Maritimedanmark 8 13

Page 32

Af Bent Mikkelsen

Sidste dansk-byggede coaster besøger Skagen Den sidste coaster, der blev bygget af et dansk skibsværft, var Hans Boye, der forlod Nordsøværftet i Ringkøbing i september 1996. Derefter gik det stærkt med at afvikle en række skibsværfter i Danmark, ligesom en række rederier med coastere i flåden blev afviklet.

F

aktisk blev der kun bygget to et halvt skib efter Hans Boye ved Nordsøværftet før det selv måtte give op. Dengang i 1996 forlod nybygningen Hans Boye Danmark for at sejle i et timecharter mellem Texas i USA og den nordlige kyst af Sydamerika, hvor skibet sejlede fast i mere end 10 år. Siden har skibet været beskæftiget på spotmarkedet og har været langt omkring med lange rejser. Alene det seneste år har Hans Boye’s anløb dækket næsten halvdelen af kloden fra St. Petersburg i øst til Port Alma, Australien i vest. Skibet kom til Skagen i slutningen af juni efter at have hentet en blandet last af stykgods i St. Petersburg i Rusland og var egentlig bestemt for Puerto Cabello i Venezuela, men en mindre brand i maskinrummet afbrød rejsen. Skibet var i gang med at bunkre olie på Skagen red, da branden brød ud. Det blev hurtigt slukket af skibets besætning, men det satte Hans Boye ud af drift og der måtte tilkaldes slæbebåde for at få skibet i havn, hvor reparationen er blevet udført. Maritime Danmark har besøgt coasteren Hans Boye i Skagen og har haft en snak med kaptajn og overstyrmand, der begge er af dansk nationalitet og de er, sammen med en aspirant, eneste danskere om bord. / Side 32

Kaptajn John Stig Hansen, 59, er en erfaren coaster-kaptajn med mange år på forskellige danske skibe. - Vi er er en døende race, os coaster-kaptajner. Der er ikke mange tilbage og på en måde lever vi også på lånt tid. Sådan rent personligt er jeg nok lidt glad for, at jeg kan gå på efterløn i løbet af et par år og dermed lige så stille forsvinde sammen med den del af erhvervet, siger John Stig Hansen. - Sørgeligt er det, men det er de barske kendsgerninger i den virkelige verden, tilføjer han. Han begyndte sin udmønstring om bord på Hans Boye, da skibet i begyndelsen af juni var i ballast på vej fra Norge til St. Petersburg for at laste den last, som skal til Venezuela. - Det er selvfølgelig en slags luksus at få en del af sommeren i perfekt dansk sommervejr i Skagen, som regnes for at være Danmarks ferieby nummer et. Jeg er fynbo og har nok et andet syn på den ting, siger John Stig Hansen.

Læs daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.