Kirkebladet December 2010 - Februar 2011

Page 3

Siden sidst TEMA

Siden sidst

praesten

Hjemkomst

Lys i mørket dvent og jul er på mange måder modsætninger­ nes tid. Midt i den allermørkeste tid på året kan vi markere det første tegn på, at nu vender lyset tilbage. Det gamle kirkeår rinder ud, og vi går ind i advent med glad forventning om det nye år og om ham, som skal komme. Om igen at høre historien om Jesu fødsel, som også er et tegn på, at ”lyset” vender tilbage. I form af kærlig­ hedens og forsoningens lys, den nye pagt som Gud vil lave med menneskene for at hele det brud, som skete med synde­ faldet. Det er en tid, hvor vi tænder mange lys i mørket. En dejlig tid for mange. Men det kan også være en svær tid for dem, der har mistet, for dem som er alene, eller for dem som dårligt har råd til at fejre jul. I kirkerne i Bellahøj, Brønshøj og Utterslev sker der noget for både dem, der kan glædes sig til jul og dem, som synes det er svært.

Advent og julekalender

Første søndag i advent, d. 28. november, markeres i Utterslev kirke udover højmessen med en optakt i kirken kl. 16.00, hvorefter juletræet på kirkepladsen tændes, og der serveres varm glögg og æbleskiver. I Brønshøj er højmessen kl. 10.00 en familiegudstjeneste ”i børnehøjde”, hvor kirkens børne- og pigekor medvirker, og hvor der er spisning i sognecentret bagefter. 4 | Kirkebladet | december-februar

Bellahøj hol­ der adventshøjmesse dagen før, nem­ lig lørdag d. 27. november kl. 16.00 med efterfølgende lørdagsmiddag. Der afsløres den første ”låge” i kirkens jule­ kalender. Den hvide altervæg vil dag for dag blive fyldt med ”låger”, der hver især peger hen på advents- og juletidens mo­ tiver eller på de mange aktiviteter, der udfolder sig i kirken. Hver dag kl. 16.00 fra d. 27. november til og med selve juleaf­ ten d. 24. december afsløres dagens låge ved en kort andagt.

Masser af juletilbud

Der er mange forskellige gudstjenester på alle mulige tids­ punkter, og for mange grupper - familier, unge, ældre, skoler, daginstitutioner, ja sågar en kravlegudstjeneste er på pro­ grammet. Der er også mulighed for midnatsgudstjenester, idet Bellahøj kirke slutter juleaften med en julenats-gudstjeneste kl. 23.30. Brønshøj kirke markerer traditionen tro årsskiftet med en nytårsgudstjeneste kl. 23.30, som slut­ ter, når fyrværkeriet bryder løs over Brønshøj torv. Dertil kommer de mange musiktilbud, der også udbydes ind under jul. Kik grundigt på både gudstjenesterne og kirkernes egne sider i bladet og find det tilbud, du ikke vil gå glip af. Den mest kendte kunstner, der gæster bydelene i juletiden, bliver Danmarks gospel diva, Marie Carmen Koppel, der gi­ ver julekoncert i Utterslev kirke torsdag d. 16. december kl. 19.30. Hun optræder sammen med pianisten Steen Rasmus­

Julehjælp Ansøgningsfrist for julehjælp 6. december. I både Bellahøj, Brønshøj og Utterslev kirker uddeles der julehjælp til beboere i sognene, der har svært ved at klare julens ekstra udgif­ ter. Ansøgningsskemaer hentes på kontoret i det sogn, man hører til, og det gælder for alle tre kirker, at skemaet skal være afleveret igen senest mandag d. 6. december for at man kan komme i betragtning.

sen, med hvem hun gennem årene har udviklet et unikt samarbejde.

Frem mod Kyndelmisse

Lyset fra advent og jul peger også gennem den mørke tid hen mod Kyndelmisse, som er en for­ dansket udgave af det latinske: ”Candelarum missa”, der betyder Lysenes Messe. Den har fra den tidlige middelalder været afholdt 2. febru­ ar, der ligger 40 dage efter Jesu fødsel. På den dag bragte Maria det takke-offer til Je­ rusalems tempel, som var foreskrevet, når en kvinde har født et drengebarn. I templet møder hun den gamle Simeon, der tager Jesus-barnet i sine arme – og han siger i sin smukke lovpris­ ning blandt andet, at Jesus skal være ”et lys for hedninger”. Derfor blev det almindeligt i den romersk-katolske kirke, at man 2. februar ind­ viede lys til brug både i hjem og i kirke. Kyndelmisse blev afskaffet som helligdag af Struensee i 1770, men ”Lysenes Messe” marke­ res af de tre kirker med en fællesgudstjeneste i Bellahøj kirke onsdag d. 2. februar kl. 19.00. Efter gudstjenesten vil der være fælles spis­ ning med Kyndelmissesuppe.

tekst sognepræst Mia Lund Rao, Brønshøj

»Act normal, think global« skrev en kunstner en gang på en række T-shirts, som blev solgt i store mængder i dyre butikker. Det var på mange måder tidsånden ramt på kor­ net, da jeg var yngre. Det var ikke på mode at tænke lokalt og nært, og jeg selv var med på vognen. Jeg skuede gerne mod de store hori­ sonter, rejste mod syd, nord, øst og vest. Min by var blot min platform, hvorfra der skulle tænkes stort og globalt. Ja, en platform, hvorfra jeg drog af sted mod begivenheds­ rige eventyr, der helst udspillede sig langt væk hjemmefra. Nok havde jeg fra barndommen af nydt min egen by. Som københavnerbarn har jeg trasket brolagte stræder og ga­ der tynde, jeg har leget på alle byens legepladser og set by­ ens tårne og tage fra alle vinkler og i alt slags vejr – jeg ken­ der samtlige pladser, pølsevogne og snuskede barer, der serverer sjældne vodkaer – jeg ved hvor man kan få byens bedste linser, og hvor man køber frisk mynte, hvis det var det man længes efter. Med andre ord: jeg kender min by, og jeg elsker min by. Men at være »lokal« var et fremmedord, der ikke eksi­ sterede i mit vokabularium. Jeg har sjældent talt med min nabo, jeg ved kun hvad han hedder, fordi postbudet en sjæl­ den gang tager fejl og lægger hans breve i min postkasse. Ikke en gang cykelsmeden husker mig, selvom jeg for 5. gang kommer med et punkteret dæk… Men nu vil jeg være lokal. Jeg er flyttet til landsbyen Brønshøj, som ligger i vores dejlige storby København. Smørhullet, hvor man kender hinanden og taler sammen… Jeg vil være lokal og dele stort og småt med mine naboer, jeg vil drikke ligusterhæk-kaffe, jeg vil udveksle varme og venlige nik hen over indkøbsvognen - jeg vil være en del af gadebilledet, hvor vi holder øje med hinanden, kigger i hinandens indkøbskurve og tænker vores. Jeg vil være lokal. For det føles som at vende hjem. Men jeg elsker stadig at rejse, skue langt og mærke duf­ ten af fremmede vinde. Så nu hed­ der det »Act normal, live local, think global!« Klummen skrives på skift af de tre kirkers præster

december-februar | |Kirkebladet september-oktober Kirkebladet | 5


Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.