1 minute read

MENNESKENE UDEN FOR MAGASIN

Når man som os er drevet af det menneskelige råstof op gennem historien, er det kun naturligt at tænke på de mennesker, vi lever af og for.

Derfor vil vores indsats på det sociale område have fokus på ungdommen og på det nære. Det er de nye generationer, der former Magasin, både som medarbejdere, ledere, partnere og kunder. Derfor er den aktuelle trivselskrise blandt unge et reelt problem, ikke bare for os, men for hele vores samfund. Et trygt ungeliv i balance giver den ballast, der er forudsætningen for fremtiden, derfor vil Magasin fokusere sin støtteindsats på trivselsfremmende og rådgivende aktiviteter for unge i nærområderne omkring vores forretninger. Det handler om at gribe de unge, der har det svært, inden udfordringerne bliver for store, og om en fokuseret indsats der kan hjælpe de mest udsatte tilbage på sporet.

Advertisement

På samme måde vil den interne trivselsindsats i særlig grad blive fokuseret på at stille ressourcer til rådighed, der kan skabe god balance i et holistisk syn på mennesket – også udover arbejdssituationen.

Og vi vil forsøge at drage nytte af den stærke alumnikultur, der stortrives blandt tidligere medarbejdere med fortsat tilknytning til Magasin, så den styrke og viden, der ligger hos den ældre generation, kan komme den yngre til gode.

Indsatsens finansiering og interne organisation vil foregå gennem tildels Magasins egne medarbejderfonde og initiativer og via et samarbejde med Fonden Wessel og Vett.

This article is from: