
1 minute read
PRIORITERING AF INDSATSEN
For at gøre arbejdet med ansvarlighed mere konkret har vi inddelt arbejdet de tre tidligere nævnte kategorier. Under hver kategori er mange potentielle indsatser, og der er også flere, end det muligt at udføre på en gang. For at kvalificere hvilke indsatser, der er vigtigst på kort og mellemlangt sigt, har vi udviklet en beslutningsmodel, som Ansvarlighedsenheden i Magasin benytter til at prioritere indsatsen.
DER BLIVER SET PÅ FØLGENDE KRITERIER, SOM BRUGES TIL AT VURDERE INITIATIVERNES DUELIGHED:
Advertisement
A. Indflydelsesgrad, (hvor direkte kan Magasin påvirke resultatet?).
B. Indvirkning, (hvilken form for resultat forventes, og hvor vigtigt er det?).
C. Forholdet mellem input og output (hvor får man mest forbedring for sin indsats?).
D. Realisme og tidsperspektiv i implementering (kan indsatsen gøres hurtigt, over lang tid og kan den fastholdes hos medarbejdere, kunder m.v.).
E. Forventninger og engagement blandt interessenter. (er indsatsen i tråd med samfundets forventninger?).
Et simpelt pointsystem afgør prioriteringen, hvor den højeste score udløser højeste prioritering. Disse vurderingskriterier sidestilles med andre forretningsmæssige kriterier og input fra Ansvarlighedsenheden, og bliver dermed også leveringsdygtig i input til overordnede strategiske overvejelser i koncernen.
Systemet og beslutningskraften gør ansvarlighedsstrategien operationel og kan hjælpe med at træffe beslutninger i det daglige. Selvom man naturligvis kan dykke endnu dybere ned i ethvert emne forud for beslutningsprocessen, har Magasin valgt en vurderingsmetode, der på den ene side giver et rimeligt nuanceniveau i øjebliksbilledet uden samtidig at nedsætte hastigheden i arbejdet. Vi vil ikke risikere, at nødvendig handling sander til i teoretiske overvejelser og evighedsundersøgelser.