1 minute read

ET BEDRE FORBRUG SAMMEN MED KUNDERNE

Magasin er et stormagasin, og vi lever af handel. Derfor er vi en del af forbrugskulturen i Danmark og medvirkende til dens udvikling, og vores ønske er derfor, at vi kan tilbyde både kunder og samfund muligheden for et mere ansvarligt forbrugerliv.

Tøj og andre forbrugsgoder har et stort ressourceforbrug ved produktion, og det er nærliggende at eksempelvis reducere vand- eller energiforbrug ved tøjproduktion, hvilket Magasin naturligvis arbejder for, hvor det er muligt. Men en lige så vigtig faktor for ansvarligt forbrug er i vores optik levetiden. Hvis produkterne har længere levetid ved at blive repareret eller genanvendt, kan ressourceforbruget reduceres markant.

Advertisement

Magasin har derfor øget fokus på at støtte op om et mere bæredygtigt forbrug, hvor vi gennem en målsætning om at kvalitet og omsorg for produkterne går hånd i hånd, vil fokusere på ting, der holder livet igennem, der kan gives videre og som kan genbruges.

Det er en indsats, som vi helhjertet kan støtte, idet Magasins dedikation til kvalitet og holdbarhed i såvel design som slidstyrke står i skarp kontrast til det evigt ekspansive forbrug. Vi vil hellere sælge bedre produkter end flere og billigere produkter, for kvalitetsprodukter holder længere, og vi vil motivere til at kunderne holder dem ved lige, for på den måde at lægge afstand til ”brug og smid væk kulturen”.

Cirkularitet og genanvendelighed er ikke nyt, men måske endnu vigtigere i dag end i krigsåret 1942.

På produktsiden kommer det til udtryk ved, at vi tilbyder løsninger til at pleje, vaske og reparere produkter. Vi kalder det “Care & Repair”, og i forretningerne opbygges særlige områder dedikeret til vejledning i vedligehold, pleje og reparation. Samtidig vil det her være muligt at skabe sig et overblik over produkter med særlige egenskaber inden for bæredygtighedsspektret samt deres forskellige tiltag eller fokusbegivenheder hen over året.

Online oprettes et bibliotek, der indeholder informationer om, hvordan man vedligeholder produkterne, ligesom de ansatte klædes på til at vejlede om Care & Repair i forbindelse med køb.

En del af vores kvalitetsvurdering er, at varerne er produceret på en ordentlig måde, hvor der er taget hensyn til klima, miljø og arbejdsforhold, og vi arbejder med sporbarhed på vores egne produkter1

Længere levetid kommer også til udtryk i vores eget forbrug, eksempelvis gennem valg af materialer til indretning i forretningerne. Indretningen skal som hovedregel kunne bruges fem gange og flere forskellige steder. Den bliver først pensioneret, når den er udtjent til brug i et stormagasin, og herefter skal den helst kunne genbruges uden for Magasin eller afskaffes så ansvarligt som muligt.

Vi fortsætter med at klæde vores egne indkøbere på gennem kurser i bæredygtigt indkøb to gange årligt, hvor der blandt andet vil være fokus på produkternes levetid. Uddannelsen af personalet vil gradvist blive udvidet for at øge forståelsen i alle dele af forretningen.

This article is from: