Indsigt 6

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

NYHEDSBREV FRA

#6 juni – 2012

S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U NADVOKATFIRMAET D ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAG E R L UELMER N D E L M SANDAGER ER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

INNOVATION

N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U NSide D ELM 2E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

Sociale medier på arbejdspladsen

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA NDAG Side 3E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

hvad er m&a L U N egentlig?

D E L M E R S A N D A G E R LSide UND 4 ELMER

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

Markedsføring via sociale medier Side 6 LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER

LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

KLIENTPROFIL: atradius sikrer NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND virksomheders UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN kredit Side 8 NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

Risikostyring

N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E LSide M E R S10 ANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

PARTNERPROFIL: mads GIERDING

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M Side E R S A12 NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

KÆRE KLIENT: INNOVATION

M

an kan dårligt tænde fjernsynet eller læse en erhvervsavis, uden at det konstant bliver påpeget, hvor vigtigt det er, at vi i Danmark – og Europa for den sags skyld – er innovative, hvis vi skal klare os i den globale konkur­ rence.

Det er selvfølgelig fuldstændig rigtigt, men spørgsmålet er, hvordan bærer man sig ad?

Hvordan bliver man innovativ?

Som advokater opfinder vi ikke små dippe­ dutter, som ingen har fundet på før. Til gengæld kan vi bidrage til innovationen ved at tænke i proces og gøre det ud fra et ønske om, at processen skal ske på klientens præmisser.

Det har vi gjort hos Lund Elmer Sandager, hvor vi på basis af den meget succesfulde

omstilling af vores inkassoafdeling, der er gennemført over de sidste par år, har udviklet innovationskonceptet ”A Step LES”.

projektet er rullet ud, håber vi, at vi har været så innovative, at vores klienter vil mærke forskellen.

Vi er så stolte af resultatet, at vi har ind­ sendt projektet til Danske Advokater, der i september uddeler en innovationspris til advokatfirmaer, der har tænkt nyt og innovativt.

God læselyst.

Vores projekt er blevet prænomineret, og Danske Advokater har givet en sum penge til at få det beskrevet i detaljer. Målet er at anvende konceptet i andre afdelinger, så vi også her bliver mere effektive, og udveks­ lingen af informationer med klienterne forbedres.

Innovationsprojektet ”A Step LES” er et vigtigt led i vores strategi om at være et advokatkontor på klientens præmisser. Når

Carsten Brink Administrerende Partner Lund Elmer Sandager

Har du forslag til, hvordan vi kan gøre Ind§igt endnu bedre, så send os endelig en mail til: indsigt@lundelmersandager.dk

Udgivet af: Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København Layout og produktion: Cool Gray A/S – an environmentally certified printing house.

Indholdet i dette blad er ikke udtryk for rådgivning, da dette altid kræver kendskab til de konkrete forhold i en sag. Artiklerne kan således ikke træde i stedet for rådgivning, hvorfor læserne anbefales at tage kontakt til Lund Elmer Sandager, dersom der måtte være behov herfor.

SOCIALE MEDIER PÅ ARBEJDSPLADSEN De sociale medier har indtaget arbejdspladsen, hvor medarbejderne bruger dem både professionelt og privat.

Medierne skaber nye muligheder, men også nye juridiske problemstillinger. Derfor kan det være godt at beskrive retningslinjer for de sociale medier, så alle i virksomheden kender kulturen og reglerne.

Af advokat Anja Bülow Jensen

A

rbejdstiden skal være effektiv og bruges professionelt. Her skal man huske, at privat brug af sociale medier i arbejdstiden vil blive vurderet på linje med andre private gøremål som e-mailing og private telefonsamtaler.

Vurderingen afhænger i høj grad af arbejds­ giverens retningslinjer eller den praksis, som eksisterer på arbejdspladsen. Hvis der er problemer med overdreven brug af Facebook, kan en personalepolitik om pri­ vate gøremål i arbejdstiden være løsningen.

Pas på opdateringerne Når man bruger de mange nye sociale me­ dier er det vigtigt at være opmærksom på grænserne mellem arbejds- og privatlivet. Et stigende antal sager om medarbejderes uhel­ dige opdateringer på sociale medier viser, at det kan få negative konsekvenser ikke at tænke sig tilstrækkeligt om.

I nogle tilfælde skader opdateringerne både virksomheden og medarbejderen. Det kan være tilfældet, hvis medarbejderen kritise­ rer virksomheden eller kunder og konkur­ renter på de sociale medier. I andre tilfælde skader opdateringen reelt kun medarbejde­ ren. Det kan være, hvis medarbejderen via en opdatering afslører pjækkeri eller andre ting om sig selv.

Selv om opdateringen kan fjernes igen, kan skaden i forhold til virksomheden allerede være sket. Derfor kan det være hensigts­ mæssigt at beskrive retningslinjerne for medarbejderes ytringer på sociale medier.

Hvordan kan virksomheden reagere?

Hvordan kan man så sætte ind, hvis en medarbejder går over grænsen? I forhold til medarbejderen kan en reaktion i form af advarsel, opsigelse eller bortvisning komme

på tale. Her skal der altid foretages en kon­ kret vurdering af opdateringens indhold og konsekvenserne af denne. Det er naturligvis klart, at udtalelsernes grovhed er afgørende for, hvordan man som virksomhed skal rea­ gere over for medarbejderen.

Det er vigtigt at vurdere, om opdateringen har skadet eller kan skade virksomheden.

Det spiller også en rolle, hvem der har ad­ gang til den pågældende opdatering, herun­ der om for eksempel kolleger, ansatte hos konkurrenter eller kunder har adgang til den statusopdatering. Endelig spiller medarbej­ derens stilling også en rolle, idet ledende medarbejdere har mindre frirum end andre.

Hvem ejer vennerne på sociale medier?

En anden problemstilling ved sociale medier er anvendelse og videregivelse af virksomhedens kundeoplysninger, når med­ arbejdere bliver venner eller connected med virksomhedens kunder, samarbejdspartnere eller ansatte hos konkurrenter. I enkelte brancher er det relevant at vurdere, om der skal være grænser for, hvem medarbejdere må/bør være venner med på sociale medier.

Et andet element er, hvem der ejer venner/ connections i forbindelse med en medarbej­ ders fratræden. Når medarbejderen fratræ­ der, tager medarbejderen både sine venner på Facebook og sine connections på netvær­ ket LinkedIn med videre.

De fleste er opmærksomme på, at medar­ bejdere ikke må kopiere kundelister, kon­ ceptbeskrivelser eller andre interessante oplysninger fra den tidligere arbejdsgiver.

Men ved at bibeholde sine forbindelser ved et jobskifte får medarbejderen i nogle situa­ tioner reelt en væsentlig del af kundelisten mv. med sig videre.

Derved kan den fratrædende medarbejder let informere kunder og samarbejdspartnere om jobskiftet. Medarbejderen kan også have en lettere adgang til at bibeholde kontakten med den gamle arbejdsgivers kunder og forretningsforbindelser uden at bryde mar­ kedsføringslovens regler.

Afstem forventninger Der er ingen let løsning på disse problem­ stillinger. Det vigtigste er, at både arbejds­ giver og medarbejder er opmærksomme på problemstillingen og eventuelt drøfter den, når medarbejderen fratræder.

De sociale medier skaber mange nye mulig­ heder, men bestemt også nye problemstil­ linger. Det er svært at lave faste retningslinjer for medarbejderes brug af sociale medier.

De sociale medier aktualiserer i højeste grad princippet om, at både arbejdsgivere og med­ arbejdere skal agere med særlig omtanke, når de logger sig ind på de sociale medier.

Derudover er det vigtigt, at der sker en forventningsafstemning om anvendelsen af sociale medier, både i arbejdstiden og i friti­ den, i den enkelte virksomhed §

Har du styr på virksom­ hedens personalepolitik eller it-politik i forhold til sociale medier?

Det er vigtigt at tage stilling til sociale medier på arbejds­ pladsen ved fastlæggelse af politikken om sociale medier, der skal tage udgangspunkt i virksomhedens branche, kultur og værdier.

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 3

Virksomheden skal overdrages – men hvad er M&A egentlig?

Ved virksomhedsoverdragelser kan der være mange forhold at holde styr på. Hvis køber og sælger er godt klædt på til processen, kan det blive en smidig og overskuelig overdragelse. Lund Elmer Sandager guider her til de vigtigste forhold og begreber.

Af advokat Pernille Ørskov

Ø

nsker du at sælge din virksomhed, købe en del af en virksomhed eller har du behov for en investor i ejer­ kredsen af dit selskab? I så fald er der tale om en”M&A”.

M&A står for Mergers & Acquisitions, dvs. fusioner og spaltninger, men beskrives på dansk som virksomhedsoverdragelser. M&A er det første af en lang række af primært en­ gelske begreber, som man kan støde på i for­ bindelse med en virksomhedsoverdragelse.

Som køber eller sælger bliver forløbet tryg­ gere og mere overskueligt, hvis man kender begreberne og de enkelte skridt i processen for en virksomhedsoverdragelse.

Non Disclosure Agreement – hemmeligholdelsesaftale Udover termer for forskellige beregninger af salgs- eller købspris for virksomheden vil et af de første begreber, der typisk intro­ duceres, være en ”NDA” (Non Disclosure Agreement) eller på dansk: En hemmelig­ holdelsesaftale.

Når en mulig køber inviteres inden for i en virksomhed, er det ikke usædvanligt, at køberen kan være en konkurrent eller en potentiel konkurrent. I de tilfælde er det særligt relevant at lave en hemmeligholdel­ sesaftale. Aftalen bruges til at sikre hemme­

ligholdelse af de erhvervshemmeligheder og den knowhow, der oplyses om i forhand­ lingsforløbet.

Letter of Intent – hensigtserklæring En NDA kan suppleres med et ”LOI” (Letter of Intent eller hensigtserklæring), eventuelt også kaldet et ”Term Sheet”. I dette doku­ ment skitseres de helt grundlæggende vilkår for overdragelsen. Typiske eksempler på LOI-vilkår er, hvorvidt der købes aktier eller aktiver, hvorvidt direktøren skal fortsætte i virksomheden efter købet/investeringen, de tidsmæssige rammer for processen og even­ tuelt også, hvorvidt der skal være eksklu­ sivitet for køber for at forhindre sælger i at forhandle med andre købere i en periode.

Et LOI er som udgangspunkt ikke juridisk bindende, men kan være med til at afklare parternes væsentligste forudsætninger for overdragelsen på et overordnet niveau, inden der investeres flere ressourcer i over­ dragelsesprocessen.

Due Diligence – undersøgelse Næste skridt vil herefter sædvanligvis være en ”DD” (due diligence). Due diligence er et engelsk begreb, der frit oversat betyder undersøgelse.

Due diligence er købers mulighed for at un­ dersøge virksomheden ved at gennemgå alle

SIDE 4 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

virksomhedens væsentligste dokumenter, aftaler, økonomi mv.

Dette kan ske ved etablering af et fysisk datarum, hvor dokumenterne kopieres og sættes i indekseret ringbind – ofte på advokatens eller revisors kontor – hvorefter købers revisor og advokat har mulighed for at gennemgå dokumenterne i et fastlagt tidsrum. Alternativt kan der opsættes et virtuelt datarum, hvor dokumenterne ind­ scannes hos en datarum-udbyder, hvorefter købers advokat og revisor har adgang til dokumenterne elektronisk.

Ved både en aktie- og en aktivoverdra­ gelse er der ved gennemgang af selskabets dokumentation stort fokus på ”Change of Control”-klausuler i aftalerne. Med dette menes, om der i aftalerne findes vilkår om, at aftaleparten skal give samtykke til, at aftalen overdrages til et nyt selskab eller en ny ejer af selskabet.

Resultatet af rådgivernes gennemgang af virksomheden vil ofte afspejle sig i den endelige prisfastsættelse af virksomheden og i indholdet af overdragelsesaftalen.

Det vil sige, at hvis sælger ikke kan præsen­ tere sin virksomhed i en due diligence med tilstrækkelig juridisk og finansiel dokumen­ tation, vil manglen nemt kunne anvendes

som argument for sælger til at forhandle prisen ned – eller for at sælger skal afgive mange garantier ved overdragelsen.

Klausuler I forbindelse med overdragelsesaftalens forhandling vil flere typer af klausuler blive drøftet. Hvis sælger skal fortsætte som direktør og/eller ejer af virksomheden, vil der ofte kunne blive tale om en ”Earn Out”, dvs. at en del af købesummen er resultat­ afhængig, f.eks. i forhold til det overskud selskabet præsterer i en periode.

En klausul for ”Good Leaver/Bad Leaver” kan også blive drøftet for en fortsættende direktør og/eller ejer. Med dette menes – enkelt sagt – en prisregulering eller bods­

bestemmelse, der afhænger af årsagen til direktørens fratrædelse.

Hvis der indgås aftale med en investor, vil ”Exit” også ofte blive drøftet. Dette betyder et forud fastsat tidspunkt, hvor selskabet sælges eller børsnoteres eventuelt til en minimumspris.

Signing and Closing – endelig overdragelse Herudover vil der ofte også blive talt om ”Signing” og/eller ”Closing”. Signing hen­ viser til underskriftsdagen for aftalen, mens Closing svarer til overtagelsesdagen.

Ofte kan der ved større overdragelser være behov for at få klarlagt forhold mellem det tidspunkt, aftalen underskrives til det tids­

punkt, hvor virksomheden reelt overdrages, f.eks. tilladelser fra diverse myndigheder eller aftaleparter til overdragelsen. Derfor sondres der mellem de to datoer.

Såfremt sælger og/eller køber på forhånd er bekendt med processen omkring en virk­ somhedsoverdragelse, kan det medvirke til en langt mere overskuelig proces for parterne og ofte også en langt mere effektiv sparring med rådgiverne.

Lund Elmer Sandager har stor erfaring med både nationale og internationale virksom­ hedsoverdragelser og investeringer. Vi har stor ekspertise i at tilrettelægge processen, såvel som varetage due diligence, udarbejde og forhandle overdragelsesaftaler §

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 5

MARKEDSFØRING VIA SOCIALE MEDIER I en tid med stigende brug af sociale medier på nettet skruer virksomhederne også op for markedsføring på de nye platforme. Bliv godt klædt på til at håndtere markeds­føringen og læs her, hvad forbrugerombuds­ manden og de nordiske kolleger mener.

Af partner og advokat Niels Christian Døcker

S

å landede den. Rapporten fra de nordiske forbrugerombudsmænd indeholdende disse vagthundes standpunkt til markedsføring via sociale medier på internettet. Således har de nor­ diske forbrugerombudsmænd her to år efter deres fælles nordiske standpunkt til generel handel og markedsføring på internettet, netop barslet med et supplement i form af et standpunkt i forhold til markedsføring, der udføres via de sociale medier.

Emnet er relevant, da mange virksomheder efterhånden har lært, at uanmodet elek­ tronisk post, for eksempel mail-spam eller sms-spam, ikke er tilladt og følgelig har vendt sig mod mere sofistikerede metoder gennem sociale medier.

Reklameidentifikation Markedsføring på internettet er ikke kun konkrete salgstilbud, men også tiltag til op­ bygning af image (”branding”). Sådanne til­ tag skal i henhold til E-handelsloven kunne identificeres, så brugeren altid er klar over, hvornår der er tale om markedsføring.

Dette kan særligt være relevant for de så­ kaldte bloggere, som kan fremstå som privat­ personer med en skarp mening om diverse produkter, men dybest set kan være honore­ ret af bagvedstående erhvervsdrivende virk­ somheder. Disse bloggere må altid gøre sig klart, at såfremt de ikke handler 100 procent uafhængigt af de erhvervsdrivende, som de eventuelt omtaler, vil de være underlagt en oplysningspligt om deres reelle tilknytning.

Uanmodet elektronisk post Forbrugerombudsmanden har i sit stand­ punkt herudover fokus på, om elektronisk

kommunikation via sociale medier på internettet kan rubriceres som uanmodet elektronisk post, der i henhold til Markeds­ føringslovens § 6 er ulovlig, med mindre modtageren forudgående har afgivet et ak­ tivt, frivilligt, udtrykkeligt og konkret sam­ tykke til modtagelse.

Elektronisk post defineres i henhold til det relevante EU-direktiv om databeskyttelse som ”meddelelser, der sendes via et of­ fentligt kommunikationsnet og som lagres i nettet eller i modtagernes terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren”.

Dette er mildest talt en kryptisk definition, som er svær at passe ind i anvendelse af kommunikation og markedsføring, der fore­ går via de sociale medier på internettet.

Det er dog sikkert, at en erhvervsdrivendes direkte forsendelse til en profil (med tilhø­ rende elektronisk adresse) på et socialt me­ die, vil blive anset som elektronisk post. Det­ te omfatter meddelelser som havner direkte på brugerens væg på for eksempel Facebook.

Facebook og lovgivningen Forbrugerombudsmanden har med et vist for­ behold dog nu slået fast, at anvendelse af ”tip en ven”, ”synes godt om” eller ”fan”-funk­ tion­er (delefunktionerne) derimod ikke anses for at være elektronisk post. Det synes her at kunne lægges til grund, at dette omfatter med­ delelser eksempelvis på Facebooks newsfeed, blandt andet i form af statusopdateringer.

Sådanne funktioner kan derfor anvendes, men det kræver dog, at brugeren skal kunne frabede sig sådan modtagelse. I relation til brugerens venner, der eventuelt via delefunk­ tionerne også får en statusopdatering på deres

SIDE 6 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

newsfeed, synes forbrugerombudsmanden kun at stille krav om vennernes mulighed for fravalg, dersom den erhvervsdrivende præmierer brugere for at sprede budskabet.

Forbrugerombudsmanden anviser ikke, om det er tilstrækkeligt at eksempelvis Facebook allerede indeholder sådanne funktioner (man kan i dag frabede sig nyhedsopdateringer fra sine venner), eller om den erhvervsdrivende aktivt skal infor­ mere om Facebooks muligheder.

I tråd hermed ligger, at der ikke – som mulig­ hed for deltagelse i en konkurrence – må stil­ les krav om, at man tipper en ven, synes godt om, eller på anden måde bruger disse linkfunktioner på de sociale medier, uden at man samtidig giver modtageren mulighed for at sige nej tak. Denne fremgangsmåde er i øvrigt også i strid med eksempelvis Facebooks egne regler, som gælder ved siden af lovgivningen.

Retsusikkerhed Som konsekvens af at forbrugerombuds­ mændene konstaterer, at lovgivningen harmonerer dårligt med de stadig mere avancerede markedsføringstiltag på de sociale medier, har de rettet henvendelse til EU-Kommissionen. Det skyldes, at selve definitionen af ”elektronisk post” og i øvrigt begrebet ”uanmodet elektronisk kommuni­ kation” ikke længere er tidssvarende.

Med det forbehold, at de nordiske forbruger­ ombudsmænds standpunkt netop blot er et standpunkt, og for flere forhold endnu ikke er prøvet ved de danske domstole, må vi leve med visse usikkerheder. Det er dog Lund Elmer Sandagers vurdering, at det aktuelle standpunkt fra de nordiske forbrugerom­

budsmænd udgør en mere afbalanceret vægt­ ning, der meget vel er i overensstemmelse med, hvad en domstol endelig måtte nå frem til, omend det påpeges i standpunktet, at det beror på en konkret vurdering fra sag til sag §

Markedsføring og de sociale medier • Uanmodet henvendelse via elektronisk post er forbudt uden forudgå­ ende information og konkret samtykke fra modtageren • Markedsføring via so­ ciale medier vil ofte ikke anses for elektronisk post, når den ikke er sti­ let direkte til en adressat og kun ender på bruge­ rens newsfeed • Markedsføring via sociale medier vil herefter ofte kunne lade sig gøre. Men kravet er, at det skal sik­ res, at modtageren kan frabede sig modtagelse • Markedsføring via so­ ciale medier kan være underlagt det sociale me­ dies eget regelsæt • Bødeniveauet for over­ trædelse af loven beror på en konkret vurdering, men er meget vel på 10.000 kr. i førstegangs­ tilfælde

KLIENTPROFIL:

Atradius sikrer virksomheders kredit i en usikker tid Mange virksomheder kender ikke til kreditforsikring eller fravælger det, fordi deres kunder altid har betalt til tiden. Men det er en farlig strategi, når betalingen pludselig udebliver. Kreditforsikringsselskabet Atradius har succes med at skabe sikkerhed for små virksomheder, så de ikke ryger med i de store kunders fald.

SIDE 8 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

”Det er naturligt for de større virksomheder at have kreditforsikring, men mange små og mellemstore virksomheder sikrer sig slet ikke for at hente kreditterne hjem. Hvis en eller to af de store kunder pludselig ikke kan betale, står mange sårbart.”

T

illid mellem mennesker og virksomheder er godt. Men når man giver sine kunder kredit, er det også en god idé at sikre sig, at pengene kommer i kassen.

Mange danske virksomheder løber dog en stor risiko ved ikke at tegne kreditforsikring eller have inkassoordninger, når de sælger til kunderne. Sådan lyder det fra Danmarks største kreditforsik­ ringsselskab Atradius, der har kontor i København og Aarhus.

Selskabet forsikrer virksomheders portfolio, og hvor der ikke kan forsikres, tilbyder man løsninger til inkasso.

Små virksomheder er sårbare Ifølge Country Manager for Atradius Collections, Rogelio Fernandez, har finanskrisen forøget risikoen ved at give kreditter, hvor man forlader sig på løse aftaler og ikke er forsikret. Krisen har nemlig svækket mange virksomheders kreditværdighed, og flere går konkurs. I værste fald kan man blive trukket med ned i sine kunders fald.

En undersøgelse fra Atradius viser, at omkring halvdelen af alt salg – indenlands og udenlands – i Danmark sker på kredit, og mange virksomheder anvender kredit som et konkurrenceparameter for at pleje kunderelationen og skabe ekstra salg. ”Det er naturligt for de større virksomheder at have kreditforsik­ ring og/eller inkassoservice, men mange små og mellemstore virksomheder sikrer sig slet ikke for at hente kreditterne hjem.

Hvis en eller to af de store kunder pludselig ikke kan betale, står mange sårbart,” siger Rogelio Fernandez og fortsætter: ”Erfaringer viser, at 80 procent af kredittabene sker med, hvad der betragtes som gode, gamle kunder.”

lancerede man sidste år en særlig pakke, ”Sælg sikkert”, fra 5.000 kroner, der er nem at administrere. I den pakke får man inkasso­ service og økonomisk dækning af tab, når kunden ikke betaler eller er gået konkurs.

Inkasso og jura over grænserne Der er naturligvis også meget jura i arbejdet hos Atradius Collections, der hører under Atradius Group, og derfor kontaktede selskabet advokatfirmaet Lund Elmer Sandager. Siden da er det blevet til et fast samarbejde, hvor advokaterne har direkte adgang til databaserne hos Atradius.

Lund Elmer Sandager bidrager særligt i knap 10 procent af tilfæl­ dene, hvor det ikke lykkes at inddrive det skyldige beløb ved almin­ delig inkasso, og sagen må føres til retten. For at have en god chance for at vinde sagerne, skal der ofte rykkes hurtigt, og her træder Lund Elmer Sandagers særlige inkassoafdeling, Collection Services, til. ”Det er en vigtig opgave, for det kan koste enorme tab – for kunden og os – hvis vi ikke vinder de skyldige beløb hjem”, siger Rogelio Fernandez.

For Atradius var det vigtigt at finde en samarbejdspartner, der ikke alene kan den danske jura til fingerspidserne. ”Vi var særlig på udkig efter en advokatvirksomhed, der kan skrædder­sy løsningerne, forstå forskellige kunders behov og kul­ turer, ikke bare i Danmark, men over hele verden. Når handlen går over grænserne, er det afgørende med advokater, der kender den internationale lovgivning. En dansk kontrakt gælder ikke nødven­ digvis for et salg til Hong Kong. Her har vi stor gavn af Lund Elmer Sandager”, slutter Rogelio Fernandez §

Sælg sikkert Men hvad kan virksomhederne så gøre for at sikre sig? ”Vi gør meget ud af at give vores kunder enkle redskaber, de kan bruge til at minimere risikoen, når de giver kredit. Klare betalings­ betingelser er vejen frem. Når køberne ikke betaler regningerne, går vi ind og kæmper sagen med inkasso og retsforfølgelse, hvis kunderne ønsker det, lige som vi også dækker tab”, siger Rogelio Fernandez, der understreger, at kreditforsikring ikke er et defensivt redskab: ”Det er vigtigt for at skabe sikker vækst”.

Atradius er specialiseret i hele kæden af kreditsikring. For at stabilisere de små og mellemstore virksomheder i Danmark

Atradius og Lund Elmer Sandager Atradius er blandt verdens førende kredit­ forsikringsselskaber og er Danmarks største med 65 procent af markedet. Selskabet tog kontakt til Lund Elmer Sandager for at få hjælp med rådgivning og inddrivelse af skyldige beløb i inkassosagerne. Den primære kontakt er advokat Morten Schwartz Nielsen.

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 9

Risikostyring Kreditpolitik, factoring og debitorfinansiering – har du sikret din virksomhed mod tab på fordringer?

Af partner og advokat Morten Schwartz Nielsen

R

isikostyring lyder måske ikke særlig sexet, men det kan være afgørende for overlevelsen af din virksomhed.

Risikostyring går ud på, at processerne i en virksomhed – interne som eksterne – gen­ nemgås, og de relevante risikoelementer identificeres. På den baggrund kan man vurdere sandsynligheden for deres indtræ­ den, hvilken konsekvens de vil have samt beskrive, hvordan man kan minimere eller helt fjerne risikoen. Dermed kan der sættes nogle scenarier op for håndteringen, hvis risikoen bliver til virkelighed.

Det er ikke en engangsforestilling at arbejde med risikostyring, for det er relevant hver gang en virksomhed undergår forandringer eller ændrer forretningsgange. Der bør der­ for kontinuerligt være fokus på, hvordan de tidligere identificerede risici måtte ændre sig. Dette gælder, hvad enten der er tale om finansielle, operationelle og/eller regulato­ riske risici.

Har virksomheden en bestyrelse, skal dette være et fokuspunkt, da god selskabsledelse tilsiger, at bestyrelsen har overblik over virksomhedens risici.

Hjælp til handlingsplan Lund Elmer Sandager rådgiver om risiko­ styring i alle aspekter, og vi har en del sam­ arbejdspartnere, som også bidrager. Her i artiklen skal vi se nærmere på likviditet, da alle virksomheder har brug for et optimalt cash flow uanset art og type. Dette er endda blevet mere relevant, da kredittiden er ble­ vet længere, og antallet af dårlige debitorer har været stigende.

Der findes mange andre former for risici, som vi gerne vil hjælpe med at identificere i din virksomhed, så der kan laves en hand­ lingsplan for håndtering.

Særligt i lyset af finanskrisen er det anbefa­ lelsesværdigt, at man som erhvervsdrivende garderer sig mod eventuelle tab på fordrin­ ger, hvorfor enhver virksomhed bør have en solid og velbeskrevet kreditpolitik.

Det er vigtigt, at alle medarbejdere i virksom­ heden er bekendt med denne politik, og at den er udarbejdet skriftligt. En kreditpolitik bør indeholde betingelser om blandt andet forudgående kreditmaksimum, brug af debi­ torregistre, rykkerprocedurer og likviditets­ styring. I forhold til likviditetsstyring er der på den korte bane mange forskellige måder at forbedre likviditeten på, såsom forudbeta­ ling, factoring, garanti og/eller forsikring.

Forudbetaling og factoring Forudbetaling er at foretrække fra alle kun­ der. Udgangspunktet, som måske er gået lidt tabt for mange, er, at ingen har krav på kredit, men dette skal følge af parternes aftale. Dermed er det også tilladt at bede om forudbetaling, eventuelt for en del af købe­ summen, men dette er ikke altid muligt af hensyn til relationen til sin kunde.

Skal der gives kredit til kunderne, så kan der indgås en aftale om factoring. Ved brug af factoring kan man sige, at en given kredit forvandles til kontantsalg. Dette sker ved, at man overdrager sine udestående fordringer til et factoringselskab, der udbetaler 80 pro­ cent af værdien med det samme, idet resten først udbetales så snart factoringselskabet

SIDE 10 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

har registreret kundens indbetaling. Dette kaldes en factoringsaftale, som der normalt indgås, og som betyder, at virksomheden er sikret likviditet i tilfælde, hvor kunder misligholder betalingen. Derudover vil fac­ toringselskabet normalt overtage al debitor­ administration, så som at styre kundernes indbetalinger, forestå rykkerservice samt eventuel forsikring af fordringerne.

Kreditforsikring Kreditforsikring af debitorer er en anden måde at sikre likviditeten på, og det kan på nogle punkter minde om en factoringaftale.

Ved kreditforsikring påtager et forsikrings­ selskab sig risikoen for, at debitor ikke kan betale den udestående fordring. På den måde kan en virksomhed se bort fra risikoen for tab på debitorer og koncentrere sig om den primære drift. Som led i en kreditforsikring skal der betales en præmie til forsikrings­ selskabet, og der kan – som ved almindelige forsikringer – være en selvrisiko.

Samtlige af disse forhold skal aftales med kreditforsikringsselskabet. I forhold til udbetaling vil en forsikring først foretage udbetaling, når det er konstateret, at der er manglende betaling, hvorfor der normalt går 180 dage, før der sker udbetaling. Det er vigtigt at huske, at en kreditforsikring alene dækker manglende betalingsevne fra debi­ tors side, og ikke finder anvendelse, hvis der er tale om omstridte krav. Her kræves der normalt, at en eventuel indsigelse er afklaret, og at debitor ikke har ret.

Få styr på kreditpolitikken Generelt skal en kreditpolitik indeholde en

afklaring af, hvordan man håndterer likvi­ ditet, hvilket normalt sker med fastlæggelse af, hvilken kredittid man vil tilbyde, og hvilke procedurer der er for styring af li­ kviditet, herunder om nogle af ovennævnte mulig­heder skal anvendes.

Der skal også være fastlagt en rykkerproce­ dure, som skal være så kortvarig som mulig, og fordringer skal overgives til inddrivelse hurtigst muligt. Tiden der går fra en fakturas forfald til tidspunktet for en inkassosags opstart, er omvendt proportional med sand­ synligheden for at få inddrevet beløbet.

En kreditpolitik kan dermed hjælpe med at få afklaret nogle af de risici, der er i forbin­ delse med virksomhedsdriften, men den er ikke en garanti mod tab på debitorer. Her skal der anvendes andre midler, for eksem­ pel forudbetaling, garantier, remburser og/ eller forsikring, hvoraf nogle er nævnt her i artiklen. Men disse hører blot til nogle af de forskellige tangenter, man kan spille på.

Det kan anbefales, at der fokuseres på at sikre virksomheden på bedst mulig vis, særligt hvis det værst tænkelige sker: At ens største kunde går konkurs, og man ikke har fået sine fakturaer betalt. Dette kan lukke de fleste virksomheder.

Uforpligtende møde med Lund Elmer Sandager Du er altid velkommen til at kontakte Lund Elmer Sandager. Vi hjælper gerne med råd­ givning om risikostyring og likviditetsfor­ bedring, og vi tilbyder et gratis og uforplig­ tende møde herom §

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 11

PARTNERPROFIL:

Hver sag skal skabe værdi for klienten Mads Gierding er partner i Lund Elmer Sandager og har finansiering, leasing og inkasso blandt sine specialer. Arbejdet som advokat i mere end tre årtier har givet et veltrænet blik for de vigtige detaljer. Erfaringen bruger han til at løse sagen så hurtigt og billigt som muligt.

Hvornår oplever du, at du gør en forskel som advokat?

Det gør jeg, når min rådgivning skaber værdi for kunden. Som advokat udefra kan jeg se faldgruberne, og når klienten er ved at køre ud af en tangent. Her skal jeg få bremset tidligt op og træffe en beslutning, så klienten får løst sagen. Der er ikke noget formål i at køre en sag i langdrag og skrive en stor regning til sidst, hvis jeg kan få den løst hurtigere og billigere. På den måde skal hver sag være værdiskabende.

Hvordan er samarbejdet med klienterne?

For mig handler arbejdet som advokat også om den personlige kontakt. Jeg går meget op i et samarbejde, hvor der er tæt, gensi­ dig tillid mellem klienten og jeg. Jeg er glad for samarbejdet, når vi også kan lave aftaler over telefonen uden at skrive en masse forbehold ned og bruge tid på det.

Du har haft finansiering og leasing som speciale siden 1980.

Hvorfor blev det lige det?

Når jeg samarbejder med folk fra bankerne og finansieringsinstitut­ terne, er de altid meget professionelle. Det passer mig godt. Sagerne

Mads Gierding • • • •

Advokat siden 1982 Partner i Lund Elmer Sandager Møderet for Højesteret i 1989 Specialer: Erstatnings- og forsikringsret, finansiering og leasing, franchiseaftaler, generel erhvervsret/selskabsret, inkasso, køb og salg af virksomheder

er ikke fulde af følelser som i familieret. En sag kan typisk handle om, at klienten, for eksempel en bank, skal hente penge hos debito­ rer. Det er så mit job. Ofte er debitoren ikke særlig samarbejdsvillig, og jeg må lægge pres på, indtil klienten får sine penge.

Siden 2008 har finanskrisen ændret en del på markedet.

Hvad har det betydet for dit arbejde?

Det har betydet, at jeg har haft – og har – mange sager med tvangs­ auktioner i vores konkursafdeling. Når en ejendom skal på tvangs­ auktion, skal jeg gå ind og grave en masse frem, så salgsopstillingen bliver godt oplyst. På den måde får parten, der har penge til gode, så meget hjem som muligt. I de sager ved man aldrig, hvor det ender, for man møder en masse modstand. Når folk får deres ejen­ dom på tvangsauktion, vil de sjældent samarbejde. Så må jeg i gang med det store gravearbejde, og her kan jeg virkelig bruge mine mange års erfaring. Jeg spotter hurtigt problemerne, og derfor kan jeg også bruge mindre tid og omkostninger på sagerne.

Når du ikke er på arbejde, hvad bruger du så tiden på?

Udover min hustru, to børn og de to børnebørn går jeg meget på jagt. Det er et særligt rum, jeg holder af at være i, og det er også meget socialt. Vi tager på jagtture i hele Danmark, Sverige, Polen og Tyskland. Det er ikke så vigtigt for mig at ramme dyrene. Jeg er mest optaget af arbejdet og træningen med min hund, en Labrador.

Derudover har jeg gennem 25 år været engageret i Kjøbenhavns Erhvervsklub, der støtter idrætsgrenene i KB, som er moderklub til FC København. Jeg følger FCK’s kampe tæt og ser alle hjemmekam­ pene. Det er også et godt netværk, og jeg kan godt lide den måde at skabe kontakt på og møde nye klienter. Her taler vi på en anden og mere fri måde, hvor man hører om hinandens liv. Jeg er et meget socialt menneske, så det er vigtigt for mig at være sammen med mennesker på andre måder end det faglige og forretningsmæssige §

LUND ELMER SANDAGER – KALVEBOD BRYGGE 39-41 1560 KØBENHAVN V – TLF. +45 33 300 200 – WWW.LUNDELMERSANDAGER.DK