AF JENS NØRGAARD
VESTERHAVSREJER
ET HIT PÅ
DANSKE BORDE
Vesterhavsrejer eller måske bedre kendt som hesterejer, synes at blive det nye hit på danske borde. Stille og roligt er denne delikate reje ved at vinde sit indpas på det danske marked. Man kan undre sig over det først sker nu, for rejen har været kendt og elsket hos vore tyske naboer ved vadehavet og i Nederlandene gennem mange generationer. Turister der rejser til de tidligere danske fiskerbyer som Husum, St. Peter - Ording, Tønning og Frederiksstad i Sydslesvig, vil kende hesterejen som ”hopkrabbe” - en betegnelse som strækker sig fra det frisiske grænseområde mellem Danmark og Tyskland og helt ned i Nederlandene. Besøger man Havneby på Rømø, vil man der som i de øvrige byer langs med vadehavet se krabbebådene på vej til/fra fangstområderne gerne ud for Rømø og den tyske ø Sild. Det gælder både de hollandske, tyske og danske krabbefiskere, hvilket kan ses i havnebilledet på Rømø. Vesterhavsrejen er ikke nogen ny kulinarisk opfindelse. Vi har kendt den i generationer spe-
cielt på den jyske vestkyst, hvor den er blevet en populær spise på de stedlige fiske- og gourmetrestauranter. EFTERSPØRGSLEN STIGER Men nu skal hele Danmark lære den ”lille fyr” at kende. Det er i hvert fald strategien hos rejeproducenten Water King Aps i Fjællebroen mellem Svendborg og Faaborg. Bag virksomheden gemmer sig ægteparret Ammy og Niels Trier Hansen. Hun, 70 år, styrer fabrikken i det lille fiskerleje og han, ligeledes 70 år, tager sig af fiskeriet af fjordrejer og opkøb af fjordrejer fra de øvrige fiskere i Det Sydfynske Øhav samt Vesterhavsrejer som hentes i de meget tidligere morgentimer på landingspladsen i Esbjerg Havn.
Læs de daglige nyheder på www.maritimedanmark.dk
Virksomheden beskæftiger 3 til 4 medarbejder i sæsonen fra april til udgangen af september. Men den stigende efterspørgsel på Vesterhavsrejer betyder, at produktionen fra at være sæsonarbejde med hovedvægt på Fjordrejer kan udvides til helårsbeskæftigelse og yderligere ansættelser. Ægteparret er forsigtig omkring fremtidsplanerne, men tegninger og byggeplaner til den ny fabrik på 280 kvadratmeter i Fjællebroen er godkendt af myndighederne. I princippet er det kun et spørgsmål om tid før byggeriet kan gå i gang. Det var egentlig ægteparrets søn, Benny Kaslund, der fik forældrene til at interessere sig for
fjordrejer og udvikle en egentlig produktion. Sønnen hører til blandt Europas store vinduesproducenter med fabrik i Danmark og Rumænien. Han støtter fuldt ud forældrenes planer. Entusiasmen fejler ikke noget og FiskerBladets udsendte kan lige så godt slå fast fra starten: - man skal stå tidligt op for at følge ægteparret, der har kendt hinanden fra barnsben født på henholdsvis Avernakø og Korshavn. FISKET HELE LIVET Niels Trier Hansen har fisket hele livet først fra Korshavn. Senere fra 1969 blev det Fjællebroen, der ligger lige ud til Nakkebølle Fjord. Her besluttede ægteparret at slå sig ned. For nedgangen i fiskeriet ramte også Niels. Helt har han ikke opgivet. Han har
F I S K E R B L A D E T / 6· 2 0 1 5
9