Indsigt 1

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D ANYHEDSBREV G E R L U N D E L M E RFRA SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U N D E L M E R S A N D A G E R L U NADVOKATFIRMAET D ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

LUND ELMER SANDAGER

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SA

ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND E

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

KAN BANKEN SIGE DIT ENGAGEMENT OP? Side 3 KLIENT PROFIL - R2 GROUP ANSVAR FOR DÅRLIG RÅDGIVNING VED VÆRDIPAPIRHANDEL

Side 4

Side 6

REKON STRUKTIONS MODELLER Side 8 KONKURS - EN KORT OVERSIGT MØD PARTNER JØRGEN B. ELMER

Side 10

Side 12

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

UND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUN

NDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SANDAGER LUND ELMER SAND

KÆRE KLIENT SAMARBEJDSPARTNER OG KOLLEGA

J

eg er stolt over at byde dig velkommen i vores nyhedsbrev ’Ind§igt’. Vores faste læsere har måske allerede opdaget, at der er sket meget siden sidst. For det første hedder vores nyhedsbrev nu Ind§igt, og ikke Fokus som tidligere. For det andet har vi givet nyhedsbrevet et helt nyt design.

Vi har altid lagt vægt på et højt fagligt ni­ veau i vores nyhedsbreve, og Ind§igt er ingen undtagelse. Derfor vil du forsat finde interessante artikler inden for det juridiske fag. I dette Ind§igt berører vi nogle af de juridiske spørgsmål, der er opstået i for­ bindelse med finanskrisen. Få blandt andet svar på om banken kan sige dit engagement op, hvem der har ansvaret for dårlig rådgiv­ ning ved værdipapirhandel, samt hvad der sker, når en virksomhed går konkurs.

Til dagligt har vi fornøjelsen af at arbejde med mange spændende klienter fra en bred vifte af brancher. Deres historie er inspire­ rende, og dem vil jeg gerne dele med dig.

Vi har derfor udvidet Ind§igt med en kli­ entprofil, der i dette nummer handler om R2 Group i Hedensted – et frisk pust til det faglige stof.

En af vores grundværdier er at ”slide på vores klienters mødelokaler,” – det giver os et mere dybdegående kendskab til vores klienter. Men hvor meget ved du om os? Jeg vil gerne præsentere dig for mine kolleger, der hver dag gør en forskel, og hvis per­ sonligheder er med til at udvikle og forme Lund Elmer Sandager. I det nye Ind§igt vil der fremover være en medarbejderprofil. I denne udgave lægger vi ud med en profil

Udgivet af: Advokatfirmaet Lund Elmer Sandager, København Layout: Cool Gray A/S Print: Cool Gray A/S – an environmentally certified printing house.

af partner Jørgen B. Elmer – få blandt andet svar på, hvad Jørgen mener finanskrisen får af betydning for virksomhedsdrift, og om han spiller golf §

God læselyst!

Carsten Brink

Administrerende Partner Lund Elmer Sandager Har du forslag til hvordan vi kan gøre Ind§igt endnu bedre, så send os endelig en mail til: indsigt@lesadv.dk

AF ADVOKAT SUSANNE RHODSTRAND

KAN BANKEN SIGE DIT ENGAGEMENT OP?

F

inanskrisen har fået pengeinstitut­ terne til at gennemgå deres engage­ menter med tættekam. Det vurderes, om indtjeningen kan forbedres, f.eks. ved at forhøje udlånsrenten, forhøje eller indføre nye gebyrer, om sikkerhederne giver banken tilstrækkelig dækning for udlånet, osv.

Mange bankkunder opfatter ikke forhold­ et til banken som ligeværdigt. Der er en tendens til at tro, at banken har flere rettig­ heder over for kunden end omvendt. Dette skyldes måske, at dokumenterne, der er oprettet mellem banken og kunden, næsten kun beskriver bankens rettigheder i aftalen.

Men der er som udgangspunkt tale om en helt sædvanlig, gensidigt bebyrdende aftale mellem banken og kunden, hvor banken f.eks. skal yde en aftalt kredit til en aftalt rente, og kunden skal overholde en aftalt månedlig afdragsordning.

Vilkårene for engagementet fremgår af bank­ens almindelige forretningsbetingelser suppleret af særlige aftaler for det enkelte engagement. Bankens opsigelsesmulig­ heder, misligholdelsesbestemmelserne, aftaler om sikkerhedsstillelse samt rente- og gebyr­satser er de mest centrale vilkår. Disse vilkår er normalt meget detaljeret aftalt, og hvis banken vil have mulighed for at ændre disse vilkår, skal det være aftalt på forhånd.

Aftaler indgået før finanskrisen er stadig gældende, og banken kan ikke ensidigt ændre på de vilkår, der er aftalt, uden der er hjemmel til det i den oprindelige aftale.

Medmindre du som kunde har misligholdt aftalen med banken, kan banken heller ikke ensidigt sige dit engagement op.

Har banken i aftalen med kunden en mu­ lighed for at opsige engagementet, så skal opsigelsen både over for forbrugere/privat­ kunder og erhvervskunder være saglig, og opsigelsen skal ske med det aftalte varsel.

På samme måde gælder det, at hvis der er hjemmel til at ændre de enkelte vilkår i aftalen, f.eks. forhøje renten på kassekredit­ ten, så kan de nye vilkår oftest først træde i kraft med et vist varsel.

Det skal nævnes, at der i nogle engagement­ er er aftalt en dato for genforhandling af engagementet. Hvis der er aftalt genfor­ handling, har banken ret til - men ikke pligt til - på det pågældende tidspunkt, efter en gennemgang af kundens økonomiske situa­ tion at afvise at fortsætte engagementet på

”grundet markedsmæssige forhold” eller med henvisning til andre generelle ikkespecificerede forhold. Banken må ikke i sine almindelige forretningsbetingelser have en vilkårlig adgang til at ændre f.eks. renteberegningen for engagementet. Dette er illustreret i to afgørelser fra Finanstilsynet inden for det sidste år, hvor de pågældende banker blev pålagt at ændre deres forret­ ningsbetingelser. Synspunktet er, at når man som kunde f.eks. har optaget et lån, hvor det udtrykkeligt fremgår, hvordan renten kan variere, - typisk at renten varierer med

BANKEN MÅ IKKE I SINE ALMINDELIGE FORRETNINGSBETINGELSER HAVE EN ­V ILKÅRLIG ADGANG TIL AT ÆNDRE F.EKS. RENTEBEREGNINGEN FOR ENGAGEMENTET de hidtidige vilkår. På genforhandlings­ tidspunktet kan banken således f.eks. stille krav om yderligere sikkerhed for trækket på kassekreditten, højere udlånsrente m.v., og hvis kunden ikke er i stand til eller ikke ønsker at fortsætte aftalen på disse vilkår, har banken mulighed for at afvise yder­­lig­­ere kreditgivning og forlange det værende engagement afviklet. Der er reelt tale om en opsigelse af engagementet, men frem­ gangsmåden accepteres, da det har været kunden bekendt fra engagementets start, at vilkårene ville blive taget op efter f.eks. 3 år, og at genforhandlingen kan medføre, at engagementet skal afvikles.

Et andet forhold bankkunder bør være op­ mærksomme på er følgende: vilkårene for engagementet fremgår dels af selve låne­ aftalen dels af de almindelige forretnings­ betingelser. Når den rente, der skal betales, og vilkårene for hvornår denne rente kan ændres er aftalt i selve låneaftalen, så kan banken ikke med henvisning til de almin­ delige forretningsbetingelser ændre renten

Nationalbankens udlånsrente med et fast procentvis tillæg, - så kan banken naturlig­ vis ikke vilkårligt ændre på disse principper for renteberegning.

KONKLUSION: Banken kan ikke ensidigt og uden hjemmel opsige dit engagement, når der ikke fore­ ligger en misligholdelse af engagementet.

Hvis banken ønsker en mulighed for at opsige engagementet uden for misligholdel­ sestilfælde, skal dette være aftalt allerede ved engagementets start. På samme måde gælder det, at hvis banken ønsker at ændre dine vilkår i en allerede eksisterende aftale, skal der være hjemmel til at foretage denne ændring. Og ikke alle vilkår, der er aftalt på forhånd, kan håndhæves af banken. Banken må således ikke have givet sig selv en vil­ kårlig adgang til f.eks. at hæve renten.

Derfor er der grund til at læse sine aftaler med banken nøje og ikke finde sig i hvad som helst - heller ikke i krisetider §

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 3

Administrerende direktør Lars Skou foran R2 Groups hovedsæde i Hedensted

KLIENT PROFIL:

125 ÅR MED GODT KØBMANDSKAB Det begyndte i København i 1884. I dag har R2 Group hovedsæde i ­Hedensted og selskaber i Nordjylland, Sverige og Holland - og et ­indkøbskontor i Kina. R2 Group gik igennem 2008 med det bedste ­resultat nogensinde. Og næste skridt - det er en børsnotering i 2013.

R2 Group er historien om et lille københavnsk agentur, der har forvandlet sig til erhvervslivets indkøbscenter nummer 1.

sortimentet inden for den kemiske industri. Før Holger Rode trak sig tilbage i 1967, ansatte han endnu en nevø, Georg Rode, og virksomheden skiftede navn til Rode & Rode A/S.

Even Nielsen var 28 år, da han startede agenturet i København.

- Han nedsatte sig som bindeled mellem producent og kunde og formidlede råvarer til malerindustrien. Og det fik han så et honorar for, fortæller Lars Skou, som er administrerende direktør i R2 Holding og medejer af R2 Group. I dag leverer R2 Group ingredienser og hjælpestoffer til enhver branche og industri, og de repræsenterer stadig et af Even Nielsens agenturer fra 1891.

- Rode & Rode var ”gentlemen-købmænd”, hvis man kan sige det sådan, fortæller Lars Skou om sine forgængere. - De nød stor anerkendelse, og det åbnede mange døre for os. Desuden havde de indgået samarbejdsaftaler med flere europæiske leverandører, som stadig gælder i dag. D’herrer Rode skabte altså grundlaget for det, der i dag er R2 Groups netværk.

Rode & Rode A/S Holger Rode blev ansat i virksomheden i 1914. Han blev kompagnon og overtog firmaet efter grundlæggerens død i 1940. Holger Rode ansatte sin nevø, Bent Rode, og de udvidede

Nye markeder I løbet af 1980’erne får Rode & Rode øje på nogle paralleller og synergier i deres netværk, som giver dem mulighed for at lægge nye forretningsområder til virksomheden, nemlig levnedsmiddel-

SIDE 4 - NYHEDSBREV FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

og foderstofindustrien. Virksomheden tager også så småt hul på distributionsområdet, og det bliver starten på et samarbejde med Arla og de første skridt ind på agro-området. I dag distribuerer R2 Group hele Arlas ingrediens-palette - altså alt andet end mælk, ost og smør.

logistikafdelinger, hvis du spørger Lars Skou. Men virksomheden har også en ledelse, der ikke fortaber sig i historien eller hviler på laurbærrene. De stiller hele tiden krav til sig selv, og de har også allerede kørt det næste generationsskifte i stilling for at sikre, at virksomheden hele tiden har et team, der tænker fremtid.

Gennem årene har virksomheden udvidet via sortiment, opkøb af virksomheder og opstart af nye virksomheder fra bunden. - Nu skal vi blive ved med at styrke de områder, vi har, og som passer til os, fortæller Lars Skou om fremtidsplanerne. - Vi skal analysere og slå til, ligesom vores strategi altid har været. Til gengæld skal vi blive bedre til at vælge de projekter fra, der ikke rigtig batter, og som heller ikke ser ud til at komme til det - hverken i dag eller i morgen.

- Nu var det ikke sådan, at vi bare bestemte os for at købe en fabrik og satte os til at læse salgsannoncer Rode & Rode vil producere I 1997 er der sket endnu et ejerskifte, og virksomhedens ledelse består nu af Frank Hansen, Lars Skou og Peter Skou. På dette tidspunkt tager Rode & Rode A/S i København sin største beslutning nogensinde. De køber en fabrik. I Jylland.

- Nu var det ikke sådan, at vi bare bestemte os for at købe en fabrik og satte os til at læse salgsannoncer, griner Lars Skou. - Vi tog beslutningen, og så ventede vi, til vi fandt det rigtige. Noget, der kunne passe til os.

R2 Group har ikke bare en stærk ledelse. De har også etableret en professionel bestyrelse, der blandt andet tæller virksomhedens husadvokat Carsten Brink fra Lund Elmer Sandager. - Vi har valgt en bestyrelse med nogle tunge drenge, vi kan sparre med. Og dét kommer til at gøre en forskel, når vi i fremtiden bevæger os fra en god, mellemstor virksomhed til en god, stor virksomhed, slutter Lars Skou §

Lars Skou bliver kontaktet af Ove Wulff Madsen, der ejer WM Specialfoder A/S i Hedensted. Han har brug for en direktør. Lars Skou er glimrende tilpas i den direktørstol, han allerede har, men han kan alligevel ikke slippe tanken om fabrikken i Hedensted, så han kører en tur til Jylland. 3 uger senere er WM Specialfoder A/S købt og indlemmet i Rode & Rode A/S. Dengang producerede fabrikken råvarer til minkfoder, nu har den 4 produktionslinjer og producerer 70.000 tons færdigt foder om året.

Farvel til Købehavn Da fabrikken var købt, var det mest naturlige at flytte hovedsædet tættere på for at være med i fabrikkens dagligdag. Derfor købte Rode & Rode den tomme byggegrund ved siden af fabrikken, og i 1998 stod et nyt, moderne domicil klar. - Vi var heldige at få en del af vores nøglemedarbejdere med herover, fortæller Lars Skou. - For nogle af os, var det som at komme hjem, men for andre var det en svær beslutning at flytte til Jylland, så der var også nogle, vi måtte sige farvel til.

R2 Group A/S Rode & Rode A/S skiftede navn til R2 Group i 2006. Virksomheden havde nu spredt sig over så mange områder, at det var mest naturligt at lægge hvert område ud i selvstændige divisioner inden for tre hovedområder: Chemicals, consume og agro. Men fundamentet forblev det samme: Det gode købmandskab.

- Vi er stadig bindeled mellem leverandør og kunde, så det vigtigste er altid at skabe gensidige tillidsforhold og være samarbejdspartner med vores kunder, understreger Lars Skou.

En virksomhed med mange styrker Nogle af R2 Groups største styrker er dels den store spredning af forretningsområder, dels at de har deres egen afdeling for kvalitetskontrol og dels, at de har en af Danmarks bedste

R2 GROUP & LUND ELMER SANDAGER R2 Groups primære kontakt hos Lund Elmer Sandager er advokat Carsten Brink, der har været advokat for Rode & Rode A/S nu R2 Group siden 1987.

NYHEDSBREV FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 5

ANSVAR FOR DÅRLIG RÅDGIVNING VED VÆRDIPAPIRHANDEL AF ADVOKAT Susanne Rhodstrand

I

nden for de sidste ca. 10 år er flere og flere almindelige private mennesker begyndt at investere en del af deres formue incl. pensionsmidler i værdipapirer og andre finansielle instrumenter. Dette i håb om at forøge formuen mere end hvis den blot indestod kontant i banken. Særligt bankerne har derfor udvidet dette mar­ kedsområde og udfører i dag omfattende rådgivning om værdipapirhandel også til private mennesker. Den forøgede aktivitet har ført mange mennesker, der ikke har erfaring med - eller viden om - værdipa­ pirhandel ind på dette marked. Dette har naturligt givet anledning til flere tvister mellem banker og kunder vedrørende den udførte rådgivning, - især når de foretagne investeringer har vist sig tabsgivende for kunden! I efteråret 2007 modtog alle bank­ kunder - private og erhvervsdrivende breve fra deres bank, hvor de blev orienteret

om indførelsen af nye regler for rådgivning ved værdipapirhandel. Reglerne trådte i kraft den 1. november 2007 og var en im­ plementering af et EU-direktiv, der kaldes MiFId-direktivet (”direktiv for markeder for finansielle instrumenter”).

men for så vidt angår værdipapirhandel er god-skik-reglerne pr. 1/11 2007 afløst af Bekendtgørelse om investorbeskyttelse ved værdipapirhandel (Bkg. nr. 809 af 29. juni 2007) i det følgende kaldet ’investorbe­ kendtgørelsen’.

Banker og andre finansielle virksomheder opererer i stigende grad indenfor hele EU, og med MiFId-direktivet fik man harmonise­ ret reglerne for handel med værdipapirer og afledte finansielle instrumenter indenfor EU.

Investorbekendtgørelsen og den tilhørende vejledning fastsætter reglerne for, hvad en værdipapirhandler, typisk en bank må og skal, når der ydes investeringsrådgivning.

Bekendtgørelsen definerer, hvad investe­ ringsrådgivning er, fastlægger hvilket be­ skyttelsesniveau og informationsmateriale de enkelte kundetyper skal have og beskri­ ver nøje, hvad rådgivningen som minimum skal indeholde.

Men også før 1. november 2007 gjaldt der regler for rådgivning i forbindelse med vær­ dipapirhandel. Det startede med Forbruger­ ombudsmandens vejledninger for god skik i 1990´erne. Disse vejledninger blev efter­ hånden skrevet ned i bekendtgørelserne om god skik. God-skik-reglerne gælder stadig generelt for bankens (øvrige) rådgivning,

SIDE 6 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

Investeringsrådgivning er iht. investor­ bekendtgørelsen”… en anbefaling rettet personligt til kunden om transaktion­er i

DET ER FORTSAT FORBUNDET MED RISIKO FOR TAB AT INVESTERE I VÆRDIPAPIRER OG ANDRE ­F INANSIELLE INSTRUMENTER

specifikke finansielle instrumenter.” Råd­ givningsbegrebet i god-skik-bekendtgørel­ sen er bredere, idet dette omfatter såvel generelle som personlige anbefalinger og vejledning. Definitionen af investeringsråd­ givning er vigtig, da denne fastlægger, om værdipapirhandleren skal opfylde pligterne i investorbekendtgørelsen.

Anbefalinger, der er egnet til udbredelse til offentligheden eller en bredere kreds af modtagere, er ikke omfattet af begrebet investeringsrådgivning. Generel vejled­ ning i form af produkt-, udsteder- eller markedsinformation såvel skriftligt som mundtligt vil derfor normalt ikke udgøre investeringsrådgivning. Hvis en kunde på baggrund af en generel vejledning spørger, om værdipapirhandleren synes, det er en god idé for kunden at investere i et bestemt finansielt instrument, kan samtalen imidler­ tid udvikle sig til investeringsrådgivning afhængig af værdipapirhandlerens svar. En anbefaling personligt til en kunde kan også bestå i en anbefaling om ikke at udføre en given transaktion.

Af bankernes breve til kunderne i efteråret 2007 fremgik det også, hvilken kundegrup­ pe banken havde placeret kunden i. Langt de fleste kunder blev placeret i gruppen ’detailkunder’, der omfatter privatkunder og en lang række små og mellemstore virksom­ heder. De to andre grupper ’professionelle kunder’ og ’godkendte modparter’ omfatter store erhvervsvirksomheder og institutio­ nelle investorer.

Der gælder betydelig flere beskyttelsesreg­ ler for detailkunder end for professionelle kunder. Hvis en værdipapirhandler udfører investeringsrådgivning over for en detail­ kunde, skal der foretages en vurdering af kundens finansielle situation og risikopro­ fil, og rådgiveren skal særligt vurdere, om kunden kan bære det potentielle økonomi­ ske tab ved at handle med f.eks. finansielle instrumenter. Den ansvarlige rådgivning kræver således, at rådgiveren holder et eller

flere møder med kunden, hvor man gen­ nemgår kundens erhvervsmæssige situation (tid til pensionsalder etc.), kundens nuvæ­ rende boligsituation, ønsker til fremtidens bolig, kundens familiemæssige situation (gift, børn etc.) og hvad der i øvrigt findes relevant i forhold til kundens økonomiske formåen. På den baggrund skal der udar­ bejdes en skriftlig aftale med kunden om, hvilke papirer der kan investeres i, og med hvilken risiko (høj, mellem eller lav) kun­ den ønsker at bevæge sig på værdipapirmar­ kedet.

Til opfyldelse af disse punkter har bankerne nu udarbejdet værktøjer i form af skemaer, der skal udfyldes, og elektroniske systemer der kræver et antal minimumsoplysninger, før der overhovedet kan udføres handler for kunden.

Men selvom banken har gjort sit indledende arbejde som foreskrevet i investorbekendt­ gørelsen, er det ikke sikkert, kunden ikke lider tab på sine investeringer. Når der er indgået aftale mellem værdipapirhandleren og kunden, så foretages de enkelte handler typisk efter råd og vejledning fra den enkel­ te rådgiver. Det forudsættes, at rådgiveren har den relevante uddannelse og derudover er opdateret om dagens nyheder, der kan have betydning for f.eks. aktiemarkedet.

Men herefter er rådgiveren tillagt temmelig vide rammer for kvaliteten af de råd, han giver, om køb og salg af værdipapirer, og det er vanskeligt efterfølgende at opnå godt­ gørelse for tab, der skyldes et, - viste det sig, - fejlagtigt skøn fra rådgiverens side. Det er fortsat forbundet med risiko for tab at in­ vestere i værdipapirer og andre finansielle instrumenter. De seneste års store fald på f.eks. aktiemarkederne har givet aktieejerne enorme skuffelser, og en del kunder opfatter tabene som udtryk for dårlig rådgivning og mener, at banken skal erstatte tabet.

Det er klart, at det er nemmere for en kunde at få medhold i, at banken er ansvarlig for dårlig rådgivning, hvis banken har tilsidesat

pligterne i investorbekendtgørelsen. Men det er ikke i sig selv nok til at blive tilkendt erstatning for tab på sine investeringer, at banken ikke har ydet den rådgivning, der kræves i henhold til investorbekendt­ gørelsen. De almindelige erstatningsretlige grundsætninger gælder stadig, - der skal foreligge et ansvarsgrundlag (skyld), der skal kunne dokumenteres et økonomisk tab, og der skal være årsagssammenhæng og adækvans, dvs. at den af banken udviste adfærd, skal være årsag til det lidte tab, og det skulle være påregneligt for banken, at den manglende rådgivning ville føre til tab.

Der skal derfor en individuel gennemgang af disse tabsgivende engagementer til for at kunne danne sig en kvalificeret mening om, hvorvidt tabet skyldes dårlig rådgivning fra værdipapirhandlerens side, eller om tabet skyldes uheldig markedsmæssig udvikling i de pågældende værdipapirer.

Hvis det vurderes, at banken har tilsidesat væsentlige pligter i forløbet, kan der være grundlag for at fremsætte krav om erstat­ ning af det tab, man har lidt. Hvis værdi­ papirhandleren ikke frivilligt vil erstatte tabet helt eller delvis, er der mulighed for at indbringe sagen for Pengeinstitutanke­ nævnet eller for domstolene.

Konklusion: Med indførelsen af investorbeskyttelsesbe­ kendtgørelsen, der placerer langt de fleste investeringskunder i gruppen detailkunder, har man gjort det nemmere for kunden at påpege fejl i bankens rådgivning. Men for at opnå erstatning for en mangelfuld rådgivning, skal kunden stadig kunne ­dokumentere et ansvar, et økonomisk tab og direkte sammenhæng mellem den man­ gelfulde rådgivning og det tab, der er lidt.

Den enkelte rådgiver kan stadig inden for nogle ret vide rammer komme med forslag til køb eller salg af værdipapirer, som viser sig at være tabsgivende uden at banken ifalder erstatningsansvar, hvis forslaget var rådgiverens bedste overbevisning dén dag.

Med andre ord: De markedsrelaterede tab, som ingen fornuftig rådgiver kunne forudse, kan ikke gøres gældende over for banken, - i dansk ret gives der stadig ikke erstatning for skuffede forventninger §

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 7

REKON­S TRUK­TIONS­M ODELLER Artiklen gør overordnet rede for de konventionelle måder at ­rekonstruere en ­nødlidende ­virksomhed på. Kriterierne for en succesfuld rekonstruktion ligger dog ikke i modellen, men i en erkendelse fra ledelsen om virksom­ hedens kritiske punkter. Først her bliver rekonstruktion relevant.

AF ADVOKAT JØRGEN B. ELMER & ADVOKATFULDMÆGTIG MORTEN BØGENSKJOLD.

N

år en virksomhed er i eller står over for en økonomisk krise, bør ledelsen som det første vurdere, hvilken grad af krise der er tale om. For­ udsætningen for en vellykket redning er nemlig altid et korrekt billede af virksom­ hedens problemer. Vurderingen er ganske svær, især hvor ledelsen har følelser ind­ blandet Virksomhedens advokat og revisor bør derfor som regel tages med på råd. Da vurderingen altid afhænger af konkrete om­ stændigheder i virksomheden, skal vi ikke komme nærmere ind på selve vurderingen her. Det væsentlige er at forstå, at graden af økonomisk krise har afgørende betydning for valget af rekonstruktionsmodel.

Normalt kan den økonomiske krise deles op i fire grader; (1) forbigående økonomisk krise, (2) anstrengt økonomisk krise, (3) alvorlig økonomisk krise og (4) kritisk øko­ nomisk krise uden overlevelsesmulighed. I nærværende artikel koncentrerer vi os pri­ mært om tredje og fjerde grad, da det typisk først er på dette stadie, virksomheden ind­ ser, at der er tale om en økonomisk krise.

For fuldstændighedens skyld ridser vi dog også de almindelige muligheder for rekon­ struktion af første og anden grad op.

Forbigående og anstrengt økonomisk krise Typisk vil ledelsen i denne situation ikke benytte termen ”økonomisk krise”, men blot konstatere manglende likviditet. Virk­ somheden vil som regel kunne redes ved en kapitalindsprøjtning, enten i form af

ansvarlig lånekapital eller forhøjelse af selskabskapitalen med likvide midler. I enkelte situationer vil kapitalindskyderen kræve den eksisterende selskabskapital nedskrevet, således at han opnår større ejerandel i selskabet. Såfremt virksomheden ikke allerede har etableret en fakturabelå­ ningsordning (factoring eller fordringspant), vil tilvejebringelsen heraf betyde hurti­ gere likviditetsfrembringelse - især hvor virksomheden giver fakturerede kunder kredittid. Endvidere skal etableringen af et virksomhedspant nævnes. I alle tilfælde bør virksomhedens advokat rådføres om den for virksomheden mest optimale løsning.

Alvorlig og kritisk økonomisk krise Kan krisen karakteriseres som alvorlig eller kritisk, indebærer en succesfuld rekonstruk­ tion etablering af en kreditorordning og/­ eller en selskabsstrukturmæssig ændring.

En kreditorordning kan i hovedsagen gå ud på følgende: 1. Akkord - en eftergivelse af ­ skyldnerens gæld 2. Likvidationsakkord - afvikling af ­skyldnerens virksomhed uden ­ konkurs og med gældseftergivelse 3. Moratorium - betalingshenstand.

Ordningerne kombineres som regel, således at der både indgås moratorium og akkord.

Offentlighed?

Virksomheden må sammen med rådgiveren

SIDE 8 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

vurdere, om kreditorordningen skal være of­ fentlig eller forblive ukendt for omverdenen - sagt med andre ord - om ordningen skal være frivillig eller undergivet skifterettens tilsyn (her kaldet tvangsordning). En frivillig ordning baserer sig alene på aftaler med kre­ ditorerne, og antages af nogle, som værende hurtigere og billigere end tvangsordninger.

Imidlertid er der væsentlige risikomomenter som både virksomheden og rådgiveren skal være opmærksom på. Blandt andet er der større risiko for erstatningsansvar.

De frivillige ordninger og tvangsordning­ erne ligger indholdsmæssigt tæt op ad hin­ anden. Gennemgangen nedenfor er derfor foretaget med afsæt i tvangsordningerne, der i det hele er reguleret af konkursloven.

Betalingsstandsning Forud for iværksættelsen af en kreditorord­ ning kræves oftest ”ro til at tænke” og tid til at handle, og i øvrigt tilvejebringe et solidt økonomisk overblik over virksomheden.

Som regel vil virksomheden ikke være i stand til at opfylde sine forpligtelser, og det vil derfor være en hæmsko, at en kreditor til en hver tid kan begære virksomheden kon­ kurs. Her spiller betalingsstandsningen en væsentlig rolle.

Hvis bestyrelsen anmelder betalingsstands­ ning til skifteretten, kan der opnås en ”friperiode” på 3 måneder, hvor virksomheden - uden at skulle betale sine gældsposter stort set forsætter som hidtil. Dog pålægges

et nyt forslag på bordet, eller om virksom­ heden bør indstilles.

Opnås kvalificeret flertal, opnår virksom­ heden tvangsakkord, der gælder for alle kreditorer, uanset om de har deltaget eller ej. For de frivillige akkordordninger er det kun kreditorer, som er en del af aftalen, der akkorderes.

Likvidationsakkord En likvidationsakkord er ikke et instrument til at rede en virksomhed på, og skal derfor kun have få ord med på vejen. Likvidations­ akkorden er i øvrigt kun velegnet til virk­ somheden, der drives af fysiske personer, og altså ikke selskaber, hvor konkurs vil være det rette redskab.

FOR AT TVANGSAKKORDEN KAN BLIVE EN REALITET, KRÆVER KONKURSLOVEN, AT ET KVALIFICERET FLERTAL AF KREDITORERNE ACCEPTERER AKKORDEN. virksomheden tilsyn, der skal godkende alle ikke uvæsentlige beslutninger. Betalings­ standsningen - der som sådan ikke er en kreditorordning - skal bruges til at undersø­ ge virksomhedens overlevelsesmulighed­er, uden kreditorerne sidder på nakken af en.

Tilsynet kulegraver herefter virksomhedens økonomi og strukturer for at finde den mest hensigtsmæssige løsning.

Tvangsakkord Vurderer man, at virksomheden vil være levedygtig hvis en del af gælden akkorderes, skal ledelsen og tilsynet i gang med at frem­ skaffe materiale til brug for iværksættelsen af tvangsakkorden. Reglerne om tvangsak­ kord fremgår af konkursloven, og disse må følges ganske nøje, hvis virksomheden vil gøre sig forhåbninger om en akkord.

Virksomheden og tilsyn skal i samråd med to tillidsmænd - en revisor og en fagkyndig - udarbejde en statusoversigt og en rede­ gørelse af virksomhedens situation. Man kan i høj grad sammenligne materialet med årsrapporten.

Dernæst skal man udarbejde et forslag til akkorden. Forslaget består som nævnt ty­ pisk af en periode med betalingshenstand

(moratorium), en afdragsprofil og en ak­ kordering af gælden. Gælden, der består af alle almindelige kreditorer, kan dog ikke foreslås nedsat til under 10%.

Som det mest udfordrende materiale til brug for åbningen af tvangsakkordforhand­ lingen, skal der indhentes erklæringer fra mindst 40% af kreditorerne - beregnet på både antal og værdi. I erklæringen skal kreditor acceptere akkordforslaget. Dette er i sig selv en prøve, og kræver i særdeleshed en både troværdig og dygtig rådgiver.

Materialet bliver indleveret til skifteretten, der på grundlag heraf træffer beslutning om iværksættelse af tvangsakkorden. Når denne er truffet indkalder skifteretten alle virk­ somhedens kreditorer til et møde, hvor der stemmes om forslaget. For at tvangsakkord­ en kan blive en realitet, kræver konkurslo­ ven, at et kvalificeret flertal af kreditorerne accepterer akkorden. Som minimum skal mindst 60% af de deltagende kreditorer efter antal acceptere, samt lige så mange procent, som akkorden ligger under 100, dog mindst 60% og ikke mere end 75% beregnet efter pengekrav. Opnås der ikke kvalificeret flertal bortfalder akkorden, og virksomheden må da vurdere, om der skal

Ved en likvidation af den private virk­ somhed, lukker man virksomhedens drift.

Der udarbejdes, på samme måde som ved tvangsakkord, en opgørelse over virksom­ hedens aktiver. Aktivernes værdi fordeles procentuelt mellem virksomhedens kredi­ torer, og herved når man frem til akkordens størrelse - der selvfølgelig skal overholde mindstekravet om 10% til kreditorerne.

Herefter følges reglerne om tvangsakkord slavisk, og opnår virksomheden likvida­ tionsakkord, kan virksomheden lukke og personen frigøres fra den resterende gæld.

Dette står i modsætning til konkurs, hvor personen efter konkursen stadig skylder kreditorerne for de udækkede krav.

Virksomhedsoverdragelse Har rådgiveren og virksomheden under betalingsstandsningen - eller eventuelt før erkendt, at virksomheden ikke er levedygtig i sin nuværende form, kan en virksomheds­ overdragelse være alternativet. Det er indly­ sende, at virksomheden må have en sund og rentabel drift på mindst et område. Øvelsen er nu, at skære de ”sunde dele” fra og lade de mindre sunde forblive - typisk vil den usunde gå konkurs.

I den ene ende af skalaen findes overdragel­ se til en udenforstående køber. Her kommer virksomheden så at sige på nye hænder.

Det er af vital betydning, at købesummen fastsættes 100% korrekt og på markedsvil­ kår. I mange tilfælde vil kreditorerne i den usunde del, der undergår konkursbehand­ ling, kritisere salget, og er prisen sat for lavt,

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 9

kan handlen i yderste tilfælde omstødes og ledelsen/rådgiver blive pålagt ansvar.

Sker salget derimod på markedsvilkår, ta­ ber kreditorerne i den usunde del ikke på overdragelsen. Tværtimod. Der betales jo en overdragelsessum, der fordeles mellem kreditorerne i overensstemmelse med kon­ kursordnen, og denne er typisk højere end ved salg efter konkurs, da virksomheden handles i drift. Såfremt ledelsen og ejerne i den nødlidende virksomhed selv ønsker at forsætte driften, skal der selskabsstruk­ turmæssige ændringer til. Det siger sig selv, at virksomheden må være drevet fra et sel­ skab, før dette kan lade sig gøre. Der findes primært to modeller.

Den ene model ligner et salg til en udenfor­ stående. Her sker salget i stedet til et søster­ selskab, der i sidste ende har samme ejere og ledelse som det nødlidende selskab. Det betyder, at der stilles meget skrappe krav til opgørelsen af markedsværdien, da overdrag­ elsen kan ligne kreditorflugt. Modellen går da også under navnet ”Fugl Fønix”. I stort set alle tilfælde vil kreditorerne i den usunde del vrænge, og det anbefales derfor altid, at kreditorerne tages med på råd. I den anden model indskydes de sunde dele af det nødlidende selskab i et datterselskab.

Her bliver det usunde selskab således mo­ derselskab, og værdierne bevares i form af anparter/aktier i datterselskabet. Når dat­ terselskabet herefter skal sælges, bør dette gøres efter moderselskabets konkurs, og skal naturligvis også ske til markedsværdi. Til forskel fra søsterselskabsmodellen, vil kre­ ditorerne - i kraft af konkursboet - eje dat­ terselskabet, og salget vil derfor ikke kunne omstødes.

At træffe et valg Når ovenstående tages i betragtning, teg­ ner der sig et ganske klart billede af, at en rekonstruktion ikke er ”piece of cake”. Det kræver mange og store overvejelser, og be­ fordrer viljestyrke og erkendelse af ledelsen.

Endvidere kræver rekonstruktion en dygtig og kompetent rådgiver, der tør tage beslut­ ninger. Der findes ingen færdig opskrift på den perfekte rekonstruktion, og i sidste ende afhænger det af kreditorernes og ban­ kens tro på virksomhedens forsatte drift §

KONKURS - EN KORT OVERSIGT I en tid med finansiel krise er ”konkurs” et ­begreb vi ­dagligt støder på. Men hvad er egentlig grundlaget for en ­virksomheds konkurs, og hvad sker der, når kurator tager over?

AF ADVOKAT JØRGEN B. ELMER & ADVOKATFULDMÆGTIG MORTEN BØGENSKJOLD.

E

n virksomhed går ikke konkurs blot fordi forpligtelserne overstiger aktiverne (kaldet insufficiens) - i så fald skulle mange helt almindelige hus­ ejere begæres konkurs. For at begære en virksomhed konkurs kræver konkursloven insolvens. Der betyder, at man ikke kan opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder. Endvidere må den manglende betalings- og leveringsopfyldelse ikke være af midlertidig karakter.

Begæring om konkurs Typisk kæmper virksomheden til det ­sidste og indser først for sent, at der på et tidspunkt skulle have været foretaget en ”kovending” i driften. Både virksomheden og kreditor har mulighed for at indgive konkursbegæring til skifteretten. Før ind­ givelse af konkursbegæring, skal man dog være opmærksom på, at den der har indgi­ vet konkursbegæring - rekvirenten - hæfter for de omkostninger, der er forbundet med konkursbehandlingen. Såfremt aktiverne i den nødlidende virksomhed ikke kan dække omkostningerne, kræver skifteretten i praksis et kontant depot på kr. 30.000 til brug for konkursbehandlingen.

På et møde i skifteretten, hvor både skyld­ ner og fordringshaver er indkaldt, undersø­ ger skifteretten, om virksomheden må anses for insolvent. Er det tilfældet, undergives

SIDE 10 - IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER

virksomheden konkursbehandling. Skifte­ retten udpeger samtidig en advokat, kurator, til at forestå konkursbehandlingen.

De første spadestik Såfremt virksomheden er i drift på tids­ punktet for konkursens indtræden, må kura­ tor tage personligt fremmøde på virksom­ heden. Driften indstilles, og virksomhed­ens personale bliver sat i bero - som oftest ved en midlertidig hjemsendelse, - indtil de hører nærmere. Skal virksomheden ikke forsætte i drift, opsiges personalet.

Det er nu kurators job at undersøge, om virksomheden eventuelt kan reddes ved eksempelvis en selskabsstrukturmæssig ændring. Kurator undersøger således, om dele af virksomheden kan sælges i drift, da en going concern pris er højere end salg af enkeltdele. Kurator indhenter i øvrigt regnskabsmateriale, får skabt sig overblik over selskabets aktiver, indhenter liste over virksomhedens kreditorer og sørger for, at ingen aktiver forlader boet; således at alt registreres og vurderes.

Når materialet er indhentet og, som det vig­ tigste, aktiverne er identificeret og foreløbig sikret, er de første spadestik taget. Der ven­ ter nu en periode med yderligere undersø­ gelser, information til kreditorerne, sikring af aktiverne og sandsynligvis en lang række møder med den nu tidligere ledelse.

Kreditorinformation En af de tre vigtigste grundsten i hensynet bag konkursbehandlingen, er information til kreditorerne om virksomhedens forhold og omfanget og resultaterne af kurators un­ dersøgelser af konkursens årsager. Derfor kræver konkursloven, at kurator straks efter konkursens indtræden informerer kredito­ rerne herom. Dernæst fremsender kurator se­ nest 3 uger efter konkursdekretets afsigelse, en opgørelse over aktiverne og passiverne som kurator på det tidspunkt har kendskab til. Kurator har 4 måneder fra konkursde­ kretets afsigelse til at foretage en række undersøgelser, der omfatter gennemgang af regnskabsmateriale, bankkontoudtog, diver­ se kontrakter osv. I løbet af de 4 måneder har kurator samlet så meget information ind, at han kan fremsende en skriftlig redegørelse til kreditorerne om årsagerne til konkursen, øjensynlige forskelle mellem de aktiver, der står opgivet i regnskabet, og dem der rent faktisk er til stede. Herefter fremsendes hver sjette måned en lignende redegørelse.

Omstødelige forhold Den næste grundsten er undersøgelsen af omstødelige dispositioner. Omstødelige dispositioner er kort sagt en række dispo­ sitioner, der enten forrykker eller forringer kreditorernes økonomiske andel i konkurs­ boet. Konkursens tredje grundsten er nemlig kreditorernes ligestilling inde for konkurs­

På et møde i skifteretten, hvor både skyldner og fordringshaver er ­indkaldt, undersøger skifteretten om virksomheden må anses for insolvent. ordnen - og altså procentuel lige ret til virksomhedens aktiver. En disposition, der forrykker denne ligestilling, vil typisk kun­ ne tilbageføres. Som eksempel kan nævnes, at en leverandør som følge af likviditets­ mangel, bliver betalt med nogle af virksom­ hedens driftsaktiver, eller at leverandøren bliver betalt inden aftalt forfaldstid. For så vidt angår betaling med aktiver, burde dette jo rettelig være afhændet under konkursen, så salgsprovenuet kunne være blevet fordelt mellem alle kreditorer.

Kurator har et år til at finde dispositioner af omstødelig karakter, og det siger sig selv, at alle forhold ikke er så åbenlyse som i ek­ semplet. Alt efter dispositionens karakter og de parter, der er omfattet af dispositionen, kan sådanne transaktioner omstødes i op til 2 år fra indlevering af konkursbegæringen.

Fordringsprøvelse Når kurator har afhændet alle aktiver og gennemført sager om omstødelige disposi­ tioner - og selvfølgelig udført en hel række andre opgaver, - skal boet afsluttes. Som det første gennemgår kurator alle krav som

virksomhedens kreditorer har anmeldt til kurator. Kurator foretager en prøvelse af, om kravene skal anerkendes, og i benægtende fald informeres kreditoren om grunden hertil. Kreditoren må, hvis han stadig me­ ner at have et krav anlægge sag mod boet til afgørelse heraf.

Afslutning af boet Når alle krav er på plads udarbejder kurator et regnskab, hvor aktiverne og de anerkend­ te krav stilles op. Kan regnskabet godkendes af kreditorerne og skifteretten, fordeles aktiverne herefter i lige procentuelt forhold mellem kreditorerne i overensstemmelse med konkursordnen - kaldet dividende.

Herefter er konkursboet afsluttet. Ved selskabers konkurs opløses selskabet og forsvinder, og kreditorernes resterende krav går tabt. Fysiske personer forsvinder ikke, og kreditorerne kan derfor stadig gøre krav på deres restfordring, som ikke blev dækket ved konkursbehandlingen. Fysiske personer der går konkurs, har dog i medfør af reg­ lerne om gældssanering mulighed for at få gælden akkorderet §

IND§IGT FRA ADVOKATFIRMAET LUND ELMER SANDAGER - SIDE 11

MEDARBEJDER PROFIL:

MAN HAR KRAV PÅ EN FAIR BEHANDLING Jørgen B. Elmer er partner i Lund Elmer ­Sandager med dødsbobehandling, erhvervsret og ­insolvensret som særlige fagområder. Ind§igt har talt med Jørgen Elmer om den økonomiske krise, og det særlige ansvar det er at arbejde med bobehandling.

- Et af dine særlige fagområder er insolvensret. Hvordan påvirker finanskrisen din arbejdsdag? ”Der er travlt i øjeblikket. Det er klart. Finanskrisen har ført mange konkurser med sig, og nu er det vores tur til at rydde op. Men selv om krisen er en af de mere alvorlige, er konsekvenserne de samme som ved andre nedgangstider. Jeg har jo set det før. Senest med dot-com-krakket og krisen i 90’erne. Og dengang som nu har jeg ondt af de mange mennesker, der har mistet deres arbejde. Derfor er målet med vores oprydningsarbejde også at redde så mange arbejdspladser som muligt”.

- Tror du, at finanskrisen vil få betydning for, hvordan man driver virksomhed i fremtiden? ”Der vil givet komme en periode, hvor en konservativ indstilling er i høj kurs. Og jeg kan da også se, at mange af os gamle, endda nogle der er gået på pension, bliver hentet ind for at få tingene under kontrol. Det er utopi at tro, at man kan undgå økonomiske kriser i fremtiden, men lidt sund fornuft og almindelig påpasselighed skader aldrig”.

- Du har arbejdet med bobehandling, siden du blev uddannet jurist i 1970. Hvad er det specielle ved dette fagområde? ”Bobehandling er et meget selvstændigt arbejde, hvor man både skal fordybe sig i de enkelte detaljer og holde overblikket over en række juridiske fagområder. Her er det helt essentielt, at man har et godt netværk at trække på – både inden og uden for huset. Med konkursboer er det desuden vigtigt, at man giver alle involverede parter en ensartet behandling. For det lille tømrerfirma kan en ubetalt faktura jo have helt uoverskuelige konsekvenser. Jeg sætter

en ære i at have gode relationer til samtlige kreditorer. Store som små. Alle har krav på en fair og ordentlig behandling” - Din far var advokat, og din søn, Christian B. Elmer, er også advokat her i Lund Elmer Sandager. Er det svært ikke at tage arbejdet med hjem, og hvordan påvirker det familielivet? ”Ja, man kan vel sige, at juraen løber os i blodet. Lige nu er der selvfølgelig travlt, men som udgangspunkt tager vi ikke arbejdet med hjem. Man skal kunne adskille privatliv og arbejdsliv. Det er også en af de grundlæggende værdier hos Lund Elmer Sandager.

Når jeg har fri, lader jeg juraen ligge og tager hånd om min have eller går en lang tur med min kone. Og hvis du har tænkt dig at spørge, om jeg spiller golf, så er svaret nej. Det er der trods alt ikke tid til”, slutter Jørgen Elmer med et glimt i øjet, før han igen vender tilbage til kontoret og en travl dag på Kalvebod Brygge §

JØRGEN B. ELMER • • • •

Advokat siden 1973 Partner i Lund Elmer Sandager Møderet for Højesteret i 1980 Speciale i insolvensret og dødsbobehandling • Tilknyttet sø- og handelsretten som fast ­kurator siden 1980 • Censor på Københavns Universitet siden 1991

LUND ELMER SANDAGER - KALVEBOD BRYGGE 39-41 1560 KØBENHAVN V - TLF. +45 33 300 200 - WWW.LESADV.DK