GT10-2025

INDHOLD

FRUGT & BÆR

33 Bedre jordbær med klimastyring

44 Økologiske frugttræer produceret fra bunden

GRØNTSAGER

6 Græskarhygge i mange farver

24 Til kamp mod ukrudtet med AI

42 Rodfrugter under klimapres

PRYDPLANTER

34 Fra regional til international plantemesse

36 Dobbeltmesse med godt koncept

GENERELT

8 Producentansvaret er en realitet

12 Sphagnum må vige pladsen

15 Godt på vej til 50 % reduktion af sphagnum

18 Kompost til vækstsubstrater

20 Global konkurrence om sphagnum

22 Fra forskningsprojekt til nyt produkt

30 Historisk løft til dansk frugt og grønt

38 Netværk om alternativt planteværn

40 Jagten på værdi

HVER GANG 10 Glimt 28 Dansk Gartneri aktuelt 31 Krebs’ klumme 46 Navne 50 Nyt om planteværn

50 Det sker

Grobund for tryghed siden 1908

Nyt navn

Samme nærvær

Gartnernes Forsikring har skiftet navn til Spira Forsikring, men det grundlæggende har vi ikke lavet om på. Spira handler stadig om alt det, der er vigtigt. Alt det, der skal plejes og passes på for at mere kan lykkes. Vi er altid er nemme at få fat på, og vi tager dig og dine behov alvorligt og personligt. Hos os bliver du mødt af nærværende mennesker, der interesserer sig for dig og taler i et sprog, du forstår. Sådan har det været siden 1908, hvor vi skabte grobunden for forsikringer helt nede på jorden.

Læs mere på spira.dk eller ring på tlf. 43 71 17 77

Af: Mikael Petersen, formand for

Dansk Gartneri

Udviklingen går den gale vej

EU lovede færre regler og bedre investeringsmuligheder – men udviklingen går den gale vej. EU drukner i bureaukrati. Og mens vi kæmper med papirarbejdet, rykker konkurrenterne fra os. I september sidste år blev der sat spotlys på EU’s haltende konkurrenceevne i forhold til Kina og USA med offentliggørelsen af den såkaldte Draghi-rapport. Rapporten tydeliggjorde netop, hvordan EU’s voksende regelbunker og krav til klimaomstilling – uden en klar vej til at finansiere investeringerne – udfordrer vores konkurrenceevne.

Derfor søsatte unionen flere tiltag og initiativer, der skal rydde op i bureaukratiet og øge investeringerne. I september 2025 – et år efter rapportens offentliggørelse – stod Mario Draghi, som er manden bag rapporten, igen på talerstolen ved en konference i EU for at gøre status. Det var dog ikke opløftende nyt, han havde med til sit publikum.

Trods de mange initiativer for at reducere bureaukratiet, øge investeringerne og styrke EU’s konkurrenceevne er det gået den stik modsatte vej det seneste år. I gartnerierhvervet har det da også været svært at få øje på, hvordan EU har forsøgt at skære i regeljunglen og skabe bedre investeringsmuligheder. Tværtimod, fristes man til at sige.

2025 har budt på en bred vifte af nye, komplicerede regler og krav, som gartnerierhvervet skal navigere i: En ny emballageforordning, krav om klimasyn, skærpede foranstaltninger for cybersikkerhed – og listen fortsætter. Samtidig er der blevet færre midler og færre tilskudsberettigede teknologier tilgængelige i de statslige støtteordninger, som gartnerierhvervet kan bruge til at finansiere nødvendige investeringer i den grønne omstilling.

Hvis EU og Danmark ønsker, at gartnerierne fortsat skal investere massivt i den grønne omstilling – og der fortsat skal være en stærk dansk produktion af planter, frugt og grønt – kræver det andet end store ord og endnu flere regler. Det kræver stabile og forenklede rammevilkår – og adgang til tilskudsmuligheder, der reelt understøtter klimaomstillingen.

Mindre bureaukrati og stærke tilskuds- og finansieringsmuligheder er to af Dansk Gartneris vigtigste mærkesager. Det er her, vi insisterer på handling – især når EU og Danmark endnu ikke leverer de løsninger, der skal til for at sikre både grøn omstilling, færre regler og en stærk dansk produktion.

Derfor kæmper Dansk Gartneri for bedre støtteordninger, så gartnerierne kan fortsætte den grønne omstilling – med adgang til tilskud, der matcher behovene – i stedet for færre midler og snævre rammer. Dansk Gartneri arbejder målrettet for at rydde op i bureaukratiet – blandt andet gennem initiativet ”Fjern bureaukratiet”. Vi skal have færre regler – og langt flere planter.

Udgiver: HortiAdvice Hvidkærvej 29

DK 5250 Odense SV Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk www.gartnertidende.dk

Medlemsblad for Dansk Gartneri

141. årgang

Udkommer næste gang den 20. november 2025 Eftertryk med kildeangivelse er tilladt

ISSN 0106-8393

Layout og tryk

Mark & Storm Grafisk A/S Odensevej 9, 5750 Ringe

Redaktør

Lotte Bjarke Telefon +45 21 48 75 30 post@lottebjarke.dk

Fagredaktør

Annemarie Bisgaard Telefon +45 23 32 48 04 amb@hortiadvice.dk

Annoncer og Abonnement

Karin Svensson Telefon +45 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

Ansvarshavende

Jan Jensen Hass Telefon +45 20 73 70 05 jaj@hortiadvice.dk

Forside: Gaardens Grønt i Åstruplund slog dørene op for Åbent Landbrug og et kæmpe græskarmarked den 21. september 2025. Foto: Annemarie Bisgaard

Græskarhygge i mange farver

Store og små strømmede i stort tal til en mark i Åstruplund den tredje søndag i september, da Gaardens Grønt som én ud af 57 gårde slog dørene op for Åbent Landbrug.

Annemarie Bisgaard

I sol, blæst og regn tog ca. 1.500 personer i alle aldre på opdagelse i det store halloweenunivers, som det aktive, unge landmandspar Frederik Gaarden og Stine Boutrup har skabt. I år på en mark på Åvej udenfor Åstruplund syd for Brædstrup, hvor store, orange halloweengræskar lyste op på marken og dannede bagvæg for et væld af aktiviteter, boder, telte og maskiner. Det er første gang, at Gaardens Grønt deltager som vært i den landsdækkende familiebegivenhed, Åbent Landbrug, der i år kunne fejre 30-års jubilæum. De senere år har parret selv gjort salget af græskar til en stor familieattraktion med et væld af aktiviteter i det fri i flere efterårsweekender samt i hele efterårsferien.

Frederik Gaarden kan lide at arrangere en masse aktiviteter for børn og sætter en ære i, at der er godt styr på det hele, når der på en god weekend kommer over 2.000 besøgende. Bl.a. er der lagt 700 m3 flis ud og strøet halm fra 20 bigballer, så alle kan holde skoene tørre.

Gaardens Grønt dyrker 40-45 forskellige sorter af flotte, farvestrålende græskar, der alle er lagt sirligt op i rækker og blev vist frem ved Åbent Landbrug søndag den 21. september. Et skilt ved hver sort fortæller sortens historie, udseende, smag, tekstur og anvendelse.

Traktor og vogn med rundtur i græskarmarken var et populært indslag på dagen for Åbent Landbrug hos Gaardens Grønt.

Mange aktiviteter

- Springet til at være med i Åbent Landbrug var derfor ikke så stort, selv om vi har skruet lidt op for aktiviteterne til denne dag, fortæller parret, der for otte år siden startede i det små med dyrkning og salg af høst-selv-græskar. Nu er marken med græskar vokset til 15 ha.

- Vi udvider hele tiden antallet af aktiviteter. Vi skal helst være foran, smiler Frederik Gaarden, der udover at byde på salg af græskar i år også trak interesserede til med skattejagt, en majslabyrint med magi, uhygge og et udsigtstårn, popcorn over bål, halmballeborg, vogntur rundt i græskarmarken og sandkasse for de mindste.

Samtidig var der gode muligheder for at nyde et varmt måltid mad med bl.a. grillede græskar samt kaffe og kage fra boderne ved en snes udendørs bord-bænkesæt, mens de mindste havde det sjovt i sandkassen midt på marken mellem kæmper af orange halloweengræskar, eller de lidt større sad ved borde i telte og skar græskarmænd eller tegnede på græskar.

Farverig fest

Gaardens Grønt dyrker 40-45 forskellige slags græskar i alle størrelser og farver, lige fra de mindste baby- og pyntegræskar til de mange farverige spisegræskar. Hertil kommer en halv snes forskellige halloweengræskar. Et særdeles flot skue, der virkede som en magnet på de besøgende, fordi græskarrene var sirligt linet op sort for sort og med tydelige skilte, der fortalte både sortsnavn og sortens historie. Var der jord på græskarrene, kunne de vaskes rene i græskarvaskeren.

Luca Carlo på 6 år fra Herning var sammen med familien kørt til Brædstrup for at deltage i græskarhyggen. ”Det er sjovt at samle forskellige græskar sammen til at tage med hjem”.

Babygræskar skabte spilleglæde i ’Tre på stribe’.

Også tydelige skilte ved indgangen informerede de besøgende præcist om de mange tilbud og priser. Alle skilte er kreeret af Stine Boutrup, der har en fortid som butikschef i en Søstrene Grene butik, hvor skilte også håndskrives. Det er også Stine Boutrup, der havde tryllet en skattejagt frem med 12 poster, hvor børn kunne samle bogstaver til det magiske ord ’Græskarhygge’, som på magisk vis fik en skattekiste til at åbne sig.

Sjov uhyggelabyrint

I foråret såede Frederik Gaarden ca. 50.000 majsplanter, og i løbet af sommeren omdannede han majsmarken til en labyrint, der bugter sig mellem de høje planter og ender i et stort, hjemmebygget tårn, hvor man fra toppen kan se hele græskarlandskabet. Labyrintstien starter i et fantasifuldt spøgelseshus af halmballer dekoreret med skeletter, kæmpestore spindelvæv, kranier, hekse, falske blodrøde pletter og onde ånder. Undervejs i labyrinten møder man også en masse mystik, magi og græskar, som sætter gang i fantasien og skaber et (u)hyggeligt eventyr hos både små og store. Inspirationen var stor til at købe nogle græskar med hjem. n

En af de mange dekorative spisegræskar er den gul-orangestribede sort ’Blaze’.

Danny Pedersen fra Hammel fik kendskab til græskararrangementet, da det poppede op som en reklame på Instagram søndag morgen. Omtalen så så interessant ud, at familien straks kørte de ca. 50 km til Gaardens Grønt. Tre store, selvhøstede halloweengræskar kom med hjem.

I majslabyrinten var der masser af gys, mystik og magi til at sætte gang i fantasien.

Fra udsigtstårnet i majslabyrinten kan man se ud over halloweenuniverset.

Producentansvaret er en realitet

Det udvidede producentansvar for emballage trådte i kraft den 1. oktober 2025. Nu skal producenter, der første gang sætter emballager på det danske marked, betale et gebyr for håndtering og genanvendelse, når emballagen bliver til affald.

Trine Andersen, HortiAdvice, trin@hortiadvice.dk

Dansk Gartneri og Lotte Bjarke

Gebyret, der er udløst af det udvidede producentansvar for emballage, skal betales for alle typer af emballager, f.eks. salgsemballager som poser og stiketiketter eller transportemballager som bakker og svøb. Dansk Gartneri har opstillet forskellige scenarier for at illustrere, hvem der har producentansvaret i de enkelte scenarier. For eksempel scenariet, hvor et gartneri importerer emballager fra udlandet. Scenarierne kan ses på Dansk Gartneris hjemmeside, danskgartneri.dk.

Kollektiv ordning et krav

Hvis et gartneri er omfattet af reglerne for det udvidede producentansvar, er det et lovkrav, at gartneriet tilmeldes en såkaldt ”kollektiv ordning”. Der findes forskellige kollektive ordninger, og det er valgfrit for gartneriet, hvilken kollektiv ordning det vil tilmeldes. Den mest brugte i jordbrugserhvervene er VANA, men Emballageretur og ERP fungerer på samme måde. Den kollektive ordning står for at indberette relevante data til myndighederne, og det er også den kollektive ordning, der laver aftaler med kommuner og affaldsbehandlere om indsamling, håndtering og genanvendelse af emballageaffaldet. Gartnerierne indberetter de relevante emballagemængder til de kollektive ordninger. Relevante emballagemængder er oplysninger om mængden af emballager, som gartneriet – som den første – sætter på det danske marked. Hvis der anvendes emballager med logo, som sættes på det danske marked, skal disse emballager altid indberettes af den virksomhed, der ejer det pågældende logo eller brandnavn. Emballager indberettes på den kollektive ordnings hjemmeside ved at logge ind med

virksomhedens MitID og indtaste sine data i et skema på hjemmesiden. Når emballagemængderne indberettes, skal gartneriet tage stilling til, om emballagerne bliver til affald hos en virksomhed eller hos en privat forbruger. Desuden skal de gartnerier, der sætter over 8 tons emballage på det danske marked, også indberette emballagens miljøgraduering, hvilket vil sige, om emballagen er i rød, gul eller grøn kategori, hvor den grønne kategori er den mest miljørigtige emballage, og den røde kategori er den mindst miljørigtige. Miljøstyrelsen har udgivet en vejledning,

der beskriver, hvilke krav en emballage skal opfylde for at komme i hhv. den grønne, gule eller røde kategori.

Egenkontrol er et krav

Miljøstyrelsen skal sikre, at de omfattede virksomheder er tilmeldt kollektive ordninger, og at virksomhederne indberetter de omfattede emballagemængder korrekt. For at gartneriet kan dokumentere sine indberetninger, er det et krav i bekendtgørelsen, at der laves en skriftlig egenkontrol. Egenkontrollen skal indeholde oplysninger, som er listet på næste side.

Mikrovirksomheder undtages

Mikrovirksomheder er kun omfattet af producentansvaret, hvis gartneriet importerer emballager direkte fra udlandet eller selv fremstiller emballager. Så hvis et gartneri kan opfylde kravene til at være en mikrovirksomhed, det vil sige, at gartneriet beskæftiger under 10 ansatte talt som årsværk, og samtidig har en årlig omsætning eller årlig balance på under 15 mio. kr., og gartneriet kun køber emballager fra en dansk leverandør, og ikke selv fremstiller emballager, så er gartneriet ikke omfattet af producentansvaret.

• Beskrivelse af virksomhedens aktiviteter.

• Hvilke emballagetyper har virksomheden.

• Hvordan opgør virksomheden de mængder, som de sætter på markedet. Er der f. eks. kulturer, der både kan udplantes og stå inde, skal det beskrives, hvor stor en del der forventes at blive udplantet og dermed hvor mange af potterne fra den pågældende kultur, der forventes at være emballage.

• Hvordan indsamles data til indberetning

• Hvordan sikrer virksomheden, at data indberettes korrekt.

• Dokumentation for eventuel miljøgraduering, det kan f.eks. være oplysninger fra emballageleverandører om indholdsstoffer i emballagerne.

• Hvilken metode er benyttet til at vurdere, om emballager ender som affald i husholdning eller erhverv.

• Dokumentation for hvornår egenkontrollen sidst er gennemført.

Hvis Miljøstyrelsen kommer på kontrolbesøg, kan kontrolløren bede om at se gartneriets egenkontrol for at se, om virksomheden lever op til reglerne omkring det udvidede producentansvar for emballage. Gør den ikke det, risikerer den et bødeforlæg.

Alt for høje priser

De kollektive ordninger opkræver gebyrer fra de virksomheder, der første gang sætter emballager til salg på det danske marked. Fælles for alle ordningerne er, at deres gebyrer er blevet langt højere end forventet. At priserne er blevet så høje, skyldes dels, at de gebyrer, som kommunerne kræver for at indsamle og håndtere affald fra private, er blevet langt højere end først antaget, og dels de såkaldte free-riders, som er

Refusion for eksportemballage

Der er meget, gartneriet skal have styr på, når det gælder emballageansvaret. F.eks. hvordan den håndteres hjemme hos de danske forbrugere, og hvor stor en del der eksporteres og dermed ikke bliver til affald i Danmark.

virksomheder, der sætter emballager på det danske marked uden at betale gebyr for emballagerne. Det kan f.eks. være, hvis danske virksomheder eller private får varer sendt fra udlandet, og den udenlandske virksomhed ikke betaler afgift i Danmark, eller hvis private køber ting i emballager med hjem fra udlandet.

De skyhøje priser har været et varmt emne i pressen, siden priserne blev offentliggjort i sommer, og mange interesseorganisationer har gjort politikerne opmærksomme på konsekvenserne ved de høje emballagegebyrer. Det resulterede i, at der den 11. september 2025 kom et politisk indgreb, der skal sikre lavere emballagegebyrer. Helt konkret beskrives det i pressemeddelelsen fra regeringen, at virksomhedernes gebyrer skal sættes ned, og at det skal ske ved bl.a. at sætte et loft over de gebyrer, som kommunerne må forlange. Derudover skal der kigges på de administrationsudgifter, der opkræves af de kollektive ordninger og myndighederne. Regeringen varsler desuden, at der skal igangsættes en indsats over for free-riders, og at der skal kigges på, hvordan Danmarks nabolande har implementeret producentansvaret for om muligt at erfaringsudveksle med dem. Udmeldingen fra regeringen fik de kollektive ordninger til at justere priserne, så priserne blev lavere end først udmeldt. n

En del gartnerier eksporterer emballager til udlandet. Hvis disse emballager er generiske, kan emballageproducenten have pålagt en afgift, svarende til det, der skal betales i gebyr for den pågældende type emballage. Men når emballagen eksporteres, bliver den ikke til affald i Danmark, og gebyret skal derfor ikke betales. I tilfælde, hvor emballager eksporteres ud af landet, er reglerne pt. sådan, at dem, der eksporterer emballagerne ud af landet, skal lave en digital erklæring til deres leverandør af den generiske emballage, hvoraf det fremgår, hvor stor mængde generisk emballage gartneriet har eksporteret ud af landet. Herefter kan emballageproducenten én gang årligt indsende den digitale erklæring til Dansk Producentansvar og herefter få refusion for den mængde emballage, der er sendt ud af landet. Dette er en administrativt tung løsning, der samtidig giver udfordringer med likviditet, da der – som reglerne er nu – kun kan søges refusion én gang årligt. De kollektive ordninger arbejder i skrivende stund sammen med aktørerne i branchen og myndighederne på området på at finde en mere smidig løsning, der sikrer løbende refusion. Denne løsning er imidlertid endnu ikke på plads, og der mangler en endelig afgørelse fra myndighederne ift., hvordan en løsning skal fungere i praksis. HortiAdvice og Dansk Gartneri følger udviklingen på området tæt.

Danpot

i spil

For at lette den administrative byrde for potteplantegartnerierne arbejdes der i Danpot på at oprette stamdata for de forskellige emballager, så gartnerierne kan trække data til de kollektive ordninger fra Danpot. Arbejdet er i skrivende stund ikke færdigt, men anbefalingerne fra Danpot er, at gartnerierne får overblik over deres emballager og emballagekombinationer samt får ryddet op i data og slettet gamle data, der ikke længere er i brug. For at kunne anvende data fra Danpot til indberetningerne kræver det en høj grad af datadiciplin fra både gartnerierne og deres kunder.

Volumenbaseret emballageafgift

Den volumenbaserede emballageafgift, som regeringen har valgt at fjerne i to år, er en afgift, der er lagt på udvalgte typer af emballager, for eksempel diverse beholdere til drikkevarer, poser af plast og papir samt folier af PVC. At den volumenbaserede emballageafgift fjernes, får betydning for de typer af emballager, der i dag er omfattet af denne afgift, og vil på den måde kunne ses som en lempelse ift. de gebyrer, der skal betales for disse emballagekategorier ifm. det udvidede producentansvar for emballage. Rent lovgivningsmæssigt er den volumenbaserede emballageafgift ikke relateret til det udvidede producentansvar for emballage, eller til hvem der sætter emballagerne på det danske marked.

GLIMT | fra nær & fjern

Fransk æblederoute

I 1980’erne og 1990’erne var det økonomisk så interessant at dyrke æblesorten 'Golden Delicious' i Limousin-regionen i Frankrig, at mange investorer dengang etablerede plantager i området. Det betød, at arealet med æbler på 20 år steg fra 1.620 ha til 4.200 ha i perioden 1980-2000, og 'Golden Delicious' udgjorde 83 procent af arealet. De seneste 20 år er æblearealet i Limousin imidlertid reduceret med 32 procent, og antallet af avlere er halveret til 194. Faldet skyldes dels vigende afregningspriser, dels avlernes alder. Næste generation ønsker ikke at tage over. Det betyder, at mange plantager er forholdsvis gamle, en tredjedel er over 15 år gamle. Nogle cooperativer tilskynder derfor til plantning ved at tilbyde interessant finansiering – specielt til unge mennesker – af tætplantede plantager med vanding og haglnet. Den største sort er fortsat 'Golden Delicious' eller mutanter af denne, 75 procent af æblearealet, skriver EFM.

Færre landbrug og gartnerier

Dansk landbrug og gartneri bliver drevet af færre hænder. I 2024 var der 5.817 heltidslandbrug, hvilket var 477 færre end i 2023. I løbet af blot 10 år er antallet af heltidslandbrug næsten halveret. Mens tendensen for både konventionelle landbrugsbedrifter og gartnerier har været mere konsekvent nedadgående siden 2014, var antallet af økologiske bedrifter i vækst fra 2016 til 2021, hvor de toppede med 759 økologiske bedrifter. 2024 er tredje år i træk med nedgang i antallet af økologiske bedrifter, og med 572 bedrifter er antallet af økologiske bedrifter tilbage på niveau med 2016, skriver Danmarks Statistik. Ser man på antallet af deltidsbedrifter, er det faldet med 498 til 9.702 i 2024. I 2024 dyrkede de i gennemsnit 65 ha og havde et bruttoudbytte på 0,9 mio. kr., hvoraf planteproduktion udgjorde 70 procent. Herudover udgjorde indtægter fra andre aktiviteter knyttet til landbrug, f.eks. maskinstation eller udleje af bygninger 21 procent. Driftsresultatet var -0,1 mio. kr. i 2024, hvilket svarede til en afkastningsgrad på -0,4 procent.

Bedst på frugt og grønt

I det nye BrancheIndex Dagligvarer 2025 placeres Lidl øverst i den samlede hovedkategori ’Værdi for pengene’. Samtidig opnår kæden topplacering for kvaliteten af frugt og grønt. Undersøgelsen bygger på svar fra 4.694 dagligvarekunder.

Fremtidens gartnere på messe

I forbindelse med fagmessen GrootGroen Plus, der løb af stablen i Zundert i det sydlige Holland i begyndelsen af oktober, slog arrangørerne et slag for at tiltrække fremtidige gartnere til den grønne sektor. De havde inviteret lokale skoleklasser på flere forskellige alderstrin på besøg på messen, hvor børnene i et orienteringsløb skulle finde svar på forskellige plante- og brancherelaterede spørgsmål. Det gav liv og glade dage i messegangene. I tilknytning til messebesøget åbnede flere planteskoler dørene for skolebørnene, så de kunne opleve virksomhedernes hverdag med egne øjne og forhåbentlig få smag for det, de så, og dermed lyst til at finde en fremtid i erhvervet.

Især frugt og grønt er et område, hvor Lidl står stærkt, hvilket ifølge indkøbsdirektør Peer Sandtner understøtter kædens strategi om at gøre det nemmere og billigere at træffe sunde valg. Kæden har 20 procent rabat på alt økologisk frugt og grønt den første uge hver måned for at tiltrække flere kunder.

Også i 2024 tog Lidl undersøgelsens førsteplads på bl.a. frugt og grønt.

BrancheIndex™ Dagligvarer er en årlig undersøgelse, hvor danskernes tilfredshed og loyalitet over for dagligvarekæder måles på seks nøgleområder: Produktkvalitet, servicekvalitet, værdi for pengene, image, samfundsansvar og klagehåndtering. Undersøgelsen giver dagligvarekæderne et benchmark til at se, hvordan de klarer sig i forhold til konkurrenterne.

Stigende jordpriser i Holland

Jordpriserne i Holland er det seneste år steget kraftigt og meget mere end inflationsraten. I første kvartal i år lå den gennemsnitlige jordpris på 685.000 kr., hvilket er 16 procent over prisen i første kvartal året før. Rabobank, der har rødder i landbruget, havde kun forventet en prisstigning på ca. fem procent. Bankens analytikere forklarer bl.a. den store prisstigning med, at der det seneste år har været god indtjening i både landbrug og gartneri, men også at der er efterspørgsel på jord fra købere uden for landbrugssektoren, skriver fagbladet Groenten & Fruit.

I perioden 2021-2023 steg jordpriserne i Holland stort set i takt med inflationen: 2,5, 10 og 3,5 procent. Rabobank taler derfor om højkonjunktur på markedet for landbrugsjord og antager også, at jordpriserne i nærmeste fremtid vil fortsætte med at stige hurtigere end inflationen, skriver det hollandske fagblad.

Færre sødkirsebær

Årets staude er en bregne

Årets staude er siden 1995 blevet udpeget årligt af den svenske staudegartnerforening Perennagruppen. 2026-prisen, der blev uddelt på fagmessen Elmia Garden først i oktober, gik for første gang til en bregne, bredbladet mangeløv, Dryopteris cycadina. Dommerpanelet kaldte bregnen for en robust og samtidig elegant plante, der med sine mørkegrønne, lidt krusede blade tilfører både struktur og forgrønnende skønhed i såvel haver som offentlige miljøer. Ideen bag udnævnelsen af Årets staude er at skabe opmærksomhed omkring sunde, hårdføre og letdyrkelige stauder, der ofte er lidt oversete eller glemte. Initiativet er ikke alene til fordel for staudeproducenter men bliver også brugt som et værktøj for landskabsarkitekter med fokus på dyrkningssikre planter. Udnævnelsen følges op med kampagnemateriale til udbredelse af kendskabet til planten.

Interessen for at plante sødkirsebær er faldende i det nordtyske område Niederelben, skriver fagbladet EFM. I 20232024 blev der kun plantet 23.100 sødkirsebærtræer – og året før endnu færre – mod 52.000-59.000 træer årligt i perioden 2015-2018. Faldet i antal plantede sødkirsebærtræer skyldes dårlig rentabilitet i produktionen. De mest dyrkede kirsebærsorter i Nordtyskland er 'Kordia' og 'Regina' efterfulgt af 'Areko'. Af nyere sorter, der nu bliver plantet, er KSG 16A/KIR Vulcano®, der modner seks dage før 'Regina', og Final 12.1/Cerasina®, der modner 10 dage efter Regina.

Julestjernekampagnen går i luften

Stars for Europe er endnu engang på banen med en julestjernekampagne, der på europæisk plan skal fremme interessen for juleplanten over dem alle og formidle inspiration til anvendelse og pasning. Julestjernekampagnen, der har 25-års jubilæum i år, udspiller sig nu i 22 europæiske lande. I Danmark er kampagnen lagt i hænderne på Floradania Marketing i tæt samarbejde med Anna Marie Hillebro Nielsen, Hillebro.com. Kampagnen omfatter pressemeddelelser, artikler og DIY-ideer foruden en omfattende billedbank fyldt med inspirerende billeder til fri afbenyttelse for branchen. Desuden udspiller den sig på de sociale medier, hvor alle kan følge med. Følg med på siden Julens stjerne på Facebook og på @thechristmasstar på Instagram eller kig indenfor på kampagnens danske hjemmeside på starsforeurope.com. Stars for Europe (SfE) er et markedsføringsinitiativ fra de europæiske julestjerneforædlere Dümmen Orange, Beekenkamp Plants, Florensis og Selecta one.

Flot pris til Selecta

Selecta one har modtaget det tyske fødevareministeriums pris German Horticulture Innovation Award for RCS 2.0., der er et nyt og innovativt dyrkningssystem til rodede stiklinger. Selecta fik prisen i kategorien planter i Berlin den 12. september 2025.

Per Klemm, der er CEO for Selecta one beskriver RCS 2.0 som et produkt, der kombinerer miljøvenlig produktion med ressourcebesparelser og effektivitet. Dyrkningssystemet giver en unik kombination af substratfri rodning i bionedbrydelige papirposer og kompakt volumen, som efterspørges af producenter globalt, der søger mod bæredygtige og effektive løsninger. CO2-aftrykket ved stiklingeproduktion reduceres markant takket være reduceret materialeforbrug, optimeret logistik og energieffektiv produktionsproces, hedder det i en pressemeddelelse fra Selecta one.

Foto: Anna Marie Hillebro Nielsen

Sphagnum må vige pladsen

I udviklings- og demonstrationsprojektet BioSubstrate 2.0 er målet om 50 procent reduktion af sphagnum til fordel for mere bæredygtige biomasser i vækstsubstrater til gartnerierhvervet nu nået.

Helle Hestbjerg, Teknologisk Institut, Signe Værbak, Julietta Moustaka, Fatemeh Hashem og Marie Trydeman Knudsen, Aarhus Universitet, Thayna Mendanha, Pindstrup Mosebrug og Clara Fernando Foncillas, Teknologisk Institut, helh@teknologisk.dk

Der kommer stadig øget fokus på den store klimabelastning, det indebærer at udvinde sphagnum til vækstmedier og på bevarelse af højmoserne som naturtype. Samtidig forudsiger en rapport fra Wageningen Universitet i Holland, at verdens samlede behov for vækstsubstrater vil stige med mere end 320 procent frem mod 2050. Der arbejdes således ihærdigt på udvikling af sphagnum-reducerede og sphagnumfrie vækstmedier. I flere lande er man nået langt, og kokosfibre er en af de biomasser, som kan anvendes.

Produktionen af kokosfibre foregår dog i fjerntliggende lande og indebærer lang transport, der bidrager til klimaaftrykket. Vækstsubstrater baseret på lokalproduceret biomasse har derfor potentiale for at opnå et lavere klimaaftryk.

Lokalproducerede biomasser

I BioSubstrate 2.0 har der været fokus på anvendelse af lokalproducerede biomasser. Projektet har identificeret træfibre, modnet bark, pilekompost og biofibre - fremstillet af restproduktet fra biogasanlæg - som de fire hovedkomponenter, der har størst potentiale, når der ses på egenskaber, pris, vægt og tilgængelighed. Projektet har også afprøvet en række

tilsætninger – blandt andet af biokul, havreskaller og ekstruderet elefantgræs. Partnerne har udviklet på kvaliteten af forskellige substratkomponenter. Ny Vraa har blandt andet udviklet på deres kompost af pil og kløvergræs og opnået et substrat med lavere vægt og lavere pH. Hos AST (Advanced Substrate Technology) er der udviklet på kvaliteten af de fibre, der kan produceres af afgasset biomasse (restproduktet fra biogasanlæg), og man er ved at undersøge og identificere, hvilke materialer, der leveres til biogasanlægget.

I 2025 indviede Pindstrup et nyt træfiberanlæg på dansk jord. Med det nye anlæg ved fabrikken i Kongerslev kan virksomheden øge kapaciteten og sikre en stabil forsyning af træfibre til det nordiske gartnerimarked. Anlægget i Kongerslev producerer træfibre af PEFC-certificeret træflis og drives med vedvarende energi. Placeringen giver desuden logistiske fordele ved kortere transportafstande og dermed lavere CO₂-udledning.

Gode resultater i dyrkningsforsøg Dyrkningsforsøg med de nye substratblandinger har fundet sted hos Aarhus Universitet, AU, og hos gartnerierne Hunsballe Grønt, Knud Jepsen og Økologihaven samt Gunnar Christensens Planteskole.

Dyrkningsforsøgene i BioSubstrate 2.0-projektet er udført dels hos Aarhus Universitet, dels i praksis hos projektpartnerne Hunsballe Grønt, Økologihaven, Gunnar Christensens Planteskole og på billedet potteplantegartneriet Knud Jepsen a/s.

Flere af AU’s dyrkningsforsøg viser, at målet om 50 procent reduktion af sphagnumindholdet i nye substratblandinger kan nås. I en økologisk produktion af basilikum er der således opnået gode resultater med en blanding af 50 procent sphagnum, 25 procent modnet bark og 25 procent træfibre (Figur 1).

En blanding af 50 procent sphagnum, 35 procent biofibre, 5 procent pilekompost og 10 procent pilechips viste samme positive resultat i en konventionel produktion (Figur 2). Begge forsøg viser dog, at der fortsat er et stykke vej til helt at udfase sphagnum, da de helt sphagnumfrie blandinger ikke gav tilfredsstillende resultater.

Forsøg med Buddleja viste derimod god tilvækst i en helt sphagnumfri blanding (Figur 3). Der er dog den udfordring, at substratet faldt meget sammen i potterne (Figur 4).

BioSubstrate 2.0

BioSubstrate 2.0 er støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP). Projektkonsortiet består af Teknologisk Institut, Aarhus Universitet Institut for Fødevarer, Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, AST (Advanced Substrate Technology), Ny Vraa, Gunnar Christensens Planteskole, Knud Jepsen a/s, Hunsballe Grønt og Økologihaven ApS.

Klimaaftryk og bæredygtighed

Et centralt incitament for at erstatte sphagnumbaserede produkter er den potentielle reduktion i klimaaftrykket. For at vurdere klimaaftrykket af de nye substrater er der gennemført livscyklusvurderinger (LCA) for ren sphagnum samt af de anvendte alternative substratkomponenter:

• Ekstruderet træfiber: Udvundet af grantræ, hvor bløde træflis presses til fine fibre

• Modnet bark: Fremstillet af granbark, der er modnet ved en begyndende kompostering

• Komposter (fremstillet af pileflis og kløvergræs med forskellige tilsætninger)

• Biofibre: Fremstillet af den faste fraktion fra anaerob nedbrydning af husdyrgødning, ensilage, halm og bioraffineringsbiprodukter i biogasanlæg

• Biokul (standard og syrebehandlet): Fremstillet af pil via tørring, formaling, pyrolyse og afkøling. Syrebehandlet biokul gennemgår et ekstra behandlingstrin

Fra råvare til substrat

Analysen inkluderer alle trin: Råvareproduktion, forbehandling, fremstilling af slutproduktet, transport og brug af substratet. Klimaaftrykket angives i kg CO₂-ækv/m³. Resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, især for substrater med begrænsede produktionsdata, men giver en pålidelig indikation af forventede størrelsesordener. Klimaaftrykket blev beregnet for de seks blandinger, der var sammensat med fokus på forskellig anvendelse. Klimaaftrykket var reduceret markant for alle blandinger sammenlignet med ren sphagnum, hvilket viser det store potentiale i at øge andelen af biobaserede komponenter i vækstsubstrater. De foreløbige beregninger viser, at klimaaftrykket for vækstsubstratblandingerne kan reduceres med ca. 45-90 procent sammenlignet med ren sphagnum.

Forretningspotentiale

Projektet har desuden foretaget en indledende vurdering af de økonomiske aspekter ved de nye biomasser og de udviklede blandinger. Med en forudsat produktionspris på ca. 25 euro/m3 for sphagnum ligger priserne for de nye blandinger på et lignende niveau, fra ca. 5 procent billigere til 20 procent dyrere. Fra et rent økonomisk perspektiv ser de blandinger, der er udviklet til jordbærdyrkning, ud til at være mest omkostningseffektive: Prisen er ca. 5-8 procent lavere end for sphagnum. Det er dog vigtigt, at de økonomiske aspekter vurderes i sammenhæng med klimaaftrykket, så man får et mere fuldstændigt billede af produktets samlede bæredygtighed og potentiale.

De foreløbige resultater er baseret på partnernes nuværende produktionskapacitet, men en større produktion i fremtiden kan sandsynligvis sænke produktionsomkostningerne yderligere og gøre væsktmedierne endnu mere konkurrencedygtige på markedet.

Vejen videre frem

BioSubstrate 2.0-konsortiet håber på støtte til det videre samarbejde. De positive resultater fra dyrkningsforsøg og de store reduktioner i CO₂-udledning ved udskiftning af sphagnum med blandinger af de lokalproducerede biomasser er en god drivkraft mod det næste mål: 100 procent sphagnumfri vækstsubstrater med bedre holdbarhed og endnu bedre understøtning af plantevæksten. Virksomhederne investerer målrettet i at udvikle bæredygtige vækstsubstrater baseret på lokalproducerede biomasser. Pindstrup, som er hovedaktør på det danske marked, har en klar målsætning om at reducere sphagnumforbruget med 40 procent inden 2028. Der er desuden fuld gang i videreudvikling af kvaliteten af både kompost, biofibre og træfibre.

I samarbejdsprojekter som BioSubstrate 2.0 bygges bro mellem vidensinstitutioner og erhverv. Dette gør, at synergier kan udnyttes til gavn for den bæredygtige udvikling. n

Figur 2. Basilikumplanter dyrket i fem forskellige substratblandinger i konventionel produktion.

Figur 3. Friskvægt af de overjordiske dele af Buddlejaplanter efter godt et års dyrkning i fire sphagnumreducerede substratblandinger.

Figur 4. Tab af jordvolumen i potterne i Buddleja-forsøg efter godt et års dyrkning i fire sphagnumreducerede substratblandinger.

Figur 1. Friskvægt pr. plante fem uger efter såning i forsøg med økologisk produktion af basilikum i seks forskellige substratblandinger.

Maksimér dit udbytte med Bæredygtige voksemedier

Få optimal vækst med substrater tilpasset dine afgrøder og metoder

Med reduceret brug af sphagnum og tilførsel af træfibre bidrager vores voksemedier til en mere bæredygtig produktion.

Komplet service til dit gartneri

Anderup Gartneriservice - med Claus Lisberg og resten af holdet - er netop blevet en del af Kemp & Lauritzen.

Dermed tilbyder vi nu Danmarks stærkeste gartneriservice inden for:

• Gartneri-el

• Gartnerivanding

• Klimatilpasning og klimastyring

Vi står klar til at hjælpe – uanset opgavens størrelse:

Kontakt Jens Ærbo Fuglsig på 41 96 98 28 jenfug@Kemp-Lauritzen.dk

Godt på vej mod mindre sphagnum

Målet i BioSubstrate projektet var 50 procent reduktion af sphagnum inden 2030. Pt. er vi er godt på vej med op til ca. 30 procent reduktion i flere plantekulturer.

Afslutningsevent i projektet BioSubstrate

2.0 blev afholdt

30. september hos Økologihaven med flot fremmøde.

Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice, kkja@hortiadvice.dk

Katrine Heinsvig Kjær og Margit Bech Jensen

Temadage om sphagnumreducerede vækstmedier har de seneste år flere gange tiltrukket et stort deltagerantal, og afslutningseventet i projektet BioSubstrate 2.0 finansieret af GUDP var ingen undtagelse. Det foregik den 30. september 2025 hos Økologihaven i Odense.

Sphagnum og CO2-aftrykket Udvinding af sphagnum i højmoser til brug i vækstmedier er problematisk, fordi der frigives store mængder CO₂, som ellers ville være bundet. Samtidigt er efterspørgslen og prisen på sphagnum stigende, mens kvaliteten er faldende.

Hvis man sammenligner sphagnum med andre typer af vækstmediekomponenter

som f.eks. træfiber, kompost, bark og afgasset biofiber (som også kaldes for grøn fiber), er alle de nyere typer af komponenter fornybare ressourcer og har derfor et CO2aftryk på kun 20 procent af CO2-aftrykket for sphagnum. Det betyder, at man ved at reducere mængden af sphagnum i vækstmediet kan reducere sit klimaftryk med 45-90 procent, afhængigt af hvor stor en andel der erstattes. Tallene er baseret på livscyklusanalyser udført på Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet og tager højde for både forarbejdning af biomasserne og transport.

Træfiber

I mange gartnerier er udviklingen startet godt med afprøvning af forskellige

blandinger til forskellige plantekulturer, og det har hurtigt vist sig, at de forskellige typer af biomasser kan noget forskelligt. Træfiber er en gennemgående komponent, som skaber struktur og god luftkapacitet. Men træfiber har også et højt C/N-forhold, hvilket betyder, at mikroorganismerne kan binde det plantetilgængelige kvælstof ved nedbrydning af træfiberen. Derfor er det en god ide at tilføre ekstra kvælstof, når der bruges træfiber i vækstmediet. pH afhænger meget af træsorten, men ligger ofte lidt surt omkring pH 4,5-6. En let sur pH giver god optagelse af de fleste næringsstoffer.

Kompost

Kompost er godt til f.eks. krydderurter, som vokser hurtigt og er næringsskrævende. Komposten kan også danne en god basis i overvintrende planteskolekulturer, men udfordringen kan være, at planterne afhærder for sent, da næringsstofferne fra komposten frigives langsomt. Den er god til at holde på vandet, men det betyder også, at potterne bliver tungere. Komposten har neutral pH på 6-8, men der er risiko for, at EC bliver for høj, især hvis komposten er for umoden, og det kan give udfordringer i følsomme kulturer. Der er derfor behov for god styring af pH og EC, og det er vigtigt at tjekke komposten, før den blandes i vækstmediet.

Biofiber

Biofiber stammer fra afgasset biomasse, hvor ammonium typisk er vasket ud. Biofiber har vist sig at være meget anvendelig

Projektet BioSubstrate 2.0 blev finansieret af GUDP

som komponent i vækstmedier, især fordi fiberen giver god struktur og vandholdende kapacitet. N frigives langsomt og giver en vis gødningsvirkning. Biofiber er ofte basisk (pH > 7), og kvaliteten kan variere meget i forhold til, hvor biomassen kommer fra, og hvordan den er forarbejdet. Det er vigtigt at få styr på stabiliteten af biofiber og at tjekke pH og EC, før den blandes i vækstmediet. En for høj pH kan betyde, at planternes næringsoptagelse ikke er optimal.

Bark

Bark er et groft produkt, som giver god porestruktur, iltning og dræn i potterne.

Hvis barken er modnet, er C/N-forholdet lavere og giver derved mindre udfordringer med kvælstof-immobilisering end træfiber og umodnet bark. Det betyder også, at barken ikke bidrager med nogen nævneværdig næringsværdi.

Til gengæld er barken sur med pH 4,5-6, hvilket danner en god basis for at holde pH i det rette område for næringsoptagelse i mange kulturer.

Behov for større demonstration

Når der skal produceres planter i nye vækstmedier, er det vigtigt at tage højde for flere faktorer. Medier som træfiber, biofiber,

BioSubstrate 2.0

modnet bark eller kompost har forskellig struktur, vandholdende evne og luftkapacitet, hvilket kræver justering af vandingsstrategi. Næringsstofindholdet kan variere, og medier med højt C/N-forhold kan midlertidigt binde kvælstof, så gødskning skal tilpasses. pH og EC kan også afvige fra traditionelle medier og påvirke næringsoptagelsen. Mikroorganismer i kompost og biofiber kan være gavnlige, men der er risiko for patogener, hvis materialet ikke er korrekt behandlet. Endelig kan vækstmediernes nedbrydningsgrad og variation i forarbejdning påvirke struktur og kvalitet. Det kan f.eks. betyde, at vækstmediet falder ujævnt sammen i potten især i plantekulturer, som har en længere produktionstid. Der er udført mange småskalaforsøg på både Institut for Fødevarer, AU, og hos flere gartnere i løbet af de seneste seks år, men det er ikke altid, at småskalaforsøgene fanger de praktiske udfordringer ved gødskning, vanding og håndtering af de nye vækstmedier. Det er heller ikke altid let at opskalere forsøg med vækstmedier i praksis ved gartnerierne, fordi det ikke er muligt at vande mindre sektioner, samtidigt med at et stort forsøg kan udgøre en risiko for gartneren i forhold til at afsætning og salg. Det ændrer ikke på, at hvis vi for alvor

Henning Jørgensen, Økologihaven, har været deltager i BioSubstrate 2.0 og lagde rammer til det afsluttende event.

skal have den sidste mængde sphagnum fjernet fra vækstmediet, så er det vigtigt, at optimering af dyrkning i medierne sker i praksis ude i gartnerierne og med fokus på de enkelte plantekulturer.

Stabilitet og leveringssikkerhed

Sidst med ikke mindst er det vigtigt at imødekomme gartnernes behov for stabile leveringer og en ensartet kvalitet. Varierende kvalitet kan betyde uhensigtsmæssig variation i plantevækst og dermed ekstra behov for ressourcer i forhold til at optimere gødskning og vanding i det daglige arbejde. Leveringssikkerhed og pris er også vigtigt i forhold til at få gartnerierne til at vælge de nye bæredygtige og miljøvenlige vækstmediekomponenter og har stor betydning for den kommercielle succes for producenterne. n

Projektkonsortiet består af Teknologisk Institut, Institut for Fødevarer, Institut for Agroøkologi og Institut for Bio- og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet, HortiAdvice, Pindstrup Mosebrug, AST (Advanced Substrate Technology), Ny Vraa, Gunnar Christensens Planteskole, Knud Jepsen A/S, Hunsballe Grønt og Økologihaven ApS.

1: Jordbær i forskellige vækstmedier. Behandlingerne er som i tabellen. Især behandling 3 og Ny Vraa viste god struktur og rodvækst.

Figur

Ny Vraa

Egedal plantemaskine type C

Plantning af grønsags- og planteskoleplanter

Egedal power rake tværstrigle Effektiv ukrudtsbekæmpelse i rækkekulturer

Vi anbefaler

Pioner Basis NPK med Mikro

* Pioner Basis Gul

* Pioner Basis Rød

Pioner NPK Makro med separat Mikro tilsætning

* Pioner NPK Gul

* Pioner NPK Rød

* Kombineres med Pioner Jordbær Mikro

Egedal bedformer massano

Opsætning af så- og plantebede vha. dobbelt rotor system

Bladgødskning og Biostimulanter

* Azelis Seaweed

* Aminosol

* Wuxal Microplant

* SalicylPure

* SilicaPower

* Calcium Forte

Azelis hjælper gerne med gødningsplaner tilpasset råvand og udviklingstrin.

Kontakt Annika Slaatto, M 20368762

Vi tilbyder et bredt sortiment til det grønne erhverv

l Jordbærplanter til forår 2026 bestilles nu for at sikre de sorter og størrelser du ønsker

l Fiberdug, Folie og Markvæv bestilles nu til sæson 2026

l Yderligere tilbydes et bredt sortiment af grøntsagsfrø samt såjord og priklebakker

- Kig forbi vores hjemmeside www.swhorto.dk -

Tlf. 21 67 82 44 charlotte.hejlsvig@ swhorto.dk

Kompost til vækstsubstrater

Hvis forbruget af sphagnum i vækstsubstrater skal reduceres, skal der findes nogle sikre alternativer. Her får du et indblik i anvendelsen af kompost som erstatning for sphagnum.

Richard de Visser, HortiAdvice, rdv@hortiadvice.dk

Det anslås, at vi bruger op til 400 mio. liter sphagnum årligt i Danmark, inklusive det private marked. Hvis sphagnum skal erstattes af alternativer, skal udbuddet af alternative råmaterialer således være tilstrækkeligt. Mediet skal ligne noget, vi kender, så vi kan bruge den viden, der er oparbejdet gennem mange år. Det skal være fri for sygdomskim og ukrudt, og de kemiske og fysiske egenskaber skal passe til substrater til plantedyrkning. pH, EC og struktur er de vigtigste elementer i dyrkningsmediet, og de alternative råmaterialer eller blandinger heraf skal have de rigtige egenskaber i den sammenhæng.

Det klassiske dyrkningssubstrat til potteplanter og planteskolekulturer har en pH på 5,5-6,5, et EC på 1,7-2,5 og en stabil struktur, der giver tilstrækkeligt luft og en god vandholdende evne.

I GUDP-projektet BioSubstrate 2.0 er der sat et mål om at reducere andelen af sphagnum i dyrkningsmedier med 50 procent. Partnere i projektet, der har sat dette mål, omfatter avlere af jordbær i render, potteplanter, planteskolekulturer samt økologiske krydderurter.

Monitering af temperatur er en simpel måde at dokumentere komposteringsforløbet på. Varmeudviklingen måles med en sensor med bluetooth

Kompost er et af de alternativer til sphagnum, som er blevet afprøvet. Komposten, der er anvendt, har været baseret på pil og kløvergræs i samarbejde med Ny Vraa.

Komposteringsprocessen

Kompostering er en biologisk nedbrydningsproces af organiske materialer, der er styret af mikroorganismernes aktivitet. Mikroorganismernes kemiske sammensætning i kompost har et kulstof/kvælstofforhold (C/N-forhold) tæt på 8 og anvender kulstof som energikilde, hvorved varme og CO2 tabes til omgivelserne.

Komposteringens varme kan udnyttes til en effektiv hygiejnisering af komposten, hvis den kommer højt nok op. Derved ødelægges patogener og ukrudtskim, hvilket er en afgørende forudsætning for anvendelse i vækstsubstrater.

Diæten for mikroorganismerne har et C/Nforhold på 24, hvoraf rundt regnet de 16 går til energi og de 8 til vedligehold. Ved opstart af en ny kompost tilstræbes en sammensætning af materialer med et samlet C/N-forhold på 30, så processen kommer hurtig i gang. For højt C/N-forhold vil resultere i en langsom proces uden væsentlig varmeudvikling og derved hygiejnisering. For lavt C/N-forhold vil kunne føre til store kvælstoftab – både som ammoniak og lattergas.

Tilstrækkelig opblanding af kompostens råmaterialer af forskellig sammensætning ved opstart er af stor betydning, så samme omsætning sker jævnt gennem milen og varmeudvikling ligeledes.

Modningsprocessen

Efter den reaktive bakterielle aktivitet, der udløser den høje varmeudvikling, afløses den af en mere afdæmpet modnings-

proces, hvor temperaturen stille og roligt falder til niveauet for omgivelserne, og svampe øger deres andel af den mikrobiologiske suppe. Den færdige kompost har typisk et C/N-forhold på ca. 15-20 og er derved relativt stabil, hvilket er en forudsætning for anvendelse i vækstsubstrater. Den færdige kompost afprøves gerne med en karsespiretest, der kan afsløre aktive og giftige komponenter for de små planter, og er en god indikator for at vise, om komposten er moden.

Kompostprocessen medfører en naturlig reduktion af kulstofindhold og en opkoncentrering af kvælstof- og mineralindhold i den organiske blanding målt på tørstof. Derved vil ledningsevnen ofte stige. Desuden har de fleste færdige komposter en pH på godt 7, hvilket er væsentligt højere end ønsket i dyrkningssubstrater. Den anvendte pilekompost i projektet ligger dog lavere – 6,8 til 7,2. I praksis har denne højere pH dog ikke vist at give særlige udfordringer, ikke engang ved høj andel af kompost i mediet.

Kompost som dyrkningsmedie

De fleste elementer i kompost er mere eller mindre bundet til det organiske materiale. På trods af at kompost er stabil, fortsætter nedbrydning og medvirker desuden til at aktivere nedbrydning af andre komponenter i mediet. Frigivelse af næringsstoffer fra kompost over tid bør derfor føre til en tilpasset gødningspraksis.

Råmaterialer til kompost bestemmer i høj grad den kemiske sammensætning ved anvendelse. I projektet er pilekompost fra Ny Vraa den type kompost, der er indgået i blandingerne hos de gartnerier, der har deltaget. Pilekompost er baseret på frisk pileflis og kløvergræs i en blanding, hvor

der opnås et passende C/N-forhold ved opstart. Indhold af Na og Cl er relativt højt i kløvergræs, og derfor vil EC nødvendigvis stige. Erfaringen i projektet viser, at dette fortsætter under væksten. Der ses ofte en reduktion af volumen af dyrkningsmediet i potten efter noget tid. Især ved langvarige kulturer som planteskoleplan ter og jordbær kan dette være betydeligt. Det er dog ikke vist, at dette kun skyldes kompostens nedbrydning.

Monitering og temperaturmålinger

For at sikre en ensartet kompost uden kim af ukrudt og patogener anbefales, at komposteringsprocessen foregår under kontrollerede forhold. Monitering af varmeudvikling er en god parameter til at måle, om processen forløber passende. I projektet har vi anvendt temperaturloggere til at følge varmeudvikling under kompostering. Komposten hos Ny Vraa består af friskhøstet pil og kløvergræs i en blanding på 50/50 i volumen. Blanding foregår med gummiged, og komposten sættes op i brede miler i en højde på op til fire meter. En generel anbefaling for kompostering indebærer fire vendinger samt en temperatur på mindst 55 grader i to uger eller 65 grader i en uge for at opnå en tilstrækkelig hygiejnisering. De højeste tem peraturer i stakken måles lige under toppen af milen, der er udfor met som en trapez, og hvor skorstenseffekten vil lede varmen hen. Her måles temperaturer over 65 grader i pilekomposten. Varmen forlader stakken også gennem dens sider, og derfor vil temperatu ren være lavere i den yderste del af milen. Også helt i bunden vil temperaturen være lavere. Det er desuden tydeligt, at blæsevejr forårsager anseeligt tab af varme – især på vindsiden, og at store nedbørsmængder samt vending sætter varmeudvikling ned i en periode. F.eks. faldt temperaturen fra 70 grader til det halve på en nat efter store nedbørsmængder i starten af efteråret. Brug af kompostdug vil kunne reducere disse gener.

Erfaringer fra BioSubstrate

2.0

De foreløbige erfaringer fra BioSubstrate 2.0 med brug af de kom posttyper til dyrkningssubstrat, vi har anvendt i projektet, har vist, at kompost kan erstatte sphagnum med op til 20 procent af vo lumen – afhængig af kultur og praksis - men at pile kombineres med andre råmaterialer - såsom træfiber - for at redu cere andelen af sphagnum yderligere. Gødningsplan, kalkning og vanding bør tilpasses, da kompost er en mere aktiv komponent, end man er vant til. n

6. – 10. 2. 2026

FRANKFURT / MAIN

Seasonal Decoration at its best  full of

Der venter dig et magisk messebesøg: Christmasworld præsenterer et strålende udvalg af inspiration med en ekstraordinær variation af festdekorationer, blomsterartikler og havedekorationer. Du vil også opleve et unikt eventprogram, fyldt med trends og idéer til årets mange festligheder.

Bestil din billet på christmasworld.messefrankfurt.com

dimex@dimex.dk

Tlf. 39 40 11 22

TEMA | Vækstsubstrater

Global konkurrence om sphagnum

I foråret 2025 indviede Pindstrup et nyt anlæg til produktion af træfibre på fabrikken i Kongerslev. Forbedring af CO2-regnskabet og forsyningssikkerhed er baggrunden.

Lotte Bjarke

Pindstrup og Lotte Bjarke

Sven Erik Lanng, der er bæredygtighedschef i Pindstrup, lægger ikke fingrene imellem, når han kommer med sit bud på, hvordan gartnerisektorens fremtid ser ud, når det gælder de vækstsubstrater, der er grundlaget for produktionen af småplanter, prydplanter og mange grøntsager - ikke alene i Danmark men globalt set.

- I skal ikke forvente, at I kan blive ved med at købe vækstsubstrater til den pris og med det indhold, I er vant til. Hele grundlaget for gartneriernes forretning er under forandring, fastslår Sven Erik Lanng med en henvisning til, at efterspørgslen på vækstsubstrater er eksploderet på den globale scene. - Forbruget er aktuelt på omkring 67 mio. m3, men når væksten fremskrives til 2050 vil efterspørgslen ligge på omkring 283 mio. m3. Det er en tredobling eller en firdobling på bare 25 år, og det er ganske enkelt ikke en mulighed bare at sælge noget mere

sphagnum. Sphagnumproduktionen kommer til at ligge nogenlunde konstant, og det betyder, at der skal findes mere og mere af noget andet, der kan blandes sammen med sphagnum og strække på det. Der bliver enorm konkurrence om den sphagnum, der er, for det hjælper på alle alternativerne at komme bare en lille smule sphagnum i, pointerer han.

Satser på træfibre

Allerede omkring årtusindskiftet gik Pindstrup ind i jagten på alternativer, der kunne

Ren sphagnum som vækstsubstrat er en saga blot. Der er global mangel på sphagnum og enorm efterspørgsel på vækstsubstrater, så det er nødvendigt at blande andre ingredienser i fremtidens vækstsubstrater. Pindstrup har længe arbejdet med træfibre og går efter at øge indholdet yderligere.

Pindstrup kunne den 4. april 2025 indvie et nyt anlæg til produktion af træfibre til virksomhedens vækstsubstrater på fabrikken i Kongerslev. Træfibrene fremstilles af chips af dansk træ, der er en sidestrøm fra lokale savværkers produktion.

strække på sphagnum i virksomhedens vækstsubstrater. Dengang handlede det meget om biodiversitet og natur men også om forsyningssikkerhed, men i takt med et øget klimafokus fra politisk hold og ikke mindst et voksende fokus på grøn omstilling er drivkraften blot blevet stærkere. Virksomheden valgte at satse på træfibre og har siden lagt et stort udviklingsarbejde i at skabe nye vækstsubstrater med et anseligt indhold af træfibre.

- Vi tilsætter nu typisk omkring 30 procent træfibre til vores substrater, men vi vil gerne endnu højere op, og det kommer vi til at presse på for, fordi der virkelig er mangel på sphagnum. Summa summarum er, at du ikke får det samme, som du fik sidste år, og samtidig at prisen bliver højere, ligesom det kommer til at give et anderledes fokus på vanding og gødskning i planteproduktionen, end traditionen foreskriver, understreger Sven Erik Lanng.

Plus for bæredygtighed

Der er flere gode grunde til, at Pindstrups valg faldt på træfibre.

- Vi har prøvet alverdens forskellige ting og har arbejdet meget med livscyklusvurderinger. Der er ingen tvivl om, at der kommer stadigt flere krav til bæredygtighedsrapportering, og når man kigger på træfibre i det perspektiv, er det noget af det mest bæredygtige, man kan forestille

sig. Råvaren er en sidestrøm fra lokale savværker. Når de modtager træstammer, afbarker de dem og saver dem firkantede. Det er det træ, der bliver chippet og brugt som råvare i vores træfiberanlæg, forklarer Sven Erik Lanng.

Med det nye anlæg i Kongerslev er alle træfibre i vækstsubstrater til det danske marked produceret lokalt af lokalt træ, primært gran men også fyr. Også prisen på denne råvare er steget i kølvandet på verdenssituationen efter 2022, men omkostningsmæssigt er træfibre ifølge Sven Erik Lanng stadig absolut interessant, ikke mindst fordi fibrene både fremmer bæredygtighed og gør gavn i vækstsubstratet, hvor de blander sig godt med sphagnum til et ensartet produkt med gode, dyrkningsmæssige egenskaber.

En termomekanisk proces

Det nye anlæg til fremstilling af træfibre på fabrikken i Kongerslev er egentlig skabt til at producere MDF-plader, men er blevet tilpasset produktionen af træfibre til vækstsubstrater. Processen kaldes disc refining. Det er en termomekanisk proces, hvor træchippen koges ved høj temperatur og under højt pres, så den bliver blød, hvorefter den behandles mellem to roterende skiver og dermed spindes til bløde fibre. - Det gode ved denne metode er, at den giver væsentligt færre ”tændstikker” i

Sven Erik Lanng forklarer, hvordan træchips i en termomekanisk proces bliver til fine træfibre. Chipsene blødgøres ved kogning og behandles dernæst mellem to roterende skiver, hvorved de spindes til uld med en fin og ensartet struktur.

Tilvirkningsprocessen kan følges nøje fra kontrolrummet.

slutproduktet end de rent mekaniske metoder. Samtidig får du et superlet produkt, og de enkelte fibre bliver coated af et tyndt lag smeltet harpiks, der lægger sig udenpå fibrene, så de nedbrydes langsommere, forklarer Sven Erik Lanng, der også kan fortælle, at anlægget kører på en elektrisk kedel, og at Pindstrup køber grøn strøm til driften.

Det færdige produkt har et vandindhold på omkring 50 procent, hvilket er ideelt i den videre proces, hvor træfibrene blandes med sphagnum og andre elementer afhængigt af det slutprodukt, der er bestilt. Fibrene produceres i takt med, at de skal bruges.

Dermed er Pindstrup godt på vej ind i fremtiden.

- Vi har selv lagt et stort udviklingsarbejde i det her, og vi har deltaget aktivt både i det store GUDP-projekt BioSubstrate og i HortiAdvice-projektet Fremtidens vækstmedier. Alt det betyder, at vi i dag er der, hvor vi kan erstatte 75 procent af sphagnum i vækstsubstrater med andre ting. Og en ikke uvæsentlig del heraf, det er træfibre, siger Sven Erik Lanng. n

blandes med sphagnum og andre elementer til vækstsubstrater.

Træchips bliver leveret fra det lokale savværk og bliver til fibre i Pindstrups nye træfiberanlæg, før de

Fra forskningsprojekt til nyt produkt

Store marker med energipil danner basis for vækstsubstraterne fra Ny Vraa, hvor komposteret pil og pileflis udgør en stor andel.

Da to virksomheder mødtes som samarbejdspartnere i projektet BioSubstrate 2.0 opstod en ide. Det er der nu kommet et helt nyt vækstsubstrat ud af, der helt oplagt har fået navnet

BioSubstrate.

Ny Vraa i nordjyske Tylstrup dyrker energipil på store arealer. Et organisk materiale, der efter kompostering og tilsætning af andre elementer bliver til vækstsubstratet Dyrk, der sælges på hobbymarkedet. Et lækkert produkt, der dufter og føles rigtigt, og som har fået en god modtagelse blandt forbrugerne.

Virksomheden AST, Advanced Substrate Technology, er også dansk med domicil ved Randers. AST er en ingeniørvirksomhed, der har specialiseret sig i at udvikle teknologiske løsninger til udnyttelse af de restfraktioner, der er resultatet af den voksende biogasproduktion.

- Biogasproduktionen har et kæmpeproblem. Afgasset biomasse, det vi kalder digistat, består af en flydende del med et højt indhold af ammoniak og ammonium, der risikerer at blive udvasket eller at fordampe

som lattergas, der er en aggressiv klimagas, når det køres ud på marken. Vi har udviklet én metode til at omdanne digistat til gødning og en anden til at udvinde og tørre fibrene i den faste del til det, der kaldes grønt substrat, forklarer Jan Astrup, der er CEO for AST og har en lang baggrund i vækstsubstratbranchen bag sig.

Godt at dyrke i

Det var grønt substrat, der affødte ideen til et nyt vækstsubstrat, da Jan Astrup lærte Anders Bach og Henrik Bach, der står bag Ny Vraa, at kende, da de mødtes i forbindelse med projektet BioSubstrate 2.0.

- Her havde vi et produkt af kompost, der er supergodt at dyrke i. Udfordringen var bare, at det var svært at få op i stor skala, fordi det var svært at få råvare – altså pil –nok, og fordi det samtidig var ret dyrt og temmelig tungt. Men hvis vi nu blandede det med biofiber, grønt substrat, så ville det blive både lettere og billigere, siger

Jan Astrup, der fortæller, at de tørrede biofibre er helt fri for næringsstoffer og mikroorganismer efter tilvirkningsprocessen. Det satte gang i en forsøgsrække med forskellige blandinger af de to virksomheders produkter efterfulgt af en strøm af dyrkningsforsøg.

- Konklusionen er, at vi kan reducere indholdet af sphagnum i vækstsubstrater med 50 procent uden at blinke ved at tilsætte BioSubstrate. Det er godt at dyrke i, og planterne bliver flotte, når du gør det rigtigt og arbejder med styring af vandet frem for at gøre præcist, som du plejer, siger Anders Bach, der har stået for dyrkningsforsøgene.

Sphagnumreduktion på 50 procent

Efter at have afprøvet alle mulige kombinationer af fibrene er samarbejdspartnerne bag BioSubstrate kommet frem til en kombination af 70 procent grønt substrat, 10 procent pilekompost og 20 procent pileflis som det ideelle BioSubstrate. Dette

Lotte Bjarke

blandes med sphagnum 50:50 og kan herefter tilsættes gødning i form af hestebønnemel eller konventionel handelsgødning og andre tilsætningsstoffer efter gartnerens ønske og behov.

- Nu kan vi producere et medie, der egner sig til professionel planteproduktion, og vi kan lave det ens hver gang. Et produkt, der henvender sig til producenter, der oplever efterspørgsel på sphagnumreduceret produktion. Vi er en lillebitte spiller på foreløbig det danske marked, der har et forbrug på omkring 400.000 m3 vækstsubstrat i øjeblikket. Og vi ved, at vi først erobrer markedet, når vi kan levere et kvalitetsprodukt i et volumen, der bliver taget seriøst. Gartnerens spørgsmål er altid: Kan man dyrke i det, hvad koster det og kan I levere nok. Det kan vi svare tre gange ja til, når vi kan levere BioSubstrate, siger Henrik Bach, der på sigt har ambitioner om at udbrede konceptet ud over de danske grænser, hvor der produceres masser af energipil, og efterspørgslen på vækstsubstrater bare vokser og vokser.

Cirkulært produkt Samarbejdspartnerne skyder på, at der for alvor vil være BioSubstrate på markedet, når vi når slutningen af 2026, men er

allerede godt i gang med at fintune produktet i samarbejde med danske gartnerier.

- Vi ved, vi er oppe imod hård konkurrence, men vi ved også, at vi står med et supergodt vækstsubstrat med stort potentiale. Vi skal bare lære at bruge det og udvikle det i tæt dialog med gartnerne, siger Henrik Bach, der sammen med de øvrige samarbejdspartnere glæder sig over og er ikke så lidt stolt af, at der ud over en stor mængde indsamlet viden også er kommet et kommercielt produkt ud af projektet BioSubstrate 2.0.

- Det, vi står med her, er virkelig cirkulært og scorer højt på bæredygtighedskalaen. Der bliver dyrket på markerne, der bliver fremstillet biogas, og restfraktionen bliver til gødning og grønt substrat, der igen kan bruges til dyrkning. Det er lige der, sphagnum har sin begrænsning. Det bliver kun brugt en gang og har et stort klimaaftryk, understreger Jan Astrup. n

Anders Bach, Ny Vraa, har stået for dyrkningsforsøgene med en lang række blandinger af grønt substrat, pilekompost og pileflis, der tilsættes sphagnum. Han konstaterer, at det ad den vej ikke er noget problem at producere et godt vækstsubstrat med 50 procent sphagnumreduktion.

Det nye vækstsubstrat, BioSubstrate, har en struktur som de gængse produkter og er godt at dyrke i, men man skal tilpasse sin dyrkningspraksis og især vandingspraksis til det nye produkt. Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

Salg & Rådgivning Kai Christensen Henrik Johansson kai@fagerhultsgarden.se henrik.salj@fagerhultsgarden.se +46 73-830 05 00 +46 70-688 91 68

Snapphaneallén 12 +46 433-30618

S-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se Sverige www.fagerhultsgarden.se

Til kamp mod ukrudtet med AI

Tre avancerede maskiner til ukrudtsbekæmpelse i frilandsgartneri blev demonstreret ved den svenske Hortofältdagen i Borgeby i september. Alle tre gør brug af kunstig intelligens, AI.

Demonstration af den nye LaserWeeder G2 fra Carbon Robotics på Hortofältdagen i Borgeby. De nye diodelasere har et lavere energiforbrug og er mere kompakte end i første generation – dermed er robottens vægt reduceret markant. G2 fås i forskellige arbejdsbredder fra 2 til 6 meter.

Ved det årligt tilbagevendende svenske arrangement for grøntsags- og kartoffelavlere, Hortofältdagen, er der mulighed for at se ny teknologi, markforsøg og en række innovative løsninger til dyrkning og plantebeskyttelse. Blandt demonstrationerne i år var der tre avancerede maskiner til ukrudtsbekæmpelse, som alle gør brug af kamerateknologi og kunstig intelligens, AI. Maskinerne repræsenterer en del af fremtiden for mere målrettet, bæredygtig og effektiv ukrudtsbekæmpelse i frilandsgrøntsager.

LaserWeeder G2

Carbon Robotics demonstrerede den nye LaserWeeder G2, som adskiller sig fra den første generation med en ny type diodelaser, lavere vægt og mindre energiforbrug. - Det er med til at reducere vægten fra 4,3 tons til 3,2 tons for en maskine med 6 meters arbejdsbredde. De nye lasere har også lavere energiforbrug og længere levetid. Tilsammen giver det en lidt større arbejdskapacitet, fortalte Jakob Aarup Pedersen, Carbon Robotics.

Fordelene ved G2 er bl.a.:

• Ingen brug af herbicider og derfor ideel til økologiske marker og følsomme afgrøder.

Den skyder med en præcision på 1x1 mm og brænder op til 10.000 ukrudtsplanter pr. minut.

• Minimal jordforstyrrelse, og jorden pakkes ikke.

• Vejer mindre end G1 og kan derfor køre på lidt mere tung/våd jord.

Ulemper:

• Investeringen er stor, og teknologien kræver ny strategi og management.

• Kan være udfordret, hvis der er meget ukrudt, eller kulturplanterne fylder meget – f.eks. højt plantetal i snackgulerødder.

• Teknologien er specialiseret til rækkedyrkning med afstand mellem planterne, men kan også køre i snackgulerødder og babyleaves, hvor planterne står tæt i rækken.

Ara spotsprøjte

Ara Sprayer fra Ecorobotix fra Schweiz er en præcisionssprøjte, der benytter højtopløselige billeder og AI til at genkende afgrøden, så alt andet end afgrøden sprøjtes væk.

- Maskinen doserer pesticider direkte på ukrudtet med op til 95 procent reduktion i kemikalieforbrug. Den afskærmede sprøjte tillader sprøjtning selv under vanskelige forhold som vind og mørke. Ecorobotix har

i dag en lang liste af afgrøder med opdaterede algoritmer, fortalte Kristian Møller, Ag Precision, og tilføjede, at hvis maskinen passer 100 ha, er den tilbagebetalt i løbet af ét år.

I 2025 kører der tre spotsprøjter i Danmark i løg og spinat, og der kører ca. 550 i Europa. Som noget nyt kører Ecorobotix også i gulerødder, og nye AI-algoritmer anvendes til udtynding af sået salat efter fremspiring.

Fordele:

• Stor reduktion i pesticidforbrug og afdrift.

• Høj kapacitet med en hastighed på 7-8 km i timen (3-4 ha).

• Mulighed for plante-for-plante behandling, der minimerer miljøpåvirkningen. Kan skelne mellem énkimbladede og tokimbladede planter.

Ulemper:

• Avanceret billedgenkendelse kan kræve tilpasning i marken og god kalibrering. Præcisionen er 6x6 cm, hvilket gør det vanskeligt at sprøjte i rækkerne af f.eks. gulerødder. Den arbejder med en sikkerhedsafstand, så ved valg af et skånsomt herbicid og en sikkerhedsafstand på 2 cm, kan den komme tæt på og med høj hastighed.

• Investering og drift er betydelig, især i den indledende periode.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Tabel 1. Sammenligning af tre avancerede maskiner til ukrudtsbekæmpelse. Maskinerne kommer fra henholdsvis USA, Schweiz og Norge. Cirka pris1

Ara Sprayer 0,8-1,0 mio. kr. 3-4 km i timen 6 meter

AX-1 0,9-1,2 mio. kr. 0,5 km

1. Prisen afhænger af fragt, tilbehør, told, service, m.m.

2. Kapaciteten afhænger af strategi, timing og ukrudtstryk.

3. Arbejdsbredden kan tilpasses ved bestilling.

Kilter AX-1

AX-1 er en norsk, selvkørende præcisionsrobot fra Kilter designet til at identificere og spotbehandle ukrudt mellem rækker, også i tætsåede grøntsager.

- Robottens stærke side er dens Single Drop Technology, hvor der ved hjælp af kamera og AI doseres mikrodråber af herbicid på områder á 6x6 mm direkte på ukrudtet, hvilket reducerer det kemiske input med op til 95 procent, fortalte Kristoffer Magnor, Kilter.

Tanken er på 45 liter, og genopladning sker med benzingenerator. Den nyeste version af Kilter har i stigende grad fokus på intrarow ukrudtsbekæmpelse i tæt plantebestand som spinat- og rucola-babyleaves. Ved besøg hos Möllegårdens Morotter blev det bekræftet, at AX-1 har en effekt i marker med gulerod, pastinak og persillerod.

Hortofältdagen

• Hortofältdagen arrangeres af rådgivningsvirksomheden Hushållningssällskapet og afvikles hvert år i Borgeby, nord for Malmø.

• På Hortofältdagen er der både maskindemonstration, foredrag og udstilling af produkter målrettet produktion af kartofler og frilandsgrøntsager.

Den selvkørende robot AX-1 fra Kilter til ét bed har en 45 liters tank og vejer kun 300 kg. Kan køre døgnet rundt uden bemanding.

Bedriften kører to gange med pelargonsyre i gulerødderne, når den klare plast trækkes af. I pastinak og persillerod kører Möllegårdens Morotter ud med glyfosat i robotten inden fremspiring. Ved hjælp af robotten er pesticidforbruget reduceret markant, og man undgår at ramme fremspirede planter.

Fordele:

• Spotbehandling nedbringer herbicidforbruget markant.

• Robust og let design, som kan tilpasses lokale forhold og afgrøder – f.eks. tætsåede babyleaves.

Ulemper:

• Kræver hybrid-energiforsyning og har op til 7 timers driftstid pr. opladning.

• Begrænset kapacitet med ét bed og 2 km i timen (ca. 0,5 ha).

Integration i ukrudtsstrategien

Maskinernes fordele og ulemper skal vurderes i sammenhæng med den konkrete afgrøde og ukrudtsstrategi på det enkelte gartneri. Laserteknologi som LaserWeeder G2 er oplagt i økologisk produktion, men kræver management. Ara Sprayer og AX-1

Fordele og ulemper

Der er fordele og ulemper ved at indføre de meget avancerede robotter til ukrudtsbekæmpelse.

Fordele

• Markant reduktion i kemisk input og arbejdsomkostninger.

• Robotterne skåner miljøet og muliggør dyrkning uden bredspektret herbicidanvendelse.

• Potentielt højere udbytte og jordfrugtbarhed på lang sigt.

Ulemper

• Den teknologiske og økonomiske investering er betydelig og gør det vanskeligt for den lille gartner.

• Alle maskiner har behov for løbende support og kvalificeret personale.

• Alle kræver nytænkning og omhyggelig planlægning af ukrudtsstrategi for optimal udnyttelse.

byder på præcisionssprøjtning, der gør dem særligt attraktive i konventionel produktion, hvor der kræves effektivitet og optimal brug af resurser. Faktorer som markstørrelse, sæson, typiske ukrudtsarter og afgrødevalg skal inddrages i strategivalget for at sikre høj effektivitet og økonomisk bæredygtighed. n

Præcisionssprøjten Ara Sprayer fra Ecorobotix doserer pesticider direkte på ukrudtet, og dermed er der en stor besparelse i pesticidforbruget.

Jørn Rosager takker af efter 45 uundværlige år

hos

Svensson

”Jeg husker min første kunde for Svenssons energigardiner her på Sjælland i Danmark… det har måske været det første tomatdrivhus i regionen, der installerede energigardiner,” siger Jørn Rosager.

”I dag finder man ikke et drivhus med vinterafgrøder uden energigardiner.”

I sine tidlige år havde Jørn til opgave at overbevise en hel region om, at grøntsager stadig kunne vokse og trives under de nye og banebrydende energibesparende gardiner. Nu går Jørn Rosager på pension fra Svensson efter 45 år.

Inden han som ung mand begyndte hos Svensson, var Jørn allerede en dygtig ingeniør og projektudvikler. Hos HJAM ApS, en drivhusingeniørvirksomhed grundlagt sammen med hans ingeniørforældre, Hans og AnneMarie, stod J’et for Jørn. Han blev senere en markant fortaler for energi- og lyseffektivt drivhusdyrkning i Skandinavien, husker tidligere kollega og Svenssons eksportchef Ernst Wolbert.

”Jørn var meget vigtig – superprofessionel og ekspert i alt, han gjorde. En god forretningsmand og en meget etisk forhandler,” siger Ernst.

Som kunderepræsentant for Norden vil han blive savnet hos Svensson, når han nu giver stafetten videre til kollegaen Leon Strik.

Men det er hverken opfindelserne eller branchens udvikling, Jørn er mest stolt af. Det er heller ikke succeserne, siger han.

”Frem for alt er jeg stolt af, at jeg i 45 år

Jørn Rosager har solgt sit første eco-house (foto) og er nu i gang med at bygge et eco-tiny house, som også skal være med væksthusglas og Harmony screens.

Drivhusingeniør Jørn Rosager går på pension fra Svensson efter 45 år og har planer om at rejse gennem Europas kanaler i et mindre skib.

aldrig har måttet efterlade en kunde i en dårlig situation,” siger han.

Jørn forklarer: ”Når en virksomhed som Svensson introducerer så mange nye produkter og endda nye produktkategorier over et halvt århundrede, kan tingene selvfølgelig gå galt. Når det skete, var det altid tydeligt for virksomheden og ejerne, at vi skulle rette op på det. Selv når vi juridisk kunne have trukket os, sørgede virksomheden for, at kunden ikke kom til at lide under det,” siger Jørn. ”Det gør mig meget stolt,” tilføjer han.

Jørn er også stolt af at have spillet en lille rolle i en kritisk tid for drivhusindustrien. ”Folk glemmer chokket under energikrisen i 1970’erne,” siger han. ”Uden energigardiner – uden pludselig at kunne opnå de første 25 % energibesparelser – tror jeg virkelig ikke, at denne branche ville have overlevet,” siger han.

Som født iværksætter er Jørn stadig engageret i udviklingen af solenergi, så det

er måske ingen overraskelse, at han også nævner Svenssons bidrag til den grønne omstilling.

”Jeg husker, at Svensson blev anerkendt i Sverige for at have muliggjort helt ekstraordinære energibesparelser, især takket være Luxous-serien,” siger han. ”Vi ved nu, at vores energibesparende gardiner har bidraget til at undgå udledning af titusindvis af millioner tons CO₂,” siger han.

Jørn udtrykker også stor taknemmelighed over for Ludvigson-familien: ”Jeg holder meget af Anders og Anne,” siger han. ”Og når jeg ser tilbage, så gjorde Göran Henningsson en enorm forskel – han bragte altid nye idéer. Ernst Wolbert var fantastisk. Og i dag, når jeg ser Ton Habraken undervise en gruppe gartnere, så er det meget inspirerende,” tilføjer han.

Fremtiden byder også på nye eventyr for Jørn. Hans interesse for solenergi fortsætter, men det gør et liv under glas også – og endda under Svenssons Harmony-gardiner. ”Jeg skal sejle, og jeg er i gang med at bygge et nyt hybrid-øko-hus,” siger han. ”Det bliver et Tiny House på bare 50 m², stort nok til min kone og mig. Ligesom det første, jeg byggede, kommer det til at stå inde i et drivhusskelet, og ja – der vil selvfølgelig være Harmony-gardiner. Jeg har altid godt kunnet lide drivhuse,” tilføjer han.

”Vi ønsker Jørn alt det bedste,” siger Anders Ludvigson, CEO og ejer af Svensson.

”Vi ville ikke være, hvor vi er i dag, uden hans bidrag”. n

DANSK GARTNERI |

Dansk Gartneri afventer godkendelse af kombineret støttemodel

Det har vist sig alt andet end enkelt at finde en brugbar måde at udmønte 145 mio. kr. til gartnerierhvervet som følge af CO2-afgiften under Grøn Skattereform. Erhvervet rummer store forskelle – i struktur, energiforbrug og energityper – og det stiller særlige krav til, hvordan støtten fordeles mest optimalt. Dansk Gartneri har siden 2022 arbejdet målrettet på at finde løsninger, der reelt imødekommer erhvervets behov. Resultatet er en kombineret model, der tager højde for de varierende afgiftsbyrder og kan understøtte erhvervet både på kort og lang sigt.

Grøn Skattereform

Da aftalen om Grøn Skattereform blev indgået i juni 2022, var det med ambitionen om at accelerere Danmarks grønne omstilling. Reformens centrale værktøj er CO2-afgiften, som fra 1. januar 2025 medførte markant forhøjede satser på fossile

brændsler sammenlignet med tidligere år. Samtidig blev der indført en ny emissionsafgift på blandt andet fjernvarme. Begge afgifter indfases gradvist frem mod 2030, hvor CO2-afgiften vil udgøre 750 kr. pr. ton for ikke-kvoteomfattede virksomheder og emissionsafgiften 350 kr. pr. ton CO₂ for kvoteomfattede.

Målrettet støtte til gartnerierhvervet

De forhøjede afgifter kunne hurtigt mærkes i gartnerierhvervet. Særligt i væksthusene, hvor et mærkbart energiforbrug ofte er en forudsætning for produktionen. I aftaleteksten for Grøn Skattereform blev det da også anerkendt, at erhvervets konkurrencesituation gør det vanskeligt at bære de økonomiske byrder, som følger af reformen. Derfor afsatte aftalepartierne en særlig støttepulje på 145 mio. kr. til gartnerierhvervet.

Siden da har Dansk Gartneri haft tæt dialog med embedsværket for at finde en fleksibel og retfærdig model, der tager højde for de store forskelle i både energiforbrug og afgiftsbyrder. Undervejs er der præsenteret en række modeller, der enten er unødigt konkurrenceforvridende eller strider med statsstøtteregler. Resultatet er derfor en kombineret model med to spor: de minimis og klimasynsmodellen. Eventuelle restbeløb fra støttepuljen forventes overført til Erhvervspuljen og øremærket gartnerierhvervet med målrettede initiativer.

De minimis

Godkendes den kombinerede løsningsmodel, vil væksthusgartnerierne i starten af 2026 få mulighed for at modtage de minimis-støtte – en særlig form for statsstøtte, som ikke kræver EU-godkendelse

DANSK GARTNERI | Aktuelt

og derfor en relativt enkel metode at udmønte støttemidler på. Gartnerierne vil kunne få udbetalt et beløb svarende til tre års udgifter til CO2- eller emissionsafgift, dog maksimalt 373.000 kr. I 2029 åbner anden runde af de minimis-støtte, som vil følge samme præmisser.

Klimasynsmodellen

Væksthusgartnerier, som anvender fossile brændsler, vil forventeligt fra 2027 kunne benytte klimasynsmodellen, da denne kræver EU-godkendelse. Modellen vil være særligt brugbar ved en årlig

CO2-afgift over 124.000 kr. Anvendes klimasynsmodellen i 2027, kan man ikke modtage anden runde af de minimis-støtte i 2029.

Klimasynsmodellen giver mulighed for at få godtgjort 80 procent af virksomhedens CO2-afgift mod at gennemføre et klimasyn samt underskrive og efterleve klimasynets handlingsplan. Et klimasyn indebærer, at en autoriseret ekspert kortlægger en virksomheds CO₂-emissioner og udarbejder en realistisk handlingsplan for reduktion af udledninger. At få gennemført et klimasyn hvert fjerde år blev i 2025 et lovkrav

for virksomheder med et årligt energiforbrug over 2.780 MWh i de seneste tre år.

Afklaring forventes i oktober

Dansk Gartneri afventer i skrivende stund politisk stillingtagen til den konkrete udmøntning af de afsatte støttemidler og forventer en afklaring i oktober. Målet er helt klart: Der skal findes en brugbar løsning frem for en forhastet. Modellen er ikke uden kompromiser, men vurderes som den mest brugbare måde at imødekomme erhvervets varierende behov på – blandt de muligheder, som Dansk Gartneri er blevet præsenteret for.

Emballageregler skal en tur mere i maskinrummet

Det udvidede producentansvar for emballage er trådt i kraft. Dansk Gartneri arbejder for en mildere, mere gennemsigtig implementering – og flere politikere deler ønsket.

Den 1. oktober 2025 trådte det udvidede producentansvar for emballage i kraft i Danmark. Grundideen er, at den, der sætter emballage på markedet, også finansierer håndtering og genanvendelse. Desværre er det endt med uanede mængder registrering, løbende indberetninger og betaling af producentgebyrer – en dyr og tidskrævende løsning for landets virksomheder. Fra Dansk Gartneris side har vi længe forholdt os særdeles kritisk overfor den danske implementering, ligesom flere store erhvervsorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv har kritiseret de nye regler.

En mildere implementering

Kravene kan ikke reduceres til “et ekstra regneark”. De nye regler stiller enorme krav til, at vi kan spore al emballage på tværs af

Dansk Gartneri Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V danskgartneri@danskgartneri.dk

Telefon: +45 3339 4545 Fax: +45 3339 4141 www.danskgartneri.dk

leverandører, pakkerier og egne pakkelinjer. Udgifterne ser derfor også ud til at ramme vores erhverv meget forskelligt. Nogle rammes mærkbart, mens andre rammes meget hårdt.

Derfor insisterer Dansk Gartneri også på, at implementeringen skal have en tur mere i maskinrummet, hvor bureaukrati og økonomi skal gås efter i sømmene. Der er en klar frygt for dobbeltarbejde og fejl, som kan blive dyrt. Dansk Gartneri presser derfor også på for en særdeles skånsom håndhævelse i de første år – og det er der heldigvis politisk vilje til visse steder. Implementeringen skal være proportional og langt mere praksisnær.

Loft over udgifterne til emballage

Regeringen fremlagde i september en

pakke, der skal bringe priserne ned og skabe mere forudsigelighed. Konkret lægges der op til at reducere producentgebyrerne, indføre ratebetalinger frem mod 1. oktober 2026 og afskaffe den volumenbaserede emballageafgift i 2026 og 2027. Formålet er, at ingen skal opleve ekstreme og uventede opkrævninger, fordi der sker en fordeling af indbetalingerne de første år. Der lægges desuden et loft på det samlede emballagegebyr. Fra Dansk Gartneris side hylder vi den politiske vision om at genbesøge den skæve implementering, men vi følger konsekvenserne for erhvervet tæt – og vil løbende følge op på, at både de økonomiske og administrative byrder for danske virksomheder skal belyses og revideres.

Næstformand for Dansk Gartneri

Jacob Søegaard Nielsen

Ågerupvej 14

4000 Roskilde

Jacob@soegaard.com

Telefon 2220 2941

Historisk løft af dansk frugt og grønt

Efter årtiers tilbagegang for dansk frugt og grønt kommer fødevarebranchens

centrale aktører nu med anbefalinger til en samlet, fremadrettet plan, hvor målet er, at halvdelen af frugt og grønt skal være dansk i 2050.

Annemarie Bisgaard

Madkulturen og Annemarie Bisgaard

En bred alliance i fødevarebranchen lancerede den 2. oktober en ambitiøs plan, der skal vende udviklingen til gavn for danskernes sundhed og Danmarks klima og forsyningssikkerhed. Planen kommer fra tænketanken Madtanken, der er nedsat af Madkulturen, og tænketankens ambition er klokkeklar: I 2050 skal mindst halvdelen af vores frugt og grønt være produceret i Danmark.

Planen kommer efter årtiers tilbagegang for dansk frugt og grønt for både produktionen og forbruget af dansk frugt og grønt. Producenterne kæmper med svære økonomiske vilkår, og forbruget ligger langt under

de officielle kostråd. Konsekvensen er en alvorlig krise, der udfordrer vores sundhed, klima og forsyningssikkerhed.

Madtanken står bag

For at vende udviklingen har Madkulturen gennem det seneste halve år samlet 31 profiler fra detailhandel, producenter, organisationer og foodservice i Madtanken. De er nu klar med en holistisk plan med seks anbefalinger og 18 konkrete løsningsforslag, der skal gøre dansk frugt og grønt til forbrugernes oplagte førstevalg.

- Dansk frugt og grønt er under hårdt pres. Kun en mindre del af det, vi spiser, dyrkes herhjemme, selvom mange forbrugere foretrækker danske råvarer. Jeg er dybt imponeret og opløftet over, hvordan Madtankens medlemmer har samarbejdet og sat en ny dagsorden. Vi står nu med en samlet

værdikæde, der er klar til at vende udviklingen i fællesskab, så vi kan få mere dansk frugt og grønt – morgen, middag og aften, siger direktør i Madkulturen, Judith Kyst.

Samlet indsats er en forudsætning

Madtankens ambition er at øge andelen af danskproduceret frugt og grønt til 35 procent i 2035 og nå 50 procent i 2050. Dette skal blandt andet opnås gennem en national 10-årsplan, lavere moms på frugt og grønt, grøn gearing af de offentlige køkkener, en mere fremtrædende plads for dansk frugt og grønt i butikkerne og bedre rammevilkår for producenterne. Madtankens anbefalinger understreger, at det kræver både en samlet indsats fra aktørerne i hele værdikæden, politiske beslutninger og en styrkelse af madkulturen med fokus på sæsonens frugt og grønt. n

En række af fødevarebranchens centrale aktører er med i Madtanken, der i begyndelsen af oktober kom med anbefalinger til en national satsning for at sikre fremtiden for dansk frugt og grønt. På billedet er fødevareminister Jacob Jensen med som gæst.

Madtankens seks anbefalinger og løsningsforslag

1. En national satsning er nødvendig for at sikre fremtiden for dansk frugt og grønt

• Partnerskaber og netværk på tværs af værdikæden

• Tværfagligt akademi for frugt og grønt

• National 10-årsplan for mere dansk frugt og grønt

2. Dansk frugt og grønt skal være forbrugernes førstevalg

• Lavere moms på frugt og grønt

• En stærk national fortælling om dansk frugt og grønt

• Bedre eksponering af dansk frugt og grønt gennem hele værdikæden

3. Bedre rammevilkår er afgørende for en dansk produktion

• Enklere kontrol, færre indberetninger og hurtigere sagsbehandling

• Afgiftsreduktion med fokus på bedre konkurrencevilkår

• Teknologiløft gennem grønne investeringsordninger

4. En robust værdikæde har brug for både stordrift, mindre producenter og mange nicher

• Et rygstød til fremtidens producenter

• Nye veje for lokal og direkte afsætning

• Omlægning af EU’s landbrugsstøtte

5. Professionelle køkkener skal være motor for mere dansk frugt og grønt

• Vidensgrundlag til politikere og andre beslutningstagere

• Udbud og indkøb i det offentlige med fokus på dansk frugt og grønt

• Formidling i kantiner og restauranter om producenter og sæsonens råvarer

6. Maddannelse og inspiration skal understøtte en stærk, grøn madkultur

• Landsdækkende kampagne for sæsonens frugt og grønt

• Uddannelse af ambassadører blandt køkken- og butikspersonale

• Fokus på dansk grønt i madkundskab og skolemaden

Læs mere på madkulturen.dk, hvor en liste over Madtankens medlemmer også findes.

Andelen af dansk frugt og grønt skal gradvist vokse til 35 procent i 2025 og 50 procent i 2050.

Fakta om krisen

• Kun 9 procent af frugten og 26 procent af de grøntsager, vi spiser, er produceret i Danmark.

• Siden 2008 er seks ud af ti specialiserede frilandsgartnerier forsvundet.

• Gennemsnitsalderen blandt ejere af danske gartnerier er 61 år, hvilket skaber en akut udfordring for generationsskiftet.

• Kun 8 procent af danskerne spiser den anbefalede mængde frugt og grønt.

KREBS’ KLUMME

Trine Krebs, Grøn chef, Food Organisation of Denmark trine@thefoodproject.dk

Genrejsning af dansk frugt og grønt

Den 2. oktober gik Madkulturen i luften med seks hovedanbefalinger til den danske regering om, hvordan hele værdikæden kan gøre sit til at styrke den danske frugt og grønts position.

Madkulturen har lavet et monstrøst stykke arbejde med at samle og verificere anbefalingerne i hele branchen. Undervejs fik vi mulighed for at præsentere alle anbefalinger til fødevareminster Jacob Jensen, som i den grad var veloplagt og interesseret i emnet.

Vigtigt er, at der bliver sat handling på rammevilkår, som skævvrider konkurrenceevnen. At der skal en ny, stor aktiv kampagne til verden for at øge fokus og praktik i at få alle danskere til at vælge dansk frugt og grønt – både ude og hjemme. Sidst men ikke mindst skal alle sejl sættes til, så mange flere talenter både i landbrug og detailhandel lærer meget mere om dansk frugt og grønt.

Madkulturens arbejde og de 31 involverede organisationer og virksomheder bag anbefalingerne har fået meget bevågenhed, og flere aktører, især detailhandlen, har allerede været ude med mål for at øge andelen af dansk frugt og grønt i sortimentet. Håber, det kan ses i årsforhandlingerne.

Læs med og del anbefalingerne… gerne mange gange. Vi skal alle hjælpe til med at holde fokus på at få udviklet vores hjemlige produktion af frugt og grønt. Det er længe siden, at vi har fået så meget bevågenhed. Nu skal vi holde den. For denne gang, skal der søren-danse-mig også ske noget.

Du kan læse anbefalingerne hver med tre underanbefalinger på Madkulturens hjemmeside.

Bedre jordbær med klimastyring

Registrering af klimaparametre giver os en dybere forståelse af klimaets indflydelse på udbytteniveauer og dets rolle i forhold til sort, plantetype, plantedato, lokalitet og sæson, når jordbær dyrkes i tunnel.

Nauja Lisa Jensen, HortiAdvice, nlj@hortiadvice.dk

Projektet ’Bedre jordbær med klimastyring’ har nu gennem to sæsoner haft fokus på at implementere sensorer og registrere klimamålinger for jordbærproduktion i tunneler. Fem producenter har opsat klimastationer med sensorer til måling af temperatur, luftfugtighed og indstråling, og flere har tilføjet ekstra sensorer undervejs (f.eks. sensorer til måling af nedbør og vandindhold i vækstmediet).

Producenterne har løbende kunnet følge målingerne via Aranet Cloud og har derved

hurtigt kunnet reagere på udsving i klimaet. Over de seneste to sæsoner er der indsamlet data fra mere end 50 lokaliteter, hvor de to sæsoner har resulteret i vidt forskellige klimaprofiler og derved også markant forskel i høstprofiler.

Fra lavbed til tabletop

Flere jordbærproducenter med tunneler har de seneste år øget andelen af tabletopsystemer fremfor produktion af jordbær på lavbede – hovedsageligt på grund af, at

Beregning af vækstgradtimer, GDH, kan hjælpe til med at forudsige tidspunkt for begyndende høst af remonterende jordbær i tunnel. Det er dog svært at forudsige anden høstperiode, da det påvirkes af flere faktorer.

tabletop-systemer giver højere udbytter og bedre arbejdsforhold. Der er dog fortsat arealer med lavbede tilbage, hvilket især skyldes, at disse arealer nemmere kan frostbeskyttes og drives frem med tidligere høst.

Temperatur

Hvilke temperaturer, der opnås i tunnelerne, afhænger af mange faktorer, som udendørstemperatur og indstråling, plasttype, placering af sensor, drivning med eller uden fiberdug, tunneltype, form og størrelse. Alt samme noget, der har indflydelse på temperaturen, men ved opsætning af sensorer kan vi over tid blive klogere på de enkelte parametres betydning.

Udluftning

De første uger efter tidlig plantning holdes tunnelerne oftest lukkede, og desuden er planterne ofte dækket med et eller to lag fiberdug de første par uger efter plantning. Det kan dog blive så fugtigt, at det er nødvendigt med udluftning.

I eksemplet opnås en døgntemperatur i tunnelen, som er omkring 6°C højere ved planterne i lavbed-systemet end udenfor i de første 4-5 uger efter plantning. Hvis sensoren rammes af direkte solinstråling, inden bladarealet vokser til, kan dette godt vise en lidt forhøjet temperatur, så forsøg derfor at skærme sensoren for direkte sol. Fra begyndende blomstring er der behov for daglig ventilering fra morgenstunden for at få fugten ud af tunnelerne. Dette gør,

Sensor for temperatur og luftfugtighed med trådløs forbindelse til en lokal basisstation er hængt op under tabletop-rækken ved begyndende plantning. Optimalt bør sensoren opsættes i skyggen, så den ikke rammes af direkte sol. Husk god opmærkning.

Vækstgradtimer, også kaldet Growing Degree Hours pr. uge (GDH/uge), i relation til udbytte for trayplanter af sorten 'Favori' (g/plante/uge) fra samme planteleverandør, plantet på to forskellige tidspunkter i to forskellige systemer. Lavbed-systemet er tilplantet 1. marts og tabletopsystemet en uge senere i 2024. Der er forskel på antal planter pr. meter i de to systemer.

at døgntemperaturen i tunnelen her er omkring 3-4°C højere end udenfor. Fra begyndende høst øges ventileringen på varme dage og senere også på varme nætter, og her er døgntemperaturen 2-3°C højere i lavbed-systemet end udenfor tunnelen.

Dækning med fiberdug

Eksemplet for en tunnel med tabletop er fra en senere plantning, hvilket betyder, at tunnelerne er lukkede de første 4-5 uger efter plantning, hvor temperaturen er omkring 4°C højere end udenfor. Ofte bliver de først plantede tabletop-arealer også overdækket med fiberdug, men det er noget mere omstændigt og ikke helt så effektivt, som dækning med fiberdug tæt på jorden. Fra begyndende blomstring øges ventileringen af tunnelen, og døgntemperaturen er omkring 1-1,5 grad højere i tunnelen end udenfor.

Udviklingsstadier og GDH

Temperaturmålingerne kan omregnes til vækstgradtimer, på engelsk kaldet ’Growing

Degree Hours’ (GDH), hvilke er stærkt relateret til jordbærplantens forskellige udviklingsstadier. Antallet af GDH pr. døgn kan beregnes ud fra formlen (døgntemperatur -4,5) x 24 timer. Antallet af GDH kan benyttes som beslutningsstøttesystem gennem produktionen. Eksempelvis anbefaler vi som tommelfingerregel, at åbne blomster fjernes fra nyplantninger af remonterende sorter, hvis de blomstrer inden, der er opnået 4.000 GDH efter plantning. Dette er for at fremme plantetilvækst og rodvækst, inden energien i stedet går til bærudvikling. Hvis disse første åbne blomster fjernes, går der teoretisk set omkring 12.500 GDH fra plantning til første røde bær, og der kan godt gå længere tid, hvis den øverste blomsterklase sidder dybere i kronen end 1,2 cm. Tidspunktet for første plukning vil også afhænge af, hvor ensartet temperaturen er i tunnelen, om sensoren sidder et repræsentativt sted, og hvor meget der ønskes plukket i første høst. Teoretisk set kan det forventes at plukke bær af første høstperiode

Kom med til Jordbærkonference 2025

Tirsdag den 2. og onsdag den 3. december 2025 afholder Jordbær-hindbærklubben og HortiAdvice den årlige Jordbærkonference i Brædstrup.

• Den 2. og 3. december kan du høre relevante indlæg vedrørende jordbær. Dele af konferencen vil være opdelt i to sideløbende sektioner, så flere emner indenfor bærdyrkning kan blive omtalt.

• Den 2. december er der god tid til at besøge erhvervsrelaterede firmastande.

• Den 2. december kan du deltage i Jordbær-hindbærklubbens generalforsamling. Dagsorden ifølge vedtægterne.

• Den 2. december er der fælles middag og hyggeligt samvær med rig mulighed for at vende sæsonen med kollegaer.

Vi glæder os til at se jer alle til nogle spændende, lærerige og hyggelige dage. Sæt kryds i kalenderen og hold udkig efter programmet. Vel mødt.

(1. flush) fra omkring de 12.500 til 26.500 GDH og måske endda lidt mere for store remonterende trayplanter.

Beregning af høstperiode

I eksemplet strækker første høstperiode sig fra omkring 12.000-22.500 GDH i tabletopproduktionen og 15.000-27.500 GDH for lavbed-systemet. Data til disse beregninger stammer fra én sensor pr. tunnelareal, så det kan ikke undgås, at der er nogen variation. Ved at kigge nærmere på opsætningen vil noget af denne variation kunne minimeres. Tidspunktet, for hvornår anden høstperiode begynder, afhænger af, hvornår temperatur, daglængde og indstråling samt plantens energibalance er optimal for blomsterinduktionen af forårsblomsterne. Fra de første røde bær i anden høstperiode kan man fratrække omkring 26.500 GDH for at blive klogere på, hvornår forholdene var optimale for blomsterinitiering i foråret. Ved tidlig plantning under dårlige vækstforhold kan blomsterinitieringen forsinkes, hvilket giver en lang periode mellem første og anden høstperiode.

Ønsker du at høre mere disse relationer og erfaringer fra projektet, så deltag i Jordbærkonferencen 2025. n

Ved tidlig plantning af remonterende sorter på tabletop kan der være behov for overdækning, men det er mere besværligt end på lavbed-systemer og har ikke helt samme effekt. Det er ikke nødvendigvis en fordel at plante alt for tidligt, da der ofte er mangel på lys i begyndelsen af sæsonen.

Lavbed Tabeltop

Fra regional til international plantemesse

Green Grand Prix er nyhedskonkurrencen på GrootGroen Plus. Der var en guldmedalje til Phillyrea angustifolia ’Grand Prix’, en nær slægtning til Osmanthus med et middelhavsagtigt præg men ifølge producenten fuldt hårdfør og meget robust også overfor tørke. Boomkwekerij Huijbregts BV står bag nyheden.

Udvalget af stedsegrønne buske som Pieris, Skimmia og Photinia er stort på GrootGroen Plus.

Planteskolen Ron van Opstaal/About Plants vandt prisen for bedste plantestand på GrootGroen Plus ’25 med en flot, hjerteformet indgangsportal skabt af nogle af planteskolens spændende Abelia sorter.

Mange stande på messen henvender sig målrettet til producenter af færdigvarer med et enormt udvalg af småplanter, ungplanter og liners.

GrootGroen Plus afholdes i tre store telte med hver sin rute – en rød, en blå og en grå – der sikrer, at man som besøgende kommer hele vejen rundt forbi alle udstillere.

Tyske Hachmann Baumschulen har Rhododendron som et af sine specialer. På messen satte planteskolen fokus på en ny generation af kalktolerante Inkarho® sorter med Rhododendron Grazeasy® som en ny introduktion.

Planteskolemessen GrootGroen Plus, der blev afholdt for 35. gang i oktober, blev den største til dato med mere end 300 udstillere og et internationalt anstrøg. Absolut et besøg værd.

Lotte Bjarke

Mens plantefagmessen Plantarium ved Boskoop i Holland er almindelig kendt i Danmark, er der knapt så mange, der er bekendt med GrootGroen Plus, der finder sted i Zundert på grænsen til Belgien, i år 1.-3. oktober. Det er egentlig synd, for messen har meget at byde på. Det er en ”rigtig” planteskolemesse, hvor sommerblomster og smarte koncepter ikke har sneget sig ind. Messen henvender sig målrettet til anlægssektoren, til produktionsplanteskoler på jagt efter plantemateriale og til havecentre. Der er fokus på planteskoleprodukter som skov- og hækplanter, barrodede planter og klumpplanter samt containerplanter i genren træer og buske og i høj grad stedsegrønne. Mange lokale producenter af småplanter, ungplanter og liners viser deres enorme sortiment frem side om side med færdigvarer af et væld af lokale specialiteter som Photinia, Eleagnus, Skimmia, Viburnum, stedsegrønne Prunus samt Buxus og alternativer til Buxus. Stedsegrønne hører i det hele taget til de lokale specialiteter, ligesom et stort udvalgt af store, stammede træer, der næsten ikke kan være i teltene. Her er mange produkter, der sjældent ses i produktion i Danmark og dermed ny inspiration at hente, også selv om en del af sortimentet næppe vil være gangbart under danske klimaforhold.

Minier er en fransk forædlingsvirksomhed, der tilbyder liners og ungplanter til videreproduktion i planteskoler. Cotinus coggyria ’Golden Lady’ med lysende gult løv og kompakt vækst kom på markedet for fem år siden og vinder stærkt frem.

En venlig messe

GrootGroen Plus blev de første mange år betragtet som en helt regional messe, der fungerede som et showroom for producenterne på begge sider af grænsen i Zundert området. Men med årene har udstillere fra hele Holland meldt sig under fanerne, ligesom internationale udstillere fra f.eks. Tyskland og Frankrig har fundet vej til Zundert og sammen med internationale indkøbere har gjort messen til en mere international begivenhed.

Til gengæld er ånden på messen bevaret. Der er simpelthen en god, venlig og imødekommende stemning. Der er smil på, når man nærmer sig standene og ikke så meget staffage. Det er planterne, der tæller, men også maskineri og tilbehør til produktionen, der er placeret mellem plantestandene som en naturlig del af branchens ansigt både indad- og udadtil.

GrootGroen Plus foregår i tre enorme telte placeret som nabo til Treeport Zundert, der er et kooperativ med 180 lokale medlemmer og et stort logistikcenter, hvorfra de mange planteskoleplanter fra området distribueres. De tre telte er hver for sig indrettet efter Ikea-princippet, så man går ad en gang hele vejen rundt og dermed ikke risikerer at overse noget, fordi man tager den forkerte sidegang. n

Storytelling bliver en stadig mere vigtig faktor, når forbrugernes interesse for en plante skal fanges. Det var nærmest umuligt at gå forbi standen med The Redwood Collection, for hvem vil ikke gerne have et mammuttræ, Sequoiadendron giganteum, i haven?

Planteskolen Nutrival fra det centrale Holland er specialiseret i nødder og præsenterede et stort og spændende sortiment af især valnødder, nogle med kæmpestore nødder. Planteskolen poder selv alle træerne og sælger dem som færdigvarer.

Hollandske Joh. Stolwijk & Sons er en Boskoop-baseret planteskole, der udstiller på GrootGroen Plus. Caryopteris ’Good as Gold’ med lysende gult løv giver masser af blikfang.

Berberis thunbergii har i mange år befundet sig lidt i haveejernes glemmebog her til lands. Men det ændrer sig måske. Nye sorter giver i hvert fald et helt fantastisk farvesortiment at vælge i.

Spiraea japonica

Rick Star® fra Jos Willemsen scorede en guldmedalje i Green Grand Prix. En ny, hurtigt voksende sort, der ikke er følsom overfor meldug, med kompakt vækst og rig blomstring.

Dobbeltmesse

med godt koncept

Efterårsversionen af Plantarium/Groen-Direkt løb af stablen 27.-28. august 2025 med et godt mix af færdigvarer og småplanter. 50 nyheder dystede om dommerpanelets og de besøgendes gunst.

Kristian Krogh Baagøe, Gasa Group, kkr@gasagroup.com

Plantarium/Groen-Direkt

og Kristian Krogh Baagøe

Stemningen var god, og udvalget af alle former for planter til haven var stort, da Plantarium/Groen-Direkt udspillede sig med det efterhånden indarbejdede koncept. Hundredvis af producenter og konceptleverandører skaber et spændende messeunivers på den ene side af en bred midtergang, mens den anden side er tæt besat med salgsmessen Groen-Direkts mere end 6.000 prøver på, hvad leverandørerne kan præstere netop nu, præsenteret side om side. Det virker som om, de har fundet frem til et koncept, som holder, og som er overskueligt for os besøgende.

Traditionen tro bød Plantarium på et stort antal nyheder og hele tre konkurrencer: Bedste nyhed, bedste markedsinnovation og en publikumspris. Begge de to førstnævnte priser blev vundet af mini-buddleja’er som en understregning af, at her er en produktgruppe, der udvikler sig med rivende hast. Prisen for bedste nyhed gik til Buddleja davidii ’Botex 009’ Little Rockstars® Red, mens produktkonceptet Little Rockstars® fik prisen for bedste markedsinnovation. Florensis står bag Little Rockstars®.

En superflot ny Dahlia fra Florensis: Dahlia coccinea ’Baldadenlap 186’ med brandnavnet Gardenetta® Velvet Crush.

Publikumsprisen gik til Vitex agnus-castus ’Queen Bee’ fra Bailey Nurseries. Udover selve plantepræsentationerne bød messen denne gang på Green Future Hub med et omfattende klimatorv, og på ’Hype train’ med Mr. Plant Geek, Michael Perry, der highlightede udvalgte trendy produkter med fokus på klimatilpasning, biodiversitet og æstetik.

Efter messedagene melder Groen-Direkt om en omsætning, der blev 10 procent højere end i 2024, hvilket arrangørerne ser som et udtryk for den gode atmosfære, der prægede de to dage i august. n

Plantarium/Groen-Direkt udspiller sig på hver side af den brede midtergang med det traditionelle messelandskab til højre og salgsmessen baseret på vareprøver fra mange forskellige leverandører placeret side om side i hver enkelt varekategori til venstre.

Buddleja davidii Little Rockstars® Red vandt prisen for bedste nyhed på efterårsudgaven af Plantarium/Groen-Direkt.

GardenTreasures.nl vender op og ned på traditionelle sammenplantninger i krukker og går den grønne vej med kombinationer af mosser, Sempervivum og lave, diskrete stauder som Thymus og Sagina til skovbundslignende, naturlige helheder.

Lavandula angustifolia ’Felice Silver’ fra Gebr. Van der Salm vandt meget passende en sølvmedalje i nyhedskonkurrencen. En ny sort med lysende sølvfarvet løv.

Vitex agnus-castus ‘Queen Bee’ fra Bailey Nurseries faldt i så god smag blandt messens besøgende, at den løb med publikumsprisen.

Heuchera er en kultur, der har planteforædlernes store bevågenhed, hvilket resulterer i en strøm af nye, næsten kunstneriske sorter. Her Heuchera americana ’Frozy Panky’ fra Denis-Plants.

NatuRosa er som plantekoncept eksponent for en af tidens tendenser. Småblomstrede roser med en langstrakt blomstringsperiode og et lidt vildt og naturligt udtryk.

splendens

Scaevola Surdiva® Super Purple med intenst pink blomster fra Suntory fik mange point i publikumskonkurrencen men måtte se sig slået på målstregen.

Salvia

’Estella Coral’ fra Van Hemert & Co Seeds har en spændende ny farvekombination i den ferskenfarvede del af spektret.

Rudbeckia Sunbekia® Peach fra Bull Gartenbau var en blandt mange nye Rudbeckia sorter affødt af en forædlingsindsats i medvind takket være stor interesse fra forbrugerne.

Rådgiverkolleger på tværs af de nordiske grænser var samlet for sidste gang i september for at dele viden om alternative midler. Der er stor opbakning til at fortsætte dialogen efter projektets afslutning.

Netværk

om alternativt planteværn er styrket

Gennem tre år har konsulenter i Norge, Sverige og Danmark samarbejdet om alternativ plantebeskyttelse i specialafgrøder og delt viden på tværs af grænser.

Helle Mathiasen, HortiAdvice, hmat@hortiadvice.dk

Projektet ’Samarbejde om alternativt planteværn i Sverige, Norge og Danmark’ slutter ved årets udgang, og det sidste netværksmøde blev afholdt i september 2025 med 44 deltagere. Nøgleordene i InterReg-projektet har været planteværn, alternative midler, netværk og vidensdeling.

Partnere i projektet

• Dansk Gartneri

• HortiAdvice

• AU Flakkebjerg

• Lantbrukarnas Riksforbund

• Jordbruksverket

• Norsk Landbrugsrådgivning

• NIBIO

Emner for hele erhvervet

Programmet på det sidste netværksmøde bestod både af en fælles del for alle sektorer af erhvervet og af en del med opdelte emner for faggrupperne frilandsgrøntsager, frugt og bær samt væksthus og planteskoler. Præsentationerne bød på resultater fra forsøg, der er udført i projektet. Et af emnerne var udbringningsteknik, der er afgørende for effekt generelt, men er særlig vigtig ved anvendelse af alternative midler. Derfor indgik udbringningsteknik med særskilte oplæg om demonstrationsresultater.

Hvad er alternative midler?

Alternative midler er et vidt begreb men kan defineres som midler i kategorierne: Lavrisikomidler, midler, som er godkendt til økologi samt basisstoffer. Det er midler, som kræver en anden tilgang

til anvendelse, og som giver stort behov for at optimere anvendelse for at opnå størst mulig effekt.

Undervejs i projektet har der været fællesmøder for rådgivere og forsøgsmedarbejdere fra de tre lande. Møderne har styrket netværket af rådgiverkolleger på tværs af grænserne, og fagligheden er samlet på en platform, hvor viden og erfaring deles på tværs af grænserne. n

Bekæmpelse af rodbrand i rødbeder

I arbejdet med at reducere sygdomsangreb og forbedre kvaliteten i rodfrugter er der gennemført afprøvninger af biologiske midler både i Norge og Danmark.

Pernille B. Kynde, HortiAdvice, pbk@hortiadvice.dk

Hilde Marie Saastad

Mange af de afprøvninger, der gennemføres i regi af InterReg, er ikke egentligt forsøgsarbejde men demonstrationer, uden gentagelser og statistik. Alligevel kan man blive klogere af at se på de tendenser, der er.

I en spændende demonstration udført af Norsk Landbruksrådgivning så man på årsagen til rodbrand i rødbeder, hvor fremspirede planter på 2-3 cm visner. Der indgik tre behandlinger med det biologiske plantebeskyttelsesmiddel Serenade ASO og med det kemiske plantebeskyttelsesmiddel Switch: 0,8 liter Switch pr. ha på

kimbladsstadiet, 8 liter pr. ha Serenade ASO på kimbladsstadiet samt to behandlinger med 8 liter pr. ha Serenade ASO først på kimbladsstadiet og igen to uger senere.

Hvad demonstrationen viste

Switch gav næsten 112 procent større udbytte af salgbare rødder end ubehandlet. Næstbedst var Serenade med dobbeltbehandling med 53 procent højere udbytte af salgbare rødder, mens enkeltbehandlingen med Serenade gav 27 procent højere udbytte. Ubehandlede havde også mere råd. Laboratorieundersøgelser viste, at det var Fusarium. spp., der var den primære årsag til rodbrand i rødbederne.

Selvom der er behov for yderligere afprøvninger for at opnå statistisk sikkerhed, peger demonstrationen på, at biologiske

Rodbrand i rødbede, hvor små planter på 2-3 cm visner.

midler kan spille en rolle i integreret plantebeskyttelse i rødbeder og andre rodfrugter. Det er interessant i lyset af stigende krav om bæredygtighed, og at antallet af tilladte midler ser ud til at blive mindre. n

Tankmiks af alternative midler

Et af emnerne på InterReg-mødet i Malmø var den praktiske anvendelse af mikrobiologiske midler.

Niels Enggaard Klausen, HortiAdvice, nek@hortiadvice.dk

Som inspiration for alle konsulenterne blev der på InterReg-mødet vist eksempler på, at mikrobiologiske midler i praksis er anderledes at anvende end kemiske midler. For at spare sprøjtetimer vil man ofte gerne blande flere midler i samme tank. Med en større anvendelse af mikrobiologiske midler opstår spørgsmålet: Hvilke kan man blande – og kan man overhovedet blande dem? En tidligere laboratorieundersøgelse i HortiAdvice viser, at Serenade ASO hæmmer udviklingen af flere mikrobiologiske midler. Det giver god mening, da Serenade ASO er et svampemiddel, og flere af de mikrobiologiske midler, der blev hæmmet, består af svampesporer. Det viser, at man ikke ukritisk kan blande midlerne.

Sprøjtetype

Flere mikrobiologiske midler udbringes med højtrykskærresprøjte. Men kan de mikrobiologiske midler tåle at blive sprøjtet ud ved eksempelvis 100 bars tryk? På mødet blev en anden tidligere laboratorieundersøgelse præsenteret. Her blev BotaniGard udsprøjtet ved tryk fra 3 til 120 bar, der blev udtaget prøver, som efterfølgende blev analyseret. Selv efter sprøjtning ved 120 bar var midlet fuldt vitalt. Dette behøver dog ikke være tilfældet for andre mikrobiologiske midler.

Emnet gav god debat og inspiration blandt deltagerne. Der er stadig meget at lære om blandinger og udsprøjtning. Der er behov for flere afprøvninger af den praktiske anvendelse af mikrobiologiske midler for at sikre optimal udnyttelse og effekt af midlerne. n

Det er vigtigt at vide, om mikrobiologiske midler er levende og effektive, efter de er sprøjtet ud ved højt tryk. Flaskerne er prøver af sprøjtevæske med BotaniGard, der er sprøjtet ud med op til 120 bar.

Jagten på værdi

Fødevaredagen bød i år på indlæg om både økonomi og den nye politiske virkelighed, men også en livlig paneldebat med topledere fra Alma, Rema 1000, Dagrofa og Wolt, der talte om ambitiøs værdiskabelse.

Annemarie Bisgaard

Landbrug & Fødevarer/Morten Beck

Fødevaredagen samlede for 11. gang et par hundrede aktører og beslutningstagere fra dagligvarehandlen og foodservicesektoren midt i september. Årets store dag for hele fødevarebranchen var fyldt med vidensdeling, faglig dialog og inspiration med fokus på fremtiden for fødevaresektoren.

Flemming Nør-Pedersen, viceadm. direktør i L&F, bød velkommen og satte indledende ord på erhvervets store udfordringer, herunder den grønne trepart, generationsskifte, fødevaresikkerhed og sundhed, inden formiddagens program med indlæg om forbrugernes økonomi og den nye politiske virkelighed blev afsluttet med en paneldebat om jagten på værdi.

Grønt, lokalt og plantebaseret ’Værdi’ er tidens store buzzword. Men hvad er værdi, og for hvem? Handler det om bundlinje eller vejen derhen, og hvornår lykkes man? Det var spørgsmålene til et panel bestående af fire stemmer fra toppen af fødevarebranchen. Det første bud kom fra Alfred Josefsen, CEO i Alma Madmarked. - I Almas to butikker har vi forsøgt at gen-

skabe det, som rigtig mange kunder holder af, nemlig værdi i form af oplevelse, stemning, atmosfære og miljø. Desuden har vi foretaget et kvantespring op ad værdistigen, når det gælder udbuddet af varer, indledte Alfred Josefsen, der i stedet for at nyde sit otium i år har stiftet det nye madmarked baseret på dyder fra Irma-kæden, som han var adm. direktør for i en årrække. - På varesiden handler det i Alma om meget mere grønt, økologisk, lokalt og plantebaseret. Vi har skruet ned for ambitionerne om salg af de madvarer, vi ikke bør spise for meget af, f.eks. kager, slik, konfekture og sodavand. Og så har vi udnævnt os selv til at være hovedfjender af ultraforarbejdet mad… for dét skal vi fandme holde op med at spise, lød det kontant og med stor energi fra stifteren af det nye københavnske madmarked.

Flere oplevelser

Næste bud kom fra Michael Christensen, CEO i Dagrofa Foodservice, der gerne både vil udvikle den danske madscene og have fokus på indtjening.

På Fødevaredagen midt i september var fire topledere i Leaders Lounge for at tale om værdier i fødevarebranchen. Panelet bestod af (fra venstre): Alfred Josefsen, Alma Madmarked, Michael Christensen, Dagrofra Foodservice, Søren Meier Svendsen, Wolt og Henrik Burkal, Rema 1000.

- Måden, vi kan tjene flere penge på, er ved at få mere værdi og flere oplevelser ind i den mad, vi spiser. Mantraet, at ’mad skal laves på kort tid’ viser, at vi ikke har gjort det godt nok. Mange forbrugere ved ikke, hvordan man bruger gode råvarer til at lave rigtig mad. Det har hverken vi eller mange andre i værdikæden hjulpet nok på vej. Vi skal blive bedre til at inspirere, og vi skal være mere modige, når det handler om at give reel information, lød erkendelsen fra Dagrofa-direktøren, der tilføjede, at i Menykæden hjælper koncernen til gengæld lokale producenter ind på butikshylderne under konceptet ’Danske madskatte’.

Discount med holdning

Henrik Burkal, CEO i Rema 1000, der er kendt for sloganet ’Discount med holdning’, satte ord på, hvad værdi betyder for den norskejede kæde.

- Det betyder god smag, god kvalitet, ansvarlig produktion og forbrug. Det, vi sælger, skal være sundt for kroppen og sundt for kloden. Dagligvarer er skyld i en del af de store emissioner, så på den måde er vi en del af problemet, men vi er også en del af løsningen, sagde Henrik Burkal og påpegede, at selv om discount ofte bliver oversat til dårlig kvalitet, så handler det for Rema 1000 om at sælge til lav pris.

- Vi har lave priser, fordi vi har stor omsætning og lave omkostninger. Vi vil sælge sunde varer til en pris, folk kan betale, men vi skal ikke blive hellige, for så skræmmer vi folk væk, sagde Rema 1000-direktøren, der ser det som sit ansvar at nudge forbrugerne i den rigtige retning.

- Vi skal være med til at tage ansvar for sundheden, det gør vi bl.a. med nudging

Frokosten bød på flere små, grønne retter bl.a. på Fynsk Fla’brø’ med flødeost, grønkål, persille, hyldeblomster, rødløg og urter samt saft med solbærblade og rabarber.

– f.eks. ved at sætte grøntsager før kød. Det er en svær øvelse, og derfor har vi introduceret et produkt med hakkekød, hvor 35 procent er grøntsager, lød det fra Henrik Burkal, der finder danske fødevarer vigtige. - Hvordan får vi unge mennesker ind i landbruget, uden at de skal have 30 mio. kr. med i lommen? Vi skal gøre noget for at sikre dansk fødevareproduktion, den er en del af vores kultur og værdi. Der er behov for nye modeller på arbejdsmarkedet, hvor man som ejer ikke er bundet til gården et helt liv, lød forslaget.

Partnerskaber er vejen frem Udbringningstjenesten Wolt Danmark med CEO Søren Meier Svendsen i spidsen, som

Henrik Burkal, CEO Rema 1000, vil sælge varer, der er sunde for kroppen og sunde for kloden til en pris, forbrugerne kan betale, men ”vi skal ikke blive hellige, for så skræmmer vi folk væk”.

også var med i panelet, udbringer i stor stil take away-mad til forbrugere i storbyerne.

- Som udgangspunkt blander vi os ikke i, hvad folk bestiller. Vi fragter alt, der er til salg, også råvarer, så forbrugerne selv kan lave mad fra bunden, hvis det er dét, de har lyst til, sagde Søren Meier Svendsen. Men Wolt kan udmærket være med til at tage ansvar, mente Alfred Josefsen.

- I er med til at give forbrugerne mere tid, så måske Wolt kan nudge forbrugerne til at købe råvarer frem for færdige måltider, sagde Alma-direktøren, der ser partnerskaber som en måde at bringe branchen fremad.

- Nogen skal sige stop og lede os i en bedre retning. Hvis vi samarbejder mere i hele

værdikæden, kan vi højne kvalitetsniveauet og bevidstheden om mad i bred forstand, lød det fra Alfred Josefsen med direkte henvendelse til alle beslutningstagere i salen.

Fri gulerødder til alle Ifølge Alfred Josefsen har supermarkeder enorme muligheder for at påvirke, hvad de sælger.

- Hvis man fylder hele sin kølemontre med kød fra firbenede, ja, så sælger man mere firbenet kød. I Alma har vi skruet op for kød fra tobenede og allermest op for ”det etbenede”, nemlig frugt og grønt. Det resulterer i, at kunderne kommer over i andre mønstre og en anden type forbrug, forklarede Alfred Josefsen, der gerne så visse varer subsidieret af staten.

- Det vil koste et par milliarder, hvis groft grønt og frugt blev støttet med f.eks. 5 kr. pr. kilo. Det er ikke meget i det store regnskab, men det vil betyde, at mange grove grøntsager kunne være næsten gratis i sæsonen. På den måde kan vi nudge rigtig mange i alle sociale grupper til at leve sundere, sagde Alfred Josefsen, der også eksperimenterede med tanken om, at regeringen købte alle danskproducerede gulerødder, så de blev gratis.

- Fri gulerødder til alle. Kan I forestille jer, hvor meget det vil forbedre folkesundheden, lød det opsigtvækkende forslag fra Alfred Josefsen, der nævnte, at 50-60 procent af de varer, Alma har på hylderne, er danske. Og der er plads til flere. n

Alfred Josefsen, stifter af Alma Madmarked, har skruet op for frugt og grønt samt plantebaseret mad og ned for kød, især kød fra firbenede dyr, i sine to butikker på Østerbro og Frederiksberg.

Rodfrugter under klimapres

Gennemsnitstemperaturen i Bayern er steget med 1,9°C siden 1990. Temperaturstigningen er tydeligst i sommermånederne, hvor varmen topper væsentligt hyppigere og kraftigere end tidligere. 2025 var endnu en sommer med lange tørre perioder og temperaturer over 35°C. Det ekstreme vejr, som ser ud til at være den nye norm, giver udfordringer i den sydtyske grøntsagsproduktion med vandmangel, planteetablering, sygdomme og skadedyr. Besøg hos flere grøntsagsavlere i september viste, hvilke værktøjer de har taget i brug.

Tørke giver uens fremspiring

En af Bayerns største producenter af økologiske grøntsager er Schlereth BiogemüseLand, der ligger nær Würzburg, ca. 700 km syd for den dansk-tyske grænse. Gartneriet dyrker 100 ha gulerødder, 90 ha løg, 80 ha kartofler, 30 ha pastinak og persillerod samt meloner, selleri, græskar m.m. Familieforetagendet drives af brødrene Martin og Michael Schlereth.

- De senere år er vi i stigende grad blevet udfordret af ekstrem tørke og varme – specielt i perioden med planteetablering, hvor tørke giver dårlig og uens fremspiring af

gulerødder. Det resulterer i mange store gulerødder, som vi bliver nødt til at aftoppe i løbet af efteråret, så de ikke bliver for store, fortæller Martin Schlereth og tilføjer, at det varmere efterår også bevirker, at høsten skubbes – med øget risiko for våde marker.

Den sene høst til kasselager bevirker, at gulerødderne skal sås senere i foråret, selv om det øger risikoen for ekstrem tørke og varme under planteetableringen. Det er en ond cirkel at komme ind i.

Drypvanding til spiring

Alle rodfrugter hos Schlereth BiogemüseLand etableres med drypvanding for at sikre fremspiring af frøene. Alligevel har

I Bayern i Sydtyskland er klimaforandringerne blevet begrænsende faktorer for grøntsagsproduktionen. Avlerne justerer derfor dyrkningsstrategien i kampen mod varme, tørke og vandmangel.

Hos gartneriet Schlereth BiogemüseLand i Bayern er der stigende problemer med tørke og vandmangel. Derfor lægges drypslanger ned i jorden på toppen af kammen, så krager, mus og smælderlarver ikke søger efter slangerne i tørkeperioder.

ekstrem varme med temperaturer over 35°C vist sig at være hård ved planterne i etableringsfasen.

- Drypvanding i gulerødder sker med engangsslanger samtidig med såning i dobbeltrækker på kamme. Slangen, der placeres mellem de to rækker i 2-3 cm dybde med en såsko på toppen af kammen, skal altid være dækket af jord, fordi kragefugle kan prikke hul på slangerne, når det er tørt, siger Martin Schlereth og tilføjer, at mus også kan være et problem, og derfor graves en halv meter dyb, smal kanal rundt om marken. Der er arbejde forbundet med drypvanding, idet slangerne kræver løbende kontrol for lækager, hver gang drypvandingen tændes.

Lars Møller, HortiAdvice, lars@hortiadvice.dk

Tørke i forbindelse med planteetablering kan give torpedoformede gulerødder med indsnøret rodhals. Det sker, når høje temperaturer over 35°C bevirker, at væksten af de små planter går i stå på den varme jordoverflade.

Knoporme og snudebiller

Angreb af knoporme har også været en stor udfordring i Bayern i 2025 og er en direkte konsekvens af tørke og varme, som er gunstig for æglægning og udvikling af ageruglens larver. Med begrænsninger på vand er det svært at bekæmpe knoporme med vanding.

Klimaforandringerne har også givet snudebillen Lixus junci nye muligheder i rødbeder. Snudebillen blev registreret som ny skadegører i 2014 i Sydeuropa og optræder nu hyppigt i rødbeder i Schweiz og Bayern. Snudebillens larver gnaver gange i bladstænglerne og ned i rødderne. Skader ses også i bladstængler af grønkål.

Mulchtec-system

En anden måde at gribe klimaforandringerne an på så vi hos det økologiske gartneri Kraus-Egbers Mosmann i Altertheim. Her er alle udplantede grøntsager – dog ikke de tidlige – de seneste fire år blevet plantet i et 10 cm tykt lag af snittet plantematerialet – såkaldt mulch – med drypslanger. Det tykke lag plantemateriale sikrer, at jorden holdes fugtig, så der er liv af rødder, orme og mikroorganismer helt op i mulchlaget.

- Det reducerer vandingsbehovet til ca. en tredjedel, fordi plantematerialet beskytter jorden mod tørke. Ved ekstrem nedbør forsvinder overskudsvand hurtigere, og risikoen for erosion er lille, forklarer Lorenz Mosmann, der kører et sædskifte med tre års kløvergræs og derefter grøntsager og kartofler. Klippet kløvergræs anvendes bl.a. som mulch i grøntsagerne.

- Desuden sår vi også efterafgrøder med rug og vikke, som i maj måned pudses af til et tykt lag mulch og efterfølgende plantning. For at sikre en god effekt mod ukrudt supplerer vi ofte med mulch af kløvergræs. Både i kartofler og grøntsager ser gartneriet nu færre problemer med sygdomme og stress, og jorden synes at være mere

Såmaskine med rulle til drypslange og skær nedenunder, som lægger slangen i jorden lige før det dobbelte såskær til gulerodsfrøene.

Hos gartneriet Kraus-Egbers Mosmann i Altertheim er jorden under den delvist omsatte mulch fugtig, fyldt med rødder, regnorme og mikroliv, og den smuldrer mellem fingrene. Jorden dufter behageligt og ikke syrligt.

frugtbar og uden strukturskader. Der suppleres ikke med anden kvælstofgødning. Hvis der ikke er en rug/vikke-forfrugt, bliver marken pløjet, inden der spredes kløvergræs-mulch på jordoverfladen.

Genbrug af vand

Også et tredje gartneri, som vi besøgte, Remlinger Rüben i Remlingen, er udfordret af klimaforandringerne med vand, varme og tørke. Med stadig knaphed på vand gennem de seneste 20 år har det økologiske gartneri følt sig tvunget til at bygge vandreservoir og etablere drypvanding til alle marker med løg, gulerødder og kartofler. - Det gør det nemmere at starte vanding rettidigt, så bladmassen bliver god fra starten. Fremtiden byder på endnu flere restriktioner i vandforbrug, så vi har brug for nye løsninger til optimering af vandforsyningen og genbrug af vand i vaskeriet. Indtil nu har vi reduceret det årlige vandforbrug markant, bl.a. fordi vi anvender brugt vaskevand til markvanding, fortalte

Thomas Schwab fra gartneriet Remlinger Rüben viser, hvordan han med en bom monteret på gulerodsoptageren kan løfte drypslanger fri i naborækkerne samtidig med, at de høster.

Thomas Schwab, der dyrker i alt 100 ha jord med gulerødder, kartofler og løg samt korn og lucerne for at opretholde et sundt sædskifte.

Gartneriet arbejder i stigende grad med sortsvalg, andre såtidspunkter og jordfrugtbarhed for at håndtere klimaforandringerne. Blandt andet har de to år med lucerne til jordforbedring før kartofler. Lucerneensilage anvendes som grøngødning, der pløjes ned i november, da jorden er for tung til forårsnedpløjning.

I gulerødder og løg lægges drypslangerne ned med såmaskinen. Slangen fjernes i forbindelse med optagning, hvor Thomas Schwab har konstrueret en arm til optageren, som løfter slangerne fri af gulerødderne i naborækkerne, mens optagerne kører. Drypslangerne rulles ind, inden optageren kører i den næste række gulerødder. De brugte slanger kan ikke genanvendes men sendes til genbrug.

Store udfordringer

Overordnet må man sige, at klimaforandringerne i Bayern giver store udfordringer i produktionen af gulerødder og løg, især med fremspiring og planteetablering. Rettidig såning er blevet særdeles vanskeligt. Større sådybde kan ikke løse problemerne med tørke og uens fremspiring. Nogle avlere har også arbejdet med at pløje de øverste centimeter jord væk inden såning. Eller så meget dybt og pløje de øverste centimeter jord over frøene væk tre dage efter såning. Men begge metoder er usikre på lerjord. n

Økologiske frugttræer produceret fra bunden

Produktion af certificerede grundstammer sker ved aflægning af årsskud fra den oprindelige grundstamme. Fra hvert nodie dannes et nyt skud og nye rødder. Når de nye skud er på vej, hyppes der op med jord tilsat savsmuld.

Seks hektar med forskellige æblesorter podet på grundstamme sidste vinter. Til januar skæres toppen tilbage til 55-60 cm, og i løbet af 2026 formes knipboomtræer med flest mulige sidegrene.

Den hollandske frugttræplanteskole Verbeek har de seneste

20 år produceret økologiske grundstammer og æbletræer.

Gartner Tidende besøgte planteskolen i august.

Frugttræplanteskolen Verbeek Boomkwekerijen er en af de planteskoler, der er nævnt på OrganicXseed som leverandør af økologiske frugttræer. Verbeek, der har hovedsæde i Steenbergen i det sydlige Holland, producerer hvert år i alt 4,2 mio. frugttræer fordelt på to lokaliteter: 1,2 mio. i Holland og 3 mio. i Serbien. Omtrent 0,5 mio. af disse er økologiske æbletræer, der sælges i primært Tyskland, men også en del til Belgien, Holland og Frankrig. Planteskolen er en familiebedrift, der blev stiftet af Janus Verbeek i 1960. Siden 1997 har næste generation med Adrie Verbeek i spidsen produceret frugttræer og grundstammer, nu på i alt ca. 330 ha i både

Holland og Serbien. Desuden har familien en frugtplantage på 25 ha med konventionelt dyrkede pærer i Holland.

Grundstammer og sorter

Verbeek producerer økologiske æbletræer af ca. 15 forskellige sorter og på flere forskellige grundstammer.

- Hvor M9 tidligere var den altdominerende grundstamme, er det i dag Geneva grundstammen G11, der er størst med omkring 80 procent af hele produktionen, fordi den giver et højere frugtudbytte, er mere vital og ikke modtagelig for blodlus. De resterende grundstammer er primært M9 eller varianten RN29, fortæller driftsleder Anton

Driftsleder Anton Rombouts, Verbeek Boomkwekerijen, viser, hvordan en færdig grundstamme ser ud, når den om efteråret høstes fra kammene.

Rombouts, der har arbejdet på planteskolen i over 43 år og har oplevet, hvordan sortimentet hele tiden ændrer sig. - Langt den største æblesort til økologi i dag er Natyra® (sortsnavn ’SQ159’/red.), og på andenpladsen kommer den nye sort Bloss® (sortsnavn ’Wurtwinnig’/red.), som hurtigt er blevet meget efterspurgt, men vi producerer også helt gængse sorter som f.eks. 'Elstar', 'Topaz' og 'Gala'.

Annemarie Bisgaard

I en 17 ha stor mark med tre år gamle, økologiske æbletræer klar til salg i efteråret 2025 står bl.a. 30.000 store, velforgrenede træer af Bloss® på grundstammen G11. Træerne tvinges til at danne sidegrene ved at knibe de to yngste blade i topskuddet 5-6 gange om foråret. Grenudviklingen søges også stimuleret ved bladgødskning med biostimulanten Stimplex.

Produktion af grundstammer

Verbeek producerer selv grundstammerne. Det foregår ved vegetativ formering, hvor man starter med at plante certificerede grundstammer.

- I løbet af sommeren skyder grundstammerne med nye skud, som det følgende forår aflægges på jorden. Fra hvert nodie på de nedliggende skud dannes der et nyt skud og nye rødder, og på den måde kan der produceres 40 nye grundstammer pr. løbende meter. Når sideskuddene kommer frem, hyppes jord op omkring dem. I forbindelse med første hypning tilføres økologisk savsmuld, som gør roddannelsen nemmere. Der hyppes inden, ukrudtet overhovedet er synligt. Det sker 5-6 gange i sæsonen, og hertil kommer 1-2 håndlugninger. Vi har tidligere prøvet at dække jorden med sort ukrudtsdug, men det gav problemer med mus, fortæller Anton Rombouts og tilføjer, at det tager ét år at producere en grundstamme. Når grundstammen er taget op, lægges den på køl, så den er klar til podning i løbet af vinteren og udplantning næste forår.

Plantebeskyttelse

Ifølge Anton Rombouts er der ikke den store forskel i produktionen af økologiske og konventionelle æbletræer, hvad angår sygdomme og skadedyr, men der er forskel på, hvilke midler der må anvendes. Medarbejdere gennemgår markerne hver uge med henblik på udarbejdelse af et sprøjteprogram.

- I økologien bruger vi svovl mod meldug, og ved bladfald sprøjter vi med både kobber og svovl. Skurv og frugttrækræft er ikke noget problem. Mod skadedyr kan vi anvende Raptol og NeemAzal, fortæller Anton Rombouts og nævner, at de har to typer af marksprøjter, dels den franske Frema med lodrette sprøjtebomme forsynet med dyser, der kan sprøjte på både oversiden og undersiden af bladene, dels en luftassisteret sprøjte fra belgiske Delvano med en 38 meter bred bom, der sprøjter hen over træerne.

Ukrudtsbekæmpelsen i de økologiske marker med såvel grundstammer som frugttræer så fuldstændig perfekt ud ved besøget i august.

- Vi har hele tiden tre traktorer kørende med redskaber til renholdelse, f.eks. hyppeplov, fingerweeder og fræser. I frugttræproduktionen køres der en gang om ugen, siger Anton Rombouts.

Kontrol og certificering

I Holland er det et krav, at man som økologisk producent skal være certificeret hos den uafhængige instans ’Skal Biocontrole’, der kommer på kontrolbesøg mindst én gang om året.

- Egentlig ville det være meget lettere at producere de økologiske frugttræer i Serbien, hvor vi har en stor konventionel produktion. Her er der både billigere arbejdskraft, sæsonen er tidligere, og vandkvaliteten er bedre. Men det kan vi ikke, da hollandske træer skal være certificeret og kontrolleret af Skal Biocontrole, fortæller Anton Rombouts og tilføjer, at grundmaterialet til både grundstammeproduktion og podemateriale til frugttræproduktionen er certificeret af den hollandske inspektionstjeneste Naktuinbouw, der er kendt for høj kvalitet af sundt plantemateriale, så træerne kan forsynes med den velkendte certificeringslabel.

Fransk sprøjte fra Frema med lodrette dysebomme, så bladene på planteskolens træer rammes med sprøjtevæske på både over- og underside.

Frisk jord hver gang

Frisk jord er en af nøglefaktorerne i Verbeeks produktion af sunde frugttræer.

- Vi kommer aldrig tilbage til den samme jord med træproduktion af hensyn til sædskiftesygdomme. Derfor lejer vi hele tiden ny jord af landmænd i området, og efterhånden ligger den fjerneste mark 30 km væk, siger Anton Rombouts og nævner, at kun veldrænet jord med vandingsmulighed har interesse.

- Når vi overtager jorden, har den typisk status som konventionel, og der har været dyrket kartofler eller korn, før vi starter med frugttræer. Efter tre år med økologisk planteskole, er jorden omlagt, når landmanden får den tilbage. Hvis vi i stedet kunne starte på omlagt jord, vil æbletræerne kunne produceres på to år, lyder det fra driftslederen, der nævner, at prisen for jordleje er forholdsvis høj – 3.000 euro (22.500 kr.) pr. ha årligt.

På arealerne med grundstammeproduktion er sædskiftet anderledes. Så længe træerne på disse arealer kan certificeres, forbliver produktionen på den samme mark, og der kan nemt gå et par årtier eller tre. Måske det kan række ind i næste generation af familien Verbeek, idet fem af Adrie Verbeeks seks børn allerede nu arbejder i virksomheden. Generationsskiftet er således sikret. n

Frugttræ- og grundstammeproduktion i både Holland og Serbien

• Verbeeks produktion er delt op, så al produktion af både økologiske æblegrundstammer og frugttræer udelukkende foregår i Holland på i alt 50 ha. Den konventionelle produktion af grundstammer og frugttræer foregår både i Holland og Serbien på i alt 270 ha.

• I Holland har Verbeek i alt 120 ha fordelt på produktion af dels økologiske æbletræer (34 ha), dels økologiske grundstammer (16 ha) plus 70 ha konventionel produktion af dels pæretræer (46 ha), dels grundstammer (24 ha).

• I Serbien har Verbeek 200 ha – alle konventionelle – fordelt på 195 ha frugttræproduktion (185 ha æbler og 10 ha pærer) og 5 ha grundstammer.

• Den økologiske produktion af æbletræer startede i Holland for ca. 20 år siden. Familien har planer om at udvide med en produktion af økologiske pæretræer i løbet af få år trods udfordringer med bl.a. pærebladlopper.

Ny salgskonsulent hos DanBlumen

Det danske salgsselskab DanBlumen styrker salgsindsatsen i Sverige og har derfor ansat Per Siggaard Christensen som ny salgskonsulent på det svenske marked. Han kommer til DanBlumen med en solid baggrund i branchen både som salgskonsulent og som mangeårig ejer af Gartneriet Tingdal. Per Siggard Christensen indgår i det danske salgsteam i samspil med kolleger i DanBlumen og samarbejdspartnere i Sverige. Hans primære fokus bliver at udvikle og tilbyde individuelle plantekoncepter til konceptgrossister og havecentre i tråd med DanBlumens strategi om at skabe udvikling og vækst gennem kundetilpassede løsninger og stærke partnerskaber mellem producenter og øvrige samarbejdspartnere.

Tilfreds med resultatet

Bruttofortjenesten hos DanRoots A/S i Bjerringbro viser i det skæve regnskabsår 2024/2025 en lille fremgang i forhold til perioden før, nemlig 32,3 mio. kr. mod 31,9 mio. kr. Bundlinjen er er gået lidt tilbage men er fortsat positiv, idet årets resultat er på 1,7 mio. kr. i 2024/2025 mod 1,9 mio. kr. i 2023/2024. Ledelsen anser resultatet for tilfredsstillende, fordi overskuddet er på niveau med det forventede. I lighed med forrige periode er der også i det seneste regnskabsår udbetalt et udbytte på 2 mio. kr. Likviditeten er fortsat svag – den er faldet lidt i forhold til året før, nemlig fra 81,1 procent til 77,7 procent. Egenkapitalen er stort set uændret og ligger på godt 10 mio. kr. For det kommende regnskabsår budgetteres med et positivt resultat før skat på 1 mio. kr., står der i ledelsesrapporten, hvori ledelsen også vurderer, at selskabet igennem mange år på markedet er velpositioneret i forhold til de forestående udfordringer for de kommende år. DanRoots har flere aktiviteter i gang med henblik på en samlet ESG-rapport, bl.a. er der udarbejdet en LCA-analyse for økologiske gulerødder samt en bedriftsanalyse, virksomheden er blevet godkendt som uddannelsessted for landbrugsmekanikerelever, og der er udviklet en ny madspildsløsning, som skal afsættes i Rema 1000-butikkerne. Virksomheden har 37 medarbejdere.

Floristen Danmark 125 år

Floristen Danmark – Dansk Blomsterhandlerforening – fejrer i år sit 125-års jubilæum, i dag som en fri og uafhængig brancheforening for fagfolk i hele Danmark. En brancheforening med en stærk lokal forankring gennem 10 afdelinger rundt om i landet. Foreningen opstod i 1900 på en alvorlig baggrund. Gartnere talte om at åbne egne udsalg, og torvehandlen med private bredte sig. Det truede de etablerede forretninger, der var opstået i løbet af 1800’tallet primært i København, og kaldte dermed på en fælles indsats. Det står alt sammen at læse i Blomster, der har været branchens blad siden 1917. Blomsters redaktør gennem 40 år Jens Poulsen (billedet) er i dag Floristen Danmarks formand. Fra bestyrelsen lyder det, at de 125 år ikke må blive en sovepude. De mange år skal tværtimod være afsættet for fremtidens blomsterhandlerforening med flere medlemmer, flere aktiviteter og medlemsfordele.

Anderup Gartneriservice opkøbt

Teknologikoncernen Kemp & Lauritzen overtager med virkning fra november aktiviteterne i den noget mindre forretning Anderup Gartneriservice på Fyn. Med købet bliver Kemp & Lauritzen markedsledende inden for tekniske serviceydelser til gartneribranchen, bl.a. el, vanding og klimastyring. Begge parter er tilfredse med handlen.

– Købet betyder, at vi styrker vores tilstedeværelse inden for gartnerisegmentet markant, både kompetencemæssigt og geografisk, siger Thomas Gjørup, der er direktør for Teknikhuse i Kemp & Lauritzen.  Claus Lisberg overtog firmaet i 1990 efter sin far, der stiftede det i 1961.

- Jeg ser nu frem til, at Anderup Gartneriservice kan fortsætte udviklingen hos Kemp & Lauritzen. Vi bliver på den fysiske lokation i Odense, og alle 16 medarbejdere fortsætter på holdet, siger Claus Lisbjerg. Kemp & Lauritzen, der har over 20 afdelinger rundt om i landet, ejes af Axel Muusfeldts Fond og har knapt 3.000 på lønningslisten.

Dansk vinproduktion i SMVdanmark

Foreningen Dansk Vin, FDV, har meldt sig ind i brancheorganisationen for små- og mellemstore virksomheder, SMVdanmark. FDV, der blev stiftet i 1993, repræsenterer både hobby- og erhvervsavlere af vin i Danmark og har over 1.000 medlemmer heraf mere end 100 kommercielle producenter, der tilsammen dyrker over 375.000 vinstokke fordelt på ca. 125 ha. Indmeldelsen sker for at give medlemmerne adgang til vejledning f.eks, i forbindelse med kontakt til myndighederne, regler, sprøjteskader og egenkontrol samt adgang til juridisk vejledning. Det skriver Levnedsmiddelbladet.

Pindstrup overtager Compaqpeat

Pindstrup har pr. 1. oktober 2025 overtaget alle aktiviteter i den lettiske konkurrent Compaqpeat, herunder to fabrikker. Målet er at styrke Pindstrups position på strategisk vigtige vækstmarkeder og understøtte virksomhedens ambition om at drive branchen i en grønnere retning. Med overtagelsen af den familieejede virksomhed udvider Pindstrup sine aktiviteter og får øget produktionskapacitet, der gør det muligt at imødekomme den stadigt stigende efterspørgsel på vækstsubstrater. Investeringen rummer desuden en række oplagte synergier og optimeringsmuligheder. Med opkøbet, der også omfatter 140 medarbejdere, har Pindstrup nu i alt tre fabrikker i Letland.

Stort sortiment af kvalitetssorter til 2026!

kvalitetssorter til 2024!

Grønsagsfrø:

Gulerod, pastinak, løg, blomkål, kål. osv

Grønsagsfrø: løg,

Blomsterfrø:

Blomsterfrø:

Alt indenfor blomsterfrø

Alt blomsterfrø

Krydderurter:

Krydderurter:

Alt indenfor krydderurter

Fiberdug og plastik

Fiberdug og plastik

Vi giver gerne tilbud på dit forbrug!

Vi giver gerne tilbud på dit forbrug!

HAR DU BEHOV FOR KØL TOTALLEVERANDØR

Jordbær- og porrerplanter

Jordbær- og porrerplanter

Stort udvalg af sorter!

Stort udvalg af sorter!

Det nye 2026 katalog

Det nye 2024

sendes ud i december

Kontakt: Poul Erik Ølgaard · Tlf: 40333722 www.olssonsfro.se · pe.oelgaard@olssonsfro.se

Selskabet for små og store avlere!

sendes ud i december Erik avlere!

20 · 8983 Gjerlev Tlf.: +45 86 24 58 83 rw@dansk-gartneri-montage.dk

•Hold en konstant temperatur i dit kølerum eller haller. •Hold dine planter, blomster og grøntsager friske.

Vi kan sørge for hele processen fra start til slut, hvilket inkluderer levering af alle materialer, montage samt tilslutning.

Hesthøjvej 7 · 7870 Roslev · Tlf. 9676 1224 post@faerchkol.dk · www. faerchkol.dk

TOTALLEVERANDØR

Ny, norsk bog om frugtsorter

’Æble, pære og blomme’ er titlen på en ny, norsk bog om frugtsorter i primært norske men også i skandinaviske frugtplantager. Bogen indledes med kapitler med grundlæggende viden om frugt og frugtdyrkning, som er af interesse for alle, der har med frugtdyrkning at gøre. Dernæst omtales 62 æblesorter, 31 pæresorter og 39 blommesorter med illustration af alle frugter. Sorterne er nævnt alfabetisk inden for hver art, så bogen er nem at anvende som opslagsværk.

Illustrationerne er fine, håndmalede akvareller udført af kunstneren Hege Gjerde Sviggum, som har fået repræsentative sorter stillet til rådighed af Njøs frukt- og bærsenter. Den omfattende bog er på 360 sider og forfattet af Finn Måge, der er professor emeritus fra NMBU. Finn Måge, der er kendt for sit arbejde indenfor pomologi – læren om dyrkede frugtsorter – har tidligere skrevet to andre bøger om emnet. Finn Måge dokumenterer med denne bog historien i norsk frugtavl i både fortid og nutid.

Even Bratberg

Mindeord om Kaj Møller Lambertsen

Tidligere gartneriejer Kaj Møller Lambertsen er ikke længere hos os.

Han blev bisat fra ”Vor Frue kirke” i Assens onsdag den 24. september.

Kaj og Birgit havde gartneri i Frankfri som producent af udplantningsplanter til danske grøntsagsavlere.

Kaj blev uddannet gartner, og som 19-årig overtog han forældrenes gartneri efter farens tidlige død. Han satsede sit gartneri på udplantningsplanter, og det gjorde han med så stor en succes, at han tilkøbte en ejendom på den anden side af Assensvej og byggede etapevis 22.000 m2 drivhuse med bedste teknik, og havde mange kunder på Fyn, i Jylland og på Sjælland. Kaj var stærkt interesseret i teknik, som kunne hjælpe gartnerne i dagligdagen. F.eks. var han med til at udvikle en halvautomatisk plantemaskine sammen med gartner Johannes Madsen, Vedelshave og smedemester Bent Knudsen, Nr. Esterbølle. Plantemaskinen ”Plantmaster” blev en stor succes og købt af danske og svenske frilandsgartnere.

Kaj og Birgit fik et godt otium i Assens - men klart, de savnede det pulserende gartnerliv i Frankfri og samværet med deres store kundekreds. Fra Kaj stoppede i Frankfri og indtil hans pensionering, var han ansat ved Odense Produktionshøjskole ”Elsesminde”, og han nød samarbejdet med de unge mennesker på skolen. Det var også et meningsfuldt liv.

Ære være Kaj Møller Lambertsens minde.

Ny politisk konsulent

Den 1. oktober 2025 startede Sandra Hjort, 33 år, som politisk konsulent i Dansk Gartneri. Hun kommer især til at have fokus på miljø, plantesundhed og emballage.

Sandra Hjort er uddannet jurist og kommer fra en stilling som klima- og energikonsulent i brancheorganisationen Drivkraft Danmark. Tidligere har hun boet i Bruxelles og arbejdet med EU-området i en årrække, blandt andet for Bendt Bendtsen i Europa-Parlamentet.

Den nye politiske konsulent glæder sig til at lære gartnerierhvervet at kende og vil de kommende måneder tage rundt på besøg hos medlemmerne for at blive klogere på deres virksomheder og de muligheder og udfordringer, de står overfor.

Midlertidig ledelsesændring

Royal Flora Holland har udnævnt David van Mechelen, der er virksomhedens CFO, til midlertidig CEO, mens Pieter Bootsna kommer sig efter en blodprop. Samtidig er Hendrik Jan Roel udnævnt til midlertidig CFO pr. 1. oktober 2025. Udnævnelserne sker for at sikre kontinuiteten og bevare momentum i implementeringen af Royal Flora Hollands 2030-strategi, hedder det i en pressemeddelelse.

Havebrugets Mindefond

En eller flere legatportioner i Havebrugets Mindefond uddeles af bestyrelsen til:

1. Praktikere indenfor plantedyrkning – fortrinsvis inden for læplantning og frugtdyrkning.

2. Forsknings-, forædlings- og oplysningsarbejde inden for det under punkt 1 anførte område.

3. Personer eller institutioner, der har fremmet eller ønsker at fremme frugtavlen i Danmark.

4. Videnskabeligt som praktisk betonede opgaver, herunder 1. Plantedyrkning, 2. Produkternes indhøstning, opbevaring og teknik, 3. Havekunst, 4. Teknik, 5. Økonomi, 6. Historie, 7. Studierejser til udlandet

Ansøgning vedlagt budget sendes til sekretariatet for legatbestyrelsen mærket ”Mindefond” Ansøgningsfrist er 15. november 2025.

Havebrugets Mindefond

Att.: Tine A. Jensen HortiAdvice Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV taj@hortiadvice.dk

Hans P. Mathiassen

Emballager til det bedste vi ved!

Vi er med på JORDBÆRKONFERENCEN 2. december på Hotel Pejsegården – vi glæder os til at vise dig alle vores sæsonaktuelle emballager

Bunzl Food • Greve Main 30 • 2670 Greve • Telefon 77 40 33 00

Husk at Bunzl har alt, hvad du skal bruge, som f.eks. toiletpapir, håndklæde- og aftørringsruller samt dispensere og alt til håndhygiejne, engangshandsker, arbejdshandsker, arbejdstøj, fodtøj, rengøringsmidler og rekvisitter.

Kom og besøg os på vores sommerudstilling: 1. nov. 2025 — 15. jan. 2026! Yderligere oplysninger på › www.heinje.de ‹ NY HED!

Farvespil – forskellige røde nuancer på en plante

Sund & robust

Lang blomstringstid & god blomsterværdi

Nyt om planteværn

Oversigt over nye godkendelser, ændringer og tilføjelser samt forbudsdatoer indenfor planteværn til havebrugssektoren. De nyeste står øverst.

Område Middel (reg. nr.)

Planteskole (priklebede), kerne- og stenfrugt, buskfrugt

Kerne- og stenfrugt, bær, kål, bederoer, friske bønner og ærter, planteskolekulturer og prydplanter på friland, prydplanter i væksthus, prydplanter og planteskolekulturer dyrket i potter i åbne væksthuse

Kerne- og stenfrugt, bær, bederoer, friske bønner og ærter, planteskolekulturer og prydplanter på friland, prydplanter i væksthus

Frilandsgartneri: Kål, bønner, ærter, rodfrugter og jordbær

Frilandsgrøntsager/kål

Kerne- og stenfrugt

Kernefrugt

Frilandsgartneri: Kernefrugt, prydplanter og planteskolekulturer

Planteskole (priklebede), kerne- og stenfrugt, buskfrugt

Løg

Løg

Frilandsgartneri: Løg, planteskolekulturer og prydplanter

DFF (18-416), Legacy 500 SC (39626) og Sempra SC (1046-5)

Teppeki (352-5)

Bemærkninger

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. december 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. september 2026

Afinto (352-19)

Mavrik (396-82)

Evure Neo

Revyona (19-248)

LFS Flonicamid (318-168)

Hinode (352-17)

Quartz ES (1070-2), Diflanil 500 SC (601-1)

Ohayo (352-6), Dalimo (352-15), Winby (352-11), Frownside (352-10)

Propulse SE 250 (18-597)

Shirlan Ultra (352-13)

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. september 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelse trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. januar 2026

Godkendelser trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2026

Godkendelser trukket. Anvendelses- og opbevaringsforbud fra 1. oktober 2026.

Læs mere om de enkelte midler på www.middeldatabasen.dk. Brugsanvisninger til mindre anvendelse, dispensationer samt basisstofoversigt ligger på www.hortiadvice.dk, se under Plantebeskyttelse.

DET SKER

22.10.2025 Handelspladsen for potteplanter, Odense 22.10.2025 Arrangement om kompost og kompostering, Ny Vraa

03.-09.11.2025 Madfestival ‘Spis hos producenten’, Sjælland 04.-06.11.2025 Trade Fair Aalsmeer, Holland 04.-06.11.2025 IFTF, Vijfhuizen, Holland 09.-15.11.2025 Agritechnica, Hannover, Tyskland 18.-19.11.2025 Økologikongres, Kolding 02.12.2025 Generalforsamling Jordbær-hindbærklubben, Brædstrup

02.-03.12.2025 Jordbærkonference, Brædstrup

2026

07.-08.01.2026 Plantekongres, Herning 08.-09.01.2026 Soft Fruit Conference, ISFC, Hertogenbosch’, Holland 13.01.2026 Danske Planteskoler, Vintermøde 21.-22.01.2026 Fruitteelt Vakbeurs 2026, Expo Houten, Holland 25.-27.01.2026 Formland, Herning 26.-27.01.2026 Avlerforenningen af Danske Spiseløg, årsmøde 27.-30.01.2026 IPM, Essen, Tyskland 04.-06.02.2026 Fruit Logistica, Berlin, Tyskland 06.-10.02.2026 Christmasworld, Frankfurt am Main, Tyskland 10.-12.02 2026 Norddeutsche Obstbautage, Jork, Tyskland 10.-13.02.2026 BioFach, Nürnberg, Tyskland 25.-26.02.2026 HortiContact, Gorinchem, Holland 18.-20.02.2026 MyPlant & Garden, Milano, Italien

Branchens arrangementer, møder og messer optages i kalenderen ved henvendelse til redaktionen på post@lottebjarke.dk

og udvikling af medarbejdere

kompetencefond

kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

– med jordbrugets kompetencefond

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Fastholdelse og udvikling af medarbejdere – med jordbrugets kompetencefond

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Få støtte til efteruddannelse på overenskomstdækkede virksomheder.

Både gebyr og lønudgifter refunderes fra kompetencefonden til en lang række kurser. Ordblindeundervisning, danskkurser for udenlandske medarbejdere eller fagligt opkvalificerende kurser.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

Konsulenttjenesten er overenskomstparternes fælles ordning til understøttelse af videreuddannelse for medarbejdere og virksomheder inden for GLS-A’s overenskomstområde.

33725_Fastholdelse

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd

om Plantesundhed og klimastyring under LED-lamper

Onsdag den 19. november kl. 9.30-16.00 ved HortiAdvice, Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

DAGSORDEN:

Formiddag: 9.30-11.30: Fokus på virkning og virkningsmekanismer af kontaktmidler samt strategier til bekæmpelse af echinothrips og bladlus

Bekræftede foredragsholdere: Peter Hartvig, AU, og Anne Krogh Larsen, HortiAdvice

33725_Fastholdelse af medarbejdere_annonce_185x260mm.indd 1 26.11.2024 09.59

Frokost: 11.30 – 12.30: Netværking og forhandlerstande relevante for klimastyring

Eftermiddag: 12.30 – 16.00: Fokus på LED-lamper, klimastyring under LED og LED-lysets effekt på mikroklima og nytte-/ skadedyr.

Bekræftede foredragsholdere: Sander Hogewoning, PlantLighting, og Katrine Heinsvig Kjær, HortiAdvice.

Pris for deltagelse: 550 kr. + moms For medlemmer af netværk for klimaklog og bæredygtig væksthusproduktion er deltagelse en del af medlemskabet.

ANALYSER

LEVERANDØRLISTE

Fyns Gartnerimaskiner A/S Smedemestervej 1

fgm@fgm.dk, www.fgm.dk Transportbånd, båndbaner, rullebaner. Flensborg El-truck.Alt til mobilbordsanlæg. Væksthussprøjter, sprøjtebom

EL- INSTALLATØR OG ENERGI

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

EMBALLAGE

NNZ Nordic ApS C.F. Tietgens Boulevard 20 5220 Odense SØ T +45 70 20 68 67 Mail: info@nnz.dk, www.nnz.dk

100 års erfaring: Emballage til frisk frugt og grønt BigBags m.m. til industri

Poul Erik Mobil: 40 26 09 44

SMAK Certifiering

Specialister i gartnerimaskiner. Salg af Visser, Mayer, Otte, Lanz

- dengröna näringens certifiering och kontroll sedan 1953

SMAK Certifiering

– Certificering og kontrol af den grønne sektor siden 1953

Vi har en lång erfarenhet av certifiering och gör det lätt för Sverigeslantbruks- och livsmedelsföretag att göra rätt enligt IP, GlobalG.A.P., KR AV och EU:s förordning om ekologisk produktion. Du kan dessutom se framemot konkurrenskraftiga priser Våra erfarna revisorer finns nära dig vardu än bor i Sverige.

Vi har stor erfaring med certificering og gør det nemt for landbrugs- og fødevarevirksomheder at gøre det rigtige ifølge GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP og KRAV. Du kan også se frem til konkurrencedygtige priser. Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig, uanset hvor du bor i Danmark.

Indhent tilbud via certifiering@smak.se

Langstedvej 61, 5690 Tommerup

E-mail: lis@introcert.dk Registrered Trainer til GLOBALG.A.P. v6.0

4XROBOTS A/S

Unsbjergvej 2B, 5220 Odense SØ +45 53 56 37 50, info@4XROBOTS.com www.4XROBOTS.com

Sikre robotløsninger med lav investering, der erstatter manuelle opgaver

BEKIDAN Maskinfabrik A/S Erhvervsvangen 18, DK-5792 Årslev Tlf. 65 99 16 35 bekidan@bekidan.dk, www.bekidan.dk

Maskiner for automatisering af produktionen i gartnerier.

DANVAN A/S

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SMAK Certifiering AB Hedvig Möllers gata 12 SE-223 55 Lund Tlf. +46(0)20 61 62 63 certifiering@smak.se www.smak.se

Vores erfarne auditorer taler dansk og er tæt på dig uanset hvor du bor i Danmark. Certificering i henhold til GlobalG.A.P., Naturbaum Siegel, IP-certificeret produktion, KRAV.

CO2

Strandmøllen A/S Strandvejen 895

DK-2930 Klampenborg +45 701 02 107 www.strandmollen.dk

Få et større og mere bæredygtigt udbytte med GO’ CO2 fra Strandmøllen

Bk-pack ApS

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com

Jordløse Møllevej 27 DK-5683 Haarby Tlf.: 64 73 12 59 ApS

bk-pack.dk - bk-pack@bk-pack.dk

Jordløse Møllevej 27, 5683 Haarby

Telefon 64 73 12 59

Jordbærbakker / Plastbakker

E-mail: bk-pack@bk-pack.dk www.bk-pack.dk, www.butik.bk-pack.dk

Fuglenet – Bionet - Tætvævede PP-sække

– Kvalitetsnet til ethvert formål

Papirposer / Plastposer Netsække med og uden snøre Netsække med banderole Fuglenet til vinplanter

PP sække tætvævet

Lukketråd - Sygarn

Kontakt os og få et tilbud

BUNZL FOOD

Greve Main 30, 670 Greve Tlf. 77 40 33 00 www.bunzl.dk, Mail: info@bunzl.dk

Hassø

Skønvalborgs Vej 31, 7100 Vejle

Kontakt Knud Elmer, Telefon: 23 30 10 10 E- mail ej@hassoe.com, www.hassoe.com Mange års erfaring.

Etiketter – Hanke – Poser – Svøb – Frugt & Grønt emballage

Schur Pack Denmark a/s Englandsvej 12, 7100 Vejle Phone: +45 7673 3000 spd@schur.com, schur.com Leverandør af bakker i karton til frugt & grønt.

schur.com

ST PLAST a/s Falkevej 3, DK-6705 Esbjerg Ø Tlf.: 75 47 04 04 www.st-plast.dk

Mail: sales@st-plast.dk

Dansk producerede plastbakker til Bær, Frugt & Grønt. Op til 100% genanvendt plast.

til ethvert formål.......

UNI-TROLL EUROPE APS Østerbro 4, 5690 Tommerup Tel. 7060 1120

Markedets mest fleksible reolvogne til alle brancher og industrier. 3 størrelser; UT-M2 (halvpalle indv. mål), UT-M3 og UT-M4 (helpalle indv. mål). Passer til standard ISO kasser og Normpack 200 plantebakker. Pool-koncept. Udlejning eller salg. Bestil på www.uni-troll.com eller via mail rentatrolley@uni-troll.com UNIQUE - UNITED - UNIVERSAL

FAGLIGE ORGANISATIONER

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00 E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DUG-Danmark

Den Unge Gartner info@dug-danmark.dk www.dug-danmark.dk

FORSIKRINGER

LogiCon Nordic A/S Kokbjerg 25, 6000 Kolding Tlf. 76 34 28 00 www.logicon-nordic.dk, mail@logn.dk

Spira Forsikring

Struergade 24, 2630 Taastrup Tlf. 43 71 17 77 www.spira.dk kontakt@spira.dk

LEVERANDØRLISTE

FRUGTTRÆER OG FRUGTBUSKE

Heinz Clasen Container

Baumschulen GmbH

Dorfstrasse 45, D-25499 Tangstedt info@clasen-baumschulen.de www.clasen-blaubeeren.de

Phone +49 4101 553267

Blåbær og Hascap

FRØ, STIKLINGER OG SMÅPLANTER

Bejo Nordic Energivej 7, 5492 Vissenbjerg Tlf. 64 47 13 00 www.bejonordic.dk bejonordic@bejonordic.dk

Jelitto Staudensamen GmbH

Am Toggraben 3 29690 Schwarmstedt Deutschland/Germany

info@jelitto.com, www.jelitto.com

Phone +49 5071/9829-0

Fax +49 5071/9829-27

JH Planter ApS

”Hyldegård” Ingersvej 4

Sengeløse, 2640 Hedehusene Tlf. +45 4399 5066 www.jh-planter.dk, Mail: jh@jh-planter.dk

Producerer bl.a. Agurker, Tomat, Salat, Løg, Iceberg, Kål, Selleri og ØKO-planter Din planteleverandør!

Lindflora ApS Logistikvej 25A, 5250 Odense SV Tlf. 29 322 499 www.lindflora.com, Mail: info@lindflora.com

Grønsagsfrø, krydderurtefrø, jordbærplanter, diverse bærplanter, småplanter udplantning, krydderurter, helårskulturer, substrater, tørv og kokosprodukter

Olssons Frø AB

Mogatan 6, S-254 64 Helsingborg

Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

Steenbek A/S

Korden 15, 8751 Gedved

Telefon: 86 26 09 44 sales@steenbek.dk www.steenbek.dk

Blomsterløg til potte og snit. Alt i stiklinger og småplanter. Speciale i Orchideer.

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk

Din leverandør af grøntsagsfrø, blomsterfrø, læggekartofler, krydderurter, jordbærplanter og kvalitetsspagnum

GARDINER

Dansk Gartneri Montage ApS

Hammergårdsvej 20, 8983 Gjerlev

Telefon 86 24 58 83

dgm@dansk-gartneri-montage.dk www.dansk-gartneri-montage.dk

FLEXGARDIN

Gardiner i alle afskygninger Tyrsbjergvej 51, 5210 Odense NV Telefon 63 98 00 46 www.flexgardin.dk, info@flexgardin.dk

Borregaard BioPlant ApS Helsingforsgade 27 B, 8200 Århus N. Telefon 86 78 69 88 E-mail: borregaard@bioplant.dk www.bioplant.dk

Martin Lemche, tlf. 24 92 81 40

Steen Borregaard, tlf.: 40 33 84 42

Lars Stubsgaard, tlf.: 21 42 30 10

Fyn: Frank Simonsen, tlf. 40 34 42 12

Sjælland: Hammerholmen 39 K, 2650 Hvidovre Telefon 44 44 40 12

Anders Dyekjær Madsen, tlf.: 40 42 77 83

Nina Jørgensen, tlf: 31 23 57 59

NetPlan system design.dk ApS

Overvejen 71, 5792 Årslev

Telefon 62 67 17 57

E-mail: nsd@nsd.dk, www.nsd.dk Salg og teknisk service af EDB-udstyr.

JOBFORMIDLING

D-UC.DK

(Danish-Ukrainian Connections)

Formidling af praktikanter/Non EU. CVR 311224999

Skibbildvej 60, 7400 Herning www.d-uc.dk, d-uc@d-uc.dk 97129297/21662707

Baltic Workforce

Tlf: 70 23 53 70 www.balticworkforce.com

EWH BioProduction ApS Centervej Syd 4 & 9, 4733 Tappernøje Telefon 55 96 00 21

Erik Hansen: tlf. 23 26 56 19

Christian Lund: tlf. 51 30 25 02 E-mail: info@bioproduction.dk www.bioproduction.dk www.facebook.com/BioProduction.dk

GARDITEC ApS

Specialist i væksthusgardiner

Lundegårdsvej 1, 5690 Tommerup

Telefon 63 76 70 50

Mobil: Michael Mortensen 24 28 17 82 www.garditec.dk, post@garditec.dk

SIMA

DRIVHUSSERVICE

SIMA Drivhusservice v/ Ejnar Davidsen

Rigtrupvej 37, 8370 Hadsten Telefon +4523642163

Sima-service@mail.tele.dk  Service & montage af væksthusgardiner. Levering af nyanlæg.

GØDNING OG PLANTEVÆRN

Big Tree / Løndal Skovbrug I/S Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Mobil tlf.: +45 5117-4131 www.oekologisk-goedning.dk Mail: dkconq8@gmail.com

Gødning baseret på hønsemøg. Harmonisk næringsstoftsammensætning. Gode referencer. Bedst i test.

DLG

Kontakt din lokale DLG-afdeling Kundecenter tlf.: 33 68 60 00 Find din lokale afdeling på www.dlg.dk

Vi tilbyder udenlandske sæsonarbejdere til den grønne sektor – samt lager –produktion – pluk og pak HURTIGT – FLEKSIBELT – ENKELT

Travel to Farm www.t2f.dk · Tlf. 33 39 46 40

E-mail: t2f@t2f.dk

Udveksling af praktikanter i den grønne sektor

KLIMA-, VANDINGS- OG GØDNINGSANLÆG

Aktive Energi Anlæg A/S Energioptimering og service Industrivej Syd 11, 7400 Herning +45 70 21 01 50 post@aea.dk, www.aea.dk Bæredygtige og miljørigtige løsninger indenfor varmepumper, elkedler, olie- og gasbrændere, service og vedligehold

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk, www.horticoop.dk

IT

Agromanager

Aststraat 66, 9170 Sint-Gillis-Waas

phone: BE: +323 303 95 28

NL: +31 114 79 98 08 sales@agromanager.eu www.agromanager.eu

Anderup Gartneri Service A/S Hedelundvej 10, 5270 Odense N Tlf. 66 18 97 56

Døgnvagt www.anderup.dk, CL@anderup.dk

Jylland:

Vanding Elo Aagaard tlf. 40 16 10 06

Klima Jens Jørgen Nielsen tlf. 40 16 04 14 El-Installationer, VVS- installationer, service og nyinstallation af automatik, vandings - og gødningsanlæg.

Dansk VandingsTeknik Pilebækvej 7, 4632 Bjæverskov Telefon 46 49 77 63 finn@dvt-dk.dk info@tanggard.dk, www.tanggard.dk Drypvandingsudstyr, sprinklere, automatik, gødningsblandere, vandsiloer og filtre.

DANVAN A/S

LEVERANDØRLISTE

Totalleverandør af gødnings- og vandingsanlæg. Moving Gutter Systems/ automatiske rendesystemer. Projektering og rådgivning. Døgnvagt. Cikorievej 4, 5220 Odense SØ. Tlf +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

Jylland: Martin Veigaard +45 40 30 83 99

SCANDINAVIA A/S

Max Weishaupt A/S

Varmepumper og solvarme, Gas- og oliebrændere, Gas- og oliekedler, Døgnservice

Glostrup 43276300

Fredericia 75101163

Aalborg 98156911

KØLEANLÆG/UDSTYR

B & V Køleteknik ApS

Petersmindevej 16, 5000 Odense C Telefon 65 91 85 85

E-mail: info@bvcool.dk, www.bvcool.dk

HS Maskinimport v/Holger Suhr Skovvænget 4, 3100 Hornbæk Mobil 40 79 15 29 hs@hsmaskinimport.dk, www.vanwamel.nl, www.burgmachinery.com www.munckhof.org

Maskiner og udstyr til frugtavl.

HortiAdvice

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV Telefon 87 40 66 00 kontakt@hortiadvice.dk, www.hortiadvice.dk

Rådgivning til producenter af frugt, grønt og prydplanter samt planteskoler.

Færch Køl

Færch Køl

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

kraftvarmesektorens opkøber af anlæg..! bl.a.: gasmotorer og udstyr. af anlæg. maskinrum og kedelhaller. udstyr. nærmere om vores tilbud kommissionsaftaler. bjerge, VI flytter resten.

JMF A/S - Jysk Maskin Flyt

Møllersmindevej 37, 8763 Rask Mølle Tlf. +45 24 84 33 22

Mail: jmf@mail.dk, www.jyskmaskinflyt.dk

Opkøb af motorer og kraftvarmeudstyr. Maskinflytning.

SCANGROW ApS

Totaleverandør af klima-/ vandings-/gødningsanlæg Nordrupvej 88, 4100 Ringsted Telefon 47 38 00 42 www.scangrow.dk

E-mail: scangrow@post1.tele.dk

DGT by Senmatic

Hesthøjvej 7, 7870 Roslev

Telefon 96 76 12 24

Landsdækkende Salg, service og montage af Køle og fryse rum Proceskøling Alm. Køle/frost anlæg CO²- Køle/frost anlæg NH³ - køle/frost anlæg Varme genvinding Brine køling Alarm anlæg ADAP-KOOL overvågning Energi opImering Fugtstyring

37 · 8763 Rask Mølle · Tlf: 2484 3322 · jmf@mail.dk · www.jyskmaskinflyt.dk

post@faerchkol.dk, www.faerchkol.dk

Landsdækkende service af køle-/fryserum til konkurrencedygtige priser.

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Telefon: 64 89 22 11

E-mail: DGTsales@senmatic.com www.senmatic.dk

VERDO ENERGY SYSTEMS A/S Landholmvej 12, 9280 Storvorde Telefon 7010 0234 info@verdo.com, www.verdo.com/energy

Optimering og service af energianlæg. Tilbyder også salg, leje og leasing af kedelanlæg samt serviceaftaler, der sikrer optimal drift af dit energianlæg.

Odense Køleteknik ApS

Kratholmvej 64, 5260 Odense S Telefon 66 17 44 15

DØGNSERVICE: adm@odensecool.dk, www.odensecool.dk

www.faerchkol.dk mail: ct@cool-temp.dk

Salg/service af frugt-, grønt-, køle- og fryseanlæg

MARKEDSFØRING

Gartner Tidende

Hvidkærvej 29, 5250 Odense SV

Karin Svensson, ksv@hortiadvice.dk

Tlf. 2137 9806

Vi laver alt indenfor tryksager. Kontakt os og få et uforpligtende tilbud på din opgave.

Floramedia Deutschland Gmbh

Hr. Michael Schach

Steinbeisstrasse 9, D-70736 Fellbach

Tyskland

T +49 (0)711 51 85 82 - 42 michael.schach@floramedia.de www.floramedia.de

Kreativ kommunikation og marketingspartner for den grønne sektor.

MASKINER

Maskinservice

CB Maskinservice v/ Carsten Bonde

Fangelvej 19A, 5672 Broby Mobil 30 59 48 68

E-mail: cbmaskinservice@mail.dk www.cbmaskinservice.dk

Salg, montage, service og reparationer af gartnerimaskiner m.m. Lovpligtig syn af sprøjter.

Husqvarna Danmark A/S Lejrvej 19, st., 3500 Værløse + 45 70 26 47 70

E-mail: husqvarna@husqvarna.dk www.husqvarna.dk

Husqvarna Group er verdens største producent af skov-, have-, og parkprodukter

Skærbæk Maskinforretning Åbenraavej 17, 6780 Skærbæk Tlf. 7475 1205 www.skmas.dk, Mail: info@skmas.dk

REGNSKAB OG REVISION

BDO

Statsautoriseret revisionsaktieselskab

Revision og rådgivning om sund vækst. Morten Svensson: 63 12 71 56 Fælledvej 1, 5000 Odense C Telefon 63 12 71 00 odense@bdo.dk, www.bdo.dk

Kovsted & Skovgård

Statsautoriseret

Revisionspartnerselskab Brunbjergvej 3, 8240 Risskov Tlf. 70 22 09 99 uho@kovsted.dk, www.kovsted.dk

Revision 360

Statsautoriserede Revisorer

Tlf. 69 17 55 00

E-mail: info@revision360.dk www.revision360.dk

RÅDGIVNING

GLS-A, 3F, HK og Dansk Metal Fælles rådgivning om efteruddannelse og arbejdsmiljø til overenskomstdækkede virksomheder i de grønne brancher. www.dgkt.dk Tlf. 20 13 87 89, bive@gls-a.dk

Vicath EQ ApS

Agerhatten 5, 5220 Odense SØ Telefon 63 15 44 44,

E-mail: eq@vicatheq.dk, www.vicatheq.dk Autoriseret arbejdsmiljørådgivning Miljø – kvalitet – fødevaresikkerhed - software

SOFTWARE

HortiAdvice Specialist i produktionsplanlægning. www.hortiadvice.dk/greenplan Mail: greenplan@hortiadvice.dk greenplancloud@hortiadvice.dk

Telefon +45 23 49 66 14

Udvikling, salg og support af Greenplan Cloud, samt support af Greenplan Raven.

TILBEHØR OG VÆRKTØJ

HARTVING ApS

Krogen 11, 8250 Egå Telefon +45 86 22 36 00 info@hartving.dk, www.hartving.dk

SCANDINAVIA A/S Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Olssons Frø AB Mogatan 6, S254 64 Helsingborg Tlf. +45 40 33 37 22 www.olssonsfro.se

Mail: pe.oelgaard@olssonsfro.se

LEVERANDØRLISTE

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Din leverandør af fiberdug, ukrudtsdug og insektnet. Din foretrukne samarbejdspartner. Ring og hør nærmere.

VANDBEHANDLING

Bevo

Pakhusgården 54, 5000 Odense C info@bevo.dk, www.bevo.dk

Tel.: 66 19 25 45

Leverandør af produkter, løsninger og projektering indenfor vanding.

Danvan A/S

Mekanisk og biologisk Vandrensningsanlæg. UV og ozon steriliseringsanlæg.

Cikorievej 4, 5220 Odense SØ

Telefon +45 65 92 56 00 www.danvan.dk, danvan@danvan.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S, Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11

DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

VOKSEMEDIER

Fagerhults Garden AB Snapphaneallén 12

SE-286 73 Skånes Fagerhult info@fagerhultsgarden.se

Telefon +46 433 306 18

Salg DK kai@fagerhultsgarden.se

Direkte: +46 73 830 05 00 www.fagerhultsgarden.se Voksemedier med og uden sphagnum til gartneri, anlæg og havecenter.

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S

Omega 15, 8382 Hinnerup

Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Jiffy A/S

Industrivej 4, 8550 Ryomgaard Tlf.: 86 39 43 88

Email: sales@jiffygroup.com www.Jiffygroup.com

Alle former for formeringssystemer

Substrater, tørv, potter og kokosprodukter

Pindstrup Mosebrug A/S

Fabriksvej 2, 8550 Ryomgård Telefon 8974 7489 pindstrup@pindstrup.dk www.pindstrup.dk

SW Horto Tlf. + 45 39 20 60 70 www.swhorto.dk, info@swhorto.dk Høj kvalitets sphagnum fra Sverige: Hasselfos, ScanPeat og Holmebo. Muligheder for egne tilpassede recepter & rådgivning.

VÆKSTHUSE OG TUNNELLER

Jeep Veenhouwer

Birkemosevej 57, Postboks 5 5471 Søndersø Biltelefon 40 33 90 33, Tlf. 64 89 20 68 info@jeepplastic.dk, www jeepplastic.dk Plasthuse, skyggehaller, speedlingbakker, transportkasser og glashuse Venloblok.

VÆKSTLYS

Danish Horti Supply

Rigtrupvej 30 B, Voldum, 8370 Hadsten hfr@dhsupply.dk · Telefon +45 27879400

Drivhuse som blok- og bredskibshuse i enkeltbyg eller totalentreprise. Alt i inventar.

DRIVADAN A/S

Væksthuse i totalentreprise

Gørtlervej 6, 5471 Søndersø Telefon 63 89 20 15 info@drivadan.dk, www.drivadan.dk Renovering og nyopførelse af væksthuse. Installering af mobile- og rulleborde.

Fyns Drivhusservice ApS

Svendsagervej 24, Seden 5240 Odense NØ Tlf. 28 44 83 84 www.fyns-drivhusservice.dk

Mail: fds@fds.nu

30 års erfaring med nybygning, vedligeholdelse og renovering af væksthuse.

MP Byggeservice ApS

Assensvej 219, 5250 Odense SV Bil 20 15 12 14 CVR-nr 31349435 info@mpbyggeservice.dk www.mpbyggeservice.dk Nybygning & Projektering, Totalentreprise. Servicering af drivhuse (rep. af glas, udskiftning af tandstænger) Skygning af drivhuse

VÆGTE

Holstebro Vægtservice I/S Elkjærvej 114, 7500 Holstebro Telefon +45 97 41 04 58 post@hova.dk, www.hova.dk

SCANDINAVIA A/S

Horticoop Scandinavia A/S Omega 15, 8382 Hinnerup Telefon +45 87 36 99 00

E-mail: info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Trunderupvej 1 C, 5683 Haarby Tel. 62 63 12 25 Døgnvagt Email: JENFUG@kemp-lauritzen.dk www.kemp-lauritzen.dk Forhandler af Hortilux belysning Vækstlys, klima, termografi, alarmer, LED, automation, motorer, tavleanlæg, service, solceller, energioptimering og projekter.

DGT by Senmatic

Totalleverandør inden for LED-belysning og klima-, vandings- og gødningsanlæg Salg/service: Senmatic A/S Industrivej 8, 5471 Søndersø Tlf: 64 89 22 11 DGTsales@senmatic.com, www.senmatic.dk

Kommende udgaver af gartner tidende

Nr. 11 2025 udkommer den 20. november

Deadline den 5. november

Nr. 12 2025 udkommer den 18. december

Deadline den 3. december

Nr. 1 2026 udkommer den 29. januar

Deadline den 14. januar

Nr. 2 2026 udkommer den 26. februar

Deadline den 11. februar

Nr. 3 2026 udkommer den 26. marts

Deadline den 11. marts

Kontakt Karin, hvis du skal have en annonce med i de kommende blade.

Karin Svensson Tlf. 21 37 98 06 ksv@hortiadvice.dk

H aneia

Godkendt biostimulant, der kombinerer avanceret siliciumteknologi og naturlig plantekraft.

Haneia udnytter en unik form for negativt ladet Siliciumsyre (Silitek), som forstærker plantens optag gennem bladet. Den negative ladning tiltrækker positivt ladede næringsstoffer som blandt andre Calcium, Kalium, Magnesium, Mangan og Jern, og fører dem direkte ind i planten. Derudover indeholder Haneia planteekstrakt fra bukkehorn, fyldt med mikroelementer og naturlige plantehormoner, som:

• Hjælper planten med at håndtere stress

• Styrker plantens immunforsvar

• Fremmer hurtigere genopretning

Behandling bør startes forebyggende, inden planten går ind i en forventet stressende periode.

For mere information kontakt:

Jacob Arnkvist tlf. 20 80 99 17

Bo Therkildsen tlf. 20 80 99 13

Henrik Jørgensen tlf. 20 80 99 15

Nastassia Ardziaka tlf. 20 80 99 16

Horticoop Scandinavia A/S · Omega 15 · DK-8382 Hinnerup Tlf. +45 87 36 99 00 info@horticoop.dk www.horticoop.dk

Vi tror på fremtiden sammen med dig!