
1 minute read
ØVRIGT SOCIALT ANSVAR
1. UNGELIV I BALANCE
A. Støtte til udsatte børn og unge. LØFT-legat. Magasin ønsker at indstifte et legat, der tilfalder et antal unge mennesker på vej ud af anbringelse. Legatet skal bruges på at sikre den unges fremtidige udvikling. For eksempel gennem uddannelse og personlig støtte via Magasin.
Advertisement
Legatet tildeles for at hylde den unges indsats for at blive klar til voksenlivet, og for at sikre en fortsat positiv udvikling.
Legatet bør administreres i samarbejde med uafhængig fagligt organ, f.eks. Foreningen af Dag- og Døgntilbud for udsatte børn og unge, Joannahuset eller andre. Deadline: Aftaleindgåelse AW 2023. Første uddeling i 2024.
B. Støtte til psykisk trivsel. Samtalestøtte. Magasin ønsker at bakke op om initiativer til psykisk trivselsfremme blandt unge i områderne omkring stormagasinerne. Derfor afsøges mulighed for et samarbejde med organisation, der tilbyder samtale og voksenstøtte på unges præmisser.
Målet er tredelt;
– At sikre gode faciliteter
– At fremme arbejdet for psykisk trivsel generelt
– At sikre flere frivillige til organisationen
Magasin planlægger at stille lokaler til rådighed. Både til åben, frivillig rådgivning, og til tema-oplæg med særlige fokusområder (Talks). Samtidig vil Magasin søge at øge rekrutteringen af frivillige i egne rækker, hvor der afsættes et antal timer til dette frivillige arbejde for hver enkelt medarbejder, der har lyst.
Deadline: Aftaleindgåelse ultimo 2023. Programstart primo 2024.