Lugten af død
Den første halve time er altid den værste. I den tid bliver du nødt til at vænne dig til lugten. Det er svært at forklare, hvordan et dødsbo lugter – lugten må opleves. Den er en sødlig mur, der får dine øjne til at svie, når du åbner døren. Det er også inden for den første halve time, du ser stedet. Du ser, hvor det er sket. Det er ligegyldigt, om det er et mord eller en overdosis, der vil altid være to gange to kvadratmeter, der er anderledes. Ligegyldigt om det er en stol, en seng eller bare et gulv, så vil det være dér, der lå et menneske. Selvom din makker laver sjov med, at de mider, der ligger dér, er de samme som dem, der kommer til at æde dig, så tænker du stadig på stedet, mens du griner ad ham. Når liget er fjernet ”Åh nej, nu igen,” tænker Farid Matti. Han er blevet kaldt ud til en af de svære rengøringer. Det er sommer, og Farid Matti ved, at det vil gøre arbejdet værre. Om vinteren holder kulden lugten lidt tilbage, men nu er det sommer, og det lugter så meget, at han bliver nødt til at have maske på. Masken vejer et kilo, og han har det, som om han bliver kvalt, når den er på. Han har gjort rent for Århus Total Rengøring i seks år. I den tid har han rengjort fire dødsboer, og han ved, hvad det er for nogle personer, han skal gøre rent efter. ”Det er enten alkoholikere, narkomaner eller folk med psykiske problemer. Den type mennesker, som hvis de vælter en gryde med sovs i, gør de det ikke rent. Så er der indtørret sovs på køkkenskabet, når vi kommer,” siger Farid Matti. Oftest er det folk, der sjældent får besøg af venner eller familie. ”De ligger døde i fire uger, og det er først naboerne, der opdager det på grund af lugten,” siger Farid Matti. Først kommer Falck og fjerner liget, og Farid Matti og hans makker sprøjter lejligheden for at slå mider og insekter ihjel. Når der er luftet ud, går de i gang med at rydde alting op. Service, papirer, sofa – alting samles i sække. Hvis der er noget familie, har de som regel hentet dét, de skal have inden – men det er sjældent, de kan findes eller gider at komme. Det kan synes forståeligt, når man hører, hvordan en person levede. Myrdet mands mælkekartoner I et dødsbo var en mand blevet myrdet. Der var affald overalt. Det mærkelige var, at hans badeværelse var fyldt med toiletpapir og papruller fra toiletruller. Det fyldte badeværelset helt op til toiletkummen. Han lå inde i soveværelset, da han døde, så de startede oprydningen i stuen. Farid Mattis makker spurgte: ”Men hvad fanden brugte han som toilet? Det er jo fuldstændig lukket!” Farid Matti kom til at vælte en mælkekarton på gulvet. Nu forstod de, hvorfor toilettet ikke blev brugt. Over alt omkring dem,
var der mælkekartoner fyldt med afføring og urin. Under sofabordet, ude på altanen og alle andre steder. Men ikke på badeværelset. Rengøring før døden Det undrer Farid Matti, at mennesker kan leve sådan, uden nogen andre gør noget. ”Jeg tænker ikke anderledes på selve døden. Men at folk ikke opdager, du er død – det får mig til at tænke, at jeg skal snakke bedre med min mor og søster. Det er mest det, man kan ærgre sig over. Tænk, at man kan ligge død i fire uger, og så er det først naboerne, der opdager det på grund af lugten,” siger Farid Matti. Han er ikke selv bange for, at ingen opdager ham, for han mener, at hans familie og venner er tættere end de fleste. Det er måske også derfor, det går ham sådan på.
“De mider er de samme som dem, der kommer til at æde dig”
”En gang imellem fortæller jeg mine venner om mit job. Vi diskuterer, hvordan det kan lade sig gøre, at der ikke er nogen, der har fundet ham, inden han var død? Hvordan kan det være, at der ikke er nogen, der har hjulpet ham? Det kunne være, man kunne have undgået det, hvis man havde gjort lidt rent, eller han havde fået lidt hjælp,” siger Farid Matti. ”Det kan jeg ikke lade være med at tænke over, mens jeg går rundt med smagen af blod i munden fra den stærke lugt i lejligheden,” siger Farid Matti. De sidste hænder Farid Mattis makker er ret tolerant overfor lugt, så han bruger kun masken i ti minutter. En dag siger han: ”Kom nu, fjern den maske. Der er gået to timer nu. Der er ikke mere lugt.” Det gør Farid Matti. Men makkeren tager et stykke tøj fra lejligheden op til Farids ansigt, og af overraskelse tager han en dyb indånding af den stinkende luft. Farid Matti løber ud af lejligheden, ned på gaden og kaster op. Det er den humor, der er. Det bliver der nødt til at være. Hvis ikke man lavede sjov, ville man ikke kunne klare det. Hvis man får sin makker til at kaste op eller blive forskrækket, bliver det hele lidt nemmere. ”Jeg tror, vi gør det for at lade være med at tænke på, hvem der har ligget der, eller hvor meget der lugter. Og for at lade være med at tænke på, at vi er de sidste, der har hænderne i hans ting. Der er jo ingen andre, der gider hente dem.” «
21