Citat no 52

C I TAT

NO 52

Ludvig Hellberg Pedersen TEKST

Ida-Marie Frank TEKST

Benjamin Voldum Krog FOTO

Rose Marie Ulveman TEKST

Maria Høy Hansen FOTO

Nanna Jørgensen TEKST

Selma Paludan TEKST

Caroline Sofie Gede ANSVARHAVENDE

Johanne Lerhard ANSVARSHAVENDE

Anne-Sofie Breinholt TEKST

Lasse Borch Sandborg TEKST

Liv Latrica Habel FOTO

SKRIBENTER Kerstine Winther, Tobias Winter FOTOGRAFER Anders Holst Pedersen, Hannah Aurora Almstrup, Rydwan Ahmed, Rune Øe, Stine Schjøtler og Busra Kondakci.

FORSIDE & BAGSIDE Hannah Aurora Almstrup OPLAG 500 stk.

WEB www.magasinetcitat.dk FINANSIERING Magasinet CITAT er finansieret af annoncer og fonde TRYK Ole Fly ApS v/Lars Prevelakis Bai PRODUCERET af studerende fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole KONTAKT redaktion@magasinetcitat.dk SKAL DIN ANNONCE I CITAT? Skriv til redaktion@magasinetcitat.dk

C I TAT

NO52

Kære læser, Det er blevet tid til en forårsrengøring. Lysere tider kalder hvert år på at finde sin indre Marie Kondo frem og puste nyt liv i det vante.

Nogle skal balancere mellem voksenliv og tømmermænd, mens barndomsveninder føder børn. Andre skal iføre sig parykker og falske øjenvipper for at holde fast i, hvem de virkelig er.

For nogle er det ikke så enkelt at bryde med det gamle. I Transnistrien holder befolkningen fast i en sovjetisk fantasi, mens de kasteløse i Bangladesh slider i et krematorium på bunden af samfundet.

Noget holder vi fast i. Andet må vi give slip på. Og så er der alt det, som i denne udgave af CITAT placerer sig et sted midtimellem.

Rigtig god læselyst!

Redaktionen, forår 2022

Foto: Maria Buhl Christensen

DOKUMENTARFOTOGRAFI - KUNSTFOTOGRAFI - 19 UGER - START 08/08/2022 TREKRONERGADE 126F 2500 VALBY +45 3325 0595 INFO@KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK WWW.KBHFILMOGFOTOSKOLE.DK

Jo mere vi bliver os

Af Hannah Aurora 04 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 05

Det hele startede lige her. Her forelskede vi os i livet og hinanden. Vi blottede os fuldstændig, og det var som om, at alt, vi drømte om, pludselig var muligt. Nu har vi fundet hjem i hinanden. Min lyst til at strække tiden og følelserne gav mig kameraet i hånden.

06 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 07

08 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 09

10 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 11

12 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 13

Og jeg dokumenterede det hele.

Vores liv og vores følelser.

14 • CITAT N°52

Få 15% på alt sexlegetøj med koden ‘citat15’ www.klubvenus.dk

CITAT N°52og • 15velvære seksualitet

NO MONEY NO HONEY

På almindelige herberger er udenlandske hjemløse ikke velkomne. Men i en forfalden bygning ved Aarhus Amtssygehus kan de få en sengeplads, en skål suppe og et hjem til natten.

Tekst: Tobias Winter Foto: Rune Øe

16 • CITAT N°52

Den rumænske mand kan ikke helt finde ordene selv. Et sted i vinterkulden leder han efter en forklaring på de nummerplader, der stikker op fra hans taske. Hans bror afbryder. ”Vores bil er kaput,” siger han på gebrokkent engelsk.

Henover pelskraven på hans sorte dunjakke sidder et stort mærkat. Vagabond står der.

Niels tillader nummerpladerne i tasken. Det er kun alkohol og stoffer, han har til opgave at holde ude af Blå Kors’ vinterherberg i Aarhus. Og så alle med et dansk sygesikringsbevis. Bygning 11B er kun for udlændinge med lovligt ophold i landet, som ikke må overnatte på de danske hjemløses herberger.

Syv rumænere og engelske Robbie træder ind gennem de elektriske skydedøre. Nogle af dem er erfarne gæster. De er vant til at blive indregistreret, rede seng og hente mad, når herberget holder åbent i årets koldeste måneder. De kender duften af Mou-suppe og smagen af det brød, bageren ikke har kunnet sælge.

I bygning 11B beholder alle deres overtøj på, når de sætter sig om bordet for at spise. Jakke, hætter og huer.

Fire af rumænerne kender hinanden. Den ene er den andens bror, der er den tredjes svoger, der er den fjerdes ven. De griner højt og fortæller, at

Vagabondjakken har fødselsdag i morgen. 25 år bliver han. Eller var det 35? De er vist selv i tvivl.

FITNESSVENNER Da rumænerne er gået i seng, udfylder Robbie stilheden i spisesalen. Et dansk svindelfirma er skyld i, at han er endt på gaden, fortæller han med en tyk Essex-dialekt. Men hans største bekymring er, at han ikke har et fitnessmedlemskab. Det er for dyrt. Han har hørt, at man kan få abonnementer til halv pris, hvis man tager sin ven med. Han mangler bare en ven.

Ellers er han glad i Danmark. Han har tidligere været på herberg i England. Dengang var det syntetiske marihuana ”spice” i omløb, husker han. Alting var snusket. Til sammenligning er Bygning 11B som et femstjernet hotel.

Han tager sin telefon frem og viser beskeder fra en kvinde, han har mødt. Hun gør, hvad hun kan for at hjælpe ham. Måske han kan få et gartnerjob til marts.

Ved hans tommelfinger ligger Tinder og drømmen om kærlighedslivet, han ikke kan få.

“No money, no honey,” griner han.

Med sine sorte negle peger Robbie på en mand, der lige er kommet ind. Bulgarske Lassets sko er helt rene. ”Der er intet snavs på ham. Jeg fatter det ikke,” siger Robbie.

CITAT N°52 • 17

I går tudede Robbie. Sidste gang han var på herberg, var hans far lige død. Han har ikke mere familie. Nu er han alene.

Robbie går også ind igen. Lasset står alene tilbage. Han har fået et kort rengøringsjob i morgen, som han glæder sig til. Men det er ikke nok til at holde ham væk fra herberget.

EN NY BABUSHKA Udenfor ryger Robbie og Lasset cigaretter og taler med polske Michel om tidligere liv. Bjørneskindet på hans hue går i et med et stort skæg.

Han ligner nøglebæreren Hagrid.

”Jeg har brug for en kvinde. Jeg havde en tidligere.

Babushka, kaldte jeg hende. Hun var en katastrofe,” siger han.

”Jeg har været alle vegne. Holland, London, fucking Tyskland, Polen og nu Danmark. Min mor sagde, at jeg skulle blive læge. Ellers var det militæret. Men jeg var ikke en god dreng, så jeg kom i militæret,” siger han og griner.

Niels fra personalet kommer ud. Han vil vide, om nogen har efterladt deres ting uden opsyn. Lange fingre besøger også herberget fra tid til anden.

De tre mænd tjekker deres lommer. De har alle deres ting. Hagrid glider hen ad væggen, mens han går indenfor. Han søger normalt selskab på bunden af en ølflaske, siger personale-Niels.

18 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 19

Me, my drag and I Under tung make-up og syntetiske parykker lever almindelige mænd parallelle liv på Edinburghs dragklubber. Her eksisterer ingen grænser for, hvem de kan være.

Ladies, gentlemen, and everyone in between.

A f Sti n e Sch j ø tl er

20 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 21

“Som drag queen kan jeg være, lige hvem end jeg har lyst til at være. Jeg kan klæde mig ud og te mig voldsomt og danse som en crazy stripper, men inde bag det tykke lag af foundation vil du altid finde en lille usikker fyr, that is just the way it is”

22 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 23

24 • CITAT N°52

“I starten var jeg bange for, at de ville slå mig ned, hvis jeg gik rundt i mit dragoutfit. Men jeg fandt ud af, at de slog mig ned, om jeg så var klædt ud eller ej.”

CITAT N°52 • 25

26 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 27

28 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 29

“Min far kommer og ser mit show igen i dag, det gør han næsten hver gang. Han plejer at filme hele min optræden på sin mobil. Ladies, gentlemen, and everyone in between. I tell you, that man is freaking proud of his sexy son.”

30 • CITAT N°52

Så kan jeg stille mig selv det spørgsmål Kan jeg overhovedet finde ud af at holde fast i en relation Når jeg tænker over det synes jeg alle mennesker bliver irriterende når jeg er sammen med dem længe nok Hvad fanden er det når det er relationen jeg savner allermest

På den ene side skriver jeg i gruppechatten “pigerne” Hold kæft, hvor er han sød Ny besked Tillykke min søde, jeg glæder mig til at møde det lille menneske Mens jeg foran skærmen ligger i sengen med blodsprængte øjne og bragende tømmermænd Jeg synes ikke han ser specielt sød ud 32 • CITAT N°52

Og jeg er træt af at du i dette øjeblik gør mine tømmermænd dobbelt så voldsomme Men mest af alt er jeg træt af alt jeg bør For hvem er det der har trukket jokeren Er dig eller mig CITAT N°52 • 33

Mig 17 år igen: Det sker når jeg kommer hjem og roder mit gamle værelse til med tøj Og min mor lukker døren som hun plejede Mig 22 år igen: Det skete i går, da jeg igen vejede maden Da jeg igen med min tekniske kunnen sneg det stykke brød ned i lommen for senere at smide det ud Mig 26 år: Den alder ved jeg ærligt ikke hvordan man gør og jeg er da træt af det

Så kom den dag hvor du faktisk sagde nej Lige efter du sagde ja Så sagde du at du elskede mig Samtidig med at du ikke gad mig Kan du ikke godt forstå at det er en smule svært at navigere rundt i En veninde sagde Du flyver selv rundt. Jeg elsker dig for det. Men du skal også elske det selv Men det er jo løgn jeg hader at flyve 34 • CITAT N°52

Tekst: Kerstine Winther Foto: Busra Kondakci

Kære læser Her skulle have været en annonce, men vi nåede desværre ikke deadline.

Kender I det?

Kh Den Sidste

CITAT N°52 • 35

THE UNTOUCHABLES They are forced to do the job nobody else wants to do, burning and burying dead bodies. The Untouchables are the lowest in the Hindu caste system in Bangladesh. They call themselves Dalits, which means broken or oppressed.

By Rydwan Ahmed

36 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 37

38 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 39

In colonial times, they were brought from India to Bangladesh by the British rulers to do low-status work. Today, out of the total population of 160 million, there are approximately five million Dalits.

Caste systems and prejudices against The Untouchables are regarded as part of traditional practices and originate from Hindu scriptures.

40 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 41

42 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 43

44 • CITAT N°52

Besides being forced to do the dirty work, they face discrimination from the population and higher caste Hindus.

They are excluded from certain rituals, temples, restaurants, and markets.

Dalits are segregated in colonies and unhygienic slum areas and are often systematically excluded from access to water and sanitation.

CITAT N°52 • 45

46 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 47

48 • CITAT N°52

The Untouchables do the dirtiest job.

But their souls are the purest.

CITAT N°52 • 49

FOTOGRAFISK VÆRKSTED

VÆRKSTEDET HVOR VI EKSPERIMENTERER MED DET FYSISKE FOTOGRAFI

@fotografisk_vaerksted_ry - 25325772 - morten.lau@gmail.com - Skanderborgvej 19, 8680 Ry

Landet på den anden side af floden Af Anders Holst Pedersen CITAT N°52 • 51

Kom med til Transnistrien, der på rumænsk betyder ”den anden side af Dnestr-floden”, til landet der ikke eksisterer, og som af nogle kaldes Sovjetunionens sidste bastion.

Transnistrien opstod på randen af Sovjetunionens sammenbrud - det enorme imperium der, da det var på sit største, strakte sig over 11 tidszoner.

Fra Kaliningrad i vest til Kamtjatkas øde vulkaner i øst, over Ural-bjergene i nord, til Turkmenistans golde sletter i syd.

Sammenbruddet symboliserede for mange en stor glæde. Landegrænser, der havde været udvisket i næsten 70 år, skulle genoptegnes, nationale identiteter støves af og glemte sprog tales igen.

52 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 53

54 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 55

Men alle delte ikke glæden. Nogle følte sig utrygge og ønskede ikke at sige farvel til den tryghed og kultur, som de forbandt livet i Sovjet med. En borgerkrig brød ud i Transnistrien og fra 1990-92 kæmpede moldovere hårde og blodige kampe mod russisk støttede oprørere.

I år er det 30 år siden, fredsaftalen blev indgået.

Transnistrien har aldrig fået international anerkendelse og selvstændighed. Alligevel fungerer den russofile udbryderstat i dag som selvstændig nation, med alt hvad det indebærer: regering, valuta, militær og skolesystem.

56 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 57

58 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 59

Staten er en sovjetisk tidslomme, og som det eneste land i verden pryder kommunisternes karakteristiske hammer og segl stadig flaget. Vladimir Lenin troner stadig stolt på hver en lille plads, gaderne har navne som Karl Marx st., Lenin st. og 25. oktober st. - datoen for bolsjevikkernes oktoberrevolution.

Fattigdommen har de også arvet fra Sovjet. Den gennemsnitlige indkomst ligger lige under Moldovas – Europas fattigste land. Trods det, drømmer mange fortsat om en genforening med moderlandet, som pludseligt synes tættere på end nogensinde før.

60 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 61

62 • CITAT N°52

CITAT N°52 • 64