kapacitet til 2.100 TEUs – tyve fods containere – mens Madrid Mærsk har kapacitet til 20.568 TEUs. Altså der skulle 10 skibe af Laura Mærsks størrelse til for at nå op på den kapacitet, som findes på Madrid Mærsk. Tonnagemæssigt er der også himmelvid forskel på de to rekordskibe. Laura Mærsk var på 31.600 DWT, mens Madrid Mærsk runder 210.600 DWT. Maersk Lines første containerskibe A-skibene fra 1975 var datidens kæmper med plads til 1.200 TEUs på 18.400 DWT. Størrelsen af Madrid Mærsk kan også måles på en anden måde: I den første del af året har Maersk Line sendt en række Panmax-containerskibe til ophugning i Indien og i Kina. Det var skibe med kapacitet på 4.400 TEUs og sådan omregnet med bælgvanter, så går der fem af de gamle Panmax-skibe på hvert af de nye Triple E-skibe (mark 2). De ophuggede Panmax-skibe er alle fra midten af 1990’erne og er bl.a. en række skibe, der i 1999 blev overtaget i forbindelse med købet af det amerikanske rederi Sea-Land. Det var søsterskibene: Sealand Comet, Sealand Racer, Sealand Mercury, Sealand Lightning, Sealand Eagle og Sealand Charger. Desuden blev Maersk
Wyoming og Maersk Georgia sendt til ophugning, mens søsterskibet Safmarine Meru blev ophugget efter et havari. Maersk Line har i 2017 solgt en række skibe til leasingselskaber i Hong Kong og taget skibene tilbage på bareboatcharter i en periode. I alt 15 skibe i C/S-klassen har således fået nye ejere uden at det er direkte synlig på skibene. Det er Sovereign Mærsk, Susan Mærsk, Sally Mærsk, Sine Mærsk, Svendborg Mærks, Sofie Mærsk, Sorø Mærsk, Skagen Mærsk, Aotea Mærsk, Chastine Mærsk, Carsten Mærsk, Caroline Mærsk, Cornelius Mærsk, Clifford Mærsk og A. P. Møller, som er de ældste enheder i serien og leveret i perioden fra 1997 til 2001 og således nærmer sig 20 år i drift. Laura Mærsk fra 1980 eksisterer faktisk endnu, da skibet sammen med to søsterskibe fra den første serie ”hjemmebyggede” containerskibe blev i 1993 solgt til USA for ombygning til transportskibe til US Rapid Deployment Force. Der ligger skibet fortsat i en stand-by rolle i Violet, Louisiana, under navnet USNS Shughart.
rede nybygningen Marchen Mærsk, der med en længde på 920 fod - 294,32 meter - var det største containerskib, der kunne passere Panamakanalen. M-typen fra Odense Staalskibsværft fik siden kapaciteten øget med nogle hundrede containere, da der blev tryllet med indretningen om bord. Teknikerne på Lindøværftet og i Maersk Ship Design udviklede nogle særlige slim-guides i lastrummene, der det gjorde muligt at klemme en række containere mere ned i skibet. TONNAGE Det kunne lige umiddelbart ligne en gigantisk fejltagelse, at Maersk Line midt i en af de værste nedture i transporten af containere over verdenshavene skrev kontrakt med Daewooværftet om yderligere 11 skibe endda med option på endnu seks enheder. Kontrakten blev underskrevet i juni 2015 endnu, inden det sidste af den oprindelige serie var leveret. Midt i dette strategiske tiltag
Maersk Lines næste rekord var, da selskabet i 1988 præsente-
LÆS DAGLIGE NYHEDER PÅ WWW.MARITIMEDANMARK.DK SIDE 9 /