Munkensdam Gymnasium Jubilæumsskrift 2019

MUNKENSDAM GYMNASIUM N

A M S D

M

Y M N A

U N K E

G S

M I U

•

40 ÅRS JUBILÆUM Ja, det er Munkens, Munkens, Munkensdam, ja.

Oh Munkensdam, oase i en ørk.

Du lader springe livets visdoms kilde.

Og spreder lys, hvor dagen synes mørk.

www.munkensdam.dk

N

A M S D

M

Y M N A

U N K E

G

S

M I U

•

40 ÅRS JUBILÆUM

MUNKENSDAM GYMNASIUM

Grusgraven på Tøndervej før byggeriet går i gang, marts 1980.

2

Forord

Forord og forhistorie Munkensdam Gymnasium fejrer i august 2019 flotte 40 år!

Vi har siden 1979 eksisteret som Koldings andet gymnasium. Kolding Gymnasium havde dengang nået en ”maksimal spids­ belastning” ifølge gymnasiets daværende rektor, og med prognoserne for en stigende elevtilgang, vedtog Vejle Amtsråd planen for et nyt gymnasium i Koldings sydlige bydel.

Den første rektor, Arne Jensen, tiltrådte 1. maj 1979, og d. 13. august 1979 modtog han og skolens ni lærere de første 94 elever på ”Kolding Ny Gymnasium” eller ”nødgym­ nasiet”, som skolen hed i den indledende fase, i lånte lokaler på Munkevængets Skole.

I de første to år havde gymnasiet til huse i lokaler på Munkevængets Skole. Bygningen af egne lokaler påbegyndtes i grusgraven på Tøndervej i 1980, så skolen kunne stå klar til skolestarten i 1981. Den egentlige indvi­ else fandt sted d. 2. november 1981 med deltagelse af bandet ”Kansas City Stom­ pers”, og denne dato er siden blevet betrag­ tet som skolens officielle fødselsdag.

Munkensdam Gymnasium bestod fra star­ ten af den centrale idrætshal med fem blok­ ke rundt om. Skolen er vokset betragteligt, og de fire klasser i 1.g med 9 lærere er i dag

vokset til 11. klasser på de tre årgange med 82 lærere til at varetage den daglige under­ visning. Den stadige tilstrømning af elever har nødvendiggjort en modernisering og udbygning ad flere omgange. I 2019 er de fysiske rammer dermed to blokke og en kantineudvidelse større end de oprindelige bygninger.

Og nu fylder Munkensdam Gymnasium 40 år – fyrre år med undervisning, dygtige elever, engagerede lærere, skiftende refor­ mer, studieture, Mammutfest, musik og science, og andre oplevelser, der udvikler og danner de unge mennesker, vi har besøg af i de tre år på stx. I det følgende vil vi skil­ dre skolens tilblivelse og udvikling, der ba­ serede sig på og stadigvæk rummer den så­ kaldte ”Munkensdam-ånd”. For hvert årti deltager elever og lærere, der udover at le­ vere storartet og engageret undervisning, har haft andre opgaver og tillidshverv, der har tegnet og fortsat tegner skolen. De for­ skellige deltagere har leveret informationer hertil via interviews, der efterfølgende er sammenskrevet og redigeret. Undtaget herfra er egne beretninger fra hhv. skolens tidligere rektor, Lene Hauge, skolens nu­ værende rektor, Per Møller, og pensioneret underviser, Mary Rasmussen, der har del­ taget i udarbejdelsen af frisen i skolens kantine.

3

1980erne

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ nasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten har af Kolding Ny Gymnasium lagde Arne Jensen og vægthændelser, på, at skolens for første lærere var ind­ 1980erne mange og mangeartede indtryk der er meget stillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ på spil og Ii de gang, søsætter envar helt og dermed skalmed skabe mudtalelser. førstenår år påman Munkevænget skole derny en skole pionerånd, som blev ført ned i et de nye bygninger på Tøndervej.

fælles indhold for både elever og ansatte. I afsnittet om 80erne hører vi fra

Skolen fra starten ved omgangstonen mellem elever og lærere; den errektor grund­ Sannehar Vahlun, elevværet fra kendetegnet første årgang på Munkensdam, fra skolens første lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye Arne Jensen, ogJensens fra læreren Kjeld Reese, derproblemer fortsat med er graffiti, en delsom af ellers skolens bygninger.

I alle Arne år på skolen var der f.eks. ingen præ­ ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig lærerkollegium. til at fjerne alle spor, der kunne føre til en omsiggribende graffiti. Politikken er blevet videreført af sko­ lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

4

1980erne

Munkensdam Gymnasiums første rektor frem til 1999

Arne Jensen Tidligere fagkonsulent i kemi Nu beboer på et plejehjem i Kolding Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker sta­ dig, hvordan skolen kom i gang på Munkevæn­ gets Skole. Forud for udnævnelse som rektor hav­ de Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig er­ faring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle Amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af sam­ me arkitekt: Tørring Gymnasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten af Kolding Ny Gymnasium lagde Arne Jensen vægt på, at skolens første lærere var indstillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pæda­ gogikumudtalelser. I de første år på Munkevæn­ gets Skole var der en pionerånd, som blev ført med ned i de nye bygninger på Tøndervej.

Skolen har fra starten været kendetegnet ved omgangstonen mellem elever og lærere; den er grundlagt helt fra skolens start. Der var en gen­ sidig respekt, og både elever og lærere passede

godt på de nye bygninger. I alle Arne Jensens år på skolen var der f.eks. ingen problemer med graffiti, som ellers præger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig til at fjerne alle spor, der kunne føre til en omsiggribende graffiti. Politikken er blevet videreført af skolens nuværende pedel, Flemming Andersen.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium.

Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middel­ alderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiske­ de i dammene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gymnasiet blev opført i 1980-1981.

Men der har været andre forslag i spil, da gym­ nasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasi­ um”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymnasium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

5

Lærerne i 1980.

Fra venstre mod højre ses Peter Øhrstrøm, Ellen Langgard, Torben Smith, Lene Lund, Hanne Hansen, Jørgen Lund, Jens Hansen, Finn Nøhr Henriksen og Arne Jensen.

Arne Jensen.

Lokale til fysik og kemi på Munkevængets Skole, foråret 1979.

6

1980erne

Arne Jensen til sin afskedsreception, 27. august 1999.

Skolens første rektor, Arne Jensen, i lokalerne på Munke­ vængets Skole i august 1979, lige inden det hele går løs.

Indvielsen af naturfagslokale på Munkensdam, mandag d. 2. november 1981.

7

Elev fra den første årgang på Munkensdam Gymnasium

Sanne Vahlun Hvem er Sanne Sanne Vahlun er født 1962 og opvokset i Vam­ drup. Hun tilhører første årgang på Kolding Ny Gymnasium, dvs. hun begyndte sin gymnasietid på Munkevængets skole og dimitterede fra Munkensdam Gymnasium i 1982. Efter gymna­ siet forsøgte hun sig med en læreplads, men endte med at læse jura og har siden tilføjet en uddannelse som mediator. I dag arbejder hun som konfliktmægler og er bosat i Sønderborg.

Skolens første student var Malene Petersen fra 3.a, en sproglig klasse. Hun er her flankeret af Arne Jensen og Torben Stener Nielsen.

8

Input Når man som folkeskoleelev i Vamdrup glæ­ der sig til at begynde sin gymnasietid i Kol­ ding, er det en nedslående oplevelse af skulle fortsætte i gymnasiet på endnu en folkeskole.

I 1979 blev elever til fire gymnasieklasser ud­ valgt på baggrund af geografiske forhold. Kom man fra Seest eller Vamdrup, blev man place­ ret på Kolding Ny Gymnasium på Munkevæn­ gets Skole.

1980erne

Sanne Vahlun fra Blå Bog.

Sanne Vahlun, et nyere billede.

Det sidste år i gymnasietiden blev tilbragt i det nybyggede gymnasium på Tøndervej. Det var, fortsat, en lille skole med få elever, få lærere og en rektor. Efter den indledningsvise skuffelse over omplaceringen havde lagt sig, huskes tiden på Munkensdam Gymna­sium som ”mega-sjov”.

Et nystartet gymnasium er præget af pionerånd og har en stor grad af frihed, men ingen traditio­ ner: de skulle først udvikles i samarbejde mellem lærere og elever. Man var helt enige om, at man ikke skulle kopiere andre gymnasiers traditioner, men lade den ligeværd og frie, uformelle om­ gangstone, der var med skolen fra starten, præge alt det, gymnasiet skulle tage med sig fremover.

En del af det beskrives som at man ikke havde behov for at skille sig ud, og ikke behøvede at være stræbsom og ambitiøs for at blive aner­ kendt på skolen. Et andet stort plus var, at ele­ verne altid havde frie hænder til at arbejde med deres gode idéer. Det var ikke altid uden bekym­ ring fra rektor Arne Jensens side, men lærerne forsvarede konsekvent elevernes idéer og skaffe­ de dem handlemuligheder.

Sanne deltog i alt, man kunne deltage i uden for undervisningen, blandt andet festudvalget og elevrådet. Som elevrådsformand holdt hun elev­ talen både ved skolens indvielse i 1981 og ved dimissionen, hvor hun selv blev student, i 1982.

Hun husker, at eleverne gik aktivt ind i navn­ givningen af gymnasiet, og der var både t-shirts og slagsange involveret i processen, der beskri­

ves som foregået i én lang, sjov atmosfære. Til indvielsen af skolen deltog alt, hvad der kunne krybe og gå. Alle lærere og elever – alt andet havde været utænkeligt!

Sannes klasse var på hele to studieture: én til England, hvor et tydeligt minde er Stonehenge i ualmindeligt koldt regnvejr. Næste tur gik til Berlin og et mildere vejrlig.

I en tid, hvor Mammutfesten endnu ikke var op­ fundet, skulle man tro, at Munkensdam Gymna­ sium var et mindre festligt sted. Intet kunne være mere forkert; Der blev holdt nogle gigafester på skolen! En elev havde kontakt til den århusianske musikscene, og derfor har både Gnags og Sanne Salomonsen spillet koncerter til skolens fester tilbage i starten af firserne.

Sanne har fortsat kontakt til sine klassekam­ merater, og de holder nu en fest hvert andet år, efter de mødtes igen som 25-års-jubilarer på skolen i 2007. Og de kunne godt tænke sig en endnu større tilknytning til den skole, hvis ånd og tradition, de har været med til at grund­ lægge.

En niece blev student fra Munkensdam Gymna­ sium i 2018, og Sanne har derfor fået et indblik i, at traditionerne fortsat er helt særlige, og at lige­ værdet samt elevernes frirum og initiativ er ned­ arvet, så det fortsat står højt på listen, når man skal konkretisere ånden på Munkensdam.

9

Skolens første dimission, 18. juni 1982. Eleverne på billedet er ikke navngivet, men rektor Arne Jensen uddeler eksamensbeviserne.

Indvielsen af Munkensdam, mandag d. 2. november 1981.

Lærerkollegiet1980-1981, udklip fra Munkensdams vejviser.

Udklip af Munkensdams vejviser fra skoleåret 1980-1981.

10

1980erne

Lærer fra 1980erne

Kjeld Reese Hvem er Kjeld Student fra Fredericia Gymnasium. Ansat på Munkensdam siden 1980 med fagene matema­ tik, fysik og sidenhen datalogi, herunder også undervisning i naturfag for de sproglige elever.

Har siden 1981 bestredet hvervet som skema­ lægger, og har været tillidsmand fra 1988-1993. I 1980-1994 datavejleder, senere hen også teknisk vejleder ved blandt andet skriftlig eksamen.

Jens Hansen og Gunnar Kragh var med til op­ starten, men siden 2007 hvor årgang 1982 som den første årgang fejrede deres 25-års jubilæum som studenter fra Munkensdam Gymnasium, har Kjeld været ansvarlig for jubilarfesterne.

Input Kjeld har været med næsten fra opstarten af Munkensdam Gymnasium og er 40 år efter en institution i institutionen.

Han har fulgt gymnasiets udvikling fra at være en lille skole med 13 klasser, der i 1981 skulle have lagt et skema. Her benyttede Kjeld et ”Krab­ be-system”, hvor skemaet blev lagt med papirlap­ per efter hold, lærer og lokale. Den daværende struktur med grengymnasiet gjorde arbejdet en smule lettere, da der ikke var individuelle valgfag, der skulle tilpasses skemaet.

Eleverne dengang valgte hele pakken på forhånd, f.eks. den matematisk-fysiske eller den nysprog­ lige gren. Der var god plads på den nye skole på

Portræt af Kjeld Reese fra skolens hjemmeside.

Tøndervej 100, og klasselokalerne havde navne efter de klasser, der havde lokalet som stamlokale.

Munkensdam Gymnasium var i de første år et lille gymnasium, hvor man kendte alle elever – også selvom man ikke var deres lærer. Lærer­ kollegiet var lille og samlet, næsten alle boede i Kolding eller nærmeste omegn, og var i skolens pædagogiske råd toneangivende i beslutnings­ processerne på skolen. Her kunne bølgerne godt gå højt, uden at forholdet mellem lærerne fik skrammer. Man var enige om, at der skulle være plads til at være uenige.

Skolen har gradvist udviklet sig til at være en stor skole. Der er mange elever, der af den grund er blevet mere anonyme. Der er også langt flere lærere, og aldersspredningen er noget større.

Efterhånden har skolen som organisation fået en helt anderledes ledelsestilgang, dels pga. refor­ mer og selvstyre, dels pga. generationsskiftet.

Kjeld mener, at de yngre lærere har en mindre politisk tilgang i fagforeningsregi end de ældre 11

Bridgeaften på skolens lærerværelse 1983. Fra venstre mod højre ses Per Sparre, Jens Hansen, Hans Hollensen og Kjeld Reese. Der spilles stadig bridge på lærerværelset hver uge i årets mørke måneder.

lærere, og at det falder de yngre langt mere na­ turligt at lade sig lede, i stedet for som tidligere selv at lede via pædagogisk råd.

adtil at promovere skolen fagligt, og mere optaget af at skabe et godt socialt miljø internt på skolen.

Det sidste lægger man fortsat stor vægt på.

Trods lærerværelsets forskelle i alder og tilgang til skoledrift, er der dog fortsat et rigtig godt samarbejde lærerne imellem. Kjeld har også som fagbestyrer for matematik bidraget til dette, især i forbindelse med reformen i 2017. Der er styr på tingene, og nye reformer og læreplaner kuld­ sejler ikke arbejdet for og med matematikken.

At Kjeld brænder for sit arbejde, ses stadig tyde­ ligt i 2019, men det er ikke en ny historie. Tilba­ ge i 1988 fik man på landets gymnasier en re­ form, hvor de sproglige elever havde naturfag, en sammensætning af fagene matematik, kemi og fysik. Det nye fag blev ikke synderligt godt modtaget rundt omkring i landet, men på Mun­ kensdam var tilgangen en anden; Kjeld betegner endda erfaringerne med naturfag som positive.

Spørger man Kjeld om ”Munkensdam-ånden”, består den i, at lærerne går den ekstra mil for eleverne. At der på skolen eksisterer en ligevær­ dighed, både mellem eleverne, men også mellem lærer og elev. Tilgangen til eleverne er altid posi­ tiv, og man har som lærer på skolen tidligere valgt at være mindre udfarende i forhold til ud­ 12

Jubilarfesterne Måske smitter den positive tilgang til og lige­ værdighed i forholdet mellem lærer og elev af på andre ting end den daglige undervisning og ud­ præget gode stemning på skolen?

1980erne

Der er i hvert fald stor tilslutning til de årlige jubilarfester, hvor 25-års-jubilarerne mødes på Munkensdam Gymnasium og mindes deres tid hos os.

Der arbejdes pt. på at etablere en egentlig alum­ neforening på Munkensdam Gymnasium. Kjeld er, selvfølgelig, med i processen.

Kjeld har siden 2007 være ankermand på projek­ tet, og brugt meget tid og mange kræfter på at få arrangementet op at stå. De tidligere elever bli­ ver inviteret eller inviterer sig selv, en opgave, der er blevet væsentligt nemmere med indtoget af de sociale medier.

Munkensdam indeholder både ”før”, ”nu” og ”fremover” for skolens elever, og dermed er tidligere elever fortsat en del af skolen. Det gælder også for de ansatte, der møder op til gensynet med alumnerne. Som jubilarfesten forløber nu, får klasserne mulighed for at mø­ des og mindes i et klasselokale efter en fælles velkomst og en rundvisning på en skole, der både ligner sig selv og er helt, helt anderledes end for 25 år siden.

Ud over tilknytningsforholdet til de gode, gamle dage, har alle også en masse nyt med i bagagen, og oplever dagen som noget festligt, glædeligt og rørende. Kjeld har noteret sig, at det ikke nødvendigvis er de elever, der i sin tid var flit­ tigst og fik de bedste karakterer, der har gjort det godt efter deres studentereksamen. Her er der andre egenskaber end de gymnasiefaglige, der spiller ind. Dermed ikke sagt, at man ikke skal arbejde for sin studentereksamen!

Kjeld Reese på studietur i Delfi.

13

Munkensdamvisen

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ Da skolen fejrede sin end 1 års fødselsdag i november 1982, nasium (dog med færre fløje Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gulehavde sten). to lærere,

Carsten Lykke-Kjeldsen og Karen Trankjær, forfattet en sang på melodien Ved opstarten af Kolding Ny Gymnasium lagde Arne Jensen vægt på, at skolens første lærere var ind­

stillet på at ville Munkensdam og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ ”Fiskerpigens sang” tilGymnasium, lejligheden.

Munkensdamvisen, som den hedder, mudtalelser. I de første år på Munkevænget skole var der en pionerånd, som blev ført med ned i de nye bygninger på Tøndervej. afsynges fortsat ved den årlige Mammutfest, dog i en forkortet udgave, med

versene 5, 8 været og 10.

Her sesved den i sin fulde, mellem originale længde: Skolen har 1-3, fra starten kendetegnet omgangstonen elever og lærere; den er grund­

lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye bygninger. I alle Arne Jensens år på skolen var der f.eks. ingen problemer med graffiti, som ellers præ­ ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig til at fjerne alle spor, der kunne føre til en omsiggribende graffiti. Politikken er blevet videreført af sko­ lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

14

1980erne

1.

Engang for længe, længe, længe siden, som ung elev, jeg rundt i Kolding for.

Kun tant og fjas og tomhed fyldte tiden, jeg var et skib, der sejled’ uden ror.

6.

Af fremmedsprog der var så mange arter.

Vi lærte, at man bare sku’ si’: Hein?

Og læreren hun gav os blansje carter, til at forsøge os ved examén.

2.

Men så en dag det banked’ på mit hjerte.

Jeg fandt en støttesten, som stormen bandt.

Jeg lukked’ op og væk var al min smerte.

På dette sted jeg livets lykke fandt.

Omkvæd

Omkvæd Ja, det er Munkens, Munkens, Munkensdam, ja.

Oh Munkensdam, oase i en ørk.

Du lader springe livets visdoms kilde.

Og spreder lys, hvor dagen synes mørk.

3.

På sølle tre år blev vi fyldt med viden.

Vort bibliotek blev læst på kryds og tværs.

Og hvad til slut blev resultat af fliden, beretter vi nu her på rim og vers.

4.

Vi gode venner blev der med Akilleus, ham Pelleiden fra Antikkens Rom. Jeg husker ham på rimet med en stor bøvs, Men ellers er min husker bare … tom.

Omkvæd 5.

Om kærlighed vi lærte mangt og meget, det klart blev for enhver der ej var dum.

At du skal elske det, der er dit eget, det er de syv buds evangelium.

7.

Petit in prófundis var dagens slogan.

Vi prøved’ om og om og om igen.

Errare est humanum var for hver mand, det motto som i praksis var vor ven.

8.

Potenserne i mat’matik blev dyrket.

Vi regned’ side op og side ned.

Af formelsamlingen vi blev dog styrket, og ’lost’ man var, når den ej var bragt med.

Omkvæd 9.

Jeg læste gang på gang fysikkens budskab, til tårerne mig frem af øjet sprang.

Et vacuum kom frem i hver en gavflab, Og inertien gjorde bogen lang.

10.

Ja, det var alt, vi ville for jer synge, skønt meget mere kunne være sagt.

Men lad os ikke vor erfaring tynge, men syng kun med til slut i fællestakt: Omkvæd Ja, det er Munkens, Munkens, Munkensdam, ja.

Oh Munkensdam, oase i en ørk.

Du lader springe livets visdoms kilde.

Og spreder lys, hvor dagen synes mørk.

15

Mammutfesten Benjamin van Maarschalkerweerd under prøverne til operaen ”Orfeo”, der blev opført d. 17. og 19. april 1990.

Opførelsen var et helskoleprojekt med udefrakommende, professionelle musikere. På billedet står Benjamin sammen med stykkets førsteelsker, portrætteret af Jesper Buhl.

Et mørkt billede af Mammutfesten d. 30. oktober 1987.

Her ses allerede den vilde udsmykning af festsalens borde og øvrige omgivelser.

16

1980erne

Mammutfesten blev opfundet af to lærere i 1986 som en markering og fejring af skolens fødselsdag. I næste afsnit om Benjamin van Maarschal­ kerweerd fremgår den nærmere historie om kæmpefestens tilblivelse.

Benjamin styrer slagets gang ved Mammutfesten 2005.

I baggrunden ses rektor Lene Hauge og lærer Stig Sørensen.

Underholdningsindslag til Mammutfesten 1988.

17

Lærer fra 1980erne

Benjamin van Maarschalkerweerd Hvem er Benjamin Født i Holland 1951, nu bosiddende i Kolding.

Billede af Benjamin van Maarschalkerweerd fra skolens arkiv.

Ansat på Munkensdam i 1982 med fagene en­ gelsk, fransk og drama.

Inspektor fra midten af 90erne frem til 2012.

Gik på pension 2016.

Input Benjamin var i de første tre år engageret med skolekomedier og nogle år senere med operaen Orfeo, en større produktion, som daværende musiklærer Karen Wendelboe involverede Kol­ ding Kammerorkester i. Skolens billedkunstlæ­ rer, Mary Rasmussen, stod sammen med en gruppe elever for kostumerne.

Benjamin har i alle sine år leveret indlevende un­ dervisning i alle sine tre fag. Fagene har ikke kun fundet anvendelse i klasselokalerne, men har også sneget sig ind i skolens øvrige aktiviteter som f.eks. ovenstående skolekomedie, Munkens­ drama i introforløbet for de helt nye 1.g-elever og i udviklingen af skolens internationale profil med tilhørende rejser ud i den vide verden.

Fra 1984 til 2012 var Benjamin fast gæst til alle skolens elevfester – ikke for at udleve den indre festabe, men som tilsynsførende for at varetage overholdelsen af sine berømte festregler ”Five Rules”: 18

•D et er en lukket fest og kun for elever fra Munkensdam Gymnasium.

• I ngen medbragte drikkevarer.

Glemte man reglen som elev, hældte man drikkevarerne ud om mandagen sammen med Benjamin på skolens parkering­ splads.

• Ingen slagsmål.

• Ingen stoffer.

• I ngen drikker hjernen ud.

Bliver man for ”træt” sørger Benjamin for, at man bliver kørt hjem.

1980erne

Reglerne gælder i øvrigt stadigvæk for skolens elever, helt uden undtagelse.

Men Benjamin har også været involveret i andre fester. Havde det ikke være for Benjamin, i sam­ arbejde med tidligere lærer og studievejleder ­Søren Lyck, ville vi ikke fejre skolens fødselsdag en fredag i begyndelsen af november måned hvert år. Skolens daværende rektor, Arne Jensen, støttede uden forbehold op om lærernes entu­ siastiske idéer, så den berømte Mammutfest blev afholdt første gang d. 31. oktober 1986. Benja­ min og Søren fik idéen hertil fra en større fest på en fælles, tidligere arbejdsplads, og tilrettede ud­ formningen, så den passede – og fortsat passer – til Munkensdam Gymnasium.

Et nyoprettet gymnasium rimer ikke på en galla­ fest med lanciers, så her måtte tænkes i andre baner: Festen skulle være stor - rigtig stor - en rigtig Mammutfest, hvor skolens elever, deres foræl­ dre og lærere alle deltog til spisning, underhold­ ning og musik og dans. At forældrene skulle del­ tage, vandt ikke genklang hos eleverne tilbage i 1986, så skolen måtte udskrive en konkurrence, hvor klassen med flest deltagende forældre vandt fri bar i et par timer.

Fra starten har Mammutfesten været præget af smukke og opfindsomme borddækninger, som klasserne udtænker og arrangerer. Klasserne med

den mest opfindsomme og den mest gennem­ førte borddækning har vundet en præmie, som siden første Mammutfest, har været en tøjbamse i form af en mammut.

Fra starten i 1986 til nu er selve Mammutfesten og optakten hertil et festligt og fornøjeligt anlig­ gende for hele skolen, hvor elevernes forældre endda inddrages, og hvor sammenholdet og fæl­ lesskabet styrkes og udvikles. For Benjamin er det indbegrebet af ånden på Munkensdam Gymnasium: ”For elever, med elever”.

Benjamins bidrag til udviklingen af Munkensdam Gymnasium er stort og betydningsfuldt. Derfor er der bag skolen opkaldt en plads efter ham.

Mammutfesten nu: Skolen er vokset til en størrelse, der ikke længere kan rumme alle elever, forældre og lærere. Siden 2016 har det derfor ikke været muligt for elever­ ne i 2.g at medbringe deres forældre til festen. I 2018 deltog omkring 1800 gæster til spisning, og efterfølgende kom yderligere 200 gæster til den efterfølgende fest. Mammutfesten arrangeres nu af det såkaldte Mammutteam, der udgøres af tre faste lærere, skolens vicerektor, Jørn Andersen, og den årlige Mammutklasse, der udgøres af en klasse fra 2. årgang, og står for de mange, mange praktiske opgaver i forbindelse med festen så­ som udlevering af billetter i form af armbånd, pyntning af alle skolens områder, opstilling af borde, stole, barer og hyggekroge, ligesom den 19

store oprydning dagen efter Mammutfesten.

Selvom tanken om en lang og omfattende op­ rydning dagen efter Mammutfesten ikke lyder specielt tillokkende – heller ikke selvom frivilli­ ge fra alle skolens klasser hjælper til – er der rift om at blive mammutklasse og komme med bag kulisserne på årets store fest. Det er ikke kun Mammutklassen og Mammutteamet, der arbej­ der med planlægning og afvikling af festen: Det udvidede Mammutteam, der udgøres af andre lærere med skiftende besætning, hjælper forud for og under festen, mens skolens pedeller og rengøringspersonale leverer en uvurderlig ind­ sats for at få skolens bygninger og område til at ligne sig selv igen. Tak til alle!

Som en knopskydning til Mammutfesten er per­ sonaleforeningen ”Mammuttens Venner” opstå­ et. Foreningen varetager festens økonomi, men uddeler siden 2012 også til årets dimission et le­ gat til to af skolens elever. Legatet uddeles til en elev, der ”ved sit særlige engagement har styrket kammeratskab og det sociale liv ikke bare i sin klasse, men også på skolen som helhed.” Mam­ muttens Venner fungerer ligeledes som økono­ misk støtte for elever, der ikke har en tilstrække­ lig økonomi til at kunne deltage i studieture og ekskursioner med skolen.

Da Benjamin i 2016 gik på pension, plantede han, som traditionen foreskriver, et træ på skolens område.

Det blev et æbletræ på bagsiden af skolen, lige ud for dramalokalet, hvor han underviste i mange år.

Den nyoprettede parkeringsplads fik af pedellerne navnet ”Benjamins plads”, som en hyldest til den afgående. På billedet ses skiltet, der pryder pladsen.

20

1980erne

Eksempler på smuk bordpynt ved Mammutfesten 2015

Mammutteamet 2014.

Fra venstre mod højre ses lærerne Oliver Skov, Morten Rabjerg og Michael Bang Petersen

21

1990erne

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ nasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten af Kolding Ny Gymnasium Jensen på, at skolens førstehenseender. lærere var ind­ I 1990erne er skolen etableretlagde og Arne ”faldet påvægt plads” i mange stillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ Der sker Iikke mange ansættelserskole af var lærere elevtilgangen ermed stabil. mudtalelser. de første år på Munkevænget der en og pionerånd, som blev ført ned i Til de nye bygninger på Tøndervej.

gengæld får skolen i 90erne et af sine særlige kendetegn: den fortløbende

Skolen fra starten været kendetegnet ved omgangstonen mellem elever og lærere; den er grund­ frise ihar skolens kantine. lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye I alleom Arne90erne Jensens århører på skolenvivar deren f.eks.elev ingenpå problemer med graffiti,Gymnasium, som ellers præ­ Ibygninger. afsnittet fra Munkensdam ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig Anette skolens anden rektor, Lene fra læreren Jørn til at fjerneSams, alle spor,fra der kunne føre til en omsiggribende graffiti.Hauge, Politikkenog er blevet videreført af sko­ lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

Münch, der fortsat er en del af skolens lærerkollegium.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

22

1990erne

Munkensdam set fra luften i slutningen af 90erne.

Lærerkollegiet på Munkensdam i skoleåret 1996-1997.

23

Elev i 90erne

Anette Sams Hvem er Anette Sams Anette er født i 1971 og er vokset op i Højrup mellem Kolding og Lunderskov. Hendes folke­ skolekammerater gik på Kolding Gymnasium, men hun var så heldig at komme på Munkens­ dam, fordi hun søgte om optagelse efter et år på Skamlingsbanke Efterskole. Hun dimitterede fra Munkensdam i 1990 fra 3.z med linjefagene ma­ tematik og kemi, og læste derefter til farmaceut, som hun udvidede med en PhD i kredsløbsfar­ makologi. Efter mange år som forsker og director hos Novo Nordisk, arbejder hun i dag som for­ fatter og foredragsholder, og har i 2015 også gæ­ stet Munkensdam som ekspert i sukkersyge og sukkers biologi ved et fællesarrangement for ele­ verne med fagene biologi og bioteknologi.

Input Anette taler meget, meget varmt om sin ”fæno­ menale” klasse på Munkensdam: Hun fremhæ­ ver den tørre humor og det stærke sammenhold blandt eleverne. Et enkelt sæt skolekærester er fortsat lykkeligt gift den dag i dag.

Lærerne var de også heldige med. Anette fortæl­ ler om et intellektuelt sværdslag mellem klassens lærere i dansk og engelsk, der uafhængigt af hin­ anden havde arbejdet med den samme tekst af Hemingway, men var kommet frem til to for­ skellige analyser af den: de to lærere stillede be­ redvilligt op i en fællestime og argumenterede for deres synspunkter. Der var ingen vindere eller tabere, men eleverne lærte enormt meget af 24

Nyere billede af Anette Sams.

manøvren. Det var en fordel, at man dengang kunne være uenige, men fortsat venner, fordi det tillod flere nuancer i debatterne, og den åbenhed, som lærerne mødte eleverne med, gav mulighed for at prøve holdninger af og blive klogere.

3.z havde fra starten haft Kjeld Reese til klasse­ lærer. Han var, naturligvis, med på klassens stu­ dietur i 1989 til Krakow, sammen med blandt andet klassens historielærer. Anette betegner studieturen som værende ”midt i historien om den kolde krig” umiddelbart inden murens fald i den følgende november, og husker, at en lærer under turen fortalte, at grænsevagterne i det da­ værende Østtyskland konfiskerede en bog med et lille fly på bogens omslag.

Spørger man Anette om det bedste minde fra ti­ den på Munkensdam, får man ikke ét svar, for der er lidt rigeligt at vælge imellem: alt fra en ba­ nal fransktime til studentertiden til jokes i klas­ sen og Munkensdamvisen til Mammutfesterne.

Som en force peger hun på lærernes faglige dyg­

1990erne

Studenterbillede af 3.z fra studenter­ runden til hinandens forældre.

tighed kombineret med evnen til at være på slap line på studieturen, mens man i hverdagen kun­ ne ”blive kærligt sat på plads med tydelige ram­ mer og god humor”. Gensidig respekt og god kemi mellem lærere og elever fortsætter også i dag: Anette sendte for kort tid siden en nyfor­ tolkning af det periodiske system til sin tidligere kemilærer, Stig Sørensen: hans fag og faglige en­ gagement brænder fortsat igennem i Anettes ar­ bejde den dag i dag.

Anette Sams til fællesarrangementet på Munkensdam Gymnasium i 2015. Elevgruppen var stor, så arrangementet omdannede skolens idrætshal til laboratorium.

25

Rektor

Lene Hauge I det følgende skildrer skolens anden rektor, Lene Hauge, sin tid og sit blik på Munkensdam Gym­ nasium. Lene kom til skolen fra en stilling på Fredericia Gymnasium, og er tidligere fagkonsu­ lent i psykologi, et fag hun også har bidraget til som medforfatter på bogen ”Psykologi Håndbog”. ”Indsigt & udsyn” Munkensdam Gymnasium fejrer i år 40 års jubi­ læum og derfor dette skrift, hvor vi prøver at indkredse, hvad lige præcis dette gymnasium har betydet for Kolding og lokalområdet.

Munkensdam, som er et STX-gymnasium, star­ tede i lånte lokaler i 1979 og rykkede ind på Tøn­ dervej 100 i 1981. Skolen har en – noget nær – optimal beliggenhed: tæt på bymidten og med en strålende udsigt over byen. Koldinghus, Kol­ ding Fjord, - sågar Lillebæltsbroen kan ses fra bygningen. Således understøtter også topografi­ en skolens udsynsskabende funktion.

I en meget lang årrække har Munkensdam været Koldings mest søgte gymnasium. I perioden 1. september 1999 til 1. maj 2018, hvor jeg har haft den store glæde og fornøjelse at være rektor for skolen, har det været et privilegium dagligt at bevæge sig rundt mellem de unge mennesker og få en god snak. Ved starten af perioden havde skolen 17 klasser med omkring 420 elever sti­ gende til 32 klasser og ca. 900 elever ved perio­ dens afslutning. En markant fremgang, der na­ turligvis har kaldt på helt nødvendige udvidelser 26

Lene Hauge da hun blev ansat.

af de bygningsmæssige faciliteter. Derfor er der i min rektorperiode 1999-2018 blevet bygget både ud, -til og – op, så vi kunne huse største­ delen – men desværre ikke alle – af de mange elever, som har haft Munkensdam som første prioritet ved valg af gymnasium.

Hvert år i august-september har jeg været rundt i alle 1.g-klasserne for at hilse på de nye elever. Jeg har bl.a. spurgt dem, hvorfor netop Munkens­ dam Gymnasium har stået øverst på deres ønske­ seddel til en ungdomsuddannelse. Deres svar har bl.a. været: ’god stemning’, ’højt til loftet’, ’plads til forskellighed’, ’rummelighed’, ’mange muligheder’, ’faglighed’ …. og i den mere muntre ende: ’gulv­ tæpper’. Man fornemmede tydeligt, at de havde nærstuderet mange ungdomsuddannelses-insti­ tutioner, inden de besluttede sig.

I 1999, hvor jeg tiltrådte som rektor, var gymnasi­ et et amtsgymnasium, med det – ikke helt mund­ rette – navn: Munkensdam Amtsgymnasium, et navn, som gav anledning til ufrivillige forvansk­

1990erne

Portræt af Arne Jensen.

Portrættet hænger ved skolens hovedindgang til minde om skolens første rektor.

Portræt af Lene Hauge.

Lige som Arne Jensens portræt hænger Lenes kontrafej ved skolens hovedindgang.

27

ninger som Mogens Dams Amtsgymnasium, Mågedammens Amtsgymnasium m. fl. Mun­ kensdam Amtsgymnasium var et af de 8 almene gymnasier, som Vejle Amt havde det økonomiske og ansøgerfordelingsmæssige ansvar for.

Det var således amtspolitikerne, der bestemte, hvor mange klasser, der skulle oprettes på de forskellige gymnasier, og hvor mange elever, der skulle flyttes fra det ene gymnasium til det an­ det. I forbindelse med kommunalreformen i 2007, hvor amterne blev nedlagt, blev de almene gymnasier statsligt selvejende og i tråd hermed kom taxameterstyringen. Et fordelingsudvalg med rektorer og et par regionspolitikere be­ stemte herefter, hvem og hvor mange, der skulle sendes fra det ene gymnasium til det andet, næ­ sten ligesom i amtets dage. Og så alligevel slet ikke, for de nye fordelingsudvalg er underlagt en stram, uklar – til tider uforståelig – formuleret lovgivning, som ydermere ofte har ændret sig fra år til år. Ikke underligt har den mødt stor kri­ tik fra elever og deres forældre.

I og med at gymnasierne blev selvejende institu­ tioner fik de også egentlige bestyrelser med befø­ jelser, myndighed og ansvar – i hvert fald i et vist omfang; for vedtægterne var stort set udformet på forhånd af Undervisningsministeriet. Således er der grænser for råderetten, når man sammen­ ligner med private virksomheders bestyrelser. I overvejende grad skal det naturligvis også være sådan, når der er tale om en offentlig institution.

Med den nye status af selvejende institution var der tid til en fornyet visionsproces! På Munkens­ 28

dam Gymnasium involverede processen - ud over den nytilkomne bestyrelse - selvfølgelig også eleverne, personalet og forældrene. Proces­ sen var styret af en konsulent, der havde sine rødder i den private sektor, og forløb over et halvt års tid. Det var frugtbart. ’Indsigt og udsyn’ blev nøgleordene, der smukt kobler sig til det dannelsessyn, der er – og altid har været - konstituerende for det almene gym­ nasium. Men ordene gav kun nutidig mening, fordi de samtidig var styrende for moderne, stra­ tegiske indsatsområder.

Talentudviklingsprojekter og internationale pro­ jekter fulgte hos os i kølvandet, også lang tid før, at ministeriet fx fik øje på, at den slags initiativer kunne være værdifulde. Det betød, at Munkens­ dam Gymnasium på en række områder var frontløber til stor glæde for ikke mindst eleverne.

Munkensdam var fx med i startfasen af ATUAkademiet for Talentfulde Unge i Syddanmark.

Nogle innovative 2.g-elever fik idéen til Mun­ kensdam ruller Ud med forbillede i ’Det rullende Universitet’ fra Århus, som havde været på besøg på skolen. Et initiativ, som siden er blevet efter­ lignet af andre gymnasier. Mange internationale kontakter blev etableret, så kulturforståelser fik et konkret menneskeligt og frugtbart indhold.

Som nævnt stoppede jeg som rektor 1. maj 2018, men det er fortsat en glæde at kunne følge afkastet af de tusindvis af arbejdstimer, den en­ tusiasme, det hjerte, som mange, mange gode mennesker har lagt i at gøre Munkensdam til den mønsterskole, den er i dag.

1990erne

Lærer i 90erne

Jørn Münch Hvem er Jørn Født på Falster i 1957 af forældre fra det danske mindretal i Sydslesvig. Efter studier i Odense og nogle år i det danske erhvervsliv hos Phønix, der leverer asfaltarbejde, blev han i 1992 ansat på Munkensdam Gymnasium med fagene tysk og engelsk.

Jørn er faggruppeformand for tyskfaggruppen, og har arbejdet med talentudvikling på mange fronter.

Desuden er Jørn én af de tre medlemmer fra lærerkollegiet i folkbandet ”Friends of Dusty Bob”, som både har spillet på den store scene til Mammutfesten og under mere afslappede for­ mer på lærerværelset, blandt andet til gode kol­ legers mærkedage.

Input Visionen for Munkensdam Gymnasium er at blive bredt anerkendt som det gymnasium, der løfter eleverne til øget indsigt og klarere udsyn.

Omsat til handling afspejles det i skolens talent­ program og internationale arbejde: to indsats­ områder, der af og til endda spiller sammen.

Jørn Münch bidrager, naturligvis, ikke kun på de to indsatsområder, men også som en erfaren og dedikeret lærer.

Kommer det til både talentudvikling og interna­ tionale aktiviteter, har Jørn være en primus mo­ tor inden for begge på en lang række områder.

Billede af Jørn Münch fra skolens hjemmeside.

I skolens allerførste internationale klasse i 1994 fik Jørn etableret et enkeltstående udvekslings­ ophold med en skole i Cirencester i England, og siden er studieturene gået slag i slag til både England eller Skotland. Tyskfaggruppen, og der­ for naturligvis også tyskeleverne, nyder godt af både Jørns input og selskab, til ekskursioner til Flensborg, som han fra sin barndom kender som sin egen bukselomme. Berlin og Wien har også været et mål for studieture gennem årene. Des­ uden har tyskfaggruppen siden 1986 haft en ud­ vekslingsaftale med Theodor Storm Schule i Husum, som går lidt på skift blandt tysklærerne på Munkensdam Gymnasium, og her har Jørn deltaget med et hold flere gange.

Men det er inden for talentudvikling, Jørn har lagt de fleste kræfter, faktisk ”før det blev mo­ derne”, som han selv siger. Tidligere var det no­ get ugleset også at fokusere på udviklingen af de dygtigste elever, mens det i dag er en selvfølge for de fleste gymnasier. Jørn har deltaget i et utal af talentudviklende aktiviteter og deltog allerede 29

før 2005-reformen i skolens såkaldte tænketank, der blandt andet havde til formål at udvikle ta­ lentarbejdet. I 15 år stod Jørn i spidsen for sko­ lens Projekt forskerspirer, et tilbud til ”fagnørder­ ne” fra hele gymnasiets fagrække, hvor eleverne bliver drevet af lyst og motivation for deres helt eget projekt. Også EU-oversættelseskonkurren­ cen ”Juvenes Translatores” og Goethe-institut­ tets sprogcertifikat i tysk har Jørn arbejdet på.

I skrivende stund er Jørn fortsat en del af talent­ arbejdet på Munkensdam Gymnasium. Han bi­ drager som deltager i planlægningsgruppen for talentprogrammet, og underviser i studiekred­ sen, der forbereder en gruppe elever til den mundtlige og skriftlige prøve i ”Cambridge Ad­ vanced English”, et sprogcertifikat, der letter op­ tagelsesprocessen ved udenlandske videregåen­ de uddannelser.

Et billede af folkbandet ”Friends of Dusty Bob”. Fra venstre mod højre ses Jørn Münch, Torben Rindorf og Gunnar Jensen.

30

Spørger man Jørn om værdierne på Munkens­ dam, beskriver han et lærerværelse, hvor ”man sætter sig, der hvor man har lyst.” Alle kan med alle, og faggrupperne udvikler hinanden. Forhol­ det mellem lærere og elever er afslappet, og un­ dervisningen foregår på et højt, fagligt niveau.

Som nyansat, frisk fra erhvervslivet, arbejdede Jørn ihærdigt på at indføre ”den grønne dug” på bordene ved mundtlig eksamen. Ånden på Munkensdam var imidlertid allerede dengang langt mere uformel, så idéen slog aldrig an blandt ”de ældre 68’er kolleger”. Og sådan blev det: Munkensdam er en uformel arbejdsplads, hvor selv en eksamen (uden dug!) kan blive til en forholdsvis afslappet og ligeværdig samtale, sna­ rere end en skræmmende afveksling fra den daglige undervisning.

1990erne

Jørn Münch på en ekskursion med tyskelever til Flensborg, her ved Nordertor.

Et nyere billede af skolens talenter. Her ses ATU-dimittenderne fra 2018, hvor dimissionen for Akademiet for Talentfulde Unge i Region Syd blev afviklet på Munkensdam Gymnasium. De otte dygtige elever flankeret af daværende rektor, Lene Hauge. Fra venstre mod højre ses Marija, Andy, Esther, Freja, Cathrine, Ida, Sandra og Milla.

31

Frisen i kantinen Mary Rasmussen har været med næsten helt fra starten med fagene dansk og billedkunst. I 2015 forlod hun skolen for efter eget udsagn at hellige sig en ”phd – Pensionist Hele Dagen”. Hun bi­ drager i det følgende med historien om frisen, der er et markant kendetegn igennem skolens kantine.

En kort historie om en lang frise Hvert år når tidspunktet for forårskoncert og billedkunstudstilling nærmede sig, blev kanti­ nens øverste murværk genstand for mine ele­ vers kraftige interesse: Kunne man se sit snit til at kapre en spektakulær placering af sit eksa­ mensværk?

Frisen som den ser ud i 2019 efter kantinens udvidelse.

32

Frisen, der endnu ikke var blevet en sådan, var et vældigt populært ophængningssted for de særdeles forskelligartede (til tider vel også vanar­ tede ) elevarbejder. Jeg husker tydeligt trans­ lokationen, hvor der direkte over talerstolen hang en stor collage, hvis elementer kaldte på frisind og tolerance, og som nok kunne få sartere naturer til rødmende at slå blikket ned.

Vist nok med det in mente opstod ideen til en mere permanent billedmæssig løsning, hvor æstetik og indhold gerne skulle forenes. Hvis elevinddragelse samtidig kunne indgå, var alt jo godt. Og pengene? Rektor Arne Jensen var klar med det grønne lys. Processen var i gang!

1990erne

Billedkunstlærer Mary Rasmussen med kunstner Ole Halskov under udarbejdelsen af frisen.

Efter tip fra lektor Gunnar Krag kontaktede vi billedkunstner Ole Halskov, som ikke bare hav­ de erfaring med kollektive arbejdsprocesser, men også med livet som sådan, og af begge dele øste han gavmildt ved det allerførste møde med mit herlige billedkunsthold, som jeg mindes med stor glæde og et lille stænk melankoli.

Arbejdet blev organiseret omkring et antal ar­ bejdsweekender suppleret med atelierbesøg hos Halskov, som boede i Hennes nedlagte skole, hvor gymnastiksalens gulv udgjorde det perfekte anskuelsesgrundlag, når skitsematerialet blev udfoldet i naturlig størrelse. Halskovs grundlæg­ gende ide var en opdeling af billedforløbet i skif­ tevis nonfigurative og figurative felter, sidst­ nævnte 13 stk malet af Halskov hjemme med in­ spiration fra egne islandske heste, den nærlig­ gende hejrekoloni og ikke mindst fra hans nære musikelskende familie.

På gymnasiet blev der i sandhed arbejdet igen­ nem, når mit tapre bk-hold vaskede ned med salmiakspiritus og fattede penslerne, når de igen kunne trække vejret og se væggen. Som vævre stilladsakrobater sprang 14 superengagerede pi­

Skolens billedkunstelever arbejder.

ger og en ditto dreng rundt og hjalp hinanden gennem Halskovs anvisninger og masterplan, der også gav plads til egne improvisationer.

Those were the days ……

Og resultatet? 40 meter frise i en meters bredde omsluttede, samlede og markerede kantineom­ rådet med koloristisk og formmæssig energi i en fortælling om naturen og landskabet, om det musiske menneske i skabende glæde.

Ved indvielsen i forbindelse med translokationen brændte frisens åbenlyse kvaliteter klart igen­ nem, og kunstner såvel som bk-hold mødte vel­ fortjent rosende respons.

Det er længe siden nu, og selv om tidens tand(!) var tæt på at destruere frisen i forbindelse med den store ombygning, blev den reddet på mål­ stregen.

Nu – som altid- kan den som ramme om sko­ lens liv bevidne tiders tarteletkøer, mammut­ fester, translokationer, forårskoncerter osv. osv.

– og billedkunstelevernes værker har fundet an­ dre vægge.

33

2000erne

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ nasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten Kolding Ny Gymnasium Arne Jensen vægt på, får at skolens første lærerefor var nye ind­ I 00erne erafelevtilgangen svagt lagde stigende, og skolen derfor behov stillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ lokaler ogIudvider derfor ad to omgange. mudtalelser. de første år på Munkevænget skole var der en pionerånd, som blev ført med ned i de nye bygninger på Tøndervej.

I afsnittet om 00erne hører vi fra hele to elever på Munkensdam Gymnasium,

Skolen har fra starten været kendetegnet ved omgangstonen mellem elever og lærere; den er grund­ Camilla Wendelboe og Anders Uhrbrand, der som ”gengangere” også lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye bygninger. I alle Jensens skolen var derdenne f.eks. ingen problemer graffiti, ellers præ­ beskriver etArne kapitel forår på 2010erne, gang som med lærere påsom skolen.

Vi ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig hører også fra der læreren Morten Rabjerg, graffiti. der fortsat en del af skolens til at fjerne alle spor, kunne føre til en omsiggribende Politikkener er blevet videreført af sko­ lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

lærerkollegium.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

34

2000erne

Ombygninger

I 2001 resulterer den stigende elevtilgang i en tilbygning på blok 1, der skulle huse de nye og opdaterede lokaler og laboratorier til natur­ viden­­skaberne. I 2006 påbegyndtes tilbygningen af blok 7, der også nu huser skolens Videnscen­ ter, billedkunstlokale og auditorium.

Indvielsen af tilbygningen til blok 1.

I forgrunden ses rektor Lene Hauge omgivet af en del af lærerkollegiet.

35

Byggeriet af blok 7 pĂĽbegyndes.

Billedet er fra d. 24. august 2006

De nye lokaler i blok 1 set fra oven i 2001.

36

2000erne

Rejsegilde på blok 7 d. 11. december 2006. Tiden på året kalder på servering af æbleskiver.

På billedet ses fra venstre mod højre: Benjamin van Maarschalker­ weerd (med ryggen til), Merete Greniman, Carsten Lykke Kjeldsen, Egon Jensen, Hans Hollensen, Hanne Tauensig Nielsen og Peter With Sengeløv.

En funklende, ny blok 7 står færdig den 18. maj 2007.

37

Elever i 00erne Camilla Wendelboe.

Anders Uhrbrand.

Camilla og Anders er begge studenter fra Munkensdam Gymnasium i 00’erne.

Efter endt uddannelse er de vendt tilbage som undervisere på skolen, som de betegner som helt den samme, men anderledes.

Hvem er Camilla Camilla Wendelboe, født 1988, matematisk student fra 3.y, dimitteret 2007 fra Munkens­ dam Gymnasium. Siden 2012 ansat på Mun­ kensdam Gymnasium i faget matematik. Ud over at være matematiklærer, fungerer Camilla som én af skolens to tekniske IT-vejledere, har også fingeren totalt på pulsen med den pæda­ gogiske IT, og har kastet sig over projektet Fa­ bLab – Passion for at skabe og designe med nye teknologier.

Input I klassen 3.y var det sejt at have styr på sine ting!

De flittige elever var stræbere. Ikke på nutidens karakterræsende og stressende måde, men de hev hinanden op rent fagligt, ville have noget ud af undervisningen og havde et stærkt, socialt 38

sammenhold. Klassen ses stadig regelmæssigt med en lidt skiftende besætning, og finder lyn­ hurtigt tilbage til hinanden og deres gamle rol­ ler, selv en del år efter deres studentereksamen.

Studieturen for 3.y gik til Paris i fagene historie og geografi. Turen blev rigtig god, selvom der var en del bekymringer over at rejse som dan­ skere lige midt i Muhammedkrisen.

Camilla kan ikke pege på en enkelt oplevelse, der står som noget særligt for hende i gymnasi­ etiden. Hun kalder det en helhedsoplevelse, med frivilligt kor i 2.g, som en udvekslingselev fra USA arrangerede, chokoladeboller om ons­ dagen fra kantinen, og Munkensdrama, der var en del af introarrangementet for skolens nye elever tilbage i 2004. Camilla bemærker, at hen­

2000erne

des klasse vandt konkurrencen Munkensdrama med en version af ”Svinedrengen”. En anden ting, Camilla vandt i sin gymnasietid, var look-a-like-konkurrencen. Her lignede hun læ­ reren Bodil Junker Pedersen så meget, at det udløste en førsteplads.

Der er plads til alle typer kreativitet på Mun­ kensdam Gymnasium, og Camilla udtrykker stor ærgrelse over, at musicalen endnu ikke var opfundet, da hun gik her: her ville hun gerne have deltaget! Med tiden har hun fundet sig en anden form for kreativt output, og er en ivrig danser i Modern Move Company, med base i Odense. Skolen kan nyde et indslag med dans hvert år som en del af underholdningen til Mam­mutfesten.

Spørger man Camilla, hvad der kendetegner Munkensdam Gymnasium, nævner hun sam­ menhold, fællesskab og et samvær, der både er fagligt og socialt. Der er et ligeværd mellem læ­ rere og elever, og i sin tid blev Camillas matema­ tiklærer en inspiration til at læse matematik på universitetet. Nu er de kolleger på en skole, der for Camilla føles mere som et hjem end som en institution.

Hvem er Anders Anders Uhrbrand, født 1987 og opvokset i Kol­ ding. Matematisk student fra 3.z, dimitteret 2006 fra Munkensdam Gymnasium. Siden 2016 ansat på Munkensdam Gymnasium i fagene bio­ logi og idræt. Har arbejdet som gymnasielærer på tre andre skoler, og har derudover bl.a. arbej­ det som fodboldtræner i Grønland og som un­ derviser på Idrætshøjskolen i Århus.

Input Anders betegner sig selv om en ”ret almindelig elev”, da han gik på skolen, og var i øvrigt glad for fodbold og musik. Studieturen med klassen

gik til Madrid i fagene dansk og spansk. Selvom studieturen var båret af et fagligt indhold, hu­ sker Anders mest studieturen som et godt, so­ cialt arrangement, men understreger, at det også har en værdi – for når det sociale spiller, giver det ro til en bedre faglighed. At sammenholdet i klassen var godt, viste sig også efter dimissio­ nen: En gruppe fra klassen deltog i Mammut­ festen i fem-seks år efter de blev studenter, men deltagelsen er efterhånden gledet ud. I hvert fald for de andre fra gruppen.

Anders havde musik på højniveau i sin gymnasie­ tid, og fortæller, at en af de bedste oplevelser på Munkensdam Gymnasium var, at hans musik­ hold til en Mammutfest opførte Queens ”Bo­ hemian Rhapsody”. Musikken nyder gymnasiet stadig godt af, da Anders med sin guitar under­ holder ved forskellige festlige lejligheder på sko­ len sammen med lærerbandet.

Den gode stemning og det gode sammenhold, både i elevgruppen, lærergruppen og mellem eleverne og deres lærere, fremhæves af Anders som en særlig værdi for Munkensdam Gymnasi­ um. At lærergruppen er præget af et tæt, har­ monisk samarbejde, også på tværs af faggrup­ perne, var ikke tydeligt for Anders da han var elev. Men det har overrasket positivt, da Anders selv blev en del af lærerværelset. Musikken og samværet med andre er fortsat en del af de blø­ dere værdier, som skolen også i høj grad står for.

Det hele skal ikke være ”parkeret i fag-faglighe­ den”, som Anders udtrykker det. Eleverne har en rigtig god fornemmelse for, hvornår noget er al­ vor og hvornår noget er pjat, og er på den måde meget modne. At der kan og skal være plads til andet end god, solid klasseundervisning, er vig­ tigt for Anders, som har hjulpet skolens elev­ drevne Ultimate-hold, der træner efter skoletid.

Sådanne tilbud er der også på en skole, hvor der er plads til alle.

39

En af skolens elever, Jens Friis, har foreviget essensen af en Mammutfest i 2005.

Anders Uhrbrand i fĂŚrd med at pynte bord til Mammutfesten 2005.

40

Camilla til Mammut­festen 2005.

2000erne

Camilla og 1.y til Munkensdrama 2004.

Camilla Wendelboe og Anders Uhrbrand ved deres studenterbilleder i administrationsomrĂĽdet, juni 2019.

41

Lærer i 00erne

Morten Rabjerg Hvem er Morten Morten Rabjerg er født 1972 og opvokset på Langeland. Han er bosiddende i Kolding og har siden 2002 været ansat på Munkensdam Gymna­ sium, hvor han kom til lige efter en afsluttet uni­ versitetsuddannelse i fagene spansk og historie.

Morten er én af skolens tre internationale med­ arbejdere og har på den konto været med til at udvikle skolens internationale profil. Derudover er han medlem af Mammutteamet og er dermed én af de drivende kræfter i afviklingen af skolens årlige Mammutfest.

Input Siden Morten startede som lærer på Munkens­ dam Gymnasium, er skolen vokset fra 6 klasser pr. årgang til 11. Desuden er der sket en stor ud­ skiftning i lærerkollegiet: de gamle pionerer er ved at være væk, og der er rigtig mange unge mennesker på lærerværelset. Folk er glade for deres kolleger og taler godt sammen. Der blæser nye vinde, men der er fortsat de samme værdier og den samme type elever på skolen.

Hvad er det så for værdier? Morten nævner, at både lærere og elever umærkeligt glider ind i fællesskabet, og det betyder, at vi som lærere hurtigt kan få eleverne ”med”.

Mammutfesten er et godt billede på det: der er ikke dyre biler, gallakjoler og les lanciers involve­ ret. Der er en åbenhed over for hinanden og en 42

Nyere billede af Morten Rabjerg.

evne til at være samlet om en fest. Der er også et nærvær i spil, når lærere, elever og deres foræl­ dre engagerer sig i den samme fest sammen.

Siden 2003 har Morten været involveret i plan­ lægning og afvikling af Mammutfesten, og fra 2012 overtog han sammen med Oliver Skov og Michael Bang Petersen ansvaret for planlægnin­ gen af festen i det såkaldte Mammutteam. Med en årlig fest af den størrelse og kaliber, ligger der utroligt mange mandskabstimer forud for festen, og Morten er involveret i alt fra kontakt til leve­ randører over invitationer og til bordplanen.

Mammutfesten skal, som altid, være præget af den gode stemning. Selvom Munkensdam Gym­ nasium er 40 år ungt, er traditionerne bevaret, men der er også plads til at følge med tiden, når man f.eks. introducerer MobilePay som beta­ lingsmulighed ved barerne. Det vigtigste er dog fortsat at holde skolens (byens?) bedste fest.

Indsigt og udsyn I 2010 besluttede man, som tidligere omtalt, at

2000erne

arbejde på Munkensdam Gymnasium ud fra en strategi, hvor nøgleordene var indsigt og udsyn – dvs. at udvikle på hhv. talentudvikling og ud­ viklingen af skolens internationale profil. I for­ længelse heraf opstod idéen om en international klasse. Alle skolens klasser får i deres tre år på skolen tilbud om en studierejse i 2.g og en eks­ kursion i 3.g. Den internationale klasse derimod har en studierejse i både 1., 2. og 3.g. Dermed er omkostningerne større, og man skal derfor søge om adgang til klassen. Ud over studierejserne er der på den internationale linje en toning af alle fag mod et internationalt aspekt. Morten har været med i udviklingen af i-klasserne, og kom­ mer i-klasserne ikke ud i verden, kommer ver­ den til dem i det tilbagevendende arrangement ”med verden til frokost” for alle i-klassens elever og lærere samt øvrige interesserede på skolen.

Skolens udvekslingselever, tidligere elever med erfaring fra jobs og studier i udlandet, og gæster fra andre lande er på listen over oplægsholdere til ”med verden til frokost”.

Morten ER international, og har som internatio­ nal koordinator været med til at etablere udveks­

lingsophold for skolens elever og lærere med skoler i Sverige, Tyrkiet, Spanien og Litauen. Det skyldes måske, at han fik sin ilddåb på en studie­ tur, da han som ganske grøn og uerfaren lærer kom med på en studietur med 24 timers varsel, fordi en kollega var blevet syg og dermed ikke kunne rejse med sin klasse. Der er intet, der væl­ ter Morten Rabjerg!

Mortens energi og internationale engagement har en nyere forening på Munkensdam også haft glæde af. I skoleåret 2017-2018 oprettede Munkensdam Gymnasium sammen med ele­ verne foreningen kaldet TIP, der står for The Indian Projekt. Foreningen har til hensigt at or­ ganisere indsamlinger og på anden vis tjene penge, der går til et skoleprojekt for fattige ga­ debørn i Calcutta. Skoleprojektet er drevet af en dansk funderet organisation ved navnet LittleBigHelp, der har bidraget med idéer til fundraising i TIPs opstart. Her har Morten også bidraget og ført projektet og foreningen TIP ind i skolens brede vifte af internationale aktiviteter, denne gang med et humanitært bi­ standsarbejde som sigte.

Lærerkollegiet i 2009-2010.

43

En Mammut i Kina 2017. Foran står fra venstre lærerne Simon Østermark Andreasen og Morten Rabjerg.

44

2000erne

Morten Rabjerg på skolebesøg i Wuqing i Kina 2017.

Skolens 2.i besøgte i 2018 projektet LittleBigHelp i Indien.

Dette skete som en del af opstarten med TIP (The Indian Projekt), Munkensdam Gymnasiums egen velgørende forening.

45

Skolens engagerede elever Allerede helt fra begyndelsen har Munkensdam Gymnasium haft engagerede elever, ogsĂĽ i forhold til undervisningspolitik.

Eleverne aktionerer mod nedskĂŚringer den 15. november 2006.

46

2000erne

Plakat fra Munkensdam.

I dag er antallet af elever i klasserne maksimalt 28 i gennemsnit for skolen.

Luftfoto af Munkensdam, 2004.

47

2010erne

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ nasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten af Kolding Ny Gymnasium Arne Jensen vægt på, skolens første lærere på var ind­ I 10erne stiger elevtilgangen oglagde antallet af klasser pr.at årgang er oppe 11 stillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ ved redaktionens Skolen fårvar endnu forført nye lokaler. mudtalelser.

I de første afslutning. år på Munkevænget skole der enengang pionerånd,behov som blev med ned i de nye bygninger på Tøndervej.

I afsnittet om 10erne hører vi fra eleven Martin Kollerup. Lærerbidraget

Skolen har fra starten været kendetegnet ved omgangstonen mellem elever og lærere; den er grund­ skal man tilbage til afsnittet om 00erne for at læse, for her repræsenterer lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye bygninger.

I alle Arne Jensens år på lærerne skolen var der f.eks. ingen problemer med graffiti, som ellers præ­ de to tidligere elever også i 2010erne. ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig til at fjerne alleikke spor,mindst der kunnehører føre til vi enfra omsiggribende graffiti. Politikken er blevet videreførtom af sko­ Sidst men skolens pedel, Flemming Andersen, alt lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

det arbejde, ingen ser.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

48

2010erne

Ombygninger Skolen udvider igen ad to omgange: først i 2012 med en science-bygning og i 2015 med en udvi­ delse af skolens kantine.

Bygningen af blok 8 påbegyndes i januar 2012.

Blokken indeholder undervisningslokaler og laboratorier af højeste standard. Lokalerne er navngivet efter vigtige og berømte naturviden­ skabs­mænd. Dertil har blok 8 skolens flotteste udsigt ned over Kolding by.

49

Den nye kantine indvies den 16. november. Til indvielsen spillede en tidligere elev, Morten Ă˜sterlund Larsen, med sit jazzorkester fra Musikkonservatoriet.

Musical, februar 2017,

50

2010erne

Luftfoto af Munkensdam 2015, inden kantineombygningen gĂĽr i gang i juni lige efter dimissionen.

51

Rektor

Per Møller Skolens nuværende rektor, Per Møller, er født i Vamdrup, og student fra Munkensdam Gym­ nasium i 1986. Han kommer fra en baggrund som gymnasielærer i fagene matematik og fy­ sik, hvorefter han en årrække arbejdede i det private erhvervsliv,inden han efter en stilling som rektor ved Alssundgymnasiet i Sønder­ borg tiltrådte som rektor på Munkensdam Gym­na­sium i 2018.

Da undertegnede tiltrådte som rektor på Mun­ kensdam Gymnasium den 1. juni 2018 skrev JydskeVestkysten ”Vender hjem: Tidligere stu­ dent overtager posten som gymnasierektor”. At bruge hjem som betegnelse for en skole, man tid­ligere har gået på, kan virke som en overdri­ velse, men siger måske alligevel noget om, hvil­ ke følelser der kan være i spil fra gymnasietiden.

Som student fra 1986 blev jeg i 2011 indbudt til 25-års jubilæum på Munkensdam. Det var med en vis forventning og nervøsitet, at jeg mødte op. Meget var sket siden 1986, både med ens gamle klassekammerater, tidligere lærere og skolen. Snakken gik, og frem kom minderne: TV2-koncerten i 2.g, en ung Villy Søvndal, der storcharmende tog skolen med storm, de den­ gang lynhurtige ABC80-computere, som vi pro­ grammerede i BASIC, og da vores lærer, Car­ sten Lykke, var lige ved at blive slået ud af et lærred, som havde løsnet sig fra sit hængsel oppe under loftet. Og endnu mere er sket fra 2011 og frem til i år, hvor vi kan fejre skolens 52

Rektor Per Møller, da han var elev på Munkensdam.

40-års jubilæum. Fra at være en mindre skole i 1986 med omkring 460 elever og ca. 45 lærere er skolen i dag vokset sig væsentligt større, og rummer nu 870 elever med over 80 lærere. Fæl­ les for tiden i 1986, 2011 og 2019 er min ople­ velse af et meget stærkt fællesskab og et stort engagement – både blandt elever og lærere.

Munkensdamvisen blev sunget allerede ganske tidligt i gymnasiets historie, og hvor omkvædet Ja, det er Munkens, Munkens, Munkensdam, ja.

Oh Munkensdam, oase i en ørk.

Du lader springe livets visdoms kilde.

Og spreder lys, hvor dagen synes mørk. fik os op af stolene. Faktisk op på stolene. Det samme sker i dag. Mammutfesten kom for mit vedkommende til efter jeg var blevet student.

Det var i efteråret 1986. En storslået fest som jeg så oplevede for første gang i 2018. Skolen transformerede sig fra en undervisningsinstitu­ tion til at rumme ca. 2000 feststemte elever og

2010erne

forældre til spisning ved oppyntede borde, kæmpe scene med underholdning og efterføl­ gende musik for enhver smag ude i blokkene. I skoleåret 2011/12 opførte skolen sin første større musical. En satsning som i 2015 blev hædret med Kolding kommunes kulturpris.

Musicalen er 100% elevstyret. Mange andre ak­ tiviteter kunne nævnes og vidner om en skole

med det førnævnte stærke fællesskab og store engagement - en skole i rivende udvikling.

Mange lærere fra dengang er ved at takke af, men giver stafetten videre til unge dygtige, en­ gagerede og ligeså fællesskabssøgende kollega­ er. Kollegaer som med sikkerhed vil give Mun­ kensdam Gymnasium 40 år mere med fuld damp.

Den 30. april 2018 tog Lene Hauge afsked med Munkensdam Gymnasium.

Der var underholdning ved Sigurd Barrett og en enorm kagemand til alle skolens ansatte og elever.

53

Elev i 10erne

Martin Groth Kollerup Hvem er Martin Født i 1995 og opvokset i Kolding. Elev på Mun­ kensdam Gymnasium 2012-2015 i klassen 3.d med studieretningen engelsk, musik og sam­ fundsfag.

Han har været medlem af elevernes festforening, Dionysos, og en del af Munkensdam Musical Forening i alle sine tre år på skolen, i det sidste år fungerede han som produktionsleder.

Til dimissionen juni 2015 holdt Martin elevtalen og modtog Mammutlegatet.

Studerer nu informationsvidenskab på Aarhus Universitet.

Input Martin valgte studieretningen med musik på baggrund af en ”fornemmelse” – ikke pga. de solide karrieremuligheder. Han fornemmede, at musikklassernes sammenhold var bedre end gennemsnittet, og det var bestemt tilfældet for hans vedkommende med en meget fasttømret samhørighed i klassen.

Helt spontant blev han og en god ven medlem­ mer af Dionysos. At være medlem af elevernes festforening skaber kontakter og netværk ud på hele skolen. Martin betegner skolen som et rummeligt sted med plads til forskellighed og et stort sammenhold, både blandt eleverne, men også i forholdet til skolens lærergruppe, som 54

Martin Groth Kollerup

Foto i dårlig kvalitet

han beskriver som kompetente og ekstraordi­ nært engagerede i deres elevers arbejde. Måske skyldes den mere ligeværdige kontakt mellem skolens elever og lærere, at alle deltager sam­ men og på lige fod til den årlige mammutfest.

Det er ikke kun Mammutfesten, men også Munkensdam Musical Forening, der har sat dybe spor hos Martin. Som del af teamet og især som produktionsleder på musicalen, der er fuldkommen elevstyret, opnår man mange ledelsesmæssige kompetencer. Der har ikke været begrænsninger på arbejdet fra skolens side. Til gengæld har arbejdet været meget alsi­ digt med fundraising, regnskaber, plakater og generel planlægning på pladsen som produ­k­ tionsleder.

I 2015 blev Munkensdam Musical Forening no­ mineret til Kolding Kommunes Kulturpris og vandt den. De fik følgende ord med på vejen af Jesper Elkær (B), kulturudvalgets formand:

2010erne

”Munkensdam Musical Forening modtager Kul­ turprisen for sit arbejde med at iscenesætte den år­ lige musical på Munkensdam Gymnasium. Musi­ calen er et ungt og selvstændigt initiativ, og et lo­ kalt tilløbsstykke, der er vokset år for år. Den invol­ verer et stort antal initiativrige og engagerede ele­ ver, som har formået at opbygge et samarbejde med det lokale erhvervs- og kulturliv. Munkens­ dam Musical er begyndt at række ud over egne rækker af elever og forældre, og har potentiale til at gå hen og blive en institution i Koldings kulturliv.”

En stor del af skolens musikelever er involveret i musicalen, og eftersom kvaliteten af musikken også er af højeste karat, følger kvaliteten på den

samlede produktion naturligvis med. Martin ar­ bejdede ihærdigt med at gøre musicalen mere professionel ved at opgradere scenografien, og få hjælp fra lyd og lysdesignere samt at skabe et endnu bedre sammenhold mellem alle i musical-­ holdet ved at arrangere flere sociale arrange­ menter. Citat fra Martin: ”Funfact: vi øgede om­ sætningen med omkring 45% og leverede stadig et overskud på 18.000.”

Munkensdam Musical Forening har eksisteret siden skoleåret 2011-2012, og arbejder fortsat med opsætning og opførsel af den årlige musical – stadig fuldkommen elevbåret og stadig af høj, høj kvalitet.

Munkensdam Musical vandt i 2015 Kolding Kommunes Kulturpris.

Her ses diplomet.

55

Musical på Munkensdam 2014.

Musical på Munkensdam 2017.

56

2010erne

Musical på Munkensdam 2015, hvor musicalen vandt Kolding Kommunes Kulturpris.

Martin holder sin dimissionstale. Vi bemærker en stor flaske Kaptajn Morgan Rom, der tjente som en slags hyldest til Martins lærer i samfundsfag.

57

Pedel

Flemming Andersen På Munkensdam Gymnasium foregår der i sa­ gens natur andet end bare undervisning på daglig basis. Administration, rengøring og ved­ ligehold foregår under overfladen, og nogle gange i højt tempo, for er der mangler i forhold til støvsugning, skematilpasninger eller lønud­ betalinger, så opdager man det lynhurtigt på en skole.

En skole består af andre end lærere og elever. En stor stab af dygtige sekretærer, pedeller og ren­ gøringspersonale samt kantinens ansatte sørger hver dag for at holde skolen kørende.

Deres arbejde består i ting, som ingen ser eller bemærker, men som alle som sagt lægger mærke til, hvis de mangler. Og det handler ikke kun om at finde et lokale til undervisning, fjerne et ed­ derkoppespind eller skifte en pære i ny og næ. I det følgende fortæller skolens pedel, Flemming Andersen, om sine arbejdsgange og hemmelige steder på skolen.

Hvem er Flemming Andersen Flemming er født i Gjesing uden for Esbjerg, og er efter en kort tid i Horsens flyttet til Kolding med sin initiativrige familie. Flemming er udlært tømrer, har også arbejdet som bådebygger, og kan efter 50 år på arbejdsmarkedet i år fejre 25års jubilæum på skolen. Han har altid dyrket sport, været håndboldtræner, spiller fodbold og bruger skolens idrætshal en gang om ugen, hvor han spiller badminton med en flok venner.

58

Flemming Andersen

På skolen er der større områder, som ingen be­ mærker, men der er en del teknik- og rengørings­ rum samt depoter. Her er pedeller og rengørings­ personalet noget mere velbevandret end resten af skolen, der ofte slet ikke bemærker dørene, som ingen rigtig bruger. Én af pedellerne hedder Flem­ ming, og han er den anden generation af pedeller på Munkensdam Gymnasium, hvor han tog over efter den første pedel, Jørgen Rasmussen. Flem­ ming holder sammen med pedelmedhjælper Jens Jørn Jensen til i kælderen. Her er alt originalt, ”både menneskene og farverne”, som Flemming si­ ger, for i kælderen er de oprindelige farver fra 1981 bevaret: væggene er gul-orange, og rørene, der lø­ ber i loftet, er malet i mange forskellige farver.

Under skolens mange ombygninger har pedel­ lerne spillet en stor rolle, både før, under og efter byggeprocessen. Når eksempelvis naturviden­ skabslokalerne flytter fra blok 1 til den nybygge­ de blok 8, står pedellerne bag den tunge del af arbejdet. Der bliver gået mange kilometer hver dag; 12-15 km. er ikke noget særsyn.

2010erne

Arbejdsopgaverne for pedellerne omfatter man­ ge praktiske ting, fra teknik, brandalarm, varme­ styring, oprydning, opstilling af stole ved f.eks. den årlige dimission, flytning af materiel, vedli­ gehold både indenfor og på skolens omfattende udendørsarealer, og mange andre ting, så ar­ bejdstiden er derfor lang. Man oplever meget, meget sjældent Flemming siddende på en stol.

Man skulle tro, at en travl mand som Flemming kunne være kort for hovedet, men han er altid utrolig venlig og imødekommende over for alle på skolen. Der er en grund til, at hans navnefor­ kortelse er FAN – det er vi alle af ham!

Skolen er velholdt, både ude og inde, og der er styr på hver en skrue og elinstallation på matrik­ len. Flemming fører omhyggeligt regnskab med det hele, og har lange oversigter over bygninger og om- og tilbygninger.

Skolens Tekniske og Administrative Personale (TAP) skoleåret 2011-2012. Fra venstre mod højre ses Jens Jørn Jensen (pedelmedhjælper), Jane Storm Hansen, Lone Brogaard Petersen og Helle Wagner Hansen (sekretærer) og Flemming Andersen (pedel). Siden­ hen er også sekretær Laila Pagh kommet til i 2018.

59

Efterskrift

Arne Jensen, tidligere rektor på Munkensdam Gymnasium, har rundet de 80, men husker stadig, hvordan skolen kom i gang på Munkevænget skole. Forud for udnævnelse som rektor havde Arne Jensen i egenskab af fagkonsulent i kemi været med til at indrette fysik- og kemilokaler på en række skoler, så det var med en betydelig erfaring som ballast, at han var med til at indrette de nye bygninger på Tøndervej. I slutningen af 70’erne var der rundt omkring i landet påbegyndt en række nybyggerier af skoler. I Vejle amt blev 3 næsten identiske skoler nyopført, tegnet af samme arkitekt: Tørring Gym­ nasium (dog med færre fløje end Munkensdam) og Horsens Gymnasium (i gule sten).

Ved opstarten af Kolding Ny Gymnasium lagde Arnedel Jensen vægtder på, er at skolens første lærere var ind­ Dette festskrift omfatter kun en lillebitte af alt, sket på Munkensdam stillet på at ville Munkensdam Gymnasium, og han lagde mindre vægt på karakterer og pædagogiku­ imudtalelser. de sidsteI 40 år. Fester, fællesarrangementer, forårskoncerter, den alminde­ de første år på Munkevænget skole var der en pionerånd, som blev ført med ned i de nye bygninger på Tøndervej.

­lige, gode, gedigne undervisning, lovændringer og gymnasiereformer, sam­

Skolen har med fra starten været Musikskole kendetegnet ved mellemmorgensamlinger elever og lærere; den erog grund­ arbejde Kolding ogomgangstonen MGK, elevråd, alle lagt helt fra skolens start. Der var en gensidig respekt, og både elever og lærere passede godt på de nye de andreI alle ting, som udgør kunne ikke få problemer den fornødne plads. bygninger.

Arne Jensens år påskolen, skolen var der f.eks. ingen med graffiti, somMen ellers den præ­ ger andre skoler. Det hænger også sammen med, at skolens første pedel, Jørgen Rasmussen, var hurtig fælles fortælling gennem firetilårtier om ligeværd, og videreført engagement til at fjerne alle spor, der kunne føre en omsiggribende graffiti.rummelighed Politikken er blevet af sko­ lens nuværende pedel, Flemming Andersen.

består – og fortsætter.

Hvorfor kom skolen til at hedde Munkensdam Gymnasium?

Skolen hed oprindeligt Kolding Ny Gymnasium. Der var ingen af de nyansatte lærere, der havde idéer til et navn til skolen, men skolen ligger for enden af Seest Bakke, og her ligger der også en skydebane, som hedder Munkensdam. Det var inspirationen til skolens navn.

Navnet ”Munkensdam” stammer fra middelalderen, hvor gråbrødremunkene i Kolding fiskede i dam­ mene syd for Seest Bakke. Senere har grusgravning forvandlet en del af bakken til det hul, hvor gym­ nasiet blev opført i 1980-1981. Men der har været andre forslag i spil, da gymnasiet skulle navngives: ”Koldinghus Gymnasium”, ”Seest Gymnasium”, ”Ørnborg Gymnasium” eller ”Kolding Vestre Gymna­ sium”, men valget faldt altså på ”Munkensdam Gymnasium”.

60

2010erne

Dagliglivet, undervisningen, gruppearbejdet og sammenholdet pĂĽ Munkensdam i de seneste ĂĽr.

61

62

2010erne

63

Kolofon Kreditering: Billedmateriale er blandt andet fra tidligere elev, Christian Mørkeberg, Thastum (Kolding Folkeblad), Kolding Stadsarkiv, Torben Smith, skolens arkiver og fra billeder i privateje.

En særlig tak til forhenværende lærer, Jens Hansen, for uvurderlige bidrag, billeder og historier om skolen.

Udgivet 2019 i anledning af Munkensdam Gymnasiums 40 års jubilæum.

Redaktion: Susan Pedersen Layout og tryk: Mark & Storm Grafisk A/S Oplag. 1.000 stk.

64

N

A M S D

M

Y M N A

U N K E

G S

M I U

•

www.munkensdam.dk