Maritimedanmark 7 16

Page 24

AF BENT MIKKELSEN

SVENDBORG BUGSER MED GODE TAL OG NYINDKØBT BUGSERBÅD Svendborg Bugser har øget flåden med endnu en brugt bugserbåd og har dermed sat gang i en flådefornyelse. Den nye bugserbåd er det første indkøb til rederiet efter et generationsskifte, hvor Junior tog over fra Senior, som far og søn med efternavnet Henriksen, hedder i daglig tale på kontoret på havnen i Svendborg. Indkøbet kommer efter et år med pæn indtjening med et samlet overskud på knap 10 millioner kroner.

B

ugserbåden Dolphin med 20 tons pæletræk er nu den nyeste enhed i flåden hos Svendborg Bugser A/S, der tæller syv enheder. Den blev overtaget i foråret fra et tysk rederi, der valgte at stoppe med bugserbåde for at koncentrere sig om dykkerservice og andet undervandsarbejde. - Det tyske rederi satte skibet til salg, og vi fik forhandlet os til en fornuftig pris og så var det jo bare med at slå til og sikre os ny tonnage til flåde, fortæller Niels Ove Henriksen, der tog over som ejer af Svendborg Bugser efter sin far Niels Aage Henriksen i 2014. - Den tyske bugserbåd Jade-Service I var interessant, fordi der ikke er så mange nyere bugserbåde med europæisk flag til salg. Det har stort betydning at skibet allerede var inde i et EU-register af hensyn til overførslen til dansk flag. Der er masse af tonnage til salg i Østen, som kan købes til forholdsvis billige penge, men det koster rigtig mange penge hvis de skal bygges om for at kunne opfylde de danske regler. Derfor var denne tyske bugserbåd meget interessant for os, siger Niels O. Henriksen. På spørgsmålet om, hvordan det var at købe skib ind som ny ansvarlig ejer af selskabet, siger Niels O. Henriksen: - Det var såmænd ikke den store forskel fra tidligere. I mange år har jeg ejet mine egne bugserbåde og arbejdsskibe i Rederiet Junior og så drevet dem sammen med de bugserbåde, som var ejet af min fars selskaber. Så det var såmænd ikke anderledes at tage beslutningen om købet af Jade-Service I, der nu er i drift som Dolphin. FORNYELSE Dolphin er bygget i 2007 i Sarawak i Malaysia til et irsk selskab og kom i 2009 til Tyskland. Skibet har et pæletræk på 20 tons og bliver dermed en fornyelse i, hvad man kan kalde sådan midt i mellem segmentet hos Svendborg Bugser. Største skib er Hunter på 43 tons, mens Danasund er den mindste med 13 tons. - Der er ofte bedre beskæftigelsesmuligheder i dette segment omkring 20 tons. De større enheder i klassen omkring 40 tons er meget mere konkurrenceudsatte, hvor meget store enheder ofte byder sig til. Specielt i øjeblikket, da markedet er i en bølgedal og kæmper med eftervirkninger fra de dårlige tider i offshore-sektoren. I segmentet omkring 20 tons har vi allerede Baltsund / SIDE 24

og Storesund på 18 tons pæletræk. Storesund er og har været et særdeles velfungerende skib i vores flåde, men dåbsattesten siger 1969, og om to år skal det igennem en klasse. Det bliver formentlig ikke økonomisk forsvarligt at klasse en til den tid 40 år gammel bugserbåd, siger Niels O. Henriksen. Dolphin har allerede udført de første opgaver i rederiet. Der har været forskellige små opgaver, men den længste rejse indtil videre var en tur med et 17 meter skrog til et fiskeskib, der efter udrustning hos Vestværftet i Hvide Sande skulle til Ilulissat i Grønland. - Dolphin er interessant i segmentet fordi den har en høj bunkerkapacitet – 80 tons – og derved kan sejle ud på længere slæb, en fordel frem for de lidt ældre enheder, der ofte er bygget til opgaver i havne eller kun til korte rejser, fortæller Niels O. Henriksen. OVERSØISK Flagskibet Hunter, der har været i flåden siden 2011, har over de seneste måneder været oversøisk. I november sidste år slæbte Hunter af med en række plastrør (100 meter lange) fra Sydnorge til Rio Haina i Den Dominikanske Republik. Der var bugserbåden fremme i begyndelsen af december og søgte derefter nye opgaver i området. - Markedet i Europa var sløvt og vintertomt, så vi valgte at blive i Karibien i håb om at finde noget beskæftigelse under de varmere himmelstrøg. Det lykkedes efter nogen tid at finde et slæb af en gravemaskine til Panama.

LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK


Turn static files into dynamic content formats.

Create a flipbook
Issuu converts static files into: digital portfolios, online yearbooks, online catalogs, digital photo albums and more. Sign up and create your flipbook.
Maritimedanmark 7 16 by Danish Maritime Fair - Issuu