Maritimedanmark 9 16

Page 56

lere), der kan dreje hele vejen rundt, kan skibet sejle i stort set alle retninger inklusive sidelæns, hvor der er behov for dette. APTERING Skibet har aptering til maksimalt 16 personer. Det fordeler sig med en besætning på 12 personer, mens de resterende fire køjepladser er ekstra sovepladser, der skal bruges til medsejlende teknikere. Det være sig montører fra en given fabrikant af udstyr placeret på et fyr eller på en ø og som kræver særlig uddannelse af den person, som skal udføre en reparationsopgave. Han (eller hun) kan så sejle med OV Bøkfjord til denne opgave. Den øvrige besætning er fordelt på de to mellemste dæk, hvor hver person har eget kammer med sofa, køje, skrivebord samt bad og toilet. Alle skotter er hvide med gulve med vinyl, der giver et træagtig udseende. Kaptajn og maskinchef har kamre, der består af dagrum, et lille kontor, separat soverum og bad/toilet. Den forreste del af et af dækkene bruges til messe og dagrum, som besætningen er fælles om. I umiddelbar tilknytning er der kabys og tilhørende proviantrum. VIKINGEDÅB OV Bøkfjord blev afleveret i slutningen af august i hjemhavnen Ålesund, hvor Kystverket har

/ SIDE 56

adresse. Der er det planlagt at holde navngivning af skibet inden det sættes i drift i det nordlige område af den norske kyst. Inden skibet forlod Hvide Sande for prøveture og leveringsrejse til Ålesund, var det gennem en ceremoniel dåb ved byggeværftet. Det var en vikingedåb, som det kaldes på Hvide Sande Shipyard. Værftet har efterhånden for mange år siden udviklet et ceremoni, hvor et skib døbes med en spand saltvand fra Vesterhavet for ligesom at give det en god start. Det er især de skibe, hvor rederen har taget beslutning om at navngivningen – ofte med champagne – skal ske et andet sted end Hvide Sande. - Det er noget vi ikke har det godt med. Vi har den opfattelse at et skib skal indvies på en eller anden måde inden det forlader vore kajer, men omvendt accepterer vi også, at kunden/rederen har andre ønsker for at holde ceremonien. Derfor har vi udviklet vikingedåben, som gennem en årrække har vist sig at være holdbar. I hvert fald er ingen af de skibe, der har fået denne form for dåb haft uheld, og det er jo meningen med det, fortæller Hans Peter Kristensen, direktør på Hvide Sande Shipyard. OV Bøkfjord fik således en vikingedåb i begyndelsen af august, da miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, der er valgt i Vestjylland og bosat i Hvide Sande, alligevel holdt et man-

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK

dagsmøde i hjembyen og indvilligede i at give skibet en spand vand med på rejsen. Dåben blev overværet af Kystverket, der stod for ceremonien hjemme i Ålesund. Efter leveringen af OV Bøkfjord, der har en prislap på 140-150 millioner NOK, har Hvide Sande Shipyard ikke flere nybygninger i ordrebogen, men arbejder målrettet efter de søsterskibe, der ventes at blive udbudt inden længe. - Vi er ikke så bekymrede over, at der ikke lige er en nybygning undervejs, da vi normalt arbejder med en kombination af nybyggeri, reparationsarbejder og stålarbejde, siger Hans Peter Kristensen. Reparationsarbejder er f.eks. normalt kølhaling af skibe, der kommer til Hvide Sande, men også andre opgaver, som f.eks. at forlænge et fiskeskib. Det sker i øjeblikket med en muslingebåd, der forlænges med fem meter. Ståldelen er mangeartede. Det kan være udvikling af særlige løftebeslag til meget lange vindmøllevinger eller den kontrakt, som Hvide Sande Steel netop har indgået med Forsvaret om leveringen af aluminiumsplatforme til f.eks. vedligehold af militærfly. Det er en flerårig rammeaftale og er en aftale, der er vundet oven på en tidligere tilsvarende aftale.


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.