
1 minute read
AMBITIONER OG PRINCIPPER
For at sætte de rette mål for vores indsats har vi i Magasin valgt at tilslutte os en række principprogrammer for at sætte konkrete mål og deltage i fællesarbejdet for at fremme ansvarligheden på de tre indsatsområder.
EUS KLIMAPAGT
Advertisement
Tilslutningen betyder bla., at vi inden 2024 vil fremsætte konkrete mål for reduktion af vores forbrug i forbindelse med vores bygninger, vores rejseaktivitet og driften af vores it-infrastruktur.
Målet er, at Magasins direkte energiforbrug i stormagasinerne over en årrække vil bestå alene af bæredygtige energikilder, der lever op til GHGprotokollens krav om oprindelsesgarantier.
Diversitetspagten
Magasin tilslutter sig Dansk Erhvervs såkaldte Diversitetspagt. Denne sigter imod at øge diversitet og inklusion gennem fem forpligtende principper. En lang række af disse efterleves allerede og ligger i naturlig forlængelse af grundholdningen i Magasins ledelse. Pagten øger dog målbarheden og det konkrete fokus på, hvordan man omsætter holdning til handling, og kan derfor være medvirkende til at sikre øget medejerskab i alle dele af organisationen.
Global Compact Network
Magasin melder sig i 2023 ind i Global Compact Network. Det sker for at fastholde konkret udvikling, og maksimere mulighederne for at videreuddanne medarbejdere.
De 10 principper beskrevet i tiltrædelsen, er desuden brugt som grundlag for Magasins ansvarlighedsarbejde. Eftersom Magasin på mange fronter har hyldet de samme principper for forretningsdrift, vil principperne fremadrettet blive betragtet som en fast del af det grundlæggende DNA i Magasin.