GT04 2025

INDHOLD

FRUGT & BÆR

16 Leasingkontrakt på myretuer

26 Basisstoffer til æbledyrkning

40 Ny dansk viden om hasselnødder

GRØNTSAGER

42 Strip-till er hverdag på Tasmanien

44 Sund jord med mindre indsats

50 Kåluglen – et uberegneligt skadedyr

52 Nyt værk om grøntsagssorter

PRYDPLANTER

6 Forårshandelsplads med nye ideer

8 Havefest i teltet

20 Mindre afhængighed af kemi er målet

23 Enårig rapgræs er stadig et problem

34 Ansigtsløftning til Billigblomst

36 Nybyggeri er nødvendigt

GENERELT

12 Ikke flere lavthængende agurker

14 Nanobobler i væksthusgartnerier

18 Nytænkning i planteværn

28 Spis dansk og halvér pesticidindtaget

32 Historisk godt år for Gartnernes Forsikring

38 Branchen har brug for udvikling

46 Kompost af god kvalitet

48 Små skridt tæller i regenerativt jordbrug

HVER GANG

10 Glimt

12 Nyt om planteværn

28 Krebs klumme

30 Dansk Gartneri Aktuelt

54 Nyt om navne

55 Det sker

Af: Mikael Petersen, formand for Dansk Gartneri

Den grønne afgiftshammer

Det er ikke gået nogens næse forbi, at vi fra 1. januar i år er pålagt en CO2-afgift som følge af Grøn Skattereform fra 2022. En afgift, der har til formål at fremme grøn omstilling af danske virksomheder.

I Dansk Gartneri bakker vi op om intentionen. For det er essentielt, at vi alle bidrager og omfavner den grønne omstilling af hele samfundet. Derfor kan vi som erhverv også i dén grad tillade os at være stolte. For vi er om nogen gået forrest.

Vi kan ikke løbe fra, at især væksthusproduktion er energiintensiv. Men gennem de seneste 30 år har vi som grønne frontløbere sikret, at hele vores gartneriproduktion er blevet næsten dobbelt så energieffektiv. En imponerende udvikling, som er resultatet af stor omstillingsparathed og en innovativ indsats med investeringer i energieffektiviserende tiltag. Derfor kan vi også med rette sætte et stort spørgsmålstegn ved rimeligheden i, at vi nu rammes af CO2-afgiftshammeren på lige fod med andre brancher, der modsat os har hængt i omstillingsbremsen de seneste mange år.

For omstillingen af vores erhverv har ikke været uden omkostninger. Med investeringer følger risiko, som erhvervet villigt har påtaget sig, trods stigende ustabilitet i rammevilkår og erhvervets konkurrenceevne. Et centralt spørgsmål er derfor, om gartnerierne – med den økonomiske byrde fra CO2-afgiften – fortsat vil have råderum til at investere i grøn udvikling.

Det kæmper vi aktivt for hos Dansk Gartneri. En reduceret klimabelastning i gartnerierhvervet som følge af CO2-afgiften skal være et resultat af udvikling – ikke afvikling.

Fra politisk side var man klar over udfordringen tilbage i 2022. Af samme årsag blev der afsat en målrettet støttepulje på 145 mio. kr. til gartnerierhvervet – for at holde hånden under erhvervet og understøtte den fortsatte grønne omstilling. Men det har vist sig lettere sagt end gjort at få midlerne ud til erhvervet.

For faktum er, at vi siden årsskiftet har betalt CO2-afgift, mens støttekronerne fortsat luner i statskassen. Og det er bare ikke godt nok. Fra Dansk Gartneris side har vi gennem de seneste to år presset intenst på for en løsning, der imødekommer den store variation i, hvordan CO2-afgiften rammer danske gartnerier. Og vi står fast. Løsningen skal være både rimelig og fornuftig.

Vi mener ikke, at det fremmer grøn omstilling at tvinge danske producenter til at dreje nøglen om – særligt ikke et erhverv, der i årevis har omfavnet omstillingen. Det vil unægteligt øge behovet for import af udenlandske varer, hvor bæredygtighed ikke altid vægtes lige højt.

I Dansk Gartneri kæmper vi indgående for, at grøn omstilling og konkurrenceevne ikke bliver hinandens modsætninger. Det kræver ikke alene en fornuftig udmøntning af støttemidlerne. Vi har brug for bedre investeringsmuligheder i grønne tiltag, lettere adgang til alternative grønne energikilder og større afsætningssikkerhed.

Danskproducerede varer skal ikke tabes på gulvet i klimaets navn. Løsningen på klimaudfordringer skal derimod være en stærk dansk produktion. Det vil vi fra Dansk Gartneris side sikre ved fortsat at tage ansvar, pege på løsninger og være en aktiv stemme i udviklingen af et bæredygtigt og konkurrencedygtigt gartnerierhverv. For selvfølgelig er der ingen sund fornuft i, at den grønne afgiftshammer også rammer de grønne frontløbere.

Udgiver: HortiAdvice

Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 30. maj 2025

Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke

Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard

Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer

Karin Svensson

Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Jan Jensen Hass

Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside:

Myrer er et muligt alternativ til pesticider i frugtavl. Nu kan du få myretuer på leasingkontrakt.

Foto: Annemarie Bisgaard.

Forårshandelsplads med nye ideer

Udvikling af såvel sortiment som produktion er en proces, der aldrig bliver færdig. Forårsudgaven af Handelspladsen for potteplanter vidnede om opfindsomhed og gå-på-mod i gartnerierne.

Forårsudgaven af Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter løb af stablen 26.-27. marts 2025 som altid i Alex Andersen Ølunds logistikhal i Odense. Og som altid var der god energi på salgsmessen, der markerer forårets og dermed en ny hektisk salgssæsons komme med optimismen intakt i alle led i kæden fra producent til butik. Hallen, der var pyntet op med spændende forårsdekorationer af Floradanias messeteam, summede af liv fra første færd. Der blev snakket planter og tendenser på kryds og tværs, og der blev præsenteret både plante- og produktnyheder og nye ideer med fokus på at øge forbrugerappellen, optimere produkt og produktion og meget mere. Godt 50 gartnerier og desuden en række leverandører til branchen havde lagt sig i selen for at eksponere deres produkter på bedste vis for de 699 gæster, der mødte frem i løbet af messens to dage klar til at forårshandle. En flot fremgang på 134 sammenlignet med 2024. n

Godt 50 danske potteplanteproducenter stod klar til at byde indkøbere fra nær og fjern velkommen, da Handelspladsen for potteplanter løb af stablen 26.­27. marts 2025 med ialt 142 udstillere.

Alex Andersen Ølunds logistikhal var forvandlet til et planteog blomsterhav af Handelspladsen for potteplanter, og hallen summede af liv og plantesnak fra første færd.

Lotte Bjarke

Gartneriet LHP bød traditionen tro på en overdådig flot stand med et væld af blomstrende narcisser som blikfang. Gartneriet lægger vægt på, at der skal være mindst fem nyheder i sortimentet hvert år. Sorten Narcissus ’Vega’ er en af årets iøjnefaldende nyheder.

Gartneriet Møllerhøj introducerede en ny version af plantehittet Hydrangea ’Runaway Bride’. Hvor planten hidtil udelukkende er blevet produceret i store størrelser til udendørs krukkebrug, er årets nyhed planter i fuldt flor i 13 cm potter til indendørs brug. Et produkt, der kom på markedet primo marts, og som har fået en god modtagelse.

Hawaii Gartneriet har udvidet sortimentet af grønne planter i miniplantesegmentet betydeligt og præsenterede et stort sortiment af små charmerende og velproportionerede planter i 6 cm potter og køn keramik.

Hos Gartneriet 7eren fortalte Søren Jensen om en ny praksis i produktionen, der blev implementeret sidste forår. Ved hjælp af et nyt todelt pottefyldningsanlæg fra Bekidan fyldes først vækstmedie med 20 procent træfibre og dernæst 1,5 cm dækbark i potterne. Det har betydet væsentligt mindre lugearbejde og desuden en mere jævn fugtighed i potterne, fordi barken hæmmer fordampningen, og indflyvende ukrudtsfrø ikke spirer på den tørre overflade, barken danner. Samtidig sparer det yderligere på sphagnumforbruget.

Gartneriet Krebs introducerede en serie af smukke nye poser til i første omgang gartneriets Hoya­sortiment. Poserne er designet og håndmalet af Natasha Linde Krebs og derefter trykt af Elmer Print, så de får et lækkert, håndlavet udtryk. En tydelig illustration af hvad den rigtige pose kan gøre for produktet.

PKM A/S præsenterede en række nye kloner af flere af de velkendte sorter. Poul Madsen, PKM, forklarede, hvordan gartneriet lægger vægt på bæredygtighed i forædlingen og retter fokus mod resistens, mindre behov for vækstregulering osv. Samtidig betyder udviklingen af nye kloner af f.eks. Campanula Dark Get Mee®, at klonerne kan skræddersyes til forskellige pottestørrelser for yderligere optimering af slutproduktet.

michailovskyi.

Grønne stueplanter med fantastiske bladtegninger og spændende farvespil er i høj kurs blandt forbrugerne. Feldborg Growers præsenterede sit meget alsidige sortiment med pottestørrelser til ethvert behov bl.a. et udvidet sortiment af miniplanter. Alocasia ’Camouflage’ måtte stille op til fotografering mange gange i løbet af messen.

Gartneriet Rousing havde flere spændende nyheder i sortimentet af bakkevarer til udplantning. Bl.a. en ny serie sommerblomster til skærehavesegmentet, kepaløg og rødløg som frøplanter, miniromainesalat og kikærter, som ses på billedet. De kan ikke dyrkes til modenhed i Danmark, men kan høstes grønne og anvendes til f.eks. hummus.

Gartneriet Filippa bød på flere nyheder i sortimentet af løg i potter, bl.a. den sælsomme Fritillaria

Havefest i teltet

Danske Planteskoler inviterede til forårsmesse i forbindelse med Handelspladsen for potteplanter i marts. Et forsøg, der fik pæne ord med på vejen af de 14 udstillere.

Lotte Bjarke

Der var engang, da januar var lig med Fagmessen for Havecentre, hvor leverandører til havecentersegmentet i stort antal sparkede en ny havesæson i gang. Men gradvist tog strukturudviklingen livet af den ellers så traditionsrige messe. Volumen blev simpelthen for lille.

Det blev forsøgt at integrere Fagmessen i Formland, men det fik planteleverandørerne ikke en god oplevelse ud af. Det er dyrt at udstille på Formland og nemt at drukne i det farverige univers, der kendetegner brugskunstudstillingen, når man præsenterer planter i vintertilstand.

Men de danske planteskoler vil rigtig gerne se deres kunder i øjnene før sæsonstart, og da Danske Planteskoler har gode erfaringer med et naboskab med Floradania Marketings Handelspladsen for potteplanter ved Plantefagmessen i august, var det nærliggende at afprøve konceptet i forbindelse med martsudgaven af Handelspladsen.

Velfungerende koncept

Det er baggrunden for, at der 26.-27. marts udspillede sig en forårsudgave af Plantefagmessen i Odense. Der var rejst et stort telt vinkelret på messehallen, og registreringen af gæster foregik først for i teltet,

hvor udstillerne var på plads i to baner langs en bred midtergang. Det betød, at alle besøgende passerede forbi standene i teltet, så der var maksimal opmærksomhed at høste. Det var lidt ligesom at gå

Et stort telt med ovenlysvinduer dannede den behagelige ramme om forårsudgaven af Plantefagmessen i Odense den 25.­26. marts 2025.

Forårsfriske udstillere

• Hennecke Stauder

• Prima Færdig Hæk

• Roeds Planteskole

• Hjorthede Planteskole

• Majland Stauder

• Agtrupvig Planteskole

• Nygaards Planteskole

• Nem Hæk

• Strøjerplant

• Staudegaarden

• Findhaveplanter.dk

• Tanggaard

• Ny Vraa

Alle besøgende til Handelspladsen for potteplanter passerede igennem Plantefagmessen, hvor udstillerne havde optimale betingelser for at tiltrække sig opmærksomhed fra gæsterne. Også dem, der ikke havde forventet at blive mødt af danske planteskolevarer i marts.

igennem en alsidig have med et bredt udvalg af danske planteskolevarer. Det koncept var der stor tilfredshed med blandt udstillerne. Vendingen ”vi kom uden forventninger, men konceptet fungerer rigtig godt”, gik igen. Det samme gjorde skuffelsen over, at der ikke mødte flere danske havecentre op, og flere ønskede sig en lidt

tidligere placering af kombimessen. Travlheden ude i havecentrene var i høj grad sat ind i kraft af dejligt forårsvejr og påsken ret forude. Til gengæld kunne udstillerne glæde sig over et stort antal norske og svenske kunder, der satte pris på at kunne møde deres danske leverandører, og flere nævnte, at de havde fået nye kontakter.

Der syntes således at være almindelig enighed om, at konceptet holder og kan optimeres yderligere efter en evaluering, ligesom kendskabet til planteskolernes tilstedeværelse skal udbredes. Så mon ikke vi kan se frem til en Forårsplantefagmesse igen til næste år? n

Står I og mangler en ny pottemaskine, så har vi 1 på lager. Ring til Søren på 21 69 16 12 og hør

Husk det snart er tid for syn af jeres sprøjteudstyr. Dette gælder nu også for mobile gødningskar. Bestil tid til næste syn ved Søren på 21 69 16 12. Ps. vi har nye sprøjter på lager.

GLIMT | fra nær & fjern

Slut med vinterimport

I Frankrig solgte detailkæderne Intermarché og Netto i slutningen af 2024 ikke jordbær og kirsebær fra oversøiske lande, f.eks. Chile og Argentina, hvorfra produkterne flyves til Europa. Dette tiltag skyldes, at de to franske kæder vil give mere plads til sæsonens lokalt producerede frugter og grøntsager, skriver det europæiske supermarkedsmagasin ESM i en netartikel. Inden 2027 sigter butikkerne efter at have fordoblet antallet af lokale producentpartnere til 20.000, som kan levere produkter til butikkerne indenfor en radius af 70 km. Det vil reducere antallet af mellemhandlere, forbedre producenternes indkomst og reducere CO2-udledningen i forbindelse med transport. Fra 2025 har Intermarché indført et mærke med teksten ’Intermarché Terroir’, der skal fremhæve produkter, der udelukkende kommer fra franske producenter, skriver ESM.

Lempelse af pesticidpolitik

Med udnævnelsen af en ny, fransk landbrugsminister, Annie Genevard, sidste år er der i Frankrig lempet på politikken for plantebeskyttelsesmidler. Den nye linje er fortsat i overensstemmelse med EU’s standarder, men de franske, nationale regler vil fremover være mindre strenge end hidtil. Landbrugsministeren har fokus på, at franske landmænd skal have mulighed for at bekæmpe sygdomme og skadedyr i afgrøderne. De skal have adgang til samme plantebeskyttelsesmidler som deres konkurrenter i andre EU-lande, skriver Agroberichten Buitenland, der også nævner, at den hidtil strenge, nationale politik kunne resultere i en vis skade på afgrøderne, og som følge heraf steg importen af frugt og grøntsager fra lande som Spanien yderligere.

Siden de franske landmænds protester for et år siden har tingene ændret sig. I praksis sigter den franske regering nu efter at øge produktiviteten og konkurrenceevnen i fransk landbrug. Landmændene skal ikke udkonkurreres, fordi de har færre plantebeskyttelsesmidler til rådighed.

Længere holdbarhed på kål

Forskerne på Institut for Fødevarer er i gang med et projekt med kål, hvor målet er at forlænge holdbarheden af udvalgte kålarter. Forskerne vil undersøge forskellige holdbarhedsforlængende teknologier såsom opbevaring ved lav temperatur, styring af fugtighed og ethylen samt opbevaring i kontrolleret atmosfære, CA. Projektet har navnet CabExtend.

- Vores mål er at forlænge salgsperioden for broccoli, blomkål og spidskål med 3-8 uger, reducere madspild og øge rentabiliteten i hele forsyningskæden, fortæller to AU-forskere bag projektet, Merete Edelenbos og Alexandru Luca, i en pressemeddelelse. Partnere i projektet er Dangrow Agro A/S, Torup Bakkegård & Orelund I/S, Bejo Nordic A/S og Nemlig. com. GUDP har bevilget 5,3 mio. kr. til projektet, der løber fra august 2024 til december 2027.

Fællesskab hos kålavlerne

Det er dejligt, når fællesskabet blomstrer. Det gør det hos danske kålavlere, der inden sæsonstart igen i år var sammen om en temadag med deltagelse af producenter fra hele landet.

Dagen bød på spændende indlæg, bl.a. om ESG med fokus på social bæredygtighed samt indlæg om nye producentansvar for emballage – regler, der er nødvendige at kende, selv om de skaber frustration hos avlerne.

I 2024 var der i kålmarkerne særligt udfordringer med bor- og svovlmangel, krusesygegalmyg, snegle, kålmøl, kålugler, knoldbægersvamp, Xanthomonas og visnesyge (Verticillium), som alle blev omtalt på temadagen. Jordsundhed, reduceret jordbehandling og efterafgrøder, der er hotte emner, var også en del af dagens program. Det samme gjaldt sprøjtejournal, PFAS og nye, lukkede påfyldesystemer. Dagen sluttede med en dialog om aktiviteter i 2025.

Pernille Kynde, HortiAdvice

Polske gulerodspriser

Polen havde i 2024 en lille gulerodshøst på knapt 560.000 tons eller tre procent lavere end i 2023, hvor høstudbyttet også lå i den lave ende. Det lave høstudbytte i 2024 afspejler sig i pæne engrospriser, som i februar 2025 lå på 2,52-4,53 kr. pr. kg polsk producerede gulerødder. Nogenlunde samme niveau som rekordåret i 2018/2019. Det skriver AMI Markt på baggrund af oplysninger fra fresh-market.pl.

Efterspørgslen efter polske gulerødder fra Ukraine er stigende. En del af den polske handel med gulerødder dækkes bl.a. af import fra Holland og Belgien. Disse gulerødder kostede i midten af februar 2,85-3,67 kr. pr. kg på de polske engrosmarkeder, skriver det tyske markedsbureau.

Foto: Antoine Gyori, Getty Imagies.

Årets plante 2025

Haveselskabets medlemmer har kåret staudesorten

Brunnera ’Jack of Diamonds’ som Årets plante. Det sker i forlængelse af kampagnen for Månedens plante, der bliver til i et samarbejde mellem

Haveselskabet, Danske Planteskoler og Danske Havecentre. De nominerede til Årets plante var de otte planter, der i årets løb optrådte som Månedens plante. Brunnera ’Jack of Diamonds’ er en kraftig og robust staude til krukke eller bed med store, sølvmarmorerede blade, der dækker jorden godt, og som sneglene i øvrigt ikke bryder sig om.

56 udstillere klar til FlowerTrials

Transportbakker til genanvendelse

På IPM Essen 2025 introducerede Modiform en ny patentanmeldt serie af transportbakker til planter, der lever op til EU-lovgivningen, der fra 2023 dikterer, at transportemballage så som plantebakker skal kunne anvendes gentagne gange. Modiforms bud på en løsning er en fleksibel bakkeserie, der kan anvendes til mange størrelser potter. Den består grundlæggende af fire bakkestørrelser efter Normpack® standard, der hver findes både med og uden huller i bunden. Altså otte bakker i alt, der er fremstillet af plast og kan bruges igen og igen. Bakkerne kombineres med et paplåg, der fås i mange forskellige versioner i Normpack® standard til de mange pottestørrelser, der anvendes i gartnerisektoren. Efter brug kan paplåget bortskaffes til recycling, mens bakken kan forsynes med nyt låg og genanvendes.

FlowerTrials 2025 10.-13. juni tegner endnu engang til at blive et tilløbsstykke for producenter, forædlere og salgsfolk i segmentet for udplantningsplanter og stueplanter. Foreløbig er 56 udstillere klar til at tage imod besøgende fra hele verden i en boble viet til plantenyheder, plantesnak og plantepotentiale. Boblen strækker sig som vanligt over to hovedområder i Holland centreret omkring Aalsmeer og Westland, mens antallet af udstillere i Tyskland nær den hollandske grænse er skrumpet gevaldigt og i skrivende stund kun omfatter Westhoff. De tidligere store deltagere i det tyske område som Kientzler og Dümmen har simpelthen flyttet deres udstillinger til Holland, hvor de fleste besøgende kommer. I 2024 gæstede 5.000 fagfolk fra 80 forskellige lande kloden rundt FlowerTrials i uge 24.

HAR DU BEHOV FOR KØL

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller.

•Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Aktuelt nu

• Jordbærplanter: Frigo og fresh planter 2025

RING OG FÅ ET GODT TILBUD!

Ventebed og tray planter 2026

• Stort græskarsortiment

• Fiberdug, insektnet og markvæv

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk

Foto: FloriPartner

Ikke flere lavthængende agurker

Fødevareminister Jacob Jensen (V) besøgte først i april agurkgartneriet

Søegaard Nielsen ved Roskilde for at få et indblik i, hvor hårdt

CO2-afgiften rammer i væksthusgartnerierhvervet.

Lotte Bjarke

Jens Wollesen

Jacob Søegaard Nielsen er en udfordret gartner. Som det ser ud nu, kommer CO2afgiften til at koste gartneriet 220.000 kr. alene i 2025. Det kan oversættes til en meromkostning på 20,2 øre pr. agurk, penge der ikke er nemme at hente hjem igen, og herfra er der lagt op til, at det kun bliver værre. Gartneriet har ellers allerede energieffektiviseret de 7.800 m2 væksthuse på alle ledder og kanter og dermed sparet betydeligt dels på omkostningerne til opvarmning dels på CO2-udledningen.

- Der er simpelthen ikke flere lavthængende agurker at komme efter, forklarer Jacob Søegaard Nielsen, der sidder i byrådet i Roskilde for Venstre.

Det er baggrunden for, at han tog initiativ til at invitere sin partikollega fødevareminister Jacob Jensen på gartneribesøg i gartneriet i Ågerup lidt uden for Roskilde med et ja tak til følge.

Pengene brænder i baglommen

Ved besøget den 1. april 2025 fik fødevareministeren en grundig orientering om udfordringerne for Jacob Søegaard Nielsen og hans kolleger i den danske væksthussektor, og Dansk Gartneris formand Mikael

Petersen fik lejlighed til at forklare og præcisere de store problemer, det giver for erhvervet, at de midler, der er afsat til og lovet erhvervet, af bureaukratiske årsager foreløbig ikke kan udmøntes, så de som tilsigtet kan holde hånden under et gartnerierhverv, der er truet på eksistensen.

- I Dansk Gartneri mener vi simpelthen ikke, at der er logisk sammenhæng mellem

Nyt om planteværn

Fødevareminister Jacob Jensen, i midten, besøgte den 1. april 2025 agurkgartneriet Søegaard Nielsen ved Roskilde for at få et indblik i, hvad CO2-afgiften betyder for væksthusgartnerierhvervet.

at skulle skabe et grønnere Danmark, og så samtidig dreje nøglen om hos danske grøntsagsproducenter, som i meget høj grad har været grønne frontløbere, betonede Mikael Petersen.

- Pengene brænder i min baglomme, og jeg er villig til at se på alle modeller, så længe de holder sig indenfor EU’s statsstøtteregler, replicerede Jacob Jensen. n

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)

Bemærkninger

Gartneri Mycotal (677-1) Fornyet godkendelse af Mycotal mod mellus i agurk, tomat, peberfrugt, cornichon, zucchini, melon, aubergine, jordbær, planteskolekulturer og prydplanter i åbne og lukkede væksthuse samt godkendelse til mindre anvendelse i visse afgrøder – se etikette

Frugt: æbler, pærer og kirsebær Delan 700 WG (19-260) Godkendelse af Delan 700 WG mod svampesygdomme i æbler, pærer og kirsebær

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

Aquaox Nanoboble Generator

Fordele med Nanobobler i vandbehandling

• Øget ilt niveau i vandet

• Bedre rodudvikling

• Vandkvalitetsforbedring

• Forbedret plantesundhed

• Hurtigere væksthastigheder

• Omkostningseffektiv og bæredygtig

• Biofilm eliminering

• Forbedret optagelse af næringsstoffer

• Nem installation

Nanobobler bliver nede i vandet. Normale bobler flyder op og brister.

UDEN nanobobler i vandet =>

For mere information kontakt: Henrik Jørgensen tlf. 20 80 99 15

Rodudvikling efter 16 uger.

<= MED nanobobler i vandet.

Horticoop Scandinavia A/S · Omega 15 · DK-8382 Hinnerup Tlf. +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Vi tror på fremtiden sammen med dig!

SCANDINAVIA A/S

Dråbe størrelser

TEMA | Moderne plantebeskyttelse

Nanobobler i væksthusgartnerier

Nanobobler er ekstremt små luftbobler, der kan bruges til at ilte vandingsvandet i væksthusgartnerier. Dermed kan de have potentiale til at fremme plantesundhed og reducere biofilm i vandingssystemet.

Katrine

Heinsvig Kjær og Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, og Ajs Dam, Graff Growing, kkja@hortiadvice.dk

Nanobobler er ekstremt små luftbobler, typisk 1.000 gange mindre end de mindste synlige luftbobler i vand. De adskiller sig fra almindelige luftbobler ved deres unikke egenskaber. De indeholder ren ilt og har en høj opløselighed i vand og en lang levetid, fordi de er så små. Det betyder, at det tager længere tid for nanoboblerne at stige op til overfladen og briste end for almindelige luftbobler.

I gartnerier kan nanobobler bruges til at ilte vandingsvandet ved at øge koncentrationen af opløst ilt. I teorien vil dette forbedre planternes rodvækst, næringsoptagelse og sundhed, fordi der skabes et mere iltrigt miljø i rodzonen. Samtidig kan nanobobler hjælpe med at reducere patogene mikroorganismer og biofilm i vandingssystemer, hvilket kan give renere og mere effektive installationer.

Danmarks første nanobobleanlæg I projektet GreenerGrown bevilget af GUDP arbejder vi med forskellige teknologier til at udfase brugen af pesticider i åbne væksthusgartnerier. I projektet deltager gartnerierne Rosa Danica og Graff Growing. Graff Growing har investeret i et nanobobleanlæg fra virksomheden Aquaox. Anlægget blev installeret i efteråret 2024 og er opsat, så det løbende tilfører nanobobler til vandingsvandet, hvilket betyder, at iltkoncentrationen i returkarret er hævet fra 9-11 ppm til 24-25 ppm om morgenen, før vandingen startes. Før installation af nanobobleanlægget lå iltkoncentrationen i returkarret og på bordene i gartneriet på ca.

9-11 ppm, som er det normale iltindhold i vand i ligevægt med atmosfæren målt ved ca. 13-25°C. Det vil derfor være det normale iltniveau i alle gartnerier. Med nanobobler ligger iltkoncentrationen i vandingsvandet på bordene på 14-20 ppm, afhængigt af om det er en almindelig ventil eller en quickventil, som er monteret på bordet. Quickventilen slår en del af boblerne i stykker pga. af trykket, og det er her de lavere iltkoncentrationer måles.

Vil vise at nanoboblerne virker I projektet ønsker vi selvfølgelig at vise, at nanoboblerne virker, men det er ikke altid en nem opgave, når vi ikke har et kontrolvæksthus stående ved siden af, hvor nanoboblerne ikke er installeret. Hos Graff Growing er der også indført en række andre tiltag det seneste år, blandt andet tilføres der nu Trichoderma i vækstmediet og Floragro til returkarret. Der bruges samtidigt færre pesticider og flere nyttedyr. Dette kan gøre det svært at vurdere, om en positiv effekt kun er en effekt af nanoboblerne, eller om den også skyldes andre tiltag. Overordnet fortæller Ajs Dam, som er headgrower ved Graff Growing, at Hibiscusplanternes rødder er blevet virkelig flotte i perioden, og at der er ikke fundet patogener i vandingsvandet siden installation af nanoboblerne. Iltindholdet i potten er noget af det, som virkelig kan have en betydning for rodsundheden, og derfor har vi de seneste par måneder arbejdet med at måle ilt i potten med en iltsensor. Vi forventer, at

målingerne vil vise, at planter, som vandes med nanoboblet vand, har et generelt højere iltindhold i potten end planter vandet med almindeligt vandingsvand. Vi er ikke nået helt i hus med målingerne, men indtil videre står det klart, at iltindholdet i potterne afhænger af flere parametre, som det fremgår af figur 1. Når der vandes, falder iltindholdet i potten, fordi planterne og mikroorganismerne aktivt omdanner ilten fra de luftfyldte porer til CO2 via respiration, og fordi de luftfyldte porer bliver mindre, når vandingsvandet optager pladsen. Perioden med lavere iltindhold i potten efter en vanding ser ud til at være relativt kort, især når planterne er aktive og hurtigt bruger vandet. Hvis planterne er mindre aktive f.eks. som følge af lavere solindstråling og temperatur, bruges vandet langsommere, og perioden med lavere iltindhold i potten er længere.

Vi mangler stadig målinger i potter med planter, der får vand uden nanobobler, men vores forventning er, at iltindholdet i vandet vil falde mere i de potter efter en vanding, fordi der er mindre ilt tilgængeligt i vandet og dermed mindre for planter og mikroorganismer at bruge af.

Den næste periodes forsøg Projektet GreenerGrown er startet i sommeren 2024 og fortsætter indtil 2027. Nanobobleanlægget har kun kørt i cirka fem måneder og kun leveret vand med forøget iltindhold de seneste cirka tre måneder. Systemet kører nu stabilt og har forøget iltindholdet i vandingsvandet på

Nanobobleanlæg ved Graff Growing. Anlægget fremstiller nanobobler i størrelserne 50­200 nm. Nanoboblerne består af ren ilt, som er mere reaktivt end atmosfæriske luftbobler.

Figur 1. Iltindhold i vækstmediets luftfyldte porer i en Hibiscusplante målt over seks dage. De lyseblå pile viser vandinger med nanoboblet vand. Det nanoboblede vandingsvand havde ved vanding en koncentration på ca. 14­20 ppm O2

bordene med 50 procent i forhold til normal vandingsvand.

Over den kommende periode vil vi gentage målinger i potterne ved Graff Growing og følge rodudvikling og kvaliteten af rødderne. Nanobobleanlægget forsyner hele gartneriet, derfor er det ikke muligt at lave kontrolmålinger med normalt vandingsvand. Sideløbende vil der derfor blive lavet iltmålinger i potter med Hibiscusplanter ved Rosa Danica, der også er partner i projektet, men som ikke har nanobobler. Vel vidende at der kan være lokale forskelle i klima og vandingsstrategi i de to gartnerier, så forventer vi at kunne måle forskelle i iltniveauerne i potterne i forbindelse med og i perioden efter vandingerne, afhængigt af om vandet indeholder nanobobler eller ikke. n

Iltindhold

i vand

Iltindhold i vand afhænger af flere faktorer, hvor temperatur spiller en afgørende rolle – koldere vand kan indeholde mere ilt end varmere vand. Atmosfærisk tryk og saltholdighed påvirker også iltopløseligheden, hvor højere tryk øger iltmængden, mens salt mindsker den. Biologiske processer som respiration fra rødder og nedbrydning af organisk materiale fra mikroorganismer forbruger ilt og kan føre til kortvarigt iltsvind i potten. Vandbevægelse og omrøring forbedrer iltoptagelsen, hvilket gør det vigtigt at sikre god cirkulation i vandingssystemer. I gartnerier er optimering af ilt i vandingsvandet essentielt for sund plantevækst og rodudvikling.

Hibiscusrødder på ni uger gammel plante, som har fået nanoboblet vand.

Hibiscusrødder på 16 uger gammel plante, som har fået nanoboblet vand.

Iltsensor og jordfugtighedssensor i potte med Hibiscus.

TEMA | Moderne plantebeskyttelse

Leasingkontrakt på myretuer

I flere år har biolog og ph.d. Ida Cecilie Jensen forsket i myrer som en mulig erstatning for pesticider i frugtavl. Sammen med to andre unge har hun startet firmaet AgroAnt, der vil tilbyde leasingkontrakter på myretuer.

Annemarie Bisgaard

Annemarie Bisgaard og Ida Cecilie Jensen

For de fleste er myrer et irriterende skadedyr, hvis de befinder sig under havefliserne eller sågar har fundet vej ind i stuehuset. Det er oftest den sorte havemyre. Men andre myrearter kan optræde som nyttedyr, der dræber insektlarver og reducerer svampeangreb i kulturplanter.

I en snes år har forskere på Aarhus Universitet arbejdet med den lille skovmyre og vævermyrer. En af dem er den 28-årige Ida Cecilie Jensen, der de seneste seks-syv år har dedikeret sit studieliv til myrer og har skrevet både specialeopgave og ph.d.afhandling, der omfatter forsøg med skovmyrer i danske frugtplantager og vævermyrer i vestafrikanske mangoplantager med det formål at bekæmpe svampesygdomme.

Ida Cecilie Jensen, CEO og stifter af AgroAnt, har brugt tre år på at undersøge myrernes evne til at bekæmpe plantesygdomme, og her har mikroorganismer på myrernes fødder vist sig at spille en vigtig rolle.

Bekæmper svampe og larver

I ph.d.-projektet, der blev afsluttet i april 2025, kortlagde Ida Cecilie Jensen bl.a. mekanismen bag myrernes evne til at bekæmpe svampesygdomme.

- Skovmyrerne har på deres fødder en mangfoldighed af gavnlige mikroorganismer, som de automatisk spreder, når de vandrer rundt på f.eks. frugttræer. De mange forskellige mikroorganismer virker som en slags biopesticider, der kan bekæmpe svampesygdomme, og på den måde er de med til at beskytte planten. Det gælder f.eks. mod skurv og Monilia i æble- og pæreplantager. Myrerne kan også fouragere på svampesporer og dermed også ad den vej reducere et svampeangreb, forklarer Ida Cecilie Jensen, der tydeligt udviser både stor viden og gejst for de små væsener.

Gartner Tidende møder myreforskeren i slutningen af marts, hvor hun sammen med én af sine firmapartnere, Lars Kjeldahl, er i gang med at flytte fire myretuer fra en

Myretuer kan flyttes og genetableres lag for lag. Biolog og ph.d. Ida Cecilie Jensen og ingeniør Lars Kjeldahl, begge AgroAnt, viser, hvordan en myretue hentet i en nåleskov skal bygges op. De sikrer sig, at der er flere myredronninger i hver tue, der dækkes af et net for at undgå, at fugle og vildt roder i den. Fire demonstrationstuer blev i marts flyttet til rækker med frugttræer i Gram Slots skovlandbrug.

østjysk nåleskov ud i Gram Slots nyetablerede skovlandbrug med frugttræer. Her skal myretuerne fungere som et demonstrationsplot for interesserede besøgende. Myrer er ikke kræsne i deres valg af føde og kan bl.a. spise insekter i mange forskellige stadier. I tidligere undersøgelser har AUforskeren Joachim Offenberg bl.a. vist, at myrer også har frostmålerlarver på menukortet. Om viklerlarver også er en del af skovmyrers livretter, er der endnu ikke forsøgsdata på, men foreløbige observationer kan tyde på det.

Føde i sukkerautomater

Resultatet af Ida Cecilie Jensens forsøg gennem flere år i danske frugtplantager er bl.a., at der er flere skurvfrie æbler i en økologisk æbleplantage, når der er sat myrer ud. Da myrer normalt bruger honningdug fra bladlus som fødemiddel og på den måde er med til at opformere bladlusene, er det vigtigt, at myrerne bliver fodret.

- Derfor tilbyder vi myrerne en sukkeropløsning, der fyldes i små specialdesignede plastflasker, som hænges op i frugttræerne tidligt forår. Hullerne i flaskens låg er designet, så kun myrer kan vandre ind og ud, og sukkerblandingen er komponeret, så den er attraktiv for myrerne, fortæller Ida Cecilie Jensen, der selv har udviklet og designet automaterne og opløsningen. Men hvordan finder myrerne ud af, at der er sukkervand i flaskerne, som hænger en god meters penge over myretuen?

- Det er et godt spørgsmål. Vi tror, det sker, når myrerne patruljerer i området. De kommer langt omkring, og på den måde kommer de også forbi sukkerautomaterne. Når en myre først har fundet ud af, hvordan automaten fungerer, lægger den et duftspor, der tilkalder flere myrer og hjælper dem med at finde vej. Myrer er eminente til at samarbejde, smiler Ida Cecilie Jensen og nævner, at sukkerautomaterne holder en hel sæson uden genopfyldning. Når sæsonen er slut, tages de ned og rengøres, så de er klar til opfyldning næste sæson.

Leasingaftale om myrer

Efter Ida Cecilie Jensens ph.d.-forsvar i april, arbejder hun nu nogle måneder som videnskabelig assistent på Institut for Ecoscience, AU. Til sommer springer hun ud i rollen som iværksætter på fuld tid i sit eget firma AgroAnt ApS sammen med to nyuddannede ingeniører, Lars Kjeldahl og Daniel Kvist Sørensen, og med seniorforsker Joachim Offenberg som videnskabelig rådgiver. De ser alle et stort, anvendt potentiale i forskningsresultaterne med skovmyrer.

- Derfor har vi søgt Innovationsfonden om midler til at udvikle forretningen og få firmaet op at stå i løbet af det næste års tid, så vi kan tilbyde et færdigt koncept, siger Ida Cecilie Jensen, der krydser fingre for positivt tilsagn om den økonomiske støtte inden sommerferien.

- Forretningen skal bygges op omkring leasingaftaler. Det betyder, at AgroAnt ejer myretuerne og sukkerautomaterne. Myretuerne kan blive i plantagen hele deres levetid, hvorefter tuerne kan flyttes til andre plantager. Det drejer sig om 8-10 myretuer pr. hektar. Sukkerautomaterne sørger vi for at fylde, hænge op, tage ned

Ny 2025­version af en specialdesignet sukkerautomat til fodring af myrer. Der er små huller i toppen af låget, som kun myrer kan komme ind og ud af. AgroAnt designer og 3D­printer selv sukkerautomaterne.

Et hul i en nåleskov efter en opgravet myretue. Myretuen deles i tre lag under transporten, så tuerne kan bygges rigtigt op igen. Man skal være sikker på at få myredronninger med, da det kun er dem, der lægger æg.

Den nederste del af en myretue – under jordoverfladen – består af bl.a. jord, nåle og en trøsket, porøs træstub, hvor myredronningen opholder sig i små huller, som arbejdermyrerne har lavet til hende.

og rengøre. Hvis aftalen opsiges, henter vi myretuerne og sukkerautomaterne og bruger dem et andet sted, fortæller Ida Cecilie Jensen, der er blevet kontaktet af mange frugt-, bær- og vinavlere, der er interesseret i at prøve konceptet af.

- Men vi er ikke helt parate endnu. Det bliver vi forhåbentlig i løbet af 2026. Konceptet skal være fuldstændig grydeklart, inden vi vil tilbyde det på kommercielle vilkår, siger iværksætteren og nævner, at udfordringer med skimmel i kartofler, larver i grøntsager og pletvingefrugtfluen i bær formentlig også kan løses med myrer indenfor de nærmeste år. n

Skovmyre på æble.

Nytænkning i planteværn

Synergi i samarbejdet mellem Danmark, Sverige og Norge. Det er en af de væsentlige baggrunde for Interreg ØKS-projektet. Et andet element er, at man når længere, når flere arbejder sammen om at nå det samme mål.

Julie Schou Christiansen, projektleder, Helle Mathiasen, HortiAdvice, Anette Sundbye, NIBIO og Peter Hartvig, AU Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

Kaspar Ingvordsen og Peter Hartvig

Generelt bliver der færre og færre planteværnsmidler til rådighed overalt i gartnerisektoren. De midler, der er blevet godkendt de seneste år, er specielt lavrisikomidler og enkelte mikrobiologiske midler. Der er behov for større forståelse for de ikketraditionelle midler.

Nu er de første to år i projektforløbet gået, og der en kun et år tilbage af det store

skandinaviske Interreg ØKS-projekt, der samler danske, norske og svenske aktører i gartnerisektoren bredt. Perioden har resulteret i en mængde forskellige aktiviteter, forsøg og demonstrationer.

Fokus på alternative midler Projektet omhandler især lavrisikomidler bl.a. enkelte mikroorganismer, basisstoffer

Forsøg i Interreg ØKS­projektet har vist, at flere arter af mellus, der normalt anses som vanskelige at bekæmpe, godt kan bekæmpes med flere lavrisikomidler, når blot mellus i nymfestadiet rammes af midlet. Her ses mellusnymfer og få voksne gennem mikroskop.

og fysisk virkende midler, som ikke er markedsført som planteværnsmidler, samt nogle midler, der er godkendt til økologi. Der er godkendt 74 lavrisikomidler i EU, hvoraf 27 er feromoner (duftstoffer). De resterende 47 stoffer er kortlagt i projektet, hvoraf mindst seks er vurderet vigtige for test i forsøg. Inden for basisstoffer er der godkendt 27 i EU, i denne forbindelse er fire basisstoffer prioriteret for test i projektet.

Et mål er at indhente viden og erfaringer om flere af midlerne og dermed gøre det nemmere at bruge dem samt opnå bedst mulig effekt. I forlængelse heraf arbejdes med at udarbejde vejledninger for optimeret anvendelse af udvalgte midler.

Meldug er en planteskadegører, der rammer en lang række vidt forskellige kulturer både i væksthus og på friland. Resultater fra Interreg ØKS­projektet har vist, at flere lavrisikomidler kan have effekt på meldug, der her ses på rose.

Forsøg skal optimere effekt

Forsøgene i 2023 og 2024 har haft fokus på at afprøve og optimere effekten af prioriterede midler til bekæmpelse af meldug, gråskimmel, bladlus og mellus. Disse er udbredte skadegørere i mange specialafgrøder, og resultaterne vil i hovedreglen kunne overføres til forskellige afgrøder, hvorved mange avlere og producenter kan få gavn af resultaterne.

Forsøg har f.eks. vist, at flere arter af mellus (hvide fluer), der normalt anses som vanskelige at bekæmpe, godt kan bekæmpes med flere lavrisikomidler, når blot mellusene rammes af midlet. Det er dog vigtigt at gøre sig klart, at det er nymfestadierne, der skal bekæmpes.

Et andet eksempel på foreløbige positive erfaringer fra projektet er, at flere lavrisikomidler synes at have effekt overfor meldug. Dette gælder til dels også basisstoffer, der dog kun synes at virke ved små angreb. For både lavrisikomidler og basisstoffer er der behov for at afprøve tiltag, der kan optimere effekten f.eks. ved brug af additiver til

lavrisikomidlerne, blandinger af lavrisikomidler eller ved at udvikle strategier med kombinationer af midler.

En af projektets væsentlige opdagelser i forhold til optimering af effekt er dog, at sprøjteteknikken har overordentlig stor betydning for effekten af lavrisikomidler og basisstoffer. Dette skyldes, at langt hovedparten af de alternative midler virker ved direkte kontakt med skadegøreren, enten ved fødeoptag eller ved hudkontakt. Omvendt virker mange traditionelle syntetiske pesticider systemisk, dvs. at de optages af planten, hvor de rammer, og derefter transporteres rundt i planten og hen til skadegøreren. Derfor er det særligt vigtigt for effekten af alternative midler, at der anvendes en præcis sprøjteteknik og eventuelt større væskemængder, der sikrer, at midlerne rammer skadegøreren.

Fra projekt til praksis

I projektet udføres også demonstrationer hos avlere med det formål at bringe erfaringerne fra projektet ud i praksis. I 2024 er

Forebyg mod stress, sygdom og skadedyr med

biostimulanter fra Azelis

Ved korrekt brug af biostimulant produkter fra Azelis, påvirkes sunde planter mindre af stress, sygdom og skadedyr, og opnår styrke til bedre vækst.

Dette resulterer i bedre plantesundhed, større udbytte, og bedre holdbarhed.

Azelis hjælper gerne hele vejen fra småplante til høstning. Vores produkter er afprøvet i væksthuse i Danmark og Norge, og vi rådgiver gerne om brugen af produkterne i forhold til dit individuelle behov.

Den rigtige kombination af biostimulanterne Azelis Seaweed (det tidligere Acadian), Argicin Plus, Cuprum, Salicyl Pure, Silica Power og Amisol giver synergier.

Kontakt Technical Manager Annika Slaatto på telefon +45 20368762, eller mail annika.slaatto@azelis.dk for individuel rådgivning og udarbejdelse af individuel biostimulantplan.

Innovation through formulation

visit azelis.com

der således udført demonstrationer med afprøvning af midler i både frugt og bær, i frilandsgrøntsager samt inden for væksthussektoren.

Forsøgene, der er udført i projektet, har kraftigt understreget, at sprøjteteknik er afgørende for effekten af disse midler. Derfor er der i projektet også gennemført demonstrationer af udbringningsteknik. Der vil blive planlagt både demonstration af udbringningsteknik samt afprøvning af midler i 2025. n

Artiklen omhandler projektet ”Projekt Interreg ØKS: Samarbejde om alternativ plantebeskyttelse i specialafgrøder i Norge, Sverige og Danmark”, som er støttet af Interreg Øresund-KattegatSkagerak.

Mindre afhængighed af kemi er målet

12 danske planteskoler - seks markproducenter og seks containerplanteskoler - har i løbet af sæsonen 2024 testet alternative midler i deres produktion.

Marianne Bachmann Andersen, Hortus Advising, mba@hortusadvising.dk

Planteproduktionen har - og vil fortsat have - udfordringer med planteskadevoldere. Skadevoldere udgør en trussel for planteskolerne, da angreb forringer planternes kvalitet og dermed kan mindske eller helt fjerne det økonomiske grundlag for produktionen.

Vi har derfor brug for, at der tænkes alternative metoder ind i den traditionelle planteskoleproduktion, så vi opnår en større uafhængighed af kemiske plantebeskyttelsesmidler.

Planteskolerne er desuden udfordret af, at der ikke længere udvikles nye kemiske plantebeskyttelsesmidler, og at den danske grønne omstilling indebærer et ønske om færre kemiske løsninger. Det kan virke

meget konkurrenceforvridende i forhold til udenlandske kolleger, men vil på den anden side styrke branchens omdømme. Faktum er, at mindre afhængighed af kemisk plantebeskyttelse ikke længere er et frit valg – det er en nødvendighed for branchens fremtidige overlevelse.

Formålet med projektet

På tværs af planteskoler, kulturer, produktionsformer og strategier forsøger vi at samle de erfaringer, som testen af alternative midler giver os. Der arbejdes med biostimulanter, gødninger, vandingsstrategier, sprøjteteknik og basisstoffer. Målet er at dele viden mellem de planteskoler, der deltager i projektet – samt dem, der er nysgerrige og ønsker at komme i gang selv. Vi har i dette projekt ikke haft et mål om at udføre videnskabeligt dokumenterede afprøvninger.

Sådan gjorde vi Ud fra de erfaringer, som vi høstede fra sæsonen 2023, fik vi lagt en foreløbig plan over intervaller og udbringninger. Nogle af behandlingerne kender vi godt, mens andre stadig er mindre udbredte. Det er op til den enkelte planteskole at finde de kulturer og hold af planter, som de ønsker at teste midlerne i. Rådgivningen omkring relevante produkter og kulturer er baseret på tidligere erfaringer og givet i samarbejde med konsulenten.

Gennem sæsonen har vi løbende vurderet resultatet og ud fra dette justeret rækkefølgen eller intervallerne mellem behandlingerne.

Vi har arbejdet med Serenade ASO, Seaweed, Agricolle, Wetzit, MK Gemüse, natriumbicarbonat og svovl. Der har været fokus på ægte meldug, falsk meldug og andre bladpletsvampe.

Der blev afholdt Åben mark i projektet hos

Johansens Planteskole den 3. juli 2024. Udover maskindemonstration blev resultaterne af forebyggelse af meldug i 1/0 Quercus vist.

Resultater og erfaringer

I markplanteskolerne har vi en klar fornemmelse af, at den biologiske balance mellem skadedyr og nyttedyr styrkes, når vi udfaser brugen af syntetiske pesticider. Det gælder ikke kun, når vi udelader insektmidlerne –også svampemidlerne ser ud til at have en negativ effekt på antallet af naturligt forekommende nyttedyr i planterne. Denne balance er sværere at opnå i planter dyrket i containere, da de ofte kun har et dyrkningsår i planteskolen.

I løbet af de to år, projektet har varet, har vi oplevet to vidt forskellige vejrtyper: 2023 var tør frem til sommer, mens 2024 nærmest regnede væk. Især den højere

Sygdomsspecifikke erfaringer

fugtighed i 2024 medvirkede til bedre forhold for svampesygdomme, hvilket betød, at det ikke alle steder var muligt at undgå brugen af kemisk plantebeskyttelse.

Vi kan konkludere, at projektet har skabt en ny forståelse for, hvordan man i perioder med mindre smittetryk kan undvære de kemiske midler, som så til gengæld formår at hjælpe, når de kun anvendes i langt mindre grad og derved mindsker risikoen for resistens.

Erfaringer med sprøjteteknik og sprøjteintervaller opbygges i de enkelte planteskoler, som gerne deler deres viden med kolleger. n

Meldug i Quercus

Der har igen i år været fokus på at mindske meldugangreb i eg, Quercus. Det gælder både for 1/0, 2/0 og for heistere i potter samt allé ­ og bytræer i mark. De første symptomer på meldug så vi allerede i maj og juni. Svampen blussede op igen i august–september, hvor planterne var i god vækst. Målet er at sikre god afmodning af endeskud på egetræerne.

Haglskudssyge i Prunus Laurbærkirsebær, Prunus laurocerasus, har udfordringer med haglsskudssyge – især i potteproduktion. Her har en afprøvning af fermenterede urter i MK Gemüse vist sig at være en mulig metode til at skabe sundere og mere modstandsdygtige blade.

F lowerTrials®

10 - 13 Juni 2025

Det internationale event for udplantnings- og potteplanter, som afholdes på mere end 27 adresser i Holland og Tyskland

tilmeld dig online

Ikke mindre end 56 virksomheder indenfor segmentet for udplantnings- og potteplanter glæder sig til at præsentere deres innovative, kreative koncepter og et imponerende udvalg af plantesortimenter. Fra teknisk information til detailinspiration, fra forædlingsgennembrud til de sidste nye trends – enhver professionel inden for blomster og prydplanter har en god grund til at opleve FlowerTrials ®

Se en oversigt over de deltagende virksomheder, find vej, og tilmeld dig gratis på www.flowertrials.com

TEMA | Moderne plantebeskyttelse

Enårig rapgræs er stadig et problem

Enårig rapgræs volder problemer i planteskolernes priklebede, og mulighederne for at bekæmpe planten er små. I et projekt testes potentialet for ukrudtsmidler, der er godkendt til landbrugskulturer.

Peter Hartvig, Aarhus Universitet, Flakkebjerg, peter.hartvig@agro.au.dk

De senere år har vi i flere artikler i Gartner

Tidende beskrevet udfordringerne med at bekæmpe enårig rapgræs i planteskolernes priklebede. Ukrudtsarten er kendt af de fleste som en lille vækst, der nærmest kan danne et tæppe i bunden af kulturen. Mange større planteskolekulturer kan rent lys- og pladsmæssigt godt konkurrere med græsset, men det stjæler vand og næring. Og ofte vil græstæppet medføre betydeligt øget besvær ved optagning og klargøring af planter til salg.

Svær at bekæmpe

Trods de senere års betydeligt forbedrede grej til mekanisk ukrudtsbekæmpelse er enårig rapgræs fortsat svær et bekæmpe ved strigling, radrensning eller andre mekaniske metoder. Det skyldes især, at enårig rapgræs hurtigt danner mange rødder, der hænger jord i, og som derfor vanskeligt kan udtørres.

Selv med kemiske midler er enårig rapgræs besværlig at få bugt med. For år tilbage havde vi et effektivt middel i Select 240 EC,

Skade på avnbøg (foto til venstre) og liguster (foto i midten) efter tre behandlinger med 0,15 l/ha Proman med otte dages interval efter brydning af knopper i maj. Skaden i avnbøg vil kun hæmme plantens vækst kortvarigt og anses som acceptabel. Skaden i liguster er noget tydeligere, og hvis der var tale om en salgsplante, vil skaden betragtes som uacceptabel. Men da planten skal stå endnu en vækstsæson, og skaden primært er af visuel karakter, er skaden indenfor det acceptable. Bemærk, at der er rent i både avnbøg og liguster (en ubehandlet parcel er vist i fotoet til højre).

men det produkt kommer ikke tilbage, og nye alternativer synes heller ikke på vej. Så skal vi fortsat forsøge at sprøjte græsset væk, må vi kigge andre veje.

En mulighed er at finde ukrudtsmidler med virkning overfor enårig rapgræs, der er godkendt til landbrugsafgrøder, og så udvikle dem til planteskole. De senere år har flere projekter i Danske Planteskoler og bevillinger i Promilleafgiftsfonden for frugtavlen og gartneribruget finansieret dette arbejde, der nu er afsluttet.

Ukrudtsmidler med kendt effekt

Hvis man kigger i effekttabeller i bl.a. Planteværn Online, så er ukrudtsmidler med god effekt overfor enårig rapgræs mest noget, som har fokus i vintersæd. Da kulturplanterne, i dette tilfælde planteskolekulturer, også nogenlunde skal kunne tåle behandlingerne, begrænses mulighederne til en håndfuld. Og da der ydermere samtidigt i projektet var en ambition om at kunne anvende ukrudtsmidlerne efter knopbrydning - godt nok i meget lave doseringer - så blev feltet indskrænket til ganske få. Valget af midler til at afprøve i forsøg med bekæmpelse af enårig rapgræs i planteskolekulturer faldt på Fenix, Goltix Gold og Proman SC. Fenix er mest anvendt i kartofler og grøntsager, Goltix mest til bederoer, mens Proman hovedsageligt bruges i kartofler. Både Fenix og Goltix kender vi allerede i planteskolesammenhæng via godkendelser til mindre anvendelse. Men ingen af dem bruges efter knopbrydning.

Forsøg i 2022 – 2024

De første forsøg blev udført hos Akkerup Planteskole, og formålet var først og fremmest at se tålsomheden af en række af de

mest udbredte planteskoleplanter som nordmannsgran, liguster, eg, m.fl. Som nævnt blev behandlingerne udført efter knopbrydning i strategier med splitsprøjtninger med lave doseringer af de nævnte midler. Inspirationen til strategierne stammede fra grøntsager, hvor man bl.a. i løg har succes med at køre ofte med meget lave doseringer.

I det første år, 2022, viste det sig imidlertid, at der doseringsmæssigt var lagt lidt for højt ud, og at skaderne af især Fenix var på et uacceptabelt højt niveau. Forsøgsplanen i 2023 blev derfor justeret, så Fenix kun blev anvendt før knopbrydning, mens Goltix og Proman fortsat anvendtes efter knopbrydning, men i yderligere reducerede doseringer. Resultaterne viste, at de ændrede behandlinger medførte betydeligt mindre skader på kulturplanterne, men også at de fortsat gav god effekt på ukrudt

Der var derfor ingen grund til at ændre planen, da forsøget fra 2023 blev gentaget året efter. I figur 1 ses effekten overfor enårig rapgræs af strategier i forsøgene i 2023 og 2024.

Ved anvendelse som jordmidler før fremspiring af enårig rapgræs og før knopbrydning af kulturplanterne har der været stor variation i effekten af Fenix, mens Proman klart har været bedst ved fuld dosering (1 N). Tre behandlinger efter knopbrydning med lave doseringer af enten Goltix Gold eller Proman har givet moderate effekter. Bedste effekter er opnået med kombinationer af behandling med enten Fenix eller Proman før græssets fremspiring og før kulturplanternes knopbrydning, fulgt op af tre behandlinger med lave doseringer af enten Goltix Gold eller Proman.

Figur 1. Procent effekt overfor enårig rapgræs i forsøg i 2023 og 2024 af Fenix, Goltix Gold og Proman, anvendt i forskellige strategier i planteskolepriklebede. Før knopbrydning er der anvendt 0,75 (½ N) og 1,5 l/ha (1 N) af både Fenix og Proman. Efter knopbrydning er der behandlet tre gange med 8­10 dages interval, fra når kulturplanterne er i begyndende brydning og græsset netop ved at spire frem. Dosering af Proman og Goltix Gold efter knopbrydning har været henholdsvis 0,15 og 0,3 l/ha. Det er afgørende for effekten på græs, at der startes tidligt, når græsset er knapt synligt. Søjler med forskellige bogstaver er signifikant forskellige fra hinanden (kan kun sammenlignes indenfor samme år).

Konklusion af forsøg i 2022 – 2024

Efter forsøg i tre vækstsæsoner kan der samlet konkluderes følgende:

• Fenix: Stor risiko for skader på kulturplanter, hvis midlet anvendes efter kulturplanternes knopbrydning. Før knopbrydning er anvendelsen mere sikker, men virkning på enårig rapgræs før fremspiring har været variabel.

• Proman: Skader af lave doseringer efter knopbrydning anses som acceptable. God virkning på enårig rapgræs både før og efter fremspiring. Dog bør dosering ikke reduceres før fremspiring.

• Goltix Gold: Små, acceptable skader af lave doseringer efter knopbrydning. I forhold til de to andre midler anses Goltix som det svageste overfor enårig rapgræs, men i forsøgene har Goltix haft god virkning.

Mulige mindre anvendelser

I december 2023 søgte HortiAdvice en godkendelse til mindre anvendelse af Proman i planteskolekulturer før knopbrydning. Ansøgningen fik i juli 2024 afslag med henvisning til nogle manglende undersøgelser. På grund af at aktivstoffet står overfor en fornyet EU godkendelse, har det ikke været muligt at tilvejebringe disse undersøgelser, og en ny ansøgning er derfor indtil videre sat på pause.

Indtil da har HortiAdvice i stedet søgt en udvidet godkendelse for Goltix Gold og Goltix 700 SC, så disse midler vil kunne anvendes i planteskolekulturer til bredsprøjtning efter knopbrydning. Som nævnt har lave doseringer af Goltix i kombination med Fenix givet gode resultater i forsøgene, og fortjener at blive prøvet af i praksis. n

2023 2024

STOP MELDUG inden problemet opstår

FytoSave

• Plantebeskyttelsesmiddel

• Effektiv mod meldug

• Ingen risiko for udvikling af resistens

Wetcit Neo

• Topklasse sprede- og penetreringsmiddel

• Baseret på frugtolier

• Forbedrer effekten af FytoSave

FytoSave + Wetcit Neo må anvendes i økologisk produktion

– efter retningslinjerne i Forordning 2018/848

• Aktivstof baseret på rejer og æbler

• Patenteret teknologi – mobiliserer planternes eget forsvar

Plantebeskyttelsesmidler skal anvendes på forsvarlig måde. Læs altid etiketten og oplysninger om produktet før anvendelse. Vær opmærksom på de advarselssætninger og advarselssymboler, der fremgår af etiketten.

Basisstoffer til æbledyrkning

I takt med at der bliver færre kemiske pesticider, fremhæves bassistoffer som en mulighed. HortiAdvice har undersøgt to basisstoffer mod meldug og skurv i æble.

Skurv er den mest alvorlige svampesygdom i æble. Sporerne overvintrer fra forgangne sæson på nedfaldne blade, hvorfra de modnes i det tidlige forår og frigives ved regnvejr. Natron er effektivt til at reducere skurv i æbler, men primært ved lave til moderate infektioner.

Rasmus Madsen, HortiAdvice, rama@hortiadvice.dk

Efterspørgslen efter bæredygtige dyrkningsmetoder fra forbrugere og politikere stiger, og derfor søger landmænd, rådgivere og forskere efter alternativer til de konventionelle plantebeskyttelsesmidler.

Basisstoffer – naturlige stoffer med biologisk eller fysisk effekt – har vundet interesse som et miljøvenligt supplement i plantebeskyttelsen af frugttræer, herunder æbler. Men hvor godt virker de egentlig, og hvordan bruger vi dem på den bedste måde? Selvom flere basisstoffer allerede er godkendt til brug i EU, er deres effektivitet og praktiske anvendelse i kommerciel produktion endnu ikke fuldt ud dokumenteret. Det er derfor afgørende at undersøge, hvordan disse stoffer har indflydelse på

skadevoldere ved forskellige anvendelsestidspunkter og -metoder.

Mælk mod meldug

Mælk er et af de basisstoffer, der har vist potentiale til at reducere angreb af meldug i æbler. Tidligere studier har demonstreret, at især sødmælk og valle, der er et biprodukt fra osteproduktion, kan have en svampehæmmende effekt.

I 2023 og 2024 har HortiAdvice udført afprøvninger i en æbleplantage i Nordsjælland i sorterne ’Elstar’ og ’Gråsten’, hvor der var et stort smittetryk i årene forinden. Her blev der i begge år behandlet i foråret i perioder med stor risiko for spredning og smitte med meldug.

I 2023 blev der forsøgt med to forskellige doseringer – 16,6 procent (50 l/ha mælk i 300 l vand) og 33 procent (100 l/ha mælk i 300 l vand). Den laveste dosering viste ingen effekt i 2023, og derfor fortsatte vi kun med den højeste dosering i 2024. Der blev i begge år behandlet med mælk seks gange fra medio april til medio maj som den eneste behandlingsform. Der blev kun behandlet før blomstring for at undgå allergener fra mælken på frugten. Opgørelserne blev lavet i august.

Resultaterne i tabel 1 og 2 viser, at mælk har en effekt (24-30 procent) på smitten af meldug i æbler. Dog er effekten væsentligt mindre end for tilgængelige plantebeskyttelsesmidler, hvorfor mælk ikke kan stå

Meldug er en svampesygdom, som hæmmer vækst og frugtudvikling i æbler. Svampen er letgenkendelig som en hvid, pulveragtig belægning. Sporerne frigives om dagen i tørt og varmt vejr og spirer om natten ved høj luftfugtighed. Mælk har en begrænset effekt på meldug.

alene som strategi, men mælk kan være et betydeligt supplement til at reducere smitten yderligere. Allergener er også en betydelig hæmsko ved anvendelsen af mælk. Det er ikke muligt at behandle, når der er infektionsrisiko efter frugten er sat, hvilket formentlig er medvirkende til den lavere effekt.

Natron mod skurv

Natron er et basisstof godkendt til bekæmpelse af skurv i æbler som kurativ metode – en metode, der allerede er forholdsvis bredt anvendt i økologiske plantager, hvor mulighederne for bekæmpelse af skurv er små. Natron virker, når svampesporerne spirer, men inden de når at inficere bladene, og anvendes derfor umiddelbart efter regn. Samtidig virker natron kun på våde blade, så det kan være vigtigt at udbringe store vandmængder sammen med et spredeklæbemiddel for at optimere effekten. Det er også vigtigt at dosere natron korrekt (max. 1 procent opløsning), da for høje koncentrationer kan medføre blad- og

2023 2024

’Elstar’

Ubehandlet 3,8 2,9

Behandlet 2,9 2,2

’Gråsten’

Ubehandlet

Behandlet 3,8 3,0

Tabel 1. Inficerede skud ved anvendelse af mælk mod meldug, gennemsnit af 10 træer.

2023 2024

’Elstar’ 23,7 24,1

’Gråsten’ 29,6 26,8

Tabel 2. Effektivitet i procent ved anvendelse af mælk mod meldug.

frugtskader ved svidninger. Ligeledes skal man passe på med at anvende natron ved høje temperaturer og stærk sol, da det kan forårsage svidninger.

Gennem flere års forsøg har natron vist sig effektivt til at reducere skurv i æbler, men primært ved lave til moderate infektioner. Ved kraftige angreb er effekten begrænset. Da der arbejdes ud fra et nultoleranceprincip for skurv i æbleproduktion – fordi selv små primære infektioner kan føre til vedvarende problemer resten af sæsonen i form af sekundære infektioner – bør natron aldrig stå alene som strategi. Det bør i stedet indgå som et kurativt supplement i den primære strategi.

I økologisk produktion har en kombination af natron og svovl vist sig særligt effektiv og er i dag en standardstrategi for skurvbekæmpelse. Samtidig har der også været påvist en sideeffekt på sodplet og meldug.

Fremtiden for basisstoffer

Brugen af basisstoffer i æbleproduktion har et begrænset potentiale som en del af en mere bæredygtig plantebeskyttelse. Basisstoffer kan hjælpe med at reducere behovet for konventionelle plantebeskyttelsesmidler og dermed bidrage til en mere miljøvenlig dyrkningspraksis. Dog er deres effekt ofte begrænset, især ved højt smittetryk, hvilket betyder, at de primært bør anvendes som et supplement frem for en erstatning for andre bekæmpelsesmidler. Samtidig er de skånsomme midler og kræver mange gentagne behandlinger, hvilket formentlig betyder flere omkostninger i form af arbejdstimer, materialer og diesel til traktoren.

For at maksimere effekten af basisstoffer er det samtidig afgørende at lære at bruge dem optimalt. Deres virkning afhænger ofte af en række faktorer som vejrforhold, timing af behandling og kombination med andre midler. Derfor kræves der mere forskning og praktisk erfaring for at udvikle strategier, der sikrer den bedst mulige beskyttelse af afgrøderne med basisstoffer, hvis de skal have en fremtid i produktionen af æbler. n

Basisstof Skadevolder

Agerpadderok Bladsvampe

Chitosan Svampe og bakterier

Fruktose Viklerlarver

Lecithin Meldug

Læsket kalk Frugttrækræft

Natron Skurv

Nælde Æblevikler

Pilebarkekstrakt Bladsvampe

Sukrose Viklerlarver

Talkum Barriere mod insekter

Tabel 3. Oversigt over basisstoffer, der må anvendes i æble.

Basisstoffer

• Et basisstof er et aktivstof, der kan godkendes som basisstof, hvis det er godkendt til brug i anden sammenhæng end plantebeskyttelse i EU.

• Basisstoffer er godkendte mod bestemte skadevoldere i bestemte afgrøder og må kun anvendes i overensstemmelse med godkendelsen. Det er vigtigt, at man læser godkendelsen nøje og følger dosering, behandlingstidspunkt, behandlingsfrist, o.s.v.

• På www.hortiadvice.dk/basisstoffer findes der en oversigt over de godkendte basisstoffer samt EU-godkendelser for hvert enkelt basisstof.

Spis DANSK og halvér pesticidindtaget

Fem års overvågning af pesticidrester i fødevarer på det danske marked viser, at forbrugerne trygt kan spise al frugt og grønt, og at de kan halvere indtaget af pesticider ved at vælge dansk.

En ny rapport baseret på fem års overvågning af fødevarer viser, at man generelt kan halvere sit pesticidindtag ved at vælge dansk producerede afgrøder, hvor det er muligt, i stedet for de tilsvarende udenlandske afgrøder.

Annemarie Bisgaard

Det er sjældent, at de fødevarer, som forbrugerne lægger i indkøbskurven i Danmark, har rester af pesticider over grænseværdien. Det viser en ny rapport fra DTU Fødevareinstituttet, som udkom i marts 2025. I femårsperioden 2018-2022 har Fødevarestyrelsen taget 8.894 prøver – heraf 956 økologiske – af forskellige fødevarer, bl.a. frugt, grønt, kornprodukter, kød og børnemad, og analyseret for godt 340 pesticider. Hovedparten af de fødevarer, som findes på det danske marked, overholder grænseværdierne for pesticidrester. I femårsperioden er der kun signifikante overskridelser i godt én procent af prøverne. - Det er glædeligt, at langt de fleste fødevarer overholder grænseværdierne, og for de fødevarer, hvor der er konstateret overskridelser, er det kun sjældent, at der er tale om sundhedsmæssigt uacceptable overskridelser, siger Henrik Dammand Nielsen, enhedschef i Fødevarestyrelsen.

Færrest i danske produkter

Resultaterne viser, at der er flere fund af pesticider i frugt og grøntsager end i andre afgrøder. Sammenlignes frugt og grøntsager, indeholder frugt flest pesticidrester. Der er generelt flere pesticidrester i udenlandske produkter i forhold til danske, og der er hyppigere fund af flere pesticider i samme prøve blandt udenlandske prøver sammenlignet med prøver fra Danmark.

Undersøgelserne viser også, at der var færre pesticidrester i danske afgrøder sammenlignet med udenlandske. Faktisk kan man nedsætte sit pesticidindtag med ca. 50 procent, hvis man vælger dansk producerede afgrøder, hvor det er muligt –og yderligere, hvis man køber økologisk, konkluderer rapportens forfattere.

Æbler giver størst eksponering DTU har beregnet, at 25 afgrøder i femårsperioden tegnede sig for 88 procent af vores pesticideksponering. Æbler bidrager mest til eksponering (figur 1), dernæst kommer salat, kartofler, tomater, hvedemel, agurker, rødvin, vindruer og pærer. Ni pesticider bidrager til omkring halvdelen af eksponeringen, det gælder aktivstofferne pyrimethanil (f.eks. Scala), propamocarb (f.eks. Previcur Energy), boscalid (Signum), fludioxonil (f.eks. Geoxe 50WG),

chlorpropham, glyphosate, dithiocarbamater, chlormequat (f.eks. Kompakt 5C) og imazalil (Diabolo). Samlet set er eksponeringen på et niveau, hvor der ikke er risiko for danske forbrugere, skriver rapportens forfattere.

Spis fortsat 6 om dagen

Femårsrapporten 2018-2022 bekræfter generelt konklusionerne fra en tilsvarende rapport fra perioden 2012-2017. Det vil sige, at forskerne vurderer, at de pesticidrester, der forekommer i fødevarer på det danske marked, generelt udgør en ubetydelig sundhedsmæssig risiko. Fødevarestyrelsen anbefaler fortsat forbrugerne at ’spise 6 om dagen’ – det svarer til 600 gram frugt og grøntsager. Man kan også trygt spise mere end 600 gram uden sundhedsmæssig risiko. Læs hele den engelsksprogede rapport på www.food.dtu.dk. n

Figur 1. Råvarers relative bidrag til den samlede eksponering for pesticidrester i kosten hos danske, voksne forbrugere. ”Other” repræsenterer 91 forskellige varer. Figuren er fra rapporten ’Pesticide Residue in Food on the Danish Market 2018­2022’, der er udgivet i marts 2025.

KREBS’ KLUMME

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark

fra Agrobio og EWH BioProduction

- Aphid mix med flere bladlusbekæmpere

Handelskrig, import og meningen med det hele

Endnu et tv-program, Deadline, minder mig om, at import til et land også er af det gode. At det ikke kan ses så simpelt som, at en vældig leder i et endnu allieret land skriver historien.

Uvægerligt kommer mine tanker til at krydse mit yndlingsemne: Frisk frugt og grønt.

Hvorfor er det egentlig, at jeg ikke bare læner mig tilbage og glæder mig over, at vi får så vældig fine grøntsager fra Italien, Spanien og Holland? De siger, at vi alle sammen bliver rigere ved en klog arbejdsdeling.

Jeg leger med tanken: Hvis vi vedtager, at det er vores europæiske venner, som skal lave alle vores grøntsager, så kunne grøntsagerne måske blive endnu bedre, og vi kunne slappe af og fokusere på afgrøder, hvor vi rent faktisk har en mulighed for at konkurrere. Det er trods alt 75 procent af al frugt og grønt på kædernes hylder, der er importerede. Så var erhvervet forskånet for at knokle med udbudsregler, skørt vejrlig, bureaukrati, priser og sæsonformidling.

Jeg kan ikke. Jeg er besmittet. Jeg mener af et ærligt husholdningslærerindehjerte, at friske grøntsager – altså rigtig, rigtig friske grøntsager – er en af hovedårsagerne til, at jeg får lyst til at spise mere. Friskhed, nærhed, sortsdiversitet, lokalt terroir – dét betyder noget. Det betyder det hele.

Jeg synes ellers, vi har talt om det emne i mange år. Men Madkulturens seneste rapport om tilstanden i dansk frugtog grøntproduktion, som udkom i begyndelsen af marts, er stadig ’talk of the town’ ude omkring i madparnasset. Der bliver talt om de nedslående tal. Alle ser på mig og siger: Hvad skal vi gøre? Og svaret er: Køb dansk frugt og grønt! Det har jeg sagt i 25 år. Og det har jeg tænkt mig at blive ved med.

- Orius “cold” stamme som også virker ved lavere temperaturer

- Encarsia i bionedbrydelige “bolde”, til nem udbringning

- swirskii, californicus, andersoni og montdorensis i praktisk stærk pose samt småposer

- Guldøjer og svirrefluer i pupper i praktisk emballage

- Lobularia-bankerplanter

Nyhed

Hvid Phytoseiulus (Phytobio Plus) mod spindemider, nyt produkt med bedre etablering og effekt, nemmere udlægning og længere holdbarhed.

Centervej Syd 4 · DK-4733 Tappernøje Tlf. +45 55 96 00 21 · info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Hvor blev støttekronerne af?

Gartnerierhvervet har gennem de seneste 30 år været frontløber i energieffektivisering. Faktisk er erhvervet i dag næsten dobbelt så energieffektivt set i forhold til 1990. Alligevel blev gartnerierne fra 1. januar i år – sammen med alle andre danske virksomheder – pålagt en CO2-afgift – og det er næppe gået ubemærket hen. Afgiften er en del af Grøn Skattereform fra 2022, som blev indgået mellem den daværende socialdemokratiske regering og aftalepartierne Venstre, SF, Radikale Venstre og Konservative Folkeparti med en ambition om skabe det største enkeltstående bidrag til klimamålsætningerne i Danmarks Klimalov fra 2020.

Markant omlægning af afgifter CO2-afgiftens formål er at skabe incitament til grøn omstilling blandt danske virksomheder gennem en markant omstrukturering af beskatningen på brugen af fossile brændsler. CO2-afgifter er som sådan ikke en ny praksis, da der også førhen har været en beskatning på industriens CO2-udledninger gennem en kombination af CO2- og energiafgifter. Derudover er visse industrier omfattet af EU’s kvotehandelssystem. Fra 2025 ser CO2- og energiafgifterne dog markant anderledes ud; CO2-afgiftens satser på brug af fossile brændsler er steget med ca. 400 procent, mens bundfradraget bortfalder, og reglerne om godtgørelse ændres. I 2025 kan man opnå en godtgørelse på 53,33 procent af CO2-afgiften fra fossile brændsler anvendt til procesformål. Muligheden for godtgørelse falder derefter procentvis frem mod 2029 og bortfalder helt i 2030. Med forhøjede CO₂-afgiftssatser og

Tabel 1. CO2-afgifter og godtgørelser

en gradvis udfasning af godtgørelsen lander afgiften i 2030 på 750 kr. pr. ton for virksomheder uden for EU’s kvotesystem og 350 kr. for dem, der er med.

145 mio.kr. i målrettet støtte Vi kommer ikke udenom, at CO2-afgiften allerede kan mærkes i gartnerierhvervet. Det var partierne bag aftalen også helt bevidste om, da den blev indgået tilbage i 2022. Allerede dengang var vurderingen, at en høj CO2-afgift vil resultere i produktionsnedgang fremfor reel grøn omstilling for gartnerierhvervet. Af den årsag afsatte aftalepartierne en målrettet støtte på 145 mio. kroner i perioden 2025-2029 til gartnerierne for at understøtte en yderligere omstilling af erhvervet. Men det har desværre vist sig ikke at være helt lige til at få de målrettede støttekroner ud til gartnerierne. Dansk Gartneri har i de forgangne år været til adskillige møder i både Klima-, Energiog Forsyningsministeriet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri for at sikre en både rimelig og fornuftig løsning på udmøntningen af den målrettede støtte. Undervejs er der foreslået forskellige modeller, som enten er teknisk umulige, kolliderer med statsstøtteregler i EU eller på ingen måde understøtter eller tilgodeser danske gartnerier. Samtidig var modellerne ikke i nærheden af at sikre udbetalingen af alle 145 mio. kroner, som gartnerierne er blevet lovet i den politiske aftale.

Udmøntning af støtten

Dansk Gartneri har løbende fastholdt dialogen med ministerierne og insisteret på,

Klimaloven

Den danske klimalov blev vedtaget i Folketinget i juni 2020. Formålet med klimaloven er, at Danmark skal reducere drivhusgasudledningerne med 70 procent i forhold til 1990 – og indeholder løbende reduktionsmål for 2025 og 2030. Klimaloven danner rammerne for Danmarks ambitiøse klimaindsats og binder siddende regeringer til at fastsætte nye mål, indtil national klimaneutralitet er opnået.

at de støttekroner, man fra politisk side har afsat til erhvervet, også kommer ud at virke i gartnerierne. Siden udgangen af februar har vi deltaget i en række intensiverede møder, hvor minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) klart har udtrykt et mål om, at støttemidlerne skal ud til gartnerierne hurtigst muligt.

Det er afgørende med en ordning til udmøntningen af de 145 mio. kroner, som imødekommer erhvervets varierende og ofte tunge afgiftsbyrder. Fra Dansk Gartneris side står vi fast på, at en brugbar og fornuftig løsning skal vægtes højere end en forhastet løsning, men vi arbejder aktivt på en snarlig løsning.

Status er, at man fra ministeriets side ikke kan pege på en brugbar løsning til udmøntning af støtten for det samlede gartnerierhverv. I Dansk Gartneri har vi sat et tydeligt spørgsmålstegn ved, at man fra politisk side har prioriteret støttemidler til erhvervet for at understøtte fremtidig produktion af dansk frugt, grønt og planter, men at der ikke kan findes en konkret og brugbar måde at få midlerne ud til gartnerne. Vi er derfor i tæt dialog med ministerier og politikere og vil fortsat insistere på, at de midler, gartnerne er blevet lovet, også kommer ud at arbejde. n

EU’s kvotehandelssystemer

I 2005 blev det første CO2-kvotehandelssystem, European Trading System, ETS1, lanceret. ETS1 omfatter større industrielle sektorer, bl.a. energi, stål og cement samt luft- og bådtransport. ETS2 er en senere udvidelse, som omfatter registrerede brændstofoperatører. EU’s CO2-kvotehandelssystemer er bygget op omkring handel med kvoter, hvor én kvote udgør et ton udledt CO2 Køb af kvoter er et krav for omfattede virksomheder - deraf udtrykkene kvoteomfattede eller ikke-kvoteomfattede.

Kilde: BDO.dk

DANSK GARTNERI | Aktuelt

Flere planter – færre regler

”Simplification promised, simplification delivered!” Sådan lød det fra EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen om EU’s nye omnibus-lovforslag. Forslagene skal skære ned på bureaukratiet, bl.a. ved at forenkle og reducere kravene til bæredygtighedsrapportering. Dansk Gartneri hilser udviklingen velkommen og vil arbejde for, at også danske politikere tager den til sig. Et opgør med bureaukrati er afgørende for gartnerierhvervet. Vi har brug for flere planter – og færre regler.

Krav hæmmer konkurrenceevnen EU’s komplekse regler og omfattende krav til bæredygtighedsrapportering – herunder Corporate Sustainability Reporting Directive (CSRD) – lægger et stort administrativt pres på virksomhederne. Ifølge den nuværende CSRD-lovgivning skal virksomheder med over 250 ansatte årligt rapportere store mængder data om miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige forhold, også kendt som ESG. Denne rapportering kræver betydelige ressourcer, især for EU-virksomheder, da Unionens krav er langt mere omfattende end resten af verdens. Kritikken lyder, at dette svækker EU’s konkurrenceevne og gør det sværere for europæiske virksomheder at konkurrere globalt.

Omnibus-lovforslagene

For at imødekomme kritikken fremsatte EU-Kommissionen den 26. februar 2025 Omnibus 1- og 2-lovforslagene. Disse vil markant reducere antallet af virksomheder omfattet af CSRD, mindske rapporteringsbyrden og begrænse dataefterspørgslen mellem CSRD-omfattede og -ikke-omfattede virksomheder. Derudover vil de planlagte sektorspecifikke rapporteringskrav, som ellers er under udvikling, ikke blive gennemført. Lovforslagene er endnu ikke

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

vedtaget, og der kan ske ændringer i løbet af de næste 9-18 måneder. Hvis de godkendes, vil CSRD fremover kun gælde for virksomheder med over 1.000 ansatte og en nettoomsætning på over 391 mio. kr. – en reduktion på 80 procent af de nuværende CSRD-omfattede virksomheder.

Bæredygtighed frem for bureaukrati Bæredygtighedsrapportering spiller en vigtig rolle i at sikre ansvarlig forretningspraksis, men hvis europæiske virksomheder tvinges i knæ af uforholdsmæssigt tunge krav og rapporteringsbyrder, risikerer vi, at produktionen i stedet flytter til lande med lavere standarder for både miljø- og arbejdsforhold. I stedet for at fremme grøn omstilling kan for meget bureaukrati ende med at skubbe produktionen uden for EU –til lande, hvor bæredygtighed ikke prioriteres på samme niveau.

Dansk Gartneri glæder sig over, at problemstillingen bliver anerkendt og adresseret i EU. For den gør sig i høj grad også gældende for det danske gartnerierhverv. Selvom erhvervet ikke direkte har været omfattet af CSRD-kravene, er mængden af andre regler og krav kun vokset i de seneste år. Sprøjtejournaler, energi- og klimasyn, miljøkvalitetskrav, besværlige

Markante CSRD-ændringer

tilskudsordninger, ansøgninger og tilladelser – papirarbejde og regulering fylder stadigt mere. Bureaukratiet må ikke hæmme erhvervets konkurrenceevne og føre til en favorisering af udenlandske gartneriprodukter.

Opgør med bureaukratiet

Dansk Gartneri arbejder aktivt for en fremtid med flere planter end regler. Derfor opfordrer vi jer til at dele jeres erfaringer med tunge krav og regler med os. Jeres input giver et overblik over, hvor udfordringerne er størst – så vi kan arbejde målrettet for et opgør.

Derudover opfordrer vi jer til at henvende jer, hvis I har oplevet ESG-dataefterspørgsler fra handelskunder som grossister eller detailkæder. Det kan for eksempel være forespørgsler om klimadata eller data om arbejdsforhold. I forbindelse med Omnibus-lovforslagene kan frivillig bæredygtighedsrapportering give handelsmæssige fordele for gartnerierhvervet. Derfor undersøger vi i øjeblikket, hvilken type ESG-data jeres handelskunder efterspørger, så erhvervet kan være på forkant. Læs mere om frivillig bæredygtighedsrapportering på Dansk Gartneris hjemmeside. n

Færre rapporteringspligtige virksomheder: CSRD-kravene vil gælde virksomheder med over 1.000 ansatte med en omsætning på over 50 mio. euro eller en balancesum over 25 mio. euro.

Værdikæde dataloft: Ikke-omfattede virksomheder kan lave en frivillig bæredygtighedsrapport efter VSME-standarden. CSRD-omfattede virksomheder må kun kræve data fra mindre virksomheder, som er angivet i den frivillige rapport.

Revision af ESRS­standarden: Antallet af datapunkter i EU’s bæredygtighedsrapporteringsstandard ESRS reduceres betydeligt.

Ingen sektorspecifikke standarder: Der vil ikke komme sektorspecifikke bæredygtighedsstandarder, som ellers er under udvikling i EU.

Telefon 2021 1405

Næstformand for Dansk Gartneri

Michael Kongstand

Glade Grønsager A/S

Søndergade 61 5450 Otterup mk@gladegroensager.dk Telefon 2091 1401

Formand for Dansk Gartneri Mikael Petersen

Gedeholm

Historisk godt år for Gartnernes Forsikring

Gartnernes Forsikring kunne fremlægge et historisk godt årsresultat ved generalforsamlingen 2025, der blev afholdt den 19. marts i Sorø.

Adm. direktør Irene Andreasen, t.v., og bestyrelsesformand Hanne Bender glæder sig til at implementere det nye navn Spira Forsikring, der i løbet af efteråret 2025 vil erstatte det 116 år gamle Gartnernes Forsikring.

Gartnernes Forsikring

Det var en storsmilende bestyrelsesformand, Hanne Bender, der gik på talerstolen for at aflægge bestyrelsens beretning på Gartnernes Forsikrings generalforsamling anno 2025.

- Lad mig starte med årets resultat, som blev historisk godt med et overskud på 20,8 mio. kr. Vi har i 2024 opnået både et positivt forsikringsteknisk resultat på 9,8 mio. kr. og et positivt investeringsafkast på 17,5 mio. kr., lød det fra Hanne Bender, der forklarede, at det forsikringstekniske resultat blev markant bedre end forventet takket være en solid vækst i præmieindtægterne kombineret med et gunstigt skadesforløb med få større skadebegivenheder.

Fokus på erhvervsforretning 2024 har budt på en række nye, strategiske tiltag, der er sat i søen for at udvikle selskabet.

- Hvis jeg skal fremhæve et område, som vi har arbejdet videre med, så er det udbygning af vores erhvervsforretning. Vi har oprettet en egentlig erhvervsafdeling, som supporterer vores assurandører, forsikringsformidlere og forsikringsmæglere, og vi har tilført erhvervsafdelingen flere ressourcer, sagde Hanne Bender og tilføjede, at Gartnernes Forsikring er i fuld gang med et stort projekt, hvor erhvervsprodukterne får et serviceeftersyn og bliver opdateret. Kundeoplevelsen, IT-sikkerhed og ESG er andre områder, der har været og fortsat er i fokus i bestyrelsens arbejde.

Nyt navn på vej

I 2025 stiller bestyrelsen således fortsat skarpt på at videreudvikle og udbygge Gartnernes Forsikring.

- Omdrejningspunkterne vil fortsat være lønsom, kontrolleret vækst, kundeoplevelser og høj medarbejdertrivsel. Vi har igangsat forskellige strategiske tiltag, som vi arbejder videre med i 2025. Som en del af videreudviklingen af selskabet har vi i dag et forslag om vedtægtsændring, hvor vi vil bede jer godkende et nyt navn, nemlig Spira Forsikring. Som jeg fortalte på sidste års generalforsamling, skal vi have en vis volumen for at kunne fortsætte med at drive et forsikringsselskab, der giver mest mulig værdi for vores kunder. Det gælder bl.a. i forhold til at udvikle selskabet, men også for at kunne følge med de store lovgivningskrav, sagde Hanne Bender og slog fast, at kunder fra

Vedtægtsændring vedtaget

det grønne erhverv fortsat er nøglekunderne.

- Det er vi stolte af, og vi vil fortsat drive denne del af forretningen som en stærk nicheforretning. Vi skal imidlertid også tiltrække andre typer af kunder for at kunne opnå tilstrækkelig volumen. Og her vurderer vi, at navnet Gartnernes Forsikring signalerer for meget en ”lukket klub", lød det fra Hanne Bender i bestyrelsens beretning. n

To nye bestyrelsesmedlemmer

Der er valgt to nye bestyrelsesmedlemmer ind i bestyrelsen for Gartnernes Forsikring. Erwin Hansen træder ud af bestyrelsen og bliver erstattet af Flemming Aaby. Desuden er Bo Rosendahl indtrådt som ekstra bestyrelsesmedlem med en baggrund i finansverdenen.

Bestyrelsens forslag til en vedtægtsændring, der skal bane vejen for et navneskifte i Gartnernes Forsikring, blev vedtaget med et overvældende flertal. Spørgsmålet har været vendt de seneste år på generalforsamlingen, hvor det har givet anledning til en følelsesladet debat. Det er jo trods alt et 116 år gammelt navn, der står for udskiftning. Men debatten var helt forstummet, for mon ikke alle efter grundig overvejelse kan se fornuften i at skifte navn til det mere inkluderende Spira Forsikring, der forventes at være implementeret i løbet af efteråret 2025.

- Spira Forsikring indkredser for os essensen af alt det, vores selskab er og skal være i fremtiden. Det omfavner vores fortid og bringer samtidig et nyt pust ind. Det bliver starten på en ny cyklus, som kan gøre os attraktive for en bredere kundegruppe, sagde Irene Andreasen, der er adm. direktør i Gartnernes Forsikring.

Lotte Bjarke

Udnyt planternes vækstpotentiale

YaraTera™ - det bedste grundlag for dine planter. Kvalitetsgødning tilsat kompetent rådgivning.

• Kvalitetsgødning udviklet på baggrund af mange års erfaring og forsøg

• NPK-gødning til alle kulturer

• Specialgødning tilpasset kulturen og vækststadiet

FÅ EN OPTIMAL GØDNINGSPLAN

Kontakt vores gødningsog vandingsspecialist

Niels Holmenlund, på +45 22 21 93 05 for en komplet gødningsplan tilpasset netop din kultur.

Besøg yara.dk og få mere information

Ansigtsløftning til

Siden oktober 2024 er der renoveret, revet ned og bygget nyt i en sådan grad, at Billigblomst i Aarhus ikke er til at kende. Den 14. marts 2025 blev det nye plantecenter indviet under stor festivitas.

Lotte Bjarke

Brian Reenberg er manden bag Billigblomst konceptet, der siden etableringen af den første butik i Aarhus i 2011 har udviklet sig til at omfatte 11 plantecentre fordelt i hele Danmark. Den første butik på Runetoften i Aarhus nær den befærdede Viborgvej fik til huse i det tidligere Jaco supermarkeds gamle centrallager. Det bar lokalerne præg af. De var mørke og snørklede og temmelig svære at finde rundt i, ligesom de ikke ydede butikkens enorme varesortiment optimal eksponering.

Udendørsarealet til haveplanter på 3.500 m2 er ved at gennemgå en totalrenovering, der kun afventer nye borde og et skyggeanlæg, der skal beskytte salgsplanterne.

Derfor har Brian Reenberg længe drømt om at flytte butikken til nye, bedre og mere tidssvarende faciliteter. Planerne om at bygge et helt nyt plantecenter på en grund tæt ved motorvejsudfletningen på Viborgvej, som Aarhus Kommune havde udpeget, var langt fremme, da samme kommune stak en kæp i hjulet ved at stille miljømæssige krav om bl.a. rensning af tagvand, der

ville fordyre projektet med 20-30 mio. kr. Kravene gjorde det nødvendigt at slå bak, og i stedet besluttede Billigblomst sig for at opdatere butikken på Runetoften.

Ingen sure miner

Det var et kæmpeprojekt, der kom på tegnebrættet. Nogle af de eksisterende haller skulle renoveres, andre rives ned, og der

Brian Reenberg, Billigblomst, er tydeligt stolt af den nye butik på Runetoften i Aarhus, hvor en kombination af renovering og nybyggeri giver en helt anden oplevelse end tidligere, da butikken havde til huse i gamle, mørke lagerhaller.

Flere planer i støbeskeen

Afdelingen til sæsonaktuelle varer bugner sidst i marts af forårsblomster. Den omfatter 2.000 m2 nybygget drivhus med borde til et stort plantesortiment.

Billigblomst har aktuelle byggeplaner på en nyerhvervet grund i Randers, hvor konceptet er vokset ud af de eksisterende rammer. Desuden er endnu et jysk plantecenter på vej, idet der aktuelt forhandles om en grund til endnu et projekt.

- Vi vil gerne have et par centre mere på Sjælland, men det er dyrt, og jeg vil ikke tage mere for varerne i sjællandske butikker. Det har andre prøvet, og det går ikke godt, så nu må vi se, siger Brian Reenberg.

En tidligere lagerhal er blevet forvandlet til en indbydende stueplanteafdeling.

skulle bygges nyt. Alt sammen samtidig med at plantecentret fortsat skulle holdes åbent for kunder.

- Vi havde budgetteret med en 40 procent omsætningsnedgang i byggeperioden, men samlet set landede vi på under 20 procent, og kunderne har hele vejen igennem været utroligt positive. Der har ingen sure miner eller brok været overhovedet, siger Brian Reenberg, der roser personalet for at have løftet den kæmpe opgave, det har været at få alt til at gå op i en højere enhed, mens ombygningen til omkring 40 mio. kr. blev effektueret.

Nu da det hele står der, er alle glade. Både kunder og medarbejdere og Brian Reenberg selv, der stolt viser rundt i de nye lokaler.

Opdaterede salgsarealer

Det første rum, man som kunde træder ind i, er et kølerum til snitblomster. Derfra går det ind i et nyopført væksthus, der sidst i marts bugner af sommerblomster på borde. Videre går det til et nyrenoveret udendørsareal pakket med planter. Mange står på borde, som Brian Reenberg for år tilbage købte, da et andet havecenter lukkede. Flere borde er på vej, ligesom der bliver monteret skyggenet over arealet, inden solen for alvor begynder at brænde.

De gamle haller har fået ny beklædning, så de fremstår som nye. Der er solceller på taget, der forsyner plantecentret med grøn strøm.

- Der kommer helt nye borde. Dem har jeg købt i Kina direkte på fabrikken. De koster 570 kr. inkl. fragt. Jeg skulle give 3.000 kr. for de samme borde i Holland, siger Brian Reenberg og ryster på hovedet. At han selv finder en løsning, der sparer ham penge, er et af Brian Reenbergs adelsmærker.

Videre går det til de gamle haller, der er blevet shinet op med maling og nye lamper, så de fremstår lyse og venlige. Som altid med enorme mængder af krukker, kurve og alt muligt andet til haven, huset og livet, som Brian Reenberg har fundet hos leverandører i ind- og udland. Bannere, der hænger ned fra loftet, viser vej gennem det store bygningskompleks, der nu også omfatter syv indbydende kundetoiletter med blomstereng på væggene og omklædnings-/badefaciliteter til medarbejderne.

Den tidligere lagerhal har fået en gennemgribende renovering og er forvandlet til stueplanteafdeling med et enormt sortiment. For enden af hallen er der fem kasselinjer og et scan-selv område. Udenfor er antallet af parkeringspladser udvidet fra 116 til 180, og samtidig har Billigblomst indgået en aftale med Nettobutikken på nabogrunden om, at Billigblomsts kunder også må bruge butikkens 160 parkeringspladser. n

Rundt i hele plantecentret formidler iøjnefaldende bannere det særlige Billigblomst koncept. ”Gode råd er dyre. Derfor sparer du mange penge, når du betjener dig selv.” ”Se godt efter. Priserne er meget små.” Eller ”Vi har lige gjort en god handel. Nu er det din tur.”

Citybutikker droppet

De senere år har Billigblomst forsøgt sig med mindre citybutikker med et begrænset sortiment. Men den ide er helt droppet, og butikkerne bliver afviklet.

- Butikkerne tiltrak det antal kunder, vi havde budgetteret med, men de købte ikke som budgetteret for 167 kr. i gennemsnit, kun for 67 kr. Det kunne aldrig blive en forretning med vores koncept, og så er jeg hurtig på aftrækkeren, siger Brian Reenberg.

Potteplantegartneriet Thoruplund i det østlige Odense har indviet 5.800 m2 nybygget væksthus. Effektivisering, energieffektivitet og miljøforhold har været i fokus i byggeprocessen.

Nybyggeri er nødvendigt

Sidst i januar kunne Thoruplund tage 5.800 m2 splinternyt væksthus i brug. Det har været en lang proces at nå dertil, men det nye areal opfylder alle de forventninger, der var til det.

Når man står der midt i et funklende nyt væksthus opført efter alle kunstens regler, er der i disse tider et spørgsmål, der trænger sig på: Hvordan tør I? Svaret kommer prompte.

- Vi tør, fordi vi har troen på fremtiden. Vi er vant til at agere i en foranderlig verden, og hvis vi ikke bygger og får nye kvadratmeter, så eksisterer vi ikke, siger Bodil Clara Johansen, der er indehaver af potteplantegartneriet Thoruplund ved Odense sammen med sin bror Jacob M. B. Andersen. Deres far, Jørgen K. Andersen, er R&D Manager i gartneriet.

Med til baggrunden hører, at Thoruplund lejer et areal i Vejle Allested, der er opsagt pr. 31. august 2025. Det nye væksthus hjemme på matriklen i det østlige Odense skal erstatte dette, ligesom medarbejderne i vid udstrækning fortsætter i de nye rammer.

- Det kommer også til at give en gevinst, at vi bliver samlet et sted og dermed får et

større sammenhold mellem medarbejderne. Det er svært at skabe én virksomhedskultur, når man ikke er samlet, pointerer Bodil Klara Johansen.

Optimal energieffektivitet

Jørgen K. Andersen påpeger samtidig, at man som producent er udfordret af voksende omkostninger til ikke mindst opvarmning og lønninger. Derfor er effektivisering en nødvendighed.

Det nye areal på 5.800 m2 er indrettet med mobilborde, og mobilbordtog og conveyorbaner binder det sammen med de eksisterende væksthuse, så maskiner, robotter osv. også servicerer de ekstra kvadratmeter. Dermed er det hele integreret optimalt, og det nye areal kan anvendes 100 procent til produktion med den effektivitetsforøgelse, det giver.

Det nye væksthus er udstyret med to lag gardiner og har sandwichplader i trempler og gavle for at sikre optimal energieffektivitet.

Der er installeret vækstlys, som gartneriets kulturer kræver, i form af klassiske højtryksnatriumlamper.

- Vi har netop installeret et helt nyt LEDanlæg i nabohuset, men nu skal vi lige lære at bruge og udnytte det fuldt ud. Det er ikke bare lige at skifte én til én, i hvert fald ikke når man producerer Campanula, siger Jacob M. B. Andersen.

Kondensrender i trempler og gavle

Som noget helt unikt er der monteret kondensrender i både trempler og gavle. Og de nye borde er udført i helstøbt plade, så de er 100 procent tætte i udgangspunktet. Alt sammen i håbet om at kunne imødekomme miljøkrav.

Mens de ældre borde har aluminiumsplader i bunden, er de nye udstyret med plastbunde, selv om gartneriet havde foretrukket at fortsætte med aluminiumsbunde. Men da prisforskellen på installationen løb op i 1,2 mio. kr., var valget ikke så svært at træffe.

Lotte Bjarke

- For at leve op til kravet om at opsamle regnvand har vi samtidig etableret et nyt regnvandsbassin for at øge kapaciteten i forbindelse med nybygningen. Det rummer 9 mio. liter vand. Det er bare stort, fortæller Bodil Clara Johansen.

Byggekonsulent på sidelinjen Thoruplund har fået hjælp i bygge- og ikke mindst byggeansøgningsprocessen af Jacob Jensen, der har stor erfaring i at styre byggeprojekter bl.a. fra Rosborg Bellinge.

- Det har været guld værd at få et ekstra sæt – erfarne – øjne på projektet. Det er nemt at få lidt tunnelsyn selv. Jacob har fungeret som byggekonsulent, han har deltaget i alle de mange byggemøder, og han har ikke mindst hjulpet os igennem den meget lange og meget omstændelige byggeansøgningsproces, siger Bodil Clara Johansen.

Det er hollandske Ammerlaan, der har leveret det nye væksthus, mens installationer er udført af Kemp & Lauridsen.

- Byggeriet er blevet 30 procent dyrere end det tilsvarende byggeri for bare fem år siden. Alting er blevet dyrere. Alt fra materialer til lønninger. Men vi er meget glade for det nye areal, nu det står her og er i fuld

funktion, og vi er helt sikre på, at det var det rigtige at gøre. Ja, man kan godt få billige, eksisterende arealer, men så skal der investeres stort i at få dem til at opfylde miljøkrav og de store krav, vi selv stiller, lyder det fra trekløveret bag Thoruplund. n

Bodil Clara Johansen, Jørgen K. Andersen og Jacob M. B. Andersen, der står bag Thoruplund er ovenud tilfredse med den seneste udvidelse af gartneriet, som de kalder helt nødvendig for at være en spiller i fremtidens marked.

Egedal power rake tværstrigle

Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

Egedal

Branchen har brug for udvikling

En række interessenter fra frugt- og grøntbranchens diskuterede på et kickoffmøde i marts, hvordan forskningen kan bidrage til at sikre fremtiden for dansk produktion af frugt og grønt.

Signe Værbak, Kimie Kongsøre og Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, AU, signe.vaerbak@food.au.dk

Kimie Kongsøre

De syv klimakostråd anbefaler, at vi spiser en planterig kost for vores sundheds skyld og for klodens. Danmark har et fantastisk klima og en stærk tradition for dyrkning af grøntsager, frugt og bær på friland og i væksthus. Danske producenter har høj specialviden både inden for økologisk og konventionel produktion, en stram miljølovgivning samt et dokumenteret lavt forbrug af pesticider. Men realiteten er, at ca. 70 procent af de friske grøntsager og 90 procent af den frugt, som spises i Danmark, er importeret, og at kun lige godt 0,5 procent af Danmarks dyrkede areal anvendes til produktion af frugt og grønt.

En sektor ved en skillevej Dansk frugt- og grøntsagsproduktion står over for både udfordringer og muligheder. Klimaforandringer udfordrer produktionen,

mens forbrugerne ønsker bæredygtige, danskproducerede produkter til en overkommelig pris.

Frugt og grønt er klimavenlige og rummer ny diversitet til plantebaserede fødevareløsninger. Samtidig udvikles nye teknologier, der kan øge erhvervets konkurrenceevne og miljømæssige bæredygtighed. Men der mangler en forskningsstrategi, og den danske frugt- og grøntsagsproduktion falder. Kickoffmødet i marts handlede netop om at diskutere, hvad vi kan gøre ved det.

Ærter – fra eksport til import

I velkomsten understregede dekan Eskild Holm, AU, og institutleder Anne Louise Dannesboe Nielsen, Institut for Fødevarer, betydningen af instituttets nøglerolle i strategiarbejdet for fremtidens frugt- og grøntforskning.

Seniorrådgiver Henning Otte Hansen, Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi, KU, leverede et realitetstjek, som viste, at Danmark i dag er EU’s næstmindste frugt- og grøntsagsproducent med ca.

Et panel med interessenter fra frugt­ og grøntbranchen debatterede med forskere, producenter, fonde og rådgivere om, hvordan forskning og innovation bør udvikle sig for at støtte den danske frugt­ og grøntsagssektor.

Fra venstre Dorrit Andersen, RootConsult, Merete Studnitz, ICROFS, Ole Andersen, Ørskov Frugt, Johnny Albertsen, Rosborg Foods, Claus Feldby, Novo Nordisk Fonden, Hanne Lakkenborg Kristensen, AU, og moderator Elena Sørensen Skytte, Food & Bio Cluster Denmark.

0,5 procent af det dyrkede areal brugt til havebrugsproduktion. Vi har mistet tidligere tiders forarbejdningsvirksomheder og mangler ”grønne lokomotiver”, som kan trække branchen.

Trods et optimalt klima for produktion af grønne ærter og trods fokus på proteinrige fødevarer og convenience har vi for eksempel ikke længere forarbejdningsvirksomheder for produktion af frosne ærter, som vi tidligere eksporterede, men som nu må importeres.

Reelle udfordringer, reelle løsninger

En meget vigtig del af kickoffmødets fælles brainstorm var oplæg fra nøgleaktører i branchen. De delte deres perspektiver

Dansk forskning i frugt­ og grøntsagsproduktion kan bidrage til at løfte det danske gartnerierhverv.

60 deltagere fra hele branchen lyttede til oplæg om en ny forskningsstrategi for dansk frugt­ og grøntsagsproduktion på et kickoffmøde den 4. marts 2025.

og erfaringer med de største udfordringer, som dansk frugt- og grøntsagsproduktion står over for.

• Johnny Albertsen, adm. direktør hos Rosborg Foods, beskrev potentialet i virksomhedens højteknologiske produktion, som Rosborg Foods forventer at udbygge med yderligere anvendelse af robotteknologi og øget integration af vertikale produktionssystemer. Virksomheden har reduceret sit energiforbrug betydeligt og arbejder målrettet med at nedbringe sit klimaaftryk, bl.a. ved omstilling til nye vækstmedier. Johnny Albertsen fremhævede, at fremtidens gartneri vil være en vidensvirksomhed, fordi det kræver højt fagligt uddannede medarbejdere at favne de nye teknologier, der konstant udvikler sig.

• Dorrit Andersen, RootConsult, der repræsenterede Axel Månsson A/S, fremhævede Danmarks høje lønniveau som en helt central konkurrenceulempe i forhold til udlandet. Hun understregede vigtigheden af teknologisk innovation inden for frilandsgartneri, især indenfor den økologiske produktion, hvor der er et stort behov for nye løsninger til alle de opgaver, som i dag må varetages manuelt.

• Ole Mosegaard Andersen, plantage- og pakkerichef hos Ørskov Frugt, tog fat på de udfordringer, som frugtavlere står over for: Fra mangel på arbejdskraft til stadig mere uforudsigelige vejrforhold, og hvordan det påvirker produktionen. Deres overordnede budskab var klart: Branchen har brug for udvikling. Mere forskning, politiske perspektiver og støtte samt et stærkere samarbejde mellem videnskab og praksis er afgørende, hvis dansk frugt- og grøntsagsproduktion skal være konkurrencedygtig, bæredygtig og trives i fremtiden.

Forbrugerne og forskerne

Efter frokost skiftede fokus til markedet. Claus Krogh, Head of Corporate Affairs, Lidl Danmark, og Judith Kyst, direktør for Madkulturen, udforskede forbrugertendenser

og underliggende udfordringer. Danske forbrugere foretrækker i stigende grad danskproducerede varer, men de kræver også nemme løsninger, overkommelige priser og produktdiversitet. De to oplægsholdere bidrog med vigtige indsigter fra markedet og forbrugerne, som i sidste ende kan hjælpe frugt- og grøntsagsforskningen med at imødekomme forbrugernes forventninger. Professor Hanne Lakkenborg Kristensen, Institut for Fødevarer, fremhævede uudforskede muligheder, hvor videnskaben har potentialet til at bygge bro mellem industriens behov og forbrugernes efterspørgsel. Eksempler er plantegenetiske ressourcer til udvikling af klimatilpassede sorter og nye velsmagende og sunde fødevarer. Det kan også være udvikling af produktionssystemer, som både forbedrer udbytte og klimaaftryk og udvikling af teknologiske løsninger og præcisionsdyrkningssystemer.

Finansiering af fremtidens forskning

Forskning kræver naturligvis finansiering. Bestyrelsesmedlem Rune-Christoffer Dragsdahl, Plantefonden, og chefkonsulent Merete Studnitz, ICROFS, fremlagde deres visioner for at støtte forsknings- og udviklingsprojekter, der kan skabe reel forandring inden for dansk gartneri. Med de rette investeringer og strategier, argumenterede de, har Danmark potentialet til at vokse markant inden for fremtidens produktion af frugt og grøntsager.

En køreplan for fremtiden

Arrangementet inkluderede også indsigter fra internationale eksperter. Professor

Opfordring til handling

Simon Pearson fra Lincoln Institute of AgriFood Technology, UK, delte, hvordan avanceret gartneriteknologi såsom robotteknologi og AI-drevet landbrug kan omforme branchen.

Dagen sluttede med en livlig paneldebat, hvor oplægsholdere og Senior Vice President Claus Feldby, Novo Nordisk Fonden, diskuterede, hvordan forskning og innovation bør udvikle sig for at støtte sektoren. Samtalen, modereret af Elena Sørensen Skytte fra Food & Bio Cluster Denmark, var både livlig, realistisk og fremadskuende med et meget aktivt publikum i salen.

- Vi har viden. Vi har teknologien. Det, vi har brug for, er en koordineret indsats for at bringe forskning og industri sammen, bemærkede en af paneldeltagerne.

Professor Hanne Lakkenborg Kristensen skitserede afslutningsvis de næste skridt for udviklingen af en national forskningsstrategi for frugt- og grøntsagsproduktion med fokus på værdikæden og internationalt samarbejde. Arbejdet er kun lige begyndt.

Næste skridt

De gode bidrag til kickoffmødet bliver nu brugt til at udforme en kortfattet hvidbog for forskning i frugt og grønt i Danmark. Institut for Fødevarer går foran i en skrivegruppe fra branchen. Målet er at sikre, at forskning fremmer videnskabelig viden og samtidig giver konkrete fordele for producenter, aftagere og forbrugere med fokus på grøn omstilling, fødevareforsyning og sundhed. n

• Hvordan kan Danmark styrke sin produktion af frugt og grøntsager for at imødekomme grøn omstilling, forsyningssikkerhed, klimaforandringer og nye behov hos forbrugerne?

• Dette var det store spørgsmål, da forskere, producenter, fonde, rådgivere, NGO’er og mange andre den 4. marts 2025 samledes på Aarhus Universitet.

• Arrangementet var ikke bare endnu en akademisk konference. Det var en opfordring til handling – et skridt mod at forme fremtiden for dansk gartneri gennem ny forskning, innovation og samarbejde.

Ny, dansk viden om hasselnødder

I projektet ’Nødder med danske rødder’ er et demonstrationsareal med opstammede hasselnøddetræer etableret på Pometet. Her skal der skabes viden om sorters egenskaber og udbytter under danske forhold.

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Der findes få danske, dokumenterede undersøgelser af vækst, udbytte og kvalitet i hasselnøddeproduktion. Undersøgelser tilbage fra 1950’erne viser bedre udbytter på god jord end på let jord samt stor årsvariation i udbytter lige fra 0 til 7-8 tons pr. ha. De gamle undersøgelser viste også forskelle i sorters frugtbarhed men kun mindre forskelle under gode dyrkningsforhold. Senere undersøgelser fra 1980’erne og 1990’erne af syv sorter viser fra 6. år gennemsnitsudbytter af hasselnødder med grøn has fra 1 til 4 tons pr. ha over fire år.

Egen rod eller tyrkisk rod Formålet med det nye demoareal på Pometet i Taastrup er netop at skabe ny viden

under danske forhold ved at demonstrere intensiv hasselnøddeproduktion med fokus på sorters egenskaber inkl. udbyttepotentiale.

Planterne er etableret som opstammede træer enten på egen rod eller podet på tyrkisk hassel, så vi kan sammenligne egenskaberne. Opstammede træer er åbne og med god lysindstråling til blomsterknopdannelse og dermed optimering af udbytte og med mulighed for maskinhøst. Særligt vil det også være relevant at vurdere rodskudsdannelse for sorter på træer med egen rod, da det kræver tid i marken at skulle fjerne rodskud.

Kom godt fra start

De fleste træer blev plantet i efteråret 2024, og den senest plantede sort – 'Emoa1' på egen rod – er plantet 10. marts 2025, så arealet rummer nu 18 forskellige sorter.

Nyplantet areal med opstammede hasselnødder på Pometet i oktober 2024. Tættest på er sorten 'Corabel' på egen rod. Planteafstanden er 2,5 m, rækkeafstanden er 4,0 m, og det samlede antal træer pr. hektar er 800.

Inden udplantning stod rødderne et par timer i vand for at mætte dem. Desuden blev eventuelle skud under knæhøjde fjernet og særligt lange rødder blev klippet til en længde af en håndbredde, så der nemt kan dannes nye, fine rødder.

Efter udplantning er stammen stabiliseret med en støttepind, alle små skud under knæhøjde fjernet og eventuelle grene skåret væk. Målet med beskæring første år er at have 3-5 grene fra knæhøjde. På demoarealet er der etableret drypvanding med slanger, der hænger over jorden, så ukrudt kan bekæmpes mekanisk, idet vanding og ukrudtsbekæmpelse er afgørende under etablering for at opnå god tilvækst.

En video, der viser udplantning af hasselnødder, findes på www.hortiadvice.dk → Projekter → Nødder med danske rødder. n

To temadage i 2025

• Projektet er støttet af Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

• Projektpartnerne er Seges Innovation, Innovationscentret for Økologisk Landbrug, HortiAdvice, Meyers og Institut for plante- og miljøvidenskab, KU.

• Projektet fortsætter i 2025, hvor der vil blive afholdt to temadage.

Enkeltstammer af sorten 'Emoa1' på egen rod står i blød i vand inden plantning for at mætte rødderne og undgå udtørring. Efter udplantning blev stammen klippet tilbage til omkring 1 meter for at stimulere vækst af sideskud i knæhøjde.

Hassel på egen rod plantet i oktober 2024 efter beskæring, hvor alle sidegrene under knæhøjde er fjernet.

Hvis jorden er vigtig

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg Gartneri Salg havecenter og anlæg Peter Josefsson Kai Christensen peter@fagerhultsgarden.se kai@fagerhultsgarden.se +46 70-290 19 40

Snapphaneallén 12 +46 433-30618

S-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Sverige www.fagerhultsgarden.se

Strip-till er hverdag på Tasmanien

Hovedparten af kålproduktionen på Tasmanien bliver i dag plantet i strip-till-system, hvor der f.eks. plantes direkte i striber i stubben eller i efterafgrøder. Det virker bemærkelsesværdigt godt.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Et besøg hos den nordtasmanske maskinstation Joe Cook Ag, som har specialiseret sig i strip-till til grøntsager, var lidt af en øjenåbner under mit besøg på den australske ø i november-december 2024. Stort set al kålproduktion på Tasmanien sker i dag med strip-till – en ændring, der er sket på mindre end 10 år. Før da plantede og såede øens grøntsagsproducenter på bede efter traditionelle metoder. Joe Cook tog ’stribedyrkning’ i anvendelse efter en våd periode i vinteren og foråret 2016, hvor det var svært at gøre bedene klar til plantning.

De flotteste broccoli

- Dengang var der et fransk-engelsk firma, som udviklede maskiner til strip-till, og de havde forskellige dele til en prototype stående. Med primitivt udstyr plantede vi broccoli i en kornstub, og det blev de flotteste og bedste broccoli, vi høstede det år, fortæller Joe Cook, der siden da kun har kørt strip-till i blomkål og broccoli og efterhånden også i såede afgrøder som bønner, pyrethrum, medicinsk cannabis, i gulerødder til frøproduktion samt i en lang række traditionelle landbrugsafgrøder.

- Strip-till er ikke bare et spørgsmål om at anskaffe nyt udstyr til plantning. Det skal tænkes ind i sædskifte og dyrkningskoncept. En vigtig del af processen er at få løsnet jorden med enten grubber efter høst af korn eller bruge efterafgrøder, siger Joe Cook, der typisk udfører strib-till

i stub efter korn eller i efterafgrøder, som nedvisnes med Roundup sidst på efteråret. Strip-till udføres også i overvintrende efterafgrøder, som sprøjtes med Roundup inden fremspring af f.eks. bønner eller pyrethrum.

Strip-till-maskinen

Strip-till-maskinen er bygget op, så der forrest sidder et rulleskær, som skærer en dyb rille gennem planteresterne. Derefter to rulleskærme med tænder, der går ned i rillen og trækker planterester ud mellem rækkerne. Herefter en grubbetand og to lodretgående rulleskær på hver side, som sikrer, at grubbetanden ikke skubber til jorden mellem rækkerne. Til sidst to hjul med tænder, der trykker let ned på rækken og knuser eventuelle jordklumper, som grubbetanden løfter op.

Det er vigtigt, at jordbearbejdningen i striberne ikke forstyrrer jorden mellem rækkerne – den skal være urørt, så den stadig trækker vand nedefra og holder på vand ovenfra. Efter strip-till er risikoen for jorderosion langt mindre, idet nedbør forsvinder ned i jorden.

Vandforbruget halveret

Joe Cook udfører strip-till på egne marker og som maskinstation for andre avlere. Langt hovedparten af kålproduktionen på Tasmanien bliver i dag etableret efter striptill-metoden. Effekten er bemærkelsesværdig god i et klima, hvor der i perioder er enten ekstremt tørt eller ekstremt vådt. I forbindelse med min ankomst faldt der på fire dage 150 mm nedbør – højest usædvanligt på Tasmanien på den årstid. Under normale omstændigheder ville det stoppe alt arbejde med såning og plantning af grøntsager i flere dage. Men ikke med strip-till. Lige inden regnen blev markerne forberedt med strip-till for at sikre, at de næste mange hektar kunne plantes, så snart regnen stoppede. Tilsvarende i tørre

Grøntsagsproducent og maskinstationsejer Joe Cook, Tasmanien, forklarer, hvordan jorden mellem strip ­till­rækkerne er fast og kan bære traktorkørsel uden at skade jorden i rækkerne. Det gælder om at bearbejde jorden så lidt som muligt for at bevare ormegange, rødder, planterester og biodiversitet samt sikre, at de nyplantede planter hurtigt danner et kraftigt rodnet.

Strip ­till på 50 cm rækkeafstand til bl.a. bønner, gulerødder og pyrethrum. Jorden på Tasmanien er rød, vulkansk jord – deraf farven, så det er ikke rust, der ses på maskinerne.

perioder sikrer strip-till, at der er fugt i jorden til planterne.

- Hvis der bliver behov for at vande, kan det ske to-tre dage inden strip-till, og der vil være rigeligt med fugt i jorden til, at udplantede planter ikke skal tilvandes. Normalt vander vi aldrig til efter plantning i strip-till. Vores vandforbrug er halveret i forhold til tidligere, fortæller Joe Cook, der samtidig har fået en mærkbar reduktion i diselforbrug og dermed også et mindre klimaaftryk.

Gødning sammen med strip-till

Når plantemaskinen kører i rækkerne efter strip-till, vil den løsnede stribe styre plantemaskinen, og planteskæret kan ikke skubbe til jorden omkring rækkerne. Lige efter planteskæret vil jorden helt automatisk blive trykket tilbage ind i rækkerne og sikre, at planterne sidder fast.

Gødningen placeres i rækkerne, cirka 1.000 kg grundgødning samtidig med plantning.

Gødningen fordeles ned i den løsnede jordprofil via to rør. Det første rør drysser gødning ned på rækken og rodes ned i jorden samtidig med, at strip-till-skæret åbner rækken. Det andet rør nedfælder gødning

bag grubbetanden, så gødningen kommer helt ned til bunden af den løsnede række. Der eftergødskes med kvælstof på traditionel vis med udlægger mellem rækkerne efter udplantning.

Ukrudtsbekæmpelse

Efter strip-till og plantning/såning er der behov for ukrudtsbekæmpelse mellem rækkerne. Til det formål har Joe Cook konstrueret en maskine, som kører mellem rækkerne efter samme princip som striptill-maskinen.

Den består af skiveskær med tænder, som trækker planteresterne ind omkring planterne, plus én stor gåsefod og to små, som kører mellem rækkerne og skærer jordoverfladen. I princippet en meget simpel strip-till’er, som Joe Cook har 3-4 stykker af, tilpasset forskellig rækkeafstand og lidt forskellig konstruktion.

- Rækkeafstanden kan være fra 50 til 85 cm i f.eks. broccoli. Udbyttet er ikke mindre i broccoli med stor rækkeafstand og tæt plantning i rækken. Til gengæld er det meget lettere at høste broccoli og blomkål plantet på 70-85 cm rækkeafstand end på 50 cm, forklarer Joe Cook.

Inden der plantes, kan eventuelle jordknolde knuses. Hverken traktor eller tromle skader jorden, fordi den er fast mellem rækkerne. Med strip ­till plantes altid på flad mark, så planterne står i samme højde. Det gør det muligt at høste med en fuldautomatisk høstmaskine, som Joe Cook er i gang med at udvikle til blomkål og broccoli. Maskinen har allerede opnået verdenspatent.

Less is more

- Før i tiden brugte vi både rotorharve og bedopsætningsfræser for at opnå flotte bede til plantning af kål. Men bedene klasker sammen, når der kommer vand. Med strip-till kan vi nøjes med én overkørsel inden såning eller plantning, så vi får mere ud af det med mindre arbejde. ”Less is more”, griner Joe Cook.

De første forsøg med strip-till blev udført med rækkefræser, men den laver en ’gryde’ i jorden med hårde sider, hvor rødderne klumper sig sammen.

- Strip-till med grubbetand løsner jorden, så rødderne hurtigt søger ud i fugtig jord i siderne og i bunden. Grubbedybden afhænger af den konkrete situation: 10-12 cm er nok, når marken er våd. Hvis forfrugten er en græsmark, løsner græsrødderne jorden i dybden. Hvis det er tørt, kan grubbetanden gå dybere, og i en hvedestub er der behov for at løsne ned i 20 cm dybde. Hvis man vil sikre hurtig afdræning ved ekstremnedbør, bør tanden køre i 20 cm dybde, forklarer Joe Cook, som derved får kålplanternes rødder til hurtigt at søge ned og blive godt etableret. n

Tallerkner, som fjerner afgrøderester og flytter det ind mellem rækkerne.

Interrow­till’er med plader, som skåner kålplanterne, selv om de breder sig til siderne.

Kort grubbetand, som løsner jorden i rækken uden at skubbe til jorden mellem rækkerne.

Sund jord med mindre indsats

Jens Arne Sørensen har over en årrække ændret sin jord fra at være følsom for pakning og erosion, til nu at være sund og med god vækst på bakketoppe og i lavninger. Samtidig er arbejdsindsatsen blevet mindre.

Annemarie Bisgaard

Jens Jørgen Sørensen og Annemarie Bisgaard

Planteavler Jens Arne Sørensen fortalte om og synliggjorde med billeder fra sin ejendom på Jordbundens Dag i december 2024 fordelene ved en sund jord. Han har over en årrække ændret sin jord fra at være følsom for pakning og erosion til en sund jord, der giver høje udbytter og med en mindre arbejdsindsats.

Jens Arne Sørensen bor i det bakkede terræn i Mols Bjerge og dyrker 150 ha med korn, raps, spinatfrø og havefrø på meget varieret jord i et nedbørsfattigt område. Det kuperede terræn bevirker, at jorden er særligt udsat for erosion, der i værste fald kan lave store skyllerender i marken. Den udfordring levede Jens Arne Sørensen med for år tilbage, hvor han dyrkede jorden på traditionel vis bl.a. med pløjning.

En lang rejse

Men siden 1984 har han være på en rejse med omlægning af dyrkningssystemet, der har resulteret i pløjefri dyrkning og et helt andet markbrug.

- Vi var kommet ind i en dårlig spiral med stor risiko for pakning og erosion. Ofte så vi erosionsrender og dårlig plantevækst på bakketoppe, fortalte Jens Arne Sørensen, der mindes markbruget dengang som et både tids- og energikrævende arbejde, hvilket passede dårligt sammen med hans arbejde uden for bedriften.

Jens Arne Sørensens vej fra pløjning til conservation agriculture – det vil sige minimal jordbearbejdning, grønne marker og et varieret sædskifte – startede midt i 1980’erne, hvor han af nød begyndte at bruge en harve i stedet for ploven. Senere købte han en mejetærsker med halmsnitter i stedet for at brænde halmen af.

- Da jeg havde snittet halm i nogle år, fandt vi ud af, at det var meget nemmere at trække ploven på lerpletter og bakketoppe. Så var vi lidt på vej, sagde Jens Arne Sørensen, der hen ad vejen købte en grubber og også prøvede til med forskellige såmaskiner. Lidt efter lidt blev de vanskelige områder i marken nemmere at have med at gøre, og fra 2008 blev ploven sat væk.

Skyllerender i nysået, pløjet jord på Mols efter et stort skybrud i efteråret 2023. Skyllerenden er øverst ca. fire meter dyb. Billedet stammer fra en nabomark til Jens Arne Sørensens ejendom.

Efterafgrøder gør godt

Efterafgrøderne gør også deres til at gøre jorden bekvem og robust.

- I starten var jeg træt af efterafgrøder men er blevet mere og mere glad for dem. Nu har jeg masser af efterafgrøder – blandinger med N-fikserende arter som vikke, kløver og honningurt samt ræddiker. Efterafgrøderne gør en utrolig forskel for den efterfølgende kultur, lød det fra den erfarne landmand. - Efterafgrøder giver øget dyrkningssikkerhed, bedre bæreevne, mindre erosion, bedre vandhusholdning, færre sten til opsamling, fordi man ikke roder i jorden, flere nytteinsekter og mere diversitet og ikke mindst øget arbejdsglæde, fortalte Jens Arne Sørensen, der glæder sig over de færre arbejdstimer i marken, mindre slid på traktoren, mindre brændstofforbrug og bedre udbytter. Sædskiftet er også noget han går mere og mere op i. Monokulturer dur ikke, det gør derimod samdyrkning af flere afgrøder bl.a. med kløver.

Mange fordele

Insektmidler er Jens Arne Sørensen efterhånden stoppet med at bruge. Han observerer flere mariehøns, som klarer bekæmpelsen af lus. Mængden af svampemidler er reduceret, og kvælstofkvoten bliver ikke altid udnyttet helt.

Jens Arne Sørensen fra Eg på Mols dyrker efter principperne for conservation agriculture. Omlægningen af dyrkningssystemet har øget jordens bæreevne og givet en frugtbar jord samt samme udbytteniveau med en mindre arbejdsindsats.

- Det er dejligt, at vi har fået vendt den dårlige spiral og i stedet har fået en mere frugtbar jord og øget dyrkningssikkerhed. Den bedre vandhusholdning er vi også glade for i vores nedbørsfattige område. Normalt får vi kun 500-600 mm regn, i 2024 blev det dog til 700 mm, siger Jens Arne Sørensen, der samtidig slår fast, at glyphosat ikke er muligt at undvære i conservation agriculture. n

Niklas Pedersen 0046-730 98 87 84 NSP@YSM.DK

Leif Jensen 0045-61 61 42 89 LJ@YSM.DK

Vi leverer substrater af høj kvalitet, skræddersyet til dine behov. Vores kundetilpassede voksemedier sikrer optimal vækst og udbytte.

Kompost af god kvalitet giver bedre vækstvilkår

Kompostens kvalitet er afgørende for dens evne til at fremme jordens robusthed og gavne planternes sundhed.

Richard de Visser og Julie Schou Christiansen, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk

Richard de Visser

Anvendelse af kompost og dermed stabilt organisk stof i jorden har ifølge litteraturen flere positive effekter, blandt andet ved at øge jordens frugtbarhed og planternes sundhed. Forudsætningen er, at komposten er af god kvalitet.

Hvad er så god kvalitet? En god kompostkvalitet kan opnås, når komposteringen foregår som en kontrolleret proces, hvor der sker en opvarmning, så komposten bliver velomsat, og den gennemgår en passende modningsfase. Kompost, der ikke produceres på denne måde, kan have negativ effekt på jord og planter.

Faser i komposteringen

En kontrolleret kompostering gennemgår tre faser. Først en fase, hvor mikroorganismerne påbegynder nedbrydningen,

og hvor temperaturen i komposten stiger kraftigt. I den næste fase er den mikrobiologiske aktivitet på sit højeste, og der udvikles meget varme. Under denne proces hygiejniseres komposten, så sygdomme og ukrudtsfrø tilintetgøres. I tredje fase –modningsfasen – falder temperaturen igen til den samme som den omgivende temperatur. Her ændres det mikrobiologiske samfund radikalt til en meget bred sammensætning af mikroorganismer.

Mikrobiologisk suppe

Denne store biodiversitet er krumtappen i de processer, der fører til positive effekter på jordens frugtbarhed og sundhed ved tilførsel af kompost. I modningsfasen bliver komposten nemlig koloniseret af mange slags mikroorganismer, blandt andet de

der undertrykker sygdomsfremkaldende mikroorganismer, også kaldet patogener. Også de bakterier, der omdanner ammonium til nitrat, og de organismer, der omdanner kompost til humus, samt mange af de gavnlige svampe opstår i modningsfasen. Det er denne mikrobiologiske ’suppe’, der er forklaringen på, at kompost kan være med til at hæmme sygdomme.

Specifikke svampe

Når kompost tilføres jord eller et dyrkningsmedie, kan den have en hæmmende effekt på jordbårne sygdomme. Mikroorganismernes aktivitet kan undertrykke patogenerne dels biologisk, dels fysiskkemisk. Den biologiske undertrykkelse skyldes dels en specifik, dels en generel undertrykkelse. Førstnævnte har en effekt

En flot mile med en god mikrobiel aktivitet i komposten kan medføre, at komposten har en sygdomshæmmende effekt på planter.

på et specifikt patogen i jorden. Det kan foregå på forskellige måde:

• Konkurrence om plads, næring og energi: Et godt eksempel er svampen Pythium ultimum, der er meget nærings- og energikrævende og derfor kun trives ved tilstedeværelse af f.eks. kulhydrater, som ikke findes i moden kompost. Flere kilder beretter om en god effekt af kompost på Pythium ultimum. Til gengæld er virkningen af kompost på svampen Rhizoctonia ikke så entydig, da denne svamp nedbryder cellulose og lignin, som der er rigeligt af i kompost.

• Parasitering: Mikroorganismer i komposten lever af patogener eller dele heraf. Eksempelvis ødelægger svampen Trichoderma harzianum cellerne i hyferne hos Pythium og Rhizoctonia solanum

• Antagonistisk virkning: Kemiske forbindelser af f.eks. bakterien Bacillus subtilis har virkning på forskellige svampesygdomme.

• Induceret modstandskraft: Et eksempel på det er bakterien Pseudomonas, der stimulerer plantens eget immunforsvar. Flere af disse specifikke organismer opformeres også naturligt i komposten.

Generel undertrykkelse

Den generelle undertrykkelse af patogener er baseret på en kollektiv aktivitet af mange forskellige mikroorganismer. Den hæmmende effekt bygger på et samspil mellem det mikrobiologiske samfund og mikroorganismernes kemiske kommunikation med planten. Generel undertrykkelse opstår lokalt på baggrund af biologiske, fysiske og kemiske vilkår. Virkningen er derfor tidsbegrænset og mindre forudsigelig. Det er vanskeligt at målrette og designe en kompost, så den har en generel undertrykkende effekt i en bestemt jordtype og til en bestemt afgrøde.

Mange komponenter beskytter

For avleren er den sikreste måde at opnå og vedligeholde generel undertrykkelse af patogener at sikre et højt niveau af organisk stof og tilførsel af velmodnet kompost. Det antages, at de meget stabile humusforbindelser i komposten ikke bidrager i særlig høj grad til at undertrykke sygdomme, idet de er for stabile til at være en bred næringskilde for mikroorganismer. En meget moden kompost indeholder desuden en stor andel af lignin, cellulose og hårdt

Kompost øger mængden af gavnlige svampe på rødderne af planteskolekulturer.

bundne mineraler, som er svært nedbrydelige, og det er ikke attraktivt som fødekilde for visse mikroorganismer. Til gengæld bidrager disse forbindelser til lagring af kulstof, hvilket taler ind i det højaktuelle emne om CO2.

Den fysisk-kemiske undertrykkelse af patogener indebærer, at komposten udvikler nogle kemiske stoffer, der direkte undertrykker sygdomsfremkaldende mikroorganismer. For eksempel bruger patogener et kemisk signal fra rødder til at identificere en vært. Det ser ud til, at der er forbindelser i kompost, der ligner disse signaler for nogle arter. På den måde kan patogenet aktiveres, uden at der er en vært til stede og derved dø. Således vil sygdomsniveauet reduceres.

Desuden kan en række andre komponenter (humin-, phenol- og bioaktive komponenter) fra komposteringsprocessen beskytte planter gennem øget næringsniveau, direkte toksisk effekt på patogenet eller ved at inducere systemisk modstandsdygtighed.

Moderne analysemetoder

Mikrobiologiske samfund er vanskelige at undersøge, fordi de er meget komplekse. Tidligere blev processerne undersøgt i petriskåle, men i dag har man moderne molekylære og mere præcise analysemetoder.

De gør det muligt at lave mikrobiomanalyser og undersøge strukturen og kompleksiteten af samspil mellem mikroorganismer.

Sådanne analyser har blandt andet vist, at de koloniserede bakterie- og svampesamfund afhænger af kulstofkilden, f.eks. om det er hø, halm, nåletræ (f.eks. fyr) eller løvtræ (f.eks. birk). Også undersøgelser af kompost af hønsegødning med et højt indhold af ammonium tilsat jorden viser en stor negativ indflydelse på sammensætningen af mikrobiologiske samfund og dets effekt.

Kompost, der har en undertrykkende virkning på patogener, indeholder typisk flere svampe, som kan nedbryde lignin fra især træ. De forskellige mikrobielle arter producerer forskellige typer af enzymer, der generelt eller meget specifikt nedbryder bestemte typer af organisk materiale.

Forskel på friland og væksthus

Der findes sundhedsfremmende og sygdomshæmmende effekter af kompost. I dyrkningssubstrater i væksthus findes en del videnskabelige kilder, der viser en positiv effekt af kompost. På friland, hvor der findes en betydelig naturlig mikrobiel aktivitet, er effekten ikke lige så tydelig, og der er betydeligt færre videnskabelige kilder. Kompost er dog med til at øge den mikrobiologiske aktivitet og diversitet, hvilket alt andet lige vil øge jordens robusthed og dermed planternes vækstvilkår. n

Positive effekter af kompost

Ved at tilføre jorden kompost af god kvalitet får jorden stabilt, organisk stof, hvilket ifølge litteraturen har flere positive effekter:

• Øget evne til at holde på vand.

• Øget mikrobiologisk aktivitet.

• Øget kapacitet til kationombytning (CEC).

• Øget stabilitet af aggregater.

• Øget plantesundhed.

• pH-buffer.

Små skridt tæller i regenerativt landbrug

Interessen for regenerativt landbrug er stor, men det kan være svært at komme i gang, fordi dyrkningsmetoden ikke er defineret. Fokusér på jordens frugtbarhed og øget biodiversitet.

Selv små skridt tæller.

Pernille M. B. Kynde, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk

Annemarie Bisgaard

Regenerativt landbrug rummer store muligheder for at forbedre jordens sundhed, øge biodiversiteten og skabe en mere bæredygtig fødevareproduktion i fremtiden. Der er stadig udfordringer, men med en helhedsorienteret tilgang og innovative løsninger kan landbruget spille en central rolle i en grønnere fremtid. Plantekongressen 2025 viste, at interessen og energien for denne tilgang er stærk – nu handler det om at omsætte visionerne til handling. På Plantekongressen var regenerativt landbrug et centralt emne, hvor eksperter fra Seges, universiteter og landbrug diskuterede potentialet, udfordringerne og de nødvendige tiltag for at implementere regenerativt landbrug i Danmark.

Økosystemet skal plejes

Regenerativt landbrug er ikke en ny opfindelse, men snarere en tilbagevenden til

praksisser, der fokuserer på jordens sundhed og helhedstænkning. Ifølge chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen, Seges Innovation, handler regenerativt landbrug om at forstå årsager frem for blot at behandle symptomer. Der findes ingen universel definition på regenerativt landbrug, men principperne kredser om forbedring af jordens frugtbarhed, øget biodiversitet og langsigtet bæredygtighed.

Professor Lars Stoumann Jensen, KU, påpegede, at regenerativt landbrug kan ses som ”gammel vin på nye flasker”, hvor den holistiske tankegang og en specifik tilgang er det nye. Jorden betragtes som et levende økosystem, der skal plejes for at forblive produktivt.

Mere end ’bare’ landbrug

Afdelingschef Jens Elbæk, Seges Innovation, fremhævede, at regenerativt landbrug

ikke kun er en metode til at forbedre jorden, men også en bevægelse, der involverer hele værdikæden fra landmand til forbruger – en sammenhængende helhed. Det er en drøm om at aflevere jorden i en bedre tilstand, end vi modtog den i. Dog understregede han, at det kræver en indsats på tværs af alle led i landbruget for at få det til at fungere optimalt.

Regenerativt landbrug handler ikke kun om økonomisk udbytte, men også om værdier som familie, selvomsorg og langsigtet bæredygtighed.

Jordens sundhed og biodiversitet Jordens sundhed kan ikke måles på én enkelt parameter, men den afhænger af en række fysiske, kemiske og biologiske faktorer. Lars Stoumann Jensen understregede, at biodiversitet er afgørende for et sundt jordsystem. Afdelingsleder Rasmus Emil

Principperne i regenerativ dyrkning er udfordret på bedrifter med rodfrugter som f.eks. gulerødder, fordi intensiv jordbearbejdning gør det svært samtidig at fokusere på jordens frugtbarhed.

Seks principper

Seges Innovation har defineret seks dyrkningsmæssige principper for regenerativt landbrug, der hjælper med at opbygge et sundt, frugtbart og robust jordsystem.

Jensen, Seges Innovation, tilføjede, at naturens egen model med diversitet og symbiotiske relationer kan give landbruget en robusthed, der gør det mindre afhængigt af eksterne input som kunstgødning og pesticider.

Udfordringer med rodgrøntsager

En særlig udfordring ved regenerativt landbrug er dyrkning af rodgrøntsager, da disse afgrøder kræver intensiv jordbearbejdning, ofte i form af stenstrenglægning og bed- eller kamformning. I produktionen af rodfrugter, kartofler og roer må man tænke lidt ud af boksen og se, hvordan man kan bidrage positivt – måske andre steder i sædskiftet.

Konsulent Christian Feder, KMC Agro, og kartoffelproducent Viggo Conradsen, Nødbjerggård, nævnte, at rodgrøntsager bidrager positivt med lang vækstsæson og en del organisk materiale i jorden, samt at der i kartoffelproduktion er fokus på sædskifte. Landmand Michael Hansen, Lolland, der har praktiseret pløjefri dyrkning i 25 år, delte sine erfaringer med sukkerroedyrkning, hvor minimal jordforstyrrelse og efterafgrøder spiller en central rolle. Han påpegede, at teknologiske løsninger som sensorbaseret jordstrukturmåling i fremtiden kan hjælpe med at optimere optagningstidspunkter og reducere skader på jorden.

Tag et aktivt valg Eksperterne på Plantekongressen var enige om, at regenerativt landbrug ikke er en færdigudviklet model, men en værktøjskasse, der kan tilpasses forskellige forhold. Lars Stoumann Jensen foreslog en mulig certificeringsmodel som en ramme med niveauinddeling, så landmænd kan implementere tiltag i et tempo, der passer til deres bedrift.

Et vigtigt budskab var, at man ikke behøver at gøre alting på én gang – små skridt tæller også. At engagere sig i bevægelsen og tage aktive valg er det første skridt mod en mere bæredygtig fremtid for landbruget. n

Figur 1. Regenerativt landbrug kan ifølge Seges defineres ud fra seks principper. Illustration: ChatGPT efter idé af Pernille Kynde.

• Start med kontekst Tag udgangspunkt i din bedrift. Regenerativt landbrug er en værktøjskasse, ikke en fast metode. Brug de redskaber, der passer til din bedrift for at forbedre jord, klima, biodiversitet og økonomi.

• Minimer jordforstyrrelse Undgå unødig jordbearbejdning, gødning og pesticider for at bevare jordens mikro- og makroliv. Det forbedrer jordstrukturen, øger kulstoflagring og reducerer CO2-udledning.

• Maksimer diversitet Øget artsdiversitet giver robuste økosystemer. Integrér flere arter i sædskifte, græsblandinger, efterafgrøder og samdyrkning for at styrke markens naturlige balance.

• Hold jorden dækket Dæk- og efterafgrøder beskytter mod erosion, øger kulstoflagring og forbedrer den vandholdende evne. Et konstant plantedække understøtter jordlivet og reducerer CO₂-udledning.

• Bevar levende rødder året rundt Levende rødder fodrer jordens mikroorganismer og forbedrer jordens sundhed. Flere plantearter giver større biodiversitet og stærkere økosystemer.

• Integrér husdyr

Holistisk afgræsning forbedrer jordens frugtbarhed, tilfører naturlig gødning og reducerer eksterne input. I gartneri vil det ikke altid være så nemt at integrere husdyr, men der skal tænkes ud af boksen, se f.eks. afgræsning af efterafgrøder som en mulighed.

Kåluglen

– et uberegneligt skadedyr

Kåluglen er blevet et stigende problem i danske kålmarker. Tidligere havde kåluglen kun en enkelt generation, men nu er der to-tre generationer som følge af klimaforandringer og større tilgængelighed af værtsplanter.

Ole H. Scharff, HortiAdvice, ohs@hortiadvice.dk

Julie Schou Christiansen og Ole H. Scharff

Især i sensommeren og efteråret er kåluglen, Mamestra brassicae, et problem i danske kålmarker.

Mange kålavlere – og konsulenter for den sags skyld – har følt sig taget på sengen, når de i august-september opdagede omfattende angreb af kåluglens larver. Uden synlige tegn på angreb i starten af planternes kulturtid er der nu pludseligt fede larver og ødelæggende skader i form af dybe gnav og bunker af ekskrementer.

Spidskål er hårdt ramt

Angreb af kåluglens larver varierer fra år til år og fra egn til egn men med en tendens til stadigt alvorligere angreb de seneste 5-10 år. Af og til ses spidskålskulturer, hvor op mod halvdelen af planterne er ødelagt af larvernes hærgen, men vi vurderer, at det typiske skadeniveau i en spidskålsmark i sensommeren ligger på 10-15 procent. Samme

niveau hører vi fra vores skånske kolleger, og også landene længere sydpå melder om stigende problemer. I økologisk produktion, hvor mulighederne for bekæmpelse er færre, tyder det på, at problemet med kålugler er større.

Model med temperatursummer

HortiAdvice har i et IPM-projekt i 2023-2024 arbejdet med at forbedre identifikationen af kåluglen samt den tidsmæssige forekomst og monitering med feromonfælder. Vi har anvendt en norsk model fra 1990’erne baseret på temperatursummer. Modellen, der kan beregne kåluglens flyvning, æglægning og larveudvikling, regner kun med én generation pr. sæson. Modellen tæller graddage fra nytår med en basistemperatur i jorden på 7,5°C. Pupperne klækker ved en opnået sum på 185, hvorefter modellen baserer sig på lufttemperatur for de resterende udviklingsstadier.

Tidlige larvestadier

Det er centralt at vide, hvornår størstedelen af larverne er i stadium 1-3, hvor de findes på de ydre kålblade og dermed er nemmest at bekæmpe. Omkring 4. larvestadium søger de lyssky larver ind i kålen, hvor de er svære at ramme med et kontakteller ædemiddel. De store larver opholder

sig mest inde i kålhovederne og kommer kun af og til frem ved nattetid.

Da modellen er udviklet til én årlig generation, har vi måttet modificere den til to generationer ved at simulere samme temperatursumsbehov som i vintertilstanden. Høje sommertemperaturer kan bevirke en dvaletilstand, og det har vi ikke taget højde for her.

I modellen kan anvendes data fra officielle klimastationer, men bedst er det at anvende data fra egne klimastationer, hvis der er langt til den nærmeste officielle vejrstation. Der kan være op til 14 dages forskel på udviklingen mellem landsdele og sandsynligvis ret stor variation mellem marker lokalt.

Data kan overføres til et regneark, så man kan holde øje med udviklingen, og det kan evt. udbygges med en prognosedel, hvor der inddrages vejrudsigt eller standardtemperatursum for årstiden.

Feromonfælder er usikre

I begge år har vi anvendt feromonfælder med artsspecifikt feromon til monitering for voksne kåluglehanner for at optimere modellen med virkelige iagttagelser. I faglitteraturen er der delte meninger om fældernes effektivitet, og det lykkedes os da heller ikke at fange ret mange kålugler hverken i læhegn eller inde i marken.

Voksen kålugle i en feromonfælde. Kåluglen er en del af uglefamilien, der er en familie af sommerfugle.

I 2023 blev der fanget enkelte kålugler i løbet af sommeren i en midtjysk mark, men ikke nogen omkring det forventede tidspunkt ud fra modelberegningerne. Der var efterfølgende ganske store angreb, så kåluglerne har været talrige i området.

Tre store larver i stadium 5­6 af kåluglen i spidskål. Bemærk de forskellige farvevarianter, der ikke er kønsbestemte, men en genetisk variation. Det er ikke normalt at finde mere end en­to larver sammen i sidste larvestadium – de menes at være kannibaler.

modellen. Feromonfælderne hjalp heller ikke på denne tid af sommeren. Til gengæld var der i begge år ret kraftige angreb af kåluglen fra sensommer til slutningen af oktober. Dette på trods af hyppige behandlinger med B.t middel, der virker helt specifikt på larver af sommerfugle, herunder ugler.

Dækning med insektnet

I 2024 blev feromonfælder afprøvet i en vestfynsk spidskålsmark – også uden det store resultat. Vi anser derfor feromonfælder for usikre som varsling for angreb af kålugler.

Resultat af anstrengelserne

Både i 2023 og 2024 ramte temperatursumsmodellen tidspunktet for forekomst af første generations larver med få dages afvigelse til det beregnede, men larvernes senere udvikling kunne ikke forudsiges af

Dækning med insektnet i den sidste del af sæsonen er en mulighed. Det medfører ekstra omkostninger men er effektivt, hvis der ikke er pupper fra en tidligere generation i jorden. Kåluglen er ikke en kostforagter og kan sagtens leve på andre grøntsagsarter som f.eks. salat.

I et sædskifte med andre bladgrøntsager er der derfor en vis risiko for overvintrende eller oversomrende pupper af kålugle i den mark, hvor en kålafgrøde etableres. Her nytter insektnettet ikke noget, da kåluglerne har fri bane under nettet. Nogle få blomstrende ukrudtsplanter er nok til at forsyne de voksne kålugler med brændstof. Kåluglehunnen kan lægge flere hundrede æg, så selv med ganske få individer er der

Æghob af kålugle. Larver af kålugle i første stadium. Disse kåluglelarver i stadium 2­3 kan endnu bekæmpes.

Graddage < 185 1 Intet angreb.

Graddage ≥ 185<326 2 Lave observationer i marken.

Graddage ≥ 326<428 3 Optimalt behandlingstidspunkt.

Graddage ≥ 428<557 4 Forbi optimalt behandlingtidspunkt.

Graddage ≥ 557 5 Varsling slut.

Figur 1. Model baseret på temperatursummer til beregning af kåluglelarvernes tilstedeværelse i marken og optimalt bekæmpelsestidspunkt. Pupperne klækker ved en opnået sum på 185.

basis for et større angreb. Æggene lægges i hobe på ca. 10-80 på undersiden af de større blade.

Her står vi nu

Bekæmpelse af kåluglens larve skal ske i ét af de første tre larvestadier, hvor de er eksponeret for kontaktmidler og ædegifte på de ydre kålblade. Sprøjteteknikken skal være i orden for at få dirigeret bekæmpelsesmidlet til de ønskede overflader. Temperatursumsmodellen kan forudsige, hvornår larver af den første generation kommer frem. Herefter er det ved gennemgang af marken et par gange ugentligt muligt at spotte de første larver på undersiden af bladene.

Bekæmpelse bør ske, inden larverne når 4. larvestadium. Det er 5-6 uger efter æglægning afhængigt af temperaturen. Feromonfælder er ikke effektive til at varsle for angreb af kåluglen.

HortiAdvice har i et toårigt projekt støttet af Miljøstyrelsens IPM­pulje arbejdet med monitering og bekæmpelse af kåluglen, Mamestra brassicae, i spidskål. n

Fakta om kåluglen

• Æg lægges i hobe, 10-80 æg i alt.

• Larver i stadium 1-3 er samlet på yderblade.

• Larver i stadium 4-6 ses individuelt i hjertet af kålhoveder og i blomsterstande på bladkål.

• Puppen er rødbrun i øverste jordlag.

• Læs om projektet og få mere uddybende info om identifikation og bekæmpelse på www.gartnerinfo.dk → gronsager → hovedkal

Undgå voldsomme angreb

• Overvej markvalg i forhold til forhistorie med kål og andre grøntsager og efterafgrøder.

• Brug temperatursumsmodel, gerne med data fra egen klimastation.

• Intensiver sprøjtning med Dipel og Turex i risikoperioder.

• Dækning af sene spidskål fra start til slut (ultimo september) eller kun til 1. september og da med intensiv behandling med Dipel og Turex. Konventionelle avlere kan anvende Lamdex.

• Før genplantning bør jorden omhyggeligt bearbejdes i de øverste lag for at udtørre eller ødelægge pupperne.

Nyt værk om grøntsagssorter gennem tiderne

Et enestående og digert to-binds leksikon om grøntsagssorter gennem tiderne er for nyligt udkommet. Bøgerne indeholder en guldgrube af informationer og er skrevet af en organist med hang til grøntsagsdyrkning og frøavl.

Leksikon over GAMLE DANSKE

GRØNTSAGSSORTER

- kulturhistorie, beskrivelser, frøavl og føde Bind I

Leksikon over GAMLE

GRØNTSAGSSODANSKE

- kulturhistorie,

RTER

Karina Søby Gulmann, karinasoeby@gmail.com

Johanne M. Grydholdt Nielsen

Det kan forekomme som en uoverkommelig opgave, at én person har begivet sig ud i at skrive disse to bøger, der hver især er på ikke mindre end 586 sider. Bøgerne beskriver 392 gamle, danske grøntsagssorter, som har haft afgørende betydning for dansk grøntsagsdyrkning. Det er noget af en mundfuld, som værkets forfatter, Svend Erik Nielsen, har gravet sig ned i siden 2012 med støtte fra adskillige fonde.

- For mig er de gamle grøntsagssorter en slags rejsekammerater i vores liv som mennesker på jorden. De har været vores livsgrundlag, og derfor skal vi udvise dem respekt, siger Svend Erik Nielsen, der mener,

Værkets indhold

To ­binds leksikon over 22 grøntsagsarter fordelt på 392 gamle, danske grøntsagssorter, som har været vigtige i dansk grøntsagsdyrkning.

Bøgerne er et opslagsværk over handelssorter af de vigtigste frøformerede, en­ og toårige grøntsagsarter frem til og med 1950 med et nordisk og et nutidigt perspektiv.

at det er på tide med en repatriering af sorterne, som kan blive vores livsnerve i en fremtid med klimaforandringer og geopolitiske trusler samt være et godt fundament for en mere plantebaseret kost.

Håndværk skal genlæres

Leksikonet giver et indblik i den centrale rolle, som frøavl og grøntsagsdyrkning har haft.

- Jeg har gerne villet få sorterne til at tale igennem de mennesker, der har haft dem i hænderne på det tidspunkt, hvor de var rigtig store og betydningsfulde i dansk grøntsagsdyrkning. Derfor er der mange

• 392 forskellige grøntsagssorter er grundigt beskrevet og fylder næsten tre fjerdedele af bøgerne.

• Værket indeholder også kapitler om navngivning af sorter, handel og avl med gamle grøntsagsfrø, toneangivende danske havefrøfirmaer, forsøgsvirksomhed med køkkenurter og træk af det historiske gartnerhåndværk.

• Leksikonet købes på www.froesamlerne.dk/webshop.

• Indtægterne fra salget af leksikonet går ubeskåret til arbejdet med bevarelse af danske kulturplanter.

historiske beskrivelser og citater og mange fortællinger i bøgerne, forklarer Svend Erik Nielsen, der selv er begyndt at dyrke og tage frø fra nogle af de mange arter, han beskriver i leksikonet. Interessen for frø har han med fra sin barndom, hvor moren sad og krydsede af i frøkatalogerne hvert år, og faren møjsommeligt trak lige rækker i haven. Et forår, da Svend Erik Nielsen var omkring fem år, prøvede han at lette farens arbejde: Et 20 cm dybt hul kunne sagtens rumme alle frøene. Måske den velmenende, men knap så heldige barndomsgerning har lagt kimen til hans store respekt for frøavl og grøntsagsdyrkning.

Redning i en krisetid

Svend Erik Nielsen håber, at værket klæder læserne på med viden, så vi kan lære sorterne at kende og forstå, hvordan vi kan anvende og dyrke dem i dag.

- De gamle grøntsagssorter kan bidrage med mangfoldighed og smagsrigdom i nutidens dyrkning og madlavning og danne grundlag for forædling af fremtidens sorter. Deres genpuljer udgør en vigtig ressource, fordi sorterne gennem årtier og

eKvator Forlag

Svend Erik Nielsen

eKvator Forlag

beskrivelser, frøavl og føde Bind II

Svend Erik Nielsen

århundreder har vist sig tilpasningsdygtige i det danske og nordiske klima, forklarer Svend Erik Nielsen og peger på, at de også kan være vores redning i en usikker fremtid. - Vi lever jo i en tid, hvor både klimaforandringer og geopolitiske kriser truer i horisonten. Jeg har kunnet se, hvad der skete med frøhandel og frøavl under de to verdenskrige i sidste århundrede, og hvor stor en mangel der pludselig blev på frø. Og der kan de gamle sorter faktisk byde ind på en fantastisk måde, fordi de er frøfaste i modsætning til de moderne F1-sorter. Det betyder, at dyrkeren selv kan tage frø af dem, hvis man lærer håndværket. Og det håndværk bringer jeg i leksikonet, siger Svend Erik Nielsen og pointerer, at det er en udfordring, at mange af de gamle sorter ikke er i handlen, men kun kan findes i genbankerne rundt omkring i verden.

Pas på sorterne

Svend Erik Nielsen vil gerne bruge værket til at starte en samtale om, hvordan vi

Svend Erik Nielsen har baseret beskrivelserne på kilder fra havebøger, forsøgsberetninger, frøkataloger, tidsskrifter, leksika og sortslister, Han er selv ivrig grønsagsdyrker og frøsamler, der driver privat forskning i gamle sorter af køkkenurter.

passer bedre på sorterne – både i genbanken og i dyrkningen.

- Det er min store drøm, at leksikonet kan være med til at tydeliggøre de udfordringer, som de gamle danske frøsorter står overfor. Og at værket kan blive afgørende for, at NordGen kan gå i gang med at få dem tilbage. Her kan man starte med ærteog bønnefrø, hvor mange af de vigtigste sorter ikke findes i NordGen. Det vil være oplagt at sørge for, at de bliver skaffet hjem – ikke mindst med tanke på samtidens fokus på plantebaseret kost. n

Foto fra Bind I: Bedømmelse og selektion af forædlingsmateriale af gulerodssorten ’Nantes’ hos frøfirmaet J. E. Ohlsens Enke. Sorten blev beskrevet som den mest dyrkede og bedste sommer­ og efterårsgulerod i første halvdel af 1900­tallet. Sorten findes stadig på europæiske frøhylder.

Foto fra Bind II: To sorter af spidskål illustreret af Ellen Backe. Øverst ’Erstling, der har en dyrkningshistorie, som strækker sig over 100 år. Sorten var med i Dæhnfeldts frøkatalog frem til 2000. Nederst ’Wakefield’, der tidligere er beskrevet som den mest dyrkede spidskålsort her i landet. Den var med i Dæhnfeldts katalog frem til 1987.

Om forfatteren

Det lå ikke ligefrem i kortene, at Svend Erik Nielsen skulle blive forfatter til et leksikon på 1.172 sider over gamle danske grøntsagssorter. Han er uddannet kirkemusiker fra Musikkonservatoriet, og bag sig har han en 40-årig karriere som organist i Folkekirken. Men i 2012 fik han en mail fra et svensk frøfirma, der fik hans hjerte til at banke for de gamle frøsorter.

- Frøfirmaet beskrev, hvordan de gamle sorter er under pres og forsvinder ud af sortslisterne. Jeg blev ramt af det og tænkte, at det skulle der gøres noget ved. Så jeg fik en hobby med at samle beskrivelser af gamle sorter i danske havebøger, og med tiden udviklede det sig til også at omfatte svenske og norske havebøger, fortæller Svend Erik Nielsen, som til sidst sad med over 10.000 siders dokumentation fra en række forskellige kilder, bl.a. forsøgsstationer i Hornum, Spangsbjerg, Blangstedgaard og Aarslev, fra gamle frøfirmaer og det nu lukkede Gartnermuseum i Beder samt fra Rigsarkivet og Nordisk Genbanks arkiv og bibliotek.

Passion for gamle sorter

Værket er båret frem af Svend Erik Nielsens passion for gamle sorter og deres rejse sammen med os mennesker gennem generationer og også båret af hans oplevelse af frøet som fænomen. - Værket forsøger at indsætte sorterne i kulturhistorien på samme måde som musikkens kompositioner, litteraturens værker og billedkunstens frembringelser ved at bringe en sortshistorisk inddeling i tidsperioder, skriver Svend Erik Nielsen i forordet. Han håber, at leksikonet kan være til nytte for både jordbrugere, forskere, forædlere, frøavlere, kokke og haveelskere, der ønsker at træde ind i de gamle sorters verden og gennem dyrkning, frøavl og forskning give dem nyt liv.

Nyt træfiberanlæg hos Pindstrup

Pindstrup indviede den 4. april et nyt træfiberanlæg på virksomhedens fabrik i Kongerslev i Nordjylland med Aalborgs borgmester Lasse Frimand Jensen som ceremonimester. Med en investering på mere end 30. mio. kr. er anlægget et vigtigt skridt i virksomhedens grønne omstilling, hvis primære fokus er at reducere vækstmediernes CO2-aftryk ved at erstatte sphagnum med fornybare og cirkulære råvarer som f.eks. træfibre. Træfibre i vækstmedierne er implementeret med succes gennem en årrække, men hidtil er fibrene blevet produceret i Nordirland og Letland. Takket være det nye anlæg kan fibrene nu produceres lokalt med brug af danske PEFC-certificerede træchips. Samtidig kører anlægget på vedvarende energi, hvilket yderligere reducerer CO2-aftrykket. Forventningen er, at mængden af træfibre vil kunne øges i fremtidens vækstmedier. Pindstrup øger samtidig produktionen af træfibre på fabrikken i Nordirland og projekterer nye træfiberanlæg på andre af sine fabrikker.

Første spadestik til ny campus

Det første spadestik er taget til det nye campusbyggeri på JU Århus i Beder. Byggeriet markerer en vigtig milepæl i skolens udvikling og har til formål at skabe et attraktivt opholdssted for både elever og kursister i såvel undervisningstiden som i pauser og fritiden, for de mange der bor på skolen, mens de uddanner sig. Det nye byggeri vil binde de eksisterende faciliteter bedre sammen og skabe nye muligheder for samvær, fordybelse og læring uden for klasselokalerne. Byggeriet omfatter i alt 2.130 m2 og består af multihal, køkken/kantine og mødefaciliteter. Som en grøn erhvervsskole har JU Århus fokus på bæredygtighed, hvilket vil afspejle sig i, at bl.a. solcellepaneler og Sedumtag er tænkt ind i projektet. De omkringliggende udendørsarealer er også en del af projektet med bl.a. en grøn rambla, som får et varieret landskabsrum med plads til workshopområder, der kan bruges i undervisningen.

Ændringer hos A-Plant 2000

A-Plant 2000 ApS, der er et anpartsselskab ejet af to danske og en amerikansk planteskole, har ændret i ejerkredsen, idet den tidligere medejer, Nygaards Planteskole, har valgt at stoppe produktionen. I stedet har Staudegaarden overtaget Nygaards Planteskoles anparter i A-Plant. A-Plant står bag Nordic® varemærket, der er knyttet til planter, der er klimatilpasset til det danske klima med omskiftelige temperaturer og meget vind. Planternes egenskaber har vægt på dem, der sikrer, at planterne opfylder de funktioner og den anvendelse, de er udvalgt til. En række danske og amerikanske planteskoler producerer og sælger planter med varemærket Nordic®, og der er indgået aftale om samarbejde med to hollandske planteskoler, der ønsker at producere og sælge Nordic®-planter.

Katrine Heinsvig Kjær

Kim Nielsen og Tine Føgh Nielsen, Staudegaarden, er nye medejere af A­Plant ApS.

DET SKER

15.-17.05.2025 Madens Folkemøde, Nykøbing Falster 20.-24.05.2025 Chelsea Flowershow, London, UK

30.05-01.06.2025 Roskilde Dyrskue

04.06.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 10.-12.06.2025 GreenTech, Amsterdam 10.-13.06.2025 FlowerTrials, Tyskland og Holland

12.06.2025 Sommerudflugt, Avlerforeningen af Danske Spiseløg

13.-15.06.2025 Det Fynske Dyrskue

18.06.2025 Danske Planteskoler, generalforsamling, Skævinge og Lillerød

24.-26.06.2025 Spoga-Gafa, Köln, Tyskland

25.-26.06.2025 Borgeby Fältdagar, Borgeby, Sverige

Fastholdelse

01.-06.07.2025 RHS Hampton Court Palace Garden Festival, London, UK

03.07.2025 Apple Day, Holland

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere

og udvikling af

03.-05.07.2025 Landsskuet, Herning 19.-21.07.2025 Kirsebærfestival, Kerteminde 02.-03.08.2025 Nordfyns Rosenfestival, Bogense

13.08.2025 Åbent Hus, FRC Randwijk, Holland 13.-14.08.2025 Danske Planteskoler, Plantefagmesse, Odense 13.-14.08.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 14.-17.08.2025 Odense Blomsterfestival

medarbejdere

Fastholdelse

og

Torsdag d. 22. maj 2025 Kl. 16:30-21:00 Tema om designede træer, beskæring og standarder.

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

– med jordbrugets kompetencefond

udvikling

af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Fastholdelse

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til

Konsulenttjenesten

og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

GLS-A’s overenskomstområde.

LEVERANDØRLISTE

Eurofins Agro Testing A/S

Fyns Gartnerimaskiner A/S

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EMBALLAGE

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby

Steenbek Technic A/S

SMAK Certifiering

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

planteernæring. Vi analyserer jord, plan ter og vand. "Den, der finder ud af mest, leverer bedst"

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

Telefon: 40 68 20 30

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

AUTOMATISERING

erbjuder vi certifieringstjänster till lantbruks- och livsmedelsföretag till konkurrenskraftiga priser. www.smak.se

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

SMAK Certifiering AB

Hedvig Möllers gata 12, SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

Strandmøllen A/S

Strandvejen 895, DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt

Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

Bk-pack ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

Papirposer / Plastposer

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække – Kvalitetsnet til ethvert formål

Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

BUNZL FOOD

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle

Tlf.: 64 73 12 59 ApS

Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com schur.com

Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

KVALITETSNET

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring. Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

FAGLIGE ORGANISATIONER

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal fælles rådgivning om efteruddannelse www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89 bive@gls-a.dk

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67

Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

FORSIKRINGER GARTNERNES FORSIKRING

Gartnernes Forsikring Dansk Jordbrug

Hovedkontor: Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.garfors.dk, E-mail: gaf@garfors.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066

www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af blomstersmåplanter, stiklinger, blomsterfrø, krydderurter samt jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83 dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88

E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn:

Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12 Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Michael Rasmussen, tlf.: 29 26 40 19

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections) Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S

Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup

Mobil tlf.: +45 5117-4131

www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02

E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..!

SCANDINAVIA A/S

bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

Færch Køl

Færch Køl

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

RÅDGIVNING

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

Telefon 96 76 12 24 post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44, E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning

Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Totalleverandør af alt til friland –Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg

Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12 SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se

Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: dksales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto

Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselsfors & ScanPeat

Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk

Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ, Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk Mail: fds@fds.nu 30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

Kommende

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk

Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

udgaver af gartner tidende

Nr. 5 2025 udkommer den 30. maj

Deadline den 14. maj

Nr. 6-7 2025 udkommer den 3. juli

Deadline den 18. juni

Nr. 8 2025 udkommer den 28. august

Deadline den 13. august

Nr. 9 2025 udkommer den 25. september

Deadline den 10. september

Nr. 10 2025 udkommer den 23. oktober

Deadline den 8. oktober

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november

Deadline den 8. oktober

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

VÆGTE

Hos os er du ikke bare et nummer i køen...

• Personlig, nærværende & kompetent service

• Over 100 års erfaring med gartneriforsikringer

• Vi skræddersyr den mest optimale forsikringsløsning til dit gartneri

Ring nu på Tlf. 43 71 17 77 eller find din lokale assurandør på www.garfors.dk/kontakt

KUNDEEJET & HELT NEDE PÅ JORDEN - SIDEN 1908

gaf@garfors.dk www.garfors.dk . .