GT06-07-2025_web

Danske Planteskoler

INDHOLD

FRUGT & BÆR

28 Stor interesse for nødder

42 Godt på vej med blommer

44 Bæravlere holder sammen

46 Skotsk solbærdyrkning i medvind

48 Jordbær som arbejde og hobby

50 Hindbær til økologi

GRØNTSAGER

6 Satser på salat

36 Nye veje i løg

38 Nyeste teknik til løgavlere

51 Væksthuse med energi fra affald

PRYDPLANTER

12 Generalforsamling i det grønne

14 Årets største plantebegivenhed

16 Nem hæk i metermål

18 Det begyndte med en barkpålægger

23 Planteskoler på ny kurs

32 Plantespecialiteter for alle

34 Dialogen trænger til et boost

GENERELT

8 Synsfrist for særligt udstyr

20 Få styr på eget tilsyn

26 Formidling af dansk frugt og grønt

40 Mere AI på vej i gartnerierne HVER GANG 10 Glimt 30 Dansk Gartneri Aktuelt

52 Nyt om navne

55 Nyt om Planteværn

55 Det sker

2025 Handelspladsen

13. AUGUST 09.00 - 16.00 LOGISTIKVEJ 25

14. AUGUST 09 00 - 15 00 5250 ODENSE SV

NDE I HALLEN

Kan du opleve den kommende sæsons sortiment af smukke prydplanter og møde gartnerne bag.

Onsdag

16.30 Fremtidens bakker

Inspiration og indsigt til cirkulær emballage

FORAN HALLEN

Står Danske Planteskoler

klar med et bredt sortiment af flotte, sæsonaktuelle træer, buske mv.

Tilmeld dig med QR koden

Program for Teltet

Onsdag

08.30 Plantevalg, når klimaforandringerne udfordrer os Ved Have- og landskabsarkitekt Jeantte Thyesen

13.30 Plantevalg, når klimaforandringerne udfordrer os Ved Have- og landskabsarkitekt Jeantte Thyesen

Torsdag

10.00 Influencerevent Ved Blomsterdekoratør Charlotte Franke

13.00 Nye æblesorter Ved Pometmester Lasse Lose, Pometet, Københavns Universitet

Åbne gartnerier

Tirsdag kl 13 00 -15 00

Peat-free produktion i stikkeområdet & Sprøjtefri produktion i produktudviklingen

Queen Flowers - A/S Knud Jepsen

Skanderborgvej 193, 8382 Hinnerup

Ring og aftal tid senest d. 30/7 på +45 32248541

Onsdag & torsdag kl 10 00 -16 00

Bæredygtig innovation

Gartneriet PKM, Fairy Tale Flowers

Slettensvej 207-215, 5270 Odense

Ring og aftal tid på +45 27107809

Onsdag & torsdag kl 10 00 -16 00

Nye Paper-covers fra EasyCare Plants

Feldborg Growers, Ny Vestergade 74, 5672 Broby

Ring og aftal tid på +45 40641850

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Der skal luges ud i bureaukratiet – før det kvæler os

Bureaukratiet har fået frit spil alt for længe. I dag bruger alt for mange gartnere mere tid på at tjekke bokse, dokumentere processer og indberette skemaer, end vi bruger på det, vi faktisk er sat i verden for: at dyrke sikre og sunde fødevarer og planter. Det er ikke alene meningsløst. Det er direkte ødelæggende for vores erhverv.

Alt for længe har politikerne talt om at gøre noget ved bureaukratiet. Det er blevet til mange gode hensigtserklæringer og store armbevægelser. Men realiteten? Den er, at reglerne fortsat hober sig op. Alt for sjældent ser vi, at nogen faktisk tør rydde op i den voksende regeljungle.

Vi møder igen og igen politikere, som nikker forstående og gerne vil hjælpe. Men når vi beder dem om at fjerne regler – måske endda én de selv har været med til at indføre – så sidder en stor del ofte på hænderne. Og så ved vi godt, hvad klokken er slået. Der sker ikke noget – og regeljunglen vokser fortsat.

Så kan det sådan set være ligegyldigt, om reglerne kommer fra EU, Christiansborg eller Odense Kommune, fordi virkeligheden ude på det enkelte gartneri er den samme. Det fylder. Det bremser. Og det dræner kræfterne – og det skal vi sætte en stopper for lige nu.

Der er mange bevægelser i gang på tværs af erhverv, der ønsker et klart opgør med bureaukrati. Senest viste en ny analyse fra Dansk Erhverv for få måneder siden, at dansk erhvervsliv samlet bruger 90.000 årsværk på at overholde regulering –svarende til 49 mia. kroner. Der er ikke noget at sige til, at man som virksomhed taber pusten indimellem.

I Dansk Gartneri lancerer vi derfor kampagnen Fjern bureaukratiet! med ét klart mål: At få sat handling bag ordene – og derfor må vi gøre vores for at klæde politikerne bedst muligt på til oprydningsarbejdet. Og det gør vi ved at være helt konkrete.

Vi beder derfor jer alle – gartnere, medarbejdere, virksomheder – om at sende os jeres eksempler på meningsløst bureaukrati i hverdagen. Det kan være stort eller småt. Men det skal frem i lyset. For det er summen af alt det unødvendige, der kvæler os.

Send dine eksempler til: fjern-bureaukrati@danskgartneri.dk

Jo flere konkrete eksempler vi samler op, desto større pres kan vi lægge på politikerne. For så sørger vi for at præsentere dem for lige netop de konkrete benspænd, der tynger vores danske planter. Der skal ryddes op. Luges ud. Og det skal ske nu – inden bureaukratiet kvæler både os og vores planter og tager livet af gartneriproduktion i Danmark.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 28. august 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Medlemmerne af Danske

Planteskoler var på rundvisning i Birkholm Planteskole i forbindelse med årets generalforsamling. Foto: Lotte Bjarke

Satser på salat

Mads Pedersen har solgt majoriteten af tomatproduktionen inkl. produktionsanlægget i Nordic Greens til hollandske Agro Care, der er Europas største tomatproducent. Mads Pedersen vil satse mere på salat.

Mads Pedersen, der fortsat ejer 20 procent af tomatproduktionen i Nordic Greens, fortsætter som administrerende direktør, ligesom medarbejderstab, brands mv. fortsætter som hidtil.

Det er ikke hver dag, en dansk gartnerivirksomhed bliver fusioneret med en stor international spiller. Men det er præcist det, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nu har nikket ja til, så hollandske Agro Care herefter ejer 80 procent af tomatproduktionen i Nordic Greens, mens Mads Pedersen beholder de resterende 20 procent og fortsætter som administrerende direktør. Inden overtagelsen havde Agro Care tomatproduktion på 500 ha i Holland, Frankrig, Marokko og Tunesien, og hermed kan der altså føjes yderligere 200.000 m2 væksthuse og endnu to produktionssteder til på landkortet, idet Nordic Greens producerer tomater både i Danmark og Sverige.

I Skandinavien vil det stadig være Nordic Greens, der tegner produktionen, ligesom

velkendte brands som Katrine & Alfreds Tomater og Pedersens Udvalgte fortsat vil være at finde i grøntsagsafdelingerne. - Alt fortsætter i virkeligheden, som det hele tiden har gjort, og hverken kunder eller medarbejdere kommer til at mærke noget til fusionen. Den store forskel er, at vi lige pludselig har en stor og stærk økonomisk partner med. Det betyder, at når der opstår behov for investeringer, har vi helt andre muligheder, end vi før har haft, siger Mads Pedersen.

Tættere på markedet

Mads Pedersen har kendt familien bag Agro Care i 25 år og har stor respekt for den virksomhedskultur, der præger gartnerierne. - Det er virkelig gode mennesker, og vi har

stor tillid til hinanden. Vi er sammen om det her, og de er gartnere, lige som vi er. De laver ikke andet end at producere tomater. Vi er på en mission hver dag for at blive bedre, så jeg forventer mig virkelig meget godt af samarbejdet, siger Mads Pedersen. Set fra Holland er motivationen for at etablere sig i Skandinavien klar.

- Agro Care er meget stærk på de engelske, tyske og franske markeder, men har haft mindre fokus på Skandinavien. Ved at gå i kompagniskab med Nordic Greens har de mulighed for at blive markedsledende i Skandinavien, for de er helt på det rene med betydningen af lokal produktion, siger Mads Pedersen, der ikke er bekymret for, at fusionen får indflydelse på den danske markedssituation som sådan.

Lotte Bjarke Nordic Greens

Mads Pedersen har solgt majoriteten af tomatproduktionen i Nordic Greens til den hollandske tomatproducent Agro Care, der er Europas største på sit felt.

Nordic Greens svenske tomatproduktion med tilhørende produktionsanlæg i Trelleborg er en del af handlen, der betyder, at Agro Care kan lægge 200.000 skandinaviske kvadratmeter til de 500 ha, virksomheden i forvejen producerer tomater på i fire lande.

- Danske kæder importerer i forvejen alt for mange tomater. Nu vil vi prøve at få en ekstra bid af det marked ved at være tættere på, og ved at tilbyde både lokale og importerede væsthusgrøntsager i Danmark og Sverige. For mig at se, er det her utroligt positivt for den danske gartnerisektor. Bare det at man kan sælge, sender et positivt signal om, at der er nogen, der tror på den danske gartneriproduktion, understreger Mads Pedersen.

Tre gode grunde

Set fra Mads Pedersens egen stol, er der flere gode grunde til, at han har taget det store skridt at afhænde majoriteten af tomatproduktionen, der om noget ligger i Nordic Greens dna.

- Men hvis man ikke flytter sig derhen, hvor markedet er, så sover man i timen, lyder det fra tomatgartneren, der med årene er blevet en del mere end det. Nordic Greens produktion af agurker, peber og salat ligger således i andre selskaber og indgår ikke i fusionen.

- For mig handler det om tre ting. For det første er det europæiske tomatmarked generelt presset. Omkostningerne er stigende i Danmark og vokser markant hurtigere

end i udlandet. Det gælder især for tomater, der er en lønintensiv kultur. Der har været flere interesserede købere på banen gennem de seneste mange år, så tanken er ikke grebet ud af luften. Men de gode relationer, de gode muligheder for samarbejde og så især det, at vi fik den rigtige pris, er den anden årsag, siger Mads Pedersen og peger på endnu en årsag som nok den aller vigtigste: Den handler om den salatproduktion i et spritmoderne og helt unikt produktionsanlæg, Nordic Greens søsatte i Bellinge ved Odense for et par år siden.

Modtaget med åbne arme

- Vi vil gerne satse på salat, og det kræver en masse penge. Vi har haft en hård opstart med mange tekniske udfordringer, fordi hver eneste maskine var nyudviklet til formålet. Især kommunikationen mellem

enhederne har drillet. Det har været dyrt, og nu har vi brug for at konsolidere os. Det er den tredje årsag, men hånden på hjertet, så havde jeg måske gjort det alligevel, siger Mads Pedersen, der kan se tilbage på et – med egne ord – forfærdeligt 2024 men også et enormt potentiale for et nyt produkt, der er blevet modtaget med åbne arme blandt forbrugerne.

- Når det gælder salg, er det lykkedes over al evne, selvom vores crisp salat er et helt nyt produkt, forbrugerne først skulle lære at kende. Men de har hurtigt lært, at salaten smager godt, er nem at have med at gøre, fordi den ikke skal vaskes, og holder længe, så man reelt ikke smider noget ud. Vi har udsolgt hver eneste dag og kunne nok sælge dobbelt så meget, hvis vi kunne nå at producere det. Det her er ikke et billigt produkt, men det er unikt, og forbrugerne har taget det til sig. Vi sender f.eks. tre biler om ugen til Polen, hvor det sælger godt – og det er jo helt sikkert ikke, fordi det er dansk produceret eller billigt. Det er fordi, det er det, forbrugerne vil have, fastslår Mads Pedersen, der kalder 2025 for et konsolideringsår i salatgartneriet uden de store nye armbevægelser. At der er udvidelsesplanter på fremtidens tegnebræt, skinner dog klart igennem. n

Nordic Greens vil fremadrettet satse på at udvikle sin salatproduktion med udgangspunkt i Bellinge, ligesom selskabets agurk- og peberproduktion ikke er omfattet af salget.

Synsfrist for særligt udstyr

1. juli 2025 er der frist for syn af særlige typer af udstyr til udbringning af pesticider.

Annemarie Bisgaard

Foto: Niels

Enggaard

Klausen

I forbindelse med pesticidkontrol vil der være opmærksomhed på eventuel overtrædelse af synskravet for følgende typer af særligt udstyr: Granulatspredere, tågegeneratorer, vægesprøjter (weed wipers), pesticidudstyr monteret på skovningsmaskiner samt gødningskar i væksthuse. Se tabel 1.

Nyt sprøjteudstyr skal synes senest fem år efter anskaffelsesdatoen. Efter første syn skal de nævnte typer udstyr synes hvert 6. år, hvilket er et længere interval end de 3 år, et syn varer for de fleste andre typer af sprøjteudstyr.

Type af udstyr Eksempler

Granulatspredere

Gødningskar

Vægesprøjter (Weed wipers)

Tågegeneratorer

Pesticidudstyr på skovningsmaskiner

Synsvirksomheder

Syn af udstyr skal foretages hos en synsvirksomhed godkendt af Miljøstyrelsen. Søg evt. på internettet efter ’Miljøstyrelsens godkendte synsvirksomheder’ og følg herefter linket til en aktuel oversigt med navn og adresse på godkendte synsvirksomheder. Vær opmærksom på, at for gødningskar (som hører under væksthussprøjter) og tågegeneratorer er det kun nogle af synsvirksomhederne, der kan udføre synet. n

Gødningskar i væksthuse anvendes i nogle tilfælde også til udbringning af mikrobiologiske midler, og i så fald er der krav om syn inden 1. juli 2025.

Udstyr til udbringning af sneglemidler i granulatform f.eks. en gødningsspreder eller såmaskine

Udstyr til udbringning af flydende gødning eller pesticider i væksthuse. Kun krav om syn, hvis det anvendes til pesticider, herunder mikrobiologiske midler.

Udstyr med en væge, som påfører pesticid på ukrudt, der rager op over afgrøden. Oftest anvendt til glyphosat.

Udstyr til udbringning af pesticider vha. tågedannelse, der giver små partikler i lukkede rum.

Håndholdt udstyr er undtaget synskrav.

Udstyr på skovningsmaskiner, typisk til RotStop SC(L) på træstubbe i skovbrug.

Tabel 1. Typer af særligt udstyr, hvor der er krav om syn inden 1. juli 2025.

Cherry tomato HATENO RZ

Cocktail tomato REXOSO RZ

GLIMT | fra nær & fjern

Fakta om tysk bærareal

I Tyskland er der 9.200 ha med bær. De største kulturer er blåbær med ca. 3.500 ha, solbær og ribs med ca. 2.200 ha og Aronia med godt 1.000 ha. Antallet af tyske bedrifter med bær på friland er godt 1.200, og antal bedrifter, der dyrker bær under tag, er 217. Det skriver Fruitteelt ifølge tal fra tyske Destatis.

Flere og flere tyske hindbær dyrkes under tag. I 2024 faldt frilandsarealet med hindbær med 13 procent til 380 ha, mens det overdækkede areal med hindbær steg med 4,2 procent til 454 ha. Økologien gør også sit indtog på de tyske bærarealer. I 2024 kom 11 procent af bærhøsten fra økologiske arealer. Næsten en tredjedel – 2.980 ha – af det tyske bærareal dyrkes økologisk, og sidste år steg økoarealet med 3,1 procent. Aronia er den største økologiske bærkultur med en tredje del af det samlede Aronia-areal. Dernæst kommer blåbær og havtorn, hvor det økologiske areal udgør ca. 20 procent af de to kulturers samlede areal.

Tysk aspargesareal skrumper

Tyskland er kendt som et stort aspargesland, og det er det stadig, men arealet er på vej ned. I 2021 blev der dyrket asparges på 22.300 ha. Det tal er imidlertid reduceret, så arealet i 2024 var 11 procent mindre, nemlig 19.800 ha. Den tyske produktion af hvide asparges sælges udelukkende i Tyskland, der anslået har en markedsandel på 88 procent. De resterende asparges kommer fra Spanien, Grækenland og Mexico, skriver det hollandske fagblad Groenten & Fruit, der også nævner, at aspargesarealet i Holland er faldet fra 2.860 ha til 2.190 ha, et fald på 23 procent i perioden 2021-2024. Til gengæld er arealet med grønne asparges stigende i bl.a. Italien, Frankrig og Mexico.

Plant træer til bier

Danmarks Biavlerforening opfordrer til at huske bierne, når fremtidens skove planlægges og plantes, og opfordrer til at plante netop de træer, der har størst betydning for bier og andre bestøvende insekter. Træerne kan blive et gigantisk spisekammer for bierne men også for fugle og andre dyr, når biernes bestøvning øger træernes sætning af frø, bær og frugter, lyder det i en pressemeddelelse. For at gøre det nemt for alle at bidrage har Danmarks Biavlerforening lanceret hjemmesiden www.biavl.dk/traertilbier.dk, hvor borgere, virksomheder og kommuner kan finde nyttig viden og inspiration til, hvordan man planter til gavn for bierne. Nyttig viden i forbindelse med den politiske beslutning om, at der frem mod 2045 skal plantes en milliard træer i Danmark. På hjemmesiden er der blandt meget andet lister over træer og buske, der er særligt værdifulde for bierne.

Årets plante 2025

Hvert år udnævnes Årets Plante på det legendariske Chelsea Flower Show i London. I år gik den prestigefyldte pris, der med garanti sætter gang i efterspørgslen, til Philadelphus ’Petite Perfume Pink’. Det fortæller Plantipp i en pressemeddelelse. Den innovative vinderplante er forædlet af Alan Postill, udstillet af Sparsholt College og leveret af Hillier Nurseries Ltd. ’Petite Perfume Pink’ er den første virkelig pink Philadelphus. Den har en markant, parfumeret duft og en naturlig kompakt vækst, så den udvoksede busk bliver omkring 150 x 150 cm.

Pesticidforbruget rasler ned

Det hollandske salgsselskab Royal Flora Holland fortæller på sin hjemmeside, at pesticidforbruget i prydplantesektoren globalt er faldet drastisk gennem de seneste 10 år. Ifølge friske tal fra certificeringsorganet MPS er forbruget i den internationale snitblomstproduktion faldet med 35 procent, mens forbruget af de mest skadelige ”røde” midler er faldet med 79 procent. Samme tendens gør sig gældende for potteplanteproduktionen, hvor forbruget generelt er faldet med 29 procent, mens forbruget af ”røde midler” er faldet med 79 procent. Ser man specifikt på de hollandske gartnerier, er forbruget af de ”røde midler” i potteplanteproduktionen faldet med 96 procent siden 2015. Tallene indikerer en øget anvendelse af forebyggende tiltag og biologisk plantebeskyttelse.

GLIMT | fra nær & fjern

Planteanvendelse i praksis

En ny omfattende og indholdsrig bog med titlen Planteanvendelse i praksis er på gaden. Det er den erfarne landskabsarkitekt Henning Looft, der står bag bogens indhold. Bogen præsenterer velafprøvede metoder og teknikker, der gør det muligt at etablere og udvikle plantninger med succes i en lang række artikler, der tidligere har været bragt som en følgeton i fagbladet Grønt Miljø. Emnerne spænder hele vejen fra beplantningers værdi over planteskolernes produkter til vækstvilkår, drift og pleje og meget mere. En grundig gennemgang, der kan læses afsnit for afsnit, og som samtidig har stor værdi som håndbog. Den henvender sig målrettet til grønne fagfolk, men kan læses af alle interesserede. Og dem er der mange af i en tid, hvor værdien af grønne områder er i fokus som vigtige elementer i klimaindsatsen og det rekreative miljø i byerne.

Planteanvendelse i praksis

Henning Looft

Forlaget Grønt Miljø, 2025 328 sider, ill, indb. 490 kr. på www.dag.dk

ISBN 978-87-7387-045-5

Maskindemo i Auning

Sommerstemning på Handelspladsen

Der var sommerstemning på juniudgaven af Handelspladsen for potteplanter, der løb af stablen den fjerde dag i den første sommermåned. 49 udstillere af danske planter tilsat enkelte leverandører til branchen tog imod 273 besøgende, heraf 67 indkøbere og 53 sælgere, i en smuk kulisse skabt af Floradania Marketings messeteam. Små terrasser, altaner og hyggemiljøer gav inspiration til sommerindretning af uderum med et bredt udvalg af sæsonens planter lige til at snuppe med hjem til butikkerne.

På AU’s forsøgsarealer i Auning dyrkes ca. halvdelen af kernefrugten efter økologiske principper. Uden kemiske pesticider er arbejdsgangene anderledes, og derfor har forsøgsstationen i foråret investeret i en tysk maskine, som kan udstyres med tre forskellige redskaber til henholdsvis beskæring, blomsterudtynding og afløvning. Redskabet til beskæring, ’Edward’, anvendes i siden og i toppen af træerne, hvilket betyder en besparelse i både tid og lønomkostninger i forhold til manuel beskæring. Redskabet til blomsterudtynding, ’Darwin’, anvendes lige før eller omkring fuld blomst og reducerer antallet af timer til håndudtynding væsentligt. Redskabet til afløvning, ’RedPulse’, anvendes kort før høst for at optimere farvedannelsen på frugten og dermed øge kvaliteten.

I forbindelse med det tyske firmas instruktion af ’Darwin’ på forsøgsarealerne i begyndelsen af maj måned fulgte en håndfuld frugtavlere demonstrationen af maskinen med fokus på blomsterstadie samt omdrejnings- og kørehastighed.

Kim

F. Nielsen

Friskhed – eller pengene tilbage

Hvis tomaten er kedelig, eller æblet har pletter, har kunderne hos onlinevirksomheden Nemlig.com mulighed for at få pengene retur. Denne friskhedsgaranti kan være nødvendig for at få forbrugere til at handle dagligvarer online, mener de hos Nemlig.com, ifølge FødevareWatch. Garantiordningen betød i 2024, at virksomheden måtte tilbagebetale på 108.520 varer svarende til 0,08 procent af omsætningen eller godt to mio. kroner. Et beløb, der ikke syner af meget i en virksomhed med en omsætning på 2,7 mia. kr., men som alligevel betyder forholdsvis meget, fordi virksomheden de tre seneste regnskabsår har haft et negativt nettoresultat. Det er primært frugt og grønt, der ikke består kundernes kvalitetstjek, men ud af det samlede frugt- og grøntsagssalg er det alligevel kun 0,29 procent, der skuffer på kvaliteten, skriver netmediet.

Generalforsamling i det grønne

Danske Planteskoler krydrede generalforsamlingen

anno 2025

med besøg i Joel Klerk Planteskole og Birkholm Planteskole og med en række spændende indlæg.

Efter afholdelse af generalforsamlinger i Danske Planteskolers to sektioner var der rundvisning i Joel Klerk Planteskole i Skævinge, hvor der produceres træer, syrener og solitære buske på 20 ha ud af de 30 ha, planteskolen råder over.

Der var fyldt godt op ved bordene, da Danske Planteskolers formand, Torben Leisgaard, kunne byde velkommen til årets generalforsamling i foreningen, der er en sektor i brancheorganisationen Dansk Gartneri. 12 stemmeberettigede var til stede den 18. juni 2025 men også en lang række interessenter i branchen havde fundet vej til det nordsjællandske tiltrukket af dagens spændende og omfangsrige program. Selve generalforsamlingen blev afholdt hos Birkholm Planteskole i Allerød efter et spændende planteskolebesøg hos Joel Klerk Planteskole i Skævinge.

At Danske Planteskoler er lidt af en branchemester i at afholde faglige arrangementer og begivenheder fremgik også af bestyrelsens beretning, der kom vidt omkring i alt det, der er sket i det forgangne år. Temadage med fagligt input, Vintermøde, Plantefagmesse og Grønne Inspirationsdage samt den årlige studietur, der gik til Tyskland i 2024, har alt sammen været med til at holde medlemmerne og ikke mindst virksomhederne opdaterede.

Birkholm Planteskole lagde lokaler til Danske Planteskolers velbesøgte generalforsamling den 18. juni 2025.

Efterår præget af mørke skyer I bestyrelsens beretning om året der gik, måtte Torben Leisgaard dog pege på, at det forgangne efterår var præget af mørke skyer.

- Desværre var det ikke alene dem, Vorherre sendte afsted. Men også mørke skyer, der efterlader dybe spor i vores branche med planteskoler, der må dreje nøglen om. Selvom det ikke alene er en udvikling, der rammer vores branche, at producenterne bliver færre men i stedet større, så gør det alligevel ondt helt ind i vores stolte gartnerhjerter, sagde Torben Leisgaard og pointerede, at bestyrelsen er meget opmærksom på udviklingen og på de mange krav, den afføder fra omverdenen.

- Danske Planteskoler kan ikke stå alene i denne udvikling, og vi søger derfor fortsat samarbejde, så bredt det overhovedet er muligt, lød det fra formanden.

I den sammenhæng kom han også ind på det nye begreb trepartsforhandlinger, der hurtigt er blevet en del af danskernes ordforråd.

- Et nyt ord på næsten alles læber er trepartsforhandlinger. Alle har en holdning til sagen. For os, der i den grad har noget på spil, kan det være svært at bevare tålmodigheden. Også her har vi rakt ud og søgt samarbejde for at få politisk indflydelse. Danske Planteskoler fik foretræde for den nye minister for Grøn Trepart, Jeppe Bruus. Dialogen var god, og vi forelagde vores klare budskaber og lagde grunden til et fremadrettet stærkt samarbejde, sagde Torben Leisgaard og tilføjede, at Danske Planteskoler efterfølgende har fået mulighed for at kommentere på lovforslaget.

- Det ser rigtigt lovende ud. Vi er stadig optimister – for vi er jo stadig planteskolefolk, betonede han.

Lotte Bjarke

Fokus på fremtiden

Fremtidens vilkår og muligheder har været et tilbagevendende tema for Danske Planteskolers arrangementer i det forgangne år. Et fokus der vil blive fastholdt fremover.

- Den nye generation er et emne, vi har taget op. I det forgangene år har vi arbejdet en del med udfordringen omkring vores stigende aldersgennemsnit i branchen. Det kalder helt uundgåeligt på, at vi tør kaste et målrettet blik på fremtiden. For det er afgørende, når vi skal sikre, at en ny grøn generation står klar til at slå rødder i erhvervet, sagde Torben Leisgaard.

Dagens program blev rundet af med spændende indlæg om og af unge mennesker, der vil og tør. Dem kan du læse mere om i det kommende nummer af Gartner Tidende. Fra talerstolen lød der også en opfordring til at bakke op om Dansk Gartneris nye kampagne med overskriften ’ Fjern

Nyt æresmedlem

Bente og Søren Nygaard Jensen, der har valgt at lukke deres livsværk, Nygaards Planteskole, efter 40 år i branchen, blev på generalforsamlingen udnævnt til nyt æresmedlem af Danske Planteskoler.

- Søren, du har altid forfulgt dine mange ideer, og vi ved jo, at bag enhver mand står en kvinde. Du har arbejdet utrætteligt både for planteskolen og for foreningen, som den der altid har kunnet få gemytterne ned, når bølgerne gik højt. Det har givet stor respekt, og det gør også jeres beslutning om at lukke ned. Det kræver mod, sagde Torben Leisgaard.

Søren Nygaard takkede for æren og lovede at melde sig ind i Danske Planteskolers seniorklub, så parret stadig kan følge med på sidelinjen.

- Vi har eksperimenteret og sat mange ting i gang. Også ting, der ikke blev en succes ligesom Growing Home projektet gjorde. Men når man vil prøve noget nyt, er der jo ingen spor at gå i, sagde Søren Nygaard og takkede beæret for titlen som æresmedlem.

Efter den formelle del af Danske Planteskolers generalforsamling var der behagelig guidet rundvisning på Birkholm Planteskoles 50 ha med et stort sortiment af især store træer. Planteskolen har netop haft 90-års jubilæum, som fejres senere på året.

bureaukratiet’, der er et fælles opråb fra hele branchen om at få fjernet unødvendige og hæmmende regler for erhvervet.

- Er der emner og eksempler, vi skal tage op, så giv lyd, lød den utvetydige opfordring i en beretning, der rundede af med et kig i det nye års branchekalender.

- I det kommende år vil der igen være temadage, hvor bl.a. vores projekter vil blive fremvist og præsenteret. Husk, at følge med på vores hjemmeside, hvor de allerede

Ny bestyrelse

Bente og Søren Nygaard Jensen modtog sammen udnævnelsen til æresmedlem af Danske Planteskoler ved generalforsamlingen

fastsatte datoer bliver opdateret med de kommende aktiviteter, som vi beder jer støtte op omkring. Årets helt store begivenhed bliver selvfølgelig Have & Landskab, der afholdes i nye omgivelser, sagde Torben Leisgaard som formand for Danske Planteskoler og takkede medlemmer, samarbejdspartnere og resten af bestyrelsen for året, der gik. - Nu ser vi i fællesskab frem mod et år med stort potentiale for vores erhverv. Vi glæder os, understregede han. n

Torben Leisgaard blev genvalgt som formand for Danske Planteskoler, der får en ny bestyrelse, idet Erik Lauridsen fra Majland Stauder har valgt at trække sig fra bestyrelsen for at kunne koncentrere sig om sin virksomhed i forbindelse med, at Leif Rahbek går på pension. Sektion 2 vil herefter være repræsenteret i bestyrelsen af Malene Nygaard Jensen, Agtrupvig Planteskole, mens det fortsat er Søren Iversen, Hjorthede Planteskole, der sidder i bestyrelsen for Sektion 1.

Dagens stemmetællere, her tidligere formand for Danske Planteskoler, Peter Schjøtt, var på en overskuelig opgave, da valget af formand skulle gøres op.

Havefest for alle

Morten Sloth, der repræsenterer Danske Planteskoler i Havens Dag-udvalget, fortalte om de aktiviteter, der er sat i værk for at skabe opmærksomhed om arrangementet, der løber af stablen over hele landet for 34. gang den 14. september 2025.

- Vi forsøger at skabe opmærksomhed om Havens Dag. Sidste år havde vi et influencerevent. Det virkede – men kortvarigt. I år prøver vi at lave et webinar sammen med vores nye partner, Haveselskabet. Vi vil gerne have Haveselskabets medlemmer til at være mere aktive, så Havens Dag virkelig bliver en havefest for alle. Vi vil gøre det til havebrugernes dag – ikke bare producenternes og havecentrenes, sagde Morten Sloth. Der bliver udgivet et katalog med ideer til aktiviteter og begivenheder knyttet til Havens Dag.

H&L på Ledreborg

Joel Klerk, der repræsenterer Danske Planteskoler i bestyrelsen for fagmessen Have & Landskab, der er Skandinaviens største fagmesse målrettet den professionelle havepark- og landskabssektor, fortalte om årets udgave af den store messe, der er lige på trapperne på Ledreborg Slot ved Roskilde den 3.-5. september 2025.

Den traditionsrige messe byder på stribevis af nyskabelser, ikke mindst fordi messen efter mange år i Slagelse i år flytter til Ledreborg Slot.

- Det var med ængstelse og spænding, vi tog beslutningen, men rammevilkårene i Slagelse havde ændret sig til noget mindre positivt, sagde Joel Klerk, der understregede, at det går rigtig godt med planlægningen og med tilmeldingerne.

- Til dem, der ikke har tilmeldt sig endnu, vil jeg bare sige: Skynd jer. Jeg er helt sikker på, at det bliver en kæmpe succes, sagde Joel Klerk.

Årets største danske plantebegivenhed

Den 13.-14. august løber årets største danske plantebegivenhed af stablen, når planteskoleog potteplantegartnere sammen byder til plantemesse på parkeringspladsen og i pakkehallen hos Alex Andersen.

Danske Planteskoler og Flora Dania skaber sammen muligheden for at opleve hele det danske plantesortiment med et enkelt besøg på Logistikvej i Odense. I to dage omdannes en parkeringsplads og en pakkehal til årets største danske plantemesse af Danske Planteskolers Plantefagmesse og Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter. I alt forventes 75 udstillere at stille op på messen.

Der er lagt op til to spændende og indholdsrige dage med masser af plantebegejstring, alle muligheder for networking på kryds og tværs og spændende foredrag og aktiviteter til inspiration og til at blive klogere af.

Pakkehallen fyldes med potteplantegartnere og leverandører til branchen, der står klar til at præsentere den kommende sæsons smukke prydplanter og trends. Der er mulighed for at møde gartnerne bag produktionen og for at blive klogere på deres arbejde med grøn omstilling, forædling og meget mere.

Parkeringspladsen forvandles, når Danske Planteskoler udstiller sæsonaktuelle planter, træer, buske m.v. Der er også god

Augustudgaven af Handelspladsen for potteplanter finder sted 13.-14. august 2025 med et stærkt sortiment af danskproducerede planter på podierne.

Louise Vendelkær Spenner og Lotte Bjarke, lovs@floradania.dk

Lotte Bjarke

mulighed for at møde gartnerne bag og relevante leverandører til branchen.

Et stærkt udstillingsvindue

Gartner Tidende har spurgt et par af de trofaste udstillere på messerne til baggrunden for, at branchen bakker stærkt op om messeinitiativet.

- I en tid, hvor meget kommunikation foregår via mail, er Handelspladsen en rigtig god anledning til at møde kunderne ansigt til ansigt til en hurtig drøftelse af den overståede eller igangværende sæson – og ikke mindst de kommende sæsoner. Den er samtidigt et stærkt udstillingsvindue, hvis man har en ny sort eller kultur med, og man får hurtigt en fornemmelse af, om produktet har en plads i markedet. På de mindre travle tidspunkter af dagen er snakken

mellem kolleger med til at styrke sammenhængskraften i et erhverv, som desværre ikke er i vækst. Så på trods af, at Handelspladsen har mange år på bagen, har konceptet fortsat stor værdi, siger Jakob Christensen fra Fashion Flowers i Odense.

Tradition med betydning

Bodil Hennecke fra Hennecke Stauder er en stabil deltager på Plantefagmessen. Det er der flere gode grunde til.

- Det er jo der, vi skal have vist vores planter frem. Det er begyndelsen på efterårssæsonen, og det er den perfekte årstid til at præsentere alle de mange planter, der står allerflottest i august, siger Bodil Hennecke, der understreger, at hun også bakker op om en forårsversion af plantefagmessen i tilknytning til Handelspladsen i marts.

Danske Planteskolers Plantefagmesse vil traditionen tro forvandle en parkeringsplads ved logistikvirksomheden Alex Andersen i Odense til en spændende have, når årets største plantebegivenhed med Plantefagmessen som nabo til Handelspladsen for potteplanter løber af stablen.

- Samtidig er messen en god lejlighed til at mødes med kunder og kolleger. Her får vi en dybere snak, for tiden har vi jo sat af til at mødes. Det er noget helt andet end at kommunikere på skrift, som vi gør i hverdagen. Et ugebrev med billeder er nu engang ikke det samme som at se, mærke og dufte planterne, og mange benytter sig af muligheden for at få svar på nogle af de spørgsmål, der har trængt sig på i løbet af året, pointerer hun. Ligesom mange af Plantefagmessens udstillere vil Hennecke Stauder på augustmessen have fokus på klimatolerante planter til både meget våde og meget tørre forhold med henblik på at illustrere, hvordan planter kan være en del af løsningen på klimaforandringerne. n

Inspiration til alle

Såvel gæster som udstillere har mulighed for at tanke op med ny viden og ideer på

Plantefagmessen og handelspladsen for potteplanter.

• Jeanette Thysen, der er have- og landskabsarkitekt, holder oplæg om plantevalg, når klimaforandringerne udfordrer os. Hvordan tilpasser vi vores plantevalg og vælger arter, der er bedre rustet til de nye klimaforandringer?

• Lasse Lose, der er pometmester ved Pometet i Taastrup, kommer med et spændende indlæg om nye æblesorter med potentiale.

• Floradania inviterer til et fagligt oplæg med overskriften: Fremtidens bakker i potteplantebranchen – inspiration og indsigt til cirkulær emballage. Flere mærker allerede nye krav fra udenlandske kunder om cirkulære bakker.

Mulighed for markedsføring

Danmarks største plantebegivenhed tiltrækker sig også opmærksomhed fra presse og influencere, der her har mulighed for at blive tanket op med planteviden og inspiration til planteanvendelse, lige til at formidle videre til læsere og følgere. Det understøtter branchen ved at invitere udvalgte planteambassadører til et event, hvor blomsterdekoratør Charlotte Franke formidler sin egen plantebegejstring.

Nem hæk i metermål

Nemhaek er et plantekoncept, hvor hækplanter dyrkes i 1 meter lange plantesække. De studses og klippes i marken til hækelementer, der er klar til salg efter seks år.

Hækplanter i plantesække

I 2022 trådte Jan Lorenzens søn, Aske Lorenzen ind i virksomheden og er i dag den, der tegner Nemhaek og hækproduktionen udadtil. Han fortæller om det store arbejde, det er at starte en ny produktion op helt fra bunden.

En ny planteskole med et nyt dyrkningssystem og et nyt produkt har set dagens lys. Nemhaek er færdige hække dyrket i plantesække af én meters længde, der plantes som elementer.

Lotte Bjarke

Nemhaek og Lotte Bjarke

I det milde klima på det nordvestlige Fyn er en ny planteskole ved at rejse sig på en tidligere frugt- og grøntsagsbedrift kaldet Nørreløkkegården. Foreløbig er 24 ha tilplantet med lange rækker af hækplanter, og produktionen forventes at øges støt og sikkert de næste år. Derfor forventes det også, at det bliver nødvendigt at lede efter mere jord, men som de gode jyder, indehaverne er, sker væksten kontrolleret. I første omgang er det overskydende areal forpagtet ud til den tidligere ejer til planteavl. Ejendommen består af sandblandet muld, flade og ens marker, og da der samtidig er tre vandboringer, fine haller og et kølehus, er det den perfekte ramme. Prikken over i’et var, at den tidligere ejer havde etableret mere end 1 km bøgehæk som afgrænsning af markerne, en både effektiv men også æstetisk ramme.

Ejendommen, hvor planteskolen Johansens & Co med konceptet Nemhaek er ved at etablere sig, blev købt for et år siden,

men de første planter blev sat i jorden allerede året før. Det er altså tredje sæson, der produceres hækplanter på stedet. Hækplanter, der sælges efter seks år i marken. Men salget af det nye plantekoncept er allerede i fuld gang med planter produceret på lejet jord i nærheden. Det var Jan Lorenzen, Johansens & Co, tidligere planteskolemand og mangeårige aktør i juletræsbranchen, der oprindeligt fik ideen til at udvikle et nyt hækkoncept baseret på en amerikansk teknik, men fintænkt og udviklet til danske forhold.

- Fra dag 1 har vi tvunget os selv til at udvikle vores egne metoder. Vi er nødt til at opfinde den dybe tallerken gang på gang, for med et unikt dyrkningssystem kan vi ikke bare gå ud og købe det materiel, vi skal bruge, pointerer han.

Hækplanterne produceres i plantesække inspireret af tomatsække til hobbydrivhuse.

- Produktionsmetoden indebærer, at vi træner rødderne fra første færd, i og med at planterne i princippet rodbeskæres hele tiden, fordi kun de fine rødder vokser ud i jorden, forklarer Aske Lorenzen, der viser

Aske Lorenzen eksperimenterer med dyrkningsmetoder til Nem Haek i den nye planteskole ved Bogense, Johansens & Co har etableret. Vind er en udfordring på arealet, hvorfor der eksperimenteres med mellemafgrøder som f.eks. rug til at give læ til de helt unge hækplanter.

det færdige produkt frem. En fiks og færdig hæk på én meter i længden og 180 cm i højden, som han uden problemer kan bære rundt på.

- Fordelen ved konceptet er, at det er så nemt at håndtere for alle parter. Samtidig er vi stolte af den rodnings- og overlevelsesevne, elementerne præsterer, siger Aske Lorenzen, der stolt fortæller, at Nemhaek bl.a. er kommet ind på det britiske marked under brandet Easy Hedge, godt hjulpet på vej af den nemme håndtering og lave logistikomkostning. I Finland er virksomheden også kommet ind via et medejerskab af virksomheden Easy2plant, som markedsfører Nemhaek produkter.

- I vintertilstand kan vi lægge elementerne ned og stable dem, ligesom man stabler juletræer. Det betyder, at vi kan have fire gange så mange meter hække på en bil, som vores hollandske konkurrenter kan, understreger han.

Mellemafgrøder giver læ I marken placeres dyrkningssækkene i render i jorden og dækkes med Mypex, der holder på fugtigheden og reducerer behovet for pesticider med op til 90 procent. I sækkene er der et specialudviklet vækstmedie, der er helt fri for sphagnum.

- Efter mange års erfaringer med det engelske juletræsmarked er vi vant til at gå uden om sphagnum. Men det er nu ikke et kompromis som sådan, siger Aske Lorenzen, der før han blev selvlært

Rødgran er en populær hækplante i det nordlige Skandinavien. Mellem Mypex banerne vokser hvidkløver, der er kørefast, kvælstofsamlende og til glæde for insektlivet.

planteskolegartner var finansuddannet og ansat i en indkøbsafdeling hos Arla.

- Måske er det derfor, jeg ikke er bange for at gå utraditionelle veje. Jeg ved jo ikke nødvendigvis, hvordan man plejer at gøre – eller hvorfor det lige er det, man plejer, siger han med et smil.

En af udfordringerne i den nyetablerede planteskole er vind. Etableringen af læhegn er i fuld gang, men i mellemtiden eksperimenteres der med at skabe læ omkring de nyetablerede hækplanter med mellemafgrøder i form af f.eks. rug og hestebønner. En fremgangsmåde, der har vist sig at have god effekt især for de vindsarte bøgeplanter i sortimentet. Det omfatter en række traditionelle hækplanter men også rødgran, der er en populær hækplante i det nordlige Skandinavien og nærmest nationalhæk i Finland.

I rækkerne med lidt ældre planter anvendes kløver som mellemafgrøde i stedet for græs. Det slås med jævne mellemrum, som fremmer en rimelig god kørefasthed, samler kvælstof og er til glæde for insektlivet. Så meget, at det er under overvejelse at lade en blomstrende stribe stå uklippet i midten af køresporene.

Markedsføring med effekt

Da Aske Lorenzen i januar 2022 officielt blev en del af virksomheden, var det første han gjorde at tage på landevejen for at udbrede kendskabet til det nye produkt. - Når man kommer med et helt nyt

Plantesækkene er placeret i jorden i render under baner af Mypex, der holder på fugtigheden og reducerer pesticidforbruget med op til 90 procent.

Fremtidssikring med partnerskab

Tidligere på året indgik Johansens & Co ApS og Møllegårdens Planteskole ApS et partnerskab, der skal fremtidssikre de to virksomheder, der begge arbejder med convenience koncepter i hækplantesegmentet i form af Nemhaek og Prima Færdig Hæk. Foreløbig fortsætter planteskolerne hver for sig, men med partnerskabet er det åbnet op for et langsigtet generationsskifte. Fremtidssikringen er lig med 36-årige Aske Lorenzen, der er søn af Jan Lorenzen, grundlægger af Johansens & Co. Hverken han eller Lars Strarup, der for 40 år siden etablerede Møllegårdens Planteskole, har aktuelle planer om at trække sig tilbage, men ved at købe en tredjedel af hinandens planteskoler har de fremtidssikret virksomhederne, der fortsætter uafhængigt af hinanden. Jan Lorenzen, Lars Strarup og Aske Lorenzen ejer nu hver en tredjedel af Johansens og Co.

planteprodukt, er man oppe imod – skal vi kalde det – forsigtighed. Hvad er nu det for noget? En ny planteskole, et produkt vi ikke kender, og kan vi nu tro på det, ham Aske, som vi heller ikke kender, siger. Derfor er den direkte markedsføring til de professionelle brugere af afgørende betydning, fortæller Aske Lorenzen, der glæder sig over, at det er lykkedes at vende situationen, så der nu kommer nye kunder til takket være mund-tilmund-metoden. Udover mange kilometer på landvejen har Have & Landskab messen været af afgørende positiv betydning for Nemhaek . Nemhaek sælges både til private havefolk via danske og udenlandske firmaer, de professionelle anlægsgartnere og grossister.

Dermed er der nok at gøre i planteskolen, der blot tæller fem medarbejdere.

- Vi har outsourcet en del opgaver til lokale entreprenører, der kører maskinerne. Opgaver, det er planen at trække hjem i takt med, at produktionen vokser. Vi har ryddet og solgt de første tre årgange på det lejede areal, så vi har tre år tilbage, før hele produktionen er samlet her, men allerede nu distribuerer vi alt herfra, fordi ejendommen har de bedste logistiske forhold, siger Aske Lorenzen. n

Det færdige hækmodul er en meter bredt og 180 cm højt men alligevel ikke noget problem at bære rundt på.

Planter til have og anlæg

Det begyndte med en barkpålægger

Helt fra etableringen af staudeplanteskolen Hennecke Stauder i Sandved har Bodil Hennecke, der startede op på bar mark på et tidligere landbrug, haft et skarpt øje for økonomien. En nødvendighed, når virksomheden er ny, færdigvarerne er få og kunderne ikke-eksisterende.

- Bodil køber helst ikke noget, før hun har tjent pengene til det. Sådan var det, da jeg begyndte, og sådan er det stadig, fastslår Bodil Hennecke selv, før hun fortæller om den proces, produktionen i planteskolen, der omfatter 3,5 ha med containerproduktion, har været igennem de senere år. En proces, der trods alt gjorde det nødvendigt at slække lidt på principperne.

Hennecke Stauder har de senere år automatiseret pottelinjen, så planterne i princippet ikke røres af menneskehånd, fra de bliver pottet, til de står i marken. Processen blev kickstartet af covid-19.

Bodil Hennecke etablerede Hennecke

Stauder på bar mark i Sandved i det sydvestlige Sjælland for 26 år siden. I dag omfatter staudeplanteskolen 3,5 ha med containerproduktion.

Til kamp mod levermos

- Det har været en langvarig proces, men den fik et ekstra skub under coronapandemien. Der var virkelig gang i salget, og vi solgte godt ud også af alt det, der stod i hjørnerne. Da fandt jeg ud af, at det var nødvendigt at investere i en barkpålægger. Vi stod til langt ud på aftenen og fjernede levermos i potterne. Det var vi nødt til at gøre op med, og jeg havde hørt om en tysk forsøgsstation, der arbejdede med bark mod levermos på et af Danske Planteskolers Vintermøder, så der var vi tidligt ude, forklarer hun.

Der var også godt gang i maskinsalget, da coronatiden fik plantesalget til at nå usædvanlige højder, så det krævede tålmodighed at få fingre i barkpålæggeren og de andre maskiner, det også blev nødvendigt at at anskaffe, for at det hele kunne arbejde sammen. Det krævede også tålmodighed at få den nye fuldautomatiske pottelinje, der blev resultatet, kørt ind, for det drillede voldsomt i første sæson. Så meget, at Bodil Hennecke valgte at etablere en pottelinje nr. 2, for at det kunne gå stærkt nok. Den kører nu parallelt med den primære og er blevet et stort plus, når der er fart på. Efter at børnesygdommene er blevet luget ud, kører anlægget nu, som det skal og til stor tilfredsstillelse for både Bodil Hennecke og hendes 8-10 medarbejdere.

Flere nye maskiner

Foruden barkpålæggeren blev der indkøbt ny pottemaskine og en planterobot, der dog ikke er kommet på fuldtidsarbejde i planteskolen.

- Den er god til store partier, men den er ikke særlig intelligent og dur ikke rigtig til de mange små hold, vi arbejder med. Desuden kræver den, at der hele tiden er én, der holder øje med den, forklarer Kenneth Andersen, mens han ene mand klarer potning, plantning og udkørsel af de pottede planter til marken.

- Når det kører optimalt på de travle dage, er vi to mand i gang. En der potter, og en

Coronatidens boost til plantesalget blev katalysator for investeringer i automatisering af potteprocessen hos Hennecke Stauder. Den fik Bodil Hennecke til at gå på jagt efter en barkpålægger for at slippe for at fjerne levermos i potterne til langt ud på aftenen. Potterne drejer rundt, når de passerer ”vandfaldet” af barkgranulat, der fordeler sig pænt omkring den nyplantede plante.

Lotte Bjarke

der kører ud. Tidligere krævede processen tre mand, så det er en klar besparelse, tilføjer han.

Nyt er det også, at udkørslen nu sker med truck, der tager de nypottede planter med fra afhentningsbordet i forbindelse med pottehallen og sætter dem ud på containerpladsen.

Barkpålæggeren, det hele startede med, er placeret i forlængelse af potte- og plantemaskinen og fylder bark i toppen af potterne, når de drejer rundt, mens de passerer forbi. Potterne fortsætter herefter ad et bånd til fordelingsrobotten, der sætter dem i bakker og kører dem ud på afhentningsbordet, hvor de bliver vandet, før de fortsætter ud på marken. Vandingen får barkgranulatet til at frigive naturlig lim, så overfladen klistrer sammen og granulatet ikke blæser væk.

Pris og arbejdsforhold

For at de nye maskiner og ikke mindst medarbejderne kunne få optimale arbejdsforhold, valgte Bodil Hennecke også at totalrenovere et gammelt maskinhus med jordgulv. Det fik den helt store tur fra gulv til loft og blev isoleret, så det i dag fremstår som et lyst og venligt arbejdsrum, der kan anvendes hele året.

Hennecke Stauder producerer alle planter i marken, så det er af afgørende betydning at kunne rykke, når sæsonerne tilsiger det. Indehaveren lægger ikke skjul på, at det har været en omfattende proces at nå dertil, hvor planteskolen er i dag, men heller ikke på, at det har været besværet - og pengene - værd. - Der er to helt afgørende årsager til, at det var det, vi skulle. For det første må mine planter ikke blive for dyre. Derfor er det nødvendigt at effektivisere alt det, vi kan, så vi kan holde omkostningerne nede på den lange bane. Men nok så vigtigt er det, at vi ikke nedslider vores folk. Jeg er glad for mine medarbejdere, der i øvrigt lidt usædvanligt

En robot sætter de nypottede planter i bakker, der kører ud på et afhentningsbord uden for pottehallen.

De nypottede planter fragtes med truck ud på containerarealerne, hvor de bliver sat ud uden at blive berørt af menneskehånd.

udelukkende er danske og fra lokalområdet, og det er virkelig nedslidende og monotone opgaver f.eks. at sætte potter i bakker eller sætte planterne manuelt ud på containerpladsen, pointerer Bodil Hennecke, der allerede har gang i næste tiltag til optimering af produktionen. På en af containerpladserne giver store mængder regn problemer. Derfor bliver der nu etableret bufferområder, hvor regnvandet kan løbe hen. Bufferområder, der bliver tilplantet med stauder som regnvandsbede, hvor planterne kan hjælpe til med at reducere problemer som følge af kraftigt regnvejr. n

En ny planterobot er også en del af den fuldautomatiske pottelinje hos Hennecke Stauder, men når det gælder mindre partier, er det nemmere at potte planterne manuelt. Kenneth Andersen klarer egenhændigt at betjene pottelinjen, være stand in for planterobotten og køre planterne ud. Når det går stærkt, er der to mand på den opgave, dvs. én mindre end før automatiseringen.

Hellere forebygge end helbrede

Stauder er aktuelt ved at etablere bufferzoner til opsamling af regnvand, der skal plantes til med stauder som regnbede.

Hennecke Stauder har traditionelt produceret stauder i 11 cm potter, men gradvist er de blevet skiftet ud med 1 l potter.

- Baggrunden for det er, at vi for 7-8 år siden begyndte at bruge biostimulanter efter filosofien hellere styrke planterne og forebygge end behandle, når problemerne er opstået. Vi bruger nu rutinemæssigt produkter baseret på tang- og salicylsyre fra pil, og vi kan se en enorm rodvækst. Det betød, at når vi nåede foråret, var der ikke meget sphagnum tilbage i potterne. I 1 l potterne får planterne nu mulighed for at udvikle sig optimalt i stedet for at blive klemt, forklarer Kenneth Andersen, der havde erfaring med biostimulanter med sig fra gartnerskolen og dermed var tidligt ude med at bruge de alternative metoder i praksis.

Hennecke

Hennecke Stauder producerer alle planter i marken.

Få styr på eget tilsyn

Et vigtigt element i at sikre plantesundheden er, at planteskoler og gartnerier fører tilsyn med deres egne planter og har styr på handelsdokumenter, der sikrer sporbarheden.

Planteskoler og gartnerier, som skal udstede plantepas, har sammen med myndighederne en vigtig rolle i at sikre, at planteskadegørere ikke spreder sig i EU. Ved udstedelsen af plantepas skal virksomhederne selv foretage tilsyn af deres planter i produktionen, så de er sikre på, at planterne er fri for EUregulerede planteskadegørere. Det er altså ikke almindeligt forekommende skadegørere som bladlus og mellus, der er i fokus her, men derimod skadegørere, man normalt ikke ser i Danmark. Det kræver ekstra stor opmærksomhed.

Krav til eget tilsyn

Coccotrypes cardamomi er en barkbille, hvor værtsplanternes stammer bør undersøges, da symptomer på blade og øvre del af planten ikke nødvendigvis er synlige. Her ses efter borehuller, smuld samt råd i stammen.

Overordnet stiller plantesundhedsforordningen følgende krav til jeres eget tilsyn:

• I skal beskrive de kritiske punkter i produktionen i forhold til plantesundheden. Det er blandt andet årsagen til valg af kontroltidspunkt, og hvad I kontrollerer for. Læs mere om kritiske punkter nedenfor.

• Der skal foreligge skriftlig dokumentation for de tilsyn, I udfører.

• I skal gemme den skriftlige dokumentation for tilsynene i mindst tre år.

TOTALLEVERANDØR

Der er ikke fastsat krav til, hvor tit I skal udføre eget tilsyn af de kritiske punkter, da behovet kan være meget forskelligt. Behovet afhænger blandt andet af, om det er produktion i væksthus eller på friland, hvilke kulturer der produceres og virksomhedens aktiviteter, så som hvor meget der indkøbes fra andre lande. I kan starte med at foretage tilsyn hver 14. dag i en periode og derefter justere antallet af tilsyn i takt med de erfaringer, I gør jer.

Jeppe Rendbæk Andersen, Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, jepand@lfst.dk

Find de kritiske punkter

Planteskadegøreren

Anoplopora chiensis er en barkbille, hvor det også er nødvendigt at holde øje med udgangshuller på stammen. Der vil typisk kunne findes runde udgangshuller på op til cirka 1 cm på den nederste del af stammen.

Kend dine skadegørere

For at finde frem til hvilke skadegørere og symptomer, som kan være relevante for din virksomhed at se efter, kan I gøre følgende:

1. Se på den oversigt, I får tilsendt efter indberetning via Landbrugsog Fiskeristyrelsens tast selv-løsning Gartneriers risikodata. Oversigten indeholder information over, hvad I har indberettet men også hvilke regulerede skadegørere, som kan være relevante for de enkelte kulturer, I dyrker.

2. Når I har dannet jer et overblik over relevante planteskadegørere, kan I via Landbrugs- og Fiskeristyrelsens faktaark eller via EPPO og EFSA’s databaser finde konkrete oplysninger om skadegørerens biologi samt symptomer på planter.

Pligt til at anmelde fund

Et kritisk punkt er en fase eller arbejdsgang, der kan udgøre en risiko for plantesundheden og sporbarheden af plantepartier. Nedenfor kan I se eksempler på, hvad der kan udgøre et kritisk punkt.

• Ved modtagelse af planter

• Før afsendelse af planter

• Ved import fra 3. lande

• Ved flytning af planter internt i virksomheden

• Ved ompotning, sortering og pakning

• Tidspunkter på året, hvor regulerede skadegørere udgør en særlig risiko

• Afvandingsanlæg som kan medføre risiko for spredning af potentielle skadegørere

• Sporbarhed, herunder om det tydeligt fremgår, hvilke arter, antal og oprindelse planter har på faktura mv., samt om der er påført sporbarhedskode på plantepasset

• Påført plantepas på handelsenhederne

• Mærkning med beskyttet zone plantepas

Krav til dokumentation

Det er tilstrækkeligt, at I laver en overordnet beskrivelse af, hvad I har identificeret som kritiske punkter i forhold til plantesundheden. Det er altså ikke et krav, at der er en beskrivelse af de kritiske punkter for hvert tilsyn, I udfører i virksomheden. Som en hjælp til at overholde kravene har Landbrugs- og Fiskeristyrelsen lavet to skabeloner, som I kan bruge til at dokumentere de kritiske punkter i forhold til plantesundheden. Skabelonerne kan I finde på Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside, www.lfst.dksøg på skabeloner til eget tilsyn. Det er valgfrit, om I bruger skabelonerne, og I kan derfor også vælge at bruge eksisterende IT-systemer i virksomheden til at overholde dokumentationskravene.

Hvis I vælger at bruge egen skabelon eller IT-system er det også vigtigt at gemme grundlæggende oplysninger om tilsynet så som navn på vedkommende, der har udført tilsynet, dato og hvilke dele af virksomheden, som har været inspiceret. Der skal også være en beskrivelse af de kritiske punkter, I har identificeret.

Har I gennemgået de kritiske punkter uden at observere noget usædvanligt, er det også vigtigt at gemme denne dokumentation. Vær også opmærksom på at få noteret, hvilke regulerede skadegørere I laver tilsyn for, da det ikke er tilstrækkeligt alene at se efter almindeligt forekommende skadegørere.

Kend symptomerne

Der er under tilsynet behov for at have fokus på, hvilke dele af planten skadegørerne kan findes på, og hvilke symptomer der kan være. Planteskadegøreren Coccotrypes cardamomi og Anoplopora chiensis er eksempler på skadegørere, hvor det er nødvendigt at se efter symptomer på stammen.

I takt med klimaforandringer og stigende temperatur samt en stor samhandel imellem lande forventer vi, at der vil ske en stigning i forekomsten af planteskadegørere i Danmark. Det er vigtigt, at der bliver sat ind tidligt, hvis man finder en planteskadegører, og en forudsætning for at kunne sætte effektivt ind og begrænse spredning er et grundigt tilsyn med planterne.

Findes en karantæneskadegører under et tilsyn i virksomheden, er der krav om, at Landbrugs- og Fiskeristyrelsen informeres. Alle har pligt til at anmelde mistanke om fund af karantæneskadegørere, også ansatte i gartnerier og planteskoler. På Landbrugs- og Fiskeristyrelsens hjemmeside er der mulighed for at anmelde et fund.

Er der spørgsmål til kravene vedrørende eget tilsyn og plantepas, kan Landbrugs- og Fiskeristyrelsen kontaktes på telefon 7218 5600. I er også velkomne til at kontakte vores plantesundhedskontrollør, når de kommer på kontrol, hvis I har behov for vejledning. n

Når kvalitet ønskes – nu og i fremtiden

Huggetvej 123 · 5400 Bogense · Tlf. 64 81 18 16 Fax 64 81 26 20 · mail@buddesplanteskole.dk

TEMADAG:

AI i væksthusgartnerier og på friland

Den 26. august 2025 på Montra Hotel Sabro Kro

DAGSORDEN:

Hvordan kan AI bruges i gartnerier og på friland?

Hvilke teknologier virker i praksis – og hvilke er stadig mest visioner?

Kom til en spændende dag med inspiration, demonstrationer, faglige oplæg og diskussioner om fremtidens datadrevne planteproduktion.

Formiddag – Ud af huset

• Besøg hos gartneri – se droner og AI billedgenkendelse i aktion

• Frokost

Eftermiddag – Temamøde med indlæg

• Et kritisk blik på AI – etik, dataejerskab og markedsføring

• Billedgenkendelse og skadedyrsdetektion – indlæg om teknologier fra virksomheder

• Sensorer, præcisionsvejrudsigter og høstprognoser

Kaffe, kage og paneldebat:

• AI i hverdagen – erfaringer og ideer fra gartner­til­gartner

• AI i gartneri og friland om 10 år – hvad er realistisk, og hvad er hype?

Middag på Montra Hotel Sabro Kro (Valgfri med tilmelding)

Tilmelding åbner snart – reserver dagen allerede nu!

Info om priser og tilmelding kan findes på gartnershop.dk

Scan QR-koden og opret din forhåndstilmelding.

Nyt sted med større udstillingsareal!

Øg efterårssalget med Gardengirls Gardengirls nyhedsmesse

17. og 18. september 2025

Geldern-Pont am Niederrhein

I hallen hos Clever Pots

Venloer Straße 148 | 47608 Geldern-Pont (Tyskland)

Heidelights nder sted på samme tid som PlusPlants‘ kundedage.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde. 33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Solen er ved at gå ned. Deltagerne til arrangementet kan se, hvordan de tre slags dyser på sprøjtebommen sprøjter. Først når UV-lyset tændes, kan forskellene i afsætning af sprøjtevæsken på planterne ses.

Planteskoler på ny kurs

Danske Planteskoler afholdt årets første arrangement i projektet Tekniske løsninger til forbedret sprøjteteknik og EGA den 3. juni 2025 hos Gunnar Christensens Planteskole.

Niels Enggaard Klausen og Margit Bæk Jensen, HortiAdvice, mjen@hortiadvice.dk

På en dejlig sommerdag og -aften deltog ca. 35 engagerede gartnerne, konsulenter og firmarepræsentanter – alle med hver deres speciale, produkt eller erfaringsgrundlag –i Danske Planteskolers temadag.

Der var mange emner på programmet fra LED-lys og telefoni til biologisk bekæmpelse og sprøjteteknik. Alt sammen så vi får succes med produktion af planter både mere miljørigtigt og med mindre ensidigt gentaget arbejde, EGA.

Biologisk bekæmpelse på friland Hos Gunnar Christensens Planteskole er der en nedskrevet og offentliggjort strategi om at begrænse brugen af traditionel plantebeskyttelse mest muligt. Planteskolen producerer primært stauder og buske i containere.

Helt overordnet går afviklingen af traditionelle systemiske plantebeskyttelsesmidler hurtigt – både pga. de miljømæssige aspekter, og fordi planteskolebranchen er meget lille, og det er meget dyrt at få godkendt et produkt, så der bliver ikke søgt om godkendelser til branchen. Samtidig opstår der mere og mere resistens fra både skadedyr, sygdomme og ukrudt, så kendte produkter ikke virker mere. Derfor anvendes der flere og flere lavrisikomidler, basisstoffer, biologiske planteværnsmidler, og brugen af biologisk bekæmpelse med nyttedyr og nyttesvampe øges.

I væksthusproduktion er erfaringerne med biologisk bekæmpelse mange og oftest gode - opbygget over mange år, men der er fortsat mange åbne spørgsmål, når det gælder biologisk bekæmpelse på friland.

I løbet af aftenen fik vi svar på mange spørgsmål, og der var en god erfaringsudveksling deltagerne imellem.

Nyttedyr mod cikader

Helt konkret har Gunnar Christensens Planteskole udfordring med angreb af cikader.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, delte erfaringer tunnelproduktion af jordbær, og fra frilandsproduktion af porre i Danmark er der efterhånden nogen erfaring med at kontrollere f.eks. trips og tæger ved hjælp af Orius rovtægen, Orius majusculus, i samspil med bankerplanter af biblomme, Lobularia maritima. Orius rovtægen og dens nymfer æder et bredt udsnit af skadedyr som cikader, trips og spindemiderden er et såkaldt polyfagt insekt.

Bent Jensen, Gunnar Christensens Planteskole, fortalte, at de var blevet inspireret af foredrag om at bekæmpe trips i jordbær og porrer vha. Orius rovtæger og biblomme ved tidligere arrangementer i Danske Planteskoler, så nu skulle det prøves af mod cikaderne.

Cikader fanges bedst på røde fangplader. Samspillet med biblomme som pollen- og nektarkilde er vigtigt. Der er udsat Orius nymfer på planten ved ankomst, så man er sikker på, at man ikke får skadedyr via biblomme.

Christian Lund fra BioProduction Aps redegjorde for, hvordan virksomheden hele tiden arbejder på at forbedre emballage mm. Vi var heldige også at have besøg af direktøren fra spanske Agrobio, som ejer BioProduction Aps. Han fortalte, at de er langt på friland i Spanien, og der sker hele tiden noget nyt, f.eks. nye metoder, der gør håndtering af bankerplanter nemmere på friland.

Hvis brug af nyttedyr skal blive en succes på et gartneri, så er det vigtigt, at en medarbejder hurtig bliver ekspert på området og har tid til at tage sig af overvågning, bestilling/produktion og udsætning af nyttedyrene. Det er en vigtig erfaring fra Gunnar Christensens Planteskole at tage med sig.

Næbtæge mod bøgebladlus

Bøgebladlus kan kontrolleres med næbtæge, Anthocoris nemoralis. Både de voksne og nymferne er aktive nyttedyr. Peter Iversen fra Hjorthede Planteskole fortalte om de rigtig gode erfaringer, de har med at bruge dem. De har ikke sprøjtet mod bladlus i 5–7 år.

Bent Jensen, Gunnar Christensens Planteskole, fortalte om brug af røde fangplader mod cikader samt om biblommeplanter, som bliver leveret med Orius nymfer i. Han er spændt på, om det kommer til at fungere godt.

Der blev også sprøjtet med lanse og kærresprøjte. De store mængder væske/sporstof ved bladrandene tyder på lidt for høje væskemængder eller et forkert spredemiddel. Den høje koncentration af middel kan give risiko for bladskader.

Her ses sprøjten med luftassistance. Det er en forsøgssprøjte fra AU Flakkebjerg med et Hardi Twin system. Andre mærker af luftassisterede sprøjter har samme mulighed for at øge afsætningen på undersiden af bladene, men det kræver en dygtig sprøjtefører at indstille luften korrekt.

Her ses, hvordan det turkisblå sporstof lyser op ved hjælp af UV-lys. Det ses også, hvordan sprøjtevæsken samler sig på nogle af bladene. Det kan skyldes for meget væske eller forkert spredemiddel.

Nyttedyrene skal bestilles i god tid, og i uge 20/22 sættes de ud i bøgeplanterne med 2.000 tæger pr. ha. De fordeles jævnt over arealerne, og der drysses lidt flere ud, hvis der er lus til stede. Det gøres i stille vejr og på tørre planter. Der plejer ikke at blive købt nye ind til 1/0 frøplanterne, men fordi der er så mange lus tidligt i år, overvejer planteskolen at gøre det.

Der må naturligvis ikke være sprøjtet mod insekter i foråret.

Demonstration af sprøjteteknik

Luftassisteret sprøjtning gør det muligt at få en bedre nedtrængning i afgrøden samt en passende mængde turbulens, hvorved noget af sprøjtevæsken bliver afsat på undersiden af bladene. Teknikken er gammel og velafprøvet og bliver især brugt i kartoffelafgrøder, som har et meget stort bladarealindeks – ligesom f.eks. en stor busk. Ved en demonstration af sprøjteteknik blev der sammenlignet tre forskellige dyser. Alle var størrelse 04 (rød dyse). Dette gav den ønskede væskemængde ud fra sprøjtens kørehastighed og planteskolens normale sprøjtetryk.

• TeeJet TT 110-04 er en refleksdyse med medium dråbestørrelse, der vinkler sprøjtevæsken 15 grader frem eller tilbage afhængig af montering.

• Hardi MD 110-04 er en kompakt luftinjektionsdyse med grov dråbestørrelse, som sprøjter lodret ned. Kan anvendes til 90 procent afdriftsreduktion.

• Hardi MD DUO 110-04 er en kompakt luftinjektionsdyse med grov dråbestørrelse og dobbelt dyse, der sprøjter 30 grader frem og tilbage. Kan anvendes til 90 procent afdriftsreduktion.

Alle tre typer fås i andre mærker og andre størrelser (væskemængder).

Fordelen ved den dobbeltvinklede dyse er, at planterne rammes med sprøjtevæske fra begge sider. Det er ikke tilfældet ved dyser, som kun sprøjter væske lodret ned. At planterne rammes overalt, er en forudsætning for at få effekt af især kontaktmidler. Det er overvejende kontaktmidler, vi har godkendt fremover.

Sprøjte med luftassistance

Der blev også demonstreret en sprøjte med luftassistance. Her var alle deltagere ved sprøjtedemonstrationen enige om, at luftassistance gav en bedre afsætning af sprøjtevæske på undersiden af bladene. Det er en sprøjteteknik, der også vil være spændende at undersøge på containerpladser, hvor der er mikrosprinklere, og hvor sprøjtebommen derfor er placeret meget højt over planterne. Det var desværre ikke muligt ved denne demonstration. Det er sandsynligt, at det kan øge nedtrængningen af sprøjtevæsken i bladmasserne. Der blev sprøjtet med sporstof, som lyser turkisblåt, når det lyses på det med UV-lys. Derved kan man se, hvor sprøjtevæsken rammer - og meget vigtigt, man kan se, hvor man ikke rammer.

Med sporstof i sprøjtevæsken er det også muligt at se forskel på, hvordan forskellige additiver (sprede- og klæbemidler) virker. F.eks. ses det tydeligt, at sprøjtevæsken er løbet af bladene, når man bruger et superspredemiddel som Silwet Gold sammen med store væskemængder. Ved store væskemængder bør man i stedet anvende et oliebaseret spredemiddel som

f.eks. Elasto G5 eller Wetcit Neo. Vær opmærksom på, at man kan bruge for meget vand, selvom det er en stor plante med mange grenkranse. Så løber sprøjtevæsken bare af. n

Arrangementet er en del af projektet ”Tekniske løsninger til forbedret sprøjteteknik og EGA”

Her sammenlignes to planter, der er sprøjtet med og uden luftassistance. Planten til venstre er sprøjtet med luftassistance. Det er ikke så tydeligt på billedet som i virkeligheden, men der er mere sprøjtevæske afsat på undersiden med luftassistance.

Formidling af dansk frugt og grønt

Dansk frugt og grønt var i centrum på Madens Folkemøde i Nykøbing Falster midt i maj måned.

Gartner Henning Jørgensen, Økologihaven, i midten, og kokken Umut Sakarya, taler om krydderurter på Køkkenscenen. Til venstre Trine Krebs.

Cathrine Larsen, Food Organisation of Denmark, cla@thefoodproject.dk

Due

Madens Folkemøde 2025 satte dansk frugt og grønt øverst på dagsordenen – både for madprofessionelle og for tusindvis af madglade borgere, der gæstede Nykøbing Falster. Med både en faglig seminariedag og fire populære sceneindslag blev formidlingen af det grønne budskab foldet ud med viden, smagsprøver og humor.

Faglig Fredag

Fredag den 16. maj deltog 150 madprofessionelle i en hel seminariedag om dansk frugt og grønt. Dagen bød på to skuekøkkener, en debat om rammevilkår og udvikling i branchen samt en talk med fokus på ernæring og sundhed.

Deltagerne fik mulighed for at smage sæsonens råvarer og høre inspirerende erfaringer fra professionelle køkkener med kokke på scenen fra Sinatur Hotel Haralskær, daginstitutionen Stenurten, Oure Højskole og smørrebrødsrestauranten Aamanns. Kokkene bidrog med både velsmag og viden og viste, hvordan godt håndværk og kvalitetsråvarer kan få den grønne mad til at skinne – og samtidig sikre, at både gæster og klienter spiser sæsonens frugt og grønt med stor appetit og begejstring.

Gartner Peter Krage, Østervang Sjælland, og kokken Christine Bille Nielsen formidlede væksthusgrønt.

Sophie

Scener med smag og faglighed

Fire borgerrettede sceneindslag på Madens Folkemøde trak fulde torve og skabte begejstring med levende formidling og sanselige smagsindtryk, da fire kokke og gartnere sammen præsenterede dansk frugt og grønt i inspirerende madlavning og samtale.

Henning Jørgensen, Økologihaven, og Umut Sakarya, kok og formidler, lavede retter med krydderurter og talte om både sundhed og smag med god humor. Da Trine Krebs, der stod for at moderere samtalerne, spurgte, om det kunne dokumenteres, at ansatte i Økologihaven havde bedre fertilitet, kom det muntre svar fra Henning Jørgensen: ”Jeg har fire børn – to af dem er tvillinger.”

Dansk grønt og dansk humor

Gartner Peter Krage, Østervang Sjælland, og grøntsagskokken Christine Bille Nielsen satte fokus på dansk væksthusgrøntsagsproduktion og de mange muligheder for grøn velsmag året rundt. Dorrit Andersen, Rootconsult, dykkede ned i kålens verden med særlig vægt på Bimi, mens kokken Josefine Ethelberg Spandet serverede

smagsprøver. Og Bo Nielsen fra Gårdbutikken Marielyst ankom med friske jordbær og rabarber, som blev til lækker is i hænderne på Carina Skjoldsmose fra Isvilde.

- Formidlingen af dansk frugt og grønt skal naturligvis have høj faglighed, masser af smagsprøver og råvarer – og så skal vi også grine. Alle ved jo godt, at frugt og grønt er sundt, og alle os, der laver grøntsager og spiser dem, har også humor. Det er den rette vej til danskernes hjerter, lød det fra Trine Krebs. n

• Afholdt 15.-17. maj 2025 – for første gang i Nykøbing F på en række scener, en markedsplads og mere end 150 oplevelser på tværs af byen.

• Knapt 70.000 gæster i løbet af tre dage. Det er mere end en fordobling i forhold til seneste Folkemøde.

• Arrangeres i samarbejde med Food Organisation of Denmark og støttes af flere partnere, herunder kommuner, lokale erhvervsforeninger og regioner.

150 madprofessionelle deltog i Faglig Fredag om dansk frugt og grønt på Madens Folkemøde.

Madens Folkemøde 2025

Carina Skjoldsmose, Isvilde, og Bo Nielsen, Gårdbutikken Marielyst, laver is med jordbær og rabarber.

Stor interesse for nødder

Godt 30 deltagere var med til en temadag med fokus på drift og vedligeholdelse af en nøddeplantage. Lars og

Louise Henriksen lagde deres unge hasselnøddeplantage til arrangementet.

Det tørre forår var en udfordring for nogle af hasselbuskene i Lars og Louise Henriksens økologiske nøddeplantage i Østrup nord for Faaborg på Sydfyn. Parret har 10 ha med hasselbuske, der er i gang med tredje-femte sæson.

De ældste buske, der er plantet tæt på læhegn og skov, er blevet store – op til et par meter høje – og er ikke præget af forårstørken. Det er til gengæld de yngre buske, der som nyplantede i 2022 også var igennem en tørkeperiode, og hvor resultatet blev et udfald af planter.

Det er imidlertid ikke kun tørken, der bærer ansvaret – også mosegrise, der findes i stort antal i plantagen, har ødelagt rødderne på en del buske.

Den stigende bestand af rovfugle, der kan spotte deres bytte fra flere høje pæle, hilses derfor velkommen i plantagen.

Lars og Louise Henriksen har plantet 10 ha med ni forskellige hasselsorter i perioden 2020-2022. Lars Henriksen har udejob på fuld tid og bruger fritiden i nøddeplantagen sammen med sin hustru, der passer den til daglig. Her blandt de største buske, der skal udtyndes næste vinter til fem grene pr. busk.

En del af Østrup Nøddeplantage, som drives af Lars og Louise Henriksen nord for Faaborg, ligger i et flot kuperet terræn, som deltagerne i temadagen kunne nyde. Her ved de ældste hasselbuske, som står godt i læ af både en række vildhassel og skov.

Sortsforskelle

- Der er stor forskel på, hvor godt sorterne klarer sig igennem en tørkeperiode, og dermed på hvor mange af hver sort, vi har måttet genplante, så der nu kun mangler få planter. Den sort, der klarer sig bedst, er ’Halleske Kæmpe’, hvor kun seks procent gik ud. Værst ser det ud i ’Corabel’ og ’Emoa1’, hvor 26-28 procent gik ud. For de øvrige sorter ligger udfaldet på 10-16 procent, fortalte Lars Henriksen, der går op i at registrere data i plantagen, da godt 30 deltagere var på markvandring i Østrup Nøddeplantage i forbindelse med en temadag i projektet ’Nødder med danske rødder’. Ud over de nævnte sorter har parret også hasselsorterne ’Zellernød’, ’Lambert Filbert’, ’Webbs Cob’, ’Gustav Zeller’, ’Nottingham’ og ’Bolviller’. De mange sorter er bl.a. valgt, så blomstringen finder sted over en lang periode af hensyn til at sikre god krydsbestøvning.

Plantning

Jorden har tidligere været lejet ud til dyrkning af wrapgræs, men da Lars og Louise Henriksen selv skulle i gang med dyrkning, faldt valget lidt tilfældigt på hassel. - Stikordet kom bl.a. fra, at der er hasselmus på den naboejendom, hvor mine forældre bor, men også fordi nødder

Annemarie Bisgaard

Et tykt lag kompost omkring hver plante hjælper mod både udtørring og ukrudt.

formentlig er vigtige i fremtidens fødevarer, smiler Lars Henriksen, der har plantet buskene på 2,5 x 4,5 meter. Træerne blev plantet i en 30 cm dyb og 30 cm bred rende med en lånt plantemaskine fra en kirsebæravler. Tidsforbruget til selve plantningen ligger på ca. 2.000 træer pr. dag. Parret har primært plantet ikke-podede planter, der er de billigste i indkøb. Med podede træer ville de være bange for, at de evt. vil knække i podestedet i en storm. - Hvis derimod grene på en hasselbusk knækker i en storm, vil buskene skyde igen fra roden. Det er den største skade, der kan ske, fortæller Lars Henriksen og nævner samtidigt ulempen ved buske frem for opstammede, podede træer, nemlig at beskæringsarbejdet er større.

- Vores mål er fem stammer pr. busk. Overskydende rodskud bruger vi til opformering af egne buske i potter til at erstatte udgåede buske. Rodskuddene klippes tilbage, når de plantes i potten, så planten busker sig fra bunden. På sigt tænker vi at tage ét rodskud fra hver plante, det giver ca. 8.000 planter om året. Det er en billig måde at plante erstatningsbuske i stedet for at købe nye, lyder det fra Lars Henriksen, der går med tanker om på sigt også at lave en planteskole med hasselbuske.

Vanding og kompost

Der er ingen vandingstilladelse på ejendommen, hvor jorden varierer fra ler over muld til stabilgrus. Da der kom regn efter tørkeperioden, begyndte flere buske at skyde nedefra igen. Nu overvejer han at søge om tilladelse til et vandreservoir og til vanding.

- En anden metode til at holde på vandet i jorden og samtidig hæmme ukrudtet er at lægge et tykt lag kompost omkring hver

1.400 potter med nye planter af egen produktion skal bruges i plantagen til at erstatte planter, der er gået ud enten af tørke eller efter angreb af mosegrise.

enkelt plante. I år har vi lagt 300 tons kompost ud omkring de yngste buske med en aflæsservogn, hvor komposten falder ud på en påmonteret trækasse. Herefter fordeles komposten omkring planten med en greb, siger Lars Henriksen, der har planer om at videreudvikle metoden, så han ikke behøver manuel fordeling med en greb. - Komposten hjælper både mod udtørring og mod ukrudt, og det ukrudt, der spirer i komposten, er meget nemt at fjerne, supplerer Louise Henriksen, der passer bedriften til daglig og bl.a. står for den manuelle renholdelse omkring planterne med et langskaftet, multifunktionelt hakkejern med både klinge og tre tænder. Lars Henriksen, der har udearbejde på fuldtid som forbedringskonsulent i sundhedsvæsenet, bruger det meste af sin fritid i plantagen.

Økonomi

Lars og Louise Henriksen har omlagt plantagen til økologi de seneste tre år og har derfor mulighed for forskellige tilskud. Det gælder bl.a. det årlige frugt- og bærtillæg på 4.000 kr. pr. ha til hassel, Corylus avellana, der kan søges i kombination med bioordningen økologisk arealstøtte eller med et eksisterende 5-årigt tilsagn om økologisk arealtilskud.

Hassel er berettiget til frugt- og bærtillæg ved et mindste plantetal på 600 styk pr. hektar. Parret har plantet omkring 10-15 procent flere, så der er plads til udfald. Desuden kan de få tillæg for reduceret kvælstoftildeling på 650 kr. pr. ha pr. år. Den tildelte kompost er langt fra at nå kvælstofloftet.

Komposten lægges ud med en aflæsservogn med en påmonteret trækasse og fordeles rundt om hver plante med en greb.

Udbytteforventninger

Deltagerne i temadagen var nysgerrige efter at høre om udbytteforventningerne:

- Umiddelbart håber jeg, at vi kan høste 2,5 tons nødder med skal pr. ha fra år syv. De svinder omkring 50 procent, så samlet giver det i gennemsnit 12-13 tons kerner på hele arealet, lyder udregningen fra Lars Henriksen, der også gør sig overvejelser om høstmetoder.

- Høsten kan f.eks. være opsamling a la den metode, man bruger til opsamling af golfbolde. Det kan også være en stor støvsuger, der samtidig blæser blade fra. En tredje mulighed er at ryste grenene. Alt sammen noget, vi skal blive klogere på de kommende år, siger parret, der udviser stort gå-påmod, også når det gælder forarbejdning af nødderne. De overvejer bl.a. processer omkring tørring, knækning og en eventuel pakkelinje på gården, selv om det vil kræve registrering hos Fødevarestyrelsen. n

Nødder med danske rødder

• Tredje temadag i projektet ’Nødder med danske rødder’ blev holdt i Østrup Nøddeplantage, Faaborg.

• På temadagen fortalte Helle Mathiasen, HortiAdvice, og Lasse Lose, Pometet, om sygdomme og skadedyr, bl.a. nøddesnudebillen.

• Michael Højholt, Seges, fortalte om økonomi og tidsforbrug i hasselproduktion.

• Som en del af projektet er et demoareal med hasselnødder etableret på Pometet i Tåstrup.

• Projektpartnere er Seges Innovation, Innovationscenter for Økologisk Landbrug, HortiAdvice og Pometet.

DANSK GARTNERI |

Ny kampagne sætter ind mod regeljunglen

Der er meget, der får planter til at gro. Men det gælder næppe regler, kontrolskemaer og administrative benspænd. Tværtimod. Alt for længe har vi set regeljunglen i gartnerierne vokse sig større og større.

Derfor sætter vi i Dansk Gartneri nu én gang for alle ind mod papirarbejde og bureaukrati i en kampagne, hvor vi inviterer alle i erhvervet til at dele helt konkrete regler og krav, der spænder ben i hverdagen. For det er netop jer, der bøvler med dem til hverdag. Målet er klart: Politikerne skal rydde op – og danske gartnere skal have mere tid til netop det, de er sat i verden for: at producere planter og fødevarer. Vi lancerer derfor kampagnen “Fjern bureaukratiet!”, hvor det afgørende er, at vi indsamler helt konkrete eksempler på regler og bureaukrati fra virkeligheden. Det skal være jeres eksempler. Eksemplerne sendes til fjern-bureaukrati@danskgartneri. dk, og så overleverer vi dem til politikerne med budskabet om, at vi nu har gjort det så nemt og konkret som overhovedet muligt at rydde op, så der kan sættes handling bag de ofte meget velmenende ord.

Hverdag med bøvl

Når vi er rundt i landet, lytter vi til medlem efter medlem, der oplever, hvordan papirarbejde og bøvl fylder mere og mere.

Størstedelen af tiden går ikke længere med produktion, kvalitet og innovation – men derimod med registreringer, dokumentation og kontrol. Tiden tages fra planterne og bruges i stedet foran skærmen. Og den udvikling vil vi i Dansk Gartneri nu gøre op med. Politikerne tilkendegiver, at de er opmærksomme på problemet, men har svært ved at sætte ind, fordi det ofte er diffust, når brancher kalder på opgør med regler. Hvilke regler er det præcist, der skal fjernes? Derfor er det afgørende, at vi bliver helt konkrete på de bureaukratiske benspænd, der fylder i hverdagen. For kun på den måde får vi opbakning til at forenkle og rydde op.

Kampagne: Fjern bureaukratiet

Kampagnen “Fjern bureaukratiet!” handler derfor i sin kerne om at samle konkrete eksempler fra hverdagen – fra alle jer gartnere, medarbejdere og virksomheder, som hver dag står med fingrene i jorden og øjnene på skærmen.

som unødige, uklare, dobbeltarbejdende eller direkte hæmmende. Det kan være en kontrolpraksis, en rapporteringspligt, en mærkningsregel, en tilladelse, en certificering eller noget helt sjette.

Eksemplerne sendes til fjern-bureaukrati@ danskgartneri.dk. Herefter samles alle input til en konkret oprydningsliste, som Dansk Gartneri afleverer direkte til relevante politikere og ministre.

Små regler – store konsekvenser

Et centralt element i kampagnen er, at det ikke kun er “de store ting”, vi skal have frem i lyset. Tværtimod. Kampagnen lægger vægt på, at selv de små benspænd –dem, der måske bare tager en halv time her, en uge der – kan vokse sig store, når de lægges sammen. Vi har nemlig særligt et problem med mængden af bureaukrati i vores erhverv.

Alle i branchen inviteres til at sende de reg

Et lille krav er måske overkommeligt i sig selv. Men hvis det kombineres med fem andre lignende krav, så bliver det uoverskueligt. Det er summen, der kvæler os. Det er derfor vigtigt, at man melder selv små bureaukratiske benspænd ind.

Send konkrete eksempler ind

Alle i erhvervet opfordres til at melde ind –uanset om det er stort eller småt. I Dansk Gartneri hjælper vi med overblikket, så hvis man er i tvivl, om en regel eller krav er egnet eller ej, så hører vi hellere end gerne fra jer uanset hvad. Pointen er enkel: Jo flere eksempler, desto stærkere står vi. Lad oprydningsarbejdet begynde. Send dit eksempel til: Fjern-bureaukrati@ danskgartneri.dk n

Foto: Colourbox

Halverede tilskudspuljer må ikke hæmme grønne investeringer

Grøn omstilling. To ord, der i årevis har præget både den politiske debat og mange virksomheders strategiske overvejelser – ikke mindst i gartnerierhvervet.

Med Den Grønne Skattereform og en fuldt indfaset CO2-afgift i 2030 bliver behovet for investeringer i klimavenlige løsninger kun større. Men foreslåede ændringer i de statslige tilskudspuljer – Erhvervspuljen og Miljø- og klimateknologiordningen – kan skabe usikkerhed om fremtidige investeringsmuligheder. Dansk Gartneri arbejder for, at støtteordningerne fortsat kan understøtte erhvervets grønne omstilling på bedst mulig vis.

Grønne ambitioner – store investeringer

Gartnerierhvervet har i mange år taget ansvar for klimaet og arbejdet målrettet med at forbedre erhvervets bæredygtighed. Klimacomputere, gardiner, LED-belysning og reduceret brug af pesticider er blot nogle af de tiltag, som mange gartnerivirksomheder har investeret i. Sådanne tiltag er ikke små investeringer uden risiko, og derfor har de statslige tilskudspuljer længe været flittigt brugt til at assistere erhvervets grønne omstilling.

Færre midler til grønne tiltag

Både Erhvervspuljen og Miljø- og klimateknologiordningen, som yder støtte til forskellige bæredygtige investeringer, har i 2025 markant færre midler til rådighed

sammenlignet med tidligere år. Erhvervspuljen halveres fra 600 mio. kr. i 2024 til 300 mio. kr. i 2025. Puljen for Miljø- og klimateknologi udgør i år 180 mio. kr., hvoraf 160 mio. kr. er afsat til årets ansøgningsrunde, mens de resterende 20 mio. kr. er øremærket til 2027. Til sammenligning lød puljen i 2023 på hele 570 mio. kr.

Reduktionen skyldes, at Miljø- og klimateknologiordningen er overgået fra at være finansieret via EU’s Landdistriktsprogram til nu at være en del af den fælles europæiske landbrugspolitik for 2023-2027. Den ændring har ført til en lavere samlet økonomisk ramme for ordningen i Danmark.

Ændringer kan hæmme fleksibiliteten Ud over de reducerede midler byder 2025 også på foreslåede ændringer til rammerne af begge tilskudspuljer. Fra den 1. juli 2025 forventes nye regler i Erhvervspuljen at træde i kraft. Heriblandt et foreslået krav om, at virksomheder kun kan søge om støtte til ét enkelt tiltag pr. ansøgning. Formålet er at forhindre, at mindre rentable initiativer kombineres med mere rentable projekter for at opnå støtte. Samtidig er der foreslået ændringer i teknologilisten over, hvilke investeringer der er

støtteberettigede under Miljø- og klimateknologiordningen.

Fortsat gode muligheder for tilskud Dansk Gartneri har gennem flere høringssvar kommenteret på ændringerne i både Erhvervspuljen og Miljø- og klimateknologiordningen. Baggrunden er en bekymring for, at de foreslåede ændringer kan ende med at spænde ben for erhvervets fortsatte grønne omstilling. Særligt peger vi på behovet for fleksible og langsigtede ordninger, som tager højde for, at energieffektivisering og klimaforbedringer ofte kræver helhedsorienterede løsninger. Hvis støtte kun gives til enkeltstående tiltag, risikerer det at skabe praktiske og økonomiske barrierer for investeringer, der ellers ville være både rentable og klimamæssigt gavnlige. Dansk Gartneri arbejder for, at tilskudsordningerne tilpasses, så de understøtter de langsigtede og omkostningstunge forandringer, som følger af Den Grønne Skattereform. Skal erhvervet lykkes med fortsat at investere i mere klimavenlig produktion, kræver det både fleksibilitet i ordningerne, en bred vifte af relevante tilskudsberettigede tiltag og enkel adgang til støtte – og det arbejder vi aktivt for. n

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545

Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

Formand for Dansk Gartneri

Mikael Petersen

Gartneriet Gedeholm

Bindekildevej 38 5250 Odense SV mp@gartnervarme.dk Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Jacob Søegaard Nielsen

Gartneriet Søegaard

Ågerupvej 14

4000 Roskilde jacob@soegaard.com

Telefon 2220 2941

Plantespecialiteter for alle

Plantesamlere er villige til at give en formue for en plante med unikke egenskaber. EasyCare Plants går målrettet efter at opskalere produktionen af specialiteterne, så de bliver tilgængelige for alle.

Når man får lov at gå en runde i det måske flotteste showroom, der er set i et dansk potteplantegartneri, hos EasyCare Plants i Broby, er mangfoldigheden slående. Her står grønne planter i massevis og præsenterer sig selv, så man hele tiden må stoppe op og kigge nærmere. Og det er præcist det, der er tanken bag sortimentet, der omfatter 350 varenumre vel at mærke før, planterne kombineres med gartneriets egne keramikløsninger.

- Jeg har altid forfulgt en tanke: Hvordan kan vi gøre en forskel. Hvordan kan vores produkter adskille sig fra alt det, der ellers er i markedet? Det er jo ikke fordi, vi skal opfinde nye planter, men måske kan vi finde en plante, der ikke før har været i produktion og få et produkt ud af den, eller måske kan vi standardisere små nicheprodukter, så produktionen kan opskaleres, forklarer Claus Feldborg. Han har et skarpt og stringent blik for, hvad de planter, der indlemmes i det omfattende sortiment, skal kunne.

- Vores konceptplanter skal først og fremmest være holdbare og nemme at passe.

Det ligger i konceptet EasyCare. Men de skal samtidig kunne noget særligt. Have en sjov historie eller en sjov form. Og så skal de have forbrugerappel, så de får folk til at stoppe op, understreger han.

Planter med X-faktor

At planteinteressen for det anderledes, det twistede og det eksotiske har nået nye højder de senere år, har kun fremmet gartneriets stadige udviklingsarbejde. - Vi udvikler hele tiden. Også i vores fritid. Så det er umuligt at sætte et budget på vores udviklingsarbejde. Det er en løbende proces. Det har været en stor øjenåbner at opleve, hvor meget nogle går op i planter. Det boomede under corona, men det er blevet ved. Det har været meget opløftende at opleve, siger Claus Feldborg, der mindes sin læretid, hvor planter med afvigende former, farver og bladtegninger omgående blev kasseret. I dag er det lige omvendt. Afvigerne kan være rigtige penge værd. Det begyndte med Monstera og Alocasia godt hjulpet på vej af de sociale medier, men det har bredt sig til store dele af planteriget.

Claus Feldborg, der er manden bag

EasyCare Plants, lægger stor vægt på at udvikle planteprodukter, der adskiller sig fra det, der ellers er i markedet. Planter, der får forbrugerne til at stoppe op og også gerne får dem til at smile.

I det store smukke showroom hos EasyCare Plants kan indkøbere opleve gartneriets enorme sortiment af spændende og anderledes grønne planter og de mange koncepter, de indgår i.

Det er på den baggrund, EasyCare Plants har fintunet sit udviklingsarbejde.

- Vi er jo ikke gearet til nørderi. Ja, du kan få mange penge for en enkelt, helt speciel plante, men det tager lige så lang tid at sælge den ene, som det tager at sælge 10.000 standardplanter. Derfor er det vores mål at standardisere de spændende planter, så de har X-faktoren med sig, men så produktionen kan opskaleres, pointerer Claus Feldborg, der med eget gartneri i Thailand har alle muligheder for at komme det skridt foran konkurrenterne i f.eks. Holland, der skal til for at sikre og bevare sin plads i markedet.

Opskalerer det unikke

De planter, der kommer i kærlige hænder i gartneriet i Thailand, indtil de måske får en chance i det store sortiment hos EasyCare Plants, kan komme fra mange forskellige kilder.

- Vi finder f.eks. planter på lokale markeder, hos plantesamlere eller på vores egne forsøgsborde, der ligner lidt af en jungle. Vi står tit med planter, vi synes har noget sjovt over sig. Et godt eksempel er kaktus med

Lotte Bjarke

anderledes farver, som kostede kassen blandt plantesamlere. Vi ser på, hvad vi kan gøre, og hvordan vi kan gøre det. Kan vi knække koden, så vi kan få den op i storskalaproduktion? Det er vores meget veldefinerede mål at få specielle ting opskaleret, siger Claus Feldborg, der understreger fordelene ved at være til stede med eget gartneri i Thailand.

- Hvis jeg skulle gå til en leverandør i Østasien med en god ide til, hvordan han kunne forbedre sit produkt, så ville det tage lang tid at få ham overbevist og lang tid at diskutere, hvad det skulle koste. Samtidig kunne jeg være sikker på, at hvis der kom en hollandsk gartner forbi dagen efter, så ville han også kende ideen. I vores eget gartneri kan vi selv bestemme, og dermed kan vi komme langt foran, siger Claus Feldborg.

Thailandsk gartneri et plus

Det thailandske gartneri omfatter 7 ha drivhuse, 25 ha jord og har 200 medarbejdere, så der er alle muligheder for at udvikle på både produkter og produktionsmetoder.

- Vi har f.eks. udviklet en markant anderledes måde at producere Zamioculcas på end det, man normalt ser. I stedet for at skære tre blade af, sætte dem i en potte og vente et halvt år på, at de danner en lille knold, skærer vi hele stængler af. Vi sætter to i en potte og får et helt ensartet, tæt, grønt og færdigt produkt med stor forbrugerappel. Faktisk får vi mere for en 6 cm potte, end man får for den hollandske standardvare i 12 cm potte. Men det kræver, at vi har et enormt moderplanteareal, som ville være helt urentabelt i Europa. Det har vi i Thailand, siger Claus Feldborg.

Han understreger, at uanset hvor spændende og lovende et nyt produkt tager sig ud, så er der et ufravigeligt krav til planten. Den skal kunne klare otte uger i en skibscontainer, for det er sådan, planterne fragtes fra det thailandske gartneri til gartneriet i Danmark og kunder rundt om i verden.

Planter der får smilet frem

Ligesom Claus Feldborg og hans medarbejdere har et skarpt øje for planter med potentiale, bliver der også til stadighed holdt øje med, om hvert enkelt produkt, præsterer det, det skal.

- Vi spørger os selv på månedlig basis, om noget skal justeres ind eller måske udfases helt. Der er hele tiden noget, der skal afklares, for der er jo en helt klar forventning til, at vi altid har noget nyt og spændende, forklarer han.

I forlængelse af udviklingsarbejdet står planten ikke alene.

- Når vi står med en lovende, ny plante, er det næste, vi spørger os selv om, hvad den skal kunne i markedet. Hvordan får vi folk til at stoppe op og tage den med hjem. Vi prøver at twiste alle planter med et navn, der fremhæver plantens egenskaber, og en etiket med en tegning, der tydeliggør egenskaberne. F.eks. bliver den farverige kaktus præsenteret som Glowing Cactus, mens en ny, tornfri Opuntia har fået navnet Hare Cactus. Et navn vi yderligere understreger ved at forme planten, så den ligner en hare. Bare det, at produktet kan få folk til at trække på smilebåndet, er meget værd, pointerer Claus Feldborg. n

Planter, der kvalificerer sig til EasyCare konceptet fra EasyCare Plants, skal levere på flere parametre. De skal være holdbare og nemme at passe, men de skal også skille sig ud fra gennemsnittet med en sjov historie, skulpturel vækst eller anderledes farver, der vækker forbrugerinteressen.

Butikskoncept

gør det nemt

Det meget omfattende sortiment i EasyCare konceptet kan være noget af en mundfuld at gabe over for indkøberne hos de store kædekunder, der er udfordret af mange beslutningslag. Derfor har gartneriet udviklet butikskoncepter, der gør det nemt at få en spændende butik uden at skulle forholde sig til hver enkelt plante.

- Det, vi tilbyder at levere, er en pakkeløsning – en sortimentspakke, der indbefatter, at butikken har noget spændende og afvekslende på hylderne året rundt. Vi arbejder med et årshjul, hvor alt er tænkt igennem i forhold til holdbarhed og sæson, så butikkerne genbestiller pr. hylde frem for af de enkelte produkter, forklarer Claus Feldborg, der lægger et stort arbejde i at optimere butikskonceptet på alle niveauer fra plante og keramik til trend og sæson.

Planterne fra EasyCare Plants er karakteriseret ved deres særlige evner og egenskaber, som fremhæves af gennemtænkte produktnavne, der understreges af etiketterne. De er så fine, at mange faktisk lader etiketten sidde i potten, når planten kommer hjem i stuen.

Dialogen trænger til et boost

Claes Bastrup har skiftet jobbet som salgschef i potteplantegartneriet PKM ud med et nyt som eksportchef i salgsselskabet Plantas. Dermed er han kommet om på den anden side af skrivebordet, og det har været en øjenåbner.

Med den nye titel af eksportchef i salgsselskabet Plantas er det Claes Bastrups opgave at skabe synergier mellem virksomhedens markedsafsnit og at sikre god sparring med både kunder og leverandører bl.a. med henblik på udvikling af produktporteføljen.

- Jeg ser mig selv som brobygger mellem gartnerierne og salgsselskabet. Jeg får syn for, hvad der er vigtigt for gartnerne i den daglige samhandel, og hvad der er vigtigt for salgsselskabets sælgere. Og jeg må bare sige, at jeg har oplevet ting, der kalder på formidling. Jeg oplever, at meget få gartnere ved, hvad de enkelte personer i salgsselskabet reelt beskæftiger sig med, siger Claes Bastrup, der sætter fingeren på et ømt punkt, der er konsekvensen af den situation.

- Det betyder, at vi modtager rigtig mange tilbud, vi har meget svært ved at arbejde med. Og det kan desværre betyde, at de bliver mere overset end behandlet. Så oplever gartneren at sende en masse tilbud, han ikke får feedback på, måske af den enkle årsag, at de to parter aldrig kommer i øjenhøjde, men taler totalt forbi hinanden, pointerer Claes Bastrup.

Set fra hans nye stol er det om ikke nemt så i hvert fald muligt at komme en del af problemet til livs, hvis salgsselskabet og leverandørerne kommer lidt tættere på hinanden og lærer at forstå dynamikken i begge ender af kæden.

Forstå hinandens forretning

Det er baggrunden for, at Claes Bastrup arrangerer leverandørbesøg, hvor Plantas’ sælgere i grupper kommer ud i gartnerierne og ser, hvad der foregår.

- Det er vigtigt, at vi bruger tid sammen og bruger lidt mere tid på at lære og forstå hinandens forretning. Rigtig meget foregår

pr. telefon, mail og WhatsApp i dag. Men det har stor værdi at komme ud at møde gartnerne og se hinanden i øjnene, at se og føle produkterne og ikke mindst at se eksperimenterne. Efterfølgende bliver der brugt meget tid internt på at sparre. Nogle har set noget, andre har hørt noget, og det giver god energi at vende det sammen, siger Claes Bastrup, der også oplever at gartnerne er glade for at få besøg. Tilbage til de oversete tilbud, der måske rammer helt skævt i forhold til den kundegruppe, den enkelte sælger sidder med. Hvis man får tilbudt 100 containere, og kunderne kun har kapacitet til syv, og der i øvrigt hverken er EAN-nummer eller farver med i tilbuddet, er det ikke nemt at arbejde med. - Da er det, at vi oplever, at gartneren i stedet vælger at sende planterne under uret i Holland, fordi det er lettere. Jeg drømmer om, at vi sammen kan få bundet en sløjfe, der er til glæde for både gartner og salg, så vi undgår den situation, der sjældent er en god forretning for gartneren. Igen handler det om dialog. Om at vi får flere faste aftaler, så gartnerierne kun producerer det, der er afsat. Om at vi i Plantas forpligter os mere og tager mere ansvar. Tomme kvadratmeter er dyre at have stående. Derfor vælger gartnerierne at producere lidt mere alligevel, og så falder prisen uundgåeligt. Det er der ingen, der har glæde af, fastslår Claes Bastrup.

Husk at se alternativer

Sammensætningen af det danske sortiment af potteplanter er en stadig kilde til diskussion om ikke ligefrem frustration, som tættere dialog set med Claes Bastrups øjne ville kunne løsne lidt op for.

- Min store frygt er, at faghandlen kommer til at stå med præcist de samme produkter som

Medarbejdere fra Plantas og medarbejdere fra EasyCare Plants mødtes i gartneriet i Broby midt i juni for at blive klogere på hinandens forretninger.

Lotte Bjarke

Plantas og Lotte Bjarke

retail, hvis vi ikke gør noget sammen. Det bliver et alt for snævert sortiment. Men der er jo en grund til, at produkter forsvinder. Måske har gartneren ikke været god nok til at kommunikere ud, at nu stopper jeg, for jeg kan ikke tjene penge på den kultur. Hvis han nu var tidligere ude, kunne vi gå i dialog med kunderne om, hvorvidt kulturen måske kan bære 50 øre mere, så den ikke forsvinder, lyder det fra eksportchefen, mens han samtidig opfordrer såvel gartnere som sælgere til at tænke lidt mere ud af boksen. - Hvis man altid har produceret den samme kultur, er det fristende at blive ved lidt endnu, selvom platformen brænder. Måske glemmer man at se på, hvad gartneriet og man selv kan. På samme måde kan jeg som sælger brokke mig over, at en kultur forsvinder, så jeg mister kunder. Men er jeg god nok til at se alternativer, jeg aldrig før har solgt, spørger Claes Bastrup retorisk og tilføjer, at mange gartnerier arbejder med forædling, miljø, kvalitet og holdbarhed, der er vigtige parametre for kunderne. Men at historien aldrig rigtig kommer videre, fordi gartnerne ikke ved, hvem der sidder med hvilke kunder, og hvad de er interesserede i, mens sælgerne ikke har overblikket over, hvad det enkelte gartneri præsterer.

Kom med en ønskeseddel

På den baggrund drømmer Claes Bastrup om et tættere og mere forpligtende samarbejde, der kan være med til at udvikle og ikke afvikle det danske potteplantesortiment. - Vi ved, hvad vi savner, og hvad vi kan forpligte os på. Men vi ved ikke, hvad det enkelte gartneri kan og vil. Vi ved ikke, hvad gartneriet har af klimazoner og vandingssystemer, og vi kender ikke MPSregnskabets følsomhed. Jeg vil gerne opfordre gartnerierne til at komme med en ønskeseddel med planter, de gerne vil og kan producere. En ønskeseddel vi kan parre med vores og kundernes ønsker og behov, så vi sammen kan sammensætte et sortiment, som vi forpligter os på, i stedet for at gartneriet bare går i gang. Jeg er vild med den her branche, fordi der er så mange muligheder, og der altid vil blive solgt blomster og planter. Men jeg oplever, at alle parter er så pressede, at vi drifter i stedet for at udvikle sammen. Vi formår ikke at tænke samme vej. Vi gør det alt for kompliceret på trods af det helt unikke system, vi har bygget op. Det vil jeg bare så gerne, at vi sammen lykkes med at få ændret på ved hjælp af et ordentligt boost til dialogen, understreger Claes Bastrup. n

Claes Bastrup har som ny eksportchef i salgsselskabet Plantas store visioner for, hvordan en forbedret dialog mellem gartnerne og salgsselskabet kan give store fordele for begge parter i det daglige samarbejde.

Stort udvalg af nyttedyr

fra Agrobio og EWH BioProduction

- Aphid mix med flere bladlusbekæmpere

- Orius “cold” stamme som også virker ved lavere temperaturer

- Encarsia i bionedbrydelige “bolde”, til nem udbringning

- swirskii, californicus, andersoni og montdorensis i praktisk stærk pose samt småposer

- Guldøjer og svirrefluer i pupper i praktisk emballage

- Lobularia-bankerplanter

Nyhed

Hvid Phytoseiulus (Phytobio Plus) mod spindemider, nyt produkt med bedre etablering og effekt, nemmere udlægning og længere holdbarhed.

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje Tlf. +45 55 96 00 21 · info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk

Nye veje i løg

I takt med øget fokus på robusthed, sundhed og bæredygtighed i grøntsagsproduktion sættes der i 2025 nyt lys på sortsblandinger af løg og biostimulanter.

Asbjørn Mols Nørgaard, HortiAdvice, amol@hortiadvice.dk

I tre markdemonstrationer med løg undersøger vi i år potentialet i at kombinere forskellige løgsorter og biostimulanter for at opnå synergieffekter i udbytte, sygdomsresistens og lagringskvalitet.

Formålet er at undersøge, om samdyrkning af komplementære sorter kan give øget robusthed, stabilt udbytte og reduceret sygdomspres under varierede klimatiske og jordbundsmæssige forhold.

Kombinationen af sorter og biostimulanter kan være et muligt svar på de stigende udfordringer med nogle af de svampesygdomme, vi ser i dansk løgproduktion.

Biostimulanter i fokus

Som et tillæg til sortsdemonstrationen er der i samarbejde mellem Azelis, Bejo Nordic og Hazera indledt en test af to biostimulanter udbragt i de forskellige sorter: Azelis Seaweed, baseret på ekstrakt af grisetang, Ascophyllum nodosum.

Under såning af de forskellige løgsorter på demonstrationsarealet på Lolland udbringes biostimulanter med rygsprøjte direkte i sårillen over frøet.

Samdyrkning af to sorter af løg – sorte og blå løgfrø – kan måske øge planternes robusthed, reducere sygdomspresset og give et stabilt udbytte under varierende klimatiske og jordbundsmæssige forhold.

Demonstrationsarealet på Lolland set fra oven – den orange markering viser placeringen af demonstrationen.

Lebosol Silicium, en orthosiliciumsyre/ orthokiselsyre med letoptageligt silicium fra Lebosol.

Produkterne er udbragt ved såning direkte ned i sårillen over frøet. Der planlægges gentagne bladbehandlinger i vækstsæsonen. De to biostimulanter har vist nogen effekt på forbedret rodudvikling, stressresistens og næringsstofoptagelse i flere grøntsagsarter.

Fremtidens løgproduktion

Demonstrationerne er etableret på henholdsvis Lolland og Samsø samt i Vestjylland. De tre vidt forskellige geografiske lokaliteter giver mulighed for at afprøve materialet under forskellige dyrkningsbetingelser. Dermed kan resultaterne få bred relevans for både konventionelle og økologiske producenter i hele landet. Ved at kombinere genetisk diversitet med bioteknologiske hjælpemidler i form af biostimulanter søger demonstrationerne

Tre forskellige sortsblandinger er sået i demonstrationsmarken på Samsø. Her ses blandingen ’Hydra’ + ’Hylander’ lige efter fremspiring. De to øvrige blandinger er ’Reflection’ + ’Prediction’ og ’Fasto’ + ’Prospero’. Mangler

at vise, hvordan løgproduktionen kan tilpasses et klima med mere uforudsigelige forhold og højere krav til produktkvalitet og lagring. I fremtiden skal dansk løgproduktion også tilpasses en virkelighed med færre og færre af de traditionelle værktøjer som pesticider.

Resultaterne fra demonstrationerne forventes at blive opsamlet og præsenteret i efteråret, bl.a. på markvandringer samt i LøgNyt og i Gartner Tidende. n

Husk at bestille i god tid, for din egen skyld. Ring allerede i dag til DTE på 70 251 251.

Dansk Træemballage A/S Banevej 3, Haastrup, 5600 Faaborg Telefon: 70 251 251, dte@dte.dk www.dte.dk

Seks sorter

– tre blandinger

Demonstrationerne omfatter seks F1-hybrider af løgsorter fra tre frøfirmaer:

• ’Fasto’ og ’Prospero’ fra Hazera (Hazera)

• ‘Reflection’ og ‘Prediction’ fra Olssons Frö (Syngenta)

• ’Hylander’ og ’Hyroad’ fra Bejo Nordic (Bejo)

Foruden de enkelte sorter testes også tre sortsblandinger:

• ‘Fasto’/’Prospero’

• ‘Hyroad’/’Hylander’

• ‘Reflection’/’Prediction’

Artiklen bringes i forbindelse med projektet ’Sortsdemo i såløg’, som er støttet af Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Egedal bedformer massano Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Egedal power rake tværstrigle Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer Egedal plantemaskine type C Plantning af grønsags- og planteskoleplanter Torvegade 39 · 7160 Tørring · Tlf. +45 75 80 20 22 · info@egedal.dk www.egedal.dk

Nyeste teknik til løgavlere

Den nyeste teknologi til løgdyrkning og -sortering

blev vist frem for 50 deltagere på løgavlernes årlige sommertur, der i juni gik

til Stevns.

Hans og Anita Ingemann, Højgaard i Hårlev, lagde i år marker til den årlige ukrudtsmarkvandring og sommerudflugt, som Avlerforeningen af Danske Spiseløg inviterede til den 12. juni 2025. Parret driver et landbrug på ca. 1.300 ha på Stevns plus 500 ha på Orø i Isefjord. Af særlig interesse på dagen var de 100 ha med såløg fordelt på 70/30 procent gule/røde. Herudover dyrkes spinatfrø, græsfrø, kløver, byg, hvede, rug, havre, raps og sukkerroer.

Jordbehandling

Hans Ingemann dyrker løg på marker omkring Hårlev og Strøby med 14 km fra gården til den fjerneste mark. Jorden på Stevns er generelt god, men der kan være stive pletter, som giver udfordringer i

På løgavlernes årlige sommerudflugt var den seks meter brede spotsprøjte Ara fra schweiziske Ecorobotics i aktion hos Hans Ingemann på Stevns. Ved hjælp af kunstig intelligens skelner sprøjten mellem afgrøde og ukrudt med seks genkendelseskameraer, mens seks andre 3Dkameraer styrer fart og højde. Sprøjten er udstyret med 156 dyser. Pris 950.000 kr. plus licenser til 45.000 kr. årligt.

forhold til løgenes spiring. Det har Hans Ingemann fundet en løsning på.

- For første gang har vi i år lige før såning kørt med en stor såbedsharve med rørpakkervalse foran, slæbeplanke, tænder, knasttromle og rørpakkervalse bagved i 3 cm dybde. Det setup pakkede jorden godt, så vi fik de bedste betingelser for en god og jævn spiring. Det hjalp gevaldigt på både en ensartet spiring og flere spirede løg, end vi plejer. Hertil kommer, at det solrige forårsvejr har bevirket, at de største løg nu har 7 blade mod normalt 5-6 blade her midt i juni, fortalte Hans Ingemann, der efterårspløjer jorden, og i foråret dybdeharver to gange efterfulgt af en stennedlægningsfræsning.

Spotsprøjte i løg

En af løgmarkerne, som blev vist frem, var nyerhvervet, traditionelt dyrket landbrugsjord på 130 ha.

- Det er altid en udfordring at overtage jord, man ikke kender. I den her mark er der en del ukrudt i form af raps og enårig rapgræs. Ukrudtsbekæmpelsen i løg klarer vi bl.a. med Stomp, Fenix, Lentagran, Matrigon og Starane, men aldrig radrensning, sagde Hans Ingemann, der som en af de

første i Danmark har investeret i spotsprøjten Ara fra schweiziske Ecorobotics. Sidste år havde han sprøjten på prøve og gjorde sig de første erfaringer i spinat og løg, bl.a. skal 80-85 procent af ukrudtet være bekæmpet, før spotsprøjten skal på.

Indtil videre er der i Danmark kun solgt tre eksemplarer af spotsprøjten, men flere hundrede i Europa, flest i Holland og flest til løgavlere. Algoritmen er også stabil i en lang række andre kulturer.

- Erfaringen er, at der kan spares ca. 65 procent af herbicidmængden, idet der kun bruges 60-70 liter væske pr. ha mod normalt godt 200 liter ved bredsprøjtning, fordi kun ca. 30 procent af arealet behandles. Desuden har vi i spinat observeret, at markerne er mere rene end ved traditionel bredsprøjtning, sagde Kristian Møller fra importøren AG Precision ApS. Fremkørselshastigheden er 7 km i timen, og dyserne kan lukkes manuelt, hvis der er områder, man ikke vil sprøjte og dermed spare endnu mere på kemien.

Ingen PFAS i løg

Hans Ingemann dyrker ca. 100 ha med såløg på Stevns.

Vedrørende den aktuelle debat om PFAS i pesticider kunne formanden for Avlerforeningen af Danske Spiseløg, Jens Kristian Kjeldahl, fortælle, at Miljøstyrelsen har analyseret Brdr. Kjeldahls løg fra 2024 for PFAS. Resultaterne viser, at der glædeligvis ikke er at rester af PFAS at spore i løgene, selv om der er anvendt en sprøjteplan med PFAS-holdige pesticider.

Annemarie Bisgaard

Forsøgsleder Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, supplerede:

- Nogle af de svampemidler med PFAS, der anvendes i løg, er Shirlan Ultra, Zorvec, Lamdex og Propulse. Det er svært at vide, hvilke anbefalinger Miljøstyrelsen vil komme med. Om der bliver tale om enkelte eller alle de nævnte midler, om det bliver udfasning over 1-2 vækstsæsoner eller et øjeblikkeligt forbud mod anvendelse. Sagen har allerede politisk bevågenhed, og derfor må vi forvente, at midler kommer til at forsvinde, sagde Peter Hartvig, der foreløbigt krydser fingre for en tør sommer, så løgskimmel ikke bliver et alvorligt problem i år.

Optisk sortering

Deltagerne i markvandringen fik traditionen tro mulighed for ’at sparke dæk’ og se haller til både maskiner og løgsortering hos Hans Ingemann, bl.a. et nyt præcisionsanlæg til optisk sortering fra

En ny optisk sorterer fra Smart Grader bruger kameraer og sensorer til sortering efter ydre løgkvalitet.

Forsøgsleder Peter Hartvig omtalte Stemphyllium som en svampesygdom, der kan får større betydning i Danmark med ændrede klimaforhold.

hollandske Smart Grader, integreret med teknik fra Bijlsma Hercules.

- Anlægget, der har fire linjer og er placeret lige efter løgaftopperen, ser på udvendig kvalitet og frasorterer rådne løg, sten og

Energioptimeret tomatgartneri

Energioptimering og grøn omstilling er nøgleord i produktionen af væksthusgrøntsager hos Østervang Sjælland.

Løgavlerne krydrede deres sommerudflugt med et besøg hos gartneriet Østervang Sjælland A/S i Hårlev på Stevns, hvor den ene af tre ejere, Peter Krage, fortalte om grøn omstilling, som de er nået rigtig langt med i produktionen af væksthusgrøntsager. Gartneriet har foretaget omfattende investeringer i energioptimering og nye anlæg, bl.a. et stort solvarmeanlæg og en elkedel for at omdanne overskudsstrøm til varme i væksthusene. Strategien er at bruge strømmen, når den er billigst. Men omstillingen har ikke været uden omkostninger.

jordknolde. Herudover sorterer anlægget også i størrelser målt i millimeter, og løgene sættes af i seks forskellige positioner. Kapaciteten er ca. ét ton pr linje, fortalte Henrik Fuglsang, VPL Systems, og nævnte en pris på ca. 60.000 euro pr. linje. Hvis anlægget også skal sortere efter indvendig kvalitet, vil prisen være ca. det dobbelte. n

Peter Krage, Østervang Sjælland, driver gartneriet pesticidfrit og udnytter de teknologiske muligheder, der ligger i fossilfri energi.

Penge at tjene på elmarkedet - Vi har indtil videre brugt ca. 80 mio. kr. på den grønne omstilling inkl. investering i 3,4 ha solceller (9,9 MW), en 10 MW elkedel og et halmfyr. Elkedlen omdanner overskudselektricitet til varme, og det kan jeg som tomatavler godt lide, sagde Peter Krage med et smil og tilføjede, at der skulle graves et tykt kabel ned over en strækning på 7 km for at sætte elkedlen op.

Hvis gartneriet i dag udelukkende skulle fyre med olie og kul, ville det betyde en CO2-afgift på 8-9 mio. kr. årligt. Peter Krage lagde ikke skjul på, at arbejdet med el og varme i den grønne omstilling er kompliceret, og at gartneriet bruger meget tid på at følge med i elnettet for at få fat i den overskudsstrøm, der findes.

Optisk sorterer

Efter en tur rundt i væksthusene viste Peter Krage også den seneste investering frem i form af en ny Aweta sorteremaskine – en 2-banet model udstyret med en visionsenhed til registrering af farve, størrelse og vægt på tomaterne, der er hovedkulturen i gartneriets 11 ha væksthuse.

- Vi dyrker primært tomater og agurker men også aubergine, peber og lidt bønner. Årsproduktionen er 4.500 tons grøntsager, og vi er 100 medarbejdere, hvoraf de 22 er i pakkeriet. Alt detailpakkes her, og varerne sendes direkte til kæderne herfra, sagde Peter Krage, der har været medejer siden 2011. n

Gartneriet Østervang Sjælland har 11 ha væksthuse og 3,4 ha med solceller svarende til 9,9 MW, der bidrager til lave energiomkostninger.

Mere AI på vej i gartnerierne

Hvor er den kunstige intelligens i gartnerierne? Brugen af kunstig intelligens stormer frem, men hvordan bruger vi den bedst muligt i gartnerierne, og hvordan adskiller den sig fra automatisering?

Heinsvig Kjær, Frida Helgadottir, Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice kkja@hortiadvice.dk

Automatisering handler om at få maskiner eller software til at udføre forudsigelige, regelbaserede opgaver uden menneskelig indblanding. Der findes masser af eksempler på automatisering i gartnerierne, herunder klimastyring, vanding, stikkerobotter, pakkerobotter, automatisk afstandssætning af planter osv. Kunstig intelligens går skridtet videre ved at simulere menneskelig adfærd, såsom at lære, analysere, forstå og træffe beslutninger på baggrund af data. Her er der længere imellem eksemplerne, men der er en del forskning og udvikling, der peger i retning af, hvad fremtiden vil byde på.

AI – optimeret brug af vækstlys Ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet har der i en del år været arbejdet på at udvikle en AI-baseret algoritme, der optimerer brugen af vækstlys i forhold til elpriser og vejrudsigter. Systemet kan

forudsige, hvornår det er billigst at bruge vækstlys, og balancerer samtidig planternes behov for lys med ønsket om at spare energi. Algoritmen kan føre til 20-31 procent lavere elforbrug i gartneriet uden at gå på kompromis med plantekvalitet. I beslutningsstøtteprogrammet Infogrow er algoritmen visualiseret, og gartnerierne kan bruge data til at planlægge deres lysstrategi. Næste skridt er, at algoritmen overstyrer klimacomputeren, og på baggrund af AI designer den absolut bedste lysstrategi, der tager højde for alle tre parametre: plantevækst, energiforbrug og lysindstråling.

AI kan genkende skadedyr Trap-eye fra Biobest, RobCam fra Robtelli og MagicTrap fra Bayer er bare nogle af de eksempler, der findes på, hvordan AIalgoritmer kan bruges til at genkende og kvantificere specifikke skadegørere i større produktionsarealer.

Den daglige information i realtid kan bruges af gartneren til at understøtte den ugentlige scouting og som beslutningsstøtte i forhold til, om der skal sættes aktivt ind med nyttedyr i bestemte dele af gartneriet. Det er tanken, at de visuelle værktøjer vil gøre det muligt at træffe bedre og hurtigere beslutninger i forhold til IPM-strategi.

Praktiske test af AI-algoritmer

I et projekt bevilget af Miljøstyrelsen og medfinansieret af Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget arbejder HortiAdvice med at teste forskellige AI-baserede løsninger til monitorering af skadedyr.

Vi har blandt andet testet RobCam udviklet af den danske virksomhed Robtelli. RobCam er en mindre, flytbar enhed med en roterende fangplade og et kamera. De enkelte enheder placeres direkte på mobilborde og har et batteri, der kan række ca. en måned. RobCam sender billeder op i skyen via et wi-fi net i gartneriet, og billederne analyseres på daglig basis ved hjælp af en algoritme, der kan genkende de enkelte skadedyr. Gartneren kan følge udviklingen på en hjemmeside, bruge informationen i den ugentlige scouting og tage beslutninger om udsætning af nyttedyr. Vi har testet RobCam i to gartnerier. Det er smart, at enhederne kan placeres direkte på mobilbordene og følge et hold. Det kræver dog lidt øvelse at vænne sig til at skifte batterier i tide, før de løber tør og skal genstartes. Vi har oplevet, at gartnerne var positive overfor RobCam, men også at data ikke altid gav mening for dem. RobCam har helt sikkert et udviklingspotentiale, men det færdige produkt er ikke helt i mål. Trap-Eye fra Biobest er lige ankommet på kontoret i denne uge, og vi ser frem til at sætte enhederne op ved Gartneriet Legro. Trap-Eye er også udviklet til at tage billeder af gule fangplader og sende data op i skyen ved hjælp af wi-fi. Men enhederne er mere

RobCam fra Robtelli registrerer og identificerer skadegørere i kulturen ved hjælp af AI.

Katrine

Frida Helgadottir, HortiAdvice, har installeret Trap-Eye fra Biobest i væksthusene hos Legro for at teste systemet.

stationære og sættes op på stolper i gartneriet i et netværk på 40 enheder pr. ha. De er solcelledrevne og kræver ikke skift af batterier. Data leveres i et heatmap som visualiserer angrebstrykket i hele væksthuset og på den måde hjælper med at finde hot spots.

Udviklingen tager fart

AI er allerede på vej ind i gartnerierne, og de kommende år forventes udviklingen at tage fart. Allerede i dag testes AI baserede løsninger til skadedyrsdetektion og optimering af vækstlys. Men også løsninger til forudsigelse af høstudbytter, sygdomsangreb og plantevækst ved hjælp af droner er på vej. I fremtiden forventes AI-løsninger at blive mere udbredte og vil måske en dag være en naturlig del af hverdagen i moderne gartneridrift. n

Hvis jorden er vigtig

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg & Rådgivning Kai Christensen Henrik Johansson kai@fagerhultsgarden.se henrik.salj@fagerhultsgarden.se +46 73-830 05

Snapphaneallén 12 +46 433-30618 S-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Sverige www.fagerhultsgarden.se

Godt på vej med blommer

I demonstrationsarealet med intensiv dyrkning af blommer er træerne nu i tredje vækstår. Træformingen startede efter plantning, og efter tredje beskæring i foråret kan man nu se effekten af formningen.

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Det er afgørende, at formningen af blommetræer starter efter plantning, så der skabes et grundlag for tidlig, god og fuld bæring. Grundlaget er et træ med god fordeling af grene, der har en god fordeling af blomster og bladknopper.

Påbegyndes beskæring ikke efter plantning, kommer man bagud. Det kan ske ved, at der f.eks. mangler grene i dele af træet, eller der er dannet nogle kraftige grene uden knopper i bunden af grenen og/eller uden forgreninger eller endda måske med uønsket placering i træet. Så er der lang vej tilbage til et godt udgangspunkt. Træerne på demonstrationsarealet blev beskåret i marts i år, og en af fordelene

ved det tidspunkt er, at det er til at se forskel på blad- og blomsterknopper.

Beskæring i bund, midt og top Grundreglerne i beskæringen af spindeltræerne er, at grene i hver sektion af træet klippes tilbage til en bestemt længde alt efter deres placering (bund, midt eller top), og efterfølgende år klippes nyvæksten fra skudspidsen igen tilbage til en bestemt længde. Sådan fortsætter beskæringen af en gren, indtil den skal erstattes. Derudover fjernes overflødige og/eller ’forkerte’ sidegrene (f.eks. i forhold placering/retning), en top vælges, konkurrerende grene fjernes, og andre sidegrene klippes tilbage. Formålet med at klippe alle sidegrene er at få stimuleret brydning af blomster- og bladknopper samt nyvækst fra skudspidsen for at få frugtbærende grene samt vækstpunkter, som kan være

erstatningsgrene. Blommetræer sætter frugt på 1-års grene, og de bedste blommer sættes på 2- og 3-års grene. Så 4-års grene (og ældre) grene skal løbende erstattes.

Balancen

Blommetræer har god vækstkraft, og det gælder om at sikre en god balance mellem vækst, blomsterknopdannelse og frugtsætning. Ved kraftig vækst kan der være en risiko for lav sætning og for lange og kraftige årsskud med ingen eller få blomsterknopper.

Der er seks sorter i demonstrationsarealet, og de har vist forskelle i forhold til vækst og udvikling af knopper som reaktion på beskæringen. Eksempelvis danner sorterne ’Topend Plus’, ’Joganta’ og til dels ’Haroma’ velvilligt blomsterknopper (og bladknopper) på hele grene, også på grene med kraftig vækst i 2024.

’Topend Plus’ er en sort, der har vist stor vækstkraft, men også god forgrening og sætning af blomsterknopper. Så det er en sort, der har reageret efter hensigten på beskæringen. ’Joganta’ og ’Haroma’ er to andre sorter, der har reageret særlig godt på beskæringen. Efter beskæringen er udviklingen af knopper blevet fulgt, og frugtsætningen vil fremadrettet blive fulgt. n

Før og efter beskæring i sorten ’Katinka’ den 8. marts. Træet har en opret og kraftig vækst og ok forgrening. Sidegrene eller nyvæksten på bundgrene er klippet tilbage til en længde på ca. 15 cm, tilvæksten på sidegrene i midt- og topsektionen er klippet tilbage til en længde på ca. 10 cm. Desuden er der valgt en top, og de to andre grene i toppen er fjernet.

’Topend Plus’ i fuld blomst den 24. april, t.v., og med god blomstring i alle dele af træet. Billedet til højre viser efter afblomstring den 8. maj, hvor vækstpunkter kan ses.

Blommeprojektet

• Demonstrationsprojektet startede i 2023 og handler om etablering og demonstration af intensive dyrkningssystemer til blommer.

• På Pometet er der etableret et areal med seks udvalgte sorter i to intensive systemer: Spindel og espalier.

• Aktiviteter vil være formidling af fakta om etablering og beskæring gennem artikler og nyhedsbreve til en netværksgruppe af avlere.

• Kontakt Helle Mathiasen på hmat@hortiadvice.dk, hvis du ønsker at være en del af netværksgruppen og høre nyt om projektet.

Rig blomstring i både spindeltræer og på kørebanerne den 24. april. De fleste sorter har reageret godt på beskæringen. Med godt menes, at der er skabt grene i alle dele af træet med både blad- og blomsterknopper som basis for vækstpunkter og frugtsætning.

Projektet har fået tilskud fra Produktionsafgiftsfonden for frugt og gartneriprodukter.

Bæravlere holder sammen

Der er ikke mange erhvervsavlere med intensiv dyrkning af buskfrugt tilbage i Danmark. Nogle af dem mødes af og til på eget initiativ for at udveksle erfaringer om dyrkning og afsætning.

Solen skinnede, og snakken gik godt på kryds og tværs af det lange spisebord –nærmest som til en familiesammenkomst –da en håndfuld bæravlere, et handelsfirma og andre med interesse for produktion af industribær startede en markvandring med formiddagskaffe i den lyse udestue hos Ejnar og Lone Schmidt i Anderup vest for Christiansfeld. Det var Ejnar Schmidt, der stod for invitationen til markvandringen midt i maj i parrets plantage med 27 ha solbær, stikkelsbær og ribs.

Lav sætning i stikkelsbær

Selve markvandringen var en biltur rundt til bærmarkerne med syv forskellige stop undervejs for at se på alle tre bærarter, både gamle, unge og nyplantede buske. I stikkelsbær var blomstringen overstået, mens den var på sit højeste i både solbær og ribs. Ifølge Lone Schmidts notater var

blomstringen i år en uges tid tidligere end sidste år, hvor blomstringstidspunktet også var tidligt. En tidlig blomstring øger ofte risikoen for nattefrost i blomstringstiden, og det, mente Ejnar Schmidt, kunne måske være årsagen til den lave sætning i hans stikkelsbærbuske.

- Vi har godt nok kun haft to nætter med minus 1ºC i år. Og frostskaderne er mærkeligt nok størst på de højtbeliggende buske i forhold til de buske, der ligger hernede på det flade areal, sagde Ejnar Schmidt, da forsamlingen gjorde stop ved 13-14 år gamle og flotte stikkelsbærbuske af sorten ’Tatjana’. Udbyttet i buskene så ikke lovende ud, og de samme buske gav sidste år kun to tons pr. hektar.

Stærke knopper

Konsulent Helle Mathiasen, HortiAdvice, der var inviteret med på markvandringen,

nævnte, at der måske kan være andre årsager end frost til de lave udbytter i Ejnar Schmidts stikkelsbærbuske.

- Selv om buskene er meget flotte i løvet, kan knopperne måske godt være svage. Derfor kan det være en idé at tage bladprøver for at se, hvordan niveauet af næringsstoffer egentlig er. Måske knopperne skal styrkes med bladsprøjtninger af urea og bittersalt, foreslog Helle Mathiasen, der

Schmidts sorter

• 27 ha bærplantage fordelt på cirka 13 ha solbær, 11,5 ha stikkelsbær og 2,5 ha ribs.

• Stikkelsbær: ’Tatjana’

• Solbær: ’Ben Lomond’ og ’Ben Alder’

• Ribs: ’Rondom’

Annemarie Bisgaard

14 deltagere var samlet i Ejnar Schmidts plantage til markvandring en tør og solrig dag midt i maj måned. Direktør Thomas Ragone, Orskov Foods, står længst til venstre, og Helle Mathiasen, HortiAdvice, til højre for buskrækken.

senere på dagen fortalte om ældre forsøg med kuldetolerance i solbær.

- Disse forsøg viser, at knopper af solbær kan tåle en del frostgrader uden at tage skade, mens åbne solbærblomster stort set ikke tåler frost. For at minimere frostskader, er det vigtigt med bar og våd jord i buskrækken og at holde græsset kortklippet. Sort jord afgiver mere varme end plantedækket jord, og våd jord udstråler mere varme, sagde Helle Mathiasen, der også nævnte, at bekæmpelse af gråskimmel under blomstring er særligt aktuelt efter en frostnat.

Svært at få prisen op Flere af mødets deltagere nævnte, at det er Polen, der sætter markedsprisen på industribær, og at det er svært for danske producenter, der lever med skærpede produktionskrav som følge af en stram miljølovgivning at få en højere afregningspris og dermed ikke bliver honoreret for en sundere produktion og for at passe på miljøet.

Direktør Thomas Ragone og sælger Rein Bouman, begge Orskov Foods, der deltog i markvandringen, nævnte, at danske bær

generelt er anprist på det nordiske marked og til dels også i Tyskland, fordi der i Danmark er strenge krav til bl.a. pesticider og fødevaresikkerhed.

- Vi kæmper for at sprede det gode budskab om, hvor gode de danske bær er, og hvilke vilkår de er dyrket under. Vi gør også alt, hvad vi kan for at fremhæve dansk produktion til det danske marked, ikke kun på grund af strenge, danske krav til plantebeskyttelsesmidler men også ud fra en bæredygtighedstankegang. Når vi nu har varerne lige uden for vores dør, hvorfor så købe dem hjem langvejs fra, lød det fra Thomas Ragone, der mener, at der er mange forhold, der kan gøre det til en rigtig god historie at sælge danske bær i Danmark og i Norden, hvor forbrugerne sætter pris på varer fra nærmarkedet.

- I Tyskland er der meget mere fokus på pris, hvilket vi gør alt for at skubbe til. Heldigvis kan nogle af vores tyske kunder efterhånden se, at danske varer har et godt image på grund af restriktive miljøkrav. Men det er en sej kamp, som vi skal kæmpe sammen, og som forhåbentlig bliver en naturlig del af markedets udvikling, lød det fra Thomas Ragone. n

Ejnar og Lone Schmidt midt i deres bedste solbærmark med fem år gamle buske af sorten ’Ben Lomond’, der utraditionelt er plantet efter en tidligere solbærkultur også af ’Ben Lomond’. Udbyttet har i det bedste år været på 15 tons pr. ha.

15 år gamle ribs af sorten ’Rondom’ med udsigt til et godt udbytte i år.

Arealerne skrumper

Flere dystre rapporter har i første halvdel af året beskrevet, hvordan det danske areal med frugt og grønt dykker.

Det gælder også arealet med bærbuske, der er gået markant ned ad bakke de seneste 10 år. Ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen falder arealet med bærbuske fortsat. Tallene i tabellen dækker over både økologisk og konventionelt dyrkede arealer, også ekstensivt dyrkede, økologiske arealer med frugt- og bærtilskud.

2023 2024

Solbær 309 ha 255 ha

Ribs 111 ha 98 ha

Stikkelsbær 29 ha 24 ha

Skotsk solbærdyrkning i medvind

Stabile priser og et langsigtet samarbejde med industrivirksomheden Ribena danner grundlaget for en solbærproduktion hos skotske solbæravlere. De forsyner fabrikken, der ligger i det sydvestlige England, med solbær fra ca. 400 ha eller en fjerdedel af den mængde solbær, som Ribena hvert år forarbejder. Den resterende mængde kommer fra engelske avlere.

Den skotske solbæravler Andrew Husband, Adamston Farm, som fagbladet Norsk Frukt og Bær har besøgt, dyrker ca. 80 ha med solbær på kontrakt til Ribena. Han er meget tilfreds med det langsigtede samarbejde, hvor avlerne laver faste prisaftaler

med fabrikken. Prisniveauet er i orden for dem som producenter. Det kræver imidlertid også, at avlerne opfylder produktionsvolumenet, så Ribena på tilsvarende vis kan regne med en langsigtet produktion.

Temperatur udfordrer

En af de større udfordringer i Storbritannien for solbærproduktion er det stadigt varmere vinterklima. Det bidrager i højere og højere grad til, at bærbuskene ikke får tilstrækkelig kulde og dermed vinterdvale, så knopperne kan springe ud om foråret. Foreløbig går det fint i Skotland, hvor vintertemperaturerne indtil videre har været

Andrew Husband, Adamston Farm i det østlige Skotland, har stort fokus på bladsygdomme, som kan reducere solbærbuskenes udbytte. Leveringen af bærmængden til Ribena skal helst opfylde forpligtigelsen.

Mens det danske areal med solbær er så lavt som aldrig før, fortsætter produktionen af solbær i Skotland og England, hvor fabrikken Ribena har aftaler om at aftage solbær fra ca. 1.600 ha.

lave nok til at opfylde kuldebehovet på mindst 2.000 timer under 7ºC gennem vinteren for de vigtigste sorter.

Sygdomme og skadedyr

Solbærrene til Ribena er produceret på konventionel vis med herbicider – inklusive glyphosat – og fungicider samt løbende sanering af buske på grund af knopgalmider. Indsatsen mod knopgalmider består i øvrigt af to gange sprøjtning med svovl før blomstring, og indtil nu har de skotske avlere også haft mulighed for at anvende midlet Batavia, som ligner Movento. I blomstringen anvender avlerne også forskellige svampemidler som Switch og Signum, og i slutningen af blomstringen behandles mod bladpletsygdomme med Candit. Efter høst sprøjtes der for at forebygge mod bladpletsygdomme.

Bredt sortiment

Sortimentet af solbær hos Andrew Husband, der bor i den sydøstlige del af Skotland, er forholdsvis bredt og består af sorterne ’Ben Gairn’, ’Ben Dorain’, ’Ben Klibrek’, ’Ben Lorse’, ’Ben Staraw’ og ’Ben Vane’ (prøvesort).

Hvor gamle solbærbuskene får lov til at blive hos Andrew Husband, afhænger af sorten. Eksempelvis er ’Ben Gairn’ fortsat i produktion, selv om de ældste buske er 25 år gamle. Det skyldes sortens modstandsdygtighed mod solbærknopgalmider, og samtidig har den fordelen af at modne tidligt. Den blomstrer også meget tidligt og kan derfor være udsat for frost i blomstringen.

Jørn Haslestad, Norsk Frukt og Bær, jorn.haslestad@nlr.no

Skotsk sortsforædling

Solbærdyrkning har lang tradition i Skotland og styrkes samtidig af en meget aktiv forskning indenfor sortsforædlingen på det anerkendte institut James Hutton Institute. Siden 1974 har instituttet lanceret 27 kommercielle solbærsorter til industri, og siden 2006 er der også kommet sorter til frisk konsum.

I forædlingsprogrammet anvendes nu moderne teknologi, hvor molekylære markører har bidraget til, at man med 95 procent sikkerhed kan identificere markører for resistente gener mod solbærknopgalmiden.

Sorten ’Ben Gairn’ har resistensgener mod den frygtede virussygdom ribbesvind, som solbærknopgalmiden kan være bærer af.

Artiklen kan læses i fuld version i Norsk Frukt og Bær nr.1, 2025. n

Nyetablerede buske af sorten ’Ben Klibreck’ blev sat som stiklinger direkte på blivestedet i foråret 2024 og kom i fin vækst i løbet af den første sæson.

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Annoncering af gartnerifondenes ansøgningsrunder for bevillingsåret 2026

Fondenes bestyrelser har fastlagt rammerne for ansøgningsrunderne for bevillingsåret 2026, og inviterer alle interesserede til at ansøge om tilskud til projekter med gennemførelse i 2026.

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Hvem kan søge?

Alle med interesse i at fremme og styrke frugt­ og gartneribrugets udviklingsmuligheder og konkurrenceevne

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Frist for indsendelse af ansøgninger er: 1. september 2025 kl. 12.00

På fondenes hjemmesider findes uddybning af ansøgningskriterier, fondenes indsatsområder samt andre krav til ansøgere.

https://www.promilleafgiftsfond.dk/ https://www.produktionsafgiftsfond.dk/

Jordbær som arbejde og hobby

Frederik Gaarden startede som barn med at dyrke grøntsager i køkkenhaven. I dag dyrker han jordbær og græskar på fuld tid og er så glad for det, at han kalder det sin hobby.

- Det har altid været min hobby at dyrke grøntsager, så det er bare fedt, at det nu også er mit arbejde. Egentlig føler jeg aldrig, at jeg er på arbejde. Det er bare sjovt at have en produktion med direkte salg til forbrugerne.

De kontante ord kommer fra Frederik Gaarden, der allerede som lille purk havde sin egen køkkenhave på forældrenes gård ved Brædstrup. Med årene voksede den til 1.000 m2, som blev passet med hakke og rive, og som stor dreng solgte han grøntsagerne i indkørslen til forbipasserende. I dag er han 29 år og har aldrig sluppet sit tag i dyrkningen af specialafgrøder. Heller

ikke under sin uddannelse til landmand og agrarøkonom, hvor han i tre år passede 400 køer i Vestjylland og samtidig dyrkede et par hektar med græskar på mindre jordstykker rundt omkring.

- Jeg skulle jo have noget at lave i fritiden, smiler Frederik Gaarden, der ikke er bange for lange arbejdsdage og evig travlhed i marken fra tidligt forår til begyndelsen af november.

Jordbær er kommet til

Siden 2017 har Frederik Gaarden solgt høst-selv-græskar, bl.a. fra en forpagtet mark i Åstruplund langs den befærdede hovedvej 52 mellem Silkeborg og Horsens. Her er arealet med græskar udvidet hvert år, og i år er der ikke mindre end 15 ha fordelt på 45 sorter.

De seneste tre år er afgrødeporteføljen udvidet, så der nu også er 3,5 ha jordbær plus lidt ærter og tidlige kartofler. Sammen med kæresten Stine Boutrup, 26 år, sælger han det hele fra marken direkte til forbrugerne. To tredjedele af jordbærrene sælges i bakker og en tredjedel ved selvpluk. Der er gode adgangsforhold og parkeringsmuligheder på et flisbelagt areal, så kunderne kan komme tørskoet ind og ud af bilen. - Det vigtigste er, at kunderne har en god oplevelse, og at kvaliteten af jordbærrene er i top. Derfor gør vi også meget ud af at instruere plukkerne, og vi kontrollerer bærrene, inden de kommer i en køletrailer i marken. Bakkebærrene sælger vi primært fra en markbod, som jeg har bygget ud af en 20 fods container og monteret med vinduer, døre, lamper og en mobil træskranke.

Det unge par, Frederik Gaarden og Stine Boutrup, er fælles om at drive Gaardens Grønt ved Brædstrup med få kulturer på 26 ha og direkte salg til forbrugerne. Hovedindtægten kommer fra jordbær og græskar.

Annemarie Bisgaard

Den fungerer godt. Desuden har vi en betjent bod i udkanten af Horsens, fortæller Frederik Gaarden.

Dyrkning

Jordbærrene er etableret som små frigoplanter i april 2022. De renholdes med strigle, fingerweeder, kemi og håndlugning. Radrenseren er den samme i både jordbær og græskar, så afstandene mellem rækker og planter passer sammen. Jordbærrene er plantet i dobbeltrækker med 75 cm imellem rækkerne og med 125 cm imellem hvert rækkepar.

- Til plantningen i foråret købte vi en tysk 9-rækket Monosem plantemaskine, som jeg har bygget om til en 6-rækket. Med den plantede vi ca. 6.000 planter i timen, siger Frederik Gaarden, der kan lide at stå i værkstedet om vinteren for at bygge eller ombygge.

Flotte udbytter

Frederik Gaarden har gode barndomsminder, når han var med forældrene i selvplukmarker. Men ideen til at plante jordbær kom fra en tilfældig snak med udlejeren af jorden om manglen på jordbær i området. Var det mon ikke noget for Frederik Gaarden?

- Det kunne da godt være. Men uden vand, ingen jordbær, så jeg skulle have ført slanger under vejen fra en naboejendom, der havde en gammel boring, som ikke havde været i brug i 15 år, siger den unge jordbæravler, der dyrker sorterne ’Rumba’, ’Sonsation’, ’Faith’ og ’Malwina’.

- Det er tredje og sidste år, vi høster på disse planter. Det første år var vi usikre på, hvor meget vi kunne sælge, fordi vi var helt nye. Vi estimerede 500 bakker om dagen, men det slog slet ikke til. Der var stort rykind allerede fra den første åbningsdag,

Der er stort rykind, når der åbnes for selvpluk hos Gaardens Grønt. Dronefoto: Gaardens Grønt.

hvor 800 bakker røg over disken. Sidste år kom vi op på ca. 1.000 bakker jordbær i gennemsnit om dagen plus salg af bakker til andre gårdbutikker og selvpluk til kunder fra både Horsens, Vejle og Silkeborg. Det blev til 80.000 bakker plus ca. 10 tons selvpluk –og samlet gav det ca. 50 tons på de 3,5 bruttohektar fra slutningen af maj til slutningen af juli. Så, det var faktisk ikke så ringe, lyder det fra Frederik Gaarden på hans beskedne jyske facon.

Marken ligger lavt i terrænet og er derfor frostudsat. Frederik Gaarden og hans mandskab har således tre gange i foråret måtte dække både blomstrende jordbær og kartofler med fiberdug for at redde høsten.

Prisstigning i år

Priserne på jordbær har det unge par i år hævet med 10 kr. pr. kilo, så en bakke jordbær med 500 gram koster 40 kr. og selvpluk 50 kr. pr. kilo – uden kommentarer fra kunderne.

- Den største omsætning og også dækningsbidrag pr. ha kommer fra jordbærrene. Det betyder, at kombinationen af jordbær og græskar giver en årsløn til os hver, siger parret, der har 8-10 medarbejdere til at hjælpe med høsten. Markedsføring sker primært på

En ombygget 20 fods container med dør, vinduer, en mobil træskranke og et jordbær på taget fungerer som betjent markbod hos Gaardens Grønt. I weekenden er der op til fem mand i boden til at ekspedere de mange kunder.

Den tidligste jordbærsort er ’Rumba’, som Frederik Gaarden er glad for, fordi den er både højtydende og hårdfør.

Facebook, hvor Gaardens Grønt har 10.000 følgere.

- Næste år får vi lidt flere jordbær, fordi det nyplantede areal er lidt større – 4 ha – med de samme sorter plus sorten ’Marieka’. Vi overvejer derfor at sætte salgsboder op i Horsens by, hvis det er muligt, selv om det vil kræve ekstra mandskab. Men det tror jeg nu også kunne være sjovt, smiler Frederik Gaarden.

Hvad fremtiden ellers byder på, er lidt uvist. Sædskiftet på den forpagtede jord er trængt, så parret, der bor i et parcelhus i Brædstrup med deres to små børn, krydser fingre for, at de snart finder en landbrugsejendom med den helt rette beliggenhed og med mulighed for vanding, så de kan fortsætte hobbyarbejdet med foden på egen jord. n

Gaardens Grønt 2025

15 ha græskar

7,5 ha jordbær, heraf 3,5 til høst i år

1,5 ha grønne ærter

1,5 ha tidlige kartofler, primært vaskede

0,5 ha selvpluk-blomster

De første jordbær blev plantet i 2022 og høstes i år for tredje og sidste gang. Marken holdes ren med både radrenser, strigle, kemi og flere gange håndlugning.

Hindbær til økologi

’Ninni’ kan være et bud på en hindbærsort til økologisk dyrkning. Det viser resultatet af et fireårigt, norsk forsøg.

’Ninni’ har god holdbarhed, er modstandsdygtig over for sygdomme og smager godt.

Annemarie Bisgaard

Dag Røen, Njøs frukt- og bærsenter

Økologisk dyrkning af hindbær hører bestemt til blandt nicheproduktioner i Danmark. Ifølge tal fra Landbrugsstyrelsen er der kun 5-6 ha, og ser man på det ansøgte areal med grundbetaling, ligger det danske hindbærareal på godt og vel 12 ha.

Heller ikke i Norge er økologisk dyrkede hindbær nogen stor kultur. Her er ’Glen Ample’ den altdominerende sort, både når det gælder konventionel og økologisk dyrkning, skriver Jørn Haslestad og Anne Vintland i fagbladet Norsk Frukt og Bær, der refererer et forsøg i regi af Norsk Landbruksrådgiving, NLR. Her er seks sorter afprøvet til økologisk dyrkning i perioden 2020-2024. Forsøget er gennemført i Sydnorge i både tunnel og på friland. Sorterne er ‘Glen Ample’, ‘Agat’, ‘Ninni’, RU 00403067, ‘Duo’ og ‘Tulameen’.

Én sort skiller sig markant ud til økologisk dyrkning, nemlig den sommerbærende, norske sort ’Ninni’, der ser sund ud i forhold til angreb af rust, hindbærbladgalmider og stængelsygdomme.

Udbytte og holdbarhed

I høstårene 2021-2024 viser udbytteregistreringer store forskelle mellem sorter, men ubestridt bedst i udbytte er ’Ninni’ med i gennemsnit 12,9 tons pr. ha, mens ’Glen Ample’ har præsteret 9,6 tons/ha,

Hindbærsorten ’Ninni’ har søde og faste bær med god holdbarhed. Planten har kun få torne, hovedsageligt nederst på skuddene.

og ’Tulameen’ gør det dårligst med 7,5 tons/ha, skriver fagbladet.

NLR har også gennemført lagertest med sorterne, og her vurderes ’Ninni’ og ’Duo’ som marginalt bedre end ’Glen Ample’, hvad angår holdbarhed.

Smagen har selvsagt også stor betydning. Her scorer ’Glen Ample’ bedst tæt efterfulgt af ’Tulameen’ og ’Ninni’.

Gødning

I det norske projekt er der også gennemført to forskellige gødningsregimer med økogødning. Strategien med tilførsel af 70 procent af kvælstofmængden i foråret i form af pelleteret hønsegødning og 30 procent kvælstof tildelt i vækstsæsonen i drypvanding gav det bedste resultat. Artiklen kan læses i fuld version i Norsk Frukt og Bær, nr. 2, 2025. n

’Ninni’ på Pometet

’Ninni’ har siden 2021 været dyrket på Pometet i Tåstrup, både i tunnel og på friland, uden pesticider men med kunstgødning. Gartner Christian Sørensen, Pometet, fortæller, at i tunnel bliver sorten til en flot robust plante, der yder godt, mens den på friland ikke skiller sig ud – hverken positivt eller negativt – fra de øvrige af Pometets hindbærsorter.

Smagstest 1-9 (9=bedst) Holdbarhed, antal dage på køl

’Glen Ample’ 7,0 9 dage

’Tulameen’ 6,8

’Ninni’

’Agat’ 4,9 5 dage

Tabel 1. Vurdering af sorternes smagskvalitet samt holdbarhed på køl af bær fra tunnel. Kilde: Norsk Frukt og Bær.

Væksthuse med energi fra affald

I det engelske amt Essex er der planer om at bygge en serie af væksthuse på i alt 40 ha i tilknytning til et nyt affaldshåndteringsanlæg, der skal levere energi og CO2 til væksthusene.

Annemarie Bisgaard

Ill.: rivenhallgreenhouse.co.uk.

Med det nye energivenlige og bæredygtige væksthusbyggeri, der skal ligge i Rivenhall nordøst for London og bære navnet Rivenhall Greenhouse, vil man bidrage til øget forsyningssikkerhed af fødevarer i England. Tanken er bl.a. at afbøde indkøbsrisici som følge af klimaudsving i landene omkring Middelhavet, hvorfra England i dag importerer mange grøntsager.

- Detailhandelen bliver mere og mere opmærksom på udfordringerne i det sydlige Spanien og Nordafrika. Her falder tilgængeligheden af vand, bestøvningen

er påvirket af stigende temperaturer, og ustabilitet i nettet øger risikoen yderligere. Hvis produktionen på tusindvis af hektar går tabt på grund af ekstremt vejr, vil der sandsynligvis opstå eksportkontrol i de pågældende lande for at begrænse den indenlandske fødevareinflation, siger Ed Moorhouse, der er projektdirektør for væksthusbyggeriet, til hortidaily.com.

Tilpasses detailhandlens ønsker Affaldshåndteringsanlægget skal levere varme og CO2 til projektets væksthuse. Når anlægget er i drift, forventes det at forsyne væksthusene med ca. 20.000 tons CO2 årligt. Projektet er baseret på en langsigtet prisaftale, der er fastsat i 10 år. Det giver væksthusproducenterne mulighed for at

I forbindelse med et kommende engelsk byggeri af dels 40 ha energivenlige væksthuse, dels et stort affaldshåndteringsanlæg planlægges også et rekreativt område med masser af træer, vådområde, blomsterenge samt gang- og ridestier.

lave længerevarende kontrakter med detailkæderne.

Designet af væksthusene bliver baseret på detailkædernes behov. Tomater er i fokus i første omgang, og potentialet er ca. 30.000 tons tomater om året, hvilket svarer til godt syv procent af UK’s nuværende tomatimport eller ca. seks procent af det indenlandske forbrug. Det er tanken, at væksthusene skal bygges på en sådan måde, at der nemt kan skiftes til produktion af agurker, aubergine eller peberfrugter afhængig af efterspørgslen, lyder det i beskrivelsen på rivenhallgreenhouse.co.uk.

Det nye væksthusanlæg forventes at være i drift i slutningen af 2027 og skabe godt 400 nye fuldtidsjobs og 80 deltidsjobs. n

Organisationsændring i HortiAdvice

Gartnerierhvervets rådgivningsvirksomhed, HortiAdvice, har iværksat et glidende generationsskifte for at sikre kontinuitet i rådgivningen.

Pr. 1. juni 2025 overtog Thomas Skovgaard Lund stillingen som adm. direktør i HortiAdvice, idet han afløser Jan Jensen Hass, der efter eget ønske fratræder. I det kommende år fortsætter Jan Jensen Hass, der er 63 år, som vicedirektør, rådgivningsleder for frilandsgrøntsager og ansvarlig for Gartner Tidende. Han fratræder pr. 1. maj 2026. Thomas Skovgaard Lund, der er 54 år og uddannet hortonom, har været ansat i HortiAdvice siden 2003 og siden 2014 været forsknings- og udviklingsdirektør i rådgivningsvirksomheden. Dermed er han et kendt ansigt i branchen og har et vidt forgrenet netværk blandt kunder, forskningsinstitutioner, brancheorganisationer og andre samarbejdspartnere samt et godt overblik over forretningsområder, økonomi og forretningsgange i HortiAdvice.

Let faldende indtjening

Grøntsagsproducenten Axel Månsson A/S i Brande med såvel økologisk som konventionel produktion gik ud af kalenderåret 2024 med et lidt mindre overskud end året før. Årsrapporten viser et resultat før skat på godt 6,3 mio. kr. i 2024 mod 7,1 mio. kr. i 2023.

Ifølge ledelsesberetningen blev 2024 udfordret af stigende produktions- og arbejdskraftomkostninger samt øget konkurrence. Effektivisering af produktionsmetoder og investeringer i ny teknologi – især i pakke- og distributionsprocesser – bidrog til at fastholde konkurrenceevnen.

Salget og udbyttet fra marken levede dog ikke helt op til forventningerne. Ugunstige vejrforhold kombineret med høje omkostninger til produktion og løn understreger behovet for prisstigninger, yderligere effektivisering og tilpasning af produktionsmetoder, står der i ledelsesberetningen.

I indeværende sæson forventer Axel Månsson A/S, at afsætningen af grøntsager øges med 5-10 procent i forhold til foregående år, og at resultatet bliver på ca. 7 mio. kr. i 2025. Der skal fortsat investeres i ny teknologi for at understøtte effektive og sunde, økologiske produktionsmetoder samt for at reducere arbejdsomkostningerne og fastholde konkurrenceevnen i et europæisk perspektiv.

43 år i grøntsagernes tjeneste

Dansk Gartneri Sjælland

Sjællandskredsen i Dansk Gartneri afholdt årets generalforsamling den 27. marts 2025 på gartnerskolen RTS Vilvorde i Roskilde. Generalforsamlingen var som altid velbesøgt og bød på spændende indlæg fra T2F (Travel to Farm), RTS Vilvorde, WSP, der er et rådgivende firma med speciale i brandsikring og renovering samt Dansk Gartneris sekretariat.

Bestyrelsen er fortsat sammensat af Jacob Søegaard som formand, Dennis Vestager som næstformand, Claus Christensen som kasserer og Henrik Hansen.

Ny næstformand i Dansk Gartneri

Jacob Søegaard, Gartneriet Søegaard, er ny næstformand for Dansk Gartneri. Det står klart efter en ekstraordinær generalforsamling i brancheorganisationen den 19. juni 2025. Jacob Søegaard afløser Michael Kongstad, Glade Groensager, der på seneste bestyrelsesmøde i Dansk Gartneri meddelte, at han ønskede at udtræde af bestyrelsen og samtidig trække sig fra posten som næstformand for at fokusere på driften af sit eget gartneri. Gartneriet Søegaard producerer agurker i 8.000 m2 væksthuse i Ågerup ved Roskilde. Jacob Søegaard er formand for Dansk Gartneris sjællandske kreds og sidder desuden i bestyrelsen for Gartnernes Forsikring og er byrådsmedlem for Venstre med plads i Erhvervsudvalget i Roskilde Kommune

Med udgangen af juli 2025 takker Peder Krogsgaard af efter 20 år som konsulent hos HortiAdvice og før da 23 år i dybfrostindustrien.

- Meget af arbejdet i de to brancher har været det samme. Det gjaldt om at hjælpe avlerne til det største udbytte i den rigtige kvalitet. Det har givet mange gode ture ud over markerne sammen med avlere og deres ansatte, fortæller Peder Krogsgaard, der hos HortiAdvice har brugt mest tid på løg, hvor en del af opgaverne var at skrive nyhedsbreve.

- Det kræver, at man er opdateret, også hvad angår teknik og maskiner. Her har udviklingen taget fart, så der i dag er mange robotter og intelligente anlæg til sortering, tvunget af lave priser og færre muligheder for kemi, siger Peder Krogsgaard, der nævner, at hans største opgave har været som sekretær, konsulent og kasserer for Avlerforeningen af Danske Spiseløg. Den erfarne konsulent kan godt være bekymret for fremtidens grøntsagsproduktion:

- På det dyrkningstekniske område skal der nok komme løsninger, men når det gælder økonomiske byrder i form af afgifter, administration og reguleringer kan det se svært ud. Stigende afregningspriser er helt afgørende, hvis dansk grøntsagsproduktion skal være rentabel, siger Peder Krogsgaard, der på falderebet til pensionen slutter med en tak til kolleger og kunder: - Jeg har nydt at gå på arbejde hver eneste dag. Det har givet masser af gode oplevelser at tænke tilbage på efter 43 år i grøntsagernes tjeneste.

Pris til plantedoktor

Magnus Gammelgaard har modtaget

DSPS’s pris for sit imponerende virke og engagement i at formidle viden om plantesygdomme og skadedyr. Prisen består foruden af stor respekt og anerkendelse af en skulptur med en kålsommerfugl på mandstro indkapslet i glaskugle.

DSPS er Dansk Selskab for Plantesygdomme og Skadedyr, der er en forening sat i verden for at styrke fagligt samvirke mellem personer, der arbejder med plantesygdomme og skadedyr, gennem nyhedsbreve og faglige arrangementer. DSPS er ansvarlig for navngivning af plantesygdomme og skadevoldere på landbrugsafgrøder, i skovbrug og havebrug.

I motivationen for pristildelingen lyder det bl.a.:

- Magnus Gammelgaard har en meget bred viden om både sygdomme og skadedyr. Det er en sjældenhed i dag, hvor folk ofte er højt specialiserede. Ikke blot er hans viden bred. Den har også et tårnhøjt fagligt niveau, der imponerer både garvede fagfolk og forskere. Han er ikke karrig med sin viden, som han gerne deler ud af i foredrag, artikler og på sin hjemmeside. www.plante-doktor.dk er en guldgrube af viden for både professionelle og private planteentusiaster.

Ellepot hædret for eksportsucces

Den 4. juni 2025 blev Ellepot hædret med den Sydjyske erhvervspris i kategorien ’Eksport’. Det skete som en anerkendelse af, at virksomhedens biologisk nedbrydelige potter i dag sættes i jorden i 130 lande. For 32 år siden startede en lille maskinproducent ved navn Ellegaard ved Esbjerg. Hvis nogen i det vestjyske dengang havde sagt, at virksomheden skulle skifte navn til Ellepot og udvikle sig til en global virksomhed, ville der uden tvivl være blevet kigget med vestjysk skepsis.

Men ikke desto mindre er det i dag virkelighed. Ellepot, der er kendt for bæredygtige bakker og potter til planter samt formeringssystemer, er i dag en verdensomspændende succes med kunder i 130 lande og 94 medarbejdere. – Ellepot har vist en bemærkelsesværdig evne til at eksportere virksomhedens produkter globalt, samtidig med at den fastholder en solid økonomisk basis og en stærk bæredygtig profil, lød det fra Jens Jacob Hjorth fra Erhvervshus Sydjylland og medlem af dommerpanelet ved prisoverrækkelsen. Den Sydjyske Erhvervspris uddeles i samarbejde mellem Erhvervshus Sydjylland og JydskeVestkysten.

Lars Steen Pedersen, direktør, og Morten Nielsen, CCO, modtog Den Sydjyske Erhvervspris. På billedet er de flankeret af Karsten Rieder (tv), direktør i Business Esbjerg og Jesper Frost Rasmussen (V), borgmester i Esbjerg Kommune.

Coop dropper folkeskove

Skovrejsning og skovdrift er ikke Coops kerneforretning. Det har dagligvarekoncernen måttet sande, og derfor bliver otte ud af Coops 10 planlagte folkeskove på i alt 1.000 ha ikke til noget. Heller ikke selv om skovene skulle have bidraget til detailkædens mål om at blive klimapositiv i 2030. Ifølge Coops ESG-chef, Trine Rubæk Olsen, har beslutningen ikke noget at gøre med Coops nye medejer, energiselskabet OK, der sidste år kom med tiltrængt kapital og indtrådte som bestemmende partner i den nødlidende dagligvarekoncern. Det skriver FødevareWatch. De seneste tre årsrapporter fra Coop Folkeskove A/S viser, at selskabet samlet har modtaget donationer på lidt over 18 mio. kr. gennem flaskepant, skolebeviser og Coops fordelskonto. Disse penge bruges til at drifte og udvikle de to skove på ca. 200 ha, som er etableret i Idomlund og ved Tistrup. I stedet for skovrejsning vil Coop i sit fremtidige arbejde med bæredygtighed fokusere på at reducere klimaaftrykket fra koncernens solgte dagligvarer.

Fra frø til evig blomstring

Temaet for årets udgave af Odense Blomsterfestival er ’Fra frø til evig blomstring’. Det er en hyldest til fantasien og skaberkraften i H.C. Andersens værker, der markerer 150 året for det berømte bysbarns død. Under blomsterfestivalen, der finder sted som en del af H.C. Andersen Festivals, bygger Fugl Fønix rede på blomsterfestivalens temaudstilling ’Fønix Haven’ på Flakhaven foran Odenses rådhus. Samtidig er ’Fugl Fønix’ en spektakulær international nycirkusopsætning, der som en del af H.C. Andersen Festivals kan opleves torsdag, fredag og lørdag i festivalugen. Midt i ’Fønix Haven’ på Flakhaven skabes en tre meter høj og 12 meter bred rede, mens resten af pladsen bliver omdannet til et sanseligt og eventyrligt landskab med stier og høje og masser af blomster. Haven er en poetisk fortolkning af H.C. Andersens eventyr om Fønix-fuglen, og på den måde bindes blomsterfestivalen og H.C. Andersen Festivals endnu tættere sammen. Odense Blomsterfestival åbner torsdag den 14. august 2025 kl. 17 med et festligt åbningsshow på Flakhaven.

Dansk Gartneris direktør i den blå bog

Dansk Gartneris administrerende direktør, Peter Larsen-Ledet, er blandt de 101 nye profiler, der er optaget i Kraks Blå Bog i 2025-26. Dermed slutter han sig til et fornemt selskab af Danmarks betydningsfulde personer, der gør en forskel for landet. Det berømte værk, Kraks Blå Bog, har siden1910 årligt optaget profiler og rummer i dag ca. 30.000 navne. Det er Danmarks mest kendte og citerede opslagsværk med pålidelig information om betydningsfulde danskere.

Foto: Camilla Højgaard, Color Studio

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)

Frugt og bær Conserve (64-51)

Frilandsgrøntsager Conserve (64-51)

Gartneri Taegro (875-2)

Bær

Buskfrugt (solbær, ribs, stikkelsbær), blåbær, vinstokke/ vindruer

Teldor WG 50 (18-343)

Teldor WG 50 (18-343)

Planteskole, friland Roundup Dynamic (18-674) Roundup Flex 500 (18-687)

Bemærkninger

Dispensation til anvendelse i hindbær, brombær, blåbær, kirsebær og blomme på friland og i jordbær på friland eller i tunneller mod pletvingefrugtfluen i perioden 3. juni til 29. september.

Dispensation til anvendelse i selleri mod selleriminerfluens larver og i porrer, forårsløg, bundtløg og løg mod løgminerfluens larver i perioderne 2. april til 31. maj og 15. juli til 12. september 2025.

Taegro har gennemgået en omklassificering, og skal nu mærkes for alvorlig øjenirritation (H319) og får farepiktogrammet GHS07.

Godkendelse til mindre anvendelse af Teldor WG 50 mod gråskimmel i stikkelsbær, blåbær og vin.

Udløb af tre mindre anvendelser for: Solbær, ribs og stikkelsbær (efter produktfornyelsen er Teldor WG 50 regelret godkendt til ribs og solbær)

Blåbær

Vinstokke/vindruer

Godkendelse til mindre anvendelse mod ukrudt i skovbrug, juletræer, pyntegrønt og læhegn samt energiafgrøder og planteskolekulturer på friland.

Gartneri Katoun Gold (631-17) Godkendt til bekæmpelse af ukrudt og mos på udyrkede arealer med træer og buske, på og langs stier, fortove, veje og jernbaner, i parker og haver jf. brugsanvisningen, samt til bekæmpelse af mos på træer.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

DET SKER

01.-06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning

19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde

02.-03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense 13.08.2025 Åbent Hus forsøgscenter FRC Randwijk, Holland

13.-14.08.2025 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense

13.-14.08.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

14.-17.08.2025 Odense Blomsterfestival

15.-24.08.2025 Copenhagen Cooking med løg som hovedtema

17.-19.08.2025 Formland, Herning

02.-03.09.2025 Four Oaks Trade Show, Birmingham, UK

03.-04.09.2025 Interaspa Praxis, Bremen, Tyskland

03.-05.09.2025 Have & Landskab, Ledreborg

04.-06.09.2025 Green is Life, Warszawa, Polen

05.-07.09.2025 Food Festival, Aarhus

16.09.2025 Fødevaredagen, Hindsgavl

16.-18.09.2025 Glee, Birmingham, Storbritannien

20.-21.09.2025 Sydhavsøernes Frugtfestival, Sakskøbing

21.09.2025 Åbent Landbrug

23.-26.09.2025 Open Days/Seed meets technology, Holland

25.-27.09.2025 Flormart, Padova, Italien

01.-02.10.2025 Elmia Garden, Jönköping, Sverige

01.-03.10.2025 Groot Groen+, Zundert, Holland

15.-17.10.2025 GreenItaly, Parma, Italien

22.10.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense

09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS

C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser

Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige. – Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV.

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser.

AUTOMATISERING

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB

Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund

Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895 DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

BUNZL FOOD

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

ST PLAST a/s

Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

KVALITETSNET

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

GARTNERNES

FORSIKRING

Gartnernes Forsikring

Dansk Jordbrug

Hovedkontor:

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77

www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER

OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163 Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S

Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm

www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk

Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.:

SCANDINAVIA A/S

og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

om vores tilbud kommissionsaftaler.

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S

Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice

Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan

Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard

Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august

Deadline den 13. august

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober

Deadline den 8. oktober

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november

Deadline den 8. oktober

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information