 16

Portræt af Torben Juul, ZESO Architects

H Hasløv & Kjærsgaard Tlf.: 60 20 80 20 www.hogk.dk Side 28 - 29 J Jesmig Group A/S Tlf.: 48 44 10 24 www.jesmig.dk Side 36

V Vester Kopi A/S Tlf.: 36 44 28 33 www.vesterkopi.dk Side 42 Å Årstiderne Arkitekter Tlf.: 70 24 21 00 Side 44 – 45 AART architects Tlf.: 87 30 32 86 www.aart.dk Side 48 - 49

Portræt af Arkitekt Jesper Gottlieb Side 6 - 9 Klaus Loenhart Side 32 - 34 Designer Ditte Hammerstrøm Side 52 - 54

K Komproment Tlf.: 96 52 07 10 www.komproment.dk Side 24 N Novopan Træindustri A/S Tlf.: 89 74 74 74 www.novopan.dk Side 4 Newtek ApS Tlf.: 21 24 24 54 www.newtek.dk Side 30

Portræt af Christian Cold, Entasis

Næste nummer af Byggeri+arkitektur udkommer d. 14. maj

58

O Obbekjær Vinduer A/S Tlf.: 75 44 12 42 www.obbekjaer-vinduer.dk Side 41 Q Q-railing Scandinavia Tlf.: 44 44 37 70 www.q-railing.com/da-dk Side 26 R RMIG A/S Tlf.: 44 20 88 00 www.rmig.com/dk Side 10

Byggeri + Arkitektur # 85


FÅ FARVEOPLEVELSER MED IND I TEGNEPROCESSEN Brug Jotuns farver direkte i Archicad og Revit

Tænker du i farver, når du skal løse et arkitektonisk projekt? Jotun Digital Colour Palette, der er udviklet i samarbejde med Graphisoft, åbner nu op for en verden af farver, du kan bruge direkte i den kreative proces. Har du lyst til at høre mere om Jotun og vores produkter, er du velkommen til at kontakte hans.munkholm@jotun.com

Download Jotun Digital Colour Palette på jotun.dk

JOTUN DANMARK A/S · Jernet 6 · 6000 Kolding · Tlf. 7630 3200 · En del af den globale JOTUN koncern


GE 525 Stel fås i bøg eller eg, behandlet eller ubehandlet. Polstret sæde: Læder eller tekstil. Mål: Bredde 56 cm. Dybde 48 cm. Højde 70 cm. Siddehøjde 44 cm.

GE 526 Bordplade fås i linoleum, laminat eller finer. Stel fås i bøg eller eg, behandlet eller ubehandlet. Mål: Højde 72 cm. Diameter 120 cm.

Getama har produceret møbler tegnet af møbel arkitekten Hans J. Wegner i snart 70 år, og vi fremstiller fortsat en lang række af de stole, borde og sofaer, han oprindeligt tegnede til os. Bl.a. det smukke og behagelige spisebordssæt, stolen GE 525 og spisebordet GE 526, fra 1970, der udgør en perfekt symbiose. Hos Getama har vi stadigvæk stor glæde af Wegners idérigdom og dybe engagement, og i dag viderefører ca. 40 fagfolk traditionen og garanterer, at møblerne bliver udført i overensstemmelse med Wegners originale tegninger og høje krav til kvalitet.

Besøg Getama Showroom Frederiksgade 1, 3 sal, 1265 Kbh K. Åbningstider: Tirsdag, onsdag, torsdag kl. 10-16 eller få oplyst nærmeste forhandler på tlf. 98 64 53 00

BA #85  
BA #85