Annonce
Behov for at indtænke postkassesystemer i institutionsbyggeri Postkassesystemer bliver i højere grad en del af bygningens funktionalitet. Renz går nu målrettet efter sundheds- og institutionsbyggeri. Tekst af John Bo Northroup
Finn Mikkelsen, projektansvarlig ved Renz Group
Med et pakkebokssystem undgår man at stå i kø for at få udleveret en pakke eller genstand, og der er åbent for ind- og udlevering døgnet rundt. Det er en funktionalitet, som de bygnings- og driftsansvarlige i stadig højere grad vil skulle forholde sig til. Det er Renz Group, Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer, der står bag udrulning af intelligente pakkebokssystemer i stor stil, og som vi efterhånden kender mere og mere fra gadebilledet, etagebyggeri, skoler med videre.
24
ADGANG MED PINKODE ELLER BRIK
Nu retter Renz Group opmærksomheden mod sundheds- og institutionsbyggeri. – Det kan være et hjælpemiddel på et plejehjem eller hospital, som skal udlånes, retur og i ny cirkulation, siger Finn Mikkelsen, projektansvarlig ved Renz Group. Et pakkeboksanlæg (der også kaldes for et Click and Collect system) består af et modul med opbevaringsrum i forskellige størrelser, der placeres op ad en væg, typisk udenfor bygningen for at øge fleksibiliteten og muliggøre døgnåbning. Modulet kan kobles sammen og kombineres, og kan omfatte fra seks rum og helt op til 200 rum. Den normale størrelse af de moduler, Renz leverer, er 30-50 rum. Skabsmodulerne måler sædvanligvis 53,3 cm x 40,5 cm x 182 cm (B-D-H). Modulet skal normalt stå op ad en væg, fordi der er brug for at trække strøm til anlæggets elektronik og belysning. Det fås i forskellige farver. – Rent praktisk sker adgang til et opbevaringsrum ved en pinkode eller en nøglebrik. Det kan kombineres med en notifikationsfeature sådan at brugerne modtager en mail og SMS, når der er sket en aktivitet i opbevaringsrummet, siger Finn Mikkelsen.
PAKKER TIL DE ÆLDRE PÅ ET PLEJEHJEM
Et pakkeboksanlæg var oprindelig tænkt og udviklet, som navnet antyder, til pakker, men i dag er anvendelsen langt bredere. Renz har allerede god erfaring fra bl.a. skoler og fra butikkernes Click
and Collect-løsninger, hvor kunderne kan hente deres varer. Også på et institutionsbyggeri som et plejehjem er det oplagt at benytte et pakkeboksanlæg. – Når der er besøgsrestriktioner ved plejehjem kan et pakkeboksanlæg f.eks. bruges til at levere pakker fra familien til de ældre uden fysisk kontakt, siger Finn Mikkelsen.
OM RENZ
Renz A/S udvikler, producerer og markedsfører Renz postkasseanlæg, pakkepostanlæg til virksomheder og pakkeanlæg til Click & Collect samt MEFA postkasser og pakkepostkasser. MEFA blev etableret i 1969, og skiftede i januar 2017 navn til Renz A/S. Renz A/S er en del af RenzGroup der er Europas største producent af postkasser, pakkepostkasser og postkassesystemer.
Byggeri + Arkitektur # 110